9
Kirkebladet Simon Peters kirke Juli – oktober 2016

Kirkebladetsimonpeterskirke.dk/wp-content/uploads/2018/07/Juli16...Michael Olsen Retro Rock Sven-Ingvart Mikkelsen, orgel - Jochen Brusch, violin Onsdag den 5. oktober kl. 19.30 Gamle

  • Upload
    others

  • View
    3

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • Kirk

    ebla

    det

    Simon Peters kirke Juli – oktober 2016

  • Nyt fra menighedsrådetVed menighedsrådsformand Marianne Jespersen

    Overskriften for denne udgave af ’nyt fra rå-det’ bliver menighedsrådsvalget, som foregår 8. november 2016. Det er en meget vigtig begivenhed – for her bliver linjen lagt for de kommende 4 år i Simon Peters sogn.Kvinder fik valgret i Danmark i 1915 for 101 år siden, men allerede tolv år før, i 1903, fik vi opstillings- og valgret til menighedsrådene! Menighedsrådene er således en af de ældste ægte demokratiske forsamlinger i landet.

    Bak op!Jeg vil gerne opfordre alle til at støtte op om menighedsvalget. Og hvorfor så det?

    1: Menighedsrådet har stor indflydelse – og forvalter ikke blot kirkens bygninger og jord – men har også arbejdsgiveransvaret for kirkens medarbejdere.

    2: Menighedsrådet arbejder kontinuerligt med værdier og visioner. Overskrifterne i vores vision er mangfoldighed og ansvarlighed. Mangfoldighed: Gudstjenesternes mangfol-dighed, fællesskabsformernes mangfoldighed og tværkulturel mangfoldighed. Ansvarlighed: Diakoni og Grøn kirke. Du kan læse hele visionen på simonpeters-kirke.dk under ”Om kirken”.

    3: Menighedsrådet mødes hver måned – men meget af arbejdet er lagt ud i udvalg. Det

    drejer sig om alt, hvad der har med kirkens liv og vækst at gøre. Det drejer sig blandt andet om musik, diakoni, kunst, kommuni-kation, fordybelse, grøn kirke, børn og unge, sogneeftermiddage og Ungdomscentret.

    Brænder du?Har du et område, du brænder for og gerne vil arbejde med – eller har du lyst til at få ind-flydelse på, hvilke holdninger og kompeten-cer, der skal have plads i menighedsrådet de kommende år – så mød op til orienterings- og opstillingsmødet den 13. september.Simon Peters kirke tilhører os alle sammen, og derfor har du ret til at blande dig!

    13. septemberDenne aften fortæller vi om rådsarbejdet og om valget, og denne aften danner vi en fælles kandidatliste. For at kunne opstille skal du være medlem af folkekirken, være fyldt 18 år, bo i sognet eller have løst sognebånd hertil, have dansk indfødsret eller haft bopæl uafbrudt i et år forud for valgdagen.Hvis ikke der kommer alternative lister inden deadline den 27. september, så foregår valget som fredsvalg. Det betyder, at de, der opstilles øverst på listen den 13. september, automatisk er valgt.

    Forside: 2. pinsedag 2016Bagside: Fastelavn, sogneindsamling, juniorkonfirmander, 2. pinsedag

    I Simon Peters Kirke er vi vilde med traditioner, som forener på kryds og på tværs, på trods og på klods af aldre og kulturer, nationaliteter og etniciteter, som vi er så rige på i vores sogn.

    kl.10.30: Festgudstjeneste for hele familien med rytmiske og klassiske salmer, prædiken i øjenhøjde og nadverfejring med offergang. Kom gerne lidt før og tag del i høstprocession med dit medbragte brød, syltetøj, frugter, grønt etc.

    kl.12.00: Kirken er vært ved en gratis frokostbuffet.

    kl.12.45: Auktion over de indkomne høstgaver. Hvad der samles ind under gudstjenesten og auktion, vil blive fordelt ligeligt imellem Simon Peters Kirkes Menighedspleje og KFUM´s Sociale Arbejde

