Kulturmødet 2013 - Evaluering

Kulturmødet 2013 | EvaluEring | 1

Kulturmødet 2013– sådan gik det

“Kulturmødet 2013 – sådan gik det”© Kulturmødet november 2013

Styregruppe:nanna Skovrup, region nordjyllandPeder Hanghøj, Morsø Kommuneniels Otto Degn, Morsø KommuneClaus Svenstrup, region nordjylland

Evalueringen er udarbejdet for styregruppen af:Simon Cens Jensen, Projektmedarbejderline Svenstrup Berger, Cand.Public, Ekstern Konsulent

i samarbejde med:Evanthore vestergaard, Kunstnerisk Konsulentanne Marie Heide Hviid, region nordjyllandrasmus andreasen, Morsø Kommunelouise langbo Meyer, region nordjylland

Fotos:lars Dahl

layout: grafikk.dk

Tryk: Typographic a/S

Fotos og citater kan anvendes frit i forbindelse med omtale af Kulturmødetog ved kildeangivelse og kreditering af fotograf lars Dahl.

4 | EvaluEring | Kulturmødet 2013


Kulturmødet 2013 i bakspejlet...i august 2013 fik dansk kulturliv en nyskabelse, som forhåbentligt vil vise sig nødvendig og bæredygtig mange år fremover. Kulturmødet havde premiere 22. – 24. august i nykøbing Mors.

næsten et års intenst arbejde for mange mennesker kulminerede i 48 timer, hvor endnu flere medarbejdere og frivillige skabte, hvad der hurtigt blev erklæret for en succes. Over 5.000 deltog i Kulturmødet og allerede nu kan man konstatere, at arrangementet har sat sig spor i kulturlivet.

Kulturmødet finder sted igen 21. til 23. august 2014 i nykøbing Mors og alle er velkomne til to døgns intens samtale og oplevelse.

Ét af Kulturmødets formål er at samle erfaring, men nok så meget at se fremad, skabe visioner og formulere drømme for dansk kunst og kultur.

Det samme med denne evaluering, der forsøger at indkredse nogle af de udfordringer, Kulturmødet som institu-tion har. igen med det formål at se fremad – mod et endnu bedre kulturmøde i 2014.

Hvor dette hæfte altså går bag om Kulturmødet, forsøger grønbogen “Kulturmødet 2013 – samtalen fortsæt-ter”, som udkommer samtidigt, at referere fra Kulturmødet og gå ind i Kulturmødets indhold. Om dette hæfte – se side 49.

Kulturmødets styregruppe

”Kulturmødet 2013 - samtalen fortsætter”© Kulturmødet november 2013Redaktionskomite:Niels Otto DegnClaus SvenstrupRedigering og manuskript: Evanthore VestergaardØvrige bidragydere:Line Svenstrup BergerSimon Cens JensenFotos: Lars DahlLayout: Frederik Stoltze Tryk: TypoGraphic A/SFotos og citater kan anvendes frit i forbindelse med omtale af Kulturmødetog ved kildeangivelse og kreditering af fotograf Lars Dahl”Kulturmødet 2013 - samtalen fortsætter” er udgivet som e-bog hos SAXO.com. Bogen kan endvidere købes ved henvendelse til [email protected]. Pris 30 kr.

Arrangører

Sponsorer og samarbejdspartnere

Dronningens Erindringsmøntmidler

Mors i Billedet

Dronningens Erindringsmøntmidler

Mors i Billedet


FigurerFigur 1 Evalueringens indhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Figur 2 Opmærksomhedspunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Figur 3 Hvordan vurderer du din oplevelse af Kulturmødet overordnet set?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Figur 4 i hvor høj grad oplever du at have fået opfyldt dit eget formål med at deltage i Kulturmødet? . . . . . . . . . . 12Figur 5 Overvejer du at deltage i Kulturmødet 2014? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Figur 6 Hvordan oplevede du samarbejdet med arrangørerne inden selve mødet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Figur 7 Er det efter din mening en god ide at opstille en tematisk ramme for Kulturmødet 2014?. . . . . . . . . . . . . . 13Figur 8 Forslag til temaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Figur 9 Hvordan synes du festivalpladsen fungerede som arena for Kulturmødet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Figur 10 En af Kulturmødets visioner er at præge kulturdebatten i Danmark. Er det efter din mening lykkedes? . . . 16Figur 11 Har Kulturmødet en berettigelse fremadrettet som en årlig tilbagevendende begivenhed?. . . . . . . . . . . . . 16Figur 12 Hvad skal Kulturmødet 2014 indeholde for at blive en succes, hvis du skal bestemme? . . . . . . . . . . . . . . . 16Figur 13 Hørte du om Kulturmødet i pressen/medier inden selve mødet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Figur 14 Føler du, at du fik et tilstrækkeligt indtryk af Kulturmødets indhold inden selve mødet? . . . . . . . . . . . . . . . 17Figur 15 Hvordan oplevede du den praktiske afvikling af Kulturmødet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Figur 16 Spørgeskemaundersøgelsens respondenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Figur 17 Hvad mener nykøbings borgere om Kulturmødet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39


Om evalueringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Kulturmødet – mod 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10• Opmærksomhedspunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Det mener de om Kulturmødet 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12• Oplevelse af Kulturmødet overordnet set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12• Tema? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12• Debatterne – fokus og varierende formater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13• Paneldeltagerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14• Oplevelsesdelen – kulturens krop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14• Det nationale, lokale og internationale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15• Berettigelse – at bringe kulturen på dagsordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16• Brede kulturbegrebet ud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17• Kommunikationsstrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17• Den praktiske afvikling af Kulturmødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17• Delkonklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Kulturmødet på vej – hvor til? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19• Sørine gotfredsen, præst og debattør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20• Christian Have, direktør og moderator Kulturmødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21• adrian Hughes, Tv-vært og moderator på Kulturmødet . . . . . . . . . . . . . . . 23• Søren Kaare-andersen, fondsdirektør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24• Clement Kjersgaard, tv-journalist og moderator Kulturmødet . . . . . . . . . . 26• Pablo llambías, forfatter og rektor, kurator for litteratur . . . . . . . . . . . . . . 28• gitta Malling, teaterleder, kurator for scenekunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29• Flemming Møller Mortensen, medlem af Folketinget

og formand for Folketingets Kulturudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31• Christian nissen, medierådgiver m.m. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33• Knud romer, forfatter, radio-vært og reklamemand . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35• Christian Stadil, direktør og innovator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Hvad mener Nykøbings borgere om Kulturmødet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Kulturmødet og medierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Om Kulturmødet 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Anbefalinger fra Grønbogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Bag Kulturmødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

indh

olds

fort

egne

lse


Om evalueringen

Kulturmødet 2013 var historiens første. En så stor organisme, som Kulturmødet er, indeholder hundredvis af “tandhjul”, der skal arbejde sammen. Kulturmødet 2014 bliver den egentlige lakmusprøve på Kulturmødets koncept og organisationens evne og talent for at realisere det.

Man kan evaluere – eller værd-sætte – på mange måder. Kulturmødet har valgt at spotte områder og emner på Kulturmødet 2013, som kan tåle eller fordrer forbedringer. Sagt på en anden måde: ved at se tilbage vil vi se frem.

Evalueringen består af et spørge-skema, 11 interviews, statistikker og en enquete, som der er samlet i en analyse, der peger fremad. Evalueringen tager udgangs-punkt i oplevelsen af Kulturmødet 2013 og selve initiativet bag for derefter at undersøge, hvordan Kulturmødet 2014 kan blive en endnu større succes. For som bl.a. formand for Folketingets Kultur-udvalg Flemming Møller Morten-sen og Christian Have, direktør og moderator for Kulturmødet er inde på, så skal man starte et sted – finde sit ståsted. Derfor tror både vi og de adspurgte på en endnu større mangfoldighed og større succes næste år. Fokus i evalueringen og tilgangen til metoden er et ønske om at få input til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. For at supplere, nuancere og uddybe spørgeske-maet og det mere statistiske har vi interviewet 11 personer, der deltog i Kulturmødet og som til dagligt arbejder med kultur eller er kendt for at have en mening om, hvor kulturlivet – og dermed Kulturmødet – skal bevæge sig hen og hvordan.

Evalueringen kombinerer således kvantitative og kvalitative under-søgelsesmetoder. Det betyder, at der trods et relativt lavt antal respondenter ift. antal gæster på Kulturmødet, bliver sikret en


vis repræsentativ gyldighed. Samlet set giver kombinationen og især interviewpersonernes forskellige karakterer, og dermed bidrag, et godt billede af den gennemsnitlige oplevelse af Kulturmødet.

Opbygning

Evalueringen er inddelt i to dele – en analyserende og fremadskuende første del og en dokumenterende og bagudskuende anden del. ”Kultur-mødet – mod 2014” præsenterer det generelle indtryk af Kulturmødet 2013 og udvalgte forslag til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i 2014. På den baggrund opstiller evalueringen en række opmærksom-hedspunkter, hvor vi ser frem ad. Opmærksomhedspunkterne bliver uddybet, suppleret, nuanceret – og flere kommer til, i de efterfølgende afsnit ”Det mener de om Kulturmødet 2013”, ”Kulturmødet på vej – hvortil?” og ”Hvad mener nykøbings borgere om Kulturmødet”. Det er her evalueringens kerne bliver præsenteret på baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, interviewene og enqueten. ud over de beskrevne undersøgelsesmetoder indgår der også i evalueringen tilbagemeldinger modtaget på selve Kulturmødet, på mails og igennem sociale medier. Efterfølgende samler vi op og konkluderer på evalu-eringens kerne – hvordan gik det, og hvordan kan Kulturmødet blive en endnu større succes i 2014? Herefter følger den mere dokumenterende og bagudrettede del bestående af ”Kulturmødet og medierne” og ”Om Kulturmødet 2013”, som opridser Kulturmødet 2013 ift. spørgsmålene hvor, hvem og hvordan. Slutteligt følger ”anbefalinger fra grønbogen”, som hedder ”Samtalen fortsætter”. Evalueringen kan med fordel læses sammen med grønbogen. Kulturmø-dets styregruppe og daglige ledelse bliver præsenteret i evalueringens sidste overskrift ”Bag Kulturmødet”.

Kulturmødet takker alle, der har bidraget til evalueringen.

Evalueringens indhold

• Spørgeskemaundersøgelse – med 28 spørgsmål der både pegede tilbage og fremad. Spørgeskemaet blev sendt ud til 250 personer, heriblandt paneldeltagere, samarbejdspartnere, kunst-nere etc.

• Interviews – 11 nøje udvalg-te kulturpersonligheder blev interviewet, fortrinsvis med det mål at få input på nogle centrale områder ift. arbej-det frem i mod 2014. Fra disse interviews refereres de vigtigste, fremadskuende udsagn.

• Enquete – en rundspørge blandt 171 borgere i nykø-bing Mors. Målet med rund-spørgen var at undersøge, hvordan lokalbefolkningen i nykøbing havde oplevet Kulturmødet og samtidig sikre inputs fra helt almindelige gæster, der ikke havde en professionel tilgang til Kultur-mødet. Dette var nødvendigt, da spørgeskemaundersøgel-sen fortrinsvis dækkede folk, der på den ene eller anden måde havde en tilknytning til Kulturmødet.

• Tilbagemeldinger – på selve Kulturmødet , på mails og igennem sociale medier. Disse supplerer spørgeske-ma, interviews og enquete.

• Dokumentation – denne del af evalueringen beskriver kort hvilke tiltag, der er lavet ift. kommunikation: annon-cering, tryksager, presseom-tale, hjemmeside og sociale medier m.v. Fi

gu

r 1


Kulturmødet – mod 2014!

Det generelle indtryk i spørgeskemaundersøgelse, interviews og enquete er, at Kulturmødet 2013 har været en succes. initiativet bliver rost, og der er en bred enighed om, at Kulturmødet har en stor berettigelse som en årlig tilbagevendende begivenhed. arrangørernes samarbejdsrelationer samt afviklingen af selve arrangemen-tet bliver vurderet positivt af størstedelen, og alle føler samtidig, at de har fået noget ud af at deltage på Kultur-mødet. især Kulturmødets folkelighed og mangfoldighed bliver værdsat og ønskes bibeholdt fremover. Også engagementet fra arrangørerne og lokalbefolkningen bliver påpeget som glædeligt og inspirerende – i god tråd med, hvad kultur og kunst jo handler om. Bredden i det første Kulturmøde af sin slags bliver også af størstede-len opfattet som en styrke. når det er sagt, så kan enhver succes altid blive en endnu større succes. Det er også denne evaluerings fokus. vi har derfor som sagt indledningsvis i vores undersøgelse bevidst spurgt ind til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, så Kulturmødet 2014 bliver en endnu større succes. vi vil lære af evalueringen. Det følgende vil således komme med eksempler på forslag til udvikling og forbedring frem mod 2014.

Kulturmødet bliver rost for sin bredde, men flere påpeger samtidig behovet for fokus. Fokus forstået på den måde, at debatterne skal have et klart fokus – og det skal være kommunikeret klart ud til alle. Hvad skal vi tale om og hvorfor. Paneldeltagerne skal udvælges, fordi de har noget specielt at bidrage med netop ift. det, der skal tales om. Det bliver samtidig foreslået, at debatterne har varierende formater og strukturer – for på den måde at skabe dynamik gennem forskellige samtale- og fortælleformer. Til spørgsmålet om, hvorvidt Kulturmø-det skal have et overordnet tema næste år, skiller vandene sig hos både respondenterne i spørgeskemaunder-søgelsen og hos interviewpersonerne. På den ene side lyder det at et tema være med til at skabe mere fokus, men på den anden side skal man passe på, at man ikke begrænser sig og lukker emner og publikummer ude. Styrken ved Kulturmødet var netop dets bredde og mangfoldighed. vi blev allerede på selve mødet i 2013 klar over, at der ikke skulle være så mange paneldeltagere. i evaluerin-gen erfarer vi desuden, at flere savnede involvering og deltagelse fra de store kulturinstitutioner og organisati-oner. andre eksempler på forslag til forbedringer er større synlighed i de nationale medier og udenfor nordjyl-land, mere fokus på børn og unge, at skabe større engagement blandt aktører og i befolkningen gennem mere og længere forberedelse og netværksmuligheder.

På baggrund af evalueringen har vi udvalgt en række centrale opmærksomhedspunkter i Figur 2. Opmærk-somhedspunkterne peger på, hvordan Kulturmødet 2014 kan blive en endnu større succes – hvad skal vi bibe-holde og udvikle fra KM 13, og hvad kan vi gøre anderledes. Disse forslag samt alle de øvrige bliver uddybet i den følgende analyse og indgår som inspiration og rettesnor til Kulturmødet 14.

Kulturmødets styregruppe

Fig

ur

2


Opmærksomhedspunkter1. Kulturmødet 2013 lykkedes med at kombinere folkelighed og mangfoldighed – men denne del bør stadig udvikles, som et markant spor i Kulturmødets Dna

2. Kulturmødet 2013 byggede på samspil mellem det lokale, regionale og nationale – dette samspil bør udbygges med særlig fokus på bredere lokal involvering og

større national/ international bevågenhed.

3. Kulturmødet 2013 muliggjorde deltagelse og involvering – men der bør være øget fokus på videreudvikling af publikumsinteraktion i forhold

til såvel debatterne som de øvrige dele af Kulturmødet.

