11
Handleplan for bekæmpelse af rotter Sønderborg Kommunes handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021 December 2018

Handleplan for bekæmpelse af rotter - sonderborgkommune.dk...rotter ude. • Animerede film på hjemmesiden, som viser hvordan man sikrer sig imod rotter. Succeskriterier Handleplan

  • Upload
    others

  • View
    3

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

  • Handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021 · 1

    Handleplan for bekæmpelse af rotter

    Sønderborg Kommunes handleplan for bekæmpelse af rotter2018 - 2021

    December 2018

  • 2 · Handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021

    Styringstrekant

    Handleplanen tager afsæt i Sønderborg Kommunes styringstrekant. Styringstrekanten sikrer en helhedsorienteret udvikling og sammen-hæng mellem vision og strategi, kommuneplan, politikker, planer og handlinger. Som det fremgår af styringstrekanten, er ’Planer’ afledt af byrådets visioner.

    Grundfortælling

    I Sønderborg er hele Europa inden for din rækkevidde. Det er her, at Skandinavien og det kontinentale Europa mødes og bindes sammen. Storbyer som Flensborg, Hamborg og Kiel er vores tætte naboer, imens den veludbyggede infrastruktur med motorvej og lufthavn sikrer korte afstande til andre metropoler som f.eks. Berlin og København.

    Vores særlige placering som naturligt knudepunkt i grænselandet har givet os en helt speciel evne til at samarbejde på tværs af grænser, kulturer og skel, og i dag bor og lever 120 forskellige nationaliteter i Sønderborg.

    På den ene side rummer Sønderborg alle storbyens karakteristika: Nogle af Danmarks største globale industrikoncerner ligger her. Universitetets campus er landets mest internationale med studerende fra over 50 lande, og snakken på alverdens sprog summer i byens mange restauranter og caféer. Det er også i Sønderborg, at du finder ligeså mange kulturoplevelser og events, som der er dage i året.

    Men Sønderborg er på samme tid også noget ganske andet, for vi er en storby midt i naturen. Her er skove, strande, bakker, lunde og søer. Her er 250 km krøllet kystlinje. Her er plads til udfoldelse, ro og dybde.

    Grundfortællingen

    Sønderborg - udsigt i verdensklasse

    Storbyeni naturen

    Handlekraft

    Grænseland

    Styringstrekanten

    Planstrategi

    Kommuneplan

    Politikker

    Planer

    Vision

    Styringstrekanten

    Planstrategi

    Kommuneplan

    Politikker

    Planer

    Vision

    Planer

  • Handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021 · 3

    I Sønderborg Kommune mødes de store tanker med de nære handlinger. Fra den nye visionære havnefront i Sønderborg over planerne om et ferieresort på Nordals. Fra Helhedsplanen Kvali-tet i Dagtilbud og Skole til Værdighedspolitik for ældre. I Sønderborg Kommune er der ikke langt mellem de borgernære kerneopgaver og de store visionære projekter. Det stiller store krav til vores kommunikation.

    Handleplanen for kommunikation sætter en overordnet retning, beskriver de nødvendige valg og prioriteringer i forhold til at skabe den gode kommunikation. Vi skal kommunikere sammen-hængende, afstemt og tydeligt – som én organisa-tion med én stemme. Handleplanen for kommunikation er forankret i Byrådets Vision og Planstrategi 2018-2021 og grundfortællingen Udsigt i Verdensklasse.

    Byrådets Vision og Planstrategi

    Visionen er skabt i fællesskab af Byrådet, og fungerer som det overordnedestyrings- redskab i Sønderborg Kommune. Visionen skal udover en overordnet vision også indeholde målsætninger og opfylde kravene til kommunens plan-strategi. Alle Byrådets mål og visioner konkretiseres i Kommuneplanen, som er Sønderborg Kommunes overordnede plan for at skabe vækst og udvikling de næste 12 år.

