Click here to load reader

Holstebro Kommune · Web view Holstebro Kommune når målsætningen om en reducering af andel elever med årlige resultater på 3. klassetrin fra 2014-15 til 2015-16, men en mindre

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Holstebro Kommune · Web view Holstebro Kommune når målsætningen om en...

Sagsnr.: 17.01.00-K07-1-17

Folkeskolens

kvalitetsrapport

2016/2017

Den fælles vision for folkeskolerne lyder:

Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå

læring, dannelse og trivsel.

Holstebro Kommune

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 3

2. Sammenfattende helhedsvurdering 4

3. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen 5

3.1 Elevtal 5

3.2 Udgift pr. elev 5

3.3 Elevfravær 6

4. Holstebro Kommunes Skolepolitik 7

4.1 En anderkendende skole 7

5. Mål og resultatmål 14

5.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål 14

6. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 15

6.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 15

7. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 22

7.1. Elevernes trivsel skal øges 22

8. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 23

8.1 Karaktergennemsnit i dansk 23

8.2 Karaktergennemsnit i matematik 24

8.3 Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag 24

9. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik 25

9.1 Karakteren 2 i dansk og matematik 25

10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen 26

10.1 Ungdomsuddannelse, 3måneder efter 9. klasse 26

10.2 Ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse 26

11. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer 29

11.1. Kompetencedækning 29

12. Klager 30

13. Skolebestyrelsens udtalelse 30

1. Indledning

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål.

Kvalitetsrapporten skal være grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen

· i kommunalbestyrelsen

· mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning

· mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling

· og mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling.

Kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve enkelte skoler i kvalitetsrapporten. Resultater for alle kommunens skoler fremgår af kvalitetsrapporten.

Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer.

Kvalitetsrapport udarbejdes hvert andet år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen er den 31. marts i lige kalenderår og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før.

Målet med Kvalitetsrapporten er, at den bliver et fremadskuende udviklingsværktøj, der med afsæt i skolernes erfaringer med dokumentation og evaluering er med til at sikre, at de besluttede overordnede politikker og målsætninger for børne- og ungeområdet er retningsgivende for udviklingen af skolevæsenet og folkeskolerne i Holstebro Kommune.

For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt lov nr. 406 af 28/04/2014 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.).

Kvalitetsrapporten 2016/2017 er jf. folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter (§ 40 a) sendt i høring hos kommunens skolebestyrelser ugerne 3-5 2018. Skolebestyrelsernes udtalelser fremgår afslutningsvist i rapporten. Yderligere oplysninger om skolevæsenet og de enkelte skoler kan findes på www.holstebro.dk samt på de enkelte skolers hjemmesider.

2. Sammenfattende helhedsvurdering

Alle skoler har fokus på et højt fagligt udbytte og opnåelse af gode resultater i Folkeskolens Afgangsprøver. Skolerne arbejder målrettet på at opnå højere fagligt niveau og har iværksat særlige indsatser.

De nationale test anvendes af skolerne som et vigtigt internt pædagogisk værktøj, da resultaterne indgår som en del af den samlede evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Med afsæt i blandt andet de nationale test kan skolens pædagogiske personale og ledelse vurdere, hvilke faglige indsatser, der er påkrævet for at højne det faglige niveau og forberede udskolingseleverne på deres forestående valg af ungdomsuddannelse.

De nationale test er implementeret og indarbejdet i skolekulturen. Der spores en tendens blandt skolerne til at resultaterne generelt bevæger sig i positiv retning, samtidig med at inklusionen øges.

Samarbejde og den åbne skole er en central del af folkeskolereformen. Skolerne anvender den åbne skole for at bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau.

Udviklingen af den åbne skole har værdi for både den fagopdelte og den understøttende undervisning. Åben skole øger effekten af undervisningen ved at tilgodese læring på flere niveauer, og er således en vigtig trædesten mod opfyldelse af skolereformens mål om den længere og mere varierede skoledag med mere bevægelse.

3. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen

Følgende afsnit indeholder faktuelle gennemsnit for Holstebro Kommunes skolevæsen. De følgende data skal bidrage til et samlet billede af Holstebro Kommunes Skolevæsen.

3.1 Elevtal

Følgende graf viser elevtallet for Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. I opgørelsen indgår også Holstebro Kommunale Ungdomsskole, Storåskolen og Måbjergskolen.

3.2 Udgift pr. elev

Følgende tabel viser den gennemsnitslige udgift pr. elev baseret på data fra Undervisningsministeriet.

Udgift pr. elev

2014/2015

59.989

2015/2016

58.689 kr.

2016/2017

60.628 kr.

3.3 Elevfravær

I det følgende fremgår elevfraværet på alle skoler inkl. Holstebro Ungdomsskole og Storåskolen

Nedenstående tabel viser en oversigt over elevfraværet i skoleåret 2016/2017. Sammenholdt med landsgennemsnittet ligger elevfraværet i skoleåret 2016/2017 1,5 % under landsgennemsnittet.

Fraværsprocent:

4. Holstebro Kommunes Skolepolitik

Holstebro Kommunes Skolepolitik er et aktivt værktøj for det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler i planlægning og prioritering af opgaverne frem til 2018, hvor en ny skolepolitik skal formuleres. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Politikken skal med en anerkendende tilgang skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling i et miljø, som integrerer fritid og undervisning. Skolepolitikken bygger på:

· Folkeskoleloven og skolereformen

· Byrådets vision

· Værdier og mål for børne- og ungeområdet

· Den Sammenhængende Børnepolitik

I skolereformen oplistes følgende overordnede mål:

· Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan

· Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

· Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Herudover skal skolepolitikken ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og områder.

4.1 En anderkendende skole

Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det

børnesyn, som er beskrevet i ’Værdier og mål for børne- og ungeområdet’ og i ’Den Sammenhængende Børnepolitik’.

Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor

· Barnet og den unge er i centrum – som en del af fællesskabet

· Barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme

· Der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed

· Skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer

· Barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen

· Der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde

En anerkendende tilgang skal underbygge den daglige trivsel og rekruttering. Den skal underbygge en stolthed over og respekt for at være lærer og pædagog.

4.2 Opfølgning på de 6 temaer i skolepolitikken

Der sættes fokus på seks temaer i årene 2014- 2018.

· En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel

· Samarbejde og den åbne skole

· Inkluderende læringsmiljøer

· Engagerede og kompetente medarbejdere

· Ledelse

· Udviklende fritidstilbud

Skolerne arbejder løbende med udmøntningen af skolepolitikken. Skolernes arbejde med temaerne i politikken sker med forskellig prioritering og

Search related