aalborgstift.dk

Frivilligheden gør en forskelSIDE 18-19

Frivillighed er næstekærlighed– mener Aalborgs biskop BAGSIDEN

– får kirkelivet til at blomstre

Årets kirkefrivillige 2014 Hvem får fællesskabet til at hænge sammen?

Hvem sørger for, at ingen sidder alene?

Hvem gør altid lidt mere end forventet?

Eller sagt på en anden måde:

Hvem skal være Årets Kirkefrivillige 2014?

En komité bestående af biskop Henning Toft Bro, Peter Møller Madsen fra Nibe Festival og kommunikati-onskonsulent Christian Roar Pedersen udvælger Årets Kirkefrivillige 2014, som bliver kåret i februar 2015.

Årets Kirkefrivillige får overrakt en statuette, der er lavet af kunstner og sognepræst Benny Vindelev, sammen med et diplom. Det sogn, Årets Kirkefrivillige kommer fra, modtager også et diplom.

Læs mere og indstil jeres kandidat på hjemmesiden aalborgstift.dk/frivillig

Udgivet af Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg Stift, september 2014Redaktion: Helene Overgaard Krüger, Christian French, Christian Roar PedersenTekst: Helene Overgaard KrügerFoto: Lars Horn, Baghuset, Helene Overgaard Krüger, Christian Roar Pedersen, De4kirker, ledfrivillige.dk m. fl.Layout og grafik: Reformator.dkTryk: Grafisk ForumForside: Abildgård marked i Frederikshavn (Foto: Lars Horn, Baghuset)

2

Frivilligheden er lokal– siger formanden for Frivilligrådet

4

Frivillighedens flagskib – Abildgård Kirke i Frederikshavn

5-7

De frivillige danskere– professor ved Aalborg Universitet afdækker den danske frivillighed

9

Frivillighed er en investering– mener en frivillighedskonsulent

8

Fif til frivillighed – kom godt igang

10-11

– festival i Nibe, konfirmander i Thisted, kørestole i Hjallerup og café for ældre på Mors

Profil af en frivillig14-15

Find frivilligheden– for den er der. 100 frivillige i Hune

12-13

Stor succes med sommerskole– i Stenum bruger børn sommerferien i kirken

16-17

Frivilligheden gør en forskel– i Thisted

18-19

Frivillighed er næstekærlighed– mener biskop Henning Toft Bro

20

3

Når det kommer til frivillighed, er fol-kekirken privilegeret, fordi der allerede er en udvikling i lokalområderne, som kirken kan koble sig på. Det mener Vibe Klarup Voetmann.

”Kirken er der allerede, så opgaven er nu at se, hvilke udfordringer der er i lokalom-rådet, men også hvilke ressourcer man kan trække på,” forklarer hun.

Idéer før ansvar

Vibe Klarup Voetmann foreslår, at me-nighedsråd, kirkens ansatte og nogle af de

frivillige sammen finder ud af, hvilke pro-jekter de frivillige kræfter skal bruges til. Idéer og motivation skal være på plads, før man kan begynde at diskutere ansvarsfor-deling.

”Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad det er, de frivillige melder sig frivilligt til. De skal ikke erstatte de ansatte, for så er det ikke længere frivillighed,” påpeger Vibe Klarup Voetmann.

Roller i forandring

Det er vigtigt at have fokus på den rolle-

forandring, de ansatte kommer til at opleve, forklarer Vibe Klarup Voetmann.

”Fra at gøre det hele selv, skal de ansat-te i stedet sørge for, at rammerne er der, så de frivillige kan folde sig ud. Der skal være plads til et ligeværdigt samarbejde, og de frivillige skal også have mulighed for at sætte deres præg på de opgaver, de løser,” understreger hun.

Frivilligheden er lokalFrivillighed handler om at skabe relationer og sammenhold til gavn for lokalområdet, mener formand for Frivilligrådet, Vibe Klarup Voetmann.

Vibe Klarup Voetmann

”Kirken er der allerede, så opgaven er nu at se, hvilke udfordringer, der er i lokalområdet...”

