UDVIND VÆKSTENTREPRENØRSKAB PÅ TVÆRS

Udvind Vækst har betydet et markant løft i aktivitetsniveauet på entreprenørskabstiltag i Region Nordjylland. Vi har

gennem de sidste år været i stand til at lokalisere og understøtte et vækstlag, som kan gøre det ud for

fremtidens iværksættere i det nordjyske

Nu skal du bare høre…

Siden 2008 har socialfondsprojektet UDVIND VÆKST sat entreprenørskab på dagsordenen i hele Region Nordjylland i samarbejde med Fonden For Entreprenørskab.

Udvind Vækst er et samlende initiativ for de nordjyske uddannelsesinstitutioner og arbejder på forskellige niveauer i uddannelsessystemet med et spænd lige fra folkeskole til universitet. Der er altså tale om et projekt, som går på tværs både i geografisk og uddannelsesmæssig forstand.

Fokus ligger på to primære målgrupper. Dels er der institutionernes studerende, der udgør fremtidens potentielle vækstiværksættere og entreprenante arbejdsstyrke, og dels er der undervisere, vejledere og ledelse på de pågældende institutioner, som skal sikre, at der er den fornødne vilje og de nødvendige kompetencer til at skabe en entreprenørskabskultur.

Et af de områder, hvor Udvind Vækst virkelig gør en forskel, er inden for entreprenørskabsundervisningen. For os handler entreprenørskabs-undervisning ikke nødvendigvis om hurtigst muligt at udstyre folk med et CVR-nummer og forvente, at de bliver morgendagens vækstiværksættere. Det handler i stedet om at gøre de kommende kandidater parate til at gribe enhver udfordring og føre den ud i livet på en professionel og innovativ måde. Vi skal gøre den entreprenørielle tilgang til en personlig kompetence, som kan bringes i spil – både i et eksisterende job men også i forhold til at udvikle egen virksomhed.

Siden projektstart er der løbet meget vand gennem åen, og mange arrangementer er løbet af stablen i Udvind Vækst-regi. Der er blevet lavet uddannelsesmateriale og undervist, afholdt konferencer og skabt samarbejde på kryds og tværs mellem institutioner, undervisere og studerende. Derudover har Udvind Vækst ageret støttemotor på en lang række mindre tiltag rundt omkring.

I dette hæfte kan du læse om nogle af de mange arrangementer og samarbejder, som giver et godt indblik i Udvind Væksts virke.

God læselyst!

Marie Fallgaard LundProjektleder for Udvind VækstAalborg Universitet

“VELKOMMEN!

03 DE DIGITALE DAGE PÅ UCN05 KICKSTART06 DEVELOPERS GARAGE

09 U-CRAC11 SKIPPER CLEMENT SKOLEN13

DEN KREATIVE PLATFORM15VENTURE CUP

17 AAU UDVINDER VÆKST19 UCN TØR LIDT MERE

07 UDVIND VÆKST I TAL

DE DIGITALE DAGE PÅ UCNFREMTIDENS TVÆRFAGLIGE BYGGERI

”Godt håndværk” er en svært definerbar størrelse, men sikkert er det i dag, især i større byggeprojekter, at dette indbefatter digitale elementer. Digitalt byggeri er en kunnen, som byggebranchen i stigende grad tager til sig og efterspørger. Det stiller krav til uddannelserne, og UCN begyndte i 2010 at arbejde aktivt og bredt med begrebet på en tre dage lang workshop, De Digitale Dage, som hurtigt blev forfremmet til at være en årlig tilbagevendende begivenhed.

Workshoppen er et samarbejde mellem University College Nordjylland, Aalborg Universitet, Tech College Aalborg, og SmartCityDK, der tager sigte mod at samle dansk byggeri om fælles videndeling, udvikling og udbredelse af Det Digitale Byggeri.

Det Digitale Byggeri integrerer samarbejdsmetoder fagene imellem, effektivisering af processer og dataudveksling gennem BIM (Bygnings Informations Modellering). Det handler for virksomhederne om værditilførsel og optimering.

Det årlige arrangement finder sted i april måned, hvor omkring 100 studerende fra syv forskellige nordjyske uddannelser deltager i foredrag, workshops og konkret digital projektering af to konkrete energirenoveringer. Desuden deltager en bred vifte af byggevirksomheder, eksterne foredragsholdere og nysgerrige fra nær og fjern.

