16
KRIGSRÅBET FRELSENS HÆRS MÅNEDSMAGASIN | NR. 10 | NOVEMBER 2015 | PRIS: 20 KR. VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE SIDE 4-7

VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

KRIGSRÅBETFRELSENS HÆRS MÅNEDSMAGASIN | NR. 10 | NOVEMBER 2015 | PRIS: 20 KR.

VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDEPÅ EN GOD MÅDESIDE 4-7

Page 2: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

KRIGSRÅBETUdgives af: Frelsens Hær i DanmarkFrederiksberg Allé 91621 København VTlf. 33 31 41 92www.frelsens-haer.dk

Landsleder:Oberst Hannelise Tvedt

Redaktør:Ansv. redaktør, major Levi GiversenTlf. 30 17 94 45E-mail: [email protected]

Redaktion:Frelsens Hær - RedaktionenVed Anlæget 207100 Vejle

Om Frelsens Hær:Frelsens Hær er en international bevæ-gelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination.

Abonnement og ekspedition:Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr.Bladet udkommer 11 gange årligt.129. årgang. ISSN 2244-9760

Bidrag:Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank:reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568.

Trykt på genbrugspapir:Paritas Gruppen

Internationalt hovedkvarter:Salvation Army101 Queen Victoria StreetLondon EC4FP, England

Verdensleder:General André Cox

Grundlægger:General William Booth

AF PROGRAMCHEFJOHN WAHLMAJOR

At rejse erat opleveJeg elsker at opleve noget. Det behøver ikke være de store jordomsejlinger eller rejser til verdens ende. Jeg elsker at betragte et par gråspurve, der hopper lystigt rundt på en efterladt tallerken på en fortovsrestaurant. Jeg nyder at se efterårets farvespil i træer-nes blade, når jeg kører ad motorvejen til næste destination. Det varmer mig at se en far være sammen med sin søn eller datter, og de hygger sig og ler. Det inspirerer mig altid at være ved havet. Om det er blikstille eller frådende i oprør, så er der altid noget forfrisken-de over havet. Eller at gå en aftentur i byens mange rum, hvor jeg har gået før, og opleve noget nyt - se en ny detalje - i et nyt lys. Mulighederne er der hele tiden for øjet, der ser dem.

Det var vores egen folkekære H. C. Andersen, der skrev de berømte ord "At rejse er at leve" i sin bog "Mit livs eventyr" fra 1855. Og han har så evig ret. Om vi nu rejser mange kilometer eller blot bliver i nærheden af vore hjem, så er der altid noget at opleve på rejsen gennem livet. Og mere og mere bliver er jeg klar over, at oplevelsen ikke så meget handler om, hvor vi tager hen, som den åbenhed vi har over for verden. At vi er modtage-lige for at opleve. En sagde engang til mig: "Efter jeg har lært Gud at kende i mit liv, så er jeg begyndt at se verden i farver. Før var alt sort-hvidt". Det er ofte kriserne i vore liv, der gennem at afprøve vor sårbarhed, åbner vore øjne for det, vi før regnede for selvfølgelig-heder eller ligegyldigheder.

Krigsråbet i denne måned indeholder flere beskrivelser af oplevelser. Frelsens Hærs korps i Nakskov har fået nye lokaler, Hørhusets beboere på Amager har været på hyt-tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe street-art kunstnere sat lup på fællesskabet gennem værket, "gruppekram."

Gud skabte os med sanser. Vi kan opleve, og vi kan give andre oplevelser. Der er et sam-spil. Jeg inspireres og oplives, jeg provokeres og udfordres, jeg beroliges - jeg påvirkes og mærker, at jeg lever. Jeg er Gud meget taknemmelig for mit liv. Glad for alt jeg oplever. Selv når jeg er bekymret og urolig, så ved jeg, Gud er min hjælper, og jeg aldrig skal tvivle på, at jeg er elsket. Og går jeg gennem den mørke tunnel i perioder, så vil lyset for enden få farver og oplevelser til at stråle endnu mere og fylde mit indre med taknemmelighed.

To sidder på en bro og snakker. Den ene siger: En dag skal vi alle dø. Ja, siger den anden, men alle de andre dage skal vi leve.

Tillykke med livet - Guds gave til dig!

Page 3: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | INDHOLD

Indhold04 KIRKE OG KAFFE FOR ENHVER SMAG Frelsens Hær på Lolland-Falster serverer troen sammen med kaffen - varm, velgørende og i mange varianter. Med nye lokaler i Nakskov udvides mulighederne for at tjene andre.

04

SIDE 3

1412

08 HYTTETUR I SVERIGE SATTE SKUB I SNAKKEN For en gruppe beboere på herberget Hørhuset blev en hyttetur til Sverige et lyspunkt i en grå hverdag - og indledningen på en samtale, der er fortsat efter hjemkomsten.

11 AKTUELT Aktuelle nyheder fra Frelsens Hær i Danmark og udlandet.

12 I BYERNES JUNGLE I september opførte Odense Teater Bertolt Brechts "I byerne jungle" - der skildrer kampen mellem det onde og det gode. En kamp, man ikke kan melde sig ud af.

