Upload
burt
View
137
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
KS og almen dannelse. Ålborg Katedralskole 12.9.2011 Lene Madsen, VUC Århus. Disposition. Hvad er dannelse dannelse versus curriculum material versus formal dannelse Klafkis kategoriale dannelse KS , almendannelse og Klafki Et senmoderne blik på dannelse og ks Diskussion. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
KS og almen dannelse
Ålborg Katedralskole12.9.2011
Lene Madsen, VUC Århus
Disposition
• Hvad er dannelsedannelse versus curriculummaterial versus formal dannelseKlafkis kategoriale dannelse
• KS , almendannelse og Klafki• Et senmoderne blik på dannelse og ks• Diskussion
Hvad er dannelse?
”Dannelse er det, man husker, når man har glemt, hvad man har lært”
Ellen Key (1849-1926) svensk pædagog
Dannelse - Hvor er det i den didaktiske trekant?
Kursist
LærerStof
My teacher says little girls can grow up to be anything they choose!
Why did you choose to be an old lady?
Hvad dannelse ikke er
To didaktiske traditioner i udd.systemet
Dannelse CurriculumKontinental AngelsaksiskTyskland / DK USA / EnglandEleven: myndig borger, Eleven: værdifulddeltager i demokratiet arbejdskraft
Idealistisk pragmatiskPisa, kompetence- tænkning
Den klassiske tyske dannelsestradition skabte det moderne gymnasium
Kant (1724): befrielse fra uforskyldt umyndighed
Herder (1744): realisering af individuelt potentiale
Humboldt (1767): uddannelse for alle, græsk antik
Madvig (): antikken og moderne sprog / natvid. Reform af gymnasiet 1850
To poler i dannelsestænkningen
Material dannelse: Stoffet er afgørende – noget regnes for vigtigere end andet. Fx kanondiskursen
Formal dannelse: Stoffet er ikke afgørende – måden kursisten bearbejder stoffet på, og de erhvervede kompetencer gennem arbejdet / samarbejdet med andre er det vigtigste. Fx kompetencediskursen
Fire diskurser i og omkring gymnasiereformen. Forskningsprojekt: Gymnasiereform 2005. Jakob Bøje, Katrin Hjort, Lene Larsen, P. Henrik Raae
Det fælles Det individuelle
Formal dannelse ProjektdiskursReform / erfaringspæd.Tværfaglighed, samarbejdeDet sociale, kreativeDet demokratiske
Kompetencedisk.Sikre konkurrencedygtighedTværfaglighedTeam, SelvstyringDet unikke, kreativeDet konkurrencedygtige
Material dannelse
KanondiskursFastholde fagligt indholdFagene, disciplinDet faglige, videnskabe-lige. National kultur
PræstationsdiskursSikre høj placering internat.Internationalt fagligt niveau, eliteResultater, effektivitet
Klafkis dannelsesbegrebDannelsesteori og didaktik 1985
Kategorial dannelse:
At kursisterne udvikles i mødet med eksemplarisk stof og fagenes
kategorier
Material dannelse
Formal dannelse
Klafkis dannelsesbegreb
• At kategorisere er en forudsætning for at fortolke og forstå, og forståelse er en forudsætning for dannelse. De fag som bidrager til den almene dannelse i gymnasiet bygger på elementære kategorier, ellers er de uinteressante som fag. Når eleven og fagets kategorier mødes åbner eleven sig for verden og verden for eleven.
• Det eksemplariske princip. Det er af afgørende betydning at læreren vælger eksempler
der er kategoriale. • Epokale nøgleproblemer (indflydelsen fra kritisk filosofi ): Fagene skal samarbejde om at
analysere nøglebegreberne og komme med løsningsbud på spørgsmålene: Fredsspørgsmålet og årsager til krigMiljøspørgsmålet og naturens ressourcer Den samfundsskabte ulighedDe elektroniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier Forholdet mellem subjektet og dets nærmeste medmennesker.
• Målet er at udvikle elevernes selvbestemmelsesevne, medbestemmelsesevne og
solidaritet.
Hvad siger styredokumenterne om dannelse?
• HF-bekendtgørelsen stk 4: Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på kursisternes udvikling af personlig myndighed. Kursisterne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden (..) og til deres egen udvikling
• Stk 5: Kursisterne skal (gennem undervisningen) opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.
• Kultur- og samfundsfaggruppens formål: Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.
KS’s særlige potentiale for almen dannelse I klafkisk forstand
• Fasttømret faggruppe (i modsætning til AT)• Stoffet• Didaktiske principper• Arbejdsformer
Ud fra et dannelsesperspektiv – hvad er godt stof i ks?
Fagets perspektiv:Fællesfagligt indhold:globalisering og kulturmødetområdestudiumidentitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfundreligiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektivdet gode samfund.
Særfagligt kernestof i de tre fag historie, religion, samf.
Dannelsesperspektiv (Klafkisk): Eksemplariske nøgleproblemer.
Hvor har vi som underviserer vores fokus? Er der brug for et perspektivskifte?
Eksemplariske nøgleproblemer? Problem i ks, fx: Variation af nøgleproblemetIdentitetsproblematik:Hvem er jeg? Hvordan er jeg blevet det?Hvad er meningen med mit liv? Hvad er mit liv styret af?
