FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | | FRELSENS HÆRS … · Julen er heldigvis den højtid, hvor de fleste af os har et lidt større hjerte end ellers. Takket være folks generøsitet har

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

KRIGSRÅBET | FRELSENS HÆRS MÅNEDSMAGASIN NR. 11 DECEMBER 2013 PRIS: 20 KR. | |

VERDENSLYS OG HÅBGENERAL ANDRÉ COX SIDE 14

Julen 2013


KRIGSRÅBET God julUdgives af: Frelsens Hær i DanmarkFrederiksberg Allé 91621 København VTlf. 33 31 41 92www.frelsens-haer.dk

Landsleder:Oberst Knud Welander

Redaktør:Ansv. redaktør, major Levi GiversenTlf. 30 17 94 45E-mail: [email protected]

Redaktion:Frelsens Hær - RedaktionenVed Anlæget 207100 Vejle

Om Frelsens Hær:Frelsens Hær er en international bevæ-gelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination.

Abonnement og ekspedition:Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92Abonnement: 200 kr. årligt. Løssalg: 20 kr.Bladet udkommer 11 gange årligt.127. årgang. ISSN 2244-9760

Bidrag:Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank:reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568.

Trykt på genbrugspapir:Paritas Gruppen

Internationalt hovedkvarter:Salvation Army101 Queen Victoria StreetLondon EC4FP, England

Verdensleder:General André Cox

Grundlægger:General William Booth

AF LANDSLEDERKNUD WELANDEROBERST

Vi er i december, og på en eller anden måde bliver vi alle mindet om, at vi, før måne-den er omme, skal fejre jul. Dagligt bliver postkassen ”bombet” med farverige katalo-ger og brochurer om alt mellem himmel og jord - som vi åbenbart bør have, for at det skal blive en ”god jul” i år. De kommercielle kræfter har for længst overtaget defini-tionsmagten på dette område. Så for de fleste af os består de største udfordringer i, om vi skal have and eller flæskesteg? Eller, hvad vi nu skal finde på at købe i gave til hinanden? Ja, for vi har jo nærmest alt, hvad vi har brug for fra før.

Men lad mig et lille øjeblik bryde ud af vor lille ”boble” og tegne et lidt større bil-lede. For blot få uger siden blev vi igen mindet om, hvor heldige de fleste af os er, da billeder af ødelæggelserne i Filippinerne efter tyfonen Haiyan rullede over fjern-synsskærmen. Vi kan næsten ikke fatte omfanget af katastrofen og lidelserne, som har ramt mennesker, der også før var fattige. Når vi nu skal hygge os og fejre jul, vil mange hundrede tusinde voksne og børn stadigvæk leve i primitive lejre. Den smule, de havde, blev fejet væk af vind og hav - og deres fremtid tegner meget usikker. De vil nok næppe kalde det en ”god jul”.

Men vi behøver ikke at bruge ”kikkertbriller” for at finde mennesker, for hvem julen igen er en påmindelse om, at de befinder sig på samfundets reservebænk - uden mulighed til at fejre den ”gode jul”. De lever ganske vist ikke i evakueringslejre, men de findes omkring os. Mange af dem forsøger at dække over den skam, de føler ved at være fattige, og ved, at de ikke er i stand til at klare sig selv. Vi møder dem i sær-deleshed nu i december, når de kommer til Frelsens Hær med deres ansøgning om hjælp til jul.

I begyndelsen af 70’erne skrev John Lennon protestsangen ”Happy Chrismas - War is over”. Den blev til i protest mod Vietnamkrigen og som en opfordring til at gøre noget for at stoppe galskaben. Senere har mange taget den til sig som en julesang. Men den første linje i teksten lyder: ”So this is Christmas, and what have you done?”. Lidt frit oversat: ”Så, det her er det, du kalder jul, og hvad har du gjort for, at den skal blive god?” Julens virkelige indehold er i bund og grund historien om en, der griber ind i verdens historie for at give mennesket lys og håb for fremtiden. Jesusbarnet i kryb-ben bliver billedet på, at håbets flamme er tændt for os alle. Vores udfordring er så at være med til at dele dette budskab - så flere kan opleve en god jul.

Julen er heldigvis den højtid, hvor de fleste af oshar et lidt større hjerte end ellers. Takket være folks generøsitet har vi også i år mulighed til at give nogle af dem, der sidder på reservebænken en oplevelse af, at julen faktisk kan være god. Jeg ønsker med dette at takke alle, som på den ene eller anden måde giver sit bidrag til, at dette bliver muligt.


SIDE 3

04

INDHOLD

11

Indhold04 JULENS TILSNIT OG TRADITIONER Hos kommandørerne Carl og Gudrun Lydholm flettes danske og udenlandske traditioner sammen til en fejring af et verdensvidt budskab.

09 AKTUELT Aktuelle nyheder fra Frelsens Hær i Danmark og udlandet.

10 KORT & GODT Værd at vide om stort og småt.

11 INGRID HAR VÆRET ÆDRU I 15 ÅR Som 50-årig holdt Ingrid Jørgensen fra Nakskov sin første alkoholfrie jul. Siden er øldåserne afløst af Frelsens Hærs røde juledåser.

