Ude i al slags regnvejrVinterens mange regnbyer har sat murere i typehusbranchen på en hård prøve

MurerenMedlemsblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatørsvende samt Murerarbejdsmændenes landsbrancheklub.

Nr. 2/2020 • 26. årgang • april 2020

Danske håndværkere på danske byggepladser- Det skal ikke være noget, vi kun læser om i historiebøgerne

feriepenge, man sparer et- og femårs-gennemgang, moms og skat.

Kæp i hjuletHvis vi på nogen måde skal få sat en kæp i hjulet på det menageri, er det vigtigt at vi står sammen og er organiseret i 3F. Jo flere, der på en byggeplads ikke er organi-seret, jo nemmere slipper de, der vil snyde, igennem med deres plat og svindel.

Råb politikerne opVi skal have råbt politikerne og befolk-ningen op med alt, hvad vi har.

Og vi skal fortsætte vores kæmpe indsats med at få de unge organiseret; det er deres fremtid, det drejer sig om.

Det er specielt på arbejdsmiljøområdet, vi kan tage kampen op. For vores uden-landske kollegaer aner ikke, hvad det er.

Lad os stå sammenSå kære alle bygningsarbejdere, unge som ældre: Lad os stå sammen og hjælpes ad med vores fælles problemer. Ellers vil der om ganske få år ikke være danske håndværkere tilbage på de danske byggepladser. Det skal og må vi ikke ende i.

På rigtig mange af vores byggepladser i hele landet er det efterhånden mere reglen end undtagelsen, at der er uden-landsk arbejdskraft. Med mere eller mindre lyssky firmaer. Mange kollegaer bliver snydt, så vandet driver.

Mange er uorganiseredeDet samme gør bygherrer, staten og kommunerne der, hvor de er bygherrer. På mange større byggepladser er det over halvdelen af firmaerne, der ikke har overenskomst. Det samme arbejde er solgt videre så mange gange, så det er svært at danne sig et overblik om entre-priserækkefølgen. Lige så snart vi (3F) blander os i det, lukker firmaet, eller der kommer nye underentreprenører.

Åbner og lukkerMange firmaer opretter nyt firma med nyt cvr-nr. til lige præcis den konkrete arbejdsplads, de er på, hverken mere eller mindre. Når der bliver for mange problemer med 3F, lukkes firmaet, for så slipper man for at betale pension, SH og

Af Per Nielsen, formand, Murersvendenes Brancheklub Nordsjælland

Murerener et fagblad for Landsklubben for murere, stenhuggere og stukkatører samt Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub.

Bladet udgives seks gange årligt. Næste nummer udkommer i juni 2020. Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er den 15. maj.

Stof der ønskes optaget i Mureren skal sendes til:FagsagenAlleen 7 A, 4180 SorøTlf. 22 995 375soren@fagsagen.dk

Stof der indsendes til bladet skal være forsynet med afsendernavn og adresse.

RedaktionMorten Rasmussen(ansvarshavende)Søren Dam Nielsen

TekstFagsagenTlf. 22 995 375

LayoutMichael Blomsterberg,Fingerprint reklamewww.fingerprint.dkTlf. 23 838 420

TrykJørn Thomsen Elbo, Kolding

ISSN 1395-9980ISSN 2446-4023 (elektronisk udgave)

Mureren er FSC-certificeret og SvaneMærket.

Find murerfaget på facebook

Følg med på murerfagets egen hjemmeside: www.3f-murer.dk

Søg på: @murerne

”Lad os stå sammen og hjælpes ad med vores fælles problemer. Ellers vil der om ganske få år ikke være dan-ske håndværkere tilbage”

... lige nu

Murerhåndbogen 2020 er både re-videret og suppleret med nye afsnit. For at gøre indholdet mere entydigt, er det blevet delt op i• PROJEKTERING• MATERIALER• UDFØRELSE

Hvor det giver mening, er projekte-ring, materialer og udførelse samlet iet emne som fx overfladebehandlingaf murværk

Alt indholdet i Murerhåndbogen har nu præcis samme indhold som www.mur-tag.dk. Der er dog mere omfattende materiale og uddybende artikler på www.mur-tag.dk, ligesom

man på hjemmesiden kan finde videoklip.

Eksempler på indhold i Murer­håndbogen, som er revideret:• Eksponeringsklasser og

saltpåvirkning• Valg af stålkvaliteter og krav til kor-

rosionsbeskyttelse, er bl.a. behand-let under de enkelte materialer

• Rette mørteltype til rette mursten, korrekt udførelse af fuger i mur-værk (selvstændigt emne: fuger i murværk)

• Afstivning af murværk under udførelsen på baggrund af nyt bygerfablad herom

• Afsyring/rensning af murværk, nye principper, metoder og materialer

• Skrå/vandret fugtspærre.

Nyt indholdDer er også produceret nyt indhold, bl.a.: Energirenovering, nye metoder og nye krav i BR18, ventilering af hule

mure, beklædningstegl og teglskaller på isolering, genbrug af mursten. Og endelig: Murkonsoller.

De 10 budFlere parter i branchen er gået sammen om at lave 10 bud for god byggeskik i murerfaget. De 10 bud er markeret i teksten, hvor det er relevant.

Udtalelse fra nord- og midtjyske mureres regionsmøde den 24. og 25. januar 2020:

Siden den 5. december 2019 har den franske organiserede arbejder klasse fyldt gaderne i deres protest mod den franske regerings pensionsreform.

Som murersvende mener vi, at det er på tide, at vi, der skaber værdierne i samfundene, også i langt højere grad nyder godt af værdierne, vi skaber.

