GR†NSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur

  • View
    228

  • Download
    7

Embed Size (px)

DESCRIPTION

nr. 6 / december 2014 - 76. årgang.

Text of GR†NSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur

  • nr. 6 / december 2014 76. rgang

    magasin for mindretal, sprog og kultur

    Ole Bornedal om 1864:

    EN HYLDEST TIL DANSKERNE

    DU ER RET PN I FORHOLD TIL, AT DU ER GRNLNDERDebat om danskernes fordomme eksploderer

  • 2 nr. 6 / december 2014

    INDHOLD

    EN HYLDEST TIL DANSKERNEHan ville skildre historien, sorgen og det fantastiske land, der voksede ud af nederlaget i 1864. Men undervejs stdte

    Ole Bornedal, instruktr og manuskriptforfatter til DR1s dramaserie 1864, p en m t.

    SIDE 4

    VELFRDSSTATEN DET ER TYSKERNES SKYLD

    Den danske velfrdsstat er et resultat af nederlaget i 1864. Det fremgr af professor Jrn Henrik Petersens styrtlb ned igennem danmarks-

    historien i fortllingen om en af de mest markante udlbere af Slaget ved Dybbl.

    SIDE 14

    DET ER MEGET TYSK AT TNKE P DEN MDE! Er du nazist? er en af de kommentarer, som kulturmde-ambassadr Jana er blevet udsat for flere gange i Danmark. Hun og andre kulturmdeambassadrer har skrevet benhjertige indlg om fordomme i Danmark og sat gang i en vigtig debat, som ogs har net medierne.SIDE 28

    LS OGS SIDE 12 DU KAN N DET ENDNUSIDE 19 BGER OM 1864SIDE 20 GRNSEFORENINGENS STRATEGI 2015-2020SIDE 24 FRA GRNSELANDET TIL SOLRDSIDE 27 KARAKTERMORD

    WWW.GRNSEN.DKNYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT

  • 3nr. 6 / december 2014

    LEDER

    MAN SKAL BARE PASSE TIDENAf Mette Bock, formand

    Ovenstende er titlen p en fin lille bog af forfatteren Knud Srensen. Jeg fik den, da jeg forleden besgte Grnsefor-eningens lokalforening Thy og Mors, og bogen er s lille, at den kan lses p

    den tid, det tager at drikke to kopper kaffe. Knud Srensens far var overtrafikassistent ved Stats-

    banerne og havde det ansvarsfulde hverv at udarbejde kreplaner og holde je med deres overholdelse. Krepla-nerne rakte helt ind i familielivet, s den lille Knud afgik punktligt fra hjemmet hver dag kl. 7.42 dog kl. 7.39 i ka-stanjetiden s han ramte skolen prcis til den nskede tid. Ogs p den tid af ret, hvor der skulle samles kastan-jer til leg i skolegrden. Alt var naturligvis udregnet efter alder, benlngde, afstand og energi.

    Det er en fremragende bogtitel. Man kunne med fordel gre den til generel overskrift for liv og virke i det hele taget, for det ville spare os alle for en masse sjusk og spildtid. Tnk, hvis vi brugte ti-den mere omsorgsfuldt og i det hele taget hverken kom for tidligt eller for sent til noget som helst.

    Nr man laver en strategi, som vi lige har gjort i Grnseforeningen, skal ogs dn passe tiden. Vre tilpasset ml, afstand og energi.

    Hvis strategien er bagudrettet, flytter man sig ikke ud af stedet. Og hvis den er forud for sin tid, gr det hele rivende galt, som beskrevet s dramatisk af f.eks. den fortsat levende men allerede legendariske redak-tr, Jrgen Schleimann, der p et tidspunkt var p kort g-stevisit som chefredaktr p Jyllands-Posten. Det holdt kun et par mneder, s blev han bogstavelig talt smidt p porten. Han formastede sig nemlig til i kolofonen at meddele, at frisind er andet og mere end frisind for ligestillede.

