UDBYGNING AF E20 - Vejdirektoratetleverandorportal.vejdirektoratet.dk/Lists/TenderDocuments/Udbygnin… · derfor aflevere tilbuddet i to dele som nærmere beskrevet i afsnit 6. Evalueringen

UDBYGNING AF E20 Gribsvad - Nr. Aaby

September 2020

Sideudvidelse af motorvej - 4047.200

Særlige betingelser og beskrivelser - SBB

4047.200 Sideudvidelse af motorvej 20/07814

Side 1 af 406

SBB 4047.200 Sideudvidelse af motorvej

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................................ 1

BUT .................................................................................................................................................................... 3

Betingelser for arbejder og leverancer – AB 18 og SB .............................................................................. 15

Almindelig arbejdsbeskrivelse og særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) ....................................................... 89

STYRING OG SAMARBEJDE ........................................................................................................................ 89

ARBEJDSPLADS ......................................................................................................................................... 115

JORDARBEJDER ......................................................................................................................................... 172

JORDSTABILISERING ................................................................................................................................. 194

AFVANDING ................................................................................................................................................. 195

BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS .......................................................................................................... 219

STABILT GRUS ............................................................................................................................................ 225

VARMBLANDET ASFALT ............................................................................................................................ 232

Bilag – Asfaltarmering................................................................................................................................. 250

OVERFLADEBEHANDLING ........................................................................................................................ 252

FRÆSNING AF BELÆGNINGER ................................................................................................................ 254

BROLÆGNING ............................................................................................................................................. 261

KØREBANEAFMÆRKNING ........................................................................................................................ 263

AUTOVÆRN OG TILHØRENDE UDSTYR .................................................................................................. 274

HEGNSARBEJDER ...................................................................................................................................... 302

FUNDERING ................................................................................................................................................. 307

STILLADS OG FORM ................................................................................................................................... 317

SLAP ARMERING ......................................................................................................................................... 328

BETON .......................................................................................................................................................... 331

BETONREPARATIONER ............................................................................................................................. 336

BETONELEMENTER .................................................................................................................................... 338

BITUMENBASERET FUGTISOLERING ...................................................................................................... 342

KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING ................................................................................................. 345

BROBELÆGNINGER ................................................................................................................................... 347

ELASTISKE FUGER ..................................................................................................................................... 353

DRÆNKANAL ............................................................................................................................................... 355

ANDRE BROARBEJDER ............................................................................................................................. 356

TILBUDS- OG AFTEGNINGSGRUNDLAG (TAG) ....................................................................................... 359

UDBUD 4047.200 BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD BUT-P ENTREPRISEUDBUD

2 Marts 2020

Indholdsfortegnelse

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD 3

1 ALMENT 3

2 ORIENTERING 3

3 UDBUD 4 3.1 Udbudsform 4 3.2 Kontraktform 4 3.3 Udbudsmateriale 4 3.4 Tilbudsevalueringens faser og to-kuvert-system 4 3.5 Betingelser for deltagelse 4 3.5.1 Dokumentation angående udelukkelse/serviceattest 4 3.5.2 Minimumskrav til egnethed 5 3.6 Tildeling 5 3.6.1 Generelt 5 3.6.2 Underkriterier 5 3.6.3 Evalueringsmodel 5 3.6.4 Krav og mindstekrav 7 3.7 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv. 7

4 SPØRGSMÅL TIL UDBUDSMATERIALET 7 4.1 Spørgsmål pr. e-mail 7 4.2 Orienteringsmøde 8

5 TILBUD 8 5.1 Alternative tilbud 8 5.2 Forbehold 8 5.3 Aflevering og åbning af tilbuddet 9 5.4 Vedståelse af tilbud 10

6 DOKUMENTER DER SKAL VEDLÆGGES TILBUDDET 10

7 VEDERLAG TIL TILBUDSGIVERE 12

BILAG A: ERKLÆRING OM SOLIDARISK HÆFTELSE OG PROKURA 13


Marts 2020 3

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD

1 ALMENT

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder.

2 ORIENTERING

Ordregiver er Vejdirektoratet. Denne entreprise er en del af udvidelsen af E20, Fynske Motorvej, til 6 kørespor på strækningen mellem Gribsvad og Nr. Aaby.

Entreprisen er benævnt ”4047.200 Sideudvidelse af motorvej” og omfatter udvidelse af motorvejen fra 4 til 6 spor, inkl. ombygning af 2 broer. Motorvejen er stationeret fra øst mod vest, st. 182.175 til st. 195.180. Entreprisen er beliggende i Region Syddanmark og Assens og Middelfart kommuner. Entrepriser, som udføres sideløbende med nærværende entreprise, fremgår af SAB - Arbejdsplads. Der henvises til udbudsmaterialet for en mere detaljeret beskrivelse af entreprisens omfang. Arbejdet skal udføres i perioden forår 2021 til efterår 2023. Redegørelse for opdeling i delkontrakter iht. udbudsloven, § 49 Projektets entreprisearbejder er opdelt i en række kontrakter ud fra markedsmæssige og økonomiske hensyn. De enkelte entrepriser udbydes særskilt.


4 Marts 2020

3 UDBUD

3.1 Udbudsform

Arbejdet udbydes som offentligt udbud i henhold til udbudsloven (EU-udbud). Tilbud skal afgives på dansk.

3.2 Kontraktform

Arbejdet udbydes i storentreprise.

3.3 Udbudsmateriale

Udbudsmaterialet omfatter:

• Nærværende BUT.

• Dokumenter nævnt i Særlige Betingelser (SB), ad § 6, stk. 3, fra og med pkt. c.

• Kontraktudkast.

• Tilbudsliste.

• ”Det fælles europæiske udbudsdokument” (ESPD): Vejledning og xml-fil.

• Udbudsbekendtgørelse.

3.4 Tilbudsevalueringens faser og to-kuvert-system

Ordregiver vil gennemføre dette udbud ved anvendelse af to-kuvert-systemet. Tilbudsgiveren skal derfor aflevere tilbuddet i to dele som nærmere beskrevet i afsnit 6. Evalueringen sker i 3 faser:

• Tilbud ”Del 2 - øvrige tilbudsdokumenter” åbnes, og der sker en udvælgelse, hvor ukonditionsmæssige tilbud og tilbud, som ikke opfylder minimumskrav, jf. afsnit 3.5, forkastes.

• På baggrund af det øvrige indhold i Del 2 sker der herefter en evaluering af de kvalitative underkriterier, som beskrevet i afsnit 3.6. Meddelelse om resultatet af denne evaluering udsendes til tilbudsgiverne. Det skal understreges, at individuel dialog med tilbudsgiverne om evalueringen ikke er tilladt, før kontrakten er tildelt.

• Tilbud mærket ”Del 1 - Pris” åbnes, og der sker en bedømmelse af underkriteriet Pris. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes til tilbudsgiverne.

3.5 Betingelser for deltagelse

3.5.1 Dokumentation angående udelukkelse/serviceattest Den tilbudsgiver, med hvem ordregiver agter at indgå kontrakt, skal forinden kontrakttildeling fremsende serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentation, jf. Udbudslovens § 135, stk. 1-3 samt § 137, stk. 1, nr. 2. Dokumentationen skal opfylde kravene i § 153. Tilbudsgiver


Marts 2020 5

opfordres til at fremsende serviceattesten sammen med tilbuddet. Serviceattesten må højest være 6 måneder gammel. Ovennævnte dokumentation skal ligeledes fremsendes for enheder (underleverandører/underentreprenører), som tilbudsgiveren har baseret sin økonomiske og finansielle kapacitet eller tekniske og faglige kapacitet på med henblik på opfyldelse af minimumskrav og/eller prækvalifikation.

3.5.2 Minimumskrav til egnethed Vedrørende minimumskrav til egnethed henvises til udbudsbekendtgørelsen pkt. III.1).

3.6 Tildeling

3.6.1 Generelt Kriterium for tildeling er det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

3.6.2 Underkriterier Følgende underkriterier lægges til grund for tildeling:

Underkriterium

A – Pris B – Trafikafvikling

3.6.3 Evalueringsmodel Tildelingsmodellen er af typen prismodeller, og den indebærer, at der for hvert tilbud beregnes en samlet evalueringspris, som er tilbudssummen korrigeret med et fiktivt fradrag for hvert af de kvalitative underkriterier. Disse fradrag fastsættes ud fra tilbuddets kvalitet som nærmere beskrevet i det følgende. Den samlede evalueringspris er fiktiv og kun til brug for evalueringen, og den er således ikke et udtryk for kontraktsummen. Kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der har opnået den laveste samlede evalueringspris. Underkriterium B – Trafikafvikling Underkriteriet trafikafvikling opdeles i 3 delkriterier, betegnet B1, B2 og B3. Ved vurdering af underkriteriet tillægges følgende forhold betydning:

• B1: Anlægstid frem til ibrugtagning

Såfremt der tilbydes en juridisk bindende anlægstid frem til ibrugtagning af 3 permanente spor uden hastighedsrestriktioner i begge retninger i hele entreprisens udstrækning, som er kortere end forudsat i udbudsmaterialet, korrigeres tilbudssummen med et fiktivt fradrag på 500.000 kr. pr. hverdag (mandag – fredag), dog maksimalt 10 mio. kr. Ved anlægstid forstås perioden fra ”opstart af udvidelsesarbejder”, jf. hovedtidsplanen, til ibrugtagning, jf. mellemfrist nr. 1 angivet i entreprisekontrakten, afsnit 8.

• B2: Anlægstid for slidlag mv.


6 Marts 2020

Såfremt der tilbydes en juridisk bindende anlægstid for udførelse af slidlag mv., som er kortere end forudsat i udbudsmaterialet, korrigeres tilbudssummen med et fiktivt fradrag på 500.000 kr. pr. hverdag (mandag – fredag), dog maksimalt 5 mio. kr. Ved anlægstiden forstås perioden fra ”opstart af slidlagsarbejder”, jf. hovedtidsplanen, til færdiggørelsesfristen angivet i entreprisekontrakten, afsnit 8.

• B3: Trafikantgener generelt

Udover ovennævnte forhold lægges der vægt på, at arbejdet gennemføres med mindst mulig gene for trafikken. Derved forstås,

o at trafikanterne oplever færrest mulige sideflytninger af vognbaner i

anlægsperioden,

o at trafikken kan afvikles effektivt og sikkert, ved:

▪ ensartet trafikafvikling ved etablering af længst mulige

arbejdsstrækninger,

▪ ensartet trafikafvikling ved færrest mulige trafikomlægninger,

▪ færrest mulige planlagte arbejder med lånte spor /aften- og natarbejder

(foruden arbejder med selve de trafikregulerende foranstaltninger),

▪ få og trafiksikkerhedsmæssigt velplacerede ind-/udkørsler fra

arbejdsområder,

o at hensyn til beredskab og ulykker fremgår klart (nødpladser og fribredde).

Der lægges endvidere vægt på, at tilbudsbilag er i en sådan detaljeringsgrad, at kvaliteten er klart defineret. Kvaliteten af de kvalitative underkriterier evalueres ud fra følgende karakterskala:

Karakter Beskrivelse Fiktivt fradrag i tilbudssum

(kr., ekskl. moms)

Underkriterium B3

10 Gives for det fremragende tilbud som bedst muligt

opfylder underkriteriet med ingen eller få

uvæsentlige undtagelser

÷ 17.000.000

9 Gives for tilbud med særdeles tilfredsstillende

opfyldelse af underkriteriet

÷ 15.300.000

8 Gives for tilbud med meget tilfredsstillende


÷ 13.600.000

7 Gives for tilbud med god opfyldelse af

underkriteriet

÷ 11.900.000

6 Gives for tilbud med lidt over middel opfyldelse af

underkriteriet

÷ 10.200.000

5 Gives for tilbud med middel tilfredsstillende


÷ 8.500.000

4 Gives for tilbud med lidt under middel opfyldelse af

underkriteriet

÷ 6.800.000

3 Gives for tilbud med mindre tilfredsstillende


÷ 5.100.000


Marts 2020 7

Karakter Beskrivelse Fiktivt fradrag i tilbudssum

(kr., ekskl. moms)

Underkriterium B3

2 Gives for tilbud med utilfredsstillende opfyldelse af

underkriteriet

÷ 3.400.000

1 Givet for tilbud med meget utilfredsstillende


÷ 1.700.000

0 Gives for tilbud, som kun netop er

konditionsmæssigt (underkriteriet lige netop

opfyldt)

0

3.6.4 Krav og mindstekrav Hvis der i udbudsmaterialet er anvendt formuleringer som ”… skal som minimum indeholde…”, ”… det er et minimumskrav, at …” og lignende, skal det ikke forstås som mindstekrav i udbudslovens forstand. Fravigelser fra krav håndteres som forbehold iht. afsnit 5.2.

3.7 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv.

Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links:

Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt

http://skat.dk http://mst.dk http://at.dk

4 SPØRGSMÅL TIL UDBUDSMATERIALET

4.1 Spørgsmål pr. e-mail

Hvis noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan tilbudsgiverne fremsende sådanne spørgsmål til ordregiver senest 10 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, hvis det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via e-mail til [email protected] med kopi til [email protected], [email protected]

samt [email protected].

http://skat.dk/

http://mst.dk/

http://at.dk/

mailto:[email protected]





8 Marts 2020

Ordregiver vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort senest 6 kalenderdage

før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarelsen fremgå, hvem der har stillet de pågældende

spørgsmål.

Ordregiver forbeholder sig ret til at offentliggøre rettelsesblade/supplerende meddelelser, der

erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, på www.vejdirektoratet.dk > Værktøjer > Udbud

> Aktuelle udbud indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Rettelsesblade/supplerende

meddelelser offentliggøres på ordregiver eget initiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst

af tilbudsgiverne.

Udbudsnummeret (eller udbudstitel) skal indgå i begyndelsen af spørgsmålets eller mailens emnebeskrivelse: ”4047.200 Spørgsmål vedr. ………”

4.2 Orienteringsmøde

Der afholdes orienteringsmøde 27. oktober 2020, kl. 13.00 – 15.30, som et virtuelt møde. På mødet

vil Vejdirektoratet orientere om opgaven, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til

udbudsmaterialet. Spørgsmål bedes så vidt muligt stillet ved e-mail inden mødet, og spørgsmål,

som stilles på mødet, bedes efterfølgende fremsendt pr. e-mail.

Tilbudsgiverne bedes tilmelde sig orienteringsmødet med antal deltagere senest 23. oktober 2020,

kl. 10.00 pr. e-mail til [email protected] og [email protected], hvorefter tilbudsgiverne vil modtage en

mødeindkaldelse med Skype-link til orienteringsmødet

5 TILBUD

5.1 Alternative tilbud

Alternative tilbud modtages ikke.

5.2 Forbehold

Opmærksomheden henledes på, at ordregiver vil være forpligtet til at afvise tilbud, der indeholder

forbehold overfor grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, og at ordregiver vil være

berettiget til at afvise tilbud, der indeholder forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i

udbudsmaterialet.

Forbehold overfor ikke-grundlæggende elementer i udbudsmaterialet vil blive kapitaliseret, hvis

det er muligt, idet der benyttes en konservativ kapitalisering. Hvis forbeholdene ikke kan

kapitaliseres, vil tilbuddet blive afvist.

http://www.vejdirektoratet.dk/




Marts 2020 9

Tilbudsgiverne opfordres derfor til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i

udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål i tilbudsfasen, så forbehold i videst muligt omfang

undgås.

5.3 Aflevering og åbning af tilbuddet

Tilbud skal afgives elektronisk i systemet iBinder ved brug af linket i udbudsbekendtgørelsen, pkt.

I.3.

Tilbud afleveres i 2 dele, hhv. ”Del 1 - Pris” og ”Del 2 – Øvrige tilbudsdokumenter.” Under

ovenstående link finder man yderligere et link med henblik på denne opdeling.

”Vejledning til bydende” vedr. brug af tilbudssystemet, iBinder, findes på:

https://www2.ibinder.com/pub/DK/pdfmanual.aspx

Hvis der opstår tekniske problemer i forbindelse med upload af tilbud, kan iBinders support

kontaktes på 89 88 78 30.

Det bemærkes, at iBinder ikke anvendes til offentliggørelse af udbudsmaterialet. Der henvises til Vejdirektoratets hjemmeside, www.vejdirektoratet.dk > Værktøjer > Udbud. Der er i iBinder et felt til oplysning af tilbudssum samt et felt til oplysning af forbehold. Hvis der er

uoverensstemmelse mellem oplysningerne i iBinder og oplysningerne i det uploadede tilbud, er det

uploadede tilbud bindende for tilbudsgiver.

Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn.

Tilbudsgiveren modtager en kvitteringsmail fra iBinder, når tilbuddet er afleveret.

Tilbud skal være modtaget senest på tidspunktet anført på www.vejdirektoratet.dk > Værktøjer >

Udbud > Aktuelle udbud.

Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist.

Tidspunktet for åbning af ”Del 1 – Pris” fastlægges efter gennemførelse af evalueringens 2 første

faser.

Tilbudsgiverne inviteres til at være til stede ved åbning af ”Del 1 - Pris”.

Åbning af tilbud vil finde sted på Vejdirektoratets kontor: Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg

https://www2.ibinder.com/pub/DK/pdfmanual.aspx




10 Marts 2020

5.4 Vedståelse af tilbud

Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i minimum 56 kalenderdage fra tilbudsfristen.

6 DOKUMENTER DER SKAL VEDLÆGGES TILBUDDET

Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet.

Hvis enkelte oplysninger mangler, vil tilbuddet ikke nødvendigvis erklæres ukonditionsmæssigt,

men det kan medføre en lavere evaluering af tilbuddet.

”Del 1 – Pris” (Underkriterium A):

• Udfyldt og underskrevet tilbudsliste.

”Del 2 – Øvrige tilbudsdokumenter” (Betingelser for deltagelse samt underkriterium B -

Trafikafvikling):

• Kontaktoplysninger: Firmanavn, adresse, kontaktperson og e-mail adresse (anføres i ESPD, hvis en

sådan skal afleveres med tilbuddet).

• Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud.

Bilag vedr. underkriterium B - trafikafvikling:

• B1: Anlægstid frem til ibrugtagning

Oplysning om, hvorvidt tilbuddet er baseret på udbudsmaterialets hovedtidsplan, eller om

der tilbydes en forkortet anlægstid frem til ibrugtagning. Hvis der tilbydes en forkortet

anlægstid frem til ibrugtagning, oplyses den tilbudte dato for ”opstart af udvidelsesarbejder”

samt dato for mellemfrist nr. 1. Den tilbudte mellemfrist vil være bodsbelagt, jf.

entreprisekontraktens afsnit 8.

• B2: Anlægstid for slidlag mv.

Oplysning om, hvorvidt tilbuddet er baseret på udbudsmaterialets hovedtidsplan, eller om

der tilbydes en forkortet anlægstid for slidlag mv. Hvis der tilbydes en forkortet anlægstid

for slidlag mv., oplyses den tilbudte dato for ”opstart af slidlagsarbejder” samt dato for

færdiggørelsesfristen. Den tilbudte færdiggørelsesfrist vil være bodsbelagt, jf.

entreprisekontraktens afsnit 8.

• B3: Trafikantgener generelt

o Arbejdsplan, minimum med angivelser af:

i. Periode og varighed for broarbejder på de enkelte lokaliteter.

ii. Periode og varighed af arbejdsområder for natarbejder.

iii. Varighed for strækninger for arbejdsområder for sideudvidelsesarbejder i

sommerperioden.

iv. Varighed, strækninger og arbejder for arbejdsområder i vinterperioden.


Marts 2020 11

v. Periode, varighed og strækninger for arbejdsområder i midterrabat.

vi. Periode og varighed for arbejdsområde på hver enkelt eksisterende rampe.

vii. Periode, varighed, strækninger for slidlagsarbejde.

o Beskrivelse og tegninger af trafikafviklingen, som redegør for omfang og datoer for

trafikomlægninger, placering og udformning af kørsel til og fra arbejdsområdet samt

nødpladser.

o Tværsnit af motorvej for alle faser med illustration

o Anlægsfaseplaner i overensstemmelse med tværsnit

Beskrivelsen ønskes begrænset til 5 sider, ekskl. bilag. Bilag vedr. betingelser for deltagelse:

• Oplysninger om virksomhedens nettoomsætning for de seneste 3 regnskabsår (oplyses i

ESPD).

o For virksomheder, der har været etableret i mindre end 3 år, fremsendes

oplysningerne for så lang en periode som muligt.

o Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal oplysningerne gives for

hver enkelt virksomhed, idet summen af virksomhedernes nettoomsætning skal

opfylde minimumskravet.

o Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders kapacitet (fx underleverandører eller

andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de

nødvendige ressourcer hos disse enheder. Dette skal ske ved at fremlægge tilsagn fra

disse enheder i form af en erklæring om solidarisk hæftelse.

• Referenceliste der dokumenterer erfaring indenfor de seneste 5 år med udførelse af større

vejanlæg (jord-, afvandings-, belægnings-, og broarbejder) samt referenceliste, der

dokumenterer erfaring indenfor de seneste 5 år med trafikafvikling på motorvej i drift.

Referencelisten bør indeholde oplysninger om projektnavn, kontraktform, ordregiver,

kontraktsum, udførelsestidspunkt samt beskrivelse af projektet (referencer kan enten

beskrives i ESPD eller vedlægges tilbuddet som særskilt bilag).

o Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal der fremsendes

referenceliste for hver virksomhed, idet virksomhedernes samlede referencer skal

opfylde minimumskravet.

o Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders kapacitet (fx underleverandører eller

andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de

nødvendige ressourcer hos disse enheder. Dette skal ske ved at fremlægge tilsagn fra

disse enheder om deres forpligtelser i så henseende.

• Udfyldt ”fælles europæisk udbudsdokument” (ESPD). Xml-fil til udfyldelse er vedlagt

udbudsmaterialet. Hvis flere i forening afgiver tilbud, skal der udfyldes et separat dokument

for hver virksomhed. Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders kapacitet (fx

underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal der vedlægges separat dokument

for hver af disse enheder, og deres rolle/påtænke opgaver skal beskrives.

Dokumenter som tilbudsgiver opfordres til at vedlægge


12 Marts 2020

Tilbudsgiverne opfordres til at vedlægge følgende dokumenter, da ordregiver ikke må tildele kontrakten, før de er modtaget fra vinderen, jf. udbudsloven § 151, stk. 1.

Bilag vedr. betingelser for deltagelse:

• Dokumentation af virksomhedens nettoomsætning for de seneste 3 regnskabsår

(revisorpåtegnet eller kopi af årsregnskab).

o Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal dokumentationen

vedlægges for hver enkelt virksomhed.

• Serviceattest, max. 6 mdr. gammel. Opmærksomheden henledes på, at ved bestilling af

serviceattest, skal man aktivt bede om dokumentation for forholdene i udbudsloven § 135,

stk. 1 og 2.

• Serviceattest, max. 6 mdr. gammel, for underrådgivere, hvis økonomiske og finansielle

kapacitet, tilbudsgiver baserer sig på med henblik på at opfylde minimumskrav.

• Serviceattest, max. 6 mdr. gammel, for underrådgivere, hvis tekniske og faglige kapacitet,

tilbudsgiver baserer sig på med henblik på at opfylde minimumskrav.

• Hvis tilbudsgiver er et konsortium: Serviceattest, max. 6 mdr. gammel, for hver af konsortiets

deltagere.

• For udenlandske virksomheder afleveres tilsvarende dokumentation.

7 VEDERLAG TIL TILBUDSGIVERE

Ordregiver betaler et beløb på kr. 300.000,-, ekskl. moms, til hver tilbudsgiver som vederlag for et konditionsmæssigt tilbud. Der udbetales dog ikke vederlag til den tilbudsgiver, med hvem der indgås kontrakt. Meddelelse om fakturering af dette vederlag gives ved underretning af tilbudsgiverne om resultatet af tilbudsbedømmelsen.


Marts 2020 13

BILAG A: ERKLÆRING OM SOLIDARISK HÆFTELSE OG PROKURA

Entreprise-/opgavebetegnelse: <x> Hvis tilbudsgiver udgør en sammenslutning af flere selvstændige virksomheder (konsortium), hæfter disse solidarisk ved udførelsen af ovenstående entreprise/opgave. Konsortiet består af følgende deltagere: Deltager 1:

Virksomhedens navn:

Adresse:

CVR-nr.:

Deltager 2:

Virksomhedens navn:

Adresse:

CVR-nr.:

Deltager 3:

Virksomhedens navn:

Adresse:

CVR-nr.:

De deltagende virksomheder har i fællesskab udpeget:

Virksomhedens navn:

CVR-nr.:

Kontaktperson:

E-mail:

Telefon:

som fælles befuldmægtiget, der har fuld prokura overfor ordregiver i forhold, der vedrører nærværende

opgave/entreprise.

Undertegnede konsortiedeltagere erklærer samtidig hermed, at hver enkelt deltager hæfter solidarisk,

direkte og ubetinget overfor ordregiver i forbindelse med udførelsen af den kontrakt, som konsortiet

måtte blive tildelt.

Deltager 1:

Dato og underskrift af tegningsberettiget person

Deltager 2:

Dato og underskrift af tegningsberettiget person Deltager 3:

Dato og underskrift af tegningsberettiget person


Side 14 af 406

Betingelser for arbejder og leverancer – AB 18 og SB Indholdsfortegnelse

Betingelser for arbejder og leverancer – AB 18 og SB .............................................................................. 14

Indholdsfortegnelse ...................................................................................................................................... 14

A. Aftalegrundlaget ....................................................................................................................................... 15

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring ............................................................................................................... 31

C. Udførelse af entreprisen........................................................................................................................... 35

D. Betaling .................................................................................................................................................... 58

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse ........................................................................................................... 63

F. Aflevering .................................................................................................................................................. 69

G. Mangler .................................................................................................................................................... 71

H. 1- og 5-års eftersyn .................................................................................................................................. 76

I. Ophævelse ................................................................................................................................................ 77

J. Tvister ....................................................................................................................................................... 79


Side 15 af 406

Almindelige betingelser for arbejder og

leverancer i bygge- og

anlægsvirksomhed (AB 18)

Særlige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og

anlægsvirksomhed (SB)

A. Aftalegrundlaget

Anvendelse

§ 1. Almindelige betingelser er udarbejdet

med henblik på aftaler om arbejder og

leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed,

hvor bygherren ikke er forbruger.

Betingelserne finder anvendelse, når de er

vedtaget af aftalens parter.

Denne SB indeholder supplerende og præciserende

betingelser i forhold til AB 18. De enkelte §- og stk.-numre

refererer til AB 18.

Stk. 2. Fravigelse af betingelserne gælder

kun, når det tydeligt og udtrykkeligt

angives i aftalen, på hvilke punkter

fravigelse skal ske.

Definitioner

§ 2. Ved leverancer forstås ”bygherren”

som køberen og ”entreprenøren” som

sælgeren. Ved underentrepriseforhold

forstås ”bygherren” som entreprenøren og

”entreprenøren” som underentreprenøren.

Stk. 2. Ved ”arbejde” forstås også

entreprenørens levering af materialer mv.,

uanset om entreprenøren som led i

arbejdet skal indbygge dem eller alene

gennemføre en leverance.

Stk. 3. Ved ”arbejde” forstås også

projektering, som entreprenøren skal

udføre, og ved ”underentreprise” og

”underentreprenører” også teknisk

rådgivning og rådgivere antaget af

entreprenøren til at bistå med denne

projektering.

Stk. 4. Ved ”grænseflade” mellem arbejder

forstås den del af et arbejde, der grænser

op til et andet arbejde og er afhængig af

eller har betydning for dettes udformning,

således at der er behov for indbyrdes

koordinering. Forholdet til eksisterende

bygninger eller anlæg kan også udgøre en

grænseflade.

Stk. 5. Ved ”bygherrens tilsyn” forstås

dennes byggeledelse, fagtilsyn eller andre

tilsynsførende, som er særligt udpeget af

bygherren. I bestemmelser, hvorefter

”bygherren” kan eller skal foretage en

Bygherrens repræsentant kan være bygherren selv.


Side 16 af 406






handling eller modtage en meddelelse, kan

bygherren overlade dette til tilsynet eller

anden repræsentant for bygherren.

Stk. 6. Ved ”kvalitetssikring” forstås

aktiviteter, som har til formål at forebygge

mangler i et byggeri og sikre, at en valgt

kvalitet fastholdes under projektering og

udførelse.

Ved ”kvalitetssikring” forstås aktiviteter, som har til formål at

forebygge mangler i entreprisen og sikre, at en valgt kvalitet

fastholdes under projektering og udførelse.

Stk. 7. Ved ”granskning af et projekt”

forstås en sammenhængende og

systematisk gennemgang af et projekt som

led i kvalitetssikring med henblik på at

vurdere projektets evne til at opfylde

kravene til projektet samt at identificere

relevante problemer.

Stk. 8. Beløbsangivelser er uden moms,

medmindre andet er angivet.

Stk. 9. Ved ”arbejdsdage” forstås alle

mandage til og med fredage, der ikke

falder på en helligdag, 1. maj,

grundlovsdag, juleaftensdag eller

nytårsaftensdag.

Dagene fra 26. december til og med 31. december medregnes

ikke i arbejdsdage ved beregning af frister.

Lovvalg

§ 3. Retsforholdet skal i det hele

behandles efter dansk rets regler.

Bygherrens udbud

§ 4. Ved udbud forstås bygherrens

opfordring til at afgive tilbud.

Stk. 2. Der bydes på grundlag af de

oplysninger, som er indeholdt i

udbudsmaterialet. Materialet skal være

entydigt formuleret. Afhængigt af

materialets detaljeringsgrad og kravene til

entreprenørprojektering skal det være

udformet således, at der er klarhed over

ydelser og vilkår.

Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde

oplysning om, hvorvidt entreprenøren skal

udføre projektering, og i givet fald i hvilket

omfang.

Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde en

hovedtidsplan, der skal angive

a) start- og sluttidspunkt for arbejdet,

Ad a)

Bodsbelagte frister er angivet i entrepriseaftalen.


Side 17 af 406






b) eventuelle afgørende tidsfrister for

tidligere færdiggørelse af enkelte dele

af entreprenørens arbejde

(mellemfrister),

c) antallet af sædvanlige spilddage, som

er indregnet i hovedtidsplanen på

grund af vejrlig,

d) eventuelle væsentlige

rådighedsindskrænkninger på

byggepladsen, som entreprenøren skal

tåle, herunder koordinering med andre

entrepriser, bygherreleverancer og

ibrugtagning inden aflevering,

e) sluttidspunkt for kontraktindgåelse,

entreprenørens udarbejdelse af

arbejdsplan og bygherrens

udarbejdelse af detailtidsplan,

f) start- og sluttidspunkt for

projektgennemgang, mobilisering,

sikkerhedskoordinering og

førgennemgang, samt

g) start- og sluttidspunkt for

mængdeverificering, færdiggørelse af

projektering, entreprenørprojektering

og projektoptimering, hvis disse

aktiviteter er aftalt.

Se i øvrigt hovedtidsplanen.

Ad b)

Bodsbelagte frister er angivet i entrepriseaftalen.

Se i øvrigt hovedtidsplanen.

Ad c)

Se ad § 39, stk. 1.

Ad d)

Se hovedtidsplanen.

Ad e)

Se hovedtidsplanen.

Ad f)

Se hovedtidsplanen.

Ad g)

Se hovedtidsplanen.

Stk. 5. Hvis entreprenøren foruden en

samlet tilbudssum skal give tilbud på

enhedspriser, skal udbudsmaterialet

angive, om enhedsprisen skal gives for en

anslået mængde, og tilbudslisten skal i så

fald for hver post angive enhed og

mængde, således at entreprenøren i sit

tilbud tilføjer pris pr. enhed og den

samlede sum for posten.

I tilbudslistens mængder indgår ”Tillægsarbejder/Fiktive

arbejder”, som tages i anvendelse, hvis forholdene kræver det.

Tillægsarbejderne indgår i tilbudssummen, men de vil ikke

indgå i kontraktsummen.

Stk. 6. Udbudsmaterialet skal endvidere

indeholde oplysning om andre forhold, der

må anses for at være af betydning for

entreprenørens tilbud.

Arbejdsklausuler

Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr.

94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at

sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers

lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid

og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem,

der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv

overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige

område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark,

og som gælder på hele det danske område. Dette kan anses

for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk

overenskomst og denne overenskomst overholdes.

Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed


Side 18 af 406






fremgå, hvilken løn der efter overenskomsten skal betales.

Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder

også underentreprenørers medarbejdere, der er beskæftiget i

Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættelsesvilkår

som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere

medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår.

Bygherren kan til enhver tid udbede sig relevant

dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne

lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter.

Bygherren kan kræve, at entreprenøren – efter skriftligt påkrav

herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant

dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og

ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle

underentreprenørers arbejdstagere.

Bygherren kan til brug for sin vurdering af, om entreprenøren

eller underentreprenører har overholdt klausulen søge

rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller

arbejdstagerorganisationer.

Hvis entreprenøren tilsidesætter sin forpligtelse til at fremskaffe

den af bygherren krævede dokumentation inden en angiven

frist, kan bygherren pålægge entreprenøren en dagbod på

150.000,- kr. pr. arbejdsdag, til den krævede dokumentation

behørigt er fremskaffet til bygherren.

Overholder entreprenøren ikke denne forpligtelse, og medfører

dette et berettiget krav fra de ansatte, kan bygherren foretage

tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på

at tilgodese dette krav.

Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise

– herunder leverancer – gennemføres i overensstemmelse

med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet

sig, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder,

børnekonventionen.

Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har

modtaget dokumentation fra udenlandske underentreprenører,

som er engageret af entreprenøren, for at disse har foretaget

anmeldelse til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere

(RUT) i overensstemmelse med bekendtgørelsen herom.

Oplysningspligt vedrørende persondata

I det omfang entreprenøren i sit tilbud eller efter

kontraktindgåelse fremsender persondata (CV’er, navne på

lærlinge, navne på tilskadekomne ved arbejdsulykker samt

lønsedler og lignende) til bygherren, forpligter entreprenøren

sig til at opfylde sin og bygherrens oplysningspligt overfor den

registrerede, jf. Databeskyttelsesforordningen, EU 2016/679 af


Side 19 af 406






27. april 2016, hhv. artikel 13 og artikel 14.

Bygherrens oplysningspligt iht. artikel 14 omfatter følgende

oplysninger:

1a) – 1b)

Kontaktoplysninger for dataansvarlig og for

databeskyttelsesrådgiver: Se www.vejdirektoratet.dk >

Privatlivspolitik (nederst på siden).

1c)

Formålet med behandlingen af CV’er er evaluering af tilbud

efter gældende udbudsregler og gennemførelse af opgaven

iht. kontraktgrundlaget.

Formålet med behandlingen af oplysninger om lærlinge er

opfølgning på, at lærlingeklausulen opfyldes.

Formålet med behandlingen af oplysninger om tilskadekomne

ved arbejdsulykker er registrering af arbejdsulykker.

Formålet med behandlingen af lønsedler og lignende efter

kontraktindgåelse er opfølgning på, at arbejdsklausulen om

løn- og ansættelsesvilkår opfyldes.

Retsgrundlaget for behandlingen er:

• Databeskyttelsesforordningen, artikel 6, stk. 1, litra e.

• Udbudsloven, herunder § 155, stk. 1, pkt. 3, og § 162,

stk. 3.

• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens instruks iht.

Finanslov 2013, Vejledning om sociale klausuler.

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens

pligter.

• Cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter,

CIR1H nr. 9471 af 30/06/2014.

1d)

Kategorier af personoplysninger: Almindelige

personoplysninger, som fremgår af CV’er, mødereferater samt

lønsedler og lignende.

1e)

Modtagere af personoplysninger:

• Bygherren.

• Rådgivere, som medvirker ved evaluering af tilbud, vil

modtage tilbud med tilhørende CV’er. I givet fald vil

rådgiverne være oplyst i Bestemmelser om udbud og

tilbud, afsnit 3.4.



Side 20 af 406






Bygherren videregiver i øvrigt kun de modtagne persondata

som følge af bygherrens forpligtelser iht. lovgivningen.

Modtagere kan være retsinstanser, herunder Klagenævnet for

udbud, og andre involverede parter i forbindelse med

aktindsigtsbegæringer, klagesager mv.

1f)

Bygherren agter ikke at overføre personoplysninger til en

modtager i et tredjeland eller en international organisation.

2a)

Persondata opbevares og slettes i overensstemmelse med

Statens arkiveringsregler.

2b)

Ikke relevant.

2c) – 2e)

Entreprenøren skal informere den registrerede om dennes

rettigheder.

2f)

Bygherrens kilde til personoplysningerne er entreprenøren.

2g)

Der vil ikke forekomme automatiske afgørelser, som har

retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den

registrerede.

3a) – 3c)

Entreprenøren skal opfylde oplysningspligten indenfor de

angivne frister.

Klausul om beskæftigelse af lærlinge

Entreprenøren skal sikre, at der anvendes lærlinge til

opfyldelse af aftalen.

1. Entreprenøren skal sikre, at mindst 7 af de årsværk

(svarende til 1924 arbejdstimer pr. årsværk, inkl. ferie, sygdom,

skoleophold mv.), der anvendes til at opfylde entrepriseaftalen

(”aftalen”), besættes med en eller flere lærlinge. En lærling er

en arbejdstager, med hvem entreprenøren indgår eller har

indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om

erhvervsuddannelser (Erhvervsuddannelsesloven) eller som er

omfattet af en lignende uddannelsesordning i et andet EU-

land. Entreprenøren kan vælge at beskæftige en eller flere

lærlinge i en kortere periode, forudsat at det samlede antal

arbejdstimer, inkl. skoleophold, som udføres af lærlinge, svarer

til beskæftigelse af det fastsatte antal lærlingeårsværk i

aftalens løbetid. Entreprenøren kan opfylde sin forpligtelse til at


Side 21 af 406






beskæftige det fastsatte antal lærlinge ved at overføre en eller

flere lærlinge, som ved aftalens indgåelse er ansat hos

entreprenøren til det arbejde, som aftalen omhandler. Hvis

opgavens omfang efter aftalens indgåelse nedsættes

betydeligt, reguleres det krævede antal lærlingeårsværk

tilsvarende.

2. Forpligtelsen til at beskæftige det fastsatte antal lærlinge

bortfalder eller nedsættes, hvis entreprenøren ikke er i stand til

at finde det krævede antal lærlinge, som ønsker at indgå i en

uddannelsesaftale med entreprenøren. Forpligtelsen bortfalder

dog kun, hvis entreprenøren kan dokumentere skriftligt, 1) at

der i rimeligt omfang er annonceret efter lærlinge på

www.praktikpladsen.dk eller foretaget en passende

annoncering i et andet EU-land, og 2) at en teknisk skole eller

tilsvarende skole eller anden relevant myndighed i et andet

EU-land efter konkret henvendelse fra entreprenøren ikke har

set sig i stand til at formidle en lærling til ansættelse.

3. Hvis entreprenøren ikke kan godkendes som

praktikvirksomhed på grund af forhold, der ikke kan afhjælpes

uden væsentlig ulempe for entreprenøren, kan entreprenøren

efter samtykke fra bygherren vælge at opfylde kravet om

beskæftigelse af det fastsatte antal lærlingeårsværk ved at

besætte stillingen med et tilsvarende antal ledige, der skal i

virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering,

eller som er omfattet af en lignende ordning for ledige i et

andet EU-land (herefter også benævnt ”lærling”). Hvis den

relevante myndighed efter konkret henvendelse fra

entreprenøren ikke har set sig i stand til at formidle en eller

flere ledige praktikanter til ansættelse, bortfalder

entreprenørens forpligtelse til at beskæftige det fastsatte antal

lærlingeårsværk.

4. Entreprenøren skal udarbejde og fremsende en

lærlingeplan, der redegør for, hvorledes lærlingeklausulen

forventes overholdt. Af planen skal det fremgå, hvor mange

arbejdstimer der præsteres af lærlinge, hvilke typer lærlinge

der beskæftiges, og i hvilke perioder lærlingene beskæftiges.

Sker der ændringer i lærlingeplanen, herunder i omfanget af

arbejdstimer der præsteres af lærlinge, er entreprenøren

forpligtet til at underrette bygherren om de forventede

ændringer hurtigst muligt.

5. Entreprenøren skal på bygherrens anmodning dokumentere,

at kravet om beskæftigelse af det fastsatte antal

lærlingeårsværk er opfyldt. Ved hvert byggemøde skal

entreprenøren oplyse antal præsterede lærlingetimer siden

sidste byggemøde.

6. Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt entreprenørens

manglende beskæftigelse af en eller flere lærlinge er

http://www.praktikpladsen.dk/


Side 22 af 406






berettiget, kan bygherren forlange en uddybende redegørelse

fra entreprenøren. Hvis bygherren herefter fortsat finder

entreprenørens handling uberettiget, kan bygherren meddele

entreprenøren, at den manglende beskæftigelse af en eller

flere lærlinge vil blive betragtet som misligholdelse af aftalen.

Sker der herefter fortsat misligholdelse af kontrakten, er

bygherren berettiget til efter påkrav at kræve en bod på DKK

5.000 pr. påbegyndt uge, pr. påbegyndt lærlingeårsværk, som

entreprenøren er forpligtet til at beskæftige, men som ikke er

beskæftiget, indtil entreprenøren har afleveret behørig skriftlig

dokumentation, jf. pkt. 2 og 3.

7. Hvis entreprenøren ikke opfylder sin pligt til at give

meddelelse om manglende beskæftigelse af en eller flere

lærlinge eller til at dokumentere, at kravet om beskæftigelse af

det fastsatte antal lærlingeårsværk er opfyldt, kan bygherren

meddele entreprenøren, at dette betragtes som misligholdelse

af aftalen. Sker der herefter fortsat misligholdelse af

kontrakten, er bygherren berettiget til efter påkrav at kræve en

bod på DKK 5.000 pr. påbegyndt uge, pr. påbegyndt

lærlingeårsværk, som entreprenøren efter nærværende aftale

er forpligtet til at beskæftige, men som ikke er beskæftiget,

indtil entreprenøren har afleveret behørig dokumentation, jf.

pkt. 2 og 3.

8. Hvis det ved aflevering af opgaven kan konstateres at

entreprenøren ikke fuldt ud har beskæftiget det krævede antal

lærlingeårsværk, pålægges entreprenøren en bod svarende til

DKK 50.000 pr. påbegyndt manglende lærlingeårsværk, med

mindre klausulen er bortfaldet iht. pkt. 2.

Kontrakt uden virkning

Hvis kontrakten erklæres uden virkning for påbud om ophør, jf.

udbudsloven § 185, stk. 2, eller hvis bygherren bringer aftalen

til ophør som følge af annullation af tildelingsbeslutningen ved

Klagenævnet for Udbud eller en domstol, skal entreprenørens

eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse,

herunder f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere

betingelser eller krav, som bygherren har videreført i

opsigelsen, som udgangspunkt afgøres efter dansk rets

almindelige regler. Indirekte tab erstattes ikke, ligesom

erstatningen skal beregnes som negativ kontraktsinteresse.

Stk. 7. Udbudsmaterialet kan indeholde

oplysning om særlige forhold, der har

væsentlig betydning for, at bygherren kan

tage byggeriet eller anlægget i brug.

Entreprenørens tilbud

§ 5. Hvis entreprenørens tilbud foruden en

samlet tilbudssum indeholder tilbud på

Eventuelle regnefejl i tilbudslisten kan korrigeres ved rettelse i

tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af

bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret.


Side 23 af 406






enhedspriser, er begge dele bindende for

tilbudsgiveren.

Stk. 2. Tilbuddet omfatter kun ydelser, der

er angivet som hørende til entreprisen på

tegninger og modeller, herunder digitale

modeller, der er udleveret til entreprenøren

som grundlag for tilbudsafgivelsen, eller

som er nævnt i de afsnit af

arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den

pågældende entreprise. Tilbuddet

indeholder også alle nødvendige

fagmæssige biydelser til arbejdets

færdiggørelse, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 3. Entreprenørens forbehold eller

fravigelser fra udbudsbetingelserne skal

fremgå klart og samlet af tilbuddet.

Hvor der i udbudsmaterialet i øvrigt er omtalt forbehold, skal

det forstås som entreprenørens forbehold og fravigelser fra

udbudsmaterialet.

Hvis forbehold ikke fremgår klart og samlet af tilbuddet, kan

entreprenøren ikke påberåbe sig, at tilbuddet fører til, at krav i

udbudsmaterialet ikke opfyldes.

Entreprenøren skal have gjort sig bekendt med forholdene på

stedet, herunder adgangsforhold, før afgivelse af tilbud.

Stk. 4. I det omfang entreprenøren skal

udføre vinterforanstaltninger i

vinterperioden (1/11 – 31/3), skal

årstidsbestemte vinterforanstaltninger

anses for indeholdt i tilbuddet, medmindre

disse er fælles for flere entrepriser.

Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger

betales derimod som ekstraarbejder.

Sidste punktum udgår. Såvel årstidsbestemte som

vejrligsbestemte vinterforanstaltninger skal være indeholdt i


Arbejder, der er omfattet af ”Bekendtgørelse om bygge- og

anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts”

(vinterbekendtgørelsen), gennemføres som følge deraf i

henhold til § 4 i vinterbekendtgørelsen.

Stk. 5. Vedståelsesfristen for tilbud er 20

arbejdsdage fra tilbuddets datering. Hvis

bygherrens udbud er sendt til flere

tilbudsgivere med frist for afgivelse af

tilbud, regnes de 20 arbejdsdage fra den

tilbudsfrist, der er fastsat i udbuddet.

Hvis der i Bestemmelser om udbud og tilbud eller i

udbudsbekendtgørelsen er angivet en vedståelsesfrist, udgår

stk. 5.

Stk. 6. Bygherren skal snarest muligt give

meddelelse til de tilbudsgivere, hvis tilbud

ikke antages.

Entrepriseaftalen

§ 6. Entrepriseaftale indgås ved skriftlig

accept af det afgivne tilbud eller ved

underskrivelse af en entreprisekontrakt.

Kontrakt- og arbejdssproget er dansk.

Stk. 2. Hovedtidsplanen med eventuelle

aftalte ændringer benævnes den aftalte


Side 24 af 406






hovedtidsplan.

Stk. 3. Følgende rangorden skal være

gældende ved indbyrdes modstrid mellem

aftaledokumenternes bestemmelser,

medmindre andet følger af almindelige

fortolkningsprincipper:

a) Entrepriseaftalen.

b) Brevveksling, mødereferater og andet

skriftligt materiale, der indeholder

vedtagne ændringer, tilføjelser eller

præciseringer af udbuds- eller

tilbudsmaterialet, og som er senere

end tilbuddet.

c) Entreprenørens tilbud.

d) Brevveksling, mødereferater og andet

skriftligt materiale, der indeholder

ændringer, tilføjelser eller

præciseringer af udbudsmaterialet, og

som er senere end udbuddet og

tidligere end tilbuddet.

e) Bygherrens udbudsmateriale.

f) AB 18.

For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge:

A. Entrepriseaftalen

B. Entreprenørens tilbud.

C. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser.

D. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) af september

2020

E. Særlige betingelser (SB) af september 2020

F. Hovedtidsplan af september 2020

G. IKT-specifikationer (Informations- og

Kommunikationsteknologi) af september 2020

H. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) af september 2020

I. Digitale fagmodeller iht. IKT-specifikationer af september

2020

J. Tegningsbilag, Vej, entreprise 4047.200 Sideudvidelse af

motorvej, september 2020, jf. fortegnelse i hæftet.

K. Tegningsbilag - Trafikafvikling, entreprise 4047.200

Sideudvidelse af motorvej, september 2020, jf.

fortegnelse i hæftet.

L. Tegningsbilag - Bygværker, entreprise 4047.200

Sideudvidelse af motorvej, september 2020, jf.

fortegnelse i hæftet.

M. Ledningsprotokol (teknisk skema) for 4047 af juli 2020

med tilhørende tegninger.

N. Vandsynsprotokol for Assens Kommune, august 2020 og

Middelfart Kommune, juli 2020

O. Tilladelse til afgravning og indbygning af rabatjord og

forurenet jord, juni 2018

P. Miljørapporter af med tilhørende bilag, 4047.200,

september 2020.

Ejlskov A/S’ rapport ”Etape 4048 sideudvidelse af M40 –

Orienterende kortlægning af tjærestabiliseret grus (TSG),

dateret 1. november 2011

Vejundersøgelse – Prøvegravninger Vestfynske motorvej,

etape 4046 Odense V – Gribsvad og 4047 Gribsvad –

Nørre Aaby, juni 2018

Q. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) af september 2020

R. Geotekniske rapporter for 4047 Udbygning af E20 af

september 2020 med tilhørende bilag.


Side 25 af 406






Geoteknisk datarapport

Geoteknisk hovedrapport

Geoteknisk specialrapport 1A, Omlægning af

Møllebækken

40-0-068 UF af Rørupgyden

40-0-069 UF af Markvej

40-0-071 Uf af Ejbyvej

40-0-073 UF af vandløb Gremmeløkke Å

40-0-074 UF af Gremmeløkkevej

40-0-077 UF ad Indslevvej

S. ”Almindelige arbejdsbeskrivelser” (AAB):

AAB – Styring og samarbejde, december 2019

AAB – Arbejdsplads, juli 2019

AAB – Jordarbejder, februar 2018

AAB – Afvanding, januar 2019

AAB – Bundsikring af sand og grus, december 2016

AAB – Bundsikringslag af forbrændingsslagge, marts

2012

AAB – Stabilt grus, december 2016

AAB – Jordstabilisering, marts 2018

AAB – Varmblandet asfalt, februar 2012

(Arbejdsbeskrivelsen er historisk, men er gældende for

entreprisen. Specifikationer er korrigeret i SAB i

nødvendigt omfang.)

Varmblandet asfalt 2020 - Materialekrav, februar 2020.

AAB – Fræsning af belægninger, september 2018

AAB – Overfladebehandling, maj 2019

AAB – Forsegling, juni 2019

AAB – Brolægning, januar 2017

AAB – Kørebaneafmærkning, december 2018

AAB – Fælles for vejudstyr, februar 2019

AAB – Vejbelysningsmateriel, april 2017

AAB – Afmærkningsmateriel, januar 2019

AAB – Autoværn og tilhørende udstyr, december 2018


Side 26 af 406






AAB – Armerede jordkonstruktioner, juli 2018

AAB – Betonbro – Fundering, juli 2018

AAB – Betonbro – Stillads og form, august 2012

AAB – Betonbro – Slap armering, juli 2018

AAB – Betonbro – Spændt armering, november 2018

AAB – Betonbro – Beton, juli 2018

AAB – Betonbro – Betonelementer, juli 2018

AAB – Betonbro – Betonreparation, juli 2018

AAB – Betonbro – Bitumenbaseret fugtisolering, august

2017

AAB – Betonbro – Kunststofbaseret fugtisolering,

december 2018

AAB – Betonbro – Kunststofbelægninger, november 2017

AAB – Betonbro – Drænkanal, november 2017

AAB – Betonbro – Støbte fuger, november 2017

AAB – Betonbro – Mekaniske fugekonstruktioner, juli 2018

AAB – Betonbroer, 11. Brobelægninger, revisionshæfte,

februar 2009 (Arbejdsbeskrivelsen er historisk, men er

gældende for entreprisen. Specifikationer er korrigeret i

SAB i nødvendigt omfang.)

(11.1-11.6), brobelægninger november 2006

(Arbejdsbeskrivelsen er historisk, men er gældende

for entreprisen. Specifikationer er korrigeret i SAB i


(11.7-11.8), brobelægninger november 2004




(11.10), brobelægninger november 2004




AAB – Betonbro – Lejer, juli 2018

AAB – Betonbro – Elastiske fuger, juli 2017

AAB – Betonbroer, Overfladebehandling af

betonoverflader, november 2018

AAB – Stålbro – Overfladebehandling, december 2018

AAB – Stålbro – Stålarbejde, december 2018


Side 27 af 406






Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning,

april 2018

T. AB 18.

U. Standarder (DS og DS/EN), som findes på

http://sd.ds.dk/extranet/, europæiske tekniske

godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer,

forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i

det omfang, der i SB, SAB og AAB er henvist til disse og

med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger.

For alle standarder/anvisninger gælder seneste udgave.

Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering

af tilbud. Hvor der i udbudsmaterialet, herunder SB, SAB

og AAB, er henvist til krav i standarder, europæiske

tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer,

forskrifter, vejledninger, anvisning og betingelser skal det

forstås som ”eller tilsvarende”.

V. Håndbøger m.m.:

Håndbøger m.m., afmærkning:

• Generelt om kørebaneafmærkning, januar 2020

• Afmærkning på kørebanen, Tværafmærkning, januar

2020

• Afmærkning på kørebanen, Længdeafmærkning,

januar 2020

• Afmærkning på kørebanen, Tekst og symboler, januar

2020

• Afmærkning på kørebanen, Dimensioner, januar2020

• Afmærkning på kørebanen, Pilafmærkning, januar

2020

• Afmærkning på kørebanen, Standsning og parkering,

januar 2020

• Eksempelsamling. Afmærkning på kørebanen, marts

2020

Håndbog. Autoværn og tilhørende udstyr, marts 2020

W. Håndbøger og instrukser for afmærkning af vejarbejder

m.m.:

Instruktion. Råden over vejareal, Vejdirektoratet, januar

2016 (kan hentes på www.vejdirektoratet.dk > Værktøjer

> Kvalitetsledelsessystemet > Vej- og trafikfaglighed >

Trafikafvikling > Råden over vejareal)

Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og planlægning,

http://sd.ds.dk/extranet/



Side 28 af 406






september 2017

Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land.

Anlæg og drift, april 2018

Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje.

Anlæg og drift, april 2018

Midlertidig vejafmærkning, juni 2017

Instruktion. Trafikafviklingsplaner på statsveje, november

2017 (kan hentes på www.vejdirektoratet.dk > Værktøjer

> Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglighed

>Trafikafvikling > Trafikafviklingsplaner på statsveje)

Instruks for informationsskilte ved vejarbejde på

statsveje, juli 2014 (kan hentes på

www.vejdirektoratet.dk > Værktøjer >

Kvalitetsledelsessystem > Vej- og trafikfaglighed >

Trafikafvikling > Informationsskilte)

X. Øvrige forskrifter

Tilsynshåndbog for asfaltarbejder, februar 2018

Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning, juni 2010

Tilsynshåndbog for støbestilladser, november 2015

Tilsynshåndbog for betonbroer, august 2010

Tilsyn - fugtisolering og brobelægning, februar 2020

Vejledning. Afmærkningsmateriel. Tilsyn, august 2018

Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde, Danske

Anlægsgartnere, 2015 (kan købes på

https://dag.dk/medlem/anlaegsteknik/normer/)

Fauna- og menneskepassager – en vejledning, november

2011

Vejledning. Hegning langs veje, oktober 2011

Håndbog. Afvandingskonstruktioner – bassiner,

november 2015

Det under punktnumrene C – R nævnte materiale kan hentes

www.vejdirektoratet.dk > Værktøjer > Udbud > Aktuelle udbud.

Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), vejregler og

vejregelforslag kan hentes på http://vejregler.lovportaler.dk

Oversigt over forkortelser kan ses på www.vejdirektoratet.dk >

Værktøjer > Kvalitetsledelsessystemet > Forkortelseslister.


https://dag.dk/medlem/anlaegsteknik/normer/


http://vejregler.lovportaler.dk/



Side 29 af 406






Overdragelse

§ 7. Parterne kan overdrage deres

rettigheder i henhold til aftalen.

Stk. 2. Overdrager entreprenøren

uforfaldne krav i henhold til aftalen, går

transporter, der står i forbindelse med

arbejdets udførelse, forud for andre

transporter.

Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens

tilgodehavende, og det skal ske til anerkendt pengeinstitut.

Transportdokumentet skal udformes, som angivet i

”Standardformular for transportdokument”. Standardformularen

kan findes på www.vejdirektoratet.dk > Værktøjer >

Kvalitetsledelsessystemet > Indkøb: Udbud og kontrahering >

Entreprisekontrakt > Kontrahering af anlægsprojekter.

Stk. 3. En part kan ikke overføre sine

forpligtelser til andre uden den anden parts

samtykke.

Underentreprise

§ 8. I det omfang, det er sædvanligt eller

naturligt, at arbejdet udføres i

underentreprise, kan entreprenøren

overlade arbejdets udførelse, herunder

projektering, til andre. Det kan dog aftales,

at hele eller bestemte dele af arbejdet skal

udføres af entreprenøren selv eller en

bestemt underentreprenør, således at det

kræver bygherrens godkendelse, hvis

entreprenøren ønsker at overlade

udførelsen til andre.

Bygherren forbeholder sig ret til ikke at godkende

underentreprenører efter de udelukkelsesgrunde, som fremgår

af entrepriseaftalen.

Stk. 2. Bygherrens godkendelse efter stk.

1, 2. pkt., kan kun nægtes, hvis det er

rimeligt begrundet i den udpegede

underentreprenørs forhold, herunder

kvalifikationer, økonomiske forhold eller

manglende dokumentation efter stk. 3, 3.

pkt. På bygherrens anmodning skal

entreprenøren snarest muligt sende

bygherren oplysning om disse forhold.

Bygherren skal give skriftlig meddelelse

om godkendelse eller afslag med

begrundelse snarest muligt efter, at

entreprenøren har givet oplysning om

udpegning af en underentreprenør og om

underentreprenørens forhold.

Stk. 3. Hvis entreprenøren inden arbejdets

påbegyndelse har antaget en

underentreprenør til at udføre arbejde, skal

entreprenøren oplyse bygherren om det,

inden entreprenøren påbegynder arbejdet.

Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal

entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende

underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende

entreprenører.

Entreprenøren skal for hver underentreprenør oplyse juridisk



Side 30 af 406






Hvis entreprenøren senere antager eller

udskifter en underentreprenør, skal

entreprenøren oplyse bygherren om det,

inden underentreprenøren påbegynder sit

arbejde. På bygherrens anmodning skal

entreprenøren snarest muligt fremsende

dokumentation for, at der er indgået en

aftale med en underentreprenør, og for at

underentreprenøren har anerkendt, at

bestemmelserne i § 8 tillige gælder, når en

underentreprenør overlader arbejdet til

andre, og at bygherren kan gøre direkte

mangelkrav gældende mod

underentreprenøren i overensstemmelse

med stk. 4 og 5.

repræsentant og kontaktoplysninger (telefonnummer og/eller e-

mail adresse).

Stk. 4. Hvis det må anses for godtgjort, at

bygherren ikke eller kun med stor

vanskelighed kan gennemføre et krav

vedrørende mangler mod entreprenøren,

er bygherren berettiget til at gøre kravet

gældende direkte mod entreprenørens

underentreprenører og leverandører, hvis

deres ydelse har samme mangel.

Stk. 5. Et direkte mangelkrav er undergivet

de begrænsninger, der følger af

kontraktforholdene både mellem bygherren

og entreprenøren og mellem

entreprenøren og underentreprenøren og

leverandøren, herunder

ansvarsfraskrivelser og -begrænsninger i

begge kontraktforhold. Det er endvidere

undergivet bestemmelserne i kapitel J om

tvisteløsning. Bygherren giver afkald på

krav mod underentreprenører og

leverandører på erstatning uden for

kontrakt i anledning af forhold, der er

omfattet af et direkte mangelkrav. Hvis det

direkte mangelkrav skyldes et forsætligt

eller groft uagtsomt forhold hos

underentreprenøren eller leverandøren,

finder 1. og 3. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder

tillige, når en underentreprenør eller en

leverandør overlader arbejdets udførelse til

andre.


Side 31 af 406






B. Sikkerhedsstillelse og forsikring

Entreprenørens sikkerhedsstillelse

§ 9. Entreprenøren skal stille sikkerhed for

opfyldelse af sine forpligtelser over for

bygherren senest 8 arbejdsdage efter, at

entrepriseaftalen er indgået, medmindre

andet fremgår af udbudsmaterialet. Hvis

entreprisesummen er mindre end 1 mio.

kr., skal entreprenøren kun stille sikkerhed,

hvis bygherren har stillet krav om det i

udbudsmaterialet. Sikkerheden skal stilles i

form af betryggende pengeinstitutgaranti,

kautionsforsikring eller på anden

betryggende måde.

Intet arbejde må påbegyndes, før sikkerheden er stillet og

godkendt af bygherren.

Der skal stilles sikkerhed af en tredjepart (garanten), der ikke

er koncernforbundet med entreprenøren, og en

moderselskabssikkerhedsstillelse accepteres derfor ikke.

Stk. 2. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse

af alle krav, som bygherren har i anledning

af aftaleforholdet, herunder krav

vedrørende eventuelle ekstraarbejder og

tilbagebetaling af for meget udbetalt

entreprisesum.

