INSPEKTØRMØDE I DRIFTSNET

SALUS - DEN 7. NOVEMBER 2017

EFFEKTIV DRIFT

Mikkel JungshovedBL, DriftsNet

Inspektørmøde tirsdag den 7. november 2017, kl. 9-12Salus Boligadministration amba, Frueløkke 16, 6200 Aabenraa

Velkommen og præsentation af dagens tema effektiv drift

Salus byder velkommen

Dagens program:

I de seneste år er der taget mange effektiviseringstiltag, og vi tager pulsen

på hvad der virker, og hvad der ikke virker samt hvorfor?

Nye regler ved byggeriets aflevering!

Hvad skal møderne for 2018 handle om?

Orientering og evt.

Præsentation af deltagerne!Hvem er jeg?

Mikkel Jungshoved

Mekaniker

Maskinmester

DTUs C.V. EBA

Greve Bilcenter

Ø.K.

Regal Maskin Elektro

Semco Services

Københavns Energi

Dong Energy

E.ON

BL

mju@bl.dk

Effektivitet forøget

Effektivitet uændret

Effektivitet reduceret

58 pct.

Anm.: Ændring fra 2015 til 2016.

Stadig stor spredning i afdelingers effektivitet

Den store midtergruppe har ikke flyttet sig meget

Agenda for 1. halvdel af dagens møde

Hvor er vi? – forslag til løsninger, inspirationskatalog og målstyring

Hvor ser i udfordringerne?

Hvad skal der til for at nå målet?

1. Del ressourcestyring Slagelse Boligselskab samarbejde med HedeDanmark

Ønske om bedre Ressourcestyring

Opmåling for at skabe viden og overblik

Indsamling og bearbejdning af viden og data

Udarbejdelse af KPI’er og SLA’erKPI står for ”Key Performance Indicator” og er en betegnelse for en styringsmekanisme der kan hjælpe

afdelingen med at vurdere hvor godt det går med at nå deres mål. KPIér giver således information om hvordan

afdelingen performer i forhold til dens mål.

SLA står for Service Level Agreement SLA benyttes i stedet for Service Mål, eller en aftale om overholdelse af et

bestemt servicemål. Eks. hvor skal græsset være inden det skal slås

Slagelse Boligselskab har fået udarbejdet en analyse af HedeDanmark -360°s ANALYSEN

Slagelse Boligselskab i dag

Ca. 2000 boliger – ca. 50 medarbejdere

- 12 i administrationen

- 4 i serviceafdelingen

- 34 i driften

29 boligafdelinger, beliggende i og omkring Slagelse

Den almene sektors udfordringer

Grundlæggende udfordring nr. 1 – skabe viden om og overblik over de

nødvendige grunddata

Effektivisering af den almene sektor (8-10 % af drift og adm.)

Øget digitalisering og automatisering af processer

Ny ledelsesrolle

Fra forvalter til udvikler til professionel virksomhedsleder

”Professionel, transparent & effektiv drift”

Projektoplæg besluttet af organisationsbestyrelsen i efteråret 2015Samarbejdsmodel med HedeDanmarkMålet for projektet:- Effektivisering- Ensartet service- Mulighed for fleksibilitet

De 3 modeller:A. At Slagelse Boligselskabs afdelinger fortsætter deres drift, som den er i dag, med

nødvendige justeringer/optimeringer. B. At Slagelse Boligselskab effektiviserer den eksisterende drift og organisering, af

bl.a. maskinpark, arbejdsdeling mv.C. At Slagelse Boligselskabs drift effektiviseres i samarbejde med HedeDanmark

ANALYSENDe 4 analysefelter

ARBEJDETS ORGANISERING- Driftschefer og viceværter ud fra

fælles skabelon

TIDSFORBRUG- Elementbeskrivelser fra HD

- Medarbejderseminar

- Medarbejdersparring

- Kvalitetssikring

MASKINPARKEN- Dataoverblik/HD

- Gennemgang af hele ”parken”

EFFEKTIV DIGITAL

OPMÅLING- Elementbeskrivelser fra HD

- Samarbejde med Skel.dk

- Droneopmåling

- Kvalitetssikring

ANALYSENArbejdets organisering – græs 1 eller græs 3?