4

Frivillighedens flagskib

Musikken flyder fra klaveret i hjørnet og blandes op med snak og latter. Det årlige marked i Abildgård Kirke er i fuld gang. Knapt hundrede frivillige bestyrer boder med alverdens hjemmelavede lækkerier, tæller omgange til cykelrally eller går man-nequin til genbrugsmodeshowet. Fra højta-lersystemet blander en sprød damestemme sig i lydbilledet. Den tilhører sognemed-hjælper Inge Andersen. I løbet af hendes 23 år i Abildgård Kirke har hun været med til at diskutere, systematisere og udvikle bru-gen af frivillige i kirken.

”Det er jo en løbende proces, der har fundet sted gennem mange år, men vi prø-ver at tænke frivilligheden ind i dagligda-gen,” siger Inge Andersen.

Ansatte kan ikke undværes

Da Abildgård Kirke for knapt ti år si-den begyndte at arbejde bevidst med frivil-lighed, var der først nogle ting, der skulle afklares: Var det overhovedet en god idé? Skulle kirkens ansatte nu frygte for deres jobs? I dag kan Inge Andersen svare ja til

det første spørgsmål og nej til det andet. ”De ansatte har stadig deres jobs, og de

kan ikke undværes,” konstaterer Inge An-dersen.

Styr på målsætningerne

I 2009 nedsatte menighedsrådet i Abild-gård Kirke et frivilligudvalg, der som den første opgave lavede en medarbejdermappe for frivillige. I mappen er kirkens målsæt-ninger omkring frivilligheden beskrevet. Inge Andersen mener, det havde en stor

Abildgård Kirke i Frederikshavn har bevidst dyrket frivilligheden i løbet af de seneste ti år. I dag har kirken omkring 180 frivillige tilknyttet. En stor del af dem er med til at få det årlige Abildgård marked til at hænge sammen.

I Abildgård Kirke er det frivillige, der sælger lopper på kirkens årlige marked. Imens fungerer kirkens organist som hyggepianist.

5

Abildgård marked begynder altid med en familievenlig gudstjeneste.

betydning at få alle idéerne formuleret og samlet ét sted, så alle var bevidste om, hvad kirken ville med de frivillige.

”Men det er ikke sådan, at vi går og tæn-ker over alle de fine ord til hverdag,” for-tæller hun.

Overskud på alle fronter

Der foregår meget mere end det årlige marked i Abildgård Kirke, men markedet er meget synligt i lokalsamfundet. Sam-

tidig samler det mange af de grupper, der gennem hele året arbejder med hver deres område inden for kirken. På den måde er Abildgård marked blevet et flagskib for kir-kens frivillighedsarbejde – et arbejde, der engagerer menigheden indadtil, mens det udadtil viser, hvad fællesskabet kan.

”Det koster både tid og ressourcer at ar-bejde med frivillige, men det giver også en stor gevinst i form af et voksende engage-ment og en berigelse både for mennesker og kirke,” fastslår Inge Andersen.

Overskuddet fra markedet går til Dan-missions arbejde i blandt andet Cambodja og Tanzania.

6

Læs mere om frivillighed i Abildgård Kirke på aalborgstift.dk/frivillig

• Abildgård Kirke har afholdt sit årlige marked siden 1994

• Markedet finder altid sted den sidste lørdag i august

• Omkring 100 frivillige er engageret i markedet

• I år blev overskuddet fra markedet 177.000 kroner

FAKTA

7

Esther Skov Rygaard ved, hvad hun snakker om. Hun arbejder professionelt med frivillighed i virksomheden Ledfrivil-lige.dk, som tæller en række folkekirkeme-nigheder blandt sine kunder.

En af Esther Skov Rygaard pointer er, at hvis kirken vil have flere frivillige til at bidrage, kræver det, at ledelsen indretter sig efter det. Det er nemlig en helt anden måde at være ledelse på, når det er frivillige, der løser opgaverne. Esther Skov Rygaard kal-der det en mere avanceret ledelse:

”Ledelsen skal i højere grad støtte, vejle-de og holde fokus, fremfor selv at udtænke og udføre arbejdet,” forklarer hun.

Samtidig skal ledelsen sørge for at ind-rette rammer og struktur efter, at det er fri-villige, der løser opgaverne.

”Jeg ser tit, at strukturen og overskuddet til at arbejde med frivillige ikke er der, fordi de ansatte har for travlt,” forklarer Esther Skov Rygaard.

