Embed Size (px)
Citation preview
Nikolaj Elf
Pædagogikumforeningens årsmødeHotel Svendborg, 2. nov. 2017
Digital dannelse set i lyset af reformen
Agenda
❖Hvad er digital dannelse?
❖Reformen?
❖Fund fra forskning og udvikling
❖Perspektiver på digital dannelse
Hvad er digital dannelse?
En elev der handler
• Med viden om
• Færdigheder i
• Refleksion over
• Vurdering af
Digital verden
En arbejdsdefinition på digital dannelse.Eller måske snarere digital kompetence?
Pol 24. maj 2017
Digitale kompetencer –iflg. reformens aftaletekst
”Elevernes digitale kompetencer skal styrkes, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier, herunder konsekvenserne af aktiviteter som eksempelvis seksuel mobning. De skal lære at søge information og udøve kildekritik, samt lave selvstændige, digitale produktioner og lære at indgå i digitale fællesskaber, ligesom de skal lære at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge. Målene skal afspejles i fagenes kernestof og i arbejds- og prøveformer.”
(Aftaletekst i forligskreds, 2016, s. 21)
Digital kultur, kritik og etik
Udlægning I af aftaleteksten
• Begrebet digital kompetence konstrueres i reformtekst som – receptiv og produktiv digital gøren (kunnen,
færdighed)
– i diverse kulturelle fællesskaber
– udviklingsorienteret, dvs. som elevers fortløbende kritiske refleksion i et socialt-samfundsmæssigt, fagligt og individuelt identitetsperspektiv
• Relativt åben definition – til diskussion
• Gælder også i forskning og internationalt
INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER
Aftaleteksens afsnit om ”Styrkelse af digitalisering”
”De gymnasiale uddannelser skal ruste eleverne til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling er et grundvilkår. For at udnytte de muligheder for mere kvalitet i undervisningen og bedre læringsresultater, der generelt ligger i øget anvendelse af it i undervisningen, skal der udarbejdes en strategi for digitalisering i undervisningen. Forskning både nationalt og internationalt peger på en række positive effekter af it i undervisningen.” (Forligskreds, 2016, p. 40)
Udlægning III”Positive
effekter”?
Ikke belæg for universel påstand
om at ‘it gør læring mere
effektiv’(Selwyn, 2011)
Udlægning IIVerden er
digitaliseret, og skolen må
uddanne elever så de kan begå sig i
denne verden
Bud på digital dannelse?
Pragmatisk tese om samspil mellemdigitalisering, læring og dannelse
Brug af it under bestemte skolebetingelser kan fremme læring og dannelse, herunder digital
dannelse, og dermed bidrage til gymnasieskolens almendannelsesopgave.
(Elf, 2017a)
Aftaletekstens og reformens efterliv
Eksamensbekendtgørelse, udkasttil høring, sept. 2017
Reaktioner i praksisfeltet –kaffen galt i halsen?!
“ikke tilladt eksaminand (…) adgang til internet.”
“eksaminanden giver institutionenadgang til at undersøge de anvendte
hjælpemidlers indhold (…)”
Aftaletekstens dramatiske efterliv II
Offentlig debat Politiske reaktioner for og imod
Politiske samt almen- og fagdidaktiskeargumenter for besindelse før
washback-effekt sætter ind(Elf 2017b)
Ministerreaktion: Dette erikke aftalestof!
Internetdebattens kerne
• Snyd?
• Didaktiske grundspørgsmål, herunder synet påkundskab?
• Modstand i gymnasieprofessionsfællesskabet?
• Illustration af at ‘digital dannelse i lyset afreformen’ er en dynamisk og konfliktuerendestørrelse med konkurrerende forståelser
Følgeforskning af gymnasiereform 2017
• Undersøger gymnasie(reformen) 2017-2021 i et implementerings- og udviklingsperspektiv
• Fokuseringer– Historiske perspektiver
– Overgang og progression
– Fagligt samspil, skriftlighed, digitalisering og evaluering
– Organisatorisk kapacitet
– Og sammenhængene herimellem!
