Evaluering af Virker Hverdagen 5 februar 2016...anvendes. Slutevalueringen har fundet sted i efteråret 2015, dvs. tre kvart år efter projektet blev afsluttet. Evalueringen bygger

Virker Hverdagen Evaluering af projektet Virker Hverdagen Udarbejdet for Uddannelsesenheden, Center for HR, Region Hovedstaden

2016

Kapitel 1 Resumé 1

Virker Hverdagen. Evaluering af projektet Virker Hverdagen

Rapporten er udarbejdet i 2016. Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS Ditte Petersen samt Esther Nørregård-Nielsen For Uddannelsesenheden, Center for HR, Region Hovedstaden © Rådgivende Sociologer ApS. Henvisning til rapporten må kun ske med tydelig henvisning til Rådgivende Sociologer ApS. Ved yderligere oplysninger kontakt venligst: Esther Nørregård-Nielsen Tlf.: 33153616 Mail: [email protected]

Kapitel 1 Resumé 2

Indhold

Kapitel 1 Resumé 4

Kapitel 2 Baggrund for projektet 8

Mål for Virker Hverdagen 8

Et redskab til hjælperne 8

Organisering af Frederiksberg Hjemmepleje 9

Organisering af Virker Hverdagen 10

Pilotprojekt og Midtvejsevaluering 10

Om denne slutevaluering 11

Metode for slutevalueringen 12

Observationer 12

Kapitel 3 Udvikling af materialer og samspil med andre projekter 13

Hjulet 14

Drejebog og håndbog 16

I Sikre Hænder 16

Kapitel 4 Ledelsen 17

Styregruppen 17

Styregruppens rolle 18

Arbejdsgruppe 19

Styre- og arbejdsgruppens visioner for projektet 20

Ledelsen i hjemmepleje og plejecentre 21

Opsamling 22

Kapitel 5 Facilitatorerne i Virker Hverdagen 23

Hvem har været facilitatorer? 23

Facilitatorrollen fremadrettet 24

Undervisning af facilitatorer 25

Facilitatorernes møde med virkeligheden 26

E-læring 31

Virker Hverdagen for eleverne 32

Facilitator som ambassadør 33

Fordele og ulemper ved Virker Hverdagen 33

Kapitel 1 Resumé 3

Opsamling 34

Kapitel 6 Frontpersonalet 35

Virker Hverdagen – et tiltag til frontmedarbejderne 35

Visuel læring oplevedes positivt 36

Virker Hverdagen i hverdagen 36

Virker Hverdagen for de erfarne 37

Virker Hverdagen for alle 37

Virker Hverdagen er en systematik, man kan have med i hovedet 38

Hjulet til møderne 38

Hjulet og den komplekse borger 39

Dokumentation 39

Plejecentre og hjemmepleje – forskellige betingelser for Virker Hverdagen 40

Opsummering 41

Kapitel 7 Eleverne 42

Virker Hverdagen er et overskueligt første møde med virkeligheden 42

Oplæring af eleverne i Virker Hverdagen 43

Virker Hverdagen, eleverne og frontpersonalet 44

Opsummering 44

Kapitel 8 Konklusion 45

Målene i Virker Hverdagen 45

Implementering af Virker Hverdagen 46

Anbefalinger 46

Perspektivering 48

Kapitel 9 Bilagsoversigt 49

Bilag 1: Metode 49

Bilag 2: Tidslinje for Virker Hverdagen 52

Bilag 3: Interviewguides 53 Spørgeguide til ledelsen 53 Spørgeguide til facilitatorerne 56 Spørgeguide til frontpersonalet 59 Spørgeguides til eleverne 62

Bilag 4: Spørgeskema til facilitatorer 64

71

Kapitel 1 Resumé 4

Kapitel 1

Resumé Kort om rapporten

Denne rapport udgør en slutevaluering af projektet Virker Hverdagen, et 2-årigt projekt der blev

startet op i 2013 og afsluttet med udgangen af 2014, hvorefter tankerne bag projektet fortsat skal

anvendes. Slutevalueringen har fundet sted i efteråret 2015, dvs. tre kvart år efter projektet blev

afsluttet. Evalueringen bygger på observationer, interview med ansatte i hjemmeplejen i

Frederiksberg Kommune samt elektroniske spørgeskemaer til personer med særlige

arbejdsfunktioner i Virker Hverdagen.

Baggrund for Virker Hverdagen

Det overordnede mål med Virker Hverdagen var at etablere en systematik til tidlig opsporing af

funktionsnedsættelse, underernæring og sygdomstegn hos den ældre borger og den ældre

medicinske patient, herunder udvikling af konkrete redskaber til anvendelse for frontpersonalet.

Projektet blev udviklet i et samarbejde mellem Uddannelsesenheden, Center for HR, Region

Hovedstaden (Uddannelsesenheden) og Frederiksberg Kommune. Det indgik som en del af en

pulje på 50 mio. kr., der havde til formål at styrke samarbejdet mellem region og kommune samt

som en del af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fra 2012.

Når man med Virker Hverdagen ønskede at sætte fokus på kompetencer, der handlede om at

observere, reagere og dokumentere, skyldtes det flere forhold. Dels er de borgere, der visiteres

til hjemmeplejen og siden plejecentrene, stadig ældre og har en række fysiske og psykiske

skavanker, som frontpersonalet skal kunne håndtere. Dels er det vigtigt, at sygeplejerskerne

inddrages i en borger, såfremt der er behov, men også vigtigt, at sygeplejerskerne ikke inddrages

i et borgerforløb, af den grund, at hjælperne er usikre på tegn og symptomer, som de uden videre

burde have kompetencerne til at vurdere som harmløse.

Organisering omkring Virker Hverdagen

Organiseringen omkring Virker Hverdagen har været stærk, idet der dels har været tilknyttet en

styregruppe med stor beslutningskompetence og stor interesse i projektet. Styregruppen

repræsenterede Frederiksberg hjemmepleje, Frederiksberg Kommune og Uddannelsesenheden.

Dertil kom en arbejdsgruppen med kompetence til at få Virker Hverdagen indarbejdet i

frontpersonalets arbejdsgang og samtidig med stor viden om hverdagen og dens udfordringer.

Den stærke organisering ser ud til at have betydet en stærk ledelsesforankring af Virker

Hverdagen. Selvom der i implementeringsperioden har været omstruktureringer helt op på

øverste ledelsesniveau i hjemmeplejen på Frederiksberg, var der et ønske hos ledelsen på alle

niveauer om at holde fast i konceptet bag Virker Hverdag og styrke brugen af det fremadrettet.

Kapitel 1 Resumé 5

Opkvalificering af frontpersonalet via konkrete værktøjer

Det overordnede mål med at øge fokus på opsporing af funktionsnedsættelser med mere hos den

ældre medicinske patient, skulle opnås ved at opkvalificere frontpersonalet i plejecentre og

hjemmepleje gennem undervisningsforløb med udgangspunkt i fire e-læringscases. Disse cases

blev udviklet til Virker Hverdagen i tæt samspil med Hjulet – et koncept udviklet af Roskilde

Kommune. Projektets redskaber havde til formål at være enkle og hverdagsanvendelige.

Undervisningen i Hjulet samt cases skulle bringe fokus på og systematik i den måde, hvorpå

frontpersonalet observerede, dokumenterede og reagerede på hændelser i deres arbejde hos

borgerne. Dernæst skulle Hjulet medvirke til at understøtte frontpersonalets videre anvendelse af

den erhvervede viden i deres direkte arbejde hos borgeren.

E-læringscases

To af de udviklede e-læringscases var målrettet problemstillinger i hjemmeplejen og to var

målrettet problemstillinger i plejecentrene. Casene var bygget op omkring hverdagssituationer,

som alle frontmedarbejdere kan komme ud for i deres daglige arbejde, idet man via billeder

lukkes ind i en borgers hjem, og via tekst bliver sat ind i konkrete problemstillinger og bedt om

at få øje på bekymringspunkter i billederne. Casenes visualisering af hverdagssituationer har

været en klar fordel for ikke mindst ansatte uden gode sproglige evner, ligesom casene har givet

personalet mulighed for at diskutere en stribe situationer, også før de stod i dem.

Hjulet

Hjulet blev valgt som redskab i projektet, fordi det blev vurderet som meget velegnet for

målgruppen. Samtidig blev det vurderet, at Hjulet ikke kunne stå alene, men måtte suppleres,

hvorfor e-læringscasene blev udviklet således, at problemstillingerne i casene afspejlede

observationspunkterne i Hjulet. Hjulet gav frontpersonalet mulighed for - emne for emne – at

sammensætte et helhedsbillede af den borger eller beboer, de var ude hos. Der var tale om 6

emner. Under hvert emne var der en række underpunkter, som personalet skulle medtænke, når

de observerede i hjemmet. For at gøre projektet mere synligt i dagligdagen blev der, efter aftale

med dem der havde udviklet det lille Hjul, udviklet et stort Hjul på ca. 1.20 meter, der kunne

opstilles i plejecentrene og relevante steder i hjemmeplejen.

Virker Hverdagens redskaber er intuitivt lette at anvende

Den tætte sammenhæng i undervisningsmaterialerne muliggjorde en undervisning, hvor

gennemgangen af casene nøje kunne kombineres med senere brug af Hjulet i arbejdet hjemme

hos borgerne. Tilsammen adresserer e-læringscasene samt Hjulet hverdagsproblemer på en

intuitiv måde. De har vist sig lette for frontpersonalet at sætte sig ind i og anvende i arbejdet.

Mange har efter kort tid kunne undlade at tage et fysisk materiale (Hjulet) frem hos borgeren, og

i stedet haft det som et arbejdsredskab i hovedet.

En systematik der kan skabe synergieffekt

Virker Hverdagens meget praksisnære redskaber, der sikrer, at personalet tænker hele vejen

rundt om borgerne, betyder, at redskabet er meget anvendeligt sammen med andre projekter.

Redskaberne systematiserer hverdagen på en måde, der ikke går på tværs af andre projekter,

men snarere kan skabe en synergieffekt. Dette har kunne konstateres på flere af de steder, hvor

Kapitel 1 Resumé 6

der sideløbende er kørt et andet projekt: ”I sikre hænder”, hvor man har valgt, at lade Virker

Hverdagen indgå som en måde at sikre præcise observationer til gavn for det andet projekt.

Undervisningen i Virker Hverdagen

Undervisningen i cases samt Hjulet blev varetaget af facilitatorer, dvs. personer fra

arbejdspladserne såsom teamledere, pædagogiske vejledere o. lign., der gennem kurser blev lært

op i at forestå undervisningen. Evalueringen viser, at facilitatorerne var meget positive over for

projektet, og fungerede som gode ambassadører selv tre kvart år efter, at projektet var ophørt og

overgået til at skulle fungere i hverdagen, og selv efter at hele hjemmeplejen på Frederiksberg er

lagt betydeligt om. Facilitatorerne har, qua den undervisning de har modtaget, følt sig parate til

at varetage undervisningen som facilitatorer og har endvidere påtaget sig det videre arbejde med

at fastholde og videre implementere Virker Hverdagen i det daglige arbejde.

Frontpersonalet styrkes i at observere,

Samlet set har redskaberne i Virker Hverdagen styrket frontpersonalet, således at de er blevet

bedre til at kombinere og systematisere det de observerer, også hos de komplekse borgere og

reagere på det. De er blevet bedre til at koble enkeltobservationer, der måske ikke hver især

vækker bekymring, til et samlet hele. Dermed har Virker Hverdagen løftet frontpersonalet, fordi

det er blevet tydeligere for frontpersonalet, hvad de skal rapportere omkring og have fokus på.

For personale med stor erfaring, kan den direkte læring fra redskaberne forekomme mindre. Her

fungerer redskaberne snarere som en reminder om og sikkerhed for, at frontpersonalet – også det

erfarne – bliver ved med at nå hele vejen rundt om borgeren.

Differentieret brug af redskaberne skaber gode muligheder for samarbejde

Virker Hverdagen har et stort (delvist uforløst) potentiale, der består i muligheden for at

differentiere brugen af det således, at de længere uddannede eller mere erfarne bruger

redskaberne til at støtte op om de mindre erfarne og kortere uddannede. Virker Hverdagen har

allerede vist, at det kan løfte samarbejdet mellem frontpersonale og de øvrige faggrupper såsom

assistenter og sygeplejersker – selvom sidstnævnte ikke har modtaget undervisning - fordi de har

fået et styringsredskab i forhold til medhjælperne, og dermed mere præcist kan angive, hvilke

tilbagemeldinger omkring borgerne de har brug for til brug for deres arbejde.

Et materiale udviklet til frontmedarbejderne

En af de meget positive tilbagemeldinger omkring Virker Hverdagen var endvidere det faktum,

at materialet var udarbejdet til frontpersonalet. Mange var ikke vant til, at der var meget fokus

på dem, og derfor oplevedes det positivt, at redskabet var udviklet til dem og afspejlede den

virkelighed, de stod i, og at de blev tilbudt undervisning specielt målrettet til dem.

Kapitel 1 Resumé 7

Konklusion

Evalueringen viser, at Virker Hverdagen er et godt bidrag til arbejdet i hjemmepleje og

plejecentre. Virker Hverdagen er nemt at integrere i det arbejde der allerede udføres. Det har

endvidere stor betydning, at Virker Hverdagen er udviklet, så det er tæt forbundet med

hverdagen, og den måde frontpersonalet arbejder på. Helhedsblikket for borgerne og beboerne er

blevet bedre, fordi redskaberne i Virker Hverdagen har bidraget til, at frontpersonalet (herunder

også eleverne) bedre kan systematisere deres indsamling af viden i hjemmene og sætte

enkeltheder sammen til et hele.

Det positive indtryk fra evalueringen forstærkes af, at der - ni måneder efter projektafslutning -

fortsat er et meget stort engagement i Virker Hverdagen ikke mindst fra ledelsens side. Det er

bemærkelsesværdigt, hvor godt man har formået at holde fast i Virker Hverdagen trods den

omfattende omstrukturering af hjemmeplejen i implementeringsperioden.

”Jeg tænker at fremtiden ser lys ud, da jeg mener at det netop er det værktøj som klæder

personalet på i forhold til at se borgeren udefra og ind” (Facilitator i spørgeskema)


Kapitel 2

Baggrund for projektet Projektet Virker Hverdagen er et toårigt projekt, der blev startet op i 2013 og afsluttet med

udgangen af 2014. Projektet blev udviklet i et samarbejde mellem Uddannelsesenheden, Center

for HR, Region Hovedstaden (fremover kaldet Uddannelsesenheden) og Frederiksberg

Kommune. Det indgik som en del af en pulje på 50 mio. kr., der havde til formål at styrke

samarbejdet mellem region og kommune og indgik endvidere som en del af den nationale

handlingsplan for den ældre medicinske patient fra 20121.

Mål for Virker Hverdagen Det overordnede mål med Virker Hverdagen har været at etablere en systematik til tidlig

opsporing af funktionsnedsættelse, underernæring og sygdomstegn hos den ældre borger og

medicinske patient blandt andet med henblik på at forebygge (gen)indlæggelser. Målene var

således:

� Tidlig opsporing af sygdom hos den ældre borger, herunder den ældre

medicinske patient med kroniske sygdomme, nedsat funktionsniveau og

underernæring

� Udarbejdelse af konkrete værktøjer til anvendelse for frontpersonalet f.eks.

instrukser, algoritme og e-læringscases

� Forebyggelse af (gen)indlæggelser hos den ældre medicinske patient2 (Dette

mål er ikke blevet evalueret i nærværende evaluering da CHR selv står for

denne statistiske evaluering)

Et redskab til hjælperne Målene for projektet skulle nås ved at sikre et fagligt kompetenceløft af frontpersonalet, forstået

som social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i hjemmeplejen samt i

plejecentrene i Frederiksberg Kommune. Kompetenceløftet skulle medvirke til fortsat

motivation og arbejdsglæde, fastholdelse, samt yderligere styrke den faglige kvalitet i

hjemmeplejen og i plejecentrene3, ved at gøre frontpersonalet dygtigere til at:

� Observere

� Reagere

� Dokumentere

Flere konkrete observationer skulle danne baggrunden for mere konkret dokumentation samt

sikre, at frontpersonalet reagerede korrekt og i et tilstrækkeligt omfang. Bag ved dette lå en

erfaring om, at der hos frontpersonalet kunne være tendens til at kontakte sygeplejersken og

skrive bekymringspunkter omkring mindre vigtige forhold, men ikke nødvendigvis reagere på

1 Region Hovedstaden: Projektbeskrivelse for Projekt L – Virker Hverdagen (2014) 2 Region Hovedstaden: Projektbeskrivelse for Projekt L – Virker Hverdagen (2014) 3 Region Hovedstaden: Projektbeskrivelse for Projekt L – Virker Hverdagen (2014)


vigtige forhold omkring beboeren eller borgeren. Samtidig var det tydeligt, at frontpersonalet i

stigende grad bevæger sig i en hverdag, hvor borgerne:

� Bliver længere i eget hjem og dermed er mere udfordrede fysisk og psykisk og

mentalt, før man evt. flytter dem ind i en plejebolig

� Kommer hurtigere hjem fra hospitalet, ofte med fysiske skavanker der skal

observeres og holdes øje med

� Er ældre og derfor har komplekse sundhedsmæssige udfordringer

Frontpersonalet – der ofte er i den tætteste kontakt til borgerne og beboerne – skal derfor sikres

kompetencer, så de er i stand til at reagere kompetent såvel på det trivielle som det akutte, og det

der skal holdes øje med.

Organisering af Frederiksberg Hjemmepleje Sundheds- og omsorgschefen i Frederiksberg Kommune udgør øverste ledelsesniveau af

Frederiksberg hjemmepleje.

Næste niveau udgjordes i projektperioden af to personer: En der ledede Frederiksberg

Hjemmepleje og en der ledede Frederiksberg Hjemmesygepleje. Begge ledere indgik i Virker

Hverdagens styregruppe. Som en del af omstruktureringen af hjemmeplejeområdet blev disse to

stillinger slået sammen i 2015 under ledelse af en person.

Derudover har de to deltagende plejecentre hver en

leder og under dem følger ledere på forskellige

niveauer herunder teamledere og pædagogiske

vejledere, der har det daglige ansvar for

frontpersonalet.

Sygeplejen arbejdede i projektperioden adskilt fra de

øvrige faggrupper. Som følge af omstruktureringen af

hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune, der er

påbegyndt efter Virker Hverdagen overgik fra at

være projekt til drift, er arbejdet efter ændringerne

struktureret således, at sygeplejerskerne nu arbejder tættere med det øvrige frontpersonale.

Fakta om Frederiksberg

Antal indbyggere i Frederiksberg kommune: 103.286

Antal borgere over 65 år: 17.129

Antal pladser på plejehjem: 910

Antal borgere i hjemmeplejen: 3100

Kilde: Prognose over Frederikserg Kommunes befolkning 2015, af Frederiksberg Kommune og I Sikre Hænders hjemmeside.


Organisering af Virker Hverdagen Virker Hverdagen inkluderede personer fra de forskellige ledelsesniveauer i hjemmeplejen samt

plejecentrene i styre- og arbejdsgruppen for at sikre en god ledelsesmæssig forankring af

projektet.

Figur 2.1: Organisationsdiagram

Da Virker Hverdagen var et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og

Uddannelsesenheden, indgik også repræsentanter fra såvel kommune som Uddannelsesenheden i

den styregruppe, der blev nedsat som led i projektet. Styregruppen havde til formål at danne

rammerne for og opbakningen til projektet, mens arbejdsgruppen udarbejdede materialer i

projektet samt forestod testning af materialet og gennemførelse af undervisning af facilitatorer.

E-læringsenheden bidrog afgørende til udvikling af e-læringscases.