4. Kulturmødet 2013 var mødeplads for ”professionelle” inden for kunst og kultur – hvis dette møde er en strategisk satsning, skal faciliteterne forbedres og formålet

udvides til også at omfatte publikums møde med kultur aktørerne.

5. Kulturmødet 2013 handlede om kunst og kultur, men også om politik og erhverv – fremadrettet bør begge dele fokuseres yderligere med afsæt i handlemuligheder

og i mindre grad være en ”klagesang” over manglen på midler.

6. Kulturmødet 2013 udfordrede og nyiscenesatte kultur debatten – der kan med fordel arbejdes med mere varierende formater og publikumsinklu-

derende elementer.

7. Kulturmødet 2013 samlede et bredt felt af markante aktører i kulturdebatten – sammensætningen og antallet af debattører bør dog overvejes, og der kan med

fordel være mere fokus og styring i debatterne.

8. Kulturmødet 2013 skabte et inspirerende oplevelsesrum for kunst og kultur – der bør fortsat satses på mangfoldighed, ambition og talent. Det vil dog være en

styrke, hvis programmet har større opmærksomhed på nye kulturbrugere, og rum-mer flere aktiviteter rettet mod børn og unge.

9. Kulturmødet 2013 blev en national begivenhed også i medierne – der er dog et uudnyttet potentiale, hvorfor der bør arbejdes med en mere mål-

rettet kommunikationsstrategi, især i fh.t. national synlighed i Tv/ radio og anven-delse af sociale medier.

10. Kulturmødet 2013 tiltrak et stort publikum – der er dog stadig et gæstepotentiale i en mere målrettet kommunikation overfor især

børn og unge samt almindelige mennesker, der ikke er en del af ”kulturparnasset”.


Det mener de om Kulturmødet 2013

Oplevelse af Kulturmødet overordnet setFigur 3, Figur 4 og Figur 5 er et udtryk for en generelt positiv ople-velse af Kulturmødet. at 87 procent svarer, at deres oplevelse enten har været ”meget god” eller ”god” må siges at være tilfredsstillende. 89 pro-cent har ”i høj grad” eller ”i nogen grad” fået opfyldt sit eget formål med at deltage. Kun to procent har haft en dårlig oplevelse, og kun to procent svarer, at de ”slet ikke” har fået noget ud af at deltage. Og sidst men ikke mindst svarer hele 94 procent, at de overvejer at deltage i 2014, mens 6 procent ikke er afklaret endnu. Her er det værd at bemærke, at ingen overvejer ikke at komme. Det samme giver interviewpersonerne udtryk for – initiativet bliver rost, og de ser frem til næste år.

Kulturmødet 2013 var efter arrangørernes opfattelse kendetegnet blandt andet ved rigtig gode samarbejdsrelationer. Det bliver bakket op af Figur 6, idet 66 procent svarer enten ”godt” eller ”meget godt” til deres oplevelse af samarbejdet med arrangørerne inden selve mødet. Kun 8 procent svarer ”dårligt” eller ”meget dårligt”. På trods af det positive resultat, er det aldrig tilfredsstillende, at nogle samarbejdspartnere har oplevet samarbejdet som problematisk, og det må man selvfølgelig arbejde på i de kommende år.

alt i alt er den positive oplevelse af Kulturmødet, arrangørernes samar-bejdsrelationer og ønsket om at komme igen udtryk for, at Kulturmødet 2013 har været en succes. De adspurgte har haft en god oplevelse på årets Kulturmøde, de roser initiativet og mener at Kulturmødet har stor berettigelse. De forventer at komme igen næste år, hvor de håber på en endnu større oplevelse.

Tema? Til spørgsmålet om, hvorvidt Kulturmødet skal have et overordnet tema næste år, er der som nævnt delte meninger både i spørgeskemaundersø-gelsen og interviewene. i spørgeskemaundersøgelsen mener 43 procent af respondenterne, at det ville være gavnligt, mens en fjerdedel mener det modsatte. Det ses af Figur 7. Som eksempel fra interviewene fraråder bl.a. tv-vært Clement Kjersgaard, medierådgiver Christian nissen og formand for Kulturudvalget Flemming Møller Mortensen et tema, fordi Kulturmødets styrke i år og fremtidige styrke er, at mødet er en platform for en bredere debat – det må ikke blive ekskluderende og for snævert. Modsat efterspørger erhvervsfolkene Søren Kaare-andersen, direktør i Bikubenfonden, og Hummel-direktør Christian Stadil et tema. De forslog bl.a. internationalisering og kultur overfor erhvervslivet. Størstedelen af interviewpersonerne mener dog, at skal man have et tema, så skal det ikke være for smalt og konkret, da man så risikerer, at når tiden kommer til det egentlige Kulturmøde, så er det ikke længere aktuelt – der er derimod noget andet, som er aktuelt at tage op. Det skal

2%0%11%

51%

36%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Meget dårligDårligHverken god eller dårlig

GodMeget god

Hvordan vurderer du din oplevelse af Kulturmødet overordnet set?

I mindre grad 9%

Slet ikke 2%

I nogen grad 40%

I høj grad 49%

I hvor høj grad oplever du at have fået opfyldtdit eget formål med at deltage i Kulturmødet?

Overvejer du at deltage i Kulturmødet 2014?

Ja 94%

Nej 0%Ved ikke

6%

Figur 4

Figur 5

Figur 3


der være plads til. Et tema kan både bidrage til mere fokus, men også begrænse og svække det, der ellers var Kulturmødets styrke – nemlig bredden og mangfoldigheden. En mellemting er derfor at foretrække. Det overordnede for hele Kulturmødet skal være forholdsvist bredt og åbent, og så skal debatterne og mødets andre begivenheder til gengæld være skarpt fokuserede og inddelt i undertemaer.

i Figur 8 ses et udpluk af alle de forslag til eventuelle tematikker, vi har fået.

Debatterne – fokus og varierende formateri både spørgeskemaundersøgelsen og interviewene er der bred enighed om, at man næste år med fordel kunne skabe større fokus i debatterne. være helt skarp på parametrene hvad, hvorfor og hvordan. Flere påpeger i den forbindelse behovet for en journalistisk redaktion.

udover fokus foreslår størstedelen til spørgsmålet om debatternes struk-tur, at man skal kombinere formaterne – både store og små debatter, flere hold af paneldeltagere, workshops, speed-debatter etc. Det skaber en anden dynamik og spænding. Det påpeger bl.a. Christian Have. Han synes bl.a., det kunne være spændende at have nogle speed-paneldebatter, hvor man går helt skarpt og hurtigt ind på noget af det, der blev sagt i den store debat. Teaterleder gitta Malling foreslår, at man iscenesætter de steder, hvor der skal være folkelige debatter. altså skal man understrege, hvornår der er tale om debatter med og uden publikumsinddragelse. Hun understreger samtidig, at man ikke skal nå det hele. Pablo llambias, rektor for Forfatterskolen, foreslår generelt, at Kulturmødet bliver gjort mere aktørbaseret – aktørerne kunne således også byde ind med forslag til afviklingen af debatterne.

Christian nissen ville også gerne have været med i nogle drøftelser, hvor publikum kunne komme lige så meget til orde som dem på podiet – fx via en workshop, men igen skal formaterne kombineres. Han efterlyser mere samtale og mindre skænderi i debatterne. Også præst og debattør Sørine gotfredsen lægger vægt på samtalen.

Det ser ud til, at der er en mindre overvægt af respondenter i spørge-skemaundersøgelsen der synes, der var for stort fokus på finansiering af kulturen frem for selve kulturen i debatterne. 35 procent giver udtryk for det synspunkt, mens 13 procent gør det modsatte. Søren Kaare-andersen mener også, at der var for meget ”send more money” i debatterne. resultatet stemmer godt overens med andre tilbagemeldinger, vi har fået andets steds fra. noget kunne derfor tyde på, at vi i tilrettelæggelsen af debatterne i 2014 skal tale mere om indhold frem for finansiering. vi må dog understrege, at det faktum, at godt halvdelen af respondenterne ikke tager stilling til spørgsmålet, rykker ved validiteten af dette spørgsmål. Det kan på den ene side tolkes som, at de ikke har nogen holdning til spørgsmålet. På den anden side kan det være et udtryk for, at størstede-len af de adspurgte har været nogenlunde tilfredse med den finansielle vægtning i debatterne.

Forslag til temaer• Mangfoldighed og minoriteter

• internationalisering

• Kunst og ”et eller andet” – fx demokrati, religion, politik, ytringsfrihed etc.

• Kultur og kreativitet og innovation.

• Kulturen i forhold til erhvervs-livet og væksten i erhvervs-livet – kan vi lære noget af kulturen i erhvervslivet?

• Fremtidens kulturhuse – hvordan får alle borgere i højere grad får adgang til vore kulturinstitutioner?

• Er vores kultur udfordret?

• Folkeskolen

• Børne- og ungekultur

• Talentudvikling m.fl.

Figur 8

4%4%

15%

49%

17%11%

Meget dårligt

DårligtHverken godt eller

dårligt

GodtMeget godt

Jeg samarbej-dede ikke med arrangørerne

Hvordan oplevede du samarbejdet medarrangørerne inden selve mødet?

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

30%25%

43%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Ja Ved ikkeNej

Er det efter din mening en god ide at opstilleen tematisk ramme for Kulturmødet 2014?

Figur 7

Figur 6


PaneldeltagerneDebatternes fokus skal samtidig afspejles i paneldeltagerne. Christian nissen nævner fx, at han lige så godt kunne have deltaget i hvilken som helst af debatterne. Det ville bidrage til mere fokus på det, den konkrete debat handler om, hvis man udvalgte paneldeltagere ud fra, hvad det er, de præcis kan bidrage med. Kulturjournalist og tv-vært, adrian Hughes, kalder det ”at bejle til paneldeltagerne”. De føler, at de er der af en helt specifik grund, og man undgår samtidig, at folk kan komme igennem med deres egne dagsordener – og have forberedt en tale hjemmefra.

i udvælgelsen af paneldeltagere bør de store kulturinstitutioner og orga-nisationer være repræsenteret i højere grad næste år. romanforfatter og reklamemand Knud romer efterlyser her kulturformidling og kulturviden – og den skal komme fra kulturinstitutionerne. Han mener, at samtlige kulturinstitutioner og organisationer skal være til stede. Derudover mener mange, at man skal forsøge at få alle de største navne indenfor kulturlivet til at komme – gå benhårdt efter at få de største stemmer, som Clement Kjersgaard udtrykker det. Christian Stadil mener på samme måde, at nogle fede navne vil være med til at lokke ”kunder i butikken” og give omtale.

Oplevelsesdelen – kulturens kropalle mener, at oplevelsesdelen er noget af det helt specielle ved Kulturmø-det. Det er fx et af punkterne, hvor Kulturmødet adskiller sig fra Folkemø-det på Bornholm. Det er altid godt at konkretisere og visualisere tingene. Sørine gotfredsen formulerer det sådan: ”Oplevelsesdelen giver kulturen krop. Det er et befriende element, hvor man kan koble fra.”

Størstedelen af interviewpersonerne og respondenterne fra spørgeske-maundersøgelsen vender igen tilbage til Kulturmødets styrke – nemlig mangfoldigheden. Det er ikke et sort/hvidt spørgsmål om kvantitet eller kvalitet. Ej heller et spørgsmål om enten eller, men derimod både og. Kulturmødet skal rumme det hele på én gang – det lokale, internationale og nationale, det etablerede og ikke-etablerede, det kendte og ukendte. Christian Have kalder det at mødes i talentet, forstået på den måde at man ikke på forhånd skal definere alt for snævre rammer for indholdet, men derimod præsentere talentet på alle niveauer. En anden vigtig pointe blandt mange er vigtigheden i at sikre høj kvalitet gennem kuratering og en vis form for styring.

Kulturmødet må ikke blive for elitært. i spørgeskemaundersøgelsen er hele 62 procent uenige i udsagnet ”Kulturmødet burde bære mere præg af en elitær debat frem for en folkelig debat”, mens kun 12 procent er enige. altså mener et klart flertal af de adspurgte ikke, at Kulturmødet skal udvikle sig i en mere elitær retning. Det synspunkt bliver bakket op af interviewpersonerne.


Figur 9 viser, at 70 procent af de adspurgte synes, at festivalpladsen fungerede ”godt” eller ”meget godt” som arena. ikke alle de resterende er negative, men godt en fjerdedel har svaret enten ”hverken godt eller dår-ligt” eller ”ikke relevant for mig”, hvilket også må give stof til eftertanke. ift. Musikværket som geografisk samlingspunkt, så mener størstedelen af interviewpersonerne, at det fungerede godt. Man skal passe på med at sprede det for meget ud i resten af byen og miste fokus. vi er sociale væsner, og vi er der, hvor flertallet er – som Christian Stadil siger, så er et vigtigt element i enhver fest, at folk sidder tæt. Enkelte mener modsat, at man skal forsøge at få hele byen involveret ved at sprede det ud – Sørine gotfredsen understreger i den forbindelse, at det kommer an på ambitio-nen. Det kræver, at byen vil og kan bære det. antallet af besøgende har også en afgørende betydning ift. en evt. geografisk spredning.

Flere interviewpersoner efterspørger flere sociale aktiviteter efter debat-terne for at få folk til at komme og holde på dem. Bl.a. Christian Stadil og Søren Kaare-andersen påpeger, at der var helt ”dødt” efter debatterne – lidt mere feststemning er at foretrække næste år. Knud romer ser gerne Kulturmødet som et ”kulturelt gedemarked”, hvor alle kulturinstitutionerne er repræsenteret og har deres egne stande. På det kulturelle gedemarked skal kulturen indtænkes i alT. alt har en historie, en kultur. Selv det at stå i kø til toilettet skal have et kulturelt aftryk på Kulturmødet.

Det nationale, lokale og internationale Enkelte af interviewpersonerne ser gerne et større fokus på det interna-tionale, og et mindre fokus på det lokale, men størstedelen går ind for en mangfoldighed. i spørgeskemaundersøgelsen synes knap halvdelen ikke, at der har været for stort fokus på de nationale udfordringer i debatterne. Kun otte procent tilkendegiver direkte, at det nationale fokus var for stort. Det samme billede tegner sig ift. vægtningen af det lokale i debatterne. Knap en femtedel tilkendegiver, at det lokale fokus var for stort, mens knap halvdelen giver udtryk for det modsatte. En fjerdedel mener, at der burde være større fokus på internationale kulturoplevelser, mens 30 pro-cent er uenige. altså en meget ligelig fordeling, der alt andet lige fortæller, at man har ramt et nogenlunde tilfredsstillende niveau. godt en femtedel tilkendegiver, at det lokale fokus på festivalpladsen var for stort, mens en overvægt på over halvdelen ikke oplevede et for stort lokalt fokus. Til gengæld mener knap halvdelen, at der burde være større fokus på natio-nale kulturoplevelser på festivalpladsen. resultaterne kunne tyde på, at størstedelen af gæsterne opfatter vægtningen af lokalt kontra nationalt og internationalt indhold tilfredsstillende. Dog må vi understrege, at op mod halvdelen ikke tager stilling til næsten samtlige spørgsmål, hvilket for-ringer repræsentativiteten. Det kan også tolkes som, at størstedelen af de adspurgte har været nogenlunde tilfredse med vægtningen af det lokale, nationale og internationale. Efterspørgslen på en større vægtning af natio-nale aktiviteter på festivalpladsen er til gengæld mere klar. noget kunne derfor tyde på, at vi i tilrettelæggelsen frem mod 2014 skal bestræbe os på flere nationale aktører.

