3

Vi er nu halvvejs med den første årgang under reformen. Tonen i ”Gymnasieskolen” bliver sta­dig mere og mere hård ved reformen. Jeg overvejer, hvad der konkret har været de største forskelle i min undervisning i 2. y i sam­fundsfag og 1. c i naturgeografi. Den største for­skel er, at jeg er blevet tvunget til en række tvær­faglige forløb. Jeg dyrkede ikke selv tværfaglige forløb i valggymnasiet. I samfundsfag kunne jeg ikke, og i geografi gjorde jeg det ikke, selv om der var mulighed for det. Men nu gør jeg det.

At bevise eller påviseI samfundsfag i 1. g har jeg arbejdet sammen med matematik om en vælgerundersøgelse til kom­munalvalget, om statistik og statistisk analyse. Senere samarbejdede jeg med historie og mate­matik om, hvad det vil sige at påvise noget i sam­fundsfag/historie og at bevise noget i matematik. Eleverne skulle først påvise og bevise og siden sammenligne, hvilke metoder de forskellige fag benyttede.

I 2.g i samfundsfag har jeg arbejdet sammen med sproglærere om integration af udlændinge i forskellige lande afhængig af, hvilket sprogfag eleverne havde. Eleverne sammenlignede, hvad litteratur kunne, og hvad samfundsfaglige begre­ber kunne bruges til. Sproglærerne sagde, at ele­verne perspektiverede på et andet niveau, fordi de nu kunne bruge integrationsbegreberne fra samfundsfag. Eleverne fik talt mere om indhol­det, men fik lært mindre grammatik.

I naturgeografi har jeg omkring emnet Energi samarbejdet først med fysik i naturvidenskabe­ligt grundforløb og siden med biologi og dansk om emnet Energi og miljø. I naturgeografi og biologi fokuserer eleverne på energiteknologier og miljø, og i dansk skal de foretage en argu­mentationsanalyse af indlæg i miljødebatten.

Samarbejde med dygtige kollegerI alle disse tværfaglige forløb har det været en fornøjelse at arbejde sammen med dygtige kol­leger, der har haft et sikkert blik for anvendelsen af deres fag til analyse af en fælles problemstil­ling. Vi har ikke fået mere tid til dette ekstraar­bejde, og det har stresset os alle. Eleverne har lært at skelne mellem fagenes forskellige meto­der. I samfundsfag har de lært mere om sam­fundsvidenskabelig metode, end nogen af mine klasser tidligere har gjort. De har gennemført en empirisk undersøgelse med brug af kvantita­tiv metode, og på studieturen kommer de til at gennemføre en undersøgelse med brug af kvali­tativ metode. I et samarbejde mellem samfunds­fag og dansk om ”Krig, medier og teknologi” vil nogle af eleverne prøve at bruge såkaldt kvan-titativ indholdsanalyse i en sammenligning af to dagblades omtale af Irak­krigen. Jeg har ikke slækket på de faglige krav i de tvær­faglige forløb. Eleverne har lært kernestof, som de alligevel skulle have lært både i samfundsfag og naturgeografi. De nye er, at eleverne har skul­let anvende deres kernestof til belysning af en tværfaglig problemstilling. Så når jeg ser tilbage på, hvad eleverne og jeg konkret har deltaget i, ser jeg intet tab af faglighed i mine to fag. Jeg ser et øget fokus på metode, som skal kobles med ”elementær videnskabsteori”, og jeg glæder mig faktisk til denne udfordring.

Slank monsteretDet har været mere tidskrævende, fordi der skul­le holdes møder for at aftale indholdet i forlø­bene. Men jeg har samarbejdet med kolleger om noget fagligt på en måde, jeg ikke gjorde før. Der har også skulle skrives mere, og her må GL gerne kæmpe for at slanke ”det administrative monster”. At jeg skal lægge min plan for under­visningen på nettet er OK, og eleverne bruger

Faglighed og tværfaglighedAf Bent Fischer-Nielsen, formand for FALS

Leder

4

det og er glade for det. Jeg skriver også gerne specifikke faglige mål, jf. læreplanen for hvert forløb. Men man kan fx overveje at slanke kra-vene til evaluering og til studieplanen. 1.y’s lærere brugte meget lang tid på studieplanen i 1.g, men jeg synes ikke, anstrengelserne stod mål med, hvad den blev brugt til.

Tværfaglighed bygger på faglighedFagligheden må ikke ”tværes ud” i det tværfag­lige samarbejde. Tværfaglighed, der ikke bygger på faglighed, giver ingen mening. Her kan vi nok blive bedre til at finde emner, hvor alle involve­rede fag kan bruge deres kernefaglighed.

For meget af det gode?Når reformen skal evalueres og justeres, kan man vurdere, om tværfagligheden er blevet for omfattende, og om rammerne er optimale:1 Om studieretningsprojektet skal være to­fag­

ligt eller enkeltfagligt?2 Om fakultetskravet i AT­projekter skal

opblødes?3 Om de to tværfaglige faggrupper og eksami­

ner på hf skal ændres? Bestyrelsen har fra starten ytret skepsis om ele­vernes retssikkerhed og problemerne med at eksaminere og vurdere i fag, man ikke selv har. Vi afventer spændt, hvordan det vil gå til som­mereksamen og vil studere evalueringerne.

Skriv til bestyrelsenBestyrelsen vil diskutere ovennævnte emner og hører gerne reaktioner fra dig og andre kolleger. Skriv en mail til en af os eller skriv til Samfunds­fagsnyt. I den nærmeste fremtid vil vi fokusere på studieretningsfagsopgaven i 2. g og studieret-ningsprojektet i 3. g. Vi hører også her gerne om gode ideer til, hvordan vi gør under de givne rammer.

Leder

5

Skoleåret 2006/07 er det sidste år, hvor der skal udarbejdes pensumopgivelser. Og det gæl­der kun for 3.g’ere i stx. Pensumopgivelser er som bekendt afløst af undervisningsbeskrivelser. Så nu er det slut med at få ødelagt vinterferien af arbejdet med pensumopgivelser. Det betyder også, at det centrale pensumcheck falder bort. Tak til de pensumcheckere, som år efter år har brugt påskeferien til at gennemgå pensumskema efter pensumskema. Det er nu op til censor at checke, at undervisningsbeskrivelsen er i over­ensstemmelse med gældende regler. Det er også præciseret i eksamensbekendtgørelsen, at det er Undervisningsministeriet, der beskikker censo­rer (også i de mundtlige fag) efter indstilling fra skolerne. Sommeren 2007 bliver også den før­ste eksamenstermin med det nye eksamens­ og prøvesystem (XPRS). Med de mange flerfaglige prøver, herunder kultur­ og samfundsfagsgrup­pen og eksamensprojektet i hf skal XPRS nok komme på prøve.

Kultur- og samfundsfaggruppenDen 12.januar 2007 deltog jeg – sammen med mine kolleger fra historie og religion ­ i en meget velbesøgt konference på Middelfart Gymnasium omkring kultur­ og samfundsfaggruppen. Ca. 150 deltagere fik diskuteret de uklarheder, der har måttet være omkring eksamen. Erfaringerne fra de få eksaminer, der har været afholdt i hf­enkeltfag er – med enkelte undtagelser – posi­tive. Det bliver derfor overordentlig interessant at følge prøverne til sommer, når alle hf’erne skal til eksamen i kultur­ og samfundsfaggruppen. På denne adresse http://www.emu.dk/gym/fag/hi/uvm/middelfart­ks­fagkonsulenter.ppt kan du finde en række afklarende punkter vedrørende eksamen i kultur­ og samfundsfaggruppen.På konferencen blev det også understreget, at nogle af de problemer, der har været med plan­lægningen og gennemførelse af undervisningen i kultur­ og samfundsfaggruppen skyldes, at man

har valgt at planlægge faggruppen efter et gam­meldags ugeskema. Konsekvensen er fragmen­terede forløb i især samfundsfag og religion, og hvor der ikke bliver mulighed for sammen­hængende projektperioder. Man skal her været opmærksom på muligheden for at planlægge kul­tur­ og samfundsfaggruppen over 2 semestere (2. og 3.semester) eller 3 semestre (fx 2., 3. og 4 semester eller 1., 2. og 3.semester). Det kan være en god ide at få afsluttet faggruppen til jul i 2.hf for dermed at minimere eksamensbelast­ningen efter 4.semester og få trænet den synop­sisbaserede eksamen, som mødes i forbindelse med eksamensprojektet.

De store opgaverSom det er bekendt, skal der både i den store skriftlige opgave i hf og studieretningsprojek­tet i stx udarbejdes et resumé på engelsk. Som censor på de store skriftlige opgaver i hf synes jeg, kursisterne er sluppet nogenlunde helskin­det fra denne nyskabelse. I de fleste besvarel­ser giver en isoleret gennemlæsning af resumeet en nogenlunde klar fornemmelse af opgavens problemstilling, konklusion og fremgangsmåde. Mere problematisk er det, at en række af opga­veformuleringerne er for upræcise i kravene til besvarelsen. Opgavestillere, dvs. lærerne, har åbenbart glemt, at der er kommet nyt fagbilag til samfundsfag på B­niveau med en markant styr-kelse af de metodiske krav. Og metodiske krav er altså ikke alene, at man kender de taksonomiske niveauer, men også at kursisten kan redegøre for den valgte fremgangsmåde i besvarelsen af opgaven. Det er også karakteristisk, at næsten alle besvarelser udelukkede er verbale. Dvs. tal, modeller og diagrammer er fraværende. Det gælder også i besvarelser, hvor det er en stor mangel ikke at medtage disse for samfundsfag væsentlige materialetyper. I den forbindelse er jeg overbevist om, at opgaveformuleringen i langt højere grad skal udfolde kravene til besvarelsen. Et

Fagkonsulentens hjørneved Per Henriksen

NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

6

ikke bekymret for – de skal nok få deres 12­tal, men jeg er bekymret for den store grupper kur­sister, for hvem kravene i den ’klassiske’ formu­lering er for udflydende og upræcise. Samtidig medvirker en mere udfoldet opgaveformulering til at gøre bedømmelsen mere præcis. Her skal det jo erindres, at der også er kommet en ny karakterskala, hvor ordet selvstændighed ikke længere optræder.

Studieretningsopgaven og studieretnings-projektetVinteren og foråret i 2.g er også tid for studieret­ningsopgaven, som er træning til studieretnings­projektet i 3.g. Praksis omkring tilrettelæggelsen af studieretningsopgaven er noget forskellig fra skole til skole, ligesom det ved nogle fagkombina­tioner ikke har været helt nemt at få udarbejdet præcise opgaveformuleringer. De eksempler på opgaveformuleriunger, jeg har set, virker meget overbevisende. Det vigtigste er, at eleverne får trænet det at skrive en opgave i flere fag, og de får prøvet, hvad vil det sige at dokumentere en besvarelse (fodnoter, litteraturliste) og endelig prøvet at udarbejde et resumé på engelsk. Nogle skoler har valgt at afvikle studieretningsopgaven i forbindelse med AT­forløb, mens andre skoler alene har betragtet studieretningsopgaven som en skriftlig aktivitet, hvortil der afsættes elevtid, og der evt. gives undervisningsfri i et par dage til at udarbejde besvarelsen.Jeg håber, det bliver muligt at få udarbejdet en database over opgaveformuleringer til studieret­ningsfagsopgaven, således at der vil være inspira­tion at hente, når det for alvor går løs i 3.g i 2007/08.

I september 2007 afholdes der en række konfe­rencer om studieretningsprojektet, nemlig:hhx: 5/9, 6/9, 12/9, 13/9htx: 5/9, 12/9stx:5/9: Ålborg6/9: Århus12/9: Trekantsområdet13/9: Odense19/9: København

eksempel: Kursisten ønsker at skrive om social arv i uddannelsessystemet. En ’klassisk’ opgave­formulering vil lyde:

1. Redegør for begrebet social arv, herunder den sociale arvs betydning for unges uddannelse.

2. Undersøg hvordan den sociale arv kan forkla­res.

3. Diskuter forskellige politiske tiltag som kan bidrage til at bryde den sociale arv.

Styrende for besvarelsen vil være de taksonomis­ke niveauer. Spørgsmålet er, om kravene er præ­cise nok – især når det henses til, at der ikke længere er forhåndstildelt kursisttid til skriftlig samfundsfag på B­niveau, og når det desuden af bekendtgørelsen om hf (bilaget om den store skriftlige opgave) klart fremgår, at der skal stil­les præcise og konkrete krav til, hvad der kræ­ves af kursisten. En alternativ formulering kunne eksempelvis lyde:

1. Redegør for begrebet social arv, herunder den sociale arvs betydning for unges uddan­nelse. Besvarelsen skal dokumenteres med relevante tabeller og diagrammer, der viser sammenhænge mellem social baggrund og uddannelse.

2. Undersøg hvordan den sociale arv kan forkla­res. Du skal i besvarelsen anvende Bourdieus teori om habitus.

3. Diskuter forskellige politiske tiltag, som kan bidrage til at bryde den sociale arv. I besvarel­sen skal indgå konkrete eksempler fra mindst to politiske partier.

Hvert delspørgsmål skal afsluttes med en kort konklusion og hele besvarelsen skal indeholde en samlet konklusion, ligesom der skal rede-gøres for materialevalg og de metodiske problemer, der måtte være ved at undersøge den sociale arv.Kravene er nu mere konkrete og præcise. Nog­le vil indvende, at en sådan udfoldet og mere detaljeret opgaveformulering så at sige tager brødet ud af munden på den dygtige og selv­stændige kursist. Den gruppe kursister er jeg

NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

7

20/9: RoskildeDer kan også forventes justeringer af bilaget til stx­bekendtgørelsen vedrørende studieretnings­projektet, således at der bliver åbnet mulighed for en skævdeling i vægtningen mellem fagene.

Skriftlighed i samfundsfagJeg får mange henvendelser omkring skriftlighed i samfundsfag på B­ og C­niveau. Der er ikke i bekendtgørelsen på forhånd afsat elevtid til dis­se niveauer. Ikke desto mindre bør skriftlighed være en integreret del af undervisningen – det fremgår også af læreplanerne. Skriftlighed fast­holder den flygtige mundtlighed. Det er jo bl.a. derfor, vi gerne vil have, at eleverne og kursi­sterne tager notater. Hvis der ikke er forhånds­tildelt elevtid og dermed rettetid til læreren skal opgaverne selvfølgelig ikke rettes. Ikke desto mindre kan der jo godt gives feedback til elever­ne i form af verbale kommentarer. Det gælder i særlig grad, når der arbejdes med synopsen. Mest optimalt er det selvfølgelig at søge og få del i de generelle elevtids­ og kursisttidspuljer, der er på alle skoler og kurser, og dermed få rettetid.

Ministeriet har afholdt to konferencer om skrift­lighed (8. og 8.februar 2007). Materialet fra disse konferencer vil blive lagt ud på ministeri­ets hjemmeside og dermed få indblik i, hvordan skriftlighed planlægges og evalueres på andre skoler.

Når man stiller skriftlige opgaver, bør man på forsiden anføre, hvor mange timers elevtid, der bør medgå til at udarbejde besvarelse. Endvide­re bør man også anføre, hvilke faglige mål, der især er i fokus i forbindelse med opgaven. Også i arbejdet med de traditionelle skriftlige opga­ver kan det være en god ide at udfolde kravene til besvarelsen, jf ovenfor vedrørende den store skriftlige opgave.

StudentereksamensopgavenEksempel på vejledende opgavesæt nr. 2 til stu­dentereksamen i skriftlig samfundsfag skulle nu være udsendt til alle skoler. 1.sæt blev udsendt i

NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne

juni 2006. Med opgavesættet følger et notat fra opgavekommissionen. Heri gøres opmærksom på de nyskabelser, der er, og de overvejelser, opgavekommissionen har gjort. Det skal især gøres opmærksom på, at der i fremtiden kan forekomme materiale på engelsk, at funktionelle rapporteringsformer (fx notat, tale, læserbrev) er fastholdt og at der er fastholdt en fælles fæl­lesdel. Dvs. at opgavesættet til studentereksa­men 2008 i struktur vil være som det nuvæ­rende, nemlig en fællesdel og 3 delopgaver, hvor hver delopgave består af 2 opgaver. Fællesdelen består af 3 mindre opgaver (1a, 1b og 1c), som afprøver grundlæggende viden (fra kernestof) og centrale faglige mål.

Studieplan og undervisningsbeskrivelseStudieplanen er på mange måder krumtappen i reformen af de gymnasiale uddannelser. Stu­dieplanen er tænkt som et pædagogisk ledel­sesværktøj og som et værktøj til at koordinere samarbejdet mellem fag i studieretningsgymna­siet. Jeg skal gerne medgive, at de it­værktøjer, der findes til at udarbejde studieplaner, ikke er helt hensigtsmæssige, men at fremstille arbejdet med studieplan som det administrative monster, må siges at skyde over målet. Hvis man først har udarbejdet en forløbsplan eller aktivitetsplan for et undervisningsforløb – og det gør man vel? – er det ikke noget stort arbejde at overføre essensen af denne til studieplanen. Og som side­gevinst får man automatisk mulighed for at gene­rere undervisningsbeskrivelsen. Fra skolebesøg og regionalmøder er det mit indtryk, at proble­merne og utilfredsheden opstår i forbindelse med, at der lokalt ikke er stillet præcise krav til studieplanen, hvorfor nogle lærere overopfylder, dvs. udarbejder meget detaljerede studieplaner. Og andre lærere slipper af med at udarbejde så overfladiske studieplaner, at de er uanvendelige i koordinationsøjemed. Desuden er det også ind­trykket, at lærerne ikke alle steder fra ledelsen får en tilbagemelding på studieplanen.Det planlægges at forenkle kravene til undervis­ningsbeskrivelserne, således at kravene til nogle af de oplysninger, der kan opfattes som eksa­mensirrelevante, falder bort.

8

Sammenfatning: Post­keynesiansk makroteori blev etableret i 1970erne af bl.a. Joan Robinson, Nicolas Kaldor og Paul Davidson. De ønskede at videreudvikle den makroøkonomiske teori og navnlig metode, som Keynes havde fremlagt i The General Theory. Her spiller begrebet fundamental usikkerhed en afgørende rolle. Den økonomiske virkelighed er både på mikro­ og makroniveau karakteriseret ved, at we simply do not know [the future].Den egentlige post­keynesianske udfordring kom til at bestå i en brobygning mellem på den ene side den makroøkonomiske virkelighed og på den anden side analytiske modeller, der afspejler vidensmæssig usikkerhed på mikro­ og makro­niveau. Til det formål er kritisk realisme blevet anvendt som et videnskabsteoretisk fundament til udvikling af en post­keynesianske metodologi, der ved brug af åben system-analyser kan etable­re en sådan korrespondance mellem på den ene side relevant makroøkonomisk teori og på den anden side den samfundsmæssige virkelighed.