Pilotprojekt og Midtvejsevaluering Konceptet og tankerne bag samt materialerne til projektet Virker Hverdagen blev først afprøvet i

mindre målestok på de involverede arbejdspladser for at sikre, at materialet, der var udviklet og

taget ind i projektet, var anvendeligt og velfungerende, før projektet for alvor blev rullet ud.

Styregruppe

Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune

Lene Holst Merrils, leder af Flintholm Plejeboliger, Frederiksberg Kommune

Margit Jensen, leder af Plejecenter Østervang, Frederiksberg Kommune

Heidi Næsted Stuhaug, leder af hjemmesygeplejen, Frederiksberg Kommune

Merete Larsen, risikomanager, Frederiksberg Kommune

Mette Davidsen, projektleder, Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden

Aino Homann Nielsen, udviklingskonsulent, Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden

Jette Steenberg Holzmann, sektionschef, Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden

Peter Hultberg, teamleder for E-lærningsenheden, Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden

Susan Munch Simonsen, uddannelseskonsulent, Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden

Line Irby Nørregaard, sekretær for styregruppen, Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden

Arbejdsgruppe

Anni Birgit Hansen, sygeplejegruppeleder, Hjemmesygeplejen

Ina Sørensen, teamleder, Hjemmeplejen

Elisabeth Bytofte, klinisk udviklingssygeplejerske, Plejeboligerne Østervang

Marlene Malling, ansvarshavende teamleder, Flintholm Plejeboliger

Merete Larsen, risikomanager, Frederiksberg Kommune

E-læringsenheden

Peter Hultberg, teamleder for E-læringsenheden, Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden

Bente Hyldegaard Hansen, E-læringsenheden, Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden

Louise Gitz Hansen, E-læringsenheden, Uddannelsesenheden, Region Hovedstaden


På baggrund af pilotprojektet og den efterfølgende midtvejsevaluering, blev der i særlig grad

fremhævet tre punkter, man skulle have i fokus i forhold til det videre forløb med Virker

Hverdagen.

� De fysiske rammer

� E-læring og Hjulet

� Facilitatorrollen

De fysiske rammer

Anbefalingerne var, at en gruppe optimalt burde bestå af 6-8 deltagere, for at styrke de faglige

diskussioner. Samtidig blev det anbefalet, at undervisningen foregik på storskærm.

E-læring og Hjulet

Midtvejsevalueringen konkluderede, at e-læringscasene på god vis gav hjælpere og assistenter

mulighed for nuancerede observationer hos borgerne i hverdagen, men at der var for lidt fokus

på dokumentation. For at nå at gennemgå materialerne og diskutere deres potentiale såvel i

forhold til at observere som at dokumentere, anbefalede man (i lighed med arbejdsgruppen), at

der blev indlagt tilstrækkelig tid til undervisningsforløbene. Det blev endvidere anbefalet at

udlevere et Hjul til alle i begyndelsen af undervisningen, så de kunne blive bekendt med de seks

temaer.

Facilitatorrollen

Det blev fremhævet, at facilitatorerne skulle være meget bevidste omkring deres egen rolle. Det

var deres rolle at sørge for, at alle deltagere fra frontpersonalet fik bedst mulig udbytte af

undervisningen. Det blev ydermere pointeret, at de fire facilitatorer fra arbejdsgruppen, der

forestod undervisningen i pilotperioden, havde endog meget gode forudsætninger for at forestå

undervisningen, i og med de kendte e-læringscasene så godt. Denne forskel på de undervisere,

der indgik i pilotfasen, og de der skulle ud fremadrettet og undervise på baggrund af den

undervisning, de selv havde modtaget, stillede store krav til de kommende facilitatorer.

Midtvejsevalueringen fandt, at det fungerede bedst, såfremt deltagerne – fremfor facilitatoren –

styrede musen, når man i undervisningen gennemgik e-læringsmaterialet, da det gav

facilitatoren muligheden for at observere usikkerheder og supplere, hvor der var behov.

Om denne slutevaluering Denne rapport udgør en slutevaluering af projektet Virker Hverdagen, og har til formål at følge

op på projektets målsætninger, som de er beskrevet først i dette kapitel.

Evalueringen har fundet sted i efteråret 2015. Dermed er der tale om en evaluering, der i nok så

høj grad måler på langtidseffekten af projektet, idet projektet fra januar 2015 overgik til ikke

længere at være et projekt, men i stedet en måde at arbejde på, efter at have fungeret som projekt

i 2013 og 2014.


Metode for slutevalueringen Slutevaluering bygger på enkeltinterviews på ledelses-, facilitator-, frontpersonale-, samt

elevniveau. Spørgeguiden til de forskellige niveauer er grundlæggende meget ens, da det var en

række af de samme elementer, der skulle afdækkes uanset faglighed. Der spørges i stedet på lidt

forskellig vis og til lidt forskellige aspekter for at få afdækket den enkeltes funktion i og

synspunkter omkring Virker Hverdagen bedst muligt. I alt er der interviewet 27 personer

inkluderende såvel styre- som arbejdsgruppe, ledelse, facilitatorer, frontpersonale og elever.

Foruden interviews er der blev lavet et elektronisk spørgeskema, der er sendt ud til 30

facilitatorer, med henblik på at kortlægge hvordan de har oplevet deres rolle i Virker Hverdagen.

Spørgeskemaet blev bygget op på baggrund af viden fra enkeltinterviewene, samt andre

materialer fra projektet. Ud af de 30 udsendte spørgeskemaer, endte det med en bruttoliste på 25

facilitatorer. Heraf kom 18 fulde besvarelser og spørgeskemaundersøgelsen sluttede derfor med

en svarprocent på 72.

Tabel 2.1: Indsamling af datamateriale

Indsamling Antal

Enkelt-interview med ledelse 6

Enkelt-interview med facilitatorer 8

Enkelt-interview med frontpersonale 11

Enkelt-interview med elever 2

Observationsgange 1

Udsendte elektroniske spørgeskemaer til facilitatorer 30

Fuldt besvarede spørgeskemaer 18

Observationer Der blev i forbindelse med dataindsamlingen foretaget observation af undervisning af

frontpersonalet i Virker Hverdagen.

Bilag

Samtlige spørgeguides, spørgeskema og en tidslinje for Virker Hverdagen er placeret som bilag.

Her er det også muligt at læse mere om metoden for denne evaluering, samt om den observation

af undervisningen vi deltog i.


Kapitel 3

Udvikling af materialer og samspil med andre projekter Det centrale produkt i Virker Hverdagen var fire e-læringscases – to cases målrettet

problemstillinger i hjemmeplejen og to målrettet problemstillinger i plejecentrene. Casene var

bygget op omkring hverdagssituationer, som alle frontmedarbejdere kan komme ud for i deres

daglige arbejde. Alle casene var tilgængelige for deltagerne i projektet og efterfølgende på den

hjemmeside, som Uddannelsesenheden har bygget op omkring Virker Hverdagen4.

Figur 3.1. De fire cases i Virker Hverdagen

Problemstillingerne, som gennemgås i casene, blev identificeret af personer i arbejdsgruppen og

bearbejdet af Uddannelsesenheden og arbejdsgruppe, idet Uddannelsesenheden var meget aktiv i

processen med at udvikle et anvendeligt undervisningsmateriale. Arbejdet med casene var

omfattende. Casene blev således optaget i realistiske omgivelser og derefter blev

billedmaterialet kraftigt bearbejdet, og der blev indsat tekster. Se eksempel i figur 3.2. Det

betyder konkret, at man via billeder lukkes ind i en borgers hjem, via tekst får forklaret den

aktuelle problemstilling, bliver spurgt – via tekst – hvordan man vil reagere på konkrete

problemstillinger og bedt om at få øje på bekymringspunkter. Man kan både selv sidde med

casene og sidde som gruppe og diskutere problemstillingerne. Der er nedenfor indsat eksempel

på, hvordan en side i casen kan se ud.

4 http://elearning.hosp.dk/virkerhverdagen/afproevning/start.html


Figur 3.2. Eksempel på e-læringscase i Virker Hverdagen

Formålet med de fire cases var at fremstille problemstillinger, som frontpersonalet stod overfor

på daglig basis, som eksempelvis at:

• Laurids ikke vil lukke hjemmehjælperen ind i sin lejlighed

• Julius lige er flyttet på plejehjem og har svært ved ændringer

• Edith har problemer med at holde på vandet

• Ingeborg er blevet enke for kort tid siden.

Casenes visualisering af hverdagssituationer har været en klar fordel, fordi det har givet

(specielt) urutinerede hjælpere mulighed for at afprøve en stribe situationer, før de stod i dem.

Hjulet E-læringscasene indgik i undervisningsmaterialet til Virker Hverdagen sammen med Hjulet.

Hjulet var et blandt flere redskaber, som Sundhedsstyrelsen havde beskrevet i en rapport og

anbefalet som et godt værktøj til tidlig opsporing. Hjulet er oprindeligt udarbejdet af Geriatrisk

Team, Roskilde, som et samarbejde mellem Roskilde Kommune og Roskilde Sygehus.

Hjulet blev valgt som redskab i arbejdet med at sikre et kompetenceløft af frontpersonalet, fordi

det blev vurderet som meget velegnet for målgruppen. Samtidig blev det vurderet, at Hjulet ikke

kunne stå alene, men måtte suppleres, hvorfor e-læringscasene blev udviklet, således at

problemstillingerne i casene spejlede observationspunkterne i Hjulet. Det muliggjorde en

undervisning, hvor gennemgangen af casene nøje kunne kombineres med brugen af Hjulet.

Hjulet udgøres af et lille papstykke med en rund skive fastgjort ovenpå, således at denne runde

skive kan drejes. I den runde skive er der udtaget et lagkagestykke på en sjettedel, hvilket

muliggør, at man kan se, hvad der er skrevet på papstykket under den runde mobile cirkel. På

papstykket er der – rundt i en kreds- angivet seks forskellige emner. Det er disse seks emner,

Virker Hverdagen havde til formål, at frontpersonalet skulle have i baghovedet og observere på i

deres arbejde hos borgerne.


Disse seks emner var:

� Hjemmet

� Spise/drikke

� Psykisk – Socialt

� Medicinindtagelse

� Hverdagsaktiviteter

� Fysiske klager

Under hvert af de seks emner, fremgik adskillige fokuspunkter. Eksempelvis var der under

emnet ”Hjemmet” følgende seks fokuspunkter:

� Forfald

� Snavs

� Visne blomster

� Gammel mad

� Ophobet affald

� Løse tæpper

Figur 3.3. Hjulet i Virker Hverdagen.

Det er 13 cm i diameter

Samme opbygning gjorde sig gældende under de restende fem emner. I praksis betød det, at

frontpersonalet emne for emne kunne dreje sig frem til at opnå et helhedsbillede af den borger

eller beboer, de var ude hos, og at de emne for emne kunne observere, om der var områder, de

skulle reagere på. Hjulet og casene skulle sikre kompetencer, så man ikke blot som

frontpersonale fokuserede på, at medicinen ikke var taget, men også bemærkede eventuelle

andre problemstillinger, som kunne give dem indtryk af, om borgeren ellers var velfungerende

eller i stigende grad havde udfordringer med hverdagen, som de skulle være opmærksomme på.

Hjulet var således meget lavpraktisk og fremstod enkelt og overskueligt, idet der kun var ét

emne samt underpunkter synligt af gangen. Det gav dels mindre forvirring hos

frontmedarbejderen, dels betød det, at frontpersonalet systematisk fokuserede på et område af

gangen. Hjulene, der er 13 cm i diameter, passer mere eller mindre i en lomme eller en taske, og

blev udleveret til alle frontmedarbejdere, som gennemgik undervisning i Virker Hverdagen.


Det er sigende for energien i Virker Hverdagen, at der – efter aftale med dem der havde udviklet

det lille Hjul – også blev udviklet et stort Hjul. Ideen til de store Hjul opstod, fordi nogle af de

pædagogiske vejledere fandt, at der manglede synlige Hjul, man kunne anvende som gruppe.

Derfor fabrikerede de en prototype, der fortsat hænger, hvor det blev udviklet. På baggrund af

denne prototype blev der produceret nogle Hjul på cirka 1.20 m., der kunne stilles rundt i

plejecentrene og relevante steder i hjemmeplejen.

Figur 3.4. Hjulet i Virker Hverdagen. Prototype til stort Hjul,

ophængt på opslagstavle i hjemmeplejen i Frederiksberg

Drejebog og håndbog Til at støtte og inspirere facilitatorerne i undervisningen samt for at støtte implementeringen af

Virker hverdagen, blev der lidt inde i projektperioden udarbejdet en drejebog og en håndbog til

brug for arbejdet som facilitator. Bøgerne blev udarbejdet i et samarbejde mellem

Uddannelsesenheden og Frederiksberg Kommune.

I Sikre Hænder I Sikre Hænder er et projekt, som blev startet op kort efter opstarten af Virker Hverdagen. Det

havde til formål at reducere antallet af tryksår, medicinfejl, fald og infektioner i plejecentrene

samt i hjemmeplejen i fem udvalgte kommuner, hvoraf Frederiksberg var den ene. Bag projektet

stod Dansk selskab for Patientsikkerhed, Sundhedsministeriet og KL. Projektet baserer sig, i

modsætning til Virker Hverdagen, på betydelig dataindsamling, og i starten blev I Sikre Hænder

oplevet som værende et meget tidskrævende projektet. Som tiden er gået, er dataindsamlingen

blevet til en del af rutinen. I Sikre Hænder og Virker Hverdagen blev af flere fremhævet som

meningsfulde at arbejde med samtidig. Andre interviewede angav at have hørt om dette initiativ

på fælles ledermøder, hvorfor flere overvejede, at lade de to projekter supplere hinanden.


Kapitel 4

Ledelsen Erfaringerne fra andre undersøgelser5 viser, at for at implementeringen kan lykkes, er det vigtigt

at ledelsen bakker op, samt at der er politisk bevågenhed på sundhedsfremme og/eller

forebyggelse. Samtidig skal beslutningen anerkendes på det rette beslutningsniveau.

Dette kan virke trivielt at nævne, men erfaringerne viser, at det er meget væsentligt, at der sidder

personer i styregruppen, der har tilstrækkelig beslutningskompetence til, at man kan sikre

fremdrift, og at projektet forankres i organisationen. Derfor vil vi i evalueringen blandt andet

fokusere på, hvorledes Virker Hverdagen har løst dette.

Styregruppen Virker Hverdagen har organisatorisk været opbygget traditionelt, således at der øverst var en

styregruppe og dernæst en arbejdsgruppe nedsat af styregruppen.

Styregruppen viser alene i sin sammensætning, at dette var et projekt, man gerne ville prioritere

og have fokus på helt fra øverste ledelseslag.

Plejecentre og hjemmeplejen

� Leder af hjemmeplejen. Frederiksberg Kommune

� Leder af hjemmesygeplejen. Frederiksberg Kommune

� Leder af plejecenter. Frederiksberg Kommune

� Leder af plejecenter. Frederiksberg Kommune

� Risikomanager. Frederiksberg Kommune

Uddannelsesenheden

� Projektmedarbejder. Region Hovedstaden

� Teamleder for E-læringsenheden. Region Hovedstaden

� Projektleder. Region Hovedstaden

� Sektionschef. Region Hovedstaden

� Uddannelseskonsulent, Region Hovedstaden

� Sekretær for styregruppen, Region Hovedstaden

Ved at inddrage lederen af hjemmeplejen, lederen af sygeplejen samt lederne fra plejecentrene i

styregruppen, har man inkluderet hele det øverste ledelseslag. Endvidere har projektet haft

bevågenhed fra politisk hold, idet Sundheds- og Omsorgschefen fra Frederiksberg Kommune

deltog i nogle arrangementer undervejs. Dette har været med til at vise, at Virker Hverdagen var

et vigtigt projekt også politisk.

5 Implementeringsforskning om forebyggelse – en baggrundsrapport. 2010. Rådgivende Sociologer Aps/ Sundhedsstyrelsen


Styregruppens rolle Styregruppen har gennem deres arbejde været med til at støtte op om arbejdsgruppens arbejde,

sikre at der var tid og økonomi til projektet, rammer for projektet, muligheder for facilitatorerne

med meget mere.

”Som den øverste leder, skal man interesse sig for projektet. Komme med ud og høre

og overvære. Sende nogle signaler om, at det er vigtigt, og at det betyder noget. Nogle

gange kan man tænke: hvorfor er det lige, at jeg sidder her. Men det betyder noget, at

man er der” (Styregruppemedlem)

Styregruppen nåede at afholde 13 møder. Det sidste blev afholdt den 14. december 2014.

Styregruppen sidder i kroppen

Gruppen er i dag nedlagt, men medlemmerne fra styregruppen – der sidder ude i praksis – er

fortsat meget bevidste om projektet, og bevidste om, at hvis ledelsen på højeste niveau ikke

støtter op om projektet, vil det ikke lykkedes.

”Min rolle er meget central. Hvis jeg ikke har fokus på det, så vil min områdeleder heller

ikke have det” (Styregruppemedlem)

”Fordi der er sket meget nyt, så er det meget centralt at ledelsen har fokus på at samle

gruppen af medarbejdere, specielt fordi der er sket så meget nyt med

omstruktureringen. Der er mange ting som de (medarbejderne) skal være

opmærksomme på i deres hverdag og som de ikke kan undgå at skulle fokusere på.

Derfor bliver andet let glemt og her er det ledelsens rolle at sørge for at det virker”

(Styregruppemedlem)

Flere har meget konkrete tanker om, hvorledes de vil tage projektet til sig, og hvorledes de

fortsat føler sig ansvarlig for projektet.

”Jeg forsøger hele tiden selv at få det italesat, i de sammenhænge jeg er i”

(Styregruppemedlem)

”Jeg bruger rigtig meget tid i forhold til Virker Hverdagen, på at tale det væk fra et

projekt, og i stedet tale det hen imod en systematik som de bruger, når de er ude ved

borgerne” (Styregruppemedlem)

Denne ansvarsfølelse er interessant, fordi evalueringen finder sted i oktober 2015, og

styregruppen blev opløst i januar 2015. Siden har der været en meget stor omstrukturering af

Frederiksberg hjemmepleje, og dermed rigelig med emner at forholde sig til blandt de tidligere

styregruppemedlemmer. Alligevel kan man mærke, at der er en meget stor optagethed af, hvad

projektet kan. Flere af dem føler, at projektet har mere potentiale, end der er forløst, de føler sig

som ambassadører for projektet, og vil fortsat gerne arbejde med det.


Arbejdsgruppe Arbejdsgruppen bestod næsten udelukkende af personer fra praksis – det vil sige personer fra

Frederiksberg hjemmepleje samt plejecentrene.

� Sygeplejegruppeleder. Hjemmesygeplejen

� Teamleder. Hjemmeplejen

� Klinisk Udviklingssygeplejerske. Plejecenter

� Ansvarshavende teamleder. Plejecenter

� Risikomanager. Frederiksberg Kommune

Arbejdsgruppen blev sammensat, så man sikrede sig en kanal til styregruppen samt til det

politiske niveau. Samtidig sikrede man sig, at projektet blev udarbejdet i overensstemmelse med

mulighederne i praksis, da det ledelsesniveau, der sad i arbejdsgruppen, selv skulle ud og

forankre Virker Hverdagen. En repræsentant fra Frederiksberg Kommune sad med i såvel

styregruppe som arbejdsgruppe, hvilket bidrog til, at informationer om arbejdet i de to grupper,

gensidigt kunne medtænkes ved møderne. Medlemmer fra styregruppen blev endvidere inviteret

til møder i arbejdsgruppen, hvilket sikrede krydsreferencen mellem styregruppe og

arbejdsgruppe. Det sikrede også, at styregruppen kendte til de problematikker, arbejdsgruppen

løb ind i.