42%20%

25%

20%

30%

35%

40%

45%

0%4%

19%

28%

8%0%

5%

10%

15%

20%

Hvordan syntes du festivalpladsenfungerede som arena for Kulturmødet?

Megetdårligt

DårligtHverkengodt eller

dårligt

GodtMegetgodt

ikke relevantfor mig

Figur 9


Berettigelse – at bringe kulturen på dagsordenenFigur 10 viser, at 47 procent svarer bekræftende til, at Kulturmødet har været med til at præge kulturdebatten allerede efter her efter sit første år. Knap en fjerdedel mener det modsatte. Det resultat er vi glade for, men er samtidig også bevidste om, at det kan blive endnu bedre. Som reaktion på spørgsmålet: ”Hvad skal der efter din mening til, for at Kulturmødet 2014 kan præge kulturdebatten i Danmark i endnu højere grad?” har vi i spør-geskemaundersøgelsen modtaget 50 kreative forslag af høj kvalitet. Som eksempler kan nævnes: de store kulturinstitutioner og organisationer skal i højere grad involveres, større inddragelse af lokalområdet, større syn-lighed i de nationale medier og mere fokus på børn og unge. Disse forslag samt alle de øvrige indgår som inspiration og rettesnor til Kulturmødet 2014. Derudover har de 11 interviewpersoner bidraget med mindst ligeså kvalificerede input til spørgsmålet. Kulturmødet har altså meget engage-rede deltagere. Flere af forslagene er omsat til opmærksomhedspunkter præsenteret i Figur 2 (side 11).

af Figur 11 fremgår, at hele 92 procent af respondenterne i spørgeske-maundersøgelsen mener, at Kulturmødet har en berettigelse som årlig tilbagevendende begivenhed. Kulturmødet har på samme måde en stor berettigelse hos samtlige interviewpersoner. Fx mener Knud romer, at Kulturmødet har en enorm berettigelse, fordi der ikke findes noget som det. Der mangler en kulturens samlende festival, især fordi kulturen i vir-keligheden ikke står så stærkt – det er de penge, der ryger først, det er de penge, man altid sætter spørgsmålstegn ved, siger han.For bl.a. Knud romer er Kulturmødets mission at rykke kultur og dannelse tilbage til livets og samfundets centrum – at vi får et aktivt bevidsthedsliv frem for passivt kulturforbrug. Sørine gotfredsen supplerer synspunktet ved at sige, at Kulturmødets berettigelse og vision er, hvad mennesker åndeligt skal læres af – en åndelig modvægt til nyttetænkningen i vores samfund. lidt mindre filosofisk skal Kulturmødet, ifølge adrian Hughes, være stedet, hvor man får et preview på forskellige kommende kulturelle happenings. Han bakkes op af flere interviewpersoner.

Her er et udpluk af de ideer til, hvad Kulturmødet 2014 skal indeholde for at blive en succes ifølge respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen:

26%

En af Kulturmødets visioner er at præge kulturdebatten i Danmark.

– Er det efter din mening lykkedes?

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Ja Ved ikkeNej

47%

23%

Figur 10

Figur 11

Fig

ur

12

Har Kulturmødet en berettigelse fremadrettetsom en årligt tilbagevendende begivenhed?

Ja 92%

Nej 0%Ved ikke

8%

Hvad skal Kulturmødet 2014 indeholde for at blive en succes, hvis du skal bestemme?

• ”Det skal være et sted, hvor jeg bliver klogere på mig selv og omverdenen – i mødet med de andre. / lad være med at tage de sikre kort”

• ”Et mere varieret format”

• ” Mere fokuserede paneldebatter. – Paneldebatter på internationalt niveau med lokale, regionale og nationale deltagere”

• ”Talentudvikling og netværksmøder”

• ”Man kunne måske vælge flere mindre, men mere dybdegående debatter”

• ”Der skal være mere levende kunst sideløbende med debatterne”

• ”Folkelighed, kunst og internationale input”

• ”Kunst og kultur af høj kvalitet, kvalificerede debatter, netværksmuligheder”


Brede kulturbegrebet ud?vi har spurgt interviewpersonerne om de synes, at man skal brede kultur-begrebet ud, frem for i stor grad at fokusere på den del af kulturen, som kunsten udgør. Til det spørgsmål er der delte meninger. Flest mener dog, at man ligesom i år skal fokusere på kunsten i kulturen fremover. argu-menterne lyder på, at det ellers bliver for bredt og ufokuseret – kultur er jo alt. Sørine gotfredsen pointerer her, at det fine ved Kulturmødet i år netop var, at den rene diskussion af kunst som ikke findes andre steder – det gør den politiske diskussion derimod. På den måde råder hun Kulturmødet til at værne om netop det, også for at adskille sig fra Folkemødet på Born-holm. i forlængelse heraf og som et generelt råd til Kulturmødet advarer hun imod, at det bliver for politisk. Modsat blandt stemmerne for at brede kulturbegrebet er bl.a. Christian nissen. Fordi det hedder ”Kulturmødet” og ikke ”Kunstmødet”, så foreslår han, at man breder det ud til også at omhandle den måde, vi lever på – fx spørgsmålet om, hvorvidt vores kultur er udfordret af globalisering, folkevandring og klimaændringer mv. Christian nissen foreslår et større fokus på musik og måske også idræt.

KommunikationsstrategiKulturmødet satsede, som en del af sin kommunikationsstrategi, stærkt på de digitale platforme for at skabe opmærksomhed og omtale om begi-venheden. Figur 13 er et udtryk for, at strategien har båret frugt, idet 38 procent af de adspurgte hørte om Kulturmødet på de sociale medier. Synligheden i aviser/blade var med samme procentandel på 38 også til-fredsstillende. Tallene viser at man bør gøre en større indsats for at forøge synligheden på tv og i radio. ud over de nævnte kommunikationskanaler har et stort antal af respondenterne mødt Kulturmødet gennem andre kanaler såsom netværk, direct mail og direkte samarbejdsrelationer.

30 procent af de adspurgte oplever qua Figur 14, at de ikke havde et tyde-ligt nok billede af Kulturmødet inden selve mødet. Det er altså nødvendigt med en indsats her, hvilket utvivlsomt også vil have en effekt på antallet af deltagere. Efter at have afviklet det første Kulturmøde af sin slags, er vi imidlertid også sikre på, at der helt automatisk vil være en større bevidsthed om og kendskab til Kulturmødet 2014. Som eksempel på input fra inter-viewpersoner ift. at skabe øget kendskab til Kulturmødet næste år, er mere og længere forberedelse, og at man skal have kommunikeret det vigtigste ud i god tid og skabe engagement og ejerskab hos aktørerne.

Den praktiske afvikling af Kulturmødetaf Figur 15 ses, at 68 procent af respondenterne oplevede afviklingen som generelt positiv, hvilket er nogenlunde tilfredsstillende, men der er naturligvis også plads til forbedring. Hvis man går konkret ned i nogle af de praktiske opgaver ift. overnatnings- og parkeringsmuligheder, så kan besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen ift. oplevelsen af disse opgaver ikke bruges repræsentativt. Det fordi, at op imod to tredjedele af respondenterne ikke tager stilling til de spørgsmålene. Derimod kan det

25%

30%

35%

40%

45%

50%

0%

5%

10%

15%

20%47%

11%19%

38%

23%

38%

Hørte du om Kulturmødet i pressen/medier inden selve mødet?

Ja,i tv

Ja, iaviser/

blade mv.

Ja, iradioen

Ja, påsocialemedier

Ja,andet

Nej

Føler du, at du fik et tilstrækkeligt indtryk afKulturmødets indhold inden selve mødet?

Nej 30%

Ja 62%

Nej 30%

Ved ikke8%

Hvordan oplevede du den praktiske afviklingaf Kulturmødet? (på en skala fra 1-5)

25%

30%

35%

40%

45%

50%

6%8%15%

43%

25%

4%0%

5%

10%

15%

20%

1 - Det varproblemfyldt og uprofessionelt

23Hverken

eller

45 - Det varproblemfrit ogprofessionelt

Det har jegingen

holdning til

Figur 13

Figur 14

Figur 15


faktum, at de ikke svarer, være et udtryk for, at mange enten var lokale eller inviterede deltagere, hvor overnatning og transport var arrangeret fra Kulturmødets side. Det understøtter opmærksomhedspunktet om at opnå en større spredning blandt de besøgende – tiltrække flere ”almin-delige” deltagere, som samtidig er fra andre dele af landet end Mors og nordjylland.

Delkonklusionalt i alt er oplevelsen af Kulturmødet, de gode samarbejdsrelationer og ønsket om at komme igen udtryk for, at Kulturmødet 2013 har været en succes. vi har ønsket at få inputs til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i 2014. analysen præsenterer mange kompetente og kvalificerende forslag til, hvordan Kulturmødet kan opfylde sin vision om at præge kulturdebat-ten og blive en endnu større succes. i det følgende bliver interviewper-sonernes allerede omtalte pointer uddybet og nye pointer bliver præsen-teret. Herefter følger en enquete foretaget blandt 171 respondenter på gågaden i nykøbing.

Fig

ur

16

Spørgeskemaundersøgelsens respondenter

• antal: 53 respondenter har deltaget i spørgeskemaun-dersøgelsen.

• Køn og funktion: nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. De adspurgtes funktion på Kulturmødet var blandt andet paneldelta-gere, frivillige medhjælpere, kunstnere etc. undersøgelsen dækker altså et bredt udsnit af deltagerne på Kulturmø-det.

• alder: 86 procent over 35 år. Der var altså ikke mange un-der 35 år, og det var også det indtryk, man fik på Kultur-mødet. Denne aldersgruppe bør være et fokuspunkt for Kulturmødet 2014.

• geografisk: 36 af de ad-spurgte er fra nordjyske kommuner, 6 fra øvrige jyske kommuner, 10 fra Sjælland og København og én fra Stockholm. Man formåede altså ikke i tilstrækkelig grad at tiltrække deltagere fra hele landet. Bedre geogra-fisk spredning bør være et fokusområde for Kulturmødet i 2014.


Kulturmødet på vej – hvor til?i analysen har vi hovedsagligt udvalgt og præsenteret eksempler på de mest generelle pointer fra evalueringens interviewpersoner.

i det følgende kan du læse samtlige af de forskellige personers udtalelser ift. Kulturmødet. Der vil også fremkomme enkelte spørgsmål fra intervie-werens side.

indholdsfortegnelsen herunder giver dig et overblik over, hvor du kan læse de forskellige bidrag.

Sørine Gotfredsen, præst og debattør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Christian Have, direktør og moderator Kulturmødet . . . . . . . . . . . . 21

Adrian Hughes, Tv-vært og moderator på Kulturmødet . . . . . . . . . 23

Søren KaareAndersen, fondsdirektør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Clement Kjersgaard, tv-journalist og moderator Kulturmødet . . . 26

Pablo Llambías, forfatter og rektor, kurator for litteratur . . . . . . . . 28

Gitta Malling, teaterleder, kurator for scenekunst . . . . . . . . . . . . . . . 29

Flemming Møller Mortensen, medlem af Folketingetog formand for Folketingets Kulturudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Christian Nissen, medierådgiver m.m. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Knud Romer, forfatter, radio-vært og reklamemand . . . . . . . . . . . . 35

Christian Stadil, direktør og innovator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37


11 nøglepersoner udtaler sigInterviews udført af Line Svenstrup Berger

Sørine Gotfredsen, præst og debattør

Målretning via tema»Ja, umiddelbart ville det nok være en god idé at målrette det, fordi kultur er så bredt og i princippet kan være alt. Det overordnede tema kunne være kunst overfor noget andet – fx demokrati, religion, politik, ytringsfri-hed. Kunst og ”et eller andet om det”, og så derefter opdele debatterne/ temaerne i mere fokuserede spørgsmål og undertemaer.«

Oplevelsesdelen giver kulturen krop»Oplevelsesdelen giver kulturen krop på. Det er et befriende element, hvor man kan koble fra. Det er meget afslappende og nemmere at være til stede, når man ikke hele tiden skal samtale og virke begavet. Det er også det, kunsten kan – at give mennesker fri fra tanken og refleksionen og fra selviagttagelsen i virkeligheden. Kunsten er det der lufthul, hvor vi gør noget andet.«

Skal oplevelsesdelen hænge sammen med temaet?»Det ville selvfølgelig være fornemt, men det er nok svært at gennemføre helt. Men en tilstræbelse i den retning og i nogle tilfælde, kunne da være sjovt.«

Byen skal have lyst »Om det skal spredes mere i hele byen, kommer an på ambitionen. Det der er sket på Bornholm er efter min mening, at det er blevet for stort. Ønsker i, det skal være større, skal i helt sikkert inddrage byen. i år havde man følelsen af, at det godt kunne have smittet mere af på selve byen. Hvis det skal brede sig mere i byen kræver det flere fixpunkter samtidig med, at i holder Musikværket som hovedkvarter, men det kræver, at byen har lyst – engagementet er altafgørende.«

Ren kulturdiskussion findes ikke andre steder»Breder man det mere ud end kunsten, så er det kæmpestort, og det vil blive meget mere politisk. Så vil der komme andre undertoner og an-dre interesser ind i det, end man måske har lyst til. Holder man det til kunstspørgsmålet, er det på en eller andre måde mere tilgængeligt for de fleste.»

Så man skal i stedet stille de mere brede kulturbegreber overfor kunst-genren, som du nævnte før – fx kunst overfor ytringsfrihed, kunst overfor folkeskolen osv., for så vil det ikke blive så politisk?

»Det vil også få politiske undertoner, men slet ikke i samme grad, fordi det hele tiden vil tage udgangspunkt i den udøvende kunst. Hvis i vil udvide begrebet, skulle det være som et behersket eksperiment. Det skulle ikke

Sørine Gotfredsen: »Kulturmødets berettigelse og vision er, hvad mennesker åndeligt skal læres af. Et modspil til bevægelsen hen mod en mere teknokratisk tilgang til livet, konkurrence-staten og hele den her nyt-tetænkning i vores samfund. uden en mere åndelig mod-vægt til nyttetænkningen, vil jeg påstå, at vi bliver meget fattigere mennesker og også et meget fattigere samfund.«


være præmis for hele Kulturmødet, men i en enkelt debat, hvor i er påpas-selige med, hvem i inviterer. Ellers ville i blive oversvømmet af andre in-teresser. Det fine ved Kulturmødet i år var, at den rene diskussion af kunst ikke findes andre steder – det gør den politiske diskussion derimod. Så den skal Kulturmødet værne om, også for at adskille sig fra Bornholm.«

Folkebevægelse – involvering og uhøjtidelig stemning»Jeg synes, Folkemødet er blevet alt for stort. Der er alt for mange små debatter, og det er utilfredsstillende, at man hele tiden føler, at man går glip af noget. Modsat bærer det præg af en folkebevægelse – hele byen er invol-veret, og der er uhøjtideligt stemning. Det ville også gavne Kulturmødet.«

Åndelig modvægt til nyttetænkningen»Kulturmødets berettigelse og vision er, hvad mennesker åndeligt skal læres af. Et modspil til bevægelsen hen mod en mere teknokratisk tilgang til livet, konkurrencestaten og hele den her nyttetænkning i vores sam-fund. En folkelig bevægelse, der går op i andet end økonomi – det alle har tilfælles og som ikke kan måles. Følelser, oplevelser, hele det her dannel-sesspørgsmål som kunsten kan repræsentere. noget som ellers nemt kan blive skubbet ud af det, nogen vil påstå, at vi dybest set godt kan und-være rent nyttemæssigt. uden en mere åndelig modvægt til nyttetænknin-gen, vil jeg påstå, at vi bliver meget fattigere mennesker og også et meget fattigere samfund.«

At samtale med hinanden»En eller anden form for stemme eller udmelding fra jeres side om, hvad er det, i vil i år, tror jeg, er vigtigt. Og så synes jeg, at det er vigtigt at holde politikerne ude. Derudover skal man passe på med at gentage en mediemæssig stil, som gør, at folk allerede kender forløbet på forhånd. Så hellere tilstræbe en forsamlingshusstemning, så dem, der kommer, ikke kommer for at optræde selv, men for at samtale med hinanden.