Stk. 3. Indtil aflevering har fundet sted, skal

den stillede sikkerhed svare til 15 % af

entreprisesummen uden moms. Herefter

skal sikkerheden nedskrives til 10 %.

Entreprisesummen efter 2. pkt. skal

opgøres med tillæg eller fradrag af alle

mer- og mindrearbejder, i det omfang

bygherren anmoder om det i

afleveringsprotokollen.

Efter aflevering skal sikkerheden svare til 10% af

entreprisesummen, inkl. tillægs- og fradragsarbejder.

Hvis tillægs- og fradragsarbejder ikke er endeligt opgjort,

beregnes sikkerhedsstillelsen på basis af bygherrens skøn

over tillægs- og fradragsarbejder.

Sikkerheden nedskrives ikke ved delaflevering eller

ibrugtagning af anlægget før endelig aflevering.

Stk. 4. For leverancer, som præsteres fuldt

færdige i rater, skal sikkerheden svare til

10 % af købesummen uden moms.

Stk. 5. Sikkerheden nedskrives fra 10 % til

2 % 1 år efter afleveringstidspunktet,

medmindre bygherren forinden skriftligt har

fremsat reklamation over mangler. I så fald

nedskrives sikkerheden, når manglerne er

afhjulpet.

Stk. 6. Sikkerheden ophører 5 år efter

afleveringstidspunktet, medmindre

bygherren forinden skriftligt har fremsat

reklamation over mangler. I så fald ophører

sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 7. Det skal angives i

udbudsmaterialet, hvis sikkerhedsstillelsen


Side 32 af 406






skal ophøre ved aflevering af selvstændige

entrepriser, hvor der ikke kan forekomme

mangler efter afleveringen.

Stk. 8. Hvis entreprenøren hæver

entrepriseaftalen, ophører entreprenørens

sikkerhedsstillelse 3 måneder efter, at

aftalen er ophævet, medmindre der

forinden er indledt tvisteløsning efter

kapitel J om ophævelsens berettigelse.

Stk. 9. Hvis arbejder er udskudt til senere

aflevering, jf. § 45, stk. 1, sker

nedskrivningen efter stk. 3, 5 og 6, for så

vidt angår de udskudte arbejder, efter at de

er afleveret.

Stk. 10. Hvis aflevering sker i etaper, jf. §

45, stk. 4, sker nedskrivningen efter stk. 3

og 5-7 forholdsmæssigt efter omfanget af

den afleverede etape.

Udgår.

Stk. 11. Hvis bygherren ønsker udbetaling

af den stillede sikkerhed, skal det skriftligt

og samtidigt meddeles til entreprenøren og

garanten med nøje angivelse af arten og

omfanget af den påståede misligholdelse

og størrelsen af det krævede beløb. Det

krævede beløb skal udbetales til bygherren

inden 10 arbejdsdage, fra meddelelsen er

kommet frem, medmindre entreprenøren

forinden over for Voldgiftsnævnet har

anmodet om beslutning om stillet

sikkerhed specielt med henblik på, om

udbetalingskravet er berettiget, jf. § 67.

Hvis entreprenøren er erklæret konkurs,

kan anmodning om beslutning vedrørende

sikkerhed tillige fremsættes af garanten,

der da bliver part i sagen.

Stk. 12. Hvis parterne er uenige om

nedskrivning eller ophør af sikkerheden,

kan hver part – og i tilfælde af

entreprenørens konkurs tillige garanten –

anmode om beslutning om stillet

sikkerhed, jf. § 67.

Stk. 13. Hvis det forhold, der begrunder et

krav efter stk. 11 eller 12, allerede er

genstand for tvist mellem parterne under

en verserende sag efter § 68 eller § 69,

træder indbringelse af kravet under den


Side 33 af 406






verserende sag i stedet for anmodning om

beslutning om stillet sikkerhed.

Stk. 14. Entreprenøren skal sikre, at

garanten har accepteret, at alle tvister om

sikkerhedsstillelsen afgøres efter reglerne i

kapitel J, bortset fra § 64.

Bygherrens sikkerhedsstillelse

§ 10. Bygherren skal stille sikkerhed for

opfyldelse af sine forpligtelser over for

entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter,

at entrepriseaftalen er indgået, medmindre

bygherren er en offentlig bygherre eller en

almen boligorganisation. Sikkerheden skal

stilles i form af betryggende

pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring

eller på anden betryggende måde.

Stk. 2. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse

af alle krav, som entreprenøren har i

anledning af aftaleforholdet, herunder krav

vedrørende eventuelle ekstraarbejder.

Stk. 3. Sikkerheden skal svare til 3

måneders gennemsnitsbetaling – dog

mindst 10 % – af entreprisesummen uden

moms. Hvis aftalen udvides med

ekstraarbejder i henhold til § 23, kan

entreprenøren kræve sikkerheden forøget,

hvis vederlaget for samtlige ubetalte

ekstraarbejder overstiger en halv måneds

gennemsnitsbetaling af entreprisesummen.

Bygherren kan kræve sikkerheden nedsat,

hvis sikkerheden overstiger den ubetalte

del af entreprisesummen og

ekstraarbejderne.

Stk. 4. Sikkerheden ophører, når

entreprenøren har sendt slutopgørelsen og

ikke har nogen ufyldestgjorte krav.

Stk. 5. Hvis entreprenøren ønsker

udbetaling af den stillede sikkerhed, skal

det skriftligt og samtidigt meddeles til

bygherren og garanten med angivelse af

størrelsen af det krævede beløb. Det

krævede beløb skal udbetales til

entreprenøren inden 10 arbejdsdage, fra

meddelelsen er kommet frem, medmindre

bygherren forinden over for


Side 34 af 406






Voldgiftsnævnet har anmodet om

beslutning om stillet sikkerhed specielt

med henblik på, om udbetalingskravet er

berettiget, jf. § 67. Hvis bygherren er

erklæret konkurs, kan anmodning om

beslutning vedrørende sikkerhed tillige

fremsættes af garanten, der da bliver part i

sagen.

Stk. 6. Hvis parterne er uenige om ophør

af sikkerheden, kan hver part – og i tilfælde

af bygherrens konkurs tillige garanten –

anmode om beslutning om stillet

sikkerhed, jf. § 67.

Stk. 7. Hvis det forhold, der begrunder et

krav efter stk. 5 eller 6, allerede er


en verserende sag efter § 68 eller § 69,

træder indbringelse af kravet under den

verserende sag i stedet for anmodning om

beslutning om stillet sikkerhed.

Stk. 8. Bygherren skal sikre, at garanten

har accepteret, at alle tvister om

sikkerhedsstillelsen afgøres efter reglerne i

kapitel J, bortset fra § 64.

Forsikring

§ 11. Bygherren skal tegne og betale

sædvanlig brand- og stormskadeforsikring

fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler,

der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet.

Entreprenøren og eventuelle

underentreprenører skal medtages som

sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen

skal omfatte samtlige entreprenørers

arbejder på den bygning eller det anlæg,

entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller

tilbygning skal forsikringen dække skade

på dette arbejde og på den bygning eller

det anlæg, der er genstand for om- eller

tilbygning. Selvrisiko påhviler bygherren.

Stk. 2. En offentlig bygherre kan kræve sig

stillet som selvforsikrer.

Bygherren er selvforsikrende. Den i § 11, stk. 1, nævnte

dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er

omfattet af selvforsikringen.

Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle

underentreprenører skal have sædvanlig

erhvervs- og produktansvarsforsikring.

Entreprenørens og eventuelle underentreprenørers erhvervs-

og produktansvarsforsikring skal mindst dække et beløb

svarende til 30 % af kontraktsummen ved ting- og


Side 35 af 406






personskade.

Ansvarsforsikringen skal tillige omfatte entreprenørens og

eventuelle underentreprenørers ansvar i de tilfælde, hvor

denne efter aftale med bygherren benytter bygherrens

materiel, udstyr mv. med henblik på udførelse af arbejdet.

Entreprenøren/underentreprenøren skal straks underrette

bygherren, hvis præmien for ansvarsforsikringen ikke betales,

eller forsikringsselskabet opsiger forsikringen.

Stk. 4. Parterne skal på anmodning

dokumentere, at forsikringerne er i kraft.

Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere,

at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt.

C. Udførelse af entreprisen

Entreprenørens ydelse

§ 12. Arbejdet skal udføres i

overensstemmelse med aftalen,

fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse

med bygherrens anvisninger. Materialer

skal – for så vidt disses beskaffenhed ikke

er anført – være af sædvanlig god kvalitet.

Entreprenøren skal kvalitetssikre sine

ydelser.

Gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid

forefindes på projektweb og bygherren skal have adgang til

disse.

Bygherren kan kræve dokumentation for designmetoders,

arbejdsmetoders og materialers egnethed.

Færdselsregulerende foranstaltninger

Hvis én eller flere af nedenstående fejl og mangler skriftligt er

påtalt af bygherren, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet,

og bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke har påbegyndt

afhjælpningen inden for 1 time, ifalder der entreprenøren en

bod på 10.000 kr., pr. påtale:

• Afmærkning i forbindelse med arbejdet ikke er opsat i

henhold til den godkendte afmærkningsplan.

• Der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart

efter entreprenørens kontrol, og at entreprenøren ikke

har iværksat afhjælpning.

Hvis påtalen ikke efterkommes inden for den fastsatte tidsfrist,

kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for

entreprenørens regning.

Dette gælder også, hvis der opstår skader på entreprenørens

afmærkning på et tidspunkt, hvor entreprenøren ikke er til

stede på arbejdsområdet, og bygherren af hensyn til

trafiksikkerheden finder det nødvendigt selv at retablere

afmærkningen eller etablere midlertidige foranstaltninger.

Hvis entreprenøren i sådanne situationer ønsker at blive tilkaldt

og selv retablere afmærkningen uanset tidspunktet, aftales

dette nærmere med bygherrens tilsyn ved entreprisens opstart.


Side 36 af 406






En tilsvarende bod ifalder entreprenøren for hvert tilfælde, hvor

det konstateres, at

• spærretider ikke overholdes,

• der arbejdes uden rådighedstilladelse,

• logbog for trafikafmærkning ikke er uploadet senest 5

arbejdsdage efter, at kontrollen er udført, jf. SAB

Arbejdsplads 4.4.2.

Trafikafvikling – kørespor til rådighed

Såfremt der ikke er 2 kørespor til rådighed i dagtimerne, jf.

SAB – Styring og samarbejde, afsnit 3.1.1, ifalder der

entreprenøren en bod på 50.000 kr. pr. påbegyndt time, pr.

kørselsretning, medmindre årsagen ikke kan henføres til

entreprenøren.

Såfremt alle kørespor i en kørselsretning er spærret for trafik,

ifalder der entreprenøren en bod på 100.000 kr. pr. påbegyndt

time, pr. kørselsretning, medmindre årsagen ikke kan henføres

til entreprenøren.

Såfremt en rampe er spærret for trafik i dagtimerne, ifalder der

entreprenøren en bod på 75.000 kr. per påbegyndt døgn, med

mindre årsagen ikke kan henføres til entreprenøren.

Natur- og miljømæssige foranstaltninger

Hvis bygherren konstaterer, at entreprenøren ikke i fuld

overensstemmelse med krav, der fremgår af

myndighedsgodkendelser samt kontraktmaterialet, har

gennemført krævede miljømæssige foranstaltninger, ifalder der

entreprenøren en bod på 25.000 kr. pr. påtale fra bygherren

eller påbud fra myndighederne.

Hvis afhjælpning ikke iværksættes straks efter påtale eller

påbud, kan bygherren foranstalte afhjælpning, som vil ske for

entreprenørens regning.

Bod/bonus baseret på International Roughness Index (IRI)

værdier

På længdeprofilerne fra Profilografmålingerne af slidlaget

beregnes international Roughness Index1 (IRI).

• Middelværdien af de to hjulspor beregnes, så

resultatet er én IRI-værdi for hvert kørespor

afrapporteret for hver 10 meter i kørselsretningen.

• IRI-værdien for hvert kørespor omregnes til en 100

meter løbende middelværdi, så der fremkommer en

1 International Roughness Index beregnes via ASTM E1926 - 08(2015)


Side 37 af 406






middel IRI-værdi fra meter 0-100 og fra meter 10 til

110 etc.

• For hver 100 meter løbende middelværdi vil der blive

beregnet en bod eller bonus som angivet i tabellen.

Alle de beregnede boder/bonusser per løbende 100

meter middelværdi, vil blive midlet til én samlet

bod/bonus for hele entreprisen.

Kravniveauer og tilhørerende bod/bonus

IRI[m/km] <

0,40

0,40 -

0,60

0,60

-

0,80

0,80 -

1,20

> 1,20

Bod/bonus

kr./m2

4 0,60 − 𝐼𝑅𝐼

0,20∗ 4

0 𝐼𝑅𝐼 − 0,80

0,40∗ −8

- 8 eller

kasseret

Bod/bonus beregnes ved retlinet interpolation for IRI-værdier

mellem 0,40 og 0,60 m/km samt IRI-værdier mellem 0,80 og

1,20 m/km.

Det er Vejdirektoratets beslutning om vejstrækninger med

værdier, der ligger over 1,20 m/km, kasseres eller giver en bod

på -8 kr./m2. Der tages beslutning om dette pr. 100 meter

vejstrækning. Hvis en vejstrækning kasseres, skal der

foretages en ny måling efter den nye udlægning er foretaget,

og denne måling vil være grundlaget for den samlede

bod/bonus beregning.

Mekaniske brofuger samt riste og dæksler tages ud af

beregningen

Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle

materialer og præstere alle nødvendige

biydelser til færdiggørelse af arbejdet.

Bygherreleverancer

De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal

entreprenøren rekvirere hos bygherren, mindst 6 uger forinden

de ønskes leveret.

Bygherren leverer følgende materialer vederlagsfrit:

ÅrstalspladerMaterialerne skal overtages af entreprenøren på

aftalte steder.

Aflæsning, eventuel oplagring og al videre transport af disse


Side 38 af 406






materialer hører under entreprisen.

Entreprenøren skal foretage en sådan aflæsning mv.

omgående efter det aftalte leveringstidspunkt. Entreprenøren

skal betale samtlige udgifter, der skyldes for sen aflæsning.

Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne

materialer er uden synlige fejl og mangler og i den forudsatte

stand og udførelse, og skal ved overtagelsen kvittere for

modtagelsen.

Det påhviler entreprenøren selv at sikre sig, at der med

bygherren i tide aftales sådanne terminer for levering af

bygherreleverancer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket

levering kan kun påberåbes i forhold til sådanne aftalte

terminer.

Stk. 3. Entreprenøren skal skriftligt oplyse

bygherren om anvendelse af metoder og

materialer, der ikke er gennemprøvede,

herunder om eventuelle risici derved,

medmindre anvendelsen er foreskrevet af

bygherren.

Stk. 4. Materialer og andre leverancer,

som er bestemt til indføjelse i arbejdet,

skal leveres af entreprenøren uden

ejendomsforbehold. Når de pågældende

genstande er leveret på byggepladsen,

tilhører de bygherren.

Har bygherren efter § 36, stk. 2 betalt for materialer mv., som

er købt af entreprenøren, men ikke er leveret på

byggepladsen, skal materialerne indtil leveringen på

byggepladsen opbevares tydeligt adskilt fra andre tilsvarende

materialer og skal afmærkes således, at det tydeligt fremgår, at

det er bygherrens ejendom samt til hvilken entreprise

materialerne er indkøbt.

Stk. 5. Materialer og andre leverancer til

arbejdet skal være leveret med 5 års

leverandøransvar for mangler ved

leverancen. Ansvarsperioden regnes fra

afleveringen af arbejdet og begrænses

således, at leverandørens ansvar ophører

senest 6 år efter levering til lager eller

videresalg. Leverandøren skal endvidere

have anerkendt, at bygherren kan gøre

mangelkrav gældende direkte mod

leverandøren efter § 8, stk. 4 og 5.

Entreprenøren skal på forlangende dokumentere, at vilkårene

er overholdt for hver leverance.

Stk. 6. Entreprenøren kan undlade at

opfylde bestemmelsen i stk. 5, hvis dette

vil medføre betydelig merudgift for denne

eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller

det ved mindre omfattende leverancer vil

være besværligt at kontrollere

overholdelsen af bestemmelsen.

Bygherren skal ved væsentlige leverancer

have meddelelse om undladelsen snarest

Entreprenøren skal på forlangende dokumentere, at

betingelserne for at undlade at opfylde vilkårene i stk. 5 er

opfyldt.


Side 39 af 406






muligt efter, at tilbud fra leverandøren er

indhentet.

Stk. 7. Entreprenøren skal løbende

foretage oprydning og rømning og

omgående fjerne kasserede materialer fra

byggepladsen.

Arbejds- og detailtidsplan

§ 13. Entreprenøren skal inden for den

frist, der er angivet i den aftalte

hovedtidsplan, udarbejde en arbejdsplan,

der overholder fristerne i den aftalte

hovedtidsplan. Arbejdsplanen skal angive

rækkefølgen for de enkelte dele af

entreprenørens arbejde og tage højde for

parternes forpligtelser efter

arbejdsmiljøreglerne.

Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert

tidspunkt kan vurderes, hvorvidt hovedtidsplanen (jf. de i

entrepriseaftalen anførte frister) overholdes.

Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med

stavdiagrammetoden eller tilsvarende.

Af arbejdsplanen skal fremgå:

• De for den samlede leverance betydende aktiviteter

samt aktiviteternes indbyrdes afhængighed (kritisk

vej).

• Aktiviteter, hvortil der er knyttet krav om overholdelse

af tidsfrister, jf. entrepriseaftalen.

• Særlige tidsmæssige bindinger, som i øvrigt måtte

fremgå af udbudsmaterialet, herunder bindinger til

andre entrepriser og perioder, hvor vejrforholdene

sædvanligvis umuliggør udførelse af

konditionsmæssigt arbejde.

• Foranstaltninger vedr. arbejdsmiljø.

Følgende oplysninger skal enten fremgå af arbejdsplanen eller

vedlægges i særskilt bilag:

• Entreprenørens projektering.

• Bygherrens gennemgang og kommentering af

projektmateriale iht. SAB-SOS.

• Levering af kvalitets- og miljøplan, procedurer,

arbejdsprocedurer, kontrolplaner og andre dokumenter

til bygherrens kommentering.

• Anmeldelser til myndigheder og

myndighedsgodkendelser.

• Foranstaltninger af hensyn til miljø.

• Trafiksikkerhed, trafikafvikling og trafikomlægninger.

• Skifteholdsarbejde, weekendarbejde mv.

• Planlægnings-, produktions-, lager- og

leveringsaktiviteter hos leverandør af større

leverancer.

Arbejdsplanen detaljeres løbende for de kommende 8 uger på

ugeniveau.

Bygherrens kommentarer til arbejdsplanen vil foreligge senest

10 arbejdsdage efter modtagelsen.


Side 40 af 406






Stk. 2. Hvis bygherren har antaget flere

entreprenører, skal bygherren i

samarbejde med disse udarbejde en

samlet arbejdsplan (detailtidsplan), inden

arbejderne påbegyndes. Detailtidsplanen

skal angive rækkefølgen for de enkelte

dele af arbejderne.

Stk. 3. Indsigelse mod detailtidsplanen skal

skriftligt meddeles bygherren inden 5

arbejdsdage efter modtagelsen.

Stk. 4. Medvirker en entreprenør ikke i

fornødent omfang efter stk. 1-2, kan

bygherren fastlægge den pågældendes

arbejdsplan i nødvendigt omfang og lade

den indgå i detailtidsplanen.

Opdatering af arbejds- og tidsplaner

§ 14. Overholdelsen af arbejds- og

tidsplaner skal løbende vurderes. Hvis det

forventes, at planerne ikke vil blive

overholdt, skal de opdateres med

angivelse af, i hvilket omfang der kræves

eller accepteres fristforlængelse, og om

forsinkelsen angår en dagbodsbelagt frist.

Stk. 2. Medvirker en entreprenør ikke i

fornødent omfang ved opdatering af

planerne, kan bygherren opdatere den

pågældendes arbejdsplan i nødvendigt

omfang og lade den indgå i

detailtidsplanen.

Afsætning og byggeplads

§ 15. Bygherren afsætter de bestemmende

hovedlinjer og højder (koter), mens al øvrig

afsætning foretages af entreprenøren.

Bestemmelser om afsætning fremgår af afsnit 2 i AAB/SAB-

Arbejdsplads.

Stk. 2. Ved byggearbejder sørger

bygherren i nødvendigt omfang for

etablering af stikledninger for afløb, el, gas,

vand og varme frem til byggepladsen.

Entreprenøren sørger for etablering af stikledninger for afløb

og forsyninger frem til byggepladsen.

Entreprenøren betaler nødvendige tilslutningsbidrag for

midlertidige anlæg og afholder forbrugsafgifter til el

(byggestrøm), afløb, fjernvarme, vand og lignende udgifter i

forbindelse med arbejdets udførelse.

Stk. 3. Bygherren betaler nødvendige

tilslutningsbidrag og afholder eventuelle

afgifter og gebyrer som følge af, at skure,

containere, stillads mv. efter aftale ikke

skal placeres på byggepladsen.


Side 41 af 406






Digitale bygningsmodeller mv.

§ 16. Hvis der skal bruges digitale

bygningsmodeller ved et bygge- og

anlægsarbejde, skal det i udbudsmaterialet

fastsættes, til hvad og i hvilket omfang

modeller skal bruges, herunder om de skal

bruges til planlægning og projektering samt

under udførelsen, og om der ved

byggeriets afslutning skal leveres en digital

som udført-model til brug for senere drift

og ombygning. Der skal endvidere træffes

bestemmelse om, hvilket projektmateriale

der skal tillægges forrang i tilfælde af

uoverensstemmelse med andet

projektmateriale.

Stk. 2. Den, der stiller en digital

bygningsmodel til rådighed for andre, skal

samtidig anvise, til hvad og i hvilket

omfang modellen må bruges, herunder til

projektering, mængdeberegning,

kollisionstest og udførelse. Den

pågældende skal samtidig oplyse, om der

på det pågældende stade gælder en

fravigelse af den generelle bestemmelse

om forrang, jf. stk. 1, sidste pkt.

Stk. 3. I det omfang andre i samarbejdet

om en digital bygningsmodel, herunder en

samlet digital bygningsmodel, skal levere

input til den, skal den, der stiller en model

til rådighed, anvise, hvilket input der skal

leveres, i hvilken form og dataformat samt

hvornår. Bygherren skal ved aftale med de

pågældende sikre, at de er forpligtet til at

følge disse anvisninger. Dette gælder

også, hvis entreprenøren ved byggeriets

afslutning skal levere input til en digital

som udført-model.

Stk. 4. Data skal leveres og indlæses i

åbne dataformater. Den, der leverer eller

indlæser data, skal oplyse, hvilket software

dataformaterne er fremstillet med.

Stk. 5. Den, der stiller en digital

bygningsmodel til rådighed, bærer risikoen

for fejl i den digitale model, eget input og

grænseflader til andres projektering i

modellen, men ikke for fejl ved andres brug


Side 42 af 406






af modellen, i andres input eller i den

standard software, som bruges til

udarbejdelse af modellen.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 om

digitale bygningsmodeller finder

tilsvarende anvendelse på andre digitale

data med de fravigelser, der følger af

forholdets natur.

Entreprenørprojektering

§ 17. Entreprenøren skal kun projektere,

hvis dette er aftalt (delt rådgivning). I det

omfang entreprenørens arbejde i aftalen er

beskrevet ved angivelse af funktionskrav,

skal entreprenøren udføre den nødvendige

projektering herfor. Entreprenørens

fremsættelse af forslag, som bygherren

implementerer, indebærer ikke, at

entreprenøren påtager sig projekteringen

eller har risiko eller ansvar for forslaget.

Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige

arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til

trafikafvikling under anlæg samt udførelse af

interimskonstruktioner, stilladser, autoværn, særlige

udførelsesmetoder m.v.

Stk. 2. Hvis entreprenøren skal projektere,

skal bygherren udpege en

projekteringsleder. Projekteringslederen

repræsenterer bygherren over for

entreprenøren med hensyn til

projekteringens tilrettelæggelse og

udførelse. Projekteringslederen kan give

og modtage meddelelser vedrørende

projekteringen samt give anvisninger med

hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige

entreprenørers projektering i deres

indbyrdes forhold.

Stk. 3. Entreprenøren skal projektere i

overensstemmelse med aftalen, god

projekteringsskik og bygherrens

anvisninger. Entreprenørens projekt skal

indeholde oplysninger om projektets

forbindelse med det øvrige projekt i de i

aftalen fastlagte grænseflader.

Koordinering af det samlede projekt,

herunder fastlæggelse af grænseflader,

påhviler bygherren, jf. stk. 2.

Entreprenøren skal deltage i tværfaglig

granskning af det samlede projekt, idet

hver part gransker eget projekt og dettes

grænseflader til andres projekt.

Entreprenøren skal ikke deltage i tværfaglig granskning.

Stk. 4. Hvis entreprenørens projekt


Side 43 af 406






indebærer anvendelse af metoder og

materialer, der ikke er gennemprøvede,

skal entreprenøren skriftligt oplyse

bygherren om det og om eventuelle risici

derved.

Stk. 5. Hvis parterne aftaler, at

projekteringen skal opdeles i faser, skal de

sætte frist for levering af de enkelte faser,

og bestemmelserne i stk. 6-8 gælder da

tillige hver fase.

Stk. 6. Entreprenøren skal foretage

kvalitetssikring, herunder eventuelt

granskning af sit projekt, jf. § 21, stk. 1.

Stk. 7. Entreprenøren skal give bygherren

skriftlig meddelelse om færdiggørelse af

projektet (færdigmelding) med henblik på

bygherrens godkendelse. Resultatet af

entreprenørens kvalitetssikring skal

vedlægges meddelelsen.

Stk. 8. Bygherren skal snarest muligt efter

færdigmeldingen skriftligt meddele

entreprenøren, om bygherren er enig i, at

projektet er leveret, og om bygherren kan

godkende det som grundlag for

entreprenørens videre arbejde. I

meddelelsen skal bygherren angive

eventuelle mangler ved det leverede eller

forbehold for godkendelsen.

Projektmangler

§ 18. Entreprenøren har pligt og ret til at

afhjælpe mangler ved sin projektering, der

påvises ved leveringen af de enkelte faser

efter § 17 eller senere.

Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte

en frist til afhjælpning af påviste mangler.

Fristens længde fastsættes under

hensyntagen til manglernes art og omfang

samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren

skal give bygherren skriftlig meddelelse,

når manglerne er afhjulpet.

Projektmangler skal afhjælpes senest 10 dage efter at de er

påvist af bygherren. Entreprenøren skal fremsende forslag til

afhjælpning, som skal godkendes af bygherren.

Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af

fristen i stk. 2 – eller efter at entreprenøren

har meddelt, at afhjælpning har fundet sted

– finder, at manglerne ikke er afhjulpet,

skal bygherren inden 10 arbejdsdage


Side 44 af 406






skriftligt meddele entreprenøren, hvilke

mangler der stadig påberåbes.

Stk. 4. Bygherren har herefter ret til at lade

de påberåbte mangler udbedre for

entreprenørens regning

(udbedringsgodtgørelse) eller til afslag i

entreprisesummen, jf. § 52.

Projektgennemgang

§ 19. Inden udførelsen af bygge- og

anlægsarbejdet påbegyndes, skal

bygherren sammen med rådgiver og

entreprenør gennemgå det aftalte projekt

og eventuelle projektbidrag og forslag til

materialevalg fra entreprenører og

leverandører. Der skal endvidere

gennemføres projektgennemgang ved

senere ændringer i projektet, hvis

bygherren eller entreprenøren vurderer, at

der er behov for det.

Projektgennemgang opdeles eventuelt på flere møder, hvor

projektets forskellige fagområder gennemgås.

Stk. 2. Projektgennemgangen sker med

henblik på at opnå en fælles forståelse af

projektet, herunder af grænseflader og

tidsfølge mellem de enkelte dele af

projektet, og på at give entreprenøren

mulighed for at præge byggeprocessen

ved at påpege uhensigtsmæssigheder i

projektet. Den sker endvidere med henblik

på at afdække risici og forberede

håndtering heraf samt på at afdække

uklarheder og utilstrækkeligheder i

projektet. Ved projektgennemgangen skal

parterne udpege nærmere bestemte

arbejder eller materialer, der skal føres

tilsyn med efter § 21, stk. 4.

Stk. 3. Bygherren skal forestå

projektgennemgangen. Alle parter skal

medvirke loyalt ved projektgennemgangen.

Stk. 4. Bygherren skal inddrage

bygherrerådgiver, projekteringsleder,

byggeleder, sikkerhedskoordinator og

andre rådgivere, der deltager i

projekterings- og udførelsesfasen.

Bygherren skal sikre, at rådgiveren

inddrager underrådgivere, der har bidraget

til projekteringen. Entreprenøren skal

inddrage valgte underentreprenører og


Side 45 af 406






leverandører, der skal udføre entreprisen,

eller som har bidraget eller skal bidrage til

projekteringen.

Stk. 5. Bygherren, rådgiveren og

entreprenøren skal snarest muligt give

meddelelse til hinanden om

uhensigtsmæssigheder, uklarheder og

utilstrækkeligheder, som de afdækker. Det

samme gælder fejl ved projektet, som de

bliver opmærksomme på.

Stk. 6. Bygherren skal snarest muligt

udarbejde en redegørelse for

projektgennemgangen med en beskrivelse

af, hvad der har været behandlet, og hvor

megen tid, der er brugt på de enkelte dele

af projektet. Redegørelsen skal endvidere

indeholde en beskrivelse af forhold

omfattet af stk. 5 med angivelse af de

foranstaltninger, der skal træffes til at

afbøde dem. Bemærkninger til

redegørelsen skal snarest muligt sendes til

bygherren.

Stk. 7. De projekterende skal snarest

muligt udføre nødvendig opretning af deres

projekt i overensstemmelse med

redegørelsen.

Stk. 8. Entreprenøren og bygherren skal

snarest muligt give den anden part skriftlig

meddelelse om sine eventuelle krav om

forandring i aftalen med hensyn til pris, tid

og sikkerhed som følge af de

foranstaltninger til afbødning, der fremgår

af redegørelsen. Bestemmelserne i § 25,

stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Forhold til myndigheder

§ 20. Bygherren sørger for nødvendig

godkendelse af projektet og afholder

udgifterne herved. Dette gælder tillige den

del af projekteringen, der udføres af

entreprenøren.

Der henvises til SAB - Styring og samarbejde.

Bygherren afholder gebyrer, tilslutningsafgifter,

investeringsbidrag og lignende for el, vand, gas, kloak,

fjernvarme mv. til permanente anlæg samt

nedrivningstilladelse, ibrugtagningstilladelse mv.

Stk. 2. Entreprenøren sørger for

anmeldelser, ansøger om tilladelser,

rekvirerer syn og fremskaffer attester, der

vedrører selve arbejdets udførelse, og

afholder udgiften herved. Dispensationer

Der henvises til SAB - Styring og samarbejde.

Entreprenøren afholder affaldsgebyrer, miljø- og

deponeringsafgifter samt andre afgifter vedr. arbejdets

udførelse, der skal betales iht. gældende love, regulativer,


Side 46 af 406






kan kun søges efter aftale med bygherren. vedtægter mv.

Bygherren afholder afgifter i forbindelse med bortskaffelse af

forurenet jord til et af kommunen godkendt deponi. Udgifter til

håndtering og transport skal være indeholdt i entreprenørens

tilbud.

Kvalitetssikring, tilsyn og kassation

§ 21. Bygherren kan i udbudsmaterialet

fastsætte bestemmelser om

entreprenørens kvalitetssikring af arbejdet,

herunder eventuel projektering, samt om

arten og omfanget af prøver, og om den

dokumentation for arbejdets udførelse, for

anvendte materialers oprindelse og

egenskaber og for udførte prøver, som

entreprenøren skal afgive. Bestemmelser

herom kan indgå i en udbudskontrolplan.

Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe

dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i

forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den

krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i

kontraktmaterialet.

Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af

dokumentation i forbindelse med kontrollen skal ske i

samarbejde med bygherren, hvis det ikke på anden måde er

fastsat i kontraktmaterialet.

Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for

bygherrens stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere

angivet i kontraktmaterialet.

Manglende dokumentation, herunder dokumentation af

kvalitetskontrol, under anlægsforløbet vil blive betragtet som

manglende kontraktmæssig ydelse og vil medføre, at

bygherren foretager tilbagehold i udbetaling af

entreprisesummen.

Til sikring af, at den forlangte kvalitetsledelse og

dokumentation udføres, har bygherren opstillet følgende

bodsbelagte målepunkter i entrepriseforløbet:

1. Kvalitets- og miljøplan

Senest det antal arbejdsdage efter entreprisens

kontraktdato, som er angivet i SAB – Styring og

samarbejde, afsnit 6.1, skal der foreligge en

anmærkningsfri kvalitets- og miljøplan.

Bod pr. påbegyndt uge ved manglende anmærkningsfri

kvalitets- og miljøplan:

kr. 50.000,-

2. Øvrige kvalitetsledelsesdokumenter

Følgende kvalitetsledelsesdokumenter skal være

udarbejdet og færdigkommenteret af bygherren inden for

de tidsfrister, som er angivet i SAB – Styring og

samarbejde, afsnit 6.2:

• Arbejdsprocedurer.

• Kontrolplaner.

Bod pr. dokument ved overskridelse af tidsfrister for de

anførte kvalitetsledelsesdokumenter:


Side 47 af 406






kr. 25.000,-

3. Opfyldelse af dokumentationskrav for den tekniske

dokumentation

Denne parameter vurderes på basis af en gennemgang af

entreprenørens tekniske dokumentation.

Gennem bygherrens stikprøver vurderes sammenhængen

mellem det udførte arbejde og den tilhørende

dokumentation som anført i de respektive AAB og SAB

samt iht. entreprisens detaljerede kontrolplan og

tilhørende kontrolskemaer.

Kravet til den tekniske dokumentation er ikke opfyldt hvis:

• Der gennem bygherrens stikprøver konstateres fejl

eller mangler i den tekniske kontroldokumentation,

og den konkrete kontroldokumentation ikke er

bragt i orden inden 10 arbejdsdage.

• Ved gentagelse af fejl og mangler af samme

karakter.

Bod pr. gennemgang ved manglende opfyldelse af

dokumentationskrav: kr. 50.000,-.

Entreprenøren skal påregne, at bygherren vil auditere

entreprenørens kvalitets- og miljøledelse undervejs i

entreprisens udførelse. Antal audit er afhængig af, om der

gennem bygherrens stikprøver konstateres manglende

kravopfyldelse med væsentlige konsekvenser for entreprisen.

Auditering vil tage udgangspunkt i den entreprisespecifikke

kvalitets- og miljøplan og kun omfatte de elementer og

dokumenter i kvalitets- og miljøplanen, der har relation til den

aktuelle entreprise.

Bygherrens auditering kan omfatte underentreprenører og

leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende efter

samme retningslinjer som hos hovedentreprenøren.

Entreprenøren skal påregne, at følgende medarbejdere skal

medvirke ved audit:

• Entrepriseleder.

• Entreprisens kvalitetsansvarlige.

• Udvalgte medarbejdere fra produktionen.

Den samlede varighed af en audit må påregnes at være ca. 6

– 8 timer (ekskl. planlægning og opfølgning).

Bod ved bygherrens auditering

Hvis der ved bygherrens auditering konstateres afvigelser,

ifalder der entreprenøren en bod pr. afvigelse, udover 3

afvigelser pr. audit, på kr. 50.000,-.


Side 48 af 406






Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets

udførelse og ved afleveringen forlange

yderligere prøver. Også i sådanne tilfælde

skal entreprenøren stille fornødent

mandskab til disposition ved prøvernes

udtagning og undersøgelse. Hvis de

yderligere prøver viser kontraktmæssig

ydelse, skal bygherren betale herfor som

ekstraarbejde. I modsat fald skal

entreprenøren betale bygherrens udgifter.

Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren

adgang til de arbejdspladser og

produktionssteder, hvor arbejdet udføres.

Bygherren kan endvidere kræve de

oplysninger, der er nødvendige for at

bedømme ydelsen.

Bygherren skal have mulighed for at overvære al

prøveudtagning og materialeprøvning på entreprenørens

arbejdsplads, laboratorium eller andet sted. For ikke-

rutinemæssig prøveudtagning og materialeprøvning skal

entreprenøren varsle bygherren. Bygherren skal have

mulighed for at deltage ved entreprenørens audit af

underentreprenører og leverandører.

Stk. 4. Entreprenøren og bygherren

indkalder til tilsynsgennemgang af

nærmere bestemte arbejder eller

materialer, der er udpeget efter aftale ved

projektgennemgangen, med henblik på en

vurdering af, om de pågældende ydelser i

henseende til nærmere angivne

egenskaber er kontraktmæssige eller må

kasseres som ikke kontraktmæssige.

Entreprenøren og bygherren kan

herudover ved behov anmode om

tilsynsgennemgang efter 1. pkt.

Stk. 5. Entreprenøren skal inden

tilsynsgennemgangen efter stk. 4 have

foretaget og på anmodning dokumenteret

aftalt kvalitetssikring. Ved

tilsynsgennemgangen udfærdiges en

tilsynsprotokol, hvori de gennemgåede

egenskaber ved arbejderne eller

materialerne anføres med oplysning om

godkendelse eller kassation.

Stk. 6. Bygherren fører tilsyn under

arbejdets gang og kan kassere ikke

kontraktmæssige arbejder eller materialer.

Denne kassation skal ske så hurtigt som

muligt.

Stk. 7. Tilsyn fra bygherrens side fritager

ikke entreprenøren for selv at føre kontrol.

Bygherrens gennemgang og kontrol af tegninger, beregninger,

leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder, fritager

ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for arbejdet.


Side 49 af 406






Bygherrens anvisninger om arbejdets

udførelse

§ 22. Bygherren kan give anvisninger om

udførelse af arbejdet.

Stk. 2. Entreprenøren skal indhente

bygherrens afgørelse, hvis aftalen og

dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig

vejledning til udførelse af arbejdet.

Stk. 3. Finder entreprenøren, at

bygherrens anvisninger om arbejdets

udførelse efter stk. 1 og 2 indebærer en

ændring af arbejdet efter § 23, skal

entreprenøren snarest muligt meddele

bygherren dette.

Ændringer i arbejdet

§ 23. Bygherren kan forlange ændring i

arbejdet, når ændringen har naturlig

sammenhæng med de aftalte ydelser. En

ændring kan gå ud på, at entreprenøren

skal yde noget i tillæg til eller i stedet for

det oprindelig aftalte, at ydelsens karakter,

kvalitet, art eller udførelse skal ændres,

eller at aftalte ydelser skal udgå.

Stk. 2. Entreprenøren har ret til at udføre

en forlangt ændring, medmindre bygherren

påviser særlige grunde til at lade andre

udføre arbejdet, herunder at

entreprenørens økonomiske krav for

udførelsen ikke er rimeligt.

Stk. 3. Bygherrens krav om en ændring

skal fremsættes skriftligt eller på et

byggemøde og skal beskrive ændringen

nærmere.

Merbetaling og besparelse

§ 24. Hvis en ændring angår et arbejde,

der gælder enhedspris for, skal

entreprisesummen reguleres op eller ned i

overensstemmelse hermed, medmindre

der træffes anden aftale, jf. § 25, stk. 4.

Regulering efter enhedspris skal kun ske

inden for +/-100 % af den enkelte post i

tilbudslisten. Endvidere skal regulering

efter enhedspris for merarbejde kun ske

med indtil +20 % af entreprisesummen,

beregnet ved at tælle alle merarbejder


Side 50 af 406






sammen, og for mindrearbejder med indtil -

10 % af entreprisesummen, beregnet ved

at tælle alle mindrearbejder sammen. Hvis

et arbejde samtidig udskiftes med et andet

arbejde, indgår kun forskellen mellem de to

arbejders pris i beregningen af summen af

enten mer- eller mindrearbejder.

Stk. 2. Ved enhedsprissat merarbejde,

som overstiger variationsgrænserne i stk.

1, sker regulering også efter enhedspris,

medmindre det godtgøres, at

forudsætningerne for enhedsprisen ikke er

til stede.

Stk. 3. Bortset fra tilfælde, hvor der efter

stk. 1 og 2 sker regulering efter

enhedspris, udføres ændringsarbejde som

regningsarbejde, medmindre der træffes

anden aftale efter § 25, stk. 4.

Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder,

skal entreprenøren, hvis bygherren finder det nødvendigt,

udarbejde et overslag.

Mindre ændringsarbejder

Bygherren kan forlange mindre ændringsarbejder i tilslutning til

entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående

retningslinjer.

A. Arbejdsløn

Medgåede timer afregnes efter følgende timesatser:

Ansat på timeløn, 360,00 kr. pr. time, ekskl. moms.

Tidsforbrug til formand, eventuel byggepladsledelse,

funktionærer og administration mv. samt dækningsbidrag er

indeholdt i ovenstående timesatser.

Underentreprenører, der udfører arbejder som en del af

entreprisen, er ved udførelsen af regningsarbejder omfattet af

bestemmelserne i nærværende pkt. A.

B. Materialer

Entreprenøren kan medregne beløb, som han har betalt for

materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt

er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i

det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne

materialer modregnes entreprenørens tilgodehavender.

Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt

af entreprenøren i fornødent samråd med bygherren og

debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på

prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter,

årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren.

Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre

transporter til og fra arbejdsstedet skal inkluderes.


Side 51 af 406






Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods,

transport m.v. lægges 8 % til tidsforbrug til formand, eventuel

byggepladsledelse, funktionærer og administration mv. samt

dækningsbidrag.

C. Materiel

Leje af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr.

enhed, som er mindre end 50.000,00 kr., skal være indeholdt i

entreprenørens enhedspriser og timesatser.

Leje af øvrigt materiel skal aftales mellem bygherren og

entreprenøren forud for anvendelsen.

Til sådan lejebetaling lægges intet honorar.

D. Underentreprenører

Til de rene regningsbeløb lægges 8 % til tidsforbrug til

formand, eventuel byggepladsledelse, funktionærer og

administration mv. samt dækningsbidrag.

Ved ”rene regningsbeløb” forstås udgifter til den udførende

underentreprenør. Hvis arbejdet udføres af en

underentreprenør til en underentreprenør, kan der kun én gang

lægges 8 % til de rene regningsbeløb.

Administrationstillægget for sådanne regningsbeløb bortfalder i

tilfælde, hvor den enkelte deltager i et konsortium udfører

regningsarbejder som underentreprenør for konsortiet.

En underentreprenør kan være en anden selvstændig juridisk

enhed end entreprenøren inden for samme koncern. Enheder

inden for samme juridiske enhed som entreprenøren anses

derimod ikke for underentreprenører, uanset om disse har

forskellige CVR-numre.

Stk. 4. Ved udførelse af et

ændringsarbejde i regning skal regningen

opgøres med nærmere specifikation af

arbejdstimer, materialer og materiel.

Entreprenøren skal dokumentere udgifter overfor bygherren i

form af en samlet opgørelse med bilag, herunder

dagsrapporter.

Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren

udfærdige og aflevere dagsrapporter. Kopi af dagsrapporter

skal løbende fremsendes til bygherrens tilsyn, dog senest 3

arbejdsdage efter den dag, som dagsrapporten omhandler.

Dagsrapporter skal indeholde oplysninger om:

• dato,

• start- og sluttidspunkt for brug af materiel,

• identifikation og typeangivelse for materiel,

• start- og sluttidspunkt for mandskab,

• arbejdets art og omfang, dokumenteret via beskrivelse

samt opmålinger og/eller fotos.

Som bilag til opgørelsen skal vedlægges følgende


Side 52 af 406






dokumentation:

A. Arbejdsløn: Medgåede timer dokumenteres i form af

dagsrapporter.

B. Materialer: Forbrug af materialer dokumenteres i form af

opmåling, følgesedler, vejesedler og/eller fakturaer.

C. Materiel: Anvendelse af materiel dokumenteres i form af

dagsrapporter samt fakturaer for eventuel leje.

D. Underentreprenører: Arbejder udført af underentreprenører

skal dokumenteres på samme vis som anført under pkt. A - C,

vedlagt kopi af fakturaer fra underentreprenører.

Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets

omfang skal entreprenøren godskrive

bygherren de udgifter, som spares eller

burde have været sparet, dog højst det

beløb, arbejdet er opgjort til i

entrepriseaftalen. Vedrører formindskelsen

et arbejde, der gælder enhedspris for, jf.

stk. 1, skal dette kun ske i det omfang,

mindrearbejdet medfører, at

entreprisesummen formindskes med mere

end 10 %.

Ved formindskelse af arbejdets omfang med indtil 10 % af

entreprisesummen gælder stk. 1.

Pris, tid og sikkerhed efter en ændring

§ 25. Parternes eventuelle krav om


og sikkerhed som følge af en ændring i

arbejdet eller i forudsætninger for dets

udførelse skal snarest muligt fremsættes

skriftligt eller på et byggemøde. Det

samme gælder en parts krav om

forandringer i aftalen som følge af et

godkendt forslag fra entreprenøren eller en

anvisning fra bygherren efter § 22 eller §

26, som parten anser for en ændring i

arbejdet, selv om forslaget eller

anvisningen ikke angiver at indebære en

ændring.

Hvis bygherren fremsætter krav om ændring af arbejdet, skal

ændringsanmodningen fremsættes til entreprenøren med en

kort beskrivelse af de ønskede ændringer.

Hvis bygherren anmoder om en fast pris på ændringsarbejdet,

er entreprenøren herefter forpligtet til at afgive et skriftligt tilbud

på ændringsarbejdet. Tilbuddet skal indeholde en fast pris på

ændringsarbejdet, entreprenørens eventuelle krav om

fristforlængelse, jf. AB 18 § 39, stk. 1, litra a), samt

entreprenørens oplysning om eventuelle øvrige afledte

konsekvenser af ændringen. Tilbuddet skal fremsendes til

bygherren senest 14 arbejdsdage efter entreprenørens

modtagelse af anmodning om tilbud på ændringen, medmindre

andet aftales.

Stk. 2. Efter forespørgsel fra en part skal

den anden part snarest muligt skriftligt

meddele, om denne anser et nærmere

bestemt arbejde for en ændring, der

medfører krav om forandringer i aftalen

med hensyn til pris, tid og sikkerhed.

Entreprenøren er ikke forpligtet til at

igangsætte arbejdet, før bygherren har

svaret.


Side 53 af 406






Stk. 3. Hvis en part har fremsat krav efter

stk. 1 om forandring i aftalen med hensyn

til pris, tid eller sikkerhed, skal den anden

part snarest muligt skriftligt meddele, om

kravet accepteres, og hvis ikke, skal denne

begrunde dette.

Stk. 4. Parterne skal snarest indgå skriftlig

tillægsaftale om en ændring efter § 23 og

om deraf følgende forandringer i aftalen

med hensyn til pris, tid og sikkerhed.

Forhandlinger herom må ikke forsinke

arbejdets udførelse.

Stk. 5. Bygherren skal løbende registrere

forlangte ændringer efter § 23, krav efter

stk. 1, anmodninger og meddelelser efter

stk. 2, § 22, stk. 3, og § 26, stk. 1 og 2.

Finder entreprenøren, at der er fejl i

bygherrens registrering, skal

entreprenøren snarest muligt meddele

bygherren dette.

Hindringer

§ 26. Hvis entreprenøren finder, at arbejdet

ikke kan udføres i overensstemmelse med

den indgåede aftale, skal entreprenøren

snarest muligt meddele bygherren dette og

følge dennes anvisninger.

Bestemmelsen fritager ikke entreprenøren for dennes ansvar

for selvstændigt at tilrettelægge og udføre arbejdet, ligesom

entreprenøren er ansvarlig for alle udførelsesmæssige valg,

der er nødvendige for at følge bygherrens anvisninger.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tillige,

hvis entreprenøren finder, at der opstår

forhold, som hindrer eller vanskeliggør

arbejdet eller gør det nærliggende, at

bygherren påføres ulempe eller tab,

herunder pådrager sig ansvar over for

tredjemand. Hvis der ikke er tid til at

indhente bygherrens anvisninger, skal

entreprenøren – mod betaling og fornøden

forlængelse af tidsfrister – bedst muligt

træffe foranstaltninger for at undgå, at

bygherren lider tab, og snarest muligt

meddele bygherren dette.

Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde

oplysninger om foretagne undersøgelser

vedrørende grundvands- og

jordbundsforhold, forurening, ledninger,

kabler, farlige stoffer og materialer samt

andre hindringer. I det omfang

udbudsmaterialet ikke indeholder


Side 54 af 406






fyldestgørende oplysninger om

hindringerne, skal foranstaltningerne

herimod og ulemperne herved betales som

ekstraarbejder.

Stk. 4. Hvis der trods gennemførelse af

forundersøgelser som nævnt i stk. 3, der er

rimelige eller sædvanlige under

hensyntagen til grundens karakter,

beliggenhed og tidligere anvendelse, viser

sig uforudsete forhold, som medfører

offentlige påbud eller forbud, der medfører,

at arbejdets videreførelse hindres eller

bliver urimelig byrdefuld for bygherren, kan

denne afbestille entreprisen. Ved

afbestilling skal bygherren betale

entreprenøren erstatning for det tab,

entreprenøren lider ved afbestillingen,

bortset fra den fortjeneste, entreprenøren

mister ved ikke at fuldføre arbejdet.

Risikoens overgang

§ 27. Entreprenøren bærer indtil

afleveringen risikoen for skade på eller

bortkomst af arbejde og materialer. Det

samme gælder materialer, som bygherren

har leveret, når disse er kommet i

entreprenørens besiddelse.

Stk. 2. Entreprenøren bærer dog ikke

risikoen for skade eller bortkomst som

følge af bygherrens forhold. Det samme

gælder for følger af udefra kommende

ekstraordinære begivenheder, som

entreprenøren ikke har indflydelse på

(force majeure), herunder krig, oprør,

terrorhandlinger og usædvanlige

naturbegivenheder.

Stk. 3. Skader, som entreprenører

forvolder på hinandens arbejde, materialer

og materiel, er bygherren uvedkommende.

Stk. 4. Entreprenøren skal vedligeholde

det udførte arbejde indtil afleveringen.

Stk. 5. For arbejder eller dele af disse, der

tages i brug før afleveringen, gælder

reglerne i stk. 1-4 indtil ibrugtagningen.

Ved ibrugtagning kan bygherren

gennemføre en registrering efter reglerne i

Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal

omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges, og

arbejdet skal gennemgås for mangler.

Ibrugtagning dokumenteres ved en ibrugtagningsprotokol,

hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning.


Side 55 af 406






§ 63, stk. 2-4. Protokollen underskrives af bygherren og entreprenøren.

Stk. 6. For byggearbejder og

anlægsarbejder i tilslutning hertil, der

udføres i lokaliteter, der er i brug under

udførelsen, gælder reglerne i stk. 1-4 om

entreprenørens risiko for skade kun skade

forårsaget af anden entreprenør, uden at

det er en følge af bygherrens forhold. Når

arbejderne er færdiggjort, og

entreprenøren har forladt lokaliteten, anses

arbejderne for taget i brug, jf. stk. 5.

Stk. 7. For materialer og andet løsøre, der

leveres til bygherren eller entreprenøren af

en leverandør, der ikke skal udføre nogen

form for montage, forarbejdning, tilvirkning

eller anden arbejdsydelse på

byggepladsen, gælder reglerne i stk. 1-4,

indtil materialerne og løsøret er kommet i

bygherrens henholdsvis entreprenørens

besiddelse.

Bygherrens tilsyn

§ 28. Bygherren skal udpege et tilsyn, der

repræsenterer bygherren over for

entreprenøren med hensyn til arbejdets

tilrettelæggelse og udførelse. Tilsynet kan

give og modtage meddelelser vedrørende

arbejdet, godkende eller kassere

materialer eller arbejder, samt give

anvisninger med hensyn til

tilrettelæggelsen af de forskellige

entreprenørers arbejde i deres indbyrdes

forhold.

Bygherrens tilsyn varetages af bygherren.

Bygherren skal oplyse følgende nøglepersoner:

• Bygherrens projektleder.

• Bygherrens entrepriseleder, som er den

gennemgående kontaktperson, og som er bemyndiget

til at indgå juridiske og økonomiske aftaler på

bygherrens vegne.

Bygherrens entrepriseleder kan bemyndige andre i

tilsynsorganisationen til at indgå aftaler om mindre ændringer.

Stk. 2. Byggeledelsen er legitimeret til på

bygherrens vegne at forlange eller indgå

aftale om ændring i arbejdet samt om


og sikkerhed som følge deraf med en

merbetaling på højst 50.000 kr. for hver

ændring og en fristforlængelse på højst 5

arbejdsdage for hver ændring. Hvis

bygherren ikke har udpeget en

byggeledelse, er fagtilsynet legitimeret i

samme omfang.

Udgår.

Stk. 3. Tilsynet skal være til stede på

byggepladsen eller skal kunne tilkaldes.


Side 56 af 406






Entreprenørens repræsentant

§ 29. Entreprenøren skal udpege en

person, der repræsenterer entreprenøren

over for bygherren og tilsynet med hensyn

til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse,

og som kan give og modtage meddelelser

herom.

Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren

oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler, fakturere

og modtage betaling på entreprenørens vegne, idet kun én og

samme kan fakturere og modtage betaling.

Entreprenøren skal oplyse følgende nøglepersoner (der kan

være sammenfald mellem de anførte nøglepersoner):

• Entreprenørens projektleder.

• Den gennemgående kontaktperson, som leder

arbejdets udførelse, og som er bemyndiget til at indgå

juridiske og økonomiske aftaler på entreprenørens

vegne (normalt entrepriselederen).

• Hvem der vil være til stede på byggepladsen eller kan

tilkaldes, jf. stk. 2.

Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens

samtykke.

Hvis entreprenørens projektleder eller entrepriseleder udskiftes

under kontraktens gennemførelse, ifalder der entreprenøren en

bod på 25.000 kr. med mindre udskiftningen er nødvendiggjort

af den pågældende medarbejders jobskifte, pensionering,

fravær på grund af barselsorlov, langvarig sygemelding eller

dødsfald.

Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang

hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af

respektive arbejdsbeskrivelser.

Hvis bygherren berettiget finder, at en funktion er

utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion

suppleres med fornødent kvalificeret personale.

Stk. 2. Entreprenørens repræsentant skal

være til stede på byggepladsen eller skal

kunne tilkaldes.

Entreprenørens repræsentant skal være til stede på

byggepladsen, når der foregår aktiviteter i entreprisen.

Projekteringsmøder

§ 30. Bygherren skal indkalde til

projekteringsmøder med entreprenøren,

hvis entreprenøren skal udføre

projektering.

Der afholdes ikke projekteringsmøder. Projekteringsforhold

drøftes på byggemøder.

Byggemøder

§ 31. Bygherren skal indkalde til

byggemøder med entreprenøren.

Gennem hele projektforløbet fra aftaleindgåelse til aflevering af

anlægget skal der afholdes byggemøder med 14 dages

intervaller.

Byggemøder afholdes på byggepladsen eller anden aftalt

lokalitet.

Byggemøderne kan suppleres med møder, der omhandler

mere specifikke problemstillinger, og hvori deltager specialister


Side 57 af 406






fra entreprenør og bygherre.

Stk. 2. På hvert byggemøde skal parterne

a) gennemgå og opdatere forhold

omfattet af § 25, stk. 5,

b) gennemgå opdateringer af arbejds- og

tidsplaner, jf. § 14, og

c) registrere antallet af dage, hvor

arbejdet helt eller delvist har ligget

stille (spilddage), samt deres årsag, og

om de er indeholdt i spilddage

indregnet i tidsplanerne. Spilddage,

der er indregnet for en periode, men

som ikke modsvarer faktiske spilddage

i perioden (ubrugte spilddage),

overføres ikke til senere perioder.

Senest kl. 12 én arbejdsdag før byggemøderne skal

entreprenøren skriftligt redegøre for:

• Arbejder udført i perioden

• Planlagte aktiviteter de kommende 4 uger

• Arbejdets stade i form af stadeplan, hvoraf fremgår

arbejdets fremdrift og afvigelser fra arbejdsplanen.

Planen skal indeholde aftalte ændringer af arbejdets

omfang.

• Anvendt materiel og arbejdsstyrke

• Vejrforhold og spilddage

• Ændringer iht. AB § 25 stk. 5 (input til bygherrens

registreringer)

• Økonomioversigt

• Kvalitetsstyring (plan og status for opfølgning på audits

mv.)

• Afvigelser (oversigt og status)

• Eventuelle andre emner anføres

Entreprenøren skal på hvert byggemøde redegøre for og

bekræfte, at betingelserne for overholdelse af de i

arbejdsklausulen, se ad § 4, stk. 6, nævnte krav vedrørende

sikring af lønarbejderes vilkår er opfyldt for såvel egne som

underentreprenørers lønarbejdere.

Dagsorden for byggemøder fremgår af bygherrens paradigme,

der findes på www.vejdirektoratet.dk > Værktøjer >

Kvalitetsledelsessystemet > Indkøb: Entreprisestyring >

Entreprisestyring Anlæg > Møder i Anlægsfasen.

Ved afvigelser fra arbejdsplanen skal entreprenøren på

byggemødet redegøre for tiltag til at imødegå forsinkelser.

Stk. 3. Ændringer i byggeledelsens eller

fagtilsynets fuldmagt, jf. § 28, skal

meddeles på det førstkommende

byggemøde. Det samme gælder eventuel

fuldmagt for entreprenørens repræsentant.

Fælles regler om projekterings- og

byggemøder

§ 32. Parterne skal selv eller ved en

repræsentant deltage i møderne.

Stk. 2. Bygherren leder møderne og

udarbejder mødereferater, der snarest

muligt sendes til entreprenøren.

Entreprenøren har ret til at få indført

indsigelser og krav i referatet.

Bemærkninger til referatet skal snarest

Mødereferater fremsendes normalt senest 5 arbejdsdage efter

mødets afholdelse.

Mødereferatet betragtes som godkendt, hvis indsigelse ikke er

gjort på det efterfølgende møde.

Afhængigt af udsendelsestidspunktet for mødereferatet samt



Side 58 af 406






muligt sendes til bygherren og skal

gengives i referatet for det følgende møde.

mødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om

indsigelsesfrist.

Stk. 3. Parterne kan på møderne med

bindende virkning give og modtage

meddelelser. Meddelelser skal gengives i

referatet.

Samarbejds- og loyalitetspligt

§ 33. Parterne skal i øvrigt samarbejde

loyalt, således at fejl, forsinkelser og

fordyrelser undgås. Det samme gælder for

entreprenøren i forhold til andre

entreprenører og tilsynet.

Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til

oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som

de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne

kontrakt.

Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må

ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende

offentlig meddelelse om kontrakten eller offentliggøre noget om

kontraktens indhold.

Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden

vedrørende projektet – f.eks. gennem presse, fagpresse, radio,

TV, internet eller sociale medier – skal ske gennem bygherren

eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren.

D. Betaling

Pris og indeksregulering

§ 34. Entreprisesummen er fast pris for

den del af arbejdet, der udføres inden 12

måneder fra tilbudsdagen

(fastprisperioden).

Stk. 2. For den del af arbejdet, der udføres

efter 12 måneder fra tilbudsdagen,

reguleres prisen efter det bygge- eller

anlægsomkostningsindeks, der er aftalt,

eller som – i mangel af aftale – må anses

for relevant for arbejdet.

Indeksreguleringen opgøres efter

ændringen i indekset fra 6 måneder efter

tilbudsdagen til udførelsestidspunktet, der

anses for at være midten af den periode,

hvori de berørte arbejder er udført, idet

indekset på de nævnte tidspunkter om

nødvendigt beregnes ved lineær

interpolation.

Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks

omkostningsindeks for anlæg. Danmarks Statistik beregner

indekset pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15.

marts), og det pågældende indeks er gældende for denne

måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (f.eks. januar og

februar) interpoleres retlinet med afrunding til én decimal.

Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive

moms) multipliceret med (I2 - I1) : I1, idet I1 angiver indeks 6

måneder efter tilbudsdagen, og I2 angiver indeks midt i den

aktuelle måned.

Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages acontoprisregulering

svarende til det seneste kvartalsindeks.

Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til

at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt udførte

arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På

grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for

den første måned efter udløb af fastprisperioden.

Til regulering af entreprisens hovedposter m.v. anvendes

følgende indeks:


Side 59 af 406






• Alle poster Anlæg af veje

• Belægningsarbejder: Asfaltarbejder

• Udstyr: Jernkonstruktioner

• Broer og tunneler: Betonkonstruktioner

• Øvrige hovedposter: Jordarbejder mv.

Stk. 3. Reguleringen skal ske i forbindelse

med betalingen for den del af arbejdet, der

berøres af reguleringen, og på grundlag af

en dokumenteret opgørelse fra

entreprenøren.