Arbejdsgruppens rolle

Arbejdsgruppen udarbejdede blandt andet det faglige indhold i e-læringscasene. Derudover

udarbejdede de drejebogen og håndbogen samt undervisningsmodeller for henholdsvis

facilitatorer og frontpersonale. De forestod undervisning af de kommende facilitatorer, stod for

at iværksætte et pilotprojekt, en pilotperiode, og fungerede i pilotprojektet som facilitatorer.

Udvikling af E-læringscases – et stort og tæt samarbejde

Et tæt samarbejde mellem styregruppe, arbejdsgruppe og Uddannelsesenheden betød, at

arbejdsgruppens case-visualiseringer kunne blive en realitet. Arbejdsgruppen udarbejdede

indholdet i casene, nogle medlemmer fra styregruppen havde erfaringer med at arbejde med e-

læring og kunne bidrage på bagrund af denne erfaring, Uddannelsesenheden bidrog med et stort

og kostbart arbejde i form af tekstning med meget mere af materialet, så det fik en anvendelig og

attraktiv form.

”Vi (arbejdsgruppen) fik noget sparring. De (medlemmer af styregruppen) havde jo

prøvet det før og havde erfaringen med. Vi synes, det var svært i starten (at bygge e-

læringscasene op). Det der med at få visualiseret, hvordan det kommer til at se ud,

hvor meget skal vi gå i dybden, hvor detaljeret skal det være, hvor meget skal man

spørge ind, hvad gives der rum til? Det fik vi rigtig god sparring på og det arbejdede vi

så videre med” (Arbejdsgruppemedlem)

Samarbejdet på tværs var vigtigt, da arbejdsgruppen skulle sikre, at casene blev

virkelighedsnære, mens styregruppen og Uddannelsesenheden havde ansvaret for at finde tid og

penge. Når man fra styregruppens side har understøttet arbejdsgruppens arbejde, skyldes det, at


man var meget bevidst om, at materialet skulle have et højt niveau for at sikre, at den gode ide

ikke druknede i mangel på kvalitet.

”Fordi det netop gav mening for medarbejdere og ledere at arbejde med det her, så er

der også lagt et stort engagement i opgaveløsningen” (Styregruppemedlem)

Selvom arbejdsgruppens arbejde blev støttet i betydelig grad af styregruppen, således at

arbejdsgruppen fik plads til at arbejde med udvikling af cases, undervisning, pilotprojekt med

meget mere, har arbejdsgruppen også selv lagt et meget stort antal timer i projektet.

”Vi synes begge to, at det var enormt givtigt og enormt sjovt. Så det har været god

motivation. Så vi har jo brugt rigtig meget ekstra tid. Vi fik at vide, at det gik hurtigt (at

udvikle materialet), men det gjorde det så ikke. Og der er jo ingen af os, der hænger os

i 37 timer” (Arbejdsgruppemedlem)

Arbejdsgruppen sidder i kroppen

For medlemmerne af arbejdsgruppen sidder projektet ligeledes i kroppen, selv efter det officielt

er ophørt med at være et projekt. De fortsætter med at arbejde for at fastholde Virker Hverdagen,

både ved at gøre opmærksom på Hjulet, cases mm til møder og i arbejdet med frontpersonalet.

Et af medlemmerne fandt selv, at hun ville i gang med at give frontpersonalet brush-up kurser.

Der er ingen, der har bedt dette medlem af arbejdsgruppen om at lave brush-up kurser, men hun

mente, det var nødvendigt, hvis Virker Hverdagen skulle leve videre. En anden nævnte, at

hendes tætte kontakt til frontpersonalet understøttede hendes motivation.

”Jeg bliver også drevet af at der her går godt, og man kan se, at det virker og at

medarbejderne tager imod det. Det er det der driver mig. At de bliver dygtigere og

dygtigere og har større og større fokus på nogle ting og man kan se en udvikling. Det er

det, der driver mig” (Arbejdsgruppemedlem)

Styre- og arbejdsgruppens visioner for projektet Den klare målsætning for personerne i styre- og arbejdsgruppen var, at projektet skulle

implementeres i hverdagen. Det skulle være et redskab, som blev flittigt anvendt, og et redskab

der blev tænkt ind i de daglige aktiviteter. Af samme grund har man i styre- og arbejdsgruppen

ikke blot arbejdet med, hvorledes projektet skulle startes op, hvilke visioner der skulle være for

projektet og hvordan rammerne for det gode projekt skulle være, men også lagt tanker i,

hvorledes projektet skulle overgå fra at være et projekt til at være en del af hverdagen.

”Noget af det vi har talt rigtig meget om er, at det skal være naturligt integreret i

dagligdagen. Hvis det ikke er det, bliver det sådan et forbigående tiltag og så forsvinder

det! Så vi skal tænke det ind i det der sker i dag. Det vil sige, at de personalemøder der

er i dag, hvor man arbejder med kompetenceudviklingen, der skal Virker Hverdagen

tænkes ind og det har været vigtigt” (Styregruppemedlem)


Også i arbejdsgruppen har der været diskussioner om, hvordan man skulle tænke i

implementeringen af projektet og dermed tanker om projektets muligheder på sigt. Mange af

disse diskussioner har tilsyneladende været meget lavpraktiske og konkrete.

”Hvem skal varetage det her og hvem er ansvarlig for det? Vi har snakket rigtig meget

om implementeringen. Hvordan vedligeholder man det? Hvordan fastholder man det?

Så derfor ville vi rigtig gerne have, at det var sådan: Det er dig der har ansvaret og du

har denne her ramme at arbejde indenfor” (Arbejdsgruppemedlem)

En gennemlæsning af en række sundhedsprojekter og implementeringen af disse viser tydeligt,

at simple indsatser, hvor der ikke skal ændres for meget ved den eksisterende praksis, er lettere

at implementere end komplekse indsatser, der kræver flere ressourcer og flere ændringer6. Det

vil sige, at alle aspekter af et projekt såsom organisationen af det, ledelsen og økonomien bag

skal medtænkes, for ikke at vanskeliggøre eller endog umuliggøre implementeringen af et

projekt der overgår til at skulle fungere i hverdagen.

Interviewene med personer i styre- og arbejdsgruppen viser, at man finder, at man er lykkedes

godt med dette. Man kunne, som altid, være nået endnu længere, men ønsket om at integrere en

ny arbejdsgang og nogle redskaber som frontpersonalet kunne benytte og styrkes ved, er

lykkedes ifølge styregruppens medlemmer.

”Jeg tænker, at det ikke er et projekt. Jeg tænker det er integreret og en naturlig

arbejdsgang i dagligdagen. Noget naturligt vi arbejder med, som vi måske udvikler med

de e-læringscases og måske i forhold det vi i forvejen har af e-læringscases”

(Styregruppemedlem)

Ledelsen i hjemmepleje og plejecentre Ansvaret for at løfte et tiltag som Virker Hverdagen skal fordeles ud over flere, hvis det skal

kunne indarbejdes naturligt i hverdagen. Det er således ikke nok, at styregruppe og

arbejdsgruppe arbejder for Virker Hverdagen, hvis ikke den daglige ledelse går ind i arbejdet i

hverdagen. Opbakning på alle niveauer er afgørende for, at implementeringen kommer i gang og

bliver vedligeholdt som tiltænkt.

”Hvis jeg skal blive ved med at holde gejsten oppe og der kun er mig tilbage, så bliver

jeg nødt til at gå ud i plejegrupperne for også at få snakket med teamlederne om, at det

er vigtigt at holde gang i det her. Det er vigtigt stadigt at tage dem (redskaberne fra

virker Hverdagen) op og bruge dem” (Arbejdsgruppemedlem)

Det er derfor ikke nok med f.eks. én engageret person. Én person kan ikke gøre arbejdet alene.

Tiden, engagementet og fokusset skal på alle niveauer komme oppe fra – fra leder til leder og

videre fra leder til medarbejdere – ned igennem rækkerne.

6 Implementeringsforskning om forebyggelse – en baggrundsrapport. 2010. Rådgivende Sociologer Aps/ Sundhedsstyrelsen


”Det der skal til (for at et projekt lykkes) er, at ledelsen skal ville det og virkelig have

fokus på det. Ledelsen skal støtte op om 120 pct., fordi hvis de ikke gør det… det kan

ikke leve et liv for sig selv. Det skal efterspørges af ledelsen i en lang periode til en start

(…) når alle medarbejdere har været igennem de her cases, e-læringscases, så er det

rimelig neutral udgift” (Styregruppemedlem)

Evalueringen har vist, at det har haft stor betydning for Virker Hverdagen, at styregruppen og

arbejdsgruppen støttede så kraftigt op omkring arbejdet. Ikke bare med de praktiske rammer,

materialer og organisering, men også med entusiasme og stor tro på projektet. Det betyder, at

Virker Hverdagen fortsat er meget forankret ledelsesmæssigt, og at der i ledelsen fortsat er et

ønske om at arbejde med Virker Hverdagen, og gøre det til en del af måden, man arbejder på.

Også i denne del af ledelsessegmentet var der fokus på, hvorledes man kunne arbejde videre

med Virker Hverdagen og få det forankret efter endt projektperiode. Lederne på de forskellige

niveauer er sig helt bevidst, at det kræver et langt sejt træk at få Virker Hverdagen så integreret i

måden at arbejde på, at det sker helt naturligt.

Man er også bevidst om, at man som leder har meget forskellige muligheder afhængig af, om

man – som i plejecentrene – går tæt op af personalet, eller om man har et personale, der arbejder

det meste af tiden på egen hånd ude hos borgerne, som i hjemmeplejen. Arbejdet med at

implementere skal således tænkes kontekstafhængigt.

Først og fremmest peger evalueringen dog på, at engagementet hos den enkelte leder er

afgørende for, hvor godt Virker Hverdagen er implementeret i de forskellige afdelinger og

centre. Selvom der er afdelinger, hvor projektet ikke bliver fastholdt, viser evalueringen, at

Virker Hverdagen nogle steder opfattes som så godt er redskab, at de arbejder videre med det

helt som en selvfølge. Her er der ikke tale om et projekt, men et tiltag der er implementeret.

Opsamling Virker Hverdagen blev mere eller mindre afsluttet i januar 2015. Vi blev som evaluatorer først

tilknyttet projektet i sensommeren 2015, men har bidt mærke i, hvor positivt projektet fortsat

omtales på ledelsesniveau. Når Virker Hverdagen omtales pænt, synes det ikke at være til ære

for evalueringen. Trods en meget turbulent periode med omstruktureringer helt op på øverste

ledelsesniveau i hjemmeplejen, omtales Virker Hverdagen som et projekt, man gerne vil holde

fast i og have mere energi i. Man kan næppe forestille sig, at projektet fortsat havde haft så stor

bevågenhed, hvis organiseringen omkring projektet ikke havde været så stærk og engagementet

dermed så stort. Langt hovedparten af lederne forsøgte på hver deres måde at arbejde med

Virker Hverdagen, hvor de kunne. Deres store kendskab til projektet og den overordnede vilje

til, at Virker Hverdagen lykkedes, var meget tydelig. Det krævede tid og energi at få projektet

sat i søen. Det kræver ligeså meget tid og energi at fastholde interessen i en travl dagligdag, men

den overordnede oplevelse som evaluator var, at engagementet er der.


Kapitel 5

Facilitatorerne i Virker Hverdagen Det er værd at bemærke valget af begreb/navn til den gruppe personer, der skulle stå for at føre

Virker Hverdagen ud til frontmedarbejderne. Man kunne have valgt en titel som ”undervisere”,

”ambassadører” eller lignende, men man har valgt begrebet ”facilitator”.

At facilitere er en teknik eller form, der gør det lettere for en forsamlet gruppe mennesker at

udrette det, den ønsker. En facilitator bistår gruppen ved at styre formen på

deltagernes samtale og interaktion snarere end indholdet. Dette kan ses i kontrast til den større

indholdsstyring af møder og grupper, som en leder ofte anvender sig af.

Ved at vælge begrebet facilitator understreger man, at arbejdet med Virker Hverdagen skal bero

på frontmedarbejdernes egne erfaringer og kompetencer, og at det er disse, der skal hjælpes

frem, fremfor at man forestår oplæring i ny viden, eller indholdsstyrer det, der foregår i gruppen,

når den er samlet omkring Virker Hverdagen. Valget af begrebet facilitator synes således at

understrege det forhold, at Virker Hverdagen ikke er tænkt som noget helt nyt, men snarere som

et redskab, der skal systematisere og understøtte den viden, som frontpersonalet allerede har.

Hvem har været facilitatorer? De fleste af de 19 facilitatorer i Virker Hverdagen, som helt eller delvist har besvaret

spørgeskemaet, er social- og sundhedsassistenter (17 ud af 19), men varetager dog forskellige

funktioner i dagligdagen.

Figur 5.1: Hvem er facilitator

14 har været med fra starten. 5 har været med

omkring 1-1½ år. En angiver, at hun for alvor

har arbejdet med Virker Hverdagen i 2015,

det vil sige i perioden efter, projektet overgik

til implementeringsfasen.

De første facilitatorer blev udgjort af

arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen udpegede

dernæst yderligere facilitatorer. Derudover har

også de enkelte arbejdspladser stået for at

udvælge facilitatorerne. Dette er gjort ud fra

nogle ledelsesmæssige betragtninger, samt

lyst og ønsker hos medarbejderne.

68%

21%

11%

Hvem er facilitator

Teamleder/teamkoodinator (N = 13)

Pædagogisk vejleder (N = 4)

Sygeplejerske (N = 2)


”Jeg tror jeg blev udvalgt, fordi jeg synes projektet var spændende” (Teamleder,

plejecenter)

Arbejdsgruppen bag Virker Hverdagen havde fra starten en tanke om, at facilitatorrollen også

skulle besættes af andre end teamlederne, da blandt andet de pædagogiske vejledere har tæt

kontakt til eleverne og gode pædagogiske redskaber.

”Vi blev enige om, at det var for skrøbeligt kun med teamlederne. De pædagogiske

vejledere kunne være gode at have med, fordi de har al kontakt med eleverne”

(Arbejdsgruppemedlem)

Problemet kan være, at nogle finder, at de pædagogiske vejledere er for langt fra gulvet, da de

ofte ikke er en del af de daglige møder eller rutiner på samme måde som teamlederne og resten

af frontpersonalet. De pædagogiske vejledere ser dog ikke det aspekt som væsentligt, og fortalte

i interviewene at de tværtimod fandt at deres rolle med Virker Hverdagen passede godt i deres

daglige opgaver og særlig godt i deres relation til eleverne.

”Jeg bruger nok Virker Hverdagen mere intenst end gruppelederne bruger det i

gruppen. Jeg har bedre tid til det” (Facilitator, hjemmeplejen)

Fordelen ved at have facilitatorer fra både de pædagogiske vejledere og teamlederne synes,

ifølge evalueringen, at være, at Virker Hverdagen derved både blev en del af elevernes oplæring,

men også blev sat i spil i forhold til frontmedarbejderne, som har tættere kontakt til teamlederne

end de pædagogiske vejledere.

Facilitatorrollen fremadrettet Sygeplejerskerne er - grundet omstruktureringen - ved at blive trukket længere ind i samarbejdet

med de forskellige faggrupper, og hermed også i arbejdet med Virker Hverdagen. De finder, at

det vil være naturligt, at facilitatorerne fremadrettet udgøres af sygeplejersker eller måske

assistenter, hvilket også mange assistenter er enige i.

Evalueringen finder, at det er relevant at overveje, hvem der med fordel kunne udvælges til

facilitatorer fremadrettet. Såfremt man ønsker, at Virker Hverdagen implementeres yderligere,

vil det være et problem ikke at inddrage de faggrupper, der tænker mest i at inkludere Virker

Hverdagen i det daglige arbejde, uanset hvem denne faggruppe er.


Undervisning af facilitatorer Uddannelsen til facilitator bestod for næsten alle facilitatorer af flere gange undervisning.

Opbygningen af undervisning blev fastlagt på baggrund af erfaringer fra pilottestene.

”De (facilitatorerne) har simpelthen været med til nogle seancer, hvor vi gennemgik

casene. Det vil sige, at først gav vi lidt information om, hvad tanken bag det med

facilitatorer var, og så blev de delt i nogle grupper, hvor de selv skulle arbejde sig

igennem casene og ligesom få nogle ’nårh’ det kunne man måske godt bruge på den

her måde. Vi havde to seancer, hvor vi havde teamlederne med. Først blev de

undervist og så havde vi en opsamling” (Arbejdsgruppemedlem)

”Der var sat nogle computere op og så fik vi at vide, hvad Virker Hverdagen var for

noget. Så skulle vi gennemgå sådan en case. Jeg tror, vi stod tre og fire sammen og

kiggede på den der case. Det var sådan, jeg blev introduceret til det. Man kan så sige,

det havde været bedre, hvis der havde været mere tid, man havde haft lidt mere tid til

at fordybe sig i de der cases, fordi det gik lidt hurtigt, men jeg synes da, at det var okay.

Jeg fik et indtryk af, hvad det var for noget” (Facilitator, hjemmeplejen)

Facilitatorernes erfaringer

Blandt de facilitatorer, der har svaret, er der meget positive tilbagemeldinger på undervisningen,

hvilket figur 5.2 fremstiller.

Figur 5.2: Facilitatorernes udbytte af undervisningen

Undervisningen og det at have muligheden for at tale facilitatorrollen igennem, var af stor værdi.

”Det der var godt var, at vi stod ved computerne og kunne stå og snakke. Vi kunne få

en faglig snak omkring, hvad man ville gøre i de her situationer. Det var ikke alting, vi

observerede på samme måde, så på den måde synes jeg, det var meget godt at høre,

hvad andre sagde” (Facilitator, hjemmeplejen)

Det blev endvidere pointeret, at det var vigtigt som facilitator, at der var undervisning, så de

kunne tale opgaverne som facilitator igennem. Hun ville på ingen måde undvære det.

79

74

21

26

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Jeg fik meget ud af facilitatorundervisningen

Undervisningen gjorde, at jeg følte mig parat

til at varetage rollen som facilitator

enig/ meget enig Hverken enig eller uenig


”Så har jeg også selv siddet med de der cases. Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg var

klar, men det blev man så på den måde, man nu kunne gøre det” (Facilitator,

hjemmeplejen)

Facilitatorerne blev uddannet fra slutningen af 2014 til begyndelsen af 2015.

Facilitatorernes møde med virkeligheden Det viser sig ofte, at planer må revurderes undervejs i processen. Virker Hverdagen har ikke

været nogen undtagelse. Facilitatorerne har måtte tilpasse deres undervisning, efter de

betingelser, som har gjort sig gældende. Disse betingelser var ofte organisatoriske forskelle, som

varierede fra sted til sted. Mange af facilitatorerne oplevede således, ifølge interviewene, at

tiden, undervisningsforholdene og -mulighederne ikke var helt så ideelle i hverdagen som

udgangspunktet havde lagt op til i optræningen. Facilitatorerne har forsøgt at rette sig efter

anbefalingerne, men grundet hverdagen, blev anbefalingerne i højere grad en form for

retningslinje, de forsøgte at arbejde efter.

En facilitator udtrykte det således:

”Måske havde det været godt med lidt mere om, hvordan det var hensigtsmæssigt at

gøre i praksis, når nu man havde folk til undervisning og vi skulle sidde sammen om de

her cases med andre. Måske havde det været godt at høre mere om det” (Facilitator fra

hjemmeplejen)

I undervisningen til facilitator var der f.eks. lagt op til, at undervisningen af frontpersonalet

skulle ske på en storskærm, så alle kunne se. Mange af undervisningsgangene af frontpersonalet

måtte dog foregå på små kontorer og casene blev gennemgået på en computerskærm ud fra det

muliges kunst.