Jeg – du –problematikNye styreinstrumenter, informations- og kommunikationsmedier
Fordelingsproblematik:Er ulighed nationalt og globalt retfærdig?Hvad er det gode samfund?
Den samfundsskabte ulighed
Rettighedsproblematik: Er alle mennesker lige meget værd? Har alle umistelige rettigheder , formelt og reelt?
Jeg-du-problematikDen samfundsskabte ulighed
Kulturmødeproblematik: Kulturmøder - vækst eller trussel? Inklusi-on eller eksklusion? Minoritets / majori-tetsproblematik. Terrorisme – hvorfor?
FredsspørgsmåletJeg – du problematikDen samfundsskabte ulighed(Global-national )
Hvilke didaktiske principper understøtter Klafki?
At undervisningen tager udgangspunkt i problemerkursistnære perspektiveraktuelle konflikterkursisternes umiddelbare holdninger (omvendt Bloom)
At undervisningen provokerer, sætter ting på spidsenAt undervisningen udfordrer fordomme og vanetænkningAt undervisningen tilbyder modbilleder til kursisternes
forforståelse
En problemorienteret tilgang i religionsfaget:
Er der en sammenhæng mellem protestantisk kristendom og den vestlige, demokratiske velfærdsstat?
B. Luthers læreLutherfilm, Luther-tekster om gerningsretfærdiggørelse og om de to regimenter
C. Den kristne grundmyte:D. Jesu etiske budskab
Tekster fra GT, NT, grundbogsstofAktuelle tekster der diskuterer om der er en politisk dimension i det kristne næstekærlighedsbud
E. Elementære forudsætninger for pyramidens top: Den historiske Jesus, Jødiske forudsætniner, Jesu korsdød, nadverritualet.Baggrundsstof om kristendommens opståen, udbredelse, historie, retninger.
Problemstillingen ridses op gennem læsning af aktuelle, diskuterende tekster, fx:
Interview med Per Ramsdal (Brorsonkirken)
Drejergaard, (biskop), Svend Andersen, (teolog) Uffe Østergaard, (historiker), Niels Kærgaard (tidl. overvismand), Holger K. Nielsen
Hvilke arbejdsformer?
• Styrke diskussionselementet: Pro et contradiskussioner, rollespil m.m
• Reaktionsskrivning, skrivning af læserbreve / debatindlæg / blogs
• Ud-af-huset aktiviteter
• At produkter fra undervisningen kommer i anvendelse i verden udenfor klasserummet: Blogs, wikis, indlæg på hjemmesider osv.
Mangler vi noget?Lars Qvortrups senmoderne dannelsesbegreb (fx Det lærende samfund, 2001):
Almendannelse er ikke et sæt af fælles værdier, men evnen til at betjene sig af forskellige iagttagelsesoptiker (perspektivisme)
Dannelse er at man har tre kompetencer: refleksionskompetence (at kunne iagttage sig selv), relationskompetence (at kunne iagttage omverdenen) meningskompetence (at kunne iagttage forskellen mellem en selv og omverdenen og dermed trække nye forskelle),
- og at man kan se dem som kompetencer, altså som noget der kan
ændres.
Hvad kan vi bruge Qvortrup til i ks?Tilrettelægge vores undervisning metodisk så kursisterne • erfarer at de spørgsmål de stiller, bestemmer deres svar• erfarer at svar afspejler en historisk og social kontekst• erfarer at der ikke findes et God-eye-view på virkeligheden• erfarer at de tekster de vælger at bruge / udelade bestemmer deres
tilgang• bruger tid på kritisk søgning på nettet• gennemskuer essentialismen som falsk – ingenting er fast, eviggyldig og
absolut givet.
Problemfelter i en dannelsestilgang til ks
Nøgleproblemer Politisering
Det aktuelle princip Historieløshed
Et eksemplariske Det unikke, indiv.
At provokere Nuancere, analysere
Diskussion, vurdering Faglig præcision
Det moderne værdiladede Den senmoderne relativisme
Kan man almendanne uden værdisætning?Almendannelse versus kompetencetænkning?
Svend Erik Larsen: Uddannelse nr. 5. 2003:
• Almendannelse angiver formålet med og retningen for uddannelsen.
• Uden almendannelse som horisont er kompetencer retningsløse
• Almendannelse har ikke et indhold (viden / stof) som mål, men en aktivitet – individet skal gøre og kunne noget i forhold til sig selv og samfundet. Almendannelse angiver et princip for stofudvælgelse.
I lyset af almen dannelse:Hvordan skal vi prioritere i ks?
• Skal vi fokusere mere på kursisterne og sagen, og en smule mindre på fagene?
• Skal vi have didaktisk mod til at hævde at noget stof er vigtigere – ikke i forhold til faget, men i forhold til vores fælles virkelighed?
• Skal vi satse mere på klafkisk værdibaseret dannelse end på formel kompetenceudvikling i qvortrupsk senmoderne forstand?
• Kan vi både være qvortrupske og leve op til bekendtgørelsens krav om at danne til bestemte værdier (fx demokrati) og i en bestemt retning?
• Hvis vi skal leve op til bekendtgørelsens krav om at danne til demokrati og det multikulturelle – hvordan skal vi så behandle nationalisme og fundamentalisme i undervisningen?