HOV Nyhedsbrev december 2010

www.handsoffvenezuela.dkwww.handsoffvenezuela.org

IMOD IMPERIALISME OG BUREAUKRATI

Nyhedsbrev fra Hands Off Venezuela - december 2010

ENEZUELAHANDS OFF Solidaritet med revolutionen i Venezuela

Chávez-tilhængere mobiliserer for radikalisering af revolutionen:

Af Patrick Larsen i Caracas

Den 9. november demonstrerede 10.000 arbejdere i Cara-cas med krav om, at der bliver vedtaget en ny arbejdslov, der formelt anerkende arbejder- og fabriksråd. Fagforbundet UNT kræver, at denne lov bliver vedtaget inden det nye parla-ment træder sammen i januar, så man kan gøre brug af det nuværende flertal på to tredjedele til at vedtage større lovæn-dringer.

Demonstranterne kom fra hele landet. Det var en mobiliser-ing, der fandt sted uden for de officielle myndigheders struk-turer og uden statslig støtte såsom busser og opreklamering i medierne. Arbejdere fra mange fabrikker sendte delegationer for at repræsentere hele fabrikken, og de gik med deres egne bannere og krav.

Det samme fænomen med uafhængig, klassebaseret aktion kunne ses den 25. november, da omkring 7.000 revolutionære bønder gik på gaden i Caracas under hovedparolen ”folket re-

jser sig sammen med Chávez – for demokratisk radikaliser-ing af revolutionen”. Demonstrationens bannere havde meget offensive paroler: ”Korruption saboterer revolutionen”, ”Imod bureaukrati, korruption og imperialisme”, ”Bureaukrati slår rev-olutionen ihjel” og ”Bureaukrati saboterer socialismen”.

De protesterende bønder var indkaldt af Frente National Campesino Ezequiel Zamora, og de krævede, at der skal sættes skub i jordreformen for at smadre godsejernes magt på landet. De fremhævede, at det vil være en praktisk vej til, at radikalisere revolutionen, - sådan som præsident Chávez for nylig har foreslået. I Guayana har hundredvis af arbejdere krævet et stop for fab-rikslederne og de reformistiske faglige lederes sabotage. Det er folk, det gør alt i deres magt for at hindre gennemførslen af arbejderkontrol på Alcasa, Sidor og andre fabrikker.

Fortsættes på side 5

Siden valget i september har der været en række mobiliseringer fra neden med krav om, at revolutionen radika-liseres. En ny bølge af diskussioner er samtidig vokset frem i socialistpartiet PSUV, hvor en tidligere minister vil organisere en ”radikal tendens” for at mobilisere til, at den socialistiske revolution kan fuldføres.

2

Hands Off Venezuela nyhedsbrev - december 2010

Koleraepidemien i Haiti kunne være brem-set, hvis landet havde haft en ordentlig vandforsyning. Der har været planer om at lave et sådan system, men planen blev bremset af USA.

Den amerikanske organisation Partners for Health, som har arbejdet i Haiti i årtier of-fentliggjorde for to år siden rapporten »The Denial of the Right to Water in Haiti«. (At nægte mennesker i Haiti ret til vand).

Især én detalje i rapporten har fået sindene i kog. Tilbage i 1998 gav den Interameri-kanske Udviklingsbank (IADB) et lån på

300 millioner kroner til Haitis daværende regering. Pengene var øremærket til at opbygge landets vandforsyningssystem – blandt andet i Artibonite-området, som er hårdest ramt af kolera i dag.

USA’s regering pressede dengang IADB til at blokere for lånet, for på den måde at destabilisere Haitis valgte regering under præsident Jean-Bertrand Aristide, skriver den alternative nyhedsportal A World to Win News Service.

Det eneste rene vand, der er tilgængeligt, bliver derfor udbudt af private firmaer, og

dét har haitianerne ikke råd til.

Adgangen til rent vand er ikke bare al-tafgørende for at blive kureret for kolera. Det er også gennem vandet, de syge er blevet smittet. Da folk ikke har råd til rent vand, må de hente deres vand i floder og vandløb, der er forurenede med blandt an-det menneskeafføring.

FN vurderer, at 200.000 mennesker vil blive smittet med sygdommen i løbet af de næste tre måneder.

Leder: REVOLUTIONEN FORTSÆTTERAf Niklas Zenius Jespersen Talsmand for Hands Off Venezuela

Mindst 25 familier fra Fuerte Tiuna, der miste-de deres hjem som følge af jordskred, er ble-vet genhuset i Venezuelas præsidentpalads Miraflores. Det sker efter ordre fra præsident Hugo Chávez. “Vi har et stort køkken, der kan lave mad til dem. Og et af mine tre store kon-torer kan laves om til mindst tre lejligheder,” siger præsidenten.

Efterfølgende har parlamentets formand Cilla Flores sagt, at hun vil huse mindst ti familier i en regeringsbygning. Hun fremlagde desuden en plan for sociale forbedringer og nye boliger på et område i Caracas, som Chávez beor-drede nationaliseret i november. Ifølge Cilla Flores vil der blive bygget boliger til de familier fra Fuerte Tiuna, der har mistet deres hjem.

Hjemløse familier genhuset i præsidentpalads

Chávez besøger Fuerte Tiuna, der blev ramt af jordskred

Hands off Venezuela Nyhedsbrev udgives af Hands Off Venezuela, Degnestavnen 19, st. tv., 2400 Kbh. NV.Redaktør (ansvarshavende): Niklas Zenius Jespersen

Efter valget i september, hvor det regerende so-cialistparti PSUV endnu engang vandt flertal, var det frygtet blandt nogle kommentatorer, at revo-lutionen ville gå ned i tempo på grund af højre-fløjens tilbagevenden til parlamentet, der betød, at regeringen mistede sit 2/3 deles superflertal. Op-positionen havde boykottet forrige parlamentsvalg og dermed givet regeringen næsten totalt flertal i parlamentet. Denne forudsigelse er heldigvis ikke gået i opfyldelse, - nærmere tværtimod.