14 VERDENS LYS Må "Verdens Lys" skinne i dit hjerte i denne jul - og videre ud til andre, så verden vil blive et lysere og bedre sted i det nye år, skriver general André Cox i sin julerefleksion.

15 INFORMATION Nyttig information om Frelsens Hær.

16 JULEAFTEN Frelsens Hær åbner dørene til jule- aftensarrangementer mange steder rundt om i Danmark. Se oversigten.08


SIDE 4SIDE 4

Af Levi Giversen

Den røde løber rulles ud, når julen gør sit indtog hos kommandørerne Gudrun og Carl Lydholm. Bogstaveligt og overført. Stilfuldt pryder en vævet, rød borddug således det ovale spisebord i lejligheden på Frederiks-berg og indgår i en hel serie af tilsvarende løbere, der skiftes ud i takt med årstiderne.

Senere på vinteren efterfølges den af en blålig belagt med iskrystaller og snefnug, til foråret en grønlig med spirer og løgvækster og til sommer en udgave med valmuer og solsikker. Efteråret er præget af gyldne blade, inden den farverige cyklus gentages. For hjemmets beboere er årstider og højtider vitale holdepunkter i såvel ka-lenderåret som kirkeåret, som giver livet rytme og gudslivet indhold. - Vi gør meget ud af at forberede os til højtiderne og give plads til inspiration og refleksion, fortæller parret, der vendte hjem til Danmark for tre år siden efter mere end 15 års tjeneste uden for landets grænser. Indflytningen, der netop fandt sted den 1. december 2010, får på sin vis et "deja vu" hvert år ved samme tid. Hos Lydholms møbleres der nemlig om ved juletid, så der bliver god plads til julekryb-ber, julepynt og ikke mindst juletræ. - Det første vi gør, når vi flytter ind i et nyt hjem, er at spørge: 'Hvor kan juletræet stå', lyder det muntert fra Carl, der gerne tynder ud i den fyldige bogreol og andet interiør, når højtiden nærmer sig. - Noget flytter vi ud, så julen kan flytte ind, bemærker han.

Skikke, sange og stads fulgte med Med knap 45 år som frelsesofficerer bag sig er det da heller ikke så få traditioner de to har flet-

tet ind i en indholdsmættet og munter julefejring. Hertil kommer et væld af nye skikke, sange og stads, der er fulgt med i flytte-læsset tilbage til Danmark - og ubesvæ-ret smelter sammen med de nationale rekvisitter. I december kan man således høre jule-musik på flere sprog i stuerne hos Gudrun og Carl. Musik og sang, der både bereder højtiden og bringer minder. Fra julen i England og julen i Rusland for år tilbage - og ikke mindst det sidste årti med seks

julefejringer i Finland efterfulgt af fem i Norge. - Musikken formår i særlig grad at fremkalde alle de mange billeder af julen de forskellige steder, forklarer Gudrun og fremhæver musikken fra Lahtis symfoni-orkester med mange af de finske jule-melodier, som der ikke kun lyttes til, men også indgår i repertoiret omkring træet. - Vi får plads til både de danske salmedigtere og den finske komponist, Sibelius juleaften, smiler hun. Carl tilføjer, at musikken er væsentlig i julen, som netop begyndte med en koncert - englenes sang for hyrderne julenat. En koncert, der hos Lydholms fornys hvert år med alt fra klingende norske julesange til engelske Christmas Carols. Sidstnævnte styrker især langtidshukom-melsen og fører parret tilbage til London, hvor de hver dag i december formidlede julens budskab sammen med Chalk Farm Band ved Trafalgar Square og King’s Cross station.

Flotte og forskellige julekrybberMens der strømmer brassmusik og sym-fonier fra England og Norden ud af høj-talerne, er det især russisk julepynt, der tiltrækker sig opmærksomheden blandt det danske stads på juletræet, ligesom en julekrybbe med russiske malede træduk-ker skiller sig ud i stuens udsmykning. Gudrun forklarer, at julekrybber altid har haft en central plads i deres julefejring. Et træk, der fik en ny og stærkere dimen-sion under årene i Finland, hvor den store julekrybbe i stuens bogreol fik "nogle flere kammerater", som hun udtrykker det. - Det er en tradition, vi har hentet fra hovedgaden i Helsingfors. Her var de fleste butikker nemlig udsmykket med julekrybber. Meget flotte og meget for-

INTERVIEW

Hos kommandørerne Carl og Gudrun Lydholm flettes danske og udenlandske traditioner sammen til en fejring af et verdensvidt budskab. Gennem ro og refleksion, musik og munterhed får alle højtider bredde og dybde.

Kommandørerne Carl og Gudrun Lyd-holm blev pensioneret i 2010 efter 45-års virke som officerer i Frelsens Hær.Frem til 1988 havde de korpsordrer i hhv. Danmark og England. Efter et årti med ansvar som hhv. divisionschefer, finans- og ejendomssekretær (ham)samt redaktør for Krigsråbet (hende) fik de igen ordrer uden for Danmark. I 1997 som generalsekretær i Rusland, i 1999 som territorialledere for Finland og Estland samt i 2005 som territorial-lerede for Norge, Island og Færøerne.Carl har siden påtaget sig ansvaret for byggeprojekter i Danmark og fairtrade-konceptet ”Others”, mens de sammener studievejledere for kadetter og står for løjtnanternes videreuddannelse.Gudrun er teolog og arbejder på en doktorafhandling ved Det teologiske fakultet på Oslo universitet om Frelsens Hærs udvikling frem mod at blive et registreret trossamfund i Norge.

