Fællesskab ogfaglighed medSkoleIntra

Undervisning med SkoleIntra

Redaktion: Martin Hovbakke Sørensen

Illustrationer: John R. Mirland

Grafisk arbejde: Jens Kragelund

Tryk: Scanprint a/s, Århus

ISBN: 978-87-7252-313-2

© UNI•C, juni 2008

Bestilling

Bestilling af“Fællesskab og faglighed i SkoleIntra”Tlf. 89 37 66 99Fax: 89 37 66 77Mail: brochure@uni-c.dk

Bestilling af SkoleIntraTlf. 35 87 85 90Mail: skoleintra@uni-c.dk

www.skoleintra.dk

UNI•C

KøbenhavnVermundsgade 52100 København ØTlf. 35 87 88 89

ÅrhusOlof Palmes Allé 388200 Århus NTlf. 89 37 66 66

www.uni-c.dk

3

Med SkoleIntra er fællesskabet i centrum imange sammenhænge. Fællesskabet mel-lem eleverne, når de arbejder sammen iElevIntra. Fællesskabet mellem lærere, for-ældre og elever om elevplanerne. Og fæl-lesskabet mellem kommunens skoler, når fxelevrådene arbejder sammen på tværs afskolerne.

Samtidig er faglighed sat i højsædet. MedElevIntra er der mulighed for at lave spæn-dende faglige undervisningsforløb. Ogsamtidig bliver der fra flere sider udvikletnye ressourcer i SkoleIntra, som gør detendnu lettere at lave gode faglige forløb.

”Fælleskab og faglighed med SkoleIntra”viser gennem 14 artikler, hvordan du kananvende SkoleIntra. Den overskuelige ind-holdsfortegnelse giver en god oversigtover de enkelte artikler.

Fællesskab og faglighedmed SkoleIntra

Der er konkrete undervisningsforløb, derretter sig mod dansk, matematik,natur/teknik og historie. Idéerne herfra kanogså anvendes i andre fag. Der er også ar-tikler, der viser, hvilke muligheder der erfor at anvende Arbejdsrum, som er produ-ceret af andre.

Andre artikler sætter fokus på elevplaner,spørgeskemaer og websideprojekter.

Der er inspiration til, hvordan du arbejdermed OSO i 10. klasse eller elevrådsarbejdetpå tværs af skolerne i kommunen. Og en-delig er der artikler om Fællesnettet ogInfoKiosken.

Bogen giver inspiration, som du kan arbej-de videre med og tilpasse din egen under-visning og klasse. Artiklerne kan læses hverfor sig, så du kan vælge at læse lige de ar-tikler, som er mest relevante for dig. Ogmåske finder du nogle emner, som du sletikke vidste noget om i forvejen.

4

SkoleIntra og Web 2.0 – hvordan? 8Steen MøllerLærer, Gauerslund Skole, Vejle KommuneWeb 2.0 er blevet det store mantra på internettet – men hvad erdet, og hvordan kan det anvendes i undervisningen.

Fart i natur/teknik og matematik-undervisningen 12Jacob Kjær HansenLærer, Tommerup Skole, Assens KommuneBiler, kørsel, fart og hastighed er noget, som stort set alle eleverhar en eller anden reference til. Det kan være, at eleven bliverkørt af mor eller far i skole eller kender én der har fået en fart-bøde. Desuden står eleverne i 6. klasse over for erhvervelse af kø-rekort til i første omgang knallert.

Et "fælles" websideprojekt 16Marcus BennickIndehaver, webtjenesten LærIT.dkAt udarbejde og præsentere et projekt ved hjælp af en websideer en kreativ og skabende proces. Med hjemmesideværkstedet iElevIntra er det muligt for elever på alle niveauer at lave en flotwebside med fagligt indhold. Her er et konkret eksempel på et"fælles" websideprojekt, du kan lave med din klasse.

Dansk, it og SkoleIntra – Integration afit/SkoleIntra i danskundervisningen 20Leif AndersenMEd, It-konsulent, Odsherred KommuneArtiklen indeholder teoretiske og i høj grad praktiske overvejel-ser og anvisninger på, hvorledes et forfatterskab læses medSkoleIntra.

Indhold

5

Elevplaner i SkoleIntra –Børnehaveklassen og indskolingen 26Ulla Bai HøllundTidligere lærer, Engdalsskolen, Århus KommuneElevplaner kan uden at kræve et urimeligt timeforbrug blive etsærdeles godt værktøj til information om elevernes aktuellestandpunkt i de enkelte fag. De kan også blive et godt værktøj iden løbende evaluering.

Elevplaner i SkoleIntra – mellemtrinnet ogde ældste klasser 30Ulla Bai HøllundTidligere lærer, Engdalsskolen, Århus KommunePå mellemtrinnet og i overbygningen er der flere fag og dermedlærere i den enkelte klasse. Samtidig kan eleverne nu være mereaktive med hensyn til egne elevplaner. Det giver alt i alt flere mu-ligheder, men stiller også flere krav til udarbejdelsen af elevpla-nerne.

OSO i 10. klasse – hvad skal du være,når du bli’r stor? 34Ib JensenVejleder i UU-Århus og pædagogisk it-vejleder, N. Kochs SkoleVi har gjort gode erfaringer med at inddrage logbog og arbejds-rum i arbejdet med OSO, men erfaringerne kan sagtens overførestil Projektopgaven i 9. klasse eller andre projekt- og emneforløb.

Spørgeskemaer i SkoleIntra 38v. Bo Ramsing & Erik S. KristensenPædagogiske it-konsulenter, Tønder kommuneSkoleIntra indeholder et stærkt redskab til udarbejdelse af spør-geskemaer – disse kan bruges til mangt og meget, ikke mindst iforhold til eleverne. I artiklen vil vi lægge størst vægt på spørge-skemaer i relation til eleverne.

6

Podcasting med SkoleIntra 42Uffe SørensenSenior konsulent, LærIT.dkMed mobiltelefoner og mp3-afspillere har de danske elever fåetmere computerkraft mellem hænderne, end det der landsatte deførste mennesker på månen. Alt for sjældent udnyttes dette po-tentiale i undervisningen. Med ElevIntras blogs, de mobile devi-ces og lidt kreativitet kan eleven iscenesætte og fortælle sig selv ibilleder og lyd.

En fælles elevrådsportal med SkoleIntra 46Uffe SørensenSenior konsulent, LærIT.dkI Fredericia kommune har man i nogle år arbejdet på tværs afskolernes elevråd ved at samles omkring elevrådstopmøder. Krea-tiv brug af SkoleIntras Fællesnet og ElevIntra, har øget kommuni-kationen og udbyttet af elevrådsarbejdet.

FællesNettet – kom godt fra start 50Mads-Peter GalttPæd. IT- og Mediekonsulent, Gentofte KommuneDet letteste for en skoleforvaltning eller Pæd. Central er at ind-købe FællesNet-modulet til PersonaleIntra, men det sværeste erat få det pædagogiske personale ude omkring på skolerne til atbruge det! Læs her, hvordan man ved at satse på nogle få indsat-sområder, kan få gang i FællesNettet!

InfoKiosks mange muligheder 54Mads-Peter GalttPæd. IT- og Mediekonsulent, Gentofte KommuneDer er stigende behov for info og videndeling. Infokiosken kanbruges til at fange de forskellige målgruppers opmærksomhed ide områder på skolen, hvor de færdes.

7

Arbejdsrum – et godt værktøj 56Erik Rønn, redaktionschef og Poul Kubel, redaktørGyldendalDe fleste elever og lærere kender situationen: man begynder ti-men med at bede eleverne tage bogen frem og slå op på en gi-ven side. Bøgerne hentes frem fra skoletaskerne, og undervisnin-gen kan gå i gang.

EMU-arbejdsrum – et godt tilbud til dig ogdin skole 60Anne Analin og Jytte FrombergEMU redaktionenMed EMU-arbejdsrum har SkoleIntra taget initiativ til at gøre detlet at komme i gang med at anvende virtuelle arbejdsrum i un-dervisningen. Arbejdsrummene anvender langt hen ad vejen ind-hold og aktiviteter fra EMUs fagsider i universerne for lærere ogelever.

8

SkoleIntra ogWeb 2.0 – hvordan?

Steen MøllerLærer, Gauerslund Skole, Vejle Kommune

I lang tid har internettet været udgiveraf-hængigt. Store firmaer, encyklopædier, avi-ser osv. har hjemmesider, hvor den besø-gende kan skaffe sig information – men ik-ke give noget igen. Web 2.0-tankegangenhar mærkbart ændret på dette.Begrebet kan meget kort sammenfattessom ”det samarbejdende internet – socialsoftware.”. Tjenesterne, fx podcasts, rss-feeds, wikis, fildeling, tags, weblogs,MySpace, blogs, YouTube osv. osv. fokuse-rer på det brugerskabte indhold. Et par ek-sempler:

• Web 2.0 er lavet af mennesker for and-re mennesker (fx blogs).

• Web 2.0 bygger på tillid og deltagelse(fx Wikipedia).

• Web 2.0 skaber man sammen. Jo flerebrugere, jo større værdi. (Fx YouTubeog MySpace).

• Web 2.0 handler om at dele sin videnmed andre.

Web 2.0 er altså også en slags adfærdsmå-de. I begrebet ligger således også en ”soci-al læring”, der er baseret på kommunika-tion, deling af viden og samarbejde. Effek-ten af Web 2.0 er kun blevet så stor, fordimennesker har været villige til at dele de-res viden med andre.

Web 2.0 er en del af stort set enhver teen-agers liv - de bruger det hele tiden. De spil-ler, chatter, deler information, skaffer sig

venner, hører musik og ser film, deler inte-resser og deltager i masser af sociale net-værk. Derved lærer de sammen og i fælles-skab med andre, og deres konsekventebrug at denne teknologi stiller derved kravtil skole og hjem for at påvirke denne læ-ring og måske få et ord med på vejen,mens de sociale færdigheder og holdnin-ger dannes.

Men man må krybe, før man kan gå – ogdet er derfor også skolens opgave at givedem en uddannelse i Web 2.0. Og der ermeget at lære og reflektere over. Først ogfremmest skal de lære at dele! (og det er isig selv svært – for det forudsætter samar-bejde) – men derudover er begreber sombl.a. webetik, de uskrevne regler, lovgiv-ning og ikke mindst kildekritik helt centra-le elementer i undervisningen. I Web 2.0 erdet i langt højere grad end tidligere nød-vendigt at kunne vurdere og reflektereover tilliden til afsenderen. For kan manegentlig tro på alle de informationer manfår, når man ikke har et klart overblik over,hvem afsenderen er?

Uddannelse som kildekritiker – hvemskal man tro på?Web 2.0 stiller krav til, at man beskæftigersig alvorligt med spørgsmålet om kildekri-tik. Vores elever skal ikke blot lære, hvor-dan en hjemmeside, blog eller lignende op-rettes, men også hvordan forfatteren væl-ger at vinkle indholdet. Er det løgn og latindet hele? Er det et menneske, som gerne vilpromovere sig selv? En ekspert på området,måske selvlært men med indsigt, som ger-ne vil dele sin viden med resten af verdeneller bare andre fagnørder. Er der en poli-tisk dagsorden, for demokratisk fremskridt,

Web 2.0 er blevet det store mantra på In-ternettet – men hvad er det og hvordankan det anvendes i undervisningen.

“Kommunika-tion, deling afviden og sam-arbejde.”

9

for racisme eller en revision af verdens hi-storiske opfattelse?

Web 2.0-tjenester i SkoleIntraInternettets mange muligheder for at legemed Web 2.0 kan i den grad være mangeog meget uoverskuelige, når det drejer sigom "øvelse" for en skoleklasse. Derfor kanman med fordel bruge SkoleIntra som "le-geplads", da eleverne i form af ElevIntrahar en masse muligheder for at arbejdemed fildeling, blogs, chat osv. Eleven harmulighed for at lære Web 2.0 gennem fle-re forskellige værktøjer:

• logbog, mail, notatredskaber• arbejdsrum og ressourcer (bl.a. video

og podcasts)• Skriv-sammen dokumenter• debatfora og chats.

SkoleIntras værktøjer er ikke så designedeog åbner ikke så mange muligheder somde tidligere nævnte eksempler på nettet.Fx er SkoleIntras blog skåret ned til de rentbasale behov for indlæg, svar osv., mensdet tilsvarende eksempel på nettet, blogs-pot, har hundredvis af muligheder. I en un-dervisningssammenhæng må man vurdere,

hvad man har brug for, men SkoleIntra kanfint facilitere undervisningen.

Eksempel 1: arbejde med fildelingBrug ElevIntras præsentationsmapper tildeling/inspiration i fht. produkterne underet givet undervisningsforløb. Opret forskel-lige faneblade, så overblikket over map-pens (mulige) indhold bevares. Brug mulig-heden til at snakke om fildelingsproblema-tikken i undervisningen.Man kan også benytte skriv-sammen-doku-menter til gruppe- og præsentationsarbej-de.

Eksempel 2: arbejde med blogsI fx engelsk kan eleverne skrive blogs påElevIntra. De kan lave en blog, skrive ind-læg og svare på andres. Læreren styrer,hvordan det foregår. Blogs giver mangemuligheder for at skabe debatter og kom-munikere på tværs i klassen – uafhængig aftid og sted.

Eksempel 3: arbejde med upload affilm a la YouTubeVideoer optaget med mobil eller andet ud-styr kan uploades og deles på ElevIntra i fxfællesmapper eller præsentationsmapper

Det er nemt at arbejde med fildeling i Sko-leIntra. (Se eksempel 1)

Blogs kan bruges i mange fag fx engelsk. (Se eksempel 2)

Mange elever optages små videoer, som kan bruges i undervisnin-gen. (Se eksempel 3)

“Fokus på læ-ringen.”

10

hvis det er mindre filer, fx 5-10 mb.Større videofiler bør uploades på enUNI•Server, der også er fuldt integreret iSkoleIntra.

Eksempel 4: Arbejdsrum/samfundsfagEksemplet er fra et arbejdsrum udarbejdettil folketingsvalget i 2007. Udgangspunktetvar at fokusere på partiernes brug af socialsoftware. At alle links og henvisninger m.v.er samlet i et arbejdsrum gør at eleverneikke behøvede at ”google” tilfældigt, søgesimpelt på MySpace eller YouTube. På denmåde kan man, bl.a. via dybe links, sørgefor at eleverne har ressourcerne til dereslæringsproces samlet ét sted.

Arbejdsrummet kan også indeholde fx.podcasts. Eleverne kan så høre dem direkteeller overføre dem til deres mp3-afspillereller mobiltelefon. Andre eksempler kunnevære debat-fora eller skriv-sammen-doku-menter. Her bliver eleven hele tiden udfor-dret til at at være aktivt deltagende i en lø-bende læreproces.

Hvad er så fordelen ved at bruge web2.0 komponenterne i SkoleIntra iundervisningenSkoleIntra har sin store styrke i at alle Web-2.0-teknologierne kan afprøves, gennem-føres og evalueres i et ”lille”, overskueligtundervisningsmiljø, hvor læreren hele ti-den har adgang til samtlige elevers data.Læreren kan derved fokusere på den ar-bejds- og dermed læringsproces, der findersted og skal ikke halse rundt på internettet.En yderligere fordel er at ElevIntra er ad-gangsbeskyttet – derved kan data derfraikke ”googles”. Når man så øver sig i atskrive en blog i 8a engelsk behøver manaltså ikke frygte, at der bliver svaret franær og fjern – det er kun klassen, der haradgang. Til gengæld kan man skrive dennår man har lyst – at bruge disse kompo-nenter i SkoleIntra er kun afhængig af en

internetadgang – ikke et klasseværelse!Derved er der masser af muligheder for atundervisningsdifferentiere og gøre under-visningen uafhængig af edb-lokalet!!

Det springende punkt er at have fokus pådet inkluderende og samarbejdende. Ikkealle deler rundhåndet af deres viden (gæl-der også lærere!). At lære at dele er en kul-tur som udfordrer – men at dele viden ernetop en forudsætning for at øge viden.Dette skal skolen gå foran i og lade elever-ne erfare. Mange elever gør det allerede,men der skal en bevidstgørelse til.

Ved at bruge SkoleIntras univers og dervedhave en lukket, genkendelig og styret ad-gang til tjenesterne styrker man elevernesmulighed og kompetence i at gennemskueog vurdere informationsmængden. Det bli-ver også meget nemmere at tage hul påbegrebet "webetik". At brugen af alle dis-se sociale tjenester i øvrigt også kræver enrigtig god portion selvjustits er en snakværd – og en overraskelse for mange.

Arbejdsrum om folketingsvalget i 2007. Teksten er til venstre, og links er til højre. (Se ek-sempel 4)

“En yderligerefordel er, atElevIntra erbeskyttet.”

11

12

Undervisningsforløbet at køreMed afsæt i ovenstående er undervisnings-forløbet at køre etableret, og det tagerudgangspunkt i fagene natur/teknik ogmatematik, hvor brugen af ElevIntra blivercentral i den sidste halvdel af forløbet. FraFælles Mål for både natur/teknik og mate-matik dækkes en række af trinmålene efter6. klassetrin gennem dette forløb. De op-fyldte trinmål kan ses påhttp://www.skoleintra.dk/fart.htm.

TidsplanenAt køre strækker sig over en periode på 6uger, hvor der i alt bruges 16 lektioner.

