Digital dannelse ind i gymnasietog ud i fagene

1Danmarks Læringsfestival, 6. marts 2018

Nikolaj Elf, lektor, ph.d., Syddansk Universitet

INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

Spørgsmål

Hvordan kan man som gymnasielærer og -skole give mening til Gymnasiereform 2017s krav om styrkelse af digitalisering, digitale kompetencer og digital dannelse?

Disposition

Hvad siger reformen?

Begreberne dannelse og digitalisering

Forskningscases

Tid til spørgsmål og diskussion til sidst

2

INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

Tre teser

1. Der er behov for at tænke digital dannelse som andet og mere end adgang tilhardware, basale færdigheder i at kunne bruge it-værktøj og socialpædagogiskeproblematikker.

2. Man må forstå digital dannelse som en fortsat almendidaktisk og fagdidaktiskudfordring for skole og fag(ligt samspil)

3. Det kan være konstruktivt at anlægge et literacy-perspektiv på digital dannelse i undervisningen, dvs. hvordan faglig læsning og skrivning kan ændre form, indholdog formål pga. digitalisering.

23. november 2017

3

INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

Et godt eksempel: Htx-lærer Martin Prætorius’ masterafhandling

Den digitale og multimodalekemirapport:

En undersøgelse af læringspotentialet ved at arbejde med digitale og multimodale tekster i kemi

Master i Gymnasiepædagogik, SDU, 2015, findes frit tilgængelig online

06-03-2018

4

Hvad siger reformen? Aftaletekstens afsnit om ”Styrkelse af digitalisering”

”De gymnasiale uddannelser skal ruste eleverne til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling er et grundvilkår. For at udnytte de muligheder for mere kvalitet i undervisningen og bedre læringsresultater, der generelt ligger i øget anvendelse af it i undervisningen, skal der udarbejdes en strategi for digitalisering i undervisningen. Forskning både nationalt og internationalt peger på en række positive effekter af it i undervisningen.” (Forligskreds’ Aftaletekst, 2016, p. 40)

”Positive effekter”?

Ikke belæg for

universel påstand om

at ‘it gør læring mere

effektiv’(Selwyn, 2011)

Verden er digitaliseret,

og skolen må uddanne

elever så de kan begå

sig i denne verden

INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

Hvad siger reformen (fortsat)?

”Elevernes digitale kompetencer skal styrkes, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier, herunder konsekvenserne af aktiviteter som eksempelvis seksuel mobning. De skal lære at søge information og udøve kildekritik, samt lave selvstændige, digitale produktioner og lære at indgå i digitale fællesskaber, ligesom de skal lære at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge. Målene skal afspejles i fagenes kernestof og i arbejds- og prøveformer.”

(Aftaletekst i forligskreds, 2016, s. 21)

23. november 2017

6

At eleverne skal styrke digitale kompetencer, forstået som:• receptiv og produktiv digital gøren

• i diverse digitalt-kulturelle kulturelle fællesskaber

• med inddragelse af faglige, overfaglige og selvrefleksive (og -kritiske)

individuelle perspektiver.

• Men hvad er så digital dannelse?!

Dannelse – før digital dannelse

• Dannelse, eller mere præcist kategorial dannelse (jf. Klafki, Tønnesvang, Beck m.fl.), er at blive udsat eller udsætte sig selv for lærerige fremmederfaringer i verden, herunder den digitale, med henblik på kvalificeret selvbestemmelse

• “Dannelse er kategorial dannelse i den dobbelte forstand, at en virkelighed haråbnet sig ’kategorialt’ for mennesket, og at mennesket selv netop derved – takketvære de ’kategoriale’ indsigter, erfaringer, oplevelser, det selv har gennemført –er blevet åbnet for denne virkelighed” (Klafki; her citeret fra Jank & Meyer, 2006, p. 177)

• ‘En virkelighed’ vil i uddannelses- og gymnasial sammenhæng først og fremmestsige en fagligt rammesat virkelighed dannelse ind i skolen og ud i fagene

Teknologi – før digitalisering

En socialsemiotisk definition: Teknologi er semiotiske ressourcer til at repræsentereog kommunikere (designe) multimodal mening i sociale praksisser (fx Jewitt 2010).

