KONFERENCE - AU Purepure.au.dk/portal/files/477/mil_digitale_laeremidler_11...man fx Fronter og det nyere læringsmiljø it’s learning, begge norske. Udviklingen inden for medieintegreret

KONF

EREN

CE

Digitale læremidler – er det noget for dig?

Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsuddannelserne December 2006

Digitale læremidler – er det noget for dig? Side 1 af 40

Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsuddannelserne

Digitale læremidler - er det noget for dig?

Forord .......................................................................................3 Introduktion..............................................................................4 Definitioner, begreber og principper .........................................5 Cases ........................................................................................9

Case 1: Opmuring af sålbænk ....................................................................... 10 Case 2: Kølekredsen .................................................................................... 13 Case 3: Energirigtig kørsel ............................................................................ 16 Case 4: Fremstilling af bygningselementer i beton............................................ 18 Case 5: Taxa – Kundeservice ........................................................................ 21

Diskussion...............................................................................25 Perspektiv...............................................................................29 Bilag........................................................................................31

Bilag 1: Link ............................................................................................... 31 Bilag 2: Læringsobjektet............................................................................... 33 Bilag 3: Video og digitale læremidler – Inden du går i gang! .............................. 35 Bilag 4: Ophavsret og tilladelser .................................................................... 38



Digitale læremidler – er det noget for dig?

Et inspirationshæfte udarbejdet af projektdeltagere i Socialfondsprojektet Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsuddannelserne

medieintegreret.socialfonden.net

Forfattere

Jesper Hundebøl, Knowledge Lab, SDU

Torben Iversen, Vitus Bering

Jesper Koppel, DR Undervisning

Charlotte Rosenbeck, UNI•C

Layout

UNI•C

DEL (forside)

Tryk

UNI•C

December 2006

http://medieintegreret.socialfonden.net/



Forord Ni erhvervsskoler samt DR, UNI•C, SDU, DEL, tbc-Consult og Rambøll Management har siden foråret 2005 arbejdet med udvikling og anvendelse af medier i undervisningen i Social-fondsprojektet Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsud-dannelserne.

I projektet har vi primært arbejdet i forhold til fire spor:

• Uddannelse/udvikling

• Virksomheder

• Deltagere

• Uddannelsesøkonomi.

Nærværende hæfte følger udviklingssporet. Et udviklingsspor, der i projektet især har bevæget sig i retning af udvikling og produktion af læringsobjekter med digital video. Det ser vi som et udsagn om, hvor it-udviklings-arbejdet giver mening lige nu i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Vi har derfor fundet det relevant at bede en udviklingsgruppe bestående af repræsentanter for hhv. forskning, undervis-ning, produktion og distribution producere dette hæfte om digitale læremidler, så den viden, der er skabt, og den erfa-ringsudveksling, der er sat i gang med projektet, deles med en større gruppe.

God læselyst

Dorthe Kingo Thruelsen, konsulent, DEL

De ni erhvervsskoler i projektet

• Bornholms Erhvervsskole

• EUC MIDT

• EUC NORD

• EUC SYD

• Fredericia-Middelfart Tekniske Skole

• Horsens Handelsskole

• Niels Brock

• Selandia

• Vitus Bering.



Introduktion Dette hæfte henvender sig til alle, der ønsker at inddrage informations- og kommunikationsteknologien i deres under-visning og formidling, og som selv har mod på at udvikle digitale læremidler. Med digitale læremidler menes indhold, der kan formidles vha. computer.

Hæftet er derfor skrevet, så både novicen og den erfarne underviser kan få nytte af det. Det er imidlertid en fordel, hvis man på forhånd har gjort sig egne erfaringer med me-dieintegreret formidling og undervisning.

De fleste eksempler er taget fra erhvervsskolesektoren. Den primære målgruppe er da også ansatte ved erhvervsskolerne og centre for videregående uddannelser, CVU’er. Den sekun-dære målgruppe er efteruddannelsesudvalg og forlag.

Målgruppe

Formålet med hæftet er at udbrede kendskabet til it og læ-ring. Konkret ønsker vi at samle og formidle erfaringer med arbejdet med digitale læremidler – som det er kommet til udtryk i socialfondsprojektet Medieintegreret læring i ar-bejdsmarkedsuddannelserne.

Når vi introducerer digitale læremidler i forberedelsen og i undervisningslokalet, introducerer vi samtidig nye teknologi-er. Integrationen af nye teknologier og digitale læremidler giver mulighed for at ændre præmisserne for undervisning og læring i skolen. Hæftet undersøger bl.a., hvordan digitale læremidler kan muliggøre nye lærings- og videnformer. Vi ser også på, hvilke kriterier vi skal have i spil for at vurdere disse nye produkter.

Formål

Hæftet indledes med en definition af digitale læremidler. Samtidig introduceres grundlæggende begreber og principper ift. digitale læremidler, herunder metadata og distribution, læringsplatforme, forfatterværktøjer og læringsobjekter.

Hæftets centrale del består af fem cases produceret i Social-fondsprojektet Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsud-dannelserne.

Hæftet munder ud i en diskussion af indhold, teknik, pæda-gogik/didaktik, organisation, lærerrolle og kvalitet. Diskussio-nen tegner en række anbefalinger. I et perspektiv ser vi på udvikling af digitale læremidler i fremtiden.

Som bilag optræder linksamling (bilag 1), mere om lærings-objekter ift. SCORM og LOM (bilag 2), trin for trin-guide ift. produktion af video og digitale læremidler (bilag 3) samt go-de råd og tip vedr. ophavsret og tilladelser i forbindelse med produktion af digitale læremidler (bilag 4).

Hæftets opbygning



Definitioner, begreber og principper Digitale læremidler omfatter alt det, en lærer bruger som støtte i undervisningen, fx opslagsværker, kort og romaner m.m. Det bedst kendte læremiddel er selvfølgelig bogen. Lærebogen er et pædagogisk redskab, som kan bruges til læringsformål. Stadigt flere læremidler findes i digital form, således at de nye, digitale medier og informationsteknologien udnyttes til at fremme læring via produkter, tjenester og processer.

Digitale læremidler er normalt produceret med et fagligt ud-gangspunkt eller et fagligt sigte.

Dette forhold adskiller de digitale læremidler fra de åbne værktøjsprogrammer som fx programmer til at tegne grafer i matematik. Visse digitale læremidler har på den anden side så fleksible muligheder for at variere opgaverne, at de kunne fortjene betegnelsen værktøjsprogram.

Definition af digitale læremidler

Læringsobjekt

Et læringsobjekt er en webbaseret, digital entitet, eksempelvis et program, et tekst-dokument, et billede, et filmklip m.m., som i kraft af sit indhold kan indgå i eller under-støtte en lærings- eler undervisningsaktivitet, helt eller delvis via internettet.1

Netbaserede digitale læremidler er i skolesammenhæng en forholdsvis ny måde at distribuere undervisnings- eller lære-midler på. Læringen skifter ofte karakter, når læringsrummet udvides, og nye faglige læremidler kommer inden for række-vidde. Variation i læremidlerne giver også større rum for ele-vernes forskellige læringsstile: ikke alle lærer på samme må-de, lige hurtigt og med de samme midler.

Vi vil i hæftet gennemgå en række af de grundlæggende be-greber og principper, som relaterer sig til arbejdet med digi-tale læremidler. Det er ikke afgørende, at man som udvikler kan tale med om læringsobjekter, metadata, forfatterværktø-jer, læringsplatforme (LMS) m.m., men det letter arbejdet, at man har styr på terminologien – ikke mindst på lang sigt.

Styr på terminologien

Udviklingen af et digitalt læremiddel følger ofte forskellige faser:

• Produktionsfase

• Lærernes arbejde med at omforme eller udvikle digitale læremidler

• Verifikation af, at kursisterne rent faktisk får et – helst øget – fagligt og læringsmæssigt udbytte ved at anven-de de digitale læremidler.

Førstehåndsindtrykket af et digitalt læremiddel giver ikke altid det rigtige billede af de muligheder, der ligger i det. Først når det er afprøvet i en brugersituation – eller når der er foretaget en struktureret analyse – kan læreren vurdere, om programmet kan opfylde de mål, han har opstillet for kursisterne sammen med de faglige mål for undervisningen.

Udviklingsfaser

1 Se IEEE’s definition af læringsobjekt side 8.



Undervisningsmaterialer på computer er anderledes opbygget end bogen. Den afgørende forskel er ideelt set den ikkelineæ-re opbygning i de digitale læremidler med mulighed for at kombinere tekst, billeder, informationer, opgaver, program-mer og kontakter. Dette forhold bør man overveje; eksem-pelvis kan man lave en drejebog forud for selve produktions-fasen.

Digitalt læremiddel kontra bog

Indholdet er naturligvis det vigtigste, men arbejdet med digi-tale læremidler fordrer, at man som udvikler overholder visse standarder. Indholdet skal forsynes med metadata som fx oplysninger om målgruppe og brugsrettigheder, bl.a. for at øge tilgængeligheden. Indholdet skal desuden publiceres og pakkes i forskellige formater for at øge fleksibiliteten og an-vendelsesmulighederne på tværs af medier og platforme (fx LMS’er). Det kan også være relevant at overveje, om lære-midlerne skal kunne anvendes på håndholdte enheder som mobiltelefon og PDA.

Standarder

I de følgende afsnit præsenterer vi nogle af de væsentligste begreber, som den, der giver sig i kast med arbejdet med digitale læremidler, formentlig vil støde på. Hvor vi har fundet det hensigtsmæssigt, har vi uddybet begreberne i bilagsma-terialet. Som bilag optræder også en kort vejledning i, hvor-dan man rent faktisk kommer i gang med at producere le-vende billeder, og lidt om ophavsret i forbindelse med pro-duktion af levende billeder.

Væsentlige begreber

Metadata er data om data, dvs. en beskrivelse af det materia-le, som fx en lærer ønsker at dele med andre lærere. Hvis en lærer forsyner sit undervisningsmateriale med data om fx klassetrin og faglige mål, er det lettere for andre lærere at finde frem til inspirationsmateriale. Samtidig kan lærerne se, hvad de må bruge materialet til, fx om de må viderebearbej-de det.