14 GADEKUNST, GARN- SPIND & GRUPPEKRAM Facadekunst i Horsens er inspireret af Frelsens Hærs våbenskjold. Værket, "Gruppekram" både afspejler og ind- byder til et favnende fællesskab.

Page 4: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 4

INTERVIEW

- Vi mærker klart, at Frelsens Hær har en stor synlighed og kontakt-

flade, siger lederne for Frelsens Hær på Lolland-Falster, sergenterne

Jan og Eydritt Marseille.

Page 5: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 5SIDE 5SIDE 5SIDE 5

Af Levi Giversen

"Kaffen er kirkens tredje sakramente,"siges det. På Lolland-Falster tages tesen for pålydende, hvorfor Frelsens Hærs nye lokaler i Nakskov er udformet som café. Her serveres kaffen og troen, velgørende og varm på såvel hellig- som hverdage.

Med mere end 20 varianter af kaffe, te og chokolade klar til servering satser man på at kunne tilbyde noget for enhver smag i de lyse og indbydende rammer i Jernbanegade 2, der officielt blev indviet søndag den 1. november. Cafékonceptet iklæder Frelsens Hær en nutidig skikkelse, ligesom det brede kaffesortiment tjener som en symbolsk metafor for de stadigt flere målgrupper i det lokale arbejde. Gennem de sidste 20 år er et vidt forgrenet virke således vokset frem i både Nakskov og Nykøbing Falster, hvilket blandt andet manifesteres i form af et værested, et herberg, genbrug og et efter-spurgt familie- og menighedsarbejde. - Vi mærker klart, at Hæren har en stor synlighed og kontaktflade - ikke mindst via de sociale tilbud. Men vi ønsker også at nå ud til andre målgrupper - og præsen-tere de forskellige "baser" som en helhed, erklærer Frelsens Hærs lokale lederpar, sergenterne Jan og Eydritt Marseille.

Ét fælles formål - andreJan Marseille forklarer, at cafékirken af samme grund har benyttet adresseskiftet til at ændre navn til "Others", som en kort og klar påmindelse om, at alle Frelsens Hærs tilbud har ét fælles formål - at tjene andre. Navnet "Others" er også betegnelsen for Frelsens Hærs internationale fairtrade-koncept, der i naturlig forlængelse af

caféen åbner et salgssted i et tilstødende anneks. Her kan man købe brugskunst af høj kvalitet, produceret i lande som Bangladesh, Pakistan og Kenya. Som i alle Hærens tiltag og tilbud på Lolland-Falster vil frivillige være et bærende element, når de håndlavede designervarer langes over disken. - Uden vore frivillige ville vi hverken kunne opretholde de nuværende tilbud, eller dem vi har i støbeskeen, fortæller parret, der i forbindelse med omplant-ningen til nye lokaler har udformet en omfattende handlings- og aktivitetsplan for det fremtidige arbejde.

Meningsfuldt tilbud til mændSom konkret eksempel på det, Jan Mar-seille kalder "baser" peger parret på et ny-åbnet genbrugsværksted, der henvender sig til folk med hænderne skruet rigtigt på og hjertet på det rette sted. - Vi har længe ønsket at kunne tilbyde et meningsfuldt tilbud til brugere og be-boerne på vort herberg, Havnen, og andre, der savner noget at tage sig til. Derforåbnede vi i sommer et genbrugsværksted i Nakskov, hvor der blandt andet bliver repareret brugte møbler og tøjcontainere, fortæller Eydritt Marseille og tilføjer: - Ved mange af vore kirkelige tilbud er kvinderne typisk i overtal, så det er rigtig skønt at kunne skabe et tilbud, der har vist sig især at tiltrække mænd - og ikke alene Havnens beboere.

Genbrugsværkstedet er også et godt eksempel på den enhed, Hærens lederparønsker, skal præge det lokale arbejde. Projektet er således skabt i et tæt samspilmellem Jan Marseille, lederen af genbrugs-centret og en frivillig projektleder, der tildaglig er aktiv i korpset i Nykøbing Falster.

Ikke kun søndagskristendomMed sine cirka 200 ekstra kvadratmetre opfylder Hærens nye domicil et længe på-trængt ønske om mere plads. Ikke mindst til udfoldelse af et mere fyldigt ugepro-gram og plads til flere folk i cafékirken. Det glæder Jan og Eydritt Marseille sig meget til at udnytte. Fordi den åndelige dimension i det omsiggribende arbejde forudsætter, at der er god mulighed for åndeligt påfyld på det personlige plan. - Vi har en meget afslappet gudstjene-steform, hvor der naturligvis også er ind-lagt pauser til påfyld af kaffe undervejs,

Frelsens Hær på Lolland-Falster serverer evangeliet sammen med kaffen - varm,velgørende og i mange varianter. Med nye lokaler i Nakskov udvides mulighedernefor at tjene andre, ligesom kirkegang ikke begrænser sig til søndag formiddag.

KIRKE OG KAFFE FOR ENHVER SMAG

Det er meget vigtigt for os at holde fast i, at alle Frelsens Hærs tilbud er kirketilbud.

