Vækstoplæg 2014 Sammen om vækst - FTF · 2014. 5. 14. · Sådan skaber vi holdbar vækst og beskæftigelse i Danmark. Sammen om vækst – Side 6. Udfordringen Vækst. Sammen

Sammen om vækst

Vækstoplæg 2014

FTF Dokumentation nr. 1 - 2014

Hovedorganisation for 450.000offentligt og privat ansatte

Sammen om vækst – Side 2

Ansvarshavende redaktør:

Flemming Andersen, kommunikationschef

Foto: Jesper Ludvigsen, Mette Løvgren, FTF

Layout: Zoulmade AS

Maj 2014

ISBN-nummer: 978-87-7356-154-6

Bestilling:

Telefon 33 36 88 00 eller [email protected]

Pris medlemmer: kr. 20,-

Pris ikke-medlemmer: kr. 50,-

FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

Niels Hemmingsens Gade 12 – Postboks 1169 – 1010 København K

Tlf: 33 36 88 00 – Fax: 33 36 88 80 – E-mail: [email protected] – www.ftf.dk

Forord 5

Vækstudfordring 7

Derfor er vejen ud af krisen så langsommelig 8

FTF ønsker bæredygtig vækst 10

Styrk dansk konkurrenceevne 12

Vækstfundament 15

Søjle 1: Dynamisk samspil mellem offentlig og privat 18

Søjle 2: Offentlig velfærd – en forudsætning for vækst 16

Søjle 3: God infrastruktur for bl.a. transport, kommunikation og finanser 20

Søjle 4: Medarbejderne – en vigtig styrkeposition 22

Søjle 5: Et velfungerende arbejdsmarked – en stærk flexicuritymodel 24

Søjle 6: Globaliseringens muligheder 24

Vækstforslag 27

FTF’s forslag til ny vækst og beskæftigelse 28

Uddannelsessektoren skal bidrage mere til ny viden og innovation 30

Skab sammenhæng i vækst-, uddannelses- og beskæftigelsessystemerne så de bidrager til job og vækst 38

Sæt fart på brugen af smart informations- og kommunikationsteknologi 42

Investér i offentlig velfærd og ban vej for vækst i den private sektor 48

Styrk mulighederne for vækstpartnerskaber mellem offentlig og privat 52

Grøn vækst er fremtidens vækst 58

Ban vej for flere iværksættere med vækstpotentiale 62

Servicesektoren har et overset potentiale for vækst 68

Bedre sundhed skaber vækst 72

Litteratur 78

Indholdsfortegnelse


Det danske samfund har et problem. Under den økonomiske krise mistede vi omkring 175.000 job i den private sektor, og

der er forsvundet ca. 20.000 fuldtidsjob i den offentlige sektor. Mange mennesker og familier er blevet ramt af arbejds-

løshed i en periode, og vi har stadig ikke fået genskabt det tabte. Det er et problem - et fælles problem. Ikke kun for de

direkte berørte, men også for samfundet i almindelighed. Det er nemlig vækst og beskæftigelse, der finansierer hele den

velfærdsmodel, vi er stolte af og glade for.

Et af de mest påtrængende politiske problemer er derfor, hvordan vi får skabt flere job igen primært i den private sektor - til

gavn for hele samfundet. Det kommer FTF i dette vækstoplæg med sine konkrete forslag til.

Andre aktører har anbefalet en Merkel-model i Danmark, hvor vi sparer os ud af problemerne ved at lave ”nulvækst” i den

offentlige sektor. Det mener FTF ikke er løsningen. FTF anerkender behovet for at skabe private job og anerkender, at det i

en periode er nødvendigt at køre med en moderat vækst i det offentlige forbrug. Men kagen har ikke en bestemt størrelse,

og målet for FTF er at få kagen - Danmarks økonomi - til at vokse til gavn for borgerne og samfundet i bredeste betydning.

FTF arbejder ud fra det grundsyn, at den offentlige og private sektor ikke er hinandens modsætninger, men tværtimod skal

hjælpes ad med at skabe flere private job. Potentialet er stort. Der er allerede mere end 250 projekter i gang i Danmark,

hvor det offentlige og private arbejder sammen om at udvikle nye produkter og metoder, der kan sælges og skabe vækst og

nye arbejdspladser. Og der er mange andre måder, de to sektorer kan spille sammen på.

FTF håber, at regeringen vil lade sig inspirere af FTF’s forslag i den politiske proces med at lave en ny vækstaftale i Folke-

tinget. Måske kan nogle af forslagene også realiseres senere i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Bente Sorgenfrey Kent Petersen

Formand Næstformand

Sådan skaber vi holdbar vækst og beskæftigelse i Danmark


UdfordringenVækst


Den økonomiske krise, der begyndte i 2008, har været dyb

og lang.

Omkring 175.000 arbejdspladser gik tabt i den private

sektor i krisens første år, og i den offentlige sektor er

budgetterne blevet reduceret og ca. 20.000 fuldtidsjob

forsvundet i de seneste tre år.

Vækst og velstand

Økonomisk vækst er ikke et mål i sig selv. Men væksten

er et middel til, at vi kan bevare og udvikle velstand og

velfærd i Danmark. Danmarks velstandsniveau – målt som

Bruttonationalproduktet (BNP) – har i mange år været i den

internationale top. Men væksten i BNP har været lav, siden

krisen begyndte, og derfor har Danmarks velstand mistet

terræn til andre lande gennem de senere år.

Nu ser nedturen ud til at være stoppet for denne gang.

Væksten er langsomt ved at vende tilbage, men der er

stadig et stykke vej op til Danmarks velstand før krisen. Og

der er forsat stor usikkerhed om udviklingen, for selvom

væksten samlet steg 0,4 pct. i 2013, så faldt væksten 0,6

pct. i fjerde kvartal.

Hvorfor er der ikke kommet mere gang i vækst og beskæf-

tigelse i Danmark?

Det korte svar er, at langsommeligheden skyldes en

kombination af ydre og indre forhold.

De ydre forhold er de internationale konjunkturer. Danmark

er en lille og åben økonomi, så vi er dybt afhængige af,

hvordan økonomien udvikler sig i verden omkring os.

Globalt har det mange steder knebet med vækst.

Derfor er vejen ud af krisen så langsommelig

Velstanden er stadig under niveauet før krisen

Udvikling i BNP, 2005-2013 (indeks 2005=100)

Kilde: Statistikbanken (NATHQ02)

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

106

104

102

100

98

96

94

Vækstplan DK: Regeringen vedtog sammen med den

borgerlige fløj ’Vækstplan DK’ i april 2013. Vækstplanen

indeholder initiativer for ca. 75 mia. kr. frem mod 2020. Et

centralt element i planen er en nedsættelse af selskabs-

skatten for samlet over fire mia. kr., når den er fuldt indfaset

i 2020. For den finansielle sektor udlignes lempelsen af

selskabsskatten dog af en stigning i lønsumsafgiften. I

vækstplanen nedsættes også en række energiafgifter for

virksomhederne, og der gives bedre adgang til finansie-

ring af likviditet for virksomheder. De offentlige investe-

ringer øges desuden mod en lavere vækst i det offentlige

forbrug. Målsætningen med planen er at skabe 150.000

flere private arbejdspladser i 2020.

Ny vækstplan: I 2014 vil regeringen igen forhandle en

vækstplan på baggrund af Produktivitetskommissionens

anbefalinger. Produktivitetskommission har siden 2012

udgivet en række rapporter med forslag, som den mener

kan styrke Danmarks produktivitet inden for bl.a. uddan-

nelse, infrastruktur, offentligt-privat samarbejde, internatio-

nalisering og regulering.

Tidligere planer: Den tidligere borgerlige regering søsatte

også en række vækstplaner, efter krisen satte ind i 2008.

Bl.a. vedtog man i 2011 en større reformpakke med tilba-

getrækningsreformen og en vækstplan med BoligJob-ord-

ningen, der giver fradrag for rengøring og boligforbed-

ringer.

Trods de mange vækstinitiativer var der i slutningen af

2013 stadig ca. 150.000 færre lønmodtagere i beskæfti-

gelse end i 2008.

Kilder: www.fm.dk, www.produktivitetskommissionen.dk, www.dst.dk

Mange initiativer til ny vækst – men stadig begrænset effekt


De indre forhold er de ’bremser’, som dæmper væksten

her i Danmark. Det har ikke skortet på vækstplaner fra

snart sagt alle sider af det politiske landskab, som har

haft til formål at løsne de fastklemte bremser. Både den

tidligere og den nuværende regering har lanceret talrige

vækstplaner, senest ’Vækstplan DK’ fra 2013, der sætter

skatter og afgifter ned for 75 mia. kr. frem mod 2020.

Produktivitetskommissionen, der blev nedsat af rege-

ringen i 2012, har fremlagt en lang række meget forskellige

forslag, som den mener kan forbedre den sløje danske

produktivitetsudvikling og åbne op for vækst. Desuden har

mange organisationer spillet ud, bl.a. FTF der lancerede

vækstoplægget ’Vækst2’ i 2011.

Trods alle de forskellige vækstinitiativer er der ikke for

alvor kommet gang i væksten igen. Hvad værre er: Den

beskedne vækst, som vi hidtil har oplevet, har ikke givet

flere jobs. Der er med andre ord alvorlig risiko for, at vi

kommer til at opleve ’jobløs vækst’. Derfor skal både vækst

og jobskabelse have den allerhøjeste politiske prioritet

fremover.

FTF ønsker bæredygtig vækstFormålet med dette vækstoplæg fra FTF er at stille forslag

til, hvordan vi i Danmark opnår økonomisk vækst og flere

private arbejdspladser. Det er forudsætningen for, at vi i

Danmark kan bevare og udvikle den velstand og velfærd,

som vi møjsommeligt har opbygget over årtier.

For FTF er det vigtigt, at væksten bliver ansvarlig, holdbar

og bæredygtig. Opsvinget skal ikke komme for hurtigt, som

det gjorde op gennem nullerne, hvor boligboblen voksede

hastigt, og hvor det nogle steder i erhvervslivet gik lidt for

stærkt med fokus på hurtige og kortsigtede gevinster. Det

betød, at det fik store sociale og samfundsmæssige konse-

kvenser, da krisen indtraf med et brag i 2008.

For FTF betyder en ansvarlig, holdbar og bæredygtig

vækst, at udviklingen ikke tilsidesætter hensyn til miljø og

klima. Det betyder også en vækst, der er socialt ansvarlig,

dvs. væksten skal skabe nye arbejdspladser og komme

alle grupper i samfundet til gode og bevare Danmark

som ét af verdens mest lige samfund. Endelig ønsker FTF

en vækst, som ikke kun begunstiger hovedstaden, men

kommer hele landet til gavn.

Vækstprognoser for Danmark

Prognose for årlig BNP-vækst i pct.

2014 2015

Regeringen (dec.13) 1,6 1,9

DØR (okt.13) 1,5 2,0

OECD ( jan.14) 1,6 1,9

AE-rådet (marts 14) 1,4 2,1

Nationalbanken (marts 14) 1,4 1,7

EU (feb.14) 1,7 1,8

Kilde: Regeringen, 2013, DØR, 2013b, OECD, 2014, AE-rådet, 2014a, Nationalbanken, 2013, EU-kommissionen, 2014.

I hele verden breder sig en stigende erkendelse af, at

vækst skal være holdbar, ansvarlig og bæredygtig. Her er

nogle eksempler:

De innovative er bæredygtige: Det amerikanske iværksæt-

termagasin ’Fast Company’ har foretaget en international

analyse af verdens mest innovative virksomheder. Den

viser, at de mest nytænkende og succesfulde virksom-

heder tager bæredygtighed seriøst. De indtænker fx ener-

gieffektivitet og genbrug i kerneforretningen – og tjener

penge på det (Mandag Morgen, 2014).

Tendens til genbrug: En global bevægelse kaldet ’Cirkulær

økonomi’ tænker nyt om forbrug og produktion, så intet går

til spilde. Dvs. at genbrug og affaldshåndtering tænkes ind

allerede i designfasen, og dermed skaber nye vækstmulig-

heder (www.rethinkbusiness.dk).

Social robusthed er penge værd: På Harvard Business

School står den anerkendte professor Michael Porter bag

en ny måde at måle konkurrenceevne på. ’Social Progress

Index’ måler landenes sociale robusthed, altså de vilkår,

der afgør borgernes grundlæggende menneskelige behov,

grundlæggende livskvalitet og individuelle muligheder.

Forskerne har vist, at der er en klar sammenhæng mellem

den sociale robusthed, udviklingen i BNP og resultaterne

i World Economic Forums traditionelle målinger af konkur-

renceevnen. Listen toppes af New Zeeland. Danmark er nr.

9, mens Norge og Sverige er hhv. nr. 5 og 6. USA er nr. 16.

(Porter et al., 2014).

Ulighed skader vækst: Blandt økonomer er der en

stigende erkendelse af, at ulighed skader vækstmulighe-

derne. Den tidligere Nobelprisvinder Joseph Stiglitz blev

med sin bog ’The Price of Inequality’ fra 2012, en af de

mest prominente fortalere for dette. Han har bl.a. peget

på, hvordan stor ulighed, som man fx ser det i USA, er

en barriere for vækst. I et opsigtsvækkende nyt studie

fra Den Internationale Valutafond, IMF, der ellers traditi-

onelt har været betragtet som en neoliberal ’hard-liner’

i den globale, økonomiske debat, finder forskere frem

til, at reduktion af uligheden har en klar sammenhæng

med positiv og holdbar vækst. IMF finder også frem til, at

social omfordeling ikke har negative effekter for væksten

(Ugebrevet A4, 2014, Ostry et al., 2014).

Idéen om bæredygtig vækst breder sig


Løn: Den helt simple opgørelse af konkurrenceevnen

er lønkonkurrenceevnen. Her har Danmark traditionelt

været et af de lande i Europa med de højeste lønudgifter,

selvom der i de seneste overenskomster har været meget

beskedne lønstigninger.

Spørgsmålet er, hvor væsentlig lønkonkurrenceevnen

er. Direkte adspurgt i en stor undersøgelse fra Aalborg

Universitet svarede de færreste arbejdsgivere, at de

ønsker lavere lønninger. Fleksibilitet til at hyre og fyre

medarbejderne var et langt større ønske (CARMA, 2013).

Ser man på virksomhedernes samlede omkostninger til at

have en medarbejder ansat, og ikke kun selve lønnen, er

billedet også anderledes, da virksomheder i andre lande

fx også skal betale sociale bidrag, som i Danmark betales

over skatten.

12 forskellige parametre: En noget bredere definition

finder man bl.a. hos den uafhængige organisation, World

Economic Forum, der måler landenes konkurrenceevne

ud fra i alt 12 ’søjler’, fx infrastruktur, sundhed, uddannelse,

finansmarkederne, teknologi og innovation. I den seneste

opgørelse toppes listen af Schweiz, Singapore og Finland.

Tilbage i 2008 var Danmark nr. tre på den årlige liste, men

er siden røget tilbage og er nu nede som nr. 15 (World

Economic Forum, 2013). Nedgangen er sket på stort set

alle de søjler, der tilsammen udgør målingen af konkurren-

ceevne.

Nemt at drive virksomhed: Andre opgørelser giver

Danmark en bedre position. I Verdensbankens ’Ease of

Doing Business’ er Danmark nr. fem i verden og nr. ét i

Europa. Denne opgørelse siger noget om, hvor nemt –

eller svært - det er at drive virksomhed. Det måles på 10

forskellige forhold, som alle er væsentlige for virksom-

heder, såsom opstart, ansættelse af første medarbejder,

samhandel med udlandet, betaling af skat og håndtering

af insolvens mv. (Verdensbanken, 2013).

Aftalemodellen giver stabilitet: En anden parameter

i konkurrenceevnen er den danske aftalemodel, hvor

parterne på arbejdsmarkedet tager medansvar for

samfundet og økonomien. Det giver stabilitet og for-

udsigelighed for virksomhederne og et velfungerende

arbejdsmarked med både vækst, udvikling og gode

arbejdspladser.

Betalingsbalance: Man kan også se betalingsbalancen

som et udtryk for, hvor konkurrencedygtig Danmark er. Her

har Danmark de sidste fire år haft store overskud på mere

end 100 mia. kr. I 2013 satte overskuddet ny rekord med

134 mia. kr. Det dækker over et overskud på handlen med

varer og tjenester med udlandet, men også over stigende

indtægter fra danske formuer i udlandet. Tallene får Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd til at pege på, at rekordover-

skuddet hænger meget dårligt sammen med en påstået

dårlig, dansk konkurrenceevne. Rådet mener, at det er en

svag hjemlig efterspørgsel og ikke manglende eksport,

der er skyld i den sløje vækst i Danmark (AE-rådet, 2014b).

Vismændene konkluderede ligeledes i 2013, at Danmark

har en neutral til god konkurrenceevne (DØR, 2013a).

Modne velfærdssamfund: Endelig har det ansete engelske

tidskrift ’The Economist’ i en særudgave fremhævet ’den

nordiske supermodel’, idet det nordiske lande har formået

at udvikle en moderne ’velfærdskapitalisme’ med samfund,

der trods velfærd og høje offentlige udgifter og skattetryk

også leverer stabil vækst, lav statsgæld, konkurrenceevne,

innovation, lav korruption, lighed osv. (Economist, 2013).

Hvad er en god konkurrenceevne?

Styrk dansk konkurrenceevne Mange af de vækstpakker, som i Danmark er blevet

præsenteret i kølvandet på krisen, har taget udgangspunkt

i, at den danske konkurrenceevne er dårlig. Argumen-

tationen har lydt, at danske virksomheder har for høje

omkostninger til lønninger, skatter og afgifter og derfor

taber terræn i den internationale konkurrence. Løn og

omkostninger er selvfølgelig en del af konkurrenceevnen,

men det er en vigtig pointe for forståelsen af mulighederne

for vækst, at konkurrenceevnen defineres meget bredere

end det.

Tager man afsæt i en bredere forståelse af konkurrence-

evne som præsenteret i nærværende faktaboks, tegner

der sig et mere nuanceret billede af Danmarks situation og

dermed for behovene for vækstinitiativer. Der er styrker og

svagheder i dansk konkurrenceevne, og målet med vækst-

politikken må være at understøtte styrkepositionerne i

konkurrenceevnen og mindske svaghederne.

Det peger hen mod to ting:

• En ensidig satsning på at nedbringe erhvervslivets

omkostninger skaffer ikke vækst i sig selv. Det nytter ikke

blot at satse på at forbedre konkurrenceevnen gennem

reduktion af virksomhedernes omkostninger. Konkurren-

ceevne handler om langt flere ting end det.

• En vækstpolitik må være offensiv, alsidig, innovativ og

ambitiøs for at virke og skabe jobs.

I ’Sammen om Vækst’ fremlægger FTF’s forslag til en

offensiv, alsidig, innovativ og ambitiøs vækstpolitik, der

har til hensigt at styrke dansk konkurrenceevne i bred

forstand. Derfor er oplægget også et opgør med det smalle

fokus på konkurrenceevne.


FundamentetVækst


FTF bygger sin vækstpolitik på, at Danmark som udgangs-

punkt har et stærkt fundament bestående af seks vækst-

søjler. De er dybt forankrede i den danske samfundsmodel

og har gennemgribende betydning for Danmarks vækst-

muligheder. Det er dem, vi skal bygge samfundets videre

vækst og velstand på.

De seks vækstsøjler:

VæKSTSøjLe 1:

Dynamisk samspil mellem offentlig og privat

Det offentlige og den private sektor er ikke modsætninger,

men hinandens forudsætninger, når det gælder om at

skabe vækst og velstand.

De to sektorer indgår i et dynamisk samspil, som handler

om mere end finansiering af velfærden og gode vækstbe-

tingelser i form af uddannelse, sundhed, dagtilbud osv.

Den offentlige sektor leverer nemlig ikke bare vækstbe-

tingelser gennem velfærdsydelserne, men er også en

vigtig vækstmotor som efterspørger og indkøber af private

virksomheders varer og tjenesteydelser.

Samtidig er den private sektor ikke bare en passiv

forsørger af velfærdsamfundet, men deltager også i

udviklingen af velfærden med idéer, viden og kompetencer

mellem de to sektorer. Dermed er medarbejdere i den

offentlige sektor med til at udvikle produkter og ydelser i

den private sektor.

Det er der mange succesrige eksempler på, og dette dyna-

miske samspil mellem offentlig og privat er et værdiska-

bende særkende ved den danske samfundsmodel, som er

værd at bevare og videreudvikle.

