FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

KRIGSRÅBETFRELSENS HÆRS MÅNEDSMAGASIN NR. 5 MAJ 2013 PRIS: 20 KR. | | |

GOSPELMUSIK ERLUTTER LIVSGLÆDESIDE 4-7

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

Udgives af: Frelsens Hær i DanmarkFrederiksberg Allé 91621 København VTlf. 33 31 41 92www.frelsens-haer.dk

Landsleder:Oberst Knud Welander

Redaktion:Ansv. redaktør, major Levi GiversenTlf. 30 17 94 45E-mail: redaktionen@fhmail.dk

Om Frelsens Hær:Frelsens Hær er en international bevæ-gelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination.

Abonnement og ekspedition:Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr.Bladet udkommer 11 gange årligt.127. årgang. ISSN 2244-9760

Bidrag:Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro:700 1568, via netbank reg. nr. 4180 kon-tonr.: 700 1568 eller betales via betalings-telefonen 90 56 59 99, hvorved 100 kr. automatisk opkræves via telefonregningen.

Trykt på genbrugspapir:Paritas Gruppen

Internationalt hovedkvarter:Salvation Army101 Queen Victoria StreetLondon EC4FP, England

Verdensleder:General Linda Bond

Grundlægger:General William Booth

Forsidefoto:Gospelglæde ved Copenhagen Gospel Voices i Templet.

KRIGSRÅBET Gør noget ved det

AF PROGRAMCHEFJOAN MÜNCHMAJOR

De findes i alle byer, i alle lokalsamfund. Børn og voksne, der ikke har det godt. Vi har indrettet os som samfund. Har forsøgt at organisere os ud af alle tænkelige former for krævende arbejdsopgaver. Vi har tilrettelagt vores hverdag på bedste måde og efter bedste evne. Vi har forsøgt at forudse hvilken type samfund, vi helst vil have og har bygget grundloven op omkring den forståelse. Alligevel funker det ikke. Vi kan ikke organisere os ud af næstekærlighed. Barmhjertighed kan ikke sættes på formel, så den altid vises. Mennesker føler sig til stadighed dårligt behandlet og misforstået. Mennesker føler sig ensomme. Alvorlige overgreb foregår lige for næsen af os, uden at vi ser det. Eller uden at vi vælger at se det. Folk skyder hinanden i nabogården, og vi lever videre uden at reagere.

Desværre er det jo sådan at, med mindre vi virkelig interesserer os for hinanden og lader den interesse farve vores forståelse af, hvad det er, som vi vælger at se og ikke se, så lader vi vore handlinger basere sig på den gængse opfattelse i lokalsamfundet. Det er simpelthen for krævende, at have en selvstændig mening og handle på den. Det kan faktisk være voldsomt belastende at mene noget andet end alle andre. Så er det meget nemmere at kommentere på det, andre forsøger at gøre. Det oplevede Jesus, der havde et på forhånd defineret formål med sit liv. Han vidste, hvad han mente og gav klart udtryk for det. Han prædikede faktisk om det fra alle gadehjørner og ude i ørkenen. Og han endte med at blive korsfæstet for det. Folk i hans samtid gik amok, blandt andet fordi han sagde "I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden!" (Johs. 13,34). Han sagde også "Jeg er verdens lys. Den der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys" (Johs.8,12).

Hvis vi virkelig vil det onde til livs. Hvis vi mener det med, at alle fortjener et godt liv. Så kræver det, at vi tager Jesu ord til os og handler på dem. Det kræver, at vi åbner vores øjne, så vi virkelig kan se, hvad der foregår for øjnene af os. Det kræver, at vi ikke lader stå til, men gør, som William Booth, Frelsens Hærs grundlægger, sagde til sin søn Bramwell, efter at Bramwell chokeret havde fortalt sin far: ”Far, vidste du, at der er folk, der hver dag sover under broerne her i London?”. Til det svarede William: ”Gå ud og gør noget ved det!”. Det var ikke nemt. Den gængse opfattelse var nemlig, at det var folks egen skyld, at de ikke havde noget sted at bo. Men Bramwell gjorde, som hans far sagde. Han gjorde noget ved det. Hvad er det, vi skal gøre noget ved for at følge Jesus og "være verdens lys", eller "elske hinanden"? Verdens til- stand afhænger også at vor ind- indsats. Særlig af vores ind- sats. ”Gå ud og gør noget ved det”.

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 3

INDHOLD

04

Indhold

09

04 GOSPEL ER LUTTER LIVSGLÆDE Hver torsdag mødes 150 amatør- sangere i Copenhagen Gospel Voices i Templets lokale til livsbekræftende sang og samvær. Stor reportage ved journalist Margrethe Vadmand.

08 AKTUELT Aktuelle nyheder fra Frelsens Hær i Danmark og udlandet.

09 EN SNEGL SKUDT UD AF EN KANON Morten Andersen er ikke den impulsive type. Alligevel har han truffet flere store valg på kort tid.

12 TAKASA ER KLAR TIL MELODI GRAND PRIX Trods nyt navn og outfit er målet intakt hos musikanterne fra Schweiz.

14 PINSENS INDERSIDE Major Marit Skartveit reflekterer over Jesu løfte om Helligånden og muligheden for et åndsfyldt liv.

15 INFORMATION Nyttig information om Frelsens Hær.

16 REDESIGN PÅ NETTET Designere og sypiger er klar med ny webshop og et større udvalg.

12

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 4

Af Margrethe Vadmand

En uventet tåre former sig i øjenkrogen og triller stille ned ad kinden. Min stemme bliver grødet, men jeg rømmer mig og skråler med uskøn røst med på This little light of mine. I'm gonna let it shine. Let it shine, let it shine, let it shine. Instinktivt har jeg lukket øjnene og hævet armene over mig, mens jeg vugger i takt til rytmen. Lige nu er der ikke andet end musikken, og jeg føler vitterligt, at mit lys skinner.

