Reformator - Årsskrift for Frivillig Kolding

ÅRSSKRIFT 2013

INDHOLD2 / 3

4 / 5

6 / 7

8 / 11

12 / 13

14 / 15

16 / 17

18 / 19

20 / 21

22 / 23

24 / 25

26 / 27

28 / 29

30 / 31

32 / 33

34 / 35

Indholdsfortegnelse / Forord

Manu Sareen: Frivillighed er en win-win-win situation

Indlæg af socialudvalgsformand Lis Ravn

Tal og fakta om Frivillig Kolding

Læs med i vores post: Brugerne skriver tak

20 år med socialt ansvar i virksomhederne

Socialt arbejde i virksomhederne

Frivillighed kommer ikke frivilligt

3 ting, Frivillig Kolding er kendt for / Velfærden er opfundet af frivillige

Drømmen for frivillige i Kolding

Mød Vivi Tophøj Myrtoft, frivillig koordinator

Projekt Frivillig: Frederik hverver frivillige

Trækfuglen - en frivillig fortæller

Et mylder af foreninger

Et åndehul for ensomme unge / En praktikant taler ud

Oversigt over foreninger i Kolding

Udgivet af Frivillig Kolding, juni 2014Oplag 1.350 stk.

Redaktører: Jesper Lunau og Nils Lind(ansv.)Øvrig redaktion: Asta Bisgaard

og Torben VartenbergForsidebillede samt billederne på side 3,11, 23,

25, 26 og 31: Thomas Bang, Refomator I/S

Flere personer optræder kun ved fornavn efter eget ønske,

og da Frivillig Kolding generelt har anonymitet som bærende princip,

så har vi respekteret, at de kun ønskede fornavnet bragt.

Layout: Reformator I/Swww.reformator.dk

Tryk: From Grafisk

2

Velkommen til Frivillig Koldings årsskrift

Den tryksag, du sidder med i hånden, er en nyskabelse. Vi har ikke tidligere udgivet et egentligt årsskrift, men nu skal det være! Først og fremmest fordi vi gerne vil fortælle samlet om noget af alt det myldrende liv, som Frivillig Kolding er ramme om.

Vi vil gerne styrke den viden, byens borgere, politikere, foreninger, journalister og andet godtfolk har om Frivillig Kolding. I en ver-den, hvor synlighed er alfa og omega er det ikke nok at passe sit arbejde godt og enga-geret – det er en del af selvsamme arbejde at fortælle indtrængende og effektivt om det.

Dette årsskrift er et led i den synliggørelses-proces.

Frivillig Kolding var for 27 år siden den første danske selvhjælpsforening – en idé, som for længst har bredt sig til alle landets kommu-ner.

Den stolte historie skal gå hånd i hånd med, at vi til stadighed fornyer os selv. Jeg håber, at årsskriftet afspejler begge dele. Og skulle du blive inspireret til at arbejde som frivillig eller hjælpe os på anden vis – også med synlighed, så hører vi rigtig gerne fra dig …God læselyst!

Gurli VangsgaardFormand for Frivillig Koldings bestyrelse.

Frivillige får ikke løn - ikke fordi de er værdi løse, men fordi de er uvurderlige...

FOTO: THOMAS BANG, REFORMATOR I/S >

3

FRIVILLIGHED – EN WIN-WIN-WIN SITUATION

I Danmark har vi en lang og stærk tradition for frivillighed på det socia-le område. Det er noget, jeg er glad for og stolt over, både som social-minister, radikal og borger i det her land. For civilsamfundet kan noget, som hverken det offentlige eller de private virksomheder kan. Det bin-der samfundet sammen.

Det, at vi gider gøre noget for andre, tage et ansvar som borgere og bidra-ge til en større helhed er noget, der styrker forståelsen og solidariteten på tværs af generationer og på tværs af sociale, kulturelle og etniske for-skelle. Frivillighed er med andre ord med til at styrke vores fællesskab og samfundets sammenhængskraft. Det er ikke så lidt.

Samtidig er den frivillige indsats

selvfølgelig med til at skabe større livskvalitet for de mennesker, der får frivillig støtte eller hjælp. Med sit en-gagement og sin lyst til at være no-get for andre skaber den frivillige på en sommerlejr for udsatte børn eller som besøgsven på plejehjemmet en situation, hvor hverken myndighed eller penge er involveret.Alle er lige meget værd, og det giver en særlig tillid og tryghed, som er godgørende for mange af de menne-sker, som har sociale problemer eller slet og ret føler sig ensomme.

Den frivillige indsats skaber på den måde en enorm menneskelig og so-cial merværdi. Ikke kun for dem, der oplever den frivillige hjælp, og hvis livskvalitet ofte bliver bedre af det. Men også for den frivillige selv, der gennem sit engagement og aktive

FOTO: SOCIALMINISTERIET

AF MANU SAREEN, SOCIALMINISTER

4

FRIVILLIGHED – EN WIN-WIN-WIN SITUATION

medborgerskab skaber mere mening i sit eget liv. Frivillighed er med an-dre ord en win-win-win-situation.

De gode rammer afgørende Frivilligheden trives og styrkes ofte i fællesskaber, hvor man kan organise-re indsatserne sammen, dele erfarin-ger og motivere hinanden.

Derfor spiller de mange frivilligcen-tre rundt omkring i landet en helt afgørende rolle som dynamoer i fri-villighedsindsatsen. Det gælder også frivillighedscentret i Kolding, som gik foran som pionér og viste vejen.I regeringen ønsker vi at styrke den frivillige indsats. Det gælder blandt andet samarbejdet mellem det of-fentlige og det frivillige Danmark. Derfor har vi – sammen med en ræk-ke offentlige og frivillige foreninger

og organisationer – skrevet et nyt charter om samarbejdet på tværs.

Charteret er ment som en fælles værdiramme med inspiration og ret-ningslinjer, som skal gøre det nem-mere at forme og styrke det offent-lige-frivillige samarbejde lokalt. Et samarbejde, som jeg er sikker på vil være til stor gavn for både frivillige, borgere og for de lokale fællesskaber, også i Kolding.

Tillykke til Frivillig Kolding med de 27 år.

Alle er lige meget værd, og det giver en særlig tillid og tryghed, som er godgørende for mange af de mennesker, som har sociale problemer eller slet og ret føler sig ensomme.

MANU SAREENFødt 1967.

Minister for børn, ligestilling, integration og sociale for-hold.

Udannet Socialpædagog, Skovtof-te/Frøbel Seminarium, Konflikt-mægler.

Manu Sareen blev udnævnt til minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold den 3. februar 2014.

5

HVORFOR DEBATTERER VI HELE TIDEN FRIVILLIGHEDEN OG DENS UDVIKLING?

Formand for Kolding kommunes socialudvalg, Lis Ravn Ebbesen, SF, sidder med overblikket over det frivillige sociale arbejde i Kolding. Hun skriver:

”Det er rigtig dejligt igen at være formand for socialområdet. Der findes så meget godt, vig-tigt og engageret livsbekræftende socialt ar-bejde i hele Kolding Kommune. Det viste da-gen, som Frivillig Kolding for nylig holdt for de frivillige sociale tilbud. Ikke kun vi ”hatte-damer” i en voksen alder deltog, -nej der var både ”gamle” mænd, unge kvinder og mænd og borgere med anden etnisk baggrund. Kort sagt var alle aldre og målgrupper repræsen-teret. Ingen kan undværes, det er vigtigt for mig at understrege.

Men det ser ud som om opgaverne bliver større og pengene mindre. Derfor er det vig-tigt, at de frivillige foreninger kender og hjæl-per hinanden: Kun sådan bliver det frivillige sikkerhedsnet større og mere finmasket. Det er også med til at sikre, at hvert frivilligt til-bud løser sin opgave, og ikke tilbyder de sam-me borgere de samme tilbud, der er nemlig borgere nok, der har brug for et tilbud.

Den samordnende opgave er langt i hænder-ne på Frivillig Kolding. I et forsøg på at få flere unge som frivillige blev ”Comm On” lanceret. Og lykkeligvis opstår nye tiltag, der måske er mere projektorienterede, som unge i dag ofte er det. Med den nye partnerskabsaf-tale med Frivillig Kolding tror jeg, vi sammen har fundet redskabet.

Kolding kommune er den kommune, der giver det største tilskud til socialt frivilligt ar-bejde i hele Danmark. 248 procent i forhold til det kommunen får af staten til området. Og som hovedsponsor er det rimeligt at stille krav. Realistiske krav, der respekterer frivillig-

Alle har resurser: Alle har noget de gerne selv vil.”

FOTO: SF

INDLÆG AF LIS RAVN EBBESEN

6

hedens væsen, skatteydernes penge og Frivillig Kol-dings to hovedopgaver: at koordinere og rekruttere frivillige og at tilbyde selvhjælp.

Kolding Kommune var landets første til at lave en frivillighedspolitik. En politik som byggede på er-faringerne fra samarbejdet med Kolding Selvhjælp. Et samarbejde der fra sin start satte nye standarder for, hvad frivillighed kan i et godt og konstruktivt samarbejde med det offentlige system.

Hurtigt efter fulgte Cafe Paraplyen, Folkekøkke-net, Regnbuen, Børnekontakten, Gademix og Fri-villighuset, og på ældreområdet myldrede ekstra hænder frem i aktivitetshusene, busforeningerne og venneforeninger. Alle levede de op til kommunens definition af frivillighed;

At gøre noget for andre end slægt og familie og være til gavn for andre end en selv.

