Digital dannelse; SO forløb omhandlende informationssøgning.

SO-forløbet foregik på to valghold bestående af elever fra tredje årgang. Det ene valghold bestod udelukkende af elever fra en klasse (3Z), men ikke alle eleverne fra klassen, hvor SO-forløbet foregik i faget Kom-it. Det andet valghold var et matematik-A hold bestående af elever fra to klasser (3Y og 3Z). Dette var den eneste mulighed at gennemføre forløbet, men var ikke optimalt med hensyn til udførelsen af forløbet, da det kan svært at holde fokus på ens søgevaner, når ikke alle i ens klasse er med i forløbet. Forløbet strak sig over en uge (4 dage) og indebar at eleverne skulle ændre deres vaner vedrørende informationssøgning hver gang de søgte information uanset hvilket fag. Disse vaner er indgroet hos eleverne og de nye metoder til informationssøgning der blev introduceret til eleverne, gør processen mere omstændelig end normalt og mere tidskrævende. Derfor var det en stor udfordring at sørge for at alle eleverne gjorde dette.

Nedenunder fremgår det oplæg samt opgaver som eleverne skulle lave under SO-forløbet. SO-forløbet blev afsluttet med en spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmålene kan ses i oplægget og elevernes svar er blevet sat ind under hvert spørgsmål.

SO-oplæg: Informationssøgning

IntroduktionDigital dannelse handler bl.a. om at blive god til at bruge sin computer hensigtsmæssigt. Denne uges SO-tema består af en række teknikker til mere effektiv informationssøgning, hvori du kan teste, om dit læringsudbytte ændrer sig, når du bliver mere kritisk omkring informationsindhentning.

Vi skal beskæftige os med:

Systematiske søgestrategier i google Sociale medier som informationssøgningsværktøjer Hvordan du ved at blive bedre til informationssøgning og får mere ud af undervisningen i alle fag Hvordan informationssøgning bidrager til digital dannelse

Periode Uge 45: Mandag-torsdag

ForløbDag 1: Mandag - Introduktion til temaet: En dobbeltlektion omkring informationssøgning og sociale medier med SO-koordinatoren. Der introduceres til informationssøgningsteori, -metoder samt sociale mediestrategier. Der arbejdes endvidere med konkrete opgaver. Dernæst almindelig undervisning hvor du bruger de nyerhvervede informationssøgningskompetencer i de andre fag HELE TIDEN.

Dag 2 – tirsdag: Almindelig undervisning hvor du foretager alle informationssøgninger med de nye værktøjer og teknikker du har lært HELE TIDEN.

Dag 3 – onsdag: Almindelig undervisning, hvor du foretager alle informationssøgninger med de nye værktøjer og teknikker du har lært HELE TIDEN.

Dag 4 - torsdag: En dobbeltlektion med SO-koordinatoren, hvor der laves en kvalitativ undersøgelse og selvevaluering. I forbindelse med selvevalueringen laver du en plan for, hvordan dit læringsudbytte fortløbende kan optimeres gennem systematisk informationssøgning og bevidst brug af de sociale medier. Refleksionsdokumentet er både en ekstern dokumentation for SO-forløbet samt et værk til elevernes SO-portfolier.

Fag & materialerAlle fag du har i disse dage er principielt med i dette SO-forløb.

Artikel om informationssøgning og sociale medier (Det informationsvidenskabelige akademi: Søg og du skal finde. 2011)

SO-bogen kapitel 3 Opgaver i informationssøgning Kvalitativ undersøgelse

ArbejdsformerEksperimenter, klassediskussioner, informationssøgning, kildekritik, selvevaluering

Faglige og overfaglige mål At blive bevidst om informationssøgning, læringsudbytte og læringsoptimering Særfaglig, overfaglig og tværfaglig læring Informationssøgning, kildekritik, formativ (selv)evaluering, digital dannelse (formal) Selvevaluering over ugens udbytte (redegørelse og analyse af proces, diskussion og vurdering af

læringsudbytte) samt arbejder til portfolio Plan for fremtidig egen styring af informationssøgning og læringsudbytte

Videnskabelig metodeEftersom dette projekts genstandsfelt er elevernes egne refleksioner over anvendeligheden af digitale informationssøgningsværktøjer i den digitale dannelse, vurderes det at SO-projektet bedst indkredses og dokumenteres gennem kvalitative metodologier. I den forbindelse anvendes der her et åbent spørgeskemaformat, som motiverer eleverne til at udforme en narrativ skriftlig refleksion over informationssøgningsværktøjernes pros & cons, samt på et mere overordnet kompetenceniveau, disse værktøjers placering i et mere alment digitalt dannelseslandskab af primær formal og personlighedsdannende art (Klafki).

Opgaver i informationssøgningDe følgende opgaver skal udføres i forbindelse med alt informationssøgning I foretager jer den næste uges tid. Lav små noter til om selve informationssøgningsprocessen undervejs, hvor I notér ned hvad I finder ud af ved udførelsen af opgaverne.

Hvordan søger man bedst?

- Varier hvilke søgeord I benytter. Prøv at benytte hele fraser til en søgning, og prøv derefter kun med nøgleord.Eksempel: ”Hvor stor er tyngdekraften på månen?” <> ”tyngdekraft måne”

- Benyt nogle af googles søgeoperatorer til enten at finde flere resultater eller mere specifikke resultater. I kan læse om googles søgeoperatorer her.Eksempel: Hvis man vil søge information om hvor hurtigt en jaguar løber, giver søgningen ”jaguar hastighed –bil” resultater som indeholder ordene jaguar og hastighed, men som ikke indeholder ordet bil.

Hvordan bedømmes kvaliteten af information?

- Find kilder på jeres information. Helst navne på specifikke personer og vurder disse personers troværdighed. Dette kan godt betyde I bliver henvist fra en hjemmeside til en anden, og så til en tredje, og så til en fjerde, osv. Følg kæden til ende.

- Sammenhold forskellige resultater fra den samme søgning med hinanden. Stemmer de overens?

Hvordan kan sociale medier bidrage til informationssøgning?

- Identificer personer som har særlig tilknytning til den information I søger eksempelvis eventuelle kilder eller specifikke journalister. Find ud af om de benytter sig af sociale medier og benyt disse respektive sider til at søge information.

