gladsaxe.dkSTATUS 2012

2

Indledning 3

Gladsaxe og LOOP City 4

Byomdannelse 6

Erhverv i Gladsaxe 8

Handel i Gladsaxe 10

Kulturarv og kvalitet i byen 12

Aktive og sunde Gladsaxe 14

Natur og grønne Gladsaxe 16

Boliger og befolkning 18

Børn og unge 20

Borgere med særlige behov 22

Trafi kken i Gladsaxe 24

Miljø, forsyning og klima 26

Kommunens økonomi 30

Lokalplaner og tillæg til Kommuneplan 2009 32

Offentlig høring 35

INDHOLD

Gladsaxe KommuneRådhus Allé2860 SøborgTlf: 39575000E-mail: kommunen@gladsaxe.dk

Redaktion: ByplanafdelingenFotos: Gladsaxe Kommune hvor intet andet er nævntOplag: 50 stk.Tryk: Gladsaxe Kommune

Yderligere eksemplarer af Status 2012 kan fås ved henvendelse til Byplanafdelingen.

Status 2012 kan også ses på kommunens biblioteker og på hjemmesiden: gladsaxe.dk

3

Med Status 2012 gør Byrådet status over den planlægning, der er gennemført i Gladsaxe Kommune siden den seneste revision af kommuneplanen. I Kommuneplan 2009 har Byrådet fastsat en række målsætninger for den fremtidige ud-vikling i Gladsaxe Kommune. Byrådet har samtidig vedtaget et handlingsprogram, der skal sikre, at målsætningerne nås. Med Status 2012 følges op på dette handlingsprogram.

2009 var første gang, kommuneplanen skulle revideres efter kommunalreformen. I forbindelse med at amterne blev nedlagt, overtog kommunerne en række nye ansvarsområder, som skulle indarbejdes i kommuneplanen. De nye opga-ver handler især om beskyttelse af naturområder, sundhedsfremme og -forebyggelse, samt arbejdet med kulturarven. Med Kommuneplan 2009 er der også fastlagt mål og handlinger for disse områder, der afspejler Gladsaxes identitet og kommunens måde at arbejde på.

Halvvejs inde i planperioden kan Byrådet konstatere, at langt størstedelen af handlingsprogrammet fra Kommuneplan 2009 er gennemført. Dermed er Gladsaxe Kommune kommet et stort skridt på vejen til at opfylde de fastlagte mål-sætninger. I Status 2012 beskrives den planlægning, kommunen har gennemført på en lang række områder.

Status 2012 afspejler tydeligt Gladsaxe Kommunes rolle som en del af Hovedstadsregionen. Samarbejdet mellem kom-munerne inden for regionen er blevet vigtigere gennem de senere år, blandt andet som en konsekvens af at amterne blev nedlagt. Det viser sig i planlægningen inden for en lang række områder. I arbejdet for at nå målsætningerne ind-går Gladsaxe Kommune i fl ere samarbejder med nabokommunerne og andre relevante parter. Denne tendens bliver i stigende grad det vilkår, som den fremtidige udvikling baseres på. Det vil derfor være en rød tråd, der går igennem Planstrategi 2012, som er Byrådets strategi for den fremtidige fysiske udvikling af Gladsaxe Kommune. Sammen med Status 2012 udgør Planstrategi 2012 grundlaget for det kommende arbejde med at revidere kommuneplanen i 2013.

gladsaxe.dk

INDLEDNING

4

GLADSAXE OG LOOP CITY

BAGGRUND

Gladsaxe Kommune deltager i Ring-by - Letbanesamarbejdet, der er et dialogprojekt bestående af Natur-styrelsen, Transportministeriet, Regi-on Hovedstaden og Lyngby-Taar-bæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Is-høj, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Albertslund og Vallensbæk kommu-ner

I Kommuneplan 2009 er beskrevet, hvordan Gladsaxe – sammen med de andre parter i Ringby - Letbane-samarbejdet – ønskede at udvikle en vision for en bæredygtig byomdan-nelse af de byområder, der ligger ved en kommende letbane i Ring 3. Målet var en fælles byvision, der kunne nytænke byplanen for områ-det og markere sig i det 21. århund-rede. Den byvision ligger nu klar i form af rapporten LOOP City. Byvi-sionen kan ses på kommunens hjemmeside på gladsaxe.dk/ringby-samarbejdet

LOOP CITY

Byvisionen LOOP City er udviklet af et internationalt rådgivningsteam i et ambitiøst samarbejde mellem Ringby - Letbanesamarbejdet og Re-aldania.

Med afsæt i fi ngerplanen fra 1947 er LOOP City en vision for, hvordan bæredygtighed og fornyelse af en række byudviklingsområder i de ti kommuner kan tænkes ind som en del af et nyt regionalt udviklingsper-spektiv frem imod 2050. Formålet er at øge hele Hovedstadsområdets til-trækningskraft ved at skabe nye at-traktive byudviklingsmuligheder og sikre høj mobilitet. Dette er nødven-digt, hvis Hovedstadsregionen og Danmark skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence om vækst og udvikling.

10 STORE UDFORDRINGER

Byvisionen er tænkt i en helhed. Den går på tværs af både sektorer, geografi ske grænser og myndig-hedsområder. Byvisionen tager på strategisk vis fat på mange af de al-lerstørste udfordringer, som moder-ne byer står overfor i dag. Dette er

formuleret i ti udfordringer – de så-kaldte BIG bets.

Byvisionen tegner en oplevelsesrig by og det strategiske arbejde, der skal svare på fremtidens udfordrin-ger, tager afsæt i forstadsområder-nes nuværende kompetencer, iden-titet og bystruktur.

DE TI STORE UDFORDRINGER

Mobilitet – Der er et øget behov for transport, samtidig med at verden lø-ber tør for olie. Vi har brug for fl ere energirigtige transportløsninger.

Energi – Skiftet til en bæredygtig energiproduktion har skabt behov for nye former for oplagring og handel med elektricitet. Vi har brug for et in-telligent elnet.

Affald – Affaldsmængderne eksploderer. Vi har brug for mere effektive me-toder til at sortere og genanvende affald.

Vand – Vi løber tør for drikkevand. Vi har brug for at anvende vandressour-cen mere effektivt og introducere lukkede recirkulationssystemer.

Global opvarmning – Vi får fl ere ekstreme vejrsituationer. Vi skal forberede os på kraftige regnskyl og indrette byerne, så de kan absorbere vandet.

Biodiversitet – Biodiversiteten er faldende. Vi har brug for at re-etablere områder med ægte natur.

Re-Industrialisering – Vi får nye fabrikationsteknologier, der muliggør en opblomstring af mikroindustrier. Vi må indrette vores byområder herefter.

Sundhed – Velfærdssygdomme truer vores samfund. Vi må indrette byerne, så vi fi nder nye måder at aktivere befolkningen.

Fødevarer – Verden løber tør for mad. Vi har brug for en 2. grøn revoluti-on med lokal fødevareproduktion.

Migration – Aldersbomben truer. Vi har brug for øget fertilitet eller kraftig indvandring for at holde vores samfund kørende.

DE TI BIG BETS, BIG

5

gladsaxe.dk

LETBANEN

En af de teknologier, der skal med-virke til at løfte visionen og sikre mobilitet, er en letbane i Ring 3. Denne højklassede kollektive trafi k-forbindelse er en forudsætning for den byudvikling, der skal fi nde sted, og er dermed rygraden i byvisionen.

Fra regional og kommunal side er der stort fokus på, at der vælges en fremtidssikret transportløsning, der løfter byvisionen bedst muligt. Visi-onen er at få etableret en letbane fra Lundtofte i nord til Avedøre Holme og Ishøj i syd, og på sigt koble den til det eksisterende kollektive trans-portnet der forbinder Danmark og

Sverige. Derved fuldendes ’LOOP et’ og sikrer en sammenhængende Øresundsregion.

I juni 2011 indgik transportmini-steren, Region Hovedstaden og kommunerne en samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3. I 2013 for-ventes beslutningsgrundlaget for letbanen at være på plads, og om alt går vel, forventes letbanen klar til ibrugtagning i 2020.

SAMARBEJDSPLATFORMEN

Visionsprojektet er politisk forankret i Ringby - Letbanesamarbejdet. Det er unikt i Danmark, at så mange myndigheder går ind i et frivilligt

samarbejdsprojekt af denne karakter og med det formål at arbejde for en samlet by- og trafi kudvikling. Ringby - Letbanesamarbejdets fun-dament er en tro på, at parterne i fællesskab med en ligeværdig, posi-tiv og frivillig samarbejdsånd kan nå længere, end parterne hver især ville kunne alene.

Sammen med de øvrige kommuner i Ring 3 forfølger Gladsaxe Kommu-ne byvisionen LOOP City og søger at løse dens ti store udfordringer. Det gøres ved at lade visionen dan-ne grundlag for egentlige udvik-lingsstrategier i de ti samarbejds-kommuner.

LOOP City har været behandlet i de ti involverede kommunalbestyrelser og i regionsrådet. Alle de politiske høringssvar er samlet i en hvidbog, der kan ses på kommunens hjem-meside på gladsaxe.dk/ringbysam-arbejdet. Hvidbogen skal danne af-sæt for det videre fælles arbejde.

LOOP CITY I GLADSAXE

Gladsaxe Kommune indgår aktivit i Ringby - Letbanesamarbejdet. Det fælles visionsarbejde har stor betyd-ning for vores fremtidige udvikling og indgår derfor også som en væ-sentlig del af Planstrategi 2012.

Gladsaxe Kommune har også arbej-det med en lokal udmøntning af by-visionen. Det kommer til udtryk i Byrådets vedtagelse af helhedspla-nen for Gladsaxe Ringby og det vi-dere arbejde med byomdannelse og mobilitetsplanlægning.

DEN KOMMENDE LETBANE I RING 3, BIG

6

SIDEN SIDST

Gladsaxe RingbyI juni 2011 vedtog Byrådet helheds-planen Gladsaxe Ringby. Helheds-planen er Byrådets lokale udmønt-ning af den overordnede byvision LOOP City. Byvisionen har været med til at åbne og perspektivere de fremtidige udviklingsmuligheder i Gladsaxe Erhvervskvarter.

Helhedsplanen er et bud på, hvor-dan erhvervskvarteret kan omdan-nes til et attraktivt bæredygtigt blandet bykvarter med erhverv og andre byfunktioner. Helhedsplanen bygger på en forudsætning om let-banen i Ring 3.

Tillæg 10 til Kommuneplan 2009 er et eksempel på, hvordan visionen fra helhedsplanen Gladsaxe Ringby kan konkretiseres som nye ramme-bestemmelser. Tillægget omfatter retningslinjer for hele Gladsaxe Er-hvervskvarter og kommuneplanram-mer for en mindre del. Tillægget ta-ger hul på den planlagte omdannel-se og omfatter tre nye rammeområ-der. Langs Ring 3 fastsættes en be-byggelsesintensitet, der er så høj, at det udløser krav om skærpede par-keringsnormer af hensyn til trafi kaf-viklingen i området. Tillæg 10 blev vedtaget af Byrådet i november 2011.

British American Tobacco er frafl yt-tet fabrikken på Tobaksvej, og en ny ejer kan inden for de kommende år begynde at realisere visionerne i Gladsaxe Ringby på den 100.000 m² store ejendom.

Bagsværd ByparkByrådet vedtog Helhedsplan for Bagsværd Bypark i juni 2010. Hel-hedsplanen viser Byrådets vision for Bagsværd Bypark som et område med blandede byfunktioner, varie-rede bebyggelser og intime byrum,

der inspirerer til leg og bevægelse. Bagsværd Bypark skal i fremtiden være en attraktiv og oplevelsesrig bydel med en række blandede by-funktioner som kontor- og service-virksomheder, boliger, detailhandel, offentlige formål, restaurant, caféer og lignende.

Sammen med helhedsplanen ved-tog Byrådet i juni 2010 Tillæg 6 til Kommuneplan 2009. Tillægget æn-drer blandt andet på retningslinjer for parkeringsnormer i Bagsværd Er-hvervskvarter og detailhandelsstruk-turen. Tillægget fastlægger endvide-re rammer for kvarterets omdannel-se i overensstemmelse med princip-perne i helhedsplanen.

Tillæg 1 til lokalplan 15.08 blev ved-taget af Byrådet i april 2011. Tillæg-get giver mulighed for en løbende omdannelse, indtil der i forbindelse med større udbygnings- og omdan-

BYOMDANNELSE

nelsesprojekter vedtages nye lokal-planer. Tillægget åbner op for nye anvendelser som kontor- og service-erhverv, offentlige og kulturelle for-mål, restaurant, caféer, musikspille-steder samt sports- og eventpræge-de aktiviteter. De nye anvendelser kan kun etableres i eksisterende bygninger.

Gyngemose ParkOmdannelsen af TV-byen til en ny bolig- og erhvervsbydel er ved at være afsluttet. Revisionsfi rmaet Er-nest & Young er fl yttet ind og fylder en stor del af højhuset. Der er opført 627 etageboliger, og 210 boliger er under opførelse ud mod Mørkhøjvej. Efter dette byggeri er der en restrummelighed i hele området på 14.400 m² til enten bo-liger eller erhverv.