PSUV og dets allierede mistede en del opbakning, da mange regerings støtter valgte at blive sofavæl-gere. Efterfølgende prædikede reformister og bu-reaukrater inden for regeringsfløjen, at dette sky-ldtes, revolutionen gik for hurtigt, og at man måtte stoppe op, række hånden ud til oppositionen og søge national forsoning. Men mange af PSUV’s og revolutionens aktivister så korrekt, at valgtil-bagegangen tværtimod skyldes utålmodighed med, at revolutionen endnu ikke er færdiggjort og en voksende desillusionering over 11 års konstant kamp uden endegyldige resultater.

Dette har ført til krav om en intensivering og ra-dikalisering af processen, en revolution i revolu-tionen. Dette er kommet til udtryk i flere demon-strationer og besættelser.

Den tidligere handelsminister Samán, folkene bag den revolutionære nyhedsportal Aporrea og mange andre, er begyndt at snakke om, at organ-isere venstrefløjen inden for den chavistiske bev-ægelse om en fælles kamp imod reformisme og bureaukrati og for gennemførelsen af en fuldendt socialistisk og demokratisk revolution.

Dette er en vigtig udvikling, der må fortsættes og støttes af alle gode kræfter i Venezuela og inter-nationalt, og som må og skal vinde, hvis ikke ven-ezuelanernes håb om en bedre fremtid skal ende på samme måde som i Chile 1973 eller som så mange andre gange tidligere i Latinamerika; med kup, diktatur, massakre og tilbagevending til de gamle onde dage.

USA: Nej til rent vandStoppede kolera-hjælp til Haiti

3

www.handsoffvenezuela.dk

Leila Khaled, medlem af det palæstinensiske nationalråd for det venstreorienterede parti PFLP, mødtes i november med Nicaraguas præsident Daniel Ortega.

De to diskuterede den aktuelle situation i Palæstina og de ubrugelige ”forhandlinger”, som USA står i spidsen for. Hun fremhævede behovet for palæstinensisk enhed og et stop for de israelske forbrydelser – især opførelsen af ulovlige bosæt-telser, belejringen af Gaza og den fortsatte indespærring af tu-sindvis af politiske fanger i de israelske fængsler. Hun sagde, at nøglen til en løsning for Palæstina, er en fuldstændig afslut-ning på den israelske besættelse.

Palæstinensisk støtte til nicaraguas revolutionLeila Khaled benyttede også lejligheden til at rose Nicaragu-as brud for alle forbindelser til Israel under krigen mod Gaza. Præsident Ortega udtrykte sin varme opbakning til det palæ-stinensiske folks frihedskamp, og sagde, at Nicaragua ville fortsætte med sin politiske støtte til palæstinenserne i de in-ternationale fora. Han fremhævede det lange og tætte forhold mellem sandinist-fronten og PFLP og deres fortsatte støtte til PFLP. Han lagde vægt på, at befolkningen i Nicaragua aldrig vil glemme PFLP’s støtte til revolutionen imod Sormoza-diktaturet i 1970’erne og 80’erne. Han roste PFLP’s ledere, navnlig den fængslede partileder Ahmad Sa’adat.

Gave fra PFLPLeila Khaled og Daniel Ortega drøftede længe forholdet mel-lem PFLP og Ortegas sandinist-parti FSLN. Et forhold, der går tilbage til 1970’erne. Leila Khaled og præsidenten talte blandt andet om Patrick Arguello, en nicaraguansk revolutionær, der blev dræbt under en PFLP-operation, som han deltog i sam-men med Leila Khaled. Leila Khaled overrakte Ortega en pla-kat med Arguello, som PFLP havde produceret i anledning af 40-året for hans død.

ORTEGA MØDER PALÆSTINENSISK FRIHEDS-IKON

Revolutionær solidaritet med Palæstina:

PFLP har tidligere demonstreret solidaritet med revolutionen i Venezuela og andre latinamerikanske lande. Her fra et møde i Gaza.

I et officielt brev til den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas anerkender Brasilien Palæstina som en selvstændig stat indenfor de grænser, der blev aftalt i 1967. Brevet er under-skrevet af brasiliens præsident Lula da Silva. Han fastslår, at palæstinenserne har ret til ”en sikker, samlet, demokratisk og økonomisk levedygtig stat i fredelig sameksistens med Israel.”

Palæstinas krav om Gaza, Vestbredden og Østjerusalem er derfor legitime. Områderne blev besat af Israel i seksdageskri-gen i 1967. USA og de fleste vestlige regeringer mener, at Pa-læstina skal forhandle med Israel om, hvorvidt de kan få ret til

deres eget land.Straks efter Brasilien meddelte, at man anerkender den selv-stændige palæstinensiske stat inden for de såkaldte 1967-græn-ser, er det samme budskab også kommet fra Argentina og Uru-guay.

Venezuela, Cuba, Nicaragua og Costa Rica har i forvejen aner-kendt Palæstina. Under Israels angreb på Gaza i 2008-09 be-sluttede Hugo Chávez, at det palæstinensiske flag i en måned skulle hænge side om side med venezuelas flag ved alle of-ficielle bygninger.

Latinamerika støtter Palæstina

4


USA’s 48-årige blokade mod Cuba blev fordømt af 187 lande på FN’s generalforsamling, mens blot USA selv og Israel stemte imod den cubanske resolution. Tre lande, Palau, Marshall-øerne og Mikronesien, undlod at stemme. Eneste forskel fra sidste år er, at Palau sidste år valgte at stemme imod.

187 lande fordømmer blokade mod CubaResolutionen fordømmer USA’s blokade som et fol-kemord og i strid med international ret. Cubas eneste “forbrydelse” er, at de ikke vil underlægge sig USA.

Afstemningen fandt sted på FN’s generalforsamlings 65. årlige møde i New York. Det er 19. gang, at Cuba fremsætter en sådan resolution, der er blevet vedta-get hvert år siden 1992, dengang med 59 stemmer for. Siden har flere og flere lande stemt for det cu-banske forslag i stedet for at undlade.

USA’s blokade mod Cuba har enorme økonomiske og humanitære konsekvenser for den lille østat. De økonomiske tab, blokaden har påført Cuba (blandt andet på grund af værdier, som USA ulovligt har til-bageholdt), løber op i over 70 milliarder dollars.

Det internationale pres har ikke fået USA’s skiftende regeringer til at ændre politik. Tværtimod blev bloka-den udvidet og styrket i 1990’erne, og er i dag mere omfattende end nogensinde. Under mødet i FN’s ge-neralforsamling påstod USA’s repræsentant, at blo-kaden udelukkende er en sag mellem USA og Cuba og ikke et FN-spørgsmål. Nicaraguas repræsentant kaldte til gengæld blokaden ‘den mest kriminelle der har eksisteret i menneskehedens historie’ og ‘en ab-surd og inhuman politik’.

