GLADSAXE KOMMUNE · GLADSAXE KOMMUNE Økonomisk Sekretariat Bilag 1 4. august 2017 Tommy Høgh Danielsen J. nr. 00.30.04P05 1 Sag: 2015/10152 003 Ejerstrategier for kommunens selskaber

GLADSAXE KOMMUNE Økonomisk Sekretariat Bilag 1 4. august 2017 Tommy Høgh Danielsen

J. nr. 00.30.04P05 1 Sag: 2015/10152 003

Ejerstrategier for kommunens selskaber Kommunen ønsker at udarbejde en ejerstrategi for sine selskaber og udøve et aktivt ejerskab. Formålet med en ejerstrategi for de pågældende selskaber er at sikre varetagelsen af Gladsaxe Kommunes ejerinteresser i selskaberne. Ejerinteresserne vedrører dels fastholdelse og udvikling af kommunens økonomiske værdier og dels sikring af sammenhæng mellem selskabernes virk-somhed og kommunens visioner, politikker, strategier, planer mv. Selvom der kan opstilles nogle grundlæggende principper for kommunens varetagelse af dens ejerinteresser i de respektive sel-skaber, anses det for nødvendigt, at der opstilles selvstændige ejerstrategier for de enkelte sel-skaber. Det skyldes især, at der er forskel på formålet med og størrelserne af de enkelte selska-ber. Der er derfor først sket en kortlægning af de selskaber, som kommunen er ejer eller medejer af, eller hvortil kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer. Herefter er der udarbejdet et udkast til ejerstrategi for hvert selskab efter en fast skabelon med følgende punkter:

Kort beskrivelse af selskabet

Overordnet målsætning ud fra vedtægter eller stiftelsesdokumenter

Rationalet bag kommunens ejerskab

En strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet

Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet

Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og po-litikker eller selskaber.

Ejerstrategien for det enkelte selskaber fremgår nedenfor. Der vises først en oversigt over de for-skellige selskaber, som kommunen er ejer eller medejer af, eller hvortil kommunen udpeger be-styrelsesmedlemmer. Og så beskrives det, hvad der indgår i bestyrelsesansvar. Det næste trin i udarbejdelsen er, at ejerstrategierne for de enkelte selskaber drøftes og tiltræ-des i deres ejerudvalg. Når det er sket, udarbejdes en samlet publikation, hvor der også vil fremgå nogle overordnede principper for kommunens ejerinteresser. Det kan fx være generelle forventninger til selskaberne, dialogen og samarbejdet mellem selskab og kommune og offentlig-hed. Oversigt over kommunens selskaber Tabel 1 på næste side viser de selskaber, som kommunen er ejer eller medejer af, eller hvortil kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer. Listen er udarbejdet efter konstitueringsaftalen ef-ter valget i 2013. Det fremgår, at en stor del af selskaberne findes inden for forsyningsområdet. Men at kommu-nen også har interesser inden for mange andre områder, så som trafik, undervisning og boligtil-bud, selvejende institutioner og almennyttige boligorganisationer.


J. nr. 00.30.04P05 2 Sag: 2015/10152 003

Tabel 1: Oversigt over selskaber, hvor kommunen er ejer eller medejer af, eller hvortil kommu-nen udpeger bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsesansvar Bestyrelsen har det overordnede ansvar for driften af et selskab eller en institution. I bestyrel-sens løbende opgavevaretagelse ligger dermed også en risiko for at ifalde et erstatningsansvar. Rent juridisk opstår et erstatningsansvar, hvis en fysisk eller juridisk person (skadevolderen) ved sin forsætlige eller uagtsomme handling eller undladelse påfører en anden et tab (skadelidte). En bestyrelse kan således ved sine beslutninger, dispositioner eller undladelser pådrage sig et erstatningsansvar overfor tredjemand eller overfor selskabet/institutionen selv. Det er i den for-bindelse vigtigt at holde sig for øje, at det kun er forsætlige eller uagtsomme handlinger, der kan føre til erstatningsansvar.

Selskabets navn Ejerform Ejerforvaltning

I/S Vestforbrænding Ejer 7,3 pct. BMF

HMN Naturgas I/S Ejer 3,8 pct. BMF

Centralkommunernes Transmissionsselskab Ejer 3,5 pct. BMF

Mølleværkets Renseanlæg Lundtofte Ejer 33,4 pct. BMF

Nordvand Holding A/S Ejer 44,pct. BMF

Gladsaxe Fjernvarme Ejer 100 pct. BMF

BIOFOS Holding. Ejer 3,1 pct. BMF

Ring 3 Letbane I/S Ejer 7 pct. BMF

UU-Nord Ejer 30,3 pct. BKF

I/S Danmarks Rostadion bagsværd Ejer 52,0 pct. BKF

Fonden Rostadion, Bagsværd Sø BKF

Bådfarten Ejer 35 pct. BMF

Beredskab Øst Ejer 25,4 pct. BMF

Trafikselskabet Movias Repræsentantskab BMF

Dagcenter Christianehøj SSF

Sofieskole BKF

Skovdiget SSF

Hareskovbo SSF

Bagsværd Observationshjem BKF

Gladsaxe Gymnasium BKF

VUC Lyngby BKF

Kagså Kollegiet BYS

GAB BYS

AAB BYS


J. nr. 00.30.04P05 3 Sag: 2015/10152 003

En bestyrelse skal med andre ord have handlet uforsvarligt, før en erstatning kan komme på tale, og langt de fleste bestyrelsesbeslutninger vil derfor aldrig kunne føre til et sådant ansvar – dette gælder også skønsmæssige beslutninger truffet i god tro, selvom beslutningen efterfølgende vi-ser sig at være et fejlskøn, der får skadelige følger for andre. Som tommelfingerregel skal bestyrelsesmedlemmer derfor først og fremmest være særligt op-mærksomme på situationer, hvor bestyrelsen er bekendt (eller burde være bekendt) med viden eller andre oplysninger, som i den konkrete situation gør det uforsvarligt at træffe eller undlade at træffe en beslutning. Den endelige afgørelse om erstatningsansvar træffes af domstolene, og bevisbyrden for besty-relsesansvaret påhviler den, der vil gøre et tab gældende. Gælder der specielle regler for Byrådets repræsentanter Et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem repræsenterer som udgangspunkt ikke kommunen ved udøvelsen af sit hverv i et selskab. Derfor skal vedkommende altid varetage selskabets inte-resser i bestyrelsesarbejdet, og ikke eventuelle kommunale interesser. Dette udgangspunkt gælder dog ikke, hvis Byrådet er tillagt en instruktionsbeføjelse i forhold til selskabet, eksempelvis i form af en tilsynsforpligtelse eller som følge af økonomisk støtte. Regler, hvis ikke undergivet instruktionsbeføjelser: Et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem har i disse selskaber samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, og skal i selskabsbestyrelsen alene pleje selskabets inte-resser. Det betyder, at et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem i yderste konsekvens kan blive nødsa-get til at stemme for nødvendige beslutninger i selskabet, der potentielt strider mod kommu-nens interesser. Det indebærer også, at kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer kan have tavshedspligt i henhold til selskabs-, forenings- eller fondsretlige regler vedrørende oplysninger om bestyrelses-arbejdet. Hvis bestyrelsen har tavshedspligt – enten fordi det er reguleret i selskabets vedtægter generelt, eller fordi tavshedspligten pålægges i konkrete situationer - vil det ikke være muligt for det kom-munalt udpegede bestyrelsesmedlem at ”vende” sager med forvaltningen eller Byrådet. Regler, hvis undergivet instruktionsbeføjelser: I de situationer, hvor Byrådet har instruktionsbeføjelser overfor selskabet, skal det kommunalt udpegede bestyrelsesmedlem uændret arbejde for selskabets interesser, men dog ikke længere end hensynet bag instruktionsbeføjelsen kan bære.


J. nr. 00.30.04P05 4 Sag: 2015/10152 003

Det betyder i praksis, at kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer har de samme rettighe-der og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, men der foreligger samtidig en ret og pligt til at varetage de bagvedliggende kommunale hensyn ved udpegelsen. Instruktionsbeføjelsen fra Byrådet betyder også, at det kommunalt udpegede bestyrelsesmed-lem har en pligt til at holde Byrådet – eller forvaltningen – orienteret. En eventuel tavshedspligt vil selvfølgelig være gældende i forhold til alle andre. Tavshedspligten modificeres i øvrigt kun inden for de områder, som Byrådet har pligt til at føre tilsyn med. Såfremt der er en instruktionsbeføjelse, dækker denne altså ikke automatisk alt ar-bejde i bestyrelsen. Betydningen i forhold til Ejerstrategi i selskaber/institutioner I forhold til ejerstrategiens betydning for bestyrelsesansvar og instruktionsbeføjelser er der i det følgende opstillet en række grundprincipper for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i forskellige selskabstyper: Aktieselskaber/Anpartsselskaber (A/S el. ApS): Bestyrelsen (og de enkelte medlemmer) repræ-senterer selskabet og kommunen har som ejer af selskabet ingen direkte instruktionsbeføjelser. Kommunens indflydelse i et A/S gøres gældende via ejerskabet på generalforsamlingen. Et bestyrelsesmedlem i et selskab skal derfor varetage hensynet til selskabets drift over kommu-nale hensyn, og en manglende iagttagelse af dette kan føre til et erstatningsansvar for bestyrel-sen. Et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem i et aktieselskab bør derfor gøre sig bekendt med Gladsaxe Kommunes ejerstrategi samt selskabets ejerstrategi, vedtægter og forretningsor-den og orientere sig om eventuelle ejeraftaler gældende for selskabet. Eksempler: Nordvand Holding A/S, BIOFOS Holding. Interessentskaber (I/S) og andre § 60-selskaber: Interessentskaber og fælleskommunale samar-bejder efter styrelseslovens § 60 indebærer en klar og tydelig instruktionsbeføjelse for kommu-nen til direkte at beslutte, hvordan et udpeget bestyrelsesmedlem skal agere. Et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem i et I/S skal derfor gøre sig bekendt med rammerne for fællesskabets formål samt sit mandat, idet en manglende iagttagelse heraf vil kunne føre til et erstatningsansvar. Eksempler: I/S Vestforbrænding, I/S Danmarks Rostadion og UU-Nord. Fonde, foreninger og selvejende institutioner: Såvel fonde som selvejende institutioner er selv-stændige juridiske enheder (uanset om de er stiftet af kommunen eller andre) uden instruktions-beføjelser for kommunen overfor bestyrelsen eller kommunalt udpegede bestyrelsesmedlem-mer.


J. nr. 00.30.04P05 5 Sag: 2015/10152 003

Inddragelse af kommunale hensyn på bekostning af fondens/institutionens drift kan føre til er-statningsansvar for bestyrelsen, og et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem bør gøre sig be-kendt med vedtægter, forretningsorden og rammerne for bestyrelsesarbejdet. Eksempler: Hareskovbo (selvejende institution), Gladsaxe Gymnasium (selvejende institution) og Fonden Rostadion, Bagsværd Sø. Andre organisationer med kommunal udpegning: Gladsaxe Kommune kan ved lov være enten forpligtiget eller berettiget til at udpege bestyrelsesmedlemmer. Kommunens instruktionsbeføjelser overfor udpegede bestyrelsesmedlemmer afhænger i disse tilfælde konkret af de regler, der gælder i særlovgivningen. Udpegninger der udspringer af kom-munale tilsynsfunktioner, vil som altovervejende hovedregel også give en instruktionsbeføjelse for kommunen. Eksempler (med instruktionsbeføjelser): Gladsaxe almennyttige Boligselskab og Kagså Kollegiet. Forsikringsforhold Gladsaxe Kommune har tegnet bestyrelsesansvarsforsikring med dækningssum på 5 mio. kr. Forsikringen dækker formuetab ved uagtsomme handlinger eller undladelser foretaget af udpe-gede bestyrelsesmedlemmer, men ikke ved kriminelle/forsætlige handlinger eller svigagtige for-hold. Den forsikrede personkreds er enhver person, som har været, er eller måtte blive udpeget af kommunen som repræsentant i eksterne bestyrelser, nævn, råd og lignende. Repræsentanterne skal være udpeget direkte af kommunen, og forsikringen dækker derfor ikke repræsentanter valgt på en generalforsamling eller efter indstilling af kommunen. Forsikringen dækker i øvrigt ikke byrådsmedlemmer eller bestyrelsesmedlemmer i fælleskom-munale eller regionale selskaber, idet disse selskaber skal tegne selvstændige bestyrelsesforsik-ringer. Det anbefales, at byrådsmedlemmer selv orientere sig om, hvorvidt selskabet har tegnet en bestyrelsesforsikring. 1. Ejerstrategi for Vestforbrænding 1.1 Kort om selskabet Vestforbrænding tilbyder deres 19 ejerkommuner alle de nødvendige løsninger inden for ind-samling og behandling af affald fra borgere og virksomheder. Selskabet har adskillige ordninger og aktiviteter, som de administrerer på vegne af de 19 ejerkommuner, herunder 24 genbrugssta-tioner. I 2015 blev der indsamlet mere end 380.000 tons affald på genbrugsstationerne. Glad-saxe Kommunes ejerandel i selskabet udgør 7,3 procent.


J. nr. 00.30.04P05 6 Sag: 2015/10152 003

Selskabets aktiviteter er opdelt i to forretningsområder: Energi (affaldsforbrænding og fjernvar-medistribution) og Kommuneservice (affaldsindsamling genbrugspladser mm.) 1.2 Overordnet formål I henhold til vedtægterne driver Vestforbrænding alle former for aktiviteter inden for affaldsbe-handling, herunder jordrensningsvirksomhed, – alt under hensyntagen til miljøet. I henhold til vedtægterne kan Vestforbrænding endvidere varetage andre kommunale forsyningsopgaver end opgaver inden for affaldsbehandling. 1.3 Rationale bag ejerskabet De nærmere planer for kommunens brug af Vestforbrænding skal fremgå af affaldsplanerne i de respektive ejerkommuner og af planer på energiområdet. Gladsaxe Kommunes affaldsplan fast-lægger én vision og tre mål, som er fælles for kommunerne i Vestforbrændings opland. Visionen for affaldshåndteringen er samlet i mottoet: "Fra affald til ressource", og har følgende tre mål samt egne mål for Gladsaxe Kommune. A. Ressourcerne skal ud af affaldet Gladsaxe Kommune har følgende mål:

Vi vil øge genanvendelsen af organisk affald (madaffald), papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald fra husholdninger indsamlet i kommunale ordninger til 58 procent i 2022.

Gladsaxe Kommunes institutioner skal sortere i samme fraktioner som husholdningerne i 2018.

B. Problemstofferne skal ud af affaldet Gladsaxe Kommune har følgende mål:

Indsamling af farligt affald skal øges. C. Kommunikation, som skaber handling Gladsaxe Kommune har følgende mål:

Vi vil levere velfungerende digitale selvbetjeningsløsninger.

Vi vil inddrage brugerne ved tilrettelæggelse af nye ordninger.

Vi vil levere målrettet formidling til brugergrupper.

Visionen for energiområdet fremgår af den strategiske energiplan, hvor det er et mål at energi-forbrug og energiproduktion er 100% baseret på vedvarende energi i 2035. Vestforbrænding le-verer fjernvarme i dele af kommunen, og fjernvarme skal være hjørnestenen i Gladsaxe Kommu-nes indsats. 1.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet I de kommende år forventes en hel eller delvis konkurrenceudsættelse ad affaldsforbrændings-sektoren via en liberalisering af sektoren. Det skønnes, at der et effektiviseringspotentiale på 200 mio. kr. i denne sektor samt i alt 500 mio. kr. i hele varmesektoren. Kommunen har en klar forventning om, at selskabet bidrager aktivt for at imødekomme kravene.


J. nr. 00.30.04P05 7 Sag: 2015/10152 003

Gladsaxe Kommune ønsker fx, at Vestforbrænding arbejder for at sikre en optimal udnyttelse af forbrændingskapaciteten på tværs af hele oplandet ved at samarbejde med de omkringliggende forbrændingsanlæg. Herunder også undersøge mulighederne for fusion med andre selskaber. Det er ligeledes kommunens ønske, at Vestforbrænding fastholder sin ledende rolle i samarbej-det Energi på Tværs, for at sikre den samlet set mest fordelagtige løsning for affalds- og energi-området fremover. Gladsaxe Kommune ønsker, at fjernvarmeselskaberne udbygger med fjernvarme i naturgasområ-der, når dette er samfundsøkonomisk fordelagtigt – både til små og store varmeforbrugere. Der er fra Gladsaxe Kommune krav om høj forsyningssikkerhed inden for selskabets aktiviteter. Det er også væsentligt for Gladsaxe Kommune, at miljø- og klimaforhold, god økonomi og stabile takster altid tilgodeses. Selskabet skal sikre den økonomiske og miljømæssige bedste afsætning af alle affaldsfraktionerne fra kommunen samt medvirke til, at der til stadighed sker udvikling i forhold til sortering af nye affaldsfraktioner. På kort sigt skal selskabet fortsætte med at undersøge mulighederne for afsætning af madaffald. 1.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Bestyrelsen er Vestforbrændings besluttende myndighed. Medlemmer til Vestforbrændings be-styrelse bliver valgt af den enkelte ejerkommune efter hvert kommunalvalg. Bestyrelsen vælger formand og næstformand. Normalt bliver der afholdt fire bestyrelsesmøder om året. Gladsaxe Kommune er repræsenteret i bestyrelsen ved Borgmesteren. Forvaltningen gennemgår dagsor-den med Borgmesteren inden bestyrelsesmøderne. Den daglige dialog mellem Vestforbrænding og Gladsaxe Kommune foregår på administrativt plan. Alle dele af den administrative organisation deltager aktivt i samarbejdet med Vestfor-brænding og ejerkommunerne. 1.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og po-litikker eller selskaber Den igangsatte undersøgelse om behandlingskapacitet på Amagerforbrænding kan have indfly-delse på Vestforbrændings fremtidige affaldsmængder. Selskabet bør derfor tage aktiv del i ana-lysearbejdet. Fjernvarmeudbygningen i Gladsaxe Kommune sker dels fra Vestforbrænding, og dels fra Glad-saxe Fjernvarme. For at sikre et optimalt forløb, bør der løbende ske en koordinering af de to ud-bygninger og tilstræbes den størst mulige samfundsøkonomisk fordelagtige udbygning i kommu-nen. For at undgå mulige forsinkelser eller fordyrelserne af etablering af Letbanen, er det vigtigt, at Vestforbrænding i størst muligt omfang imødekomme krav herfra, herunder tidsplan for omlæg-ning af ledninger.