IndledningOn the one side are those who believe that the existing economic system is, in the long run, a self-adjusting system, though with creaks and groans and jerks and interrupted by time lags, outside inter-ference and mistakes.... On the other side of the gulf are those that reject the idea that the existing econo-mic system is, in any significant sense, self-adjusting. The strength of the self-adjusting school depends on it having behind it almost the whole body of orga-nised economic thinking of the last hundred years, (Keynes (1934), CWK XIII, p.485).Der går én skillelinje ned gennem al makro­økonomisk teori. Det er spørgsmålet, om der eksisterer en langsigts­ligevægt, som det økono­

miske system – overladt til sig selv – vil konver­gere imod. Det har lige siden, Adam Smith skrev Wealth of Nations med inspiration fra Newtons astronomi, været en grundlæggende antagelse i den dominerende ’self­adjusting school’, at mar­kedskræfterne repræsenteret ved ’den usynlige hånd’ ville sikre ligevægt, dvs. fuld udnyttelse af de knappe ressourcer gennem tilpasning af de relative priser bestemt fra omkostningssiden. I dette ligevægtssystem blev det absolutte prisni­veau efterfølgende bestemt af pengemængden, som angivet ved kvantitetsligningen. Dette var for alle praktiske formål den makro­økonomiske ortodoksi helt frem til begyndelsen af 1930erne. Den gjaldt også for Keynes, der så sent som i A Treatise on Money udgivet i 1930 fastholdt, at selv om der er meget grus i det økonomiske maskineri, så vil kvantitetsligningen have gyldighed på længere sigt. Som et resultat af den makroøkonomiske teori og metode, som var indeholdt i The General The-ory fra 1936, måtte Keynes dog opgive forestil­lingen om, at det økonomiske system er selvre­gulerende. Det havde taget ham 25 år at drage den fulde teoretiske konklusion af, at den vir­kelighed, der omgiver os, ontologisk er kende­tegnet ved fundamental usikkerhed. En realistisk fremstilling af et økonomisk system karakterise­ret ved usikkerhed på alle niveauer (mikro såvel som makro) fordrede en ny metodisk tilgang. Ontologisk usikkerhed udelukker, at en generel ligevægtsmodel kan være en relevant analytisk ramme til forståelse af den makroøkonomiske dynamik, det være sig på kort eller længere sigt. Dette skifte i makroøkonomisk metode havde, som han selv formulerede det i forordet til Gene-ral Theory været a struggle of escape from habitual modes of thought and expression (p. viii).

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori

Post-keynesiansk Makroteori

Af Jesper Jespersen

Post­keynesian teori og ikke mindst metode, således som den er blevet udviklet fra 1970erne, ligger i direkte forlængelse af Keynes’ nye indsigt, der som nævnt indeholdt en afvisning af generel ligevægt som en relevant model til forståelse af den makroøkonomiske virkelighed.

’Bastard-keynesianere’ og ’ny-keynesianere’Keynes’ radikalt ændrede makroøkonomiske metode fik dog ingen afgørende betydning for den umiddelbart efterfølgende udvikling i det, der blev kaldt keynesiansk makroteori op gen­nem 1950erne og 1960erne. Det var Keynes’ nye analytiske begreb effective demand, der kom til at stå i centrum for denne teoriudvikling. På trods af Keynes’ advarsler blev den effektive efterspørgsel forbavsende hurtigt først af Hicks (1937) og dernæst af Modigliani (1944) indarbej­det i en generel ligevægtsmodel. ISLM­model­len, og den deraf følgende neoklassiske syntese kom til at dominere de økonomiske lærebøger og den makroøkonomiske analyse til langt op i 1970erne. Keynesianerne (som også omfat­tede navne som James Tobin, Lawrence Klein, Paul Samuelson og Robert Solow) forklarede arbejdsløshed og konjunkturbevægelser som kortsigtede fluktuationer i den effektive efter­spørgsel, hvor den makroøkonomiske tilpasning blev hæmmet af de fænomener, som Keynes’ tilbage i 1934 havde kaldt ’creaks, groans and jerks’. Disse ’imperfektioner’ blev modelmæs­sigt fremstillet som trægheder i tilpasningen til en langsigtet ligevægt i form af bl.a. pris­ og lønstivhed og en beskeden renteelasticitet i for­brugs­ og investeringsefterspørgslen. Fra denne periode stammer også adskillelsen mellem kon­junktur­ og vækstteori, hvor den effektive efter­spørgsel indgår til forklaring af konjunkturbevæ­gelser, men forsvinder helt ud af de neoklassiske vækstmodeller.Denne neoklassiske syntese, af Joan Robin­son betegnet bastard-keynesianisme (Lodewijks (2003)), videreudvikledes igennem 1980erne og 1990erne inden for rammerne af den ny-key-nesianske teoriretning (Andersen (2000)). Her fastholdes den overordnede generelle ligevægts­

model som det analytiske fikspunkt, hvortil der føjes flere mikroøkonomisk begrundede ’creaks, groans and jerks’ til forklaringen af kortsigtede afvigelser fra langsigtsligevægten. Det er fæno­mener som ’efficiency wage’, ’asymmetrisk infor­mation’, ’kreditrationering’ og ’menu costs’, der alle har rødder i den ny­keynesianske mikroteo­ri udarbejdet af bl.a. Gregory Mankiw, Edmund Phelps, Paul Krugman og Joseph Stiglitz. Post-keynesianere – fra dissens til teoriudviklingDen væsentligste inspiration for den post­key­nesianske teoriudvikling var den op gennem 1960erne stigende skepsis over for relevansen af den neoklassiske syntese til at forstå ’the real world’. Post­keynesianerne kom derfor i starten til at bestå af en forholdsvis inhomogen gruppe af ’dissenting economists’, der spændte bredt fra marxistisk orienterede økonomer i den ene ende af spektret til meget liberale ’østrigere’ i den anden ende. Det havde den konsekvens, at gruppen udadtil fremstod som mildt sagt usam­menhængende og indbyrdes ret så uenige både analytisk og ideologisk. King (2002) indleder sin glimrende History of Post Keynesian Economics, på følgende måde [T]his is a history of a dissident school of thought in macro-economics ( p.1). Han lægger således vægten på det forhold, at post­keynesianere ’afviger’ fra the mainstream, hvilket formentlig var en rigtig karakteristik af diskussionen tilbage i 1960erne og 1970erne.

Det er først med etableringen af ’Journal of Post Keynesian Economics’ i 1978 og udgivel­sen af ’A Guide to Post­Keynesian Economics’ i 1979, at betegnelsen Post­keynesian blev en etableret makroøkonomisk teoriretning. Der er ingen egentlig forklaring på valget af det foran­stillede ’post’, idet denne teoriretning ikke er en modstilling til Keynes’ teori, men tværtimod en videreudvikling af Keynes’ originale bidrag ofte med direkte referencer til hans værker. Denne til tider noget tekstnære form for teoriudvikling har medvirket til, at betegnelsen Keynes’ discip-le er blevet anvendt som en ikke ganske venlig

9

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori

1110

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori

bidrager til at fremhæve de vanskeligheder, der er forbundet med for det første at ’transponere’ virkeligheden til en relevant analytisk model og dernæst at ’oversætte’ resultaterne til dækken­de udsagn om den analyserede virkelighed, jfr. figur 1

Figur 1 Den erkendelsesmæssige sekvensVirkelighed ➔ teori og analysemodel ➔ udsagn om virkeligheden

Kritisk realisme er navnlig optaget af at gøre de overgange, der skematisk er repræsenteret ved de to ’➔’, så realistiske som muligt.Det eneste vi med sikkerhed kan sige, er natur­ligvis, at der ikke kan være en en­til­en map­ping/projection mellem ’virkelighed’ og ’teori og analysemodel’. Det er en ofte benyttet meta­for, at modeller er som landkort. Hvis model­len overhovedet skal være til nytte, må virke­ligheden ’reduceres’. Derfor er introduktion af simplificerende forudsætninger uomgængelig. Der må abstraheres fra en række for analysen uvæsentlige forhold; men forudsætningerne skal være realistiske i den forstand, at de ikke ændrer modellens egenskaber så meget, at den ikke længere udgør en relevant reproduktion af virkeligheden. ’Urealistiske’ forudsætninger i form af overidealiseret adfærd, f.eks. hypote­sen om rationel forventningsdannelse, kan for­vride modellens analytiske resultater i en grad, så korrespondancen til virkeligheden sættes over styr. Urealistiske forudsætninger tilføjer modellen ’fremmedlegemer’, der kan stille sig hindrende for, at analyseresultaterne kan tolkes som ’udsagn om virkeligheden’. Omvendt vil det gælde, at jo mere realistiske, de simplificerende forudsætninger fremstår, jo mindre vil den for­tolkningsmæssige afstand være mellem de analy­tiske resultater og den analyserede virkelighed, hvilket begrunder kravet om realisme. Derfor bør forudsætningernes realisme, hvis de er mar­kante (crucial) i forhold til de analytiske resulta­ter, vurderes på et empirisk grundlag. Kritisk realisme adskiller sig dog fra simpel rea­lisme (positivisme) i sin understregning af, at ikke alle bestemmende faktorer (kausale meka­

karakteristik af den post­keynesianske teoriret­ning (Dasgupta (2002).Studierne af Keynes’ teoriudvikling fik yderligere næring gennem udgivelsen af The Collected Wri-tings of John Maynard Keynes i perioden fra 1972­1989, der dannede baggrunden for den stribe af Keynes­biografier, som også kendetegner perioden, hvoraf navnlig Robert Skidelsky’s tre­bindsværk er uovertruffet. Tyngdepunktet i den post­keynesianske forskning forskubbede sig igennem 1980erne og 1990erne fra teori mod metodologi, hvilket blandt andet afspejler sig i det (i forhold til 1979­udgaven) ændrede ind­hold i A New Guide to Post Keynesian Economics (2001). I denne nye udgave er ikke mindre end 3 (ud af 12) kapitler reserveret makroøkonomisk metode med overskrifterne Post Keynesian met-hodology (Sheila Dow), Uncertainty and expectati-ons (Barkley Rosser, Jr.) og Macrodynamics (Mark Setterfield). MetodologiUdgangspunktet for post­keynesiansk makro­teori er ønsket om at forstå, hvilke faktorer, der er bestemmende for den makroøkonomiske vir-kelighed, således som den registreres i form af bl.a. arbejdsløshed, inflation, indkomstfordeling, betalingsbalance og miljøbelastning, for nu blot at nævne nogle få centrale variable. Et afgøren­de kriterium for valget af metode er hensynet til korrespondance mellem virkelighed og ana­lysemodel. Det er virkeligheden, som danner udgangspunktet for enhver post­keynesiansk analyse med det sigte at opnå en bedre forstå­else af de makroøkonomiske sammenhænge. Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor post­keynesianske økonomer i stigende grad læner sig op af kritisk realisme som den viden­skabsteoretiske inspirationskilde. Kritisk rea­lisme fremhæver betydningen af at reducere forskellen mellem på den ene side det ontolo­giske niveau (virkeligheden) og på den anden det epistemologiske niveau (teori og model). Den makroøkonomiske analyse må nødvendig­vis foregå på det epistemologiske niveau. Det er her den økonomiske teori og de analytiske modeller bringes i anvendelse. Kritisk realisme

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori

1110

nismer) umiddelbart kan observeres. Den virke­lighed, vi stræber efter at forstå, er ’lagdelt’. Inflation kan ikke udtømmende beskrives blot som stigende priser. Det er de mekanismer, der forårsager de vedvarende prisstigninger, der er det egentlige objekt for vores teori, og de er ikke nødvendigvis umiddelbart tilgængelige for empirisk observation. Inflationsprocessen er bl.a. afhængig af, hvorledes arbejdsmarkedets organisationer fungerer, deres indbyrdes styr­keforhold, fortolkning af indgåede overenskom­ster, regeringens holdning til arbejdsmarkeds­konflikter, monopollovgivning, konkurrence fra udlandet osv., osv. En række af disse faktorer kan ikke direkte observeres endsige kvantifice­res, hvilket dog ikke udelukker, at de spiller en væsentlig og derfor relevant rolle for forståelsen af inflationsprocessen. Det ville derfor bidrage til at gøre de analytiske resultater urealistiske, hvis disse faktorer blev negligeret ved formule­ringen af udsagn om virkeligheden. Kritisk rea­lisme begrunder således, hvorfor underliggende strukturelle faktorer og institutionelle forhold, hvis indflydelse kan teoretisk begrundes, men ikke direkte kvantificeres, ofte med fordel kan inddrages som mulige ’kausale mekanismer’ i den analytiske model. Teoriudviklingen vil med fordel kunne foregå som en iterativ proces, hvor empiri, hypotetisk deduktion og udsagn om vir­keligheden vekselvirker. En fremgangsmåde, der ganske beskrivende er blevet benævnt retroduk­tion, jfr. Jespersen (2004) Usikkerhed, forventninger, tid og ’path-dependence’Keynes’ ambition var at give en teoretisk beskri­velse af den makroøkonomiske virkelighed, hvori begrebet usikkerhed spillede en afgørende rolle. For Keynes var usikkerhed navnlig med hensyn til fremtiden et dominerende vilkår til forståelse af de økonomiske aktørers forventninger og dermed deres dispositioner.

By ”very uncertain” I do not mean the same thing, as ”very improbable”, (GT, p.148).

Beslutninger skal træffes uanset, at konsekven­

serne heraf ikke kan gøres til genstand for noget, der bare minder om en sandsynlighedsteoretisk kalkulation: Udfaldsrummet er ikke fuldt beskre­vet, sandsynlighedsfrekvenser endsige sandsynlig­hedsfordeling er sjældent kvantificerbare, hvor­til kommer, at mange, navnlig reale investerings­projekter, ikke kan gentages, de er irreversible. Den makroøkonomiske udfordring ligger i at for­mulere teorier, der kan systematisere analysen af et stort antal beslutninger, der træffes under usikkerhed. Den makroøkonomiske usikkerhed øver indflydelse på investorernes state of confi-dence, som er en ikke kvantificerbar konsekvens af, at we simply do not know [the future].Forventningsdannelsen er behæftet med bety­delig usikkerhed på aktørniveau, og der vil yder­mere være betydelige forskelle i forventnings­dannelsen fra aktør til aktør, når fremtiden er ukendt. Aktørerne har ikke et fælles fikspunkt i form af en langsigtsligevægt, de kan tage pejling af. De må famle sig frem Det er en af de afgø­rende udfordringer til post­keynesiansk makro­teori, hvorledes – om overhovedet – forvent­ningsdannelsen kan systematiseres på makro­niveau. Keynes’ praktiske erfaringer fik ham til at mene, at forventningerne navnlig var styret af konventioner, hvorom det gjaldt, at the existing state of affairs will continue indefinitely, except in so far as we have specific reasons to expect a change (GT, p. 152). Den makroøkonomiske udvikling er en dyna­misk proces, drevet frem af tusindvis af økono­miske dispositioner, der er baseret på usikre forventninger med hensyn til udfaldet, og som derfor løbende må gøres til genstand for revi­sion. Virkeligheden vil være under konstant forandring, fordi de økonomiske transaktioner sætter sig reale spor, som ikke umiddelbart kan ændres. Enhver investeringsbeslutning vil øve indflydelse på størrelsen og karakteren af frem­tidens kapitalapparat.Tidens gang er en irreversibel og delvist ufor­udsigelig proces. Den analytiske model bør om muligt afspejle, at institutioner, strukturer, konventioner og dermed også forventningerne ændrer sig over tiden. Denne løbende foran­dring af det ’makroøkonomiske landskab’ vil

ARTIKEL - Post-keynesiansk MakroteoriARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori

ske delvist uafhængigt af den makroøkonomiske udvikling (eksogene faktorer) og delvist som en konsekvens af udviklingen (endogene fakto­rer). En relevant modelmæssig beskrivelse af en sådan dynamisk proces må derfor være åben i sin afgrænsning over for omverdenen og samti­dig path-dependent, idet aktuelle (og fortidige) transaktioner er med til at forme fremtiden.