»Synes du så, at man skal benytte sig af andre moderatorer end fx Cle-ment Kjersgaard?

»nej, nu kan jeg egentlig meget godt lide Clement. Den dag (red. Debat vi. ”Er Kunst usundt?”) synes jeg faktisk, at jeg fik øjnene op for, hvad han kan. Selvom han er til falds for fis og ballade, kan man bare mærke, hvor skarp og præcis han er. Fx citerede han et par gange noget, jeg havde sagt for noget tid siden, fuldstændig korrekt og forstod fuldstændig, hvad jeg mente. Så han har virkelig overblik. i skal beholde Clement. Han signa-lerer selvfølgelig fjernsyn, men så kan i prøve at dreje ham mere væk fra hans medierolle og mere hen ad at føre en dybere samtale.«

Christian Have, direktør og moderator Kulturmødet

At mødes i talentet»Det er ikke et spørgsmål om kvantitet, men et spørgsmål om kvalitet. Her synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at vi også har den lokale forankring –

Christian Have: »Det er ikke et spørgsmål om kvantitet, men et spørgsmål om kvalitet. Her synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at vi også har den lokale forankring – også kunstnerisk. at få det lokale, regionale, nationale og internationale til at mødes i talentet . Det er ikke et spørgsmål om enten eller men både og. Mangfoldighed er uhyre vigtigt.«


også kunstnerisk. at få det lokale, regionale, nationale og internationale til at mødes i talentet. Det er ikke et spørgsmål om enten eller men både og. Mangfoldighed er uhyre vigtigt. Det skal ikke være nogen paradeopstilling, det er også vigtigt at få noget frem, som ikke er etableret endnu.«

Særlige paneler»Man skal nok tænke over, om politikere generelt skal være med i pa-neldiskussioner, eller om de skal have deres egne paneler i slutningen af Kulturmødet. Sådan rent dramaturgisk kunne det nok være en god idé, at de overværede de forskellige debatter og efterfølgende kom op og diskuterede det, der var blevet sagt. Det ville gøre det mere relevant for politikerne at kommentere og relevant for både tilhører og medier.«

»Hvis man skal have kunstneriske organisationer repræsenteret, og det var de jo egentlig ikke i år, så skal man ligesom med politikerne også have et bestemt format til dem. De vil nemlig også stå med en bestemt kasket på, men det er vigtigt, at de er repræsenteret.«

Forskellige debatformater skaber dynamik»Jeg kunne godt tænke mig, at debatterne var skåret op med flere hold af paneldeltagere. Det skaber en anden dynamik og spænding. Det kunne også være spændende på nogle delelementer at have nogle speedpanel-debatter, hvor man går helt skarpt og hurtigt ind på noget af det, der blev sagt i den store debat. Det kunne man godt lege lidt med. Man skal kom-binere formaterne – have både store debatter, små debatter, workshops, speeddebatter osv.«

Research og redaktionelt arbejde»Det kunne være rart, hvis det var noget research på noget af det, sådan at man som moderator hele tiden var opdateret med den nyeste viden og facts indenfor det område, man debatterer. Det ville være rart, hvis man havde noget hjælp til den del, det er det du i sidste øjeblik næsten aldrig når. Det vil også være Kulturmødets måde at sige til dem der modererer, at vi har faktisk lavet et fundament af research, som debatten skal bygges på. Det er vigtigt, at debatterne er valide på den måde, at de beskæftiger sig med opdaterede facts. Hvis der var lidt hjælp til det, ville kvaliteten af debatterne sikkert også blive højere.«

Hele byen skal summe af liv»Det ville være naturligt med en organisk udvikling. Festivalpladsen kan jo gøres endnu større. Hvis man kan brede sig, sådan at man gør festi-valpladsen så attraktiv som muligt og ”a reason to go” for at være sikker på, at der kommer mange mennesker derop. Jeg synes også, at det kunne være spændende, hvis man kunne være endnu mere synlig i nykøbing – og i god tid, sådan så hele byen ved og glæder sig til det her. at man også tænker i nogle arrangementer og opvarmningsting for byen, så den sum-mer af liv, når man kommer, og at alle forretninger ved, hvornår og hvor-for der er Kulturmøde. Den der storytelling, begynder man i langt bedre tid at få implementeret, end man kunne første gang. Også i regionen.«


Det vigtigste skal kurateres i god tid»hvis man nu siger, at man har en, to tre metatemaer, så vil en række af spørgsmålene fra debatmøderne skulle høre ind under disse temaer – og det ville give god mening, så sikrer man sig, at det er forberedt. Man er nødt til at styre det et sted hen, hvor man kan sige; ”nu bliver de her ting sat på dagsordenen”. Kulturstyrelsen og de store kulturinstitutioner skal have besked om de overordnede temaer i god tid, så de kan forberede sig og afsætte tiden til at komme. Man er nødt til at kuratere det vigtigste i god tid, så man sikrer sig, at det professionelle, landsdækkende og natio-nale kunst- og kulturliv, som man vil have der, kommer og har sat kryds i deres kalender. Det er egentlig bare skelettet, jeg vil have bygget op i god tid, og derefter skal der sættes kød på.«

Synliggør Kulturmødet på Folkemødet »Jeg ser Folkemødet på Bornholm som en mulig platform for Kulturmødet på Mors. at man er synlige på Folkemødet og har planlagt nogle af de temaer for Kulturmødet og laver nogle teasere for dem. På den måde få skabt nogle forventninger allerede her. udnytte, at alle landspolitikere og den samlede nationale presse er samlet på Bornholm.«

»Jeg synes, Kulturmødet skal ligge på Mors de kommende år. Jeg synes jo netop, at det meget glædelige og inspirerende i år var den aktivitet og engagement der var fra lokalbefolkningen og regionens side – det er det afgørende. vi har brug for engagement og passion. Det skal man bare bygge videre på. Der er jo ingen, der sidder og sover. i (red. region nord-jylland og Morsø Kommune) evalueres der jo på det netop nu for at gøre det endnu bedre og undgå, at det bare bliver et lokalt projekt. Således det bliver et nationalt, regionalt og lokalt projekt. Ejerskabet er vigtigt. legiti-miteten er forankret i befolkningen og regionen – og det er der på Mors.«

Adrian Hughes, TV-vært og moderator på Kulturmødet

Behov for journalistisk redaktion»Kulturmødet har brug for en journalistisk redaktion, der arbejder nogen-lunde fuldtids med, hvad der skal tales om, hvem der skal inviteres osv. Det kan så være i større eller mindre samarbejde med de moderatorer, man vælger at knytte til projektet eller dele af projektet. Men der skal foregå en langt strammere og mere vinklet redaktionel proces.«

Jeg får kriller af amatørkunst»Jeg er jo bekymret for niveauet af, hvad der bliver præsenteret. Det bliver jo ikke en international udstilling af samtidskunst. Jeg får kriller af amatørkunst. Det skal være kurateret, således at nogen har stillet nogle kvalitetskrav og sat en overlægger for et lavmål. i skal passe på, at i ikke kommer derud, hvor i siger ja til for meget, fordi det skal se ud af noget. Man skal simpelthen passe på, at der ikke kommer for mange halvpro-fessionelle med på vognen. Hellere lidt men godt end meget som er lige meget.«

Adrian Hughes: »Det ville jo være fantastisk, hvis Kultur-mødet var det sted, hvor man breakede nye initiativer på kulturfronten. Kulturmødet på Mors skal være stedet, hvor folk breaker nyheder. Stedet hvor fx Knud romer første gang læser af sin nye roman. at man får et preview på for-skellige kommende kulturelle happenings.«


Gør kur til paneldeltagerne»Det var mit indtryk, at der var nogle, der var med af pligt – regionale og kommunale beslutningstagere og repræsentanter for store lokale eller re-gionale fonde. Man skal være mere kritisk i udvælgelsen af paneldeltagere – hvad er det præcis, de skal bidrage med. Det virker også stærkere, når man beder paneldeltagerne om at være med. Man skal gøre kur og bejle til paneldeltagerne, så de føler, at de er der, fordi de kommer med en helt bestemt ting. Den bestemte ting skal så også kommunikeres ud, så alle, også publikum, ved nøjagtigt, hvad der skal tales om.«

KM Optakt skal styres og filtreres»interessant idé, hvis det er styret. Man skal have nogle samarbejdspart-nere, som tror på idéen og som gerne vil bruge noget af deres under-visningstid i fx skolerne på det. at der er nogle ildsjæle, som gerne vil tage nogle input fra Kulturmødet og tage det med i deres undervisning, i læsegrupperne eller lign. og komme tilbage med nogle svar. Men det skal styres, så der kommer nogle meget konkrete input. Og så skal det filtreres, hvad der går videre for Kulturmødet.«

Kulturbrugere og kulturproducenter kan mødes»Jeg kan sagtens se, at der er plads til og brug for et forum, hvor man taler nogle af kulturens problemstillinger igennem på en ret grundlæg-gende måde. På samme måde som Mogens glistrup satte spørgsmålstegn til velfærdsstaten, kunne det også være spændende, at man har et forum, hvor man diskuterer, hvad kunsten skal, om man kan stille krav til kunsten – om den skal styres, om den skal danne mig, og hvad vi kan få ud af den. Fordomsfrit og kaste idéer op. Der er et behov for, at kulturbrugerne kan mødes med kulturproducenterne – og omvendt.«

Brug Kulturmødet til previews på kulturelle happenings»Kommunikation betyder jo alt i dag. vi er simpelthen nødt til at få bragt Kulturmødet på dagsordenen. Det ville jo være fantastisk, hvis Kultur-mødet var det sted, hvor man breakede nye initiativer på kulturfronten. Måske var det på Kulturmødet, at man kunne få teaterdirektør Jon Stephensen og andre til at afsløre deres efterårs repertoire. Folk skal få et eller andet, som de ikke kan få andre steder – hverken via google eller på Twitter. Jeg var der, da det skete. Kulturmødet på Mors skal være stedet, hvor folk breaker nyheder. Stedet hvor fx Knud romer første gang læser af sin nye roman. at man får et preview på forskellige kommende kultu-relle happenings.«

Søren Kaare-Andersen, fondsdirektør

Et eller flere temaer»Jeg mener, at man skal have et eller flere temaer. internationalisering kunne være et god tema – internationalisering gælder jo både import og eksport. Fokus i debatterne kunne være, hvordan kan du fremme interna-tionaliseringen, og hvad med sproget. Hvorfor er der fx ikke nogle teatre i København, som spiller på engelsk.«

Søren KaareAndersen: »Kulturmødets berettigelse vil være, hvis det er dags-ordensfastsættende. Og at det giver muligheden for, at du kan få en nuanceret men dog koncentreret diskussion over et par dage. visionen er, synes jeg, at skabe rummet for, at andre end blot de få, der fylder spalterne, kan ytre sig frit. Og ytre sig i en sam-menhæng.«


Kuratere efter kvalitet»Det er altid godt at konkretisere og visualisere tingene. Det man bare skal være opmærksom på, når man har en venue som det der, er, at det drejer sig meget om debatterne. Jeg nåede ikke så meget ned i byen, og det jeg så var for provinsielt – for meget Hjallerup Marked.« Hvordan kunne man så gøre det bedre og anderledes næste år for, at det ikke bliver mindre provinsielt, som du siger?

»Man kan kuratere den kunst, som man vil vise og sikre et højt niveau. Simpelthen kuratere efter kvalitet. Det kunne være nogle temaer, som var oppe i debatten, som man gerne ville vise.«

Større vinkel af kulturdeltagere»Der skal være en større vinkel af kulturdeltagere. Der var for meget af det der ”send more money”. For meget fokus på, hvad vil vi gerne have, frem for, hvad vil vi gerne yde. De store kulturinstitutioner manglede, og man kan ikke have et Kulturmøde uden dem.«

Flere og mere fokuserede debatter»Det skal være meget mere fokuseret og foregå flere debatter på samme tidspunkt, så man skal prioritere. udover, at det er skemalagt, så synes jeg også, der skal være plads til spontanitet. Hvis der opstår særlige pro-blemstillinger og spørgsmål, så skal den debat kunne tages.«

Grønbog – koncentreret og indholdsrig»Ja ja, den skal bare ikke være for stor. Forstået på den måde, at vi alle sammen bliver druknet i læsestof, og vi når ikke at få læst en brøkdel af det. Derfor skal det være koncentreret og indholdsrigt. Masse substans på lidt plads.«

Har du nogle forslag til, hvordan sådan en grønbog kan bruges aktivt til at kvalificere kulturdebatten?

»Det kunne være ved at tage nogle af de emner, som blev berørt på mø-det, og forholde sig til dem og perspektivere dem. Sådan at man virkelig kan tale videre derfra.«

KM Optakt for kulturforbrugerne»Det kan man godt, men man skal stadig være fokuseret på, hvem man vil have til at komme. Hvis målsætningen er, at det skal være den brede befolkning, så er jeg nødt til at sige, at det tror jeg ikke på. De kulturfolk, som skal debattere og bidrage, de har så travlt i forvejen, så hvis de skal deltage i et eller andet med udgangspunkt i, hvad der foregår på Mors, så vil de ikke prioritere det højt nok. Målsætningen skal være at italesætte det for at få fat i kulturforbrugere i Danmark bredt.«

Kulturbegrebet – begrænsning og fokus»Det bliver godt nok en bred diskussion at tage kulturen som bredt begreb. Det bliver noget andet så. Jeg tror, man skal sørge for, at det er fokuseret.