Fundamentet for vækst

1Dynamisk samspil mellem offentlig og privat

4Medarbejderne– en forudsætning for vækst

2Offentlig velfærd – en forudsætning for vækst

5Et velfungerende arbejdsmarked – en stærk flexicuri-tymodel

3God infrastruktur for bl.a. transport, kommunikation og finanser

6Globaliseringens muligheder

Virksomheden Yoke arbejder med interaktivt design og

digitale velfærdsløsninger. De har arbejdet tæt sammen

med bl.a. fysio- og ergoterapeuter i kommuner om at

udvikle træningsredskabet ICURA. Det består af bevæ-

gelsessensorer, der kan omsætte fysisk aktivitet til data.

Det har bl.a. resulteret i udvikling af en intelligent arbejds-

trøje, som med indsyede sensorer kan identificere usunde

arbejdsstillinger, så de kan ændres. Det har både øget

omsætningen og skabt flere arbejdspladser på virksom-

heden.

Teknologien er nu videreudviklet til et mobilt og interaktivt

træningsredskab, der muliggør fjernmonitoreret træning.

Redskabet kan registrere og måle kvantitet og kvalitet i

hjemmetræningen, og en mobilapplikation visualiserer

øvelser og vejleder patienten.

Kilder:www.icura.dk, www.ftf.dk/opi, Brogaard og Petersen, 2014

Yoke skaber vækst i samarbejde med kommuner


Konstruktiv regulering fremmer grøn omstillingYderligere et aspekt af samspillet mellem offentlig og

privat er den måde, som erhvervslivet reguleres på. I et

konstruktivt samspil betyder reguleringen, at det er nemt

at drive forretning, og at reguleringen fremmer en adfærd,

som er samfundsnyttig uden at være for bøvlet for virksom-

hederne.

Reguleringen kan fremme omstilling til grøn energi, miljø-

rigtige løsninger og bane vej for innovation.

Fx kan Danmarks førerposition på det globale marked

for klima- og energivenlige løsninger i høj grad tilskrives

årtiers intelligent regulering fra det offentliges side.

Danmark har den næstmest effektive offentlige sektor i OECD

Den offentlige sektors effektivitet, 2012 (rangliste mellem 0-100)

Kilde: Verdensbanken, 2014

FINDNKSWENORCHENLDNZLCANLUXAUSBEL

DEUAUT

IRLGBRUSA

ISLJPNFRACHLISR

KORESPPRTSVNESTCZESVKPOLITA

GRC

VæKSTSøjLe 2:

Offentlig velfærd – en forudsætning for vækst

At private virksomheder skaber vækst og arbejdspladser

er forudsætningen for, at man kan finansiere offentlig

velfærd. Virksomhederne bidrager med skat og lønninger,

som er fundamentet for, at vores velfærdssamfund kan

hænge sammen. Derfor er det også af stor betydning

for hele samfundet, at virksomhederne er innovative og

succesfulde på det danske og globale marked.

Men samtidig skaber velfærden og den offentlige sektor

de nødvendige rammer for virksomhederne. For eksempel:

• Dagtilbud, så børn kan trives og udvikle sig, mens mor og

far går på arbejde.

• Skoler og uddannelser, der sikrer en kompetent arbejds-

styrke.

• Et sundhedsvæsen, som leverer god og effektiv behand-

ling, genoptræner og fremmer befolkningens sundhed.

• Et velfungerende arbejdsmarked med en aktiv beskæfti-

gelsesindsats med uddannelse og social sikkerhed.

• Et moderne og effektivt skattesystem, der skaber incita-

menter til, at lønmodtagere og virksomheder vælger en

adfærd, der fremmer vækst. Samtidig finansierer skatte-

indtægter fra borgere og virksomheder investeringer i

både vækstinitiativer og velfærden.

Offentlig velfærd af høj kvalitet er en afgørende forudsæt-

ning for vækst og velstand. At der er tilstrækkelige midler

til velfærden er én måde at skabe de rette vækstbetin-

gelser på. Men udvikling, effektivisering og innovation

i den offentlige sektor er også vigtige vækstparametre.

Ikke bare medarbejdere, ledere og borgere får bedre

betingelser, når den offentlige sektor fornyes. Det gør

væksten også. Et trygt og velfungerende samfund med

velfærdstilbud af høj kvalitet gør det desuden attraktivt for

udenlandske virksomhder og medarbejdere at etablere sig

i Danmark.

Syv principper for samarbejde om modernisering

1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og

resultater

2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt

for opgaveløsningen

3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar

4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbe-

grundet dokumentation

5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der

virker

6. Ledelse og engagement skal fremme innovation

7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer.

Kilde: ’Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige

arbejdsmarked om modernisering’,

www.modernisering.nu, www.ftf.dk/tillidsreform

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Tillid og faglighed skaber vækstEt vigtigt element i udviklingen af den offentlige sektor

er den mini-trepartsaftale, som parterne på det offentlige

arbejdsmarked indgik med regeringen i 2013. Aftalen

indebærer bl.a. syv principper for samarbejde, der er start-

skuddet til tillidsreformen i den offentlige sektor. Kodeor-

dene er at skabe en ny og bedre styring med mere tillid og

plads til medarbejdernes faglighed og mindre bureaukrati

og kontrol.

Den offentlige sektor betaler velfærden i DanmarkDen offentlige sektor er stor i Danmark. De offentlige

udgifter udgør en relativ stor andel af BNP – faktisk den

største i verden, iflg. OECD. Det er for mange at betragte

som en barriere for vækst. Men det er en forsimplet

betragtning. De offentlige udgifter bidrager netop til vækst

og produktivitet gennem uddannelse, sundhed osv. Det

gør de endda i større udstrækning, end Finansministeriets

traditionelle modeller giver udtryk for, hvilket AE-rådet har

dokumenteret i en gennemgang af de offentlige udgiftsom-

råder (AE-rådet, 2013). Desuden er det et bevidst politisk

valg, at samfundets udgifter til velfærd afholdes af det

offentlige i Danmark. Nok er de skatter og afgifter, som vi

betaler til velfærden, store. Men i andre lande betaler man

bare velfærden på andre måder (se grafik: Hvem betaler

velfærden?).

Regnemodeller med mangler: I Finansministeriets

regnemodeller indregner man normalt, hvordan fx skatte-

lettelser påvirker arbejdsudbud og velstand – de såkaldte

dynamiske effekter. Men omvendt indregner man ikke

dynamiske effekter af offentlige investeringer og offentligt

forbrug, selvom bl.a. dagtilbud, skoler og sundhedssy-

stemet helt åbenlyst også har en effekt på arbejdsudbud

og velstand på både kort og længere sigt.

effekt af pædagogik: Det er dokumenteret, at dagtilbud

har positive effekter for børns senere vej gennem uddan-

nelsessystemet (Nielsen, 2012). En undersøgelse fra

Aarhus Universitet viser, at børn, der har gået i vuggestue,

klarer sig signifikant bedre end andre børn. De får højere

karakterer i skolen, og flere påbegynder en ungdomsud-

dannelse. Effekterne er særligt markante for udsatte børn

og for drenge (Simonsen og Datta Gupta, 2013). Dertil

kommer, at dagtilbud frigiver forældre til arbejdsmarkedet

(AE-rådet, 2013).

effekt af uddannelse: På grundskoleområdet er der

klare væksteffekter af indsatsen. Der er fx lavet analyser

af, hvordan en reduktion af klassestørrelsen forøger

elevernes karakterer (AE-rådet, 2013).

effekt af sundhed: De offentlige udgifter til sundhed har

ligeledes dynamiske effekter. Sundhedssystemet i regioner

og kommuner er med til at forebygge sygefravær og sikre

hurtigere tilbagevenden til jobbet efter sygdom (AE-rådet,

2013). Desuden er der en lang tradition for offentligt-privat

samarbejde på sundhedsområdet om udvikling af nye

løsninger, der også kan kommercialiseres og eksporteres

(se mere i kapitlet ’Bedre sundhed skaber vækst’).

Dynamiske effekter af offentlig velfærd

Hvem betaler velfærden?

Offentlige og private nettoudgifter til velfærd i udvalgte lande, 2009

Pct. af BNP

Note: OECD’s opgørelse beregner de udgifter, som hhv. den offentlige sektor og den private sektor afholder til velfærd (”social expenditure”). Figuren viser nettoudgifter, dvs. de offentlige udgifter til fx overfør-selsindkomster er fratrukket de skatter og afgifter, som modtagerne af overførsler betaler. Ser man istedet på bruttoudgifterne har Danmark de højeste offentlige udgifter i OECD. Men nettoudgifterne, som figuren viser, giver iflg. OECD et mere retvisende billede af, hvor dyr velfærds-staten egentligt er i international sammenhæng.Kilde: OECD, 2014, Adema et al., 2011.

35

30

25

20

15

10

5

0D

anmark

Finland

Frankrig

Tyskland

Norge

Nederlandene

Sverige

UK

USA

■ Offentlige udgifter ■ Private udgifter


VæKSTSøjLe 3:

God infrastruktur for bl.a. transport, kommunikation og finanser

En god infrastruktur er et meget vigtigt fundament for

produktivitet og vækst i samfundet.

Infrastruktur skal i den forbindelse forstås bredt som en

”samlet betegnelse for de netværk, der binder vores

samfund sammen”. Sådan definerer Produktivitetskommis-

sionen (2014a) infrastruktur, og FTF er enig i dette brede

syn på infrastruktur. Her i ’Sammen om vækst’ fremhæver

FTF navnlig betydningen af transportinfrastrukturen samt

den digitale og finansielle infrastruktur.

TransportinfrastrukturEn væsentlig del af infrastrukturen består af veje, jern-

baner, broer, lufthavne, havne osv. Det er transportinfra-

strukturen.

Transportinfrastrukturen gør, at folk kan komme til og fra

arbejde relativt nemt, og at virksomheder kan får trans-

porteret varer og komme ud til kunderne. Den binder også

Danmark sammen med omverdenen.

Digital infrastrukturEn anden del af infrastrukturen, der også har stor betyd-

ning, er den digitale infrastruktur, som muliggør kommuni-

kation via fastnet- og mobiltelefoni, kabel-tv og bredbånd.

Hurtig og stabil internetadgang bliver stadig mere efter-

spurgt af virksomheder og borgere og er blevet en vital

samfundsfunktion. Digitaliseringen i både den private og

offentlige sektor udvikler sig med stor hastighed, og den

indeholder mange spændende muligheder for vækst og

udvikling. Men digitaliseringen medfører også udfordringer

i form af arbejdspladser, der bliver nedlagt som følge heraf,

og medarbejdere der har konstant behov for at få opkvalifi-

ceret deres digitale kompetencer.

Finansiel infrastrukturEn tredje form for infrastruktur, der er vigtig for at sam-

fundet kan fungere, er den finansielle infrastruktur med

pengeinstitutter, fysiske og elektroniske betalingsmidler

osv. Den finansielle infrastruktur servicerer borgere og

virksomheder, sikrer betalingsstrømmene i samfundet og

et flow mellem de, der har henholdsvis for meget og for

lidt likviditet. Bankerne udfører en lang række centrale

samfundsfunktioner: De formidler ind- og udlån for virk-

somheder og husholdninger, de letter betalinger for varer,

services mv., de rådgiver og servicerer kunder i finansielle

spørgsmål, og så er de et instrument for Nationalbankens

pengepolitik.

Den finansielle infrastruktur er således også et helt centralt

fundament for, at virksomhederne – både iværksætterne

og eksisterende virksomheder - kan investere i ny vækst

og arbejdspladser. Forskning har blandt andet vist, at

lande med højt udviklede finansielle sektorer har højere

vækstrater (Finansrådet, 2014a)

Finanskrisen i årene efter 2008 understregede, hvor vigtig

en stærk og sund finansiel infrastruktur er for hele samfun-

dets udvikling. Under finanskrisen strammede likviditeten

pludselig til, fordi der var krise i den finansielle sektor. I

tidligere bankkriser har Verdensbanken skønnet, at fx den

finske bankkrise i 1991-1993 kostede ca. 45 pct. af landets

BNP (Finansrådet, 2014a).

Bedre transportinfrastruktur giver større produktivitet

Generelt er der både direkte og indirekte

effekter af bedre infrastruktur i form af veje,

broer osv. De direkte effekter kan være, at

virksomhedernes transporttider reduceres.

De indirekte effekter kan være, at bedre

infrastruktur mindsker afstand og rejse-

tider mellem virksomheder og derfor giver

adgang til specialiseret arbejdskraft og

videndeling. Bedre infrastruktur kan også

øge konkurrencen og arbejdsudbuddet.

Der er foretaget en del analyser gennem

tiden af effekterne af ny infrastruktur. Et af

de mest citerede studier viser, at ved en

stigning i mængden af infrastruktur på én

procent øges produktionen i den private

sektor med ca. 0,4 procent. Andre studier

viser en lidt lavere effekt, men den positive

sammenhæng er veldokumenteret.

Kilde: Produktivitetskommissionen, 2014a.

Godt internet giver vækst: Analyser har vist, at digital

infrastruktur og vækst er tæt forbundne. Når internet-

hastighederne fordobles i et land, stiger BNP med 0,3

procent. (Erhvervsstyrelsen, 2012).

Digitalt andelseventyr: I Syd- og Sønderjylland har man

forsøgt at vende begrebet ’udkantsdanmark’ på hovedet

ved at satse ambitiøst på højhastighedsinternet (fibernet).

Det er det lokale elselskab SE, der har startet et ’digitalt

andelseventyr’, så landsdelen i dag er den region i Europa

med bedst dækning af hurtige internetforbindelser. I 2016

vil man have lagt fiberkabler i jorden til samtlige husstande

i regionen. Det giver helt nye vækstmuligheder for virk-

somhederne, og for borgerne bliver det mere attraktivt at

bosætte sig, bl.a. fordi distancearbejde er blevet en reel

mulighed. I mange af landområderne i landsdelen har man

tidligere haft sløve og ustabile netforbindelser, fordi det

typisk ikke er rentabelt for de kommercielle teleselskaber

at udbrede hurtigt internet disse steder. SE er et andelssel-

skab ejet af mere end 266.000 andelshavere.

Kilde: Mandag Morgen, 2013, www.se.dk

Digitale motorveje giver vækst


VæKSTSøjLe 4:

Medarbejderne – en vigtig styrkeposition

Medarbejderne i offentlige og private virksomheder

i Danmark er velkvalificerede, innovative og samar-

bejdsvante. Medarbejderne er ét af de vigtigste funda-

menter for vækst i Danmark, og samlet udgør de en lidt

overset styrkeposition – måske fordi vi tager gode kvalifi-

kationer for givet?

Men dygtige medarbejdere skal ikke tages for givet. I

mange andre lande misunder man Danmark, at arbejds-

styrken er så kreativ og selvstændig, som det er tilfældet.

Mens danske politikere valfarter til Østen for at se, hvordan

skoler og virksomheder i vækstøkonomier når deres høje

mål, er der samtidig mange udenlandske delegationer,

der kommer til Danmark for at få inspiration til, hvordan fx

dagtilbud og skoler opbygger sociale og kreative kompe-

tencer hos børn og unge (VIA, 2012).

Samarbejde om nye løsningerEn af grundene til, at medarbejdernes kompetencer kan

komme i spil i Danmark er, at der har været en årelang

tradition for høj tillid og lav magtdistance på danske

arbejdspladser. Vi har en udbygget samarbejdskultur på

de fleste arbejdspladser og tradition for at give medar-

bejderne medbestemmelse og indflydelse, blandt andet

gennem TR-systemet.

Samtidig indgår samarbejdet mellem faglige repræsen-

tanter og ledelsen som et aktivt redskab i aftalesystemet

til at imødegå den økonomiske krise. Fx fremgik det af

overenskomstfornyelsen på industriens område i 2010 at

”Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i

virksomhederne er en væsentlig forudsætning for virksom-

hedernes produktivitet og konkurrencekraft og medar-

bejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.” Parterne

aftalte bl.a., at der skulle vælges tillidsrepræsentanter

på de arbejdspladser, der ikke allerede har sådanne, for

at synliggøre de fordele, der er ved at vedvarende lokalt

samarbejde mellem virksomhedsledelsen og en valgt

tillidsrepræsentant.

God samarbejdskultur er med til at styrke virksomhederne

og deres vækstmuligheder. For medarbejdere, der har

gode rammer og forudsætninger for at være innovative og

have medindflydelse, bidrager til at skabe nye løsninger og

produkter.

Trivsel og god ledelse skaber rammer for vækst og produktivitet

Trivsel og god ledelse: I en stor gennemgang af 32 forsk-

ningsrapporter fra ind- og udland slås det overordnet

fast, at faktorer som trivsel, arbejdsmiljø, social kapital

og ledelse har en positiv sammenhæng med virksom-

hedernes resultater i form af produktivitet, bundlinje

og kundetilfredshed (Kristensen, 2010). Fx viser flere af

undersøgelserne, at virksomheder med høj social kapital –

som betegner en høj grad af tillid, samarbejde og retfær-

dighed - også har betydeligt bedre økonomiske resultater

end andre virksomheder. Det peger hen mod, at god

ledelse, der er med til skabe rammerne for trivsel og høj

social kapital, også er en vigtig forudsætning for vækst og

produktivitet på virksomhederne.

Social kapital giver kvalitet: En undersøgelse blandt FTF’s

medlemmer i 2013 viste desuden en klar sammenhæng

mellem social kapital på arbejdspladsen og evnen til at øge

produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen (FTF, 2013b).

Medarbejderne er drivkraftfor innovation

Andel ledere som angiver hvad der typisk igangsætter innovation i virksomheden/institutionen

Note: Kun de fem mest hyppige innovationskilder, som lederne angav, er medtaget i figuren. 2.207 offentlige og private ledere fra FTF-områderne deltog i undersøgelsen i 2013. Kilde: FTF, 2013a.

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30% Gode eksem

pler andre steder

Nedskæ

ringer/fæ

rre ressourcer

Ildsjæle/engagerede

medarbejdere

Brugere/kunderne

Effektivisering

Behov for at udvikle ledelse og trivsel For at fastholde og udnytte den styrkeposition, som

innovative og løsningsorienterede medarbejdere er, er der

behov for gode uddannelsesmuligheder, løbende opkvalifi-

cering og udvikling af rammerne for medbestemmelse. Der

er også behov for, at trivsel og god ledelse anerkendes

som en vigtig forudsætning for innovation, kreativitet og

vækst på virksomhederne. Medarbejdernes trivsel er ikke

bare en ’blød’ værdi, som udgør en omkostning for omsæt-

ning og vækst. Tværtimod har det netop store konse-

kvenser på længere sigt for virksomheder, hvis medarbej-

derne ikke trives. Det samme gælder ledelse. God ledelse

er en forudsætning for trivsel, og kompetent ledelse er en

disciplin, der har stor betydning for alle de medarbejdere,

der skal bidrage til væksten. Det er meget vigtigt, at ledere

tager ansvar for arbejdsmiljøet, for et sikkert og sundt

arbejde er en forudsætning for væksten.

Gode idéer fra medarbejdere: Medarbejdere på virksom-

heder får hver dag gode idéer, der kan forbedre og udvikle

produkter og processer. Professor Helge Hvid (2013) har i

en gennemgang af forskningen peget på, at den arbejds-

pladsbaserede innovation – eller medarbejderdrevne

innovation, om man vil – er en væsentlig kilde til produkti-

vitetsudviklingen. Det skyldes, at innovation knyttet til drift

og dagligdagens erfaringer er yderst vigtig, når man effek-

tiviserer, introducerer ny teknologi, udvikler menneskelige

ressourcer og skaber nye og mere værdifulde produkter.

Medarbejderdreven innovation: Andre undersøgelser har

vist, at medarbejderdreven innovation både gavner bund-

linje og medarbejdernes arbejdsglæde, så der er store

uudnyttede potentialer i medarbejderdreven innovation

(Damvad, 2012a).

erfaringer fra Aalborg: Et godt eksempel på systematisk

arbejde med medarbejdernes idéer er Idéklinikken på

Aalborg Universitetshospital. Formålet med Idéklinikken er,

at ansatte på sygehusene i Region Nordjylland, patienter,

pårørende og andre interesserede har et sted, de kan

henvende sig for at få præcis den hjælp, de har brug for,

til at komme videre med deres idé. Idéklinikken hjælper

bl.a. med at undersøge, om medarbejdernes idéer kan

patenteres eller beskyttes, og med at vurdere markedspo-

tentialet for idéen. Hvis idéen ender med at komme på

markedet, får opfinderen også en andel af salget. En af de

konkrete idéer, som allerede er udviklet gennem Idékli-

nikken og på vej på markedet, er en iltsut til for tidligt fødte

børn, som dermed kan slippe for irriterende iltslanger.