’Åbent system’ analyse, ’semi-closures’ og ligevægtDen makroøkonomiske virkelighed er åben, usik­ker og path­dependent. Disse væsentlige onto­logiske karakteristika bør være indeholdt i den makroøkonomiske teori, der lægges til grund for udformningen af den analytiske models struktur. En analyseform, som Dow (2001) kalder open-system theorizing. Et ’åbent’ system adskiller sig fra en formaliseret model ved, at ikke alle fak­torer, der øver indflydelse på den makroøkono­miske udvikling, nødvendigvis kan gives en mate­matisk formulering. Vi ved, at forventningsdan­nelsen øver en væsentlig indflydelse; men vi har ikke den tilstrækkelige indsigt til at give den en udtømmende formalisering. Forventningsrela­tionerne må forblive delvist uspecificerede, hvis modellen skal benyttes til udsagn om virkelighe­den. Det er særdeles vanskeligt at formulere en forventningshypotese, der på en og samme gang har en form, så den kan indgå i et matematisk system, og som ikke samtidig indebærer en ure­alistisk idealisering af virkeligheden. Forventningsdannelsen er en væsentlig årsag til, at post­keynesianske modeller må være åbne i deres grundlæggende struktur. De kan derfor ikke benyttes til at give præcise forudsigelser. De kan derimod give betingede udsagn bl.a. betinget af forventningsdannelsens karakter. Udsagnenes relevans vil være afhængig af forudsætningernes realisme. En sådan grundlæggende åben modelstruktur udelukker dog ikke, at der kan etableres såkaldte semi-closures (’afsnøringer’), hvor enkelte dele af det makroøkonomiske system gøres til genstand for en egentlig formaliseret fremstilling, der især kan bidrage til en bedre forståelse af de benyt­tede analytiske ’værktøjer’. Det for post­keyne­

sianere helt centrale analytiske begreb ’effective demand’ blev oprindeligt præsenteret af Keynes ved ’midlertidigt’ at isolere det fra skiftende og usikre forventninger. Herved kunne han bedre ’rendyrke’ værktøjets analytiske egenskaber. ’Effective demand’ er defineret som den pro­duktion, som virksomhederne forventer at kunne afsætte med fortjeneste i fremtiden, og som de derfor er villige til at gennemføre. For at hjælpe læseren på vej foretager Keynes en ’afsnøring’, idet han siger: Lad os undersøge, hvorledes teo­rien om ’effective demand’ fungerer, hvis vi for forståelsens skyld antager, at virksomhedernes forventninger er korrekte: dvs. at den forvente­de afsætning svarer til den faktiske efterspørgsel. Denne ’semi­closure’ giver Keynes mulighed for at placere teorier om den faktiske efterspørgsel centralt, hvilket leder frem til kapitlerne i General Theory om forbrugs­ og investeringsbeslutninger og multiplikatoren. Som en del af den metodiske praksis, må realis­men bag og konsekvensen af at forudsætte kor­rekte afsætningsforventninger naturligvis vurde­res. Den analytiske relevans af teorien om den effektive efterspørgsel afhænger heraf. Denne vurdering skal ikke gennemføres her. Det er tilstrækkeligt at nævne, at jo tættere på fuld beskæftigelse økonomien befinder sig, jo mere urealistisk vil forudsætningen (formentlig) være. Keynes benyttede udtrykket ’ligevægt’ som betegnelsen for resultatet af en analyse baseret på en sådan midlertidig ’semi­closure’, hvori han kunne abstraherede fra en række faktorer, der i andre sammenhænge kunne være væsentlige. Dette gjorde han netop for at ’rendyrke’ det analytiske indhold af som nævnt teorien om effective demand eller af multiplikator­proces­sen. Keynes benyttede således ikke det analy­tiske begreb ’ligevægt’ i betydningen ’market clearing’; men derimod i betydningen ’ikke flere ændringer’. Det vil sige, at i ’ligevægt’ er hele den afledte virkning af f.eks. et eksogent stød ­ inden for modellens rammer – blevet udtømt. Under de angivne forudsætninger, der ligger bag den konkret specificerede ’semi­closure’, vil den nye ’ligevægt’ sammenlignet med udgangspunk­tet give en indikation af, hvilke økonomiske ’ten­

12 13

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori

12 13

denser’, som det eksogene stød har forårsaget. Keynes’ brug af ligevægts­begrebet er markant forskellig fra den neoklassiske antagelse om ’market clearing’, hvilket har givet anledning til en række metodologiske misforståelser. For Keynes er ligevægt ikke en beskrivelse af virke­ligheden, men en analytisk løftestang til en bed­re forståelse af den makroøkonomiske proces. En ligevægt er en abstraktion, der benyttes til at rendyrke nogle få væsentlige tendenser, der er (med)bestemmende for den makroøkonomiske udvikling. Enhver ligevægt er betinget af de for­simplende forudsætninger, der er bragt i anven­delse i den konkrete analyse. Uanset at det makroøkonomiske system betragtet som en helhed både er åbent og under konstant udvikling, så kan vi ved at gen­nemføre realistiske ’afsnøringer’ opnå en bedre analytisk forståelse af dele af dette komplekse system. Keynes benyttede således også denne fremgangsmåde ved beskrivelsen af f.eks. ’likvi­ditetsfælden’. Her ’afsnører’ han de finansielle markeder i forhold til den reale sektor, hvoref­ter han gennemfører en analyse af den situation, hvor en majoritet af investorer forventer en rentestigning, hvilket gør en ekspansiv penge­politik virkningsløs. På tilsvarende måde analy­seres konsekvenser af løn­ og prisfleksibilitet i kapitel 19 af General Theory, hvor han viser, at forskellige antagelser om forventningsdannel­sen (og det finansielle system) er afgørende for, hvorledes produktion og beskæftigelse påvirkes. Et aktuelt eksempel på, hvorledes en sådan ana­lyse kan gennemføres, er samspillet mellem den europæiske ’Stabilitetspagt’ og de automatiske budgetstabilisatorer i de forskellige europæiske økonomier, jfr. Arestis m.fl. (2001). Empirisk analysePå baggrund af ovenstående understregning af betydningen af realisme i valg af forudsætninger er det åbenbart, at post­keynesianske modeller må afprøves empirisk på den virkelighed, som de skal benyttes til at forstå og beskrive. Empiriske studier har to formål. De er væsent­lige som en første indsigt i væsentlige sam­fundsøkonomiske sammenhænge. Det var den

vedvarende høje arbejdsløshed i mellemkrigs­tiden, der inspirerede Keynes til makroøkono­misk nytænkning. Noget tilsvarende fandt sted i 1970erne, hvor det var inflation og siden stag­flation, som videreudviklede den makroøkono­miske teori. Keynes benyttede beskrivende statistik både som kilde til inspiration og som kilde til at angive en størrelsesorden for teoretisk udvik­lede fænomener, f.eks. multiplikatoreffekten, likviditetsfælden. En praksis der stadig benyttes f.eks. ved beregning af størrelsen af de automa­tiske stabilisatorer (Arestis m.fl. 2001). Dette er pragmatiske beregninger, der primært har til formål at belyse størrelsen af kvantitative ten­denser, der kan variere fra periode til periode. Det er beregninger, der har samme analytiske status som f.eks. angivelse af en priselasticitet. Det er blot et ’råt’ gennemsnit af nogle i fortiden gældende størrelsesordener. De kan ikke tolkes som forudsigelser, da enhver sådan beregning i princippet blot er en kvantificering af fortiden, der ikke mekanisk kan overføres til fremtiden. Denne konklusion gælder navnlig for åbne syste­mer og er en væsentlig del af den argumenta­tion, der ligger bag Lawson’s (1997) skarpe afvisning af økonometriske undersøgelser som en metode til at opnå makroøkonomisk indsigt. Forestillingen om, at der over længere tidsmæs­sige perioder skulle være stabile sammenhænge, der kan legitimere en statistisk analyse, som for­udsætter en stationær stokastisk proces, hvor­om det gælder, at ’ whenever event x then event y’ (Lawson, s. 69) er fuldstændig urealistisk. Den er ifølge Lawson simpelthen falsk, idet en kor­rekt økonometisk analyse forudsætter, at den underliggende teoretiske model er ’lukket’, så der kan gennemføres en udtømmende analyse, hvori alle forklarende variable er taget med. Som fremhævet ovenfor er makroøkonomiske systemer sjældent lukkede og vores teoretiske forståelse af de bagvedliggende kausale årsager er ufuldstændig. Hertil kommer, at disse for­klarende mekanismer langt fra alle er empirisk tilgængelige endsige kvantificerbare, hvilket er baggrunden for Lawson’s empiriske position.På en række punkter gentager Lawson væsent­

14

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori

lige elementer af den skepsis, som Keynes havde fremført 60 år tidligere, da Tinbergen præsen­terede ham for sine første regressionsanalyser af investeringsfunktionen. Keynes var afvisende over for ’Tinbergens metode’ af de ovenfor nævnte årsager, hvoraf den for ham mest tungt­vejende var antagelsen af, at investeringsfunktio­nen på makroplan skulle være ’stabil’, for ikke at sige, genereret af en konstant sandsynligheds­fordeling igennem hele den analyserede periode, der rakte over det meste af mellemkrigstiden (herunder krakket i 1929). Det var simpelthen ikke metodisk acceptabelt for Keynes, der mere end nogen anden havde understreget forvent­ningernes betydning, men også forventningernes flygtighed og forskellighed, jfr. Sutton (2002). Denne skepsis over for makroøkonomiske adfærdsrelationer, der blev estimeret på semi­reduceret form, blev også fremført i slutningen af 1970erne af bl.a. Lucas & Sargent (1978). Disse makroøkonometriske modeller havde i 1970erne vist sig i stigende grad uegnede til at forudsige den økonomiske udvikling blot nogle få år frem, navnlig af inflationsudviklingen. Lucas & Sargent kritiserede de store, ’keynesianske’ makromodeller (udviklet af bl.a. Klein og Modig­liani) for ikke at lægge egentlige mikroøkonomi­ske adfærdsrelationer til grund for deres empi­riske analyser. Denne ’empiriske’ diskussion fortolkes dog af post­keynesianere i højere grad som en understregning af, hvor betydningsfuldt det er, at empiriske resultater ikke overfortolkes, da ’afgrunden’ mellem teori og virkelighed er van­skelig at bygge bro over. De teoretiske resulta­ter kan ikke ukritisk overføres til en virkelighed, der er under konstant forandring. Post­keyne­sianere vil derfor som hovedregel begrænse deres empiriske efterprøvning til beregning af tendenser, der kan eftervises ved simpel (måske multipel) korrelationsanalyse. En signifikant kor­relation er ikke i sig selv en bekræftelse på, at teorien er korrekt; men skal snarere tages som et udtryk for, at den fundne sammenhæng tilsy­neladende er relevant. Der kan dog være tale om et ’overflade­fænomen’, der skygger for de egentlige kausale mekanismer bestemt af under­

liggende, men skjulte strukturelle og institutio­nelle faktorer. Uanset at det er overfladen, der gøres til gen­stand for de empiriske undersøgelser, og på trods af semi­closures midlertidige karakter, så vil korrelations­ og regressionsanalyse kunne benyttes – i mangel af bedre ­ som en afprøv­ning af opstillede teoretiske hypotesers relevans til beskrivelse af virkeligheden. Hvis det empi­riske materiale viser en stærk statistisk signifi­kans, så kan det tages som en indikation af en i den betragtede periode stabil sammenhæng. Men naturligvis skal Keynes’/Lawsons advarsler fortsat tages alvorligt. Der kan være tale om en misspecifikation, navnlig hvis der mangler væsentlige forklarende variable. Et spørgsmål, der dog som nævnt kan være svært at afgøre, hvis de pågældende variable er ’skjulte’ eller ikke er kvantificerbare. AfslutningPost­Keynesiansk makroøkonomisk teori ligger i ordets egentligste forstand i direkte forlængelse af Keynes’ originale bidrag fra første tredjedel af det 20. århundrede. Denne teoriretning blev dog først etableret i 1970erne med bidrag fra Joan Robinson, Nicolas Kaldor og Poul David­son i opposition til den dengang stort set ene­rådende neoklassiske syntese repræsenteret ved ISLM­modellen og Solows vækstmodel. Post­keynesianerne arbejdede navnlig med at videreudvikle Keynes’ makroøkonomiske meto­dologi, hvor begrebet usikkerhed står centralt. De økonomiske aktører anser fremtiden som værende usikker, hvilket er en direkte årsag til, at den viden, det er muligt at opnå vedrørende de grundlæggende makroøkonomiske sammen­hænge, er begrænset. Denne forskning har ført til en afvisning af den generelle ligevægtsmodel som en relevant makroøkonomisk analysemo­del. I stedet anvendes ’åben­system’ modeller, der er videnskabsteoretisk forankret i kritisk realisme. På den baggrund er post­keynesianere skeptiske med hensyn til, i hvilken grad det er muligt at forudsige den makroøkonomiske udvik­ling, hvorfor de benytter ’tendenser’ som en karakteristik af den mulige fremtidige udvikling.

ARTIKEL - Post-keynesiansk Makroteori

Som en konsekvens af ’åben system’ analysefor­mer, anskues den makroøkonomiske udvikling ydermere som en integreret del af en samlet samfundsmæssig udvikling, hvor økonomiske, politiske og institutionelle faktorer spiller sam­men og derfor analytisk kan være svære at holde adskilt. Et forhold, der i stigende grad vil få betydning for udarbejdelsen af et teoretisk grundlag for forståelsen af f.eks. den økono­miske udvikling i EU eller af udfordringerne til velfærdsstaten. Her vil den post­keynesianske metode kunne vise sig velegnet, idet den søger at bygge bro mellem makroøkonomisk teori og den samfundsmæssige virkelighed.

Litteratur:Andersen, T.M. (2000) 'Makroteori' i Chr. Hjorth­Andersen (red.), Udviklings-linjer i økonomisk teori, København: Djøf's Forlag

Arestis, P, A. Brown & M.C.Sawyer (2001) The Euro: Evolution and Prospects, Cheltenham: Edward Elgar

Dasgupta, P. (2002) Modern economics and its critics, chapter 3 in Mäki (2002)

Davidson, P. (1972) Money and the real World, London: Macmillan

Eichner, A. S. (1979) A Guide to Post Keynesian Economics. Armonk, NY: M.E.Sharpe

Estrup, H. m.fl. (2004) Økonomisk Teorihistorie – en kort introduktion, Køben­havn: Djøf’s Forlag

Friedman, M. (1953) Methodology of positive economic i ‘Essays in Positive Eco­nomic’, Chicago: Chicago University Press

Fuglsang, L. & Poul Bitsch Olsen, red. (2004), Videnskabsteori for Samfundsvi-denskaberne, 2. udg. Frederiksberg: Samfundsfagslitteratur

Hicks, J. R. (1937), Mr. Keynes and the “Classics”: a Suggested Interpretation, Econometrica, April

Holt, R.P.F. & S. Pressman (eds) (2001) A new Guide to Post Keynesian Econo-mics, London: Routledge

Jespersen, J. (2002) Keynes – den makroøkonomiske teoris oprindelse og udvik-ling, Djøfs Forlag

Jespersen, J. (2003) Makroøkonomisk metode: Keynes og lærebøgerne- to adskilte verdener, Økonomi og Politik

Jespersen, J. (2004) Introduktion til makroøkonomisk teori, (2. udg.), Køben­havn: Djøfs Forlag

Jespersen, J. (2004) Kritisk Realisme – med makroøkonomiske eksempler i Fugl-sang, L. og P. Bitsch Olsen

Jespersen, J. (2005) Introduction to Macroeconomic Theory – a Post Keynesian Perspective. København: Djøfs Forlag

Keynes, J.M. (1936) The General Theory of Employment, Interest and Money, London: Macmillan

Keynes, J.M. (1973) The Collected Writings of John Maynard Keynes, redigeret af D. Moggridge, London: Macmillan, St. Martin's Press. Af særlig relevans for udviklingen af Keynes’ nye metodologi er 'The General Theory and After', part one and two, hhv. bind XIII: Preparation, og bind XIV: Defence and Development

King, J.E. (2002) A History of Post Keynesian Economics since 1936, Chelten­ham: Edward Elgar

King, J.E. (ed.), (2003) The Elgar Companion to Post Keynesian Economics, Chel­tenham: Edward Elgar

Lawson, T. (1997) Economics and Reality, London: Routledge

Lodewijks, J. (2003) Bastard Keynesianism, entry in King (2003)

Lucas, R. E., Jr. & T.J. Sargent (1978) After Keynesian Macroeconomics, in After the Phillips Curve: Persistence of High Inflation and High Unemployment, Boston, Mass.: Federal Reserve Bank of Boston

Mäki U. (ed.) (2002) Fact and Fiction in Economics – Models, Realism and Social Construction, Cambridge: Cambridge University Press

Modigliani, F. (1944) 'Liquidity Preference and the theory of interest and money, Econometrica, January

Rotheim, R. (ed.), (1998) New Keynesian Economics/Post Keynesian Alternatives, London: Routledge

Skidelsky, R. (1983/1992) John Maynard Keynes: Hopes betrayed, 1883-1920 og The Economist as Saviour, 1920­37, London: Macmillan Press.

Snowdon, B., H.Vane and P. Wynarczyk (1994) A Modern Guide to Macroeco-nomics – an Introduction to Competing Schools of Thought, Cheltenham: Edward Elgar

Solow R.M. (1956) A Contribution to the Theory of Economic Growth, Quarterly Journal of Economics, 70, s. 65­94

Sutton, J. (2002) Marshall’s Tendencies –What can Economists Know? Leuven: Leuven University Press & Cambridge, Mass.: The MIT Press

Togati, D.T (1998) Keynes and the Neoclassical Synthesis - Einsteinian versus Newtonian macroeconomics, London: Routledge

Artiklen har tidligere været Offentliggjort i Samfundsøkonomen 2005/3, s. 12­16:

15

16

ARTIKEL - 10 bud på den gode lærebog i samfundsfag

kedsøkonomi. En række forlag byder ind med lærebogsmateriale til samfundsfag. Det er ikke det største marked at operere på, og for forla­gene er det især samfundsfag i gymnasiet, som af og til kan give et rentabelt afkast. Folkesko­lerne køber forholdsvis få bøger (låner i stedet på amtscentrene for undervisning eller bruger meget gamle bøger), lærerseminarierne har et begrænset antal liniefagsstuderende i samfunds­fag, og universiteterne benytter ikke uventet det store engelsksprogede marked.Også den gymnasiale verden har de senere år mærket sparekniven, hvilket betyder, at faggrup­perne må holde igen med bogindkøbene. Og dermed bliver bogprisen en ikke uvæsentlig fak­tor, når der skal vælges nyt – bilder jeg mig ind. Det indebærer, at forlagene må foretage kalku­lationer, hvor pris og udstyr skal vejes op mod hinanden.Lærebogsforfattere kan deles op i to grup­per: Universitetsansatte (og lignende), som af forlagene bliver bedt om at skrive om deres forskningsspeciale. Og så undervisere og andet godtfolk, der bilder os ind, at vi kender vores målgruppe så godt, at vi kan formidle metoder, begreber og samfundsfagligt indhold, som andre har udviklet (når man skriver af fra én forfatter, hedder det afskrift, men skriver man af fra flere, hedder det research!). Når man skriver som bijob, foregår det om aftenen og i weekender og ferier. Det varer altså nogen tid at skrive en lærebog, af og til er noget af det først skrevne blevet lettere forældet, før man er færdig i et flygtigt fag som samfundsfag.Som skribent har jeg to målgrupper for øje: Lærerne og eleverne. Lærerne vægter den fag­lige kvalitet og lærebogens evne til at formidle det faglige indhold, så det passer til elevernes

Opfordringen [fra "Uddannelse," som artiklen tidligere har været trykt i (red.)] lød: ”Hvilke faglige og hvilke didaktiske overvejelser har lære­middelproducenterne gjort sig under fremstil­lingsprocessen?” Et ikke urimeligt spørgsmål til lærebogsforfatteren, men sandheden er, at det ikke er de eneste parametre, der tæller, når en lærebog planlægges og skrives. Nu skal jeg selvfølgelig ikke generalisere, så de følgende overvejelser står for min egen regning og bygger på de erfaringer, jeg har gjort gennem årene. Artiklens synsvinkel er den subjektive, så der vil være relativt få fodnoter. En kort præsen­tation af lærebogskarrieren er på sin plads her.Min første bog udkom i 1985 med titlen ”Ung­dommen er løs”. Senere er det blevet til små 20 titler, nogle skrevet solo, andre i samarbejde med medforfatter(e). Det drejer sig primært om lærebøger i samfundsfag, henvendt til gymnasiet, folkeskolen og VUC’s Almen Voksenuddannelse. Desuden har jeg skrevet bidrag til og redigeret nogle bøger om voksenpædagogik og til semina­riefaget ”Skolen i samfundet”. Det er primært forlaget Columbus, der har vovet at samarbejde med mig, men også forlagene Munksgaard, Gyl­dendal, Systime samt Billesø og Baltzer har jeg produceret for.Ud over samfundsfag læste jeg også tysk på uni­versitetet engang i det forrige århundrede, og her husker jeg weimarrepublikforfatteren Kurt Tucholskys digt ”Ideal und Wirklichkeit”. Denne titel kunne også være overskrift til denne arti­kel, for i min optik foretages der faglige og fag­didaktiske overvejelser i planlægningen af en ny lærebog, men de gøres i en pragmatisk ramme. Lad os beskæftige os med ”Wirklichkeit” først og ”Ideal” efterfølgende.Lærebogsmarkedet er en del af den danske mar­

10 bud på den gode lærebog i samfundsfag

Af Benny Jacobsen

17

ARTIKEL - 10 bud på den gode lærebog i samfundsfag

kunnen og forudsætninger (den fagdidaktiske kvalitet). Eleverne – bilder jeg mig ind – lægger vægt på, at lærebogen skal kunne appellere til dem. Selv om faget/emnet ikke appellerer umid­delbart til dem, så skal der i stoffet være ele­menter, de kender fra deres hverdag, og som de kan forholde sig til.I det følgende vil jeg opstille 10 bud til den gode lærebog i samfundsfag. Det er her, ”Ideal” kom­mer ind (og nogle af budene er sikkert skabt i bagklogskabens ulidelige lethed), men også blandt de 10 bud er der pragmatiske elementer, ligesom nogle af budene overlapper. Men 10­tal­let er jo magisk! Som eksempelmateriale vil jeg benytte de temaer, jeg har gjort det mest inden­for, nemlig de sociologiske.