    De seks fokusområder

    Byrådets Vision og Planstrategi tager ud-gangspunkt i hele Sønderborg Kommune – med områdets unikke position med særegne landskaber, landsbyer, byer og kulturhistorie.

    Byrådets tre fyrtårnsprojekter, Project- Zero, Byens Havn og Nordals Ferieresort, er udtryk for, at vi tør satse, prioritere, handle og gennemføre. De seks fokus-områder er udpeget af Byrådet og skal skabe sammenhæng mellem den over-ordnede vision for kommunens udvikling og de fokusområder samt handlinger, der arbejdes med på tværs af fagudvalg og politisk ståsted. De seks fokusområder er udtryk for en politisk prioritering af em-ner, som skal sætte retning for arbejdet i hele Sønderborg Kommune.

    Arbejdsmarked, videns-

    samfund og erhvervsklima

    Grøn omstilling

    UddannelserTurist-destination

    Bæredygtige byer, lokal-

    samfund og fæl-lesskaber

    Et godt liv

    Indledning

    Byrådets Vision og

    Planstrategi

  • Baggrund 5 Overordnet mål 5 Tildelte ressourcer 5 Succeskriterier 6 Handleplan - 2018 til 2021 6 Status på tiltag, der er gennemført i 2018 6 Plan for den kommunale kloakrottebekæmpelse 7 Nye tiltag i 2019 - 2021 for at nå målene og bevare en effektiv rottebekæmpelse 7 Sikringsordninger 9 R1 - autorisation R2 - autorisation Tilsynet med sikringsordningerne 10 Fødevarevirksomhed Havnearealer, kommunale genbrugsstationer, lossepladser og deponier Vildtfodringspladser, hønsehold og småfuglefordring Lovgrundlag 10

    Indhold

    4 · Handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021

  • Ifølge Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter – BEK nr. 1723 af 17/12/2017 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan på baggrund af fastsatte minimumskrav. Herudover kan kommunen indarbejde yderligere tiltag.

    Handleplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og skal revideres minimum hvert tredje år.

    Handleplanen er endelig vedtaget af Byrådet den 19. december 2018.

    Sønderborg Kommune vil fortsætte den forebyggende og effektive rottebekæmpelse med særlig fokus på forebyggelse og nedbringelse af giftforbruget.

    For at nedbringe giftforbruget vil der blive arbejdet mere med forebyggelse gennem infor-mation og dialog. Borgere og virksomheder vil i fremtiden blive rådgivet om de forskellige midler til forebyggelse, sideløbende med den grundlæggende bekæmpelsesindsats.

    Gennem en hurtig indsats på myndighedsområdet sikres det, at rottefængernes henstillinger og vejledninger bliver fulgt op, hvis den enkelte borger sidder disse overhøring.

    Rottebekæmpelsen finansieres over ejendomsskatten. Der er fra 2018 afsat 0,0068 pct. af ejendomsvurderingen til rottebekæmpelsen. De nye tiltag nævnt herunder, som dels er krav til kommunerne og dels egne initiativer til effektivisering, vil formodentligt ikke kunne gennemføres indenfor denne ramme. De økonomiske konsekvenser er endnu ikke klarlagt. Reguleringen foregår via den årlige takstfastsættelse, hvor man kan tilpasse taksten til de nye tiltag.

    Baggrund

    Overordnet mål

    Tildelte ressourcer

    Handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021 · 5

  • Kommunen vil i perioden 2018 til 2021 arbejde for et fald i giftforbruget, set i forhold til de foregående tre år. Derudover forventes antallet af anmeldelser ikke at stige. Niveauet de seneste tre år ses nedenfor.

    Begrundelsen for, at antallet af anmeldelser ikke forventes at falde er, at Sønderborg Kommune har mange kloakarbejder i gang. Alle de steder, hvor der bygges nyt og dermed tilsluttes nye kloakker, åbnes der op for kloakrotterne, som dermed bliver synlige. Desuden er borgerne i kommunen blevet mere bevidste om den pligt, de har til at anmelde rotter, uanset om det er på egen adresse eller et andet sted. Derfor kommer der mange anmeldelser fra borgere, som måske har set den samme rotte i et område. Disse rotter kaldes strejfere, og er blevet mere almindelige på grund af renoveringer, separeringer af det bestående kloaknet samt nævnte nybyggerier.