Projektkoordinator Charlotte Heigaard fortæller, at en interessant vinkel på arrangementet er, at den korte fysiske afstand de forskellige faggrupper imellem og den intense projektperiode gør det nemt at iagttage, hvordan kommunikationsprocessen forløber, og hvor eventuelle brister i denne kan finde sted. Der opstår nemlig ofte kommunikationsbarrierer, i og med at de mange forskellige faggrupper, som deltager, har hvert deres ”sprog”.

De Digitale Dage beskæftiger sig således med denne kommunikations-mæssige udfordring i byggebranchen, hvor vi samler næsten alle de fag, der har indflydelse på en byggeproces: bygherrer, arkitekter, brugere, IT-uddannelsen, håndværkere osv., og bygger bro mellem sprogkløfterne faggrupperne imellem. 03

Udsnit fra De Digitale Dages LiveBlog

Bygherrerådgivere - Arbejder på at få den endelige revit-model til at virke, således at de kan hente

rumskemaet. De skal bruge det til at sætte krav for lysindfald, brand og lyd.

Konstruktører - Laver detaljetegninger over udkravningen over stueetagen og økonomiberegninger.

Projektledere - Kontrollerer modellen ift. kollisioner. De er ved at nærme sig informationsniveau 3. Arbejder også

med at optimere projektweb.

Ingeniører - Er ved at låse det statiske system. Finder kritiske områder og beregner jernbjælker mv.

Installatører - Beregner lysindfald og dimensionering af teknikskakt.

I 2012 tilknyttedes desuden en gruppe, som sad i Ho Chi Minh City i Vietnam, hvilket gav de studerende et indblik i, hvordan det kan være at arbejde med outsourcing. Hele arrangementet er en intens simulation af den virkelige proces, og tingene går stærkt. Forhindringer er nødt til at blive løst hurtigt, og det gør, at de studerende må gribe situationen konstruktivt an og være omstillingsparate.

Erhvervslivet er med hele vejen i De Digitale Dage, og der arbejdes hvert år på at øge relationen hertil. Charlotte Heigaard uddyber:

– Arrangementet er også en god mulighed for de erhvervsdrivende for at komme og snuse til, hvad de forskellige fagligheder kan i praksis. Sideløbende med at de studerende arbejder med casen, arrangerer vi foredrag for de besøgende virksomheder. Vi har også set eksempler på, at mødet mellem de studerende og erhvervslivet efterfølgende munder ud i konkrete samarbejder, såsom praktikforløb.

De studerende har taget imod initiativet med kyshånd, og Charlotte Heigaard fortæller:

– Responsen fra de studerende er overvældende positiv. De Digitale Dage er deres mulighed for at komme tæt på de andre faggrupper og få et indblik i deres kompetencer og se gensidige muligheder for samarbejde. Dette er tit en øjenåbner, og arrangementets bredde på tværs af institutioner giver en indsigt, som ellers er svær at få, før man står med fødderne solidt plantet ude i erhvervslivet. Alt efter karakteren af casen forsøger vi hvert år at inddrage nye studieretninger, som kunne have gavn af at være med.

KICKSTARTIGANGSÆTTERI I ØJENHØJDE

KickStart er et studenterdrevet netværk med udsyn ud i verden og fodfæste i virkeligheden. Netværket er startet og drevet af det universitetsstuderende trekløver Anders Pedersen, Michael Bisgaard og Morten Henriksen, som siden 2010 har stået for en lang række events, workshops og kurser for medstuderende med interesser udi innovation og entreprenørskab.

– Vores arrangementer er lavet til studerende af studerende. Vi bevæger os i samme luftlag som vores modtagere og tilstræber at tiltagene er vedkommende og brugbare. Vi vil vise andre studerende at virksomhedsopstart er en overkommelig opgave. Vi ved det fordi vi har været der selv, siger Morten Henriksen, der ligesom de to øvrige har drevet egen virksomhed sideløbende med studierne i flere år.

