Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2019/12/gm919.pdf · 2019. 12. 18. · GRØNT MILJØ 9/2019 5 Demo af sensorbaseret sprøjte på temadag 4.10.2018 i Odense hvor Weed-it

GRØNT MILJØ 9/2019 1

Grønt Miljø9 / NOVEMBER 2019

UKRUDT. Kommunale erfaringer med pesticider og andre metoder på belægninger. 4UDSLIP. Bæredygtighed, verdensmål, klimaregnskab og blågrøn standard på nordisk træf. 12MOSKVA. En levende parktradition mens gadetræer først de senere år er dukket op. 20ROTTER. Forebyggelse og bekæmpelse i en evig kamp med tråde til den grønne overflade. 28PARTNERSKAB. Penge til de grønne organisationers indsats for at rekruttere flere unge. 40

2 GRØNT MILJØ 9/2019

Mød os påHave & Landskabstand C24


RUL DINGRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

1-29 m2 ................................................. kr. 32,4030-99 m2 .............................................. kr. 27,40100-299 m2 ....................................... kr. 20,40300-999 m2 ....................................... kr. 17,401000-2999 m2 ................................. kr. 15,40Over 3000 m2 ................................. kr. 14,40Græstage, 1-39 m2 .................... kr. 42,40Græstage, over 40 m2 ............ kr. 32,40

Priser pr. m2 excl. moms & transport:SMÅ RULLER:61 x 164 x 1,5 cm= 1m2 pr. rulle

STORE RULLER:Bredde 50-81 cm.Længde op til 35 meter.

www.leopolds-rullegraes.dk [email protected]

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507.Lars Lindegaard Thorsen (lt). [email protected]. Tlf. 6116 9394.Abonnement: Randi Salzwedell, [email protected]. Tlf. 4613 9000.Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. [email protected]. 3035 7797. Tlf. 4613 9000.Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.Oplag: 1.7.18-30.6.19: 4.644 ifølge Danske Mediers Oplagskontrol.Medlem af Danske Medier. 37. årgang. ISSN 0108-4755.

KOMMENTAR

FORSIDEN: Cyklen punkterede og Grønt Miljøs udsendtemåtte trave hjem. Men fik til gengæld lejlighed til at nydeefterårsfarvene i et stille og roligt tempo.

Grønt Miljø er et magasin om planlægning, anlæg og drift af have, parkog landskab. I ti årlige numre skriver vi for fagfolk i privat eller offentligvirksomhed, fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Års-abonnement: 425 kr. inkl. moms. Kollektive abonnementer kan aftales.

grontmiljo.dkfacebook.com/grontmiljoGrønt Miljø

Inde i bladet kan man finde hele seks sider om rotter oghvordan man forebygger og bekæmper de kloge, stærkeog snedige dyr, alt sammen baseret på en nye rottebe-kæmpelse der kom sidste år og den tilhørende vejledningder kom i år. Rabler det nu helt for Grønt Miljø? Vi opfat-ter jo ikke rotter som en del af fagets opgaver og det ind-går ikke i undervisningen på nogen måde. Grønne fagfolksrolle er som alle borgeres: man giver kommunens rottebe-redskab besked når man opdager rotter eller tegn på dem.Og som ejendomsejere skal man også forebygge rotter vedat berøve deres adgang til føde og skjul.

Og alligevel. Rotter lever primært i kloakken hvad intet an-det pattedyr kan. Og kloakker - og vandafledning i det he-le taget - blevet en stadig vigtigere opgave i faget. Rørlæg-ning er blevet tilvalg på anlægsgartneruddannelsen. Flereog flere anlægsgartnerfirmaer er kloakmestre. Og en væ-sentlig del af kravene til kloakarbejdet skyldes rotter. Klo-akkerne skal være tætte og stærke uden kanter hvor rotte-tænder kan få fat. Blinde rør skal proppes af og der skaletableres rottespærrer. Og når man reparerer kloakker ogrotterne kommer frem, skal de bekæmpes. Det kunne enanlægsgartnervirksomhed måske udføre med egen rotte-fænger. En fænger der også kunne arbejde for andre.

Fagmanden kan også hjælpe med den almindelige fore-byggelse som ejeren er ansvarlig for, og som i høj grad eren del af udemiljøets drift. Man skal have styr på rotter el-ler defekter i afløbssystemet. Man skal have styr på ned-løbsrør, riste, dæksler, hønsegårde, brændestakke, skureog beplantning som rotter kan udnytte. Det kan være nød-vendigt at beskære eller fjerne træer, buske og espalier-vækster der vokser op ved mure, skure etc. Som ejer børman også sørge for almindelig oprydning og renhold sårotterne ikke kan skjule sig. Og man skal have styr på kom-postbunker, fuglefodring, foderafgrøder til vildt mv. Detkan hurtigt blive for meget for en ejendomsejer, men hunkan jo lade en grøn rottekyndig fagmand klare det. Hankan også tyde tegn på rotter, f.eks. deres fodspor, veksler,ekskrementer, gnav, lugt og huller. Og se hvornår de er frarotter og ikke fra f.eks. mus eller mosegrise.

Se derfor med milde øjne på det store rotteepos. Det er etopråb og et fagligt grundlag med det sigte at gøre regi-strering, forebyggelse og bekæmpelse af rotter til en del affaget. Et sigte der giver faget et nyt produkt, men ogsåforudsætter efteruddannelse. SØREN HOLGERSEN

ROTTER IND I FAGET

Mød os på Have & Landskab stand E26


Damp, hedvand, hedvandmed skum, gasbrændere,

børster, harve, river, slæbenet,håndlugning. Og pletsprøjt-ning med pesticider. Der ermange metoder - termiske,mekaniske, manuelle og kemi-ske - til at bekæmpe ukrudt påbelægninger som er et destore kommunale problemer ide offentlige arealer.

En ny rapport fra Miljøsty-relsen beskriver hvordan 15kommuner håndterer opgavenstrategisk og praktisk. Den ge-nerelle konklusion er at kom-munen med fordel kan lave enbekæmpelsesstrategi der kom-binerer flere metoder, fastsæt-ter kvalitetsniveauer og be-kæmper ukrudtet på de rigti-ge tidspunkt.

Pesticider spiller også en sti-gende rolle. Nogle kommunerer lykkedes med at udfasedem mens andre har genind-ført dem. Kun to har en offici-el politik om at pesticider fort-sat ikke skal bruges.

Undersøgelsen er baseret påinterviews i 2018 og 2019 medchefer eller medarbejdere i 15kommuner foruden belægs-gruppen i Dansk Beton. Un-dersøgelsen er lavet for Mil-jøstyrelsen af Anne Mette DahlJensen, Københavns Universi-

tet, mens Anita Fjelsted ogHans Erik Svart fra Miljøstyrel-sen har bistået i processen.

De anvendte strategier ogmetoder er meget forskellige ide enkelte kommuner. Der erderfor også vidt forskellige er-faringer. Nogle kommuner hargod erfaring med én metodesom andre har dårlige erfarin-ger med. F.eks. er nogle kom-muner godt tilfredse med atbruge hedvand mens andre ergået bort fra dem igen pågrund af dårlig effektivitet ogøkonomi.

Årsagen er bl.a. at kommu-nerne har forskellige krav tilkvaliteten, og at der er forskelpå hvor tit de bekæmperukrudt og hvornår de gør det.Det kan også skyldes at belæg-ningerne ikke er anlagt ogholdt ens eller lige korrekt.Det er derfor svært at sam-menligne hen over kommune-grænserne.

Diffentieret plejeAlle kommuner har afprøvetflere af de pesticidfrie meto-der før de har lagt sig fast påen strategi, med eller uden pe-sticider. Der er også i flerekommuner tendens til at bru-ge flere metoder. Det begrun-der de med at visse metoder er

bedst på bestemte belæg-ningstyper. Desuden bliver ef-fekten ofte bedre når mankombinerer flere metoder påsamme belægning, f.eks. fordiman kan en vælge metode derpasser til vejret. Nogle meto-der er f.eks. mindre effektiveend andre i fugtige perioder.

Det tyder på at man ikkeskal lægge sig alt for fast påén metode. De har hver deresfordele og ulemper. Derfor harf.eks. Slagelse Kommune ethelt arsenal af metoder: pesti-cider, gasbrænding, damp,hedvand med skum, børster,strigle og slæbenet. I rappor-ten anbefales da også generelten differentieret pleje medforskellige bekæmpelsesmeto-der og forskellig frekvens.

At holde fast i de ikke-kemi-ske metoder selv om man bru-ger pesticider, har den fordelat kommunen er mere klarhvis der en dag skulle kommeet pesticidforbud.

Den politiske procesUd over at give faglige erfarin-ger videre er det rapportensmål at få et fagligt grundlagfor drøftelser mellem Miljømi-nisteren og de politiske parterbag Pesticidstrategi 2017-2021og de senere drøftelser om et

Eksempel på termisk metode: dampning af pigsten i Furesø Kommune. Foto: Anne Mette Dahl Jensen.

Kommuner i kamp mod ukrudtetBELÆGNINGER. Der er mange metoder og strategier, også med pesticider. Erfaringerne ermange, men afhænger meget af lokale krav og forhold, og er derfor også meget uens

muligt stop for pesticider påoffentlige arealer.

En frivillig aftale om at ud-fase pesticider på offentligearealer blev indgået i 1998mellem Miljø- og energimini-steren, Kommunernes Lands-forening, Amtsrådsforeningen,Københavns Kommune og Fre-deriksberg Kommune. Denneaftale er siden forlænget.

Ifølge aftalen skal pesticid-forbruget undersøges hverttredje år. Det seneste resultater Miljøstyrelsens ‘Undersøgel-se af pesticidforbruget på of-fentlige arealer i 2016’ derkom i 2018. Da den kom blevder også lovet en case-analyse,og det er den der nu er ud-kommet. Temadage i 2017 og2018 havde nemlig vist kom-munerne efterspurgte effek-tive og ikke for dyre teknikkerog gerne ville dele erfaringer.

De effektive pesticiderSyv af de 15 kommuner brugerpesticider. Man vil gerne haveat belægningerne får en høje-re kvalitet og frygter at ukrud-tet skal ødelægge belægnin-gerne, Hvis økonomien erstram, er pesticider derfor enbekvem løsning.

En undersøgelse af ukrudt iflere byer i Europa har vist atder er mest ukrudt på belæg-ninger hvor der er størst re-striktion på anvendelse af pe-sticider. Og allermest langsfortove på den side der vendervæk fra vejen fordi ukrudtetinvaderer fra tilstødende grøn-ne arealer. Den ukrudtsart derforekom oftest i undersøgel-sen var enårig rapgræs. Denæst mest almindelige varmos, almindelig firling, fler-årige græsser og mælkebøtter.

Erfaringerne fra de 15 kom-muner bekræfter at pesticidfridrift af belægninger kan giveudfordringer, især med visseukrudtsarter. Erfaringerne erogså at en kombination afflere pesticidfrie metoder sik-rer at flere ukrudtsarter kanbekæmpes. Der efterlyses testsaf de enkelte metoders effekt

44


Demo af sensorbaseret sprøjte på temadag 4.10.2018 i Odense hvor Weed-it teknologienblev demonstreret på asfalt med udlagte græstotter. Fotos: Anne Mette Dahl Jensen.

Når kommunen stopper med at bruge pesticider, ser man ofte at ukrudtet får mere fat.

på de forskellige ukrudtsarter.I de kommuner der bruger

pesticider, har de fleste et poli-tisk krav om at der på belæg-ninger skal bruges udstyr somsensorbaserede spotsprøjterder minimerer pesticidforbru-get. Information om effektenpå de enkelte ukrudtsart i be-lægninger, er ifølge rapportenvigtigfor at minimere pesticid-forbruget yderligere.

Kolding er en af de kommu-ner der bruger pesticider. Tidli-gere var der tale om bred-sprøjtning, men overgangentil en sensorbaseret bekæm-pelse har sat pesticidforbrugetpr. m2 ned. Desuden vælgerkommunen så vit mulig midlermed lav miljøbelastning.

Mange behandlingerPesticidfri ukrudtsbekæmpelsehar den ulempe at man ikkehar den systemiske effekt sompesticiderne kan have. Manskal behandle oftere for atfange frøukrudtet og udsultedet etablerede ukrudt, og be-handlingshastigheden er lav.

Hvor man ved at sprøjtemed glyphosat kan nøjes medto behandlinger i sæsonen,kræver det 6-12 behandlingermed termiske metoder somgasbrænding og damp. Medhedvand kan man nedsættebehandlingshyppigheden,men udstyret er dyrt og be-handlingshastigheden lav.

Behandlingshyppighedenafhænger af hvor megetukrudt kommunen tolererer.Tolerencen kan udmøntes iforskellige kvalitetsniveauersom man f.eks. gør i HerningKommune.

Det hælper at starte be-kæmpelsen tidligt mens plan-terne er små. Det kan mandog ikke altid når behand-lingshastigheden er så lav, ognår der også er andre opgaverat tage sig af.

En løsning kan være ny tek-nologi, og der findes i udlan-det forsøgt metoder somstrøm, laser, UV-lys, mikrobøl-ger og frysning, men der er in-gen større erfaring med demher i landet. Der hvor teknolo-giudviklingen har været mestsynlig de seneste år er den sen-sorstyrede pletsprøjtning.

Erfaringer med metoderBl.a. de 15 kommuner bruger9 gasbrændere, 3 bruger

GRØNT MILJØ 9/2019GRØNT MILJØ 9/2019


KILDERBekæmpelse af ukrudt på belægnin-ger og bekæmpelse af invasive arterEn case-analyse af kommunernes er-faringer. Orientering fra Miljøstyrel-sen nr. 34, 2019. Mst.dk.

INVASIVE I NÆSTE NUMMERRapporten der ligger til grund fordenne artikel ‘Bekæmpelse af ukrudtpå belægninger og bekæmpelse afinvasive arter’ har som titlen viser totemaer. Det andet tema om invasivearter refereres i næste nummer.

MED I UNDERSØGELSEN OMUKRUDT PÅ BELÆGNINGEREgedal, Furesø, Guldborgsund, Her-lev, Herning, Horsens, Kolding, Lem-vig, Lolland, Nyborg, Odense, Sla-gelse, Tønder, Aalborg, Belægnings-gruppen i Dansk Beton.

damp og 5 bruger hedvandevevntuelt med skum. 5 an-vender også mekaniske meto-der, mest børster og river. 6kommuner bruger pesticider,og i de 5 er det med sensorsty-rede sprøjter der kun sprøjterder hvor sensoren opdager atder er ukrudt.

Flere kommuner siger at vej-ret kan være en udfordring forat opnå optimalt effekt. Bl.a.nævner flere at gasbrændinger en udfordring i våde somresom den i 2017, og i den tørresommer 2018 var der mangeafbrændingsforbud.

For flere termiske metoderbeklager flere kommuner ogsåden lave behandlingshastig-hed. Den langsomme proces erdyr og betyder også at manofte må behandle på dagehvor vejret ikke er optimalt.

Trods ulemperne ved gas-brænding er der mange dermed glæde bruger metoden.F.eks. i Herning Kommune dermelder at gasbrænding kanudføres på alle slags belægnin-ger, men at nogle ikke kanbære det tunge grej. Fliserneknækker og vipper.

Aalborg Kommune brugergasbrænding som primær be-kæmpelse på faste belægnin-ger, og hedvand med skum påkunstbelægninger, under flet-hegn samt andre steder hvorder er brandrisiko. Hedvand erfor dyr som primær metode,lyder erfaringen. I HorsensKommune er hedvand medskum derimod den primæremetode, og det er man godttilfreds med.

Furesø Kommune brugerprimært damp. De har to store

Behandling med hedvand og skum (Spuma). Foto: Anne Mette Dahl Jensen.

maskinmonterede dampere ogen hånddamper. Den størsteudfordring er at behandlings-hastigheden er 1,1 km i timen.Derfor har kommunen indkøbten gasbrænder der kan kørecirka 3 km i timen.

Guldborgsund Kommunebruger også sensorbaseretsprøjtning. Erfaringen er, atnår der sprøjtes mere end 1-2gange pr. år, bliver der overtid tale om mindre bekæm-pelse pr. arealenhed og der-med mindre pesticidbelastningpr. arealenhed.

Specialiseret udstyr somhedvandsanlæg er dyrt, menså kan man dele med naboen.F.eks. deler Herlev og Glad-saxe Kommune mune et Heat-weed-anlæg, og det rapporte-res at fungerer fint.

ProblemukrudtNår man skal bekæmpe ukrudtuden pesticider, skal man videmeget om ukrudtet og ukrud-tets biologi for at finde detoptimale behandlingstids-punkt. Det går let nok medfrøukrudtet og nyt rodukrudt.Til etableret rodukrudt krævesflere behandlinger for at øde-lægge rodsystemet.

Særligt problemukrudt fin-der man primært hos de kom-muner som ikke bruger pestici-der. Flere kommuner nævnerat græs er en stor udfordringfordi nogle af de pesticidfriemetoder ikke er effektive overfor græsukrudt. Et par kom-muner nævner også agerpad-derok som et problem, og enenkelt nævner strandvejbred.

Egedal Kommune har erfa-ring med at agerpadderok ik-

ke påvirkes af hedvandsbe-handling. Da kommunen før-hen brugte gasbrænding, vargræs problemukrudtet. Sam-me erfaring har de i Horsenshvor de bruger hedvand medskum. Det tager græsset mensagerpadderok og strandvej-bred er et stort problem.

Kan forebygge ukrudtetMan kan forebygge ukrudtetved at gøre belægningernemere ukrudtfjendtlige. Her pe-ges der primært på fuger. Deskal være mindre, men stadig-væk så store at man kan få fu-gematerialet ned. Fugemateri-alet bør have en kvalitet så detpakker godt sammen. Mankan sørge for at belægningenikke er større end at trafikkenslidder ukrudtet bort. Der pe-ges på at man kan forseglefugerne. Det er muligt hvorder er bundne bærelag ellerhvor der næsten ingen belast-ning er, f.eks. på heller.

At renholde belægningernegodt belæmper også ukrudtet.Herning Kommune har doku-

Helleanlæg er et af de mest bøvlede steder i ukrudtsbekæmpelsen. Herefterlyses forebyggende anlægsmetoder. Foto: Anne Mette Dahl Jensen.

mentation for at det økono-misk kan betaler sig med fej-ning. Tønder Kommune stop-pede på et tidspunkt med atfeje kantsten, men så kom dermere ukrudt. Da fejningenblev genindført, faldt ukrudts-mængden igen.

På grusbelægninger kanman dæmpe ukrudtet ved atbruge skarpt grus der pakkergodt (som Slotsgrus). Det erbl.a. erfaringen fra FuresøKommune.

I alle kommuner der ikkebruger pesticider er det etstort problem at bekæmpeukrudt på heller og rundkørs-ler, især når de belagt medbrosten. Arbejdet kræver bådeskiltning og man kan ikkekomme til med de store maski-ner. Kommunerne ønsker der-for at driftsfolk bliver inddra-get for at undgå den slagsdrifttunge anlæg.

I de fleste kommuner hardet ikke den største prioritet,bl.a. grundet en stram økono-mi. En enkelt kommune hardog erfaret at forebyggelsekan give en økonomisk ge-vinst. Der er efterspørgsel efterat dokumentere forebyggel-sen bedre med økonomibe-regninger. sh

66



i Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings udspil

■ Multifunktionel jordfordeling der kan udtage ellerekstensivere op mod 100.000 ha landbrugsjord.

■ Landbruget skal lettere kunne få mere sammenhængendejord og afhænde dårlig jord mod kompensation.

■ Ammoniakindsatsen i husdyrproduktionen skal tilrettelæggesi bedre samspil med naturog produktionshensyn.

■ Landbrugets klimabelastning og forurening af vandmiljøet ogdrikkevandet skal sænkes.

■ Der skal skabes mere og rigere natur og rekreative områder.■ Med et milliardbeløb i statsligt tilskud skal der oprettes en

jordfond som sikrer grundkapitalen og muliggør yderligereinvesteringer fra kommuner, forsyninger, fonde og private.

HOVEDPUNKTER

Syv organisationer inden forlandbrug, natur og frilufts-

liv har fremlagt et fælles ud-spil for at støtte den vaklendenatur- og biodiversitet. Udspil-let blev fremlagt på et mødemellem de syv organisationerog regeringen 4. november.

En af de ting den nye rege-ring har lovet sig selv og sinestøttepartier, er forhandlingerom en ny pakke for natur ogbiodiversitet. Disse forhandlin-ger begyndte netop 4. novem-ber. Deltagerne var bl.a. de syvorganisationer der er kommetmed det nye udspil: Landbrug& Fødevarer, Danmarks Natur-fredningsforening, Friluftsrå-det, Danmarks Jægerforbund,Dansk Ornitologisk Forening,Økologisk Landsforening ogDanmarks Biavlerforening.

Ifølge en fælles pressemed-delelse består udspillet af prin-cipper for fremtidens naturfor-valtning og konkrete politiskeinitiativer der sigter mod at

sikre og styrke biodiversiteten,forbedre naturen i det åbneland og befolkningens mulig-heder for at opleve naturen.

„Hvis den negative udviklingi biodiversiteten skal vendes,så er der behov for en øgetindsats og et bredt samarbejdefor at stoppe tilbagegangen ibiodiversiteten. Naturområdethar tidligere været kendeteg-net af stor uenighed melleminteresser, men nu er en rækkecentrale organisationer gåetsammen om at finde fællesløsninger på tværs af interes-ser og forskelligheder,“ hed-der det i pressemeddelelsen.

Forskellige synsvinklerFra Landbrug & Fødevarerlægger viceformand Lone An-dersen i den fælles udmeldingvægt på landmændene faktiskgerne vil gøre noget. „Uansetvores forskellige ståsted, så erdet min erfaring at når vi snak-ker sammen, så er der altid no-

get vi kan blive enige om. Hosmange landmænd er der envilje til at gøre en indsats fornaturen og med de rigtige po-sitive incitamenter og medden rette rådgivning kan visikre at landmændene ikkebare er blandt verdens bedste iudbytte og dyrevelfærd, menogså i naturforvaltning.“

Fra Danmarks Naturfred-ningsforening understregerpræsident Maria ReumertGjerding at den største udfor-dring er plads. „Så hvis vi skalgøre noget ved naturens krise,bliver vi simpelthen nødt til atgive arealer tilbage til naturenog sikre en langt bedre beskyt-telse af den natur vi har.“

Fra Friluftsrådet minder for-mand Niels-Christian L. Hansenom at folks muligheder for atopleve naturen bør gå hånd ihånd med initiativer for naturog biodiversitet: „Jo flere derfår gode oplevelser i naturen,jo flere bliver interesseret i atpasse godt på vores natur.“

Fra Danmarks Jægerforbundpeger formand Claus LindChristensen på at der er et„massivt behov for at styrkenaturen i landbrugslandet forat sikre komplette levestedertil gavn for både sjældne ogmere almindelige arter. Skaldet lykkes, er der brug for enmultifunktionel tilgang til ind-satsen i landbrugslandet.“

Fra Dansk Ornitologisk For-ening ser formand for Natur-politisk Udvalg Hans Meltofte,

Fælles udspil til natur og biodiversitet

„med spænding frem til atdette samarbejde resulterer inogle reelle forbedringer forfuglene i det åbne land.“ FraDanmarks Biavlerforening si-ger formand Arne T. Henrik-sen at indsatsen ikke aleneskal „sikre en smuk og artsrignatur, men også velfunge-rende økosystemer og føde-kæder hvor biernes bestøv-ning spiller en vigtig rolle.“ Ogfra Økologisk Landsforeninglægger formand Per Kølstervægt på at det er muligt at„skabe et landbrug i pagt medklima og natur.“

Skele til forspilletUdspillet er ikke nærmerekonkretiseret, men man kanskele til det udspil som to afparterne, Landbrug & Fødeva-rer og Danmarks Naturfred-ningsforening, tidligere i årindgik om klima og natur.

Efter dette udspil skal nogetlandbrugsjord omlægges tilnatur mod kompensation.Samtidig skal landmændenebedre kunne bytte sig til enmere sammenhængende jordog naturen skal beskyttes bed-re mod ammoniakforurening.Det hele kræver en stor jord-fordeling og statslige tilskud imilliardklassen. Interessen erisær rettet mod ådalene og deøvrige lavbundsarealer. Her erjorden ikke særlig lønsom atdyrke mens der er store natur-gevinster at hente. sh

Regeringens forhandlinger møder en uvant fælles interesse for samarbejde, også fra landbruget



Plantepas 14. decemberDet nye plantepas er den første del af EU’splantesundhedsforordning der indføres

menplantninger der er pakketsammen i f.eks. et bundt, ensæk, bakke eller container.Man skal altså ikke i sådannesituationer sætte plantepas påf.eks. hver enkelt potte, mendet er i sidste ende noget deraftales mellem kunde og leve-randør. Nogle detailkæder iTyskland og Holland har f.eks.krævet pas på alle potter.

Plantepasset sættes på salgs-enheden, f.eks. containeren,men det kan også være en delaf følgesedlen eller anden le-verandørdokumentation baredet overholder retningslinjer-ne for plantepassets layout ogindhold. Man kan vælge detsom er mest praktisk.

Passets oplysningerPå de pas der udstedes af endansk operatør, skal der stå‘Plantepas / Plant passport’.Hvis planterne skal til en be-skyttet zone, skal der stå‘Plantepas-PZ / Plant passport-PZ’. EU-flaget skal også væreder. Passet skal desuden:• Oplyse det latinske navn ogeventuelt sortsnavnet. Det skalstå under bogstavet A.• Oplyse i hvilket land opera-tøren udsteder plantepasset.Det skal stå under bogstavet B.• Oplyse operatørens registre-ringsnummer.• Angive en sporbarhedskodemed bogstaver og tal der iden-tificerer handelsenheden. Mankan også anvende stregkodeog QR-koder. Det anføres altsammen under bogstavet C.• Oplyse hvor planten oprinde-ligt er produceret. Det skal ståunder bogstavet D.