Ansvar motiverer

Når frivillige involverer sig i kirkens dagligdag, betyder det samtidig, at kirkens ledelse får nogle andre opgaver. Det hand-ler i højere grad om, at de ansatte skal være tovholdere på de opgaver, de frivillige skal løse, fremfor selv at skulle løse opgaverne. De ansatte skal turde give opgaver og ansvar fra sig, fortæller Esther Skov Rygaard.

”Nogle frivillige vil gerne løse fast defi-nerede opgaver, men mange – især blandt de yngre - motiveres af selv at skulle tage ansvar. Det kan godt være svært at få ejer-skab, når andre dikterer opgaverne,” forkla-rer Esther Skov Rygaard og uddyber:

”For en leder er det, at give ansvaret fra sig, også et ansvar.”

Tal om forventninger

Esther Skov Rygaard understreger, at

brugen af frivillige i folkekirken ikke hand-ler om at spare penge, men udelukkende om at få mere liv og et større engagement for pengene.

Og det er her ejerskab og forventningsaf-stemning kommer ind i billedet. Det første ord – ejerskab – er resultatet, når menighe-den får mulighed for at involvere sig og det hele går op i en højere enhed. Så får kirken en menighed, der opfatter kirken som deres egen og omtaler den som ”vores kirke”.

Forventningsafstemning er en forudsæt-ning for ejerskabet, for det er medvirkende til, at det frivillige arbejde bliver en succes for alle parter. Hvis der er bestemte krite-rier knyttet til opgaven, skal det være klart for de frivillige fra starten. Samtidig skal kirkens ansatte også kunne leve med an-dre løsninger, end de selv havde tænkt sig, pointerer Esther Skov Rygaard.

Frivillighed er en investering”Ejerskab” og ”forventningsafstemning” er ord, som Esther Skov Rygaard fremhæver, når hun taler om fri-villigt arbejde. Det er nemlig nogle rigtigt gode begre-ber at have med sig, når man arbejder med frivillige.

Find vejledninger fra ledfrivillige.dk på aalborgstift.dk/frivillig

Esther Skov Rygaard underviser i ledelse af frivillige.

8

Lars Skov Henriksen lægger ud med at forklare, at det faktisk er et bredt udsnit af den danske befolkning, der lægger timer i frivilligt arbejde.

I følge undersøgelsen er kønnene lige aktive i det frivillige arbejde, men det socia-le arbejde tiltrækker flest kvinder ligesom sportsforeningerne i højere grad tiltrækker mænd. Den frivillige indsats topper i al-dersgruppen mellem 30 og 50. Det hænger sammen med, at det er der, børnene går til sport, spejder eller andet, hvor der trækkes på forældrene, forklarer Lars Skov Henrik-sen.

Én gang frivillig

Undersøgelsen viser også, at de, der en gang har valgt at være frivillige i en eller an-den sammenhæng, ofte bliver ved med at være frivillige - også når de forlader arbejds-markedet. Og selv om kønsfordelingen er nogenlunde lige hele vejen igennem, så er der et skift i ligestillingen efter arbejdsmar-kedet. Lars Skov Henriksen forklarer:

”Der er en tendens til, at kvinder går i gang, mens mænd går i stå, når de stopper med at arbejde.”

Det betyder ikke, at mændene ikke kan lokkes i gang igen, for hvis konen bliver re-krutteret, rekrutterer hun ofte sin mand.

Frivillige bruger deres netværk

På trods af den store bredde blandt de frivillige danskere kan Lars Skov Henriksen godt generalisere: Jo længere din uddannel-se er, desto større sandsynlighed er der for, at du arbejder frivilligt. Faktisk er det hele 50 % af dem med en lang videregående ud-dannelse, der arbejder frivilligt:

”Det har noget at gøre med, at det oftest er dem, der bliver spurgt. Man rekrutterer jo tit inden for sit eget netværk,” uddyber Lars Skov Henriksen.

Blandt dem, der har folkeskolen som sidst afsluttede uddannelse, er det kun 25 %, der er involveret i frivilligt arbej-de. Til gengæld lægger de frivillige fra den gruppe flere timer, når de først er blevet rekrutteret, pointerer Lars Skov Henriksen.

Samtidig er den frivillige sektor så bredspektret, at den kan rum-me stort set alle, der gerne vil yde en indsats. Ifølge Lars Skov Henriksen består udfordrin-gen i høj grad i at finde det bedste match mellem den frivillige og opgaven, der skal løses.