Page 6: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

Frelsens Hær på Lolland-FalsterFrelsens Hær på Lolland-Falster består af korpsene i Nakskov og Nykøbing Falster, herberget "Havnen", et værested, et genbrugscenter, to genbrugsbutikker, et genbrugsværksted og et "Others"-salg.På programmet finder man bl.a.:● Cafégudstjenester i begge korps● Cafékirke tirsdag og torsdag i Nakskov ● Børnekirke-event i Nakskov● Teenageklub i Nakskov● Krea-værksted i Nakskov

● Familieværksted, "walk and talk" og lokale lejre i begge korps● Margueritgrupperibeggekorps● Filmaftner i begge korps● Liturgisk madklub i begge korps● Bibelstudie i begge korpsKorps på Lolland-Falster:● Jernbanegade 2, 4900 Nakskov● Nobelstræde 5, 4800 Nykøbing F.● Tlf.: 7025 3636 | 7025 3635● facebook.com/teamlollandfalster

SIDE 6

været er lidt mere formelt med lovsang og forkyndelse, men også når vi har åbnet i løbet af ugen. Selvom formen er mere uformel på en tirsdag og en torsdag, kalder vi det stadig cafékirke, ligesom vi altid tilbyder en åndelig snak til kaffen. - Man kan måske sige, at forskellen mest er, at om søndagen er kaffen gratis, lyder det lunt fra Jan Marseille, der på den måde ikke skelner stort mellem hverdag og helligdag.

smiler Jan Marseille, der trods forbedrede lokalevilkår helst undgår et alt for snæ-vert fokus på søndagskristendom. - Det er meget vigtigt for os at holde fast i, at alle Frelsens Hærs tilbud er kirketilbud. Kirke er jo bare et udtryk for fællesskab mellem Gud og mennesker, og den dimension vil vi gerne fremhæve tydeligt i alt, hvad vi gør. - Af samme grund inviterer vi ikke kun til cafékirke søndag formiddag, hvor sam-

Ved cafégudstjenesterne i Nakskov er stilen afslappet. Forkyndelsen har ofte karakter af dialog, hvor forsamlingen har mulighed for at bidrage personligt. (Alle fotos: Team Lolland).

Jan Jørgensen har som frivillig projektleder ansvaret for det nye genbrugsværksted.

- Jeg er faktisk ikke særlig optaget af, om vi er 10, 15 eller 20 til en gudstjene-ste, for jeg ved, vi er i berøring med rigtig mange mennesker gennem hele ugen i både caféen, værestedet og genbrug, erklærer han.

Bygger på et solidt fundamentMens Jan Marseille har været teamleder for Frelsens Hær på Lolland-Falster siden 2011, er det formelt først i år, Eydritt, derer sygeplejerske, skiftede spor og blev korpsleder på fuld tid. Reelt har de dog hele tiden stået sammen om opgaverne. Trods Frelsens Hærs vokseværk på de danske "sydhavsøer" og korpsenes visionære fremtidsplaner kendetegnes deres præsentation af arbejdet af en oprigtig ydmyghed overfor den tjeneste, de er blevet betroet. Gudstroen og team-tanken er faktorer og grundpiller, der står klart i deres bevidsthed. - Vi er meget bevidste om, at det arbejde, vi står i, bygger på en solidt fun-dament, og at vi er er med til at forvalte og udvikle noget, andre har begyndt. - Samtidig er vi omgivet af folk og frivillige, som vi mærker, brænder for det samme som os og vil bære byrderne sam-men med os, lyder det samstemmende,

Page 7: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 7

Kaffen er altid klar. Her et glimt fra et loppemarkedved det nye genbrugsværksted i september.

har endnu et kommende projekt i ærmet, som kan forenes med friskbrygget kaffe. - Med adresse i Jernbanegade passe-res vi hver morgen af en masse men-nesker på vej til arbejde. Her forestiller

jeg mig, at vi kunne stå udenfor lokalet og tilbyde dem et krus "coffee-to-go" sammen med dagens bibelvers. Bare for at vise, at vi ønsker at servicere byen - og sige, at vi er her også for jer.

I de nye lokaler er åbnet en filial af Frelsens Hærs fairtrade-koncept, Others. Ved samme lejlighed skiftede cafékirken også navn til Others, der på dansk betyder "andre".

mens Eydritt trækker Frelsens Hærs søn-dagstilbud til børn frem som eksempel. - Tilbage i 2002 begyndte vi at afholde en månedlig børnekirkeevent, hvor jeg dengang kun var medhjælper. Sådan har vi det stadigvæk, og vi har hele tiden været tro overfor konceptet. - Nogle af de børn, der begyndte at komme i børnekirke dengang, er nu teen-agere og kommer trofast i vores café-kirke. Og vi kan mærke, at der virkelig er nogle af dem, der har fået noget med sig og nu gerne vil noget mere. Foruden det almindelige fremmøde, lægges der således op til, at de unge inddrages mere i eksempelvis ledelse af lovsang, ligesom Eydritt er i færd med at udvikle et egentligt teenagetilbud. - Man taler jo ofte om, at det er vigtigt at så noget i børnene, mens de er små, og her oplever vi netop at høste frugten af arbejdet længe efter, konstaterer hun.

