Side 12Demonstration

Side 9

Side 11 Side 6

Frontfigur forlader fagforeningen

Mælkemandens søn udvandrerSide 3

Fællesklubbens generalforsamling

Alfa Laval

Side 8Overenskomster

Forbundsformand på

besøg

Side 10

KoldingNr. 1/2014

2 Nr. 1/2014

FORMANDEN HAR ORDETKirsten KlitgaardJohansen

Åbnings- og telefontider Mandag kl. 9.00-15.30

Tirsdag kl. 9.00-17.00 Onsdag kl. 9.00-13.30 Torsdag kl. 9.00-17.00 Fredag kl. 9.00-11.30

Ansvarshavende: Kirsten Klitgaard JohansenLayout og tryk: From-grafisk as · 7552 7711

3F Koldings daglige ledelse:FormandKirsten Klitgaard Johansen

Tlf. afd. 7030 0908Direkte 8892 5511 Mobil 2143 0306E-mail:

kirsten.klitgaard.johansen@3f.dk

Næstformand / gruppeformandTransport & Service:

John BergTlf. afd. 7030 0908Direkte 8892 5513Mobil 4018 7311

E-mail: john.berg@3f.dk

Gruppeformand Industri:Peter Andersen Tlf. afd. 7030 0908Direkte 8892 5510 Mobil 2420 8921

E-mail: peter.andersen@3f.dk

Gruppeformand BOG-gruppen:Morten LehmannTlf. afd. 7030 0908Direkte 8892 5517Mobil 28115651

E-mail: morten.lehmann@3f.dk

Kasserer og A-kasseleder: Lis BilovTlf. afd. 7030 0908Direkte 8892 5525 Mobil 2045 7333

E-mail: lis.bilov@3f.dk

Fagligt Fælles ForbundGalgebjergvej 4 • Postboks 839 • 6000 Kolding

Tlf. 7030 0908www.3f.dk/kolding • kolding@3f.dk

OK-14Så er foråret kommet. Det er ved at være tiden, hvor alle jer medlemmer inden for de private arbejdsområder, skal stem-me ja eller nej til de aftaler, som vores forhandlere netop har indgået med ar-bejdsgiverne – aftaler i forhold til de nye overenskomster for 2014 til 2017, som jo sikrer jer jeres rettigheder vedrørende løn- og arbejdsforhold.Med de indgåede resultater er det tyde-ligt at se, at krisen ikke er ovre endnu og der vil jo altid være delte meninger omkring de aftaler, der er blevet indgå-et. Jeg synes, at det samlede resultat er tilfredsstillende. På trods af, at det ikke blev til nogen lønfest, så fik vi bedre ef-teruddannelsesmuligheder, mere barsel, mere styr på brug af vikarer, bedre værn mod løndumping og skraldemænd, der slipper for massiv lønnedgang ved ud-bud.Jeg skal hverken råde jer til at stemme ja eller nej. Jeg vil i stedet for opfordre jer til at bruge jeres stemme. Det er jo kun jer ude på arbejdspladserne, som er en del af vores fællesskab her i 3F, der har denne ret.

Lidt lokaltHer den 10. marts måtte vi sige pænt farvel og tak for 31 år til vores socialråd-giver Bente Dam Sørensen. Alderen kan vi jo ikke helt stå for, men det bliver helt klart et savn for os og vores medlem-mer. Nu skal vi dog ikke fortvivle helt, for Bente har sørget for at få oplært de til-bageværende socialrådgivere, nemlig Per Laursen og Lone Harders, som I kan kontakte, hvis I skulle komme ud for en arbejdsskade eller en erhvervssygdom. Jer, der har berøring med efterløn og le-dighed, har nok mærket lidt tumult her i det nye år og det beklager vi meget, men det skyldes langtidssygdom.

I må fortsat have et rigtigt godt forår!

Kirsten Klitgaard JohansenFormand

3Nr. 1/2014

STAFETTEN

Denne service kendes ikke i dag. Først var det de høje, hvide, klare flasker, se-nere blev de erstattet af buttede brune, som blev bragt ud seks dage om ugen. Det var en fast bestilling. Det hændte, at kunden skulle have gæster i weekenden og når vi så nåede op til øverste etage i opgangen, kunne der godt sidde en seddel i en af de tomme flasker, som vi skulle have med tilbage, at de gerne ville have en ottendedel piskefløde ekstra. Så var det bare hele vejen ned - trin for trin - til cyklen, finde fløden frem og derefter op igen.

Jeg var ældste barn i en børneflok på tre, fordelt på to drenge og en pige. Når vi drenge havde ferie, fik vi lov til at køre med far ud en gang imellem. Vi skulle møde på det lokale mejeri midt om nat-ten og på cykel gik det ud til kunderne. Der var stort læs på fars Long John; men vi elskede alle disse ture.

HjemmetFar var altid tidligt hjemme fra arbejde og efter en lur, havde vi altid tid sammen. Vi havde en god familie. Vores hjem var møbleret med Stjernemøbler, som var øl- og sodavandskasser fra bryggeriet Stjernen. Efterhånden som årene gik øgedes velstanden og vi fik også andre forhold at leve under og Stjernemøbler-ne blev skiftet ud med teaktræsmøbler. Mor var hjemmegående hele den tid, vi rollinger boede hjemme og hun blev

kendetegnet for trygheden i vores liv.Far fik cyklet mange kilometer gennem de mange år, han havde mælkeruter, både sommer og vinter. Efterhånden som effektiviteten skulle øges, blev dis-se små mejerier dog nedlagt og cyk-lerne blev skrottet. Jeg husker tydeligt den dag far kom hjem og fortalte, at han var blevet fyret. Det føltes, som om vo-res trygge hverdag faldt i grus og mørke skyer trak op over vores lille familie.