Gladsaxe Kommune har gennemført et omfattende planlægningsarbejde for byomdannelsesområ-derne, så omdannelsen kan ske på et helhedsorienteret grundlag

BAGSVÆRD BYPARK I SAMMENHÆNG MED DET ØVRIGE BAGSVÆRD, VANDKUNSTEN

7

DET VIDERE ARBEJDE

LOOP City og Gladsaxe RingbyI 2011 udviklede Ringby - Letbane-samarbejdet blandt andet et fælles politisk charter, der fastlægger prin-cipper og forpligtigelser for samar-bejdet. Det politiske charter skitserer konkrete strategier for, hvordan par-terne i Ringby - Letbanesamarbejdet vil arbejde for at implementere visio-nen. For at realisere visionen er der desuden behov for at markedsføre og brande det potentiale, der ligger i byudviklingsområderne. Ringby - Letbanesamarbejdet har derfor beslut-tet, at der skal udarbejdes en kommu-nikations- og brandingstrategi.

Når byområderne omkring de kom-mende letbanestationer skal udvik-les, melder der sig en række udfor-dringer. Der vil derfor blive udviklet en værktøjskasse for byomdannelse. Værktøjskassen skal indeholde en palet af løsningsmuligheder både organisatoriske og fysiske, for hvor-dan byomdannelse generelt sættes i gang og kan fortsætte. For Gladsaxe

Ringby skal der blandt andet tages stilling til, hvordan trafi kafviklingen sikres, herunder parkeringsbehovet inden og efter letbanen er etableret.

Helhedsplanen Gladsaxe Ringby er Byrådets vision for omdannelsen af området og dermed ikke en juridisk bindende plan. Tankerne i helheds-planen vil derfor blive omsat til bin-dende rammer i den kommende Kommuneplan 2013. Indtil da dan-ner den grundlag for tillæg til Kom-muneplan 2009 og efterfølgende lokalplaner. Beslutningen om en let-bane i Ring 3 forventes at få afgø-rende betydning for udviklingen i Gladsaxe Erhvervskvarter. Helheds-planen giver et godt udgangspunkt for den kommende kommune- og lokalplanlægning.

Bagsværd ByparkHelhedsplanen for Bagsværd Bypark indeholder som nævnt også Tillæg 6 til Kommuneplan 2009, der fast-lægger rammer for det samlede byomdannelsesområde. Tillægget er det første skridt på vejen mod en

byomdannelse. Kommunens rolle er at indgå i dialog med lokale aktører, investorer og virksomheder med in-teresse i Bagsværd Bypark. Kommu-nen er i dialog med nogle af ejerne om den kommende omdannelse, blandt andet om udviklingen af del-området ”Købmandsbyen”. Hel-hedsplanen skal sikre kvalitet og sammenhæng i området under om-dannelsen, der forventes at tage mange år.

Buddinge ByByrådet ønsker fortsat at styrke Bud-dinge By som kommunens kulturelle centrum og som bymidte med cen-terfunktioner og nybyggeri.

Der skal udarbejdes en helhedsplan i samarbejde med borgere og områ-dets interessenter. Planen skal bygge videre på det programoplæg Byrå-det godkendte i februar 2007. Hel-hedsplanen for Buddinge By vil blandt andet indebære en ændret bymidteafgrænsning. De kommen-de letbanestationer skal tænkes ind i dette arbejde.

COLLAGE FRA HELHEDSPLANEN GLADSAXE RINGBY, HASLØV & KJÆRSGAARD

gladsaxe.dk

8

ERHVERV I GLADSAXEErhvervsstrukturen ændrer sig løbende. I Gladsaxe ses det blandt andet ved, at en stigende mæng-de kontorbyggeri erstatter facilliteter til mere traditionelle fremstillingserhverv

SIDEN SIDST

Den overordnede udviklingDer er beskæftiget ca. 36.000 men-nesker, på de godt 2.500 arbejdsplad-ser der er beliggende i Gladsaxe Kom-mune. Det er en mindre stigning i an-tallet af beskæftigede indenfor kom-munen i forhold til de foregående år.

De brancher inden for det private erhvervsliv, hvor der i 2010 var fl est beskæftigede i Gladsaxe Kommune, er handel fulgt af medicinalindustri-en, bygge- og anlæg, rådgivning, rengøring og anden operationel ser-vice, kemisk industri samt IT- og in-formationstjenester. I Gladsaxe er løn- og uddannelsesniveauet gene-relt højt inden for medicinalindustri-en, rådgivning, kemisk industri samt IT- og informationstjenester. Tilsva-rende er det generelt lavt inden for bygge- og anlæg samt rengøring og anden operationel service. Det viser, at der er en bred sammensætning af virksomheder i Gladsaxe, og at virk-somhederne ligeledes beskæftiger et bredt udsnit af befolkningen, højtud-dannede såvel som lavtuddannede.

Udviklingen set over en årrække vi-ser, at det samlede antal beskæftige-de i Gladsaxe Kommune i mange år har ligget på et forholdsvist stabilt niveau. Der er dog sket en væsentlig forskydning mellem brancherne. Antallet af beskæftigede inden for især vidensintensive virksomheder som eksempelvis IT- samt medicinal- og biotek-virksomheder er steget, mens antallet af beskæftigede inden for den øvrige industri er gået tilsva-rende tilbage. I det hele taget er der en tendens til, at der i højere ud-strækning bliver oprettet kontorar-bejdspladser. Det er en udvikling som forventes at fortsætte.

Nyt byggeri og planlægningÆndringerne i branchesammensæt-ningen afspejler sig i udviklingen i

kommunens erhvervskvarterer. Der er i perioden 2007-2010 samlet fuld-ført 66.600 m² nyt erhvervsbyggeri. Der er en del variation mellem årene med 2009 som det største byggeår med hele 38.650 m² fuldført bygge-ri. Det er byggeri, der hovedsageligt bliver anvendt til kontor og handel. Det stemmer overens med, at der i denne periode er opført fl ere større kontorbygninger og virksomhedsdo-miciler. Byggeriet har især været kon-centreret i Gladsaxe Erhvervskvarter.

I Gyngemose Park har den seneste optælling vist, at der er lokaliseret 100 virksomheder. Heraf er lidt over halvdelen enkeltmandsvirksomheder.

For at forbedre de fysiske rammer, så de også fremover kan imødekom-me erhvervslivets behov, har Glad-saxe Kommune siden 2009 gen-nemført et omfattende planlæg-ningsarbejde for to af kommunens erhvervskvarterer. I 2010 vedtog By-rådet en helhedsplan for Bagsværd Bypark i den nordlige del af Bag-sværd Erhvervskvarter. Samtidig blev et kommuneplantillæg vedta-get, der fastsætter rammerne for anvendelsen af området i fremtiden. Desuden har Byrådet i 2011 vedta-get en helhedsplan for Gladsaxe Ringby, og et kommuneplantillæg for tre mindre dele af området.

GLADSAXE OFFICEHOUSE I GLADSAXE ERHVERVSKVARTER

9

Dialogen med erhvervslivetIkke bare de fysiske rammer har be-tydning for erhvervslivet. Gladsaxe Kommune har som målsætning i sin erhvervspolitik, at kommunen skal tilbyde de bedst mulige rammebe-tingelser for at fastholde virksomhe-derne i kommunen og tiltrække nye innovative virksomheder samt mere traditionelle mindre og mellemstore virksomheder. Et andet centralt ele-ment i politikken er at fremme en løbende dialog mellem kommunen og det lokale erhvervsliv, så vi kan imødekomme virksomhedernes be-hov. Det sikres blandt andet gen-nem Erhvervsrådet, der er et samar-bejdsforum mellem kommunen og erhvervslivet.

På klimaområdet er kommunen og-så i dialog med erhvervslivet. I Agenda 21 plan 2009-2012 er mål-sætningerne, at informere om og hjælpe virksomhederne i kommu-nen med at fremme miljø og sund-hed generelt samt at gennemføre energibesparende tiltag. Som en del af Gladsaxe Kommunes CO2-hand-lingsplan har vi blandt andet etable-ret det frivillige netværk Klimaklar, hvor virksomheder kan søge råd og vejledning til at reducere deres energi-forbrug og dermed deres CO2-udslip.

DET VIDERE ARBEJDE

Nyt erhvervsbyggeriI 2012 forventes fl ere erhvervsbyg-gerier færdiggjort. På Dynamovej i Mørkhøj Erhvervskvarter udvider Audi Gladsaxe deres eksisterende byggeri med ca. 3.000 m² til salgs-udstilling. Ligeledes forventes det igangværende domicilbyggeri til NNIT på ca. 30.000 m² i Gladsaxe Erhvervskvarter færdiggjort. Det samme gælder for et blandet kon-tor- og detailhandelsbyggeri på 10.500 m², som er under opførelse ved Buddinge station, hvor Moe & Brødsgaard og Kvickly fl ytter ind. På

Smørmosevej i Bagsværd forventes et nyt domicilbyggeri til Novo Nordisk på 33.200 m² med tilhørende parkan-læg færdiggjort i efteråret 2013.

Endvidere er der fl ere ledige arealer, der efter en mere detaljeret plan-lægning vil kunne anvendes til in-tensiverede erhvervsformål. Nogle af de større arealer er Konvolutfa-brikken i Buddinge samt Tobaksfa-brikken og Søborg Møbel i Gladsaxe Erhvervskvarter.

Fremtidens erhverv i GladsaxeAt netop disse arealer bliver ledige, er kendetegnende for den generelle erhvervsudvikling, der fi nder sted såvel i Gladsaxe som i større geogra-fi sk skala. Helhedsplanerne for Bag-sværd Bypark og Gladsaxe Ringby er en reaktion på dette. Med byplan-lægningen har kommunen mulig-hed for at skabe fysiske rammer, der er i tråd med udviklingen.

I rammerne for den fremtidige an-vendelse i byomdannelsesområder-ne er der også mulighed for, at der kan drives mere traditionelle typer

erhverv som eksempelvis hånd-værksvirksomheder og servicevirk-somheder. Der er således også frem-over plads til, at mange forskellige brancher er repræsenteret i kommu-nen. Det er med til at gøre erhvervs-udviklingen i kommunen mindre udsat for markedskonjunkturer. Der-udover medvirker det til at fastholde håndværkere og andre mindre virk-somheder, der servicerer de øvrige dele af erhvervslivet og kommunens borgere.

Etableringen af letbanen i Ring 3 kommer til at medføre en markant ændring af forholdene for erhvervs-livet og forventes at tiltrække mange nye virksomheder og arbejdspladser til kommunen. Dette har konsekven-ser blandt andet for mobiliteten.

I Planstrategi 2012 vil fokus derfor ligge på at fastholde Gladsaxe Kom-munes position som en attraktiv er-hvervskommune i den stigende in-ternationale konkurrence om vækst. Det er vigtigt, at kommunen sikrer gode rammer for erhvervslivet, både det eksisterende og det kommende.

gladsaxe.dk

SØBORG MØBEL PÅ GLADSAXEVEJ

10

HANDEL I GLADSAXE

SIDEN SIDST

Bagsværd Bymidte og Bagsværd ByparkByrådet har i maj 2011 vedtaget et kommuneplantillæg for Bagsværd Bymidte. Planen indeholder en visi-on for, hvordan bymidten kan styr-kes som centerområde med fl ere butikker og indbydende byrum som ramme om et aktivt byliv. Planen

udstikker rammerne for placering af cirka 10.000 m² nyt butiksbyggeri på den sydlige del af Bagsværd Ho-vedgade.

I kommuneplantillægget for Bag-sværd Bypark fastlægges rammer for detailhandlen. I delområdet ”Købmandsbyen” er der mulighed for at opføre eller indrette op til 5.000 m² butiksareal, overvejende

til betjening af de kommende boli-ger og arbejdspladser i Bagsværd Bypark.

De nævnte kommuneplantillæg ska-ber et solidt fundament for en mere detaljeret lokalplanlægning i områ-det. I forbindelse med konkrete byg-geønsker vil der blive udarbejdet lo-kalplaner, som regulerer forholdene på de aktuelle steder.

Bydelscentre Med vedtagelsen af en lokalplan i juni 2011 blev grundlaget skabt for at realisere et kombineret butiks- og kontorbyggeri ved Buddinge Stati-on. Byggeriet udnytter den stati-onsnære beliggenhed og er i tråd med kommuneplanens retningslin-jer. Projektet indeholder et varehus til Kvickly på ca. 3.500 m² og yderli-gere ca. 200 m² til andre butikker. Byggeriet er påbegyndt i efteråret 2011.

Nordicom, som ejer Høje Gladsaxe Center, har gennem længere tid ar-bejdet på at revitalisere centret gen-nem en udvidelse med 7.000 m². Det har ikke været muligt at gen-nemføre projektet, og et lokalplan-forslag, der skulle muliggøre udvi-delsen, bortfaldt i 2009. I stedet har Nordicom arbejdet for at få nye bu-tikker ind i det eksisterende center. Der er således i 2011 åbnet en Lidl på ca. 1.200 m², en Netto på ca. 1.300 m², en Jysk på ca. 1.500 m² samt nogle mindre butikslejemål.

På Søborg Hovedgade ved Ander-sen Nexø Vej er der i forbindelse med nybyggeri indrettet butiksloka-ler i stueetagen. Det er blandt andet en Døgn Netto på 400 m² og to mindre udvalgsvarebutikker på i alt 150 m2.

