Jobbarometer - ballisager€¦ · Bilag 2: Jobområder fra Balvas fordelt på RAR-områder . Jobbarometer, efterår 2015 Side 2 af 36 Læsevejledning Formålet med dette jobbarometer

Jobbarometer Efterår 2015

Den generelle udvikling på det danske arbejdsmarked

Jobomsætningen i Danmark og Europa

Brancheskifte: Statistikker og gode råd

Fokus: De regionale arbejdsmarkeder

Arbejdsmarkedet på sigt: Vækstområder

Liste over kilder til yderligere information

Bilag 1: Ledighed fordelt på a-kasser og kommuner

Bilag 2: Jobområder fra Balvas fordelt på RAR-områder

Jobbarometer, efterår 2015

Side 2 af 36

Læsevejledning Formålet med dette jobbarometer har været at give et mere nuanceret billede af de regionale

arbejdsmarkeder, som flere af jer har efterspurgt. En stor del af jobbarometeret handler derfor om de

forskellige RAR-områder.1 Hvert område har et selvstændigt afsnit, og afsnittene kan læses hver for

sig.

For at komme omkring alle regioner, har det været nødvendigt at udvide omfanget af dette

jobbarometer. Som følge heraf har vi udarbejdet en læsevejledning for at sikre, at du får mest muligt

ud af jobbarometeret.

Hvis du har 10 minutter...

Kan du nå at få et overblik over din region. Tag udgangspunkt i den region, der er relevant for dig

(starter på side 10), og dan et overblik over stillingsbetegnelser med flest forgæves rekrutteringer i

regionen og forskellen i beskæftigelse på tværs af kommuner. Gå derefter til bilagsmaterialet, som

rummer endnu flere nuancer og dermed kan være et nyttigt værktøj i den konkrete situation. Se også

anbefalingerne på side 13.

Hvis du har 30 minutter…

Kan du få alle de vigtige pointer med. Vi anbefaler, at du starter med afsnittet ”Den generelle udvikling

på det danske arbejdsmarked” for at blive opdateret på den nuværende beskæftigelsessituation. Brug

derefter 10 minutter som skitseret i afsnittet ovenfor. Derudover anbefaler vi også, at du kigger på de

omkringliggende regioner. Skim til sidst afsnittene om jobomsætning, brancheskift og

arbejdsmarkedet på sigt, som denne gang rummer et overblik over vækstområder i de forskellige

regioner.

Hvis du har en time…

Når du det (næsten). Brug de første 30 minutter som anbefalet ovenfor, men i stedet for at skimme

afsnittene om jobomsætning, brancheskift og arbejdsmarkedet på sigt, har du tid til at gå mere i

dybden.

1 RAR-områder: RAR = Regionale Arbejdsmarkedsråd. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) opdeler det danske arbejdsmarked efter de 8 RAR-områder: Nordjylland, Vestjylland, Østjylland, Sydjylland, Fyn, Sjælland, Hovedstaden og Bornholm. Denne opdeling bruges ofte i analyser, og vi bruger samme opdeling for at gøre det lettere at sammenligne på tværs af data.


Side 3 af 36

Den generelle udvikling på det danske arbejdsmarked

Efterspørgslen efter arbejdskraft er fortsat positiv

Efterspørgslen på arbejdskraft har været stigende siden foråret 2013,2 og siden sommeren 2013 er

beskæftigelsen blevet øget med cirka 50.000 personer. Om end arbejdsmarkedet er i fremgang, er

væksten moderat. Forventningerne til opsvingets størrelse blev nedjusteret i månederne efter april,

fordi stigningen viste sig at flade ud.3 Væksten ligger dog stadig over niveauet for den strukturelle

vækst, og BNP forventes at stige med 0,5 % i år. Den seneste vismandsrapport har større

forventninger til 2016-2017, hvor væksten i BNP forventes at ramme 2 %.4

Nedenstående figur 1 viser udviklingen i antallet af nyopslåede stillingsopslag og antallet af varslede

fyringer fra 2007-2015. Antallet af varslede fyringer de seneste år har fundet et stabilt leje, samtidig

med at der er sket en stigning i antallet af nyopslåede stillinger. De lodrette streger markerer et

årsskifte.

Figur 1: Antal varslede fyringer og nyopslåede stillinger, 2007-2015.

Note: Varslede fyringer antal personer. Opslåede stillingsopslag fra Jobnet. Indberetninger fra regionerne, CVR-registret. Kilde: Egen tilblivelse pba. af ledighedsindikatorer fra www.jobindsats.dk

Dette års fremgang på arbejdsmarkedet skal findes i den private sektor, mens efterspørgslen i den

offentlige sektor er stort set uændret. I første halvår af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med

19.500 personer i den private sektor og 1.700 i den offentlige sektor.5 Frem til 2017 forventer

Nationalbanken, at beskæftigelsen stiger med 100.000 personer. Disse stillinger forventes ligeledes at

opstå i den private sektor.6

2 Danmarks Statistik, ”Fortsat flere lønmodtagere”, http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=22905 (29.07.15) 3 Jobindex, ”August 2015: Gassen er gået lidt af ballonen på arbejdsmarkedet”, http://www.jobindex.dk/dansk/Dansk_Jobindex_2015-08-12_20:32:05.pdf (12.08.15) 4 De Økonomiske Råd, ”Dansk Økonomi, efterår 2015”, http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2015-diskussionsoplaeg i ”Kapitel 1: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik”. 5 Danmarks Statistik, ”Nyt fra Danmarks Statistik”, http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=22906 (28.08.15) 6 Nationalbanken, ”Nyt fra Nationalbanken, 2. kvartal 2015”, http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Sider/2015/06/Nyt-fra-Nationalbanken-2-2015.aspx (22.06.15)

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

1/2007 1/2008 1/2009 1/2010 1/2011 1/2012 1/2013 1/2014 1/2015

An

tal

Måned/år

Varslede fyringer Nyopslåede stillinger

http://www.jobindsats.dk/

http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=22905

http://www.jobindex.dk/dansk/Dansk_Jobindex_2015-08-12_20:32:05.pdf

http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2015-diskussionsoplaeg


http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=22906

http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Sider/2015/06/Nyt-fra-Nationalbanken-2-2015.aspx


Side 4 af 36

Arbejdsstyrken og beskæftigelsen øges

Som nævnt ovenfor er beskæftigelsen steget siden foråret 2013, men som følge af en øget

arbejdsstyrke har ledigheden været stort set uforandret. Antallet af ledige fratrukket aktiverede ligger

på 105.000 personer, samtidig med at beskæftigelsen er steget med 25.000 personer. Arbejdsstyrken

er altså steget i takt med antallet af nye arbejdspladser, hvilket tyder på at jobfesten går uden om de

arbejdsløse.7 Overvismand Hans Whitta-Jacobsen forventer dog, at ledigheden falder markant frem

mod 2020. Faldet skyldes både gradvist bedre konjunkturer og en række reformer, der allerede er

vedtaget, herunder ikke mindst Velfærdsaftalen fra 2006, Tilbagetrækningsaftalen fra 2011 samt

Dagpengereformen fra 2010”8 De Økonomiske Råd vurderer, at der i 2014 var 30.000 flere

dagpengemodtagere og 10.000 flere kontanthjælpsmodtagere end der ville have været i en normal

konjunktursituation.9

En analyse fra LO viser, at 2 ud af 3 stillinger blev besat af danskere i perioden fra august 2014 og et år

frem. Den sidste tredjedel er gået til udlændinge, og ud af denne andel er 2 ud af 3 stillinger blevet

besat af udlændinge, som har boet i Danmark i mere end tre år. En analyse fra Dansk

Arbejdsgiverforening (DA)viser et noget andet billede i perioden fra 2011 til 2014. Her gik 3 ud af 4

nye job til udlændinge. Dog skal der ved sammenligning af disse analyser tages højde for, at LO’s

analyse omhandler både offentlige og private job, mens DA’s analyse udelukkende medtager private

job. 10

Lav ledighed i jyske kommuner

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 17 kommuner havde fuld beskæftigelse for mindst 8 faggrupper i

juli 2015. Det er målt ved antallet af a-kasser, som har under 2 % ledige medlemmer i den pågældende

kommune. I alt 26 a-kasser er medtaget i opgørelsen. De 17 kommuner er fordelt mellem 13 i Jylland

og 4 på Sjælland. De 13 jyske kommuner er Thisted, Morsø, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Varde,

Tønder, Ikast-Brande, Billund, Vejen, Hedensted, Skanderborg og Odder. De 4 sjællandske kommuner

er Allerød, Egedal, Solrød og Lejre (se bilag 1).

Når flere kommuner allerede nu har fuld beskæftigelse kan det tyde på, at kommunerne kan få svært

ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og dermed få fuldt udbytte af den forventede økonomiske

fremgang i de kommende år.11 Her må det antages, at de jyske kommuner alt andet lige er vanskeligere

stillede. Det gælder både som følge af, at kommunerne med høj beskæftigelse ligger geografisk tæt på

hinanden og dermed udgør store områder med høj beskæftigelse, og fordi de jyske kommuner i

yderområderne er større og dermed stiller krav om høj geografisk mobilitet. De sjællandske

kommuner med fuld beskæftigelse har nabokommuner med lavere beskæftigelse og samtidig er

kommunerne geografisk mindre (se grafisk overblik via link i fodnote12).

7 Berlingske, ”Kæmpe jobfest går uden om de arbejdsløse”, http://www.b.dk/nationalt/kaempe-jobfest-gaar-uden-om-arbejdsloese (07.10.15) 8 De Økonomiske Råd, ”Dansk Økonomi, efterår 2015” i ”Pressemeddelelse”, http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2015-diskussionsoplaeg 9 De Økonomiske Råd, ”Kapitel 3: Indkomstoverførsler med fokus på kontanthjælp” http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2015-diskussionsoplaeg 10 Ugebrevet A4, ”To ud af tre nye job er gået til danskere”, http://www.ugebreveta4.dk/to-ud-af-tre-nye-job-er-gaaet-til-danskere_20201.aspx (01.10.15) 11 Berlingske, ”A-kasser: Virksomheder skal forudse ledige stillinger, http://www.b.dk/nationalt/a-kasser-virksomheder-skal-forudse-ledige-stillinger (01.07.15) 12 DA’s nyhedsbrev Agenda: ”Fuld beskæftigelse i dele af landet”, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ (02.10.15)

http://www.b.dk/nationalt/kaempe-jobfest-gaar-uden-om-arbejdsloese

http://www.b.dk/nationalt/kaempe-jobfest-gaar-uden-om-arbejdsloese




http://www.ugebreveta4.dk/to-ud-af-tre-nye-job-er-gaaet-til-danskere_20201.aspx

http://www.ugebreveta4.dk/to-ud-af-tre-nye-job-er-gaaet-til-danskere_20201.aspx

http://www.b.dk/nationalt/a-kasser-virksomheder-skal-forudse-ledige-stillinger

http://www.b.dk/nationalt/a-kasser-virksomheder-skal-forudse-ledige-stillinger

http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/


Side 5 af 36

En lignende undersøgelse er foretaget i september af Kommunernes Landsforening (KL) baseret på

landets 94 jobcenterledere. Her vurderer 64 % af jobcenterlederne, at der er begyndende

rekrutteringsproblemer inden for enkelte fagområder, mens 36 % vurderer, at der er mangel på

arbejdskraft inden for mere end tre fagområder. Ingen af jobcenterlederne mener, at der er ledig

arbejdskraft inden for alle fagområder.13

Der er et sammenfald mellem om a-kasserne har fuld beskæftigelse inden for mindst 8 faggrupper (juli

2015) og om jobcenterlederne vurderer, at der er mangel på arbejdskraft inden for mere end tre

fagområder (september 2015). Dette er gældende for følgende otte kommuner: Morsø, Lemvig, Skive,

Ringkøbing-Skjern, Varde, Tønder, Odder og Allerød.14 Disse kommuner må derfor med en vis

robusthed siges at være kommuner med en høj beskæftigelse, som allerede nu har tendens til

rekrutteringsproblemer på en række fagområder. I den forbindelse er det interessant at identificere

eventuelle sammenfald i fagområder på tværs af kommuner.

I ét tilfælde har alle otte kommuner fuld beskæftigelse i den samme a-kasse, nemlig blandt

medlemmerne i a-kassen Danske Sundhedsorganisationer (DSA). DSA dækker over bioanalytikere,

ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, jordemødre og radiografer. Dertil kommer Ledere

med under 2 % ledige i alle otte kommuner på nær Lemvig (2,1 %) og El-faget med under 2 % ledige i

alle kommuner undtagen Skive (2,2 %). De otte kommuner har altså alle en ledighed på under eller

lige omkring 2 % blandt disse tre a-kassemedlemmer. Dog er der én a-kasse, der skiller sig ud ved kun

at have fuld beskæftigelse i én af de otte kommuner: Socialpædagoger (SLA) i Allerød. De eneste a-

kasser, hvor ingen af de otte kommuner har fuld beskæftigelser er i a-kasserne Børne- og

Ungdomsdomspædagoger (BUPL-A), Teknikere, FOA, 3F og HK.15 Bemærk også, at Akademikernes a-

kasse har under 2 % ledige medlemmer i både Lemvig, Odder og Allerød.