I Folkekøkkenet ser man måske klarest: At selvom man har et massivt misbrug og opfattes som en, der ikke kan noget, så kan man så meget andet.

Alle har resurser: Alle har noget de, gerne selv vil. Alle vil gerne være en del af fælleskabet. Det er det, Kolding kommunes selvværdsstrategi bygger på. Det skal vi understøtte frem for at tage ansvar fra mennesker i vores ivrighed efter at yde omsorg.I 80erne var tidens løsning førtidspension, og man-ge følte sig med god grund kasseret og sat udenfor. I dag er trenden den modsatte: Alle skal i arbejde,

fordi alle undersøgelser viser, at langt de fleste har drømmen om at bidrage til fællesskabet, have en funktion og en arbejdsidentitet. Derfor bliver sam-arbejdet med virksomheder vigtigt. Virksomheder-ne har brug for at se, at de mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet, kan så meget mere, end det man lige ser.

Og selvom man betaler sin skat med glæde, er der grænser for, hvor højt et skattetryk kan være. Der-for er det vigtigt, at vi hver især med de midler og evner vi har, giver en hånd til de, der ikke kan selv. Både til glæde for den, der giver, og den, der mod-tager.

Det skaber ikke fælleskab blot at sige: ”Det må samfundet tage sig af,” hvorimod håndværkere som helt frivilligt istandsætter og renoverer Cafe Para-plyen giver en stærk fællesskabsfølelse for alle, som bidrager og tager imod.

Når man ser på Kolding Kommunes imponerende liste af gode frivillige tilbud, er der et område, der mangler; hele handicapområdet.

Her har der ikke i lighed med ældreområdet været tradition for at have aktiviteter drevet af frivillige. Der har heller ikke været tradition for, at handicap-pede har været frivillige for andre end andre handi-cappede. Det kunne være et nyt fokusområde. En kørestolsbruger kunne i min verden sagtens være besøgsven eller oplæser og en udviklingshæmmet gå tur med en ældre medborger eller måske være motionsven.

De etniske foreninger kunne åbne sig, og andre til-bud kunne åbne sig for dem. Vi er alle en del af samme kommune, vi har alle et ansvar for fælleska-bet, og jeg oplever, at alle gerne vil give en hånd, hvis de bare ved til hvem og hvorfor.

Jeg tror på frivilligheden.”

…som hovedsponsor er det rimeligt at stille krav. Realistiske krav, der re-spekterer frivillighedens væsen…

LIS RAVN EBBESENFødt 1953.

Formand for Socialudvalget i Kolding Kommune

Uddannet folkeskolelærer. GIk på ef-terløn i slutningen af 2013. Har siddet i byrådet i 29 år.

Lis Ravn Ebbesen er også medlem af arbejdsmarkedsudvalget, seniorud-valget og økonomiudvalget.

7

TAL OG FAKTA OM FRIVILLIG KOLDING

Frivillig Kolding i en nøddeskal

Frivillig Kolding er ét af landets 62 frivilligcentre, dvs. foreninger, som

1. koordinerer og styrker det frivillige sociale arbejde i lokalområdet

2. tilbyder hjælp til selvhjælp for borgere, der har behov for samtale og praktisk hjælp for at kun-ne mestre deres eget liv igen og komme videre.

Frivillig Kolding hed indtil 2011 Kolding Selv-hjælp, og det er det navn, som mange i Kolding stadig bruger i daglig tale. I 2012 kunne vi fejre 25 års jubilæum med den ekstra stolthed, der ligger i, at vi var de første i landet til at danne en forening til at tilbyde og organisere selvhjælp og koordinere hvervningen af frivillige til det ulønnede sociale ar-bejde. Den idé har forlængst bredt sig til alle egne af landet.

Fra begyndelsen havde vi en stærk partner i Kol-ding Kommune, som hele vejen igennem har bak-ket op.

Kolding Kommune var den første i landet til at formulere en frivillighedspolitik ud fra samarbejdet

med Kolding Selvhjælp og støtter de sociale for-eningers arbejde med to en halv gange det beløb, den får i statsstøtte til formålet. Frivillig Kolding er én af de foreninger, som får del i den støtte.

Drivkraften i HELE Frivillig Koldings arbejde er: 1. De ca. 70 frivillige, som er tilknyttet huset, og

som ulønnet og med stort engagement udfører alt fra blomstervanding til samtaler med men-nesker i krise, motionsvenner for ældre og våge-tjeneste for døende. Eller en af de mange andre aktiviteter, som du kan læse mere om i dette årsskrift.

2. De ca. 250 lokale borgere, som i årets løb kom-mer ind ad døren i Slotsgade og siger noget i retning af: ”Jeg vil gerne arbejde frivilligt – hvor kan jeg bruges?”

3. De 129 foreninger på det sociale område, som vi samarbejder med og leverer frivillige og rådgiv-ning til under paraplyen Frivilligt Forum. Frivil-lig Kolding er koordinator for dette samarbejde.

Frivillig Kolding har to deltidsansatte, som leder og koordinerer husets mange aktiviteter og nurser de mange frivillige. Vi har tilknyttet en ekstern psyko-terapeut som superviserer og rådgiver de frivillige

om, hvordan de skal håndtere de ofte svære pro-blemstillinger, de kommer i kontakt med. I 2013 var Frivillig Koldings budget på 1.429.000 kr., heraf ca. halvdelen lønomkostninger. Pengene til vores drift kommer fra fire kilder:

1. Grundfinansiering fra Socialministeriet2. Driftsstøtte fra Kolding Kommune3. Fonds- og puljemidler, bl.a. den såkaldte

PUF-pulje under Socialministeriet. 4. Kontingenter og gaver.

AF JESPER LUNAU

Vidste du, at Frivillig Koldings hus i Slotsgade fungerer, fordi frivillige lægger over 2.000 timer om året? Det er alt fra at tage godt imod med-borgere, passe telefonen, ordne blomster eller sætte kaffe over. Alt det, som gør huset til et dej-ligt sted at komme.

8

PULJEN TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE TIL FORDEL FOR SOCIALT UDSATTE MENNESKER (PUF-PULJEN)

Social- og Integrationsministe-riets PUF-pulje uddeles hvert år om efteråret, og formålet med puljen er at styrke den frivillige sociale indsats i samfundet. Det frivillige arbejde gennem-fører projekter, som hjælper misbrugere, hjemløse og andre udsatte. Det gælder varmestuer, sociale caféer, væresteder og rådgivninger der findes overalt i landet.

Denne tegning har en særlig historie. Den er lavet fra et studie i New York af kunstneren Tegea Vangsgaard, som er

datter af en frivillig hos Frivillig Kolding. Hun blev så glad for at høre om sin mors meningsfyldte fritid, at hun ud fra fotos

kreerede denne tegning af huset i Slots-gade, hvor tegningen nu hænger.

9

Vidste du at 30 foreninger og grupper bruger lokalerne i Slotsgade 22 udenfor den normale åbningstid? Det koster ikke foreningerne eller grupperne noget, og derfor kan selv mindre til-bud hænge sammen for de frivillige.

Vidste du, at ammestuen dagligt er besøgt af de kvinder, som trænger til at amme deres barn, når de befinder sig midt i Kolding?

TAL OG FAKTA OM FRIVILLIG KOLDING


I Frivillig Kolding er der to ansatte: Den daglige leder Asta Bisgaard (til venstre) og souschef

Karin Nedobrowsky (til højre). I midten sidder Frederik Bo Christensen, som er koordinator for

Projekt Frivillig i Syddanmark, som har til huse hos Frivillig Kolding ( se side 26-27).

§ 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbej-de med frivillige sociale organisationer og foreninger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlæg-ges af den enkelte kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Velfærdsministeren [Socialministe-ren] fastsætter retningslinjer for kommunal-bestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige socia-le arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.

Lovbekendtgørelse nr. 979, 1. oktober 2008

§ 18 I LOV OM SOCIAL SERVICE:

HVAD KOSTER DE FRIVILLIGE?

Supervision 25.000 kronerForsikring 10.000 kronerMad og drikke 25.000 kronerKørsel (lav takst/billetter) 18.000 kroner

FRIVILLIGT ARBEJDE I KOL-DING ER 1,4 MIA. KR. VÆRD

På landsplan vurderes værdien af frivil-ligt arbejde på idræts- og det sociale område til i alt godt 135 mia. kr. Regner man ud fra Kolding Kommunes andel af befolkningen, giver det en værdi på godt 1,4 mia kr. Ikke så lidt

10

11

Til Frivillig Kolding Min datter henvendte sig til jer i det sene ef-terår. Hun søgte en frivillig til at gå en tur med mig. Efter et stykke tid ringede Gerda til mig. Tak for hende. Hun er sød, rar, opmærksom på hvordan jeg har det og meget hjælpsom. Hun kommer et par gange om ugen, og hun har altid god tid. Jeg har fået det meget bedre. Jeg kan gradvist gå længere og længere, jeg sover bedre om nat-ten og mit humør er bedre. Det synes jeg lige I skulle vide.