Anbefalingerne fra undervisningen om at frontpersonalet i undervisningen skulle styre musen,

blev også fraveget af mange, fordi det blev tydeligt, at denne opstilling ikke fungerede. De fandt

ud af, at der var stor forskel på, hvor hurtigt og godt de forskellige deltagere læste. Nogle havde

ikke tålmodighed til at vente på dem, som brugte længere tid på at læse, og andre, som læste

langsomt, turde ikke altid sige det højt foran de andre. Løsningen på dette blev derfor, at

facilitatorerne styrede musen samt læste højt, så alle havde muligheden for at være med.

Svarene fra spørgeskemaet viste endvidere, at 69 pct. af facilitatorerne altid eller flest gange har

undervist alene, selvom midtvejsevalueringen anbefalede, at facilitatorerne underviste to og to.


Figur 5.3: Underviste facilitatorerne alene eller med andre

Svarene fra spørgeskemaet blev understøttet af interviews med facilitatorerne, såsom dette med

en facilitator, der nåede at prøve at være to om at undervise, og fandt at det var en fordel.

”Det er meget godt at have en sparringspartner. Jeg havde en kollega ovre for at

hjælpe et par gange, men desværre blev hun syg. Det er helt klart bedre at være to om

det” (Facilitator, hjemmeplejen)

Facilitatorerne brugte dog en række af de tips og ideer, de havde fået med fra oplæring.

Sammensætning af undervisning

Der var ikke enighed hos facilitatorerne om, hvem der var målgruppen for undervisningen i

Virker Hverdagen. Nogle facilitatorer mente, at det ikke kun var hjælperne, som trængte til

undervisning, men at det tværfaglige samarbejde ville have gavn af, at langt flere blev undervist:

”Det hed sig jo, at hjælperne ikke var godt nok uddannet og at de blev dårligere og

dårligere, når de kom ud. Men jeg synes også, det gælder assistenterne. Så vi har én

opgave: at klæde dem alle sammen på. Hvis uddannelserne er, som de er i vores

verden i dag, hvor det skal gå så hurtigt og alle skal i gennem på nul komma fem, så

tror jeg vi har en stor rolle ude på arbejdspladserne, til at tage os af dem” (Facilitator,

plejecenter)

”Mine elever bruger det. Assistenter og sygeplejerskerne har endnu ikke fået

undervisning i Virker Hverdagen, men vi skal hele vejen rundt (med undervisningen i

Virker Hverdagen) for at vi kunne samarbejde om de forskellige opgaver, for de

(faggrupperne) mødes ude ved borgerne om de forskellige opgaver” (Facilitator,

hjemmepleje)

På den anden side viste interviewene, at der blandt facilitatorerne også var flere, der mente, at

der mangler diversitet i undervisningsmaterialet, hvis det skal fange andre end hjælpere og

elever. Facilitatorerne erfarede, at assistenterne ikke oplevede de store udfordringer i casene, og

at den faglige samtale ikke blev løftet til det niveau, de havde håbet. Endvidere blev det

problematiseret, at når man først havde gennemgået casene, var der ikke meget nyt at samles

om. Det gjorde det svært at forny bevidstheden om Virker Hverdagen.

31 38 31 0

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Underviste du alene eller med andre

facilitatorer?

Altid alene De fleste gange alene

Flest gange med en eller flere Altid med en anden


” For mit vedkommende var casene for lette. Jeg vidste på forhånd, hvem der ville sige

noget, og hvem der ikke ville, på de undervisningsgange jeg holdt. For nogen var det

lidt svært at skulle tænke over, hvad det var, de skulle sige, men for os med mange års

erfaring, synes jeg, de var for lette. Der kunne godt have været sværhedsgrader. De

var lidt lette” (Facilitator, plejecenter)

”Casene er meget stationære. De bliver ikke opgraderet eller udviklet” (Facilitator,

plejecenter)

Spørgsmålet var ikke blot, om assistenterne var tænkt som modtagere af undervisningen.

Facilitatorerne havde i interviewene endvidere en del overvejelser for og imod det at blande

faggrupperne. På den ene side blev der påpeget fordele ved at sammensætte

undervisningsgrupper på tværs af fagkategorier, såsom at den faglige samtale blev løftet til et

højere niveau, hvilket også kunne gavne hjælpergruppen. På den anden side blev det nævnt, at

det ville øge det faglige niveau, hvis man kunne gennemføre undervisningsseancer kun med

assistenter og på samme måde tilgodese hjælpernes behov bedre, såfremt de var alene som

gruppe i undervisningen. Facilitatoren ville på den måde kunne gøre undervisning interessant for

alle deltagere, uden at fagligt under- eller overlegne individer blev overset. Dette ønske blev dog

besværliggjort grænsende til umuliggjort af strukturen og travlheden i hverdagen, hvorfor langt

de fleste facilitatorer måtte gennemføre undervisning udfra det muliges kunst.

”Vi blev nødt til at tage dem, der var på arbejde” (Facilitator, plejebolig)

Svarene i spørgeskemaundersøgelsen viste, at 54 pct. af facilitatorerne sammensatte

undervisningsgrupper med både hjælpere og assistenter.

Figur 5.4: Hvordan har facilitatorerne sammensat deltagerne til undervisningen? (N = 13)

I kategorien andet er der noteret enkelte faggrupper samt kombinationer af faggrupper.

� Elever � Sygeplejersker � Social- og sundhedshjælpere samt elever � Assistent, elever, og social- og sundhedshjælper

23%

8%

54%

46%

0

10

20

30

40

50

60

Kun hjælpere Kun assistenter Både hjælpere og

assistenter

Andet


Facilitatorerne som undervisere i et stof eller som facilitatorer for en tankegang?

Et aspekt der ikke berøres i interviewene er, at der nok er for meget fokus på den tanke, at

facilitatorerne skal undervise i Virker Hverdagen, og mindre på at de skal facilitere, hvordan

Virker Hverdagen kan anvendes i hverdagen. Man kan således forestille sig, at Virker

Hverdagen skal faciliteres lidt forskelligt, afhængig af hvilken faggruppe man har i tale. En

plejegruppe består af forskellige fagligheder med forskellig anciennitet og erfaringer.

Udfordringerne for facilitatorerne ligger i, at de enkelte faggrupper og enkelte individer skal

forstå, hvad Virker Hverdagen kan gøre for dem. Selvom Virker Hverdagen er basal, er dets

redskaber ikke banale. Redskaberne fra Virker Hverdagen synes at have uudnyttet potentiale i

forhold til at benytte faggruppernes kompetencer bedre.

”Hvis sygeplejersken kan sige til hjælperen; ved du hvad? Jeg er lidt bekymret for fru

Hansens ernæring, kunne du ikke tage Hjulet og så lige prøve at komme med de

observationer, læg mærke til dem når du nu er ude i hjemmet. Så det bliver meget kort

og håndgribeligt” (Styregruppemedlem)

Tiden

Anbefalingerne fra såvel arbejdsgruppe som pilottestene var at sikre tilstrækkelig tid til

undervisningen, således at man i gruppen kunne nå at fordybe sig i såvel Virker Hverdagens

redskaber som de forskellige muligheder disse redskaber åbnede op for i hverdagen. Et medlem

fra arbejdsgruppen udtalte, at man direkte havde sagt, at man skulle bruge mindst 1½ time til

undervisningen. Ellers måtte man hellere undlade at undervise, for man kunne ikke nå at

undervise i Virker Hverdagen i en frokostpause. I realiteten viser svarene på spørgeskemaerne

dog, at det har kun lidt over halvdelen af facilitatorerne gjort.

Tabel 5.1: Tid, sted og antal deltagere pr. undervisningsgang

Hvor lang tid varede

en

undervisningsgang?

Hvor foregik undervisningen? Hvor mange

undervisningsgange

har du afholdt?

1½ time På arbejdspladsen 5

1½ time På arbejdspladsen 4

1½ time På mit kontor 6-8

1½ time Mødelokale i huset 6

1½ time Kontor og undervisningslokale 5

1½ time Roligt kontor 3

5 kvarter Mødelokale i huset 6

1 time I gruppen Flere gange

1 time Mødelokale i huset 3

1 og ½ time På mit kontor 3

45 min I et af hjemmeplejens kontor ca.5

45 min Kontor 4


½ til 1½ time Mit kontor og kontor på hospitalet ca.10

Der var af samme grund mange der angav, at de ikke underviste i så lang tid af gangen. Flere har

afholdt undervisning i Virker Hverdagen på under en time. Det har i praksis betydet, at mange

ikke har kunne nå at gennemgå hele Hjulet og en hel case, men i stedet har måtte nøjes med at

vise, hvorledes Hjulet fungerede i praksis samt gennemgået dele af en case.

Vi deltog, som del af denne evaluering, i en undervisningsgang, hvor der var afsat 45 minutter.

Før den kom i gang var den reduceret til 30 minutter, hvilket var et ikke usædvanligt scenarie,

fik vi fortalt. Undervisningen nåede ikke at berøre dokumentationsaspektet, hvilket allerede

nævnes i midtvejsevalueringen som en udfordring. Der er tegn på, at det manglende fokus på

dokumentationen har medført, at dette aspekt ved Virker Hverdagen nedprioriteres eller slet ikke

opfattes som en del af konceptet af frontpersonalet.

Fordybning i Virker Hverdagen

Når der undervises i mindre tid end den foreslåede, handler det ikke om, at facilitatorerne anser

den anvendte tid som tilstrækkelig. I spørgeskemaet nævner flere af facilitatorerne en række

udfordringer omkring undervisningen.

”(Udfordringerne er) computermangel, at få afsat tid til undervisningen, at få samlet

gruppen til den aftalte tid og at undgå forstyrrelser” (Facilitator, spørgeskema)

Fra svarene i spørgeskemaet fremgår det endvidere, at en meget stor andel af facilitatorerne

gerne så, at der var bedre tid til at implementere Virker Hverdagen i dagligdagen.

Figur 5.5: Har der været tid nok til at implementere Virker Hverdagen i dagligdagen

37 pct. så gerne, at der kom mere tid til at arbejde med redskaberne i hverdagen, mens 21 pct.

mente, at tiden var tilstrækkelig. Der vil selvfølgelig altid være ønske om mere tid, men som vi

forstår det, er facilitatorerne helt klar over, at tiden på deres arbejdspladser er knap og langt hen

ad vejen gøres op i minutter. Det er et givet vilkår, som vi opfatter, de accepterer. Ønsket om

mere tid til at implementere Virker Hverdagen forstår vi derfor som en tanke om, at det ville

fremme implementeringen og gavne undervisningen, at der var den foreslåede tid. Det er ikke

bare et automatisk krav om mere tid.

”Jeg håber bare vi får tiden til at få sat det ordentligt i søen, fordi det er tiden der

mangler. Tiden skal gøre det med, at man har tid til at evaluere og vi skal have fokus

på det” (Facilitator, plejecenter)

21 42 32 5

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Har der været tid nok til at implementere

Virker Hverdagen i dagligdagen? N = 19

Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig


”Jeg synes Virker Hverdagen er et godt og spændende redskab, men der skal følges

op på det regelmæssigt ellers går det i glemmebogen i en travl hverdag” (Facilitator,

hjemmeplejen)

Som citaterne fremstiller, er ønsket om mere tid endvidere forbundet med ønsket om at føre

Virker Hverdagen til næste niveau og undgå, at det går i glemmebogen. Her blev det også

fremført, at facilitatorernes arbejde er andet og mere end undervisning. Når det er sagt, skal det

dog erindres, at hver femte af de der har svaret, mener, at der er nok tid og hver anden er

hverken enig eller uenig i, at der er nok tid.

E-læring Projektets kompetenceudviklende koncept bygger på udviklingen af fire e-læringscases. Casene

tilbød et indhold og en tilgang, der gav frontpersonalet mulighed for at tale om den hverdag og

de udfordringer, de stod med ved borgerne. Der er udviklet to cases, som henvender sig primært

til plejecentrene og to cases, som henvender sig primært til hjemmeplejen. Det var og er dog

tanken, at problemstillingerne i samtlige cases skulle være relevante for alle og ikke kun for

personalet i én type plejeinstitution.

”Vi har hele tiden sagt, til dem som skal være facilitatorer at, de to cases som er lavet i

en plejebolig, (…) også er relevante i forhold til (observationer) hvis borgeren bor i sin

egen bolig” (Arbejdsgruppemedlem)

Svarene fra facilitatorerne i spørgeskemaet viste dog, at det var meget opdelt, hvilke cases der

blev undervist i. I hjemmeplejen har man oftest anvendt de cases, som er bygget op omkring

hjemmeplejen, i plejecentrene brugte man de cases, som er bygget op omkring plejecentrene.

Facilitatorer

Ifølge det udsendte spørgeskema til facilitatorerne, mente 32 pct. at det lille Hjul blev brugt

flittigt i hverdagen, mens 50 pct. svarede, at det var de hverken enige eller uenige i. Derimod

svarer næsten halvdelen, at de ikke bruger det store Hjul i hverdagen.

Figur 5.6: Hjulets anvendelse i hverdagen

11 17

17

50

39

17

33

6

11

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Det lille hjul bliver flittigt brugt i hverdagen

Vi bruger ofte det store hjul i hverdagen

meget enig enig Hverken enig eller uenig uenig meget uenig


Interviewene viste, at enkelte heller ikke mente det lille Hjul blev brugt.

”De bruger ikke Hjulet i dag. Jeg tror de har for travl en hverdag og mange af tingene

ved de godt i forvejen. Jeg har heller ikke fået sat i værk at tage Hjulet frem og have en

faglig dialog om borgerne – fordi den mulighed har simpelthen ikke været der”

(Facilitator, aftenvagten, hjemmeplejen)

Andre facilitatorer mente dog, at Hjulet var meget præsent hos medarbejderne, men at det er

blevet et redskab frontpersonalet kender, og derfor så og sige kan ”snurre” inde i hovedet, mens

de står ude i borgerens hjem, hvad enten det er i en plejebolig eller i hjemmeplejen.

Virker Hverdagen for eleverne I interviewene blev det flere gange nævnt, hvorledes social og sundhedseleverne har haft gavn af

de redskaber, Virker Hverdagen består af.

”Når jeg sidder med mine elever, er Hjulet godt til at komme rundt om det hele” (Facilitator,

plejecenter)

Undervisningen af eleverne ser på mange måder ud til at have haft betydning for facilitatorernes

arbejde, efter Virker Hverdagen overgik til at være i implementeringsfasen. Fordi eleverne har

så god gavn og glæde af Virker Hverdagen, og fordi de er i et undervisningsforløb allerede,

fastholdt facilitatorerne opmærksomheden på Virker Hverdagen gennem den hyppige og

systematiske undervisning af eleverne - også efter projektperioden udløb. Desuden betød

undervisningen af eleverne, at materialerne ”kom under huden” på facilitatorerne, og derved

blev normaliseret og hverdagsgjort i højere grad, end de ellers ville. En af facilitatorerne nævnte

i interviewet, hvordan hun ikke længere brugte projektordene, men i stedet naturligt fremstillede

det som måden, hvorpå de arbejdede.

”Når vi får studerende ind i huset og man sidder og laver et hurtig resume, så tænker

jeg ikke ordene Virker Hverdagen, men når man fortæller om, hvordan vi arbejder, så

sidder man netop og siger: ”jamen det er jo for at sikre hverdagen bedst muligt for

borgeren”. Så den er der jo hele tiden, det er måske bare ikke lige de ord, altså

projektord, men den er der 100 procent!” (Facilitator, plejecenter)

80 pct. af de adspurgte facilitatorer anslog, at omkring 20 pct. af frontpersonalet i deres team

manglede at få undervisning på det tidspunkt, de som facilitatorer svarede på spørgeskemaet.

Undervisningen af eleverne gav dog en praktisk mulighed for løbende at inkludere dem, der

endnu ikke havde modtaget undervisning, såsom nyansatte eller nytilkommet personale:

”De nyansatte der ikke har fået undervisning, skal bare med ind i deres (elevernes)

introprogram. Vi får nye elever 8 gange om året, så der skulle være rig mulighed”

(Facilitator, hjemmeplejen)


Andre facilitatorer nævner i spørgeskemaet, at det at få tid til at få undervist de sidste af

frontpersonalet samt nyansatte er svært.

”Det er svært i praksis at få nye ansatte undervist” (Facilitator spørgeskema)

Ved at bruge eleverne og deres uddannelsesforløb som løftestang, har man givet facilitatorerne

bedre muligheder for at få fulgt op på Virker Hverdagen med frontpersonalet, og samtidig har

det betydet, at facilitatorerne er blevet mindet om og holdt fast i materialerne.

Facilitator som ambassadør Facilitatorerne i spørgeskemaet oplevede at have en række andre funktioner end undervisning.

Det handlede om at gå forrest, inspirere, gøre opmærksom på og tale Virker Hverdagen ind i

dagligdagen, når muligheden bød sig. Dette ligner nærmest en ambassadørfunktion:

� Jeg inddrager Hjulet i et andet projekt. � Jeg bruger e-læring til at sætte fokus på noget, som kan være svært at tale

om. � Alle har fået Hjul udleveret i undervisningen, som de kan bruge i det daglige. Vi

har det oppe på vores personalemøder, hvem der mangler at få kurset. � Jeg underviser og sørger for at minde andre om projektet i dagligdagen. � I faglige diskussioner med sosu-hjælpere og elever søger jeg at sikre, at de

bruger Hjulet. � Jeg forsøger at inddraget Hjulet i dagligdagen sammen med (projektet) I Sikre

Hænder � I de daglige snakke om vores borger har vi de fleste gange Hjulet med i vores

samtaler, det er blevet en naturlig del af dagligdagen. � Jeg hjælper til omkring dokumentation ved at inddrage Hjulet. � Med eleverne følger jeg op på, at de benytter Hjulet i det daglige.

Som udplukket viser, er det også en del af facilitatorrollen at skabe opmærksomhed på Hjulet og

Virker Hverdagen i den daglige arbejdsgang.

Fordele og ulemper ved Virker Hverdagen I spørgeskemaet er facilitatorerne blevet spurgt om de tre mest positive ting ved Virker

Hverdagen og de tre mest udfordrende/besværlige ting ved samme. En række af de udfordrende/

besværlige ting er nævnt tidligere i dette kapitel, da de i høj grad handler om at få tid til det

praktiske omkring Virker Hverdagen samt at casene ikke fornyes.

På den positive side angiver facilitatorerne, at hjælperne er blevet mere opmærksomme, de er

glade for undervisningen i små grupper og synes undervisningen er sjov og at de er engagerede i

den. Virker Hverdagen består af et godt undervisningsmateriale, der er velfungerende til

observationer og refleksioner og giver inspiration til hverdagen. Endvidere giver Virker

Hverdagen et fælles sprog, fælles viden og løfter kompetencerne. Det fremhæves, at Virker

Hverdagen er med til dels at sætte fokus på indlæggelser, dels på problemstillinger når borgerne

kommer tilbage fra indlæggelsen og at borgerne derved får bedre hjælp. Virker Hverdagen


nævnes også positivt for at afspejle dagligdagen og fungere godt i forhold til personer med

mindre erfaring. Det giver mulighed for at lære af hinandens erfaringer og kompetencer.

Facilitatorernes tilbagemelding på, hvad de tror der sker med Virker Hverdagen fremadrettet, er

selv flere måneder efter projektet ophørte med at være et projekt, meget positive.

� Jeg tænker at fremtiden ser lys ud, da jeg mener at det netop er det værktøj,

som klæder personalet på i forhold til at se borgeren udefra og ind.

� Det er blevet en del af dagligdagen og vi vil altid bruge Hjulet ved gennemgang

af borgere.

� Den er positiv. Såfremt man formår at inddrage redskaberne i hverdagen og

andre projekter. Det burde opdateres. Om 5 år kan man måske handle på helt

andre måder.

� Jeg tror og håber på, at det fortsat vil blive brugt til mange gode dialoger i

hverdagen.