Opsamling: ”Den generelle udvikling på det danske arbejdsmarked”

- I 2015 forventes en moderat vækst i BNP på 0,5 %. I 2016 og 2017 forventes en vækst i

BNP på ca. 2 %

- Fremgangen på arbejdsmarkedet skal findes i den private sektor, også frem mod 2017,

hvor beskæftigelsen forventes at blive øget med 100.000 personer.

- 17 kommuner, primært i Jylland, har fuld beskæftigelse blandt medlemmer i minimum

otte a-faggrupper

- 64 % af jobcenterlederne vurderer, at der er begyndende rekrutteringsproblemer inden

for enkelte fagområder, mens 36 % vurderer, at der er mangel på arbejdskraft i flere end

tre fagområder

13 Kommunernes Landsforening, ”Virksomheder over hele landet mangler arbejdskraft”, http://www.kl.dk/Momentum/momentum2015-18-1-id191661/#.Vi8ZnuHuLf0.linkedin (26.10.15) 14 Skanderborg og Billund er ikke repræsenteret i KL’s undersøgelse, men har ifølge Danmarks Statistik mere end otte faggrupper med fuld beskæftigelse. 15 DA, data pba. forespørgsel

http://www.kl.dk/Momentum/momentum2015-18-1-id191661/#.Vi8ZnuHuLf0.linkedin


Side 6 af 36

Jobomsætning i Danmark og Europa ”Danskernes appetit på et skifte job er større end på noget andet tidspunkt siden 2009”, skriver

Ugebrevet A4. Hver fjerde lønmodtager har fået nyt job i løbet af det seneste år. Den øgede

jobomsætning skyldes til dels optimismen på arbejdsmarkedet: ”Virksomhederne ansætter flere folk,

og vi bevæger os ind i en situation, hvor der er vækst i dansk økonomi”, siger chefkonsulent Jørgen

Bang-Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening til Ugebrevet A4. Kim Staack Nielsen, CEO for Dansk HR

supplerer med, at folk sidder længere tid i deres job under kriser grundet usikkerhed.16

I løbet af 2014 fik 640.000 personer nyt job, og tendensen er stigende.17 Set over et år starter flest

personer i nyt job i løbet af 3. kvartal, mens færrest starter i løbet af 4. kvartal (se evt. figur 1 om

stillingsopslag). I 2014 var der tale om 203.000 personer i 3. kvartal og 161.000 personer i 4. kvartal

(ibid.). Samtidig er den gennemsnitlige ansættelsesvarighed blandt lønmodtagere på det danske

arbejdsmarked blandt de laveste i Europa, som det fremgår af figur 2. I Danmark varer en

gennemsnitlig ansættelse 7,6 år, hvilket er væsentligt lavere end de lande, vi typisk sammenligner os

med. Gennemsnittet er på 9,1 år i både Sverige og Norge, 10,7 i Tyskland og 9,9 i Holland.

Figur 2: Den gennemsnitlige ansættelsesvarighed blandt lønmodtagere i Europa, 2014.

Kilde: OECD, http://www.oecd.org/employment/onlineoecdemploymentdatabase.htm, vælg ”Job duration”. Datasættet hedder ”Employment by job tenure intervals - average tenure” filtreret på dependent employment (=lønmodtagere), aflæst for 2014.

Herfra kan der drages en parallel fra figur 2 til Rekrutteringsanalysen 2015, hvor størstedelen af

virksomhederne mener, at 3-4 år er en passende ansættelsesvarighed, når de vurderer et CV.18

Desuden efterlyser Produktivitetskommissionen tiltag, som blandt andet vil medføre en højere

jobomsætning.19 Det betyder, at selvom jobomsætningen på det danske arbejdsmarked er høj, vil en

yderligere stigning hverken skade lønmodtagernes chancer over for fremtidige arbejdsgivere eller

samfundsøkonomiske forhold i øvrigt.

16 Ugebrevet A4, ”Danskernes lyst til jobskifte topper igen efter krisen”, http://www.ugebreveta4.dk/636674-danskere-fik-nyt-job-i-det-forloebne-aar_20176.aspx (09.09.15) 17 Dansk Arbejdsgiverforening, ”Jobomsætningen er steget markant”, http://www.agenda.dk/2015/08/flere-faar-job/ (26.08.15) 18 Konsulenthuset ballisager, ”Rekrutteringsanalysen 2015” 19 Ugebrevet A4, ”Højere produktivitet kræver flere jobskift”, http://www.ugebreveta4.dk/hoejere-produktivitet-kraever-flere-jobskift_14103.aspx (25.04.2013)

0123456789

10111213

http://www.oecd.org/employment/onlineoecdemploymentdatabase.htm

http://www.ugebreveta4.dk/636674-danskere-fik-nyt-job-i-det-forloebne-aar_20176.aspx

http://www.ugebreveta4.dk/636674-danskere-fik-nyt-job-i-det-forloebne-aar_20176.aspx

http://www.agenda.dk/2015/08/flere-faar-job/

http://www.ugebreveta4.dk/hoejere-produktivitet-kraever-flere-jobskift_14103.aspx

http://www.ugebreveta4.dk/hoejere-produktivitet-kraever-flere-jobskift_14103.aspx


Side 7 af 36

Opsamling: ”Jobomsætning i Danmark og Europa”

- Jobomsætningen i Danmark er blandt de højeste i Europa

- I 2014 fik 640.000 personer nyt job, hvilket svarer til 25 % af lønmodtagerne

- En gennemsnitlig ansættelse i Danmark varer 7,6 år – det er væsentligt lavere end Norge,

Sverige, Tyskland og Holland

Brancheskifte: Statistikker og gode råd

En analyse udarbejdet af 3F baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at hver tredje ledige

finder et nyt job i en anden branche end den, hvor personen havde sin seneste ansættelse.20 Her er vel

at mærke tale om en undersøgelse baseret på ledige, som kommer i job inden for et halvt år. Det tyder

derfor på, at et brancheskifte ikke nødvendigvis er en årelang proces. Tabel 1 viser A-

kassemedlemmernes mobilitet på tværs af brancher:

Tabel 1: A-kassemedlemmers branche før og efter ledighed. Angivet i procent.

Efter Før

Industri Bygge og anlæg

Handel og transport

Service Offentlig sektor

Andre brancher

Industri 61 4 11 14 4 6

Bygge og anlæg 4 83 3 5 1 4

Handel og transport 10 3 59 10 10 8

Service 9 6 10 54 11 10

Offentlig sektor 2 1 4 6 81 6

Andre brancher 6 4 10 11 16 53 Kilde: Gengivelse af Ugebrevet A4 på vegne af 3F og Beskæftigelsesministeriet, http://a4.media.avisen.dk/GetImage.ashx?imageid=27770&sizeid=255 Note: Dagpengeforsikrede, som blev ledige i 1.-3. kvartal 2013, og som inden for det første halve år af deres ledighed kom i beskæftigelse. N=19.200.

Størst sandsynlighed for brancheskift blandt ansatte i servicebranchen

Tabel 1 viser, at a-kassemedlemmernes branche før og efter ledighed. Tallene markeret med orange er

et udtryk for andelen af ledige, som har fået et nyt job i samme branche. Dermed kan vi med det

samme se, at mobiliteten ikke er lige stor i alle brancher.

Tidligere ansatte inden for bygge og anlæg samt den offentlige sektor er mindst tilbøjelige til at skifte

branche. Her skifter cirka 2 ud af 10 til en anden branche. Derefter kommer tidligere ansatte i

industrien, hvor 4 ud 10 skifter branche – størstedelen finder et job inden for service eller handel og

transport.

De ledige, som udviser størst mobilitet mellem brancher, skal findes inden for handel og transport

samt servicefagene. Her er det kun lidt over halvdelen, der finder et nyt job i samme branche. Hvis

man tidligere har været ansat inden for handel og transport vil 41 % finde et nyt job i en anden

branche, herunder typisk i industrien, servicefagene eller i den offentlige sektor. Og hvis ens seneste

ansættelse har været inden for service, vil 46 % finde et nyt job i en anden branche – og mulighederne

20 Ugebrevet A4, ”Ledige skifter branche for at få job”, http://www.ugebreveta4.dk/ledige-skifter-branche-for-at-faa-job_13941.aspx (16.04.14)

http://a4.media.avisen.dk/GetImage.ashx?imageid=27770&sizeid=255

http://www.ugebreveta4.dk/ledige-skifter-branche-for-at-faa-job_13941.aspx

http://www.ugebreveta4.dk/ledige-skifter-branche-for-at-faa-job_13941.aspx


Side 8 af 36

ser ud til at være ligeligt fordelt blandt de andre brancher (9-11 %), dog er det mindre sandsynligt, at

tidligere serviceansatte finder job i bygge og anlæg (6 %).

Mobiliteten er generelt størst blandt lønmodtagere med de laveste uddannelser og færrest

kompetencer knyttet til et bestemt fag.

Positiv sammenhæng mellem brancheskifte og løn – dog ikke for ufaglærte og lavtuddannede

Ifølge Flemming Ibsen, professor emeritus fra Aalborg Universitet, kan det betale sig at skifte job og

branche, hvis man ser på lønnen over et arbejdsliv. Dette gælder dog ikke for ufaglærte og

lavtuddannede: ”De hænger formentlig fast i lav løn, fordi de aldrig bliver i stand til at opbygge

kompetencer og faste relationer til arbejdsmarkedet. For dem selv ville det være gunstigt, hvis de bed

sig fast et sted og opbyggede nogle kompetencer […]. Omvendt, set fra samfundets side, er det en

meget fleksibel arbejdsstyrke, som lukker huller hele tiden.”

Uddannelse hænger sammen med antallet af år i beskæftigelse, som påvirker den samlede indkomst i

løbet af et arbejdsliv. Eksempelvis har ufaglærte i gennemsnit 22,2 år i fuldtidsbeskæftigelse i løbet af

et arbejdsliv, mens faglærte har 34,7 år og personer med lange videregående uddannelser har 37,1 år i

fuldtidsbeskæftigelse.21 Figur 3 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for 18-80 årige, hvor en

beskæftigelsesgrad på fx 0,8 betyder, at 80 % af gruppen er i beskæftigelse.

Figur 3: Beskæftigelsesgraden gennem livet, 18-80 år.

Kilde: Gengivelse af Arbejdernes Erhvervsråd, figur 2 i ”Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv,” udgivet 03.04.13.. Udarbejdet af AE pba. registerdata fra Danmarks Statistik fra 2011. Note: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad gennem livet beregnet ud fra AE’s livsindkomstmodel på baggrund for 2011. Selvstændige har pr. definition beskæftigelsesgraden 1.

21 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ”Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv,” www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_uddannelse-giver-et-markant-laengere-arbejdsliv.pdf (03.04.13)

http://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_uddannelse-giver-et-markant-laengere-arbejdsliv.pdf


Side 9 af 36

Af figur 3 fremgår det tydeligt, at de ufaglærte har sværest ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesgraden inden for denne gruppe stiger langsomt og ender på 55-60 % i 50 års-alderen.

Til sammenligning når faglærte et stabilt leje i starten af 20’erne på knap 80 %, og udtræder senere af

arbejdsmarkedet sammenlignet med ufaglærte. Generelt for de videregående uddannelser ser det ud

til, at uddannelsens længde naturligvis forsinker indtrædelsen på arbejdsmarkedet, men til gengæld

når gruppen med en videregående uddannelse hurtigt derefter en høj beskæftigelsesgrad.

Gode råd ved brancheskifte

Jobindex har samlet 5 gode råd ved brancheskifte:

1. Sæt ord på alt

2. Identificér kompetencer, som kan overføres til den nye stilling

3. Opdatér CV til ”nutidssprog”

4. Motivation for at søge stillingen

5. Tag imod al videreuddannelse

Ovenstående er en forkortet version (se link til fuld version i fodnote22).

Opsamling: ”Brancheskifte: Statistikker og gode råd”

- Hver tredje ledige finder et nyt job i en anden branche. Undersøgelsen er foretaget blandt ledige med under 6 måneders ledighed.

- I tilfælde af ledighed er der størst sandsynlighed for et brancheskifte, hvis man senest har været ansat inden for service (46 %), handel og transport (41%) eller industri (38 %)

- I tilfælde af ledighed er der mindst sandsynlighed for et brancheskifte, hvis man senest har været ansat inden for bygge og anlæg (17 %) eller den offentlige sektor (19 %)

- Der er en positiv sammenhæng mellem brancheskifte og løn – dog ikke for ufaglærte og lavtuddannede

22

Jobindex, ”5 gode råd til dig, der vil skifte branche”, http://www.jobindex.dk/cms/fem-gode-raad-til-dig-der-vil-skifte-branche?utm_medium=email&utm_campaign=cvnewsletter+-+cvpassive&utm_source=jobindex

http://www.jobindex.dk/cms/fem-gode-raad-til-dig-der-vil-skifte-branche?utm_medium=email&utm_campaign=cvnewsletter+-+cvpassive&utm_source=jobindex

http://www.jobindex.dk/cms/fem-gode-raad-til-dig-der-vil-skifte-branche?utm_medium=email&utm_campaign=cvnewsletter+-+cvpassive&utm_source=jobindex


Side 10 af 36

De regionale arbejdsmarkeder: Valg af enheder og sektorer Formålet med det regionale fokus er at give et mere nuanceret billede af situationen på det danske

arbejdsmarked. For hver region vil vi se på følgende: Hvad er karakteristisk for arbejdsmarkedet i den

pågældende region? Hvilke stillingsbetegnelser har regionen sværest ved at få besat? Hvilke

kommuner har høj beskæftigelse?

