Pædagoger og børn leger Pædagoger og børn leger sammen – alle sammen sammen – alle sammen

Stig Broström

Konference10. juni 2014

0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv

– – i en flerfaglig videnskabelig belysning og i en flerfaglig videnskabelig belysning og dialogdialog

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Webster’s New Dictionary, World, 1972; Levy, 1978; Lillemyr, 1990; Vygotsky, 1982; Leontjev, 1977; Elkonin, 1080; Zaporozhets; Bateson, 1971; Bruner, 1990

95 definitioner

Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen)

Legen suspenderer virkeligheden (fiktion)

Legen er præget af selvbestemmelse

Leg er kommunikation

Leg er en kreativ genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening

Hvad er leg?Hvad er leg?

LegetyperLegetyper

Caillois, 1958; Rasmussen, 1992; Sandseter, 2010

Callios beskriver legens væsen og opstiller fire legetyper:

• Kamp og konkurrence• Vovestykke, risiko• Kaos-leg, vildskab og

bevægelseSammenfattes i Risikofyldt leg

• Imitation – social dramatisk leg, rolleleg

Risikofyldt legRisikofyldt leg

Definition• Risikofyldt leg

rummer spændende og udfordrende former for fysisk leg og involverer usikkerhed og risiko for fysisk skade

• Store højder• Hurtig fart• Farlige redskaber• Farlige episoder• Voldsom kropslig udfoldelse• At forsvinde og blive vækSandseter, 2010

Risikofyldt legRisikofyldt legI vuggestuenI vuggestuen

•Både kropslig aktivitet alene og sammen med andre børn•Fysiske bevægelser, rytmiske gentagelser•Tumle, kravle, hoppe, løbe efter hinanden•Vilde lege•Gerne med høj lyd

Yderligere legetyperYderligere legetyper• Genstandsrettet leg

- konstruktionsleg

• Rolle i handling (imitation)

• Rolle leg, social fantasileg (identifikation)

• Regelleg• Rammeleg• Rollespil

Genstandsrettet legGenstandsrettet leg- Undren, nysgerrighed - Undersøge genstandes funktioner og form- Nyder gentagelse- Sortere- Manipulere, bygge- Opdager at være årsag til handling- Den voksne stiller genstande til rådighed- Skaber fælles opmærksomhed- Leger borte-tit-tit (Valsener/Vos, co-construction)

Genstandsrettet legGenstandsrettet leg• Fortsat fokus på

konkrete objekter, men opmærksom på hvad de kan bruges til og hvilken betydning de har

• Små børn leger ved siden af hinanden (brug for flere ens genstande, fx flere kaffekander)

• De voksne skal støtte barnets intention

Genstandsrettet legGenstandsrettet leg• Børn leger hele tiden• Eksperimenterer,

kaster en genstand, lytter, kaster

• Leger med vand og dyr• Leg ved måltidet

Singer,2013

• Trommer ved bordet, slår skeen på glasset, ”laver musik” Singer, 2013

• ”Gruppeglæde”, en 2-årig banker på en sofa, fire børn følger op Løkken, 2000

Konstruktionsleg Konstruktionsleg • Genstandsrettet leg

fører til konstruktionsleg

• Fra modellervoks, puslespil, Lego-arbejde og til store anlægsarbejder på legepladsen

Rolle-i-handling (før-rolleleg)Rolle-i-handling (før-rolleleg)

• Efterligner hvad de voksne gør: putter dukken i seng, laver mad, rører rundt i kaffen, køre bil, går på arbejde,

• Imitation, ikke identifikation

• Konstruerer små narrative forløb, fortællinger

Rolle-i-handling (før-rolleleg)Rolle-i-handling (før-rolleleg)Typisk ”lave mad”

– Barnet hælder kaffe i koppen, vand i gryden

– Den voksne smager på kaffen, siger ahh eller måske ohh har du sukker til kaffen? Eller spørger om maden snart er færdig, om den er varm osv

– Den voksne styrker barnets oplevelse af meningsfulde handlinger

– Den voksne bringer nye dimensioner ind

RollelegRolleleg • Vælger legetema• Fordeler roller• Definerer situationen

indenfor hvilken rollerne realiseres – fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst)

• Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst)

• Formulerer et plot ⇨Elkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986

PlotPlot Plottet defineres som refleksionen over bestemte handlinger, begivenheder og relationer fra det omgivende liv og virksomhed, som børnene udtrykker i leg

Leg er et narrativt forløb:

• Begyndelse – midte – slutning

• Harmoni – uro – ny harmoni

• Elementer: Personer, sted, roller, handlinger

Markova & Zaporozhetz, 1983 – i Elkonin, 1988

RollelegRolleleg• Rollen; identifikation• Gengiver relationerne

mellem rollerne• Små børn udfolder

hele legehandlingen, større børn forkorter handlingerne med sproget

• Går ind og ud af rollen

• Begynder at forstå reglerne bag rollerne

Elkonin, 1988; Bateson, 1972Rasmussen, 1992 (social fantasileg)

RegellegRegellegDisse lege er kendetegnet af, at det ikke mere er rollerne og situationen, der er fastlagt, men reglerne og opgaven

Legens motiv ligger stadig i processen, men legeprocessen er bestemt af opgaven

Ved ettagfat fx gælder det ikke blot om at løbe hurtigt, men også om ikke at blive fanget