    Kl.13.30: Michael Olsen/Mads Bærentzen DUO

    32

    Kirkens fødselsdagsøndag den 11. september 10.30-15.00

    Ved organist Ejvind Amorsen og sognepræst Michael Markussen

    Mads Bærentzen

    Koncert kl. 13.30Michael Olsen/Mads Bærentzen DUO

    To førende danske jazzmusikere, saxofonisten Michael Olsen og pianisten Mads Bærentzen, danner duo til den traditionsrige fødselsdags-koncert i Simon Peters Kirke.De to musikere vil begive sig ud i moderne improvisatoriske fortolkninger og arrange-menter over en række kendte danske salmer og sange. Begge har de hver for sig udgivet flere cd’er, netop med fokus på den danske salmetradition, og der lægges op til en koncert fuld af smukke melodier, melankoli, impro-visation og intenst musikalsk samspil. Til daglig spiller de to herrer sammen i Aarhus Jazz Orchestra.Michael Olsen udgav i 2009 albummet ”Quiet Motion”. Ud over jobbet i Aarhus jazz Orchestra, arbejder han som freelancemusi-ker i talrige sammenhænge. Han er et kendt ansigt, også indenfor ”kirkens mure”, idet han er saxofonist i det kirkemusikfornyende band ”Konnect” fra Brorsons Kirke i København.

    Mads Bærentzen har siden 1997 været leder af sin egen trio, Mads Bærentzen Trio, der gennem årene har udgivet 4 albums. Han har stået i spidsen for en række andre projekter i eget navn, senest med udgivelsen ”Se, Nu Stiger Solen”, en solo-cd indeholdende en række danske salmer i nye, improviserede fortolkninger. Han har desuden spillet en lang række koncerter i både ind- og udland med såvel danske som udenlandske solister.

    Der er gratis entré og alle er velkomne.

    Michael Olsen

  • Retro Rock Sven-Ingvart Mikkelsen, orgel - Jochen Brusch, violin

    Onsdag den 5. oktober kl. 19.30

    Gamle rocknumre som “A Whiter Shade of Pale, Stairway to Heaven, Shine on you crazy Diamond og Bohemian Rhapsody” – alle udsat for violin og orgel. Sven-Ingvart Mikkelsen og Jochen Brusch spillede deres første koncert sammen i Simon Peters kirke i Kolding 1989, hvor Sven-Ingvart Mikkelsen på det tidspunkt var organist. Dette skulle vise sig at blive starten på et årelangt musikalsk venskab, og det er blevet til talrige koncerter i både Danmark, Tyskland, Frankrig og USA.

    Sven-Ingvart Mikkelsen er nu ansat som slotsorganist ved Frederiksborg Slotskirke, og Jochen Brusch koncertviolinist med mere end 1500 koncerter bag sig. De to musikere har igennem årene forsøgt at nå ud til et bredt publikum med deres musik, og nysgerrighe-

    den efter at afprøve nye repertoiremuligheder førte bl.a. til præsentationen af dette program med rockmusik fra 60erne og 70erne.

    Jochen Brusch og Sven-Ingvart Mikkelsen har altid haft en forkærlighed for store rocknavne som The Doors, Jethro Tull, Pink Floyd og ikke mindst Procol Harum. I respekt for den oprindelige musik har Sven-Ingvart Mik-kelsen arrangeret en række af de kendte rocknumre for violin og orgel. Musikken er allerede udødelig, og dens kvaliteter fremstår i disse arrangementer på en helt ny og medri-vende måde.

    Retro Rock blev for første gang præsenteret for et stort og begejstret publikum i Køben-havns Domkirke ved en koncert i februar 2007. Siden har programmet vakt opsigt ved en lang række koncerter rundt omkring i Danmark og er ligeledes indspillet på cd og udgivet på forlaget Classico. Nu vil duoen så vende tilbage til udgangspunktet – Simon Peters kirke – med dette spændende og utradi-tionelle program.

    Efter koncerten er kirken vært ved en forfrisk-ning. Der er fri entré.

    Kirkens korVed organist Ejvind Amorsen

    Kirkens JuniorkorElsker du at skråle og at ha’ det sjovt?

    • I juniorkoret lærer du at bruge stemmen rigtigt og synge rent.

    • Du lærer noder, rytmer, sange og salmer.• Vi synger sommetider til gudstjeneste og

    koncert i kirken.Kirkens juniorkor er en forskole til ung-domskoret. Vi øver hver onsdag i Simon Peters Kirke kl. 15-16, og det er både sjovt og gratis at være med. For at være med i junior-koret, skal man være begyndt i 4. klasse.Har du lyst at være med? Ring eller skriv til:

    Korleder Birgit JepsenTlf.: 20 96 70 94E-mail: [email protected]

    Kirkens UngdomskorGod musik og nye venner?