Valgt som tillidsrepræsentant Men efter regn kommer sol og en dag trængte solskinstrålerne også ind til os. Min far fik arbejde hos Irma. Det var en helt anderledes arbejdsplads og det var en god arbejdsplads. Han blev valgt til tillidsmand og senere fællestillidsmand. Irma er kendt for deres høje kvalitet af varer og hele arbejdspladsen bar præg

af dette. Her var ordnede og trygge forhold. Det var ikke kun Irma, der bar præg af dette, for hele samfundet var i disse år gennem mange forandringer, som følge at den stigende velstand. Min skolegang var præget af en god tid med lærere, der var præget af optimisme og ønskede ændringer og nye systemer.

Skolen Midt i 8. klasse ændrede min verden sig igen. Min elskede dansklærer fik tilbudt en stilling som viceskoleinspektør på en anden skole og som erstatning fik vi sel-veste inspektøren fra vores skole, som dansklærer. I det øjeblik gik det op for mig, hvilken kamp, der havde udspillet sig på lærerværelset gennem de mange år, vi havde befundet os trygt i klassevæ-relset. Én gruppe af lærere ønskede nye tider på skolen, mens en anden gruppe ønskede at fastholde gamle dage med spanskrør og tugt. Min inspektør hørte

Mælkemandens søn udvandrerJeg er født en sommerlørdag i august 1953 i Rødovre – en forstadskommune 7 km fra Rådhuspladsen i København. Det var tidligt om morgenen, så min mor har nok ikke haft en rolig nat. Min far var mælkemand og skulle tidligt op om morgenen og bringe mælk ud til kunderne så de kunne stå op til frisk mælk.

Børges far, som mælkemand

4 Nr. 1/2014

STAFETTEN

til sidstnævnte gruppe og øretæverne hang løst i luften, som et pludseligt uvejr, der overraskede os. Vi vidste aldrig, om de kom fra højre eller venstre. Det æn-drede min indstilling til skolen og jeg ville ikke i skole mere og havde ikke længere lyst til at lave lektier.

Uddannelse ved Postvæsenet Jeg havde et gammelt ønske om at være lokomotivfører hos DSB; men det krævede en maskinmesteruddannelse. Det var desværre ikke lige muligt for mig, at få en sådan lærerplads, så det måtte ligge. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville; men min far fandt en annonce: Postvæsenet manglede cykelbude. Den gang var der mange telegrammer, der skulle bringes ud til firmaerne og mange lykønskninger på familiernes store dage, hvor de også lige skulle have et telegram. Far spurgte, om det ikke lige var noget for mig. Det vidste jeg ikke noget om; men jeg skrev ansøgningen. Jeg skulle ikke selv for-fatte en ansøgning, men skulle bare ud-fylde et fortrykt ansøgningsskema, som blev udleveret hos Postvæsenet. Den 2. januar 1969 mødte jeg op på Købma-gergades postkontor – hos Hovedtele-grafstationen – og her tog jeg fat på før-ste arbejdsdag. Jeg skulle på skole, hvor jeg blev undervist i alverdens spænden-de ting, som hvordan jeg skulle afleve-re telegrammer og gennemgik regula-tiver om etatens virksomhed, som jeg intet kendskab havde til. Gennem hele to uger fulgtes jeg med et andet bud og lærte alt om at bringe telegrammer ud i København på cykel.

Børge flytter hjemmefra Foråret 1973 flyttede jeg til Lolland og sagde dermed farvel til min trygge tilvæ-relse hos mine forældre samt et farvel til det sikre arbejde for staten. Hvad skulle jeg, en ung knøs, som lige var trådt ud af teenageårene, så lave på Lolland? Det var kommet mig for øre, at det gav gode penge at luge roer. Den chance ville jeg jo ikke lade gå fra mig og mit spartan-ske indbo af en skibsbriks og kommo-de blev pakket ned og kursen blev sat mod Sakskøbing. Her indtog jeg et lil-

le værelse på knap 9 m². Kort tid efter skulle lykken så gøres. Jeg hoppede op på min lille grønne Puch maxi og kørte op til Guldborgsund, hvor jeg tog kon-takt til en bonde. Jeg vidste intet om roer og lugejern; men det var en god bon-de, som gerne ville give et ungt men-neske fra storbyen en chance og efter et par minutters instruktion, var jeg klar til at tage fat på de lange rækker af de småspirede roer. Bonden vendte tilba-ge til stuehuset – måske mere eller min-dre hovedrystende over nutidens unge og frygten for, hvordan fremtiden skulle forme sig for ham i hans alderdom, hvis landet skulle befolkes af sådanne unge som mig. Lille jeg, der intet kendte til den store verden, stod nu for enden af utal-lige snorlige rækker af roespirer og en masse ukrudt, som gik hen over bakke-kammen og ud i evigheden. På trods af, at jeg ikke kendte forskel på roespirer og ukrudt, frygtede jeg ikke fremtiden, for jeg havde jo bondens instruktion med i rygsækken. Med stor entusiasme og mit lyse syn på fremtiden prøvede jeg at få styr på lugejern, roer og ukrudt. Puha, hvor jeg lærte meget. Ikke mindst, at der ikke var mange penge i det; men lykken står den kække bi og senere blev det til ærteplukning hos Knuthenborg. Det var bedre lønnet.

