Fremtidens Regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark · • Anbefalinger til fremtidens regnvandshåndtering Den hydrogeologiske forståelsesramme er baseret på geografiske og geologiske

Fremtidens Regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark Anbefalinger fra Roskilde Forsyning

ROSKILDE FORSYNING A/S

2

Forord

Jyllinge Nordmark er et tidligere landsbrugs- og moseområde, der fra midten af 1900-tallet på privat initiativ løbende er blevet udbygget til sommerhusområde. Fra 1990 og frem er området gradvist blevet omdannet til helårsbeboelse. I dag er ca. 1700 ud af 2050 ejendomme omdannet til helårsbeboelse og flere forventes at følge. Omkring 1980 blev der etableret spildevandskloak. Det nordligste område betjenes af et vakuumsystem, der ikke fungerer optimalt i regnvejr, da systemet er følsomt og ikke sikret tilstrækkeligt mod indtrængende regn- og grundvand. Regnvand håndteres individuelt af hhv. grund- og vejejere i området. Jyllinge Nordmark afgrænses af Værebro Å mod Nord, Fjorden mod vest og gennemskæres af den øst-vest gående Råmosegrøft Nord samt den nord-syd gående Råmosegrøft Syd. Både grøftesystemerne, åen og fjorden har tidligere ført til oversvømmelser i området (bl.a. under skybrud i 2007, 2010 og senest ved Bodil i 2015, hvor det var tørvejr). Roskilde Kommune og borgere i Jyllinge Nordmark arbejder sammen på etablering af et dige til beskyttelse mod stormflod. Stormflod og høj vandstand (Roskilde Kommune, 2015). Den lokale håndtering af regnvand, kombineret med begrænset kapacitet i recipienter, terrænnært grundvand og et følsomt kloaksystem giver en øget risiko for oversvømmelser af forskellig art ved kraftig eller vedvarende regn. I denne rapport undersøges eksisterende problemer med regnvand samt mulige løsninger på problemerne. Projektet er produktet af en samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning fra 2014. Aftalen forpligter parterne til i fællesskab at arbejde mod løsninger, der kan håndtere den øgede vandmængde der kan opstå ved kraftige regnskyl i fremtiden og er en udmøntning af Roskilde Byråds strategi og handleplan Vand og Klimatilpasning. Samarbejdsaftalen er 3. fase i det fælles klimatilpasningsarbejde i området, der bl.a. har øget kapaciteten i Råmosegrøfterne. Det første konkrete resultat af samarbejdsaftalen er nærværende rapport, der undersøger de faktiske problemer med regnvand i Jyllinge Nordmark samt giver Roskilde Forsynings anbefalinger til fremtidens regnvandshåndtering i området. Rapporten vil danne grundlag for udarbejdelse af nyt spildevandsplanstillæg i Roskilde Kommune med sigtet at en del af Jyllinge Nordmark skal have et fælles afvandingssystem for regnvand. Digeprojektet (Roskilde Kommune, 2015b) er ikke omfattet af rapporten, men er et nødvendigt rammevilkår. Konkretisering af anbefalingerne i rapporten vil derfor skulle ske i tæt samarbejde med dige-projekteringen. Et fælles afvandingssystem for regnvand vil kunne etableres og drives af Roskilde Forsyning under forudsætning af tilslutning og betaling af tilslutningsbidrag (ca. 25.000 kr. pr. matrikel) af private grundejere. Roskilde Forsynings serviceniveau og deraf følgende design af ledningssystemer foreskriver imidlertid at der kan forekommer oversvømmelser på terræn op til hvert 5. år. En skybrudssikring af området (designet til håndtering af f.eks. regnhændelser, der er så kraftige at de


3

kun opstår hvert 100. år) vil derfor skulle etableres som et samarbejdsprojekt mellem grundejere, kommune og Forsyning, hvor fordeling af økonomi, ejerskab og drift skal afklares mellem parterne. I dette projekt tages udgangspunkt i at der skal skabes en fremtidssikret skybrudssikring af området og ikke en traditionel regnvandskloakering, da det vurderes at det er skybrudssikringen der er behov for og som efterspørges i området, idet de traditionelle kloakanlæg der vil ligge i Roskilde Forsynings regi ikke er tilstrækkelige.


4

Indholdsfortegnelse

Forord 2

Indholdsfortegnelse 4

Bilagsfortegnelse 5

Indledning 6

Hydraulisk forståelsesramme 8

Grundvandsressource og terrænnære jordlag 11

Feltarbejde 13

Resultater og analyse 14

Sammenfattende hydraulisk forståelsesramme 20

Omfang af problemer med regnvand 21

Undersøgelse ved spørgeskema til alle husstande 21

Resultater af undersøgelse 22

Dialog med grundejerforeninger om udfordringer og løsninger 32

Øvrige erfaringer og igangværende tiltag 33

Sammenfatning af problemstillinger med regnvandshåndtering 34

Tekniske løsninger for regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark 38

Workshopforløb 38

Principper for regnvandshåndtering 40

Skybrudssikring af den enkelte ejendom 40

Problemtype 1: Strømning på veje med stor hældning og ansamling af vand i bund af bakker 41

Problemtype 2: Flade områder med terrænnært grundvandsspejl 44

Problemtype 3: Områder med fed ler og begrænset nedsivningspotentiale 47

Problemtype 4: Tilstrømning af vand til lavtliggende grunde i forbindelse med terrænregulering hos naboer eller højtliggende veje 47

Problemtype 5: Tilbagestuvning og manglende kapacitet i recipienter 48

Problemtype 6: Lunker og pyt-dannelser på vejene 50

Anbefalinger til fremtidens regnvandshåndtering 51

Områder, hvor det er nødvendigt med fælles løsninger 52

Områder, hvor individuelle løsninger fortsat er mulige 53

Konklusion 54


5

Referencer 56

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Geologisk overblik over boringer i Jyllinge Nordmark

Bilag 2: Data fra feltarbejde – Borejournaler, indmålinger, moniteringsresultater

Bilag 3: Spørgsmål fra internetbaseret spørgeskema

Bilag 4 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse (FORTROLIGT)

Bilag 5: Resumé af kommentarer til undersøgelsen (FORTROLIGT)

Bilag 6: Referater fra møder med grundejerforeninger

Bilag 7: Materiale fra teknisk workshop

Bilag 8: Problembeskrivelse og anbefalinger på vejniveau (FORTROLIGT)

Kortbilagsfortegnelse

Kortbilag A: Oversigt over boringer i Jyllinge Nordmark

Kortbilag B: Ejendomme med problemer i huse og på grunde (FORTROLIGT)

Kortbilag C: Hyppighed af problemer med regnvand på grund eller ejendom (FORTROLIGT)

Kortbilag D: Hyppighed af funktionssvigt af kloak

Kortbilag E: Kort over oversvømmelser i 2007, baseret på data fra Roskilde Kommune og Jyllinge Sommerland grundejerforening

Kortbilag F: Dialog med grundejerforeninger

Kortbilag G: Eksisterende regnvandsløsninger i området

Kortbilag H: Anbefalinger til fremtidig regnvandshåndtering


6

Indledning

Roskilde Kommune arbejder målrettet på at skabe et Jyllinge Nordmark uden problemer med oversvømmelser fra fjord, åer eller regnvand. Denne rapport er resultatet af et delprojekt herunder udarbejdet af Roskilde Forsyning. Projektets formål er at analysere eksisterende problemer med regnvandshåndteringen for derved at kunne vurdere nødvendige tiltag for at skabe en samlet velfungerende regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark, hvor der for alle grund- og vejejere kan udpeges et realistisk sted at aflede deres tag- og overfladevand fra (det være sig ved lokal nedsivning eller afledning til fælles system). Anbefalingerne er Roskilde Forsynings og er oplæg til Roskilde Kommunes arbejde med et spildevandsplanstillæg for Jyllinge Nordmark om ændret status fra selvstændig håndtering af regnvand til fælles regnvandshåndtering. Rapporten består af 4 dele:

• Hydrogeologisk forståelsesramme • Analyse af problemer med regnvand • Tekniske løsningsprincipper • Anbefalinger til fremtidens regnvandshåndtering

Den hydrogeologiske forståelsesramme er baseret på geografiske og geologiske oplysninger om området samt en række feltarbejder. Formålet med feltarbejdet var at beskrive geologi samt regnvands betydning for det terrænnære grundvand. Der er etableret 12 boringer, der er geologisk beskrevet og efterfølgende er grundvandsstanden pejlet, heraf konstant moniteret i 5 boringer. Grundvandsspejlet er sammenholdt med regnvandsdata fra Roskilde Forsynings SVK-boring på Jyllinge Rensningsanlæg og Egedals kommunes data om vandstanden ved udløbet af Værebro Å. Derudover er der lavet to prøvepumpninger til beskrivelse af strømning i det terrænnære grundvand. Analysen af problemer med regnvand er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og dialog med grundejerforeninger i området. Spørgeskemaundersøgelsen omhandlede problemer med regnvand og blev udsendt til samtlige husstande i Jyllinge Nordmark. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at udpege de specifikt oplevede problemer med regnvand i området. Undersøgelsen var inddelt i 4 niveauer, der beskrev hhv. problemer med regnvand i hus, på grund, på vej og følgevirkninger på spildevandsafledning. Derudover var skemaet åbnet, således at der var mulighed for at præcisere svar og give yderligere inputs til undersøgelsen. Dialogen med grundejerforeninger bestod i individuelle møder med de 18 grundejerforeninger (ud af 28 i alt), der ønskede at give indspil til undersøgelsen. På møderne blev nuværende regnvandsløsninger –og problemer diskuteret samt evt. ønsker til fremtidig regnvandshåndtering. Roskilde Forsyning har på baggrund af de samlede data om hydrogeologien i området og de faktisk oplevede problemer, afholdt et workshop-forløb med 17 deltagere fra 9 forskellige relevante firmaer og offentlige instanser. Formålet


7

hermed var at sikre at de tekniske løsningsprincipper, der anbefales for området dækker bredden af muligheder og de teknisk mest velfunderede metoder. Dette sikre desuden at specifikke firma præferencer er elimineret. På baggrund heraf er beskrevet de tekniske løsningsprincipper, der anbefales benyttet. På baggrund af en vejspecifik gennemgang af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, grundejerforeningernes holdninger og input fra workshop-forløbet, har Roskilde Forsyning opstillet en generel anbefaling for, hvor der skal skabes fælles regnvandshåndtering og hvor den hidtige praksis med individuel regnvandshåndtering skal fortsætte (herunder dog også med yderligere fokus på håndtering af vejvand). Anbefalingerne består dels af en række generelle principper for tekniske løsninger samt mere detaljerede beskrivelse af problemer og evt. løsninger på vejniveau. Anbefalingerne er ét af mange igangværende tiltag der skal være med til at skabe et Jyllinge Nordmark, der måske ikke er tørt, men uden skadevoldende begivenheder på bygninger og anlæg. Fokus er lagt på at bygningsdele sikres og at der etableres løsninger, der skybrudssikre området – og ikke kun som Roskilde Forsynings serviceniveau og generelle normkrav for kloakerede områder foreskriver – regn på terræn hvert 5. år. Derfor er der generelt lagt op til samarbejdsprojekter mellem grundejerforeninger, Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning i de områder, hvor Roskilde Forsyning får en rolle i fremtidens regnvandshåndtering. God læselyst!


8

Hydraulisk forståelsesramme

Jyllinge Nordmark har en meget varieret topografi med højdeforskelle fra kote 0 og op til kote 30. Geologisk er området præget af Værebro Ådal med opfyld af smeltevandsaflejringer fra sidste istid (Roskilde Kommune et al., 2011). På Figur 1 er områdets topografi visualiseret. Alene på baggrund af dette kort er det tydeligt at området har nogle naturlige strømningsveje og ”endestationer” for overfladevand og deraf følgende udfordringer såfremt regnvand ikke ledes og håndteres med omhu.

Figur 1: Topografisk kort over Jyllinge Nordmark. (Orbicon, 2015a)


9

I de følgende afsnit beskrives hvilke specielle topografiske udfordringer der er i forskellige dele af området.

Området Nord for Osvej, Osvej Ves og vest for Høgevænget er en del af Værebro Ådal er et fladt lavbundsområde generelt beliggende under kote 2,5 med en øst-vestgående sandryg med koter over 2,5. En del af den vestlige del af området er på historiske kort beskrevet som moseområde (Kort- og matrikelstyrelsen; 2015) og en beskrivelse fra historisk arkiv (Bjørn; 1993) angiver

at området allerede fra de første udbygninger blev oversvømmet samt at brakvand trak ind i grundvandsboringer. De boringer, der er etableret i området indikerer at de øverste jordlag generelt består af sand. Nord for Osvej og øst for Høgevænget er terrænet generelt lidt højere (op til omkring kote 10) og har et naturligt fald mod recipienten Værebro Å.


10

Syd for Osvej Vest, og vest for Nordmarksvej er området præget af en større bakke med toppunkt omkring midten af Bakkeager, hvorfra terrænet falder til alle sider. Med deraf følgende udfordringer for de lavest liggende områder – især i de områder, hvor vejens retning er parallel med bakken, hvorved, der skabes en hurtig, uforsinket transport af større vandmængder mod lavpunkterne. I bunden af dette område, ved Hagenæs, er der endnu en bakketop; hvilket medfører at vand samles i en lavning mellem de to bakker. Området er generelt præget af sand. Råmosegrøften syd løber langs Nordmarksvej og Birkeengen som en lokal lavning - ådal i terrænet. Grøften og ådalen omkring den, er den naturlige recipient for vand der strømmer fra vandskel tværs gennem Tofterne og i Kringlevej samt for et større område øst og sydøst for Råmosegrøften. Området syd for

Blodhøjvej og øst for Kornvej er det højest beliggende område med koter op til kote 30. Her er en bakketop mellem Egesvinget og Bogfinkevej, hvorfra terrænet falder kraftigt til alle sider. Der er nogle steder i området konstateret fed ler. Dette betyder at der trods de høje koter er områder, hvor regnvand udgør problemer – specielt i sving og udmundinger af stærkt hældende veje samt i lokale lunker.