    • Vi synger klassisk og rytmisk musik• Vi medvirker ved alle gudstjenester i Simon

    Peters Kirke.• Sangere i ungdomskoret får løn.Derudover hygger vi og har det sjovt og rart, uanset om vi øver, synger til koncert, laver filmaften mm. Er du god til at synge, kan du

    søge ind i ungdomskoret. Du skal bestå en lille optagelsesprøve og almindeligvis være mellem 11 og 17 år. Vi øver hver torsdag i Simon Peters Kirke kl. 15.45-17.Har du lyst at være med? Ring eller skriv til:

    Korleder Ejvind AmorsenTlf.: 61 40 40 35E-mail: [email protected]

    Kirkens VoksenkorKor uden stress - for alle!

    Kirkens voksenkor er for voksne mænd og kvinder i alle aldre. Kom og vær med, og se om det er noget for dig, også selvom du ikke har sunget i kor tidligere. Du behøver ikke at være nodelæser for at deltage, du skal bare have en stor portion sangglæde. Vi synger både rytmiske og klassiske sange. Det er gratis at deltage, og koret vil lejlighedsvis medvirke til arrangementer og festlige guds-tjenester i og omkring Simon Peters Kirke.Vi øver 2. og 4. torsdag hver måned kl. 18.45 – 20.15. Mød blot op, eller ring/skriv til:

    Korleder: Ejvind AmorsenTlf.: 61 40 40 35E-mail: [email protected]

    Omkring et flygelOnsdag den 26. oktober kl. 19

    Der er plads til alle, højmælte, lavmælte, skrå-lende, pivende, falske, rene, klare såvel uklare stemmer. Alle er velkomne når vi igen samles omkring kirkens flygel og Højskolesangbo-gen. Datoen fortæller, at vi fortrinsvis synger efterårssange, men andre fællessange, ønsker mv. er også velkomne. Kirken er vært ved en lille forfriskning undervejs – vi slutter kl. 21.

    Musikudvalget

    Sven-Ingvart Mikkelsen og Jochen Brusch

    54

  • Toner På Tværs lørdag den 24. september kl.16-20

    … begynder i kirken kl.16.00 med et fest-fyrværkeri af kor, solister, musikere, digtop-læsere og dansere fra Kolding og resten af landet. 50 familier kommer med mad til en stor fælles buffet, som vi vil nyde med hinanden kl.18.00. Sidste år var vi cirka 450 deltagere. Koncert og buffet er gratis. Vi beder om at støtte aftenens indsamling til fordel for Læ-ger Uden Grænser, som hjælper med medicin og lægehjælp i verdens brændpunkter.

    Sprogcafe hver torsdag 16-18

    … er et tilbud til dig, som gerne vil blive bedre til det danske sprog. Vi har 12 engage-rede frivillige medarbejdere, som er klar hver torsdag, så du kan træne såvel din udtale som dit skriftlige dansk. Deltagelse er gratis.

    Gudstjeneste på engelsk den første søndag i måneden kl.13

    … er for alle, som ønsker en klassisk guds-tjeneste med salmer og bønner, nadver og prædiken på engelsk med efterfølgende samvær over en kop kaffe og kage

    Middag På Tværs … er et samarbejde imellem Folkekirker og frikirker i Kolding provsti. Hver især med-bringer mad til en fælles buffet. Der vil være kulturelle indslag, lystænding og bøn, sang og musik. Kirkerne skiftes til at være værter.

    Venskabsfamilier søges… til flygtninge og asylansøgere, som kom-mer til Kolding og har brug for herboende, der vil byde fremmede velkommen. Vi søger såvel enlige som par, børnefamilier, unge og seniorer. Få mere information hos Elsebeth Fischer-Nielsen 2015 0089. Vi samarbejder med Dansk Flygtningehjælp.