Man må i øvrigt gerne tagede nye plantepas i brug inden14. december, og de gamlepas må også være på planter-ne de næste tre år indtil 14.december 2023 hvis de er flyt-tet inden 14. december i år ogikke flyttes videre.

For at udstede pas skal manvære registreret og godkendthos Landbrugsstyrelsen. Manhar pligt til at opbebevare do-kumentationen i mindst tre årefter for at sikre sporbarhe-den. sh

KILDERLandbrugsstyrelsen (2019): Vejledningom brugen af plantepas. Version 2,september 2019. Lbst.dk.Anne Fabricius (2019): Danmark harstyr på plantepasset. Gartner Tidende13/2019.Lene Eva Christensen (2019): Nye kravtil plantepas. Gartner Tidende 7/2019.

Den 14. december 2019 erden dato hvor de nye

plantepas skal sættes på sund-hedstruede planter hver gangde sælges og flyttes fra virk-somhed til virksomhed indenfor EU. Det nye plantepas erdet første der implementeresaf den plantesundhedsforord-ning som EU vedtog for tre årsiden. Om et år følger kom-petencekrav hvor alle aktørerskal bevise at de ved noget omplantesundhed.

Plantepasset er en erhvervs-ordning (business-to-business)der også omfatter salg af plan-ter fra planteskole til anlægs-gartnervirksomheder, kirke-gårde, kommuner mv.

Plantepasset skal derimodikke bruges ved salg til privateforbrugere. Der er dog væ-sentlige undtagelser hvor manalligevel skal bruge plantepas:Når skadegøreren er særligfarlig. Når man sælger til et‘særligt beskyttet område’,altså et land eller område derhidtil har været helt fri for ska-degøreren og gerne skulle bli-ve ved med at være det. Og

når der sælges planter til pri-vate forbrugere over internet-tet - med mindre køberen selvafhenter planterne hos sælger,eller hvis internetbutikken selvudbringer planterne.

KaratæneskadegørerePlantepasset er en officielmærkeseddel der viser at plan-terne er underlagt officiel kon-trol på produktionsstedet ogfundet frie for skadegørere.Skadegørere defineres somEU’s ‘karantæneskadegørere‘og ‘regulerede ikke-karantæ-neskadegørere’. På listen erder omkring 250 sygdommeog skadedyr som bakterier,svampe, biller, nematoder ellervirus. Det er farlige skadegø-rere som vi forsøger at holdeude af Danmark og EU.

Skadegørerne er mest knyt-tet til planter og frø i landbru-get, gartneriet og frugtavlen,men også til træer og buskesom bruges i by, skov og land.På Landbrugsstyrelsens top 12finder man bl.a. askepragtbil-len der truer asketræer, asia-tisk træbuk og asiatisk citrus-

træbuk der truer flere træar-ter, japansk fyrrebuk der truerfyrretræer og europæisk visne-skimmel der især truer rodo-dendron og viburnum.

Spores til producentenDet nye plantepas afløser detgamle som havde flere af desamme oplysninger med. I detnye pas er der skærpede kravtil layoutet og hvilke oplysnin-ger der skal med, og der ersamtidig mulighed for at bru-ge streg- og QR-koder. Der-med kan passet bedre tjene sitsundhedsformål, også set i ly-set af at risikoen for at spredeskadegørere øges med den in-ternationale samhandel ogklimaændringerne.

Det afgørende er sporbarhe-den som det kendes fra føde-varer og dyresundhed. Meddet nye plantepas kan manhurtigere spore en plante til-bage til producenten. Mankan derved hurtigt finde smit-tekilden og bekæmpe skade-gøreren så den ikke spredes.

Sidde på handelsenhedenPlantepasset er et konkret fy-sisk pas der skal placeres på desolgte enheder. Passet skalsidde på det der defineres som‘handelsenheden’. Det kangodt være enkeltplanter, menkan også dække over et parti,dvs. ens planter eller ens sam-

Vejledningens forside hvor rododendron er med,truet som den er af europæisk visneskimmel.

10



Bæredygtighed, FN’s ver- densmål, cirkulære pro-

dukter, klimaregnskab og enny blågrøn standard. Det varnogle af de aktuelle emnersom blev præsenteret på kon-ferencen om bæredygtighed‘Fra vision til virkelighed’ 9.-11.oktober i Oslo.

Konferencen var etableret iet samarbejde mellem de nor-diske anlægsgartnerorganisa-tioner og deres fælles organ,Nordisk Præsidium. Præsidietspræsident Jouko Hannonenslog fast at den grønne bran-che generelt har et godtimage. Men hvor miljøvenligeer vi egentlig når det kommertil stykket, spurgte han.

Ofte er beslutningerne tagetog planlægningen afsluttetnår de grønne projekter udby-des. Anlægsgartnerne har somoftest ikke haft indflydelse påindholdet, men må udføre job-bet så godt som muligt og op-timere egen virksomhed.

„Hvis branchen virkelig harambitioner, må vi også påvirkeden del af processen der er føros,“ konkluderede Hannonen.„Vi skal påvirke aktørerne ogden største er den offentligesektor. I Oslo bliver der f.eks.bygget for 14 mia. Nkr. bare iår, og det kan lige så godt gø-res bæredygtigt fra starten.“

Oslo-modellenI Oslo Kommune har man - be-vidst om sit miljø- og arbejds-miljøansvar - udviklet den så-kaldte Oslo-model. Baggrun-den var det alt for store fokuspå den laveste pris i udbudde-ne. Det førte til et ‘race to thebottom’ med kvalitet, arbejds-miljø og ansættelsesvilkår, løddet fra byrådssekretær VegarAndersen fra Bymiljøetaten.

Modellen er en pakke meden række krav til virksomhe-der der arbejder for det of-fentlige. Kravene omfatter bå-

Fossilfrie projekterUdslipsfrie pladser

de miljø- og arbejdsmiljøkravog projektets arbejdskraft.Pakken skal godkendes før ar-bejdet starter. Til kravene hø-rer at der skal være mindst10% lærlinge, mindst 50%fagligt uddannede, og at deansatte skal være fast ansat,dvs. mindst 80% tid pr. år.

Det er dog meningsløst atstille krav hvis man ikke kon-trollerer at de holdes, under-stregede Andersen. Derfor erder udviklet et kontrolsystemhvor hver medarbejder har etbyggekort med persondata.Kortene kan hurtigt scannes såman kan identificere medar-bejderen og samtidig få etoverblik over alle medarbejde-re og deres kompetencer.

Oslo-modellen tænkes udvi-det til andre brancher somf.eks. rengøringsbranchen ellerandre steder hvor der er storrisiko for social dumpning.Modellen er dynamisk og kantilpasses på nationalt plan.

Udslipsfri byggepladsOslo Kommunes anskaffelserskal gøre byen grønnere, ogder er ambitiøse mål for at re-ducere udledningen af CO2.Set i forhold til 1990-niveaueter målet 36% reduktion i2020, 50% i 2022 og 95% i2030 oplyste Leif Jørgen Beck,afdelingsleder i Bymiljøetaten.

I dag kommer 61% af CO2-udledningen i Oslo fra bygge-riet, for der bygges meget.30% af udledningen skyldesanlægsgrej og 15% lastbiler.Derfor har byggepladser, an-lægsmaskiner og lastbiler væ-ret i fokus i arbejdet med atminimere udslippet af CO2.Målet har været at få udslips-frie eller emissionsfrie bygge-pladser. Det betyder at hver-ken CO2 eller andre emissionerbliver udledt lokalt.

Men ikke alt CO2 bliver reg-net med. Det gælder f.eks denCO2 der udledes fra produktio-nen af elektriciteten der an-

vendes på byggepladsen, forden produceres et andet sted.Et andet eksempel er demange kinesiske sten i ga-derne. CO2 fra denne produk-tion og transporten tæller hel-ler ikke med.

„Man kan ikke kalde nogetudslipsfrit når udledningensker et andet sted,“ siger Dan-ske Anlægsgartneres miljøkon-sulent Bente Mortensen. „Deter decideret misinformation.“Der er ingen i kommunen derhar regnet på hvor meget CO2

der alt i alt er sparet i forbin-delse med projektet.

El-maskinerne fungererProducenter af større anlægs-maskiner afventer i øjeblikketudviklingen, og der findes in-gen store eldrevne entrepre-nørmaskiner på markedet idag. Insisterer man alligevel påel, er der 6-9 måneders vente-tid, mens maskinerne byggesom til el og til en pris der p.t.er den dobbelte af en diesel-dreven maskine. Til gengælder maskinen billigere i drift.Der findes i dag 10 eldrevneanlægsmaskiner i drift i dag i

Oslo Kommune, oplyste KarinDalberg, projektleder i Bymil-jøetaten.

På den første udslipsfriebyggeplads havde man på for-hånd kontaktet producenter-ne og valgt de maskiner derskulle anvendes. Oslo Kommu-ne lejede maskinerne ind førhovedentreprenøren var valgt.

Tildelingskriterierne for pro-jektet var forståelse for opga-ven (40% vægt), miljø- og kli-mavenlige løsninger (30%) ogfaglig kompetence (30%).

For de miljø- og klimavenli-ge løsninger skulle mindsthalvdelen tillægges anlægs-maskiner, massetransport ogøvrig transport (50%, 30% og20%). Transportkravene kanbl.a. opfyldes ved at lastbilerkører på biodiesel.

Bygherren, Oslo Kommune,tog ansvaret for strømmen.Det tog 9 måneder at plan-lægge hvordan for at være sik-ker på at der var kapacitet noknår projektet gik i gang.

De hidtidige erfaringer er atmaskinerne ikke er problemet,men det har dog været vigtigtat tilpasse detaljer undervejs.

KONFERENCE. Bæredygtighed, verdensmål,klimaregnskab og en blågrøn standard var medpå nordisk anlægsgartnertræf

Af Bente Mortensen


Driftstiden for maskinerne ercirka 4 timer, og man kan meden hurtiglader få fyldt el påbatteriet i frokosten. Den store16 tons gravemaskine fik heletiden strøm fra et kabel somblev flyttet manuelt rundt. Detskulle man tage hensyn til igravearbejdet.

Det bliver spændende at seom vi kan følge med til vinter,sagde Karin Dalberg, for der eringen erfaringer for elbygge-pladser og vintervejr. Erfarin-ger fra elbiler viser at batterierhurtigere tømmes. Oslo Kom-mune anbefaler at anvendebyggepladstelt.

Den store forskel på bygge-pladsen i forhold til andre erat det næsten ikke larmer, for-talte Fridtjof Myhrene, pro-jektchef hos Steen & Lund.Sjovt nok opfattes det som omarbejdet går langsommere nårder ingen støj er. Den stillebyggeplads betyder også at deforbipasserende standser forat se i stedet for at skynde sigvidere på grund af larmen.

Også på vej i DanmarkFossilfri byggepladser ser ogsåud til at være på vej i Dan-mark. Samtidig med konferen-cen i Oslo blev der holdt C40klimatopmøde i København.Københavns overborgmesterFrank Jensen (S) foreslog die-selforbud i byggeriet og at allekommuner skal kunne krævemaskiner på grøn energi ved

Anlægsgartner Søren Sømod inspicerer sammen med de øvrigedeltagere, støjsvage gravemaskiner på den ‘udslipsfrie’ byggeplads iOslo som i øvrigt er ‘årets miljøhovedstad 2019’.

nybyggeri. Aarhus borgmesterbakkede op og både DanskByggeri og erhvervsministerenså positivt på forslaget.

Det vil dog kræve en æn-dring af planloven før dissekrav kan stilles. I mellemtidenhåber borgmesteren i Køben-havn på at flere entreprenøreranskaffer eldrevne maskinereller at man i første omgangbruger biobrændstof.

Klimaregnskab i firmaetDanske Anlægsgartnere udar-bejdede i 2008 et klimaregn-skab for anlægsgartnervirk-somheder. Det er udviklet itæt samarbejde med anlægs-gartnervirksomheder og ForceTechnology efter princippernei den internationale standardGreenhouse Gas Protokol(GHGP).

Danske Anlægsgartneresmiljøkonsulent Bente Morten-sen præsenterede regnskabetsom især større anlægsgart-nerfirmaer bruger på virksom-hedsniveau til at kortlægge,målsætte og optimere det væ-sentligste bidrag til CO2-udslip-pet, nemlig brændstoffet.

Resultaterne opgøres bådesom ton CO2 pr. virksomhedog ton CO2 pr. medarbejder pr.år. Når det bliver personligt, erder bedre mulighed for at ind-drage medarbejderne og fåderes bidrag og forslag til atreducere CO2-udledningen.Også mindre firmaer kan haveglæde af at få styr på tallene,da det både handler om miljø,økonomi og holdninger.

Ud over energiforbruget in-deholder det grønne regnskabmiljøforhold som anlægsgart-nervirksomheder kan haveindflydelse på eller påvirkekunderne med. Det gælderf.eks. forbrug af pesticider,tømidler og genbrugsstabil.

FNs verdensmålDer var pæn enighed om prio-riteringen af FN’s verdensmålfor bæredygtig udvikling hosPer Malmos, Malmos Landska-ber og anlægsgartnermesterStein Wikholm, henholdsvis endansk og en norsk anlægsgart-nervirksomhed.

De mente at det var mest re-levant at arbejde med de målsom man som anlægsgartnerhar indflydelse på: kvalitetsud-dannelse (verdensmål 4), an-stændige jobs og økonomisk

Oslofjordens natdunkle blå. I byen bygges der tæt, men miljømæssigtbæredygtigt. I fremtiden kan kravene bliver strammere fordi der skalplanlægges efter den blå-grønne standard, Norsk Standard 3845.

GRØNT MILJØ 9/2019


vækst (8), bæredygtige byerog lokalsamfund (11), ansvar-ligt forbrug og produktion(12) og livet på land (15).

Man kan dog også mene atdet er vigtigt at forholde sig tilalle mål da de hænger sam-men. Sådan argumenteredeJon Sanders, administrende di-rektør i den norske Byggenæ-ringens Landsforening.

Cirkulær matrixI 2015 henvendte den holland-ske bank ABN AMRO sig tilDonker Groep for at få etgrønt uderum der kunne fun-gere hele året rundt for bådepersonale og kunder. Et pro-jekt der skilte sig ud og signa-lerede ansvarlighed for fremti-den. Svaret blev projektetCircl, en cirkulær have baseretpå genbrugsmaterialer og an-bragt på en parkeringskælder.

Fra banken var der desudenet vigtigt æstetisk krav: Don´tmake it ugly! Genbrugsmateri-aler resulterer ofte i grimmeløsninger, f.eks. med de evin-delige paller, men sådan behø-ver det slet ikke at være for-talte Elwin de Vink fra DonkerDesign, en af de tre afdelingeri Donker Groep, Hollands stør-ste anlægsgartner- og land-skabsarkitektvirksomhed med850 ansatte.

En ‘cirkulær matrix’ beskreven række genbrugsmaterialermed vægtning af flere egen-skaber så man kunne sammen-ligne og udvælge de rette ma-terialer. Økologisk dyrkedeplanter blev bestilt hos enplanteskole. I projektet blevder også anvendt bæredygtig-hedscertificeringer som Cradleto Cradle og DGNB der dogmest går på materialer til byg-ninger, ikke til udearealer.

Ny blågrøn standardMagnus Nyheim fra Vea, Nor-ges grønne fagskole, præsen-

terede en ny, norsk blå-grønstandard for fremtidens byer.Den er udviklet i samarbejdemed kommuner, bygherrer,boligforeninger, landskabsar-kitekter, byplanlæggere, pro-ducenter, anlægsgartnere, un-dervisere og forskere.

Standarden arbejder med enarealfaktor i lighed med bl.a.den tyske biotopflächenfaktor,de svenske grönytefaktor oggreen area factor samt dendanske biofaktor.

Den blågrønne faktor skalvedligeholde og øge brugenaf forskellige blågrønne kvali-teter i uderum ved at inddragebåde åben vandhåndtering ogbevarelse og plantning aftræer. Standarden indeholderen beregningsmetode som kanbruges ved projektering afbyggeri eller anlæg.

10 blågrønne budRundt i Oslos gader fik alledeltagere mulighed for at seOlav V’s Gata som er verdensførste fossilfrie projekt anlagtuden lokal brug af benzin ogdiesel. Landskabsarkitekt Reg-nar Strange og Braathens

Landskabsentrepenører A/S vi-ste rundt i den nye gade derbåde rummer et byarboretmed planter fra hele verden,grønne spor til sporvognen ogblomstrende planter til glædefor byens borgere.

Regnar Strange der også un-derviser på Arktektur- og De-signhøgskolen i Oslo, har udar-bejdet ti bud som kan anven-des i planlægningen af mereblå-grønne byer:1. Gør motorveje til promena-der.2. Gør vejkryds til pladser, ogveje til cyklestier og gågader.3. Åbn rørlagte åer og bække.4. Anlæg parker ved vandveje.5. Plant gadetræer.6. Brug flere lokale materialer.7. Skab universel udformning.8. Lav en møbleringsplan.9. Arbejd med lysdesignere.10. Gør plads til udeservering.

Et eksempel på anvendelseaf målene i praksis er at der ermål om at plante 100.000 nyegadetræer i Norge.

Hvad der er brug forEfter tre dage om bæredygtig-hed kunne man - både ud fra

Circl med ABN AMRO Bank i Amsterdam. En virksomhedshave baseret på genbrugselementer. Foto: Donker.

den officielle opsamling og udfra en mere uofficiel blandt dedanske deltagere - konkludereat der er brug for:• Mere kommunikation og for-midling af branchens mangebæredygtige løsninger.• Stærke og ambitiøse pro-jektbestillere.• Planlægning hvor politikernehar bedre viden om hvordandet grønne kan bidrage til atløse fremtidens udfordringer.• Der er mange kompetenteaktører, men projekterne villeblive bedre hvis anlægsgart-nerne sad med om bordet nårbeslutningerne blev taget.• Anlægs- og plejenormer skaljusteres så de matcher nuti-dens og fremtidens bæredyg-tige og cirkulære byggerier.Normerne skal være fleksiblenok til at rumme de forskelligetyper af genbrugsmaterialer.• Der skal være en ensartet do-kumentation af genbrugsma-terialers miljø- og kvalitets-mæssige egenskaber. ❏

SKRIBENTBente Mortensen er cand.hort. ogmiljø- og arbejdsmiljøkonsulent iDanske Anlægsgartnere.

1

23

4

De blågrønne tiltag, som er beskrevet i standarden,vil i varierende grad bidrage til trin 1, 2 eller 3.Trin 1: InfiltrationTrin 2: ForsinkelseTrin 3: Vandet ledes ad sikre oversvømmelsesveje til recipientTrin 4: Recipient


„Efter det meget våde 2017 blev der mange steder fundetdrænkort frem, gamle dræn blev spulet, sandfang renset ogder blev lagt planer for nye drænprojekter. Med den usæd-vanlige tørre sommer 2018 blev mange af disse planer lagtned i skuffen igen, men var det mon klogt? Det var det ikkehvis man lytter til GEUS’ klimamodeller,“ oplyser græskon-sulent Asbjørn Nyholt til Nyt fra GAD i november.

I dag ligger grundvandsstanden i større dele af landetblot 1-2 meter under terræn. I den vådeste klimamodel vilgrundvandsstanden stige over hele landet og typisk med opmod en meter mens man i mindre dele af landet forventerendnu større stigninger. Kommunerne har bare ikke tænktså meget på det stigende grundvand, beklager Nyholt. Dehar i stedet været optaget af skybrud og det stigende hav-spejl.

Nyholt peger på at dræning er en langsigtet investeringder skal løse sin opgave i mindst en generation eller læn-gere. I det perspektiv er 2050 ikke langt væk. Men flerespørgsmål melder sig. Spørgsmål der kan give grobund foreftertanke en regnvejrsdag i november som Nyholt skriver:

„Kender du placeringen af jeres eksisterende dræn medtilhørende drænbrønde? Får I regelmæssigt tilset, vedlige-holdt og renset sandfangsbrønde og dræn? Hvor meget vilgrundvandet stige i dit lokalområde? Er det forventeligt, atden eksisterende dræning kan holde trit med grundvands-stigningen? Vil der være behov for supplerende dræning?Skal der drænes på ny? Hvad sker der med vandstanden irecipienten, vil der forsat være frit afløb fra drænet? ❏

Grundvandet der stigerNyholt-tanker en regnvejrsdag i november


Vi har helt styr på hvordanman renoverer et barok-

anlæg, men fagkundskabenstår på mere bar bund når dethandler om udearealerne vedde lange, grå rækker af bolig-blokke som skød op i udkan-ten af de store byer i 1950’er-ne, 1960’er og 1970’erne.

Det paradoks er man dogved at løse på KøbenhavnsUniversitet, fortæller ph.d oglektor ved afdelingen forLandskabsarkitektur og plan-lægning, Svava Riesto.

„Traditionelt har vi flerefaglige værktøjer til at studereen barokallé, romantiske ha-ver og klassicistiske byrum endet forstadslandskab fra1960’erne og 1970’erne. Mender er behov for at vi kan for-stå og forholde os til boligom-råder fra denne periode somhverdagslandskab og kultur-arv. Derfor har vi flere danskeog internationale forsknings-projekter i gang som søger atudvikle netop denne viden. Ogdet er et vigtigt emne i voresundervisning, så de kandidaterder kommer ud, er klar til atvære med til at løfte de man-ge opgaver med renovering,byfornyelse, udviklingsplanerog pleje som står for,“ sigerSvava Riesto.

Ingen beboere ville kalde det grønne ørkenerBOLIGOMRÅDER. Der blev tænkt over landskabet da forstædernes boligkomplekser blevbygget, men kvaliteterne kan gå tabt når helhedsplanerne pløjer gennem ghettoen

Hun en af forskerne i univer-sitets forskningsgruppe forLandskabsarkitektur og Urba-nisme som i den seneste tidhar fået to millionbevillinger,en fra Det frie forskningsrådog en større fra Humanities inthe European Research Area tilet projekt om sociale bolig-kvarterer og deres funktionsom sociale og kulturelle inte-grationsrum.

På universitetet bedriverman ikke bare forskningsbase-ret undervisning, men ogsåundervisningsbaseret forsk-ning hvor man bruger de stu-derende som ‘medlaboranter’.I den forbindelse er der netoplandet to landskabsarkitektstu-derende specialer med fokuspå to af den københavnskevestegns ghettoer ud af de 15almene boligområder i helelandet der er udpeget som‘hårde ghettoer’ og skal gen-nemgå nedrivning, ombyg-ning eller fortætning.

De glemte landskaberI det første speciale ser NatasjaParsons nærmere på Taastrup-gaard med dens 2.500 indbyg-gere og afdækker årtiers ud-vanding af de oprindelige pla-ner. De ensartede blokke vartænkt til at spille sammen med

flere typer af gårdrum med ialt op mod 28 forskellige bu-ske og træer som ville giveblomster og frugter på forskel-lige tidspunkter af året, mengennem årerne er en stor an-del af træerne og buskene for-svundet.

Det andet speciale fokusererpå Tingbjerg hvor der ifølgeforfatteren Nanna HøgsbergKristensen er mange grønnekvaliteter tilbage i landskabet.Tingbjerg står overfor at blivefortættet, og derfor har speci-alet kommet med flere kon-krete bud på hvordan landska-bet fortsat kan afspejle denmåde som beboerne ønsker atmødes og færdes i landskabetpå, bl.a. med bedre adgang tilgrønne områder i og uden forbebyggelsen, mens også biodi-versiteten skal styrkes.

Generelt er de gamle land-skabsplaner udfærdiget medstor artsrigdom og tanker oversamspil mellem rum, vækster,træer og boliger, og det forar-bejde risikerer at blive ignore-ret i de kommende års renove-ringer, pointerer Svava Riesto.

„I 1950’erne er der f.eks.ofte lagt vægt på store grønnefællesrum med lidt hældendeplænegulve. Det skaber en letskålformet terrænform som

både er smuk, blød og invite-rer til mange slags brug,“ sigerhun og understreger at bolig-områdernes landskaber er hi-storiske dokumenter fra en an-den tid - en kulturarv som viskal forholde os bevidst til nårvi beslutter hvordan de skaludvikles, bevares, plejes ogbruges i fremtiden.

„Når planlægningen sommed ghettoplanen, er nødt tilat forholde sig til så mangekrav der er baseret på distan-cerede statistikker, er detnemt at overse denne form forkvaliteter,“ siger hun.

Det kan betyde at beslutnin-ger om nedrivning og fortæt-ning bliver taget med yderstbegrænset hensyn til de karak-teristika og kvaliteter somhvert enkelt sted har i forve-jen. Det betyder ikke nødven-digvis at alt skal tilbageføres tilde oprindelige planer, under-streger Svava Riesto, men deter en god idé at kende demfor at kunne tage stilling tilvedligehold, nyplantninger,tryghedsskabende forandrin-ger, klimasikring, fortætningmed videre.

Misforstået grøn ørkenDen manglende forståelse forde oprindelige tanker har ogsåmedført en misforstået hold-ning til ghettolandskabernesom de tager sig ud i dag. Or-det ‘grønne ørkener’ bliverofte brugt til at beskrive deofte omfattende udearealer,men så gør man faget en bjør-netjeneste, fortæller SvavaRiesto:

„Det ord indebærer at viikke har kikket ordentlig efter,men på forhånd afviser disselandskaber som ubetydeligeog uden kvaliteter. Alle bolig-landskaber er noget særligtsom vi kan få øje på hvis vi sernærmere efter. Men det får viikke gjort hvis vi bare står påafstand og afviser dem somgrønne ørkener. De er nogetsærligt i forhold til rum ogkomposition, i sammenhængmellem bygninger og land-skab, vegetation og måske

Tingbjergs 5.000 beboere ser ikke beboelsens omgivelser som ‘grønne ørkener’. Betegnelsen repræsentererifølge Svava Reisto en faglig fejlslutning som risikerer at gøre én blind for kvaliteterne.