- Undersøg om der er eventuelle profiler som ikke tilhører personer, men organisationer mm. som omhandler de områder i søger information indenfor.Eksempler: @NASA, @minutephysics og @barcastuff på twitter

Undersøg om der er nogle hashtags der bliver benyttet til noget af den information der søges (før dette skal I være sikre på I ved hvad ideen med hashtags var i sin

Kvalitativ spørgeskemaundersøgelseVigtigt: Nedenstående spørgsmål besvares skriftligt og med brug af hele sætninger. Skriv så meget som muligt til hvert spørgsmål og udtryk gerne tvivl hvis I finder spørgsmålet svært at besvare entydigt.

1. Hvordan har denne uges undervisning i informationssøgning forandret din praksis på nettet i forhold til sidste uge?

Jeg har ikke mærket nogen forskel fra tidligere. Hovedsageligt havde jeg i forvejen en rimelig god forståelse omkring brugen af diverse søgeværktøjer. Jeg har aldrig haft problemer med at finde hvad jeg skulle bruge, og hvis jeg ikke gør er det nok mest fordi det jeg søger efter ikke ligefrem er let tilgængeligt. Jeg kender de forskellige metoder der kan bruges til at angribe google, hvordan man kan variere søgningen og hvordan man kan formulere sig for at få netop det udbytte man leder efter.

Ikke rigtig så meget. Jeg har ikke skulle google noget i skolen så har ikke brugt det jeg har lært. Dog vil jeg sige at jeg har lært et par nye tricks, eller i hvert fald genopfrisket dem. Disse vil jeg prøve at huske til kommende situationer hvor jeg skal finde information.

Jeg har ikke rigtigt ændret sig fordi de fag jeg har haft har jeg ikke haft brug for at søge information Jeg har fået større kendskab til hvordan jeg søger på google, hvilket har hjulpet mig en stor del i

denne uges forløb. Jeg kan nu finde mit materiale på den halve tid, i stedet for at komme ind på alverdens uinteressante sider. Så en MEGET stor forbedring!

Jet er begyndt at bruge de nye redskaber vi er blevet undervist i i forrige lektion omkring google søgning oftere.

Når jeg søger på google, bruger jeg ofte mange nøgleord eller nøglesætninger, til at lede, hvis det er at jeg ikke kender det præcise navn på det som jeg søger efter. Dog føler jeg ikke at So forløbene omkring digital dannelse har ændret særligt meget ved min måde at søge information på.

Jeg har søgt rigtig meget på nettet, især efter jeg kom på HTX, så jeg synes allerede jeg er god til at finde informationer og kender nogle forskellige søgeteknikker. Dog kan det være praktisk at kende de forskellige Google-kommandoer for at kunne præcisere sin søgning, og dem har jeg ikke brugt før.

Undervisning om informationsøgning har ikke ændret meget ved mit brug af google, som var hovedemnet i dette forløb. Jeg prøvede at bruge denne nye form at søge på google med i 4 dages tid, men ligesom da jeg prøvede at lærer mig selv 10-finger system- skrive metode på computer, så syntes jeg at det kommer til at tage længere tid at lærer, og at det er så langsomt i starten, at jeg ender med at give op på det, da jeg ikke ser et større udbytte selv hvis jeg lærer det til perfektion.

Jeg syntes ikke der har været nogle forhindringer i forhold til informationssøgning i denne uge da jeg ikke rigtigt har haft mulighed for at få det brugt i undervisningen og der hjemme, det har ikke lige haft relevans for mig i denne ugen

Jeg begyndte at bruge mange udelukkelser og filetype i mine google søgninger, da emner jeg søger på ofte har større rødder i andre fag

Som overordnet har det ikke ændret noget på hvordan jeg arbejder på nettet, men det har helt sikkert give mig nogle nye redskabsmuligheder.

Det har gjort det nemmere at finde relevant viden til fx SRP, vha. (”filetype:pdf”), der har været svært at huske alle kommandoerne, så måske en enkel side med de væsentligeste komandoer så de var let tilgængelig???

Jeg tænkte kort over det, da jeg i timen efter, i teknologi historie skulle finde information. Jeg er blevet mere opmærksom på mine søgeord, og hvor præcis jeg er.

Jeg har ikke oplevet nogen forandring i min informationssøgning, eftersom jeg ikke har brugt nye uvante teknikker.

Jeg har ikke oplevet nogen ændring i min praksis på nettet. Min praksis på nettet har ikke ændres sig i i forhold til før dette forløb. Jeg har fået nogle nye redskaber til, at søge information med. Jeg har ikke rigtigt tænkt over det, så det har ikke haft den store forandring min praksis på nettet. Jeg har ikke rigtig tænkt så meget over det. Den måde jeg har brugt informationssøgning har ikke

ændret sig særlig meget. Der har næsten været ingen forandring. Den har ikke forandret sig. Jeg har ikke brugt andre former for informationssøgning Nej jeg har ikke brugt det. Jeg har brugt anden informationssøgning en normalt. Jeg har tænkt over hvad jeg ville søge under, og gået i dybden for at en ordentlig kilde. har ikke ændret noget…. Ikke særlig meget, søger stadig på den samme måde som jeg plejer. Vi har ikke rigtig haft nogle specifik undervisning til det. Vi fik at vide at vi fik et SO men alle glemte

det og der er ikke sket så meget ved det. Nej har ikke tænkt over det Den har ikke været anderledes. Ikke på nogen måde, dog har den givet mig nogle tips til fremtidige søgninger.

De fleste svarer at de ikke har ændret deres søgevaner, men der er også nogen som svarer at de har fået noget ud af forløbet.

2. Giv nogle eksempler på hvordan undervisningen i informationssøgning har gjort dig bedre til at løse problemstillinger i dine forskellige fag Jeg har sådan set ikke haft nogen undervisning, siden stoffet kun blev gennemgået i mandags,

hvor jeg tilfældigvis var syg. Som sagt har jeg ikke gjort det, men jeg kunne godt forestille mig at de små tricks ville kunne

vise sig brugbare. Igen har jeg ikke haft brug for information stillingen fordi jeg kun har lavet problemopgaver Som sagt, kan jeg nu finde mit materiale på den halve tid, da jeg kan specificere min søger

bedre, og derved undgå den lange række af uinteressante sider. Når man f.eks. skal finde tekster kan man bruge filetype eller når man skal finde noget men

uden en bestemt betydning kan man bruge -. Hvis man gerne vil vide f.eks. Hvorfor er vaccination farligt? Og finde argumenter på hvorfor,

skal man i stedet søge på hvorfor er vaccination godt?, da det kan belyse en anden side af

sagen. Hvis man kun søger på hvorfor vaccination er farligt, vil man kun få artikler omkring det, hvilket ikke altid er godt.

Jeg har ikke benyttet mig meget af informationssøgning den sidste uge, men når jeg skal til at skrive min SRP kan det være nødvendigt at kunne præcisere sin søgning, da det kan være svært at finde noget om ens emne.