Tilbage til København Jeg vendte tilbage til København i 1975 og blev ansat i Postvæsenet, som brev-bærer og tog senere uddannelse som Overpakmester – det er dem, der sorte-rede posten i togene, der kørte på tværs af Danmark om natten - det lugtede jo altid af noget fra min barndomsdrøm.I 1978 så jeg, at HT søgte buschauffører. Sporvognene var historie i 1972; de var sendt til Ægypten og rullede dernede i mange årtier efter at busserne – som nu

var fremtiden – havde indfundet sig i de københavnske gader og stræder. Jeg fik mulighed for at søge orlov ved Postvæ-senet og fik betalt kørekort og arbejde for HT. Da orlovsperioden var overstået, skulle jeg tage stilling til, om jeg ville til-bage til postvæsenet eller blive i HT. Jeg valgte det sidste; men det var ikke så en-kelt at skifte spor. Når jeg skulle opsige en tjenestemandsstilling, skulle jeg tale med min postinspektør. Han var som en omsorgsfuld far og han ræsonnerede med mig, om jeg nu havde tænkt mig godt om mht. at sige farvel til en tjene-stemandsstilling. Jeg havde ingen kry-stalkugle og kunne derfor ikke se, hvad fremtiden ville bringe, men rustet med min erfaring fra de lollandske marker, med lugejern, roer og ærter, turde jeg godt tage springet fra det sikre og ud i den store busverden.

Arriva i Kolding Fra 1978 og frem til 2010 kørte jeg så bus i København og efter sommerferi-en 2010 skiftede jeg til Arriva i Kolding. Det blev et nyt blad i mit liv og jeg lær-te, hvordan der er forskel på kulturen i et lille land som Danmark. Afstandsmæs-sigt er der ikke langt fra øst til vest; men kulturelt er det en stor afstand. Fra Kol-ding kan vejen til København føles me-get langt og det var meget vanskeligt at falde til i Kolding. Min mor lever på sit 80. år i København og hver måned tager jeg turen med IC3 over til hende. Hver gang jeg ankommer til Hovedbanegår-den, kunne jeg række hænderne i vejret og udbryde: ”Jeg lever stadig!” efterfulgt af en kraftig indånding. Livet i Kolding gik noget langsommere. Faktisk gik det helt i stå, men her – midt i dronningens by – leves det. Jeg mærker pulsen. Jo, jeg lever.

Glad for at bo i KoldingMen mon ikke de mange dieselpartik-ler var steget op til de små hjerneceller, for efterhånden som tiden gik, fandt jeg mere og mere ud af, at jeg nød at være i Kolding. Her var en fantastisk natur og mine tanker faldt straks på Erik Grips ”Åbent landskab”. For vi kan se langt her i Kolding; men vi praler ikke med det.

5Nr. 1/2014

Når vi befinder os på en bakketop i den sydlige bydel, kan vi se helt mod nordby-en. I Kolding skal vi altid forcere bakker, når vi skal nogen steder, hvilket forklarer de få, der har fundet cyklen frem som transportmiddel. I Kolding har jeg man-ge fantastiske kolleger. At møde dem hver morgen er som en vitaminpille, der holder hele dagen. De er hjælpsomme, når man har brug for hjælp.

Da jeg skulle lære at køre linjerne i Kol-ding, kom jeg fra Klostergården til Rute-bilstationen. Der var trykt STOP og jeg stoppede og åbnede dørene. Da ingen steg ud, tænkte jeg, at det var en fejl og ville så fortsætte. Men lige da jeg ville lukke døren, hørte jeg en stemme bag i bussen: ”Hey, hey chauffør. Jeg skal altså lige af!” Så måtte jeg åbne døren igen. Han skulle lige samle sin taske og jakke sammen, inden han var klar til at rejse sig. Nu har jeg lært lektien. Jeg har glædet mig meget over mine månedlige besøg i København, men efterhånden som tiden gik, blev jeg mere og mere glad for at komme tilbage til Kolding.Sidste jul besøgte jeg min mor i en uges tid og efter et par dage havde jeg så me-

get hjemve til Kolding, at jeg bare ville hjem. Det var første gang, jeg havde den fornemmelse. Så mon ikke jeg er ved at blive integreret i Kolding?

3F Kolding I København kørte vi på en FOA-over-enskomst. Den var god og langt bedre end det, jeg blev præsenteret for her i Kolding. Det har været meget vanskeligt for mig, at forstå denne forskel. Samme arbejde; men himmelvid forskel i løn- og arbejdsforhold. Det resulterede også i, at jeg forblev i FOA selv efter, jeg be-gyndte at køre som chauffør i Kolding. Jeg brød mig ganske enkelt ikke om 3F. Imidlertid kom en kollega i 2012 og for-talte mig, at jeg skulle tale med Benny Nymark hos 3F Kolding og jeg gav 3F en chance til. Det blev et meget stort ven-depunkt i mit liv. Benny forstod at kom-munikere et godt budskab ud til mig og jeg er ham meget taknemmelig for det.