1. bud: Lærebogen skal opfylde læreplanens målsætninger og indholdDet er en helt naturlig ting, at forlag og lære­bogsforfattere nøje studerer læreplaner, og at disse danner udgangspunkt for de discipliner og temaer, som bogen vælger ud til behandling. I de centralt fastsatte læreplaner beskrives et kerne­stof, som skal gennemgås i undervisningen. At lærebøgerne alligevel bliver meget forskellige er blot udtryk for, at der er mange tilgange til ker­nestoffet. Dette fører over i bud 2 og 3.

2. bud: Lærebogen skal behandle aktuelle problemfelterNæsten pr. definition må samfundsfag være på forkant indholdsmæssig. Aktualitetskravet inde­bærer, at nye samfundsfaglige problematikker hurtigt afspejles i læreplaner og dermed i emne­valg og undervisningsbeskrivelse. Lærebogsfor­fattere er nysgerrige mennesker, der samler stof i en uendelighed fra diverse aviser (sikkert til familiens store irritation), tidsskrifter, bøger og elektroniske medier. Faget udvikles i dialektik­ken mellem fornyelse nedefra (lærere og lære­bogsforfattere) og central styring.Lærebøger må bestræbe sig på at være vågen over for nye samfundsfaglige udviklingstenden­ser, og samtidig forsøge at belyse de ”klassiske” teorier ved hjælp af nutidige, samfundsfaglige fænomener. Når man fx behandler begrebet

identitet, er det vigtigt at perspektivere til iden­titetsskabende faktorer, som er oppe i tiden, og som eleverne kan forholde sig til. Fænomener, jeg i forskellige udgivelser har benyttet til at give begrebet identitet liv, er mobiltelefonitis, sup­porterkultur, anoreksi og netchat.

3. bud: Lærebogsforfatteren skal kunne lide at skrive om det valgte indholdDet gør formentlig bogen mere vedkommende at læse, når forfatteren har stoffet som sit spe­cielle interesseområde. Samtidig vil man ofte være på forkant med sine interesseområder og vil kunne indbygge en vinkel eller stofelemen­ter, som ligger på kanten af læreplanen – sto­felementer, som måske ved en senere revision indbygges i læreplanen!

4. bud: Lærebogen skal på fornuftig vis kunne strukturere en samfundsmæssig disciplin eller emne/temaDet er jo lærebogens fornemste opgave at for­midle et overblik over et stofområde. Det inde­bærer, at der må foretages de nødvendige genera­liseringer, så man populært sagt undgår, at læse­ren ikke kan se skoven for bare træer. Udtrykt i den rette diskurs: Didaktik er en reduktion af kompleksiteten, som den tyske pædagog Her­mann Giesecke udtrykker det. Det er en pro­blemstilling, såvel lærebogsforfatter som lærer ikke kan pointere tydelig nok: Når man i leve­kårsforskningen behandler socialgrupperne eller i livsstilsforskningen de forskellige livsstilsseg­menter, opererer man med idealgrupper, som ikke findes i den virkelige verden.Jeg har i flere bøger skrevet om velfærdsstaten, og efter min opfattelse er det en ikke ueffen måde at tage fat på den danske velfærdsstats udfordringer og fremtid ved at benytte ”velfærds­statens klemmer” som pædagogisk greb. Begre­ber som ”forventnings­”, ”finansierings­”, ”popu­laritets­” og ”globaliseringsklemme” hjælper eleven til at forstå velfærdsstatens mekanismer, og samtidig er det indbyrdes uforenelige i klem­merne med til at strukturere en systematisk debat af velfærdsstatsbegrebet.

ARTIKEL - 10 bud på den gode lærebog i samfundsfag

18

5. bud: Træne og kontrollere samfundsfag-lig begrebs-, metode- og teorianvendelseI sin evaluering som censor ved de skriftlige studentereksamensopgaver i samfundsfag skrev Torben Spanget Christensen for nogle år siden: ”Hvad nu, hvis vi lancerede et nyt slogan som svar på det evindelige elevspørgsmål: Hvad er samfundsfag egentlig? Samfundsfag er brug af samfundsfaglige begreber og metoder! ’(og ikke et ord om temaer og spændende sager og engagerende arbejdsformer)Og på spørgsmålet om hvad vi egentlig skal kunne til eksamen, svarer:’Til eksamen vil vi gerne have lov til at se, hvor dyg-tig du er til at bruge samfundsfaglige begreber og metoder. Når du løser en opgave, skal du vælge et eller flere begreber og en eller flere metoder, som du kan bruge i løsningen af den opgave du får stil-let. Vi checker så om du vælger et relevant begreb/metode (dvs. noget der kan bruges), hvor godt du har forstået begrebet/metoden og hvor god du er til at anvende begrebet/metoden.”Jeg er enig i betragtningen, selv om det natur­ligvis er stillet skarpt op. Vi begriber verden ved hjælp af begreber, og når vi skal forstå tilværel­sen i en samfundsfaglig optik, skal vi benytte de begreber, som videnskabsfagene, der konstitu­erer samfundsfag, har udviklet.

Der er næppe tvivl om, at lærebøger egner sig bedst til den deduktive metode, hvor man bevæ­ger sig fra teori til praksis. Lærebogen præsen­terer nogle begreber og teorier, som eleverne afprøver på materiale, som læreren typisk sup­plerer lærebogen med. Den induktive under­visningsorganisering har sit udgangspunkt i kon­krete problemstillinger eller cases. På grundlag heraf er opgaven for eleverne at formulere antagelser og sammenhænge af samfundsfaglig karakter. Altså en bevægelse fra praksis til teori. Jeg har i visse sammenhænge forsøgt at introdu­cere et samfundsfagligt delemne med en tekst (typisk en avisartikel, der introducerer emnet), men med lærebogens rammer er det svært at gennemføre det induktive princip.6. bud: Lærebogen skal lægge op til pro-blemorienteret undervisningDen almengymnasiale lærebog i samfundsfag har

en lang tradition for problemorienteret tilgang til emner og discipliner. I lærebøger, primært rettet til erhvervsskolesektoren ser man adskil­lige bøger, der næsten kun lægger vægt på det beskrivende samfundsfag. Efter min opfattelse er den problemorienterede lærebog et første skridt hen mod en undervisning, der får mening og betydning for eleverne. Det er lærebogens lod at præsentere eleverne for et samfunds­fagligt indhold, herunder en række værktøjer i form af begreber, metoder og teorier. Men den gode lærebog går et skridt videre og problema­tiserer de emner/temaer, den præsenterer. Den gode lærebog fremprovokerer forskellige politi­ske holdninger til det stof, den præsenterer. 7. bud: Lærebogen skal indeholde en vis progressionI undervisningen er det naturligt, at læreren arbejder med progression in mente. Det bør lærebøgerne også, men jeg har ikke fundet modellen. Man kan tale om flere former for progression. Progression i taksonomiske niveau­er lægger op til at lægge ud på redegørelsesni­veauet, herefter påvisningsniveauet og sluttelig diskussionsniveauet. I en lærebog anlægger man ofte en bestemt struktur, og her er det ikke sjældent, at en diskussion lægges ind som moti­verende faktor, før påvisningskompetence er øvet. Progression i arbejdsformer knytter sig ofte til en bestemt undervisningsmæssig kon­tekst, så det er problematisk at lægge ind i en lærebog. Progression i faglig sværhedsgrad for­søges ofte indbygget i lærebøgerne. En ”bred” lærebog som ”Liv i Danmark” (2005), hvor hen­sigten er at dække hele læreplanen, starter med sociologien, som er tættest på elevens hverdag, herefter følger de politiske temaer, efterfulgt af økonomidelen og international politik. Om den rækkefølge er den rigtige, er der naturligvis del­te meninger om, men mange af mine samfunds­fagskolleger lægger ofte ud med en sociologisk introduktion.

8. bud: Lærebogen skal fremtræde æste-tisk indbydende og motiverendeNår man laver et bogopslag, er det i mine bøger

ARTIKEL - 10 bud på den gode lærebog i samfundsfag

en (nogenlunde) gylden regel, at brødteksten skal brydes af illustrationer, figurer, fotos, tabel­ler, tekstbokse eller cartoons. Vi lever i æste­tikkens tidsalder, og brød(teksten) glider nem­mere ned, når den ledsages af lidt ”guf”. Tekst­bokse anvender jeg til to formål: Til at illustrere det teoretiske stof og/eller til at problematisere dele af brødteksten. Tabeller og figurer bruger jeg meget (sommetider for meget), fordi disse lægger op til brug af samtlige de taksonomiske niveauer – redegørelse, påvisning/forklaring og diskussion. Jeg har også eksperimenteret med fiktion i mine bøger – en sammenligning af et Kingo­digt og en postmodernistisk lyriker for at sammenligne den præmoderne med den senmoderne tidsalder. Og uddrag af en novelle af Peter Seeberg for – i overdrevet form – at illustrere teknologiens indflydelse på den menne­skelige krop og psyke.

9.bud: Lærebogen skal kunne give lærer og elever ejerskab til stoffetDet er de færreste lærere (og elever), der benyt­ter en lærebog fra første til sidste side. Typisk vælger man ud og undlader visse kapitler, lige­som man i det konkrete undervisningsforløb anvender en anden struktur end lærebogens. Det er positivt, for derigennem får lærer og elever et ejerforhold til stoffet. Det er ikke lærebogen, der skal styre undervisningen, men den kan være et fundament, som klassen bygger ovenpå.I praksis betyder det, at en lærebog i samfunds­fag ikke behøver at være dækkende for det fag­lige felt, den arbejder med. Det er vigtigere, at den kan virke stimulerende på elevernes appetit på det faglige felt. Det er ikke i lærebogen, at eleven skal finde svaret på alle faglige spørgs­mål, dem skal eleven finde i sit eget samspil med samfundet. Lærebogen skal understøtte lære­rens arbejde med til at give eleven lysten til at stille spørgsmålene og søge dem besvaret ved at engagere sig i samfundet. I den forstand betyder ejerskab evne til at forbinde sig med samfundet. Derfor ses det i mange lærebøger, at der stilles spørgsmål til videre arbejde, som ikke kan løses ved brug af lærebogen.

10. bud: Lærebogen skal motivere til, at eleven opdrages i rollen som demokratisk aktørSom gammel habermasianer er jeg enig i føl­gende citat: ”Samfundsbevidsthed vil jeg – med udgangspunkt i den tyske filosof Jürgen Habermas’ begreber om livsverden og systemverden – definere som evnen til at se livsverdenen i et integreret sam-spil med systemverdenen, herunder den kolonisering, der finder sted af livsverdenen fra systemverdenens side”Er eleverne i stand til at indse, hvorledes deres hverdag kun kan forstås i lyset af den socia­le kontekst, og bliver de i stand til at opstille handlingsperspektiver i forhold hertil, så har samfundsfag (og den gode lærebog) opfyldt sin mission. Ved politisk handlingskompetence forstår jeg, at man engagerer sig i samfundsmæssige spørgsmål, at man kan overskue, kritisere og give forslag til forandring af samfundsmæssige forhold, og at man deltager aktivt og kvalificeret i samfundsli­vet. Den gode lærebog lægger op til diskussion af samfundets institutioner i bred forstand og anviser politiske indflydelseskanaler.Dette 10. bud hører blandt de vigtigste. Jeg vil slutte med endnu et citat, af den engelske filosof og matematiker, Alfred Whitehead (1861­1947):”At have informationer og kende til generelle prin-cipper er godt, men at kunne se det principielle i en konkret livssituation er bedre. Det er forudsæt-ningen for, at vi kan gøre os forestillinger om kon-sekvenserne af vore handlinger og dermed også et bolværk mod umenneskeligheden”.

Benny Jacobsen

19

ARTIKEL - Iran og Afghanistan

Vinteren 1999/2000 og 2000/2001 havde jeg mulighed for at opholde mig i Herat­provinsen i det vestlige Afghanistan med støtte fra DANI­DA. Dengang sad Taliban solidt på magten, og den eneste vej ind i landet var med Røde Kors­fly fra Peshawar i Pakistan. Undertrykkelsen var massiv. I de forgangne år, har jeg holdt mange foredrag om Afghanistan under Taliban­styret på gymnasier, biblioteker m.m. i hele landet. Her i efteråret tog jeg igen til Herat­provinsen – og vejen ind denne gang var via Iran. Også med ven­lig støtte fra DANIDA. På denne baggrund har jeg nu færdiggjort to dias­foredrag, nemlig ’Iran: Præstestyret – og befolkningen’ og ’Afghanistan efter Taliban’. Begge egner sig for fællestimer for hele gymnasier.

Iran – kulturens og gæstfrihedens landDet der med tegningerne og antipatien overfor Danmark og danskere – glem det. De fleste ira­nere har aldrig set tegningerne – og kender kun til dem via den totalt censurerede og propagan­distiske presse. Ja, ok – mange følte sig ramt på deres følelser, men lige så mange forstod, at det var den iranske regering, der havde inte­resse i at profilere sig overfor Vesten. Alt hvad der foregår i det offentlige rum i Iran, er fuld­stændigt kontrolleret af myndighederne. Og de fleste, som har bare en vis uddannelse, er helt opmærksom på dette. Så hele begivenhedsfor­løbet omkring den danske ambassade var et vel­tilrettelagt teater – det var den klare opfattelse fra vores ambassadør i Teheran til de iranere, som jeg talte med. Og de iranere gav udtryk for, at man ikke kunne klandre en hel nation for nogle enkeltes handlinger.

Jeg har aldrig nogensinde fra mine rejser i udlan­det mødt så stor imødekommenhed, hjertelig­

hed og gæstfrihed som i Iran. ’Where do you come from?’ – ‘Denmark’ – ‘Great – welcome to Iran – what can I do for you?’. Osv. Som vesterlænding virkede jeg klart som en magnet – som én man måtte snakke med. For at få et pust fra udlandet – og for at få afløb for kritikken af systemet. Indenfor få minutter havde for mig fuldstændig ukendte mennesker på gaden givet udtryk for styrets manglende kompetence samt dets undertrykkelse. Det var stort set umuligt at tale med nogen, uden at blive tilbudt en eller anden gave – og det var uhøfligt at afslå. Invita­tioner til private middage var daglige indslag. Da jeg blev anholdt af sikkerhedspolitiet (p.g.a. af fotografering), var der straks nogle iranere, som uden at kende mig det mindste, fik hjulpet mig ud af systemets greb. Så heldige er alle iranere desværre ikke. En, som jeg talte med, havde sid­det to år i fængsel, var blevet slået dagligt og

Iran og AfghanistanAktuelle dias-foredrag, der giver nogle andre billeder end de gængse mediebilleder

Af Finn Christensen, Viborg Katedralskole

To unge mennesker nyder "friheden" på bjergsiden.

20

21

ARTIKEL - Iran og Afghanistan

havde 3 gange stået på kassen med rebet om halsen. Men de havde altså ikke sparket kas­sen væk. Han er i dag stadig politisk aktiv. Og har valgt at blive i landet. Modsat de 200.000 ­ 400.000 – især veluddannede unge – som, ifølge vor ambassadør i Teheran Søren Haslund, forla­der landet årligt. Det er selvfølgeligt uholdbart i længden for hele systemet – og Ahmadinejads stjerne synes også stærkt på vej ned, selv om han stadig formår at fastholde en vis opbakning blandt traditionelle, religiøse og mindre uddan­nede indbyggere. Ved hjælp af en særdeles vel­tilrettelagt mediestyring. Og med støtte fra de såkaldte Basij’s – systemets egen ’civile hær’. En mellemøst­forsker, som jeg talte med, anslog at organisationen talte ca. 4 mill. medlemmer, som umiddelbart kunne sættes ind. Det er bl.a. dem, som iranerne – og vi danskere – kan se demon­strere på TV. Systemet udskriver dem syste­matisk. Og det var også dem, der stod og drak te med det iranske politi efter angrebet på den danske ambassade. Og ifølge vores ambassadør, var det iranske brandvæsen sikkert tilstede den dag, hvor der blev kastet med brandbomber mod den danske ambassade. I anden fase – den med tegningerne fra Dansk Folkeparti – ja, her skulle der ikke kastes med noget – så der var heller ikke udkommanderet noget brandvæsen.

Blandt de folk, som jeg talte med, var der stort set enighed: På den ene side er der systemet og regeringen. På den anden side er der folket. En taxachauffør, som jeg var hjemme og spise hos sammen med hans familie, udtrykte sig således: ’The government is islam by guns’ og ’Iran is not for women’

Dias­foredraget er opbygget således, at vi dels får et billede af den moderne, uddannede og vestligt orienterede befolkning. Vi møder oppo­sitionsfolk, der lever deres liv ganske farligt i deres kamp for ligestilling og menneskeret­tigheder. På den anden side skildres systemet, der nidkært overvåger befolkningen i mindste detalje.

Afghanistan – efter TalibanMin base var Herat i det vestlige Afghanistan – et af de mere rolige områder i landet. Og for­holdene her er ganske anderledes, end det vi normalt hører i pressen herhjemme.Da jeg var i Herat under Taliban­styret var der massiv undertrykkelse – og folk flygtede til Iran – ’Frihedens land’. Der hvor man kunne danse, se TV, høre musik. Og flyve med drager. I dag flyver dragerne igen over Herat – det er befri­ende at se. Og det er den oplevelse, der går igen – heratierne er blevet befriet. Der er sket en markant udvikling. Der er nu helt ny vej ind til Iran – det tager kun en god times tid i bil. Det tog tidligere 3­4 timer. Vareudbuddet er øget markant. Der er stabil strømforsyning. Mobilte­lefoner og internet virker. Og et helt fantastisk byggeri af store private boliger, forretninger, banker m.m. Her på disse kanter stemte man massivt på Karzai. Men alle problemer er ikke løst – og forventningerne til fremtiden er øget markant. Så for Karzai er det noget af en opgave at løfte, når han skal balancere mellem de etni­ske grupper. Han er oppe mod krigsherrer, mod opiumsbaroner, mod korruption, mod talibane­re, der fortsat opererer fra pakistansk territo­rium. Men som sagt – i det vestlige Afghanistan er problemerne mindre. Der var ’kun’ to selv­mordsbomber, da jeg var der. Med begrænset skade – ’kun’ én dræbt. Efter 25 års krig gør dette ikke det store indtryk. Da russerne bom­bede byen i marts 1979 blev ca.20.000 men­nesker dræbt. Da – ja, fortsæt selv. Da Taliban blev fordrevet fra byen i november 2001 var der desværre også nogle få civile ofre.