Venlig hilsenElse, Christiansfeld

EN AF HUSETS BRUGERE, METTE, HAR SKREVET OM SIN OPLEVELSE AF FRIVILLIG KOLDING

Frivillig medarbejder møder mig, når jeg kommer

Rolig og imødekommende atmosfære

Ideelt, hvis man føler sig lidt ude af balance

Velkommen føler jeg mig altid

Ifald jeg har lyst, er kaffen på kanden

Lindrende samtaler har jeg

Livet kan nemlig gøre ondt

Ingen problemer er for små eller for store

Gennem samtalerne bliver jeg klogere

Klogere på mig selv og livet

Opladet føler jeg mig, når jeg går

Længe leve de ansatte og frivillige

De gør mig og andre godt

Intet kan måle sig med medmenneskelighed

Noget jeg især bliver mødt med,

Gerne vil jeg anbefale huset til andre

12

Unikt designede websites med CMS

Layout af tryksager

Grafisk identitet

Reklame- og portrætfotografering

Profil- og produktvideoer

Time lapse video

Motion graphics

W W W . R E F O R M A T O R . D KT L F . 5 1 9 1 2 1 5 5

ANNONCE

Gejlhavegård 23 · 6000 KoldingTlf. 7552 7711

www.from-grafisk.dk

ANNONCE

20 ÅR MED SOCIALT ANSVAR I VIRKSOMHEDERNE

1994 er året, hvor præsident Richard Nixon og Nirvana sangeren Kurt Cobain dør. Den ene af alderdom, den anden for egen hånd. Samtidig er det året, hvor orkestret TV-2 endnu en gang på fornemste vis fanger tidsånden med hittet ’Det er samfundets skyld’ fra albummet Verdens Lykkelig-ste Mand. Mange danskere føler nemlig et behov for at placere ’skyld’ om ikke andet så på samfun-det.

Ledigheden er siden slutningen af 1980’erne steget med foruroligende hast, og i 1994 står mere end 350.000 danskere i arbejdsløshedskøen. Ganske vist er nationaløkonomien i bedring, og året ender med en vækst på 5.5 pct., men det mærker de ar-bejdsløse ikke meget til. Det gør statskassen heller ikke, hvor pengene fosser ud til dagpenge, kon-tanthjælp og sociale ydelser. Året forinden er den socialdemokratisk ledede Nyrup-regering tiltrådt,

og fra dag ét har en stabilisering af økonomien og en øget beskæftigelse højeste prioritet. Staten sæl-ger ud af en række selskaber, heriblandt TDC og Københavns Lufthavn, men der er også brug for politiske reformer, særligt på arbejdsmarkedet og det sociale område.

Behov for socialpolitiske reformerDen 10. januar 1994 skriver daværende socialmi-nister Karen Jespersen en næsten uanselig kronik i dagbladet Politiken, som kommer til at sætte en ny retning for socialpolitikken i mange år fremover. Som der står i kronikken: “Vi bliver nødt til at omdefinere vores forståelse af det samfundsmæssige ansvar. Sådan som vi har ind-rettet os, er vi alt for tilbøjelige til at afgrænse men-neskers velfærd til et rent offentligt ansvarsområde […] Det betyder, at vi belaster det offentlige med problemer, som kunne være klaret på en anden

måde, eller måske helt kunne være undgået. Men det betyder også, at vi fastholder det ødelæggende og skræmmende skel mellem dem, der er inde, og dem, der er ude”.

En dansk modelPointen er ikke til at misforstå. Kronikken er mel-lem linjerne en advarsel om, at ingen kan køre på

AF TORBEN VARTENBERG, CSR-KONSULENT

Frivillig Kolding arbejder med at koble lokale virksomheder og sociale foreninger sammen til gensidig glæ-de. Ideen opstod på landsplan i 1994, da daværende socialminister Karen Jespersen lancerede kampagnen ’Det angår os alle’, som satte det sociale ansvar på dagsorden i danske virksomheder.

...der bredte sig en fælles erkendelse blandt politikere, kommuner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter om, at virksomhederne kan og vil spille en central rolle...

TEMA: FREMTIDENS FRIVILLIGHED

14

frihjul, når det gælder det sociale ansvar. Presset på det sociale system er i 1994 så stort, at det truer med at kvæle det økonomiske opsving, inden det over-hovedet er begyndt. Virksomhederne har med stor bekymring set, hvordan selv kapitalismens højborg USA vedtager lovgivning, der i praksis fastsætter kvoter for, hvor mange medarbejdere med forskel-lige etnicitet, handicap, køn osv. virksomhederne skal have. Det ønsker man for alt i verden ikke indført i Danmark. Og i denne sag har arbejdsgi-verne en allieret i fagbevægelsen. Arbejdsmarkedets

parter ønsker ikke lovgivning, som udfordrer det eksisterende aftalesystem. Et øget socialt ansvar i virksomhederne skal ske ad frivillighedens vej. Det er den melding, Karen Jespersen får, da hun holder en række møder med nogle af Danmarks største virksomheder kort tid efter kronikken i Politiken.

De sociale udfordringer angår nu alle I starten af 1995 er kampagnen ”Det Angår Os Alle - virksomhedernes sociale medansvar” en reali-tet. Der nedsættes en referencegruppe bestående af repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, LO, Arbejdsministeriet og DA, som skal rådgive ministeren. Alle væsentlige aktører accepterer, at løsningen på landets sociale udfordringer også angår virksomhederne. Det bli-ver et nybrud i dansk socialpolitik. Hovedtemaerne i kampagnen bliver forebyggelse, arbejdsfastholdel-se og integration på arbejdspladsen. Det vil sige, at virksomhederne i samarbejde med det offentlige skal forsøge at fastholde medarbejdere i job, der får

nedsat arbejdsevne på grund af sygdom eller ar-bejdsulykke. Samtidig skal mennesker på kanten af arbejdsmarkedet hjælpes: nydanskere, mennesker med handicap og seniorer. Kampagnen finansieres gennem Satspuljen med mere end 250 projekter rundt om i landet.

Virksomhedernes sociale ansvarKampagnen blev en overvældende succes. Der bredte sig en fælles erkendelse blandt politikere, kommuner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter om, at virksomhederne kan og vil spille en central rolle for at sikre den sociale sammen-hængskraft og stabilitet. I det følgende ti år for-nys kampagnen adskillige gange, og der udvikles nye værktøjer, ny lovgivning og ikke mindst nye samarbejdsformer. Begreber som ’Det rummelige arbejdsmarked’ og ’Virksomhedernes sociale enga-gement’ opstår. Tusindvis af virksomheder er i dag knyttet til netværket Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA).

Alle væsentlige aktører ac-cepterer, at løsningen på landets sociale udfordringer også angår virksomhederne. Det bliver et nybrud i dansk socialpolitik.

FLERE VIRKSOMHEDER TAGER SOCIALT ANSVAR

Siden 1998 har SFI, Det nationale forskningscenter for Velfærd, målt virk-somhedernes sociale ansvar. Antallet af virksomheder, der tager et socialt ansvar, stiger støt år for år. Det er dog kun en tredjedel af virksomhederne, der udfolder et socialt engagement.

CSR – VIRKSOMHEDERNES SAMFUNDSANSVAR

Globaliseringen har øget virksomheder-nes fokus på virksomhedernes sam-fundsansvar eller på engelsk: Corporate Social Responsibility (CSR). Det handler om at tage et socialt ansvar, passe på miljøet, og sikre arbejdstager- og men-neskerettigheder. Det er et grundvilkår, som danske virk-somheder skal forholde sig til, hvis de vil handle med omverden.

At modige politikere, embedsmænd og fremsynede erhvervsfolk for 20 år siden besluttede sig for at sætte fokus på virk-somhedernes sociale ansvar, betyder, at mange virksomheder i dag er langt bed-re rustet i den internationale konkurren-ce, end de ellers ville have været.

15

SOCIALT ARBEJDE I VIRKSOMHEDERNE

Mange danske virksomheder har en lang traditi-on for at tage et socialt ansvar i lokalsamfundet. Det er for eksempel at fastholde nedslidte eller syge medarbejdere, fleksible ordninger for børne-familier, efteruddanne medarbejdere som mang-ler basale skolefærdigheder og ansætte mennesker der er på kanten af arbejdsmarkedet. Men det kan også være at iværksætte sundhedsfremmende ak-tiviteter eller støtte kulturelle og sociale initiativer i lokalområdet. Mulighederne er mange.

Et nyere fænomen er corporate volunteering el-ler virksomhedens frivillige sociale arbejde, som vi kalder det på dansk. Fænomenet har i de se-neste år bredt sig voldsomt i lande som USA, England og Tyskland. Corporate volunteering handler om, at virksomheden giver medarbejder-ne mulighed for at udføre socialt arbejde i deres arbejdstid, dvs. med løn. Det er ikke rigtigt slået an i danske virksomheder, blandt andet fordi det sociale arbejde i Danmark er skattefinansieret og

primært noget, som det offentlige tager sig af. I takt med globaliseringen og større fokus på virk-somhedernes samfundsansvar (Corporate Social Responsibility el. CSR), kan det meget vel være, at det ændrer sig.

SAMKRAFT undersøgelsenI foråret 2013 stod Frivillig Kolding for pilotpro-jektet SAMKRAFT i samarbejde med Business Kolding/VirksomhedsNetværket. Formålet med projektet var at undersøge, hvilke samarbejdsrela-tioner der er mellem frivillige foreninger og lokale virksomheder i Kolding kommune. Om hvad og hvorfor? Virksomhederne, som deltog i undersø-gelsen, var alle medlemmer af VirksomhedsNet-værket og havde derfor i forvejen tilkendegivet at de havde en interesse for virksomhedernes sociale engagement.