NB: Afsnittene om regionerne er selvstændige afsnit og kan derfor læses uafhængigt af hinanden.

Dette afsnit vil danne baggrund for regionale beskrivelser af det danske arbejdsmarked. Inden vi går

videre til de regionale arbejdsmarkeder vil jeg kort beskrive de opdelinger i enheder og sektorer, som

er gennemgående for analysen.

Valg af enheder: De 8 Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) opdeler det danske arbejdsmarked i 8 områder

med hvert sit Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). Rådenes formål er at understøtte og udvikle

beskæftigelsesindsatsen i regionen i samarbejde med kommuner og virksomheder.23 STAR bruger

denne opdeling i deres analyser. Derfor vil opdelingen så vidt muligt blive anvendt fremadrettet, fordi

det i højere grad vil være muligt at sammenligne data.

De 8 RAR-områder er som følger:

Nordjylland

Vestjylland

Østjylland

Sydjylland

Fyn

Sjælland

Hovedstaden

Bornholm

På kortet til højre ses Danmark inddelt i RAR-områder

(se link til fordeling af kommuner i fodnote24).

Valg af sektorer: Beskæftigelsen opdeles i fem sektorer

Danmarks Statistik opdeler beskæftigelsen i fem overordnede sektorer, som vil blive brugt

fremadrettet til at give en overordnet beskrivelse af de regionale arbejdsmarkeder:

Landbrug

Industri

Bygge og anlæg

Private service

Offentlig service

23

De Regionale Arbejdsmarkedsråd, ”Hvad er RAR og AMK?”, http://www.rar-bm.dk/da/RAR-og-AMK.aspx 24 De Regionale Arbejdsmarkedsråd, ”De Regionale Arbejdsmarkedsråd”, http://rar-bm.dk/

http://www.rar-bm.dk/da/RAR-og-AMK.aspx

http://rar-bm.dk/


Side 11 af 36

Arbejdsmarkedet i Danmark: Alle regioner Fordelingen på landsplan kan bruges til at sammenligne med fordelingen på de regionale

arbejdsmarkeder for eksempelvis at danne et indtryk af, om en given regions sektor ligger over eller

under landsgennemsnittet.

Nedenstående diagram viser, hvordan de danske arbejdspladser er fordelt over fem sektorer. Den

største sektor er privat service med 43 % efterfulgt af offentlig service med 37 %. Dertil kommer

industri, bygge og anlæg og til sidst landbrug m.m.25

Figur 4: Beskæftigelsen i Danmark

Rekrutteringsproblemer på landsplan

To gange årligt udarbejder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) en

rekrutteringsanalyse af det danske arbejdsmarked, hvor 14.000 virksomheder angiver, om de har haft

problemer med at rekruttere nye medarbejdere. Analysen viste, at 5 % af virksomhederne har haft

problemer med at rekruttere, hvilket svarer til 11.900 stillinger og dermed 0,5 % af den samlede

beskæftigelse i Danmark.

Antallet af stillinger med forgæves rekrutteringer var i foråret 2015 et procent point højere end

foråret 2014. Det er dog en lille stigning fra et i forvejen lavt niveau. Inden finanskrisen blev der til

sammenligning registreret op mod 70.000 forgæves rekrutteringer.26 Alt andet lige vil det dog være

mest sandsynligt at rekrutteringsudfordringerne også vil stige i de kommende år – under antagelse af,

at den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft, som vi har set siden foråret 2013, fortsætter.

Selvom nogle brancher oplever rekrutteringsproblemer, peger andre faktorer på, at der ikke

nødvendigvis er mangel på arbejdskraft. Fx angiver omkring halvdelen af virksomhederne med

rekrutteringsproblemer i foråret 2015, at stillingen ikke har været slået op på Jobnet, og at

virksomheden ikke har været i kontakt med en A-kasse eller et jobcenter27. Tilmed finder hver

25

RAR Nordjylland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Nordjylland/Om-arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 26

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, ”Rekruttering på det danske arbejdsmarked: Forår 2015”, http://star.dk/da/Tal-og-analyser/Overvaagning/Rekrutteringsanalyser.aspx 27

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, ”Rekruttering på det danske arbejdsmarked: Forår 2015”, http://star.dk/da/Tal-og-analyser/Overvaagning/Rekrutteringsanalyser.aspx

Landbrug 3% Industri

11%

Bygge og anlæg

6%

Privat service

43%

Offentlig service

37%

http://rar-bm.dk/da/Nordjylland/Om-arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx

http://star.dk/da/Tal-og-analyser/Overvaagning/Rekrutteringsanalyser.aspx

http://star.dk/da/Tal-og-analyser/Overvaagning/Rekrutteringsanalyser.aspx


Side 12 af 36

syvende dimittend ikke beskæftigelse inden for et halvt år, hvilket svarer til at dimittendledigheden

stadig er væsentligt højere end inden finanskrisen.28

Stillingsbetegnelser med flest forgæves rekrutteringer på landsplan

48 % af de i alt 11.900 forgæves rekrutteringer skal findes inden for følgende brancher: handel,

vidensservice, industri og inden for social- og sundhedsvæsnet. Tabel 2 går et skridt tættere på og ser

på de 20 konkrete stillingsbetegnelser, som virksomhederne på landsplan har haft sværest ved at

rekruttere til i foråret 2015. Denne tabel vil senere gå igen for hvert af de 8 RAR-områder.

Tabel 2: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i på landsplan.

Stillingsbetegnelse Antal Stillingsbetegnelse Antal

Salgskonsulent 381 It-konsulent 186

Programmør og systemudvikler 343 Bygningsingeniør 181

Kok 320 Pædagog 176

Tjener 253 Køkkenmedhjælper 162

Lager- og logistikmedarbejder 241 Læge 162

Maskiningeniør 239 Social- og sundhedsassistent 161

Tømrer 235 Rengøringsassistent 155

Folkeskolelærer 219 Sygeplejerske 153

Ekspedient 197 Landbrugsmedhjælper 143

Telemarketingmedarbejder 197 Key Account Manager 140

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pba. forespørgsel. Note: Stillingerne er søgt besat uden held fra uge 5-13 i 2015. Personer med mere end tre måneders ledighed som i perioden var arbejdsmarkedsparat og ledig på offentlig forsørgelse i min. tre måneder. Sorteret faldende.

Salgskonsulent er den stillingsbetegnelse, som flest virksomheder har rekrutteret forgæves til i foråret

2015. På landsplan er stillingerne med flest forgæves rekrutteringer - salgskonsulent, programmør og

systemudvikler, kok og tjener - alle gengangere fra foråret 2014, hvor de også lå i top 10. De nye

stillingsbetegnelser i top 10 er lager- og logistikmedarbejder, maskiningeniør, tømrer, folkeskolelærer

og ekspedient. Omvendt er rengøringsassistent, svejser, bygningsmaler, social- og sundhedsassistent

samt elektriker ikke længere i top 10 sammenlignet med sidste forår. Svejser, bygningsmaler og

elektriker er tilmed helt ude af top 20.

Der er to pointer, som man bør være opmærksom på. For det første er der stor udskiftning fra år til år i

hvilke stillingsbetegnelser, der er flest forgæves rekrutteringer til. Det betyder, at man ikke skal

overvurdere rekrutteringsudfordringerne, hvis en stillingsbetegnelse er ny på listen – og særligt fordi

udfordringerne på nuværende tidspunkt er på et lavt niveau. For det andet er stillingsbetegnelserne

opgivet i absolutte tal, og derfor kan regioner med store arbejdsstyrker trække resultatet i én retning.

Ovenstående afsnit understreger vigtigheden i at se på de regionale forskelle. Ser man på stillings-

betegnelserne i RAR-områderne, bliver det hurtigt tydeligt, at der er store forskelle på tværs af

regioner. På de kommende sider følger beskrivelser af de 8 RAR-områder, men først følger en

anbefaling til henholdsvis karriererådgivningen og rekrutteringen.

28 Information, ”Eksperter: Mangel på arbejdskraft er overdrevet”, http://www.information.dk/546767 (28.09.15)

http://www.information.dk/546767


Side 13 af 36

Anbefalinger pba. jobbarometeret

En anbefaling til karriererådgivningen er at afsøge mulighederne for den enkelte kandidat med

dataanalysen in mente. Det er eksempelvis muligt at finde ud af, om kandidaten har en fordel i nogle

regioner/kommuner frem for andre, hvis man ser på beskæftigelsen. Jobbarometeret kan desuden

være en fordel i forbindelse med uopfordrede ansøgninger, fordi jobbarometeret som værktøj øger

sandsynligheden for, at kandidaten rammer virksomheder, som har behov for at ansætte. I den

forbindelse bør overvejelser vedrørende geografi, branche og stillingsbetegnelse indgå.

Nogle af stillingsbetegnelserne i tabel 2 matcher ikke umiddelbart vores kandidater, men de giver et

praj om situationen i brancherne. Fx er flere stillinger relateret til bygge og anlæg. Forbedrede vilkår i

denne sektor vil medføre stillinger, som ikke kun er henvendt faglærte, men også inden for

eksempelvis administration og kommunikation. Listen over flest forgæves rekrutterede stillinger kan

også bruges som inspirationskilde til at søge brødjob.

Ser man på tværs af stillingerne med forgæves rekrutteringer, indeholder flere stillinger elementer af

salg. Disse job kan være svære at kvalificere sig til, hvis man ikke har salgserfaring. Her kan et job i

telemarketing være en måde til at kvalificere sig til sådan et job. I foråret 2015 blev der registreret 197

forgæves rekrutteringer af telemarketingmedarbejdere, primært i Østjylland, på Fyn og i Hovedstaden.

Anbefalingen til rekrutteringsteamet er ligeledes baseret på et forbedret datagrundlag. Fordelen er en

mere målrettet indsats ved kontakte de virksomheder, der med størst sandsynlighed kunne have

behov for assistance i rekrutteringsfasen. I forbindelse med ringedage kunne et forslag være at trække

lister ud i Balvas på det pågældende jobområde og/eller supplere med nye virksomheder fra NN

Markedsdata. I den forbindelse er det også værd at overveje, om behovet for arbejdskraft i RAR-

området er afspejlet i virksomhederne i Balvas. For et overblik over de jobområder, som

virksomhederne i Balvas er interesserede i, henviser jeg til ”Bilag 2: Jobområder fra Balvas fordelt på

RAR-områder”.

Desuden kan det være en god idé at have en strategisk indgangsvinkel til den forventede økonomiske

vækst i de kommende år. De seneste år har markedet været arbejdsgivers. Vi skal til at forberede os

på, at markedet i de kommende år bevæger sig mod igen at blive arbejdstagers. Derfor er det vigtigt

ikke kun at have øje for at opbygge relationer til virksomheder, som aftager kandidater. Vi skal også

tænke i den modsatte retning og bygge relationer til personer, som senere kan blive interessante for

virksomhederne. Vær derfor strategisk, når du udvider dit netværk.

Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i Danmark”

- 1 ud af 20 virksomheder angiver, at de har haft problemer med at rekruttere, men cirka halvdelen har ikke slået stillingen op på Jobnet eller kontaktet et jobcenter eller en a-kasse

- Flere af stillingsbetegnelserne med flest forgæves rekrutteringer indeholder elementer af salg – overvej om det kan bruges konstruktivt i arbejdet med kandidaterne

- Jobbarometeret forbedrer datagrundlaget og dermed muligheden for at målrette indsatsen – overvej at bruge denne viden strategisk


Side 14 af 36

Arbejdsmarkedet i RAR Nordjylland

Følgende kommuner tilhører RAR Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø,

Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.

Figur 5: Beskæftigelsen i RAR Nordjylland

De største beskæftigelsesområder i Nordjylland findes i den offentlige sektor (38 %) og i privat service

(37 %). Inden for det offentlige udgør sociale institutioner, undervisning og sundhedsvæsnet de store

beskæftigelsesområder, mens en stor del af arbejdspladserne i den private servicesektor findes inden

for handel, transport og erhvervsservice.29

Overordnet set har Nordjylland en større andel af faglært beskæftigelse end i andre dele af landet,

hvilket til dels skyldes erhvervsstrukturen på det nordjyske arbejdsmarked. I Nordjylland udgør

industrien 15 % (ibid.) og ligger dermed over landsgennemsnittet. Denne andel er endnu højere i

Thisted Kommune30 og i Vesthimmerland kommune31, som Aars tilhører.32 De store

beskæftigelsesområder findes i industrierne for fødevarer, metal og maskiner.

Industrien i Aalborg har tradition for et tæt samarbejde med Aalborg Universitet. Det har blandt andet

medført, at værditilvæksten pr. medarbejder i industrien i Aalborg er væsentligt højere end for

medarbejdere i den private sektor generelt - og sammenlignet med industrien i landets andre store

byer, klarer Aalborg sig bedst målt på værditilvæksten.33

Ser man på a-kasser med fuld beskæftigelse (målt ved < 2 % ledige), er der markant forskel på tværs af

kommunerne i RAR Nordjylland. Her findes mellem 0 og 9 a-kasser, som har fuld beskæftigelse blandt

deres medlemmer i kommunen. Tabel 3 viser forskellene mellem kommunerne i regionen.