Og gospelaftenen er endda kun lige gået i gang. Blot 10 minutter tidligere strøm-mer deltagerne fra de vinterkolde gader ind i Frelsens Hærs lokale på Frederiks-

berg i København. En mangfoldighed af mennesker, unge og midaldrende, en fyr i kørestol, nogle i pænt kontortøj, andre i hullede jeans og gummisko, høj og lav, mænd og kvinder, dog flest kvinder. Flere hilser hjerteligt på hinanden, andre går bare stille ind og sætter sig.

Alle er musikalskeFørst da vi er gået i gang, går det op for mig, at man sætter sig efter sin stemme: sopraner sætter sig til højre i lokalet, alter til venstre og tenorer i midten. Jeg har fået bænket mig sammen med de lyse sopran-stemmer, og min dybe stemme lyder som en rusten bilmotor med startbesvær sam-menlignet med de andres englerøster.

Gospel er lutter livsglæde Gospel har vundet indpas i Danmark. Musikken med rødder hos slaverne i de amerikanske sydstater udtrykker et håb om frihed, tro og forandring. Og de befriende glade tekster og liv-lige rytmer gør, at man ikke kan andet end at blive i godt humør, når man synger den. Journal-ist Margrethe Vadmand tog med til gospel, lukkede den indre Aretha Franklin ud og oplevede fællesskabet med de vidt forskellige mennesker, der sammen løfter sangene til noget stort.

Men pyt, ingen løfter et øjebryn. Og sådan er det hos Copenhagen Gospel Voices: Alle synger, som de bedst kan. Der er ingen optagelsesprøve, og den eneste forudsætning er glæde ved musik og sang. Som korets dirigent, Hans Christian Jochimsen, siger: - Hos mig kan alle være med, og alle er velkomne, uanset om de har sunget før og kan noder eller ej. Jeg underviser ud fra den overbevisning, at alle mennesker er musikalske. I gospelmusikken forløses en glæde og en musikalitet, som giver men-nesker lov til at føle og opleve sangen og musikken med hele kroppen. Derfor starter sangaftenen også med fysisk opvarmning og udstrækning af krop

Hver torsdag mødes 150 amatørsangere i Copenhagen Gospel Voices til en aften i sangens og glædens tegn. (Fotos: Mark Knudsen).

REPORTAGE

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 5SIDE 5

og nakke, som var det en fysisk aktivitet, vi skal i gang med. Vi skal massere vores sidemands nakke og skuldre, og delta-gerne forvandles til et helt massagetog. - Smag på noget, der smager godt, siger Hans Christian Jochimsen fra sin plads på podiet. "Ahhh" og "mmm" lyder det prompte fra de cirka 150 fremmødte.

- Glad mundstilling, beordrer han, og sangerne adlyder. Mmm-lydene glider over i melodi, og dirigenten stemmer i med sit elektriske klaver. "Amen" med engelsk udtale synger alle som med én stemme. "Amen, amen, amen" opfyl-der rummet og instinktivt begynder alle at rocke med. Vi synger et par vers af gospel-klassikerne Go Tell It on the

Mountain, Oh, Happy Day og altså This Little Light of Mine. Sidstnævnte giver mine hæmninger det endelige dødsstød og lader følelserne tage over. Jeg er ligeglad med, om min stemme lyder forfærdelig, og om jeg ser tåbelig ud, som jeg står der og rokker med lukkede øjne. Det samme er alle de andre. Alle kan teksterne udenad, og energien i rummet er inkluderende og glad. Op-

varmningen slutter med fraseringer over "Amen" og med, at man skal vende sig til sin sidemand og spørge: "Hvor har du været hele mit liv?" Alle griner.

Gospel synges med hjertetNæste sang er Gonna Lift Your Name, som jeg ikke kender, men heldigvis kører teksten på skærme. Salen er i bevægelse og er som én, stor vuggende organisme af

Gospelmusikken opstod i 1800-tallet blandt sorte slaver i USA, som sang om frihed og håb under det hårde arbejde i bomuldsplantagerne.Gospelsangene var optimistiske og gav trøstende ord med på vejen.Ordet "gospel" er engelsk for evange-lium, som betyder glædesbudskab. I 1960' erne var Ray Charles og Aretha Franklin med til at føre gospelmusik-ken ud af den kirkelige kontekst og ind i populærmusikken, blandt andet i form af soul, inspireret af gospel-musikken.I Danmark introducerede Etta Came-ron gospelmusikken i 1970' erne. I dag findes der over 150 gospelkor i Dan-mark, så du kan sagtens finde et kor nær dig, uanset hvor du bor i landet. Find et kor på: www.gospelnation.dk

GOSPEL HITTER

Aftenen begynder med opvarmning og udstrækning af nakken, som var det en fysisk aktivitet, vi skal i gang med. Det er det også, viser det sig. (Fotos: Mark Knudsen).

I gospelmusikken forløses en glæde og en musikalitet, som giver mennesker lov til at føle og opleve sangen og musikken med hele kroppen. DIRIGENT HANS CHR. JOCHIMSEN

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 6

- Husk, at det ikke er et fladt, dansk "a", men hallelujaaah! Med åbent, engelsk "a'", råber Hans Christian Jochimsen fra sit podie.