Det var overraskende, at undersøgelsen faktisk fandt en virksomhed i Kolding, som har et corpo-

rate volunteering program for deres ansatte. Men undersøgelsen viste også, at samarbejdsfladerne mellem det frivillige sociale arbejde og det lokale erhvervsliv i Kolding er ret begrænset. Ganske vist har hver tredje forening et samar-bejde med mindst én lokal virksomhed, men samarbejdet består hovedsagligt af pengedonati-oner. Blot én forening havde et længerevarende partnerskab med en virksomhed. Over 60 pro-cent at foreningerne havde intet samarbejde med erhvervslivet overhovedet på undersøgelsestids-punktet.

Undersøgelsen bekræftede, at virksomhederne fortrinsvis samarbejder med lokale idræts- eller fritidsforeninger, hvilket gælder for 6 ud af 10 af de adspurgte virksomheder. Imidlertid er det slående, at virksomheder, som først har etableret et samarbejde med fx en idrætsforening, er mere tilbøjelige til at udvide samarbejdet til andre frivillige foreninger. Således har 61,5 pct. af de


Mange danske virksomheder praktiserer et socialt engagement, men samarbejdet med frivillige sociale organisationer er stadig langt mindre end i udlandet.

TEMA: FREMTIDENS FRIVILLIGHEDTRE-FOR STØTTERUDVIKLING AF FRIVILLIGHED

TRE-FOR Værdipulje har givet 44.000 kr. til Frivillig Koldings arbejde med at styrke samarbejdet mellem frivillige sociale foreninger og erhvervslivet.

16

virksomheder, som har et samarbejde med idræts-foreninger, også et samarbejde med foreninger for frivilligt socialt arbejde.

9 ud af 10 vil styrke samarbejdetI undersøgelsen er både virksomhederne og de fri-villige organisationer blevet spurgt, om de mener, det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem de frivil-lige foreninger og virksomhederne. Hertil svarer 87 pct. at der er brug et styrket samarbejde.

Som en konsekvens af undersøgelsen har Frivillig Kolding efterfølgende taget initiativ til Projekt Re-lationator, som løber af stablen i løbet af efteråret 2014 og skal hjælpe foreningerne med at etablere gode relationer med de koldingensiske virksomhe-der.

Hjertet skal have selskab af hjernenDet fremgår samtidig af besvarelserne, at samarbej-

det skal have en gensidig værdi. Det er ikke overra-skende, at det især er virksomhederne der har den holdning, da det også traditionelt er virksomheden, som bidrager mest i et samarbejde.

Det er derfor vigtigt, at frivillige foreninger får solgt et klart budskab om, hvilke værdier virksomheder-ne høster ved et samarbejde med foreningen. Selv-følgelig støtter virksomheder også en god sag ud fra en holdning om, at det bør man anstændigvis gøre, men skal der være en længerevarende relation, så er et ’feelgood’-argument sjældent tilstrækkeligt.

En ansvarlig fremtid Presset på virksomheder om at være mere sam-fundsansvarlige har været stigende i de seneste 15 år. Presset er ikke blevet mindre med voksne kli-maforandringer og miljøudfordringer. Men også samfundets sociale udfordringer kan ikke længere udelukkende finansieres over skattebilletten. Der er

brug for nytænkning og nye alliancer, og her spiller virksomhederne og de frivillige foreninger en helt central rolle.

Kolding tog for et par år siden hul på fremtiden, da et enigt Socialudvalg vedtog ’Selvværdsstrategien’, som netop handler om at skabe et stærkere samar-bejde mellem borgerne, kommunen, erhvervslivet og de frivillige organisationer. Selvværdsstrategien er intet mindre end en nyskabelse i kommunal tænkning, og selvom resultaterne indtil videre må-ske ikke er så synlige, så er der ingen tvivl om det med tiden vil ændre måden at arbejde med socialt arbejde på i Kolding. SAMKRAFT undersøgelsen viste samtidig, at der er et stort potentiale i at etablere langt flere sam-arbejdsflader mellem de lokale virksomheder og frivillige foreninger. Nu handler det om at omsætte mulighederne til konkret handling til gavn for alle i Kolding.

Natteravnene, som skaber tryghed i nattelivet, er et af de første eksempler på CSR i Danmark. Det er startet af Skandia, et svensk forsikrings- og pensionsselskab. Projektet blev udviklet af Skandia i Sverige, og siden startet i Danmark. Skandia har en årelang erfaring med CSR, men det hed først CSR for 15 år siden, fortæller Vi-beke Molin, projektleder for Ideer for livet:

”Det har givet mening for vores forretning fra starten for cirka 150 år siden. Dengang var Skandia en brandforsikring, og storbrandene var en kæmpe udskrivning for forretningen. Udvik-

lingen af brandsikre materialer og uddannelse af brandfolk gav en positiv effekt på samfundet, og derigennem på forretningen.”

Delt viden giver stærkere forretningHistorien bag køretekniske kurser og natterav-nene er den samme. Det gør en aktiv forskel for forretningen, at man mindsker mængden af biluheld, hærværk og tyveri. Derfor giver det mening at være åben:”Vi deler ud af den viden, vi har. Samtidig kan man i dag åbent fortælle, at man støtter et projekt og få omtale. Det gjorde man ikke, da

vi lancerede Natteravnene,” forklarer Vibeke Molin.

Skandia er i dag stærkt engageret i at få flere virksomheder til at bidrage, og du kan som virk-somhed selv finde hjælp og vejledning på www.ideerforlivet.dk

STÅET FADER TIL NATTERAVNENE

17

FRIVILLIGHED KOMMER IKKE FRIVILLIGT

”Nogle af vores medarbejdere laver frivilligt ar-bejde i deres fritid. De giver en hånd med i den lokale idræts-eller spejderklub, hvor deres børn er aktive. Det er rigtig godt og nødvendigt for de foreninger. Det er straks meget sværere at fremme frivilligt socialt arbejde på arbejdspladsen,” for-tæller direktør Michael Thomsen fra Hotel Scan-dic, som selv i mange år bl.a. har været frivillig træner og bestyrelsesmedlem i flere sportsklubber.

Sidste år rykkede det sociale arbejde ind på ho-tellet, da Hotel Scandic dannede et partnerskabs-samarbejde med Gademix, der er et værested for unge i Koldings Sydvestkvarter. Samarbejdet har blandt andet resulteret i, at hotellet har leveret mad og borddækning til arrangementerne, ofte i et tæt samarbejde mellem køkkenpersonalet, tjenerne og de unge. SAMKRAFT-undersøgelsen

fra 2013 (se side 16) viste i øvrigt, at det var det eneste eksisterende partnerskab mellem en virk-somhed og en frivillig social organisation i Kol-ding.

Et dilemmaMichael Thomsen peger på, at en af udfordrin-gerne er, at når han giver medarbejderne løn for at deltage i arrangementer med Gademix, så er der ikke ret meget frivillighed i det. Det er en arbejdsopgave på linje med andre opgaver. Det er et dilemma.

”Samarbejdet er jo også indgået mellem Scandic og Gademix, og selv om mine medarbejdere bak-ker fuldt og helt op om samarbejdet, så er det mig som leder, der har truffet beslutningen. Partner-skabet med Gademix må nok i højere grad beteg-

nes som en del af vores sociale engagement mere, end det er frivilligt socialt arbejde,” siger Michael Thomsen og understreger, at i den ideelle verden ville det være fantastisk, hvis medarbejdere i hø-jere grad selv tilbød deres arbejdskraft og kompe-tencer til de frivillige foreninger. ”Jeg håber, at flere af vores medarbejdere af sig selv involveres i frivilligt socialt arbejde, men det er vanskeligt, fordi vi alle har så svært ved at finde overskud i hverdagen til at gøre lidt ekstra for an-dre. Det er ærgerligt.”

OpfordringenMichael Thomsen ser den samme tendens hos virksomhederne. Han mener, at mange virksom-heder gerne ville gøre mere, men at indtjenings-presset og den almindelige travlhed forhindrer dem i at tænke på andet end forretningen.


”Der skal arbejdes for at fremme frivilligheden i virksomheden. Det kommer ikke af sig selv.” Sådan siger direktøren for Hotel Scandic i Kolding, Michael Thomsen, der opfordrer til et større samarbejde mellem virksomhederne om frivilligt socialt arbejde.


18

”Det samme gælder jo også for os,” siger han og fortsætter:””Det udelukker bare ikke, at vi kan gøre en lille smule, og hvis for eksempel 100 virksomheder i Kolding gør lidt, så ville vi sammen kunne opnå rigtig meget. Det skal være nemt for virksomhe-derne at komme i gang, og derfor skal et sådant initiativ sættes i system,” understreger Michael Thomsen.

Virksomheder samarbejder typisk med frivillige foreninger omkring en eller flere af følgende aktiviteter.

• Donation af tjenesteydelser eller varer. Det kan fx være en malermester, som gratis hjælper et værested for udsatte borgere med at få malet.

• Pengegaver. Kontante beløb som virksom-heden donerer til foreningen uden krav om modydelse.