Ekstraordinære reguleringer

§ 35. Prisen reguleres, hvis et statsligt

indgreb, der er gennemført efter tilbuddets

afgivelse, har ført til væsentlig mer- eller

mindreudgift og ikke er dækket af anden

regulering. Reguleringen sker i henhold til

meddelelse fra en statslig styrelse.

Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes

valutakurser eller lovmæssige løsninger af arbejdsmarkedets

overenskomstforhold.

Stk. 2. Der ydes endvidere entreprenøren

godtgørelse for ekstraordinær prisstigning

på materiale, som i færdig form eller på

sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på

brændstof, der direkte benyttes til arbejdet,

medmindre den godtgøres efter stk. 1.

Stk. 3. Prisstigningen efter stk. 2 skal

a) være indtrådt efter tilbudsdagen, og

inden aftalt indeksregulering er trådt i

kraft,

b) være generelt forekommende, og

c) fremgå af officielt prismateriale eller

kunne dokumenteres på anden måde.

Stk. 4. Godtgørelse efter stk. 2 omfatter

den prisstigning, der overstiger 10 % af

prisen på det pågældende materiale eller

brændstof på tilbudsdagen. Til denne

procentsats lægges 0,5 procentpoint for

hver hele måned, der er forløbet mellem

tilbudsdagen og indkøbstidspunktet.

Prisstigning, der indtræder efter det

tidspunkt, hvor materialet eller

brændstoffet er indkøbt, kan ikke

medregnes.

Stk. 5. Det er en betingelse for at kunne

opnå godtgørelse efter stk. 2, at summen


Side 60 af 406






af de beregnede reguleringsbeløb udgør

mindst 0,5 % af entreprisesummen.

Stk. 6. Hvis entreprenøren skal yde sin

underentreprenør godtgørelse efter

reglerne i stk. 2-5, skal tilsvarende

godtgørelse ydes entreprenøren af

bygherren, uanset reglen i stk. 5.

Stk. 7. Reguleringen efter stk. 2-6 sker i

forbindelse med betalingen for den del af

arbejdet, der berøres af reguleringen, og

på grundlag af en dokumenteret opgørelse

fra entreprenøren.

Betaling og tilbagehold

§ 36. Efter skriftlig anmodning til bygherren

har entreprenøren to gange hver måned

ret til betaling for kontraktmæssige

arbejder og materialer, der er henholdsvis

ydet og leveret på byggepladsen.

Der skal som minimum udarbejdes aconto-begæringer

månedsvis, og de skal opgøres, så de følger

kalendermåneden.

Klarmeldinger

Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det

omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt

klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for

ekstraarbejder.

Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse.

Hvis dette overholdes, kan aconto-begæringer forventes

godkendt af bygherren senest 3 arbejdsdage efter, at aconto-

begæringen er modtaget.

Entrepriseafregningssystem

Aconto-begæringer skal udformes ved hjælp af bygherrens

entrepriseafregningssystem. Systemet administreres af

bygherren.

Entreprenøren skal anvende entrepriseafregningssystemet

uden udgift for bygherren.

Ved ekstraarbejder skal entreprenøren inddatere sit tilbud med

tilhørende dokumentation.

Bygherren afholder kursusafgift til entreprenørens deltagelse i

et ½-dagskursus i anvendelse af

entrepriseafregningssystemet.

Bygherren afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling

vil ske automatisk efter godkendelsesprocedure i

entrepriseafregningssystemet på et af entreprenøren opgivet

kontonummer, og der vil blive fremsendt et afregningsbilag til

en af entreprenøren opgivet mailadresse.

Udbetaling af afvandingsposter kan først finde sted, når al


Side 61 af 406






dokumentation på det enkelte afvandingselement er klarmeldt i

Webvand og overført til entrepriseafregningssystemet. Der

kompenseres ikke for forsinket udbetaling som følge af

manglende dokumentation.

Betaling er sket, når bygherren har overført beløbet fra egen

konto.

Stk. 2. Entreprenøren kan – efter samme

regler som anført i stk. 1 – tillige kræve

betaling for materialer mv., som er købt af

entreprenøren og ikke er leveret på

byggepladsen. Hvis bygherren kræver det,

skal entreprenøren stille sikkerhed for

kontraktmæssig levering, jf. § 9.

Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare

til den krævede betaling – med moms – for

de ikke-leverede materialer.

For materialer eller delleverancer, som ikke er leveret på

byggepladsen, kan acontobetaling ydes mod særlig

sikkerhedsstillelse.

Til sikkerhedsstillelsen skal standardformular for garanti for

forudbetaling af leverancer i medfør af AB 18 § 36, stk. 2

anvendes, se

https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Byggeri/Byggeriets-

aftalevilkar/Standardgarantitekster.aspx.

Leveres materialerne på byggepladsen senere end fastlagt i

forbindelse med sikkerhedsstillelse for ikke leverede

materialer, forrentes det forud betalte beløb efter rentelovens

rentesats fra det fastlagte seneste leveringstidspunkt og til

kontraktmæssig leverance har fundet sted. Hvis en del af

leverancen er mangelbehæftet, sker der renteberegning for

den dertil svarende del.

Rentebeløbet modregnes i entreprenørens tilgodehavende.

Stk. 3. Det kan aftales, at betaling skal ske

efter en betalingsplan i stedet for betaling

efter stk. 1. Betalingsplanen skal følge den

aftalte hovedtidsplan og fastsætte, til hvilke

tidspunkter eller ved hvilke stadier

entreprisesummen eller bestemte dele

deraf skal betales. Entreprenøren har efter

anmodning ret til betaling til de aftalte

tidspunkter mv., forudsat at det arbejde,

betalingen angår, er præsteret.

Stk. 4. Hvis betalingstidspunktet for et

ekstraarbejde ikke er aftalt, kan

entreprenøren kræve betaling efter reglen i

stk. 1. Betaling skal kræves inden rimelig

tid efter, at ekstraarbejderne er udført,

medmindre særlige forhold gør, at det ikke

er muligt at afregne dem.

Stk. 5. Efter afleveringen sender

entreprenøren en endelig og fuldstændig

slutopgørelse til bygherren, herunder over

tilgodehavender for alle ekstraarbejder.

Efter at bygherren har modtaget

slutopgørelsen, kan entreprenøren ikke

https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Byggeri/Byggeriets-aftalevilkar/Standardgarantitekster.aspx

https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Byggeri/Byggeriets-aftalevilkar/Standardgarantitekster.aspx


Side 62 af 406






fremkomme med yderligere krav – bortset

fra sådanne, der er taget konkret forbehold

om i slutopgørelsen.

Stk. 6. Slutopgørelsen skal sendes til

bygherren senest 25 arbejdsdage efter

afleveringen. Ved hovedentrepriser er

fristen dog 35 arbejdsdage, og ved

anlægsarbejder, der ikke udføres i

tilslutning til byggearbejder, er fristen 60

arbejdsdage.

Fristen på 60 arbejdsdage er gældende for entreprisen.

Stk. 7. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet

frem til bygherren inden fristen i stk. 6, kan

denne skriftligt kræve opgørelsen sendt

inden 10 arbejdsdage. Sendes opgørelsen

herefter ikke til bygherren inden denne

frist, fortaber entreprenøren krav på

vederlag for ekstraarbejder, der udføres

som regningsarbejder, samt for løn- og

prisstigninger.

Stk. 8. Finder bygherren, at et krævet

beløb ikke er forfaldent, skal bygherren

straks skriftligt give entreprenøren

begrundet meddelelse herom.

Stk. 9. Hvis parterne er uenige om en

opgørelse, skal bygherren betale den del

af beløbet, som bygherren ikke bestrider at

skylde.

Stk. 10. Bygherren kan tilbageholde et

rimeligt beløb til sikkerhed for afhjælpning

af mangler, der er påtalt ved afleveringen,

jf. § 48. Beløbet skal betales til

entreprenøren snarest muligt, når

manglerne er afhjulpet.

Bygherren tilbageholder i betalingerne ved entreprisens

afslutning et beløb på 2 % af entreprisesummen, der først

forfalder til udbetaling, når al dokumentation for det udførte

anlæg er afleveret til bygherren og godkendt.

Bygherren skal senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af

dokumentationen meddele sin afgørelse om dokumentationens

godkendelse.

Forfaldstid, betalingsfrist og forrentning

§ 37. Entreprenørens krav efter § 36

forfalder til betaling ved bygherrens

modtagelse af anmodning om betaling og

skal betales senest 15 arbejdsdage efter

modtagelsen.

Udbetaling sker senest 15 arbejdsdage efter den dag, hvor den

aktuelle lukkede aconto-begæring er accepteret af

entreprenørens debitorbogholder i

entrepriseafregningssystemet.

Stk. 2. Entreprenørens tilgodehavende

forrentes fra forfaldsdagen med

rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er

løbedage.

Hvis bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette

efter tilsvarende regler.


Side 63 af 406






Entreprenørens ret til at standse

arbejdet

§ 38. Hvis bygherren ikke har betalt et

forfaldent beløb ved betalingsfristens

udløb, kan entreprenøren standse arbejdet

efter skriftligt varsel på 3 arbejdsdage, dog

er varslet 5 arbejdsdage, hvis bygherren er

en offentlig bygherre eller en almen

boligorganisation.

Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks

standse arbejdet, hvis bygherren erklæres

konkurs eller tages under

rekonstruktionsbehandling, eller hvis

bygherrens økonomiske forhold i øvrigt

viser sig at være sådanne, at denne må

antages at være ude af stand til at opfylde

entrepriseaftalen. Det er en betingelse, at

bygherren ikke har stillet betryggende

sikkerhed for opfyldelsen af den

resterende del af aftalen. Hvis bygherren

straks stiller sådan sikkerhed, skal

entreprenøren genoptage arbejdet.

Stk. 3. Hvis entreprenøren kan standse

arbejdet efter stk. 2, kan entreprenøren

forlange, at bygherren straks stiller

betryggende sikkerhed for opfyldelsen af

den resterende del af aftalen.

E. Tidsfristforlængelse og

forsinkelse

Entreprenørens ret til

tidsfristforlængelse

§ 39. Entreprenøren har ret til forlængelse

af tidsfrister, når arbejdets udførelse

forsinkes som følge af:

a) ændringer i arbejdet, som kræves af

bygherren, jf. § 23,

b) bygherrens forhold eller anden

entreprenørs forsinkelse,

c) krig, usædvanlige naturbegivenheder,

brand, strejke, lockout, blokade,

hærværk eller tilsvarende forhold, der

opstår uden entreprenørens skyld, og

som entreprenøren ikke er herre over,

d) nedbør, lav temperatur, stærk vind

eller andet vejrlig, som forhindrer eller

forsinker arbejdet, når sådant vejrlig

Forhold påberåbt i henhold til stk. 1 berettiger kun til

tidsfristforlængelse i det omfang, de i tidsmæssig henseende

har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i

arbejdsplanen.

Ad pkt. d)

En spilddag som følge af vejrlig defineres som en arbejdsdag,

hvor

• en aktivitet, som skulle finde sted i henhold til

arbejdsplanen, ikke kan udføres som følge af vejrliget

(nedbør, temperatur, vind m.m.), og

• den aktivitet, der er belastet af vejrliget, ligger på kritisk

vej i arbejdsplanen.

Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren opsætte

målestation på arbejdspladsen, som registrerer temperatur,

vind og nedbør. Alternativt kan anvendes den nærmeste


Side 64 af 406






forekommer i væsentligt større

omfang, end det er sædvanligt for den

pågældende årstid og egn,

e) offentlige påbud eller forbud, som ikke

skyldes entreprenørens forhold.

permanente målestation, ejet af Danmarks Meteorologiske

Institut (DMI), Vejdirektoratet eller andre.

Spilddage som følge af vejrlig registreres på byggepladsen og

opgøres ved hvert byggemøde.

Antallet af sædvanlige spilddage forudsættes at være som

anført i det efterfølgende:

I entreprenørens arbejdsplan skal for afvandingsarbejder

(kloak- og afvandingsarbejde samt arbejder af lignende art,

hvor opgravede jord gentilfyldes eller nødvendige udskiftninger

foretages) indregnes følgende antal spilddage som følge af

vejrlig:

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun.

*) *) 19 3 3 3

Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.

3 3 3 3 18 *)

*) Alle dage i måneden.

I entreprenørens arbejdsplan skal for jordarbejder

(jordarbejder med kvalitetskrav til indbygningen samt ved

bundsikringslag og andre arbejder, der udføres direkte på

planum) indregnes følgende antal spilddage som følge af

vejrlig:


*) *) 19 6 5 5


5 5 5 5 18 *)


I entreprenørens arbejdsplan skal for bygværker indregnes

følgende antal spilddage som følge af vejrlig:


6 6 5 3 2 1


2 4 4 4 5 5

I entreprenørens arbejdsplan skal for fugtisolering uden brug

af telt (grunding og fugtisolering af bygværker) indregnes

følgende antal spilddage som følge af vejrlig:


*) *) *) *) 10 6



Side 65 af 406






6 8 10 *) *) *)


I entreprenørens arbejdsplan skal for vejarbejder (ubundne

bærelag og bundne bærelag samt brolæggerarbejde, som ikke

kommer i direkte berøring med planum) indregnes følgende

antal spilddage som følge af vejrlig:


*) *) 18 4 3 3


3 3 3 3 6 12


I entreprenørens arbejdsplan skal for vejudstyr og

installationsarbejder (montering af autoværn samt arbejder

af lignende art) indregnes følgende antal spilddage som følge

af vejrlig:


8 8 8 6 5 5


5 5 5 6 6 7

Ad e)

Arbejdstilsynets påbud opfattes ikke som offentligt påbud.

Stk. 2. Entreprenøren skal søge

forsinkelsen undgået eller begrænset ved

sådanne dispositioner, som med

rimelighed kan kræves.

Stk. 3. Hvis entreprenøren indser, at der vil

indtræde forsinkelse, skal entreprenøren

snarest muligt give skriftlig meddelelse til

bygherren om det.

Stk. 4. Anser entreprenøren sig berettiget

til forlængelse af en frist, skal

entreprenøren snarest muligt give

bygherren skriftlig meddelelse om den

krævede tidsfristforlængelse og årsagen

dertil. Bygherren skal svare i

overensstemmelse med § 25, stk. 3.

Entreprenørens hæftelse ved

forsinkelse

§ 40. Forsinkelse, som ikke giver

entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er


Side 66 af 406






ansvarspådragende.

Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller

andre særlige sanktionsbestemmelser, kan

erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses

herudover.

Stk. 3. Skal dagbod beregnes som en

brøkdel af entreprisesummen pr. dag,

entreprenøren er forsinket, beregnes den

af entreprisesummen uden moms pr.

påbegyndt arbejdsdag. Dagbod beregnes

for tiden, indtil entreprenøren har

færdiggjort arbejdet og har færdigmeldt

det, og forfalder til betaling på

færdiggørelsestidspunktet ifølge

entreprenørens færdigmelding.

Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden

momsberegningen) eller kræves udbetalt fra

sikkerhedsstillelsen.

Stk. 4. Overskridelse af en frist udløser

alene krav på dagbod,

a) hvis fristen og dagboden klart fremgår

af aftalen,

b) hvis der løbende er foretaget notering

af overskridelsen af fristen, således

som den måtte være ændret ved en

fristforlængelse, og

c) hvis bygherren i rimelig tid efter, at

bygherren er blevet bekendt med, at

fristen vil blive overskredet, har

meddelt, at bygherren vil kræve

dagbod og fra hvilket tidspunkt.

Stk. 5. Dagbod for overskridelse af en

anden frist end afleveringsfristen

(mellemfrist) kan kun kræves, hvis fristen

er fastsat for at sikre færdiggørelse af en

aktivitet, der er afgørende for

byggeprocessen eller andre væsentlige

forhold.

Stk. 6. Er der ikke fastsat dagbod eller

andre særlige sanktionsbestemmelser,

opgøres bygherrens tab efter dansk rets

almindelige regler.

Forcering

§ 41. Entreprenøren kan kræve betaling for

forcering,

a) hvis entreprenøren har udført

forceringen i henhold til en aftale med

bygherren, eller


Side 67 af 406






b) hvis bygherren med urette gør

gældende, at entreprenøren er i

ansvarspådragende forsinkelse, og

entreprenøren udfører forceringen for

at sikre sig imod dette.

Stk. 2. Anser entreprenøren sig for

berettiget til betaling for forcering efter stk.

1, litra b, skal entreprenøren – inden denne

begynder forceringen – skriftligt meddele

bygherren dette. Entreprenørens krav på

betaling som følge af forceringen skal

nedsættes, hvis det må anses for urimeligt.

Bygherrens ret til tidsfristforlængelse

§ 42. Bygherren har ret til forlængelse af

tidsfrister, når arbejdet forsinkes som følge

af

a) ændringer i arbejdet, som kræves af

bygherren, jf. § 23,

b) krig, usædvanlige naturbegivenheder,



opstår uden bygherrens eller anden

entreprenørs skyld, og som bygherren

eller anden entreprenør ikke er herre

over,

c) nedbør, lav temperatur, stærk vind


forsinker arbejdet, herunder anden

entreprenørs arbejde, når sådant

vejrlig forekommer i væsentligt større


pågældende årstid og egn, eller

d) offentlige påbud eller forbud, som ikke

skyldes bygherrens eller anden

entreprenørs egne forhold.

Stk. 2. Bygherren skal søge forsinkelsen

undgået eller begrænset ved sådanne

dispositioner, som med rimelighed kan

kræves.

Stk. 3. Hvis bygherren indser, at der vil

indtræde forsinkelse, skal bygherren

snarest muligt give skriftlig meddelelse til

entreprenøren om det.

Stk. 4. Anser bygherren sig berettiget til

forlængelse af en frist, skal bygherren

snarest muligt give entreprenøren skriftlig


Side 68 af 406






meddelelse om den krævede

tidsfristforlængelse og årsagen dertil.

Entreprenøren skal svare i

overensstemmelse med § 25, stk. 3.

Bygherrens hæftelse ved forsinkelse

§ 43. Hvis forsinkelsen skyldes

a) bygherrens forhold, og bygherren har

udvist fejl eller forsømmelse, eller

b) anden entreprenørs

ansvarspådragende forsinkelse, jf. §

40, stk. 1, eller anden aftaleparts

ansvarspådragende forsinkelse,

skal bygherren betale entreprenøren

erstatning for det lidte tab.

Eventuelt krav om erstatning i forbindelse med forsinkelse skal

entreprenøren fremsætte skriftligt samtidigt med den i § 39,

stk. 3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og

erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest

muligt.

Stk. 2. Hvis forsinkelsen skyldes

a) bygherrens forhold, uden at bygherren

har udvist fejl eller forsømmelse, og

uden at forholdet er omfattet af stk. 3,

b) anden entreprenørs forsinkelse, uden

at forholdet er omfattet af stk. 1 eller 3,

c) ændringer i arbejdet, som kræves af

bygherren, jf. § 23, eller

d) offentlige påbud eller forbud, som ikke

skyldes bygherrens eller anden

entreprenørs forhold,

skal bygherren betale entreprenøren

erstatning for det tab, entreprenøren lider

ved forsinkelsen, bortset fra den

fortjeneste, entreprenøren mister ved ikke

at kunne udføre andre arbejder i

forsinkelsesperioden, og lignende

videregående tab.

Eventuelt krav om erstatning i forbindelse med forsinkelse skal

entreprenøren fremsætte skriftligt samtidig med den i § 39, stk.

3, omtalte påberåbelse af ret til tidsfristforlængelse, og

erstatningsbeløbets størrelse skal meddeles bygherren snarest

muligt.

Stk. 3. Hvis forsinkelsen skyldes

a) krig, usædvanlige naturbegivenheder,



opstår uden bygherrens eller anden

entreprenørs skyld, og som bygherren

eller anden entreprenør ikke er herre

over, eller

b) nedbør, lav temperatur, stærk vind


forsinker entreprenørens eller anden

entreprenørs arbejde, når sådant

vejrlig forekommer i væsentligt større


Side 69 af 406







pågældende årstid og egn,

har entreprenøren ikke ret til erstatning.

F. Aflevering

Førgennemgang

§ 44. Bygherren skal skriftligt og med

rimeligt varsel indkalde til en gennemgang

af arbejdet i rimelig tid inden den aftalte

aflevering (førgennemgang) samlet eller

opdelt i sektioner eller entrepriser. Hvis

bygherren ikke gør det, kan entreprenøren

indkalde til førgennemgangen.

Stk. 2. Ved førgennemgangen udfærdiger

bygherren en protokol med angivelse af de

påpegede forhold og entreprenørens

eventuelle bemærkninger.

Stk. 3. Den omstændighed, at bygherren

ikke har påpeget et forhold ved

førgennemgangen, afskærer ikke

bygherren fra senere at påtale det som en

mangel.

Stk. 4. Hvis entreprenøren ikke har givet

møde ved førgennemgangen, kan den

gennemføres uden entreprenørens

medvirken. Bygherren skal da snarest

muligt sende protokollen til entreprenøren.

Afleveringsforretning

§ 45. Umiddelbart inden arbejdets

færdiggørelse skal entreprenøren give

bygherren skriftlig meddelelse om

tidspunktet for færdiggørelsen

(færdigmelding). Bygherren indkalder

derefter entreprenøren til en

afleveringsforretning, der skal finde sted

senest 10 arbejdsdage efter det angivne

tidspunkt, jf. dog stk. 5. Bestemmelserne i

1. og 2. pkt. gælder tillige for arbejde, der

efter aftale med bygherren er udskudt til

senere aflevering.

Entreprisen skal afleveres i sin helhed.

Bygherren indkalder til afleveringsforretning.

For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af

entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens

gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren,

skal entreprenøren, forinden aflevering finder sted, fremskaffe

en underskrevet tilfredshedserklæring fra berørte lodsejere.

I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på

entreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen.

Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til

bygherren, når afleveringsforretning har

fundet sted, medmindre der ved denne er

påvist væsentlige mangler, herunder

forhold, der hindrer ibrugtagning i

Et stort antal mangler kan tilsammen statuere væsentlighed.


Side 70 af 406






væsentligt omfang. Er dette tilfældet,

afholdes ny afleveringsforretning, når

entreprenøren har givet bygherren skriftlig

meddelelse om, at manglerne er afhjulpet,

jf. stk. 1.

Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført

i stk. 1 til afleveringsforretning, anses

arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter

det angivne tidspunkt for færdiggørelse.

Tilsvarende gælder for ny

afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2.

pkt.

Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser,

skal samtlige entrepriser være færdiggjort,

før bygherren skal indkalde til

afleveringsforretning. Det kan dog være

aftalt eller fremgå af omstændighederne, at

entrepriser eller dele af disse skal

afleveres på forskellige tidspunkter, eller at

byggeafsnit afleveres hver for sig (etapevis

aflevering).

Udgår.

Stk. 5. Ved anlægsarbejder, der ikke

udføres i tilslutning til byggearbejder,

afleveres de enkelte entrepriser særskilt,

medmindre andet er aftalt eller fremgår af

omstændighederne.

Afleveringsprotokol

§ 46. Ved afleveringsforretningen

udfærdiger bygherren en

afleveringsprotokol. I protokollen anføres

de mangler og eventuelle andre forhold,

bygherren har påpeget, samt

entreprenørens bemærkninger. Aftaler om

afhjælpning, herunder måde og frist samt

tidspunkt for gennemgang af afhjælpning,

jf. § 48, stk. 2, skal tilføres protokollen.

Parternes stillingtagen til, om arbejdet er

afleveret, skal fremgå af protokollen.

Protokollen skal underskrives af bygherren

og entreprenøren.

Stk. 2. Hvis en part ikke har givet møde

ved afleveringsforretningen, kan den

gennemføres uden dennes medvirken.

Den mødende part skal da snarest muligt

sende protokollen til den fraværende.


Side 71 af 406






G. Mangler

Mangelbegreb

§ 47. Er arbejdet ikke udført i

overensstemmelse med § 12, stk. 1 og 2,

foreligger der en mangel.

Stk. 2. Hvis materialer ikke er i

overensstemmelse med kravene i § 12,

stk. 1 og 2, foreligger der en mangel. Det

gælder dog ikke,

a) når entreprenøren i tilfælde af frit

materialevalg godtgør, at

kontraktmæssigt materiale ikke findes

eller ikke kan skaffes på grund af krig,

indførselsforbud eller lignende, eller

b) når bygherren har krævet anvendelse

af et bestemt eller tilsvarende

materiale, og entreprenøren godtgør,

at muligheden for at fremskaffe dette i

kontraktmæssig stand må anses for

udelukket ved forhold, som

entreprenøren ikke burde have taget i

betragtning ved aftalens indgåelse.

I disse tilfælde skal entreprenøren snarest

muligt give meddelelse til bygherren om

hindringerne, jf. § 26.

Stk. 3. Hvis materialet ikke er egnet til det

formål, det er anvendt til, foreligger der dog

ikke en mangel,

a) når entreprenøren i tilfælde af frit

materialevalg godtgør, at materialet

efter byggetidens viden blev anset som

egnet, eller

b) når bygherren har krævet anvendelse

af et bestemt eller tilsvarende

materiale, og entreprenøren har

anvendt det foreskrevne materiale.

Stk. 4. Arbejdet skal i alle tilfælde have de

egenskaber, som er tilsikret ifølge aftalen.

Stk. 5. Hvis nogle materialer skal leveres

med en garanti med forpligtelser, der

rækker videre end den almindelige

mangelhæftelse efter disse almindelige

betingelser, er entreprenøren alene

forpligtet deraf, i det omfang det er muligt

for entreprenøren at købe materialerne


Side 72 af 406






med den krævede garanti, og

leverandøren vedstår og opfylder

garantien. Hvis entreprenøren konstaterer,

at materialerne ved væsentlige leverancer

ikke kan købes med garantien, skal

entreprenøren snarest muligt give

bygherren meddelelse derom.

Stk. 6. Afleveringstidspunktet er afgørende

for, om arbejdet lider af mangler, hvad

enten disse på dette tidspunkt er synlige

eller skjulte.

Mangler påvist ved afleveringen

§ 48. Entreprenøren har pligt og ret til at

afhjælpe mangler, der påvises ved

afleveringen.

Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således,

at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved

at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav

trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af

udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender.

Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning

af sådanne krav.

Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte

en frist for afhjælpning af påviste mangler

under hensyn til manglernes art og omfang

samt forholdene i øvrigt. Bygherren skal

desuden fastsætte et tidspunkt for

gennemgang af afhjælpningen under

hensyntagen til, hvornår hovedparten af

manglerne forventes at være afhjulpet.

Hvis manglerne først afhjælpes efter

afhjælpningsgennemgangen, skal

entreprenøren give skriftlig meddelelse,

når manglerne er afhjulpet.

Stk. 3. Ved afhjælpningsgennemgangen

udfærdiger bygherren en

afhjælpningsprotokol, hvori bygherren

anfører sin stillingtagen til, om manglerne

er afhjulpet, tillige med entreprenørens

eventuelle bemærkninger. Hvis en part

ikke giver møde ved

afhjælpningsgennemgangen, kan den

gennemføres uden dennes medvirken.

Den mødende part skal da snarest muligt

sende protokollen til den fraværende.

Mangler påvist efter afleveringen

§ 49. Entreprenøren har i 5 år efter

afleveringen pligt og ret til at afhjælpe

mangler, der påvises efter afleveringen.

Entreprenøren skal tilrettelægge mangeludbedringen således,

at anvendelsen af anlægget generes mindst muligt, f.eks. ved

at udføre udbedring af mangler på tidspunkter med lav

trafikbelastning. Bygherren kan således kræve, at udførelse af

udbedringsarbejder finder sted om natten eller i weekender.


Side 73 af 406






Entreprenøren kan ikke rejse krav mod bygherren i anledning

af sådanne krav.

Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig

sådanne mangler, hvis entreprenøren har

fået skriftlig meddelelse herom inden

rimelig tid efter, at manglerne er eller burde

være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis

entreprenøren har gjort sig skyldig i et groft

uforsvarligt forhold.

Stk. 3. Bygherren skal skriftligt meddele

entreprenøren en frist til afhjælpning af

påviste mangler. Fristens længde

fastsættes under hensyntagen til

manglernes art og omfang samt forholdene

i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren

skriftlig meddelelse, når manglerne er

afhjulpet. Entreprenøren kan udskyde

afhjælpning af en mangel til foretagelse

sammen med afhjælpning af eventuelle

mangler, konstateret ved 1-års eftersynet,

forudsat at manglen ikke forværres ved

det, og udskydelsen ikke medfører ulempe

for bygherren.

Bortfald af entreprenørens

afhjælpningsret

§ 50. Hvis bygherren ved

afhjælpningsgennemgangen eller i øvrigt

efter udløbet af en frist for afhjælpning, -

eller efter at have modtaget

entreprenørens meddelelse om, at

afhjælpning har fundet sted – finder, at

manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren

inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele

entreprenøren, hvilke mangler der stadig

påberåbes.

Stk. 2. Bygherren har herefter ret til at lade

de påberåbte mangler udbedre for

entreprenørens regning

(udbedringsgodtgørelse) eller til afslag i

entreprisesummen. Hvis entreprenøren har

søgt at afhjælpe alle de tidligere påberåbte

mangler, og de mangler, der fortsat

påberåbes, kun udgør en mindre del deraf,

er entreprenøren dog, uanset 1. pkt.,

berettiget til at afhjælpe disse, hvis


Side 74 af 406






afhjælpningen iværksættes straks efter

bygherrens meddelelse efter stk. 1.

Bortfald af entreprenørens

afhjælpningspligt

§ 51. Entreprenørens afhjælpningspligt og

bygherrens adgang til at foretage

udbedring for entreprenørens regning, jf.

§§ 48-50, bortfalder, hvis afhjælpning er

forbundet med uforholdsmæssigt store

udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der

tages hensyn til bygherrens interesse i, at

aftalen opfyldes. Bygherren bevarer i alle

tilfælde retten til afslag, jf. § 52.

Afslag i entreprisesummen

§ 52. Afhjælper entreprenøren ikke

mangler som anført i §§ 48-50, kan

bygherren – i stedet for at lade manglerne

udbedre for entreprenørens regning –

kræve afslag i entreprisesummen.

Bygherren har endvidere ret til afslag i

entreprisesummen, hvis afhjælpning er

umulig eller vil medføre betydelig gene og i

tilfældene nævnt i § 51.

Bygherren er, i situationer, hvor en afhjælpning vil påføre

bygherren et betydeligt tab eller er til stor gene for

trafikafviklingen, berettiget til at nægte entreprenøren ret til

afhjælpning og i stedet at kræve et afslag i entreprisesummen.

Stk. 2. Afslaget beregnes som

udgangspunkt som det beløb, det ville

have kostet at udbedre manglerne.

Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er

umulig, og i tilfældene nævnt i § 51,

fastsættes afslaget skønsmæssigt.

Entreprenørens ansvar for følgeskader

og indirekte tab

§ 53. Entreprenøren er

erstatningsansvarlig for tab, der er en følge

af mangler ved arbejdet, hvis manglerne

skyldes fejl eller forsømmelse fra

entreprenørens side, eller hvis manglerne

angår egenskaber, som ifølge aftalen må

anses for tilsikret.

Stk. 2. Entreprenøren er ikke ansvarlig for

driftstab, avancetab eller andet indirekte

tab.

Entreprenørens produktansvar

§ 54. Entreprenørens erstatningsansvar for

skader, der er forårsaget af en defekt ved


Side 75 af 406






et produkt, der indgår i bygge- og

anlægsarbejdet (produktansvar), er

begrænset til dækningen ifølge den

tegnede produktansvarsforsikring, jf. § 11,

stk. 3.

Stk. 2. Entreprenøren er ikke ansvarlig for

driftstab, avancetab eller andet indirekte

tab, som følge af en skade forårsaget af en

defekt ved et produkt, der indgår i bygge-

og anlægsarbejdet.

Mangelansvarets ophør

§ 55. Bygherrens krav mod entreprenøren

som følge af mangler skal fremsættes

senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter

dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse

krav mod entreprenøren.

Særlige forhold for varmblandet asfalt

Mangelansvaret ophører efter 1 år for:

• Belægningers jævnhed.

• Belægningers profil.

Særlige forhold for kørebaneafmærkning

For kørebaneafmærkning fastlægges mangelansvarsperioden

til følgende:

• Kørebaneafmærkning med lang holdbarhed (ikke

midlertidig gul), som normalt ikke overkøres *): 4 år.


midlertidig gul) og ÅrsDøgnTrafik pr. kørespor < 3.000:

4 år.


midlertidig gul) og ÅrsDøgnTrafik pr. kørespor >

10.000: 1 år.

*) Herunder kontinuerte kantlinjer, dobbelte spærrelinjer og

spærreflader, undtagen linjer i kryds og i skarpe kurver, hvor

det kan konstateres, at trafikanterne kører på linjerne. For

disse gælder krav som for kørebaneafmærkning, der

overkøres.

Umiddelbart inden ophør af mangelansvarsperioden for

kørebaneafmærkningen kan der aftales besigtigelse, forinden

evt. sikkerhed frigives. For kørebaneafmærkning, hvor man-

gelansvarsperioden udløber i et givet kalenderår, foretages

forretning normalt ultimo september. Eventuelle

kontrolmålinger kan foretages fra 1. april – 1. august.

Stk. 2. Hvis entreprenøren har afhjulpet

mangler, som bygherren har reklameret

over, løber der en ny frist efter stk. 1 for

fremsættelse af krav som følge af

manglerne, således at fristen løber fra


Side 76 af 406






afslutningen af afhjælpningen, men ikke

længere end til 3 år efter udløbet af den

oprindelige 5-års frist.

Stk. 3. Hvis bygherrens krav mod

entreprenøren som følge af mangler angår

løsøregenstande og inventar, som ikke er

særligt tilpasset eller fast monteret,

forkortes fristen i stk. 1 til 2 år.

Stk. 4. Bygherrens krav efter stk. 1-3

bevares, uanset stk. 1-3, for mangler, hvor

a) entreprenøren har påtaget sig at

indestå i længere tid,

b) det ved afleveringen konstateres, at

aftalt kvalitetssikring har svigtet

væsentligt, eller

c) der foreligger et groft uforsvarligt

forhold fra entreprenørens side.

H. 1- og 5-års eftersyn

1-års eftersyn

§ 56. Bygherren indkalder entreprenøren til

et eftersyn af arbejdet, som skal finde sted

senest 1 år efter afleveringen.

5-års eftersyn

§ 57. Bygherren indkalder entreprenøren til

et afsluttende eftersyn af arbejdet, som

skal finde sted senest 30 arbejdsdage før 5

år efter afleveringen.

Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som

nævnt i stk. 1, kan entreprenøren skriftligt

indkalde bygherren til eftersynet med et

varsel på mindst 10 arbejdsdage.

Fælles regler for eftersyn

§ 58. Indkaldelse til eftersyn ifølge § 56 og

§ 57, stk. 1, skal være skriftlig og ske med

et varsel på højst 60 og mindst 15 – ved

hovedentreprise dog mindst 20 –

arbejdsdage.

”Storentreprise” sidestilles med ”hovedentreprise”.

Stk. 2. Ved eftersynet udfærdiger

bygherren en eftersynsprotokol, hvori

bygherren anfører de mangler ved arbejdet

og eventuelle andre forhold, denne har

påpeget, tillige med entreprenørens

eventuelle bemærkninger og eventuelle


Side 77 af 406






aftaler om afhjælpning, herunder måde og

frist.

Stk. 3. Hvis en part ikke har givet møde

ved eftersynet, kan den mødende part

gennemføre det uden den fraværendes

medvirken og skal da snarest muligt sende

protokollen til den fraværende.

I. Ophævelse

Bygherrens hæveret

§ 59. Bygherren kan efter skriftligt påkrav

hæve entrepriseaftalen helt eller delvist,

a) hvis der foreligger en væsentlig

ansvarspådragende forsinkelse fra

entreprenørens side med hensyn til

arbejdets udførelse, og forsinkelsen

medfører betydelige ulemper for

bygherren,

b) hvis der i øvrigt foreligger væsentlig

forsinkelse fra entreprenørens side

med hensyn til forhold af afgørende

betydning for bygherren,

c) hvis det udførte arbejde er af en sådan

kvalitet, at bygherren har grund til at

antage, at entreprenøren ikke vil være

i stand til at fuldføre arbejdet uden

væsentlige mangler, eller

d) hvis der i øvrigt foreligger væsentlig

misligholdelse fra entreprenørens side

med hensyn til forhold af afgørende

betydning for bygherren.

Hvis bygherren hæver entrepriseaftalen på baggrund af

udbudslovens § 185, stk. 1, nr. 2, så kan entreprenøren ikke

rejse krav om erstatning eller krav om anden form for

godtgørelse

Stk. 2. Bygherren kan efter skriftligt påkrav

forlange, at en underentreprenør eller en

leverandør fratages henholdsvis udførelse

af arbejde og levering af materialer,

såfremt denne væsentligt har tilsidesat

gældende regler eller aftalte vilkår om

samfundsansvar, herunder regler om

sikkerhed og arbejdsmiljø. Under samme

betingelser kan bygherren bortvise

enkeltpersoner fra byggepladsen.

Entreprenørens hæveret

§ 60. Entreprenøren kan efter skriftligt

påkrav hæve entrepriseaftalen,

a) hvis der foreligger en væsentlig

forsinkelse som følge af bygherrens


Side 78 af 406






forhold eller anden entreprenørs

forsinkelse, og bygherren ikke udfolder

rimelige bestræbelser for at fremme

arbejdet mest muligt, eller

b) hvis der i øvrigt foreligger væsentlig

forsinkelse eller misligholdelse fra

bygherrens side med hensyn til forhold

af afgørende betydning for

entreprenøren.

Konkurs og rekonstruktion mv.

§ 61. Hvis en part erklæres konkurs, kan

den anden part straks hæve aftalen, i det

omfang konkurslovens regler ikke er til

hinder derfor.

Stk. 2. Hvis boet ønsker at indtræde i

aftalen i medfør af konkurslovens regler,

skal boet på forespørgsel give meddelelse

herom uden ugrundet ophold.

Hvis boet ønsker at indtræde i aftalen i medfør af

konkurslovens regler, skal boet på forespørgsel give

meddelelse herom indenfor 5 arbejdsdage.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige, hvis en

part tages under

rekonstruktionsbehandling, eller hvis

partens økonomiske forhold i øvrigt viser

sig at være således, at parten må antages

at være ude af stand til at opfylde

entrepriseaftalen. Det er dog en

betingelse, at parten ikke har stillet – eller

på den anden parts opfordring ikke straks

stiller – betryggende sikkerhed for aftalens

opfyldelse, jf. § 9 og § 10.

Stk. 4. Hvis parten ønsker at videreføre

aftalen i medfør af konkurslovens regler

om rekonstruktion, skal parten på

forespørgsel give meddelelse herom uden

ugrundet ophold.

Stk. 5. Er en part et kapitalselskab, der

kræves opløst af Erhvervsstyrelsen, kan

den anden part hæve entrepriseaftalen.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse,

hvis selskabet inden 10 arbejdsdage efter,

at et påkrav fra den anden part er kommet

frem, dokumenterer, at betingelserne for

dets opløsning ikke er til stede, eller hvis

selskabet stiller betryggende sikkerhed for

aftalens opfyldelse.

En parts død


Side 79 af 406






§ 62. Hvis en part dør, og boet behandles

som insolvent bo, finder bestemmelserne i

§ 61, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

Fælles regler om ophævelse

§ 63. Ophævelse skal ske skriftligt.

Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den

part, der hæver aftalen, skriftligt indkalde til

en registreringsforretning (stadeforretning)

mellem parterne, der skal afholdes hurtigst

muligt. Medmindre andet aftales, afholdes

stadeforretning tidligst 1 arbejdsdag efter,

at indkaldelsesskrivelsen er kommet frem.

Ved uenighed om arbejdets stade kan

stadeforretningen gennemføres ved syn og

skøn udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. § 66.

Stk. 3. Ved stadeforretningen skal der

udfærdiges en registreringsprotokol, der

beskriver omfang og kvalitet af det udførte

arbejde. Dokumentet underskrives af

parterne, medmindre registreringen

foretages ved syn og skøn.

Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet

ikke har givet møde ved stadeforretningen,

kan den mødende part gennemføre den

uden den fraværendes medvirken og skal

da snarest muligt sende

registreringsprotokollen til den fraværende.

Indsigelser mod indholdet af protokollen

skal fremsættes skriftligt senest 5

arbejdsdage efter, at den er modtaget.

Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side

er bygherren eller den, der færdiggør

arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til

at benytte entreprenørens materialer og

materiel, som befinder sig på

byggepladsen, hvis fjernelse inden

arbejdets færdiggørelse vil påføre

bygherren tab. Der skal ydes sædvanligt

vederlag for anvendelsen.

Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts

side er den anden part ansvarlig for det

lidte tab efter dansk rets almindelige regler.

J. Tvister

Løsningstrappe


Side 80 af 406






§ 64. En tvist mellem parterne skal søges

afklaret og forligt ved forhandling mellem

deres projektledere senest 5 arbejdsdage

efter, at en part har anmodet om

forhandling efter denne bestemmelse.

Efter afleveringen finder stk. 1 ikke

anvendelse, og tvisten skal i stedet søges

afklaret eller forligt efter stk. 2.

Stk. 2. Hvis tvisten ikke bliver forligt efter

stk. 1, skal den søges forligt ved

forhandling mellem parternes

ledelsesrepræsentanter senest 5

arbejdsdage efter udløbet af fristen i stk. 1.

Hvis tvisten ikke bliver forligt efter 1. pkt.,

skal ledelsesrepræsentanterne inden

samme frist drøfte det næste skridt til

løsning af tvisten.

Stk. 3. Hver part skal udpege sin

projektleder og ledelsesrepræsentant

senest 5 arbejdsdage efter, at

entrepriseaftalen er indgået.

Stk. 4. Mediation, mægling, hurtig

afgørelse og voldgift kan ikke iværksættes,

før forhandlingsproceduren efter stk. 1 og

2 er gennemført. Det samme gælder syn

og skøn, medmindre syn og skøn

iværksættes for at sikre bevis.

Mediation og mægling

§ 65. Voldgiftsnævnet udpeger efter

anmodning fra en part en mediator med

henblik på at løse en tvist ved forlig.

Anmodning kan tillige indgives af en

voldgiftsret, der behandler den

pågældende tvist.

Stk. 2. Mediation kan ikke iværksættes,

hvis en part ønsker tvisten afgjort under en

sag om hurtig afgørelse og indgiver

anmodning herom senest 10 arbejdsdage

efter, at der er anmodet om mediation.

Stk. 3. Voldgiftsnævnet udpeger

mediatoren efter høring af parterne med en

frist på 5 arbejdsdage.

Stk. 4. Mediatoren indkalder parterne til et

mediationsmøde, der skal afholdes senest

10 arbejdsdage efter, at mediatoren er


Side 81 af 406






udpeget.

Stk. 5. Parterne er forpligtet til at medvirke

til at gennemføre mediationsproceduren,

og voldgift kan ikke iværksættes eller

fortsættes, før proceduren er afsluttet.

Stk. 6. Mediationsproceduren afsluttes, når

a) tvisten er forligt, eller

b) mediator konstaterer, at der ikke er

udsigt til at opnå forlig.

Stk. 7. For sager om mediation gælder de

regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.

Stk. 8. Når mediation angår flere end 2

parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-7

også i deres indbyrdes forhold.

Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder

tilsvarende anvendelse på mægling.

Syn og skøn

§ 66. Voldgiftsnævnet udmelder efter

anmodning fra en part syn og skøn med

henblik på at sikre bevis for eller bedømme

faktiske forhold. Hvis en part har anmodet

om beslutning om stillet sikkerhed eller

hurtig afgørelse, kan der ikke udmeldes

syn og skøn om samme forhold, før sagen

om beslutning om stillet sikkerhed eller om

hurtig afgørelse er afsluttet, medmindre

formålet med syn og skøn er at sikre bevis.

Stk. 2. Voldgiftsnævnet udmelder –

normalt efter høring af parterne – en eller

flere skønsmænd og træffer afgørelse om

skønstemaets indhold.

Stk. 3. Nyt syn og skøn ved anden

skønsmand kan kun finde sted, hvis

Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning

dertil.

Stk. 4. Hvis der, mens et syn og skøn

verserer, anlægges voldgiftssag om

skønsforretningens emner, fortsætter

skønsforretningen som syn og skøn under

voldgiftssagen. Parter i skønsforretningen,

der ikke er parter i voldgiftssagen,

fortsætter som skønsadciterede.


Side 82 af 406






Stk. 5. For syn og skøn gælder de regler,

som er fastsat af Voldgiftsnævnet.

Stk. 6. Når syn og skøn angår flere end 2

parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-5

også i deres indbyrdes forhold.

Beslutning om stillet sikkerhed


anmodning fra en part en sagkyndig til at

træffe beslutning om udbetaling,

nedskrivning og ophør af stillet sikkerhed,

jf. § 9, stk. 11 og 12, og § 10, stk. 5 og 6,

medmindre der forinden er truffet afgørelse

derom efter § 68 eller § 69, eller det

forhold, der begrunder kravet, allerede er


en verserende sag efter § 68 eller § 69.

Stk. 2. Voldgiftsnævnet udpeger én eller

flere sagkyndige efter høring af parterne

med en frist på 3 arbejdsdage.

Stk. 3. Modparten kan afgive et svar

senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen

af anmodningen om beslutning om stillet

sikkerhed. Herefter kan hver part afgive et

indlæg senest 5 arbejdsdage efter

modtagelsen af modpartens indlæg. Hvis

ganske særlige omstændigheder taler

afgørende for det, kan Voldgiftsnævnet

forlænge fristerne eller tillade afgivelse af

ét yderligere indlæg fra hver side.

Stk. 4. Den sagkyndige kan med en frist på

normalt 5 arbejdsdage anmode parterne

om supplerende oplysninger og materiale.

Stk. 5. Den sagkyndige kan foretage

besigtigelse efter indkaldelse af parterne

med et varsel på 5 arbejdsdage. Der kan

ikke gennemføres syn og skøn som et led i

sagen.

Stk. 6. Senest 10 arbejdsdage efter, at den

sagkyndige har modtaget det sidste indlæg

og eventuelle supplerende oplysninger og

materiale og har gennemført en eventuel

besigtigelse, træffer den sagkyndige

beslutning om, i hvilket omfang kravet skal

imødekommes, og hvem der skal betale


Side 83 af 406






udgifterne ved sagens behandling.

Stk. 7. Det kan i særlige tilfælde

bestemmes, at udbetaling til entreprenører

og til bygherrer, der ikke er en offentlig

bygherre eller en almen boligorganisation,

betinges af sikkerhedsstillelse. Den

sagkyndige træffer i så fald bestemmelse

om sikkerhedens art og omfang og om

betingelserne for dens udbetaling eller

ophør.

Stk. 8. Den sagkyndige kan i særlige

tilfælde i stedet for at træffe beslutning om

stillet sikkerhed henvise parterne til at

anlægge voldgiftssag efter § 69.

Stk. 9. Beløb, der omfattes af en

beslutning om udbetaling af stillet

sikkerhed, skal udbetales senest 3

arbejdsdage efter, at parterne og garanten

har fået skriftlig meddelelse om

beslutningen.

Stk. 10. En beslutning om stillet sikkerhed

har som en voldgiftskendelse bindende

virkning for sagens parter. En beslutning

om nedskrivning eller ophør af stillet

sikkerhed skal opfyldes senest 8 uger

efter, at den er truffet. Beslutningen kan

indbringes for voldgift senest 8 uger efter,

at den er truffet, og der træffes da ved

voldgiften endelig afgørelse om tvisten.

Hvis der ikke anlægges voldgiftssag inden

fristens udløb, bliver beslutningen herefter

endelig. Indbringelse for voldgift har ikke

opsættende virkning, medmindre

beslutningen angår nedskrivning eller

ophør af stillet sikkerhed, og voldgiftsretten

træffer anden bestemmelse.

Stk. 11. For sager om beslutning om stillet

sikkerhed gælder de regler, som er fastsat

af Voldgiftsnævnet.

Hurtig afgørelse


anmodning fra en part en opmand til at

træffe en hurtig afgørelse om

a) bygherrens adgang til at holde

betalinger tilbage eller foretage


Side 84 af 406






modregning i entreprenørens

betalingskrav,

b) bygherrens ret til at forlange ændringer

og entreprenørens ret til at udføre

sådanne ændringer,

c) entreprenørens ret til ekstra betaling

for ændringer og bygherrens ret til

godskrivning for besparelse ved

ændringer,

d) entreprenørens ret til regulering af

entreprisesummen,

e) udformningen af detailtidsplan,

f) entreprenørens og bygherrens ret til

tidsfristforlængelse,

g) placering af risikoen for skade eller

bortkomst af arbejde eller materialer,

h) fastlæggelse af grænseflader for

arbejde,

i) afslag på godkendelse af en udpeget

underentreprenør,

j) tvister med en værdi under 200.000

kr., og

k) andre tvister, hvis parterne er enige

derom.

Stk. 2. En sag om hurtig afgørelse kan ikke

iværksættes, hvis der verserer en

voldgiftssag om samme tvist.

Stk. 3. Voldgiftsnævnet udpeger én eller

flere opmænd efter høring af parterne med

en frist på 3 arbejdsdage.

Stk. 4. Modparten(/erne) kan afgive et svar

senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen

af anmodningen om hurtig afgørelse, men

kan ikke bringe andre tvister ind under

sagen. Senest samtidig med afgivelse af

svar, kan modparten(/erne) inddrage

yderligere parter i sagen ved et

adcitationsskrift, og den pågældende skal

da afgive svar senest 10 arbejdsdage efter

modtagelsen af adcitationsskriftet. Herefter

kan hver part afgive et indlæg senest 5

arbejdsdage efter modtagelsen af

modpartens indlæg. Hvis ganske særlige

omstændigheder taler afgørende for det,

kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne

eller tillade afgivelse af ét yderligere

indlæg fra hver side.


Side 85 af 406






Stk. 5. Opmanden kan med en frist på

normalt 5 arbejdsdage anmode parterne

om supplerende oplysninger og materiale.

Stk. 6. Opmanden kan foretage

besigtigelse efter indkaldelse af parterne

med et varsel på 5 arbejdsdage. Der kan

ikke gennemføres syn og skøn som et led i

sagen.

Stk. 7. Senest 10 arbejdsdage efter, at

opmanden har modtaget det sidste indlæg

og eventuelle supplerende oplysninger og

materiale og har gennemført en eventuel

besigtigelse, træffer opmanden afgørelse

med bestemmelse om, hvem der skal

betale udgifterne ved sagens behandling.

Stk. 8. Opmanden kan henvise parterne til

mediation eller mægling efter § 65 eller til

at anlægge voldgiftssag efter § 69, hvis

opmanden vurderer, at sagen ikke er egnet

til hurtig afgørelse.

Stk. 9. En hurtig afgørelse har som en

voldgiftskendelse bindende virkning for

sagens parter. Afgørelsen skal opfyldes

senest 8 uger efter, at den er truffet.

Afgørelsen kan indbringes for voldgift efter

§ 69 senest 8 uger efter, at den er truffet,

og der træffes da ved voldgiften endelig

afgørelse om tvisten. Hvis der ikke

anlægges voldgiftssag inden fristens

udløb, bliver afgørelsen herefter endelig.

Indbringelse for voldgift har ikke

opsættende virkning, medmindre

voldgiftsretten træffer anden bestemmelse.

Stk. 10. For sager om hurtig afgørelse

gælder de regler, som er fastsat af

Voldgiftsnævnet.

Stk. 11. Når en sag om hurtig afgørelse

angår flere end 2 parter, gælder

bestemmelserne i stk. 1-10 også i deres

indbyrdes forhold.

Voldgift

§ 69. Tvister mellem parterne afgøres

endeligt ved voldgift ved Voldgiftsnævnet.

Erstatningskrav fra tredjemand mod bygherren

Når tredjemand rejser et erstatningskrav mod bygherren for

skade, som tredjemand har fået påført i forbindelse med

arbejdets udførelse, følges følgende procedure:


Side 86 af 406






• Bygherren videresender skadelidtes erstatningskrav til

entreprenøren til videre foranstaltning. Skadelidte

orienteres samtidig herom af bygherren.

• Entreprenøren er forpligtet til at svare skadelidte med

kopi til bygherren inden 3 uger. Svaret skal indeholde

en opsummering af sagsforløbet, og entreprenørens

konklusion vedr. ansvarsplacering og det krævede

erstatningsbeløb.

• Hvis bygherren ikke finder, at entreprenøren har svaret

skadelidte tilfredsstillende vedr. erstatningsansvaret,

og dette ikke hurtigt løses, indkalder bygherren

entreprenøren til et møde.

• Hvis der efter afholdelse af møde fortsat er uenighed

om erstatningsansvaret, kan bygherren – hvis

bygherren finder, at betingelserne herfor er til stede –

udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende

anlægge regressag ved domstolene mod

entreprenøren.

Adcitation ved tredjemands erstatningskrav

Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren

med krav om erstatning for skade påført i forbindelse med

arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at bygherren

kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren

accepterer endvidere, at bygherren kan anlægge regressag

ved domstolene mod entreprenøren, hvis bygherren har

udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse

med arbejdets udførelse.

Stk. 2. En voldgiftssag kan ikke anlægges

før 4 uger efter, at et forhandlingsforløb om

tvisten efter § 64 er afsluttet. Voldgiftssag

kan endvidere ikke anlægges, hvis der

verserer en sag om mediation, mægling,

hurtig afgørelse eller beslutning om stillet

sikkerhed angående samme tvist.

Stk. 3. Voldgiftssagen behandles efter

reglerne for almindelig voldgiftsbehandling,

medmindre den efter stk. 4 skal behandles

efter reglerne for forenklet

voldgiftsbehandling.

Stk. 4. Voldgiftssagen behandles efter

reglerne for forenklet voldgiftsbehandling,

hvis

a) parterne er enige derom, eller

b) en af parterne anmoder derom, og

sagens værdi er højst 1 mio. kr.


Side 87 af 406






Stk. 5. Ved almindelig voldgiftsbehandling

sættes voldgiftsretten med 3

voldgiftsdommere, medmindre parterne er

enige om, at den skal indskrænkes til 1

dommer, eller en part anmoder om, at den

udvides til 5 dommere. Ved forenklet

voldgiftsbehandling sættes voldgiftsretten

med 1 dommer, medmindre parterne er

enige om, at den skal udvides til 2 eller 3

dommere. Voldgiftsdommerne kan være

faglige dommere, der udpeges af

Voldgiftsnævnet, eller juridiske dommere,

der udpeges af formanden for

Voldgiftsnævnets præsidium. Udpegning

sker i alle tilfælde efter høring af parterne.

Stk. 6. For voldgiftssager gælder de regler,

som er fastsat af Voldgiftsnævnet.

Stk. 7. Når en voldgiftssag omfatter flere

end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk.

1-6 også i deres indbyrdes forhold.

4047.200 AAB/SAB – STYRING OG SAMARBEJDE

88

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE 88 STYRING OG SAMARBEJDE 89 1 ALMENT 89 2 MØDER 89 2.1 Generelt 89 2.2 Økonomimøder 89 2.3 Styregruppemøder 90 2.4 Arbejdsmiljøkoordinering 90 2.5 Forberedende møder/laboratoriemøder 90 3 ENTREPRENØRENS ARBEJDS- OG TIDSPLANLÆGNING 90 3.1 Generelt 90 4 KONTROL 94 4.1 Entreprenørens kontrol 94 4.2 Bygherrens kontrol 95 5 DOKUMENTATION 96 5.1 Generelt 96 5.5 BIM 97 6 KVALITETS- OG MILJØLEDELSE 98 6.1 Generelt 98 6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan 100 7 STYRING AF SIKKERHED OG SUNDHED 104 7.1 Generelt 104 7.2 Koordinering af sikkerhed og sundhed under entreprenørens planlægning og

projektering 104 7.3 Koordinering af sikkerhed og sundhed under udførelse 105 7.4 Beredskabsplan 108 8 TRAFIKSIKKERHED OG- AFVIKLING 108 8.1 Generelt 108 8.2 Arbejder ved eller på veje 109 8.4 Organisering ifbm. trafikafvikling 111 9 STYRING AF FORHOLD TIL MYNDIGHEDER, HERUNDER LEDNINGSEJERE 111 9.1 Generelt 111 9.2 Forhold til ledningsejere 113 10 INFORMATIONSSIKKERHED 114

4047.200 AAB/SAB - STYRING OG SAMARBEJDE

89

Almindelig arbejdsbeskrivelse og Særlig arbejdsbeskrivelse Styring og samarbejde

Almindelig arbejdsbeskrivelse – Styring og samarbejde (AAB-SOS/AB18) DECEMBERR/2019

Særlig arbejdsbeskrivelse – Styring og samarbejde (SAB-SOS/AB18)

STYRING OG SAMARBEJDE

1 ALMENT

Almindelige arbejdsbeskrivelse for styring og samarbejde - AAB-SOS, indeholder bestemmelser for entreprenørens indsats ved styring af entreprisen og samarbejde med bygherren.

Særlige arbejdsbeskrivelse – Styring og samarbejde – SAB-SOS er supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB-SOS.

2 MØDER

2.1 Generelt

I forbindelse med entreprisens gennemførelse afholdes møder til styring og opfølgning af entreprisens planlægning, gennemførelse og fremdrift. Entreprenøren skal deltage i alle de af bygherren påkrævede møder i projektforløbet. I møderne deltager bygherre, projekterende og entreprenør/underentreprenør med nøglepersoner. De pågældende parter skal være repræsenteret med medarbejdere med beslutningskompetence inden for de af mødet omhandlede emner. Ved møderne behandles forhold af betydning for arbejdets gennemførelse i henhold til kontraktens bestemmelser, herunder forhold vedrørende tidsplan, samarbejde, teknisk kvalitet, økonomi, miljø, arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og -afvikling samt myndighedsbehandling mv. Nøglepersoner forudsættes forinden møderne at af have erhvervet sig godt kendskab til de emner, der er omhandlet af mødet.

Entreprenøren skal påregne følgende typer af møder sammen med bygherren: • Projektgennemgangsmøder (AB18/SB § 19) • Byggemøder (AB18/SB § 31) • Økonomimøder • Styregruppemøder • Arbejdsmiljøkoordinering • Forberedende møder/laboratoriemøder • Ledningsejermøder • Trafikafviklingsmøder • IKT Koordineringsmøder

Bygherren udarbejder referat af møderne. Referater udsendes til alle mødedeltagere. Efter nærmere

aftale kan referater uploades på projektweb.

Referater skal godkendes/kommenteres ved det efterfølgende møde, dog senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af referatet.

2.2 Økonomimøder

Økonomimøder afholdes med henblik på at afklare økonomiske forhold vedrørende entreprisen. Ved økonomimøderne deltager som minimum entreprenørens repræsentant og bygherrens repræsentant med bemyndigelse til at træffe økonomiske aftaler.


90



Økonomimøder forventes afholdt hver måned efter entreprenørens fremsendelse af oplæg til; aconto begæring og/eller ændringsarbejder.

2.3 Styregruppemøder

Styregruppemødernes formål er:

• at sikre ledelsesmæssig fokus og støtte til entreprisen

• at fastholde og udvikle projektets overordnede succeskriterier

• at skabe rammer for at løse eventuelle udfordringer og konflikter, så alle løbende problemstillinger kan løses på byggepladsniveau

• at udvikle samarbejdet

• at sikre erfaringsopsamling Styregruppemøderne afholdes efter behov og med en dagsorden, der forinden aftales mellem parterne. Ved styregruppemøderne deltager repræsentanter for hhv. entreprenørens og bygherrens ledelse, som er overordnet i forhold til den daglige ledelse af projektet.

2.4 Arbejdsmiljøkoordinering

Koordinering af arbejdsmiljøindsatsen sker på møder, der afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 7.

2.5 Forberedende møder/laboratoriemøder

Ved entreprisens opstart indkalder bygherren til forberedende møder/laboratoriemøder om hhv. jord, belægning og bygværker mellem entreprenør og bygherre for afstemning af forventninger til arbejdsgange.

2.6 IKT Koordineringsmøder

Der skal afholdes IKT koordineringsmøder iht. IKT-specifikationer, afsnit 0.2.