Teknologi, herunder digital teknologi, muliggør komplekse indholds-, form- og brugs-/funktionsdimensioner, som varierer i sociale praksisser, ikke mindst fag.

Gymnasiefag og -lærere kan og skal på forskellig vis didaktisere disseteknologidimensioner med henblik på at skabe dannelsesprocesser der bidrager til at opfylde gymnasieskolens almendannelsesdannelsesopgave.

06-03-2018

8

En didaktisk søgemodel som genkendeligtmetasprog til didaktisering af digitalisering

i en skole /

undervisning med

fokus på digital

dannelse

Digitale arbejds-,

produktions- og

produktformer

Bl.a. dannelses- og kompetencemålene

digital dannelse og kompetence;

eksamenspraksisser…

Fagenes digitale viden,

stof, begreber, metoder

(Beck, Elf & Winum 2016)

‘Indhold’: Viden om teknologi som ‘digitalt-industrielt kompleks’?

06-03-2018

10

Når det giver mening at tale om et

digital-industrielt kompleks er det,

fordi store techvirksomheder i

stigende grad dominerer

teknologiske, økonomiske, politiske,

infrastrukturelle, vidensmæssige og

kulturelle domæner i vores samfund.

Dette digitale

kompleks må

adresseres i

(alle?)

gymnasieskolens

fag gennem fokus

på nyt fagligt stof

og faglige metoder

– og læreplanerne

inviterer til det

NB! om digitalisering i læreplaner

Kemi A, 2017, under Identitet

(…) Kemi har stor betydning for samfundets fortsatte økonomiske og teknologiske udvikling, både nationalt og internationalt, idet der i kemisk forskning arbejdes med f.eks. bio- og nanoteknologi, lægemidler, fødevareproduktion, miljøforskning, udvikling af nye materialer og bæredygtige teknologier til kemisk produktion.

Biologi A, 2017, under Identitet

(…) Biologisk viden anvendes inden for en række områder som bioteknologisk produktion, sundhedsvidenskab og miljøbeskyttelse.

Samfundsfag A, 2017, under Faglige mål, pind 11

Eleverne skal kunne påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

06-03-2018

11

INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

‘Former’: Produktformer som ny/udvidetskriftlighed

I loven: ”Stk. 2. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner mm.” (UVMsgymnasiebekendtgørelse 2005); ”eleverne skal kunne: udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt” (læreplan, dansk stx, 2017)

Arbejdsdefinition for udvidet skriftlighed/udtryksfærdighed: At man kan (og skal) lære eleverne at producere faglig mening i hensigtsmæssige multimodale repræsentationsformer der passer til den faglige udtrykssituation, gennem brug af relevante, såvel digitale som ikke-digitale, teknologier.

06-03-2018

12

Udtrykssituationen (formål, modtager, genre)

IndholdForm

Komposita

Valg af repræsentationsformer

OrdenPræcisionFormalia

Teksttrekanten i en ”multimodal” version

(Elf, 2017a, b)

Amalies case fra projekt Faglighed og Skriftlighed

Amalie oplever en markant skrive(teknologi)kulturforandring

• Fra overvejende analog folkeskole 2009/10 til stærkt digitaliseret htx 2010-2013

• Fra 1.-3. g en intensiveret, mere fagspecialiseret men samtidig pædagogisk mindre reflekteret brug af digitale teknologier i de lærerfaglige skrivepraktikker

Produktive og kontraproduktive udviklinger

• Teknologi giver mulighed for individuel skriveudvikling forstået som udvikling af fagligt udtryksrepertoire, fx i fagene KomIt og Teknologi – tekstil og produktion

• Produktive og kontraproduktive skriverudviklinger – teknologibrug både oplevet som fremskridt og tilbageskridt (regrediering, ikke-identifikation med it)

Digital dannelse?