FAKTA

Julens tilsnit og traditioner


SIDE 5SIDE 5SIDE 5

- Det at lægge en glad højtidelighed indi højtiderne tiltaler os meget, fortællerkommandørerne Carl og Gudrun Lydholm, der for tre år siden vendte hjem til Danmark efter mere end 15 års udenlandsk tjeneste.(Foto: Renveig Nordgaard/Krigsropet).

SIDE 5



SIDE 6

Der holdes familiejul hos kommandørerne Carl og Gudrun Lydholm. Sådan har det været, uanset hvor i verden de har været stationeret.Her ses et udsnit af familiemedlemmer omkring juletræet ved julen 2012 i lejligheden på Frederiksberg (Private fotos).

beredes højdepunkterne i kirkeåret med en naturlig optakt. I fastetiden frem til palmesøndag bydes påsken således velkommen med læsning, refleksion og klassisk musik, ligesom fordybelsen forstærkes af kon-kret handling. Fasten efterleves således disciplineret, før festen finder sted.

- Faste for os kan eksempelvis være, at vi ikke spiser kød i de 40 dage op til palmesøndag, eller det kan være "øjne-nes faste", hvor vi slukker for tv'et og kun tænder for nyhederne. Ikke drevet af en enøjet dogmatik, men som en ånde-lig disciplin, forklarer Carl og holder en kunstpause, inden han konkluderer: - Altså, vi er jo livsnydere. Men det er vigtigt, at ligesom der er nat og dag, sådan er der også omskiftninger i livet. Det at

skille hverdag og fest er utrolig vigtigt. Så spejler de to ting sig i hinanden, og med ritualerne og festerne knytter vi os til den store historie, der kan bære et liv.

Åndelig kvalitetstidSelvom Gudrun og Carl vedgår, at fordy-belsen har vanskeligere vilkår i december end ved de øvrige kirkelige festdage, for-trænges den ikke af de mange gøremål, der kalder på frelsesofficerer op mod jul. Dels fordi prædikenforberedelser har været en naturlig del af disse gøremål, men også fordi åndelig kvalitetstid er mere end blot et spørgsmål om disciplineret prioritering. - Jeg tror, at hvis man oprigtigt længes efter refleksionen, så finder man den også - og alt hvad den måtte bringe. Det er mere et spørgsmål om længsel end om prioritering, ræsonnerer Carl og tilføjer med et selvironisk erkendelse: - Jeg ved ikke, hvor mange, der er blevet velsignet af mine juleprædikener, men jeg er ofte selv blevet velsignet af dem - mens de blev til. - Vort held er nok, at ingen af os behø-ver særlig meget søvn, ligesom vi altid har fordelt julemånedens prædikener mellem

skellige fra alle mulige steder på kloden. På den måde blev det understreget, at julebudskabet omfatter hele verden. Det samme gør et stigende antal jule-krybber nu i den rummelige lejlighed.

En glad og alvorlig højtidelighedForuden en styrkelse af det verdensvide fokus satte årene i de tusind søers land også på andre måder sine spor i Gudrun og Carls julehøjtid - såvel som andre højtider. For nok er finnerne et alvorligt folkefærd, men også et folkefærd med sans for inderlighed og festivitas. - Når man kommer ind på livet af dem, opdager man, at alting absolut ikke er stemt i mol eller melankolsk mentalitet.Jeg vil snarere kalde det en glad alvor, fortæller Carl og understreger, at netop denne tilgang i høj grad afspejler parres eget spirituelle gemyt. - Det at lægge en glad højtidelighed ind i højtiderne tiltaler os meget, og det er noget af det vi selv gennem mange år har forsøgt at gøre ved de kristne højtider, forklarer han. Ligesom julen fejres behørigt, går der således heller ikke rutine i de øvrige kir-kelige fester. Nærmest liturgisk og rituelt

Med ritualerne og festerne knytter vi os til den store historie, der kan bære et liv.


SIDE 7

Den røde løber på bordet markererjuletiden, mens den røde, sven-ske lysestage op-lyser en italiensk julekrybbe, købti Helsingfors.

Det lille Brass Band har "holdt gryden i kog", siden parrets allerførste jul i Rønne, der var deres første korpsordre i 1967. Siden har julemændene fulgt med i ind- og udland.

De to skikkelser, der kaster glans over jule-træet er russiske. I stuen findes desuden en russisk julekrybbe og flere matruska dukker.

os tilføjer Gudrun, der, mens parret stadig havde hjemmeboende børn, skar yderli-gere ned på søvnen for at gennemføre en teologisk embedseksamen ved Køben-havns Universitet.