Valgt som arbejdsmiljørepræsentant Jeg er i dag arbejdsmiljørepræsentant for bybusserne i Kolding. Jeg er blevet støttet af 3F på en måde, som jeg al-

drig havde drømt om. Gennem uddan-nelser er jeg blevet rustet til at klare de problemer, som vi udsættes for og end-videre har jeg fået en fantastisk støtte fra min tillidsrepræsentant og fra kol-legerne. Vi har også en daglig ledelse, der anerkender den indsats, vi udfører som tillidsvalgte. Det er vores indtryk, at chaufførerne har indflydelse på vores ar-bejde. Dermed ikke sagt, at vi kan hvile på laurbærerne, for der er stadig meget at gøre. Vi tillidsvalgte på bybusserne prøver at styrke fællesskabet mellem kollegerne og ruste os til at klare frem-tiden. Men vi ved også, at der er et pres udefra, som vi ikke har meget indflydelse på. Ved at vi fortsat uddanner os, kan vi blive bedre rustet til fremtiden og vi føler, at vi får god støtte fra vores lokale 3F-afdeling til denne uddannelse.

Årets tillidsvalgte Sidste år blev jeg udnævnt til årets til-lidsvalgte i Region Syddanmark. Det er jeg glad for og det er en glæde, som jeg meget gerne vil dele med mine kol-leger uden hvem, det aldrig var lyk-kedes for mig at opnå denne ære. Også min arbejdsplads og ikke mindst den støtte jeg har fået fra den lokale 3F-afdeling.

Jeg håber fortsat, at 3F vil støtte os i fremtiden. Ikke mindst når det gælder, at opnå en ligelighed mellem de køben-havnske chauffører og mine kolleger i Kolding. Det er ikke uden grund vi hører, at ”jyden er sej og stærk”. Det er nød-vendigt, at være både stærk og sej, når man slider i det, uden at kunne nå den overenskomst, som vores københavn-ske kolleger kører under. Jeg håber kun på, at mine kollegaer i fremtiden kan hø-ste samme løn, som mine tidligere kø-benhavnske kolleger får.Jeg udvandrede fra København og er nu havnet ude i den gode muld. Jeg glemmer ikke mine rødder; men nyder de åbne vidder, hvor jeg er integreret nu og har fundet min fred og ro for sjæl og sind.

Skrevet af Børge Brink, arbejdsmiljørepræsentant hos

Tide Bus A/S

STAFETTEN

6 Nr. 1/2014

Bente hu-sker talrige succes’er fra sit lange liv i fagbevægel-sen. Specielt fremhæver hun projektet ”Bogormene”

for ordblinde medlemmer, Café Sammenhold, hvor syge medlem-mer mødes 2 gange om måneden og sejren over Falck, som nogle af højdepunkterne. Hun er glad og stolt over sin tid som socialrådgiver i fagbevægelsen, men tiden er inde, mener hun.

Mange 3F-medlemmer har siddet i en af stolene på Bentes kontor. Hun har elsket at lytte, når de har fortalt om deres liv og problemer. Hun har ikke tal på, hvor mange medlemmer, der har været med til at danne hendes arbejdsliv, men det er mange. Hun blev uddannet for mere

end 40 år siden og har haft kontor hos 3F Kolding siden 1983 - eller rettere, så startede hun med at låne sig til plads, for det skulle først lige prøves af, om der nu var behov for ”sådan én!”

Nyt landBentes arbejds- og studieliv har haft fle-re oplevelser af at betræde nyt land. Hun var en del af det første hold socialråd-givere, der blev uddannet i Esbjerg og den første socialrådgiver, der blev ansat i Christiansfeld Kommune. Hun var den første socialrådgiver i Vejles fem SiD-afdelinger, og også da hun senere blev ansat hos SiD Kolding A, nu 3F Kolding.

Da hun startede i Vejle, var der på lands-plan kun ansat få socialrådgivere i hele fagbevægelsen. Hos SiD Vejle startede hun med at arbejde to timer om ugen, hvilket ikke på nogen måde var tilstræk-keligt. Der var et kæmpe behov, for hele arbejdsskadeområdet lå lige til højrebe-net, fortæller Bente.

Samtidig med sit arbejde for SiD i Vejle begyndte hun at læse jura.-Mit arbejde i Vejle voksede hurtigt til 12-13 timer om ugen, og så fik jeg også fem timer om ugen ved SiD Kolding A. Efter et år fik jeg tilbudt fuld tid i Kolding, hvor jeg boede, så jeg sagde op i Vejle, drop-pede jurastudiet og har siden arbejdet i det nuværende 3F Kolding. Det er 30 år siden, forklarer hun.

Masser af tillidBente slår fast, at hun altid har haft op-bakning i fagforeningens bestyrelse og ledelse. -Jeg har haft frie hænder til at forme mit eget job og jeg har haft med

den bedst tænkelige medlemsskare at gøre.

De mennesker, hun har arbejdet med, har hos Bente en fast følgesvend, for hun er indigneret over den behandling, folk får.-Rigtig meget af det, jeg har oplevet, set og læst, er dybt forargeligt. De nyeste sygedagpengeregler rammer mange af vores medlemmer, der lider af nedslid-ningssygdomme. De syge bliver ofte mistænkeliggjort i en situation, hvor de i forvejen kæmper mod sygdommen. Der er ikke præstige i at forske i nedslidning i modsætning til fx kræft.