KickStart tæller i skrivende stund 900 medlemmer på deres Facebook-side og oplever bred opbakning og ikke mindst – tilslutning til de forskellige arrangementer. Rammen er ikke i sit udgangspunkt teoretisk, men tager afsæt i virkeligheden ved at være praksis- og caseorienteret.

Anders Pedersen om Kickstarts klareste aktiv:

– Styrken ligger i vores virkelighedsnære tilgang til iværksætteriet. Deltagerne møder iværksættere som er godt i gang og trækker tips og gejst til sig. Teori er godt, men at se tingene omsat til virkelighed er noget der rykker i de studerende. Det er ikke vores opgave at overtale nogen til at blive iværksættere, men ind i mellem kan det være sundt med en påmindelse om at muligheden faktisk findes.

Visionerne for netværket er klare - de studerende på Aalborg Universitet skal kureres for berøringsangsten med, at starte egen virksomhed og se eksempler på, at det ”nytter noget”.

Tegnebrættet bugner med idéer til fremtidens KickStart og det bliver ikke kedeligt!

Se selv! på: www.kickstartaau.dk05

DEVELOPERS GARAGESYNLIGHEDSSKABENDE ARRANGEMENT

48 synlighedsskabende arrangementer har Udvind Vækst på samvittigheden. En del af disse har KickStart været katalysator på. Her i blandt temadagen Developers Garage, der fandt sted i marts 2012. Her mødte 50 it-interesserede studerende op for at møde fire oplægsholdere med erfaringer fra etablerede it-virksomheder.

Iværksætterne fra Nodes, EasyCoach og ITminds fortalte om hvordan de har startet virksomheder fra studentertidens sofabord, og i dag er selvkørende forretninger med op til 50 ansatte. Anette Nørgaard fra Microsoft fortalte om hverdagen i en kendt og verdensomspændende it-virksomhed. Dagen sluttede med rigelige mængder pizza og netværkeri på kryds og tværs.

06

07

UDVIND VÆKST I TAL

Her rammer vi...

08

18

25

32

48

29

10 Konferencer

Camps

Kurser for undervisere

Iværksætterrelaterede kurser

Temadage på uddannelsesinstitutioner

Synlighedsskabende events

= 2564 DELTAGERE

Lidt af det vi har lavet...

09

U-CRACFRA REKVIRENTENS SYNSVINKEL

U-CrAc: User Driven Creative Academy

Tværfaglig, brugerorienteret og case-baseret workshop, som afholdes af Aalborg Universitet og University College Nordjylland, med støtte fra udvind Vækst. De studerende bliver inddelt i grupper og arbejder med en problemstilling fra en udefrakommende rekvirent.

Tre uger – tre faser:

1. Observation & analyse - Hvem er brugerne, og hvad er problemet?

2. Syntese – initierende idéer til hvordan problematikken kan løses?

3. Realisering – konceptbeskrivelse og visualisering i form af videosketch, der præsenteres for rekvirenten.

Castberggard er en højskole for døve, hørehæmmede og døvblinde, som ligger syv kilometer uden for Hedensted i det midtjyske.

Castberggard har specialiseret sig i jobskabelse og -fastholdelse til døve og hørehæmmede i hele landet, hvor den dedikerede afdeling Job og Udviklingscenteret er spydspids. Afdelingen har stort fokus på at holde en innovativ linje og tænke nye muligheder ind i udviklingsarbejdet.

En af de største udfordringer, som Castberggard arbejder med, er stress-faktoren hos især hørehæmmede arbejdstagere.

Katja Lund fra Castberggaard fortæller:

– Vi fandt ud af, at stress er en gennemgående problematik blandt hørehæmmede på arbejdsmarkedet. Da de stadig har en del af hørelsen i behold, har deres omgivelser ofte en forventning om, at de kan høre, hvad der bliver sagt. I virkeligheden koster det ofte enormt megen anstrengelse og kan ende i akavede situationer. Mange udvikler stress på den baggrund, og i yderste konsekvens kan det betyde en exit fra arbejdsmarkedet. Første skridt er at finde ud af, hvordan vi kan måle denne stress, og dernæst hvad vi kan gøre for at forebygge den.

Denne problematik tog Castberggaard med sig, da de i sensommeren 2011 agerede rekvirent til U-CrAc, hvor tre grupper studerende gav sig i kast med udfordringen.