Selvom jeg som sagt ikke har tænkt mig at ændre min normale søgemetoder, da jeg ikke ser grunden til det, så syntes jeg det er smart alle de ting man kan gøre med google, og hvis der er et emne jeg har svært ved at finde noget om i fremtiden vil jeg da åbne dokumentet med ’hacks-til-google’ og se om jeg kan få nogle ideer til at skrive min søgning på en anden måde.

Som sagt ovenover så har jeg ikke fået det brugt andet end i kom it timen da vi startede ud med so. Ved at bruge de værktøjer vi fik i starten kunne jeg nemmere finde frem til hvad læreren (Ulrik) ville have vi fandt ud af. Fx hvad betyder ”bildung”

Da jeg søgte på eksoskelet fandt jeg mange noveller, biologi bøger og generelle ikke teknisk faglige bøger. Der brugte jeg udelukkelser til at finde det jeg skulle finde.

Vi har som sådan endnu ikke haft mulighed for at udnyttet det fuldt ud, men værktøjerne har givet bedre mulighed for en specifik søgning.

Vi har ikke anvende google i perrioden, men den smule google er anvendt uden for skolen, er det blevet nemmer at finde viden til en større opgave, men som sådan ikke du hurtige informationer.

Jeg er blevet mere opmærksom på mine søgeord, og hvor præcis jeg er. Ud fra tidligere SO forløb om digital dannelse har jeg fået en mere målrettet og præcis

informationssøgning. Jeg er ikke blevet bedre, da jeg ikke bevist har benyttet dem eller tænkt over det, hvis jeg brugt

dem. Det har ikke gjort mig bedre i denne uge, da jeg ikke har fået brugt de metoder vi blev

præsenteret for. Jeg kan nu søge information bedre. Jeg føler ikke jeg er blevet bedre til at løse problemstillinger. Det har ikke hjulpet specielt meget/Det har ikke ændret den måde jeg bruger

informationssøgning. vist forskellige tegn man kan bruge til søgning på nettet. Fandt du af, at der var en funktion der hedder OR. Det går hurtigere når man søger mere præcist Vi har snakket om hvordan man kan bruge forskellige spørge maskiner og sociale medier. Jeg har nemmere ved at finde det jeg leder efter Har jeg ikke tænkt over. Der er ikke eksempler på ting der er blevet bedre. Vi har ikke rigtig haft nogle specifik undervisning til det. Vi fik at vide at vi fik et SO men alle

glemte det og der er ikke sket så meget ved det. Vi har ikke haft undervisning i det? Vi har ikke haft nogen specificeret undervisning omkring informationssøgning udover en kort

periode. Dog har den ikke decidereret gjort mig bedre til at søge efter information på nettet. Har ingen.

En stor del svarer at de ikke har nogle konkrete eksempler, men der er nogen få som nævner at de er blevet mere målrettet og hurtigere til at søge.

3. Hvilke nye værktøjer er du blevet bevidst om efter dette SO-forløb i informationssøgning? Jeg er ikke blevet bevidst om nogen nye værktøjer. De små ting som at man kan sige til google at jeg ikke vil have bestemte ord med i søgningen,

eller at jeg gerne vil have det i en bestem filtype. Jeg er blevet vidst hvordan man kan begrænse sin google søgning til f.eks. at undlade

forskellige ord eller søge efter et bestemt format som word eller pdf Hvordan jeg specificere min søgning altså, ved hjælp af forskellige kommandoer, såsom ”–” til

at undgå et bestemt ord. Filetype "" - *titlesearch websitesearch - Man skal huske at tænke sig om inden man vælger

metoden at søge på google på. Hvordan at man kan ’tvinge’ google til kun at vise søgeresultater som indeholder et bestemt

ord. Jeg vidste godt at der var indbyggede kommandoer i Google, men jeg har ikke brugt det før. Nu

når jeg kender dem bedre, kan de være gode at have hvis man har svært ved at finde information.

De forskellige søgnings-metoder der er i google. At man kan søge på sætninger og ved at lave et minus foran kan man undgå at dette ord kommer med i ens søgning… Dette kunne dog også gøres ved at undlade denne ord.Men der var flere af disse ’hacks-til-google’ der virkede nyttefulde, ikke hele tiden, men hvis man sidder fast i et emne man ikke kan finde mere info omkring kunne man prøve at bruge nogle af disse tips.

Jeg er blevet bevist om at der er nogle forskellige tegn man kan bruge for at gøre informationssøgning nemmere på google.

Udelukkelser, filtyper og indhold i titel. Specielt de værktøjer det hjælp med at søge i google, foreksemple hvordan man finder en PDF,

eller hvis man vil søge på samme hjemmeside under forskellige menuer. Googles mange inkodede funktioner, til at lave mere præcise søgninger Præcision og klarhed. Jeg er blevet bevidst om at der er flere forskellige avancerede søgningsværktøjer, som jeg nu

kan bruge, for at få en mere bedre informationssøgning. Ingen, da jeg ikke bevist har benyttet de forskellige værktøjer. Jeg er blevet klar over hvordan man kan bruge tegn i søgefeltet i google, for at få nogle mere

præcise visninger. Jeg blev gjort opmærksom på nogle af googles søgeredskaber. Ikke rigtigt andet en jo mere konkret din søgning bliver desto bedre/mere præcise bliver dit

resultat. Plus der er nogen forskellige forkortelser/koder f.eks. # - + osv. På Google er der mulighed for at benytte tal og hashtags til søgning. nye tegn til brug af søgning på nettet. Google har OR funktion.

Ingen Ingen Googles specielle søgefunktioner Google avanceret søgning, Hashtags og en række ting man kan skrive i google, for at gøre

søgningen mere konkret. Google. Jeg er ikke blevet bevidst om nogle nye værktøjer. at man kan fravælge sider direkte i søgningen Ingen nye værktøjer, udover nogle nye kommandoer man kan bruge på google. Ingen. Måske hashtags?

En stor del henviser til nogle af googles særlig funktioner, som de er blevet introduceret til, ellers svarer de at de ikke er blevet præsenteret for nogen nye værktøjer.

4. Hvilke problemer synes du der er med den måde de fleste henter deres informationer på i dag? De må søge som de har lyst, hvis de har lyst til at lære hvordan man søger bedere, så må de vel

søge efter det. De fleste bruger google uden at kende disse små tricks, mig selv inkluderet, dog vil jeg ikke sige

at der er noget galt med det, og jeg har aldrig haft problemer med at finde noget. Dog vil dette spare mig lidt tid.