3 ENTREPRENØRENS ARBEJDS- OG TIDSPLANLÆGNING

3.1 Generelt

Generelle bestemmelser for udarbejdelse af arbejdsplan fremgår af AB18/SB §§ 13-14. For entreprisen gælder nedenstående vilkår:

3.1.1 Trafikale forhold

at rådighedsansøgning sendes til vejmyndigheden senest 10 arbejdsdage før planlagt igangsætning af arbejdet (jf. SAB-SOS, afsnit 8),

at omlægning af trafik ikke må finde sted, før belysning, afstribning, skiltning og afmærkning er fuldført og godkendt af de respektive vejmyndigheder (jf. SAB Arbejdsplads afsnit 4),


91



at de af vejmyndigheden fastsatte spærretider skal overholdes (jf. SAB Arbejdsplads afsnit 4),

at der ikke kan tillades spærring af vognbaner på motorvejen fra d. 1.-3. juli 2022 i forbindelse med at Tour de France passere Vestfyn i 2022,

at trafikken på motorvejen skal påregnes afviklet med 80 km/h for alle entreprisens arbejder,

at der for en kørebane med en enkelt vognbane skal være et fritrum med en bredde på mindst 4,5 m, med 2 vognbaner mindst 8,5 m, undtagelsesvist 7,5 m ved fx udførelsen af faunapassagen Gremmeløkke Å,

at en trafikomlægning for et arbejdsområde for sideudvidelse i højre side af kørebanen ikke må være kortere end ca. 3 km,

at bredden imellem striber i vognbane 1 er 3,0 m og i vognbane 2 er 2,75 m under anlægsarbejdet,

at der op til 120 m fra en overført bro ikke kan tillades åbninger for arbejdsind- og udkørsel og/eller overledning af vognbaner,

at der på op til 200 m fra spidsen af en til-/frakørselskile ikke kan tillades åbninger for arbejdsind- og udkørsel og/eller overledning af vognbaner,

at afmærkning af kant- og vognbanelinjer til en hver tid er opretholdt, i trafikområdet

at afmærkning af vognbanelinjer som ’formarkering’ højest må etableres for en samlet varighed på 3 uger i sommerperioden (april-oktober),

at Interimsbelægning for motorvejstrafik mindst er som; 200 mm BS, 200 mm SG, 100 mm GAB 1 og 30 mm AB (70 kg/m2) (ved f.eks. trafik i midterrabat),

at der skal være mindst 2000 m imellem udkørsler til samme vejside, fra et arbejdsområde i midterrabatten,

at der højest må være 3 km imellem en overledning og en tilbageledning af én kørebane til modsatte vejside,

at ikke trafikerede åbninger som etableres i autoværnet i midterrabatten, afspærres af trafikværn i anlægsperioden,

at afmærkningsplaner for trafikafvikling med smalle vognbaner medtager E16 skilte med C41 (2,0 m),

at der ved håndtering og genindbygning af TSG i nye ramper, tillades én spærring af hver af de aktuelle ramper, én gang i op til 10 dage,

at der ved slidlagsarbejder ikke må spærres mere end et halvt tilslutningsanlæg ad gangen (Til- og frakørsel i samme vejside),

at nordvendte ramper for TSA <55> kan tillades lukket i op til 12 sammenhængende dage i forbindelse med


92



opretning af ABB og slidlag på motorvejen, udført som 4+0 trafik,

at sydvendte ramper for TSA <55> kan tillades lukket i op til 12 sammenhængende dage i forbindelse med opretning af ABB og slidlag på motorvejen, udført som 4+0 trafik,

at nordvendte ramper for TSA <56> kan tillades lukket i op til 12 sammenhængende dage i forbindelse med opretning af ABB og slidlag på motorvejen, udført som 4+0 trafik,

at sydvendte ramper for TSA <56> kan tillades lukket i op til 12 sammenhængende dage i forbindelse med opretning af ABB og slidlag på motorvejen, udført som 4+0 trafik,

at den nordøstvendte rampe for TSA <57> kan tillades lukket i op til 12 sammenhængende dage i forbindelse med opretning af ABB og slidlag på motorvejen, udført som 4+0 trafik,

at den sydøstvendte rampe for TSA <57> kan tillades lukket i op til 12 sammenhængende dage i forbindelse med opretning af ABB og slidlag på motorvejen, udført som 4+0 trafik,

at der ikke kan tillades demarkering af striber på nyt slidlag som efterlader synlige ar,

at der pr. 100 m på motorvejen etableres dobbeltsidige km-skilte i dimensionen 400 x 600 mm i midterrabatten,

at der i vinterperioden, 1. november – 31. marts, skal være en rabat med en bredde på mindst 1,5 m eller et nødspor med en bredde på mindst 2,5 m mellem højre side af vognbanen og et arbejdsområde, når længden af arbejdsområdet er over 100 m,

at sne, salt mv. fra vintervedligeholdelse af trafikområdet i vinterperioden kan blive ryddet og spredt til entreprenørens arbejdsområder og adgangsveje,

at de eksisterende nødspor ikke benyttes til afvikling af trafik, uden først at være blevet forstærket,

at der ikke må ske arbejdskørsel på tværs af ramper, uden forudgående aftale med tilsynet,

at ind- og udkørsel fra den sydøstlige kvadrant, hvor der udføres jordregulering, skal ske fra den sydlige frakørselsrampe i TSA <57> Nr. Aaby.

3.1.2 Broer og bygværker

at broentreprenøren i entreprise 4047.100 skal have adgang til at udføre færdiggørelses- og eventuelle mangelarbejder.

3.1.3 Myndighedsbestemmelser


93



at der skal foreligge godkendelse af afværgeforanstaltninger til sikring af vandløb og tilstødende naturtyper under anlægsfasen (jf. SAB Arbejdsplads afsnit 7).

3.1.4 Miljømæssige forhold

at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl. 07-18 og lørdage mellem kl. 08-14>, Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder: - trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres kontinuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder, - arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske anlæg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl. 07-18,

at der kun efter forudgående aftale med bygherren må arbejdes søn- og helligdage og lørdage <uden for tidsrummet mellem kl. 08 og kl. 14 samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 18,

at arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i SAB – Arbejdsplads, afsnit 7,

at rabatjord beliggende langs motorvejen, 2 meter fra asfaltkant og 1 m i dybden kan indeholde tjærerester, derfor skal jorden opgraves og sorteres under miljøfagligt tilsyn. Rabatjorden skal håndteres som forurenet jord og skal indbygges i kernen af støjvold ved Indslev jf. SAB - Jordarbejder, afsnit 7,

at V2 kortlagte arealer og områdeklassificerede arealer afgraves selvstændigt, og jorden håndteres som beskrevet i de vedlagte jordhåndteringsplanerne for de 7 arealer,

at arealerne er forklassificerede, og ren og lettere forurenet jord skal indbygges i kernen i støjvolden ved Indslev. Kraftigere forurenet jord skal bortskaffes til godkendt jordmodtager på adressen P. L. Brandts Allé 5, 5220 Odense Ø,

at de 7 kortlagte og områdeklassificerede arealer afgraves selvstændigt under miljøfagligt tilsyn.

3.1.5 Særlige forhold

at bygherren påbegynder bæreevnemålinger og andre prøver 5 arbejdsdage efter udlægning af det færdigt indbyggede stabilt grus. Resultatet af bæreevnemålingen kan forventes at foreligge 3 uger efter at stabilt gruslaget er indbygget,

at vinterforanstaltninger gennemføres, at slidlag normalt ikke må udlægges før medio april og

efter ultimo september,


94



at ledningsejerne skal have adgang til at etablere, omlægge eller fjerne ledninger i entrepriseområdet,

at visse ledningsomlægninger først kan påregnes udført efter en vis varslings- og arbejdsperiode jf. ledningsprotokollens tekniske skema,

at arkæologiske undersøgelser pågår i områderne som anført i SAB – Arbejdsplads, afsnit 1.6. Disse områder kan ikke ibrugtages før tidspunkter angivet i SAB – Arbejdsplads, afsnit 1.6,

at øvrige entreprenører med ærinde inden for entrepriseområdet skal have adgang i entrepriseperioden,

at hvor arbejdsarealerne er smalle, skal der sidetippes fra lastbil ved aflæsning af materialer,

at overfladevand skal kunne strømme frit til et fungerende vejafvandingssystem på et vilkårligt trafikområde i hele anlægsperioden, også hvor overfladevandet skal passere under og/eller forbi trafikværn,

at nye regnvandsbassiner skal anlægges tidligst muligt af hensyn til håndtering af overfladevand,

at entreprenøren skal indhente arbejdsinstruktion hos Energinet, når der skal arbejdes indenfor respektafstanden til højspændingsledning (ved TSA 55, Bogensevej), jf. SAB – Arbejdsplads, afsnit 5,

at entreprenøren skal benytte mindre materiel / materiel med krøjestop nær luftbårne højspændingskabler, jf. SAB – Arbejdsplads, afsnit 5,

at entreprenøren indenfor Atex-zonen ved Strandmøllen skal benytte hertil egnet materiel, jf. afsnit 7,

at indbygning af jord i støjvoldes ved Indslev kun må udføres indenfor normal arbejdstid, jf. afsnit 3.1.4,

at entreprenøren kun kan råde over arbejdsarealer ved støjvolden frem til den 31. december 2022.

4 KONTROL

4.1 Entreprenørens kontrol

4.1.1 Kvalitetssikring under projektering (entreprenørprojektering)

Entreprenøren skal foretage kvalitetssikring i form af kontrol og granskning af projektmaterialet og dokumentere kvaliteten af projekteringen. Såfremt projekteringen udføres af underleverandører og leverandører skal entreprenøren udføre modtagekontrol og sikre at kvalitetssikringen har fundet sted hos den projekterende.

Til anvendelse ved planlægning og styring af kontrol under projektering skal entreprenøren udarbejde entreprisespecifikke dokumentkontrolplaner, hvor der for hvert dokument er beskrevet: • Hvornår der kontrolleres • Hvem der kontrollerer • Hvad der skal kontrolleres • Hvilket kontrolniveau, der anvendes • Dokumentation for kontrol


95



Al kontrol og granskning skal baseres på klart afgrænsede projekteringsfaser. Ved færdigmelding skal dokumentationen for den udførte kvalitetssikring foreligge samlet for hver af de aftalte projekteringsfaser. Af alle projektdokumenter skal fremgå hvem der har udarbejdet, gransket/ kontrolleret og godkendt samt hvem der har forestået entreprenørens modtagekontrol.

Dokumentkontrolplaner skal forelægges bygherren til kommentering.

4.1.2 Kontrol under udførelse

Entreprenøren skal foretage egenkontrol med henblik på dokumentation af det udførte arbejde. Entreprenøren skal sikre, at egenkontrol og dokumentation finder sted såvel i egen produktion som hos leverandører og underentreprenører. Al kontrol skal baseres på klart afgrænsede kontrolafsnit Ved klarmelding af et kontrolafsnit til bygherren skal kontrollen være udført og dokumentation skal foreligge. Ved klarmelding forstås et kontrolafsnit, hvor arbejdet og den tilhørende egenkontrol meldes klar til bygherrens tilsyn (fagtilsynet). Konstateres der indenfor et kontrolafsnit fejl eller mangler, betragtes det pågældende kontrolafsnit for ikke accepteret. Hvis bygherren som følge af entreprenørens fejl og mangler vurderer, at omfanget af kontrol og/eller dokumentation bør udvides, skal entreprenøren gennemføre sådan udvidet kontrol og dokumentation uden udgift for bygherren

Entreprenøren skal udarbejde kontrolplaner iht. AAB-SOS og SAB-SOS, afsnit 6.2.3.

Bygherren skal have mulighed for at overvære entreprenørens kontrol og dokumentation. Derfor skal bygherren for aftalte kontroller adviseres minimum 2 arbejdsdage før den planlagte kontrol. Bygherren meddeler minimum 4 timer før adviseret gennemførelse af kontrol, om han ønsker at deltage. Hvis dette ikke er sket, kan kontrollen gennemføres som planlagt.

4.2 Bygherrens kontrol

4.2.1 Bygherrens kontrol af entreprenørprojektering

Uafhængigt af entreprenørens kontrol kan bygherren gennemføre kontrol af projekteringen, herunder tegninger og statiske beregninger mv.

Entreprenøren skal i sin planlægning forudsætte, at der medgår 10 arbejdsdage til bygherrens gennemgang af projektmateriale. Entreprenøren skal advisere bygherren


96



mindst 10 arbejdsdage før planlagt fremsendelse af materialet.

Bygherren vil som minimum udføre følgende kontroller under projektering:

• Afmærkningsplaner for trafikafvikling

• Kontrol af interimsafstivning i byggegruber

• Kontrol af beregnede grundvandsforanstaltninger og tørholdelsesforanstaltninger

4.2.2 Bygherrens kontrol under udførelse

Uafhængigt af entreprenørens kontrol kan bygherren gennemføre kontrol af arbejdet.

Bygherren skal, med mindre andet er aftalt, have min. 2 arbejdsdage til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende dokumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet.

5 DOKUMENTATION

5.1 Generelt

Dokumentation er en del af entreprenørens ydelse, og entreprenøren skal straks efter indgåelse af entrepriseaftalen etablere et systematisk arkiveringssystem og vedligeholde dette i hele kontraktperioden. Systemet skal omfatte den dokumentation, som løbende indgår, og som vedrører kvaliteten af materialer, materiel, udførelse og færdige delproduktioner. Dokumentation for kvalitetssikring og kontrol skal efter anmodning udleveres til bygherren. Dokumentationen skal afleveres løbende i digital form i anerkendt format aftalt mellem parterne. Af projektdokumenter, der forelægges bygherren, skal tydeligt fremgå dokumenternes status (godkendt, foreløbig). Projektdokumenter, der anvendes ved udførelse, skal altid være godkendte. Godkendelse skal fremgå tydeligt af dokumenterne. Entreprenøren skal til bygherren aflevere dokumentation omfattende:

• Kvalitets- og miljøplan og bilag

• Procedurer og arbejdsprocedurer

• Kontrolplaner

• Dokumentation for udførte kontroller og registreringer i henhold til krav i kontraktgrundlaget

• Som-udført materiale

Vedrørende digital kommunikation og digital dokumentation, henvises til ”IKT-specifikationer”.

Aflevering af ”Som udført” materiale skal ske løbende og senest i forbindelse med aflevering af entreprisen.

Materialer dokumenteres således, at alle materialernes funktioner er beskrevet. Leverandørens standarddokumentation kan benyttes, evt. suppleret med uddybende beskrivelse af funktionalitet for materialer, der ikke er CE-mærkede.


97



Entreprenøren skal i den periode, hvor der er afhjælpningsret og -pligt, opbevare og på forlangende udlevere øvrig dokumentation, der er væsentlig for vurdering af arbejdets kvalitet.

5.5 BIM

Bygherren udfører sideløbende med entreprisens udførelse et testforsøg med BIM i 4D og 5D. Dette vil skulle foregå i samspil med entreprenøren, der skal indlevere forskellige data til bygherren til brug for testforsøget. Det kan være data i form af tidsplan, fremdrift på f.eks. indbygning af ubundne og bundne materialer mv. Udvidelsesstrækninger skal opdeles i anlægsstrækninger og som minimum indeholde følgende elementer:

• Rydning og muldafgravning

• Jordarbejde ved udvidelse

• Afvandingsarbejde

• Bundsikringsarbejde

• Stabilt grus bærelag

• GAB 2 – lag 1

• GAB 2 – lag 2

• ABB

• Asfaltvulst

• Autoværn

• Retablering og finish Arbejde i motorvejens midterrabat skal opdeles hver for sig, og som minimum indeholde følgende elementer:


• Jordarbejde


• Bundsikringsarbejde

• Stabilt grus bærelag

• GAB 2

• ABB

• Autoværn

• Retablering og finish Regnvandsbassiner skal opdeles hver for sig, og som minimum indeholde følgende elementer:


• Jordarbejde

• Membran

• Udløbsbygværker


98




• Retablering og finish Jordvold og jordreguleringsområder skal opdeles i hvert område for sig, og som minimum indeholde følgende elementer:

• Etablering af adgangsveje

• Rydning og evt. muldafgravning

• Jordarbejde

• Retablering og finish Slidlagsarbejde skal opdeles i anlægsstrækninger, og som minimum indeholde følgende elementer:

• Profilfræsning af eksisterende kørebane

• ABB

• Planfræsning af ABB

• Slidlag

• Afstribning Bygværker skal opdeles i hvert bygværk, og som minimum indeholde følgende elementer:

• Gravning

• Ramning af spuns / pæle

• Hammerhoved

• Montering af dæk

• In situ støbning

• Sætningsplader

• Fugtisolering

• Brobelægning

• Autoværn (i 3 omgange)

• Udgravning af faunapassage Entreprenøren skal hver 14. dag (inden byggemødet) fremsende en opgørelse på faktisk udført stade af ovenstående elementer.

6 KVALITETS- OG MILJØLEDELSE

6.1 Generelt


99



Krav til kvalitets- og miljøledelse er gældende for entreprenøren samt dennes konsulenter/projekterende, underentreprenører og leverandører med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold. Entreprenøren skal udarbejde, implementere og vedligeholde en kvalitets- og miljøplan, der opfylder kravene i afsnit 6.2. Planen skal omfatte alle ydelser (herunder interimskonstruktioner og udstyr) i alle faser af arbejdet inklusive planlægning, projektering, udførelse, aflevering, drift samt dokumentation. Af kvalitets- og miljøplanen skal fremgå, hvorledes implicerede underentreprenører, leverandører og projekterende er omfattet. Kvalitets- og miljøplanen skal afleveres til bygherren ved entreprisens start.

Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold:

• Ansvar, beføjelser og kommunikation

• Procedurer og arbejdsprocedurer

• Kontrolplaner

• Opfølgning af projektgennemgang

• Styring af projektering

• Styring af dokumenter, data og registreringer

• Uddannelse og instruktion

• Styring af underentreprenører og leverandører

• Styring af bygherreleverancer

• Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr

• Entreprenørens interne audit

• Styring af ændringer

• Styring af afvigelser og korrigerende handlinger

Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal fremsendes til bygherrens kommentering senest 20 arbejdsdage efter indgåelse af entrepriseaftale. Kvalitets- og miljøplan skal være anmærkningsfri senest 40 arbejdsdage efter indgåelse af entrepriseaftale. Denne tidsfrist er bodsbehæftet. Entreprenøren skal påregne 10 arbejdsdage til bygherrens kommentering. Ved bygherrens kommentering af kvalitets- og miljøplanen

anvendes nedenstående terminologi:

Problem Kommentar, hvor emnet

vurderes ikke at opfylde

kontraktkrav.

Anmærkningsfri Hvor kontraktkravet vurderes

at være opfyldt.

Dvs. at planen kun kan blive

anmærkningsfri, hvis der

ingen ”problemer” er. Der må

godt forekomme

bemærkninger og

anbefalinger – dog skal


100



bemærkninger håndteres i

næste revision af planen.

Bemærkning Kommentar, hvor emnet

vurderes senere at kunne føre

til et "Problem", hvis der ikke

sker en opfølgning.

Anbefaling Kommentar, som er at

betragte som et råd.

Kvalitets- og miljøplanen med tilhørende selvstændige bilag, og øvrige dokumenter omtalt i 6.2, skal uploades til projektweb til bygherrens behandling. Ved revision af kvalitets- og miljøplan samt tilhørende bilag skal ændringer forelægges bygherren.

6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan

6.2.1 Ansvar, beføjelser og kommunikation

Ledelse og koordinering samt kontrol med arbejdets udførelse skal udføres af en eller flere personer, der er fortrolige med og fuldt kvalificerede til de pågældende arbejder. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en organisationsplan for entreprisen med de nøglepersoner, der leder, udfører og kontrollerer arbejder, der har indflydelse på den tekniske kvalitet, miljø, arbejdsmiljø samt trafiksikkerhed og -afvikling. Af entreprenørens organisationsplan skal fremgå, hvem der har til opgave at sikre, at kvalitets- og miljøplanen for den aktuelle entreprise planlægges, udarbejdes, implementeres og løbende vedligeholdes.

Entreprenørens organisationsplan skal vedlægges kvalitets- og miljøplanen.

6.2.2 Procedurer og arbejdsprocedurer

I det omfang, det er krævet i kontraktgrundlaget, skal entreprenøren udarbejde, implementere og vedligeholde procedurer og arbejdsprocedurer. Procedurer skal på operationelt niveau beskrive blandt andet:

• Hvorledes og hvornår aktiviteter gennemføres, samt hvem der er ansvarlig for aktiviteternes gennemførelse

Det skal af kvalitets- og miljøplanen fremgå, hvilke procedurer og arbejdsprocedurer, entreprenøren skal udarbejde.

Ingen arbejder må påbegyndes før arbejdsprocedurer er færdigkommenteret af bygherren. Ved færdigkommentering forstås at bygherren ikke har yderligere kommentarer.


101



• Grænseflader til bygherre, myndigheder og andre eksterne parter

Arbejdsprocedurer skal på operationelt niveau beskrive:

• Hvorledes og hvornår aktiviteter gennemføres, samt hvem der er ansvarlig for aktiviteternes gennemførelse

• Grænseflader til bygherre, myndigheder og andre eksterne parter

• Hvilket materiel, måleudstyr, personlige værnemidler m.v., der skal anvendes

• Forholdsregler vedrørende miljø, arbejdsmiljø samt trafiksikkerhed og -afvikling

• Forholdsregler til imødegåelse af særlige forhold kortlagt ved projektgennemgangen

Procedurer og arbejdsprocedurer skal afleveres til bygherren inden de pågældende arbejder påbegyndes.

Entreprenøren skal påregne 10 arbejdsdage til bygherrens kommentering.

6.2.3 Kontrolplaner

Til anvendelse ved planlægning og styring af egenkontrollen skal entreprenøren udarbejde kontrolplaner og -skemaer i overensstemmelse med følgende:

• Krav anført i kontraktgrundlaget

• Resultater fra projektgennemgangen

• Firmabestemte fremgangsmåder

• Entreprenørens entreprisespecifikke arbejdsprocedurer

Kontrolplaner skal udarbejdes med form og indhold i overensstemmelse med ”Kontrolplan, vejledning” (jf. vejregler.dk). For arbejder, hvortil foreligger tilsynshåndbøger (jf. vejregler.dk), skal retningslinjer anført i tilsynshåndbøgerne anvendes. Kontrolplaner for de pågældende arbejder kan da udelades. Kontrolplaner skal afleveres til bygherren inden de pågældende arbejder påbegyndes.

Entreprenøren skal udarbejde kontrolplaner for alle fagområder svarende til alle AAB’er/ SAB’er i entreprisen. Det skal af kvalitets- og miljøplanen fremgå, hvilke kontrolplaner, entreprenøren skal udarbejde.

Ingen arbejder må påbegyndes før kontrolplaner er færdigkommenteret af bygherren. Ved færdigkommentering forstås at bygherren ikke har yderligere kommentarer. Entreprenøren skal påregne 10 arbejdsdage til bygherrens kommentering.

6.2.4 Opfølgning af projektgennemgang

Entreprenøren skal redegøre for, hvorledes det sikres, at aftaler og informationer, der foreligger som resultat af projektgennemgangen, formidles og implementeres i entreprenørens organisation.

6.2.5 Styring af projektering

http://www.udbudsforskrifter.dk/


102



Entreprenøren skal beskrive sin planlægning, gennemførelse, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og godkendelse af projekteringsopgaver. Beskrivelsen skal omfatte projektering af interimskonstruktioner.

6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer

Udveksling af dokumenter og data mellem bygherre og entreprenør skal ske via projektweb. Krav fremgår af IKT-specifikationer. Bygherren stiller systemet til rådighed og entreprenøren er forpligtet til at anvende systemet.

Entreprenøren skal redegøre for, hvem der i entreprenørens organisation udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, herunder:

• Kvalitets- og miljøplan med bilag

• Procedurer, arbejdsprocedurer

• Kontrolplaner

• Dokumentkontrolplan projektering

• Kontrol- og granskningsformularer

• Tjeklister projektering

Entreprenøren skal beskrive, hvorledes det sikres at der til stadighed arbejdes efter senest revideret projektmateriale. Ansvarsfordeling hermed skal også beskrives.

Det skal fremgå, hvem der er ansvarlig for at uploade entreprenørens dokumenter til projektweb.

6.2.7 Uddannelse og instruktion

Krav om kurser fremgår af de respektive AABér og SAB’er.

Hvor der i respektive AAB, SAB, Tilsynshåndbøger mv. er stillet krav om, at entreprenørens medarbejdere skal have specifikke faglige uddannelser og kurser, skal dato for planlagt og/eller gennemført uddannelse og kursus dokumenteres i en uddannelsesplan. Entreprenøren skal redegøre for, hvordan det sikres at uddannelse og kurser er gennemført inden det pågældende arbejde påbegyndes. For alle nævnte kurser gælder, at beviser på deltagelse i andre kurser med tilsvarende indhold og kvalitet vil blive accepteret.

Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/CV/kursus-beviser for nøglepersoner samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring.


103



6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører

Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i kontraktgrundlaget. Entreprenøren skal udarbejde, uploade og vedligeholde en kontaktliste med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende.

6.2.9 Styring af bygherreleverancer

Entreprenøren skal redegøre for modtagekontrol, håndtering og opbevaring af bygherreleverancer i overensstemmelse med kravene i kontraktgrundlaget.

6.2.10 Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr

Entreprenøren skal beskrive sit system til vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr.

6.2.12 Styring af ændringer

Entreprenøren skal beskrive sin styring af ændringer. Beskrivelsen skal redegøre for: • vurdering af ændringer og deres

konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, tid og økonomi,

• godkendelse af ændringer, • hvordan der bidrages til bygherrens

registrering af ændringer • kommunikation af ændringer til berørte

parter.

Det skal fremgå, hvem der i entreprenørens organisation er ansvarlig for styring af ændringer, herunder hvem der er ansvarlig for bidrag til bygherrens registrering af ændringer.

6.2.13 Styring af afvigelser og korrigerende handlinger

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv.


104



Til proceduren skal være knyttet et paradigme/skabelon for en afvigerapport. Afvigerapporten kan udarbejdes i eller med inspiration fra bygherrens paradigme jf. Vejdirektoratet.dk > Leverandørportalen > Kvalitetsledelsessystem>Indkøb>Udbud og kontrahering> udbudshåndbog>sider>kvalitetskrav.

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser.

7 STYRING AF SIKKERHED OG SUNDHED

7.1 Generelt

Entreprenøren skal aktivt deltage i samarbejde med bygherren samt andre entreprenører og leverandører om sikkerhed og sundhed. Der henvises til følgende bekendtgørelser i gældende udgave:

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter (BEK om bygherrens pligter)

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter (BEK om projekterendes pligter)

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde.

Bestemmelserne om sikkerhed og sundhed skal også være gældende for arbejder, der udføres i afhjælpningsperioden.

I nedenstående tabel er anført, om arbejdsmiljøkoordinator, der på bygherrens vegne varetager koordinering for sikkerhed og sundhed, skal udpeges i bygherrens eller entreprenørens organisation:

Fase: Arbejdsmiljøkoordinator udpeget hos

Entreprenørens planlægning og projektering (jf. afsnit 7.2)

Bygherre

Udførelse (jf. afsnit 7.3)

Bygherre

Der er krav om brug af hjelm og klasse 3 tøj på hele entreprisen under udførelsen. Arbejdskoordinatoren kan dog i særlige tilfælde dispensere fra kravet

7.2 Koordinering af sikkerhed og sundhed under entreprenørens planlægning og projektering

7.2.1 Alment

Arbejdsmiljøkoordineringen under entreprenørens planlægning og projektering omfatter entreprenørens egenproduktion, rådgivere, underentreprenører, andre entreprenører og samarbejdspartnere.

7.2.2 Organisering

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/leverandoerportal/Kvalitetsledelsessystem/Inkoeb/Udbud-kontrahering/udbudshåndbog/Sider/Kvalitetskrav.aspx




105



Arbejdsmiljøkoordinator under entreprenørens planlægning og projektering varetager på bygherrens vegne koordinering for sikkerhed og sundhed under projektering i henhold til BEK om bygherrens pligter. Arbejdsmiljøkoordinatoren skal opfylde kvalifikationskravene i BEK om bygherrens pligter, herunder krav om gennemført arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsmiljøkoordinatoren skal aktivt medvirke til, at arbejdsmiljøet indarbejdes i projektet hos entreprenøren og i dennes planlægning og projektering. På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø under planlægning og projektering. Entreprenørens projekteringsansvarlige skal aktivt inddrage arbejdsmiljøkoordinator for projektering i alle dele af entreprenørens planlægning og projektering. Herunder også eksterne samarbejdspartnere f.eks. rådgivere og underentreprenører.

7.2.3 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) samt journal for særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed ved fremtidige arbejder

I forbindelse med entreprenørprojektering skal arbejdsmiljøkoordinator for projektering udarbejde input til:

• PSS

• Journal for særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed ved fremtidige arbejder

7.3 Koordinering af sikkerhed og sundhed under udførelse

7.3.1 Alment

Entreprenøren skal deltage i koordinerende sikkerhedsmøder og samarbejde om afgrænsning, koordinering og planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Koordinering af sikkerheden skal ske på koordinerende sikkerhedsmøder, der afholdes mindst hver 14. dag, samt ekstraordinære møder

På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren og dennes underentreprenører deltage i møder vedrørende koordinering af arbejdsmiljø under udførelsen. Entreprenøren skal aktivt bidrage til arbejdsmiljøkoordineringen hos entreprenøren selv og hos underentreprenører.


106



ved ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/leverandører beskæftiget i en kommende 14-dages periode skal deltage i de koordinerende sikkerhedsmøder. Bygherren skal orienteres om og have adgang til koordinerende sikkerhedsmøder samt sikkerhedsmøder hos de enkelte entreprenører. Referater af koordinerende sikkerhedsmøder og sikkerhedsmøder hos de enkelte entreprenører skal tilgå arbejdsmiljøkoordinator og bygherre. Alle arbejdsgivere på arbejdspladsen (entreprenøren samt dennes underentreprenører og leverandører) er forpligtede til at orientere arbejdsmiljøkoordinator og bygherre om ulykker samt anmeldelser af ulykker.

Inden hvert koordinerende sikkerhedsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljørepræsentant i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren gennemgå sikkerheden på entreprisen ved en gennemgang (sikkerhedsrundering) i henhold til tjekskemaer for mønsterarbejdsplads eller via en runderings App, hvis den er stillet til rådighed af bygherren.

Entreprenøren skal inden det koordinerende sikkerhedsmøde aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særligt farlige arbejder og oplysninger om bemanding. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede arbejdsplan.

Entreprenøren skal indberette forbrugte arbejdstimer pr. kvartal for alle entreprenørens beskæftigede herunder underentreprenører og leverandører, som er på bygge-/anlægspladsen, til bygherren, til brug for bygherrens generelle ulykkesregistrering.

Ved arbejdsulykker og nærved hændelser skal entreprenøren foretage en analyse, der skal fremsendes til bygherren. Til analysen skal Vejdirektoratets skabeloner til hhv. ulykkesundersøgelse og nærved hændelser benyttes. Skabelonerne er vedlagt som bilag til Byggepladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed. Entreprenøren er ansvarlig for at sikre, at underentreprenører, leverandører mv. ligeledes anvender skabelonerne ved ulykkes- og hændelsesanalyser og fremsender disse til bygherren. Vejdirektoratet ønsker at afdække arbejdsulykker og nærved hændelser, som sker i relation til VDs projekter, og herved indhente mere viden om ulykkerne/hændelserne og skabe læring.

7.3.2 Organisering

Arbejdsmiljøkoordinator under udførelse varetager på bygherrens vegne koordinering for sikkerhed og sundhed under udførelsen i henhold til BEK om Bygherrens pligter. Arbejdsmiljøkoordinatoren skal opfylde kvalifikationskravene i BEK om bygherrens pligter, herunder krav om gennemført arbejdsmiljøuddannelse.

Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til BEK om bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, hvis navn oplyses senest ved byggepladsens etablering.

Bygherren foretager anmeldelse af arbejdet til Arbejdstilsynet.

7.3.3 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) samt Journal for særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed ved fremtidige arbejder

Arbejdsmiljøkoordinator for udførelse skal ajourføre:

Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne arbejdsmiljøkoordinatoren med


107



• PSS

• Journal for særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed ved fremtidige arbejder

Alle arbejdsgivere på arbejdspladsen (entreprenøren samt dennes underentreprenører og leverandører) er forpligtede til at samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren ved ajourføring af PSS og journal, herunder at levere nødvendige bidrag og oplysninger. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) samt journal ajourføres løbende på basis af:

• Kravene i BEK om bygherrens pligter

• Kortlægning af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed

• PSS og journal udarbejdet i projekteringsfasen

• Oplysninger fra arbejdsgivere på byggepladsen

Den ajourførte PSS skal gennemgås og være tilgængelig for samtlige beskæftigede hos entreprenøren inkl. dennes underentreprenører og leverandører. Den ajourførte PSS skal foreligge som et selvstændigt dokument og accepteres af bygherren, inden entreprisearbejdet kan påbegyndes, samt i forbindelse med ændringer. Den ajourførte journal skal foreligge som et selvstændigt dokument og accepteres af bygherren, inden entreprisens aflevering..

input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter arbejdsmiljøkoordinatoren ajourfører PSS´en. Entreprenøren skal sikre sig, at alle beskæftigede på entreprisen, er bekendt med PSS´en og ved, hvor den er placeret. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets aflevering forsyne arbejdsmiljøkoordinatoren med input til journal, hvorefter denne ajourføres af arbejdsmiljøkoordinatoren.

7.3.4 Afgrænsning

Entreprenøren skal forestå etablering og vedligeholdelse samt fjernelse af følgende:

• Entreprisens anstillingspladser

• Fælles skurby

• Fælles adgangsveje

• Fælles foranstaltninger i forbindelse med vinter-arbejde, belysning, renhold, snerydning og ryddelighed for fælles skurby/anstillingsplads

• Fælles foranstaltninger i forbindelse med arbejdsområder herunder særlige


108



sikkerhedsforanstaltninger mod trafik, naboer og vejrlig

• Adgangsveje • Byggepladsbelysning

7.4 Beredskabsplan

Entreprenøren skal udarbejde en beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø. Beredskabsplanen skal udarbejdes som et selvstændigt dokument, der vedlægges PSS. Beredskabsplanen skal foreligge senest 10 arbejdsdage efter arbejdets overdragelse, dog senest ved arbejdets start. Beredskabsplanen skal være tilgængelig og kendt for samtlige beskæftigede på arbejdspladsen.

Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold: • Ekstern varsling

• Terror

• Personskade

• Flugt og redningsveje

• Ulykke ved arbejde i åløb

• Ekstreme vejrforhold – herunder skybrud og kraftig blæst

• Dødsfald

• Psykisk kriseberedskab

• Hærværk

• Tingskade

• Nedfald af materialer

• Uforudset jordforurening

• Uforudset grundvandsforurening

• Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient

• Udskyl af jord mv. til vandløb og søer

• Spild af brændstof og kemikalier

• Brand

• Lynnedslag

• Brud på forsyningsledninger

• Støv

• Støj • Vibrationer

• Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.)

• Ulykker i forbindelse med lyslederkabler (farligt lys hvis der kigges direkte ind i kablet)

• Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelseArbejde nær risikovirksomhed/Atex zone

Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskursus.

Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumecenter anføres.

8 TRAFIKSIKKERHED OG- AFVIKLING

8.1 Generelt

Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejdet sikre


109



• at gener for trafikanter med hensyn til varighed og omfang begrænses mest muligt

• at sikkerheden for trafikanter af alle typer tilgodeses i alle faser af arbejdet iht. vejmyndighedens vilkår

• at sikkerhed og arbejdsmiljø for entreprenørens medarbejdere tilgodeses i alle faser af arbejdet

8.2 Arbejder ved eller på veje

8.2.1 Alment

Planlægning og gennemførelse af arbejder ved eller på veje skal ske i overensstemmelse med ”Håndbog. Afmærkning af vejarbejder mm.”, i gældende udgave, med tilhørende tegninger. Vejmyndighedens godkendelser skal indhentes, og anvisninger fra vejmyndighed og politi følges. Ingen afmærkning og afspærring må iværksættes, før der foreligger en afmærkningsplan for trafikafvikling, der er godkendt af vejmyndigheden, jf. retningslinjerne i ”Håndbog. Afmærkning af vejarbejder mm.”. Entreprenøren skal redegøre for hvilke medarbejdere der kan tilkaldes (vagtordning) både indenfor og udenfor arbejdstid. Indgreb i tværprofilers elementer, herunder afspærring af kørebaner, cykelstier m.v. kan kun ske i det omfang, det fremgår af de af vejmyndigheden godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling. Personer, der befinder sig i arbejdsområdet, skal altid bære sikkerhedsbeklædning, der opfylder kravene anført i ”Håndbog. Afmærkning af vejarbejder mm.”, og have praktisk erfaring med opsætning, drift og nedtagning af trafikforanstaltninger Entreprenøren skal underrette bygherren ved alle trafiksikkerhedsmæssigt risikable situationer, herunder de arbejder indenfor arbejdsområdet, som kræver særlig beskyttelse af vejtrafikken, jfr. Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere, eller hvor der er risiko for at

Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet Middelfart, Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart. Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er Assens og Middelfart Kommuner. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse før arbejdets start.

Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i ”Instruktion: Råden over vejareal”, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation herfor.

Entreprenøren skal til bygherren fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger, herunder en plan for de enkelte deletaper. Som bilag til planen vedlægges en telefon- og adresseliste for kontaktpersoner fra entreprenøren og bygherren. Eventuelle ændringer i planen under udførelsen skal straks meddeles vejmyndigheden og bygherren.

Entreprenørens medarbejdere, der er beskæftiget med afmærkningsarbejder, eller som arbejder i områder, hvor det ikke er muligt at etablere en friafstand mellem arbejdsområde og trafikerede arealer på min. 1,0 m, skal have gennemført og bestået kurset ”Vejen som arbejdsplads”. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation herfor.


110



genstande fra arbejdsområdet kommer ud i trafikområdet.

8.2.2 Afmærkningsplaner for trafikafvikling

Bygherrens oplæg til afmærkningsplaner for trafikafvikling, jf. tegningsliste, er generelt orienterende. Entreprenøren skal udarbejde afmærkningsplaner for trafikafvikling, jf. SAB – Arbejdsplads, afsnit 4.0.

Bygherrens hovedforslag indeholder følgende tegninger og afmærkningsplaner for trafikafviklingen:

• Omkørselsvejvisning til arbejder på ramper med nødvendige spærringer til brug i forbindelse med bl.a. slidlagsarbejder. Rute og skiltning kan ikke ændres og skal ikke om- eller videreprojekteres

• Portstrækninger i øst og vest. Kørebaneafmærkning og skiltningen skal genbruges i entreprenørens projektering

• Trafikafviklingstværsnit for trafikafviklingen under hovedforslagets anlægsfaser på motorvej

• Afmærkningsprincip for udførelse af arbejder på ramper i 2 aktiviteter. Aktivitet 1, for udførelse af nyt nødspor. Aktivitet 2, for udførelse af afvanding og belægning i slips samt arbejder imellem rampeanlæggets fra- og tilkørsel

• Trafikafviklingstværsnit for trafikafviklingen under hovedforslagets anlægstakt for udførelse af bro nr 71 og 73.10

• Afmærkningsplaner for trafikafviklingen under hovedforslagets anlægstakt for udførelse af bro nr 71 og 73.10 (omisolering og faunapassage)

• Plantegning med oversigt og angivelse af forslag til inddeling af slidlagsetaper

• Afmærkningsplaner for slidlagsfase 1 (natarbejde) og slidlagsfase 3 (dagsarbejde med trafikkonfiguration som 4+0) som princip og eksempel for entreprenørens projektering af slidlagsarbejder.

Entreprenørens afmærkningsplaner for trafikafvikling skal

fremsendes til bygherrens kommentering, og det skal bl.a.

omfatte følgende oplysninger:

• tydelig angivelse af arbejdsområdets afgrænsninger, afmærkning og skiltning under hensyntagen til trafikområde og arbejdsområde.


111



• Placering af nødpladser hvor strækninger nødvendiggør disse (sammenhængende arbejdsareal der overstiger 800 m).

• Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet.

Desuden skal det ved fremsendelsen angives følgende

øvrige oplysninger:

• Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres i arbejdsområdet bag ved afspærringen.

• Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling

• Plan for arbejdsområdets indretning, jf. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder.

• Yderligere skal entreprenøren udarbejde procedure for, hvorledes selve trafikomlægningen påtænkes gennemført.

Myndighedernes meddelte bestemmelser vedr. bl.a. perioder for etablering af trafikforanstaltninger for et arbejdsområde og varighed af samme skal overholdes. Givne perioder må ikke overskrides uden forudgående skriftlig aftale herom med vejmyndigheden. På bygherres forlangende, skal entreprenøren, senest 3 arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejde og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndelse og forventet afslutning til bygherren. Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed over vejareal.

8.4 Organisering ifbm. trafikafvikling Entreprenøren skal udpege en trafikafviklingsansvarlig person i sin organisation, som varetager koordinering mellem bygherre, vejmyndigheden og egen projektering af trafikafviklingsplaner samt udførelse af trafikafviklingen på vejene. Den trafikafviklingsansvarlige skal også deltage i trafikafviklingsmøder og arbejdsmiljømøder.

9 STYRING AF FORHOLD TIL MYNDIGHEDER, HERUNDER LEDNINGSEJERE

9.1 Generelt Tilladelser og godkendelser fra myndigheder og ledningsejere er indarbejdet i SAB, tegninger eller fremgår af dokumenter bilagt kontraktgrundlaget. Tilladelser og godkendelser indhentet af bygherren fremgår af SB ad § 6 stk. 3.


112



Entreprenøren må ikke uden nærmere aftale med bygherren rette henvendelse til myndigheder og ledningsejere vedrørende forhold, hvortil der allerede foreligger tilladelser eller godkendelser. I tilfælde af ændringer til bygherrens projekt, der kræver fornyet kontakt og korrespondance med myndigheder, varetages denne kontakt og korrespondance af bygherren. Entreprenøren skal på vegne af bygherren udarbejde nødvendige dokumenter til brug i denne korrespondance. For ansøgninger på plan-, natur- og miljøområdet varetages al myndighedskontakt af bygherren. Entreprenøren skal indhente de for arbejdets gennemførelse fornødne supplerende tilladelser og godkendelser fra myndigheder og ledningsejere. For midlertidige eller blivende konstruktioner, hvor entreprenøren forestår projektering og udførelse, samt for nedbrydningsarbejder påhviler det entreprenøren at indhente fornødne godkendelser og tilladelser fra myndigheder og ledningsejere. Entreprenøren skal i denne forbindelse forvente op til 4 måneders sagsbehandlingstid hos myndigheder. Bygherren skal have kopi af al relevant korrespondance med myndigheder og ledningsejere af betydning for entreprisens gennemførelse. Bygherren skal adviseres om og have mulighed for at deltage i møder med myndigheder og ledningsejere. På anmodning fra bygherren skal entreprenøren udarbejde en plan for myndighedsbehandling og kontakt til ledningsejere, der redegør for

• Hvad, der skal behandles, godkendes, indhentes tilladelse til

Entreprenøren skal udarbejde udkast til følgende

ansøgninger og fremsende dem til bygherrens

godkendelse. Entreprenøren skal herefter indhente de

nødvendige tilladelser:

• Rådighedstilladelser

Entreprenøren skal selv som minimum indhente følgende

fornødne supplerende tilladelser:

• Byggetilladelse til nedrivning

• Byggetilladelse til opstilling / indretning af mandskabsskure og tilsynskontor herunder spildevandsafledning

• Tilladelse til sløjfning af boringer og brønde Anmeldelse af anlægsarbejder til kommuner Det kan oplyses at for rådighedstilladelser er vejmyndighedens sagsbehandlingstid normalt op til 10 arbejdsdage.

I forbindelse med korrespondance til myndigheder, hvor bygherren er underskriver, skal breve sendes på bygherrens papir. Ved information til myndigheder, hvor bygherren ikke er underskriver, kan entreprenøren anvende eget papir. Al korrespondance med myndigheder skal sendes til bygherren enten som mail, brev eller pdf-fil af brevene, som dokumentation i forbindelse med arkivering.

Entreprenøren skal udarbejde den i AAB-SOS anførte plan for myndighedsbehandling og kontakt til ledningsejere.

Entreprenøren skal i en procedure redegøre for, hvorledes myndighedsbehandling og kontakt til ledningsejere gennemføres, herunder styring af de til myndighedsbehandlingen hørende dokumenter, plan for myndighedsbehandling og kontakt til ledningsejere, kommunikation med bygherren mv.


113



• Hvilken lovgivning/bestemmelse, der er tale om

• Hvem der har ansvaret for myndighedsbehandling og kontakt til ledningsejere

• Tidsplan for myndighedsbehandling og kontakter til ledningsejere med angivelse af møder m.v.

Ved arbejdets igangsætning indkalder bygherren til et møde, hvor der foruden entreprenør og bygherre deltager:

• Ledningsejere

• Vejmyndigheder

• Politiet

På mødet gennemgås entreprisen på grundlag af blandt andet entreprenørens arbejdsplan, afmærkningsplaner for trafikafvikling m.v., og der træffes aftaler vedrørende kommunikation mellem parterne. Ved eventuelle økonomiske, tidsmæssige eller tekniske problemer i forhold til myndighederne skal bygherren inddrages.

9.2 Forhold til ledningsejere

Det påhviler entreprenøren at træffe de nødvendige aftaler med ledningsejere angående flytning eller omlægning af ledninger. Alle aftaler skal forelægges for bygherren. Entreprenøren må påregne at arbejdet skal koordineres mellem flere ledningsejere, således det kan udføres i samme periode eller i samme opgravning.

Entreprenøren er bundet af de aftaler, der på forhånd er indgået mellem ledningsejer og bygherre. Aftalerne er beskrevet i ledningsprotokollens tekniske skema. Eventuelle afvigelser fra disse aftaler skal forelægges bygherren til godkendelse og drøftelse af økonomisk fordeling, før de effektueres.

9.2.1 Koordinering og ledningsmøder Entreprenøren har ansvaret for løbende at koordinere

samarbejdet med ledningsejerne for at sikre den nødvendige fremdrift for både ledningsarbejderne og entreprisen.

For koordinering af samarbejdet mellem entreprenøren og ledningsejerne indkalder bygherren til det første ledningsmøde.


114



Entreprenøren skal derefter indkalde til og afholde øvrige ledningsmøder med ledningsejere. Bygherrens tilsyn og bygherrens ansvarlige for ledninger (teknisk del) skal deltage. Ledningsmøderne skal afholdes med passende frekvens, dvs. således at både entreprisens og ledningsejernes behov for planlægning af arbejdet tilgodeses. Entreprenøren skal udarbejde referat fra disse øvrige ledningsmøder. Bygherrens paradigme for referat af ledningsmøder skal anvendes. Se Vejdirektoratet.dk - Vejsektor– Leverandørportalen – Kvalitetsledelsessystem – Indkøb – Entreprisestyring – Entreprisestyring, Anlæg – Møder i anlægsfasen. Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere deres betingelser i henhold til ledningsprotokollen. Tidsplanerne i ledningsprotokollerne er omtrentlige og må løbende tilpasses fremdriften i projektet. Entreprenøren skal respektere længden af de angivne varslings- og arbejdsperioder for ledningsomlægningerne.

10 INFORMATIONSSIKKERHED Entreprenøren skal på bygherrens forlangende underlægge sig en ekstern audit, som gennemføres af en uafhængig aktør, f.eks. en revisor, med det formål at foretage en vurdering af entreprenørens opretholdelse af det krævede sikkerhedsniveau iht. gældende lovgivning samt kontraktens bestemmelser.

Såfremt entreprenøren i forbindelse med løsning af opgaven kan påvirke eller har grænseflader til bygherrens informationssikkerhed, har entreprenøren følgende forpligtelser: Entreprenøren skal straks orientere bygherren, såfremt han får kendskab til eller mistanke om væsentlige sikkerhedsbrud eller uvedkommendes adgang til bygherrens it-systemer. Entreprenøren skal til enhver tid kunne dokumentere, at han efterlever gældende lovgivning i relation til informationssikkerhed, f.eks. ved certificering jævnfør ISO27000-serien.

Entreprenøren er forpligtet til at indgå databehandleraftaler med bygherren, jævnfør Databeskyttelsesforordningen, EU 2016/679 af 27. april 2016, artikel 28, stk. 3, såfremt entreprenøren via adgang til bygherrens it-systemer vil kunne tilgå personoplysninger.

4047.200 AAB/SAB ARBEJDSPLADS

115

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE 115 ARBEJDSPLADS 117 1 SITUATIONEN VED ARBEJDETS START OG UNDER ARBEJDETS UDFØRELSE 117 1.1 Igangværende entrepriser og arbejder 122 1.2 Kommende entrepriser og arbejder 122 2 AFSÆTNING 124 2.1 Bygherrens afsætning 124 2.2 Entreprenørens afsætning 125 2.3 Sikring af fikspunkter 127 3 ARBEJDSOMRÅDER, ANSTILLINGSPLADS OG ADGANGSVEJE 127 3.1 Arbejdsområder 128 3.2 Anstillingsplads 131 3.3 Adgangsveje 134 3.4 Aflevering af arealer til arbejdsområder, anstillingsplads og adgangsveje 137 4 FÆRDSELSREGULERENDE FORANSTALTNINGER 137 4.0 Projektering af trafikafvikling 137 4.01 Plan for anlægslogistik 137 4.02 Anlægsfaseplan 138 4.03 Trafikafviklingsplan 138 4.04 Afmærkningsplan for trafikafvikling 138 4.05 Procedurer 138 4.06 Smiley- og kampagnetavler 138 4.1 Alment 139 4.5 Kontrol 152 5 LEDNINGER 153 5.1 Verifikation af eksisterende ledninger 156 5.2 Sikring 157 6 LABORATORIEFACILITETER 157 7 MILJØFORHOLD 158 7.1 Alment 158 7.2 Støjgener 159 7.3 Vibrationsskader og vibrationsgener 159 7.4 Støvgener 160 7.5 Lugtgener 160 7.6 Forurening på tilstødende veje og konstruktioner 161 7.7 Beskyttelse af naturtyper, dyre- og planteliv 161 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening 162 7.9 Håndtering af forurenet jord 162 7.10 Affaldshåndtering og -bortskaffelse 163 7.10.1 Materialer og produkter 164 7.11 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder 165 8 GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER 166 9 VINTERFORANSTALTNINGER 167 9.2 Materialer 169 9.3 Udførelse 169


116

9.4 Kontrol 170 10 SÆRLIGE FORHOLD 171


117

Almindelig arbejdsbeskrivelse og Særlig arbejdsbeskrivelse Arbejdsplads

Almindelig arbejdsbeskrivelse – Arbejdsplads (AAB-Arbejdsplads/AB 18 - ABT 18)

Særlig arbejdsbeskrivelse – Arbejdsplads (SAB-Arbejdsplads/AB 18 - ABT 18)

ARBEJDSPLADS

”Arbejdsplads- SAB” er supplerende arbejdsbeskrivelse til ”Arbejdsplads - AAB”.

1 SITUATIONEN VED ARBEJDETS START OG UNDER ARBEJDETS UDFØRELSE

Arbejdsområder overtages af entreprenøren, som de henligger på tilbudsdagen. Entreprenøren skal tage hensyn til andre arbejder, der samtidig med denne entreprise bliver udført inden for grænserne af entreprisen, og entreprenøren skal indordne sig den nødvendige koordinering af arbejderne. Arbejdskørsel på eksisterende og nye belægninger må kun ske efter de bestemmelser (vægtbegrænsninger), der er gældende for offentlige veje. Entreprenøren skal undgå alle former for skader på eksisterende kørebaner. Hvor der vurderes at være risiko for skader, skal entreprenøren i samarbejde med bygherre, vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage gennemgang af berørte arealer, vejarealer, adgangsveje og tilstødende arealer, bygninger m.v. Gennemgangen foretages, inden arealerne tages i brug af entreprenøren.

Entrepriseområdet for denne entreprise er vist på tegningsbilag. Området henligger ved arbejdets start hovedsagelig som eksisterende motorvejs- og øvrige vejarealer, samt naturarealer og landbrugsarealer.

Der er eksproprieret til det permanente anlæg og midlertidige arbejdsområder.

Entreprenøren skal være særlig opmærksom på ledninger, der skal omlægges under entreprisens udførelse, og på at visse ledninger ikke tåler afbrydelse i længere tid. Forud for entreprisens start er der etableret og idriftsat et trafikledelsessystem (TL-system), som giver trafikanterne trafikinformationer i anlægsperioden. Trafikledelsessystem Ved arbejdets begyndelse er der på anlægsstrækningen etableret et trafikledelsessystem som består af et overvågningssystem med ca. 20 kameraer på mastefundamenter af ca. 2x2 m, samt 7 radarer for trafiktælling og -hastighed. Masterne er placeret udenfor den fremtidige kronekant i en afstand på 2-10 m herfra. I koordinering med nærværende entreprise etablerer entreprenøren for ITS systemet også C55 VMS (Variable Message Signs) tavler til neddrosling af hastigheder frem mod anlægsstrækningen. Placering af disse fremgår af afmærkningsplaner for trafikafvikling i tegningsbilaget. Entreprenøren for ITS-systemet skal fremføre elforsyning til enkelte installationer, men fremføring af strøm vil ellers leveres af en vedvarende


118



energistation på ca. 2x2 m i terrænareal i umiddelbar nærhed af kameramasten. ITS-systemet opereres og vedligeholdes af ITS entreprenøren og vejdirektoratet. Det skal bemærkes, at ledningsplanerne ikke indeholder oplysninger om det midlertidige ITS-system.

Tjærestabiliseret grus, TSG Generelt For strækningen fra Gribsvad til Nørre Aaby, er et lag bestående af ca. 12-15 cm tjærestabiliseret grus under et lag af ca 21-25 cm asfalt, på stort set hele strækningen incl. ramper og rastepladser ved Ålsbo. Vejdirektoratet har endvidere udtaget flere borekerner på strækningen, der verificerer dette. Se tegningerne 4047-9001, 4047-9002, 4047-9003, 4047-9004, 4047-9005 og 4047-9006. Tilstedeværelsen af det tjærestabiliserede grus er beskrevet i rapporten ”Orienterende kortlægning af tjærestabiliseret grus (TSG)”. Rapporten er udført i forbindelse med sideudvidelse af M 40, etape 4048 Nørre Aaby – Middelfart, men rapportens resultater og konklusioner vurderes også at være gældende for nærværende etape. Rapportens analyser viser, at TSG indeholder PAH forbindelser, som er påvist kræftfremkaldende. Som udgangspunkt forventes der at være TSG under de to kørebaner i begge sider af motorvejen, ramper og under rastepladserne Ålsbo Syd og Ålsbo Nord. TSG’en forventes at have en udstrækning/overbredde i forhold til kørebanekant (under nødsporet/midterrabatten) på 0,2 – 0,3 m. TSG’en fremstår hård og i varierende grad smuldrende. Den nye vejkasse skal etableres så tæt på TSG’en som muligt, uden at denne blotlægges. Ved alle rampetilslutninger til MV må det forventes, at der kan være TSG i nødsporet. Arbejdet med udvidelsen af eksisterende motorvej planlægges udført, så TSG-laget i videst muligt omfang bevares uberørt. For særlige arbejder er det dog nødvendigt at håndtere TSG laget. Disse arbejder


119



involverer opbrydning/fræsning af TSG i større mængder på flere ramper, ved Ålsbo Nord og ved bro 73.10, se tegningsmaterialet. I mindre mængder forekommer opbrydning ved bro 71 og evt. ved enkelte master, heller, brønde eller andet udstyr. Arbejderne involverer endvidere genindbygning af TSG på anviste strækninger, se tegningsmaterialet, samt bortkørsel af TSG til godkendt modtager. Fræsning og genindbygning af TSG Se SAB-Jordarbejder. Transport og oplag af TSG Opgravet TSG skal transporteres i overdækket ladvogn eller tilsvarende. Der er tilladelse til at opbevare TSG på rasteplads Ålsbo Nord. Inden Ålsbo Nord tages i anvendelse til oplag af TSG, skal pladsen rengøres med feje sugebil. Olieudskilleren skal etableres inden, der oplagres TSG på rastepladsen. Olieudskilleren skal endvidere vedligeholdes, tømmes og slutteligt fjernes som en del af entreprisen. Oplag af TSG skal ske i miler på befæstet areal (150 mm SG + 60mm GAB0). Der skal være min 1 m til asfaltkant. Hvis ikke der er tilstrækkeligt areal der er befæstet udføres, interimsbelægning i nødvendigt omfang efter aftale med tilsynet. TSG’en skal placeres oven på min. 10 cm bundsand. Det skal sikres, at TSG’en er tæt tildækket til enhver tid, og at der ikke sker en forurening af TSG til afvandingssystemet eller det omkringliggende miljø. Milerne skal overdækkes med armerede presenninger, hvor der er et overlap, således at der ikke løber vand ind til TSG’en, eller at denne blotlægges. Presenningerne holdes fast ved at placere en last ovenpå samt langs kanterne. Det skal sikres, at overfladevand styres og ledes mod et afløb, der skal forsynes med en olieudskiller. Ved etablering af oplagspladsen til TSG på Ålsbo Nord skal rastepladsen hegnes ind, og der opsættes byggepladsskiltning, således at uvedkommende hindres adgang. Umiddelbart inden indbygning af TSG påbegyndes skal afløb afproppes med ballon. Når TSG’en er opbrugt, skal det udlagte bundsikring indbygges som TSG. Rastepladsen og det afproppede


120



afløbssystem rengøres for alle TSG rester med feje sugebil og ved spuling. Affald herfra incl indhold fra feje sugebil bortskaffes til godkendt modtager. Sikkerhed og sundhed ved arbejde med tjærestabiliseret grus (TSG) Arbejde med TSG er særligt farligt, og der gælder følgende: Indenfor arbejdsområdet omfattet af arbejder med TSG stilles krav til anvendelse af personlige værnemidler, herunder materiel med overtrykskabiner. Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1795 (kræftbekendtgørelsen) og vejledninger på området skal overholdes og følges. Personlige værnemidler omfatter åndedrætsværn A2P2 filter (evt. turbomaske), fulddækkende, støvafvisende arbejdstøj klasse 2, egnede arbejdshandsker og sikkerhedsfodtøj. Åndedrætsværn skal benyttes ved ethvert ophold uden for overtrykskabinerne i det relevante arbejdsområde. Alt materiel, som anvendes indenfor det relevante arbejdsområde, skal være forsynet med overtrykskabiner. Overtrykskabinerne skal være forsynet med filtre til beskyttelse mod PAH’er. Ved ophold i materiel med overtrykskabine er det ikke påkrævet at anvende åndedrætsværn i forhold til PAH-forbindelser. Indenfor arbejdsområdet, hvor der er risiko for forurening fra TSG, må der ikke ryges, spises eller drikkes, ligesom opbevaring af tobak, mad og drikkevarer ikke må finde sted. Der skal stilles en miljøvogn til rådighed for de medarbejdere, der færdes i arbejdsområdet, hvor det efterfølgende er muligt at skifte til rent tøj. Miljøvognen skal placeres korrekt, således at det er muligt at gå i rent tøj ud i det rene område. Arbejderne skal planlægges, således at udvikling af støv mindskes mest muligt og det er vigtigt at undgå hudkontakt, indånding eller unødig spredning til omgivelserne.


121



Når TSG blotlægges, giver det en voldsom lugt af tjærestoffer, der bliver hængende i lang tid. Åndedrætsværn med A2P2 filter beskytter mod gasser og støvpartikler. TSG klæber ikke, og det forventes ikke, at maskiner og værktøj bliver tilsmudset. Såfremt det mod forventning viser sig, at maskiner og værktøj alligevel bliver forurenet af TSG, skal maskiner og værktøj rengøres med vand, der opsamles og køres til en godkendt modtager. Engangsdragter og -værnemidler bortskaffes efter brug til godkendt modtager. Tilsmudset arbejdstøj skal skiftes til rent i miljøvognen og efterfølgende opbevares og vaskes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Sko/støvler skylles godt, såfremt de er blevet forurenet med TSG. Generelt gælder det at affald skal opsamles, opbevares og bortskaffes i overensstemmelse med kræftbekendtgørelsen og i øvrigt bortskaffes i overensstemmelse med Miljøministeriets regler. Entreprenøren skal udarbejde en arbejdsprocedure for håndtering af TSG. Denne skal fremsendes til bygherrens arbejdsmiljøkoordinator for kommentering og godkendelse, inden arbejderne må starte op. Proceduren skal bl.a. indeholde de krav, der er udspecificeret i dette afsnit. Entreprenøren skal instruere og vejlede sine ansatte om sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger ved arbejde med TSG og udlevere arbejdsproceduren med effektiv instruktion. Arbejde med TSG skal godkendes af Arbejdstilsynet. Bygherren har søgt godkendelse af de processer, der omfatter arbejde med TSG som beskrevet i udbudsmaterialet. Godkendelsen fremsendes til entreprenøren efter indgåelse af kontrakt og inden entreprisens opstart.

Enhver ændring i arbejdsprocessen m.v., som kan

indebære fare for sikkerhed og sundhed, skal

godkendes af bygherrens arbejdsmiljøkoordinator

og byggeledelse, som så melder det til

Arbejdstilsynet.