Styrket indsats i børnehøjdeEn anden vigtig årsag til, at et teenagetilbud nu føjes til programmet, er, at Frelsens Hærpå landsplan har besluttet at højne indsat-sen for børn og unge - især i de familier, der er en del af familiearbejdet. Ved hjælp af familiekonsulenter har Hæren i en årrække udført et opsøgende arbejde rettet mod forældrene i disse familier, eksempelvis gennem selvhjælps-grupper kaldet "familieværksteder". Nu udvides denne indsats til familiernes yngre medlemmer. På Lolland-Falster betyder det, at Eydritt Marseille i halvdelen af sin ar-bejdstid kommer til at danne parløb med den lokale familiekonsulent, som i både Nakskov og Nykøbing Falster har cirka 30 familier tilknyttet programmet. - Det betyder blandt andet, at børnene tilbydes et reelt indhold frem for blot at blive passet, mens de voksne er til fami-lieværksted. Typisk et indhold, der har relation til det samme emne. - En dag, hvor emnet for eksempel er budgetlægning og økonomi, der kan være en stor udfordring i disse familier, kan jeg have et tema med de store børn om lom-mepenge, hvor vi lavede nogle aktiviteter omkring det, forklarer hun.

Vi er her for jerMan siger spøgefuldt, at den kristne kirke er den eneste forening, der eksisterer til fordel for ikke-medlemmer. Samme til-gang præger også Frelsens Hærs indsats på Lolland-Falster. Her er det overord-nede fokus "others" - "andre". - Vi ønsker at være påtrængende på en god måde, fastslår Jan Marseille, der

Page 8: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE10

REKREATION

For en gruppe beboere på Frelsens Hærs herberg Hørhuset blev en hyttetur til Sverige et lyspunkt i en grå hverdag - og indledningen på en samtale, der er fortsat efter hjemkomsten.

HYTTETURI SVERIGESATTE SKUBI SNAKKEN

Af Levi Giversen

Et sikkert tegn på, at man har lagt Danmark bag sig, oplever man efter ni minutters sejlads fra Helsingør mod Helsingborg. Midt ude i Øresund udsender kaptajnen således et hornsignal. Ikke alene for at markere, at man nu bevæger sig ind i svensk farvand, men for at signalere, at det ikke længere er muligt at købe alkohol i færgens kiosk.

Den spøjse detalje, som er et udslag af EU’s toldregler, er også på flere måder symptomatisk for den fem dages hyttetur, Frelsens Hærs herberg, Hørhuset, i København afholdt med en

gruppe beboere i begyndelsen af september. Både det faktum at turen var alkoholfri, og at selskabet besluttede at tage båden frem for broen, var således ikke nogen tilfældighed. - Vi snakkede på forhånd med deltagerne, om vi skulle tage broen eller færgen og blev hurtigt enige om, at det skulle være færgen. Det er ikke nogen lang sejltur, men der er noget ferie over at vinke farvel til fædrelandet og sætte kursen mod udlan-det, fortæller pædagog og kontaktperson Niels Boelskov, den ene af to medarbejdere fra Hørhuset, der stod bag turen.

Folk begynder at snakke sammenHan fortæller, at gruppens syv øvrige deltagere havde fået tilbudt turen til Sverige, fordi de tilhører et udsnit af Hørhusets beboere, der ikke selv har mulighed for at opnå den slags for-nøjelser via familie og netværk. Gruppen bestod således af to kvinder og fem mænd med forskellig etnisk baggrund, svarende til den typiske beboersammensætning på såvel herberget som ude i samfundet. - Ligesom sammensætningen også afspejler Frelsens Hærs grundlæggende værdier - at der er plads til alle uanset køn og nationalitet, påpeger Niels Boelskov, der ud over at give delta-gerne en på opleveren for deres egen skyld, netop har erfaring for, at hytteture styrker relationerne internt på Hørhuset. - Den positive sideeffekt er jo, at folk, der ikke før har haft no-get med hinanden at gøre, pludselig begynder at snakke sammen

Vandreture i den storslåede svenske natur ogfodring af elge hører til nogle af Heidi Vestenfeldts gode minder fra hytteturen. (Fotos: Hørhuset).

SIDE 8

Page 9: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

- også bagefter. Den del er for mig hele turen værd, lyder det fra kontaktpersonen, der glæder sig over at også Oak Foundation, der har støttet turen økonomisk, deler den opfattelse.

Første rejse siden konfirmationsalderenEn af deltagerne, Heidi Vestenfeldt, der lørdag den 5. september således krydsede Øresund for første gang, nikker bekræftende og fortæller, at hun og den anden kvindelige deltager efter hjemkomsten har drukket morgenkaffe sammen på Hørshuset, ligesom andre deltagere siden har lavet mad sammen. - Jeg føler, jeg er blevet mere åben, efter jeg er kommet hjem. Det opleves nærmest som at blive bragt til live igen, fortæller den 49-årige kvinde, der ikke har været ude at rejse, siden hun blev konfirmeret.

- Det var en fantastisk tur, erklærer hun og peger på alt fra at stå på færgen med vind i håret over unikke naturoplevelser som vandreture ad uendelige skovstier og fodring af elge til socialt samvær og fællesspisning i sommerhuset. - Det er svært at pege på bestemte højdepunkter, men jeg tror i hvert fald, jeg har taget et par kilo på, smiler hun.