    Dertil kommer, at det igen er blevet moderne med mindre hønsehold, fugle i volierer og kæle- og slagtekaniner i villahaver. Dette kan give anledning til flere rotter.

    I gennem en årrække er der kommet en del restriktioner på, hvilke typer gift, der må anvendes, og hvor de må anvendes. I Sønderborg Kommune bliver resistensstrategien nøje fulgt. For at opnå et fald i giftforbruget og anmeldelserne iværksættes en række nye tiltag.

    Tiltag i handleplanen fra 2018 til 2021 er delt i delt i to dele. Fristen for godkendelse og offentliggørelse af handleplanen er i loven fastsat til udgangen af 2018. Der er derfor allerede i 2018 gennemført en række tiltag, som er omfattet af denne handleplan. Derudover er der fastsat en række tiltag for perioden 2019 til 2021.

    På Sønderborg Kommunes facebookside er der lagt tips til forebyggelse af rottetilhold. Siden bliver løbende evalueret af kommunikationsafdelingen.

    Der er udarbejdet nye flyers, visitkort, pjecer og foldere, som rottefængerne tager med ud til borgerne når de besøger ejendomme på baggrund af anmeldelser. Forvaltningens tilsynsmedarbejdere på erhverv og landbrug tager målrettede foldere med på tilsyn således, at virksomheder kan få læsevenlige informationer i et kort, klart, sprog, som er visuelt understøttet.

    Følgende materiale og sider på hjemmesiden er nu tilgængeligt:• Rottetilsyn – visitkort med praktiske oplysninger• Sådan undgår du rotter – ti staldtips målrettet landbrug• De gode råd – til alle borgere, med gode råd og billeder til hvordan man sikrer sin

    ejendom mod rotter• Kloakrotter – med tegninger af hvordan typiske fejl på kloaknettet kan se ud – til alle

    ejendomme• Kommunen bekæmper kun rotter – praktiske oplysninger med ledsagende billeder, som

    gør det lettere at skelne rotters spor og ekskrementer fra andre gnaveres• Sønderborg Kommune har en facebookside med praktisk hjælp til, hvordan man holder

    rotter ude. • Animerede film på hjemmesiden, som viser hvordan man sikrer sig imod rotter.

    Succeskriterier Handleplan - 2018 til 2021

    Rotte Anmeldelser Udgift i mio. kr.2015 3422 1,85

    2016 3623 2,00

    2017 3403 2,50

    Status på tiltag, der er gennemført i 2018

    6 · Handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021

  • Det er Sønderborg Forsyning, som står for kloakrottebekæmpelsen i deres kloaknet (hovedledningerne).

    Sønderborg Kommune har udarbejdet en spildevandsplan for 2016 - 2021. Spildevandsplanen er godkendt af Byrådet den 4. oktober 2017. Ud fra spildevandplanen har Sønderborg Forsyning, i samarbejde med Sønderborg Kommune, planlagt kloakseparering, renovering af kloaknettet, strømpeforing og nyanlæg af kloakledninger.

    Når disse arbejder påbegyndes, bekæmper Sønderborg Forsyning forekomsten af rotter i de eksisterende kloakledninger. Sønderborg Forsyning bruger de metoder, som de skønner er mest hensigtsmæssige og som er praktisk mulige. Rottespærre kan mange steder ikke sættes i kloakledningerne eller brøndene, idet dette vil forhindre undersøgelse med kamera og spuling af kloakrørene.