11

Mellem Blodhøjvej og Osvej er terrænet generelt mere fladt, men hælder mod Råmosegrøften og Osvej og fuglekvarteret er præget af et lettere kuperet terræn med lavninger, hvor vandet kan samles.

Grundvandsressource og terrænnære jordlag Størstedelen af Jyllinge Nordmark er nitratfølsomt indvindingsopland (Roskilde Kommune et al., 2011) og det er derfor vigtigt dels at bibeholde infiltration i området og dels at sikre en fortsat beskyttelse af grundvandsressourcen fx gennem infiltration via de øvre jordlag samt overvejelser om behov for yderligere rensning ved befærdede veje, begrænset brug af saltning, pesticider mv. Det geologiske jordartskort er vist i Figur 2. Heraf fremgår at Jyllinge Nordmarks øvre lag primært består af saltvandssand, smeltvandssand, moræneler og ferskvandsdannelser, der er placeret i det nordøstlige område, samt omkring Råmosegrøften syd.


12

Figur 2: Jordartskort for Jyllinge Nordmark (GEUS, 2015a)

I Jyllinge Nordmark er der i GEUS Jupiterdatabase (Geus, 2015b) registreret 19 boringer, hvoraf der overvejende er tale om dybe vandværks boringer. I Bilag 1 er et skematisk overblik over geologien for GEUS boringer, boringer udført i forbindelse med dette projekt, Overordnet set er de øvre jordlag kendetegnet vec Moræneler i den sydlige del af området og sand fra lidt syd for Osvej og nordpå.


13

Figur 3: Placering af boringer i Jyllinge Nordmark baseret på GEUS; 2015b, egne data (Bilag 2)

Feltarbejde For at øge kendskabet til den terrænnære hydrogeologi er der i forbindelse med dette projekt udført følgende feltarbejder:

• Etablering af 12 korte pejleboringer Boringerne er mellem 3 og 11 m u.t. med 2 m filtersætning etableret i de øvre vandmættede sandlag. Boringerne er udført i december (RFB1-RFB10) og marts (RFB11-RFB12) ved hhv. Butler Geoteknik og Arkil. RFB1-RFB10 er indmålt af Orbicon imens RFB11-RFB12 er indmålt af Arkil.

• 3 manuelle pejlerunder Der er udført manuelle pejlerunder af alle boringer i december, april og juni ved Orbicon.


14

• Kontinuerlig logning i 5 boringer fra december til juni 5 boringer; RFB3, RFB5, RFB6, RFB7 og RFB10 er udvalgt til kontinuerlig logning af vandspejl og er logget i perioden 12-12-2014- 03-06-2015. Herudover er atmosfærisk tryk logget som reference.

• 2 prøvepumpningsforsøg af hhv. 24 og 48 timers varighed Der er udført prøvepumpningsforsøg i hhv. boring RFB4 og RFB8. I forbindelse med forsøget blev vandspejl logget i prøvepumpningsboring samt de 2-3 nærmeste boringer. Oppumpede vandmængder blev ledt til hhv. Råmosegrøften Nord og regnvandskloak i Osvej.

Resultater og analyse I


15

Tabel 1 er placering og dybde af boringer, geologi i boringer samt det mest terrænnære grundvansspejI,der er målt angivet. Geologien i de 12 udførte boringer bestod primært af grus og sandlag. I ingen af boringerne er bund af det terrænnære magasin påtruffet. I Orbicon (2014) blev moræneleren truffet mellem 4,6 og 10,6 m u.t.langs Værebro Å. Her blev også konstateret betydelige tørveformationer på mellem ca. 2 og 4 m. Disse formationer er ikke genfundet i boringerne udført i dette projekt. I to boringer er der påvist gytje med lagtykkelser på 0,5-1 m (RFB5 og RFB6), mens der i to boringer er påvist tørvemuld på 20-30 cm (RFB2 og RFB5).


16

Tabel 1: Geologi og vandspejl for boringer. Geologi er beskrevet hierakisk således at jordart med størst mægtighed angives først. Vandspejl er angivet i m u.t.

I 5 boringer er vandspejlet pejlet løbende. Vandspejlskoterne herfra kan ses i Figur 4. Af figuren ses, at der er tale om et terrænnært sammenhængende vandspejl idet vandspejlet følger samme overordnede tendens i alle boringerne. RFB5, beliggende på Paulsvej har færre lokale udsving. Dette kan skyldes en større bufferkapacitet i magasinet omkring denne boring, der fører til mindre følsomhed overfor korte påvirkninger. Til gengæld er de overordnede trends med fald og stigninger i grundvandsniveauet på linje med de øvrige boringer og derved er der tale om et overordnet sammenhængende magasin.


17

Figur 4: Vandspejlskoter for boringer moniteret i perioden december 2014 – Juni 2015.

I Figur 5 er vandspejlskoten for RFB3 sammenholdt med nedbørsdata. Nedbør er målt ved Jyllinge Rensningsanlæg ca. 2 km fra RFB3. Figuren viser at der er en god korrelation mellem regnhændelser og stigninger i grundvandsspejlet. Vandspejlskoten blev i flere tilfælde påvirket væsentligt mere end nedbørshændelsen i sig selv burde give anledning til (f.eks.20 mm regn resulterende i vandspejlsændringer på 20 cm). Forklaringen herpå er formentlig samtidig påvirkning fra Værebro Å og fjorden; effekt af koblede regnhændelser og jordens naturlige vandindhold, der betyder en hurtigere vandmætning af jorden.


18

Figur 5: Vandspejlskote i RFB3 overfor nedbørshændelser (mm regn for hver hændelse er noteret ved starttidspunkt af regnhændelsen). Data for nedbør stammer fra Roskilde Forsynings SVK måler på Jyllinge Rensningsanlæg.

Figur 6: Vandstand i Værebro Å ved udmundingen til Roskilde Fjord (station 5238) og grundvandsspejlet i RFB10, Svanevænget. Data for vandstand er ubehandlede rådata fra Egedal Kommune (2015)

Figur 6 viser grundvandsspejlet i boring RFB10 sammenholdt med vandstanden i Roskilde Fjord. Heraf ses at der er en klar sammenhæng mellem vandstanden i Værebro Å og boring RFB10. Således at peaks med høj vandstand ved udmundingen af Værebro Å straks forplanter sig ind gennem det terrænnære grundvandsmagasin og resulterer i peaks i grundvandspejlingerne. De højest målte vandstandskoter i Værebro Å blev målt d. 10. og 11. januar 2015 og skyldes påvirkningen fra stormene Dagmar og Egon. Data er dog modtaget som ubehandlede rådata fra Egedal Kommune (2015) og data er således ikke

0

2

4

6

8

10

12

14

0,8

0,9

1,0

1,1

1,2

1,3

1,4

17-12-2014 06-01-2015 26-01-2015 15-02-2015 07-03-2015 27-03-2015 16-04-2015

Ned

bø

rsh

æn

del

ser

[mm

/hæ

nd

else

]

Van

dsp

ejls

kote

Dato

RFB3 Nedbør


19

kvalitetssikrede. En mere detaljeret undersøgelse er nødvendig for med sikkerhed at vurdere påvirkning fra Fjord og Å på grundvandsspejlet. Overordnet set vurderes på det eksisterende grundlag, at der er en tydelig korrelation mellem grundvandsspejl og vandstand i Værebro Å. I Tabel 2 er minimum, maksimum og gennemsnitlige vandspejl vist for moniteringsboringerne. Heraf ses at grundvandsspejlet i boring RFB7 spænder fra 1,23 m u.t. – 2,52 m u.t. Boringen ligger i den nordlige ende af Indelukket. Den relativt store afstand til grundvandsspejlet betyder at det formentlig er muligt at etablere terrænnære faskiner eller regnbede til håndtering af regnvand i dette område. Grundvandsspejlet ved boring RFB10 ligger gennemsnitligt 1,1 m u.t. med et spænd fra 0,85 – 1,75 m u.t. Det aktuelle grundvandsspejl ved RFB10 på Svanevænget betyder også at det forventes muligt med lokal håndtering af regnvandet. Vandspejlet i RFB5 ligger mellem 0,46 og 1,86 m u.t. med et gennemsnitligt niveau på 0,71 m u.t.. Derved er nedsivningskapaciteten ved RFB5 på Lærkevej lidt mere kritisk. De mest terrænnære grundvandsspejl er observeret ved RFB3 og RFB6 (ved sidstnævnte vurderes dog at der er en fejl på moniteringsdata på minimum 20 cm, i det grundvandsspejlet er moniteret til at være højere end pejlerørets top). Her er vandspejl målt til at stå mellem over terræn og ned til 0,39 m u.t.. Disse boringer, beliggende på hhv. Vernersvej og Fasanvænget, vidner om områder hvor det er nødvendigt med en kollektiv afledning af regnvand, da de høje grundvandsspejl gør det meget svært at etablere en løbende håndtering af regnvand på egen grund og især i forbindelse med koblede regn eller skybrudshændelser vil der kunne opstå problemer. Tabel 2: Vandspejl for boringer moniteret i perioden december 2014 - juni 2015. Bemærk data for RFB6 i en stor del af målingerne ligger over terræn. Det vurderes at der er tale om en fejl i databearbejdningen, da der ikke er overensstemmelse mellem de manuelle pejlinger og loggerdata.

De øvrige 5 boringer er pejlet 3 gange i hhv. december, april og juni. RFB1 (top af Sommervej) og RFB9 (Midtvejs på Bakkeager) har maksimale vandspejl på hhv. 2,7 og 10,16 m u.t. og der kan således uden problemer nedsives i disse områder. Grundvandsspejlet i RFB4 (Paulsvej) og RFB8 (Engblommevej) har grundvandsspejl på hhv. 1,5 og 1,1 m u.t. og har således ikke meget kritiske grundvandsspejl, men nedsivningsanlæg skal planlægges og etableres efter forholdene. Boring RFB2 er beliggende ved Spurvevejs Tværvej har grundvandsspejl på omkring 0,5 m u.t. ved alle målinger og derved er der ikke potentiale for væsentlig nedsivning i dette område; der også er beliggende i en lokal lavning i terrænet.

Gns. Maks Min

RFB3 0,56 0,39 1,61

RFB5 0,71 0,46 1,86

RFB6 -0,02 -0,26 1,38

RFB7 1,46 1,23 2,52

RFB10 1,10 0,85 1,75

Vandspejl [m u.t.]


20

I de to udførte prøvepumpningsforsøg pumpedes vand væk med 5-6 m3/t. Orbicon har tolket forsøgsdata og bestemmer den hydrauliske ledningsevne til 0,2 m/s ved Paulsvej og Sammenfattende hydraulisk forståelsesramme Den hydrogeologiske forståelsesramme for området, er blevet udvidet med 12 nye korte pejleboringer med geologiske beskrivelse og pejlinger af grundvandsspejlet, herunder monitering af grundvandsspejlet i 6 måneder i 5 af boringerne. Boringerne er primært etableret i den nordlige del af området. Geologisk bestod boringerne i overvejende grad af sandlag med enkelte større og mindre indslag af ler og gytje. Pejlingerne for området viste en stor tidsmæssig korrelation med nedbør, med ændringer i vandspejlskoter på op til 20 cm under regn. Grundvandsspejlet varierede med op til 40 cm i løbet af måleperioden, men med varieret grad af udsving fra boring til boring. Den overordnede trend og udvikling i grundvandsspejlet var den samme i alle boringer; hvilket indikerer at der er tale om et sammenhængende terrænnært grundvandsmagasin nord for Osvej. På 3 ud af de 10 veje, hvor der er etableret boringer observeres grundvandsspejl på under 1 m u.t. I disse områder bør der arbejdes med andre regnvandsløsninger end nedsivning, da potentialet for nedsivning i store dele af året vil være ikke eksisterende. Dette er i overensstemmelse med mange af tilbagemeldingerne i spørgeskemaundersøgelsen, der peger på terrænnært grundvand. To prøvepumpninger viste at den hydrauliske ledningsevne i det terrænnære grundvandsmagasin er meget høj med en estimeret transmissivitet på hhv. 0,007409 m2/s og 0,007536 m2/s ved en vurderet magasintykkelse på 8 m. Tolkningen er foretaget af Orbicon og kombinerer derved viden fra dette projekt med boringsoplysninger fra digeprojektet (Roskilde Kommune, 2015b). Tolkningerne kan ses i Bilag 2.