De frivillige danskereDanskerne ligger i verdenseliten, når det kommer til frivilligt arbejde. Mere end en tredjedel af os er frivillige i en eller anden sammenhæng. Professor Lars Skov Henriksen fra Aalborg Universitet har undersøgt, hvem de frivillige danskere er.

Find link til Lars Skov Henriksens undersøgelse på

aalborgstift.dk/frivillig

Lars Skov Henriksen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet.

9

Diskutér, hvad menighedsrådet

og kirkens ansatte gerne vil bruge

frivillige til. Skriv aftalerne ned i

en frivillighedsmappe. Saml alt,

hvad der har med frivillige at gøre,

i mappen.

Overvej, hvordan I vil rekruttere frivillige – er det nok at skrive det på hjemmesiden?

Skal konfirmanderne inddrages?

Deres forældre?

Hold et indledende møde,

hvor alle, der har lyst, kan dukke

op med deres idéer og tanker.

Sørg samtidig for, at nogle

gode kræfter har fået et prik på

skulderen med en opfordring

til at møde op.

Fif til frivillighed

Skriv erfaringer, gode råd og idéer ned hen ad vejen. I

skal muligvis ikke bruge dem nu, men det kan måske være, I

gerne vil bruge dem senere.

Lad menighedsrådet eller et

frivilligudvalg sørge for, at det

frivillige arbejde bliver koordi-

neret. I kan oprette forskellige,

frivillige teams, der hver især

har en tovholder.

Sørg for at kommunikere

med jeres frivillige. Både krite-

rier og forventninger skal være

på plads på forhånd.

Find links til flere gode råd på hjemmesiden aalborgstift.dk/frivillig

Tag ud og hæng op...

10

Lav en liste over alle de opgaver, I allerede nu har frivil-lige til at løse. Udvikl nye idéer

derfra.

Lav en liste over alle de frivil-

lige, der i et eller andet omfang

arbejder i kirken. Det gør det

nemmere at rekruttere frivillige til

nye opgaver.

I forbindelse med en kon-kret opgave, kan I spørge jeres frivillige, om de har nogen i deres netværk, der kan og vil være interesseret i opgaven.

Husk at evaluere indsatsen løbende, og vær ikke bange for

at være realistisk.

Hav fokus på, at alle kan bruges, og lad ”prikkere” opdage

og spørge den enkelte i forhold til konkrete opgaver.

Vær synlig – på jeres hjemme-

side, i våbenhuset, kirkekontoret,

ugeavisen og andre steder i

lokalområdet.

Opret en facebook-gruppe, og invitér jeres frivillige til gruppen.

Det er en form for virtuelt fællesskab, hvor de frivillige kan følge

med i, hvad der sker og er sket. Både I og de kan uploade billeder

fra arrangementer, hvor de frivillige har været med. Der skal være

en administrator af gruppen, der løbende sørger for nyt indhold.

Husk at anerkende de frivillige. Ros og sig tak – både

personligt og offentligt. Beløn de frivillige med en fest el-

ler en anden form for begivenhed en eller flere gange om

året, hvor de frivillige kan være sammen med hinanden

og udveksle historier og erfaringer. Det kan også være

kurser eller gratis adgang til arrangementer.

Unge kan få et frivillighedsbevis, hvis de er indskrevet på en kompe-tencegivende ungdomsuddannelse og udfører mindst 20 timers frivilligt

arbejde. Beviset kan vedlægges CV’et og dermed bruges, når de søger job, praktikplads eller lignende. Find link

til projekt frivillig og frivillighedsbevi-set på aalborgstift.dk/frivillig

11

På den forblæste vestkyst ud mod Jam-merbugten ligger Hune. Hune er et lille landsogn, hvor der bor godt 1400 sjæle på helårsbasis og mange flere om sommeren, når sognets mange sommerhuse er fyldt med feriegæster. Blandt dem, man kan møde hele året, er Jens Andersen. Han er formand for menighedsrådets aktivitetsud-valg og en af tovholderne på den frivillige indsats. Mens Jens Andersen fortæller om arbejdet i menigheden, bliver han selv for-bavset over, hvor mange opgaver der i vir-

keligheden bliver løst af frivillig vej: Der er 15 personer på kaffelisten, 25 indsamlere til Folkekirkens Nødhjælp og 21 på listen over oplæsere til gudstjenester. Når man tæller op på den måde, kommer man hurtigt tæt på 100.