Kristen retorikGospelsangene handler alle om, at Gud viser vej, giver trøst og håb og er stor og nådig. Ord som ' halleluja', ' amen' og ' Jesus' går igen i næsten alle sangene. Og korsangerne her i aften virker, som om de mener det, når de synger We came to praise the Lord. Er de mon alle sammen troende kristne? - Nogle er, men de fleste er ikke. Fæl-les for sangerne er ikke deres tro, men deres glæde ved musikken. Og teksternes positive budskab kan alle forholde sig til, forklarer Hans Christian Jochimsen. Han er selv troende, men det skinner kun igennem i hans sangtekster. Som dirigent bruger han tit en lun sarkasme, når koret skal på rette køl: - Hey, det var da en hemmelig begyn-delse! Alle tænker: "Jeg troede, sideman-den sang." Begynd nu samtidig og lyd, som om I mener det. Pas på ikke at være på vej til den næste tone, bliv i tonerne

livsglæde. Hænder bliver løftet, øjne bliver lukket, og der synges igennem, hver med sit næb. Mange med kraftfulde, flotte stemmer, andre, som mig, uden helt at ramme den rigtige tone hver gang. Det betyder ingenting, for jeg hengiver mig til

følelsen og fællesskabet. Og griber mig selv i at synes, at jeg faktisk synger ok. - Når man fjerner fokus fra de tek-niske elementer i sangen og i stedet fokuserer på energi, glæde, fortolkning, og indlevelse, så frigør det en dybtliggende musikalitet, som ikke kan "tvinges" frem ved at fokusere på fx vejrtrækning, klang og sangteknik, forklarer Hans Christian Jochimsen. Og det er netop det, han elsker ved at lede et amatørkor: - Med et professionelt kor forventer du, at det lyder godt, der er et musikalsk ideal. Med amatører er det en større udfordring og også en større tilfredsstillelse at få det til at lyde godt. Jeg elsker, når folk lukker op for energien, mærker livsglæden og de ressourcer, de har, siger han. Korlederen er ikke helt tilfreds med styrken af sangen: - Det lyder lidt vissent! Husk mund-stillingen. Det er ikke nok at smile, I skal synge med hele kroppen, siger han og demonstrerer med tramp og inderlighed, idet han synger We are here, singingpraises to God og afslører sin indre Harlem-prædikant. Nu er det de dybe tenorstemmers tur, hvilket vil sige de cirka 20 mænd og et par enkelte kvinder.

Foruden "Copenhagen Gospel Voices", der benytter Frelsens Hærs sal som øve-lokale, er flere gospelkor direkte knyttet til Frelsens Hær:"Gospel Factor" og "Salvation Gospel", Frelsens Hær, Frederiksberg Alle 9. Info på tlf. 33 24 68 33."Gospel of Glory", Frelsens Hær, Valby Langgade 83, Valby. Info på tlf. 36 45 67 67."3000 Gospel", Frelsens Hær, Strandgade 60, Helsingør. Info på tlf. 49 21 10 06 ogwww.3000gospel.dk"Bless the Lord", Frelsens Hær, Skipper Clementsgade 9, Aalborg. Info på tlf. 98 13 40 52.

GOSPEL I FRELSENS HÆR

Dirigent Dirigent Hans Christian Jochimsen er konservatorieuddannet pianist. Han dirigerer amatørgospel-korerne Copenhagen Gospel Voices og The Gospel Choir, samt det professio-nelle Opstand Gospel. Hans Christian Jochimsen er internatio-nalt anerkendt som dirigent og sang-skriver og arrangerer gospelevents flere steder i verden. Han underviser også i sommergospel hver sommer, hvor du kan komme en uge eller mere og synge på højskole. www.gospelnet.dk

HANS CHR. JOCHIMSEN

Gospelfølelsen sidder i min krop i mange dage efter. Jeg nynner sangene og er bare glad i låget. JOURNALIST MARGRETHE VADMAND

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 7

og afslut dem. Syng på vokalerne, ikke konsonanterne. Ikke ffffalling, siger han med et smil i mikrofonen. Richard Smallwoods svære sang Total Praise slutter med gentagelse af "Amen", højere og højere, så hårene rejser sig på armene. Sangerne giver for alvor slip og synger igennem. Dirigenten er tilfreds og siger: - Nu vil jeg holde mund og nyde, I skal åbne munden og yde. Deltagerne både yder og nyder. Nogle vugger med lukkede øjne og er dybt kon-centrerede, andre med hænderne højt hævet over hovedet. Alle bevæger sig, og de allerfleste smiler. Det gør jeg også, da jeg går derfra. Smilet og følelsen sidder i min krop i mange dage efter. Jeg nynner sangene og er bare glad i låget. Jeg har allerede tilmeldt mig koret til den næste sæson, for det glædesfix, jeg oplevede, skaber en ustyrlig lyst til mere. Én gang er ikke nok.

Artiklen er bragt med tilladelse fra magasinet Psykologi.

Jeg har altid sunget i kor og startede til gospel for seks år siden, da jeg lige var flyttet til København. Det var lige mig!I de første sæsoner kendte jeg ikke rigtig nogen her, men det gør jeg nu. Der er en hel særlig stem-ning i koret, fordi det er et åbent kor, hvor alle er velkomne. Her er ikke noget med optagel-sesprøve eller vanskelige teknik-ker, det er ren glæde. Jeg har også startet mit eget gospelkor på min arbejdsplads, hvor vi er 15 kvinder, der synger og har optrådt til interne fester. Gospel er blevet en stor del af den, jeg er, for det kryber ind i ens dna.

For tre år si-den kom jegjeg tilfældigt en gospel-festival i Tivoli,og det var kærlighedved første blik. De så alle så glade ud, og jeg tænkte: "Det vil jeg også!"Jeg fandt koret Copenhagen Gospel Voices på nettet og så, at alle er velkomne uden optagelsesprøve. Jeg har gået her en gang om ugen lige siden, og gospel er blevet en vigtig og integreret del af mit liv.Jeg er også blevet aktiv i Gospel Fellowship, som er en gospelkirke. Jeg elsker gospel, for det gør mig altid glad. Lige meget hvilket humør jeg er i, når jeg kommer, går jeg glad herfra. Jeg er troende, og derfor giver de kristne tekster en ekstra dimen-sion for mig.