    1. Der etableres en vagtordning så Sønderborg Kommune kan leve op til kravene i § 7 stk. 2 i bekendtgørelsen.

    Vagtordningen skal sikre, at rotter bekæmpes hurtigt og effektivt også i weekender og på helligdage, hvis der observeres rotter:- inde i beboelser- på fødevarevirksomheder- indendørs i bygninger på tilsynspligtige ejendomme- hvor rotters tilstedeværelse udgør en særlig sundhedsmæssig risiko.

    Rottefængeren, der har tilkaldevagten, skal undersøge anmeldelsen og iværksætte bekæmpelse efter gældende regler. Dog skal man være opmærksom på, om der er iværksat en effektiv privat bekæmpelse, idet kommunen i givet fald ikke skal iværksætte bekæmpelse - se afsnit 6.

    Vagtordningen vil tydeligt skulle fremgå af Sønderborg Kommunes hjemmeside således, at borgerne kan se i hvilke situationer, de kan ringe til vagtordningen. Der udarbejdes en tjekliste til ekspedition af indkomne henvendelser til akut-nummeret. Formålet med tjeklisten er at forhindre unødig udkørsel i weekender og helligdage. Fristen for etablering af ordningen er den 1. januar 2019.

    2.I den nye bekendtgørelses § 8, er det fastlagt, at kommunerne hvert år, i perioden oktober til februar, skal føre tilsyn med erhvervsejendomme med dyrehold, primærproduktion af fødevarer og foder til dyr, opbevaring af foderstoffer til dyr eller opbevaring af planteprodukter, som efterfølgende anvendes til produktion af fødevarer til mennesker.

    Tilsynet med ovenstående ejendommen sker uanmeldt. På tilsynet vil rottebekæmperen notere, hvilke tiltag, der skal iværksættes på den enkelte ejendom. Ejeren får en liste med tiltag, som skal gennemføres. Listen ledsages af et kortbilag, hvor tiltagene er markeret. I de tilfælde hvor rottefængeren konstaterer uhensigtsmæssige forhold, som kan befordre tilhold af rotter, vejleder rottefængeren beboerne, ejer og/eller forpagter om hvordan disse forhold kan undgås.

    Plan for den kommunale kloakrottebekæmpelse Nye tiltag i 2019 - 2021 for at nå målene og bevare en effektiv rottebekæmpelse

    Handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021 · 7

  • Rottefængeren noterer også, om der er en sikringsordning på ejendommen samt hvilket firma det er og kontrollerer, om der er gift i foderkassen. Ligeledes konstateres det, om ejer har en R2-autorisation (kapitel 6 i bekendtgørelsen § 25 - § 27) – se også afsnit 6 herunder.

    Listen over tilsynspligtige ejendomme skal ajourføres hvert år.

    3.Ifølge bekendtgørelse nr. 1723 §14 skal kommunen lokalisere kloakledninger, som fører ind til private, regionale og statslige skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler. Ejerne til disse ejendomme skal kontaktes og give deres tilladelse til, at kommunen må undersøge kloakledningen opstrøms og isætte rottespærre, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt. Fristen for at gennemføre kravet i § 14 er sat til udgangen af år 2020.

    4.Sønderborg Kommune vil vejlede borgerne om, hvad de kan gøre for at udgå rotter på deres ejendom. Sønderborg Kommune har i 2018 lagt små animerede film på hjemmesiden, som viser, hvad der befordrer tilhold af rotter, og hvordan dette forholdsvis nemt kan udgås.

    5.Sønderborg Kommunes rottefængere har dørhængere med ude, når der er anmeldt rotte på en ejendom. Dørhængerne er udarbejdet i 2018. På dørhængeren er der foruden tips til, hvad den enkelte borger selv kan gøre både ude og inde, et link samt en QR-kode, som man kan scanne med sin smartphone til de animerede film på hjemmesiden.

    6.Rottefængerne har alle en tablet med på tilsyn som arbejdsredskab. Det betyder, at rottefængeren kan notere direkte på anmeldelsessagen, hvad der konstateres på ejendommen, hvilke tiltag der skal iværksættes og hvilke aftaler, der er indgået med ejer, beboer eller dennes repræsentant.