Tæt på at blive en overlevelsesturTrods den positive henvisning til opholdets kulinariske indslag bemærker Niels Boelskov, at turen til det naturskønne område, Plingshult øst for Halmstad faktisk var tæt på at blive til en overlevelsestur, inden den for alvor kom i gang. Kort efter an-komsten til Volvoens hjemland gik bilen således i stå. Først efter halvanden times ufrivilligt rast lykkedes det at skaffe en alternativ transport frem til det idyllisk blåmalede sommerhus, mens den anden af Hørhusets medarbejdere, Anders Hastrup Oddermose, påtog sig tjansen med at få den medbragte lejebil fragtet på værksted. Men dermed var alle udfordringer ikke helt forbi. - Vi var uden bil i tre dage indtil sent mandag aften. Det tog vi med godt humør, og vi havde også mad nok med. Men op ad

SIDE 9

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

Jeg er blevet mere åben.Det opleves nærmest somat blive bragt til live igen.

- Det er svært at pege på nogle bestemte højdepunkter, men jeg tror, jeg har taget et par kilo påi Sverige, siger Heidi Vestenfeldt.

Deltagerne havde ikke tid til at savne internettet i sommerhuset.Her gik tiden i stedet med socialt samvær, spil og snak.

Page 10: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

mandagen var vi tæt på at løbe tør for vigtig proviant som kaffe, sukker og mælk - så der var situationen jo ved at være kritisk, smiler rejselederen, der dog fik afværget katastrofen. Så snart gruppen atter var mobil, begav han og en deltager sig således straks afsted for at skaffe friske forsyninger, hvilket imidlertid ikke var så ligetil i en fremmed egn og langt hjemmefra. - Det var jo ret langt ude på landet og bælgmørkt - og ingen af os vidste, hvor der var en købmand. Men efter en times kørsel stødte vi heldigvis på en døgntank, der havde åbnet, fortæller Niels Boelskov, hvis rejseskildring mest tjener som en munter anekdote fra en både vellykket og minderig tur. Samtidig oplyser han, at programmet for Sverigesturen helt bevidst rummede plads til uplanlagte oplevelser. Fordi erfarin-gen viser, at "det er godt at have et par dage i baghånden", som han udtrykker det. - Med vilje arrangerede vi derfor ikke hver eneste dag i detal-jer på forhånd. Simpelthen fordi vi tit oplever, at vi får øje på en interessant destination undervejs, som vi så har mulighed for at besøge senere.

Så gerne Sverigesturen som en fast traditionHan peger desuden på, at det gode udbytte af opholdet netop opstår, fordi deltagerne selv er med til at skabe turen gennem de forskellige aktiviteter og gøremål. - Vi er jo fælles om både at købe ind og at lave mad, samt vaske og rydde op. Det er en god måde at gøre det på, som vi oplever, tiltaler alle, siger han og uddyber: - Selvom der jo er tale om et ret stort sommerhus, og vejret det meste af tiden var sådan, at vi kunne være udendørs, var vi faktisk meget sammen det meste af tiden. Det inkluderende aspekt bekræftes også af Heidi Vestenfeldt, der i modsætning til dagligdagen på Hørhuset også bemærkede, at folk kun sjældent tilbragte tid på deres værelser. - I stedet spillede vi en del spil både ude og inde. Vi savnede

ikke engang at have adgang til trådløst internet, hvilket faktisk overraskede mig, der sjældent er lang tid væk fra min mobil eller pc, smiler hun. I betragtning af at vandet i svenske skovsøer er forholdsvis "friskt" om efteråret, nød deltagerne desuden, at sommerhuset både indeholdt indendørs pool og sauna. Ligesom det rummede faciliteter som bordtennis og bordfodbold. - Jeg tror, jeg fik tæv af alle deltagere i bordfodbold, konsta-terer Niels Boelskov, hvis stolthed dog ikke er mere såret, end at han håber at kunne tage udfordringen op igen med nye grupper fra Hørhuset, der kan have glæde af en tur til Sverige - og noget at snakke om bagefter. - I det omfang jeg kan skaffe økonomisk støtte, ville jeg gerne gøre Sverigesturen til en fast årlig tradition, siger han, mens Heidi Vestenfeldt replicerer med et sidste ord: - Så bliver du altså nødt til at tage mig med, for jeg kender opvaskemaskinen.

Gruppefotos af hovedparten af deltagerne i hytteturen,samlet i haven bag sommerhuset. (Fotos: Hørhuset).

SIDE 10

Page 11: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | AKTUELT

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

Et par af Danmarks stærkeste scene-kunstnere kan opleves, når Frelsens Hær søndag den 6. december klokken 15.00 afholder julekoncert i Falconer Salen. Bag mikrofonen vil man således kunne møde pladeaktuelle Sebastian, der med stor musikalsk bredde og sin nylige med-virken i TV2-serien "Toppen af Poppen", formår at favne publikum i alle aldre. Der er ligeledes lagt op til et genhør med en af landets ypperste jazzsangere, Bobo Moreno, der blandt andet er kendt for sin indfølende fortolkning af den kristne klas-siker "Perleporten" på cd'en, Englelyd.