Spreder man sig over for meget, når man ikke noget. Man må udvælge dele af kulturen, begrænse det og fokusere skarpt.«

Mere feststemning»Der er ikke meget fest over Kulturmødet. Jeg mener, man er nødsaget til også at skabe en ramme, hvor folk også kan tale frit – dvs. der skal arrangeres noget, hvor der også er en feststemning. Det betyder ikke, at det hele skal laves om til en stor fest, det mener jeg ikke, fokus skal være på det vigtige, men da de sidste diskussioner var færdige kl. 21, var der lukket og slukket.«

Dagsordensættelse og fri ytring»Kulturmødets berettigelse vil være, hvis det er dagsordensfastsættende. Og at det giver muligheden for, at du kan få en nuanceret men dog kon-centreret diskussion over et par dage.«

Hvad er visionen så?»visionen er, synes jeg, at skabe rummet for, at andre end blot de få, der fylder spalterne, kan ytre sig frit. Og ytre sig i en sammenhæng.«

Clement Kjersgaard, tv-journalist og moderator Kulturmødet

Tema begrænser»Jeg er helt klart imod et tema. Jeg synes, det er begrænsende, jeg synes, det er et problem. Hvis man vælger et tema, så vælger man en masse publikummer fra. Danmark er et lille land, og der synes jeg, at noget af det, der var styrken i år, var bredden i det. Hvis man skal have det til at fungere optimalt, så skal man give sig selv det størst mulige antal gæster at vælge fra, og det gør man ved ikke at have noget tema. Til gengæld mener jeg så, at man i enkelte af elementerne over dagene skal tillade sig at være meget specifikke. Stadigvæk meget bredt men med enkelte klumper, hvor man arbejder meget specifikt.«

Større arrangementer på scenen»Jeg ville nu og de næste måneder koncentrere mig om at få de store arrangementer på plads. Sammenligner man med Folkemødet, så er Folkemødets styrker men sørme også dets svagheder, at der er så mange arrangementer. Og meget lidt af det har almen interesse. Jeg synes ikke, at man skal have som målsætning, at der skal foregå noget på flere scener på én gang.«

»Man skal holde fokus. Prioritere kvalitet og bruge tiden på arrangemen-terne på den store scene. Så kan interesserede organisationer få lov at byde ind og få enten en stand udenfor eller fx fem minutter på scenen til at vise, hvad de dur til. Men man må endelig ikke indgå i en løbende forhand-ling med interesseorganisationerne. Programmet skal være fuldstændig uafhængigt, skal vi sige redaktionelt sat, og har nogen lyst til at bidrage med noget, så må de kunne leje en scene eller sætte en stand op.«

Clement Kjersgaard: »Jo flere deltagere og jo større navne jo bedre. Der bør være et tempo og en variation i det. Jeg tror mere, det handler om, at man i sammensætningen af paneldeltagerne tillader sig at arbejde redaktionelt med det, så det bliver mere specifikt. Og så gå benhårdt efter at få de største stemmer, de største navne indenfor kulturlivet.«


Kunstnerisk højt niveau»Man skal styre det benhårdt. Hellere vælge noget fra, og så lad teltet være stedet, hvor man lader folk komme og gøre det. Det er måske en smule elitært, men så lad det være det. Jeg synes, at Kulturmødet har en interesse i at holde et så højt et niveau som muligt. Man skal passe på ikke at skuffe folk og arrangører, så hellere lave et andet setup, hvor alle kan komme og byde ind, men at det foregår under nogle rammer, som på en eller anden måde er forventningsafstemt.«

De største navne indenfor kulturlivet»Jo flere deltagere og jo større navne jo bedre. Der bør være et tempo og en variation i det. Jeg tror mere, det handler om, at man i sammensætnin-gen af paneldeltagerne tillader sig at arbejde redaktionelt med det, så det bliver mere specifikt. Og så gå benhårdt efter at få de største stemmer, de største navne indenfor kulturlivet.«

Varierede debatter og debatstruktur»Det værste, man kan gøre, er, at have en forestilling om at alle dage skal være ens. Jo mere, man kan variere det, jo bedre. Meget gerne blande korte og lange elementer.«

»For mig at se er der to oplagte udviklinger af de ’store’ arrangementer:• Dels, at blande dem med fx forfattersamtaler/lign., dvs. ’kunstneriske’

elementer (jf. samtalen med Jørgen leth) – det er fint, hvis de mere ’po-litiske’ og de mere ’kunstneriske’ indslag veksler, så længe de kunstneri-ske Er med store navne/bred relevans (man kan fx også lade kunstnere udfordre hinanden – lave værker på tid, sammen mm.)

• Som jeg har foreslået, udvikle de politiske – fx: ”her er et topmøde i dansk film”, ”her er topmødet i dansk teater” mm, hvor man går efter at få alle (!) hovedaktørerne på scenen og arbejder specifikt med dette felt.«

Flere ressourcer til netcastning »En ting man burde arbejde mere på er selve netcastingen og måle det på den. Man skal bruge ressourcerne online, sådan at man, når man om et halvt år sidder og skal beskæftige sig med et eller andet, kan referere til debatten på Kulturmødet. Tiden er til, at det skal være overskueligt at have med at gøre. «

KM Optakt»Det kan sikkert være fint. Jeg tror ikke, at man skal lade sig diktere af det. Jeg tror, at de mennesker, der står for arrangementet primært skal lade sig råde af deres egen vision, deres egen redaktionelle vision. Jeg synes bestemt, man kan involvere folk i processen omkring det, men man er nødt til at være meget mere specifik. Man er nødt til virkelig at gå de mennesker på klingen og spørge; hvad mener i så, hvad er det i grunden, i gerne vil have, hvad har i på hjertet, og hvor er det, at i ser problemerne. Fordi de overordnede floskler, dem kan man ikke arbejde med. Og man skal jo hele tiden huske, at folk inde i salen skal føle, at de få en oplevelse, der gør dem klogere. Jeg vil sige, at det er meget vigtigere, at man sikrer salens engagement.«


Hvorfor Kulturmødet?Kulturmødet skal være der, hvor man tager den generelle debat, og der hvor de store kulturnavne er. Det skal også helst være noget, man husket for noget. Så på én gang skal Kulturmødet skrive den generelle dagsor-den og samtidig tage områdespecifikke debatter op og prøve at samle de største navne. alle, der har noget at sige, skal være til stede. Så tror jeg, at man kan holde en meget høj profil, og så bliver det ikke bare et kultur-møde, men Kulturmødet.

Pablo Llambías, forfatter og rektor, Kurator på Kulturmødet

Gør det mere aktørstyret»Hvis man som arrangør forsøger at sætte et overordnet tema, er man oftest et halvt år forud, og virkeligheden kan bevæge sig ret hurtigt på det halve år, så det kan godt være, at temaet er forældet, når det så kommer frem. Det kan også være, at det er irriterende for nogle af de medvirken-de, at de skal forholde sig til noget, som ikke interesserer dem. Så jeg tror ikke, at det er nogen god idé.«

»Man kunne måske i højere grad bruge aktørerne til at sætte overskrif-terne for debatterne. Det gør jeg i hvert fald på en litteraturfestival, som jeg er ved at lave. Det ville måske give temaerne større konkretion. Mere forankret i deltagernes konkrete problemstillinger, tror jeg, ville give debatterne en større retningsbevidsthed. Så det ikke bare bliver dem, der råber højest, der løber med indholdet.«

Giv aktørerne ansvar »På min litteraturfestival beder vi også aktørerne om at komme med bud på fornyelse af formerne. Kommer debattørerne og aktørerne med bud på forankringer af temaer, så har de måske også bud på, hvordan vi kan tale om det. at have et panel på scenen og publikum i salen er meget envejs-kommunikation, men man kan fx også sætte folk i en rundkreds, så det appellerer til tovejskommunikation. Der er bestemte måder at gøre det på, som stimulerer til nogle forskellige ting. Man kan hente noget idérighed og viden ud af aktørerne – bruge dem aktivt i opbygningen af festivalen og give dem noget ansvar. Det gør det i virkeligheden også nemmere for ar-rangøren. Det er så arrangørens opgave at virkeliggøre aktørernes idéer.«

Kendisser flytter fokus»Der sker noget med balancen, når der kommer store kendisser på. Selvfølgelig kan man indhente noget publikum, men det betyder også, at alt fokus flyttes over på dem – både på scenen og på selve pladsen. De er kulturelle trækplastre, men kommer efter min mening til at dominere debatten, mens dem som måske i højere grad producerer kulturen får en mere underordnet rolle. Og det er selvfølgelig en udfordring, fordi man gerne vil have, at det bliver levende, og at der kommer nogen. Men det flytter altså også fokus fra det, det egentlig handler om. Spørgsmålet er, hvad er balancen mellem show og saglighed, kan man sige.«

Pablo Llambías: »Jeg tror, berettigelsen er, at kulturens aktører stiller sig selv det grundlæggende spørgsmål; hvorfor gør vi det her? Og hvordan gør vi det? En bevidstgørelse af det med henblik på at udvikle sig. Mis-sionen er udvikling. Kulturud-vikling. udvikling af aktører-nes måde at gøre tingene på. Deres bevidsthedsniveau. Deres vidensniveau. Deres måder at interagere med omverdenen på.«


Grønbog – vidensdeling og bevidstliggørelse»Det vigtigste ved at bringe de her kulturaktører sammen er ikke showet i det, men vidensdeling. at man ved at vidensdele og møde andre bliver mere bevidst om, hvad man selv foretager sig som aktør. Man bliver måske også konfronteret med spørgsmålene: Hvorfor gør du som du gør? Hvorfor skal vi egentlig have kultur? Hvad er det egentlig, vi gør alt det her for? For vi gør det efter min mening ikke for kulturens skyld. vi har ikke kultursektioner for at have kultur, vi har det fordi vi har noget, som vi gerne vil kommunikere til nogle mennesker. vi har et fælles anliggende med det. Derfor skal debatten fra Kulturmødet tages videre – med henblik på bevidstgørelse så den enkelte aktør, kunstnere, publikummer osv. kan udvikle sig videre sammen.«

KM Optakt kræver redaktionel styring »Det er godt, at man spørger nogen, men det er ikke godt, hvis det handler om at komme frem til én hat – et supertema. Det risikerer at blive så overordnet generelt, at det ikke vedrører nogen, fordi det bliver et uddrag, et resumé. Det er fedt, at folk kan byde ind med forskellige ting, men så må der være en redaktion, der begrænser, hvilke spørgsmål der skal stilles og snakkes om. Og hvad de så vil vælge efter, kan man så også lave et seminar om.«

Bevidstgørelse og kulturudvikling»Jeg tror, berettigelsen er, at kulturens aktører stiller sig selv det grund-læggende spørgsmål; hvorfor gør vi det her? Og hvordan gør vi det? En bevidstgørelse af det med henblik på at udvikle sig. Missionen er udvik-ling. Kulturudvikling. udvikling af aktørernes måde at gøre tingene på. Deres bevidsthedsniveau. Deres vidensniveau. Deres måder at interagere med omverdenen på.«

Engagement hos aktørerne er alfa omega»Sørg for at aktørerne/ deltagerne føler engagement og vigtighed i at komme, og at de således også kommer. Det handler både om vigtighed i substansen, og så handler det også om penge. Kulturmødet står og falder med, at aktørerne synes, det er vigtigt og har lyst til at være der. ligesom politikerne synes det er vigtigt at være på Folkemødet på Bornholm. Her kommer de selv med ressourcer, de vil gerne investere selv. Derfor skal det gøres rigtig attraktivt at være med på Kulturmødet. Det skal være noget, som aktørerne og publikum føler er spændende for dem. Publikum-inddragelse er også rigtig vigtigt. Publikum i dag vil være konkret aktivt deltagende.«

Gitta Malling, teaterleder, Kurator på Kulturmødet

Tema ja, men ikke for snævert»Jeg synes, der kan være både fordele og ulemper i at have et tema for Kulturmødet. Men jeg tror ikke, vi kan komme udenom at vælge et tema, hvis fremtidsperspektivet er, at vi skal have det år efter år. For at få det ud og holde fokus skal der vælges et emne. Tager man fx internationalise-ring, som et overordnet tema, hvor man alligevel breder det lidt ud – og


folder perspektivet ud til at rumme alt det, der kan ligge i det, så det ikke bliver alt for snævert.«

Oplevelsesdelen er alfa omega»Jeg tror, det er alfa omega, at man også oplever noget. Ellers bliver det meget fokuseret omkring finkultur, hvis du kun har en diskussionsdel. Og jeg er bange for, at det bliver for meget snævret ind, hvis vi ikke også har oplevelsesdelen.«

Niveau afhænger af økonomi og tid»Det kommer an på økonomi. Både tid og økonomi sætter grænser for, hvad man kan. Men det er jo klart, at man som kurator gerne vil prøve at tage det bedste af det bedste. Jeg synes også, at det kunne være interes-sant at gøre det i forhold til debatten og det tema, man har valgt.«

Hvad med mangfoldigheden i det? Skal det bare være folk fra Det Konge-lige Teater og store kendte nationale og internationale kunstnere?

»Dem fra Det Kongelige laver jo ikke nødvendigvis det bedste. Der er jo ligeså meget stor kunst og måske mere i noget, som er mindre og nyt, end der er på det andet område. Jeg synes ikke, at det ene udelukker det andet.«

Større kunstnerisk mangfoldighed»Jeg savnede mange paneldeltagere. Jeg savnede organisationerne, mange flere teatre, en meget større mangfoldighed rent kunstnerisk – altså professionelt udøvende kunstnere. Det kommer jo an på, hvilke nogle diskussioner, man sætter op. Hvis du kun primært sætter politikere og kendte debattører overfor hinanden, så kommer du ikke ned i de der forskellige kunstfagområder. Og det kunne man måske, hvis man gjorde det på en anden måde.«

Flere mindre og fokuserede debatter»Flere mindre debatter og mere fokuserede debatter med fokusområder, der involverer flere kunstområder – så man ikke bare ser på ét kunstområ-de. Man skal have nogle debatter, som ikke kræver otte mand på scenen – det blev alt for overfladisk, synes jeg.«

»Jeg synes, publikum skal have en vigtig rolle, men det afhænger af de-batformen. Jeg synes, man skal iscenesætte de steder, hvor der skal være folkelige debatter. understrege det. Sådan så der er både debatter med og uden publikuminddragelse. Prøve nogle forskellige ting af. Og det er vigtigt at huske på, at man ikke behøver at nå det hele.«

Forsøger at inddrage byen mere»Det kommer igen an på økonomien. Jeg lægger på teatret (red. limfjords-teatret) op til at lave en festuge, som jeg vil lægger op ad Kulturmødet. For jeg synes, det var ærgerligt, at byen ikke var mere med. Så det er hvad jeg forsøger lokalt for at inddrage byen mere.«

Gitta Malling: »vi har en hel Kulturstyrelse, som planlægger at tage til Folkemødet på Bornholm. Det er vigtigt, at vi gør det klart overfor Kulturstyrelsen og Kulturministeriet, at Kul-turmødet kommer igen, og det er et vigtigt forum, hvor der kun er fokus på kunst og kultur samt meget omtale.«


Grønbogen – mangler fokus og klar pressestrategi»Jeg tror ikke, at der er ret mange, der ved, at den eksisterer. Jeg ved godt, at den eksisterer. Det, der er vigtigt med sådan en grønbog, er for-midlingen og at lave en pressestrategi, så folk faktisk læser og bruger den. Jeg synes, den bliver lidt udvandet, hvis man ikke får den ud i offentlighe-den rent pressemæssigt. Derfor har den ikke rigtig fået et fokus, fordi den har så meget, den vil. Hvis der havde været et fokusområde, som man havde stillet skarpt på, så havde det også været lettere at gå ud med den rent pressemæssigt.«

KM Optakt – for bredt»Så breder man det jo igen ud på en måde, hvor det bliver meget svært. Jeg synes, det er lidt fiktivt, det man gør. Det er jo bare et stunt for at sige, at nu gør vi det folkeligt. Jeg synes hellere, at man skulle finde en anden måde at gøre det folkeligt på.«

Kunsten i fokus»i stedet for at diskutere det hele på én gang, synes jeg, man skal vælge, hvornår det er den brede kultur, og hvornår er det kunsten. Kultur er mange ting, men når du har den her politiske debat, er det nok i min optik mest kunsten, man bør diskutere.«

»Få kultur på landkortet og få fokus på vigtigheden af kultur. Hvor vigtigt det er for hele vores demokrati. Og vigtigheden i at få kulturen ud til alle – lige meget hvor du bor. Det er en national forpligtigelse.«

Det professionelle miljø som drivkraft»at finde partnere, der kan være med til at løfte Kulturmødet mere. nogle der også har behov for at få diskutere det der. Og der er det meget det professionelle miljø, der er drivkraften i det her. Jeg tror, man skal passe meget på, at det ikke bare bliver et kommunalt og regionalt projekt, så man lukker sig. Det skal være nationalt. Jeg tror til gengæld, at når det bliver et klart nationalt fokus, giver det noget tilbage til det lokale og regionale. «

»vi har en hel Kulturstyrelse, som planlægger at tage til Folkemødet på Bornholm. Det er vigtigt, at vi gør det klart overfor Kulturstyrelsen og Kulturministeriet, at Kulturmødet kommer igen, og det er et vigtigt forum, hvor der kun er fokus på kunst og kultur samt meget omtale.«

Flemming Møller Mortensen, medlem af Folketinget og formand for Folketingets Kulturudvalg

Platform for en bredere debat»Kulturmødet behøver ikke nødvendigvis at have et tema, men hvis det kan hjælpe arrangementet, kan det være i orden. Jeg synes, Kulturmødets styrke i år og fremtidige styrke er, at mødet er en platform til en bredere debat. Kulturmødet må ikke blive for snævert.«

Flemming Møller Mortensen: »vi skal bryde konservatismen og sørge for, at kulturen smager af modernitet. Og det skal gamle institutioner også sørge for. Som mennesker er vi alle sammen stok konser-vative, og vi skal simpelthen have et los i røven – det skal Kulturmødet være med til at give os. «


Et mix af oplevelser»Jeg synes, det er rigtig godt at kombinere debat og oplevelser. Men jeg kunne ikke drømme om at dømme Kulturmødet, på det første af slagsen. Man skal først finde sine fødder. Derfor tror jeg, mangfoldigheden bliver større næste år.«

Hvilket niveau af kunst skal oplevelsesdelen præsentere? Skal det være det bedste af det bedste, kunstnere der går nye veje, nye talenter, amatø-rer eller andet?