� Vi skal starte op i det nye år med 100 % implementering og fokus på det gode

redskab det er.

� Den ser godt ud, hvis man hele tiden sørger for at få de nye med i projektet.

� Gode fremtidsmuligheder og mulighed for udvidelse.

� Jeg håber, at der komme flere cases.

� Det er svært at sige. Det er vigtigt, der hele tiden er en tovholder på det, så det

bliver et naturligt arbejdsredskab.

Man skal notere sig, at tilbagemeldingerne på tværs af de individuelt udfyldte spørgeskemaer, er

meget enslydende og reflekterer en række af de ting, som man gerne har villet med Virker

Hverdagen fra styregruppens og arbejdsgruppens side. Tilbagemeldingerne om, hvad der er

positivt ved Virker Hverdagen, viser således, at man har fået engageret facilitatorerne på rigtig

vis, og at de alle har samme tanker og ønsker for arbejdet med Virker Hverdagen.

Opsamling Facilitatorerne er meget positive over for projektet, og fungerer som gode ambassadører selv tre

kvart år efter, at projektet er ophørt og overgået til at skulle fungere i hverdagen, og selv efter at

hele hjemmeplejen på Frederiksberg er lagt betydeligt om. Facilitatorerne har følt sig parate til

at varetage undervisningen som facilitatorer og har endvidere påtaget sig det videre arbejde med

at fastholde og videreimplementere Virker Hverdagen i det daglige arbejde.

Facilitatorernes fastholdelse af projektet styrkes af, at eleverne fortsat systematisk oplæres i

Virker Hverdagen gennem undervisning. Desuden betyder undervisningen af eleverne, at

materialerne ”kommer under huden” på facilitatorerne, og derved normaliseres og

hverdagsgøres i højere grad, end vi formoder, de ellers ville. Facilitatorerne fremhæver, at

Virker Hverdagen består af et godt undervisningsmateriale, der fungerer godt i forhold til

dagligdagens problemstillinger for frontpersonalet. Tilbagemeldingerne er meget enslydende og

reflekterer, at en række af de formål med projektet man havde fra styregruppens og

arbejdsgruppens side, ser ud til at være godt implementeret i facilitatorerne.


Kapitel 6

Frontpersonalet Når man med Virker Hverdagen ønskede at sætte fokus på kompetencer, der handlede om at

observere, reagere og dokumentere, skyldtes det flere forhold. Dels er de borgere, der visiteres

til hjemmeplejen og siden plejecentrene, stadig ældre og har en række fysiske og psykiske

skavanker, som frontpersonalet skal kunne håndtere. Dels udskrives borgerne hurtigere fra

hospitalerne efter indlæggelse, og det kræver, at frontmedarbejderne kan håndtere en borger, der

muligvis har et behov for efterbehandling, ligesom det er nødvendigt at kunne observere,

hvorvidt borgeren kan blive hjemme eller får nye symptomer og rettelig hører hjemme på et

hospital. Der er således en række problemstillinger for frontmedarbejderne i hverdagen, der

stiller stadig større krav til, at de i mødet med borgeren kan observere de rette ting og reagere,

hvis der skal reageres, samt dokumentere korrekt, således at de næste medarbejdere kan vurdere

udviklingen i borgerens tilstand. Hjælperen er ofte den primære eller eneste kontakt mellem

borgeren og systemet.

Samtidig er også normeringen for sygeplejerskerne stram, hvorfor det på den ene side er vigtigt,

at sygeplejerskerne inddrages i en borger, såfremt der på nogen måde er behov, eller gode

indicier for at der er behov. På den anden side er det også vigtigt, at sygeplejerskerne ikke

inddrages i et borgerforløb, af den grund, at hjælperne er usikre på tegn og symptomer, som de

uden videre burde have kompetencerne til at vurdere som harmløse. Et løft af frontpersonalets

kompetencer var altså tænkt som noget, der skulle løfte medarbejdernes viden og

selvstændighed og dermed også deres initiativ og arbejdsglæde. Det skulle sikre, at

sygeplejerskerne havde gode observatører at trække på og selv kunne undgå at bruge tid på ting,

som hjælperne sagtens kunne håndtere.

Endelig, og nok så vigtigt, skulle Virker Hverdagen medvirke til, at forløbet hos borgeren blev

bedre, fordi en medarbejder, der kan reagere, når vedkommende skal, vil kunne sikre både at

man ikke foruroliger borgeren unødigt grundet egen usikkerhed, og at man får taget hånd om

borgerens problemer hurtigst muligt, og før disse udvikler sig for meget.

Virker Hverdagen – et tiltag til frontmedarbejderne Et overraskende vigtigt aspekt ved Virker Hverdagen har vist sig at være, at redskaberne i

Virker Hverdagen – i særlig grad e-læringscasene – korrekt er blevet opfattet af

frontmedarbejderne som noget, der var udviklet og udvalgt til dem. E-læringscasene var

udviklet, så de gav mening i forhold til medhjælpernes arbejdsdag, og Hjulet fungerede som god

understøttelse i praksis, også selvom mange efterhånden havde internaliseret det, og derfor ikke

længere havde det fysisk i hænderne. På samme måde blev det meget positivt omtalt af

frontmedarbejderne, at der som led i Virker Hverdagen var planlagt undervisning særskilt for

dem, og at der var særskilt fokus på, hvorledes deres viden kunne komme bedre i spil. Virker

Hverdagen blev således positivt vurderet allerede ved at være et redskab, der var udviklet for og

havde fokus på frontmedarbejderne.


Visuel læring oplevedes positivt Det fremgik derudover, at frontpersonalet oplevede den visuelle læring som meget god og

inspirerende, og at de oplevede, at det var meget bedre at lære ved hjælp af denne form for e-

læringscases, end at skulle læse ting i en bog. Casene gjorde undervisningen interessant, de var

virkelighedsnære, og skildrede situationer, de som frontpersonale stod med i hverdagen.

Desuden var der ikke nødvendigvis meget skrift i casene, når de blev gennemgået mundtligt i

undervisningen, og da mange fra frontpersonalet er udfordret både af det danske sprog og af det

at læse og skrive, havde casene en stor fordel i at være visuelle.

Virker Hverdagen i hverdagen Den generelle holdning hos frontpersonalet var endvidere, at Virker Hverdagen gav god mening,

fordi det gav medarbejderne et redskab til at skabe bedre systematik og fokus i deres arbejde.

Virker Hverdagen gav medarbejderne en oplevelse af, at kunne bruge den viden de opsamlede

hos borgerne på en ny måde, uden at arbejdet, de udførte, var nyt.

Hvis du ser på det, så et det (Hjulet) bare en forenkling af den gamle

sygeplejeproblemløsningsmodel. Der har du også et problem og skal finde årsagerne

og årsagerne kan så ligge i Hjulet. Det er sådan set en problemløsningsmodel. Derfor

kan du jo sagtens bruge det rigtig mange steder i virkeligheden” (Frontmedarbejder,

hjemmeplejen)

Virker Hverdagen oplevedes da også i højere grad som en genopfriskende snarere end en

revolutionerende undervisning. Undervisningen åbnede mulighed for at vende erfaringer osv.,

hvilket i sig selv var af stor værdi.

”Man skal aldrig være afvisende for at lære noget nyt. Jeg er en gammel rotte, men der

er også plads til noget nyt ind i mellem” (Frontmedarbejder, hjemmeplejen)

Det blev også nævnt af dem, der var meget garvede som medhjælpere, at det var rart, at de

gennem undervisningen i casene og Hjulet blev bekræftet i, at de arbejdede på den rigtige måde.

”Nårh, er det det de vil have os til, jamen det har vi jo gjort hele tiden”

(Frontmedarbejder, plejecenter)

Virker Hverdagen har endvidere givet frontpersonalet oplevelsen af at blive bedre fagligt, fordi

deres faglige sprog er blevet mere konkret. Det er en udvikling, som flere af facilitatorerne har

observeret.

”Jeg synes det (Virker Hverdagen) er et godt arbejdsredskab, da det får medarbejderne

til at reflektere mere. Jeg ved, vi har haft færre fald blandt borgerne, da der har været

mere fokus på observationerne ude i hjemmene. Der har også været mere fokus på

ernæring og de psykiske og sociale problemer” (Facilitator, hjemmeplejen)


Virker Hverdagen omtales også af flere blandt frontpersonalet, som noget der har betydet, at de

har hævet blikket. Blikket er blevet professionaliseret. Kompetenceudviklingen er endvidere

blevet styrket, fordi et mere præcist redskab som e-læringscasene har betydet, at hjælperne har

turdet spørge om mere. De er mindre bange for at lyde dumme, fordi casene har givet dem

mulighed for at sætte ord på deres observationer.

Det at introducere nyt, kan ses som en kritik af det, der har været hidtil, eller blot opleves som

utrygt. I den sammenhæng er det vigtigt, at flere er opmærksomme på, at der er nogle, der skal

gå forrest og vise, at den nye måde at arbejde på giver mening.

”Der vil altid være nogen som stritter imod. Det vigtige er, at tage nogle medarbejdere

og præsentere dem for det (nye). Der skal være ejerskab, der skal være nogle som

godt gider det her, nogle som tænker; det her er godt nok en god idé. Når der er nogle

positive fanebærer, som tænker at det her er skide godt, så lad dem komme på banen

og være dem, som taler godt for sagen” (Frontmedarbejder, plejecenter)

Virker Hverdagen for de erfarne I interviewene med frontpersonalet fremgik der da også mindre positive fortællinger, hvor

rutinerede hjælpere eller assistenter angav, at det at deltage i undervisningen og gennemgå e-

læringscases samt Hjulet var en slags tidspilde.

”Det har måske været lidt spild tid at bruge det her på os, som ikke er nyuddannede”

(frontmedarbejder, hjemmeplejen)

De oplevede endvidere, at den faglige samtale, var stærkt determineret af, hvem de var i gruppe

med. Når assistenter og sygeplejersker var i gruppe sammen, dannede casene et grundlag for en

faglig samtale af højere sværhedsgrad, end når grupperne var blandet med hjælperne.

”Jeg sad sammen med en aftenvagt, der er hjælper, og min sygeplejerske.

Sygeplejersken og jeg havde nogle andre syn på tingene nogle gange, end hjælperen

havde, fordi hun ikke havde den samme viden, som vi havde. Og der kunne jeg godt

blive lidt småirriteret, faktisk, og tænkte; prøv lige og hør her, kom lidt ind i kampen, det

er jo det du står med til dagligt, og det er jo det, du ser og oplever. Vi sidder på

forskeligt fagligt plan og sygeplejersken og jeg ville automatisk gå videre til næste plan i

den her faglighed, end en hjælper” (Assistent, plejecenter)

Virker Hverdagen for alle Ovennævnte gør det endnu engang væsentligt at fastholde, at Virker Hverdagen ser ud til at have

et stort potentiale, men at der bør tænkes i, at det kan anvendes på forskellig vis af de forskellige

faggrupper, således at netop de længere uddannede eller mere erfarne bruger redskaberne til at

støtte op om de mindre erfarne og kortere uddannede. Derved kan de højne samarbejdet og

viden i gruppen. Fremfor at ærgre sig over hvad frontmedarbejderne ikke ved, kan Virker

Hverdagen være med til at klargøre, hvorledes de mere erfarne kan støtte op om arbejdet,

frontmedarbejderne udfører og dermed kan de højne kvaliteten i arbejdet ude hos borgerne.


Virker Hverdagen er en systematik, man kan have med i hovedet Der er grund til at fremhæve, at det er en stor styrke ved Virker Hverdagen, at redskaberne er

simple, intuitive og effektive i forhold til at systematisere arbejdet hos borgerne. Det betyder, at

Virker Hverdagen oplevedes som let at tage med sig og bruge i arbejdet og tale ud fra til

møderne. De frontmedarbejdere som var mest begejstrede for Hjulet og hele projektet, var da

også dem, som kom fra afdelinger, hvor det bredt set blev brugt meget, og hvor der i møder og

samtaler blev taget udgangspunkt i de ord og problemstillinger og den systematik, Virker

Hverdagen har introduceret.

På de afdelinger, hvor Hjulet var blevet godt implementeret, var det fysiske Hjul ikke

nødvendigvis i hænderne. En hjælper forklarede det med, at Hjulet var i baghovedet, når han var

på besøg hos borgeren. Andre havde det med sig, men ville ikke tage det frem foran en borger.

”Jeg vil da ikke sidde med sådan et Hjul foran en borger. Det (at stå og dreje på Hjulet)

synes jeg er nedgørende over for borgeren” (Frontmedarbejder, hjemmeplejen)

Andre årsager til ikke at have Hjulet fremme hos borgeren var, at Hjulet var for stort til at være i

kittellommen, eller at man brugte veste, hvor der ikke var lommer i. Det blev også nævnt, at det

var uhygiejnisk at tage Hjulet frem hos den enkelte borger, da det jo ikke kan sprittes af.

”Vi ville aldrig tage Hjulet med ind til en beboer, fordi vi kan ikke gøre den ren!

Smittefaren (består) i, at vi har bakterier med frem og tilbage, fordi det (Hjulet) er i pap.

Vi kan ikke gøre det rent. Vi vil ikke kunne spritte det af eller noget. Så den giver ikke

mening at have i lommen med rundt. Det ville bare bære bakterier fra det ene sted til

det andet. Så derfor har jeg ikke haft det med i min lomme. Man skulle have lavet noget

materiale, der havde været lamineret” (Frontmedarbejder, plejecenter)

Dette argument blev dog bestemt afvist af flere facilitatorer og andre frontmedarbejdere, der

mente, at det var en overdreven nervøsitet, og at de da heller ikke sprittede mobil osv. af, selvom

den også var oppe af lommerne med jævne mellemrum.

”Det synes jeg er noget pjat. Jeg skifter jo heller ikke tøj fra borger til borger. Det her (Hjulet)

kan sagtens komme med ud. Jeg spritter heller ikke mine nøgler af, og de kommer i rigtig

mange hænder” (Frontmedarbejder, hjemmeplejen)

Hjulet til møderne Hjulet bruges dog ikke blot i mødet med borgeren. En medarbejder fra hjemmeplejen fortalte, at

Hjulet var fast inventar på deres møder. Denne medarbejder havde faktisk aldrig modtaget

undervisning i Virker Hverdagen, men så bare hvilken virkning Hjulet havde i arbejdet, og

kunne ikke forestille sig at undvære det i dagligdagen. Derfor endte han med at tage et

”herreløst” Hjul i et ubevogtet øjeblik.


”Jeg har Hjulet ved siden af mig når vi gennemgår tavlen og derfor er det jo hele tiden i

fokus. Det samarbejder vi jo om (…) Vi har to typer af tavler. Som udgangspunkt bruger

vi denne her med Hjulet, hvor vi gennemgår enkelte klienter hele vejen rundt, fordi der

er tit sammenhæng i tingene” (Frontmedarbejder, hjemmeplejen)

Hjulet og den komplekse borger I samme gruppe blev det fortalt, at berøringsangsten for komplekse borgere var blevet mindre.

Tidligere havde man oplevet, at kollegaer bakkede væk fra komplekse borgere, fordi de

manglede kompetencer til at overskue og løse problemstillingen. Hjulet havde gjort komplekse

situationer langt mere gennemskuelige, da det gav dem et hjælpemiddel til at komme videre via

muligheden for systematisk gennemgang af borgerens problemstillinger emne for emne.

”Det kan jeg mærke, når vi står med de der komplekse grupper. Den der

berøringsangst der kan være for komplekse klienter er blevet mindre. Der er (kommet)

interesse for det her. Der er interesse for at løse det” (Frontmedarbejder,

hjemmeplejen)

Denne frontmedarbejder fortalte i interviewet, at han mente, at udbyttet af arbejdet med Hjulet

var muliggjort af, at de havde disse gruppemøder. Andre interviews understøttede i vid

udstrækning dette. De steder, hvor Virker Hverdagen så ud til at have haft mest succes, var de

steder hvor e-læringscasene samt Hjulet var en del af hverdagen.

Dokumentation Mens Virker Hverdagen ser ud til at have haft betydning for, at frontpersonalet er blevet styrket

i forhold til at observere, har kun meget få angivet, at de også er styrket i forhold til at

dokumentere, uanset at dette er et mål for Virker Hverdagen. En årsag kunne være, at

journalerne, der anvendes til at dokumentere arbejdet med borgerne, ikke er udformet, så de

matcher redskaberne fra Virker Hverdagen. Endvidere har mange hjælpere et meget dårligt

skriftligt dansk, mange har dårligt dansk i det hele taget.

Spørgsmålet er dog, om det er årsagen til, at dokumentationen generelt set ikke er blevet meget

forbedret som led i arbejdet med Virker Hverdagens redskaber? Det nævnes nemlig flere gange

af facilitatorerne, at hjælperne er dygtige til at dokumentere i projektet ”I Sikre Hænder”. Måske

er projektet ”I Sikre Hænder” mere tydelig omkring, at der skal dokumenteres, og direkte i sine

krav til, hvad der skal dokumenteres.

Et andet argument som kan forklare, hvorfor Virker Hverdagen ikke har ført til bedre

dokumentation, kan findes allerede i midtvejsevalueringen og gentages i samtalerne og svarene

på spørgeskemaerne fra facilitatorerne i denne evaluering, nemlig at undervisningen i Virker

Hverdagen er så tidsmæssig afgrænset, at man ikke kan nå alt. Facilitatorerne koncentrerer sig

ofte om Hjul og e-læringscases, men får ikke talt om dokumentation. Det, at der skal

dokumenteres og hvordan der kan dokumenteres ved hjælp af Virker Hverdagen, bliver ikke

kommunikeret tydeligt nok. Det skal dog nævnes, at det også fremhæves i interviewene, at

dokumentationsmulighederne ikke altid er optimale. Der er ikke meget tid til dokumentation i


hjemmeplejen i hverdagen, og det foregår oftest på en lille Smartphone. Igen gælder det dog, at

disse betingelser er ens for Virker Hverdagen og I Sikre Hænder, og at sidstnævnte projekt i

højere grad ser ud til at lykkes med at få dokumentationen af arbejdet på plads.

”De der smartphones, de er godt nok ikke sjove at dokumentere på (…) Det er meget

omstændeligt. Du skal igennem så meget og mange gange er der ikke netværk til det”

(Frontmedarbejder, hjemmeplejen)

Vil man styrke dokumentationen, er man nok nødt til at vise, at denne del af arbejdet er vigtigt

ved at prioritere tiden til og oplæringen i, at dokumentationen kan finde sted.

Plejecentre og hjemmepleje – forskellige betingelser for Virker Hverdagen Virker Hverdagen er udviklet til at fungere i såvel hjemmepleje som plejecentre, og det er også

positivt omtalt begge steder. Evalueringen viser dog, at man tilsyneladende er nået længere med

at implementere Virker Hverdagen i plejecentrene end i hjemmeplejen. Dette ser ud til at

skyldes måden, hvorpå frontpersonalet arbejder. I hjemmeplejen er arbejdet mere individuelt,

idet frontpersonalet kører rundt hos de enkelte borgere, og de er ofte alene om at skulle

observere og sortere i, hvad der er vigtigt at rapportere videre. Samtidig kan det være svært at

finde tid til sparring og til at indarbejde nye redskaber og måder at arbejde på.