LokalcentreLokalcentret ved Stengård Station er blevet fornyet og udvidet. I foråret

Byrådet har vedtaget planer, som styrker Bagsværd Bymidte og fl ere af kommunens bydelscentre som handelscentre. Dermed er fundamentet for en positiv udvikling af kommunens handelsliv til stede

NETTO PÅ SØBORG HOVEDGADE

11

2011 er en ny butiksbebyggelse fær-diggjort med en dagligvarebutik til Rema 1000 på cirka 1.000 m² og en udvalgsvarebutik på omkring 150 m².

Langs Ring 3 i Gladsaxe Erhvervs-kvarter giver kommuneplantillæg 10 mulighed for to nye lokalcentre ved henholdsvis Gladsaxe Trafi kplads og øst for Gladsaxevej. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutik-ker er 1.000 m² og udvalgsvarebu-tikker er 100 m². Der er i helheds-planen for Gladsaxe Ringby i øvrigt peget på en udbygning med plads-krævende detailhandel langs Glad-saxevej.

DET VIDERE ARBEJDE

Den overordnede udviklingHandelslivet i Gladsaxe er koncen-treret i de to bymidter, i bydelcen-trene samt i lokalcentrene. Desuden fi ndes der et fåtal af enkeltliggende butikker. Kommuneplan 2009 udpeger sam-let 11 lokalcentre. I de fem er der etableret tidssvarende dagligvarebu-tikker på ca. 1.000 m² med tilhøren-de parkering. De øvrige seks lokal-

centre er enten helt uden dagligva-rebutikker, eller har kun små daglig-varebutikker med tilsvarende be-skedne parkeringsmuligheder.

Overordnet giver udviklingen i de-tailhandlen ikke anledning til at fore-

tage væsentlige justeringer i kom-muneplanen.

Buddinge BymidteDen helhedsplan, der skal danne grundlag for udviklingen i Buddinge Bymidte, er blevet udskydt. I lyset af at Kvickly i Buddinge Centret fl ytter til Buddinge Station, er der fortsat behov for en helhedsplan. Med af-sæt i programoplægget som Byrå-det vedtog i 2007, skal planen inde-holde en strategi for, hvordan der skabes en bedre sammenhæng mel-lem butikkerne i Buddinge Centret og Buddinge Station.

De kommende letbanestationer ved Buddinge Rundel og Buddinge Sta-tion, samt muligheden for omstig-ning til S-togsnettet indeholder et stort potentiale for udvikling. Planen skal derfor indeholde en strategi for, hvordan det potentiale bedst kan udnyttes.

REMA 1000 PÅ GAMMELMOSEVEJ

gladsaxe.dk

ILLUSTRATION AF DET KOMMENDE BYGGERI VED BUDDINGE STATION, SCHMIDT, HAMMER, LASSEN ARCHITECTS

12

KULTURARV OG KVALITET I BYENGladsaxe er en ung by, men den rummer kvaliteter og værdier fra mange perioder. I Gladsaxe Kom-mune værdsætter vi den mangfoldighed, der opstår, når nyt og gammelt mødes, og når værdier fra tidligere tider bevares og skaber dybde i udviklingen af den moderne by

SIDEN SIDST

ArkitekturpolitikByrådet vedtog i februar 2011 en ar-kitekturpolitik. Den nye politik be-skæftiger sig med både stort og småt, lige fra de overordnede by-planmæssige spørgsmål til de små men vigtige detaljer, når en bygher-re skifter vinduer eller bygger car-port. Visionen er, at Gladsaxe fortsat skal være både harmonisk og sam-mensat, rolig og levende. Her skal fortsat være plads til alle. Lokale værdier skal respekteres og gå hånd i hånd med ønsket om arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed.

Som en del af arkitekturpolitikken er der udviklet et screeningsværktøj, som tages i brug ved alle større byggeopgaver. Værktøjet er et dia-logredskab, der skal sætte fokus på arkitekturen i en drøftelse mellem bygherre og kommunens forvaltning.

KommuneatlasI 1998 blev alle bygninger, som var opført før 1940 vurderet og registre-ret i Gladsaxe Kommunes Kommu-neatlas. Registreringen omfatter

dermed ikke det industribyggeri, der udviklede sig i Gladsaxe efter 2. verdenskrig. De store erhvervsområ-der er i dag under omdannelse, og bygninger rives ned for at give plads til nye. For at sikre kulturarven i er-hvervsområderne har kommunen gennemført en registrering af byg-ninger i Gladsaxe Erhvervskvarter. Der er desuden påbegyndt en regi-strering af bygninger i Bagsværd Er-hvervskvarter.

I Kommuneplan 2009 var der lagt op til en digitalisering af kommune-atlasset. Det har af ressourcemæssi-ge årsager endnu ikke kunne gen-nemføres. Indtil videre henvises til kulturarvsstyrelsens hjemmeside, hvor centrale oplysninger om beva-ringsværdige bygninger fra kommu-neatlasset nu er tilgængelige på www.kulturarv.dk

Byrådet besluttede ligeledes i 2009, at der skal udarbejdes en strategi for, hvordan de kreative miljøer og erhverv kan understøttes bedst mu-ligt. Der er ikke udarbejdet en sam-let strategi, men med den opblød-ning af anvendelsesbestemmelserne, der er sket i de seneste kommune-plantillæg, er der givet mulighed for nye typer af erhverv.

Aktiviteter i det offentlige rumI 2007 vedtog Byrådet at sætte gang i en områdefornyelse af Sø-borg Hovedgade. Formålet var at skabe et grønt handelsstrøg med plads til kulturelle aktiviteter og der-med gøre det mere attraktivt at handle lokalt. Områdefornyelsen af Søborg Hovedgade er nu i store træk gennemført. Der er plantet fl e-re træer, foretaget trafi ksikkerheds-mæssige forbedringer, og der er indrettet en ny plads ved Vilhelm Bergsøes Alle. På Søborg Torv er op-førelsen af en ny café undervejs.

Gennem sommeren 2011 har gaden været skueplads for en række kultu-relle begivenheder, som blandt an-det har været fi nansieret af område-fornyelsen.

Det var i 2009 Byrådets mål at give offentligheden adgang til de to for-svarsværker fra Københavns Befæst-ning, Buddinge Batteri og Bagsværd Fort. Med afslutningen af de to fred-ningssager i 2010 er der nu sikret of-fentlig adgang til Bagsværd Fort, mens Buddinge Batteri fortsat vil være lukket.

Thorasminde Udstillingerne arran-gerer i samarbejde med Gladsaxe Kunstforening et væld af kunstople-velser for alle befolkningsgrupper. Med initiativet ”Thorasminde on Wheels” er der skabt særligt fokus på at udbrede kunsten i det offentli-ge rum, hvor alle har adgang til at opleve den. Gladsaxe Kunstforening modtager et årligt tilskud fra kom-munen på cirka 34.000 kroner

Kunst i børnehøjde har også betyd-ning. I kommuneplan 2009 har By-rådet besluttet at udarbejde en plan for etablering af en aktivitetssti med legeskulpturer af fi gurerne fra DR’s børneprogrammer. Idéen har endnu ikke fundet sin endelige form, men det er fortsat hensigten, at planen skal udarbejdes i løbet af 2012 med vedtagelse i 2013.

Gennem en årrække har Gladsaxe Kommune desuden udgivet en serie små foldere, der fortæller om lokal-historien og andre særlige kultur-træk i lokalmiljøet. Folderne kan ses på kommunens hjemmeside og på bibliotekerne.

Gladsaxe Bibliotek arbejder på at præsentere en særlig ”kultur-/littera-turrute” i Søborg. Ved hjælp af mo-

FRA DEN MIDLERTIDIGE SKULPTURPARK ”MON-STERS” SOM BLEV VIST PÅ BUDDINGE TORV, KUNSTNERGRUPPEN FLYVSK

13

biltelefonen vil borgerne blive gui-det rundt på en byvandring gen-nem digterkvarteret, mens de får interessante historiske fortællinger undervejs. Projektet forventes reali-seret i starten af 2012.

DET VIDERE ARBEJDE

Arkitekturpolitikken vil fremadrettet være med til at sikre en høj arkitek-tonisk kvalitet i kommunen. Scree-ningsredskabet, der er udviklet som en del af politikken, skal løbende

gladsaxe.dk

evalueres. I forlængelse af arkitektur-politikken skal det desuden vurde-res, om kommuneatlaset bør sup-pleres med yderligere registreringer. Arbejdet med at skabe kvalitet i by-en indgår også i Planstrategi 2012.

BEVARINGSVÆRDIG BYGNING PÅ TOBAKSGRUNDEN

14

AKTIVE OG SUNDE GLADSAXEGladsaxeborgernes muligheder for bevægelse i hverdagen prioriteres højt. Kommunen er med til at skabe de nødvendige rammer for, at det sunde valg bliver gjort til det oplagte valg

SIDEN SIDST

Stier og aktivitetspladserSvaleruten, der blev indviet i sep-tember 2009, er en natur-, kultur- og oplevelsesrute. Det er en sam-menhængende cykelstiring på cirka 28 km, der er forbundet til cykelru-ter udenfor kommunen. Ruten løber ad eksisterende cykelstier og trafi k-sanerede veje og veksler mellem by- og boligområder og park- og natur-områder. Undervejs på ruten er der mulighed for at opleve 45 turmål, blandt andet parker, naturområder, fortidsminder, bygningsværker, kunst i byen og meget mere. Ruten er markeret med svalemærker og beskrevet på kommunens hjemmeside.

Herudover arbejder kommunen på et rutenet bestående af seks løberu-ter og et antal vandreruter fordelt i kommunen med Svaleruten som det bærende led. På udvalgte løbe- og vandreruter opsættes informations-tavler, alternativt pjeceholdere med ruteforløb og rutelængde. De vig-tigste løberuter suppleres med af-standsmarkering. To af løberuterne, Høje Gladsaxe ruten og Aldershvile

ruten, er etableret og markeret som hjertestier i samarbejde med Hjerte-foreningen. Et led i dette arbejde er også etablering af en række poster til orienteringsløb i Høje Gladsaxe Parken.

Rutenettet indeholder også et antal vandreruter i udvalgte kvarterer i kommunen. Blandt andet kan næv-nes Gladsaxe Biblioteks litteraturrute i Digterkvarteret i Søborg.

Rutenettet indeholder desuden for-slag til lokalisering af lokale aktivi-tets- og bevægelsespladser. Som ek-sempel på en central aktivitetsplads kan nævnes Byens Arena, som blev indviet i september 2011. Byens Are-na er et aktivitetsstrøg, anlagt på tre tidligere parkeringsarealer ud for Høje Gladsaxe bebyggelsen mod Gladsaxevej. Her er etableret en ræk-ke arenaer, der opfordrer til bevægel-se og leg. Gennem hele arealet bug-ter sig en orange sti, der fl ere steder deler sig og kan benyttes til kapløb. På stien er der afstandsmarkeringer for hver 50 meter. Det er tanken, at Byens Arena løbende skal udvikles.

ByomdannelsesområderneSom et led i at skabe gode rammer for bevægelse i hverdagen har Glad-saxe Kommune arbejdet meget med aktive friarealer og stiforbindelser i kommunens byomdannelsesområ-der Bagsværd Bypark og Gladsaxe Ringby. Byrådet har vedtaget hel-hedsplaner for begge områder, der fokuserer på muligheden for at være fysisk aktiv. I Bagsværd Bypark kan nævnes ”Diagonalen”, som er en oplevelses- og aktivitetsforbindelse igennem området. I Gladsaxe Ring-by kan nævnes ”Motionsmotorve-jen”, som er en stiforbindelse, der forbinder de mange private og of-fentlige grønne arealer i periferien af kvarteret. Stiforbindelsen kan udfor-mes med plads til forgængere, løbe-re, skatere og cyklister.

Bagsværd SøFredningsnævnet har afsagt en fred-ningskendelse for Bagsværd Sø og Lyngby Sø samt områder omkring søerne. Gladsaxe Kommune har sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune fået indarbejdet i frednin-gen, at der tages hensyn til udvik-lingsmulighederne for Danmarks Rostadion på Bagsværd Sø.

Der er sideløbende gennemført en forundersøgelse, der klarlægger, hvilke minimumskrav der skal opfyl-des både på land- og på vandsiden, for at Danmarks Rostadion på Bag-sværd Sø kan godkendes til interna-tionale regattaer, når der tages hen-syn til de miljø- og naturmæssige forhold i området. Forundersøgel-sen er fi nansieret halvt af Elitefacili-tetsudvalget under Lokale- og An-lægsfonden og halvt af I/S Dan-marks Rostadion, der ejes af Glad-saxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Team Danmark. For-undersøgelsen skal bruges som be-slutningsgrundlag for en løsning i området.

LØBESTI OG HOP & SVING ARENA TIL PARKOUR FRA BYENS ARENA

15

Kommunens bygningerGyngemosehallen i Mørkhøj er op-ført i 2011. Det er en multiidrætshal, der med sin indretning er helt an-derledes end de andre idrætsanlæg i Gladsaxe Kommune. Den nye hal tilgodeser et stort behov for moder-ne træningsformer og anderledes aktiviteter og er kendetegnet ved at være åben og fl eksibel. Alle borgere kan komme ind fra gaden og benyt-te faciliteterne. Det er muligt at æn-dre rummene i hallen, så der bliver plads til en bred vifte af aktiviteter. Selve bygningen har glaspartier, så man kan følge med i det liv, der ud-folder sig i og omkring hallen. Area-lerne uden om hallen kommer også til at signalere bevægelse og dyna-mik. Der er både fl eksible parkerings-arealer og arealer til leg og ophold.

