Jobkonsulenter socialemedierpart2

Kanaler og kontaktoplysninger, Marianne Steen

[email protected] / Tel: 28 18 78 60

www.justmashup.com

www.mariannesteen.dk

Blog: jobdater.wordpress.com

Bog: www.soegjob.dk – Her publicerer jeg min bog www.søgjob.net; klik, tast og upload dit nye job – i løbet af december 2012 – Åbner 1. januar 2013.

TwiNer: @mariannesteen

Linkedin.com/in/mariannesteen

31

29/11/12

hNp://linkedin.com/in/mariannesteen

© Marianne Steen – Justmashup.com

32

29/11/12



33

29/11/12



Jeg har endnu Sl gode at møde en person, der synes det er sjovt at være jobsøgende og at skrive ansøgninger.

34

29/11/12



Til gengæld har – og er – der et stort marked for dem, der sælger gode råd Sl jobsøgerne.

En tydelig indikaSon på, at det er svært at skrive om sig selv.

35

29/11/12



36

29/11/12



37

29/11/12



Succes måles i antal ansøgninger – paardoksalt at man har succes når mange mennesker bliver frustrerede Man skal bruge 1 medarbejder – ca. 5 Sl samtale – resten af ansøgerne får ikke svar eller hjælp Sl at komme videre. Deres arbejde har været forgæves. Der bliver brugt rigSg mange arbejdsSmer på at skrive og sende overflødige ansøgninger og CV’er.

38

29/11/12



”Jeg husker ikke hvad du sagde. Men jeg husker, hvordan du fik mig Sl at føle.”

Afslag på afslag skaber frustraSoner hos de mennesker, der gang på gang investerer humør og Smer i virksomhed eber virksomhed.

Citatet er fra en reklame fra Bureaubiz. Reklamen skal selvfølgelig fortælle, at annoncerer du et job på Bureaubiz får du masser af ansøgninger.

Men får man også masser af værdi? De 95, der får et intetsigende afslag, vil ikke opleve det som en succes eber den Sd, energi og humør, de har investeret.

I øvrigt er det næppe sandt – det med at glæde sig Sl at ”læse” 100 ansøgninger + CV’er. Det er i praksis kedeligt. Eber nr. 20 ansøgning i hvert fald. Det tager desuden Sd. Derfor benyNer virksomheder da også alle mulige metoder Sl at herne de ”overflødige” -‐ hurSgt. Når en virksomhed modtager mange ansøgninger, ja så vil de færreste blive læst og de fleste blive ignoreret. Sådan er det bare.

Ud fra en samlet betragtning kan en glæde over 100 ansøgninger derfor godt forekomme arrogant.

39

29/11/12

Ved brug: Citér og henvis: @mariannesteen Linkedin.com/in/mariannesteen


Hvorfor skal jobsøgere skrive ansøgninger? Jeg har spurgt mange HR-‐konsulenter fra mange forskellige virksomheder om, hvad de bruger ansøgninger Sl.

De fleste svarer ”….egentlig ingenSng….jeg kigger kun på CV’et”. Men de vil gerne have en ansøgning for at være sikre på, at jobsøgeren har tænkt over, hvorfor de søger jobbet… Virksomheden ønsker at forstå, hvorfor man søger jobbet (helt præcist vil de være sikre på, at den nye medarbejdere er moSveret)..

Alle siger samstemmende, at de med hård hånd sorterer ansøgere fra, indSl de er nede på 20 ansøgere. Denne sortering gennemføres på 10 minuNer. Hvordan de vælger fra, så de er nede på de 20 ansøgere kan være ud fra karakterer, billede, stavefejl, helhedsindtryk eller andet, der hurSgt kan tages beslutning ud fra.

(Som jobsøger er det MEGET svært at forudsige, hvad man bliver frasorteret på…) Mange mennesker skriver rigSg mange ansøgninger, der aldrig bliver læst af modtageren.

© Marianne Steen – Justmashup.com 29/11/12

40

Kontakt: Marianne Steen, [email protected], +45 28 18 78 60 Ved brug: Citér TwiNer: @mariannesteen, Linkedin.com/in/mariannesteen eller justmashup.com

Ca. 30% af mine connecSons på Linkedin skibede job i hhv. 2010 0g 2011 – primært via netværk.

Den ene, der søgte job tradiSonelt, blev slet ikke glad for det job. Hun har netop fået nyt job (ønskejob) via netværk kombineret med hendes profil på Linkedin. Altså: Ingen af disse har skrevet en ansøgning på en tradiSonel jobannonce. Og de kommer nok heller ikke Sl det…..