Iltsutten opstod som en idé fra en narkosesygeplejerske.

(www.ideklinikken.dk).

Medarbejdernes idéer giver innovation


VæKSTSøjLe 5:

et velfungerende arbejdsmarked – en stærk flexicuritymodel

Den danske arbejdsmarkedsmodel har altid været et

stærkt fundament for vækst. Arbejdsmarkedet i Danmark

er baseret på, at arbejdsgiverne kan hyre og fyre uden

for store begrænsninger, fordi dagpengesystemet og den

aktive beskæftigelsespolitik ’forsikrer’ medarbejderne.

Denne såkaldte ’flexicuritymodel’ betyder, at arbejdsgi-

vernes risikovillighed er forholdsvis stor, fordi den ansattes

arbejdskraft kan afskediges, hvis der ikke er omsætning

eller bevillinger til at aflønne med. Resultatet er, at perso-

naleomsætningen er relativt høj på det danske arbejds-

marked. Ud af en arbejdsstyrke på ca. 2,7 mio. personer

blev der i de seneste kriseår ansat ca. 600.000 personer

om året. I årene før krisen begyndte i 2008 blev der ansat

ca. 700.000 om året.

Evnen til og muligheden for at skrue op og ned for den

økonomiske aktivitet er afgørende for at opnå økonomisk

stabilitet og for at kunne styre økonomien både i erhvervs-

livet og den offentlige sektor.

Flexicuritymodellen er udfordretImidlertid er flexicuritymodellen udfordret, fordi en række

af modellens forudsætninger er blevet udhulet i de seneste

år. Det har rejst et behov for eftersyn af modellen, så vi

indretter et mere effektivt arbejdsmarked og opnår vækst.

Lønmodtagernes forudsætning for at acceptere flexicuri-

tymodellen og dens konstante trussel om at kunne miste

sit arbejde er, at de er garanteret en rimelig kompensation

for tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde af uforskyldt arbejds-

løshed. Denne forudsætning er betydeligt udhulet i og

med genoptjening til dagpenge fra a-kassen er fordoblet

fra 26 til 52 uger samtidig med at dagpengeperioden blev

halveret fra fire til to år.

Det har betydet, at 34.000 ledige mistede dagpengeretten

i 2013. I årevis er dagpengenes værdi desuden blevet

systematisk udhulet, fordi der er taget 0,3 procentpoint

af reguleringen af dagpengene og lagt i satspuljen, som

finansierer projekter for bl.a. socialt udsatte. Efter skatteaf-

talen i 2012 er det desuden fastslået, at dagpengene ikke

reguleres efter lønudvikling, men efter prisudvikling.

En anden forudsætning for lønmodtagernes accept af

de usikre vilkår på arbejdsmarkedet er, at de som ledige

tilbydes en effektiv og aktiv beskæftigelsesindsats, der

gentilfører tabte kompetencer og giver fornyede mulig-

heder på arbejdsmarkedet. Denne forudsætning led for

alvor skibbrud med kommunernes fulde overtagelse af

beskæftigelsesindsatsen i 2009 og redefineringen af

indsatsen. Bl.a. fjernede man virksomhederne fra ansvar

for og indflydelse på beskæftigelsesindsatsen.

Sådan fornyes flexicuritymodellen til gavn for vækst og jobmarked

• Dagpenges værdi skal opretholdes i takt med lønudvik-

lingen

• Genoptjening af dagpengeret skal sikres gennem 26

ugers arbejde

• Supplerende dagpenge skal kunne modtages uden

begrænsning på de 30 uger som i dag

• Alle ledige skal sikres ret til opkvalificering og omskoling

fra ledighedens start

• Beskæftigelsessystemet skal tilrettelægge indsatsen ud

fra arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft og kompe-

tencer

VæKSTSøjLe 6:

Globaliseringens muligheder

Globaliseringen har i det seneste årtier været årsag til

store forandringer i dansk økonomi og på det danske

arbejdsmarked.

På den globale scene har den teknologiske udvikling

samt udviklingen i de nye vækstøkonomier, herunder især

BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), givet nye

potentielle vækstmarkeder for dansk økonomi. En stor tysk

undersøgelse har vist, at Danmark er ét af de lande, som

har haft den største gevinst ved globaliseringen (Bertels-

mann, 2014). På den anden side skærpes konkurrencen

mellem landene, og den internationale arbejdsdeling

forandres.

I EU styrkede den økonomiske krise, som ramte Europa

og ikke mindst Sydeuropa hårdt med meget høj ledighed,

kravene til økonomisk integration og harmonisering.

eU-regulering på godt og ondtEU’s rolle og betydning er blevet ændret i forbindelse med

krisen. Fx trådte Finanspagten i kraft i januar 2013 med

krav om budgetdisciplin i landenes offentlige finanser og

om økonomisk koordinering. Sådanne krav sætter tydelige

rammer – og grænser - for, hvilke vækststrategier landene

kan vælge.

Sigtet med den europæiske håndtering af krisen efter

2010 har primært været at få styr på de offentlige finanser

for at genoprette de finansielle markeders tiltro til euro-

pæisk økonomi. Det har skærpet kravene til den offentlige

sektors ressourceforbrug og indirekte rejst krav om højere

produktivitet i den offentlige sektor. EU har altså introdu-

ceret en stram økonomistyring, mens den umiddelbare

jobskabelse er kommet i anden række. Sigtet har været at

genoprette tilliden til euroen. Man har ikke for alvor adres-

seret den jobkrise, som Europa er i.

Udnyt globaliseringens mulighederGlobaliseringen og EU’s voksende betydning på det

økonomiske område sætter nogle grundvilkår for, hvordan

Danmark kan skabe vækst. Samtidig rejser internationa-

liseringen krav om, at danske politikere og beslutnings-

tagere i videst muligt omfang påvirker den internationale

dagsorden i retning af vækst og arbejdspladser. Dansk

vækstpolitik skal tilrettelægges, så danske virksomheder

kan udnytte globaliseringens muligheder optimalt inden for

bæredygtige sociale og miljømæssige rammer.

Arbejdsmarkedet under presDanmark har som lille og åben økonomi altid været

afhængig af, hvad der sker i verden omkring os. Men i de

senere år har såvel globaliseringen som EU’s indre marked

udfordret de regulerede arbejdsmarkeder ved at øge

bevægeligheden af varer, tjenester, kapital og arbejdskraft.

Det har givet ny mulighed for at udvikle dansk produk-

tion, men også presset det danske arbejdsmarked. Den

øgede bevægelighed har flyttet danske arbejdspladser

til udlandet og fremmet social dumping af danske løn- og

kompetencekrav. Dansk økonomi har dog altid været

afhængig af ydre omstændigheder, og den danske model

er indrettet til at kunne tilpasse sig skiftende konjunkturer.

Behov for fælleseuropæisk indsatsMen Danmark kan med sin åbne økonomi på ingen måde

klare at trække væksten i gang selv. Der er behov for en

fælleseuropæisk indsats, hvor Europa aktivt forsøger at

rykke sig fri af lavvækst og skaber grundlag for en økono-

misk udvikling med vækst og jobskabelse. Fra den euro-

pæiske fagbevægelses side er der stillet forslag om, at EU

lancerer en ambitiøs investeringsplan, der satser massivt

på infrastruktur, energiprojekter og andre bæredygtige

økonomiske investeringsprojekter. Samtidig er der behov

for en stærkere social dimension i EU-samarbejdet. Der

skal indføres anstændige mindstestandarder i det sociale

beskyttelsesniveau i de enkelte lande, fx i form af natio-

nalt fastsatte dagpengesystemer. Det kan være med til at

dæmme op for en konkurrence mellem lønmodtagerne på

tværs af grænser, der fører til stadig dårligere ansættelses-

vilkår.

ETUC’s investeringsplan

Den europæiske fagbevægelses fællesorganisation, ETUC,

fremlagde i 2013 en stor investeringsplan som modvægt

til EU’s spareorienterede krisepolitik. Den grundlæggende

idé er, at der skal investeres massivt i bæredygtig vækst,

og det betones, at investeringerne skal reducere forskel-

lene i Europa. Investeringsområderne følger EU2020-stra-

tegiplanen med vægt på bæredygtig infrastruktur, grønne

klimainvesteringer, sundhedsområdet samt uddannelse.

Kilde: ETUC, 2013.

EU’s Finanspagt

Finanspagten – også kaldet europagten –

er en aftale om budgetdisciplin og økono-

misk koordinering, der bl.a. skal medvirke til

at sikre holdbarheden af medlemslandenes

offentlige finanser på lidt længere sigt, så

en gentagelse af den nuværende gælds-

krise kan undgås i fremtiden.

Centralt i Finanspagten er et krav om, at

deltagerlandenes offentlige budgetter skal

være i balance eller overskud. Det er som

hovedregel opfyldt, hvis deltagerlandenes

såkaldte årlige strukturelle underskud ikke

overstiger 0,5 procent af bruttonationalpro-

duktet.

Finanspagten er udmøntet som en mellem-

statslig traktat mellem 25 af EU’s 27 med-

lemslande. Storbritannien og Tjekkiet

deltager ikke i aftalen.

Kilde: EU-oplysningen, 2011.


ForslagVækst


FTF’s forslag til ny vækst og beskæftigelse

Danmark har brug for en offensiv, alsidig og ambitiøs

vækststrategi, så vi skaber holdbar vækst og beskæfti-

gelse i respekt for klima, miljø og sociale forhold. Vækst-

strategien skal tage udgangspunkt i de styrker, Danmark

allerede besidder - dvs. de seks vækstsøjler, som blev

præsenteret i forrige afsnit.

FTF præsenterer i ’Sammen om Vækst’ en lang række

konkrete forslag, der kan skabe ny vækst og beskæf-

tigelse. Forslagene er samlet inden for ni prioriterede

områder: Uddannelse, beskæftigelsesindsatsen, IT,

offentlig velfærd som ’vækstdriver’, offentligt-privat

samarbejde, grønne løsninger, iværksætteri, moderniseret

servicesektor og sundhed.

Sammen om vækst – Side 30Nyt vækstoplæg 2014 – Side 30

Uddannelsessektoren skal bidrage mere til ny viden og innovationDe menneskelige ressourcer er den vigtigste faktor for vækst og innovation. Kun med kompetente, kvalificerede og

engagerede ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor kan Danmark sikre grundlaget for vækst og

innovation. Derfor er uddannelse og udvikling af ny viden af helt afgørende betydning for vækststrategien.

Danmark ligger i top, når man sammenligner EU-landenes

evne til at innovere, dvs. evnen til at udvikle nye, værdi-

fulde løsninger (EU-kommissionen, 2014b). Den topplace-

ring er et godt udgangspunkt for vækst. Danmarks vækst-

strategi skal sørge for, at innovationsevnen i højere grad

faktisk bliver udnyttet til at skabe vækst og arbejdspladser.

Et vigtigt element er, at danskerne får uddannelse af høj

kvalitet og relevans på såvel grunduddannelser som i efter-

og videreuddannelsessystemet. Det sikrer en veluddannet

og fleksibel arbejdsstyrke med ajourførte kvalifikationer.

De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er vigtige for

at sikre kvalifikationer og kompetencer indenfor centrale

fagområder. Uddannelserne er gennem vekseluddannel-

sesprincippet tæt koblet til erhverv og bidrager blandt

andet til at sikre innovation indenfor en lang række

tekniske og merkantile områder.

Erhvervsakademier og professionshøjskoler uddanner

i dag over halvdelen af alle unge med en videregående

uddannelse til beskæftigelse i den private og offentlige

sektor. Uddannelserne er anvendelsesorienterede, og der

er et tæt samspil med professions- og erhvervsområderne

bl.a. gennem uddannelsernes praktik og kliniske forløb.

Den teoretiske undervisning understøtter arbejdet med og

løsningerne på problemstillinger i den færdiguddannedes

praksis. Uddannelserne har derfor en høj grad af relevans

for arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. ses af den høje beskæfti-

gelsesgrad.

Sådan sikres relevansen af uddannelser

Relevans i erhvervsakademi- og professions-

bacheloruddannelserne sikres bl.a. gennem:

• Teoretisk undervisning kobles til den færdig-

uddannedes profession og erhverv

• Alle uddannelser har praktik og kliniske

undervisningsforløb

• Den afsluttende opgave tager udgangspunkt

i den kommende praksis

Brug ny viden fra uddannelserne til vækstUddannelsesinstitutionerne udvikler ny viden og varetager

en vigtig forsknings- og udviklingsopgave, der både sikrer

kvalitet i uddannelserne og skaber innovative løsninger i

den offentlige sektor og private virksomheder. Erhvervs-

akademier og professionshøjskoler skal derfor i større

omfang være vigtige led i at udvikle offentligt-privat samar-

bejde og dermed bidrage til vækst – blandt andet ved

også at fokusere mere på entreprenørskab og forretnings-

forståelse. Samtidig skal erhvervsakademi- og professions-

bacheloruddannelserne og efter- og videreuddannelsessy-

stemet spille en stærkere rolle, end tilfældet er i dag.


Dimittendernes kompetencer og kvalifikationer kan

anvendes langt mere innovativt, når nye teknologiske

løsninger skal udvikles og implementeres. Det gør man ved

at inddrage medarbejderne i udviklingen.

Professionsbachelorer med erfaring fra beskæftigelse i

det offentlige kan bringe vigtig viden med over i private

virksomheder. Derfor skal offentligt ansatte professionsba-

chelorer have bedre mulighed for at skifte til den private

sektor ved hjælp af målrettede efter- og videreuddannel-

sestilbud. Samtidig er der behov for, at efter- og videreud-

dannelsesmulighederne i den private sektor gives et løft.

Endelig kan viden fra forskning- og udviklingsaktiviteter

udnyttes og anvendes bedre ved yderligere at understøtte

private virksomheder og erhvervsakademier og professi-

onshøjskolers samarbejde om udviklingsprojekter.

evnen til innovation og teknologiudvikling skal styrkes i uddannelserneDet giver de bedste resultater, når medarbejdere og

ledere er inddraget i udviklingen af nye løsninger, når man

møder udfordringer på arbejdspladserne. Det gælder også

i forhold til udvikling af ny teknologi. Nye teknologiske

løsninger bliver bedre, når medarbejderne har været invol-

veret i selve udviklingsfasen. Udvikling adskilt fra brugerne

giver sjældent vækst og innovation, men fører i stedet til

kvalitetstab og frustration.

For at give medarbejderne gode muligheder som medud-

viklere skal der allerede i grunduddannelserne såvel på de

erhvervsfaglige ungdomsuddannelser som på videregå-

ende niveau indgå kompetencer, der understøtter denne

rolle. Kompetencerne skal bl.a. understøtte mulighederne

for at oprette tværfagligt samarbejde mellem fx lærere og

sygeplejersker og IT professionelle, ingeniører, finansie-

ringseksperter, teknikkere m.fl.

Når der opnås bedre teknologiske løsninger gennem invol-

vering af den professionelle, har det også positiv betyd-

ning for innovation og vækst. Gode teknologiske løsninger

kan omsættes i bedre IT produkter og i ny viden, der kan

omsættes i fx konsulentydelser. Det kan være viden, som

private virksomheder kan udnytte kommercielt.

Store økonomiske effekter af videregående uddannelser

Egen- og fælleseffekt målt i kr., opdelt efter uddannelseslængde (kun privat sektor)

Note: Figuren viser den værditilvækst, som højtuddannede tilfører pri-vate virksomheder. Egeneffekten er den del, som personen får udbetalt i højere løn. Fælleseffekten er den del, som tilfalder virksomheden som højere produktivitetsgevinst – målt i forhold til den effekt, som en faglært skaber for en virksomhed. Kilde: Djøf, 2013.

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

0FAGLæRT KVU MVU LVU

Faglært løn

■ Løn inkl. egeneffekt ■ Fælleseffekt

Ny viden giver kvalitet og innovation

Hvordan vurderer du effekten af, at du har tagetny viden i brug? Har det betydet...

Note: Spørgsmålet er stillet til 1.116 FTF-medlemmer i en undersøgelse om viden i praksis foretaget i marts 2014.

Kilde: FTF, 2014.

En bedre faglig kvalitet af opgaveløsningen

En forbedring af den kvalitet som brugerne oplever

Innovation i form af nye løsninger eller ydelser

■ I høj grad ■ I nogen grad

■ I mindre grad ■ Slet ikke ■ Ved ikke

0 % 20% 40% 60% 80% 100%

TECHNUCATION - medarbejderen som medudvikler af ny teknologi

I de kommende år vil store professionelle grupper som

lærere og sygeplejersker blive konfronteret med utallige

former for ny teknologi i deres arbejdsliv. Med forsk-

ningsprojektet TECHNUCATION rettes fokus mod, at de

grupper, som er aftagere af ny innovativ teknologi har brug

for teknologiforståelse. Ikke bare for at kunne anvende

teknologien, men også for at kunne være drivere, medud-

viklere, medinnovatører på de teknologiske innovations-

processer.

Kilde: www.technucation.dk

Overfør viden fra det offentlige til det privateHovedparten af de færdiguddannede professionsbache-

lorer bliver beskæftiget i den offentlige sektor inden for

den profession og det erhverv, uddannelsen sigter på. Det

er en styrke ved uddannelserne, at de er tilrettelagt, så der

opnås en faglig indsigt i og forståelse for den praksis, som

fx læreren, sygeplejersken eller pædagogen skal varetage.

Denne faglighed og praksisforståelse behøver imidlertid

ikke alene at være relevant for den offentlige sektor. Den

professionsuddannede, der har været beskæftiget i et

antal år i den offentlige sektor, repræsenterer en unik

viden, der også kan være grundlag for innovation og udvik-

ling i den private sektor – akkurat som de, der er uddannet

mod og ansat på det private arbejdsmarked kan føre vigtig

viden med ind i den offentlige sektor – akkurat som de, der

er uddannet mod og ansat på det private arbejdsmarked

kan føre vigtig viden med ind i den offentlige sektor. Over-

førsel af viden og erfaring fra den offentlige til den private

sektor kan ske på mange måder, men når den erfarne

professionsbachelor ansættes i en privat virksomhed

bidrager det meget direkte til innovation og vækst.

En overraskende høj andel af de professionsuddannede,

der i udgangspunktet er uddannet til beskæftigelse inden

for fagområder i den offentlige sektor, arbejder i den

private sektor. I 2011 drejede det sig om 14 pct. Det viser en

helt ny analyse fra Damvad (2014).

Der skal skabes bedre muligheder for, at professions-

bachelorer efter nogle års beskæftigelse inden for

professionen kan tone og målrette deres kompetencer

og kvalifikationer mod den private sektor og relevante

virksomhedsområder. Det kan ske ved hjælp af efter- og

videreuddannelsessystemet med udbud af kurser eller

master- og kandidatuddannelser, der styrker den enkeltes

mulighed for at søge beskæftigelse i private virksomheder.

Den private virksomhed ARCHIMED beskæftiger bl.a.

sygeplejersker, der tilfører virksomhedens rådgivnings-

opgaver en faglig viden, der er afgørende for udvikling

af innovative løsninger indenfor sundhedsvæsenet. Ofte

arbejder sygeplejersken sammen med arkitekter for at

udnytte de tværfaglige kompetencer. Sygeplejerskens

faglighed er bl.a. afgørende i innovationsprocesser til at

foretage en sortering af hvilke idéer, der vil kunne fungere

når de skal omsættes til konkrete løsninger. Kendskabet

til arbejdsprocesser og organisatoriske rammer i sund-

hedsvæsenet er også central, når løsninger skal udvikles i

samarbejde med kunden fx et hospital.

Kilde: Damvad, 2014.

ARCHIMED – en privat virksomhed der rådgiver om innovation i sundhedsvæsenet


Sikring af kompetenceudvikling i private IT-virksomhederDen danske IT-branche er central, når det gælder vækst.

Den beskæftiger i dag et stort antal medarbejdere med

en meget forskellig uddannelsesbaggrund – fra den

autodidakte til medarbejderen med en videregående

uddannelse. Det er en branche i hård konkurrence og med

et konstant behov for at udvikle produkterne. Medarbej-

dernes kompetencer er derfor helt afgørende for IT-bran-

chens produktivitet og evne til innovation.