Sebastian fra 'toppen af poppen' og andre topnavne optræder ved julekoncerten

Begge stiller gratis op til fordel for Frel-sens Hærs julehjælp, hvilket også gælder dagens konferencier, Hans Otto Bisgaard, der år efter år påtager sig denne opgave. Fra Frelsens Hær kan man opleve det altid velspillende Valby Musikkorps under direktion af Marcus Silfverberg, ligesom Valby Sangkor under ledelse af May-Britt Sørenbye Rose vil lægge stemmer til julens lyd og julens budskab. Billetprisen er 175 kroner plus gebyr, og overskuddet går ubeskåret til Frelsens Hærs julehjælp i Danmark. Se yderligere info om billetsalg på bagsiden.

DR P1 sendergudstjenestefra TempletSøndag den 15. november er det muligt at fejre gudstjeneste med Frelsens Hær, hjemme ved sin radio. Gudstjenesten transmitteres af DR P1 fra Frelsens Hær i Templet klokken 9.55. Prædikant er major John Wahl, mens major Jens Nielsen (billedet) er mødeleder. Gudstjenesten vil indeholde meget sang og musik, og hvis man holder af at lytte til korsang og hornmusik, vil man ikke blive skuffet. Det er også muligt at overvære guds-tjenesten på et senere tidspunkt - via adressen: www.dr.dk/p1/hoejmesse.

Mange nød en portion varm risengrød,da den nye "juletradition" blev indledt sidste år på Hovedbanegården.

SIDE 11

Servering af risengrød på Hovedbanenmed fokus på julefejring og fællesskab"Grød på banen" lyder slagordet, når Frelsens Hær igen i år indleder juleind-samlingen med varm risengrød og sprød hornmusik på Hovedbanegården tirsdag den 1. december klokken 18.00. Når Frelsens Hær den 1. december klokken 18.00 til 20.00 gentager succes-en og forvandler Hovedbanegården til spisested, er det især for at understrege fællesskabets dimension. Dels måltidsfællesskabet, hvor man har mulighed for at sætte sig sammen og glædes over alt det, der forener. Men også det medmenneskelige fællesskab, hvor man inviteres til at sætte sig i andres sted - og gøre op med alt det, der skiller.

Ingen skal føle sig udenforMange familier spekulerer i denne tid over, hvordan de skal komme igennem julen, fordi de er ramt af ledighed, sygdom eller kæmper med andre udfordringer. For Frelsens Hær er det afgørende, at ingen skal føle sig udenfor i julen. Udover at byde på julegrød indbyder Hæren så-ledes også til at støtte op om julehjælpen, der nok engang ventes at sætte rekord. Mens grøden er gratis den 1. december, er formidlingen af julehjælp det langt fra. Det er derfor allerede nu muligt at støtte indsatsen økonomisk, hvilket blandt andet kan ske online ske via adressen: www.julebidrag.dk

Page 12: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

skikkelse af en gruppe ildsjæle fra Frelsens Hær, hvis forkyndende rolle helt i tråd med de øvrige karakterers ikke alene er rettet mod de andre medvirkende på scenen, men også ud i salen. Budskabet er enkelt og taget direkte fra virkelighedens verden - eller mere præcist fra den danske salmebog nummer 511. Stroferne, der i valsetakt akkompag-neres af guitar, tromme og trækbasun, lyder således: "Jesus, han er synderes ven. Haster, løber til ham hen."

Om end scenen for en stund befolkes af en uniformeret skare, vækker opfor-dringen ikke nogen større genklang hos tilhørerne. Antallet af sjælevindere udgør således også et mindretal i stykket. Endnu et eksempel på, at forestillin-gen er virkelighedstro. Selv når mørket råder, og det moralske forfald er åbenlyst, betragtes begreber som synderkendelse og forsoning ikke som reelle svar.

Selv når alle essentielle spørgsmål hober sig ubesvarede op i et univers af fortabte skæbner, betragtes åndelige svar blot som blåøjede banaliteter. Fristet til udsalg af holdningerDen virkelighed, man møder i forestillingen,er hensat til byen Chicago i 1912 - et fiktivt fordansket storbymiljø, hvor handlingen dog reelt både er sted- og tidløs. Omdrejningspunktet er et langstrakt, ubegrundet opgør mellem den rige og magtfulde Shlink og den fattige og tros-skyldige George Garga. En tilsyneladende motivløs fejde, der snart næres alene af deres gensidige aktioner og reaktioner - som det ofte sker i langvarige tvister. Udfordreren er den kinesiske forret-ningsmand Shlink, der med afsæt i sin tillid til markedskræfterne satser på en hurtig sejr over sin modpart. "Penge er alt, " erklærer han, mens han tester familieforsørgeren George Gaga. Først ved forgæves at friste ham til at sælge ud af sine holdninger, og siden ved tilbyde ham at bytte roller. Et markant magtskifte, den unge karakter ikke i længden formår at modstå. Et kryptisk spil tager form, og da det efterhånden går op for Garga, at han ikke kan holde stand mod konfrontationen,

KULTUR

Af Levi Giversen

Vinderne er i mindretal i forestillingen I byernes jungle. Kontrasterne er trukket skarpt op, og fronterne veksler konstant mellem klassisk klassekamp og menings-løs magtkamp i et urbant univers, hvor kun jungleloven råder.