Katja Lund beskriver forløbet således:

– På U-CrAc kom jeg med nogle casebeskrivelser og forventede, at de studerende bare ville arbejde lidt med mine løsningsforslag. I stedet dekonstruerede de det hele, fandt deres egne vinkler på problemet og var i det hele taget enormt selvstændigt tænkende. De var simpelthen så fokuserede og engagerede i problemstillingen, og jeg kunne mærke, at de havde lyst til at løse det her problem. F.eks. tog de alle sammen ud for at følge hørehæmmede på forskellige arbejdspladser, og en af grupperne besøgte endda Castberggaard, som ligger 175 kilometer væk fra universitetet.

10

– Det var tydeligt at mærke, hvordan sammensætningen af de studerende gav liv til projekterne. Hele tiden kunne man mærke den der vekslen mellem kreativitet og praksis. Det var nemt at spotte, hvilke studieretninger de forskellige kom fra, og se, hvordan de alle fik deres kompetencer bragt på banen hen ad vejen, funderer Katja Lund.

– De strukturerede idéerne og uddybede dem med en enorm detaljerigdom. De arbejdede både med at lokalisere, måle og afhjælpe den stress, som hørehæmmede oplever. De kom desuden med en helt ny taktik til, hvordan Castberggard kunne opnå en ny status blandt arbejdsgivere. I det hele taget var det en overraskelse for os, at vi efter arrangementet havde tre konkrete projektforslag at tage fat på. Siden har vi set de videosketches, som grupperne gav os, flere gange - det er nemlig en god måde at se koncepterne beskrevet på.

– Efter U-CrAc er jeg gået fra at arbejde fuld tid på Castberggaard til at påbegynde en ErhvervsPhD på Aalborg Universitet for at forske videre inden for arbejdsrelateret stress hos hørehæmmede. Her vil jeg inddrage nogle af de metoder, jeg så i brug på U-CrAc, bl.a. den etnografiske indgangsvinkel og videodelen.

– Mange virksomheder har en trang til at udvikle på et område. Her kan man vælge at betale en anden virksomhed en lille formue for at assistere, eller man kan gøre som vi og starte med U-CrAc. Egentlig er det jo kun tre uger, det drejer sig om, men du får altså en masse idéer forærende og en konceptvideo, så hvis man ressourcerne til at investere lidt medarbejdertimer og lysten til at udvikle sin virksomhed, så synes jeg, at U-CrAc er en oplagt mulighed.

Egentlig er det jo kun tre uger, det drejer sig om, men du får altså en masse idéer forærende og en konceptvideo, så hvis man ressourcerne til at investere lidt medarbejdertimer og lysten til at udvikle sin virksomhed, så synes jeg, at U-CrAc er en oplagt mulighed.

“

SKIPPER CLEMENT SKOLENTYVSTART PÅ FREMTIDEN

På den aalborgensiske privatskole Skipper Clement Skolen har 20 elever gennem et helt skoleår arbejdet ihærdigt og ambitiøst med entreprenørskab og iværksætteri. Eleverne går i en international klasse, som svarer til en dansk 7.-8. klasse.

I begyndelsen af skoleåret blev klassen opdelt i tre hold, som hver skulle finde på et forretningskoncept. Grupperne stiftede virksomheder med både smykkefabrikation, tryk af t-shirts og musemåttedesign. Inden for de enkelte virksomheder fordelte de sig i roller som direktører, marketingansvarlige osv. Eleverne lavede logoer, markedsanalyser, budgetter og eksportplaner – og lukkede virksomheden igen. Alt sammen inden for et skoleår.

Klassens lærer Mogens Mersholm reflekterer over udbyttet af projektet:

– Eleverne så nogle nye sider af sig selv og hinanden og oplevede nye arbejdsmønstre i forhold til den normale undervisning. Der kom bestemt et par gode iagttagelser og aha-oplevelser ind i mellem, når de forskellige roller udspillede sig.

Han fortæller videre:

– Børnene syntes godt om projektet, men fandt også, at det var meget udfordrende. Da vi kom til at skulle bestemme, hvilke produkter de ville arbejde med i deres respektive virksomheder, blev det mere håndgribeligt. Udvind Vækst har støttet klassen gennem hele processen, hvilket har givet os mulighed for at opleve mange inspirerende oplægsholdere, afholde en kreativitetscamp og komme på meget givtige udflugter ud i erhvervslivet.