21

Omfang af problemer med regnvand

For at få konkretiseret omfanget og den geografiske placering af problemerne med regnvand, er der udført en spørgeskemaanalyse blandt alle husstande i Jyllinge Nordmark. Derudover har der været dialog med 18 grundejerforeninger om deres kendskab til problem, regnvandsløsninger og ønsker for fremtidig regnvandshåndtering. I de følgende afsnit beskrives resultater fra møder og spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelse ved spørgeskema til alle husstande Formålet med undersøgelsen var at belyse problemer med regnvandshåndtering i området og spørgsmålene er derfor forsøgt stillet således at forskellige problemtyper kan adskilles. Desuden er det i den indledende tekst understreget at undersøgelsen alene omhandler regnvand og ikke oversvømmelser grundet høj vandstand i fjorden (fx Bodil). Spørgsmålene er inddelt i 5 kategorier;

• Basisoplysninger • Problemer med regnvandsindtrængen i hus • Problemer med regnvand på grund • Problemer med regnvand på vej • Problemer med funktionssvigt af kloak under regn

Spørgsmålene fra undersøgelsen samt invitation til deltagelse kan ses i Bilag 3. Invitation til undersøgelsen blev udsendt til alle grundejere i Jyllinge Nordmark (pånær ca. 20 med udenlandske adresser og dødsboer). I brevet var for hver enkelt grundejer angivet en unik kode til deltagelse i undersøgelsen via Enalyzers platform. Derved sikredes validiteten af undersøgelsesresultaterne. I invitationen opfordredes alle til at deltage og der blev givet mulighed for telefonisk tilbagemelding, såfremt man ikke havde computeradgang. Spørgeskemaet blev kvalitetssikret ved 5 gennemprøvninger af medarbejdere i Roskilde Forsyning (uden kendskab til projektet), 2 medarbejdere med projektkendskab hos hhv. Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning samt 4 bestyrelsesmedlemmer fra grundejerforeninger i Jyllinge Nordmark. Spørgeskemaet blev udsendt d. 13. januar 2015 med sidste svarfrist d. 4. februar 2015. Der blev udlovet og ved tilfældig lodtrækning uddelt 4 gavekort af 300 kr. til Ros Torv. På Roskilde Kommunes dialogmøde om stormflodssikring med deltagelse af grundejerforeninger, opfordredes til deltagelse og via en Facebook-gruppe for folk i Jyllinge Nordmark blev via Roskilde Kommunes kommunikationsafdeling lagt en opfordring til deltagelse ud. Ca. 10 breve kom retur med ukendt adressat. I forbindelse med undersøgelsen var der omkring 15 grundejere, der henvendte sig grundet problemer med adgangen til deltagelse i undersøgelsen. Enalyzer


22

kunne ikke finde problemet og vurderede at det handlede om browser-indstillinger og/eller browsere, der ikke var opdateret til nyeste version. De grundejere der har henvendt sig har deltaget i undersøgelsen enten via mail eller over telefon. Der var desuden ca. 50 grundejere, der deltog via telefoninterview, da de ikke havde nem adgang til computer. Straks efter udsendelse af brevene modtog forsyningen rigtig mange opkald. Alle henvendelser, der ikke har kunnet besvares direkte grundet mødeaktivitet eller igangværende telefoninterview er forsøgt inkluderet i undersøgelsen. Desværre må det nok alligevel forventes at der både på grund af computerproblemer og problemer med at komme igennem telefonisk er grundejere, der har ønsket at deltage, der alligevel ikke er kommet med i undersøgelsen. Resultater af undersøgelse De samlede resultater fra undersøgelsen fremgår af Tabel 3, mens resultater opdelt på vejniveau kan ses i Bilag 4. Af tabellen fremgår at der er modtaget 712 besvarelser på undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på omkring 35 %. Godt hver anden eller 55 % af de der har besvaret undersøgelsen har oplevet eller oplever problemer med regnvand i større eller mindre omfang. Tabel 3: De samlede resultater fra undersøgelsen. Antallet der har problemer med regnvand er det samlede antal personer, der oplever problemer med regnvand i én eller flere af underkategorierne.

50 grundejere har oplevet indtrængen af regnvand i deres hus. I Tabel 4 er besvarelser med regnvandsindtrængen kategoriseret. Af de 50 ejendomme der havde problemer vurderer 9 at problemerne er udbedret, mens 6 angiver at problemet opstod i forbindelse med skybrud, storm eller er grundvandsindtrængen. I udgangspunktet ligger disse 3 årsager udenfor de problemstillinger som naturligt vil kunne ligge under Roskilde Forsynings områder. Der er dog ingen tvivl om at regnvandskloakering vil kunne have en gavnlig effekt ved disse ejendomme, da det vil fjerne noget af det problem, der skaber problemer under skybrud/storm og mindsker grundvandsdannelsen. 12 af de øvrige grundejere oplevede oversvømmelserne i krybekælder, garage, carport eller skur og altså ikke i hovedbebyggelsen. Det betyder at omkring 28 ejendomme har haft regnvandsindtrængen i deres hovedbebyggelse. Disse ejendomme vil der blive kigget specifikt på i forbindelse med undersøgelsen.

I hus På grund På vej

i Spildevands-

kloak

I alt 2049 712 386 50 255 251 181

Problemer med regnvand

Antal

besvarelser

Antal

ejendomme


23

Tabel 4: Kategorisering af hvorfor folk har oplevet indtrængen af regnvand i hus

Figur 7 viser hvor ofte grundejere har oplevet regnvandsindtrængning i deres hus. Heraf fremgår at 16 ejendomme har oplevet mere end 1 oversvømmelse i de sidste 5 år, 2 ejendomme har oplevet over 1 oversvømmelse om året. Forholdene på disse ejendomme er umiddelbart særdeles kritiske og vil blive gennemgået nærmere.

Figur 7: Hyppighed af oversvømmelse af hus i løbet af perioden 2010-2014 for de 50 ejendomme, der har oplevet regnvandsindtrængning i hus. 5 grundejere har kun boet i ejendommen i 3-5 år og her kan hyppigheden være for lav i forhold til de reelle tal, da historikken for hele perioden ikke er med.

I Tabel 5 er angivet hvilke begrundelser de enkelte grundejere vurderer er vigtigst i forhold til de regnvandsproblemer de oplever på deres grund. Heraf ses at den langt overvejende grund er at der transporteres vand ind på ejendommen fra enten nabogrunde eller vejarealer. Dette kan også konstateres tydeligt i området, hvor det kuperede terræn naturligt leder vand på tværs af matrikelskel. Da der generelt ikke er regnvandskloak eller nogen væsentlig afledning af regnvand fra vejarealerne vil vandet transporteres til de lavestliggende områder, herunder grunde der ligger under vejniveau. For at undgå fremtidige problemer med vand

Forklaring på regnvand i hus Antal

Indløb fra omkringliggende jord/belægning, hvor

vandet ikke har kunnet bortledes hurtigt nok 25

Vand løb over fra grøft/dræn 10

Storm/Skybrud i 2003, 2007 eller 2011 eller 2013 4

Høj grundvandsstand 2

Problem udbedret efterfølgende 9


24

fra fjord, å og regn har Roskilde Kommune i en årrække givet dispensation til terrænregulering. Selvom dette er en vigtig dispensation for at sikre fremtidigt byggeri mod oversvømmelser er det med til at eksportere problemerne til naboer, hvis ikke byggeriet udføres med stor respekt for at holde vandet på egen grund. Sidstnævnte giver terrænreguleringen god mulighed for i og med der skabes et nyt jordvolumen på den terrænregulerede del af grunden hvori der relativt enkelt kan anlægges sten eller plastikfaskiner. Herudover vil der blive foretaget en landskabsmæssig modellering af terrænet, der kan udføres så skader og indløb til naboer og vejarealer minimeres. Tabel 5: Begrundelser for regnvandsproblemer på grund (grundejeres egne inddelinger). Bemærk at det i undersøgelsen er muligt at angive flere forskellige grunde og derved bliver det samlede antal højere end de 250 grundejere der samlet oplevere problemer med regnvand på grund.

Figur 8 viser hyppigheden af problemer med vand på grunden i de sidste 5 år. Heraf fremgår at problemer med vand på grunden naturligt nok forekommer langt oftere end problemerne i folks huse. 117 ejendomme oplever problemer oftere end 2 gange om året, mens kun 36 har oplevet det 0-1 gang på 5 år. I Kortbilag C er hyppigheden for oversvømmelser/problemer vist på et kort over Jyllinge Nordmark.

Indløb fra vejarealer eller nabogrunde 190

Overløb fra grøft 15

Indløb fra kloak (på grund af regn) 35

Nedsivningsanlæg ikke effektivt nok 54

Dræn ikke effektivt nok 31

Andet 28

Ved ikke 10

Forklaring på regnvand på grund


25

Figur 8: Hyppighed af problemer med vand på grund i løbet af perioden 2010-2014 for de 250 ejendomme, der har oplevet problemer med vand på grunden. 31 grundejere har boet i ejendommen i mindre end 5 år og her kan hyppigheden være for lav i forhold til de reelle tal, da historikken for hele perioden ikke er med.

251 grundejere oplever regnvand på vejen, der giver problemer for dem. Figur 9 opsummerer problemets omfang på vejniveau. Heraf ses at der er 25 veje, hvor ingen oplever problemer med vand på vejen. Herudover er resultaterne for andelen af grundejere, der oplever problemer relativt jævnt fordelt med ca. 5 veje pr. kategori. Der kan være flere grunde til at ikke alle grundejere på samme vej rapportere ensartet i forhold til om der er problemer eller ej. Dels er det en subjektiv vurdering om hvornår regnvand på vejen udgør et problem og dels afhænger antallet af grundejere, der er berørt af problemerne af hvor på vejen regnvandet samler sig. Der er 20 veje, hvor mere end halvdelen af de der har besvaret undersøgelsen angiver at der er problemer med vand på vejen. Disse veje skal der ses detaljeret på. På veje, hvor kun få borgere er berørte, kan konsekvenserne dog være ligeså store eller større (hvis f.eks. alt vejens vand ender foran ét hus). Derfor gennemgås alle veje for at vurdere hvilken indsats, der er nødvendig (se Bilag 8).


26

Figur 9: Opsummering af andelen af grundejere, på en vej, der oplever at: ”Regnvand på din vej giver problemer for dig” i forhold til det samlede antal besvarelser på vejen.

Figur 10 viser hvor hyppigt, det opleves at regnvand giver problemer på vejen. Heraf fremgår at knap 2/3 oplever at regnvand giver problemer mere end 10 eller 25 gange i de sidste 5 år svarende til mere end 2-5 gange om året. Det betyder at størstedelen af de regnvandsproblemer, der opleves i Jyllinge Nordmark er knyttet til hverdagsregn og der er behov for et øget fokus på samt bedre afvanding af veje generelt i området. De kommentarer der er kommet til undersøgelsen beskæftiger sig i høj grad med vand på vejene og lokaliserer tydeligt, hvor problemerne er, således at fokus kan sættes de rette steder.


27

Figur 10: Hyppighed hvormed vejoversvømmelser opleves i perioden 2010-2014 for de grundejere, der har rapporteret at de oplever problemer med regnvand på vej. 35 grundejere har boet i ejendommen i mindre end 5 år og her kan hyppigheden være for lav i forhold til de reelle tal, da historikken for hele perioden ikke er med.

En stor del af Jyllinge Nordmarks kloaksystem består af et Vakuumsystem. Vakuumsystemet er grundet små rørdimensioner følsomt overfor fremmedlegemer i systemet og udefrakommende vand. Under kraftig og/eller længerevarende regn oplever Roskilde Forsyning ofte at systemet ikke kan følge med. Det sker når der kommer så meget vand i systemet at vakuumet ikke kan opretholdes. Undersøgelsen underbygger at omfanget af problemet er stort med 181 husstande, der oplever problemer med funktionssvigt af kloakken. Figur 11 viser hvor ofte grundejere har oplevet at kloakken svigtede under regn i perioden 2010-2014. Heraf fremgår at 31 enten slet ikke har oplevet problemet i de foregående 5 år eller kun en enkelt gang på 5 år, svarende til under det generelle serviceniveau som Roskilde Forsyning er forpligtet til på separate regnvandssystemer. Der eksisterer ikke et serviceniveau for hvor ofte man kan opleve funktionssvigt af kloakken. Men det er et alvorligt problem at 150 husstande oplever tilbagevendende årlige problemer med afledning af spildevand, især da det kan være i længerevarende perioder, når systemet ikke kan følge med. Af kommentarerne til undersøgelsen fremgår dog at folk generelt er tilfredse med Roskilde Forsynings service og hurtige tilkald af slamsuger.


28

Figur 11: Hyppighed af funktionssvigt af kloak under regn i perioden 2010-2014. 17 grundejere har boet i ejendommen i mindre end 5 år og her kan hyppigheden være vist for lav i forhold til de reelle tal, da historikken for hele perioden ikke er med.

Der er generelt en relativt god arealmæssig spredning på besvarelserne, således at alle områder er repræsenterede. Det vurderes at datagrundlaget er tilstrækkeligt til at skabe overblik over hvor i Jyllinge Nordmark, regnvandsproblemerne er koncentreret. På vejniveau svinger svarprocenten mellem 0 og 86 %. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem svarprocent og andelen af grundejere med regnvandsproblemer (se Figur 12). Det skyldes bl.a. den statistiske usikkerhed på veje med få grundejere (her vægter hver enkelt grundejeres svar højt i den samlede andel af grundejere med problemer). Ser man isoleret på veje med mere end 20 husstande og mindst 10 besvarelser er regressionen væsentligt højere med 0,29.


29

Figur 12: Undersøgelse af sammenhæng mellem svarprocent og andel af grundejere med regnvandsproblemer.