Et par enkelte har fortalt, at de har forsøgt med jobannoncer og ansøgninger . Men eber nogle afslag, vurderede de, at det ikke kan betale sig.

Virksomhederne skal altså Sl at indsSlle sig på andre metoder Sl Sltrækning af denne type kandidater.

Det kommer Sl at have betydning for rekruNeringsmetoder generelt – de eberspurgte profiler er med Sl at trække markedet i denne retning.

41

29/11/12



Den eneste grund Sl at vi (stadig) benyNer job-‐annoncer er gammel vane!

Avisen og Slsvarende printmedier var de mest egnede Sl prisen. Vanen har man taget med på neNet. Men de digitale medier kan så meget mere, så spørgsmålet er, om og hvor længe en flad jobannonce fortsat giver mening?

Ja, det gør de jo så længe virksomhederne køber dem, og så længe det er sælgers (altså virksomhedernes) marked.

42

29/11/12



43

29/11/12



For at ændre vaner, skal jorden brænde eller der skal være en gulerod.

Så længe, der er jobsøgere nok, ja, så skiber virksomhederne ikke vaner.

44

29/11/12



45

29/11/12



Mit bud på en lavprakSsk forklaring af sociale medier er:

Mennesker mødes i et fællesskab og deler informaSon.

Syndikering er det tekniske ord for at fleNe data fra et sted ind i en sammenhæng på et andet sted. Kendes fra RSS-‐feeds, hvor RSS står for Really Simple SyndicaSon.

Syndikering er altså at sSlle data Sl rådighed for andre i små bidder/ enheder.

RSS-‐feed kan altså erstaNe en jobagent ; men hvor jobagenten havner i ens mailbakke, ligger RSS-‐feedet ”et sted på neNet” (eller som det er blevet mere moderne at sige ”i skyen” som i CLOUD).

Advisering kommer (måske) Sl mailboksen, men indholdet ligger et andets sted, hvilket selvfølgelig minimerer den mængde data, man har liggende i sin egen mailboks.

46

29/11/12



Den humorisSske – men samSdig ret præcise – beskrivelse af forskellige typer af sociale medier.

47

29/11/12



Den helt afgørende udvikling fra digitale medier Sl sociale medier er: ALLE HAR NU ADGANG TIL AT SKABE SIN EGEN MEDIEPLATFORM.

Og kan blive synlige på ”vores alle sammens hjemmeside” Google.

48

29/11/12



Normalfordelingskurver for brug af medier Sl jobsøgning og rekruNering.

De fleste job og brugere er på de store jobsites som Jobindex, Jobzonen, Ofir og Jobnet.

Jobsøgeren i dag bør spørge sig selv:

-‐ Hvor ser du dig selv? Foran/ gennemsniNet, mainstream eller digital frontløber?

-‐ Hvor vurderer du, at du får mest synlighed?

-‐ Vil du være en lille fisk i en stor dam – eller vil du være en stor fisk i en lille dam?

49

29/11/12



Sådan rekruNerede Hestbæk Consult Sl 2 nye job, hvor han søgte nyuddannede_

”…så brugte jeg sociale medier rigSg meget Sl at både at ”reklamere” eber kvikke hoveder og Sl at søge eber kvikke hoveder. Specielt brugte jeg LinkedIn Sl at se folks profiler igennem – og i høj grad da vi var nede på 5-‐7 kandidater Sl hver posiSon – da kiggede jeg deres LinkedIn profil igennem, deres Facebook profil igennem (så meget der kan ses) og i øvrigt om de var på Foursquare og GoWalla (det var vigSgt for os at de var unge og TechSavvy, samt mobil brugere, hvilket folk på disse sites er)…”

50

29/11/12



Sociale medier som begreb fik sit gennembrud i 2010 i Danmark.

Interessen er stor, men viden og erfaring lille viser en helt ny undersøgelse fra socialsemanSc.eu (benchmark af danske virksomhederes brug af og forventninger Sl sociale medier).

-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐-‐ Tal fra Jobindex viser sSgningen i eberspørgsel på personer, der skal arbejde med sociale medier:

Metode: Søgt i Jobindex arkiv på søgestrengen ”sociale medier” Antal jobannoncer fundet frem: 2008: 16 2009: 85 2010: 675 2011: 1152 2012, Q1: 382

(Jobindex har en søgerobot, der henter jobannoncer fra andre sider på neNet og giver derfor ikke det præcise og eksakte antal annoncer, men viser tendenser).

(Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor disser personer, skal rekruNeres fra…… -‐ men mon ikke, de skal hentes via sociale medier ;-‐)

51

29/11/12



• All around us, kids are creaSng content in ways that most adults have never tried. (Not that this should remain so)

52

29/11/12



53

29/11/12



54

29/11/12



Bemærk, at ganske vist er Gen. Y langt mere akSve – men de ældre generaSoner er også med.