• Metoder: Review-, panel- og caseundersøgelser
• Bl.a. ”Brug af it i gymnasiet – muligheder og umuligheder” (Elf & Paulsen, 2017; se også Elf 2017; Caspersen, 2017; Hassing, 2017)
• Indhold – Analyser af reformteksten – Præsentation og diskussion af forsknings- og udviklingsprojekter
• Position– Et sted mellem teknodeterminisme og naiv socialdeterminisme– en pragmatisk-realistisk position hvor vi er optaget af empiriske
studier der undersøger hvordan aktører identificerer sig med, gør, forstår og udvikler teknologi i gymnasieuddannelse og fag
Review-studier
• Hvordan udvikler teknologi professionsfelter, hvordan udvikler professionsfelter teknologi?– Hvordan bruges teknologi, og hvordan og hvorvidt
fører teknologi til kritisk videreudvikling af professionsfeltet?
• Teknologi undersøgt etnografisk, som en kritisk realisme i dialog med praksis og praktikere
• Opgør med teknologi anskuet og undersøgt ”oppefra”, med fokus på makrodiskurser, ledelse, afsenderintentioner
Technucations grundspørgsmål
• En relationel teknologiforståelse• Teknologi som ”aktiv forandringsagent” (Hasse &
Andersen, s. 15), ikke et ‘passivt redskab’ (s. 17). ‘Disruptive technologies’ (s. 18)
• Bygger på en samtidsdiagnose, analyse af verden – ”et fremtidigt grundvilkår, at teknologien forårsager en
kontinuerlig teknisk læreproces og en stadig udvikling af den kulturelle og sociale handleverden”. (s. 19) fordrer ny professionel ekspertise, som handler om ”at lære kunne håndtere disse komplekse og konstant foranderlige læreprocesser” (ibid.)
• Fx i forhold til læringsrum, tid, innovation, samarbejdsformer, fagligt indhold, didaktisering.
Teknologibegreb i Technucation
”Teknologiforståelse er, i en fortløbende læreproces, at kunne tilegne sig og analysere en situeret, lokal teknisk handleviden med andre former for social og kulturel forståelse, som gør professionsuddannede i stand til at hjælpe hinanden med at identificere og kvalificere muligheder for anvendelse og innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der forandrer praksis i en professionskontekst.” (s. 23)
Definition af teknologiforståelse (technological literacy)
Projekt Socio Media Education(Paulsen & Tække, 2013)
Skolens dannelsesopgave handler om at ”hjælpe eleverne med at blive til i verden på
gode måder”, og en stor del af denne verden er i dag digital og netmedieret
(Michael Paulsen, under UG-Dage, okt. 2017)
Digitalisering på godt og ondt –afsæt for it-didaktisering og dannelse
”Er dette psykopolitik? Eller er det rettere “datadreven skoleledelse til understøttelse af et læringsorienteret professionsfællesskab”, som andre ville udlægge det? (jf. Hornskov et al. 2015). Måske skal spørgsmålet om big data ikke kun være et politisk og skoleledelsesspørgsmål, men også et didaktisk spørgsmål, som gøres til genstand for fagliggørelse i gymnasiefag af lærere og elever. At gøre nye digitale udviklinger, herunder trusler, i moderne digital kultur til genstand for fagliggørelse, er rent faktisk en anden intention med reformens erklærede it-initiativer.”
(Elf & Paulsen 2017, afsnittet Big data, psykopolitik og didaktik, s. 444)
Projekt Faglighed og skriftlighed
Teknologi i elevers skrive(r)udvikling
Baggrund for projektet
Projektantagelse
▪ Det nye skriftsamfund
▪ Kommunikationsteknologiske udviklinger har fundamentalt
ændret skrivepraksisser i og uden for skolen. (Brandt, 2015; Kress, 1997)
Interesse
▪ Hvad betyder dette for den enkelte skrivers læringsbiografi,
og hvordan håndteres denne udvikling i fag og skole?