122



1.1 Igangværende entrepriser og arbejder

Ved arbejdets start er følgende entrepriser igangsat: 4047.100

Udvidelse af 5 broer (UF, bro 68, 69, 71, 74 og 77) Vejdirektoratet

Entreprise 4047.100 skal have afsluttet sine arbejder på sydsiden af motorvejen pr. 31. marts 2021 og på nordsiden af motorvejen pr. 3. maj 2021. Arbejdet på underførte veje skal være afsluttet senest den 1. juni 2021. 4047.202Etablering af faunarør (i km. 183.400) 4047.201 Kantforstærkning af midterrabat Bygherren oplyser senest ved arbejdets start, hvem der forestår de pågældende entrepriser.

1.2 Kommende entrepriser og arbejder

1.2.1 Arbejder indenfor entrepriseområdet

Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise:

• Ledningsarbejder

• Tavleentreprise (4047.400)

• Signal- og belysningsentreprise (4047.700)

• Almindelige drifts- og vedligeholdelsesarbejder

• Drift og vedligeholdelse af det midlertidige trafikledelsessystem

1.2.2 Grænseflader til andre entrepriser

Nedenstående projekter forventes afsluttet samtidig med nærværende entreprise:

• Broentreprise (4047.100)

• Tavleentreprise (4047.400)

• Signal- og belysningsentreprise (4047.700)

• Almindelige drifts- og vedligeholdelsesarbejder Entreprisegrænser og øvrige grænseflader til projektet fremgår af tegningsmaterialet. Bygherren oplyser senest ved arbejdets start for de respektive entrepriser, hvem der forestår de pågældende entrepriser.

1.3 Registrering af arealer og naboejendomme

Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, foranstalter bygherren i samarbejde med vejmyndighed og eventuelle lodsejere udført en


123



foto- eller videoregistrering af berørte arealer og naboejendomme.

1.4 Forurenede arealer

Bygherren har kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er forurenede arealer som følger:

• eksisterende vejematrikel>

• V2 kortlagt areal matr. Nr. 23 Hækkebølle By, Rørup. Bogensevej 39, Aarup.

• V1 kortlagt areal matr. Nr. 1r Bubel By, Indslev. Gremmeløkkevej 21, Ejby.

• Områdeklassificeret areal på matr. Nr. 3p Hækkebølle By, Rørup. Gelstedvej 15, Aarup.

• Områdeklassifieret og delvist V2 kortlagt areal på matr. Nr. 87C Ejby By, Ejby. Industribuen 16-18, Ejby.

• Områdeklassificeret areal matr. Nr. 87b, Ejby By, Ejby. Industribuen 20, Ejby.

• V1 kortlagt areal på matr. Nr. 22e Ejby By, Ejby. Industribuen 24, Ejby.

• Områdeklassificeret og delvist V2 kortlagt areal på matr. Nr. 22c Ejby By, Ejby. Industribuen 32, Ejby.

• Bygherren har kendskab til forurening af vejarealer langs eksisterende veje samt især indbygget TSG (tjærestabiliseret grus) i bærelagene.

Vedrørende særlige foranstaltninger ved arbejder i disse områder henvises til SAB – Arbejdsplads, afsnit 7. Miljøforhold, samt SAB – Jordarbejder, afsnit 7.

1.5 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder

Bygherren har kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er beskyttede sten- og jorddiger, som følger:

• 183.3-183.6 i hegnet langs motorvejen matr.nr. 7000g

• 183.4, matr.nr. 5a Erholm Hgd., Rørup

• 183.65, matr.nr. 5a Erholm Hgd., Rørup.

• 185.7, mellem matr.nr. 6d og 7k, Ålsbo By, Rørup

• 186.3 mellem matr.nr. 7000g og 5d, Ålsbo By, Rørup

• 186.3 mellem matr.nr. 5c og 10f, Ålsbo By, Rørup

• 186.6 matrikel 5f og 6a Fjelsted Ny, Fjelsted

• 190.3 mellem matrikel 31c og 22a Ejby By, Ejby

• 190.6 mellem matrikel 28a og 15i Ejby By, Ejby

• 190.8 mellem matriklerne 15i og 15b Ejby By, Ejby

• 191.8 matrikel 6d og 2s Indslev Tårup, Indslev


124



• 192.0 mellem matrikel 6e og 1b Indslev Tårup, Indslev

• 191.8 mellem matrikel 11o og 9k Ejby By, Ejby

• 192.2 mellem matrikel 1c Indslev Tårup, Indslev og 7c Indslev By, Indslev

• 194.2 mellem matrikel 2h Indslev By, Indslev og 33a Nr. Aaby By, Nr. Aaby

• 194.2 omkring matrikel 14b Nr. Aaby, Nr. Aaby Vedrørende vilkår for beskyttede sten- og jorddiger, henvises til afsnit 7.11.

1.6 Arkæologiske undersøgelser

Der udføres arkæologiske undersøgelser af Odense Byes Museer, som forventes afsluttet 15. oktober 2020 for det meste af strækningen. Dog må det påregnes, at der vil der foregå udgravning følgende steder:

• st. 193.26 – 193.78 v.s (matr.nr. 5a, 5af og 5ag Indslev By, Indslev) frem til ca. 31.01.2021.

• st. 190.3 – 190.6 v.s. (matr.nr. 22a Ejby By, By) frem til ca. 31.3.2021. Arkæologerne skal sikres vejadgang til udgravningsarealerne fra Gremmeløkkevej ad midlertidig arbejdsareal.

• st. 188.2 – 188,5 h.s. (matr.nr. 2a Hønneruplund, Gelsted) frem til ca. 31.3.2020. Arkæologerne skal sikres vejadgang til udgravningsarealerne fra Hønnerupvej ad midlertidig arbejdsareal.

2 AFSÆTNING

Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning anvendes ved bygherrens og entreprenørens afsætning:

• Koordinater angives i henhold til DKTM1-DKM4 (Danmarks Transversal Mercator)

• Koter angives i meter i henhold til højdesystem DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990)

• Vinkler angives i nygrader (400 gon)

Krav til referencesystemer og digitale modeller er beskrevet i ”IKT-specifikationer”.

2.1 Bygherrens afsætning

Til brug for entreprenørens afsætninger er der etableret afsætningsfikspunkter, hvoraf nogle tillige anvendes som nivellementsfikspunkter. Detailoplysninger om afsætnings- og nivellementsfikspunkter samt data til afsætning af vejenes systemlinjer m.v. vil blive udleveret til entreprenøren ved arbejdets overdragelse. Der må ikke anvendes andre afsætnings- eller

Ved anlægsstart stiller bygherren et begrænset antal afsætningspunkter til rådighed for entreprenøren til de indledende jordarbejder, med mulighed for suppleringer, hvis grundlaget er utilstrækkeligt til arbejdets udførelse. Når de indledende jordarbejder er udført etablerer, koordinerer og koterer bygherren afsætningspunkter. Der er etableres et punkt for hver ca. 100 m. Placering og antal af afsætningspunkter aftales mellem bygherre og entreprenør, så de


125



nivellementsfikspunkter end de af bygherren udleverede. Ved arbejder på eksisterende bygværker foretager bygherren ikke afsætninger, idet den nødvendige hovedafsætning er givet ved det eksisterende bygværk.

placeres fornuftigt i forhold til entreprenørens indretning af arbejdsplads, tilrettelæggelse af arbejdet, og bygherrens opmålinger. Afsætningspunkterne opmåles umiddelbart efter de er etableret, men det må forventes at de endelige koordinater først bliver leveret til entreprenøren 10 arbejdsdage efter punkterne er etableret.

Antallet, typen og afmærkningen af afsætningspunkter aftales mellem bygherren og entreprenøren.

Bygherren etablerer, koordinerer og koterer min. 3 afsætningspunkter ved hvert bygværk. Placering og antal af afsætningspunkter aftales mellem bygherre og entreprenør, så de placeres fornuftigt i forhold til entreprenørens indretning af arbejdsplads. Afsætningspunkterne opmåles umiddelbart efter de er etableret, men det må forventes at de endelige koordinater først bliver leveret til entreprenøren 5-10 arbejdsdage efter punkterne er etableret. Entreprenøren skal oplyse ønske om placering af afsætningspunkter senest 1 måned efter kontraktindgåelse, og der træffes aftale om tidspunkt for bygherrens udlevering af detailoplysninger om afsætningspunkter.

2.2 Entreprenørens afsætning

Al anden afsætning end den i afsnit 2.1 anførte påhviler entreprenøren. Ved anlæg af nye veje skal stationeringspunkter under hele arbejdet til enhver tid holdes afmærket og forsynet med nummerpæl anbragt f.eks. i skelrabat. Entreprenøren skal informere bygherren om udførelse af egen afsætning, og bygherren skal have mulighed for at foretage kontrol af entreprenørens afsætning, inden arbejder baseret på afsætningen påbegyndes.

Til afsætning udleveres bygherrens fagmodeller jf. IKT-specifikationer.

Ved udførelsen af projektet skal det tilpasses til eventuelle eksisterende kørebanekanter. Arbejdsområdets grænse mod naboarealerne skal afsættes, så afgrænsningen tydeligt er markeret i hele anlægsperioden. Afsætningen tilpasses i takt med at midlertidigt eksproprierede arealer ibrugtages som arbejdsarealer.

I forbindelse med entreprisens arbejder skal følgende afsætning være intakt i marken pr. 20 m: a. Vejens stationering b. I påfyldningsområder: Afsætning af skråningsfod c. I afgravningsområder: Afsætning til skråningstop


126



Referencestationer til GNSS korrektioner/Maskinstyring GNSS: Global Navigation Satellite System er en fælles

betegnelse for globale satellit systemer, der kan anvendes til positionering og navigation f.eks. GPS og Glonass.

RTK: Real Time Kinematic er en betegnelse for

GNSS-positionering, hvor positionen bestemmes i realtid med stor nøjagtighed, ved at man modtager korrektioner fra en referencestation via radio, telefoni eller internet.

Entreprenøren etablerer og driver referencestationer til udsendelse af GNSS-korrektioner til egne RTK-opmålinger og RTK-afsætninger. Entreprenøren etablerer GNSS-fikspunkterne, hvor referencestationerne skal placeres. Punkterne skal etableres så de er yderst stabile, f.eks. på taget af en stabil bygning eller som et postament. Bygherren koordinerer GNSS-fikspunkterne (X, Y og Z) på entreprenørens bestilling. Ved anvendelse af ”site” kalibrering skal dette ske over 4-5 af bygherrens hoved- eller afsætningspunkter. Bygherren skal have adgang til kvalitetsrapporterne. Det er entreprenørens ansvar løbende at kontrollere, at der ikke sker forskydninger i GNSS-fikspunkterne. Dette udføres ved RTK-kontroller i flere af bygherrens afsætningspunkter. Hvis der konstateres forskydninger, skal bygherren straks kontaktes. Entreprenøren må kun anvende RTK-korrektioner fra referencestationer som opfylder ovenstående krav. Kontrolpunkter til maskinstyring etableres og koordineres af entreprenøren. Entreprenørmaskinernes kalibrering skal mindst 1 gang dagligt kontrolleres over kontrolpunkter. Afvigelse i X, Y og Z må max. være 0,05 m. På forespørgsel skal bygherren have adgang til kalibrerings-/tilpasnings filer/rapporter, samt til entreprenørmaskinernes log og kontrolfiler.


127



Såfremt entreprenøren anvender radio til udsendelse af referencedata, skal bygherren have adgang hertil, ved kendskab til anvendte frekvenser.

Bygværker Entreprenøren skal på baggrund af udleverede afsætningspunkter forestå beregning af de fornødne afsætningsdata. De beregnede afsætningsdata skal fremsendes til bygherren, inden arbejdet i marken iværksættes. Al entreprenørens afsætning for bro 73.10 skal foretages ud fra den af bygherren udleverede 3D fagmodel og udbudstegninger. Afsætning for omisolering af bro 71 er givet i form af trafikafviklingernes arealer i de respektive etaper. Entreprenøren skal i forbindelse med opbrydnings-arbejder, jordarbejde, brolægning m.m. foretage opmålinger til afregning af faktiske mængder. Opmålinger skal ske med totalstation og følge konturer og begrænsninger på de målt flader og rumfang.

Kørebaner Horisontal afsætning af nye vejlinjer (kørebanekanter, nødspor, yderrabatter m.v.) afsættes ud fra udleverede fagmodeller. Ved belægninger for sideudvidelser afsættes oversiden af bundsikring relativt i forhold til eksisterende vejoverflade. Entreprenøren skal selv fortage opmåling af eksisterende/tilstødende vejoverflade og udarbejde afsætningsdata ud fra denne.

2.3 Sikring af fikspunkter

Såfremt polygonpunkter eller fikspunkter ødelægges eller bliver uanvendelige for afsætningen som følge af forhold, der kan lægges entreprenøren til last, etablerer bygherren for entreprenørens regning de nødvendige nye punkter med tilhørende afsætningsdata.

Entreprenøren skal føre jævnlig kontrol af, om bygherrens afsætningspunkter er blevet beskadiget. Entreprenøren skal sikre afsætningspunkterne med betonbrøndringe eller lignende. Sikringen skal ske umiddelbart efter etableringen af afsætningspunkterne.

3 ARBEJDSOMRÅDER, ANSTILLINGSPLADS OG ADGANGSVEJE


128



AB 18 og ABT 18 anvender sideordnet betegnelserne "Arbejdspladser” eller "Byggepladsen" for arbejdsområdet. I arbejdsbeskrivelse for Arbejdsplads anvendes begreberne ”Arbejdsområde” og ”Anstillingsplads” jf. efterfølgende definitioner. Generelt benyttes begreber, jf. definitioner i BEK nr. 818 om afmærkning af vejarbejder mv.

3.1 Arbejdsområder

Ved arbejdsområdet forstås:

• Det vejområde, som entreprenøren ved en rådighedstilladelse får råderet og ansvar for, og som har klart definerede grænser til trafikområde og naboarealer

• Arealer, der medgår til det permanente anlæg

• Arealer, der ligger uden for anlægget, men som stilles til rådighed af bygherren for gennemførelse af arbejdet (ekskl. anstillingsplads)

Entreprenøren kan med respekt for både offentlig og privat trafik disponere over arbejdsområdet. Aftaler mellem entreprenør og lodsejere om benyttelse af private arealer og private veje skal straks meddeles bygherren, men er i øvrigt bygherren uvedkommende. Entreprenøren skal sørge for orden på og renholdelse af arbejdsområdet, således at der ikke opstår gener i form af støj, røg, lugt, støv eller lignende for naboer eller forurening af omgivelser. Materialer og materiel skal tilføres eller fjernes i takt med arbejdets udførelse, således at unødig oplagring undgås. Spild og affald skal fjernes løbende. Entreprenøren skal indhente tilladelse til råden over vejareal for arbejdsområder, hvor der udføres arbejder, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/-anlæg. Arbejdsområder beliggende direkte ved trafikerede arealer skal, uanset anvendelse og varighed heraf, afmærkes, indhegnes eller klart begrænses i henhold

Overtagelsestidspunktet for arealerne fremgår af hovedtidsplanen.

Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste ekspropriations- og entreprisegrænser samt broarbejdspladser jf. fagmodel og tegningsbilag. Arealer uden for fremtidigt vejareal er kun midlertidigt eksproprieret og kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel af aktuelle lodsejere og efter aftale med bygherren. Arbejdsområders grænse mod trafikområder og naboer skal fremgå af entreprenørens afmærkningsplaner for trafikafvikling jf. SAB arbejdsplads afsnit 4.0 Aftaler mellem entreprenør og lodsejere om benyttelse af private arealer og private veje ud over de tidligere nævnte skal straks meddeles tilsynet. Sådanne aftaler skal foreligge skriftligt, og det skal fremgå af aftalerne, at de er bygherren uvedkommende. Arbejdsområdet skal ryddes ved de enkelte broarbejders afslutning. Entreprenøren skal umiddelbart efter entreprisens overdragelse udarbejde en plan der viser omfang og indretning af arbejdsområdet.

Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor sikkerhedszonen, med mindre at det er materiel eller materiale som placeres for en kortere periode på max 2 dage, men dog aldrig tættere end 3,00 m fra vejtrafikken, med mindre der opsættes trafikværn. Brøndgods og containere må dog ikke placeres i sikkerhedszonen uden trafikværn.


129



til indhentet tilladelse til råden over vejareal og håndbogen ”Afmærkning af vejarbejder m.v.”. Indhegning og afmærkning skal vedligeholdes, således at arbejdsområdet er effektivt afspærret. Indhegning og afmærkning skal genetableres efter hver ind- og udkørsel, således at uønsket trafik på arbejdsområdet undgås. Ved bevægeligt vejarbejde, dvs. kørende eller kortvarigt vejarbejde af maksimalt en arbejdsdags varighed på samme sted, kan entreprenøren som hovedregel disponere over eksisterende færdsels- og rabatarealer til arbejdsområde. Arbejdsområderne skal afmærkes i henhold til indhentet tilladelse til råden over vejareal samt håndbogen ”Afmærkning af vejarbejder m.v.” i gældende udgave.

De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører bygherren. Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne skal afskærmes og orienteres, så trafik og naboer ikke generes. Endvidere skal denne belysning slukkes dagligt ved arbejdets ophør. Arbejdskøretøjer må ikke anvende lang- og nærlys, når de i arbejdsområdet kører eller holder imod kørselsretningen. Arbejdspladslys må ikke overskride lysstyrkekravet i nedenstående tabel:

Højde over vejen Maksimal lysstyrke

6 m 1500 cd

8 m 3000 cd

10 m 5000 cd

12 m 8000 cd

14 m 11000 cd

16 m 15000 cd

Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med bygherren. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Inden transport over midlertidigt eksproprierede arealer skal mulden afrømmes. Områderne bag interimsafstivning i etapeskellene for omisolering af bro 71 og ny bro 73.10 må kun benyttes i et omfang der er i overensstemmelse med forudsætninger i SAB Fundering Transport af materialer inkl. jord over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk inkl. stødtillæg ikke overstiger 25 t. De nærmere vilkår skal i øvrigt aftales med bygherren. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket. For eksisterende bygværker inden for arbejdsområdets grænser skal entreprenøren tage højde for broernes aktuelle broklasse. Hvis køretøjets akseltryk overskrider grænserne i dimensionsbekendtgørelsen, skal køretøjet klassificeres. Såfremt broklassen for køretøjet er større end aktuel angivet broklasse skal broen


130



gennemregnes for den aktuelle belastning for at undgå overbelastning af broerne. Entreprenøren kan forudsætte at alle broerne har broklasse 100.

Entreprenørens adgang til arbejdsområdet/anstillingspladsen skal uden for arbejdstiden være effektivt afspærret med byggepladshegn. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres.

De i BEK nr. 1516 om bygge- og anlægsarbejde § 8 nævnte skilte skal opsættes med angivelse af: ”Byggeplads – Adgang forbudt”. Skilte opsættes i højre side ved indgang til arbejdsområde/anstillingsplads. Eventuelle skilte ved vejtilslutning skal udføres jf. tilladelser fra myndighederne.

Om anstillingspladsen og langs broarbejdspladserne skal der etableres midlertidigt hegn/skærm som beskrevet i SAB Andre broarbejder og SAB Jordarbejder samt som vist på arbejdspladstegninger. Midlertidigt hegn skal udføres som et minimum 1,8 m højt trådhegn, som dyrehegn på træ eller T-jerns stolper pr. højst 4 m. Ved opsætning af stolper skal entreprenøren sikre, at kabler og ledninger i jorden ikke beskadiges. Skærm skal udføres som koblede betonblokke svarende til ”Hoffmann klodser” forsynet med 4” x 4” stolper påsat en mindst 16 mm vandfast krydsfinerplade med en højde på minimum 1,8 m. På motorveje skal skærmen placeres udenfor sikkerhedszonen. Der må ikke udføres kranarbejde uden for arbejdsområdet. Ved arbejder på broer m.v. med højtryksspuling og sprøjtebeton m.v. opsættes tæt skærm. Hvor der er risiko for frit fald eller nedstyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltninger være iht. AT-vejledning A.2.4.1,"Fald fra højden på byggepladser". Skærme og rækværker mod det fri skal have en højde på mindst 1,20 m. Rækværk skal forsynes med fodspark, knæk- og håndlister.


131


Særlig arbejdsbeskrivelse – Arbejdsplads (SAB-Arbejdsplads/AB 18 - ABT 18) Ved afvandingsarbejder i midterrabatten må udgravningen maksimalt være 5 meter bred pga. TSG. Arbejdet skal planlægges under hensyntagen til dette. Det må påregnes, at der ved afvandingsarbejder i midterrabatten og flere steder langs nødsporet skal etableres Københavnerspuns, gravekasse eller tilsvarende afstivning for at kunne udføre arbejderne sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

3.2 Anstillingsplads

Ved anstillingsplads forstås de arealer, som entreprenøren kan anvende til skurbyområde, oplagsplads, henstilling af materiel, stationære arbejdssteder m.v. Anbringelse af skure, materialer, materiel m.v. kan ske efter forudgående orientering af bygherren. Hvor anstillingspladsen er beliggende direkte ved trafikerede arealer, skal den afmærkes, indhegnes eller klart begrænses i henhold til håndbogen ”Afmærkning af vejarbejder m.v.” i seneste udgave. Hvor anstillingspladsen støder direkte op mod beboelse, skal der udvises hensyn i forbindelse med indretningen. Entreprenøren må, såfremt der er behov herfor, selv skaffe sig anstillingsplads ud over den, der er anvist i udbudsmaterialet. Entreprenøren forestår fremskaffelse, brug og retablering efter endt brug af el, gas, varme, tele- og datakommunikation, vand, tilslutning til afløb, opsamlingstanke m.v. Ved bevægeligt vejarbejde, dvs. kørende eller kortvarigt vejarbejde af maksimalt en arbejdsdags varighed på samme sted, stilles der ikke anstillingsplads til rådighed for entreprenøren.

Til anstillingsplads for vejarbejder kan entreprenøren disponere over et område imellem Nørregade og TSA56, tilkørselsrampe SØ, som vist i fagmodel og på arbejdspladsplane i tegningsbilaget. Adgang til området skal ske fra Nørregade, ved at åbne eksisterende autoværn og etablere en adgangsrampe med kørefast underlag og bunden belægning.

Entreprenøren skal søge om byggetilladelse hos Middelfart kommune, samt separat ansøgning om vejadgang og skiltning herfor fra Nørregade. Nærmeste forsyningspunkter fremsøges i ledningsejerregistret (LER), og entreprenøren forestår leverancen af egne forsyninger.

Områder for broanstillingspladser er ligeledes vist på projekttegningerne. De dele af broanstillingspladsen, der vil være omfattet af krav om tilladelse til råden over vejareal, skal rømmes inden vejens/broens ibrugtagning. Broanstillingspladser skal etableres med adgangsveje, der muliggør adgang med almindeligt motorkøretøj. Arbejderne med omisolering af bro 71 og etablering af ny bro 73.10 gennemføres i tre etaper, som angivet i arbejdspladsplanerne. Etablering af anstillingsplads ved bro 73.10 skal koordineres med Energinet af hensyn til eksisterende gastransmissionsledning.

Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og


132



arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, skal entreprenøren afrømme overjord (muld). Arealer, der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. skal forsynes med midlertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus. Ved afrigning af anstillingspladserne skal de etablerede byggepladsforanstaltninger fjernes, og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Bemærk, at arbejde med epoxy, TSG, forurenet jord kræver miljøvogn. Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser, i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen. Entreprenøren skal sørge for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed, holdes i ryddelig stand og renholdes under hele entreprisens gennemførelse. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men skal opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne skal afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes dagligt ved arbejdes ophør. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren skal selv træffe foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder


133



opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende.

Anstillingspladsen må ikke anvendes til overnatning.

Bygherren kan anvise følgende tilslutningsmuligheder i Nørregade.

Adgangskort med tilhørende database Denne entreprise er udpeget til at indgå i et pilotprojekt, der administreres af Transport- og Boligministeriet, om anvendelse af ID-kort på offentlige byggepladser. Entreprenøren skal derfor etablere og vedligeholde en database knyttet til ID-kort med chip, QR-kode eller lignende, hvorpå der står navn, titel/arbejdsfunktion, firma, nationalitet, billede og uddannelser/kurser, der er relevant for udførelse af entreprisen såsom certifikater, sikkerhedskurser mv. Ind- og udtjekning med ID-kortet kan ske f.eks. via en app-løsning til mobil eller tablet. Systemet skal godkendes af bygherren. Entreprenøren skal, forud for at ID-kortet udleveres til medarbejderne, gennemføre en introduktion til arbejdspladsen, herunder hvordan man skal færdes på arbejdspladsen, arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen samt fokus på særligt farlige arbejder og brug af personlige værnemidler. Introduktionen kan være en virtuel/digital løsning, videoundervisning eller en præsentation af en sikkerhedsperson. Introduktionen skal have en varighed ½ -2 timer afhængig af hvilket kompleksitetsniveau persons arbejde/funktion/opgaver er på. Det skal sikres, at medarbejderne har forstået budskabet med høj fokus på sikkerheden på bygge-/anlægspladsen inde udlevering af ID-kort. Kortet skal anvendes af alle entreprenørens og underentreprenørers medarbejdere, der har sin daglige gang på projektet. Kortet skal anvendes til registrering af tjek-ind og tjek-ud, når medarbejdere møder og forlader arbejdspladsen. Entreprenøren skal løbende opdatere databasen samt give bygherren (entrepriseleder og arbejdsmiljøkoordinator) læseadgang til databasen, bl.a. for kontrol af om arbejdsklausuler overholdes.


134



Entreprenøren skal udarbejde en procesbeskrivelse for struktur og egenskaber i databasen / ID-kortet og forelægge den til bygherrens godkendelse.

3.3 Adgangsveje

Ved adgangsvej forstås vej mellem den offentlige vej og arbejdsområde/anstillingsplads, som entreprenøren har ansvar for. Entreprenøren skal sørge for orden på adgangsveje og skal, i det omfang forurening er forårsaget af entreprenørens arbejde, løbende renholde de benyttede arealer såvel inden for som uden for arbejdsområdet. Ved etablering af midlertidig adgang til offentlig vej skal entreprenøren indhente fornøden tilladelse fra vejmyndigheden.

Jordtransport må kun foretages i linjen. Offentlige veje benyttes til sideskift.

Som adgangsveje kan benyttes: Veje, der er etableret med bunden belægning (asfalt/beton) over en strækning på mindst 30 m fra en lokal-/trafikvejs kørebanekant

Følgende skal have adgang til/kan benytte entreprenørens adgangsveje uden vedligeholdspligt:

• Private fællesveje:Gl. Hovedvej ved st. 182.480 hs

• Gremmeløkkevej ved st. 190.100 vs

• Nørregade ved st. 191.350 vs Broarbejdspladser Adgangsforhold ved de to brosteder fremgår af arbejdspladstegningerne. Bro nr. 40-0-71, UF af Ejbyvej Der kan kun opnås adgang til broarbejdspladser via motorvejen. Ind- og udkørsel fremgår af trafikafviklingsplanerne. Bro nr. 40-0-73.10, UF af Gremmeløkke Å Adgang til anstillingsplads i nordvest opnås fra offentlig vej Byholmvej. Adgangsvejen udføres med en længde på ca. 160 m. Vejen etableres i en bredde på 4 m ved afrømning af 30 cm muld og udlægning af 300 mm stabilt grus med ensidigt fald væk fra å-dalen. Afrømmet muld placeres langs adgangsvejen som en vold ud mod å-dalen. Adgang til anstillingsplads i sydøst opnås fra offentlig vej Ejbyvej. Adgangsvejen udføres med en længde på ca. 250 m. Vejen etableres i en bredde på 4 m ved afrømning af 30 cm muld og udlægning af 300 mm stabilt grus med ensidigt fald. Afrømmet muld placeres langs adgangsvejen som en vold ind mod landbrugsareal. Adgang til broarbejdspladser i nordøst og sydvest etableres fra hhv. offentlig vej Ejbyvej og Gremmeløkkevej. Adgangsvejen får en længde af hhv. ca. 320 og 680 m. Entreprenøren fastlægger selv omfang af muldafrømning, bredde og kvalitet af adgangsvejen, der primært er tænkt anvendt til


135



jordtransporter i forbindelse med udgravning under nyt brodæk. Begge adgangsveje skal etableres forbi broarbejdspladser i entreprise 4047.100, bro 71 og bro 74. Første del af adgangsvejen til nordøstlige arbejdsplads fra Ejbyvej foregår via adgangsvej etableret i entreprise 4047.100, bro 71. Se efterfølgende afsnit.

Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af adgangsvejen(e) til opretholdelse af dens/deres farbarhed påhviler entreprenøren.

Følgende adgangsveje i fællesområdet er etableret i forbindelse med entreprise 4047.100 og overdrages pr. 1. maj

• Adgangsvej langs motorvejen til bro 69 markvej/Ålsbovej

• Adgangsvej til nordlig anstillingsplads for bro 71, Ejbyvej

Vedligeholdelse af vejene påhviler den entreprenør, der jf. koordinerende sikkerhedsmøde har ansvaret for det pågældende fællesområde. Adgangsvej til bro 69, der overdrages: Den nordlige adgangsvej får en længde på ca. 750 m, mens den sydlige bliver ca. 850 m lang. Adgangsvejen etableres i en bredde på 4 m ved afrømning af 30 cm muld og udlægning af 300 mm stabilt grus med ensidigt fald. Afrømmet muld placeres langs adgangsvejen som en vold ind mod landbrugsarealer. Der etableres to vigepladser undervejs på hhv. nordlige og sydlige adgangsvej. Vigepladserne etableres i en samlet bredde på 8 m og med en længde af 40 m. På den sidste del af adgangsvejene op mod brostedet (100 m på hver side) er adgangsvejen sammenfaldende med grusbefæstet/asfaltbefæstet Aalsbovej. På denne del af strækningen etableres adgangsvejen ved udlægning af 150 mm stabilt grus ovenpå eksisterende belægning. Aalsbovej er dog kun udlagt i 3 m´s bredde hvorfor der skal forstærkes med 0,5 m på hver side ved muldafrømning og udlægning af stabilt grus i 300 mm. Adgangsvejen i nord splittes i to adgangsveje på den sidste del op mod brostedet. Den ene adgangsvej følger Aalsbovej ned under broen og den anden føres


136



frem til anstillingspladsen beliggende ovenfor brostedet. Adgangsvej til bro 71, der overdrages: Adgangsvejen til den nordlige anstillingsplads udføres i bredde 4 m ved afrømning af 30 cm muld og udlægning af 300 mm stabilt grus med ensidigt fald. Adgangsvejen kobles på indkørsel til Ejbyvej 28, der er delvist befæstet på de første 20 m. Adgangsvejen etableres i en længde på ca. 65 m.

Generelt gælder– udover færdsels- og vejloven - at:

• Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer efter nærmere aftale med vejmyndigheden

• Materiale- og materielkørsel til og fra arbejdsområdet skal ske under anvendelse af gult, roterende blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken

• Åbninger i kantafmærkningen for til- og frakørsel skal placeres som angivet på trafikafviklings- og afmærkningsplan godkendt af vejmyndigheden

• Til- og frakørsel skal altid ske i færdselsretningen

• Der må ikke ske af- og pålæsning af materialer i SOS-lommer

• Der skal altid kunne ske uhindret færdsel på den private fællesvej Gl. Hovedvej, der er beliggende på matr.nr. 4 Gribsvad, Rørup.

• Ny privat vej over matr.nr. 1aa Gribsvad, Rørup etableres før den eksisterende private vej fjernes. Der skal til enhver tid kunne ske uhindret adgang ad vejen. Vejen vil kunne lukkes i kortere perioder efter aftale med tilsynet.

• Der skal altid kunne ske uhindret færdsel på den private vej på matr.nr. 3p Hækkebølle By, Rørup.

• Ny privat fællevej på matr. nr. 1b Ormehøj, Rørup og ny privat vej på matr. nr. 1 Blankenborg, Rørup skal etableres før de eksisterende veje afrømmes. Der skal til enhver tid kunne ske uhindret adgang ad vejene

• Lodsejere skal have adgang med landbrugskøretøjer via arbejdsveje parallelt med motorvejen mellem Rørupgyden og Ålsbovej til marker på begge sider af motorvejen, dvs. til matr.nre. 5c, 5d, 6a, 6d, 7h, 7k, 7m, 8a og 8c alle Ålsbo By, Rørup i perioden, hvor underførte veje er spærrede.


137



• Lodsejer skal have adgang med landbrugskøretøjer på arbejdsareal på matr.nr. 5d Ålsbo By, Rørup for at passere vandløb.

• Der skal altid kunne ske uhindret færdsel på den private fællesvej Ejbyvej, der er beliggende på matr.nr. 6d Fjelsted By, Fjelsted.

• Der skal altid kunne ske uhindret adgang til matr.nre. 6as og 6b begge Ejby By, Ejby og 5s Fjelsted By, Fjelsted fra eksisterende overkørsler fra Ejbyvej.

• Der skal altid kunne ske uhindret færdsel på den private fællesvej Gremmeløkkevej, som er beliggende på matr.nr. 4d Ejby By, Ejby.

• Der skal altid kunne ske uhindret færdsel på den private fællesvej Nørregade beliggende på matr.nr. 7a og 9k Ejby By, Ejby.

3.4 Aflevering af arealer til arbejdsområder, anstillingsplads og adgangsveje

Alle berørte arealer inkl. adgangsveje m.v. skal ved arbejdets afslutning være retablerede og ryddede. Dyrkningsarealer, der har været benyttet under arbejdets udførelse, skal grubbes inden aflevering.

4 FÆRDSELSREGULERENDE FORANSTALTNINGER

I denne entreprise benyttes begreber, jf. definitioner i BEK nr. 818 om afmærkning af vejarbejder mv.

Bestemmelserne vejdirektoratets instruktion ”Råden over vejareal” er gældende for entreprisen.

4.0 Projektering af trafikafvikling Entreprenøren skal ved planlægning og udførelse af arbejdet levere de nødvendige planer for anlægslogistik og trafikafvikling til bygherres kommentering og godkendelse. Krav til fagmodeller fremgår af IKT-specifikationer.

4.01 Plan for anlægslogistik Entreprenøren skal udarbejde plan for anlægslogistik. Planen udarbejdes efter principperne beskrevet i ”Trafikafviklingsplaner på Statsveje” og ”Vejledning i anlægslogistik” som findes på Vejdirektoratets hjemmeside. Materiale bestående af beskrivelse, skitser og tegninger, der redegør for hvordan projektets valgte anlægselementer foreslås udført logistisk på de aktuelle lokaliteter under forudsat hensyn til trafik, naboer og eksisterende konstruktioner.


138



4.02 Anlægsfaseplan Tegning/skitse der indgår i plan for anlægslogistik og normalt viser, hvor der er arbejdsområde (og hvor trafikken er placeret) i en delperiode af udførelsesfasen.

4.03 Trafikafviklingsplan Materiale bestående af beskrivelse, skitser, anlægsfaseplaner og tegninger, der samlet redegør for hvor trafikken afvikles i angivne periode, hvor der er arbejdsområder, arbejdssted, anstillingspladser og adgangsåbninger, hvilke trafikforanstaltninger der skal være ved de omhandlede arbejdsområder i den fastlagte periode.

4.04 Afmærkningsplan for trafikafvikling Tegning der indgår i trafikafviklingsplanen - viser afmærkning, skilte, trafikværn m.m., som skal fungere i den fastlagte anlægsfase ved udførelse af forudsatte arbejdsoperationer og forudsat disponering af arbejdssted og arbejdsområde. Principper kan ses i ”Håndbog: Afmærkning af vejarbejder m.m.”, ”Tillæg til afmærkning af vejarbejde”, ”Spørgsmål og svar til afmærkning af vejarbejder” samt tegningerne hertil. Afmærkningsplaner for trafikafvikling skal være i målestok 1:500/1:1000 Tegninger skal udarbejdes i henhold til Vejdirektoratets Tegningsstandard – fagtema: trafikafvikling. Link: http://ts.vejdirektoratet.dk/_layouts/Enabling.VD/NavigationLanding.aspx?term=12

4.05 Procedurer Entreprenøren skal udarbejde en procedure for trafikomlægninger under anlæg. Proceduren skal med tegninger og/eller tekst beskrive, hvordan og hvornår trafikken – herunder de bløde trafikanter - på vejen omkring arbejdsstedet håndteres, og hvilke justeringer af skilte og striber mv. der skal foretages i den forbindelse. På eksisterende veje skal proceduren beskrive, hvordan og hvornår spor afspærres og åbnes. Arbejdsområder skal fremgå af tegningerne.

4.06 Smiley- og kampagnetavler Vejdirektoratet ønsker under projektet flere trafikantkampagner. Skiltenes størrelser, udformning samt instruktion for etablering findes på vd.dk, her http://kls.vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/leverando

http://kls.vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/leverandoerportal/Kvalitetsledelsessystem/Vejogtrafikfaglighed/trafikafvikling/Sider/Informationsskilte.aspx


139



erportal/Kvalitetsledelsessystem/Vejogtrafikfaglighed/trafikafvikling/Sider/Informationsskilte.aspx I projektet skal indeholdes følgende Små kampagneskilte (Bilag 1): 30 tavler Store kampagneskilte (Bilag 2): 6 tavler Smileyskilte (Bilag 3): 18 tavler For alle tavler gælder, at de tilpasses og opsættes, flyttes og nedtages, så de passer med entreprenørens egne arbejdsområder. Skilte skal udføres med ikke reflekterende folie. Smileyskilte opsættes pr. 2 km og i hele anlægsperioden. Antallet kan variere efter længden og varigheden på arbejdsområderne. Entreprenøren skal i sit tilbud også indregne færdselsregulerende foranstaltninger for levering, opsætning, vedligeholdelse og nedtagning. Etablering af kampagner samt skiltenes påskrift aftales med tilsynet før bestilling.

4.1 Alment

Vejmyndighedens tilladelse skal foreligge før:

• afbrydelse af eksisterende vejforbindelser og adgangsveje

• etablering af afspærring i forbindelse med omkørsel

• omlægning af trafik til interimsveje eller erstatningsveje

Adgangen til private ejendomme langs de af entreprisen berørte veje skal opretholdes med så få gener for lodsejerne som muligt. Arbejdskørsel på befærdede arealer skal tilrettelægges og udføres, så sikkerhed og fremkommelighed for trafikanterne, herunder begrænsning af ventetider, prioriteres højt. Entreprenøren skal tilrettelægge sit arbejde således, at forsvarlig trafiksikkerhed opretholdes på og omkring arbejdsområder og anstillingsplads.

Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den etablerede afspærring og afmærkning. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder. Entreprenøren for denne entreprise forestår den almindelige drift og vedligehold af de færdselsregulerende foranstaltninger, der etableres i entreprisen. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte, bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg, skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes.




140



Entreprenøren skal sikre, at der til enhver tid er den aftalte skiltning, herunder foretage afdækning af skilte, der ikke er i brug. Entreprenøren skal gennemføre kontrol af afmærkning i henhold til indhentet tilladelse til råden over vejareal samt BEK nr. 818 om afmærkning af vejarbejder m.v. Kontrollen skal dokumenteres i logbog, der som minimum har følgende informationer:

• Hvem der har forestået kontrollen

• Tidspunkt for kontrol

• Sted

• Observationer

• Afhjælpende foranstaltninger (renholdelse, afprøvning, udskiftning, korrektioner, retablering)

Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og faktiske konstruktionsarbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da forhold i arbejdsområdet, herunder hensyntagen til arbejdsmiljøet kan medføre andre sikringsforanstaltninger end de, der kræves for trafikken. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed – Vejdirektoratet eller kommunen – der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik.

Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider for vejarbejder og trafikomlægninger, som pt. er:

Spærretider for M40 Fynske motorvej i vestgående retning: Mandag – torsdag: kl. 06.00 – 19.30 Fredag: kl. 06.00 – 20.00 Lørdag: kl. 08.00 - 18.30 Søn- og helligdage: kl. 09.00 – 21.00 Rejsedage: kl. 06.00 – 21.00 Spærretider for M40 Fynske motorvej i østgående retning: Mandag – torsdag: kl. 06.00 - 19.00 Fredag: kl. 06.00 – 19.00 Lørdag: kl. 08.00 – 19.00 Søn- og helligdage: kl. 09.00 – 21.00 Rejsedage: kl. 06.00 – 21.00 Se i øvrigt aktuelle spærretider på www.vejdirektoratet.dk. I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i ydersider med lånt nødspor, er trafikområdet vejsidens 2 reducerede kørespor med kantbaner og rabatter – alt med en bredde af det frie rum på min. 8,5 m – samt eventuelle nødpladser på strækningen. I delområder på motorvejen, hvor der pågår arbejder i midterrabatten, består trafikområdet i hver vejside generelt af:

• Indre kantbane mod arbejdsareal

• 2 reducerede spor

http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/vejregler-og-tilladelser/tilladelser/Sider/Spærretider.aspx


141



• nødspor. Kørespors grænser markeres med kantlinjer, der ved arbejdsområder og på enkelte andre strækninger suppleres med kantafmærkning (N42), energiabsorberende afspærring eller trafikværn. Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i håndbogen “Afmærkning af vejarbejder m.v.” i gældende udgave med tilhørende tegninger. Arbejdet omfatter opstilling, flytning, inspektion, drift og fjernelse af afspærringer og afmærkning.

Afspærrings- og afmærkningsmateriel leveres af entreprenøren. Følgende foranstaltninger skal påregnes udført indenfor entreprisen: • Etablering, drift og vedligehold af

færdselsregulerende foranstaltninger på motorvejsarealer og andre vejarealer

• Midlertidig annullering af tavler

• Demarkering af kørebaneafmærkning på motorvej (striber)

• Etablering af midlertidig kørebaneafmærkning på motorvej (striber)

• Interimsbelægninger

• KM-tavler

• Smiley- og kampagneskilte

Aktuelle spærretider for vejarbejder og trafikomlægninger fremgår af www.vd.dk

Adgang til arbejdsområder placeres i henhold til aftaler med vejmyndigheden, bl.a. igennem trafikafmærkningsplaner i rådighedstilladelser.

Følgende veje afbrydes i perioden:

motorvejsramper. Ved ansøgning om tilladelse til spærring af motorvejsrampe (ROV) benyttes omkørselsvejvisning jf. tegningsbilaget. Følgende veje må ikke afbrydes i samme periode: Motorvejsramper som danner omkørsel for hinanden kan ikke tillades spærret i samme tidsperiode. Alle omkørsler ved spærring af ramper er givet af bygherre og fremgår af tegningsbilaget.


142



Der må ikke foregå afmærkning og afspærring for arbejder af kort varighed i tåget eller usigtbart vejr. Entreprenøren skal levere og opsætte samt i byggeperioden vedligeholde afmærkning og trafikværn til erstatning for demonterede autoværn/rækværker samt sikring af arbejdsområdet. I forbindelse med ansøgning om rådighedstilladelse stiller entreprenøren forslag til opstilling af trafikværn og afspærringer, som skal godkendes af vejmyndigheden. Afspærring og trafikværn skal fjernes af entreprenøren efter endt brug.

Kontrol af afmærkning kan dokumenteres ved foto af afmærkningen indeholdende dato og GPS-koordinater.

4.1.1 Arbejdets omfang

Arbejdet omfatter:

• Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på motorvejsarealer og andre vejarealer, herunder højdevarsling.

• Midlertidig annullering af tavler

• Interimsbelægninger for trafikken bl.a. i rabatter, spærreflader og som interimsramper.

• Smiley- og kampagneskilte

I færdselsregulerende foranstaltninger indgår nedenstående elementer, der placeres iht. de godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling:

• Trafikværn

• Tvær- og kantafmærkning

• Demarkering af kørebaneafmærkning

• Etablering og efterfølgende demarkering af midlertidig kørebaneafmærkning

• Diverse færdselstavler

• Energiabsorberende afspærring

• Gult blink, lys eller løbende lys

• Afmærkningsvogne/TMA

• Ledebjælke Endelige afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. SAB – Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, hvorfor udbudsmaterialets tegninger er orienterende og angiver de principløsninger, som myndighederne på lignende arbejder har kunnet godkende.


143



Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer. Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og TC, forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger.

4.1.2 Anlægslogistik

Entreprenøren skal udføre arbejdet i henhold til nedennævnte fasebeskrivelser for anlægslogistik, medmindre andet aftales med bygherren. Entreprisens anlægslogistik inkl. tilhørende trafikforanstaltninger kan frit vælges af entreprenøren inden for de angivne bestemmelser og vilkår fra nærværende udbudsmateriale, herunder også fra vejmyndighederne. I denne forbindelse henledes entreprenørens opmærksomhed på hovedforslaget og hovedtidsplanen, herunder

• Forarbejder udenfor spærretiden, herunder interimsasfalt for trafikafvikling ved arbejder med faunapassage Gremmeløkke Å og omisolering af UF bro 71, Ejbyvej.

• Etablering af ny vognbane 1 og nødspor med prioriteret opstart i den sydlige (østgående) motorvejshalvdel, af hensyn til fremdrift på etablering af nyt afvandingssystem, herunder regnvandsbassiner som alle er placeret syd for motorvejen. Ligeledes er støjvold placeret syd for motorvejen.

• Gennemførelse af broarbejder udføres i samme periode som det øvrige vejanlæg etablerer ny vognbane 1 og nødspor af hensyn til trafikkens flow

• Gennemførelse af broarbejdets etape 1 kræver forstærket midterrabat med interimsasfalt hvor trafikken placeres (forarbejdet)

• Gennemførelse af broarbejdets etape 2 kræver forstærket nødspor på den nordlige motorvejshalvdel, samt en færdigudvidet motorvej på den sydlige halvdel hvorpå trafikken placeres.

• Forceret etablering af nye ramper med nødspor til trafikomlægning, for at kunne tilgå


144



motorvejens nødspor og rampekile (slips) i samme arbejdsområde. Samt for at tilvejebringe genindbygningen af TSG fra eksisterende ramper i nye nødspor på samme ramper

• Genindbygning af øvrig TSG i motorvejens nødspor ved rasteplads Ålsbo Nord udføres i så effektiv og kortvarig en arbejdsgang som muligt

• Etablering af midterrabat, herunder afvanding og belægning, hvor der gøres særlig opmærksom på tilstedeværelsen af TSG som skal undgås at blive blotlagt. For dette forefindes principtegninger for udvidelse samt udgravning- og arbejdsprincip for dybe afvandingskonstruktioner i tegningsbilaget

• Opretning af tværprofil på eksisterende vognbaner samt slidlag udføres i 2023

• Krav om trafikværn mellem arbejdssteder for asfaltarbejder og trafikområder med skiltet hastighed på 80 km/h

• Krav om trafikværn mellem kørselsretninger ved trafikafvikling som 4+0 ved broarbejder.

Entreprisens projekt og mængder for trafikafvikling er

baseret på det beskrevne.

Udbudsmaterialets angivelser om omfang og indhold samt vejledninger og rammer for projekt og udførelsen er baseret på det beskrevne.

Entreprisens arbejder skal udføres dels i arbejdsområder, der vil medføre restriktioner for trafikken på enten statsligt eller kommunalt trafikområde, og derfor fordrer rådighedstilladelse herfor, dels i arbejdsområder, der kan etableres uden restriktioner for trafikken. Arbejdsområder i sidearealer langs motorvejen, som er mere end 3 m fra nødsporskant og er uden adgangsvej fra motorvejen, fordrer ingen rådighedstilladelse. Hovedtidsplanen viser, hvilke arbejdsområder, der er forudsat etableret med indhentet rådighedstilladelse fra vejmyndigheder for udførelse af entreprisens vej- og broarbejder. Arbejdsområder for arbejder, der kan udføres uden ændringer for trafikken på motorvej eller offentlig vej, er ikke medtaget på hovedtidsplanen.


145



Hovedtidsplanen viser hovedforslagets rækkefølge af arbejdsområder og den bruttoarbejdsperiode, der i forslaget er til rådighed til de samlede nødvendige arbejder inden for det enkelte arbejdsområde jf. det udbudte projekts bestemmelser, mængder og konstruktioner. Længden af perioden til arbejder i de enkelte arbejdsområder er ikke et udtryk for arbejdets omfang, men alene en angivelse af den periode inden for hvilken arbejderne i arbejdsområdet bør være udført, for at den udbudte løsning, herunder afhængigheder for trafikafviklingen, kan følges.

Anvist anlægslogistik ved vejarbejder på motorveje med lånt nødspor er baseret på, at:

• der kan etableres et arbejdsområde, inkl. adgangsveje, med en længde på maksimalt 800 m i nødsporet. Mellem to arbejdsområder med lånt nødspor skal der være en strækning på mindst 100 m udlagt til nødplads.

• vejarbejder for og med nye belægninger i alternativt tracé for ramper fremmes, så trafik kan omlægges dertil og vejarbejder i arbejdsområdet kan udføres i anvist tidsperiode.

Arbejder for motorvejsudvidelsen skal udføres i arbejdsområder, der strækningsvis udføres, jf. model for symmetrisk udvidelse (se principtegning i tegningsbilag)>. På delstrækninger er der undtagelser for trafikkens placeringer ift. det på principsnit angivne, især hvor trafikken placeres for hensyntagen til broarbejder. Udførelsen af broarbejder skal koordineres med arbejder for vejudvidelsen og i en rækkefølge, så bestemmelser, jf. SAB - Styring og samarbejde, pkt. 3.1, overholdes. For forudsat rækkefølge af broarbejder for den enkelte bro henvises til tegning over broens byggefaser. Forudsat rækkefølge af arbejder for motorvejsudvidelsen er angivet i hovedforslagets tværsnit i tegningsbilaget. Inden trafik omlægges for etablering af næste arbejdsområde, er angivet, at alle mulige arbejder i arbejdsområdet skal være udført,


146



herunder også arbejder i yderrabat inkl. eventuelle autoværn, kantpæle og støjskærm. Som variant til det skitserede stade for omlægning af trafik kan delarbejder i rabatarealer udskydes mod opsætning af trafikværn T3 og/eller N42 langs yderkant af nødspor. De heraf følgende supplerende arbejder – som nævnte trafikværn/N42 - er biydelser til de af entreprenøren udskudte arbejder. Langs motorvejens kørespor skal der til stadighed være kantpæle(-plade) eller N42. Interimsbelægninger for trafik udføres, hvor trafik skal forlægges til områder uden for eksisterende kørespor (kant af kantstribe mod trafik) enten i side mod yderrabat eller i midterrabat for især arbejdsområder for broarbejder eller for udførelse af overledning af trafik henover midterrabatten.

Følgende arbejder skal af hensyn til trafikafviklingen udføres uden for motorvejens spærretider:

• Trafikomlægninger på motorvej inkl. ramper

• Arbejder i motorvejens midterrabat bl.a. interimsbelægninger, da disse arbejder skal udføres inden kørebane er udvidet og derved muliggør arbejdsområde ved midterrabat med 2 vognbaner i hver vejside

• Fjernelse eller etablering af portaler eller skilte over kørespor.

4.1.3 Adgangsåbninger

På motorvejen skal adgangsåbninger til arbejdsområder langs kørebanens højre side placeres primært ved nødpladser eller ved enden af en afmærkning af et arbejdsområde. Til øvrige arbejdsområder langs motorvejen etableres adgangsåbninger på tilsvarende måde som nødpladser, dog er de etablerede åbninger i afspærringen i disse arbejdsområder ikke en del af trafikområdet. På hele entreprisens udstrækningen tillades det at én nødplads ad gangen, midlertidigt afbrydes i op til 10 dage i forbindelse med at vejkasse og asfalt udføres for nyt spor 1 – dermed er der op til 1600 m i mellem adgangsåbninger i op til 10 dage.


147



Ved udkørsler fra arbejdsområder, der er i venstre side af trafikretningen, skal hastigheden ved hver udkørsel bestilles sænket kortvarigt til 50 km/h, alternativt skal adgangsåbningerne være 300 m lange.

Alene ved til- og frakørsel mellem motorvej eller motortrafikvej og arbejdsområde anvendes gult blinkende lys, der er tydeligt synlig fra alle retninger.

4.2 Materialer

Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i håndbogen ”Afmærkning af vejarbejder mm.” i gældende udgave.

4.2.1 Midlertidig kørebaneafmærkning

På motorveje/-trafikveje inkl. ramper anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 eller gul kørebaneafmærkning med RL som min. R4 iht. AAB - Kørebaneafmærkning. Ved vejarbejder af længere varighed og for kørebaneafmærkning gældende i vinterperioden, anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm. Midlertidig kørebaneafmærkning for anvendelse alene i samme sommerperiode, på statens veje og på slidlaget etableres ved anvendelse af gul eller hvid vejmarkeringstape, der udlægges i længder af maks. 5 m. Vejmarkeringstape og tilhørende primer må kun benyttes i perioder jf. producentens forskrifter om tidsangivelser. Ved anvendelse af vejmarkeringstape og tilhørende primer skal entreprenøren inden udlægning kunne dokumentere, at producentens forskrifter er opfyldt. Kant- og vognbanelinjer udføres profilerede på motorveje og ramper. Det er entreprenørens ansvar at midlertidig kørebaneafmærkning skal være retvisende og intakt i hele vejarbejdsperioden.

4.2.2 Diverse færdselstavler på en eller to standere og markeringskegler

Der anvendes følgende tavler:

• Advarselstavler (A), Vigepligtstavler (B), Forbudstavler (C), Påbudstavler (D) og


148



Oplysningstavler (E), inkl. undertavler (U) og omkørselstavler (F) på en stander.

• Midlertidige oplysnings-, orienterings- og vejvisningstavler inkl. undertavler på hhv. én eller to standere.

• N42.2 og N42.3, kantafmærkning med dimensioner jfr. håndbogen “Afmærkning af vejarbejder m.v.”

• N44,1 markeringscylinder, N44,2 markeringskegler og N44,3 vognbanedeler

• Rød/hvide lægter som længdeafspærring mellem N44,1 og N44,2.

• O41-45 på 2 standere

• N 43 spidsmarkering Alle tavler skal udføres som anført i Vejdirektoratets tegningsstandard for vejtavler.

4.2.3 Trafikværn

Krav til trafikværn, som er godkendt til vejarbejder, fremgår af BEK nr. 818 om afmærkning af vejarbejder mv. § 67

Valg af trafikværnsklasse for trafikken foretages af vejmyndigheden på grundlag af entreprenørens oplysninger om, hvilke arbejder der udføres hvor og i hvilke tidsrum i arbejdsområdet. Som grundlag for entreprenørens planlægning af arbejdet, herunder planlægning af supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, vil følgende ligge til grund for vejmyndighedens valg:

• Der skal være plads til trafikværnets arbejdsbredde.

• Trafikværn med W (dyn) ≤ 0,10 m og H≥1,0 m må kun anvendes som trafikværn mod trafikområdet ved stationært manuelt arbejde som uundgåeligt skal udføres tæt op ad værnet og som ikke kan udføres maskinelt.

• Hvor der inden for vejtrafikkens sikkerhedszone jfr. vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere er risiko for nedstyrtning til eller kollision med jernbanearealer, underførte færdselsarealer eller opholdsarealer for vejens naboer anvendes trafikværn med W ≤ 1,3 m, højde H ≥ 0,8 m.

• Trafikværn opsættes primært for at beskytte vejtrafikken efter reglerne anført i vejregler for vejautoværn og påkørselsdæmpere

• Hvor der er risiko for at genstande fra arbejdsområdet på grund af arbejdet indenfor


149



arbejdsområdet, f.eks. ramning, kommer ud i trafikområdet skal anvendes trafikværn med H ≥ 1,00 m og W(dyn) ≤0,1 m.

• Trafikværn opsat i oversigtsarealer må ikke være højere end 0,80 m.

4.2.4 Energiabsorberende afspærring

Energiabsorberende afspærring anvendes som følger:

• På autoværn og trafikværn som ikke adskiller kørselsretninger, kan bruges enkelt-dæksæt som påkørselsdæmper foran autoværn- og trafikværnsender.

• På autoværn- og trafikværn som adskiller kørselsretninger skal autoværn- og trafikværnsender udføres med godkendte energiabsorberende trafikværnsender testet efter DS/EN 1317-4 eller tilsvarende standard

• Dobbeltdæksæt eller 3 dobbeltdæksæt med kædefang som energiabsorberende tværafspærring.

Som trafikværnsender kan også anvendes godkendte energiabsorberende trafikværnsender testet efter DS/EN 1317-4 eller tilsvarende standard.

4.2.5 Gult lys, hvidt lys, blik eller løbende lys

Nedennævnte skal overholde krav i BEK nr. 818 om afmærkning af vejarbejder mv.

• Z93 Gult blinksignal.

• Løbelys.

• N46 markeringslygter.

4.2.6 Ledebjælke

Sammenkoblede elementer skal være af samme type og fabrikat. Ledebjælke skal have farven gul. Ledebjælken skal være udført i et materiale, der gør, at elementerne hver for sig kan håndteres af én mand. Ledebjælkens højde skal være mellem 50 mm og 130 mm. Ledebjælkens bredde skal være mellem 200 mm og 300 mm. Kørebanen skal kunne afvandes upåagtet, at ledebjælken er placeret på belægningen (vand skal kunne strømme under ledebjælken).


150



Ledebjælken skal være forberedt for montering af reflekser, faner og kantafmærkningsplader. Reflekser skal gengive ledebjælkens form, så den kan erkendes i mørke. Udstyr, der påmonteres ledebjælken, må maksimalt monteret måle 1 m i højden, når der måles fra kørebanen.

4.3 Udførelse

4.3.1 Generelt

Ved start af en omlægning indmeldes dette til trafikcentret (TC). Inden en trafikomlægning afsluttes og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til TC. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. Alle kortvarige godkendte indgreb skal senest dagen før kl. 12 være varslet til vejmyndighedens (trafik-)tilsyn. Ved alle trafikomlægninger, fjernes i trafikområdet alle kørebaneafmærkninger, der ikke er i rigtig placering for forestående placering af vognbaner eller er i en afstand på min. 100 m fra punkt, hvor ny linje afviger fra eksisterende Hvid kørebaneafmærkning, der skærer på tværs af de med gul vejmarkering etablerede vognbaner, fjernes eller annulleres ved maskering i vognbaner og indtil en afstand på 2 m fra skæringspunkt med kantlinjer. Kørebaneafmærkning, der midlertidigt annulleres i aktuelle sommerperiode, udføres ved maskering med sløringsmaling svarende til den eksisterende asfaltbelægnings farve. Maskeringen må ikke være reflekterende. Kørebaneafmærkning af termoplast - der ikke annulleres ved maskering - fjernes med


151



plantallerkenfræser, ved vandfræsning, vandspuling eller med fin demarkeringsfræsning med en linjeafstand på maksimalt 3 mm, og med en fræsevalse med en bredde på maksimalt 0,35 m, så der ikke skabes for trafikanten vildledende "ar" i asfaltbelægningen, herunder især i slidlag. Kortvarige lån af trafikområder samt lån af trafikområder for etablering af færdselsregulerende foranstaltninger på motorvejen planlægges og udføres iht. retningslinjer angivet i vejdirektoratets instruktion ”Råden over vejareal” og håndbogen "Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje”. Midlertidig annullering af tavler ved overstregning eller tildækning skal udføres i henhold til anvisninger og anbefalinger i håndbogen ”Afmærkning af vejarbejder m.v.”

4.3.2 Trafikværn

Trafikværn opsættes efter afsætningsdata angivet ved stationeringer på afmærkningsplaner for trafikafvikling og tværprofil for den aktuelle fase. Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse overgangstykker anvendes. Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i fabrikantens monteringsvejledning. Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske arbejdsbredde. Trafikværn, benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkørselsfarlige materialer/genstande indenfor sikkerhedszonen fra køresporkant eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde, skal ligeledes være T3, sikkerhedsklasse A. Trafikværn må ikke kunne hindre overfladevand fra kørebanen i at komme væk.

4.3.3 Ledebjælker

Ledebjælken skal kunne fungere som kørebanedeler. Ledebjælken skal overholde de under dokumentation anførte krav til forskubning ved påkørsel. Det kan


152



tillades, at elementerne indbyrdes kobles sammen/spændes sammen, men ledebjælken må ikke fastgøres til belægningen. Påmonteret udstyr må ikke løsrive sig ved/efter påkørsel. Udstyr skal være eftergivelig ved påkørsel og selv-oprettelig til opretstående stilling efter påkørsel. Ledebjælken påbegyndes og afsluttes som angivet i fabrikantens monteringsvejledning. Der monteres reflekser pr. ca. 5 m og minimum på det første og sidste element af ledebjælken.