Den løbende kompetenceudvikling hos en stor gruppe

af IT-ansatte i private virksomheder bliver i dag ikke i

tilstrækkeligt omfang understøttet systematisk. Det gælder

i særlig grad de IT-medarbejdere, der er ansat på indivi-

duel kontrakt, hvor adgang til efter- og videreuddannelse

er afhængig af, om kontrakten giver ret hertil.

En mangelfuld løbende kompetenceudvikling af medar-

bejderne i IT-virksomhederne er en barriere for vækst

og innovation. Derfor er der behov for et samlet i initiativ

fra branchen, der kan sikre en systematisk kompetence-

udvikling af branchens medarbejdere. Det er en særlig

udfordring at sikre de kontraktansattes adgang til efter- og

videreuddannelse. Det kunne være gennem fælles anbe-

faling fra IT-branchen og de faglige organisationer om at

ansættelseskontrakter altid skal fastslå, at medarbejderen

har ret til kompetenceudvikling. Det element kan indgå i

den nationale handlingsplan for digitale kompetencer, som

foreslås i afsnittet om IT og digitalisering.

Mere viden i spil i innovationProfessionshøjskolerne spiller kun en begrænset rolle i det

danske innovationssystem. Det viste rapporten fra Damvad

(2012) om professionshøjskolernes potentiale for innova-

tion. Det gælder også erhvervsakademierne. Det bør der

laves om på, så uddannelsesinstitutionerne i højere grad

udveksler viden med omgivelserne.

En vigtig del af innovationssystemet er i dag innovations-

netværkene, hvor virksomheder, Godkendte Teknologiske

Serviceinstitutter (GTS) og uddannelsesinstitutioner mødes

og udveksler viden om konkrete faglige områder. Inno-

vationsnetværkene er en af de ordninger, som økono-

misk støtter udvikling af forskning, innovation og vækst

i samfundet. Ordningerne har en værdi af mere end 1,5

milliarder kr. årligt og administreres af Danmarks Innovati-

onsfond og Styrelsen for Forskning og Innovation.

’Solbrønden – en gammel opfindelse får nyt liv’: Viden-

center for Energi og Byggeri på Teknisk-Merkantil Højskole

i Horsens, der indgår i VIA University College, har etableret

et samarbejde med private virksomheder om at udvikle og

afprøve lagring af solenergi i jorden til senere udnyttelse.

Den politiske energiaftale fra 2012 betyder, at husstande,

der ligger udenfor fjernvarmeforsyningernes net, skal

omlægge deres varmeforsyning fra oliefyr til vedvarende

energiformer. Det kan være en stor økonomisk belastning.

Med ”Solbrønden” er det målet at bibeholde en decentral

energiforsyning, der er økonomisk overkommelig samtidig

med, at den nedbringer anvendelsen af fossile brænd-

stoffer. Hvis projektet omsættes i et kommercielt design vil

det kunne give lokal beskæftigelse og samtidig anvendes i

uddannelserne.

’Tekstiler, der redder liv’: Et udviklingsprojekt hvor målet

er at udvikle beklædning med teknologiske løsninger,

der kan medvirke til at undgå tab af menneskeliv og

undgå alvorlig tilskadekomst bl.a. i krigszoner eller ved

redningsaktioner. Samtidig er projektet et offentligt-privat

samarbejde, som kan føre til innovative velfærdsløsninger

inden for eksempelvis ældreplejen og sundhedssektoren.

Ansvarlig for projektet er TEKO Design og Business,

Creative Buisness Center, VIA University College.

Kilde: VIA, 2013a.

Gode eksempler på samarbejde


Erhvervsakademierne indgår kun i ca. halvdelen af inno-

vationsnetværkene. Professionshøjskolerne indgår i tre

fjerdedel af netværkene, hvorimod universiteter og de

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS)

har 100 procent deltagelse (UFM, 2013a). Det fremgår ikke

af performanceregnskabet for innovationsnetværkene,

hvilken rolle og med hvilken vægt professionshøjskoler

og akademier indgår i dem. Men kun få af disse netværk

er dannet med udgangspunkt i viden fra velfærdsområder

som fx sundhed og undervisning. Meget tyder derfor på,

at der fortsat er et stort potentiale for innovation, der ikke

udnyttes i tilstrækkelig grad.

Der er derfor behov for at gøre en ekstra indsats for at

styrke professionshøjskolerne og erhvervsakademiernes

bidrag til innovation Det kan ske ved at målrette en del af

den eksisterende økonomiske støtte til at udvikle samar-

bejde og netværksdannelse mellem erhvervsakademier,

professionshøjskoler og private virksomheder, der ønsker

at fremme en konkret forretningside.

Uddannelsessektoren skal bidrage til systemeksportOrganisationer, virksomheder, kommuner, offentlige

institutioner etc. kan eksportere deres erfaringer og viden

gennem såkaldt systemeksport, som er eksport af viden og

koncepter i forbindelse med løsning af en opgave. System-

eksport udføres i begrænset omfang af offentlige myndig-

heder og institutioner. Der er mange barrierer for at udvikle

systemeksport, som især går på vanskeligheden ved at

offentlige aktører indtræder på det kommercielle marked. I

stedet sælger offentlige myndigheder og institutioner m.m.

rådgivningsydelser og undervisningskompetencer og ikke

totalløsninger.

For at styrke erhvervsakademiers og professionshøjskolers

muligheder for at indgå i systemeksport skal der skabes

bedre muligheder for et øget samarbejde mellem offentlige

myndigheder og uddannelsesinstitutioner, private virksom-

heder, rådgivningsvirksomheder m.m.

Systemeksport af danske plejehjem til Kina

Der er indgået en kontrakt, som indebærer etablering og

drift af et kommende plejehjem med 400 ældreboliger

i Shanghai. Den private institution Danske Diakonhjem

står for opgaven. Byggeriet tegnes af det danske arkitekt-

firma KPF Arkitekterne, så indretningen bliver i stil med

danske plejehjem – men tilpasset lokale, kinesiske ønsker

og behov. Danske Diakonhjem har indgået kontrakt med

VIA og SOSU Silkeborg om at stå for uddannelsen af de

kinesere, som skal arbejde på det kommende danskin-

spirerede plejehjem. Kineserne skal oplæres inden for

pleje, omsorg og rehabilitering af ældre efter dansk

model. Medarbejderne vil få en oplæring, der omfatter

elementer af de danske uddannelser til SOSU-hjælper,

SOSU-assistent og sygeplejerske. Den danske system-

model, som eksporteres, består af materielle dele så som

byggeri, indretning, teknologi og af immaterielle dele som

koncepter for involvering af ældre på plejehjem. Her er

uddannelsesdelen et væsentligt element i at ændre det

traditionelle syn på ældre i Kina.

Kilde: VIA, 2013b.

Fokus på den private sektors behov

De regionale vækstfora skal i samarbejde med erhvervsa-

kademier og professionshøjskolerne afdække behovet for

udbuddet af efter- og videreuddannelse, der kan matche

behovet i den private sektor. Det indarbejdes i de regio-

nale vækst- og udviklingsstrategier. Samtidig skal profes-

sionshøjskoler udvikle kurser og videreuddannelser, der

sigter mod, at offentligt ansatte professionelle kan kombi-

nere deres faglige kompetencer og viden med udviklings-

behovene i den private sektor og dermed nemmere og i

større omfang bidrage til innovation og dynamik i private

virksomheder. Der bør også være øget fokus på entre-

prenørskab og forretningsforståelse.

Klæd medarbejderne på til teknologisk udvikling

Gennemfør tiltag i grund-, efter- eller videreuddannelserne

på erhvervsakademier og professionshøjskoler, der under-

støtter, at den færdiguddannede kan indgå som medud-

vikler af nye og bedre teknologiske løsninger. Udviklingen

skal ske med inddragelse af uddannelsesudvalgene.

Ret til efteruddannelse i IT

Sørg for, at de kontraktansatte i private IT-virksomheder

får ret til løbende kompetenceudvikling. Det er en fælles

opgave for IT-brancheforeningen i samarbejde med de

faglige organisationer.

Styrk innovationssamarbejdet med private

Målret midler inden for de eksisterende ordninger til

fremme af innovation til at styrke samarbejdet mellem

erhvervsakademier og/eller professionshøjskoler og

private virksomheder, der med udgangspunkt i konkrete

projektforslag ønsker at udvikle en forretningside.

Erhvervsakademier og professionshøjskoler bør inddrages

mere i innovationsnetværk og klyngeprojekter under de

regionale vækstfora.

Bedre muligheder for systemeksport

Iværksæt en analyse af barrierer og muligheder for at

styrke systemeksport, der bygger på et nationalt eller

regionalt samarbejde mellem offentlige myndigheder og

institutioner, herunder erhvervsakademier og professions-

højskoler, private virksomheder, rådgivningsvirksomheder

m.fl.

FTF FORESlåR:

Uddannelsessektoren skal bidrage mere til ny viden og innovation


Skab sammenhæng i vækst-, uddannelses- og beskæftigelsessystemerne så de bidrager til job og vækst

Der er brug for reformer, der sikrer et tydligt samspil mellem vækst, uddannelse og beskæftigelse.

Der skal være fokus på at sikre vækst og varig beskæftigelse.

Det danske beskæftigelsessystem fungerer i dag adskilt

fra den indsats, der gøres for vækst-, erhvervs- og kompe-

tenceudvikling på arbejdsmarkedet. Det bør der ændres

på, så ledige lønmodtagere og nyuddannede, som skal

ind på arbejdsmarkedet, og virksomheder der efter-

spørger arbejdskraft hurtigt, effektivt og smidigt kan finde

hinnanden. Det forudsætter, at der er fokus på at både

jobcentre og A-kasser kender pulsen på arbejdsmarkedet

og virksomhedernes behov i oplandet.

Regeringen har haft to ekspertgrupper nedsat om hhv.

infrastrukturinvesteringer (Leo Larsen-ekspertgruppen) og

udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (Carsten

Koch-ekspertgruppen). Grupperne har kritisk analyseret

beskæftigelsessystemets relationer til arbejdsmarkedets

erhvervs og kompetenceområder. Begge ekspertgrupper

peger klart på, at beskæftigelsesindsatsen i dag ikke

bidrager til vækst ved at allokere kvalificeret arbejdskraft

til vækst- og innovationsområder. Det skyldes, at lovgiv-

ningen ikke definerer dette som en opgave i beskæftigel-

sesindsatsen. Det skyldes også, at vækst, uddannelse og

beskæftigelse er tre institutionelt adskilte områder både

centralt, regionalt og lokalt.

Der er altså behov for at understøtte en mere systematisk

sammenkædning af vækst, beskæftigelse og uddannelse.

Det sker ikke med mindre, der centralt tages politiske

initiativer til, at Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigel-

sesministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og

Undervisningsministeriet udformer en overordnet politisk

ramme for formål, mål og indhold i sammenkædningen af

erhvervsudvikling, innovation, kompetenceudvikling og

beskæftigelsesrettet indsats.

Opret tværgående arbejdsmarkedsrådI fremtidens beskæftigelsespolitik bør der oprettes et

nærmere antal tværgående arbejdsmarkedsråd i arbejds-

kraftoplande. Arbejdskraftoplandene dækker typiske

pendlingsmønstre.

De seks regionale vækstfora bør styrkes og have den regi-

onale, koordinerende rolle med at sammenkæde vækst,

uddannelse og beskæftigelse i tæt samspil med de tvær-

gående arbejdsmarkedsråd, uddannelsesinstitutionerne

– herunder VEU-centrene – kommunerne m.fl. Vækstfora-

erne får dermed ansvaret for at realisere den overordnede

sammenkædningsopgave, der udstikkes af Erhvervs- og

Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Uddannelses-

og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet.

Indsatsen skal bygge på analyserMed støtte fra især de regionale vækstfora bør de

kommende regionale arbejdsmarkedsråd udarbejde over-

bliksgivende analyser af vækstområder, erhvervsudvikling,

kompetencebehov og udbud af ledig arbejdskraft. Analy-

serne kan anvendes som grundlag for at udarbejde en

samlet strategi for erhvervsudvikling, innovation og behov

for arbejdskraft på arbejdsmarkedet i oplandet.


På baggrund af den regionale strategi for erhvervsudvik-

ling, innovation og behov for arbejdskraft, skal arbejds-

markedsrådene udarbejde en strategi for beskæftigelses-

indsatsen og indsatsen for opkvalificering, omskoling og

allokering af ledig arbejdskraft i arbejdskraftoplandene.

Denne strukturforbedrende indsats bør understøttes ved,

at der afsættes nye, dedikerede strukturmidler til større

kompetencemæssige omstillinger (fx i forbindelse med

infrastrukturinvesteringer i sygehuse, broer, metro, vind-

mølleparker etc.).

BIM - et eksempel på strategisk uddannelse

BIM-koordinatoruddannelsen er et eksempel på en

uddannelse, som kan være et vigtigt uddannelsespolitisk

redskab at opprioritere i den regionale beskæftigelses-

politik. BIM står for Building Information Modeling og er et

arbejdsredskab til at tilvejebringe og samle den nødven-

dige information og viden til en effektiv projekterings – og

byggeproces. BIM-koordinatoruddannelsen er aktuel, fordi

fremtidens byggeri stiller endnu større krav end nutidens til

en effektiv proces, bl.a. ved byggeriet af de nye hospitaler.

Kilde: www.nti.dk.

Koordinering og samarbejde i Midtjylland

Regionalt fokus på udfordringer:

KOMPETENCEmidt er et stort projekt, der sætter fokus på

de særlige uddannelsesmæssige udfordringer i Region

Midtjylland. Initiativtageren til KOMPETENCEmidt er

Vækstforum for Region Midtjylland. Vækstforum har ønsket

et sammenhængende initiativ vedr. kompetenceudvikling

jvf. Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020.

KOMPETENCEmidt’s formål er, at arbejdsstyrken i Region

Midtjylland skal have et højt uddannelses- og efteruddan-

nelsesniveau. Det forudsætter, at der sikres et effektivt

match mellem udbud og efterspørgsel efter uddannelse,

samt et stærkt samspil om kontinuerlig kompetenceudvik-

ling i virksomhederne mellem alle partnere og virksomhe-

derne.

Kilde: www.Kompetencemidt.dk

Koordinering mellem kommuner:

Aarhus Kommune har taget initiativ til et samarbejde

mellem 10 kommuner i Midtjylland om rekruttering af

arbejdskraft til større byggeprojekter. Det skal forebygge

flaskehalse og mangel på kvalificeret arbejdskraft på

byggeområdet gennem et samarbejde mellem jobcentrene

i 10 kommuner. De 10 kommuner samarbejder i et fælles

forum med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og

a-kasser om konkret arbejdskraftbehov, om uddannelse af

ledige til opgaverne og om formidling af arbejdskraft.

Kilde: Jobcenter Aarhus.

Tæt samspil påkrævet i sundhedssektoren

Sundhedsområdet gennemgår store foran-

dringer i disse år, som illustrerer behovet

for koordination af uddannelses-, beskæfti-

gelses- og erhvervsindsatsen. Der etableres

sundhedscentre i de enkelte kommuner, som

skal tilbyde borgere med lange sygeforløb

rehabilitering med henblik på tilbagevenden

til job og livsduelighed. Samtidig gennemfører

regionerne 16 kvalitetsfondsbyggerier over de

næste 10 år i sygehussektoren til en sum på

41,4 milliarder kr. Byggerierne stille krav om

24.100 højt kvalificerede bygningsarbejdere

på fuld tid i løbet af 10 år.

Udviklingen betyder, at sundhedsvæsenet står

med et stort efteruddannelsesbehov for alle

personalegrupper, fordi de store forandringer

og sygehusbyggerier skaber et nyt og ander-

ledes sundhedsvæsen – fx med mere brug af

ny teknologi. Det stiller krav om nøje planlæg-

ning af målrettet efter- og videreuddannelse.

Uddannelse, som også skal åbne op for, at der

rekrutteres nye medarbejdere, herunder især

nyuddannede. En smart metode er jobrotation,

hvor ansatte deltager i efter- og videreuddan-

nelse, mens ledige rekrutteres ind som vikarer.

Metoden har dobbelt effekt: De ansatte får et

kompetenceløft, mens ledige får en chance på

arbejdsmarkedet.

Kilde: Ekspertudvalget vedr. infrastrukturinveste-

ringer mv., 2013.

Ny national strategi for beskæftigelse og vækst

Der skal udformes en national strategi for sammenkæd-

ning af vækst, beskæftigelses-, og uddannelsespolitikken

med vægt på vækst- og innovationspolitiske ambitioner, fx

inden for energi, miljø, digitalisering, sundhed og velfærd,

produktionsområder. Strategien skal beskrive hvilke

nøglekompetencer, der forventes at være efterspurgt på

både det private og offentlige arbejdsmarked på kort og

mellemlang sigt, og uddannelsessystemets opgaver og

udfordringer i forhold til kompetencekravene skal tyde-

liggøres. Beskæftigelsessystemets opgaver i forhold til

at levere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og

optimere arbejdsudbuddet skal fastslægges.

Opret tværgående arbejdsmarkedsråd

Der skal etableres et nærmere antal nye tværgående

arbejdsmarkedsråd i arbejdskraftoplande, som skal sikre

at kommunikation og viden udveksles mellem samarbej-

dende jobcentre, virksomheder, uddannelsesinstitutioner

og de faglige organisationer/a-kasser, og at denne viden

omsættes i konkrete jobformidlings- og kompetencetiltag.

Arbejdsmarkedsrådene skal skabe overblik over udvik-

lingen i erhvervene og arbejdsmarkedet med henblik på at

bidrage til at opkvalificeringen af den ledige arbejdskraft

kan matche kompetencebehovene og de konkrete behov

for arbejdskraft som følge af brancheudviklingen, innova-

tion, infrastrukturopgaver mv. Arbejdsmarkedsrådene skal

desuden sikre, at der etableres de nødvendige kompe-

tencetilbud i form af ordinær uddannelse og evt. virksom-

hedsuddannelse i samarbejde med lokale og regionale

uddannelsesinstitutioner.

Styrk de regionale vækstfora

De regionale vækstfora skal sikre den regionale koordi-

nation mellem vækst, uddannelse og beskæftigelse i tæt

samspil med de tværgåede arbejdsmarkedsråd, uddan-

nelsesinstitutionerne, kommunerne m.fl. Vækstforaene

får dermed ansvaret for at realisere den overordnede

sammenkædningsopgave, der udstikkes af Erhvervs- og

Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Uddannelses-

og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet.

FTF FORESlåR:

Skab sammenhæng i vækst-, uddannelses- og beskæftigelsessystmerne så de bidrager til job og vækst


Sæt fart på brugen af smart informations- og kommunikationsteknologiDanskerne er hurtige til at tage IT, mobile netværk og internettet til sig. Men på arbejdsmarkedet går det alt for

langsomt med at udnytte de enorme muligheder i den nye teknologi til at arbejde smartere og skabe vækst.

Engang var Danmark foregangsland inden for anvendelsen

af informations- og kommunikationsteknologi i både

offentlige og private virksomheder. Men i de seneste år er

Danmarks forspring mindsket.

Ifølge World Economic Forums årlige status på landenes

parathed til at bruge informations- og kommunikations-

teknologi er vi nu nede som nr. 13 efter at have været nr.

ét for få år siden (World Economic Forum, 2014). Samtidig

viser en undersøgelse blandt danske små og mellemstore

virksomheder, at mere end hver tredje virksomhed kun

bruger digitalisering til helt basale ting som bogføring og

regnskab (IRIS Group, 2013a).

Der er et stort uudnyttet potentiale for effektivisering og

vækst i smartere anvendelse af computere og internettet.

Sådan skaber teknologien vækstInformations- og kommunikationsteknologien har en stor

og veldokumenteret betydning for vækst og produktivitet.

Lagerstyring, bogføring, distribution og produktionskontrol

er oplagte steder at benytte teknologien i virksomhederne.

En analyse har vist, at det forbedrer værdiskabelsen i

dansk erhvervsliv med op til 6,5 mia. kr. om året, hvis

andelen af virksomheder, der har digitaliseret mindst ét af

de fire nævnte områder, øges med bare ét procentpoint.

(CEBR 2011). Virksomhederne får en bedre økonomi, når de

bruger smarte IT-løsninger i stedet for manuel arbejdskraft

og ’papir og blyant’.

Med øget digitalisering forsvinder der manuelle jobs. Men

for hvert job, der forsvinder, skabes der 2,6 nye på grund

af bedre vækst- og forretningsmuligheder (Vækstteam for

IKT, 2014). I det offentlige betyder digitaliseringen, at der

kan frigøres ressourcer til kerneydelsen.

