Andersen - Akavet (læseprøve)

135 mm 135 mm19,5 mm

190

mm

du er (ikke) alene om at føle dig anderledes

der hvor læserne erhøst & søn

ronnie andersen

Jeg sparker mine sko af i det tog, der er ved at føre mig

til mit mål. Jeg kan ikke huske, om jeg er på vej hjem

på hjemrejseweekend, eller om jeg er på vej tilbage til

det behandlingshjem, jeg bor på. Jeg er fanget i toget

mellem de to spøgelsesbyer i mit liv. DSB Kom med er

mit link mellem to døde verdener.

På en togrejse mellem sine to hjem fortæller

Mikke om sit liv blandt jævnaldrende unge

med psykiske problemer. Mikke lider af

social angst og beskriver sig selv som et

menneske uden filter.

Prisbelønnede ronnie andersen fortæller ekspressivt og humoristisk. Romanen klipper mellem Mikkes erindringer og tanker afbrudt af replikker fra medpassagerer i toget, musiktracks og udefra-kommende støj.

ronnie andersenAkAvet

Akavet_BOG.indd 1 1/23/14 11:50 AM

Aka

vet


Af

sam

me

forf

atte

r:

Dat

e m

ed e

n en

gel (

2008

)6

(201

0)T

ilfæ

lde

(201

1)K

omat

øs (2

012)

Til

Ron

nie

»Jeg

fore

still

ede

mig

eng

ang,

at f

or a

t væ

re fo

rfat

ter,

sk

ulle

man

hav

e no

get m

eget

klo

gt a

t sig

e.«

Ron

nie A

nder

sen,

Kri

stel

igt D

agbl

ad, m

arts

200

6


RO

NN

IE A

ND

ER

SE

N

HØ

ST

& S

ØN

Aka

vet


Aka

vet

© R

onni

e A

nder

sen

og H

øst &

Søn

/RO

SIN

AN

TE&

CO

, Køb

enha

vn 2

014

1. u

dgav

e, 1

. opl

ag, 2

014

Om

slags

desig

n: A

lett

e Be

rtel

sen,

Ale

tteb

.dk

Sat m

ed D

ante

af

Jesp

er F

rede

rik E

mil

Han

sen,

Kla

hr |

Gra

fisk

Des

ign

og tr

ykt h

os N

aray

ana

Pres

s, G

yllin

gIS

BN: 9

78-8

7-63

8-33

02-8

Prin

ted

in D

enm

ark

2014

Enhv

er k

opie

ring

fra

denn

e bo

g m

å ku

n sk

e ef

ter r

egle

rne

i lov

om

oph

avsr

et a

f 14

. jun

i 199

5 m

ed se

nere

ænd

ringe

r.

Læs m

ere

om fo

rfat

tere

n på

ww

w.ro

nnie

ande

rsen

.dk

Forf

atte

ren

ønsk

er a

t tak

ke S

tate

ns K

unst

råds

Litt

erat

urud

valg

fo

r stø

tte

til a

rbej

det m

ed b

ogen

.

Høs

t & S

øn e

r et f

orla

g i R

OSI

NA

NT

E&C

OK

øbm

ager

gade

62,

3. |

Pos

tbok

s 225

2 |

DK

-101

9 K

øben

havn

K |

ww

w.ro

sinan

te-c

o.dk


5

Med

elle

r ud

en f

ilter

Men

nesk

er e

r so

m c

igar

ette

r: D

e ko

mm

er m

ed e

ller

uden

filte

r. D

er e

r in

gen

tviv

l om

, at j

eg e

r en

af d

em u

den

filte

r…

– D

u m

å ge

rne s

idde

her.

Kom

mer

den

salg

svog

n, el

ler h

va? V

i ven

ter i

øje

blik

ket

på si

gnal

for v

ider

e kør

sel.

Je

g fa

tter

sim

pelth

en i

kke,

at

der

er r

egle

r fo

r dy

retr

ansp

ort,

men

D

SB K

om m

ed m

å ov

erbo

oke

lige

så m

eget

, de

vil,

uden

at

stat

en e

ller

EU

grib

er in

d.

– D

e tje

ner k

asse

n på

Bor

gen.

Hva

d ko

ster

den

? Vil

du ge

rne b

ytte

? Ha

ha h

a, d

u sk

al læ

se d

en h

er b

og.

K

an v

ære

res

erve

ret,

står

der

ove

ralt.

Info

syst

emet

er

nede

, og

det

lille

gu

le to

g be

væge

r sig

ikke

.

– D

u m

å ge

rne s

idde

her.

Vil

du ik

ke g

odt l

ade

være

med

at r

øre

mig

, hva

d vi

l du?


6

–

Hva

d?

En e

ller a

nden

hiv

er m

ig i

tøje

t. TA

K F

OR

AD

VAR

SLEN

.

– M

it ba

rneb

arn

kom

mer

ikke

, så

sid n

ed.

H

vad

skal

jeg

med

den

opl

ysni

ng? J

eg h

ar ik

ke b

rug

for e

t kor

t ove

r din

e ta

nker

. Hol

d nu

kæ

ft. D

u vo

ldta

ger m

in h

jern

e m

ed d

it lo

rt. J

eg e

r om

rin-

get a

f klo

vne,

der

råbe

r i m

obile

r og

fork

lare

r afte

nsm

aden

, og

de fo

rtæ

ller

hist

orie

r til

andr

e m

edpa

ssag

erer

elle

r prø

ver a

t ove

rbev

ise h

inan

den

om a

lt m

ulig

t.

– N

ej, n

u he

dder

det

Net

s. Je

g læ

ser s

tort

set a

ldri

g. S

å vå

gner

han

og

finde

r ud

af, a

t han

er la

ndet

i H

elve

de, m

en v

ed en

fejl.

Jeg

løfte

r de

n so

rte

sæk,

jeg

har

med

, og

prøv

er a

t und

gå a

t ram

me

no-

gen

i hov

edet

med

min

e al

buer

. Min

e ar

mhu

ler s

tinke

r sik

kert

af s

ved.

Hel

-di

gvis

er d

et e

n m

and,

der

sidd

er p

å ga

ngpl

adse

n. Je

g m

aser

mig

ind

fora

n ha

m. F

in s

kjor

te o

g al

t det

der

. Så

flyt d

og d

ine

ben,

din

nar

, du

kan

jo s

e,

jeg

ikke

kan

kom

me

til. J

eg k

lem

mer

mig

ind

over

for

dam

en, d

er p

eged

e på

den

ledi

ge p

lads

. –

Jeg

skal

til f

ødse

lsdag

, og

mit

barn

ebar

n sk

ulle

hav

e væ

ret m

ed, m

en

hun

ombe

stem

te si

g i s

idst

e øj

eblik

, så

plad

sen

er le

dig

hele

vej

en.


7

Det

er m

ig, h

un si

ger d

et ti

l, så

jeg

nikk

er o

g få

r sag

t tak

, ind

en je

g riv

er

min

e hø

rete

lefo

ner o

p af

lom

men

for a

t vise

, at j

eg ik

ke g

ider

und

erho

lde

hend

e he

le v

ejen

som

tak

for

plad

sen.

Hun

ser

sød

ud

med

gam

mel

t grå

t hå

r og

såda

n br

un i

tøje

t, så

hvi

s jeg

ikke

skyn

der m

ig a

t luk

ke h

ende

ned

, bl

iver

det

Aka

vet,

når j

eg ri

ver h

oved

et a

f he

nde.

Mås

ke sk

al je

g og

så h

ive

com

pute

ren

frem

, så

hun

tror

, jeg

skal

lave

lekt

ier,

elle

r fat

ter h

un d

et g

odt?

Hun

sm

iler

bare

. Et

stor

t sm

ilefjæ

s. K

lam

me

nar.

Det

er

da k

lart

, dit

barn

ebar

n ik

ke g

ider

tage

med

dig

.–

Jeg

syne

s, de

t er

ufor

skam

met

at r

åbe

i mob

ilen.

Jeg

men

er, d

e ri

nger

vel

ikke

SÅ

lang

t væ

k. N

år d

u si

ger l

øg, s

iger

han

så. H

a ha

ha.

Mås

ke s

kulle

jeg

hold

e ve

jret o

g se

, om

jeg

kan

eksp

lode

re o

g la

de m

it bl

od o

g m

ine

indv

olde

ove

rspr

øjte

hel

e ku

peen

og

alle

de

klam

me

zom

bier

?Je

g ve

d ik

ke, o

m d

et e

r en

ford

el, a

t zom

bier

ne ik

ke k

an se

, at j

eg e

r ude

n fil

ter.

Mås

ke v

ille

det v

ære

smar

tere

at f

arve

mit

hår i

en

blan

ding

af o

rang

e og

ask

egrå

og

kun

være

ifør

t hvi

dt tø

j, m

en fo

rdi d

et e

r så

var

mt i

dag

, er

jeg

truk

ket i

shor

ts. D

e ha

r hvi

de o

g bl

å st

riber

, og

jeg

ligne

r lid

t en,

der

er

på v

ej ti

l gol

f. M

en d

et m

ener

jeg

best

emt i

kke,

jeg

er.

– H

vor b

liver

den

salg

svog

n af

? Her

ning

er V

IRKE

LIG

ble

vet e

n st

orby

.


8

Jeg

blad

rer f

rem

til J

onat

han

Joha

nsso

n i m

usik

ken

og v

ælg

er K

lago

mur

en,

som

er d

et e

nest

e po

palb

um i

verd

en, j

eg g

ider

at h

øre.

Jeg

ved

ikke

, hva

d Si

gur

Rós

elle

r M

úm h

ører

und

er, m

en d

et e

r i h

vert

fald

ikke

pop

. Ind

ie?