4.4 Kontrol

4.4.1 Kontrol og eftersyn af afmærkning

Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungerer fejlfrit. Entreprenøren skal udføre et eftersyn af al afmærkning mindst 3 gange dagligt på hverdage og 2 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle eftersyn dokumenteres med logbog. På hverdage udføres 1. eftersyn mellem kl. 05:00 og 6:30, 2. eftersyn mellem kl. 11:00 og 13:00 og 3. eftersyn mellem kl. 19:00 og 21:00. På søn- og helligdage skal der være mindst 6 timer mellem de to eftersyn, og begge udføres mellem kl. 7:00 og 18:00. Logbog med fotos for en given dag, skal bygherren have adgang til, på Projectwise, senest 5 arbejdsdage efter at kontrollen er udført Alle kontroller skal fremgå af logbogen. Ved tilkald fra bygherren eller TC vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger (eksempelvis manglende strøm til signalanlæg eller løbende lys), har entreprenøren en mobiliseringstid – i døgnets 24 timer – på højst 30 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken.


153



4.4.2 Logbog

Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer:

• Hvem har forestået eftersynet og hvornår?

• Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser?

• Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater).

• Hvad er rettet og hvornår.

• Er der foretaget andre foranstaltninger (fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)?

Hvert eftersyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder. Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal:

• Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført.

• Hvem har udført ændring, hvorfor.

• Hvornår er indmeldinger herom givet til TC og af hvem.

5 LEDNINGER

Entreprenøren skal hos ejere af eksisterende ledninger indhente oplysninger om den detaljerede beliggenhed af ledninger m.v. inden for arbejdsområdet. Vedrørende ledningsejere henvises til Ledningsejerregistret (www.ler.dk). Entreprenøren skal gøre sig bekendt med og nøje overholde ledningsejeres forskrifter for arbejde i nærheden af ledninger. I god tid, inden arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger, skal entreprenøren give ejerne og bygherren besked herom. Entreprenøren skal påregne at prøvegrave for at opsøge anviste ledninger, som skal bevares. Eventuelle omlægninger eller fjernelse af eksisterende ledninger vil blive foretaget af ledningsejerne, eventuelt ved anden entreprenør, efter nærmere aftale mellem ledningsejere, bygherre og entreprenør. Det påhviler entreprenøren at træffe nødvendige aftaler med ledningsejere angående flytning eller

Af de i SB ad § 6 stk. 3 anførte dokumenter (ledningsprotokollens tekniske skema og fagmodel fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af bygherren, herunder afvandingsledninger, signalkabler og kabler for nødtelefoner, ikke nødvendigvis er angivet på ledningsplanerne. De er i øvrigt ikke nærmere omtalt i protokollerne, idet omlægning eller sløjfning af disse anlæg er indeholdt i denne entreprise. Det understreges, at de på ledningsplanerne viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler. Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før arbejdet påbegyndes. Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af ledningerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler. Opmærksomheden henledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan være behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger flere gange.

http://www.ler.dk/


154



omlægning af ledninger. Alle aftaler skal forelægges bygherren inden iværksættelse. Hvor der træffes uforudsete ledninger, skal det pågældende delarbejde om nødvendigt standses, og bygherren omgående underrettes. Såfremt der sker skade på ledninger, hvis tilstedeværelse ikke på forhånd er oplyst, vil udgifterne til udbedring af skader blive godtgjort entreprenøren, men kun hvis de foreskrevne arbejdsprocedurer og forsigtighedsregler er fulgt. Entreprenøren har selv pligt til at rekvirere syn fra myndigheder, forsyningsselskaber m.v. samt at foretage alle til- og afmeldinger til disse.

Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, skal entreprenøren give besked til ledningsejerne indenfor den aftalte tidsfrist. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet, skal entreprenøren orientere ledningsejerne og bygherrens tilsyn for en klarlæggelse af ejerforhold.

Særlige forhold ang. stærkstrømsanlæg: Luftledningsanlæg: Vores Elnet A/S 2 30 kV luftledninger og Energinet Eltransmissions 2 stk. 400 kV luftledningsanlæg langs motorvejen flyttes ikke og kan ikke tages ud af drift af hensyn til vejbyggeriet. Af hensyn til forsyningssikkerhed og personsikkerhed skal følgende vilkår iagttages: At der ikke etableres byggeplads, oplag, langsgående kørevej eller foretages terrænændring under ledningerne. At der opsættes markering af maksimalhøjde for arbejde incl. bevægelige maskindele omkring luftledningerne, f.eks. med skilte med max. højdeangivelse suppleret med galge/port efter nærmere aftale med Svend Magnussen, [email protected] At der anvendes højdestop på maskiner, som skal færdes under luftledningerne. At entreprenør skal søge om arbejdsinstruktion *, hvis der skal arbejdes inden for respektafstanden dvs. 15 m fra yderste fase/ledning på el-anlæggene og over 3 m over eksisterende terræn. *Elsikkerhedslovens BEK 1112 af 18/08/2016, se tegning med forklaring til respektafstand for luftledningsanlæg. Ansøg om afsætning af anlægget i marken og arbejdsinstruktion på mail til [email protected]. Arbejdsinstruktion skal være underskrevet af entreprenør og returneret til [email protected] før igangsætning af arbejde.







155



Jordkabelanlæg: Energinet Eltransmissions 150 kV jordkabelanlæg, der krydser motorvejen, flyttes ikke og tages ikke ud af drift. Jordkabelanlæggets rørføring forlænges ikke. Arbejdsarealet indskrænkes, så der kun foregår kørsel med tunge maskiner der, hvor jordkabelanlæggets faser er beskyttet med rør. Der skal udlægges køreplader over rørføringen i hele anlæggets bredde. Ansøg om afsætning af anlægget i marken og arbejdsinstruktion på mail til [email protected]. Arbejdsinstruktion skal være underskrevet af entreprenør og returneret til [email protected] før igangsætning af arbejde. Øvrigt: Indenfor respektafstanden er der restriktioner efter ’Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af ikke-elektrisk arbejde i nærheden af elektriske anlæg’, BEK nr. 1112 af den 18/08/2016. Der skal derfor indhentes en arbejdsinstruktion, når der foregår arbejder i en højde over 3 m fra eksisterende terræn inden for en afstand på 15 m fra yderste fase.






156



Det betyder, at den enkelte entreprenør, som arbejder i nærheden af vores højspændingsanlæg dels skal søge arbejdsinstruktion hos Eltransmission på mail [email protected] og dels returnere arbejdsinstruktionen i underskrevet stand inden arbejdet påbegyndes.

Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af:

• Elforsyningsanlæg: ”Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af ikke-elektrisk arbejde i nærheden af elektriske anlæg”, i gældende udgave (se https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg

• Naturgasledninger: ”Pas på gasledningerne! Sikkerhedsforskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger”, De Danske Naturgasselskaber og HOFOR, i gældende udgave (se f.eks. https://energinet.dk/Om-sikkerhed-og-beredskab/grave-nær-ledninger/pas-paa-gasledningerne

Entreprenøren skal være opmærksom på, at kabelflytninger normalt ikke kan foretages i frostvejr.

Nøjagtig ledningsplacering skal fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede. Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer.

Såfremt ledningsejeren ikke selv vil foretage nødvendige ændringer, skal entreprenøren udføre disse efter nærmere aftale med bygherre og ledningsejer, og under respekt for ledningsejerens anvisninger.

5.1 Verifikation af eksisterende ledninger

Når entreprenøren har lokaliseret ledningen eller ledningsejeren har påvist ledningen, skal entreprenøren ved håndgravning blotlægge alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De


https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg

https://www.sik.dk/erhverv/elinstallationer-og-elanlaeg

https://energinet.dk/-/media/37760E281B02475ABBC769C149B82863.pdf?la=da&hash=D75705B412EB3F5854F3F493A53E00CA3DD80BAA




157



af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne skal overholdes. Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, skal bygherrens tilsyn og ledningsejerne underrettes, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z) af entreprenøren, hvorefter entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger.

5.2 Sikring

Entreprenøren skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast, og til formålet udarbejde arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger. Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg skal den fritliggende installation afstives mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikringsmetode skal forelægges ledningsejer til accept samt for bygherrens tilsyn til orientering, inden arbejdet påbegyndes. Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra spunsningsudstyr og kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale mellem ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Ledningsprotokollerne kan indeholde sådanne bestemmelser.

6 LABORATORIEFACILITETER

Omfang af prøvning og målinger, der skal kunne udføres, fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Entreprenøren skal have adgang til laboratoriefaciliteter, hvis kapacitet med hensyn til såvel personale som udstyr skal være så stor, at kontrol af arbejdet kan gennemføres i et omfang, der sikrer en fyldestgørende dokumentation af arbejdets kvalitet.

De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede prøvninger kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolordning. Prøvningen udføres i henhold til de prøvningsmetoder, der fremgår af det i SB ad § 6 stk. 3 angivne materiale. I denne forbindelse skal en entreprenør – der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøvningsresultater


158



kontrolleret i forhold til den nationale ringprøvning mellem jord, grus-, og betonlaboratorier (geoteknik), og asfalt- og bitumenlaboratorier – i god tid inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrollen nødvendige laboratorieprøvninger, -analyser etc.

Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen:

• Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål og luftindhold (Press-ur-meter)

• Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (Opbevaring i termostatstyret vandbad udføres på produktionsstedet)

• Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton]

• Vedhæftning og sammenhængsstyrke mellem reparationsbeton eller -mørtel og underlag bestemt ved aftræksforsøg

• Prøvebelastning af iborede ankre og armeringsjern.

Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøvningslaboratorier som angivet i SAB samt AAB. Alle prøvninger vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, skal udføres af eksternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser.

Umiddelbart efter prøvningernes udførelse skal prøvningsresultaterne afleveres til tilsynet og gøres tilgængelige for bygherren i Vejdirektoratets entrepriseafregningssystem.

Der henvises til SAB - Styring og samarbejde, afsnit 2, vedrørende forberedende møder/ laboratoriemøder.

7 MILJØFORHOLD

7.1 Alment

Entreprenøren skal begrænse påvirkningerne af det omgivende miljø ved entreprisens gennemførelse, herunder:

• Udslip til atmosfæren, jorden og vandmiljøet

• Støj

• Vibrationer

• Støv

Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere bygherren om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette aftales nærmere med bygherren.


159



7.2 Støjgener

Entreprenøren skal gennem sin arbejdstilrettelæggelse forebygge vibrationsgener samt sikre, at eventuelle krav til maksimalt vibrationsniveau overholdes.

Entreprenøren sørger for, ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger, at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne.

Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Listen skal give bygherren mulighed for at informere de involverede kommuners kontaktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før de støjende aktiviteter igangsættes. Bygherren får dermed også mulighed for at informere de berørte naboer i passende tid før, de støjende aktiviteter igangsættes.

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener, således at de stillede krav kan opfyldes.

Særligt støjende arbejder som f.eks. kørsel med bæltekøretøjer, ramning af spuns, betonnedbrydning, betonskæring eller lign., skal udføres på hverdage mandag – fredag i tidsrummet kl. 07-18 eller lørdage kl. 07-14.

Målinger gennemføres i henhold til metode anerkendt af Miljøstyrelsen, se www.mst.dk.

7.3 Vibrationsskader og vibrationsgener

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og -gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt metoder og udstyr for måling af vibrationer.

For at imødegå vibrationsskader på omkringliggende bygninger må vibrationshastigheder ikke overstige 5 mm/s for boliger og 20 mm/s for erhvervsejendomme, målt på de omkringliggende bygninger. Ved firmaet ”Strandmøllen” skal der opsættes 2 vibrationsmålere med alarm til både entreprenøren og Strandmøllen. Opsætning skal ske efter nærmere aftale med tilsynet.

I bolignære områder må arbejder, som medfører vibrationsgener, kun gennemføres i dagtimerne, dvs. i tidsrummet mandag - fredag kl. 07-18.

http://www.mst.dk/


160



For vibrationskritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entreprenøren efter aftale med bygherren udføre vibrationsmålinger på fundamenter og i boligenheder i omkringliggende bygninger. Bygherren skal have mulighed for at følge vibrationsmålingerne. Vibrationsmålinger, der anvendes som dokumentation for opfyldelse af kravene, skal udføres af entreprenøren med udstyr kalibreret af anerkendt laboratorium. Kalibreringen skal ske inden for et halvt år før målingernes udførelse. Måling af vibrationer på bygninger skal ske i henhold til til DIN 4150. Entreprenøren skal rapportere vibrationsmålinger til bygherren senest 3 arbejdsdage efter udførelsen. Såfremt vibrationsmålingerne viser, at stillede krav ikke er opfyldt, skal entreprenøren iværksætte nødvendige foranstaltninger til imødegåelse heraf.

7.4 Støvgener

Entreprenøren skal gennem sin arbejdstilrettelæggelse forebygge støvgener. Entreprenøren skal i perioder med støvgener påregne at vande/sprinkle berørte arealer, jorddepoter m.v. én eller flere gange om dagen på arbejdsdage.

Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at anvende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kommunen forinden ansøges om tilladelse.

Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter.

7.5 Lugtgener

Entreprenøren skal, gennem sin arbejdstilrettelæggelse, forebygge lugtgener fra f.eks.

Entreprenøren kan under arbejdet forvente lugtgener i følgende områder:


161



bortgravning af forurenet jord, moseaflejringer, kloakslam m.m. Entreprenøren skal tilrettelægge arbejdet, således at kilden til lugtgenerne fjernes hurtigst muligt.

• i forbindelse med opbrydning og genindbygning af TSG på ramper, lokalitet ses af tegningsmateriale

• I forbindelse med opbrydning og håndtering af TSG på rastepladsen Ålsbo Nord og i forbindelse med genindbygning.

I forbindelse med opbrydning af TSG ved broender for omisolering af bro 71, UF af Ejbyvej.

I forbindelse med opbrydning af TSG ved opførelse af ny faunaunderføring bro 73.10 UF af Gremmeløkke Å.

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af lugtgener for anlægsarbejdets omkringboende, dels ved advisering af naboer, dels ved beskrivelse af, hvordan lugtgener minimeres. Advisering af naboer skal ske i samarbejde med bygherren.

7.6 Forurening på tilstødende veje og konstruktioner

Entreprenøren skal begrænse forurening af tilstødende trafikområder, så trafiksikkerheden ikke forringes.

Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer. Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer.

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener.

Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt.

7.7 Beskyttelse af naturtyper, dyre- og planteliv

Det påhviler entreprenøren, gennem sin arbejdstilrettelæggelse, at sikre, at naturtyper, dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast.

Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger § 3 - områder, fredskov og vandløb) inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der


162



Naturtyper, dyr og planter, der er beskyttet iht. lovgivningen, skal sikres. Foranstaltninger til beskyttelse af naturtyper, dyre- og planteliv skal løbende vedligeholdes.

iværksættes til sikring af, at naturtyper, dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted.

Der må ikke udlægges køreveje, depoter m.v. på de naturområder, der er angivet på 4047-27043, 4047-27044, 4047-27045 og 4047-27046

Der skal opsættes midlertidigt paddehegn i samme stationeringer som de permanente hegn angivet på tegning 047-27043, 4047-27044, 4047-27045 og 4047-27046, men på

ydersiden af arbejdsområderne. I digesvalers yngleperiode fra 1. april til 31. august må der ikke forekomme skrænter stejlere end anlæg 2.

Arbejderne må kun afvikles inden for det anviste arbejdsområde.

Arbejder i eksisterende regnvandsbassiner må kun udføres i perioden fra 1. september til 1. marts af hensyn til dyrelivet i bassinet.

7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening

Det påhviler entreprenøren, gennem sin arbejdstilrettelæggelse, at sikre, at der ikke sker udledninger til og forurening af recipienter og omgivelser som følge af arbejdet med opslæmmet jord, okker, cementslam, oliespild, emulsion eller andre miljøfarlige stoffer. Entreprenøren skal tilrettelægge sit arbejde, således at der i god tid før arbejdernes udførelse udføres nødvendige afværgeforanstaltninger, som kan imødegå en forurening. Afværgeforanstaltninger skal godkendes af bygherren. Hvis der konstateres forhold, der afviger fra det i projektmaterialet forudsatte, og dette medfører behov for midlertidige eller permanente etableringer eller ændringer af afløb til recipienter, varetager bygherren den deraf følgende myndighedsbehandling.

Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tanke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker med størrelse svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle beholder kan tilbageholdes.

Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Udførelse af afværgeforanstaltninger skal ske iht. de specifikke SAB’er, særligt SAB - Jordarbejder og SAB - Afvanding.

7.9 Håndtering af forurenet jord


163



Flytning af jord skal ske I henhold til BEK nr. 1452 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (jordflytningsbekendtgørelsen). Jord kan genanvendes frit uden anmeldelse, såfremt det håndteres inden for samme matrikel eller inden for nuværende og fremtidigt vejskel med samme vejbestyrelse og

• jorden ikke er kortlagt eller på anden måde kendt forurenet

• jorden fremstår uden tegn på forurening i form af lugt, misfarvning eller affald

Lettere forurenet jord fra anden matrikel må kun genanvendes efter fornøden myndighedsgodkendelse og bygherrens accept. Forurenet jord skal køres til godkendt jordmodtager, efter bygherrens accept. Entreprenøren skal på forlangende fremvise dokumentation for bortskaffelsen af forurenet jord i form af køre- og vejesedler fra godkendt modtageanlæg.

Krav fremgår af SAB - Jordarbejder, afsnit 7.

7.10 Affaldshåndtering og -bortskaffelse

Affald må kun genanvendes efter fornøden myndighedsgodkendelse og bygherrens accept. Affald og nedbrydningsmaterialer skal afleveres på modtageanlæg godkendt af berørte kommuner. Entreprenøren skal på forlangende kunne fremlægge dokumentation for bortskaffelse af affald i form af køre- og vejesedler fra transportør samt kvitteringer fra modtageanlægget.

Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndteringsplan ved en arbejdsprocedure, angive:

• Hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse

• Hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen

• Kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ

• Containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold

• Oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning

Miljøsanering inden nedrivningsarbejder Generelt Bygherren har iværksat forudgående miljøundersøgelse af bro 71 og 73 sammen med øvrige broer i etape 4047. Undersøgelsesnotatet indgår som en del af tilbudsgrundlaget jf. SB.


164



Mængdeoverslag fremgår af undersøgelsesnotatet. Entreprenøren skal i sit tilbud udelukkende medregne miljøsanering af de bygværksdele, der faktisk indgår i den aktuelle entreprises omfang Miljøsaneringen skal udføres forskriftsmæssigt med de nødvendige og lovformelige hensyn til miljø og arbejdsmiljø, og affaldet skal håndteres, sorteres, emballeres, mærkes og transporteres, så der ikke sker spredning, spild, sammenblanding, opblødning eller andre uhensigtsmæssigheder, hverken før, under eller efter arbejdet. Der skal i nødvendigt omfang indgå miljøvogn, afdækning, overdækning, etablering og drift af miljøzoner med og uden undertryk, tilhørende sluser samt personlige værnemidler. I tilbuddet skal indregnes alle omkostninger hertil. Tynd isolering bro 73 Der er ved undersøgelsen ikke truffet tynd isolering på fløjvæggenes bagside. Der skal dog ved tilbudsgivningen antages at være tynd isolering på broens vægge og fløjvægge. Såfremt dette i udførelsesfasen ikke træffes ved frigravningen, udgår miljøsanering heraf samt tilhørende tilbudslisteposter. Tyk isolering Der formodes at forekomme tyk isolering på overside af brodækket, bro 73, iht. byggetegningerne. Tyk isolering skal antages at være farligt affald pga. indhold af kulbrinter. Der er konstateret tyk isolering på 71 i henhold til undersøgelsesnotatet. Fuger bro 73 Elastisk fugemateriale i lodrette fuger i brovægge skal antages at indeholde PCB under grænseværdien for uforurenet affald. Fugematerialet skal derfor kildesorteres men ikke miljøsaneres.

Entreprenøren skal anmelde byggeaffald til kommunen, ligesom entreprenøren også skal anmelde affald med indhold af PCB, asbest og andre forurenende stoffer i henhold til kommunens retningslinjer.

7.10.1 Materialer og produkter

Entreprenøren skal, så vidt det er muligt, vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og


165



produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens ”Liste over uønskede stoffer” og Green Cities ”Liste over problematiske stoffer”, hvis der findes egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt:

• anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold

• undgås anvendelse af PVC-rør

• vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler

• anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bortskaffelse

• vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad.

• Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering.

Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående.

7.11 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder

Ved gennembrud af de beskyttede sten- og jorddiger, skal der tages størst muligt hensyn til kulturhistoriske og biologiske værdier, således at digegennembruddene laves så smalle som muligt. Bygherren har søgt om dispensation til at nedlægge følgende diger delvist og/eller midlertidigt:

• 183.4, matr.nr. 5a Erholm Hgd., Rørup

• 183.65, matr.nr. 5a Erholm Hgd., Rørup. • 185.7, mellem matr.nr. 6d og 7k, Ålsbo By,

Rørup

• 186.3 mellem matr.nr. 7000g og 5d, Ålsbo By, Rørup

• 186.3 mellem matr.nr. 5c og 10f, Ålsbo By, Rørup

• 186.6 matrikel 5f og 6a Fjelsted Ny, Fjelsted

• 190.3 mellem matrikel 31c og 22a Ejby By, Ejby

• 190.6 mellem matrikel 28a og 15i Ejby By, Ejby

• 190.8 mellem matriklerne 15i og 15b Ejby By, Ejby

• 191.8 matrikel 6d og 2s Indslev Tårup, Indslev

• 192.0 mellem matrikel 6e og 1b Indslev Tårup,

Indslev

• 191.8 mellem matrikel 11o og 9k Ejby By, Ejby

• 192.2 mellem matrikel 1c Indslev Tårup, Indslev og

7c Indslev By, Indslev


166



• 194.2 mellem matrikel 2h Indslev By, Indslev og 33a

Nr. Aaby By, Nr. Aaby 194.2 omkring matrikel 14b Nr. Aaby, Nr. Aaby

Der er søgt om tilladelse til at nedlægge diget i 183.3-183.6 i Hegnet langs motorvejen matr.nr. 7000g, fuldstændigt. I dispensationerne er der stillet følgende vilkår:

• Midlertidig nedlæggelse skal reduceres mest muligt.

• Diget skal reetableres med samme placering som det fjernede.

• Digernes øverste muldlag samt sten og andet jordfyld, der midlertidigt graves væk, skal lægges omhyggeligt i særskilte bunker, så det ikke opblandes med andet opgravet jord.

• Sten og jord lægges tilbage samme sted, i samme form og med samme opbygning, som det tilstødende intakte dige, dog ca. 20 % højere end resten af diget for at tage højde for efterfølgende jordsætning.

• Diget skal i opbygningen tilklappes til en fast og stabil form, evt. med bagsiden af en maskinskovl.at diger, der fjernes midlertidigt, skal være retableret senest 4 uger efter, at anlægsperioden er afsluttet,

Arbejdet skal stoppes og nærmeste statslige museum – jf. afsnit 1 - kontaktes, hvis der i forbindelse med jordarbejdet findes en for den pågældende lokalitet usædvanlig naturhistorisk genstand.

På plantegning nr. 4047-27043, 4047-27044, 4047-27045 og 4047-27046 er de beskyttede sten- og jorddiger vist. Der henvises til SAB – Arbejdsplads, afsnit 1.5: Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder.

8 GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Resultatet af eventuelt udførte geotekniske undersøgelser stilles til entreprenørens disposition og fremgår af de udleverede tegninger eller fremlagte rapporter.

Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geotekniske rapporter som nævnt i SB § 6 stk. 3. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren. I forbindelse med anlægsarbejdets udførelse skal entreprenøren, for alle fundamentsudgravninger,


167



rekvirere bygherrens geotekniske fagtilsyn. Fagtilsynet skal varsles min. 1 uge forud for det første besøg på pladsen, og herefter min. 24 timer forud for øvrige ønskede tilsyn. Bygherrens fagtilsyn skal som udgangspunkt kun tilkaldes, når den fulde udgravning for de enkelte fundamenter er klar.

Inden anlægsarbejderne igangsættes, skal alle filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske undersøgelser afproppes. Hvis entreprenøren vurderer, at det vil være formålstjenligt at kunne pejle enkelte boringer på et senere tidspunkt, aftales dette med bygherren. Placeringen af de filtersatte geotekniske boringer fremgår af de geotekniske rapporter. Afpropningen foretages ved at boringens pejlerør efter afskæring af de første 0,5 m under terræn fyldes med bentonit og boringsafslutningen fjernes. Afpropningen færdigmeldes til bygherren med angivelse af boringsnummer fra den geotekniske rapport.

9 VINTERFORANSTALTNINGER Krav til vinterforanstaltninger tager udgangspunkt i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011 om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november – 31. marts (vinterbekendtgørelsen) med tilhørende vejledning (se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137101

9.1 Alment

Med udgangspunkt i arbejds- eller udførelsesplanen skal entreprenøren senest 10 arbejdsdage før vinterperiodens start udarbejde en samlet plan for de foranstaltninger, der vurderes nødvendige og hensigtsmæssige for at gennemføre entreprisen i vinterperioden. Planen skal omfatte gennemførelse af alle arbejder omfattet af entreprisen som beskrevet i kontraktgrundlaget.

Foranstaltninger, der udføres for at gennemføre arbejdet i vinterperioden 1. november – 31. marts, omfatter både vejrligsbestemte og årstidsbestemte vinterforanstaltninger. Ved de årstidsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, som er nødvendige at iværksætte uafhængig af det aktuelle vejrlig. Ved de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der iværksættes i vinterperioden, så det aktuelle vejrlig ikke volder

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137101

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137101


168



skade på materialer og konstruktioner før, under og efter arbejdets udførelse. For betonarbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der ved betonstøbninger iværksættes hele året til hindring af skadelige temperaturforskelle og dem der iværksættes i vinterperioden grundet det aktuelle vejrlig. Ved andre arbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der udføres grundet aktuelle vejrlig i vinter- og sommerperioden.

Entreprenøren skal - som biydelser til de i øvrige SAB’er beskrevne arbejder i vinterperioden - udføre nedenstående:

• Årstidsbestemte vinterforanstaltninger

• Opbrydning af frossen jord med en frostskorpe på mindre end 100 mm

• Udførelse af simpel tørholdelse jf. SAB – Jordarbejder

• Udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger ved de arbejder, der er undtaget i bekendtgørelsen, men udføres jf. entreprisens arbejdsplan/udførelsestidsplan.

Arbejdets omfang Arbejdet omfatter:

• Udarbejdelse af en plan for de vinterforanstaltninger inkl. vinterberedskab, der planlægges udført/iværksat for arbejder jf. entreprisens arbejdsplan/udførelsestidsplan.

• Etablering af nødvendige vinterforanstaltninger på anstillingspladser så som orienteringsbelysning, frostsikring af installationer, interimsveje, inddækning m.v. af arbejdssteder, afvandingsforanstaltninger.

• Udførelse af årstidsbestemte vinterforanstaltninger for aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområder

• Udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger for de aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområderne

Grundlag:

• Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts – VEJ nr. 9458 af 28.9.2011.


169



• Vinterstøbning af beton. Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 125

Vejrligsbestemte foranstaltninger for gennemførelse af arbejder i vinterperioden er i øvrigt beskrevet i de respektive AAB og SAB.

9.2 Materialer

Til glatførebekæmpelse anvendes grus eller tøsalt. Til opvarmning af konstruktioner eller i telte anvendes afhængig af varmebehov varmeblæser eller varmekanon. Varm beton skal bestå af beton blandet af forvarmede tilsætningsmaterialer ved blanding på værk.

9.3 Udførelse

Generelle krav På grundlag af planen for foranstaltninger i vinterperioden aftales med bygherren omfang og kriterier for iværksættelse af de pågældende foranstaltninger. På byggepladser med flere sidestillede entreprenører indkalder bygherren til et møde med henblik på koordinering af foranstaltninger i vinterperioden. På mødet aftales etablering, anvendelse, vedligeholdelse og fjernelse af foranstaltninger i fællesområderne. De i planen beskrevne vinterforanstaltninger udføres til sikring af:

• At arbejdet holdes i gang i det for arbejdets fremdrift fornødne omfang.

• At der ikke sker skade på udført eller igangværende arbejde.

• At arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de stillede krav.

• At arbejdet umiddelbart igen kan optages, såfremt ekstreme vejrforhold har medført standsning.

Betonarbejder Ved lufttemperaturer under -5 °C eller hvis støbeskellene, der skal støbes mod, er under 0 °C, må betonstøbning kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat. Således skal al sne og is være fjernet fra den konstruktionsdel, der skal støbes


170



imod. Nødvendig isoleringsdækning og eventuel forvarmning skal udføres. De i AAB - Beton krævede målinger af betontemperaturen i konstruktioner under afbinding og hærdning, skal i vinterperioden foretages frem til betonen er frostsikker. Ved lufttemperaturer ned til – 5 °C udføres afdækning af nyudstøbt beton med presenninger, vintermåtter eller skumplastmåtter. Særlige foranstaltninger (ved lufttemperaturer under – 5 °C) omfatter eksempelvis overdækning af arbejdssteder med telte. Brug af varm beton vil normalt være nødvendig. Asfaltarbejder Asfaltmaterialer, der anvendes i vinterperioden, skal holdes varme frem til udlægningsstedet ved brug af isolerede og overdækkede vognlad. Asfaltarbejder må kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat for det aktuelle vejrlig, herunder udførelsesprocedurer til sikring af, at udlægning af asfalt udføres med den nødvendige asfalttemperatur indtil tromling og komprimering er afsluttet. Fugtisoleringsarbejder Såfremt krav til vejrforhold under udførelse, herunder temperatur- og fugtkriterier, ikke kan overholdes, skal der iværksættes nødvendige foranstaltninger, som f.eks. inddækning med opvarmet telt.

Vejrligsbestemte foranstaltninger for gennemførelse af arbejder i vinterperioden er i øvrigt beskrevet i de respektive AAB og SAB.

9.4 Kontrol

Generelt Der skal for hvert arbejdsområde udføres daglig logbog, af hvilken det som minimum fremgår:

• Hvilke foranstaltninger er udført og for hvilke arbejder/aktiviteter.

• I hvilke mængder er foranstaltningerne udført.

• Vejrprognose for evt. forebyggende foranstaltninger.


171



Kopi af denne logbog skal afleveres til bygherrens tilsyn ved udgangen af hver uge og senest den efterfølgende tirsdag.

10 SÆRLIGE FORHOLD

Arbejder langs Gremmeløkke Å, bro 73.10 Der skal udføres en række afværgeforanstaltninger i forbindelse med broarbejderne ved Gremmeløkke Å. Foranstaltningerne er angivet i det efterfølgende og for enkelte af foranstaltningerne også vist på broarbejdspladsen:

• Der skal etableres siltgardin nedstrøms i Gremmeløkke Å under nedbrydning af dæk og sider i eksisterende betonkonstruktion

• Der foretages oprensning af betonbund ved aflevering af entreprisen. Så der er frit løb gennem tværsnittet.

• Der udlægges halmballer (bigballer) langs åbrinken til afværgeforanstaltninger hvor der er arbejdsplads

• Arbejdspladser drænes væk fra åen

• Muld på arbejdsarealer afrømmes i 30 cm tykkelse og oplægges i miler langs arbejdspladsen. Maks milehøjde 1,5 m. Milerne skal holdes min. 5 m fra åbrinken. Mulden skubbes tilbage på samme arealer ved aflevering (må ikke sammenblandes)

Siltgardin og halmballer fjernes ved arbejdets ophør.

Side 172 af 406

SAB - Jordarbejder 4047.200

Jordarbejder

Supplerende bestemmelser til AAB – Jordarbejder.

Det i AAB – Jordarbejder anvendte begreb ”tilsyn” skal forstås som ”bygherrens tilsyn”.

1. Alment

Jordarbejdet omfatter i hovedtræk:

• rydning og opbrydning

• afgravning og indbygning af jord i motorvejsudvidelsen

• etablering af støjvold og jordregulering i SØ kvadrant ved TSA <57> Nr. Aaby

• udgravning til og etablering af regnvandsbassiner på sydsiden af motorvejen

• indbygning af jord fra midlertidige depoter fra entreprise 4047.100, 4047.202 og

4047.270

• fræsning, håndtering og genindbygning af tjærestabiliserede grusmaterialer (TSG)

langs motorvej og på ramper

• afgravning af rabatjord og sortering af rabatjorden i forurenede materialer, materialer

indeholdende TSG samt indbygningsegnede, rene grusmaterialer til genindbygning,

dog bortskaffelse for jord indeholdende TSG rester

Der skal ske opbrydning/fræsning af tjærestabiliseret grus (TSG) i større mængder på

motorvejen ved Gremmeløkke Å, bro 73.10 i henhold til tegningsmateriale. Der skal ske

opbrydning/fræsning og genindbygning af TSG i større mængder ved ramper og Ålsbo

Nord i henhold til tegningsmateriale. I mindre mængder skal der ske opbrydning af TSG

ved Ejbyvej, bro 71 samt evt. ved enkelte master, heller, brønde eller andet udstyr. Frilag-

te TSG arealer skal afdækkes.

Ved rampeudvidelser og ved Ålsbo Nord skal eksisterende fræset TSG genindbygges i

nye ramper/nødspor.

Jordarbejdets omfang og placering fremgår af fagmodellerne og omfatter afgravning og

indbygning i volde, alle veje, ramper, stier, rasteplads Ålsbo, rabatter, bassiner osv. inden

for entreprisen.

Friktionsfyld skal bestå af naturlige materialer og være af en sådan kvalitet, at den kan

indbygges konditionsmæssigt.

Når jord skal indbygges i støjvold, er der tale om de støjvolde, der skal opbygges ved

Indslevvej i st. 193.050 – st. 193.780. Støjvolden skal etableres på den vestlige side af

Indslevvej før der etableres støjvold på den østlige side af Indslevvej.

Herudover jordreguleres området mellem de sydlige ramper ved TSA <57> og motorve-

jen og der etableres A=8 fra begge ramper samt motorvej.

Ved brostederne skal følgende arbejder udføres i hovedtræk:

• Rydning

Side 173 af 406


• Afrømning af muld for adgangsveje/anstillingspladser. Muld fra adgangsve-

je/anstillingspladser skubbes ud ved siden hvor det deponeres indtil adgangsve-

je/anstillingspladser skal fjernes.

• Opbrydning og bortskaffelse af asfaltbelægninger og TSG på motorvej der muliggør

udgravning og etablering af ny bro 73.10 og omisolering af bro 71.

• Opbrydning af ubundne materialer i vejkasse på motorvej som køres til støjvoldene

ved Indslevvej, hvor de indbygges.

• Afgravning af jord ved broender for omisolering af endevægge bro 71 og for etablering

af pælebåret hammerhoved til OT-elementer, bro 73.10. Jord køres til støjvoldene ved

Indslevvej, hvor de indbygges.

• Opbrydning og bortskaffelse af eksisterende beskyttelsesbeton inkl. fugtisolering på

bro 71.

• Nedrivning og bortskaffelse af brodæk og endevægge for bro 73.10.

• Levering og indbygning af friktionsfyld ved broender

• Afgravning af jord mellem spunsvægge under nyt brodæk for bro 73.10 samt afgrav-

ning ved broender for bro 71 og 73.10.

Overgange mellem grøft og trug er ikke vist i fagmodellen, men skal udføres efter prin-

cippet på tegning 4047-4031 i tegningsbilaget.

2. Forberedende arbejder

2.1 Rydning

2.1.1 Alment

Rydning foretages på fremtidigt vejareal og på midlertidigt eksproprierede arealer.

Under rydningen hører også:

• Høst af eventuelle afgrøder, såfremt ejeren ikke selv ønsker at høste det.

• Fjernelse af plantestens- og knækflisemure, stensætninger, hegn og plankeværk af

enhver art samt fundamenter for disse i det omfang, fjernelse ikke sker af ejerne.

• Fjernelse af støttemure og frontmure samt fundamenter for disse.

Arbejdet omfatter rydning af eksisterende bevoksning bestående af træer og buske, samt

fjernelse af alt hegn (herunder også eksisterende vildthegn), bevoksning inkl. stød, større

rødder og højt ukrudt, affald og lignende.

Rydningen skal ske indenfor det arbejdsområde, som er angivet på tegningen over ar-

bejdsområde for motorvejsudvidelsen, skærende veje samt for de enkelte brosteder, og

kun i nødvendigt omfang.

Træstød og større rødder bortskaffes til godkendt modtageplads.

Det må ikke foretages rydning syd for udbredelsen af støjvolden vest for Indslevvej.

Side 174 af 406


Eksisterende vejudstyr (kantpæle, tavler mv.) langs motorvejen, skærende veje, stier,

rastepladser mv., som ikke længere skal være i brug, skal nedtages og bortskaffes. Intet

vejudstyr må nedtages uden forudgående aftale med tilsynet og må kun nedtages, når

udstyret ikke længere har funktion for trafikanterne.

Opgravning/optagning af eksisterende fundamenter for gammelt kabelautoværn i midter-

rabatten kan være forbundet med gener, når fundamenterne er i nærhed af eksisterende

bygværker. Her skal entreprenøren tage hensyn til de blivende konstruktioner.

Entreprenøren må forvente, at nogle træer vil være fældet indenfor entreprenørens ar-

bejdsareal af enten bygherren eller ledningsejere forud for entreprisens igangsætning.

Ved brostedet ved bro 71 skal eksisterende vejudstyr omfattende kantpæle, skilte på

mindre rørstandere mv. lægges i depot for senere retablering.

Døde eller annullerede kabler og ledninger

Arbejdet omfatter opgravning og bortskaffelse til godkendt modtager af alle døde eller

annullerede kabler, som påtræffes under jordarbejdet, og hvor ejeren ikke er kendt.

Arbejdet omfatter tillige døde eller annullerede ledninger, hvor det er beskrevet i led-

ningsprotokollen (teknisk skema), at de skal fjernes af entreprenøren.

Autoværn

Arbejdet omfatter nedtagning af autoværn inkl. fundamenter og henstilling i depot til gen-

anvendelse i projektet efter aftale med bygherrens tilsyn eller bortskaffelse til godkendt

modtager. Mængden af genanvendt autoværn fremgår af TBL.

Øvrigt vejudstyr - kantpæle, større tavler m.v.

Arbejdet omfatter nedtagning af vejudstyr inkl. fundamenter og henstilling i depot til gen-

anvendelse i projektet.

Beplantning

I følgende stationeringer hvor der er lavet a=1,5 bør rydning af træer minimeres. Der

henvises til fagmodel for råjord samt normaltværsnit (detail A og detail D) tegning nr.

4047-7004.

• MV Højre side med a=1,5:

• St. 182260 – 182340

• St. 184470 – 184640

• St. 194970 – 195200

• MV Venstre side med a=1,5:

• St. 183340 – 183660

• St. 194600 – 195000

• St. 195050 – 195170

• NØ-rampe TSA 55:

• St. 182440 - 182560

Side 175 af 406


• SØ-rampe TSA 56:

• St. 190720 – 190780

• SV-rampe TSA 57 med a=1,5:

• St. 194390 – 194600

Det påhviler entreprenøren at bekæmpe følgende invasive arter: kæmpe bjørneklo, i

henhold til Assens og Middelfart kommuners indsatsplaner.

Det påhviler entreprenøren at bekæmpe ovennævnte invasive arter således at:

• der ikke forekommer planter med blomsterstand

• der ikke forekommer planter med plantedele > 0,10 m efter den 15. juli

Det påhviler entreprenøren at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendt-

gørelse om flyvehavre, BEK nr. 1548 af 11. december 2015).

2.1.2 Udførelse

Døde eller annullerede kabler og ledninger m.m. genanvendes eller bortskaffes ved en-

treprenørens foranstaltning. Dokumentation for lovlig bortskaffelse afleveres til bygher-

rens tilsyn.

Særlige forhold:

• For begrænsninger i rydningsarbejdet ang. arkæologi henvises til SAB – Arbejdsplads,

afsnit 1.6.

2.2 Nedrivning

Alment

Arbejdet omfatter partiel nedrivning af dæk og vægge for bro 73 og bortskaffelse i et om-

fang som angivet i tegningsmaterialet.

Tegningsmateriale vedrørende eksisterende bygværker fremgår af tegningsfortegnelsen.

Planlægning

Entreprenøren udarbejder arbejdsprocedure for nedbrydningsarbejdet.

I arbejdsproceduren skal følgende være indeholdt:

• Organisationsplan

• Detailtidsplan for arbejdets udførelse, herunder forberedelser, nedbrydning og fjernel-

se af nedbrudte materialer og afslutning.

• Kontrolplan for nedrivningsarbejder samt beskrivelse af metode for nedrivning herun-

der en liste over alt materiel som planlægges anvendt-herunder reservemateriel.

• Plan for fjernelse af nedbrudte materialer på lånt trafikareal og genåbning for normal

motorvejstrafik inden for den fastsatte frist

• Beskrivelse af hvordan rystelser, støj og støv håndteres, herunder afskærmninger,

måling og kontrol af støj og vibrationer

Side 176 af 406


• Redegørelse for sikkerhedsforanstaltninger, herunder afdækning, transport og opbe-

varing, samt risikovurdering.

• En beskrivelse af kildesorteringsprocedurer og specifikation af afhændelsesste-

der/modtageanlæg for nedrivningsprodukter

Udover den planlægning, som er nødvendig af hensyn til nedrivningsarbejderne, skal

arbejdsproceduren også redegøre for aktiviteter i forhold til sikkerhed og sundhed, miljø

og kvalitetssikring, som beskrevet i SAB – Styring og samarbejde og SAB – Arbejds-

plads.

Grundlag

Som grundlag for entreprenørens planlægning og udførelse af arbejderne er nedenfor

anført de mest relevante bestemmelser og anvisninger for nedrivningsarbejder:

• Nedbrydningsbranchens Miljøkontrol 1996 (NMK 96)

• Kvalitetssikring for nedbrydere (KSN 96)

• Planlægningsguide, forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejder, oktober 2003,

Dansk Byggeri, Nedrivningssektionen

• Tjekliste til nedbrydningsarbejder, Arbejdstilsynet

Betonkonstruktionernes geometri, materialer og kvalitet fremgår af tegninger af den eksi-

sterende bro. Betonen kan have anden styrke end angivet på tegningerne.

Entreprenøren skal selv sørge for at gennemgå broen og skal i forbindelse med tilbuds-

givningen selv foretage en vurdering af omfanget.

Armering kan have andre dimensioner og ligge med anden afstand end angivet på teg-

ningerne.

Inden planlægning påbegyndes sikrer entreprenøren, at de eksisterende konstruktioner

svarer til det, der er vist på tegningerne af eksisterende forhold.

Entreprenøren skal udarbejde liste over hvilke affaldsfraktioner, der vil fremkomme og i

hvilken periode, angivelse af forventede affaldsmængder, oplysning om hvilke affalds-

mængder og –typer der ønskes bortskaffet ved anvendelse af affaldets materialeegen-

skaber som erstatning for primære råstoffer (f.eks. stabilt grus).

Bortskaffelse af materialer, herunder eventuelle asbestholdige materialer og farligt affald

m.m., skal ske på lovlig vis og i henhold til kommunens regulativer.

Såfremt der træffes farligt affald skal dette holdes adskilt fra genanvendelige materialer

og opbevares, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler og

regulativer.

Udførelse

Entreprenøren skal advisere forsyningsselskaberne og ledningsejere, forinden nedbryd-

ningsarbejdet påbegyndes.

Side 177 af 406


Nedbrydning foretages så nedbrudt materiale opsamles og ikke ender i Gremmeløkke Å.

Der skal udlægges en pram i åen, som kan trækkes ind igennem konstruktionen og op-

samle materialer under nedbrydningen. Prammen skal være sluttet tæt til betonvæggene.

Nedbrydningen skal ske i overensstemmelse med beskrivelse og tegninger, entreprenø-

rens arbejdsprocedure samt efter tilsynets anvisninger. Tunneldæk kan ikke forudsættes

nedbrudt/fjernet før jordtrykket på tunnelsiderne er fjernet til endelig projekteret kote for

underført passage.

Nedbrydningsarbejder skal udføres så konstruktionsdele, som skal bevares, ikke beska-

diges. Sunde konstruktionsdele, der ved uagtsomhed nedbrydes eller beskadiges, retab-

leres af entreprenøren uden ekstra udgifter for bygherren. Arbejdet skal forinden aftales

med tilsynet. Der henvises videre til SAB Andre broarbejder.

Nedbrydning med vandblæsning eller skæring skal udføres med et arbejdstryk som er

afpasset med forholdene. Arbejdet udføres iht. AT-vejledning D.2.20 (november 2006)

om "Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv."

Eventuel tør sandblæsning skal udføres under hensyntagen til AT-vejledning D.2.1 (marts

2000) om "Sandblæsning med tør fristråle i kabine og hal samt udendørs sandblæsning,

herunder bygnings- og anlægsarbejder".

Nedbrydningssnit i eksisterende synlige betonoverflader, imod hvilke der skal nystøbes,

skal ske ved overskæring af armering og beton. Nedbrydningssnittet skal forløbe lige

igennem brodæk, vægge, fundamenter, overgangsplader og bundplade.

Armering på tværs af nedbrydningsafsnit langs synlige flader skal ikke genanvendes.

Efter nedbrydningen skal snittet fremstå med en skarp betonkant.

Kontrol

Entreprenøren skal udarbejde kontrolplaner som en del af arbejdsprocedurerne.

Entreprenøren skal fremsende arbejdsprocedurer og kontrolplaner 2 uger efter overdra-

gelse af entreprisen.

2.3 Opbrydning og optagning af belægninger

2.3.1 Alment

Arbejdet omfatter opbrydning og optagning af asfaltbelægninger og en del af de underlig-

gende bundne/ubundne bærelag. Afsnittet omfatter også genindbygning af TSG.

Befæstelser på de offentlige veje består normalt af asfalt på ubundne bærelag. Samlet

tykkelse skønnes til 0,5 – 0,8 m, heraf 0,10 – 0,20 m asfalt på kommuneveje og 0,20 –

0,25 m på motorvejen samt 0,10-0,15 cm TSG.

Side 178 af 406


I eksisterende nødspor vil der forekomme tjærestabiliseret grus (TSG) i zonen inde ved

eksisterende kørebanekant. TSG’en forventes at have en udstrækning på 20-30 cm ud

under nødsporet i forhold til kørebanekanten. Ved midterrabat vil der forekomme TSG

med en udstrækning på 20-30 cm ud under midterrabatten i forhold til kørebanekanten.

Fjernelse af belægningslag over TSG må ikke foretages uden forudgående aftale med

tilsynet, og skal foretages i dybder og på en sådan måde at TSG ikke blotlægges, se

tegningsbilag.

Opbrudte materialer, der genanvendes i entreprisen, skal overholde de i entreprisen stil-

lede krav til materialekontrol, hvor de indbygges.

Alle materialer, der ikke genanvendes i entreprisen, skal bortskaffes til godkendt modta-

geplads.

Al opbrydning af asfalt og bundne vejmaterialer, som genanvendes i entreprisen, skal ske

ved fræsning. Indbygning af materialerne skal ske i midterrabat og under fremtidigt nød-

spor. Vedrørende krav til indbygning se SAB – Bundsikring af sand og grus.

Al fræsning udføres iht. SAB – Varmblandet asfalt.

2.3.2 Udførelse

Udenfor fremtidigt vejareal skal asfalt og bundne/ubundne vejmaterialer opbrydes og

fjernes. Inden muldudlægning på opbrudte veje (iht. kapitel 3.1 Muldjord), skal bygher-

rens tilsyn have mulighed for at analysere forureningsgraden af tilbagebleven planum.

Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før fjernelsen igangsættes informere bygher-

rens tilsyn herom. Entreprenøren kan tidligst udlægge muld 10 arbejdsdage efter, at prø-

ven er udtaget.

For at undgå støvgener kan der under udgravning opstå behov for befugtning af det

fræste TSG.

For at undgå udvaskning af TSG må udgravning ikke foregå i perioder med væsentlig

nedbør.

Vedrørende arbejder med TSG, henvises til SAB-Arbejdsplads.

Opbrydning

Vedr. fræsning af asfalt og TSG, henvises til SAB-fræsning.

Opbrydning i områder med forekomst af TSG skal udføres i mindst muligt omfang såle-

des, at mængden af TSG til bortskaffelse begrænses. For arbejder, der involverer kontakt

med TSG, gælder særlige regler i forhold til sikkerhed og sundhed. Der henvises til SAB

Arbejdsplads afsnit 1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse ”Sik-

kerhed og sundhed ved arbejde med tjærestabiliseret grus”. Arbejdet udføres desuden

som følger:

Opbrydning af TSG i større mængder til oplagring på Ålsbo Nord, arbejdsprocedure:

Side 179 af 406


• Opbrydning/fræsning samt bortkørsel af overliggende asfalt i tykkelser af ca. 0,15-0,25

m (TSG må ikke blotlægges). Endelig opbrydningstykkelse oplyses af tilsynet

• Opbrydning af TSG-laget skal udføres ved fræser med skørter og tilsætning af vand

direkte i fræsekammer. Entreprenøren skal dokumentere, at der ikke sker støvspred-

ning

• Afrømning, læsning og transport af TSG til rasteplads Ålsbo Nord. Arbejdet skal ske

uden at dette giver anledning til støvgener og med mulighed for befugtning under hele

arbejdet. TSG’en skal transporteres i overdækket ladvogn eller lukkede containere

• Oplagret TSG på Ålsbo Nord skal til enhver tid være afdækket med presenninger. Det

skal sikres, at TSG’en ikke kan ledes til afvandingssystemet eller lignende ved større

regnskyl. Se SAB-Arbejdsplads.

• Der må forventes kraftige lugtgener.

• Lodrette blotlagte TSG-kanter forsegles med 200 g/m2 50 % emulsionsopløsning.

Opbrydning af TSG i større mængder på ramper der skal genindbygges, arbejdsprocedu-

re:

• Opbrydning/fræsning samt bortkørsel af overliggende asfalt i tykkelser af ca. 0,15-0,25

m (TSG må ikke blotlægges). Endelig opbrydningstykkelse oplyses af tilsynet

• Opbrydning af TSG-laget skal udføres ved fræser med skørter og tilsætning af vand

direkte i fræsekammer. Entreprenøren skal dokumentere, at der ikke sker støvspred-

ning

• Fræset materiale bliver liggende indtil genindbygning, og skal genindbygges hurtigst

muligt efter fræsning. Såfremt det ikke genindbygges samme dag, skal det tildækkes

med presenning og sand.

• Der må forventes kraftige lugtgener.

• Lodrette blotlagte TSG-kanter forsegles med 200 g/m2 50 % emulsionsopløsning.

Opbrydning og bortkørsel af TSG i mindre mængder, arbejdsprocedure:

• Asfaltbelægning affræses og bortkøres i ca. ca. 0,15-0,25 m (TSG må ikke blotlæg-

ges).

• Den nøjagtige dybde skal aftales med tilsynet.

• Der udføres en asfaltskæring/rillefræsning ved kanten for opbrydning

• Restasfalt med TSG afgraves maskinelt.

• Restasfalt med TSG bortkøre i lukket ladvogn eller lukket container til godkendt mod-

tager inden for en radius af maks. 80 km

• Oprensning af ”rest”-TSG og grus i udgravningen foretages med kost og skovl.

• Lodrette blotlagte TSG-kanter forsegles med 200 g/m² 50 % emulsionsopløsning

I tilfælde af at modtager ikke kan modtage den daglige produktion, skal den opgravede

TSG opbevares i containere, som tildækkes med presenninger (og påhæftes skiltning

Side 180 af 406


tydeligt mærket ”TSG”). Opbevaring i containere skal begrænses til 1-2 dage. Presennin-

gerne skal være lukket tæt til således, at afdampningsgener undgås.

Genindbygning af TSG

Genindbygning af TSG ved ramper, arbejdsprocedure:

• Fræst TSG sideflyttes og genindbygges i nødspor på samme rampe på min. 100

mm rene naturmaterialer, i henhold til tegningsmateriale

• Straks efter udlægges 50 mm SG, hvorefter der tromles

• Umiddelbart efter udlægges endnu et lag SG i henhold til tegningsmateriale,

hvorefter der tromles

• Senest efter 2 dage skal nederste asfaltlag udlægges

Genindbygning af TSG ved Ålsbo Nord, arbejdsprocedure:

• Fræst TSG der genindbygges i ramper transporteres med dumper eller gummi-

ged

• Fræst TSG der genindbygges i nødspor ved motorvej transporteres med lastbil

med sidetip

• Det aftales med tilsynet hvor TSG genindbygges

• Fræst TSG genindbygges på min. 100 mm rene naturmaterialer, i henhold til teg-

ningsmateriale

• Straks efter udlægges 50 mm SG ovenpå genindbygget TSG, hvorefter der trom-

les

• Umiddelbart efter udlægges endnu et lag SG i henhold til tegningsmateriale,

hvorefter der tromles

• Senest efter 2 dage skal nederste asfaltlag udlægges

• Ved arbejdstids ophør, skal det sikres at TSG-milerne er forsvarligt tildækket med

presenning.

2.4 Kontrol

Bortskaffelse af materialer til godkendt modtageplads skal dokumenteres på vejesedler.

Alle arealer, der skal opbrydes, skal opmåles i god tid inden opbrydning. Opmålinger

fremsendes efterfølgende til tilsynet. Tilsynet og entreprenøren skal opnå enighed om

omfanget inden opbrydning.

Genindbygget TSG skal indmåles (x,y,z) og resultatet skal uploades som filer i WebJord.

Indmålt TSG-overflade er inkl. 50 mm. SG. http://webJord.vd.dk

3. Muldjords- og blødbundsarbejder

3.1 Muldjord

Afrømning

Arbejdet omfatter afrømning af muld/vækstlag:

• Inden for vejanlæggenes fremtidige skråningsfod og –top

• Inden for regnvandsbassinernes fremtidige skråningstop

http://webjord.vd.dk/

Side 181 af 406


• I områder med dyrkningsskråninger

• I områder med humusrig muld og tykke muldlag

Muldafrømning inden for vejskel og i områdeklassificerede arealer (byzone) er medregnet

i tilbudslisten som afgravning af rabatjord og områdemuld. Behandling af rabatjord og

områdemuld er beskrevet i afsnit 7.

Der afrømmes muld i min. 0,30 m's tykkelse, hvis ikke andet fremgår af de geotekniske

rapporter.

Den afrømmede muld anvendes som indbygningsjord og indgår derfor i råjordsdispone-

ringen for jordreguleringen i SØ rampekvadrant ved TSA <57> og støjvolden ved Indslev-

vej.

Der regnes ikke med muldafrømning i blødbundsområder, idet denne mængde medreg-

nes som blødbund.

Muld til genudlægning forventes indvundet ved regnvandsbassiner.

Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,5 m’s højde på de midlertidigt ekspro-

prierede arealer efter nærmere aftale med bygherrens tilsyn. Depoterne må ikke hindre

overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer.

Udlægning

Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer:

• anlæg 1,5 skråninger, t = 0,05 m

• dyrkningsskråninger, t = 0,50 m

Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af fagmodellerne.

Overskydende muld indbygges som jordregulering i SØ rampe ved TSA <57> og i støj-

volde. Ved beregning af muldbehov er de teoretisk beregnede mængder tillagt 30 % til

komprimering, spild m.v.

Ved beregning af muldbehov er de teoretisk beregnede mængder tillagt 20 % til kompri-

mering, spild m.v.

På følgende arealer skal der, før udlægning af muld, grubes i en dybde af min. 0,80 m og

med en afstand mellem grubespor på maks. 0,60 m og i to retninger vinkelret på hinan-

den:

• midlertidige arbejdsarealer

Efter muldudlægning pløjes og harves ovenstående arealer, og de herved fremkomne

sten større end 60 mm, træstød og lignende skal fjernes, så jorden afleveres i dyrk-

ningsmæssig stand og fri for ukrudt.

Kontrol

Entreprenøren skal dokumentere alle muldarbejder med nivellement og opmåling.

Side 182 af 406


3.2 Blødbundsarbejder

3.2.1 Alment

Blødbundsområderne fremgår af fagmodellerne. Der er registreret følgende blødbunds-

områder:

• Område A: st. 187.540 – 187.640, MV venstre side

• Område B: st. 188.660 – 188.745, MV højre side

I nedenstående tabel er for hvert område anført skønnet udskiftningsdybde, udskift-

ningsmetode og blødbundsmængde:

Om-

råde

Vejnavn

og stati-

onering

Skønnet

maks. ud-

skiftnings-

dybde (m)

Udskiftnings-

metode

Skønnet

blødbundsmængde

(m3)

Bemærkninger

A

MV

venstre

side

St.

187.540

–

187.640

4,7 Delvis våd 1.000

Udskiftningsar-

bejdet skal

udføres efter

retningslinjerne

i den geotekni-

ske rapport

B

MV

Højre

side,

St.

188.660

–

188.745

2,1 Delvis våd 750

Udskiftningsar-

bejdet skal

udføres efter

retningslinjerne

i den geotekni-

ske rapport

Desuden er der truffet blødbund i regnvandsbassin 22.

Der kan herudover forekomme mindre områder med blødbund til udskiftning, hvorfor der i

tilbudslisten er medtaget skønnede mængder ud over de anførte.

3.2.3 Udførelse

Under udskiftningsarbejdet skal entreprenøren føre skærpet fagtilsyn.

For at undgå skred i skråninger under udskiftningsarbejdet skal friktionsfyld indbygges i

takt med færdiggravning til fast bund. Afstanden mellem tip og gravefront skal til stadig-

hed være mindst mulig. Ved stop i arbejdet skal udgravningen fyldes op med friktionsfyld,

se i øvrigt retningslinjer i den geotekniske rapport.

Blødbundsmaterialerne indbygges i SØ rampekvadrant ved TSA <57> og indgår i jorddi-

sponeringen.

Side 183 af 406


3.2.4 Kontrol

Entreprenøren skal dokumentere blødbundsudskiftningen ved:

• Mængdeberegninger på grundlag af:

• Nivellement i tværprofiler

• Pejling ved udskiftning under vand

• Udtagne prøver af fast bund i fornødent omfang

4. Tørholdelse

4.1 Afværgeforanstaltninger

Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle interims-

veje, og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner eller bundfældningsbassiner.

Jordvolde omkring bassiner skal opbygges som indbygget jord, dvs. komprimeres.

Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende

dimension, således, at opholdstiden bliver længst mulig.

Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængigt af, hvorledes jordarbejdet tilrette-

lægges. Omfanget af foranstaltninger skal aftales med bygherrens tilsyn for hvert enkelt

vandløb.

Retningsgivende skal bassinanlæggene udføres for en opholdstid på mere end 9 timer,

og udløbene skal udføres dykkede.

Midlertidige grundvandssænkninger skal så vidt muligt undgås.

Hvis entreprenøren skønner at midlertidige grundvandssænkninger ikke kan undgås,

kontaktes bygherrens tilsyn for nødvendig myndighedsbehandling min. 30 dage inden

planlagt udførelse.

Ved forekomst af okker i jord eller ved forekomst af jern i grundvand over 0,5 g/l skal

bygherrens tilsyn kontaktes for nødvendig myndighedsbehandling min. 30 dage inden

planlagt udførelse.

Der skal planlægges for etablering af afværgeforanstaltninger. Ved okker i jord skal jor-

den håndteres, opbevares og genindbygges så der ikke kan udvaskes okker til vandløb

eller søer. Ved forekomst af jern over 0,5 mg/l i grundvand skal vandet nedsives på nær-

liggende arealer uden risiko for forurening af vandløb og søer. Er nedsivning ikke mulig

skal jern og okkerholdigt vand ledes til udfældningsbassin med minimum 9 timers op-

holdstid. Eventuelle yderligere afværgeforanstaltninger kan forekomme.

Midlertidige vandløbsforlægninger sikres i nødvendigt omfang mod erosion med geoteks-

til pålagt håndsten. Omfanget aftales med tilsynet.

Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tør-

vejrssituationer).

Side 184 af 406


Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne. Afværgeforanstaltningerne

skal kontrolleres før delarbejder igangsættes og derefter 1 gang om ugen og op til større

regnskyl/skybrud.

Entreprenøren skal i øvrigt til enhver tid sørge for at have maskiner og mandskab i be-

redskab, således at afværgeforanstaltningerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfæl-

de af pludseligt opståede regnskyl.

Nærmere beskrivelse af midlertidig afvanding er beskrevet i SAB - Afvanding.

Afværgeforanstaltninger for broer:

Der henvises til SAB - Fundering

5. Råjordsarbejder

Afgravning og indbygning fremgår af nedenstående skemaer.

Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår ikke i jorddisponeringen.

5.1 Afgravning

5.1.1 Alment

Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra motorvejsudvidelsen, regnvandsbassiner,

jorddepoter og terrænreguleringsområder.