29 RAR Nordjylland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Nordjylland/Om-arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 30 STAR i samarbejde med RAR Nordjylland, ”Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune”, http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Viden-om-arbejdsmarkedet/Kommune-notater-2014/pdf/thisted-2014ok%20pdf.ashx (01.03.14) 31 STAR i samarbejde med RAR Nordjylland, ”Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune”, http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Viden-om-arbejdsmarkedet/Kommune-notater-2014/pdf/vesthimmerland-2014ok%20pdf.ashx (01.03.14) 32 STAR i samaarbejde med RAR Nordjylland, ”Analyserapport – Nordjylland 2014”, http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Raadet/Analyserapport/2014/BRNord-Analyserapport2014-ren-web%20pdf.ashx (01.01.2014) 33 Aalborg Kommune, ”Industrien i Aalborg er klogere end i andre byer”, www.aalborg.dk/business/erhvervsnyheder/2014/2015/01/klog-industri (20.05.15)

Landbrug 5%

Industri 15%

Bygge og anlæg

6%

Privat service

36%

Offentlig service

38%

http://rar-bm.dk/da/Nordjylland/Om-arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx

http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Viden-om-arbejdsmarkedet/Kommune-notater-2014/pdf/thisted-2014ok%20pdf.ashx

http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Viden-om-arbejdsmarkedet/Kommune-notater-2014/pdf/thisted-2014ok%20pdf.ashx

http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Viden-om-arbejdsmarkedet/Kommune-notater-2014/pdf/vesthimmerland-2014ok%20pdf.ashx

http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Viden-om-arbejdsmarkedet/Kommune-notater-2014/pdf/vesthimmerland-2014ok%20pdf.ashx

http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Raadet/Analyserapport/2014/BRNord-Analyserapport2014-ren-web%20pdf.ashx

http://edit.ams.dk/~/media/AmsRegionSite/NordJylland/Filer/Raadet/Analyserapport/2014/BRNord-Analyserapport2014-ren-web%20pdf.ashx

http://www.aalborg.dk/business/erhvervsnyheder/2014/2015/01/klog-industri


Side 15 af 36

Tabel 3: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Nordjyllands kommuner.

Kilde: Danmarks Statistik for DA, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ Note: Ledighed under 2 % blandt a-kassens medlemmer i kommunen i juli 2015. 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen. Læsø er ikke inkluderet i undersøgelsen.

Nedenstående tabel 4 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som de nordjyske virksomheder

har haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:

Tabel 4: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Nordjylland.


Fisker 60 Bore- og udvindingsarbejder 26

Landbrugsmedhjælper 54 Tjener 24

Programmør og systemudvikler 51 Afdelingschef 24

Oversætter 43 Advokat 22

Læge 37 Elektriker 20

Rejsemontør 37 Butiksassistent 20

Kok 35 Uspecificeret inden for bygge og anlæg 20

Salgschef 35 Vvs-tekniker 20

Socialpædagog 30 Lægemiddelkonsulent 19

Undervisningsassistent i folkeskolen 27 Serveringsmedarbejder 18

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pba. forespørgsel. Note: Stillingerne er søgt besat uden held fra uge 5-13 i 2015. Personer med mere end tre måneders ledighed som i perioden var arbejdsmarkedsparat og ledig på offentlig forsørgelse i minimum tre måneder. Sorteret faldende.

Tabel 3 og 4 giver et indblik i, hvor sandsynligheden for mangel på arbejdskraft er størst (mindst) –

nemlig hvor flest (færrest) a-kasser har meldt om fuld beskæftigelse, fordi a-kasserne til en vis grad

dækker forskellige jobområder. I RAR Nordjylland vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel

på arbejdskraft i kommunerne Thisted eller Morsø. Hvis du er interesseret i at se ledigheden blandt

medlemmer i en bestemt a-kasse fordelt på kommune, henviser jeg til ”Bilag 1: Ledighed fordelt på a-

kasser og kommuner”.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Aalborg

Hjørring

Jammerbugt

Vesthimmerland

Frederikshavn

Mariagerfjord

Brønderslev

Rebild

Morsø

Thisted



Side 16 af 36

Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Nordjylland”

- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan har Nordjylland en større andel industri og en mindre andel privat service

- I RAR Nordjylland har kommunerne Thisted og Morsø flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Aalborg har færrest.

- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: fisker, landbrugsmedhjælper, programmør- og systemudvikler, oversætter og læge.

Arbejdsmarkedet i RAR Vestjylland Følgende kommuner tilhører RAR Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-

Skjern, Skive, Struer og Viborg.

Figur 6: Beskæftigelsen i RAR Vestjylland

De største sektorer i Vestjylland er offentlig og privat service, som hver udgør 34 % af den samlede

beskæftigelse i regionen. Størstedelen af beskæftigelsen indenfor den private servicesektor findes i

transport, erhvervsservice, hoteller og restauration samt rådgivning. I den offentlige sektor er der

mange job inden for sociale institutioner og undervisning. På det vestjyske arbejdsmarked er 20 %

beskæftiget inden for industrien, hvilket gør RAR Vestjylland til den region med den største andel af

arbejdspladser i industrisektoren. Det suverænt største område er maskinindustri, hvor 3 ud af 10

industrijob findes. Maskinindustrien er dermed lige så stor som hele bygge og anlægssektoren i

regionen.34 Erhvervsstrukturen afspejler uddannelsesniveauet i RAR Vestjylland, hvor 41 % af

arbejdsstyrken er faglærte sammenlignet med 35 % på landsplan35

Ser man på a-kasser med fuld beskæftigelse (målt ved < 2 % ledige) er der markant forskel på tværs af

kommunerne i RAR Vestjylland. Her findes mellem 2 og hele 13 a-kasser, som har fuld beskæftigelse

blandt deres medlemmer i kommunen. Tabel 5 viser forskellene mellem kommunerne i regionen.

34

RAR Vestjylland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Vestjylland/Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 35 RAR Vestjylland, ”Arbejdsstyrken fordelt efter uddannelse” (excel-ark, udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Vestjylland/Arbejdsmarkedet/Befolkning-og-arbejdsstyrke.aspx

Landbrug 6%

Industri 20%

Bygge og anlæg

6% Privat

service 34%

Offentlig service

34%

http://rar-bm.dk/da/Vestjylland/Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx

http://rar-bm.dk/da/Vestjylland/Arbejdsmarkedet/Befolkning-og-arbejdsstyrke.aspx


Side 17 af 36

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

ViborgHerning

HolstebroSkive

Ikast-BrandeStruer

Ringkøbing-SkjernLemvig

Nedenstående tabel 6 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som de vestjyske virksomheder


Tabel 6: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Vestjylland.


Maskinfører 56 Folkeskolelærer 28

Smed 48 Psykolog 27

Ekspedient 37 Elektriker 26

Landbrugsmedhjælper 37 Entreprenørmaskinemekaniker 23

Mekaniker 37 It-konsulent 21

Fisker 37 Butiksassistent 21

Landmand 37 Bygningsingeniør 19

Bartender 34 Revisor 19

Murerarbejdsmand 32 Fodermester 19

Tandteknikerelev 32 Vvs-lærling 19




dækker forskellige jobområder. I RAR Vestjylland vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel

på arbejdskraft i kommunerne Lemvig og Ringkøbing-Skjern. Hvis du er interesseret i at se ledigheden

blandt medlemmer i en bestemt a-kasse fordelt på kommune, henviser jeg til ”Bilag 1: Ledighed fordelt

på a-kasser og kommuner”.

Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Vestjylland”

- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan har Vestjylland en mindre andel privat service og større andel industri.

- I RAR Vestjylland har kommunerne Lemvig og Ringkøbing-Skjern flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Viborg har færrest.

- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: maskinfører, smed, ekspedient, landbrugsmedhjælper og mekaniker.

Tabel 5: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Vestjyllands kommuner.

Kilde: Danmarks Statistik for DA, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ Note: Ledighed under 2 % blandt a-kassens medlemmer i kommunen i juli 2015. 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen.



Side 18 af 36

Arbejdsmarkedet i RAR Østjylland

Følgende kommuner tilhører RAR Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers,

Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus.

Figur 7: Beskæftigelsen i RAR Østjylland

Den største sektor i Østjylland er privat service, som beskæftiger 43 %. Dertil kommer den offentlige

sektor, hvor 37 % er beskæftiget - eksempelvis i sociale institutioner eller med undervisning. De store

beskæftigelsesområder i Østjylland findes inden for handel, sociale institutioner, undervisning, bygge

og anlæg samt transport. Ligeledes er der mange jobs inden for rådgivning, hotel- og restauration,

finansiering og forsikring samt IT- og informationstjenester.36 Aarhus er hjørnestenen på det østjyske

arbejdsmarked. Byen er kendt for at være en universitetsby med et højt uddannelsesniveau. I Aarhus

har 17 % en lang videregående uddannelse sammenlignet med 10 % på landsplan.37


kommunerne i RAR Østjylland. Her findes mellem 3 og 10 a-kasser, som har fuld beskæftigelse blandt


Tabel 7: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Østjyllands kommuner.

Kilde: Danmarks Statistik for DA, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ Note: Ledighed under 2 % blandt a-kassens medlemmer i kommunen i juli 2015. 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen. Samsø er ikke inkluderet i undersøgelsen.

36

RAR Østjylland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Oestjylland/Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 37 RAR, ”Arbejdsstyrken fordelt efter uddannelse” (excel-ark, udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Oestjylland/Arbejdsmarkedet/Befolkning-og-arbejdsstyrke.aspx


12% Bygge og

anlæg 6%

Privat service

43%

Offentlig service

37%

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

AarhusHorsensRanders

SilkeborgSyddjursFavrskov

NorddjursOdder

HedenstedSkanderborg


http://rar-bm.dk/da/Oestjylland/Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx

http://rar-bm.dk/da/Oestjylland/Arbejdsmarkedet/Befolkning-og-arbejdsstyrke.aspx


Side 19 af 36

Nedenstående tabel 8 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som de østjyske virksomheder har

haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:

Tabel 8: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Østjylland.


Lager- og logistikmedarbejder 170 Vindmølleoperatør 37

Programmør og systemudvikler 61 Skovarbejder 37

Maskiningeniør 59 Vvs-installatør 36

Chauffør, fragt, distribution 48 Bygningssnedker 35

Kok 44 Specialarbejder inden for byggeri 35

Tjener 39 Bartender 34

Call center-medarbejder 37 Dagplejer 32

Staldmester 37 Landinspektør 30

Sikkerhedsmedarbejder, vagt, sikkerhed 37 Salgskonsulent 29

Autolakerer 37 Taxichauffør 27




dækker forskellige jobområder. I RAR Østjylland vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel

på arbejdskraft i kommunerne Skanderborg og Hedensted. Hvis du er interesseret i at se ledigheden



Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Østjylland”

- Østjyllands fordeling af arbejdspladser på de fem store sektorer afspejler landsgennemsnittet

- Aarhus Kommune har en veluddannet arbejdsstyrke, hvor 17 % har en LVU sammenlignet med 10 % på landsplan

- I RAR Østjylland har kommunerne Skanderborg og Hedensted flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Aarhus har færrest.

- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: lager- og logistikmedarbejder, programmør- og systemudvikler, maskiningeniør, chauffør/fragt/distribution, kok og tjener


Side 20 af 36

Arbejdsmarkedet i RAR Sydjylland Følgende kommuner tilhører RAR Sydjylland: Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart,

Sønderborg, Tønder, Varde, Billund, Vejen, Vejle og Aabenraa.

Figur 8: Beskæftigelsen i RAR Sydjylland

Den største sektor i Sydjylland er privat service, som udgør 40 % af den samlede beskæftigelse i

regionen. En stor del findes inden for handel, transport og erhvervsservice. Den offentlige service

tæller 33 % af beskæftigelsen. Her er de store områder sociale institutioner, undervisning og

sundhedsvæsnet. På det sydjyske arbejdsmarked er 16 % beskæftiget inden for industri, hvormed

industrien i denne region udgør en større andel af beskæftigelsen end gennemsnitligt. De store

industriområder findes inden for fødevarer, metal, maskiner samt plast, glas og beton. Tilsammen

udgør industri, bygge/anlæg og landbrug 27 % af den samlede beskæftigelse i Sydjylland.38

Esbjerg har desuden markeret sig på offshore-området. En stor del af de danske offshore-

virksomheder ligger i Esbjerg, hvis geografiske placering er ideel i forhold til olie- og gasfelterne i

Nordsøen, men også i forhold til installering og vedligehold af havvindmøller.39

Kolding har en stærk profil inden for kunst og design. Desuden er Kolding et attraktivt område for

private servicevirksomheder, hvor særligt handel kan fremhæves.40

Sønderborg har desuden markeret sig inden for elektronik og vedvarende energi. I 2010 blev det

offentligt private partnerskab ”Project Zero” tildelt prisen som ”Sustainable Energy Communities

Award” af EU-kommissionen.41 Sønderborgs geografiske placering kun en halv times kørsel fra

grænsen giver gode muligheder for dansk-tyske forretningsforbindelser.42


kommunerne i RAR Sydjylland. Her findes mellem 2 og 12 a-kasser, som har fuld beskæftigelse blandt


38 RAR Østjylland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Sydjylland/Om-Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 39Shipping watch, Offshore-selskaber storbygger i Esbjerg, http://shippingwatch.dk/Offshore/article6476379.ece, (10.02.14) 40 Syddansk Universitet, ”Kolding som studieby”, http://www.sdu.dk/om_sdu/byerne/kolding/kolding_som_studieby (27.07.15) 41 Berlingske Business, “Energiprojekt blev belønnet”, http://www.business.dk/green/energi-projekt-blev-beloennet (26.03.15) 42Sønderborg Kommune, ”Et centralt udgangspunkt”, http://www.sonderborg.dk/job-erhverv/erhvervslivet/et-centralt-udgangspunkt/

Landbrug 5%

Industri 16%

Bygge og anlæg

6% Privat service

40%

Offentlig service

33%

http://rar-bm.dk/da/Sydjylland/Om-Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx

http://shippingwatch.dk/Offshore/article6476379.ece

http://www.sdu.dk/om_sdu/byerne/kolding/kolding_som_studieby

http://www.business.dk/green/energi-projekt-blev-beloennet

http://www.sonderborg.dk/job-erhverv/erhvervslivet/et-centralt-udgangspunkt/

http://www.sonderborg.dk/job-erhverv/erhvervslivet/et-centralt-udgangspunkt/


Side 21 af 36

Tabel 9: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Sydjyllands kommuner.