De fleste bruger bare google til at finde information med og går som regel bare ind på den klareste side. Selvom de resultater der kommer frem på forsiden som regel er gode kan nogle andre gode hjemmesider også blive begravet bag i google.

Jeg tror at mange folk, ikke benytter kildekritik hvilket kan have alvorlige konsekvenser på hvorvidt indholdet er korrekt. Derudover kan mange folk heller ikke specificer deres søgning og derved finde uinteressante sider.

Jeg synes ikke der er problemer med den måde folk søger information på i dag. Ikke alle kan være ligegode til at søge på f.eks. google ligesom ikke alle er ligegode til ast gå på biblioteket. Hvis jeg skulle vælge noget vil jeg sige at problemet er at google bruger ens søgeresultater og gemmer al trafik man laver på deres side, hvilket ikke rigtigt har noget med informationshentning på. Derudover tror jeg det er ved at blive et problem at vi nu til dags bruger internettet til vores langtidshukommelse, hvilket gør at ingen "rigtig" ved noget

Oftest kan det være svært at vide hvad man skal søge efter (formulere sin søgning), for at få de resultater, som man leder efter, især hvis det er noget meget specifikt, kan det være svært da google tager et meget bredt spektrum når man søger og derfor kan man få helt andre resultater end det som man ønsker.

Mange søger på Google som om de stiller et spørgsmål til en. Hvis man stiller et spørgsmål finder man ofte fora hvor andre har stillet samme spørgsmål. Det er ofte svært at vurdere sine kilder hvis man finder sin information på et forum, og det er derfor bedre at kende til nogle teknikker og værktøjer til at finde generel information om et emne.

Jeg syntes ikke som sådan der er nogle store problemer. Det værste kan være hvis personer ikke laver kildekritik på det information de finder, dette kan gøre at informationen omkring et emne man finder er ’farvet’ altså at det er eks. Et cigaretfirma der skriver at cigaretter ikke er

usunde osv. Selve måden man søger på syntes jeg er okay.

Der bliver ikke tænkt så meget over hvad man skriver ind i google, det gør jeg heller ikke selv til at starte med. Jeg plejer at prøve mig frem hvis det første ikke virker så forkorter jeg fx den sætning jeg søger efter og piller det vigtige ud af.

De ved ikke hvordan man søger optimalt på google og finder måske nogle upålidelige kilder. Problemet er nok størst når det omhandler troværdige kilder, har vil en god søgning være

relevant. AT langt de fleste ikke overvejer hvor de har deres information fra, ser ikke nogen egentlig

grund til at informationen kommer fra nettet, dette ser jeg mere som de ’voksenes’ skolen fra før internettet kunne levere god faglig og saglig information, samt deres egen tid i uddannelse hvor de var ”tvunget” til at læse side og og side ned for at sætte sig ind i noget stof.

De er skriver hele spørgsmål ind i søge feltet i stedet for enkelte vigtige søgeord. Den er ustrukturerede og ukonkret Folk bruger forskellige søgeord, og siderne der bliver vist er ikke ens, trods man søger på det

samme, hvilket er med til at gøre det svært at finde det relevante stof. Det kan være svært at finde det stof der er mest relevant, da ens visninger kan være meget

forskellige. De fleste finder kilder og information over nettet, men disse er ikke altid pålidelige, og det kan

være svært at tjekke troværdigheden af dem. Man ser ikke sine kilder med kritiske øjne, derfor kan man ligeså godt hente falsk information. De fleste bruger næsten altid de første sider der popper op fra deres Google søgning. Wikipedia

er en af dem der næsten altid ligger øverst af søgningen, og det bruger de fleste fordi det er det nemmeste. Men ved at tænke over den måde man søger information, kan man begrænse sin søgning til et meget specifikt område.

de fleste ser alle kilder som troværdige og bemærker ikke bias. De er ikke kildekritiske. Wikipedia, og andre upålidelige kilder på nettet Man er ikke ret kildekritisk og tager den første og bedste løsning At det tager for lang tid at finde der man leder efter eller man ikke finder noget relevant Det bliver for overfladeiske, og vælger kilder som ligger øverst på google. ustruktureret undersøgelse af informationen. Jeg syntes ikke der er noget galt i det. Jeg syntes det virker mærkeligt at skulle søge med ”#” så

derfor ser jeg intet dårligt ved det de tror på alt der står på nettet Blandt andet at en af de store sider mange hente fra er Wikipedia, hvor alle kan redigere i det. Når alt information er lige så let tilgængeligt glemmer man ofte at være kildekritisk.

Et meget gennemgående svar er at folk ikke er kildekritiske nok. Nogen påpeger også at folk ikke søger på de mest effektive måder.

5. Hvordan synes du informationssøgning bidrager til at udføre bedre videnskabeligt arbejde? Fact checks, korrektioner og research er nok nogle bud.

Er ikke helt sikker på hvad der menes med dette spørgsmål, men altså selv om man ikke havde haft dette forløb ville man stadig kunne finde den information man ledte efter det ville bare tage lidt længere tid nogen gange. Derudover ville de kunne se mere kritisk på de informationer de får, og derved ikke lave så mange fejl.

Det hjælper med at finde forskellige bud på arbejdet som man kan ligge op mod sit eget og se om der potentielt er noget der er gået galt for enten dig selv eller ham der har lagt informationen op på nettet

Som sagt tidligere kan man meget hurtigere finde, det materiale man skal bruge og derudover kan man hurtigere finde de ”bedre” kilder!

Ved at man kan finde information sit emne fra hele verden nemt. Man kan søge efter information inden for videnskaben (f.eks. hvordan kroppen virker, eller hvordan

man opdager nye exoplaneter), det kan hjælpe en til at få en ny og bedre viden.Eksempelvis er det også muligt at søge efter videnskabelige artikler, hvis det er det man ønsker.

Ja. Man ved ofte ikke tilstrækkeligt om et emne, og der er informationssøgning vigtigt. Især på internettet er det godt hvis man er god til at finde information og at til at være kildekritisk. Det samme gælder med andre medier som f.eks. bøger, men der kan man ofte finde en bibliotekar, og kilderne er ofte gode.

Informationsøgning KAN bidrage til bedre videnskabelig arbejde, dette kan gøres ved at folk laver forsøg, oplader som på nettet/bøger og derved kan folk i fremtiden drage viden fra disse forsøg uden selv at lave dem. Hvis man ikke havde informationer fra fortiden, eller hvis man ikke kunne finde denne information, ville menneskeheden blive ved med at lave de samme videnskabelige forsøg om og om igen, og aldrig komme videre.