Det antages at størstedelen af de der ikke har besvaret undersøgelsen ikke har væsentlige problemer med regnvand og/eller interesse i at Roskilde Forsyning skal indgå i en løsning for området. Dette da motivationen for at deltage i undersøgelsen vil være størst når man vil få personligt gavn af resultaterne. Det kan selvfølgelig ikke med sikkerhed siges, da der kan være andre grunde til at undersøgelsen ikke er besvaret. Derfor fokuseres i tolkningen på tendenserne for veje. Dvs. hvis mange grundejere på en vej har indikeret at de har regnvandsproblemer er det sandsynligt at det også er gældende for de grundejere, der ikke har besvaret undersøgelsen. Omvendt vil mange besvarelser på en vej/område, der indikerer at der ikke er problemer sandsynliggøre at dette også er tilfældet for de øvrige ejendomme på vejen/området. I spørgeskemaundersøgelsen var det gjort muligt at kommentere alle spørgsmål, samt give generelle kommentarer til undersøgelsen og fremtidens regnvandshåndtering. Formålet med dette var at sikre at alle idéer og observationer om regnvand i området inddrages i analysen. Knap 600 ud af de 700 respondenter har tilføjet kommentarer til undersøgelsen. Alle kommentarer er gennemgået og på vejniveau er resumeret de vigtigste pointer i forhold til nuværende problemer og løsninger i Bilag 5. Der er mange værdifulde kommentarer til forståelse af de specifikke regnvandsproblemer på de enkelte veje og grunde. Kommentarerne er derfor vigtige at inddrage, når der skal udarbejdes detailprojekter i området. Kommentarerne er også benyttet for at vurdere hvilke tekniske løsninger, der vil være mest hensigtsmæssige i de enkelte problemområder. De forhold, der har vægtet tungt er beskrevet under de enkelte løsningsforslag. Ud over de meget specifikke problemforståelser, er der mange, der har kommenteret ønsker til fremtidig regnvandshåndtering generelt. Disse kommentarer er samlet opsummeret i


30

Tabel 6. Heraf ses at det hyppigst fremførte ønske er regnvandskloak, hvilket 49 grundejere ønsker. Ud over regnvandskloakken peger grundejere på vedligehold af eksisterende grøfter, etablering af nye grøfter, dræning, grundvandssænkning, faskiner, terrænregulering (opfyldning af lunker og overflade runnoff) og yderligere pumpning af Råmosegrøften som mulige løsninger. I alt peger 37 grundejere på disse alternativer til traditionel regnvandskloakering. Sammenholdt med at 13 grundejere angiver at de ikke ønsker en regnvandskloak er der samlet set stortset lige mange, der er for og imod traditionel regnvandskloakering som fremtidens regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark i forhold til alternativ håndtering af regnvandet. 20 grundejere fokuserer på at vand skal holdes inden for matrikelgrænser og vejskel således at mængden af ”eksporterede problemer mindskes”. Dette underbygges også af at rigtig mange beskriver deres regnvandsproblemer som relateret til nabobyggerier med dispensation for forhøjet kote eller tilledning af vand fra naturligt højereliggende veje/områder. 3 grundejere fokusere på at det er vigtigt at involvere og samarbejde med grundejerforeningerne om arbejdet. Roskilde Forsyning har givet alle grundejerforeninger muligheder for at byde ind med deres input til undersøgelsen via tilbud om individuelt møde med alle grundejerforeninger. På baggrund af afholdte møder er Roskilde Forsyning helt enig i betragtningen, da grundejerforeningernes lokalkendskab vil skabe langt bedre løsninger. 12 grundejere har forslag til hvordan spildevandskloakkens virkning under regn kan forbedres ved kontrol af fejltilslutninger og tætning af utætte elementer som f.eks. brøndring og dæksler.


31

Tabel 6: Opsummering af generelle kommentarer i undersøgelse. Kommentarerne er vurderet og samlet i hovedkategorier. Antal beskriver, hvor mange grundejere, der har givet udtryk for en kommentar og antal veje beskriver, hvor mange veje, hvor en grundejer har kommenteret.

KATEGORI Antal Svar

Antal veje

FÆLLES LØSNINGER – der skal gøres noget og tages hånd om problemerne 16 14 REGNVANDSKLOAK (vej og/eller parceller), nogle peger på specifikker steder, problemtyper (leret jord, høj grundvandsstand, oversvømmede matrikler)

49 34

IKKE REGNVANDSKLOAK / Nuværende løsninger er gode nok / De enkelte grundejere kan gøre mere INDIVIDUELT. En generel vejledning med gode idéer til ting man selv kan gøre i sin have også alternative løsninger

13 11

GRØFTER reetableres/friholdes og nye etableres 7 7 DRÆN / RUNNOFF 12 10 Opkøb af grunde til REGNVANDSBASSIN/etablering af regnvandsbasin 2 2 FASKINER generelt på veje og på parceller. Specifikt på begge sider af vejbump. 7 7 LUNKER fyldes op 1 1 GENANVENDELSE af regnvand 3 3 AKTIV AFVANDING AF RÅMOSEGRØFTEN meget positivt – evt. yderligere pumpning

4 4

MINDRE BEFÆSTELSE og ikke med fald mod naboer eller vej. RABATTER skal bibeholdes/genetableres

10 10

VAND SKAL HÅNDTERES PÅ EGEN VEJ. Vandskel i hovedveje 10 3 Man skal søge LOKALE LØSNINGER i henhold til svarene fra spørgeskemaerne og den erfaring Forsyningen ellers har gjort sig. SAMARBEJDE MED GRUNDEJERFORENINGER og gerne med rådgivning om afhjælpning af div. problemer.

3 3

SPILDEVANDSKLOAK: Mere effektiv håndtering af spildevandskloakproblemer herunder: Undersøgelse af om parceller leder regnvand direkte i kloakken, kontrol af om kloakdæksler slutter tæt og tætning af utætte samlebrønde, gribe ind over for beboere der leder regnvand på kloak, bedre opsyn med pumpebrønde i veje

12 9

Det er fint med undersøgelsen, dejligt at der sker noget, POSITIVT TILTAG/ Ser frem til hvilke muligheder I kommer frem til uanset om det er en fælles eller noget jeg selv kan gøre for at sikre mit hus for indtrængningsvand efter skybrud og tak fordi I tager fat på sagen nu.

6 6

Generelt er der rigtig mange gode kommentarer i undersøgelsen og i forbindelse med kommende detailprojekter for området vil de være et vigtigt input i den indledende fase. Nedenfor er et par eksempler på kommentarer og holdninger; udtrykt i undersøgelsen ”Det kunne nok være en løsning at regningen ikke lå i de små lokale

grundejer foreninger, da det rammer skævt hvor problemerne er” ”En generel vejledning med gode idéer til ting jeg selv kan gøre i min have

og ting jeg med fordel kan være mere bevidst om, når jeg planlægger, selv

om jeg bor lidt højere, så jeg kan være nabo og miljøvenlig :) En rende, så


32

jeg slipper af med "mit eget" vand, er jo ikke særlig hensigtsmæssig for den

lavestboende på vejen. Vores lokale "underbo" har stenbede uden blomster,

der bliver til stenkantede havebassiner, hver gang det regner bare lidt.” ”En stor del af problemet med vand på vejen er, at parcel ejerne sender

regnvand ud på vejen (grundet at deres indkørsel med stenbelægning

hælder ud mod vejen). Alle grundejere bør holdes op på at de SKAL sørge

for at bortlede regnvand på deres egen grund. Ligeledes bør

grundejerforeninger IKKE være i tvivl om kommunens retningslinjer for

afledning af vejvand (andre kommuner har udarbejdet pjecer som entydigt

placerer ansvar).” ”Jeg oplever ikke problemer. Mine faskiner kan optage regnvandet. Derfor

mener jeg ikke at det er nødvendigt at blive "tvunget" over på en fælles

kommunal løsning, med udgifter/brugerbetaling forbundet.”

”Der bør laves afløb på vejene, så vi som privatpersoner ikke skal have

bøvlet og udgifter til at aflede vand fra højereliggende veje, som deles af alle.

At overlade problemerne til de enkelte husejere betyder, at der ikke sker

"noget", da det kan være en betragtelig udgift for enkeltmand.” Dialog med grundejerforeninger om udfordringer og løsninger Alle grundejerforeninger i Jyllinge Nordmark blev i projektet inviteret til en dialog om eksisterende regnvandsløsninger, -problemer og planlagte eller ønskede løsninger. Alle møder blev afholdt lokalt, således at det ved behov har været muligt at foretage en gåtur i området for at få en bedre forståelse for problemstillinger mv. I invitationen til møderne blev formålet med mødet beskrevet som input til:

• Viden om eksisterende løsninger til regnvandshåndtering i grundejerforeningen (f.eks. dræn, faskiner, pumper mv.)

• Jeres kendskab til udfordringer med regnvand i grundejerforeningen. Her vil jeg også medbringe relevant viden fra spørgeskemaundersøgelsen, så I har mulighed for at bruge den viden i forbindelse med jeres arbejde i grundejerforeningen.

• Jeres evt. idéer og holdninger til fremtidig regnvandshåndtering i området. Jeg har ikke fået udarbejdet skitseforslag endnu og vil derfor gerne have jeres inputs med, så de kan indgå i vurderingen af forskellige løsningsmuligheder.

Der er afholdt møde med 16 grundejerforeninger på hver 1-1,5 times varighed. Derudover har der været en dialog med to foreninger, hvor der ikke er afholdt møde. De resterende 10 foreninger er det ikke lykkedes at få kontakt til gennem to e-mailforsøg.

Møderne har været meget udbytterige i forhold til både at få kortlagt eksisterende løsninger og få en forståelse for de konkrete problemer, der eksisterer samt


33

foreningernes løbende arbejde med regnvandshåndtering. Mødereferater fra alle møder ses i Bilag 6. På baggrund af oplysningerne i møderne er udarbejdet en skematisk oversigt over eksisterende anlæg til håndtering af regnvand i området (se Kortbilag G). Kortet giver et overblik over omfanget og typen af løsninger; men der kan være yderligere anlæg – privat eller historisk etablerede som de nuværende bestyrelser ikke har kendskab til. Overordnet set gav møderne indtryk af en række dedikerede foreninger; der kender deres forpligtelser med håndtering af regnvand. Næsten alle foreninger havde iværksat eller planlagte konkrete tiltag for at forbedre regnvandsafledningen. Samtidig efterspurgte flere grundejerforeninger input til hvordan specifikke regnvandsproblemer kan håndteres og efterlyste et katalog med konkrete løsningsforslag på typeproblemer; hvilket ville kunne hjælpe dem til lettere at håndtere regnvandet. 3 større grundejerforeninger vurderede at omfanget af regnvandsproblemer i deres område var så massive at et samarbejdsprojekt med Roskilde Forsyning – med fokus på skybrudssikring var det foretrukne fremtidsscenarie. Yderligere 2-3 grundejerforeninger så et muligt potentiale i et samarbejde – eller i al fald et behov for fælles løsninger på problemstillingerne. De øvrige foreninger havde allerede etableret regnvandssystemer, der håndterede tidligere problemer på vejene, havde projekter i støbeskeen og et løbende fokus på forbedringer. I afvejningen af ønsket om Roskilde Forsynings indblanding lå selvsagt også en afvejning af de omkostninger som en traditionel tilslutning til et offentligt fælles regnvandssystem (25.000 kr. inkl. moms i supplerende tilslutningsbidrag og op til ca. samme beløb (eller mere) til internt ledningsanlæg eller lignende pr. ejendom) imod omfanget af problemer og deraf følgende omkostninger. Det vurderes positivt med det lokale initiativ og engagement og udmeldingerne fra grundejerforeningerne er i meget god overensstemmelse med omfanget af problemer som undersøgelsen peger på i de forskellige områder. Baseret på de allerede udførte anlæg og grundejerforeningernes indstilling vurderes at majoriteten af grundejerforeninger vil være i stand til at løse de eksisterende regnvandsudfordringer selv; særligt såfremt de tilbydes sparring kurser eller andre tilbud til et forbedret grundlag for metodevalg. På denne baggrund er grundejerforeningernes ønsker til fremtidig regnvandshåndtering også vægtet i anbefalingerne. Øvrige erfaringer og igangværende tiltag I forbindelse med skybruddet i 2007 indsamlede Roskilde Kommune oplysninger om ejendomme, der blev oversvømmet herunder. Resultaterne herfra, suppleret med yderligere oplysninger fra Jyllinge Sommerland Grundejerforening kan ses i Kortbilag E. Årsagen til oversvømmelserne blev forsøgt kortlagt og heraf fremgår at der både er tale om oversvømmelser fra vandløb, vejafvanding, kloak, grøfter og dræn. Dvs. at oversvømmelserne i høj grad er præget af samling af vand fra større oplande end den enkelte matrikel. Grontmij (2011) vurderer at en væsentlig parameter er høj vandstand i vandløbene med deraf følgende tilbagesvuvninger, der også kan have været medvirkende årsag til oversvømmelser fra vejafvanding og dræn.