»Oplevelsesdelen skal præsentere et mix af det hele. Det ville være fuldstændig forkert, hvis Kulturmødet satte sig ned som dommer for, hvad der skal præsenteres. Det kunne måske være godt at manifestere det en lille smule, men ellers skal der da ved gud være plads til diversiteten og mangfoldigheden. Ellers giver det ingen mening at holde et Kulturmøde, hvor man bringer kulturen til debat.«

Flere kulturledere og spidskompetencer»Jeg har efterfølgende tænkt, at jeg godt kunne tænke mig at få nogle af de forvaltningsmæssige personer og spidskompetencer mere frem. Det blev sådan mere enkeltpersoner, politiske niveauer og kulturinstitutioners øverste ledere. Jeg mener, at rigtig meget kompetence og spidskompe-tence ligger hos dem, som har dialogen med det brede kulturliv og kultur-brugerne. Fx i kommuner i hverdagen. Dem vil jeg gerne have mere frem, dem vil jeg gerne have til at øse ud af deres erfaring.«

DebatterneJeg synes, man skal prøve forskellige ting af – store og små debatter. Man skal have debatter, der tager overordnede temaer op, og man skal have debatter, der er meget specifikke. Dvs. en god variation. Og så synes jeg ikke, at man skal sammensætte paneler ud fra tanken om, at alle skal være på. Så bliver suppen for tynd.«

Fin ramme – ikke mere spredning»Jeg synes faktisk, at rammen var rigtig fin. Pladsen nede bagved er et super godt sted. Jeg synes ikke, at det skal være for meget spredt ud. Det skal være sådan, at folk de føler ”nu er vi på Kulturmødet”.

KM Optakt – for skemalagt »Set fra min post som formand for Kulturudvalget på Christiansborg , så har vi nok en tendens til at følge strømmen. Det lyder for skemalagt til min hverdag. Den dynamik, der kommer, når man diskuterer ting, tror jeg er meget sund og passer godt til det danske kulturliv frem for, at det er sådan noget, der skal sættes i proces.«

Et stort bærende skelet»Kulturmødet er godt, hvis der er nogle centrale debatter, som folk i høj grad flokkes om og har muligheden for at komme til. Men så skal der også være alt det andet. Der skal helst være et summende spændende liv omkring Kulturmødet. Der skal være nogle centrale bærende elementer,


som er det store skelet. Og så skal der være en masse pæle, pløkker osv. omkring det store bærende skelet.«

Synes du, der skal være flere debatter på samme tid ligesom på Folkemø-det på Bornholm?

»Det bliver man nødt til, hvis lokaliteten er nykøbing og de samme ram-mer til de store debatter. Ellers bliver folk skuffede over, at de ikke kan komme ind. Huset var jo propfyldt i år. Man skal sætte ambitionsniveauet højt ved, at der komme tre gange så mange mennesker næste år. Derfor skal man sørge for at imødekomme mad og transport og gode oplevelser som matcher antallet af deltagere.«

Kulturmødet skal bryde med konservatismen»Berettigelsen er, at man laver en fokusering i det mangfoldige – og det er kulturen. Det er et spørgsmål om hele tiden at få fremhævet den identi-tetsmæssige og væsentlige del af, at vi har et kulturmiljø, som har stor politisk bevågenhed. Og et kulturliv som også har en autonomi – at det ikke bare er faste institutioner, men at der hele tiden skal være mulighed for at nyt kommer til.«

»vi skal bryde konservatismen og sørge for, at kulturen smager af moder-nitet. Og det skal de gamle institutioner også sørge for. Som mennesker er vi alle sammen stok konservative, og vi skal simpelthen have et los i røven – det skal Kulturmødet være med til at give os. «

Lad værtsrollen gå på skift»Man skal hele tiden være åben overfor fornyelse og passe på, at man ikke bliver for selviske. Spørger man mig, skal Kulturmødet også ligge på Mors i 2014, men så synes jeg, at man skal kigge sig om for ikke at blive for selviske. Det ville være rigtig godt at have én eller to alliancepartnere, og så lade det gå på skift mellem to eller tre steder. Så har man tiden til at få pusten, få de nye idéer, få erhvervslivet ind osv. og udvikle nye ting, så det ikke bare bliver det samme, som man gjorde sidste år. Det ville klæde Kulturmødet, at man turde se det i øjnene.«

Christian Nissen, medierådgiver m .m .

Bredt tema og konkrete debatter»Jeg synes, det er en fordel med et bredt tema, så man ikke låser sig til noget bestemt og i planlægningen ikke udelukker nogen. Sker der fx noget pludseligt interessant, som man ønsker at belyse, og det ikke falder ind un-der temaet, så er man låst. På den anden side kan en tematisering bruges til at skabe fokus og styring i debatterne – noget der manglede i år. Man kan have et overordnet bredt tema og fokusere mere skarpt i de enkelte debatter. uanset bør det være konkret i de enkelte debatter.«

Mere dialog – mindre skænderi»nogle af paneldebatterne, måske også provokeret af moderatorerne, kom

Christian Nissen: »Få flere mennesker engage-ret samtidig og længere tid i forvejen. Få dem til at lave et eller andet allerede nu med henblik på at få det debat-teret eller vist på Kulturmø-det næste år. altså således Kulturmødet ikke bare bliver fyret af på nogle dage, men i realiteten bliver noget, der strækker sig over en længere periode – det ville for mig være et succeskriterie.«


til at være præget af for meget skænderi – med ekstreme synspunkter sat overfor hinanden. Hvis man i stedet valgte nogle paneldeltagere, som kunne komme i dialog med hinanden, have en samtale og få udbytte af den. En mere rolig diskussion ville efter min mening i nogle af debatterne betyde en bedre belysning af temaet.«

Konkrete og dybdegående debatter»Det var udmærket med det kendte katalog af spændende debatter. Men jeg synes, at de enkelte temaer var for intetsigende og for tilfældige. Der skal man virkelig stramme sig op i planlægningen og sige, hvad er det for nogle konkrete temaerne, vi gerne vil have belyst, og så få belyst dem enklere og klarere. Jeg synes sagtens, at man kan eksperimentere mere – nogle debatter vil kunne bære sekt til syv paneldeltagere, mens det i andre kun er relevant med to-tre stykker. nogle kan gøres kortere og andre længere, men det er vigtigt, at der er tid til at få publikum med og komme i dybden.«

Hvordan kunne man fx eksperimentere med debatternes struktur, så de blev mere varierende og baseret på samtale, som du efterspørger?

»Jeg ville gerne have været med i nogle drøftelser, hvor publikum kunne komme lige så meget til orde som dem på podiet. Jeg savner en dia-log mellem publikum og paneldeltagerne – det folkelige i den positive betydning. Man kunne fx forestille sig, at publikum havde forberedt nogle spørgsmål på forhånd, som de først skulle diskutere i mindre grupper med hinanden for derefter at få mere mod til at stille sig op i debatten efterføl-gende. ikke i alle debatterne, men i dele af dem.«

Det brede kulturbegreb»Kunsten er sandelig vigtig, men der er sandelig en masse kultur som ikke nødvendigvis har en kunstnerisk udtryksform. Havde man kaldt det ”kunst-ugen”, så havde det været mere forståeligt. Men når man har lagt sig fast på, at det er kulturen, hvilket jeg også synes er rigtigt at gøre, så synes jeg, det bør præges af det brede kulturbegreb.«

Har du nogle forslag til kulturområder og begreber, som vi kan tage fat på næste år?

»Definerer man kulturen antropologisk, så er det den måde vi lever på, vores vaner, og så kan det blive meget bredt. Men fx ytringsfrihed, reli-gion, folkeskolen, folkestyret, fællesskabet og frygten for det ukendte og utrygge – spørgsmålet om, hvorvidt vores kultur er udfordret af globali-sering, folkevandring og klimaændringer mv. – kunne være eksempler på mere afgrænsede emner .«

Kulturelt fokus og udøvende element»Folkemødet på Bornholm er blevet for meget lobbyisme. alle vil på banen. Jeg synes, Folkemødet er blevet for udefineret, det er simpelthen blevet for meget. Derfor synes jeg stadigvæk, at man skal have grænser, og det har du stort set ikke på folkemødet.«


Hvordan skal Kulturmødet adskille sig?»Jeg synes, at det gør det bare ved at være fokuseret på kulturen. Der-udover adskiller Kulturmødet sig jo også ved også at have det udøvende element, selve oplevelsesdelen med.«

Engagement og forberedelsestid»Få flere mennesker engageret samtidig og længere tid i forvejen. Få dem til at lave et eller andet allerede nu med henblik på at få det debatteret eller vist på Kulturmødet næste år. altså således Kulturmødet ikke bare bliver fyret af på nogle dagen, men i realiteten bliver noget, der strækker sig over en længere periode – det ville for mig være et succeskriterium.«

Knud Romer, forfatter, radio-vært og reklamemand

Tema med fri form»Man kan sagtens lave et tema, det ville gøre det nemmere at markeds-føre det og stramme op, men det kan hurtigt blive proforma at vælge et tema. Man skal passe på med at konceptualisere det, fordi den frie form også gør det muligt at mødes frit og diskutere frit.«

»når man ligger på Mors, ville det spændende umiddelbart være margina-liserede grupper – altså ikke kun udkant, men også folk der bor i udkanten rent socialt. Folk, der ikke kommer til orde. Fx ville et fantastisk tema være: Ytringsfrihed – for alle? Forstået på den måde, at ligesom der er mange, der ikke stemmer, så er der også mange, der ikke har en stemme. Men man skal passe på, det ikke bliver sådan noget ”slumming” – psykisk syge, indvandrere, hjemløse osv. Det er de normale mennesker, som ikke har en stemme.«

“Kulturelt gedemarked”»Jeg synes bestemt, at man skal brede det ud tematisk. Jeg synes, det kunne være rigtig interessant, hvis man gjorde Kulturmødet til et kæmpe-mæssigt kulturelt gedemarked. at alle kulturinstitutioner i Danmark skal åbne en bod. Således du kan gå hen til de forskellige kulturinstitutioner – bibliotekerne, museerne, Kulturministeriet, Musikkonservatoriet, musik-skolerne, Kulturrådet, Kulturstyrelsen, litteraturvidenskab osv., og høre, hvad de laver, og hvad de kan tilbyde dig. For så har du en gang om året, hvor man prøver at skrabe alle kulturelle institutioner af enhver karakter sammen, hvor man har mulighed for at snakke med dem – og hvor insti-tutionerne har mulighed for at snakke med hinanden. Det kunne være en fantastisk måde at dele visitkort ud, få netværket og lave tværinstitutionel-le projekter. Det findes ikke. De kører hvert deres ræs. Det er i virkelighe-den sjældent, at kulturen isoleret set er interessant. Det er først, når den arbejder sammen med andre dele af samfundet, at den bliver interessant og får en funktion.«

Debatdel uinteressant»Jeg synes, debatdelen er dybt uinteressant. Jeg synes, det var forkert, at det var Clement, Have og adrian, der stod og førte debatterne. Det var

Knud Romer: »Jeg synes, det kunne være rigtig interessant, hvis man gjorde Kulturmødet til et kæmpemæssigt kulturelt ge-demarked. at alle kulturinsti-tutioner i Danmark skal åbne en bod. Det kunne være en fantastisk måde at dele visit-kort ud, få netværket og lave tværinstitutionelle projekter. Det findes ikke.«


proforma, og man kunne ligeså godt se fjernsyn. Man kom ikke tættere på noget. Der skal være kulturformidling. nærmest lave en kæmpemæssig højskole.«

»Jeg synes, der var alt for lidt kultur. alt skal tænkes ind under en kulturel paraply. alt skal divideres med kultur. alt har en historie, og det skal Kulturmødet vise folk. Der skal være meget mere madkultur, drukkultur, toiletkultur – er der en kø til toiletterne, så skal man medtænke køen. Der skal være folk, der benytter køen til at dele foldere ud, læse op, lave underlige miner eller hvad ved jeg. Hele oplevelsen, alt man møder, skal være en kulturel oplevelse.«

Du synes slet ikke, at der skal være debatter?»Der må gerne være debatter, men de skal bare være indenfor de enkelte institutioner. Diskutere meget specifikke spørgsmål, kulturpolitik. i år blev det jo bare ”alt om intet”. Debattørerne var professionelle amatører. Hvis du holder debatterne indenfor de forskellige institutioner, så får du nogle meget konkrete debatter med folk, som faktisk ved, hvad de taler om.«

Institutionerne skal stå for kulturformidlingen »alle institutionerne er tilstede til Folkemødet på Bornholm. alle de politi-ske partier, alle regionerne, alle interesseorganisationerne, nationaløko-nomerne – alt, hvad der kan krybe og gå, der har noget med det politiske Danmark at gøre, er tilstede. De kan ikke tillade sig at lade være. Det skulle man også gøre på Kulturmødet. Man skal åbne institutionerne, fordi de er lukkede til daglig, så folk kan gå hen og snakke med dem.«

Så det er institutionerne, der står for, hvad de kommer med?»Ja, de skal formidle og dele viden. Et kulturmøde skal bestå af kulturfor-midling og kulturviden. udfordringen er at finde de folk, som ved ekstremt meget om det, de taler om, og som kan formidle det på en måde, som vi andre forstår og finder interessant. Det kræver, at arrangørerne har en stor viden. at de overhovedet kan tænke tanken, hvad der kan diskuteres, hvem der kan diskutere det og så få fat på dem.«

Kulturens samlede festival»Det har en enorm berettigelse, fordi der ikke findes noget som det – der mangler en kulturens samlede festival, et kulturpolitisk folkemøde. i virkelig-heden står kulturen ikke så stærkt, som man skulle tro. Det er de penge, der ryger først, det er de penge, man altid sætter spørgsmålstegn ved. Det er de udgifter, som bliver skåret først. Hvis man kunne lave sådan en manifesta-tion, hvor man faktisk tager kulturen seriøst. Det findes ikke.«

