EvalueringDANS & INKLUSIONMed deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012

Moderne dans er at bevæge sig ud i det ukendte og dér møde sig selv og hinanden på en ny måde og i et fælles rum.

Dans og InklusionEvaluering

IndledningProjektet Dans og Inklusion, som primo 2012 løb af stablen på fem skoler med deltagelse af i alt fjorten indskolingsklasser, er et bidrag til undersøgelsen af, hvordan vi i Silkeborg Kommune bedst understøtter børn og unges trivsel og læring - og herunder inklusion.

I november 2011 udsendte vi et brev til alle kommunens skoleledere. Her efterlyste vi en skole, som ville deltage med to inskolingsklasser - en dansk klasse og en matematikklasse. Projektets mål var, ud over at skulle undersøge den moderne dans potentiale i forhold til inklusion, at eksperimentere med moderne dans, som indlæringsmetode i såvel dansk som matematik.

Vi fik hurtigt svar fra ikke mindre en fem interesserede skoler, som ønskede at deltage i projektet med deltagelse af i alt fjorten klasser. Vi valgte at i mødekomme den store interesse og skolernes ønsker idet vi hermed har et solidt empirisk grundlag at vurdere projektets målsætninger på. Hermed tillige videnbasis for en eventuel videre udvikling og satsning på moderne dans i kommunens skoler.

Dans og Inklusion er et samarbejdsprojekt mellem Børnekultur Silkeborg, Den Kreative Skole og Skoleafdelingen.

Målsætningen Målsætningen for projektet at undersøge den moderne dans potentiale i forhold til at understøtte at

• alle børn oplever en dynamisk og inspirerende skolegang

• alle børn oplever øget selvindsigt og selvværd

• alle børns læringskompetencer udvides

• alle børn oplever at indgå i et ligeværdigt fællesskab og dermed medvirken til demokratiske læreprocesser

Underviser

De fjorten forløb har alle været forestået af moderne danser, Hanne Randel

Hanne er moderne danser med mange års erfaring i at undervise børn i alle aldre.

Hun er uddannet på Skolen for Moderne Dans i København og er godkendt ”Huskunstner” ved Statens Kunstråd. Er yderligere tilknyttet Den Kreative Skole og underviser i Fabulatoriet med musik og dans for de mindste. Hanne har samarbejdet med Børnekultur Silkeborg siden 2002.

Forløb

Alle fjorten forløb udgjordes af tre dobb. lektioner, som blev afviklet over tre fortløbende uger.

Finansiering

Projektet er finansieret af Børnekultur Silkeborg med støtte fra Skoleafdelingen.

RammerDeltagende skoler

Gjessø Skole: deltog med 0. klasse, 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse

Sejs Skole: deltog med tre 1. klasser

Skægkærskolen: deltog med en 1. klasse og to 0. klasser

Thorning Skole: deltog med to 1. klasser

Virklund Skole: deltog med to 2. klasser

Som betingelser for deltagelse har

• De deltagende lærere deltaget aktivt i forløbet.

• De deltagende lærere deltaget i et forudgående planlægningsmøde på skolen med underviseren og børnekulturkonsulenten. Her aftaltes rammerne for forløbet samt dato for evalueringsmøde.

• Børnekulturkonsulenten overværet mindst et forløb på hver skole.

• Skolelederen / den pædagogiske leder overværet mindst et forløb.

• Alle deltagende lærere samt skolelederen deltaget i et evaluerede møde sammen med underviseren, børnekulturkonsulenten samt leder af Den Kreative Skole.

Undervisningsform

Der blev undervist i dansk- og matematik.

Klasserne blev efter ønske fra de respektive lærere undervist differentieret.

Eks. fra dansk og matematik:

• En klasse arbejder i dansk med histori-ers opbygning; indledning, handling og afslutning.

• En klasse arbejder med spejlinger.

Herudover arbejde alle klasser med den de fundamentale dansebegreber:

• Niveau; lav, mellem, høj.

• Positioner i rummet; personlige rum, generelle rum og relationelle rum.

• Retninger; frem, tilbage, til siderne og de fire diagonaler.

• Rute; lige, kurvet.

• Kvaliteter; udstrakt, svinge, ryste, eksplosiv, kollaps, flow, kraft.