InformationsstrategiSom led i at synliggøre de mange nye og eksisterende muligheder for bevægelse har Gladsaxe Kommune lanceret en motionsportal. Her er samlet de forskellige tilbud og mu-ligheder, der er for at dyrke motion i Gladsaxe. Motionsportalen skal lø-bende udvikles og fi nde sit leje i for-hold til brugernes behov. Motions-portalen fi ndes på gladsaxe.dk/motion.

DET VIDERE ARBEJDE

Stier og aktivitetspladserDet er tanken, at hele nettet af mo-tionsruter løbende skal udvikles og blandt andet udvides med motions-ruter, der også løber ind i nabokom-munerne. Konkret tænkes på en lø-berute omkring Bagsværd Sø og en motionsrute i forbindelse med Gyn-gemosehallen.

Rutenettet indeholder forslag til pla-cering af aktivitets- og bevægelses-pladser. Det er målet, at alle lokal-områder har en aktivitetsplads med motionsredskaber til både børn og voksne. Hovedparten af de udpege-de aktivitetspladser er mulige frem-tidige pladser, enkelte er dog i dag indrettet med legeredskaber til min-dre børn.

Bagsværd Fort er en af disse aktivi-tetspladser. I 2006 besluttede Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvstyrel-sen og Realdania at gå sammen om at revitalisere Københavns Befæst-ning og gøre den til en attraktion i verdensklasse. Parterne har afsat 175 millioner kr. til projektet. Gladsaxe Kommune deltager i projektet med Bagsværd Fort og har afsat 3 millio-

ner kr. til etablering af faciliteter til formidling af befæstningens historie og skabe aktiviteter på området. Projektet kobles til den plejeplan, der skal udarbejdes for området, da de to dele af projektet skal udvikles i sammenhæng. Formålet med pro-jektet er at åbne fortet til offentlig brug, indbyde til bevægelse i områ-det samt at formidle Københavns Befæstnings historie. Det forventes, at det revitaliserede fort vil kunne tages i brug i december 2012.

Bagsværd SøI forlængelse af de øvrige aktiviteter omkring Bagsværd Sø er Gladsaxe Kommune ved at igangsætte arbej-det med en helhedsplan for områ-det. Formålet er at forene de natur-mæssige, rekreative, miljømæssige og idrætsmæssige interesser, så alle brugere kan få glæde af området.

Kommunens bygningerGladsaxe Kommune har igangsat en omstrukturering af hele idrætsområ-det, således at driften af de fysiske anlæg fremover samles under én fælles ledelse. Når omstrukturerin-gen er på plads, forventes det, at den nye ledelse i forlængelse af Fri-tids- og idrætspolitikken vil tage fat på at udarbejde profi ler for alle kommunens aktivitetshuse og idrætsanlæg med henblik på even-tuel udvikling og renovering.

Den overordnede udviklingGladsaxe Kommune arbejder løben-de med byen for at skabe de nød-vendige rammer for, at det sunde valg bliver gjort til det oplagte valg til glæde for både foreningslivet og de uorganiserede aktive. Det er et område, som fortsat vil være i fokus i Planstrategi 2012, fordi gode om-givelser og attraktive tilbud er med til at fastholde og tiltrække nye bor-gere til kommunen.

gladsaxe.dk

DANMARKS ROSTADION, BAGSVÆRD SØ

16

NATUR OG GRØNNE GLADSAXEGladsaxe er en grøn bykommune med en række store naturområder. Kommunen arbejder for en balance mellem beskyttelse og benyttelse, så der både er mulighed for store naturmæssige og re-kreative oplevelser

SIDEN SIDST

Naturplan 2010 – 2015Naturplanen, som blev vedtaget i 2010, omfatter de ni største natur-områder i kommunen. For hvert område indeholder planen en status og en vision for det naturmæssige indhold og den rekreative anvendel-se. For hvert område er der desuden peget på mulige forbedringer. Sam-men med Naturplanen har Byrådet vedtaget en handlingsplan, som in-deholder forslag til projekter, der kan indgå i forbindelse med bud-getårene 2012 – 2015. Projekterne tilgodeser de tre indsatsområder i naturplanen: biologisk mangfoldig-hed, balance mellem beskyttelse og benyttelse og naturformidling.

FredningerNaturklagenævnet besluttede i 2010 at ophæve fredningsnævnets afgø-relse om fredning af Buddinge Bat-teri fra 2008. Ligeledes i 2010 stad-

fæstede Naturklagenævnet fred-ningsnævnets afgørelse om fredning af Bagsværd Fort fra 2009. Begge fredningssager var rejst i fællesskab af Danmarks Naturfredningsfor-ening og Gladsaxe Kommune. Der er indgået aftale med Staten om, at Gladsaxe Kommune overtager det fredede område. Der vil blive offent-lig adgang til hele den del af områ-det, der ikke anvendes af fritids- og ungdomsklubben Bagsværd Fort.

Derudover gennemførte frednings-nævnet i 2010 en fredning af Bag-sværd Sø og Lyngby Sø med omgi-velser. Fredningssagen var rejst af Danmarks Naturfredningsforening i 2008. Fredningen er ændret i for-hold til det oprindelige forslag, så den imødekommer ønskerne om at sikre rosportens fortsatte udviklings-muligheder på Bagsværd Sø, som blandt andet Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner har fremført i fællesskab. Fredningen er under fær-

digbehandling i Natur- og Miljøkla-genævnet.

Plejeplaner I 2010 vedtog Byrådet en fælles ple-jeplan for Smør- og Fedtmosen, der gælder frem til 2015. Plejeplanen omfatter de områder i Herlev og Gladsaxe kommuner, der har været fredet siden 2003. Planen indehol-der en række éngangsindgreb i form af rydninger i og udtynding af be-plantning ved søer og i forbindelse med åbne arealer. Rydningerne skal sikre søerne som levesteder for pad-der og forhindre tilgroning af de åb-ne arealer.

Et forslag til plejeplan for Radiomar-ken har været i offentlig høring i for-året 2011. Forslaget indeholder én-gangsindgreb i form af større ryd-ninger for at stoppe tilgroning af sletteområdet i den østlige og sydli-ge del af Radiomarken. Rydningen skal sikre fredningens mål om at

FEDTMOSEN

17

fastholde et udstrakt og uklippet græsareal med spredt bevoksning af selvsået tjørn. Plejeplanen forventes endeligt vedtaget i foråret 2012. Herudover har Gladsaxe Kommune udarbejdet et forslag til plejeplan for Bagsværd Fort. Også dette forventes endeligt vedtaget i foråret 2012, samtidig med et projektforslag for etablering af faciliteter til bevægelse og formidling af områdets historie.

VandledningsstienEn af Byrådets målsætninger i Kom-muneplan 2009 er at sikre let og sik-ker adgang til de sammenhængen-de naturområder for fodgængere, cyklister og motionister. Konkret er det blevet udmøntet i arbejdet med den såkaldte vandledningssti fra Buddinge til Høje Gladsaxe og Ut-terslev Mose. Vandledningsstien er en dobbeltrettet cykelsti og arbejdet med at etablere den langs Høje Gladsaxevej, mellem Gladsaxevej og kommunegrænsen til København, blev færdigt i sommeren 2011. Det forventes, at Københavns Kommune afslutter arbejdet med at videreføre stiforbindelsen på deres side af kom-munegrænsen i 2012.

Kvalitetsløft af udearealer ved skoler og daginstitutionerArbejdet med kvalitetsløft af lege-pladser og grønne områder ved daginstitutioner er fortsat. På dagin-stitutionernes legepladser er der ge-nerelt sket øget beplantning med træer og buske og eksempelvis lege-krat, som giver et større naturind-hold i form af et øget fugleliv. Kvali-tetsløftet på skolernes legearealer har især bestået i udskiftning af ned-slidt legepladsinventar og andre til-tag, der forbedrer børnenes sikker-hed i forbindelse med leg. Der er også gennemført nyindretning af uderum, der giver børnene fl ere op-levelser og som giver mulighed for udendørs undervisning. Der er i få

tilfælde gennemført ændringer i form af beplantning, som påvirker naturindholdet.

Søborg HovedgadeI forbindelse med områdefornyelsen på Søborg Hovedgade har kommu-nen i 2010 gennemført en forskøn-nelse af den sydlige del af Søborg Hovedgade med træbeplantninger på hovedgaden og Søborg Torv. Der er indrettet opholdspladser ved Vilhelm Bergsøes Allé og Magle-gårds Allé samt sket en forskønnelse af forpladsen ud for Søborg Kirke.

DET VIDERE ARBEJDE

På naturområdet indeholder hand-lingsplanen til Naturplanen forslag til projekter, som endnu ikke er reali-seret. De igangværende tiltag i form af plejeplaner og naturpleje følges, så erfaringerne kan anvendes i det videre arbejde. Balancen mellem be-nyttelse og beskyttelse skal opret-holdes, og adgangen til natur og grønne områder skal fortsat være let og sikker. Ønsket om en forlængelse af vandledningsstien fra Marielyst

Skole til den nye sti langs Høje Glad-saxevej indgår som et led i dette ar-bejde.

Formidling af viden om naturen i kommunen er også fremover højt prioriteret. Der er blandt andet sket en opgradering og systematisering af informationerne om kommunens ni store naturområder på hjemmesi-den. En samlet informationsstrategi forventes udarbejdet i 2012.

Indsatsen for at bringe grønt ind i byområderne fortsætter også. I 2012 udarbejder kommunen en samlet træbeplantningsplan for Bag-sværd Hovedgade, som kan realise-res etapevis over en årrække.

I Planstrategi 2012 vil der også være fokus på de mindre, grønne byrum, dels som grønne pletter til en pause i hverdagen, og dels som områder, der kan tænkes ind i arbejdet med fysisk aktivitet og klimatilpasning. Især i byomdannelsesområderne er der muligheder for at indtænke løs-ninger fra starten.

BAGSVÆRD FORT

gladsaxe.dk

18

BOLIGER OG BEFOLKNINGBefolkningstallet i Gladsaxe er steget i de senere år. Det skyldes primært de nye boliger i Gyngemose Park samt i Buddinge. Standarden i de nye såvel som de ældre boliger er overordnet set høj

SIDEN SIDST

BefolkningIfølge den seneste befolkningsprog-nose er der i dag 64.951 borgere i Gladsaxe Kommune. Frem til 2007 har befolkningstallet været forholds-vis stabilt, mens der fra 2007 til 2011 er sket en stigning på ca. 3.000 bor-gere. Den markante stigning skyldes primært de mange nye boliger, som er blevet bygget i Gyngemose Park i samme periode. Det kommer også til udtryk i antallet af fl ytninger til og fra kommunen, hvor der efter en relativ stabil periode sker en forøget nettotilfl ytning fra 2006 til 2010.

Børn i alderen 0-16 år udgør 21,7% af borgerne i kommunen, mens un-ge mellem 17 og 24 år udgør godt 10%. 52,2% af borgerne er i den erhvervsaktive alder fra 25 til 65 år, mens ældre i alderen 65 til 84 år samt gamle på 85 år og derover ud-gør henholdsvis 13,6% og 2,5%. Dermed adskiller befolkningssam-mensætningen i Gladsaxe sig ikke væsentligt fra resten af Hovedstads-regionen.

Overordnet set er den aldersmæssi-ge fordeling af borgerne i kommu-nens kvarterer forholdsvis éns. Der er dog relativt fl ere ældre og gamle bosiddende i Bagsværd kvarter. Det samme gør sig gældende i Høje Gladsaxe kvarter, dog i lidt mindre udstrækning. Nybro kvarter adskiller sig fra de øvrige kvarterer, hvilket hovedsageligt skyldes Nybrogård Kollegiet, som medfører, at andelen af unge i alderen 17-24 år er mar-

kant højere end i kommunens øvri-ge kvarterer.

Også gladsaxeborgernes uddannel-sesniveau og tilknytning til arbejds-markedet ligger på niveau med den øvrige Hovedstadsregion. Der er henholdsvis 27% og 10% i Gladsaxe med et uddannelsesniveau svarende til grundskole eller gymnasium. 29% har en erhvervsuddannelse, og der er 30% med en videregående uddannelse.

Sammenlignes beskæftigelsesfre-kvensen, er der blandt de 35-55 åri-ge en større andel af Gladsaxes bor-gere, der er i beskæftigelse, end det er tilfældet for regionen som helhed.

Boliger I Gladsaxe fi ndes forskellige boligty-per. De fordeler sig sådan, at 53% af boligmassen består af etageboliger, 22% er parcelhuse, mens 21% er række-, kæde- og dobbelthuse. Der-udover er 3% kollegier og 1% ud-gøres af andre boligformer. En stor del af den samlede boligmasse be-står af mindre boliger, som i dag især henvender sig til singler, unge og ældre. Over halvdelen af alle bo-ligerne i kommunen har tre værelser eller mindre.

1 værelse m køkken

2 værelser m køkken

3 værelser m køkken

4 værelser m køkken

5 værelser eller flere m køkken

6 %

29 % 29 %

20 % 16 %

BOLIGSTØRRELSER EFTER ANTAL VÆRELSER I GLADSAXE

ALLEHUSENE VED GYNGEMOSE PARK

19

Siden 2007 er der bygget en del nye boliger i kommunen, også som sam-menhængende boligområder. I Gyngemose Park blev der opført 477 nye boliger i perioden 2007-2009. I alt 629 boliger er kommet til i området, når man medtager dem, der blev bygget før 2007.