Er je

g til

Indi

e? W

hat t

he fu

ck e

r Ind

ie fo

r en

bete

gnel

se? L

iges

om G

rung

e.

Latt

erlig

t.In

troe

n kø

rer,

støj

og

larm

esna

k fli

mre

r væ

k ba

g m

usik

kens

ele

ktro

nisk

e ly

de.

Du ri

nger

sen

t

Jeg

spar

ker m

ine

sko

af i

det t

og, d

er e

r ved

at f

øre

mig

til m

it m

ål.

oc

h sä

ger d

in lä

genh

et

Jeg

kan

ikke

hus

ke, o

m je

g er

på

vej h

jem

på

hjem

rejse

wee

kend

, elle

r om

jeg

er p

å ve

j tilb

age

til d

et b

ehan

dlin

gshj

em, j

eg b

or p

å.

ko

mm

er lo

ssna

ifrå

n hu

set

Jeg

er fa

nget

i to

get m

elle

m d

e to

spøg

else

sbye

r i m

it liv

.

kros

sas

emot

gat

an

DSB

Kom

med

er m

it lin

k m

elle

m to

død

e ve

rden

er.

M

an m

åste

bär

a

Og

DSB

Kom

med

er e

t lev

ende

bev

is på

, at l

ivet

ikke

er v

ærd

at l

eve.

sin

sorg

i ar

mar

na


9

Ente

n er

jeg

sent

på

den

og m

å ve

nte

i Fre

deric

ia, e

ller f

or ti

dlig

t på

den

og m

å ve

nte

i Fre

deric

ia. B

or d

er n

ogen

i Fr

eder

icia

, elle

r ven

ter a

lle b

are

på

toge

t?

Man

mås

te h

ärm

a do

m s

om o

rkar

Jeg

skal

lige

til a

t dyk

ke n

ed i m

in ta

ske

efte

r ski

ltet m

ed st

atio

nern

es n

av-

ne s

krev

et p

å hv

er d

eres

sid

e. V

æk

mig

, stå

r de

r un

der

det v

algt

e st

atio

ns-

navn

. Men

der

står

jo ik

ke F

rede

ricia

på

noge

n af

side

rne.

dom

som

forts

ätte

r änd

å

Og

jeg

kan

stad

ig ik

ke k

omm

e i t

anke

om

, hvi

lken

vej

skilt

et sk

al v

ende

. D

et e

r ogs

å fø

rst e

fter F

rede

ricia

, jeg

kan

sove

.

Inge

n an

nan

skul

le fö

rstå

och

inge

n an

nan

skul

le g

å

Bare

jeg

kom

mer

i ta

nke

om, h

vor

jeg

skal

hen

, ind

en je

g sk

al s

kifte

i Fr

eder

icia

. Ble

skift

e, k

alde

r jeg

det

. Der

kan

jeg

købe

øl T

hat C

alls

for a

Car

lsber

g .

En m

eter

för m

ig ja

g be

höve

r dig

På H

jem

met

bor

vi fi

re d

reng

e og

en

pige

. Du

säg

er k

om o

ch ta

mig

På fø

rste

sale

n bo

r led

eren

af

Hje

mm

et. H

an h

edde

r Fin

n, o

g ha

ns k

one

hedd

er In

ger-

Lise

. nå

gon

anna

nsta

ns

Og

ved

siden

af

Hje

mm

et li

gger

skol

en, s

om a

lmin

delig

e dø

delig

e og

så

brug

er.

alla

väg

gar k

rype

r när

mar

e


10

Det

er v

el m

enin

gen,

at v

i ska

l læ

re a

t bla

nde

os m

ed z

ombi

erne

.

och

närm

are

och

du v

et

Jeg

ved

ikke

, om

det

er g

odt t

ænk

t.

Man

mås

te b

ära

Det

kun

ne v

ære

væ

rre.

Vi k

unne

bo

sam

men

med

zom

bier

ne.

en

rym

d på

axl

arna

Hje

mm

et e

r ikk

e et

rigt

igt h

jem

, men

det

kal

der d

e de

t vel

, for

at v

i ska

l fø

le o

s hje

mm

e.

Man

mås

te h

ärm

a do

m s

om v

akna

r

Det

virk

er m

åske

ogs

å lid

t, m

en k

un f

ordi

beb

oern

e og

per

sona

let

er

præ

cis l

ige

sinds

syge

og

lider

af

det s

amm

e: so

cial

angs

t. A

t jeg

ogs

å de

aler

m

ed li

dt a

ndre

pro

blem

er, g

ør d

et ik

ke n

emm

ere.

oc

h ve

t vad

dom

vill

ha

Jeg

tage

r hør

etel

efon

erne

ud

og lu

kker

øjn

ene.

– H

un k

unne

i de

t min

dste

hav

e se

ndt e

n sm

s. Fo

r en

kop

kaff

e? E

r de

t bed

ste

ekse

mpe

l? H

vor m

ange

?

Da

jeg

flytt

ede

ind

på H

jem

met

, sag

de d

e, a

t vi m

åtte

indr

ette

vor

es v

ære

l-se

r præ

cis,

som

vi v

ille.

Det

pro

voke

rede

mig

lidt

. Je

g sp

raym

aled

e ra

diat

oren

sor

t og

pill

ede

lam

pen

ned,

så

der

kun

var


11

den

nøgn

e pæ

re ti

lbag

e, d

en v

ikle

de je

g no

get t

ykt s

tåltr

åd ru

ndt o

m, o

g på

de

n en

e væ

g m

aled

e je

g et

stor

t sel

vpor

træ

t i so

rt o

g hv

idt.

Den

ene

mad

ras,

Jysk

Jeg

har

et g

odt t

ilbud

, hev

jeg

af s

enge

n, o

g bo

rdet

slo

g je

g i s

tykk

er o

g st

illed

e op

ad

vægg

en. S

å tr

illed

e je

g et

gam

mel

t bru

gt b

il-dæ

k in

d på

væ

relse

t, de

r bru

ges s

om st

ol. S

tole

n ha

r jeg

så sa

t mit

anlæ

g på

.Je

g ha

vde

forv

ente

t en

sur

rea

ktio

n, m

en F

inn

rost

e m

ig b

are

for

min

op

finds

omhe

d. H

an e

r ga

mm

el p

oliti

man

d, s

å ha

m k

an je

g ik

ke lø

be o

m

hjør

ner m

ed. M

åske

skul

le je

g ha

ve u

dnyt

tet l

ofte

t bed

re så

.H

an sp

ørge

r ald

rig, o

m je

g ha

r dru

kket

elle

r hvo

r meg

et, d

et k

an h

an jo

se

, så

i ste

det l

ægg

er h

an tr

edje

grad

sfor

høre

t fra

sig

og p

røve

r at fi

nde

Den

St

ille

Års

ag.

Han

kal

der

det D

en S

tille

Års

ag, f

ordi

jeg

ikke

tale

r om

det

. Der

find

es

man

ge å

rsag

er. E

n af

pig

erne

på

Hje

mm

et, M

aike

n, e

r al

drig

stil

le. H

un

råbe

r og

flip

per

tota

lt ud

, når

der

er

det m

inds

te. H

un s

plitt

er h

ele

sit v

æ-

relse

ad,

men

s hu

n ul

vehy

ler.

Hen

des

årsa

ger

kald

er v

i for

Den

Bra

gend

e Å

rsag

. På

Hje

mm

et e

r jeg

nok

ven

ner m

ed a

lle. I

sær E

mil

og S

teffe

n. M

en se

lv

Eile

r vil

jeg

kald

e en

ven

.


12

Eile

r er s

jov,

ford

i han

fors

tår t

ing

præ

cis,

som

du

siger

dem

. Hvi

s du

for-

tælle

r en

hist

orie

og

på e

t tid

spun

kt si

ger,

at d

u st

od m

ed h

året

i po

stka

ssen

, tr

or h

an, a

t du

virk

elig

stod

med

hår

et in

de i

post

kass

en.

Han

fors

tår i

kke

over

ført

bet

ydni

ng o

g m

etaf

orer

og

har m

eget

svæ

rt v

ed

at ty

de e

t sym

bol.

Han

kan

find

e på

at s

ige

en ru

nd c

irkel

, sel

v om

det

ikke

gi

ver m

enin

g, fo

r en

cirk

el e

r jo

altid

rund

. Spø

rger

du

ham

, om

han

man

g-le

r nog

et a

t sid

de p

å, v

il ha

n sv

are,

at h

an h

ar si

n rø

v at

sidd

e på

, men

god

t ku

nne

brug

e en

stol

.I s

tart

en d

rille

de je

g ha

m re

t meg

et m

ed d

et. H

ver g

ang

jeg

sagd

e no

get

til h

am, e

ller n

år h

an v

ar i

nærh

eden

, sik

rede

jeg

mig

, at d

er v

ar n

oget

, der

vi

lle g

å he

n ov

er h

oved

et p

å ha

m. E

n hv

id p

ind

fx.

I dag

tale

r jeg

stad

ig fo

rbi h

am, m

en je

g dr

iller

ham

ikke

, for

på

Hje

mm

et

har v

i alle

mul

ige

diag

nose

r, m

en F

inn

men

er, a

t vi a

lle e

r meg

et e

ns. B

ørn

af A

ngst

en.

Vi l

ider

alle

sam

men

af

soci

alan

gst,

selv

om

nog

en e

r cu

tter

e, o

g an

dre

har e

t læ

nger

e or

d m

ed si

g i j

ourn

alen

.Fi

nns

kone

Ing

er-L

ise a

rbej

der

også

på

sted

et, o

g de

kæ

mpe

r fo

r, at

vi

skal

føle

os s

å no

rmal

e so

m m

ulig

t.


13

Hvo

rfor

puff

er d

u til

mig

? Jeg

åbn

er ø

jnen

e og

ser

på

min

fin

skjo

rte-

side-

man

d. D

er st

år in

gen

mas

te p

assa

gere

r ved

side

n af

dig

, hva

d vi

l du

nu?