    For mere information om det øvrige interna-tionale arbejde såsom brunch, bibelstudie-grupper, sommerlejr, Kvinder møder Kvinder og fredagsfamilie kontaktes Tværkulturel kirkemedarbejder Elizabeth Padillo Olesen [email protected], tlf. 30450414

    Kære dig, der overvejer dit medlemskab af Folkekirken!Vi skriver til dig, fordi du går med overve-jelser om at melde dig ud af Folkekirken – måske ikke mindst for at spare kirkeskatten. Vi indrømmer, at det ærgrer os, at vi ikke længere skal være sammen om, at Folkekir-ken bringer godt nyt til store og små, døber, underviser, besøger og har samtaler med folk, konfirmerer, vier og begraver, tilbyder foredrag og koncerter og et aktivt kor- og musik-liv, bringer mange sammen på kryds og tværs af aldre, kulturer og forskelligheder, går i dialog med andre religioner og ser den frem-mede som vores næste. Som præster har vi fra tid til anden en nærme-ste pårørende i telefonen, som gerne vil have (som oftest) en mand, far eller bror begravet fra kirken. Det er imidlertid kommet frem, at denne mand, far eller bror ikke var medlem af Folkekirken. I modsætning til, hvad du måske har hørt i medierne, så betyder en udmeldelse af Folkekirken, at du frasiger dig, at kirkens rum – med præst, organist, og kor – er til rådighed for dine nærmeste ved din begravelse. Nået så langt er det din beslutning, der er gældende. Dine nærmeste kan ikke gøre din beslutning om. Som præster og kirke respekterer vi din

    udmeldelse og dét personlige valg, den er udtryk for. Overvejer du at melde dig ud, skal du derfor som minimum orientere dine nærmeste om, at du melder dig ud og ikke ønsker kirkens ydel-ser og hjælp, eksempelvis ved din begravelse.Måske har du tanken, at du jo altid kan melde dig ind i kirken igen, som årene går. Dén pointe forkyndes eksempelvis frisk og frejdigt af Ateistisk Selskab for tiden. Men synes du egentlig, det er i orden at lade andre betale regningen, hvis kirken leverer ydelser, du helt eller bare delvis synes er relevante for dig eller for dét lokalsamfund, du er del af? Vil vi nyde, må vi så ikke hver især yde til fællesskabet? Er din lokale kirke ikke en del af dit lokale fællesskab, som ville blive fattigere uden dét liv, der udgår fra kirken? Hvordan skal fællesskabet omkring det lokale folkeliv bestå, hvis vi ikke hver især bærer med?Vi kan derfor ikke lade være med at bede dig overveje din beslutning på ny. Måske har du mere tilfælles med Folkekirken, end du i det daglige går og tænker over?

    Bedste hilsnermenighedsrådsformand og sognepræster

    Internationalt arbejde i FolkekirkenVed tværkulturel kirkemedarbejder Elizabeth Padillo Olesen og sognepræst Michael Markussen

    Fra Toner på Tværs 20156 7

  • Projektet er i gangVi samarbejder med E+N arkitektur i Århus – som før i tiden hed Exners Tegnestue. Og de har udarbejdet et flot skitseprojekt, der ta-ger højde for alle de ønsker, vi har. Det lover rigtigt godt for fremtiden.Oplægget fra menighedsrådet til arkitek-terne var, at huset fortsat skal være et rig-tigt robust hus, der både kan danne en god ramme for KFUM spejderne og FDF og derudover rumme en lang række aktiviteter med udgangspunkt i både den danske og den internationale menighed. Huset skal fungere

    på en enkel og fleksibel måde – og så skal driften af huset blive både grønnere og bil-ligere. Og alt det får vi ☺

    IndretningenHusets indretning bliver forenklet således, at KFUM spejderne får lokaler i vestfløjen og FDF får lokaler i østfløjen. Der bliver plads til depot til begge grupper – og et depot til salen.Køkkenet flyttes, så der bliver direkte adgang fra parkeringspladsen, og det bliver et dejligt stort køkken. Huset får flere toiletter og bli-ver mere handicapvenligt.

    SalenDe to små lokaler i nordenden lægges til salen, så den fremover kan opdeles i tre rum og bruges på kryds og tværs på mange forskellige måder. Fx kan der foregå arran-gementer, samtidig med at spejderne bruger resten af huset. Samtidig bliver salen et mere lyst og åbent rum, med kik ud i haven og op mod kirken. Indendørs og udendørs kommer til at hænge sammen – der kommer møde- og aktivitetslokaler, der kan bruges fleksibelt og salen vil kunne udlejes helt eller delvist til mindesamvær, barnedåb, konfirmationer og bryllupper.