ForandringBentes kritiske tilgang til sit fag og sit arbejde har givet sig udslag på mange måder. -Da jeg var ung, var jeg virkelig ræverød. Dengang troede jeg, at al god forandring skulle udgå fra fagbevægel-sen

-Det vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved i dag. Der er ikke så meget kamp-organisation tilbage. Fagforeningen er slet ikke så tæt på medlemmerne som før. Tidligere var vi opdelt i mindre fag-grupper. Nu er vi fusioneret til store en-heder. Fagforeningerne er efter min op-fattelse blevet alt for store - det gælder både medlemsskaren, faggrupperne og geografien. Nærheden er gået tabt, så samhørigheden og sammenhængskraf-ten er forsvundet. Størrelsen får også indflydelse på medlemsdemokratiet. Kan man tale om et levende medlems-demokrati, når ganske få procent delta-ger i beslutningsprocessen? Hun mener, at samfundet gennem de

Frontfigur forlader fagforeningenBente Dam Sørensen var en af de første socialrådgivere i Danmark, der blev ansat i en fagforening. Det er nu slut efter 35 år.

”Jeg har mødt en fantastisk tillid fra medlemmer-ne. Det har været et privilegium at blive lukket ind i folks liv!”Bente Dam Sørensen om sin glæde ved jobbet i 3F

” Arbejdsgivere er født i Trillebørens tegn. De skal skubbes ”Citat af professor Henning Jørgensen på Bente Dam Sørensens kontorvæg

SOCIALRÅDGIVERNELone HardersBente Dam

SørensenPer Laursen

7Nr. 1/2014

seneste år har forandret sig. Enhver er blevet sig selv nærmest, og individuali-seringen har taget teten. -Selv om det er et fortærsket ord, så er solidariteten forsvundet. De ti år med borgerligt sty-re satte sine tydelige spor, og desværre har de seneste par år ikke gjort det stort bedre, fastslår Bente.

Regler uden menneskerHun slår fast, at hvis socialrådgivere skal have berettigelse i fagbevægelsen, så skal de nå ud over enkeltsagerne og

deltage i den daglige debat, påpege uretfærdigheder, skrive læserbreve og klummer, vække politikere og bede om foretræde, når der er vigtige sager på dagsordnerne. Det har hun selv prakti-seret.Bente Dam Sørensen husker, da det var en samfundsmæssig selvfølgelighed, at de syge, handicappede og arbejdsløse skulle behandles ordentligt. Det ser hun ikke i dag. Tværtimod. Nu er det legalt at sige, at det er folks egen skyld.

-Nu er specielt de syge og arbejdslø-se jaget vildt. Når en politiker som Ole Birk fra Liberal Alliance kan sige, at man skal skamme sig, hvis man er modtager af offentlige ydelser, så er det gået helt skævt, siger Bente om den seneste ud-vikling i samfundet.

Tilbageblik-Når jeg tænker tilbage på min første tid som socialrådgiver i fagbevægelsen, så har rigtig meget ændret sig. Der var en naturlig skepsis fra medlemmernes side. Hvad var det nu for en ”socialpædagog”, der sad der? Til at begynde med var vi jo et fremmedelement i fagbevægelsen.

Den gang var vi begejstrede over en skrivemaskine, der havde indbygget slettebånd. I dag kører alt elektronisk. Selv mente jeg da heller ikke, at jeg skul-le have ”sådan noget isenkram” ind til mig. Hvad skulle jeg da med en compu-ter?? Det kan man godt trække på smi-lebåndet af i dag.

Af Claus Rosenberg, journalist

”Jeg har i fem år sagt, ”Nu kan det ikke blive ringere”, men det har det kunnet.”Bente Dam Sørensen om udviklingen på det sociale område de seneste år

Stig på Jobcentrets bus, når den holder ved 3F KoldingJobcenter Kolding har indrettet en bus som et mobilt jobcenter. I bussen sidder tre jobkonsulenter og hjælper med råd og vejledning vedr. jobansøgninger, CV, job-samtaler, uddannelse, kursus, praktik og jobrotation.

Bussen holder på P-pladsen ud for 3F Kolding følgende dage kl. 10-12:

Onsdag den 10. aprilTorsdag den 8. maj

Du kan læse mere om bussen på face-book.com/jegstigerpaa. Her kan man bl.a. også efterlyse job, ligesom virksom-heder kan efterlyse nye medarbejdere.

Dette skal gøre vejen mellem borgere og virksomheder kortere og mere lettilgæn-gelig. Det hele sker under titlen ”Stig på – den direkte vej til arbejde”.

8 Nr. 1/2014

Horesta-overenskomstens resultaterOmrådet er et minimallønsområde og følger stigningerne på industriens områ-de. På den enkelte arbejdsplads skal der derfor også forhandles om, hvad der skal gives i lønstigning udover minimallønsstigningerne.