34

Det er også vigtigt at være opmærksom på at de oplevede hændelser i Jyllinge Nordmark er baseret på hændelser som nu reguleres i forhold til digel-øsningen og reguleringen af Værebro Å. Der er også problemer, der er håndteret i forbindelse med kapacitetsudvidelserne i Råmosegrøfterne. Sammenfatning af problemstillinger med regnvandshåndtering Overordnet set viser resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og dialogen med grundejerforeningerne at Jyllinge Nordmark er et område, hvor der gennem årene er etableret et væld af forskellige løsninger til håndtering af regnvand både på de private matrikler og vejarealer. Løsningerne er generelt fremdrevet af behov for konkrete tiltag og i mange tilfælde er det lykkedes grundejere at løse eksisterende problemer. Undersøgelsen og dialogen peger dog også på at der er områder, hvor problemstillingerne har oversteget den enkelte grundejers handlemulighed eller hvor grundejerforeninger har brug for vejledning og indspark til at løse udfordringer som de ikke har teknisk kompetence til at løfte. Her vil en tværgående organisering af berørte grundejerforeninger, digelauget eller Roskilde Forsyning være mulige parter til at løfte opgaverne. På baggrund af de mange kommentarer til undersøgelserne og den hydrauliske forståelsesramme beskrevet på s. 20 kan de problemstillinger, der opleves med regnvand inddeles i 6 overordnede typer som illustreret i Figur 13 - Figur 17 og beskrevet nedenfor. Problemtype 1 er at vejvand samt vand fra indkørsler mv. samles ved udmundinger af bakker (se Figur 13). Derved skabes store ansamlinger af vand på både veje og private matrikler. Dette betyder at de lokale vandhåndteringsanlæg ikke blot skal håndtere det lokale vand men også overfladevand fra et væsentligt større opland og derved kræver helt andre dimensioner end normale anlæg på private matrikler. Denne problemtype har også en anden udfordring i den ukontrollerede vandtransport i rabatter og på kørebanen, der giver erosion og slider og underminere asfalten samt ødelægger rabatter og skaber sedimenttransport til gene for både de, hvor materiale forsvinder og for de hvor materiale ophober sig.


35

Figur 13: Illustration af problemtype 1: Overfladevand fra veje og indkørsler, der løber ned ad bakker og samler sig hvor bakken flader ud.

Problemtype 2 er at grundvandsspejl står meget terrænnært, hvilket betyder at der er en begrænset kapacitet i underjordiske vandhåndteringsanlæg, som f.eks. faskiner (se Figur 14). Effekten af at opdimensionere et anlæg der står under vand er ikke eksisterende og der skal udtænkes helt andre løsninger for, om muligt, at håndtere regnvand lokalt i områder med høje grundvandsspejl.

Figur 14: Illustration af problemtype 2: Grundvandsspejl er meget terrænnært. Nogle steder lige under jordoverfladen. Derved er der ingen eller begrænset kapacitet til at håndtere regnvand i faskiner.


36

Problemtype 3 er at der er områder hvor den terrænnære undergrund består af fed ler eller lignende (se Figur 15). Det betyder at man til trods for beliggenhed højt over havets overflade og det sekundære grundvandsspejl alligevel kan opleve begrænset kapacitet af faskiner. Da jorden grundet kapilarkræfter er tæt ved vandmættet vil faskinerne snarere fungere som fyldte vandtanke, hvorfra der ikke sker nedsivning.

Figur 15: Illustration af problemtype 3: Ejendomme, der er beliggende højt over havets overflade og grundvandsspejl, men hvor den terrænnære jord består af ler (fed) og overfladevand derved både har svært ved at trænge ned i jorden på overfladen eller via faskiner

Problemtype 4 er et lokalt problem, men som er gået igen i rigtig mange af besvarelserne til spørgeskemaundersøgelsen. Her angiver mange nemlig at deres problemer med regnvand bunder i terrænreguleringer og manglende håndtering af regnvandet hos naboer i forbindelse med nybyggerier (Figur 16).

Figur 16: Illustration af problemtype 4: Nybyggerier på matrikler, hvor der foretages terrænregulering men hvor regnvandshåndtering på egen grund ikke er planlagt tilstrækkeligt og vandet i stedet ledes til nabomatrikler og øger problemerne her (da ejendommene formentlig i forvejen er vandlidende).


37

Problemtype 5 er gældende for en del af de ejendomme der leder regnvand til dræn, grøfter eller åer. Både Råmosegrøfterne og Værebro Å kan være stærkt belastede under regn. Derved kan høje vandføringer i recipienterne betyde at udledning ikke er muligt og i værste fald kan der ske både oversvømmelse direkte fra recipienten på jorden eller mere problematisk tilbagestuvning gennem ledningsnettet og helt tilbage til selve ejendommen (Figur 17)

Figur 17: Illustration af problemtype 5: Ejendomme hvor regnvand håndteres ved bortledning til dræn, grøfter eller åer, men hvor der er kapacitetsproblemer i recipienterne. Her risikeres endda tilbagestuvning gennem grøften og dermed tilledning af mere vand til ejendommen end der falder naturligt.

Problemtype 6 er generelt et mindre problem end de øvrige, men det vurderes på baggrund af besvarelserne alligevel at have betydning for mange mennesker. Problemtypen er derfor medtaget her og illustreret i Figur 18. På flere af vejene i Jyllinge Nordmark er der aldrig blevet etableret en egentlig afvanding. Det formodes at dette ofte bunder i den historiske udvikling og at man på har asfalteret gamle grusveje direkte uden hverken at lave en profilering og sikre afvanding til rabatter eller lignende eller udbedre lunkedannelse. Derved sker der i udpræget grad pyt-dannelse i lunker i vejene. Størrelsen på vandpytterne varierer fra at oversvømme hele vejarealer til mindre pytter.

Figur 18: Illustration af problemtype 6: Mange veje er gamle grusveje der er asfalteret direkte over uden profilering eller en egentlig plan for håndtering af vejvandet.


38

Tekniske løsninger for regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark

I dette projekt er opstillet en række overordnede principper til regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark. Principperne knytter sig til de 6 typer af problemstillinger og er beskrevet nedenfor. Herefter indgår et afsnit om skybrudssikring af ejendomme, da det vurderes at være helt essentielt og et af de tiltag, der ved små investeringer i høj grad kan være med til at sikre ejendomme mod oversvømmelser. Løsningsprincipperne er til dels udviklet af og i samarbejde med rådgivere fra Envidan, Grontmij, Haveselskabet, Orbicon, TredjeNatur og Urbanisten i forbindelse med et workshopforløb om fremtidens regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark. Derudover er principperne baseret på dialog med grundejerforeninger og Roskilde Forsynings egne indspil til metodik. I det følgende beskrives kort processen og resultaterne fra workshopforløbet med rådgivere. Efterfølgende skitseres de anbefalede løsningsprincipper for Jyllinge Nordmark. Workshopforløb For at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for løsningsmetoder til regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark har Roskilde Forsyning planlagt og afholdt et workshopforløb med en bredt sammensat gruppe af rådgivere og kompetencer. Workshopforløbet bestod af 2 workshops med forberedende arbejde imellem. Formålet med Workshop I var at sætte en fælles forståelsesramme for problemstillingerne i Jyllinge Nordmark samt besigtige området. Denne workshop skulle dermed kvalificere rådgiverne til at arbejde konkret med løsningsforslag for området. Imellem de to workshops fik 4 firmaer eller teams af rådgivere to specifikke veje hver, for hvilke de skulle udarbejde løsningsprincipper. Målet var en skitsering af de teknisk bedst egnede løsningsprincipper og ikke færdigprojekterede detailprojekter. Hvilket en aflønning svarende til ca. 20 timers arbejdsindsats også afspejlede. Der var udvalgt konkrete veje for at sikre jordnære. Rådgiverne måtte gerne være visionære, men skulle tro på at de skitserede principper også kunne udmøntes i praksis. Vejene var udvalgt fordi de har komplekse problemstillinger, men repræsentere samtidig karakteristiske forhold i området og kan derfor også bruges på flere veje med samme problemtype. 5 veje af problemtype 1 var udvalgt (Åvej, Fasanvænget, Storkevej, Høgevænget, Lærkevej), 1 vej med problemtype 3 (Rugvej) og 2 af de gennemgående veje; der i et samlet net evt. kan indgå som skybrudsveje (Nordmarksvej & Osvej/Osvej Vest). På workshop 2 præsenterede rådgiverne de forskellige løsningsforslag, hvorefter perspektiverne i de enkelte forslag blev debatteret i en mulitkriterieanalyse af fordele og ulemper ved de forskellige metoder for at kvalificere; hvilke metoder, der gav mest værdi. Afslutningsvis fik deltagerne muligheden for at brede deres idéer ud til mere visionære tanker om samlede løsningsprincipper for større


39

områder. Rådgivernes præsentationer, samlet resultat af multikritieanalyse og notat med vigtige pointer fra workshop kan ses i Bilag 7. I Tabel 7 vises resultatet af multikriterieanalysen. Analysen blev foretaget for de løsningsprincipper, som rådgiverne pegede på i deres oplæg. Løsningsprincipperne er beskrevet i afsnittet ”Principper for regnvandshåndtering” på s. 40 og kan ses mere detaljeret i rådgivernes præsentationer vedlagt i Bilag 7. Af Tabel 7 ses at næsten alle de øvrige løsningsprincipper er vurderet til at være mere egnet til håndtering af regnvand i området end en traditionel kloak. Specielt vurderes løsninger, hvor vand ledes på terræn højt (”åben rende/grøft/community rain garden” og ”samlet vejprofil ændres”). Tabellen vil være et værdifuldt input i se med detail- og skitseprojektering af løsninger for de enkelte veje. I Tabel 8 er de fordele, ulemper og forudsætninger, der blev peget på for de forskellige løsningsprincipper skitseret. Listen er ikke udtømmende, men giver et billede af de umiddelbare forhold man skal være opmærksom på i forbindelse med valg af løsningstype. Tabel 7: Resultat af multikriterieanalyse for løsninger i flade områder med terrænnært grundvand. Analysen er udført på workshop II som gruppearbejde i 3 grupper. Regnvandskloak ses som en 0 løsning, som øvrige løsningsprincipper vurderes op imod. Karaktergivning går fra -2 til +3, hvor 3 er en løsning der er væsentligt bedre på en given parameter end en kloak og -2 gives for en løsning, der er væsentligt mere uhensigtsmæssig end en regnvandskloak. Resultat vises som gennemsnit af 3 gruppers vurdering. Generelt var karaktergivningen relativt ens i grupperne. Hvor ikke alle grupper har bedømt en parameter tages gennemsnittet for to grupper eller værdien fra én gruppe, hvis de øvrige ikke har forholdt sig til parameteren


40

Tabel 8: Beskrivelse af fordele, ulemper og forudsætninger som beskrevet på workshop II.

Principper for regnvandshåndtering I det følgende beskrives de principielle løsningsmetoder, der anbefales til håndtering af regnvand i Jyllinge Nordmark. Første afsnit har fokus på skybrudssikring af den enkelte ejendom, mens de øvrige 6 afsnit fokuserer på løsningsmuligheder for de 6 problemtyper der blev skitseret i afsnittet: ”Sammenfatning af problemstillinger med regnvandshåndtering”, på s. 33. Skybrudssikring af den enkelte ejendom For at minimere konsekvenser af regnvand – især skybrud er det afgørende at de enkelte ejendomme skybrudssikres. Det anbefales derfor at alle grundejere får gennemgået og udbedret evt. kritiske forhold på deres ejendom. Formålet er at minimere muligheden for at regnvand trænger ind i huse og bygningsdele og giver skader. For at understøtte en proces med skybrudssikring anbefales at kommune/forsyning gør en indsats for at oplyse borgere om hvordan de kan sikre deres boliger bedre; f.eks. i forbindelse med en event i området eller via breve. På

FordeleFordeleFordeleFordele UlemperUlemperUlemperUlemper ForudsætningerForudsætningerForudsætningerForudsætninger

RegnvandshaverRegnvandshaverRegnvandshaverRegnvandshaver Fleksibel Usikkerhed i gør det selv

arbejde- Afhængig af

borgeropbakning

Overløb til andre/øvrige løsninger. Evt.

behov for noget grundvandssænkning.

For robusthed forudsættes tinglysning

på grunde

Generel Generel Generel Generel

grundvandssænkninggrundvandssænkninggrundvandssænkninggrundvandssænkning

Giver mulighed for

nedsivningsløsninger. Kan

udføres af

Kommune/Forsyning

Sætninger i huset.

Jordsænkning/Terrænsænknin

g/evt. indtrængende saltvand

Åben Åben Åben Åben

rende/Grøft/Community rende/Grøft/Community rende/Grøft/Community rende/Grøft/Community

rain gardenrain gardenrain gardenrain garden

Lokal forankring, synlighed,

leg. Bygger videre på

eksisterende løsning

Afhængig af borgeropbakning.

Begrænset kapacitet. De skal

ikke gøres meget større. Folks

skal vedligeholde systemet.