Eksempel på obligatoriske metadata fra Materialeplatformen, materialeplatform.emu.dk:

• Titel

• Ophav og bidragydere

• Sprog

• Målgruppe (med mulighed for angivelse af uddannelses-område, fag, læringsmål, klassetrin mv.)

• Indholdstype

• Pris, vilkår og brugsrettigheder.

De obligatoriske metadata skal indtastes af læreren, der regi-strer materialet, så brugerne fx kan se, hvem der har produ-ceret materialet, og hvad det må bruges til.

Metadata og distribution

http://materialeplatform.emu.dk/



Materialeplatformen, materialeplatform.emu.dk

Materialeplatformen er et gratis katalog under EMU, Danmarks undervisningsportal. Undervisningsministeriet har taget initiativ til Materialeplatformen, som udvikles og drives af UNI•C.

Materialeplatformen gør det nemmere for brugerne at finde frem til lige netop de læ-ringsressourcer, de har brug for, fx når man:

• Er på jagt efter den helt rigtige lærebog

• Ønsker inspiration fra kollegaer

• Vil sammensætte et forløb, hvori flere typer materialer indgår.

Materialeplatformen er opdelt i tre hovedområder:

• Læremidler

• Inspiration

• Mediearkiv.

Medieintegreret læring på Materialeplatformen

Produktioner fra projektet Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsuddannelserne er registreret på Materialeplatformen under området Inspiration. Find alle projekterne ved at søge på Medieintegreret læring.

Hvordan registrerer man materiale?

Undervisere kan bidrage til to af Materialeplatformens hovedområder, Inspiration og Mediearkiv. Registrering af materialer på Materialeplatformen er gratis.

Alle, der bidrager med materiale til Materialeplatformen, beholder selv alle rettigheder til det indsendte.

Alle, der ønsker at gøre brug af materiale fra Materialeplatformen, vil blive gjort op-mærksom på, hvilke vilkår der gælder for brug af materialet.

Betegnelsen læringsplatform dækker et spektrum af systemer til at understøtte medieintegreret læring. På engelsk, såvel som på dansk, taler man om LMS, Learning Management System, eller VLE, Virtual Learning Environment. M.a.o. it-systemer, der er udviklet med henblik på at lede, kontrollere eller facilitere læreprocesser. De anvendes også til at opbeva-re, publicere og distribuere netop digitale læremidler og an-dre relevante materialer, herunder eksempelvis brugernes dokumenter, billeder, og øvrige produktioner. Desuden an-vendes de fleste læringsplatforme som konferencesystemer, som gør det muligt for lærere og kursister at kommunikere skriftligt – synkront i form af chat eller asynkront i form af trådede diskussioner.

Nogle af de mest anvendte læringsplatforme i det danske uddannelsessystem er Blackboard og Fronter. Blackboard er historisk set – som eksempelvis Learningspace og WebCT –grundlæggende at betegne som et indholdsleverancesystem, hvor den centrale funktion er tilrettelæggelse og publicering af undervisningsmateriale. Konferencesystemer – som Virtu-al-U og FirstClass – eller groupwaresystemer – som QuickPla-ce, Igroup eller danske Groupcare – er i højere grad målrettet dialog og koordinering. Mellem disse to yderpunkter finder man fx Fronter og det nyere læringsmiljø it’s learning, begge norske. Udviklingen inden for medieintegreret læring og so-

Læringsplatforme




cial software – fx blog og wiki – har betydet, at der lægges mere vægt på kursisternes selvstyrede aktiviteter. Tendensen inden for e-lærings-systemer går derfor i retning af, at social software integreres, sådan at der i dag eksempelvis er blog, wiki og podcastfunktionalitet i Blackboard.

Et forfatterværktøj er et program, dvs. et stykke software, som man kan bruge til at samle et kursus og dermed udvikle et læringsobjekt med forskellige elementer som fx tekst, gra-fik og spørgsmål. Læringsobjektet fremstår herved som et samlet hele med navigationsmuligheder, menuer, oversigt og adgang til andre moduler og aktiviteter m.m.

Det mest almindelige eller populære forfatterværktøj er Po-werPoint. De professionelle værktøjer har navne som fx Coursebuilder, Lectora, Toolbook, RapidBuilder, TopClass og Camtasia. Fordelen ved at anvende et forfatterværktøj er de mange features, som kan gøre facilitere udviklingen, fx templates og wizards. Når mange anvender PowerPoint, skyl-des det formentlig to forhold. Dels er PowerPoint tilgængeligt på de fleste pc'er, dels er det let at anvende, og man slipper for at sætte sig ind i nye typer software.

Fordelen ved at udvikle digitale læremidler, der er SCORM-kompatible, er, at man på længere sigt kan integrere mate-rialet i andre digitale medier eller genbruge det. Materialet kan samtidig integreres i skolens LMS, så man fx kan gøre brug af trackingfunktionalitet og følge kursisternes frem-skridt.1

Forfatter-værktøjer

Læringsobjektet er metaforisk blevet sammenlignet med le-goklodser eller atomer, men det er ikke helt holdbart, da legoklodser i modsætning til læringsobjektet ikke er underlagt didaktiske overvejelser.

Læringsobjektet

IEEE’s definition af læringsobjekt

“Any entity, digital or non-digital, which can be used, re-used or referenced during technology supported learning.”

1 Læringsobjekter ift. SCORM og LOM, se også bilag 2.



Cases I forbindelse med Socialfondsprojektet Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsuddannelserne er der produceret en række digitale læremidler.

Med henblik på at demonstrere resultatet af arbejdet i projek-tet og på skolerne har vi valgt fem cases, som vi i det følgen-de gennemgår i detaljer. De fire projekter er forskellige, men præsenteres efter samme model med gennemgang af:

• Indhold, kontekst

• Målgruppe, anvendelse

• Pædagogiske, didaktiske og andre læringsmæssige overvejelser

• Udviklingsproces

• Teknik, drejebog m.m.

• Distribution, metadata, markedsføring m.m.

I forlængelse af de fem cases diskuterer vi en række af de problemstillinger, som arbejdet med udviklingen af digitale læremidler i erhvervsuddannelsessektoren giver anledning til. Diskussionen indeholder samtidig en række anbefalinger. Afslutningsvis sætter vi arbejdet med digitale læremidler i perspektiv.



Case 1: Opmuring af sålbænk

Gentagne instruktioner fra lærerens side kan nu overtages af computeren

Læreren kan i ro planlægge og gennemgå instruktionen foran et videokamera, og kur-sisten kan følge denne i små bidder på computeren støttet af video, lyd, billede og tekst. Alle skrevne tekster kan endvidere læses op.

Kursister, der har prøvet den nye måde at få instruktion på, er begejstrede

”Nu kan vi i eget tempo følge instruktionen og få øjeblikkelig svar på de spørgsmål, som vi ofte tidligere måtte vente på, at læreren havde tid til pga. af spørgsmål fra an-dre kursister.”

Metadata (eksempler)

materialeplatform.emu.dk/materialer/public_single_mat_search.do?matid=303914

Titel: Opmuring af sålbænk

Ophav og bidragydere: Erik Klejnstrup, Torben Iversen, Socialfonden, Vitus Bering Danmark, UNI•C

Format: PowerPoint med videoindslag i WMV-format

Samlet filstørrelse: 43.76 MB

Brugsrettigheder i forbindelse med undervisning: Gratis materiale med krav om kilde-angivelse og tilladelse til viderebearbejdelse, hvis det stilles til rådighed. Ingen tilladel-se til kommerciel brug.

Denne case viser, hvordan man murer en sålbænk i en vin-duesåbning. Materialet er opbygget i en powerpointpræsenta-tion, der slide for slide viser med tekst og videooptagelser, hvordan sålbænke bygges. Der er tale om en trin for trin-instruktion, hvor en faglærer viser og forklarer, hvordan ar-bejdet tilrettelægges, udføres og kontrolleres. Opmuring af sålbænk er et element i mureruddannelsens grunduddannel-se.

Indhold

Den primære målgruppe for dette læremiddel er lærlinge i mureruddannelsens grundforløb, men det kan endvidere an-vendes i forbindelse med mere sammensatte opgaver i ho-vedforløb og efteruddannelse.

Målgruppe

Det er hensigten med materialet, at de lærende ser materia-let igennem i tilknytning til den praktiske udførelse af opga-ven. Det frigør dermed læreren for at skulle varetage denne del af undervisningen, så han i stedet kan koncentrere sig om individuel vejledning i byggeprocessen. Samtidig giver det mulighed for større fleksibilitet med ekstra støtte til den sva-ge kursist og ekstra opgaver af særlig sværhedsgrad til den stærke kursist.

Skolen arbejder i forvejen med Åbent værksted og dermed også med en til tider kaospræget hverdag for læreren, som må forholde sig til op mod 20 forskellige større eller mindre projekter, som eleverne arbejder med. Meget tid går med instruktion i udførelsen af de mange opgaver, som hører med til forløbet. Lærerne vil generelt gerne slippe for denne type opgaver, så de netop kan fungere som coaches og vejledere.

På Vitus Bering har man den målsætning, at man vil arbejde

Læringsmæssige overvejelser

http://materialeplatform.emu.dk/materialer/public_single_mat_search.do?matid=303914


hen mod, at en del af undervisningen flyttes væk fra skolen og ud på praktikstederne. For at få dette til at lykkes, skal der udvikles mange nye materialer, som kan støtte den en-kelte elev i at løse de konkrete opgaver iflg. læseplanen. Det giver igen nye udfordringer til lærerne i retning af både virtu-el og fysisk opbakning.

Eksempel fra læremiddel om sålbænk. Billedet indeholder en videosekvens om opmu-ringens forløb suppleret med teksten til venstre for billedet.

Der er valgt et enkelt koncept for udviklingsarbejdet.