Jeg sang i kirkekor som yngre og havde faktisk tænkt på at begynde til gospel, damin dating-coach anbefa-lede mig det for at møde nogle piger. Der er da også mange flere kvinder end mænd til gospel, men jeg har nu ikke fundet en kæreste her.Jeg har gået i koret i to måneder og er blevet helt afhængig af mit ugentlige skud glæde. Jeg bliver her fire timer i træk, selvom de to korgange lige efter hinanden er ens. Jeg elsker det her afbræk fra hverdagen, og når aftenen er slut, tænker jeg altid: "Åh nej, nu er der en hel uge til næste gang."Jeg har meldt mig til sommergospel, som er en slags gospel-camp to uger i sommerferien.

LÆRKE LYKKE NIELSEN28 år, rådgiver i Ungerådgivningen

JULIE LAIER36 år, læser til kraniosakralterapeut

LEE JØRGENSEN29 år, it-medarbejder

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 8

AKTUELT

Med mobile kantiner og mandskab op-lært i krisehjælp var Frelsens Hær tidligt på stedet, efter to bomber blev detoneret tæt på opløbet ved Boston Marathon lørdag den 15. april. Foruden uddeling af mad og drikke tilbød Hærens hjælpeteam samtaler og åndelig omsorg til de berørte løbere og tilskuere. 144 blev såret eller kvæstet af terroraktionen, mens tre mistede livet, heriblandt en otteårig dreng. To tredjedele af feltet havde passeret målstregen, da den første af de to bom-ber eksploderede klokken 20.50 dansk tid,

Frelsens Hær hjalp berørte af bomberne i Boston på gaden og på hospitaler

hvorfor mange deltagere og deres familier var samlet. På få øjeblikke forvandlede bombetrykket herefter stedet til kaos. På målområdet ved Boylston Street uddelte 35 officerer og soldater fra Frelsens Hær omkring 2.230 måltider og drikkeva-rer, ligesom otte officerer blev indsat på forskellige hospitaler for at yde sjælesorg. Kort efter den tragiske begivenhed udsendte Frelsens Hærs verdensleder, genreral Linda Bond følgende opfordring: "Lad os bede for alle, der er berørt af de frygtelige bombardementer ved Boston Marathon.

Frelsens Hær serverede mad, drikke og menneskelig omsorg efter bombeeksplosionernei Boston under Boston Marathon. Hjælpen blev blandt andet formidlet via mobile kantiner.

Dagen indledes med sang og horn-musik på gårdspladsen, hvor man også i dagens løb kan lytte til mere sang og musik fra Frelsens Hærs Seniorkor.Velkommen til orientering om "Gården's" historie og de omlig-gende vejes navne, orientering om krisecentret "Svendebjerggård", orientering og rundvisning i børne-institutionerne "Solgården" og "Kastanjehuset". Se deres vilde og tamme dyr og smag på pande-kager og snobrød.Besøg Frelsens Hærs museum, diverse boder med Sally Ann pro-dukter (fair trade), smart "retro-design" samt miniloppeshoppen. Støt dagens gode formål gennem en bortlodning af fine gevinster, og besøg teltet på plænen bag gården, hvor der dagen igennem kan købes kaffe, the, saft og hjemmebagt kage. Dagens overskud går til Frelsens Hærs hjælpearbejde blandt udsat-te kvinder og børn i Bangladesh.Velkommen til en festlig og lærerig dag for hele familien. Fri entré.

HVIDOVREDAGENHvad laver Frelsens Hær i Hvidovre? Kom og se, hør og smag på "Hvidovre-dagen", Catherine Booths Vej 20 - 24, Hvidovre, lørdag den 31. augustkl. 11.00 - 16.00.

Udflugt til Legolandbekæmper socialeksklusion af børnLørdag den 18. maj inviterer Frelsens Hær igen 3.000 børn og voksne fra økonomisk trængte familier på udflugt til Legoland. Når budgettet er stramt, må mange børn melde afbud til fornøjelser, fødsels-dage og fritidsaktiviteter. Derfor indbydes familier, der har mod-taget julehjælp på udflugt til forlystelses-parker rundt om i landet. Årets første ud-flugt går til Legoland, og pengene til turen er doneret af Arbejdsmarkedets Feriefond.

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 9SIDE 9SIDE 9

studie, smiler den nye aspirant med hen-visning til sin medstuderende, Josephine Münch, der er aktiv i Frelsens Hær i Valby. I første omgang indbød hun ham til musikøvelse, hvor han fik en cornet stukket i hånden og hurtigt blev bidt af brassmusik. Og selvom den nytilkomne ikke var specielt kirkevant, fik han snart sin faste gang i fæl-lesskabet, hvor den positive omgangstone og naturlige omsorg tiltalte ham. - Det var en anderledes verden. Jeg oplevede, at folk behandlede hinanden på en anden måde, end jeg var vant til, og som var tiltalende for mig på det tids-punkt. I stedet for at trykke hinanden ned, opbyggede man hinanden. Der var et eller andet her, som jeg ikke kunne forklare, og jeg blev bare ved med at komme igen.

Tomhedsfølelsen forvandt Der er fart over ordene og fasthed i blik-ket bag de halvrunde briller, mens Morten Andersen beskriver den mest radikale

Af Levi Giversen

- Jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg kørte meget rundt i samme rille og var virkelig træt af tingenes tilstand. Jeg havde brug for forandring, husker Morten Andersen, der som konsekvens i sensommeren 2010 kvittede både gode job- og karrieremuligheder for at tage fat på en universitetsuddannelse.