Og bruger sociale medier mere end de benyNer ”online classifieds” (= jobportaler). (Måske ikke så mærkeligt – man er på et socialt medie dagligt, men kun på en jobportal, hver 3. -‐ 4. år.

55

29/11/12



Kvinderne har for alvor taget de sociale medier Sl sig – i højere grad end mændene..

I den tradiSonelle medieverden benyNer man segmenter i form af alder, køn og uddannelse.

I den sociale medieverden er det langt mere relevant at se på interesser og adfærd – på tværs af alder, køn og geografi.

56

29/11/12



Det man ser om dig, er det man tror. IndSl man møder dig.

IndSl videre kan du godt holde dig langt væk fra datastrømmen. Men om kort Sd vil dine nærmeste konkurrenter måske have en datastrøm fuld af godbidder, mens din er gabende tom. Og kedelig. Så længe du er i et stærkt fysisk netværk og/ eller har eberspurgte kompetencer, så er det helt fint.

Men er du typen, der gerne vil have mange valgmuligheder, så er det på Sde at du interesserer dig for din datastrøm. For det gør mange andre. Herunder dem, der rekruNerer.

57

29/11/12



Målet med et Socialt CV er to-‐delt: 1.  At de bedst repræsentaSve søgeresultater kommer frem, når man søger på dit

navn/ mail/ brugernavn 2.  At dit navn dukker op, når man søger på dine kompetencer.

Især det første har betydning nu, hvor 2/3 af de rekruNerende virksomheder på et eller andet Sdspunkt i rekruNeringsprocessen, søger på dit navn, både på Google og på sociale medier.

Så selv når du sender en tradiSonel ansøgning, kan du altså få glæde af at have plejet din sociale datastrøm

58

29/11/12



Alle har prøvet at søge på deres navn på Google. Her er et par fakta, der er gode at kende Sl: -‐  Resultatet af din søgning a}ænger af, hvor du geografisk, sidder. Ikke bare naSonalt, men også regionalt. -‐  Du kan ikke ændre søgeresultatet eller data i Googles database -‐ Men du kan præcisere din søgestreng, og dermed forfine søgeresultatet, ved at Slføje ord og herne ord.

Udover Google er der services, der også crawler, eller de er bygget på Googles Entreprise Search og hereber målreNet et bestemt formål.

Som f.eks. socialmenSon.com, der er målreNet Sl at finde personoplysninger, og hvor man kan zoome ind på de forskellige kanaler, som f.eks. microblogs, events, news osv.

bullhorn reach er en social recruitment service, som bl.a. Kombinerer social media search med API.

59

29/11/12



69% afviser kandidater ud fra det, de fandt om dem med en ligelig fordeling af årsagerne som -‐  Utroværdig -‐  NegaSve kommentarer -‐  Illoyal (deling af fortroligt materiale)

Med andre ord: Det du gør og skriver bliver målt og vejet…

60

29/11/12



Den gode nyhed er, at der er større chance for succes end for fiasko.

69% har ansat en person på baggrund af, hvad de fandt: -‐  PosiSvt indtryk af personlighed -‐  Professionelle kompetencer træder tydeligere frem -‐  Godt helhedsindtryk -‐  Gode kommunikaSonsevner

61

29/11/12



Der er to måder, man henter data fra strømmen; Den ene er via crawling, som Google, jobindex.dk og mange andre jobdatabaser bruger Sl at kravle rundt på neNet og samle data sammen. Scraping og søgerobot er andre ord for det samme. Crawling sker uden du nødvendigvis ved det.

SocialmenSon.com er en sådan søgemotor, der på baggrund af dit navn, mailadresse og/ eller et brugernavn på neNet, kan finde alt det informaSon, som du ikke har placeret bag lås og slå (privaSndsSllinger).

SocialCV/ FreshUp er en tjeneste, der er bygget sammen med virksomhedens CV-‐database, også kaldet Applicant Tracking System. Har virksomheden dit CV har de også dit navn, mailadresse og måske også et brugernavn Sl de sociale medier. Når du har opreNet eller afleveret dit CV via en virksomheds hjemmeside, havner dit CV i virksomhedens CV-‐database. I løbet af relaSv kort Sd er dit CV jo ikke længere up-‐to-‐date. Men du har fået nyt job og er derfor næppe moSveret Sl at opdatere dit CV de 117 forskellige steder, du har afleveret det. For hver dag, der går mister CV’et altså værdi.