    7.I løbet af 2018 har Sønderborg Kommunes rottefængere og ansvarlige leder samt forvaltningens myndighedsansvarlige medarbejder holdt flere møder for at effektivisere indsatsen mod forekomsten af rotter. Således er der indgået aftale om, hvornår en anmeldelse skal overgå til myndighedssagsbehandling med henblik på påbud til beboere eller ejeren.

    8.Gentagne anmeldelser på en ejendom vil blive drøftet mellem forvaltningens myndighedsansvarlige medarbejder og rottefænger for fremadrettet at forhindre disse. Drøftelserne skal munde ud i konkrete tiltag og aftaler om, hvem der skal effektuere tiltagene, og hvem der skal følge op. Ud fra Sønderborg Kommunes it-system kan der trækkes lister over ejendomme med gentagne anmeldelser af rotter for en given periode. Disse udtræk er udgangspunktet for drøftelserne under dette punkt.

    9.Rottespærer skal ifølge bekendtgørelse nr. 1723 §13 stk.1 etableres i samtlige kloakrør og brønde, som fører ind til eksisterende kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner. Disse rottespærrer tilses to gange årligt, og renses og smøres således, at de fungerer optimalt og ikke medfører opstuvning i afløbsystemet. Det er allerede en fast procedure, at der isættes rottespærre, når kommunen byggemodner egne arealer udlagt til kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder.

    8 · Handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021

  • I henhold til bekendtgørelse nr 1723 kapitel 5 og 6 kan kommunen tillade autoriserede firmaer at udføre rottebekæmpelse efter henholdsvis R1- og R2-autorisation.

    R1–autorisationGiver adgang til erhvervsmæssig forebyggelse via bygningsgennemgang og bekæmpelse af rotter samt etablering af sikringsordninger i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer om forebyggelse og bekæmpelse af rotter og kommunens handlingsplan. Sikringsfirmaerne skal indberette alle punkter fra A til G, i oversigten nedenfor. Sønderborg Kommune fører løbende tilsyn med R1-autorisationerne, herunder de ejendomme som har tegnet en sikringsordning.

    R2–autorisationGiver adgang til bekæmpelse på egen erhvervsejendom. R2-autoriserede personer skal indberette som anført under punkt A, B og C i oversigten nedenfor.

    Sønderborg Kommune fører løbende tilsyn med R2-autorisationerne, herunder de ejendomme, som R2 ejer.

    Forebyggende giftudlægning er ikke lovligt. Der må først udlægges gift, når forekomsten af rotter er konstateret og anmeldt til Sønderborg Kommune.

    Tilladelse til autoriserede firmaerSønderborg Kommune tillader privat bekæmpelse af både R1- og R2-autoriserende firmaer og personer, når følgende punkter opfyldes:A. Bekæmpelse påbegyndes først når forekomsten af rotter på ejendommen er anmeldt til

    Sønderborg Kommune, jf. bekendtgørelsens § 3. (R1 og R2).B. Der udlægges ikke gift i foderkasserne, før anmeldelsen har fundet sted (R1 og R2). C. Oplysninger der er nævnt bekendtgørelsens § 31 indberettes digitalt og rettidigt til den

    fællesoffentlige rottedatabase (R1 og R2). D. Ved indgåelse, ændring eller ophævelse af en kontrakt meddeler sikringsfirmaet straks

    digitalt til Sønderborg Kommune. E. Nye kontrakter sendes digitalt til Sønderborg Kommune. F. Bygningsgennemgangs-rapporterne sendes digitalt til Sønderborg Kommune ved

    oprettelse af sikringsordninger, jf. bekendtgørelsens § 23 stk. 3. G. Bygningsgennemgangs-rapporterne på allerede eksisterende sikringsordninger, som

    skal gentages hvert tredje år, jf. bekendtgørelsen, fremsendes digitalt til Sønderborg Kommune.