Det særlige, der er sket på vores område, er:

• Ny hovedoverenskomst – lettere og enklere end den gamle hovedoverens-komst

• Medhjælpere (stuepiger, opvaskere osv.): lønstigningerne slår fuldt igennem for dem, da der er aftalt, at de ikke kan modregnes i det personlige tillæg

• Uddannelse af ufaglærte tjenere til faglært status - kombineret med en ny lønstruktur. Denne aftale er ikke automatisk. Der skal laves en tiltrædelse til aftalen

• Sundhedsordning

Elever:• Elever har ret til at vælge en elevtalsmand, hvis der er fire eller flere elever på

virksomheden

• Omlægning af løntrin. Elever starter på et lavere lønniveau, men slutter på et højere niveau

• Elever på praktikcentre optjener anciennitet til pension

• Værktøjstilskuddet til gastronomelever hæves

OVERENSKOMSTER

OK-resultater på Industri-områdetLønMindstebetalingssatsen (i dag 108,70 kr./time) forhøjes med 1,50 kr./time i 2014, 1,65 kr./time i 2015 og 1,80 kr./time i 2016. (Kun få ar-bejder på mindstelønnen i en be-grænset periode).Genetillæg reguleres med 1,5 % i 2014, 1,6 % i 2015 og 1,7 % i 2016.

Hjælp til ledigeRet til to timers betalt frihed ved af-skedigelse, hvor man kan få hjælp i a-kasse eller fagforening.

ForældreorlovForældreorloven forlænges med to uger. Forældre af samme køn sikres lige adgang til forældreorlov.

UddannelseMan skal nu kun have været ansat i seks måneder (tidligere ni), for at kunne komme på uddannelse via Kompetencefonden. En uges eks-tra uddannelse i opsigelsesperio-den med støtte fra IKUF.

FritvalgBidrag til fritvalgskontoen forhøjes til 1,3 % i 2014, 1,7 % i 2015 og 2,0 % i 2016.

EleverElever kan bruge IKUF til uddannel-se i fritiden. Elever på skoleophold får betalt kursusgebyr af arbejdsgi-verne. Regulering på 1,9 % pr. år på lærlingesatser.

OK-resultater på Byggeriets områderI overenskomsten er der kommet to nye værktøjer mod social dumping. Det drejer sig om muligheden for at få ikendt en hvervgiver en bod for brud på over-enskomsten hos en underentreprenør og at kunne påvise for lav aflønning og regulere den op over minimallønnen gennem lokalforhandlinger.

OK-løn i tal:Forhøjelse af SH/ferie/fritvalg 0,33% 0,33% 0,33%

Løn under sygdom 1,50 kr. 1,50 kr. 1,50 kr.

Lærlinge 1,90% 1,90% 1,90%

Specialsatser (gene m.v.) 1,50% 1,60% 1,70%

Mindstebetalingssatsen 1,50 kr. 1,65 kr. 1,80 kr.

Prislisten 1,30% 1,40% 1,90%

Fonde 5 øre 5 øre 5 øre

9Nr. 1/2014

OVERENSKOMSTER

DM I SKILLS

Overenskomstfornyelse inden for transportområdetMan er nu blevet enige om fornyelse af fællesoverenskomsten på transportområdet (toneangivende på normallønsområdet):Det betyder, at 30.000 chauffører, lager- og havnearbejdere kan se frem til en lønstigning på 6,75 kr. over de næste tre år.

• Genetillæg reguleres og bidraget til særlig pensionsopsparing forhøjes fra 1,0 til 1,3 procent.

• Samtidig bliver det nu muligt for tillidsrepræsentanter og 3F at få oplyst, hvilke vikarer, der udfører opgaver for en virksom-hed.

• Nu skal rengørings- og kantineområdet samt øvrige områder inden for transport i gang med forhandling.

DM i Skills 2014Mette Jensen fra afdelingen besøgte DM i Skills 2014, hvor 48 fag var repræsenteret ved skills-konkurrencerne i Aalborg den 23. - 25. januar 2014.

3F havde elever med inden for følgende fag: anlægsstruktør, anlægsgartner, brolægger, bygningssnedker, møbelsnedker, bygningsstruktør, kok, cater, tjener, landbrugsuddan-nelsen, væksthus- og produktionsgartner, tømrer m.fl.

10 Nr. 1/2014

BESØG AF FORBUNDSFORMANDEN

Forbundsformand Per Christensen på besøg i KoldingPer startede sit besøg på Hotel Kol-dingfjord sammen med formand Kirsten Klitgaard Johansen og faglig sekretær Mette Jensen. Her blev de vist rundt af TR Jan Skjold Jensen og direktør Peder Madsen samtidig med, at han fik fortalt

stedets historie. Både oldfruen og det kolde køkken fik besøg af Per.

Turen gik herefter til industrivirksomhe-den Novadan. Driftsleder Britta Madsen og TR Lone Kristensen viste rundt i pro-

duktionen, hvor de bl.a. fremstiller ren-gøringsmidler.

Dagen blev afsluttet med fyraftensmøde i afdelingens lokaler.

11Nr. 1/2014

Halvdelen af de timelønnede på Alfa Laval havde valgt at bruge en fredag af-ten på fællesklubbens generalforsam-ling den 31. januar. Særligt ledelsens ønske om et nyt lønsystem havde truk-ket folk til.

Det store fremmøde betød, at general-forsamlingen blev flyttet fra 3F Koldings lokaler til Parkhallen, hvor der er mere plads.

På generalforsamlingen kunne fælles-tillidsrepræsentant Monika Jessen bl.a. berette, at mødet med ledelsen vedr. nyt lønsystem havde været en god proces, hvor der var fundet gode løsninger. Al-lerede nu kunne man præsentere funda-mentet for det nye lønsystem.