• Partnerskaber, hvor virksomheden hjælper foreningen og samtidig får en eller anden form for værdi ud af det.

• Corporate volunteering, som nærmest kan oversættes med frivilligt arbejde i arbejds-tiden og handler om, at virksomhederne giver ansatte fri med løn til at udøve frivil-ligt socialt arbejde. Corporate volunteering benyttes særligt i de angelsaksiske lande, men enkelte – især lidt større – danske virksomheder udfolder også den praksis.

SAMARBEJDSFORMER

I Danmark bruges efterhånden i høje-re grad det danske begreb ’virksom-hedernes samfundsansvar’ frem for det internationale begreb CSR, som står for Corporate Social Responsi-bility.

Rådet for Samfundsansvar har valgt at definere begrebet således:

”Virksomheden viser samfunds-ansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sine interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte prin-cipper”.

Læs mere på hjemmesiden www.raadetforsamfundsansvar.dk

SAMFUNDSANSVAR

...hvis for eksempel 100 virksomheder i Kolding gør lidt, så ville vi sammen kunne opnå rigtig meget.

Frivilligt socialt arbejde er frivil-ligt arbejde, der udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Bredt kan frivilligt socialt arbejde defineres som handlinger, der sigter på at give enkeltindivi-der eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer.

SFI har i landsundersøgelsen ”Den frivillige sektor – omfang og betydning” (SFI. 2006) opgjort, at omkring en tredjedel af den danske befolkning udfører frivilligt arbejde. Idrætsområdet er det absolut stør-ste, her er 11 pct. af befolkningen over 16 år engageret. 6 pct. udfører frivilligt socialt arbejde, hvilket sva-rer til cirka 135.000 mennesker.

Den økonomiske værdi af den fri-villige sektor er opgjort til godt 135 mia. kroner, hvilket svarer til 9,5 % af Danmarks BNP.

Andelen af personer som udfører frivilligt arbejde i Danmark har været stigende siden 1990erne. Kolding Kommune bruger cirka 2,5 gange så mange penge på frivillig-hed, som kommunen modtager i tilskud fra Staten.

OM FRIVILLIGT ARBEJDE

19


3 TING, SOM FRIVILLIG KOLDING ER KENDT FOR...

VI SAMARBEJDER MED DET OFFENTLIGE PÅ TVÆRS

Vi har altid haft samarbejde for øje, og i 2013 har Frivillig Kolding formaliseret samarbejdet med Senior- og Socialso-cialforvaltningen og Socialudvalget med en partnerskabsaftale, som underskrives i juni 2014.Vi har fortsat et bredt samar-bejde med sundhedsafdelingen i form af ”Lær at leve med din kroniske sygdom” og kræftrådgivning.

Desuden har vi forsat det gode samar-bejde med rehabiliteringsteamet, de opsøgende medarbejdere, socialråd-giverne, økonomisk afdeling i Social-forvaltningen, de palliative hjemmesy-geplejersker, aktivitetsmedarbejdere, børne- og uddannelsesafdelingen.

VI HAR ET STÆRK NETVÆRK MELLEM VORES FRIVILLIGE

Vi er stolte af, at vi formår at få dannet netværk mellem de lokale foreninger. Det gælder både de sundhedsfremmen-de og de sociale. Det har den effekt, at de kan udnytte hinandens erfaringer og ressourcer optimalt. Samtidig skaber det en fornuftig koordinering af tilbud til borgerne ved at sikre mangfoldighed i tilbuddene, samidig med, at overlap undgås.

Frivillig Kolding koordinerer den lokale paraply for sociale foreninger, Frivillig Forum. To gange om året indbyder vi til informationsaften og debat ud fra aktuelle temaer. I foråret satte vi fokus på ”Partnerskabsaftaler og den gode historie”. Det gjorde vi for at ruste for-eningerne til at blive attraktive overfor virksomheder.

Det kommende efterår forventer vi at udbyde en kursusrække ”Akademi for Selvværdsledelse”. Tanken er at invitere de frivillige fra foreninger og frivillige, som er tilknyttet kommunale koordi-natorer. De frivillige skal så indføres i tankerne bag ”Selvværdsstrategien” fra Kolding Kommune, så de får værktøjer-ne til at arbejde ud fra samme ide.

VI UDVIKLER VORES FRIVILLIGE

En maler er ikke bedre end sit værktøj, og han bør derfor sørge for at have nye pensler og god maling. På samme måde skal vi sikre vores frivillige får opdateret deres værktøj. Vores frivillige kom-mer med sig selv som værktøj, deres livserfaringer, personlighed og lysten til at gøre en forskel. De værktøjer skal vi i Frivillig Kolding fortsat holde skarpe.

Vi tilbyder sidemandsoplæring, teore-tisk introduktionsaften og supervision. Det sker for at ruste vores frivillige til de seriøse emner, det har med at gøre. Vi giver både en formaliseret supervision, og sågar tilbud om ekstern supervision, hvis det er det, hvis det er behovet. De fleste kan jo trænge til at få tjekket deres værktøj.

Samtidig er husets telefon åben 24 timer i døgnet, året rundt. Det gælder naturligvis for borgerne, men også for de frivillige. Samtidig tilbyder vi de frivillige i en forening at tage for sig i et omfangsrigt kursuskatalog, som Center for Frivilligt Socialt arbejde udbyder. De kurser er meget efterspurgte blandt vores frivillige.

20

VELFÆRDEN ER OPFUNDET AF FRIVILLIGE

Børnehaver, daginstitutioner og plejecentre er alle eksempler på sociale initiativer, som startede på baggrund af frivillige. De så et behov, som i første omgang ikke skulle løses af stat eller kommune.

”Mange tiltag er netop startet som frivillige initia-tiver, senest landets hospicer. De startede for 15-20 år siden, fordi der var mennesker, der syntes, der var et behov,” forklarer Hans Stavns ager, konsulent i Center for frivilligt socialt arbejde:

”Oprindelig var det offentlige i tvivl om behovet, men i dag drives landets hospicer på en driftsaftale med regionerne. Dog har mange stadig deres frivil-lige venneforeninger og støttemedlemmer som en vigtig del.”

Velfærdsstaten tog overEfter 2. Verdenskrig begyndte staten og kommu-nerne at tage sig af flere og flere opgaver for til sidst næsten at fjerne den frivillige del fra landkortet.”Det store ryk kom 60´erne og 70´erne, hvor vel-færdsstaten overtog en masse opgaver,” fortæller Hans Stavnsager:

”Eksempelvis da man vedtog den nye bistandslov i ´71, valgte mødrehjælpen at nedlægge sig selv. Det lå i tiden at de frivillige ikke længere var nødven-dige, det var noget, som velfærdsstaten skulle tage sig af. Få år senere blev mødrehjælpen dog oprettet igen. Der var stadig behov.”

Finanskrisen og en ny attitude?Siden 2008 har politikerne erkendt, at der var færre ressourcer og dermed ikke ubegrænset rækkevidde for den danske velfærdsstat.

”Økonomien spiller selvfølgelig en rolle, men jeg tror, næsten alle politikere har indset, at selvom man havde ubegrænsede ressourcer, så er der stadig

opgaver, hvor kun de frivillige kan løfte opgaven,” siger Hans Stavnsager.

Et eksempel er landsbyen Vestervig ved Thisted. Det er ifølge Hans Stavnsager netop de frivilliges vilje til at forskønne deres egn ved at rive falde-færdige huse ned, som får det til at fungere. Det opleves ikke af borgerne som unødig indblanding, sådan som et kommunalt indgreb ville. De, der ri-ver husene ned, er selv en del af lokalbefolkningen, og de har derfor større lokal viden om de forskellige forhold end embedsmændene.

”Udfordringen lige nu er, at man har meget store forventninger til opgaverne, som de frivillige skal løse, men vi kan samtidig se, at mængden af dem, der yder frivilligt arbejde, er konstant. Forhåbentlig melder flere sig, men hvis ikke, så risikerer vi, at det stigende behov for opgaveløsning kvæler de frivilli-ges drivkraft: nemlig lysten.

Vidste du, at børnehaver oprindeligt opstod som et frivilligt engagement i årene mellem 1. og 2. Verdenskrig?

AF JESPER LUNAU

Hans Stavnsager: ”Politikerene har indset, at de ikke kan løse af flere penge alene”. Privatfoto.


21


DRØMMEN FOR FRIVILLIGE I KOLDING

Jeg har som daglig leder af Frivillig Kolding mine personlige drømme. Jeg drømmer om, at ingen er sig selv nok. Fra en tid, hvor vi har haft en periode af mig, mig og mig – så orienterer vi os igen mod fællesskabet. Det vil få drømmene til at blomstre og iværksætteriet til at varetage alle de behov, som er i den skønne by, Kolding.

Jeg drømmer om, at mængden af frivillige vokser fra 42 procent til svimlende 60 procent. Det er slet ikke urealistisk, hvis vi finder ud af, hvad hver en-kelt kan give til fællesskabet. Det er en fantastisk følelse, når politikerne anerkender det gode stykke arbejde, vi gør. Det er en fantastisk følelse, når på-rørende skriver til os og fortæller, hvilken forskel vores arbejde gør. Det fylder mig med glæde, når vi gør lige netop den frivillige forskel, som vi kan gøre. Det er drømmen, som den også leves ud i dag. Og det skal den blive ved med.Vi skal fortsat løfte opgaverne, mens politikerne, virksomheder og borgere sammen skaber de gode

rammebetingelser, som giver flere lyst til at blive frivillige. Den drøm er spundet af tanken om, at ikke alt kan gøres op i cost-benefit analyse. Det er en drøm for mig som daglig leder af Frivillig Kol-ding, at vi til hver en tid kan sige, at vi har de til-bud, som Kolding har brug for. Det kan være, at der kun er tre angstramte i en periode, men så er vi der for de tre – og vi er der også, når der kommer 20-25 i en periode. Det centrale er, at vi fortsat er der.