Familiejul i bred forstandI dag er børnene spredt både geogra-fisk og kirkeligt. Men ikke mere end der fortsat fejres familiejul i lejligheden på Frederiksberg. En datter, der sammen med sin familie er aktiv i den katolske kirke gør således midnatsmessen fra Rom til et "must", mens en anden datter, som ankommer med sin familie fra London, sikrer, at paven ikke får det sidste ord. I England varer festen nemlig til julemor-gen, hvor julesokken hænges op og fyldes med gaver og godter. - Når vi har vore engelske børnebørn på besøg, får de selvfølgelig deres gaver juleaften, men vi ved jo, at de også med-bringer den store sok til små, sjove gaver - og der vanker naturligvis også en lille en fra os, lyder det fra parret, der definerer ordet "familiejul" forholdsvis bredt. Således har det været et fast indslag i de lande, de har virket i, at de i juledagene samlede andre udstationerede familier til dansk julekomsammen tilsat alverdens traditioner og tilsnit. En praksis, der efter tre års tilløb nu ser ud til at få en renæssance i de nuværende rammer. Her vil alle beboere i opgangen i begyndelsen af december blive inviteret til julehygge med kaffebord og julesalmer på programmet. - Det er nok en erhvervsskade. Men vi snakker jo med folk og har lært mange i kvarteret at kende, smiler parret med udsigt til, at endnu en ny juletradition ser dagens lys.

Det engelske julekage er det eneste kulinar-iske indslag af udenlandsk oprindelse.

Julemanden - eller Fader Frost - som de siger i Rusland, er russisk og købt i Moskva.


www.others.dk

KØB JULEKORT HOS "OTHERS"

HÅNDLAVET OG PRODUCERET

I BANGLADESH

ALLE JULEKORTSIGNERES AFDEN, DER SYRTEKSTEN - SOM SONYA

PÅ BILLEDET

"OTHERS" ERFRELSENS HÆRSFAIRTRADE-

KONCEPT

julekortåndlavede

20.-Kun:

H

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

HÅNDLAVET OG PRODUCERET

I BANGLADESH

ALLE JULEKORTSIGNERES AFDEN, DER SYRTEKSTEN - SOM SONYA

PÅ BILLEDET

Husstands-indsamlingaf genbrugstøjFra 2010 til 2013 er mængden af tøj og sko doneret til Frelsens Hær faldet med 25 procent. Et fald, der tilskrives finanskrisen, som får folk til at bruge tøjet lidt længere. Men en del ligger angiveligt også blot og samler støv i garderober og pulter-kamre. Derfor valgte genbrugscentret i Esbjerg i sidste måned at uddele tomme sække til 7500 husstande i byen, som efterfølgende blev afhentet ved bopælen. Med initiativet håber Frelsens Hær at kunne opretholde en indtægt, som er afgørende for arbejdet rundt om i landet.

AKTUELT

Frelsens Hær har indledt et samarbejde med Kvickly, der sikrer, at penge doneret til julehjælp fremover rækker lidt længere. Foruden at yde en rabat på syv pro-cent på samtlige gavekort, Frelsens Hær uddeler til julehjælpsmodtagere, sælger Kvickly ved alle kasselinjer i december kuponer til en værdi af 25 kroner, som går ubeskåret til Frelsens Hærs julehjælp. - Vi tager ansvar, erklærer Kvickly således i julemånedens tilbudsavis med

Frelsens Hær og Kvickly står sammen, så penge til julehjælp rækker lidt længere

en indbygget opfordring til sine kunder i de 80 varehuse over hele landet. Dermed har Frelsens Hær opnået en bedre aftale en den hidtidige. Parløbet kom-mer også i naturlig forlængelse af et hidtidig samspil med mindre Coop-butikker, der har gjort det muligt for Frelsens Hær at hjælpe familier i udkantsområder. Sammen med de nye tiltag vil man na-turligvis også fortsat finde Frelsens Hærs indsamlingsbøsser i Kvicklys butikker.

Ved en simpel scanning kan man støtte Frelsens Hær med 25 kroner ved Kvicklys kasser.

Danmark har 42.200 fattige. Frelsens Hærmøder dem året rundt og især ved juletid.

Hver tredje danskerkender til familier,der er fattigeSiden sidste jul har Danmark fået en officiel fattigdomsgrænse, hvilket blandt andet Frelsens Hær har været fortaler for. Fattig-domsgrænsen, der trådte i kraft i juni, viser, at der findes 12.000 fattige børn i Danmark. Beregninger foretaget af Arbejderbe-vægelsens Erhvervsråd viser desuden, at antallet af fattige børn ud fra de nye kriterier er tredoblet fra 2001 til 2011. Udviklingen bekræftes også af helt nye tal, der viser, at hver tredje dansker personligt kender til børn, der vokser op i fattigdom, ligesom over halvdelen af befolkningen anerkender fattigdom som en realitet i Danmark. En erkendelse, der ligeledes er stigende.

Stadigt nye rekorderTallene kommer ikke bag på Frelsens Hærs informationschef, Lars Lydholm, der håber, den øgede forståelse også vil føre til øget handling. - Det passer desværre fuldstændigt med vores erfaringer. Antallet af fami-lier, der søger julehjælp, har således sat stadigt nye rekorder gennem det seneste årti, oplyser han. Ifølge den nye fattigdomsgrænse har Danmark 42.200 fattige, hvoraf mere end en fjerdedel altså er børn. Tallet afspejleralene det økonomiske aspekt. Såfremt sociale afsavn, der bl.a. udelukker børn fra sociale aktiviteter, var medregnet i kriteri-erne, havde tallet angiveligt været højere.