ANALYSENEffektiv digital opmåling

ANALYSEN

• Adgang til HD’s ”maskinrum”

• Hvad koster det os i dag?

• Hvad kan HD gøre det for?

• Hvad er der af besparelsespotentiale i de 3 modeller?

• Hvad kræver det af investeringer i de 3 modeller?

REFLEKSION & SPØRGSMÅL

Hvordan arbejder i med data i driften, mandetimer, maskiner, arealer, lejemål, opmåling mv.

,

Work shop

Hvordan arbejder i med data i driften, mandetimer, maskiner, arealer, lejemål, opmåling mv.

Hvordan arbejder i med ressourcestyring i jeres organisation?

Eksempelvis: Call-center, tidsregistrering, tidsstyring, IT-systemer, KPI´er

eller anden målstyring

Hvor har I indtil videre oplevet de største gevinster?

Hvilke udfordringer er I stødt på?

‒ Hvad skal der til for at imødegå udfordringerne?

Hvor ser I de største fremtidige potentialer?

2. Del INSOURCING, OUTSOURCING eller RIGHTSOURCING

DRIFTSANALYSE & IMPLEMENTERINGAnalyseeksempler fra HedeDanmark

DRIFTSANALYSE & IMPLEMENTERINGAnalyseeksempler fra HedeDanmark

DRIFTSANALYSE & IMPLEMENTERINGAnalyseeksempler fra HedeDanmark

BESLUTNINGSOPLÆGValget mellem de 3 modeller

BESLUTNINGSOPLÆGOrganiseringen i den valgte model

Driftschef

Områdeleder Driftsområde

Sydbyen (afd. 5, 12 og 23)

Områdeleder Driftsområde

Kollegiet(afd. 2, 4, 8, 13, 15, 17, 20, 21, 25, 26, 27, 30

og 31)

Driftschef

Områdeleder Driftsområde Skovvænget

(afd. 6, 7, 11, 18 og 24)

Områdeleder Driftsområde Grønningen

(afd. 0, 3, 9, 10, 14, 16, 28 og 32)

BESLUTNINGSOPLÆGDe øvrige konsekvenser i den valgte model

Fokusområde Konsekvens/kommentar

Ressourcepåvirkning Den samlede bemanding reduceres med 3 stillinger.

Service/kvalitet En større ressourcebase i hvert område giver større sikkerhed for at levere en stabil service samt øget faglig udveksling

mellem medarbejderne.

Driftsøkonomi Den årlige besparelse på mandskab og maskinel vil være ca. 1.4 mio. kr.

Materiel - Vi effektiviserer med det maskinel vi har i dag

- Der skal investeres i biler til de 4 områder

Lokaler og faciliteter Vi har allerede de fysiske rammer og faciliteter, som der er behov for i de 4 områder. Vi skal dog være opmærksomme

på, at der skal justeres på kontor/personale faciliteter, og ombygges i især afd. 30, Kollegiet.

Nuværende faciliteter i afdelinger, som ikke skal rumme et områdekontor, frigøres til andre formål.

Etableringsomkostninger Ca. 500.000 kr. til indretning af nye faciliteter, evt. finansieret af selskabets dispositionsfond. Salg af maskinel.

Organisatorisk Der oprettes nye stillinger som områdeleder og områdeassistent. Stillingerne tilstræbes besat via opslag blandt

eksisterende medarbejdere.

Opgaverne kan umiddelbart løses med de eksisterende kompetencer.

Implementeringstid På baggrund af, at vi råder over alt maskinel, faciliteter og har ejendomsfunktionærer ansat, vurderes det at denne

model vil kunne være implementeret i løbet af 1-1,5 år.

Beboernes oplevelse Den daglige service leveres af en mindre gruppe ejendomsfunktionærer.

Personlige henvendelser skal ske til de fire ejendomskontorer.

Der vil være en stor genkendelighed af ejendomsfunktionærer.

Beboerne vil i det daglige møde ejendomsfunktionærer fra Slagelse Boligselskab.