J. nr. 00.30.04P05 8 Sag: 2015/10152 003

2. Ejerstrategi HMN Naturgas 2.1 Kort om selskabet HMN Naturgas er et fælleskommunalt interessentskab, der ejes ligeligt af 32 kommuner i Hoved-stadsområdet og 25 kommuner i Midt- og Nordjylland. 2.2 Overordnet formål Det fremgår af vedtægterne, at selskabets formål er, at forestå ledelse og drift af naturgasaktivi-teter, herunder distribution af naturgas, anlæg og drift af distributionsnet, salg af naturgas mv. Selskabets opgaver kan varetages i direkte eller indirekte ejede selskaber med begrænset ansvar. Selskabet kan endvidere påtage sig andre opgaver i tilknytning til distribution af naturgas. 2.3 Rationale bag ejerskabet Administrationsgrundlaget for varmeforsyningen er varmeforsyningsloven og dens bekendtgø-relser. Varmeforsyningslovens formål er at fremme en samfundsøkonomisk anvendelse af energi. De samfundsøkonomiske beregninger ser bl.a. på miljøomkostninger til udledning af CO2 og øvrige emissioner. Kommunerne har pligt til at arbejde med varmeplanlægning som en inte-greret del af kommuneplanlægningen og til at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige projek-ter i samarbejde med de berørte forsyningsselskaber. Som lovgivningen er i dag, foregår administrationen af varmeplanområdet ved at kommunen be-handler projektforslag, som omhandler et afgrænset geografisk område med en specifik opvarm-ningsform. Den store udbredelse af naturgassen skete efter at Danmark fandt store mængder naturgas i Nordsøen. Om ca. 10 år vil Danmark ikke længere være selvforsynende, men den fortsatte leve-rance er sikret via aftaler med Tyskland, Norge og Rusland. Naturgasnettet er i dag et fint forgre-net net, som vil kunne anvendes til biogas eller brint. Det er også muligt at blande biogas eller brint med naturgas, så biogassen/brinten kan være et supplement til at gøre naturgassen mere grøn og mindre CO2-holdig. Andelen, der forsynes med naturgas, må forventes at falde i takt med, at fjernvarmen udbygges, idet det typisk er naturgas, der fortrænges ved en udvidelse af fjernvarmenettet. Fortrængnin-gen af naturgas sker også i forlængelse af de politiske aftaler om fossilfri energiforsyning i 2050. Der er imidlertid også mulighed for at introducere gas til transport, og HMN har etableret en gastankstation i Gladsaxe Kommune til optankning af busser og større køretøjer. Det er ikke samfunds-, bruger- eller selskabsøkonomisk fordelagtigt, at forsyne parcelhuse med fjernvarme på nuværende tidspunkt, og vi må forvente, at parcelhusområder fortsat skal være forsynet med naturgas et stykke tid endnu. 2.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Økonomiudvalget har den 21.02.2017, sag nr. 48, tiltrådt, at Gladsaxe Kommune tilslutter sig indstillingen fra bestyrelsen i HMN Naturgas I/S om at repræsentantskabet tilslutter, at der tages


J. nr. 00.30.04P05 9 Sag: 2015/10152 003

kontakt til regeringen med henblik på et møde til afklaring af vilkårene for en eventuel statslig overtagelse henholdsvis en alternativ overtagelse af HMN. Baggrunden er statens ønske om en konsolidering af gasdistributionsnettet. Hvis det besluttes, at sælge HMN til staten eller en an-den, skal nedenstående strategiske ramme justeres, men indtil et eventuel salg er gennemført, er nedenstående gældende. Gladsaxe Kommune har et mål om at energiforbrug og energiproduktion er 100% baseret på vedvarende energi allerede i 2035. Gladsaxe Kommune har endvidere et mål om, at størstedelen af kommunen skal forsynes med fjernvarme, hvorfor det er væsentligt, at HMN Naturgas fortsat medvirker til, at dette lykkes, der hvor projektforslagene har en positiv samfundsøkonomi. I takt med at en større og større del vil blive fjernvarmeforsynet er der behov for at HMN Natur-gas forbereder sig på udfasning af naturgassen og ser ind i hvilke nye fremtidige aktiviteter sel-skabet skal varetage for at fastholde selskabets værdi, fx grøn gas og gas til transport. For at få den samlet set mest fordelagtige løsning for affalds- og energiområdet har selskabet yderligere en vigtig rolle i samarbejdet Energi på Tværs. Der skal arbejdes på en plan for nedtrap-ning af naturgasforbruget frem mod 2050, og hvorledes dette konkret kan udmøntes i kommu-nen. Der er fra Gladsaxe Kommune krav om høj forsyningssikkerhed inden for selskabets aktiviteter. Det er væsentligt for Gladsaxe Kommune, at miljø- og klimaforhold, god økonomi og stabile tak-ster altid tilgodeses. 2.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Repræsentantskabet er HMN Naturgas øverste myndighed og består af 87 medlemmer. Med-lemmerne bliver udpeget af de kommuner, som ejer HMN Naturgas I/S. Kun kommunalbestyrel-sesmedlemmer kan være medlemmer af repræsentantskabet. Hver af de 57 ejerkommuner har forlods hver én plads i repræsentantskabet. De resterende 30 medlemmer af repræsentantska-bet fordeles i forhold til interessenternes ejerandele.

Gladsaxe kommune er repræsenteret med tre medlemmer fra Byrådet i repræsentantskabet og af disse medlemmer sidder en i selskabets bestyrelse.

Den daglige dialog mellem HMN Naturgas og Gladsaxe Kommune foregår på administrativt plan. 2.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og po-litikker eller selskaber Der er et udtalt dilemma mellem udbygning med fjernvarme og fortsat brug af naturgas til op-varmning. Men en opfyldelse af de landspolitiske aftaler om fossilfri energisystem i 2050 og ud-fasning af naturgas til individuel opvarmning i 2035, har som konsekvens, at naturgassen lang-somt udfases. Derfor er det er væsentligt, at HMN Naturgas skal se ind i nye fremtidige aktivite-ter for at kunne fastholde selskabets værdi.


J. nr. 00.30.04P05 10 Sag: 2015/10152 003

For at undgå mulige forsinkelser eller fordyrelser af etablering af Letbanen, er det vigtigt, at HMN Naturgas i størst muligt omfang imødekommer krav herfra, herunder tidsplan for omlæg-ning af ledninger.

3. Ejerstrategi Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S – CTR 3.1 Kort om selskabet CTR er varmetransmissionsselskab for fem interessentkommuner i hovedstaden – Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. CTR forsyner omkring 250.000 boliger i hovedstads-området med fjernvarme baseret på overskudsvarme. Transmissionssystemet gør det muligt, at optimere varmeproduktionen i området og bidrager derfor til at kommunerne kan tilbyde deres borgere både billig, bekvem, driftssikker og miljøvenlig varme. Varme fra CTR er baseret på overskudsvarme fra kraftværker og affaldsforbrænding i forsynings-området. CTR står for køb af varme fra produktionsenhederne, transport gennem transmissions-nettet, salg af varme til de fem interessentkommuner og VEKS, der varetager en tilsvarende op-gave for Vestegnskommunerne. CTR producerer desuden selv varme i spids- og reservelastan-læg, når der er behov for det og har desuden ansvar for vedligeholdelse af det samlede anlæg. De varmeproducerende værker er i dag fordelt på flere ejere i Hovedstadsområdet. CTR vareta-ger en central opgave omkring varmelastfordelingen mellem kraftvarmeværkerne og andre pro-duktionsenheder ( i varmelast.dk) samt med den løbende overvågning af transmissionssystemet. Herved sikres det, at de billigste produktionsenheder også er de første enheder, som sættes i drift. Varmeforsyningen sikres gennem et 54 km langt ledningsnet med tre boosterpumpestationer, 14 spidslastanlæg og 27 varmevekslerstationer. 3.2 Overordnet formål Det fremgår af vedtægterne, at selskabets formål er til fordel for de enkelte forbrugere af fjern-varme i forsyningsområdet og samfundet som helhed i egne ledningsnet, at transportere og sup-plere den til rådighed værende varme for varmeproducerende værker til de enkelte aftagende kommuner eller lokale varmeforsyningsselskaber. Varmen forudsættes aftaget fra kraftvarmeværker, anlæg der udelukkende producerer varme, affaldsforbrændingsanlæg, fra større industrivirksomheder og private kedelcentraler samt fra geometriske anlæg m.v. Som led i formålet skal selskabet forestå planlægning, etablering, drift og finansiering og videre-udvikling af transmissionssystemet og egne produktionsanlæg.


J. nr. 00.30.04P05 11 Sag: 2015/10152 003

3.3 Rationale bag ejerskabet CTR’s transmissionssystemet gør det muligt at optimere varmeproduktionen i området og bidra-ger derfor til, at kommunerne kan tilbyde deres borgere både billig, bekvem, driftssikker og mil-jøvenlig varme. Selskabet leverer også fjernvarme til Gladsaxe Fjernvarme. 3.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Gladsaxe vurderer, at det kan være nødvendigt med en konsolidering af varmesektoren i hele regionen for, at kommunerne fortsat kan tilbyde deres borgere både billig, bekvem, driftssikker og miljøvenlig varme. Set i det lys er det vigtigt for Gladsaxe Kommune, at en funktion som Var-melast.dk fortsat bør fungere i en tæt sammenhæng til transmissionsnettets daglige drift og lø-bende vedligeholdelse, og at dette bør holdes adskilt i forhold til de kraftvarme- og varmeprodu-cerende værker, så længe disse er fordelt på forskellige ejere. En vej mod en konsolidering af området kunne være at samle transmissionsnettet i regionen i en enhed samt arbejde for at de kraftvarme- og varmeproducerende værker ligeledes samles. Gladsaxe Kommune skal også del-tage i den endelige beslutning om hvorvidt CTR sammenlægges med kraftvarme- og varmepro-ducerende værker, eksempelvis Amager Ressource Center (ARC) og sikre at Gladsaxe Fjernvar-mes kunder ikke bliver berørt af gældsætningen i ARC. Gladsaxe Kommune ønsker derfor, at CTR deltager i det analysearbejde, der pågår med energi-selskaberne i nærområdet, da det kan få konsekvenser for selskabet. Gladsaxe Kommune ser opgaven omkring varmelastfordelingen mellem kraftvarmeværkerne og andre produktionsenhe-der samt den øvrige overvågning af transmissionssystemet, som en af CTR’s væsentligste opga-ver, idet selskabet ikke har egne interesser, men alene sikrer, at de billigste produktionsenheder er de første, som sættes i gang. For at få den samlet set mest fordelagtige løsning for affalds- og energiområdet har selskabet set i lyset af ovenstående yderligere en vigtig rolle i samarbejdet Energi på Tværs. Gladsaxe Kommune ser, at CTR fortsat har en væsentlig opgave med varmekøb til interessent-kommunerne. Der er fra Gladsaxe Kommune krav om høj forsyningssikkerhed inden for selskabets aktiviteter. Det er væsentligt for Gladsaxe Kommune, at miljø- og klimaforhold, god økonomi og stabile tak-ster altid tilgodeses. 3.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Bestyrelsen er selskabets øverste myndighed og består af otte medlemmer. Bestyrelsens med-lemmer udpeges for 4-årige perioder følgende de kommunale valgperioder. Gladsaxe Kommune er repræsenteret med et medlem fra Byrådet. Forvaltningen er behjælpelig med at gennemgå dagsordenen inden bestyrelsesmøderne. Den daglige dialog mellem CTR og Gladsaxe Kommune foregår på administrativt plan.


J. nr. 00.30.04P05 12 Sag: 2015/10152 003

3.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og po-litikker eller selskaber I de kommende år forventes effektiviseringskrav på 500 mio. kr. i varmesektoren, hvilket vil få betydning for selskabet. For at undgå mulige forsinkelser eller fordyrelser af etablering af Letbanen, er det vigtigt, at CTR i størst muligt omfang imødekomme krav herfra, herunder tidsplan for omlægning af ledninger. 4. Mølleåværket A/S 4.1 Kort om selskabet Mølleåværket er et resultat af Mølleåplanen, som så dagens lys under forhandlinger mellem fire kommuner (Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte), der alle havde afvandingsopland til Mølleåen. Formålet med selskabet var at beskytte åen ved at nedlægge en række mindre ren-seanlæg og udføre en afskærende kloakledning langs åen til Lundtofte, hvor et centralt rensean-læg blev opført. Mølleåværket (tidligere Renseanlæg Lundtofte) blev anlagt i årene 1955-60 og er siden blevet væsentlig moderniseret og udbygget for at leve op til de skærpede miljø- og kvalitetskrav. Kravene i Vandmiljøplanen i 1989 førte til behov for yderligere rensning for organisk stof samt rensning for kvælstof og fosfor. Dette har medført en omfattende udbygning af renseanlægget i 1990-93. I 2000 er renseanlæg-get udbygget med et forbrændingsanlæg for bl.a. at reducere trafikbelastningen i området og samtidig blev flere af de åbne tanke overdækket for at mindske lugtproblemer i området. I 2009 blev det besluttet at udbygge renseanlægget yderligere for at opnå større kapacitet og en endnu mere effektiv og miljøvenlig rensning. 4.2 Overordnet formål Mølleåværket renser årligt mellem 8 og 12 millioner m³ spildevand fra Lyngby samt dele af Glad-saxe, Rudersdal og Gentofte. Spildevandet bliver renset gennem en avanceret, højteknologisk proces med et konstant fokus på at foretage en så grundig og miljøvenlig rensning som muligt, før vi leder vandet tilbage til naturen. Spildevand er ikke længere blot affald, men en vigtig ressource. Værket producerer naturgas fra slammet, som bliver solgt til nærliggende husstande. 4.3 Rationale bag ejerskabet Formålet med opførelsen af værket var – som sagt – at beskytte åen ved at nedlægge en række mindre renseanlæg og udføre en afskærende kloakledning langs åen til Lundtofte, hvor et cen-tralt renseanlæg blev opført.


J. nr. 00.30.04P05 13 Sag: 2015/10152 003

4.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Gladsaxe Kommune ejer ca. 30% af Mølleåværket A/S gennem Gladsaxe Spildevand A/S (som er en del af Novafos). Kommunens aktier blev overdraget til Gladsaxe Spildevand A/S i forbindelse med etablering af NOVAFOS Holding. Mølleåværket skal fortsat sikre, at der sker udvikling af ny teknologi, og at værket bidrager til de effektiviseringskrav som hele vand- og spildevandsområdet er underlagt. Der er fra Gladsaxe Kommune krav om høj forsyningssikkerhed inden for selskabets aktiviteter. Det er væsentligt for Gladsaxe Kommune, at miljø- og klimaforhold, god økonomi og stabile tak-ster altid tilgodeses. Gladsaxe Kommune vil gennem sin repræsentation i bestyrelsen søge at påvirke, at Mølleåvær-ket A/S bliver en del af NOVAFOS koncernen.

4.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Mølleåværket ledes af en bestyrelse som vælges for fire år ad gangen og følger de kommunale valgperioder. Gladsaxe Kommune har to repræsentanter i bestyrelsen. Forvaltningen er behjæl-pelig med at gennemgå dagsordenen inden bestyrelsesmøderne. 4.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og po-litikker eller selskaber Den daglige drift af Mølleåværket varetages af Lyngby-Taarbæk Forsyning som ikke er del af den nye NOVAFOS-koncern. 5. Nordvand Holding A/S (Pr. 1. juli 2017 en del af Novafos) 5.1 Kort om selskabet Nordvand A/S er en forsyningsvirksomhed. Selskabet står for vandforsyningen og håndtering af spildevand i Gentofte og Gladsaxe Kommuner, der omfatter i alt 140.000 forbrugere. Gladsaxes dele består af Gladsaxe Spildevand A/S og Gladsaxe Vand A/S. Selskabet leverer drikkevand til yderligere 60.000 forbrugere gennem lokale vandselskaber i Hørsholm, Lyngby-Tårbæk og Fredensborg kommuner. Selskabet driver og vedligeholder fire vandværker og 28 kloakpumpestationer, og under jorden er der 584 km vandledninger og 621 km kloakledninger. Selskabet er pr. 1. juli 2017 blevet en del af Novafos, som samler forsyningerne i Allerød, Balle-rup, Egedal, Furesø, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner i et selskab.