Koret hjælper til koncerter

I Hune Kirke bruger man ikke kun frivil-lige til at lave kaffe, men også som kirkevær-ter, som lægmandslæsere af gudstjenestens

tekster og som hjælpere ved børnearbejdet i den kirkemusikalske legestue. Og så er der selvfølgelig kirkekoret: Flere gange om året medvirker det til at gøre gudstjenesterne ekstra festlige, og mange af medlemmerne yder en stor indsats ved afviklingen af de mange koncerter, der hen over sommeren finder sted i Hune Kirke.

Tovholdere og netværkere

Jens Andersen og resten af menighedsrå-

Find frivilligheden – for den er derI Hune på Vendsyssels vestkyst er frivillighed ikke noget, man taler så meget om, men den er der alligevel.

12

det fungerer som tovholdere på de opgaver, den frivillige skare løser. For at lave en god indsamling til Folkekirkens Nødhjælp, skal der være omkring 15 indsamlere, men de 25 på listen er slet ikke for mange; der er altid nogen, der er forhindret i at komme

på indsamlingsdagen, og så skal der jo også laves både kaffe og varm suppe.

Jens Andersen vil gerne have et stort net-værk omkring en opgave. Det får det hele til at fungere godt, og det bliver lettere at skaffe nye frivillige. Erfaringen har nemlig

lært ham, at nye frivillige ofte kommer fra de frivilliges andre netværker.

Jens Andersen i Hune blev overrasket over antallet, da han talte sognets frivillige sammen.

13

Konfirmanderne i Thisted har de seneste tre år haft en kon-firmandvært forud for deres konfirmation. Konfirmandvær-terne bliver matchet med to-tre konfirmander, som de får på besøg og mødes med til gudstjenester i Thisted Kirke. Idéen er at skabe et forhold mellem konfirmanderne og kirken. Grethe Pedersen var i år konfirmandvært for Asta, Emma og Sidsel:

”For mig er det vigtigt at vise, at vi er helt almindelige men-nesker, selv om vi tror på Gud. Pigerne spurgte mig blandt andet om, hvorfor jeg tror på Gud, og hvorfor jeg går i kirke. Det er ikke altid, jeg kan svare på deres spørgsmål, men så får vi en snak om det.”

Asta, Emma og Sidsel er enige om, at det både var rigtigt hyggeligt og meget lærerigt at have Grethe som konfirmand-vært. Og det synes Grethe også:

”Jeg vil i hvert fald gerne være konfirmandvært igen,” fastslår hun.

”Det er en spændende måde at møde de unge på”, fortæller Kjeld Fjorback begejstret og fortsætter: ”Fordi vi mødes på en festival, er vi alle sammen på udebane, og så er dørtærsklen ikke helt så høj.”

Han oplever, at de unge besøger kirketeltet på Nibe Festival med en åbenhed og en nysgerrighed, og at de i fællesskab får nedbrudt nogle tærskler. Mange af de unge vil gerne snakke om den tro og tvivl og usikkerhed, de oplever:

”Det kender vi jo også - selv om vi er voksne”, forklarer Kjeld.

Han tager altid nattevagterne, for de er sjovest, synes han: ”Om natten synger vi – ikke kun salmer, men også sange

som Kim Larsens ”Om lidt”. Det kommer der mange til – nog-le gange kan vi ikke være inde i teltet alle sammen.”

”Det er sådan en positiv oplevelse. Man kan godt sige, at jeg er blevet afhængig af at være med.”

Grethe Pedersen er konfirmand-vært i Thisted Sogn

Kjeld Fjorback har været frivillig i kirketeltet på Nibe Festival i ni år

Profil af en frivillig

14

En gang om måneden er der Torsdags-café i Kirkehuset i Redsted. Selv om Lise Sørensen står som arrangør af caféen, er det dog ikke noget, hun alene vil tage æren for: ”Vi er flere om det. Det er bare mig, der har pengekassen.”

Torsdagscaféen besøges hver gang af omkring 20 ældre fra Redsted og Hvid-bjerg. De drikker kaffe, mens de snakker og hygger sig. I Torsdagscaféen bliver der sunget meget, og organisten kommer gerne og spiller til, ligesom det også sker, at der er foredrag med nogen, Lise har mødt. Lise møder nemlig nogle gange mennesker med spændende historier, og så spørger hun, om ikke de vil holde et

foredrag i Torsdagscaféen. Det vil de som regel gerne, og det er altid en stor succes.