– Det gav en ny dimension, at det ikke bare var mig, der stod og underviste hjemme i klasseværelset som sædvanlig, smiler Mogens Mersholm.

– Vi håber at få mulighed for at gentage succesen med en ny klasse, måske endda med endnu yngre elever. Nedjusterer vi niveauet lidt, kan de 11-12 årige også være med og få noget ud af det. Vi tager i hvert fald mange og gode erfaringer med os videre fra dette projekt.

11

12

13

VENTURE CUPFRA IDÉ TIL VIRKELIGHED

Tiden efter en blodprop eller en hjerneblødning kan være ekstra hård, hvis den efterfølges af en afasi diagnose. Ordene, du har kendt og brugt hele dit liv, giver ingen mening længere, og du kan ikke sætte dem sammen eller afkode, hvad andre siger til dig. Måske er evnerne til at læse, skrive og regne også væk. Afasien tager det hele, og alene i Region Nordjylland rammes mere end 700 personer hvert år af afasi. For nogle vender evnerne hurtigt tilbage, men for hovedparten er langvarig genoptræning den eneste vej tilbage til et normalt liv.

Denne problemstilling har de netop dimitterede medialoger Casper Slynge og René Sørdal Olesen fra Aalborg Universitet arbejdet med. Siden 8. semester har makkerparret sat sig godt og grundig ind i nogle af de udfordringer, som afasipatienter møder. De har udviklet SHARP - Selvstændigt Hjælpeværktøj til AfasiRamte Patienter; et nyt og revideret online træningsredskab til afasiramte. Et redskab, som efterhånden er så avanceret og veludviklet, at de to ophavsmænd ser en fremtid for produktet som et anerkendt led i afasi-behandling.

René Olesen forklarer:

– Når patienterne er kommet så langt, at de kan sidde derhjemme og løse opgaver via computeren, er det mest hensigtsmæssigt med skræddersyede løsninger. Med SHARP kan den tilknyttede talepædagog tage udgangspunkt i den enkelte bruger og designe opgaver herefter.

Det hele startede som et studenterprojekt, men voksede sig efterhånden større.

Casper Slynge fortæller:

– På universitetet har vi altid arbejdet meget produktorienteret, men vi begyndte at savne det forretningsmæssige aspekt og involverede os i forskellige iværksætter-tiltag sammen med det Udvind Vækst-støttede SEA, som er Aalborg Universitets entreprenør-skabsafdeling og den regionale operatør på Venture Cup. Da de anbefalede os at deltage i Venture Cups Startup-konkurrence gik det stærkt. Vi skrev en ny forretningsplan på en uge og deltog med SHARP i kategorien Life Science and Medtech hvor vi gik videre til finalen.

Venture Cup

Iværksætterånden lever i bedste velgående, og Venture Cup udgør danske universiteters cadeau og rygklap til de bedste og mest idérige forretningsplaner fra studerende. Der er tale om en årlig forretningsplankonkurrence, hvor finale-deltagerne modtager pitch-træning, får tildelt en mentor, søger finansiering og netværker indtil finaledagen, hvor 250.000 kr. tilfalder det vindende iværksætterteam.

Udover denne Startup-konkurrence afholdes der i efteråret en idé-konkurrence hvor studerende kan indsende forretningsplaner, der stadig er på et tidligt stadie, og vinde 25.000 kr.

14

– Den sparring og feedback, som vi fik på Venture Cup, var utrolig. Det var fedt at møde de tunge drenge fra erhvervslivet.

René Sørdal Olesen indskyder:

– Pludselig blev det hele meget konkret, og det gjaldt virkelig. Vi mødte investorer, som stod parate til håndslag, og andre igen, der ville hjælpe med at outsource. Det netværk, vi tog med os fra Venture Cup, betyder alt for at få et godt afsæt.

Dertil kommer de håndgribelige erfaringer, vi tog med os fra konkurrencen, selvom vi ikke vandt – vi er bl.a. blevet bedre til at pitche, dvs. til at lægge vægt på de rigtige ting foran de rigtige mennesker. I det hele taget er det bare enormt motiverende at være omgivet af så mange professionelle mennesker.