Kommunen skal give

inspiration til løsninger

Forudsætter klar rollefordeling og

ejerskab fra borgere. Pumpning

nedstrøms - op til åen

Dræn/TrugDræn/TrugDræn/TrugDræn/Trug Omlægning af vejløsning til

det bedre

KloakKloakKloakKloak

Samlet vejprofil ændresSamlet vejprofil ændresSamlet vejprofil ændresSamlet vejprofil ændres Kan kombineres med

traffikforanstaltninger

Hvis vejen ikke står overfor

renovering er det en dyr

løsning

Skal sammenlignes med afsatte midler

til vejvedligeholdelse

Bassin Bassin Bassin Bassin (fx på udsatte grunde) Kan give rekreative værdier til

området. Fra Råmosegrøften

Syd til Råmoseengen. Lav et

dobbelt profil og udnyt den

bedre både ifht. forsinkelse af

regnvand og rekreativt

Skal sammentænkes i området

Lokale lunker opfyldesLokale lunker opfyldesLokale lunker opfyldesLokale lunker opfyldes Ikke så relevant i dette

område

Skal ske i sammenhæng med

rende/grøft/regnhave løsning

Sammentænkning af andre løsninger

ellers skaber det flere problemer

Klimasikring af grunde + Klimasikring af grunde + Klimasikring af grunde + Klimasikring af grunde +

bygningerbygningerbygningerbygninger

Accept af vand i haver men

beskytteslse mod skader


41

hjemmesiden: www.klimatilpasning.dk (Naturstyrelsen; 2015) er der samlet en masse relevant materiale om skybrudssikring der giver et godt overblik og gode vejledninger til skybrudssikringen. Det anbefales derfor at lægge fokus på udbredelsen af kendskab til denne side. Herunder også det gratis klimatilpasningstjek som en lang række fagfolk tilbyder. Roskilde Kommune kan dog også overveje om der vil være en fordel i at organisere, udbyde og tilbyde skybrudstjek under en samlet ordning/struktur for at udbrede klimatilpasningstjekket yderligere i området. Problemtype 1: Strømning på veje med stor hældning og ansamling af vand i bund af bakker Generelt har mange veje i området stort langsgående fald på og vandet transporteres naturligt til lavninger i bunden af veje mv. Det betyder at en traditionel regnvandskloak er en uforholdsmæssig dyr ny transportvej for vandet, da vandet i forvejen strømmer naturligt på/langs veje. Til gengæld er det vigtigt at være opmærksom på at den eksisterende ustyrede vandtransport har en række ulemper; herunder slitage og underminering af asfalt, bortskylning af vejrabatter, ukontrolleret vandtilledning uhensigtsmæssige steder. Derfor vil det være en stor fordel at skabe styrede vandveje Det mest kritiske problem på disse veje er at vand koncentreres i bunden af bakker (og/eller på matrikler undervejs hvor terrænhældning på vejbanen giver indløb af vand). Den simpleste måde at håndtere denne del af problemet på er ved at skabe en løsning, der hvor vandet samles i dag. Denne løsning kan enten bestå af permeable overflader (med drænkapacitet i bærelaget), nedsivningsanlæg i rette proportioner eller afledning af vandet fra problemområdet til nærmeste recipient. Den langsigtede og mest hensigtsmæssige løsning for grundvandsdannelsen og en robust løsning er at etablere LAR-løsninger, med håndtering af regnvandet, ved kilden. For vejvandets vedkommende kan det være ved at bremse det strømmende vand med vejbump, omvendte vejbump, linjedræn, permeabel belægning og faskiner. Det sekundære problem på disse veje; erosion og underminering af vejbanen bør håndteres – i forbindelse med den løbende vejvedligeholdelse, renovering af vejen eller i et særskilt projekt med fokus på håndtering af vandet. Løsningen på denne del af problemet er at skabe styrede vandveje; i form af grøfter, dræn, vandrende eller lignende. Behovet herfor vil selvfølgelig afhænge af i hvor høj grad vand nedsives og forsinkes undervejs. Se nærmere beskrivelse og illustration af løsninger i Tabel 9. På de private matrikler er det vigtigt med fokus på lokal vandhåndtering, så vand fra matriklerne der nemt kan håndteres lokalt ikke er med til at øge problemerne nedstrøms, hvilket kan give en forskelligartet løsning lokalt. Det vurderes at der er behov for en indsats herom, da den enkelte grundejer ikke altid ser problemerne, når man ikke på egen grund oplever problemer og man måske historisk altid har ledt vandet til vejarealer. Det anbefales derfor at Roskilde Kommune støtter op om tiltag på de enkelte matrikler f.eks. via informationsmateriale, kursusmulighed og dialogmøder.


42

Tabel 9: Illustrationer og beskrivelse af forskellige muligheder til håndtering af vejvand på skrånende veje.

Tilbageholdelse på tværs af vejbane

Lotte Foght-Sørensen (2015)

Grontmij, 2015

Orbicon (2015b)

Vejsynk, hvor vandet samles. Hulningen i vejen udføres med

permeabel belægning (f.eks. græsarmering, permeable fliser

eller permeabel asfalt) og med bund der er opbygget med

dræn til faskine eller underliggende faskine (med

afgrænsning mod evt. sædvandlig stabilgrus, således at dette

ikke påvirkes. Udfordring: Er formentlig svær at

implementere på meget skrånende veje.

Vejbump med dræn eller lignende

Samme princip gør sig gældende for vejbump, der kan

etableres med permeabel belægning, dræn, eller faskine i

tilknytning, herunder evt. faskine indbygget direkte i

bumpet.

Chikaner med regnbede Vandet kan også ledes i regnbede,

der periodevis indskrænker vejbanens størrelse. Derved

opnås et relativt stort areal, hvor vand kan tilbageholdes.

Ved etablering af kantsten omkring bedet (med indløb fra

opstrøms side). Der skabes også et volumen til

opmagasinering under vandmættede forhold og det

befæstede areal reduceres.

Udfordringer: Disse løsninger vil kunne håndtere

hverdagsregn, men med skybrud med høj regnintensitet,

hvor de øverste jordlag og porevolumen bliver vandmættet

vil de formentlig ikke kunne følge med. Derfor er det vigtigt

at vurdere; hvor vandet så løber hen, så man ikke får skabt

nye problemer for naboerne til løsningerne. Det er desuden

vigtigt at regne på størrelsen af oplandet til anlægget, så det

sikres at dette dimensioneres korrekt

Linjerist med tilløb til faskine

Denne løsning kan ses ved Hagenæsdal, hvor det fungerer

med stor succes. Løsningen kræver løbende tømning af

sandfang og riste samt evt. faskiner. Ved Fjordager er der

etableret vejriste med tilløb til sandfang og faskiner

strategisk i forhold til hvor vandet naturligt samlede sig på

vej.

Permeabel belægning (fliser, græsarmering, asfalt). Bredden

af vejstykke med alternativ belægning skal afvejes i forhold

til hældning på vejen (jo større hældning, des større bredde,

så vandet kan nå at nedsive. Fordelen ved denne løsning er

at der ikke skal etableres sandfang og faskine, men at

belægningen i sig selv fungerer som faskine. Der vil dog være


43

behov for løbende vedligeholdelse og løsningen kan evt.

kombineres med et mindre vejbumb efter for at sikre

tilbageholdelse og nedsivning af vandet.

Etablering af ”vandvej”

Orbicon (2015b)

DieUrbanisten et al. (2015)

Grontmij (2015)

På veje med store hældninger vil traditionelle vandrender

eller ledninger være uhensigtsmæssige, da det vil give en

hurtig tilledning til lavpunkterne, hvor meget vand derved

skal håndteres samtidig. Det anbefales derfor at benytte

løsninger med forsinkelse i.

Grøfter med chikaner

Dette er fx etableret af Nordvand ved Mariehøj, hvor der kan

søges inspiration. Ulempen er at traditionelle grøfter

optager plads fra kørebane og/eller rabat, men det skal

holdes op mod det reelle behov for vejudlæg på de små

boligveje. En fordel med grøfterne er at de kan være med til

at skabe et grønt udtryk i området. Grøften kan også

udformes som en fælles langsgående regnhave (med

tilpasset beplantning), hvilket vil have et mere interessant

udtryk end en traditionel grøft. Beplantningen vil også have

en teknisk funktion i forhold til forsinkelse og fordampning

af vand.

Trug med dræn og lokal nedsivning

En løsning som denne vil give en styret ledning af

regnvandet, således at vandet ikke løber ind til grundejere

på vejen, eroderer vejrabatter og underminerer asfalt.

Løsningen kræver en profileret vej, hvor vejprofil hælder

mod rabatter. Alternativt må etableres mindre render på

tværs, der kan lede vand til truget. Fordel med en mindre

hulning på top af dræn er at løsningen derved i højere grad

er skybrudssikret. Såfremt arealet ikke kan udtages af

vejareal, kan løsningen etableres som kørefast belægning og

hulning kan mindskes. En række mulige udformninger af en

styret vandvej er vist i figur til venstre (Grontmij, 2015).

Udfordringer: Mange rabatter er allerede fyldt med

ledninger, hvilket kan vanskeliggøre eller umuliggøre

etableringen i rabatten. Ved vejprofiler der ikke har en

hældning mod rabat, kan det kræve en del modificeringer

med render mv. for at få vandet styret det rette sted hen.


44

Problemtype 2: Flade områder med terrænnært grundvandsspejl I disse områder er traditionelle nedsivningsløsninger ikke egnede og generelt bør alle løsninger være så overfladenære som muligt med større arealmæssig udbredelse og mindre dybde i løsningen. Løsninger bør kombinere lokal håndtering og skybrudssikring i form af regnhaver samt fælles afledning via overfladenære dræn, render, grøfter eller fælles langsgående regnbede – alternativt etableret med overfladeafstrømning til større regnbede/chikaner. De fælles løsninger kan enten placeres i bagskel som f.eks. grøft ved Mågevej/Knudsvej, i rabat/forhave eller midt på vejbane med ændret vejprofil og placering af rende midt på vej. Tabel 10: Illustration og beskrivelse af forskellige løsninger til håndtering af regnvand i de lave områder med højt grundvandsspejl

Håndtering af regnvand på den enkelte matrikel

DieUrbanisten et. Al. (2015)

Haveselskabet jf. Naturstyrelsen (2015)

’ Haveselskabet jf. Naturstyrelsen (2015)

Det anbefales at der arbejdes med at skabe regnhaver, med helt terrænnær opmagasinering af vand i faskiner, regnbede, havebassiner eller lavninger i græsplænen kan mindske generne af den høje grundvandsstand og gøre vandet til et aktiv i haven. Dette er især aktuelt på de meget våde grunde i området, hvor interne dræn kan være med til at koncentrere grundvandet i området, hvor det kan skabe merværdi. Fordelen ved at arbejde med regnhaver er at det vil være med til at skybrudssikre ejendommene samt mindske presset på det vand der skal håndteres i et fælles system på overfladen. Det har betydning da recipienter har begrænset kapacitet og for hvor store arealer, der skal optages til fælles løsninger.

Ved nybyggeri kan også arbejdes med grønne tage og andre større anlæg til lokal håndtering af regnvandet

Udfordringer: Løsningen er drevet af motivationen hos den enkelte grundejer og effekten og planlægningen i en helhedsplan kan være svær at forudsige.


45

Vandrende midt i vejprofil

TredjeNatur (2015)

Naturstyrelsen (2015)

Naturstyrelsen (2015)

Såfremt en grundejerforening står for renovering af vejbanen

vil en interessant løsning være at lave et v-profil på vejbanen

med en vandrende/dræn/vejrabat midt på vejen. Herved vil

vandet ledes længest væk fra ejendommene og derved vil

sikring af lavtliggende ejendomme være størst. Evt. vand vil

ligge midt på vejbanen og dermed ikke være til gene for

gående og cyklister og kun i mindre grad for bilister.

Udfordringer: Der skal kunne skabes hældning nok til at

vandet ledes mod Værebro Å (eller evt. alternativ recipient).

Det er en relativt dyr løsning, men da den kombinerer flere

behov vil økonomirammen også være bredere da både

hensynet til regn- og vejvedligeholdelse tilgodeses. I stedet

for en decideret vandrende kan det også overvejes at

etablere vejen med et permeabelt produkt med den ønskede

profil og en svag hældning mod recipient

Løsning i vejrabat

Orbicon (2015)

På de fleste veje i området vurderes at der lige akkurat vil

være fald nok til at lede vandet mod Værebro Å eller Osvej.

Ved området omkring Birkengen vil den fælles løsning i vejen

kunne kobles til Råmosegrøften hvor det er hensigtsmæssigt

hydraulisk og i forhold til bebyggelse i området.

Grøfter (i rabat eller bagskel)

Dette er fx etableret i bagskellet ved de ulige nr. på Mågevej,

hvor der kan søges inspiration fx hos Bodshøjgård

grundejerforening. Ulemper er at traditionelle grøfter

optager plads fra kørebane og/eller rabat. Til gengæld kan

det være med til at skabe et grønt udtryk i området. Grøften

kan også udformes som en fælles langsgående regnhave

(med tilpasset beplantning), hvilket vil have et mere

interessant udtryk end en traditionel grøft og evt. kan

fungere i stedet for traditionelle hegn og lignende

forhaveafgrænsninger. Beplantningen vil også have en

teknisk funktion i forhold til forsinkelse og fordampning af

vand. Ulempen ved at have grøfter i vejrabat er at vejene i

området generelt er smalle. Alternativet er at etablere en


46


Grontmij (2015)


løsning, hvor vandet løber lige under overfladen i dræn

faskinekassetter eller lignende. Uanset løsningsvalg anbefales

at benytte et permeabelt materiale så vand, der kan,

nedsives. I disse tilfælde kan der ikke plantes hæk.

Trug med dræn og lokal nedsivning En løsning som denne vil

give en styret afledning af regnvandet, således at vandet ikke

løber ind til grundejere på vejen, eroderer vejrabatter og

underminerer asfalt. Løsningen kræver at vejprofil hælder

mod rabatter eller alternativt mindre render på tværs, der

kan lede vand til truget. Fordel med en mindre hulning på top

af dræn er at løsningen derved i højere grad er

skybrudssikret. Såfremt arealet ikke kan udtages af vejareal,

kan løsningen etableres som kørefast belægning og hulning

kan mindskes. En række mulige udformninger af en styret

vandvej er vist i figur til venstre (Grontmij, 2015).

Udfordringer: Mange rabatter er allerede fyldt med

ledninger, hvilket kan vanskeliggøre eller umuliggøre

etableringen i rabatten. Ved vejprofiler der ikke har en

hældning mod rabat, kan det kræve en del modificeringer

med render mv. for at få vandet styret det rette sted hen.

Uanset hvilke løsninger, der vælges, skal der etableres

sammenhængende infrastrukur for afledning af regnvandet.