For en fair pensionsalder i Danmark og i alle andre lande. Arbejdere i alle lande, foren jer!

Vi støtter fransk kamp for en fair pension

Murerhåndbogen 2020

Hold dig ajour som murer

Læs den fulde udtalelse her:

kortlink.dk/fair/25bgq

Murerhåndbogen 2020 er udkommet og holder dig ajour om god praksis, veludført murerarbejde og gældende lovgivning

Mureren 3

Kort nyt

Mange vejrligsdage og materialer, der står i store søer af regnvand. Det har været virkeligheden det seneste halve år for murerne Martin Jensen og Jesper Alstrup, som i denne periode har skalmuret type huse. De er ansat i murerfirmaet Larsen & Egelund, som bygger for Lind &

Risør. Nu satte februar 2020 godt nok rekord som den vådeste nogen-sinde. Men efter alt at dømme kan vi forvente mere af samme vejrtype i årene, der kommer. Skal vi bare lade som ingenting - eller bør vi presse på for at finde løsninger, så det bliver standarden i byggeriet, at murerne

på byggepladserne kan gå og mure i tørvejr?

- Det er i hvert fald helt sikkert, at et varmere og vådere og vejr samt kraftigere regn i fremtiden bliver en af de store udfordringer. Særligt fordi man i typehusbranchen mere konkurrerer på tidsplanen end på prisen, siger Jesper Alstrup.

- Man kan godt mærke det på kroppen, når man har gået ude en hel dag og været fugtig, tilføjer han.

Flere vejrligsdageDe store mængder vand fra oven kan også mærkes på indtjeningen.

- Før vi kom hertil, gik vi på en skole i Helsingør. På større byggerier kan man pakke det hele ind. Vi er gået fra at have haft seks vejrligs-dage over ti måneder til 20 vejrligs-dage på et halvt år, fortæller Jesper Alstrup.

- Desuden er det meget bøvlet at søge om vejrligsdage, tilføjer han. Og joker videre med, at det næsten

Vandpytter er blevet til store søerOversvømmede byggepladser:

Masser af vand giver murere problemer

Vandstanden i søerne på byggepladsen har været meget højere, så Martin Jensen og Jesper Alstrup (t.v.) måtte bygge broer for at komme tørskoede rundt med byggematerialerne.

4 Mureren

Regnvejr i sigte

økonomien er alt for presset i forvejen til, at det kan lade sig gøre. Selv hvis du samlede økono-mien, så svendenes vejrligsdage og min vejrligsgodtgørelse blev lagt i en pulje, så ville det stadig være virkelig langt fra, hvad en overdækning koster, erklærer Filip Larsen.

Behov for standardløsningerTotaloverdækning af typehuse er næppe sandsynligt, siger arbejds-miljøkonsulent Flemming Hansen i Byggegruppen i 3F. Et af typehus-byggeriets problemer er, at entre-priserne nærmest er sprængt til atomer. Der er sjældent et enkelt firma, der kan se fordelene i fælles ting som overdækning, fælles stil-lads eller skur. Murerfirmaet kunne jo også have både det indvendige og udvendige arbejde. Så kunne man jo gå ind og lave vådrum og fliser, når det regner.

Men det er jo ikke virkeligheden. Som sagerne står nu, foreslår Flemming Hansen standardløsnin-ger inden for fx stilladsgrej, så det bliver let og ligetil for sjakkene at montere beskyttelse mod regnen, hvor det er nødvendigt.

Skal huskøberne betale for, at håndværkerne kan arbejde i tør-vejr? Eller skal samfundet betale for, at håndværkere efter mange års arbejde i regn, blæst og kulde må gå tidligere på pension? Skal vi tilbage til tidligere tiders tilstande, hvor byggeri udendørs stod stille i vinterperioden?

Som typehusbranchen er skruet sammen lige nu, så er overdæk-ning til håndværkere som beskyt-telse mod vejrlig på typehusar-bejde mere end urealistisk. Viljen til at lave inddækning er bestemt til stede. Spørgsmålet, alle stiller, er bare: Hvis vi gør det, hvor skal vi så sende regningen hen?

Hovedløst økonomisk- Totalinddækning overvejer vi al-tid, siger murermester Filip Larsen fra Larsen & Egelund. Men selv på større byggerier kan viljen til at betale for det ligge på et lille sted. Når det kommer til typehuse, så er det ikke engang til diskussion.

- Det kommer aldrig til at ske, med mindre de ansatte selv står for det af egen lomme. Det er helt hovedløst økonomisk. Det er jo kun en uges arbejde, og

er, som om det er lavet besværligt med fuldt overlæg.

Tør vi begyndePå byggegrunden i udkanten af Hillerød, hvor Martin Jensen og Jesper Alstrup netop er i gang, har de haft problemer med at holde materialerne tørre.

- Vi står også ofte med en over-vejelse om, hvorvidt vi tør begynde på en opgave. Som fx sokkelpuds. Hvis vi går i gang, og der så kort efter kommer et stort regnskyl, så kan vi be-gynde forfra, forklarer Jesper Alstrup.

Store søerPå nuværende tidspunkt er vandet i de mange søer i boligområdet i Hillerød sunket betragteligt, fortæl-ler murerne.

- Da søen uden for huset her var rigtigt stor, stod alle materialerne nede i den. Vi måtte bygge broer for at komme ud til det, fortæller Jesper Alstrup. De mange søer gjorde logistikken vanskeligere:

- Der er ikke plads nok på grun-den. Det var som at spille Tetris at få materialerne til at være der. Vi har fx måttet køre mursten ud for at få plads til alt det andet, bemærker Jesper Alstrup.