SIDE 9


FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | KORT & GODT

DET særlige er, at hvis den er sand,er andre historier det rene vand;hvis ham, der har skabt og bestemmer alt,bestemte sådan kort fortalt

AT magten ikke læng’re består i,hvor man er født, og hvad tøj man går i,om man er kongesøn eller tigger,men magten alene deri ligger,

OM man kan elske og tilgi’ sin næste,og altid kun vil andre det bedste,så er jo pludselig alt byttet om, og så var det derfor, Jesus kom?

SÅ passer det ikke at krig og mord,skyldes religion og det, man tror.Nej så er krig og vold og uroi stedet et tegn på menneskers vantro. Freddy Cortes

Jule

ns h

istor

ie...

HVIS julegaven skal være unik og personlig, har Frelsens Hærs redesign et stort udvalg for både kvinder, mænd og børn.

REDESIGN er bæredygtigt tøj, hvis levetid forlænges af dygtige designere på egen systue. Re-design er også en personlig gave til et godt og grønt miljø.

KIG IND i butikken på Gammel Kongevej 83 i København eller i webshoppen: www.redesign.nu

Redesign

JULEHANDLEN vil ifølge Dansk Erhverv

nå op på otte mia. kroner i 2013, hvilket svarer til 1.426 kroner

pr. indbygger.DEN rundhåndede

trend er en stigning i forhold til 2012, hvor der "kun" blev købt

gaver og julemad for 7,6 mia. kroner.

Ogdet

skete i de dage,

at der udgik en befaling fra

kejser Augustus om at holde folketæl-ling i hele verden. Det

var den første folketæl-ling, mens Kvirinius var stat-

holder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver

til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til

Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade

sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom

tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe,

for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn

var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt

over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Her-

rens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor fryægt.

Men englen sagde til dem: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor

glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i

Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde

et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe." Og med ét var der sammen med

englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: "Ære være Gud

i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Og da eng-

lene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:

"Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os."

De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i

krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om

dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte

dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.

LUKAS 2, 1-20


SIDE 11


Af Levi Giversen

Den 24. december 1998 blevjuleaften ekstra lang og hårdfor Ingrid Jørgensen. Mensstegen svedte færdigt iovnen, blev de første flas-ker åbnet, og de øvrige iselskabet hævede glas-set og ønskede god jul.

Den uvante oplevelseaf at føle sig udenfor iflokken blev imidlertid for-trængt af mindet om den pris, hendes alkoholmis-brug få måneder forinden havde krævet - nemlig, at hendes 11-årige søn blev fjernet fra hjemmet. En pris, der blev så høj, athun foretog et radikalt, men vanskeligt sporskifte væk fraden destruktive livsstil. - Jeg må ærligt indrømme,at den første jul, efter jeg varblevet tørlagt, og alle de andrekunne nyde et glas, var fristelsen stor. Men jeg tænkte: 'Nej, jeg

Som 50-årig holdt Ingrid Jørgensen fra Nakskovsin første alkoholfrie jul.Siden er øldåserneafløst af Frelsens Hærs røde juledåser.

Ingrid har været ædru i 15 år

INTERVIEW

SIDE 11


SIDE 12

Efter den dramatiske 50-årsdag, der efterlod hende alene i sin lejlighed, havde hun i flere dage isoleret sig fra omverde-nen. Desillusioneret og rådvild. Herefter fulgte de tunge vandringer til det børne- og ungdomscenter, hvor hun fremover kunne besøge sin søn. - Det var en meget svær tid, hvor jeg måtte tage mig sammen, for ikke at min søn skulle opdage min gråd, fortæller Ingrid, hvis frustration efterhånden vok-sede sig så stor, at folk i værtshusmiljøet foreslog hende at opsøge Frelsens Hær. Et råd hun først afslog for siden fods-læbende at tage til sig. Dog først efter en omvej forbi et lokalt værtshus, hvor hun drak sig til det fornødne mod. Den første og eneste undtagelse fra hendes beslut-ning om at leve ædru. Hendes kendskab til Frelsens Hær var ikke stort og sympatien endnu mindre. Men længslen efter at få sin søn tilbage var hendes drivkraft, da hun i lettere overrislet tilstand indfandt sig i Hærens værested i Niels Nielsensgade.

Personalet hos Frelsens Hær lod sig ikke slå ud af hendes høje promille eller højrøstede entré. De så et menneske, der øjeblikke senere blotlagde sin håbløse situation i et tilstødende lokale. - Nej, hvor jeg vrælede, husker Ingrid, der, efter endnu en periode i selvvalgt isolation besluttede at tage imod Frelsens Hærs tilbud om hjælp og støtte.