Lad os forsætte den direkte kontakt. Lad os fortsæt-te den ubureaukratiske støtte til foreningen Frivil-lig Kolding. Lad os fortsætte den simple tilgang til vores brugere: Har du et behov, så hjælper vi. Lad os fortsætte det gnidningsfrie samarbejde, hvor vi hurtigt kanaliserer mennesker, der vil yde en ind-sats, videre til det helt rette sted. Det drømmer vi om at blive ved med.

Én indgang til frivillighedJeg drømmer om, at der laves én indgang til frivil-

lighed – ét sted at gå hen, hvis man ønsker at være frivillig, uanset om det handler om kultur, senior-liv, sundhedsfremme, idræt eller social frivillighed. Ét sted at gå hen, hvor alle kan se mulighederne for en aktiv fritid, fordi alle muligheder er samlet på et sted. Ét sted, hvor man kan efterlyse, hvad man måtte mangle.

Frit flow mellem foreningerAt skabe en synergieffekt, hvor foreningerne ken-der hinanden på tværs. Jeg drømmer om, at han på 30, som lægen har sendt på daglige gåture som føl-ge af overvægt, går tur med hende på 70, som gerne bare vil ud og opleve lidt. De har mødt hinanden et fælles sted, hvor de så arbejder sammen med hver deres mål, men i fællesskab. Det vil få frivillige til at gå langt på literen, bogstaveligt talt. Jeg har en drøm, hvor foreningstanken er moder-niseret. Den er orienteret efter projekter og lyst, og der er en åben dialog året rundt mellem politikere, frivillige og alle andre om, hvad der kunne mangle i vores by.

FORTALT TIL JESPER LUNAU

Vi bad daglig leder af Frivillig Kolding Asta Bisgaard lufte sine drømme og ideer for Frivillig Kolding.


22

Jeg drømmer om, at unge såvel som gamle, sport som kultur tager hinanden i hænderne og løfter sammen. Der er så mange oplagte steder, hvor vi kunne snakke sammen, lære af hinanden og blive klogere. Der skal ikke være nogen opdeling og skel mellem kajakker, kunstudstillinger og krisecenter, men en mulighed for, at kriseramte får en oplevelse sammen med kunstkendere eller kajakpadlere.

Vi kunne have et hus, som rummer alle de ting på

engang, så det virkelig ville være Frivillig Kolding i alle henseender.

Frivillighedens højborgJeg drømmer om, at alle er med til at udvikle Kol-ding til frivillighedens højborg, som kan profilere kommunen, sikre tilflyttere, men allervigtigst blive ved med at gøre Kolding til mere end en by, men et samfund, hvor alle er sammen om at hjælpe hin-anden. Det er min drøm. Hvornår skal vi gøre det?

Jeg drømmer om, at mængden af frivillige vokser fra 42 pro-cent til svimlende 60 procent.

VÆR MED TIL AT DRØMME VIDERE DEN 30. AUGUST

Frivillig Kolding indbyder alle frivillige til en hel lørdag med fokus på visioner og planer for frivilligheden i Kolding.

Det er bestyrelsen for Frivillig Kolding, der indbyder til et visionsseminar, hvor alle tanker og drømme er velkomne. Diskussionen bliver kickstartet og inspi-reret af en ekstern oplægsholder.

Det endelige program kan du finde på www.frivilligkolding.dk eller på www.facebook.com/FrivilligKolding

23

De seneste 12 år har jeg været frivillig. Da jeg stod foran at skulle på efterløn skulle der fortsat ske noget. Jeg har arbejdet som lærer og børn, og nu har jeg fået fat i den anden ende af livet, nemlig de ældre.

Jeg begyndte med aflastning, hvor jeg var hos et ægtepar, hvor den ene var sengeliggende, og den anden havde brug for at røre sig. Jeg sad så ved sen-gen, mens ægtefællen gik sig en tur.

Efter cirka 2 år blev jeg koordinator, som jeg stadig er i dag, sammen med Birgit, hvor vi koordinerer aflastning og motionsvenner. Det er en spændende og varierende opgave, fordi der er så mange for-skellige mennesker og udfordringer: opfølgning på de frivillige, konflikthåndtering samt at finde det rette match mellem aflaster og medborgere, typisk ældre.

Jeg har valgt at være aktiv hos Frivillig Kolding af to grunde. Den ene er, at det er rart at føle, at der er brug for mig. Den anden grund er kollegaerne. Der er en del i min omgangskreds, som savner kollega-er, når de bliver pensioneret. De frygter det faktisk lidt, at de ikke får nogle kollegaer i fremtiden. Jeg har fået nogle nye hernede.

Kollegaer gør den forskel, at hvor jeg er forholdsvis ens i forhold til familie og venner, så er kollegaer-ne hos Frivillig Kolding bredt sammensat af man-ge forskellige typer. Det giver noget helt andet for

mig, end det, jeg får fra de idrætshold og gymna-stik, som jeg også bruger min tid på.

Det afgørende for mit frivillige arbejde er, at jeg er forpligtet på nogle andre og at jeg møder nogle interessante mennesker. Netop i dag mødte jeg en 92årig, som jeg skal finde en, der vil gå nogle ture med.

Hendes gejst og glæde var fantastisk at opleve. Jeg fik kun en brøkdel af hendes historie, men det var nok til at jeg ved, at den, som kommer ud til hende vil få sig en god oplevelse. Samtidig tænkte jeg på, at hvis jeg selv kunne være ligeså frisk som 92årig, så ville jeg være glad.

VIVI: ”JEG HAR FÅET KOLLEGAER IGEN...

FORTALT TIL JESPER LUNAU


De frivillige koordineres og matches af frivillige koordinatorer. En af dem er Vivi.

Det er rart at føle, at der er brug for mig.

24

25

PROJEKT FRIVILLIG SYDDANMARK

Projektet er landsdækkende med ens økonomi og budget i alle 6 frivillig-centre som huser projektet. Projektet har sin selvstændige øremærkede økonomi.

De 291.000 i 2013 (391.000 i 2012) har lønudgifter på 240.000, fordelt på studentermedhjælper 11.5 timer, souschef 6,5 timer og leder 6 timer per uge. Læs mere om Projekt Frivillig på www.projektfrivillig.dk

Frederik Bo Christensen: ”Jeg fortæller de unge, at frivilligt arbejde er som en hobby – noget lystpræget, som skal tage udspring i det, som den enkelte synes er sjovt og givende. Du skal kunne brænde for det.”

FOTO: THOMAS BANG, REFORMATOR I/S

26

FREDERIK HVERVER DEN NYEGENERATION AF FRIVILLIGE

Frederik er en glad mand. Det kan enhver bevidne, som har været sammen med ham i kort tid – og én af hans store glæder er at passe sit arbejde som regional konsulent i Projekt Frivillig – en lands-dækkende statsfinansieret organisation, som besø-ger ungdomsuddannelserne for at kanalisere unge kræfter ind i frivilligt arbejde.

Guleroden er et såkaldt frivillighedsbevis, som den unge får udleveret efter min. 20 timers ulønnet og uegennyttig indsats. Beviset er underskrevet af ”arbejdsgiveren,” typisk er foreningsformand, som også kan komme med en personlig udtalelse om den enkelte. Frivillighedsbeviset er et værdifuldt bilag til de unges cv, når de skal søge uddannelse, studiejobs og senere på det ”rigtige” arbejdsmar-ked. Arbejdsgiverne betragter frivilligt arbejde som et tegn på selvstændighed, modenhed og engage-ment, fortæller Frederik, hvis fulde navn i øvrigt er Frederik Bo Christensen.

Han er selv specialeskrivende på Syddansk Univer-sitet, og jobbet som regional konsulent er hans stu-diejob. Men han har også selv erfaring som frivillig, en erfaring, som har haft stor betydning for hans personlige udvikling. Den ballast er selvfølgelig nyttig, når han skal ud at møde fordomme på bl.a. gymnasier og erhvervsskoler: ”Jeg bliver modtaget glædeligt, men ofte også med undren, for hvis man ikke har været i forenings-livet før, er det normalt med forestillinger om, at frivilligt arbejde er lidt kedeligt og præget af sur pligt. Men jeg fortæller dem, at frivilligt arbejde er som en hobby – noget lystpræget, som skal tage udspring i det, som den enkelte synes er sjovt og givende. Du skal kunne brænde for det. Hvis du er god bogligt, kan du måske hjælpe til i en lektiecafé. Hvis du ikke er særligt social, kan du måske kode hjemmesider? Og er du vild med at danse, kan du måske bidrage som danseinstruktør hver anden tirsdag. Eller noget helt syvende …”

Et andet vigtigt element af Frederiks job handler om at støtte foreninger med assistance og rådgiv-ning om, hvordan de får flere unge som frivillige. De allerfleste ungdomsuddannelser bakker op om Projekt Frivillig – både på grund af det gode for-mål, og fordi de selv får udbytte af den aktivitet og det sociale liv, som er en behagelig bivirkning ved Projekt Frivillig. Generelt har ungdomsuddannel-serne et problem med stort frafald, og de sociale aktiviteter kan være med til at skabe et bedre so-cialt miljø på skolerne og fastholde specielt ressour-cesvage unge.