Samlet det forventes det, at beboerne fortsat vil opleve nærhed i fh.t. ejendomsfunktionærerne.

IMPLEMENTERINGSPLAN

3. Del effektiviseringstal

Hvordan går det med arbejdet?

1. Hvorfor effektivitetstal?

2. Hvordan bruges tallene?

3. Hvor langt er vi nået?

4. Hvad gør de effektive?

Dagsorden

Driftsudgifter per lejemål, hele landet

Driftsudgift per lejemål, kr.

Ant

al a

fdel

inge

r

0

50

100

150

0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000 50.000 55.000 60.000

8. kreds udgifter per lejemål

Regionsforskelle

Derfor effektivitetstal

• Vi skal have en differentieret tilgang til organisationerne og have

differentierede tal

• Effektiviseringsaftalen understøtter den differentierede tilgang: Ingen krav

til organisation, region, eller konto

• Tallene illustrerer at videndeling i sektoren er vigtig.

De mindre effektive har meget at lære af de effektive

Hvordan effektivitetstallene bruges

• Gode pejlemærker, men viser ikke hele billedet

• Indikationer af hvor

effektiviseringsindsatsen bør fokuseres

• Der er ikke handlingspligt på tallene

• Effektivitetstallene er et middel til at blive mere effektiv, men gode

effektivitetstal er ikke et mål i sig selv.

• Et tal for hver afdeling i landet

• Tallet viser, hvor effektiv afdelingen er, sammenlignet med bedste

praksis.

Dvs. et relativt tal, ikke absolut.

• Afdelinger med lave effektivitetstal skal være fokus i styringsdialogen

Kort om effektivitetstallene

Forstå tallene

Effektivitetstal = bedste praksis - effektiviseringspotentiale

Hvor langt er vi nået? Udvikling siden 2014

Anm.:

1. Boligareal fastholdt på 2014 niveau.

2. Den stiplede linje er baseret på budgetter.

2008 2010 2012 2014 2016 2018

17.0

17.5

18.0

18.5

År

Mia

. 201

4-kr

.

Niveau 2014

Mål 2020

Udgiftsbase

Udgiftsbase korrigeret

for beboersammensætning

Effektivitet forøget

Effektivitet uændret

Effektivitet reduceret

58 pct.

Anm.: Ændring fra 2015 til 2016.

Stadig stor spredning i afdelingers effektivitet

Den store midtergruppe har ikke flyttet sig meget

Hvad gør de effektive organisationer?

Kontakt effektiviseringsenheden

• D. 1. juli 2017 indføres der krav i bygningsreglementet om, at der skal

foretages funktionsafprøvning af en række bygningsinstallationer inden

ibrugtagning af bygningen. De bygningsinstallationer som

funktionsafprøvningerne omfatter er:

• Ventilationsanlæg – Varme og køleanlæg – Belysningsanlæg – Elevatorer

• På de efterfølgende sider, er der vist uddrag fra Styrelsens vejledning

Funktionsafprøvning af en række bygningsinstallationer

• De nye krav er en styrkelse af de allerede eksisterende krav til eftervisning af installationers

ydeevne i de gældende standarder for ventilation, varme- og køleanlæg, belysning og

elevatorer.

• Bygningsreglementets krav gælder ved nybyggeri, men også for eksisterende byggeri, hvor

der udføres ændringer, der har betydning for bygningsreglementets bestemmelser. Det er for

eksempel når der installeres en ny bygningsinstallation, der ikke tidligere har været i

bygningen. For eksempel et byggeri, der har været ventileret med naturlig ventilation, og

som renoveres ved at få installeret et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Ligeledes gælder kravene om funktionsafprøvning ved udskiftning af eksisterende

installationer med nye tilsvarende installationer.

• Dokumentation for resultatet af funktionsafprøvningen skal indsendes til kommunen, og

opfyldelse af kravene er en forudsætning for, at bygningen må tages i brug.

Funktionsafprøvning - generelt

• Der skal gennemføres funktionsafprøvning af ventilationsanlæg før aflevering. Funktionsafprøvningen skal

dokumentere, at ventilationsanlægget overholder bygningsreglementets krav til:

• – Luftmængder (nominel luftstrøm) – Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL-værdi) samt at eventuel behovsstyring

fungerer efter hensigten.