Troen og fællesskabetDer var ikke tale om et "quick fix", for den fortvivlede situation var på mange måder uændret. Men her mødte hun for første gang en varme og forståelse, der gav hende håb. Ikke alene om en tilværelse uden flydende stimulanser, men et håb om at få sin søn hjem igen. - Det var det, der gjorde forskellen. Mange, jeg kender fra drukmiljøet, tør ikke tage det afgørende skridt, fordi det kræver så utrolig meget. I Frelsens Hær fik jeg med det samme en ny omgangs-kreds, og havde jeg ikke fået det, kunne jeg let være røget tilbage, erkender Ingrid. Med en opvækst i et voldeligt, alko-holiseret hjem var flasken siden hendes

tidligste ungdom den "normale" måde at drukne sine problemer. Alle i familien drak, hvilket ikke blot lagde hendes forældre, men også en lillesøster i graven. I dag er hun den eneste i familien, som er tørlagt. - Førhen drak jeg som et hul i jorden. Og hvis vi var en flok, der løb tør for øl ud på natten, tog vi en taxa til kiosken i Birket, cirka 20 kilometer nord for Nakskov, hvor vi kunne komme på alle tider af døgnet. Det kunne koste os 1000 kroner for tre kasser øl. Men så stor var vores afhængighed. - Var jeg ikke dumpet ind i Frelsens Hær, var jeg aldrig nogensinde kommet igennem det. Og havde jeg ikke fundet Gud, var jeg aldrig kommet op af det sorte hul, jeg var havnet i, erklærer Ingrid, der foruden fællesskabet i værestedet også snart indfandt sig ved Frelsens Hærs gudstjenester, hvor hun med foldede hænder fandt den glæde og fred, der for alvor forandrede hendes liv. - Jeg opsøgte Frelsens Hær, fordi jeg havde nogle problemer, jeg ikke kunne klare. I dag er det troen og fællesskabet, der gør, at jeg kommer, smiler den livfulde kvinde, der som soldat trak i Hærens karakteristiske uniform i 2002 og siden har været både frivillig i værestedet og flittig til at sætte indsamlingsbøsser ud i butikkerne ved juletid. - Man kan sige, at jeg har skiftet øldåserne ud med juledåserne, lyder det lattermildt fra den modne frelserpige, hvis forvandling er åbenbar for mange nakskovitter, der har deres gang i bymid-ten.

Et mirakelNår hun peger på sin gudstro som årsag til forvandlingen og kalder det et "mirakel", møder hun imidlertid alt fra hovedrysten til overbærende smil. - Ingen stiller spørgsmålstegn ved, at jeg er en anden person i dag. Men nogle tror, det er et resultat af enestående selvdisciplin, som da jeg i sin tid var i stand til at lade flasken stå under mine to graviditeter. - Men jeg ved selv, at jeg er en anden i dag, fordi der er en, som har holdt hånden over mig. Den dag, jeg første gang bad Gud om at hjælpe mig, er jeg sikker på, at jeg blev hørt, erklærer hun med et fast blik bag de runde briller. At blive mødt med mistro er dog et vilkår, hun er fortrolig med fra sin to år lange fejde med myndighederne om søn-nens udsigt til at vende hjem.

Et godt rådTrods den åbenlyse forvandling efter to års ædruelighed var det således med en

skal vise dem, at jeg kan', husker Ingrid, der på samme vis måtte bekæmpe såvel sin egen trang som en velmenende - men uforstående - dansk alkoholkultur, da hun blev inviteret ud til en nytårsfest. "Bare en lille én", lød det lokkende fra kredsen omkring hende, der havde svært ved at følge med i hendes omstil-ling efter mere end 30-års tæt druk, hvor hun med egne ord "sjældent havde været i stand til at gå lige op ad Søndergade" i Nakskov. - Men jeg var nødt til at være hård og sige 'nej tak', fortæller den nu 64-årige kvinde, der forlængst har genfundet sin glæde ved årets sidste store fester. Og selvom der ikke just var tale om et nytårsfortsæt, ser hun i dag med taknemmelighed tilbage på det liv, der begyndte for 15 år siden. Fordi hun stod fast, og fordi hun har har fået langt mere, end hun har måttet undvære.

Ikke noget at fejreDen 12. august i 1998 gik Ingrids 50-års fødselsdag bogstaveligt talt i vasken. Et stort udvalg af våde varer indkøbt til anledningen, blev således tømt direkte ud i afløbet for øjnene af de forbløffede og åbenlyst forargede gæster. - Der er ikke noget at fejre. Min søn er væk, meddelte hun kort og fortsatte instinktivt sin aktion. En aktion, der skulle vise sig at blive første skridt ind i en fremtid, hun ikke anede, ventede på hende. Få timer forinden havde politiet ban-ket på døren til hendes lejlighed og uden varsel hentet hendes søn, der straks blev overgivet til de sociale myndigheder. Baggrunden for det uventede indgreb var en henvendelse til myndighederne fra hendes ældste datter, der var bekymret for såvel sin bror som sin mor - og ikke så andre udveje. - Selv mente jeg jo ikke, jeg havde noget problem, fortæller Ingrid, der i dag er glad for datterens drastiske skridt, men også glad for, at hun dengang var uvidende om den del af begivenheden. - Nu takker jeg hende for det. Havde hun ikke gjort det, havde jeg næppe været her i dag, lyder det alvorligt fra Ingrid, der personligt overbragte takken til sin datter ved 10-års jubilæet, der blev afholdt i Frelsens Hærs værested i 2008.

Opsøgte Frelsens HærStedet for jubilæet var ikke tilfældig valgt. For længe før der var noget at fejre, blev der i disse rammer fældet mange tårer - fra den dag Ingrid indså, at hun ikke magtede at kæmpe kampen alene.