Jeg

følg

er h

ans b

lik, d

er ra

mm

er m

idte

rgan

gen

og e

n un

iform

eret

kvi

nde.

– M

å je

g ha

ve lo

v at

se d

in b

illet

?N

ej, d

et g

år v

irkel

ig ik

ke m

ed d

en sl

ags h

øflig

heds

spør

gsm

ål. J

eg v

ælte

r og

beg

ynde

r at

prik

ke h

ul p

å zo

mbi

erne

s ta

lebo

bler

med

en

spid

s fin

ger.

Der

væ

lter u

lækk

ert b

umse

saft

ud o

ver h

ele

kupe

en, m

en z

ombi

erne

æde

r de

t i si

g.D

et e

r de

rfor

, jeg

bor

på

Hje

mm

et. F

ordi

jeg

ikke

har

nog

et fi

lter,

og

min

ove

rleve

lsess

trat

egi v

ar b

leve

t at k

lare

mig

ale

ne. V

ære

ale

ne, o

g hv

is je

g en

delig

skul

le n

oget

i no

gen

som

hel

st so

cial

sam

men

hæng

, så

blev

det

i p

åvirk

et ti

lstan

d. M

en d

et h

ar F

inn

og je

g så

arb

ejde

t med

, og

Finn

syne

s, je

g ha

r gj

ort

stor

e fr

emsk

ridt.

Så s

tore

, at

jeg

mås

ke s

nart

ska

l kla

re m

ig

selv

igen

. Du

kan

selv

kla

re d

ig se

lv, tæ

nker

jeg

om d

en sa

g.–

Vil

De

hand

le?

Salg

svog

nen

er k

omm

et h

en ti

l vor

es p

lads

er. J

eg v

ed ik

ke, h

vor k

lar j

eg

er, m

en d

et e

r vel

hel

ler i

kke

op ti

l mig

at b

edøm

me.

Det

er j

o lig

e de

t, je

g sk

al læ

re ik

ke a

t gør

e. A

t se

mig

selv

ude

fra.


14

– Sk

al v

i ikk

e væ

re d

us? J

eg k

an ik

ke st

yre

mit

smil,

men

hve

m k

an e

gent

-lig

ogs

å de

t? E

n C

ola

Zer

o Re

al T

aste

-Zer

o su

gar o

g en

Sni

cker

s Hun

gry?

Gra

b a

Snic

kers

! , og

kan

du

ikke

ogs

å fo

rtæ

lle m

ig, o

m v

i er p

å ve

j til

…–

Ja?

Hen

des ø

jne

ser t

rætt

e på

mig

. Det

må

være

af

at se

dum

ud.

– Ba

re C

olae

n R

eal T

aste

-Zer

o su

gar o

g en

Sni

cker

s H

ungr

y? G

rab

a Sn

icke

rs! , s

iger

je

g. H

eldi

gvis

spør

ger h

un ik

ke, o

m d

er sk

ulle

væ

re a

ndet

. Giv

er m

ig m

ine

vare

r og

tum

ler v

ider

e m

ed v

ogne

n og

hen

des i

nsist

eren

på

at ta

le so

m D

e K

onge

lige.

Togf

ører

en e

r for

svun

det.

Fik

jeg

vist

min

bill

et?

Jeg

finde

r fr

em ti

l nog

et S

igur

Rós

i m

usik

. Ins

trum

enta

lmus

ik e

r be

dre

i den

ne h

er s

ituat

ion.

For

sang

eren

syn

ger

fakt

isk, m

en k

un p

å isl

ands

k, s

å de

t er

pass

ende

til D

SB K

om m

ed. N

ogle

gan

ge s

ynge

r ha

n vi

st o

gså

vrøv

le-

teks

ter

blan

det m

ed e

ngel

sk, m

en li

ge m

eget

hva

d, få

r je

g ik

ke a

ndet

end

de

jlig

vrøv

l ud

af h

ans v

okal

. Lid

t som

at h

øre

nyhe

dern

e. B

are

omve

ndt.

Den

æld

re d

ame

over

for m

ig, s

om g

av m

ig p

lads

en, r

ømm

er si

g og

sige

r no

get t

il m

ig.

– H

vad?

spør

ger j

eg li

dt fo

r høj

t og

tage

r hør

etel

efon

erne

ud

igen

.


15

– D

u ha

r en

hal

v C

ola

på s

æde

t ved

din

sid

e, s

iger

hun

og

pege

r. M

ine

øjne

van

drer

med

hen

des p

egefi

nger

og

hopp

er n

ed p

å C

olae

n Rea

l Tas

te-Z

ero

suga

r . – N

å, ja

. Jeg

nik

ker

bekr

æfte

nde

til h

ende

s ov

erra

skel

sesa

ngre

b, d

er h

ar

ram

t flas

ken.

TA

K F

OR

AD

VAR

SLEN

. Det

kun

ne jo

tænk

es, a

t jeg

syne

s, de

n sm

ager

grim

t, nå

r der

ikke

er m

ere

brus

i, d

in g

amle

idio

t. Ik

ke fo

rdi d

et e

r rig

tigt.

Jeg

glem

te b

are,

at j

eg h

avde

den

. Men

det

kun

ne h

ave

være

t der

for.

Hvo

rfor

bliv

er d

u ik

ke o

vre

på d

in e

gen

side

i ste

det f

or a

t hop

pe o

ver i

min

hj

erne

og

vade

rund

t?

Min

kam

pevn

e re

gist

rere

r, at

hen

des

hår

sidde

r sk

ævt

, og

hvis

det i

kke

er e

n pa

ryk,

hun

har

på,

så

ved

jeg

ikke

, hva

d de

r er

gåe

t gal

t. Je

g tæ

nker

, at

det

er

ulov

ligt

at m

aske

re s

ig, m

en a

t hu

n no

k ba

re e

r lid

t af

en

rebe

l. R

evol

utio

nen

sidde

r i h

oved

et, h

ar je

g hø

rt. H

un h

ar n

ok h

ørt d

et s

om p

å ho

vede

t.Je

g er

ram

t. Sk

ridt f

or sk

ridt g

lider

jeg

over

i de

and

res f

odsp

or i

for s

må

sko

med

et k

apitu

lere

t lan

dska

b i b

aggr

unde

n.Je

g ve

nter

, men

s je

g væ

lter.

Tilb

aget

rækn

ing

nu. I

ngen

sce

ne. H

un e

r no

k us

kyld

ig. J

eg b

alan

cere

r ud

af D

en S

krå

Plan

et.


16

Såda

n er

min

hje

rne.

Den

går

bar

e de

rhen

. Ram

t. Så

dan

er m

in k

rop.

D

en g

år b

are

derh

en.

Tænk

er je

g hø

jt?

Nej

, jeg

væ

lter

bare

. Før

st m

ærk

er je

g et

stik

i br

yste

t, og

så

får

jeg

lyst

til

at t

rækk

e m

in k

niv

hen

over

hud

en p

å en

elle

r an

den.

Den

, der

får

mig

til

at f

øle

såda

n he

r. Så

kom

mer

den

dår

lige

sam

vitt

ighe

d. O

g de

r, lig

e de

r, få

r jeg

lyst

til a

t sår

e m

ig se

lv. F

ør je

g vi

dste

, hva

d en

kni

v va

r, slo

g je

g m

ig

selv

med

kny

tnæ

ver.

Jeg

træ

der i

nd i

Kan

-God

t-Cirk

len.

Den

gam

le d

ame

smile

r st

adig

og

ligne

r ik

ke e

n, je

g lig

e ha

r sa

gt n

oget

be

synd

erlig

t til.

Stig

mam

ærk

et e

r ikk

e op

dage

t, og

jeg

smile

r let

tet t

il he

n-de

og

tage

r en

tår a

f de

n åb

ne C

ola R

eal T

aste

-Zer

o su

gar o

g st

iller

den

and

en p

å bo

rdet

ved

side

n af

en

Jyds

keVe

stky

sten

Sam

men

om

det

loka

le.

Hvi

s je

g ka

n se

, hvi

lken

dag

det

er,

kan

jeg

regn

e ud

, om

jeg

er p

å ve

j fr

em e

ller t

ilbag

e. F

reda

g er

jeg

en so

ldat

på

vej u

d i f

rihed

en, o

g sø

ndag

er

jeg

på v

ej ti

lbag

e til

kas

erne

n. B

orts

et fr

a at

hos

mig

er b

egge

vej

e en

kam

p,

og d

estin

atio

nen

er a

ltid

krig

. Je

g ha

r sle

t ikk

e ly

st ti

l at v

ide

det.

Jeg

vil b

are

gern

e ig

enne

m d

enne

tog-


tur u

den

at v

ælte

igen

. Bar

e fo

rdi z

ombi

erne

kig

ger s

kævt

til m

ig, b

etyd

er

det j

o ik

ke, a

t der

sid

der

noge

t kla

mt p

å m

in k

ind.

En

fed

ulæ

kker

bus

se-

man

d fx

. Men

nog

le g

ange

gør

der

jo.

Ofte

kan

jeg

ikke

hel

t ske

lne,

om

jeg

bare

føle

r mig

ban

ge, e

ller o

m d

er

rent

fakt

isk s

tår

en m

and

i mør

ket.

Ikke

at j

eg e

r sp

ecie

lt ba

nge

for

mæ

nd

i mør

ket,

det k

unne

ogs

å væ

re e

n ka

t, m

en h

vem

er

bang

e fo

r ka

tte?

Mig

. O

g kl

ovne

bry

der

jeg

mig

hel

ler

ikke

om

. Men

en

klov

n i m

ørke

t med

en

kat m

elle

m h

ænd

erne

vill

e gi

ve e

t for

kert

bill

ede.