J. nr. 00.30.04P05 14 Sag: 2015/10152 003

5.2 Overordnet formål Novafos (Nordvands områder) reguleres af en vandforsyningsplan og en spildevandsplan. Disse planer udarbejdes af kommunerne, der er de overordnede myndigheder. Planerne skal sikre drikkevand af høj kvalitet, forsyningssikkerhed i fremtiden og fremadrettet planlægning for ud-viklingen af afløbssystemet. For den enkelte grundejer er der også en række regler og pligter. Vedrørende vand er disse reg-ler samlet i et regulativ, mens reglerne for afløb er beskrevet i en betalingsvedtægt. 5.3 Rationale bag ejerskabet I februar 2007 blev der indgået et politisk forlig om vandsektoren (Serviceeftersyn af Vandsekto-ren), der bl.a. indebærer, at driftsopgaverne i den kommunale vand- og spildevandsforsyning skal udskilles fra den kommunale forvaltning i selskabsform (en såkaldt selskabsgørelse). I for-hold til at foretage en selskabsgørelse, der kun omfatter Gladsaxe Kommunes egne forsynings-virksomheder, var der en række fordele ved at danne et fælles selskab med Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune som ejere:

mere effektiv drift som følge af stordriftsfordele,

bedre sikring af forsyningssikkerheden,

et kompetent fagligt miljø,

bedre mulighed for at kunne håndtere nye krav fra centrale myndigheder,

”være en stærk part i branchen”. Dannelse af det fælles selskab blev vedtaget af byrådet 6.2.2008, sag nr. 34. Der er vedtaget en ejerstrategi for perioden 2013 til 2016 – og der udarbejdes årlig driftsaftale med mål for driften og udviklingen af selskabet. 5.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Nordvand indgår som nævnt i fusionen af 9 kommuners vand- og spildevandsselskaber til det nye NOVAFOS Holding. Det nye fælles forsyningsselskab bliver etableret som en holding-model, hvor kommunerne ind-skyder deres eksisterende forsyningsselskaber i et nyt holdingselskab. Holding-modellen bety-der, at hver kommune bliver sikret fuld indflydelse på egne takster, service- og investeringsni-veau med videre. De eksisterende anlæg og værdier i kommunernes nuværende forsyningssel-skaber holdes adskilt i form af datterselskaber, hvilket også vil gælde for de nuværende og kom-mende renseselskaber. Som overordnet fælles politisk ramme er der formuleret en politisk vision for det nye fælles for-syningsselskab (fælles ejerstrategi), som udtrykker den fælles vision om at skabe en effektiv og veldreven fælles forsyning i tæt samklang med ejerkommunerne – til gavn for borgerne og virk-somhederne i de deltagende kommuner.


J. nr. 00.30.04P05 15 Sag: 2015/10152 003

Det fælles forsyningsselskab skal være på forkant med viden, arbejdsmetoder og teknologier og på én og samme tid have fokus på sikker og effektiv drift, og ejerkommunernes miljø-, klima- og servicemål. Selskabet skal være med til at skabe udvikling i sektoren og herigennem bidrage til vækst og grøn omstilling, f.eks. ved at understøtte nationale initiativer. Visionen er, at det fælles forsyningsselskab sætter nye standarder for effektiv drift, klimatilpas-ning og en ny effektiv rensestruktur for det samlede selskab. Selskabet vil – udover at kunne imødekomme de statslige effektiviseringskrav – løbende høste effektiviseringsgevinster, og der vil ved selve etableringen opnås markante synergigevinster. Det forventes, at Nordvand fortsat spiller en væsentlig rolle heri, og at ledelsen bidrager positiv og professionelt i dette arbejde. Nordvand/Novafos skal med andre ord sikre levering af drikkevand med en høj kvalitet og med høj forsyningssikkerhed. Sikre afledning af regn- og spildevand på en miljømæssig forsvarlig måde under hensyntagen til mindst mulig gene for kunderne. Det forventes, at Nordvand/Novafos drives effektivt inden for de af prisloftet fastsatte rammer og dermed under opfyldelse af centralt fastsatte effektiviseringskrav. Det er væsentligt at sikre en langsigtet takstpolitik, der sigter mod at kunderne får en så lav samlet forbrugerpris som mu-lig, under hensyntagen til ønsket om et højt miljø- og serviceniveau. Gladsaxe Kommune oplever det som væsentligt, at der et godt samarbejde mellem Nord-vand/Novafos og kommunens tilsynsmyndighed, således at Nordvand/Novafos bidrager med faglig kompetence og erfaring til kommunernes planarbejde. Lige som en åben, ansvarlig, aktiv og gennemsigtig kommunikation til vores ejere, kunder/forbrugere er en selvfølgelighed.

Novafos/Nordvand skal fortsat arbejde med certificering og arbejde på at inddrage social ansvar-lighed (CSR) i Nordvands arbejde. 5.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet De eksisterende forsyningsselskabers nuværende bestyrelser i de ledningsejede selskaber fort-sætter uændret frem til udgangen af den kommunale valgperiode, dvs. frem til udgangen af 2017. Herefter ledes Novafos af en bestyrelse som vælges for fire år ad gangen og følger de kommu-nale valgperioder. Gladsaxe Kommune har en repræsentant i bestyrelsen. Forvaltningen er be-hjælpelig med at gennemgå dagsordenen inden bestyrelsesmøderne. Novafos/Nordvands Direktør deltager i Miljøudvalgets møde en gang om året i forbindelse med afrapportering af den årlige driftsaftale.


J. nr. 00.30.04P05 16 Sag: 2015/10152 003

Den daglige dialog mellem Novafos/Nordvand og Gladsaxe Kommune foregår på administrativt plan. 5.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og po-litikker eller selskaber I forbindelse med etablering af Letbanen skal selskabet imødekomme krav herunder tidsplan for omlægning af ledninger. 6. Gladsaxe Fjernvarme 6.1 Kort om selskabet Fjernvarmen i Gladsaxe Kommune distribueres af det kommunale forsyningsselskab Gladsaxe Fjernvarme. Fjernvarmen købes af CTR, som er en forkortelse for Centralkommunernes Trans-missionsselskab I/S. Gladsaxe Fjernvarme driver en række fjernvarmestationer rundt om i kom-munen, og de sørger for varme til kunderne. Gladsaxe Fjernvarme er en del af det store fjernvar-menetværk omkring Storkøbenhavn og henter primært sin varme fra Vestforbrænding og Aved-øreværket. Overførslen af kraftvarme fra producenten til forbrugeren sker ved hjælp af varmt vand, som pumpes rundt i et stort sammenhængende CTR-transmissionsnet. I Gladsaxe Kommune har dette net forbindelse til det lokale fjernvarmenet, som Gladsaxe Fjernvarme ejer. Gladsaxe Fjernvarme leverer fjernvarme til den del af Gladsaxe Kommune, der ligger syd for Mo-torring 3. Vestforbrænding leverer fjernvarme til den del af Gladsaxe Kommune, der ligger nord for Motorring 3. 6.2 Overordnet formål Fjernvarme er et system til at fordele energien til boliger og firmaer på den mest effektive måde. Vi kan sende alle former for energi ind i den: Vindenergi, solenergi, kraftvarmeværker, og hvad der ellers opfindes i fremtiden. Når først rørene er lagt ud, kan vi bruge dem til at sende hvilken som helst form for miljøvenlig energi ud, og fjernvarmesystemet sikrer, at det fordeles og udnyt-tes optimalt. Det giver altså ikke bare en umiddelbar halvering af udledningen af C02 at konvertere fra olie el-ler naturgas til fjernvarme – vi sikrer også et varmesystem, der kan distribuere og udnytte de fremtidige former for miljøvenlig energi. 6.3 Rationale bag ejerskabet Gladsaxe Fjernvarme er ejet af Gladsaxe Kommune. Varmeforsyningsområdet er blandt andet reguleret efter varmeforsyningsloven. Varmeforsyningsområdet er takstfinansieret og admini-streres efter "hvile i sig selv-princippet". Det betyder, at der hverken skal være overskud eller un-derskud.


J. nr. 00.30.04P05 17 Sag: 2015/10152 003

6.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Gladsaxe Kommune har et mål om, at størstedelen af kommunen skal forsynes med fjernvarme. Området er i øjeblikket udfordret af en meget lav gaspris, der gør det vanskeligt at få en positiv samfundsøkonomi i nye projektforslag, men der skal arbejdes kontinuerligt for at sammensætte projektforslag med fornuftig samfunds- såvel som brugerøkonomi. Gladsaxe Fjernvarme har tilbage i 2015 indledt et forpligtende samarbejde med Gentofte Fjern-varme. Samarbejdet er indledt da der er en række områder hvor det giver god mening at trække på hinanden kompetencer. Med et effektiviseringskrav på 500 mio. kr. om året i varmesektoren står området over for nogle store udfordringer som vil kræve større enheder, i form af selskabs-gørelse og fusioner. Gladsaxe Fjernvarme skal sikre at enhedens andel af effektiviseringskravet bliver opnået.

Miljøudvalget har derfor besluttet, at der gennemføres en undersøgelse der har til formål af få analyseret, de forskellige aspekter ved at selskabsgøre Gladsaxe Fjernvarme og Gentofte Fjern-varme, herunder hvilke synergier der kan opnås ved at de to fjernvarmeselskaber indgår i et fæl-les selskab efter holding-modellen.

Analysen konkluderer, at der er væsentlige synergigevinster ved etablering af et fælles selskab, men analysen indeholder ligeledes en anbefaling om først at etablere et fælles selskab efter hol-ding-modellen, når der kommer lovkrav herom og det fremtidige regelsæt og rammevilkår for fjernvarmesektoren er kendt.

Samtidig vurderes det, at de potentielle synergigevinster kan realiseres ved at etablere et fælles serviceselskab, enten som et A/S eller som et § 60-selskab. De to kommuner skal i løbet af 2017 beslutte, om der skal etableres et fælles serviceselskab. Gladsaxe Fjernvarme skal sikre en langsigtet takstpolitik, der sigter mod at kunderne får en så lav samlet forbrugerpris som mulig, under hensyntagen til ønsket om et højt miljø- og serviceniveau. 6.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og selskabet Alle relevante sager vedrørende fjernvarme behandles i Miljøudvalget og alle sager vedrørende økonomi endvidere i Økonomiudvalget og i Byrådet. 6.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og po-litikker eller selskaber Udbygning af fjernvarme påvirker fremkommeligheden i kommunen, hvorfor der skal være stort fokus på tempo i udbygningen. I forbindelse med etablering af Letbanen skal selskabet imødekomme krav herunder tidsplan for omlægning af ledninger.


J. nr. 00.30.04P05 18 Sag: 2015/10152 003

7. BIOFOS Holding 7.1 Kort om selskabet BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyg-gere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Vi udnyt-ter ressourcerne i spildevandet til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsy-ningsnettet. BIOFOS har desuden en besøgstjeneste, der modtager flere end 10.000 gæster om året.

På vores tre renseanlæg modtager og renser vi årligt ca. 120 mio. m³ vand fra omkring 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet.

Vi behandler og afbrænder spildevandsslam fra egne anlæg og modtager slam til afbræn-ding fra en række forsyninger.

Vi producerer CO2-neutral strøm, gas og fjernvarme til forsyningsnettet.

Vi arbejder med udvikling af miljørigtige løsninger til effektiv drift af renseanlæg og kloak-forsyning.

Vi ejer og driver det regionale afløbssystem, der modtager og transporterer spildevand til Renseanlæg Avedøre fra 10 kommuner vest for hovedstaden.

Vi arbejder med kapacitetsplanlægning og gennemfører online måleprogrammer af vand-føring i kommunale kloaksystemer til brug i klimaplanlægning.

Vores besøgstjeneste har flere end 10.000 gæster om året. 7.2 Overordnet formål: Missionen er ”vi skaber bæredygtig vandmiljø og udvinder ressourcer til nytte og gavn for dig og din by”. Visionen er desuden ”Vi vil være branchens mest effektive til at håndtere spildevand og udvinde ressourcerne. Vi vil være teknologisk førende og have det mest attraktive kompetence-miljø”. Missionen og visionen udtrykkes gennem 5 fokusområder: Miljø, klima og forsyningssik-kerhed, attraktiv arbejdsplads, samfundsansvar, effektiviseringer og endelige forretningsudvik-ling. 7.3 Rationale bag ejerskabet Gladsaxe Kommune ejer 3,1 pct. gennem Gladsaxe Spildevand A/S(som er en del af Novafos). Gladsaxe Kommunes aktier i det tidligere Lynettefællesskab blev overdraget til Gladsaxe Spilde-vand A/S i forbindelse med etablering af BIOFOS Holding A/S. 7.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Det forventes at BIOFOS forsat er et renseanlæg som er teknologisk førende inden for selskabets fem fokusområder: Miljø, klima og forsyningssikkerhed, attraktiv arbejdsplads, samfundsansvar, effektiviseringer og forretningsudvikling. BIOFOS skal sikre en langsigtet takstpolitik, der sigter mod at kunderne får en så lav samlet for-brugerpris som mulig, under hensyntagen til ønsket om et højt miljø- og serviceniveau.


J. nr. 00.30.04P05 19 Sag: 2015/10152 003

7. 5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet BIOFOS ledes af en bestyrelse, hvor Gladsaxe Kommune har en repræsentant. Forvaltningen er behjælpelig med at gennemgå dagsordenen inden bestyrelsesmøderne. 8. Hovedstadens Letbane I/S 8.1 Kort om selskabet Hovedstadens Letbane har til opgave at bygge og drive letbanen langs Ring 3. Selskabet ledes af en bestyrelse med 9 repræsentanter fra ejerkredsen, dvs. staten ved Transportministeriet, som har 5 poster og 4 repræsentanter fra Region Hovedstaden og de 11 kommuner Ishøj, Vallens-bæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk. Borgmesteren for Gladsaxe er næstformand i bestyrelsen og formand for det tilknyttede borgmesterforum. 8.2 Overordnet formål Formålet er at projektere, anlægge og drive Ring 3 Letbanen, jf. § 4 i lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3. Senest suppleret med anlægslov L 102 Lov om ændring af lov om let-bane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafik-selskaber af 31.05.2016. 8.3 Rationale bag ejerskabet Med Hovedstadens Letbane bliver det nemt, hurtigt og komfortabelt at rejse på tværs af hoved-stadsområdet. Turen mellem Herlev Station og Glostrup Station vil fx tage 10-15 minutter med letbanen. Samtidig vurderes det, at letbanen kan generere op mod 20.000 nye arbejdspladser. 8.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Anlægget af letbanen langs Ring 3 er et af de største udviklingsprojekter i nyere tid i Gladsaxe Kommune. Anlægget af og den efterfølgende drift af letbanen vil påvirke mange borgere og virk-somheder i kommunen. Kommunen har en stor opgave med at understøtte en positiv byudvik-ling langs Ring 3 og udnytte letbanens potentiale. Det er derimod selskabets opgave at sikre, at letbanen bliver bygget og kan tages i drift i 2023 og udføres inden for de givne budgetmæssige rammer. Selskabet skal sikre et markant løft af den kollektive trafik ved letbanens etablering. Selskabet skal under anlægget af letbanen sikre den bedst mulige afvikling af den øvrige trafik inden for de givne rammer. Særligt skal busdriften på Ring 3 prioriteres. Selskabet skal også arbejde for, at social ansvarlighed får høj prioritet i både anlægs- og driftsfa-sen.


J. nr. 00.30.04P05 20 Sag: 2015/10152 003

Før og under anlægsfasen medvirker Gladsaxe Kommune til at sikre tværkommunal enighed om letbaneprojektet, smidig og fleksibel myndighedsbehandling samt medvirker til en optimal trafik-afvikling og god kommunikation til borgere og virksomheder. En fleksibel myndighedsbehandling skal blandt andet sikre, at selskabet ikke påføres unødvendige udgifter eller at anlægsprocessen forsinkes. 8.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Den daglige dialog mellem Hovedstadens Letbane og Gladsaxe Kommune foregår på administra-tivt niveau. Dette udbygges med et årligt møde mellem Trafik- og Teknikudvalget og ledelsesre-præsentanter for Hovedstadens Letbane. Emner kan i den kommende anlægsperiode være sta-tus for anlægsprojekt, generel fremdrift og tidsplaner. Gladsaxe Kommunes borgmester er næstformand i bestyrelsen for Hovedstadens Letbane og formand for det tilknyttede borgmesterforum. Administrationen medvirker til at forberede borg-mesterens bestyrelsesopgaver. 8.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og po-litikker eller selskaber Anlægget af letbanen og de forberedende ledningsflytninger vil kunne medføre en reduceret af-vikling af biltrafik på ringvejen. Tilsvarende vil fremkommeligheden for busser reduceres, hvilket for de lokale linjer kan give kommunen merudgifter. Selskabets målsætninger om at give den kollektive trafik et kraftigt løft understøtter kommunens målsætninger. 9. UU-nord 9.1 Kort om selskabet UddannelsesvejledningsCenter Nord, ejes af Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommune. UU-Nord er en selvstændig juridisk enhed etableret efter §60 i lov om kommunernes styrelse. Forvaltningsdirektører fra de deltagende kommuner udgør bestyrelsen for vejlednings-centeret. UU-Nord har 35 ansatte og vejleder i valg af uddannelse og erhverv til elever i 7. til 10. klasse på 73 grundskoler samt unge op til 25 år, der er faldet fra en ungdomsuddannelse. 9.2 Overordnet formål UU-Nords hovedaktivitet udspringer af Lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om uddan-nelse og erhverv, kaldet Vejledningsloven, senest revideret 12. september 2014. 9.3 Rationale bag ejerskabet Folketinget har den 10.04.03 vedtaget Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Loven dækker såvel vejledningen i grundskolen og valg af ungdomsuddannelserne, overgangen mellem disse og overgangen til videregående uddannelse og erhverv. Vejledning skal ifølge loven gives på et kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag, dvs. i centre, der dækker mindst 100.000 indbyggere, er sektoruafhængige og institutionsuafhængige, og i samarbejde kommuner imellem.