Uge 1+2Introduktion til emnet, hvorefter klassenskaber et fælles forståelsesgrundlag ud fraelevernes viden og erfaringer (1 lektion).Værkstederne afvikles og eleverne indsam-

ler data samt andre relevante observatio-ner (6 lektioner).

Uge 3+4De indsamlede data indtastes i regneark,og eleverne udarbejder passende grafer.ElevIntras webavis introduceres (4 lektio-ner).

Uge 5+6Eleverne skriver artikler i webavisen, hvorresultater fra databehandlingen samt no-ter og observationer danner grundlaget.Eleverne udfylder desuden et spørgeskemasamt en multiple choice-test, der bl.a. skalbelyse udbyttet af forløbet (5 lektioner).

Grupper og de 6 værksteder er lavet på for-hånd, så første lektion kan blive brugt tilgennemgang af værkstederne samt af for-løbet som helhed, hvor ElevIntra bliver for-løbets omdrejningspunkt i den sidste halv-del. I denne første del er det klasseværel-set, der er udgangs- og omdrejningspunkt,da det er her, grupperne skal hente og af-levere materialer til de forskellige værkste-der.

Forløbet bliver, som sagt, gennemført med6 værksteder placeret 6 forskellige steder(på og omkring skolen), og det er desudenvigtigt, at perioden med værkstederne ikkebliver trukket i langdrag, da erfaringernetydeligt har vist, at elevernes interesse da-ler betragteligt. Værkstederne gennemfø-res på 6 lektioner a’ 45 min., hvilket bety-der, at grupperne har mellem 30 og 40 min.til arbejdet i hvert værksted. Grupperne,der skal væk fra skolen, har klart nokmindst tid, da tiden frem og tilbage mel-lem klassen og værkstedet er inkluderet ide afsatte 45 min.

Fart i natur/teknikog matematik-undervisningen

Jacob Kjær HansenLærer, Tommerup Skole, Assens Kommune

“…strækkersig over 6uger og 16lektioner.”

Biler, kørsel, fart og hastighed er no-get, som stort set alle elever har en el-ler anden reference til. Det kan være,at eleven bliver kørt af mor eller far iskole, kender én der har fået en fart-bøde, eller måske fordi eleven tilfæl-digvis har passeret tv’et én af de dage,hvor tophistorien var en ung mandsvanvidskørsel gennem byen. Desudenstår eleverne i 6. klasse over for er-hvervelse af kørekort, i første omgangtil knallert, men inden længe også tilmotorkøretøjer med mange flere he-stekræfter, nemlig motorcykler og bi-ler samt de meget tungere af slagsen,lastbiler og busser.

13

I den sidste halvdel af forløbet skal elever-ne bearbejde de indsamlede data, som dehar erhvervet sig gennem arbejdet medværkstederne. I dette arbejde indtagerbrugen af ElevIntra en meget væsentligrolle. Fordelingen af lektioner i den sidstehalvdel er tiltænkt en lige deling mellemdatabehandlingen og rapporteringen, somi forløbet foretages via den indbyggedewebavis i ElevIntra.

IndholdetVærkstederne omhandler praktisk arbejdemed motoren, gear og aksler, ud fra aktivi-tetsark, der alle stammer fra Geografforla-gets røde natur/teknik-bog. Herudover be-skæftiger et værksted sig med trafiktæl-ling, mens de sidste to omhandler fartmå-ling, eller rettere måling af den tid, somforskellige køretøjer bruger på at køre 50meter.I databehandlingen senere i forløbet skaleleverne udregne det pågældende køre-tøjs hastighed ud fra den tid, som køretøjeter om at køre 50 meter.

VærkstederneDe tre indendørs værksteder – motoren,gear og aksler – omhandler væsentlige de-le i en bils konstruktion. Værkstederne be-rører bl.a. cylindere og rumfanget af en så-dan og bevidstgørelse af sammenhængenmellem antallet af cylindre, volumen ogmotorens størrelse. Eleverne arbejder ogsåmed gear, eller rettere tandhjul, og den ud-veksling der sker mellem to tandhjul medsamme antal tænder, men også hvilken be-tydning det nødvendigvis må have, nårtandhjul A har fem gange så mange tæn-der som tandhjul B.I arbejdet med aksler skal eleverne beskæf-tige sig med bilens forhjul, og om de sidderpå én aksel eller to uafhængige. I denneaktivitet kan det være rigtig godt, hvis ele-verne går ud på parkeringspladsen og kig-ger på forhjulene på en af lærernes biler –husk at parkere med hjulene lettere drejet.

I værkstedet trafiktælling skal elevernetælle alle typer transportmidler, der passe-rer ”værkstedet” i begge retninger, ogsågående/løbende skal tælles med. Arketmed optællingen gemmes til senere ind-tastning i regneark og fremstilling af gra-fer.

De sidste to værksteder er næsten identi-ske. Eneste forskel er stedet for fartmålin-gen, eller rettere måling af den tid bilerm.m. bruger på at køre 50 meter. Målingengennemføres ved, at eleverne opmåler 50meter på fortovet, og dernæst placerer énelev ved ”start”, der giver tegn, når en bilpasserer stedet. På dette tegn skal eleverneved ”mål” starte stopuret og stoppe igen,når bilen passerer ”mål”. Tiden noteres oggemmes sammen med de øvrige notaterfra de andre værksteder.

I alle værksteder skal eleverne gøre nota-ter, der skal danne grundlag for den sidstedel af forløbet, nemlig artiklerne i webavi-sen.

DatabehandlingenI databehandlingen skal eleverne arbejdemed trafiktælling og fartmåling. Tallenefra trafiktællingen indsættes i et regneark,og elevernes opgave er at fremstille grafer,der viser optællingen. De målte tider frafartmålingsværkstederne skal omsættes tilen konkret hastighed, og til dette arbejdebenyttes også et regneark.

”…noget af det sjoveste var nok detmed at måle fart og tælle biler og så sehvor hurtigt de egentligt kørte. At detvar noget af det sjoveste var nok fordiman fandt ud af, hvor mange biler, derendeligt kom og hvor hurtigt de kør-te…”

Sagt af elev fra 6. klasse

Eleverne arbejder intensivt med tandhjul.

Trafikmålingen sker ved at måle tiden, sombilerne tager om at køre en strækning.

14

For begge regneark gælder, at læreren børgennemgå disse for at undgå hovedløs ind-tastning, hvor eleverne ikke har den mind-ste idé om, hvordan grafer samt hastighe-der fremkommer.Eleverne skal med andre ord forstå det,som regnearket gør.

De to regneark placeres i en fællesmappepå ElevIntra, så klassens elever altid kanfinde dem og selvfølgelig arbejde på dethjemmefra. Anbefalingen er, at regnearke-ne gemmes på egen maskine, omdøbes ogefter endt redigering uploades igen tilElevIntra.

På denne måde findes det nyeste regnearkaltid på ElevIntra, hvorved andre i klassenkunne blive inspireret af arbejdet. Der eraltså ingen hemmelige dokumenter ellerbilleder, og selvfølgelig kopierer man ikkehinandens arbejde. Vi har tidligere snakketom rettigheder, etik og moral over for an-dres ting, også dem på nettet, hvorfor klas-sen umiddelbart ikke ”låner” af hinanden,men tværtimod motiveres og inspireres. Ibund og grund er der tale om fildeling iklassen, og det gode ved denne fildeling er,at såvel afsender som modtager oplevernoget positivt ved delingen. Afsenderenved, at nogen kan bruge det, der er lavet,mens modtageren nemt hjælpes videre.

En anden gevinst ved fildelingen er, at nog-le elever vil undre sig over de store forskel-le, der er i antallet af biler, gående m.m.når de ser andre gruppers data. Netop den-ne undren skal der holdes fast i. Elevernekommer (forhåbentlig) frem til, at ugeda-gen, tidspunktet og måske vejret må spilleen væsentlig rolle, og dette kan så tagesmed til deres respektive artikler.

Enkelte grupper undrer sig måske ogsåover, at én enkelt bil har kørt med over 100km/t. forbi skolen. Her er det vigtigt, at ele-verne tænker over begrebet usikkerhed,der både inkluderer usikkerheden på startog stop af uret, samt på de opmålte 50 me-ter. I fartmålingen skal stopuret blot starteshhv. stoppes ½ sekund for sent hhv. for tid-ligt for at en bils fart ”fejlmåles” fra de til-ladte 50 km/t. til næsten 70 km/t.Hvis eleverne samtidig har lavet fejl ved op-måling, så strækningen er 55 m, så vil før-nævnte bil køre endnu hurtigere, nemlig76 km/t., altså mere end 50 % hurtigereend bilens faktiske hastighed. Der er altsåtale om små fejl, der ender med store fejl iresultatet.

Webavisen i ElevIntraNår eleverne har været rundt i og arbejdetmed alle 6 værksteder, skal refleksionerne,som eleverne har noteret i forbindelse medde respektive værksteder, formidles, og tildette skal webavisen i ElevIntra benyttes.

Eleverne skal selvfølgelig være kritiske overfor den mængde af stof, som de har medfra det enkelte værksted, og derfor må ele-verne, om nødvendigt, udvælge hvad derskal skrives om. Ligeledes må eleverne vur-dere, om deres artikel skal have en lille,mellem eller stor overskrift, således at stør-relsen af artiklen bliver et spejl af denmængde af noter mm., der er til rådighed.

“Regnearkeneplaceres i enfællesmappepå ElevIntra.”

Der fortælles om resultaterne i en webavis.

Eleverne reflekterer over resultaterne.

Fakta om beregning af fartEn bil bruger 3,8 sek. på at køre 50 m.Dette omregnes til m/s, ved at dividereafstanden med tiden, dvs. 50 metermed 3,6 sek. = 13,16 m/s, hvilket slut-teligt giver en hastighed på 47,4 km/t.,da hastigheden (13,16 m/s) gangesmed 3.600 sekunder divideret med1.000 m. Se også forklaringen på:http://www.skoleintra.dk/fart.htm

15

Nogle elever har meget lidt at skrive, delspga. den enkeltes faglige niveau, men og-så elevens (måske) minimale indsats i værk-stedet kan være udslagsgivende. Andre harderimod så meget stof, tid og overskud, såde via nettet får fremstillet et billede, derviser, hvor de rent faktisk har stået og måltbilisternes hastighed.

EvalueringenI Intra-pakken findes der ganske gode eva-lueringsværktøjer til læreren. Her tænkespå værktøjerne spørgeskema og multiplechoice-test, der giver to vidt forskelligeoutput, men kombinationen af disse er go-de til at belyse et gennemført forløb. Deter vigtigt at huske på, at spørgeskemaetkun kan ses på klasseniveau, mens multiplechoice-testen fungerer på elevniveau.

Spørgeskemaet bruger jeg til at få klassensmeninger og holdninger til forløbet samtkommentarer til såvel gode som dårlige ak-tiviteter. Her er begrundelserne selvfølge-lig af langt større værdi end det egentlige”godt” eller ”dårligt”-udsagn.

I multiple choice-testen bliver eleverne te-stet, hvilket navnet antyder. Eleverne skalaltså forsøge at huske, hvad der er arbejdetmed i forløbet, og hermed får læreren engod mulighed for at vurdere den enkelteelevs udbytte, ikke mindst når testen sam-menholdes med elevens faglige niveausamt indholdet i artiklerne.

Som afslutning på evalueringen tages ensnak med eleverne, hvor generelle træk,holdninger m.m. tages frem til en åben dis-kussion. Her har eleverne mulighed for atuddybe og evt. forklare det skrevne, såle-des at misforståelser undgås.

AfrundingenForløbet at køre bidrager udover det fag-lige indhold også med noget til klassens so-ciale ”liv”, da enkelte værksteder simpelt-hen kræver mere end to hænder, dvs. for atopnå et godt resultat er den enkelte i grup-pen afhængig af 1-2 andre i gruppen. Enanden styrke ved denne opbygning er, atelever i den sidste del har mulighed for at

gå solo og/eller etablere nye samarbejdsre-lationer. Forløbet går fra nogle lærerbe-stemte grupper mod nogle elevbestemteog måske også mere dynamiske grupper.På http://www.skoleintra.dk/fart.htmkan alle aktivitetsark samt regneark ses oghentes.

God fornøjelse og selvfølgelig også ar-bejdslyst!

”Jeg synes det var sjovt. Det var spæn-dende at se hvad der ville ske, og atbygge den. Spørgsmålene kunne godtvære svære, men man lærte faktisknoget om gear.”Sagt af elev fra 6. klasse

16

Et "fælles"websideprojekt

Marcus BennickIndehaver, webtjenesten LærIT.dk

At udarbejde og præsentere et projektved hjælp af en webside er en kreativog skabende proces. Med hjemmeside-værkstedet i ElevIntra er det muligt forelever på alle niveauer at lave en flotwebside med fagligt indhold. Her er etkonkret eksempel på et "fælles" web-sideprojekt, du kan lave med din klas-se.

Projektbeskrivelse.Projektets titel i dette eksempel er 2. Ver-denskrig. Faget er historie. Eleverne i 7.klasse har, som oplæg til projektet, hørt omoptakten til 2. Verdenskrig. Derefter hareleverne valgt sig ind på forskellige centra-le 2. Verdenskrigs emner. Fx D-dagen, PearlHarbor, jødeforfølgelse osv. – og de skal såarbejde med emnerne projektorienteret.

Jeg kalder det et fælles websideprojekt,fordi alle elevernes projekter til sidst linkes

sammen ved hjælp af en fælles forside.Men eleverne arbejder altså selvstændigtmed hver deres emne. De arbejder projekt-orienteret og starter med at lave en pro-blemformulering. De fortsætter så med ar-bejdsformens næste faser: vidensindsam-ling, videnbearbejdning og videnformid-ling.

Eleverne skal selvfølgelig fra starten væreklar over, hvordan de forventer at formidlederes resultater. Skal det være skriftligt el-ler mundligt? – eller begge dele. Jeg hargod erfaring med, at de både formidler detskriftligt – som en webside – og mundtligt,som en præsentation for klassen.

I gang med websider.Eleverne finder websideværktøjet i under-menuen "Eleven" i ElevIntra. Inden de gåri gang med at lave deres websider, er deten god ide, at du viser, hvordan de struktu-rer siderne i mapper og undermapper.(Fig. 1 - 2)

Figur 1 Figur 2

“... meget letat lave en flothjemmeside.”

17

Det er ikke kun eleverne, der får glæde afen god mappestruktur, det gør du også -for det er dig, der skal offentliggøre dereswebsider til sidst, og er elevernes websiderikke organiseret, så kan det være noget afen udfordring for dig at offentliggøre derigtige sider, efterhånden som eleven fårlavet flere webprojekter og flere websider.

I Figur 1 kan du se en fornuftig webside-struktur. Den eneste side der ikke ligger ien mappe, er startsiden index.htm. Ellers erde enkelte webprojekter placeret i hver de-res mappe.

Forskellige niveauer.En af de store fordele ved at lade eleverneudarbejde websider er den helt naturligegrad af undervisningsdifferentiering, somligger i processen.

Det er meget let at lave en flot hjemmesi-de i ElevIntra med tekst, billede og farver.Men muligheden for at lave mere avance-rede hjemmesider med fx indlejret videoeller interaktive websider eksisterer også.(se Fig. 3 - 4).Hvis eleverne kender noget til de koder,der ligger bag ved enhver internetside, harde flere muligheder for at påvirke websi-dens udseende. Editoren giver nemlig ad-gang til at rette direkte i html-koden.

Der er altså udfordring på mange niveauer,og det mærker man også som lærer, nårman svæver over vandene. Alle elevernekan lide at arbejde med mediet, uansetfagligt niveau, og de inspirerer og lærer afhinanden undervejs. Arbejdet med web-produktion får helt af sig selv eleverneskreativitet og skabertrang til at blomstre.

Eleverne fremstiller deres websider på næ-sten samme måde, som når de skriver teksti et tekstbehandlingsprogram. Ud over al-mindelig tekst i forskellige størrelser ogfarver kan hjemmesiden rumme billeder,animationer og hyperlinks.

Websideudarbejdelse.Når eleverne har oprettet et antal websi-der, skal de i gang med at forbinde dem viahyperlinks. De kan linke til de andre sider,de har oprettet. Det kan være sider i sam-me mappe eller i andre mapper på dereshjemmeside. De kan også linke til eksternewebsider.

Offentliggørelse af eleverneswebsider.Når eleverne laver websider, kan de i førsteomgang kun ses af de andre elever i klas-sen i ElevIntra. Du skal som lærer offentlig-gøre siderne, før andre kan se dem på in-ternettet.Eleverne kan sagtens arbejde videre påwebsider, som er offentliggjorte, men deændringer, der laves, kan ikke ses, før si-derne offentliggøres igen.

Fælles forside.Når eleverne er færdige, og du har offent-liggjort deres websider, så skal du til sidstlave den forside, der binder alle eleverneswebsider sammen til et ”fælles” webside-projekt.

Du har som lærer dog ikke umiddelbartmulighed for selv at lave en webside i Sko-leIntra. Men hvis du opretter en fiktiv elevi din klasse, så kan du bare logge på ElevIn-tra som ham og lave forsiden.

Figur 3 Figur 4

“... den heltnaturlige gradaf undervis-ningsdifferen-tiering.”

18

Du opretter en fiktiv elev i LærerIntra. I ho-vedmenuen Databaser finder du underme-nuen Elevkartotek. Her tilføjer du en nyelev med fiktive oplysninger.

Så beder du skolens SkoleIntra-administra-tor om at aktivere den fiktive elev i ElevIn-tra. Derefter kan du logge dig på ElevIntramed hans brugernavn og kode, og så kandu lave forsiden med links til klassens øvri-ge webprojekter.