Samfundet som sådan står naturligvis også til ge-vinst, når flere og flere borgere tidligt i livet stifter bekendtskab med frivillige organisationer og ser det som en naturlig del af et samfundsansvar at ar-bejde frivilligt.

AF NILS KRISTIAN LIND

Frivillig Kolding er hovedkvarter for Projekt Frivillig, som hverver unge i hele Region Syddanmark

27

TRÆKFUGLEN

Som en fremmed ful svævede jeg for en tid siden over byen. Så pludselig mig selv som en trækfugl frem for min tidligere status som standfugl. Jeg havde forladt min gamle rede, hvorfra jeg kendte udsigten, ligesom jeg også vidste, hvor de gode spi-se- og opholdssteder var. Flyvningen var foregået i stiv modvind, så vingerne var ved at være godt brugte, og trætheden havde meldt sig. I svævet over byen fandt jeg byens torv og slog mig ned. Iagt-tog duerne, som henholdsvis blev fodret af venlige damer med nydeligt hår og skønne unger, der gav dem brød, som de ikke selv gad spise, men så også nogle sparke ud efter dem og forbande dem langt væk, hørte endda truslen om at blive skudt. Her kunne jeg ikke være. Blandt ænderne og mågerne ved åen ej heller. Her var det alles kamp mod alle.

Men jeg fandt et fristed i et hus, fyldt med mange forskellige arter af fugle. , Her kunne jeg være. Her kunne fjerdragten blive plejet, den så nok lidt forre-vet og pjusket ud efter den lange rejse alene.

Det var et liv og leben i fuglehuset, jeg ikke før hav-de oplevet, - jeg mødte arter, jeg ikke anede fand-tes, hørte sang og kvidrende lyde, jeg aldrig havde hørt, ingen kamp eller ufred arterne indbyrdes. Jeg undrede mig. Skulle eller kunne jeg slutte mig til flokken? Når eller hvis jeg fløj hjem til min egen redekasse (havde nemlig fundet et forladt sted lo-kalt), ville jeg så kunne finde stedet igen, og mon de var der igen i morgen? Fløj lidt rundt og iagttog, trætheden i vingerne var ved at fortage sig –blev lidt mere modig og kåd. Lyttede til de forskellige stemmer og fornemmede stemninger, anede en var-me, venlighed og vidunderlig vildskab.

Her kunne jeg være og leve. Det var ikke et fug-lebur, jeg var fløjet ind i, men et fristed for fugle, der ønsker:

• At være • At være sammen • At være sammen om

Rystede krop og vinger, pudsede fjerene fint. Hvad var det sket? Kroppen var velfodret og tilpas, hove-det fyldt med dejlige indtryk, og vingerne var som belagt med det fineste fløjl, alt sammen faktorer som gjorde mit svæv lettere. Her ville jeg tilbage til, måtte kunne bidrage med lidt?

Jeg ved det. Har set, hvad vingefjer kan bruges til andet end at flyve. De kan bruges til at fjerne støv med. Har meddelt andre forfløjne fugle, hvor de kan finde et fristed, hvor buret aldrig bliver lukket, og hvor man føler, der er plads.

Plads til bevægelse, svæv og liv. Plads til at mærke, mødes og mættes med ord,der fæstnes sammen til det smukkeste motiv og dekoreres med perler truk-ket på en snor.

AF RUTH, FRIVILLIG KOLDING

En af husets frivillige, Ruth, stod i den situation, at hun var flyttet til byen – og med sine egne ord gået fra at være standfugl til at være trækfugl.

FOTO: STOCKFOTO, KOZZI.COM >

28

29

ET MYLDER AF FORENINGER

Betegnelsen ”huset med de mange nøgler” dækker over, at over 50 foreninger har lånt en nøgle til ste-det, og derfor kan bruge det udenfor den normale åbningstid.

På en gennemsnitsmåned var huset i 2013 booket ud om eftermiddag og aften 22 gange ud af 30 mu-lige:

• Ventilen – forum for ensomme unge 4 gange• Gruppen for særligt sensitive 2 gange• Gruppen: Grønlændere i Kolding 4 gange• ADHD- cafe 1 gang og ADHD-

gruppen 1 gang• Sorggruppen 1 gang• Blæksprutten – for borgere

der vil have et større netværk 2 gange• Humørcaféen for ensomme voksne 1 gang• Røde Kors, ensom ung – chatrum 4 gange• NEFOS(pårørende ved selvmord) samtaler

og gruppe 1-2 gange• Kræftens bekæmpelse 1 gang• Koordinatorer af Motionsvenner 4 gange

Ud over dem, som booker sig ind i kalenderen, så kom der i 2013 også en del af andre foreninger i huset, men dog med en mere uforudsigelig fre-kvens.

• Børns Voksenvenner – ERFA-møder for Voksenvenner

• Aflastning / vågetjeneste – ERFA-møder • PS-landsforeningen for spiseforstyrrelser • Bedre Psykiatri – Røde Kors • Unge på vej – KidsNTeens • Young Connect – Ungdommens Vel • Røde Kors – besøgstjeneste • DanSomAid – Somaliland • Forældreforeningen

– forældre der har mistet et barn • Landsorganisationen mod seksuelle overgreb • Opfølgning ifm. Kursus for folk med kronisk

sygdom • Sind

Samlet set lånes lokalerne ud 330 gange om året. Det er meget tæt på at være på dagsbasis.

Frivillig Kolding giver også andre foreninger en håndDet stopper dog ikke ved lokalerne. Fordi Frivillig Kolding har den kontaktflade, som vi har, så har vi i 2013 hjulpet til med annoncering efter frivillige for følgende organisationer og foreninger: Dan Som Aid, Mødestedt Vamdrup, Røde Kors Familienetværk, Politihjemmeværnet, Drachmann Projektet, Young Connect, Nikolaj Komplekser, Kolding Krisecenter, Plejecentret Drejensvej og Le-getøjsmuseet. På samme måde har vi ageret prak-tisk hjælp med fondsansøgninger, når der skulle kopieres eller laves materialer til foreningsarbejde for følgende:Hjernesagen, Scleroseforeningen, Gigtforeningen, Røde Kors Familienetværk, DanSom Aid, Politi-hjemmeværnet og Hjerneskadeforeningen.

AF JESPER LUNAU

Bygningen i Slotsgade 22 er samlingspunkt for mange frivillige foreninger. Det har den været i mange år, og blandt de rutinerede frivillige går den også under betegnelsen: ”Huset med de mange nøgler”.

30

Når en potentiel frivillig kommer ind af døren i Slotsgade, så leder vi altid efter det unikke poten-tiale. Det gør vi ud fra, hvad den enkelte har lyst til. På den måde har vi i 2013 formidlet frivillige videre til:

Specialpædagoger indenfor dagtilbuddet, Misbrugscentret, Ungdomsskolen., Jobcentret og uddannelseshuset i Bredgade, De opsøgende socialrådgivere, til skoler og daginstitutioner, Seniorafdelingens lederteam, Familiehuset, Dyrehavegårdsvej. AKT lærerne, Socialpædagogiske beboerrådgivere, Økonomisk sektion socialforvaltningen, OK, Flora-klubben og ældresagen., Midtgården, Sundhedsfremme og rehabilitering

”ARBEJDSFORMIDLING” FOR FRIVILLIGE

FOTO: THOMAS BANG, REFORMATOR I/S

31

ET ÅNDEHUL FOR ENSOMME UNGE

De seneste par år er Ventilen i Kolding blomstret fra at have åbent hver anden uge til, at der nu er åbent hver mandag og torsdag. De unge brugere er også blevet flere

”Alene i årets første fire måneder nu, er der kom-met otte nye unge til. Det er sket, fordi vi har satset på PR i Kolding Midtby,” forklarer Eva Munk, som er en af de bærende kræfter.

Frirum for ensommeVentilen gør en forskel for unge, som føler sig en-somme, fordi de får et frirum til at møde andre, spille spil eller bare hygge sig. Når man er ensom, så kan det være svært at vide, hvor man skal gå hen og føler måske, at man er helt alene med det problem:”De unge får lov til at mødes, udveksle erfaringer og møde andre på deres egen alder, hvilket ofte

hjælper dem videre. Vi har både sofarum, mindre rum til aktiviteter og et fællesrum hvor vi spiser sammen på madaftenen”, fortæller Eva Munk.Værdien af Frivillig Kolding er ikke til at overse for Eva Munk. Hun nyder at kunne spørge de andre i huset til råds og læne sig op ad deres erfaringer.