J. nr. 00.30.04P05 21 Sag: 2015/10152 003

9.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Hver femte unge har ikke gennemført en ungdomsuddannelse syv år efter grundskolen. Disse unge, der ikke tager den direkte vej til uddannelse eller beskæftigelse, bliver i dag mødt af et komplekst og usammenhængende system af forberedende tilbud. Derfor er regeringen og KL i økonomiaftalen for 2018 blevet enige om, at der er behov for en reform af det forberedende ud-dannelsesområde for at sikre den bedst mulige indsats over for den enkelte unge, så flere unge hjælpes på vej til en ungdomsuddannelse eller fodfæste på arbejdsmarkedet. En sådan reform vil have stor betydning for, hvilke ydelser UU-Nord m.m. skal levere. Børne- og Kulturforvaltningen afventer derfor resultatet af en sådan reform, og vil herefter over-veje, hvorvidt den samlede vejledningsindsats i UU Nord herefter er fuldt dækkende og i givet fald, hvordan den bedst fremadrettet organiseres, så den højest mulige kvalitet i opgaveløsnin-gen sikres og således sikrer flest mulige unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddan-nelse.

9.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Er afhængigt af, hvilken model der vælges for det fremadrettede samarbejde, jf. punkt 9.4. 9.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og po-litikker eller selskaber Er afhængigt af, hvilken model der vælges for det fremadrettede samarbejde, jf. punkt 9.4. 10. I/S Danmarks Rostadion, Bagsværd 10.1 Kort om selskabet I/S Rostadion blev dannet i 1987. Rostadion var på daværende tidspunkt netop blevet opgrade-ret og søen uddybet i forbindelse med afvikling af VM i roning i 1987. I 1998 blev bestyrelsen ud-videt med Team Danmark. Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Forening for Rosport fik hver en observatørplads og deltager i bestyrelsens møder. Ved Team Danmarks indtræden blev forde-lingen: 44% til Københavns Amt, 26% til Gladsaxe Kommune, 18% til Lyngby-Taarbæk Kommune og 12% til Team Danmark. Ved amtets nedlæggelse i 2007, udtrådte Københavns Amt af selska-bet, hvorefter fordelingen blev 52% til Gladsaxe Kommune, 36% til Lyngby-Taarbæk Kommune og 12% til Team Danmark. 10.2 Overordnet formål I henhold til vedtægterne skal selskabet drive og vedligeholde rostadion, således at det med hen-blik på træning og konkurrencer i roning, kano- og kajaksport bevarer international standard samtidig med funktion som Team Danmark-center. 10.3 Rationale bag ejerskabet Danmarks Rostadion er beliggende i Bagsværd Sø, som er Gladsaxe Kommunes største rekreative område. Danmarks Rostadion benyttes af den nationale elite, men anlægget benyttes også af de lokale klubber, som er beliggende omkring Bagsværd Sø og Lyngby Sø.


J. nr. 00.30.04P05 22 Sag: 2015/10152 003

10.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Selskabet driver det nuværende Danmarks Rostadion, frem til afslutningen af det igangværende projekt for modernisering af Danmarks Rostadion (forventes afsluttet 2020). Herefter overtager Fonden Danmarks Rostadion driften af faciliteten. Aktiverne fra I/S Danmarks Rostadion er over-ført til Fonden Danmarks Rostadion ultimo 2015 i forbindelse med fondens stiftelse. I/S Danmarks Rostadion støttes økonomisk af Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner, med det formål at sikre adgang til træningsanlægget for foreninger for roning og kano og kajak, der er hjemmehørende i de to kommuner. Herudover modtager I/S’et støtte fra Team Danmark, med det formål at sikre adgang til træningsanlægget for bruttolandsholdet inden for roning og kano og kajak. Alle interessenter er repræsenteret i selskabets bestyrelse, hvor Gladsaxe Kommunes repræsentant er formand. Gladsaxe Kommune er administrationskommune for selskabet. 10.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Gladsaxe Kommunes bestyrelsesmedlem i I/S’et er medlem af Byrådet, og Kultur-, Fritids-, og Id-rætsudvalget. Herudover er Gladsaxe Kommune administrationskommune for selskabet. Kom-munikationen sker i bestyrelsens møder, som afholdes 4 gange om året. 10.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og politikker eller selskaber I/S Danmarks Rostadion fungerer i perioden 2016-2020 som driftsselskab for rostadions banean-læg, mens opgradering af rostadion er placeret i Fonden Danmarks Rostadion. 11. Fonden Rostadion, Bagsværd 11.1 Kort om selskabet Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø ejes fra november 2015 af den nystiftede fond: Fonden Danmarks Rostadion, Bagsværd. Fonden er stiftet af Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Team Danmark og fondens formål er at eje og drive Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø. Fon-den skal i de kommende år (2016-2020), gennemføre et stort projekt for at modernisere det ek-sisterende rostadion. Fonden ledes af en professionel bestyrelse bestående af 4 medlemmer, som er udpeget af de 4 stiftere samt 2 medlemmer med observatørstatus i bestyrelsen. De 2 observatører er udpeget af henholdsvis Dansk Forening for Rosport (DFfR) og Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF). Fondens medlemmer er udpeget på baggrund af deres kompetencer og erfaring inden for jura, byggeri og idræt og de skal varetage deres virke i fonden, uafhængigt af de udpegende stiftere. Gladsaxe Kommune udpeger det bestyrelsesmedlem, som samtidigt er formand.


J. nr. 00.30.04P05 23 Sag: 2015/10152 003

11.2 Overordnet formål Fonden har til formål at opgradere, renovere og herefter fastholde faciliteterne for Danmarks Rostadion i international standard for derved at højne det sportslige niveau inden for roning og kano- og kajak for såvel eliteidrætsudøvere som motionister, herunder både børn og voksne. Fonden har ligeledes til formål at eje, udlåne, udleje samt i øvrigt drive, herunder vedligeholde Danmarks Rostadion. 11.3 Rationale bag ejerskabet Danmarks Rostadion er beliggende i og ved Bagsværd Sø, som er Gladsaxe Kommunes største rekreative område. Gladsaxe Kommune har en stærk interesse i at udviklingen af de rekreative aktiviteter og faciliteter i området, herunder rostadion, sker med størst mulig hensyn til områ-dets fredede natur og til gavn for flest mulige af områdets brugere. Danmarks Rostadion benyttes af den nationale elite, men robanerne benyttes også af de lokale ro- og kano og kajakklubber, som er beliggende omkring Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Gladsaxe Kommune har en interesse i at sikre en rimelig balance mellem roning og kano og kajak, så begge idrætsgrene tilgodeses, særligt i forhold til regattaafvikling. Gladsaxe Kommune har, sammen med de øvrige kommuner, en interesse i at sikre en rimelig ba-lance mellem Team Danmarks elitearbejde og foreningernes/breddens adgang til rostadions faci-liteter. Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Komme yder økonomisk støtte til drift af Danmarks Rostadion, med det formål at sikre adgang til træningsanlægget for de foreninger for roning og kano og kajak, der er hjemmehørende i de tre kommuner. Herudover modtager Fonden driftsstøtte fra Team Danmark, med det formål at sikre adgang til træningsanlægget for bruttolandsholdet inden for roning og kano og kajak. Fonden har ikke umiddelbart mulighed for at opnå økonomisk indtjening ud over de nævnte be-villinger til driftsstøtte og det må derfor forventes, at fonden også fremover vil henvende sig til de tre kommuner, for støtte til fremtidige anlægsprojekter samt til gennemførelse af regattaer. 11.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Drifts-, anlægs- og eventstøtte til Fonden Danmarks Rostadion, skal understøtte Gladsaxe Kom-munes Kultur, Fritids- og Idrætspolitiks temaer: Uddybelse, fordybelse og indlevelse for alle og En arena for talent og elite. Rostadions faciliteter og Team Danmarks elitesatsning for både og roning og kano- og kajak skal endvidere understøtte talentudviklingen i bl.a. Bagsværd Roklub og kano- og kajakklubberne omkring Bagsværd Sø. Driftsstøtten gives efter indgået overenskomst mellem Københavns Kommune, Gladsaxe Kom-mune samt Lyngby-Taarbæk Kommune og med Fonden Danmarks Rostadion, som modtager. Overenskomsten indeholder betingelser for modtagelse af støtten, støttens størrelse samt kom-munernes krav til indsigt i Fondens regnskaber. Overenskomsten kan genforhandles med et var-sel på 12 måneder. I henhold til fondens vedtægter, skal brugerne inddrages i anlæggets drift gennem et etableret brugerråd under Fonden.


J. nr. 00.30.04P05 24 Sag: 2015/10152 003

11.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Bestyrelsen for Fonden Danmarks Rostadion forventes at afholde et årligt møde med Køben-havns Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune samt Team Danmark, med det formål at redegøre for Fondens drift og udvikling. I perioden 2016-2020 afholdes som minimum månedlige møder med fondens administrator, her-udover indgår Gladsaxe Kommune i en følgegruppe bestående af de tre kommuner og fonde, som har bevilliget økonomisk støtte til opgradering af rostadion. Følgegruppen mødes ad hoc igennem hele projektperioden, anslået 4 gange årligt. 11.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og politikker eller selskaber Bestyrelsen i Fonden er udpeget af stifterne, men er ikke udpeget blandt stifternes organisatio-ner eller politiske ledelse. Bestyrelsesmedlemmerne i fonden repræsenterer ikke stifterne i fon-dens arbejde. Fondens arbejde er reguleret inden for bestemmelserne i vedtægterne suppleret med de aftaler og betingelser som er indarbejdet i overenskomsten for driftsstøtte til fondens arbejde. Fondens bestyrelse har selvstændig beslutningskompetence, som ikke kræver politisk godken-delse hos stifterne. Fonden er ikke direkte eller indirekte forpligtet til at efterleve kommunens målsætninger og politikker. Ved en eventuel henvendelse fra fonden om støtte til fremtidige an-lægsprojekter eller regattaer, vil stifterne, forventeligt, have forskellige interesser og prioriterin-ger. Team Danmark støtter eliteaktiviteter, Københavns Kommune prioriterer de Københavnske roklubbers dagligdag på anlægget i Bagsværd samt afholdelse af regattaerne. Lyngby-Taarbæk Kommune prioriterer de lokale klubbers adgang til banen og kun i mindre grad afholdelse af re-gattaer. Forskellighederne vil afspejle sig i de konkrete aftaler om fx ekstraordinær finansiering eller anden støtte til rostadions drift eller anlæg. 12. Bådfarten 12.1 Kort om selskabet Baadfarten på de fire søer - Lyngby Sø, Bagsværd Sø, Furesøen og Vejlesø - tog sin start i begyn-delsen af 1890`erne og har siden da sejlet fast rutefart på søerne. I dag ejes Baadfarten af de tre kommuner, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Furesø. Baadfarten har i dag seks turbåde, hvoraf de fire sejler på Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Mølleåen, og de resterende to sejler på Furesøen og Vejlesø. 12.2 Overordnet formål Formålet er at sikre en udnyttelse af søernes rekreative potentialer samt understøtte kulturelle og historiske værdier til gavn for borgere og besøgende.


J. nr. 00.30.04P05 25 Sag: 2015/10152 003

12.3 Rationale bag ejerskabet Rationalet bag ejerskabet er at bevare mulighederne for turbåde på Lyngby Sø, Bagsværd Sø, Mølleåen, Furesøen og Vejlesø. 12.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Baadfarten skal fastholdes som et kulturelt og rekreativt tilbud. Baadfarten skal således under-støtte Gladsaxe Kommunes målsætninger om en aktiv benyttelse af de rekreative områder og bevarelse af kulturhistoriske værdier. Gennem en markedsafprøvning er der sikret en balance mellem opretholdelse af Baadfarten og de kommunale udgifter. 12.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Gladsaxe Kommune er politisk repræsenteret i Baadfartsudvalget suppleret med en administra-tiv repræsentant. Udvalget holder 2-4 møder årligt. Trafik- og Teknikudvalget holdes løbende ori-enteret om selskabets drift. 13. Beredskab Øst 13.1 Kort om selskabet Beredskab Øst er en sammenslutning af redningsberedskaberne i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner. Beredskab Øst er etableret pr. 1. januar 2016. 13.2 Overordnet formål Beredskab Øst har til formål at varetage de deltagende kommuners beredskabsopgaver med at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og kata-strofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor, samt at varetage de opgaver, der indgås aftale om mellem Beredskabskommissionen og en interessent i medfør af samar-bejdsaftalen. Opgaverne omfatter myndighedsopgaver som brandtekniske byggesagsbehandling og rådgivning af kommunen på dette felt samt brandsyn og de operative opgaver som indsatsledelse, al kon-takt til leverandør, vedligeholdelse af al materiel, beredskabsplanlægning med mere. Der ud over omfatter opgaverne en række andre rådgivningsopgaver og forebyggelsesopgaver for kom-munerne, samt levering af diverse serviceydelser. 13.3 Rationale bag ejerskabet Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommu-nernes økonomi for 2015, at de daværende 87 kommunale beredskaber skulle samles i op mod 20 tværkommunale beredskabsenheder senest 01.01.2016 og, at der årligt skal spares 175 mio. kr. på beredskabsområdet. Sammenslutningen skal ses i den sammenhæng.


J. nr. 00.30.04P05 26 Sag: 2015/10152 003

13.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Kommunen ser følgende indsatsområder for selskabet de kommende år. 1. Sikre en god sammenlægning og konsolidering af de forskellige kommuners beredskab,

hvor driften og serviceniveauet – fx responstider - fastholdes 2. Sikre fortsat stort kendskab og viden om virksomhederne og de store boligområder i be-

redskabets område, således at denne relevante viden kommer i brug ved ledelse af en eventuel udrykningsindsats på området samt ved brandsyn.

3. At selskabet leverer en fortsat professional sagsbehandling, som tænkes ind i en helhed i kommunens mål omkring fremragende virksomhedsservice

4. Sikre og udbygge god dialog og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere med fokus på arbejdsmiljø og effektiv opgavevaretagelse.

5. At selskabet leverer en procent reduktion af sit budget de første 4-5 år. 6. At selskabet arbejder med muligheden for, at udvikle forpligtende samarbejder med andre

beredskaber for på sigt at skabe grundlaget for evt. fusion med et eller flere beredskaber i hovedstaden

13.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Kommunen lægger vægt på, at kommunalpolitikere og borgere har mulighed for et godt indblik i selskabets resultatet og prioriteringer. Der bør derfor afleveres en beretning til kommunernes økonomiudvalg, der beskriver årets re-sultater og aktiviteter. Yderligere foreslås det, at der årligt afholdes et orienteringsmøde for by-rådet og interesserede borgere, hvor beredskab øst giver information om deres virksomhed både året der er gået samt kommende større ændringer/udviklingstiltag i selskabet. Forvaltningen orienterer borgmesteren om væsentlige forhold i selskabet samt holder formøder med borgmesteren forud for møder i Beredskabskommissionen. Den daglige dialog mellem sel-skabet og Gladsaxe Kommune foregår på administrativt plan. 13.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og politikker eller selskaber Beredskab Øst’s budget blev fastsat på baggrund af forskellige skøn for de fremtidige udgifter til bl.a. husleje m.m. Der kan være et behov for, at der skal tilføres budget, hvis disse forudsætnin-ger ikke holder. Der foregår bl.a. nogle drøftelser om huslejeniveauet for brandstationen i Glad-saxe Kommune, hvor kommunens udgifter til vedligeholdelse m.m. skal dækkes af huslejen, så kommunen holder skadesløs. En sådan tilførsel af budget vil kræve, at alle kommuner er enige i, at det er nødvendigt og beslutter at afsætte det ekstra beløb.