Somme tider læser Lise eller præsten Anne Holck højt i Torsdagscaféen. Det er ofte korte egnshistorier, der bringer minder frem, og så går snakken om gamle dage. For Lise Sørensen er det det hele værd:

”Jeg får meget mere tilbage, end jeg selv giver. Det er en for-nøjelse at se et gammelt men-neske lyse op og begynde at fortælle. Det er ikke til at forklare – det skal opleves.”

I foråret 2013 spurgte Inge Thomsen, præst i Hjallerup, på det lokale plejecen-ter Stengården i Hjallerup, om ikke hun og hendes menighed kunne hjælpe med noget på plejecentret. Og det kunne de godt. På den måde blev Ingeborg Smalbro ”skubber”.

”Det er dejligt at kunne gøre noget for andre, nu hvor jeg ikke arbejder mere,” fortæller Ingeborg, der i sit arbejdsliv var ringer og graver og inden da var hjemme-arbejdende landhusmor med fire børn.

Ingeborgs egen far boede indtil sin død

på Stengården, og der oplevede hun, at det kunne være svært at få ham med ud at gå. Efter Inge Thomsen kom på banen, er gå-turene planlagt sådan, at der hver anden torsdag klokken 10 møder fem skubbere op og går tur med de fem beboere, perso-nalet har gjort klar til at komme ud. Ellen Pedersen er en af de omkring 10 beboe-re, som gerne vil ud at gå, og omkring 10 ”skubbere” skiftes fra gang til gang. Ord-ningen er til glæde og gavn for alle parter – også plejecentret.

Ingeborg Smalbro skubber Ellen Pedersen i Hjallerup

Lise Sørensen arrangerer Torsdagscafé og sogneudflugter på Mors

15

Stor succes med sommerskoleEn uge i sommerferien samles børn fra fire små landsogne til sommerskole i kirkeladen i Stenum. Siden den første sommerskole fandt sted, er antallet af tilmeldte børn fordoblet.

16

fra Stenum, Tolstrup, Øster Hjermitslev og Thise mødte forventningsfulde op til årets sommerskole, der denne gang havde tema-et ”Harry Potter”. De 51 tilmeldte børn og 15 frivillige medhjælpere er det tydelige resultat af den målrettede indsats, menig-hedsrådene ved de fire kirker satte i søen i 2005. Sommerskolens 15 frivillige hjælpere holder styr på de mange børn, arrangerer aktiviteter og laver frokost til hele flokken.

”Missionen med sommer-skolen er, at børnene bliver vant til at komme i kirken og synes, det er sjovt at være her”,

forklarer Knud Erling Nielsen, der er graver ved de fire kirker.

Med fordoblingen af tilmeldte børn, er det tilsyneladende lykkedes.

Fokus på små sogne

Ifølge Yvonne Alstrup, præst i de fire kirker, er det nødvendigt at have fokus på de små sogne, hvor fødselstallene falder og

fraflytningen griber om sig.”Som kirke har vi en stor opgave i at træ-

de i karakter som grundsten i de små sam-fund”, forklarer hun om baggrunden for de initiativer, menighedsrådene satte i gang for ni år siden.

Dengang var målet et gennemsnit på 30 kirkegængere pr. gudstjeneste. Med det nu-værende gennemsnit på 50 har de fire kirker opnået væsentligt mere end deres oprinde-lige mål.

51 BØRN

Der er plads til både leg og dyb koncentration i sommerskolen.

17

I Thisted har en målrettet indsats omkring frivillighed båret frugt. Resultatet er mere dialog og idéudvikling og ikke mindst en mere engageret menighed.

Frivilligheden gør en forskel

Ester Jørgensen, Kirsten Ringgaard, Ingrid Horslund og Kirsten Agger er tovholdere på den frivillige indsats i Thisted Sogn.

18

Sognemedhjælper Ester Jørgensen tager imod, flankeret af tre menighedsrådsmed-lemmer. Der er stillet frugt og danskvand frem, og snakken går lystigt hen over bor-det. De fire damer har meget til fælles. Ikke mindst i deres tilgang til det frivillige arbej-de i Thisted Sogn.

Kirsten Ringgaard forklarer: ”Vi har jo forskellige netværk med forskellige kvali-teter, som vi prøver at inddrage i arbejdet her.”