Nedenstående tabel 10 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som de sydjyske virksomheder


Tabel 10: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Sydjylland.


Entreprenørmaskinemekaniker 91 Programmør og systemudvikler 30

Specialarbejder inden for papir og karton 85 Rengøring og ejendomsservice 27

Tjener 68 Job- og virksomhedskonsulent 25

Mekaniker 57 Kok 23

Opvasker 51 Lastvognsmekaniker 23

Bankrådgiver 45 Anlægsstruktør 23

Kontorservicefagtekniker 43 Afdelingschef 21

Produktspecialist 35 Værktøjsmagerlærling 21

Chauffør til persontransport 34 Uspec. inden for landbrug, skovbrug, gartneri 21

Bartender 32 Folkeskolelærer 20




dækker forskellige jobområder. I RAR Sydjylland vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel

på arbejdskraft i kommunerne Billund og Tønder. Hvis du er interesseret i at se ledigheden blandt



0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

FredericiaSønderborg

EsbjergHaderslev

KoldingAabenraa

VejleMiddelfart

VardeVejen

TønderBillund



Side 22 af 36

Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Sydjylland”

- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan har Sydjylland en større andel landbrug og industri og en mindre andel offentlig service

- I RAR Sydjylland har kommunerne Billund og Tønder flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Fredericia og Sønderborg har færrest.

- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: entreprenørmaskinemekaniker, specialarbejder inden for papir og karton, tjener, mekaniker og opvasker.

Arbejdsmarkedet i RAR Fyn Følgende kommuner tilhører RAR Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn,

Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.

Figur 9: Beskæftigelsen i RAR Fyn

På Fyn findes de største beskæftigelsesområder i den offentlige sektor (40 %) og i privat service (39

%). Inden for det offentlige udgør sociale institutioner, undervisning og sundhedsvæsnet de store

beskæftigelsesområder, mens en stor del af arbejdspladserne i den private servicesektor findes inden

for handel, erhvervsservice, transport samt hotel- restaurantionsbranchen. På Fyn udgør industrien 11

%, som særligt skal findes inden for fødevarer samt metal- og maskinindustri.43

Odense har særligt markeret sig inden for velfærdsteknologien. Eksempelvis huser Odense Danmarks

største center for velfærdsteknologi, hvor en række danske og internationale virksomheder er

tilknyttet.44 Udover robot- og velfærdsteknologi vurderes energi og cleantech at være nogle af

områdets vækstområder45.

43 RAR Fyn, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Fyn/Om-Arbejdsmarkedet-Fyn/Beskaeftigelse.aspx 44 Odense Health, “Flyt til nyt: Videnbyen, Forskerparkens nye afdeling”, http://odensehealth.dk/2015/08/31/flyt-til-nyt-videnbyen-forskerparkens-nye-afdeling/ (31.08.15) 45 Syddansk Universitet, ”Vækstområder”, http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/job_og_karriere/v%C3%A6kstomr%C3%A5der


11%

Bygge og anlæg

6%

Privat service

39%

Offentlig service

40%

http://rar-bm.dk/da/Fyn/Om-Arbejdsmarkedet-Fyn/Beskaeftigelse.aspx

http://odensehealth.dk/2015/08/31/flyt-til-nyt-videnbyen-forskerparkens-nye-afdeling/

http://odensehealth.dk/2015/08/31/flyt-til-nyt-videnbyen-forskerparkens-nye-afdeling/

http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/job_og_karriere/v%C3%A6kstomr%C3%A5der


Side 23 af 36

Svendborg har gjort sig bemærket blandt iværksættere, og i 2013 kom 4 ud af de 10 fynske

gazellevirksomheder fra Svendborg.46 Desuden er Svendborg Havn hjemsted for en række maritime

virksomheder.47

Ser man på a-kasser med fuld beskæftigelse (målt ved < 2 % ledige) er der forskel på tværs af

kommunerne i RAR Fyn. Her findes mellem 1 og 7 a-kasser, som har fuld beskæftigelse blandt deres

medlemmer i kommunen. Tabel 11 viser forskellene mellem kommunerne i regionen.

Tabel 11: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Fyns kommuner.

Kilde: Danmarks Statistik for DA, http://www.agenda.dk/2015/09/fuld-beskaeftigelse/ Note: Ledighed under 2 % blandt a-kassens medlemmer i kommunen i juli 2015. 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen. Ærø er ikke inkluderet i undersøgelsen.

Nedenstående tabel 12 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som de fynske virksomheder har

haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:

Tabel 12: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Fyn.


Telemarketingmedarbejder 123 Salgschef 19

Maskiningeniør 43 Kok 18

Anlægsgartner 43 Sygeplejerske 18

Kontorelev 34 Vvs-installatør 18

Frisør 33 Tømrer 17

Salgskonsulent 31 Køkkenmedhjælper 17

Cnc-operatør 23 Butiksassistent 17

Elektriker 21 Slagter 17

Call Centermedarbejder 21 Butiksmedhjælper 17

Læge 20 Automatikmontør 17




dækker forskellige jobområder. I RAR Fyn vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel på

arbejdskraft i kommunerne Langeland og Assens. Hvis du er interesseret i at se ledigheden blandt

46 Danmarks Radio, “Svendborg er topscorer med gazelle-virksomheder”, http://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/svendborg-er-topscorer-med-gazelle-virksomheder (10.08.13) 47 Svendborg Havn, ”Maritime virksomheder”, http://www.svendborg-havn.dk/erhvervshavn/maritime+virksomheder

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

OdenseNyborg

Faaborg-MidtfynNordfyn

SvendborgKerteminde

AssensLangeland


http://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/svendborg-er-topscorer-med-gazelle-virksomheder

http://www.svendborg-havn.dk/erhvervshavn/maritime+virksomheder


Side 24 af 36



Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Fyn”

- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan afspejler Fyn denne fordeling, men har en større andel beskæftigede inden for offentlig service

- I RAR Fyn har kommunerne Langeland og Assens flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Odense har færrest.

- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: telemarketingmedarbejder, maskiningeniør, anlægsgartner, kontorelev og frisør

Arbejdsmarkedet i RAR Sjælland Følgende kommuner tilhører RAR Sjælland: Faxe, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Guldborgsund,

Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg

Figur 10: Beskæftigelsen i RAR Sjælland

De store beskæftigelsesområder i RAR Sjælland tæller handel, bygge/anlæg, hotel, restauration,

fødevarer, rengøring og anden operationel service. Den største enkeltstående sektor på Sjælland er

den offentlige, hvor 41 % er beskæftiget inden for blandt andet sociale institutioner, undervisning og

offentlig administration.48

7 ud af 10 i arbejdsstyrken på Sjælland – eksklusiv København og Nordsjælland – er enten ufaglærte

eller faglærte med en overvægt af faglærte. Den tredjestørste gruppe har en mellemlang videregående

uddannelse. Arbejdsstyrken i Ringsted Kommune afspejler denne fordeling.49 Frem til år 2020

forventes følgende brancher at være i vækst: ”Handel og transport”, ”offentlig administration,

undervisning og sundhed” samt ”ejendomshandel og udlejning”.50

48 RAR Sjælland, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark: udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Sjaelland/Om%20arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx 49 De Regionale Arbejdsmarkedsråd, ”Arbejdsstyrken fordelt efter uddannelse”, http://rar-bm.dk/da/Oestjylland/Arbejdsmarkedet/Befolkning-og-arbejdsstyrke.aspx 50 Region Sjælland, ”Konklusioner: Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked”, http://www.regionsjaelland.dk/publikationer/Sider/konklusioner-udviklingen-paa-det-ufaglaerte-arbejdsmarked.aspx


10%

Bygge og anlæg

8%

Privat service

38%

Offentlig service

41%

http://rar-bm.dk/da/Sjaelland/Om%20arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx



http://www.regionsjaelland.dk/publikationer/Sider/konklusioner-udviklingen-paa-det-ufaglaerte-arbejdsmarked.aspx


Side 25 af 36


kommunerne i RAR Sjælland. Her findes mellem 1 og 10 a-kasser, som har fuld beskæftigelse blandt


Tabel 13: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Sjællands kommuner.


Nedenstående tabel 14 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som virksomhederne i RAR

Sjælland har haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:

Tabel 14: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Sjælland.


Salgskonsulent 129 Tømrer 39

Folkeskolelærer 76 Tømrerlærling 39

Ekspedient 55 Bygningsmaler 39

Bygningsingeniør 52 Kok 37

Vvs-montør 51 Tjener 37

Key Account Manager 48 Køkkenmedhjælper 37

Maskiningeniør 47 Social- og Sundhedsassistent 37

Læge 43 Sygeplejerske 37

Butikselev 43 Butiksassistent 37

Kloakrørlægger 41 Flyttearbejder 37




dækker forskellige jobområder. I RAR Sjælland vil der derfor være størst sandsynlighed for mangel på

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

SlagelseVordingborg

KøgeHolbækLolland

NæstvedRoskilde

FaxeGreve

GuldborgsundRingsted

KalundborgSorø

StevnsOdsherred

LejreSolrød



Side 26 af 36

arbejdskraft i kommunerne Solrød og Lejre. Hvis du er interesseret i at se ledigheden blandt



Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Sjælland”

- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan afspejler RAR Sjælland denne fordeling, men har en lidt større andel beskæftigede inden for byggeri og anlæg

- I RAR Sjælland har kommunerne Solrød og Lejre flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). Vordingborg og Slagelse har færrest.

- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: salgskonsulent, folkeskolelærer, ekspedient, bygningsingeniør og vvs-montør

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden Følgende kommuner tilhører RAR Hovedstaden: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund,

Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk,

Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Furesø, Gribskov, Helsingør,

Hillerød, Hørsholm, Rudersdal.

Figur 11: Beskæftigelsen i RAR Hovedstaden

Den største sektor i hovedstadsområdet er den private servicesektor, som beskæftiger 51 % inden for

eksempelvis handel og transport. Dertil kommer den offentlige sektor, som står for 37 % af

beskæftigelsen - heriblandt Københavns Kommune, som er Danmarks største arbejdsplads. I den

offentlige sektor findes store beskæftigelsesområder såsom sociale institutioner, sundhedsvæsnet og

offentlig administration.51

Uddannelsesniveauet i hovedstadsområdet er højere end landsgennemsnittet, hvilket særligt kommer

til udtryk i andelen af personer med en lang videregående uddannelse. Knapt hver femte har en lang

51

RAR Hovedstaden, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark, udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Hovedstaden/Om%20Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx

Industri 7% Bygge og

anlæg 5%

Privat service

51%

Offentlig service

37%

http://rar-bm.dk/da/Hovedstaden/Om%20Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx


Side 27 af 36

videregående uddannelse sammenlignet med hver tiende på landsplan.52 Hovedstadsområdet er

desuden kendt for at huse en betydelig andel af beskæftigelsen inden for IT og kommunikation - alene

i RAR Hovedstaden findes der omkring 33.000 arbejdspladser i kategorien IT- og

informationstjenester.53 Endvidere er området nord for København hjemsted for en række

virksomheder inden for medicinalindustrien.


kommunerne i RAR Hovedstaden. Her findes mellem 0 og 11 a-kasser, som har fuld beskæftigelse

blandt deres medlemmer i kommunen. Tabel 15 viser forskellene mellem kommunerne i regionen.

Tabel 15: Antal a-kasser med fuld beskæftigelse i RAR Hovedstadens kommuner.