J. nr. 00.30.04P05 27 Sag: 2015/10152 003

14. Trafikselskabet Movia 14.1 Kort om selskabet Movia transporterer hvert år knap 226 mio. passagerer på cirka 450 buslinjer og 10 lokalbane-strækninger fordelt på hele Sjælland. Movia er styret af de 45 kommuner, Region Hovedstaden og Region Sjælland, og Movias opgave er at varetage den kollektive trafik på vegne af kommu-nerne og regionerne. Movia rådgiver om trafikløsninger og planlægger i samarbejde med kom-muner og regioner ruter og køreplaner, som skal understøtte kommunernes og regionernes visi-oner for vækst, bosætning, placering af arbejdspladser og mobilitet. Movia bistår således kom-muner og regioner med at sikre, at den kollektive trafik fremstår som en attraktiv og miljøvenlig del af den service, som kommuner og regioner tilbyder borgerne. Movia varetager ifølge trafikselskabsloven busdriften, lokalbanedriften samt handicapkørsel. Movias samlede økonomi udgør godt 4 mia. kroner årligt, hvoraf knap halvdelen dækkes af bil-letindtægter fra passagerer i bus, tog og Flextrafik. Det betyder, at kommuner og regionerne hvert år investerer over 2 mia. kroner i den kollektive trafik på drift af bus- og lokalbaner samt på kørsel af særlige grupper, eksempelvis børn og voksne med særlige behov, og patientkørsel. Movia fastsætter takster for den kollektive trafik i samarbejde med DSB, Metroselskabet og Tra-fik- og byggestyrelsen. 14.2 Overordnet formål Selskabets formål er i overensstemmelse med lov om trafikselskaber at varetage følgende opga-ver inden for selskabets område: 1. offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel, 2. fastsættelse af takster og billetteringssystemer, 3. koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik, 4. individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede og 5. privatbaner. Selskabet kan efter aftale med en kommune eller en region varetage opgaver vedrørende trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning, jf. lovens § 5, stk. 5. Kom-munen eller regionen finansierer, sammen med evt. brugerbetaling, den pågældende trafik f.eks. Flextrafik. 14.3 Rationale bag ejerskabet/ med i bestyrelsen I henhold til lov om trafikselskaber etableres i Region Sjælland og Region Hovedstaden ét samlet trafikselskab, der dækker de to regioners geografiske område. Ved at lade Movia planlægge og udbyde busdriften, opnår kommunerne en effektiv kollektiv trafik, som skaber sammenhæng og mobilitet på tværs af kommunale og regionale skel – og som understøtter kommunernes strate-gier for bosætning, etablering af arbejdspladser og mobilitet.


J. nr. 00.30.04P05 28 Sag: 2015/10152 003

14.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Formålet med Gladsaxe Kommunes deltagelse i selskabet er, at tilbyde kommunens borgere en god offentlig trafik samt individuel handicapkørsel og ordninger i Flextrafik, blandt andet Flextur. Selskabet skal løbende arbejde med, at sikre de besluttede serviceniveauer for busdriften. På kort sigt handler det om at ændre og tilpasse det strategiske busnet til Metro Cityringen i 2019, samt at opfylde de produktivitetsmål der er opsat for busdriften i Trafikplan 2016. Selskabet skal formidle samarbejdet mellem de involverede kommuner og regionen, så den sam-lede kollektive trafik styrkes. Det er selskabets opgave at komme med forslag til at effektivisere busdriften, herunder forslag til forbedring af fremkommeligheden på det kommunale vejnet. Trafikplan 2016, og herunder det nye strategiske busnet, skal sikre en fastholdelse af buspassa-gerer efter Metro Cityringen åbner i 2019. Det strategiske net skal sikre maksimal sammenhæng imellem busdriften og banebetjeningen gennem A- og S-buslinjer, som forbindes direkte til Me-tro Cityringens stationer. Samarbejdet med de kommuner, der er berørt af den kommende letbane, intensiveres for at sikre letbanen de bedst mulige rammer. Tilsvarende vil etableringen af letbanen i Ring 3 skabe behov for Movia om, at understøtte omstigningsforholdene mellem bus og letbane i en række større knudepunkter undervejs. Movia skal i samarbejde med kommunerne langs Ring 3 fremlægge forslag til den fremtidige busdrift efter letbanens etablering. Der arbejdes mod en fossilfri bustrafik i 2030, idet der fra udbud til udbud gennemføres en dia-log med de berørte kommuner og regioner om finansiering af den konkrete udgift. Indsatsen un-derstøtter Gladsaxe Kommunes visioner om reduktion af C02 emissioner og mindre partikelforu-rening lokalt. Selskabet skal prioritere Din Offentlige Transport (DOT), der er et samarbejde mellem DSB, Mo-via og Metroselskabet om at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig transport på Sjælland og øerne. DOT har eksisteret siden 2015, og der er både i regionen og blandt kommu-nerne opbakning til at arbejde videre med at sikre en sammenhængende kollektiv trafik med ud-gangspunkt i det allerede etablerede DOT. Lovgrundlaget for DOT sætter vide rammer for DOT’s virke. En større integration af de kundevendte aktiviteter kan derfor opnås inden for den nuvæ-rende lovgivning. 14.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Movia ledes af en bestyrelse på ni medlemmer. De to regioner, Hovedstaden og Sjælland, har hver et medlem i bestyrelsen. Desuden har Københavns Kommune, som den kommune, der yder det største tilskud til Movias finansiering, ret til en plads i bestyrelsen. De øvrige 44 kommuner i Trafikselskabet Movias område udpeger de resterende seks bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges for en fireårig periode, som følger kommunalbestyrelsernes valgperiode. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabet. Det betyder, at bestyrelsen skal sikre en økonomisk for-svarlig drift og, at Movia ledes i overensstemmelse med Lov om Trafikselskaber.


J. nr. 00.30.04P05 29 Sag: 2015/10152 003

Gladsaxe Kommune er politisk repræsenteret i Movias repræsentantskab. Repræsentantskabet skal behandle og træffe beslutninger i de sager, som bestyrelsen forelægger for repræsentant-skabet. Det er også repræsentantskabet, som godkender Movias vedtægt og bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer, ligesom repræsentantskabet skal godkende bestyrelsens beslutning om den forholdsmæssige fordeling af kommunerne og regionernes tilskud til selskabets finansiering. Den daglige dialog mellem Movia og Gladsaxe Kommune foregår på administrativt plan. Dette udbygges med et årligt møde mellem Trafik- og Teknikudvalget og ledelsesrepræsentanter for Movia. Emnerne på disse møder kan være status og udviklingstendenser, økonomi og fælles initi-ativer til fremme af bustrafikken. 14.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og politikker eller selskaber I forbindelse med letbanens etablering i Ring 3 vil der opstå forsinkelser i busdriften, herunder ekstra udgifter til kørsel med lokale linjer. Movia skal arbejde for at minimere disse medgifter. 15. Dagcentret Christianehøj 15.1 Kort om selskabet Dagcentret Christianehøj er en selvejende institution, der blev grundlagt i 1973 som et samar-bejde mellem Lions Gladsaxe og Gladsaxe Kommune. Rammerne for samarbejdet er specificeret i den gældende driftsoverenskomst mellem Gladsaxe Kommune og Dagcentret Christianehøj, der er indgået i henhold til § 104 i Lov om Social Service (aktivitets- og samværstilbud). Den seneste driftsoverenskomst trådte i kraft 01.01.2017. Dagcentret Christianehøjs primære målgruppe er borgere med fysisk eller psykisk funktionsned-sættelse i alderen 18-65 år. En gruppe af disse er borgere med erhvervet hjerneskade, for hvem der er et særligt målrettet tilbud. 15.2 Overordnet formål Dagcentret Christianehøjs formål er inden for rammerne af § 104 i Lov om Social Service (aktivi-tets- og samværstilbud) at tilbyde et samværs- og aktivitetstilbud, der arbejder med at opret-holde eller forbedre den enkeltes personlige færdigheder og/eller livsvilkår. Eksempler på aktivi-teter er forskellige muligheder for socialt samvær, deltagelse i undervisning/studiekreds, let træ-ning (f.eks. yoga), værkstedsarbejde, rejser/udflugter m.fl. 15.3 Rationale bag ejerskabet/med i bestyrelsen Gladsaxe Kommune har fra grundlæggelsen af Dagcentret Christianehøj i 1973 været involveret i tilbuddet. Af det oprindelige skøde fremgår det, at ejendommen, med tilhørende bygninger, overdrages til den selvejende institution Dagcentret Christianehøj med henblik på drift af dag-centervirksomhed for handicappede. I tilfælde af dagcenterets opløsning eller ophør af drift af


J. nr. 00.30.04P05 30 Sag: 2015/10152 003

social institution er Gladsaxe Kommune berettiget til at tilbagekøbe ejendommen med påstå-ende bygninger for institutionens kostpris. Ejendommen er således overdraget til Dagcentret Christianehøj med henblik på, at institutionen bidrager til den kommunale forsyningspligt. Dagcentret Christianehøj har indtil 31.12.2016 modtaget en fast årlig bevilling af Gladsaxe Kom-mune, der til gengæld var garanteret et antal pladser på dagcentret. Som led i den seneste drifts-overenskomst overgår Dagcentret Christianehøj til en takstfinansieret økonomimodel, hvor Glad-saxe Kommune er køber af pladser på linje med andre kommuner. Gladsaxe Kommune har fort-sat en interesse i at være repræsenteret i bestyrelsen, da kommunen er hovedaftager af dagcen-trets pladser, samt yder en budgetgaranti i en flerårig overgangsperiode. Budgetgarantien sikrer, at Dagcentret Christianehøj gives tid til omstillingsprocessen. Rammer for tilbuddet, herunder udvidelsen til også at omfatte borgere med erhvervet hjerne-skade, er ligeledes sket med udgangspunkt i Gladsaxe Kommunes ønsker og efterspørgsel. 15.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Gladsaxe Kommunes strategiske mål for Dagcentret Christianehøj er udviklingen af et kvalificeret og lokalt samværs- og aktivitetstilbud, der arbejder med at opretholde eller forbedre den enkel-tes personlige færdigheder og/eller livsvilkår gennem målrettede aktiviteter. Tilbuddet skal være attraktivt og konkurrencedygtigt – både i forhold til pris og kvalitet - og udvikle sig i takt med ef-terspørgslen. Det kræver kontinuerlig faglig udvikling og lydhørhed over for Gladsaxe Kommunes efterspørgsel, såvel som efterspørgslen i de øvrige køberkommuner. Som beskrevet ovenfor overgår Dagcentret Christianehøj på sigt til at være fuldt takstfinansieret, hvilket styrker sammenhængen mellem de leverede ydelser og behovet i Gladsaxe, men også i andre nærliggende kommuner. Målet er i forlængelse heraf, at tilbuddet er så fagligt stærkt og veldrevet, at tilbuddet kan konkurrere på lige vilkår - hvad angår pris og kvalitet - med andre til-bud. 15.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Byrådet har udpeget et bestyrelsesmedlem, der løbende deltager i bestyrelsens arbejde. Frem-adrettet vil der blive afviklet årlige møder, hvor Gladsaxe Kommunes repræsentant i Dagcentret Christianehøjs bestyrelse, formanden for Sundheds- og Handicapudvalget samt forvaltningsledel-sen drøfter Dagcentret Christianehøj. Derudover vil der efter behov være dialog mellem forvalt-ningen og de relevante politikere. Ved behov forlægges Sundheds- og Handicapudvalget sager vedrørende Dagcentret Christiane-høj. Social- og Sundhedsforvaltningen foretager løbende uanmeldte besøg på stedet for at sikre kvaliteten, og der er dialog mellem forvaltning og tilbudsledelse efter behov.


J. nr. 00.30.04P05 31 Sag: 2015/10152 003

16.Sofieskolen 16.1 Kort om selskabet Sofieskolen er en selvejende institution, der er etableret i 1964 som specialinstitution for børn og unge, der har en diagnose inden for Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Sofieskolens mål-gruppe er børn og unge med autisme med såvel svagt-, moderat- som højt funktionsniveau i al-deren 2 – 18 år. Sofieskolen er en enhedsinstitution, der har specialpædagogisk tilbud i form af børnehave med plads til otte børn i alderen 2-7 år, skole med plads til 37 elever i alderen 7-18 år, fritidsordning med plads til 25 elever i alderen 7-18 år samt 20 døgnpladser for beboere fra 7 år og op. Skolen har sine hovedaktiviteter på Granvej 3, 2880 Bagsværd, herunder en boafdeling med plads til 12 beboere. Derudover en boafdeling med plads til 8 beboere på Damsagervej 9, 3500 Værløse.

Fremtidens botilbud, Damsagervej 9

16.2 Overordnet formål Sofieskolens formål er at drive en eller flere specialinstitutioner for børn og unge med autisme. Den selvejende institution Sofieskolen skal organisere og kontinuerligt udvikle sammenhæn-gende og helhedsorienterede specialmiljøer omkring alle aspekter af fagområdet. Institutionens formål er almennyttigt/velgørende. Sofieskolens formål nås blandt andet gennem etablering af tilbud om børnehave, skole, fritids-ordning og døgntilbud samt konsulentydelser. Institutionens formål kan desuden, men ikke ud-tømmende, opfyldes ved ydelse af vejledning og støtte til familier, udvikling af samarbejdsfor-mer med anbringende kommuner og tilbud om øvrige ydelser. Institutionen kan deltage i natio-nale og internationale netværk, som fokuserer på og videreudvikler det faglige speciale til gavn for opfyldelsen af formålet. Bestyrelsen har ansvaret for institutionens drift, ligesom bestyrelsen er ansvarlig for, at instituti-onen drives i overensstemmelse med driftsoverenskomst indgået med Gladsaxe Kommune samt anden lovgivning gældende for institutionens virksomhed. Institutionens bestyrelse består af fem medlemmer. Fire medlemmer udpeges af den selvejende institution og ét medlem udpeges af Gladsaxe Kommune. Bestyrelsen udpeges for fire år ad gan-gen, svarende til valgperioden for kommunalbestyrelsen. Sofieskolen er tæt knyttet til Sofiefonden, der har adresse samme sted (Granvej 3, 2880 Bags-værd). Sofiefonden blev stiftet i 1968 og har til formål at indsamle midler og yde støtte til opret-telse og drift af institutioner til gavn for autistiske børn samt institutioner og boliger for disse,

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwitz9zr9vXOAhWGjiwKHRTNCzkQjRwIBw&url=http://www.creoarkitekter.dk/sofieskolen-fremtidens-botilbud-for-boern-og-unge-med-autisme/&psig=AFQjCNEuZ4Kq9V_1ZJmDILcjNZ7Tjmx65Q&ust=1473085921707908


J. nr. 00.30.04P05 32 Sag: 2015/10152 003

når de, som voksne, forlader børneinstitutionerne. Endvidere til støtte for forskning, publikatio-ner, uddannelses- og studierejser og lignende opgaver, som, efter bestyrelsens skøn, vil være til gavn for mennesker med autisme. Fondens midler skal især bruges til aktiviteter i forbindelse med Sofieskolen. Sofieskolen er i KKR-regi defineret som værende blandt de mest specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Formålet hermed er at give Sofieskolen – på linje med andre ’mest specialiserede tilbud’ - en særlig tværkommunal opmærksomhed, og hermed sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. 16.3 Rationale bag ejerskabet Gladsaxe overtog, i forbindelse med opgavereformen i 2007, rettigheder og forpligtelser i davæ-rende driftsoverenskomst mellem København Amt og Sofieskolen.

Med kommunalreformen blev der indført et system med rammeaftaler, som er et centralt red-skab til koordination og samarbejde mellem kommuner og regioner omkring køb og salg af plad-ser på specialiserede tilbud, herunder Sofieskolen. Samtidig blev der oprettet en statslig videns- og specialrådgivningsenhed, VISO. Tilsammen skal disse redskaber sikre, at kommunerne har ad-gang til de fornødne særligt specialiserede faglige miljøer og tilbud.

Den enkelte kommune har i kraft af sit forsyningsansvar pligt til og ansvar for, at der er eller bli-ver udviklet de tilbud, der er behov for. 16.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for tilbuddets udvikling Kommunerne indgår hvert år en fælles rammeaftale på det specialiserede socialområde og spe-cialundervisningsområde bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. En del af den strategiske ramme for Sofieskolen udmåles og koordineres gennem de årlige rammeaftaler. Gladsaxe Kommune sætter endvidere fokus på følgende mål

At Sofieskolen fastholder sin position som et højt specialiseret tilbud Sofieskolen er i KKR-samarbejdet defineret som værende blandt de mest specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Der stilles eksplicit i styringsaftalen krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregi-onen. For at understøtte disse krav ønsker Gladsaxe Kommune, at - Sofieskolen skal være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes be-

hov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v., og at

- Sofieskolen skal levere synlig og tilgængelig dokumentation om blandt andet effekt af indsatserne i tilbuddene.