Relevans
▪ Gymnasiereform 2005: Muliggjorde en udvidet semiotisk
forståelse af skriftlighed – som må opfattes som en
udfordring for gymnasiekulturen.
Undersøgelsen
▪ Casestudie 2009-2013 af primært Martin og Amalie, alderen 15-
18, fulgt fra folkeskolens 9. kl. til slutning af hhv. stx og htx
▪ Forskningsspørgsmål
▪ Hvordan approprierer Martin og Amalie teknologi, og hvordan
identificerer de sig med teknologi som aspekter af deres skrive-
og skriverudvikling i løbet af gymnasietiden fra 1.-3. g?
▪ Teoretisk udgangspunkt
▪ Teknologi må forstås som socialt og kulturelt formede og
formende semiotiske ressourcer som mennesker bruger til at
skabe mening og udvikle sig med;
▪ i den digitale tidsalder må elevers udvikling antages at være
“idiosyncratic, yet patterned” (Andrews & Smith, 2011, p. 158)
Martins case: Martin går analog
▪ Går fra at være den teknologiglade og digitalt meget initierende
og deltagende dreng i folkeskolen til at konstruere en radikal
forandring i skrive(r)udvikling undervejs i gymnasiet, idet han
bevidst holder op med at medbringe og bruge bærbar computer.
(Elf, 2016)
▪ Martins appropriering af og identifikation med skriveteknologi i
gymnasietiden bliver mere en afviklingshistorie end en
udviklingshistorie
Se også interview i Gymnasieforskning. Tema: Skriftlighed.
11/11/2017 Nikolaj Elf23
Fund i cases▪ Et overgangsfund: Ændrede skrivekulturer
▪ I overgangen fra folkeskole til gymnasie oplever Martin og
Amalie en øget og intensiveret brug af digitale teknologier i de
skrivepraktikker der knytter sig til gymnasiefag
▪ Elevers produktive og kontraproduktive skrive(r)udviklinger
▪ Teknologi giver elever mulighed for individuel skriveudvikling
forstået som udvikling af fagligt udtryksrepertoire
▪ Kontraproduktive ”udviklinger”, dvs. regrediering: Teknologi
kommer til at virke socialt og fagligt distraherende, hvilket fører
til ikke-identifikation og teknologiske modreaktioner
▪ Teknologidannelse / technological literacy
▪ Teknologi bidrager til skriverudvikling forstået som en mere
kritisk og refleksiv teknologibrug i og uden for skole
Behov for nye (teknologi)begreber
til at forstå faglighed og læring▪ Fra Gee: New Digital Media and learning as an emergent area:
▪ “We live, then, in an age of convergent media, production, participation, fluid group
formation, and cognitive, social, and linguistic complexity – all embedded in comtemporary
popular culture” (2010, p. 14, her citeret fra mit kapitel, s. 134, min fremhævelse)
▪ Fra analyse af Martin som case i mit delstudie ▪ Martins ”elevskrivepraktik[…] understøtter teoretiske antagelser og andre empiriske
undersøgelser om digitale teknologiers potentialer for en mere deltager- og
netværksorienteret multimodal læring gennem(…) gensidig udveksling af information
(Dohn & Johnsen 2009); eller det blog-teoretikeren Bruns (2008) kalder produsage der har
en anden meningsskabende karakter end simpel plagiering (jf. Tække & Paulsen 2016). I et
specifikt skrive(r)udviklingsperspektiv kunne man kalde det en form for deltagende
appropriering (Rogoff 1995)” (ibid., s. 140, min fremhævelse)
Computational Thinking (CT) - en replik
• Se også Caspersen i Gymnasiepædagogik, 3. udg.