I Buddinge på Telefonvej og Ting-højvej er der i årene 2007-2009 op-ført 196 nye boliger. Sjælsøgruppen har desuden fået tilladelse til at op-føre yderligere 30 nye boliger i sam-me område.

I 2008 blev der bygget 24 nye boli-ger i et seniorbofællesskab på Mari-enborg Allé i Søborg. Derudover blev der i 2007 opført 26 ungdoms-boliger på Gammelmosevej ved Stengården Station.

I forbindelse med byfornyelsesarbej-det er det opgjort, hvor mange boli-ger der mangler tidssvarende op-varmning samt tidssvarende bade- og toiletforhold. Standarden i langt størstedelen af boligerne i kommu-nen er forholdsvis høj, og der er så-ledes få boliger tilbage, der har be-hov for at blive ført op til nutidig

standard. Den overordnede stan-dard af boligmassen vurderes der-med at være god.

DET VIDERE ARBEJDE

BefolkningI 2026 forventes det samlede befolk-ningstal at være 64.935. Befolk-ningsprognosen tager dog ikke høj-de for de muligheder, der er for at bygge nye boliger i forbindelse med byomdannelse, da der endnu er stor usikkerhed på dette område. Derud-over forventes den kommende let-bane i Ring 3 at medføre et øget an-tal arbejdspladser i kommunen. Det-te kan afføde en øget efterspørgsel på boliger i nærheden.

Sammensætningen af befolkningen forventes også at ændre sig. Antallet af småbørn i alderen 0-5 år og de 6-16 årige skolebørn forventes at fal-de fra 14.105 i 2011 til 12.955 i 2026. Antallet af unge mellem 17 og 24 år forventes at stige fra 6.487 til 6.622 i samme periode. Blandt bor-gerne i den erhvervsaktive alder fra 25 til 64 forventes et fald i antallet fra 33.899 til 33.013 i 2026. Afslut-ningsvis forventes det, at antallet af

ældre og gamle stiger fra 10.460 i 2011 til 12.300 i 2026. Tallene dæk-ker over et mindre fald i antallet af gamle i alderen 85 og derover samt en relativt stor stigning i antallet af ældre mellem 65 og 84 år. Det be-tyder, at andelen af ældre og gamle samlet set stiger, og andelen af børn, unge samt borgere i den er-hvervsaktive alder falder.

BoligerBehovet for større boliger melder sig i stigende omfang. Det kommer til udtryk som et ønske om fl ere kva-dratmeter per person. Samtidig har et stigende antal familier, der lever med sammenbragte børn, periode-vis behov for meget plads. I Plan-strategi 2012 sættes fokus på beho-vet for at overveje om udbuddet af boliger i kommunen er fremtidssik-ret.

Som en konsekvens af budgetforli-get for 2012 er byfornyelsesindsat-sen prioriteret sådan, at der fremad-rettet kun afsættes midler til sager, hvor der er mistanke om skimmel-svamp.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

85- år

65-84 år

25-64 år

17-24 år

6-16 år

3-5 år

0-2 år

DEN FORVENTEDE UDVIKLING I BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNINGEN

BOLIGER UNDER OPFØRELSE PÅ TELEFONVEJ

gladsaxe.dk

20

BØRN OG UNGEAntallet af børn og unge ændrer sig. Strukturelle ændringer skal tilpasse tilbuddene til det ændrede antal børn og unge, samtidig med at den høje kvalitet opretholdes

SIDEN SIDST

Der er i dag 5.119 småbørn i alderen 0-5 år bosat i Gladsaxe Kommune samt 8.986 skolebørn i alderen 6-16 år og 6.487 unge mellem 17 og 24 år. Samlet set udgør børn og unge 31,7% af borgerne i Gladsaxe.

Dagtilbud og skolerGladsaxe kommune er i gang med at gennemføre omfattende struktu-relle ændringer af tilbuddene til børn og unge.

I kommunen er der ni områdeinsti-tutioner med 5-8 børnehuse i hver. Hertil kommer otte selvejende dag-tilbud og to dagplejeområder. Der er pasningsgaranti, og forældrene kan frit vælge mellem kommunens dagtilbud, såfremt der er plads.

Byrådet har i februar 2012 besluttet en ny skolestruktur, gældende fra 1. august 2012. Herefter vil kommu-nen have 10 folkeskoler med elever fra 0. klasse til 9. klasse samt 3 spe-cialskoler. Det blev besluttet at Mari-elyst Skole og Høje Gladsaxe Skole

lægges sammen og bliver til Grøn-nemose Skole. Samtidig nedlægges Lundevang Skole, der er en special-skole, og i stedet oprettes en grup-peordning på Buddinge Skole.

Ligeledes blev det besluttet at ned-lægge 10. klassecentret, der i dag ligger i Høje Gladsaxe. Det samme gælder for Gladsaxe Ungdomsskole, der tilbyder heltidsundervisning til de 14-18 årige, der har behov for det, samt fritidsundervisning for alle i samme aldersgruppe. I stedet op-rettes et samlet ungdoms- og ud-dannelsescenter i den nuværende Marielyst Skoles bygninger.

Hertil kommer at Bagsværd og Søn-dergård skoler i 2010 blev lagt sam-men og nu hedder Bagsværd Skole. Den nye Bagsværd Skole er under opførelse på Søndergård Skoles are-al og forventes færdig til august 2013. Fra august 2011 er også Glad-saxe og Egegård skoler lagt sammen og hedder nu Gladsaxe Skole. På nuværende tidspunkt er skolen be-liggende i begge skolers bygninger, men det er planen, at Gladsaxe Sko-

le fremover skal være beliggende i den tidligere Egegård Skoles byg-ninger. Endvidere er det besluttet, at distriktet omkring Værebro Skole udvides, samt at skolen fra 1. august 2012 skifter navn til Skovbrynet Sko-le.

Foruden folkeskolerne i kommunen er der seks privatskoler.

I tilknytning til folkeskolerne er der skolefritidsordninger med aktiviteter for børn fra 0. klasse til og med 3. klasse. For børnene fra 4. klasse og opefter har kommunen en samlet fritids- og ungdomsklub, Klub Glad-saxe. I Klub Gladsaxe er der 12 loka-le klubber, incl. en specialklub for udviklingshæmmede børn og unge. Byrådet har besluttet at reducere antallet af lokale klubber til ti pr. 1. juni 2012. Alle børn får tilbud om undervisning i fritiden på Musik- og Billedskolen.

Fritids- og ungdomsklubben på Ok-tobervej er i december 2011 fl yttet til nye lokaler i forbindelse med Gyngemosehallen i Mørkhøj. Loka-lerne på Oktobervej skal ændres til et integreret dagtilbud, der forven-tes klar til ibrugtagning primo 2012.

I forbindelse med vedtagelsen af en ny klubstruktur er det besluttet at omlægge Fritids- og ungdomsklub-ben Grønnegården til et fælleshus. I første halvår af 2013 træffes der be-slutning om, hvorvidt endnu en klub skal omlægges til fælleshus.

Som led i tilpasningen af kommu-nens tilbudsvifte til støttekrævende børn og unge - ”Mod en mindre indgribende og mere forebyggende indsats” - blev der i januar 2010 åb-net en lokal døgninstitution for børn i alderen 4-18 år med henblik på at sikre et tilbud i nærmiljøet. Pilegår-den har i dag otte pladser samt en akutplads.

BØRNEHAVEBØRN I FULD SVING

21

PolitikkerByrådet har vedtaget fl ere politikker på børne- og ungeområdet. Den nuværende skolepolitik gælder til og med 2011, og Byrådet forventer at vedtage en ny i starten af 2012. Den overordnede hensigt med skolepoli-tikken er at fastsætte mål for folke-skolernes udvikling samt at fungere som et redskab, der kan være med til at sikre høj kvalitet i skolernes vir-ke.

I 2010 vedtog Byrådet Den sam-menhængende børnepolitik 2010-2013. Formålet med børnepolitikken er at skabe helhed i indsatsen mel-lem de almindelige tilbud i dagtil-bud og skoler og tilbuddene for børn og unge med særlige behov.

DET VIDERE ARBEJDE

Antallet af 0-5 årige forventes at fal-de frem til 2020, hvorefter det for-ventes at stige lidt igen. I 2026 for-ventes småbørnstallet dog samlet set at være faldet med 8% fra 5.119 til 4.708 børn.

Der er ligeledes en forventning om, at antallet af skolebørn i alderen 6-16 år vil falde frem til 2026. Udvik-lingen vil starte med et mindre fald i årene 2011-2013. Herefter stiger an-tallet af skolebørn frem til 2017 og falder igen frem til 2026, hvor der forventes at være 8.291 skolebørn. Det svarer til et samlet fald på 7,7%. Prognosen for udviklingen i antallet af unge mellem 17 og 24 år byder også på skiftevis stigning og fald.

Således forventes det, at antallet af unge stiger frem mod 2017, hvoref-ter det falder igen. I slutningen af prognoseperioden stiger tallet igen, sådan at der samlet forventes en stigning på 2,1% i 2026. Forvent-ningen er dermed, at der i 2026 er 6.622 unge bosat i Gladsaxe Kom-mune.

Den fremtidige dagtilbudsstrukturI løbet af 2012 udarbejdes en ny Dagtilbudspolitik gældende for 2012-2015. Hensigten med en dag-tilbudspolitik er at sætte retning for det pædagogiske arbejde i dagtil-buddene, fortsætte kommunale ind-satser for udviklingen og dermed stykre fagligheden og sikre kvalite-ten i dagtilbuddene.

FRITIDSKLUB SPILLER ROLLESPIL

gladsaxe.dk

22

BORGERE MED SÆRLIGE BEHOVStandarden i Gladsaxes plejeboliger og senior ældreboliger er høj, og den maksimale ventetid på en bolig overholder kommunens målsætninger. For handicappede og voksne med særlige behov er de fysiske rammer ved at blive opgraderet til en tidssvarende standard

SIDEN SIDST

ÆldreI dag er der 8.855 ældre i alderen 65-84 år bosat i Gladsaxe Kommune samt 1.605 gamle på 85 år og der-over. De ældre og gamle udgør 16,1% af den samlede befolkning i kommunen. Det er vigtigt, at der er et varieret udbud af egnede boliger til den ældre del af borgerne samt de voksne med særlige behov. Gladsaxe Kommune råder over 571 plejeboliger, fordelt på fem senior-centre og et selvejende plejehjem. 96 af plejeboligerne er boliger på skær-mede afdelinger, som er særlige af-delinger for demensramte. Desuden fi ndes der i alt 351 senior ældreboli-ger til kommunens ældre borgere samt voksne med et fysisk handicap.

På seniorcentret Egegården blev der i 2007 oprettet et demensdaghjem med plads til ca. syv borgere. Se-niorcentrene, der yder praktisk hjælp, personlig pleje og træning, har alle et dagscenter med ergo- og fysioterapi. Dagcentrene fungerer samtidig som aktivitetscentre for æl-dre og pensionister. I 2009 lukkede plejecentret Værebro.

Gennem de senere år er adskillige plejeboliger og senior ældreboliger i Gladsaxe Kommune blevet nyreno-veret. Desuden er der opført fl ere nye boliger. Derfor er standarden af samtlige plejeboliger og senior æl-dreboliger i dag meget høj og i tråd med de krav, der stilles til denne ty-pe bolig.

Der må maksimalt være to måneders ventetid på en plejebolig samt to års ventetid på en senior ældrebolig.

Disse målsætninger opfyldes i dag.

Gladsaxe Kommunes Genoptræ-ningscenter åbnede i 2010 og har 20 pladser til døgngenoptræning af borgere, der har været indlagt på et af regionens sygehuse og som i den forbindelse har fået en genoptræ-ningsplan.

Handicappede og voksne med særlige behovGladsaxe Kommune har i dag 11 bo-tilbud med i alt 233 pladser samt fi -re væresteder/dagtilbud, der hen-vender sig til borgere med fysisk- og/eller psykisk funktionsnedsættel-se, sindslidende og misbrugere.

Et af disse botilbud er Kellersvej 6, som kommunen overtog fra det tid-ligere Københavns Amt i 2007. Det-te botilbud var meget nedslidt ved overtagelsen, og der er derfor byg-

BAKKEGÅRDEN

23

get et nyt hus. Samtidig er antallet af boliger udvidet fra 13 til 24. De nye beboere er fl yttet ind i novem-ber 2011. Foruden Kellersvej 6 over-tog Gladsaxe Kommune i alt 16 bo- og dagtilbud for handicappede og psykisk syge fra Amtet. I forbindelse med overtagelsen blev der lavet en investeringsplan, som tager højde for fremtidige renoveringsbehov. Nybyggeriet på Kellersvej 6 er første skridt i den plan.

I 2009 overtog kommunen Torne-højgård fra Region Hovedstaden. Tornehøjgård er et midlertidigt bo-tilbud med tilhørende aktivitetsmu-ligheder for 20 voksne, boligløse, aktive misbrugere med eller uden en psykiatrisk lidelse.