16


I Taastrupgaard er der anvendt et væld af plantearter og tænkt over børnene overalt. Mange af de gamle landskabsplaners overvejelser er dogsvære at se i dag og bliver let glemt i de kommende renoveringer.

fauna og så videre,“ sigerSvava Riesto og fortsætter:

„Vigtigt er det også at huskeat ‘grøn ørken’ er et udtrykder bliver brugt på afstand.Når man taler med beboere,naboer og andre som harbrugt eller bruger disse land-skaber, er det tydeligt at fordem, er det ikke ørkener. Deer steder med klatretræer,gemmesteder og kælkebak-ker, siddebænke og mødeste-der, blomster om foråret oggule blade om efteråret, ud-sigtspunkter og hundelufte-ruter osv. Steder fulde af min-der og sanseindtryk. men ogsåkonflikter og afvejning mel-lem forskellige interesser.“

Det betyder ikke at beboer-ne synes at alt skal være somdet altid har været. Forandrin-gerne må bare ikke ske ved ataffeje det hele som grønneørkener og lave store ændrin-ger uden nærmere eftersyn.

Børnene som hovedpersonEt af de punkter hvor det sid-ste årtusindes almene boligsel-skabers landskaber ofte havde

meget at byde på, er hensynettil børnene. I Natasja Parsonsspeciale om Taastrupgaardpointerer hun bl.a. at mangeaf legepladserne er „megetmere indlevet end man ofteser i dag“ og Svava Riesto erheller ikke sen til at fremhævedenne kvalitet.

„Her ser vi meget forskelligevarianter. Fra 1950’erne ogfrem er der jo flere skrammel-legepladser i boligområdernehvor børn skulle få udfolde sigkreativt og kropsligt i et miljøder var helt anderledes end re-sten af de planlagte omgivel-ser. Men det handler også omselve boligområdernes opbyg-ning og placering i byen oglandskabet. Flere steder ser viat der er rum til de små børntæt på boligerne, og fjernerelegepladser og parker sombørnene kunne opsøge når deblev ældre,“ forklarer hun.

Større parkstrøg og grønnekiler var en del af denne plan-lægning og Albertslund er eteksempel på et sted hvor destore parker blev centrale ikommunens børnehavepæda-

gogik, som udflugtsmål ogfællesrum.

„Stisystemerne som skillerbiltrafik fra gående og legen-de er et andet plangreb vi ser imange boligområder som varanlagt med stort fokus påbørn. Flere af boligområdernefra 1960’erne og 1970’erne erplanlagt på en måde hvorbørn er hovedpersonerne i detliv, planlæggerne og arkitek-terne forestillede sig skulle ud-spille sig der. Det er en storforskel fra nutidens nye bolig-områder hvor der ofte er me-get lidt plads at gøre godtmed, så legepladser og park-rum mere fremstår som bille-der end som egentlige rum tiludfoldelse.“

Gode råd til renoveringenSvava Riesto er heldigvis for-trøstningsfuld om de danskelandskabsarkitekters evne til atgå til opgaven. Hun pointererat de ofte er meget trænedetil at tænke i tid: at træer vok-ser over flere årtier, at de for-ventninger vi har til at land-skabet i dag ikke er det sam-

me som vi vil have om 40 år, atet landskab forandrer sig medårstidernes gang.

„Det skal de blive ved med.Men i dag er der et stort presfor gennemgribende foran-dringer i boligområderne meddagsordner som ghettoplan,klimasikring, biodiversitet ogsikkerhed. Så er det vigtigt atlandskabsarkitekter og andreaktører arbejder kritisk og harøje for det eksisterende land-skab som andet end en tomgrøn ørken,“ fastslår hun.

Og det kræver opmærksom-hed på beboerperspektivet,altså hvordan landskabet ople-ves indefra af forskellige aktø-rer. Og en evne til at læselandskaber fra 1960’erne og1970’erne hvor de fleste storeboligområder i Danmark erblevet anlagt. Derfor menerSvava Riesto at der er stort be-hov for at landskabsarkitektertager del i samfundsdebattenog har øje for det specifikkested i deres arbejde, både nårde er med til at lave program-mer, foranalyser, plejeplanerog udviklingsprojekter. lt


BioBag Infill påkunstgræsbanerDet vrimler frem med alterna-tiver til gummigranulat ikunstgræsbaner. Det norskefirma BioBag har udviklet gra-nulatet BioBag Infill der beståraf 40% lignin, 60% bionedbry-deligt plast og et biologiskbindemiddel. Granulatet efter-lader derfor ingen mikroplast.Lignin udgør cirka en tredjedelaf råtræ og er et restproduktfra pcelluloseroduktion. Danskforhandler er Zenzo Danmarkder oplyser at en FIFA-godken-delse er på vej. zenzo.dk

Et andet alternativ til gum-migranulat er Saltex Biofill, etbiologisk nedbrydeligt infill tilkunstgræs fra det finske firmaUnisport. Det er baseret påsukkerrør og FIFA-godkendt tilelitebaner. Produktet er om-talt i Grønt Miljø i nr. 8/2019 s.14. Andre anvendte alternati-ver til gummiinfill er kork, ko-kos og vedflis der ikke er FIFA-godkendt til elitebaner.

Zenzos vandpostetil den nye cityringMed tanke på plastforureningog vores enorme forbrug afplastflasker til vand er det engod idé med flere vandposte ibyerne. Sådan lyder det fraZenzo der har leveret ti Atlan-tida vandposte fra Santa &Cole til Københavns nye City-ring. De står nu ved flere sta-tioner, f.eks. Rådhuspladsen.

Vandposten er i Zenzos ordudført i et enkelt tidløst de-sign der passer til de nye sta-tioner. Den består af en rek-tangulær søjle i sortmaletstøbejern, en hane i messingog en rist i støbejern. Vand-posten har vandtrykregule-ring og timer så vandet løber7-8 sekunder. Leveres medantifrostventil. Zenzo.dk.

Befæstelser dimensioneresbl.a. efter råjordens frostfar-lighed, så når klimaændringer-ne betyder mindre frost, børdet også påvirke dimensione-ringen. De frostmodeller vi be-nytter for vejbygning, bør ta-ges op til revision.

Det konkluderer Dansani V.Muttovelu, Søren D. Nielsenog Benjamin N. Nielsen i trerapporter fra Aalborg Universi-tet som refereres i Trafik &Veje 10/2019. De peger på at

KILDERDansani V. Muttovelu, Søren D. Niel-sen og Benjamin N. Nielsen: Behøvervi at frostsikre vores vejbefæstelse.Trafik & Veje 10/2019.Dansani V. Muttovelu, Søren D. Niel-sen og Benjamin N. Nielsen: Frostned-trængning igennem vores vejbefæs-telse? Trafik & Veje 10/2019.Dansani V. Muttovelu, Søren D. Niel-sen og Benjamin N. Nielsen: DCE Rap-port 273-2075. Aalborg Universitet.

man til gengæld kunne tagemere hensyn til regn når mandimensionere befæstelser.

Målingerne er foretaget 7gange siden 2000 i Christians-hede, Ikast og Tirstrup, altsåtre af de koldeste steder i lan-det. Antallet af frostdøgn erfaldet, især i december hvorder næsten ingen frostdøgn erlængere. Men nok så væsent-ligt er at antallet af sammen-hængende frostdøgn - flerefrostdøgn i træk - næsten hal-

Færre frostdøgn kan føre tilen anden dimensioneringUdgangspunktet er råjordens frostfarlighed,men hvad gør den når det ikke fryser?

Rådyrene breder sig, og kir-kegårde lokker med deres

bevoksning og buketter. Detkender man til på Østre Kirke-gård i Horsens hvor det i efter-året virkede som at tre rådyrnærmest ville slå sig fast ned.Der kom klager fra gravsteds-ejere og det kom på tale atskyde dyrene, men før detkom så vidt var de væk.

Ifølge Jyllands-Posten 23. ok-tober havde tre rådyr sidenaugust holdt til omkring kirke-gården, „men de er uønskedefordi de æder gravstedernesbeplantning og derfor skal denok skydes,“ skrev Jyllands-Po-sten. Kirkegårdsleder DennisGeorg Næser oplyste: „Hvis duhar købt en blomst til et grav-sted, og du senere ser at de erblevet spist, så bliver mange

kede af det. Og det har vi nuoplevet i flere måneder.“

Han havde derfor hyret enjæger. Med bue. „Når manskyder med pil skal jægerenvære tættere på dyret. Bue ogpil er samtidig mere lydløst, ognogle vil måske undre sig overet ‘bang’ på kirkegården,“ op-lyste Næser.

Han håbede dog at dyreneinden da mistede interessenfor kirkegården. Østre Kirke-gård havde før haft besøg afsulte rådyr, og der var de vækigen efter et par uger.

Og sådan endte det ogsåmed at gå, kunne TV2 Østjyl-land fortælle 1. november.„Heldigvis forsvandt de selv,efter vi fjernede den bevoks-ning hvor de gemte sig. Så vifjernede deres levested. Vi har

Rådyr inde på kirkegården. Foto: horsenskirkegaarde.dk

ikke set dem siden slutningenaf uge 41,“ sagde Næser.

„De var her i ekstraordinærtlang tid, men jeg er da gladfor at vi ikke skulle skydedem“, fortæller kirkegårds-lederen der blev kimet ned ef-ter historien om rådyrenes mu-lige skæbne kom frem. „Jeghar snakket med mange dyre-elskere der ikke kunne forstå,hvorfor rådyrene måske skulledø. Følelser kommer i spil.“

TV2 Østjylland talte også ednaturvejleder Thorke Øster-gaard som oplyste at det ikkeer ufarligt for dyrene at bedø-ve og flytte dem, og ej hellerbilligt. Og hegning er ikke eroplagt, sagde han. „Jeg har setrådyr hoppe over to meter, sådet ville nok ende med at bliveet meget grimt hegn.“ sh

Kirkegårdensrådyr slapvæk i tideEn bueskytte var kaldttil fordi bevoksning ogblomster blev ædt

veret de sidste 5-10 år. For sånår frosten ikke at fryse be-fæstelsens dybere lag.

Man har målt både tempe-raturen på vejoverfladen og30 cm nede hvor råjorden ty-pisk begynder på de mindsteveje. Hernede er er jordtem-peraturen i frost cirka det hal-ve som på overfladen. Der gårcirka et døgn fra der kommerfrost på overfladen til der erfrost 30 cm nede. Og der gårcirka et døgn før frosten her-nede forsvinder efter det igener blevet varmt ovenpå.

At ændre dimensioneringenkan betyde at der skal brugesmindre grus, og derved kanman måske også lette pressetpå grusforekomsterne. Det erallerede nu mærkbart i noglelandsdele, især Nordjylland ogNordsjælland. sh


Imp

ort

ør

www.ferrarimaskiner.dkwww.facebook.com

/Fort MPM Redskabsbærer

Renholdelse til alle årstider

En let hækkesaks beregnet til fagfolk

Med modellerne Multicut 470og 630 har Spearhead lancereten ny generation af rotorslå-maskiner. Modelbetegnelsensvarer til klippebredden. En afde mest markante ændringerstærkere og bevægelige bag-aksler så klipperne er merefleksible og robuste i bulet ter-ræn. Hvert hjul har nu sit egetindividuelle løftesystem, så deter hurtigere og lettere at æn-dre højden. Hertil kommer enen stærkere rotorgearkasse,

Spearheads ny rotorklipper god til bulerdobbelte pakdåser, stærkeretætningskappe og et heltplant centerskjold så afklippetlettere falder af og resten erlet at fjerne bagefter. Spear-head er engelsk (SpearheadMachinery Ltd) og har i Dan-mark og flere andre lande imange år været forhandlet afGreen Tec A/S, men fra 2019sker det gennem Danish Agro.Rotorklipperne anvendes bl.a.til afpudsning af græsfrømar-ker og til grønne områder. sh

Rodoptagerspadeog ukrudtsdupperDansk Skovkontor viste påHave & Landskab en ‘rodop-tagerspade’ der er egnet til atfjerne rødder fra bl.a. selvså-ede træer, pileurt, bjørnekloog andre med dybe rødder.Den har en bladlængde på 26cm med fodstøtte til at trædeden i jorden. Spaden er 115 cmlang og vejer knap 2 kg.

Dansk Skovkontor viste ogsåen ‘Ukrudtsdupper plus’. Dener god når man skal behandleet mindre antal planter ogikke kan risikere at skadevandmiljøet. Ventilen åbnesnår svampen trykkes sammen.Derved kommer væsken ud isvampen uden at dryppe.Dupperen kan indeholde 0,3liter. Dansk-skovkontor.dk.

kromning. Det gør saksen rust-fri, giver den større hårdhed,lang skæreydelse og stor hold-barhed, lyder det fra Sitas. Detlet buede håndtag giver des-uden en optimal vinkel til atskære buske og hække bådelodret og vandret. Saksen fin-des også i en udgave med etlængere og lige greb. Sitas.dk.

Vi kender den japanske ARShåndsaks, men mærket omfat-ter også hækkesaksen KR1000rettet mod fagfolk. Let og er-gonomisk lyder det fra dendanske forhandler Sitas. Den770 gram lette saks er af alu-minium med et skær af ‘highcarbon steel’ skær overtrukketmed 5-10 mikrometer for-



Træer iMoskva

Af Christian Nørgård Nielsen

I anlæg og drift af parker stårmoskovitterne ikke tilbage

for resten af Europa. Ogsåmange boligkaréers baggårdeog haver har et stærkt grøntpræg med mange træer. Ga-derne er derimod stadig me-get præget af årtiers funktio-nel ‘beton-kommunisme’. Deter man i hvert fald i det cen-trale Moskva bevidst om ogbegyndt at modvirke ved atplante træer på pladser oglangs ring- og indfaldsveje.

Det kunne man opleve daEuropean Arboricultural Coun-cil i juni holdt årsmøde i Mo-skva, Ruslands hovedstad ogmed sine 12,5 millioner ind-byggere Europas næststørste

efter Istanbul. Jeg deltog somrepræsentant for Dansk Træ-plejeforening. Der blev tid tilen faglig ekskursion og en gå-tur gennem gader og parker iden centrale by. Indtrykket eren by i en langsom, men posi-tiv udvikling med træer.

En gammel parktraditionParkerne er en del af en gam-mel parktradition opbyggetomkring zaren og den gamleadel og ført videre gennemkommunisttiden som folkepar-ker. Man kan (med fordanske-de navne) nævne parker somBolshoy Kremlovskiy Plads ogAlexanderhaven ved Kreml (fi-gur 1), Gorky Park og Zaryadye

Figur 1. Parken ved Bolshoy Kremlovskiy Square i Kreml. Præsidentpaladset anes i baggrunden.

BYTEÆER. Europasnæststørste by har enlevende parktradition,mens gadetræer førstde senere år erbegyndt at dukke op

Figur 2. Gråpopler langs en sø i Gorky Park, sandsynligvis kreativudnyttede rodskud fra et ældre træ. Skraldespandene fylder godt op ibaggrunden. Renligheden sættes meget højt.

Figur 3. Tundravegetation påtoppen af taghaven i Zaryadye Parken.



Figur 6. Lindetræer med en meget flot opbygningsbeskæring foranstormagasinet GUM på den Røde Plads.

Park samt parkprægede boule-varder som Pokrovsky Boule-vard og Haveringen.

Her findes gamle træer ogblomsterbede i både strengtgeometriske designs og i meretilfældig romantisk stil (figur2). Den gartneriske plejeinten-sitet er meget høj hvilket ogsåkommer til udtryk ved gentag-ne behandlinger med sårpastepå beskæringssår.

Det nye anlæg i ZaryadyePark fortjener i høj grad op-mærksomhed. Med stor re-spekt for de historiske bygnin-ger rundt om parken er derunderjordisk bygget et arkæo-logisk museum og en flot 3D-præsentation af Moskvas hi-storie.

Men de grønne anlæg på ta-get af disse bygninger fortje-ner i særdeleshed respekt, ikkemindst må der være tale omstedvis forholdsvis dybe sub-strater. Vegetationen afspejlerisær Ruslands nordlige vegeta-tionszoner fra lav tundra vege-tation på toppen (figur 3) overbirkeskove (figur 4) til de mere

varierede løvskove i sølandska-ber. Bemærk den eleganteovergang mellem kultur ognatur i belægningens tandedekobling med naturen (figur 3og 4). Parkens møbler og lege-redskaber imponerede ogsåmed anvendelse af russisk træi originale designs (figur 5).

Moskva er en by med man-ge modsætninger. Bortset fraen massiv luftforurening frabyens enormt mange biler, erMoskva en af de absolut mestrene byer i Europa. Overalt serman ikke bare fejemaskiner,men også maskiner til spulingaf vejbanerne. De bruges ogsåtil at sprøjte vand op i luftenpå ringveje og boulevarder forat fange støvet. Selv affalds-spandene i Gorky Park vaskesrene. Politi er massivt, menogså diskret, til stede. F.eks. såvi fodgængere blivce tiltalt forat gå over vejen for rødt lys ifodgængerfeltet.

Ikke mange gadetræerGader og bygningsfacader ud-gør en grel og gold kontrast til

byens parker og baggårdsha-ver. Vi så ikke en eneste altan-blomst. Og bortset fra de nyetilplantninger så vi kun fåtræer og buske langs byensgader. Butikker og bygningergør intet for at forgrønne fa-caden. En undtagelse er detikoniske stormagasin GUM

som er flankeret af træer medperfekt opbygningsbeskæring(figur 6).

Privat initiativ til et grøntbymiljø lader til at være fravæ-rende i Moskovitternes kultur.Måske blev det anset for over-flødigt og dekadent i kommu-nisttiden. Men holdningen tilgrønt i byrummet er underforandring. Bystyret har bl.a.entreret med den russiske del-tager i firmaet Zdorovy Lesom tilplantning af bytræer.

Inden for de seneste få år erder dog plantet adskillige hun-dreder træer på pladser oglangs de vigtigste veje efterEuropean Arboricultural Coun-cils standard. Der henvises hertil ETW-håndbogen fra Euro-pean Arboricultural Council.Bogen, som kan købes hosDansk Træplejeforening, erpensum ved de danske certifi-ceringsprøver. Den blev for fåår siden oversat til russisk oganvendes meget ved de nyeanlæg.

Figur 4. Birkeskov på taghaven i Zaryadye Park.

Figur 5. Specialdesignede bænke af beton, fyr eller eg i Zaryadye Parken.



SKRIBENTChristian Nørgård Nielsen er dr.agro,cand.silv, HD og chefkonsulent iSkovByKon.

Pladserne foran den navn-kundige Belorusskij-banegårdmed de lyseblå facader er net-op blevet tilplantet med linde-træer (figur 7) som vandes ogbeskæres med stor nidkærhed.Beskæringssårene er gentagnegange behandlet med sårpas-ta. Under pladsens belægnin-ger var anlagt 10 m3 store træ-gruber hvilket ganske megettilnærmer sig de anbefalede12 m3 fra EAC. Substratet haret stort indhold af spagnumog organisk materiale hvilkettyder på at plantegruberne eroverbygget med et betonloftsom vi også kender det frabl.a. Holland.

Det er uklart hvor længevandingen fortsætter og sand-synligvis er mange af de nyereplantede træer også sat i forsmå plantegruber. Vi så en deltørkeskader efter 2018-tørkensom også havde ramt Moskva.

VeterantræerEt nationalt prestigeprojekthar været registreringen afbevaringsværdige veteran-træer over hele Rusland. Denrussiske repræsentant i EAC,Sergei Palchikov, er præsidentfor dette projekt, og der er ud-peget flere hundred træer fraKaliningrad i vest til Baikalsø-en i øst. De vigtigste træer erpræsenteret i en smuk foto-bog med den her fordanskedetitel ‘Ruslands unikke træer’.

Ud over en høj alder er isærtræer med stor lokalhistoriskeller endda religiøs betydningudvalgt (figur 9). Nærmereinfo om projektet kan læsespå sitet rosdrevo.ru idet manmed fordel anvender Google

En stor tak til Sergei Palchikov formaterialer og arrangement af Mo-skva-mødet. Sergei er direktør i Zdo-rovy Les samt præsident i det natio-nale projekt der på engelsk hedder‘Trees as Natural Heritage Monu-ments’.

Figur 9. Blågran ved Kreml på den Røde plads.

Chrome med automatisk over-sættelse fra russisk.

I betragtning af den stærkenationalisme som præger rus-serne, er det interessant hvorhurtigt de tager udenlandsketræarter til sig. Kreml er stærktpræget af den amerikanskeblågran (Picea pungens) sombl.a. flankerer mausoleerne påDen Røde Plads (figur 9). Ogsåhestekastanjen som stammerfra Grækenland, har russernetaget til sig i digtning og lokal-historie som et lokalt træ.

Politisk bevågenhedMødet handlede om træer. Ogvejtræer i bymiljøet får enåbenlys stigende politisk bevå-genhed i Moskva med et syn-ligt resultat ved hovedvejene.

Men det var også slående hvordybt nationalismen præger ar-bejdet med træer. Stolthed ogbehovet for anerkendelse gørdet f.eks. vanskeligt at få op-lyst detaljer om konkrete træ-plantninger, måske af frygt forkritik.

Men samarbejdet med ikkemindst tyske planteskoler ogdet tyske instrumentfirmaRinntech (som bl.a. fremstillerrådscannere og resistografer)samt kollegerne i EuropeanArboricultural Council har spil-let en stor rolle for de russiskekollegers vej mod levedygtigebytræer.

Mødet i Moskva var igen enkraftig påmindelse om hvorvigtigt det internationale sam-arbejde omkring European

Arboricultural Council er forden træfaglige udvikling, isæri den tidligere østblok. Menogså i det vestlige Europa fort-sætter arbejdet med at ud-brede kendskabet til certifice-ring af træplejen. Ikke mindst iDanmark skal vi yderligerestyrke bevidstheden om kvali-tetssikring af træplejeopga-verne, herunder kendskabet tilog kravet om certificering vedudbud af opgaver. ❏

Figur 8. Nyplantede lindetræerforan Belorusskij-banegården

Figur 9: Eksempel på et veterantræ er denne Populus laurifolia fraKalmykia-republikken på stepperne nord for Kaukasus. Billedet erscannet fra‘ Ruslands unikke træer’.



Asfalt er oliebaseret bitumen, det sorteklæbrige stof der limer et tilslag af stenog grus sammen til en meget formbar,jævn og stærk belægning. Asfalt kannærmest varieres i det uendelige ved atjustere på de få ingridienser og denmåde de behandles på.

Det mørkegrå asfalt er totaldomine-rende i vejsektoren både som overflade-lag og øvre bærelag (grusasfaltbeton).Men det er også anvendt i mindre oggrønnere skala som overfladelag, pri-mært som pulverasfalt og OB (overflade-behandling), men ikke bærelag.

Asfalt har dog aldrig vundet bare detmindste indpas i den private have. Detnærmeste man kommer er de bitumen-holdige belægningssten (Ankasten) somvar på markedet i en periode inden be-tonstenen tog over.

Ordet asfalt kommer ifølge ordbøger-ne af det oldgræske ‘asfaltos’ der bety-der beg og som i dag kaldes bitumen.Det findes som naturlige forekomster el-ler udvindes, før ved at destillere træ-tjære, senere ved at destillere råoliehvor bitumen danner destillationsresten.Beg blev førhen brugt til imprægnering

Det faglige sproghjørneASFALT

og bindemiddel. Det gør vi opgså i dag,men langt det meste går bare i vejene.

Trinidad er kendt for sin Pitch Lake derer verdens største naturlige forekomst afbitumen, 40 ha stor og op mod 80 meterdyb. Den er måske opstået da vulkanskvarme ophedede en oliepøl. Pitch bety-der beg. Vi kender det engelske pitch-black, begsort, bælgmørkt.

På latin er ordet pix. Både pitch og pixer også brugt om en stade eller plads,f.eks. på et marked. Man kan derforgætte på at man også i oldtiden brugtebeg i belægninger, ikke nødvendigvissom moderne asfalt, men som mere pri-mitive former som OB og forsegling.

Pix er også brugt om det lige så klæ-

bende, men transparente harpiks. Or-det hænger sammen med pinus, latinfor fyr der danner meget harpiks. Til enasfalt der har tilslagets farve kan manbruge harpiks som bindemiddel. Detkendes bl.a. fra Vegecol hvis bindemid-del er planteolie tilsat harpiks.

Asfalt har udviklet metaforer som‘asfaltens cowboys’ om cykelbude ogsenere langturschauffører. Når vi væl-ter og får hudafskrabninger, får vi as-falteksem. Asfalt kan generelt være no-get man kan slå sig på. Suedes BrettAnderson sang i 1994 om en kæresteder ‘walks the asphalt world‘. En vildog risikabel vej ud i livet med jalousi ogrådvildhed i sit kølvand. sh

ANNONCE


Åh, nu i Genova!Endnu en hævet, rød stiGrønt Miljøs læsere sukker må-ske, men ja, der er nu i Genovablevet bygget en hævet, rødgangsti. Her i ‘Verdens Land-skaber’ kan vi efterhånden ik-ke tælle de mange gange hvordet primære formgreb er denhævede, røde sti eller gangbrosom træder skarpt frem modomgivelserne, hæver sig opover landskabet, fremmer ensund livsstil og forbinder altdet der ikke var forbundet før.

Men den er også taknem-melig, denne landskabsarki-tekturens kinderæg i det nyeårtusinde, og i dette tilfældehar der også været brug for enmarkant løsning som er doku-menteret effektiv. Stien skalnemlig aflede opmærksomhe-den fra katastrofen i 2018 hvorMorandi-broen styrtede sam-men og tog 43 liv med i faldet.

Arkitekten med det klingen-de navn Renzo Piano har de-

En helt ny øverden vedhovedstadenLige ud for hovedstaden skalder bygges en ny og fantastiskø. Altså ud for Singapore, ikkeCopenhagen Island ved voreslille hovedstad. Og til forskelfor det danske projekt liggerdet meste af øen der i forve-jen. Projektet hedder Sentosa-Brani, og bag det står land-skabsarkitektfirmaet GrantAssociates og arkitekterne fraWilkinson Evre som praktisktalt har fået lov til at skabe enhelt ny verden på øen Sentosai bystatens centrale del.