Mås

ke e

r de

t st

ress

. Det

er

helt

sikke

rt s

tres

s. M

åske

. Hvi

s de

t ik

ke e

r st

ress

, hva

d er

det

så?

Det

er

stre

ss s

å. O

g hv

is de

t ikk

e er

str

ess,

så e

r de

t an

gst.

Pani

kang

st.

Soci

alan

gst.

Ang

sten

for

ang

st.

Men

det

kun

ne o

gså

være

stre

ss. A

ngst

stre

ss?


18

VIRV

AR

Vil

du m

ed p

å ht

tp:/

/ww

w.d

atin

g.dk

???

http

://w

ww

.cfs

r.dk/

er-v

i-kae

rest

er ??

? for

så h

edde

r det

ikke

dat

e læ

nger

e?ht

tp:/

/da.

wik

iped

ia.o

rg/w

iki/

Sex

http

://w

ww

.gla

edeo

gbor

n.dk

???

ja, b

are

min

us h

ttp:

//w

ww

.bab

y.dk/

med

lidt

hjæ

lp.d

k fr

a ht

tp:/

/ww

w.k

ondo

mla

nd.d

k ht

tp:/

/ww

w.sa

vn.d

k/ha

ha

ha, d

en si

de e

r for

pår

øren

de ti

l fol

k, d

er si

dder

i fæ

ngse

l … m

enht

tp:/

/vid

ensk

ab.d

k/ku

ltur-

sam

fund

/sad

an-o

psto

d-ky

sset

Je

g læ

ser m

ine

gam

le b

eske

der f

ra K

arla

igen

nem

. Vor

es sm

s-sa

mta

ler e

r næ

sten

alti

d by

gget

op

af li

nks f

ra n

ette

t. Så

dan

skre

v je

g til

hen

de e

n ga

ng,

da v

i var

uve

nner

og

ikke

gad

bru

ge o

rd, o

g sid

en h

ar v

i bar

e gj

ort d

et h

ele

tiden

. Bor

tset

fra

nu.


19

Kar

la e

r en

pig

e ud

en fo

r H

jem

met

, hun

går

på

en p

rivat

skol

e i e

n an

-de

n by

af

en e

ller

ande

n gr

und,

jeg

aldr

ig fa

ndt u

d af

. Hen

des

mor

har

en

blom

ster

butik

og

lave

r kr

anse

ne t

il be

grav

else

r og

buk

ette

rne

til b

ryllu

p-pe

r. Bu

tikke

n lig

ger

i en

nedl

agt I

rmab

utik

(pig

en s

tår

alen

e, d

a Ir

ma

ikke

ha

r no

get

mot

to e

ller

sloga

n), s

om e

r bl

evet

for

ladt

, ude

n at

nog

en h

ar

pille

t ski

ltet n

ed. D

et li

gner

nu

en Ir

ma,

der

kun

sælg

er b

lom

ster

.A

lle i

byen

ved

, hve

m d

e er

, og

der g

år e

n de

l ryg

ter o

m d

em, m

en ik

ke

noge

t sle

mt.

Ikke

lige

som

de

rygt

er, d

er g

år o

m o

s fra

Hje

mm

et. H

vis d

er

man

gler

nog

et i

Supe

rBru

gsen

Lidt

ud

over

det

sædv

anlig

e , rin

ger d

e til

Fin

n, fø

r de

gør v

arel

ager

et o

p en

gan

g til

. K

arla

var

lige

glad

med

ryg

tern

e om

Hje

mm

et, o

g je

g tr

or ik

ke e

ngan

g,

hun

vids

te, a

t der

fand

tes

rygt

er o

m h

ende

. Hun

var

et fi

lter

uden

cig

aret

. H

vid

og h

øjst

lidt

grå

. Ald

rig so

rt, s

elv

om h

un a

ltid

gik

i sor

t tøj

. Det

gjo

r-de

mor

en o

gså.

Sor

t fra

top

til tå

. Dag

ud

og d

ag in

d og

dag

en la

ng S

ORT

. U

den

at st

arte

et r

ygte

, så

sov

de m

åske

ogs

å i s

ort?

Det

gjo

rde

de n

u ik

ke.

I hve

rt fa

ld ik

ke K

arla

. Mor

en v

ed je

g ik

ke m

ed si

kker

hed.

Fø

rste

gan

g je

g fa

ldt

i sn

ak m

ed K

arla

, va

r da

jeg

sta

rted

e til

gui

tar-

unde

rvisn

ing.

Før

st st

od v

i på

buss

en sa

mm

en u

den

at ta

le m

ed h

inan

den,


20

så g

ik v

i beg

ge h

en t

il un

gdom

ssko

len

og in

d i s

amm

e lo

kale

. Og

efte

r un

der v

isnin

gen

gik

vi n

ed m

od b

usse

n sa

mm

en. E

ller h

un g

ik ti

skrid

t for

-an

mig

. Fak

tisk

gik

Kar

la ik

ke. H

un d

anse

de. H

un v

ar så

let p

å tå

, og

det v

ar

umul

igt f

or h

ende

s hæ

le a

t nå

jord

en.

Ved

stop

pest

edet

må

hun

have

tæ

nkt,

at d

et v

ar fj

olle

t, at

vi i

kke

talte

sa

mm

en, f

or d

a je

g ko

m d

erhe

n, s

agde

hun

: Jeg

er

lige

begy

ndt.

Har

du

gået

der

læng

e?

Aka

vet.

Mig

? N

æ. O

gså

førs

te g

ang

for

mig

. Alts

å til

gui

tar.

Ogs

å fo

r di

g? S

jovt

. Men

så se

s vi j

o ig

en. L

ækk

ert.

– Fø

rste

. Jeg

støt

tede

mig

til s

kilte

t. Fu

mle

de e

n sm

øg C

amel

Filte

rs si

nce

1913

Ryg

ning

er y

ders

t ska

delig

t for

dig

og

dine

om

give

lser

frem

. Tilb

ød h

ende

en

. Gan

g.–

Tak.

H

un to

g en

fra

pakk

en.

Hun

hav

de la

nge

fingr

e. S

ort n

egle

lak.

Var

hun

lidt

pun

k? E

mo?

No

way

.–

Nor

mal

t spi

ller j

eg k

lave

r og

keyb

oard

, men

træ

ngte

til a

t prø

ve n

oget

ny

t.


21

Hen

des o

rd b

lev

sagt

med

den

stør

ste

selv

følg

e, so

m h

avde

vi k

endt

hin

-an

den

læng

e.–

Nyt

er g

odt,

fik je

g sa

gt o

g ho

sted

e lid

t. D

er v

ar e

n sp

ænd

ing

imel

lem

os,

en in

tro

til e

t num

mer

, jeg

ikke

kun

ne

genk

ende

. Sm

å off

beat

fik

mit

hjer

te ti

l at s

ynge

i en

und

erlig

takt

.Je

g kl

amre

de m

ig ti

l sm

øgen

Cam

el Fi

lters

sinc

e 191

3 R

ygni

ng e

r yde

rst s

kade

lig

t for

dig

og

dine

om

give

lser

og

håbe

de, a

t hun

ikke

opd

aged

e, h

vor f

alsk

m

in s

tem

me

lød.

Den

pas

sede

sle

t ik

ke t

il gr

åvej

r og

sm

åsna

k. D

en v

ille

mer

e og

and

et. O

g be

gynd

te a

t opr

emse

nav

nene

på

stop

pest

eder

.–

Der

skal

vi a

f, sa

gde

hun,

da

jeg

kom

til v

ores

stop

pest

ed. –

Du

hedd

er

Mik

kel,

ikke

?–

Bliv

er k

un k

aldt

Mik

ke, s

vare

de je

g og

så e

fter b

usse

n. D

en v

ar fo

rsin

-ke

t. – Je

g he

dder

Kar

la o

g bl

iver

ald

rig k

aldt

Kar

l. O

kay.

God

t at v

ide

det.

Hun

lign

ede

ikke

en,

der

røg

. Hve

rken

sm

øger

elle

r an

det.

Et ø

jebl

ik

blev

jeg

bang

e fo

r, at

hun

sle

t ik

ke r

øg, m

en b

are

havd

e sa

gt ja

tak

for

at

være

ven

lig.


22

– D

et e

r di

n m

or, d

er h

ar b

lom

ster

butik

ken,

fork

lare

de je

g he

nde,

hvi

s nu

hun

skul

le h

ave

glem

t det

.–

Og

du b

or p

å H

jem

met

, sag

de h

un, s

om o

m je

g ku

nne

glem

me

det.

Jeg

husk

ede

det r

et ty

delig

t, m

en b

lev

klar

ove

r, at

jeg

ikke

hav

de e

n ch

ance

hos

he

nde,

når

hun

vid

ste,

at j

eg k

om d

erfr

a.–

Det

gør

jeg.

Des

værr

e, k

om je

g til

at t

ilføj

e.H

un lo

.Bu

s 12

2 G

rena

a Tr

afikt

erm

inal

kom

til

syne

læ

nger

e ne

de a

d ga

den,

og

jeg

tænk

te, a

t jeg

ble

v re

ddet

af

klok

ken.

Men

da

jeg

havd

e kø

bt e

n bi

llet,

og

hun

havd

e vi

st s

it bu

skor

t, sa

tte

hun

sig v

ed s

iden

af

mig

i bu

ssen

og

tog

min

hån

d, la

gde

den

ande

n på

mit

lår o

g ky

ssed

e m

ig m

ed h

alvå

ben

mun

d og

hvi

sked

e ba

gefte

r i m

it ør

e: V

i ses

igen

, Mik

ke u

den

L.–

Kom

mer

du

så ig

en, e

ller

vil d

u he

llere

fort

sætt

e m

ed g

uita

r? K

unne

je

g ik

ke si

ge n

oget

smar

t i st

edet

for?