”Vi kommer ind kl. 12 og man er stresset. Man når slet ikke at komme ned og ens

hjerne er slet ikke modtagelig for nye input. Man har brug for pause”

(Frontmedarbejder, hjemmeplejen)

”Jeg tror mest, man bruger dem, man sidder og spiser frokost sammen med, når man

er lidt i tvivl. Så er det rart at have en kollega, man kan tale med” (Frontmedarbejder,

hjemmeplejen)

Selvom det store Hjul stod fremme flere steder i hjemmeplejen, var det i frokosttuen eller på

gangen udenfor. Det var dermed ikke noget, man som medarbejder passerede flere gange

dagligt, men kun når man kom ind til frokost. Det store Hjul kan dermed ikke – bare qua sin

tilstedeværelse - være med til at minde frontpersonalet fra hjemmeplejen om Virker Hverdagen,

på samme måde som det kan ske i plejecentrene, hvor personalet går forbi Hjulet, når de

bevæger sig i fællesområdet. Endvidere gælder det i plejecentrene, at selvom personalet er inde

hos egne borgere, går man som personale tættere sammen, mødes på gangene og har dermed

mulighed for at inspirere hinanden, minde hinanden om nye arbejdsmetoder med mere.

Det betyder dog ikke, at man ikke er på vej med at implementere Virker Hverdagen også i

hjemmeplejen, men interviewene viser tydeligt, at hverdagen er forskellig fra hjemmeplejen til

plejecentrene, hvorfor det tager længere tid i hjemmeplejen.


Opsummering Frontmedarbejderne har vist sig at være meget tilfredse med Virker Hverdagen og de redskaber,

der er udarbejdet. Selvom nogle med lang anciennitet ikke fandt, at de fik meget fagligt ud af at

blive introduceret til Virker Hverdagens redskaber, var der mange med lang anciennitet, der

fandt, at Virker Hverdagen kunne hjælpe dem med en systematik i måden at observere på, og

som kunne se, at Virker Hverdagen var til gavn for dem i arbejdet. En af de meget positive

tilbagemeldinger omkring Virker Hverdagen var, at materialet var udarbejdet til frontpersonalet.

Mange var ikke vant til, at der var meget fokus på dem, og derfor oplevedes det positivt, at

redskabet var udviklet til dem og afspejlede den virkelighed, de stod i.

For frontpersonalet så det ud til at have betydning for deres udbytte af arbejdet med Virker

Hverdagen, at de blev bakket op af andre faggrupper. I det omfang der var bred fokus på Virker

Hverdagen på arbejdspladsen, blev frontmedarbejderne løftet, fordi deres observationer og

handlinger blev anvendt, og fordi de let kunne overskue, hvad de skulle rapportere omkring og

have fokus på. Man kan måske gå så langt som til at sige, at selvom Virker Hverdagen har fokus

på frontpersonalets kompetencer, så er man måske nødt til at gå omvejen omkring de andre

faggrupper også, og i et eller andet omfang inkludere dem i Virker Hverdagen og give dem et

nyt blik på frontmedarbejdernes bidrag til borgernes velbefindende, for virkeligt at få udnyttet

de muligheder et kompetenceløft af frontmedarbejderne giver.


Kapitel 7

Eleverne I udgangspunktet var det vores forestilling, at vi i evalueringen kun i lille grad ville medtænke

eleverne, dels fordi de er en gruppe medarbejdere, der kun er på afdelingerne kortvarigt, dels

fordi vi forventede, at deres synspunkter på mange måder ville kunne dækkes ind via et fokus på

frontpersonalet. Evalueringen har dog vist, at Virker Hverdagen på særlig vis støtter eleverne i

deres arbejde og uddannelse. Samtidig synes det relevant at medtage dem, da der er tale om en

gruppe mennesker, der snart vil indgå som frontpersonale.

Virker Hverdagen er et overskueligt første møde med virkeligheden Eleverne i hjemmeplejen på Frederiksberg kommer næsten alle fra skolen på

Diakonissestiftelsen. Uddannelsen til at blive social- og sundhedshjælper/assistent på

Diakonissestiftelsen udgøres af en vekselvirkning mellem skole og praktik. Første

praktikperiode følger efter tre måneders indledende skolegang. Disse tre første måneder bruges i

meget vid udstrækning på grundfag såsom dansk, engelsk og naturfag. Det vil sige, at når

eleverne kommer ud i første praktik, har de endnu kun modtaget relativt lidt undervisning i

sundhedsfaglige og sociale fag. På baggrund af dette fortalte en elev, at mange af hendes

klassekammerater faktisk frygtede at komme i praktik, i særlig grad dem, der ikke havde

erfaring fra tidligere vikarjob o. lign., fordi de oplevede, at de ikke var klædt godt nok på til at

kunne klare den virkelighed, der ventede dem i praktikken. Derfor fik undervisningen i e-

læringscasene og Hjulet en stor betydning for hende i begyndelsen af hendes første

praktikperiode ved Frederiksberg hjemmepleje.

” Jeg ville ønske, at det (redskaberne fra Virker Hverdagen) var en del af

undervisningen (på skolen), fordi det har gjort mig så meget mere parat til det, som jeg

kom ud til. Det var hårdt bare at blive kastet ud i virkeligheden, men Hjulet hjalp mig

rigtigt meget, og jeg ville gerne have kendt det endnu tidligere” (Hjælperelev, 1.

praktikperiode)

Samme elev fortalte, at selvom de på skolen havde fået lidt undervisning i at observere, reagere

og dokumentere – de tre hovedpunkter der også går igen i Virker Hverdagen - fandt hun, at

undervisningen ville vinde betydeligt ved at inddrage, hvor væsentligt det er at observere på

forhold, der ikke lige handler om borgeren selv. Hun var oplært i at se brudstykker og Virker

Hverdagen var med til at samle disse brudstykker til et helt billede. Udfordringerne for eleverne

var således, at de på skolen ganske vist blev undervist i, hvordan de skulle have ”et blik” for

borgeren, men ikke i hvilken grad dette blik, bør omfatte alle de små og store tegn, der er rundt

om borgeren og som er med til at pege på, hvordan borgeren har det.


”Vi lærer jo at det er borgeren vi skal passe på og det er borgeren vi skal være

opmærksomme på, så man glemmer jo egentligt alt det udenom, som der jo også er.

Man kommer (med Hjulet) til at tænke lidt længere, når man kommer ind hos en borger”

(Hjælperelev, 1. praktikperiode)

Virker Hverdagen var dermed med til at give eleverne opmærksomhed på forhold såsom visne

blomster, indholdet i skraldespanden – smides der mad eller flasker ud - på at kigge i køleskabet,

om der overhovedet var mad. Alle disse småting kunne selvfølgelig betyde ingenting, men hvis

tegnene var mange og/eller tilbagevendende, lagde hun mærke til det nu. Virker Hverdagen

havde skærpet hendes observationer samt udbredt dem til at omfatte hele hjemmet og ikke kun

borgeren. Virker Hverdagen blev oplevet som en intuitiv og god måde at arbejde på.

”I starten (…) kørte man meget (fysisk) rundt på Hjulet. Men nu ligger det der så bare i

baghovedet, og det er godt. Især hvis det er borgere, man ikke har været hos før. Der

er denne viden knaldgod, fordi man let kan danne sig et indtryk af, hvad er det for en

person, man er hjemme ved, selvom man selvfølgelig ikke kan være hundrede procent”

(Hjælperelev, 1. praktikperiode)

Oplæring af eleverne i Virker Hverdagen Interviewene med facilitatorerne viste, at det var lidt forskelligt på hvilken måde, og i hvilket

omfang Virker Hverdagen blev introduceret til eleverne. Det interessante var, at introduktionen

af Virker Hverdagen til eleverne syntes at være mere systematisk og repeterende end

undervisningen til frontpersonalet.

”Vi har kørt det (Virker Hverdagen) ind som en fast del af deres introduktion. Vi tager 2 timer

en eftermiddag. Jeg synes, vi får nogle rigtig gode snakke. Vi får mange nationaliteter, så vi

taler meget om, hvad ordene betyder” (Pædagogisk vejleder, hjemmeplejen)

Facilitatorerne og de pædagogiske vejledere nåede ikke blot systematisk at introducere Hjulet

samt casene til eleverne, og dermed Virker Hverdagens mulighed for at styrke elevernes evne til

at ”observere” og ”reagere”, de tog sig også langt hen ad vejen tid til at introducere Virker

Hverdagens tredje aspekt: ”dokumentér”, dvs. lære eleverne op i, hvordan Virker Hverdagen

kan fungere som vigtigt hjælpemiddel i dokumentationsøjeblikket.

”Jeg sørger for at vores elever bliver undervist. Jeg hjælper til omkring dokumentation

ved at inddrage Hjulet” (Facilitator, hjemmeplejen)

"Jeg har ugentlige vejledninger med mine elever og jeg har jo også undervist dem i

dokumentation og efterhånden er det blevet en naturlig ting for mig at tage det med”

(Facilitator, plejebolig)

De kunne f.eks. bede eleverne om at udvælge en af de borgere, de er med ude hos, og beskrive

denne borger ud fra hele eller dele af Hjulet, eller på baggrund af nogle af de cases, de har


arbejdet med. En elev forklarede, at hun brugte Hjulet meget konkret og f.eks. startede ved

”hjemmet”. Så brugte hun de ord, som stod på Hjulet. Hvis hun syntes, der var snavset, så skrev

hun snavset. Herefter skrev hun, hvorfor hun syntes, der var snavset. Hjulet blev et redskab for

hende, som ikke kun hjalp med at skrive konkrete observationer ind i dokumentationen, men

som også fik hende til at tænke over årsager, herunder hvordan den ene observation kunne

hænge sammen med andre observationer, hun havde gjort hos borgeren. Var der tegn på forfald

flere steder, hvilket Hjulet kunne være med til at henlede opmærksomhed på, kunne det føre til

overvejelse om, hvorvidt en borger skulle have mere hjælp.

Den relativt lille ekstratid, der blev brugt på at lære eleverne op i redskabet – to timer i stedet for

1½ time eller mindre – samt tilbagevenden til, hvordan redskaberne kunne bruges aktivt i

hverdagen, betød tydeligvis noget for, hvor godt eleverne arbejdede med redskaberne og deres

store begejstring for Virker Hverdagen.

Virker Hverdagen, eleverne og frontpersonalet Ud over undervisning af de pædagogiske vejledere, skete der også en introduktion til arbejdet i

form af sidemandsoplæring. I praksis betød det, at den enkelte elev var med rundt på besøg hos

borgerne sammen med en erfaren hjælper/assistent/pædagogisk vejleder. Det gav mange fordele

for eleverne, fordi de derved som oftest fik adgang til en stor rutine og mange erfaringer, og

dermed mulighed for at opbygge en nuanceret viden, de kunne trække på fremadrettet.

For eleverne kunne der være den udfordring, at de var sammen med frontpersonale, der netop i

kraft af, at de ofte har været i faget mange år, ikke sjældent handlede ”på rutinen”. Det er i sig

selv ikke problematisk, men rutinen kunne gøre, at frontpersonalet bare gjorde ting, som de ikke

kunne forklare for sig selv og derfor også kun vanskeligt forklare til eleverne. En del

frontpersonale nævnte, at de underviste eleverne i at bruge deres sunde fornuft, men hvad ”sund

fornuft” var i de givne omstændigheder, var mere uklart og oftest en vurderingssag. Virker

Hverdagen blev af samme grund omtalt af frontpersonalet som ”et fantastisk

undervisningsmateriale” at bruge på eleverne, fordi det satte ord på ”den sunde fornuft”, ord på

hvad man reagerede på som frontpersonale, hvordan og hvorfor, og det medførte, at

frontpersonalet oplevede, at deres sidemandsoplæring blev bedre.

Opsummering Virker Hverdagen fremhæves igen og igen som meget anvendeligt for eleverne, hvilket dog

formentlig også skyldes, at eleverne er inde i et meget struktureret undervisningsforløb og at

introduktionen til Virker Hverdagen synes at være mere grundig end til frontpersonalet. Der er

således afsat tilstrækkelig tid til at introducere eleverne ikke bare i, hvordan Hjulet og casene

kan bruges til at observere og reagere men også til at dokumentere. Materialet kan endvidere

anvendes af frontpersonalet, der har eleverne med ude i arbejdet hos borgerne. Derved bliver

frontpersonalet også dygtigere til at bruge redskaberne i Virker Hverdagen.


Kapitel 8

Konklusion Som nævnt indledningsvist, var Virker Hverdagen et kompetenceopbyggende projekt, der skulle

træne det kommunale frontpersonale ved Frederiksberg Kommune i tidlig opsporing af

sygdomme hos ældre borgere og medicinske patienter for derigennem at forebygge (gen-)

indlæggelser. Projektet skulle udvikle metoder og redskaber for at hjælpe frontpersonalet til at

observere og reagere på sygdomstegn hos borgere i eget hjem og i plejecentrene. Projektet blev

udviklet i et samarbejde mellem Uddannelsesenheden og Frederiksberg Kommune.

Projektet Virker Hverdagen blev sat i søen på baggrund af ønsket om et fagligt kompetenceløft

af frontpersonalet i hjemmeplejen samt plejecentre i Frederiksberg Kommune. Begrebet

frontpersonale omfatter social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Kompetenceløftet skulle medvirke til en fortsat motivation og arbejdsglæde, medvirke til

fastholdelse af personalet, ligesom det skulle sikre høj faglig kvalitet i hjemmeplejen og på

plejecentrene. Projektet Virker Hverdagens formål var at skærpe frontpersonalets faglige blik for

hverdagsobservationer, således at de blev mere præcise i forhold til at observere, reagere og

dokumentere på baggrund af deres arbejde hos borgeren/beboeren.

Målene i Virker Hverdagen Det overordnede mål med Virker Hverdagen var at etablere en systematik til tidlig opsporing af

funktionsnedsættelse, underernæring og sygdomstegn hos den ældre borger og den ældre

medicinske patient, og formålet med projektet sammenfattes som:

1. Tidlig opsporing af sygdom hos den ældre borger, herunder den ældre

medicinske patient med kroniske sygdomme, nedsat funktionsniveau og

underernæring.

2. Udarbejdelse af konkrete værktøjer til anvendelse for frontpersonalet fx

instrukser, algoritme og e-læringscases.

3. Forebyggelse af (gen)indlæggelser hos den ældre medicinske patient.

(Bemærk: Dette punkt indgår ikke i evalueringen da CHR selv står for dette).

Ad 1: Tidlig opsporing af sygdom hos den ældre borger, herunder den ældre medicinske

patient med kroniske sygdomme, nedsat funktionsniveau og underernæring

Evalueringen har vist, at Virker Hverdagen er et godt bidrag til arbejdet i hjemmepleje og

plejecentre, fordi redskaberne i Virker Hverdagen lærer frontpersonalet at systematisere deres

indsamling af viden i hjemmene og sætte enkeltheder sammen til et hele. Eleverne er den

gruppe, hvor det allertydeligst kommer til udtryk, og det er også hos eleverne, at man tydeligst

kan se, at Virker Hverdagen kan fungere i forhold til såvel at observere som at reagere og

dokumentere.


Ad 2. Udarbejdelse af konkrete værktøjer til anvendelse for frontpersonalet fx instrukser,

algoritme og e-læringscases

Virker Hverdagen har udarbejdet en række meget positivt omtalte redskaber til brug for arbejdet.

Materialet fungerer i særlig grad, fordi de udviklede e-læringscases understøtter det redskab der

udgøres af Hjulet på overbevisende måde. Tilsammen adresserer de hverdagsproblemer på en

intuitiv måde, hvorfor de er lette for frontpersonalet at sætte sig ind i og anvende i arbejdet.

Mange kan efter kort tid undlade at tage et fysisk materiale (Hjulet) frem, men kan medbringe

Hjulet som et arbejdsredskab i hovedet.

Implementering af Virker Hverdagen Styregruppen for Virker Hverdagen samt arbejdsgruppen blev nedlagt primo 2015. Det har dog

tydeligt vist sig, at der fortsat er meget stort engagement i Virker Hverdagen i særlig grad fra

ledelsens side. Flere steder angiver ledere og facilitatorer da også, at de ikke ser Virker

Hverdagen som et projekt, men som noget der er implementeret – noget der er en del af

hverdagen. Virker Hverdagen har været bygget solidt op og er blevet forankret forsvarligt,

hvorfor selv en omstrukturering af hele hjemmeplejen på projektets meget sårbare tidspunkt,

nemlig da det gik fra at være projekt til at skulle implementeres, ikke har betydet, at det er

lukket ned.

Det har også betydning for implementeringen, at det er så tæt forbundet med hverdagen, at det

ikke kræver, at frontpersonalet tænker og strukturerer arbejdet helt anderledes. Det handler for

frontpersonalet om blot at justere en anelse på det, de allerede gør.

Som altid gælder det, at projektet kunne få mere opmærksomhed, og det kunne være endnu

bedre implementeret, men der er fortsat en tydelig ledelsesforankring af projektet, hvilket gør

det sandsynligt, at projektet vil kunne finde endnu bedre anvendelse, hvis det ikke ”drukner” i

de mange andre gøremål, ledelsen står med.

Anbefalinger Evalueringen viser tydeligt, at Virker Hverdagen har været et vellykket projekt, som også - et

halvt år efter projektet er afsluttet - vurderes som nyttigt, med gode redskaber som man meget

gerne vil styrke brugen af. Når det er sagt, er det dog også vores konklusion, at Virker

Hverdagen har potentiale til mere, hvorfor vi vil anbefale følgende:

a. En undervisning, der har tydeligt blik for, hvordan forskellige faggrupper kan få

forskellig nytte af Virker Hverdagen. Virker Hverdagen har potentiale til at

skabe en synergieffekt, da det både kan virke som et læringsredskab for

frontpersonalet og et styringsredskab for andre faggrupper, der kan bruge

redskaberne til at sikre, at observationer og tilbagemeldinger bliver præcise og

lette for alle at anvende.

b. En undervisning der også prioriterer at komme ind på dokumentationsaspektet.

Det vil kunne medvirke til at flere af mulighederne i Virker Hverdagens

redskaber bliver forløst, da redskaberne er gode til at systematisere det, der

skal skrives og sikre, at der er en ensartet brug af ord.


c. At man overvejer jævnligt at repetere Hjulets forskellige temaer og emner med

frontpersonalet, for at sikre, at frontpersonalet med tiden ikke blot fokuserer på

de emner, de lige husker, men når hele vejen rundt om Hjulets emner.

Repetitionen kan ske til møder, hvor man kan køre emnerne og

underpunkterne igennem som en remse.

d. Materialet kan udvides til flere cases. Det vil i særlig grad være relevant, hvis

man vil anvende og opfriske Virker Hverdagen over en længere periode, idet

man så vil få brug for nye cases, der kan fastholde interessen og fokus.

e. At man overvejer muligheden for at sætte kommaer på Hjulet. Flere

dansksvage hjælpere og elever har svært ved at læse de små bogstaver og

holde ordene fra hinanden, hvilket skaber forvirring.

f. At man overvejer, om man vil gøre Hjulet til en App, idet hjælperne altid har

mobilen med. En mulighed – såfremt der udvikles en App - er at tilføje flere

emner, såsom demens, således der udvikles et ”demens-Hjul”, og på samme

måde kunne man forestille sig andre ”special-Hjul”. Ulempen er dog, at Hjulets

styrke ligger i dets enkelthed, og Hjulet må derfor heller ikke blive for

besværligt at anvende.

g. At man overvejer at have Hjulet på flere sprog – evt. så det stod på dansk på

den ene side, og på et andet sprog på den anden side. Trods fordelene ved

denne model, står den delvis i vejen for, at frontpersonalet lærer at anvende

dansk.

h. At man overvejer ikke eksklusivt at anvende Hjulet som et redskab for

personalet, men at placere et Hjul på stuerne/ i hjemmene. Pårørende kan

have svært ved at se de forandringer, der sker hos dem de besøger, når de

kommer ofte, men ville, med udgangspunkt i Hjulet, kunne bidrage med

relevante bekymringspunkter.

a. At det er tydeligt, hvad der sker med redskaberne, når projektet lukkes ned

eller overgår til drift. De steder, der vil bruge redskaberne som del af et projekt,

skal have god viden om, hvor længe de som projektdeltagere har adgang til

redskaberne. Hvis adgangen begrænses efter projektperioden, bør de måske

på forhånd overveje, om de skal medtænke en pulje til indkøb af redskaber

såsom adgang til e-læringscases og Hjul efter projektets afslutning, således at

projektet kan fastholdes også efter projektet afsluttes?