Hvor finder du linkene til eleverneswebprojekter?Alle offentliggjorte websider kan du se påSkoleporten.

Projekt for projekt copy og paster du såUrl-adresserne ind på forsiden, og til sidsthar du én ”fælles” forside med links tilklassens projekter.

Husk at offentliggøre den fiktive elevswebside til sidst.

Den fiktive elevs webside er nu den enesteUrl-adresse, eleverne behøver kende for atfå adgang til alle elevernes webprojekter.

Du kan oplyse webadressen til eleverne vedfx at sende et link til dem i en besked i Elev-Intra.

Du kan også lave et opslag på opslagstav-len, hvor du linker til siden.

Det samme kan du gøre i ForældreIntra.Du kan også lave et link under overskriftenKlassens genveje i ElevIntra.

Utallige muligheder.Det var ét eksempel på et websideprojekt,men det kunne sagtens have omhandletnoget andet. Mulighederne er utallige in-den for alle fag.

Jeg har brugt dette ”fælles” websidekon-cept mange gange, og for hver gang ele-verne bruger websideværktøjet, finder deud af mere og mere om værktøjets mulig-heder.Du kan bruge det på alle niveauer. Lige frade yngste klasser til de ældste.

Her er nogle eksempler på andre oplagtefællesprojekter:

Tur i Zoo. Eleverne tager billeder af et el-ler flere dyr og beskriver/fortæller om dy-ret.

Europa. Eleverne vælger et land og beskri-ver landet ud fra foruddefinerede retnings-linjer.

Mig selv. Eleverne skriver om sig selv.

Digte (fx om sorg). Eleverne skriver etdigt hver.

Bogkarakteristik. Klassen karakteriserer ifællesskab en bog. Eleverne får hver et om-råde at arbejde med.

Du offentliggør ele-vernes websider fraElevIntras hoved-menu Admin - Til-pasning.Du vælger klasse ogelev og klikker på”Udgiv mappe” -ikonet, og så of-fentliggøres allewebsiderne i map-pen.

19

Havens fugle. Eleverne arbejder med hverderes fugl.

Min sommerferie. Oplagt at starte opmed efter ferien. Elevernes feriebillederanvendes.

Det er kun fantasien, som sætter grænserfor emnet.

Rigtig god fornøjelse!

Den fælles forside med links til de forskellige projekter

20

Dansk, it og Skole-Intra. Integration afit/SkoleIntra i dansk-undervisningen

Leif AndersenMEd, It-konsulent, Odsherred Kommune

Artiklen indeholder teoretiske og i højgrad praktiske overvejelser og anvis-ninger på, hvorledes et forfatterskablæses med SkoleIntra

Farmen i Kenya„Jeg havde en farm i Afrika ved foden afbjerget Ngong“.Sådan indleder Karen Blixen romanen DenAfrikanske Farm. Farmen, ved foden afNgong-bjergene, var en af de største farmei Kenya. Den lå kun 20 km fra Kenyas ho-vedstad Nairobi, i højlandet vest for byen.I almindelighed havde en farm 100-150acres opdyrket jord, men „Karen Coffee“havde 600 acres med kaffe og 200 medmajs.Farmen havde i alt 6.000 acres.- En del var urskov og omtrent 1.000 acresvar mine squatteres land.…………….

VisionAlle elever læser og tilegner sig viden omKaren Blixens forfatterskab.Alle elever arbejder digitalt i ElevIntra.

Målet er at indføre eleverne i “kanon”-for-fatteren Karen Blixens forfatterskab.

De skal ved afslutningen på undervisnings-forløbet, have tilegnet sig viden om forfat-terskabet, og have tilegnet sig it-færdighe-der, der sætter dem i stand til at arbejdeselvstændigt med en række elementer iElevIntra.

Under overskriften: ”Karen Blixen – et for-fatterportræt, om en magisk fortæller”,præsenteres eleverne for “kanon”-forfat-teren Karen Blixen, og hendes forfatter-skab.Undervisningsforløbet tager udgangs-punkt i bogen: Karen Blixen – et forfatter-portræt om en magisk fortæller, Gullhøj2006, Leif Andersen.

Undervisningsforløbet kobler dansk og it,SkoleIntra, forfatterskab og perio-de/emnelæsning og giver en indføring i,hvorledes SkoleIntra integreres med dansk.

Der arbejdes specifikt i ElevIntra, med sam-lemapper, elev-, klasse- og præsentations-mapper, digital aflevering af skriftlige ar-bejder i samlemapper, lærerens digitalerespons, procesorienteret skrivning og log-bøger.

“….arbejdermed KarenBlixens forfat-terskab.”

21

Undervisningsforløbet har en mundtlig ogen skriftlig dimension.

Under overskriften: ”Væk med stilehæfter-ne” præsenteres eleverne for, hvorledes deskal aflevere digitalt, og hvorledes der gi-ves digital respons.

Undervisningens organiseringAlle elever er oprettet i SkoleIntra.Brugernavne og adgangskoder er udleve-ret, vi benytter alle UNI•Login.

Samlemapper:I ElevIntra indføres eleverne i, hvorledes deselv kan/skal oprette samlemapper.Der oprettes private-, gruppe-, afleverings-og præsentationsmapper.

Eksempel på mapper, samlemapper.

Stefan sender sin opgave til afleverings-mappen Karen Blixen. Han kan se klasse-kammeraternes afleveringer, men kan kunlæse sin egen. Underviseren kan læse alleafleveringer.

Dette er en af de store styrker ved afleve-ringsmapper. Der er, set fra lærerside, sam-ling på rapporterne der alle skal ligge i af-leveringsmappen, og eleverne er ikke, somi fællesmapperne, i stand til at læse andrerapporter end deres egne.

Eleverne præsenteres for, hvorledes de op-retter private mapper. I de ældste klasserkan de selv klare processen, mens det forde mindre elevers vedkommende, kan væ-re en vanskelig opgave. Her kan lærernemasseoprette mapper til alle.I 10. kl. opretter eleverne egne mapper forde fag eller fagområder, der er nødvendige.

Eleverne opretter logbøger iSkoleIntraEleverne opretter selv logbøger i SkoleIn-tra. Eleverne skal løbende skrive logbog, al-tid anføre dato, emne og korte notater.

Eleverne præsenteres for bogen Karen Bli-xen om et forfatterportræt en magisk for-tæller.

Underviseren giver et oplæg ud fra bogen,omkring forfatteren og præsenterer for-fatterskabet.

Hovedtræk gennemgås, biografi, biblio-grafi, tekster, med fokus på hendes opholdi Afrika.

Karen Blixen er en vanskelig forfatter atlæse for mange elever. Men med udgangs-punkt i hendes eventyrlige liv i Afrika ogved benyttelsen af SkoleIntra, arbejder ele-verne sig ind på forfatterskabet.

Eleverne tilegner sig grundlæggende videnom forfatterskabet ved at læse bogen.Opgaven for eleverne består i at læse bo-gen, tage notater og efterfølgende mundt-ligt og skriftligt at bearbejde den i SkoleIn-tra.

LogbøgerDer oprettes logbøger til alle elever.Lærerne kan oprette logbøger, Logbog foren elev, eller eleverne kan selv oprette log-bog, Elevstyret logbog. Der er forskel på,hvem der har råderetten, men funktionali-teten er ens og i orden.

Logbøger giver ved en fornuftig benyttelselæreren og eleven mulighed for hele tidenat synliggøre, hvor i processen, de befinder

“Kobler danskog it.”

Under overskriften ”væk med stilehæfterne” præsenteres eleverne for, hvorledes de afle-verer digitalt og får digital respons.

22

sig. Den ofte meget sparsomme tid, der ertil rådighed til den enkelte elev, 2-3 min. pr.lektion, kan her udnyttes til langt vigtigereopgaver end at finde ud af, hvad elevenhar foretaget sig, hvor langt de nu er kom-met, og hvad der skal ske fremover. Logbo-gen illustrerer ved rigtig benyttelse dette,og underviserens kræfter kan lægges i sel-ve vejledningen af eleven og læringen medstoffet.

Eleven dokumenterer sit arbejde i logbo-gen, og dette kan efterfølgende benyttes ien evalueringsfase.

Logbogen oprettes med afsnit, hvor lære-ren og eleven begge har mulighed for atkommentere det skrevne. Dette giver enmeget ”tæt” personlig kommunikationmellem underviser og elev.

Organisatoriske, teoretiskeovervejelserVi må som undervisere være klar over depotentielle konflikter, der kan opstå ved atindføre et nyt læringsmiddel. Her samle-mapper og logbog. Der er en latent muligkonflikt elever/lærere og lærere/lærere.Det er ikke alle brugere (lærere) der umid-delbart synes, at nye innovative it-systemerer et hit.Brugerne skal bibringes den erkendelses-mæssige holdning, at dette it-vidende-lingsystem SkoleIntra indeholder positiveelementer.Det er meget vigtigt at indføre brugerne,både elever og lærere, i de muligheder, derligger lige for, således at implementerin-gen kan foregå med succes.

“Læring fore-går alle muli-ge steder.”

Logbog:

Beskrivelse:

Afsnit:

Beskrivelse:

Forklaring:

Elevbesvarelse

3. decemberJeg har i dag fået bogen Karen Blixen,og skal se at få læst i den.5. decemberJeg har læst de første 14 sider, er kom-met til AfrikaStefan Buchardt Hansen 10A den 06-12-2007 09:41:41:

Dansk Karen Blixen

Forfatterskab dansk og Karen Blixen

Karen Blixen

Forfatterskab dansk og Karen Blixen

Forfatterskab dansk og Karen BlixenLæs bogen, Karen Blixen - et forfat-terportræt, en magisk fortællerSkriv i logbogen. Skriv og placer ud-kast til opgaven i samlemapper

Lærerkommentar

Hej StefanSå vidt så godt. Jeg synes at du alleredenu, mens du læser bogen skal lave entidslinje og skrive emner på, vigtige be-givenheder m.m.

Logbog – Dansk Karen Blixen:

23

Min erfaring siger mig, at dette nu ikke erså vanskeligt, men at øvelsen skal tages al-vorligt.

SamlemapperTekster i kladdeform gemmes i samlemap-per, og tekster i bearbejdet form afleveresi afleveringsmapper.Eleverne modtager digital respons og slut-telig lægges den færdige rapport i præsen-tationsmapper.

Intet afleveres på papirform. Alt arbejdeforegår med pc i SkoleIntra, på klassen, påskolen i skoletiden og i hjemmet efter sko-letid. Alle materialer er tilgængelige i Sko-leIntra.

Lærerens oplæg til klassen/den enkelteelev lægges i samlemapper.Kommentarer gives digitalt i logbøger ved-rørende den løbende arbejdsproces.Kommentarer til opgaver/rapporter givesdigitalt og sendes retur til eleverne i samle-mappen, afleveringsmappen.Rapporten kan også sendes som besked,men jeg er meget tilfreds med at få lagtden rettede rapport tilbage i afleverings-mappen, således at vi alle er klar over, hvortingene findes.

Samlemapper for StefanSamlemapper benyttes i vid udstrækningfor at få system i rodet, få placeret filer, bil-leder m.m. i mapper, der altid er tilgænge-lige for brugerne, både i skoletiden, men ihøj grad også fra hjemmene.SkoleIntra giver her en rigtig god mulighedfor at praktisere tid- og stedfleksibel læ-ring.

Digital respons på skriftlige opgaverEleverne afleverer deres rapporter i afleve-ringsmapper.Afleveringsmapper er således indrettet, atde enkelte elever kan se, hvem der har af-leveret, men de har udelukkende læserettil egne dokumenter.Underviseren har selvfølgelig læse- ogkommenteringsret til alle dokumenter.Jeg synes, at afleveringsmapper er et rigtiggodt værktøj. Jeg åbner opgaverne i map-pen, gemmer på eget medie, harddisk, ser-ver eller USB. Retter, med farvet skrift, ind-sætter kommentarer i kommentarfelter,gemmer og sender retur til eleven.Jeg udskriver ikke rapporten. Det kan væreen øvelse for underviseren at rette digitalt,jeg er meget tilfreds, specielt hvis opgaver-ne ikke er for lange.SkoleIntra kan medvirke til, at mængden afpapir begrænses.

Gevinsten for underviserne og eleverer umiddelbarVi kan altid finde elevernes logbøger, sam-lemapper og afleveringsmapper.Eleverne ”mister” ikke deres tekster, de”glemmer” dem ikke.Kommentering og forberedelse kan foregåløbende, eleverne får hurtigere og oftererespons, ikke de lange udredninger, menkortere, nærværende råd og vejledninger.Muligheden for procesorienteret skrivningmed kommentarer er åbenlys.

Dette undervisningsforløb handler megetom at arbejde med danskfaget på en an-derledes facon end det ”normale” mundt-lige oplæg, snak og diskussion på klassen,og aflevering af en opgave.

24

Gennemgangen af forfatterskabet og i dethele taget den mundtlige dimension fore-går for en stor del løbende med eleverne,enkeltvis eller i grupper. Undervisningendifferentieres i et helt anderledes omfang,og bliver meget tid-og stedfleksibel. Ele-verne arbejder engageret i deres eget tem-po, får hurtig respons og tilegner sig denfornødne viden.Inddragelsen af it og SkoleIntra kan ændreundervisningen radikalt.

Konklusion:Visionen er absolut inden for synsvidde.

Målet for dette forløb er nået.Eleverne har tilegnet sig den ønskede vi-den om forfatterskabet Karen Blixen inte-greret i og gennem SkoleIntra.

De har tilegnet sig it-kompetencerne ogfærdigheder indeholdt i benyttelse af Sko-leIntra, digital respons, oprettelse af samle-mapper og logbøger og afleveringer i map-per.

De har i høj grad synliggjort deres arbejdeog arbejdsproces for underviseren.Denne skriftlige arbejdsform kan umiddel-bart kobles på en mundtlig fremlæggelse,således at den dimension også styrkes.

Jeg er som underviser godt tilfreds.Eleverne er det også.Så…., prøv selv.

Læring foregår alle mulige steder, hele ti-den, ikke afgrænset i tid og sted til klasse-værelset.

Slip eleverne løs!

Får vi så aldrig mere en opgave i hånden?Er et spørgsmål fra en kollega.

Jeg synes, at I selv skal afgøre, om det er etproblem.

“Læring fore-går alle muli-ge steder.”

25

26

Elevplaner iSkoleIntra –børnehaveklassenog indskolingen

Ulla Bai HøllundTidligere lærer, Engdalsskolen, Århus Kommune

Elevplaner kan uden at kræve et uri-meligt timeforbrug blive et særdelesgodt værktøj til information om ele-vernes aktuelle standpunkt i de enkel-te fag, hvis man vælger at bruge elev-plansmodulet og nogle af SkoleIntrasmange andre faciliteter, der kan an-vendes sammen med elevplanen oghentes frem, når man er i gang med atudfærdige den. Den kan også blive etgodt værktøj i den løbende evalue-ring, hvis man som en del af elevpla-nen opstiller nye faglige mål for ele-ven og eventuelt også nye mål for ele-vens personlige, sociale og kulturellekompetencer.

Man kan vælge at bruge en af de skabelo-ner, der allerede ligger i PersonaleIntra, el-ler man kan lave en skabelon, der tilgode-ser de områder, man på den enkelte skoleønsker skal vægtes i elevplanen på de for-skellige klassetrin.

Skabeloner og vejledningerI Videncenter for Børn og Unge i ÅrhusKommune valgte man at lave et forslag tilelevplansskabeloner til børnehaveklassenog indskoling, mellemtrin og de ældsteklasser. Skabelonerne indeholder de fag,der er aktuelle på de enkelte trin, samt etfelt til status på elevens almene personligeudvikling, dokumentationsform, og feltertil opfølgning både fagligt og socialt medmulighed for at indføje aftaler indgåetmed lærer, elev og forældre. Til såvel bør-nehaveklassen som til indskolingen er derlavet en tilhørende vejledning med en ræk-ke forslag til ord og vendinger, der kanbruges ved udformningen af elevplanen.På mange skoler har man efterfølgende

drøftet omfang og indhold i elevplanerne,så man på den ene side opfylder forvent-ningerne, og på den anden side ikke på-lægger lærerne en urimelig arbejdsbyrde.Det er i øvrigt muligt at hente en rækkegode ideer til skabeloner på SkoleKom iden konference, der hedder SkoleIntraTVÆ, hvor også vejledninger og skabelonerfra Børn og Unge ligger.

Oprettelse af elevplanerVed oprettelse af elevplaner vælges menu-punktet Værktøj > Evaluering > Elevplaner,herefter vælger man klassen, og i feltetVælg handling vælges Tilføj nye elevplaner.Der kommer nu et felt frem, hvor det ermuligt at oprette elevplan for alle klassenselever samtidig. Man kan nu vælge denskabelon og vejledning, man ønsker at bru-ge samt indsætte sidehoved med skoleop-lysninger og elevoplysninger.

Det er vigtigt, at man udvælger de lærere,der skal have adgang til at skrive i elevpla-nen, og hvis det drejer sig om indskolingenog børnehaveklassen, skal de pædagoger,der har eleven i SFO måske også have ad-

“Godt værk-tøj i den lø-bende evalue-ring.”

Du kan oprette en elevplan til alle klassenselever på én gang.