Kultur og dannelse som livets centrum»Missionen er at rykke kultur og dannelse tilbage i livets og samfundets centrum, hvor det hører til i stedet for at være en marginaliseret størrelse, som er noget ekstra og det sidste, man tænker på. Det er en tingsliggjort og fuldstændig vanvittigt forestilling om, hvad kultur er, fordi forskellen på mennesker og dyr er kultur. alt vi laver er sociokulturel programmering. Missionen er at få et aktivt bevidsthedsliv frem for passivt kulturforbrug.«


Christian Stadil, direktør og innovator

Tema skaber fokus»Jeg ville nok vælge at lave et overordnet tema for at skabe fokus og manifistre, hvad det går ud på. Kultur er jo rigtig mange forskellige ting, og måske kan det godt være lidt utydeligt, hvis man ikke ved, hvad den overordnede tematik er. Det kunne være finansiering af kulturen, kultu-rens rolle i forhold til det danske nation brand – altså er kulturen vigtig for Danmark som nation i forhold til markedsføring i udlandet? Det kunne være kultur og kreativitet og innovation. Kulturen i forhold til erhvervslivet og væksten i erhvervslivet – kan vi lære noget af kulturen i erhvervslivet? Tværgående samarbejder mellem kulturens institutioner og platforme og erhvervslivet kunne også være en mulighed.«

Flere kulturpersoner og flere aktiviteter»Der kunne måske godt være lidt flere fra museerne, fra litteraturens verden, centrale personer fra kulturens verden som kunne ”lokke kunder i butikken”. Fx Johannes riis, Peter Ålbæk, lars von Trier kunne være super interessant at få med.«

»gør det mere troværdigt for talere at komme, så i får nogle fede navne – måske både fra ind- og udland. Og så er der nødt til at være noget socialt bagefter for at holde på folk og for at gøre det interessant. gøre det mere spændende for folk at tage derop – få noget mere kød på benet. Man kan også brande sig mere løbet af året på kulturplatforme, men det kræver, at man har en tydelig person som kan gå forrest. at man pludselig har et navn og et ansigt, som folk forbinder med Kulturmødet. ligesom jeg er ”ham der den skaldede med brillerne”, kan det godt være, at i i forhold til brandingen skal overveje, om der skal være en eller anden person som kan udtale sig i pressen, deltage i smagsdommerne osv. på vegne af Kulturmødet.«

Kultur fremmer kunst og kreativitet»nu var jeg selv kun deroppe om torsdagen, og jeg synes, det mongolske musik var super godt og forfriskende. Bagefter udenfor ved jeg, at vi alle sammen syntes, at det var meget mærkeligt. Pludselig står man der, og man er taget hele vejen til Mors, og så var der ingenting at lave. På en eller anden måde synes jeg, at der skulle være noget aktivitet bagefter – en fælles middag for alle talere eller et eller andet. Der er langt til Mors, vi er alle sammen travle, og det er nok det vigtigste budskab jeg har. Også i forhold til selve pladsen og oplevelsesdelen, kunne man sagtens lave det mere fedt og mere kreativt – og mindre røvballeagtigt. Skabe noget bag-efter, så det bliver fedt at blive. Det er derfor store festivaler har succes – fordi der er noget socialt koblet på. giv fx arrangører ejerskab – roskilde kunne have deres egen lille orange scene Statens Museum for Kunst deres eget telt osv.«

»vi skal sætte kulturen på dagsordenen. Jeg mener jo, at kulturen spiller en rigtig vigtig rolle i forhold til at fremme innovation og i forhold til, at virksomheder kan blive inspireret af kulturen. Også i forhold til at skabe

Christian Stadil: »Sætte kulturen på dagsor-denen. Jeg mener jo, at kultu-ren spiller en rigtig vigtig rolle i forhold til at fremme innovation og i forhold til, at virksomheder kan blive inspireret af kulturen. Kultur er rigtig vigtig i forhold til dansk kreativitet, jeg har selv skrevet en bog om emnet.«


nogle byer, som er interessante at drive virksomhed i. Kultur er rigtig vig-tigt i forhold til dansk kreativitet, jeg har selv skrevet en bog om emnet.«

Koncentrer aktiviteterne geografisk»Jeg ville umiddelbart tro, at det ville være svært at aktivere hele byen. Hemmeligheden bag en god fest, hvad er det? Det er masse sprut, og at folk sidder tæt. Og jeg tror, det bliver svært, hvis du spreder folk. Jeg tror hellere, at du skal koncentrere det, så du har et område, hvor der er en fed stemning – fed musik, stor fælles middag, litteraturtelt, kunsttelt, digtop-læsninger osv.«

Bredere kulturbegreb»Jeg synes, det skal være bredere tematisk end bare kunsten. Jeg synes, man skal have musikken mere med. Måske også sporten.«


Figur 17

i forbindelse med evalueringen er der foretaget en enquete på gågaden i nykøbing. Målet var dels at afdække Kulturmødets synlighed i lokalom-rådet, dels at få et indtryk af oplevelsen af Kulturmødet. i undersøgelsen deltog 171 respondenter – 117 kvinder og 54 mænd, heraf flest over 30 år. Det skal dog nævnes at en rundspørge med 171 respondenter kan ikke karakteriseres som repræsentativ, men alene give et fingerpeg om Kultur-mødets synlighed i lokalområdet.

På spørgsmålet ”Har du hørt om Kulturmødet?” svarede 136 bekræftende, altså 80 procent af de adspurgte. at fire ud af fem borgere i nykøbing har hørt om Kulturmødet er yderst tilfredsstillende.

ud af de 136 der svarede bekræftende på, at de havde hørt om Kulturmø-det, svarede 78 “ja” til spørgsmålet ”deltog du i nogle af debatterne eller de øvrige aktiviteter?” 57 procent af dem, der havde hørt om Kulturmø-det, rent faktisk også deltog i en eller flere aktiviteter. Et tilfredsstillende resultat, men det er samtidig en udfordring for Kulturmødet 2014 at få de resterende 43 procent med kendskab til Kulturmødet til at møde op.

Et sidste spørgsmål i rundspørgen var henvendt til dem, der rent faktisk deltog i Kulturmødet og lød: ”vil du sige, at du havde en god oplevelse i forbindelse med din deltagelse på Kulturmødet?” Det svarede samtlige ad-spurgte bekræftende på. Men hvad gjorde deres deltagelse til en god ople-velse? Det vil den øvrige evaluering og det fremtidige arbejde afdække.

Enqueten blev gennemført d. 18.10.2013 af rasmus andreasen og niels Otto Degn på gågaden i nykøbing, i aOF Kursuscenter, Jobcenter Mors og enkelte butikker. Enquetens korte svar blev ledsaget af en del kommen-tarer, generelt positive og med stor tilfredshed over, at Kulturmødet også gennemføres i 2014. nogle ønskede mere trykt info udsendt tidligere end i 2013.

Vil du sige at du havde en god oplevelse?

Har du hørt om Kulturmødet?

Deltog du i nogle af debatterne/øvrige aktiviteter?

Nej 0%

Ja 100%Ja 80% Ja 57%

Nej 43%

Nej 20%

Hvad mener Nykøbings borgere om Kulturmødet?


Konklusion i det store billede er oplevelsen af Kulturmødet enormt positivt. initia-tivet bliver rost og de adspurgte glæder sig til at komme tilbage næste år. Samtlige mener, at Kulturmødet har en stor berettigelse som årlig tilbagevendende begivenhed. interviewpersonerne har bl.a. uddybet berettigelsen med, at der er et enormt behov for en kulturens festival. Et sted, hvor vi kan diskutere kulturen – det, der binder os sammen som mennesker. En bevidstgørelse af kulturen og dens aktører med henblik på udvikling. Sørine gotfredsen udtrykker Kulturmødets berettigelse og vision som en åndelig modvægt til nyttetænkningen i vores samfund. ifølge Knud romer skal Kulturmødet på samme måde også rykke kultur og dannelse tilbage i livets og samfundets centrum – give os et aktivt bevidsthedsliv frem for et passivt kulturforbrug. Flere understreger, at det unikke ved Kulturmødet er, at det ikke findes andre steder. Kulturmødet 2013 bliver rost for sin mangfoldighed og folkelighed. noget der vil blive videreført til 2014. aktørerne har haft en positiv oplevelse af samarbejdet med kuratorer, organisationer, moderatorer osv. alt sammen og især ønsket om at komme igen er et udtryk for, at Kulturmødet 2013 har været en succes. Evalueringen har bidraget med positiv feedback og en lang række input til, hvordan ønsket om større succes kan føres ud livet. Kulturmødet vil påtage sig opgaven med stort engagement og vil benytte sig af denne evaluerings mange kompetente bidrag og tilbagemeldinger i arbejdet frem mod Kulturmødet 2014.

i de følgende afsnit vendes blikket tilbage til Kulturmødet 2013 – hvordan blev Kulturmødet dækket mediemæssigt, og hvad skete der. Dernæst præ-senteres der anbefalinger fra Kulturmødets grønbog til kulturen i Danmark. Sidst bliver Kulturmødets daglige ledelse og styregruppe præsenteret.



Kulturmødet og mediernei evalueringen kom flere med input til, hvordan man kunne skabe mere medieomtale og større synlighed bl.a. gennem netcasting, radio og tv. alle input som vi vil tage med i tilrettelæggelsen og planlægningen af Kulturmødet 2014. vi er allerede i gang med forberedelserne til 2014 med Kulturmødet Optakt og her er mangfoldighed igen i højsædet. Kulturmødet Optakt er én af fire “søjler” i Kulturmødets koncept. De øvrige kaldes Samtale, Oplevelse og Dokumentation. Kulturmødet Optakt er under udvikling, men havde som en del af Kulturmødet 2013 en slags forpremiere. Kulturmødet opfordrede den brede offentlighed til at afholde offentlige debatmøder som optakt til Kulturmødet. Meningen var, at den danske befolkning medvirkede til at stille dagsordenen for debat-ten på Kulturmødet de 48 timer i august. Der blev rundt om på højskoler, biblioteker, kulturskoler m.v. afholdt et antal arrangementer, hvorfra der blev rapporteret tilbage til Kulturmødet. ud over dette tog mange mod opfordringen til at give deres mening til kende via sociale medier og e-mail. Også disse tilbagemeldinger indgik i dagsordenen for debatterne ved Kulturmødet 2013.

i det følgende opsumerer vi, hvordan Kulturmødet 2013 blev dækket.


www .kulturmoedet .dk

Hjemmesiden www.kulturmoedet.dk blev etableret i marts 2013, samtidigt med at Kulturmødet blev officielt annonceret. Hjemmesiden indeholder programmet for Kulturmødet, historien bag og formålet med arrangemen-tet, et presse-rum m.v. Kulturmødets syv samtaler blev streamet på hjem-mesiden, så man havde mulighed for at følge med uden at være til stede i salen på Musikværket. Samtalerne findes stadig på hjemmesiden. Der var ca. 24.400 sidevisninger på www.kulturmoedet.dk i løbet af august 2013, heraf 16.800 i den uge, hvor Kulturmødet fandt sted.

Mobil-site

i begyndelsen af august 2013 åbnede en light-udgave af hjemmesiden til brug på mobile platforme. indholdet på sitet var rettet til deltagere på selve Kulturmødet. Det præsenterede et overblik over programmet time for time og fordelt på kunstneriske genrer. Ændringer og aflysninger an-nonceredes løbende. sitet blev vist mere end 1.000 gange i løbet af den uge, hvor Kulturmødet fandt sted.

Kulturmødet på tryk

Befolkningen mødte Kulturmødet på tryk i tre udgaver. Dels en teaser, der blev trykt i 100.000 eksemplarer i efteråret 2012, dels en 8-siders brochure, i 5000 eksemplarer, der i sommeren 2013 annoncerede det foreløbige program for Kulturmødet, distribueret til kulturaktører, kom-muner, regioner, kulturelle fagorganisationer, brancheorganisationer m.fl. – og endelig det trykte program på 48 sider i 5.000 eksemplarer, der blev uddelt på selve Kulturmødet.

Endvidere blev der produceret en plakat til lokalt brug, roll-ups og beach-flag.

Kulturmødet blev markedsført med annoncer i Morsø Folkeblad, Morsø ugeavis, Thisted Dagblad, Skive Folkeblad, nordjyske Stiftstidende, Ber-lingske Tidende, Jyllandsposten, Politiken og information. Herudover blev der annonceret på info-skærme i aalborgs bybusser og på elektroniske informationstavler ved indfaldsvejene til nykøbing M.

Direct mail

Flere gange i løbet af forår og sommer 2013 blev der sendt invitation og informationsmails til en lang række kontakter, bl.a. interesseorganisatio-ner, kulturelle faglige organisationer, genreorganisationer, kommuner, regioner, relevante ministerier, kulturelle samråd i Danmark, nordjyske kulturaktører m.fl. Det er vanskeligt at måle effekten af disse mails, men de har givetvis gjort en forskel på et tidspunkt, hvor andre kanaler endnu ikke var etableret.


Pressekontakt

Pressemeddelelser og øvrige henvendelser til den landsdækkende presse blev udviklet og gennemført i samarbejde med Have Kommunikation. Kontakten til de regionale medier blev varetaget af region nordjylland, mens kontakten til lokale medier og Tv Midtvest blev varetaget af Morsø og Thisted kommuner.

Der blev udsendt i alt fem pressemeddelelser inden Kulturmødet, og to efter. Det var en udfordring at skabe foromtale af Kulturmødet i foråret og sommeren 2013, men op til selve arrangementet voksede interessen mar-kant og under selve Kulturmødet blev det dækket i næsten alle nationale og lokale medier. Der er registreret ca. 170 presseklip og online omtaler, hvoraf mange er længere interviews, debatindlæg, kronikker og anmel-delser, produceret af bl.a. 29 akkrediterede pressefolk. Hvis man vil have et indtryk af værdien af presseomtalen kan man tælle spaltemillimeter og omregne til hvad det ville have kostet i annonceudgifter. i Kulturmødets tilfælde kan man se, at vi, alene i trykte medier, har fået omtale for 2,4 mio. kr. Hertil kommer værdien af den omfattende omtale i radio, på tv og på web.

Kulturmødet på de sociale medier

Kulturmødet findes på fire sociale medier: Facebook, Twitter, YouTube og instagram.

Kulturmødets Facebook-side var det online medie, der blev lagt flest res-sourcer i. Siden nåede at få 1.000 fans inden afviklingen af Kulturmødet og nåede op på 1.300 i løbet af selve Kulturmødet. Der blev desuden investe-ret i boostede opslag.

Der har gennem hele perioden været god respons fra brugerne, og flere har lavet egne opslag. En enkelt billede blev delt af en anden side og nåede ud til mere end 12.300 brugere. ved andre opslag lykkedes det at sætte en debat i gang mellem brugerne omkring økonomiske prioriteringer på kulturområdet, f.eks. 26 kommentarer til et opslag d. 17. august. Da omtalen var på sit højeste, havde Facebook-siden en ugentlig rækkevidde på ca. 40.000 personer.

Kulturmødets fans på Facebook er mellem 25 og 64 år, med en let over-vægt af kvinder. andelen af sidens fans på under 25 år er på 2-4 % af det samlede tal. Den lave andel af unge fans kan sættes i forhold til, at aldersgruppen 18-25 år er den, der er bedst repræsenteret på Facebook generelt.