Regn ødelægger byggepladserneDe to murere er langt fra alene om at sejle i søer, oplyser Per Nielsen, der er faglig sekretær i 3F Nordsjælland. Han taler om, at regnen ødelægger byggepladserne, og at murere må lave interimistiske tiltag for at kunne gå i tørvejr, fordi firmaerne ikke tager nogen initiativer til at overdække bygningerne.

- Alle tiltag til overdækning forsvandt efter finanskrisen. Det er sparet væk, siger han. Så nu er der snart ikke længere nogen, der kan huske alle de gode tiltag, der er ta-get lovgivningsmæssigt for at sikre, at bl.a. murerne også kan arbejde forsvarligt om vinteren.

Hvem skal betale regningen?

Store vand­mængder

stiller store krav til

fodtøjet.

”Der er ikke plads nok på grunden. Det var som at spille Tetris at få materialerne til at være der”

Mureren 5

Regnvejr i sigte

Corona betød tvunget blød mavelandingForhandlingerne i forligsinstitutionen om OK20 mellem Dansk Byggeri og 3F Byggegruppen fik en forceret afslutning, da corona-udbruddet meldte sin ankomst. Forhandlerne – med forhandlingsudvalget i ryg-gen – så sig nødsaget til at handle ansvarligt, som Byggegruppens formand, Claus von Elling, ud-trykte det, og få en overenskomst-aftale på plads. Aftalen giver

bygningsarbejderne forbedrede vilkår og pæne lønstigninger over en treårig periode.

Enestående sammenholdByggegruppens forhandlingsudvalg har under hele overenskomstforløbet haft et enestående sammenhold, og der var heller ingen vaklen, da bom-ben ramte OK20, og coronasmitten landede midt på forhandlingsbordet.

- Stort set alle bakkede op om, at vi måtte få det bedste ud af situatio-nen, oplyser forhandlingssekretær Jacob Scavenius.

Selv om flere (heriblandt mange murere) drømte om at udsætte forhandlingerne til efteråret, så stod det samtidig lysende klart for alle, at det ikke var en mulighed i en situation, hvor alle andre forbund allerede havde indgået forlig. Et

Samfundssind:

3F’s Byggegruppe valgte et hurtigt kompromis, fordi corona-udbruddet dukkede op som et akut og presserende problem for hele samfundet

6 Mureren

OK20: Resultatet

Nogle af de væsentligste

overenskomst- forbedringer 2020

løsninger fået overhovedet i forhold til social dumping. Intet lykkedes, selv om der er gjort et helt fantastisk forarbejde i hele landet, og mange var overbeviste om, at det var denne gang, vi ville se nogle resultater blive

lagt på bordet. Det er ikke forkert at lægge al skyld over på Dansk Byggeri og deres manglende vilje til at erkende, at social dumping er et kolossalt problem, siger en skuffet Morten Rasmussen.

flertal i forhandlingsudvalget stemte derfor for, da det endelige forlig blev lagt frem.

Tæt på indrømmelserMorten Rasmussen, formand for Landsklubben for Murer-, Stenhugger- og Stukkatørsvende lægger dog ikke skjul på sin ærg-relse. Han var selv én af dem i forhandlingsudvalget, som stemte imod OK-aftalen. Ifølge Morten Rasmussen var Byggegruppen tæt på et gennembrud i forhold til en hævning af minimallønnen på grund af det store pres fra mange sider, der var blevet sat i værk. Dansk Byggeri frygtede, at forhandlingerne ville ende i en konflikt.

- Under hele forløbet frem til corona var der en enorm opbakning til et løft af bunden for på den måde at styrke kampen mod social dum-ping. Også vores hovedforhandlere bakkede det synspunkt op. Pga. det store pres var der ved at opstå en åbning også blandt arbejdsgiverne. I 11. time opstår så denne ekstraor-dinære situation med coronavirus. Arbejdsgiverne udnytter det til at stoppe forhandlingerne, lyder Morten Rasmussens analyse af situationen.

Stærkt presEfter udbruddet af corona lagde stærke kræfter i samfundet – må-ske regeringen – ifølge Morten Rasmussen pres på forhandlerne om at få lavet en aftale. I den situation var det ikke en mulighed at gennem-føre konflikt på normale vilkår. Og den omstændighed fjernede alt pres fra Dansk Byggeri. Det udefrakom-mende pres tvang dermed for-handlerne til udelukkende at drøfte industriforliget og få sat et punktum for forhandlingerne.

Tilbage til start- Det betyder, at vi er bombet tilbage til start, mener Morten Rasmussen.

- Vi fik luget de værste tidsler ud af industriforliget. Men vi har ingen

Her er nogle af de forbedringer, murerfaget får, hvis det ender med et samlet ja ved urafstemningen om OK20

• Minimallønnen, sygdom og tilskadekomst, barsel, barns første sygedag stiger med 7,50 kroner i timen over tre år.

• Du kan ikke opsiges under sygdom de første otte uger, hvis du har fire måneders anciennitet.

• SH/FF-kontoen stiger med en procent årligt, så den om tre år er oppe på 12,9 procent.

• Hertil er der indført en fritvalgskonto hvor du kan bruge SH/FF-penge til seniorfridage, børneomsorgsdage, barns anden sygedag, barns lægebesøg og fridage.

• Der er indført tre ugers ekstra forældreorlov med fuld løn.

• Prislisterne hæves med 2,1 procent årligt, det vil sige 6,43 procent over tre år. Hertil nye priser på materialer i priskuranterne for murersvende og murerarbejdsmænd.