Det løser SocialCV/FreshUp ved at hente data fra strømmen og smide det ind på de CVer virksomheden har liggende. NB!! Uden CV-‐indehaveren nødvendigvis ved det….

62

29/11/12



Besøg Qwiki for en hurSg forklaring af mash-‐ups:

hNp://www.qwiki.com/q/Mashup_(web_applicaSon_hybrid)

63

29/11/12



API’er forbinder de sociale medier. Stort set alle sociale medier sSller en eller flere APIer Sl rådighed for programmører, så data publiceret et sted automaSsk kan hentes ind -‐ eller reNere vises – et andet sted. Formålet er, at minimere Sdsforbrug Sl publicering gennem deling af koder og content.

API og dataintegraSon kan forekomme abstrakt. Den bedste måde at lære at forstå, hvad datasharing og stream går ud på, er at få fingrene i tastaturet og prøve selv.

TwiNer er et af de sociale medier, der er god at øve sig på. -‐  HurSg profilopreNelse -‐ -‐ ingen bekymringer om privaSndsSllinger, da alt er ude i det åbne -‐ -‐ det er nemt at finde nogle at følge -‐  Med TwiNer får du et login, du kan bruge rigSg mange sociale medier; et såkaldt Single Sign On (SSO).

Dernæst er der en del tjenester i kølvandet på TwiNer, der giver indblik i transparens og transakSonsdata (fx twiNercounter) samt social media management (Tweetdeck, Hootsuite).

64

29/11/12



Er du træt af at se kedelig ud? Vil du gerne vise en mere farverig side af dig selv og har du en profil på Linkedin?

Så log på med dit Linkedin login, giv API’en Slladelse Sl at hente dine data fra Linkedin – et voilá , du har et visuelt CV.

65

29/11/12



hNp://about.me/RodneyPike Er et eksempel på About.me’s visuelle CV’er. Her er forudsætningen dog, at du selv kan kreere det lækre baggrundsbillede. About.me henter og viser de nyeste data fra strømmen fra en lang række sociale medier. Klik på de enkelte ikoner!

66

29/11/12



Memolane samler historiske data helt Slbage Sl en profils opreNelse. Sidst jeg kiggede ind kunne man samle data fra medier, der typisk hører Sl hygge, familie-‐ og unge-‐segmentet, dvs. facebook, picsa, vimeo, youtube – men også twiNer.

Kender du skolelærere? Så sig de skal lære at bruge memolane i undervisningen. Flere personer kan nemlig dele deres memolane, f.eks. eber en skoleudflugt.

Facebook har også introduceret en Smeline.

Lige nu kan det måske forekomme krukket, sådan at have lyst Sl at kigge Slbage på sine tweets. På den anden side – så har man jo alle sine noter, små huskesedler og notater liggende i bedre orden, end jeg personligt nogensinde har hab nogle som helst noter i. Og så søgbare oven i købet…..

67

29/11/12



Social AnalyFcs – Social QoFents Nye tjenester analyserer dine datatransakSoner – altså ikke indholdet i dét du publicerer, men hvornår du gjorde dét, hvor mange, der fulgte dig, om nogle kunne lide eller citerede, dét du publicerede osv.

Hereber benyNes en (mere eller mindre) matemaSsk snedigt udregnet algoritme. KLOUT giver en score med 100 som det højeste og Stlen af guru og har i alt 16 forskellige klout-‐typer beregnet ud fra adfærd på de sociale medier.

I samme skuffe hører Peerindex og Proskore, der hver især beregner og visualiserer indflydelse og autoritet.

Disse 3 eksempler har Slfælles, at de bygger på en hierakisk tankegang, dvs. at nogle roller er bedre end andre. Værd at huske: Disse skoringssystemer er udviklet på det nordamerikanske marked – og ud fra de idealer og den arbejdskultur, der er mest udbredt her.

BoNom line er, at dem der på KLOUT har høj score, potenSelt kan få Slbudt nogle ”perks” (særlige goder) og det nok skal få nogle Sl at løbe særligt stærkt på de sociale medier. For presSgen og for potenSelt at kunne blive guruer, der potenSelt kan blive professionelle bloggere, facebookfans osv. osv. – med andre ord ser det at bygge en høj KLOUT-‐score som en karrieremulighed.

68

29/11/12



Meget få danskere bruger Proskore. Endnu er det de digitale frontløbere Værdien for dig som enkeltperson, kompetencesælger og netværker er muligheden for at benchmarke dig og samSdig møde ligesindede.