Faglæreren beskriver den enkelte session (læringsenhed). Denne beskrivelse sættes op i punkter i PowerPoint og bruges herefter som drejebog for optagelserne, som typisk foregår med en faglærer, der viser og fortæller på samme måde, som han ville gøre det over for en gruppe elever. I redigeringen opdeles videooptagelsen herefter i mindre bidder a et-tre minutter svarende til den punktvise opstilling i PowerPoint-præsentationen. I tilknytning til udviklingsarbejder søges der på nettet efter supplerende materiale, som kan tænkes an-vendt til yderligere fordybelse og/eller inspiration. Der ind-sættes link sidst i præsentationen til disse eksterne materia-ler.

Udviklingsproces

PowerPoint er valgt som forfatterværktøj, fordi lærerne i for-vejen har kendskab til programmet. Det vil derfor være mu-ligt på sigt, at de producerer lærermidler uden særlig hjælp udefra. Alle lærere tilbydes et kursus, hvor de bl.a. lærer om optagelsesteknik og redigering af videoerne.

Til optagelsen af læremidlet om opmuring af sålbænk er an-vendt et lille amatørkamera med indbygget mikrofon, som

Teknik




har givet vanskelige lydmæssige optagelser. Det har været meget afgørende for et bare nogenlunde acceptabelt resultat lydmæssigt, at der ikke er generende støj i omgivelserne. Til redigeringen er anvendt Adobe Premiere Pro 1.5. De enkelte videostykker er komprimeret og gemt i et AVI-format.

Det færdige materiale er placeret på skolens server, så bru-gerne kan hente dem herfra til computere såvel på skolen, arbejdspladsen som hjemme.

Materialet er desuden registreret og uploadet på Materiale-platformen, materialeplatform.emu.dk.

Distribution

http://materialeplatform.emu.dk/materialer/index.jsp



Case 2: Kølekredsen

Kursisterne vil have flere digitale læremidler og beholde underviseren

Deltagerne fra kurserne, hvor læringsmaterialet har været anvendt, har givet meget positive tilbagemeldinger. Kursisterne ønsker adgang til yderligere læringsmateriale af denne type, suppleret med interaktive øvelser og selvevalueringstest. Kursisterne har dog givet udtrykt for, at det ikke må erstatte underviseren. Underviseren har også op-levet, at deltagerne generelt opnår en øget forståelse af, hvad der sker i køleproces-sen.



Titel: Kølekredsen

Ophav og bidragydere: Steen Grønbæk, Svend Jacobsen, Jette Asmussen, EUD Midt, Socialfonden

Format: Flash, se fjernunv.eucmidt.dk/koleteknik

Samlet filstørrelse: Kan ikke downloades

Brugsrettigheder i forbindelse med undervisning: Gratis materiale med krav om kilde-angivelse. Ingen tilladelse til kopiering, viderebearbejdelse og kommerciel brug.

Læringsmaterialet er udviklet i Flash og indeholder en kombi-nation af tekst, speak, foto, animation og video. Gennem materialet lærer deltageren om den simple kølekreds og op-når grundlaget for at forstå de mere avancerede teknikker, der indgår i forbindelse med køleteknik.

Indhold

Læringsmaterialet er primært målrettet efteruddannelseskur-sister, der deltager på køletekniske kurser, men kan endvide-re anvendes på andre områder, hvor målet er at opnå grund-læggende forståelse for køleteknik.

Målgruppe

Materialet er udviklet ift. anvendelse i åbent lærings- og værkstedsmiljø, hvor deltagerne kan arbejde gruppevis eller individuelt ift. egne behov, og hvor der er adgang til praktiske øvelser på fysisk udstyr, traditionelle og medieintegrerede læringsmaterialer samt teoriundervisning.

Læringsmaterialet er udviklet med sigte på individualisering af deltagernes forskellige måder at lære på. Emnet er derfor valgt præsenteret på følgende måder:

• Video af et kølekredsdiagram, hvor kredsløbet beskrives med animationer og speak

• Videooptagelse, hvor underviseren viser og gennemgår kredsløbet på en demoopstilling

• Billede af kredsløbet, hvor deltageren – ved at flytte musen hen over de enkelte komponenter i diagrammet af kredsen – får præsenteret et billede af en rigtig kom-ponent med tilhørende funktionsbeskrivelse gennem tekst og speak

• Animation af kredsløb, hvor de enkelte step i processen vises med animationer og speak.



http://fjernunv.eucmidt.dk/koleteknik/


Kølekredsen er lavet i Flash og er tilgængelig på webben.

Udviklingsprocessen har foregået i et tæt samarbejde mellem en underviser inden for køleteknik og udviklingsafdelingen. Underviseren har bl.a. været med til at udvælge, hvad der skulle udvikles til kurserne, udarbejdelse af didaktisk plan, drejebøger og videooptagelser. Udviklingsafdelingen har bl.a. stået for planlægning, filmoptagelse, redigering og den ende-lige opbygning af læringsmaterialerne. Processen har været opdelt i følgende faser:

1. Med udgangspunkt i en didaktisk spørgeramme blev det planlagt, hvilket læringsmateriale der skulle udvikles, og hvordan dette skulle integreres i undervisningen

2. Med udgangspunkt i en drejebog blev det planlagt, hvad læringsmaterialet skulle indeholde, og hvordan det skul-le opbygges

3. Med udgangspunkt i drejebogen blev der bl.a. foretaget videooptagelser med kamera, Screen Capture-optagelser fra skærmen, klipning og redigering i Adobe Premiere Pro, udvikling af Flashanimationer, indtaling og opbyg-ning af læringsmaterialet i en Flashskabelon til anven-delse over internettet

4. Afprøvning på konkret kursus med efterfølgende juste-ringer og optimeringer.

Udviklingsproces

Læringsmaterialet er udviklet i Flash, og indeholder en kom-bination af tekst, speak, foto, animation og video. Gennem materialet lærer deltageren om den simple kølekreds og op-når grundlaget for at forstå de mere avancerede teknikker, der indgår i forbindelse med køleteknik.

Selekteringen af, hvilket kursusområde der skulle udvikles, er

Teknik




foregået i et samspil med virksomheden Dantherm, og læ-ringsmaterialerne er efterfølgende afprøvet og evalueret på konkrete forløb med Danthermdeltagere.

I forbindelse med kurserne, får deltagerne adgang til læ-ringsmaterialet via EUC MIDTs LMS. Deltagerne på et kursus får personlig adgang til systemet via internettet.

Materialet er desuden registreret på Materialeplatformen, materialeplatform.emu.dk, med link til EUC Midt, fjernunv.eucmidt.dk/koleteknik.

Distribution

http://materialeplatform.emu.dk/materialer/index.jsp

http://fjernunv.eucmidt.dk/koleteknik/



Case 3: Energirigtig kørsel

Videomateriale skaber nødvendig genkendelse og har umiddelbar effekt

Effekten af videoen om energirigtig kørsel kan måles i brændstof ifølge Johnny Smidt, faglærer fra Selandia. Videomaterialet om energirigtig kørsel fungerer som både oplæg til dialog og ændret adfærd.

På skærmen ser kursister præcis de samme biler som dem, de møder i virkeligheden. Det betyder, at skolens kursister oplever en nærhed og dermed en øget læringseffekt.

– Lokalt materiel er vigtigt ved færdighedstræning, fortæller Johnny Smidt, og tilføjer, at professionelle undervisere af samme grund går uden om visse dele af TUR-pakken.



Titel: Energirigtig kørsel

Ophav og bidragydere: Johnny Smidt (Selandia), Jesper Koppel, Mikkel Küster, Social-fonden, Danmarks Radio

Format: Video, WMV


Længde/varighed: 6 min. og 20 sek.

Brugsrettigheder i forbindelse med undervisning: Gratis med tilladelse til kopiering med kildeangivelse og viderebearbejdelse, hvis det stilles til rådighed. Ingen tilladelse til kommerciel brug.

Videofilmen Energirigtig kørsel er blevet til i et samarbejde mellem Selandia og Danmarks Radio i forbindelse med pro-jektet Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsuddannelser-ne. Målgruppen for videoen er lastvognchauffører. Videoen skal støtte underviseren i et tougers kursus i energirigtig kør-sel og ergonomi, hvor der ikke før har været lignende film til rådighed. Videoen ledsages af skriftligt materiale, bl.a. som worddokumenter på Selandias intranet.

Indhold og målgruppe

Beslutning om udarbejdelse af en strategi for medieintegreret læring er taget på højt niveau hos Selandia. Visionen er, at undervisningsmaterialet bliver af bedre kvalitet og lettere tilgængeligt, og at der vil kunne opnås bedre videndeling

Workshopper i medieintegreret læring og brug af intranettet gennemføres løbende for Selandias undervisere, såvel med pædagogiske som it-tekniske emner. Anvendelse af videofilm lægger op til, at der hen ad vejen vil ske en ændring i under-visningsformerne i retning af mere fleksible og differentierede former.

Hos Selandia er der tale om en positiv udviklingshistorie: De nuværende organisationsformer ser ud til at kunne rumme de nye, mere fleksible undervisningsformer. Og udviklingspoten-tialet ser ud til at være betydeligt, efterhånden som flere og flere undervisere begynder at tage de nye læringsformer til sig, lyder det fra Selandia.




Chaufføren er også lærer; men han taler ikke, mens han kører. Speaken har han indtalt efterfølgende til de levende billeder.

Danmarks Radio har stået for de professionelle videooptagel-ser, mens faglærer Johnny Smidt ikke uvant har ageret som chauffør. Under optagelserne hører vi kun reallyden fra fører-huset og vejen.

Johnny Smidt har efterfølgende indtalt kommentarer til opta-gelserne om den energirigtige kørsel – uden manuskript.

Udviklingsproces og teknik

Selandia har en strategi for, at al undervisningsmateriale, som kan digitaliseres, skal ligge på Selandias intranet.

Herudover er videoen offentliggjort på Materialeplatformen, hvorfra den kan downloades, se materialeplat-form.emu.dk/materialer/public_single_mat_search.do?matid=303370.

Distribution







Case 4: Fremstilling af bygningselementer i beton

– Hold da op! Jeg bliver helt stolt og rørt!