Samtlige folk, som jeg interviewede på gaden i Herat, havde undtagen én stemt på Karzai. Men de var også kritiske – det kunne gå bedre. På den anden side – hvis der ikke dukkede nogen bedre kandidat op næste gang end Karzai, ja, så måtte krydset nok sættes ved ham igen. Bemærk venligst: jeg kan gå på gaden og interviewe folk, jeg kan fotografere. Der bliver smilet, der bliver leet. Der bliver spillet musik. Ti gange så mange biler drøner rundt – og forureningen er mærk­bart forøget. De frygtede talibanere er væk – og

ARTIKEL -Iran og Afghanistan

erstattet med politi. Som holder orden uden at slå folk ihjel. Støttet af de internationale ISAF­styrker og selvstændige US­tropper. Og hvad mener heratierne så om dem? Den lokale støtte er massiv. Alle jeg talte med billigede tilstede­værelsen. De talte om årevis – nogle om livstid. Alternativet ville være total ustabilitet, mente man. Og man kunne godt ønske sig flere trop­per til landet for at sikre stabiliteten.

Velstanden og sikkerheden er markant forøget. IMF anslår at velstanden i Afghanistan er for­doblet siden Talibans fald i november 2001. Men der er store regionale forskelle. Velstanden er måske skønsmæssigt steget fem gange i Herat og omegn. Mange kvinder går stadig rundt med deres burka. Traditioner ændrer sig ikke lige ved et regimeskifte. Men de unge kvinder har lagt burkaen derhjemme. Så deres udsigt er markant forøget.

Amerikanske styrker tog mig i deres stærkt bevæbnede militærkøretøjer med ud til en afsi­des beliggende landsby. Og fremviste stolte, hvad de lavede der: de byggede en lille ny moske samt dæmning til rent drikkevand. Det er også en del af virkeligheden. Som en af mine gode afghanske venner sagde til mig: ’Når vi har fået opbygget vores egen hær og politi – so, we will kindly ask them to leave and say ’thank you’ for your help’.

I dias­foredraget vises med udgangspunkt i almindelige mennesker på landet og i byen, hvordan det afghanske samfund former sig. Men samtidig giver foredraget et overordnet indblik i Afghanistans brogede situation – set ud fra det vestlige Afghanistan. Jeg foretog i den anledning en lang række interviews – nogle enkelte kan nævnes: provinsguvernøren, ledende politikere, forskere, generalen for ISAF­styrkerne i det vestlige Afghanistan, ledende militærfolk i de amerikanske styrker, forskellige bistandsorgani­sationer og den øverste mullah i Herat.

www.finnchristensen.dk finn.christensen@paradis.dk

Telefon: 86 63 77 00

ISAF-general Satta og Finn Christensen i ISAF's hoved-kvarteret.

22

NAVN

INSTITUTION

ADRESSE

POSTNR./BY

Gyldendal • Klareboderne 5 • 1001 Kbh. K. • Bestil også på tlf. 33 75 55 60 • fax 33 75 57 22 eller køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4% online-rabat! - veje til viden

Ja tak, jeg vil gerne købe ____ klassesæt af kina

Tryk på aktuelle temaer

Ny undervisningsavis om KinaKina er godt på vej til at genvinde sinstatus som verdens største økonomi.Udviklingen buldrer af sted - alene iBeijing vokser antallet af biler med1.000 om dagen. Gennem de seneste 15år er der opført over 1.000 skyskraberei Shanghai. Mellem 100 og 200 millio-ner kinesere er konstant på vandringefter nye job. Tallene er svimlende, menbag den imponerende overflade findesen anden virkelighed: Uhyggelignedslidning af miljøet, grove krænkel-ser af menneskerettighederne og sti-gende ulighed i befolkningen.

Undervisningsavisen kina giver over-blik over udviklingen og kommeromkring emner som:• Overgangen fra kommunisme til

markedsøkonomi • Censur, tortur og henrettelser • Enorme ødelæggelser af miljøet• Kinas teenagere Avisen er velegnet som udgangspunktfor et undervisningsforløb i historie/samfundsfag og i AT.

Undervisningsavisen• Temabaseret avis på 16-24 sider• Billigere end fotokopiering• I øjenhøjde med eleverne• Sikrer fagligheden

Se alle undervisningsaviser på www.undervisningsavisen.dk

Kr. 450,- ex moms for klassesætmed 30 eks.

ARTIKEL - The Celtic Tiger

24

Fagplaner Engelsk Fagplaner Samfundsfag Kompetencer Fagsammenspil Skriftlige arbejder/ Ekskursioner

Faglige mål:Perspektivere den enkelte tekst ifht. Samfundsmæssige, kulturelle, historiske og litteraturhistoriske sammenhænge. Anvende grundvi-den om samfundsmæssige forhold på nye områder. Historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden.Anvendelse af ubearbejde tekster på autentisk engelsk.

Faglige mål: Forstå hvad der skaber vækst i en globaliseret verden.Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udvik-lingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold. Sammenligne og forklare sammen-hænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

Anvendelse af viden om det øko­nomiske kredsløb, globalisering og EU.Anvende engelsk som globalt kom­munikationssprog indenfor sam­fundsfaglige områder.

1. Identifikation af ’The Celtic Tiger’Introduktion til Irlands historie via historisk stof på engelsk og EU statistik.

Mundtlige gruppefremlæggelser.

Historiske tekster Lærebog om økonomiske kreds­løb, nationalregnskabsbegreber, globalisering, EU. Læsning af øko­nomiske tekster i samfundsfag.The Economist. Oct. 16, 2004. Wikipedia/Celtic Tiger.EU Statistik.

Kunne anvende fagsprog, benytte fagbøger og opslagsværker hen­sigtsmæssigt. Kunne formidle fag­lige problemstillinger med anven­delse af enkle fagtermer (i engelsk: sprogbeherskelse). Forståelse for taksonomiske niveauer.Anvende og vurdere forskellige former for præsentationsteknik ved fremlæggelse af et emne. Anvendelse af IT.

2. Hvordan bliver man en tiger? Hvilke faktorer har været afgørende for den Irske vækst?

­ Hvilken rolle spiller EU for udvikling i et konkret land?

­ befolkningsvækst­ kvinder på arbejdsmarkedet­ Udenlandske investeringer/globalisering­ ny økonomisk politik­ kulturel liberalisering, instigeret af juridisk

aktivisme.

PP præsentation på flydende engelsk af synopsis: ’How to achieve ‘Tiger Status’? Consider and include different economic approaches: ­ macroeconomic policy­ EU­ demographic factors­ education and language skills­ foreign direct investment (FDI)

Daly, Ita: The Lady with the red shoes. NovelleNoonan, Gillman: Dear Parents, I’m working for the EEC! Novelle.O’Driscoll, Dennis: The Bot­tom Line ogThe Celtic Tiger. Poems 2005.Horgan, DonalO’Rowe: The Apidistra Code (on Money and Ethics)

Dagbladsartikler af sociologisk karakter fra irske aviser.CBS Newshttp://www.cbsnews.com/stories/2000/12/11/60II/main256404.shtmlThe End of Irish History? : Critical reflections on the Celtic TigerCoulter, Colin, Coleman, Steve

Kunne samarbejde i grupper, her­under planlægge og strukturere.Hensigtsmæssig arbejdsprocedure i forbindelse med rapportskrivning og kende redskaber til gruppear­bejdets forskellige faser:Ide, problemformulering, indsam­ling, redigering, endelig produkt.

3. Hvad sker der i et samfund med så stor og hastig vækst?

Identitet (kønsroller, religion, nationalitet)Social mobilitet/sociale forskelle.Avisartikler, digte, noveller. Sociologiske tekster på engelsk.Diaspora dimensionen i en globaliseret verden

Final assessment report: Pros and cons of The Celtic Tiger. (skriftlig samf. Opgave, udfærdiget på engelsk )Creative writing task on the Celtic Tiger:Write your own poem/ short story or drama.(Især velegnet efter studietur.)Studietur Dublin:Projekt om moderne identitet I Irland.Institutionsbesøg (feks. Skoler, forfattere, kirke, gælisk sport etc)Interview opgaver.Fotoreportage – det moderne vs. Det gamle IrlandSkuespil/novelle/digte: hverdagsliv og hverdagspro­blemstillinger.

The Celtic TigerDette undervisningsforløb er udarbejdet af engelsk- og samfundsfagslærere

på Rungsted Gymnasium i forbindelse med et udviklingskursus i efteråret 2005.

ARTIKEL - The Celtic Tiger

25

Fagplaner Engelsk Fagplaner Samfundsfag Kompetencer Fagsammenspil Skriftlige arbejder/ Ekskursioner

Faglige mål:Perspektivere den enkelte tekst ifht. Samfundsmæssige, kulturelle, historiske og litteraturhistoriske sammenhænge. Anvende grundvi-den om samfundsmæssige forhold på nye områder. Historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden.Anvendelse af ubearbejde tekster på autentisk engelsk.

Faglige mål: Forstå hvad der skaber vækst i en globaliseret verden.Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udvik-lingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold. Sammenligne og forklare sammen-hænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

Anvendelse af viden om det øko­nomiske kredsløb, globalisering og EU.Anvende engelsk som globalt kom­munikationssprog indenfor sam­fundsfaglige områder.

1. Identifikation af ’The Celtic Tiger’Introduktion til Irlands historie via historisk stof på engelsk og EU statistik.

Mundtlige gruppefremlæggelser.

Historiske tekster Lærebog om økonomiske kreds­løb, nationalregnskabsbegreber, globalisering, EU. Læsning af øko­nomiske tekster i samfundsfag.The Economist. Oct. 16, 2004. Wikipedia/Celtic Tiger.EU Statistik.

Kunne anvende fagsprog, benytte fagbøger og opslagsværker hen­sigtsmæssigt. Kunne formidle fag­lige problemstillinger med anven­delse af enkle fagtermer (i engelsk: sprogbeherskelse). Forståelse for taksonomiske niveauer.Anvende og vurdere forskellige former for præsentationsteknik ved fremlæggelse af et emne. Anvendelse af IT.

2. Hvordan bliver man en tiger? Hvilke faktorer har været afgørende for den Irske vækst?

­ Hvilken rolle spiller EU for udvikling i et konkret land?

­ befolkningsvækst­ kvinder på arbejdsmarkedet­ Udenlandske investeringer/globalisering­ ny økonomisk politik­ kulturel liberalisering, instigeret af juridisk

aktivisme.

PP præsentation på flydende engelsk af synopsis: ’How to achieve ‘Tiger Status’? Consider and include different economic approaches: ­ macroeconomic policy­ EU­ demographic factors­ education and language skills­ foreign direct investment (FDI)

Daly, Ita: The Lady with the red shoes. NovelleNoonan, Gillman: Dear Parents, I’m working for the EEC! Novelle.O’Driscoll, Dennis: The Bot­tom Line ogThe Celtic Tiger. Poems 2005.Horgan, DonalO’Rowe: The Apidistra Code (on Money and Ethics)

Dagbladsartikler af sociologisk karakter fra irske aviser.CBS Newshttp://www.cbsnews.com/stories/2000/12/11/60II/main256404.shtmlThe End of Irish History? : Critical reflections on the Celtic TigerCoulter, Colin, Coleman, Steve

Kunne samarbejde i grupper, her­under planlægge og strukturere.Hensigtsmæssig arbejdsprocedure i forbindelse med rapportskrivning og kende redskaber til gruppear­bejdets forskellige faser:Ide, problemformulering, indsam­ling, redigering, endelig produkt.

3. Hvad sker der i et samfund med så stor og hastig vækst?

Identitet (kønsroller, religion, nationalitet)Social mobilitet/sociale forskelle.Avisartikler, digte, noveller. Sociologiske tekster på engelsk.Diaspora dimensionen i en globaliseret verden

Final assessment report: Pros and cons of The Celtic Tiger. (skriftlig samf. Opgave, udfærdiget på engelsk )Creative writing task on the Celtic Tiger:Write your own poem/ short story or drama.(Især velegnet efter studietur.)Studietur Dublin:Projekt om moderne identitet I Irland.Institutionsbesøg (feks. Skoler, forfattere, kirke, gælisk sport etc)Interview opgaver.Fotoreportage – det moderne vs. Det gamle IrlandSkuespil/novelle/digte: hverdagsliv og hverdagspro­blemstillinger.

Det kursiverede er citeret fra STX bekendtgørelsen 1348 af 15.decmber 2004 i de respektive fag.

ARTIKEL - The Celtic Tiger ARTIKEL - Grænselandet i samfundsfagsundervisningen

2726

Forsat fra forrige side ...

Vi forestiller os et tværfagligt studieretningsfor­løb med engelsk A og samfundsfag A niveau men engelsk A og samfundsfag B vil også kunne lade sig gøre, formodentlig med en lidt større vægt­ning af de sociologiske aspekter snarere end de økonomiske.Uanset fagniveauerne mener vi, at emnet vil være mest velegnet mod slutningen af 2.g eller i 3.g. idet forløbet forudsætter en del viden i sam­fundsfag om økonomi og sociologi, og i engelsk forudsættes et engelsk på ’advanced’ niveau. Desuden lægger vi op til skriftlige produkter, som kræver en del forudgående træning og sti­listisk grundviden i begge fag.Men det ovenstående skal ikke forhindre nogen i at anvende dele af projektet i andre sammen­hænge.

The Celtic TigerLinks:http://www.cso.ie/http://www.unison.ie/irish_independent/http://users.bigpond.net.au/kirwilli/papers/papers.htmhttp://www.tnsmrbi.ie/http://www.emigrant.ie/

Statistik:That was then, this is now. Change in Ireland, 1949­1999. Central Statistics Office 2000.Statistical Yearbook of Ireland 2004.

Samfundsfag:Tom Inglis: Lessons in Irish Sexuality. University College Dublin Press 1998Tony Fahey et al: Conflict and Consensus IPA 2005Patrick Clancy Ed. : Irish Society – Sociological perspectives. Dublin 1995.Michel Peillon and Eamonn Slater: Encounters with Modern Ireland. 1998.Do: Memories of the Present. A Sociological Chronicel of Ireland 1997­98. 2000.

Noveller, drama og litteratur:Irene Allerslev Jensen: Identity in a Changing World. New Irish Fiction. Systi­me 1996.Fintan O’Toole: After the Ball. 2003.Maeve Binchi: Irish Girls About Town.Ruddy Doyle: The Commitments, Roman og film, The Van.DO. The Woman who walked into Doors. 1996Colm Toibin: The Heather Blazing.Do. The Sign of the Cross.Dermot Bolger ed.: The Picador Book of Contemporary Irish Fiction 1993.Joseph O’Connor: Cowboys and Indians (Sinead O’Connors Bror)Do: True Believers. Novellesamling 1991.William Trevor: Felicious JourneyGilmann Noonan: Dear Parents, I’m working for the EEC!

Digtere:Rita Anne HigginsPaula MeehanPaul Durcan

ARTIKEL - The Celtic Tiger ARTIKEL - Grænselandet i samfundsfagsundervisningen

2726

Det dansk­tyske grænseland – det er noget med 1864 og nogle geografiske grænser, der er blevet flyttet rundt på. Men hvad har det med samfunds­fagsundervisningen anno 2007 at gøre? Faktisk rigtig meget. Grænselandet er nemlig en oplagt indgang til rigtig mange temaer i samfundsfags­undervisningen. Mindretal, kulturmøder, identi­tet, demokrati og grænser er bare nogle af de mest oplagte eksempler. I grænselandet har man fundet fredelige løsninger i forhold til mindretal­lene, hvorfor, og er det muligt at overføre erfa­ringerne til andre områder i Europa? Har demo­kratiet nogen betydning i den sammenhæng, og hvad med EU? Vi snakker om kulturmødet som et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, men i grænselandet har man mere end 140 års erfaring med kulturmøder. Kan vi bruge de erfaringer i integrationsdebatten? Hvor ligger ens identitet, når det samfund, man er vokset op i, er tysk, men man har gået i dansk skole og spillet hånd­bold i den danske idrætsforening? Hvad betyder det, at den fysiske grænse mellem Danmark og Tyskland er væk, er der så ingen grænser mere? Spørgsmål er der masse af, så der er nok at gra­ve ned i, og rigtig mange svar kan hentes i det samfundsfaglige grundstof suppleret med artikler fra og om grænselandet.

De ovennævnte temaer er også alle meget vel­egnede til flerfagligt samarbejde med historie, dansk, tysk og geografi, ligesom flere vil kunne bruges i kulturfag i HF.

Grænselandet er på ingen måder støvet, tværti­mod er det på en række områder meget moder­ne. Set i lyset af den voksende globalisering kun­ne man måske lidt provokerende sige, at vi alle er på vej til at blive mindretal.

Mere konkrete forslag, litteratur og eksempler på forløb kan findes på Grænseforeningens hjemme­side www.graenseforeningen.dk. I forbindelse med et forløb, hvor grænselandet inddrages, er det også muligt at få besøg af unge fra Duborg­Sko­len, det danske gymnasium i Flensborg. Se mere på www.cskov.com/DSamb . På Infomedia er det muligt at søge på avisartikler fra Flensborg Avis. Grænseforeningen er i samarbejde med Systime i gang med at få fremstillet noget brugbart under­visningsmateriale. Det forventes at komme ud i løbet af 2008. Det er også muligt at kontakte undertegnede på tlf. 33368423/30265129 eller gv@graenseforeningen.dk

Grænselandet i samfundsfagsundervisningen

Af Gunvor Vestergaard

NUTIDENS IRLAND: et udvalg af portaler og websteder NUTIDENS IRLAND: et udvalg af portaler og websteder

2928

Gode for gymnasieelever:Inger Margrethe Blom­Hanssen ­ www.solroed-gym.dk/inger/ireland.htmPaul­Frederik Back ­ www.eire.dk/index.html ­ også gode dokumenter på både engelsk og dansk

Hovedportal med links udvalg af eksperter ved US Library of Congress:www.loc.gov/rr/international/main/ireland/ireland.html

Den irske stat, regering og organisation:Hovedportal ­ www.gov.ie

Erhvervs- og samfunds- økonomiske forhold: The Irish Development Agency ­ www.idaireland.comThe Economic and Social Research Institute – www.esri.ieNational Economic and Social Council – www.nesc.ie

Aviser:Den mest omfattende – www.onlinenewspapers.co/ireland.htm

Meningsmålinger:TNSmrbi – www.tnsmrbi.ie

Statistik:Central Statistics Office – www.cso.ie

Bibliografi:Generelle indføringer:Brown, Terence (2004). Ireland: A Social and Cultural History 1922­2002. London. Harper.Böss. Michael (1997). Den irske verden: Histo­

rie, kultur og identitet i det moderne samfund. København: Samleren. (2003) Irland efter hungersnøden: Visioner og virkelighed. København: Gad.