Holdet har tidligere lavetdet ligeledes opsigtsvækkendeGardens by the bay-projekt iSingapore, men får altså nulov til at folde sig helt ud.

Øen Sentosa har en fortidsom britisk militærbase og ja-pansk fangelejr, men er i dagen populær stranddestinationmed mere end 20 millioner be-søgende om året. Der er dogflere øer i nabolaget, og bådede og hovedøen Sentosa bliverover de næste 20 til 30 år for-bundet og omdannet til ettropeparadis/legeplads/forlys-telsesverden med udvidede

strande med scener, bølgebas-siner i havet, svævebaner tilbjergkarmen, vandreruter, ka-sinoer, moderne byliv medstrandpromenader og spring-vandslegepladser og - natur-ligvis - ikonisk arkitektur somifølge planerne ser ud til at be-stå af højhuse med en gitter-skal mønstret som en girafpels.

Andrew Grant, stifter og di-rektør i Grant Associates, me-ner at projektet er designet sådet beskytter og forbedrerøernes biodiversitet. Læs merepå grant-associates.uk.com/under News.

signet stålbroen der skal er-stattet den sammenstyrtedebetonbro, og det er som etkompliment til dén at der bli-ver en ny ‘Polcevera Park og

VERDENS LANDSKABER

The Red Circle’-masterplansom skal definere de renove-rede områder under den nyebro. Se mere på stefano-boeriarchitetti.net/. lt

RENDERING

RENDERING

En kran lige til atsætte på traktorenKraner kan man altid få brugfor, og nu kan man også få enspeciel en som man bare sæt-ter på sin traktor. Det kan væ-re en fordel i tilfælde hvorman så ikke behøver at købeeller leje en lastbil med kran.Traktorproducenten Valtra derhar serveret løsningen sikreren fleksibel maskinudnyttelse.På billedet ses Borød Entrepri-ses Valtra T234 med 250 hk ogog bagmonteret kran med 12ton løftekapacitet. Valtra.dk.

Rousseaus eldrevneklippehovedeFranske Rousseau har udvikleten armklipper med et eldrevetklippehoved, og det forhand-ler Agriunik nu i Danmark, iførste omgang i tre versionerder rækker fra 551 til 750 cm.På traktoren erstattes hydrau-likpumpen af en generator dertrækker traktorens kraftudtag.

Den elektriske løsning ermere energieffektiv end dentraditionelt hydrauliske løs-ning, og man risikerer ikke atforurene med hydraulikolie,oplyser Agriunik. Med den let-tere konstruktion kan mandesuden bruge mindre trakto-rer og køre mere stille med la-vere omdrejninger. Generato-ren og klippehovedets motorkøles af en blanding af biolo-gisk nedbrydelig glykol ogvand. Agriunik.dk.


Rubjerg Knude Fyr i Vend-syssel blev opført i 1899

hvor det 23 meter høje tårn låcirka 200 meter inde i landetoven på Rubjerg Knude. MenVesterhavet tager her i snit opmod et par meter af kystenhvert år, så 120 år senere stodfyret kun få meter fra den 60meter høje klint. Skulle fyretreddes, skulle det være snart.Så den 22. oktober blev detflyttet 70 meter ind i landet.Nok til de næste 20-40 år.

Fyret blev kørt væk på sto-re rulleskøjter der rullede påen skinne på hver side af fy-ret. Hele køresporet lå i enudgravning hvis dybde pas-sede med fyrets fundament.Så skulle man bare løfte fyretganske lidt. Det gjorde manmed et system af jernbjælkerog påstøbninger så man kun-ne løfte fundamentet og heletårnet med.

Løftet skete via et tryk meddonkrafte på jernbjælkerne på

hver side af fyret. 6 cm varnok, så kørte fyret af sted medfundamentet nede i sandgra-ven. Fire stempler med gribe-beslag skubbede fyret af stedmed 40 cm ad gangen med ettryk på 40 ton. Der var en visrisiko for at fyret ville styrtesammen under flytningen.Især starten blev anset som kri-tisk, men alt gik godt.

Da fyret havde nået sit nyested, blev det sat ned på jor-den igen så fundamentetsbund kunne sætte aftryk isandet. Så blev det løftetigen og pumpet beton indunder. Hvorefter fyret blevsat ned i betonen og holdtfast i vandret position indtilbetonen var hærdet. Og såblev jernbjælkerne fjernet ogkøresporet fyldt med sand.

Ingen har ført vidst hvor me-get fyret vejede, men det fikman at at vide da man løftededet. Den samlede vægt var 830ton, og da man vidste at jern-

Flytningen blev filmet af bl.a. DR, sedem på https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/se-hele-rubjerg-knude-fyrs-flytning-paa-tre-minutter

Fyr på skøjter og skinnerRubjerg Knude Fyr, der har været truet af bådesand og hav, er flyttet 70 meter ind i landet

bjælkerne vejede 70 ton, såvejede fyret godt 750 ton. Detvar små 200 ton mindre endvurderingen, og det bidrog tilat forkorte flyttetiden til 4,5 ti-mer hvor man på forhåndhavde sagt omkring 10 timer.

Murermester Kjeld Peder-sen ledede flytningen derblev udført af BMS Krangår-den. Med i flytteprojektet varogså Hjørring Kommune ogstaten der gav 5 mio. kr.

Men ikke kun havet har tru-et fyret. På grund af sand-flugtsbekæmpelse opstod dernemlig klitter mellem fyret og

havet så det efterhånden blevsvært at se fyret ude fra havet.Fyret ophørte som fyr i 1968,men fyret og sidebygningernekom i 1980 til at huse et sand-flugtsmuseum. Det blev flytteti 2002 da klitterne begyndte atbegrave sidebygningerne. Ef-terhånden som der blev kor-tere mellem fyret og klinten,forsvandt klitterne dog igenfra fyret. Vandreklitten passe-rede. sh

Fyret er løftet 6 cm og flyttes frem i afgravningen Foto:Kim Krasuld.

2018. Vandreklitten har passeret og efterladerruinerne af sidebygningerne.

2006. Vandreklitten er ved at drive forbi fyret,men sidebygningerne er delvist sanddækkede.

1992. Klitten ligger mellem havet og fyret.Foto: Rubjergfyr.dk.


„Er man i tvivl om en svamp ergiftig eller ej, kan man smagesig frem.“ Sådan lød det påTV2 News 25.10.2019 ved godt19-tiden. Det udløste dagenefter en politianmeldelse medden begrundelse af rådet erlivsfarligt fordi de giftigstesvampe smager mildt.

Bag anmeldelsen står svam-pekenderne Ole Terney ogRasmus Ejrnæs. De fremhæverogså at rådet blev bragt af en„markant, tydelig og myndigstemme af en kvindestemmepå meget fremtrædende pladsi udsendelsen,“ og det skete „ibedste sendetid og i en megetset og af befolkningen opfat-tet som en troværdig nyheds-udsendelse.“

Efter speakerens råd ser mani tv-indslaget en person dersmager på en svamp, finderden skarptsmagende og siger‘puha, det stikker’, spytter udog konkluderer at ‘man ikkekan spise den’.

Optakten til politianmeldel-sen fandt sted på Facebook-gruppen Svampeliv. Her skri-ver Leif H. Sørensen at klippeter trukket ud af en sammen-hæng der handlede om skør-hatte og ikke om svampe ge-nerelt. Det fastslås dog ikke idet aktuelle klip.

Til de giftige svampe derkan narre, er grøn fluesvamp.Om den skriver Poul EvaldHansen i samme Facebook-gruppe at den smager udmær-ket rå. „Jeg har et par gangelavet et stunt med at smage påden og så meget omhyggeligtspytte ud igen og skylle mun-den med vand eller dansk-vand. Randbæltet hjelmhatder indeholder samme giftstofhar også en ret neutral smag.“

I samme Facebookgruppeskriver Sebastian Treullé: „Detvar mig der blev interviewet iklippet. Det klip er totalt ma-nipuleret, og jeg føler mig ær-lig talt taget som gidsel. Densvamp vi smagte på var enskørhat. At TV2 så har genera-liseret til at man kan smage sigtil om en svamp er giftig ellerej er totalt misvisende og di-rekte katastrofalt.“

TV2 gav dagen efter et de-menti på internettet. Her fast-slår svampeekspert JacobHeilmann-Clausen fra StatensNaturhistoriske Museum at rå-det om at smage sig frem ude-lukkende gælder for skørhat-te, og metoden kræver at maner 100% sikker på at man stårmed en skørhat i hånden. Me-toden kan derfor kun brugesaf kyndige svampeeksperter.

Og de skal kun tage en lille bidog sørge for at spytte ud igenuden at synke.

Dette dementi er dog ikkebragt i TV2 News udsendelser.Og når der er tale om at folkkan dø eller få alvorlige men,er det ikke nok, forklarer OleTerney på Facebook. „Det ene-ste rimelige er en politianmel-delse. Ellers får vi aldrig medi-erne til at prioritere facts.“

Han beklager også at tv ogradio ikke giver interviewedeeksperter mulighed for at sedet klippede materiale igen-nem før det udsendes. Han be-klager at radio og tv’s journali-ster savner ydmyghed over foregen begrænset forståelse afet emne og savner respekt forfaglighed og ekspertice. Og atde ofte blot beklager i lukkedeFacebook-grupper og demen-terer diskret på internettet,ikke på den fremtrædendeplads indslaget blev bragt i.

Grøn fuesvamp (Amanita phalloides). Posen ved basis og de hvide la-meller viser at der er tale om en fluesvamp. Grøn fluesvamp er dødeligtgiftig og er i Danmark den svampeart der har forårsaget flest dødsfaldsom følge af indtagelse i svamperetter.

Farligt råd på TV omsvampe er politianmeldtTV2 News råd om ‘at smage sig frem’ lød somet generelt råd og ikke kun et råd om skørhat

Journalisten der lavede ind-slaget, har en forklaring påsamme Facebookgruppe. „Detvar mig der interviewede Se-bastian i går. Jeg har lige taltmed ham, og vi er gået fejl afhinanden. Jeg misforstod ogmistolkede budskabet. Det erselvfølgelig en fejl at man skalsmage sig frem til om ensvamp er giftig eller ej. Sådanskulle jeg ikke have formuleretmig. Vi tager fejlen meget seri-øst på TV2 og retter den på al-le vores platforme i dag,“ skri-ver journalisten der underskri-ver sig Laura.

Anledningen til tv-indslagetvar at forskere fra Naturhisto-risk Museum på KøbenhavnsUniversitet har udviklet en appder via fotogenkendelse kanartsbestemme skovens svam-pe. Det havde universitetetselv udmeldt i en pressemed-delelse samme dato da tv-ind-slaget blev bragt. sh

Sidste års tørke fik mangetræer og buske til at sætteunormalt mange blomster ogfrugter i år, og det har givetmulighed for en stor frugt-

Sidste års tørke gavmasser af bog

høst, også af agern og bog.Naturstyrelsen har i oktoberudnyttet muligheden, bl.a. iRoden Skov ved Gråsten Slot,hvor grønne net dækkede lidtover én hektar under skovbun-dens store kårede bøgetræer.

„Det her er en stressreaktion

fordi træerne sidste år var vedat tørre ud. Ved at sætte mas-ser af blomster i foråret, derbliver til bog, agern og nød-der, sikrer træerne deres egenoverlevelse,“ siger Trine Søren-sen der er naturvejleder vedNaturstyrelsen Sønderjylland.

Da årets høst sluttede sidst ioktober blev nettene med bogsamlet ind, frøene renset forblade mv. og solgt til skov-planteskoler. Fra Roden Skovblev det til omkring 640 kgbog. Det skulle give træer til165 hektar ny bøgeskov. sh


Engang dyrkede man kolonihaverne, men i dag er de lokalesommerhuse med stigende udfordringer til husenes størrelseog installationer. Odense har taget udfordringen op med pro-jektet ‘Den bæredygtige kolonihave’, skriver Anja SkovslundHenriksen i Teknik & Miljø 10/2019. Hun er funktionsleder forspildevand, gartnerier og kolonihaver i Odense Kommune derpå sin jord huser 33 kolonihaveforeninger med cirka 4000 lod-der der i snit er 400 m2 store.

Generelt har man måttet bygge cirka 50 m2 samt et mindredrivhus på sin lod. Men brugerne ønsker større huse hvor mankan overnatte, og hvor der også er køkken og bad. Det harkommunen imødekommet ved at hæve den lovlige bygnings-

Fra kolonihave til bæredygtigt sommerhusstørrelse til 15% af arealet, men højst 60 m2. Til gengæld hånd-hæves grænsen skrappere end før, så 123 lejere har måttetfjerne dele af deres hus.

Som lejer kan man nu også godt etablere en lukket samle-tank til spildevand hvis man ikke vil bruge foreningens fælles-faciliteter, men det skal ske via en autoriseret kloakmester ogkommunal tilladelse. To haveforeninger i et område med drik-kevandsinteresser er endvidere på tale til at blive kloakeret.

Arbejdet med at forbedre miljøforholdene har stået på i femår i en proces som Anja Skovslund Henriksen beskriver somlang, grundig og konsekvent, men også så gelinde at ingenfordrives fra sin kolonihave. sh

TYM Efterårskampagne


At forebygge og bekæmpe rotter er meningen med

den rottebekendtgørelse derjævnligt fornys, og sidst blevdet i december 2018. Nyt erdet at kommuner ikke kunskal rottesikre de institutioner(børnehaver, plejehjem, sko-ler) kommunen selv ejer, menogså dem de ikke ejer. Samti-dig skal kommunerne effekti-visere deres opsøgende indsatsmed mere vægt på ‘risikoejen-domme’. Ejere af erhvervs-ejendomme, bl.a. landmænd,kan nu også selv stå for rotte-bekæmpelsen ved selv at hyreautoriserede rottebekæmpere.

Rottebekæmpelsen hørerunder Miljøstyrelsen som i maj2019 udgav en ny ‘Vejledning

om forebyggelse og bekæm-pelse af rotter 2019’. Den ud-dyber og forklarer bekendtgø-relsen og opsummerer hvad eneffektiv forebyggelse og be-kæmpelse i praksis er.

Noget refereres her hvorlovkrav beskrives som nogetman ‘skal’ og det vejledendesom noget man ‘bør’. I be-kendtgørelse og vejledningstår der meget om det formel-le, bl.a. autorisation, uddan-nelse, certifikater, tilsyn, geby-rer og indberetninger, mendet gås der let hen over her.

Kan ikke udryddesNår samfundet har lovgivetom rottebekæmpelse, skyldesdet især den sygdomssmitte

som rotterne bærer med sig,men også fordi rotter æder fø-devarer og kan ødelægge klo-akker, kabler mv. Danmark fiksin første rottelov i 1907 hvorkommunen blev ansvarligmyndighed, og det har denværet siden. Siden er rotterneogså taget med i miljøbeskyt-telsesloven.

Idéen var oprindeligt at ud-rydde rotterne, men det harværet umuligt fordi rotternetilpasser sig menneskeskabteomgivelser alt for godt og ersvære at komme til livs når deførst har etableret sig. Sigteter derfor nu at forebygge rot-ter og bekæmpe dem når detikke kan være anderledes.

Moderne forebyggelse ogbekæmpelse bygger på biolo-gisk forskning. Man skal kenderotternes biologi og økologi.Derfor skal indsatsen ikke ret-tes mod enkeltindivider, menmod hele bestanden det på-gældende sted. Ellers er rotter-ne hurtigt tilbage. Bekendtgø-relsen taler dog også om ‘ettilstrækkeligt lavt niveau i rot-tebestanden’. Af og til måman erkende at selv en nok såihærdig indsats kommer tilkort. Det accepteres også atder er rotter i kloakken, bareder ikke slipper for mange ud.

Barsk modstanderReglerne vedrører kun de tokendte rottearter i Danmark:den brune rotte (Rattus norve-gicus) som kom til Danmark

senest, men nu er mest almin-delig, og den lidt mindre hus-rotte (Rattus rattus). Reglerneangår ikke mus selv om denærmest er små rotter. De erdog lidt med i vejledningenfordi mus kan forveksles medrotteunger.

Rotten er en hård nitte. Denkan gnave i alt der er blødereend tændernes emalje, f.eks.beton, mursten, aluminium ogplast. Kun jern holder stand.Det rejser spørgsmålet om detikke kan være lige meget atholde kloakken tæt så rotter-ne ikke spreder sig. Kloakkener jo af beton eller plast.

Hvis rotten vil ud, kommerden ud, siger Peter Weile, førMiljøministeriets konsulent irottebekæmpelse og nu kon-sulent i Weile Skadedyrsråd-givning. Rotten vil ikke nød-vendigvis ud, men den op-muntres af revner, sprækkerog kanter som den let kan fåtænderne i. “Intakte kloakkerer derfor en rimelig god sik-ring,“ siger Weile.

Rotten er en effektiv graver,der kan have underjordiskegange på flere meter. Den erstærk nok til at puffe afløbs-riste på op til 1,2 kg. Den kanmed sine kløer klatre op ad ruvægge og springe 75 cm højt.

Den brune rotte er størst ogvejer cirka 200-400 gram somvoksen, men kan trods størrel-sen mase sig gennem hullerover 2 cm. Den er normaltbrungrå på oversiden med ly-

HÅRD NITTE

Oplysningsplakat mod rotter, nok fra 50’erne.

Den brune rotte på cykeltur. Det er en skrap modstander for voresrottefængere. Foto: Ritzau Scanpix.

ROTTER. Det er en evig kamp vi ikke vinder,men vi holder skansen med forebyggelse ogbekæmpelse som man kan læse i den nyebekendtgørelse og vejledning


sere, grålig bug, men det kanvariere. Husrotten vejer somvoksen 150-250 g. Farven ernormalt gråbrun, men medmange varianter. Tilnavnet‘sort rotte’ holder ikke. Somalle gnavere har rotter to parkraftige, mejselformede for-tænder der vokser hele livet.De skærpes og holdes i rigtiglængde ved at de øverste tæn-

der slibes mod de nederste.Rotten kan svømme og dykkeog kan f.eks. forcere toilettetsvandlås, og kan som den ene-ste pattedyrart på vore bred-degrader leve i kloakkerne.Rotters sanser er veludvikletbortset fra synet.

Rotten bliver sjældent over1½ år, men har fart på så læn-ge det varer. 10 uger gammelformerer den sig, og hunnenfår i snit 5-6 kuld a 8-10 ungeri sin levetid. Et par kan underoptimale forhold blive til 862på et år. En delvist udryddetbestand når derfor hurtigt sinoprindelige størrelse.

Rotter kan tilbringe hele li-vet i samme bygning hvis fø-deog redemulighederne er tilstede. Man de kan også gåmere end 1 km på en nat forat finde føde. Husrotten levermest af planteføde, mens denbrune rotte stort set æder alt.

Adfærden man skal kendeDe sky rotter ses normalt ikkeom dagen. De er normalt nat-aktive og foretrækker at søgeføde i ro og mag. Ser man le-vende rotter, er stedet nok retrottebefængt. Rotterne afslø-res af efterladte ekskrementer,gnavmærker, huller, døde dyreller lugt.

Rotter anvender oftest fastestier (veksler) mellem rede ogædested. Rotter markerer de-res revir og veksler med urin,kirtelsekreter og ekskrementerder kan indeholde sygdoms-smitte. Det er et signal til an-dre individer og hjælper demselv med at orientere sig.

Rotter og mus foretrækkerat løbe langs med vægge,bjælker mv. og undgår så vidtmuligt åbne flader. Løbespore-ne er særlig tydelige hvor vek-slerne passerer fremspringen-de bjælker, ledninger mv. Vek-slerne vil ofte røbe rotternesforbindelsesveje mellem rede-pladser og de steder hvor definder føde og vand.

På støv, korn, mel, nysne mv.kan man se spor af hale og po-ter, men de er kun kortvarigtsynlige. Den brune rottes for-fod er cirka 1,8 cm lang, mensbagfoden er 3-4,5 cm. Friskegnavspor, især i træ, fremstårmed rene og oftest lyse kan-ter, og der er ofte afgnavedetræstumper i nærheden.

Det er ret let at se om et rot-tehul er i brug. Gamle ubrugtehuller i jorden er sammenfald-ne, tilgroede og fyldt med vis-ne blade. Indendørs vil ube-nyttede huller ofte være tilstø-vede eller dækket af spindel-væv. Fra benyttede huller sesofte en tydelig veksel. Et aktivtrottehul måler 5-7 cm i diame-ter, et musehul er cirka 2 cm.Mosegrisens huller kan forvek-sles med rottens, men i mod-sætning til rottens huller er deofte omgivet af afgnavet ve-getation og muldskud.

Rottereden består af halm,mineraluld, papir, plast, tøjres-ter, etc. Rederne findes somregel på uforstyrrede steder ihulrum, f.eks. i loftindskud,under gulve, i rørgrave, men

undertiden også i affald ellervarepartier som har liggeturørt i længere tid.

Lugten fra den brune rotteer skarp som i en svinesti. Lug-ten er særlig stærk nær reden,og den kan holde sig i uger el-ler måneder efter at rotterneer forsvundet.

Rotten undgår alt nyt i van-te omgivelser, f.eks. en fælde,og det kan vare op til en halvsnes dage før den vænner sigtil det nye. Har den smagt for-sigtigt på noget ny føde dergiver ubehag, holder den sigsenere hen fra stoffer af sam-me lugt og smag. At rotter så-dan kan forbinde virkning ogårsag gør det sværere at be-kæmpe dem. Rotter er ogsårenlige dyr der konstant slik-ker pels, hale og poter. Detkan til gengæld udnyttes i be-kæmpelsen ved at brugekontaktgift.

Kommunens ansvarEnhver der ser en rotte, skalstraks anmelde det til kommu-nen der gratis skal gennemfø-re rottebekæmpelsen. Ejen-domsejere skal forebygge vedat give rotterne så dårlige le-vevilkår som muligt. Det skalkommunen også holde opsynmed og om nødvendigt giveen ejer påbud om at gøre no-get. Sådan er rollerne fordelt.

Kommunen indsats skal skeefter en handlingsplan derkræver en ‘effektiv’ indsats derbåde forebygger og bekæm-per. Kommunen skal reagerepå anmeldelser inden for 8dage med autoriserede rotte-fængere, men med det sammehvis der er sundhedsmæssigegrunde, f.eks. i boliger ellerfødevarevirksomheder. Ogsåom søndagen, så kommunerneskal have beredskabet klart.

Fodaftryk, virkelig størrelse.Fra Miljøstyrelsen, 2019.

1 cm

Husmus

Brun rotte

Ekskrementer, virkelig størrelse.Fra Miljøstyrelsen, 2019.

Brun rotte, forfod

Brun rotte,bagfod

HusmusHusrotte

Veksel der her er fri for løs jord, spindelvæv og blade. Det er et sikkerttegn på rotter. Foto: Peter Weile.

Rottehul i en dørpanel. Rottehuller er 5-7 cm store, men rotten kanmase sig gennem et hul på 2 cm hvis det er. Foto: Peter Weile.


Den test som kommunen be-gynder med, er en røgprøve(boksen). Den viser om der kanvære rotter i afløbssystemet.

Rottefængerne skal ogsåføre tilsyn og om nødvendigtbekæmpe rotterne op til fleregange så man sikrer sig at ind-satsen har båret frugt. Og råd-give ejeren om hvordan mankan forebygge rotteproblemetbedre. Rottefængerne kan en-ten være kommunens egnefolk eller fra et tilliciteret fir-ma. Kommunen kan også til-lade ‘privat bekæmpelse’ iform af en aftale mellem enrottefænger og en ejer ellerlejer af fast ejendom. Kommu-nen skal dog tjekke om en så-dan privat bekæmpelse holderkommunens handlingsplan.

Ifølge handlingsplanen skalkommunen også udpege til-synspligtige ejendomme ogtjekke dem en gang om året.

Det er primært landbrug medhusdyr og andre erhvervsejen-domme med dyr, foderstofferog planteprodukter som skalanvendes til fødevarer. Hertilkommer at kommunen skaltage sig af egne og private in-stitutioner hvor man skal fore-bygge rotteplage bl.a. medrottespærrer og bekæmpe derotter der alligevel viser sig.

Den kommunale effektivitetstår og falder med borgernesvilje til at anmelde rotter. Der-for siger bekendtgørelsen atkommunen to gange årligtskal orientere om hvad rotter-ne kan betyde for hygiejne ogsundhed. Handlingsplanenovervåges af Miljøstyrelsen ogskal revideres hvert tredje år.

Ejernes ansvarEjeren har ifølge bekendtgø-relsen pligt til at rottesikre ogrenholde sin ejendom. Også

det underjordiske afløbssy-stem. Her har rotterne ifølgevejledningen ‘særdeles godemuligheder for at finde fødeog skjulesteder’ og herfra kande komme op til overfladenog ind i boligerne.

Ejerne bør forebygge rotter-ne ved at berøve deres adgangtil føde og skjul. Langt fra alleejendomme er dog i forskrifts-mæssig stand. Bortset fra detilsynspligtige ejendomme erdet ikke normalt at kommu-nen ser ejendommene efter.Det vil først ske efter en rotte-anmeldelse. I så fald kan kom-munen give varsel og påbud tilgrundejeren om korrekt rotte-sikring og renholdelse.

Mange indsatser kan kom-me i spil når man som grund-ejer skal forebygge rotter.

Man bør jævnligt kontrol-lere sit afløbssystem, bl.a. vedat løfte dækslerne til samle-

brønde. Er der opstuvning el-ler småsten og grus i afløbet,kan det være tegn på rotter.Synlige defekter i samlebrøn-de og rør bør udbedres.

Hvis tagnedløb afvander tilet fællessystem bør de havevandlås og være vandfyldte.Nedløbsrør og afløb bør ud-munde under kloakrist ellerkloakdæksel eller skal sluttetæt til risten. Hvor tagnedløbudmunder frit, bør åbningenvære sikret med galvaniserettrådnet, rist eller lignende.