Jeg ved selv, at jeg eren anden i dag, fordider er én, som har holdthånden over mig.


SIDE 13

pæn portion skepsis, Ingrid blev mødt af medarbejderne på den ungdomspension, der tjente som hjem for hendes søn. De sociale myndigheders krav om en alkoholfri livsstil var kompromisløst, hvis hun skulle gøre sig forhåbninger om at få sin dreng tilbage. Men selv da det blev indfriet, var sagsbehandlerne tøvende. At se tilbagefald hører ikke til sjælden-heder i den branche, så man handler ikke overilet. På den anden side er gode intentioner ingen garanti for gode beslutninger. Så efter to år, hvor alle Ingrids forpligtel-ser i forhold til det offentlige var blevet overholdt til punkt og prikke, trådte medarbejderne i Hærens værested ud af neutralitetens rolle og gav hende et godt råd, som hun straks valgte at følge. - Det gode råd var navnet på en advokat, der kunne tage med hende som bisidder ved det næste møde hos sags-behandleren - et råd, der viste sig at være givet godt ud. - Jeg mødte op hos advokaten med alle mine papirer og fik med det samme at vide, at jeg godt kunne forberede min søn på snart at komme hjem, huskerIngrid, der forud for mødet, som skulle finde sted cirka en måned senere,i al diskretion overbragte den godenyhed til sønnen, der blev bedt omat have alt pakket på forhånd.

Det, der skulle tilHerefter gik det pludselig stærkt.Efter et kort juridisk tovtrækkerisluttede de længste to år i deresliv med, at de kunne genoptagedet liv, der havde været sat påstandby. Men ikke hvor de slap. For ingenting var meresom før - heldigvis. - Vi kan måske godt tagespørgsmålet op til overvej-else, havde det forsigtige, kommunale argumentlydt. En overvejelse, ad-vokaten gjorde det klart,skulle være overstået ved mødets udgang. Set i bakspejlet har Ingrid forståelse for, at en tøven kan være udtryk for oprigtig omsorg. Og i dag har hun et godt forhold til sine børn og to børnebørn,hun ikke så tidligere. - Vi har det mægtig godt i dag, så det var nok det, derskulle til, for at få mig til at ven-de 180 grader, konstaterer hun,mens smilet atter vokser sig stort. (Foto: Jan Marseille).


SIDE 14SIDE 14SIDE 14

REFLEKSION

VERDENS LYSMå "Verdens Lys" skinne i dit hjerte i denne jul - og videre ud til andre, så verden vil blive et lysere og bedre sted i det nye år.

som "Det sande lys, som oplyser ethvert menneske, og … verden kendte ham ikke, … hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn" (Johs. 1:9-13).

Til trods for denne vidunderlige virke-lighed, er der stadig for mange menne-sker, der lever i mørke, fortvivlelse, lidelse og angst, som har mistet viljen til at leve, fordi de ingen fremtid ser. De har mistet målet og vejledningen, fordi at de afviser at vende sig til "Lyset". Bibelen præsentere Jesus som Lyset der kommer til verden - lyset som overvin-der alt det, vi nogensinde kan forestille os. Vi er omringet af blinkende lys, neon-skilte, lysreklamer, alt sammen designet

for at tiltrække os, til at drage os ind. Men intet lys kan sammenlignes med Jesu lys, for det drager os ind til glæden ved at kende ham som vores personlige frelser. Betydningen af Kristi komme til denne verden bliver til stadighed bevist. Menne-sker oplever forandring og transformation, erfarer udfrielse og frihed, fred og tilgivel-se. Englenes budskab giver stadig kraft-fuld genlyd i vores hjerter og liv i dag. Julen er en vidunderlig mulighed for os til - ikke bare at være vidner om ”Lyset”, men også til at være bærer af ‘Lyset’. Vi må fejre og give tak for julens sande be-tydning … ”Han (Lyset) kom for at forvise død, tvivl og mørke. Han kom for at sætte sit folk fri” (Frelsens Hærs engelske sang-bog 274, koret). Må "Verdens Lys" skinne i dit hjerte i denne jul - og videre ud til andre, så ver-den vil blive et lysere og bedre sted i det nye år. Må Gud rigeligt velsigne dig, når du sammen med os siger Gud tak for, at vor frelser blev født.

Af genral André Cox Julen bliver fejret på mange forskelligemåder verden over, og alligevel glemmer vi let den sande betydning af dennebegivenhed, som formede og forandredeverden.

Mennesker fra alle nationaliteter og kulturer er blevet draget til Guds lys, åbenbaret i Jesus, hvis kommen til jorden ændrede og ændrer måden vi tænker og handler på. Profeten Esajas forudså, at Jesus ville komme til denne verden: "For et barn er født os, en søn er givet os … man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, … Freds Fyrste" (Esajas 9,5). En kendt engelsk julesang udtrykker så smukt den længsel, mennesker stadig har: "Kom du længe ventede Jesus, født til at sætte dit folk fri" (Frelsens Hærs engelske sangbog nr. 79). Verden har aldrig kendt og vil aldrig kende et mere magtfuldt lys end det, Jesus bragte. Johannes beskriver det

Bibelen præsenterer Jesus som Lyset, derkommer til verden.