• Tegn på en kritisk-æstetisk positionering ift. teknologi

06-03-2018

13

Amalies caseSamtale om kom-it, 1.g, 2010, efter eksamenAmalie: (…) min Kommunikation og it-eksamen, der fik jeg fire, det var bare mega mærkeligt, for jeg kom ud med en helt vild god følelse af at det bare var gået pissegodt, og så kom jeg ind… Nå, nå fire? Det er da også en karakter.

Lidt efter uddyber hun eksamensoplevelsen og sit generelle syn på faget:

Interviewer: Men hvad var dit eget indtryk af den proces?

Amalie: Jeg synes faktisk det var fint… lidt kedeligt, det er fordi jeg ikke interesserer mig for Kommunikation og it, det er et mærkeligt fag.

Interviewer: Hvorfor?

Amalie: Fordi jeg kan ikke finde ud af Photoshop og computere og sådan noget. Jeg kan lige finde ud af PowerPoint, og så klarer jeg den derfra. Men jeg synes, det er ikke det værste at skrive om, overhovedet, synes jeg ikke

Interviewer: Der er også nogle kreative dimensioner?

Amalie: Det er jeg bare ikke så god til. Jeg er ikke så kreativ.

Interviewer: Du er ikke så vild med det kreative?

Amalie: Jeg kunne godt undvære det, hvis altså, jo, det mest kreative jeg laver i mine rapporter, det er en eller anden tegning af en forsøgsopstilling. Så der kan man ligesom se hvor langt jeg er.

3/6/2018

14

Amalies første grupperapport i Teknologi –tekstil og produktion, 3.g

3/6/2018

15

Samtale med Amalie om projektet:

Alt i alt synes jeg det har været en[t] spændende og

anderledes projekt, der har fået os lidt væk fra

computeren og den kedelige rapportskrivning vi har

prøvet utallige gange før, og ud og være kreative både i

PhotoShop (…), på TEKO [en videregående tekstilskole;

red.] (…), og i forbindelse med messestanden. (03.12.12)

Visuel hf-følgeforskning og Toivos case

06-03-2018

16

Hvordan tænker Toivo?Toivos Martinez’

eksamensprojekt

tænker visuelt – eller

rettere multimodalt

transformerende og

digitalt-analogt

Elevers samfundsfaglige digitale dannelse og kompetence i og uden for folke- og gymnasieskole

En samfundsfagligt begavet elevder kritisk-konstruktivt møder enkompleks digitaliseret verden med

• viden

• færdigheder

• refleksion

• vurdering/etisk dømmekraft

Det er da tegn på digital dannelse og kompetence!Pol 24. maj 2017

Spørgsmål om udfordringen med at få digital dannelse ind i skole og ud i fag

Mange mulige spørgsmål, men her kommer bare ét – Paul!

Hvilke erfaringer har I med at teknologi, herunder digital teknologi, udfordrer jeres fag og åbner op for nye perspektiver på elevers dannelsesprocesser?

Snak to og to i to minutter – derefter lidt plenumdeling med mig!

06-03-2018

19

INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

Tak!

20

INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

Referencer

Beck, S., Elf, N., & Winnum, H. (2016). Didaktisk innovation på VUC: design, teori, metode. In S. Beck, D. R. Hansen, & A. Piekut (Eds.), Forskning i og med praksis: Nye veje for tænkning, tale, skrift og handling på VUC (pp. 37-66): Unge pædagoger.

Elf, N. (2016). Teknologi i elevers skrive(r)udvikling. In E. Krogh & K. S. Jakobsen (Eds.), Skriverudviklinger i gymnasiet (pp. 133-156). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Elf, N. (2017). Medier, tekst og tegn i dansk. In E. Krogh, N. Elf, T. Høegh, & H. Rørbech(Eds.), Fagdidaktik i dansk (pp. 196). Frederiksberg: Frydenlund.

Jank, W., & Meyer, H. (2006). Didaktiske modeller: Grundbog i didaktik. København: Gyldendal.

23. november 2017

21