Perspektivering Det er nævnt flere gange, at Virker Hverdagen har fungeret meget godt for eleverne. Når det

skal nævnes igen som perspektivering skyldes det at:

1. Uddannelsesinstitutionerne har midlerne til at finansiere indkøb af adgang til e-

læringscases samt Hjul.

2. Uddannelsesinstitutionerne har fat i mange elever på en gang, og vil derfor

systematisk og flere gange undervejs i uddannelsesforløbet kunne inddrage

Virker Hverdagen.

3. Elever og nyuddannede har meget gode forudsætninger og muligheder for at

fungere som ambassadører ved at videreføre redskaberne og tankemåden i de

afdelinger de kommer ud i, og dermed sprede kendskabet til Virker Hverdagen.

Et af scenarierne kunne være, at en repræsentant fra Virker Hverdagen underviste de studerende

på skolen i e-læring og Hjulet. Et sådan samarbejde ville være med til at styrke båndet mellem

skolen og praktikstederne. Eleverne er ikke frontpersonale endnu – men de bliver det snart.


Kapitel 9

Bilagsoversigt Bilag 1: Metode

Bilag 2: Tidslinje for Virker Hverdagen

Bilag 3: Interviewguides

• Spørgeguide til ledelsen

• Spørgeguides til facilitatorer

• Spørgeguides til frontpersonalet

• Spørgeguides til eleverne

Bilag 4: Spørgeskema til facilitatorer

Bilag 1: Metode Metode i slutevalueringen Som udgangspunkt skulle denne evaluering bygge på enkeltinterviews, fokusgruppeinterviews

samt en spørgeskemaundersøgelse. Det viste sig dog hurtigt, at fokusgruppeinterviews ville

være vanskelige at gennemføre, og at de næppe ville give den bedste form for viden.

Førstnævnte handlede meget om det praktisk mulige med at samle personalet i meningsfulde

grupper. Sidstnævnte skyldes, at der er væsentlige organisatoriske forskelle på tværs af

afdelingerne, og på tværs af hjemmeplejen og plejecentrene. Fokusgruppeinterview bruges i

særlig grad til at skabe konsensus om et emne og som værende et rum, hvor deltagerne kan

sparre med hinanden. Da vi var interesserede i variationen i synspunkter om og oplevelser med

Virker Hverdagen, fandt vi det mest hensigtsmæssigt at bruge vores og personalets ressourcer på

den form for dataindsamling, der gav mest viden. Derfor undlod vi fokusgrupper til gengæld for

flere enkeltinterviews, observationer samt inddragelse af eleverne i evalueringen. Der er således

tale om en triangulering af metoder, for både at nå dybere og bredere. Disse overvejelser blev

delt med Uddannelsesenheden, som støttede beslutningen.

Opbygningen af spørgeguides

Der blev foretaget interviews på ledelses-, facilitator-, frontpersonale-, samt elevniveau. Til

hvert af niveauerne blev der udarbejdet en spørgeguide på baggrund af information fra

midtvejsevalueringen samt andre relevante dokumenter. Disse blev ændret undervejs,

efterhånden som vi kom ind i projektet og fik input fra flere faggrupper og ledelsesniveauer.

Spørgeguiden til henholdsvis lederne, facilitatorerne, frontpersonalet og eleverne er

grundlæggende meget ens, da det er en række af de samme elementer, der skal afdækkes. Men

der spørges på lidt forskellig vis og til lidt forskellige aspekter for at få afdækket den enkeltes

funktion i og synspunkter omkring Virker Hverdagen bedst muligt. Denne form gav mulighed

for både at afdække hver af de fire niveauers synspunkter og forstå såvel der, hvor der er

enighed og divergens mellem dem, samt hvad det bunder i.

Alle interviews er blevet optaget og transskriberet. To interviews er foregået på telefon. To

interviews er foregået inde i Rådgivende Sociologers lokaler. Resten er gennemført ude på

arbejdspladserne på individuelt aftalte tidspunkter.


Interviewaftaler

Etableringen af kontakt til relevante interviewpersoner viste sig at være det mest vanskelige ved

denne evaluering. Denne problematik skyldtes flere ting. Personalets dagligdag foregår for

manges vedkommende ikke tæt på en computer, og derfor bliver mailkontoen heller ikke tjekket

så ofte. Dette gælder i særlig grad frontpersonalet. Derudover har personalet en travl arbejdsdag

med mange gøremål. Henvendelser fra Rådgivende Sociologer var derfor, forståeligt nok,

henvendelser som landede langt nede i bunken. Løsningen i forhold til frontpersonalet var at

inddrage teamlederne fra plejecentrene, samt lederne fra hjemmeplejen. De hjalp til med at

skaffe lokaler og skubbe til informanterne med mere.

Spørgeskema til facilitatorer

Foruden interviews inkluderede dataindsamlingen, at der blev lavet et spørgeskema til

facilitatorerne med henblik på at kortlægge og forklare, hvordan de har oplevet Virker

Hverdagen og deres rolle i det. Spørgeskemaet blev bygget op på baggrund af viden fra

enkeltinterviewene, samt andre materialer fra projektet. Spørgeskemaet blev kommenteret af

Uddannelsesenheden og derefter justeret.

Også her oplevede vi udfordringer med at få fat på de rette, idet det var svært at finde ud af,

hvordan en korrekt oplistning af facilitatorer skulle se ud. Det krævede flere krydsreferencer fra

forskellige kontaktpersoner, teamledere og andre nøglepersoner at få sat en liste sammen. Til

sidst endte listen på 30 facilitatorer. Også facilitatorerne havde en travl hverdag, hvorfor en mail

fra Rådgivende Sociologer i flere tilfælde ikke blev prioriteret at besvare først. Der blev i uge 44

sendt en mail til den enkelte facilitator med lidt tekst om evalueringen og et link til det

elektroniske spørgeskema, der blev indsamlet via SurveyXact. I løbet af perioden herefter sendte

vi dels op til 2 rykkermails til dem, som ikke havde svaret, dels opfordrede vi lederne til at

skubbe på facilitatorerne. Disse opfordringer blev holdt i generelle vendinger, for ikke at

fortælle nogle om hvem der havde svaret, og hvem der ikke havde.

Svarprocent

Tabel 11.1: Frafald af spørgeskema til facilitatorer

Begrundelse for frafald Antal

Ikke facilitatorer 2

Sygemeldte eller ikke tilstede på arbejde 3

Ikke fuldt besvaret – mindre end halvdelen 1

Ikke besvaret spørgeskemaet 6

Antal frafald i alt: 12

Som nævnt, var det dog svært at finde frem til, hvem der var facilitatorer. To af de adspurgte

mente ikke, at de var facilitatorer, den ene påbegyndte dog at svare, men faldt fra, ligesom én

anden fra undersøgelsen gjorde, derudover var tre facilitatorer ikke til stede. Der er altså tale om

spørgeskemaer, som blev sendt forkert ud, hvorfor bruttolisten kun var på 25. Med 18 fulde

besvarelser ud af 25 mulige, blev svarprocenten 72. Der vil i afsnittet om facilitatorerne til tider,

være inddraget 19 besvarelser, da den ene som faldt fra undervejs, nåede at svare på nogle

spørgsmål, som kan inddrages.


Observationer af hverdag og af undervisning i Virker Hverdagen

Der blev i forbindelse med dataindsamlingen foretaget observation af undervisning af

frontpersonalet i Virker Hverdagen. Den undervisningsgang vi deltog i, foregik på Frederiksberg

hospital. Der var fem hjælpere, som var blevet indkaldt til undervisning i Virker Hverdagen.

Undervisningen skulle starte 12.30 og slutte 13.15 – altså 45 minutter. Facilitatoren fortalte, at

hun gerne så, at der var mere tid, men at sådan var virkeligheden desværre ikke. Kun én kom til

tiden og facilitatoren måtte ud og lede efter de andre. Hun fandt to og besluttede sig for, ikke at

bruge mere tid, men i stedet undervise dem, som var mødt. Undervisningen begyndte dermed kl.

12.45. Hun begyndte med at forklare om Hjulet og hvordan det skulle bruges. Alle tre havde set

Hjulet før. Dernæst påbegyndte hun gennemgangen af en e-læringscase, hvor hun læste op fra

skærmen. Tiden løb for hurtigt og de fik kun talt lidt om, hvordan de skulle komme ind af døren

hos Laurids. Undervisningsdeltagerne bidrog alle tre og brugte deres egne erfaringer som

udgangspunkt. Der blev hurtigt gået videre til næste scene i casen, hvor deltagerne skulle finde

forskellige elementer, som man som frontmedarbejder skulle være opmærksom på. Tiden var

dernæst desværre gået og facilitatoren fortalte, at de alle kan finde casene på nettet og gennemgå

dem selv. Efterfølgende fortalte facilitatoren, at hun beklagede den forvirrende seance, men hun

mente, at det tegnede et godt billede af, hvordan den virkelige hverdag var i hjemmeplejen. Hun

fortalte ydermere, at de to som ikke var mødt op, nok ville blive indkaldt igen på et tidspunkt.


Bilag 2: Tidslinje for Virker Hverdagen Tidslinje for Virker Hverdagen

2010

2013

2014

2015

2016

maj

oktobenovember december

juli

september

januar

I 2010 udvikler Roskilde kommune og

Roskilde sygehus ”Hold Hjulet I Gang”,

som senere bliver anvendt i Virker

Hverdagen. Hjulet er et lille papstykke,

der er udviklet som et redskab, som den

enkelte hjemmehjælper kan bruge til at

danne sig et overblik over større og

mindre forandringer hos den ældre

borger (roskilde.dk) Maj 2013 - november 2013:

Virker Hverdagen bliver

søsat, som et samarbejde

mellem Uddannelsesenheden

og Frederiksberg Kommune.

Der bliver arbejdet på at

udvikle og konkretisere

undervisningsmodellen og 4

e-læringscases.

Maj 2013: Frederiksberg Kommune bliver

udvalgt til at deltage i ”I Sikre Hænder”,

sammen med 4 andre kommuner i

Danmark.

Oktober 2013: 3 teams bliver udvalgt

til at deltage i ”I Sikre Hænder”. Disse

tre teams findes på: Kastanjehaven,

Flintholm samt i hjemmeplejen

December 2013 - juli 2014:

Pilotprojektet i forbindelse

med Virker Hverdagen,

kører i udvalgte dele af

Frederiksberg Hjemmepleje

og på 2 plejecentre.

Undervisningen bliver

foretaget af de 4

fagpersoner, der har

udviklet det faglige indhold i

4 e-læringscases.

Pilotfasen afsluttes med en

evaluering. Drejebog og

håndbog til facilitatorer

bliver udarbejdet på

baggrund af denne

evaluering.

Oktober 2013 - januar 2016:

Projekt ”I Sikre Hænder” kører

sideløbende i de tre udvalgte

teams

2016: Afrapporteringssession

September 2015 -

januar 2016:

Slutevaluering af

”Virker Hverdagen”

Oktober 2014: Kick Off 2.0 for

Virker Hverdagen. Herefter

starter undervisningen af

kommende facilitatorer. Dette

forløber frem til januar 2015

oktober

januar


Bilag 3: Interviewguides Interviewguides Det er vigtig at huske på, at disse er guides – det vil sige, at det var en slags huskepapir.

Interviewsamtalen blev derfor også blive påvirket af hvilke emner informanten bragte op og det

handlede derfor om hvordan samtalen gled. De nedenstående guides var således et redskab, som

sikrede at vi kom omkring alle relevante emner og spørgsmålene blev derfor heller ej læst op

præcis som de står, men blev oftest flettet ind i samtalen, hvor de faldt naturligt ind.

Spørgeguide til ledelsen

Tema Spørgsmål

Intro (Formålet

er her at få

samtalen i gang

og skabe en

grundforståelse

af hvem det er vi

taler med)

Præsentation af hvorfor vi taler med XX.

Vil du begynde med en kort præsentation af dig selv?

- Navn, alder, stilling - Uddannelse

Vil du fortælle lidt om din rolle i ”Virker Hverdagen”?

- Har du været med fra starten? - Hvordan ser du projektet har haft indflydelse - Hvor godt kender du projektet?

På hvilket ledelse niveau befinder du dig? (Er der flere niveauer

imellem dig og frontpersonalet?

- Ser du nogle fordele eller udfordringer, som er forbundet med skellet mellem jer? Hvilken betydning har det haft for dig at skellet eventuelt har været der?

Vil du fortælle lidt om hvordan du oplever projektet på

nuværende tidspunkt?

Hvordan har projektet været organiseret?

- Hvem spiller/har spillet en vigtig rolle i Virker Hverdagen?

Motivation

(Spørgsmålene

skal vise både

hvordan lederen

har fundet sin

egen motivation,

men også

hvordan

han/hun

forsøger at

motivere

medarbejderne)

Hvad har du gjort for at motivere dine medarbejdere?

- Her tænkes både facilitatorer og frontpersonalet. - Hvordan har du helt konkret vist din opbakning til dette

projekt? (Det er helt centralt for et projekt skal lykkedes, at lederen viser sin opbakning – det handler altså om hvad har fungeret og hvad har ikke)

Hvad er dine egne tanker om projektet?

- Hvilke muligheder eller udfordringer så du i starten? – hvad med nu?

- Har der været interesse fra andre? (Chefer, politikkere, andre ledere?)

- Hvad motiverer dig til at deltage i projektet? - Hvorfor har I valgt at gå med i projektet?


At lede

frontpersonalet

+ facilitatorer

(spørgsmålene

skal afdække

hvilke erfaringer

ledelsen har

med

frontpersonalet

og

facilitatorerne)

Hvad har du gjort for at samarbejde om projektet? (Hvem har du

samarbejdet med?)

- Hvilke overvejelser havde du i denne sammenhæng? - Nogle ting der bekymrede dig i samarbejdet og hvad har

du set frem til?

Hvilken stemning oplever du frontpersonalet går til dette projekt

med?

- Er de motiverede (af hvilke grunde)? - Har de tid og overskud til at varetage nye opgaver, samt

først og fremmest at lære disse nye redskaber at kende.

Hvor meget kontakt har du haft med frontpersonalet?

- Hvad er din fornemmelse af deres oplevelse med ”Virker hverdagen”? Hvilke tilbagemeldinger har du modtaget?

- Er der sket en stigning i dokumentationen?

Hvordan er facilitatorerne valgt?

Der blev foretaget en midtvejsevaluering, har denne medført et

grundlag for ændringer fra et ledelsesperspektiv?

- Hvilken påvirkning har disse resultater haft?

Hvad har du gjort for at holde dig opdateret på processen? (Holdt

samtaler med facilitatorer? Ledelsesmøder? Samtaler med

frontpersonalet?

Hvor vigtig er ledelsen på dette projekt?

- Hvad har du gjort?

Organisering

(skal klargøre

hvilke gode råd

der er at tage

med videre)

Har der været plads til at du kan deltage på det niveau du gerne

vil? Altså har tiden og rummet været til det?

Hvordan oplever du opbakningen fra ledelsen har været til dette

projekt?

- Har du en leder over dig, og har han/hun bakket op om din position i projektet?

- Hvordan er ændringerne blevet implementeret på ledelsesniveau?

Hvilke opgaver har du varetaget i gennem dette forløb?

- Hvordan har du været med til at sikre at dette projekt blev muligt?

Har implementeringen betydet omstruktureringer?

- Hvad har i gjort for at forberede facilitatorerne? Kurser? Udvælgelse?

Hvilke fordele/ulemper ser du der er ved facilitatorrollen? Og er

der altid facilitatorer på jeres projekter?


Er der nogle gode råd du gerne vil give videre til nye ledere, som

går ind i dette projekt?

Resultater (det

er centralt at få

fremlagt

hvordan lederne

oplever de

faktuelle

resultater for

både borgere,

facilitatorer,

frontpersonale

og ledelsen)

Hvilken indflydelse tror du Virker Hverdagen har haft for den

enkelte borger?

Mener du, at efter indføringen, at du kan leve op til det øgede

ansvar, der ligger fra politisk side angående et øget fokus på

(gen)indlæggelser?

Hvad er din umiddelbare opfattelse af de resultater projektet har

givet?

- Lever de op til dine forventninger?

Hvordan er din vurdering af kompetenceudviklingen hos

facilitatorerne/ledere/frontpersonale?

- Er den interne kommunikation blevet bedre? - Mener du at projektet har været en succes?

Hvordan ser du fremtiden se ud for frontpersonalet?

- Er Hjulet en fast inventar eller i højere grad en reminder? - Bedre kommunikation?

Hvordan oplever du at Hjulet virker frem for de andre metoder til

tidlige opsporing virker? Altså er det en forbedring, skal metoden

stå for sig selv eller skal den kombineres med andre metoder?

Outtro Jeg tror vi er ved at nå til vejs ende. Har du nogle tilføjelser til de

ting vi allerede har talt om? Eller er der noget vigtigt du synes vi

mangler at komme omkring?

Mange tak for din deltagelse – det har været spændende at tale

med dig.


Spørgeguide til facilitatorerne

Tema Spørgsmål

Intro Præsentation af undersøgelse og anonymitet loves til IP

- Vi står overfor at skulle evaluere projektet ”virker hverdagen” og det er derfor interessant for os at tale med dig, som har fungeret som facilitator

Vil du begynde med at fortælle lidt om dig selv?

- Navn, alder, beskæftigelse, hvor arbejder du henne? - Over hvor lang en periode har du været facilitator? - Har du deltaget i projektet fra starten? Samt er du

blevet interviewet tidligere i denne sammenhæng?

Rollen som

facilitator

(Spørgsmålene her

skal afdække hvad

der har betydning

for deres position

som facilitator)

Vil du fortælle lidt om hvordan projektet er organiseret?

- Hvilken roller har facilitatoren i forhold til fx ledere og frontpersonale?

- Hvordan begyndte du som facilitatorer?

Hvad er din helt overordnede tanke om projektet?

Hvordan har du haft det med at have rollen som facilitator på

dette projekt?

- Specifikke udfordringer du er stødt på? - Hvilke fordele, mener du, at der er ved at dette projekt

har facilitatorer?

Har du følt at der har været mulighed for den nødvendige

forberedelse?

- Der er blevet lavet en drejebog + håndbog til at facilitatorerne, har du brugt disse?

- Har du set e-learningscasene med kommentarspor? - Hvor meget tid er der afsat? Er det nok? Hvad er

idealet?

I din optik, hvad indebærer det så at være en god facilitator?

- Hvilket ansvar føler du der kommer med opgaven? (Der har været stor fokus på facilitatorrollen, da den er central for frontmedarbejdernes kompetenceudvikling – hvorfor de jo bærer en stor del af ansvaret for at implementeringen lykkedes).

- Mener du, at i som facilitatorer, har haft de rigtige hjælpemidler til at udføre opgaven så godt som muligt?

Hvad er der gjort for at dokumentation bliver bedre?

- Har der været nogle udfordringer ved det?

Praksis (Det er

centralt at få

afdækket

hvorledes tingene

Hvad er dine erfaringer med de workshops du deltog i som

facilitatorer?

- Var deltagerne aktive?


fungerer i praksis

og om der måtte

opstå udfordringer

her, som nye

facilitatorer kan

lære af)

- Fungerede set-uppet? (Antallet af computere vs. Antal personer)

- Var kommunikationen mellem facilitatorerne god og brugbar? (Var rollefordelingen afgjort på forhånd? Var alle lige aktive i planlægning og i udførelsen?)

Oplevede du at deltagerne anerkendte din rolle som

facilitator? Var det naturligt?