Gladsaxe Kommune har i 2011 op-rettet et nyt botræningstilbud for unge borgere med autismespek-trumforstyrrelser i lokaler ovenpå Buddinge Centret. Her kan bo seks personer i alt. Tilbuddet er et mid-lertidigt botilbud, som skal sætte de unge i stand til i videst mulige om-fang at kunne klare sig i egen bolig. Som et led i Gladsaxe Kommunes omlægningsstrategi for psykiatri- og handicapområdet blev Carlshuse indviet i maj 2011. De aktiviteter, som før var i Kildehuset, fl yttede

med til de nye og større rammer på Carl Blochs Allé. Carlshuse er et dag-tilbud for borgere, som har det svært i hverdagen, og som ønsker at tale med pædagogisk personale, få et måltid mad i caféen, eller blot være sammen med andre borgere med psykosociale handicap. Her kommer borgere, som er visiteret af kommunens handicaprådgivning, men tilbuddet er åbent for alle. På Carlshuse hører klubben ”Kildevæl-det” hjemme, og Gladsaxe Kommu-nes hjemmevejledere, som yder støtte i eget hjem til borgere med handicap, har ligeledes base her.

DET VIDERE ARBEJDE

Plejeboliger og senior ældreboli-gerDen seneste befolkningsprognose viser, at der forventes en samlet stig-ning i antallet af 65-84 årige på 23,5%, så der i 2026 er 10.936 æl-dre bosat i kommunen. Antallet af gamle borgere på 85 år og derover forventes at stige frem til 2013, hvorefter antallet forventes at falde jævnt, så der i 2026 vil være 1.364 gamle i kommunen.

Gladsaxe Kommune har opført nye boliger og renoveret eksisterende. Derfor er såvel standarden som an-tallet af plejeboliger og senior æl-dreboliger på et niveau, der kan imødekomme de fremtidige behov. Kommunen har derfor ikke aktuelt nogen planer om at opføre eller re-novere fl ere af disse boliger.

Voksne med særlige behovDe fysiske rammer for voksne med særlige behov skal løbende udvikles, så de svarer til de aktuelle behov. Botilbuddet Nybrogård skal ombyg-ges og renoveres, så det bliver tids-svarende. Denne ombygning er på-begyndt primo 2012 og vil resultere i, at Nybrogård nednormeres fra 40 til

at have 24 pladser og seks midlertidi-ge pladser. Det forventes, at det nye Nybrogård kan tages i brug i maj 2013. I ombygningsperioden er bebo-erne genhuset på Valdemars Allé 81.

Planer for handicap- og det psy-kosociale områdeI 2010 reviderede Gladsaxe Kommu-ne sin handicappolitik, hvor den pri-mære vision er, at der skal være rammer, der sikrer, at de handicap-pede borgere kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Politikken skal evalueres igen i 2013.

Med udgangspunkt i handicappoli-tikken har Gladsaxe udarbejdet en 2020 plan for det psykosociale om-råde, der sætter fokus på arbejdet med recovery og rehabilitering som omdrejningspunkt. I forlængelse heraf er Plan 2020 for handicapom-rådet vedtaget af Byrådet i slutnin-gen af 2011. Denne plan udstikker retningslinjer for udviklingen på om-rådet det kommende årti. Blandt andet lægges der op til, at der skal udarbejdes en plan for tilbuddene på Kellersvej, der kan besvare spørgsmålene: Kan der åbnes mere for omverdenen? Hvilke borgergrup-per skal fremtidens tilbud målrettes til? Hvordan kan man generelt byg-ge, videreudvikle og modernisere området til gavn for både beboere på området og i resten af kommu-nen?

OPHOLDSSTUE PÅ HARESKOVBO

gladsaxe.dk

I GANG MED GENOPTRÆNING

24

SIDEN SIDST

Trafi ksikkerhedI 2009 vedtog Byrådet en revideret trafi ksikkerhedsplan med det over-ordnede mål at nedbringe antallet af uheld med 10% i perioden fra 2009 til 2012 set i forhold til perio-den fra 2004 til 2007. Der er siden 2009 foretaget en række konkrete tiltag for at sikre primært de bløde trafi kanter. Heraf kan nævnes for-bedring af skoleveje, eksempelvis ved sikring med bump på Stengårds Allé samt etablering af cykelstier langs skoleveje. Endvidere kan næv-nes etablering af supplerende bump i kommunens 40 km/t zoner.

Cykelstiprojekterne omfatter afslut-ning af cykelstien på den vestlige del af Vandtårnsvej, etablering af cy-kelstier på den nordlige del af Sten-gårds Allé, samt etablering af cykel-sti langs Høje Gladsaxevej. I et igangværende projekt etableres nu cykelstier på den manglende stræk-ning på Stengårds Allé mellem Gam-melmosevej og Buddinge Hovedgade.

CykelsuperstierGladsaxe Kommune er gået sam-men med 15 andre kommuner og Region Hovedstaden om at udarbej-de en plan for et net af cykelpend-lerruter i Hovedstadsområdet, kaldet cykelsuperstier. Den samlede vision for projektet er, at hele Hovedstads-regionen skal udvikle sig til verdens bedste cykelregion, hvor fl ere vil la-de bilen stå og i stedet cykle. Der fastlægges en række kvalitetsmål for den standard, en cykelrute skal leve op til for at få betegnelsen ”cykelsu-persti”. Målene fastlægges for til-gængelighed, fremkommelighed, sikkerhed og tryghed samt komfort. Siden foråret 2011 har samarbejds-parterne arbejdet på at udpege et net af cykelsuperstier, og der bliver i alt tale om 26 ruter. I Gladsaxe dre-

jer det sig om fi re ruter; langs Ring 3, Ring 4 og Hillerødmotorvejen samt Vandledningsruten, der er med i net-tet som forlængelse af Vestvoldruten.

I projektet arbejdes mod, at alle samarbejdskommunerne indarbej-der cykelsuperstierne i de kommen-de kommuneplaner. Der er ikke fast-lagt en fælles prioriteringsrækkeføl-ge af rutenettet. Dette afgøres af den enkelte kommune i samarbejde med de øvrige kommuner, som en given rute løber igennem. Der er ik-ke fastlagt en endelig samlet tids-plan for alle projekter.

Projektet for ruten langs Hillerødmo-torvejen er igangsat i 2011 i samar-bejde med København og Furesø kommuner. Gladsaxe og København har afsat midler og modtaget tilskud fra cykelpuljen, men Furesø Kom-mune deltager også i reduceret om-fang. Projektet løber til 2013.

Kollektiv trafi kPlanlægningen af den kollektive tra-fi k sker i et samarbejde mellem fl ere aktører. For busdriftens vedkom-mende foregår samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og nabokom-munerne. Der er et ønske i Byrådet

om at effektivisere busdriften, så fl est mulige passagerer benytter denne. S-togs driften reguleres af DSB S-tog. Fra stationerne i Glad-saxe Kommune kører der tog med ti-minutters drift, og i myldretiden kører ni tog i timen fra Bagsværd, Stengården og Buddinge stationer.

Gladsaxe Trafi ksikkerhedsbyI 2011 blev Gladsaxe Kommune ud-valgt til årets Trafi ksikkerhedsby. Sammen med udnævnelsen følger et tilskud på ti millioner kr., som er reserveret til trafi ksikkerhedsprojek-ter over de kommende tre år. Kom-munen bidrager med tre millioner kr., så det samlede omfang er 13 millioner kr.

Formålet med projektet er at redu-cere antallet af personskader og ulykker i Gladsaxe som helhed og bidrage til at give ny viden og erfa-ringer til andre kommuners arbejde med trafi ksikkerheden. Projekterne omfatter sikring og ombygning af udvalgte kryds og strækninger, mas-setiltag i form af gennemførte cykel-stier og fortove langs trafi kveje, ud-vikling af nye metoder til præventiv indsats samt trafi ksikkerhedsinspek-tion af vejnettet, intens kampagne-

TRAFIKKEN I GLADSAXEDer er et stigende pres på vejnettet, ikke blot i Gladsaxe Kommune, men i samfundet generelt. By-rådet har haft fokus på sikkerhed, tryghed og støjbekæmpelse

VEJBUMP PÅ RUNEBERGS ALLÉ

25

virksomhed samt national forank-ring af projektresultater i vejsekto-ren.

Trafi kstøjStøjhandlingsplanen er revideret i 2009. Handlingsplanen indeholder en støjkortlægning af kommunen, som viser hvilke områder, der er mest udsat for trafi kstøj. Blandt de foreslåede virkemidler er konsekvent anvendelse af støjsvag asfalt og af-sætning af midler til en støjpulje, hvor borgerne kan søge støtte til støjdæmpende vinduer. Der har de seneste år været reserveret 250.000-300.000 kr. i støjpuljen. Med bud-getforliget for 2012 er der ikke læn-gere afsat midler til støjpuljen.

TilgængelighedsplanByrådet vedtog i 2009 en tilgænge-lighedsplan for Gladsaxe Kommune. Planen skal målrette kommunens ar-bejde med tilgængelighed for alle i trafi kken. Planen fastlægger ruter, som på sigt skal være tilgængelige for alle og foreslår konkrete tiltag, som kan indarbejdes, når vejarbej-der igangsættes. Der er afsat ca. 500.000 kr. til formålet og tiltagene omfatter gennemførte fortove ved vejkryds, fjernelse af brostensover-

kørsler, ledelinjer for blinde samt forbedrede krydsninger af veje.

Normer for cykelparkeringI Kommuneplan 2009 er det beslut-tet, at der skal udarbejdes normer for cykelparkering i centerområder, ved dagligvarebutikker og andre vigtige trafi kmål. Dette arbejde er igangsat og forventes klar til politisk behandling i 2012.

DET VIDERE ARBEJDE

Letbane i Ring 3Den kommende letbane i Ring 3 går fra Lundtofte til Ishøj over Gladsaxe med en samlet strækning på 28 km. Letbanen vil koste 3,75 milliarder kr., der samlet fi nansieres af Staten, Re-gion Hovedstaden og samarbejds-kommunerne og forventes klar til brug i 2020. Letbanen er en vigtig forudsætning for at realisere den samlede byvision LOOP City.

Samarbejdskommunerne og Region Hovedstaden ønsker også en etape to på letbanen fra Park Allé i Brøndby til Avedøre Holme, der på sigt kan for-bindes over Øresund. Der samarbej-des endvidere med Københavns Kom-mune om forbindelse til Metroen.

CykelsuperstierEfter afslutningen af ruten langs Hil-lerødmotorvejen, forventes Vandled-ningsruten prioriteret som cykelsu-persti med en stiforlængelse og sig-nalreguleret krydsning af Høje Glad-saxevej. Også Ring 4-ruten forventes prioriteret, mens Ring 3-ruten afven-ter den præcise placering af den kommende letbane.

Overordnet udviklingI de senere år har Byrådet vedtaget fl ere konkrete planer, som skal være med til at gøre det nemmere og mere attraktivt at bevæge sig på cy-kel eller til fods i Gladsaxe. Det for-ventes, at tilgængeligheden øges, og at kommunens kvarterer bliver endnu bedre forbundet. Nu skal pla-nerne realiseres og erfaringerne hø-stes, så de kan danne grundlag for det videre arbejde.

Samtidig er betydningen af en ro-bust og effektiv regional infrastruk-tur stigende. Gladsaxe vil derfor fremadrettet bevare det gode sam-arbejde med de omkringliggende kommuner om at sikre en smidig af-vikling af trafi kken, som gør det nemt at komme til og fra kommu-nen, uanset hvilken transportform man vælger.

BUSSER VED BUDDINGE STATION

CYKLIST PÅ VANDLEDNINGSRUTEN

gladsaxe.dk

26

SIDEN SIDST

CO2 Gladsaxe Kommune har i 2010 ved-taget sin første CO2-handlingsplan. Planen indeholder en lang række ini-tiativer, der, hvis de alle gennemfø-res, forventes at kunne nedbringe CO2-udledningen i kommunen med 25% de kommende 10 år. Planen dækker både Gladsaxe Kommune som virksomhed og som geografi sk område. Derfor er der mange aktivi-teter, som skal gennemføres i samar-bejde med borgere, boligselskaber og virksomheder. Aktiviteterne er fordelt på fem overordnede indsats-områder: Gladsaxe Kommune som virksomhed, boliger, erhverv, trafi k og energiforsyning.

Der er allerede igangsat mange for-skellige aktiviteter for at nedsætte CO2-udledningen, her nævnes kun nogle få. Byrådet har i 2010 vedta-get Energihandlingsplan for kom-munens bygninger, der har fokus på at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger. Der er ud-viklet samarbejder med karakter af

netværksfora, dels med kommunens boligselskaber og dels med virksom-hederne i kommunen. Kommunen udbygger infrastruktur til el-biler og Europas første batteriskiftestation blev indviet i juni 2011 i Mørkhøj Er-hvervskvarter. Endelig kan nævnes, at fjernvarmeudbygningen er påbe-gyndt, og den første nye kunde blev tilsluttet fjernvarmenettet i septem-ber 2011.

Den første beregning af CO2-udled-ningen i 2010 viser, at Gladsaxe Kommune som geografi sk område har reduceret udledningen af CO2 svarende til et fald på 8 % i forhold til 2007. Den primære årsag er en øget andel vedvarende energi i bå-de el- og varmeforsyningen samt nedbragt elforbrug i husholdninger og erhverv. Generelt er der sket et fald på alle områder, undtagen i for-hold til trafi kken, hvor udledningen af CO2 er steget med 1%.

Energi Udover de energitiltag der ligger i CO2-handlingsplanen, har Gladsaxe Kommune i Kommuneplan 2009

indarbejdet en bestemmelse om, at der i alle større lokalplaner, der træ-der i kraft efter 01.01.2010, skal stil-les krav om lavenergibyggeri. Denne bestemmelse er blandt andet ud-møntet i forhold til det nye byggeri til detailhandel og kontorvirksom-hed ved Buddinge Station.