– Vi vil bestemt opfordre andre til at deltage i entreprenørskabs-konkurrencer. Bare feedbacken på forretningsplanen er utrolig brugbar, og samarbejdet udenfor universitetsklokken er uvurderligt – det skal prøves af i praksis.

– Lige nu er det 60% sikkert, at vi starter SHARP op for alvor og gør en forretning ud af vores idé, så den kan komme ud til brugerne. Der ligger stadig et halvt års udviklingsarbejde foran os, inden vi kan være helt tilfredse med produktet. Lige nu skal vi bare nyde at være færdige med kandidateksamenen og være lidt rundt på gulvet, smiler de to entreprenører.

15

DEN KREATIVE PLATFORMINNOVATION FOR ALLE

Den Kreative Platform er en ny metode fra Aalborg Universitet, der udvikler deltagernes kreativitet. Resultatet er flere og mere nyskabende idéer, et engagerende og kreativt miljø samt mere kreative medarbejdere eller elever/studerende. Nøgleordene er uhæmmet anvendelse af viden, tryghed, koncentration og motivation.

Jesper Thinnesen er ekstern lektor på Aalborg Universitet, hvor han, under konceptet Den Kreative Platform, forsker og underviser i kreativitet og innovation. Derudover er han innovationskonsulent på Thy-Mors HF & VUC.

Flere gange om ugen tager Jesper Thinnesen turen fra Aalborg til Thy for at undervise HF-kursister i kreativitet og innovation.

– Skolens ledelse er meget opmærksom på at tænke fornyelse ind, så der hele tiden sker noget, og der bliver taget kritisk stilling til, hvilke kvaliteter vi sender de unge ud i verden med. Derfor blev der i 2011 oprettet innovationsklasser både i Thisted og på Nykøbing Mors, hvor vi arbejder målrettet med at bruge Den Kreative Platform som en ny pædagogik. Metoden er jo egentlig ikke skabt til læring, men den understøtter i høj grad tryghed og fokus, som ofte er mangelvarer i et klasselokale.

At have tryghed i et klasseværelse lyder måske søgt, men det er beviseligt en vigtig faktor både i forhold til indlæring og kreativitet og selvfølgelig i forhold til at føle sig godt tilpas i hverdagen generelt.

– For virkelig at få de unge kursister ind i Den Kreative Platforms tankegang, tog vi alle HF-klasserne med på en introtur, støttet af Udvind Vækst. Dét var vildt! 70 unge mennesker, to dage i træk, med fuld fokus på at lære hvordan man tør at tænke kreativt. Dér rykkede vi virkelig noget, smiler Jesper Thinnesen.

– En ting, som vi bruger megen energi på, er at inddrage erhvervslivet. Udvind Vækst har givet støtte til workshops med virksomheder, og disse har været rigtig udbytterige, både for klasserne, men også for de lokale virksomheder.

Innovationsklasserne har bl.a. samarbejdet med Nationalpark Thy og Limfjordsteateret, hvor kursisterne besøgte virksomhederne og udfærdigede forretningsplaner i samarbejde med dem.

– Vi ser tit, at Den Kreative Platform er rigtig god til at styrke relationerne mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder ved at skabe en bedømmelsesfri og inspirerende platform, hvor virksomhed og studerende kan mødes. Jeg er blevet medlem af Thy Erhvervsråd, så jeg nu i endnu højere grad har en finger på pulsen i lokalområdet.

16

Vi satser ikke målrettet på iværksætteri med HF-klasserne. Det handler i højere grad om at skabe en innovativ kultur, der i fremtiden kan bidrage til de virksomheder, som de unge kommer ud i.

– Foreløbig status på projektet er, at vi kan kalde det en succes. Innovationsfaget har en rekordhøj beståelsesprocent, og vi fortsætter nu med et Innovation B hold, som har rigtig mange tilmeldte. Kursisterne er positivt stemte over for metoden. Mange vil gerne blive i Thy, og de ser det meningsfulde i at indtage en fremtidig arbejdsplads allieret med en ganske bred række kompetencer inden for innovation og kreativitet, konkluderer Jesper Thinnesen

17

AAU UDVINDER VÆKST

Morten Dahlgaard er leder af Aalborg Universitets iværksætterenhed SEA, der har været tovholder på Udvind Vækst projektet siden den spæde begyndelse.