• Lærlingelønnen stiger med 1,7 procent pr. år. Lærlinge får nu pension, fra de fylder 18 år. De får en ny særlig opsparing på en procent pr. år, i alt tre procent de næste tre år.

• Der indføres bedre rettigheder til arbejdsmiljø- repræsentanter.

• Værktøjspenge og ovnmurertillæg hæves med 1,6 procent.11. marts: Morten Rasmussen (t.h.) giver murer Christian Nielsen en krammer foran Forligsinstitutionen, før han går ind for at forhandle OK20.

Mureren 7

OK20: Resultatet

Kampgejst, buldertaler og solidaritetspølser

Solidaritetspølser i kilometermål bød de københavnske murere ind med. Nordjyske murere kom med en ny murerslagsang. Og murere fra

alle landsdele havde taget turen til København, da en flere hundrede mand stor forsamling spillede musik, vajede med bannere og holdt brand-taler foran Forligsinstitutionen om formiddagen onsdag den 11. marts. På det tidspunkt havde en stor og bredt og varieret sammensat gruppe af byggearbejdere været på gaden med bannere og paroler i en måned for at bakke OK-forhandlerne op. Fra dens spæde start med møder hos 3F i Kampmannsgade. Og frem til afslutningen af forhandlingerne, da Byggegruppens OK20 var røget i Forligsinstitutionen. Her kom flere hundrede kolleger fra mange for-skellige fag dagligt for at “klappe forhandlerne ind”, når de kom for nok engang at drøfte arbejdsforhold med arbejdsgiverne. Der var demon-stration i døgndrift. Opbakningen var massiv, og det kunne mærkes på forhandlerne, der var tydeligt

rørte og stolte over alle kollegernes markante tilstedeværelse.

Nye ansigterOgså murere, som ikke plejer at mar-kere sig på gaden, var mødt frem for at vise, hvor de stod. Murer Morten Hansen fra Fyn var en af dem:

- Der er jo ikke nogen fælles sag, hvis vi ikke er fælles om den. Det er den samme sang igen, hvor vi har en modpart, der bare nægter at være med, og det er også derfor, jeg er taget med denne gang. Vi skal vise mådehold, når der er krise. Og vi skal vise mådehold, når det går godt, fordi der snart bliver krise igen. Det er altid os, der skal vise mådehold, sagde Morten Hansen.

Føler mig bedre hørtByggegruppens langstrakte indsats for at inddrage kollegerne fra byg-gepladserne, er blevet noteret af bl.a. murer Anders Dahl Nielsen, der er medlem i Vejle-afdelingen:

- Jeg føler mig bedre hørt denne gang. Byggegruppen har lyttet meget til, hvad vi mener. Men de er jo også fastlåst i en situation, hvor

Mange murere fra hele landet deltog i massiv og langvarig opbakning til Byggegruppens forhandlinger med arbejdsgiverne under OK20

Samarbejdet med forhandlingsudvalget har fungeret rigtig godt denne gang, synes Murer Michael Hansen.

Virksomheder med store overskud bør dele med medarbejderne, lyder en af de fremherskende tankegange.

Der var faner til stede døgnet rundt foran Forligsinstitutionen, mens forhandlingerne stod på.

8 Mureren

OK20: Fællesskabet

de ikke bare kan gøre, hvad vi vil, sagde han.

- Jeg synes også, forståelsen mel-lem faggrupperne, bl.a. industrien, er lidt større, end den var i 2017. Vi har snakket mere sammen og sat os ind i hinandens situationer. Men om det hjælper eller ej, det må vi se, sagde han inden OK-resultatet forelå.

Markant bedre sammenholdOgså murer Christian Nielsen, som er medlem af Murersvendenes

Brancheklub i København, synes, sam- menholdet under OK20 samt sam-arbejdet med forhandlingsudvalget har været markant bedre end sidst:

- Jeg synes, samarbejdet har været formidabelt. Der har været en rigtig god fornemmelse af, at vi har arbejdet sammen, og jeg har fuld tillid til, at vore forhandlere går ind og leverer det resultat, vi har krævet, sagde Christian Nielsen.

Det har været nemt at mobilisere svendene ude fra pladserne, til-føjede han.

- Frustrationen fra OK17 er stadig mærkbar blandt kollegerne. Så det er næsten bare at sige, at nu står vi her, så kommer kollegerne af sig selv. De er godt klar over, at det her måske er sidste skud i bøssen i meget lang tid, hvis vi skal have noget med hjem, vi kan se os selv i, sagde Christian Nielsen den 11. marts.

HjerteblodMurer Michael Hansen fra København er også bestyrelsesmed-lem i københavnernes murerklub, og som én af de mest aktive murer-svende foran Forligsinstitutionen, har han vist, at et godt resultat ved OK20 er hjerteblod for ham og mange kolleger:

- Jeg har været her on/off. Jeg har haft nattevagt to gange, og jeg har været her hver dag, fortalte han.

Hvordan får han det til at hænge sammen?

- Det gør jeg sgu heller ikke, grinede Michael Hansen.

- Men vi er i en tid, hvor arbejdsgi-verne ikke gider forhandle med os, og vi har massive problemer med social dumping, så det er vores måde at vise det på – på en stille, rolig og fre-delig måde, anførte Michael Hansen.

Det handler om at stå skulder ved skulder alle sammen og lave en aftale alle kan være tilfredse med, siger murer Christian Nielsen.

Der er ikke nogen, der tager én person alvorligt. Vi bliver nødt til at bakke op alle sammen, siger murer Morten Hansen.

Jeg er her for at støtte mine forhandlere, der er lidt pressede af arbejdsgiverne, siger murer Anders Dahl Nielsen.