• Form; kantet, rund, lige, twistet.

• Tid; tempo, puls, rytme. Start, stop, pause.

EvalueringSom grundlag for evalueringen har

• lærerne deltaget i al danseun-dervisning som en partner for danseunderviseren

• skolelederne / pædagogiske leder overværet mindst et forløb

• børnekulturkonsulenten over-været mindst et forløb / skole

Selve evalueringen er foregået på skolen med deltagelse af de involverede lærere, skolelederen /pædagogiske leder samt danseunderviseren, børnekulturkonsulenten og lederen af Den Kreative Skole.

Alle evalueringsmøder har været lydoptaget og dermed genhørt inden denne endelige evaluering er formuleret.

Nåede vi målene?

Som det blev fremhævet på evalueringsmøderne, var det ambitiøse målsætninger, der lå bag projektet. Der var delte meninger, om vi virkelig nåede alle børn, men samtlige deltagere var enige om, at vi var nået langt – og at et længere forløb (næsten) ville udrette underværker. En lærer siger:

Jeg blinker ikke ved at sige ja til det hele. Mange er vokset i dette forløb og hviler i det. Kropsindsigten er øget - også vores fodbolddrenge. Drengene var meget tændt på det. Og det er fordi danseunderviseren er så dygtig. Det er rigtig flot.

I det følgende har vi sammenfattet skolernes evalueringer og ud fra det opstillet nogle perspektiver.

Danseforløbet har været præget af livgivende fælles oplevelser med kroppen i fokus. Det er enormt positivt at arbejde kvalificeret med kropslige aktiviteter. En lærer siger:

Min klasse er en inklusionsklasse, og jeg kan se det virker, det at arbejde med kroppen. Josefine deltog ikke de to første gange, men var med tredje gang, og var en solstråle. Nikolaj er med for fuld skrue og har glemt sin normale urolige adfærd.

Lærerne har oplevet, at børnene i dansen er gode til at acceptere, hvad hinanden gør og kan, og åbner op overfor hinanden inden for de fælles referencerammer, de blev tilbudt. En lærer siger:

De tog imod og hang sig ikke i hvem de var sammen med og det var hele klassen der var med. Drenge og piger var sammen. Det var så flot at opleve.

I projektet har børnene udviklet deres individuelle udtryksmuligheder. De har med en nuanceret tilgang til dans fået et sprog, de kan anvende i andre sammenhænge. En lærer siger:

En stille, meget introvert pige har vist et kæmpe potentiale, har fundet et nyt sprog. Hendes mor har været nede med flaget, og her i dansen får pigen mulighed for at vise og udtrykke sig med kroppen. En anden dreng er urolig, men han finder sit rum her og henter meget ift. opmærksomhed.

En konklusion er, at når fokus som i danseprojektet (blandt andet) er på den enkeltes udtryk, krop og fantasi, og ikke på præstationer, lægger det op til inklusion.

Over hele linien er meldingen, at børnene er blevet bevidstgjorte om, hvilken faglighed dansen byder på, og at de kan allerede sætte ord på en del af det. Det fortæller os, at der er blevet rykket positivt ved deres læringskompetencer, som nu også rummer tværfaglig, dansende dannelse. Lærerne siger:

De tvinges til at ’lytte’ når de laver for eksempel spejløvelse i matema-tik. Du er nødt til at fokusere og lytte. Der er både et opdragelses- og et læringspotentiale i dansen.

Ift personlig dannelse kan det bygge op til alle fag. Deres personlige udvikling, fællesskaber. De stråler af glæde og viser at det er et fint tilskud som gerne må være tilbagevendende.

Det burde være en del af skoleskemaet. Ville betyde meget for børnenes indlæring.

De deltagende lærere oplever at de selv har fået megen inspiration til deres undervisning – inspiration, der først og fremmest handler om at inddrage kroppen, men også om at bruge den sceniske kunsts fortællemæssige håndværk. Blandt andet bliver der sagt:

[Danseren] brugte Gummi Tarzan, som vi arbejder med. Vi tænker da over at undervise på nye måder, men ender ofte med en bog, papirer, computere og med smart board. Her kommer der nye dimensioner med. Her er der gulv og krop! - nogle øvelser og noget der skal gøres. Godt at få krop og bevægelse med - det skaber helhed. Jeg er inspireret - også til at bruge salen noget mere.