Ledelsen har meldt ud, at ingen nuvæ-rende ansatte vil gå ned i løn ved indfø-relsen af et nyt lønsystem. Dog mente le-delsen, at nogle timelønnede ligger over markedsværdien for deres arbejdsom-råder. Derfor så de gerne, at nyansatte på disse områder startede på en lavere løn og at nuværende ansatte stod stille i 5 år. Det var der ikke enighed om med tillidsrepræsentanterne.

Flere på generalforsamlingen gav udtryk for bekymring: det kan godt være, at man fastholder sin løn, men ved afske-digelse vil ledelsen altid gå efter at fyre den dyreste kollega.

Generalforsamlingen gav tillidsrepræ-sentanterne mandat til at fortsætte for-handlingerne om et nyt lønsystem.Næste møde med ledelsen er aftalt til marts måned og bliver - lige som det første - med deltagelse af konsulenter fra CO-industri og DI samt lokale repræ-sentanter fra 3F og Metal.

Alfa Laval i Kolding er inde i en periode med god beskæftigelse, hvor der bl.a. er kommet ca. 100 nye timelønnede til i produktionen og på lageret. Der er des-uden flyttet arbejdspladser til Kolding fra Ishøj og Tyskland.

170 deltog i fællesklubbens generalforsamling på Alfa Laval

Peter Andersen

INDUSTRI

12 Nr. 1/2014

John Berg

TRANSPORT OG SERVICE

Der er arrangeret fælleskørselØnsker du at deltage, så tilmeld dig hos Lene i faglig afdeling

senest tirsdag den 22. april (tlf. 8892 5515 eller lene.hojland@3f.dk).

13Nr. 1/2014

SOCIALRÅDGIVERNE

Vi blev lovet en afskaffelse af varigheds-begrænsningen (1-års fristen for syge-dagpenge). Det får vi ikke – tværtimod bliver fristen nedsat til 5 måneder.

Den såkaldte varighedsbegrænsning bli-ver omdøbt til revurderingstidspunktet. Man må sige, at det er topmålet af po-litisk bluf, at kalde det en afskaffelse af varighedsbegrænsningen. Begge navne dækker over det tidspunkt, hvor syge-dagpengene stopper - medmindre man kan få dem forlænget efter en af de 7 for-længelsesmuligheder.

Voldsom forringelseDer er tværtimod tale om en voldsom for-ringelse for rigtig mange syge. For sam-tidig med, at man ændrer navn, skal vur-deringen ske allerede efter 5 måneder!! I dag er det først efter 12 måneder.

Hvis ikke du passer ind i en af de ”7 kas-ser”, stopper dine sygedagpenge. Hvis du fortsat er syg, vil du blive henvist til jobafklaringsforløb, hvor ydelsen er på kontanthjælpsniveau (dog uden modreg-ning for samlevers indtægt eller for for-mue).

Eksempel fra hverdagenFor at tage et eksempel fra vores hver-dag: Et medlem er ude for en alvorlig ulykke i fritiden. Efter 5 måneder er der fortsat behandlingsmuligheder og vi ved allerede dér, at dette medlem kommer ikke tilbage til ordinært arbejde. Umid-delbart vil man med Jobcenterbriller ikke kunne placere medlemmet i nogen af de ”7 kasser” og han henvises til jobafkla-ringsforløb med en ydelse på kontant-hjælpsniveau. Er du 52 år og børnene store, så er det ikke-forsørger ydelsen på 10.689 kr. brutto pr. måned.

Vi blev lovet, at der kom en 8. forlængel-sesmulighed for alvorligt syge - herun-der at mennesker, der er ude for alvorlige ulykker, vil kunne få forlænget deres sy-gedagpenge. Men det er ikke med i lov-forslaget. Fx havde Gigtforeningen arme-ne oppe, fordi den såkaldte diagnoseliste blev strøget. Jeg tror, at armene er nede igen – for det hele blev strøget!! Den ene-ste tilføjelse til de nuværende forlængel-sesmuligheder er i stk. 5 om livstruende sygdom og jeg citerer fra bemærknin-gerne: ”den kommer til at gælde for alle

tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, al-

vorlig sygdom, hvor der er begrun-det tvivl om overlevelse og ikke som i dag kun for sygemeldte i terminalfasen af en lidelse”.

Altså, groft taget syge, der højst sandsynligt dør af deres sygdom, vi kan bare ikke sige noget nærmere om, hvornår det sker.

Men disse meget syge mennesker, hvor lægen vurderer, at der er be-

grundet tvivl om overlevelse, burde jo slet ikke have forlænget sygedagpenge-ne og med pinsel og plage blive trukket gennem vurderinger og prøvninger, for at være sikker på, at der ikke er endnu et par timers arbejdsevne at presse ud af dem. De mennesker skal simpelthen hurtigst muligt tilkendes en førtidspen-sion, hvis de ønsker det. Det grænser til det groteske, hvad dybt syge mennesker efterhånden skal udsættes for i det kom-munale system.

Vi skal behandle syge mennesker anstændigtAlt dette er udsprunget af, at ”vi ikke skal parkere nogen (oprindeligt unge psykisk syge) på perronen”. Nej – men vi skal be-handle syge medmennesker anstændigt og vi skal give dem trygheden til at blive raske. Det mindste vi kan gøre er at sik-re, at de ikke behøver tænke på fremti-dig forsørgelse og blive jaget fra hus og hjem!!