– K

lave

r, m

ener

du.

– Ja

, kla

ver s

elvf

ølge

lig.

– N

ej, j

eg k

omm

er ig

en. M

en b

liver

ald

rig g

od ti

l det

. –

Gui

tar a

ltså.


23

– Pr

æci

s. H

un lo

. V

i ste

g af

bus

sen,

og

inde

n vi

skilt

es, s

agde

hun

tak

for i

dag

.–

Selv

tak.

Håb

er, v

i ses

igen

, fik

jeg

sagt

. Det

var

da

en sl

ags k

ompl

imen

t. –

Og

Mik

ke, r

åbte

hun

og

vend

te s

ig o

m. –

Jeg

syne

s, de

t er

skid

e go

dt,

du b

or p

å H

jem

met

. Elle

rs h

avde

vi j

o al

drig

mød

t hin

ande

n.

Det

var

hel

t sik

kert

en

kom

plim

ent.

Jeg

hopp

ede

rund

t i

Kan

-God

t- C

irkle

n. R

øgen

fra

min

e ci

gare

tter

gik

ikke

opa

d, m

en la

gde

sig o

m m

ig o

g kr

ølle

de si

g va

rmt i

nd ti

l hud

en.

Jeg

drop

pede

at v

ente

på

Finn

, der

sku

lle h

ente

mig

ved

sto

ppes

tede

t, og

fløj

i st

edet

hje

m i

en B

oein

g 78

7 D

ream

liner

, der

på

veje

n bo

mbe

de

og jæ

vned

e al

le h

use

i bye

n m

ed jo

rden

. Det

var

et f

atal

t bag

hold

sang

reb,

og

inge

n ha

vde

set d

et k

omm

e. D

er v

ar fl

ere,

som

kla

gede

ove

r, at

der

es

have

r st

od i

bran

d, m

en h

vad

er d

er a

t st

ille

op?

Jeg

var

ram

t. U

den

at

fald

e. M

en s

året

af

det b

lott

e sa

vn e

fter

den

nye

frem

med

e, d

er fø

ltes

så

beke

ndt.

Det

var

ege

ntlig

men

inge

n, a

t Fi

nn s

kulle

kør

e m

ig i

Hje

mm

ets

lille

m

ini b

us, N

issan

Eva

lia In

nova

tion

that

Exc

ites , m

en e

fter d

en d

ag v

ar d

er e

n go

d


24

grun

d til

at t

age

den

offen

tlige

bus

, så

jeg

sagd

e til

Fin

n, a

t det

mås

ke v

ar e

n go

d øv

else

for m

ig a

t tag

e bu

ssen

selv.

Det

spu

rgte

han

ikke

mer

e in

d til

og

rost

e m

ig fo

r at

udf

ordr

e m

ig s

elv.

Han

hav

de e

t grø

nt g

limt i

øje

t, da

han

sagd

e de

t, og

inde

i gl

imte

t han

g de

r et

neo

nski

lt m

ed o

rdet

pig

e efte

rful

gt a

f et

?-te

gn. J

eg e

r sik

ker p

å, a

t min

e øj

ne o

g m

it sm

il be

svar

ede

alle

han

s sp

ørgs

mål

og

mer

e til

. Sel

v he

ndes

na

vn st

od sk

reve

t i p

ande

n m

ed st

ore

bogs

tave

r. O

g hv

is de

r ikk

e va

r pla

ds

i pan

den

af m

ig, s

å m

angl

ede

der e

nten

et a

i en

den,

og

alle

troe

de, j

eg v

ar

lun

på K

arl,

elle

r der

man

gled

e et

K i

star

ten,

og

alle

gik

ud

fra,

at j

eg e

lske-

de m

ælk

epro

dukt

er.

Jeg

er ik

ke g

od ti

l at g

øre

ting

færd

ige

elle

r hol

de fa

st i

noge

t. St

arte

de ti

l fo

dbol

d, v

ar d

er é

n ga

ng o

g dr

oppe

de d

et så

. Det

sam

me

med

hån

dbol

d og

te

nnis

og b

adm

into

n, s

elv

et lø

b på

fem

kilo

met

er k

an je

g fo

rlade

ude

n at

nå

i m

ål. M

en g

uita

r var

der

en

helt

ny c

hanc

e fo

r, at

jeg

ville

hol

de fa

st i

og

gøre

færd

ig. S

tart

e på

det

og

hold

e fa

st. P

ga. K

arla

. Hen

de v

ille

jeg

gern

e gø

re fæ

rdig

. Føl

ge h

ende

til d

ørs o

g se

hen

de o

g m

ig g

å he

le v

ejen

. Ram

me

mål

stre

gen

og k

omm

e på

sam

me

tidsp

unkt

.


25

Dam

en o

ver f

or m

ig ta

ber n

oget

på

gulv

et. D

et ta

ger l

idt t

id, f

ør je

g bl

iver

kl

ar o

ver,

at h

un ik

ke k

an b

ukke

sig

ned

og n

å. D

et e

r mig

, der

skal

find

e de

t til

hen

de. J

eg tr

ækk

er m

ig så

lang

t ned

und

er b

orde

t, so

m je

g ka

n ko

mm

e,

og fa

mle

r lid

t, fø

r jeg

find

er h

ende

s bril

ler u

nder

var

mea

ppar

atet

. H

un si

ger n

oget

. Jeg

tage

r hør

etel

efon

erne

af.

– Se

rgen

t! H

VAD

, fri

villi

gt, H

VOR

FOR

? Jeg

elsk

er k

age.

Hvo

rdan

ald

rig?

– Ta

k, si

ger h

un.

Jeg

hold

er m

unde

n lu

kket

, men

tun

gen

dans

er w

ww

punk

tum

wik

ipe-

diap

unkt

umdk

skrå

stre

ghol

dlig

eige

nmed

altd

ethø

fligh

ed, s

å ni

kker

jeg

smi-

lend

e, m

en d

et e

r ik

ke n

ok. D

er s

kal m

ere

til. J

eg e

r af

hæng

ig a

f H

er &

N

u-lø

snin

ger

og m

å fin

de n

oget

på

Belø

nnin

gshy

lden

, hvi

s je

g ik

ke g

iver

ef

ter f

or a

t råb

e, a

t hun

skal

hol

de si

n fo

rban

dede

kæ

ft.M

it be

n er

en

hund

s hal

e, d

er h

oppe

r op

og n

ed i

forv

entn

ing

om e

t lill

e kl

ap.

– D

et v

ar så

lidt

, sig

er je

g og

bor

er d

en e

ne n

øgle

i bu

ndet

ind

i lår

et p

å m

ig se

lv. T

ak, s

mer

te. G

od b

eløn

ning

. Fin

n er

uen

ig e

t ste

d.

Hun

sm

iler

et m

odst

ands

bevæ

gelse

ssm

il og

blo

tter

sin

e ku

nstig

e tæ

n-de

r, de

r sid

der s

om sm

å st

ikpi

ller p

å ra

d og

rækk

e.


26

Jeg

tage

r en

tår

af

Col

aen

Rea

l Tas

te-Z

ero

suga

r og

lede

r ef

ter

min

Sni

cker

s H

ungr

y? G

rab

a Sn

icke

rs! . H

vor f

ande

n la

gde

jeg

den?

Mus

ikke

n pr

oppe

s i ø

rern

e ig

en, o

g øj

nene

glid

er i,

men

s tan

kern

e gi

ver s

lip p

å to

get.

Inte

rnet

tet e

r fyl

dt m

ed d

øde

links

. Ing

en r

ydde

r op

efte

r sig

selv,

og

alle

er

lige

glad

e m

ed, h

vad

de læ

gger

op,

elle

r ogs

å er

de

bang

e fo

r at s

mid

e se

lv

de m

inds

t per

sonf

ølso

mm

e op

lysn

inge

r som

der

es h

øjde

elle

r væ

gt u

d. H

vis

inte

rnet

tet v

ar e

n by

, vill

e du

ikke

kun

ne b

estil

le e

n sa

ndw

ich

uden

at b

live

tilbu

dt e

t kna

ld o

g en

rynk

ebeh

andl

ing.

Men

alli

geve

l er d

et v

erde

ns b

edst

e by

, og

de fl

este

er

søde

tur

ister

, der

bar

e ve

nter

på

at b

live

frar

øvet

der

es

sjæl.

Hvi

s je

g va

r på

net

tet l

ige

nu, k

unne

jeg

send

e en

bev

æbn

et h

åndl

an-

ger

ud p

å M

issio

n D

ræb

i ste

det f

or a

t und

ertr

ykke

mit

stig

ende

had

mod

de

n da

me.

Det

er u

sund

t at h

olde

vre

den

inde

. Men

mit

forb

rug

på 6

Gb

er

brug

t, så

jeg

må

vent

e, ti

l det

bliv

er d

en fø

rste

. Hva

d da

g er

det

nu

i dag

?K

arla

duk

ker

op f

ra d

ybet

igen

, hun

tag

er s

nork

len

ud. D

anse

r i m

in

mav

e og

sige

r: U

hhh

hu u

hhh

hu. H

un v

rikke

r med

røve

n, o

g sa

vnet

glid

er

ned

ad m

ine

lår,

men

s je

g un

drer

mig

ove

r, hv

or m

eget

jeg

savn

er h

ende

. Sa

vn k

an fo

lde

sig u

d so

m e

n bl

omst

, men

det

kan

ogs

å ko

mm

e m

ed e

t tig

ersp

ring

som

Ang

sten

.


Hvi

s Kar

la b

oede

i de

n by

, jeg

bor

i, så

vill

e vi

nok

stad

ig v

ære

kæ

rest

er.