Leontjev, 1977

RollespilRollespilKombination af rolleleg og regelleg, følelser og kognition

• Roller• Regler• Plot• Spillets ramme• Spilleder (game master)

Rollespil i folkeskolen, 2009 af Felicia Bech Mortensen og Morten Lykke 

Rammeleg – æstetisk leg Rammeleg – æstetisk leg og play worldog play world

• Børn og pædagoger skaffer sig fælles oplevelser• Disse danner grundlag for beslutning af et legetema• Børn og pædagoger planlægger legen sammen • Udvikler og konstruerer et legemiljø, konteksten,

rammen• Børnene og pædagogerne leger sammen over tid• Rammelegen er mere målrettet og organiseret end

rollelegen• Ikke kun ”lege for at lege”, men lege noget bestemt;

motivet bevæger sig mere i retningen af legens resultat

Rammeleg: Stig Broström, 1992; 1995Æstetisk leg: Gunilla Lindqvist, Högskolan i Karlstad, 1995Play World: Baumer, Ferholt & Lecusay UCLA, San Diego, 2005

Begrebet rammeBegrebet ramme

• En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten

Elkonin, 1980; Sutton-Smith, 1986

• En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til

Bateson, 1972

Begrebet ramme

• En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten

• En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til

Bateson, 1972; Leontjev, 1977

Rammeleg

Broström, 1995

Rammeleg

Leg og virkelighedLeg og virkelighed • Der er altid en spænding mellem leg

og virkelighed• Vigtigt at markere grænsen mellem

legeverden og den virkelige verden• Selv småbørn har bevidsthed herom • De er klar over at de bare leger hund

og mor• De kan (nu og da) både være på legens

inderside og yderside Ariel, 2092

• En 3 årig kan sige ”nu vil jeg være mig selv”

Gode legemiljøerGode legemiljøer

• Afskærme legemiljøer for ikke at aflede koncentration og opmærksomhed

• Indrette store rum til bevægelsesleg, løse materialer og faldunderlag

• Lave borde til genstandsrettet leg• Materialer og møbler til rolleleg,

køkken, hus med dør• Genstande og legetøj opstillet

indbydende

Pædagogens støtte til Pædagogens støtte til børns rolleleg børns rolleleg

• Inspirerer og motiverer til et fælles tema - skaffe næring til legen

• Påtage sig en rolle – fokus på de mellemmenneskelige relationer Launer 1968

• Involverer sig følelsesmæssigt• Får dialoger til at opstå• Bidrager til en dramatisk spænding• Hjælper med at skabe et plot• Holder legen i gang, finder på nyt hvis

den er ved at gå i ståPentti Hakkarainen m.fl. 2013

Dialogisk læsning og leg Dialogisk læsning og leg

• Første oplæsning foregår uden afbrydelser

• Anden og tredje oplæsning – dialog om indhold, ord, børnene genfortæller / læser

• Herefter lege og tegne

Whitehurst, 1992; Whitehurst m.fl., 1994; Baumer m.fl., 2005; Broström, 2010

Dialogisk læsning med Dialogisk læsning med børnbørn

• Ordforrådet øges• De kommunikative og

narrative færdigheder øges

• Evne til samtale om litteratur

Whitehurst et al. 1988, Whitehurst et al 1994

• Fonologisk opmærksomhed, at kunne skifte fokus fra hvad et ord betyder til hvordan det lyder

Whitehurst, Epstein et al. 1994

• Sociale kompetencer

Mary Fonden

Mary Fondens LæseLegMary Fondens LæseLeg

.

 

Mary Fondens pilotprojekt viser, at dialogisk læsning gør børnene dygtige til at kommunikere – og det er i sidste ende afgørende for at kunne blive et aktivt medlem af børnegruppen og få anerkendelse, hvilket ligger i tråd med Mary Fondens grundtanke om, at alle har ret til at høre til.

de Lopez & Clasen (2012) Følgeforskning i tilknytning til implementering af LæseLeg

Dialogisk læsning med Dialogisk læsning med børnbørn

Forskning viser, at børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger styrkes, når oplæsningen efterfølges af:

•Børns rolleleg, voksnes fællesleg med børn•Genfortælling og egen historiefortælling•Æstetisk-narrativ virksomhed som fx at tegne, male og lege

fx rammeleg Broström, 1995; æstetisk leg Gunilla Lindqvist 1995;, scripted play / play world Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005

Narrativ virksomhedNarrativ virksomhed• At lege, tegne og fortælle osv. er at

konstruere, at fremdrage noget, og overse andet – og skabe et plot

• Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det – gengivet det narrativt

• Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse

Tre narrative mønstre:Begyndelse, midte, afslutningBalance, uro, ny balanceFortællingens elementer (personer, handling, mål, scene osv.)

Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012; Broström, 2012

Leg bidrager til (læring Leg bidrager til (læring og) udvikling – nye og) udvikling – nye

strukturerstrukturer • Overvindelse af egocentricitet• Fra billed- til begrebsmæssig tænkning• Fra umiddelbar handlen til bevidst

handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling

• Fantasi• Social kompetence• Selvstændighed• Kommunikationskompetence• KropsbeherskelseElkonin, 1988; Broström, 1995; Knutsdotter, 2009