Også ift at arbejde med alfabetet og historiers opbygning en start, en midte og en afslutning, som vi taler om på klasse kan omsættes til krop.

Det er en anden læringsstil, dette med dans - og det kræver mod at bevæge sig ud af vores vanlige rammer. Det kræver kvalifikationer som meget få lærere besidder.

Topmotiverende! Guld værd, at der kommer en der brænder. Gode ideer til organisering og tempo. Jeg har fået nye idéer til Søren og Mette med krop i undervisningen. Det har været fantastisk.

PerspektiverDansen rummer tilsyneladende muligheder for at styrke fælles positiv kropslig identitetogforatkvalificeredenenkeltesmulighedforatudtrykkesigoglære.

Den inkluderende skole handler om trivsel og læring til alle elever. Og her har dansen meget at byde på. Her inviteres til noget den danske skole normalt ikke inviterer til - krop, bevægelse og æstetisk udtryk i en fælles, inkluderende ramme.

Lærerne nævner selv i evalueringerne, at der er gode perspektiver i længere forløb med dans, hvor der åbnes op for alle aldersgrupper. Flertallet af de deltagende lærere og samtlige skoleledere ønsker, dansen var en permanent ordning på deres skole. Der er forskellige bud lige fra 6 ugers forløb til ugentlige timer. Der gives tillige udtryk for, at også de ældre elever vil have glæde af danseforløb.

Det bliver nævnt, at lærerne selv har brug for at blive løftet i deres kompetencer inden for dans for at kunne være så gode ambassadører for dansen som muligt. Det peger i retning af, at danseforløb med børnene kombineres med (korte) kurser for lærere.

I forbindelse med fagligheden og koblingen til skolens hverdag mener lærerne generelt ikke, der er behov for at koble dansen med bestemte fag, men at det handler om…

…selve læringskompetencen, og her er den største værdi i dette. Her lærer de at stå frem, opmærksomhed og koncentration. Den del som er den vigtigste overhovedet er vi som faglærere ikke gode til at tilgodese - på trods af at det er det det egentlig handler om at opdyrke.

Det kan være dansen for dansens egen skyld! Det er det at bruge sig selv. Og sprænge grænser. Vi kan bruge det til morgensang hvor de tør stille sig op og synge. At koble til noget bogligt kan være søgt. Mange lærere vil vælge det fra hvis det skal indgå i boglige fag. Med mål, der omhandler det personlige, påvirkes de positivt.

Anbefaling fra Kultur og Fritidsafdelingen til Skoleafdelingen

På grundlag af dette Dans og Inklusionsprojektet samt ni års erfaringer med danseprojekter i kommunens skoler, anbefaler vi at Skoleafdelingen, ansætter en moderne danser. Hermed imødekommes det evidente behov for at arbejde med længerevarende, inkluderende æstetiske læringsprocesser i Silkeborg Kommunes skoler.

Kultur- og Fritidsafdelingen står til rådighed med at skabe netværk mellem SK og Danse Hallerne (under Kulturministeriet) samt de mange danske skoler, der arbejder med moderne dans på kontinuerlig vis.

Kontaktperson

Kultur- og FritidsafdelingenBørne- og ungekulturkonsulent,Ghita Warrer, gw@silkeborg.dk

Moderne danser

Hanne Randel, hsr@email.dk

Links

Se dansefilm fra Frisholm Skole; 7a. med moderne danser Hanne Randel (2011).

Se skoleleder Kaj Groves PP om Virklund Skoles erfar-inger med Dans & Inklusion ifm KulturVipper konferen-cen (2012).

Se www.boernekultur-silkeborg.dk

Tak til:

• Alle de deltagende, åbne og nysgerrige børn.• Alle de deltagende lærere og skoleledere.• Dansekonsulent, Ulla Gad, Danse Hallerne, Aarhus. • Skoleafdelingen og Den Kreative Skole.

Kultur- og Fritidsafdelingen, august 2012.

Layo

ut o

g tr

yk:

· K

&F.

4327

· 0

8.20

12