• Vejledning om funktionsafprøvning af ventilationsanlæg er baseret på kravene i DS 447.

• Relevante standarder Relevante standarder i forbindelse med funktionsafprøvning af ventilationsanlæg omfatter:

• – DS 447, Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer – DS/EN 12599,

Ventilation i bygninger – Prøvningsprocedurer og målemetoder ved aflevering af installerede aircondition- og

ventilationssystemer – DS/EN 14134, Ventilation til bygninger – Ydeevneprøvning og installationskontrol af

systemer til boligventilation. – DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger

• Luftmængder (nominel luftstrøm) Kravet til ventilation af bygninger til beboelse er beskrevet i bygningsreglementet,

kap. 6.3.1.2. Her fremgår det at:

• – I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m² opvarmet

etageareal. – Køkkener skal forsynes med emhætte med udsugning over kogepladerne. Emhætten skal have

regulerbar, mekanisk udsugning og afkast til det fri og have tilstrækkelig effektivitet til at opfange fugt og luftformige

forureninger fra madlavningen. Udsugningen skal kunne forøges til mindst 20 l/s. – Udsugningen i baderum, wc-

rum, bryggers og lignende rum skal kunne forøges mindst til følgende niveau: – Fra baderum og WC-rum: 15 l/s –

Særskilt WC-rum, bryggers og fra kælder: 10 l/s – Der kan benyttes behovstyret ventilation under forudsætning af,

at udelufttilførslen herved ikke bliver lavere end 0,3 l/s pr. m².

Funktionsafprøvning - Ventilation

• Behovsstyring af ventilationen kan medvirke til at reducere bygningens energiforbrug ved at

undgå unødig ventilation. I boliger må udelufttilførelsen dog på intet tidspunkt være mindre end

0,3 l/s pr. m².

• Formålet med afprøvningen er at eftervise, at behovsstyringen fungerer efter hensigten og som

forudsat i dimensionering af anlægget og den forudsætning med hensyn til behovsstyring af

ventilationen, der anvendes i energibehovsberegningen, der dokumenterer, at bygningen overholder

bygningsreglementets energikrav, jf. kapitel 7, Energiforbrug.

• Definition af behovsstyring skal sikre, at der altid ventileres således, at der opnås en energibesparelse

samtidig med, at et sundt indeklima kan opretholdes, og at ventilationsraten kan reguleres i forhold til

belastningen af rummet eller bygningen.

• De typiske anvendte metoder for behovsstyring af ventilationen er ved automatisk styring efter for

eksempel:

• – Timere – Indetemperatur – Fugtfølere – CO2-følere – Tilstedeværelsesfølere (PIR).

Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning For at kunne udføre

funktionsafprøvningen af ventilationsanlæggets behovsstyring skal følgende normalt være

opfyldt:

• – Der er udført en tæthedsprøvning af ventilationsanlægget, der viser, at anlægget opfylder de

stillede krav

Funktionsafprøvning - Ventilation

• Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL-Værdi) Formålet med afprøvningen er at eftervise, at

ventilationsanlæggets elforbrug, SEL-værdi, i praksis mindst svarer til den forudsætning, der anvendes i

energibehovsberegningen, der dokumenterer, at bygningen overholder bygningsreglementets energikrav,

jf. kapitel 7, Energiforbrug.

• Det skal desuden eftervises, at ventilationsanlæggets SEL-værdi opfylder bygningsreglementets energikrav til

ventilationsanlæg

• Definition af SEL-værdien er defineret som effektbehovet til ventilatormotorerne inklusive reguleringsudstyr, P,

divideret med den transporterede volumenstrøm, qv, jf. DS 447, kap. 6.1.4.2.

• For anlæg med varmegenvinding er det summen af effektbehovet til tillufts-ventilatorer og fralufts-ventilatorer,

Ptilluft + Pfraluft.