Sokler, mure, vinduer, lem-me, døre og tag mv. bør væreintakte og tætte. Ventilations-riste bør være sikret med gal-vaniseret trådnet. Huller ogrevner bør være repareretmed beton eller forsynet medgalvaniseret trådnet. Man børholde øje med hønsegårde,hønsehuse, dueslag, kaninbureog andre dyrestalde der lige-

Da fleste rotteanmeldelser har udspring i afløbssystemet. Er dertegn på rotter i kloakken, skal kommunen lave en røgprøve.Uden én kan en kloak ikke frikendes. Røgprøven afslører de hul-ler som rotten kan trænge ud af, f.eks. huller ved flisegange, igræsplæner, langs sokler, ved samlebrønde eller nedløbsbrønde.

Røgprøven udføres med et røgapparat. Det er en elektriskblæser som med røgpatroner og en slange blæser røg ind i af-løbssystemet. Typisk sættes slangen til en eller flere stikledningeri ejendommens samlebrønde eller i rottehuller på overfladen.Eventuelle faldstammeudluftninger eller tilgrænsende stikled-ninger skal være proppet af.

RØGPRØVE

Foto: Erik Refner, Ritzau Scanpix.

Hvis der er lækager vil røgen trænge ud i jorden og op tiloverfladen eller ind i bygningerne. Er afløbssystemet derimodtæt, vil røgen hurtigt slå tilbage i samlebrønden. En røgprøve pået parcelhus tager gerne under en halv time og kan i langt defleste tilfælde vise om rotterne stammer fra kloakken eller erstrejfrotter fra jordoverfladen.

Nogle gange er én røgprøve nok til at afgøre om der er fejl pået kloaksystem. Andre gange skal der flere til, især i større be-byggelser, og der må eventuelt suppleres med TV-inspektion forgrundejerens penge.

Efter røgprøven skal hullerne til kloaksystemet repareres, ogdet kan derefter komme på tale at bekæmpe de rotter der strej-fer rundt uden for kloakken.


som foder skal opbevares irottesikre rum eller beholdere.Hvis de ikke kan rottesikresbør de i det mindste hævesmindst 35 cm over jorden.

Bygningers afløbssystemerbør være tætte. Afløbsbrøndebør være forsynet med rotte-tætte riste eller dæksler. Brudpå afløbsbrønde bør straks re-pareres. Faldstammeudluftnin-ger der ikke har vakuumventil,bør have galvaniseret trådnet.

Træer, buske og espalier-vækster der vokser op vedmure, skure etc. kan det værenødvendigt at beskære ellerfjerne da rotterne kan brugedem til at komme ind i bygnin-ger. Brændestakke, brædder,stolper mv. bør klodses op ogligge frit fra mure og hegn.Forfaldne skure mv. som van-skeliggør bekæmpelsen kankræves fjernet.

Gårde, lyskasser mv. i etage-byggeri bør renholdes ogjævnligt ryddes for kasseredegenstande der kan give rotterskjul. Trappegange, kældre ogloftsrum bør renholdes. Kasse-rede materialer, bunker afsten, jern mv. bør fjernes.Grenbunker, kompost etc. børanbringes frit fra hegn og byg-ninger eller fjernet. Permanen-te komposteringsbeholderebør sikres med rottenet.

I have, gård og markDen forebyggende indsats somgrundejeren skal udføre, om-

fatter også alt det udendørs.Alt spiseligt affald, herunderdagrenovation, bør opbevaresutilgængeligt for rotter. Hvorder anvendes papirsække, skalde være omsluttet af net ellerlignende som rotterne ikkekan trænge igennem.

Fodring af vilde fugle børikke have større omfang endat foderet dagligt bliver fortæ-ret af fuglene. Fodring af vildekatte, pindsvin mv. bør ske omdagen og med findelt føde,der placeres i skåle eller lig-nende. De bør fjernes igen el-ler rengøres inden mørketsfrembrud. Opstår der proble-mer, bør kommunen helt ellerdelvist forbyde fodring.

Havne og genbrugspladserog landbrug har godt medskjulesteder og fødemulighe-der. Her bør kravene til sikringog renholdelse være særligtstrenge, især for bygningerder er lagre for fødevarer ellerkorn og foderstoffer.

Rotter findes ikke blot vedbeboelse, men også på friland,f.eks. i brinker ved vandløb,moser og søer ved dambrugog mergelgrave. Årsagerne ersom altid en kombination afskjul og føde ofte i form af spi-seligt affald eller korn. Det børfjernes for at få rotterne til atforsvinde, og forebyggelsenbør kombineres med egentligbekæmpelse.

Foderpladser og foderafgrø-der for vildt er der blevet flere

af de senere år, og de lokkerogså rotter til. Det kan undgåsved at hæve foderet op overjorden med f.eks. foderauto-mater, og man bør ikke læggemere foder ud end at vildtethurtigt kan æde det op. Fo-derafgrøder med majs er tit etproblem fordi de ofte er tætpå levende hegn eller gærderhvor rotterne holder til. Løs-ningen kan f.eks. være at af-grøden først starter et godtstykke ude på marken.

Rotter i kompostenEt ofte omtalt spørgsmål erom kompostering i haver kantiltrække rotter. I vejledningenhedder det at „risikoen forrottetilhold er minimal såfremtkompostbunkerne er af et ri-meligt omfang og kun benyt-tes til haveaffald, (ikke kogte)grøntsagsrester etc.“

Og videre: „Middags- og på-

lægsrester, brød, kornrester ogandet spiseligt affald må ikkeanvendes til komposteringmedmindre det sker i behol-dere der er fremstillet af mate-rialer eller sikret på en måde,så rotter ikke kan gennem-gnave dem.“

Skulle der alligevel fore-komme rotter i en kompost-bunke eller beholder, „kankommunen udstede påbudmed krav som er nødvendigefor at udføre en effektiv rotte-bekæmpelse også selv omeventuelle tiltag går imodkommunens bestemmelser omkompostering.“

Hvis man finder rotter i enrotterigtig kompost uden kog-te grøntsager mv., kan årsagenvære at rotten finder skjul ogredepladser i komposten, menfinder føde andre steder, må-ske i naboens have, supplererPeter Weile.

Fodring af vilde fugle bør ikke have større omfang end at foderetdagligt bliver fortæret af fuglene. Foto: Kaus Gottfredsen.

I den grønne kompostbeholder til højre havner køkkenaffaldet,kun vegetabilsk og primært ukogt, men også med lidt kogt af-fald som skræller fra pillekartofler, kaffegrums, teblade mv. Engang om året blandes indholdet med havens findelte haveaffaldi den kompostbunke man ser i forgrunden.

Kogt køkkenaffald forudsætter en rottetæt beholder. Det erdenne plastbeholder ikke. Den er af relativ blød plast og er gra-vet delvist ned i jorden. Desuden kan der komme lidt friskt kogtkøkkenaffald ud i bunken den dag beholderen tømmes.

På den anden side er indholdet af kogt køkkenaffald mini-malt. Og hvis denne beholder ikke er rottesikker, hvad så medde plastbeholdere til køkkenaffald der anvendes i renovationenog som indeholder alt hvad en rotte kan ønske sig?

Beholderen og kompostbunken har stået i en privat ræk-kehushave i 26 år uden at der er set rotter eller tegn på dem.Følger den rottereglerne?

Peter Weile, Miljøministeriets konsulent i rottebekæmpelse,understreger at hvis der er noget i beholderen rotten vil æde,kan den let gnave sig vej. Hertil hører skræller fra kogte pillekar-tofler, men ikke kaffegrums og teblade. Hvis reglerne skal føl-ges, skal de kogte skræller og andre kogte grøntsager altså ikkemed, for selv små mængder kan tiltrække rotter. De kommunaleplastbeholdere til køkkenaffald består af hård plast og flyttes ogtømmes jævnligt, så her er risikoen i praksis ikke så stor.

ROTTER OG KOMPOSTBUNKER

31GRØNT MILJØ 9/2019


Ifølge affaldsbekendtgørelsekan kommunen fastsætte be-stemmelser om at husholdnin-ger kan kompostere den vege-tabilske del af dagrenovatio-nen på egen matrikel.

Byggetekniske kravTil den forbyggende indsatshører også byggetekniske kravder indbygges i ejendommennår den opføres. Bygningsreg-lementet siger bl.a. at afløbs-installationer skal projekteresog udføres så rotter hindres iat trænge ud af installatio-nerne. De skal være tætte ogudført af materialer som rotterikke umiddelbart kan gnave i.

Også DS 432, Norm for af-løbssystemer, har overordnedekrav om at stække rotterne,bl.a. ved at ikke-benyttede de-le af en afløbsinstallationproppes af så tæt på tilslutnin-gen som muligt, eller ved atbruge rottespærringer, fast-skruede afløbsriste mv.

Lever mest i kloakkenDe fleste rotter lever i kloak-ken hvor der er vand og fødenok, og de fleste rotter manser oppe på terræn eller i hu-sene, kommer nede fra kloak-ken ofte fordi den er itu. Derer derfor god fornuft i at søgeat begrænse kloakrotterne.

Bekendtgørelsen lægger daogså op til at rotterne i kloak-ken kan bekæmpes i den kom-munale handlingsplan, mendet er svært, så man kan ikkeregne med at få samme resul-tater som når man bekæmperrotter oppe i terræn.

I kloakken kan rotterne be-kæmpes med bl.a. rottespær-rer, både elektroniske og medklapper som placeres i kloak-

systemernes samlebrønde. Dehindrer rotter i at vandre op-strøms i en ledning samtidigmed at spildevandet kan løbemodsat, men helt sikre er rot-tespærrene ikke.

Elektroniske fælder dræberrotterne. Nogle er flytbare, oghvis man jævnligt flytter fæl-derne op- og nedstrøms, kanman helt udrydde rottebe-standen på stedet. Man kanogså anvende gift der ophæn-

ges i liner der fastgøres i sam-lebrøndenes vægge. Giftenudbringes i intervaller i en rul-lende proces som man vendertilbage inden alt for længe.

Får man kun gjort kål pånogle af rotterne på stedet, vilresten hurtigt opformere sig.En bestand der ikke er heltbekæmpet, er efter et halvtårs tid oppe i antal som før.Bekæmpelsens princip er der-for en ‘effektiv sektionering’afgrænset af rottespærrer ef-ter en nøje fastlagt plan.

Idéen i bekæmpelsen er vi-dere at rotterne bliver nede ikloakken. Det er DS432, Normfor afløbsinstallationer, rettetefter. Men ud kommer rotter-ne nu alligevel før eller siden,og så skal fejlene findes. Førstnår alle fejl er fundet, og årsa-gerne til rottetilholdet er loka-liseret, kan en sag afsluttes.

Tør rede på loftetNår rotterne stiger op af klo-akkens dyb og ind i husene, erdet ofte for at finde tørre re-depladser. De finder som regelvej ved afløbene fra køkken,

bad, toilet, bryggers og samle-brønde. Ellers kan de også bru-ge ødelagte ventilationsriste,defekte eller åbne kældervin-duer, sprækker og revner imurene mv. Ved opgravningforsvinder rotterne tit ned ikloakken igen, men er dernogle tilbage, f.eks. en hunmed unger, må man forsøgeat fange dem med fælder.

Ofte søger rotterne mod lof-tet, oftest gennem den fald-stammeudluftning som frakloakken fører op til eller overtaget. Det kan skyldes forkertesamlinger, manglende sikringaf mundingen eller at rotternehar gennemgnavet den ventilder afslutter udluftningen.Rotterne kan også kommemod loftet ved at klatre pålæmure, nedløbsrør - og espa-liervækster. Det kan forebyg-ges ved at skære planternegodt tilbage.

Rotter uden for huset kanvære strejfende rotter ellerrotter fra kloakken som holdertil i et udhus, en brændestakeller en kompostbunke etc.Her lever de højt på det foderder er lagt ud til havens fugle,eller man har opmagasineret iskuret som hundeog katte-mad, fugle- og græsfrø, frugtmv. Bekæmpelsen klares nor-malt nemt blot man sørger for

Smækfælder kan være effektive, men er kun effektive over for ret småbestande. Billedet er fra ‘Handlingsplan for forebyggelse og bekæm-pelse af rotter 2019’ fra Hvidovre Kommune. Her har man (med 54.000indbyggere) 4½ autoriserede rottebekæmpere, en rottehund, en admi-nistrativ medarbejder og andel i en driftsleder.

Rottespærrer findes i mange forskellige udforrmninger og prisniveauer.Foto: Peter Weile.



KILDERVejledning om forebyggelse og be-kæmpelse af rotter 2019. Af PeterWeile (red.) Miljøprojekt nr. 2086.Miljøstyrelsen 2019.Bekendtgørelse nr. 1686 af 18. de-cember 2018 om forebyggelse og be-kæmpelse af rotter. (Rottebekendt-gørelsen). Retsinformation.dk.Bekendtgørelse om affald nr. 224 af8. marts 2019 (Affaldsbekendtgørel-sen). Retsinformation.dk.DS 432, Norm for afløbssystemer.Dansk Standard 2009. Ds.dk.Hvidovre Kommune (2019): Hand-lingsplan for forebyggelse og be-kæmpelse af rotter 2019.Jens Ramskov (2018): Katte vs. rotter- rotterne vinder. Ing.dk 30.9.2018.Peter Weile. Konsulent i Weile Ska-dedyrsrådgivning, tidligere Miljømi-nisteriets konsulent i rottebekæm-pelse. 28.-30.10.2019.

at rotterne ikke kan æde an-det end maddingen i fælderneeller den udlagte gift.

Gifte med forbeholdSelv om forebyggelse betydermeget, er udlægning af giftestadig anset som et pålideligtmiddel der især bruges hvorder er mange rotter. I Dan-mark må man kun bruge ‘anti-koagulanter’ der hindrer leve-ren at danne stoffet prothrom-bin der er nødvendigt for at fåblodet til at koagulere.

Midlerne findes som bådeæde, drikke- og kontaktgifteog i flere styrker, men rottendør først efter nogle dage. Derudlægges gift gentagne gan-ge indtil rotterne ikke har ædtaf giften i mindst to uger.

Da der ikke er andre slagsgodkendte midler, er risikoenfor resistens alvorlig. Miljøsty-relsen har derfor en strategimod resistens der bl.a. betyderat midlerne ikke må brugesforebyggende, og at man skalbruge milde midler først.

Et problem med gifte er atrotterne kan dø på steder hvorman ikke kan få fat i dem,f.eks. under gulve. Så ligger dedér og stinker, og det er dyrtat bryde gulve og lofter op. In-dendørs bruges derfor altidfælder, men løber rotternerundt, kan man også brugerottehunde eller luftgevær.

Bruger man gift i kloakkeneller ved rottehuller i jorden erder fare for at at forgiftederotter trænger ind i boligenfor at dø der.

Giften kan forgifte hundeog andre dyr der æder de for-giftede rotter. Det har der væ-ret mange sager om. Det erisær en risiko med de gifte derer dødelige i engangsdosis.Her anvendes en såkaldt inter-valudlægning så hver rotte ik-ke når at få større mængdergift end nødvendigt. Uansethvad skal man indsamle deforgiftede rotter for at undgårisiko ‘sekundær forgiftning’.

Fælder er tilbageI takt med restriktioner i gift-anvendelsen har fælder igenfået større betydning. Isærsmækfælder har tit samme ef-fektivitet som gifte. Man kandog let overvurdere fælderseffektivitet i forhold til giftfordi man ser alle de døde rot-ter. Det gør man ikke når rot-

terne har fået gift. Fælderneer dog kun effektive over forsmå bestande. Desuden skalman tilrettelægge brugen affælder meget nøje, for ellersfanger man kun enkelte afrotterne hvorefter resten hur-tigt opformerer sig. Ofte måman bekæmpe de sidste rottermed gift.

Levendefangende fælder erbure af metaltråd eller pladermed en låse- eller vippeanord-ning så rotterne kan kommeind, men ikke ud (ruser).Smækfælder er rammer meden fjeder med en bøjle derspændes. Elektriske fælder erbure hvor rotten går ind og af-lives af stød når de rammerstrømførende metalplader.

Rotterne lokkes ind til fæl-den med madding. Man kanbruge samme slags til alle fæl-detyper, men til smækfælderskal lokkemidlet dog sidde or-dentlig fast. I en ruse kan mananvende almindelige havre-gryn, men det meste maddingkan bruges over for den alt-ædende brune rotte.

Rotter er sky over for nyegenstande. Fælderne må der-for stå i mange dage før rot-terne går til dem. Hvis ensmækfælde udløses uden atfange rotten, bliver den fælde-sky og kan ikke narres igen.Det går ikke så let som medmus. Når man bruger leven-defangende fælder der fangerflere dyr ad gangen, er det titsvært at få den første rotte tilat gå i. Når det er sket, følgerde næste dog hurtigt efter,nok i et forsøg på at hjælpeartsfællen.

Fælderne skal følge rotter-nes faste veksler, men uden atspærre dem. De står bedst pa-rallelt med væggen, eventueltmed to fælder hvor udløser-mekanismen vender hver sinvej. Jo flere fælder, desto bed-re. Og man skal være tålmo-dig. Fældefangst kan tageuger. Når man fjerner døderotter og mus, bør man be-nytte handsker af latex, neo-pren mv. af hensyn til smitte-risikoen. At fjerne døde rotterog aktivere rottefælderneigen skal den autoriserede be-kæmper tage sig af, bl.a. pågrund af smitterisikoen.

Det kan være svært at sigehvornår en ejendom er rottefriefter en bekæmpelse. Har derværet rigeligt med føde i boli-

gen inden rotterne blev opda-get, kan de have hamstret for-råd og æder det først før degår til fælderne.

At man ikke kan høre lydeaf poter, gnav mv. kan blotbetyde at rotterne er blevetmere sky og stille. Man kaneventuelt tjekke ved at strømel eller talkum rundt omfælderne, langs vægge og pa-neler. Har rotterne ikke besøgtde opstillede fælder i de sene-ste 2-3 uger siger man nor-malt, at der ikke længere errotter på en ejendom.

Hunde og katteI den kommunale rottebe-kæmpelse anvendes ogsåhunde i ‘stor stil’, fortæller Pe-ter Weile, men lige som medkatte sorterer rottehunde un-der fødevarelovgivningen.derfor er de ikke omtalt i vej-ledningen om rotter.

Katte kan godt tage rotter,men det er mest enkelte strej-fende rotter. Ifølge Weile kankatte ikke komme i bund med

en større etableret bestand,bl.a. fordi rotterne ændrer ad-færd så de ikke møder katte.

Ingeniøren skrev i 2018 omet amerikansk forsøg der visteat katte ikke er vilde med rot-ter der er lige store nok. For-skerne forklarede også at nårfolk ser færre rotter hvor derogså er katte, er det ikke fordikattene har ædt rotterne, menfordi de snu rotter har gjortsig mere usynlige. sh

Den knap halvandet-årige Jack Russel-hund Amigo slår en rotte ihjel vedat svinge den rundt. Hunden arbejder for Frederikssund Kommune derhar fire rottefængere og to hunde. Hundene jagter og fanger rotter ibåde fødevarevirksomheder og på lagre, men også i naturen. Foto:Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.


AVNBØGENSRØDDERAf Christian Nørgård Nielsen

SKRIBENTChristian Nørgård Nielsen er dr.agro.,cand.silv. og træfaglig rådgiver iSkovbykon.

Selv om avnbøg er i familiemed birkene, er dens rod-

arkitektur mere lig bøgens. Fy-siologisk tåler den dog merestress end bøg.

Pæleroden forsvinder hur-tigt. Der udvikles et udprægethjerterodssystem med et me-get stort antal rødder somstråler ud fra stubben og basisaf horisontalrødderne.

Der er mange rodsammen-voksninger tæt på stubben.Den adskiller sig fra bøgen vedat horisontalrødderne i højeregrad går mere skråt nedad tætpå stammen. Tendentielt ser viderfor mere sjældent at avn-bøg løfter belægninger.

En 15-30 cm nede kan hori-sontalrødderne så gå i envandret vækst, men som hosbøg med meget hyppige for-greninger og mange og tynderødder. Mens bøgen typisk erret tydeligt afgrænset i dybde-væksten, kan avnbøgens dyb-

gamle træer hvor jorden erdybgrundet.

I modsætning til bøg tåleravnbøgens rødder bedre småmængder salt og at stå undervand i kort tid. Avnbøgensrødder tåler også komprime-ring af jorden bedre end bøg.

I modsætning til de flesteandre træarter, starter avnbø-gens finrodsvækst først cirka

en måned efter udspring. Ogfinrodsregenerationen er anta-geligt ikke imponerende (vi-den mangler). Det betyder atetableringsvandingen de før-ste par år skal gennemvæderodklumpen og ikke jordenudenfor klumpen. Jeg har in-gen erfaring og viden om kon-sekvenserne fra overskæringaf rødder i denne træart. ❏

degående rødder være merevariable i længden.

Avnbøgen finder vi ofte påkraftigere og lerholdige jorderog i nærheden af vand- ogsumphuller lader den til athave en konkurrencefordelover for den almindelige bøg.Enkelte rødder kan vokse me-get dybt i tætte jorder, menellers lader flertallet af verti-kalrødderne til at øge dybdenlangsomt fra 0,8-1 meter i mel-lemaldrende træer til 130 cm i

Rod af avnbøg.Fra Wurzeln der Waldbäume

Terrænet synker nogle steder,og stiger andre steder. Disse‘vertikale landbevægelser’ ind-går i byplanlægningens klima-sikring. En begrænsning hardet hidtil været at målingen ersket som tidskrævende og dy-re præcisionsnivellementer,men nu er der kommet en hur-tigere og billigere metode, sa-tellitmålingen InSar (Interfero-metrisk Syntetisk Apertur Ra-dar. Det skriver Gert MichaelLaursen, slotsgeolog og klima-tilpasser i Odense Kommune, iTeknik & Miljø 10/2019.

Landbevægelserne skyldesbl.a. en balance mellem æn-dringer i havspejlet (eustasi)og ændringer i landniveauet(isostasi). Den nordlige del aflandet hæver sig stadig efteristidens sammentrykning, påSkagen cirka 2,2 mm om året,mens tallet er 0 helt mod syd.

Havet steget cirka 3 mm omåret i gennemsnit siden år1900, men de sidste 30 år hardet været 4,3 mm i snit, nokpå grund af klimaændringer.Mere lokalt ser man også ‘ver-tikale landbevægelser’ på

Nye hurtige satellitdata følgerlandets bevægelser op og ned

Stige Ø er nok den del af Fyn der synker hurtigst. Foto. Wikipedia.

Dumper og afretterlægger gruset udToplag af grus kan udlæggesmed asfaltudlægger, bom ellergravemaskine og skovl afhæn-gig af hvor præcist det skalvære. Gorm Hansen i Roskildehar fundet på noget nyt tilgruscykelstierne i den nye be-byggelse NærHeden i Roskilde.Basis er en Hydrema-dumpermed grus i kassen. Det ledesmed en båndaflæsser til en af-retter tilpasset fra en rende-graver. Afretteren kan udlæg-ge i 2,5-3,5 meter, eventueltmed tagprofil. Bagefter skalder bare tromles. Arbejdet bli-ver mere præcist og mindremandskabstungt end før daman brugte gravemaskine oghåndkraft, og man sparer ogsågrus, melder Gorm Hansen.

grund af geologiske forholdeller menneskeskabte aktivite-ter hvor man f.eks. afvandervådområder så dyndets orga-niske stof omsættes og kotenfalder. Og her kommer dennye metode InSar til sin ret.

Metoden er prøvet på StigeØ i Odense Fjord. Den var ind-til 1995 en losseplads, så detikke så mærkeligt at terrænether sætter sig. Men det skermed hele 3 cm pr. år. Nok dendel af Fyn der synker hurtigst,vurderer Gert Michael Laursen.

Lidt mod nord ligger Lumby-diget som under 2. Verdens-krig blev anlagt af jord fra dentørlagte fjordbund. Her synkerde mest udstatte steder med 4-5 mm pr. år. Og da havet sam-tidig stiger, falder afstandenmellem digets top og havover-fladen næsten en cm om året.

I Odense ligger der et indu-striareal tæt op den nu tørlag-te Næsby Hoved Sø. Her syn-ker terrænet i gennemsnit 3-4mm om året, men stedvis erdet helt op til 8 mm. Det er enstørrelsesorden hvor de verti-kale sætninger alvorligt be-gynder at blive inddraget i by-planlægningen. sh


Hvis man planter flere træ-er og buske på grønne

arealer som haver, parker, vej-rabatter, erhvervsarealer, jern-baneterræn mv., kan man lag-re hvad der svarer til et halvtårs CO2-udledning i Danmark.Det viser tal fra Per Gunder-sen, professor på Institut forGeovidenskab og Naturforvalt-ning, Københavns Universitet.

Landbrug, natur, klimasik-ring og andre arealanvendel-ser konkurrerer om de sammearealer. At rejse mere skov forat suge mere CO2 ud af atmo-sfæren, undergraver f.eks. fø-devareproduktionen. Her kangrønne arealer ses som ‘gratis’skovrejsning, lyder det fra pro-fessoren. ”Det giver et bidragsom bestemt er værd at tagemed, for når vi skal suge CO2

ud af atmosfæren, er vi nødttil at bruge alle de mulighederder findes.”

Det handler om binde såmeget CO2 som muligt og sålænge som muligt. CO2’en bin-des i levende træer og buske,og senere i de produkter træetbruges til eller som dødt træder omsættes. CO2 bindes ogsåi jorden når den bliver meremuldet.

Per Gundersens regnestykkebegynder i egen have hvor 20-25% nu er træer og buske. Derer stadig plads til plæne, ter-rasse og nyttehave. Og allige-vel rummer haven nu ét tonCO2 mere pr. 100 m2 end en al-mindelig græshave. 6 ton CO2 iden 600 m2 store have.