27

gang til at skrive om elevens almene per-sonlige udvikling, idet de måske ser eleveni en anden situation end læreren i under-visningen. Har man brugt klasselog er dettillige vigtigt at huske at skrive koden tilklasseloggen.

Andre ressourcer i SkoleIntraForuden i skabelon og vejledning er der ielevplansmodulet en række mulighederfor at hente oplysninger og hjælp, idet fle-re af de ressourcer, læreren bruger i hver-dagen også kan hentes frem, når man sid-der med elevplanen. Fælles for de mestbrugte ressourcer er det, at man kan mar-kere de sætninger, ord og vendinger, manvil bruge fra det højre felt og derefter medet venstreklik på musen trække det over ielevplanen, uden at det forsvinder fra dethøjre felt.

Har man eksempelvis lavet sin årsplan i Per-sonaleIntra, vil den kunne hentes i det høj-re felt under udarbejdelsen af elevplanen.Det vil derfor være let at trække nogle afpunkterne fra årsplanen over i elevplanenog evt. ændre til kan/kan næsten. Bortsetfra børnehaveklassen kan man også hentede officielle mål for alle fag med trinmåle-ne.

I mange klasser bruger lærerteamene klas-selog for her at samle iagttagelser og ob-servationer på den enkelte elev både fag-ligt og socialt. Under forudsætning af atman huskede at skrive koden på klasselog-gen ind ved oprettelsen af elevplaner forhele klassen, er det muligt at hente dissefrem, når elevplanen udformes. Har manglemt at skrive koden ved oprettelsen, kanden efterfølgende indsættes på hver en-kelt elevs elevplan, så det er en fordel, at

man har alle overvejelser over, hvordanelevplanen skal se ud, på plads, inden deroprettes. Klasseloggen er i øvrigt også etgodt værktøj, der kan bruges som doku-mentation ved en senere henvisning tilPPR, man skal imidlertid huske at forældre-ne til enhver tid kan kræve aktindsigt.

Såfremt der ligger andre elevplaner for ele-ven, vil det være muligt i højre felt at se,hvad faglærerne skrev året før, så man pådenne måde kan finde tilbage og evt. føl-ge den progression og udvikling, der ersket.

Har man nogle elever, der fagligt, arbejds-mæssigt eller socialt ligner hinanden, harman mulighed for at vælge elevplanen fraen anden elev og så blot trække de formu-leringer, man allerede har lavet over til denaktuelle elev.

En af de mest anvendte ressourcer bliverfor mange lærere Lærerens egne noter, forher kan den enkelte lærer lave sit forarbej-de. Det vil for eksempel være en god ide atlave en note til de fag og klassetrin, der un-dervises i, hvor man skriver de sætninger,ord og vendinger, man ofte bruger i elev-planen til at udtrykke sig om det faglige,det sociale, arbejdsindsats og meget andet.Flere lærere vælger at inddele klassen inogle grupper, der er meget identiske oglave en beskrivelse, som kan bruges på fle-re elever. Den kan efterfølgende trækkesfra Lærerens egne noter over i det aktuellefelt på elevplanen. At udforme lærerensegne noter er måske tidsrøvende den før-ste gang, men noterne vil i fremtiden gøreprocessen meget hurtigere. Har man brugfor at foretage ændringer i lærerens egnenoter, når man er i gang med at lave sine

“Elevplanerudnyttermange andreelementer iSkoleIntra.”

Lærerens egne noter er en ressource, somer let at oprette og god at bruge.

Du kan vælge mange forskellige ressourceri SkoleIntra til elevplannerne.

28

elevplaner, er det muligt ved at vælge detlille ikon at foretage ændringen straks, såden ikke glemmes.

Har man på skolen udarbejdet et regelsætfor elevplaner eller andet, som alle bruge-re kan have fornøjelse af, kan administra-toren lægge det ind under feltet Fælles no-ter.

Det er min oplevelse, at hvis man i klasse-og årgangsteam bliver enige om omfangetog hjælper hinanden med at lave nogle go-de noter om elevens arbejdsindsats og detsociale og i fagteamene får lavet nogle go-de ord og vendinger til beskrivelse af ele-vens faglige standpunkt, vil arbejdet medelevplanerne ikke blive uoverskueligt, meni stedet blive en styrkelse af kommunikatio-nen mellem skole og hjem. Udsendes elev-planen inden en skole-hjem-samtale, vilman have et særdeles godt grundlag for endrøftelse, og man vil sammen med foræl-drene kunne sætte nye mål for eleven.

Udgivelse af elevplanenEfterhånden som ForældreIntra bliver al-mindeligt brugt til den daglige kommuni-kation mellem skole og hjem, er det oplagtat udgive elevplanen på ForældreIntra. Detbetyder, at klasselæreren ikke skal brugetid på at udskrive dem, og der spares bådetid og papir. Læreren har tillige sikkerhedfor, at forældrene får elevplanen, da dersendes en e-mail til forældrene med be-sked om, at der er nyt på ForældreIntra, ogefterfølgende kan læreren i historikken se,hvornår elevplanen er læst af forældre, ogtillige om det er far og/eller mor, der harlæst den. Hvis man samtidig med udgivel-sen laver et opslag på klassens opslagstavleog meddeler, at nu udgives elevplanerne,vil der være en ekstra påmindelse.

Når elevplanen skal udgives, vælger man ielevplansmodulet først den aktuelle klasse,

og derefter vælges der i det højre feltHandling > Udgiv i ElevIntra/ForældreIntra.Det er herefter muligt at markere hele klas-sen på en gang, og samtidig er det muligtat vælge, om forældrene skal have mulig-hed for at give respons. Mange forældreog lærere er glade for denne funktion,mens andre fravælger den. Udskrivning afelevplanen på papir foregår på samme må-de.

Har man brug for til den enkelte elev atvedhæfte en fil om eksempelvis nogle test-resultater, er der også mulighed for dette,her skal det blot vedhæftes den enkelteelevplan.

Jeg oplever, at elevplansarbejdet bliveroverkommeligt, når der foreligger godeskabeloner og gode vejledninger i Persona-leIntra, og når det kombineres med deovenfornævnte ressourcer. Det er en styr-ke, at der er mulighed for at få en dialogmed forældrene, når man anvender mulig-heden for respons, idet det betyder, at derløbende sammen med forældrene kan sæt-tes nye mål for eleven, og både forældreog lærer kan gå tilbage og følge udviklin-gen.

“Elevplansar-bejdet bliveroverkomme-ligt, når derforeligger go-de skabelonerog vejlednin-ger.”

Du kan se, om forældrene har læst i elev-planerne.

Elevplaner bliver typisk udgivet i Foræl-dreIntra.

29

30

Elevplaner iSkoleIntra – mellem-trinnet og de ældsteklasser

Ulla Bai HøllundTidligere lærer, Engdalsskolen, Århus Kommune

På mellemtrinnet og i overbygningener der flere fag og dermed lærere i denenkelte klasse. Samtidig kan elevernenu være mere aktive med hensyn tilegne elevplaner. Det giver alt i alt fle-re muligheder, men stiller også flerekrav til udarbejdelsen af elevplanerne.

I takt med stigende klassetrin bliver der ta-le om mange flere fag, der skal indgå ielevplanen, så det bliver i endnu højeregrad vigtigt, at man i både årgangs-, klas-se- og fagteam beslutter, hvilke fag dervægtes, og hvor meget der skal skrives ielevplanen for det enkelte fag, noget derisær har betydning for de faglærere, derhar timerne fordelt på flere klasser i fagmed kun få ugentlige timer. Jeg tror imid-lertid, at det er vigtigt, at alle faglærereskriver lidt om eleven i deres fag, da det jonetop ofte er de faglærere, der kun har fåtimer i klassen, der ikke deltager til skole-hjem-samtalerne, så det bliver en måde,hvorpå man kan blive mere synlig for for-ældrene. For eleverne betyder det, at fage-ne får større vægt, når både de og foræl-drene informeres om standpunkt og ar-bejdsindsats. Det kan således godt være, atman i 5. klasse beslutter, at fagene dansk,engelsk, matematik og natur/teknik skalvægtes mest, så de øvrige faglærere kunbehøver at skrive 4-5 sætninger om hverelev, men blot faglæreren er på banen, hardet stor betydning, og det bliver også lette-re for eleven at vide, hvordan han vurde-res.

Skabeloner og vejledningerSom til børnehaveklassen og indskolingenhar Børn og Unge i Århus Kommune frem-

stillet gode skabeloner og vejledninger,som gør det lettere at arbejde med elevpla-nen. Skabelonerne kan findes på SkoleKom> SkoleIntra TVÆ > MaterialeudvekslingSKITVÆ > Elevplaner SKITVÆ.

Hvis man ønsker at importere zip-filer medelevplaner eller skabeloner herfra skal manimportere dem under menupunktet Værk-tøj > Dokumentskabeloner > Rediger ska-beloner > Vælg kategori Elevplaner/Elev-planer – vejledning > vælg ikonet. Man ernødt til at importere filerne, såfremt manønsker at se dem.

Brug af ressourcerNår elevplanen er oprettet som beskrevet iartiklen Elevplaner i børnehaveklassen ogindskoling, kan ressourcerne bruges sombeskrevet der, men når det drejer sig ommellemtrinnet og de ældste elever brugermange lærere og klasser den reflekterendelogbog i ElevIntra til den løbende evalue-ring, og her er eleven vant til at reflektereover sit eget standpunkt og faglige styrke-sider og svagheder, samt forholde sig til sinarbejdsindsats og sociale adfærd. Med læ-rerens mulighed for at kommentere ele-vens refleksioner og give forslag til andenadfærd samt stille forslag til nye mål foreleven, og elevens efterfølgende svar påkommentaren, har lærer og elev fået etutroligt godt værktøj til en løbende dialog,som eleverne er meget glade for.

Har eleven logbøger i flere fag, vælger læ-reren under udfærdigelsen af elevplanenden ønskede logbog.

Logbogen er samtidig et godt værktøj i for-bindelse med elevsamtalen, da lærer ogelev har et fælles grundlag at samtale ud

“Ældre eleverer vant til atreflektereover egetstandpunkt.”

31

fra, så elevsamtalen får større kvalitet, ogeleven føler et større ansvar for og indfly-delse på egen læring. Når læreren skal skri-ve elevplanen, har hun mulighed for i dethøjre felt at vælge Elevens logbøger ogkan her læse, hvordan eleven har vurderetsig selv i logbogen og evt. lade det indgå ide aftaler om opfølgning og opstilling afnye mål for eleven, der skal indgå i elevpla-nen.

Reflekterende logbogSom nævnt ovenfor er logbogen et godtværktøj til den løbende evaluering. Logbo-gen oprettes enten i PersonaleIntra underAdmin > ElevIntra > Administrer logbøgereller i ElevIntra under Admin > Logbøger.Læreren kan her oprette en logbog til heleklassen på en gang, således at alle eleverkan skrive i den, men ikke se hinandens be-svarelser.

Det kan være som en reflekterende log-bog, hvor eleven løbende reflekterer oversin egen læring og arbejdsindsats ud franogle lærerstyrede spørgsmål, der kan ind-deles i lige så mange afsnit, som man harlyst til. Fordelen ved kun at lave en logbogfor klassen er, at alle elever samtidig får ad-gang til de nye afsnit, der indsættes i log-bogen. Det kunne for eksempel være enovervejelse om, hvor langt eleven er i for-hold til trinmålene, eller hvordan arbejds-indsats, engagement og indlæring i et un-dervisningsforløb har været.

Eleven kan herefter på ElevIntra under me-nupunktet Eleven > Logbøger få adgang tillogbogen og besvare de spørgsmål, lære-ren har stillet. Når eleven har svaret, mar-keres logbogen med et rødt flag, og lære-ren kan kommentere elevens svar.Logbogen kan sammen med elevplanen

være et godt supplement til skole-hjem-samtalen.

Elev- og forældrekommentarer tilelevplanenNår eleverne i stigende grad er vant til atdeltage aktivt i den løbende evaluering,uanset om den foregår via en logbog ellersom en afsluttende diskussion i klassen,samt at give og modtage respons, bliverdet naturligt for både lærere og elever atfortsætte dialogen, når elevplanen udgi-ves.

Både mellemtrinnet og de ældste klasser ernormalt rutinerede brugere af ElevIntra,hvorfor det også er naturligt at udgive de-res elevplaner ikke kun på ForældreIntra,men også på ElevIntra. Jeg oplever, at ele-verne forholder sig meget seriøst til elev-planerne og er meget optagede af at kom-mentere indholdet kvalificeret og med stil-lingtagen. Elevens kommentarer kan tilligedanne baggrund for nogle klare aftalerom, hvad der skal vægtes i den kommendeperiode, og det kan efterfølgende tilføjes ielevplanen.

Eleven finder sin elevplan på ElevIntra un-der Eleven > Elevplaner. Hvis der er nye til-føjelser, vil der være et rødt flag.Mange af de svagere elever føler et størreansvar for aftalerne, når de selv har formu-leret dem i deres kommentarer og ud fradem har været med til at lave de endeligeaftaler med lærerne. Det forpligter mere,når det er skrevet i elevplanen, og foræl-drene jo kan følge med.

Efterhånden som ForældreIntra tages ibrug, og der laves aftaler om de gensidigeforpligtelser og forventninger til hinandenbåde i forhold til brug af beskedsystemet

“Mange lære-re bruger denreflekterendelogbog i Elev-Intra.”

Det er vigtigt at prioritere, hvem der skri-ver hvor meget, men det er også vigtigt, atalle faglærere deltager.

Både mellemtrinnet og de ældste klasser ernormalt rutinerede brugere af ElevIntra, sådet er naturligt at udgive deres elevplanerikke kun på ForældreIntra, men også påElevIntra.

32

og åbne debatfora, falder det også natur-ligt at lade forældrene give kommentarertil elevplanen. Det giver tillige en mulighedfor at huske og fastholde aftaler, hvis deligger som en kommentar i elevplanenog/eller efterfølgende er indføjet i elevpla-nen.

Det er nemt for læreren at se, om der erkommet kommentarer til elevplanerne, dadet lille ikon for kommentar vil være gult.

Andre mulighederUnder punktet Vælg handling på sidenOversigt over elevplaner er der foruden deallerede nævnte endnu nogle, der fortje-ner omtale. På nogle skoler har man beslut-tet, at der skal udgives en elevplan to gan-ge om året, hvorfor det er vigtigt at vælgepunktet Planperiode og her vælge den ak-tuelle planperiode. Det kunne for eksem-pel være fra sommerferien til jul og fra jultil sommerferie, så det bliver muligt at laveen elevplan for hver planperiode.

Ønsker man at arkivere elevplanerne i enmappe på egen computer eller på skolensvælges Arkiver elevplaner, herefter marke-res de elevplaner, der ønskes arkiveret, oghvor de skal gemmes.

Har man lavet en fejl, er det muligt entenat slette flere elevplaner samtidig underpunktet Slet udvalgte elevplaner, eller mankan vælge den enkelte elev og slette elev-planen.

Vedhæfte bilagDer er kommet flere test ind i skolen, ogfor at sikre, at forældrene får meddelelseom resultatet af disse test, kan man ved-

“Et særdelesgodt værktøji den løbendeevaluering.”

Eleven, forældrene og lærerne kommente-rer det samme emne.

hæfte et almindeligt Word-dokument tilelevplanen, og det samme gælder for denudtalelse, der skal foreligge i idræt.

Elevplanen kan sammen med den reflekte-rende logbog og elevsamtalerne blive etsærdeles godt værktøj i den løbende eva-luering, især hvis man bruger de mangeressourcer, der er til rådighed og ikkemindst lærerens egne noter, så det bliveren overkommelig opgave. Samtidig harman i hele skoleforløbet fra børnehave-klassen, til eleven forlader skolen en digitalbeskrivelse af elevens udvikling gennemhele skoleforløbet. Når eleven forlader sko-len, vil elevplanerne til gengæld ikke merevære tilgængelige i Personale-, Forældre-og ElevIntra, da klassen bliver slettet.

Elevernes logbøger er et oplagt sted athente informationer til elevplanerne.

33

34

OSO i 10. klasse –hvad skal du være,når du bli’r stor?

Ib Jensen,Vejleder i UU-Århus og pædagogisk it-vejleder, N. Kochs Skole

Hvad er OSO?I 10. klasse skal alle elever lave en såkaldtObligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO). For-målet er, at eleverne, med udgangspunkt ideres Uddannelsesplan, skal undersøge etjobområde og/eller en ungdomsuddannel-se. Opgaven skal bruges til at afklare val-get af ungdomsuddannelse og støtte dem iprocessen.Vi har i løbet af de sidste par år inddragetElevIntra mere og mere i dette forløb. Vihar fire 10. klasser i et fælles center og læ-rerne samarbejder om klasserne.

Sidste år tog vi Logbogen i brug i OSO, menfik ikke planlagt det ordentligt. I år tog vihul på flere SkoleIntra-ressourcer og Elev-Intra kom til at stå centralt i forløbet.Eleverne bruger ElevIntra fra første dag i10. klasse og er rimeligt fortrolige med sy-stemet.Arbejdsrum og logbøger er blevet to uund-værlige arbejdsredskaber til en god OSO.Uanset om OSO afvikles i et kort koncen-treret forløb eller strækker sig over fleremåneder, er arbejdsrum og logbog særde-les velegnede.

Inden OSO-opgavenSom UU-vejleder er det naturligt at indgåmere eller mindre i OSO. I år prioriteredejeg sådan, at jeg oprettede et arbejdsrum

med tilhørende ressourcer, som lærerne såovertog og færdiggjorde. I samarbejdemed et par af lærerne oprettede jeg skabe-lonen til de individuelle logbøger.