Litterære antologier:Crotty, Patrick (1995). Modern Irish Poetry. Bel­fast: Blackstaff. Dermot Bolger (red.)(1993) Contemporary Irish Fiction. London: Picador. – Ja, den er jo nok lidt for “tidlig”. Der mangler en opdateret antologi. MEN: JEG VIL SENDE EN SÆRLIG BOGLISTE TIL JER MED FORSLAG TIL LITTERÆRE OG DRAMATISKE TEKSTER SÅ SNART JEG HAR KONSULTERET NOGLE AF MINE UDENLANDSKE KOLLEGER.

Generel samfundskritik/kommentar:O’Toole, Fintan (1996). The Ex-Isle of Erin. Dub­lin: New Island Books. – O’Toole er en aldeles fremragende samfundsiagttager. Hans bøger rummer kortere essays på et sprogligt niveau, som godt kan kaperes på A­niveau.1 (1994). Black Hole, Green Card: The Disappe­

arance of Ireland. Dublin: New Island Books. – Bærer præg af, at tigerøkonomien ikke er slået igennem endnu, men mange fine essays.

2 (2003). After the Ball. Dublin: New Island Books.

Waters. John (1997). An Intelligent Person’s Guide to Modern Ireland. London: Duckworth. – En højst uintelligent og utroværdig guide, men god for en kritisk vinkel på det nutidige Irland Det er ham, der er gal på kvinder og nostalgisk efter for­tiden – o mener, at unge irere drikker for meget, fordi de er ulykkelige…

Sociologi:Eamonn Slater og Michel Peillong (red.)(2000). Memories of the Present: A Sociological

Nutidens Irland: Et udvalg af portaler og websteder

Af Michael Böss

NUTIDENS IRLAND: et udvalg af portaler og websteder NUTIDENS IRLAND: et udvalg af portaler og websteder

2928

Chronicle of Ireland, 1997-1998. Dublin: Institute of Public Administration. – Gode, korte essays om mangt og meget, man næppe selv ville have fantasi til at udlede noget så perspektivrigt af. Det samme i:3 (1998). Encounters with Modern Ireland. Sam­

me udgivelsessted.Inglis, Tom (1998). Lessons in Irish Sexuality. Dub­lin: University College Dublin Press.Clancy, Patrick m.fl. (1995). Irish Society: Sociologi-cal Perspectives. Dublin: Institute of Public Admi­nistration.Fahey m.fl. (2005). Conflict and Consensus: A Stu-dy of Values and Attitudes in the Republic of Ireland and Northern Ireland. Dublin: Institute of Public Adminstration.

Politik:Coakley, John og Michhael Gallagher (2005). Poli-tics in the Republic of Ireland. 4. udg. Dublin PSAI Press.Dooge, Jim og Ruth Barrington (red.)(1999). A Vital National Interest: Ireland in Europe 1973-1998. Dublin: Institute of Public Administration.

Økonomi:Mac Sharry og Padraic White (2000). The Making of the Celtic Tiger. Cork: Mercier Press. – Skrevet af to af dem, der “skabte” den keltiske tiger.Gray, Alan W. (red.)(1997). International Perspec-tives on the Irish Economy. Dublin: Indecon Econo­mic Consultants. – Decideret “lærerens bog”.Kirby, Peadar (2002). The Celtic Tiger in Distress: Growth with Inequality in Ireland. London: Palgrave. – En ny­marxistisk kritik.Allen, Kieran (2000). The Celtic Tiger: The Myth of Social Partnership in Ireland. Manchester: Manche­ster University Press. – En anden kritisk analyse.

Statistik:Statistical Yearbook of Ireland (2004) Dublin: Gen4eral Statistics Office.That was then, This is now: Change in Ireland, 1949-1999. Dublin: General Statistics Office. – En rig­tig fin bog, som viser I fine tabeller og figurer de forandringer, Irland har gennemgået over de sidste 50 år.

Kirke og religion:Kenny, Mary (2000). Goodbye to Catholic Ireland. Dublin: New Island Books. Populært skrevet, men seriøs og nok den bedste nyere bog om kir­kens svindende rolle i Irland. Teksten kan bruges til undervisning. Noget mere ”videnskabelig” (”lærerens bog”) er: Fuller, Lou­ise (2002). Irish Catholicism since 1950: The Undoi-ng of a Culture. Dublin: Gill and Macmillan.Inglis, Tom (1987). Moral Monopoly: The Catholic Church in Modern Irish Society. Dublin: Gill and Macmillan. – En aldeles fremragende bog, som giver et flot historisk og sociologisk overblik over kirken som moralsk og social magtfaktor.Raftery, Mary og Eoin O’Sullivan (1999). Suffer the Little Children: The Inside Story of Ireland’s Indu-strial Schools. Dublin: New Island. – En bog, der kan bruges sammen med film/dokumentar om Magdalene­hjem m.v. God til at bruge i uddrag i undervisning, idet den rummer mange cases.

REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS

3130

D.10. december 2006 i Odense

Til stede var Per, Gregers, Bent, Birgitte, Anna, Bente, Jørgen og Lone

Ad.1. Valg af dirigent og referent samt godkendelse af referatBirgitte var dirigent og Bente var referent. Hele referatet fra forrige møde er endnu ikke rund­sendt

Ad.2. Velkommen til Bente og Jørgen. De gamle (Gregers, Birgitte, Anna, Marianne, Bent, Morten) og de nye medlemmer af besty­relsen (Jørgen og Bente) præsenterede sig.

Ad.3. Konstituering af bestyrelsen og for-deling af arbejdsopgaver.a.Skal indholdet i nogle af opgaverne ændres? Gav generalforsamlingen anled-ning til nye opgaver?Efter en ønskerunde og diskussion om beho­vet for et formaliseret kursusudvalg med klare ansvarsopgave, blev det besluttet, at medlem­merne af Fagligt Forum bliver det formelle kur­susudvalg, men enkelte kurser bliver fordelt ud til alle i bestyrelsen efter interesse og overskud. Øvrige kurser tager kursusudvalget sig af.På generalforsamlingen blev der udtrykt behov for at FALS gør noget, for at komme i kontakt med nye potentielle medlemmer f.eks. nye kan­didater. Hvordan gør vi det?

b.Valg af formand og kasserer. Indstilling til Fagligt forum: Stx, hf og htx. Valg af repræsentant i fondsbestyrelsen. Stor tilfredshed med Bents udøvelse af formands­hvervet ­ han blev genvalgt som formand .Stor tilfredshed med Lones udøvelse af kasserer­hvervet ­ Lone blev genvalgt.

Til Fagligt Forum valgtes: for stx: Birgitte, for htx: Marianne, for hf: BenteLone blev valgt til fondsbestyrelsen i Columbus

c.Fordeling af arbejdsopgaverneBladet (Samfundsfagsnyt): Ny chefredaktør: Anna, medredaktører Morten og Jørgen. Gre­gers hjælper med førstkommende nummer og udarbejder arbejdsbeskrivelse. Annoncepriser er hævet . Vigtigt at redaktørerne gemmer kon­taktpersonnavne ved annonceskrivning, så Lone kan sende regninger til de rigtige. Husk at sende regninger hurtigt for at undgå strafrenter. Over­sigten i bladet, over bestyrelsesmedlemmer som kontaktperson til de enkelte regioner, slettes

Web-redaktør på fals.info: Gregers

Kursusaktiviteter: Kursusudvalget består af: Marianne, Birgitte og Bente, der også sidder i Fagligt Forum og derigennem rådgiver, ansøger om og arrangerer kurser med økonomisk støtte fra uvm.Kursusudvalget involverer efter behov den øvri­ge bestyrelse.Checkliste over hvilke opgaver og kommunika­tionsstrømme, der skal til for at holde kurser. (udarbejdes af kursusudvalget)Generel forpligtelse til at melde tilbage når der kommer mails Til tovholder i kursusudvalget blev Marianne valgt, og er dermed også ansvarlig for Fagligt Forum kursers økonomi (økonomi til ministe­riet) og almindelige fals­kursers økonomi (øko­nomi til Lone)Tovholderen formidler aktuel kursusstatus til øvrige bestyrelse.Kurser:Mellemøstkursus d.5.3.07 Medievinkel og kul­tursammenstødsvinkel med Rasmus Christian

Referat af bestyrelsesmøde i FALS

REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS

3130

Elling og Peter Seeberg i Odense (Birgitte og Anna) Kvantitativ metode i samarbejde med AUC og htx (Marianne og Morten).Generalforsamlingskursus evt. med Per Stig Møl­ler. (Anna og Gregers) Kina­kursus d.7.­17.10.07(Bent) Kursuspris: kr.10.000 tilmeldingsfrist d.20.1.07. Columbus arrangerer oplæg en eftermiddag inden rejsekur­set.Irlandskursus (Morten og Bente)Regionsrepræsentantkursus (Bente og Birgitte) Regionale kurser med udgangspunkt i nye udgi­velser fra Columbus.(Marianne og Bente)Matematik­samfundsfag – vi prøver at udbyde 3 kurser. Hæfte om mat/samf under udarbejdelse (Bent) Ks­kursus d.12.1.07 i Middelfart. Konferencer om skriftlighed d.8.2 Kolding og 9.2 i Roskilde Kulturanalytiske kompetencer. Institut for Antropologi, KU?(Gregers har fundet kompe­tente mennesker, der udvikler kursus og under­visningsmateriale)Bioteknologi. Filosofi, KU. Der var ikke tilmeldin­ger nok, stort forarbejde, så vi forsøger at få det skåret til, så det ikke er et udviklingskursus men et ”modtage og anvende” kursus (Marianne) Falihos­konference ( Falihos = foreningen af lære­re i historie og samfundsfag)Morten og Bente)

Kontakt til regionerne:Regionsrepræsentantkontakter (Marianne og Bente) der også arrangerer regionsrepræsen­tantkursus, udarbejder et katalog over opgaver og muligheder for regionsrepræsentanterne. Opdateret liste over regionsrepræsentanter sen­des til alle i bestyrelsen fra Lone. Der mangler repræsentanter på Bornholm og Vestsjælland og i Århus­området.

Internationale kontakter:AEEE (forum til erfaringsudveksling mellem økonomilærere i EU) er i periferien af vores fag – med udløb af indeværende kontingentperiode ”parkeres” vores deltagelse. (Marianne og Lone)Kontakt til Det Dansk­Egyptisk Dialogcenter. De

(Jakob Skovgaard­Pedersen) ønsker respons på deres website – samarbejdet forsøges udviklet (Bente + Jørgen) Kontakt til nordiske faglige foreninger – især den svenske! (Bent)

Organisationskontakter:Kontakt til Landbrugsrådet om undervisningsmateriale.(Marianne)Kontakt til andre organisationer? F.eks.: DI, der fortsat gerne vil lave oplæg for elever på ekskur­sion i København, men ikke lave internatkurser. Nye emner/områder? Fagbevægelsen skal forsøges genopdyrket (Ben­te)Etisk Råd (er ved at udvikle undervisningshjem­meside) (Marianne)

Ad.4 MødedatoerColumbus­møde København 26. januar.2007Bestyrelsesmøder (søndagsmøder) i Odense på ? d.25.2.07 og d.29.4.07Bestyrelsesmøde i forbindelse med regionsre­præsentantkursus d.9.­10.9.07 – sted?Regionsrepræsentantkursus d.10.9­11.9.07 – Sted?Bestyrelsesmøde i forbindelse med generalfor­samlingskursus d.7.­8.11 Generalforsamlingskursus d.8.­9.11.07 på Kyst­gården, Nyborg eller Sixtus ellers d.14­16.11.07 på Kystgården.Konstituerende møde i december lørdag d.1.12.07Regionalmøder: d.29/1 i Kbh. og d.12/3 på Fyn og d.22/2­07 i Holstebro.

Ad.5 Nyt fra fagkonsulentenForligspartier holder fællesmøde om gymnasi­ereformen d.13.12.06.Problemstillinger: Sprogfagene lidt i klemme. Positivt at flere vælger naturvidenskabelige stu­dieretninger. De frie valgfag på skolerne – er samfundsfag ved at blive for stor en succes?Ks– Problemstillinger: Eksamen: logistiske pro­blemer ved gruppeforberedelse, store cen­sorudgifter. Evt. forslag om udlevering af eksa­mensopgaven uden censor og eksaminator. Evt.

REFERAT - Bestyrelsesmøde i FALS

32

2­dagsprøve – dag 1: forberedelse, dag 2: eksa­mination.KS i 1.­2. eller 1.­2.­3. semester, med eksamen til jul. Begge modeller vil betyde at man slipper for kun at have 1 lektion om ugen. Kombineres dette med B­niveau komprimeret til 1 eller 2 semestre vil parallelitetsproblemet også kunne mindskes.Studieretningsopgaven i 2g – opgaverne skal først være individuelle i 3g – så enighed om, at der kan laves 1­2 opgaver pr fagkombination (klasse) og gerne i grupper – selv om det ikke er meldt offi­cielt ud.Man skal på den enkelte skole selv kæmpe for at få timer til vejledning og retning af studieret­ningsfagsopgaven i 2g.Konferencer i efteråret 2007 hvor studieret­ningsprojektet i 3.g bliver et indsatsområde for ministeriet.Ansøgninger til ministeriet om udviklingsarbejde: Ikke mange ansøgninger med samfundsfag – der er åbenbart ikke så meget overskud på skolerne i øjeblikketForsøgseksamenssæt fra foråret er blevet disku­teret rundt omkring på regionsmøder. Nyt sæt kommer ud i marts/april, så den kan bruges til årsprøve/terminsprøve. DF’s kritik af indhold i lærebøger og spørgsmål til ministeren. Ministeren svarer, at valg af under­visningsmidler bestemmes af skolerne.

Ad.6 Bestyrelsens udgifterUdgifter i forbindelse med FALS­bestyrelsesar­bejde kan dækkes. Forskellige transportmulighe­der blev diskuteret. Man enedes om uændrede regler, dog henstilles det kraftigt til bestyrelses­medlemmer om samkørsel, hvis der køres i bil.

Ad.7. Evt.Følgende punkter skal på dagsordenen på et af de kommende bestyrelsesmøder:1. Mulighed for at udvikle nye typer af samar­

bejde med organisationer, der kan involvere elever mere – spilteori o.l.

2. Initiativer for at få nye medlemmer, herunder kandidater.

3. Den skriftlige opgaves formulering4. Kursuspolitik5. Vedtægtsændringer

Referent: Bente Sørensen

Evolutionær tEori

nummer 4: årgang 9 : 2006

Nyt Nummer

ude Nu

Evolutionær teori -

Darwin som

samfundsforsker?

www.tidsskriftetpolitik.dk

100 siders politisk

stof 4 gange årligt

Normalpris 295,-

FALS-pris

195,-

Bestil dit abonnement på

”Tidsskriftet Politik - Et samfundsvidenskabeligt tidsskrift, der tager politik under kritisk behandling gennem korte, akadem-

iske artikler. Hvert nummer af Politik består af tre dele. En temasektion peger på sammenhænge, formidler argumenter og in-

troducerer forskning om et relevant politisk emne. En sektion med artikler leverer enkeltstående argumenter og analyser uden

for tema. Endelig tilbyder en sektion om bøger læseren et indblik i den nyeste litteratur om politik og samfund.”

Tidsskriftet Politik_161x229.ind1 1 19/02/07 12:48:04

ANMELDELSER - Bøger til almen studieforberedelse ANMELDELSER - Bøger til almen studieforberedelse

3534

Peter Føge og Bonnie Hegner: "Primus" Systime 2005, 146 sider, "Primus 2" Systime 2006 139 sider, "Primus ­­ Demokrati", Systime 2006, 62 sider, "Primus ­­ Tid" Systime 2006 61 sider, "Pri­mus ­­ Europa", Systime 2006 63 sider.

Peter Føge og Bonnie Hegner har været redak­tører på serien. De selv skrevet en del, men har også indforskrevet andre forfattere, når der har været behov for det. Dette har måske været medvirkende til, at redaktørerne har haft held med strukturen i værkerne både hver for sig og sammen.

Primus eller Primus1 er beregnet til almen studieforberedelse i grundforløbet – eller måske efter bekendtgørelsesændringen for de nuvæ­rende 1 g’ere­ til 1g.Bogen handler om, hvad almen studieforberedel­se egentlig er: Hvad er meningen med det? Hvad er faglighed? Studierapporten? Et fagligt hoved­område? Videnskab? osv.I bogen gennemgås genstandsfelt, metode og opfattelse af videnskabelighed indenfor humani­ora, naturvidenskab og samfundsvidenskab på en letforståelig, men alligevel kvalificeret måde.

Ved siden af det faglige beskæftiger bogen sig med fundamentale almene studiekompetencer som studiemetodik, gruppearbejde og projekt­arbejde, problemformulering og synopsis, takso­nomiske niveauer osv. Også denne side af bogen er velgennemtænkt.

Som det ses, indeholder bogen nogle vigtige red­skaber til almen studieforberedelse, men ikke konkrete emneforløb. Bogens kapitler indehol­der derimod redskaber til emneforløbene og kan være en hjælp til refleksionen over emne­forløbene og den måde, man har brugt fagene

på. Bogen sigter på at eleverne når de mål, som er udgangspunkt for evalueringen efter grund­forløbet, eller nu 1g.

Primusbøgerne har en hjemmeside på www.pri-mus.systime.dk, hvor der er litteraturhenvisnin­ger, notatark o l. Hjemmesiden er fælles for alle bøger.

Primus 2 er beregnet til almen studieforbere­delse på studieretningsforløbet. Der er tale om samme princip som i Primus 1: Det er de faglige hovedområder og almene studiekompetencer, som behandles i afsnittene – uden at der dog er overlap i forhold til Primus 1. Der relateres til de mål, som evalueringen efter 4. semester lægger op til.Afsnittene beskriver centrale nybrud – eller sto­re spørgsmål – inden for de tre hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsviden­skab.Indenfor samfundsvidenskaben er det struktur­aktør problematikken og den keynesianske revo­lution i økonomien, der trækkes frem.