VarmeByrådet har vedtaget en plan for ud-bygningen af fjernvarmeområderne. I/S Vestforbrænding, der er et fæl-leskommunalt affaldsforbrændings-anlæg beliggende i Glostrup, står for udbygningen i den nordlige del af kommunen, der omfatter Bag-sværd Erhvervskvarter, Værebropar-ken, Kagsåkollegiet og etageboliger i Bagsværd. Gladsaxe Fjernvarme står for udbygningen i den sydlige del af kommunen, der omfatter om-råder syd for motorringvej 3. Det første fjernvarmeudbygningsprojekt blev godkendt af Byrådet i juni 2011, og der bliver gravet fjernvar-merør ned fra sommeren 2011 til udgangen af 2014.

Ved udbygningen opnås betydelige reduktioner i CO2-udledningen, samtidig med at nye kunder får mi-nimeret deres omkostninger til var-me. Udbygningen forventes gen-nemført hurtigt, blandt andet fordi mange af de ønskede kunder står overfor at skulle skifte deres nuvæ-rende gasfyr. Konverteringen til fjernvarme er dermed et naturligt al-ternativ til opvarmningen.

AffaldByrådet vedtog i 2009 en ny fi re-årig affaldsplan. Formålet med pla-nen er at forebygge dannelsen af af-fald, at udnytte ressourcerne i affal-det bedst muligt under hensynta-gen til miljø, økonomi og service, samt at øge kvaliteten og effektivite-ten i kommunens affaldsordninger. Affaldsplanen indeholder 25 initiati-ver, som i løbet af planperioden skal

MILJØ, FORSYNING OG KLIMAByrådet har sat fokus på klimaområdet gennem arbejdet med en CO2-handlingsplan, fjernvarmeud-bygning, samt nye planer for vandforsyning og spildevand

BATTERISKIFTESTATIONEN TIL EL-BILER I MØRKHØJ

27

være med til at nå målene på af-faldsområdet. Den ene del af initiati-verne foregår i samarbejde med af-faldsselskabet I/S Vestforbrænding og de øvrige kommuner i oplandet. Den anden del er lokale initiativer.

VandforsyningFra 1. januar 2009 er drift og forsy-ning af vand overgået til det fælles-kommunale selskab Nordvand A/S, der ejes af Gentofte og Gladsaxe kommuner.

Nordvand A/S er startet på en sekti-onering af ledningsnettet, som giver bedre mulighed for lækagesøgning. Sektioneringen er ikke afsluttet, men fortsætter de kommende år. Reno-veringen af ledningsnettet har de seneste år ligget på et nogenlunde stabilt niveau med renovering af to til fi re km om året.

I dag stammer godt en fjerdedel af drikkevandet fra Søborg og Bag-sværd vandværker, lidt under en fjerdedel kommer fra Københavns Energi og ca. halvdelen fra Sjælsø Vandværk. I 2010 er Gladsaxe Kom-mune indtrådt i ”Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø” blandt andet for at sikre en større forsy-ningssikkerhed.

Indvindingstilladelsen for Bagsværd Vandværk udnyttes ikke fuldt ud. Fra 1988-2001 er fi re af de seks bo-ringer taget ud af produktion på grund af forurening. Tre af boringer-ne er efterfølgende overgået til af-værgeboringer, hvor vandet efter ilt-ning udledes til Bagsværd Sø. I 2007 gav Gladsaxe Kommune en ny vandindvindingstilladelse til Bag-sværd Vandværk, samt tilladelse til afværgeoppumpning og etablering

af et midlertidigt anlæg til avanceret vandbehandling. Anlægget vil gøre det muligt, at to af de tre nuværen-de afværgeboringer kan overgå til indvindingsboringer. Kommunens afgørelse er efterfølgende påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening. Sagen er endnu ikke afsluttet, og der er derfor ikke givet en endelig ny vandindvindingstilladelse.

På Søborg Vandværk foregår indvin-dingen fra fi re boringer og indvin-dingstilladelsen udnyttes fuldt ud. Der foreligger en ansøgning fra Nordvand A/S om forlængelse af den eksisterende indvindingstilladel-se, som endnu ikke er afsluttet.

SpildevandFra 1. januar 2009 har Nordvand A/S også overtaget renovering og ud-bygning af kloakledningsnettet i Gladsaxe Kommune. Renovering af ledningsnettet har de seneste år lig-get på mellem otte og ti km om året.

For at minimere udledningen af urenset spildevand samt mindske opstuvningsproblemer har Gladsaxe Kommune igangsat forskellige tiltag. Der etableres blandt andet et bassin på 10.000m3 i Nymosen. Bassinet forventes færdigt inden udgangen af 2012. Herudover bygges et bassin på Symfonivej i Herlev Kommune. Bassinet forventes færdigetableret i løbet af 2013 og udføres i samarbej-de med Københavns Energi og Her-lev Kloak A/S.

Gladsaxe Kommune har i september 2011 vedtaget en ny spildvandsplan for perioden 2011-2014, der sætter fokus på at adskille regnvand og husspildevand. Det blev samtidig vedtaget at udarbejde et tillæg til spildelvandsplanen til vedtagelse i sommeren 2013.

gladsaxe.dk

FJERNVARMERØR PÅ SØBORG TORV

28

DET VIDERE ARBEJDE

CO2I 2012 forventes en særligt forstær-ket indsats på klimaområdet, da By-rådet har afsat to millioner kr. til særligt klimarettede tiltag.

Gladsaxe Kommunes CO2-hand-lingsplan skal revideres i 2012. Det har vist sig, at Agenda 21-planen og CO2-handlingsplanen har sammen-faldende indsatsområder og mål-grupper. Derfor vil Gladsaxe Kom-mune fremadrettet arbejde med at skrive de to planer sammen.

EnergiI 2011 har Gladsaxe Kommune frivil-ligt valgt at sætte gang i arbejdet med en strategisk energiplan. For-målet med planen er at opstille langsigtede mål og rammer for ud-viklingen på energiområdet. Planen vil indeholde en række strategiske beslutninger, der skal sikre et sam-spil mellem energibehov og energi-forsyning, når energisektoren skal omstilles til vedvarende energi. Den strategiske energiplan forventes ved-taget i 2012. På sigt forventes det at blive et lovkrav, at kommunerne skal udarbejde en langsigtet strategisk energiplan.

Inden for de næste fi re år er det først og fremmest udvidelser i fjern-varmeforsyningen, der kommer til at præge energiområdet. Øget

fjernvarmeforsyning vil på længere sigt give gode muligheder for en langsigtet indfasning af vedvarende energi til opvarmning.

VarmeEfterspørgslen efter fjernvarme er høj, og det forventes, at fjernvarme-udbygningen vil fortsætte de kom-mende år. Efter udbygningen i de planlagte faser forventes fjernvar-men udbygget til rækkehusområ-derne og derefter parcelhusområ-derne. Samtidig med udbygningen bliver fjernvarmen mere og mere CO2-neutral, som følge af at fl ere af de store kul- og naturgaskraftvarme-værker rundt om København udfa-ses og erstattes af geotermisk var-me, solvarme, og kraftvarmeanlæg på biomasse.

AffaldDet har vist sig vanskeligt at måle de opnåede resultater af initiativerne på affaldsområdet på grund af den økonomiske tilbagegang i planperi-oden, hvor affaldsmængderne ge-nerelt blev reduceret. Det betyder, at mål om at øge den indsamlede mængde af genanvendelige materi-aler ikke altid har kunnet opfyldes.

Bevarelse af ressourcer har hidtil væ-ret en væsentlig drivkraft i den må-de, vores affaldsindsamling og –håndtering sker på. Denne faktor er de seneste år blevet suppleret af en stadigt stigende erkendelse af, at affaldsområdet også i relation til CO2- og klimaproblematikkerne spil-ler en væsentlig rolle. Den forøgede udnyttelse af genanvendelige af-faldstyper understøtter de generelle bestræbelser på at mindske CO2-ud-ledningen. I/S Vestforbrænding har som konkret mål, at den affalds-mænde, der afbrændes i dag, skal nedbringes med 200.000 tons in-den 2020. CO2-besparelsen herved forventes at være af væsentlig be-tydning. I de kommende år vil der

særligt blive fokus på at få fjernet genanvendelige affaldstyper som plast og metal fra forbrændingen.

Gladsaxe Kommune har igangsat ar-bejdet med en ny affaldsplan, der fremover skal være seks-årig og der-med dække årene 2013 – 2018. Pla-nen skal blandt andet understøtte affaldsforebyggelse, og at en større del af affaldet bliver genanvendt el-ler genbrugt. Der vil endvidere være et fortsat fokus på at mindske udled-ningen af blandt andet CO2 ved ind-samling af affald.

VandforsyningByrådet har i december 2011 vedta-ger Vandforsyningsplan 2012-2024. Der arbejdes i planperioden hen mod en højere egenindvinding, så halvdelen af vandforsyningen frem-over kommer fra Bagsværd og Sø-borg vandværker og knap halvdelen fra Sjælsø Vandværk. Dette forud-sætter dog både etablering af avan-ceret vandbehandling og renovering af Bagsværd Vandværk. Inden en re-novering bliver sat i gang, vil der bli-ve gennemført en analyse af de øko-nomiske og miljømæssige konsekven-ser af en renovering.

Derudover har vandforsyningspla-nen fokus på fortsat at mindske læ-kagetabet fra ledningsnettet. Det skal dels ske ved intensiv lækagesøg-ning og ved at udskifte støbejerns- og eternitledningerne i løbet af de næste 30 år. Det svarer til en årlig frekvens på ca. syv km vandledning pr. år.

Der er de statslige vandplaner udpe-get et indre storbyområde, hvor der ikke skal fl yttes eller reduceres vand-indvinding, blandt andet fordi det er forbundet med risiko for opstuvning af vand i kældre i de tætbebyggede områder. Gladsaxe Kommune ligger inden for dette område.

PLAST SKAL UD AF DET BRÆNDBARE AFFALD

29

gladsaxe.dk

SpildevandDet fremgår af Lov om Miljømål, at Staten skal udarbejde en vandplan for hvert vanddistrikt i Danmark, der fastlægger specifi kke miljømål og indsatskrav. På baggrund af Statens vandplaner skal kommunerne udar-bejde en handleplan, som nærmere redegør for, hvordan statens krav vil blive realiseret. Da de statslige vand-planer ikke forelå i endelig udgave, er der i Gladsaxe Kommunes Spilde-vandsplan 2011-2014 taget ud-gangspunkt i gældende krav i Regi-onplan 2005 for Hovedstadsregio-nen. I forbindelse med at der udvæl-ges tiltag, der skal udføres i spilde-vandsplanens plan- og perspektiv-periode, vil der dog blive taget høj-de for de nu gældende krav fra Sta-tens vandplaner. I forbindelse med det tillæg, som Byrådet allerede har besluttet at udarbejde til Spilde-vandsplan 2011-2014, vil der blive taget stilling til konsekvenserne af det nye lovgrundlag fra de statslige vandplaner.

I Spildevandsplan 2011-2014 lægger Gladsaxe Kommune op til, at al vej-vand i kommunen skal være sepa-ratkloakeret inden for 50 år. Dette vil præge arbejdet i de kommende år. I stedet for at lede vejvandet til renseanlæg skal det separatkloakere-de vejvand forsøges ledt til vandom-råder efter en mekanisk og biologisk rensning. I den forbindelse vil regn-vand fra et separatkloakeret område med tag- og vejvand omkring Høje Gladsaxe blive ledt til Høje Gladsaxe Parken efter rensning. Projektet for-ventes færdig ultimo 2012. I forbin-delse med at kommunen vil separat-kloakere regnvand, undersøges også muligheden for at lave større centra-le nedsivningsanlæg.

Det fremgår endvidere af spilde-vandsplanen, at der skal udarbejdes beredskabsplaner for håndtering af regnvand ved store og kraftige sky-

brud. Som et led i at adskille regn-vand og husspildevand bliver bor-gerne i kommunen opfordret til at håndtere regnvand på deres egen grund. Håndteres regnvandet lokalt kan man få udbetalt et engangsbe-løb på op til 21.000kr.

Herudover er Gladsaxe Kommune gået i gang med udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan. I den for-bindelse vil kommunen samtidig se på hvilke klimatilpasninger, der kan indarbejdes i den fysiske planlæg-ning. Planen forventes færdig medio 2013.

Byrådet har afsat en pulje på 1 mil-lon kr. årligt fra 2013 til 2015 til håndtering af regnvand.

Afslutningsvis kan nævnes, at Glad-saxe er gået sammen med 20 andre kommuner fra Region Hovedstaden i KLIKOVAND-Samarbejdet. KLIKOVAND står for Klima, Kommu-

ne og Vand. Formålet er at skabe et stærkt netværk omkring klimatilpas-ning på tværs af kommunegrænser-ne og samtidig etablere nye part-nerskaber med eksterne aktører så-som vandforsyningsselskaber, virk-somheder og boligselskaber. Samar-bejdet forventes at løbe over de kommende tre år.

Overordnet udviklingKlimaudfordringen er global og be-tyder blandt andet, at vejret i Dan-mark bliver voldsommere med ten-dens til kraftigere regn, stærkere vind og øget tørkerisiko. Udlednin-gen af drivhusgasser, primært CO2, vurderes at være den væsentligste faktor til drivhuseffekten. Samtidig er de store mængder regnvand en aktuel udfordring, som kræver håndtering. Derfor bliver klimaud-fordringen, både i forhold til fore-byggelse og tilpasning, et væsent-ligt element i Planstrategi 2012.