At Sofieskolen i højere grad kobler sig til Gladsaxe Kommune og styringsaftalen Gladsaxe Kommune har med forsyningsansvaret pligt til og ansvar for, at der på Sofiesko-


J. nr. 00.30.04P05 33 Sag: 2015/10152 003

len bliver udviklet de tilbud, der er behov for. Dette kræver særlige kompetencer og ind-satser, hvilket fordrer, at ansvaret løftes i et tæt samarbejde med Sofieskolen. Også på det administrative området ønsker Gladsaxe Kommune et tættere samarbejde med Sofiesko-len med det sigte, at Sofieskolen naturligt opfatter sig som en del af en fælles større en-hed, både i forhold til Gladsaxe Kommune og i forhold til rammeaftale, udviklingsstrategi og udvikling i takster

At Gladsaxe Kommune og Sofieskolen samarbejder tættere om et samlet autisttilbud Kommunerne har gennem de seneste år gjort sig mange erfaringer med organiseringer

med udgangspunkt i inklusionsperspektivet. På børne- og ungeområdet opleves det, at bedre fungerende borgere i videst muligt omfang søges inkluderet i almentilbuddet. På Bakkeskolen, der er et kommunalt skole- og fritidstilbud til børn og unge med en diagnose inden for Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF), har der, inden for de seneste år, været skoleår med vigende efterspørgsel. Gladsaxe Kommune ser det derfor som et mål, at styrke samarbejdet mellem de to tilbud, således at kompetencer og et højt specialiseret niveau kan fastholdes. Et formaliseret sam-arbejde eller en sammenlægning af de to tilbud vil ligeledes kunne øge robustheden i for-hold til udsving i efterspørgslen. Samtidig vil der kunne foretages effektivisering, f.eks. i forhold til administration og optimale klassestørrelser, som kan komme køberkommu-nerne til gode. Et formaliseret samarbejde eller sammenlægning fordrer, som nævnt i forrige punkt, at Sofieskolen kobles tættere på det kommunale perspektiv.

At Sofieskolen løbende sætter fokus på effektiv ressourceudnyttelse Sofieskolens udgifter, for så vidt angår de aktiviteter, der er omfattet af rammeaftalen, skal svare til institutionens takstindtægter på området. Sofieskolen bærer den fulde øko-nomiske risiko forbundet med institutionens drift. Det gælder både de aktiviteter, der lig-ger inden for og uden for rammeaftalen Gladsaxe Kommune ønsker, at Sofieskolen fremadrettet tager et større selvstændigt an-svar i forhold til effektiv drift med øje for bedre ressourceudnyttelse og produktivitet, set i relation til Gladsaxe Kommunes overordnede målsætninger for effektiv drift samt ramme-aftalens styringsaftale. Gladsaxe Kommune sætter fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på Sofieskolen. Dette sker blandt andet ved systematisk at drøfte effek-tivitet og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v.

Rammeaftalens styringsaftale sætter fokus på fortsatte effektiviseringer på de specialise-rede sociale tilbud, blandt andet ved at stille krav om løbende reduktion af taksterne på de takstbelagte tilbud.


J. nr. 00.30.04P05 34 Sag: 2015/10152 003

At Sofieskolen har fokus på det det kommunale indsatsområde, at alle børn trives og læ-rer at lære mere.

16.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Møder mellem tilbuddet og Gladsaxe Kommune Der afholdes årligt møde mellem Sofieskolens ledelse og Børne- og Kulturforvaltningen med hen-blik på at sikre en løbende dialog om selskabets økonomiske udvikling, selskabets forventninger til og planer for den kommende tid, selskabets risici og andre relevante emner. Mødet skal bi-drage til løbende forventningsafstemning mellem ejer og selskab. Endvidere afholdes der kvartårligt møder mellem embedsmænd og Sofieskolens ledelse for at drøfte tilbuddets løbende økonomiske udvikling. Regelmæssig information fra Sofieskolen til Gladsaxe Kommune Sofieskolen fremsender årligt skriftligt materiale efter nærmere retningslinjer fastlagt i drifts-overenskomsten indgået mellem Sofieskolens bestyrelsen og Gladsaxe Kommune. Tilsyn Tilsyn med Sofieskolen overgik 1. januar 2014 til Socialtilsyn Hovedstaden jf. Socialtilsynsloven. Såfremt Sofieskolen får påbud fra Socialtilsynet Hovedstaden, drøftes påbuddet af ejerforvalt-ningen og ledelsen på Sofieskolen. Én gang årligt afrapporteres tilsynsrapportens vurdering samt eventuelle udviklingspunkter og påbud til politisk niveau i Gladsaxe Kommune. Ligeledes afrap-porteres antallet af eventuelle magtanvendelser. 16.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og politikker eller selskaber Der ses følgende dilemmaer i forhold til samarbejdet med Sofieskolen: Gladsaxe Kommunes egen specialskole for børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)

og forsinket udvikling, Bakkeskolen, har svært ved at få indskrevet det antal elever på sko-len, der er kapacitet til.

Gladsaxe Kommune ønsker, at flest mulige børn bliver inkluderet i folkeskolen og dermed får mulighed for at blive en del af almen området.

En sammenlægning mellem Sofieskolen og Bakkeskolen vil kunne bidrage til større ro-busthed, fastholdelse og udvikling af kompetencer og bedre ressourceudnyttelse. Sam-menlægning har en udfordring i, at Sofieskolen er et selvejende tilbud, mens Bakkeskolen er et kommunalt tilbud.

Et formaliseret samarbejde eller en sammenlægning mellem Sofieskolen og Bakkeskolen vil kunne bidrage til større robusthed, fastholdelse og udvikling af kompetencer og bedre ressourceudnyttelse. Såfremt Sofieskolen skal spille en større rolle ind i det samlede tilbud fordres, at Sofieskolen i højere grad orienterer sig mod og samarbejder med Gladsaxe Kommune, så Sofieskolen ser og opfatter sig som en del af den kommunale opgaveløsning.


J. nr. 00.30.04P05 35 Sag: 2015/10152 003

17. Skovdiget 17.1 Kort om selskabet Skovdiget er et botilbud med plads til fem beboere med infantil autisme. Beboerne har et funkti-onsniveau, så det kan forventes, at de kan klare sig selv med støtte fra personalet. Der er an-sat ni personer; en forstander, en stedfortræder, seks socialpædagoger og en praktikant. 17.2 Overordnet formål Skovdigets overordnede opgave er at skabe et trygt og godt hjem for beboerne, samt at løse myndigheds-, service- og udviklingsopgaver for mennesker med psykiske og fysiske udfordringer primært inden for Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF), og som dermed må leve med et livs-langt handicap. Opgaverne løses inden for den gældende lovgivning på området og de rammer kommunalbesty-relsen, socialforvaltningen og Skovdigets bestyrelse har udstukket. I opgaveløsningen arbejdes ud fra det enkelte menneskes behov og ressourcer for bedst muligt at sikre dette menneskes plads i samfundet. Skovdiget er en ressourceenhed og en aktiv sparringspartner i lokale løsninger og tilbud, som til-passes det enkelte menneske bedst muligt. Deres formål er, at tilbyde det enkelte menneske en tryg og aktiv tilværelse med mulighed for at bryde social isolation gennem styrkelse af den enkel-tes mestring af eget liv og identitetsfølelse. 17.3 Rationale bag ejerskabet Opgaverne løses – som nævnt ovenfor – inden for den gældende lovgivning på området og de rammer kommunalbestyrelsen, Social og Sundhedsforvaltningen (herefter SSF) og Skovdigets be-styrelse har beskrevet i vedtægter og driftsoverenskomst. 17.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Da Skovdiget er et mindre tilbud understøttes botilbuddet af Gladsaxe Kommunens stabsfunktio-ner og konsulenter, hvilket betyder, at kommunen har en indsigt i tilbuddet. Endvidere modtager Gladsaxe Kommune tilsynsrapporter i forbindelse med tilsynsbesøg. SSF er ligeledes med til at præge udviklingen gennem politikker og målsætninger. 17.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Det foreslås, at der politisk forelægges sager vedrørende Skovdiget efter behov. Byrådet har udpeget et bestyrelsesmedlem. Fremadrettet vil der blive afviklet årlige møder, hvor Gladsaxe Kommunes repræsentant i Skovdigets bestyrelse, formanden for Sundheds- og Handi-capudvalget samt forvaltningsledelsen drøfter Skovdiget. Derudover vil der efter behov være di-alog mellem forvaltningen og de relevante politikere.


J. nr. 00.30.04P05 36 Sag: 2015/10152 003

17.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og politikker eller selskaber Social og Sundhedsforvaltningen ser ikke umiddelbart noget dilemma i forhold til kommunens målsætninger, politikker og retningslinjer, da Skovdiget grundet størrelsen ønsker at følge kom-munens politikker og retningslinjer, der er reguleret gennem driftsoverenskomsten. Dog betyder stedets status som selvejende institution, at handlemulighederne i forhold til løbende kontrol og styring af driften er mindre og mere uklare end på kommunens egne tilbud. På nuværende tidspunkt er Skovdiget en del af Gladsaxe Kommunes forsyningsforpligtigelse i henhold til rammeaftalen, hvorfor de indfrier et behov. Tilbuddet er imidlertid driftsmæssigt småt, hvorfor taksten er forholdsmæssig høj (ca. 3.000 kr. pr. døgn) og formentlig ikke konkurrencedygtig i forhold til at tiltrække nye borgere. De nuvæ-rende beboere har været der i mange år, og forventes at blive der resten af livet. Beboerne tri-ves på trods af de meget små boliger (ca. 6 m2), da det er et overskueligt miljø. Socialtilsynet vurderer, at de fysiske rammer indendørs ikke er tidssvarende, og har henstillet til at tilbuddets bestyrelse udarbejder en plan for forbedring af de fysiske rammer. Bestyrelsen har påbegyndt dette arbejde, men det er i en indledende fase og omfanget af byggeplanerne kendes endnu ikke. Afhængigt af ombygningens omfang, om antallet af pladser øges mm. vil tilbuddet muligvis fordyres yderligere. Gladsaxe Kommune vil skulle finansiere en eventuel ombygning med pant i ejendommen og tilbagebetaling via taksten. Der er ingen Gladsaxeborger på Skovdiget. Hvis Skovdiget, mod forventning, skulle få ledige pladser eller ombygning af tilbuddet vil øge tak-sten kritisk, bør det overvejes, om driftsoverenskomsten skal opsiges, da efterspørgslen efter så små boliger i et forholdsvis dyrt tilbud sandsynligvis vil være begrænset. 18. Hareskovbo 18.1 Kort om selskabet Den selvejende institution Hareskovbo (herefter Hareskovbo) er oprettet af ”Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige”. Foreningen har forestået opførelsen af en ældre-bolig- og en plejeboligbebyggelse. Den ældste del af pleje- og ældreboligbebyggelsen blev bygget i 1959, og plejeboligerne er ombygget successivt i perioden 2003-2009. I den forbindelse blev plejeboligerne omdannet fra plejeboliger til almene ældreboliger. Hareskovbo har haft driftsoverenskomst med kommunen om drift af plejeafdelingen siden op-rettelsen. Seneste driftsoverenskomst er vedtaget af Byrådet 25.08. 2010, og er uopsigelig frem til 2030. Uopsigeligheden var et vilkår banken stillede for optagelsen af det lån, som finansierede ombygningen af Hareskovbo. Seneste vedtægter for Hareskovbos bestyrelse er vedtaget af Seni-orudvalget i august 2016.


J. nr. 00.30.04P05 37 Sag: 2015/10152 003

18.2 Overordnet formål Hareskovbo driver 50 ældreboliger i form af kollektivboliger. Desuden driver Hareskovbo 82 ple-jeboliger (heraf 3 ægteparboliger). Endelig varetager Hareskovbo samtlige kommunale pleje- og omsorgsfunktioner for de ældre beboere i plejeboligerne, som borgerne visiteres til. 18.3 Rationale bag ejerskabet/bestyrelsespost Fra Gladsaxe Kommune modtager institutionen en økonomisk ramme vedrørende plejeafdelin-gen. Det indbefatter løn og øvrige driftsudgifter, herunder også drift af køkken og øvrige service-funktioner samt IT (dog ikke kabling fra institutionen til kommunen og omsorgssystem) og maski-ner, rengøringsartikler og engangsservice samt større anskaffelser (eksempelvis møbler, kontor-møbler og træningsudstyr) mv. Endelig dækkes også dækkes også udgiften til administration mv. som for tiden varetages af et advokatfirma for bestyrelsen. Gladsaxe Kommune har visitationsretten til samtlige plejeboliger på Hareskovbo. Gladsaxe Kom-mune fører venteliste både for borgere som ønsker plejebolig i kommunen generelt og for bor-gere som udelukkende ønsker plejebolig et specifikt sted. Visitation til plejeboliger og pleje- og omsorgsfunktioner ydet fra servicearealerne sker efter den til enhver tid gældende lovgivning og retningslinjer i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune yder ikke økonomisk tilskud til kollektivboligerne. Administrationen (ved det pågældende advokatfirma) varetager på nuværende tidspunkt også udlejningen af kollektivboli-gerne, og herunder tager de også stilling til hvem som flytter ind. Der visiteres ikke, men der er i perioder en venteliste. Der har dog igennem en længere periode været tomgang, da der er etab-leret store tagboliger, med en betydelig huslejeudgift. Alle boliger er nu udlejet. Udenbys bor-gere kommer ind på linje med kommunens borgere, men da kommunen ikke medvirker ved flyt-ningen kan der ikke opkræves refusion fra fraflytningskommunen. Det er Gladsaxe Kommunen, som leverer hjælp til kollektivboligernes beboere, via hjemmeple-jen, og sygeplejen mv. 18.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Hareskovbo skal tilbyde beboerne i plejeboligerne pleje og omsorg på mindst samme niveau, som de kommunale institutioner. Det er dog ledelse på Hareskovbo og bestyrelsen for den selv-ejende institutioner som tilrettelægger, hvordan ydelserne skal leveres. Den overordnede strategiske tilgang i kommunen, særligt målsætningen om at flere borgere skal leve sundere, og alder ikke skal være en hindring, skal også afspejle sig i den måde, som Hare-skovbo løser opgaven på. Der skal arbejdes med rehabilitering af de borgere, som har mulighed for at opnå et bedre funktionsniveau, hvis de tilbydes en fokuseret indsats, der skal endvidere arbejdes personcentreret omsorg med fokus på det hele menneske og der skal anvendes vel-færdsteknologi, når det giver mening.


J. nr. 00.30.04P05 38 Sag: 2015/10152 003

Det betyder ikke, at Hareskovbo på alle områder skal løse deres opgaver på samme måde som kommunen, da det er fint med et alternativ til den kommunale tilgang. Men tilbuddet skal være mindst lige så godt. Det budget som Hareskovbo modtager tilpasses løbende til niveauet for de kommunale senior-centre, således at Hareskovbo har samme ressourcer til plejen og de øvrige indsatser på pleje-hjemmet som de kommunale seniorcentre råder over. Der er ikke formuleret konkrete mål for Hareskovbos indsats, men Seniorudvalget, og på visse områder forvaltningen følger løbende med i driften i forhold til blandt andet:

Budgetoverholdelsen

Antallet af forebyggelige indlæggelser fra Hareskovbo

Gennemgang af beboerne for at klarlægge hvilke beboere som bør have et tilbud om reha-bilitering

Resultatet af tilsyn fra embedslægen, de kommunale uanmeldte tilsyn mv. Fokusområderne justeres løbende. 18.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Byrådet har udpeget 2 bestyrelsesmedlemmer (Peter Nellemann og Eva Michaelsen) som lø-bende deltager i bestyrelsens arbejde. Desuden deltager social- og sundhedsforvaltningen som observatør i alle bestyrelsens møder, og der er efter behov dialog og sparring inden bestyrelses-møderne mellem Byrådets og forvaltningens repræsentant. Ved behov forelægges sager vedrørende Hareskovbo for Seniorudvalget, sagerne går videre til Byrådet såfremt alene Byrådet har kompetencen. Forvaltningen har en løbende dialog med ledelsen på stedet, om nødvendigt også med formand for bestyrelsen og administrationen i Arup og Hvidt. 18.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og politikker eller selskaber Kommunen finansierer afbetaling på lån til ombygning af Hareskovbo, og dermed en værdiop-bygning som den selvejende institution Hareskovbo kan disponere over indenfor rammerne af vedtægter og driftsoverenskomst. Der kunne være et dilemma i, at kommunen ikke selv dispone-rer over denne værdi. I praksis kan værdien ses som en opsparing til en senere vedligeholdelses-indsats på Hareskovbo. 19. Bagsværd Observationhjem 19.1 Kort om selskabet Bagsværd Observationshjem er en selvejende institution på Bagsværdvej 146, 2880 Bagsværd, med driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune. Siden 1962 har Bagsværd Observationshjem


J. nr. 00.30.04P05 39 Sag: 2015/10152 003

hørt under foreningen "Barnets Hus", som blev stiftet i 1920 med det formål at støtte og hjælpe børn med særlige behov. Barnets Hus ejer alle bygninger og stiller dem omkostningsfrit til rådighed for Bagsværd Observa-tionshjem. Bagsværd Observationshjem er via Barnets Hus repræsenteret i Børnesagens Fællesråd, en uaf-hængig børnerettighedsorganisation, der arbejder for børns deltagelse, selvbestemmelse, sund-hed, udvikling og tryghed. Gladsaxe Kommune er – i lighed med Barnets Hus – repræsenteret i Bagsværd Observations-hjems bestyrelse, hvilket er med til at sikre en professionel drift, både økonomisk og fagligt. Bagsværd Observationshjem modtager børn akut hele døgnet og fra alle landets kommuner. 19.2 Overordnet formål Bagsværd Observationshjems målgrupper er børn i alderen 0-8 år med psykosociale vanskelighe-der, småbørn med mindre psykiske eller fysiske handicap, børn til bortadoption samt familier, der har behov for støtte i døgnregi, for på sigt at kunne tage vare på deres børns opvækst. Bagsværd Observationshjems kerneopgave er at yde døgntilbud til målgrupperne. Dagtilbuddet omfatter generelt de overordnede døgninstitutionsydelser, som fremgår af Lov om Social Service og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Specifikt tilbydes undersøgelse/udredning og be-handling. Tilbuddet kan herudover tilbyde aflastningsophold, institutionsfamilieanbringelse, overvåget samvær, ambulante undersøgelser og dagbehandling til børn, der falder inden for til-buddets målgruppe. 19.3 Rationale bag ejerskabet Gladsaxe overtog i forbindelse med opgavereformen i 2007 rettigheder og forpligtelser i davæ-rende driftsoverenskomst mellem Københavns Amt og Barnets Hus om drift af Bagsværd Obser-vationshjem. Med kommunalreformen blev der indført et system med rammeaftaler, som er et centralt redskab til koordination og samarbejde mellem kommuner og regioner omkring køb og salg af pladser på specialiserede tilbud. Samtidig blev der oprettet en statslig videns- og special-rådgivningsenhed, VISO. Til sammen skal disse redskaber sikre, at kommunerne har adgang til de fornødne særligt specialiserede faglige miljøer og tilbud. Den enkelte kommune har i kraft af sit forsyningsansvar pligt til og ansvar for, at der er eller bliver udviklet de tilbud, der er behov for. 19.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for Bagsværd Observationshjems udvikling Kommunerne indgår hvert år en fælles rammeaftale på det specialiserede socialområde og spe-cialundervisningsområde bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. En del af den strategiske ramme for Bagsværd Observationshjem udmåles og koordineres gennem de årlige rammeaftaler.