Mureren 9

OK20: Fællesskabet

en overenskomstforhandling der blev vendt helt på hovedet

OK-forliget 2020,

Hovedkrav ved OK20 var et løft af bunden under mottoet ”samme løn, for samme arbejde, samme sted”. Et rigtigt godt tilbud til den gode håndværksmester, for vi ville selv betale for det ud fra det sam-lede provenu. Men da coronakrisen indtraf, måtte vi få det bedst mulige ud af situationen.

Ideologisk forskel Dansk Byggeri påstod, at et løft af bunden ville få en afsmittende effekt. Vi kunne dog dokumentere, at hverken murernes akkordafsavns-tillæg eller samme tillæg hos Dansk Håndværk og Kooperationen havde haft en sådan virkning.

Efter mange og lange forhand-linger stod det klart, at det ikke var økonomien, der stod i vejen, men at det var en stor ideologisk forskel på, hvordan man løser underbeta-ling og social dumping. Derfor var et forlig ikke muligt, og vi endte i Forligsinstitutionen.

Forhandling i Forligsen 3. marts bliver det store forhand-lingsudvalg indkaldt til forligsinstitu-tionen. Det består af 45 personer + 15 tilforordnede fra hele landet. Forligsmanden Jan Reckendorff styrer forhandlingerne stramt, og fra 3F er det kun Claus von Elling og Palle Bisgaard der har foretræde. På skift bliver parterne

indkaldt og han giver dem bundne opgaver på tekster og løsnings-modeller. Vi er dog rimelig stålsatte på, at det skal give et væsentligt løft af bunden, men en tidlig morgentime sender forligsmanden alle hjem.

Coronakrisen 11. marts nye forhandlinger, og det er så her statsminister Mette Frederiksen sætter Danmark i corona-undtagelsestilstand. Forligsmanden stopper OK20-forhandlingerne. 12. marts En truende konflikt og coronakrise er åbenbart en dårlig cocktail, for noget overraskende indkalder forligsmanden til nye forhandlinger næste dag. Grundet coronarestriktioner bliver forhand-lingsudvalget indlogeret på et nærliggende hotel. Under nattens forhandlinger opgiver en frustreret forligsmand, hvilket han meddeler DA og FH. Alligevel insisterer FH på, at parterne selv laver et sidste forsøg.

De fire scenarier 16. marts Inden forhandlingerne med Dansk Byggeri opridser Claus von Elling over for forhandlingsud-valget forskellige scenarier;1 Vi vil prøve at konvertere indu-

striforliget til et byggeriforlig og få fjernet de grimme tidsler, fx varsling af månedsløn, optrap-ningsordning for nye virksomhe-der mv. og så sikre en god økonomi, men vi vil ikke få et løft af bunden.

2 At fastholde, at vi vil have et løft af bunden. Det bliver vi ikke enige med Dansk Byggeri om, og OK-aftalen vil så blive omfattet af forligsmandens mæglingsskitse.

3 At gå ud i en nej-kampagne. Men hvordan kommunikerer vi med medlemmer, vi ikke kan mødes med? Ved en konflikt vil 3F’s strejkekasse komme til at betale for coronakrisen. Desuden vil regeringen gribe ind inden en konflikt.

4 At satse på et regeringsindgreb, der udskyder forhandlingerne til efter coronakrisen. Det er dog ikke politisk muligt.

Markant flertal siger jaEt stort set enigt forhandlingsudvalggår ind for det første scenarie oggiver forhandlerne grønt lys til at fådet bedste ud af situationen.

Efter 15 timers uafbrudt forhandling er der et forlig, og et markant flertal i forhandlingsudvalget stemmer ja. Samtlige (inkl. nej-stemmerne) roser resultatet; det var stærkt i forhold til den situation, vi stod i. Havde vi valgt ét af de andre scenarier, risikerede vi forringelser af overenskomsten.

Frem mod OK23Men det slutter ikke her. Kampen mod social dumping er ikke tabt, det skal øverst på dagsordenen frem mod OK23. Bl.a. skal et nyt protokol-lat være med til at kortlægge hele lønstrukturen i byggebranchen, og den dokumentation er en ny vigtig brik i debatten.

Det fantastisk momentum vi havde inden krisen ramte Danmark, skal vi bygge videre på.

Af Jacob Scavenius forhandlingssekretær i Byggegruppen

”Der var en stor ideologisk forskel på, hvordan man løser underbetaling og social dumping. Derfor var et forlig ikke muligt”

”Samtlige (inkl. nej-stemmerne) roser resultatet; det var stærkt i forhold til den situation, vi stod i”

10 Mureren

OK20: Indefra

Enemærke & Petersen har samarbejdet med CC Fliser:

Grove tilfælde af social dumpingCC Fliser har været involveret i en række sager om social dumping

Det har været omtalt i 3F Fagbladet, i TV-avisen og i Ugebrevet A4 - det har nærmest været umuligt at undgå at se det: Firmaet CC Fliser har i en række tilfælde været i søgelyset for at begå social dumping.

I 2010 stod murerfirmaet for istandsættelsen af en ejendom i det indre København, der er ejet af Folketinget og benyttes af jyske og fynske folketingspolitikere. Til opgaven havde CC Fliser blandt andet hyret underbetalt udenlandsk arbejdskraft og tyske enkelt-mandsfirmaer, som arbejdede uden overenskomst.

I 2017 måtte CC Fliser betale en bod på en halv mio. kr. efter at have entreret med op imod 40 polske arme- og ben-virksomheder.