I bogen er der desuden en videreførelse af arbej­det med de almene studiekompetencer – herun­der et godt afsnit om retorik og en kogebog til en større opgave. Altså lige hvad eleverne skal bruge, når de er på studieretningsforløbet.

Bøgerne Primus demokrati, Primus tid og Primus Europa er som titlerne antyder bereg­net til emneforløb. De er alle bygget op efter samme gode opskrift: 1) Et forord, 2) Et afsnit med forslag til problemstilling og pro­blemformulering, og hvordan man kan bygge det op,

Bøger til almen studieforberedelse

ANMELDELSER - Bøger til almen studieforberedelse

35

3) Et afsnit med synspunkter på begrebet: tid, demokrati eller Europa. Afsnittet kan bruges til arbejdet med problemformuleringen 4) Et ressourcerum, som indeholder basislitte­ratur, som opgaven kan skrives ud fra, men man kan også supplere. (Umiddelbart ville jeg gøre det både i afsnittet tid og i afsnittet Europa for at sikre, at hvad jeg mener er de centrale områder, er dækket ind)5) Et afsnit om udarbejdelse af synopsis, hvor der også er opstillet et skema, som eleven kan følge.

Det gode ved Primusbøgerne er, ­ at de kan bruges af elever uden vanskelighed­ at de fokuserer på fagbilagets centrale områder både, når det gælder det faglige i AT: hovedom­rådernes karakteristika og måder at arbejde på og de almene selvstændiggørende studieredska­ber, som eleverne med stor fordel kan anvende og blive fortrolige med undervejs, når de arbej­der med almen studieforberedelse. ­ at der er ikke noget overflødigt med i bøgerne­ at forfattere og redaktører har beskrevet videnskabsteoretiske temaer, så de kan forstås og reflekteres over af elever i 1g.­ at eleverne meget enkelt og pædagogisk får for­klaret, f.eks. hvad en problemformulering og en synopsis er. Der kan være andre opfattelser af, hvad disse ting er og står for, men her er der en model, som er lige til at gå til for eleverne, og de kan bruge det uden at komme i fedtefadet.

Disse ting fortjener redaktørerne og forfatterne stor tak for.

Hvis der er svagheder, er det enkelte steder på indholdet. F eks er målet for en undersøgelse inden for samfundsvidenskaberne: ”En solid ori­entering,…..” Hvad er det? Er det at blive orien­teret om noget – eller har det noget med retning at gøre ? (Jeg kan bedst acceptere det sidste).

Der er også nogle kompetencebeskrivelser: fællesfaglige, flerfaglige og enkeltfaglige – er det samme ord, som bruges i gymnasie­ og HF bekendtgørelse ? Det er det ikke helt.

Men det er småting i forhold til, hvad der er nået. Jeg kan varmt anbefale bøgerne til eleverne. Jeg vil gerne bruge Primus 1, 2 og emnebogen om demokrati. Det er muligt at købe bøgerne billigt som e­bøger. Det er måske en mulighed, hvis man ikke vil læse det hele, men bruge bøgerne til opslag. Men der bliver også givet god rabat, hvis der købes mange eksemplarer.

Kan man ikke få bøgerne til eleverne, synes jeg, de skal købes til skolens bibliotek i et rigeligt antal eksemplarer.

Karin Mørk Iversen Ikast Gymnasium og HF

SAMFUNDSØKONOMITorben M. Andersen har skrevet en sammenhængende gennemgang af samfundsøkonomiske problemstillinger.Sammen med en gennemgang af empiriske og institu-tionelle forhold præsenteres grundlæggende økonomiske ræsonnementer.

Bogen indeholder opgaver og den tilhørende hjemmeside links.

Se også videoforedrag med Torben M. Andersen på www.samfundsoekonomi.systime.dk, hvor han forklarer bogens formål og opbygning.

Torben M. AndersenBog (346 sider): kr. 198,-

ØKONOMI PÅ FORMLERDenne bog giver en række anvendelser af matematik på økonomiske problemstillinger. Bogen indeholder intro-duktion til brugen af matematik til analyse af forskellige spørgsmål og problemstillinger.

Økonomi på formler er opdelt i emner, der kan behandles enkeltvis, og til hvert emne er der opgaver. Bogen kan bruges som supplement til Samfundsøkonomi, men også som supplement til andet undervisningsmateriale i sam-fundsfag og matematik.

Torben M. Andersen og Michael H. J. StæhrBog og e-bog

Udkommer maj 2007

Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime

TLF: 70 12 11 00RING

SYSTIME@SYSTIME.DKSKRIV

WWW.SYSTIME.DKLÆS

BLOG.SYSTIME.DKDELTAG

1februarl_Samfundsøkonomi.indd 1 01-02-2007 12:39:53

ANMELDELSER - Politik i øjenhøjde

36

Aage Frandsen: Politik i praksis. Jurist- og Økonom-forbundets Forlag, 460 s. kr. 375,-

Det er et digert værk, Aage Frandsen her har begået. Der gennemgås en lang række af politi­ske forlig, der giver et indblik i, hvordan de poli­tiske forhandlinger foregår på Christiansborg og omegn. Man får et godt indtryk af afstanden mel­lem de formelle regler om politik, som de frem­går af grundloven, og den måde, politik drives på i virkeligheden. Det er nok Folketinget, der ved­tager lovene, men inden da har embedsmænd, eksperter, interesseorganisationer og pressen udfoldet betydelig indflydelse.

Aage Frandsen giver flere eksempler på, hvordan forhandlingerne i dag har flyttet sig fra Folketin­get og til forarbejdet. I dag er det almindeligt, at der er indgået et politisk forlig, inden sagen lægges ned i Folketinget, hvor det tidligere var sådan, at de politiske forlig ofte blev indgået i for­bindelse med lovbehandlingen. Et af de eksem­pler, han bruger, er gymnasiereformen, hvor han selv spillede en fremtrædende rolle som den, der var med til at samle oppositionen om en fælles politik.

Da der først var lavet forlig om gymnasierefor­men mellem partierne, var der ikke meget tilbage til Folketingsbehandlingen. Den foregik mellem 9. oktober 2003, hvor lovforslagene blev frem­sat og den 5. februar 2004, hvor de blev endelig vedtaget. Kun 2 deputationer mødte frem for Folketingets uddannelsesudvalg, hvor der var 5 udvalgsmøder mellem 1. og 2. behandling, men ingen mellem 2. og 3. behandling. Aage Frandsen mener i bakspejlet, at det ikke var uden betyd­ning for lovens gennemførelse i den form, hvem det var, der som minister sad for bordenden og ledede forhandlingerne. Han betegner Ulla Tør­næs som ”fordomsfri” og ”fri af gamle forestil­linger”, hvad der var medvirkende til, at alle de i forliget indgående partier fik lidt med, og at det

overhovedet var muligt at lave en så relativt gen­nemgribende reform af det gamle gymnasium, der bl.a. brød med de traditionelt stærke fagfag­lige traditioner på flere måder.

Der kommer mange spændende detaljer frem, når man får tingene fortalt af en person, der selv har været med. Når det er sagt, må man dog nok også sige, at dette er medvirkende til nogle af bogens begrænsninger. Det er blevet til ligle lovlig meget ”politik i øjenhøjde”. Man sav­ner lidt perspektivering og teoretisering, der kunne hæve den daglige praktiske politik op på et højere plan. Jvf det angivne eksempel, er det for meget politikernes personligheder, gennem­slagskraft og gebærden sig i Christiansborgland­skabet og medielandskabet, der fokuseres på, hvor man indimellem kunne have ønsket sig et lidt bredere perspektiv. Det kunne man evt. have fået via f.eks. en mere systematisk anvendelse af magt­ og diskursanalyse eller i det hele taget en bredere analyse funderet i samfundsmæssige udviklingstræk og tendenser.

Bogen er imidlertid oplagt at anvende flere ste­der i politologiundervisningen på både A­ og B­niveau. Der gives mange gode eksempler på, hvordan den parlamentariske kontrol gennem onsdagsspørgsmål og via forespørgsler fungerer. Med reformen skal vi på A­ og B­niveau beskæf­tige os med policyanalyse. Det hedder f.eks. i læreplanen om de faglige mål på A­ og B­niveau: ­ ”undersøge og dokumentere et politikområde”. Her kommer bogen med flere bud på politik­områder, hvor teksten er engageret og levende. Bogen kan altså bruges i uddrag i undervisningen, og den må være et must i biblioteket i enhver samfundsfaglig klasse.

Gregers Friisberg

Politik i øjenhøjde

SAMFUNDSØKONOMITorben M. Andersen har skrevet en sammenhængende gennemgang af samfundsøkonomiske problemstillinger.Sammen med en gennemgang af empiriske og institu-tionelle forhold præsenteres grundlæggende økonomiske ræsonnementer.

Bogen indeholder opgaver og den tilhørende hjemmeside links.

Se også videoforedrag med Torben M. Andersen på www.samfundsoekonomi.systime.dk, hvor han forklarer bogens formål og opbygning.

Torben M. AndersenBog (346 sider): kr. 198,-

ØKONOMI PÅ FORMLERDenne bog giver en række anvendelser af matematik på økonomiske problemstillinger. Bogen indeholder intro-duktion til brugen af matematik til analyse af forskellige spørgsmål og problemstillinger.

Økonomi på formler er opdelt i emner, der kan behandles enkeltvis, og til hvert emne er der opgaver. Bogen kan bruges som supplement til Samfundsøkonomi, men også som supplement til andet undervisningsmateriale i sam-fundsfag og matematik.

Torben M. Andersen og Michael H. J. StæhrBog og e-bog

Udkommer maj 2007

Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime

TLF: 70 12 11 00RING

SYSTIME@SYSTIME.DKSKRIV

WWW.SYSTIME.DKLÆS

BLOG.SYSTIME.DKDELTAG

1februarl_Samfundsøkonomi.indd 1 01-02-2007 12:39:53

38 39

ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse

Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund. Samfundsfag på C-niveau. Systime. 140 kr. Ved køb af min. 100 stik på samme ordre: kr. 100.

Peter Hesseldahl: Snapshots fra fremtiden. FDB skolekontakten og Samvirke. 59 kr. pr. stk. Et klassesæt på 30 stk. koster 350 kr.

Keld B. Jessen red.: Indsigt og udsyn. Grundbog til almen studieforberedelse. Systime, kr. 80,­

Jens­Emil Nielsen: Ung i 90’erne. Ungdoms-KRØ-NIKEN, bind 5. Bogforlaget HER&NU. 239,20 ex moms

Ole Bjørn Petersen og Jens M. Steffensen: Kon-frontaion eller dialog? - Islams rolle og ansvar i en globaliseret verden. Systime.160 kr. ex moms.

Anne Rasmussen: Delegation and Political Influ-ence:Conference committees in the European Union and the USA. Department of Political Science. Københavns Universitet (Phd­afhandling).

Liselotte Tang og Liv Stilling: Columbine og Bey-ond. 149 kr. ex moms (Temabaseret undervis­ningsmateriale, der tager udgangspunkt i Michael Moores dokumentar Bowling for Columbine. Filmen følger med anmeldereksemplaret).

Peter Toft: The Way of the Vanquished. Fallen Great Powers and Responses to Collapse 1815­2004. Department of Political Science. Køben­havns Universitet (Phd­afhandling).

Jørgen Winding: Basissamf.dk. 2. udgave. Systi­me. 140,­ ekskl. Moms. (100,­ pr stk ved køb af mindst 100 på samme ordre)

Hvis du vil anmelde en af disse bøger, kan du få til-sendt et anmeldereksemplar. Ring eller send en mail til: Anna Amby Frejbæk. Tlf. 35123543anna.amby.frejbaek@skolekom.dk

Bøger til anmeldelseI øjeblikket er modtaget følgende bøger

til anmeldelse:

Helt nye bøger:Niels Ploug: Social ulighed. Columbus. 98 kr. ex moms. (Temabog om social ulighed).

Margit Kjeldgaard: Boligmarkedet og boligpolitik i Danmark. Columbus. 89 kr. ex moms og forsen­delse.

Villy Lauridsen: Danmark i Verden. Grundbog i samfundsfag. Erhversskolernes Forlag. 370 kr. ex moms (En grundbog til undervisning i samfunds­fag på htx, hhx, stx og hf).

Nyhedsmagasinet Ræson. 1/07. 199 kr.

Thomas Brudholm og Martin Mennecke (red): Efter folkedrab -- en flerfaglig undervisningsbog. Dansk institut for internationale studier.

Malene Haakansson: Det værste er at dø i stilhed -- stemmer fra Darfur. Informations Forlag. 168 kr.

Charlotte Rassin, Jacob Buksti og Jørn Thul­strup: Danskerne 2007 -- om overdreven bekym-ring: Energi og klima, ulighed, de ældre, dødsstraf og medierne. Institut for Konjunktur­Ananly­se.237.50 kr. inkl. moms.

Peter Nielsen (red): Økonomi og samfund 2007. Frydenlund. 249 kr. (En ny årbog med essays om bl.a. forburgssamfundet, globalisering og ver­densøkonomi)

Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist: Samfunds-lex. 3. udgave. Gyldendal. 229 kr. ex moms.

Benedicte Fonnesbech­Wulff og Palle Roslyn­Jen­sen: Historiens Lange Linjer. Gyldendal. 239 kr. ex moms. (28 forelæsninger om historiens lange lin­jer om bl.a. politisk historie og social historie).

Torben Beck Jørgensen: Forskning med følelse. Nyt nordisk forlag. 249 kr.

Benny Jacobsen og Ove Outzen: Tjek samfundet. Columbus. (Grundbog til samfundsfag i folkesk).

Camilla Skovbjerg Paldam, Rasmus V. Andresen, Martin Paldam og Conni Paldam: Mellemkrigsti-den -- Litteratur, kunst, historie, økonomi. Systime. 180 kr. ex moms. (Bogens rygrad er dansk og historie i samspil med bl.a. samfundsfag). Kate Østergaard Jacobsen: Islam. Danske Verdens-religioner. Gyldendal. 160 kr. ex moms.(Bogen er tiltænkt religion samt at­forløb)

Jens Forman: Muslimernes religion. Tro, praksis og sharia. Systime. 160 kr. ex moms. (Bogen er tiltænkt religion samt at­forløb med bl.a. sam­fundsfag).

Øvrige bøger: Torben M. Andersen: Samfundsøkonomi. Systime. 198 kr. ex moms.

Olaf Corry: Constructing a Global Polity. Depart­ment of Political Science. Københavns Universi­tet (Phd­afhandling).

Kirsten Egeberg, Lona Lerbert og Johnny Thie­decke: Ansigt til ansigt med indianerne. Religion – Historie – Samfund. Pantheon. 184 kr. excl. moms.

Gregers Friisberg: Politik og økonomi. Columbus. Nettopris kr. 139. ecxl. Moms og forsendelse. Gregers Friisberg: Dit samfund – undersøg det! Columbus.

Gregers Friisberg: Your Society – Check it out! Columbus.

Generalforsamlingskursus 2007

FALS afholder generalforsamlingskursus fra torsdag d. 8. november til fredag d. 9. november 2007 i Odense Congress Center.

På programmet er bl.a:Dansk udenrigspolitik og den internationale orden ­ v. Per Stig Møller

Stig Hjarvard, professor i medieteori: Det selskabelige samfundTorben Spanget Christensen: Evaluering af samfundsfagsundervisning, samfundsfag C m.m.

Erfaringer m.m v. fagkonsulentenFALS's generalforsamling Pris: ca. 2500 kr.

Tilmelding efter princippet ”først til mølle” til Anna Amby Frejbæk anna.amby.frejbaek@skolekom.dk eller Gregers Friisberg gregers.friisberg@nykat­gym.dk

38 39

ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse

Ole Hedegaard Jensen: Dit samfund. Samfundsfag på C-niveau. Systime. 140 kr. Ved køb af min. 100 stik på samme ordre: kr. 100.

Peter Hesseldahl: Snapshots fra fremtiden. FDB skolekontakten og Samvirke. 59 kr. pr. stk. Et klassesæt på 30 stk. koster 350 kr.

Keld B. Jessen red.: Indsigt og udsyn. Grundbog til almen studieforberedelse. Systime, kr. 80,­

Jens­Emil Nielsen: Ung i 90’erne. Ungdoms-KRØ-NIKEN, bind 5. Bogforlaget HER&NU. 239,20 ex moms

Ole Bjørn Petersen og Jens M. Steffensen: Kon-frontaion eller dialog? - Islams rolle og ansvar i en globaliseret verden. Systime.160 kr. ex moms.

Anne Rasmussen: Delegation and Political Influ-ence:Conference committees in the European Union and the USA. Department of Political Science. Københavns Universitet (Phd­afhandling).

Liselotte Tang og Liv Stilling: Columbine og Bey-ond. 149 kr. ex moms (Temabaseret undervis­ningsmateriale, der tager udgangspunkt i Michael Moores dokumentar Bowling for Columbine. Filmen følger med anmeldereksemplaret).

Peter Toft: The Way of the Vanquished. Fallen Great Powers and Responses to Collapse 1815­2004. Department of Political Science. Køben­havns Universitet (Phd­afhandling).

Jørgen Winding: Basissamf.dk. 2. udgave. Systi­me. 140,­ ekskl. Moms. (100,­ pr stk ved køb af mindst 100 på samme ordre)

Hvis du vil anmelde en af disse bøger, kan du få til-sendt et anmeldereksemplar. Ring eller send en mail til: Anna Amby Frejbæk. Tlf. 35123543anna.amby.frejbaek@skolekom.dk

Bøger til anmeldelseI øjeblikket er modtaget følgende bøger

til anmeldelse:

Helt nye bøger:Niels Ploug: Social ulighed. Columbus. 98 kr. ex moms. (Temabog om social ulighed).

Margit Kjeldgaard: Boligmarkedet og boligpolitik i Danmark. Columbus. 89 kr. ex moms og forsen­delse.

Villy Lauridsen: Danmark i Verden. Grundbog i samfundsfag. Erhversskolernes Forlag. 370 kr. ex moms (En grundbog til undervisning i samfunds­fag på htx, hhx, stx og hf).

Nyhedsmagasinet Ræson. 1/07. 199 kr.

Thomas Brudholm og Martin Mennecke (red): Efter folkedrab -- en flerfaglig undervisningsbog. Dansk institut for internationale studier.

Malene Haakansson: Det værste er at dø i stilhed -- stemmer fra Darfur. Informations Forlag. 168 kr.

Charlotte Rassin, Jacob Buksti og Jørn Thul­strup: Danskerne 2007 -- om overdreven bekym-ring: Energi og klima, ulighed, de ældre, dødsstraf og medierne. Institut for Konjunktur­Ananly­se.237.50 kr. inkl. moms.