Sådan kommenterede en ledende medarbejder hos EXPAN dette digitale læremiddel, da han blev præsenteret for en kort video produceret på baggrund af sammenklip fra forskellige optagelser skudt on location – på betonvareproducentens fabrik. Egentlig blev filmen produceret for at markedsføre Kursuscenteret på Horsens Handelsskole, men i dag, hvor det ligger frit tilgængelig på Materialeplatformen, kan det anvendes som inspiration og undervisningsmateriale i en række forskellige sammenhænge – fra folkeskolen til AMU kurser.

Fortællerteknisk er døgnet rytme anvendt som ramme for produktionen. Denne teknik er brugt for at anskueliggøre, hvordan transformationsprocessen frem til et færdigt betonelement er afhængig af tid...



Titel: EXPAN A/S – en betonvareproducent

Ophav og bidragydere: Tony Breindal, Ole Frost, Socialfonden, Kursuscenter – Horsens Handelsskole

Format: Video, WMV, 640x480 pixel


Længde/varighed: 6 min. og 32 sek.

Brugsrettigheder i forbindelse med undervisning: Gratis med tilladelse til viderebear-bejdelse, hvis det stilles til rådighed, og med krav om kildeangivelse. Ingen tilladelse til kopiering og kommerciel brug.

Dette eksempel på et digitalt læremiddel viser, hvordan be-tonvareproducenten EXPAN A/S fremstiller bygningselemen-ter. Den seks et halvt minut lange video dokumenterer pro-cessen fra formene, til bygningselementet monteres, stålar-meringen lægges på plads, den våde beton hældes i, betonen glittes, og frem til det færdige element står klar til levering til kunden.

Ud over at kursisten får indsigt i den konkrete fremstillings-proces, får han eller hun imidlertid en række faktuelle oplys-ninger om en virksomhed i Danmark, eksempelvis antallet af fremstillingssteder (fabrikker), medarbejdere, elementer pro-duceret per dag. Ved blot at se og lytte til læremidlet får man desuden et afsæt for at diskutere og dermed forstå forhold vedr. lagerføring, distribution og sikkerhed på jobbet.

Indhold

Filmen er målrettet erhvervsuddannelsesområdet, primært bygge og anlæg (betonoverflader, montering af betonelemen-ter, vægkonstruktioner m.m.). Filmen kan imidlertid også anvendes i undervisningen i eksempelvis erhvervsøkonomi på grundfagsniveau, arbejdsmiljø, og virksomhedslære. Endelig anbefales den ift. at øge kendskabet til arbejdsmarkedet i grundskolen. Det fremgår ligeledes af materialets metadata, at slutbrugerne er bredt defineret: studerende, underviseren og (erhvervs)vejlederen.

Materialet formodes at have størst effekt, hvor det vises i plenum for der at danne baggrund for en diskussion.

Målgruppe



De overvejende tekniske detaljer fylder umiddelbart meget, ift. at læremidlet er tænkt anvendt i faget erhvervsøkonomi; den relativt snævert definerede målgruppe kunne med fordel udvides til at gælde også elever ved tekniske skoler. Et af de forhold, man generelt må overveje nøje, når man angiver metadata.

Materialet udmærker sig ved, at det tegner et billede af en fremstillingsvirksomhed, en fabrik – i dette tilfælde en beton-vareproducent. Materialet er åbent for fortolkninger: Det gi-ver indblik i en for de fleste kursister fremmed verden. For-håbentlig vil det stimulere til at arbejde med det materiale, som læreren i øvrigt inddrager – eksempelvis årsregnskaber og markedsføringsmaterialer fra EXPAN A/S, fx i faget er-hvervsøkonomi. Det vil også være et godt udgangspunkt for, at studerende efterfølgende selv kontakter virksomheden, hvis materialet indgår som oplæg til et større casearbejde.


Kursuscenter – Horsens Handelsskole har udarbejdet og ud-givet læremiddelmaterialet som et sammenklip af sekvenser fra tidligere produktioner, udarbejdet i regi af Socialfondspro-jektet Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsuddannelser-ne. Der er filmet on location, dvs. på selve fabrikken.


Der har ikke været anvendt drejebog i traditionel forstand, da alt filmmateriale – med undtagelse af de indledende optagel-ser af solopgang – har været til rådighed i forvejen. EXPAN har ikke haft indflydelse på filmen i skabelsesfasen, men har naturligvis haft den til gennemsyn for afsløringer af produk-tionstekniske, følsomme oplysninger. EXPAN har ingen kom-mentarer haft ud over et par unøjagtigheder i speaken, som efterfølgende er rettet.

Filmen er alene produceret med det formål at markedsføre Kursuscentret, men er på opfordring fra UNI•C registreret på Materialeplatformen. Filmen er overdraget EXPAN til internt brug, hvor den hos EXPANs kvalitetschef afstedkom kommen-taren: ”Hold da op! Jeg bliver helt stolt og rørt!”

Fortælleteknisk løber filmen over et døgn, den fortalte tid, som er brugt som ramme for produktionen. Dette for at an-skueliggøre, at transformationsprocessen frem til et færdigt betonelement er tidsafhængig

Sprogvalget i speaken ligger med fuldt overlæg langt fra, hvad man umiddelbart kunne forvente af en film om noget så

Drejebog




upoetisk som betonelementer. Overlægget stammer fra et ønske om at skabe en kontrast til ”den hårde beton”. Afslut-ningsvist anvendes et fra markedsføringssammenhænge vel-kendt fænomen med at efterlade seeren med smil på læben, som så indirekte smitter af på produktet.

Man har anvendt et almindeligt videokamera på en konkret arbejdsplads, on location. Der er tydeligvis på forhånd udar-bejdet storyboard, hvor man sammen med erfarne folk med kendskab til hele fremstillingsprocessen har gennemgået og aftalt, hvad man med fordel kunne filme. Eksempelvis inde-holder videoen scener fra de fuldautomatiske dele af det tun-ge arbejde og andre – filmisk set – mere interessante dele af fremstillingsprocessen.

Også den indtalte speak har krævet en nøje planlagt dreje-bog, idet man ud over uddybende kommentarer kommer med en række faktuelle oplysninger om virksomheden – timet ift. billedsekvenserne.

Der vises kun i begrænset omfang nærbilleder af medarbej-derne – eller de vises bagfra eller i profil – således at det ikke kræver underskrifter fra alle implicerede aktører. Man kan ikke distribuere en film eller et læremiddel til offentlig brug uden at have sikret tilladelse til at vise aktørerne i et rum, der ikke er offentligt tilgængeligt.1

Tilladelser

For at illustrere den tidsmæssige udstrækning i fremstillings-processen, indledes videoen med en opgående sol. Den ind-lagte speak forklarer, hvordan medarbejde møder på ar-bejdspladsen, endnu mens ”solen rejser sig over det ganske land”. Mod slutningen vises natbilleder: Man ser nu, hvordan de færdige, dvs. størknede betonelementer køres ud på la-gerpladsen.

Det lille produktionsteam har således været på besøg på fa-brikken både morgen, middag og nat. Den fulde fremstillings-proces, som varer et døgn, er reduceret til blot 6 miutter og 31 sekunder. Det fremstillede råmateriale er derfor blevet kraftigt redigeret, ligesom der er indlagt en semiprofessionel speak og musik (også her skal man sikre sig tilladelser).

Tid og redigering

Videoen er offentliggjort på Materialeplatformen, hvorfra den kan downloades, se materialeplat-form.emu.dk/materialer/public_single_mat_search.do?matid=239985.

Distribution

1 Om ophavsret og tilladelser, se bilag 4.






Case 5: Taxa – Kundeservice

Læring på køreturen

Konkurrencen blandt taxaselskaber og vedvarende krav fra forbrugerne om højere ser-viceniveau har betydet et stort behov for justering af kvalifikationer i konkret sammen-hæng med kundebetjening.

Meningen med projektet var at producere læringsmateriale, der kunne opløse den tra-ditionelle kursusvirksomhed i delelementer, hvor deltageren samtidig med at være på arbejde modtager læring og medvirker aktivt i løsning af opgaver.

Målgruppen er taxachauffører, og formålet er at forøge taxachaufførernes kompeten-cer, når det handler om kundeservice.


Titel: TAXA – Kundeservice


Ophav og bidragydere: Torben Iversen, Claus Rold, Karsten Troelsen, Jesper Koppel

Format: Video, WMV

Samlet filstørrelse: 10 videoer, 88 til 237 MB, gennemsnitligt 150 MB, i alt 1.150 MB

Længde/varighed: 10 video, gennemsnitligt 50 sekunder

Pris, vilkår og brugsrettigheder: Gratis

Materialet består af video med tale, som beskriver grundreg-lerne for kundebetjening for chauffører.

Det digitale læremiddel skal indgå i overordnede mål om værditilvækst, baseret på undervisning, løsning af opgaver og ændring af adfærd i forbindelse med taxakørsel med specielt fokus på mødet mellem chauffør og kunde.

Arbejdsgiveren ønskede at stille helt konkrete krav til, hvor-dan chaufføren møder kunden, tiltaler kunden undervejs og betjener kunden med sideprodukter som cykelafhentning, tilbud om aviser, information m.m.

Konkurrencesituationen er altså ikke blot et spørgsmål om kørsel og responshastigheder for de konkurrerende taxasel-skaber, men et spørgsmål om det rum, som chauffør og kun-de indgår i under gennemførelse af produktet. Produktet er ikke længere blot en tur fra A til B.

Indhold

Tilstedeværelsesundervisning, hvor kursisten møder kvalifice-rede lærere, som kan nuancere begrebet kundeservice i en læringssammenhæng:

• Analyse af videoeksempler og medieintegreret læring via web

• Opgaver under tilstedeværelsesundervisningen og i for-bindelse med kørsel, hvor chaufføren bl.a. modtager op-gaver på SMS.

De pædagogiske overvejelser gik hovedsageligt på at tilveje-bringe et troværdigt kursusprodukt og dermed optimere kur-susindholdet, fordi rigtig mange chauffører skulle igennem kursusforløbet.

Dernæst at overveje de fordele og ulemper, der er forbundet med medieintegreret læring ude hos kursisterne i modsæt-




ning til almindelig tilstedeværelsesundervisning for den på-gældende målgruppe, taxachauffører.

Opkvalificering af lærere inden for videoproduktion.