To parallelle lønsedlerI november 2019 måtte CC Fliser indgå forlig på halvanden mio. kr. efter grov underbetaling af 27 rumænske arbejdstagere for perio-den august 2018 til november 2019. Her havde man bl.a. benyttet sig af to lønsedler. På den ene stod der 37 timers løn til overenskomsts-mæssig pris. På den anden stod alt overarbejdet, som blev betalt i sorte kontanter.

Lige nu står CC Fliser over for en sag, hvor indehaver John Crone har truet en rumænsk medarbejder på livet.

Meget hos Enemærke & Petersen har i flere år været tunet ind efter at sikre ordnede forhold i egne rækker, undgå social dumping blandt underentreprenører og i det hele taget tage samfundsansvar: Hvis underentreprenører benytter udenlandsk arbejdskraft, så er det

et krav fra Enemærke & Petersens side, at de lader sig screene for social dumping af Bureau Veritas. Screeningen består i anonyme interview med medarbejdere, tjek af løn- og timesedler og af data om SH-, aften- og natarbejde. Firmaet skal bl.a. også udlevere

Enemærke & Petersen samarbejder med

Københavns Kommune om at afprøve ID­kort på byggepladser. Arkivfoto.

“Vi vil gerne social dumping til livs”Vi vil gerne social dumping til livs, men vi kan ikke undgå udenlandsk arbejdskraft på vores byggepladser, siger Henrik Mielke, direktør for Enemærke & Petersen

Mureren 11

Social dumping

kvitteringer på, at der er betalt skat, pension og feriepenge, og at med-arbejderne har ansættelsesbeviser og nødvendige certifikater. Alle medarbejdere har ID-kort, og Enemærke & Petersen er involveret i Københavns Kommunes aktuelle forsøg med ID-kort.

FN’s verdensmål- Vi arbejder også med FN’s ver-densmål - fx nr. 4: At sikre ordentlig uddannelse. Derfor sidder vi bl.a. med i bestyrelsen for ZBC (erhvervs-skole og gymnasium, red.). Vi har skuemestre. Vi tager lærlinge, elever og praktikanter. Jeg har selv siddet i Københavns Kommunes advisory board – rådgivet kommunen i, hvordan de får flere ind på erhvervs-

faglige grunduddannelser – det synes jeg er et vigtigt samfunds-ansvar – så det spiller ikke særlig godt sammen med social dumping. Og vi vil det gerne til livs. Vi kan ikke undgå udenlandsk arbejdskraft, men udlændingene skal leve op til de danske overenskomstmæssige forhold, siger direktør for Enemærke & Petersen, Henrik Mielke, som tilføjer, at også en ny arbejdsmiljø-certificering (ISO 45001) fremover vil betyde, at Enemærke & Petersen i højere grad bliver nødt til at sikre,

”Vi kan ikke undgå udenlandsk arbejds-kraft, men udlæn-dingene skal leve op til de danske over-enskomstmæssige forhold”

Henrik Mielke, direktør for Enemærke & Petersen

Enemærke & Petersen benyttede bl.a. CC Fliser som underentreprenør i 2017 i forbindelse med milliardrenoveringen af boligområdet Stadionkvarteret i Glostrup.

12 Mureren

Social dumping

at underentreprenører lever op til de samme krav som firmaet selv.

Samarbejde med CC Fliser ophørtAlligevel er det først i februar 2020, efter at det fortsatte samarbejde med CC Fliser endnu engang er blevet bekræftet i medierne og efter flere skriverier om John Crones dødstrusler over for en medarbejder, at Enemærke & Petersen melder ud, at man nu vil stoppe med at benytte CC Fliser som underentreprenør. Hvorfor først nu?

Hvorfor først nu?Faglig sekretær i BJMF, Rune Thor Nielsen, som har arbejdet med flere af sagerne mod CC Fliser, udtrykker ikke den store tillid til, at Enemærke & Petersen ikke fremover vil bruge underentreprenører, som underbeta-ler medarbejderne. Særligt ikke, fordi Enemærke & Petersen begrunder stoppet med CC Fliser med, at man ikke tidligere har næret mistanke om brud på overenskomsten.

- Hvis man synes, det er så vigtigt at overholde overenskomsten, hvordan kan det så være, at man bruger en underentreprenør, som er klistret ind i sager om social dum-ping, når man googler dem, spørger Rune Thor Nielsen. I forbindelse med arbejdet med nogle af sagerne mod CC Fliser har han oveni fået stærke indikationer for, at Enemærke & Petersen sandsynligvis har kendt til dumpingen. Han kan dog ikke endegyldigt bevise det.

Svært at opdage bedragForelagt spørgsmålet om Enemærke & Petersen har haft kendskab til brud på overenskomsten i nogle af de tidligere sager, svarer Henrik Mielke:

- Sagen fra november 2019, hvor der var svindel ved at benytte to parallelle lønsedler, blev vi først gjort bekendt med i februar 2020. Den slags kan vi heller ikke tjekke. Hvis du bevidst vil bedrage, så kan det ikke fanges. Jeg tror på, at det system med ID-kort, som Københavns Kommune afprøver, vil give os større mulighed for fx at se i hvor lang tid en person har været på bygge pladsen, og om det stemmer overens med det, der står på lønsedlen. På den konkrete sag på Lundevænget, som

var den eneste igangværende sag, hvor vi havde en aftale med CC Fliser, har vi ikke kunnet påvise social dumping.

I forhold til sagen fra 2017, hvor CC Fliser måtte betale en bod efter at have entreret med arme- og ben-virksomheder, anfører Henrik Mielke, at det for mennesker fra tidligere østlande som bl.a. Polen har været et mentalitets- og kulturspørgsmål at være “sin egen herre”.