– For Aalborg Universitet og for regionens øvrige uddannelsesinsti-tutioner betyder Udvind Vækst, at vi har mulighed for at påvirke det fremtidige iværksættermiljø på mange forskellige måder. Dels har vi via projektet mulighed for at støtte op om kulturskabende aktiviteter, der på forskellig vis understøtter forståelsen for iværksætteri blandt undervisere og elever. Dels giver projektet mulighed for at samle henholdsvis elever og undervisere på en platform, hvor de kan mødes og udvikle deres viden og interesser, og endelig giver det os mulighed for at bearbejde og arbejde med uddannelsessystemet, så dette kan blive en grobund for fremtidens vækstiværksættere. Udvind Vækst har udvidet samarbejdsraten i de senere år uddan-nelsesinstitutionerne imellem, men også kontakten til regionens erhvervsliv er styrket, og videndelingen går begge veje.

– Udvind Vækst spiller en vigtig rolle i skabelsen af dialog med fagmiljøer og studerende. Overordnet set giver Udvind Vækst mulighed for, at vi bl.a. kan hjælpe med at udvikle kurser og lærings-programmer, samt identificere de undervisere, der arbejder dedikeret med entreprenørskab.

Entreprenørskabsundervisning har i mine øjne to hovedformål. For det første skal uddannelsessystemet skitsere, at der kan være andre karrierespor end en arbejdstagerkultur. For det andet skal vi introducere de studerende til entreprenørskabskulturen og udvikle undervisning, der kan lære dem, hvordan man arbejder værdiskabende og innovativt, samtidig med at vi udvikler de studerendes evner til at lave forretningsudvikling.

“

18

– Generelt er underviserne utroligt fagligt dygtige inden for deres kernefelter, men for mange er entreprenørskab et spændende bekendtskab, som de ikke helt har kompetencerne til at implementere i deres øvrige virke. Gennem Udvind Vækst har vi kunnet arbejde med underviserne og hjælpe dem med at gøre entreprenørskab til et vigtigt og relevant element i deres undervisning. Sommetider fungerer det omvendt - deres faglighed bliver bevist relevant og brugbar, når denne bliver sat i forbindelse med entreprenørskab og iværksætteri.

– Flere af aktiviteterne i Udvind Vækst projektet har arbejdet på tværs af institutioner. Det gør, at vi lærer hinanden bedre at kende som institutioner, og at vi efterhånden finder det lettere og lettere at etablere samarbejde om forskellige emner med hinandens studerende/elever.

– Koblinger af studerende fra eksempelvis AAU og UCN giver et spændende spil mellem den meget praksisorienterede tilgang blandt UCNs studerende og den mere abstrakte tilgang på AAU.

– To ganske relevante udfordringer, vi står over for, når vi taler entreprenørskabsarbejde i uddannelsessystemet, er henholdsvis begrebsforvirring og en udpræget tendens til at benytte samme pædagogiske modeller og samme læringsmål i en meget stor del af uddannelsessystemet.

– Endnu har jeg til gode at møde en definition af entreprenørskab, som alle er enige om. Desværre er der en tendens til, at entreprenørskab enten er lig med rendyrket iværksætteri – altså virksomhedsopstart - eller lig med kreativitet.

– Denne sort/hvide opdeling, mener jeg ikke, er retfærdig, men der er elementer af det hele i det, jeg definerer som entreprenørskab.

– Et fremtidigt Udvind Vækst projekt vil spille en vigtig rolle i forhold til at fortsætte de spændende og vigtige initiativer, der er sat i gang, og i fortsat at understøtte uddannelse af undervisere i at kunne undervise entreprenørielt. En fortsættelse af projektet vil også være et stort skridt i den rigtige retning om yderligere at forstærke sammenhængen i uddannelsessystemet, sådan at vi fortsat kan stimulere entreprenørskabsinteresserede studerende, når de kommer på de videregående uddannelser.

Skal vi rykke entreprenørskabskulturen, er det vigtigt, at vi både nationalt og regionalt arbejder med at etablere en progression i undervisningen og en accept af, at der skal være forskellige læringsmål på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet.