• SEL-værdien har enheden J/m3 og beregnes for ventilationsanlæg med varmegenvinding som:

• 𝑆𝐸𝐿 −𝑣æ𝑟𝑑𝑖 = 𝑃𝑡𝑖𝑙𝑙𝑢𝑓𝑡 +𝑃𝑓𝑟𝑎𝑙𝑢𝑓𝑡 𝑞𝑣

• hvor:

• P Optagen el-effekt [W]

• qv: Luftmængde [m³/s]

• Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning For at kunne eftervise ventilationsanlæggets SEL-værdi skal

følgende normalt være opfyldt, inden afprøvningen udføres:

• – Der er udført en tæthedsprøvning jf. kravet i DS 447 kap. 6.3.1 af ventilationsanlægget

• Ventilationsanlægget er indreguleret, så anlægget yder de nominelle luftstrømme

• Ventilationskanaler og komponenter er rengjorte for byggestøv, og eventuelt filtre i anlægget er monteret

og rengjorte

• Luftmængde målt via differenstrykmålinger over for eksempel ventilatorers indløbsringe – El-effekt til

ventilatorer målt via el-bimålere (inkl. frekvensomformere)

Funktionsafprøvning - Ventilation

• Der skal udføres en funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg før ibrugtagning.

Varme- og køleanlæg er defineret i DS 469. Funktionsafprøvningen skal påvise om

varme- og køleanlægget overholder bygningsreglementets krav til:

• – Indregulering af vand- eller luftstrømme – Styring Relevante standarder i forbindelse

med funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg omfatter:

• – DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger – DS 447, Ventilation i bygninger –

Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.

• Indregulering og styring Indregulering og styring af varme- og køleanlæg omfatter vand- eller

luftstrømme i anlægget, automatiske reguleringssystemer, tidsstyring, temperaturstyring og

lignende behovsstyringer.

• Definition af varme- og køleanlæggets indregulering og styring Ved ’indregulering’ forstås, at

centralvarmevandet eller luftstrømme fordeles, så de enkelte forbrugssteder tilføres netop de

beregnede og projekterede mængder og tilsvarende beregnede temperatursæt for at opnå

en energieffektiv drift.

Funktionsafprøvning – Varme- og køleanlæg

• Ved ’styring’ af anlægget forstås en behovsstyring, der kan tilpasse ydelsen i én eller flere

zoner efter det aktuelle behov for at opnå en energieffektiv drift.

• Formål med funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg Afprøvningen skal eftervise, at

anlægget i praksis mindst yder svarende til de forudsætninger, der anvendes i

energibehovsberegningen, der dokumenterer bygningens overholdelse af

bygningsreglementets energikrav, jf. kapitel 7, Energiforbrug. Det skal derfor eftervises, at anlægget

er indreguleret efter forudsætningerne, og at behovsstyringen fungerer som forudsat.

• Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning For at kunne udføre funktionsafprøvning af

varme- og køleanlæg skal følgende normalt være opfyldt:

• – Hvis der ikke er et varme- eller kølebehov ved tidspunktet for afprøvningen, hæves eller sænkes

setpunktet, indtil anlægget kan opnå en stabil drift over måleperioden. Herefter bør anlægget have

været i drift i minimum fire sammenhængende døgn. Alternativt kan der anvendes en metode, hvor

temperaturfølerne til styringen afkøles eller opvarmes.

Funktionsafprøvning – Varme- og køleanlæg

• Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af belysningsanlæg før ibrugtagning.

Funktionsafprøvningen skal påvise om belysningsanlægget overholder bygningsreglementets

krav til:

• – Belysningsstyrke Samt at dagslysstyring, bevægelsesmeldere og zoneopdeling fungerer efter

hensigten.

• Relevante standarder og anvisninger Relevante standarder og anvisninger i forbindelse med

funktionsafprøvning af belysningsanlæg omfatter:

• – DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser

– DS/EN 12464-1 DK NA:2015, Nationalt anneks til Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser –

Del 1: Indendørs arbejdspladser. – DS/EN 12665 Lys og belysning – Grundlæggende begreber og

kriterier til beskrivelse af krav til belysning – SBi-anvisning 220, Lysstyring – At-vejledning A.1.5-1,

Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder – Opdateret december 2016

• Belysningsstyrke Formål med funktionsafprøvning af belysningsstyrke Det skal eftervises, at det

elektriske belysningsanlæg opfylder bygningsreglementets krav for belysningsstyrke, jf. DS/EN 12464-

1, Lys og Belysning - Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser.