Vitus Bering har stået for etablering af hele projektet, hvad angår alle pædagogiske problemstillinger, salg og organise-ring af kursusindhold og introduktion til medieintegreret læ-ringsportal. DR har stået for produktion af de anvendte vi-deoeksempler.

Produktion af videoeksempler indgik i kvalificering af lærerne inden for produktion af video og lyd til medieintegreret læring på Vitus Bering. Produktionen fandt sted i november måned 2005 og omfattede følgende produktionsprocesser:


To lærere fra Vitus Bering udarbejdede i fællesskab en kort synopsis og et speakmanus til hver enkelt indslag under supervision af en DR-tilrettelægger. De to lærere havde tidli-gere deltaget i et todageskursus i video.

Manuskriptskrivning

De to lærere udarbejdede en plan i samarbejde med DR-tilrettelæggeren for produktion af filmene om kundeservice. Det handlede om valg af location, etablering af rekvisitter og tilladelser til kørsel i taxa m.m.

Produktionsplan-lægning

Under produktionen købte projektet en professionel og rutine-ret skuespiller fra Århus Teater, Kim Veisgaard, til at spille rollen som kunde. Chaufføren blev spillet af en erfaren taxa-chauffør fra Vejle. Under selve produktionen instruerede og gennemførte de to lærere optagelserne til et af de syv video-programmer.

Produktion

Planen var, at de to lærere selv skulle redigere optagelserne, men af forskellige årsager endte det med, at DR stod for re-

Redigering




digering og indtaling af speaken.

Formålet med at inddrage professionelle kompetencer i for-bindelse med produktion af videoprogrammerne var at illu-strere for de to medvirkende lærere, hvor tidseffektiv produk-tionen bliver, og hvordan man opnår en høj kvalitet i den visuelle kommunikation, når det handler om indhold og form.

Påstanden er, at det time- og ressourcemæssigt – i visse situationer – kan betale sig at købe sig til en professionel løsning for at spare timer og ærgrelser i forbindelse med en stram kalender og usikre kompetencer. Læringsmålet var altså tvedelt:

• På den ene side at kvalificere lærere til selv at producere og dermed dygtiggøre dem i tilrettelæggelse og produk-tion af kursusvirksomhed med basis i medieintegreret læring

• På den anden side at illustrere et cost-benefit-forhold mellem selv at producere og betale sig fra dele af pro-duktionen.

Professionelle kompetencer

De ti videoer er offentliggjort på Materialeplatformen, hvorfra de kan downloades, se materialeplat-form.emu.dk/materialer/public_single_mat_search.do?matid=330487.

Distribution








Diskussion Vi har set på fem forskellige eksempler på digitale læremid-ler, som alle er udviklet i tilknytning til Socialfondsprojektet Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsuddannelserne. Ek-semplerne er interessante, idet de dokumenterer en vis varia-tion såvel fagligt, teknisk, pædagogisk som organisatorisk. De udvalgte cases skal imidlertid alene betragtes som eksem-pler, idet der ikke er tale om et egentlig best practice-studie. Diskussionen, der følger her, tager udgangspunkt i de kon-krete digitale læremidler, som de netop er blevet beskrevet.

Fem interessante eksempler

Som det fremgår af de fem cases, kan mange forskellige ty-per indhold med fordel formidles digitalt. Når vi inddrager levende billeder og lyd, giver det nogle enestående mulighe-der for at demonstrere eksempelvis arbejdsdagen i en given praksis. Casen fra betonvarefabrikken demonstrerer dette forhold.

I andre tilfælde, hvor man eksempelvis ønsker at udvikle praktiske, taktile færdigheder, fx opmuring af sålbænk, synes det digitale læremiddel også at være bogen overlegen. Man kan ganske enkelt dokumentere i billeder, hvordan man gør – frem for at skulle beskrive det i ord.

I casen om kølekredsen gælder det, at man vha. animationer illustrerer, hvad der i praksis ikke kan observeres med det blotte øje.

I de to cases om hhv. energirigtig kørsel og kundeservice, får kursisten mulighed for – ganske vist i en konstrueret virkelig-hed – at gøre en række observationer af en aktuel praksis: Man kommer med ud i lastbilen, hvor man samtidig ser in-strumenterne og hører motoren.

Indhold

Digitale læremidler og inddragelse af billede, lyd, grafik m.m. har kort sagt et betyde-ligt potentiale ift. at formidle en faglighed, som det ellers kan være vanskeligt at bringe ind i klasselokalet. Det er med digitale læremidler muligt at simulere en praksis og etablere en kontekst for den læring, som i øvrigt er formålet med undervisningen.

Hvilket udstyr skal anvendes til formålet for at få et godt resultat?

Der er forskel på det udstyr, der er anvendt til at producere de forskellige læringsmaterialer. Materialet om opmuring af sålbænk er optaget med et lille amatørkamera med indbygget mikrofon af medarbejdere på Vitus Bering, mens fx materialet om energirigtig kørsel er optaget med fuldt professionelt vi-deo- og lydudstyr af professionel fotograf og lydtekniker fra DR. De øvrige materialer er produceret vha. teknisk udstyr, der ligger inden for dette spænd.

Vi kan registrere, at der er forskel på kvaliteten i både lyd og billede, men for alle eksemplers vedkommende er der allige-vel tale om brugbare materialer tilpasset de givne målgrup-per.

Teknik



Den anvendte teknologi synes ikke at være en parameter for, hvorvidt et digitalt lære-middel bliver anvendt med succes eller ej.

Der er dog visse minimumskrav, der bør overholdes, eksempelvis er der på lydsiden en mærkbar forskel på kvaliteten. Vi anbefaler, at man har særlig fokus på optimale lyd-mæssige optagelser. Hvor det ikke er muligt, kan evt. tekstning eller speak i studie kompensere for ringe lydkvalitet.

Med stillbilledkamera kan man også komme langt, som casen med opmuring af sålbænk dokumenterer.

Grafiske illustrationer, herunder 3D-grafik m.m., er også en mulighed – som det ses i materialet om køleteknik – hvis skolen besidder de rette kompetencer.

Materialerne er forskellige i den måde, de didaktisk set er tænkt anvendt på. Nogle kan stå alene som et materiale, eleven eller kursisten umiddelbart kan anvende, fx casen om opmuring af sålbænk. Andre – eksempelvis casen om frem-stilling af betonelementer – lægger i højere grad op til en anvendelse i kombination med andre materialer og/eller di-skussioner og illustrationer i forbindelse med gruppebaserede øvelser.

Pædagogik/ didaktik

Inden man giver sig kast med at producere egne digitale læremidler, skal man gøre sig klart, hvad man ønsker at formidle. Det er imidlertid også essentielt, at man gør sig en række pædagogiske og didaktiske overvejelser om, hvordan og til hvem materialet skal formidles:

• Hvem er målgruppen, og hvilke særlige hensyn bør der tages i forhold hertil?

• Skal materialet fungere i et selvinstruerende forløb, eller skal det tænkes ind i et projektforløb, hvor der er åbnet for flere anvendelsesmuligheder og/eller fortolk-ninger af mere problemorienteret karakter?

• Hvilken grad af interaktivitet er der i materialet: Ønsker vi ”blot” at producere en video, der kan ses en eller flere gange, eller er der behov for at standse op og af-prøve eksempler m.m.?

• Hvordan støtter lyd, billeder, tekst, grafik og video læringen for den enkelte? Hvad er merværdien ved at inddrage multimedieret indhold? Udnyttes de valgte medier optimalt?

• Hvordan kan test og/eller praktiske øvelser støtte læringen?

Erhvervsskoler er præget af omstilling for at kunne rumme elever med en meget stor faglig spændvidde, og på skolerne lægger man endvidere vægt på sammenhæng mellem teori og praksis. Lærerne er optaget af, hvordan de kan tilrette-lægge undervisningen, så der netop tages udgangspunkt i, hvordan man kan støtte såvel den lidt svagere elev som den fagligt velfunderede. For at opnå fleksibilitet i undervisningen har man flere steder arbejdet med bl.a. åbent værksted og virksomhedsforlagt undervisning. Det har givet gode mulig-heder for differentierede læringsforløb, der tilgodeser den enkeltes behov og læringsmuligheder; men også ind imellem et præg af kaos pga. de mange forskellige læringsaktiviteter, som gennemføres på samme tid.

Organisation



Med udviklingsarbejdet følger også naturligt spørgsmålet, om det er muligt at etablere videndeling mellem lærerne om de digitale materialer. Denne videndeling kan dreje sig om hele spektret fra de pædagogiske overvejelser, produktion af læremidler og de or-ganisatoriske muligheder. Det har indtil nu vist sig vanskeligt at få videndeling til at fungere i praksis. Der synes at mangle bæredygtige initiativer til at støtte de mange spændende tiltag rundt om på skolerne, så de kan brede sig ud over skolens egen ma-trikel.

Hvordan kan de digitale læremidler støtte læreren i at kunne rumme en både større bredde og dybde i læringen?

Det antages almindeligvis, at ny teknologi – herunder digitale lærermidler – ændrer lærernes rolle i de forskellige uddannel-sesforløb.

Lærerrolle

Det er vores opfattelse, at lærerne får nye pædagogiske virkemidler gennem anvendel-sen af det nye medium. Det har vist sig i testningen af de materialer, der er udviklet, at de kan løse en del af den traditionelle instruktionsrolle, således at lærerne i højere grad kan koncentrere sig om læreprocesserne.

Der er på denne måde bedre mulighed for særlig støtte såvel til den lidt langsommere elev, der har behov for gentagelser eller mere detaljeret instruktion som til den stærke elev, der har brug for nogle større udfordringer, som læreren kan anvi-se materialer til. Lærerne kan således flytte fokus fra instruk-tion til vejledning og styrkelse af de processer, der sker blandt eleverne i deres mere selvstændige tilegnelse af læ-ring.

Er det skolen, den enkelte lærer, forlag eller staten, der skal varetage opgaven? I virkeligheden er det mest et spørgsmål om at komme i gang og finde enkle måder for lærerne til at dele deres viden. Det er vores erfaring, at lærerne meget gerne vil dele viden. Det lykkes, når man fjerner noget af mystikken ved at dele viden og måske i stedet satser på en fælles videnkonstruktion, hvor deltagerne kan arbejde videre med det, som andre har sat i gang.