52

De Regionale Arbejdsmarkedsråd, ”Arbejdsstyrken fordelt efter uddannelse”, http://rar-bm.dk/da/Oestjylland/Arbejdsmarkedet/Befolkning-og-arbejdsstyrke.aspx 53

RAR Hovedstaden, ”Fremskrivning af beskæftigelsen” (excel-ark, udregninger til procent pba. ultimo 2013, som ikke er fremskrevet), http://rar-bm.dk/da/Hovedstaden/Om%20Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

København

Høje-Taastrup

Ishøj

Rødovre

Frederiksberg

Tårnby

Brøndby

Gladsaxe

Hvidovre

Glostrup

Albertslund

Ballerup

Gentofte

Herlev

Lyngby-Taarbæk

Helsingør

Fredensborg

Halsnæs

Hillerød

Rudersdal

Furesø

Gribskov

Vallensbæk

Hørsholm

Dragør

Frederikssund

Egedal

Allerød




http://rar-bm.dk/da/Hovedstaden/Om%20Arbejdsmarkedet/Beskaeftigelse.aspx


Side 28 af 36

Nedenstående tabel 16 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som virksomhederne i RAR

Hovedstaden har haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:

Tabel 16: 20 stillingsbetegnelser med flest antal forgæves rekrutteringer i RAR Hovedstaden.


Programmør og systemudvikler 177 Køkkenmedhjælper 91

Salgskonsulent 165 Ekspedient 88

Kok 164 Tjener 86

Tømrer 161 Bygningssnedker 78

It-konsulent 148 Maskiningeniør 77

Pædagog 137 Webudvikler 75

Rengøringsassistent 130 Telemarketingmedarbejder 74

Rådgivende konsulent 122 Serveringsmedarbejder 73

Bygningsingeniør 94 It-kvalitetsmedarbejder 73

Social- og sundhedsassistent 92 It-tekniker 70




dækker forskellige jobområder. I RAR Hovedstaden vil der derfor være størst sandsynlighed for

mangel på arbejdskraft i kommunerne Allerød og Egedal. Hvis du er interesseret i at se ledigheden



Opsamling: ”Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden”

- Sammenlignet med beskæftigelsen på landsplan har Hovedstaden en langt større andel beskæftiget inden for privat service (andel på 51 %).

- I RAR Hovedstaden har kommunerne Allerød og Egedal flest a-kasser med fuld beskæftigelse (ledighed blandt medlemmer < 2 %). København har færrest.

- Der er registreret flest forgæves rekrutteringer på følgende stillingsbetegnelser: programmør- og systemudvikler, salgskonsulent, kok, tømrer og it-konsulent


Side 29 af 36

Arbejdsmarkedet i RAR Bornholm Bornholm Kommune udgør et selvstændigt RAR-område.

Figur 12: Beskæftigelsen i RAR Sjælland

Den største sektor på Bornholm er offentlig service, hvor 42 % er beskæftiget. Dertil kommer 36 %,

som er beskæftiget i privat service – hovedsagligt inden for handel, erhvervsservice (rejsebureauer,

rengøring og anden operationel service) og transport. Ultimo 2013 bestod arbejdsstyrken på

Bornholm af 16.740 personer. Økonomi- og Indenrigsministeriets fremskrivning frem til 2016 viser en

uændret arbejdsstyrke.

Nedenstående tabel 17 viser et overblik over de stillingsbetegnelser, som virksomhederne på

Bornholm har haft sværest ved at rekruttere til i foråret 2015:

Tabel 17: 5 stillingsbetegnelser med forgæves rekrutteringer i RAR Bornholm

Stillingsbetegnelse Antal

Officer 12

Klejnsmed 11

Læge 6

Revisor 6

Slagteriarbejder 6

Overlæge 1


Pr. juli 2015 havde fem a-kasser under 2 % ledighed blandt deres medlemmer bosat på Bornholm. Det

drejer sig om Det Faglige Hus A-kasse, El-faget, Fødevareforbundet (NNF), Ledere (DLF-A) og

Selvstændige (DANA).

Landbrug6%

Industri 10%

Bygge og anlæg 6%

Privat service

36%

Offentlig service

42%


Side 30 af 36

Arbejdsmarkedet på sigt: Vækstområder i Danmark Mandag Morgen har på vegne af Danske Regioner foretaget en analyse af de regionale vækstområder i

Danmark frem mod 2025. Analysen visen, at der er vækstpotentiale i alle regioner. Potentialet er

opsummeret i tabellen nedenfor:

Tabel 18: Styrkeområder og klynger fordelt på regioner

Region Styrkeområder Klynge

Nordjylland IKT Maritime erhverv Grøn energi

MARCOD (videnscenter, som støtter små og mellemstore virksomheder i Nordjylland)

Brains business (150+ medlemmer, landets største IKT-klynge)

Midtjylland Fødevarer Energi og klima Avanceret produktion Kreative erhverv

Inno-Pro (innovationsnetværk for produktionsvirksomheder, 100 medlemmer)

Danish Food Cluster (135 medlemmer)

Syddanmark Offshoreenergi Energieffektiv teknologi Sundheds- og velfærdsinnovation Oplevelseserhverv

Welfaretech (200 medlemmer) CLEAN (160 medlemmer, København og

Sønderborg)

Sjælland Fødevarer Bygge og anlæg Logistik og transport Bioøkonomi

Inbiom (innovationsnetværk ift. intelligent produktion og udnyttelse af biomasse, 70 medlemmer)

Symbiose (arbejder for industrielt økosystem, samarbejde mellem private virksomheder og Kalundborg Kommune)

Hovedstaden Grøn teknologi og energi Sundhedsteknologi Kreative erhverv Smarte og digitale erhverv

Medicon Valley (en af Europas førende medicinalklynger, 250 medlemmer)

CLEAN (160 medlemmer, København og Sønderborg)

Bornholm Fødevarer Turisme Produktion og service

Kilde: Mandag Morgen for Danske Regioner, ”VækstDanmark 2025” s. 19-20, downloadet fra https://www.mm.dk/vaekstdanmark-2025 Note: Medlemmerne i klyngerne er som oftest virksomheder, organisationer og universiteter.

https://www.mm.dk/vaekstdanmark-2025


Side 31 af 36

Liste over kilder til yderligere information

Generelt om det danske arbejdsmarked

Arbejdsmarkedsbalancen, www.arbejdsmarkedsbalancen.dk

Center for fremtidsforskning, www.fremforsk.dk

Danmarks Statistik, www.dst.dk

Dansk Jobindex (samarbejde ml. Danske Bank og Jobindex), www.jobindex.dk/cms/dansk/index.shtml

De Regionale Arbejdsmarkedsråd, www.rar-bm.dk

Det Økonomiske Råd, www.dors.dk

Jobindsats, www.jobindsats.dk

Nationalbanken, www.nationalbanken.dk

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, www.star.dk/da/Tal-og-analyser/Overvaagning.aspx

Uddannelseszoom, www.ug.dk/vaerktoej/uddannelseszoom/

Brancher og interesser

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (beskæftigelse), www.ae.dk/emne/beskaeftigelse

Building Supply, www.building-supply.dk

Computerworld, www.computerworld.dk

Dansk Arbejdsgiverforening (vælg nyheder og analyser), www.da.dk

Dansk Byggeri, www.danskbyggeri.dk

Dansk Erhverv (pressemeddelelser), www.danskerhverv.dk/presseOgNyt/pressemeddelelser

Dansk Handel og Erhverv, www.danskhandelogerhverv.dk

Dansk Industri (erhvervsnyheder), www.di.dk/dibusiness

Dansk Metal (udgivelser), www.danskmetal.dk/Udgivelser

IT-branchen, www.itb.dk

Landorganisationen (nyheder), www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv.aspx

Maritime Danmark, www.maritimedanmark.dk

Metal Supply (nyheder om offshore, plast, vind), www.metal-supply.dk

Nyeste rapporter

Dagpengekommissionens samlede afrapportering,

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Dagpengekommission/Afrapporte

ring.aspx (offentliggjort 19.10.15)

Kommunernes Landsforening, ”Kommunernes samspil med jobcentrene”,


(offentliggjort 05.10.15, link til download af hele undersøgelsen nederst på siden)

Mandag Morgen i samarbejde med regionerne, ”VækstDanmark 2025”,

https://www.mm.dk/vaekstdanmark-2025 (offentliggjort 27.10.15)

Vismandsrapport, ”Dansk Økonomi – Efterår 2015”, http://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-

oekonomi-efteraar-2015-diskussionsoplaeg (offentliggjort 07.10.15)

http://www.arbejdsmarkedsbalancen.dk/

http://www.fremforsk.dk/

http://www.dst.dk/

http://www.jobindex.dk/cms/dansk/index.shtml

http://www.rar-bm.dk/

http://www.dors.dk/

http://www.jobindsats.dk/

http://www.nationalbanken.dk/

http://www.star.dk/da/Tal-og-analyser/Overvaagning.aspx

http://www.ug.dk/vaerktoej/uddannelseszoom/

http://www.ae.dk/emne/beskaeftigelse

http://www.building-supply.dk/

http://www.computerworld.dk/

http://www.da.dk/

http://www.danskbyggeri.dk/

http://www.danskerhverv.dk/presseOgNyt/pressemeddelelser

http://www.danskhandelogerhverv.dk/

http://www.di.dk/dibusiness

http://www.danskmetal.dk/Udgivelser

http://www.itb.dk/

http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv.aspx

http://www.maritimedanmark.dk/

http://www.metal-supply.dk/

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Dagpengekommission/Afrapportering.aspx

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Dagpengekommission/Afrapportering.aspx


https://www.mm.dk/vaekstdanmark-2025

http://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2015-diskussionsoplaeg

http://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2015-diskussionsoplaeg

Side 32 af 36

Bilag 1: Ledighed fordelt på a-kasser og kommuner. Angivet i procent af medlemmer.

Ak

ad

em

ike

rne

s

By

gg

efa

ge

ne

s a

-ka

sse

Bø

rne

- o

g U

ng

do

msp

æd

ag

og

er

(BU

PL

-A)

Da

nsk

e S

un

dh

ed

sorg

an

isa

tio

ne

r (D

SA

)

De

t F

ag

lig

e H

us

A-k

ass

e

El-

fag

et

Fa

g o

g A

rbe

jde

(F

OA

)

Fa

gli

g F

æll

es

a-k

ass

e

(3F

)

Fri

e F

un

kti

on

ære

r

(FF

A)

Fu

nk

tio

næ

rer

og

Se

rvic

efa

g

Fu

nk

tio

næ

rer

og

Tje

ne

ste

mæ

nd

(F

TF

-A)

Fø

de

va

refo

rbu

nd

et

(N

NF

)

Ha

nd

els

- o

g K

on

torf

un

kti

on

ære

r (H

K)

Jou

rna

list

ik, K

om

mu

nik

ati

on

og

S

pro

g

Kri

ste

lig

a-k

ass

e

(Kri

fa)

Le

de

re

Læ

rere

(D

LF

-A)

Ma

gis

tre

(M

A)

Me

tala

rbe

jde

re

Min

ak

ass

e

Se

lvst

æn

dig

e

(DA

NA

)

Se

lvst

æn

dig

e E

rhv

erv

sdri

ve

nd

e

(AS

E)

So

cia

lpæ

da

go

ge

r

(SL

A)

Te

kn

ike

re

Øk

on

om

er

(C

A)

A-k

ass

er

< 2

%

RAR Nordjylland

Brønderslev 2,9 6,9 5,4 0,9 3,3 1,6 3,8 5,8 2,2 1,9 1,9 5,9 5,3 6,2 6 2,7 1,9 3,8 2,6 1,9 3,2 2,7 2,7 5,3 3,5 6

Frederikshavn 3,1 4,7 5,1 1,3 4,5 1,2 4,4 6,1 4,5 5,1 2,5 4 5,2 3 4,7 1,3 2,2 4,6 4,1 1,8 3,7 2,8 2,8 5,6 7,7 4

Hjørring 2,6 4,6 5,8 0,8 4,8 3 3,1 6,2 3,2 1,9 3,7 4,3 4,7 2,9 6,2 2,1 3,6 3,8 3,7 2 0,9 2,9 3,5 5,4 8,5 3

Jammerbugt 2,7 2,6 4,8 1,4 4,2 1,3 4 6,3 3 4,1 2,3 11,6 3,9 3,2 4,6 2,5 2,5 5,7 2 4,3 2,2 2,4 1,4 5,9 5,2 3

Mariagerfjord 2,8 2,8 4,2 1,2 4,3 1,8 3,6 5,3 4,7 1,8 3,4 2,7 6,3 10,2 5,7 2,3 1,9 5,5 5 3,5 1,8 2,9 2,7 5,7 5,2 5

Morsø 2 2,3 5,5 0,2 1,8 1,8 2,9 4 10 2,3 2,6 2,8 4,7 0 4,6 1,4 3,3 1,5 1,8 1,4 2,5 1,5 2 4,4 2,5 9

Rebild 0,9 3,4 3,6 1,1 3,9 2,6 4 4,4 4,1 0 1,9 2,4 3,5 4,4 3,6 2,4 1,2 1,4 3 3 0,4 2,8 2,3 5,3 5 7

Thisted 3 1,5 6,3 0,5 3,3 2,2 3,1 4,9 1,1 0,7 2,1 2,1 4,4 5,4 3,8 1,7 2,8 1,2 1,9 2,7 0,8 1,6 3,9 2,9 4,3 9

Vesthimmerlands 3,3 2,9 6,4 1,1 5,2 2,6 3,2 5,1 2,3 2 3,6 4,7 5 4,2 4,7 1,5 2,3 4,8 3,6 2,7 3,6 2,2 1,7 4,7 3,7 3

Aalborg 5,8 5,1 5,6 2,4 6,4 3,2 5 7,8 3,5 3 5,8 4,7 5,6 4,3 7,4 2,3 4,6 9,4 5,4 5,3 3,3 3,6 3,4 8,4 10,3 0