Peter Nielsen (red): Økonomi og samfund 2007. Frydenlund. 249 kr. (En ny årbog med essays om bl.a. forburgssamfundet, globalisering og ver­densøkonomi)

Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist: Samfunds-lex. 3. udgave. Gyldendal. 229 kr. ex moms.

Benedicte Fonnesbech­Wulff og Palle Roslyn­Jen­sen: Historiens Lange Linjer. Gyldendal. 239 kr. ex moms. (28 forelæsninger om historiens lange lin­jer om bl.a. politisk historie og social historie).

Torben Beck Jørgensen: Forskning med følelse. Nyt nordisk forlag. 249 kr.

Benny Jacobsen og Ove Outzen: Tjek samfundet. Columbus. (Grundbog til samfundsfag i folkesk).

Camilla Skovbjerg Paldam, Rasmus V. Andresen, Martin Paldam og Conni Paldam: Mellemkrigsti-den -- Litteratur, kunst, historie, økonomi. Systime. 180 kr. ex moms. (Bogens rygrad er dansk og historie i samspil med bl.a. samfundsfag). Kate Østergaard Jacobsen: Islam. Danske Verdens-religioner. Gyldendal. 160 kr. ex moms.(Bogen er tiltænkt religion samt at­forløb)

Jens Forman: Muslimernes religion. Tro, praksis og sharia. Systime. 160 kr. ex moms. (Bogen er tiltænkt religion samt at­forløb med bl.a. sam­fundsfag).

Øvrige bøger: Torben M. Andersen: Samfundsøkonomi. Systime. 198 kr. ex moms.

Olaf Corry: Constructing a Global Polity. Depart­ment of Political Science. Københavns Universi­tet (Phd­afhandling).

Kirsten Egeberg, Lona Lerbert og Johnny Thie­decke: Ansigt til ansigt med indianerne. Religion – Historie – Samfund. Pantheon. 184 kr. excl. moms.

Gregers Friisberg: Politik og økonomi. Columbus. Nettopris kr. 139. ecxl. Moms og forsendelse. Gregers Friisberg: Dit samfund – undersøg det! Columbus.

Gregers Friisberg: Your Society – Check it out! Columbus.

Generalforsamlingskursus 2007

FALS afholder generalforsamlingskursus fra torsdag d. 8. november til fredag d. 9. november 2007 i Odense Congress Center.

På programmet er bl.a:Dansk udenrigspolitik og den internationale orden ­ v. Per Stig Møller

Stig Hjarvard, professor i medieteori: Det selskabelige samfundTorben Spanget Christensen: Evaluering af samfundsfagsundervisning, samfundsfag C m.m.

Erfaringer m.m v. fagkonsulentenFALS's generalforsamling Pris: ca. 2500 kr.

Tilmelding efter princippet ”først til mølle” til Anna Amby Frejbæk anna.amby.frejbaek@skolekom.dk eller Gregers Friisberg gregers.friisberg@nykat­gym.dk

„Danmark mangler et seriøst tidsskrift som dette, der, inspireret af udenlandske magasiner som The Economist og Foreign Affairs, leverer baggrund og perspektiv på aktuelle, politiske begivenheder og lader indfl ydelsesrige politikere og kommentatorer få mere spalteplads, end dagbladene normalt tilbyder. Det første num-mer spænder utrolig vidt. Der er gode oversigts-artikler om den politiske situation i Asien, USA, Mellemøsten, Afrika og Europa. Der er indsigts-fulde baggrundsartikler om terrororganisatio-nen al-Qaeda og om verdens nye atommagter. Der er interessante interviews om forholdet mellem udviklingsbistand og sikkerhedspolitik.“ Anmeldelse i Kristeligt Dagblad, 15/2

„Der er masser at hente i Ræson for den almin-deligt interesserede læser, der hverken har tid eller lyst til at bruge al sin tid på udenrigsstof, men ønsker solid baggrundsinformation for at forstå, hvad der sker i verden. Det er et impone-rende benarbejde det unge Ræson-team, anført af allestedsnærværende Clement Behrendt Kjersgaard, har gjort.“ Anmeldelse i Berlingske Tidende, 10/2

304 SIDER I FARVER, 34 ARTIKLER OM DE STØRSTE SPØRGSMÅL I DANSK OG INTERNATIONAL POLITIK

Nyhedsmagasinet RÆSON – der blev lanceret på nettet i 2002 – udkommer nu hvert halve år på tryk. Et årsabonnement koster 299 kr. for både den trykte og den elektroniske udgave og 149 for den elektroniske alene: se www.raeson.dk

For klassesæt og institutionsabonnement kontakt: redaktionen@raeson.dk.

USA og de nye atommagter

10 ting at holde øje med iAmerika, Asien, Mellemøsten, Afrika og Europa

DANMARK:velfærden, regeringen,demokratiet, medierne

Manifest for Danmarks udenrigspolitik:

MOGENS LYKKETOFTSØREN PIND

1/ 07 199 kr.

Af og med bl.a.: Niels Bjerre-Poulsen, Jørgen Ørstrøm Møller, Helle Lykke Nielsen, Peter Tygesen, Lykke Friis, Mikkel Vedby Rasmussen, Jan Øberg, Bo Elkjær, Anders Wivel, Jørgen Dragsdahl, Michael Ehrenreich, Anna Von Sperling, Ali Alfoneh, Lars Erslev Andersen, Trine Pertou Mach, Ellen Trane Nørby, Jacob Mchangama, Jeffrey Sachs, Michael Walzer, Hans Hækkerup, Søren Espersen, Christian Friis Bach, Anders Ladekarl, Torben M. Andersen, Rune Lykkeberg, Kresten Schultz Jørgensen, Henrik Werdelin, Troels Mylenberg.

42

Sociologi og massekommunikationhttp://www.teo.au.dk/cms/pluralismeprojektet/islamdk1/islam­links Samling af links om islam på nettet (f.eks. til kult­samf­faget). http://www.anthrobase.com/Browse/Reg/index.html Mod en ny byteori. Artikel om Los Ange­les http://www.sfi.dk Socialforskningsinstituttet med en del rapporter online. http://www.si­fol­kesundhed.dk/Statistik.aspx Statistik fra Statens Institut for Folkesundhed. Velegnet til analyse af sociale forhold og sundhed, social arv, etc. http://www.social.dk/ Sociale forhold og det sociale system. Mange gode data på dette Socialministe­riets site. Aktuelle tal og satser på det sociale område kan findes her: http://www.social.dk/tvaergaaende_indgange/talogsatser.html

Politikhttp://www.bm.dk/sw5335.asp Her på Beskæf­tigelsesministeriets site en god redegørelse for, hvordan en lov bliver til (indeholder desuden artikler om dansk flexicurity model m.v.)h t t p : / / w w w . i m . d k / I n d e x / m a i n s t a r t .asp?o=11&n=0&s=4. Indenrigsministeriets valg­side med links til folketingsvalgdata, kommunal­valg, Europaparlamentsvalg m.m.http://www.noegletal.dk/ Kommunale nøgletal (befolkning, økonomi m.m.)

Empiriske vælgerundersøgelser: http://www.surveybank.aau.dk/webview/ Aal­borg Universitets glimrende surveybank, der giver mulighed for at krydstabulere og således efterprøve hypoteser om vælgernes holdninger til velfærd m.fl. emner sammenholdt med bag­grundsvariable. I løbet af foråret skulle der blive åben adgang.

Meningsmålinger:http://politik.tv2.dk/megafon/ Løbende menings­målinger. http://www.gallup.dk/dynpages/Pol_Indeks.aspx Gallups politiske indeks

Ideologier: Ideologi fra en liberalistisk synsvinkel, f.eks. Mini­malstatsbogen: http://www.minimalstaten.ven­stre.nu/Forside.6621.0.html. Eller: http://www.

liberator.dk/. Eller http://www.liberalisterne.dk/. Fra et venstreorienteret/socialistisk synspunkt, f.eks.: http://www.arbejderen.dk EUhttp://www.eu­oplysningen.dk/ Bl.a. med et lek­sikon, hvor EU­udtryk forklares: http://www.eu­oplysningen.dk/leksikon/. http://europa.eu.int/comm/index_da.htm: EU­Kommissionens danske side. http://www.farmsubsidy.org/index.php?cmd=sumcon&c=DK. Her kan man se, hvor stor en støtte danske virksomheder får fra EU’s landbrugsordninger Økonomihttp://www.borsen.dk Børsen med data om dansk og international økonomi, som løbende opdateres. Løbende aktiekurser med mulighed for at klikke på enkeltvirksomheder og få grafer over kursudvikling. http://www.nationalbanken.dk Kvartalsrapporter over dansk økonomi med statistikker kan downloades i html­format. http://www.dors.dk Det økonomiske Råd med rådets halvårsrapporter til download. http://www.afl­cio.org/corporatewatch/paywatch/ Sammenlig­ninger af direktør­ og arbejderlønninger i USAhttp://www.velfaerd.dk/ Velfærdskommissionens hjemmeside med gode links til rapporter og udgivelser, der er tilgængelige online.

Internationale sammenligninger af lande og områderLinks til udførligere oplysninger om lande:http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/LandeOgRegioner/ Udenrigsministeriets lan­dedata. God kilde til oplysninger om lande og områder i Verden, ikke mindst DANIDAs pro­gramsamarbejdslandehttp://www.udviklingstal.dk Statistikdata om lande og områder i Verden. http://hdr.undp.org/hdr2006/statistics/ giver data i seneste Human Development Report, som gør det muligt at se en lang række data for alle FN’s medlemslande. Det er data, der danner grundlag for Human Development Index: Leve­alder, uddannelsesdata, kønsmæssig ligestilling, indkomst og indkomstfordeling, etc.

LINKS - kommenterede links

43

Send det til redaktionen, hvis du har et spændende link, som kollegaer kan få glæde af.

http://www.worldbank.org/ Verdensbanken indeholder data om samtlige medlemslande. Man kan kigge efter Quick reference tables (f.eks. sammenligninger af BNP, både nominelt og PPP: http://siteresources.worldbank.org/DATASTATISTICS/Resources/GNIPC.pdf) eller landedata: klik på Countries: http://web.world­bank.org/WBSITE/EXTERNAL/COUNTRIES/0,,pagePK:180619~theSitePK:136917,00.html vælg land. Når du har valgt u­landet efter alfabe­tisk oversigt, klik dernæst på Data and Statistics . Herefter kan vælges mellem: Millennium data goals (indikatorer for, hvordan landet klarer sig efter FN’s Millenniummål), og Data at-a-glan-ce, anbefalelsesværdige pdf­filer med nøgleindi­katorer for socioøkonomisk udvikling de sidste 30 år, samt flere emner som køn, uddannelse, m.m. https://www.cia.gov/cia/publications/factbook/index.html CIA­factbook: en god kilde til detal­jerede og løbende opdaterede forhold omkring Verdens lande, regeringsdata, økonomiske data, m.v. Endelig ligger der også mange oplysninger i www.leksikon.org http://www.ulandbrug.dk Dette site handler om globalisering, WTO, international handel og NGO’ers betydning, og fokuserer på fem ulande: Tanzania, Nicaragua, Thailand, Vietnam og Uganda. Sitet rummer en debatdel med ind­læg om frihandel, etik­ og miljøkrav, udvikling og genteknologi. I Lærerværelset finder man forslag til projekter og opgaver om globalisering, frihan­del, udvikling, bistandshjælp, genteknologi, m.m. Sitet henvender sig til ungdomsuddannelserne i Samfundsfag, Geografi, Historie, International økonomi, og forløb i Almen studieforberedelse og tværfaglige forløb generelt. Sitet er finansie­ret af Danidas Oplysningsbevilling og produceret af Landbrugsraadet. Sitet handler om globalise­ring, WTO, international handel og NGO’ers betydning, og fokuserer på fem ulande: Tanzania, Nicaragua, Thailand, Vietnam og Uganda. Sitet rummer en debatdel med indlæg om frihandel, etik­ og miljøkrav, udvikling og genteknologi. I Lærerværelset finder man forslag til projekter og opgaver om globalisering, frihandel, udvikling, bistandshjælp, genteknologi, m.m. Sitet henven­

der sig til ungdomsuddannelserne i Samfundsfag, Geografi, Historie, International økonomi, og forløb i Almen studieforberedelse og tværfaglige forløb generelt. Sitet er finansieret af Danidas Oplysningsbevilling og produceret af Landbrugs­raadet.

Menneskerettighederhttp://www.menneskeret.dk/ Det danske men­neskeretsinstituts website med erklæringer om http://www.hrw.org Human Rights Watch. Masser af fremragende rapporter på engelsk om menneskerettighedssituationen rundt omkring i Verden.

Statistikhttp://www.dst.dk Danmarks statistik. Aktuelle statistikker med økonomiske hovedindikatorer og deres seneste udvikling. Ellers også adgang til statistikbanken (også www.statistikbanken.dk), hvor der kan trækkes data ud fra statistikdata­base. http://elsa.berkeley.edu/~saez/ Økonom ved Berkeley­universitetet Emmanuel Saez’ hjem­meside er en guldgrube af interessant .pdf­filer om indkomst­ og formuefordelingen og dens udvikling igennem årtier. De regneark, han har benyttet, ligger desuden som xls­filer lige til at downloade.http://www.wto.org/english/res_e/statis_e/sta­tis_e.htm Frit tilgængelige handelsstatistikker fra WTO. Kan downloades i excelformat. ht tp : / /www.whitehouse.gov /omb /budget /fy2005/hist.html USA’s føderale budgetter fra Det hvide Hus’ hjemmeside. Kan downloades i excelformat. http://www.bp.com På BP’s hjem­meside kan man få adgang til gode energistatistik­ker. Kig efter Statistical Review downloads. http://www.uschina.org/statistics/tradetable.html Det amerikansk­kinesiske handelskammers statistikker over den bilaterale USA­Kina handel, også opdelt i varegrupper

Geo-korthttp: //www.lib.utexas.edu /maps /index.html Alverdens kort ­ med links til dags”aktuelle” kort på hovedsiden.

DET KOMMUNIKERENDE FORLAG

REVISION AF UV-MATERIALER

UDVIKLING AF NYE UV-MATERIALER

NYE MULIGHEDER I UNDERVISNINGEN

01feb_blog_systime_dk.indd 1 01-02-2007 10:33:27

45

ADRESSER

BestyrelseFormand:Bent Fischer-Nielsen Sølystparken 22990 Nivåtlf. 49 14 32 27mobil: 26 24 32 27bent.fischer@tele2adsl.dk

Gregers FriisbergCypernvej 114800 Nykøbing FTlf. 54 85 93 54Gregers.Friisberg@nykat­gym.dk Marianne NordentoftKongensvej 212000 Frederiksbergmarianne.nordentoft1@skolekom.dk Kasserer:Lone BentzenTorvevej 202740 SkovlundeTlf. 44 84 48 69lone.bentzen@skolekom.dk

Anna Amby FrejbækFridasholmvej 515240 Odense NØtlf. 86 19 66 56anna.amby.frejbaek@skolekom.dk

Birgitte NielsenLindevej 76051 AlmindTlf. 75 56 16 40bn@kolding­gym.dk

Bente SørensenViborgvej 318, 7830 Vinderup Holstebro Gymnasium bs@hogym.dk

Jørgen DanRaunstrupvej 4, 2720 Vanløse Nærum Gymnasium da@nagym.dk

web-redaktørMorten Damsgaard-MadsenOverdrevet 88382 Hinneruptlf. 86 91 25 20aamm@aarhusakademi.dk

BestyrelsesudvalgFormand: BentKasserer: LoneRedaktør af Fals.info: GregersBladredaktion: Anne, Morten og DanPædagogisk Samarbejdsudvalg: BentI fagligt forum sidder: Birgitte, Marianne og BenteKursusudvalg: Marianne, Birgitte og BenteSamarbejde med Det Dansk-Egyptiske Dialogcenter: Bente og JørgenFondsrepræsentant: LoneRegionsrepræsentantkontakt: Birgitte og Anna

FALS PÅ NETTET: www.fals.info

Stof til hjemmesiden sendes til Gregersgregers.friisberg@nykat-gym.dk

46

ADRESSER

RegionsfortegnelseSønderjyllandOle ØstergaardÅbenrå gymnasiumOle.oestergaard@skolekom.dkTlf. 74 62 20 54

Hederegionen Bente SørensenHolstebro Gymnasiumbs@hogym.dk Tlf. 97 45 21 86

FynSamfundsfagslærerne påSvendborg Gymnasiumjw@svendborg­gym.dkTlf. 62 61 66 07

RoskildeErik ZinglersenRoskilde KatedralskoleTlf. 46 36 37 10

NordjyllandJens Lych LarsenHjørring Gymnasiumjl@hj­gym.dk Tlf. 98 91 13 27

StorkøbenhavnAnne­Grete RovbjergN.Zahles Gymnasiumar@nzg.dk Tlf. 33 23 76 00

SydvestjyllandOle Hedegaard JensenRibe Katedralskoleoh@ribekatedralskole.dk Tlf. 75 42 28 66

FredensborgRandi S. GribFrederiksværk Gymnasiumrisg@koebenhavn.mail.tele.com Tlf. 46 76 20 16

FondsbestyrelsenHenrik Arbo-BährBakkehusene 252970 HørsholmTlf. 45 16 18 91E­mail: HAB@forlagetcolumbus.dk

Hans Chr. BauerlundEsberns Alle 8 A2860 SøborgTlf. 39 69 75 45

Mikael FrydlundMAQSGutenberghusPilestræde 58, 4. sal 1112 København K

Lise HansenNattergalevej 378210 Århus V

Steffen Bruun ChristensenMylius Erichsensvej 119900 FrederikshavnTlf. nr : 98 42 60 14E­mail: sc@frhavn­gym.dk

Lone BentzenTorvevej 202740 SkovlundeTlf. 44 84 48 69

Rigmor BækholmFasanvej 54000 RoskildeTlf. 46 36 47 70

Per Rasmussen Tonysvej 252920 CharlottenlundTlf. 39 64 19 02E­mail: PR@forlagetcolumbus.dk

Fondsbestyrelsen afholder tre møder årligt. På hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte til, og hvordan man søger.

ØvrigeForlaget

ColumbusØsterbrogade 54 C2100 København ØTlf. 35 42 00 51Fax. 35 42 05 21E­mail: info@forlagetcolumbus.dk

OpgavekommissionPer HenriksenPeter Lundberg ThomsenSteen LarsenTorben Stener NielsenClaus Just Andersen

FagkonsulentPer HenriksenØstervangsvej 78900 RandersTlf. 25 57 41 52E­mail: perdatav@post3.tele.dk

eller

UndervisningsministerietH.C. Andersens Boulevard 434

1553 København VTlf. 33 92 56 00Fax 33 92 56 08E­mail: per.henriksen@uvm.dk

InternetsiderSamfundsfag:www.emu.dk/gym/fag/sa/

Forlaget Columbus:www.forlagetcolumbus.dk/

www.fals.info