Økonomi

Det kan være en træg start, men alene de fem beskrevne cases viser, at det ikke be-høver at være så vanskeligt – og dermed heller ikke økonomisk uoverkommeligt.

Når det gælder visning af video er kvalitet et relativt begreb. Tidligere erfaringer viser, at de fleste brugere forventede broadcastkvalitet, når de så videoeksempler og film uanset genre. De senere års storforbrug af video på internettet har omvendt rykket på disse grænser for, hvad der er godt og dårligt tv.

I dag ser millioner af forbrugere hver dag video om alle em-ner, i alle genrer og i en kvalitet, hvor man skal temmelig langt tilbage i film/tv-historien for at finde tilsvarende dårligt niveau. Men tilsyneladende gælder andre konventioner, hvad angår momentvis underholdning, specielt når det er præget af tilfældighed. Om denne kvalitetsaccept kan overføres di-rekte på konkrete læringssituationer, hvor der anvendes vi-deo, er ikke undersøgt tilstrækkeligt.

Derfor gælder det stadig, at kvaliteten af billederne, lyden,

Kvalitet



redigeringen og opsætningen af videoen er med til samlet at signalere et kvalitetsniveau og en væsentlighed i relation til vigtigheden af indholdet og dermed også relevansen af lærin-gen.

I projektet Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsuddannel-serne har dette tema gentagne gange været diskuteret, og deltagerne har set konkrete eksempler både på det professi-onelle udtryk, DR-produceret, og det mere barfodsagtige, hvor fx laboranter efter få introduktionstimer selv producere-de manuallignende instruktioner om livsvigtig medicin.

Hvorvidt deltageren spejler sig selv i indholdet – mere end formen – og derfor accepterer svingende kvalitet er heller ikke undersøgt tilstrækkeligt. Men der er nok en tilbøjelighed til at leve med et lavt kvalitetsniveau, hvis indholdet er nød-vendigt og derved superrelevant for brugeren. Specielt, hvis der ikke er andre muligheder for at tilegne sig den pågælden-de viden. I den situation er der noget, der tyder på, at man er tilbøjelig til at være tilfreds med meget lidt.

Ser man på problemstillingen med formidlingsmæssige øjne, vil enhver kommunikationskyndig tilsigte den bedst mulige kvalitet af billeder, lyd og redigering for at sikre bedst muligt resultat under selve den perceptionelle kommunikation og dermed i relation til læringen. Dette fordi al erfaring viser, at form er betydningsbærende og ikke kan isoleres fra indhol-det.

Billeder kan være så ringe, at det bliver vanskeligt præcist at se, hvad indholdet og handlingen drejer sig om. Man skal huske på, at en fejl i lyslægningen eller en manglende skarp-hed af motivet bliver mangedoblet i negativ retning, fordi formatet ud over at blive reduceret også fremvises på en lille skærm i et lille vindue svarende til arealet af en stor æske tændstikker.

Forløbet i projektet har vist, at forudsætningsløse kursister med relativt beskeden kursusdeltagelse i videoproduktion, kan kvalificere sig til forholdsvis rutinerede producenter. Det er muligt ved kursusvirksomhed, analyse og studier af littera-tur at sikre et produktionsniveau, hvor form og udtryk må betegnes som tilfredsstillende. Casen med opmuring af sål-bænk er et fortrinligt eksempel på denne kvalificering.

Omvendt kan den ringe kvalitet af billeder, lyd og redigering medvirke til – i den studerendes univers – at tilskynde til en opfattelse af, at indholdet ikke er væsentligt eller prioriteres lavt af underviseren eller undervisningsinstitutionen.

Derfor må hovedkonklusionen indtil videre være, at barfodsæstetikken i visse sam-menhænge vil være tilstrækkelig; men målet er at tilsigte en formidlingsform, som selvstændigt signalerer kvalitet omkring selve læringen.



Perspektiv Der er med øget tilgang til virtuelle medier et stærkt stigende behov for digitale læremidler i erhvervsskoleområdet. Dette understreges af, at digitale læremidler giver kursisterne ind-læringsmæssige fordele. Der er mulighed for større individu-elle hensyn til såvel den stærke som den svage kursist. Des-uden kan de digitale læremidler være til rådighed på forskel-lige medier som fx computer, PDA og modbiltelefon. Men alligevel er der fortsat kun udviklet meget få materialer tilret-tet de nye medier.

Årsagerne hertil kan være flere, fx:

• Det er kostbart at udvikle digitale læremidler

• Der er sket en voldsom udvikling ift. både hardware og software til undervisning, hvorfor det kan være ekstra kostbart at skulle udvikle til mange forskellige systemer

• Den traditionelle undervisningsform med papirbaserede materialer foretrækkes fortsat blandt mange lærere og kursister, hvorfor der indtil nu ikke har været nogen stor efterspørgsel efter digitale læremidler

• Der er stort behov for pilotprojekter, forskning og littera-tur, som beskriver konkrete forløb, der kan være anvi-sende for potentielle lærere, som vil arbejde med digita-le læremidler med udgangspunkt i visuel kommunika-tion.

Hvis det skal lykkes at få mere gang i udviklingsarbejdet, kræver det, at alle interes-senter vil indgå i forskellige samarbejder. Det gælder alle parter fra undervisningsmini-sterium, uddannelsesudvalg, virksomheder, de enkelte skoler og deres lærere og sidst, men ikke mindst, forlag.

Der er ca. 200 forskellige erhvervsskoleuddannelser i Dan-mark, som hver har både teoretiske og praktiske fag. Det er derfor rigtig mange nye læremidler, der skal udvikles, hvis man skal have et bare nogenlunde dækkende kursusmateria-le helt eller delvis digitalt. Det er derfor også både vigtigt og nødvendigt, at de forskellige interessenter kan støtte hinan-den i et samarbejde om udvikling og videndeling ift. erfarin-ger og produkter.

Vi kan derfor med dette hæfte lægge op til, at alle gode kræf-ter samles om dette omfattende arbejde.





Bilag Bilag 1: Link

• Materialeplatformen, materialeplatformen.emu.dk Katalog over danske læringsressourcer. P.t. flere end 15.000 digitale læremidler Søg på Medieintegreret læring for at finde materialer fra projektet Medieintegreret læring i arbejdsmarkedsud-dannelserne.

• Læremidler.dk, laeremidler.dk Læremidler.dk er et netværk for kreative og produktive skolefolk. Det er en nonprofitforening, der søger at fremme udvikling, produktion, publicering og anvendelse af tidssvarende læremidler inden for den danske skole- og uddannelsessektor for at skabe udvikling på danske skoler og uddannelsesinstitutioner.

• UniVid, forskningsnettet.dk/univid Forskningsnettet og UNI•C. Netbaseret video til under-visning og kommunikation. UniVid har til formål at inspirere undervisere og forskere på universiteter, forskningsinstitutioner m.v. til at udnyt-te netbaseret video til undervisning og kommunikation.

• SOSUMEDIA, sosumedia.dk og sosuhjaelper.dk E-lærings-materiale fra Social- og Sundhedsskolen i År-hus.

• EMU, Arbejdsmarkedsuddannelser, emu.dk/voksenudd/amu/index.html Link til publicerede projekter inden for arbejdsmarkeds-uddannelserne og oversigt over planlagte undervis-ningsmaterialer for arbejdsmarkedsuddannelserne.

• IT – Medier og Vidensdeling, www.jcvu.dk/it-medier JCVU. Fri adgang til best practice-materialer om it og medieundervisning. Et projekt under: IT medier & Folkeskolen, itmf.dk Undervisningsministeriet og UNI•C I skoleåret 2002-2003 har 50 lærere arbejdet på at be-skrive materialer til brug for viden- og informations-deling om undervisning i it og medier.

• Kobolt, Den digitale vidensbank, kobolt.dk Kobolt er en forening for faglærere og instruktører, der underviser inden for malerfaget, på landets tekniske skoler. Foreningen udvikler egne læremidler. Kræver log-in.

• e-VidenNet, www.evidennet.dk @ventures driver e-VidenNet for e-læring. Et elektronisk tidsskrift og et kompetenceudviklings- og erfa-forum, der henvender sig til undervisere og andre med interes-se for e-læring.

• Digibib.dk, digibib.dk Digibib giver mulighed for at sammensætte og tilpasse egne materialer. Målrettet folkeskolen. 18 temaer til-gængelige i efteråret 2006. Kræver log-in.

• Netstudier, netstudier.dk Netstudier kan anvendes i grundskolen og på ungdoms-uddannelser, voksenuddannelser og videregående ud-

Link til digitale læremidler og onlinekilder om emnet

http://www.materialeplatformen.emu.dk/

http://www.laeremidler.dk/

http://www.forskningsnettet.dk/univid

http://www.sosumedia.dk/

http://www.sosuhjaelper.dk/

http://emu.dk/voksenudd/amu/index.html

http://www.jcvu.dk/it-medier/

http://itmf.dk/

http://www.kobolt.dk/

http://www.evidennet.dk/

http://www.digibib.dk/

http://www.netstudier.dk/



dannelser. Netstudier kobler produktion af digitalt un-dervisningsmateriale til it-efteruddannelse. Kræver log-in.

• Materialebasen.dk, materialebasen.dk Center for Fleksibel Voksenuddannelse driver Materiale-basen.dk. Den understøtter udviklingen af fleksible til-rettelæggelsesformer inden for VUC-området. Bygger på danske og udenlandske erfaringer. Kræver log-in.

• European Schoolnet, eun.org European Schoolnet er en europæisk, EU-finansieret portal med link til en række relaterede projekter og net-værk, herunder eLearning Awards med en række ek-sempler på gode it-støttede læringsforløb.

• The GateWay, thegateway.org Sponsorstøttet af U.S. Department of Education. Konsor-tium af flere hundrede medlemmer. Materialedatabase med omkring 40.000 læringsressourcer.

• Curriculum Online, curriculumonline.gov.uk Regeringsstøttet portal med adgang til multimedielæ-ringsressourcer, også gratis.