Som publikum kan man til tider have svært at skelne de onde fra de gode. Grænsen mellem skurke og helte ud-viskes løbende, ligesom stridens kerne efterhånden fortoner sig. Men man slipper ikke. Publikum sidder tæt på scenen i Sukkerkogeriets lille intime teatersal, og man undgår ikke at forholde sig til skæbnerne på scenen, hvor karak-tererne - nærmest forkyndende - hyppigt henvender sig direkte til publikum. Selv detaljer som kostume- og scene-skift foretages rask væk "on stages", ligesom skuespillerne selv sporadisk age-rer publikum, når de ikke selv er med i en scene. Dette er teater om virkeligheden. Dramatisk, diffust og destruktivt.

Jesus er synderes venMen midt i det, der fremstår som me-ningsløs kamp og kaos, indgydes man alligevel et glimt af tro og håb. Det sker i

SIDE12

I september opførte Odense Teaters anneks, Sukkerkogeriet, Bertolt Brechts "I byerne jungle" - om kampen mellem det onde og det gode. En kamp, man ikke kan melde sig ud af.

Det er en kamp på idéer, ikke en kroppens kamp, men en åndens kamp.

Page 13: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

er den essentielle, åndelige og sociale deroute total. Da denne erkendelse er en realitet, beskriver han situationen meget præcist, med ordene: "Jeg kom med en hvid fane. Nu folder jeg den ud til kamp." At beslutningen er fatal, og fører til et totalt sammenbrud for ham selv og hans familie, udmales i den videre fortælling - der samtidig har en væsentlig indbygget pointe: Man kan ikke forholde sig neutralt i kampen mellem ondt og godt.

En åndens kampDette er også en af stykkets paradokser. For mens publikum i en indledende prolog opfordres til at undlade at bryde hove-derne med at forstå magtspillet, tvinges man netop konstant til at tage stilling. Ligesom ude i virkeligheden, hvor kampen mellem det onde og gode også pågår konstant. Det er en kamp, man ikke kan melde sig ud af. Følgerne i den iscenesatte konflikt er, at George Garga snart sætter sin nye rig-dom og magt over styr, mister sin frihed, mister sine relationer og sågar sin søster, der både forelsker sig i sin brors fjende og går til bunds i prostitution. Selv når han nu og da ser ud til at sikre sig overtaget, ændrer Shlink straks spil-lets regler og genvinder kontrollen. Der er ikke tale om en korporlig kamp, men en dyst, hvor kamppladsen er kombattanternes respektive sind og sjæl. Som Shlink ærligt ræsonnerer: "Dette er en kamp på idéer, ikke en kroppens kamp, men en åndens kamp."

Hjælp til syndereIkke overraskende lægges der i et essen-tielt stykke som I byernes jungle ikke op til nogen "happy end". Men mod slutningen genforenes George Garga med sin desil-lusionerede og dysfunktionelle familie. Afsættet til denne genoprettelse rum-mer også et åndeligt aspekt, der kommer til udtryk i et replikskifte mellem hans ellers handlingslammede forældre. Da situationen åbenlyst kalder på handling, hører man faren med hen-visning til børnenes deroute spørge: "Skulle man hjælpe dem, når de vælter sig i synd?" Hvortil moren svarer: "Hvornår skulle man ellers gøre det?"

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 13

I rollen som frelsesofficer bryderKristoffer Helmuth ud i salmesang,men udfordres også til handling.(Fotos: Emilia Therese).

Den magtfuldeShlink, spillet af Kristian Halkenog den fattige George Garga, spillet af Patrick Baurichter.

Page 14: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

Tegnerne Karina Bækkelund og Mette Nørhede indgår sammen med garnbe-tvingeren Trine Kok i en gruppe af kunst-nere, der denne sensommerlørdag udfører "street-art" i Horsens' "latinerkvarter". Små og store kunstværker rundt om i de små gyder og gågader, hvor Hæren har adresse, vidner om, at det er fjerde gang, der afholdes "latinerdag" i kvarteret. - Det er vigtigt for os, at værket både afspejler det, vi står for, og det Frelsens Hær står for. Man kan sige, at vi supplerer Frelsens Hærs logo, siger Trine Kok, mens røde, gule og blå garntråde strammes op. Heller ikke farvevalget er tilfældigt.

Det skal være venligtKombinationen af tegning og garn giver værket en dimension af noget blødt og omsorgsfuldt, hvilket er helt bevidst. - Vi vil gerne have, at det skal være venligt. Andre streetart-kunstnere ønsker at provokere og prikke til folk. Vi vil gerne signalere noget positivt og skabe noget, der er respektfuldt overfor stedet, lyder det fra trioen, der håber, forbipasserende vil gribe den indbyggede opfordring. - Stedet inviterer jo i sig selv til at tage en pause og måske sætte sig på bænken foran Frelsens Hær. Og måske endda give nogen et smil og et knus, bemærker de. Intentionen om at sende et inklu-derende signal illustreres også med de krammende skikkelser i værket. Her finder man både høj og lav såvel som mænd, kvinder og børn.

Af Levi Giversen

Duften af sprayet lak blander sig med friskbrygget kaffe, mens kombinationen af penselstrøg, streger og strik finjusteres. ”Gruppekram” hedder værket, der frem-over skal pryde facaden hos Frelsens Hær i Horsens.