Der overtages jorddepoter fra broarbejdspladser (4047.100 og 4047.202) samt fra om-

lægning af Møllebækken (4047.270). Overskydende jord (muld, råjord og ubundne mate-

rialer) fra broentreprise 4047.100 og faunarørsentreprisen 4047.202 er af de respektive

entreprenører kørt til midlertidigt depot ved støjvolden på sydsiden af Indslevvej. Over-

skydende jord fra entreprise 4047.270 ligger i midlertidigt depot på Ålsbo S. Mængderne

indgår i jorddisponeringen og indbygning af denne jord er indeholdt i nærværende entre-

prise.

Udvidelse af eksisterende påfyldningsstrækninger skal udføres som en trappeudgrav-

ning. Principper for trappeudgravning er vist i tegningsmaterialet. Entreprenøren skal

selv, afhængig af det tilgængelige materiel, fastlægge trappeudgravningens omfang, idet

bredden mindst skal være 0,8 m.

Bygværker

For bro 71 omfatter arbejdet afgravning af jord ved broender for omisolering af broen. For

bro 73.10 omfatter arbejdet afgravning under nyt brodæk for bro 73.10 og mellem spuns-

vægge og eksisterende bro 73. Videre skal der afgraves ved broender bro 73.10. Det

bemærkes at afgravningen ved broender udføres i etaper.

Regnvandsbassiner Regnvandsbassin etableres med bentonitmembran jf. SAB – Af-

vanding afsnit 3.7.5.

Side 185 af 406


RV bassin nr. Afgravning [m3] Påfyldning [m3] Jordforhold ved

bassinbund

Membran

11 40.120 - Moræneler -

12 2.150 450 Sandet lerfyld Bentonit

13 4.660 320 Sandet lerfyld Bentonit

14 4.370 20 Moræneler -

15 2.860 130 Ler sandet Bentonit

16 7.440 325 Ferskvandsler Bentonit

17 7.835 215 Smeltevandsler -

18 935 890 Sand Bentonit

19 8.650 - Moræneler -

20 8.835 25 Sand Bentonit

20A 6.200 - Moræneler -


22 3.850 125 Tørv Bentonit

23 9.125 0 Moræneler -



.1.3 Udførelse

Generelt

Placeringen af afgravnings- og påfyldningsvolumener fremgår af fagmodel og nedenstå-

ende skemaer.

Eksisterende terræn vist i fagmodellen tager ikke højde for allerede udførte jordarbejder i

forbindelse med etablering af bygværker (broer og tunneler mv.). Jorddisponeringen er

korrigeret svarende til, at disse arbejder er gennemført.

Afgravning i ubundne materialer under eksisterende nødspor skal begrænses mest muligt

og flest mulige materialer skal genindbygges.

Ved sideudvidelser af motorvejen er koblingshøjden minimum 1,0 m.

Ved eventuelle dyrkningsskråninger med anlæg a = 10 skal der efter muldafrømning af-

graves til mindst 0,50 m under færdig skråningskote, således at der bliver plads til et til-

svarende muldlag. Afgravningsmængderne under dyrkningsskråningerne er medtaget i

jorddisponeringen. På øvrige skråninger er jordberegningerne foretaget ud fra overfladen

i de beregnede tværsnit, og mulden lægges ovenpå.

Planum kan først etableres når afvandingsarbejder, inklusive vejdræn, jf. SAB – Afvan-

ding 3.2.2.3 er udført.

Bygværker

Afgravning ved broender skal udføres i mindst muligt omfang således, at mængden af

jord til indbygges i projektet. Afgravningen skal også begrænses af hensyn til interimsaf-

stivning i etapeskellene. Interimsafstivning er beskrevet i SAB Fundering.

Side 186 af 406


For at undgå støvgener kan der under udgravning opstå behov for befugtning af gruset

belægningen. For at undgå udvaskning må udgravning ikke foregå i perioder med væ-

sentlig nedbør.

Dersom afgravning for bygværker må forøges i forhold til ovenfor anførte eller til det på

tegninger forudsatte for at imødekomme valgt arbejdsmetode, skal forøgelsen og den

ekstra tilfyldning være indeholdt i tilbuddet. Sker forøgelsen, hvor der i øvrigt er forudsat

tilfyldning med grus, skal det ekstra udgravede ligeledes tilfyldes med grus. Den afgrave-

de jord indbygges i støjvolden ved Indslevvej.

Entreprenøren har pligt til at underrette tilsynet, såfremt der under afgravningsarbejdet

måtte findes anledning til at formode, at arbejdet ikke kan gennemføres med rimelig sik-

kerhed mod stabilitetsbrud under de givne forudsætninger.

Særligt vedr. bro 73.10

Afgravning af jord under nyt brodæk for bro 73.10 stiller særlige krav til anvendt materiel.

Der skal afgraves langs og ovenpå eksisterende bro 73. Der skal videre afgraves langs

spunsvægge, hvor det kan være vanskeligt at afgrave jorden i spunsbugterne. Underside

brodæk må ikke beskadiges under gravearbejderne. Afgravningsproceduren skal beskri-

ves af entreprenøren og godkendes af bygherre før igangsætning af arbejderne.

5.1.4 Kontrol

For planum udgør et kontrolafsnit maks. 2.500 m2.

5.2 Indbygning

5.2.1 Alment

Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne samt levering og

indbygning af friktionsfyld, indbygningsegnet råjord samt råjord fra midlertidige depot i

entreprise 4047.100 og 4047.270.

Arbejdet omfatter levering og indbygning af en fiktiv mængde friktionsfyld til udskiftning af

dårligt råjordsplanum i afgravning. Mængden indgår ikke i jorddisponeringen og kommer

kun til anvendelse efter anvisning fra bygherrens tilsyn.

Udvidelse af eksisterende vejdæmninger skal udføres efter trappeudgravning i eksiste-

rende dæmning jf. afsnit 5.1.1, hvor nye materialer samt opgravede egnede materialer

udlægges med overhøjde i forhold til nyt dæmningsanlæg af hensyn til komprimeringen.

Overhøjden fjernes igen efter komprimeringen er eftervist.

Støjvolden ved Indslevvej skal etableres, som beskrevet i den geotekniske rapport og i

henhold til tegningsbilaget. De yderste 3 m af støjvolden skal bestå af indbygningsegnet

jord, som skal indbygges konditionsmæssigt. Af miljøhensyn skal den yderste meter des-

uden bestå af rene leraflejringer.

Der skal forventes følgende mængder indbygget i henholdsvis den østlige og den vestlige

støjvold:

Vestlig støjvold:

Kerne: 31.000 m3

Side 187 af 406


Kappe: 61.000 m3,

Østlig støjvold:

Kerne: 19.000 m3

Kappe: 34.000 m3

Til kontrol af de forventede sætninger i nødsporet og i støjvoldene igangsætter Vejdirek-

toratet et moniteringsprogram. Vejdirektoratet etablerer vejsøm pr. 50 m i eksisterende

nødspor. Vejdirektoratet forestår nivellement til disse, ligesom Vejdirektoratet udfører

opmålinger af støjvolden f.eks. ved hjælp af drone. Entreprenøren skal kunne tåle ophold

i arbejdet, mens Vejdirektorat udfører opmålinger.

Opbygningen af støjvoldene har følgende hovedaktiviteter:

• Inden opbygningen af støjvolden igangsættes, skal Vejdirektoratet og entreprenøren

afholde et opstartsmøde, hvor arbejdsprocedurerne gennemgås.

• Der skal indbygges jord i plane/vandrette lag med maksimalt 0,5 m terrænspring mel-

lem lagene. Dvs. at indbygningen skal ske nede fra lavest terrænniveau og der må ik-

ke opbygges stakke på arealet højere end 0,5 m over de plane/vandrette lag. Kortva-

rigt kan der dog tippes jordstakke af, fx i forbindelse med aflæsning af dumper.

• Kappen (de yderste 3 m) i støjvolden skal indbygges konditionsmæssigt (komprimeres

iht. komprimeringskravene i AAB Jordarbejde) og i henhold til den forudsatte geometri

for støjvoldene. Resultatet af komprimeringskontroller fremsendes løbende til Vejdi-

rektoratet.

• Etablering af fikspunkter i samarbejde med Vejdirektoratet.

5.2.2 Materialer

Den leverede råjord må ikke indeholde invasive arter som angivet i afsnit 2.1.1, herunder

rod- og stængeldele af disse.

Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskel-

len mellem naturligt og optimalt vandindhold, wnat – wopt, højst er 3-4 %, vil umiddelbart

kunne accepteres.

Til indbygning i støjvolde accepteres råjord, som uden forudgående nedtørring kan ind-

bygges til de normalt krævede tætheder for vejdæmninger 2 m under vejoverflade.

For friktionsfyld omkring konstruktioner gælder nedenstående:

Friktionsfyldet skal være drænende og velgradueret, det må ikke indeholde ler- eller silt-

klumper, og indholdet af organisk materiale skal være mindre end svarende til 1 % gløde-

tab (reduceret for kalkindhold).

Friktionsfyld, der opfylder nedennævnte krav til kornkurve, vil umiddelbart kunne godken-

des:

• Gennemfald på 32 mm sigte > 95 %

• Gennemfald på 4 mm sigte > 85 %

Side 188 af 406


• Gennemfald på 0,25 mm sigte < 50 %



Uensformighedstallet U = d60:d10, hvor 2,5 ≤ U ≤ 7,0.

For gruspude under fundaments underkant FUK gælder dog U = d60:d10, hvor U ≥ 4.

Differencen mellem største og mindste uensformighedstal for friktionsfyld tilfyldt omkring

samme konstruktionsdel må højst være 3.

Frosne materialer må ikke genindbygges.

5.2.3 Udførelse

Placeringen af indbygningsvolumenerne for alle veje og stier fremgår af fagmodeller.

Ved indbygning af råjord i vejdæmninger er der regnet med en påfyldningskoefficient på

1,2. I støjvolde er der regnet med en påfyldningskoefficient på 1,2.

I de geotekniske rapporter er en del af råjorden betegnet betinget anvendelig eller uan-

vendelig/betinget anvendelig. Selv om en del af denne råjord er påregnet udsat, skal

denne for at minimere jordarbejdet forsøges indbygget. Entreprenøren skal ved en hen-

sigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder planlægning af store tiparealer, ind-

bygge jordarterne i den bedste del af sommerperioden og skal endvidere påregne udluft-

ning af tiparealer ved pløjning af denne del af råjorden. Udluftning berettiger ikke til eks-

trabetaling.

Ved højtstående vandspejl må en stor del af terrænet under påfyldningsdæmningerne

karakteriseres som udblødningsfarligt. I disse områder skal færdsel på terrænet derfor

begrænses mest muligt, og opbygningen af den nederste del af dæmningen bør fortrins-

vis udføres i tørre perioder.

Indbygningslagstykkelse er regnet til maksimal 0,4 m. Dæmningers øverste 0,50 m skal

strækningsvis være udført i samme materiale.

5.2.4 Kontrol

WebJord skal anvendes ved klarmelding af kontroldokumentation. http://webJord.vd.dk

Dokumentation for komprimeringskontroller skal inddateres i WebJord, og al øvrig kon-

troldokumentation skal uploades som filer til WebJord.

For planum udgør et kontrolafsnit maks. 2.500 m2.

For planum skal bestemmes en referenceværdi for hvert kontrolafsnit.

For friktionsfyld omkring konstruktioner gælder nedenstående:

Entreprenøren skal fremkomme med oplæg til nivellementsomfang for indbygning af frik-

tionsfyld til bygherrens tilsyn, der sikrer, at de indbyggede mængder kan opgøres ud fra

den opdaterede fagmodel.


Side 189 af 406


Kravet til komprimeringsgrad af al friktionsfyld, der indbygges ved og omkring bygværker,

anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når alle enkeltværdier for 5 tilfældigt udtagne prøver

overholder følgende:

• alle enkeltværdier ≥ 95 % - vibration

Hvert indbygget lag, dog maks. 0,4 m, udgør et kontrolafsnit.

5.3 Opfyldning under vandspejl

5.3.1 Materialer

Friktionsfyld til indbygning under vandspejl og op til 0,5 m over vandspejl må højst inde-

holde 15 % materiale under 0,063 mm. (Normative reference: DS/EN 13285, UF 15)

5.3.2 Udførelse

Opfyldning med friktionsfyld må først påbegyndes efter vurdering i samråd med bygher-

rens tilsyn af det aktuelle vandspejlsniveau og det fremtidige grundvandsspejl.

Fordeling af materialer til den resterende opfyldning med råjord fremgår af jorddispone-

ringen.

5.4 Udsætning

5.4.1 Alment

Råjordsarbejdet omfatter håndtering af afgravningsmaterialer, som af geotekniske årsa-

ger ikke kan anvendes til indbygning i de fremtidige vejdæmninger, eller som er et over-

skud i projektet.

Jord som er ikke-indbygningsegnet er baseret på de geotekniske oplysninger om jord-

bundsforholdene og fremgår af jorddisponeringen.

Ved genplacering af ikke-indbygningsegnet råjord og muld er der regnet med en påfyld-

ningskoefficient på 1,2.

Ved placering af tørvepræget muld skal entreprenøren påregne, at områderne skal opfyl-

des i flere arbejdsgange, idet tørven forventes at sætte sig lidt over tid. I de angivne

mængder er derfor indregnet en påfyldningskoefficient på 1,2.

5.4.2 Udførelse

Beliggenhed af område for placering af ikke-indbygningsegnet jord fremgår af fagmodel-

len, der viser områdets udformning ved maksimal udnyttelse. Ved delvis udnyttelse af

området skal entreprenøren sikre, at der inden for udsætningsområdet ikke udføres stej-

lere anlæg end 1:10.

Organiske udsætningsmaterialer skal lægges øverst i udsætningsområder.

5.4.3 Kontrol

entreprenøren afleverer et nivellement af genplaceringsområder for ikke-

indbygningsegnet jord til bygherrens tilsyn.

Side 190 af 406


5.5 Planum og skråninger

For at undgå ødelæggelse af planum skal planum beskyttes med bundsikring, iht. SAB –

Bundsikring, 3.5.

5.6 Anvendelse af stabiliserende foranstaltninger

Jordstabilisering er beskrevet i SAB - Jordstabilisering.

6. Græssåning

6.1 Græs

6.1.1 Alment

Alle skråninger og støjvolde (ekskl. skråninger med a=1,5), alle typer rabatter, banketter

og trug skal tilsås med engblanding.

6.1.2 Materialer

Der skal anvendes en frøblanding bestående af (engblandning):

• Alm. Røllike (Achillea millefolium) 4 %

• Klinte (Agrostemma githago) 15 %

• Farve-Gåsurt (Anthemis tinctoria) 5 %

• Smalbladet klokke (Campanula persicifolia) 0,5 %

• Blåklokke (Campanula rotundifolia) 0,5 %

• Nældebladet klokke (Campanula trachelium) 0,5 %

• Kornblomst (Centaurea cyanus) 6 %

• Alm. Knopurt (Centaurea jacea) 3 %

• Cikorie (Cichorium intybus) 5 %

• Slangehoved (Echium vulgare) 3 %

• Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) 2 %

• Gul snerre (Galium verum) 4 %

• Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) 1 %

• Blåhat (Knautia arvensis) 2 %

• Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) 7 %

• Kællingetand (Lotus corniculatus) 5 %

• Tjærenillike (Lychnis viscaria) 3 %

• Trævlekrone (Silene flos-cuculi) 3 %

• Skovforglemmigej (Myosotis sylvatica) 2 %

• Merian (Origanum vulgare) 1 %

• Kornvalmue (Papaver rhoeas) 7 %

• Dunet vejbred (Plantago media) 3 %

Side 191 af 406


• Hulkravet Kodriver (Primula veris) 3 %

• Alm. Brunelle (Prunella vulgaris) 2 %

• Nikkende limurt (Silene nutans) 3 %

• Dagpragtstjerne (Sileni dioica) 4 %

• Blæresmelde (Silene vulgaris) 3 %

• Moskus katost (Malva moschata) 2,5 %

Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m2.

Alle foreskrevne græstyper skal stå på EU´s officielle sortsliste. I det omfang de fore-

skrevne græstyper findes som S-mærkede skal disse anvendes.

Til såning af skråninger med anlæg a=1,5 skal der skal anvendes en frøblanding bestå-

ende af:

• Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35 %

• Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25 %

• Bakke svingel (Festuca Trachyphylla) 20 %

• Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5 %

• Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5 %

• Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10 %

Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m2.

Alle foreskrevne græstyper skal stå på EU´s officielle sortsliste. I det omfang de fore-

skrevne græstyper findes som S-mærkede skal disse anvendes.

6.1.3 Udførelse

Såning af frø skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt af hensyn til ero-

sionsbekæmpelse. For at sikre fastholdelse af frøene til underlaget skal der endvidere

tilsættes cellulose/papir.

Vedligeholdelse af tilsåede arealer frem til aflevering påhviler entreprenøren.

Græsslåning

Afklippet græs på belægning, dæksler og riste skal være fjernet ved afleveringen.

7. Håndtering af forurenet jord

7.1 Alment

Arbejdet omfatter håndtering af forurenet jord og lettere forurenet jord inden for eksiste-rende vejareal.

Side 192 af 406


Rabatjord beliggende inden for 2 meter fra belagt vejareal og 1 m fra overkant af eksiste-

rende belægning, skal håndteres som forurenet jord. Denne rabatjord kan desuden inde-

holde høje koncentrationer af tjære og skal derfor udgraves under bygherrens miljøfagli-

ge tilsyn. Bygherrens miljøfaglige tilsyn afgør, hvilke tjæreholdige jordfraktioner fra rabat-

ten, der skal bortskaffes til nærmeste, godkendte modtager.

Udgravning af rabatjord skal ske ved, at rabatjorden udgraves i lag á 20 cm dybde og op

til 1 m i bredden ad gangen, som så vurderes af det miljøfaglige tilsyn. Når det opgravede

lag er miljøvurderet, kan næste lag udgraves.

Den sorterede forurenede rabatjord (uden tjæreholdige fraktioner) skal indbygges i støj-

voldens kerne.

Alt øvrig vejjord betragtes som lettere forurenet og skal, såfremt det ikke genanvendes i

vejen, genplaceres i støjvolden ved Indslevvej. Se afsnit 7.2 for håndtering af jord på

kortlagte arealer.

Al andet jord håndteres som udgangspunkt som ren jord.

7.2 Kortlagte arealer.

V2 kortlagte arealer og områdeklassificerede arealer afgraves selvstændigt, og jorden

håndteres som beskrevet i jordhåndteringsplanerne for de 7 arealer:

• V2 kortlagt areal matr. Nr. 23 Hækkebølle By, Rørup. Bogensevej 39, Aarup.

• V1 kortlagt areal matr. Nr. 1r Bubel By, Indslev. Gremmeløkkevej 21, Ejby.

• Områdeklassificeret areal på matr. Nr. 3p Hækkebølle By, Rørup. Gelstedvej 15,

Aarup.

• Områdeklassificeret og delvist V2 kortlagt areal på matr. Nr. 87C Ejby By, Ejby. Indus-

tribuen 16-18, Ejby.

• Områdeklassificeret areal matr. Nr. 87b, Ejby By, Ejby. Industribuen 20, Ejby.

• V1 kortlagt areal på matr. Nr. 22e Ejby By, Ejby. Industribuen 24, Ejby.

• Områdeklassificeret og delvist V2 kortlagt areal på matr. Nr. 22c Ejby By, Ejby. Indus-

tribuen 32, Ejby.

Arealerne skal afgraves under miljøfagligt tilsyn. Arealerne er forklassificerede. Ren og

lettere forurenet jord skal indbygges i kernen i støjvolden ved Indslev.

Kraftigere forurenet jord skal bortskaffes til godkendt jordmodtager på adressen P. L.

Brandts Allé 5, 5220 Odense Ø.

7.3 Opbygning af støjvold ved Indslev

Jord som ikke kan indbygges i vejprojektet, genplaceres i støjvoldene ved Indslevvej.

mvs. Princippet for indbygningen er skitseret i tegning ”Støjvold ved Indslev” tegnings nr.

4047-7105 i tegningsbilaget.

Side 193 af 406


Skråningen og kronen af støjvolden skal afsluttes med at lag af 100 cm ren råjord opgra-

vet udenfor eksisterende vejskel.

Mellem den indbyggede jord og det afsluttede lag ren jord lægges markerings-

net/signalnet.

Forurenet rabatjord lægges centralt i volden og mindst 1 m over eksisterende terræn og

ovenpå mindst 1 m ren jord eller lettere forurenet jord.

Den sidste indbyggede 1 m jord af volden skal bestå af ren råjord, og der må derfor ikke

udlægges eller iblandes muld.

Opbygningen af støjvolden udføres under tilsyn af bygherres miljøfagtilsyn. Miljøfagtilsy-

net afgør, hvilken jord der skal bortskaffes til godkendt jordmodtager og ikke indbygges i

støjvolden.

SAB – Jordstabilisering 4047.200

SIDE

194 af 406

Jordstabilisering

Supplerende bestemmelser til AAB – Jordstabilisering.

1. Alment

Denne SAB dækker stabilisering af råjord til indbygning og stabilisering af råjordsplanum.

Arbejdet omfatter jordforbedring af råjord for at gøre den egnet til indbygning i støjvold.

2. Materialer

2.4 Råjord

Mængden af stabiliseringsmiddel skal aftales med Tilsynet umiddelbart før udførelses-

tidspunktet.

3. Udførelse

3.2 Udlægning

Der kan ikke påregnes udført stabilisering af råjord, som med en god tilrettelæggelse af

arbejdet kan indbygges konditionsmæssigt.

3.2.1 Planum

Såfremt arealer skal tilføres mere end 2 % stabiliseringsmiddel, udføres arbejdet med

halvdelen af stabiliseringsmidlet af 2 omgange.

Planum skal beskyttes mod ødelæggelse af arbejdstrafik og efterfølgende arbejder på

arealerne, f.eks. ved at det efterfølgende lag (f.eks. bundsikring) udlægges umiddelbart

efter godkendelsen.

3.3 Komprimering

Komprimeringskravet er at den stabiliserede råjord komprimeres således, at mætnings-

graden og bæreevnen opfylder kravene i AAB – Jordstabilisering, afsnit 4.3 og 4.4.

Bemærk, at der ved bæreevne skelnes mellem stabilisering af råjordsplanum og stabilise-

ring af råjord til indbygning.

SAB – Afvanding 4047.200

SIDE

195 af 406

Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB)

Afvanding

Supplerende bestemmelser til AAB – Afvanding.

1. Alment

1.1 Referencer

1.2 Omfang

Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder:

• intern vejafvanding (fremgår af fagmodeller og tegningsbilag)

• ekstern afvanding

• Interimsafvanding

• annullering af eksisterende afvanding

• etablering, flytning og udvidelse af regnvandsbassiner

• styrede underboringer

• tilslutning til afvanding fra bro <nr.> i entreprise <entreprisenummer>

• pumpestationer

•

Entreprisen omfatter tillige lægning af foringsrør for senere entrepriser og fremmede led-

ninger.

I afsætningstabellerne er visse tilslutningspunkter til eksisterende systemer markeret med

en *, hvilket angiver at disse punkter skal indmåles af entreprenøren forud for planlæg-

ning og udførelse af afvandingssystemer opstrøms disse.

Der hvor eksisterende afvandingsledninger skal tilsluttes til nyt afvandingssystem, skal

koter på eksisterende afvandingsledninger indmåles forud for bestilling af brøn-

de/betonkammer.

Eksisterende afvandingsledninger og –brønde, der skal genanvendes, er vist på fagmo-

deller og afvandingsplaner.

Udover de i AAB nævnte ydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet:

• Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påvi-

ste kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for

indsivet vand. Dette i den udstrækning, det kan ske med 2” dykpumper der har

en minimumsydelse på 5 l/s ved løftehøjde på 4 meter.

• Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet

fra gamle drænkort og kan derfor kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har

pligt til at underrette tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og

bygværker, både i og uden for vejareal.

• Verificering af tilslutningskoter på såvel ekstern som intern afvanding.

Følgende merydelser kan blive aktuelle:


SIDE

196 af 406

• Nødvendig grundvandssænkning med sugespidsanlæg, filterbrønd eller lignende.

• Grundforstærkning og/eller udskiftning af ikke genindbyggelig opgravet råjord nød-

vendiggjort af dårlige bundforhold, flyd eller kildevæld.

• Ekstra forbrug af grus (inkl. bortskaffelse af tilsvarende råjordsmængde) i tilfælde

af, at ledningsgrave for dræn ikke kan udføres som foreskrevet.

• Ekstra jordarbejde for øvrige arbejder, når udgravning ikke kan udføres med anlæg

mindre end 1,0.

• Udførelse af samledræn og tilslutning til afløbssystemet af påtrufne dræn og af-

løbsledninger.

• Afværgeforanstaltninger.

Interimsafvanding af brodæk

Entreprenøren skal etablere et interimistisk afløbssystem, så overfladevand fra brodæk

og udgravningen ved broender ved hjælp af tætte ledninger af plastrør, der fastholdes

sikkert ved åbningerne og effektivt opsamler vandet, ledes til de interimistiske afvan-

dingssystem, til recipienten.

Afledning m.m. til recipient kan forudsættes at ske via eksisterende vejafvandingssystem

i motorvejen

Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf,

er listet i udbudsforskrifternes SAB-P for Afvanding, bilag 1.

2. Materialer

2.1 Generelt

Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyl-

des, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst.

Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for

valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen.

Listen skal udarbejdes i henhold til paradigme, som udleveres af tilsynet. Listen bruges

som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene, som angivet i

udbudsmaterialet.

Listen skal godkendes af bygherren. Listen skal være bygherren i hænde minimum 14 dage før indbygning.

2.2 Dræn

2.2.2 Plastdrænrør

Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters

standardprogram.

Vejdræn udføres med dobbeltvæggede, fuldslidsede eller topslidsede rør af PP eller PE i

ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2).


SIDE

197 af 406

Topslidsede plastdrænrør, benævnt KL, skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra

den vertikale midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred

langsgående stribe med stærkt afvigende farve fra røret.

Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421.

Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør.

Vejdræn

Plastdrænrør benævnt D skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i

ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2).

Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør

af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2).

Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale

midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe

med stærkt afvigende farve fra røret.

Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421.

Markdræn

Plastdrænrør i landbrugsarealer benævnt D og KL skal opfylde kravene nævnt under

vejdræn.

Byggedræn og bundsikringsdræn

Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør.

2.2.4 Materialer ud over det ovenfor anførte kan medtages her (faskiner, materiale omkring

nedsivningsdræn).

2.3 Tætte ledninger

2.3.1 Betonrør

Betonrør, standardrør og specialrør

Typebetegnelsen ”B” angiver at der skal anvendes betonrør med fleksibel samling og

styrke som standardrør type A.

Typebetegnelserne ”FRB” og ”FRC” angiver, at der skal anvendes betonrør med fleksibel

samling og styrke som specialrør henholdsvis type B eller C.

2.3.2 Plastrør

Samtlige plastrør skal være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m2).

Dimensioner for plastrør benævnt PL og PT angiver nominelt mål.


SIDE

198 af 406

Som alternativ til rør i beton vil der kunne anvendes plastrør med tilstrækkelig dokumen-

teret styrke og tæthed. Den indvendige diameter på plastrørene skal altid være mindst

som de tilsvarende rør i beton.

Plastrør, gravitation

Plastrør skal overholde følgende:

Rør og formstyk-

ker, PVC-U

Rør og formstyk-

ker, PP

Rør og form-

stykker, PE

Strukturrør af

PVC-U, PP og PE

Norm-

krav DS/EN 1401-1

DS/EN 1852-1

DS/EN 12666-1

DS/EN 13476-2 el-ler -3

Supple-

rende

Krav

Slagtest

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1401-1, tabel 10

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1852-1, tabel 8.

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1852-1, tabel 8 eller DS/EN 1401-1, tabel 10

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 13476-2 eller -3, annex H.

K-værdi Mindst 65 iht. DS/EN 922

Specielt for PVC-U: mindst 65 iht. DS/EN 922.

Styrke

Fittingsmateriale skal have mod-standsevne over -for indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t.

Fittingsmateriale skal have mod-standsevne overfor indvendigt tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t.

Tæt-

nings-

ringe

Skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller –2.

Tæthed

af sam-

linger

Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spids-ende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes.

Krav til minimum indvendig diameter på gravitationsledninger:

Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm.

Ø160 149

Ø200 180

Ø250 233

Ø300 og Ø315 283

Ø400 392

Ø500 491

Ø600 588

Ø700 684

Ø800 781

Ø900 885

Ø1000 985


SIDE

199 af 406

Ø1100 1085

Ø1200 1185

Ø1300 1285

Ø1400 1385

Ø1500 1485

Ø1600 1585

Ø2000 1985

Plastrør, tryk

Plastrør og fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10).

2.3.4 Andre materialer

Til tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer med ledningstop mindre end 1,00

meter under råjordsplanum anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene for

bundsikringsmateriale, som beskrevet i SAB-Bundsikring.

2.3.5 Annullering

Beton til tilfyldning af ledninger, der skal annulleres, skal have en styrke på

fck= 1-5 MPa.

2.4 Brønde

2.4.1 Dæksler, riste, stiger mv.

Betondæksler leveres som type 2 i henhold til DS 2420-2.

Betondæksler leveres med indstøbt stålplade for minesøgning.

Brøndåbning i 1,00 og 1,25 m brønde skal være Ø600 mm.

Samtlige dæksler og riste indenfor vejskel leveres i støbejern (SG) beregnet for 400

kN,med mindre andet er udtrykkelig angivet på tegninger eller i afsætningstabeller

Dæksler og riste i støbejern skal opfylde kravene i DS/EN 124-1 og DS/EN 124-2.

Brønde i fortovsarealer forsynes med fast karm. Brønde i øvrige befæstede arealer forsy-

nes med flydende karm. Brønde tilhørende Vejdirektoratet i ubefæstede arealer forsynes

med fast karm.

Støbejernsdæksler i flydende karm leveres med påstøbt pakning og låsearm.

Ø600 mm riste leveres med min. 130.000 mm² gennemstrømningsareal fordelt på maks.

30 stk. aflange huller.

For nedløbsbrønde gælder:

o Flydende karm og rist leveres som angivet på typetegning 26261, 26269 og

26272.

o Karm skal være med langt skørt.

o Karm langs kantsten skal være med 2 eller 3 flanger og hængslet så rist luk-

ker i med kørselsretning.


SIDE

200 af 406

o Øvrige karme skal være med 4 flanger.

o Samlet areal af flanger skal være tilstrækkeligt til at bære egenvægt af

brøndgods, således at dette ikke sætter sig i forhold til tilstødende belæg-

ning.

o Tværsnit af flanger skal være ensartet.

o Ribber i riste skal være orienteret diagonalt i rist.

o Gennemstrømningsareal i riste skal være min. 45.000 mm².

Spjæld i brønde og bygværker skal udføres så de er vandtætte ved ensidigt vandtryk på

min. 5 meter.

2.4.3 Plastbrønde

Plastbrønde skal overholde de relevante krav til plastrør og fittings nævnt i afsnit 2.3.2

under Plastrør, gravitation, og de krav, der fremgår af DS/EN 13598-1 og -2.

Krav til minimum indvendig diameter på plastbrønde:

Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm.

Ø315 275

Ø450 395

Ø600 595

Ø800 795

Ø1000 985

Ø1250 1235

2.5 Betonbygværker

Betonbygværker skal overholde kravene i AAB - Betonbroer.

Bygværker udføres hvor det er muligt i henhold til Vejdirektoratets typetegninger.

2.5.5 Linjeafvanding

Hvor der er opsamling af overfladevand i midterrabat, etableres overfladeafvandingen via

linjeafvanding bestående af et kombineret rende og rist system i 100% vandtæt og frost-

sikker beton i én enhed – uden løse riste, certificeret i henhold til EN 1433.

Systemet skal have resulterende fald i rendebunden på min. 5 ‰, en indvendig bredde

på min. 200 mm.

Systemet skal kunne tætnes med vandtætte samlinger i henhold til EN 1433 og skal in-

deholde et komplet tilbehørsprogram som bl.a. renseelementer, bladfang og endevægge.

Alle udløb skal være med integreret læbetætningsring for tilslutning af kloakrør. Riste til

rensebrønde og bladfang skal være låsbare.

Systemet skal kunne klare belastningsklasse D400.

Systemet skal kunne spules fra en brønd i midterrabatten

Rendens hydrauliske kapacitet skal være mindst 45 l/s ved 5 ‰ fald.


SIDE

201 af 406

2.7 Jordkonstruktioner

2.7.4 Sikring af rørindløb, -udløb og grøftebund og -sider.

Hvor der på typetegninger er stillet krav om at der skal anvendes stenstørrelse 100/150

kan der i stedet anvendes bundsten 32/150. Anvendes bundsten 32/150 bortfalder kravet

om udfyldning med ærtesten i dele af stensikringerne.

Dette gælder også hvis kravet fremgår af tilbudslister.

2.7.5 Regnvandsbassiner

Alle bassiner skal udføres som tætte bassiner. Hvis jorden ved et bassin opfylder krav til

lerindhold og plasticitetsindeks skal der ikke etableres yderligere tætning.Krav for tætte

bassiner er: lerindhold L > 14% og plasticitetsindeks Ip > 5%.

Ved bassin 12,13,15, 16, 18, 20, 22 kan det forventes at der skal foretages yderligere

tætning ved en bentonitmembran med en vævet/nålet geotextil, en trækstyrke på min. 8

kN/m i henhold til EN ISO 10319, med mindst 100/200 g/m2 på begge sider og med en

målt permeabilitet på max. 5×10-11 m/s i.h.t. ASTM D 5084.

2.8 Afløbsregulatorer

Afløbsregulatorer anvendes kun, hvor der er stillet krav om udledninger mindre end 5 l/s.

Øvrige udledninger styres med drosselledning min. Ø90 mm.

Afløbsregulatorer skal være uden bevægelige dele, og skal regulere vandstrømmen til

det specificerede flow. Reguleringskarakteristikken skal være så stejl som muligt.

Der skal etableres afløbsregulator ved følgende bassiner:

Bassin nr. 11

Bassin nr. 12

Bassin nr. 13

Bassin nr. 14

Bassin nr. 15

Bassin nr. 18

Bassin nr. 19

Bassin nr. 21

Bassin nr. 25

Afløbsregulatorer skal være monteret på kilekobling og med løftestang uden knæk såle-

des, at regulatoren kan monteres og demonteres fra terræn.

Alle indgående dele skal være af AISI 316L, syrefast rustfrit stål.

Entreprenøren skal fremsende specifikationer til tilsynet mindst 20 arbejdsdage inden be-

stilling.


SIDE

202 af 406

2.9 Diverse arbejder

2.9.6 Underboringer

Underboringer udføres med PE trykrør med mindre andet er angivet på tegning eller i af-

snit 3.9.6.

2.10 Foringsrør

Foringsrørene udføres af plastrør PEH med indvendig diameter mindst 100 mm.

2.11 Pumpestationer

Pumpestationer leveres i henhold til ” Pumpeentreprisen kravspecifikation, Juni 2019

Dokumentet kan hentes på: Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportalen > Kvali-

tetsledelsessystem> Vej- og trafikfarlighed > Afvanding > Afvanding ved fase 4 Projekt til

anlæg > Kravspecifikationer

Se i øvrigt afsnit 3.11 for specifikke krav til pumpestationer i nærværende entreprise.

3. Udførelse

3.1 Generelt

Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern

afvanding

Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med tilsynet.

I afsætningstabellerne er visse tilslutningspunkter til eksisterende systemer markeret med

en *, hvilket angiver at disse punkter kræver særlig opmærksomhed og skal verificeres af

entreprenøren forud for planlægning og udførelse af afvandingssystemer opstrøms disse,

som også nævnt i afsnit 1.2.

Der skal påregnes en frist på 10 arbejdsdage til at indarbejde eventuelt nødvendige æn-

dringer i projektet.

Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennem-

føres vel planlagt og effektivt samt afsluttes hurtigst muligt.

3.2 Dræn

3.2.1 Opgravning

Vejdræn

Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m’s dybde under råjordsplanum, og drængravens

bredde skal være mindst 0,50 m.

http://vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/leverandoerportal/Kvalitetsledelsessystem/Vejogtrafikfaglighed/Projekteringogteknik/afvanding/Sider/Afvanding-fase-4.aspx




SIDE

203 af 406

3.2.2 Lægning og samling

Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30° af hensyn til TV-inspektion.

3.2.2.2 Markdræn

Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dobbelt-

væggede topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdimensi-

on, som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt læg-

ges med 300‰ fald.

Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit 3.2.2.3, og fil-

tergruset komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den

opgravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den om-

kringliggende jord.

3.2.2.3 Vejdræn

Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset

opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum.

Vejdræn skal følge vejens krumning.

3.2.2.4 Bundsikringsdræn

Drænene placeres i midterrabatten efter nærmere aftale med tilsynet.

Drænet udføres endeløs, og på et nærmere angivet antal steder overskæres drænet og

tilkobles eksisterende 1,0 m eller 1,25 m brønde gennem et ca. 1,0 m langt stift plastrør

(f.eks. ø 110 mm plastkloakrør), der tilsluttes brønden i hul boret med kernediamantbor

og ved anvendelse af gummiringssamling/bøsning. Topender i dræn lukkes med slutmuf-

fe. Tilkoblinger udføres under 45º vinkel med drænet.

Drængraven udføres i 0,20 - 0,25 m bredde og normalt med bunden 0,05 - 0,10 m under

råjordsplanum. Ledningsfaldet skal være mindst 3‰.

3.2.2.5 Byggedræn

Efter aftale med tilsynet kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved

nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig pe-

riode og afproppes efter endt brug.

3.2.3 Specielle drænkonstruktioner

Vedrørende eventuel sikring af ustabile skråninger (flyd) henvises til typetegning nr.

26821.

Drænene udføres som type I og placeres og udformes efter aftale med tilsynet.


SIDE

204 af 406

3.3 Tætte ledninger

3.3.1 Opgravning og grundforstærkning

Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres ralfunda-

menter eller anden form for understøtning.

Ralfundamenter eller anden form for understøtning udføres efter aftale med tilsynet.

3.3.2 Understøtning, lægning og samling

Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig af-

stand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne.

Ved tilslutning til præfabrikerede brønde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal

ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der op-

nås tæt fleksibel samling.

Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i sam-

me kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Tilslutningen skal vinkles

45 grader med strømretningen.

Forud for etablering af tilslutningen skal det aftales med tilsynet, om udløbet skal sikres

med stenkastning.

Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med led-

ningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mel-

lem kronekanterne være friktionsmateriale.

Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre

end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10

m over ledningstop.

Ved krydsende ledninger med indbyrdes afstand fra udvendig rørside på mindre end 50

mm, skal der indbygges bats eller lignende, samt tages ekstra komprimeringsprøver om-

kring krydsningspunktet.

Sikringen omkring krydsningspunktet udføres efter nærmere aftale med tilsynet

Annullering af ledninger

Annullering af ledninger sker normalt efter flg. retningslinjer:

o Afløbsledninger under befæstede arealer fyldes med beton

o Afløbsledninger som frilægges eller delvis frilægges fjernes

o Øvrige ledninger afproppes

Forslag til annulleringsmetode og -omfang skal aftales med tilsynet inden udførelse.

De pågældende ledningsstrækninger fremgår af tegningsmaterialet.


SIDE

205 af 406

3.4 Brønde

1,00 m og 1,25 m brønde udføres som vist på typetegning nr. 26202 med præfabrikerede

brøndbunde. Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse.

1,00 m og 1,25 m brønde i landbrugsarealer med komplicerede tilslutninger til og fra ek-

sisterende ledninger kan typetegning nr. 26203 anvendes. I brønde med en diameter på

1,25 m monteres evt. brøndstige efter aftale med tilsynet.

Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn, som det fremgår af afsætningsta-

bellerne.

1,25 m brønde med støbt kammer, som vist på typetegning nr. 26221 kan præfabrikeres.

De præfabrikerede brøndes styrke skal dokumenteres.

Ved en del nedløbsbrønde består afløbet af en stikledning på maks. 3 m (B150/PL160) til

afløbsledning eller brønd, hvor den tilsluttes med fleksibel gummiringssamling. Stikled-

ningerne lægges med min. 10‰ og maks. 300‰ fald.

3.4.1 Dæksler, riste, stiger mv. af jern

Der monteres ikke brøndstiger i motorvejsbrønde. I brønde i skærende veje skal der kun

monteres brøndstige efter nærmere aftale med tilsynet.

Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning

nr. 26202, 26261, 26269, 26272, 26273.

Nedløbsbrønde i asfaltarealer afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning

nr. 26261 eller nr. 26269.

Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer:

• Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist:

o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / 0,03 m.

o Øvrige brønde -0,10 m / +0,10 m.

• Dæksel- og ristekoter:

o -0,05 m / -0,08 m i trug

o -0,00 m / -0,005 m i færdige asfaltarealer (relativt til belægningsoverflade)

o -0,00 m / -0,05 m i øvrigt

Tørbrønde afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning 26263.

3.4.2 Brøndgods

Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring.

Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktions-

mæssigt svarer til betonringe.

Entreprenøren skal støbe en armeret betonplade omkring karmen på samtlige brønde i


SIDE

206 af 406

trug. Den armerede betonplade udføres efter princip som angivet på typetegning nr.

26202, 26274, 26352. Præfabrikerede betonplader accepteres ikke.

3.4.3 Annullering af brønde

En del brønde skal annulleres.

Annulleringsmetode og -omfang aftales med tilsynet.

De pågældende brønde fremgår af tegningsmaterialet.

3.5 Betonbygværker

Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfa-

brikerede, skal udførelsen ske efter nærmere aftale med tilsynet.

3.5.1 Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskillerfunktion som dykket afløb)

Bygværket fremgår af typetegning nr. 26632.

Dæksel på bygværket skal være overfalset elokseret aluminiumsdæksel/karm med fjedre

og forsynet med lågstøtte med faldrigel.

Omkring bygværket etableres et vandret plateau som vist på typetegningen.

Adgang til plateauet sikres med beton trappetrin i skråningen op til terræn.

3.5.5 Linjeafvanding

Linjeafvanding lægges med et resulterende fald i rendebunden på min. 5 ‰ og monteres

i henhold til producentens generelle lægningsvejledning.

3.7 Jordkonstruktioner

Hvor der i projektet forekommer ledningsstrækninger uden for vejareal, hvor der ikke

er tilstrækkelig jorddækning, skal tilstrækkelig jorddækning, ca. 1 m over overkant rør, til-

vejebringes.

3.7.1 Vejgrøfter

For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr. 26551.

3.7.3 Vandløbsarbejder

Der henvises til vandsynsprotokoller.

3.7.4 Sikring af ind- og udløb

Sikring af ind- og udløb udføres i henhold til typetegningerne nr. 26511, 26514 og 26521.


SIDE

207 af 406

3.7.5 Bassiner

Bassiner udføres i henhold til typetegning nr. 26822, hvor bassinskråninger udføres med

anlæg a=5. Omkring bygværker udføres skråningerne med anlæg a=2, og der etableres

en overgang med varierende anlæg af ca. 20 m længde på hver side af bygværket.

Ifølge afsnit 12 i Geoteknisk hovedrapport, fra augustj 2020 er der flere steder pejlet

vandspejl over projekteret bundkote i bassinet. Der skal derfor påregnes grundvands-

sænkning i forbindelse med etablering af bassinerne. Inden udgravningen af bassinerne

påbegyndes skal grundvandsspejlet i boringerne pejles, og forholdene vurderes. Hvor der

er behov for grundvandssænkning med sugespidser skal den udføres med gruskastede

sugespidser. Sugespidserne skal placeres i de dybereliggende sandaflejringer. Grund-

vandssænkningen må først slippes, når der er etableret det permanente vandspejl i bas-

sinet.

Hvis bassinbunden ikke er tæt, skal der etableres bentonitmembran i bassinet.

Tilsynet afgør om kravet til tæthed kan vurderes som opfyldt.

Membran etableres ved indbygning af Bentonit

Indbygning skal ske i henhold til membranleverandørens anvisninger og forskrifter.

Membranen skal indbygges minimum 0,3 m under den planlagte bund af regnvandsbas-

sinet, svarende til et effektivt jordtryk på ca. 5 kN/m2. Derefter lægges en del af den op-

gravede jord tilbage på membranen, så den planlagte bundkote opnås, dog skal sten

større end 100 mm frasorteres inden.

Membranen skal indbygges til et niveau ca. 0,3 m højere end permanent vandspejl i

regnvandsbassinet.

Membranen skal forankres i en rende af minimum 0,4 m dybde og 0,4 m bredde. Renden

skal tilfyldes og komprimeres.

Udlægning af membranen skal ske på et underlag af den eksisterende jord fri for vegeta-

tion, skarpe sten og emner større end 12 mm.

Udlægning skal ske med minimum 150 mm overlæg, og der skal udlægges 0,4 kg bento-

nitgranulat pr. lbm. i samlingen.

Rørgennemføringer udføres ved udlægning af et kvadratisk membranskørt med en stør-

relse på rørdimensionen +0,6 m, samt udlægning af bentonitgranulat i samlingen.

3.7.6 Midlertidige bundfældningsbassiner

I det omfang, det er muligt, skal projekterede regnvandsbassiner fungere som midlertidi-

ge bundfældningsbassiner i anlægsfasen.

Der henvises i øvrigt til SAB - Arbejdsplads, afsnit 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhin-

dring af forurening samt SAB - Jordarbejder, afsnit 4.1 Afværgeforanstaltninger.

3.7.7 Sandfang

I vejgrøfter, der har afløb til vandløb, udføres et sandfang. Sandfangets bund udføres

med dimensionerne 1 x 5 m, og bunden sænkes 0,50 m under afløbskoten. Sandfanget

er permanent.

Umiddelbart inden aflevering skal sandfanget oprenses og tilrettes således, at det har

ovennævnte dimensioner.


SIDE

208 af 406

3.8 Tørholdelse

Vandlænsning udover det i AAB anførte må ikke iværksættes, før aftale med tilsynet fore-

ligger.

3.9 Diverse arbejder

3.9.2 Afstivning

Ibrugtagning af gravekasse eller anden form for afstivet ledningsgrav, skal aftales

med tilsynet inden arbejdet opstartes.

3.9.4 Midlertidig grundvandssænkning

Grundvandssænkning med sugespidsanlæg, med vacuumbelastet dræn eller ved over-

pumpning må kun iværksættes efter nærmere aftale med tilsynet.

Midlertidig grundvandssænkning må kun fungere i kortest mulig periode.

Der skal tages kontakt til Vejdirektoratet minimum 3 uger forinden udledningsansøgning

med henblik på afledning af vand.

Sugespidsanlæg

Sugespidsanlæg etableres ved nedspuling af sugespidser til den ønskede dybde.

Sugespidsens spids skal normalt føres lige så langt under udgravningens bund, som

grundvandsspejlet er beliggende over udgravningens bund +0,5 m. Den endelige ud-

formning af grundvandssænkningsanlægget aftales med tilsynet.

Hvert sugespidsanlæg skal kunne suge fra en dybde på minimum 7 m og skal være med

op til 25 spidser og pumpe med en kapacitet på 30 m3 pr. time.

Sugespidserne skal placeres med en afstand på højst 2 m og i øvrigt efter aftale med til-

synet.

Sugespidsanlæg skal etableres i god tid, før udgravningsarbejdet under grundvandsspej-

let påbegyndes på den omhandlende strækning, og skal bevares i drift, indtil tilfyldning til

0,5 m over grundvandsspejlet har kunnet finde sted.

Vakuumbelastet dræn

Der kan etableres vakuumbelastet ø 128/113 mm dræn med vakuumpumpe, der skal

kunne opretholde tilstrækkeligt vakuum over maks. 100 m drænledning. Vakuumpumpen

skal samtidig kunne bortpumpe den tilstrømmende vandmængde.

Overpumpning

Iværksættelse af overpumpning kan komme på tale i situationer, hvor eksisterende af-

vandingsanlæg bliver afbrudt, eller hvor nyt afvandingsanlæg midlertidigt tilsluttes eksi-

sterende afvandings-/afløbsanlæg, som f.eks. ved grænse for delområde.


SIDE

209 af 406

Eksisterende afløb i ledninger som tilsluttes nyt anlæg, opretholdes under hele arbejdets

udførelse, eventuelt ved etablering af overpumpning.

Overpumpning tilrettelægges i god tid, inden overpumpning iværksættes.

Det påhviler entreprenøren at udarbejde forslag til overpumpning og forelægge dette for

tilsynet inden iværksættelse.

Forslaget skal indeholde samtlige delarbejder for iværksættelse af overpumpning som

pumpekapacitet, pumpeledningsdimension, eventuel overvågning mv.

3.9.5 Andre entrepriser

Afvandingsledninger udført i broentrepriser skal tilsluttes efter nærmere aftale med tilsy-

net.

3.9.6 Underboring af ledning

Underboringer udføres således, at der ikke opstår lunker, f.eks. ved anvendelse af

pilotrørsmetoden.

Underboring skal udføres på følgende lokaliteter:

Nr. Station Diameter [mm] Længde [m] Gns. dybde [m] Post nr. i

TBL

1 182.450 355 22 1,74 14.58.01

2 182.600 355 17 1,71 14.58.02

3 182.650 315 13 1,83 14.58.03

4 182.675 400 14 2,24 14.58.04

5 182.700 355 18 1,55 14.58.05

6 182.840 355 18 1,74 14.58.06

7 182.855 560 22 2,79 14.58.07

8 182.865 355 21 2,09 14.58.08

9 183.055 355 18 1,55 14.58.09

10 183.205 630 30 2,05 14.58.10

11 183.205 355 10 1,95 14.58.11

12 183.352 710 47 2,75 14.58.12

13 183.500 355 23 1,55 14.58.13

14 183.650 315 20 1,55 14.58.14

15 183.730 355 36 2,20 14.58.15

16 183.880 355 18 1,81 14.58.16

17 184.030 400 20 3,65 14.58.17

18 184.075 355 20 3,64 14.58.18

19 184.352 500 42 1,60 14.58.19

20 185.178 630 44 2,27 14.58.20

21 185.902 500 43 1,88 14.58.21

22 186.302 400 41 1,67 14.58.22

23 186.632 355 8 1,93 14.58.23

24 186.955 450 74 2,25 14.58.24


SIDE

210 af 406

Nr. Station Diameter [mm] Længde [m] Gns. dybde [m] Post nr. i

TBL

25 187.015 630 7 2,29 14.58.25

26 187.192 355 18 1,57 14.58.26

27 187.342 355 18 1,57 14.58.27

28 187.410 710 15 4,31 14.58.28

29 187.440 560 14 2,50 14.58.29

30 187.482 355 18 1,57 14.58.30

31 187.622 355 18 1,57 14.58.931

32 187.670 560 57 1,76 14.58.932

33 187.772 355 18 1,58 14.58.933

34 187.852 800 59 2,15 14.58.934

35 188.052 355 18 1,59 14.58.935

36 188.202 355 18 1,40 14.58.936

37 188.352 355 18 1,60 14.58.937

38 188.502 355 18 1,60 14.58.938

39 188.652 355 18 1,89 14.58.939

40 188.752 710 44 2,37 14.58.940

41 189.302 450 44 1,70 14.58.941

42 189.562 500 45 1,96 14.58.942

43 190.090 280 45 1,57 14.58.943

44 190.248 355 17 1,79 14.58.944

45 190.400 355 17 1,58 14.58.945

46 190.550 400 37 1,92 14.58.946

47 190.700 355 17 1,53 14.58.947

48 190.850 355 25 1,58 14.58.948

49 190.998 560 47 2,73 14.58.949

50 191.095 450 10 2,80 14.58.950

51 191.310 355 14 2,59 14.58.951

52 191.310 280 12 3,35 14.58.952

53 191.363 180 44 3,30 14.58.953

54 191.385 800 39 2,79 14.58.954

55 191.550 500 61 2,60 14.58.955

56 192.702 450 40 1,31 14.58.956

57 192.972 315 53 1,58 14.58.957

58 193.260 450 49 2,11 14.58.958

59 193.378 400 35 2,29 14.58.959

60 193.780 450 37 3,16 14.58.960

61 193.973 710 40 2,59 14.58.961

62 194.150 355 17 1,65 14.58.962

63 194.175 180 14 1,74 14.58.963

64 194.300 315 17 1,65 14.58.964

65 194.450 355 17 1,69 14.58.965

66 194.598 560 44 2,81 14.58.966

67 194.650 355 17 1,68 14.58.967

68 194.800 355 18 1,53 14.58.968

69 195.128 315 46 2,47 14.58.969


SIDE

211 af 406

3.9.8 Interimsafvanding.

Entreprenøren står selv for interrimsafvanding

3.9.9 Strømpeforing

Arbejdet omfatter dimensionering og udførelse af strømpeforing af eksisterende beton-

ledninger i dimensioner fra 300 mm til 700 mm.

Arbejdet udføres i henhold til anvisningerne i ”NoDig - Kontrolordning for ledningsrenove-

ring”.

Dimensionering

Inden strømpeforingen starter skal entreprenøren beregne godstykkelsen på den udhær-

dede foring. Beregningen skal udføres på basis af følgende data:

• Jordens lejringstæthed er ukendt

• Der skal regnes med grundvand i terræn

• Der skal regnes med svær trafiklast idet vejen planlægges udvidet

• Hvor andet ikke er angivet skal der regnes med at eksisterende rør har deforma-

tion på 5%

• Sikkerhedsfaktor for buckling er 2,0

Lægningsdybder og rørdimensioner fremgår af udbudsmaterialet.

Forberedende arbejder

Entreprenøren skal forinden strømpeforingen udføres fra de brønde, hvorfra der renove-

res, foretage opmåling/kontrollere ledningsdimension, -længde og nøjagtig stationering af

samtlige stikledninger. Alle strømper skal leveres, så de har samme dimension som den

af entreprenøren opmålte ledningsdimension.

Entreprenøren skal rense ledningsstrækningen for fremmedlegemer, det vil sige aflejrin-

ger, sten, udfældninger, indhængende gummiringe og rødder. Opsamlet materiale fra

spulingen skal i drænet tilstand deponeres på godkendt plads.

Rodskæring må kun udføres med fastindstilleligt udstyr. Der må ikke anvendes kæder el-

ler knive, der slår imod rørvæggen. For ledninger til og med 400 mm skæres der til 20

mm fra rørvæg.

Hvis denne rodskæring ikke giver et tilfredsstillende resultat af hensyn til den efterfølgen-

de strømpeforing, skal entreprenøren meddele dette til tilsynet. Herefter aftales med til-

synet, om rødderne skal fjernes med cutter.

Entreprenøren skal fjerne alle indragende stikledninger. Ved alle observationer større end

klasse 1 skal entreprenøren fjerne indhængende gummiringe, faste udfældninger og an-

dre faste aflejringer ved anvendelse af cutter og højtryksspuling.


SIDE

212 af 406

Indføring og hærdning af strømpeforingen

Indføringen og hærdningsprocessen skal ske efter en metode, der er godkendt af leve-

randøren. Kontrol og dokumentation af hærdningsprocessen skal udføres i et omfang, så

dokumentationen giver et retvisende billede af processens forløb.

Strømpeforingen skal slutte tæt til det eksisterende rør. Folder/udbulninger skal så vidt

muligt undgås og må ikke forekomme i bundløbet. Det skal forudsættes, at grundvand

står til terræn.

Foringen skal gennemføres fra eksisterende brønde, hvor det er muligt.

Åbning af stikledninger

Efter endt strømpeforing og tæthedsprøvning skal alle stikledninger, der er i brug, åbnes.

Stikledninger, der ikke er i brug, må ikke åbnes. Stikledningen skæres op, således at ud-

skæringen bliver glat med den indvendige side af stikledningen.

Afslutning i brønde

Strømpen skal afskæres, så samlingen mellem beton og strømpe bliver fuldstændig glat i

bundløbsrenden.

3.10 Foringsrør

Foringsrørene lægges mindst 0,75 m under færdigvej og føres 0,5 m uden for befæstet

areal eller bagkant grøft. Rørene tætnes for enderne. Rørenderne markeres tydeligt ved i

marken. I rørene lægges en gennemgående træktråd af nylon eller stål. Tråden fastgøres

i begge ender til synlig pæl.

3.11 Pumpestation

Pumpestationer leveres og udføres i henhold til ” Kravspecifikation Pumpeentreprisen, Juni 2019” ”. Dokumentet kan hentes på: Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportalen > Kvali-tetsledelsessystem> Vej- og trafikfarlighed > Afvanding > Afvanding ved fase 4 Projekt til anlæg > Kravspecifikationer

Der etableres 1 pumpestation i ca. st. 189.120 . Placering af pumpebrønd fremgår af

afvandingsprojektet.

Strømforsyning til pumpestationerne er bygherreleverance, som skal bestilles senest <1>

måned før ønsket tilslutning.

Pumpestation nr. 1

Pumpestationen etableres som minimum i en Ø1500 mm brønd. Pumpestationen udføres

med 2 stk. dykkede pumper placeret i pumpesumpen og ventilerne placeret i

pumpebrønden i henhold til ”Kravspecifikation Pumpeentreprisen, Juni 2019”.

Brønden kan udføres i beton eller PE.

Der tilsluttes 1 stk. B300 mm tilløb til brønden. Rørgennemføringer udføres i henhold til

”Kravspecifikation Pumpeentreprisen, Juni 2019”, afsnit 4.1.

Pumperne skal have alternerende drift.





SIDE

213 af 406

Pumperne monteres på koblingsfod med guiderør ført til terræn, så pumpen uden brug af

værktøj kan trækkes op på terræn for service.

4. Kontrol

4.2.3 Udjævningslag, støttelag og omkringfyldning.

Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i om-

kringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr.

brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog

yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i omkringfyldning, dog minimum 2 stk. pr. led-

ningsstrækning.

Måleresultater inddateres i WebVand.

4.2.4 Tilfyldning

Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i til-

fyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr. brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For lednin-

ger > ø 500 mm og længde > 15 m dog yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i til-

fyldning, dog minimum 2 stk. pr. ledningsstrækning.

Måleresultater inddateres i WebVand.

4.3 Udførelseskontrol

4.3.1 Registrering og indmåling

Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyan-

lagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med

støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, led-

ningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, ek-

sisterende brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vand-

løb samt foringsrør og foringsrørsender.

Dokumentation for kegletoppens placering i forhold til færdigvej afleveres i separat ske-

ma.

Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand http://webvand.vd.dk sammen

med klarmeldingen af den pågældende afvandingskonstruktion, og skal godkendes af til-

synet såfremt de har ønsket dette, inden konstruktionen tildækkes.

Pumpe

station

nr.

Brønd

nr.

Bund-

kote

brønd

(indv.)

Dæksel-

kote

Indløbs-

kote

Oppump-

ningskote

Pumpe-

lednings

længde

m

Pumpe-

kapacitet

l/s

1 8922 11,43 15,85 13,04 15,15 107 12

http://webvand.vd.dk/


SIDE

214 af 406

Foringsrør indmåles som tætte ledninger, og foringsrørsender indmåles som knuder.

Begge dele indmeldes sammen med egenskabsdata i WebVand.

Nivellement af drænledninger

Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er ud-

lagt.

Ved fald under 10‰: pr. 10 m

Ved fald over 10‰: pr. 20 m

Nivellement af tætte ledninger

Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved ret-

ningsændringer, vertikalt eller horisontalt.

Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på

0,01 m.

Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen,

som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende led-

ninger.

Indmåling af åbne vandløb

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af udgravet profil i alle knækpunkter i

tværprofilet. Der måles et profil for hver 20 m samt i tilslutningsprofilet ved eksisterende

vandløb. Vandspejlskoter måles pr. 20 m samt i tilslutningsprofilet.

Indmålingen skal udføres med en detaljering, kodning og formatering, der følger DSFL-

formatet. Kodeliste udleveres af bygherren. Resultat af indmålingen (DSFL-filen) uploa-

des af entreprenøren på projektweb.

Indmåling af knuder

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabs-

data for den pågældende knude.

Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for knuden, som den er udført, ind-

dateres i WebVand.

Dette gælder også berørte eksisterende knuder.

Borerapporter

For alle gennempresninger og underboringer gælder, at der skal udfærdiges komplette

borerapporter, der afleveres som dokumentation. Borerapporter skal indeholde nivelle-

ment af tracé forud for gennempresning, beregnede dybder til ledningen, faktiske dybder

og start- og slutkoter m.v.

Koordinater skal inddateres i webvand.


SIDE

215 af 406

Indmåling af ledningstilslutninger

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompas-

retning for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet.

Resultatet af indmålingen af tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand.

Indmåling af ledningsknækpunkter

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde.

Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand.

Annullerede ledninger

For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med sand eller beton, gælder det, at fyldnin-

gen skal dokumenteres ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende

ledningsvolumen.

Opgørelse afleveres til tilsynet.

Afpropninger indmåles og inddateres i Webvand.

Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaf-

felse uploades af entreprenøren på projektweb.

4.3.3 Betonbygværker

Tilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning.

Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal uploades af entreprenøren på pro-

jektweb.

4.4 Kontrol af det færdige anlæg

4.4.1 TV-inspektion

Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte ledninger.