Udvalgte, internationale digitale materiale-biblioteker

• Den Digitale Lærebog, laeremid-ler.dk/digibog/den_digitale_laerebog_00_forside.htm Et oplæg fra foreningen Læremidler.dk med præsentati-on af ideer og tanker om standarder og formater for fremtidens digitale læremidler.

• EMU, Erhvervsrettede uddannelser, Pædagogisk mate-riale, emu.dk/erhverv/elearning/paedagogiskmateriale.html Vil du vide mere om, hvad e-learning er? Ønsker du in-formation om praktiske erfaringer med e-læring, fx in-spiration til selv at udvikle e-lærings-forløb?

Yderligere læsning

http://www.materialebasen.dk/

http://www.eun.org/portal/index.htm

http://www.thegateway.org/

http://www.curriculumonline.gov.uk/

http://www.laeremidler.dk/digibog/den_digitale_laerebog_00_forside.htm

http://www.laeremidler.dk/digibog/den_digitale_laerebog_00_forside.htm

http://www.emu.dk/erhverv/elearning/paedagogiskmateriale.html



Bilag 2: Læringsobjektet

Digitale lære- eller undervisningsmidler er en fællesbetegnel-se for de mange forskellige materialer, it-værktøjer, informa-tionssamlinger mv., der distribueres og anvendes på compu-ter. Der er tale om en meget bred samling af undervisnings- og læremidler, som omfangsmæssigt rækker fra det digitale opgaveark til store leksika og internetressourcer – og genre-mæssigt fra træningsprogrammet til det åbne it-værktøj.

Digitale læremidler er grundlæggende at betragte som læ-ringsobjekter. Arbejdet med læringsobjekter er ideelt set – men ikke nødvendigvis – omfattet af en række standarder (SCORM, LOM, m.m.).

Begrebet ”læringsobjekt” anvendes ofte synonymt med læ-ringsforløb, hvilket imidlertid ikke er korrekt. En ofte anvendt definition er, at et læringsobjekt er den mindste læringsen-hed, der kan stå alene og stadig være meningsfuld for den lærende. Desuden bør den kunne udveksles og genbruges på tværs af fx læringspædagogiske sammenhænge og tekniske systemer.

Det enkelte læringsobjekt bør indeholde klare beskrivelser af dets læringsmål, læringsmæssige indhold og pædagogiske form og oplysninger af kolofonagtig karakter, der bl.a. be-stemmer forhold vedr. objektets oprindelse og ophavsrettig-heder. Et læringsobjekt er mere end en indholdsklods, der kan kombineres i sekventielle undervisningsforløb. Det kan også være en proces- og værktøjsklods, der kan bruges un-derstøttende ift. fx konstruktivistiske læringsforløb, hvor del-tageren selv konstruerer viden.

Digitale læremidler er grundlæggende læringsobjekter

Ifølge RUMLO-projektet1 understøtter læringsobjektet lære-processer ved primært at indeholde:

• Dokumentation: Faktuel viden, forelæsninger, litteratur, film m.v. i form af tekst, billeder, illustrationer, video, animation eller muligvis en kobling til en eksisterende fond af databaseret dokumenter og viden

• Interaktive (video)applikationer med fokus på beslut-ningsprocesser og værdidiskussioner (sigter bl.a. på kol-laborative læreprocesser)

• Simulering af processer, der adskiller sig fra animationer ved at være interaktive som fx laboratorieforsøg, flysty-ring og arbejdsprocesser

• Analytiske redskaber af interaktiv og metodisk karakter, fx værktøjer til sproganalyse og tegnsætning eller ma-tematiske modeller

• Proceskatalysatorer, der kan igangsætte, stimulere og understøtte kollaborative og problemorienterede lære-processer: Problemformuleringers(værktøjer), dilemma-er, guides, procesmodeller, (rolle)spil, FAQ’er m.v.

• Evaluerings- og formidlingsværktøjer, der muliggør fx test af faktuel viden og øger kompetencen til at formidle viden og resultater.

RUMLO

1 RUMLO er et dansk pilotprojekt, der har arbejdet med at definere rammerne for læ-ringsobjekter.



SCORM er en internationalt forhandlet standard, der, når standarden overholdes, muliggør at læringsobjekter automa-tisk kan udveksles mellem, fortolkes og tilgås af forskellige it-støttede undervisningssystemer. Overholdes standarden, er det muligt over tid – såfremt det læringsmæssige potentiale fortsat er relevant – at genbruge læringsobjektet i nye sam-menhænge, evt. også såfremt man skulle vælge at anskaffe en ny læringsplatform (LMS). En standard kan i sammen-hængen opfattes som en rammebeskrivelse/et regelsæt.

SCORM (Sharable Content Object Reference Model)

LOM er en anden standard. LOM handler – som det fremgår – om at koble læringsobjekter og metadata. Lidt kunstigt ud-trykt definerer LOM strukturen på en instans af metadata for et læringsobjekt. Ifølge IEEE vil man med LOM-standarden fokusere på et sæt attributter, der tillader automatisk håndte-ring, lokalisering og evaluering af læringsobjekter.

Desuden skriver IEEE, at LOM også kan omfatte information om pædagogiske overvejelser, herunder “teaching or inter-action style, grade level, mastery level, and prerequisites”. Dermed stiger detaljeringskravet ganske betydeligt.

LOM (Learning Object Metadata)



Bilag 3: Video og digitale læremidler – Inden du går i gang!

Inden du vælger medie, bør du nøje overveje indholdet og formen af det materiale, der skal gøres til genstand for un-dervisning og dermed produktion. Følgende overordnede spørgsmål skal altid stilles, inden du bestemmer dig for video som medie:

• Hvorfor skal dette materiale gøres til genstand for me-dieintegreret læring, og hvordan kombineres materialet med tilstedeundervisning?

• Hvorfor skal jeg vælge billeder frem for tekst?

• Hvad er brugersituationen: Vil materialet være relevant for brugeren at anvende?

• Hvad har jeg til rådighed, når det gælder ressourcer, penge og timer?

• Hvilken undervisningseffekt vil jeg opnå med materialet?

Husk, at video er ressourcekrævende, både hvad angår øko-nomi og timer. Video vælges kun som medie, hvis der ikke er andre muligheder, og video bedømmes som den bedste løs-ning. Overvej altid nøje, om kommunikationen kan være lige så effektiv ved anvendelse af traditionelle digitale billeder eller tekst produceret i trin for trin-beskrivelser.

Valg af medie

For at du kan komme i gang med at producere videoindslag, skal du have fat i følgende hardware:

• En computer med XP og firewireindgang

• Et videokamera, DV-format + et stativ + bånd

• Et firewirekabel

• Redigeringssoftware: Movie Maker, Adobe Premiere, Final Cut Pro, Pinnacle Studio, Avid eller tilsvarende

• En encoder til at reducere filstørrelsen

• Et forfatterværktøj, fx PowerPoint.

Computeren skal være af nyere dato og være installeret med en firewireindgang. På de fleste bærbare computere efter 2004 er firewirestikket standard. Har du en stationær, skal du anvende et firewirekort, hvis det ikke allerede sidder i maski-nen. Grunden er, at kameraet skal forbindes til computeren under processen.

Videokameraet skal være med DV-format. Man bruger så-kaldte mini-DV-bånd. Kameraet kan fås fra 3-5.000 kr. og opefter. Et rigtigt godt kamera i en stålkasse koster 12.500 kr., men mindre kan gøre det.

Det er vigtigt med et godt stativ, så kameraet kan betjenes sikkert.

Firewirekablet findes i forskellige former. Det mest almindeli-ge er et kabel med identiske stik i begge ender eller med et firewirestik i den ene ende og et USB-lignende stik i den an-den ende. Udgangen på kameraet er næsten altid et lille fire-wirestik, så tjek indgangen på computeren, inden du køber stik.

Redigeringssoftwaren kan fås fra helt primitive programmer som fx Movie Maker – der er indeholdt i Windows XP – og til avancerede professionelle programmer, hvor man kan klippe en spillefilm. Adobe Premiere er et rigtigt godt program, men det er som sagt en smagssag. Prøv først Movie Maker, der kan indfri de allerflestes forventninger.

Video


En encoder skal du bruge, når du skal reducere de store bil-ledfiler til noget, som kan transporteres. En rigtig god enco-der findes på nedenstående adresse, og den er gratis! Enco-deren konverterer filen til et format, der kan importeres i PowerPoint og streamer videoen, således at filen progressivt kan downloades fra fx en webside.

• Hent encoder: www.microsoft.com/windows/windowsmedia/download/default.asp?DispLang=da eller søg på windows media encoder 9 series download

• Installer encoderen på computeren

• Første gang anvendes Convert a File

• Herefter forskellige indstillingsmuligheder, hvor du må prøve dig frem.

Alle videokameraer er forsynet med en mikrofon, som er bygget ind i kameraet.

Det er ofte en temmelig primitiv mikrofon, og derfor kan det anbefales at anvende en ekstern mikrofon, der sættes på et særskilt mikrofon- eller bordstativ. Det koster lidt, men bru-ger man noget tid på at lære at bruge en ekstern mikrofon, bliver produktet ofte meget bedre.

Lyd

Det bedste er at bruge PowerPoint. Alle moderne computere har PowerPoint, og mange lærere og kursister kan anvende det. Kvaliteten er høj, og systematikken i PowerPoints mulig-heder inviterer til brug af billeder og video.

Forfatterværktøj

Planlæg din produktion i detaljer. Gå på nettet og download et storyboardskema, som systematiserer dine optagelser i planlægningsfasen. Find en velegnet location. Sørg for at tilvejebringe nødvendige rekvisitter og lav bindende aftaler med evt. medvirkende.

Planlæg alt i detaljer.

Se også bilag 4 om ophavsret og tilladelser.

Præproduktion

Vi går i gang!


http://www.microsoft.com/windows/windowsmedia/download/default.asp?DispLang=da

http://www.microsoft.com/windows/windowsmedia/download/default.asp?DispLang=da



Location: Find et velegnet sted, hvor du kan styre lys- og lydkilder. Der skal enten være konsekvent kunstlys (neon i loftet) eller dagslys, fx fra et stort vindue, som kaster jævnt lys ind i lokalet. Husk at placere kameraet med ryggen til vinduet, så du undgår modlysbilleder.