Værkets udformning er inspireret af Frelsens Hærs våbenskjold, der også har sin plads på den gule teglstensmur, mens titlen afspejler Hærens favnende fællesskab. Et fællesskab, der netop ikke er tænkt som en sluttet kreds bag en ydermur. Snarere tværtimod.

- Det afspejler livet i området. Det her er jo et sted, hvor der altid er mange folk, både i dag- og aftentimerne. Alle typer menne-sker færdes her, måske for at gå på café eller for at sætte sig lidt hos Frelsens Hær.

Udtrykket skal være rigtigtTrine Kok tænker højt, mens det alterna-tive "håndarbejde" udsættes for hendes kritiske og kompromisløse kunstnerblik. - Jeg har strikket 43 sweatre og trevlet 39 op, bemærker hun tørt, mens en saks rapt udrydder et blåt mønster af færdig-lakerede garntråde, for at erstatte dem med andre i en ny og bedre variation. - Det er ikke bare fordi, det skal være pænt. Det må såmænd gerne vække undren. Men udtrykket skal være rigtigt, forklarer hun, da de op mod fem timers teamwork i den solbelyste gågade omsider kan sluttes af og værket hænges til skue. Mens duften af lak fortoner sig og Frel-sens Hærs leder, løjtnant Ib Worm, byder på en sidste kop kaffe, følges indsatsen til dørs med et tiltrængt hvil og tilhørende kram på bænken foran den favnende facadepynt. - Nu håber vi, værket også kan få andre til at sætte sig. Så er det fuldendt, smiler de.

SIDE 14

Mød også kunstnerne på adresserne:Karina Bækkelund: karinabaekkelund.blogspot.dk Trine Kok: trinekok.dkMette Nørhede: gefiltefishtheblog.wordpress.com

Facadekunst hos Frelsens Hær i Horsens afspejler og indbyder til et favnende fællesskab.

KUNST

GADEKUNST GARNSPIND GRUPPEKRAM

Page 15: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

Frelserfolktager også gerne deli debatten, ligesom mødet med folk i det fri betragtes som en selv-følge.

SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15SIDE 15SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15SIDE 15

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET

JULEAF-TEN

INFOFRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 15

AKTUEL REJSEPLAN FORFRELSENS HÆRS LEDLESEOberst Hannelise Tvedt: Nakskov søndag den 1. novem-ber (lokaleindvielse), Næstved onsdag den 4. novem-ber, London mandag den 9. - fredag den 13. november (underviser på ICO), Israel søndag den 15. - søndag den 22. november (rejse med Danske Kirkers Råd), Templet søndag den 29. november.

Oberstløjtnanterne Anthony og Gillian Cotterill: Randers søndag den 1. november (125-års jubilæum), Nordic Spiritual Life weekend fredag den 13. - søndag den 15. november (Gillian Cotterill).

I NOVEMBER KAN DER SØGES OM JULEHJÆLPFra 1. november til 1. december er det muligt at søge om julehjælp hos Frelsens Hær. Julehjælpen er et tilbud til økonomisk trængte fa-milier, der har behov for en håndsrækning til at kunne fejre en god jul med alt, hvad der hører til. Midlerne er begrænsede, og hjælpen gives derfor til de ansøgere, der har størst behov. Alle har dog mulig-hed for at henvende sig. Det er muligt at søge direkte via Frelsens Hærs hjemmeside, hvor alle relevante oplysninger indtastes i et skema, ligesom det naturligvis også er muligt at henvende sig i et af Frelsens Hærs korps og centre. Find ansøgningsskemaet på: www.frelsenshaer.dk

INFO OM NÆRMESTEFRELSENS HÆRFrelsens Hær har korps (menigheder), varmestuer, genbrugsbutikker og andre institutioner i hele landet. Hvis du ønsker oplysninger om Frelsens Hærs tilbud nær dig, er du velkommen til at ringe på tlf. 33 31 41 92.

Værket blev naturligvis fuldendti et kram. Fv.: Tegnerne Karina Bækkelund og Mette Nørhede, samt BA i håndarbejde Trine Kok.

Page 16: VI ØNSKER AT VÆRE PÅTRÆNGENDE PÅ EN GOD MÅDE · tetur i Sverige, på Odense teater har man opført et stykke, hvor Frelsens Hær også spiller en rolle og i Horsens har en gruppe

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

Julekoncert

Falconer Salen Falconer Allé 9 2000 Frederiksberg

SEBASTIAN BOBO MORENO VALBY MUSIKKORPS VALBY SANGKOR HANS OTTO BISGAARD

Billetpris kr. 175.- + gebyrBilletsalg via BILLETLUGEN på www.billetlugen.dk | tlf. 70 263 267 | FONA butikker | Frelsens Hær, Frederiksberg Allé 9, 1621 Kbh. K.

Overskuddet fra billetsalget går ubeskåret til Frelsens Hærsjulehjælp. Sidste år fik mere end 8000 familier julehjælp fraFrelsens Hær. Cirka 1000 andre fejrede jul hos Frelsens Hær.

FALCONER SALEN6. DEC. 2015 KL. 15.00