Regeringen forventer at ”kun” ¼ af de sy-gemeldte ryger ud af sygedagpengene efter 5 måneder og over på den nye ydel-se. Den tror vi ikke holder. Har regeringen vendt om på brøken? Med den skrap-pe praksis, der er lagt i kommunerne og i Ankestyrelsen for at anvende forlængel-sesmulighederne, tror vi nærmere det bli-ver ¾ der ryger ud af sygedagpengene efter 5 måneder!!! Vi tror, at det bliver en katastrofe for de sygemeldte.

Vi har set det før, at skønnene er helt uden for det realistiske – fx med dagpen-gemodtagere, der mister deres forsørgel-se. Man skønnede, at det ville blive 3.000 – men vi er langt over 30.000!!!!

Sygedagpengelov nu fremlagt af regeringen ”Varighedsbegrænsningen” ændrer navn og sygedagpengeperioden forkortes!!!

Lone Harders

for medlemmer med deres bedre halvdel og børn Den 7. juni 2014 og

GÅR IGEN I ÅR TIL ”SEEST MØLLESØ” Vranderupvej 71, Kolding

PRISEN FOR OVENSTÅENDE Voksne 50 kr. — Børn under 10 år 25 kr. Betaling skal ske ved tilmelding senest den 3. juni 2014, kl. 17.00 til kassererkontoret.

Der kan fiskes hele dagen fra kl. 5.20 - 21.20 Der er fiskekonkurrence fra kl. 5.20 - 13.00

Præmier til: Den største fangede ørred De flest fangede ørreder Der er præmieuddeling kl. 13.30

Vi serverer pølser med brød kl. 12.00

Der kan købes øl til 10 kr. & vand til 5 kr.

14 Nr. 1/2014

Tavlen

Fyraftensmøde vedr. kompetencefondeMandag den 28. april 16.00-18.00for tillidsvalgte og andre interesserede

A-kassenHvis du bliver ledig eller ønsker at gå på efterløn og skal tale med en medarbejder i a-kassen, så anbefaler vi, at du ringer og aftaler en tid hos din a-kassemedarbejder. Dermed undgår du unødig ventetid.

HUSK, at det er vigtigt, at du tilmelder dig som ledig på Jobnet på 1. ledighedsdag!!

For tillids - og arbejdsmiljørepræsentanter og andre fagligt interesserede

Mandag den 31 marts 2014 kl. 16.00 - 18.00 i afdelingens mødelokaler

Tilmelding senest fredag den 28. marts 2014 kl. 10.00 til Lene i faglig afdeling, tlf. 7030 0908 / lene.hojland@3f.dk Afdelingen serverer aftensmad

ARBEJDSULYKKER

Hvordan Forebygges arbejdsulykker hos Danfoss A/S?

Hvordan bruges nærved ulykker og hændelser som fore-byggelse på arbejdspladsen?

Oplæg ved Britta Hansen AmR hos Danfoss

Hvad sker når en arbejdsskade er anmeldt?

Socialrådgiver Lone Harders fra 3F Kolding vil fortælle om sags-behandlingen når Skaden er anmeldt.

15Nr. 1/2014

Miljøudvalg i afdelingenVi har startet et miljøudvalg op i afdelin-gen, hvor vi afholder møde hvert kvar-tal. Alle interesserede er velkomne til at deltage.

På møderne diskuterer vi forskellige arbejdsmiljøforhold fra vores arbejds-pladser, hvad sker på arbejdsmiljøom-rådet generelt og hvad vi ellers synes kunne være interessant at snakke om.

Mødeplan for resten af 2014:

Mandag d. 12. maj 2014 kl. 16.00 – Tema: Dialogbaseret APV

Mandag d. 18. august 2014 kl. 16.00Mandag d. 10. november 2014 kl. 16.00

Hvis du ønsker at deltage, så giv lige besked til Benny Nymark hos 3F Kol-ding (benny.nymark@3f.dk eller tlf. 7030 0908).

Nye regler vedr. kontrol med

køretøjers akseltryk og totalvægt

Pr. 1 marts 2014 rejses tiltale, når den tilladte totalvægt for et køretøj eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500

kg overskrides med mere den 3,0 % eller med mere end 1.500 kg.

Politiet vil i forbindelse med en kontrol kunne tilbageholde køretøjet ind til forholdene er bragt i orden, jf. Færdselslovens

§120a, stk. 1, nr. 2 Se endvidere retsinformation.dk – CIS nr 9054 af 30/01/2014.

for tømrere og bygningssnedkere

Hen på formiddagen Pølser & brød

frikadeller & kartoffelsalat øl eller vand

Kolding Vejen - Vojens

DAGENS PROGRAM

Kl. 8.00–10.00 Morgenbord

Kl. 08.00 Åbning ved Kirsten Klitgaard Johansen, formand for 3F Kolding

Vi synger ”Svantes lykkelige dag”

Kl. 08.20 Politisk taler

Kl. 08.50 Politisk taler

Kl. 09.15 Fejring af 3F jubilarer v/Kirsten Klitgaard Johansen

Kl. 10.15 Politisk taler

Vi synger ”Når jeg ser et rødt flag smælde”

Kl. 11.15 Taler: Tonni Hansen (SF), Kandidat til Europaparlamentet

Kl. 11.30 Underholdning Jazzorkester.

Kl. 11.45 Afgang til LO – arrangement

DAGENS TALERE:

I overenskomste

rnes tegn

Michael Jensen Ida Damborg Henning Hyllested Tonni Hansen