Tegning: Carlos Latuff

Af Niklas Zenius Jespersen

Venezuela og Cuba har i fællesskab besluttet at udlægge et undersøisk kabel mellem de to lande, der vil ”revolutionere te-lekommunikationen” på øen. Det siger Cubas informations- og kommunikationsminister Ramiro Valdez.

Kablet, der også skal forbindes til Jamaica, vil blive 1630 kilo-meter langt, og kræver en investering på 70 millioner dollars. Dette på trods af, at der kun er 32 kilometer til det nærmeste kabel, men dette er knyttet til USA, og den amerikanske rege-ring har nægtet Cuba adgang.

Blokaden fordyrer internettet med 14.000 procent”Hvis blokaden (USA’s imod Cuba, red.) ikke havde været der, ville det koste 500.000 dollars at forbinde Cuba, men det kan ikke lade sig gøre, fordi det cubanske selskab ikke får tilladelse fra USA’s udenrigsministerium,” siger den venezuelanske inge-niør Carlos Orfila.

I øjeblikket forgår al cubansk internet via satellit. Det betyder, at forbindelsen er både langsom, begrænset og dyr. Den nye for-bindelse vil øge hastigheden med 3.000 gange og spare Cuba for 25 procent af deres satellit-omkostninger.

Den højere hastighed vil også gavne adgangen til - og kvalite-

Venezuela bryder blokaden: INTERNET TIL CUBA

ten af - telefonopkald til udlandet. Det er særlig vigtigt i Latin-amerika, hvor de fleste lande lider af, at en stor del af befolknin-gen har måttet rejse til udlandet for at finde arbejde.

Den cubanske regering håber, at projektet ikke blot vil forbedre kommunikationen på øen, men også hjælpe med transmission af lægekonsultationer, telekonferencer og uddannelseskurser.

Isolationen brydesUdlægningen af dette kabel er blot det seneste eksempel på det tætte samarbejde mellem de venstreorienterede lande i re-gionen og på, hvordan spredningen af revolutionen til resten af kontinentet har brudt den isolation, Cuba har været udsat for siden revolutionen i 1959 væltede det USA-støttede Batista-diktatur.

Udlægningen vil begynde i januar og afsluttes i anden halvdel af 2011.

Grafik: G

ranma

5


[Fortsat fra forsiden]:Chávez-tilhængere mobiliserer...Polariseringen i Venezuela er dybere end nogensinde tidli-gere, og de modsætninger, der hober sig op i samfundet, be-gynder at få nye udtryk. Debatterne i socialistpartiet PSUV, den megen snak om radikalisering, de nye ekspropriationer, demonstrationer med arbejdere og bønder og så videre; alt dette beviser, at den venezuelanske revolution befinder sig ved en korsvej.

Økonomien er fortsat i dårlig formVenezuelas BNP faldt med 2,4 procent fra januar til septem-ber i år. Venezuelas centralbank har fremlagt dette som et godt tal, fordi faldet er mindre end det foregående år! Men for arbejderne og de fattige ser situationen aldeles mørk ud. Kendsgerningen er, at Venezuelas økonomi har været i re-cession i de sidste 18 måneder.

Recessionen har – sammen med en skarpt stigende inflation – allerede påvirket forbruget stærkt. Forbruget forventes at falde med 10 procent i juleferien. Priserne på fødevarer er steget med 30 procent i seks af de største byer. Inflationen i 2010 er ifølge Venezuelas centralbank på 23 procent.

Venezuelas industri-kapitalister udfører reelt en kapitalstrej-ke, hvilket forværrer krisens virkninger. I virkeligheden er de seneste ekspropriationer et resultat af denne situation: re-geringen nationaliserer blot de firmaer, der står stille, for at beskytte arbejderne og forhindre massefyringer.

Debat i PSUV og den ”radikale tendens”Allerede inden valget i september var der en tiltagende utilfredshed over det, som mange aktivister opfatter som bureaukratiske ledere, borgmestre og guvernører. Der var også en udbredt vrede over valgene af kandidater. Denne valgproces fandt sted i maj, og den var præget af uregel-mæssigheder, fordele til visse kandidater og endda beskyld-ninger om svindel i visse distrikter.

Chávez forsøger på sin egen måde at radikalisere revolutio-nen. Det ser ud til, at han forstår, at det er umuligt at fasthol-de den nuværende situation. Valget den 26. september var en smertelig advarsel, der tvang ham og alle andre aktive i den venezuelanske revolution til at tænke alt om på ny. Der var desuden en følelse af oprigtig bekymring blandt mange græsrodsaktivister, der frygtede, at revolutionen er i alvorlig fare og kan kastes tilbage, hvis ikke kursen bliver rettet.

Det var i denne kontekst, at Eduardo Samán, tidligere han-delsminister, indledte en debat om, hvilke konklusioner, man kan drage af valgresultatet. I et interview med Lucha de Clases understregede han behovet for en grundlæggende ændring i PSUV og behovet for en ”radikal tendens” for at opnå dette.

Chávez og radikalisering af revolutionenDebatten om den radikale tendens har også nået Chávez, der har taget en afventende holdning. På den ene side har han for nylig understreget, at tendenser er velkomne i par-tiet, så længe de ikke er splittende. På den anden side har han gentaget opfordringer til radikalisering af revolutionen, og han har afvist enhver mulighed af en overenskomst med borgerskabet.

Han har også gjort nogle tiltag i denne retning. Der er sket nye nationaliseringer – blandt andre firmaerne, landbrugs-virksomheden Agroisleña og stålproducenten Sidetur.

De nye nationaliseringer er et stort skridt fremad, og de må aktivt bakkes op, men de ændrer fortsat intet ved det grund-læggende styrkeforhold i økonomien. Modsætningen blev meget klart beskrevet i en ny artikel af Alan Woods, hvori han behandler spørgsmålet om privat ejendom:

”Staten kan kun planlægge den del af økonomien, der er na-tionaliseret. Siden mange af de virksomheder, der blev over-taget, på forhånd er fallerede, uprofitable og dårligt drevne, kræves der store investeringer for at gøre dem levedygtige. Det lægger en stor byrde på staten og de offentlige finan-ser samtidig med, at de mest profitable sektorer vedbliver på private hænder. Det nationaliserer tabene og privatiserer profitten. Det er ikke bæredygtigt.