Man kan meget nemt få fadt i noget rigtigt data, men skal ikke selv ud og indsamle det før man kan gå i gang med sit videnskabelige arbejde.

Det kan blive meget lettere at finde bedre artikler eller videnskabeligt arbejde når man bruger det man lærte fra informationssøgning.

Man kan finde de rigtige kilder, fra de rigtige sider eller de rigtige personer. Der går hurtigere, og skaber en mere effektiv videns udvikling I alle fag er det vigtigt at kunne finde de rigtige informationer, helst hurtigt. Virker som supplerende stof Hvis det lykkes en at finde stof der relevant, kan det give et godt fundament til en samlet opgave,

fordi man kan drage paralleller til det fundene stof i sit videnskabelige arbejde. Jo bedre information man finder, jo bedre et grundlag har man for at kunne udarbejde et

videnskabeligt projekt. Det kan bruges som et middel til at skaffe sig mere viden og emnet. Det er godt for det videnskabelige arbejde, hvis man gør brug af kildekritik mm. I Google har man mulighed for kun, at søge videnskabelige artikler, det kan vel hjælpe en. man kan få fat i meget fakta info meget hurtigt. Fantastisk. God informationssøgning, fører til bedre informationer, som fører til bedre rapporter, som fører til

bedre karakterer, som fører til en god karriere, som fører til mange penge. Med rigtig information kan man lave et bedre videnskabeligt arbejde Det er nemmere at finde materiale

Man kan se andres resultater og forsøg, så det er rigtig godt. det hjælper meget. Informations søgning er altid en god ting, så man er sikker på man finder den rigtige viden, om det

man søger om i stedet for at skrive noget som ikke passer. Du skal ikke finde ud af det hele selv Godt til at validere sine resultater, ved hjælp af sammenligning Godt til at validere sine resultater ved at sammenligne det med andres resultater.

De fleste svarer at man kan bidrage med information til et særligt emne, mens der ikke er nogle svar på hvordan informationssøgning specifik bidrager til videnskabeligt arbejde.

6. Hvordan har undervisningen i informationssøgning gjort dig mere kritisk over for materiale på nettet?

Jeg er ikke blevet mere kritisk siden jeg ikke havde nogen undervisning i området. Det har det desværre ikke. Vi har haft tonsvis af opgaver/forlæg hvor vi har skulle være kilde

kritiske. Jeg har altid tænkt over hvor informationen kommer fra og det har ikke rigtigt ændret sig. Ved ikke. Det har det ikke. Jeg vasr kritisk inden. Det har gjort mig mere opmærksom på, hvad det er for nogle sites som dukker på i søgefeltet og

hvilke typer af sites det er. Typisk tjekker jeg flere forskellige kilder, og kigger på om de alle fortæller det samme.

Jeg har været igennem flere forløb både på HTX og i folkeskolen hvor vi lærte om at være kildekritiske på nettet, så jeg synes ikke jeg er blevet bedre til at være kildekritisk.

Det har det som sådan ikke, vi har før haft et forløb omkring kildekritik, og har i flere afleveringer i bla. teknologihistorie skulle have to eller flere kilder hvis påstand er den samme før informationen bliv godtaget som gyldig.

Det ikke noget jeg har fået ud af dette projekt men vi har arbejdet med et før, jeg plejer lige at se hvor fx den artikel jeg læser har fået deres information fra for at se om det er noget man kan stole på eller om det bare er noget sluder.

Det har det ikke i denne uge, men ellers kildekritik fra et andet so tema. Undervisningen har ikke gjort mig mere kritisk end jeg i forvejen var. Det jeg altid har været meget

skeptisk med det jeg finder. Ikke til en særlig stor grad. Jeg er blevet mere målrettet og præcis omkring min informationssøgning. Jeg kigger efter

troværdighed på siden, og dens kilder. Det har det ikke, da jeg ikke har tænkt over min informationssøgning eller brugt de angivende

metoder og værktøjer. Det har det ikke. Ikke mere end jeg var i forvejen. Vi har arbejdet med det før dette forløb. Jeg tænker da mere over hvilke kilder jeg går ind på. Det har ikke hjulpet så meget.

ikke mere end jeg allerede var. Det har hverken gjort mig mere eller mindre kritisk, da jeg ar kritisk i forvejen. Jeg er ikke blevet mere kritisk Det har det ikke. Det ved jeg ikke Ikke tag den første og den bedste kildekritik er vigtigt, men sådan har det altid været. Den har slet ikke gjort mig kritisk. Har det ikke Det at tjekker hvem der har skrevet materialet, samt hvor den angivne side har sine kilder fra. Mindet mig om at tjekke for hvem der har skrevet materialet, udgivelsesdato og hvor pålidelig den

er.

Der er generel konsensus om at forløbet ikke har gjort én mere kilde kritisk med hensyn til det materiale de vælger, fordi man allerede var det i for vejen.

7. Hvorledes tænker du at bevidsthed om informationssøgning kan bidrage til ’personlig dannelse’ anno 2015?

Forståelsen i at finde men også analysere sit fund, er nok den vigtigste del af informationssøgningen. Det er fint nok at man kan skrive nogle ord ind i en søgemaskine, men man skal også vide hvad det er man har fundet. Hvordan er siden bygget op, hvordan er indholdet vinklet og kan man stole på det. Jeg tror vist nok det kaldes kildekritik

Man kan blive mere kildekritisk og derved begynde også at være mere kritisk i virkeligheden måske, man ville kunne blive klogere på forskellige ting da man nu kan søge på dem hurtigere og nemmere.

Jeg kan bruge informationssøgning til at finde valid information hovedsageligt i fag som dansk eller kom/it

Den bidrager selvfølgelig, da jeg kan udvælge og behandle mine data bedre og hurtigere. Ved st man får bedre forståelse for sine søgninger Det kan hjælpe folk med at blive mere kildekritisk og hjælpe folk til at blive bedre til at søge mere

specifikt efter det man ønsker at finde. Mange tænker ikke over den måde de søger på og hvilke kilder de får deres information fra, og det

kan hurtigt gå galt. Hvis man f.eks. tror på en af de artikler der står på Rokokoposten fordi man ikke har undersøgt det nærmere, får man hurtigt problemer. Derfor er det vigtigt at man bliver opmærksom på at man ikke kan stole på det der står på nettet.

Jeg har lidt svært ved at se hvordan disse to ting spiller overens Man kan spare noget tid på at søge på nettet, det gør det også nemmere at finde lige hvad man

søger efter i stedet for at man skal pladre igennem mange sider før man finder frem til det helt rigtige.