REGNVANDSFASKINER ER EN MULIGHED FOR AT HÅNDTERE REGNVAND LOKALT

30

KOMMUNENS ØKONOMI

SIDEN SIDST

Den generelle økonomiske situation i Danmark har gennem de seneste år været præget af fi nanskrisen, den generelle økonomiske afmatning i samfundet samt underskud på de offentlige fi nanser. Dette har igen medført, at Regering og Folketing har fastlagt snævre økonomiske rammer for den kommunale økono-mi. Krav om nulvækst i de kommu-nale serviceudgifter blev hermed et vilkår ved den kommunale budget-lægning.

I Gladsaxe Kommune er der løben-de sket en tilpasning af kommu-nens økonomi. Budgetterne har været kendetegnet af effektiviserin-ger og besparelser, og der er såle-des blevet set yderligere kritisk på, hvordan pengene bruges - ikke mindst på det administrative områ-de. Nye aktiviteter og udvidelse af eksisterende fi nansieres af besparel-ser på andre områder. Den løbende tilpasning af økonomien har med-ført, at kommunens likviditet i alle årene har ligget på et pænt niveau.

Gladsaxe Kommune har en sund økonomi. Tilpasningen af økonomi-en er foretaget i tide, og der har ik-ke været behov for akutte indgreb, selv om rammebetingelserne har ændret sig væsentligt for den kom-munale budgetlægning.

Samtidig er der gennemført væ-sentlige projekter. Et specielt stort projekt var om- og nybygning af Gladsaxe Kommunes plejehjem og beskyttede boliger, som blev afslut-tet i 2009. Ombygningen tog sam-menlagt ti år og kostede brutto en lille milliard kroner. Udgiften blev delvis fi nansieret ved lån, der fi nan-sieres af beboerne. Beboernes hus-leje blev øget, men vanskeligt stille-de kunne søge om tilskud, der dækkede en væsentlig del af lejen.

BudgetlægningsprocessenDen kommunale budgetlægning sker altid for en fi re-årig periode. Dette sikrer, at også den samlede lidt mere langsigtede økonomiske virkning af omlægninger, nye for-slag, besparelser med videre er ind-regnet og dermed kendte.

I Gladsaxe Kommune starter den år-lige budgetlægning tidligt på for-året. Det fi re-årige budget prisfrem-skrives og de økonomiske virkninger af ændringer i befolkningen og nye love indarbejdes. Hvert fagudvalg får hermed en økonomisk ramme, de ikke må overskride. I juni be-handler de enkelte fagudvalg deres del af budgettet. Udvalgene kan herudover fremsætte ønsker om nye aktiviteter og besparelsesforslag. Driftsønsker skal altid være ledsaget af fi nansieringsforslag på minimum 50% af den samlede udgift. Investe-ringer, der senere medfører lavere driftsomkostninger, prioriteres højt.

Efter sommerferien sammenstiller administrationen fagudvalgenes budgetbidrag, nyeste indtægts- og skatteprognose indarbejdes og den samlede økonomiske balance opgø-res. I økonomisk dårlige år viser ma-terialet underskud, i eventuelle gode år kunne der være mulighed for at øge udgifterne og/eller nedsætte skatten.

Herefter udsender borgmesteren et forslag til budget. Forslaget tager udgangspunkt i ovennævnte mere tekniske budgetmateriale og inde-holder borgmesterens forslag til ef-fektiviseringer, besparelser, nye akti-viteter, aktivitetsudvidelser samt eventuelle forslag til ændringer af beskatningen.

Økonomien opstilles både for selve budgetåret og for de tre følgende budgetoverslagsår. De følgende po-litiske drøftelser mellem Byrådets

partier tager udgangspunkt i borg-mesterens forslag til budget. I den videre proces sker der ændringer i borgmesterens oplæg, dog sådan at den samlede økonomiske balance ikke forrykkes væsentligt. Der er i Gladsaxe tradition for at indgå bre-de budgetforlig, som en meget stor del af Byrådets medlemmer står bag. I begyndelsen af oktober må-ned vedtager Byrådet endeligt det kommende års budget.

DET VIDERE ARBEJDE

Vurdering af udviklingenForventningerne til den økonomiske udvikling i verden og i Danmark er fortsat præget af eftervirkningerne af fi nanskrisen. Hen over sommeren 2011 blev forventningerne til den danske økonomi desuden mere pes-simistiske. Underskuddet på de of-fentlige fi nanser er fortsat stort. På den baggrund forventes, at de sene-re års krav om nul-vækst i den kom-munale sektor vil fortsætte. Samti-dig må det forventes, at borgere og brugere vil stille krav om en kom-munal service, der udvikler sig som i det øvrige samfund. Dette vil stille store krav til den fremtidige priorite-ring.

Gladsaxe Kommune har en sund økonomi. Ved at gennemføre effektiviseringer og besparelser i tide, har det også været muligt at investere i fremtiden

31

Udviklingen i Gladsaxe kommune Budgetlægningen i Gladsaxe Kom-mune må fortsat forventes at ske in-den for meget stramme økonomiske rammer.

Samtidig skal der være økonomisk råderum til at fremme langsigtede og visionære planer for udviklingen af kommunen og betjeningen af kommunens borgere. Hermed bliver kravene til budgetlægningen yderli-gere øget. En langsigtet økonomisk planlægning skal sikre, at balancen mellem forbrug og indtægter i de enkelte år giver de ønskede råde-rum. Besparelser og løbende effekti-viseringer af driften er hermed fort-sat i fokus. Ønsker om nyt forudsæt-ter besparelser af mindst samme omfang på andre områder.

Ved budgetlægningen af nye aktivi-teter er især følgende to temaer ble-vet prioriteret: Investeringer i langsigtede løsninger der sikrer et lokalsamfund, der fort-sat er i balance socialt og miljømæs-sigt, samt tiltag der sikrer økonomi-en på sigt

Løsninger der sikrer fremtidenNye løsninger er med til at fremtids-sikre økonomien. Løsningerne med-virker til at bedre kvaliteten, mind-ske driftsudgifterne og dermed også til fortsat at sikre et højt serviceni-veau.

Blandt de fremtidssikrende tiltag kan fremhæves, at der investeres i væ-sentlige ændringer i skolestrukturen. Et af målene er at sikre den sociale balance. Ændringerne giver desuden tidssvarende fysiske rammer for un-dervisningen, og sikrer en hensigts-mæssig økonomisk drift af skolerne. De investeringer, der foretages i nye og ændrede bygninger, medfører ef-terfølgende lavere driftsudgifter. Samlet drejer det sig om en investe-ring på brutto ca. 300 millioner kr.

Gladsaxe Kommune er en stor udby-der af tilbud på det specialiserede socialområde både til egne og an-dre kommuners borgere. Området ved Kellersvej er en væsentlig del af denne aktivitet. Der vil blive udar-bejdet en samlet plan for udviklin-gen af området blandt andet på baggrund af en vurdering af udvik-lingen i efterspørgslen. En investe-ringsplan, der kan realisere den samlede plan, vil blive indarbejdet i budget 2014- 2017.

Gladsaxe Kommune afsætter årligt 14 millioner kr. til etablering af let-banen i Ring 3. Letbanen vil medvir-ke til at fremme vækst og udvikling i Gladsaxe og blandt andet skabe fl e-re jobmuligheder. Desuden vil ba-nen betyde, at der kan spares tid og CO2 på den daglige transport.

Etableringen af letbanen vil medfø-re, at der er behov for at investere i infrastrukturen for letbanens passa-gerer. Der er allerede nu afsat i alt 5 millioner kr. til byudvikling. Herud-over skal virksomhederne i området involveres i udbygningen.

Der er planlagt en kraftig udbyg-ning af fjernvarmenettet i Gladsaxe for ca. 150 millioner kr. i løbet af de kommende tre år. Udbygningen vil set i et kommunalt perspektiv give et pænt bidrag til at mindske C02-

udslippet. Udbygningen lånefi nan-sieres og vil i sidste ende blive betalt af brugerne. Udbygningen medfører ikke, at brugerne får øgede udgifter til opvarmning.

Der investeres hvert år i nye energi-besparende foranstaltninger i kom-munens bygninger. De projekter, der har de største gevinster i forhold til investeringen, prioriteres først.

Der afsættes ca. 60 millioner kr. hvert år til at vedligeholde bygnin-ger og veje. Beløbet sikrer, at der ik-ke opstår et vedligeholdelsesmæs-sigt efterslæb, som det blot ville bli-ve endnu dyrere at indhente senere.

Den løbende tilpasning af økonomi-en har medført, at kommunens likvi-ditet også i den kommende budget-periode 2012-2015 vil ligge på et pænt niveau. For at sikre dette er en række almindelige vedligeholdelses-opgaver fl yttet fra 2012 og 2013 til 2014 og 2015. Hermed er der skabt plads til de store investeringer, der afholdes i de to første år.

Gladsaxe Kommune har til trods for rammebetingelserne en sund øko-nomi. Ved at gennemføre effektivi-seringer og besparelser i tide har det også været muligt at investere i fremtiden.

gladsaxe.dk

32

LOKALPLANER OG TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009

Siden kommuneplanloven trådte i kraft i 1977 har Byrå-det vedtaget 168 lokalplaner og fi re tillæg til lokalplaner. Områder, der ikke er omfattet af en lokalplan, er omfat-tet af de ældre byplanvedtægter. Byplanvedtægterne er fortsat gældende som plangrundlag, indtil de afl øses af en lokalplan.

Byrådet har siden juni 2009 vedtaget ti lokalplaner, tre tillæg til lokalplaner og ti tillæg til Kommuneplan 2009. Tre lokalplaner er afl yst og erstattet af nye lokalplaner og et enkelt forslag til lokalplan er bortfaldet.

Vedtagne lokalplaner LP 192 Bagsværd Torv, Bagsværd Hovedgade og Til Jernbanen

LP 207 Skovsøen 48 m.fl . LP 208 Lundevænget LP 210 Gammelmosevej 253-261 LP 211 Trafi kplads og bydelscenter ved Buddinge Station LP 213 Boligområde ved Dickens Allé m.fl . LP 214 Ny skole i Bagsværd LP 215 Bytoften LP 216 Dagtilbud på Aslaksvej LP 217 Kontorbyggeri på Krogshøjvej

Vedtagne tillæg til lokalplaner Tillæg 1 til lokalplan 130 Tillæg 1 til lokalplan 83 Tillæg 1 til lokalplan 15.08

Vedtagne tillæg til Kommuneplan 2009 KPT 1 Bagsværd Bymidte KPT 2 til LP 208 KPT 3 til LP 192 KPT 4 til LP 214 KPT 5 til LP 213 KPT 6 Bagsværd Bypark KPT 7 til LP 215 KPT 8 til LP 216 KPT 9 Bagsværd Erhvervskvarter KPT 10 Del af Gladsaxe Ringby

Afl yste lokalplaner LP 191 Gammelmosevej 253-261 afl øst af LP 210 LP 4.23 Til Jernbanen og Bagsværd Hovedgade afl øst af LP 192

LP 101 Bytoften 1 afl øst af LP 215 Forslag til LP 202 Søborg Møbel, Gladsaxevej 400 er bortfaldet

Forventede kommende lokalplanerSom følge af de tre store kommuneplantillæg for Bag-sværd Bymidte, Bagsværd Bypark og Gladsaxe Ringby har Gladsaxe Kommune en forventning om, at en stribe lokalplaner er på vej i den kommende planperiode.

I Bagsværd Bymidte drejer det sig om en lokalplan, der giver mulighed for at udnytte byggemulighederne i kommuneplantilllæget. Planarbejdet er sat i gang og et forslag til lokalplan forventes fremlagt i 1. kvartal af 2012.

I Bagsværd Bypark forventes en lokalplan for Købmands-byen, der udgør første etape i omdannelsen. Byrådet ser gerne en samlet plan for en større del af området.

33

gladsaxe.dk

KORT OVER VEDTAGNE LOKALPLANER OG TILLÆG TIL LOKALPLANER

34

35

gladsaxe.dk

Offentlig høring af Planstrategi 2012

Status 2012 danner baggrund for Planstrategi 2012, der er fremlagt i offentlig høring i perioden 21.02.2012 - 17.04.2012.

Har du indsigelser eller ændringsforslag til Planstrategi 2012, skal du skrive til:

Gladsaxe ByrådBy- og MiljøforvaltningenRådhus Allé 12860 Søborg

eller Pr. e-post: byplan-dinmening@gladsaxe.dk.

Byrådet afholder borgermøde om Planstrategi 2012 den 26. marts 2012 kl. 19.00-22.00 på Hovedbiblioteket.

Fristen for indsendelse af indsigelser og ændringsforslag er fast sat til 17.04.2012.

Før Planstrategi 2012 vedtages endeligt, behandler Byrådet de modtagne, skrift lige tilkendegivelser og beslutter, i hvilket omfang ændrings forslag og indsigelser giver anledning til at ændre i strategien.

Eventuelle yderligere oplysninger om Status 2012 og Planstrategi 2012 kan fås ved hen vendelse til: Byplanafdelingen, tlf: 39 57 50 42, e-mail: byplan-dinmening@gladsaxe.dk

STATUS 2012