• Almendidaktiske og fagdidaktiske ambitioner
• Programmering som det 21. årh.’s skriftlighed?
• Forhåbentlig ikke kun!
• Jeg er skeptisk overforensidig CT-hype fordi den overser væsentlige aspekteraf fagenes didaktik
CT som fag
Teknologiforståelse i folkeskole Informatik C, hhx
• Obligatorisk
• Meget fokuseret påprogrammering, systemtænkning og redskabstænkning, ikkekultur og identitet
• Tiltrækker tilsyneladendekun få elever - og ikke rektorpå IBC!
• Forsøgsfag med forsøgslæreplan
• Ligger tæt i forlængelse afCT
• Tiltrækker tilsyneladendekun mandlige lærere!
Didaktiske modeller til didaktisering af digital dannelse
Didaktisk søgemodel til brug for didaktiskinnovation (Beck, Elf & Winnum, 2016)
Digitalisereret
Fire perspektiver på digital dannelse– en konklusion
1. Elev• Den fortsatte og dialektiske læren af forholde sig til en digitaliseret
verden (viden, kunnen, refleksion, vurdering)
2. Fag• Digitalisering i et triadisk perspektiv (indhold, former, kontekster)• Digitalisering som centripetal og centrifugal kraft i fag (Ongstad)
3. Profession• Udvikling af professionsnær og domænespecifik
teknologiforståelse• Fortolkning, forhandling og transformation af politisk styring
4. Skoleledelse• Refleksion over hvilke muligheder for digital dannelse
gymnasieskole skal give på meso- og makroniveauer
Referencer
• Beck, S., Elf, N., & Winnum, H. (2016). Didaktisk innovation på VUC: design, teori, metode. In S. Beck, D. R. Hansen, & A. Piekut (Eds.), Forskning i og med praksis: Nye veje for tænkning, tale, skrift og handling på VUC (pp. 37-66): Unge pædagoger.
• Caspersen, M. (2017). Computational thinking. In G. H. Ingerslev, J. Dolin, D. R. Hansen, & H. S. Jørgensen (Eds.), Gymnasiepædagogik. København: Hans Reitzel.
• Elf, N. (2016). Teknologi i elevers skrive(r)udvikling. In E. Krogh & K. S. Jakobsen (Eds.), Skriverudviklinger i gymnasiet (pp. 133-156). Odense: Syddansk Universitetsforlag.
• Elf, N. (2017a). Fokusområde Digitalisering. GymPæd 2.0, nr. 17. Tema: Gymnasieforskning. Tilgængelig påwww.sdu.dk/gp2.
• Elf, N. (2017b). Internetadgang til eksamen? Ja. Berlingske. • Gee, J. P. (2010). New Digital Media and Learning as an Emerging Area and "Worked Examples" as One Way
Forward. Cambridge, Mass.: The MIT Press.• Hasse, C., & Andersen, B. L. (2012). Teknologiforståelse i professionerne. In K. D. Søndergaard & C. Hasse (Eds.),
Teknologiforståelse - på skoler og hospitaler (pp. 11-38). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.• Ongstad, S. (2012). Før en sammenligner. Metaforer som amorf, sentripetal og sentrifugal for dynamikk i fag og
fagdidaktisk forskning. In S. Ongstad (Ed.), Nordisk morsmålsdidaktikk. Forskning, felt og fag (pp. 311-329). Oslo Novus.
• Paulsen, M., & Tække, J. (2013). Sociale medier i gymnasiet. Mellem forbud og ligegyldighed. København: ForlagetUnge Pædagoger.
• Selwyn, N. (2011). Does technology improve learning? Education and Technology : Key Issues and Debates (pp. 92-115). London/New York: Continuum.
• Tække, J., & Paulsen, M. (2016). Undervisningsfællesskaber og læringsnetværk i den digitale tidsalder: Unge Pædagoger.