- Enkeltmandsfirmaerne solgte sig selv ind i projektet, og den tankegang har været naturlig, siger Henrik Mielke.

Mielke ønsker dialogHenrik Mielke udtrykker et ønske om at samarbejde om at bekæmpe social dumping.

- Vi vil gerne i dialog og arbejde tæt sammen med fagbevægelsen. Det er en fælles opgave, vi alle sammen har, siger Henrik Mielke. Han tilføjer:

- Vi har en forpligtelse til ikke at lave en dumping, der gør, at vi ud-manøvrerer vores egen arbejdskraft. Vi har pt. cirka 400 egne håndvær-kere ansat.

Denne udtalelse vækker undren hos Michael Severinsen fra 3F Byggegruppen, som også har været dybt inde i sagerne mod CC Fliser:

- Den sikreste garanti mod social dumping er at sætte sine egne folk til opgaverne. Det er lidt mærkeligt, at han ikke bare gør det. For Enemærke & Petersen har selv folk, der kan lave flisearbejde, siger Michael Severinsen.

- Det ville også klæde Enemærke & Petersen at ansætte de folk, der er kommet i klemme i sagerne mod CC Fliser. Det er jo de mennesker, der er blevet ofre for det, der er foregået. Det er jo nemt bare at smide firmaet ud, tilføjer Michael Severinsen.

Murerne skal udføre murerarbejdeMurernes overenskomst § 4, stk 1 siger, at murerarbejde fortrinsvis skal udføres af murersvende. CC Fliser har benyttet medarbej-dere til murerarbejde, som ikke er murere. Vil Enemærke & Petersen fremover sikre sig, at det er mu-rersvende, der laver murerarbejdet – også hos underentreprenører?

- Kvaliteten skal være i orden, og det skal laves fagmæssigt rigtigt. Det kommer vi aldrig til at

diskutere, siger Henrik Mielke til Mureren.

- Vi vil gerne lave så meget murerarbejde i egenproduktion som muligt, og vi bruger særligt egne murere til skalmuring. men vi har svært ved at få danske murere til at gå og fuge eller kradse fuger ud. Derfor er vi afhængige af, at der er andre, der vil lave det, tilføjer Mielke, der selv er uddan-net murer.

”...hvordan kan det så være, at man bruger en underentreprenør, som er klistret ind i sager om social dumping”

Rune Thor Nielsen, faglig sekretær i BJMF

Mureren 13

Social dumping

- Jeg var ikke klar til gymnasiet. Men jeg er klar til at tage en anden uddannelse, gerne inden for noget med design, så jeg ikke skal arbejde som murer, når jeg bliver 70. Når jeg uddanner mig videre inden for design, så får jeg med svendebrevet som murer et kæmpe forspring i forhold til dem, der kommer direkte fra gymnasiet.

- Det var den helt klassiske med, at jeg ikke kunne finde ud af at gå i gymnasiet. Jeg fik en lille smags-prøve på murerfaget, da jeg var i praktik som murer hos en kam-merats far i folkeskolen. Her på mureruddannelsen er det en totalt anden verden, og jeg er ikke bange for at opfordre unge, som ikke kan det med gymnasiet, til at prøve murer uddannelsen. Det koster jo ikke noget at prøve.

Årsagerne til, at unge vælger murer-uddannelsen er mange. Nogle er nærmest født med en murerske i hånden. Andre opdager fagets mu-ligheder ved et tilfælde. Drømmene om, hvad svendebrevet skal bruges til, spænder også vidt.

10 vordende murersvende: Fra venstre: Nicolaj Vængebo, Rasmus Lykke, Lukas Stevns Larsen, Kamil Kopera, Peter Rasmussen, Mikkel Brogaard, Anders Grosen Meyer, Simon Kamper, Marcell Steinmeier Vikke, Sebastian Heiborg Christensen.

Anders Meyer, 22 år

Ikke klar til gymnasiet, men klar til mere uddannelse efter svendebrevet

Nordsjællandske murerlærlinge lige før svendeprøven:

Jeg vil lave fliserJeg vil læse videreJeg vil være opmålerJeg vil prøve akkordarbejde

God stemning, godt kammeratskab, stor hjælpsomhed

Her fortæller fire nordsjællandske murersvende fra en stærk årgang om uddannelsen og fremtidsdrømmene umiddelbart før svendeprøven:

14 Mureren

Før svendebrevet

- Jeg kom til Danmark første gang for ti år siden. I begyndelsen rejste jeg frem og tilbage mellem Danmark og Polen. Jeg blev medlem af 3F for ni år siden. Jeg har arbejdet på fabrik i Hillerød, hvor jeg producerede døre på akkord. Fabrikken kom i krise, og derfor henvendte jeg mig til 3F. Jeg fik at vide, at jeg skulle tale med ud-dannelseschef Thomas Torup fra U/Nord (erhvervsskole i Nordsjælland, red.), og det gjorde jeg så. Thomas Torup lavede min fremtid.

- Det var rigtigt svært at komme ind på murerskolen, fordi jeg kun talte enkelsk. I Danmark skal du tale dansk. Men lærerne er dygtige og hjælper mig hele tiden. De har tid til mig, og det bliver jeg dygtig af. Så jeg er glad. Jeg elsker at lægge mursten og fliser.

- Mureruddannelsen er den bedste i verden. Danske murere – de kan mure. De kan lægge sten, og de er hurtige.

- Måske vil jeg senere hen uddanne mig til opmåler, jeg har allerede været på akkordkursus. Men nu vil jeg først blive bedre til dansk, så jeg kan forstå alting 100 procent som en dansker.