Var det muligt for dig at styre de faglige diskussioner der

foregik til workshopsne?

- Hvad er din holdning til niveauet af faglighed i diskussionerne? Kunne alle være med, eller blev casene for svære for nogle?

Hvordan fungerer det helt praktisk med e-learningscasene?

- Har du haft indflydelse på udviklingen af disse? - Hvad gjorde du for at involvere deltagerne i e-

learingscasene?

Hvordan oplever du generelt kompetenceudviklingen ved

frontpersonalet?

- Hvad er din vurdering af e-learningscasene i dette?

Hvordan oplever du opbakningen fra lederne har været?

- Føler du at de har prioriteret projektet tilfredsstillende?

- Har du haft brug for at sparre med ledelsen?

Hverdagen (I

hvilket omfang

påvirker

faclitatorrollen

deres hverdag,

samt hvilken

betydning har

projektet haft?)

Hele dette projekt har til formål at implementere nogle

redskaber, som skal bruges i hverdagen. Hvordan oplever du

at dette har fungeret?

- Prøv og beskriv de redskaber som du bruger i din hverdag.

- Har alle elementer været lige anvendelige? - Er der noget du endnu ikke har fået brugt?

Kan du mærke en ændring i dit team efter dette projekt?

- Er fagligheden blevet forbedret og hvordan påvirker det eventuelt jeres hverdag?

- Har det haft indflydelse på det tværfaglige samarbejde med fx sygeplejersker?

- Er standarden for dokumentation blevet ændret?

Hvordan vurderer du, at projektet har haft betydning for

borgerne?

Hvad er din vurdering af frontmedhjælpernes udbytte af dette

projekt?

- Hvilken betydning har Hjulet?


- Hvad vurderer du er deres udbytte af konceptet med e-learning?

Vurderer du at projektet har haft en indflydelse på den interne

kommunikation?

- Er det blevet nemmere at videregive informationer?

Har der været reaktioner fra borgerne? Pårørende?

Der er blevet lavet nogle handleplaner for hvordan I skal

fastholde Virker Hverdagen – fungerer den i hverdagen?

- Er den realistisk sat op og bliver aftaler overholdt i hverdagen?

Langsigtet

betydning (Skal

afdække hvordan

vi kommer videre

herfra hvor vi er

nu)

Har du nogle forventninger om hvad projektet vil betyde for

fremtiden?

- Tror du hverdagen bliver lettere dig og dine kollegaer?

- Hvilke redskaber oplever du kan have en betydning på den langsigtede bane?

Hvilke erfaringer vil du gerne give videre?

- Hvad er vigtigt at de kommende facilitatorer er opmærksom på?

- Er er nogle fejl du har begået, som du gerne vil advare andre mod?

Hvad har det betydet for dig, både fagligt, men også

personligt, at deltage i dette projekt, i den rolle du har?

Vil du fortsætte med at være facilitator?

Hvad er din vurdering af muligheden for at fastholde de gode

takter efter projektperioden er afsluttet?

Hvad er din samlede vurdering af ”Virker Hverdagen”?

Outtro Jeg tror vi er ved at nå til vejs ende… Har du nogle tilføjelser

til de ting vi allerede har snakket om? Eller er der noget vigtigt

du synes vi mangler at komme omkring?

Mange tak for din deltagelse – det har været spændende at

tale med dig…


Spørgeguide til frontpersonalet

Tema Spørgsmål

Intro

En kort præsentation af undersøgelsen og denne

slutevaluering. IP loves anonymitet.

Vil du begynde med at præsentere dig selv?

- Navn, alder - Nuværende stilling - Hvor længe har du arbejdet som dette?

”Virker hverdagen”

(Deres generelle

kendskab til projektet)

Hvilket kendskab har du til projektet ”virker hverdagen”?

Hvad er dine oplevelser af projektet?

- Mener du, at projektet er relevant for dit arbejde?

Bruger du andre redskaber end dem ”virker hverdagen”

har givet dig, i hverdagen til tidlig opsporing?

(Frontmedarbejderne har en del forskellige metoder til

rådighed, men hvordan bliver de anvendt i praksis – har

Hjulet overtaget mange af de andre metoder?)

- Er det således en forbedring i forhold til de gamle redskaber du havde?

E-learning og Hjulet (Det

er relevant at få

afdækket hvorledes

frontpersonalet oplever

Hjulet og e-learningen,

fordi det skal bære

projektet videre)

Har du som del af projektet hørt om e-learning?

- Hvis ja; Hvordan oplevede du at e-learningscasene bidrog til læring?

- Hvordan oplevede du at de bidrog til din kompetenceudvikling?

Hvilke ressourcer trak du på i besvarelsen af e-

learningscasene? (Er det erfaring eller teoribaserede

redskaber som har haft størst indflydelse? Hvor stor en

indflydelse spiller erfaring?)

Hvordan er din samlede oplevelse af processen med e-

learning?

- Andre ting der skulle være inkluderet? - For svær/for let? - Havde alle lige mulighed for at bidrage i

gruppearbejdet?

Afspejler e-learningscasene den daglige praksis?

Er Hjulets opstilling logisk og gennemskuelig for dig?

Har Hjulet været med til at udvikle dine kompetencer?

- Hvilke kompetencer mener du, at den rammer?


Hvordan oplevede du at workshopsene blev styret? Og

rent praktisk, hvordan fungerede det for dig?

For hvem mener du at Hjulet virker bedst?

- Har alle lige meget gavn af implementeringen af nye redskaber?

- Har alle lige gode muligheder for at anvende Hjulet? (Altså for hvem halter anvendelsen?)

Hvordan ser du at Hjulet kan hjælpe borgerne og

forhindre (gen)indlæggelser?

- Konkrete eksempler på hvordan du har anvendt det.

- Helt generelt, hvordan hjælper Hjulet borgerne?

Er der nogle af dine kollegaer der ikke har været med på

projektet?

- Har det eventuelt nogen betydning for samarbejdet?

Hverdagen

(spørgsmålene skal

afklare hvorledes

projektet påvirker deres

hverdag)

Oplever du, at ”Virker hverdagen” har betydet noget for

din daglige praksis? (Er det blevet nemmere, mere

besværligt, for mange ting at huske på eller…)

Hvordan anvender du Hjulet i din hverdag?

- Hvilken indflydelse har det haft? (Gør det hverdagen lettere eller…?)

- Konkrete eksempler (der foreligger en begrundet antagelse om at de mere erfarende frontmedarbejdere ikke benytter Hjulet efter den tiltænkte henseende, men at det i stedet fungerer som en reminder)

Oplever du at projektet har skabt en ændring af

dokumentationen i hverdagen?

Er der tid til at anvende Hjulet ved de daglige besøg hos

borgerne?

Kompetenceudviklingen

(det er vigtigt at

undersøge hvorledes

frontpersonalet oplever

at deres kompetencer er

blevet udviklet)

Har oplæringen været god nok og hvordan fungerede

den for dig?

Hvordan oplever du at projektet har medvirket til din

kompetenceudvikling?

- Hvilke konkrete redskaber du lærte i dette forløb anvender du i hverdagen?

- Konkrete eksempler på hvordan dette har påvirket din daglige praksis?

Har kompetenceudviklingen udviklet dine egne

kompetencer?


Hvilken betydning har denne kompetenceudviklingen i

din hverdag?

Hvordan har dine redskaber i forhold til dokumentation

forbedret sig i forbindelse med din kompetenceudvikling?

Implementering (helt

praktisk hvordan

projektet fungerer)

Har der været rum til at implementeringen har kunne

finde sted?

- Hvilke barrierer har du stået overfor og er der blevet fundet en løsning på disse?

- Hvilke muligheder har disse nye redskaber skabt for dig i hverdagspraksissen?

Hvordan anvender du den nye viden du har fået igennem

kompetenceudviklingen?

Fungerer denne måde at observere, reagere og

dokumentere på? (Hovedpointerne i Hjulet)

Samarbejde (Har

implementeringen har

en betydning for

samarbejdet)

Har ”virker hverdagen” haft indflydelse på dit samarbejde

med kollegaer? Ledere?

Hvad har Hjulet betydet for kommunikationen mellem

dine kollegaer og dig?

Hvordan oplever du at vidensdeling på tværs af kollegaer

nu fungerer? (Er det en forbedring i forhold til tidligere?)

Hvordan tror du andre parter (ledere, kollegaer,

facilitatorer, borgerne) oplever projektet?

Hvad er dit største udbytte af dette projekt?

Outtro Vi er ved at være ved vejs ende. Er der noget du gerne

vil tilføje eller noget du mener der er vigtigt at få med?

Mange tak for din deltagelse, det har været spændende

at tale med dig…


Spørgeguides til eleverne

Tema Spørgsmål

Intro

En kort præsentation af undersøgelsen og denne

slutevaluering. IP loves anonymitet.

Vil du begynde med at præsentere dig selv?

- Navn, alder - Hvor er du ansat? - Hvor langt er du i din uddannelse?

Virker hverdagen Hvornår hørte du om Virker Hverdagen?

Hvilket kendskab har du til projektet ”virker hverdagen”?

- Taler du med andre om det?

Hvad er dine oplevelser af projektet?

- Mener du, at projektet er relevant for dit arbejde?

Skolen

Hvordan er uddannelsen bygget op?

I din mening, tror du så at redskaberne ville give mening at

inddrage på skolen?

- Har du en ide til hvordan det kunne fungere? - Hvilken betydning ville det have haft for dig, hvis du

havde fået undervisning i e-learning og Hjulet inden du startede i praktik?

Da du kom i første praktik, var du der klædt på til jobbet?

- Hvad kunne have Hjulet (hvis du ikke var)?

I praktik Har du hørt om Hjulet før du kom i praktik?

Hvordan blev du lært op i Virker Hverdagen?

- Var det en måde du synes der fungerede?

Hvad betød det for dig, at du lærte dette?

E-learning og hjulet Har du som del af projektet hørt om e-learning?

- Hvis ja; Hvordan oplevede du at e-learningscasene bidrog til læring?

- Hvordan oplevede du at de bidrog til din kompetenceudvikling?

Hvilke ressourcer trak du på i besvarelsen af e-

learningscasene? (Er det erfaring eller teoribaserede

redskaber som har haft størst indflydelse? Hvor stor en

indflydelse spiller erfaring?)

Hvordan er din samlede oplevelse af processen med e-

learning?

- Andre ting der skulle være inkluderet?


- For svær/for let? - Havde alle lige mulighed for at bidrage i

gruppearbejdet?

Afspejler e-learningscasene den daglige praksis?

Passede e-learning også til elever (uden praksis erfaring)?

Er Hjulets opstilling logisk og gennemskuelig for dig?

Har Hjulet været med til at udvikle dine kompetencer?

- Hvilke kompetencer mener du, at den rammer?

Dagligdagen Hvordan oplever du det at dokumentere?

- Kan redskaberne bruges her? Hvordan?

Hvordan tror du andre parter (ledere, kollegaer, facilitatorer,

borgerne) oplever projektet?

Oplever du, at ”Virker hverdagen” har betydet noget for din

daglige praksis? (Er det blevet nemmere, mere besværligt, for

mange ting at huske på eller…)

Hvordan anvender du Hjulet i din hverdag?

- Hvilken indflydelse har det haft? (Gør det hverdagen lettere eller…?)

- Konkrete eksempler (der foreligger en begrundet antagelse om at de mere erfarende frontmedarbejdere ikke benytter Hjulet efter den tiltænkte henseende, men at det i stedet fungerer som en reminder)

Er der tid til at anvende Hjulet ved de daglige besøg hos

borgerne?

Hvad er din generelle mening om Virker Hverdagen?

- Ville du fortælle det videre til en anden studerende? - Vil du bruge redskaberne fremadrettet?

Outtro Vi er ved at være ved vejs ende. Er der noget du gerne vil

tilføje eller noget du mener der er vigtigt at få med?

Mange tak for din deltagelse, det har været spændende at

tale med dig…


Bilag 4: Spørgeskema til facilitatorer Spørgeskema til facilitatorer

Intro 1. Hvor er du ansat?

Hjemmeplejen gr. 10

Hjemmeplejen gr. 20

Hjemmeplejen gr. 30

Flintholm

Kastanjehaven

Østervang

Andet, skriv:

2. Hvad er du ansat som?

Skriv

3. Hvilken uddannelse har du?

Skriv

4. Hvor lang tid har du været facilitator i Virker Hverdagen? (Vi ved, at det ikke er

alle uddannede facilitatorer, som fungerer som dette i hverdagen på

nuværende tidspunkt, samt at andre slet ikke har undervist, men derfor vil vi

meget gerne høre dine svar alligevel, da det er vigtigt for os at høre dine

meninger om Virker Hverdagen).

Skriv

Undervisning for dig 5. Hvor mange undervisningsgange har du deltaget i, i forbindelse med din

facilitatorrolle i Virker Hverdagen? (Skriv så nøjagtigt som din hukommelse

tillader)

Nr. Hvor blev det afholdt? Dato Tidslængde

1.

2.

3.

4.

5.


6. Nedenfor er 6 udsagn om, hvad du synes, at undervisningen gav dig. Hvor

enig eller uenig er du i følgende……?

Meget

enig

Enig Hverken

enig eller

uenig

Uenig Meget

uenig

Jeg fik meget ud af

undervisningen

Jeg føler mig parat

til at varetage

rollen som

facilitator

Virker Hverdagen

er med til at

kompetenceudvikle

frontpersonalet

Der har været tid

nok til at

implementere

Virker Hverdagen i

dagligdagen

Dokumentationen

er blevet bedre

efter Virker

Hverdagen

Virker Hverdagen

er nu en del af de

daglige rutiner

Undervisning af frontpersonale 7. Har du undervist andre i Virker Hverdagen?

Ja Nej

7a. Hvis ja i 7, skriv svar:

Hvor store var grupperne i gennemsnit?

Hvilken uddannelse havde deltagerne?

Hvor lang tid varede en undervisningsgang?

Hvor foregik undervisningen?


Hvor mange undervisningsgange har du

afholdt?

7b. Hvis ja i 7, Underviste du alene eller med andre facilitatorer?

Altid alene De fleste gange

alene

Flest gange med

en eller flere

Altid med en eller

flere

7c. Jeg har undervist grupper der bestod af (sæt gerne flere krydser):

Kun af medhjælpere

Kun af assistenter

Af både medhjælpere og assistenter

Andet

7cc. Hvis ja i en eller flere kategorier i 7c:

Antal

Hvor mange grupper kun med medhjælpere har du

undervist?

Hvor mange grupper kun med assistenter har du

undervist?

Hvor mange grupper med både medhjælpere og

assistenter har du undervist?

8. Har alle i dit team været igennem undervisning?

Ja Nej

8a. Hvis nej, hvor mange mangler? (Skriv):__________________

9. Nedenfor kommer en række udsagn om din opfattelse af frontpersonales

tilfredshed. Hvor tilfreds eller utilfreds tror du frontpersonalet er i forhold

til……?

Meget

tilfreds

Tilfreds Utilfreds Meget

utilfreds

Ved ikke

Hjulet

E-

learningscases

Virker

Hverdagen

10. Hvad laver du som facilitator? (Skriv)


Skriv

11. Undervises der stadig i Virker Hverdagen på din arbejdsplads?

Ja Nej

11a. Hvis ja, hvor hurtigt læres nyt personale op i Virker Hverdagen?

Skriv

11b. Hvis nej, læres nyt personale op?

Ja Nej

11bb. Hvis ja, hvordan?

Skriv

12. Er der nogen i din personalegruppe, som har modtaget undervisning mere end

én gang?

Nej, ingen Ja, nogle

enkelte

Ja, ca.

halvdelen i mit

team

Ja, størstedelen Ja, alle

13. Bruger du drejebogen i din forberedelse?

Ja Nej

14. Bruger du håndbogen i din forberedelse?

Ja Nej

15. Udleverer du materiale til undervisningsdeltagerne?

Ja Nej

15a.. Til hvor mange undervisningsdeltagere har du udleveret materiale fra Virker

Hverdagen?

Til alle Til ca. 80

procent

Til ca. 60

procent

Til ca. 40

procent

Til ca. 20

procent

Til

ingen

Kruset


Keyhanger

Æske med

lakrids

Det lille hjul

16. Har du stadig materiale tilbage?

Ja Nej

16a. Skriv hvad du har tilbage

Skriv

17. Hvis du skulle bestille nye hjul (eller andet materiale), ved du så hvor du skulle

henvende dig?

Ja Nej

17a. Hvis ja, hvem ville du henvende dig hos?

Hjulet 18. Står der et stort hjul på din afdeling?

Ja Nej

18a. Hvis ja, hvor står dette?

Skriv

19. Hvor enig eller uenig er du med disse udsagn omkring hjulet…..?

Meget enig Enig Hverken

eller

Uenig Meget

uenig

Det lille hjul bliver

flittigt brugt i

hverdagen

Alle mine

medarbejdere har fået

udleveret et hjul

Det ville hjælpe

mange, hvis hjulet var

på flere sprog, end

dansk

Vi bruger ofte det

store hjul i hverdagen


Borgerne kender godt

til hjulet

De pårørende kender

godt til hjulet

Det lille hjul bliver slet

ikke brugt i hverdagen

E-learningscases 20. De nedenstående spørgsmål omhandler de 4 e-learningscases.

Casen om

Laurids på 65

år – bor i egen

bolig

Casen om

Edith på 98 år

– bor i egen

bolig

Casen om

Ingeborg på 85

år – bor i

plejebolig

Casen om

Julius på 87

år – bor i

plejebolig

Sæt kryds

ved den eller

de cases du

har set

Sæt kryds

ved den eller

de cases du

bruger oftest

21. Hvordan synes du det faglige niveau er i hver af de 4 e-learningscases?

Alt for

højt

niveau

For højt

niveau

Tilpas

niveau

For lavt

niveau

Alt for

højt

niveau

Ved

ikke

Casen om

Laurids

Casen om

Edith

Casen om

Ingeborg

Casen om

Julius

22. Nedenfor er en række udsagn, som handler om anvendelsen af e-

learningscases….

Meget

enig

Enig Hverken

eller

Uenig Meget

uenig

Casene er let

tilgængelige på

internettet


Alle cases er lige

relevante for min

afdeling

Personalet bruger e-

learningscases som

inspiration i deres

hverdag

På min afdeling

bruger vi e-

learningscases når

der opstår

problematikker med

en borger

22a. Hvis meget enig eller enig i sidste spørgsmål i 23, så forklar hvordan e-

learningscases bliver brugt:

Skriv

Afslutning 23. Oplever du, at din leder bakker op omkring projektet?

I meget høj

grad

I høj grad Nogen grad Slet ikke Ved ikke

24. Nævn de 3 mest positive ting ved Virker Hverdagen

1.

2.

3.

25. Nævn de 3 mest udfordrende/ besværlige ting ved Virker Hverdagen

1.

2.

3.

26. Hvis du prøver at tænke ét år frem i tiden, hvor meget bruges hjulet så der?

Hver dag Næsten

hver dag

Få dage

om ugen

Til møderne Aldrig Ved ikke

27. Da vi forsøger at kortlægge alle facilitatorer, både de som underviser og de

som ikke gør, vil det være en stor hjælp for os, hvis du vil skrive hvilke andre

facilitatorer, der arbejder på din afdeling. På denne måde er vi sikre på at dette


skema når ud til alle, som er uddannet facilitatorer. Vi sætter stor pris på din

hjælp.

Antal Underviser Navn

1

2

3

4

5

28. Hvordan ser fremtiden ud for Virker Hverdagen?

Skriv

29. Hvad er din samlede vurdering af Virker Hverdagen?

Skriv


2016

Documents

Evaluering af Virker Hverdagen 5 februar 2016...anvendes. Slutevalueringen har fundet sted i efteråret 2015, dvs. tre kvart år efter projektet blev afsluttet. Evalueringen bygger