Valget faldt på en humanistisk interna-tional basisuddannelse, og foran ventede seks udbytterige semestre på Roskilde Universitetscenter (RUC). I hvert fald i følge de oprindelige studieplaner. At Morten Andersens ønske om forandring skulle bliver yderlige indfriet, havde han på det tidspunkt ingen idé om. - Jeg havde bare brug for forandring, foretog et valg ud fra mine studieinte-resser og blev optaget. Men så mødte jeg Frelsens Hær i den anden uge af mit

omvæltning i sit 25-årige liv. Han understreger samtidig, at han ikke er særlig impulsivt anlagt, men tværtimod er et eftertænksomt gemyt, der gerne overvejer en sag grundigt, før der sættes handling bag tankerne. En beskrivelse, der står i slående kontrast til hans liv de sidste par år. Et forløb, han er overbevist om, er beredt af Gud, og som givetvis indebærer, at studieplanerne ændres og fortsættes på Frelsens Hærs officersskole. Morten Andersen var nemlig søgende efter mere end blot nogle nye rutiner i en triviel dagligdag, da han mødte Frelsens Hær. En indre tomhedsfølelse fulgte med gennem de skiftende job- og studievalg og forsvandt først, da han fandt troen på Jesus og så sit liv i et helt nyt perspektiv. Beslutningen om at følge Jesus var personlig og meget konkret. Den blev truffet først på aftenen den 4. januar 2011. Uforstyrret, med stille kristen mu-

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

Frelsens Hær har de seneste år oplevet stor søgning til fuldtidstjeneste som officer. Den seneste aspirant er 25-årige Morten Andersen fra Ringsted, der traf beslut-ningen efter et års ophold på War College i Canada.

En snegl skudtud af en kanon

INTERVIEW

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 10

sik på anlægget og en opslået bibel foran sig, sagde han med egne ord ”ja til Jesus”. Rækkevidden af dette "ja" anede han dog kun svagt, for nu gik det nemlig stærkt. I påsken samme år oplevede han således en konkret tilskyndelse til at rejse til Vancouver og tilbringe et år på Hærens ”War College” i byens værste slumkvarter. En måned senere, den 15. maj blev han indrulleret som soldat i Frelsens Hær, og den 8. september gik han om bord i flyet med Canada som destination.

Hvad skete der lige her Teknisk set var og er han på studieorlov fra basisuddannelsen i Roskilde. Trods fraværet af forelæsninger og visdoms-tung litteratur blev opholdet i de nye om-givelser dog yderst lærerigt. Ikke mindst fordi man lærer en masse om sig selv. På War College har man et todelt fokus: det ydre og det indre. For at styrke eleven i det ydre bor alle i slumområdet og gør aktiv tjeneste på alle tænkelig tider af døgnet. For at styrke den enkelte elev indadtil bliver der lagt vægt på en solid forståelse af Bibe-len, en god kommunikation med Gud og et grundigt blik ind i en selv og ens fortid. - Viljen til at hjælpe andre forudsæt-ter viljen til først at hjælpe sig selv. Man må selv nå til erkendelse af, at "jeg også selv har brug for hjælp," forklarer Morten Andersen og fortsætter: - Det er selvfølgelig en proces, og over tid blev jeg opmærksom på, at alt, hvad der var i mig, og de måder jeg har løst proble-mer på og ofte er løbet fra virkeligheden på, ikke var så fjernt fra det, mange mennesker omkring mig gjorde i Vancouvers slum. - Jeg indså, at det lige så godt kunne have været mig, hvis mit liv havde været en lille smule anderledes. Hvis jeg havde måttet leve under de samme forhold, som mange af de mennesker levede under. Morten Andersen fortæller, at han befandt sig så godt med konceptet, at han undervejs valgte at forlænge ophol-det, så det kom til at strække sig over 15 måneder i stedet for blot et år. Det første år i et af de fattigste områder ikke bare i Vancouver men i den vestlige verden og derefter fem måneder godt 1.000 kilo-meter nordvest for hovedstaden i byen Edmonton, hvor der var mulighed for at prøve kræfter med mange former for tjeneste, blandt andet med forbøn, børne- og ungdomsevents og lejrtilbud. - Jeg har boet to forskellige steder og haft to meget forskellige hverdage. I Vancouver var alt planlagt fra morgen til aften. Der var for eksempel faste bedeti-der og afsat tid til at være noget for sine medstuderende. Derudover var der tider,

søn halvvejs rundt om jorden. Samtidig tror jeg nu også, de har kunnet se, at det var rigtig godt for mig. Især det tempofyldte forløb har ifølge Morten Andersen været et overraskelses-moment. Ikke kun for omgivelserne, men også for ham selv. - I min ansøgning om at blive aspi-rant beskrev jeg mig selv som en snegl, skudt ud af en kanon. For jeg er faktisk typen, der tænker ret grundigt over tin-gene og ligefrem kan være lidt langsom i det, fortæller han. Hemmeligheden bag, at han alligevel har vovet at satse så konsekvent på sin overbevisning i alt andet end sneglefart, beskriver han kort og godt som "Guds fred". Den samme indre fred, han ople-vede den januaraften, hvor han valgte at invitere Jesus ind i sin tilværelse. - Det er sådan, jeg oplever Guds tale. Jeg finder fred i at have truffet det rette valg, siger den berejste frelsessoldat, der på samme måde hviler i beslutningen om at gøre tjeneste på fuld tid i Frelsens Hær. Tilløbet til dette yderligere skridt ind i det uvisse har da også været både langt og velovervejet, inden det blev aktuelt ved slutningen af opholdet i Canada. - Det var en længere proces. Første gang jeg blev åben over for officerskabet, var ironisk nok allerede i oktober 2010, altså måneden efter jeg kom her. Jeg vidste dårligt nok, hvad det var, men op-levede, at der var noget tiltalende ved of-ficerstjenesten. Og den åbenhed over for officerskaldet blev jeg ved med at have. Præcis hvor og hvornår, han kan påbegynde uddannelsen, er endnu ikke helt på plads. Men det bekymrer ikke den unge kriger, som har indset, at timing og tempo bør overlades til Gud, mens hans egen opgave er at lytte og være lydhør. - Det blev bare klart for mig, at Gud ønskede, jeg søgte ind på det tidspunkt. Jeg aner ganske vist ikke, hvornår jeg skal af sted, men så bruger jeg ventetiden til at lære den danske Frelsens Hær bedre at kende. Foreløbigt kender jeg jo næsten Hæren bedre i Canada, lyder det for-trøstningsfuldt fra Morten Andersen, der blandt andet som afløsende receptionist på Frelsens Hærs hovedkvarter har et godt udgangspunkt for sine iagttagelser. Selvom det er så godt som sikkert, at studiet på RUC ikke ender med et ek-samensbevis, er såvel det internationale som det humanistiske aspekt alligevel blevet væsentlige ingredienser i hans tilværelse. Desuden tjente studievalget jo det gode formål, at han mødte Frelsens Hær og opnåede den forandring og fred, han længtes efter.