Den manglende nationalisering af økonomiens afgørende sektorer skaber modsætninger på alle niveauer, hvilket i sid-ste ende vil ende i en kaotisk situation. Det vil kombinere alle de værste aspekter af kapitalistisk anarki (faldende inve-steringer, kapitalflugt, fabrikslukninger, inflation og arbejds-løshed) med alle de mest negative aspekter af bureaukrati (spild, dårlig ledelse, korruption og manglende effektivitet). venezuelas store rigdom på olie kan tolerere dette i en tid, men ikke for evigt.”

Chávez har indkaldt til et møde for partiet den 11. og 12. de-cember for at ”optegne en kritisk og konstruktiv status over valget” og lave en plan for de næste to år. Dette kan blive et nyt fokuspunkt for kampen mellem revolution og reformisme i den venezuelanske revolution.

De revolutionære bønder kræver hårde tiltag for at bryde godsejernes og kapitalisternes magt. Foto: Lucha de Clases

6


Ud over at være venezuelansk venstrefløjsaktivist igennem de sidste 28 år, har Samán også for en kort stund været handels-minister i Hugo Chávez’ bolivariske regering. I sine 11 måne-der i ministerembedet lykkedes det ham på den ene side at få gennemført adskillige nationaliseringer af virksomheder og knytte stærke bånd til arbejdere og fattige, og på den anden side at blive hadeobjekt for de multinationale og spekulanter-ne i fødevaresektoren. Det er det sidstnævnte forhold, som Samán mener, var medvirkende til at ligge ekstra pres på for at gennemtrumfe hans pludselige og overraskende exit som handelsminister i februar 2010.

Multinationale kontrollerer fødevarerneSamán blev i marts 2009 udnævnt til handelsminister. Bag-grunden var hans virke som leder af forbrugerorganisationen Indepabis, hvor han havde kæmpet hårdt imod kapitalisterne i fødevaresektoren og for, at den offentlige priskontrol blev overholdt.

- Vi fandt ud af, at Cargill, en amerikansk multinational rispro-ducent, fuskede med produktionen. De valgte kun at produce-re ”luksusris”, der kunne sælges for det dobbelte af normal ris, da de ikke var underlagt priskontrollen. Således valgte Chávez at nationalisere en af Cargills plantager, og i samme hug gav han mig en ministertaburet.

Hvad brugte du så ministerposten til?

- Først og fremmest ville jeg ændre magtbalancen. Mit formål var at bryde det venezuelanske oligarkis herredømme over økonomien. Det er ikke fair, at to multinationale kæder sidder på 80 procent af kaffeindustrien og at ét selskab, det magt-fulde Empresas Polar, har næsten total kontrol med fødeva-redistributionen.

Sardindåse-produktion under arbejderstyreSamán samarbejdede også med mange arbejdere og fagfor-eninger rundt omkring i landet. En af dem var La Gaviota, der producerer sardiner på dåse.

- I januar og februar 2009 var der en faglig strid, hvor arbejds-

giveren overskred samtlige overenskomstmæssige aftaler og arbejdslovgivningen. Ejeren ville tydeligvis lukke fabrikken, han synes ikke, at den var rentabel nok. Men de over 300 arbejdere kom næsten alle fra to nærliggende fattigkvarterer. Lokalsamfundet blev hårdt ramt, kriminaliteten og elendighe-den voksede.

- Vi besluttede at intervenere. Men maskinerne var nedslidte, og personalet var især ældre arbejdere. Det første, som vi måtte forklare dem, var, at vi ikke var en ny arbejdsgiver. Jeg sendte funktionærer til fabrikken, som jeg gav skarpe instruk-ser om, at de skulle opføre sig som politiske kammerater og ikke arbejdsledere. De skulle lære og lære fra sig på samme tid. Arbejdsgiveren har visse forretningshemmeligheder, som han ikke vil dele med arbejderne. Vi vendte op og ned på det koncept. Det første, vi gjorde, var at vise arbejderne, hvordan de kunne føre regnskab med produktionen. De åbnede regn-skabsbøgerne, og fandt ud af, at de førhen havde skabt en enorm merværdi, som kapitalisten havde taget med sig.

- På blot fire måneder holdt vi over 40 arbejderforsamlinger. Denne forsamling var det øverste organ på fabrikken, men det valgte også et fabriksråd til at tage sig af den daglige drift. Fabriksrådet bestod af repræsentanter, hvis mandater arbej-derne til hver en tid kunne trække tilbage gennem flertals-beslutninger på arbejderforsamlingen. Samtidig begyndte vi et gennemgående kulturelt arbejde på fabrikken. De sociale uddannelsesprogrammer, Misión Robinson og Misión Ribas, blev sat i gang, så arbejderne kunne tage en folkeskole- og studentereksamen. Arbejderne oprettede en teatergruppe på eget initiativ, hvilket gav ekstra gejst til al personalet.

- Arbejderkontrollen på La Gaviota var en vidunderlig oplevel-se, både rent personligt og politisk. Desværre er situationen blevet forværret betydeligt efter min fyring fra ministeriet. Men ikke desto mindre viser eksperimentet på La Gaviota, at arbej-derkontrol ikke er en drøm, at det ikke er en naturlov, at der skal eksistere en arbejdsgiver.

Fyret uden grundDet var den 10. februar 2010, at Samán fik besked på, at han

REVOLUTIONEN MÅ RADIKALISERESVenezuelas tidligere handelsminister:

Foto: Iván Darío H

ernandez

Som journalist og aktivist i Venezuela har Andreas Bülow fra tid til anden haft mulighed for at møde personer, som spiller en vigtig rolle i den revolutionære proces, der udspiller sig i landet. En af de personer er den forhenværende handelsminister Eduardo Samán, som han i den sidste måned har haft fire samtaler med.

7


skulle forlade posten som handelsminister. Det var ikke præsi-dent Chávez, men derimod Elias Jaua (nuværende vicepræsi-dent), som ringede ham op og gav ham meddelelsen.