    UngdomscentretVed menighedsrådsformand Marianne Jespersen

    Sidste sommer overtog Simon Peters kirke ejerskabet af Ungdomscentret på Islandsvej 4. Umiddelbart kan det se ud som om der ikke er sket den store forandring siden – men lad jer ikke narre: der arbejdes hårdt bag linjerne for at forberede renoveringen af huset. Her i foråret har vi fået principgodkendt planerne af Provstiudvalget – og arbejdet er i fuld gang.

    Indretningen i dag:De grønne rum er KFUM spejder-nes, de blå rum er FDF’s. De gule rum er fælles og kirkens arealer.

    For enden af salen er der to grup-perum ud mod haven. Køkkenet ligger til venstre for salen og indgangen til højre, så man skal igennem salen for at komme ind i køkkenet med varer.

    Indretningen efter renoveringen:KFUM spejderne og FDF får til huse i hver sin fløj. Køkkenet flyttes og nyindrettes. Siden denne skitse blev tegnet, er der også kommet en dør mellem køkken og sal. Der kommer et handicaptoilet – og et toilet i bryggerset.Huset får to hovedindgange og bevarer de to bagindgange. Des-uden kommer der havedøre i den nordlige ende af salen.

    Salen:Huset bliver åbnet mod nord ud mod haven og kirken.Salen udvides til tre afsnit, som kan bruges på mange måder:

    Det grønneVarmeanlægget bliver fornyet, gulve og tag bliver isoleret, og der bliver opført opbeva-ringsskure i haven med solceller på tagene. Vi arbejder også med udformning af haven, som fremover skal hænge bedre sammen med resten af kirkens grund.

    FremtidenSom planerne ligger nu, vil projektet stå færdigt ved udgangen af 2017 – så vi væbner os med tålmodighed. Men vi tænker os at

    bruge tiden på at planlægge, hvordan huset skal bruges:I foråret sidste år afholdt vi en visionspro-ces sammen med en lang række mennesker i sognet, og den resulterede i en mængde spændende og visionære bud på, hvordan huset fremover kan blive en gevinst for hele sognet. Vi glæder os til at udfolde alle de mange muligheder, huset vil give – og vi vil gerne opfordre alle til at være med!

    98

  • Når livet går i sort, og vi alligevel skal videre…Ved sognepræst Birgitte Molin

    Hvert år den første søndag i november (i år den 6. november) indbyder landets kirker til alle helgens gudstjeneste. Det er en gudstje-neste, hvor navnene på årets døde nævnes højt, og hvor der i tekster og salmer bliver sat ord på den sorg og de tab, vi hver især har måttet leve med i årets løb.

    Når vi såres undervejsFor jo flere år vi lever, jo mere bliver vi ”the walking wounded”, ”de gående sårede”. Ud-trykket stammer fra Første Verdenskrig, hvor det var samaritternes betegnelse for de sårede og tilskadekomne, som stadig var i stand til at gå, humpe rundt med de større eller min-dre brud og skrammer, de havde pådraget sig under tjenesten. Deres sår var ikke dødbrin-gende, men de var sårede på legeme og sjæl.

    Det er et godt udtryk, ”the walking woun-ded”. Ingen af os går ram forbi. Når vi er blevet ramte og rystede, har mistet et men-neske, vi holdt af, er der ikke andet at gøre end at komme ud af døren og vandre videre. Vi må åbne døren og gå ud, fordi det er et formål i sig selv at komme ud til livet med de

    andre igen. De kredsende tanker retter sig ud, når fødderne bevæger sig fremad og blikket møder de andre.

    Når livet går i sortUdtrykket ”the walking wounded”, ”de gående sårede”, er hentet i første læsning i bogen ”Når livet går i sort. 52 læsninger til et sørgeår”. Bogen udkom i februar på Uni-tas Forlag og er allerede udkommet i andet oplag. Bogen kan varmt anbefales til dén, der lever med sorg og savn. Den består af 52 (2-3 sider lange) tekster, én til hver uge i det første år efter tabet.