Grundvandssænkning

En alternativ løsning i de områder, hvor der ikke er

terrænnær gytje/tørv er at skabe en kontrolleret

grundvandssænkning (via dræn eller pumpebrønde og evt. i

sammenhæng med bagvandskanal til dige). Derved skabes

kapacitet i jorden til at håndtere regnvandet lokalt.

Moniteringen har vist at der er tale om et terrænnært

magasin nord for Osvej, hvilket muliggør denne løsning. Der

er en høj hydraulisk ledningsevne, hvilket betyder at der kan

skabes en flad sænkningstragt og deraf følgende større

udbredelse af sænkning (og mindre behov for pumper).

Udfordringer: Løsningen kræver detaljerede undersøgelser af

undergrunden, så sætningsskader på ejendomme og veje


47

undgås. Desuden mindskes grundvandsdannelsen ved

bortpumpning af vand – også når det ikke regner. Vandet kan

evt. pumpes til et sted hvor det kan skabe noget merværdi i

form af et regnvandsbassin/sø. Fordelen er til gengæld at

systemet vil være robust og oppumpningen vil kunne øges

efter behov, fx ved skybrudsvarsler. Der vil være nogle

væsentlige driftsomkostninger (pumper, monitering mv.) som

skal holdes op mod en – måske lavere – anlægsomkostning.

Fordelen vil være at problemer med meget våde haver og

tildels indtrængen af grundvand/regnvand i vakuumsystemet

vil minimeres. Denne løsning vurderes dog umiddelbart for at

have så mange ulemper at det ikke anbefales som førstevalg

– medmindre der er et stærkt borgerønske om at undgå de

våde/fugtige haver. Problemtype 3: Områder med fed ler og begrænset nedsivningspotentiale I disse områder vil man enten skulle dimensionere faskineanlæg efter forholdene (dvs. med et markant større volumen) eller bortlede vandet. I de områder, hvor vandet naturligt forsvinder over en periode, er der et (om end begrænset) nedsivningspotentiale. Det kan også undersøges om det er muligt at øge sprækkedannelsen i jordmatricen eller finde områder med mere sandet jord (som regel kan der forventes en del inhomogenitet og deraf følgende stor forskel på kapaciteten inden for et relativt afgrænset område). Når der er tale om lavninger, hvorfra vand ikke naturligt kan bortledes fra må der enten bores en ledning gennem bakke (hvis muligt) eller på tværs af vejforløb og aflede vandet videre herfra. På veje/områder hvor naturligt terrænfald kan lede vandet væk kan de samme metoder som beskrevet i Tabel 10 om afledning af vand benyttes. Fordelen ved den overfladenære transport i forhold til traditionelle kloakker er at kapaciteten kan øges og at vandet kan forsinkes eller delvist nedsives undervejs. Problemtype 4: Tilstrømning af vand til lavtliggende grunde i forbindelse med terrænregulering hos naboer eller højtliggende veje Fremadrettet bør problemer med tilstrømning af vand fra terrænregulerede grunde undgås; dels ved at følge retningslinjer i den nye klimalokalplan for Jyllinge Nordmark, der pt. er i høring og dels ved at der i byggesagsbehandlingen for Jyllinge Nordmark udvikles en fast procedure hvor grundejer redegører for vandhåndteringen. Herunder f.eks. udpegning af vandhåndteringspunkter for hverdagsregn, kapacitet og hvor overløb løber til. Såfremt dette allerede indgår i byggesagsbehandlingen må der i stedet implementeres tilsyn eller lignende, da mange kommentarer i undersøgelsen peger på dette som et problem. Det vurderes at der er behov for et konsekvent fokus på regnvandshåndteringen i byggesagsbehandlingen i lighed med det ekstra fokus, der er herpå i Trekroner og Musicon.


48

De terrænregulerede grunde bør have et godt potentiale for lokal håndtering af regnvand, såfremt de terrænreguleres med materialer der kan holde og lede vand (f.eks. sand og grus). Det er endvidere i forbindelse med påfyldning simpelt at etablere regnkasetter mv. da de stort set vil kunne sættes på eksisterende terræn med opfyldning omkring og over. Herudover bør nybyggeri i planlægsfasen indtænke skybrudssikring jf. problemtype 4. Hvor grunde er beliggende lavere end vejniveau bør grundejer og grundejerforening i fællesskab se på om der er behov for langsgående dræn, regnbede eller lignende for at undgå indløb af vejvand. Grundejerforeningerne bør understøtte arbejdet og såfremt at det er store vejstykkers vejvand, der siver ind på grunden, også etablere selve løsningen. Hvor det kun er lokalt vejvand, der løber ind på grunden er problemomfanget mindre og grundejer kan selv forestå en løsning. Det anbefales at Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning udarbejder en fornyet undersøgelse af regnvandsproblematikker i Jyllinge Nordmark om 5-10 år for at følge op på at de private løsninger, der forudsættes etableret i denne rapport også er ført ud i praksis eller alternativt etableres ad alternativ vej (f.eks. ved nyt spildevandsplanstillæg, hvor flere områder overgår til regnvandshåndteret af Roskilde Forsyning). Generelt anbefales at alle ejendomme gennemgår et skybrudstjek og udbedre evt. uhensigtsmæssige forhold. Derved vil skaderne ved indløb fra andre matrikler, samt intensive nedbørshændelser kunne minimeres betragteligt. Det anbefales at Roskilde Kommune/Roskilde Forsyning sammen undersøger muligheden for at bidrage til dette evt. med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere. Problemtype 5: Tilbagestuvning og manglende kapacitet i recipienter En afgørende faktor for at et regnvandssystem i området vil lykkes er, at mængderne og hastighed af regnvand der ledes til recipienterne er i overensstemmelse med det niveau som recipienterne har kapacitet til. Alternativt vil det være nødvendigt enten at øge kapaciteten, forsinke eller tilbageholde yderligere vand. Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning har i 2013-2014 øget den hydrauliske kapacitet af Råmosegrøfternes ved at etablere højvandslukke og overpumpning baseret på anbefalingerne i Grontmij (2011). Beregningerne heri viste, at etablering af højvandspumper og afhjælpning af de hydrauliske begrænsninger ville sikre tilstrækkelig kapacitet til at der sker stuvning sjældnere end hvert 10. år enten fra kraftig nedbør eller høj vandstand i Roskilde Fjord. Det anbefales at foretage en verificering af de faktisk udførte tiltags effekt, målinger samt modelberegninger for oversvømmelsesrisikoen. Samtidig skal foretages en beregning af konsekvenserne af den evt. øget tilstrømning af vand som de forskellige regnvandstiltag kan medføre. Værebro Å er målsat som et naturligt vandløb med god økologisk tilstand og er omfattet af naturbeskyttelesslovens §3 beskyttelse (Grontmij, 2014). Dette kan have konsekvenser for hvor store vandmængder det er muligt at lede til Værebro Å. Ved udbygningen af Osvej blev der f.eks. givet tilladelse til et udløb på 3,6 l/s (Roskilde Kommune; 2014). Det betyder at der kan blive behov for væsentlig forsinkelse af regnvand før udløb til Værebro Å. Det vil også være relevant, da


49

Værebro Å har et stort opland og løber gennem 8 kommuner, der alle udleder vand til åen og dermed er med til at bidrage til de nedstrøms oversvømmelsesproblemer. Det anbefales samtidigt, at der interkommunalt arbejdes på fælles løsninger med begrænsning af tilstrømning og styrede oversvømmelser af arealer, der begrænser skadernes omfang. Jf. Roskilde Kommune et al. (2011) er der et fælles projekt i gang herom. Status på projektet er ikke undersøgt i dette projekt og er derfor ukendt. Værebro Å går relativt jævnligt over sine breder. Når det sker stuver vand op i grøftesystemet og Jyllinge Nordmark har ikke mulighed for at lede regnvand til vandløbet. Opmagasinering kan derfor blive nødvendigt. Især ved regionale regnhændelser og perioder med lange regnhændelser, mættede jorder og afstrømning fra landarealer kan dette være meget problematisk. De højeste vandstande i den nedstrøms del af Værebro Å er sammenfaldende med høj vandstand i fjorden (Orbicon; 2014c). Oversvømmelsesproblemer fra Værebro Å er altså primært relateret til vandstand i fjorden. Det dige, der er ved at blive myndighedsbehandlet (Roskilde Kommune, 2014b) vil løse højvandsproblematikken og muligvis også problemer med høj vandstand grundet regnvejr. Samspillet mellem diget og fremtidige regnvandsløsninger skal undersøges og koordineres for at skabe mest muligt synergi mellem de to vandprojekter til håndtering af oversvømmelser i Jyllinge Nordmark. I forbindelse med opstart af detailprojektering af et regnvandssystem i området er et vigtigt første step at vurdere kapaciteten ved recipienter og udløb (Værebro Å, Råmosegrøfterne, eksisterende regnvandskloak og dræn) i forhold til en valgt designregn, herunder analysere tilgængelige feltdata (pumpeydelser, vandstande) samt evt. supplere med yderligere data for at kvalificere beregningerne. Der er tidligere udført en række kapacitetsberegninger, men det skal vurderes om disse i tilstrækkelig grad dækker den kommende øgede tilstrømning til recipienterne. Ud fra tidligere kapacitetsberegninger (Grontmij, 2011) vurderes pt. at der vil være behov for at øge kapaciteten i Råmosegrøften Syd enten ved en volumenudvidelse eller med ekstra kapacitet/bassinvolumen udvalgte steder. Tilsvarende kan der blive behov herfor ved Råmosegrøften Nord, hvor flere veje er blevet koblet på grøften i de seneste år og flere områder planlægger at lede vand til grøften for at løse lokale regnvandsproblemer (se Bilag 6). Ved Værebro Å vil det formentlig være mest hensigtsmæssigt at etablere opstuvningsbassiner i de grønne arealer (hvor diget friholder disse fra oversvømmelse fra Værebro Å). Ved udpumpning over diget vil kapaciteten kunne øges betragteligt. En interessant mulighed kunne også være at udnytte en del af det indre af diget som opmagasineringsvolumen. Dette ville kunne udformes så det i hverdagssituationer udnyttes som bagvandskanal (drænkanal) til diget og i regnsituationer giver mulighed for opmagasinering og tilledning af vand til pumpestation til overpumpning ud i Roskilde Fjord eller Værebro Å. Denne løsning vil også kunne medvirke til at løse pladshensynet for en bagvandskanal. Det er dog for nuværende kun en idé for samtænkning af vandhåndteringen i området og det er ikke undersøgt om det kan lade sig gøre i praksis og om der er en reel gevinst ved en sådan samtænkning.


50

Problemtype 6: Lunker og pyt-dannelser på vejene Her er det afgørende at skille reelle problemer fra gener. Grundejerforeningerne må vurderer problemets omfang og få etableret løsninger, de steder hvor vandpytterne hindre afbenyttelse af vejen og skaber gener for trafikken; mens det omvendt også er vigtigt at borgere lever med at vandpytter er et naturligt element, når det regner (det sker jo også i områder der er regnvandskloakerede). Den simpleste løsning på steder, hvor vandet samler sig lokalt er at skabe en lokal afledning med nedsivning; enten i form af permeable belægninger, rist og tilledning til faskine eller alternativt udbedre lunken; således at vandet fordeler sig jævnt eller afstrømmer fra vejarealet.


51

Anbefalinger til fremtidens regnvandshåndtering

Med udgangspunkt i resultaterne for spørgeskemaundersøgelsen, kommentarerne til undersøgelsen samt dialogen med grundejerforeningerne er det for hver enkelt vej udarbejdet en kort anbefaling for hensigtsmæssige tiltag for at forbedre regnvandshåndteringen samt om det vurderes mest hensigtsmæssigt håndteret på individuelt niveau, af grundejerforeningen eller som en fælles løsning (der enten kan være drevet af Roskilde Forsyning eller et fælles vandlaug). Vurderingen af behovet for en fælles løsning er baseret på følgende kriterier:

• Omfanget af eksisterende problemer Andelen af berørte grundejere samt karakter og størrelse af problem for den enkelte

• Muligheden for individuel afhjælpning af problemerne Kan den enkelte grundejer eller grundejerforening forholdsvist simpelt løse problemerne.

• Økonomi for berørte grundejere Såfremt de økonomiske omkostninger ved nødvendige tiltag vurderes at være væsentligt højere end udgifterne til tilslutningsbidrag til Roskilde Forsyning anbefales en fælles løsning, så omkostningerne for den enkelte grundejer holdes nede.

I Bilag 8 er kortfattede beskrivelser af problemstillinger samt løsningsforslag angivet på vejniveau. Der er ikke taget stilling til, hvilken specifik løsning, der vil være mest velegnet, hvor flere er mulige. Der er i denne rapport ikke taget stilling til hvem der har det administrative/økonomiske ansvar, men primært fokuseret på hvor der er behov for fælles løsninger. Hvor Roskilde Forsyning vil være part i en fremtidig løsning vil der blive taget stilling til løsningsprincip i forbindelse med detailprojekter for vejen og i samarbejde med grundejere/grundejerforening for de enkelte veje. Generelt forventes også at projekter skal udføres som samarbejdsprojekter (med delt finansiering) for at skabe skybrudssikring og en håndtering af regnvand over det generelle serviceniveau på opstuvning på terræn hvert 5. år som Roskilde Forsynings kloakker dimensioneres efter. Løsningerne vil – for at opnå skybrudssikring ofte være baseret på overfladeafstrømning og vil derfor præge vejenes og evt. forhaver eller baghaver karakter og udtryk. Derfor er det helt afgørende, blandt de teknisk og økonomisk sidestillede løsninger – at finde de løsninger som grundejerne foretrækker – og som måske endda kan skabe merværdi for grundejerne. På Kortbilag H ses i hvilke områder af Jyllinge Nordmark, Roskilde Forsyning anbefaler en fælles håndtering af regnvand, hvor der er udfordringer, der vurderes at kunne løses lokalt af de enkelte grundejerforeninger og hvor der på vejniveau ikke er behov for nye tiltag, da der ikke er rapporteret om væsentlige problemer.