- Jeg fik ingen begrundelse. Men jeg kan gisne om, hvad grun-den var. Min fornemmelse er, at det var kapitalisterne i fødeva-resektoren, som ville have mig ned med nakken. Jeg tror, at de truede Chávez med sabotage, hvis ikke han skilte sig af med mig. Det ville nok have betydet fødevaremangel i månederne op til parlamentsvalget den 26. september 2010, noget som præsidenten for alt i verden ville undgå.

- En af mine vigtigste grunde til at tro, at det var motivet, er at det første, som den nye handelsminister Ricardo Canán gjor-de, var at sige god for prisstigninger på så vigtige varer som tomat, margarine og mayonnaise. Det var noget, som kapitali-sterne havde ønsket længe, og som jeg aldrig ville acceptere.

- Først et par måneder efter ringede Chávez til mig, efter at han havde hørt, at jeg måske ville stille op til parlamentet. Jeg spurgte ham om, hvad jeg havde gjort galt for at fortjene min fyring. Han sagde, at der ikke var noget galt, men at ”politik er som en baseball-kamp. Man må udvælge den rigtige spiller i det rigtige øjeblik.”

Behov for en radikal tendensVi har talt om mange af de problemer, som præger den vene-zuelanske revolution. Men hvad er vejen frem? Hvad kan vi gøre for at få det hele på ret køl?

- Som det ser ud nu, er der to scenarier i den aktuelle situation: Den ene er en radikalisering af revolutionen, men det kræver et internt opgør og en selvkritisk proces i PSUV, Venezuelas socialistparti. Det andet scenario er en eller anden form for af-tale med højrefløjen eller en status quo. I sidstnævnte tilfælde kommer revolutionen til at dø langsomt ud. Den eneste måde, vi kan forhindre det på, er ved at arbejde for en grundlæg-gende ændring i vores parti, PSUV, Venezuelas socialistparti. For at opnå det, må vi organisere os. Jeg har derfor foreslået oprettelsen af en radikal tendens i PSUV, hvis formål er at organisere de kritiske medlemmer. I stedet for at skuffede folk går ud af politik, kan vi organisere dem, hvis de ser den radi-kale tendens som et reelt alternativ.

- Efter det første interview, som du udgav med mig [den 5. oktober, AB], har jeg modtaget dusinvis af telefonopkald, SMS’er, beskeder på Twitter, Facebook, og så videre. Inter-viewet havde 11.000 læsere på Aporrea og tusinder på andre medier som Noticiero24. Men vigtigst af alt har det sat gang

REVOLUTIONEN MÅ RADIKALISERES

i en banebrydende debat i PSUV. Medlemmer og sågar hele grupper af kritiske folk har kontaktet mig. Jeg blev inviteret til offentlige møder overalt i landet.

Hvordan har du så tænkt dig, rent praktisk, at etablere denne ”radikale tendens”? Og hvad er dens formål?

- Behovet for en radikal tendens i PSUV var i alles tanker, men der var ikke nogen, der havde foreslået det offentligt. På en måde satte jeg bare ord på mange folks tanker. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg har eneret til at bestemme, hvad der skal ske, men jeg kan da komme med mit bud.

- Som jeg ser det er der tre faser i opbyggelsen af denne ten-dens. Den første fase er her, hvor forslaget kommer ud i lyset og bliver diskuteret af græsrødderne i hele landet.

- Disse diskussioner frembringer skriftlige debatindlæg og do-kumenter. Der vil typisk være tale om dokumenter, der forklarer PSUV-medlemmernes tanker, deres evaluering af de seneste begivenheder og deres bud på, hvilken retning revolutionen bør gå. Disse dokumenter lægger grunden for det, som jeg vil kalde den anden fase, nemlig ”retningsfasen”, hvor vi skal give vores bud på, hvor vi er på vej hen.

- Det hele kulminerer så i ”organisationsfasen”, som består af generalforsamlinger og møder i hele Venezuela. Formålet må være at skabe en fælles, venstreorienteret platform, som vi kan forsvare i PSUV. Jeg tænker ikke mindst på valg til lands-ledelsen og regionalledelserne, som skal finde sted i det første kvartal af 2011.

Kamp imod bureaukrati og udbytningEr socialismen overhovedet en mulighed i Venezuela?

- Ikke hvis vi forsøger at indføre den med den gamle kapitali-stiske model og måde at se tingene på. I Venezuela har vi stor olierigdom, men alligevel lever flertallet i fattigdom. Vi kan ikke industrialisere landet under kapitalisme. Det er blevet prøvet mange gange før, men det er aldrig lykkedes.

- Det er nødvendigt at kæmpe imod korruption og magtmis-brug, også indenfor egne rækker. Det er ikke rigtigt, at ”den femte kolonne” er den venezuelanske opposition. Nej, ”den femte kolonne” er et bureaukrati, som er opstået indenfor vo-res statsapparat og i selve regeringen. Det forsinker og for-hindrer beslutningerne, og det ødelægger selve befolkningens revolutionære gejst.

- Selvfølgelig er det ikke nok kun at kæmpe imod bureaukrati. Problemet er, at hvis ikke vi sigter efter socialistiske løsninger, så fortsætter arbejderen under kapitalens lænker, bonden un-der herremandens og lejeren under bolighajens. Vi må tage den venezuelanske revolutions virkelige essens op til ge-novervejelse: kampen imod den kapitalistiske udbytning.

Andreas Bülow og Eduardo Samán. Foto: Lucha de Clases

Andreas Bülow er bosat i Venezuela, hvor han arbejder som journalist og sekretær for den internationale Hands Off Ven-ezuela kampagne. Han skriver desuden til avisen Socialistisk Standpukt (www.marxist.dk) i Danmark.

I september 2010 udgav han sin første bog, “Den venezuelan-ske revolution – øjenvidneberetning og analyse” på forlaget Hands Off Venezuela Danmark. Bogen kan bestilles på www.handsoffvenezuela.dk

8


Hands off Venezuela har udgivet en ny bog af Andreas Bülow: Den Venezuelanske Revolution. Andreas er bosat i Venezuela og har som journalist førstehåndsviden om udviklingerne i den såkaldte ”Bolivariske revolution”.

I anledning af dette gennemførte vi en storstilet turne rundt i det ganske land med forfatteren. Over 300 har deltaget i disse lanceringsmøder og over 100 bøger blev solgt til møderne.