    Husker vi sørgeåret?Bogens redaktører vil gerne bidrage til at give nyt liv til begrebet ”sørgeår”. Det første

    år gør man jo alting uden den anden for første gang: Den første sommerferie. Den første jul. Den første familiefest. Det før i tiden så kendte begreb ”sørgeår” var en anerkendelse af, at sorg tager tid. Samtidig var det et vigtigt signal til omverdenen om, at her er et menneske, der i særlig grad har brug for opmærksomhed og fællesskab.Sådan er målet med bogen et dobbelt: På én gang at formidle

    medleven og håb; på én gang at følge solida-risk med på sorgens vandring og samtidig at række evangeliets håbefulde og opbyggende tale til den sørgende, der er undervejs på sin videre og ensommere vandring. Med denne nye bog er givet en værdifuld følgesvend gennem sørgeåret.

    Fra en bisættelse i 2015 i sygehusets nye kapel

    Fredagsfamilien– for børn og forældre.. begynder i kirken kl. 17.00, hvor vi åbner skattekisten og hører, hvad lille Victor og præsten vil fortælle os. Vi synger altid sange for børn og så er vi spændte på, hvem der kommer ud af den store Bibel for at fortælle aftenens historie.

    Ca. 17.30 er der lavet varm mad i konfir-mandstuerne. Det koster 50 kr. pr. familie, og vi vil gerne have en tilmel-ding til Vivi: [email protected] eller 2874 1014, så vi ved, hvor mange, der skal laves mad til.

    I efteråret mødes vi 2. september, 7. oktober og 4. november

    Meditativ BibellæsningTirsdagene 23. august, 20. sep-tember og 25. oktober samles en åben gruppe til fælles læsning af og fordybelse i den kommen-de søndags evangelietekst. Alle er velkomne.

    Rundbordssnak om LutherMandag 10. oktober kl. 19-21 samles igen en åben gruppe til en uformel rundbordssnak om ”Luther og os” på vej mod 500 års reforma-tionsjubilæet i 2017. Denne gang skal snakken bla. handle om, hvor-dan vores store Søren Kierkegaard lader sig inspirere af Luther… Og vi stiller spørgsmålet: Hvor luther-ske er vi i grunden, når det kommer til stykket?

    Alle er velkomne.

    Tro i mødet – om kristen spiritualitetDen sidste mandag i måneden kl. 19-21 mødes en åben læse-, samtale- og meditationsgruppe:29. august, 26. september og 31. oktober. Alle er velkomne.

    Sæt kryds i kalenderen til:Spaghetti og sang torsdag den 17. no-

    vember kl.17-20. Vi begynder med spisning og får besøg af tromme-

    slager Christine Dueholm, som vil lære os nye salmer og inddrage os i en omgang stomp

    Fire onsdage i november 9.,16., 23. og 30. kl.19-20.30 vil sognepræst Michael Markussen introdu-cere voksne til dåb, nadver, bibellæsning og bøn. Mere herom i næste nummer af kirkebladet.

    10 11

  • 12

    Efterårets sogneeftermiddageTirsdage kl. 14.30 - ca.16.30. Kaffe 20 kr.

    Tirsdag den 6. september 2016 Besøg af Svend Brodersen fra Gram Slot Ved Svend Brodersen, direktør, Gram Slot Gram Slot er en unik og meget alsidig virksomhed under stadig udvikling. Gram Slot er samtidig en kulturinstitution med levende formidling af historie, arkitektur, kultur og natur. Svend Brodersen fortæller om hele dette spændende miljø på og omkring Gram Slot med udgangspunkt i sin egen personlige historie.

    Tirsdag den 13. september 2016 Shakespeare – den evigt aktuelle dramatiker Ved cand.mag. Karin Vium Fristed, Kolding I William Shakespeares skuespil møder vi et stort galleri af mennesker på godt og ondt. Det være sig konger og dronninger, græske helte, unge elskende og lyssky elementer. Det er mennesker, der er styret af kærlighed og had, ambitioner og grådighed, jalousi og medmen-neskelighed – kort sagt, mennesker, vi også i dag kan spejle os i. Mennesket er omdrejnings-punkt i Shakespeares værker, og selv om tro og religion ikke nævnes eksplicit, så lever den bibelske symbolik i hans rige og sprudlende sprog.

    Tirsdag den 20 september 2016 ”Et liv på kanten” Ved Jan Markussen, Vejle 38-årige Jan Markussen fra Vejle vil fortælle om en svær opvækst, der førte til, at han selv kom ud i et mangeårigt misbrug af hårde stoffer med deraf følgende kriminalitet, indtil han endelig som 30-årig blev stoffri. Det har taget tid og er en fortsat proces at få vendt skuden, men i dag er Jan stoffri, i gang med en uddannelse og har fundet sig et godt netværk.