TJENESTE

INFORMATION

FRELSENS HÆRFrelsens Hær er en hybrid. En forening af hånden og åndens gerning.Et kirkeligt tilbud om gudstjeneste og åndeligt fællesskab. En hjælpende hånd, når tilværelsen går skæv. Det forgrenende arbejde giver således rige muligheder for at blive personligt involveret til glæde og gavn. Fællesnævneren i al Frelsens Hærs arbejde er, at Guds kærlighed motiverer til at omsætte holdning til handling. En praktisk form for kristendom, der kommer til udtryk gennem lokale korps (menigheder), i selvhjælpsgrupper, integrationsarbejde, i specialiserede institutioner, i genbrugscentre etc. Sporadiske som systematiske initiativer udført af Frelsens Hærs medlemmer, ansatte og frivillige.

FRIVILLIGIkke alle, der yder en indsats for Frelsens Hær, har et "medlemskort" til organisationen. Et stort antal frivillige yder således en nyttig og påskønnet indsats i både korps, væresteder, genbrugscentre, på lejre etc. Tøv derfor ikke med at tage kontakt, hvis du ønsker at gøre en forskel for andre.

CIVILT MEDLEMEn del mennesker kan eller ønsker ikke at bære uniform, men opfat-ter alligevel Frelsens Hær som deres kirke. Derfor giver Frelsens Hær mulighed for at blive civilt medlem. Et civilt medlemskab indebærer ikke samme grad af forpligtelser, som der stilles til Hærens uniformerede medlemmer. Et oplagt tilbud til enhver, der er kirkegænger i Frelsens Hær.

SOLDATHovedparten af Frelsens Hærs medlemmer er soldater. Det er helt almindelige mennesker, der passer deres jobs, studerer etc., men bruger en stor del af deres fritid i Frelsens Hær. Som soldat får man ret til at bære Frelsens Hærs uniform, hvilket både tjener som en praktisk præsentation og et vidnes-byrd om tro og tilhørsforhold til Frelsens Hær. Som soldat må man tilslutte sig Frelsens Hærs troslære og en række livsstilsprincipper, heriblandt afholdenhed overfor alkohol og tobak. Man giver også tilsagn om at støtte Frelsens Hær økonomisk. Et tilbud til enhver, der ønsker mere end søndagskristendom.

SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15SIDE 15

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET

SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET

JULEAF-TEN

INFOFRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 15

NYE POSTER OG ROKADER I FRELSENS HÆRFra december forstærkes Frelsens Hær i Danmark med en ny officer, ligesom andre poster skifter hænder. Søndag den 1. december udnævnes kadet Nathan-aël Münch således til løjtnant af general André Cox i Melbourne, Australien. Nathanaël Münch har som dansk kadet gennemført officersuddannelsen ”down under” de sidste to år og tiltræder sit kommende officersansvar i Danmark den 6. december. Nye arbejdsopgaver venter også løjtnant Frank Jaks-høj, der fra 1. december bliver ny medarbejder på forvalt-ningsafdelingen på Frelsens Hærs hovedkvarter. Han har hidtil været assisterende officer i Templet Korps. På Frelsens Hærs plejecenter Aftensol i København er Iben Alsholm ansat som ny forstander. Hun tiltrådte først med kort varsel som konstitueret forstander, hvor-efter bestyrelsen har besluttet at fastansætte hende. Med henblik på at påbegynde uddannelsen som officer er Louise Wahl antaget som ny aspirant. Hun arbejder i øjeblikket på Frelsens Hærs Centre for Spiri-tual Life Development i London.

MERE END 13.000 SØGER OM JULEHJÆLPAllerede midt i november havde Frelsens Hær mod-taget 15 procent flere ansøgninger om julehjælp end i fjor ved samme tid. Alt tyder således på, at antallet af ansøgere om julehjælp for første gang vil nå op på mere end 13.000. Det rekordhøje antal er en stor økonomisk udfordring, hvorfor alle bidrag til julehjælpen modtages med tak. Det er muligt at støtte økonomisk på adressen:www.julebidrag.dk


JYLLANDSk. Clementsgade 99000 AalborgTlf. 98 13 40 52

Klostergade 548000 Århus CTlf. 86 12 33 86

Skolegade 556700 EsbjergTlf. 75 12 12 70

KØBENHAVNFrederiksberg Allé 91621 København VTlf. 33 24 68 33

Grundtvigsvej 171864 FrederiksbergTlf. 33 24 56 67

Valby Langgade 832500 ValbyTlf. 36 45 67 67

Wildersgade 661408 København KTlf. 32 54 4410

FYNLundevej 25700 SvendborgTlf. 62 21 21 63

Peder Skrams Vej 315220 Odense SØTlf. 66 12 23 79

LOLLAND-FALSTERNiels Nielsensgade 64900 NakskovTlf. 54 95 30 06

JULEAFTENI FRELSENS HÆR

Kontakt Frelsens Hær lokalt for info omøvrige tilbud i julen.

Alle er velkomnetil julefest hosFrelsens Hær.

- tilmeldingpåkrævet.

Documents

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | | FRELSENS HÆRS … · Julen er heldigvis den højtid, hvor de fleste af os har et lidt større hjerte end ellers. Takket være folks generøsitet har