Det kan give bedre søge resultater og bedre skik angående søgning på nettet Jeg tænker at informationsøgning kan bidrage til personlig dannelse, da det typisk er gennem

information man for viden til dannelse.

Jeg tænker at det kan gøre en mere bevidst om selv at tolke på de informatoner man får ind og ikke bare tro på alting fordi det står på nettet, generelt fx reklamer der lyder for godt til at være sandt, de er det som regel også.

Hvis man er i tvivl om noget eller nysgerrig, er det let at finde information om et emne og derfor lettere at udvide sin horisont. Det kan dog også være skidt, hvis man er dårlig til at vurderer troværdigheden af ens kilder.

Jeg kigger efter troværdighed på siden, og dens kilder. Efterhånden som man bruger nogle forskellige metoder finder man dem, der for en selv fungere

bedst. På den måde kan man blive hurtigere til at finde de væsentlige kilder til den informationen, som skal benyttes.

Det kan gøre en mere bevidst om at ikke alt man læser er helt rigtig. Dermed kan man med en bedre informationssøgning også have nemmere ved at finde brugbare informationer.

Man tænker mere over hvor man finder sin information henne. Man bliver f.eks. mere kritisk over for hvad man ser og læser på nettet eller i fjernsynet.

Det ved jeg ikke. hvis man ikke allerede vidste noget informationssøgning kunne det sikkert bidrage en del. Man kan søge på flere måder. Jeg bliver et mere fuldent menneske Man kan lære at bruge mere varierede søgemaskiner end bare google. Ved jeg ikke Jeg kan finde nogle bedre kilder og få en større og mere konkret viden omkring de rigtige emner.

Ikke blot tage den første, men faktisk finde ud af, som det er en troværdig kilde. det bidrager generelt til at få mere viden, men ellers ikke. Ved jeg ikke. Det gør det ikke Ved jeg ikke. Ved ikke.

Størstedelen af svarene omhandler selve processen ”informationssøgning” og hvad en effektivisering af denne bidrager med. Der er også en del der svarer at de ikke ved det.

8. Prøv at forestille dig den helt perfekte HTX-student. Skriv 5 ord som karakteriserer denne persons måde at søge og forholde sig til information på.

Det Ved Jeg Virkelig Ikke. Kritisk, relevant, tricks, informations sulten og ivrig (efter det rigtige svar, med den rigtige kilde). - Konkret – Kildekritisk Kritisk Specifik Hurtig Grundig ”Koncentreret om sit emne” Kritisk. Overvejende. Perfekt. Effektiv. Smart. Kildekritisk IT-kyndig Flot hår Selvsikker Veltrænet Kildekritisk, fornuftig, kender-gode-søgeteknikker Målrettet – Ved hvad han/hun vil søge efter før han/hun begynder. Kildekritisk – Vurdere alle

kilder, kan de være ’farvet’ af en art, er det en kilde der faktisk ved noget om emnet? Åben – Har

ikke allerede et billede i hovedet om hvad han/hun vil finde, men er åben overfor at andre ting endes hans/hendes engen overbevisning kan være sandheden. Hurtig – Kan hurtig finde information. Omhyggelig – Selvom det gøres hurtig skal det gøres rigtig, her sagt at der gerne må findes flere kilder der har den samme påstand for at finde frem til det helt rigtige.

Kritisk omkring kilden - Bevist om hvad han vil finde - Tænker sig om når han søger - Bruger kun valide kilder - Har forståelse for hvad han laver når han er på nettet

Kildekritisk, Dannet, Søger flere gange inden resultat, Hurtig søgning - Specifik søgning – Værktøjer – Afsender – Kildekritisk Kritisk, Uddybende, kompleks, hurtigt, korrekt. Kilde kritisk Præcision Korthed Eksperimenterende (prøve flere sprog eller synonymer for samme

ord) Kritisk, målrettet, struktureret, præcist og troværdigt Kildekritisk

FokuserendeGruppeorienteret AnalyserendeFællesskabende

KritiskPræcistVelformuleret

Kritisk, vurderende, fleksibel, tålmodig og præcist. Kildekritik, konkret søgning, søgekoder, Kritisk

TålmodigFornuftigFrasorterendeVurderende

kritisk, præcis. Vurderende , m.m. Kildekritisk, konkret, interesseret, nysgerrig, nørd. Præcist, frasortering, kilekritisk, fornuftig, kortfattet Kortfattet

PræcistBrug af tegnkoderLære at bruge andre end bare internettet.

Kritisk Hurtig Præcis Kildekritisk, konkret, interesseret, nysgerrig og klog kortfattet

præciskritisk fornuftigfrasorterende

KildekritiskPræcisBruger ikke wikipedia

KildekritiskOmhyggelig

KildekritiskKildekritiskKildekritiskKildekritiskKildekritisk

En karakteristika som næsten alle nævner er kildekritik. De andre karakteristika varierer, nogle der bliver nævnt er konkret, kortfattet og præcis.

9. Hvad vil du i fremtiden selv gøre for at blive endnu bedre til informationssøgning? Jeg kommer nok ikke til at ændre noget. Jeg vil tænke på disse tricks hver gang jeg googler i fremtiden, og derved blive hurtigere til det.

Derudover vil jeg begynde at søge mere på de små ting i hverdagen som jeg går og undre mig over, så jeg nu kan blive hurtigere til det.

Tage mere brug af de metoder jeg har lært under SO-temaet Blive ved at øve mig på at være kritisk! Bruge det jeg lærer hen ad vejen. Fortsætte med at forblive kildekritisk, og kontrollere om de søgeresultater jeg finder nu er

korrekte. Fortsætte med at være kritisk og undersøge forskellige søgeteknikker hvis jeg har problemer

med at finde informationer Jeg vil blive ved med at søge information som jeg gør det i dag, dog vil jeg, hvis jeg sidder fast i

et emne, se på nogle af de tips der var i kompendiet for at se om der er inspiration til at komme videre. Sørg en bibliotekar :P

Jeg vil bruge nogle af de der tegn man kan bruge for at finde nemmer frem til informationerne, jeg vil være kildekritisk og lige tænke mig en ekstra gang om det nu er nødvendigt at skrive en helt roman i søgefeltet eller om det kan forkortes.

Bruger det jeg har lært om informations søgning, så det sider på rygraden I fremtiden vil jeg kigger meget specifik på kilderne til den side jeg kigger på, måske her bliver

der referer til nogle bedre og mere specifikke kilder. Dertil vil jeg forsøge at bruge nogle af du google hjælpeværktøjer vi har lært, for at få en bedre søgning på lige præcis det rigtige område.