    Det kultursyn var for provokerende, og efterflgende skrev Schleimann en meget underholdende og tankevk-kende bog med titlen For tidligt ude. Frisind er let at tale om, men h s vanskeligt at praktisere, nr man mder det anderledes, der adskiller sig fra flertal og konformi-tet. Han var for tidligt ude.

    Men hvad har nu alt det med Grnseforeningens stra-tegi for de kommende fem r at gre? En hel del. Strate-gien skal vre et pejlemrke for arbejdet. En kreplan,

    der dog ikke binder mere, end at der ogs skal vre tid til at samle kastanjer og gode ideer op p vejen.

    Den nye strategis overskrift er Ringe i vandet. Kernen og omdrejningspunktet i Grnseforeningens

    arbejde er fortsat som beskrevet i formlsparagraffen: At sttte danskheden i grnselandet, srligt syd for grn-sen, at udbrede kendskabet til grnselandets forhold og bevare og styrke dansk sprog og kultur. Men ringene breder sig som stene i vandet:

    Den anden ring bestr af aktiviteter i Danmark, der, med afst i erfaringerne i grnselandet, relaterer sig til kulturmder.

    Og den tredje ring vil vre aktiviteter med et europisk perspektiv, der ogs med afst i grnselandet relaterer sig til mindretal og grnseudfordringer i det vrige Europa.

    Mdet mellem mennesker og oplysningsarbejdet vil blive opprioriteret yderligere. Bde i lokalforeningerne, i sekre-tariatet p Peder Skrams Gade og i et samarbejde med andre relevante organisationer og foreninger. Nye organisationsfor-mer for de unge er p tegnebrttet, og vi skal ud gennem alle hjrner og sprkker, s danskernes viden om mindretallet i Sydslesvig og grnselandets store fond af erfaringer kan in-spirere i en tid med mange kulturmder og grnsekonflikter.

    Jeg vil gerne sige tak for de mange bidrag, gode ideer og inspirerende diskussioner, vi har haft her i efterret, ogs i lokalforeningerne og i Sydslesvig. Ls strategien inde i bladet. Det kan klares over en enkelt kop kaffe. Toget krer til tiden, Grnseforeningen tager ogs fat p nye opgaver uden at vre for tidligt ude. Vi passer smnd bare tiden og vil i fin stil ramme jubelret 2020. Gldelig jul og tak for i r!

    Hvis strategien er bagudrettet, flytter man sig ikke ud af stedet.

    Og hvis den er forud for sin tid, gr det hele rivende galt

  • 4 nr. 6 / december 2014

  • 5nr. 6 / december 2014

    Han ville skildre historien, sorgen og det fantastiske land, der voksede ud af nederlaget i 1864. Men undervejs stdte Ole Bornedal, instruktr og manuskriptforfatter til DR1s dramaserie 1864, p en m t.

    Af Lotte DahlmannFoto: Per Arnesen, Miso Film

    Det er mandag i november. Aftenen fr er sjette afsnit af DR1s drama-serie 1864 rullet henover tv-skrmene i Danmark og blevet set af mindst 1,2 mio. seere. Fra Miso Films vinduer i det indre Kbenhavn kan man nsten se over p reklamesjlen uden for Nationalmuseet, som annoncerer museets udstilling om Slaget ved Dybbl i 1864.

    Ole Bornedal sidder inde i baghuset langt fra reklamesjlen, men han er stadig meget tt p 1864. I de frste uger efter pre-mieren fg det med kritiske rster om serien. Det har pvirket Ole Bornedal.

    Trods sin venlige fremtoning og nordjyske besindighed er der ingen tvivl om, at Ole Bornedal inderst inde er dybt berrt af kri-tikken. S meget, at han har trukket sig ud af det meste af debat-ten. Men ogs s meget, at han vender tilbage til kritikken flere gange i lbet af interviewet med Grnsen.