Funktionsafprøvning - Belysning

• Gange og trapper 100 lux 0,40 Kontorarbejde - Opgaveområde (på

synsobjektet)

• Dato 23. juni 2017

• Måling af belysningsstyrken kan for eksempel foretages med et kalibreret

luxmeter og udføres, jf. DS/EN 12464-1, kap. 6.

• Acceptkriterium Funktionsafprøvningens resultat kan accepteres, hvis det

konstateres, at alle målte middelbelysningsstyrker mindst opfylder kravet til

belysningsstyrker i DS/EN 12464-1 eller DS/EN 12464-1 DK NA.

• Særlige krav til: børnehaver. Arbejdspladser mv.

• Krav til gang arealer, zoneopdeling, bevægelsessensorer mv.

Funktionsafprøvning - Belysning

• Der skal gennemføres funktionsafprøvning af elevatorers energiforbrug før

ibrugtagning. Kravet gælder for både elevatorer i nybyggeri og installation af

nye elevatorer i eksisterende bygninger.

• Den nedenstående beskrivelse er gældende fra BR18, hvor standarden for

energiforbrug i elevatorer ændres fra VDI 4707 til DS/EN 25745-1. Indtil

BR18 træder i kraft, skal der gennemføres en funktionsafprøvning i henhold

til BR15, kap. 8.8, stk. 3.

• Bestemmelsen gælder kun for elevatorer med en mærkelast af

elevatorstolen på op til 2000 kg.

• Relevante standarder Relevante standarder i forbindelse med

funktionsafprøvning af elevatorer omfatter:

• reference kørsel, jf. ISO 25745-1 [Wh]

Funktionsafprøvning - Elevatorer

• – DS/EN ISO 25745-1, Energieffektivitet for elevatorer, rulletrapper og

rullefortov – Del 1: Energimåling og verifikation. – DS/EN ISO 25745-2,

Elevatorer, rulletrapper og rullefortoves energieffektivitet - Del 2:

Beregning af energi for og klassifikation af elevatorer Formål med

funktionsafprøvning af elevatorers energiforbrug Afprøvningen skal

eftervise, at elevatoren i praksis opfylder kravet til energiklasse B, jf.

DS/EN ISO 25745-2, jf. I1.7. Hvis elevatorens energiklasse ikke kan

bestemmes ud fra DS/EN ISO 25745-2, skal elevatoren leve op til

energiklasse B i VDI 4707, Aufzüge Energieffizienz. Elevatorens

energiklassifikation afhænger af elevatorens anvendelseskategori.

Funktionsafprøvning - Elevatorer

• Hvis elevatoren ikke opfylder kravet til energiklasse B, og der i stedet er

foretaget andre kompenserende energibesparende tiltag, jf. I1.8, så er det

den aktuelle energiklasse, der skal eftervises ved funktionsafprøvningen.

• Det skal bemærkes, at elforbruget til elevatorer ikke indgår i beregningen af

bygningers energibehov.

• Definition af energiforbrug og energimærkning Elevatorens specifikke

energibehov, Espr, for en referencekørsel bestemmes, jf. DS/EN ISO 25745-

1, ud fra det målte reference el-forbrug, Erc, divideret med produktet af

mærkelasten, Q, og reference rejselængden, Src, jf. nedenstående udtryk.

• 𝐸𝑠𝑝𝑟 = 1000 ∙ 𝐸𝑟𝑐 2 ∙𝑄 ∙ 𝑆𝑟𝑐

• Hvor

• Erc er det målte el-forbrug til en

Funktionsafprøvning - Elevatorer

?

Funktionsafprøvning – jeg sender link til loven!

• Indhold

• Form

• Økonomi

De kommende møder – hvordan skal de være?

Hvordan bevarer vi energien? Og får noget med hjem…