Hvi

s vi v

ar k

ære

ster

. Vi b

lev

et, o

g vi

ble

v to

, så

vi v

ar n

ok k

ære

ster

eng

ang.

M

åske

vill

e vi

ogs

å st

adig

væ

re s

amm

en, h

vis

jeg

skul

le b

live

på H

jem

met

fo

r alti

d? M

en p

å et

elle

r and

et ti

dspu

nkt s

kal j

eg v

ider

e og

kla

re m

ig u

den

Finn

og

hans

ove

rleve

lsess

trat

egie

r og

beg

ynde

at l

eve

i ste

det f

or a

t ove

r-le

ve. N

år je

g ka

n m

ærk

e fo

rske

llen

og ik

ke b

are

se d

en, s

iger

Fin

n, so

m o

m

det e

r mig

, der

har

trav

lt m

ed a

t kom

me

… V

IDER

E! S

om o

m.

Hje

mm

et e

r sg

u be

dre

end

den

virk

elig

e ve

rden

med

alle

fjol

sern

e og

zo

mbi

erne

. Jeg

er v

el ik

ke k

lar t

il at

kom

me

vide

re, f

ør je

g ka

n be

væge

mig

ru

ndt u

den

at v

ære

bev

æbn

et m

ed d

e tr

e ov

erle

vere

, som

jeg

altid

har

på

mig

: Abe

n, d

er h

olde

r sig

for

mun

den,

abe

n, d

er h

olde

r sig

for

øjne

ne, o

g ab

en, d

er h

olde

r sig

for ø

rern

e.

Infr

astr

uktu

r bum

ler i

gen,

og

jeg

bliv

er re

vet t

ilbag

e i s

æde

t på

min

pla

ds

i DSB

Kom

med

-hel

vede

t. O

g je

g hu

sker

at s

e ud

ad

vind

uet.

Jeg

hold

er v

ej-

ret o

g la

der u

dsig

ten

bliv

e ud

tvæ

ret o

g op

løst

af

auto

mat

pilo

ten,

der

tage

r ov

er o

g slå

r nue

t fra

. For

tiden

er b

edst

på

afst

and.

Bag

rude

rne

i bev

æge

lse.

Træ

erne

i ho

rison

ten

svaj

er o

g ni

kker

som

en

balle

tdan

ser.

Mus

ikke

n fr

a fo

rtid

en p

asse

r ikk

e in

d i b

illed

et.

1 …

2 …

3 ..

.


28

180°

– Pr

øv a

t tæ

lle ti

l fire

igen

og

igen

. Em

il sl

og ry

tmen

an

med

sine

trom

me-

stik

ker

og b

egyn

dte

på d

et u

sagt

e ét

. Jeg

sku

lle t

ælle

16

slag

, fire

tak

ter,

og så

tryk

ke p

å m

in e

ffekt

peda

l, de

r fik

det t

il at

lyde

lidt

sejt,

men

det

lød

ikke

hel

t rig

tigt.

Endn

u. Je

g va

r bed

re ti

l fing

ersp

il en

d til

at h

olde

rytm

en.

Emil

spur

gte,

om

jeg

var

mon

gol.

Det

gad

jeg

ikke

sva

re p

å. S

å sp

urgt

e St

effen

, om

jeg

var

vens

treh

ånde

t, si

den

jeg

var

bedr

e til

fing

ersp

il en

d til

at h

olde

ryt

men

. Em

il sl

utte

de a

f m

ed a

t spø

rge,

om

jeg

kunn

e tæ

lle.

Aka

vet.

Det

er s

vært

at v

ære

en

ciga

ret u

den

filte

r. Ik

ke a

t jeg

har

nog

en id

e om

, hv

orda

n de

t er a

t hav

e et

filte

r, m

en je

g fo

rest

iller

mig

, at d

et e

r lig

esom

at

have

mus

ik i

ører

ne e

ller a

t væ

re u

nder

van

d. E

iler e

r en

ciga

ret m

ed fl

ere

filtr

e, tr

or je

g. M

en h

an h

ar d

et h

elle

r ik

ke n

emt.

Mås

ke e

r de

t bar

e sv

ært

at

væ

re ti

l. M

ed e

ller

uden

filte

r. Em

il lid

er a

f an

gst f

or a

t tal

e i m

obil

og


29

for s

ms’e

r og

inte

rnet

tet.

Vi k

alde

r det

for e

lekt

roni

sk-s

ocia

lang

st, m

est f

or

sjov,

vi a

ner s

impe

lthen

ikke

, hva

d de

t hed

der.

Emil

begi

k so

cial

t sel

vmor

d ve

d at

beg

ynde

at g

å ru

ndt p

å sin

sko

le o

g hæ

vde,

at h

ans m

obil

Nok

ia C

onne

ctin

g Pe

ople

var

gro

et fa

st ti

l han

s hån

d.I s

tart

en tr

oede

zom

bier

ne b

are,

at h

an la

vede

sjo

v, m

en e

n da

g fik

han

be

sked

på

at læ

gge

sin m

obil

Nok

ia C

onne

ctin

g Pe

ople

væ

k, o

g så

skre

g ha

n op

og

smed

med

bor

de o

g st

ole.

Sel

v da

fire

lære

re la

gde

ham

i be

nlås

, kun

ne

de ik

ke v

riste

Nok

ia C

onne

ctin

g Pe

ople

ud

af h

ans h

ånd.

Hje

mm

et h

ar e

t go

dt ø

velo

kale

, men

de

dyre

inst

rum

ente

r sk

reg

ikke

lig

e fre

m s

uper

stje

rne-

rock

-and

-rol

l-atit

tude

. Je

g ku

nne

ikke

spi

lle v

ildt

godt

, men

uds

tyre

t er v

el d

et v

igtig

ste,

så se

lv o

m d

et v

ar lu

ksus

, at v

i hav

de

et ø

velo

kale

og

dyrt

uds

tyr,

og je

g ik

ke b

urde

bro

kke

mig

ove

r, at

inst

ru-

men

tern

e ik

ke v

ar P

unk/

Roc

k no

k, g

jord

e je

g de

t alli

geve

l. Fo

r vi l

ært

e jo

ne

top

om re

tten

til a

t bro

kke

sig p

å H

jem

met

, så

hvor

for

ikke

bar

e br

okke

sig

høj

lydt

? Fuc

k fu

ckin

g fu

ck.

Emil

kunn

e sp

ille

lidt t

rom

mer

og

Steff

en v

ar h

øj o

g kr

aftig

t byg

get,

så

ham

hav

de v

i hæ

ngt

en b

as Ib

anez

Any

thin

g bu

t Tra

ditio

nal p

å. H

an k

unne

kun

ho

lde

rytm

en, n

år h

an ty

gged

e ty

ggeg

umm

i, m

en h

an så

sej u

d el

ler i

hve

rt


30

fald

tygg

ende

ud.

Ste

ffen

er e

t syr

ehov

ed m

ed h

este

hale

, der

ald

rig h

elt v

ed,

hvor

han

er.

Og

vi a

ndre

er

aldr

ig h

elt s

ikre

på,

hvo

r vi

har

ham

. Det

kan

væ

re re

t for

virr

ende

, hvi

s du

har a

ftalt

at m

ødes

med

ham

. M

en in

gen

siger

nog

et ti

l ham

, for

di h

an e

r et b

rød,

som

inge

n vi

l op

at

slås

med

. Ikk

e en

gang

bye

ns fi

nske

præ

st, T

aala

, som

er

det

stør

ste

brød

m

ed h

ænd

er så

stor

e so

m e

t elle

r and

et, E

iler i

kke

ville

fors

tå.

Steff

en e

r den

yng

ste

af e

n sø

sken

deflo

k på

seks

, men

han

er u

den

tviv

l de

n st

ørst

e. M

ens

han

endn

u va

r lil

le, t

æve

de d

e an

dre

ham

gul

og

blå,

og

hvis

ikke

han

var

skud

t i v

ejre

t og

havd

e ta

get 2

0 ki

lo p

å i m

uskl

er i

løbe

t af

en s

omm

er, h

vor h

an a

rbej

dede

på

en g

ård,

var

han

nok

end

t som

rolig

an

for

det s

vens

ke la

ndsh

old.

Men

sel

v om

Ste

ffen

voks

ede

sig s

tor

og s

tærk

, ha

vde

han

det s

tadi

g ik

ke så

nem

t der

hjem

me,

så e

n da

g sk

rev

han

et p

ost-

kort

til s

ine

foræ

ldre

med

bes

ked

om, a

t han

ikke

kom

hje

m ig

en. S

ener

e fa

ndt m

yndi

ghed

erne

ham

, og

så k

om h

an p

å H

jem

met

. M

en s

elv

om h

an g

ik m

ed r

ygm

ærk

er o

g el

sked

e hå

rd m

etal

mus

ik, o

g va

r sto

r som

et b

rød,

fik

han

gode

kar

akte

rer.

Han

kun

ne læ

se e

n he

l rom

an

på e

t par

tim

er o

g hu

ske

alle

fakt

a i e

n fa

gbog

, sel

v om

han

slug

te d

en so

m

en k

rimi.

Han

var

lidt

af

et v

idun

der

og k

unne

alti

d sæ

tte

en læ

rer

elle

r


31

cens

or p

å pl

ads.

Men

han

var

ikke

så

god

til a

t ta

kle

mod

stan

d, n

år h

an

ende

lig m

ødte

den

. Han

var

van

t til

at få

sin

vilje

elle

r skr

ide,

og

han

aned

e ik

ke, h

vad

han

skul

le st

ille

op, n

år h

an ik

ke k

unne

smad

re m

odst

ande

n m

ed

næve

r elle

r god

e ar

gum

ente

r. V

i st

arte

de t

re m

and.