STOR INTERESSE FOR REVOLUTIONEN

Tourné med forfatter til bog om Venezuelas revolution:

Eleverne på Frederiksberg Tekniske Gymnasium var især interesserede i spørgsmålet om markedsøkonomi eller planøkonomi.

Over 100 elever på Flakkebjerg Efterskole samledes for at høre om Venezuelas revolution.

Bogen blev lanceret med manér til en reception på den ven-ezuelanske ambassade i København, hvor 60 interesserede deltog. Derefter blev der holdt møder på Flakkebjerg Efter-skole, Roskilde Universitet, Frederiksberg Tekniske Gymna-sium og Det Frie Gymnasium. Desuden var der åbne møder med forfatteren i Århus (arrangeret af SUF-Århus) og Aalborg.

Tournéen blev sluttet af med et forrygende debatmøde på Verdenskulturcenteret på Nørrebro, hvor 70 tilhørere deltog i debat med Trine Mach (SF) og Hans Ålborg (Enhedslisten) om den revolutionære udvikling i Latinamerika

Læs mere, se billeder og bestil bogen påwww.handsoffvenezuela.dk

9


Bolivias senatorer har besluttet at nationalisere landets pensionssys-tem. Pensionsalderen bliver samti-dig sat ned til 58 år. 56 år for minear-bejdere.

Modsat trenden i Europa med at sætte pensionsalderen op, har Bolivias sena-torer vedtaget en lov om at sætte landets pensionsalder ned til 58 år. For minear-bejdere bliver det muligt at gå pension allerede som 56 årig.

Afstemningen fandt sted tirsdag den 7.

december, oplyser Bolivias nyhedsbu-reau ABI.

Under det nuværende private pensions-system kan kvinder gå på pension når de fylder 60 imens mænd betragtes som ”arbejdsdygtige” til de fylder 65.

Samtidig vedtog senatorerne for et forslag om at nationalisere landets pen-sionssystem. Det kommende pensions-system vil blive administreret af en of-fentlig fond. Indtil nu har det været de private firmaer Futoru de Bolivia og Pre-

vision, der har kørt landets pensionssys-temer. De to virksomheder bliver kon-trolleret af det schweiziske firma Zürich Financial Services og den spanske bank Bilbao Viscaya Argentaria.

Den nye lov indebære også opbygnin-gen af en solidaritetsfond, så de mange bolivianere, der arbejder i den såkaldte uformelle sektor, hvor der ikke er nogen pensionsoptjening, også kan få del i de nye offentlige pensionsmidler.

Bolivia sænker pensionsalderen

Af Jean-Guy Allard

HAVANA - Bag sex-skandalen, der er skabt i et forsøg på at miskreditere manden bag Wikileaks, hvis afsløringer fortsat chokerer det amerikanske udenrigsministerium, står en af CIAs håndlangere, der kan sættes i forbindelse med Carlos Alberto Montaner, en tidligere politisk aktivist mod Fidel Castros styre.

Ifølge kilder er det officielt Anna Ardin, der anklager Assange sammen med sin veninde Sofia Wilen, der tilsyneladende skulle have været den første til at melde et såkaldt overgreb til politiet.

Anklagen, der, omend noget speciel, tilsyneladende er i over-ensstemmelse med svensk lovgivning, går ud på, at have haft seksuelt samkvem uden kondom og at have haft romantiske forhold i løbet af samme uge med de to påståede ofre.

Efter at have forladt Cuba, blev Anna Ardin kendt for sine skar-pe tekster på hjemmesider finansieret af USAID og kontrolleret af CIA, såsom Misceláneas de Cuba – diverse om Cuba, som er ejet af cubaneren Alexis Gainza Solenzal.

Fra at samarbejde med Gainza og den amerikanske efterret-ningstjeneste, forvandlede Ardin sig til en såkaldt ekspert i de svenske medier såsom Dagens Nyheter og SVT. Hun blev se-nere synlig i sit arbejde hos det daværende regeringsparti So-cialdemokraterna.

Ardins mentor, den cubanskfødte Alexis Gainza, har boet i Sverige side 1991og i Stockholm siden 1993. Herfra leder han den lokale afdeling af det cubanske eksil-parti Unión Liberal Cubana, det cubanske liberale forbund, grundlagt af terroristen Carlos Alberto Montaner, som lever på flugt fra det cubanske retssystem.

USAs klapjagt på Wikileaks-stifter: CIAs cubanske håndlangere bag anklager

Gainza er også sat i forbindelse med den tyske menneskerettig-hedsorganisation IGFM, der er kendt for sine forbindelser til den tyske og den amerikanske efterretningstjeneste, og som har talt tidligere nazister, både jurister som Ludwig Martin og militærfolk som Dieter von Glahn.

Den nuværende talsmand og formand for IGFM, Martin Les-senthin, har et nært samarbejde med terroristen Alejandro Peña Esclusas venezuelanske kupparti Primero Justicia – retfærdig-hed først.

Primero Justicia er det internationale republikanske instituts vigtigste samarbejdspartner i Venezuela. IRI er en stærkt højre-orienteret organisation der støttes af den nationale stiftelse for demokrati, NED, med millionbeløb.

Anna Ardin arbejder tæt sammen med CIA og cubanske mafiosi

Efter Wikileaks’ offentliggørelse af 250.000 amerikanske diploma-tiske telegrammer, hyldede Hugo Chávez internet-siden og opfor-drede USA’s udenrigsminister til at træde tilbage.

”Du burde gå af. Det er det mindste, du kan gøre: Træd tilbage sammen med de andre spioner og forbrydere, der arbejder i uden-rigsministeriet,” sagde Chávez i en tale på TV den 29. november. Præsidenten kaldte lækagen ”historisk” og sagde, at Washington

”bør levere svar til verden og stoppe angrebene på Wikileaks.”

Chávez sagde også, at de lækkede dokumenter viser, at USA er en ”fejlslagen stat, der kaster alle etiske principper – og endda respekt for dets egne allierede – overbord.”

”Jeg gratulerer folkene fra Wikileaks for deres tapperhed og mod,” tilføjede Chávez.

Chávez: Wikileaks er tapre

10



Beslutningen om hvorvidt Kyoto-proto-kollen skal videreføres med nye mål efter 2012 blev endnu engang udskudt, nu til COP17 næste år i Sydafrika. Den klima-fond, lederne besluttede af oprette ved COP15 i København, har de nu besluttet at finde penge til. De har bare ikke fun-det disse penge. Desuden blev det mu-ligt at købe CO2 kvoter af tropiske lande til gengæld for at beskytte regnskov.