ARBEJDSRUM – så skal du kun lede etsted!Arbejdsrum er det helt rigtige, når du hargang i flere digitale læremidler. Elevernefår hurtigt og nemt overblik over de res-sourcer, der knytter sig til undervisningsfor-løbet. De ingredienser, som du bruger fraElevIntra, mikses med links og ressourcer tileksterne ressourcer, og det hele samles étsted!Arbejdsrummet består af tre elementer: etvandret banner øverst, der fungerer somgrafisk blikfang, i venstre side et htm-do-kument der kan bruges til at beskrive ram-merne for arbejdet. Hvad eleverne skal ar-bejde med osv. Her kan også indsættes småvejledende skærmbilleder med pile oglinks. I højre side af skærmbilledet er derlinks til alle de ressourcer eleverne skal ha-ve adgang til under forløbet (se grafik).

Til OSO-opgaven har lærerne skrevet entekst, der beskriver forløbet; hvad logbo-gen er, hvor den findes, hvordan du får vej-ledning, krav til aflevering, fremlæggelsenog bedømmelsen. Evt. med relevante links.Når forløbet slutter, skal eleverne udoverprodukt og logbog aflevere en opdateretuddannelsesplan, som de lægger i en sam-

Anvendte ressourcer fra ElevIntra iOSO:Arbejdsrum, individuel logbog, samle-mapper (afleveringsmappe), opslags-tavler (EI og FI), beskeder, UNI•Server

Vi har gjort gode erfaringer med atinddrage logbog og arbejdsrum i ar-bejdet med OSO, men erfaringernekan sagtens overføres til Projektopga-ven i 9. klasse eller andre projekt- ogemneforløb.

“Elevernebruger Elev-Intra fra før-ste dag i 10.klasse.”

35

lemappe. I htm-teksten (i venstre side) erder lavet et link til UU-vejlederens hjemme-side (link på SkolePorten), hvor elevernekan finde en vejledning til, hvordan de fin-der og udfylder uddannelsesplanen påElevIntra.

I arbejdsrummets mappe placerede jeg devigtige dokumenter:

Hvordan kommer jeg i gang?Vejledningsskema (hvornår kan jegtræffe min vejleder?)Skema til problemformulering (skalprintes ud og afleveres og efter god-kendelse indskrives i logbogen).

For hvert dokument jeg uploader overvejerjeg, hvilket filformat der er mest praktisk,afhængigt af formålet. Er der tale om entekst, der kun skal læses, vælger jeg atuploade som htm (webside - kan også pro-duceres direkte i editoren på ElevIntra) el-

ler pdf. Er det et dokument eleverne skalgemme og udfylde på egen pc og printeud, vælger jeg doc-formatet.

Udover dokumenterne placeret i arbejds-rummets særlige mappe er der links til enrække nyttige ressourcer. Nogle, som ele-ver skal bruge, og nogle de kan vælge atbruge til inspiration undervejs med opga-ven.Fx har jeg uploadet en fotoserie om anven-delse af www.ug.dk. Seks minutter produ-ceret i Photostory3 (se note 1 på side 37) oglagt på vores UNI•Server. Eleverne kan alt-så vende tilbage og afspille instruktionen iMediaplayer, hvis de får brug for det.

Links i dette arbejdsrum, udover de interneressourcer:

Ug.dk, Infomedia (databasen med alleavisartiklerne) Faktalink, AschehougsLeksikon, Hvad kan jeg blive?og DR/undervisning (se note 2 på side37).

Når først arbejdsrummet er oprettet, kandet genbruges år efter år. Banner, tekst oglinks kan løbende tilrettes og ændres ioverensstemmelse med de indsamlede er-faringer.

Individuel logbog – refleksion ogkommunikationOSO er en arbejdsform, hvor eleverne ermeget væk fra skolen og ude på egenhånd. Derfor er det vigtigt med et godtredskab til at holde sammen på de løse en-

Arbejdsrum oprettes her: LærerIntra >Admin > ElevIntra > Administrer ar-bejdsrum. ElevIntra åbner i et nyt vin-due og du vælger klasse og ikonet Nytarbejdsrum.

Giv arbejdsrummet et navn og tildelskriverettigheder til de ønskede lære-re. Udvælg den relevante klasse.Nu kan du gå i gang med at lave ban-ner, skrive din tekst til eleverne ogsamle ressourcer.

Arbejdsrummet er opdelt med beskrivelse til venstre og links til de forskellige ressourcertil højre.

“Når arbejds-rummet eroprettet, kandet genbru-ges år efterår.”

36

der, at reflektere over læringen undervejsog få respons på sine overvejelser. Hertil erlogbogen virkelig god.

Logbogen indeholdt i år 19 afsnit, som ele-verne skulle udfylde undervejs, og de fikundervejs respons af de tilknyttede lærere.Overskrifterne så sådan ud, og til hveroverskrift knytter der sig en forklarendetekst/instruktion, der støtter eleven i ar-bejdsprocessen:

• Kontakt mig her - telefonnr. og mail-adresse

• Emnevalg• Uddybning om/begrundelse for emne-

valget• Problemformulering• Ideer til fremlæggelse• Ideer til produkt• Deltagere i arbejdet• Aftaler med fagfolk• Logbog før uge 49• Logbog i uge 49 - Mandag d. 3.12.07 (et

afsnit for hver dag i ugen)• Kildeliste – litteraturliste• Hvad er produktet/produkterne?• Disposition for fremlæggelsen• Logbog efter uge 49.

Disse 19 afsnit dækker hele forløbet og an-vendes undervejs i processen. Fra de førstespæde forsøg på at indkredse et emne ogfrem til de efterfølgende refleksioner, nåreleverne har afleveret opgaven og er klartil at fremlægge.

Undervejs kommenterer de involverede læ-rere elevernes arbejde. Da eleverne er me-get ude på egen hånd, fungerer logbogensom livline og redningskrans. Det er vigtigtat lave klare aftaler om, hvornår eleverneudfylder logbogen, og hvornår de kan for-vente respons. Samtidig er det godt, hvisflere lærere er involveret (har læse-og skri-veadgang), da logbøgerne kan ses og kom-menteres af de relevante lærere og vejle-der.

Skabelonen til logbogen kan bruges igen.Evalueringen af forløbet har allerede vist,at antallet af afsnit er alt for omfattende.Både elever og lærere kørte sur i alle de af-snit, og skabelonen til næste år vil rumme3-4 afsnit. Fx samles dagbogen (for heleforløbet) i et afsnit, hvor eleverne selv skri-ver dag/dato. De ønskede ændringer lavesi master-logbogen, og så er logbogen ellersklar til at blive massekopieret til næste år.

Er du der?Undervejs brugte lærerne opslagstavlen (segrafik) på de fire klassers ElevIntra til at gi-ve fælles beskeder. Afhængig af opslagetskarakter gjorde lærerne også opslag til-gængeligt på ForældreIntra (et enkelt flue-ben så er den klaret). Til den hurtige indivi-duelle kommunikation anvendte lærernebeskedsystemet (eller mobiltelefonen/sms)afhængigt af formålet.Lærerne anvendte også tracing af elever-nes adfærd på ElevIntra undervejs. På denmåde er det muligt hurtigt at se, hvilke ele-ver, der skal have en ekstra hånd for at fin-de vej i junglen.

Logbog oprettes her: LI > Admin > Ele-vIntra > Administrer logbøger.Logbogs-fif: Lav en master-logbogmed alle de relevante afsnit, beskrivel-ser og forklaringer.Og brug så ikonet > ’Opret som kopi’til at lave én logbog til hver elev. Huskat give de relevante lærere adgang tillogbogen!Lad være med at producere et fancydokument i Word med tabuleringer,forskellige slags skrifttyper, tabellerosv. Det kan nemt gå galt i importen.Keep it simple.

Den individuelle logbog er central i forløbet.

1) For en mere detalje-ret vejledning i opret-telsen af arbejdsrum se’Undervisning medSkoleIntra’, s. 18.2) Hvis eleverne er log-get på ElevIntra medUni•Login og skolenhar abonnement påSkoda (Infomedia, Fak-talink, Polfoto, osv.) erder direkte adgang tildatabaserne og elever-ne skal ikke indtasteadgangskoden igen.

Undervejs i forløbet bruges ElevIntra, nårder skal gives en fælles besked til eleverne.

37

Samlemapper – nemt og overskueligtSammen med OSO-produktet afleveredeeleverne en revideret uddannelsesplan.Det foregik på den måde, at jeg havde la-vet en skabelon til Uddannelsesplanen(hentet fra ug.dk) og lagt den i arkivet fordokumentskabeloner (i htm-format) på EI.

Til hver klasse oprettede jeg så en afleve-ringsmappe, som uddannelsesplanen afle-veres i. En afleveringsmappe er beregnet tildokumenter som lærerne (og vejleder) kanlæse og kommentere på. Eleverne kan se,at de andre har afleveret, men ikke læse ihinandens dokumenter.

Opsamling – mere ElevIntra =bedre OSOSom nævnt brugte vi også UNI•Server i for-bindelse med OSO. Her kunne elevernevende tilbage og se en gennemgang afwww.ug.dk. UNI•Serveren kunne fx ogsåanvendes til eleverne egne produkter, (vi-deofilm og billedfortællinger produceret iPhotoStory3).Mulighederne er ikke udtømt med oven-stående ressourcer. I år brugte en elev avis-værkstedet på ElevIntra til at lave en weba-vis som sit produkt. En god afveksling til al-le PowerPoint-præsentationerne. Mankunne også forestille sig elever, der som endel af deres OSO kunne lave spændendespørgeskemaundersøgelser på ElevIntra,

om valg af ungdomsuddannelse mv. Elever-ne kan selv lave undersøgelsen, og resulta-tet kan ses af de andre elever på ElevIntra.Hvis eleverne afleverer produktet i en afle-veringsmappe, er det nemt at gøre produk-terne synlige for forældrene på Foræl-dreIntra.

For nogle elever kræver det en vis tilvæn-ning at bruge ElevIntra og finde rundt. Deskal have mere tid og instruktion for at bli-ve fortrolige med indretningen og brugenaf ressourcerne.

Samlet set har anvendelsen af ElevIntraøget kvaliteten af elevernes arbejde medOSO. Der er færre elever, der tabes og mis-ter overblikket undervejs. Eleverne reflek-terer gennemgående mere og forventer tilgengæld også at lærerne kommenterer se-riøst på deres overvejelser, hvilket igenøger kvaliteten af arbejdet. Det forpligterat sætte logbogsskrivningen i gang.

Dokumentskabeloner: ElevIntra > Til-pasning > Dokumentskabeloner > Op-ret ny skabelon (lav en passende kate-gori og kopier din tekst over i skabe-lonen eller brug den indbyggede edi-tor). Dokumentskabeloner kan åbnesalle de steder eleverne kan komme tileditoren.

Samlemapperne spiller en central rolle iforløbet.

“Samlet sethar anvendel-sen af ElevIn-tra øget kvali-teten af ele-vernes arbej-de med OSO.”

38

Spørgeskemaer iSkoleIntra

v. Bo Ramsing & Erik S. KristensenPædagogiske it-konsulenter, Tønder kommune

SkoleIntra indeholder et stærkt red-skab til udarbejdelse af spørgeskema-er – disse kan bruges til mangt og me-get, ikke mindst i forhold til eleverne. Iartiklen vil vi lægge størst vægt påspørgeskemaer i relation til eleverne.

Hvem kan lave spørgeskemaer tilhvem?Først og fremmest er det vigtigt at påpege,at kun skoler med ElevIntra kan udnyttespørgeskemafunktionen i undervisningen!

Værktøjet kan bruges i mange sammen-hænge:

Hvad kan værktøjet bruges til?Spørgeskemaer kan tænkes ind i utroligtmange sammenhænge:

Evaluering af uv-forløb, behovsanalyser,planlægning af forløb, arbejdspladsvurde-ring, undervisningsmiljøvurdering, tilfreds-hedsundersøgelser, generelle evalueringer,input til større projekter, forespørgsler om-

kring efteruddannelse, udarbejdelse afprojektarbejder osv.

Fra elev til elevSet fra elevens synspunkt kan redskabetvære guld værd i fx projektarbejdet. I ste-det for mere eller mindre valide statistikkerfundet på nettet, kan eleven nu spørge enkonkret gruppe af elever omkring et em-ne! Det gør projektarbejdet spændende ogmere nærværende.

Eleven kommer under fremstillingen gen-nem en række vigtige faser:• Der skal sammensættes en række gode

spørgsmål – og laves svarmuligheder.• Der skal vælges en konkret modtager-

gruppe og materialet skal ”ramme plet.• Eleven skal forholde sig til det indkom-

ne datamateriale.

Fordele ved hjemmelavede spørgeskema-undersøgelserI forhold til selvstændige opgaver kanfremstilling af et spørgeskema bl.a. væremed til at forhindre formålsløs, timelangsurfing på nettet efter mere eller mindrebrugbart materiale. En rundspørge blandtligesindede (jævnaldrende) vil ofte givemeget konkrete, forståelige og brugbareresultater!

FifNår man laver sit spørgeskema, skal manvære opmærksom på nogle detaljer (se og-så note 1).

Inden man starter• Hvem er undersøgelsen til - modtager-

gruppe?• Hvad skal man bruge resultaterne til?

Konkret statistik eller fritekst? (vær

“…guld værdi fx projektar-bejdet.”

39

opmærksom på, at elever ikke kan laveundersøgelser med fritekstsvar)

• Hvad vil man gerne vide noget om –hold fokus!

Ordlyden• Vær opmærksom på, hvordan spørgs-

målene formuleres i forhold til modta-gergruppen!

• Hold spørgsmålene neutrale – lad ikkedin egen mening skinne igennem!

• Lav korte spørgsmål!

Eksempel på ledende spørgsmål, som skalundgåes:Synes du også, at kurset kunne have væretbedre?

Del evt. spørgsmål op, så resultaterne bli-ver mere entydige:

Svarmuligheder og antal spørgsmål• Sørg altid for, at der er et lige antal

svarmuligheder – 2, 4, 6 osv.– Statistisk svarer deltagere ofte medden mellemste værdi, hvis der er etuligt antal muligheder!!

• Undgå muligheden: ”Ved ikke”• Sørg for, at der er et passende antal

spørgsmål, der giver mulighed for atkonkludere på data.– For få spørgsmål giver for lidt ind-hold – for mange spørgsmål dræbermodtageren!!

Vær opmærksom på, at systemet sætter enbegrænsning på 1 time for besvarelse afundersøgelser!

Læreren styrer offentliggørelsen af elever-nes spørgeskemaerMan kan roligt lade eleverne udarbejde eg-ne spørgeskemaer – kun eleven selv (og læ-

reren) kan nemlig se spørgeskemaet, indtillæreren giver tilladelse til offentliggørelse!

Eleven laver sit spørgeskema via ElevIntra –Undervisning – Spørgeskema.

Når eleven er færdig med spørgeskemaet –og læreren er tilfreds! – kan offentliggørel-sen ske.

Læreren logger sig på den pågældendeklasses ElevIntra og vælger både målgrup-pe, tidshorisont og stedet for offentliggø-relse.

Videndel dine spørgeskemaer – og gen-brug andres!Vi vil på det kraftigste opfordre til, at mankigger med i SkoleKom-konferecen Skole-Intra TVÆ..

Her finder man en lang række færdigespørgeskemaer, lige til at importere i Skole-Intra! Det er også her man kan dele egnespørgeskemaer med andre!

Her er værktøjslinjen fra SkoleIntra, hvorimport- og eksportfunktionen fremgår:

Fik du nogetud af kurset?1. Meget

2. Temmelig meget

3. Mindre

4. Intet

Kan du brugekursets materiale?1....

2....

Var oplæggetkonkret nok?1....

2....

40

Resultaterne – hvordan og til hvad?Så snart der er lavet besvarelser, kan manse statistik m.m. Det er ligeledes muligt ateksportere data til et regneark. Man kan fxforestille sig et helt konkret spørgeskemaomkring ”Kæledyr i 3. klasse”, som heref-ter kan bearbejdes yderligere i regneark.

Eksporter til regneark:

AfrundingNæsten kun fantasien sætter grænser forbrugen af spørgeskemaer! Værktøjet ernemt at gå til – og selv elever behersker detefter ganske kort tid.

I artiklen håber vi at have givet et indblik imulighederne – og henviser til en merepraktisk orienteret manual påwww.skolekonsulenterne.dk til de læsere,der gerne vil blive mere konkrete!

God fornøjelse med spørgeskemaerne!

1) Bl.a. inspireret af www.emu.dk/elever7-10/projektarbejde/soegning/skema.html

41

42

Podcasting medSkoleIntra

Uffe SørensenSenior konsulent, LærIT.dk

Med mobiltelefoner og mp3-afspillerehar de danske elever fået mere compu-terkraft mellem hænderne, end detder landsatte de første mennesker påmånen. Alt for sjældent udnyttes det-te potentiale i undervisningen. MedElevIntras blogs, de mobile devices oglidt kreativitet kan eleven iscenesætteog fortælle sig selv i billeder og lyd. Atkunne fortælle sig selv danner grund-laget for de i moderniteten vigtige re-fleksive kompetencer og for denne ar-tikel, hvor der skal podcastes med Sko-leIntra.