Spørge Ulrik (læren), om vi ikke kunne få en oversigt over kommandoerne til google… Det er således gjort ;)

Jeg skal være mere præcis. Prøve at tage brug af de avancerede søgningsværktøjer. Enten benytte mig af ekstern hjælp ( eks. bibliotekar), der kan give en metoder til at søge

information, eller lære at bruge tegn i mine søgninger. Lære at brug af tegn i google-søgning. Forholde mig kritisk til de kilder og den information jeg finder.

være mere kritisk, og konkret. Selvom jeg synes jeg er bevidst over min informationssøgning i forvejen.

Være mere kritisk. forholde mig kritisk. Øve mig. Bruge Googles redskaber Søge andre steder end nettet. Være mere kritisk Søge mere information. Både nettet og bøger. blive mere kritisk. Intet. Læse nogle af kildernes kilder? Jeg vil være mere kildekritisk over for de kilder jeg finder på nettet. Være kildekritisk.

Det mest gennemgående svar er at være kritisk og oftere bruge nogle af googles søgefunktioner. En god del skriver også at det ikke kommer til at ændre noget.

10. Hvis du skulle give dine klassekammerater, familie eller venner tre vigtige råd til google søgninger, hvilke skulle de så være (i prioriteret rækkefølge)?- Skriv passivt- Find ud af præcist hvad du skal søge efter.- Stop med at bruge bing.com

1: Vær kildekritisk, så du ved du kan bruge det du finder ud af. 2: Lær de små tricks i google til at få bedre mere relevante søgninger. 3: Vær nysgerrig. Hvis man går rundt og tænker på et eller andet, eller er i tvivl om noget. Kan man

nemt lige hive telefonen op af lommen og google det. Dette vil gøre dig hurtigere til at bruge google i fremtiden når du har brug for det.

Brug mange ord Brug mere end en kilde og check om de siger det samme Kritisk! Grundig God til Sortere den dårlige data fra den gode. Kig to gange på kilden , brug søgeredskaber og kig på kilderne igen.1) Tjek dine kilder, er det en pålidelig site?2) Når man søger efter holdningsbaserede artikler, se holdninger fra begge sider og ikke bare tage den

første og bedste og påstå at man har ret fordi at theonion skriver sådan.3) Internettet kan godt tage fejl, hjemmesiderne er lavet af mennesker. a) Vær kildekritiskb) Kend søgeteknikkerne, f.eks. at man kan omformulere sin søgning hvis man ikke kan finde

informationc) Vær kildekritisk

1. Ikke tro på alt hvad du finder på nettet2. Læg din egen holdning til side og vær åben overfor at verden måske ikke er som du tror3. Hvis det ikke er på page 1 eller 2 på google, så søg på noget andet, kilder efter 2 side er ikke gode. Forkort dine søge ord Brug tegn hvis du mangler fx et ord i midten osv Være kildekritisk- Lær googles smarte funktioner, brug dem og nyd dem. Kig på kilderne! Googles hjælpeværktøjer! Hvem er afsenderen!1. Begræns antal af ord, jo mere specifikt destobedre.2. Vær kritisk over for de sider informationen findes på3. Anvend komandore til at specifisere din søgning

Præcis, kritisk og måske søge informationen på engelsk. Søg kort og præcist, Forhold dig kildekritisk Velformulerende

Fornuftig Kritisk

Vær kritiskVær præcisVær kortfattet

Brug hashtags, præcise søgninger, vær kritisk. Kildekritik, konkret søgning, koder Vær kritisk

Ikke vælge de nemme løsninger (Wikipedia osv.)Bruge præcise informationer til søgning

forholde sig kritisk. Tjekke links troværdighed og tjekke dato. Vær kildekritisk.

Benyt forskellige søgeord.Vær opfindsom.

Præcist, kilekritisk, frasortering, fornuftig, kortfattet Kritisk

PræcisVarieret

De funktioner til at søge på flere ord på en gang Vær kildekritisk, Vær konkret og ikke tag den første du finder. kortfattet

præciskritisk

Være kildekritiskOmhyggelig

Tjek forfatter og årstal

Tag den med færrest reklamer

wikipedia kun til årstal

Være kildekritiskVære omhyggelig

Vær kildekritisk.Vær sikker på at ikke kun kigge på den første hjemmesider der popper op, men også tjekke de andre.Vær kildekritisk.

De fleste nævner igen at være kildekritisk, mens de andre råd varierer blandt at være omhyggelig, præcis og benytte googles søgefunktioner.

11. Hvordan vurderer du anvendeligheden af dette SO-tema i forhold til andre SO-temaer du har haft? Meget kortfattet og måske en smule uanvendeligt i forhold til de fleste godt ved hvordan

man skriver på dansk og trykker på en søge knap, Google kræver ikke så meget mere. Dette SO-tema har været meget tættere på os end de andre har været. Her har jeg lært

noget jeg kan bruge i min hverdag hvor i de andre temaer, har jeg bare lært noget om F.eks. droner eller solceller. Dette har været godt at lære og jeg vil tage det i brug hver gang jeg skal google.

Den hjælper i en mere omfattende format end nogle af de andre SO-teamere fordi jeg kan bruge det i næsten hvert eneste fag også efter HTX uddannelse

Alle So temaerne har været anvendelige, men dette ligger i toppen Det samme Der er mange smarte funktioner, som man kan bruge til at begrænse en søgning, men jeg

usikker på hvorvidt det er nogle funktioner som jeg vil bruge fremadrettet. Mange af tingene kendte jeg i forvejen, så jeg synes ikke jeg har fået så meget ud af det. Jeg syntes ikke det har været super anvendeligt. Tror der er et Meget godt emne at få med

til SO-eksamen, så på den måde er det vel et rigtig gode emne (Y) Jeg syntes at det er et meget anvendeligt so tema, det er noget man kan bruge hele tiden

når man vil søge på nettet (hvilket vi gør ret ofte) Det er meget brugbart i forhold til mange andre so forløb, da informations søgning er en

kæmpe del af det moderne samfund og derfor bør alle lære det. Jeg har som sagt ikke følt at dette SO-tema har hjulpet, i og med at vi ikke har haft

mulighed for at prøve at anvende nogle af disse værktøjer, så de højst sandsynligt vil gå i forglemmelse.

Det har en alt for kort varrighed, alle lærene i perrioden skulle være med ind over således at man får det anvendt mens man har nogen i nærheden der ved hvordan.