Vi

behø

vede

ikk

e fle

re,

men

Kar

la k

unne

spi

lle

klav

er, s

å je

g fik

de

andr

e i b

ande

t ove

rbev

ist o

m, a

t hun

skul

le v

ære

med

. Så

man

gled

e je

g ba

re a

t ove

rtal

e he

nde.

Og

mås

ke e

n pa

kke

Stim

orol

Tw

ist

Twist

it Y

our W

ay ti

l mig

selv

? To

bun

dter

for 5

0 kr

. Tre

bun

dter

for 6

0 kr

. Dag

ens b

uket

100

. Sto

r 200

kr.

Der

var

inge

n ku

nder

i bl

omst

erbu

tikke

n, så

jeg

gik

en o

mve

j for

lige

at

finde

ud

af, h

vord

an je

g sk

ulle

spø

rge

hend

e. E

llers

vill

e je

g ba

re g

å ud

af

Den

Skr

å Pl

anet

.D

et e

ndte

med

, at j

eg g

ik i

kios

ken.

Qui

ck Q

uick

. 3 st

k. S

omm

ersb

y el

ler

BREE

ZER

46.

95 +

pan

t. O

nsda

g 16

mio

. Fa

dil e

r ki

oske

jere

n, o

g ha

n er

alti

d på

vag

t, nå

r je

g ko

mm

er in

d, fo

rdi

jeg

beny

tter

mig

af

ufine

met

oder

og

soci

altr

æne

r på

ham

. Men

den

dag


32

slap

han

med

skræ

kken

. Jeg

skul

le b

are

brug

e tid

til a

t find

e ud

af,

hvad

jeg

skul

le si

ge ti

l Kar

la, o

g hv

orda

n je

g sk

ulle

sige

det

. –

Hva

d ka

n je

g hj

ælp

e m

ed? s

purg

te F

adil,

da

jeg

havd

e st

ået s

tille

inde

i ki

oske

n i e

t par

min

utte

r ude

n at

røre

mig

elle

r sig

e de

t min

dste

.Je

g ha

vde

Cam

el Fi

lters

sinc

e 19

13 R

ygni

ng e

r yde

rst s

kade

ligt f

or d

ig o

g di

ne

omgi

vels

er i

lom

men

og

kunn

e ik

ke fi

nde

på a

ndet

end

at k

øbe

en o

nsda

gs

Lott

okup

on Jo

kere

n er

løs . V

ed ik

ke, h

vord

an d

et g

av m

enin

g in

de i

mit

hove

d.

Mås

ke n

oget

med

, at j

eg så

hav

de e

n st

ørre

cha

nce

for a

t vin

de e

n ge

vins

t, hv

is je

g ik

ke v

andt

et h

jert

e.Fa

dil v

ar ty

delig

t let

tet,

da je

g gi

k ig

en. U

de p

å ga

den

var d

er ik

ke a

ndre

m

ulig

hede

r en

d at

gå

ind

i blo

mst

erbu

tikke

n el

ler

at s

mut

te o

ver

og ta

ge

buss

en h

jem

igen

. Min

e be

n be

gynd

te a

t gå.

To

bun

dter

for 5

0 kr

. Tre

bun

dter

for 6

0 kr

. Dag

ens b

uket

100

. Sto

r 200

kr.

Blom

ster

butik

ken

dufte

de s

elvf

ølge

lig a

f bl

omst

er, m

en d

er v

ar m

ere

fugt

igt,

end

jeg

havd

e re

gnet

med

. Hvi

s je

g al

tså

havd

e tæ

nkt p

å te

mpe

ra-

tur o

g lu

ftfug

tighe

d på

nog

en m

åde,

hvi

lket

jeg

næst

en ik

ke k

unne

fore

stil-

le m

ig, d

a te

mpe

ratu

r og

luftf

ugtig

hed

ikke

er

noge

t, je

g no

rmal

t gå

r og

tæ

nker

på.

Sle

t ikk

e in

de i

en b

utik

.


33

– H

ej, M

ikke

, sta

rted

e K

arla

, og

desv

ærr

e ku

nne

jeg

kun

frem

tvin

ge e

t lil

le n

ik. H

avde

ikke

lige

regn

et m

ed, a

t hun

vill

e sig

e no

get f

ørst

. TA

K F

OR

AD

VAR

SLEN

.–

Er d

et d

ig, s

om e

r Mik

ke?

Hen

des m

or k

om u

d fr

a ba

glok

alet

med

lang

e gr

ene

i fav

nen.

Hvi

s jeg

ikke

var

slåe

t ud

af K

arla

s Hej

Mik

ke, s

å sk

ulle

der

åbe

nbar

t ikk

e m

ere

til e

nd e

t spø

rgsm

ål o

m m

in e

ksist

ens,

før j

eg sa

tte

spør

gsm

ål v

ed, o

m

det v

ar d

umt,

at je

g ov

erho

vede

t eks

ister

ede.

I hv

ert f

ald

lige

der.

– Ø

h, ja

. Jo,

det

er d

et. A

ltså

mig

. Det

er,

ford

i jeg

tænk

te, e

ller v

i er n

ogle

st

ykke

r, so

m h

ar e

t ban

d, o

g je

g ka

n hu

ske,

elle

r vi

sna

kked

e om

, at d

u jo

sp

illed

e kl

aver

, elle

r gø

r, og

så

var

det,

at v

i mås

ke o

verv

ejed

e, a

t vi g

erne

vi

lle h

ave

dig

med

.–

Fedt

, sag

de K

arla

. – D

et v

il je

g da

ger

ne.

– O

kay,

sagd

e je

g. V

i kan

jo li

ge sn

akke

sam

men

i …

på

guita

rsko

len.

– K

arla

, brø

d he

ndes

mor

ind.

– D

u ka

n da

hol

de d

in p

ause

nu,

så k

unne

I g

å ud

i de

t god

e ve

jr og

spise

lidt

frok

ost.


34

– Ja

, alts

å je

g ha

r sle

t ikk

e sp

ist, s

agde

jeg

og ti

lføje

de: –

I da

g. T

roed

e je

g,

det v

ar E

iler,

jeg

talte

til,

elle

r hva

d sk

ete

der f

or m

in m

und?

Aka

vet.

Jeg

vent

ede

på, a

t Kar

la s

kifte

de tø

j. H

ende

s m

or s

milt

e til

mig

. Bur

de

jeg

sige

noge

t? D

et v

ar fo

r no

rmal

t at s

ige

noge

t om

vej

ret.

Og

hun

havd

e jo

lige

sagt

, at d

et v

ar g

odt v

ejr.

Jeg

måt

te fi

nde

på n

oget

and

et. M

åske

om

fo

dbol

dres

ulta

ter e

ller o

m h

ende

s but

ik.

– H

vor m

eget

er s

ådan

en

blom

ster

butik

fors

ikre

t for

? Det

var

ikke

pla

n-la

gt. J

eg v

ar b

are

vade

t ud

af

Den

Skr

å Pl

anet

. Jeg

kom

til

at t

ænk

e på

ud

gang

e. S

å dø

re. O

g dø

re, d

er g

ik o

p. In

d tr

ådte

dør

sælg

eren

, og

så sk

ub-

bede

han

min

e ta

nker

ove

r på

, om

dør

sælg

ere

kun

fand

tes

på fi

lm, o

g så

rå

bte

dørs

ælg

eren

til m

ig, a

t jeg

bar

e st

od u

den

at si

ge n

oget

, og

så rø

g de

t ba

re u

d af

mig

.–

De

kom

mer

vel

ikke

og

bank

er p

å, v

el? H

vorf

or b

lev

jeg

ved

med

de

fors

ikrin

ger?

Kar

las m

or h

alte

de li

dt p

å de

t ene

ben

, men

s hun

kom

om

på

den

ande

n sid

e af

disk

en.

– Je

g ve

d de

t fak

tisk

ikke

. Det

er s

jovt

, du

spør

ger,

men

jeg

aner

det

ikke

.–

Det

er,

ford

i jeg

ger

ne v

il væ

re sæ

lger

, sag

de je

g. –

Hvo

r læ

nge

har d

u


35

halte

t? S

å ku

nne

jeg

vist

ikke

dum

me

mig

mer

e. Je

g ku

nne

selv

følg

elig

lave

et

hat

tric

k ve

d lig

e at

spør

ge, o

m h

un h

avde

kon

dom

er p

å til

bud.

Hun

sm

ilte

stad

ig o

g kæ

rteg

nede

et

blad

på

en p

lant

e el

ler

et li

lle t

ræ.

Hva

d fu

ck e

r for

skel

len?

Og

hvem

går

op

i det

? Dig

lige

nu.

Idio

t.–

Jeg

er fø

dt m

ed e

n de

fekt

fod,

svar

ede

hun.

Hun

så ik

ke su

r ud.

Mås

ke

var

hun

type

n, d

er s

ynte

s, de

t var

fedt

, at z

ombi

erne

sag

de n

oget

og

ikke

ba

re g

loed

e.–

Det

gæ

tted

e je

g og

så p

å, sa

gde

jeg

still

e.

Vi g

ik n

ed m

od s

tatio

nen

for

at b

estil

le e

n sa

ndw

ich

i gril

len

ved

siden

af

. Kar

las m

or h

avde

giv

et h

ende

nog

le p

enge

, sag

de h

un. J

eg fo

rsøg

te m

ed

en st

rate

gi, s

om F

inn

havd

e fo

rtal

t om

. Hvi

s du

sætt

er o

rd p

å di

n an

gst,

for-

svin

der

den.

Det

var

såd

an i

grov

e tr

æk

det,

jeg

ville

prø

ve, s

å je

g st

arte

de

med

at s

ige

til K

arla

, at j

eg v

ar m

eget

ban

ge fo

r at

kom

me

hen

i but

ikke

n til

hen

de.