    Hvis en borger tegner en sikringsordning med et privat firma med R1-autorisation, er det firmaet, og ikke den kommunale rottefænger, der står for bekæmpelsen af rotter på ejendommen. Udgifter til en sikringsordning sker for egen regning.

    Sønderborg Kommune kan til enhver tid overtage bekæmpelsen af rotter, hvis den bekæmpelse, der finder sted, vurderes utilstrækkelig.

    Sikringsordninger

    Handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021 · 9

  • Tilsynet gennemføres dels ved det årlige tilsynsbesøg og ud fra en risikovurdering. Ud fra anmeldelserne kan der udtrækkes oplysninger som beskrevet under Nye tiltag 2019-2021 punkt 1. Ejendomme med gentagne anmeldelser vil få ekstra grundigt tilsyn med bygningsgennemgang, hvis det viser sig, at sikringsordningen er utilstrækkelig eller ikke omfatter hele ejendommen og dens bygninger.

    Fødevarevirksomheder Langt de fleste fødevarevirksomheder har egen sikringsordning ved private bekæmpelsesfirmaer. Årsagen er, at Fødevarestyrelsen har nul-tolerance over for skadedyr i disse virksomheder, og at sikringsfirmaet (som har R1-autorisation) skal foretage en bygningsgennemgang før tegning af en sikringsordning og ajourføre denne hvert tredje år. Derved har fødevarevirksomheden en vis sikkerhed for, at deres virksomhed ikke får anmærkninger fra Fødevarestyrelsen.

    Fødevarevirksomheder skal, som alle andre, straks anmelde forekomsten af rotter til kommunen. Fødevarestyrelsen og kommunerne har en gensidig pligt til at underrette hinanden om forekomst af rotter i og omkring fødevarevirksomheder.

    Havnearealer, kommunale genbrugsstationer, lossepladser og deponierDisse steder foretager kommunen aktiv rottebekæmpelse efter forudgående anmeldelse. De fleste steder er der tegnet sikringsordninger. Fremover vil rottefængeren, ligesom i dag, besøge disse arealer, hvis der viser sig gentagne rotteangreb. Rottefængeren kan, i samarbejde med den ansvarlige på stedet, aftale alternative undersøgelsesmetoder, som kan medvirke til holde rotterne væk. Konklusionen på undersøgelsen vil danne baggrund for eventuelle yderligere tiltag i den videre forebyggende bekæmpelse.

    Vildtfodringspladser, hønsehold og småfuglefordringKommunen har foretager kun aktiv rottebekæmpelse disse steder efter forudgående anmeldelse. Kommunen har ikke noget overblik over, hvor mange vildtfodringspladser der findes på/i private og offentlige arealer og skove.

    Mad lagt ud til vilde dyr kan desværre tiltrække rotter og sikre, at de overlever en ellers streng vinter. Kommunen har et stort korps af reguleringsjægere, som gør et stort stykke arbejde med tilsyn og forebyggelse i forbindelse med vildtfodringspladserne. Kommunen vil fortsat, på de årlige møder med reguleringsjægerne og vildtkonsulenten for statsskovene, formulere forholdsregler til forebyggelse af rotter ved vildtfoderpladser, hønsehold og foderbrætter i villahaver, som vil være lette for den enkelte borger af efterleve. Disse forholdsregler vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

    Sønderborg Kommune er forpligtet til at foretage en effektiv rottebekæmpelse. Hjemlen findes i følgende love og bekendtgørelser:

    • Rottebekendtgørelsen nr. 1723 af 17/12/2017 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter• Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter• Kemikalieloven• Miljøbeskyttelsesloven• Dyreværnsloven

    Tilsynet med sikringsordningerne

    Lovgrundlag

    10 · Handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021

  • Handleplan for bekæmpelse af rotter 2018 - 2021 · 11

    Sønderborg Kommune Rådhustorvet 106400 Sønderborg

    T: 0045 8872 6400post@sønderborg.dk

    Sonderborgkommune.dk