“

19

UCN TØR LIDT MEREJens Boelsmand er leder for UCNs Videncenter for Innovation og Entreprenørskab, fIE og har været UCNs link til Udvind Vækst projektet siden dag et.

– Entreprenørskabsundervisning er vigtigt ud fra et rent sam-fundsøkonomisk perspektiv. Som tingene ser ud nu, er det i endnu højere grad end tidligere vigtigt, at de unge er foretagsomme. Dertil kommer det, at de studerende faktisk synes, det er skægt. Med Udvind Væksts entreprenørskabsundervisning kommer der nye didaktikker på banen, nye undervisningsmetoder, og de studerende bliver mere konstruerende i deres tankesæt.

– Målet er selvfølgelig, at de unge på UCN skal lære innovation, kreativitet og entreprenørskab, men de skal ikke nøjes med bare at lære om det, men lære at skabe selv. Vi er i reglen meget praktisk orienterede og tror på, at de teoretiske begreber nok skal komme ind over automatisk.

– Aalborg Universitet har 40 års erfaring at trække på – til gengæld tillader vi os at mene, at UCN tør lidt mere. På den måde er vi et godt match.

– Udvind Vækst projekterne favner en bred del af UCNs uddannelser. Især energiteknologerne, ergoterapeuterne, service-økonomerne og pædagog-uddannelsen har draget stor nytte af ordningen. Serviceøkonomuddannelsen er faktisk udsprunget på baggrund af Udvind Væksts initiativer, og det samme gælder en ny linje hos pædagogerne, nemlig innovationspædagoglinjen.

– På idéplan bliver der talt om at knytte nogle af disse entreprenør-skabsinitiativer til UCNs nye Flexvid-projekt. Vi åbner i efteråret 2012 for uddannelser fire forskellige steder i Region Nordjylland. Dette sker for at tiltrække eller fastholde studerende i yderkants-områderne, og i denne sammenhæng er der bestemt et perspektiv i forhold til at tænke entreprenørskab.

– Der sker en spændende udvikling i de traditionelle uddannelsers syn på nye undervisningsmetoder og vigtigheden af at kunne agere innovativt. Mange fag har typisk været rettet mod en stilling i det offentlige. Nu rækker perspektiverne mange steder ud

Jeg opfatter Udvind Vækst som en paraply for en bred vifte af mindre og konkrete tiltag. Udvind Vækst er inspiration, og projektet bringer folk sammen fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, lige fra folkeskolen, over gymnasier og handelsskoler og op til universitetet. Det gør, at vi, institutionerne imellem, nu kender hinandens svage og stærke sider.

Udvind Væksts aktiviteter er blevet kendte rundt omkring på UCN, og vi oplever en voldsom efterspørgsel - det rykker virkelig nu. Der er meget mere efterspørgsel fra vores uddannelser på entreprenørskabsundervisning, end vi kan efterkomme. Vi kan mærke, at det ikke længere kun kommer fra ildsjæle på de enkelte uddannelser, men at det er mere kendt, at entreprenørskabsundervisning i forskellige former er et redskab, som kan og bør bruges, nærmest uanset uddannelse.“

“

20ENTREPRENØR

over dette, eller vi oplever en større målrettethed mod at sikre mere foretagsomhed i selve stillingerne. De studerende kender efterhånden mulighederne og perspektiverne omkring det at tilegne sig et entreprenørielt mindset. De kan finde de rette samarbejdspartnere, udvikle idéer og tænke forretningsbaseret. Disse færdigheder kan selvfølgelig bruges i offentlige stillinger, men giver også nye muligheder i forhold til ansættelser andetsteds for de fag, som ellers traditionelt bliver ansat offentligt.

– Mit håb for fremtidens Udvind Vækst er, at arbejdet med at skabe entreprenante kompetencer hos jobtyper, der traditionelt har rettet sig mod det offentlige, fortsætter fremadrettet. Her kan vi både udvikle de personlige kompetencer og sikre, at indsatsen for at udklække selvstændige fortsætter i samme gode stil, som vi oplever nu.

Psst... Vil du være med?– Så hold øje med os på www.udvindvækst.dk

?

SEA v/ AAU InnovationNiels Jernes vej 10

9220 Aalborg Øwww.udvindvækst.dk