hvor vi var ude på gaden og gjorde det, vi kaldte ”street combat”. - Her gik vi to og to rundt på gaderne ved aftenstid og bad for folk og hørte, om de havde nogle behov, eller vi hjalp mis-brugere til at få kontakt med en afvæn-ningsklinik, eller hvad det måtte være. Når den hjemvendte dansker tænker tilbage, vedgår han, at der var tidspunkter, hvor han tænkte: "Hold da op. Hvad skete der lige her. Jeg er rejst halvvejs rundt om jorden og sidder her på gaden og lytter til den her persons problemer." - Hvis det virker radikalt set udefra, kan jeg fortælle, at det gør det også set indefra, påpeger han og tilføjer: - Det, som gjorde det udfordrende, men også nyttigt, var, at vi ikke bare besøgte området. Vi flyttede ind i det. Vi boede der. Jeg boede på Balmoral Hotel, der i 1960'erne var et meget fint hotel, men som i dag fungerer som slumhotel. Det var mit hjem. Udefra set måske ikke det bedste hjem, man kan forestille sig. Men det var det på sin vis for mig. Til trods for alt, hvad der følger med ved at bo på et

slumhotel som skadedyr og støj, stofmis-brugere og efterladte sprøjter, prostitue-rede, der banker på døren om natten i håb om en ”date”, der kan finansiere deres misbrug, så var det faktisk et af de bedste hjem jeg nogensinde har haft, fortæller Morten Andersen og uddyber: - Det skal selvfølgelig ikke misforstås, for jeg har haft et godt barndomshjem. Men det år på Hotel Balmoral blev en mi-lepæl i mit liv. Det var der, jeg første gang levede i et kristent hjem. Det var der, jeg fik en hel ny definition på, hvad venskab er. Det var der, jeg lærte så meget om sig selv og første gang så min fortid i et ordentligt perspektiv og oplevede healing af gamle sår. Positive erfaringer, der mere end op-vejer de negative forhold på et slumhotel, og som gør, at jeg vælger at kalde det for et af de bedste hjem, jeg har haft.

Alt andet end sneglefart På spørgsmålet om, hvordan hans nær-meste og omgangskreds har reageret på de sidste par års rejsefærd, såvel åndeligt som geografisk, svarer han "blandet". - Men sådan vil det formentlig være for de fleste, der sender familiens yngste

Viljen til at hjælpe andre forudsætter viljen til først at hjælpe sig selv.

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

- Det var der, jeg lærte så meget om sig selv og første gang så min fortid i et ordentligt perspektiv og oplevede healing af gamle sår, siger aspirant Morten Andersen, om sit ophold på War College i Canada (Fotos: Levi Giversen).

SIDE 11

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | REPORTAGE

SIDE 12

INTERNATIONALT

Frelsens Hær er klar til Melodi Grand Prixsom TAKASASeks frelsessoldater vandt suverænt Melodi Grand Prix i Schweiz, men får ikke lov at optræde i uniform under navnet "Frelsens Hær" i Malmø. Musikken og motivet er dog uændret.

Af Levi Giversen

Når gruppen, der skal repræsentere Schweiz ved årets Melodi Grand Prix, går på scenen i Malmø, sker det i et klassisk blåt og hvidt outfit. Med lidt god vilje kan det stadig minde lidt om Frelsens Hærs uniform, hvilket dog ikke er tilfældet.

Men selvom de optrædende har måt-tet foretage et raskt tøj- og navneskifte, siden de suverænt vandt det schweiziske Melodi Grand Prix i december 2012, er det stadig de samme seks personer, der kan opleves med sangen: ”You and me”,

ved at lade repræsentanter for en organi-sation optræde, har begge parter kon-struktivt samarbejdet om en løsning, der kunne accepteres af alle uden at skulle gå alt for meget på kompromis. Ifølge bandets projektleder, Frelsens Hærs informationschef i Schweiz, Martin Künzi, har det været vigtigere at være i overensstemmelse Hærens identitet som kristen bevægelse end at fastholde et bestemt navn og outfit. Samme holdning udtrykkes af bandets 95-årige bassist, Emil Ramsauer, der ikke blot er alderspræsident i den schweiziske sextet, men har udsigt til at blive det i det den europæiske grand prix historie. - Selv om jeg hellere vil bære min uniform, kan jeg ikke lade mine kolleger i stikken erklærer han.

Musikalsk nydelse og samklangHvor de nye kostumer fastholder elemen-ter af den oprindelige form, kan det sam-me næppe siges om bandet valg af navn, ”Takasa”. Et ord, der stammer fra swahili og betyder renselse eller rendyrkelse. Martin Künzi forklarer, at navnet er valgt, fordi musikanterne både ønsker at levere rendyrket, musikalsk nydelse men også at formidle et åndeligt budskab.Han fremhæver, at navnet også falder godt i tråd med det tema, der binder eventen

når de med typiske armé-instrumenter som stortromme, trombone og tamburin toner frem på de europæiske tv-skærme tirsdag den 14. maj. Sangen høstede 37 procent af stem-merne i hjemlandet, hvilket var mere end dobbelt så mange som vinderne af andenpladsen.