RAR Vestjylland

Herning 2,5 2,9 6 1,1 3,8 1 3,8 4 3,2 3,2 2,8 2,1 4,1 2,6 4,3 1,1 1,6 4,7 2,4 2,9 2,5 2,1 3 7,7 5,9 4

Holstebro 1,8 2,6 6,5 2,4 3,4 1,4 3,8 4,3 2,1 0,8 2,7 2,7 4 3,1 4,3 2,2 2,4 2,5 1,7 2,5 1,5 1,6 4,9 6 4,7 6

Ikast-Brande 2,5 0,2 4,8 1,7 3,4 1,5 4,1 4,2 1,8 0 2,6 3 4,9 2,6 5,1 1,7 0,7 3,5 2,4 2,4 2,1 3,1 5,7 4,5 0,7 8

Lemvig 0,6 2,3 4,8 1,5 2,4 1,3 2 3,4 0 0 1,1 1,1 3,5 0 1,9 2,1 1,7 3,2 1,7 2,1 1,1 1,3 4,3 8,5 4 13

Ringkøbing-Skjern 2,2 1,4 6,7 1,1 3,2 1,1 3,4 4,1 2,8 2,8 1,6 4,5 3 3,6 2,3 1,6 1,9 1,7 1,6 1,4 0,8 1,7 4,7 4,6 2,2 11

Skive 2,5 2,8 4,6 0,9 2,4 2,2 2 3,9 1,6 3,1 2,3 2,4 5 1,4 3,5 1,3 2,4 2,3 2,5 3,2 1,2 2,2 2,3 7 1,3 6

Struer 1,5 0 3,7 1,2 3,6 1,9 5,3 5,3 0 0,5 4,5 5,8 4,6 12,1 3,2 2 2,2 3,3 2,4 2,2 1,1 1,3 2,6 6,3 7,5 8

Viborg 2 4,3 4,7 0,8 4,2 1,7 3,4 5,1 2,9 3,8 3,4 6,7 4,5 5,9 5,2 2,1 2,2 3,8 3,2 4 2,2 2,5 3,9 4,1 4,9 2

RAR Østjylland

Favrskov 1,6 2,1 3,1 0,9 3,7 2,2 3,1 4 2,6 2,5 2,3 2,2 3,7 2,2 3,9 1,8 2,1 4 2,4 3,4 0,8 2,6 4,2 5 2,4 4

Hedensted 1,2 3,3 3,1 0,9 2,8 0,2 2,8 3,5 1,9 2 3,1 3,5 3,8 6,5 3,6 1,3 1,8 2,1 1,7 2 0,7 1,4 2 3,3 5,2 9

Horsens 3,4 3,6 4 1,1 3,9 0,8 3,8 4,8 3,9 3 4,6 3,2 5 5,4 4,9 1,6 2 5 2,5 3,8 3,1 2,4 5,2 4,9 8,7 3

Norddjurs 2,5 3,5 4,2 0,7 3,8 0,8 3,7 4,8 4,8 4 3,7 6,2 6 1,7 4,3 1,2 1,8 5,7 2,9 7,9 1,2 3 4 7,2 6,2 6

Odder 1,4 0,7 3,2 0,9 5 0 3,6 3,2 4,3 4,2 2,7 1,4 3,1 1,4 4,7 1,2 2 4 2 4,4 2,8 1,8 2,4 4,3 5,6 8

Side 33 af 36

Randers 3,4 3,1 5,5 1,3 4,6 1,4 5,6 5,2 3,5 3,5 3 3,8 6 6 5,8 1,9 2,7 7,2 2,9 4,3 2 2,6 4,8 7,4 4,6 3

Silkeborg 1,8 4 5,1 1,1 3,9 2,3 3,9 5,4 4,4 3,6 3,5 2,3 4 3,9 4,5 2,2 3 4,5 2,6 3,3 0,9 3,2 2,3 6,3 2,9 3

Skanderborg 1,4 1,7 3,7 0,4 3 0 3 4,1 1,2 2,5 2,7 4,4 3,1 2,4 2,9 2 1,4 2,8 1,9 3,6 1,4 1,3 1,8 5,5 2,2 10

Syddjurs 2,2 2,6 3,6 0,8 3,6 1,1 3,1 4,8 1,3 4 3,7 2,9 3,9 4,3 3,9 2,7 2 4,5 2,5 2,3 2,6 2,4 3,2 8,1 8,1 3

Aarhus 4,3 3,5 5,3 2,4 4,9 3 4,6 5,8 3,9 3 5,4 7,2 5,8 6,9 6,5 2,2 5,2 7,3 3,6 5,5 2,9 3,4 5 9,7 6 0

RAR Sydjylland

Billund 2,2 3,8 3,1 1,7 1,6 0,4 3,1 5,9 1,6 1,5 1,9 3,7 3,5 1,6 2,3 1,2 0,4 6,5 2,2 3,7 0,9 1,8 3,1 4,2 0,7 12

Esbjerg 2,9 2,1 6,2 1,9 4,1 2,8 3,8 5,5 2,5 2,3 2,1 7,5 4,2 2,9 5 1,2 3,3 4,4 3,5 3,2 1,3 2,5 4 7,2 3,4 3

Fredericia 2,5 4,8 7,1 1,2 3,8 0,9 4 6,2 3,4 2,4 2,5 6,2 6,7 2,4 7,3 2,1 3,9 7,4 4 3,8 2,8 4 5,6 7,8 3,7 2

Haderslev 2,1 3,3 5,5 0,6 4,7 3,4 3,7 5,3 4,3 2,5 2,3 3,3 4,7 5,6 5,4 1,7 2,4 2,5 3,1 3,3 0,6 3,2 4,4 8,4 2,8 3

Kolding 2,9 2,9 4,8 1,3 4,6 1,5 2,7 4,7 2,5 3 3,1 3,6 5,9 3 5,9 1,9 2,2 4,5 3,8 3 1,8 3 4,4 4,9 3,6 4

Sønderborg 2,3 6,2 5 1 2,7 3,5 3,8 4,9 2,9 7 3 3,9 4 4,8 4,9 2 1,9 4,1 4,1 3,2 2,1 2,8 3,6 5,7 3,8 2

Tønder 2,4 6,2 5,4 1,5 2,9 1,8 2,7 5 1 2,6 1,1 4,4 3,6 1,9 4,2 1,6 2,3 3,7 3 1,3 1,6 3 3,8 6,2 1,6 9

Varde 2,3 3,5 3,2 1,4 3,1 1,3 2,8 3,4 2,2 1,1 2,6 3,6 3,4 4,2 2,9 1,1 2,5 1,4 2,3 1,7 0,9 1,5 4,2 5,9 3,7 8

Vejen 2 0,7 3,8 1,1 3,1 2,2 3 3,8 1,2 2,4 2,7 2,6 3,6 6,2 4,5 1,4 2,5 4,3 0,9 1,6 1,5 1,9 4,6 3,8 2 8

Vejle 1,4 5 5,7 1,2 3,8 1,9 3,1 5 3,4 1,9 2,9 4 4,6 7,1 5,1 1,9 2,7 3,4 2,3 4,3 2,8 2,5 2,7 5,8 3,3 5

Aabenraa 2 5 6,1 1,2 3,6 2,5 4,3 6,3 3,8 2,2 1,9 3,2 4,6 3 5,8 1,8 1,3 2 3,3 4,5 3,7 2,4 4,5 6,7 3,5 4

RAR Fyn

Assens 1,5 4,2 5,8 0,8 5,7 2,5 4 5,9 2 1,8 2,5 3,9 5,2 4,6 6,1 1,7 2,9 6,9 3,7 3,8 3,2 2,4 3,1 5,6 6,3 4

Faaborg-Midtfyn 2,4 2,4 6,9 0,7 5,5 2,1 4,1 6,3 2,8 3,5 3,7 9,3 4,4 1,5 5,1 2,7 2,9 4,1 3,3 2,3 2,3 2,9 2,8 4,9 6,5 2

Kerteminde 4,2 6,1 7,3 1,3 7,4 1,7 3,3 6,1 2,5 2,2 3,4 5,6 3,4 3,9 6,1 3,2 2,4 2,1 5,3 4,7 0,2 2,4 4 3 4,5 3

Langeland 4,4 7,7 3,7 0,3 2,3 0 2,6 6,1 0 4,2 5,8 4,9 4,2 8,3 5,7 0 5,2 3,8 6,7 1,6 2 3 5,7 0 0 7

Middelfart 1,7 4,2 3,3 0,3 2,7 0,9 2 3,7 1,6 3,5 2 2,3 4,2 5,4 2,7 1,6 2 3,2 3 2,6 1,9 1,9 3,7 5,7 3,2 7

Nordfyns 2,4 5 4 0,9 6,4 5,5 4,4 5,3 4,8 1,5 3,4 5,5 5,5 8,3 5,9 2,8 2,5 4 4,2 3,3 3,6 4,1 4,3 6,3 4,3 2

Nyborg 2,8 4,8 6,4 1,2 5,4 2 4 5,7 3,3 5,4 3,6 7,8 6 3,2 7,4 2,6 2,7 4,8 3,7 2,9 6 2,6 3,6 5 7,5 1

Odense 4,2 4,7 8,4 2,3 7 3 5,8 7,5 4,5 3,7 5,5 8,9 6,4 6,4 8,3 2,3 4,8 6,2 7,6 5,5 4,9 4,7 5,9 8,7 6,8 0

Svendborg 3,2 8,3 6,8 1,1 5,2 2,2 3,9 6,8 2,1 2,3 3,8 3,1 6,5 5,7 7,5 2,9 5,1 4,7 5,5 1,9 2,1 3 4,3 5 3,9 2

RAR Sjælland

Greve 1,8 2,6 4,1 1,2 3,8 0,7 2,8 6,5 3,4 3,8 2,4 9,7 3,3 4,7 5,5 2,1 1,3 2,8 2 3,2 4,1 3,6 5,1 3,8 3,2 4

Køge 2,2 4,7 4 0,7 5,3 3,4 5,1 5,4 3,7 4,6 2,9 0 4,3 3,4 5,8 2,5 3,1 5 3,1 3 3,8 2,7 5 5 4,7 2

Lejre 1,1 3,4 4 0,2 3,2 1,1 2,5 3,8 4,5 3,6 2,9 3,3 3,1 2,8 5 3,1 1,9 3,3 1,2 1,6 3,4 1,9 1,6 3,8 4 8

Roskilde 2,2 3,9 3,9 0,7 4,3 1 3,4 5,7 5 4,5 3 3,4 4,9 4,2 5,6 2,3 1,5 3,6 3 3,4 2,4 2,4 3,5 4,9 3,4 3

Solrød 1,8 4,5 3,7 0 4,6 1,2 3,6 4 4,9 1,6 2,4 0 3,7 3,8 4,9 2,4 1,8 4,3 1,8 4 0,9 3,1 0,8 6,7 1,7 10

Faxe 3,2 4,8 5,7 0,6 3,9 1,7 3,9 3,5 3,8 1,4 3,5 5,1 4,8 4,7 4,5 2 3,5 5,9 3,1 4,9 0,5 2,5 5,2 7,1 2,3 4

Guldborgsund 2,6 3,9 5,7 0,7 5,8 3,1 3,8 6 3,8 2,5 3,4 7,5 5,1 3,1 6 2,5 1,5 4,4 3,6 2,5 0,7 3,7 4,5 5,4 1,3 4

Holbæk 2,2 5,3 3,7 0,5 3,4 0,9 3,9 4,6 3,8 2,2 2,5 7,2 3,6 9,1 4,9 2,1 2 2,7 2,9 3,9 2,1 2,4 4 4,9 5,5 2

Kalundborg 1,5 4,1 4,8 0,8 4,1 2 4,9 4,2 4,8 3,1 2,5 3,8 4,8 12,5 5,4 1,6 1,3 2,8 3,1 1,9 4,7 3,2 2,5 2,5 2,2 5

Lolland 1,5 9,2 6,4 0,6 5,4 4,9 2,5 6,7 6,9 3 3,5 6,8 4,8 5,9 6,8 3 4,1 3,8 5 2,6 4,2 3,1 3,4 7,1 4,8 2

Næstved 2,5 4,4 5,4 1,2 4,6 2,9 4,3 4,9 4,8 3,3 2,8 7,2 5,1 3,5 6,3 2,6 1,3 3,5 2,9 3,5 2,6 2,5 3,6 9,1 2,2 2

Side 34 af 36

Odsherred 3,7 7,5 4,7 0,4 4,8 1,1 3,6 6,2 7,3 2,6 3,8 5,5 5 0 6,1 2,2 1,6 6,6 3,1 3,9 0,5 3,1 4,2 5,9 0 6

Ringsted 2,9 2,8 3,8 0,8 4,1 0 4,3 6,5 3 5,2 3 5,3 5,2 10,9 5 2,7 3,4 3,4 3,1 2,7 1 3,1 3,8 4,2 1,8 4

Slagelse 3,2 3,1 6,4 1,1 5,6 3,9 4,3 6,4 3,8 3,9 3,1 5,3 5,6 5,9 7,3 2,7 2,1 3,8 4 3,7 2,4 3,7 4,4 5,2 4 1