Men der er brug for en målrettet indsats i navnlig de små

og mellemstore virksomheder for at styrke udviklingen.

I den offentlige sektor er man langt med digitalisering af

kontakten med borgerne i fx Skat, men der er stadig et

stort potentiale i bedre brug af ny teknologi til at under-

støtte kerneopgaverne, fx bedre hard- og software IT i

sundhedssektoren. Ligesom der er utallige muligheder

for at forbedre tilbuddene til borgerne og driften ved at

udvikle flere velfærdsteknologiske løsninger sammen med

private firmaer. Det har samtidig den sideeffekt, at virksom-

hederne får nye muligheder for vækst og eksport.

Behov for at styrke kompetencerneSelv om den danske befolkning i international sammenlig-

ning har gode IT-færdigheder, så er der brug for at blive

dygtigere. Efteruddannelse i og kampagner for smartere

brug af IT skal prioriteres højere. Desuden bør brugere og

medarbejdere inddrages tættere og tidligere i udviklingen


af nye IT-systemer og teknologier. Det øger træfsikker-

heden og giver bedre innovation og vækst. Tre ud af fire

medlemmer i Finansforbundet vurderer i en undersøgelse

foretaget af Epinion, at bedre inddragelse af medarbej-

derne vil skabe bedre digitale løsninger for kunderne

(Finansforbundet, 2013).

På samme vis er der potentiale i, at de IT-professionelle

gennem efteruddannelse får bedre indsigt i de brancher i

både den private og offentlige sektor, som de udvikler nye

digitale løsninger til – fx en bedre forståelse af sundheds-

sektoren og kravene til ny velfærdsteknologi. Generelt er

de IT-professionelles efteruddannelsesaktivitet dalende,

og ifølge Prosas lønstatistik har næsten halvdelen af

medlemmerne slet ikke været på efteruddannelse det

seneste år (Prosa, 2014). Som det fremgår af afsnittet om

uddannelse, viden og innovation er et af problemerne, at

store grupper står uden for overenskomsterne og dermed

uden for kompetencefondene. Der er derfor brug for nye

branchespecifikke modeller til, hvordan IT-medarbejderne

får bedre adgang til efteruddannelse.

Behov for at styrke IT-kompetencerne

National IT-strategi: Danskerne hører til blandt de flittigste

brugere af IT, internet og mobiltelefoner i EU. Men der er

en stor ’restgruppe’, som ikke er ferm på en computer. En

stor OECD-undersøgelse fra 2013 af voksne danskeres

kompetencer (PIAAC) viser, at ca. én mio. voksne danskere

er dårlige til at bruge en computer til hverdagsopgaver. Det

svarer til ca. 28 pct. af den voksne befolkning (SFI, 2013).

Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst foreslår, at

Danmark får en national strategi for digitale kompetencer

i hele uddannelsessystemet, så den danske befolkning i

2020 bliver blandt de bedste i Europa målt på IT-kompe-

tencer. (Vækstteam for IKT, 2014).

Godt udgangspunkt: Danmark er et af de europæiske

lande, hvor adgang til og brug af IT er mest udbredt. 63

procent af alle 16-74-årige danske mobilbrugere gik i 2013

på nettet via deres telefon. 2,7 mio. danskere er tilknyttet

en online social netværkstjeneste, fx Facebook, Twitter

eller Instagram. Knap 80 procent af danskerne køber varer

på internettet, og danskerne bruger i langt højere grad

internettet til at sende blanketter til det offentlige end

andre europæere. Otte ud af ti danskere benytter on-li-

ne-løsninger i det offentlige mod ca. tre ud af ti i gennem-

snit i EU (Danmarks Statistik, 2012 og 2013).

Stort potentiale i big dataBig data er betegnelsen for de enorme informations-

mængder, som i dag findes på computere og systemer i

offentlige og private virksomheder. Den viden kan analy-

seres og udnyttes til målrettet salg og service samt effek-

tivisering. Internationale analyser viser, at virksomheder

opnår højere produktivitet og indtjening og lavere omkost-

ninger ved at udnytte big data. En analyse fra Massachu-

setts Institute of Technology viser, at virksomheder, der

baserer sig på big data, tjener fem-seks procent mere

end andre (IRIS Group, 2013b). Også det offentlige kan

effektivisere ved smart deling af deres data og den viden,

der findes, fx til hurtigere udredning i sundhedssystemet.

Men der skal være grænser for udnyttelsen af big data, fx

skal retten til privatlivets fred og grænserne for registrering

i Persondataloven overholdes.

Danmarks IT-parathed halter

Placering på World Economic Forums årlige rangliste over IT-parathed (”Net-worked Readiness Index”)

Kilde: World Economic Forum, 2014

2009 2010 2011 2012 2013 2014

■ Danmark ■ Sverige ■ Finland

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

Ambitiøse strategier for digitalisering

Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner

lanceret to ambitiøse strategier for digitaliseringen af den

offentlige sektor.

Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi har en central

målsætning om, at alle borgere i 2014 skal have en digital

postkasse, som de offentlige myndigheder kan sende post

til. Flere digitale selvbetjeningsløsninger, som fx dem i

Skats, gøres obligatoriske.

Strategi for digital velfærd tager initiativer til at udbrede

digitale løsninger på de centrale velfærdsområder. Det

gælder fx udbredelse af telemedicin og anden velfærds-

teknologi, digital sagsbehandling og digitale læremidler i

folkeskolen.

Kilde: www.digst.dk

Behov for national satsning på digital infrastrukturNår virksomheder, borgere og offentlige institutioner skal

være mere digitale, kræver det en effektiv digital infra-

struktur. Moderne IT-løsninger og effektivt bredbånd er

en forudsætning for, at den offentlige sektor kan løse sine

opgaver for færrest mulige ressourcer og med kvalitet.

God digital infrastruktur er en forudsætning for, at virksom-

hederne kan skabe vækst og beskæftigelse. Det kræver,

at der kommer en national satsning på udbygningen af

højhastighedsinternet, fibernet mv.

Eksempler på smart IT

SAXO.com: Net-boghandlen har opnået en

stigning i salget på 12 procent ved at bruge

bl.a. egne salgsdata til at udvikle en anbefa-

lingsalgoritme, der bruges til at anbefale en ny

bog til kunderne.

Dataproces: IT-virksomheden Dataproces er

på et par år vokset fra 0 til over 20 medar-

bejdere. Virksomheden har specialiseret sig i

at samkøre data for kommunerne, så de bl.a.

bliver bedre til at identificere fejl i lønudbeta-

linger og afsløre socialt bedrageri.

Kilde: IRIS Group, 2013b.


Målrettet hjælp til digitalisering af mindre virksomheder

Skab en digitaliseringspakke rettet mod små og mellem-

store virksomheder. Pakken skal rumme:

• etablering af IT-rådgivningscentre i de regionale vækst-

huse, som tilbyder forskellige IT-kompetencer inden for

bl.a. IT-arkitektur og IT-forretningsudvikling

• en IT-kampagne rettet mod mindre virksomheder, bl.a.

med økonomisk støtte til at ansætte ledig IT-professionel

arbejdskraft

• bedre afskrivningsregler for virksomhedernes IT-

investeringer, fx ved at øge afskrivningen på digitalt

udstyr (PC’ere, printere, servere mv.) fra 25 procent

til 50 procent årligt.

National handlingsplan for digitale kompetencer

Fastlæg en national handlingsplan for udvikling af bedre

digitale kompetencer via uddannelsessystemet, herunder

efter- og videreuddannelsessystemet. Handlingsplanen

skal kortlægge virksomhedernes behov og på baggrund

heraf udvikle nye fag og moduler i hele uddannelsessy-

stemet, samt styrke den arbejdspladsbaserede IT-læring fx

ved certificeringer af IT-ambassadører. Desuden skal der

arbejdes med modeller for, hvordan man i IT-branchen kan

få løftet de IT-professionelles efteruddannelse, jf. afsnittet

om uddannelse, viden og innovation.

Opret et nationalt videncenter

Opret et uvildigt og uafhængigt nationalt videncenter

for ny teknologi, der indsamler og udbreder viden om

anvendelse af ny teknologi i offentlige og private virk-

somheder. Fokus skal være på, hvilke metoder der løfter

kvalitet, faglighed og effektivitet, samt hvilke medarbej-

derkompetencer og ledelsesressourcer, der kræves hos

både IT-professionelle og almindelige medarbejdere for

at få det optimale ud af teknologien. Videncentret skal

også fokusere på de samfundsmæssige konsekvenser af

nye muligheder som big data, mobilitet, cloud computing,

privacy og sociale medier, herunder på konsekvenserne af

det grænseløse arbejde for arbejdslivet.

etablér partnerskab for udbredelse af hurtigt og stabilt internet

Etablér et partnerskab, der fremskynde udrulningen af

hurtigt og stabilt internet til alle dele af landet, og dermed

understøtte regeringens 2020-målsætning om, at alle

har adgang til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.

Partnerskabet skal bestå af staten, kommuner, regioner,

teleselskaber, energiselskaber og andre potentielle in-

vestorer som fx pensionskasserne. Partnerskabet skal bl.a.

etablere en fælles bredbåndsfond, der sikrer internet med

høj hastighed også i de dele af landet, hvor det ikke er

rentabelt på rent markedsmæssige vilkår.

Udredning af potentialet i big data

Lav en udredning af, hvordan Danmark kan udnytte big

data til at skabe vækst og beskæftigelse uden at over-

skride grænserne for fx privatlivets fred og Persondata-

loven. Desuden bør der foretages et digitaliseringstjek af

den danske erhvervslovgivning for at vurdere, om den i

dag er optimalt gearet til at fremme digitaliseringen i små

og mellemstore virksomheder.

FTF FORESlåR:

Sæt fart på brugen af smart informations- og kommunikationsteknologi


Investér i offentlig velfærd og ban vej for vækst i den private sektorEn velfungerende offentlig sektor er en forudsætning for, at virksomhederne trives. Der er behov for at flytte fokus

fra besparelser til kvalitetsudvikling i det offentlige. Fremryk investeringer og giv større frihed til udvikling.

Den offentlige sektor er med til at understøtte den private

sektor og dermed samfundsøkonomien generelt. Men

den offentlige sektor er presset på økonomien. Stram

økonomisk styring i de senere år har betydet reduktioner i

mange af de offentlige institutioners budgetter, og antallet

af ansatte er reduceret. Det kan ses af de økonomiske

redegørelser og kommunale regnskaber.

Alene i 2013 har det offentlige haft et underforbrug på

ca. 10 mia. kr., dvs. det offentlige har brugt færre penge,

end der var budgetteret med. Det blev delvist modsvaret

af øgede investeringer. Men samlet set vurderes det at

have kostet op mod 14.500 job eller en reduktion i BNP på

0,35 pct., at der ikke var den planlagte aktivitet (AE-rådet,

2014c).

Kommunernes underforbrug er et tegn på, at de politiske

prioriteringer, der er flertal for, når budgettet vedtages,

ikke føres ud i livet. Det er især den såkaldte regnskabs-

sanktion, der blev indført i 2011 som en økonomisk straf

for budgetoverskridelser, der presser de enkelte institu-

tioner til at underforbruge. Underforbruget er med til at

begrænse de offentlige institutioners indkøbs- og ansæt-

telsesmuligheder og virker derfor også væksthæmmende

for den private sektor.

Offentlig service skal følge med Fastholdelse af den offentlige sektor på nuværende servi-

ceniveau kan umiddelbart synes tålelig, men er det ikke.

For den offentlige sektor er det et solidt fundament for den

private sektor, og der er behov for, at sektorerne udvikler

sig i takt til fælles bedste. Den offentlige sektor skal fx

kunne uddanne den arbejdskraft, som virksomhederne har

Massive underforbrug siden 2011

Samlet over-/underforbrug i det offentlige forbrug, 2009-2013 (mia. kr.).

Note: Foreløbige tal for 2013.Kilde: AE-rådet, 2014b.

15

10

5

0

-5

-10

-15 2009 2010 2011 2012 2013


brug for, og det offentlige skal sørge for god genoptræ-

ning af syge medarbejdere, så de kan komme tilbage i job.

Samtidig er det offentlige nødt til at tilpasse sig den efter-

spørgsel, som kommer med den demografiske udvikling.

Stort underforbrug i kommunerne

Kommunerne har ført an i de seneste års markante under-

forbrug. Både i 2011 og i 2012 brugte kommunerne fem

mia. kr. mindre hvert år end budgetteret til service. Kommu-

nerne holder altså mere på pengene, end de er blevet bedt

om, og det skader mulighederne for vækst og arbejds-

pladser. Kommunerne holder bl.a. igen for at være sikre

på at slippe for den såkaldte regnskabssanktion, en ’bøde’

som udstedes, hvis de bruger flere penge end budgettet.

Det har som konsekvens, at der sker årlige besparelser

i en stor målestok, som reelt ikke er politisk vedtaget.

Kommunernes underforbrug i 2013 ventes at være i samme

størrelsesorden som årene før.

Der har været underforbrug siden regnskabssanktionen

blev indført i 2011 for kommunerne. Fra 2013 er også regi-

onerne og staten omfattet af regnskabssanktioner, hvorfor

der også kan forventes underforbrug dér. I en tid, hvor

opsvinget ikke har bidt sig fast, har de offentlige instituti-

oner en særlig forpligtelse til at holde væksten i gang ved

at udnytte budgetterne fuldt ud.

Kilde: De kommunale regnskaber og Nationalregnskabstal.

Investeringer holder hånden under vækstenDe senere år er fremrykninger af offentlige investeringer

brugt til at sætte gang i vækst og beskæftigelse generelt

jf. de senere års finanslove. For at understøtte vækstpoten-

tialet i den private sektor generelt bør der generelt være

fokus på investeringerne i infrastrukturen som veje, jern-

baner osv. og ligeledes den øvrige offentlige service, der

danner grundlag for vækstmulighederne. Infrastrukturen

har stadig behov for at udbygges og velfærdsservicen

løbende kvalitetsudbygges.

Ifølge regeringens Økonomiske Redegørelse fra december

2013 forudsættes det, at de offentlige investeringer i 2015

vil falde med 8,4 procent. Derfor er der behov for en frem-

rykning, så det nuværende niveau som minimum bevares.

Fremrykkede investeringer kan fx være i det intelligente

elsystem, havvindmøller, elektrificering af jernbanenettet,

samt bro- og vejprojekter. Der bør også afsættes midler til

at gennemføre nogle af de forslag fra Trængselskommis-

sionen, der kan realiseres på forholdsvis kort sigt –

herunder forsøg med roadpricing.

Det offentlige skal samtidig blive bedre til at benytte

bindende sociale klausuler i sine ordrer for at fremme en

Effekten af offentlige investeringer

Offentlig investering i arbejdspladser: Som

tommelfingerregel øges den private beskæfti-

gelse med knap 1.000 personer, hver gang de

offentlige investeringer øges med én mia. kr.

(AE-rådet, 2011 og 2013).

Multiplikatoreffekten: Når man anvender

offentlige investeringer til at fremme vækst og

beskæftigelse, skyldes det, at der er tale om

en såkaldt multiplikatoreffekt. Multiplikatoref-

fekt er et økonomisk fagudtryk, der beskriver

de samlede konsekvenser for BNP af, at man

anvender et givent økonomisk-politisk instru-

ment.

En multiplikator kan fx udtrykke, med hvor

mange milliarder BNP forventes at stige, hvis

man forøger det offentlige forbrug med én

milliard kroner. Dermed angiver den virk-

ningen af et givet finanspolitisk tiltag. En

forøgelse af de offentlige investeringer er af

Finansministeriet i 2004 beregnet til at have

en multiplikatoreffekt på 0,78 ved første-

årseffekten. Det vil sige, at hvis de offentlige

investeringer hæves med én procent, vil

effekten efter første år blive en værditilvækst

på 0,78 procent af BNP. I forhold til hvilke

finanspolitiske midler, der har den største

effekt, overgås offentlige investeringer kun af

offentlig beskæftigelse og offentligt varekøb

(Kønig og Honoré, 2003).

ønsket samfundsudvikling. Det kan fx handle om at kræve

oprettelse af praktikpladser, når der igangsættes store

offentlige anlægsarbejder – og også stille kravet videre til

leverandørens underleverandører med et såkaldt kæde-

ansvar. Samtidig skal klausulerne i højere grad gennem-

tvinges, fx gennem udstedelse af bøder.

Skab klare rammer for tilkøbsydelserBorgerne synes at have et stigende behov for service

udover, hvad den offentlige sektor leverer. Samtidig er

nogle af disse ydelser ikke tilgængelige på det private

marked. Det betyder, at der er et udækket behov, hvor

også den offentlige sektor kunne sælge serviceydelser i

tilknytning til kerneproduktionen. Men området er nyt og

uoverskueligt, og der mangler klare retningslinjer og en

strategi for vækstudvikling ved hjælp af tilkøb.

I dag er det muligt for private leverandører af ydelser til

det offentlige at tilbyde borgerne tilkøbsydelser gennem

frit-valgs-ordninger. Men dette er ikke muligt for den

offentlige leverandør i samme udstrækning. Det gælder

fx hjemmehjælp, hvor ni frikommuner dog i 2012 fik lov at

eksperimentere med, at borgerne køber sig til ekstra timer

i hjemmehjælp.

Andre steder lader det sig gøre for det offentlige at tilbyde

mere service mod betaling. Nye undersøgelser har vist,

at der i sundhedssektoren er en række institutioner, der

’sælger’ produkter i relation til kerneopgaven, fx billeder

fra operationer og scanninger. Der har også været forsøg

med tilkøbsydelser i daginstitutioner, fx vasketøj, mad osv.

Et andet eksempel er på DTU, der har lavet et rejsehold

af forskere fra DTU Compute, som med kort varsel rykker

ud til konkrete opgaver i virksomheder, der er strandet i

regneopgaver. DTU Compute agerer mod betaling som

talknusere for virksomhederne.

Men der er brug for at få afdækket fordele, ulemper og

barrierer ved tilkøbsydelser. Afdækningen skal også sikre,

at tilkøb ikke bliver til brugerbetaling ad bagdøren. Kravet

kan derfor være, at det offentlige skal udskille disse tilbud i

selvstændige virksomheder. Tilkøbsydelser kan også blive

et led i et offentligt-privat samarbejde, så man i fællesskab

kan udvikle produkterne fra det offentlige.

Slip de unødigt stramme tøjler på økonomien

Sørg for, at de bevilgede midler i de offentlige institutioner

udnyttes fuldt ud ved at slække på den stramme sanktions-

lovgivning ved budgetoverskridelser. Det kan fx ske ved

at give mulighed for at overføre uforbrugte midler fra ét år

til det næste, uden at institutionerne straffes, eller at det

påvirker tildelingen af ressourcer i de følgende år.

Fremryk investeringer

Fremryk offentlige investeringer, således at det fald i

investeringerne, der er indregnet i økonomien for 2015,

ikke effektueres.

Skab vækst og velfærd gennem tilkøb

Skab bedre rammer for, at den offentlige sektor kan

deltage i udviklingen af den generelle vækst ved at tilbyde

tilkøbsydelser til de serviceydelser, som i forvejen leveres.

Der bør bl.a. laves en udredning af, hvilke barrierer der

eksisterer i dag for tilkøbsydelser, og hvad fordelene

og ulemperne er ved øget brug af tilkøbsydelser i det

offentlige. Desuden bør udredningen se på muligheder og

barrierer for at etablere private spin-off virksomheder fra

den offentlige sektor.

FTF FORESlåR:

Investér i offentlig velfærd og ban vej for vækst i den private sektor


Styrk mulighederne for vækstpartnerskaber mellem offentlig og privatEt dynamisk og innovativt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder er en af styrkerne ved den danske

samfundsmodel. Men der er en række barrierer for samarbejdet, som skal brydes ned for at udnytte potentialet fuldt ud.

Gennem historien er der mange eksempler på, at samar-

bejde mellem offentlige og private aktører har ført til vækst

i det private erhvervsliv og bedre service i det offentlige.

Store virksomheder som fx Coloplast er opstået med

udspring i den offentlige sektor og dens behov, mens

virksomheder inden for energi- og klimaområdet har rod

i en årelang politisk prioritering og målbevidst offentlig

regulering.

Den offentlige sektor skaber altså ikke bare rammer og

forudsætninger for private virksomheder. Den indgår også

i direkte samarbejder til gavn for vækst, beskæftigelse og

velfærd.

