Haveglæde af Søren Ryge Petersen læseprøve

Lindhardt og Ringhof

HAVEGL ÆDESøren Ryge Petersen Foto: Cathrine Becher

HAVEGLÆDEI sine avisskriverier og ikke mindst i utallige tv-udsendelser har

Søren Ryge Petersen brugt sin egen have som eksempel og

udgangspunkt. Den hyggelige have på Djursland tilhører

desuden Cathrine Becher, og den er rammen om et familie liv,

der tæller børn, svigerbørn, børnebørn, hund, katte og høns.

HAVEGLÆDE bygger på et udvalg af de mange hundrede fotos,

som Cathrine Becher har taget i haven igennem en årrække, og

Søren Ryge har skrevet teksterne til. Det er blevet til en smuk og

livs bekræftende bog med kloge og underholdende kapitler om

livet, hverdagen og årets gang i haven.

SØREN RYGE PETERSEN er cand. phil.

i dansk og selvlært havemand. Kendt

for tv-udsendelser, bøger og artikler

om natur og have igennem mange år.

CATHRINE BECHER er uddannet

billedhugger, har læst kunsthistorie

og underviser i billedkunst på en

højskole og friskole på Djursland.

Højde 225 + 6 m

m form

ering = 231

HAV

EGLÆ

DE

Søren Ryge Petersen

Foto: Cathrine Becher

114253_Haveglaede_omslag.indd 1 07/08/14 12.47

2 Lindhardt og Ringhof

114253_Haveglaede_indhold.indd 2 07/08/14 08.04


HAVEGLÆDE

Søren Ryge Petersen Foto: Cathrine Becher


50

Børnehaven

Jeg er egentlig ikke til børnehaver, altså haver for børn. Alle haver skal

nemlig være for både børn og voksne, hvad ellers? Hvis ikke børnene

må lege uindskrænket i den have, hvor de bor, er der noget rivende

galt med forældrene. Den bedste historie, jeg har hørt af den slags, var

den med Johannes Møllehaves drenge, der på et tidspunkt begyndte at

grave huler og tunneller i forældrenes have og endte med at undermi-

nere det hele.

Vi havde heller ikke vores egne børnehaver, da jeg og mine sø-

skende var børn, selv om der var plads nok. Men på et tidspunkt fik vi

én alligevel, en skolehave, og det var noget helt andet. Et idealistisk-

pædagogisk projekt, udtænkt af forstandige voksne venstrefolk og for-

synet med et fint navn og logo: 4H – hånd, hoved, hjerte og helbred. Så

er det sagt.

Vores far var lærer og hoppede med på vognen, for han var gam-

mel bondedreng. Et stykke af naboens mark blev lejet og delt op i pas-

sende, små stykker, hvorpå hvert barn i skolen (ca. 20) fik tildelt hver

en skolehave. Her skulle vi lære det, som vi enten kunne i forvejen eller

overhovedet ikke havde lyst til. Dyrke planter. Grøntsager og lidt som-

merblomster. Vi fik udleveret frø og dyrkede alle det samme. Vi såede

i pæne rækker efter snor, og derefter kom det værste og vigtigste: Vi

skulle holde det rent hele sommeren.

For de fleste af os var dette naturligvis en plage. Man sår jo ikke ra-

diser og gulerødder og ærter for at hakke og luge omkring dem, men

for at spise dem.

Vi kalder det børnehaven, selv om det bare er et stykke af køkkenhaven med en pilehytte, nogle jordbær og ærter og andet hyggeligt. Først og frem-mest er det et rart sted at være.


51


52


53

Der var dog ingen nåde. Læreren holdt øje sammen med den lo-

kale landbrugskonsulent, og vi blev lokket med, at de bedste af os ville

vinde til den store 4H-udstilling i gymnastiksalen og få et diplom.

Og sådan gik det. De længste gulerødder, de største græskar og de

tungeste rødbeder vandt. Og da jeg året efter foreslog at så gulerødder

i cirkler i stedet for rækker, blev det afvist med et vantro smil. (Jeg ved

ikke, hvor det kommer fra, men jeg har altså været besat af cirkler i hele

mit liv og er det stadig.)

Derfor har mine børn og vores børnebørn aldrig haft deres egen

have. Bortset fra Johanne, der fik en i fjor, fordi hun ønskede det.

Børn kan pr. definition ikke passe en have, og de få, der gør det helt af

sig selv, har enten været udsat for massiv indoktrinering eller har en

(harmløs) karakterbrist.