Ønsket om at gøre en forskel for ungeEva Munk valgte at engagere sig i Ventilen, fordi hun altid har haft lyst til at arbejde med unge. ”Jeg har grundet en dårlig skoletid selv erfaring i forhold til at kunne tage de hårde samtaler og lægge øre til blandt andet mobning, ensomhed og sorg. Det varmer at kunne hjælpe de unge videre – og kan vi frivillige gøre det ved at være til stede, så er det et stort skridt på vejen.”Lokalerne i Slotsgade betyder alverden for Ventilen og Eva Munk: ”Det er vigtigt at have et sted, hvor

man føler sig hjemme. Det gør mange af de unge ikke i skolen, og det prøver vi at give dem med vo-res mødested. Alle er velkomne. Sådan har jeg det også personligt, når jeg træder ind ad døren hos Frivillig Kolding: Jeg er altid velkommen, og jeg føler mig hjemme.

AF JESPER LUNAU

Ventilen henvender sig til unge mellem 15-25 år. Siden 2007 har foreningen brugt lokalerne i Slotsgade 22, Frivillig Koldings hus.

LOKALERNE HOS FRIVILLIG KOLDING

”Det ville ændre vores arbejde geval-digt, hvis vi ikke havde lokalerne hos Frivillig Kolding. Nu har de unge et sted, hvor de kan være sig selv, og stille og roligt komme videre på deres vej væk fra ensomheden.” – Eva Munk, Ventilen

32

EN PRAKTIKANT TALER UD: NU ER JEG FRIVILLIG

”Jeg havde ingen anelse om, hvad huset på Slotsga-de 22 egentlig havde at tilbyde. Ammestue og sam-taletilbud var det, jeg havde en abstrakt idé om, men jeg har nu indset, at det er så meget mere!

Selvom det er frivillige, så holdes det på et meget professionelt niveau. Jeg var overrasket over, at det er en selvfølge at kunne få flere samtalesessioner, hvis der er behov for det. Det vil sige, at en frivillig dedikerer sin tid og energi på at følge en person så langt som muligt.

De frivillige støtter og hjælper altid hinanden, så de kan gøre deres bedste. Selvom mange emner er af seriøs karakterer, er der stadigvæk plads til sjov og humor. Og der er plads til alle! Mange arbejdsplad-ser kunne lære af dette sted, hvad angår arbejdsmil-jø blandt medarbejdere.

Der er så mange grupper, som holder til i huset, at det kræver et system til bookning af lokaler. Selvom der er mange grupper, er der også plads til flere. Folk skal bare levere en god idé, en portion initiativ og handlekraft, og de får hjælp og støtte til at starte deres frivillige projekt op.

Stedet har 3 fastansatte på deltid, hvoraf en er stu-derende. Hvis mange begynder at blive skeptiske i forhold til det, så vil jeg hurtigt nævne, at de står med et kæmpe ansvarsområde og helt sikkert arbej-der en del på ubetalt tid. De deltager i møder og ar-rangementer udenfor deres officielle arbejdstid, og de bærer vagttelefonerne, som er åbne i døgndrift.

Jeg har ofte hørt dem sidde med tunge administra-tive problemstillinger, som skal løses, og alligevel finder de tiden og overskuddet til at prioritere dem,

som kommer ind for at melde sig til tropperne af frivillige, eller som gerne vil have rådgivning..

Frivillig Kolding har stor værdi for mange menne-sker og det har været utroligt lærerigt. Derfor er jeg meget glad for at kunne forblive en del af stedet og gå fra at være praktikant til frivillig.”

AF LOUISE, TIDLIGERE PRAKTIKANT

Efter endt praktikophold i 2013 nedskrev Louise sine oplevelser, da hun i 4 uger var ansvarlig for design- og marketingopgaver hos Frivillig Kolding. Louise skriver:

Selvom det er frivillige, så holdes det på et meget professionelt niveau.

TEGNING: TEGEA VANGSGAARD

33

Børn og ungeBørnekontakten SkovparkenGademixNatteravnene i Christiansfeld og Natteravnene i KoldingVentilen i KoldingUnge på Vej – Kids’n’ TeensForeningen uge 30’s vennerProjekt Morfar - Ungdomsskolerne i KoldingRed Barnets lokalafdeling i KoldingBørns Vilkår RådgivningUngdommens Røde KorsEnsom Ung – Røde KorsYoung ConnectBørns VoksenvennerSkolebørn i Skilsmisse – børnegrupper, Frivillig Kolding

Diverse Dansk KvindesamfundKolding Genbrugsland, Kirkens GenbrugFolkebiksen, GenbrugGenbrug VamdrupIgen i Kolding – Genbrug, Kræftens BekæmpelseRøde Kors Genbrug

Etniske kulturforeningerSkovparkens fritid og idrætsforeningDen afghanske kulturforeningAfghansk/Dansk Venskabsforening(ADVF)Palæstinensisk ForeningRadio HormuudSomalisk ForeningBosnisk Kulturcenter KoldingGrønlændere i KoldingDansk Flygtningehjælp Frivilliggrupper i Kolding

HandicapDansk Handicap Forbund, KoldingScleroseforeningenDanske Handicaporganisationer KoldingKolding DøveforeningLunderskov LydavisSamtalegrupper for søskende til syge/handicappedeDansk Blindesamfund TrekantsområdetParkinsonforening SydøstjyllandForeningen Danske DøvblindeDansk Fibromyalgi ForeningDansk Døves LandsforbundPTU TrekantsområdetHjernesagen Kolding

Høreforeningen KoldingDiabetes Foreningen KoldingNyreforeningen SydøstjyllandLandsforeningen AutismeLEV, KoldingMuskelsvindsfondenHjerneskadeforeningenOrdblinde/Dysleksiforeningen i DanmarkSpastikerforeningenStomiforeningen COPAHumanitæreDansk Folkehjælp VamdrupFrelsens Hær Kolding/Vejle

Misbrug og pårørendeTUBAACA Adult Children og AlcoholicsDansk Misbrugsbehandling

RådgivningKvindehuset – Kolding KrisecenterLivslinjen KøbenhavnStøttecenter mod Incest, Frivillig Kolding

En række foreninger har til huse i og omkring Kolding med det mål at hjælpe andre. Ved seneste optælling i april 2014, var der således 129 foreninger. Du kan se hele listen her, ordnet efter kategorier. Du finder den opdaterede liste på www.frivilligkolding.dk

OVERSIGT OVER FORENINGER

34

SocialeAktivitetscentret LunderskovA.S.F. Dansk FolkehjælpCafe Mødestedet VamdrupAktivitetscenter ToftegårdenBjert/Stenderup BesøgstjenesteForeningen for førtidspensionister i VamdrupLobitoBeboercaféen SkovvejenNyd Bare DanmarkULF Kolding Kreds

Sundhed og sygdomDansk Præmatur ForeningDansk EpilepsiforeningHjerteforeningens rådgivningscenter KoldingPS Landsforeningen for spiseforstyrredeSIND KoldingKræftens Bekæmpelse KoldingBedre Psykiatri KoldingADHD Foreningen SydjyllandStøtteforeningen Hospice SønderjyllandSct. Maria Hospice CenterMotionsven Kolding

Café for voksne med ADHDBisidderfunktion, Frivillig KoldingPårørende til selvmord, NEFOS, Frivillig KoldingNyt livsmod, Frivillig KoldingVågetjenesten, Frivillig KoldingAflastning for pårørende, Frivillig KoldingKræftrådgivningen i KoldingAstma og Allergiforeningen OdenseDepressionsforeningenGigtforeningen Trekantområdets KredsStøtteforening for Hospice KoldingRygforeningenGUU-GUA foreningen

VærestederCafé GenesisCafé Paraplyen

De Frie FugleFolkekøkkenet, BænkevarmerneKvarterhuset, Sydvest Kvarteret i KoldingRegnbuenVærested for Voksne i Skovparken

ÆldreÆldre hjælper ældreFrivillig på KongsbjerghjemmetDansk Røde Kors, Kolding, Lunderskov og Chri-stiansfeldKolding Provstis besøgstjenesteDansk Røde Kors Besøgstjeneste, Kolding og Vam-drupÆldresagenDansk Folkehjælp Seniornet

Besøg frivilligkolding.dk >

35

DU ER ALTID VELKOMMEN TIL KIGGE FORBI I ÅBNINGSTIDEN HVER MANDAG-TORSDAG MELLEM 10-16. FRIVILLIG KOLDING / SLOTSGADE 22 / 6000 KOLDING TELEFON 7550 7902 / E-MAIL: [email protected]

”Frivillig Kolding har utallige tilbud for unge og voksne. De kan altid bruge frivillige hænder, og som frivillig får man klar besked og god hjælp. Jeg er glad for at hjælpe lokalsamfundet via Frivillig Kolding.”- Eva Munk

Har du lyst til at støtte vores arbejde, har du mulighed for at blive medlem som privat person eller forening af Frivillig Kolding for 100 kr. pr. år. Som betalende medlem modtager du en opdateren-de nyhedsmail 2 gange i året. Du er også berettiget til at deltage, stemme og stille op til bestyrelsesposter ved den årlige general-forsamling. Det er naturligvis frivilligt, om du ønsker at benytte dig af disse muligheder Du har også mulighed for at tegne et støttemedlemskab af foreningen, som er gratis. Dette giver dog

ikke stemmeret og valgbarhed ved generalforsamlinger. Du kan blive medlem på følgende måder:

Overfør 100 kr. til konto 9277 4577889002 + en note med navn, adresse, telefon og din e-mailadresse,eller betale kontant i Slotsgade 22, 6000 Kolding eller du kan sende os en mail på [email protected]

SÅDAN BLIVER DU MEDLEM:

Documents

Reformator - Årsskrift for Frivillig Kolding