Mobiltelefonen har længe været hvermands eje. For mange mennesker fungererden som en altid nærværende mulighedfor kontakt og kommunikation. Sådan erdet også for et stort flertal af eleverne i fol-keskolen, hvor mobiltelefonen fylder rigtigmeget i løbet af en skoledag. På den andenside af katederet fylder elevernes mobilte-lefoner også meget og ofte alt for meget.Mobiltelefonen hører ikke til i undervisnin-gen, den er forstyrrende både for undervis-ningen og for elevernes fokus. Det er nem-lig ganske umuligt at undervise en flok, derer udstyret med mobilunderholdning. Menbehøver det at være sådan? Behøver mo-biltelefonen være en barriere for læring ogundervisning. Svaret afhænger af, hvordanman ser på læring og undervisning.

Læring er ifølge den operationelle kon-struktivisme ”en egenydelse, som kan findested, når og hvor som helst et system (ele-ven) lader sig forstyrre af sin omverden tilat foretage en forskelsoperation, der førertil en ændring af dets forventningsstruk-

tur” (se note 1). Det betyder, at eleven iforhold til ovenstående definition kan op-støve læring overalt, og et godt eksempelpå det er elevernes færdigheder med enmobiltelefon. Det er nok de færreste lære-re, der har undervist i, hvordan man senderen sms, optager lyd, video og afspillermp3’er på mobilen. Det har eleven opstø-vet andetsteds. Undervisning eller ”det læ-reren gør” er i modsætning til læring ensærlig form for kommunikation, der har tilformål at ændre psykiske systemer, altsåeleverne. Denne kommunikation er ikkebare envejskommunikation fra lærer tilelev. Læreren har ansvaret for, at der fore-går kommunikation, hvis mål er læring.”Læreren er en dramaturg, der iscenesæt-ter kommunikation med klassen som detprimære scenerum” (se note 2), men kom-munikationen foregår mellem lærer -elevog elev -elev. Kommunikationen i dette”sociale system” får stor betydning for un-derstøttelsen af den enkeltes læreproces,og i undervisningen har lærer, elev og ele-verne indbyrdes et gensidigt ansvar for hi-nandens læring.

Hvorfor mobiltelefonen?Inddrages mobiltelefonen i undervisnin-gen, er der i de fleste tilfælde tale om, atlæreren og eleven indgår i et assymetriskforhold, hvor det i forbindelse med færdig-heder på mobiltelefonen, er eleven der eroven på. Men skal undervisningen blive tilmere end bare færdigheder, så er lærerensdidaktiske kompetencer mindst lige så vig-tige, hvis der skal være tale om undervis-ning. Undervisning med inddragelse af mo-biltelefon indebærer altså, at både elevenog læreren forstyrres og irriteres til foran-dring i mødet med en anderledeshed, derudfordrer til yderligere intern kompleksi-

“Behøver mo-biltelefonenat være enbarriere forlæring og un-dervisning?”

43

tetsopbygning, men det gør ikke noget, ateleven ved mere om mobiltelefonen endlæreren gør, hvis elevens viden bruges i derette sammenhænge.

I kølvandet på de mobile devices, såsommobiltelefonen og mp3-afspilleren, følgerogså nye teknologier på internettet. Tek-nologier, som vi i folkeskolen ikke kan sid-de overhørigt, hvis vi vil socialisere elever-ne til den verden, der venter dem efterendt skolegang. I regeringens udspil fra2003 – ”IT i folkeskolen – en investering ividen og velfærd” har regeringen som er-klæret mål, at: ”børn og unge opnår debedste betingelser i forhold til at begå sig iet samfund, hvor it indtager en stadig stør-re rolle på stadig flere områder” (se note4). Hvis det skal lykkes, så kræver det, at vii folkeskolen inddrager teknologierne ogtænker dem ind i relevante undervisnings-mæssige sammenhænge og i forhold tilden verden, der venter.

I SkoleIntra har lærer og elever alleredemange af de nye teknologier til rådighed,og i det følgende vil jeg fokusere på nogleaf de muligheder, der er for at irritere ogpirre eleverne i deres brug af mobiltelefo-nen, ved at inddrage denne i en undervis-ningsmæssig sammenhæng med SkoleIn-tras muligheder for at bruge RSS-feeds.Samtidig kan artiklen forhåbentlig pirre delidt mere erfarne brugere af SkoleIntra tilat tænke kreativt i forhold til de redskaber,der i SkoleIntra stilles til rådighed.

Really Simple SyndicationRSS står for Really Simple Syndication ellerløst fortolket ”let nyhedsstrøm”. Et RSS-fe-ed er noget, man som bruger kan abonne-re på. I SkoleIntra findes der RSS-feeds tilen del forskellige funktioner blandt andetelevernes blogs i ElevIntra. Med en såkaldtfeedreader kan man abonnere på forskelli-ge RSS-feeds. Hvis jeg abonnerer på RSS-feedet til Testsines blog i ElevIntra, så vil

jeg automatisk få besked i min feedreader,hver gang Testsine laver et nyt indlæg påbloggen. Et RSS-feed kan også indeholdebilleder, lyd og video, og det er her, at RSSbliver interessant i undervisningsmæssigsammenhæng, for det giver mulighed forat lave både webcasts og podcasts.

Webcasts og podcasts giver i undervisnin-gen mulighed for understøttelse af elever-nes refleksive kompetencer (selviagttagel-ser), hvilket danner grundlaget for inddra-gelsen af disse i den følgende beskrivelse.

Podcasting med ElevIntras blogsBåde webcasting og podcasting er muligtmed SkoleIntra, og man kan arbejde medbåde filmmediet og lydmediet. Jeg vil dogholde mig til eksempler på brug af det au-ditive. Man kan podcaste med SkoleIntravia ElevIntras blogs. Først oprettes en blogtil hver enkelt elev ved at vælge admin iElevIntra > tilpasning > adgang til blogs.Efterfølgende oprettes en præsentations-mappe, som eksempelvis kunne kaldespodcasts. Det gøres ved at vælge Admin >samlemapper > opret en præsentations-mappe. Hver elev får et faneblad i mappenmed deres navn. I samlemappen skal defærdige mp3-filer ligge.

Optagelse og konvertering af audioEleverne kan optage deres audiofiler direk-te på mobiltelefonen, og med et tilhøren-de datakabel kan filerne overføres til com-puteren. For at få konverteret elevernes fi-ler til mp3-formatet kan de enten redigeresi gratisprogrammet Audacity, som er megetintuitivt, hvorefter de eksporteres som enmp3-fil. Eller man kan undlade at redigereaudioen og så bruge fx onlinetjenesternewww.zamzar.com eller www.media-con-vert.com, som begge er gratistjenester, derkan konvertere fra et format til et andet.Når eleverne har den færdige mp3-fil, såuploader de den til præsentationsmappenved at vælge ”klassen” > ”samlemapper”

1) Rasmussen, Jens Under-visning i det refleksivt mo-derne s. 291.2) Qvortrup, Lars og Bir-the Undervisningens mira-kel s. 62.3) Qvortrup, Lars og Bir-the Undervisningens mira-kel s. 214)http://pub.uvm.dk/2003/it/

“I SkoleIntrahar lærer ogelever allere-de mange nyeteknologier tilrådighed.”

Webcasting:Mediefiler som streames via internetteti modsætning til en podcast som skaldownloades. Webcasting er ”broad-casting” vha. streaming teknologi.

Podcasting:En lyd- eller videofil der distribueresover internettet via RSS-feed, der gørdet nemt for brugerne at abonnere pånye episoder.

44

og klikke på deres faneblad i præsenta-tionsmappen. Efterfølgende vælges ”senddokument til faneblad”, og eleven udvæl-ger så mp3`en og sender den op i mappen.I oversigten over indholdet i mappen, skallinket til mp3-filen findes, det højreklikkesder på med musen, hvorefter man kopiererlinkadressen.

Linkadressen skal bruges, når eleven efter-følgende skal udgive en episode på blog-gen.

Udgivelse af episodeI bloggen kan eleverne kategorisere deresindlæg og for at skabe overblik, da blog-gen også bruges til andet, kan der oprettesen kategori, der fx hedder podcast. Pod-casts udkommer i episoder, og når elevernelaver deres indlæg under kategorien pod-cast, kan de benævne indlægget med epi-sodenummer og dato som f.eks: ”episode1, januar 2008”. I indlægget skal der laveset link til mp3-filen fra præsentationsmap-pen. Det kan gøres ved at give linket etnavn, markere det og klikke på ikonet meden lænke i webeditoren, hvor linket så ko-pieres ind.

Der kan nu abonneres på elevernes blogsvia RSS-feedet, og både tekst, billeder ogaudio er tilgængelige, men det er endnuikke en podcast. For at gøre podcastenfuldendt, skal det være muligt for dem,som abonnerer på elevernes podcast, auto-

matisk at få downloadet mp3-filerne til de-res computer, Ipod eller mobiltelefon.Abonnenterne skal kunne abonnere meden såkaldt podcatcher som henter de nyeepisoder automatisk. Gratis eksempler påsådanne podcatchers er Apples Itunes ellerJuicereceiver. For at gøre det muligt for dis-se programmer at hente episoderne auto-matisk, skal RSS-feedet fra elevernes blogsændres en smule.

FeedburnerPå nettet findes en gratis onlinetjeneste,der kan gøre RSS-feedet kompatibelt medpodcatcherne. Læreren opretter sig sombruger på www.feedburner.com. Herefterkopieres linket til RSS-feedet på elevensblogs og kopieres ind på Feedburnershjemmeside, husk at sætte flueben i ”I ama Podcaster”, og følg herefter vejledningenpå siden. Det RSS-feed som Feedburner le-verer, efter man har været den korte pro-ces på sitet igennem, er det feed, som skalformidles til abonnenterne på elevernespodcasts. Det kan fx lægges under ”links”på SkolePorten, hvis man vil sprede det tilhele verden, som et link på opslagstavlen iForældreIntra, hvis forældrene skal abon-nere, eller som et link under ”klassens gen-veje”, hvis det skal holdes inden for klas-sen.

Podcasting i undervisningenEleverne fatter lynhurtigt interesse for me-diet og fænomenet podcasting, måske for-di undervisning med podcasts har en vis be-røringsflade med ungdomskulturen. Pod-casting skal dog være mere end leg i under-visningsregi, så det er vigtigt at bruge me-diet som et middel og ikke et mål i sig selv.Mødet med mediet i undervisningen skaludfordre til yderligere intern kompleksi-tetsopbygning. Følgende er nogle konkre-te eksempler på anvendelsen af podcastingi undervisningen.

“Eleverne fat-ter lynhurtigtinteresse forpodcasting.”

45

Podcast en boganmeldelseI 7.b var de ugentlige boganmeldelser påklassen blevet en ustruktureret og rutine-præget forestilling, hvor fremstillinger i etfastlagt anmelderskema ikke skabte denforventede dialog og inspiration, indtil vibegyndte at podcaste vores anmeldelser.Jeg oprettede en fiktiv elev i SkoleIntra, ogkaldte ham ”Anmelderen”. Efterfølgendefik han en blog, og RSS-feedet blev brændtmed Feed-burner. Eleverne fik brugernavnog adgangskode til den fiktive elev og hansblog, som nu var blevet en fælles blog. Ele-verne skiftedes til at lave en episode hveruge, og jeg gav den enkelte individuel res-pons på anmeldelsen via bloggens kom-mentarsystem. De andre elever kunne høreanmeldelsen på computer eller downloadeden til deres ipod eller mobiltelefon, og dekunne ligeledes give respons på anmeldel-sen. Det lykkedes endda enkelte at giveresponsen som en mp3-fil.

Eksamenspensum og podcastingI 9.b oprettede jeg igen en fiktiv elev i Sko-leIntra, og kaldte ham historie-i-øret. Efter-følgende fik han en blog og RSS-feedetblev brændt med Feedburner. Via den fikti-ve elev udgav jeg små, men vigtige forkla-ringer på begreber, sammenhænge og teo-rier, som vi havde været inde på i undervis-ningen. Eleverne kunne efterfølgendedownloade dem til deres mobiltelefon, hvisde ville. Linket til RSS-feedet lagde jeg i detarbejdsrum, som vi brugte i forbindelsemed historie.

Podcasting i projektopgavenTo elever i niende klasse var meget interes-seret i podcasting, og i forbindelse med de-res projektopgave opfordrede jeg dem tilat podcaste deres logbøger. De podcastedefra deres individuelle blogs i ElevIntra. Detvar et krav, at hvis de skulle podcaste, såskulle kvaliteten være god. Derfor blev debedt om at optage deres audio med Auda-city og et headset. Efterfølgende skulle deredigere audioen. Podcasten skulle, lige-som en almindelig logbog, fungere som etrefleksionsunderstøttende redskab for ele-verne, men ved at bede dem om at redige-re deres enkelte episoder/indlæg i Audaci-ty var intentionen, at de i redigeringsfasenville gå tættere på deres egen selvevalue-ring.

Internationalisering og podcastingTeddy var en tøjbamse fra Tiffin MiddleSchool, Ohio i USA, som i 6. klasse rejstelangt. Han rejste hele vejen til Danmark. IDanmark boede Teddy på skift, hos elever-ne. I de enkelte elevers hjem, fik han etindblik i, hvordan danske skoleelevershverdag og traditioner så ud. Oplevelsernedokumenterede Teddys værter på mobilte-lefonen i form af billeder og en audioopta-gelse, som blev podcastet og havnede i øre-ne på de elever i Teddys hjemland, somhavde sendt ham afsted. Det var Teddysfornemmelse, at eleverne i den danskeklasse var meget selvrefleksive omkring de-res egne sproglige kundskaber, når de pod-castede, og at de i løbet af det år projektetstod på, i kraft af deres podcast, efterføl-gende kunne høre en tydelig progression ideres sprogkundskaber.

Lydoptagelser i undervisningenI arbejdet med redigeringen af deres optagelser, er eleverne selvrefleksive omkringderes arbejdsproces.Der skal ikke mange forsøg til, førend eleverne opdager at et godt manuskript forudfor optagelserne næsten altid er en forudsætning for et godt resultat. Der foregårogså et tydeligt samspil mellem talesprog og skriftsprog i lydproduktionen, og ele-verne erfarer dette i udformningen af en produktion.

46

En fælleselevrådsportal medSkoleIntra

Uffe SørensenSenior konsulent, LærIT.dk

I Fredericia kommune har man i nogleår arbejdet på tværs af skolernes elev-råd, ved at samles omkring Elevråds-topmøder. Kreativ brug af SkoleIntrasFællesnet og ElevIntra har øget kom-munikationen og udbyttet af elevråds-arbejdet.

Formænd og næstformænd i Elevrådene iFredericia kommune har hvert kvartal si-den 2005 mødtes med formanden for Bør-ne- og ungdomsudvalget, skolechefen, di-rektøren for børn og kultur og en pædago-gisk udviklingskonsulent. På topmødernedrøftes budgetter på børne- og ungdoms-området, skolernes it-strategier og megetandet. Topmøderne er skoleelevernes mu-lighed for at få direkte politisk indflydelse.Desuden er topmøderne et forum, hvormedlemmerne af de forskellige elevråd fårindsigt i hinandens lokale arbejde. De ud-veksler erfaringer og gode ideer.Ud af idéen om elevrådsmøder på tværs af

skolerne opstod idéen om en fælles elev-rådsportal, hvor elevrådene kunne opret-holde en kommunikation, videndele oghente ressourcer, der var relevante i sam-menhæng med elevrådsarbejdet på de en-kelte skoler.

I kommunen brugte de enkelte elevråd al-lerede de værktøjer i SkoleIntra, der speci-fikt er lavet til elevråd, så at fortsætte medbrugen af ElevIntra ville være ideelt, daeleverne allerede var bekendt med syste-met. Vi ville have et netbaseret samlings-sted, hvor eleverne dels kunne sprede in-formation i form af nyheder, og dels skullekunne gå i dialog med hinanden og fort-sætte de debatter, som var startet på top-møderne men ofte afbrudt alt for hurtigt. Iforbindelse med elevrådsarbejde er et afde større problemer også, at det er svært atholde kontinuitet i arbejdet, da mange bå-de elevrådsmedlemmer og kontaktlærereer nye hvert år. Derfor ville vi gerne viden-dele alle de gode ideer, som både elevråds-medlemmerne og kontaktlærerne sad inde

“De enkelteelevråd brug-te allerede deværktøjer, derspecifikt er tilelevrådene.”

Der kan laves dags-orden til de fælleselevrådsmøder påtværs af skolerne ikommunen.

47

med, så vi kunne opbygge en materiale-samling, og bygge videre på tidligere årserfaringer og gode ideer.

Følgende mål blev opstillet forud for opret-telsen:

• Udvikle en internetbaseret materiale-samling for elevråd og kontaktlærere

• Udvide synligheden, kommunikationenog dermed også ”historien” om elevrå-det gennem muligheden for øget kom-munikation og information i et inter-netbaseret netværk.

• Give de enkelte rådsmedlemmer mulig-hed for indlevelse og identifikation iforbindelse med elevrådsarbejdet.

For at kunne indfri ovenstående mål, hav-de vi brug for:

• et nyhedsarkiv, hvor eleverne kunneoprette nyheder og sprede informationtil omverdenen

• et forum hvor eleverne kunne holde livi debatten, et arkiv hvor dagsordner,referater og vigtige dokumenter kunnesamles

• en værktøjskasse, hvor alle de gode ar-bejdsredskaber og ideer kunne viden-deles.

Endvidere var det et krav fra kommunensit-afdeling, at en sådan portal skulle kunnepasses ind i kommunens allerede eksiste-rende design.