I Danmark er godt 15% af

arealet byer og infrastruktur.Vi kan forestille os at en tred-jedel af de 15% er grønnearealer der kan nå sammedækningsgrad med træer ogbuske som i Gundersens have.I så fald akkumuleres 22 millio-ner ton CO2 over de næste 25år. Det svarer til 6 ton CO2 pr.person eller godt et halvt år afDanmarks CO2-udslip i Kyoto-systemet. 25 år er den tid dettager beplantningen at nå denkulstofmængde der i dag er iGundersens have.

Det lyder godt, men rejserman rigtig skov, kan man bin-de næsten ti gange mere,nemlig 8-900 ton pr. ha. Sko-ven skaber også større dimen-sioner af træ der kan bruges tilprodukter der lever længere.

En mere muldet jord rum-mer mere organisk kulstof. Detopnår man bl.a. ved at lade af-faldet blive på grunden, bl.a.som kvashegn. Så undgår manogså at flytte vedaffaldet ogsiden komposten. Målinger iGundersens have viser at jor-den efter 10-15 år har dobbeltså meget organisk kulstof ikvasbedet som udenfor.

Hvis det skal batte i det sto-re klimaregnskab, skal kom-muner og stat ændre dengrønne drift. Plante mere til,og holde på træaffaldet, fast-slår Gundersen. Og planterman mere til end i hans have,bliver det kun endnu bedre. sh

KILDEMalene Breusch Hansen (2019): Be-regning: ’Gratis’ skov kan gemme stormængde CO2. JAaktuelt 16.10.19.

Kvasbed rundt om nyplantede æbletræer så græsset ikke konkurrereralt for meget. Bedet er fyldt med hækafklip. Foto: Per Gundersen.

Tilplantning af grønnearealer øger CO2-lageretBare 5% hjælper også til, lyder det fra PerGundersen der begynder med sin egen have



Michael Svennevig (red.): Livets gangi HF Prøvekluden. En hyldest til kolo-nihaven. Forlaget Epigraf 2019. 340 s.298 kr. Forlaget-epigraf.dk

gmPUBLIKATIONER

Alle har sin egen forestilling om hvad en kolonihave

er, men med i den er gerne øl,fællesskab, køkkenhave, kaffe,flag, hygge, danskhed og san-gen ‘Mormors kolonihavehus’.Dén forestilling bliver der ikkefor alvor rokket ved i den sam-ling af essays, noveller og dig-te over kolonihavelivet somforfatter og dramatiker Mi-chael Svennevig har samlet i‘Livets gang i Hf. Prøvekluden’.

Selv om det er en dramati-ker som står bag bogen, erden ikke ret dramatisk. Menhvem vil også have drama i sinkolonihave? Kolonihaven ernetop et sted hvor man kanslippe for hverdagens stress ogjag. Det er også omdrejnings-punktet i langt de fleste tek-ster. Min have, min ø. En heltanden verden, min. Båret afdet gode livs store F’er: frihedog fællesskab.

Det er taknemmelige emner,og man bliver aldrig for alvortræt af de første 120 siderstekster. Ikke mindst fordi dealle blot er på et par sider. Fle-re rammer det kendte koloni-haveliv rent, eksempelvis detteudpluk af Ole Bundgaards lillehaiku-digt:

Rod i egen jordfødder på eget bord også se hvor det grorHer gror radiserblomkål og gulerøddersovs og kartofler

Eller denne start på et digt afRose Marie Tillisch:Her de velordnede porrers liv,tilsat nymalet bænk, basser, enpils og en kaffe.Dannebrog vajer uanset.Undtagen for fanden.Hækken er nyklippet.Plænerobotten kører i hus.Redskaberne hænger på linje.Gødning og Roundup.I smug.

Netop fordi de fleste har enret fastlåst idé om hvad en ko-lonihave er, er nogle af bo-gens bedste tekster dem derkommer med et nyt blik på ko-lonihaven. Som i indiske Ru-

Livet er storslået og trivielt - også i en kolonihave

ban Arockiams essay ‘En gan-ske særlig have’. I Indien stårhøjhuse og slum ved siden afhinanden. I Danmark er dethøjhuse og kolonihaver. Kolo-nihaverne er en slags luksus-slum. Nogle fra højhusene harklaget over at haveforeningenligner væltede hønsehuse,mens andre fra højhusene ger-ne selv vil have en have. Menselv om de har penge, må depænt vente i køen. Det er de-mokratisk.

De små skure og flag komogså bag på franske RodolphGeraci i hans første møde medkolonihaven. Fra toget så hanen kølig aprildag ud på detgrå landskab og så nogle ejen-dommelige røde pletter. De vi-ste sig at være danske flagsom blafrede i vinden overnogle skure. Sigøjnere, måske?Men hvorfor skulle de flage?Det måtte være danskere somhavde slået lejr i det gudsfor-ladte landskab.

„Siden da har jeg besøgt endel kolonihaver rundt om-kring, og der har tit været enkop kaffe og altid en bajer,

som ventede på mig,“ skriverGeraci. „Her bliver verdenssitu-ationen, kloakeringen ellervejret flittigt debatteret af enbroget skare af intellektuelle,førtidspensionister, folkepen-sionister, sociale tilfælde oghelt almindelige mennesker,uden at glemme den nye ge-neration af ‘bourgeois-bohe-merne’. Nej, jorden bliver ikkemere dyrket, og hvis nogengør det, er det ikke på grundaf fattigdom, men som hobby(...) I stedet for er det fælles-skabet som dyrkes.“

Både dette indlæg og andrebekræfter at kolonihavelivetopleves på samme måde af defleste. Det er ikke blot en illu-sion båret af en gammel sang.

Bogens sidste 200 sider erhavereportager og beboerpor-trætter. Michael og Jerry ogIrma, hunden Bella, prisen påen lejlighed i 1970’erne, pape-gøjen Prut, hestegødning fraChristiania, ukrudt og havear-bejde, vedtægter og snakkeover hækken. Det går vi lethenover.

Bogens billedside lader me-

Antologi om kolonihavelivet bekræfter alle de vante forestillinger om frihed og fællesskab

get tilbage at ønske, og bogenkan grundlæggende kun an-befales til Hf. Prøvestenens be-boere og andre kolonihave-entusiaster som vil have be-kræftet, men også nuanceretog uddybet deres tanker omkolonihavelivet.

Der er også citater fra børn,og den slags kan altid bringesmilet frem. „En have er så’noget hvor man putter frøerind i jorden og bruger sådanskilte til at se frugter på, fordiså ved man hvor de andrefrugter er,“ siger en 5-årigdreng. Og fra en jævnaldredeknægt lyder det: „Man kantisse i naturen. Kolonier harhaver. Der hvor man sover også skal man være der i 10, 15eller 8 dage. Man leger, vip-per, spiser og man kan gå ud,når man vil og uden strømpermed vores beskidte tæer, ogsånår vi går ind, så har vi stadigbeskidte tæer.“ lt

Sommerhat i solen, flag og kaffe på bordet. Intet større drama, men masser af afslapning. Foto fra bogen.


Ledningsgrave, udbudsfor-skrift. Af Vejregelgruppe jord,grus og brolægning. Vejdirek-toratet 2019. Vejledning, ud-bud plus almindelige arbejds-beskrivelse udbudskontrolplanog særlig arbejdsbeskrivelse.Vejregler.lovportaler.dk.• Revideret udbudsforskrift forledningsgrave der erstatter ud-gaven af december 2008. Dennye udgave er tilpasset DS 475om ledningsanlæg i jord. Derer ændringer i ledningsejerensog entreprenørens ydelser, enopdateret beskrivelse af mate-rialer og en revideret beskri-velse af blivende beplantningder skal beskyttes samt retab-lering af beplantning i øvrigt.Vildt vejr. Af Bo Fritzbøger.Aarhus Universitetsforlag2019. 100 s. 100 kr.Unipress.dk.• Den lange vejrudsigt omhvordan vi i århundreder harværet med til at forme klima-et. Forfatteren er dr.phil. oglektor på Københavns Univer-sitet. Han tager læseren medtilbage i tid og fortæller omvejrets og klimaets udvikling.Allerede i 1625 skrev præstenAnders Pedersen Perlestikkerom katastrofalt vintervejr ogstormflod. Han mente at detelendige vejr i 1600-tallet varmenneskeskabt. Atmosfærenhar vi påvirket i århundreder,og det gør nu klimaforandrin-ger til en brandvarm sag. Bo-gen er den 17. i forlagets serie100 danmarkshistorier.

Snublekort - til dig, der arbej-der som anlægsgartner … ogvil undgå faldulykker. Af Jord-brugets Arbejdsmiljøudvalg.BranchearbejdsmiljøudvalgetJord til Bord 2019. 24 mm.Baujordtilbord.dk.• På arbejdspladsen falderman og glider og kommer ofteslemt til skade. Selv om detkan være svært helt at undgå,så er der alligevel mange tingder kan gøre risikoen mindre.Hæftet og det tilhørende fak-taark samt poster og snuble-bane viser hvor risikoen forulykker findes, og hvordanman kan gardere sig bedre.Katalog over typegodkend-te bump. Af Vejregelsekreta-riatet og Vejregelgruppen By-ernes trafikarealer. Vejdirek-toratet 2019. 61 s.Vejregler.lovportaler.dk.• Revision ef kataloget der ud-kom første gang i 2002 og si-den revideret flere gange itakt med at der kom flereslags bump. Denne gang erder bare foretaget en rettelseaf bumphøjden.

Bortskaffelse af kemikalie-rester og tom emballage.Af Jordbrugets Arbejdsmiljø-udvalg. Branchearbejdsmiljø-udvalget Jord til Bord 2019. 9s. Baujordtilbord.dk.• Ny udgave af branchevejled-ningen der samler de love ogbestemmelser om arbejdsmiljøsom findes inden for området,og vejleder virksomheder ogmedarbejdere inden for detgrønne område. Vejledningener opdateret i forhold til nyeregler om faremærkninger oghåndtering af bekæmpelses-midler. Og har fået nyt layout.

Guider til danske søer.Miljøstyrelsen 2019. Online påmst.dk.• Der lever mindst fem slagsfisk i Bryrup Langsø. Søby Søfår sit vand fra kilder på bun-den. Der lever en særlig artkrebsdyr i Furesøen som har le-vet der siden istiden. Det kanman læse i Miljøstyrelsens nyeguide der har afsnit om alger,planter, fisk, næringsstoffer ogilt, vandets klarhed, fysiskeforhold og sidste nyt. Til enstart er ni søer med: Furesøen,Søby Sø, Tranemose, Vester-borg Sø, Kvie Sø, EngelsholmSø, Keldsnor, Ulvedybet ogBryrup Langsø. Flere kommertil, også fjorde og vandløb.Kom godt i gang med jeresarbejdspladsvurdering(APV). Arbejdstilsynet 2019.Online på apv.at.dk.• Med et nyt værktøj gør Ar-bejdstilsynet det nemmere forsmå virksomheder at holde lo-vens krav om en APV - uden atdumpe arbejdsmiljøet. Initiati-vet er et af de første resultateraf forårets politiske aftale omat styrke arbejdsmiljøet. Ud-gangspunktet er 7-20 spørgs-mål om arbejdsmiljøet målret-tet den specifikke branche.Sommerblomster. Fra frøtil fryd. Af Lotte Bjarke. Forla-get Linnea 2019. 176 s. 249 kr.Forlagetlinnea.dk.• Guide til at dyrke de enårigefrøformerede sommerblom-ster. Inspiration, idéer og altdet gartneriske med såning,prikling, knibning mv. Der erogså afsnit om skærehave, frø-samling, tørrede blomster mv.„En lille pose frø indeholder ethelt eventyr der bare skal slip-pes løs ved hjælp af ilt, vandog kærlighed,“ skriver LotteBjarke.

Planting the Oudolf Gar-dens at Hauser & WirthSomerset. Af Rory Dusoirmed intro af Piet Oudolf ogfotos af Jason Ingram. Hauser& Wirth Publishers 2019. 208 s.Hauserwirth.com.• Beskrivelse af af den havesom den hollandske havearki-tekt Pioet Oudolf har designettil kunstgalleriet Hauser &Wirth Somerset i England. Herkan man læse om planterneog deres sammensætning derskaber et særligt kunstigt na-turpræg, bl.a. i præriebevoks-ningen som Oudolf kalder‘wilder than wildness itself.’

Kystnatur, Kystsikring,Kystudvikling, Kystdesign.Af Eva Sara Rasmussen. Natourog Call Copenhagen/Hofor2019. 98 s. 200 kr. natour.nu.• Grundlæggende begrebermed eksempelsamling og be-skrivelse af muligheder for atarbejde helhedsorienteretmed kystsikring. Sigtet er atskabe viden, interesse og de-bat om kystsikring, og hvor-dan kystsikring kan fungere isamspil med natur, kystudvik-ling og kystdesign. I publika-tionen indgår metoder, ek-sempler, illustrationer og kort.

Klimaatlas. Danmarks Meteo-rologiske Institut 2019. Onlinepå dmi.dk.• Opsamlede data om forven-tede fremtidige ændringer iklimaet (nedbør, temperatur,vandstand) landet rundt. Kli-maatlasset er udarbejdet udfra DMI’s egne data, interna-tionale data og viden fra FN'sseneste globale klimarapport.Man kan se hvad ændringernebetyder for hele landet, kom-muner, vandoplande, kystersamt for 3x3 og 1x1 km felter.


BRANCHE

Under overskriften ‘Gro iGrus og Gus’ fik elever fra

Jordbrugets Uddannelsescen-ter Aarhus i tre efterårsugerflyttet deres uddannelse ud påDomen på Aarhus Havn. Herfik de som en del af Grund-forløb 1 til opgave at gøre om-rådet mere indbydende ogbrugbart, oplyser fagskolen påju.dk 14.10.2019.

Fire grupper fik hver et arealsom de skulle udtænke enplan for og bagefter udføre.Der blev lagt fliser, malet, ren-overet træværk, plantet mv.Alt sammen med genbrugs-materialer og elementer som

Eleverne er i gang ved Domen på Aarhus Havn. Foto: Gert Medom, Jordbrugets Uddannelsescenter.

I grus og gus i sus og dusJU-elever på Grundforløb 1 skulle udføre etvirkeligt projekt på Aarhus Havn

allerede var at finde på hav-nen. De eneste indkøb, der erblevet gjort er lidt maling ogtræbehandling.

„De har virkelig taget opga-ven til sig og givet sig fuldt ud.Det giver en ny dimension atkomme ud af vores sædvan-lige rammer - og ikke mindstat deres projekter rent faktiskkommer til at leve ude i denvirkelige verden,“ siger under-viser Christian Næsborg somhar stået for forløbet.

Projektet blev officielt af-sluttet og indviet fredag 11.oktober hvor Domen og ele-verne inviterede offentlighe-

den til at komme og opleveslutresultaterne, og hvor ele-verne tog dem med på enguidet tur og fortalte om de-res tanker og idéer bag.

“Det har været et sjovt oganderledes projekt at være endel af. Vi har fået meget ud afstort set ingenting, og det harstillet store krav til samarbej-det i gruppen, men vi har hel-digvis været enige om langtdet meste,”siger elev MathiasKejser der som elev deltog iprojektet.

Projektet blev officielt af-sluttet og indviet fredag 11.oktober hvor Domen og ele-verne inviterede offentlighe-den til at komme og se resulta-terne, og hvor eleverne togdem med på en guidet tur ogfortalte om deres tanker ogidéer bag arbejdet. sh


Foreningen af Kirke- og Kirke-gårdsansatte (FAKK), der bl.a.organiserer gravere, bliver franytår en del af Serviceforbun-det. Det oplyser Landsby-Gra-veren 11/2019.

Fagforeningens delegeret-møde besluttede i 2018 at fin-de en samarbejdspartner. Be-styrelsen og forretningsudval-get har siden haft sonderinger,møder og forhandlinger medForeningen af Danske Kirke-gårdsledere, Min A-Kasse, 3Fog Danmarks Kirketjenerfore-ning, men endte med en anbe-

faling af Serviceforbundet. Detblev derefter godkendt på etekstraordinært delegeretmødeden 8. oktober.

„Afgørende har været at vi iet kommende samarbejde kanfastholde vores selvstændig-hed, fortsætte med lokale af-delinger og have vedblivendeindflydelse på vores egenoverenskomst,“ forklarede for-bundsformanden Bjarne Rød-kjær.

Det var bl.a. statens lockoutaf en del ansatte i Folkekirkeni 2018 der fik FAKK til at lede

efter en partner. Foreningenhavde nemlig ikke nogen sær-lig stor strejkekasse. Med ind-meldelsen i Serviveforbundetfår medlemmer i FAKK adgangtil en stor strejkeasse for kun 3kr. om måneden med de nu-værende 100 kr.

Serviceforbundet består - in-klusiv FAKK - af 18.000 med-lemmer fordelt på 11 branche-forbund. FAKK bliver med sinecirka 1100 medlemmer et afde større brancheforbund ogfår sæde i både hovedbestyrel-sen og forretningsudvalget. sh

Kirkegårdsgraverne har meldt sig ind i Serviceforbundet

SBi og Byg sammenpå Aalborg UniStatens Byggeforskningsinsti-tut (SBi) og Institut for Byggeriog Anlæg på Aalborg Universi-tet (BYG) bliver fra nytår slåetsammen. Det bliver under nav-net Institut for Byggeri, By ogMiljø, og med det engelskekælenavn Build.

„Hvor SBI i dag trækker me-re i retning af mennesket,trækker BYG i retning af byg-geri og anlæg. Ved at fusione-re de to kan vi fremover in-house løse opgaver hvor dubåde skal bruge en ingeniørog en sociolog,“ siger Lars PicoGeerdsen der 1. januar tiltræ-der som institutleder på Buildefter otte år som direktør iKraks Fond Byforskning. Hanlover at det nye institut bliver‘endnu bedre’ til at samarbej-de med de entreprenører, in-geniører og arkitekter som ar-bejder med byudviklingensmange udfordringer.

Build får 270 medarbejdere,120 fra SBi og 150 fra BYG,hvor over 200 er forskere. SBiligger i dag på Aalborg Univer-sitets filial i København, mensBYG er i Aalborg. Medarbej-derne skal forblive adskiltbortset fra ledelsen.

Mens navnet BYG forsvin-der, fortsætter SBi som etbrand under det nye sammen-lagte institut. SBi blev dannet i1947 sammen med Boligmini-steriet for at være med til atløse datidens boligmangel. I2012 blev instituttet lagt un-der Aalborg Universitet.

BOLDBANER& STADIONS

RådgivningPlejeAnalyserHotlineNyholt.dk

GRØNT MILJØ 9/2019 3939GRØNT MILJØ 9/2019

Korte instruktionsfilm kanvære en god måde at sup-

plere undervisningen med påfagskolerne. I hvert fald er dergode erfaringer med de 28 in-struktionsfilm som Videnscen-ter for Håndværk - Design &Arkitektur sidste år lavede tiltømrerelevernes Grundforløb2. Det oplyser en ny rapportfra Center for Ungdomsforsk-ning der har fulgt og evalueretskolernes forsøgsarbejde.

„Det er et medie og en formsom tiltaler mange af elever-ne. Vi kalder dem nogle gangefor YouTube-generationen. Deer vant til at kigge på sådannogle medier og løse opgavervia tutorials eller instruktions-film.“ siger lektor Arnt Louwfra Center for Ungdomsforsk-ning.

Projektet har kørt på de treerhvervsskoler Next Køben-havn, Mercantec i Viborg ogTechCollege Aalborg. Stort setalle lærere og elever på de treskoler har brugt instruktions-filmene. Der er enighed om atfilmene ikke kan stå alene,men at de har mange fordelenår lærerne tænker dem pæ-dagogisk ind i undervisningen.

Lærerne kan f.eks. sættenogle elever til at se film mensde hjælper andre. Undervis-ningen løftes fordi eleverne titser filmene inden og mødermere forberedte op. De bru-

ger også filmene som repeti-tion, når de f.eks. skal op tilprøver. Nogle elevere får ethelt boost af at kunne løseproblemerne selv.

Der er tendens til at karak-tergennemsnittet i grundfor-løbsprøven stiger svagt for ele-ver på forsøgsskolerne, og atfrafaldet bliver mindre. Mankan dog ikke bevise en direktesammenhæng med filmene.

Der er ikke tilsvarende in-struktionsfilm i anlægsgartne-riet, men fra Danske Anlægs-gartnere ser uddannelseskon-sulent Julie Thostrup Vester-lyng filmene som en god idé.„Forsøget viser jo at de virker.Men det koster også at produ-cere dem hvis kvaliteten skalvære i orden, så vi kan håbe atVidenscenter for Håndværk -Design & Arkitektur også kanhjælpe os,“ siger Julie Tho-strup Vesterlyng. Hun tilføjerat der dog er en anlægsgart-nerfilm på vej fra bl.a. DanskeAnlægsgartnere, nemlig en‘skuemesterfilm’ om svende-prøver. Den skal vises for skue-mestre og for nye elever så dekan se hvorhen de kan nå. sh

KILDERArnt Louw, Benedikte BeckmannNygaard (2019): Instruktionsfilm påtømrergrundforløbet. Center forUngdomsforskning. Cefu.dk.28 læringsvideoer til GF2 tømrere.Videnscenterportalen.dk. De kan ogsåfindes på youtube.com, søg f.eks. på‘Håndværk - Design & Arkitektur’.

Smarte instruktionsfilmi en YouTube-tidFilm udarbejdet til tømrerfaget virker, og kanogså være et mål i anlægsgartneruddannelsen

Screenshots af ‘Tømrer (GF2): Konstruktiv træbeskyttelse’, Youtube.com.


Gartnerens barkflis

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark tilomgående levering. Hele læs leverer vi fragtfrit.

Den rigtige dækbarktil den rigtige pris

Gammel Marbjergvej 17, 4000 Roskilde. Tlf. 47 52 47 00Richard Nielsen, mobil 4064 6810. [email protected]

www.dsvtransport.dk

Varerne kan desuden afhentes ab lager. Ring 4064 6810

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

Vi er også leveringsdygtige i

Svensk granit

Granbark, fra ................................ 180,- ............. 200,-Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,-Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 200,-Spagnum, fra ................................ 180,- ............. 200,-

SJÆLLAND JYLLAND/FYNPris kr./m3 excl. moms

med levering direkte fra brud i hele SverigeIndhent venligst tilbud


Anlægsgartnerelev fra Sandmoseskolen, AMU Nordjylland, fotografereti forbindelse med efterårets svendeprøver. Skolen er projektansvarlig forden ene del af Grønne Karriereveje i Jylland og på Fyn mens Vilvordebliver det på Sjælland. Foto: Sandmoseskolen, AMU Nordjylland.

I de kommende år vil tusindvis af elever fra folkeskoler,

efterskoler og gymnasier få øj-nene op for de mange karri-eremuligheder der findes i dengrønne branche. Det er i hvertfald formålet med projektet‘Grønne Karriereveje’ som DetGrønne Partnerskab netop harmodtaget 7,3 millioner i bevil-ling til. Beløbet dækker dogikke interne møder mv. i detGrønne Partnerskab som er etlandsdækkende samarbejdemellem organisationer, uddan-nelsesinstitutioner og virksom-heder inden for den grønnebranche.

Pengene kommer fra DenEuropæiske Socialfond ogDanmarks Erhvervsfremmebe-styrelse og skal gå til at rekrut-tere flere elever til de grønneerhvervsuddannelser. Og detskal nok lykkes, lyder det fraUddannelseschef Søren Him-melstrup fra AMU Nordjylland,Sandmosen der stod bag part-nerskabets ansøgning.

„Når alle projektets brobyg-ningsforløb er afviklet om 2½år vil der have været 2.000 ele-ver ude og prøve kræfter meddet grønne. Jeg kan ikke fore-stille mig andet end at det vilblive en succes og vil tiltrækkeflere unge til vores fag,“ sigerSøren Himmelstrup.

Effekten vil blive dokumen-teret med spørgeskemaunder-søgelser før og efter forløbe-ne. Succeskriteriet er at 80% idet mindste vil have gjortovervejelser om at tage enEUD mens 20-25% faktisk vilvælge en grøn karrierevej -

Partnerskab får millionertil ‘grønne karriereveje’UDDANNELSE. Stor bevilling til de grønneorganisationers fælles indsats for at rekruttereflere unge til hele faget

uanset om det er som anlægs-gartner, greenkeeper, land-skabsarkitekt, have- og park-ingeniør eller en af fagets an-dre muligheder.

Praksisnær brobygningMed i projektet er en markeds-føringskampagne og en digitalplatform med et interaktivtkarrieretræ der viser bran-chens muligheder. Hovedakti-viteten bliver dog et brobyg-ningsforløb i landets fem re-gioner fra 2020 til 2022.

Disse brobygningsforløb ud-vikles i samarbejde mellem er-hvervsskoler, virksomheder ogmålgruppens lærere på folke-skoler, efterskoler, FGU-skoler(forberedende grunduddan-nelse) - og gymnasier da kam-pagnen også går efter studen-ter. Eleverne får en chance forat få fingrene i mulden, f.eks.ved at etablere et lille grøntanlæg på deres skole.

Forløbene skal som ud-gangspunkt vare 3 dage for-delt hen over en måned ellerto. Grundtanken er at det skalvære et praksisnært forløbmellem tre parter: erhvervs-skole, folkeskole og arbejds-plads, f.eks. en anlægsgartner-virksomhed. Forløbet skal givede unge klarhed over mulighe-derne og hvilke faglige, alme-ne og personlige kompetencerarbejdet kræver.

På brobygningsdag 1 kanklassen være ude med en land-skabsarkitekt og designe detlille anlæg. I de mellemliggen-de skoledage frem til næstebrobygningsdag kan lærerenbruge timerne dansk og mate-matik til at tegne og beskriveog måle op. På brobygnings-dag nummer 2 kan klassen be-søge en erhvervsskole eller enanlægsgartnervirksomhed forat lære om materialerne oglave beregninger. Tredje og

sidste brobygningsdag kan gåmed at anlægge projektet.