J. nr. 00.30.04P05 40 Sag: 2015/10152 003

Gladsaxe Kommune sætter fokus på følgende mål:

At Bagsværd Observationshjem udvikler sine tilbud mod mere familielignende tilbud Flere kommuner bruger i dag mindre specialiserede tilbud som f.eks. plejefamilier frem for anbringelse på spædbørnshjem. Således forventes Gladsaxe Kommune ikke at benytte Bags-værd Observationshjem fremadrettet, og der er tillige i 4K-samarbejdet overvejelser om i fællesskab at etablere akutplejefamilier, hvilket kan påvirke efterspørgslen efter pladser på Bagsværd Observationshjem fra de øvrige 4K-kommuner. Der vurderes fortsat at være behov for et antal akutpladser på Bagsværd Observationshjem, men efterspørgslen forventes at aftage. Det betyder, at Bagsværd Observationshjem fort-satte drift vil være afhængig af, at tilbuddet tilpasses efterspørgslen efter mere familielig-nende tilbud. Bagsværd Observationshjem har tidligere – og med succes – etableret mor/barn-anbringelser, hvor efterspørgslen fortsat er stor.

At Bagsværd Observationshjems økonomi skal gøres mere robust Bagsværd Observationshjems udgifter, for så vidt angår de aktiviteter, der er omfattet af rammeaftalen, skal svare til institutionens takstindtægter på området. Bagsværd Observati-onshjem bærer den fulde økonomiske risiko forbundet med institutionens drift. Det gælder både de aktiviteter, der ligger inden for og uden for rammeaftalen Der ligger en stor udfordring heri, da Bagsværd Observationshjem som akuttilbud er udsat for meget store udsving i efterspørgslen efter pladser. Den store økonomiske følsomhed og tilbuddets relative begrænsede størrelse kan tale for, at der i KKR aftales en anden finansie-ringsform for tilbuddet f.eks. abonnementsordninger eller hel eller delvis objektiv finansie-ring.

At Bagsværd Observationshjem fortsat sætter fokus på effektiv ressourceudnyttelse Gladsaxe Kommune sætter fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på Bagsværd Observationshjem. Dette sker blandt andet ved systematisk at drøfte effektivitet og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v.

Rammeaftalens styringsaftale sætter fokus på fortsatte effektiviseringer på de specialiserede sociale tilbud, blandt andet ved at stille krav om løbende reduktion af taksterne på de takst-belagte tilbud.

At Bagsværd Observationshjem har fokus på det det kommunale indsatsområde, at alle børn trives og lærer at lære mere.

19.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Møder mellem tilbud og Gladsaxe Kommune Bagsværd Observationshjems ledelse deltager på månedlige teamledermøder i Børne- og Kultur-forvaltningen med henblik på at sikre udveksling af faglig viden og drøftelse af generelle faglige perspektiver.


J. nr. 00.30.04P05 41 Sag: 2015/10152 003

Derudover er Børne- og Kulturforvaltningen og ledelsen af Bagsværd Observationshjem løbende i kontakt såvel telefonisk som skriftligt med henblik på at sikre en løbende dialog om Bagsværd Observationshjems økonomiske udvikling, forventninger til og planer for den kommende tid, til-buddets risici og andre relevante emner. Kommunikationen skal bidrage til løbende forvent-ningsafstemning mellem Bagsværd Observationshjems og forvaltningen. Endvidere afholdes der regelmæssige møder mellem embedsmænd og tilbuddets ledelse for at drøfte den løbende økonomiske udvikling. Tilsyn Tilsyn med Bagsværd Observationshjem overgik 1. januar 2014 til Socialtilsyn Hovedstaden jf. So-cialtilsynsloven. Såfremt Bagsværd Observationshjem får påbud fra Socialtilsynet Hovedstaden, drøftes påbuddet af ejerforvaltningen og ledelsen på Bagsværd Observationshjem. Én gang årligt afrapporteres tilsynsrapportens vurdering samt eventuelle udviklingspunkter og påbud til politisk niveau i Gladsaxe Kommune. Ligeledes afrapporteres antallet af eventuelle magtanvendelser. 19.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og politikker eller selskaber

Gladsaxe Kommune arbejder ud fra en anbringelsespolitik, der har primært fokus på an-bringelse af børn i plejefamilier. Samtidig overvejer 4K-samarbejdet at etablere akutpleje-familier, hvilket kan påvirke efterspørgslen efter pladser på Bagsværd Observationshjem negativt. Da Bagsværd Observationshjem er en institution, benytter Gladsaxe Kommune sig i meget begrænset omfang af Bagsværd Observationshjems tilbud.

Store udsving i efterspørgslen efter akutpladser gør det vanskeligt at sikre stabil drift. Den nuværende takstfinansiering af tilbuddet tilskynder til løbende tilpasning af udgifterne, men da udsvingene er meget store, kan det være vanskeligt at sikre en kontinuert drift og fastholdelse af kompetencer. Bagsværd Observationshjem har i 2016 nedsparet en større opbygget buffer på grund af lav pladsbelægning.

20. Gladsaxe Gymnasium 20.1 Kort om selskabet Gladsaxe Gymnasium er et gymnasium med omkring 1.200 elever og ca. 100 lærere placeret geografisk omtrent i midten af Gladsaxe Kommune ved rundkørslen, der forbinder bydelene Sø-borg, Buddinge, Bagsværd og til dels Mørkhøj. 20.2 Overordnet formål Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddrag fra: Lov om uddannelsen til studentereksamen


J. nr. 00.30.04P05 42 Sag: 2015/10152 003

Vision: Vi vil sende ansvarlige, nysgerrige og dygtige studenter ud i verden. Værdier: Faglighed, fællesskab og fornyelse. 20.3 Rationale bag ejerskabet Kommunen har en interesse i, at de unge får en ungdomsuddannelse – så de bliver selvklarende og ikke bliver til byrde for kommunen senere. 20.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Der er interesse i at præge gymnasiet i en retning, som børnene i kommunen har behov for. Ek-sempelvis har det i det seneste halvår været forespurgt om der kunne oprettes en særlig klasse for børn med autisme. Rektor for Gladsaxe Gymnasium er repræsenteret i GXUs bestyrelse, så-ledes er der en naturlig kommunikation omkring de ældste elever i folkeskolen. 20.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Borgmester Trine Græse er næstformand i bestyrelsen og det naturlige bindeled mellem Byråd og Gladsaxe Gymnasium. 20.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og politikker eller selskaber Det er væsentlig at fokusere på, at der er mange veje til ”unge i uddannelse og job”, som er må-let i kommunestrategien. Der kan således gennem det tætte samarbejde være en fare for at komme til at fokusere for meget på Gladsaxe Gymnasium og ikke de øvrige muligheder for at få en ungdomsuddannelse. 21. VUC 21.1 Kort om selskabet VUC Lyngby er et stort og moderne uddannelsescenter for unge og voksne. Der dækker kommu-nerne Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk. 21.2 Overordnet formål VUC Lyngby tilbyder undervisning inden for:

Almen Voksenddannelse (AVU) – kan afsluttes med en AF-eksamen

Højere Forberedelse (HF) – 2-årigt HF og enkeltfag

Gymnasial Supplering (GS)

Ordblindeundervisning (OBU)

Forberedende Voksenuddannelse (FVU). 21.3 Rationale bag ejerskabet Kommunen har en interesse i, at de unge får en ungdomsuddannelse – så de bliver selvklarende og ikke bliver til byrde for kommunen senere.


J. nr. 00.30.04P05 43 Sag: 2015/10152 003

21.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Der er interesse i at præge VUC i en retning, som børnene i kommunen har behov for. Eksempel-vis er der et samarbejde med sportscollege Gladsaxe og VUC Lyngby, således at børn som er dyr-ker idræt på højt niveau har mulighed for at tager HF eller enkeltfag. 21.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden udpeger 1 medlem til bestyrelsen i forening. Lyngby-Taarbæk Kommune har traditionelt set indstillet et medlem til bestyrelsen, en indstilling som Gladsaxe Byråd har fulgt. 22. Ungdomsboliger opført med støtte (kollegier) 22.1 Kort om selskabet Kollegierne i Gladsaxe Kommune er opført efter den tidligere boligbyggerilov, og har til formål at eje og udleje boliger til unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov herfor. I Gladsaxe Kommune ligger følgende kollegier:

Kagså Kollegiet

Nybrogård Kollegiet

P.O. Pedersen Kollegiet Kollegierne indeholder i alt 1.119 boliger (hhv. 308, 537 og 274 boliger), der i overvejende grad består af ét-rumsboliger. Kagså Kollegiet adskiller sig dog herfra, idet 148 af 308 boliger er fler-rumsboliger. Gladsaxe Kommune udpeger i henhold til boligbyggerilovgivningen kollegiets 6 bestyrelsesmed-lemmer efter indstilling fra hhv. beboerne (2 repræsentanter) og uddannelsesinstitutioner (2 re-præsentanter. Gladsaxe Kommune udpeger desuden 2 kommunale bestyrelsesmedlemmer. 22.2 Overordnet formål Ungdomsboligerne er opført med støtte efter boligbyggeriloven, der tidsmæssigt er en forløber for reglerne gældende for almene ungdomsboliger. Formålet med kollegieboligerne er derfor i stort omfang ens med de almene boligorganisationer, selvom de er reguleret af andre regelsæt. Principperne for målsætningen for de almene boligorganisationerne er derfor også gældende for kollegieboligerne, dog tilpasset den særlige boform et kollegie udgør. Målsætningerne er:

Sikker og forsvarlig drift

Økonomisk, fysisk og socialt velfungerende kollegier

Byggeri med kvalitet og værdi

God ledelse og beboerdemokrati


J. nr. 00.30.04P05 44 Sag: 2015/10152 003

22.3 Rationale bag ejerskabet/ med i bestyrelsen Gladsaxe Kommune fører tilsyn med kollegierne og skal herigennem bl.a. sikre, at driften på kort og lang sigt understøtter og sikrer en fortsat velvedligeholdt boligmasse og en fortsat udlejning til unge uddannelsessøgende. De kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer er traditionelt opfattet som en del af dette tilsyn således, at de via deres viden kan orientere om driften til kommunens tilsynsmyndighed, som derpå kan reagere. Tilsynet opdeles typisk i disse overordnede tilfældegrupper:

Organisatorisk tilsyn

Økonomisk tilsyn

Teknisk tilsyn

Tilsyn med enkeltdispositioner og godkendelser 22.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Gladsaxe Kommunes strategiske ramme for kollegieboligerne svarer til arbejdet med de almene boligorganisationer (se pkt. 23.4) tilpasset kollegiernes særlige forhold:

Sikker og forsvarlig drift Driften af kollegier følger Boligbyggerilovens princip-per

Langsigtede overvejelser i den daglige drift

Stabil lejeudvikling og henlæggelsespolitik

Fokus på effektiviseringer

Økonomisk, fysisk og socialt velfungerende afdelinger

Strategisk tilgang til social balance og udlejningsprak-sis

Strategisk tilgang til renovering og nybyggeri

Løbende monitorering af økonomi

Styring af de økonomiske rammer for støttet byggeri.

Koordineret indsats mellem kommune og kollegier


Tidlig dialog om større renoveringer

Sikring af de ”rigtige” renoveringstiltag på det ”rig-tige” tidspunkt

Effektive byggemetoder og totaløkonomi

God ledelse og beboerdemo-krati

Tidlig inddragelse af beboerdemokratiet

Effektiv og fremadrettet ledelse af kollegierne

Indførelse af digitale løsninger i beboerdemokratiet I praksis er rammen indtil nu udmøntet ved:

Sikker og forsvarlig drift Lejeudvikling og henlæggelser godkendes årligt som del af kollegiets budgetproces


J. nr. 00.30.04P05 45 Sag: 2015/10152 003

Særlig fokus på kollegiernes henlæggelser og PPV-planer, der indebærer årlige tjek af henlæggel-ser/PPV-arbejder samt en 3. årlig fysisk besigtigelse af kollegiets bygninger

Løbende opfølgning over for administratorer ved manglende overholdelse af frister


Løbende monitorering af økonomi ved budget- og regnskabsgodkendelse

Udstedelse af påbud ved mangelfuld drift


Dialog om støttemuligheder i forbindelse med udar-bejdelse af større renoveringsprojekter


Alle bestyrelsesudpegninger foretages af kommu-nen, og sammensætningen kontrolleres

Påmindelse til bestyrelserne om korrekt konstitue-ring med henblik på sikring af beslutningsdygtighed

Tjek af de beboerdemokratiske beslutninger

Løbende modtagelse af referater fra bestyrelsesmø-der for at følge udvalgte sager

22.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Kollegierne er ikke en del af styringsdialogen (se nedenfor i pkt. 23), og kommunikationen fore-går derfor i forbindelse med det løbende tilsyn med kollegierne samt ved enkeltstående godken-delsessager eller større renoveringer. I tilsynsopgaven ligger fast to årlige dialogforløb vedrørende kollegiernes budget for kommende år og regnskab for tidligere år, hvor den løbende drift og økonomiske udvikling følges. Tilsynsmyndighedens årshjul for dialogen med kollegierne suppleres med opfølgende henvendel-ser på baggrund af budget- og regnskabsgennemgang samt ved de løbende udpegninger til be-styrelserne. En afgørende faktor for at opnå de strategiske mål for kollegierne er en tidlig dialog om større renoveringssager og andre aktiviteter, der har væsentlig betydning for både økonomi og bygnin-ger på kollegierne. På den baggrund vil den fremadrettede plan for kommunikation med kollegierne være:

Primær dialog i tilsyn baseret på budget- og regnskabsprocessen (fortsættelse)

Supplerende dialog baseret på bestyrelsesudpegninger og enkeltsager (fortsættelse)

En intensiveret strategisk dialog om fysiske og sociale forhold baseret på: o faktisk vedligeholdelsesstand og behov for renovering, og o data om social balance, beboersammensætning og udlejningspraksis.


J. nr. 00.30.04P05 46 Sag: 2015/10152 003

22.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og politikker eller selskaber Kollegierne har til formål at sikre boliger til unge under uddannelse, og beboerne skal fraflytte boligerne efter endt uddannelsesforløb. Derfor er der erfaringsmæssigt større udskiftning blandt beboerrepræsentanterne i bestyrelsen, og bestyrelsessammensætningen er derfor suppleret med medlemmer indstillet af kommunen og uddannelsesinstitutioner. Kollegiernes beboersammensætning og beboernes kortere boperioder giver en øget risiko for kortsigtede beslutninger i beboerdemokratiet, da der ikke nødvendigvis er samme incitament blandt lejerne til at henlægge til fremtidig vedligeholdelse. Kollegiernes grundlæggende kon-struktion indebærer derfor en reel risiko for forringelse af bygningernes levetid og værdi. De store udfordringer for kollegierne og kommunen er:

Organisering og beboerdemokrati,

Huslejeniveau ctr. løbende vedligeholdelse,

Fremtidssikring af boliger.