Offentlig-privat innovation - OPIUdviklingen kan ske via traditionelle udliciteringer, hvor

den offentlige kunde udbyder en helt konkret opgave til

private leverandører, hvor der tit kun fokuseres på pris

fremfor kvalitet og arbejdsmiljø. Men i et vækst- og innova-

tionsperspektiv er der mere potentiale i partnerskaber, der

samarbejder om at skabe helt nye løsninger på udfor-

dringer i den offentlige sektor. Løsninger, som den private

partner bagefter kan sælge i Danmark og udlandet.

En helt ny effektanalyse viser, at såkaldte OPI-samarbejder

ofte har positive effekter for vækst og beskæftigelse i den

private sektor. Desuden er der også potentiale for, at OPI

gavner kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor på lidt

længere sigt (Brogaard og Petersen, 2014).

Men der er i dag en række barrierer for, at offentlig-private

samarbejder fungerer optimalt og udmøntes i nyttiggørelse

af de nye løsninger. Alt for mange projekter gennem-

føres uden at blive implementeret efterfølgende. Efter en

årrække med en del eksperimenter med offentlige-privat

innovation er der i dag et stort behov for at kortlægge

barriererne og bryde dem ned. Det handler bl.a. om at

smidiggøre de udbudsretlige og kontraktlige forhold og om

at inddæmme den økonomiske risiko, som parterne løber

ved samarbejdet. Det handler også om at sikre, at der er en

efterspørgsel efter de nye løsninger efterfølgende.

Usikkerhed om regler og manglende viden bremser OPI

Offentlige indkøberes vurdering af udbudsformer, samarbejdsformer og barrierer.

Kilde: Regeringen, 2013b. Rambøll gennemførte undersøgelsen for Moderniseringsstyrelsen blandt 216 offentlige indkøbere.

■ Helt enig ■ Enig

0 % 20% 40% 60% 80%

Vi har viden om, hvordan vi skal indkøbe innovative løsninger, fx velfærdsteknologi

Usikkerhed om udbudsreglerne gør os tilbageholdende med at anvende komplekse udbudsformer, fx konkur-rencepræget dialog

Vi vælger som oftest en for os velkendt udbudsform og samarbejdsform, så vi er sikre på reglerne og udgår fejl

Vi har positive erfainger med at an-vende konkurrencepræget dialog og/eller offentlig - private innovationspart-nerskaber (OPI projekter) til at indkøbe komplekse ydelser eller innovative løsninger


Omfanget af udlicitering: Det offentlige udsætter i dag

ca. 25 procent af opgaverne for konkurrence. Men det

dækker over, at mange tekniske opgaver udliciteres, mens

de bløde velfærdsopgaver som børn, uddannelse og ældre

udliciteres noget mindre.

Små gevinster: I den hidtil største danske forskningsgen-

nemgang på området var konklusionen, at der generelt er

små og usikre gevinster ved udlicitering, især på de bløde

velfærdsområder (AKF, 2011). Rapporten byggede på en

gennemgang af danske og udenlandske forskningsresul-

tater. Samme resultat kom forskere frem til i en ny analyse

af Danmark og Sverige (Kristensen og Hjelmar, 2013).

Produktivitetskommissionen (2014b) anbefaler at øge

konkurrencen også på de bløde velfærdsområder, selvom

kommissionen selv peger på, at der hidtil er blandede

erfaringer.

Ny forskning: Et helt nyt forsikringsprojekt forankret på

RUC skal de kommende år analysere effekterne af konkur-

renceudsættelse af offentlige opgaver. Projektet inddrager

forskere fra flere universiteter. FTF og flere andre faglige

organisationer er blandt finansieringspartnerne.

Konkurrence og udlicitering – en varm kartoffel

Offentlig-private partnerskaber - OPPEn anden partnerskabsform er OPP, som er offentlig-pri-

vate partnerskaber om store offentlige anlægsprojekter

som fx veje og skoler, hvor private aktører både står for

finansiering, opførelse og drift i en kontraktperiode på

25-30 år. Der kan være mange fordele ved at overveje

OPP-modellen, bl.a. fordi den private aktør kan have en

bedre totaløkonomisk tilgang over hele kontraktperioden.

Pensionskasserne har vist stor interesse i at investere mere

i danske OPP-projekter (Eldrup/Schütze, 2013). Senest er

bl.a. PKA gået med i OPP-partnerskab, der skal opføre og

drive et helt nyt psykiatrisygehus i Vejle (Region Syddan-

mark, 2014).

I dansk og udenlandsk forskning peges der på blandede

effekter af OPP, bl.a. fordi de offentlige finansieringsom-

kostninger typisk vil være langt lavere end en privat aktørs

(KORA, 2013). Derfor er der behov for mere solid viden om

OPP og klarere modeller for, hvordan og hvornår det er en

fornuftig samarbejdsform.

Offentlige indkøb som vækstmotorDer er store vækstpotentialer i de offentlige indkøb. Hvert

år køber stat, kommuner og regioner ind for næsten 300

milliarder kr. hos private virksomheder. Det er en enorm

økonomisk muskel, som betyder meget for samfunds-

økonomien. Hvis indkøbene bliver mere intelligente og

innovative i stedet for blot at fokusere på laveste pris her

og nu, kan den offentlige sektor også her blive en endnu

bedre vækstmotor.

Strategi for intelligente offentlige indkøb

De betydelige offentlige indkøb skal i højere grad både

tilgodese effektivitet, innovation og bæredygtighed. Det

er målsætningerne i regeringens strategi for intelligente

offentlige indkøb fra 2013. Strategien lægger bl.a. op til en

mere differentieret tilgang til offentlige indkøb. Fx bør man

overveje udbudsformer alt efter, om man køber standard-

varer, komplekse varer og tjenester eller helt nye løsninger.

Der lægges også op til øget markedsdialog og øget brug af

funktionskrav (Regeringen, 2013b).

Strategien kommer samtidig med, at EU’s udbudsdirektiv

– som ofte er blevet beskyldt for at være en barriere for

offentlig-privat samarbejde, fordi direktivet er meget

kompliceret – er blevet ændret. Direktivet giver nu bedre

muligheder for dialog mellem den offentlige og private

part, men er dog stadig ret kompliceret. Direktivet skal nu

omsættes til en dansk udbudslov (Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, 2013).

OPI: Offentlig-privat innovation (OPI) er en betegnelse for

innovationsprojekter, hvor offentlige og private virksom-

heder udvikler nye velfærdsløsninger sammen. I stedet for

det traditionelle kunde-leverandør forhold er det et mere

ligeværdigt samarbejde, hvor man udnytter hinandens

kompetencer til at skabe innovative løsninger. Et vellykket

OPI kan både give bedre kvalitet og effektivitet i velfærden

samt skabe ny vækst og beskæftigelse for private virksom-

heder.

Mange projekter: Der er godt gang i OPI-projekterne. En

ny kortlægning fra KORA og RUC viser 249 afsluttede og

igangværende OPI-projekter på forskellige velfærdsom-

råder (KORA, 2014). Et godt eksempel er OPI-projektet

’Sår i syd’, som handler om telemedicinsk sårvurdering i et

samarbejde mellem sygehuse, kommuner og en privat virk-

somhed. Det giver mulighed for at behandle patienter med

kroniske sår i eget hjem, og det har haft positive effekter

for både den offentlige og private part.

Vigtige succeskriterier: En helt ny tværgående evaluering

af 8 gennemførte OPI-projekter viser, at virksomhederne

opnår øget omsætning, flere arbejdspladser og nye

eksportmuligheder – eller at der er en begrundet forvent-

ning herom – i hovedparten af de undersøgte tilfælde. I

den offentlige sektor er effekterne mere blandede, bl.a.

fordi de er vanskeligere at måle på kort sigt. Analysen viser

også, hvad der gør et OPI-projekt succesfuldt: Det drejer

sig bl.a. om tydelig problemidentifikation, kommercielt

potentiale for løsningen, tillid og kommunikation mellem

parterne samt tidlig afklaring af udbudsreglerne (Brogaard

og Petersen, 2014).

Effektanalysen er gennemført som led i OPALL-projektet,

som har deltagelse af DTU, DI, Dansk Erhverv, Metropol,

Væksthus Hovedstaden, KORA og FTF. OPALL er et

projekt, der understøtter mere OPI, bl.a. ved at facilitere

samarbejdsforløb mellem virksomheder, kommuner og

vidensinstitutioner om udvikling af nye velfærdsløsninger.

(www.opall.dk).

OPI kan både skabe bedre velfærd og ny vækst


Opret Videncenter for OPP

Det nye Videncenter for OPP skal styrke viden om og

brugen af OPP til specifikke infrastrukturprojekter.

Herunder udrede modeller for, hvordan eksempelvis pensi-

onskasserne kan indgå som investor i danske offentlig-pri-

vate partnerskaber.

Opret OPI-taskforce

Den nye OPI-taskforce skal analysere barriererne for OPI

og fremlægge forslag, der kan reducere eller fjerne disse

barrierer. Taskforcen skal også identificere bedste praksis

inden for offentlig-privat innovation.

Uddan OPI-praktikere

Udvikl et uddannelsesprogram for OPI-praktikere. Som

en del af programmet udvikles uddannelses- og trænings-

programmer for lokale/regionale OPI-praktikere, og der

gennemføres undervisning og træning i de forskellige

aspekter af offentlig-privat innovation.

Giv bindende forhåndstilsagn fra ny OPI-instans

Opret en national og uvildig OPI-instans, der kan give

bindende forhåndstilsagn om udbudsretlige problem-

stillinger til potentielle OPI-partnere. Det skal hindre,

at udbudsreglerne bremser nyttiggørelsen af gode

OPI-projekter, som det utvivlsomt sker i dag. Konstruk-

tionen kendes allerede fra skatteområdet, hvor enhver

myndighed, virksomhed eller borger kan få bindende svar

fra SKAT eller Skatterådet på et skattespørgsmål.

National OPI-datingsite

Styrk rammerne for OPI med en OPI-datingsite – en

platform, hvor offentlige og private virksomheder

udveksler problemer, ideer og løsninger. Platformen skal

etableres som et partnerskab mellem stat, kommuner,

regioner, arbejdsmarkedets parter og erhvervsorganisati-

oner. Den kan evt. være en del af OPI-instansen ovenfor.

Lad indkøb fremme innovation

Reservér en mindre del af de offentlige indkøb til innova-

tive løsninger bl.a. inden for sundheds- og velfærdsom-

rådet samt klima- og energiområdet. Det kan realiseres

ved, at fx to procent af kontraktsummen i de forskellige

fællesoffentlige indkøbssamarbejder sættes af til projekt-

konkurrencer, hvor iværksættere og mindre virksom-

heder kan spille nye idéer ind til udviklingen af offentlige

opgaver.

FTF FORESlåR:

Styrk mulighederne for vækstpartnerskaber mellem offentlig og privat


Grøn vækst er fremtidens vækstKlima- og energivenlige løsninger er en klar dansk styrkeposition. Styrken skal udnyttes mest muligt ved, at både det

offentlige og private efterspørger virksomhedernes løsninger.

Større efterspørgsel efter grønne løsninger har en dobbelt

effekt. Efterspørgslen gavner klimaet og miljøet og skaber

samtidig vækst og beskæftigelse.

Der har under krisen været manglende fremdrift i den

grønne omstilling til mindre CO2-udledning både i dansk

og international sammenhæng. Men nu er tiden inde til at

sætte fart på udviklingen igen.

Der er store potentialer i grøn omstilling indenfor byggeriet

og i form af energirenovering af eksisterende bygninger.

Op mod 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug

går til drift af bygninger, bl.a. fordi en stor del af bygning-

erne er opført før stramningen af energikravene i 1970erne.

På globalt plan forventes der massive investeringer i

energieffektviseringer i de kommende år. Fx forventes de

globale investeringer i energieffektiviseringer på boligom-

rådet at tredobles fra 50 mia. USD i 2020 til 150 milliarder

USD i 2035 (Regeringen, 2013e). Danske virksomheder

skal være klar til at deltage i den udvikling.

Danmark har den grønne førertrøje i EU

Energiteknologiens andel af vareeksporten i udvalgte EU-lande (pct. af samlet vareeksport)

Kilde: Regeringen, 2013e.

12

10

8

6

4

2

0

Danm

ark

Tyskland

Findland

Sverige

EU15

UK

Holland


Regeringens vækstplan for energi og klima

Regeringen fremlagde i 2013 en vækstplan for energi og

klima. Planen indeholder i alt 30 initiativer inden for bl.a.

grøn omstilling af energisystemet, eksportfremme, energi-

effektiv bygningsmasse og forskning i grønne teknologier.

Der er bl.a. blevet etableret en BedreBolig-rådgiverord-

ning, som skal fremme energirenovering i private boliger,

og der skal gennemføres nye analyser, som skal give viden

om bæredygtigt byggeri.

Kilde: Regeringen, 2013e.

Offentlig efterspørgsel fremmer grøn omstillingOffentligt-privat samspil er en afgørende forudsætning

for, at virksomheder og samfund kommer til at høste

gevinsterne af den grønne omstilling. Gennem tiden

har reguleringen og den offentlige efterspørgsel været

centrale for udvikling og udbygning af Danmarks styrke-

position på dette område. Nu skal der sættes endnu mere

skub i samarbejdet. De grønne virksomheder har brug

for et velfungerede og avanceret hjemmemarked, hvor

de kan teste deres produkter og udvikle ny viden. En af

mulighederne er de såkaldte ESCO-samarbejder, hvor den

offentlige og private part går sammen om at energireno-

vere de offentlige - og ofte nedslidte – bygninger. Der er

dog brug for at hjælpe samarbejderne i gang. I en analyse

fra Statens Byggeforskningsinstitut (2013) peges der bl.a.

på, at komplicerede udbudsregler og fare for økonomiske

risici er blandt barriererne for ESCO-samarbejder.

Et andet godt eksempel på et lokalt offentligt-privat samar-

bejde om klimavenlige løsninger, er ’Project Zero’, som

arbejder med en vision om at gøre Sønderborg CO2-neu-

tral i 2029 og samtidig skabe vækst og grønne jobs.

Projektet består bl.a. af kommunen, DONG og Danfoss,

som samarbejder med en lang række partnere og borgere

(www.projectzero.dk).

Tilskud til grøn omstillingBoligJob-ordningen, som blev indført i 2011 og udløber

i 2014, er medvirkende til at skabe energirenoveringer

og grøn vækst. Men der er behov for en forlængelse af

ordningen, hvor den målrettes grønne investeringer og

udgifter til energirådgivning. Samtidig kan det overvejes

at øge fradraget efter svensk forbillede, hvor man har en

lignende ordning (ROT-avdraget). I Sverige er fradraget

betydeligt større end i Danmark (50.000 SEK), hvilket har

skabt 25.000 nye jobs på tre år og dermed gjort effektivt

op med sort arbejde (Byggbranschen i Samverkan, 2011).

ESCO (Energy Service Company) er en forretningsmodel,

hvor et privat firma indgå en flerårig aftale med en offentlig

part om energirenovering. Det private firma garanterer en

energibesparelse, som er med til at betale for energireno-

veringen.

ESCO giver privat beskæftigelse og CO2-reduktion.

Samtidig har studier vist, at moderne offentlige bygninger

med bedre indeklima er med til at forbedre velfærden. Fx

giver bedre indeklima og luftkvalitet på skoler en bedre

indlæringsevne og lavere sygefravær (DTU, 2013).

eksempel på eSCO: Middelfart kommune indgik i 2008 et

ESCO-samarbejde med en privat virksomhed om energire-

novering af stort set alle kommunens bygninger. I projektet

var der en garanteret energibesparelse på 20 procent,

svarende til ca. 3,8 mio. kr. årligt. Besparelser derudover

tilfalder kommunen ubeskåret. (Rambøll, 2009, https://

escommuner.middelfart.dk/)

ESCO-samarbejde gavner beskæftigelse, klima og velfærden

Forlæng og målret Boligjob-ordningen

Boligjob-ordningen bør efter 2014 forlænges og målrettes

mod grønne investeringer og energirådgivning i private

boliger. En målretning vil formentlig give et lavere prove-

nuetab for statskassen. Derfor bør det nuværende fradrag

på 15.000 kr. sættes tilsvarende op efter svensk forbillede,

så der også gøres noget effektivt ved sort arbejde. En

ny og målrettet Boligjob-ordning skal desuden ses i tæt

sammenhæng med BedreBolig-rådgiverne, så der sikres

en helhedsorienteret energirådgivning af private boliger.

Bedre energirenovering i offentlige bygninger

Skab bedre rammer for energirenoveringer i offentlige

bygninger gennem ESCO-modellen, bl.a. ved en tilskuds-

pulje til offentlige myndigheders gennemførsel af ESCO-

udbud, en oplysningskampagne målrettet kommuner og

regioner og en udredning af lovgivningsmæssige barrierer

mod øget brug af ESCO.

Opret korps af Greentech-ambassadører

Et nyt korps af certificerede Greentech-ambassadører

skal foreslå bæredygtige helhedsløsninger i by-, bolig- og

erhvervsområder samt inden for særlige sektorer af det

offentlige. Sigtet er at udvikle lokale strategier og konkrete

planer til at gøre udvalgte områder og sektorer langt mere

bæredygtige i forhold til fx klima, miljø, energiforbrug,

råstofanvendelse, transport. Korpset skal oprettes og

samfinansieres i partnerskab mellem offentlige myndig-

heder og virksomheder. Modellen kan inspireres af ’Project

Zero’ i Sønderborg Kommune.

etablér grønne kvarterløft

Den kendte sociale kvarterløft-model kan bruges til at

gennemføre en række ambitiøse, grønne renoverings- og

udviklingsprojekter i udvalgte områder, hvor man samtidig

involverer og aktiverer de lokale beboere.

FTF FORESlåR:

Grøn vækst er fremtidens vækst


Ban vej for flere iværksættere med vækstpotentialeDanmark har haft tradition for at skabe mange iværksættere, men flere af dem lever kun kortvarigt. De opnår aldrig

konsolideret vækst og arbejdspladser i betydeligt omfang. Vækstpolitikken skal understøtte, at der kommer en

opblomstring af nye virksomheder med vækstpotentiale.

Før finanskrisen var det langt lettere for potentielle

iværksættere at stille med den nødvendige sikkerhed og

herefter få lån i banken. Dengang gjorde kombinationen

af stigende ejendomspriser, høj friværdi, massiv tillid til

fortsat vækst og deraf en relativ stor risikovillighed vejen

gennem det danske kapitaliseringssystem nemmere.

Samtidig var der rigelig venturekapital, og bankerne var

meget velvillige til at se positivt på nye idéer.

Er man iværksætter i dag, har man ofte ingen friværdi

at stille som sikkerhed, og man har ofte selv en lavere

risikovillighed end før krisen som følge af manglende tiltro

til vækst. Samtidig er det mere end svært at finde risikovil-

lige investorer, der vil bakke projekterne op. Sådan er det

bl.a., fordi en af finanskrisens konsekvenser har været, at

bankerne har skærpet kravene til sikkerhedsstillelse. Skal

man som iværksætter i dag have et lån i banken, møder

man en bank, der stiller større krav – og samtidig er iværk-

sætterenes forudsætninger for at opfylde kravene langt

ringere end tidligere.

Understøt virksomhedernes tidligste faseDen såkaldte kreditklemme og bankernes påståede

modvilje mod at låne penge ud er ikke det største problem

for iværksætterne. Når vi snakker en iværksætters livs-

cyklus, er der en lang indledede fase, før man er klar til

at få en kredit i banken. Det er i høj grad den fase, der

skal fokuseres på i vækstpolitikken: Idéen skal være god,

106

104

102

100

98

96

94

Drastisk fald i antal vækstvirksomheder

Udviklingen i nye vækstvirksomheder 2006-2011(Indeks 2006=100)

Note: Nye vækstvirksomheder er defineret som virksomheder med min. 5 ansatte, og som har en gennemsnitlig årlig vækst på min. 20 pct. i antal ansatte over en treårig periode. Årstallet viser slutåret for den treårige vækstperiode.

Kilde: www.statistikbanken.dk (VIV)

2006 2007 2008 2009 2010 2011

120

110

110

90

80

70

60

50

40


Kreditpakke: Folketingets Kreditpakke i 2012 gav bedre

adgang til finansiering for små og mellemstore virksom-

heder. Vækstfonden fik mulighed for at tilbyde virksom-

hederne vækstlån og vækstkautioner. Med Vækstplan DK

fra 2013 blev ordningerne udvidet, og Vækstfonden fik

mulighed for at give vækstlån til iværksættere.