Sorø 3,4 5,5 6,2 1,3 3 1,1 3,8 4,9 5,9 2,2 3,5 6,2 4,1 6,2 4,9 1,8 1 4,2 2,8 3,2 4,1 3,3 1,5 4,9 2,4 5

Stevns 2,7 3,3 4,6 0,8 6 3,5 4 4,4 4,8 4,5 2,8 10,7 5,1 4 4 2,7 1,5 1,3 0,8 3,6 1 2,8 2,6 2,8 4,4 5

Vordingborg 3,2 8,3 6,1 1,6 5,1 2,6 3,7 5,3 3,5 6 3,4 3,4 5,4 4,7 6,5 3,9 2,9 5,7 4,5 2,2 2,1 3,1 4,2 7,6 6 1

RAR Hovedstaden

København 5,4 8 4,5 2,2 7,5 4,2 4,5 7,8 6 5,5 6,9 6,6 6 8,5 7,7 3,4 5,1 7,8 6,2 5,7 6,1 5,8 5,1 13,2 6,1 0

Frederiksberg 4,1 8,4 4 1,3 6,4 1,1 5,1 6,5 4,1 4,8 5,7 10,8 5,2 7,3 6,3 3,8 4,5 7,2 5,9 5,4 5,3 4,9 4,4 10,3 5,3 2

Dragør 1,7 3,7 2,7 1 6,8 0,1 3,2 6,6 2,3 3,5 2,1 0 3 6,1 3,7 3 0,5 4,4 2,4 1,3 3,8 2,9 0 2,7 2,9 7

Tårnby 3,5 5,3 3,6 1,1 5,8 1,7 2,7 4,9 4,9 3 3,2 2,9 3,7 2,5 6,8 2,4 3,2 5,5 4,7 3,9 3,8 4,1 6 7,5 5,6 2

Albertslund 3,7 5,3 2,4 1,5 10,3 1,8 5,6 8,7 4,4 6,5 4,2 11,8 6,2 3,7 7,7 1,1 2,7 9 4 5,1 9,2 5,9 4,5 5,1 4,9 3

Ballerup 2,6 3,8 2,7 1,2 6,1 4,5 3,7 5 3,5 1,8 3,4 6 4,2 5,8 5,9 1,5 2,1 3,1 3,1 3,5 2,4 4,7 3,3 2,2 2,8 3

Brøndby 3,2 5 3,3 1,6 7,9 5,3 4,1 6,9 5,7 5,5 5,6 4,4 5,7 0,5 8,7 2,6 2,9 6,6 4,7 5,5 4,1 4,6 6,2 9,6 7,9 2

Gentofte 2,6 7,7 4,8 1,1 5,2 2,4 2,4 6,5 3,6 2,9 3,5 12,1 5 5,1 6,9 3,7 2,3 3,9 1,3 5,5 1,6 2,7 6,6 7,5 4,1 3

Gladsaxe 2,4 5,2 2,3 0,9 6,6 2 3,9 5,5 5,2 3,6 3,7 2,7 3,9 5,5 7,5 2,6 2 3,5 4,7 4,2 5,2 3,8 1,8 3,8 4,3 2

Glostrup 3,9 5,1 4 1,7 4,3 2,6 3,8 5,8 4,4 4,2 2,6 5,7 5,4 9,7 8,2 2 3,2 5,8 3,9 2,5 7,6 3,5 1,8 13,2 7,6 2

Herlev 2,6 2,5 4,8 1,2 5,1 1,3 4,6 6,4 5,3 3,2 3,3 2,9 4,5 4,6 6,8 2,5 2 3,7 2,9 3,8 0,4 4,3 3,9 7,9 5,3 3

Hvidovre 3,7 3,8 1,9 0,8 5,9 2,3 3,8 5,4 3,9 4,8 4,3 4,9 4,5 4,4 6,1 2 3,1 5,5 4,7 3,2 3,9 4,4 2,4 6,8 4,6 2

Høje-Taastrup 3,6 6,4 4,2 1,4 6,2 2,3 3,7 6,8 4,2 4,4 3,4 6,9 4,6 9,6 7,1 2,7 2,8 7,4 3,5 3,5 5,5 4,6 2,7 2,2 5,6 1

Ishøj 4,7 11,8 5 1,9 8,1 4,5 5,3 8,7 7,4 8,4 7,7 9,3 6,5 8 8 2,1 6,6 2,8 6,3 3,4 12,3 8,6 12,7 6,4 6,7 1

Lyngby-Taarbæk 2,6 4,1 2,3 0,4 5,9 0,6 2,6 3,6 3,8 4,9 2,7 5,9 3,9 3,1 5,6 2,6 1,2 3,6 4 4 3,9 3,1 2,7 4,2 4,1 3

Rødovre 3,1 6 4,2 1,3 6,5 2,4 3,3 6,8 3,8 4,2 2,9 2 4,6 5 6,3 2 4,7 4,2 5,1 3,7 5,9 4,4 4,2 7 4,9 1

Vallensbæk 3,3 3,5 1,2 1,4 3,8 0 3,8 6,3 4,5 3 2,7 6,7 2,7 2,2 4,1 2,1 1,1 1,1 3,6 4,8 9 3,4 0 11,5 2,1 6

Allerød 1,3 7,1 2,6 1 2,5 1 2,4 3,8 4,1 1,7 1,9 2,7 2,3 1,9 4,1 2,1 0,6 3,9 3 1,8 1,7 1,7 1,6 5,6 2 11

Egedal 1 5,1 1,8 0,6 2,8 1,1 2,9 5 1,8 3,7 1,9 4,6 2,9 4,3 4,1 1,1 0,9 3 2,1 2,9 3,8 2,5 2,9 2,3 4,7 8

Fredensborg 2,6 7,7 4,6 0,3 5,2 3,3 3,4 5,1 2,4 4 4 1,5 4,7 5,8 4,7 3 1,6 3,9 3,9 4,5 0,8 3,8 2,1 4,4 5,9 4

Frederikssund 2 2,7 2,5 0,6 6,1 1,7 3 5,4 4,5 3,9 2,5 7,2 4 5,5 6,1 1,3 1,8 4,1 4,4 2,9 1,8 4 1,8 0,3 4,9 7

Furesø 1,2 4,9 2,1 0,7 5,1 5,1 4,1 6,3 3,1 1,8 2,7 9 4,2 5,6 6,3 2,6 1,4 2,7 6,7 3,1 5,7 4,3 1,1 3,9 2,5 5

Gribskov 2,9 3,7 2,7 0,7 6,9 0,7 3 4,7 3,1 0,3 2,5 1,1 3,7 7,4 4,5 2,6 2,4 2,7 4,1 3,7 1,8 3,3 4,9 4,4 4,1 5

Halsnæs 2,9 2 3,9 1,6 4,4 2,2 3,5 4,8 1,4 4,6 5,4 7,4 3,3 8,6 5,1 2,9 2 7,2 1,7 2,6 1,8 3,2 3,3 4,2 5,4 4

Helsingør 2,4 5,6 4 0,8 5,4 2,5 4,1 5,7 1,3 2,2 3,6 6,8 4,4 6 5,7 1,9 2,6 3,6 5,1 3,7 3,5 3,2 4,7 8,1 3,7 3

Hillerød 2 3,7 3,5 0,5 3,9 2,2 2,8 4,4 5,7 1,5 3,2 3,2 3,5 6,3 3,1 2,7 1,8 3,8 2,7 3,1 2,8 3,3 3,5 1,6 3,5 4

Hørsholm 2,5 0 2,8 1,2 7,5 0 3,7 3,1 4 4,7 2,7 0 3,7 4,8 6,4 4,3 1,6 4,8 7,2 3,6 0 3,2 6,6 2,2 3 6

Rudersdal 2 4 3,6 1 4,6 3,4 3,6 4,6 3,6 4,3 4,5 0 4,5 3,7 5,4 3,6 1,5 2,9 2,5 3,2 3,2 3,5 1,2 9 4,4 4

RAR Bornholm

Bornholm 2,6 7,3 6,4 1,1 5,1 0,9 4,6 6,8 4,6 5,7 3,6 1,9 4,7 3,3 4,1 1,6 3,3 4,6 2,2 3,1 1,3 2,4 3,4 12,4 4,6 5

Kilde: DA pba. forespørgsel, Danmarks Statistik (ID =AU093) Note: 26 a-kasser er medtaget i undersøgelsen.

Side 35 af 36

Bilag 2: Jobområder fra Balvas fordelt på RAR-områder

Nordjylland Vestjylland Østjylland Sydjylland Fyn Sjælland Hovedstaden Bornholm Total i %

AC-medarbejder 105 21 230 94 88 22 889 2 1486 37

Administration og reception 185 7 206 103 162 4 184 2 867 22

Arbejdsformidling

9 5 14 0

Arkitekt 10 1 43 6 3 1 29 95 2

Bygge og anlæg 16 1 45 8 9 21 103 3

Design, industriel design og formgivning 5 3 38 5 2 20 75 2

Detail 56 2 51 13 34 28 184 5

Detailhandel 17

29 10 40 19 115 3

Dyrlæger 1

3 2 1 5 12 0

Ejendomsservice 12 1 9 14 10 2 48 1

El-, gas- vand- og fjernvarmeforsyning

13 4 2 5 24 1

Elektriker 10

15 8 6 2 41 1

Fast ejendom

1 2 3 0

Film, video- og tv-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser

14 1 6 18 39 1

Forskning 1 2 14 4 5 39 66 2

Grafiker 11 2 94 15 10 2 60 199 5

Hotel, restaurant og køkken 9 2 10 15 19 6 62 2

HR og undervisning 37 1 60 15 13 1 81 214 5

Håndværker 178 4 79 34 105 33 436 11

Industriel produktion 26 7 60 35 126 25 1 282 7

Informationstjenester

6 8 14 0

Ingeniør - maskine 4 2 30 17 7 1 11 73 2

Ingeniør – bygge 7 2 34 14 4 2 21 85 2

Ingeniør – elektroteknik 6 1 30 14 4 22 77 2

Ingeniør – øvrige 36 6 119 43 29 5 175 420 10

IT 49 5 146 14 28 3 124 379 9

IT drift og support 5

36 12 10 1 38 103 3

IT udvikling, programmering 7

71 1 11 1 57 151 4

IT, internet og www 5

41 1 6 1 37 92 2

Jern og metal 13 1 18 7 16 1 1 57 1

Jura 9 1 39 2 2 34 89 2

Kantine 35 2 37 16 28 9 132 3

Kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand 3

3 1 7 0

Kommunikation, PR, Presse, journalistik 72 12 193 41 56 14 477 895 22

Kontor, sekretær, reception 24 1 37 35 19 2 29 148 4

Kultur, bibliotek og kirke 8

13 6 9 4 35 75 2

Lager 82 7 108 38 43 1 31 1 311 8

Landbrug, skov og fiskeri 12

11 10 7 5 45 1

Ledelse 2

7 4 4 30 47 1

Side 36 af 36

Logistik og spedition 7

21 14 2 4 12 60 1

Læge, Tandlæge, Psykologi, Psykiatri 8

13 2 1 12 36 1

Mekanik og auto 10 2 16 3 15 3 50 1

Offentlig administration 7

9 1 3 12 34 1

Organisationer og foreninger 2

2 1 2 12 19 0

Oversættelse og sprog

7 1 3 12 0

Pædagog 108 4 82 17 47 16 274 7

Rejsebureauer og rejsearrangører 1

5 1 2 9 0

Reklame, Grafisk produktion og marketing 15 4 57 1 12 2 97 193 5

Rengøring 20 2 16 11 16 9 76 2

Salg og indkøb 61 8 178 34 62 6 129 490 12

Skibsfart

2 1 2 2 7 0

Social - pleje og omsorg 7

25 7 21 6 66 2

Social/sundhed 28 1 37 10 24 22 123 3

Socialrådgivning 2

17 1 6 27 1

Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter 2

2 1 4 1 10 0

Sundhed - andet, lægesekretær 2

25 6 5 13 53 1

Sygeplejerske, Terapi, genoptræning

41 1 2 1 2 47 1

Teknik 19 1 73 16 2 29 144 4

Telemarketing 1

10 2 13 0

Transport, Post- og kurertjenester 63 2 19 19 32 4 139 3

Tømrer og Snedker 1

6 3 3 13 0

Ufaglært 377 15 108 92 168 1 29 1 795 20

Undervisning - Lærer og voksenuddannelse 16 1 39 13 16 23 110 3

Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning

1 1 2 1 6 0

Vikar og rekruttering 9 2 13 3 4 11 43 1

Virksomhedsrådgivning

10 2 6 18 0

VVS 4

7 2 1 3 17 0

Økonomi 44 3 100 20 7 71 257 6

Økonomi, finans, forsikring og regnskab 3

40 4 1 39 90 2

Øvrige stillinger 16 1 9 5 6 16 53 1

Total 1891 140 2988 948 1392 81 3231 8 10871

Kilde: Udtræk fra Balvas, november 2015. Nogle virksomheder har angivet flere jobområder og tæller derfor med flere gange. Det totale antal virksomheder er 4031. Virksomheder uden postnummer indgår ikke i tabellen (=40)

Documents

Jobbarometer - ballisager€¦ · Bilag 2: Jobområder fra Balvas fordelt på RAR-områder . Jobbarometer, efterår 2015 Side 2 af 36 Læsevejledning Formålet med dette jobbarometer