Arranger dit forehavende på et bord og sørg for at anvende nær- og halvnære billeder til dine beskrivelser. Undgå at zoome og panorere, mens kameraet optager.

Sørg for, at forstyrrende lydkilder isoleres. Det kan være ventilatorer, maskiner i lokaler ved siden af etc. Lav en række prøver, så du kan se og høre, om du får det ud af det, som du har planlagt. Se nøje på farvebalance, lys m.v. i søgeren. Tag evt. kameraet og forbind det med et scartstik til dit tv. Så får du et billede, hvor du kan se alle detaljer.

Produktion

Byg dine optagelser op trin for trin, så dine kursister kan se et logisk opbygget forløb. Tænk på kursistens forudsætninger og indret dig på kursistens behov, ikke dine egne indforståe-de forudsætninger. Det handler om kommunikation; derfor skal hånden rækkes frem mod brugeren.

Sørg for, at det færdige indslag ikke varer længere mere end to-fire minutter, dels af hensyn til kursisternes tålmodighed, dels af hensyn til båndhastigheder, downloadtider m.v. De første indslag, man producerer, er tilbøjelige til at blive ked-sommeligt lange.

Trin for trin

Når du går i gang med at redigere, skal du følge dit manus og din overordnede planlægning.

Sørg for at supplere dine billeder med skilte og tekst, så det hele fremstår brugervenligt og frem for alt entydigt. Billeder fortæller ikke alt. Anvend evt. en speak. Du kan indspille den direkte på kameraet eller bruge din eksterne mikrofon. Sæt dig ved et bord i hjørnet af lokalet og placer en åben papkas-se foran dig. Tal ind i kassen. Det giver faktisk en god lyd. I Danmarks Radio lod man fx Piet van Deurs tale ind i en sådan åben papkasse. Det røg ud til den samlede danske befolk-ning, uden nogen bemærkede noget.

Når du er færdig, bruger du encoderen og konverterer filerne til et WMV-format. Dette format kan importeres direkte i Po-werPoint, og det er vigtigt, hvis du vil integrere dit indslag i din undervisning, eller den medieintegrerede læring i forvejen er baseret på PowerPoint. MPEG-2 kan også anvendes.

Postproduktion


Bilag 4: Ophavsret og tilladelser

Har du fundet materiale, som du ønsker at bruge i din egen produktion, fx musik, tekst eller billeder? Eller skal du selv producere materiale, hvor du fx filmer på skolen? Som udgangspunkt skal du altid spørge om lov. Gratis materiale er dog en mulighed – uden at spørge om lov.

Der er stor risiko for at falde i og overtræde loven om op-havsret. Til gengæld får man let hul på problemet ved at spørge om lov og fortælle, hvad materialet skal bruges til.

Fotograf: Marie Oesterbaan, UNI•C

Brugsrettigheder i undervisningen

Kopiering: Ja

Viderebearbejdelse: Nej

Kildeangivelse: Ja

Kommerciel brug: Ja

materialeplat-form.emu.dk

Som udgangspunkt må du ikke noget, når det drejer sig om anvendelse af materiale, som andre har produceret. Det gæl-der både tekster, billeder, musik, lyd m.m. Til gengæld må du spørge om lov.

Ophavsretten til et værk varer normalt 70 år. Men husk, at man ikke automatisk kan bruge fx musik, komponeret af en kunstner, der har været død i 70 år. Udnyttelsesretten kan være overdraget til fx arvinger. Husk også på fremførelses-retten, der betyder, at de personer – fx musikere og skuespil-lere – der fremfører et 70 år gammelt værk, skal spørges om tilladelse. Man kan således ikke bare bruge fx Ghita Nørbys oplæsning af en H.C. Andersen-tekst. Til gengæld kan man selv indtale H.C. Andersens originale tekst, se fx Arkiv for Dansk Litteratur, adl.dk.

Eksisterende materiale




http://www.adl.dk/



Citater fra fx videnskabsmænd, sportsstjerner eller politikere kan være en motiverende indgang til et undervisningsmateri-ale. Men hvor meget kan man tillade sig at citere?

”Der kan ikke udledes nogle faste grænser for, hvornår man går fra lovlig benyttelse af citat til ulovlig udnyttelse.” Se Ulrik Grønborgs studenterafhandling, www.themis.dk/synopsis/docs/Afhandlinger/Citatrettens_Graenser.html#_Toc490461019.

Man kan imidlertid gå ud fra følgende:

• Det, man selv frembringer, skal bære indholdet

• Citaterne skal illustrere det, man vil formidle

• Man må ikke lave egentlige citatsamlinger, anvende fritstående citater eller citere et værk i dets helhed.

Citatretten

Tilladelse til anvendelse af eksisterende materiale

Musik

NCB, Nordisk Copyright Bureau, www.ncb.dk, administrerer rettighederne til indspilning og kopiering af musik på cd, dvd, film, video, web m.v. for komponister, sangskrivere og musikforlag.

Ønsker du fx at anvende 35 sekunder af Jean Michel Jarres stemningsskabende musik til en video, kontakter du NCB. Oplys, hvor mange sekunder du skal bruge, og hvad musikken skal bruges til, fx til undervisning.

Hvis videoen indeholdende musik lægges på nettet eller fremføres offentligt i øvrigt, skal der indgås aftaler med KODA, koda.dk.

Andet materiale

Finder du et foto eller en tekst på webben, som du kunne tænke dig at anvende, skal du straks spørge rettighedshaveren om lov. Du kan fx begynde med at skrive en mail, hvor du forklarer, hvad billedet eller teksten skal anvendes til.

I mange tilfælde vil du opdage, at rettighedshaveren bliver glad for, at hans værk kan bruges, især når han kender det præcise formål og forum.

Har du ikke mulighed for at kontakte rettighedshaveren direkte, kan du lade dig inspi-rere af listen over organisationer i Samrådet for Ophavsret, se ophavsret.dk.

Tredjemandsrettigheder

Når man kontakter en rettighedshaver, skal man skriftligt sikre sig, at der ikke er tred-jemandsrettigheder. Det skal personen skrive under på i sit samtykke til dig.

Kilde

Når du har fået lov til at anvende fx en tekst fra nettet, skal du huske kildeangivelse, gerne med link til den webadresse, hvor teksten optræder i sin helhed.

Som udgangspunkt er det altid godt at spørge om lov til at filme eller fotografere. Børn under 15 år kan ikke selv give tilladelse, her skal forældrene spørges.

Det er tilladt at filme eller fotografere på offentlige steder, der er frit tilgængelige. En skole kan ikke betegnes som frit tilgængelig. Optagelserne må ikke efterfølgende anvendes, så en eller flere af personerne forbindes med et bestemt produkt i reklameøjemed eller en bestemt sag, der kan virke kræn-kende.

Selvproduceret materiale

http://www.themis.dk/synopsis/docs/Afhandlinger/Citatrettens_Graenser.html#_Toc490461019

http://www.themis.dk/synopsis/docs/Afhandlinger/Citatrettens_Graenser.html#_Toc490461019

http://koda.dk/

http://ophavsret.dk/



Datatilsynet skelner mellem to former for billeder:

• Situationsbilleder, der som regel kan offentliggøres uden tilladelse, hvis billederne er harmløse og ikke indeholder intime situationer

• Portrætbillede, som kræver tilladelse.

Der findes faktisk materiale, som man må bruge helt gratis og uden at spørge om lov, når det foregår i ikkekommercielt øjemed.

• Creative Commons, creativecommons.org og creativecommons.dk Creative Commons er en nonprofitorganisation, som gi-ver mulighed for at holde styr på copyright. Webstedet indeholder link til gratis materiale.

• Materialeplatformen, materialeplatform.emu.dk Katalog over danske læringsressourcer. Få inspiration til din undervisning – og del dine ideer med andre. I kraft af metadata kan du se, hvad materialet må bruges til, og om det er gratis.

• Flickr, flickr.com Del dine billeder med andre – og få adgang til andres billeder til gengæld.

• Wikipedia, wikipedia.dk Som bruger af materiale fra Wikipedia skal man følge GFDL, hvilket betyder:

• Det samlede materiale skal være udgivet under GFDL

• Du skal angive, hvem der forfattede det oprindelige materiale

• Du skal give adgang til en "transparent kopi" af ma-terialet. De to sidstnævnte forpligtelser kan opfyldes ved at lave et link tilbage til artiklen på da.wikipedia.org, se da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Ophavsret.

Gratis materiale

• Designværkstedet, design.emu.dk Juridiske tips, design.emu.dk/artik/04/36-juridisketips.html Til webskribenter, designere og andre, der anvender WWW-materiale. Artikel om tekster, billeder, musik og lyd, skærmbilleder og deep link.

• EMU, emu.dk Webetik, emu.dk/webetik Link til bl.a. Søgning og kildekritik, Eleverne som produ-center, En ny og mere fleksibel ophavsret.

• Infokiosk.dk, infokiosk.dk Infokiosken er et initiativ, Kulturministeriet har taget, med det formål at øge kendskabet til og udbrede forstå-elsen for de ophavsretlige regler.

• Bibliotekernes Juraport.dk, www.bibliotekernesjuraport.dk Et tilbud fra bibliotekerne til dem, der har brug for en håndsrækning til hverdagens juridiske spørgsmål. Søg fx på ophavsret.

Link

http://creativecommons.org/

http://creativecommons.dk/


http://flickr.com/

http://wikipedia.dk/

http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Ophavsret

http://design.emu.dk/

http://design.emu.dk/artik/04/36-juridisketips.html

http://design.emu.dk/artik/04/36-juridisketips.html

http://www.emu.dk/

http://www.emu.dk/webetik/

http://www.infokiosk.dk/

http://www.bibliotekernesjuraport.dk/

Documents

KONFERENCE - AU Purepure.au.dk/portal/files/477/mil_digitale_laeremidler_11...man fx Fronter og det nyere læringsmiljø it’s learning, begge norske. Udviklingen inden for medieintegreret