52

Områder, hvor det er nødvendigt med fælles løsninger I de områder hvor Roskilde Kommune med et tillæg til spildevandsplanen beslutter at ændre status til regnvandskloakeret anbefales at der med det samme udarbejdes en forventet tidsplan for arbejdet, herunder med angivelse af årstal for etablering af løsning for de enkelte veje. Herunder vil et første vigtigt skridt være at sikre tilstrækkelig kapacitet i de relevante recipienter og alternativt, hvor dette ikke er muligt vurdere behovet for forsinkelse og planlægge påbegynde relevant opmagasinering og i nødvendigt omfang arealerhvervelse. Det forventes desuden at detailprojektering for alle veje, også de hvor anlægsprojektet ligger et stykke ud i fremtiden, påbegyndes hurtigt, således at der sker bedst muligt koordinering med grundejerforeninger – f.eks. i forhold til at ny asfalt ikke udlægges før regnvandshåndtering er etableret. For alle veje anbefales at der etableres løsninger, der skybrudssikre ejendomme, men hvor haveanlæg, veje mv. godt kan stå under vand ved kraftige regnskyl. Da Roskilde Forsynings serviceniveau går til opstuvning til terræn hvert 5. år vil det kræve at regnvandshåndtering etableres i fællesskab mellem grundejerforening og Roskilde Forsyning og finansieres delvist af begge parter. Ved opstart af planlægningsfasen skal ske en juridisk afklaring af hvorledes samarbejdsprojekter på vejniveau håndteres mest hensigtsmæssigt og hvor stor en del af finansieringen Roskilde Forsyning bør stå for. Så snart et spildevandsplanstillæg er politisk godkendt ønskes dialogen med grundejerforeningerne påbegyndt med henblik på at finde de mest egnede løsninger for de enkelte veje. Umiddelbart forventes processen opstartet med en fælles inspirationstur til boligområder, hvor relevante regnhåndteringssystemer er implementeret, som anbefalet i Rybner (2015). Dette efterfølges af møder med grundejerforeninger og evt. repræsentanter for de enkelte veje; hvor overordnede principper og ønsker til regnvandshåndtering fastlægges; samt princip for omkostningsfordeling. Dernæst udarbejder Roskilde Forsyning og grundejerforeninger i fællesskab oplæg til detailprojekt for regnvandshåndtering på den enkelte vej og det tilstræbes en løbende dialog med grundejerforeninger. Her vil fokus først være på at skabe detailprojekt for de områder, der først skal anlægges. Erfaringerne herfra kan derefter benyttes i projekteringen af regnvandshåndtering på de øvrige veje. De løsninger der etableres skal udformes så de er fleksible og kan rumme udvidelser som følge af:

• Klimaændringer (stigende grundvandsstand og højere regnintensitet) der betyder at yderligere områder og veje får behov for etablering af fælles løsninger

• At grundejerforeninger inden for en periode på 5-10 år ikke lykkedes med at mindske regnvandsproblemerne på deres veje samt understøtte at ejendommen, der modtager meget vejvand i løsning af problemerne og disse områder derfor også skal inkluderes i en fælles løsning. På denne baggrund anbefales at man indenfor perioden 2020-2025 evaluerer regnvandshåndteringen i Jyllinge Nordmark igen.

• Den generelle udbygning af området (især i form af konvertering af sommerhuse til helårshuse)


53

Konkret vil valg af tekniske løsninger blive baseret på de overordnede løsningsmodeller, der er beskrevet i afsnittet ”Principper for regnvandshåndtering” på s. 40. Samtidig med udformningen af de fælles løsninger anbefales det at arbejde med skybrudssikring og etablering af regnhaver, da de to elementer er vigtige for at skabe et robust system og undgå eller mindske skaderne ved skybrud. Områder, hvor individuelle løsninger fortsat er mulige I det omfang det er muligt juridisk og økonomisk anbefales at Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning i samarbejde understøtter private og grundejerforeningers regnvandshåndtering i de områder hvor der ikke skabes regnvandshåndtering ved Roskilde Forsyning eller vandlaug. Mange grundejerforeninger og grundejere udtrykker ønske herom og angiver at det som lægmænd er svært at vurdere og finde egnede løsninger på problemer med regnvand. Såfremt det er juridisk og økonomisk muligt anbefales følgende iværksat:

• Oplysningskampagne om skybrudssikring til grundejere; herunder enten henvisning til klimatilpasning.dk (Naturstyrelsen, 2015) eller evt. fælles udbud og tilbud til grundejere om gennemgang og udarbejdelse af plan for skybrudssikring af ejendom.

• I byggesagsbehandling indgår håndtering af regnvand konkret i sagsbehandlingen især når grunde terrænreguleres.

• Udarbejdelse af inspirationskatalog med simple skitser og løsningsforslag til håndtering af vejvand; herunder økonomioverslag. Kataloget skal være konkret og brugbart i Jyllinge Nordmark, men hvor inspirationen kan hentes direkte fra tidligere rapporter henvises selvfølgelig hertil

• Kursus i skybrudssikring eller etablering af regnhaver til grundejere eller grundejerforeninger

• Dialogmøde/kursus for grundejerforeninger med fokus på muligheder for håndtering af regnvand – herunder specifikke inputs/rådgivning til grundejerforeningernes regnvandsproblemer

• Opdatering af beskrivelse på Roskilde Kommunes hjemmeside om håndtering af vand på tværs af juridiske vandskel, så den i højere grad opfordrer til at tage hånd om problemer i stedet for kun at beskrive det rent juridiske/privatretlige forhold.

• Det bør desuden overvejes om der skal etableres en samlet ”terrænplan” der sikre at terrænet ikke reguleres uhensigtsmæssigt

En række veje nord for Osvej Vest og Osvej, anbefales der ikke etableret fælles løsninger, da der fortsat er et fornuftigt nedsivningspotentiale samt mulighed for afledning til Råmosegrøften og Fjorden. I forbindelse med klimaændringer vil havstigninger og øgede regnmængder kunne føre til væsentlige stigninger i grundvandsspejlet og deraf følgende nye problemsstillinger for grundejere på disse veje. Det kan derfor i et langsigtet perspektiv blive relevant at yderligere områder sikres ved en fælles regnvandshåndtering.


54

Det anbefales at der indenfor en periode på 5-10 år foretages en fornyet analyse af regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark. Herunder for at sikre at det er lykkedes grundejerforeningerne at løse de regnvandsudfordringer, der eksisterer i dag. Kommunen kan også gennem vand/digelauget stå som en samlende tovholder for at regnvandsløsninger udvikles og implementeres. Alternativet hertil kan være kloakering af flere områder, så grundejere ikke kommer i klemme såfremt regnvandshåndteringen ikke magtes af foreningerne.

Konklusion

Formålet med dette projekt var at skabe et bedre grundlag for den politiske proces om fremtidens regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark. Hovedfokus i projektet har derfor været at forbedre datagrundlaget om de faktisk oplevede problemer med regnvand i området. Der blev derfor udført en række feltundersøgelser, spørgeskemaundersøgelse til grundejere og dialog med grundejerforeninger om deres kendskab til og arbejde med regnvandsproblemer. Dernæst har projektet afdækket hvilke tekniske løsninger, der er bedst egnede til at løse udfordringerne i området. Kernen i denne del af projektet har været et workshopforløb med 18 deltagere fra forskellige førende rådgivende ingeniørfirmaer, landskabsarkitekter, universiteter samt Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning. Herudover er der foretaget en grundig gennemgang af svar og kommentarer for at forstå problemomfang og type på hver enkelt vejstrækning og pege på de løsninger, der bedst løser udfordringerne her. På baggrund af de samlede undersøgelse anbefaler Roskilde Forsyning:

• At ændret afledning af vand til recipienter undersøges med specielt fokus på om kapaciteten er tilstrækkelig alternativt skal forsinkelse og tilbageholdelse i fælles regnvandsbassiner eller lignende foretages. Specielt forventes at der vil være behov for kapacitetsudvidelse i Råmosegrøften Syd

• At regnvandsløsninger designes som skybrudsløsninger og ikke som traditionelle kloakeringsløsninger (med forventet oversvømmelser hvert 5. år). Derved skal løsninger etableres som samfinansieringsprojekter mellem Roskilde Forsyning og grundejere for de områder, hvor Roskilde Forsyning involvers.

• At der inden for en kort tidshorisont etableres løsninger med specifikke problemer med vejvand på 44 af vejene. Det vurderes at det er muligt at skabe lokale løsninger og dermed at ansvar bør placeres hos vejejer (primært grundejerforeninger).

• At grundejere oplyses og motiveres om metoder til at skybrudssikre ejendomme; herunder specielt mulighed for klimatilpasningstjek og inspiration på www.klimatilpasning.dk. Indsats fra Kommune/Forsyning kunne fx være kurser, informationsmateriale/Regnvandsevent i Jyllinge Nordmark samt evt. en endnu mere målrettet arbejde med skybrudssikring af udsatte ejendomme.

• At der etableres fælles regnvandshåndtering på 22 veje (eller delstrækninger heraf): Birkeengen, Blodhøjvej, Fasanvænget, Vernersvej,


55

Gøgevej, Gøgevejs Tværvej, Høgevænget, Lærkevej, Olesvej, Sommervej, Spurvevej, Storkevej, Storkevejs Tværvej,Tværdalen, Engblommevej, Lupinvej, Åvej, Mågevej, Nålekrogen, Akacievej, Nordmarksvej og Osvej Vest. På nogle af disse strækninger er det mest hensigtsmæssigt at løsninger etableres af grundejere eller vandlaug og i nogle områder vil det være en fordel at Roskilde Forsyning indgår som en professionel part i etableringen. Herudover er der enkelte øvrige veje, hvor der er behov for at etablere mindre fælles drænløsninger.

Ved en målrettet indsats vurderes at de problemer med regnvand, der er oplevet i Jyllinge Nordmark sammen med det kommende digeløsning kan gøre vand til en stærk kvalitet i området og sikre, at bygninger ikke lider skade.


56

Referencer

Bjørn, Helge; 1993; Glimt fra Nordmarken for 30-35 år siden; Hentet fra Lokalhistorisk arkiv ved Jyllinge Bibliotek, November 2014 DieUrbanisten et al.; 2015; Haveselskabet, Envidan og DieUrbanisten; Løsningsforslag for Osvej, Osvej Vest og Lærkevej; Powerpointpræsentation på WorkshopII om Fremtidens regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark; April 2015 Egedal Kommune; 2015; Vandspejlsdata fra Værebro Å st. 5238; Fremsendt af Orbicon. Foght-Sørensen, Lotte; 2015; Vejsynk; Personlig email-korrespondance; Februar 2015 GEUS; 2015a; Jordartskort; Hentet fra internettet juni 2015; http://www.geus.dk/DK/data-maps/Sider/j200-dk.aspx GEUS; 2015b; Jupiter-database; Hentet fra internettet juni 2015; http://www.geus.dk/DK/data-maps/jupiter/Sider/data-dk.aspx Grontmij; 2011; Oversvømmelsesberegninger for Råmosegrøften. Teknisk notat Grontmij; 2015; Løsningsforslag for Åvej og Storkevej; Powerpointpræsentation på WorkshopII om Fremtidens regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark; April 2015 Kort- og Matrikelstyrelsen; 2015; Historisk kort hentet på nettet juni 2015; http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/ Naturstyrelsen; 2015; Klimatilpasning; Hentet fra internettet juni 2015; http://www.klimatilpasning.dk/borger.aspx Roskilde Kommune et al., 2011; Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro indsatsplanområde; Udarbejdet af Egedal, Frederikssund og Roskilde Kommuner. Hentet fra internettet; Juni 2015: http://roskilde.dk/sites/default/files/affald_og_miljoe/vaerebro_indsatsplan.pdf Roskilde Kommune; 2015; Personlig Kommunikation med Bjørn Viinblad Mikkelsen Roskilde Kommune; 2015b; Oversvømmelserne i december 2013; Hentet fra internettet Juni 2015; http://roskilde.dk/oversvoemmelser Roskilde og Frederiksborg Amter, 2006; Værebro Indsatsområde 2006. Hovedrapport; http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/GKOVrebro.pdf


57

Rybner; 2015; Collaborative Networks as a tool for RainWater Management; Speciale ved Aalborg Universitet; København; Juni 2015 Orbicon; 2014; Jyllinge Nordmark. Lokale løsninger til sikring mod oversvømmelse.; Udarbejdet for Roskilde Kommune. Orbicon, 2015; 3D-kort baseret baseret på 1,6 m terrænmodel fra Kortforsyningen.dk; Udarbejdet af Orbicon til brug for dette projekt juni, 2015 Orbicon; 2015b; Løsningsforslag for Fasanvænget og Rugvej; Powerpointpræsentation på WorkshopII om Fremtidens regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark; April 2015. TredjeNatur; 2015; Løsningsforslag for Nordmarksvej og Høgevænget; Powerpointpræsentation på WorkshopII om Fremtidens regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark; April 2015.

Documents

Fremtidens Regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark · • Anbefalinger til fremtidens regnvandshåndtering Den hydrogeologiske forståelsesramme er baseret på geografiske og geologiske