Det har været svært at bruge da det kun har foregået i matematik hvilket ikke er det fag hvor informationssøgning bliver benyttet mest.

Lav anvendelighed Eftersom jeg ikke rigtig har benyttet de forskellige værktøjer, syntes jeg ikke dette forløb

har været videre andevenligt i forhold til andre SO-temaer. Ikke så anvendelig. Ikke særlig stor. De fleste af tingene vidste jeg i forvejen fra andre fag. man bruger informationssøgning i næsten alt man laver i skolen. Meget lidt relevant. dårlig. Lidt en gentagelse. Ubrugeligt. Dette tema er meget anvendeligt i alle fag, og også fremover.

Gad bare godt det var lidt mere gennemført Ikke ret anvendelig Godt hvis der var lidt mere undervisning i det, måske opgaver Det er dejligt at få undervisning i hvordan man søger efter rigtig information. Ikke særlig anvendelig. ikke en skid , overvej færre og mere gennemarbejdede temaer i stedet Syntes ikke den har været specielt stor. (y)

Svarene er meget delt ved dette spørgsmål. En del svarer at de slet ikke har fundet forløbet anvendeligt, mens en anden del føler at det er et meget anvendeligt forløb fordi man bruger det hele tiden. Nogen efterlyser også at der havde været mere fokus på forløbet.

12. Hvilke gode råd vil du giver til dig selv efter dette SO-tema? Har ikke nogen råd. Husk det du har lært! HUSK HVAD DU HAR LÆRT! Jeg tror ikke jeg vil give mig selv råd, Jeg burde tage alle rådende omkring hvordan man søger med mig. Bliv ved med at være digitalt dannet og udforsk nye søgeteknikker hvis du har problemer

med at finde information Pas. Jeg vil bruge nogle af de der tegn man kan bruge for at finde nemmer frem til

informationerne, jeg vil være kildekritisk og lige tænke mig en ekstra gang om det nu er nødvendigt at skrive en helt roman i søgefeltet eller om det kan forkortes.

Brug det noget oftere Slå op i PDF’en hvis du har brug for mere specifik søgning. Pas. Mere præcis i forhold til hvilke søgeord jeg benytter.

Husk at værd kildekritisk. Brug tegn i dine søgninger, for at specificere det emne jeg søger. Find nogle gode informationer i fremtiden! Fortsæt med at være kildekritisk. KRITIK! pas. Husk solcreme når solen skinner.

Vær kildekritisk.Vær opfindsom.

Tro på dig selv Være mere kritisk. Googles funktioner Vær kildekritisk keep up the good work. Aldrig på # i min søgning igen. Og altid være kildekritisk. Vær mere kritisk Være mere kildekritisk, eller bare mere omhyggelig. Vær kildekritisk.

Svarene er meget spredte til dette spørgsmål, men igen nævner mange at være kildekritisk, som et godt råd.

Fortolkning og konklusionEt meget gennemgående tema blandt svarene er at være kildekritisk, men der er også nogen svar som har fokus på effektivisering af informationssøgning. Betragter man svarene til spørgsmål 7 ”Hvorledes tænker du at bevidsthed om informationssøgning kan bidrage til ’personlig dannelse’ anno 2015?”, er der ingen som nævner det at være mere kritisk overfor den information man bliver præsenteret for. Dette kan indikiere flere ting først og fremmest at kildekritik ikke anses for at være et betydningsfuldt element i personlig dannelse anno 2015, blandt eleverne. Det kan også indikere at eleverne ikke helt forstår spørgsmålet, og begrebet personlig dannelse, fordi næsten ingen af svarene til spørgsmål 7 omhandler personlige egenskaber. I tilfælde af at eleverne har forstået spørgsmålet kan det tænkes at kildekritik er et begreb, som de er blevet introduceret for så mange gange at eleverne ikke reflekterer omkring begrebet og dets betydning, men blot bruger begrebet fordi de tror det er det de skal svare. Eleverne svarer også at de ikke er blevet mere kildekritiske under forløbet og at de var det i forvejen. Dette er ikke det samme indtryk, som lærerne på skolen har og derfor viser svarene en del om elevernes selvopfattelse omkring deres egne

evner. Denne selvopfattelse kan gøre det svært at ændre deres vaner, hvis de ikke ser nogen problemer med hvad de gør.

I svarene fra eleverne kan man se at de generelt føler at de er blevet introduceret til nogle nye værktøjer, specifikt google søgefunktioner. På trods af dette føler stadig en stor del af eleverne at SO-forløbet ikke har været anvendeligt. Dette kan hænge sammen med at deres vaner omkring informationssøgning ikke er blevet ændret på trods af at de er blevet introduceret til nye værktøjer. Nogen elever skriver blandt andet at de ikke har fået brugt de værktøjer de er blevet introduceret for. Eleverne giver også udtryk for at der ikke har været nok fokus på forløbet, og at det har føltes perifært. Hvis elevernes vaner skal ændres eller hvis de skal reflektere over forløbet, skulle der således have været en større fokus på forløbet. Når man tænker på at eleverne benytter informationssøgning flere gange om dagen i mange fag, synes det forunderligt at stor del af dem svarer at forløbet ikke har været anvendeligt. Hvilket igen måske har mere at gøre med selve udførelsen af forløbet og ikke så meget indholdet. Nogen elever påpeger netop også at de ofte benytter informationssøgning, men at forløbet ikke har været gennemført nok.

Fra forløbet kan vi konkludere at der skal være stor fokus for at ændre nogle indgroede vaner hos eleverne, og at de værktøjer de skal benytte ikke blot kan blive præsenteret for dem. Der skal også være en stor fokus på at benytter disse værktøjer og ikke hurtigt falder tilbage i gamle vaner. Informationssøgning er således et tveægget sværd, som samler mange paradokser i elevernes selvrefleksioner. Informationssøgning i dag bygger på megen tavs viden om hvad der virker og ikke virker, en viden som kun sjældent ekspliciteres og udfordres. Fra undervisersiden forundres vi over, hvor mange elever der ikke bruger googles søgefunktioner optimalt, mens vi på den anden side er positivt overraskede over, hvor mange der kobler informationssøgning sammen med kildekritisk bevidsthed og overordnet mediedannelse.

Set i de lys bør der i SO-forløbene være et større fokus på at gøre den implicitte tavse viden om informationssøgning eksplicit, præcis og mere struktureret. Fremtidens teknologiske vidensarbejdere bliver både mere kompetente og potentielt dannede gennem systematisk viden om hvordan algoritmerne i grænsefladerne til databaserne er altafgørende for den vidensmængde man ender op med.