Beslutningen udsatEller rettere sagt så har man besluttet ikke at beslutte noget om nogen bin-dende aftale for CO2 reduktion. Man har efter to verdenstopmøder endnu ikke kommet i nærheden af at finansiere den klimafond man lovede til at hjælpe ulan-dende og man har valgt at fortsætte den ekstremt skadelige CO2-kvote handel, der har gjort at Kyoto-protokollen reelt

Flop-møde i Mexico:

ingen effekt har haft. Kort sagt kunne møderesultaterne ikke engang kompen-sere for den CO2, det har kostet at af-holde det.

Bolivia stod fastBolivia var det eneste land der officielt nægtede at stemme for aftalen. ”Can-cun-teksten er hul og en falsk sejr, som blev påtvunget, uden at der var reel enighed” udtaler Bolivias FN-ambassa-dør Pablo Solón. Denne opfattelse un-derbygges af klimareporteren Stephen Leahy fra IPS: ”Baseret på videnskaben har Bolivia ret. Verdens Meteorologiske Organisation erklærede i sidste uge, at dette årti bliver det varmeste, der nogen-sinde er registreret.. De over 100 siders Cancun-erklæring gør intet ved væksten i drivhusgas og planetens opvarmning – bortset fra at holde liv i processen med klimaforhandlinger i FN-regi”.

KyotoSandsynligvis var det glæden over, at Kyoto-protokollen endnu ikke var blevet afli-vet af de rige lande, der fik mange af de lande, der havde stemt imod aftalen i Køben-havn, til at stemme for aftalen ved COP16.

Kyoto-protokollen bliver, på trods af sin utilstrækkelighed, set af mange lande, blandt andre ALBA-landene, som den bedste – eller hvert fald den eneste – vej frem, da den indeholder klare krav til reduktioner af drivhusgasser. Disse krav er dog fuldstændigt utilstrækkelige og fyldt med smuthuller. I stedet er der brug for at verdens arbejdere og fattige gør op med det kapitalistiske system og dets prioritering af profit før miljø og mennesker.

Miljø i stedet for profitALBA-lande som Venezuela, Ecuador, Bolivia og Cuba (der er verdens første og eneste CO2-neutrale land) har gjort en kæmpe indsats nationalt og interna-tionalt for miljøet og klimaet. Det viser blot begyndelsen på, hvad der er muligt, når man ikke lader hensyn til profit stå i vejen for miljøhensyn. Det viser, at det er denne vej verden må gå, hvis vi skal opnå en verden i balance.

Klimatopmødet i Mexico, der skulle efterfølge det pinlige COP15 topmøde i Køben-havn sidste vinter, formåede igen ikke at producere andet end mere varm luft.

STADIG INGEN LØSNING

“Hvis klimaet var en bank, havde de allerede reddet det”- Hugo Chávez

11


Den 4. november afholdt Ramón Muchacho, leder af oppositi-onspartiet Primo Justicio et pressemøde, hvor han hævdede, at Alan Woods, der i 2002 var med til at stifte Hands off Vene-zuela, er præsident Chávez’ ”vigtigste ideologiske rådgiver og personlige ven”. Muchacho sagde, at en artikel af Alan Woods, som har opnået stor popularitet i Venezuela, er det ideologiske grundlag for de nye nationaliseringer i landet.

Pressemødet blev dækket direkte af den store TV-station Glo-bovisión, der er kendt for sin modstand mod regeringen og sin indblanding i det mislykkede statskup i 2002. Efterfølgende er påstanden om, at Alan Woods er Chávez’ ”chefideolog” blevet gentaget i en række medier, både i Venezuela og i resten af

verden. Blandt andet store dagblade som El Nacional og Ul-timas Noticias, og internationale medier som The Economist, The Daily Telegraph og BBC.

Det engelske finans-magasin The Economist skrev i en artikel den 18. november en artikel om nationaliseringerne i Venezu-ela. Til sidst i artiklen står der:”Chávez ser ud til at følge rådene fra Alan Woods, en walisisk trotskist, der er blevet uformel rådgiver. Woods, der er mere kendt i Caracas end i Cardiff, har offentligt rådet præsidenten til at reagere på tilbagegangen i valget ved at ’accelerere den revolutionære proces” ved at ekspropriere jorden, bankerne og de store industrivirksomheder.”

Venezuelas højrefløj amok: Angriber Hands off Venezuela

Den 4. november holdt Ramón Muchacho et pressemøde, hvor han kaldte mig ”regeringspartiets vigitgste ideolog” og ”Præsidentens chefideolog og vigtigste rådgiver”. Disse påstande er blevet gen-taget i medierne mange gange.

Det er ikke sandt. Jeg er ikke, og har al-drig været, hverken formel eller uformel rådgiver for præsidenten for den boliva-riske republik [Venezuela, red.]. Jeg råd-giver ikke præsident Chávez eller nogen anden. Jeg udtrykker blot min mening, som man kan være enig eller uenig i.

Jeg har skrevet meget om Venezuela fra et marxistisk synspunkt. Jeg har hele ti-den forsvaret præsident Chávez imod de ondsindede og fordrejede angreb, som kommer fra imperialisterne og den kon-trarevolutionære opposition. Jeg er en trofast tilhænger af den bolivariske revo-lution, men jeg er fuldstændig uafhængig af den bolivariske – eller nogen anden – regering.

Løgnene om ”udenlandske rådgivere” er

JEG ER IKKE CHÁVEZ’ RÅDGIVER

Alan Woods svarer igen:

et klodset forsøg på at fjerne opmærk-somheden fra de dokumenterede for-bindelser mellem oppositionen og de-res rådgivere i Washington og Miami, som bestemmer alt, de siger og gør.

Den seneste kampagne i medierne er blot en del af en skandaløs kampagne for at miskreditere præsidenten og de-stabilisere Venezuelas demokratisk valgte regering.

Udenlandsk indblandingMin eneste ”forbrydelse” er, at jeg hele tiden har forsvaret Chávez og den bo-livariske revolution imod imperialismen og det kontrarevolutionære oligarki.