Nyt navn og outfitOprindeligt optrådte kvartetten både un-der navnet ”Heilsarmee” (Frelsens Hær) og i fuld uniform. Men da arrangørerne af den europæiske musikevent European Broadcasting Union (EBU) var betænkelig

SIDE 12

I bandets nye video er kursen sat mod Malmø i en lille rød Fiat 600. Med signalet og sangen håber de at afspejle den enhed og rummelighed, Frelsens Hær er kendt for.

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 11SIDE 13

Iklædt deres nye blå-hvide outfit og typiske instrumenter fra Frelsens Hær er Takasa klar til at synge sangen "You and me" for Europa.

- Selv om jeg hellere vil bære min uniform, kan jeg

ikke lade mine kolleger i stik-ken erklærer bandets bas-

sist, 95-årige Emil Ramsauer.

og dens 125 millioner seere i hele Europa sammen, nemlig "We are one" - "Vi er ét". - Vi kunne ikke have valgt et bedre navn. Sammen udgør vi en enhed, hvilket perfekt afspejler det samlende credo for årets Melodi Grand Prix - "We are one", erklærer han. Trods de positive intentioner, er de schweiziske frelsessoldater dog ikke kravlet om bord i den kropsnære, røde Fiat med kurs mod Sverige blot for at formidle samklang og sangglæde. Bandets forsanger, Christoph Jakob, er således ikke i tvivl om sangens potentiale og Schweiz' (og også lidt Hærens) chancer: - Vores mål i Malmø er enkelt. Schweiz 12 point.

Scan QR koden og se bandets nye video.

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | REFLEKSION

Af major Marit Skartveit

De sidder til bords. Judas er gået, og disciplene hører de sidste ting, Jesus vil sige til dem.

Han har erklæret dem sin kærlighed, va-sket deres fødder og fortalt dem, at Gud Faderen elsker dem. Han har også givet dem et bud om at elske hinanden. For første gang taler han om disciplenes kær-lighed til ham, og han tager det ikke som en selvfølge. " Elsker I mig...", siger han. Elske. Drømmen om at finde en, der udfylder mig, som gør mig lykkelig, og som jeg kan gøre lykkelig. Den ene, som er ret for mig, som jeg fungerer sammen med og som forstår mig. Den, jeg kan gøre alle de skønne ting i livet sammen med, den som er den anden halvdel af mig selv. Som gør alt godt. Men den drøm er ikke sand, og kær-ligheden kan ikke leve uden at se reali-teterne i øjnene: Den, at mennesker på bunden er ensomme, fulde af smerte og egoisme. At vi har så vanskeligt ved at møde hinanden, fordi vi aldrig tør sænke vort forsvar. Men alligevel holder den virkelige kærlighed fast. Den ser smerten, vasker sår og fast-holder nærhed. Den er villig til at tage endnu en samtale, give endnu en chance og har tro på fremtiden. Kærligheden fik Jesus til at gå ind i ensomheden, hadet, fortabelsen og bære det alene.

Jesus viser os, hvem Gud er"Elsker I mig, så hold mine bud." Der er ikke meget slingrekurs i de ord, de kom-mer næsten som et chok, så usentimen-tale er de. Jesus slår fast, at den som el-sker ham, holder hans bud. Der står ikke,

Sandhedens Ånd bor i osDisciplene skal få en, som de kender. Den Hellige Ånd. Han er ingen fremmed, for hvor Jesus er, er han ... Alligevel skal han gøre noget nyt med dem, med deres kraftløshed, mismodighed og kulde. Han skal være i dem, og de skal kende ham. På pinsedagen blev løftet opfyldt. Disciplene oplevede, at Ånden flyttede ind i dem på en helt ny måde. Han, der havde gået ved siden af dem, var nu på indersiden og talte indefra. De fik nye ord og ny kendskab, og de vidste, at Gud er en levende Gud ... Han er sandhedens Ånd, han bor i os og han kommunikerer sandheden til os. Når vi narrer os selv til at tro, at vi er større, end vi er, minder han os om, at vi træder på andre og tager en plads, der ikke er vor. Og når vi narres til at tro, at vi er mindre end vi er, løfter han os op og viser os, hvor uendeligt meget mere, vi er værd. Han minder os om det, der er sandt, godt og retfærdigt, men også om svig, tab og ondskab. Han giver os Jesus, som er sand-heden. Og vi får mulighed for et opgør med det, der er forkert, helbredelse for det, der sårer og vækst i alt som er godt. Jesus mener, at Ånden kan erfares og skal være en virkelighed i vore liv. I det daglige er han der altid, om vi mærker ham eller ikke. Men han trænger sig aldrig på. Om vi ikke giver ham tid og opmærksomhed, vil vi mindre og mindre mærke hans indflydelse i vore liv. Da bliver det sværere at holde Jesu bud og elske hinanden. Elske Gud og os selv.