    Tirsdag den 27. september 2016 ”Fra Munkevænget til medlem af Folketinget” Ved Karina Lorentzen, Kolding Karina Lorentzen er født og opvokset i Kolding. Hun har gået på Munkevængets Skole og er konfirmeret i Simon Peters Kirke. Hun vil med udgangspunkt i sin familiehistorie fortælle om, hvordan det er at være uddannelsesmæssigt mønsterbryder, hvordan hun blev optaget af at kæmpe de udsattes sag - og om, hvordan det var for rengøringsassistentens datter pludselig at havne i Folketinget.

    Tirsdag den 4. oktober 2016 En eftermiddag med John Schmidt, der synger og fortæller Ved John Schmidt, Kolding John Schmidt har flere albums bag sig, og bliver dagligt spillet i blandt andet DR P5/ P4. På 10. år arbejder han også som familiekonsulent og terapeut i Vejen kommune. De to verdener forenes blandt andet i teksterne. John har spillet med i flere musicals, blandt andet Gordon i ’RENT’ på Gladsaxe Teater, Jesus i ’Jesus Christ Superstar’ mm. Kom og hør John fortælle og synge sine sange.

    Tirsdag den 11. oktober 2016 kl. 14.30-17.00 En eftermiddag med Kirkens Korshær Ved Britt Gaarn-Larsen, leder af Kirkens Korshærs arbejde i Sønderborg, samt

    lokale frivillige i Korshærens genbrugsbutik i Låsbygade Kirkens Korshær i Sønderborg består af Herberget Alberta, som er en selvejende institution, samt af Byarbejdet, som driver en varmestue og socialt arbejde for udsatte borgere. Britt vil bla. fortælle om det daglige arbejde, hvem brugere og hjemløse er, og hvilket menneskesyn, der driver Korshærens arbejde. Traditionen tro slutter eftermiddagen med fremvisning af genbrugstøj ved frivillige - samt efterfølgende mulighed for at gøre et kup!

    Tirsdag den 18. oktober: Intet møde pga. efterårsferien

    Tirsdag den 25. oktober 2016 Fællessang fra Højskolesangbogen Ved pædagogisk konsulent Niels Rebsdorf, Kolding Det er altid en fornøjelse at samles med ”Den Blå” i hånden sammen med Niels Rebsdorf. Han kender og elsker Højskolesangbogen og åbner hver gang vore øjne og ører for både gode ord og iørefaldende melodier. Kom og syng med!

    Tirsdag den 1. november 2016 ”Begravelse er en påske” Ved Iben Munkgaard Davids, sognepræst ved Brændkjærkirken, Kolding. Begravelse er en påske. Det er Iben M. Davids´ udgangspunkt. Hun har skrevet en bog om emnet (som kan købes denne eftermiddag). Ibens erfaringsbaggrund er, at kirken er god til at favne det sårbare menneske, når det kommer med sit tab. Kirken er god til at etablere det rum, der er brug for, når de døde skal smukt og opbyggeligt herfra.

    Tirsdag den 8. november 2016 ”Skæbnens spil”: Om en afghansk kvindes flugt fra ydmygelser og misbrug. Ved Nasi Habibi, Lemvig I 2012 udgav den nu dansk gifte Nasi Habibi den selvbiografiske bog ”Skæbnens spil”. Heri beretter hun om sin barske fortid: Om opvækst i en afghansk familie, der måtte flygte til Pa-kistan og Iran. Om at blive gift som 16-årig og være mor til tre som 20-årig. I 1999 flygtede hun med sine børn væk fra utryghed og ulykke til Danmark … Kom og hør Nasi Habibis historie.

    Efterårets Kirkehøjskole i Kolding: ”Flygtningekrise og kulturmøde”Lørdagene 10. september – 8. oktober – 12. november kl. 10.00 og 14.15

    Efterårets aktuelle emne i Kirkehøjskolen er ”Kulturmøde”, hvor temperaturen tages på den europæiske flygtningekrise netop nu.

    Hvordan forholder vi os i Europa til den massive tilstrømning af mennesker, der flygter fra håbløse tilstande i deres eget land?

    Kan kristne og muslimer leve i fred og fordragelighed inden for rammerne af et demokrati?