Men nederst i køkkenhaven ligger børnehaven altså. Her er en lille

stump græsplæne, og her står vores såkaldte ’helsegynge’. Et mon-

strum af en dobbelt gyngebænk af svensk oprindelse, beregnet til al-

derdomshjem og lignende, så de gamle kan sidde ude og snakke og

drikke kaffe og hygge sig, mens de gynger stille frem og tilbage, som

dengang de var børn.

Og ja, børnene elsker den. Ender altid med at sidde i den og helst

gynge lidt vildt. Vi gør også, selv om vi ikke er gamle endnu.

Lige ved siden af ligger det lille stykke jord, måske 50 kvadratmeter,

som er blevet til børnehaven. Her bliver der sået lidt ærter og radiser,

og her kommer børnene med deres farvestrålende frøposer og er med

til at putte frø i jorden, meget pædagogisk og meget hyggeligt. Der er

ikke for fem minutters pligter i børnehaven, for så ville alting gå i kage.

Jeg holder rent, børnene leger.

Selvfølgelig er der også en lille hule, man kan gå ind i. Den opstod

spontant et forår. 30 lange pilegrene blev klippet i pilehegnet ved si-

Pilehytten er ikke til op-hold, for der er ikke noget at lave derinde. Men man løber ind i den og ud af den, igen og igen. I løbet af sommeren bliver den dækket med blomstrende snerler.

Ved siden af børnehaven står vores finske gynge-bænk. Et stort monstrum, som er højt elsket af både børn og voksne, fordi man kan sidde en hel flok og gynge og snakke og drikke kaffe og saftevand.


54

den af og stukket i jorden i en rundkreds, bundet sammen i toppen. I

maj blev der plantet snerler ved grenene, og hen på sommeren var hyt-

ten grøn og rød og lilla af snerler. De små løber derind og ud igen. Den

er ikke til ophold, for der er ikke noget at lave derinde, men det er ele-

mentær leg at stå derinde og gemme sig. Kigge ud og råbe hej.

Og at løbe på de små keramikfliser, der fører ind til hytten. Tælle til

tolv, forlæns og baglæns. Og lægge sneglehuse ud i en fin stribe. Nippe

af jordbærrene. Brække en asparges og spise den. Sutte på en rabar-

berstilk, som vokser lige ved siden af. Børnehaven er ikke et indheg-

net område, beregnet for børn, men en stump af køkkenhaven, som de

voksne ikke bruger til noget, og som derfor kan bruges til alt.

Ét er dog helt sikkert. Man kan ikke bruge små børn som hjælpere,

når der skal hakkes og luges i en køkkenhave. De kan jo ikke se forskel

på krudt og ukrudt, så det går altid galt. Lad dem lege.


HAVEGLÆDE© Søren Ryge Petersen, Cathrine Becher og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2014

1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-11-37949-3

Forfatter: Søren Ryge PetersenFotograf: Cathrine BecherForlagsredaktør: Dorte EinarssonOmslag og grafisk tilrettelæggelse: Bettina Kjærulff-Schmidt

Bogen er sat med CharterTrykkeri: Livonia Print

Printed in Latvia 2014

Lindhardt og Ringhof Vognmagergade 111148 København KTelefon 36 15 66 00

www.lindhardtogringhof.dk

Lindhardt og Ringhof – et selskab i Egmont

Kopiering fra denne bog må finde sted på institutioner og virksomheder, der har ind-gået aftale med COPY-DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med COPY-DAN, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Lindhardt og Ringhof.



HAVEGL ÆDESøren Ryge Petersen Foto: Cathrine Becher

HAVEGLÆDEI sine avisskriverier og ikke mindst i utallige tv-udsendelser har

Søren Ryge Petersen brugt sin egen have som eksempel og

udgangspunkt. Den hyggelige have på Djursland tilhører

desuden Cathrine Becher, og den er rammen om et familie liv,

der tæller børn, svigerbørn, børnebørn, hund, katte og høns.

HAVEGLÆDE bygger på et udvalg af de mange hundrede fotos,

som Cathrine Becher har taget i haven igennem en årrække, og

Søren Ryge har skrevet teksterne til. Det er blevet til en smuk og

livs bekræftende bog med kloge og underholdende kapitler om

livet, hverdagen og årets gang i haven.

SØREN RYGE PETERSEN er cand. phil.

i dansk og selvlært havemand. Kendt

for tv-udsendelser, bøger og artikler

om natur og have igennem mange år.

CATHRINE BECHER er uddannet

billedhugger, har læst kunsthistorie

og underviser i billedkunst på en

højskole og friskole på Djursland.

Højde 225 + 6 m

m form

ering = 231

HAV

EGLÆ

DE

Søren Ryge Petersen

Foto: Cathrine Becher

114253_Haveglaede_omslag.indd 1 07/08/14 12.47

Documents

Haveglæde af Søren Ryge Petersen læseprøve