Ad organisering/beboerdemokrati: Kollegierne er selvejende institutioner, der via balancelejen skal finansiere samtlige driftsomkostninger uden større muligheder for at indgå i samarbejder om driftseffektiviseringer, som det kendes fra boligorganisationer på tværs af deres boligafdelin-ger. Den typisk korte boperiode for beboerne øger som nævnt incitamentet til kortsigtede be-slutninger, hvilket dog er forsøgt modvirket i bestyrelsessammensætningen. Ad huslejeniveau/vedligeholdelse: Kollegiernes beboere (studerende) har ofte et lille økonomisk råderum, og derfor har kollegierne et naturligt loft for lejens størrelse på ca. 3.500 månedligt. Som følge af balancelejeprincippet (hvor kollegiedriften skal afholdes via lejeindtægter) vil be-sparelser på PPV-planernes vedligeholdelsesudgifter kunne medvirke positivt i den umiddelbare drift af hensyn til lejeniveauet. Dette vil dog over tid sætte kollegiet i en økonomisk meget van-skelig situation pga. vedligeholdelsesefterslæb, der i sidste ende kan medføre lukning af instituti-onen. Kollegierne er i denne henseende økonomisk relativt skrøbelige. Ad fremtidssikring af boliger: Etablering og vedligeholdelse af kollegieboliger skal tage højde for de studerendes aktuelle boligbehov – ikke blot lokalt ift. boligforhold, men også i forhold til nær-miljø, transportforhold og afstand til undervisningsinstitutioner. Fremtidssikringen skal tage højde herfor således, at det rette tiltag gennemføres på rette tidspunkt og i rette målestok. 22.7. Forslag til det fremtidige samarbejde om ungdomsboliger Gladsaxe Kommune er beliggende i nærhed af flere studiemiljøer, og ungdomsboligerne i Glad-saxe Kommune til unge under uddannelse har potentialet for at sammenkæde kommunens mål-sætninger om uddannelse, boligliv og vækst/erhverv. Der er ikke konstateret udlejningsvanskeligheder til kollegieboliger i kommunen, og dette taler for, at det samlede antal af ungdomsboliger i Gladsaxe Kommune (herunder kollegieboliger) be-vares, og eventuelt overvejes udvidet for at bidrage til kommunens samlede mål.


J. nr. 00.30.04P05 47 Sag: 2015/10152 003

I forhold til kollegierne har kommunens tilsyn de sidste 5-6 år desværre bl.a. vist følgende:

Mangelfuld vedligeholdelse a bygninger, idet PPV-planer og vedligeholdelse ikke har svaret til bygningernes tilstand,

Behov for kommunal støtte, når vigtige bygningsdele skal renoveres,

Skrøbelige bestyrelseskonstruktioner, der har efterladt beboerdemokratiet ude af stand til at træffe beslutninger,

Manglende overholdelse af almindelige frister ved budget- og regnskabsbehandlinger. Kagså Kollegiets renoveringsansøgning er i særdeleshed udtryk for en årelang mangelfuld drift og manglende forståelse for bestyrelsens opgaver, der i al tydelighed udstiller kollegiekonstruktio-nens mangler og skrøbelighed. Tilsynet har ligeledes i dialogen med Nybrogård Kollegiets admini-stration konstateret tilbagevendende manglende overholdelse af budget- og regnskabsfrister samt usikkerhed omkring omfanget af de årlige byggetekniske gennemgange, der danner grund-lag for PPV-planerne. Byrådet traf 15.06.2016 principbeslutning om renovering af støttet byggeri – herunder også kol-legier – hvor det blev fastslået, at kommunen gerne vil bidrage til fremtidssikringen af støttet byggeri, men ikke yder støtte til vedligeholdelsesefterslæb eller afdelinger/kollegier i økonomisk ubalance. Denne beslutning lægges til grund for arbejdet med fremtidssikring af bl.a. kollegieboligerne, og vil i yderste konsekvens betyde, at ét eller flere kollegier må se sig ude af stand til at fortsætte driften og dermed afvikles pga. manglende vedligeholdelse/henlæggelser eller dårlig økonomi. I den forbindelse skal det overvejes, om behovet for at bevare antallet af ungdomsboliger i kom-munen på det nuværende niveau taler for, at støtte kollegierne med henblik på et generelt og strategisk løft af ungdomsboligerne i kommunen. Med andre ord skal det vurderes, om ønsket om et varieret udbud af ungdomsboliger vejer tungere end den principielle beslutning om ikke at støtte byggeri, der er i økonomisk ubalance. I forhold til kommunens ejerstrategi for kollegieboliger anbefales det, at der forelægges en dags-ordenssag med henblik på en politisk tilkendegivelse af ovenstående afvejning. En koordineret fremtidssikring af ungdomsboligerne i Gladsaxe Kommune forudsætter en forud-gående behovsvurdering i kommunen af ungdomsboligmassen, et fælles dialogmøde med kolle-gierne om kommunens strategi på området, grundige tilstandsvurderinger på hvert enkelt kolle-gium og efterfølgende udarbejdelse af helhedsplaner for kollegierne baseret på Byrådets princip-per for støttet byggeri. Det anbefales i den sammenhæng i øvrigt, at enhver støtte til kollegierne ydes med vilkår om, at kollegiet omdannes til almene ungdomsboliger og lægges under en af de boligorganisationer, der i forvejen er beliggende i kommunen. Dette vil sikre et styrket beboerdemokrati, den langsig-tede vedligeholdelse, en mere effektiv drift samt løbende inddragelse i styringsdialogen.


J. nr. 00.30.04P05 48 Sag: 2015/10152 003

23. Almene Boligorganisationer 23.1 Kort om selskabsformen Kerneaktiviteten for en almen boligorganisation er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter og andre boliger med tilhørende fællesfaciliteter. Til kerneaktiviteterne regnes også salg af familieboliger samt aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, boligorganisationen har oparbejdet gennem sin virksomhed. I Gladsaxe Kommune er der 8 almene boligorganisationer, der til sammen udlejer i alt 11.662 bo-liger i kommunen. Gladsaxe Kommune fører tilsyn med de almene boligorganisationer, og kan udpege bestyrelsesmedlemmer, hvis boligorganisationens vedtægter indeholder bestemmelser om kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer. Gladsaxe Kommune har kun udpeget bestyrelsesmedlemmer i Gladsaxe almennyttige Boligsel-skab (GAB), hvor der er to kommunalt udpegede medlemmer. GAB består af 19 afdelinger med i alt 3.623 boliger. 23.2 Overordnet formål De almene boligorganisationers målsætning er fastsat i almenboliglovgivningens § 6 a-f, der sup-plerer boligorganisationernes kerneopgave. Målsætningerne er:

Sikker og forsvarlig drift



Varieret beboersammensætning og adgang til passende boliger

God ledelse og beboerdemokrati

Realisere mål ved samarbejde og aftaleindgåelse 23.3 Rationale bag ejerskabet/bestyrelsespost Gladsaxe Kommune fører tilsyn med de almene boligorganisationer og skal herigennem bl.a. sikre, at driften på kort og lang sigt understøtter almenboliglovens målsætning for de almene bo-ligorganisationer. Tilsynet opdeles typisk i disse overordnede tilfældegrupper:

Organisatorisk tilsyn

Økonomisk tilsyn

Teknisk tilsyn

Tilsyn med enkeltdispositioner og godkendelser.

De kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer er traditionelt opfattet som en del af dette til-syn således, at de via deres viden kan orientere sig om driften til kommunens tilsynsmyndighed, som derpå kan reagere.


J. nr. 00.30.04P05 49 Sag: 2015/10152 003

Med indførelsen af styringsdialogen er behovet for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlem-mer mindsket, idet dialog mellem kommunen og boligorganisationens bestyrelse er markant øget. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunens største boligorganisation (ABG) efter sty-ringsdialogens indførelse ikke længere har kommunale medlemmer udpeget, og at kommunen i dag kun udpeger to bestyrelsesmedlemmer i GAB. Redskabet med udpegning af bestyrelsesmedlemmer er derfor ikke længere vigtigt i kommunens relation til boligorganisationerne, og kan overvejes afviklet. 23.4 Den strategiske ramme, der beskriver kommunens mål for selskabets udvikling, herunder finansielle og miljømæssige mål m.m. for selskabet Gladsaxe Kommunes styringsdialog med de almene boligorganisationer er det primære redskab for en strategisk dialog med de almene boligorganisationer. Den årlige styringsdialog suppleres af tilsynsfunktionens løbende øvrige funktioner. Styringsdialogen baserer sig på målsætningerne for de almene boligorganisationer, der i nedenstående skema er specificeret nærmere i konkrete delmål:

Sikker og forsvarlig drift Almenboliglovens principper for drift af almene boli-ger følges

Langsigtede overvejelser i daglig drift

Stabil lejeudvikling og henlæggelsespolitik

Effektiviseringer i den almene sektor.

Økonomisk, fysisk og socialt vel-fungerende afdelinger

Strategisk tilgang til social balance og udlejningsprak-sis

Strategisk tilgang til renovering og nybyggeri

Løbende monitorering af boligorganisationernes økonomi på udvalgte parametre

Styring af de økonomiske rammer for alment byggeri

Koordineret indsats mellem kommune og boligorga-nisationer


Tidlig dialog om større renoveringer

Sikring af de ”rigtige” renoveringstiltag på det ”rig-tige” tidspunkt

Effektive byggemetoder og totaløkonomi

Varieret beboersammensætning og adgang til passende boliger

Udbud af varieret almen boligmasse

Tilpasning af boligmassen ud fra byens udvikling

Passende og differentieret lejeniveau i de almene af-delinger

Aktiv påvirkning af beboersammensætningen


J. nr. 00.30.04P05 50 Sag: 2015/10152 003

Følge udviklingen af særlige behov for boliger (eks. hjemløse, flygtninge etc.)


Tidlig inddragelse af beboerdemokratiet

Effektiv og fremadrettet ledelse af boligorganisatio-nerne

Indførelse af digitale løsninger i beboerdemokratiet

Delmålene er i arbejdet med styringsdialogen ved at blive konverteret til konkrete Gladsaxe-mål, der skal være styrende for dialogen med boligorganisationerne. I praksis vil rammen særligt blive udmøntet ved:

Sikker og forsvarlig drift Fortsættelse af hidtidige tilsynspraksis

Fremme driftseffektiviseringer på baggrund af aftale mellem KL, BL og regering


Kommunen udpeger afdelinger med renoveringsbe-hov og udarbejder afdelingsrapport til drøftelse i sty-ringsdialogen

Øget fokus på henlæggelsesniveauer ved brug af benchmarking

Tidlig dialog om social balance i en afdeling/område ud fra sociale data


Aktiv opfølgning over for boligorganisationerne på styringsdialogens konklusioner om renoveringsbehov

Fast intern koordineret proces for helhedsvurdering af idéoplæg for nybyggeri og renoveringssager


Løbende tjek af den beboerdemokratiske proces i boligorganisationernes beslutninger

Fokus på øget brug af digitale værktøjer i beboerde-mokratiet (let orientering af beboere mv.)

Tidlig inddragelse af beboerdemokrati ved større re-noveringssager

23.5 Plan for kommunikationen mellem byrådet og for selskabet Gladsaxe Kommune har en god og effektiv dialog med de almene boligorganisationer. På det overordnede strategiske plan gennemføres årlige styringsdialogmøder med de almene boligorga-nisationer, hvor der indgås aftaler for ét år ad gangen med henblik på at fremme boligorganisati-onernes målsætninger.


J. nr. 00.30.04P05 51 Sag: 2015/10152 003

Styringsdialogen gennemføres af en tværgående styregruppe med kommunaldirektøren som for-mand med henblik på, at der med boligorganisationerne kan føres en fagligt bredt funderet dia-log på tværs af forvaltningerne. Styregruppens dialogmøder suppleres med et årligt politisk møde, hvor Byrådet inviterer samtlige almene boligafdelinger til fælles dialog. Gladsaxe Kommunes model for styringsdialogen havde opstart i 2010 efter beslutning i Økono-miudvalget 24. marts 2010, og modellen blev evalueret af Økonomiudvalget 23. august 2011 på baggrund af første års erfaringer med dialogmøder. Da kun 6 af 8 boligorganisationer er hjemhørende i Gladsaxe Kommune gennemføres ikke dia-logmøder med alle boligorganisationerne. De 2 af boligorganisationerne har hver kun én enkelt afdeling i Gladsaxe Kommune (begge i Høje Gladsaxe), og dialogen føres i igangværende samar-bejder om Høje Gladsaxe, på særlige Høje Gladsaxe dialogmøder samt på Byrådets årlige møde med boligorganisationerne. Styringsdialogen med de almene boligorganisationer er et stærkt kommunikativt værktøj, der umiddelbart rammer og påvirker ca. 1/3 af boligerne i Gladsaxe Kommune gennem kun 6 årlige møder. Dialogmøderne suppleres med kommunens løbende tilsynsfunktion, hvor der på ugentlig basis er kontakt mellem kommunen og boligorganisationerne. Endelig bidrager større kommunale samarbejdsprojekter og tværgående indsatser også i kom-munikationen mellem Byrådet og boligorganisationen, eks. social balance, helhedsplaner i Høje Gladsaxe og Værebro mv. En afgørende faktor for at opnå de strategiske mål for de almene boligorganisationer er en tidlig dialog om nyt alment byggeri, større renoveringssager og andre aktiviteter, der har væsentlig be-tydning for både økonomi og bygninger i de almene afdelinger. Styringsdialogens centrale emner vil fortsat blive forelagt til politisk diskussion og beslutning, som toneangivende for det videre samarbejde med de almene boligorganisationer. På den baggrund vil den fremadrettede plan for kommunikation med boligorganisationerne være:

Primær dialog i tilsynet baseret på styringsdialogens aftaler (fortsættelse)

Supplerende dialog baseret på det løbende tilsyn og enkeltsager (fortsættelse)

En intensiveret strategisk dialog om fysiske og sociale forhold baseret på: - faktisk vedligeholdelsesstand og behov for renovering, og - data om social balance, beboersammensætning og udlejningspraksis.

23.6 Beskrivelse af eventuelle dilemmaer i forhold til andre af kommunens målsætninger og politikker eller selskaber En stor del af den almene boligmasse i Gladsaxe Kommune består af ældre byggerier, der inden for en årrække står over for renovering. Denne faktor er afgørende for afgrænsningen af aktuelle dilemmaer vedrørende ejerstrategien for almene boligorganisationer.


J. nr. 00.30.04P05 52 Sag: 2015/10152 003

De store udfordringer for de almene boligorganisationer og kommunen er:

Effektiv administration og vedligeholdelse. (Eksempelvis: Huslejeniveau ctr. PPV-henlæggelser).

Fremtidssikring af boliger. (Eksempelvis: Behovet for nybyggeri/støttet renoveringer ctr. kommunens forventninger til byudvikling).

Social balance. (Eksempelvis: Samarbejdet om løsning af sociale forhold i afdelingerne ctr. kommunens behov for anvisning af boliger).

Planlægning af nybyggeri. (Eksempelvis: Placeringen af nye almene boligafdelinger kan have en afsmittende kommu-

naløkonomiske konsekvens, f.eks. i form af krav om ny skole pga. øget børnetal i et om-råde).

De almene boligorganisationer i Gladsaxe Kommune er grundlæggende økonomisk velfunderet og veldrevet, men mange står over for kommende renoveringer og fremtidssikring af en ældre boligmasse. Der er derfor behov for fokus på tidlig dialog med boligorganisationerne om nybyg-geri og større renoveringssager, og en intern proces, der sikrer en koordineret tværfaglig hel-hedsvurdering af støttede byggesager. Alle dilemmaerne bliver adresseret i styringsdialogen og det løbende tilsyn med de almene bolig-organisationer: Ad effektiv administration: En effektivisering af de almene boligorganisationer har længe været drøftet i centralt regi mellem regering, KL og BL. Der er medio 2016 indgået en rammeaftale, der indebærer, at den almene sektor som helhed skal opnå effektiviseringer for 1,5 mia. kr. inden 2020:

Effektiviseringspotentialer drøftes og identificeres i styringsdialogen.

Konkrete udmeldinger om krav til effektivisering på det almene område tages op i tidlig dialog med boligorganisationerne og matches tidligere konstaterede potentialer.

Der indgås aftaler med boligorganisationen om deres arbejde med effektivisering.

Ad vedligeholdelse/fremtidssikring/nybyggeri: Byrådet har 15.06.2016 truffet principbeslutning om støttet byggeri, der danner rammen for det videre arbejde med de almene boligorganisatio-ner.

Nybyggeri og renoveringsbehov er fast emne i styringsdialogen.

Støttesagsprocessen styrkes med fast ”dialog-etape” og intern koordinering/prioritering.

Kommunen udpeger ud fra boligorganisationernes styringsrapporter særlige afdelinger med renoveringsbehov og udarbejder konkrete afdelingsrapporter til drøftelse på dialog-mødet (bestående af kortlægningsdata, stamdata for afdeling, data om social balance og vurdering af boligudvikling i lokalområdet).

Boligorganisationerne udarbejder efter aftale med kommunen idéoplæg til kommende re-noveringssager med henblik på kommunens tidsprioritering og økonomistyring.


J. nr. 00.30.04P05 53 Sag: 2015/10152 003

Ad social balance: Den sociale balance i kommunens boligområder monitoreres i øget grad ved hjælp af tilgængelige data ud fra faste parametre, der letter kommunen og boligorganisationens rettidige indsatser.

Styringsdialogen baseres bl.a. på data om social balance i et boligområde,

Social balance indgår som et fast element i planlægningen af større fysiske tiltag i boligaf-delinger.

Documents

GLADSAXE KOMMUNE · GLADSAXE KOMMUNE Økonomisk Sekretariat Bilag 1 4. august 2017 Tommy Høgh Danielsen J. nr. 00.30.04P05 1 Sag: 2015/10152 003 Ejerstrategier for kommunens selskaber