Refleksionen her kan læses i fuld længde i andagtsbogen, I Catherine Booths fot-spor, udgivet af Frelsens Hær i Norge.

at Jesus vil elske den, der holder budene, for det er kærligheden og relationen, som kommer først. Men når relationen er der, vil den som elsker sætte sin vilje, sin forstand og sine kræfter ind på at følge, elske og gøre, som Jesus vil, at han skal. Hvad er Jesus bud? Det er ikke bare den undervisning, Jesus gav, mens han levede, men alt det, hans liv fortæller os om. Jesus viser os, hvem Gud er, men han viser os også, hvem vi skal være. "Den, der tror på mig, han skal også gøre de gernin-ger, jeg gør." (Johs. 15,12). Disciplene vidste og erkendte, at de ikke var i stand til at gøre de gerninger, Jesus gjorde. Men Jesus var tydelig i budskabet: Det skulle de. Og det største bud, som hele

det nye forhold skulle samles i, var buddet: " I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden." (Johs, 13,34). Den som elsker Jesus, vil være lydig mod ham ... Det er et stort mysterium og et paradoks, at ved at overgive sig helt til Gud og acceptere en ny Herre i livet bliver mennesket mere sig selv ... Lydighed er den første følge af, at vi elsker Jesus. Den anden følge er, at Jesus vil give os noget. "Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: Sandhedens Ånd ... I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer." (Johs. 15,16).

Pinsens inderside

Han, der havde gåetved siden af dem,var nu på indersidenog talte indefra.

Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og ver-

den ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham."Johannes evangeliet kap. 14,15-21.

Løftet om Helligånden

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15SIDE 15

INFORMATIONFRELSENS HÆR KRIGSRÅBET

SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET

JULEAF-TEN

INFOFRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 15

FRELSENS HÆRFrelsens Hær er en hybrid. En forening af hånden og åndens gerning. Et kirkeligt tilbud om gudstjeneste og åndeligt fællesskab. En hjælpende hånd, når tilværelsen går skæv. Men også mere end det. Det forgrenende arbejde giver således rige muligheder for at blive personligt involveret. Fællesnævneren i al Frelsens Hærs arbejde er, at Guds kærlighed motiverer til at omsætte holdning til handling. En praktisk form for kristendom, der kommer til udtryk gennem lokale korps (menigheder), i selvhjælpsgrupper, integrationsarbejde, i specialiserede institutioner, i genbrugscentre etc. Sporadiske som systematiske initiativer udført af Frelsens Hærs medlemmer, ansatte og frivillige.

FRIVILLIGIkke alle, der yder en indsats for Frelsens Hær, har et "medlemskort" til organisationen. Et stort antal frivillige yder således en nyttig og påskønnet indsats i både korps, væresteder, genbrugscentre, på lejre etc. Tøv derfor ikke med at tage kontakt, hvis du ønsker at gøre en forskel for andre.

CIVILT MEDLEMEn del mennesker kan eller ønsker ikke at bære uniform, men opfat-ter alligevel Frelsens Hær som deres kirke. Derfor giver Frelsens Hær mulighed for at blive civilt medlem. Et civilt medlemskab indebærer ikke samme grad af forpligtelser, som der stilles til Hærens uniformerede medlemmer. Et oplagt tilbud til enhver, der er kirkegænger i Frelsens Hær.

SOLDATHovedparten af Frelsens Hærs medlemmer er soldater. Det er helt almindelige mennesker, der passer deres jobs, studerer etc., men bruger en stor del af deres fritid i Frelsens Hær. Som soldat får man ret til at bære Frelsens Hærs uniform, hvilket både tjener som en praktisk præsentation og et vidnes-byrd om tro og tilhørsforhold til Frelsens Hær. Som soldat må man tilslutte sig Frelsens Hærs troslære og en række livsstilsprincipper, heriblandt afholdenhed overfor alkohol og tobak. Man giver også tilsagn om at støtte Frelsens Hær økonomisk. Et tilbud til enhver, der ønsker mere end søndagskristendom.

TJENESTE

TEMPLET FEJRER125 ÅRS JUBILÆUMI slutningen af 1800-tallet var en del af Frederiksberg Allé "velsignet" med en række danse- og sangerindepavilloner og var således et populært forlystelseskvarter. Et af disse etablissementer, "Valhalla", på Frederiks-berg Allé 9, blev overtaget af Frelsens Hær, som den 26. april 1888 holdt sit første møde. Åbningen af Hærens 5. korps blev annonceret således i Krigsråbet: "Verdslige fornøjelser er nu forbi på Vesterbro..." Efter knap ni års virke, hvor lokalerne ofte fyldtes to gange hver søndag, opførtes den ejendom, der siden den 28. januar 1897 har været "Templet". Søndag den 5. maj 2013 fejrer korpset, at kampen har varet i 125 år. Det sker blandt andet med en fest-gudstjeneste klokken 10.30. Yderligere info om jubilæet fås på tlf. 33 24 68 33.

DANSKE KIRKEDAGE:MENNESKE, HVOR ER DU?Mere end 60 kirker og kirkelige organisationer, heri-blandt Frelsens Hær, står i Kristi himmelfartsdagene 9.-12. maj bag "Danske Kirkedage i Aalborg. Kirkedagsprogrammet indeholder mere end 200 forskellige begivenheder for alle aldre. Temaet er "Men-neske, hvor er du" og rammen er Aalborg Kongres- og kulturcenter samt byens kirker. Yderligere info findes på: www.kirkedage.dk og på facebook.com/kirkedage

INFO OM NÆRMESTEFRELSENS HÆRFrelsens Hær har korps (menigheder), varmestuer, genbrugsbutikker og andre institutioner i hele landet. Hvis du ønsker oplysninger om Frelsens Hærs tilbud nær dig, er du velkommen til at ringe på tlf. 33 31 41 92.

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

Besøg Frelsens Hærs eksklusive butik med redesign. Enten på webshoppen: www.redesign.nu eller på Gl. Kongevej 85.

Redesign er brugt tøj, der får nyt liv af dygtige designere på butikkens egen systue. Sypigerne skaber unikke kollektioner, hvor det personlige udtryk fremelskes i helt nye former, kombinationer og brug af print, læder og neon.

Ambitionen er at fange de nyeste trends og give dem et twist, som kun er dit - og ligesom med dig, så findes tøjet her kun i en udgave - til både store og små.

Forårs-klar med

www.redesign.nu

HELT NY WEBSHOP OG STØRRE UDVALG