Hvad skal vores Hvad skal vores forsøgsskole?forsøgsskole?

Hvad skal vores Hvad skal vores forsøgsskole?forsøgsskole?

Besøg fra NTNUBesøg fra NTNU

Lidt baggrund.• Gennem 1990’erne i England og Australien :Ikke sammenhæng

mellem praksis og teori :Skolen og dens partnere skal have den ledende rolle i læreruddannelsen.

• England udvikler tre typer partnerskaber: • En model hvor læreruddannelsen tager ansvaret for at lede og fordele

arbejdet.• Separatist modellen hvor læreruddannelse og skoler har aftalt hvem

der gør hvad og hvornår .• Collaborative model, hvor initiativ og ansvar er ligeligt

fordelt.

• USA : PDS –Schools Pedagogical Development Schools (No child left behind) ”Holmes – Group”, der udvikler ideen i mange stater.

• Tankerne er pt. videre udviklet i :• Holland: Realistic Teacher Education, Utrecht University.• Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet NTNU • Danmark?

Læreruddannelsesinitiativer

Uvikling af skolen ikke kun for

læreruddannelsen

PDS - fire vigtigste funktioner

• 1. Forbedring af elevernes læringsudbytte

• 2. Professionel udvikling af uddannere

• 3. Forberedelse i læreruddannelsen

• 4. Spørgsmål om udførelsen af ”best practice”

PDS - standards

Hvordan udvikler man en PDS skole?

• Håndbog over : • Hvordan man starter,

forankrer/vedligeholder og • Evaluerer • partnerskaber der forbedrer

elevernes læring. • (Lee Teitel: The Professional Development Schools Handbook; Corwin Press

2003)

Learning Community

• Hjertet i PDS.• Undervisnings- og

lærings aktiviteter• Læringsteorier og

filosofi• Det miljø der

etableres i partnerskaberne

Forsøgsskolen LIÅ• Intention:• Styrke samarbejdet mellem de institutioner der

danner rammen for de studerendes læreruddannelse

• Formål: • Give et gensidigt udbytte for hhv.

læreruddannelse og skole, idet samarbejdet skal sikre et umiddelbart erfarings- og videnflow

mellem personer og institutioner.• Forsøgsskolerne skal være med til at tydeliggøre

udviklingspotentialet i partnerskabsaftalen og virkeliggøre intentionen i LU07)

Mål

• At styrke kontakt og samarbejde mellem aktørerne: praktikskoler, studerende og UC-lærere gennem etableringen af et netværk for formulering og drøftelse af initiativer til udvikling af undervisning på skoler og i uddannelsen ud fra fælles interesse og optagethed af ideer og problemer

• At bidrage til udviklingskompetence for de studerende gennem deltagelse i sådanne samarbejdsprojekter mellem lærere og klasser i skolen og lærere og studerende ved læreruddannelsen

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS 2010

PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN

Praktik som Praktik som partnerskabpartnerskab

Partnerskab handler om at være partnere…

• En partner er en fælle, en makker, en meddeltager, en medspiller, en meddanser.

Partnerskabsaftalen

• Når praktik er ”partnerskab”, betyder det, – at praktik er mange forskellige uddannelses- og

studieaktiviteter – at praktik finder sted over hele studie- og skoleåret – at ligeværdighed, udveksling, samarbejde og dialog

står centralt og med anerkendelse af og opmærksomhed på det fælles og det forskellige.

– at alle involverede (institutioner og personer) anerkendes som ressourcer, der gensidigt ansporer til og har gavn af samarbejdet.

Partnerskabets organisationOrganisationsmodel

PraktikskoleAktører•Skolens ledelse (rep.)•Mentor•PraktiklærerOpgaver•Praktikdage/ praktikuger

•undervisning i en klasse•vejledning•andre læreropgaver

•Andre læreropgaver i øvrigt•Praktikbedømmelse

Læreruddannelsen i ÅrhusAktører•Praktikledelse•Team:

•Teamleder•Praktikansvarlig•Uddannelsesholdets lærere

Opgaver•Forberedelse og efterbehandling af praktikdage / praktikuger•Praktikbedømmelse

Følgegruppe•Skolens ledelse (rep.)•Samarbejdsgruppe (rep. studerende, praktikansvarlig, mentor)•Teamleder•Evt. praktikledelseSamarbejdsgruppe•Mentor•Studerende•Praktikansvarlig•Teamleder

Mødested•Mentor•Studerende•Praktikansvarlig•Teamleder•Evt. praktiklærere og uddannelsesholdets lærere