Vækstfonden: Derudover administrerer Vækstfonden

’Dansk Vækstkapital’, som blev etableret i 2011, da en

række pensionsselskaber stillede fem milliarder kr. til

rådighed frem mod 2015 som risikovillig kapital for iværk-

sættere og små og mellemstore virksomheder. Dansk

Vækstkapital fungerer som en investeringsfond, der inve-

sterer i andre investeringsfonde.

erhvervsobligationer: En lovændring har desuden forsøgt

at styrke markedet for såkaldte erhvervsobligationer.

Tanken bag er, at banker kan pulje erhvervslån til mindre

virksomheder og sælge dem som obligationer.

Kilder: Regeringen 2013d, www.vf.dk, www.evm.dk

Flere forsøg på nemmere finansiering

forretningsplanen skal være klar, der skal stilles sikkerhed,

der skal venturekapital og anden risikovillig kapital til etc.

Det at få et lån i banken kan i den forstand ses som et

kvalitetsstempel af de foregående faser.

En ny analyse fra Finansrådet (2014b) tyder på, at der siden

krisen ikke er sket et mærkbart fald i de finansielle insti-

tutters udlån til små og mellemstore virksomheder. Visse

brancher som fx landbrug og detailhandel samt iværksæt-

tere har dog været hårdere ramt end gennemsnittet. Hver

femte virksomhed svarer i en undersøgelse blandt Dansk

Erhvervs medlemmer, at de enten har opgivet at søge

finansiering eller fået afslag (Dansk Erhverv, 2013).

Der er derfor behov for at samle iværksættere, erhvervs-

rådgivere, vækstfonden og andre til en grundig drøftelse

af emnet. Vækstfonden er uden tvivl en vigtig del af

løsningen. Men udfordringen er at få tunet Vækstfon-

dens initiativer, så de bliver anvendt på en måde, så flere

iværksættere kommer frem til et lån i banken. Det vil være

relevant at få pensionskasserne med i en forbedret løsning.

De har i forvejen med investeringsfonden ’Dansk Vækstka-

pital’ skudt fem milliarder kr. ind i forskellige iværksætter-

fonde.

Mulighed for flere IT-service start upsDigitaliseringen af den offentlige sektor smitter af på

markedet for IT-services. Digitale iværksættere kan derfor

have stor gavn af et tæt partnerskab med den offentlige

sektor – eller måske kan de endda starte som knopskyd-

ning fra den offentlige sektor.

Digitaliseringen relateret til service giver enorme mulig-

heder for innovativ produktudvikling. Det ses eksempelvis i

relation til finansielle services, hvor man i 2013 kunne finde

mere end 20.000 finansielle applikationer på App Store –

alle sammen nye produkter udbudt inden for blot tre år.

I et vækstperspektiv har digitaliserede serviceprodukter i

modsætning til traditionelle serviceprodukter den fordel,

at de ofte kan lanceres på det globale marked og relativt

enkelt kan opnå en langt større volumen end traditionel

service.

Bancore: Et eksempel på en digitaliseret servicevirk-

somhed, der udnytter de globale markedsmuligheder,

er virksomheden Bancore med hjemsted i Fredensborg.

Bancore satser på at bringe bankydelser ud til de 3,5

milliarder mennesker på kloden, der ikke har en bank-

konto, bl.a. ved at udstede virtuelle forudbetalte VISA-kort

på internettet. Det er en nem og sikker løsning, som giver

helt nye muligheder for at gennemføre betaling for alle

de mennesker, der ikke har en bankkonto. Det var mere

end svært at overbevise danske venturekapitalister om

potentialet i idéen, så det blev malaysisk kapital, der satte

virksomheden i gang. Foreløbig har Bancore ca. 40 ansatte

og 350.000 kunder, og alene i Vietnam får virksomheden

2.000 nye kunder om dagen. Målsætningen for Bancore er

100 millioner kunder.

GoingAware: Den lille danske virksomhed GoingAware

deltog i 2012 i en sundheds-IT-delegationstur til Shanghai,

arrangeret af Innovation Centre Denmark. Turen viste sig

at åbne dørene til det kinesiske marked. Forretningspoten-

tialet for virksomhedens teknologi vurderes at være rigtigt

stort i Kina. Efter besøget i Shanghai er virksomheden gået

i gang med at udvikle en form for ’doktor-app’ i samarbejde

med et kinesisk hospital. GoingAware udvikler innovative

smartphone-løsninger, der kan lette dokumentationsar-

bejdet betydeligt. Med virksomhedens produkt ’Mobil-

Rapport’ kan billeder og tekster fx automatisk lægges

ind i en skabelon, markeringer kan foretages med cirkler

og firkanter, og det samlede resultat kan omformes til en

PDF-fil, der automatisk vedhæftes mails.

Kilder: Finansforbundet, 2014, Eksportrådet, 2014.

Eksempler på succesfulde IT-start ups


etablér et nationalt dialogforum

Et nationalt dialogforum for iværksætteri skal have delta-

gelse af regeringen, iværksættere, erhvervsrådgivere,

vækstfonden og pensionskasserne. Her kan deltagerne

have et rum for fælles drøftelse af iværksætternes udfor-

dringer. Ligesom de sammen kan udforme anbefalinger

til bedre iværksættervilkår, herunder en forlængelse af

Dansk Vækstkapital efter 2015.

Skab mødesteder for IT-innovation

På mødesteder forskellige steder i landet kan IT-udviklere,

medarbejdere og ledere med et innovativt blik og det

danske iværksættersystem komme i systematiseret dialog.

Potentialet for IT-service start-ups opstår nemlig i møde-

stedet mellem de IT-tekniske muligheder og forståelsen for

behovet for ny service.

Opret kurser og events

Iværksætterkurser skal i større omfang udbydes og

anvendes af både ledige og beskæftigede.

Desuden kan målrettede iværksætterevents skærpe

fokus på forretningsmulighederne inden for fx sundhed-IT,

undervisnings-IT og finans-IT.

FTF FORESlåR:

Ban vej for flere iværksættere med vækstpotentiale


Servicesektoren har et overset potentiale for vækstServicesektoren fylder en stadig større del af samfundsøkonomien og udgør i dag omkring 65 procent af den private

sektor målt på antal job og omsætning. Men store dele af servicesektoren sakker bagud på produktiviteten. Her er

et overset potentiale for vækst.

Selv om servicesektoren i dag står for langt over halvdelen

af omsætningen i den private sektor, fylder serviceerhver-

vene ikke nævneværdigt i hverken regeringens innova-

tionsstrategi eller de vækstteams, som regeringen har

nedsat til at udarbejde forslag til konkrete vækstinitiativer.

Det er ærgerligt, for der et stort behov for innovation i

servicesektoren. Regeringens Produktivitetskommissionen

(2013) har udpeget den hjemmemarkedsorienterede

del af servicesektoren – bl.a. handel og transport - som

hovedskurken i Danmarks produktivitetsproblemer. I indu-

strien har der omvendt været en stabil produktivitetsvækst

gennem en årrække.

Derfor er effektivisering, innovation og forretningsudvikling

i servicesektoren helt afgørende for, at der kommer gang i

væksten i Danmark igen.

Når det er sagt, er det vigtigt at pointere, at servicesek-

toren er en alsidig sektor med forskellige styrker og behov.

Man bør bl.a. skelne mellem videnservicevirksomheder - fx

finanssektoren og IT-branchen - og operationelle service-

virksomheder - fx handel og transport.

Mange serviceerhverv har dårlig produktivitet

Dansk produktivitetsvækst 1995-2010 i udvalgte serviceerhverv, afvigelse i pct.point fra gennemsnit af Sverige, Holland og Tyskland.

Note: Figuren viser, hvor meget produktivitetsvæksten i de største serviceerhverv afveg positivt eller negativt fra den gennemsnitlige produktivitetsvækst i Sverige, Holland og Tyskland.Kilde: Produktivitetskommissionen, 2013.

Forsikring og pension

Finansiel service

IT service

Telekommunikation

Detailsalg

Videnservice

Engrossalg

Landtransport

Ejendomshandel og udlejning

Hoteller og restauranter

-6 -4 -2 0 2 4 6


Behov for risikovillighedTraditionelle industrivirksomheder er kendetegnet ved,

at kapitalen er bundet i et produktionsapparat, som

långiverne kan have sikkerhed i. Når vi snakker udvikling

af software eller vidensservice er situationen oftest en

anden. Her spiller idéudvikling, kreativitet, menneskelig

kapital, markedsforståelse etc. den afgørende rolle – og

det stiller krav til en anden form for risikovurdering, når der

skal rejses kapital. Hvis Danmark skal leve af IT-udvikling

og vidensservice er det helt afgørende, at vores kapital-

system er optimalt gearet til at forstå og risikovurdere den

type virksomheder korrekt. Manglende forståelse kan føre

til et nej til kapital, selvom virksomheden i virkeligheden er

økonomisk bæredygtig.

Sektoren kan selv styrke innovationenServicevirksomhederne må samtidig vende blikket indad

og vurdere, om de er parat til innovation og udvikling.

I FTF’s lederpejling fra 2013 svarede lederne i finans-

sektoren, at de bruger markant mindre tid til at fokusere

på innovation i 2013, end de gjorde i 2010 (FTF, 2013a).

Samtidig mener medarbejderne, at de inddrages alt for

lidt i virksomhedernes innovationsprocesser, og at det vil

skabe mere innovation og bedre produkter og services,

hvis de blev inddraget bedre.

Klyngeorganisation: Copenhagen Finance IT Region (CFIR)

er et eksempel på, hvordan man kan arbejde målrettet med

identifikation, udvikling og eksport af styrkepositioner.

CFIR er en klyngeorganisation, der blev skabt i 2009 og

arbejder for vækst og innovation i finans- og IT-sektoren,

med partnere forankret i henholdsvis finanssektoren

og IT-sektoren. CFIR-partnerne dækker ca. 400.000

medlemmer på arbejdstagersiden, 907 danske virksom-

heder på arbejdsgiversiden og 50.000 studerende og

forskere ved Danmarks største universiteter og uddannel-

sesinstitutioner.

Identifikation: CFIR begyndte som et finansinitiativ, men

blev ret hurtigt til et finans-IT initiativ, fordi det var her de

komparative styrkepositioner blev identificeret. Senere

arbejdede man sig mere ned i detaljerne i forhold til styrke-

positioner og begyndte særskilt at kigge på eksempelvis

IT-sikkerhed og mobilbetalinger som specialiserede nicher.

Aktuelt er man ved at nuancere og beskrive de konkrete

styrkepositioner yderligere.

Udvikling: Sideløbende har CFIR arbejdet for at udvikle

branchens styrkepositioner. Der er etableret forsknings-

satsninger, skabt nye uddannelser og efteruddannelses-

muligheder, skabt faste innovationsmødesteder, faciliteret

innovationssamarbejder, arbejdet med rammevilkår og

iværksætterinitiativer.

eksport: CFIR arbejder med fælles eksportfremstød og har

indtil nu haft to delegationsrejser til henholdsvis Luxem-

burg og München. Samtidig arbejdes der målrettet med at

synliggøre styrkepositionerne med henblik på at tiltrække

virksomheder og kapital til Danmark.

Kilde: www.cfir.dk

Eksempel på målrettet indsats

Bedre rammer for nye servicevirksomheder

Nye servicevirksomheder skal have bedre rammer at

arbejde i. Det kan ske via en målrettet bevilling til de

regionale væksthuse, så de kan etablere flere ’kuvøse-

miljøer’ for servicefag. Desuden skal der afsættes midler

på innovationsnetværksordningen øremærket til service-

klynger, og de regionale vækstfora skal iværksætte sats-

ninger, der fører til klynger af virksomheder fra servicefag.

eksportfremstød inden for service

Målrettede og sektorspecifikke eksportfremstød for

udvalgte dele af servicesektoren skal bane vej til et større

marked, fx inden for finans-IT.

Bedre rammer for innovation

Servicesektoren skal sikres bedre rammer for medarbej-

derdreven innovation, fx ved at indføre medarbejderind-

dragelse som kriterium i støtteordninger og ved at etablere

målrettede efteruddannelsestilbud til medarbejdere og

ledere, der skal indgå i og lede innovationsprojekter.

Lav handlingsplan for kapital

Handlingsplanen for kapital skal fokusere på at løse

servicesektorens særlige kapitaludfordringer. Den skal

udarbejdes i partnerskab mellem regeringen, den finan-

sielle sektor, erhvervslivet og Vækstfonden.

FTF FORESlåR:

Servicesektoren har et overset potentiale for vækst


Bedre sundhed skaber vækst Det danske sundhedssystem er en vigtig forudsætning for vækst i samfundet. Det bidrager til, at borgere og medar-

bejdere kan få hurtig og effektiv behandling og dermed vende tilbage til hverdagen og arbejdet.

Et stærkt offentligt finansieret sundhedsvæsen med fri

og lige adgang til sundhedsydelser er en grundpille i

samfundet, også i et job og vækstperspektiv.

Det danske sundhedssystem er en vigtig forudsætning

for væksten i samfundet. Det bidrager til, at borgere og

medarbejdere kan få hurtig og effektiv behandling, og

dermed vende tilbage til arbejdet. Effekten af en øget

sundhed hos borgerne er betydelig. Mindre sygdom

betyder færre sygedage og mindre belastning af velfærds-

systemet, herunder fx sygedagpenge og hospitalsindlæg-

gelser.

Derfor er et velfungerende sundhedssystem - med alt,

hvad det indbefatter af veldrevne hospitaler, genoptræ-

ning, primær sundhedssektor og sundhedsfremme - et

bidrag til en sund samfundsøkonomi.

Sammenhæng og forebyggelseEn sundhedsfremmende indsats er nødvendig for den

brede befolkning. Rygning, fedme og sparsom motion

præger stadig en pæn del af befolkningen (Sundheds-

styrelsen, 2014). Indsatsen bør have et særligt fokus på

udsatte grupper som børn, patienter og ældre. Her kan

samfundet med en forebyggende indsats opnå store

positive effekter, når det kommer til at mindske belast-

ningen på velfærdssamfundets ydelser og dermed frigive

ressourcer til fremtidens vækst og investeringer.

Stigende eksport af velfærd og sundhed

Dansk eksport af velfærds- og sundhedsydelser, 2000-2011 (mia.kr.)

Kilde: Danske Regioner, 2013

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

2011

2010

200

9

200

8

200

7

200

6

200

5

200

4

200

3

200

2

200

1

200

0

■ Lægemidler ■ Hjælpemidler ■ Medicoteknisk udstyr ■ Automatisering og tele


Med til et velfungerende sundhedssystem hører også en

sammenhængende indsats, der samlet tackler sundheds-

mæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige problemer.

Det kræver styrket sammenhæng internt i kommuner

og regioner og på tværs af myndighedsskel – fx med

sundhedskoordinatorer, der sikrer sammenhæng mellem

kommuner og regioner i særligt komplekse sager.

Velfærd og sundhed – en styrkeposition Danmark er på flere måder langt fremme, når det kommer

til velfærds- og sundhedsteknologi på egne breddegrader.

Samlet er eksporten af velfærds- og sundhedsydelser da

også stigende – men den globale efterspørgsel vokser

endnu hurtigere, og eksportstigningen er i de seneste år

primært båret af lægemiddelindustrien. Eksport af medico-

teknisk udstyr og hjælpemidler vokser ikke i samme grad.

Danmark mister markedsandele og indfrier ikke det fulde

potentiale (Damvad, 2012c).

Den offentlige efterspørgsel af velfærds- og sundheds-

løsninger til borgerne bidrager til eksport af velfærds- og

sundhedsrelaterede produkter og ydelser. Det sker

gennem den teknologi og de processer, der udvikles til

at løse den offentlige efterspørgsel billigt og effektivt

herhjemme. Her er et stort eksportpotentiale for såvel

offentlige som private aktører. Men det kræver samarbejde

om ambitiøse satsninger, hvis vi skal bevare og udbygge

denne danske styrkeposition. Det kræver også, at medar-

bejdere, brugere, forskere og producenter bringes tæt

sammen på tværs af skel mellem offentlig og privat i udvik-

lingen af nye løsninger.

Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger

Regeringens vækstplan fra 2013 indeholder 27 forskel-

lige initiativer, der skal styrke vækstvilkårene for danske

virksomheder på det hastigt voksende globale marked for

sundheds- og velfærdsløsninger. Vækstplanens initia-

tiver sigter mod at skabe bedre rammer for forskning

og udvikling, et velfungerende og udviklingsorienteret

hjemmemarked, offensiv udnyttelse af det internationale

markedspotentiale.

Kilde: Regeringen, 2013c.

Nye sundhedsmarkeder skal understøttesDer findes et privat marked for sundhed ved siden af det

offentlige sundhedssystem. Det vil sige privatpersoners

og virksomheders selvbetalte sundhedsydelser både med

og uden tilskud fra det offentlige. I 2011 blev der omsat

for ca. 18 mia. kr. på dette marked, og tendensen er, at

omsætningen i de kommende år vil være markant stigende

(Lighthouse, 2011).

Nogle af de ydelser, der købes på det private sundheds-

marked, ligger langt fra de ydelser, der tilbydes inden

for det offentlige sundhedsvæsen, mens andre er fuld-

stændige identiske med de ydelser, man kender fra det

offentlige. Den traditionelle behandling og genoptræning

bør være et offentligt anliggende, mens nogle ydelser

forbundet med ’forbedring’ af helbredet og forebyggelse

af sygdom i højere grad kan være for det private marked.

Et eksempel er en person, der ønsker at træne op til et

maraton og har brug for vejledning om løbesko, justering af

løbestil og kost.

Eksempel på velfærdsteknologi

Teledi@log er et offentlig-privat samarbejde,

der udvikler ny teknologi til genoptræning

af hjertepatienter (telerehabilitering). Det er

igangsat af Aalborg Universitet. Forsknings-

og innovationsprojektet har store potentialer,

idet kun tre procent af de over 80.000 hjerte-

patienter, der hvert år indlægges, deltager i et

genoptræningsforløb. I mange andre lande er

deltagelsen lige så lav. Formålet med projektet

er at udvikle nye teknologier og koncepter, der

kan tilbyde individuel, differentieret og koor-

dineret telerehabilitering på tværs af sektorer.

En lang række offentlige og private parter

deltager i Teledi@log, bl.a. KMD, IBM, Linak og

forskellige hospitals –og forskningsenheder.

Kilde: www.teledialog.dk

Der er et stort vækstpotentiale knyttet til borgernes store

villighed til at tage ansvar for egen forebyggelse. Det er

vigtigt, at sundhedsprofessionelle integreres på dette

marked, så befolkningen får noget for pengene i form af

ydelser, der er dokumenterede og ikke skadelige. Dette

marked bør i højere grad understøttes fx i det offentlige

iværksættersystem, samtidig med at myndighederne

skal regulere og overvåge kvaliteten af tilbuddene på det

private sundhedsmarked.

Medico-industrien er en stærk vækstmotorMedicoindustrien, som er en fællesbetegnelse for produ-

center af lægemidler og medicoteknisk udstyr, er en af

Danmarks stærkeste vækstmotorer. Selv under krisen

mellem 2009 og 2012 blev der ifølge Danmarks Statistik

ansat otte procent flere i medicinalindustrien, og den

samlede eksport af medicinske produkter steg med 61

procent. Samtidig er lægemidlers andel af den samlede

danske eksport støt stigende og udgør nu over 11 procent

(LIF, 2014). Branchen består af store succesfulde firmaer

som Novo Nordisk, der målt på børsværdi er Danmarks

mest værdifulde, samt en lang række små og mellemstore

virksomheder.

Danmark står stærkt i den internationale konkurrence på

medico-området, og en del af vores styrke kan henføres

til gode rammevilkår som en veluddannet arbejdsstyrke,

gode forskningsinstitutioner og et godt sundhedsvæsen

med adgang til store mængder data om befolkningen,

der kan bruges til forskning. Det er samtidig en branche

i meget direkte global konkurrence. Innovation og forsk-

ning er derfor essentielt for at opretholde den nuværende

globale styrkeposition.

ernæring giver sund vækstErnæring og fødevarer har stor betydning for folkesund-

heden og rummer samtidig store vækstmuligheder.

De samfundsøkonomiske konsekvenser alene af svær

overvægt er tidligere skønnet til at udgøre godt 14 mia. kr.

om året, hvoraf langt størstedelen knytter sig til arbejds-

markedet i form af sygefravær og tidlig tilbagetrækning

(Sundhedsministeriet, 2007). Hver syvende voksne

dansker er svært overvægtig (BMI ≥30). Og blandt de

danskere, der har usundt kostmønster, vurderer kun ca.