– Ej

, hvo

rfor

det

? Fi

nn h

avde

ikke

sag

t nog

et m

ed, a

t hun

vill

e sp

ørge

mer

e in

d til

det

, så

jeg

kom

til a

t sna

kke

lidt s

ort e

t sty

kke

tid.

– D

et e

r sv

ært

at s

ætt

e or

d på

, men

jeg

lider

en

del,

og d

in m

or v

ar d

er


36

også

, og

jeg

tænk

te ik

ke li

ge p

å de

t med

hen

des f

od, o

g no

gle

gang

e er

det

ne

mm

ere

bare

at b

live

væk,

men

så k

omm

er …

alts

å du

jo a

ldrig

igen

nem

de

t. O

kay,

hvis

du h

olde

r mun

d nu

, får

du

noge

t fra

Bel

ønni

ngsh

ylde

n so

m

fx e

t sty

kke

chok

olad

e m

od b

alla

de.

Vi v

ar n

ået f

rem

til g

rille

n. T

ilbud

pøl

sem

ix o

g 0,

5 lit

er s

odav

and

for

55

kr. Je

g så

ned

ove

r m

enuk

orte

t. PØ

LSER

: WIE

NER

PØLS

E 18

.00

GR

ILL-

PØLS

E 18

.00

GR

ILLP

ØLS

E I

SVØ

B 23

.00

GR

ILLM

EDIS

TER

25

.00

FRA

NK

FURT

ER 2

5.00

RØ

DE

MA

X 2

5.00

FR

AN

KFU

RTER

SPE

CIA

L 29

.00

HEN

NIN

G M

/PR

ESEN

NIN

G 2

9.00

BEN

NY

M/B

ETR

ÆK

29.

00 A

LM.

HO

TD

OG

I C

HIC

AGO

BRØ

D 2

6.00

RIS

TET

HO

TD

OG

I C

HIC

AGO

-BR

ØD

26.

00 F

RA

NSK

HO

TD

OG

26.

00 F

RA

NSK

HO

TD

OG

– S

TO

R 3

0.00

PØ

LSEM

IX –

LIL

LE 4

0.00

PØ

LSEM

IX –

ST

OR

50.

00 B

RØ

D L

ILLE

/ST

OR

C

HIC

AGO

BRØ

D 5

.00/

9.00

BU

RG

ERN

E ER

MED

SA

LAT,

TO

MAT

ER,

AGU

RK

, LØ

G,

DR

ESSI

NG

OG

FR

ISK

E BØ

FFER

FR

A S

LAG

TER

EN.

VÆLG

MEL

LEM

ALM

. ELL

ER G

RO

V B

OLL

E BI

G B

UR

GER

42.

00 C

HEE

SE B

UR

GER

46.

00 M

/ALM

. O

ST E

LLER

C

HED

DA

R O

ST


37

HAW

AII

BUR

GER

46.

00 M

/KYL

LIN

G, A

NA

NA

S, B

ACO

N &

KA

RRY

-D

RES

SIN

G

FISK

E BU

RG

ER 4

7.00

ST

JER

NES

KU

D 7

5.00

M/2

FIS

KEF

ILET

ER,

REJ

ER, L

AK

S, A

SPA

RG

ES &

KAV

IAR

½ G

RIL

LKYL

LIN

G 6

8.00

M/P

OM

.FR

ITES

, REM

OU

LAD

E &

AG

UR

KES

ALA

T ½

GR

ILLK

YLLI

NG

47.

00 M

/AG

UR

KES

ALA

T K

YLLI

NG

EMIX

65.

00

M/P

OM

. FR

ITES

, SA

LAT

& D

RES

SIN

G G

RÆ

SKE

RET

TER

PIT

A

M/K

YLLI

NG

, SA

LAT

& D

RES

SIN

G 4

7.00

PIT

A M

/GYR

OS,

SA

LAT

&

DR

ESSI

NG

47.

00 P

ITA

M/B

ØF,

SA

LAT

& H

J. LA

VET

TZ

ATZ

IKI

47.0

0 G

RÆ

SK B

ØF

250g

78.

00 M

/PO

M. F

RIT

ES, B

ON

DES

ALA

T &

HJ.

LAV

ET

TZ

ATZ

IKI

GYR

OSM

IX 6

5.00

M/P

OM

. FR

ITES

, SA

LAT

& D

RES

SIN

G

GR

ÆSK

BU

RG

ER

M/H

JEM

MEL

AVET

T

ZAT

ZIK

I 47

.00

HJE

MM

E-LA

VET

TZ

ATZ

IKI 1

5.00

PO

M. F

RIT

ES: B

ØR

NE

22.0

0 LI

LLE

28.0

0 ST

OR

38

.00

SALA

TER

: MIX

SA

LAT

M/D

RES

SIN

G 2

8.00

MIX

SA

LAT

M/K

YL-

LIN

G &

DR

ESSI

NG

40.

00 M

IX S

ALA

T M

/REJ

ER &

DR

ESSI

NG

40.

00

Jeg

følte

mig

alle

rede

mæ

t efte

r den

smør

e, o

g je

g ku

nne

ikke

spise

nog

et

fora

n K

arla

. Ken

dte

hend

e jo

ikke

rig

tigt s

å go

dt, s

å ko

m ti

l at s

ige,

at j

eg

havd

e væ

ret s

yg o

g he

llere

måt

te h

olde

mig

til k

affe.


38

Men

kaff

en U

kend

t mæ

rke g

av m

ig o

ndt i

nak

ken.

Det

spæ

ndte

så m

eget

, når

je

g sk

ulle

løfte

kop

pen

op ti

l mun

den,

så je

g sa

d m

est m

ed k

oppe

n i l

ufte

n ud

en a

t drik

ke a

f de

n. Je

g lig

nede

en

klov

n.–

Ken

der

du h

ospi

talsk

lovn

e? s

purg

te je

g he

nde

og v

algt

e at

stil

le k

op-

pen

fra

mig

.–

Ja, a

ltså.

Du

men

er k

lovn

e, s

om a

rbej

der

på h

ospi

tale

r, de

m, d

er o

p-tr

æde

r for

syge

bør

n, ik

k?–

Jo, l

ige

præ

cis.

Det

går

jeg

og o

verv

ejer

lidt

. At b

live,

alts

å. D

er e

r en

sk

ole

og a

lting

. Gar

ante

ret o

gså

et d

iplo

m, h

vis n

ogen

skul

le sp

ørge

. Hol

d nu

kæ

ft. H

un e

r med

. Du

ævl

er. –

Der

er g

odt n

ok ik

ke li

ge å

bent

for t

ilmel

-di

nger

, men

jeg

er m

ed p

å de

res m

ailin

glist

e og

går

lidt

og

håbe

r …–

Nej

, hvo

r lyd

er d

et b

are

fedt

. Jeg

er g

odt n

ok li

dt b

ange

for k

lovn

e, m

en

sejt

allig

evel

.La

d væ

re. T

ræk

vejre

t. Tæ

nk fø

rst.

Hun

er

også

ban

ge fo

r kl

ovne

. I h

ar

noge

t til

fælle

s. Br

ug d

et, o

g la

d væ

re m

ed a

t sig

e no

get k

ikse

t.–

Nå,

så

må

du b

live

hjem

me

og h

åbe,

at

jeg

ikke

tag

er a

rbej

det

med

hj

em. P

is.–

Ha,

ha.

Du

er h

urtig

, du

er.


39

Fedt

, fed

t, fe

dt. H

un v

ar p

å. M

en n

u st

oppe

r du.

– D

et e

r vi

rkel

ig g

odt,

at d

u sy

nes,

at h

urtig

hed

er e

n kv

alite

t, så

bliv

er

du v

irkel

ig ik

ke sk

uffet

, før

ste

gang

vi h

oppe

r i k

anen

. Sto

p. H

old

inde

. Du

går o

ver s

treg

en.

– N

å, n

å ha

r du

tænk

t så

lang

t?–

Ja, j

eg h

avde

lige

en

friti

me

og tæ

nkte

, hva

d sk

al je

g la

ve? L

ave

de le

k-tie

r, je

g ik

ke n

åede

i gå

r, el

ler h

ov, s

å fa

ldt d

en li

ge n

ed i

skal

len

på m

ig: J

eg

tænk

er li

ge la

ngt u

d i f

rem

tiden

og

ser,

hvor

dan

Kar

la o

g je

g se

r ud

nøgn

e.

Hvo

r ble

v st

rege

n af

? Er d

er in

gen

kont

akt?

– Va

r det

et s

muk

t syn

? K

arla

tænd

te e

n af

min

e sm

øger

. Cam

el Fi

lters

sin

ce 1

913

Ryg

ning

er

yder

st

skad

elig

t for

dig

og

dine

om

give

lser

.Je

g rø

dmed

e og

var

ram

t. G

reb

fat i

lufte

n fo

r at fi

nde

støt

te. I

kke

vælte

nu

, tæ

nkte

jeg

og fa

nged

e bi

llede

t af

de a

ndre

i øv

elok

alet

.–

Men

du

vil g

erne

væ

re m

ed i

band

et e

ller?

Det

vill

e hu

n ge

rne,

så

nu s

kulle

hun

bar

e pr

æse

nter

es fo

r de

and

re. V

i af

talte

, at h

un sk

ulle

kom

me

forb

i Hje

mm

et u

gen

efte

r, og

da

jeg

ikke

lige

tæ

nkte

mig

om

, inv

itere

de je

g he

nde

til a

t spi

se m

ed, h

vilk

et M

aike

n fli

ppe-


de u

d ov

er. J

eg v

ar h

elle

r ikk

e se

lv fo

r gla

d ov

er u

dsig

ten

til, a

t hun

skul

le se

m

ig sp

ise. D

et k

ram

pede

alle

rede

i na

kken

.


Documents

Andersen - Akavet (læseprøve)