Et givtigt samarbejdeNetop nu indledes arbejdetmed at rekruttere virksomhe-der som vil deltage i brobyg-ningsforløbene. I det arbejdeer brancheforeningen DanskeAnlægsgartnere en af nøgle-aktørerne, og her er direktørMichael Petersen glad for be-villingen og partnerskabet.

„Vi har i nogle år arbejdetmed at samle et stærkt felt afde rigtige interessenter. Dethar været en stor oplevelse atse skoler, organisationer, land-skabsarkitekter og anlægsgart-nere sætte sig om det sammebord for at skabe et grønnereDanmark fremfor at konkur-rere indbyrdes,“ siger han.

„Det er fantastisk at oplevehvad der sker når man bringermange parter sammen og sør-ger for at være enige om hvadvi skal udrette,“ tilføjer SørenHimmelstrup i AMU Nordjyl-land. „Det er styrken i partner-skabet at det er ikke én skoleder driver det, men at vi alle ersammen om et fælles mål.“

Søren Himmelstrup er somalle andre glad for at DetGrønne Partnerskab nu får til-knyttet en solid økonomi efterat have været drevet frivilligtaf parterne for egen regning.

UngeambassadørerEn anden central del af projekt‘Grønne Karriereveje’ bliver re-krutteringen af såkaldte unge-ambassadører. De skal giveeleverne indblik i den grønne



Efter seks års uafbrudt optur er der flere og flere tegn påat højkonjunkturen er stagneret eller ligefrem faldet in-

den for byggeri og anlæg.Foreningen af Rådgivende Ingeniørers nyeste konjunk-

turmåling melder om opbremsning i væksten hos deresmedlemmer. Over halvdelen af de rådgivende ingeniøreroplever tyndere ordrebog på boligbyggeri, men også destore infrastrukturprojekter begynder at klinge af. Når in-geniørerne kan mærke det, kommer turen bagefter til arki-tekter og derefter til entreprenører.

Dansk Byggeris nye konjunkturanalyse viser at bygge- oganlægsbranchen næste år falder med cirka 1.000 medarbej-dere fordi der bliver bygget færre boliger, og fordi der ikkeer flere store statslige vej- og baneprojekter i gang ud oversupersygehusene.

Fra 176.500 fuldtidsbeskæftigede i år til 175.500 næste årer ikke meget procentvist, men dog et fald. Når det ikke bli-ver større er det fordi der ventes større aktivitet inden forvedligeholdelsen, bl.a. fordi mange boligejere energireno-verer, og fordi de lave renter har fået rekordmange til atlægge deres lån om.

Dansk Byggeri forventer at aktiviteterne falder lidt, menjævnt de kommende år, altså en ‘blød landing’. „Men ud-fordringen er at byggeriet ikke har tradition for bløde lan-dinger, og at vi på det seneste har fået meldinger om fal-dende ordreindgang og fyringsrunder andre steder i byg-geriet som f.eks. hos arkitekter, rådgivere og ingeniører.Derfor er der risiko for at vi bliver nødt til at justere voresprognose yderligere ned inden for det næste år,“ siger LarsStorr-Hansen adm. direktør i Dansk Byggeri 31.10.2019.

Trods opsvinget har der i hele perioden været relativtmange konkurser i bygge- og anlægsbranchen, men de serud til at blive endnu flere. „Konkursantallet i byggeriet i2019 vil formentlig ramme all-time-high og blive firecifretfor første gang siden 2010,“ siger cheføkonom hos DanskByggeri, Bo Sandberg til 3F.

Grønt Miljø skrev i sidste nummer at væksten i bygge- oganlægsbranchens omsætning faldt i sommer efter seks årsopsving. Der blev henvist til en analyse fra Jyske Bank derogså viser at den økonomiske optur er på retur ligesom enny måling blandt erhvervsledere spår laveste vækst siden2013. „Vi deler opfattelsen af at dansk økonomi kommer tilat gå ned i fart, og at dansk byggeri har toppet i denne om-gang,“ kommenterede cheføkonom Bo Sandberg, DanskByggeri. sh

Der er flere tegn på at bygge- og anlægs-branchen skal dæmpe forventningerne

Opsvinget der løjer af

branches arbejde og uddan-nelser. Samtidig kan elevernespejle sig i et andet ungt men-neske som har valgt en grønkarrierevej. Ungeambassadø-rerne er derfor også med til atbelyse bredden i branchen,fastslår partnerskabet.

Rent praktisk vil man rekrut-tere ambassadører fra det eksi-sterende korps af unge rolle-modeller som Erhvervsskoler-nes Elevorganisation i de sene-ste år har benyttet til at oplysefolkeskoleelever landet over.

Også efter 2022Projektet løber frem til 1. sep-tember 2022, men det betyderlangt fra at Det Grønne Part-nerskabs arbejde ophører sam-me dag, fastslår Søren Him-melstrup.

„Jeg er overbevist om at nårvi er færdige, har vi fået erfa-ringer og idéer som gør at vikan lave anderledes og langtbedre brobygningsforløb ifremtiden. Vi vil få knyttetskoler og virksomheder, orga-nisationer og erhvervsskolerbedre sammen end man harset før. Det skal man ikke un-dervurdere effekten af,“ un-derstreger han.

Ud over den større interessefor de grønne karriereveje hoslandets unge, vil projektet og-så udmunde i en drejebog forfremtidens brobygningsforløbmed projektets succeshistorier,gode råd og erfaringer, idéer

og inspiration til andre er-erhvervsskoler som ønsker at forsøge sig med et lignende projekt. lt


Betonbranchen vilogså spare på CO2Branchefællesskabet DanskBeton i Dansk Byggeri er sam-men med flere partnere frahele byggeriet klar med enplan der kan levere 3% pro-cent af regeringens mål om atreducere udledningen af driv-husgasser i 2030.

‘Bæredygtigt Beton initiativ’som inititivet kaldes, har 37forslag til at nedbringe udled-ningen af CO2 i byggeri og an-læg, bl.a. ændrede konstrukti-onskrav, andre betonsammen-sætninger, mere direkte gen-brug uden nedknusning og ef-fektiv transport.

„Produktion af cement ogbeton kræver meget energi.Men samfundet kan ikke und-være beton i veje, broer, tun-neler, kloakker, fundamenter,bygninger med videre, hellerikke i fremtiden. Derfor er he-le branchen gået med i etbredt og forpligtende samar-bejde,“ siger branchedirektør iDansk Beton Dorthe Mathie-sen. Nogle forslag kan ret letrealisereres, mens andre kræ-ver bl.a. nye love og forskning.

Fleksible udbudkræver omtankeUdbudsloven muliggør fleksi-ble udbudsprocedurer f.eks.udbud med forhandling. Dethar ordregiverne benyttet sigmere og mere af. Probemet erat udbudsformen favorisererde store tilbudsgivere, da om-kostningerne ved at give til-bud er større end normalt ogofte større end de mindre virk-somheder kan bære.

Det skriver Jeppe Rosenme-jer, jurist i SMVdanmark, påsmvdanmark.dk 11.11.2019hvor han opfordrer til ordre-giver at bruge de fleksibleudbudsprocedurer med om-tanke. Som tilbudsgiver skalman efterregne budene op tilflere gange, og det giver detabende tilbudsgivere storeomkostninger.

Rosenmejer understreger vi-dere at ordregiver ikke måbruge forhandlingen til atpresse priserne men erkenderat det ‘ses desværre af og til’.De fleksible udbudsprocedurermå heller ikke anvendes hvorordregiver i forvejen har heltstyr på hvad der ønskes. sh


Besøgsstatistikken for Have& Landskab ´19 er offent-

liggjort, men rummer overord-net set ikke overraskelser, ogtallene ligner generelt dem vihar set flere gange før. Afmindre forskelle kan dog næv-nes at der var flere beslut-ningstagere med i år. Til gen-gæld var der færre kommune-folk, men det kan også skyldesat statistikken er lagt om pådette punkt.

Der var 10.663 gæster hvordet udmeldte tal lige efter ud-stillingen var 10.658. Statistik-ken viser også at 15.589 havdebestilt billet til udstillingen. Enforskel på 4.926. Af dem mød-te de 2.695 aldrig frem, mens1.846 var registreret som ud-stillerpersonale. Tilbage er 385der i statistikken kaldes ‘uscan-nede deltagere’.

Statistikken fortæller ogsåom gæsternes placering på de-res arbejdsplads. Det er jo in-gen hemmelighed at alle ud-stillere helst vil have besøg afledere med indkøbsansvar -der også ofte kaldes ‘gæster afgod kvalitet’. 21% af gæsterne

har markeret at de er ‘øversteledelse mens 20% har angivet‘mellemste ledelse’. Det er lidtmere end i 2017 hvor tallenevar 18% og 14%. De øvrigegrupper er udførende (44%),elever (11%) mens de sidste4% ikke har angivet noget.

Hele faget rundtStatistikken beretter viderehvilken faggruppe de er fra. I2019 var 21% fra en anlægs-gartnervirksomhed, og 16%fra kommuner. Det er traditio-nelt de to største grupper. I2019 kom den nye gruppe‘handelsvirksomhed’ til med18% af gæsterne. Den har ta-get en bid fra flere af de øv-rige grupper. Da det er uklarthvad gruppen egentlig dæk-ker, kommer den ikke medigen næste gang, oplyses detfra Have & Landskab.

Andre store grupper er en-treprenører (10%), kirkegårde(7%) og boligselskaber (7%).En gruppe med stort indkøbs-ansvar er tegnestuer (4%). Deter stadig en lille andel, men iprocentvis kraftig stigning. En

anden vigtig gruppe er golf ogcamping (3%), et tal der ogsåer i stigning, men stadig er lavtnår man tager golfbranchensomfang i betragtning.

Fordelingen af gæster på detre dage viser at torsdagenfortsat er den største besøgs-dag med 4.067, mens onsdaghavde 3.043 og fredag 3.553.Set over de sidste fire gangeudstillingen er afholdt, er derdog sket en vis udjævning.Torsdag er faldet i besøgstal

Have & Landskab med fine, kendte talTallene rummer kun få og mindre afvigelser fra det velkendte billede.Men der er flere beslutningstagere og tegnestuer med. Og det erstadig svært at hive folk til langvejs fra

mens onsdag og især fredag ersteget. Fortsætter denne ten-dens, kan fredagen blive bed-ste besøgsdag i 2021.

Fortsat skæv geografiAf de danske gæster kom 64%fra Region Sjælland og RegionHovedstaden. Region Midtjyl-land leverede 16%, RegionSyddanmark 14% og RegionNordjylland 4%. De sidste 2%havde ikke angivet sted.

Det er derfor fortsat mar-kant at besøget falder med af-standen til Slagelse. RegionSjælland og Region Hovedsta-den har 46% af befolkningenog 64% af gæsterne. Nordjyl-land med 10% af befolknin-gen og 4% af gæsterne.

I år har man lagt Region Ho-vedstaden og Region Sjællandsammen i én gruppe, men i2017 var 36% fra Region Sjæl-land og 31% fra Region Ho-vedstaden. I år har man tilgengæld for første gang deltRegion Syddanmark op: Fynmed 8% af besøget, og de jy-ske dele med 6%.

Grønt Miljø har beregnethvor mange gæster der var påudstillingen i forhold til be-folkningstallet i den enkeltelandsdel. Den viser en forskelfra 0,07 til 0,44 målt i procent,altså en faktor 6 til forskel. Tal-lene er den del af hele lands-delens befolkning der tog påHave & Landskab.

Fordelingen er målt blandtde danske gæster, men det varogså næsten alle. Man kan ro-ligt fastslå at Have & Landskaber en meget dansk udstillingselv om man har forsøgt atlokke folk til fra Sydsverige.97% var fra Danmark, 2% fraresten af Skandinavien og 1%fra det øvrige EU. sh

Besøgstallet angiver andelene af danske besøgende fra de forskelleregioner eller delregioner. Tallene for Have & Landskab er hentet fraBesøgsstatistik 2019. Når man skelner mellem Region Hovedstaden ogRegion Sjælland bruges dog samme relative fordeling som i 2017.

Besøg på HL BefolkningRegion

Have & Landskabs demografi

Hovedstaden 30% 3.199 1.807.000 0,18Sjælland 34% 3.625 833.000 0,44Syddanmark (Fyn) 8% 853 466.000 0,18Syddanmark (Jylland) 6% 640 741.000 0,09Midtjylland 16% 1.706 1.304.000 0,13Nordjylland 4% 426 587.000 0,07Ikke angivet 2% 213I alt 100% 10.663 5.738.000 0,19

Besøgsratio(% af befolkning)

Have & Landskab 2019.Foto: Lars Hestbæk.



„Når vi ser på de besøgende,er det tydeligt at Have & Land-skab er hele den grønne bran-ches udstilling.“ Det siger Have& Landskabs bestyrelsesfor-mand, adjungeret professorog slotsgartner Palle Kristof-fersen om udstillingen der blevholdt i august.

„Enhver niche er simpelthenrepræsenteret. Og som udstil-ling viser vi jo også at vi er endel af branchen ved at fortæl-le alt om vores besøgsstatistik.Det ser du ikke andre gøre.Samtidig bliver jeg nødt til atfremhæve at 41% af de besø-gende i år var beslutningsta-gere fra mellemste eller øver-ste ledelsesniveau. Så høj enandel har vi ikke oplevet før,“pointerer han med henvisningtil at 32% af de besøgende i2017 var beslutningstagere.“

Der er dog stadig faggrup-per der kunne være bedre re-præsenteret, mener Palle Kri-stoffersen. Han nævner f.eks.kirkegårdene hvorfra der kom765. Pænt, men ikke impone-rende i betragtning af at vihar 1800 kirkegårde.

Ifølge Palle Kristoffersenskylder arbejdsgiverne de folksom skal bruge et halvt liv i

nas fortjeneste, og nu har hunto udstillinger i bagagen, såder er ro og overblik til at ud-vikle videre. Det kunne væreen udvikling af området forSport, Leg og Læring med ek-sempelvis golf, LAR eller etdemonstrationsanlæg for kir-kegårdsfolket. Vi taler ogsåmed vores vært ZBC om at op-rette et kursusforløb som gørbrug af Have & Landskab. Derer mange muligheder,“ sigerPalle Kristoffersen.

Heldigvis behøver han, Dinaog resten af ledelsen ikke selvhitte på alle guldkornene.Have & Landskab er nemlig ifuld gang med at nedsætte etsåkaldt advisory board somskal hjælpe med idéer til atudvikle udstillingen.

„Vi har fundet nogle megetkompetente folk som gerne vilhjælpe os til at blive endnubedre, og her er alle besøgs-grupper repræsenteret, fralandskabsarkitekter og an-lægsgartnere til boligselska-ber, kirkegårde og sågar slot-te. Det giver os en unik mulig-hed for at blive klogere påhvad de besøgende mener atHave & Landskab skal kunne,“siger Palle Kristoffersen. lt

Palle Kristoffersen: ‘Vi lægger statistikken for Have & Landskab frem. Det ser du ikke andre gøre’

Enhver niche er simpelt hen repræsenteret

gravemaskinen eller på græs-klipperen at de får lov til atkomme forbi, prøve ti maski-ner og give deres besyv med.

Fra MaskinleverandørernesSektion for Park, Vej & Anlæg,lyder samme budskab fra for-mand Niels Kirkegaard derdesuden er bestyrelsesmedlemi Have & Landskab og direktøri GMR Maskiner.

„Vi må blive bedre til at sør-ge for at kommunerne får deinformationer de skal bruge,så de mere konsekvent kantræffe beslutningen om atkomme til Have & Landskab.Der er i hvert fald noget for-kert hvis de tror at folkene ba-re tager på udstilling for atsparke dæk, og man går galt ibyen hvis man som indkøbs-chef sidder hjemme bag skri-vebordet og tror at man harstyr på alle de retninger tek-nologien udvikler sig i,“ sigerKirkegaard. „Udstillingen gørganske enkelt at du bliver op-dateret på de trends og mulig-heder som findes netop nu.“

Godt besøgsflowFor udstillerne handler detikke kun om hvor mange gæ-ster der kommer og i hvor

‘god kvalitet’ de har. Dethandler også om hvor jævntfordelt de kommer.

„I min optik ligner det atbåde Parken og udstillingenhar fundet et godt leje der vir-kelig virker. Og vi havdemindst lige så mange besøgsom de andre år. De har barefordelt sig bedre. Der var enjævn strøm af mennesker heledagen, så vi fik snakket medflere kunder og meget kvalifi-cerede kunder og flere nye,“fortæller planteskoleejer JoelKlerk. Have & Landskab havdei år ændret planteområdet‘Parken’ som var både udvidet,havde et nyt stiforløb, brederestande og et samlingspunktmed servering og hængekøjer.

Gode råd til næste gangNæste Have & Landskab findersted igen i Slagelse til august2021, og igen med udstillings-leder Dina Overgaard ved ro-ret. Den konstellation er PalleKristoffersen meget tilfredsmed.

„For første gang nogen-sinde gik jeg omkring på åretsudstilling og kunne ikke findenoget jeg var utilfreds med.Det er langt hen ad vejen Di-

Have & Landskab 2019.Foto: Lars Hestbæk.



Det blev ChristiansborgOmrådesikring der blev

vinder af Dansk Landskabspris2019. Prisen blev uddelt 7. no-vember 2019 i Valencia påVesterbro i København. Heroverrakte fungerende kultur-minister Rasmus Prehn (S) pri-sen til GHB Landskabsarkitek-ter der har projekteret anlæg-get. Prisen uddeles af Park ogNaturforvalterne, Danske Arki-tektvirksomheder og DanskeLandskabsarkitekter.

Prisuddelingen havde ikkesom før et bestemt tema, menjuryen havde inden meddelt atden ville se på hvordan land-skabsarkitektur skaber sam-fundsmæssig værdi og doku-menterer værdiskabelse indenfor f.eks. rammerne af FN'sVerdensmål. I juryen sad den-ne gang Anne Stausholm, LineToft og Steen Himmer fra detre prisgivere samt Jane Sand-berg og Adrian Matthew Feysom eksterne repræsentanter.

„Christiansborg Områdesik-ring er et projekt som udsprin-ger af et af vor tids størstefrygtscenarier: terroranslag påfolkestyrets vigtigste og mestsymbolladede areal, selve de-mokratiets højborg: Folketin-get på Christiansborg Slot,“ ly-der det i juryens motivation.„Den kollektive angst kunnehave fundet fysisk form i etprojekt hvor alle truslerne blevaccentueret. Men i stedet har

Christiansborg Områdesikring vandt Dansk Landskabspris 2019man valgt det modsatte oghar skabt et rum som har højeog skulpturelle værdier. Forganske nylig lagde pladsenbrosten til tusindvis af skole-elevers klimamobilisering, ogderes tilstedeværelse manife-sterede at de fortsat har håbog drømme for fremtiden. Såtil trods for at vi er borgere ien verden hvor angst og frygtfor terror - begrundet - eksi-sterer, så er det også en ver-den hvor håb og drømme spi-rer. Derudover er store dele afpladsens belægning genan-vendte brosten fra pladsenstidligere belægning, og ved atgenbruge sten skabes en for-

TIDLIGERE VINDEREForplads til Kulturhuset Nordvest (2017)Novo Nordisk Naturpark (2015)Tagparadiset (2014)Stille Steder i Silkeborg (2013)Haveselskabets Have (2013)Hjerting Strandpark (2012)Billedhuggerhaven (2011)Måløvaksen (2010)Over sø og land Taarup Davinde (2009).

PROJEKTDATAChristiansborg Områdesikring er pro-jekteret af GHB Landskabsarkitekter isamarbejde med Sweco, ÅF Consultog professor Steen Høyer. Bygherre:Folketinget og Slots- og Kulturstyrel-sen. Projekt- og anlægsperiode: 2013-2019. Kontraktsum: 48 mio. kr.Kickstart Tornhøj i Aalborg er projek-teret af Marianne Levinsen Landskabi samarbejde med Vandkunsten, Arkilog Jesper Kongshaug. Bygherre: Aal-borg Kommune og Realdania. Udført2018. Anlægssum: 33 mio. kr.

Repræsentanter fra de de fire finalister til Dansk Landskabspris: Fra venstre: Marise Hansen (Gottlieb PaludanArkitekter), Marianne Levinsen (Marianne Levinsen Landskab), Torben Møbjerg (GHB Landskabsarkitekter) ogSara Winther Andersen (Rubow Arkitekter). Fotograf: Astrid Maria Busse Rasmussen.

Terrorsikring med skulpturelle værdier

bindelse til pladsens historiesom er både bæredygtig ogvidner om en historiebevidst-hed.“

Ud af 25 indstillede projek-ter valgte juryen i første om-gang fire. Et af tre andre fiken ‘hædrende omtale’ underprisuddelingen. Det var Kick-start Tornhøj i Aalborg projek-teret af Marianne LevinsenLandskab. Anlægget viserhvordan et landskabsarkitek-tonisk greb kan støtte et kvar-tersløft i et udsat område.„Med projektet er der skabttryghed og tilgængelighed foralle i forstadsbebyggelsenTornhøj. Projektet viser på en

Christiansborg Områdesikring.Fotograf: Astrid Maria Busse Rasmussen.

overbevisende måde hvorledesvi gennem en fælles indsatsmed landskabsarkitekturensom bannerfører skaber reelsamfundsmæssig værdi,“ løddet fra juryen.

Af de to sidste finalister varvar det ene det bornholmskekulturarvsprojekt Linjer i Land-skabet (Rubow Arkitekter)med en oplevelsessti i landska-bet. Sidste finalist var Solrød-gård Klima- og Miljøpark i Hil-lerød (Gottlieb Paludan Archi-tects). Den viser hvordan kli-ma- og miljøløsninger tilførermerværdi i en offentlig park.

Det var 10. gang DanskLandskabspris blev uddelt. For-målet er ifølge prisgiverne „athædre landskabsarkitektonis-ke værker af særlig storartetkarakter som tjener som inspi-ration for udvikling af bran-chen.“ Ud over ære og omtalefik vinderprojektet 40.000 kr.og Kickstart Tornhøj 10.000. sh



De år hvor der ikke er Have &Landskab, er der Maskiner un-der Broen. Det er der også i2020, og det bliver i august iMiddelfart ligesom de andreto gange udstillingen er af-holdt. Nemlig 26.-27. augustpå det flade grønne areal mel-lem bæltet og skoven og medLillebæltsbroen i ryggen.

Bag udstillingen står Ma-skinleverandørernes sektionPark, Vej & Anlæg der også eren af de fire ejere af Have &Landskab, men Maskiner un-der Broen viser kun maskiner.Standsalget blev skudt i gang

Maskiner under Broen igen til august - med lavere standpriser30. oktober hvor hver af arran-gørens 25 medlemmer meddet samme købte deres stand.

Denne tredje gang udstillin-gen holdes, satses der på over100 udstillere og mindst 3.000besøgende, fortæller udstil-lingsleder Erik Nissen. Ifølgearrangørens oplysninger lagdeman i 2016 ud med 65 udstil-lere og 2200 gæster mens mani 2018 var nået op på 110 ud-stillere og 2500 gæster.

Denne gang bliver det lave-re standpriser. Erik Nissen for-klarer: „Målet med Maskinerunder Broen er at sikre fagfolk

i hele Danmark mulighed forat møde deres leverandører ogse, mærke og blive klogere påalt det grej de har brug for -også de år hvor der ikke erHave & Landskab. Målet haraldrig været at skovle pengeind, og selv om vi har planerom at skabe endnu bedre ram-mer, kan det sagtens løberundt med lavere standpriser.“Eksempelvis kostede en 60 m2-stand 9.500 kr. i 2018, mendenne gang 8.000 kr., beggeeksklusiv moms. Læs mere omudstillingen eller bestil standpå maskinerunderbroen.dk.

Maskiner under Broen 2018


OPKVALIFICÉR DIG INDEN FORÅRET

BrugvinterenfornuftigtTag påAMU-kursus

AnlægsgartnerNORMEROVERTAGELSEJORDARBEJDEPLANTNINGGRÆSBEFÆSTELSERTERRÆNTRAPPERTERRÆNMUREINVENTARBASSINERTAGHAVER

282,50 kr. inkl. momswww.dag.dk > butik


Saltspredere doserer og for-deler salt meget forskelligt.

De bruger for meget salt, hvil-ket koster penge og skadermiljøet. De fordeler også saltetdårligt, og det går ud over tra-fiksikkerheden.

Det viser en test som Tekno-logisk Institut og Vejdirekto-ratet har udført med anonymespredemaskiner. De tilråderderfor at der kommer mere fo-kus på problemet og at føre-ren instrueres mere grundigt,men også at udstyret videre-udvikles. Desuden skal manlave en ny doseringstest hvergang man går over til en an-den saltype.

Sprederne kan - på grundlagaf en doseringstest - indstillestil en ønsket dosering og spre-debredde. Men som testen vi-ste, virker det ikke ret godt.

Doseringen blandt fem for-skellige spredere var fra 2% til256% når man ser på gennem-snittet for hele kørslen. Nårman ser på mindre stykker afvejen, var spredningen megetstørre, helt op til 400%. Pro-centerne er målt i forhold tilden ønskede dosering. Tagetunder ét blev der brugt 150%mere salt end forventet. Altsået meget højt merforbrug.

Den optimale dosering påen cykel- eller gangsti er typisk10-40 g/m2 afhængigt af vej-ret. 10 gram svarer til at manspreder en halv spisefuld saltjævnt ud på 1 m2. Ved 400%

overdosering spreder man 2spiseskefulde. Forskellen ermeget synlig på belægningen.

Men også spredningen erdet galt med. På vejen er enjævn spredning ikke så afgø-rende fordi bilernes brededæk er gode til at fordele sal-tet. Det er cyklister og forgæn-gere ikke, så på deres stier erdet så meget vigtigere med enjævn spredning. Men det kansprederne ikke levere.