ElevIntra og SkolePortenI forbindelse med indkøb af Fællesnettetrådede kommunen også over en hel Skole-Intrapakke med modulerne LærerIntra,ElevIntra og SkolePorten, og da alle de

funktioner, som var efterspurgte i forbin-delse med den Fælles Elevrådsportal allere-de fandtes i SkoleIntra, var det oplagt atbruge modulerne. Ydermere var det en for-del, at eleverne allerede var bekendte medElevIntra, og derfor umiddelbart ville kun-ne bruge det. Derfor oprettede vi først enfiktiv klasse, der fik navnet FER (FællesElevRåd) ved at vælge Admin > Tilpasning> Klasser og klasselærere. De elever somvar medlemmer af det Fælles ElevRåd, blevså manuelt tilføjet klassen, ved at vælgeDatabaser > Elever > Elevkartotek. Herefterblev alle medlemmerne tilføjet Elevrådetved at vælge Database > Elever > Elevrå-det. Klassen FER blev herefter oprettet somenhver anden klasse i ElevIntra, og elever-ne kunne logge ind på kommunens ElevIn-tra. Da elevrådsportalen skulle passe ind ikommunens design, kunne SkolePorten ik-ke fungere som Elevrådets forside og bille-de udadtil. De enkelte værktøjer som skul-le bruges, var vi nødt til at frame (se note1) ind i kommunens eksisterende CMS, så vikunne bevare det overordnede design ogstruktur. Udadtil på ”frontend” ligner detkommunens CMS, men når eleverne arbej-der og redigerer gør de det i det velkendteElevIntra, som fungerer som ”backend”.

NyhedsarkivetFor at eleverne kunne sprede informatio-ner om arbejdet i det fælles elevråd, havdede brug for et nyhedsarkiv. I forbindelsemed Elevrådsfunktionen i ElevIntra, hareleverne mulighed for at oprette nyheder idet nyhedsarkiv, der er tilknyttet Elevrådeti systemet. Eleverne opretter og redigerernyheder ved at logge ind i ElevIntra, vælgemenuen Skolen > Elevrådet > Nyt fra elev-rådet. I forbindelse med oprettelse af nyhe-der er det en god ide at nedsætte en ny-

1) Når man ”framer” no-get, betyder det, at mantager et HTML-element ogembedder (inkluderer) deti et andet.

“Udvider syn-ligheden,kommunika-tionen ogdermed hi-storien omelevråds-arbejdet.”

Den fælles elevråds-portal giver de en-kelte elevrådsmed-lemmer mulighedfor indlevelse ogidentifikation i for-bindelse med elev-rådsarbejdet.

48

hedsgruppe, der tager sig af udarbejdel-sen, korrekturlæsning etc.

Arkiv til dagsorden, referater ogandetFor at kunne holde styr på referater, dags-ordner og andre vigtige papirer, og for athave et sted, hvor disse er tilgængelige al-tid, skulle der oprettes et dokumentarkiv.Eleverne skulle selv kunne placere doku-menter i arkivet på Fællesnettets skoleport.Det kan ikke lade sig gøre på helt sammemåde som i Skoleporten. Dette skyldes atdokumentarkiver i ElevIntra – i modsæt-ning til deciderede dokumentarkiver påSkoleporten – er placeret et sted, der kræ-ver, at man skal være logget ind for at sedem, den såkaldte PK-21-beskyttelse. Der-for kunne dokumentarkivet ikke bruges. Istedet oprettede vi en præsentationsmap-pe i ElevIntra, ved at vælge Admin > ElevIn-tra > Administrer samlemapper > Opret enpræsentationsmappe. Præsentationsmap-per har den særlige funktion, at de kan of-fentliggøres, og vi kunne derved linke tilsamlemappens indhold, fra Elevrådsporta-lens forside, samtidig med, at elevernekunne redigere indholdet fra ElevIntra.

Debatten – opretholdkommunikationenFor at kunne holde liv i de debatter, somblev startet på Topmøderne, og for at giveeleverne en mulighed for at kommunikerepå tværs af skolerne, oprettede vi et debat-forum. Vi brugte det debatforum, som ertilknyttet SkolePorten. Debatforummet påSkolePorten kan være både et offentligtforum hvor alle, også udefrakommende,kan deltage i debatterne, eller det kan væ-re et lukket forum, hvor kun de der kenderkoden til debatten kan deltage. For at op-rette et debatforum på SkolePorten vælgesAdmin > SkolePorten > Debatforum forforældre. Herefter kan der oprettes mangeforskellige underfora, som kan være medeller uden kodeord og dermed åbne ellerlukkede for offentligheden.

VærktøjskassenEn af de forhindringer, som et elevråd ogikke mindst et kommunalt fælleselevrådstår overfor, er den forholdsvis store ud-skiftning, som sker hvert år. Det gælder bå-de på elevsiden men også på lærersiden.Ofte kommer der kontaktpersoner til, derer nye i elevrådssammenhæng samtidig

“Vi brugtedebatforumfra Skolepor-ten.”

Set fra elevrådsmed-lemmernes synsvin-kel ligner det fælleselevrådsområde detElevIntra, som dekender fra deresegen skole.

Som i ElevIntra og LærerIntra kan samlemapper offentliggøres for en større eller mindremængde personer.

49

med, at garvede søger udfordringer påandre poster. Det betyder, at megen videnog erfaring forsvinder. For at bibeholdenogle af de gode idéer og erfaringer dersamles blandt kontaktlærerne, oprettedevi en fælles værktøjskasse, hvor både kon-taktlærere og elever kan søge inspiration.Foreløbig består værktøjskassen af de ar-bejdsredskaber og ideer, jeg har samlet imine år som kontaktlærer, men tanken er,at værktøjskassen skal udvides fra at værestatiske sider i kommunens CMS, til at væ-re et dynamisk arkiv af redskaber, ideer,tips og tricks. Løsningen kunne være enpræsentationsmappe, som den der brugestil Nyhedsarkivet.

At indblæse nye perspektiverElevrådet bør være en nøglefaktor i for-hold til de enkelte elevers trivsel på en sko-le. Hvis elevrådet skal løse den opgave,kræver det, at der er muligheder for kom-munikation. Gennem et netbaseret sam-lingssted, kan elevrådet sprede informa-tion, gå i dialog og påtage sig rollen somrepræsentanter for noget, der har betyd-ning for andre end deltagerne på skolebe-styrelsesmødet. Nettet har den fordel, atdet ikke behøver faste mødetider, vi behø-ver derfor ikke at afblæse debatten, til vimødes igen. De formelle rammer bliver ik-ke længere strukturerende for alt i elev-rådssammenhæng. Desuden vil nettetmedvirke til at imødekomme de kommuni-kationsformer, der benyttes af målgrup-pen. Dette vil styrke både indlevelsen ogfællesskabsfølelsen blandt repræsentanter-ne og også blandt skolens elever. De kankende deres elevråd. Det er vigtigt at fåeleverne på banen i udarbejdelsen af oven-stående fordi:

”Elevrådet er en del af et formelt og re-præsentativt system. Det får først liv, hvisdet får indblæst nye perspektiver også i etuformelt hverdagsliv på skolen – der megetmere handler om demokrati som deltagel-

se. Og derigennem får betydning for denenkelte elev.” (Per Schultz Jørgensen)

Der kan oprettes etdebatforum.

For at du kan bruge Fællesnettet tilelevråds på tværs af skolerne kræverdet, at du har et ElevIntra tilknyttetFællesnettet. Det er ikke tilstrækkeligtmed et ElevIntra på de enkelte skoler.

Vær opmærksom på, at der i øjeblik-ket er lukket for debatforum tilknyttetSkoleporten pga misbrug.

50

FællesNettet– kom godt fra start

Mads-Peter GalttPæd. it- og mediekonsulent, Gentofte Kommune

FællesNettet – et nyt ekstra lagovenpå!Søger man en enkel forklaring på hvadFællesNettet er, er det enkle svar, at det eren direkte overbygning på skolernes Perso-naleIntra. FællesNettet er i virkelighedenbare et nyt PersonaleIntra lagt oven på al-le kommunens skolers PersonaleIntra – enfælles øvre platform!

FællesNettet er Skoleforvaltningens, Pæda-gogisk Centrals PersonaleIntra. Populærtsagt, er det vores direkte ”link” til skoler-ne.

Ligesom PersonaleIntra er FællesNettet envidendelingsportal, kombineret med en”produktorienteret” del.

Hvilke nye muligheder rummerFællesNettet?Vi kender alle mere eller mindre de mulig-heder, der ligger inden for PersonaleIntra.Men der er nogle features, som jeg gernevil fremhæve i forbindelse med den fællesplatform:

• Videndeling (opslagstavle, nyhedsarkivog links) på tværs af skolerne

• Fælles samlemapper, billedarkiv og do-kumentmapper

• Fælles aktivitetskalender• Fælles beskedsystem – ved nye beske -

der får man en pop-up-besked, når derlogges på eget PersonaleIntra.

• Mødeindkaldelser på tværs ved hjælpaf den fælles kalender og beskedsy-stem.

• Et virtuelt kursuskatalog, med tilmel-dingsmodul.

• Fælles lokalebooking, de enkelte skolerkan gøre deres lokaler tilgængelige forandre skoler ved at booke via Fælles-Nettet.

Dagligdagen på FællesNettetNår man går i gang med implementeringenaf et kommunalt FællesNet, skal man nøjeoverveje, hvilke kerneområder man vil sat-se på i selve implementeringsfasen – star-ten på en ny dagligdag.

Vælg med omhu en håndfuld blandt enrække features, som skal indgå i den nyedagligdag:

• Beskedsystemet (til & fra skoler/forvalt-ning/Pæd.Central)

• Opslagstavlen• Nyhedsarkivet

“FællesNettet– et nyt eks-tra lag oven-på!”

Det letteste for en skoleforvaltning el-ler Pæd. Central er at indkøbe Fælles-Net-modulet til PersonaleIntra, mendet sværeste er at få det pædagogi-ske personale ude omkring på skoler-ne til at bruge det! Læs her, hvordanman ved at satse på nogle få indsats-områder, kan få gang i FællesNettet!”

FællesNettets login ligner login fra Perso-naleIntra. Som lærer går ud ind på Fælles-Nettet via dit eget LærerIntra.

51

• Deling af dokumenter (samlemapper,billedarkivet og dokumentarkivet)

• Fælles aktivitetskalender.

Hvad skal der til?FællesNettet, SkoleIntra generelt set, er isagens natur et stykke Web 2.0-software,der lader brugerne samarbejde om at ska-be og dele information online. Det er ne-top ordet ”samarbejde”, der har en kæm-pe betydning for, hvordan implementerin-gen af et FællesNet kommer til at foregåpå tværs af forskellige kulturer, forret-ningsgange og kommunikationsvaner.

For en sikkerheds skyld skal ansvaret forimplementeringen anbringes hos den retteperson i forvaltningen/Pæd.Central, der isin egenskab af forandringsleder, skal værehovedkraften i fremdriften af den nye plat-form.

Nedenstående indsatser bør væreklare for alle fremtidige brugere:• Kommunikationsplan (hvornår, hvorfor

og hvordan skal FællesNettet inddragesi den daglige kommunikation?).

• Forankring i organisationen – beslutnin-gen om brug af FællesNettet skal kom-me fra højeste sted, derfor er det ogsåvigtigt at forandringslederen har man-ge ”striber på skulderen”.

• Kompetenceløft til brugerne, så ingener i tvivl om opgavens sværhedsgrad ogomfang.

• What’s in it for me? – Det er vigtigt atfremdrage eksempler på, hvordan Fæl-lesNettet med fordel kan bruges i hver-dagen både for skoler og forvaltning!

• Implementér via ”nødvendig brug”

”Nødvendig brug””Nødvendig brug” er en til lejligheden op-

“Kursusmo-dulet er engod måde atkomme igang på.”

Nyhedarkivet er ét af de elementer, som mange vælger at bruge på FællesNettet.

FællesNettet gørdet nemt for for-valtningen/Pæda-gogisk Central atgive informationertil alle kommunensansatte på skoler-ne.

52

fundet vending, som er en øjenåbner forbrugen af FællesNettet, via nye featuressom er nødvendige i fremtidens brug afFællesNettet.

I dette tilfælde kan følgende features gø-res obligatoriske i den daglige brug:• Videndeling via dokumentarkivet

(UV-forløb, eksempler på Elevplaner,formularer m.m.)

• Nyheder på opslagstavlen (Generelnyhedsformidling, med alle parter somproducenter)

• FællesNettets Kursusmodul (det tra-ditionelle kursuskatalog omlægges tilen virtuel digital oplevelse i bedste Web2.0-stil). Fremtidige kursusdeltagere kanfølge med i egen og andres tilmeldingertil de enkelte kurser.

Netop Kursusmodulet har i praksis vist sigat være en god måde at komme godt igang på.

Via kursusmodulet kan man på kommunaltplan arrangere kurser, som efterfølgendeudbydes på FællesNettet.

Kursusmodulet har følgendemuligheder:• Grundlæggende administration af kur-

susudbuddet• Kursusoversigt og tilmelding lokalt på

skolerne• Hvilke kurser er jeg tilmeldt? (læreren

kan selv se egne og andres tilmeldinger– samt status på ledige pladser)

• Efterfølgende deltagerstatistik og kur-susstatistik.

Udvikling i brugen af FællesNettetEfter en tid med ”nødvendig brug” skulledet nye omfang i brugen af FællesNettetblive til en naturlig daglig brug, der helevejen rundt er forankret i organisationen.Dels har forankringen grobund via Kom-

munikationsPlanen – som er en synliggørel-se af den daglige planlægning og vidende-ling af igangværende projekter og opga-ver.

Kom godt i gang!For at søsætningen af et FællesNet bliver sågennemført som muligt, er faciliteringenaf nedenstående indsatsområder rigtig vig-tig:• Prioritering – ledelse – tidspunkt - fokus• Kompetenceudvikling for lærere/for-

valtning/Pædagogisk Central i brugenaf et nyt forum, som kræver nye vaner!

• Udvikling = afvikling (kan man medfordel skrotte andre rutiner, systemereller procedurer?)

• Samspil med de øvrige dele afSkoleIntra (Hvordan kan der skabes ensammenhæng mellem det eksisterendelokale PersonaleIntra og det nye Fælles-Net – fx via beskedsystemet, doku-

mentarkivet og kursusmodulet?)

God fornøjelse!

“FællesNettetligner Perso-naleIntra, somde ansattekender i for-vejen.”

Hvis man har inter-ne kurser i kommu-nen for skolens an-satte, gør Fælles-Nettet det nemme-re at administrerekurserne.

53

54

InfoKiosks mangemuligheder

Mads-Peter GalttPæd. it- og mediekonsulent, Gentofte Kommune

Behovet for information og videndeling iskoleregi stiger konstant. Kommunikatio-nen til skolens mange interessenter sker nui højere grad med større forståelse for,hvad der skal kommunikeres, og hvordanmedierne bedst tilpasses de enkelte modta-gere.

Ofte sker kommunikationen via det ugent-lige klasse-forældrebrev, pippet fra ledel-sen i dueslagene til medarbejderne eller viaskolens intranet og hjemmeside.

Men når nu vi gerne vil gøre informationog videndeling til flere interessenter, diffe-rentieret på tid & sted, mere levende ogimødekommende, så kan vi med fordelbruge InfoKiosk i SkoleIntra.

Typisk kan InfoKiosk bruges til at fange deforskellige målgruppers opmærksomhed ide områder, hvor de færdes mest!

Hvad er InfoKiosk?InfoKiosk er et produkt, der kan tilkøbessom et modul til LærerIntra. Det er en sim-pel informationsskærm, der fremviser infofra SkoleIntra uden brugerindgriben. Altsået diasshow der kører i en ”uendelig løk-ke”.

For at køre denne InfoKiosk er der et parsimple krav: En pc med internetadgang –enten LAN eller WLAN og en skærm!

Hvad kan InfoKiosk?InfoKiosk kan fremvise flere slags sider:• Dynamiske sider (fra SkoleIntra)• Dokumenter fra Skoleportens mapper• Eksterne websider (fra www)• Manuelt indtastede meddelelser• Billeder, diasshow (fra næste version).

Hvorfra styres InfoKiosk?• InfoKiosk styres fra LærerIntra.

“Informa-tionsskærmder fremviserinfo udenbruger-inddragelse.”

Der er stigende behov for informationog videndeling. InfoKiosken kan bru-ges til at fange de forskellige målgrup-pers opmærksomhed i de områder påskolen, hvor de færdes.

Selvom skærmen erlille (kun 19”), væk-ker den alligevelstor opmærksom-hed.

55

• Rummer et ubegrænset antal præsenta-tioner – med et ubegrænset antal sider.

• Kan styres i tidsmæssige intervaller ogder kan køre flere versioner på sammetid - forskellige steder på skolen. Denpasser med andre ord sig selv!

• InfoKiosk er webbaseret og kan styresfra en hvilken som helst computer pånettet – uanset tid & sted.

Videndeling i et nyt perspektivDer er ikke det it-projekt eller anden formfor multimedie-produktion, som ikke bareskriger på at blive videndelt.

Tit og ofte skyder vi gråspurve med kano-ner og plastrer vores hjemmesider og intra-net til med multimedieproduktioner, somofte godt kan gå hen og blive kedelige ilængden.Men ofte skyder vi også ved siden af, det erikke der modtagerne kigger eller retterekommer! Hvorfor ikke møde målgruppender hvor de er; nemlig for forældrenes ved-kommende, der hvor de henter deres børnog for elevernes vedkommende, der hvorde opholder sig i pauser, eller hvor der fo-regår læring – fx i skolens PædagogiskeUdviklings Center.