    Disse og mange andre spørgsmål belyses over tre lørdage af bla. journalist Flemming Rose, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, forfatteren og skuespilleren Hassan Preisler samt vores egen lokale ildsjæl: Koldings Provstis tværkulturelle kirke- og kulturmedarbejder Elizabeth Padillo.

    Se det fremlagte program i kirkens foyer samt på kirkens hjemmeside.

    13

  • 15

    Simon Peters Kirke – en åben kirkeBesøg kirken på Islandsvej 12, 6000 Kolding eller kirkens hjemmeside på www.simonpeterskirke.dk

    Kordegne/personregisterførereFlemming NissenE-mail: [email protected]

    Hanne Marie LarsenE-mail: [email protected]

    Telefon 75 53 87 12Træffes i kirkekontorets åbningstider:Mandag-torsdag ...... kl. 09.30-14.00Derudover efter aftale.

    SognepræsterMichael MarkussenIslandsvej 14, 6000 KoldingTelefon: 75 52 50 61E-mail: [email protected]æffes efter aftale undtagen mandag

    Birgitte MolinGøhlmannsvej 92, 6000 KoldingTelefon: 75 52 38 38E-mail: [email protected]æffes efter aftale undtagen fredag

    Organister Ejvind AmorsenTelefon: 61 40 40 35E-mail: [email protected]

    Birgit JepsenTelefon: 20 96 70 94E-mail: [email protected]

    KirketjenerIb PetersenE-mail: [email protected]: 20 99 80 36Træffes i kirken på hverdage

    KirkemedarbejderVivi EriksenE-mail: [email protected]: 28 74 10 14Træffes i kirken på hverdage

    Tværkulturel sognemedhjælperElizabeth Padillo OlesenTelefon: 30 45 04 14E-mail: [email protected]

    Menighedsrådets formandMarianne Jespersen, Rødkælkvej 13, 6000 Kolding, Telefon: 21 76 48 49 E-mail: [email protected]

    Taxatransport til gudstjenesten Ordningen gælder til søndagens gudstjene-ste og gælder for bosiddende i sognet. Taxa kan bestilles bestilles på telefon 75 50 27 00 indtil senest kl. 9.00 på helligdagen. Oplys ved bestilling, at der er tale om kirkebil til Simon Peters Kirke. Hvis det ønskes, bestiller kirketjeneren efter gudstjenesten hjemtur, der ligeledes betales af kirken.

    Gudstjenester kl. 10.30– hvor andet tidspunkt ikke er anført Kirkecaféen er åben hver søndag efter gudstjenesten. Gratis kaffe/te

    14

    JuliSøndag 3. Den rige unge mand BMSunday 3rd No Church Service in EnglishSøndag 10. Som mesteren, så disciplen BMSøndag 17. Huset på klippen BMSøndag 24. Gode tjenere MMSøndag 31. Børnene på torvet MM

    AugustSøndag 7. Kvinden salver Jesus MMSunday 7th Church Service in English at 1 p.m. MMSøndag 14. Efterfølgende fernisering af Mario Orosteguis udstilling BMSøndag 21. Stor er den, som tjener andre MMSøndag 28. Guidet gudstjeneste. Modtagelse af konfirmander fra Munkevængets Skole BM

    SeptemberSøndag 4. Marta og Maria MMSunday 4th Church Service in English at 1 p.m. MMSøndag 11. Høstgudstjeneste, buffet og koncert, se s. 3 MMSøndag 18. Ny vin på nye sække BMSøndag 25. Jeg er vintræet BM

    OktoberSøndag 2. De første apostle MMSunday 2nd Church Service in English at 1 p.m. MMSøndag 9. Efterfølgende fernisering af Anne Mette Vesterlunds udstilling BMSøndag 16. Figentræet MMSøndag 23. Den største i Himmeriget MMSøndag 30. Enkens skærv BM

    NovemberSøndag 6. Alle Helgens dag. Efterfølgende frokost BMSunday 6th Church Service in English at 1 p.m. MM

    MM: Michael Markussen • BM: Birgitte Molin

    Kirkebladet er trykt på FSC-certificeret papir og udgives af Simon Peters Sogns menighedsråd. Ansvarshavende: Sognepræsterne Redaktion: Kommunikationsudvalget Layout/illustration: [email protected]