14 procent selv deres kost som usund.

Food’n’Go: Herlev Hospital har sammen med IT-firmaet

Tachista udviklet prototypen til en app i et offentlig-privat

innovationsprojekt. App’en ’Food’n’Go’ skal i første

omgang give ældre, medicinske patienter mulighed for at

vælge mad direkte fra køkkenet på Herlev Hospital. Patien-

terne kan se billeder af maden og vælge det, som de har

mest lyst til, og forhåbentlig på den måde få god appetit.

Når de har sammensat deres individuelle menu, får de at

vide, om den tilfører dem den næring, som de individuelt

har brug for. Hvis ikke, kan de straks justere deres valg.

Bekæmpelse af underernæring: Underernæring er blevet

en betydelig udfordring. Op mod 40 procent af patienterne

på hospitalerne og hver femte ældre er underernærede,

mens endnu flere ældre er i risiko for at blive det. Samtidig

er der omkostninger forbundet med underernæring bety-

delige. Derfor er Arla og Kost & Ernæringsforbundet gået

sammen med andre relevante aktører om at mobilisere

indsatsen mod underernæring. Det er især nogle af de

svageste medborgere, nemlig patienter og ældre på pleje-

hjem og i hjemmeplejen, som er i risiko for underernæring.

Kilder: Region Hovedstaden, 2013. Arla og Kost & Ernæringsforbundet,

2014.

Eksempler på sundhedsinnovation


Der leveres dagligt op til én million måltider om dagen i

dagsinstitutioner, på skoler, sygehuse, uddannelsesinstitu-

tioner, arbejdspladser etc. Men skal kostvanerne forbedres

til gavn for arbejdsmarked og vækst i fremtiden kræver det

tiltag, viden og kompetencer, som kan formidle og ændre

måltidsmønstre.

økologi og fødevaresikkerhed skal styrkesDanmark er samtidig et foregangsland inden for økologi

og fødevaresikkerhed, og de danske fødevareproducenter

har øget eksporten og internationaliseringen. Der er udsigt

til global vækst på fødevareområdet på grund af velfærds-

stigninger i en række af de mest befolkningsrige lande i

verden, samtidig med at naturressourcerne er knappe. Skal

Danmark have del i den fremtidige vækst på fødevareom-

rådet, er der brug for en offensiv indsats, som udbygger de

danske styrker. Som det fremgår af regeringens vækstplan

for fødevarer, kalder det på et øget fokus på bæredygtig

og ressourceeffektiv fødevareproduktion. Fx er der brug

for både kontrol og kompetencer for at sikre den høje

fødevaresikkerhed. De danske fødevareuddannelser skal

sikre, at der til stadighed er de fornødne kompetencer til

at produktudvikle, producere og levere. På den baggrund

er det godt, at ernæringsrigtige fødevarer indgår som et

af temaerne i regeringens INNO+-katalog, som danner

grundlaget for en del af fremtidens innovationspolitik

(UFM, 2013b).

Styrk den offentlig-private udvikling af fødevarerDe danske offentlige og private køkkener og ernæringsen-

heder bidrager i stort omfang til at medudvikle og afprøve

nye produkter, ligesom de som aftagere er professionelle

storforbrugere, og kan være med til at gøre nye produkter

økonomisk bæredygtige. Køkkenerne er derfor væsentlige

spillere, når det kommer til at skabe et hjemmemarked

for afsætning af økologiske produkter og udvikling af

økologiske måltider på en omkostningseffektiv og ernæ-

ringsrigtig måde. De offentlige og private køkkener er

værdifulde ’drivere’ for fødevareproducenternes udvikling.

Et styrket offentlig-privat samarbejde om ernæringsrigtige

fødevarer er en vej til bedre sundhed og nye vækstmulig-

heder for danske fødevareproducenter.

Opret Living Lab i hver region

Giv velfærdsteknologien et boost ved, at der i hver region

oprettes et ambitiøst Living Lab, som fungerer som

velfærdsteknologiske testhuse. Her skal nye teknologier

udvikles og afprøves i samarbejde med borgere, medarbej-

dere, virksomheder og forskere. Living Labs kan opbygges

som testmiljøer, der er modeller af de situationer, som

velfærdsteknologien skal anvendes i til daglig. De kan

også være ’ægte’ Living Labs med faktiske beboere/

brugere, fx på et plejehjem eller sygehus. Initiativet bør ses

i sammenhæng med de kommende års byggerier af nye

storsygehuse, som oplagt giver mulighed for at afprøve og

udbrede nye teknologier.

Lav nyt iværksætterprogram for sundhedsprofessionelle

Opret et særligt iværksætterprogram fx i de regionale

væksthuse, hvor sundhedsprofessionelle iværksættere

kan få rådgivning om potentialer og muligheder på det

private sundhedsmarked.

Bedre samarbejde mellem offentlig og privat

Styrk samarbejdet mellem virksomheder inden for sundhed

og velfærd og sundhedspersonalet på sygehuse og

apoteker. Virksomhederne har brug for kendskab til den

daglige praksis på sygehuse, i kommuner og den enkelte

medicinbruger for at udvikle nye produkter. Det vil samtidig

være en god testmulighed før eksport.

Afsæt flere midler til sundhedsforskning

Prioritér flere midler til sundhedsforskning, herunder forsk-

ning i medicinsikkerhed og teknologiske løsninger, der gør

det lettere for patienterne at tage deres medicin korrekt,

samt forskning i betydningen af ernæring og økologi for

sundhed.

etablér nyt partnerskab om sundhed og ernæring

Et nyt, stærkt samfundspartnerskab i krydsfeltet mellem

sundhed, ernæring og fødevarer skal have deltagelse af

offentlige køkkener, private fødevareproducenter, videns-

institutioner mv. Samfundspartnerskabet skal prioriteres i

Danmarks Innovationsfond inden for rammerne af INNO+,

og bidrager til at videreudvikle de danske styrker inden for

økologi og fødevaresikkerhed. Dermed kan der skabes ny

vækst og innovation i fødevarebranchen.

FTF FORESlåR:

Bedre sundhed skaber vækst



Adema, Willem, P. Fron & M. Ladaique, 2011: Is the European Welfare State Really More Expensive? OECD Social, Employment and Migratino Working Papers No. 124. www.oecd.org.

Ae-rådet, 2011: Dynamiske effekter af investeringer i den offentlige sektor. www.ae.dk.

Ae-rådet, 2013: Dynamiske effekter af offentlige udgifter og konse-kvensen af offentlig nulvækst. www.ae.dk.

Ae-rådet, 2014a: Økonomisk prognose marts 2014. www.ae.dk.

Ae-rådet, 2014b: Rekord: Forretningen Danmark gav et overskud på 23.850 kr. pr. dansker i 2013. www.ae.dk

Ae-rådet, 2014c: Offentligt underforbrug har kostet op imod 14.500 job. www.ae.dk.

AKF, 2011: Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver. En forsk-ningsbaseret gennemgang af danske og internationale undersøgelser fra 2000-2011. http://www.kora.dk/media/1235/udgivelser_2011_pdf_5111_ohp_udliciteringsrapport.pdf

Arla og Kost & ernæringsforbundet, 2014: Underernæring. Det skjulte samfundsproblem.

Bertelsmann Stiftung, 2014: Globaliseriungsreport 2014. www.bertels-mann-stiftung.de

Brogaard, Lena og Ole Helby Petersen, 2014: Offentlige-private inno-vationspartnerskaber. Evaluering af erfaringer med OPI på velfærds-området. www.kora.dk.

Byggbranschen i Samverkan, 2011: ROT-avdraget skapar fler vita jobb. http://www.foretagarna.se/PageFiles/12739/ROT-avdraget-ska-par-fler-vita-jobb.pdf

CARMA, 2013: Survey vedr. konkurrenceevne og sammenhængskraft. http://vbn.aau.dk/files/181564360/Hellere_hyr_og_fyr_end_lav_l_n.pdf

CeBR – Centre for economic and Business Research, 2011: Digitaliza-tion and Productivity. http://erhvervsstyrelsen.dk/file/270179/digitalise-ringoproduktivitet.pdf

Damvad, 2012a: Mennesker, viden og kompetencer. Faktanotat for LO. http://www.lo.dk/kontakt/Bestilpublikationer/Erhvervspolitik/~/media/Publikationer/Publikations%20filer/Erhvervspolitik/4222_Faktanotat_Mennesker_viden_kompetencer_2012.ashx

Damvad, 2012b: Professionshøjskolerne – et potentiale for innovation. Rapport udarbejdet for DEA, FTF og Professionshøjskolernes Rektor-kollegium. http://dea.nu/publikation/professionshoejskolerne-et-poten-tiale-innovation

Damvad, 2012c: Dansk velfærdsteknologi til udlandet. http://erhvervs-styrelsen.dk/file/279279/danskvelfaerdsteknologi-til-udlandet-final.pdf

Damvad, 2014: Professionsuddannede i private virksomheder.

Dansk erhverv, 2013: Stadig kredittørke i erhvervslivet. http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/2013%20bilag/Stadig-kreditto-erk-i-erhvervslivet.pdf

Danske Regioner, 2013: Sund vækst. http://www.e-pages.dk/regioner/61/

DTU, 2013: Sammenhæng mellem luftkvalitet i grundskoler og elevers indlæring. http://orbit.dtu.dk/

ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejds-kraft- og kvalifikationsbehov, 2013. Beskæftigelses- og uddannelses-indsatsen for ledige. www.bm.dk.

Danmarks Statistik, 2012: It-anvendelse i befolkningen - EU sammen-ligninger. http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19372/itbefeu.pdf

Danmarks Statistik, 2013: It-anvendelse i befolkningen. http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/18685/itanv.pdf

Djøf, 2013: Flere højtuddannede i den private sektor øger produktivitet og vækst. DeFacto, juni 2013. www.djoef.dk.

DøR, 2013b: Dansk Økonomi – Efterår 2013.

The economist, 2013: Northern Lights. Special Report – The Nordic countries. 2. Februar 2013.

eksportrådet, 2014: Udvikl dit produkt. http://um.dk/da/eksportra-adet/eksportraadet-tilbyder/fra-viden-til-vaekst/udvikl/

eldrup, Anders & P. Schütze, 2013: Organization and financing of public infrastructure projects. http://www.pka.dk/OmPKA/Nyheder/Documents/OPP_Main.pdf

erhvervsstyrelsen, 2012: Det digitale samfund 2012. www.erst.dk.

eU-kommissionen, 2014a: European Economic Forecast Winter 2014.

eU-kommissionen, 2014b: Innovation Union Scoreboard 2014.

eU-oplysningen, 2011: Finanspagt (europagten). http://www.euo.dk/emner/eu2012/eu-temaer/europagt/

eTUC, 2013: A new path for Europe: ETUC plan for investment, sustai-nable growth and quality jobs. http://www.etuc.org/sites/www.etuc.org/files/EN-A-new-path-for-europe_3.pdf

FTF, 2013a: Lederpejling. Udvikling i FTF-lederes erfaring med innova-tion. FTF Dokumentation nr. 8, 2013. www.ftf.dk.

FTF, 2013b: Styrk produktiviteten gennem samarbejde. http://www.ftf.dk/oekonomi/artikel/styrke-produktiviteten-gennem-samarbejde/.

FTF, 2014: Panelundersøgelse om viden i praksis. www.ftf.dk.

Finansforbundet, 2013: Undersøgelse om digitalisering. Foretaget for Finansforbundet af Epinion.

Finansforbundet, 2014: Dansker lancerer nyt virtuelt betalingskort. http://www.finansforbundet.dk/da/Aktuelt/nyhedsbrevetfinans/Sider/Danskerlancerernytvirtueltbetalingskort.aspx

Finansrådet, 2014a: Bankerne og vækst. http://www.finansraadet.dk/Tal--Fakta/Pages/bankernes-betydning-i-samfundet/bankerne-og-va-ekst.aspx

Finansrådet, 2014b: Rapport om risikovillig kapital. http://www.finansraadet.dk/Politik/Documents/Analyser/Rapport_om_risikovillig_kapital_130314.pdf

Hvid, Helge, 2013: Arbejdspladsbaseret innovation og produktivitet – nordiske erfaringer. http://www.ftf.dk/fileadmin/Bruger_filbibliotek/Ledelse/Arbejdspladsbaseret_innovation.pdf

IRIS Group, 2013a: Digitalisering af dansk erhvervsliv. http://erhvervs-styrelsen.dk/file/345959/digitalisering-af-dansk-erhvervsliv.pdf

IRIS Group, 2013b: Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv – potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser. http://erhvervsstyrelsen.dk/file/453742/big-data-som-vaekstfaktor.pdf

litteratur

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2013: EU’s nye udbudsdirektiv. www.kfst.dk.

KORA, 2013: Offentlige-private partnerskaber (OPP). Notat om danske og internationale erfaringer med OPP. www.kora.dk.

KORA, 2014: Oversigt over offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) på velfærdsområdet. www.kora.dk.

Kristensen, Ole Helby & U. Hjelmar, 2013: Marketization of welfare services in Scandinavia: A review of Swedish and Danish experiences. Scandinavian Journal of Public Administration, vol. 17:4.

Kristensen, Tage Søndergård, 2010: Trivsel og produktivitet – to sider af samme sag. http://www.hk.dk/~/media/Pdf%20filer/Presse/Triv-sel-og-produktivitet-Litteraturgennemgang.ashx

Kønig, Thomas & P. A. Honoré, 2003: Økonomisk Leksikon.

LIF - Lægemiddelindustriforeningen, 2014: Lægemiddeleksport kommer ikke af sig selv. http://lif.dk/Analyser/eksport/

Lighthouse, 2011: Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser.

Mandag Morgen, 2013: Forkantsdanmark: Sydjylland på fibernettet. https://www.mm.dk/forkantsdanmark-sydjylland-fibernettet

Mandag Morgen, 2014: 12 fællestræk ved verdens mest innovative virksomheder, https://www.mm.dk/12-faellestraek-verdens-mest-inno-vative-virksomheder

Nationalbanken, 2014: Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2014.

Nielsen, Helena Skyt, 2012: Et økonomisk perspektiv på uddannelses-indsatser. (i DØR’s jubilæumsskrift 2012).

OeCD, 2014a: Economic Survey of Denmark 2014.

OeCD, 2014b: Social Expenditure Database. http://www.oecd.org/social/expenditure.htm

Ostry, jonathan, A. Berg & C. G. Tsangarides, 2014: Redistribution, Inequality and Growth. IMF Staff Discussion Note. http://www.imf.org/external/pubs/ft/sdn/2014/sdn1402.pdf

Porter, Michael, S. Stern & M. Green, 2014: Social Progess Index 2014. www.socialprogressimperative.org/

Produktivitetskommissionen, 2013: Danmarks produktivitet – hvor er problemerne? Analyserapport 1.

Produktivitetskommissionen, 2014a: Infrastruktur. Analyserapport 5.

Produktivitetskommissionen, 2014b: Offentlig-privat samarbejde. Analyserapport 6.

Produktivitetskommissionen, 2014c: Det handler om velstand og velfærd. Slutrapport.

Prosa, 2014: Lønstatistik – efter- og videreuddannelse. www.prosa.dk

Rambøll, 2009: Analyse af ESCO-samarbejder i kommuner. http://erhvervsstyrelsen.dk/file/54721/strategi-for-OPS.pdf

Reglab, 2014: Vækstkulturens DNA – de regionale kulturtræk som vækstdriver. www.reglab.dk.

Region Hovedstaden, 2013: Innovationsprojekt kan sikre ældre, medicinske patienter bedre ernæring. http://www.regionh.dk/menu/Forskning/Organisation/Nyheder_fra_VIF/Arkiv+2013/Innovationspro-jekt+kan+sikre+aeldre+medicinske+patienter+bedre+ernaering.htm

Region Syddanmark, 2014: Regionsrådet har udpeget privat partner til Danmarks første OPP-sygehus. www.regionsyddanmark.dk/wm442333.

Regeringen, 2013a: Økonomisk Redegørelse, december 2013. www.om.dk.

Regeringen, 2013b: Strategi for intelligent offentligt indkøb. www.fm.dk.

Regeringen, 2013c: Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. www.evm.dk.

Regeringen, 2013d: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne. www.evm.dk.

Regeringen, 2013e: Vækstplan for energi og klima. www.evm.dk.

Simonsen, Marianne & N. D. Gupta, 2013: Effekter af daginstitutions-tilbud. http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-9C4BWM/$file/vuggestuerap-port_2013.pdf

SFI, 2013: Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i Danmark. www.sfi.dk.

Statens Byggeforskningsinstitut, 2013: ESCO i danske kommuner. http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser/esco-i-danske-kommuner/sbi-2013-10

Sundhedsministeriet, 2007: De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt. www.sum.dk

Sundhedsstyrelsen, 2014: Den Nationale Sundhedsprofil 2013. http://www.si-folkesundhed.dk/upload/danskernes_sundhed_2013.pdf.

Ugebrevet A4, 2014: Øget ulighed kan skade væksten. http://www.ugebreveta4.dk/oeget-ulighed-kan-skade-vaeksten_19463.aspx

UFM – Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2013a: Innovations-netværk Danmark, Performanceregnskab 2013. www.ufm.dk

UFM – Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2013b: INNO+ Det innovative Danmark. www.ufm.dk.

Verdensbanken, 2013: Doing Business 2014. Understanding Regula-tions for Small and Medium-Size Enterprises.

Verdensbanken, 2014: Worldwide Governance Indicators. http://data.worldbank.org/data-catalog/worldwide-governance-indicators.

VIA, 2012: Dansk pædagogik i Kina – et nyt eksporteventyr? http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/dansk-paedagogik-i-ki-na-et-nyt-eksporteventyr.aspx

VIA, 2013a: Velfærdsinnovation – i og med praksis. http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Documents/Sfh/Velf%C3%A6rdsinnovation%20-%20i%20og%20med%20praksis.pdf

VIA, 2013b: Plejehjem efter dansk model åbner i Kina. http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/plejehjem-efter-dansk-model-aab-ner-i-kina.aspx

Vækstteam for IKT og digital vækst, 2014: Anbefalinger. http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2014/2014-publikationer/anbefalinger-va-ekstteamet-for-ikt-og-digital-vaekst-24-01-14.ashx

World economic Forum, 2013: Global Competitiveness Report 2013-2014.

World economic Forum, 2014: The Global Information Technology Report 2014.


Hovedorganisation for 450.000offentligt og privat ansatte

I efteråret udbyder FTF 2. hold af den fagpolitiske talentuddannelse. Uddan-nelsen er udviklet i et samarbejde mellem FTF, BUPL, DSR og Finansforbundet. Første hold kører her i foråret og er indtil videre en stor succes:

Vi åbner nu op for tilmelding til efterårsholdet der løber fra september 2014 til januar 2015. Se det fulde program, praktiske detaljer og pris på ftf.dk/kurser eller kontakt Pil Christensen på [email protected] og 20228854.

Talentuddannelse

Den fælles fagpolitisk talentuddannelse skal bidrage til at uddanne en ny generation af faglige politikere, der kan

og vil vise lederskab, skabe værdi for medlemmerne, udvikle aktivismen og få de unge i tale. Det er centralt, at

fagbevægelsen fremelsker og plejer sine spirende talenter, fordi de skal sammen med medlemmerne bære fagbe-

vægelsen fremad og ikke bare sikre dens overlevelse, men også forny dens styrke, som Danmarks mest betyd-

ningsfulde sociale bevægelse.

”Det er rigtig interessant at opleve, at

vi som sygeplejersker, pædagoger

og bankansatte faktisk har meget til

fælles – fx i vores argumentation mod

besparelser, der i alle tre tilfælde

rammer mennesker, patienter, børn

og kunder”. Sygeplejerske Anne

Marie Holst Sommer.

”Det fedeste indtil videre har været

arbejdet med historiefortælling – at

bygge en god tale op. Hvordan man

får folk til at lytte og blive engage-

rede. Det har jeg taget med mig og

allerede inkorporeret i mit daglige

arbejde”. Pædagog Christian Skov

Nielsen.

”Jeg vil arbejde med at styrke kommu-

nikationen med vores medlemmer

og på den måde gøre vores arbejde

mere nærværende og relevant for

dem. Her kan FTFs talentuddan-

nelse styrke mine kommunikative

kompetencer”. Bankrådgiver Inge

Dammeyer.