StuderendePraktikportfolio

Forsøgsskole initiativerne

• De fleste initiativer aftalt med forsøgsskolerne uden om praktikken for at understøtte: at praktik finder sted over hele studie- og skoleåret

Og det er et ønske at initiativerne kommer fra:• De studerendes selvformulerede lærerfaglige

problemstillinger• Fra skolernes side• Fra UC-lærerside

Forsøgsskole Forsøgsskole initiativer 2009initiativer 2009Forsøgsskole Forsøgsskole

initiativer 2009initiativer 2009

To eksempler på konkrete To eksempler på konkrete initiativer på Elsted Skoleinitiativer på Elsted Skole

Forsøgsskolen har sammen med alm. praktik giver 29.41 opgaver i skolen det

første år:

• Uge 36: Praktikuge bl.a.”Activities that work”

• Uge 39 : Lejrskole døgn (inkluderet i uv.)• Uge 47: Klimatopmøde (inkluderet i uv.)• Uge 49: Praktik med

observationsopgaver(pæd.)• Uge 50 og uge 6: Indhentning af data

(tegninger, fortælling) på skolen til brug for undervisningen i linjefaget (ca.1 time pr.gang)

• Uge 9, 10, 11: Periode praktik (Co-Re/PaP-eR)

• Uge 15: HOT -Teaching Samt en enkelt gruppe : First

Legoleague forberedelse med en gruppe elever.

Authentic Instructional Tasks• Denne type af konkrete tiltag eller undervisnings

laboratorier

• Inspireret af microteaching fra 1960’erne MEN set i et situeret og social konstuktivistisk perspektiv som ”applied Inquiry”

• 5 kriterier: Initiativet skal• 1) være en del af lærerjobbet i almindelighed, • 2) involvere skoleelever i en formel

undervisningssammenhæng, • 3) fremme praksisviden,• 4) bygge på selvrefleksion og • 5) indeholde formativ evaluering • Initiativet har sædvanligvis en cylisk dimension.

Lejrskole for 6.A Elsted skole i uge 39 Ét døgn med børn

Undervisningen – hvilken form?

Der evalueres på dette og alle

nikker og forstår!

Interview med studerende:Var der noget der overraskede jer i forbindelsen med gennemførelsen af undervisningen af elevgrupperne?

”Reaktionerne fra eleverne at det er sådan nogen konkrete ting – det har man med at glemme”

”Der var nogen der ikke ville have vaders på i starten bare fornemmelsen af at gå i vaders var der mange af eleverne der ikke havde prøvet før”

”Det med at koge rejerne var klart det de var mest interesserede i det med at kigge i kikkert på sæler der ligger langt væk det lagde de ikke så meget vægt på - og somme tider kunne vi heller ikke se dem.”

Uge 47 Klima topmøde – et eksperimentarium med

klimaforsøgÉn sal – 6 klassevæ

relser og

katederundervisning !

Hvis dette er sandt må de studerende stilles

overfor udvalgte læreropgaver med jævne

mellemrum

Var der noget der overraskede dig ?

• …bare man havde en hånd generator i hånden selvom man stod og snakkede, det var tydeligt at hvis man havde et eller andet i hænderne som tog deres opmærksomhed. Så hvis man udnyttede det og skabte en dialog ud fra det. Det var ret utroligt man vidste det godt i forvejen, men det var ret sjovt at se, hvor meget det betød. at lave forsøg til at fange deres opmærksomhed og så arbejde ud fra det

Har de to arrangementer vist dig noget om undervisning du ikke vidste før?

Og så de muligheder, det giver, at være i små grupper med elever. Det er sværere hvis der er 30 elever i en klasse

At se forsøgene, hvor meget det egentlig betød for eleverne at have hænderne i det – jeg har ikke undervist så meget i n/t før

Ja, det har de . De har sat mig i undervisnings situationer jeg ikke har været i før . Og derved lært meget som jeg ikke lige har sat ord på – endnu!

Gentagne undervisningslaboratorier

Forforståelse: Gestalts på baggrund af behov, tanker, værdier, meningsindhold mm. Har udspring i konkrete situationer på mange forskellige måder.(Korthagen)

Konsekvens: Gradvis introduktion til praksis gennem én til én erfaring hvor de studerende starter med at undervise en elev – mindre grupper af elever og så videreGestalter udfordres og revurderesPointerer at det at reflektere kræver færdigheder i sig selv (Dewey)

.

Dilemmaer – en analysemodel

4FoU og

efteruddannelsestiltag

3Teori

1Praksis

2Vejledning- seminarer

praksisnærhed

Kontrol

teoriforankring

Autonomi