Twitter-profilen har været brugt som et supplement til Facebook-siden i løbet af forår og sommer 2013. under selve Kulturmødet fik Twitter en meget fremtrædende rolle, idet der blev live-tweetet fra Kulturmødets 14 timers Samtale. Kulturmødets tweets, kombineret med online streaming


af debatterne på hjemmesiden, gjorde det muligt at følge debatten – og deltage i den – uafhængigt af, hvor man befandt sig. Kulturmødets tweets affødte spørgsmål og kommentarer fra både deltagere i salen og fra andre dele af landet. Kulturmødet havde tweetet 444 gang pr. 25. september, heraf stammer ca. 300 fra live tweets i løbet af selve Kulturmødet.

Kulturmødet havde pr. 25. september 145 følgere. Blandt disse finder man journalister, skuespillere, politikere, kulturfestivaler, ansatte i kulturin-stitutioner, kulturelt orienterede medier og repræsentanter for kulturelle interesseorganisationer og talentmiljøer. Kulturmødet følger selv ca. 200 twitter-profiler.

Kulturmødets YouTube-kanal bruges især til at uploade og opbevare videoer, der er blevet spredt via de andre sociale medier. Det har derfor ikke været meningen at opnå dialog med brugerne på selve YouTube-ka-nalen. Kulturmødet har forud for Kulturmødet uploadet 10 testemonial-film og lavet en playliste med musik, man kunne opleve på Kulturmødet. i løbet af Kulturmødet blev der lagt fire små film op, og i løbet af september blev 14 film af de syv Samtaler uploadet. De fleste videoer er afspillet mellem 10 og 200 gange, en enkelt er set 600 gange.

instagram-profilen blev oprettet ud fra tanken om, at kunst og kultur er meget visuelle fagområder. Kulturmødet har lavet 61 opslag i alt, og havde pr. 25. september 45 følgere. i dagene op til Kulturmødet blev der afholdt en konkurrence, hvor deltagerne kunne vinde ved at tagge et bil-lede med #km13dk. Der blev indsendt i alt 77 billeder til konkurrencen.

links til Kulturmødets online profiler blev formidlet på hjemmesiden, i direct mails, nyhedsbreve og trykt materiale. På selve Kulturmødet blev der uddelt en flyer med info om wifi, sociale medier og instagram-konkur-rencen.

Foto og video dokumentation

Kulturmødet blev dokumenteret af en fastbilled-fotograf og tre video-fotografer.


Om Kulturmødet 2013Kulturmødet har undertitlen “Samtale og Oplevelse”. De to elementer er hjernen og hjertet i Kulturmødet.

Kulturmødet Samtale var i 2013 7 debatter – Hver med en varighed af 2 timer. Ca. 60 kendte meningsdannere fra hele Danmark deltog i debat-terne. Det var politikere, kunstnere, kulturaktører, erhvervsfolk og andre med kvalificerede meninger om dansk kulturliv. Men der var mange andre deltagere i samtalen. Der var livligt engage-ment i salen og brugere af Facebook bød ind med synspunkter. Det anslås, at omkring 2.000 deltog i Kulturmødet Samtale, mens ca. 4.000 fulgte de-batterne via streaming på hjemmesiden og via opdateringer på Facebook. alle debatter kan opleves eller genopleves på www.kulturmoedet.dk.

Kulturmødet Oplevelse var en bred, professionel festival. Seks profes-sionelle kuratorer valgte at præsentere professionel dansk og internatio-nal kunst inden for genrerne musik, film, teater, billedkunst og litteratur. Omkring 130 arrangementer på 48 timer blev tilbudt de mellem 5.000 og 6.000 publikummer, der gæstede Kulturmødet.

På musikområdet kunne man lytte til koncerter med ajinai (Mongoliet), astro Buddha agogo (DK), Blick Bassy african Band (Cameroun), Bola Soriana (Mexico), Esbjerg Ensemble (DK), Folkeklubben (DK), Klezmofobia (Sverige/DK), Palle Mikkelborg Trio (DK), Mygind/Solomon/gudnason/lundby (DK), Ole Frimer Bluesband (DK), Our Broken garden Solo (DK), radiant arcadia (Mellemøsten/DK), raphael gimenes Band (Brasilien/ro-mænien/Tyskland/norge/DK), The Sexican (DK), Suwalskis latin Quartet + gæst (Cuba/DK), Svøbsk (DK) og Thy Masterclass (DK m.m.). Musikken blev kurateret af Karsten Højen og Evanthore vestergaard.

i Bio Mors diskede filmkuratorerne op med 13 afgangsfilm fra Sta-tens Filmskole, snigpremiere på filmene ”Kvinden i Buret” og ”Spies og glistrup”, Jørgen leths “De fem benspænd”, introduceret af leth selv, og den dansk/afghanske dokumentarfilm ”not at Home”, skabt specielt til iMagES Festival, der havde forpremiere. Det var Jens Ole amstrup og Peter astorp, der stod for dén afdeling.

På teaterfronten kunne man møde klovnen Paolo nani (italien, DK), les Tonys (Frankrig), Dansk rakkerpak (DK) og Det Menneskelige Teater (DK), der alle huserede på gader og stræder og på området omkring Musikvær-ket, der lagde hus – og græs – til Kulturmødet 2013. gitta Malling havde udvalgt de underholdende teater-indslag.

Billedkunst var der også meget af. Den internationalt anerkendte fotograf Kirsten Klein, selv bosat på Mors, havde hele to separatudstillinger, i “art Space”-udstillingshuset kunne man opleve skitser til Marit Benthe norheims projekt lifeboats. norheims “Campingkvinder” var også at finde spredt ud i nykøbing. i art Space kunne man også møde Jesper Olsen,


rasmus albertsen og Kurt Tegtmeier – og uden for art Space havde lars Pedersen placeret sin installation art Cube. Et særligt, meget inciterende projekt var inge Tranters og Michael richardt Petersens “glaskjolen”, der både bestod i en glasskulptur (der blev begravet som slutning på Kultur-mødet) og de to kunstnere, der under hele Kulturmødet indfandt sig her og der som levende skulpturer. Henrik godsk og Søren Friis havde sammen-sat programmet.

Endelig var der en række litteratur-tilbud. 5 “etablerede” forfattere stillede op til forfattermøder. Det var Katrine grünfeld, Jørgen leth, Kaspar Colding nielsen, Stine Pilgaard og Dy Plambeck. Og så havde Kulturmødet inviteret fire elever fra Forfatterskolen, nemlig Sarah Elise Bruun, Hanna lutz, lea løppenthin og Josefine graakjær nielsen. De sad nogle dage i Sandemose-arkivet på Morsø Folkebibliotek og fordybede sig i aksel Sandemoses liv og forfatterskab, guidet af de lokale forfattere Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen samt formand for Sandemose-selskabet Bent Dupont. lørdag mødte de op på Kulturmødet og læste egne tekster op, inspireret af mødet med Sandemose. Pablo llambias havde sat litteraturen i scene.

Mange af disse kunst-oplevelser kan stadig findes på nettet, bl.a. på YouTube.

Og så var der også . . .

Demokratur var et ganske særligt installations-rum, der med spektaku-lære værker stillede spot på og spørgsmål til demokratiet som en optakt til det kommende kommunalvalg. Demokratur lever videre frem til valget og er altså en on going proces. Bag stod kunstnergruppen Demokratur, anført af augusta Duel.

Kom som du er – scenen kunne findes på Pakhustorvet i nykøbing. Her – og på gågaden, som under Kulturmødet var omdøbt til kulturruten hvor man kunne møde skulpturelle campingvogne, forskellige gadeteaterfore-stillinger og i teltet på Pakhustorvet kunne man bl.a. opleve meget forskel-lig musik – lige fra bands bestående af blinde musikere, hiphop/rap, beat, suzuki og gospel, og også nogle teateroplevelser.

Food College Aalborg havde sat et køkken op, hvor 15-20 kokkeelever og deres lærere serverede udvalgte, nordjyske råvarer, tilberedt efter opskrifter, komponeret specielt til Kulturmødet. Mellem 5.500 og 6.000 smagsprøver blev der uddelt – og publikum kunne følge tilberedningen i det åbne køkken.

Morsø Kommune gav fredag aften en velbesøgt folkefest i form af kon-certer med rock nalle & His Crazy ivans og Zididada.

Vrå Højskole havde flyttet hele skolen, 70 elever og deres lærere til Kul-turmødet. i et særligt telt kunne man opleve vaskeægte højskolestemning og få indblik i skolens mange kunstfag.


Aktørteltet gav plads til kulturaktører og – organisationer, der orienterede om deres virksomhed og gik i dialog med publikum.

Kulturbåden Svanen gav plads til en udstilling med Thyarts-malere og kunsthåndværkere.

Café Fremtidens Lys og Æblehaven var to kreative oaser, hvor man både kunne blive åndeligt beriget (Morsø Folkebibliotek og limfjordstea-tret sørgede for det) og få lidt til gane og mave. Fremtidens lys præsen-terede spændende unge kunstnere “på vej” og Æblehaven blev hurtigt stedet for mange samtaler og møder.

Alternativet var en mindre debatscene, hvor bl.a. Folketingets Kulturud-valg og kulturaktøren Christian Have skabte fulde huse.

IMAGESfestivalen tyvstartede på Kulturmødet 2013. iMagES, der hvert andet år præsenterer kunst fra hele verden bidrog med bl.a. film og musik.

Og så var der naturligvis al det, der opstod spontant, både samtale og kunst, mellem medvirkende og publikum. Og der var gratis adgang til alt under Kulturmødet 2013.

En storslået åbning med bl.a. aalborg Symfoniorkester, Salling Cirkus Kids, Palle Mikkelborg/ayi Solomon og Marianne Jelved.

i en række icebreakers mellem Samtalerne kunne man møde kunstnerne igen – og desuden uddrag af Teater Nordkrafts forestilling Eksil og et dansenummer fra forestillingen Live Life.


Anbefalinger fra GrønbogenDer er udarbejdet en grønbog der i koncentreret form præsenterer ind-holdet af de syv Samtaler på Kulturmødet. i det følgende afsnit præsen-teres 10 anbefalinger fra Kulturmødet til kulturen i Danmark, taget fra grønbogen. Hvis du vil opleve debatterne i deres fulde omfang, så har du mulighed for det via www.Kulturmoedet.dk eller via denne Qr-kode:

grønbogen kan købes som e-bog på www.saxo.com eller via henvendelse til Kulturmødet.

10 anbefalinger fra Kulturmødet til kulturen i Danmark

1) Kunst og kultur skal tænkes ind bredt samfundsmæssigt, politisk og erhvervsmæssigt.Kunst og kultur skal ikke betragtes som “flødeskum”, men som rugbrød, som en nødvendighed for samfundet og det enkelte menneske.

2) Kunst og kultur skal betragtes som investeringsmuligheder, ikke understøttelse. Det er for længst anerkendt, at kunst og kultur kan “betale sig”. Med sin omsætning på 200 mia. kr. er kunst og kultur en væsentlig finansiel faktor i samfundsøkonomien.

3) Niveauet for den daglige kunst og kulturdebat bør hæves. Man kunne passende se til lande som Frankrig og Tyskland, hvor økonomi udgør en mindre del af debatten og hvor kunsten som kunst har højere prioritet i den daglige debat.

4) Kunst og kultur bør tænkes ind i et stort dannelsesprojekt, som rummer og rammer alle.Kunst og kultur “er der ikke bare”. Børn og unge skal præsenteres for kunst og kultur såtidligt som muligt og have mulighed for at udøve kunst. alle skal have lige adgang til kulturelle og kunstneriske oplevelser og udførelser.

5) Kunstens og kulturens egenværdi bør være et grundliggende samfundsvilkår. Selvom kunst og kultur bør være et grundliggende samfundsmæssigt og grundliggende vilkår, har de særlige egenskaber, som skal respekteres og som ikke kan sammenlignes med andet.

6) Kunstneriske og kulturelle institutioner skal samarbejde mere og mere bredt.ikke blot sammen, men også sammen med erhvervsliv, andre offentlige og private institutioner og innovative instanser. Community Foundation bør tilpasses den danske virkelighed.


7) Der bør samarbejde mere og bedre lokalt om kunst og kultur.- både for at udnytte de økonomiske og de menneskelige ressourcer bedre. Kunst og kultur kan “løfte” lokalsamfundet og skabe både materiel og menneskelig merværdi og vækst på steder, der har behov for det.

8) Kunsten og kulturen skal i højere grad se sig selv som værende i verden – ikke tilskuer til den.Kunsten skal integrere sig i og med dagligdagen, samfundsinstitutionerne, politikkerne.Selvom kunstneren ikke kan tilpligtes egentlig politisk stillingtagen bør kunsten og kunstneren være engageret i omverdenen og levere løsnings-muligheder som alle andre.

9) Kunstnere og kulturelle institutioner skal rejse ud og udveksle, men Danmark bør også bruge ressourcer på i højere grad at tage verden ind. Det internationale samfund har brug for samarbejde, løsninger og initiati-ver i en tid, hvor meget truer. ligesom Danmark som nation har et ansvar her, har dansk kunst og kultur særlige opgaver.

10) Kunsten skal ud af institutionerne – ud på torvet, hvor den befandt sig tidligere. indtil for 200 år siden var det kunsten, der opsøgte mennesket. Det æn-drede koncertsale, museer m.v. på. Kunsten skal igen være opsøgende og til stede i menneskers hverdag.

Bag KulturmødetKulturmødet fandt sted første gang august 2013.

Det er en national begivenhed, der foregår lokalt, nemlig i nykøbing Mors. Morsø Kommune og region nordjylland arrangerede Kulturmødet 2013,

som var organiseret med en politisk/administrativ styregruppe og en daglig ledelse:

Politisk/administrativ styregruppe:regionsrådsformand ulla astman, region nordjylland

Borgmester lauge larsen, Morsø KommuneWalther Mikkelsen, udvalgsformand, Morsø KommuneOle B. Sørensen, udvalgsformand, region nordjylland

Jørgen Pontoppidan, udvalgsformand, Mariagerfjord Kommunearnold andersen, udvalgsformand, Thisted Kommune

anne-Dorte Krog, rådmand, aalborg Kommunenanna Skovrup, kontorchef, region nordjylland

Peder Hanghøj, kontorchef, Morsø Kommunelis rom andersen, kulturchef- og fritedschef, aalborg Kommune

Jørgen Basballe, direktør, Mariagerfjord KommuneKaren louise Erichsen, afdelingsleder, Thisted Kommune

Projektledelsen:niels Otto Degn, chefkonsulent, Morsø Kommune

Evanthore vestergaard, kunstnerisk konsulentClaus Svenstrup, specialkonsulent, region nordjylland

Projektmedarbejdere:anne Marie Hviid, kommunikation

Charlotte Bunch, KM Oplevelse og logistikSimon Cens Jensen, KM Oplevelse

rasmus andreasen, kommunikationBirthe lykke Jensen, KM Samtale

Solvej Boltz, logistik m.fl.

Kulturmødet kan kontaktes på [email protected] henvendelser er velkomne og vil blive besvaret

Følg også Kulturmødet på Facebook, Twitter, Youtube og instagram


www.kulturmoedet.dkPå gensyn 21. til 23. august 2014!

www.kulturmoedet.dkPå gensyn 21. til 23. august 2014!

Documents

Kulturmødet 2013 - Evaluering