Som eksempel blev en tal-lerkenspreder indstillet til 3meter spredebredde og en do-sering på 20 g/m2. Men 82% afsaltet endte i den ene side afstien, og kun 18% i den an-den. 7,5% af saltet havnededesuden helt uden for stien.Saltets fordeling var delvist af-hængigt af saltspredertypen,tallerken, valse eller spreder,men det oplyses ikke hvilkender var bedst.

At ramme den rigtige dose-ring og spredning er med an-dre ord ikke så let så det gørnoget for føreren. Flere fakto-rer er i spil. Tag f.eks. bare mo-torens omdrejningstal. En afsprederne doserede 16 kg saltpr. minut med standardom-drejningstal, og 26 kg vedfuldt omdrejningstal. Det pe-ger på hvor vigtigt det er atføreren instrueres grundigt.

Testen indgår i et større pro-jekt hvor Vejdirektoratet, Tek-nologisk Institut og en rækkekommuner arbejder med at

KILDERKrister Persson, Karina V. Lohann, Jo-sef Josefsen (2019): Test og afprøv-ning af stispredere. Trafik & Veje 10/2019.Søren Holgersen, Henrik Ward Poul-sen (2010): Begræns saltet - også i detsmå. Grønt Miljø 2/2010 s. Doseringog fordeling er vist i billeder sammenmed et lille forsøg med saltlage.

3D-fordeling af salt med 3 meter spredebredde og 2,5 meter i længden.Det meste af saltet havner i venstre side. Efter Person mv.

Fordeling og dosering af salt skifter meget fra sted til sted. 10-40 g/m2 er normalt nok hvis ellers saltet er jævnt fordelt. Foto: Krister Persson.

Stispredere er dårlige tilat dosere og sprede saltMan kan indstille dem, men med ringe effekt.Der er brug for teknisk udvikling og mereinstruktion, viser en ny undersøgelse

udvikle krav og testmetoder tilsaltspredere til stier. De findesfor vejsaltspredere til veje jf.standarden EN 15597, menaltså endnu ikke til stier.

I den aktuelle test med sti-spredere har man derfor prø-vet forskellige metoder af-hængig af tømiddel og spre-demetode. Til spredning affugtet salt var det f.eks. bedstat udlægge opsamlepladermed overflade ru som asfalt.Pladerne lægges ud i rækkersvarende til den indstillede sti-

bredde. Uden denne stibreddelægges en række plader merefor at fange det salt der spre-des uden for. Der er endnuikke en metode til spredningaf saltlage, men det arbejdesder med. sh

Saltning med tallerkensopreder. Den er ikke med i det aktuelle forsøg.


GAMLE NYHEDER

25 år siden ALEX SHIGO„Hvis du kan betale for genma-nipulering, så er det i ordenmed mig. Det er vigtigt at findetræer, som kan gro under deforhold, som du eller andre harvalgt for dem. Hvis du manipu-lerer gener på en sådan måde,at træer bliver mere resistentemod forurening, bliver jeg me-re usikker. Men genmanipule-ring er en metode, der kan giveos større diversitet. Derfor børvi ikke lukke øjnene for mulig-hederne.“ (Alex Shigo, GrøntMiljø, november 1994).

10 år siden ASKETOPTØRRE„Asken har i årtusinder prægetdansk natur og spiller en væ-sentlig rolle i nordisk mytologisom Yggdrasil der holdt ordenog balance i menneskenes oggudernes verden. Nu er det tru-et af udryddelse. En landsdæk-kende screening af 36 skoveplantet fra 1991 til 1998 viser atalle asketræer enten er angre-bet af asketoptørre eller er dø-de.“ (sh, Grønt Miljø, november2009).

75 år siden PINDEBRÆNDE„Dansk Skovforenings Blad omta-ler i sit August-Nummer en Mulig-hed for at fremskaffe Optæn-dingsbrænde andetsteds end iSkovene, der allerede er saahaardt belastede. Artiklen henle-der Opmærksomheden paa, atnæsten al den Plantning, som fin-des omkring Gaarde og Huse, ihøj Grad trænger til Udtynding.De enkelte Træer i disse Plantnin-ger vilde blive smukkere og merelevedygtige, og det vilde væremuligt at danne et værdifuldtUnderlæ af Buske, hvis en sagkyn-dig Udtynding blev foretaget (...)

Noget lignende gælder adskil-lige villahaver, hvor ejerensmanglende forståelse af træerskrav til lys og næring i forbindelsemed en vis ubeslutsomhed, alt forlænge har givet store træer lov tilat brede sig over hus og have tilskade for begge. Her vil en sag-kyndig udtynding i lige grad væreaf værdi for haven, huset ogbrændselsforsyningen - og hellerikke til skade for anlægsgartne-ren.“ (Erik Erstad-Jørgensen, Ha-vekunst 1944).

50 år siden SVELLETERRASSEN„En svellehave - er det en modesag? I hvert fald ønskerflere og flere villaejere terrasser m.v. belagt med træ istedet for fliser, d.v.s. beton kan være lidt ‘hårdt’. Herhar anlægsgartnemester Martin Thomsen, Skalborg, forforretningsfører i FDB, Vagn Sørnsen, Visborgvej, fulgtidéen op med med såvel en svelleterrasse som svelle-trappe, hvis brune farver står fint til husets gulstensfaca-de. Om idéen med belægning af træ (jernbanesveller)er kommet for at blive, må stå hen i det uvisse (Ano-nym, Anlægsgartneren, november 1969).

Svellehave. Anlægsgartneren, november 1969.

FAGBØGER dag.dk > webshopDanske Anlægsgartnere


Landskabsarkitekter rykkerind hos arkitekterneAt arkitektfirmaer udvidermed landskabsafdelinger er nytendens bemærker Lene Esper-sen, adm. direktør for DanskeArkitektvirksomheder. Hun si-ger til Licitationen 27.9.2019:

„Der har i nogle år - i lysetaf de store opkøb og konsoli-deringer i branchen - været entendens til at både arkitekterog rådgivere rykker sammen ibussen. Så havde de mere påhylderne og kunne tilbydeflere ydelser inhouse. Nu erder tendens til at bygningsar-kitekter opruster med flerelandskabsarkitekter på tegne-stuerne. Det skyldes flere ting.Dels er der kommet fokus påklima- og regnvandshåndte-ring som f.eks. LAR-løsninger,og her har landskabsarkitek-terne fået en større rolle i by-planlægningen. Dels er inspi-rationen kommet fra udlandethvor danske arkitekter, der harbejlet til opgaver, har oplevetkrav om også at skulle leverelandskabsarkitektoniske ydel-ser.“

Arkitekturpriser erkommercielle og useriøseArkitekturkritikken er i krise,skriver Morten Birk Jørgensen.De flere og flere uigennemsig-tige og pr-lignende arkitektur-priser bærer en stor del af skyl-den, skriver han i Politiken By-rum 10.10.2019:

„Det er min oplevelse atmange af de arkitekturpriser,der eksisterer i dag, ikke er til-strækkeligt transparente i de-res uddelingskriterier, i udpeg-ningen af juryen, og hvorforde har præmieret, som de hargjort. Samtidig får mængdenaf priser mig først og frem-mest til at tænke, at der ertale om et pr-formål snarereend en egentlig kritik.“

Chefredaktør på ArkitektenMartin Keiding mener at Mor-ten Birk Jørgensen glemmer sit‘sit eget fagmedie’, men støt-ter ham i kritikken af priser.Han skriver i Politiken Byrum24.20.2019: „Hvad angår arki-tekturpriser er det for øvrigten oldgammel nyhed at fler-tallet er kommercielle og use-

FRA DEN FAGLIGE DEBATPLUKPLUKPLUKPLUKPLUK

riøse. Alle, herunder PeterZumthor som Jørgensen omta-ler, ved da f.eks. at World Ar-chitecture Festival er det renegas.“

Med landskabsarkitektenfor bordendenSusanne Renée Grunkin, for-mand for Danske Landskabs-arkitekter skriver i Licitationen25.10.2019 at landskabsarki-tekterne går fra at være un-derrådgivere til totalrådgivere.

„Det kan også umiddelbartvære en økonomisk fordel forbygherre at løsningerne fast-holdes i et helhedsorienteretkoncept. Det giver afledte ef-fekter som mere blåt/grønt tilat forbedre mikroklimaet iudemiljøerne, og mere biodi-versitet. På den måde forsky-der rollerne sig, med forskyd-ning af projekternes formål ogmed forskydningen af pen-gene.“

Se! Der kommerpersilledrysserneLandskabsarkitekturen er altsåmere end bare et drys grøntder skal på bygningerne, nårde er færdige, understregerarkitekterne Rosa Lund ogMartin Hjerl i Politiken Byrum17.10.2019:

„Se! Der kommer persille-drysserne, lød det fra en sam-arbejdspartner til et møde iforbindelse med et byggepro-jekt. Kommentaren var irrite-rende, ja, men den giver os en

ærlig indikation på at vi land-skabsarkitekter måske tog enblunder i timen om formidlingog kommunikation af voresfag (...) Landskabsarkitektur erpolitisk fordi det indbefatterdesignet af vores fælles of-fentlige rum, der oftest - hel-digvis - er demokratisk grund.Landskabsarkitektur formermødesteder, konstituerer sam-taler, former samfund og kræ-ver derfor mod og ansvar frabåde kommuner/bygherrer ogarkitekter at skabe. Det er det,vi laver når vi skaber byer oglandskaber.“

Køb ikke uden at tjekkedem gamle kloakMange betonrør smuldrer,men tilstandsrapporter næv-ner intet om dem, så huskøbe-re løber en risiko hvis ikke deundersøges, lyder det fra An-ders Duus, driftschef i Norva24i Dagens Byggeri 19.10.2019:

„Du er som husejer selv an-svarlig for alle kloakker på dinmatrikel. Det kan blive megetdyrt og kaotisk at få lagt en nykloakering ind, hvis det plud-selig bryder sammen. Så dukan købe katten i sækken hvisdu ikke ved, hvordan husetskloak ser ud og hvor slidt dener. I 60’erne og 70’erne blevkloakledninger oftest udførtmed betonrør og ikke pvc-rør,og betonrør kræver vedlige-holdelse og reparationer. Vibegynder at se starten på be-tonrørenes problemer her 30

og 40 år efter, og mængden afproblemer vil kun stige når depasserer 50-årsalderen.“

Forstædernes motorvejeskal overdækkesGladsaxes borgmester, TrineGræse (S), opfordrer i forbin-delse med regeringens nyeinfrastrukturplan til at tagenye metoder i brug for at be-kæmpe støj. Hun siger tilPolitkenbyrum.dk 4.11.2019:

„Beboerne langs vores mo-torveje i byområderne er nu såstøjplagede at støjværn ikkelængere løser problemerne.Derfor er spørgsmålet om viskal gøre noget alvorligt veddet som f.eks. at overdækkedem i de tættest beboede om-råder som man har gjort medsucces mange andre steder iEuropa, eller om vi bare skalacceptere at omegnskommu-nerne ender som de rene mo-torvejsudfletninger.“

Debat om træer ogatmosfærens CO2

Under overskriften ‘Vi bræn-der de træer der skulle henteCO2 ud af atmosfæren’ i Vi-denskab.dk 19.10.2019 skriverRasmus Ejrnæs, seniorforskerpå Aarhus Universitet samt enrække andre forskere:

„Når vi fælder og afbrænderskov, tager det flere årtier førden nye skov kan optage ogbinde tilnærmelsesvist ligesåmeget CO2 som den gamle. Re-elt fortsætter vi altså med et

Siden byggeriet af Mærsk Tårnet i København gik i gang i 2013, er forskerbygningen blevet nomineret til oghar modtaget sammenlagt 19 arkitekturpriser. Foto: Adam Mørk.


nettoudslip, mens vi bogføreret rundt nul. I forhold til kli-maaftalen fra Paris er tilbage-betalingsperioder på mere endet årti uforenelige med klima-forandringsmålene. Vores nu-værende praksis er således imodstrid med Paris-aftalen.“

Seniorforsker Vivian KvistJohannsen fra KøbenhavnsUniversitet m.fl. svarer i sam-me medie: „I ovenstående arti-kel om skovenes rolle i dengrønne omstilling rejsesspørgsmål vedrørende den ak-tuelle politik og anvendelse aftræ-biomasse i energiforsynin-gen som er både centrale ogvigtige, og ikke simple at svarepå. Derfor er debatten ogsåfor vigtig til at blive baseret påmisforståelser og forkerte ana-lyser.“

Byggerier skal kunnehøres, lugtes og smagesDen østrigske arkitekt ChrisPrecht, der nylig optrådte påudstillingen Building Green,siger til Politiken Byrum5.11.2019 om vertical farmingog projektet The Farmhouse:

„Vi er nok lige nu på et lidtromantisk niveau når det kom-mer til at producere fødevarer

i byen (...) Det gør sig virkeliggodt på de sociale medier atdyrke sine egne grøntsager.Men det har alligevel en formfor bevidstgørende effekt, selvom det ikke batter så megetforsyningsmæssigt. Byggerierskal kunne høres, lugtes ogsmages af dem der bor der. Ogalene det at få folk til at lavenoget med deres hænder gør,at de knytter sig følelsesmæs-sigt til bygningen.“

Når vi går i sort tøj, er detet råb om hjælpChris Precht mener at arkitek-ten bør have en afgørenderolle med at få fødevarepro-duktionen tættere til boligen.En humoristisk perle til Politi-ken Byrum 5.11.2019:

„Arkitekter går ikke i sorttøj af idealistiske grunde pågrund af en idé om enkelhedeller den slags. Når vi går i sorttøj, er det et råb om hjælp,fordi vi sørger over at væremed i projekter uden et for-mål. Så lad os hjælpe hinan-den med ikke at være så højti-delige, men i stedet prøve atse verden gennem et barnsøjne. Som da vi klatrede i træ-er og var et med fuglene.“ sh

Den østrigske arkitekt Chris Precht forsøger at bringe bymenneskettættere på naturen. Det sker bl.a. med det endnu urealiserede ‘TheFarmhouse’, et modulbygget højhus af træ med kubelignende drivhuse.


Da vores nuværende kirkegårdsleder har valgt at gåpå pension, søger vi en ny med tiltrædelse 1. februar2020 eller snarest derefter.

Stillingen er en tjenestemandsstilling med en beskæf-tigelseskvote på 100 % af fuldtidsbeskæftigelse.Stillingen er indplaceret i lønramme 31.

Rødovre Kirkegård er en traditionel gammel kirke-gård med kirke fra 1664 inden for kirkegårdsmurene.Kirkegårdens samlede areal er ca. 14.000 kvadratme-ter. Vi har en meget velholdt kirkegård, der ofte bli-ver rost af besøgende, og vi ønsker den høje standardbevaret. Der er tre fuldtidsgartnere, to sommerfugleog en afløser på kontoret ved kirkegårdslederens fe-rie og fridage.

Har du mod på at være med til at præge udviklingen itæt samarbejde med de ansatte ved kirkegården, oghar du lyst til at være på en arbejdsplads, der bærerpræg af en fælles glæde ved sammen at være kirkeog kirkegård for Rødovre, så er stillingen måske no-get for dig.

Vi søger en kirkegårdsleder med stærke kompetencerinden for administration, økonomi, it og personalele-delse og forventer, at du er i stand til at samarbejdemed menighedsråd, kirkeog kirkegårdsudvalg, kirke-værge, kirkens personale og præster. Ca. 20% af stil-lingen er at tage del i det praktiske arbejde på kirke-gården.

Vi foretrækker, at du har en uddannelse som horto-nom, gartnertekniker, landbrugsarkitekt, jordbrugs-teknolog, anlægsgartner, gartner eller anden relevantuddannelse, gerne med erfaring fra lignende stilling.

Ved udvælgelse af ansøgere vil der blive lagt vægt på,at du:• Har evner og forståelse for at arbejde i en politisk

ledet organisation.• Vil arbejde for Rødovre kirkegård som en god

arbejdsplads, hvor man trives med arbejdet ogtager hensyn til hinanden.

• Har ambitioner for kirkegårdens udvikling.• Har empati og kan tale med mennesker i sorg.

Hvis dette har interesse for dig, så kontakt eventueltmenighedsrådets kontaktperson Kurt Faber på 24605035, og send en ansøgning til [email protected] senestfredag 29. november kl. 12.00. Der vil blive afholdtsamtaler i uge 49, eventuelt anden samtale i uge 50.

RØDOVRE SOGN SØGER

NY KIRKEGÅRDSLEDERtil Rødovre Kirkegård, Rødovrevej 116, 2610 Rødovre


KURSER & KONFERENCER

NOVEMBERKolonihavernes historie. Frede-riksberg 19/11 fra 16.30. Havehist.Selsk. Havehistoriskselskab.dk.Dimensionering af vejbefæstel-ser. Nyborg 20/11. Vej-eu.dk.Miljø- og klimatilpasset vej-afvanding. Sorø 20/11. Vej-eu.dk.ETW European Tree WorkerCertificate. Skovskolen, Nødebo,23/11. Skovskolen, KøbenhavnsUniversitet. Skovskolen.ku.dk.Hvem udbygger vores byer - oghvordan? Byplanhistorisk Seminar.København 25/11. Dansk Byplan-laboratorium. Byplanlab.dk.Nedskæring fra lift. 26/11. Skov-skolen, Københavns Universitet.Skovskolen.ku.dk.Permeable befæstelser. Horsens26/11. Vej-eu.dk.

DECEMBERVærdiskabelse i kystsikring. Kø-benhavn 11/12. Dansk Byplanlabo-ratorium. Byplanlab.dk.Bynatur - galt eller genialt? Bio-diversitet i det bebyggende miljøGreen Building Councils. Roskilde17/12. place2book.com/da/.

SENEREGAD seminar 2020. Slettestrand6-9/1. Groundsman AssociationDenmark. Groundsman.dk.

K A L E N D E R

Navnet Gentofte Rende lydersom en afvandingskanal medtekniske skråninger, og sådanvar den 1800 meter langestrækning også før med en stiog træer på hver side. Nu errenden blevet et klimaprojekthvor naturen samtidig har fåetmere plads.

Stierne er samlet i en dob-beltrettet sti i den ene side,mens renden er gjort brederemed en strømrende i bundenog en højere del hvor der ogsåer en trædesti. Bassinet kanrumme en såkaldt tiårs regn-hændelse i området, men ind-går også i en større klimaplanpå tværs af flere kommuner.

Det nye parkprofil har ogsåbetydet at bevoksningen erudskiftet. Væk er kastanjerne,

Rende blev stipark og klimaprojektind er kommet træer, buskemv. der tåler vandet der lejlig-hedsvist svulmer op.

Gravearbejdet har tagetflere år og har været en kom-pleks opgave, både fordi ar-bejdet er foregået meget tætpå naboerne og fordi rendenkrydser en jernbane og flereveje. Desuden måtte flere sto-re jordledninger udskiftes un-dervejs. Bag projektering ogudførelse står NCC med detkommunale forsyningsselskabNovafos og Gentofte Kommu-ne som bygherrer. Schønherrhar været med som landskabs-arkitekt. Gentofterenden af-vander Gentofte Sø og var op-rindelig en naturlig bæk (Elle-bæk) der skilte landsbyerneVangede og Gentofte. sh

Udvidet formandsuddannelse.Kolding 9/1-10/3. Danske An-lægsgartnere. Dag.dk.Byens gulv. Nyborg 29/1. Køben-havns Universitet, Dank Byplan-laboratorium m.fl. Byplanlab.dk.Supercykelstiakademiet. Sådanplanlægger du din supercykel-sti. Modul 1 og 2. København 1/4 og 19/2. Vej-eu.dk.Formandsuddannelse 2020.Kolding 11/3-12/5. Danske An-lægsgartnere. Dag.dk.Tilgængelighed i anlæg ogdrift. Nyborg 15/3. Vej-eu.dk.Belægninger med granitstenog fliser. Nyborg 2/3. Vej-eu.dk.Nye cykelstier? Husk detaljer-ne. Brøndby 19/3. Vej-eu.dk.Jord, bundsikring og stabiltgrus. Nyborg 22/3. Vej-eu.dk.Medarbejderkursus 2020. Kol-ding 25/3-26/3. Danske Anlægs-gartnere. Dag.dk. UDSTILLINGERKloakmessen 2020. Fredericia23-24/1 2020. Messe C.Kloakmessen.dk.Maskiner under Broen. Middel-fart 26-27/8 2020. Maskinleveran-dørerne. maskinerunderbroen.dk.GaLaBau 2020. Nürnberg, Tysk-land 16-19/9 2020.Galabau-messe.com.Agromek. 19-22/1 2021. MCHMessecen. Herning. Agromek.dk.


Grønt Miljø retter og tilføjerTil højre og til venstreskulle være byttet omI Grønt Miljø 8/2019 kunneman læse om hestekastanjer-nes sære buler, herunder etkrydsningsforsøg i figuren ne-derst s. 34. Hvis man havde lidtsvært ved følge figurtekstenskyldes det måske at der i denførste parantes stod ’figur tilhøjre og i den sidste parantes‘til venstre’. Det skulle nemlighave været lige omvendt.

Vi skriver rendering nårbilledet ikke er ægteMed computere kan man lavestadig mere virkelighedstrobilleder af fremtidige forhold.De kaldes i arkitekturen for

renderinger - eller visualiserin-ger som før blev mere brugt.

At det ikke er virkeligt, af-sløres ofte af det overdrevneskønmaleri der skal sælge pro-jektet, men det kan også gøresså virkelighedstro at man kankomme i tvivl om ægtheden.Derfor anfører Grønt Miljøfremover ‘Rendering’ når derer tale om én. Sådan som detsker i de to eksempler i ‘Ver-dens Landskaber’ side 24.

Det skal med at rendering(og ‘at rendere’) har en merespecifik betydning i it-termino-logien. Her betyder det at ladeet computerprogram skabe enfilm ud fra programmets ma-tematiske funktioner. sh

500 km vandløb får konkrete miljømål500 km vandløb landet overbliver igen omfattet af vand-områdeplanerne og får der-med konkrete miljømål og EU-beskyttelse. Det oplyser Miljø-ministeriet 15.10. 2019. De 500km vandløb er en del af 1000km vandløb som den tidligereregering tog ud af vandom-rådeplanerne. Når de 500 km

nu føres tilbage er det ifølgeministeriet fordi de lokalevandråds indberetninger ikkevar afsluttet da de 1000 kmvandløb blev taget ud. Miljø-ministeriet vil også nedsætteet panel der kan give fagligeog juridiske råd til hvordanvandløbsforvaltningen kan be-skytte tilvandløbens tilstand.


Grønt Miljøsfaglige

filmservice !

GRØNT MILJØ 9/2019ANNONCØRER

‘The beautiful fantastic’ fra2017 er et eventyr. Det ureali-stiske i denne film er dog ikkenisser eller talende dyr. Det erat alle mænd der nærmer sigden eneboeragtige, OCD-ram-te hovedperson Bella Brown(Jessica Brown Findlay kendtfra Downton Abbey), er klar tilat smide alt de har i hændernefor at hygge sig med hende.

Bella blev som spæd fundet ien kurv i floden og opfostretaf nonner. Hun prøver at bliveforfatter og har lejet et hus. Ilejekontrakten står der at hunskal holde haven ved lige. Detkan hun mildest talt ikke, menheldigvis vil hendes ellers vris-ne nabo hjælpe. Det samme vilnaboens mandlige hushjælp

Alle vil hjælpe den dårlige havedamesom endda siger sit job hos na-boen op selv om han har tobørn at passe. I stedet laverhan mad til Bella og kommermed peptalks og havelomme-poesi såsom ‘du kan lynlæse,men du kan ikke lynhavearbej-de’ og ‘alt hvad der betydernoget tager tid’.

Opfinderen Billy, filmensmandlige hovedrolle, har flik-ket mekaniske fugle sammender kan flyve med lys som driv-kraft. Også han dropper alt forat være sammen med Bella,men de bliver dog kærester.

Filmen er et fredeligt feel-good eventyr selv om have-metaforen - at folk prøver atfå Bella til at blomstre - bliverlidt for tyk i længden. lt

Oser mindre og erlettere og stærkereStihl har lanceret en ny gene-ration af motorsave der opfyl-der kravene til udslip efterEU’s stage 5-krav. MS 151 ogMS 194 er to nye motorsavemed lav vægt, mens MS 201 eren opdateret model. Ud overde oser mindre, har den nyegeneration mere kraft og stør-re drejningsmoment, og ifølgeStihl er de også lettere i vægtog nemmere at håndtere endde modeller de afløser. Alle trefås med både baghåndtag ogtophåndtag. Til arborister somhar brug for en smidig, let mo-torsav til beskæring, anbefalerStihl MS 151 T, MS 194 T (fo-toet) og MS 201 T hvor T’etangiver at de har tophåndtag.De tre modeller med baghånd-tag er mere egnet til første ud-tynding, beskæring ogbrændesavning. Stihl.dk.

MASKINERAGCO, Massey Ferguson, 7Brdr. Holst-Sørensen, 39DK-Tec, 15Engcon, 35Helms TMT-centret, 27Svenningsens, 27Sønderup Maskinhandel, 19

PLANTER & JORDBirkholm, 9Byggros, 35DSV Frø, 19DSV Transport, 39Holdens Planteskole, 2Jysk Plantesalg, 15Leopolds Rullegræs, 3Lynge Naturgødning, 2Nygaards Planteskole, 23P. Kortegaards Planteskole, 2Solum, 52Strøjer Plant, 25Vognmand Kold, 3

ENTREPRENØR & RÅDGIVERAsbjørn Nyholt, 38Byens Gulv, 50Grøn Vækst, 2Danske Anlægsgartnere, 45, 47K&S Treecare, 51OKNygaard, 11Plantefokus Sv. Andersen, 51SkovByKon.dk, 51Sven Bech, 51Zinco, 2

STILLINGERRødovre Sogn, 49


Al henvendelse: [email protected].

Documents

Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2019/12/gm919.pdf · 2019. 12. 18. · GRØNT MILJØ 9/2019 5 Demo af sensorbaseret sprøjte på temadag 4.10.2018 i Odense hvor Weed-it