Ingrid Horslund supplerer: ”Mange af de frivillige, vi har nu, er ikke hyppige kir-kegængere. Det betyder, at det ikke længere kun er menighedsrådet og de sædvanlige, der står for det hele.”

”Og betroede opgaver rejser folk,” for-klarer Kirsten Agger: ”Det giver dem et an-det forhold til kirken, en form for ejerskab.”

For det er først og fremmest den måde, opgaverne i Thisted fordeles på: Ester Jør-gensen ved som regel, hvem hun vil spørge om den enkelte opgave.

System giver overblik

Hemmeligheden bag successen i Thisted

er, at Ester Jørgensen holder styr på både opgaver og frivillige. Begge dele er sat i sy-stem: Alle de opgaver, der løses af frivillige, er beskrevet og sat ind i en mappe. En an-den mappe rummer lister med alle de frivil-lige og deres opgaver. På den måde er der ingen, der bliver glemt. For teamet i Thi-sted er det nemlig vigtigt at følge op på den frivillige indsats – både når det kommer til kurser, som den frivillige flok kan deltage i, og når det kommer til den årlige forårsfest. Festen er for kirkens frivillige, så der er det kirkens ansatte, der gør arbejdet.

”Der er også et fællesskab i at mødes og se, hvor mange vi i virkeligheden er,” forkla-rer Kirsten Agger.

”Det giver både synlighed og sammen-hold,” tilføjer Kirsten Ringaard.

Tænk synlighed

Og synligheden er også tilstede i form af Thisted Kirkes frivilligbørs, der både er at finde på kirkens hjemmeside og på kir-kekontoret. Her kan alle se, hvilke opgaver der skal løses, hvad de indebærer, hvor lang tid man skal sætte af til det, og hvem der er

tovholder på opgaven. Det gør det nemme-re for den frivillige at melde sig til, og det gør det nemmere for Ester Jørgensen at få opgaverne afsat.

Anerkendelsen er vigtig

Damerne er enige om, at kirken kan tilbyde noget, som man ikke kan få andre steder: Anerkendelsen ved bare at være menneske.

”Tidens mantra er, at vi skal kunne klare alting selv,” mener Kirsten Agger.

”Og at vi skal lykkes!” supplerer Kirsten Ringgaard:

”Vi skal lykkes som mennesker og med alt, hvad vi gør.”

Alle ved bordet nikker. Kirsten Ring-gaard fortsætter:

”Når man ser det udefra, kan det være svært at forstå den forskel, vi gør. Men når det, vi laver, rykker, så oplever vi, at vores indsats hænger sammen og giver mening.”

Se Thisted Kirkes frivilligbørs på aalborgstift.dk/frivillig

19

Frivillighed ligger i de kristne gener og er en forlængelse af budskabet om at hjæl-pe sin næste, forklarer Henning Toft Bro. Biskoppen selv er vokset op med frivillig-hed som en naturlig del af livet som kristen. Han nævner som eksempel, at hans foræl-dre lagde et stort stykke frivilligt arbejde i blandt andet FDF i en forståelse af, at det var nødvendigt, for at organisationen kun-ne hænge sammen.

”Der, hvor hjertet er, er også der, hvor man lægger en frivillig indsats,” forklarer han.

Henning Toft Bro kommer i tanke om et pudsigt ordsprog, han engang hørte, og citerer det med et smil:

”Den, der ikke kan bruges til noget, kan bruges til noget andet.”

Det lidt skæve citat indeholder en vigtig pointe i forhold til det frivillige arbejde i

folkekirken, mener biskoppen. ”Der er så mange kompetencer rundt

omkring, der bare skal findes,” forklarer han.

Ifølge Henning Toft Bro handler frivil-lighed i høj grad om at se og anerkende hinanden. For et fællesskab består af unikke mennesker, og bare det at være med, tilfø-rer fællesskabet og dermed også det enkelte menneske værdi, mener biskoppen.

Frivillighed er næstekærlighedFrivilligheden styrker menighedslivet, men det er også en kompleks størrelse, der ikke kan sættes på formel. Samtidig får man som frivillig mere, end man giver. Det mener biskop Henning Toft Bro.

Biskop Henning Toft Bro besøger kirketeltet på Nibe Festival, som er bemandet af frivillige hele døgnet rundt.