Personligt tager jeg de Sldelte skorer med et gran salt. Jeg fravælger bevidst og konsekvent Facebook som del af mit social media økosystem. Min 13 år yngre bror, der går hjemme på barsel, og som dagligt opdaterer sine medier med billeder af min lille nevø, har derfor en højere score på KLOUT – takket være sine mange venner på Facebook.

Proskore er en Freemium tjeneste (Nogle Sng er graSs, free, andre skal man betale for, dvs. premium)

Det man får som premium abonnement er, som det obe er på sociale medier, transparens og disitribuSon

69

29/11/12



Som enkeltperson og small business er det næsten ”lige meget” med Google SEO. Altså at forsøge at ”teknikke” sig Sl placering. Derimod er det klogt at være konsistent og konsekvent i brugen af nøgleord. Men alSd under hensyn Sl, at dit publikum er MENNESKER.

Ved at syndikere sociale medier, dvs. give Slladelse Sl datastrøm mellem medier via API, opnår du under alle omstændigheder at presse google juice: -‐  Links Sl og fra medier, med relevant indhold -‐  Store medier giver mere google juice -‐  -‐ Brug dit navn i profilens URL* -‐ -‐ Brug dine nøgleord i kategorier, tags, links, overskriber.

*) Har du husket at customise din Linkedin-‐URL? Så du alSd kan henvise Sl offentlige Linkedin profil med linkedin.com/in/FornavnEbernavn

70

29/11/12



Bypass Google:

Hands-‐on: Vizibility, knap eller QR-‐kode

Vizibility er et værktøj, der hjælper dig med at bygge en søgestreng, der viser de bedste Sng om dig.

Når du er Slfreds med det link/ de søgeresultater, der vises, så kan du bruge linket på din Linkedin profil: Søg mig på Google – eller du kan danne din personlige QR-‐kode., som du kan bruge på visitkort, CV osv.

Om ikke andet, får du demonstreret, at du kan.

71

29/11/12



72

29/11/12



Men før du går i gang, er det fair med en påmindelse. For når du først har publiceret og delt på et socialt medie, kan du ikke kalde din udtalelse Slbage.

Sociale medier husker, hvor du glemmer! (What happens in Vegas stays..... on YouTube).

Alt hvad du har posted på sociale medier gemmes. Alle de klik, du har foretaget registreres. Og knyNes sammen med din profil.

Her er et uddrag fra Linkedins meget omfaNende bruger abale. (Ens for de fleste sociale medier).

Nu er jeg ikke så bekymret for Linkedin, der jo er et professionelt univers med opdateringer om ens professionelle onlife. Det får de fleste Sl at tænke sig om….


Ved brug: Citér og henvis: @mariannesteen og/ eller Linkedin.com/in/mariannesteen 73

Mon du selv kan huske alle dine opdateringer, venner, samtaler?

Det kan Facebook – og du kan selv downloade dit arkiv. Hvilket jeg anbefaler, at du gør.

Det lille arkiv: Mappen har samme navn som dit brugernavn. Åben mappen og dobbeltklik på index.html.

Det store arkiv: Den downloadede fil starter med DIY. Eber download skal du pakke mappen ud (unzippe). Hereber skal du åbne mappen og dobbeltklikke på index.html.

Opdateringer, du har sleNet kommer ikke med i dine arkiver. Men de ligger stadig på Facebooks server.

Vil du have alle dine data ud, skal du kontakte Facebook i Irland – og så får du Slsendt en CD. Det har en 24-‐årig jura studerende gjort – og han modtog en CD-‐ROM med informaSon nok Sl 1.022 A4-‐sider.



Data i sig selv er måske ikke interessante for andre end dig.

Men på baggrund af dine data kan andre udlede konklusioner, der kan bruges Sl mange formål. (så gå lige Slbage Sl det forrige slide og husk, at Facebook ”has right to copy, prepare derivaSve works of, improve, distribute, publish, remove, retain, add, process, analyze, use and commercialize,in any way now known or in the future discovered ).

Wolfram Alpha har udviklet en applikaSon, der viser eksempler på, hvordan man kan tolke og fortolke din adfærd på Facebook.

Prøv det! (Wolfram Alphas applikaSon benyNer Facebooks API – du skal godkende undervejs (Gå Sl App, Godkend App, Tillad).

Beslutninger tages bedst på et informeret grundlag. Vil du virkelig forstå konsekvensen, vil jeg anbefale bogen ”Fake it! Af Pernille Tranberg, der handler om, hvordan du beskyNer dit privatliv og dine private data online. Alene af den grund, at det er for sent at læse den bageber.

Og med det in mente, kan vi kaste os ud i de fordele, som sociale medier Slbyder.



76

29/11/12



Documents

Jobkonsulenter socialemedierpart2