    TIL DANSKERNE EN HYLDEST

    Foto

    : Sca

    npix

  • 6 nr. 6 / december 2014

    Grnsen: Fortl om, hvordan det moderne spor i 1864 blev til?Jeg vidste ikke meget om 1864, da jeg begyndte p projektet. Det var glemt som et nationalt symbol, andet var det ikke. Og hvis man endelig vidste noget, s var det fra skolelreren, der havde fortalt, at der var nogle onde tyskere, som havde tvret Danmark ud. Og vi havde p en eller anden mde fet vendt det til en sejr noget heroisk.

    Hvert r havde man Dybblmrket, som ingen rigtig vidste hvad betd, og man hyldede p sin vis et massivt nederlag, der udslettede tusindvis af familier. Det er jo besynderligt. Det var mit eneste kendskab, da jeg begyndte at lse Toms bger (Tom Buk-Swienty, forfatter til bgerne Slagte-bnk Dybbl og Dommedag Als, red.).

    Og s har jeg en datter, som hedder Claudia. Hun er som de fleste teenagere og vidste endnu mindre. Og s tnkte jeg: Det er jo dem, de unge, vi skal bygge bro til fra historien.

    Da jeg som noget af det frste fandt li-sten p internettet over alle de faldne i De Slesvigske Krige, blev jeg meget bevget.

    Her er de: Alle fdrene, brdrene og snnerne og bag hvert navn: Mdre, krester, koner og brn, der er blevet pint

    i sorg over at have mistet. Og broen derfra skal vi kre op til 2014.

    Derfor mtte jeg skabe et ungt menneske, der er, som mange er i den alder i dag: Fuldstndig ligeglade med sig selv. De lever evigt, er 17, og

    ungdomsenergien er fin. Alt tager de for givet: Velfrd, bussen skal kre. I 1. afsnit siger Claudia til sin socialrdgiver: Se p mig, jeg skal sgu da have hjlp. S mit ml var at lave et menneske, der vokser fra dt udgangspunkt til at f dannelse, respekt, og lre nogle enkle, noble dyder, som man nsten ikke tr tage i sin mund

    mere som forlder. Dannelse, hvad er det? Det er hflighed, respekt for de dde for selve livet, som er en gave. Bare det at have en eller anden begejstring over selve livet og en bevidsthed om, at alting er ikke kommet af sig selv, er dannelse.

    5000 navne fylder virkelig meget.Jeg har stor respekt for dem, der i den

    grad er blevet glemt og bare reduceret til et mindesmrke. Vi skal finde en bro fra deres hjerte fra det, de var.

    Da landet blev amputeret efter 1864, begyndte man at opdyrke dette land. Det var et stort projekt at lave heden om, s vi kunne brdfde os selv. Alle de der km-peprojekter, som ligger fr os, og som vi lever af, er vigtige at vre bevidste om.

    Grnsen: Er dannelse en ydmyghed over for historien?Dannelse er hvis ikke lidenhed s i hvert fald stolthed over, at man er en del af den familie, der gjorde det. Den synes jeg gerne, man m have.

    Det er folket, der er det vigtigste element i min fortlling. Almindelige mennesker, vores forfdre, som gik ud og arbejdede med jorden og lavede det her land.

    Grnsen: En hyldest til danskerne? Ja.

    Jeg har stor respekt for dem, der i den grad er blevet glemt og bare reduceret til et mindes-mrke. Vi skal finde en bro fra deres hjerte fra det, de var

  • 7nr. 6 / december 2014

    Grnsen: Claudia har en vldig tung bagage med sig i sit unge liv hvorfor det?Det er fordi vil jeg pst at man ikke kan fortlle historie, hvis man ikke gr det i nutid. Det giver ingen mening at fortlle historie historisk. Alle kan huske, at de er blevet hevet ind p et museum a