- Min far er gammel stenhugger. Jeg blev murer ved et tilfælde. Jeg manglede en uddannelse. Tog på intro. Hoppede ud i det. Det var jo meget sjovt.

- Under min praktik hos murerme-ster Schwarz i Virum, som er en lille mester, har jeg været en stor del af holdet. Jeg har prøvet en masse ting. Fredede bygninger. Børsen. Her var jeg med til at lægge marmorfliser i hallen. Det er noget af et arbejde, men det er sørme fint at være inde og arbejde på én af Københavns ældste bygninger.

- Jeg er rigtigt glad for uddan-nelsen. Det er godt at have det håndværk i bagagen.

- Det har også været stort at føl-ges med de samme gutter fra start til slut. Det samme gælder firmaet: Flink chef, flinke kolleger. Jeg har fået venskaber for livet.

- Jeg har gjort mig en del over-vejelser om, hvad jeg vil i fremtiden. Jeg kan ikke holde til at være hånd-værker hele vejen. Der skal være nogle pauser. Man har jo arbejdet inden for faget i mange år allerede, når man bliver udlært. Jeg skal også prøve noget andet. Udvikle mig. Måske et andet byggefag – eller læse videre.

- Vi skulle have nyt køkken og bryg-gers derhjemme. Det var naboens søn, som var murer, som lavede murerarbejdet. Det vil jeg også rode med, tænkte jeg. Det var i 5.-6. klasse. Siden da har jeg villet være murer, og nu står jeg så her i dag.

- Jeg har været i praktik hos Hindborg Murerfirma; mester, mig og en anden lærling. Jeg har kendt mester, siden jeg var i praktik hos ham i folkeskolen. “Vend du bare tilbage,” sagde han til mig dengang. Det gjorde jeg så. Det første års tid var jeg arbejdsdreng. Så fik man love at pudse lidt og senere lægge sten.

- Jeg har speciale i at mure.Det har jeg, fordi vi i firmaet

skulle bygge et nyt hus. Her fik jeg mulighed for at lægge sten. Det er virkelig fedt. Det er det, jeg bedst kan lide ved murerfaget.

- Jeg håber, at jeg i frem-tiden kan fortsætte hos Hindborg Murerfirma. Jeg kunne godt tænke mig lige at få nogle hår på brystet. Derefter vil jeg ud og prøve at lave noget akkordarbejde.

Mathias Clausen, 21 år

Det er virkelig fedt at lægge mursten

Kamil Kopera, 32 år

Den første polak, som tager dansk murer- uddannelse?

Peter Gibas, 23 år

Jeg kan ikke holde til at være håndværker hele vejen

Før svendebrevet

Landskonference for alle Stenhuggere, Stenindustriarbejdere og StukkatørerLandskonferencen afholdes den 28.­29. august 2020.Denne gang går turen til Bornholm.Mere om turen og praktisk informationen kommer senere.(Alt er selvfølgelig med forbehold for den aktuelleCoronasituation)

Sæt kryds i kalenderen!

Kandidat i arkitekturens teknologi

Vi‘ men’sker, vi ikke maskiner

UddannelsesNYT: Nu har murersvende mulighed for at læse videre til bygningskonstruktør og herefter udbygge og blive “kandidater i arkitekturens teknologi”

Ny sang om at være murersvende og stå sammen er kommet til takket være nordjyske murere

Nu kan du som murersvend læse videre og ende som “kandidat i arkitekturens teknologi”. Det kræver dog, at du bliver bygnings-konstruktør først. Uddannelsen er skabt ud fra et ønske om at styrke samarbejdet mellem arkitekter og bygningskonstruk-tører, og den er et skridt i retning af mere samarbejde og flere partnerskaber på tværs af byg-gebranchen, oplyser Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), som bliver hjemsted for uddannelsen.

For teknisk interesseredeHvis du som murersvend er interes-seret i at få større indflydelse på valget af tekniske løsninger i byg-geriet, så kan uddannelsen være noget for dig.

- Byggeri bliver stadig mere komplekst – eksempelvis betyder vores ønske om bæredygtighed, at vi skal finde på nye tekniske og håndværksmæssige løsninger. Hvordan det kan gøres til glæde for bygherrerne, skal bygningskon-struktører med speciale i arkitek-turens teknologi være med til at finde ud af, siger Jakob Brandtberg Knudsen, fagleder på KADK.

Uddannelsen forventes at byde de første

elever velkommen fra september 2021.

- Vi henvendte os til Mikael K for at få en ny sang ind i vores hverdag. Vi har altid sunget i arbejderbevæ-gelsen, men mange af sangene er ved at være lidt rustne. Vi har brug for en ny sang, der kan være med til at genskabe vores identitet som murersvende og arbejdere. Mikael K’s nye sang passer perfekt til det, vi efterspurgte. Vi kan den allerede næsten udenad. Det er et hit. At sangen udgives netop nu, hvor vi forhandler om forhøjet mindsteløn i vores branche, er brandgod timing. For som Mikael K synger; så skal der ikke spilles poker om løn, siger murer Emil Olsen fra det nordjyske.

Ny sang er sprunget op og ind i vore øregange: Murersvendenes Fællessang. Sangen er blevet til på initiativ fra Murersvendenes Brancheklub Nordjylland, og det er troubadouren Mikael K, der har lavet sangen:

Syng, murer, syng:

Det er troubadouren Mikael K, der har lavet Murersvendenes Fællessang.

Du kan se sangen gøre sit til stemningen foran Forligsinstitutionen under OK20 i marts her:

kortlink.dk/murersang/25bf7

Bagmuren