Videndeling – nye måder at vise tingpå!Har I på skolen mulighed for at koble lyd tilInfoKiosken har i nu et nyt ”videndelings-medie”.

Opskriften er i virkeligheden simpel; Puttingene på web’en, link til det og vis det påInfoKiosken. Via internettjenesterne Micro-softs SoapBox og YouTube er det muligt at”streame” mindre film. At vise billedgalle-rier som diasshow via Picasaweb er også en

mulighed for at inddrage de medier, someleverne i forvejen er bekendte med. Fra &med den nye version af SkoleIntra vil detogså være muligt at lave et dedikeret dias-show i InfoKiosk, som vi kender det fra fxForældreIntra!

Lad billederne tale deres eget sprog, menglem ikke billedtilladelserne fra forældre-ne.

God fornøjelse!

Skærmen står i det område, hvor eleverne-færdes hele tiden.

Her kan administrator bestemme hvilke sider, hvor længe og i hvilket tidsrum de skal sespå InfoKiosken.

56

Arbejdsrum – etgodt værktøj

Erik Rønn, redaktionschef og Poul Kubel, redaktørGyldendal

De fleste elever og lærere kender si-tuationen: man begynder timen medat bede eleverne tage bogen frem ogslå op på en given side. Bøgerne hen-tes frem fra skoletaskerne, og under-visningen kan gå i gang.

Bøger kender vi godt – et skattet undervis-ningsmateriale gennem generationer. Bo-gen kan man bladre i, læse lidt forud, blad-re tilbage, hvis det er nødvendigt, lægge etbogmærke ind - ja, endog skrive og gørenotater i den. Kort sagt: man ved, hvadman gør, og hvor man er henne i en bog.Elever og lærere kan hele tiden bevareoverblikket. Man kan tage bogen medhjem fra skole til forberedelse, og hvemhar ikke i øverste højre hjørne af tavlen la-vet en firkant med kridtet og skrevet, hvadeleverne havde for til på torsdag?

De sorte tavler er jo så småt ved at blive er-stattet af Interaktive White Boards, og bø-gerne erstattes snart af plasticskærme i for-skellige former og størrelser. Skærme, derer trådløst koblet op til internettet.

Blandt mange nye problemer og udfordrin-ger, som automatisk dukker op, når under-visningsmaterialer afvikles på en internet-platform og en skærm, er, at materialet in-gen begyndelse eller slutning har. Et sidetalfindes jo heller ikke. Desuden kan eleverne” bladre” på et utal af forskellige måder.Og endda nye måder, hver gang de åbnerfor materialet. Og i modsætning til bogenhar vi ikke længere kontrol over, hvordanmaterialet benyttes af eleverne.

I den forbindelse skal bl.a. fundamentaleproblemer kunne løses i et netbaseret un-dervisningsmateriale:

• Hvilke sider har vi læst i klassen, oghvordan gemmer vi de sider, som erlæst ?

• Hvordan kan materialet gøres individu-elt ?

• Kan materialet sammensættes på andremåder ?

• Hvordan organiserer lærere i klassen enundervisning, når materialet lægger op

Globetrekking

“... lige til atgå til”

57

Forskerland Abc.dk

til, at det kan gøres meget individuelt ?• Hvordan kan man arbejde med en log-

bog ?• Hvordan kan man i praksis og hensigts-

mæssigt arbejde med en portfolio?

Disse – og en lang række andre spørgsmålskal de fleste lærere forholde sig til, indende kaster sig ud i et undervisningsforløb påinternettet.

I 2006 vandt Gyldendal tre ITIF-projekterom internetbaserede undervisningsmate-rialer:

1. Globetrekking – et engelskmaterialefor 8.-9. klasse. Materialet er bygget opomkring et rejseunivers, med en lufthavnsom det centrale udgangspunkt. Gennemtekst, lyd, billeder og video introducereseleverne til forskellige temaer i 6 engelsk-talende områder i verden.

2. Forskerland – et natur/teknik-materia-le for 5.-6. klasse. Med udgangspunkt i For-skerøen kan eleverne bevæge sig rundt iforskellige forskningsområder, hvor debl.a. gennem animationer kan få et visueltindblik af naturfænomener.

3. Abc.dk – et danskmateriale for 0.-3.klasse. Materialet er et digitalt frilæsnings-bibliotek med over 700 bøger, der udnyttermulighederne for at kombinere tekst, ani-mation og talesyntese maksimalt.

Da vi vandt projekterne, gjorde vi os bl.a.mange overvejelser om de ovenfor skitse-rede problemer: hvordan kunne vi mesthensigtsmæssigt, og på en - for lærere ogelever - overkommelig måde, lette deresdaglige arbejde, når det gjaldt disse pro-blemfelter.

Tre mulige scenarier blev diskuteret:

1. Vi kunne udvikle værktøjerne selv frabunden, så de var skræddersyet til netopvores materialer. Det kunne være hensigts-mæssigt, men lærere og elever skulle læreat bruge dem.

2. Vi kunne købe færdigudviklede ”stum-per” og tilrette dem til vores brug.

3. Vi kunne indgå i et samarbejde medSkoleintra.

Vi valgte den sidste mulighed, og lavedeefterfølgende et arbejdsrum til hvert af de3 ITIF-projekter – eksemplificeret nedenformed arbejdsrummet tilwww.forskerland.dk:

Arbejdsrummet til Forskerland består af 3områder: en logbog, en portfolio og ele-vens personlige links fra Forskerland.

Logbogen, som ses nedenfor, benytter detvelkendte logbogsmodul fra Skoleintra,mens indholdet, der har direkte relation tilet specifikt emne i Forskerland, er udarbej-det af Gyldendal. Funktionaliteten i logbo-gen er således velkendt for både lærer ogelev:

“... visueltindblik afnaturfæno-mener.”

58

Portfolien, som er det sted, hvor eleven kangemme egne dokumenter og referencer,anvender modulet Samlemapper:

Det sidste område, arkivlinks, er det områ-de, der for alvor binder arbejdsrummetsammen med selve undervisningsmateria-let. Her hentes en liste over de links, someleven har gemt i sin personlige skoletaskei Forskerland, direkte ind i arbejdsrummet– muligt fordi eleven både i Forskerland ogi Elevintra er logget ind med sit personligeUNI-Login:

Som undervisere har vi aldrig haft så man-ge muligheder i/med et undervisningsma-teriale, som afvikles på en computer.

Det at arbejde med et internetbaseret un-dervisningsmateriale giver selvfølgelig og-

så en masse nye udfordringer. Vi har her – iet rigtig godt samarbejde med Skolesoft ogUNI•C – forsøgt at løse nogle af disse pro-blemer

Arbejdsrummene kommer med i Sko-leIntra fra version 4.6.0 i september2008.

59

60

EMU-arbejdsrum –et godt tilbud til digog din skole

Anne Alanin og Jytte FrombergEMU redaktionen

Med EMU-arbejdsrum har SkoleIntrataget initiativ til at gøre det let at kom-me i gang med at anvende virtuelle ar-bejdsrum i undervisningen.Arbejdsrummene anvender langt henad vejen indhold og aktiviteter fraEMUs fagsider i universerne for lærereog elever.

Indhold fra EMUDer er her tale om EMU-arbejdsrum, hvil-ket betyder, at alle rettigheder vedrørendeindhold, ressourcer som billeder og lyd er iorden.

Til dette bruges SkoleIntras miljø, ressour-cer og muligheder til at præsentere det idet pædagogiske miljø, som lærere og ele-ver kender fra deres daglige brug af Skole-Intra.

I arbejdsrummene er der således motive-rende indhold til eleverne og konkrete oggrydeklare forslag til tilrettelæggelse ogplanlægning til lærerne således, at der ikkeskal tænkes på im- og eksport og zip-filer.

Ved udsendte opdateringer af SkoleIntravil EMU-arbejdsrum være implementeret iSkoleIntra, så det er lige ved hånden ogklar til brug i ElevIntra.

Gevinst for elever og lærereEMU-arbejdsrum er et sted, et virtuelt læ-ringsmiljø. Her præsenteres undervisnings-forløb for eleverne og for læreren er ram-merne sat, så de er lige til at gå til.Men de er fleksible, så du kan styre dem li-ge præcis, som du ønsker det for en klasseeller en gruppe af elever.

Fordelene er åbenlyse. Når du går i gangmed at oprette et arbejdsrum, kommer duuvilkårligt til at gennemtænke forløbet. Dukommer rundt om formål, delmål, organi-sering og arbejdsformer. Alle disse overve-jelser er indbygget i EMU-arbejdsrum. På li-sten over EMU-arbejdsrum fremgår ogsåde mål, der tilgodeses.

“Konkrete oggrydeklareforslag.”

61

Placeret samme stedAlle EMU-arbejdsrum er placeret i ElevIn-tra, som er stedet, hvor elever og læreresamarbejder.

EMU-arbejdsrum kan være knyttet til etfag, et emne, et tema, et projekt, en klasse,en årgang m.m. Nogle er store med mangeressourcer til længere forløb, hvori der ind-går mange it-ressourcer, og andre er min-dre omfangsrige og mere enkle.

Visse arbejdsrum har integreret fællesmap-per, afleveringsmapper og logbøger, somkan støtte arbejdet med elevplaner, logbø-ger og portefolio og dermed den enkelteelevs ideer, overvejelser og målsætning.Andre arbejdsrum lader det være op til digsom lærer, om du ønsker at oprette disseredskaber, alt afhængig af, hvor langt I ermed den daglige brug af SkoleIntra.

EMU-arbejdsrum ser forskellige udEMU-arbejdsrum danner således rammenom et indhold, som er fleksibelt, idet dusom lærer selv kan påvirke det og ændredet lige nøjagtig, som du ønsker det til dinundervisning.Et rum kan nemlig sammensættes på man-ge forskellige måder.

Men da alle indgår i et struktureret og vel-kendt miljø, kan du bruge dem, som de ereller ændre og tilrette dem, så det passertil dit formål.Du kan ændre teksten, tilføje eller sletteressourcer, så ordvalg, begreber, niveau,ressourcer og opgaver passer til dine elever.Du kan genbruge ideen, udvalgte elemen-ter m.m. i et helt nyt arbejdsrum, om du vil.

“Du kan gen-bruge ideen iet nyt ar-bejdsrum.”

Arbejdsrum sendt til EMUNogle af EMUs samarbejdspartnere har og-så leveret arbejdsrum, som de stiller til rå-dighed. De indgår således også i rækken afarbejdsrum, der sendes ud sammen medopdatering af SkoleIntra.

Det er fx Bog og Sprog (Ella Myhring),Brødrene Løvehjerte og Astrid Lindgren(Anne Marie Jakobsen) og OSO i 10. klasse(Ib Jensen) samt Ørestad.

Oversigt over EMU-arbejdsrum:Nedenfor en kort beskrivelse af EMU-ar-bejdsrum.I selve arbejdsrummets beskrivelse i Skole-Intra indgår relation til Fælles Mål.

Bog og sprogDansk og Svensk – 4.-6. klasseLær svensk med bogen "Min ven Percy,Buffalo Bill og jeg" af Ulf Stark og EMU-webstedet ”Bog & Sprog”.Lyt, læs og lav spil, skriv et brev og send etpostkort og arbejd med emnet ”Venskab”.

Brødrene Løvehjerte og AstridLindgrenDansk – 4.-6. klasseBrødrene Løvehjerte og Astrid Lindgrensforfatterskab.

DesignHåndarbejde – Design 7.-10. klasseI dette forløb skal eleverne designe et tryktil T-shirt med et budskab. I forløbet læg-ges der vægt på den udtryksmæssige ogkommunikative del af designet.

I arbejdsrummet“Genrer” arbejdereleverne med gen-rer, kompisition,synsvinkler, sprogli-ge virkemidler, te-ma og indhold.

62

duktion af levende billeder, samt skrive enkort tekst til præsentationen af videoen.

Kilder og kildekritik og SkoDasdatabaserDansk/Samfundsfag 8.-10. klasseFormålet med dette forløb er at træne an-vendelsen af FaktaLink, Infomedia og Pol-foto og at forholde sig kildekritisk til artik-lerne.

Krig og friHistorie, dansk, samfundsfag –7.-10. klasseDanmark under og efter besættelsen – 2.Verdenskrig. Med udgangspunkt i befriel-sesbudskabet og oldemors fortælling ar-bejdes med selvvalgte emner inden for te-maet.

KroppenBiologi 7.-8. klasseI arbejdsrummet om kroppen bliver elever-ne i små grupper aktiveret i et selvstændigtarbejde med at beskrive og forklare væ-sentlige dele af kroppen som fx muskler,hjerte, hjerne og lunger. Her er anvisningerpå, hvordan arbejdet kan organiseres iklassen og en beskrivelse til eleverne, derfortæller, hvordan de skal arbejde med em-net.

Ørestad – by, planlægning ogoplevelseGeografi, biologi, historie, samfundsfag,billedkunst – 5.-10. klasseArbejde med at planlægge, bygge og leve ien by. Virtuelle ture og flotte fotoalbum.

Havens fugle og redekasserSløjd, Natur/teknik – MellemtrinDer arbejdes med havens fugle og flyvendepattedyr og bygning af redekasse.

Den ulige verdenSamfundsfag – 8.-9. klasse.Den ulige verden:Der arbejdes med områderne menneske ogsamfund og menneske og stat fra FællesMål.

English to EnglishEngelsk 7.-10 klasseAt arbejde med og kende forskellene påbritisk og amerikansk engelsk er en vigtigdel af Fælles Mål, både hvad angår arbej-det med sprog og sprogbrug, og hvad an-går kultur og samfundsforhold.

Fritime på EMUDansk/alle fag 0.-6. klasseEMUs mange værktøjer til spil, quiz, sendind, male, skrive postkort, se film, bloggemed EMU præsenteres med direkte links tilressourcerne.Der er mulighed for at træne og øve dansk,matematik og engelsk.

Galathea 4Naturfag, historie, samfundsfag, dansk, 6.-10. klasseEleverne skal selv planlægge en Galathea-ekspedition 4, hvor de bestemmer ruten ogde forskningsprojekter, de vil arbejde med.

GenrerDansk – 7. klasseDer arbejdes med forskellige genrer indenfor fiktion, eventyr, folkeviser, gyser og sci-ence fiction.Eleven skal lære om genrer, kompositionsynsvinkel, sproglige virkemidler, tema ogindhold.

GraffitiDansk/samfundsfag og billedkunst7.-10. klasseDer arbejdes med kilder på nettet, hvor og-så kildekritik indgår.Ved spørgeskemaer, undersøgelser på sko-len og i lokalsamfundet samt mediernesbehandling af emnet, diskuteres graffitisom en ulovlighed og et samfundsproblem,samt at graffiti også er en kunstart, der kanudøves lovligt.

EMU og kæledyrDansk/Medier/Tværfagligt, 2.-5. klasseEleverne bruger deres mobiltelefon til atoptage små film med kæledyr og/eller EMU.De skal arbejde med forståelsen af og pro-

63

S•LK280Tysk – 7. klasseEt undervisningsforløb, hvor eleverne skalarbejde med tyske nummerplader og sam-tidig lære om Tysklands geografi og politi-ske opbygning i delstater.

Elektriske kredsløbFysik/kemi – 7.-9. klasseEt undervisningsforløb hvor eleverne skalarbejde med simulationer af elektriskekredsløb i to forskellige programmer.

DrømmeskolenBilledkunst – 4.-6. klasseHver elev udvælger sig et foto af skolen,som de vil arbejde med. De henter elemen-ter fra arkitektur via internettet, bearbej-der elementerne i et male- og billledbe-handlingsprogram og indsætter dem i de-res billede.

InstrumenterMusik 3.-5. klasseEt forløb, hvor eleverne har mulighed forat udforske typiske musikinstrumenter viabilleder, beskrivelser og lyd. Der indgår sjo-ve interaktive opgaver og spil.

Mobcasting – podcasting påmobiltelefonMatematik/alle fag – 4.-10. klasseLær hvordan du og eleverne kan produce-re en film til mobiltelefonen. Forestil dig enkort ”film” om et undervisningsforløb – la-vet af eleverne selv. Med billeder, indtaling,tekst og egen musik. Få opskriften her.

Ole Lund KirkegaardEt undervisningsforløb, hvor eleverne skalarbejde med Ole Lund Kirkegaards forfat-terskab.

Design en vaseOpgaven er beregnet for det obligatoriskeforløb og går ud på at designe en vase udfra et og kun et reagensglas. Det krævesbl.a., at vasen skal være smuk.

Arbejdsrummene kommer med iSkoleIntra fra version 4.6.0 i sep-tember 2008.

64

SkoleIntras hjemmesidePå skoleintra.dk kan du læse om mulighe-derne med LærerIntra, ElevIntra, Foræl-dreIntra og Skoleporten. Det er også herdu kan finde f.eks. nyheder, arrangemen-ter, produktbeskrivelser og eksempler fraskolerne.

Yderligere inspiration oghjælp til SkoleIntra

SkoleIntras supportsidePå support.emu.dk/skoleintra kan du findeudførlige vejledninger og svar på mangeaf de spørgsmål skolerne stiller til SkoleIn-tra. Du kan også se de nyeste driftsmed-delelser eller læse versionsbeskrivelser.