Mens de taler om ”Chávez’ udenland-ske rådgivere” tier de om CNN og de internationale borgerlige medier, der hver dag i ti år har organiseret en vold-som kampagne med løgne og fordre-jelser imod præsident Chávez. De har opfordet til, at han skal væltes og snig-myrdes. Denne form for udenlandsk indblanding i Venezuelas indre anlig-

gender bliver budt velkommen af oppo-sitionen.

Jeg vil i den forbindelse pege på, at hvis nogen journalist i Storbritannien eller USA opfordrede til voldelig omstyrtelse af deres regering og mord på statsover-hovedet, ville de hurtigt blive retsforfulgt.

Muchacho hævder, at jeg ønsker at ind-føre ”kommunisme” i Venezuela, ligesom i Rusland. Det er endnu en løgn. Vene-zuelas folk vil tilpasse deres socialistiske model til deres egne ønsker, traditioner, historie og nationale karakteristika.

Desuden er det en kendt sag, at jeg altid har været modstander af den bureau-kratiske og totalitære karikatur af socia-lisme, som Hr. Muchacho (forkert) kalder for ”kommunisme”.

Jeg er tilhænger af demokratisk socia-lisme, baseret på det arbejdende folks demokratiske kontrol og aktive deltagel-se på alle niveauer. Men Muchacho og resten af oppositionens velvilje over for demokrati er ikke lige så klar. De har al-drig accepteret folkets ønsker, og de vil stadig ikke acceptere dem.

Årsagen til, at de forsøger at skræmme med ”kommunismens spøgelse” og an-griber de mest ihærdige af revolutionens tilhængere er, at de forsøger at splitte be-vægelsen. De er klar over, at hvis de kan isolere og ødelægge venstrefløjen, vil de berøve revolutionen dens mest hengivne og kampvillige fløj.

Mine herrer, jeres manøvrer er tydelige. I vil ikke have held med jeres forehavende! Som præsidenten har sagt: ”For denne revolution er der ingen vej tilbage, ingen pagt med borgerskabet, aldrig mere.”

Hands Off Venezuela er den danske del af den internationale kampagne, af samme navn, til forsvar for revolutionen i Venezu-ela og den revolutionære proces i resten Latinamerika.

Kampagnens formal er følgende:1. At give fuld støtte til den venezuelanske revolution, som gentagne gange har bevist sin demokratiske karakter i dens kamp for at befri de undertrykte i Venezuela.2. At forsvare revolutionen imod angreb fra imperialismen og dens lokale agenter, det venezuelanske oligarki.3. At støtte det nye fagforbund UNT som den legitime stem-me for arbejderbevægelsen.4. At modgå fordrejninger i medierne om Venezuela og mo-bilisere så meget støtte som muligt til de ovenstående formål.

Hands Off Venezuela-kampagnen er en bredt baseret solidari-tetskampagne, der er aktiv i mere end 30 lande. I Danmark kan alle, der er enig med kampagnens formål samt betaler det årlige kontingent, blive medlem.

Hands Off Venezuela-kampagnen består af individuelle medlem-mer, grupper og tilsluttede organisationer, som alle bliver repræ-senteret på den årlige generalforsamling. Kampagnen støtter, at der bliver oprettet lokale HOV-grupper. Den årlige generalfor-samling vælger en styrelsesgruppe, der tager sig af kampagnens udvikling.

Gå med i Hands Off Venezuela!


KALENDER20. december kl. 16: I anledning af julen holder vi debatmøde om religio-nens betydning for revolution og kontrarevolution i Latinamerika. Det Frie Gymnasium, Møllegade 26, København N.

31. januar kl. 19:Møde: modstandsbevægelsen i Honduras. Hvad er vilkårene for landets fagbevægelse og sociale organi-sationer? Hvad er udsigterne for kampen mod kup-regimet? Oplæg ved Ole Nors, formand for Havnear-bejdernes Landsklub.Venezuelas ambassade, Toldbodgade 31, København K

Hands Off Venezuela Degnestavnen 19 st. tv., 2400 København NV.Kontaktperson: Niklas Zenius Jespersen - telefon 26 15 62 88


”Præsident Chávez har fået socialisme til at smage bedre med åbningen den 22. december (2009, red.) af en ’socia-listisk arepera’ der sælger en venezu-elansk form for tortillas til en brøkdel af den sædvanlige pris”. Sådan starter en af de mange hemmelige dokumenter der er blevet offentliggjort af WikiLeaks.

Dokumentet stammer fra den amerikan-ske ambassade i Venezuela. Ambassa-den har gennemført detaljerede studier af Chávez-regeringens forsøg på at op-bygge en socialistisk økonomi. Studierne har åbenbart inkluderet mange timers kvalitetsundersøgelse af ”socialistisk arepa.”

Det hemmelige dokument fortsætter i sektionen “Socialismens håndgribelige – og velsmagende – fordele” med at skrive: “Restauranten, placeret i et lave-re middelklasse-område i Caracas, ser-verer ’arepas’ til ca. en fjerdedel af den almindelige pris”.

Beretningen fortsætter: ”På et besøg den 8. januar så ambassadens personale en lang kø af folk, der ventede på at komme ind i restauranten, men en overraskende hurtig betjening. Indenfor var der en væg, der blev domineret af et citat i store røde bogstaver fra Simob Bolivar: ”Det bedste regeringssystem er det, der producerer den største glæde”.

Meld dig ind på www.handsoffvenezuela.dk eller send os en mail på [email protected]. Det koster 75 kroner for individuelt medlemskab.

Få din fagforening, faglige klub eller elevråd til at tegne kol-lektivt medlemsskab. Det koster 4.000 kroner for fagforbund, 1.500 kroner for lokale fagforeninger, 500 kroner for faglige klubber og 200-1.000 kro-ner for andre alt efter størrelse.

Det var den daværende handelsminister Eduardo Samán, der tog initiativet til den socialistiske fastfood-kæde.

Arepera Socialista er en del af regerin-gens plan for at udvikle en økonomi uden mellemmænd og spekulation.

USA-diplomater ikke i tvivl:SOCIALISTISK MAD SMAGER BEDRE

Arepa er en tyk tortilla, der minder en smule om en slags halvt indbagt shawarma og er meget populært i Venezuela og Colombia. Det spises især som morgenmad.

Documents

HOV Nyhedsbrev december 2010