Indenfor vejareal kan TV-inspektion dog undlades for 60% af alle drænledninger, som er

mindre end ø200 mm.

TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og

optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kon-

trolordning.

Vejdirektoratets acceptkriterier ved nyanlæg findes sidst i dette afsnit.

Inspektionen udføres etapevis efter nærmere aftale med tilsynet og senest muligt før af-

levering af entreprisen. Inspektionen udføres dog inden udlægning af overliggende as-

faltbelægninger og inden ibrugtagning af oplandsledninger, som er konstant vandførende.


SIDE

216 af 406

På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan

f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Me-

die, format og omfang aftales med tilsynet.

Når en ledning er TV-inspiceret skal dette klarmeldes i Webvand.

Der skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TV-

inspektionen. Materialet uploades af entreprenøren på projektweb i DANDAS-format.

Videobilleder samt program til læsning af TV-inspektionen kan evt. afleveres til bygherren

på en DVD eller ekstern harddisk.

Der skal endvidere udarbejdes og afleveres brøndrapporter for alle brønde ved tilslutning

til eksterne systemer.

Der skal endvidere udarbejdes og afleveres brøndrapporter for alle brønde, bortset fra

nedløbs- og rendestensbrønde mindre end Ø1000.

Drænledninger inden for vejareal, der skal TV-inspiceres, udpeges af bygherren.

TV-inspektion af eksisterende ledninger, inkl. rapportering, udføres efter aftale med byg-

herren.

Acceptkriterier for TV-inspektion ved etablering af afvandingsanlæg for Vejdirektoratet:

Ka-

tego-

ri

Emne Accept-

kriterie

Bemærkning

VA Vand 10 Ved projekteret fald < 3 o/oo.

Ved TV-inspektion af ibrugtagne hovedledninger,

skal disse afproppes under inspektionen. For anlæg

der ikke er taget i brug skal ledningen være gen-

nemskyllet inden inspektionen.

I områder hvor der har været vanskelige lægnings-

forhold skal dette tages i betragtning ved vurdering

af acceptkriteriet.

VA Vand 5 % Ved projekteret fald > 3 o/oo. Det accepteres, at der

er op til 5 % gennemstrømmende vand i ledningen

under TV-inspektionen. For anlæg der ikke er taget i

brug skal ledningen være gennemskyllet inden in-

spektionen. I områder hvor der har været vanskelige

lægningsforhold skal dette tages i betragtning ved

vurdering af acceptkriteriet.

RB Revner og

brud

0

OB Overfladebe-

skadigelse

0

PF Produktionsfejl 1 PF1 kan accepteres for betonrør. PF1 ved solbleg-

ning af plastrør kan accepteres.

DE Deformation 1 Ved deformationer der overstiger krav i lægnings-

normer, skal entreprenøren dokumentere, at dette


SIDE

217 af 406

ikke medfører nedsat levetid eller forringer systemets

funktionskrav. Det er vigtigt at kameraet under kørs-

len er placeret i midten af røret.

FS Forskudt sam-

ling

1

IS Indhængende

samlingsmate-

riale

0

RØ Rødder 0

IN Indsivning 1

AL Aflejringer 0

BE Belægninger 0

FO Forhindringer 0

GR Grenrør 0

SG Sadelgrenrør 1

PH Påhugning - Der accepteres ikke påhugninger ved nyanlæg.

PB Påboring 1

OK Overgang ved

konstrukti-

onsændringer

1

Acceptkriterierne anvendes ved kontrol af TV-inspektioner fra alle nyanlæg af afvan-

dingsanlæg. Kriterierne er fastlagt af VD’s fagnetværk for Afvanding.

4.4.2 Tæthedsprøvning

Der skal ikke udføres tæthedskontrol af brønde og regnvandsledninger.

Der udføres tæthedskontrol af alle spildevandsledninger i ”skærpet kontrol”.

4.4.3 Pumpestationer

For pumpestationer skal entreprenøren udføre kontrol og levere dokumentation som an-

ført i ” Pumpeentreprisen kravspecifikation”, afsnit om dokumentation.

Inden afleveringen skal entreprenøren overdrage bygherren dokumentation for CE-

mærkning og driftsvejledninger mm. i henhold til ”Pumpeentreprisen kravspecifikation”,

afsnit om dokumentation.

4.4.4 Kontrol af strømpeforing

Entreprenøren som udfører strømpeforing skal være medlem af ”NoDig - Kontrolordnin-

gen for ledningsrenovering” eller lignende ordning og skal opfylde nedenstående mini-

mumskrav for kontrol og dokumentation:

1. Deklaration af virksomhedens system. Deklarationen skal indeholde: Navne- og

adresseforhold, System- og produktbetegnelse, System- og produktbeskrivelse,

Anvendelsesområde, Materialeegenskaber (før installation), Produktegenskaber

(efter installation) samt Systemegenskaber. Materiale-, produkt- og systemegen-

skaber deklareres i henhold til EN 13566-serien.

2. Dokumentation for akkrediteret typeprøvning (Type testing) af virksomhedens sy-

stem i henhold til EN 13566-serien i tilstrækkeligt omfang til fastlæggelse af ka-


SIDE

218 af 406

rakteristiske korttids- og langtidsværdier i henhold til partialkoefficientmetoden, jf.

DS 409 og jf. pkt. 7.

3. Dokumentation for fuld sporbarhed for anvendte materialer i installerede produk-

ter.

SAB – Bundsikring 4047.200

SIDE

219 af 406

AAB for Bundsikring af sand og grus af 1. december 2016 (vejregler.dk)

SAB for Bundsikring af sand og grus

Dette er en kopi af AAB.

Ved evt. uoverensstemmelse med vejregelporta-

lens udgave af AAB af 1. december 2016, er vej-

regelportalens udgave gældende.

Supplerende bestemmelser til AAB – Bundsik-

ring af sand og grus.

Supplerende bestemmelser til AAB - Ubundne bærelag af knust asfalt og beton.

1. Alment "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Bundsik-ring af sand og grus" omfatter udførelse af bund-sikringslag af sand og grus. AAB indeholder funk-tionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol. De anførte materialekrav og -egenskaber er i overensstemmelse med:

DS/EN

13285

Vejmaterialer - Ubundne blandinger -

Specifikationer

DS/EN

13242

Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne

materialer til vejbygning og andre an-

lægsarbejder

med tilhørende prøvningsmetoder

DS/EN

933-1

Metoder til prøvning af tilslags geometri-

ske egenskaber - Del 1: Bestemmelse af

kornstørrelsesfordeling - Sigteanalyse

DS/EN

933-9

Metoder til prøvning af tilslags geometri-

ske egenskaber - Del 9: Vurdering af

filleregenskaber - Prøvning med methy-

lenblåt

DS/EN

13286-

5

Vejmaterialer - Ubundne og hydraulisk

bundne blandinger - Del 5: Prøvningsme-

toder til laboratoriebestemmelse af refe-

rencedensitet og vandindhold - Vibrati-

onsbord

prVI 99-

10

Måling af densitet og vandindhold med

isotopsonde

1. Alment Entreprisen omfatter levering og indbygning af

bundsikringsmaterialer samt indbygning af eksi-

sterende vejmaterialer som anført i tilbudslisten

og belægningsskema.

Udover de i AAB afsnit 1 nævnte, er følgende

prøvningsmetoder gældende:

prVI 99-9 Glødetab

DS/EN 933-11 Metoder til prøvning af tilslags

geometriske egenskaber – Del 11 Klassifikati-

onsprøvning af bestanddelene i grovkornede

genbrugte tilslagsmaterialer.

Entreprisen omfatter levering og indbygning af

bundsikring.

Bundsikringsarbejdets omfang og placering

fremgår af fagmodeller og tilbudslisten og omfat-

ter indbygning i alle veje, ramper, stier og plad-

ser.

Ved bro 71 og 73.10 skal der indbygges bund-

sikring i mindre mængder i henhold til tegnings-

materiale.

2. Materialer Sand- og grusmaterialerne skal være stærke og vejrbestandige og bestå af naturlige materialer. Materialet skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæ-reevne, frostsikkerhed og frostbestandighed, slid-styrke, drænevne samt filtervirkning mod finkornet underbund. Bundsikringsmaterialer specificeres i to kvaliteter, hvor kvalitet I anvendes på steder med risiko for vand i bundsikringslaget:

Bundsikring af sand og grus kvalitet I (BL I)

∙ Gradering: Ingen korn større 90 mm

2. Materialer Den leverede bundsikring skal overholde de

stillede krav til bundsikring af sand og grus, kva-

litet II (BL II).

Det reducerede glødetab må højest være 2,0 %

bestemt iht. prVl 99-9.

Affræset asfalt, affræset beton og opgravede

bærelagsmateriale i entreprisen kan genindbyg-

ges i den øverste del af bundsikringslaget under

fremtidigt nødspor. Genanvendte materialer

blandes og homogeniseres inden indbygningen,


SIDE

220 af 406



end

Højst 15 % større

end

63 mm

Højst 5,0 % mindre

end

0,063 mm

∙ Methylenblåt (MB) bestemmes på materialer

med mere end 3 % filler (mindre end 0,063

mm). MB skal være mindre end eller lig med

2,5 (≤ 2,5). Det tillades, at MB bestemmes iht.

annex B i DS/EN 933-9.

Normativ reference: DS/EN 13285, category GN, OC85 og UF5.

Bundsikring af sand og grus kvalitet II (BL II)

∙ Gradering:

Ingen korn større

end

90 mm

Højst 15 % større

end

63 mm

Højst 9,0 % mindre

end

0,063 mm

∙ Methylenblåt bestemmes på materialer med

mere end 3 % filler (mindre end 0,063 mm).

MB skal være mindre end eller lig med 3 (≤ 3).

Det tillades at MB bestemmes iht. annex B i

DS/EN 933-9.

Normativ reference: DS/EN 13285, category GN, OC85 og UF9

Det tillades, at Bundsikring af sand og grus kvali-tet I og II har en maksimalkornstørrelse (D) min-dre end 8 mm, som ellers er mindste maksimal-kornstørrelse iht. DS/EN 13285.

og skal overholde krav til BLII

I en afstand af indtil 0,5 m fra eksist. kantbane er

der mulighed for, at der lokalt kan være TSG.

Disse små mængder sideflyttes med grader og

udlægges på godkendt BL, hvorefter der straks

udlægges SG. Der henvises til tegningsmateria-

let.

Fræst TSG kan genindbygges under ramper og

nødspor på udvalgte strækninger som erstatning

for bundsikring i henhold til tegningsmaterialet.

Ved indbygning af TSG skal de nederste 100

mm bestå afbundsikringslaget bestå af rene

naturmaterialer, som opfylder kravet til bundsik-

ring kvalitet II. Efter indbygning skal TSG straks

tildækkes med SG i henhold til tegningsmateria-

let hvorefter der tromles. Senest 2 dage efter

skal der udlægges første lag asfalt for indkaps-

ling af TSG. Arbejdet skal udføres i henhold til

beskrivelse i SAB – Arbejdsplads og SAB –

Jordarbejde.

Indholdet af knust asfalt må ikke være større

end 35 % i henhold til DS/EN 933-11.

3. Udførelse 3.1 Levering Samtidig levering fra mere ned ét produktionssted må kun finde sted efter forudgående aftale med bygherre. Materialerne skal læsses, transporteres og aflæs-ses på en sådan måde, at forurening og skadelig afblanding undgås.

3.2 Udlægning Udlægningen skal foregå ved metode, der hindrer skadelig afblanding og sikrer ensartet fordeling af materialerne. Bundsikringslag skal udlægges snarest efter, at planum er færdigkontrolleret og godkendt. Planum må ikke beskadiges ved udlægning af bundsikringslaget. Hvor planum viser tendens til hurtig opblødning, kan bygherre forlange, at bundsikringslaget indbygges i takt med etablering

3.2 Udlægning Bundsikring anvendt i interimsveje afrømmes

efter brug og indbygges som bundsikring i veje.

Bundsikringslaget udlægges med den fore-

skrevne udlægningsbredde i henhold til fagmo-

deller.


SIDE

221 af 406



af planum. Bundsikringslaget udlægges med den foreskrevne udlægningsbredde med en tolerance på 0 mm og +50 mm.

3.3 Komprimering Komprimeringen skal udføres med materiel, der giver en ensartet komprimering i hele bundsik-ringslagets tykkelse. Komprimeringen skal udfø-res umiddelbart efter udlægningen og med til-stræbt optimalt vandindhold. Eventuelt manglende vand tilvejebringes ved vanding af det ukomprime-rede materiale. Komprimeringen anses for tilfredsstillende, når kontrolbestemmelserne i afsnit 4.3 er opfyldt. Ligger bundsikringslaget med fri overflade i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises umiddelbartinden ud-lægning af næste lag uden udgift for bygherre.

3.4 Overflade Profilet reguleres, således at den færdige overfla-de bliver som foreskrevet med tolerancen ± 20 mm. Afvigelserne må ikke være ensidige. Regulering af et fastkomprimeret bundsikringslag må kun finde sted efter forudgående oprivning. Overfladen af det færdige bundsikringslag skal have et ensartet præg og være jævn og fast. Hvor disse krav ikke er opfyldt, kan materialerne forlan-ges udskiftet uden udgift for bygherre.

3.5 Arbejdstrafik Trafik, der kan skade bundsikringslaget eller be-virke sporkøring i råjordsplanum, må ikke finde sted. Anvendes bundsikringslaget som kørevej, skal bundsikringslag være mindst 1 m tykt. Efter afslut-tet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen og bundsikringsmaterialerne fordeles på hele arealet.

4. Kontrol 4.1 Generelt Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med de leverede materialer, med bundsikringslagets komprimering og med dets færdige overflade. Gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1. Kopier af samtlige kontrolskemaer afleveres til bygherre, umiddelbart efter at resultaterne forelig-ger.

4. Kontrol 4.1 Generelt WebJord skal anvendes ved klarmelding af kon-

troldokumentation. http://webJord.vd.dk

Dokumentation for komprimeringskontroller skal

inddateres i WebJord, og al øvrig kontroldoku-

mentation skal uploades som filer til WebJord.

Supplerende gældende prøvningsmetoder er

anført i afsnit 1.

4.2 Materialer 4.2 Materialer


http://vejregler.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?q=bundsikring&docId=vd-2016-0117-full#pkt1


SIDE

222 af 406



Materialernes kvalitet kontrolleres fortløbende. Der skal udføres mindst én materialeanalyse om-fattende én sigteanalyse og én methylenblåt iht. DS/EN 933-1 og DS/EN 933-9 pr. begyndt 1000 m3. Materialeanalyser skal identificeres i forhold til kontrolafsnit. Under arbejdets gang skal ny prøvning finde sted hvis:

a) sand eller grus fra nyt produktionssted an-

vendes

b) der er større variation i de anvendte materia-

ler eller i materialernes sammensætning, som

kan påvirke materialeegenskaberne.

Resultatet af nyprøvningen skal dokumenteres som kontrollen af den oprindelige leverance. Prøver udtages på arbejdspladsen, lige inden materialerne indbygges. Ved mellemdeponering udtages prøverne først på indbygningsstedet lige inden indbygning. Ved brug af materialer fra firmaer, der er certifice-ret af akkrediteret certificeringsorgan, kan fre-kvensen for den ovennævnte modtagekontrol nedsættes til ét sæt analyser pr. begyndt 5000 m3. Produktcertifikater og analyseresultater af færdigvarekontrollen udleveres fortløbende til bygherre.

Reduceret glødetab iht. prVI 99-9 dokumenteres

ved leverancens begyndelse og skal identifice-

res i forhold til produktionssted.


SIDE

223 af 406



4.3 Komprimering Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestem-melse af komprimeringsgraden i kontrolafsnit, som kan være af varierende størrelse. Ved et kontrolafsnit forstås et areal, hvor bundsik-ringsmaterialet fra samme produktion fremtræder homogent og ensartet komprimeret. Hvert lag og hver dagsproduktion, dog maks. 1000 m3, udgør et kontrolafsnit for sig, som num-mereres. Komprimeringskontrollen baseres på en stikprøve bestående af flere enkeltmålinger af tørdensiteten. Målingerne fordeles tilfældigt i kontrolafsnittet. Målingerne identificeres ved kontrolafsnit, station, sideværts placering og ved udlægning i flere lag tillige lagnummer. Tørdensiteten i marken bestemmes ved isotopme-toden iht. prVI 99-10. Referenceværdier for tørdensitet bestemmes i laboratoriet ved vibrationsforsøg iht. DS/EN 13286-5 på en repræsentativ prøve af materialet udtaget inden indbygning. Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning. Referenceværdien kan være gældende for flere kontrolafsnit, såfremt materialeanalyserne viser, at materialet er ensartet. Der skal dog som mini-mum bestemmes en referenceværdi pr. begyndt 2500 m3. Referenceværdien skal identificeres i forhold til kontrolafsnit (evt. flere). Komprimeringsgraden udregnes for hver måling som forholdet mellem tørdensiteten i marken og referenceværdien. Komprimeringsgraden udtryk-kes i procent og benævnes %-vibration. Som kontrolregel kan anvendes gennem-snit/mindsteværdi. Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kon-trolafsnit, når gennemsnit og mindsteværdi for 5 tilfældigt udtagne prøver overholder følgende:

∙ gennemsnit

≥ 95,0 %-vibration

∙ mindsteværdi


4.3 Komprimering

Bundsikring Som kontrolregel ved vurdering af komprime-ringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse. Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kon-trolafsnit, når følgende ulighed er tilfredsstillet:

g − k s K K = 92,0 %

g = gennemsnittet, ∑𝑥

𝑛

s = standardafvigelsen, √∑(𝑥−𝑔)2

𝑛−1

x = enkeltmålingerne, n = antallet af målinger, 5 stk.

k = en konstant, der skal sættes til værdien 1,96

Knust asfalt og beton

Vedrørende komprimering henvises til afsnit 4.3, kontrolregel ved statisk bedømmelse i AAB – Ubundne bærelag af knust asfalt og beton. Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maksimalt 2000 m2 dog minimum 1 per dag.

GPS-registrering og tromlerespons.

Sideløbende med den sædvanlige komprime-

ringskontrol skal entreprenøren aflevere doku-

mentation for den udførte komprimering i form af

GPS-registrering af antal overkørsler samt over-

sigt over tromlerespons (CMV, MDP eller lig-

nende) fra sidste overkørsel. Det skal forventes,

at der skal udføres tromlerespons på 50% af de

arealer hvor der udlægges BL. Der skal kun

udføres tromlerespons på større sammenhæn-

gende flader. De nærmere områder aftales med

tilsynet.

4.4 Overflade Bundsikringslagets færdige overflade nivelleres (mm-aflæsning) i alle 20 m stationer i mindst 3 punkter og forløbet mellem disse bedømmes. Hvor det under afsnit 3.4 anførte krav til profil og

4.4 Overflade Bundsikringslagets færdige overflade på køre-

bane og nødspor kontrolleres i alle knækpunk-


SIDE

224 af 406



de under afsnit 3.2 anførte krav til udlægnings-bredde ikke er opfyldt, skal bundsikringslagets overflade efterreguleres og komprimeres. Kontrolnivellement (x,y,z) af overfladen skal afle-veres til bygherre.

ter, dog mindst 2 punkter i hver vejside pr. profil.

Som supplement til kontrolnivellement af færdig

afrettet bundsikring leveres opsamlede data fra

sidste maskinoverkørsel under udførsel, i CAD-

format.

SAB – Stabilt grus 4047.200

SIDE

225 af 406

AAB for Stabilt grus af 1. december 2016 (vejregler.dk)

SAB for Stabilt grus


Ved evt. uoverensstemmelse med vejregelportalens

udgave af AAB af 1. december 2016, er vejregelpor-

talens udgave gældende.

Supplerende bestemmelser til AAB – Stabilt

grus.

Supplerende bestemmelser til AAB - Ubundne

bærelag af knust asfalt og beton samt AAB Slid-

lagsgrus.

1. Alment

"Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Stabilt grus" omfatter udførelse af bærelag af stabilt grus. AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol.

De anførte materialekrav og -egenskaber er i over-ensstemmelse med

DS/EN 13285

Vejmaterialer - Ubundne blandinger - Specifikationer

DS/EN 13242

Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre an-lægsarbejder

med tilhørende prøvningsmetoder

DS/EN 933-1

Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber - Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling - Sigteanalyse

DS/EN 933-5

Prøvningsmetode for geometriske egen-skaber ved tilslag - Del 5: Bestemmelse af procentdele af knuste overflader og brud-flader i grove tilslagsmaterialer

DS/EN 933-9

Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber - Del 9: Vurdering af filler-egenskaber - Prøvning med methylenblåt

DS/EN 13286-5

Vejmaterialer - Ubundne og hydraulisk bundne blandinger - Del 5: Prøvningsme-toder til laboratoriebestemmelse af refe-rencedensitet og vandindhold - Vibrations-bord

prVI 99-10

Måling af densitet og vandindhold med isotopsonde

1. Alment


stabile grusmaterialer samt indbygning af eksi-

sterende SG som anført i tilbudslisten og be-

lægningsskema.

Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende

prøvningsmetoder gældende:

prVI 99-3: Bestemmelse af kogningstab


stabile grusmaterialer som anført i fagmodellen

og tegningsbilag.

Ved bro 71 og 73.10 skal der indbygges SG i

mindre mængder i henhold til brotegninger.


SIDE

226 af 406



2. Materialer Grusmaterialerne skal være stærke og vejrbestandi-

ge samt bestå af naturlige materialer.

Materialet skal ved en rimelig indsats af materiel

kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreev-

ne, frostsikkerhed, frostbestandighed og slidstyrke.

Tilsætning af andet filler end stenmel, må kun ske

efter aftale med bygherre.

Stabilt grus specificeres i to kvaliteter:

Kvalitet I (SG I 0/31,5)

∙ Graderingen skal overalt være inden for de an-

givne værdier i figur 1

∙ Fraktionsindholdene skal overholde de angivne

værdier i figur 2

∙ Indholdet af uknuste partikler (runde korn) må

højst være 50 %

∙ Methylenblåt (MB) skal være mindre end eller lig

med 3 (≤ 3). Det tillades, at MB bestemmes iht.

annex B i DS/EN 933-9. Normativ reference: DS/EN 13285, mixture designa-

tion 0/31,5, category Gc, OC75, UF9 og LF2 samt

DS/EN 13242, category CNR/50 (Note C i tabel 4 i

DS/EN 13285 må ikke bringes i anvendelse).

SG I Gradering

Gennemfald %

Sigte

mm Min. Maks.

Deklarationsværdier Tolerance 1) Min. Maks.

63 100 -

31,5 75 99

16 50 90 61 79 ± 11

8 30 75 41 64 ± 11

4 20 60 31 49 ± 11

2 13 45 22 36 ± 9

1 8 35 13 30 ± 5

0,5 5 25 10 20 ± 5

0,063 2,0 9,0 2 9

1) tilladelig afvigelse fra valg deklarations-værdi.

Figur 1:Grænsekurver og deklarationsværdier for

SGI.

2. Materialer Stabilt grus skal overholde de stillede krav til

stabilt grus, kvalitet II.

Tabet ved kogning i henhold til prVI 99-3 må

maksimalt være 1,2 %

Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Knust asfalt og beton skal overholde de stillede

krav til:

KAS 0/16, KAS 0/31 eller KAB I ved mindre end

65 lastbiler tilsammen i begge retninger på vejen

per døgn, trafikklasse T2.

Der må indbygges knust asfalt og beton fra

fræsning af betonkantflise/asfalt ved midterra-

bat, som SG under belagt midterrabat.

Renhed

Udover de angivne krav til renhed jf. AAB -

Ubundne bærelag af knust asfalt og beton samt

AAB – Ubundne bærelag af knust beton og tegl,

pkt. 2.2, må materialet ikke indeholde PCB, as-

best eller bly.

Kantforstærkning

Som kantgrus anvendes SLG I, i henhold til AAB

for slidlagsgrus.


SIDE

227 af 406



SG I, Fraktionsindhold

Sigte Min. Maks.

8 - 16 7 30

4 - 8 7 30

2 - 4 7 20

1 - 2 4 15

Figur 2: Fraktionsindhold i %-point for SG I.

Kvalitet II (SG II 0/31,5)

∙ Graderingen skal overalt være inden for de an-

givne værdier i figur 3

∙ Fraktionsindholdene skal overholde de angivne

værdier i figur 4

∙ Indholdet af uknuste partikler (runde korn) må

højst være 70 %

∙ Methylenblåt skal være mindre end eller lig med

3 (≤ 3). Det tillades, at MB bestemmes iht. annex

B i DS/EN 933-9. Normativ reference: DS/EN 13285, mixture designa-

tion 0/31,5, category GE, OC75, UF9 og LF2 samt

DS/EN 13242, category CNR/70 (Note C i tabel 4 i

DS/EN 13285 må ikke bringes i anvendelse).

SG II, Gradering

Gennemfald %

Sigte

mm

Min. Maks. Deklarationsværdier

63 100 -

Ingen krav, men evt. middel-

værdier mellem min. og maks.

krav til gennemfald

31,5 75 99

16 50 90

8 30 75

4 15 60

1 2 35

0,063 2,0 9,0

Figur 3: Grænsekurver for SGII.

SG II, Fraktionsindhold

Sigte Min. Maks.

8 - 16 5 35

4 - 8 5 35

Figur 4: Fraktionsindhold i %-point for SG II.


SIDE

228 af 406



3. Udførelse 3.1 Levering

Samtidig levering fra mere end ét produktionssted

må kun finde sted efter forudgående aftale med byg-

herre.

Materialerne skal læsses, transporteres og aflæsses

på en sådan måde, at forurening og skadelig afblan-

ding undgås.

3.2 Udlægning

Udlægningen skal foregå ved metoder, der hindrer

skadelig afblanding og sikrer en ensartet fordeling af

materialerne.

Underliggende lag må ikke beskadiges ved udlæg-

ning af stabilt gruslaget.

Stabilt gruslaget udlægges med en overbredde uden

for kørebane-, nødrabat- og nødsporskanter på 0,50

m og en overbredde uden for sti- og fortovskanter på

0,30 m med en tolerance på 0 mm til +50 mm.

Højderygge etableres i det ubundne bærelag.

Der etableres kantforstærkning af stabilt grus langs

kørebane-, sti- og fortovskanter. Kantforstærkningen

etableres med overflade i samme niveau som over-

side af belægning og med anlæg 10 væk fra det be-

fæstede areal.

3.2 Udlægning

Grusbærelaget udlægges med overbredde uden

for kørebanekanter i henhold til fagmodeller og

tegningsbilag.

3.3 Komprimering

Komprimeringen skal udføres med materiel, der giver

en ensartet komprimering i hele det ubundne bære-

lags tykkelse. Komprimeringen skal udføres umiddel-

bart efter udlægningen og med tilstræbt optimalt

vandindhold. Eventuelt manglende vand tilvejebrin-

ges ved vanding af det ukomprimerede materiale.

Komprimeringen anses for tilfredsstillende, når kon-

trolbestemmelserne i afsnit 4.3 er opfyldt.

Ligger stabilt gruslaget med fri overflade i en længere

periode eller i en periode med frost, skal komprime-

ringen eftervises umiddelbartinden udlægning af

næste lag uden udgift for bygherre.

3.4 Overflade

Profilet reguleres, således at den færdige overflade

bliver som foreskrevet med tolerancen ± 10 mm.

Afvigelserne må ikke være ensidige.

Regulering i et fastkomprimeret bærelag må kun

finde sted efter forudgående oprivning. Ved opretning

af lunker med bituminøse materialer kan oprivning

udelades.

Overfladen af det færdige bærelag skal have et ens-


SIDE

229 af 406



artet præg og være jævn og fast. Hvor disse krav

ikke er opfyldt, kan materialerne forlanges udskiftet

uden udgift for bygherre.


SIDE

230 af 406



4. Kontrol 4.1 Generelt

Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med de

leverede materialer, med bærelagets komprimering

og med dets færdige overflade.

Gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1.

Kopier af samtlige kontrolskemaer afleveres til byg-

herre, umiddelbart efter at resultaterne foreligger.

4. Kontrol 4.1 Generelt WebJord skal anvendes ved klarmelding af kon-

troldokumentation. http://webJord.vd.dk

Dokumentation for komprimeringskontroller skal

inddateres i WebJord, og al øvrig kontroldoku-

mentation skal uploades som filer til WebJord.

Supplerende gældende prøvningsmetoder er

anført i afsnit 1.

4.2 Materialer

Materialernes kvalitet kontrolleres fortløbende. Der

skal udføres mindst én materialeanalyse omfattende

én sigteanalyse og én methylenblåt iht. DS/EN 933-1

og DS/EN 933-9 pr. begyndt 500 m3. Materialeanaly-

serne skal identificeres i forhold til kontrolafsnit.

Knusningsgrad dokumenteres ved leverancens be-

gyndelse iht. DS/EN 933-5 og skal identificeres i

forhold til produktionssted.

Under arbejdets gang skal ny prøvning finde sted

hvis:

a

) grus fra nyt produktionssted anvendes

b

) der er større variation i de anvendte materialer

eller i materialernes sammensætning, som kan

påvirke materialeegenskaberne. Resultatet af nyprøvningen skal dokumenteres som

kontrollen af den oprindelige leverance.

Prøver udtages på arbejdspladsen, lige inden mate-

rialerne indbygges. Ved mellemdeponering udtages

prøverne først på indbygningsstedet lige inden ind-

bygning.

Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret

af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen for

den ovennævnte modtagekontrol nedsættes til ét sæt

analyser pr. begyndt 2500 m3. Produktcertifikater og

analyseresultater af færdigvarekontrollen udleveres

fortløbende til bygherre.

4.2 Materialer

Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.

4.3 Komprimering

Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestemmel-

se af komprimeringsgraden i kontrolafsnit, som kan

være af varierende størrelse.

Ved et kontrolafsnit forstås et areal, hvor stabilt grus

fra samme produktion fremtræder homogent og ens-

artet komprimeret. Hvert lag og hver dagsproduktion,

dog maks. 500 m3, udgør et kontrolafsnit for sig, som

nummereres.

4.3 Komprimering

Som kontrolregel ved vurdering af komprime-

ringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse.

Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kon-

trolafsnit, når følgende ulighed er tilfredsstillet:

g − k s K



SIDE

231 af 406



Komprimeringskontrollen baseres på en stikprøve

bestående af flere enkeltmålinger af tørdensiteten.

Målingerne fordeles tilfældigt i kontrolafsnittet.

Målingerne identificeres ved kontrolafsnit, station,

sideværts placering og ved udlægning i flere lag tilli-

ge lagnummer.

Tørdensiteten i marken bestemmes ved isotopmeto-

den iht. prVl 99-10.

Referenceværdier for tørdensitet bestemmes i labo-

ratoriet ved vibrationsforsøg iht. DS/EN 13286-5 på

en repræsentativ prøve af materialet udtaget inden

indbygning. Ved mellemdeponering udtages prøver-

ne på indbygningsstedet inden indbygning.

Referenceværdien kan være gældende for flere kon-

trolafsnit, såfremt materialeanalyserne viser, at mate-

rialet er ensartet. Der skal dog som minimum be-

stemmes en referenceværdi pr. begyndt 2500 m3.

Referenceværdier skal identificeres i forhold til kon-

trolafsnit (evt. flere).

Komprimeringsgraden udregnes for hver måling som

forholdet mellem tørdensiteten i marken og referen-

ceværdien. Komprimeringsgraden udtrykkes i pro-

cent og benævnes %-vibration.

Som kontrolregel kan anvendes gennem-

snit/mindsteværdi.

Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolaf-

snit, når gennemsnit og mindsteværdi for 5 tilfældigt

udtagne prøver overholder følgende:

∙ gennemsnit


∙ mindsteværdi


K = 92,0 %

g = gennemsnittet, ∑ 𝑥

𝑛

s = standardafvigelsen, √∑(𝑥−𝑔)2

𝑛−1

x = enkeltmålingerne,

n = antallet af målinger, 5 stk.

k = en konstant, der skal sættes til værdien 1,96

Hvert lag og hver dagsproduktion, dog

maks.1500 m², udgør et kontrolafsnit for sig.

Der skal bestemmes en referenceværdi for hvert

kontrolafsnit

GPS-registrering og tromlerespons.

Sideløbende med den sædvanlige komprime-

ringskontrol skal entreprenøren aflevere doku-

mentation for den udførte komprimering i form af

GPS-registrering af antal overkørsler samt over-

sigt over tromlerespons (CMV, MDP eller lig-

nende) fra sidste overkørsel. Det skal forventes,

at der skal udføres tromlerespons på 50% af de

arealer hvor der udlægges SG. Der skal kun

udføres tromlerespons på større sammenhæn-

gende flader. De nærmere områder aftales med

tilsynet.

4.4 Overflade

Det ubundne bærelagets færdige overflade nivelleres

(mm-aflæsning) i alle 20 m stationer i mindst 3 punk-

ter og forløbet mellem disse bedømmes. Hvor de

under afsnit 3.4 anførte krav til profil og de under

afsnit 3.2 anførte krav til udlægningsbredde ikke er

opfyldt, skal det ubundne bærelags overflade efterre-

guleres og komprimeres.

Kontrolnivellement (x,y,z) af overfladen skal afleveres

til bygherre.

4.4 Overflade

Bærelagets færdige overflade på kørebane og

nødspor kontrolleres i alle knækpunkter, dog

mindst 2 punkter i hver vejside pr. profil.

Side 232 af 406

SAB – Varmblandet asfalt 4047.200

Varmblandet asfalt

Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt.

1 Alment

1.1 Entreprenørens ydelser

Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet i fagmodellen (og be-

lægningsskemaet). De angivne asfalttykkelser og densiteter er udregnet på grundlag af

en forventet trafikbelastning i en 20 års periode.

Da materialekonstanter (E-moduler) endnu ikke er målt, er belægningsdimensioneringen

foreløbig i belægningsskemaet. Såfremt den endelige dimensionering giver anledning til

at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i det nederste GAB-lag. Ændrin-

gen vil maks. være ±70 kg/m2.

Den foreløbige belægningsdimensionering er udarbejdet under forudsætning af en mate-

rialekonstant (E-Modul) for råjord på 35 MPa.

Entreprenøren skal foreskrive og dokumentere sammensætning af den tilbudte asfalt ved

sin ydeevnedeklaration.

Særlige forhold

Inden udlægning af slidlag påbegyndes, skal entreprenøren eftervise jævnheden (over-

gangen) mellem bro og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter over broen samt 30

meter ud over broens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert

kørebanetværsnit. Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning,

medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på brobelægningen.

Sidste afsnit i AAB, pkt. 1.1 udgår og erstattes af SAB – Arbejdsplads, pkt. 4.

Beskrivelser og anvendelse af asfaltarmering forefindes i Bilag - Asfaltarmering

Bro 65: Middelfartvej (mod 4046):

Der skal udføres arbejder på broen i henhold til tegningsmateriale.

Bro 71: Ejbyvej, omisolering:

Der føres motorvejsbelægning over bro i henhold til brotegninger.

Bro 73.10: Gremmeløkke Å:

Der skal udføres motorvejsbelægning ved broender, i henhold til brotegninger.

Bro 78: Hovedvejen (mod 4048)

Der udlægges nyt slidlag på broen.

Ved broen etableres der nye bitumenfuger langs eksisterende stålfuge på tværs af motor-

vejen, mellem nyt slidlag og eksist brobelægning samt ved kantbjælke.

Side 233 af 406


1.2 Underlag

Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SG-la-

get. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kra-

vene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus.

Opbrydning af eksisterende belægning

Alle grænser for opbrydning af eksisterende kørebanebelægninger bør ske ved enten as-

faltskæring eller rillefræsning. Ved sideudvidelser skal der rillefræses.

Træffes der tjæreholdig asfalt skal dette holdes adskilt fra ikke tjæreholdig asfalt.

Asfaltskæring

Arbejdet omfatter renskæring af asfaltbelægning i forbindelse med opbrydning af asfalt-

arealer, hvor der ikke efterfølgende tilsluttes ny belægning.

For fræsning af belægninger se SAB – Fræsning af belægninger.

1.3 Krav til ydeevnedeklaration og kontrol efter entreprisestørrelse

Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II.

For SMA 8 KVS:

Specifikationer udarbejdes jf. AAB - Varmblandet asfalt, afsnit 2.2.3 svarende til SMA.

Den for deklarationen gældende kornkurve skal specificeres med alle sigtestørrelser,

som der stilles krav til i AAB - Varmblandet asfalt, for den tilsvarende asfalttype. For nye

asfalttyper specificeres som minimum de for SMA 8 KVS gældende sigtestørrelser.

Omfanget af kontrol for SMA 8 KVS er angivet særskilt i afsnit 4.

1.4 Genbrug

Genbrug i AAB udgår og erstattes med:

Der accepteres genindvundet asfalt i henhold til DS/EN 13108-8.

1.5 Funktionskrav

1.5.1 Friktionskoefficient

Såfremt de stillede krav til friktionskoefficienten ved måling ikke er opfyldt, vil entreprenø-

ren blive pålagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at tilstrækkelig friktion er op-

nået, efter at afhjælpning har fundet sted.

Friktionsmålingen udføres efter DS/CEN/TS 15901-14 (ViaFriction).

• Tilladt hastighed er > 80 km/t på motorvej og ramper

• Tilladt hastighed er 60 - 80 km/t på skærende veje

Side 234 af 406


1.5.2 Jævnhed i længderetning

Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejdirektoratets

profilograf.

Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil

bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være

bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen.

Der stilles krav til IRI-værdier, jf. SB ad §12.

• Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed > 80 km/t” på motorveje og ramper

• Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed 80 km/t” på skærende veje

Der skal foretages målinger på ABB-laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målin-

gerne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget.

Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive på-

lagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning

har fundet sted.

1.5.3 Profil

Langbølgethed må ikke forekomme.

Krav til langbølgethed er defineret på baggrund af en profilografmåling, hvor antallet af

ujævnheder ≥ 15 mm på en vilkårlig 1000 m strækning ikke må være større end 9. Jævn-

hedskravet er bestemt ud fra en simulering af en viagrafmåling med en 20 m lang rets-

kede.

Tværfald

Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte slidlag overalt være mindre

end 3 ‰.

Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte bære- og bindelag overalt

være mindre end 3 ‰.

1.5.6 Refleksion

Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til ubelyst vej, medmindre

andet er angivet nedenfor.

På Bogensevej (TSA <55>) og Nørregade (TSA <56>) er krav til belyst vej gældende.]

Belægningens refleksionsfaktor bestemmes efter bindemiddelhinder er slidt af stenmate-

rialet.

Som alternativ til bestemmelse af refleksionsfaktor på overfladen af den udførte belæg-

ning, efter bindemiddelhinder er slidt af, kan entreprenøren vælge at bestemme belæg-

ningens refleksion som beskrevet i AAB afsnit 2.2.1, idet refleksionen bestemmes på op-

borede kerner fra den udførte belægning.

Side 235 af 406


2. Materialer

2.1 Råmaterialer

2.1.1 Bindemidler og klæbemidler

Afsnit 2.1.1 i AAB udgår.

Som bindemiddel anvendes type:

• Vejbitumen iht. DS/EN 12591 "Bitumen og bituminøse bindemidler - Specifikationer for

vejbitumener"

• Polymermodificeret vejbitumen iht. DS/EN 14023 "Bitumen og bituminøse bindemidler

- Rammespecifikation for polymermodificerede bitumener"

Som klæbemiddel anvendes type:

• Bitumenemulsion og modificeret bitumenemulsion iht. DS/EN 13808 "Bitumen og bitu-

minøse bindemidler - Ramme for specificering af kationiske bitumenemulsioner"

For slidlagsmaterialer til motorvej og ramper skal anvendes PMB iht. DS/EN 14023.

Til bindemiddel i SMA 8 KVS anvendes en PMB 40/100-75 iht. DS/EN 14023 "Bitumen

og bituminøse bindemidler - Rammespecifikation for polymermodificerede bitumener",

der skal overholde følgende krav:

− Penetration ved 25 °C: 40-100 x 0,1 mm (klasse 5)

− Blødhedspunkt k&r: ≥ 75 °C (klasse 3)

− Masseændring efter RTFOT: ≤ 0,5 % (klasse 3)

− Flammepunkt: ≥ 220 °C (klasse 4)

− Brudpunkt Fraass: ≤ -15 °C (klasse 7)

− Elastisk tilbagegang ved 200 mm og 10 °C: ≥ 75 % (klasse 2)

− Ændring af blødhedspunkt k&r efter RTFOT: ≤ 12 °C

− Elastisk tilbagegang ved 200 mm og 10 °C efter RTFOT: TBR (klasse 1)

− Forskel i blødhedspunkt k&r efter tubetest, ≤ 5 °C (klasse 2)

Detailvalg af bindemiddel og klæbemiddel påhviler alene entreprenøren.

2.1.2 Stenmaterialer


Som stenmateriale anvendes type:

• Naturlige stenmaterialer iht. DS/EN 13043 "Tilslag til bituminøse blandinger og over-

fladebehandling af veje, lufthavne og andre trafikerede områder"

Som tilført filler anvendes type:

• Naturlige materialer og/eller produceret materiale, af mineral oprindelse jf. DS/EN

13043 "Tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandling af veje, lufthavne og

andre trafikerede områder"

Som tilført filler i SMA 8 KVS kan anvendes kalk, kulflyveaske, hydratkalk og portland ce-

ment iht. DS/EN 13043.

Side 236 af 406


Afsnit 1.4 – Genbrug i AAB udgår og erstattes med:

Der accepteres genindvundet asfalt i henhold til DS/EN 13108-8.

Der stilles følgende krav til det totale stenmateriale ≥ 4 mm:

ABB For ABB på motorvej og ramper skal anvendes Æ10 ≥ T5.

Knusningsgrad (Æ10 ≥ T5) C95/1 Knusningsgrad (Æ10 < T5) C50/10 Kornform FI20 Knusningsgrad LA30

GAB 0 Knusningsgrad C50/30

Detailvalg af stenmateriale og tilført filler påhviler alene entreprenøren. PA, AB og KBL

Knusningsgrad (Æ10 ≥ T5) C95/1 Knusningsgrad (Æ10 < T5) C50/10

SMA, SMA 8 KVS, TBK

Knusningsgrad C95/1 Kornform FI20

Knusningsgrad LA30

2.1.3 Additiver


Som additiver anvendes:

• Kemiske og/eller organiske materialer jf. DS/EN 13108 "Bituminøse blandinger - Mate-

rialespecifikationer"

For ABB på motorvej og ramper skal anvendes additiv.

Detailvalg af additiver påhviler alene entreprenøren.

2.2 Varmblandede asfaltmaterialer

2.2.0 Generelle krav

Afsnit 2.2.0 i AAB udgår og erstattes af nedenstående:

Asfaltmaterialerne skal tilfredsstille følgende generelle krav.

Krav til hulrum og komprimering er under forudsætning af, at belægningen maskinudlæg-ges i en lagtykkelse, der mindst svarer til minimumsmængden. Minimumsmængder er un-der forudsætning af profilrigtigt og/eller afrettet underlag.

Side 237 af 406


I beregning af tolerance er den statistiske værdi "t" (Students t) svarende til 90 % signifi-kansniveau. Værdierne fremgår af afsnit 4.3.4.

Tolerancer beregnes på serier af mindst 6 prøver og fortrinsvis 12 prøver.

I tvivlstilfælde ved synlige afvigelser i delområder kan bygherren ud over den almindelige kontrol forlange udtaget prøveserier, ikke nærmere samling end 50 mm eller nærmere kant end 250 mm. I sådanne tilfælde lempes efterfølgende tolerancekrav med 3 procent-point.

• Krav vedrørende bitumenhård og Marshallkriterier jf. AAB udgår.

• Asfaltkrav fremgår af nedenstående skemaer.

Generelle krav til PULVERASFALT, tætgraderet PA t

Reference: DS/EN 13108-3 Pulverasfalt type A

PA t PA 6t PA 8t PA 11t

Kornkurve

Maks. størrelse (D)

Gennemfald i %:

22,4 mm sigte

16 mm sigte

11,2 mm sigte

8 mm sigte

5,6 mm sigte

4 mm sigte

2 mm sigte

0,5 mm sigte

0,063 mm sigte

5,6 mm

-

-

-

100

90-100

60-90

50-65

20-40

6,0-12,0

8 mm

-

-

100

90-100

55-85

-

40-55

20-35

5,0-10,0

11,2 mm

-

100

90-100

55-85

-

-

30-45

15-30

4,0-10,0

Min. specificeret bitumenindhold

650/900

500/650

330/430

250/330

5,5 % 5,0 % 4,4 %

Generelle krav til ASFALTBETON, tætgraderet AB t

Reference: DS/EN 13108-1

AB t AB 6t AB 8t AB 11t

Kornkurve


Gennemfald i %:

22,4 mm sigte

16 mm sigte

11,2 mm sigte

8 mm sigte

5,6 mm sigte

5,6 mm

-

-

-

100

90-100

8 mm

-

-

100

90-100

55-85

11,2 mm

-

100

90-100

55-85

-

http://vejregler.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?status=Vedtaget%7cHistorisk&q=asfalt&docId=vd-udbud-varmblandet-aab-full#pkt4.3.4

Side 238 af 406


4 mm sigte

2 mm sigte

0,5 mm sigte

0,063 mm sigte

60-90

50-65

20-40

5,0-12,0

-

40-55

20-35

4,0-10,0

-

30-45

15-30

4,0-10,0

Min. specificeret bitumenindhold 5,8 % 5,2 % 4,8 %

AB t AB 8t AB 11t

Hulrumsprocent (Hn) 0,5 – 5,5 0,5 – 5,5

Bitumenfyldning 75-97 75-97

AB t AB 8t AB 11t

Minimumsmængder 50 kg/m2 70 kg/m2

Indbygget hulrumsprocent (VL) Tolerance

x + ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 8,5 8,5

Komprimeringsgrad (K) Tolerance

x − ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 95,0 % 95,0 %

Generelle krav til SKÆRVEMASTIKS, SMA, Hovedlandevej


SMA SMA 8 SMA 11

Kornkurve


Gennemfald i %:

22,4 mm sigte

16 mm sigte

11,2 mm sigte

8 mm sigte

5,6 mm sigte

2 mm sigte

0,063 mm sigte

8 mm

-

-

100

90-100

40-65

22-35

6,0-12,0

11,2 mm

-

100

90-100

40-65

30-50

20-30

6,0-12,0

Min. specificeret bitumenindhold 5,8 % 5,6 %

SMA Alle

Hulrumsprocent (Hn) 1,5 – 4,5

SMA Alle

Permanent deformation [WTSAIR] ≤ 0,07 mm/103 cykler

SMA SMA 8 SMA 11



x + ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 7,5 6,5


x − ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 95,0 % 95,0 %

Generelle krav til SKÆRVEMASTIKS, SMA, Motorvej, motortrafikveje, omfartsveje

og ramper


Side 239 af 406


SMA SMA 8 SMA 11

Kornkurve


Gennemfald i %:

22,4 mm sigte

16 mm sigte

11,2 mm sigte

8 mm sigte

5,6 mm sigte

2 mm sigte

0,063 mm sigte

8 mm

-

-

100

90-100

40-65

22-35

6,0-12,0

11,2 mm

-

100

90-100

40-65

30-50

20-30

6,0-12,0


SMA Alle


SMA Alle


SMA SMA 8 SMA 11



x + ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 7,5 5,5


x − ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 95,0 % 96,0 %

Generelle krav til klimavenligt asfaltslidlag, SMA 8 KVS Reference: DS/EN 13108-5

SMA SMA 8 KVS

Kornkurve Maks. størrelse (D) Gennemfald i %: 11,2 mm sigte 8 mm sigte 5,6 mm sigte 4 mm sigte 2 mm sigte 0,5 mm sigte 0,063 mm sigte

8 mm

100

90-100 56-66 41-51 26-34 15-19

8,4-10,4

Min. specificeret bitumenindhold 6,8 %

Krav til fillersammensætning af tilført filler, enten: 1 • Kalkfiller eller kulflyveaske 4,5 % af stenmaterialet og • Hydratkalk 1,5 % af stenmaterialet 2 • Kalkfiller eller kulflyveaske 4,5 % af stenmaterialet og • Portland cement 2,0 % af stenmaterialet 3 • Kalkfiller eller kulflyveaske 6,0 % af stenmaterialet og • Klæbeforbedrer med dokumenterede egenskaber

Side 240 af 406


SMA 8 KVS SMA 8 KVS

Hulrumsprocent [V] 1,5 – 4,5

Bitumenfyldning [V[ 80 – 92 %

Hulrumsprocent [VMAmin[ ≥ 18 %

SMA 8 KVS SMA 8 KVS

Stivhed [Smin - Smax]: 1.500 – 7.000 MPa ved IT-CY, 10 °C og

124 ms, ref. DS/EN 12697-26:2018 bestemt på Marshall-le-gemer komprimeret med 2 x 50 slag ved 155 °C, ref. DS/EN 12697-30:2018

1.500 -7.000 MPa

Permanent deformation [WTSAIR] ved 60 °C, 40 mm og kom-primering ≥ 99 %, ref. DS/EN 12697-22 + A1:2007

≤ 0,05 mm/103 cykler

Permanent deformation [PRDAIRmax]: ved 60 °C, 40 mm og komprimering ≥ 99 %, ref. DS/EN 12697-22 + A1:2007

≤ 5,0 %

SMA 8 KVS SMA 8 KVS

Minimumsmængder 70 kg/m2


x + ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 7,5


x − ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 95,0 %

Side 241 af 406


Generelle krav til ASFALTBETONBINDELAG, ABB, Motorvej, motortrafikveje, om-

fartsveje, ramper og hovedlandevej med Æ10 ≥ T5


ABB Type 11 Type 16

Kornkurve


Gennemfald i %:

22,4 mm sigte

16 mm sigte

11,2 mm sigte

8 mm sigte

5,6 mm sigte

2 mm sigte

0,5 mm sigte

0,063 mm sigte

11,2 mm

-

100

90-100

60-90

45-65

30-45

10-30

3,0-12,0

16 mm

100

90-100

60-90

-

40-60

25-40

10-30

3,0-12,0


ABB Alle


ABB Alle


ABB Type 11 Type 16



x + ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 6,5 6,5


x − ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 97,0 % 97,0 %

Side 242 af 406


Generelle krav til GRUSASFALTBETON, GAB I og II


GAB I og GAB II GAB I GAB II

Kornkurve


Gennemfald i %:

45 mm sigte

31,5 mm sigte

22,4 mm sigte

8 mm sigte

2 mm sigte

0,5 mm sigte

0,063 mm sigte

22,4 mm

-

100

90-100

55-85

30-55

15-40

4,0-10,0

31,5 mm

100

90-100

-

60-90

40-65

20-45

4,0-10,0


GAB I GAB I


Bitumenfyldning ≥ 60 %

GAB I og GAB II GAB I GAB II



x + ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 8,5 9,5


x − ( 𝑡 ∙ 𝑠 ) / n 96,0 % -

2.2.3 Specifikationer for entreprisestørrelse II

Krav vedrørende specifikation for materialer jf. AAB udgår.

For SMA 8 KVS fastholdes krav vedrørende specifikation jf. AAB, idet krav om specifika-

tion af Marshall-kriterier jf. AAB udgår.

2.3 Det færdige produkt

Den leverede asfalt skal overholde deklareringerne i entreprenørens ydeevnedeklaration.

3. Udførelse

3.1 Afretning og opretning

Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som

bindemidlet i det efterfølgende lag.

Der er konstateret lunker på få lokaliteter, som skal oprettes i forbindelse med projektet.

Til opretning heraf kræves anvendt udstyr, der kan fræse iht. Projektets fagmodel.

3.3 Klæbning

Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes.

Side 243 af 406


Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted.

Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter

tilsynets og leverandørens anvisninger.

3.4 Udlægning

Udlægning af asfalt skal ske på så lange strækninger som muligt. Udlægning på kortere

strækninger end 500 lbm skal aftales med tilsynet.

Det første lag asfalt, der udlægges i områder hvor der er indbygget fræst TSG, skal ud-

lægges senest 2 dage efter at Det fræste TSG er indbygget.

Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som re-

ferencelinje for højdeindstillingen skal benyttes en udspændt klaverstreng i hver køreba-

neside eller ultralydsudstyr.

Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippes-

trækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af.

Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger

skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse.

Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor

udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge,

vippestrækninger og brotilslutninger.

Udlægningen af alle asfaltlag på motorvejens kørespor skal udføres med feeder.

1. afsnit pkt. 3.4.3 i AAB udgår og erstattes af:

På profilrigtig og/eller afrettet underlag skal materialet fordeles jævnt, således at der in-

den for en delstrækning på ca. 2000 m2 er udlagt mindst den fastsatte gennemsnits-

mængde.

På bituminøst underlag tillades maksimalt 3 kg/m2 merforbrug og maksimalt 5 kg/m2 på

andet underlag.

4., 5. og 6. afsnit pkt. 3.4.3 i AAB udgår og erstattes af:

Hvor den faste kantbegrænsning er fremkommet ved fjernelse af belægning, skal der til-

stræbes, at belægningsoverfladen flugter med de tilbagestående kanter, således at af-

vandingsproblemer undgås. Inden for delstrækninger på ca. 2000 m2 må overfladen i

gennemsnit ikke afvige mere end maksimalt 15 kg/m2 på nederste asfaltlag.

Efterfølgende asfaltlag afregnes efter SAB 3.4.3, 1. afsnit.

Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning

af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning fo-

retages løbende.

Side 244 af 406


Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund.

På udlæggeren skal påmonteres skjold, således at asfaltkanterne på bære- og bindelag

afsluttes under 45° ud over den teoretiske bredde + tillæg. Hvor ABB tilbagefræses, jf.

tegningsbilagene, kan skjoldet udelades.

Vippestrækninger (højderygge)

Motorvejens vippestrækninger er generelt 120 m lange, men lokale forhold kan gøre, at

de nogle steder er lidt kortere. Den nøjagtige placering og længde af vippestrækninger

fremgår af fagmodellen ”færdigvej”.

Normalt vipper sidehældningen lineært mellem ± 25‰ på vippestrækninger undtaget på

vippestrækninger med forskudt vipning.

Ved etablering af forskudt vipning skal der på korte strækninger affræses i ABB udlagt i

step 1, i forbindelse med sideudvidelsen.

Der findes vipninger på følgende strækninger:

VS HS

st vending bemærk st vending bemærk

182325 VH 190215 HV

183920 HV 191155 VH FVip

187065 VH 193110 HV FVip

188805 HV FVip 193420 VH FVip

194035 VH FVip

194900 HV

Anvendte forkortelser i ovenstående skema:

Stationering angiver midten på vippestrækningen

HV = højre-venstre S-kurve

VH =venstre-højre S-kurve

FVip= forskudt vipning (FVip er en vendekurve med tilnærmet vandrende højderyg, hvor asfaltbelægningen er

opdelt i et antal baner, der efter tur undergår en fuld vipning. Dette fremgår af færdigvejsmodellen)

Der skal foretages lokale tilpasninger af tværfald på følgende strækninger:

Nørregade, overføring:

Der skal foretages lokale ændringer, for at sikre en frihøjde på 4,50 m under broen. Der

er tagformet profil på MV. Der skal etableres en højderyg i midten af 3. spor i begge vejsi-

der fra st 191260-191360. Hældningen er relativ i forhold til højderyg i spor 3.

VS

højderyg

HS

højderyg

st ‰ ‰ ‰ ‰

191260 -25 25 25 -25

191300 -20 -15 -15 -20

191320 -20 -15 -15 -20

191360 -25 25 25 -25

Bogensevej, overføring:

Der skal foretages vipning af nødspor i MVS om fremtidig kørebanekant (K1VY).

Side 245 af 406


VS

st ‰

182810 25

182850 -15

182870 -15

182910 25

Underføring ved Hovedvejen st 194960:

Da der ikke skal foretages belægningsforstærkning ved underføring, medfører dette lo-

kale ændringer af motorvejens tværfald. Bemærk at der er forskudt vipning i MVS på 100

m fra st 194855 – 194955.

VS HS

st ‰ St ‰

194855 -25 194880 -25

194955 -15 194920 -15

195045 -15 195015 -15

195090 -25 195055 -25

På strækningen st 194130-194860 sker der ikke opretning af tværfald. Der udføres stadig

forstærkning af eksisterende belægning ved at der fræses 80 mm af eksisterende belæg-

ning og udlægges 80 mm ABB.

Derudover findes vippestrækninger på ramper.

Forud for udlægning af slidlag skal der eventuelt foretages opretning af højderyggen med

ABt til projekteret ABB-overflade.

Asfaltkile

Asfaltvulst/-kile udføres i AB 6t, som vist i fagmodellen.

Efter at asfaltvulst er etableret, må den ikke udsættes for tung trafik.

3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende

3.5.2 Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven belæg-

ningskant end 30 mm for slidlag og 50 mm for bære- og bindelag.

3.5.3 For flersporede veje og ramper udføres vejens kørebaner, inklusiv indre kantbane og

nødspor, i fuld bredde eller med varm længdesamling ved parallelkørsel. Ved parallelkør-

sel må afstanden mellem de to udlæggeres strygejern ikke være større end 50 meter.

Vedrørende detaljer for øvrige samlinger i asfaltbelægninger henvises til tegningsbilaget,

hvor fremgangsmåde er vist som tegneserie med tilhørende tekst.

Alle længde- og tværsamlinger skal forsegles med ca. 200 g/m² emulsion (50 %) i en

bredde af ca. 0,15 m. Forseglingen skal udføres i takt med at belægningsarbejdet færdig-

gøres.

Side 246 af 406


Ved rampernes tilslutning, hvor der ikke anvendes parallelkørsel ved udlægningen, udfø-

res motorvejens kørebanebelægning med 0,3 m overbredde. Der udføres skæring langs

kørebanekant, og overbredden fjernes.

Udførelsen af overbredde og fjernelse m.v. skal være indeholdt i m2-prisen for de enkelte

lag.

På broer udføres tilslutningsfræsning til kontrabanket.

Ligeledes udføres tilslutningsfræsning ved broender samt fræsning i forbindelse med re-

gulering af dæksler m.v.

3.5.4 Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og

nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm.

4. Kontrol

4.1 Alment

Bygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entrepre-

nøren skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres med ha-

stighed > 80 km/t.

De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren

tillades udført på produktionsstedet eller i et andet af bygherren godkendt laboratorium.

Se SAB Arbejdsplads, afsnit 6. Laboratoriefaciliteter.

Ved mobile eller semimobile anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen

påbegyndes, udføre prøveblanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumen-

tere, at materialerne opfylder krav og specifikationer.

Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer

vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog

for asfaltarbejder. Entreprenøren skal anvende alle 3 skemaer (3a,4a og 4e).

Resultater af kontroldata skal fremsendes til systemet Paveman, jf. IKT Grundlag, og krav

og som dette er aftalt på opstartsmødet.

For SMA 8 KVS:

Ved entreprisen udføres komprimeringskontrol. Ved opstart udtages 12 borekerner. Fort-

løbende kontrol pr. påbegyndt 800 m2.

4.2 Dokumentation af kontrol

Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion.

Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt.

Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 bore-

kerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udta-

ges mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3

dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner.

Side 247 af 406


Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen og densiteten af

det pågældende lag anføres. Desuden anføres, om klæbningen af den udlagte belæg-

ning er intakt.

Borekerner skal på forlangende forevises tilsynet.

Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler

det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte ma-

terialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag.

For SMA 8 KVS: Entreprenøren skal udtage og udlevere 9 x 8 kg materiale per 500 tons leveret materiale,

hvis ikke andet aftales med bygherren forud for arbejdets opstart.

Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige

kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering.

Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer

på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere,

at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil, som fremgår af fagmodellen, ikke

udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales

med tilsynet.

Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for

alle 20 m-stationer.

Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivelle-

ment (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer.

Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen.

Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, at nødsporskant / kørebanekant ved

asfaltkilen overalt har fald til nedløbsbrønd, samt at kørebanekanter ved kantsten ligele-

des har fald til nedløbsbrønde.

Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet.

Entreprenøren skal dokumentere asfaltudlægningen på motorvej og ramper, ved termo-

grafisk måling jf. Bilag - Metodebeskrivelse for termografisk måling

4.3 Kontrol med entrepriseklasse II

4.3.1 Forholdsregler ved prøvning

For SMA 8 KVS: Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes ufortøvet til tilsy-

net, og som dette er aftalt på opstartsmødet.

Der foretages opstartskontrol når udlægningen af et nyt asfaltlag påbegyndes uanset at

den planlagte udlægningsperiode er mindre end 5 sammenhængende udlægningsdage.

Side 248 af 406


4.3.2 Antal prøvninger ved igangsættelse af udlægning

Krav om kontrol af bitumenprocent, kornkurve, asfaltmaterialets maksimale densitet,

stenmaterialets densitet, Marshallprøvning og blødhedspunkt K&R på udgangsbitumen jf.

AAB udgår.

For SMA 8 KVS: Det fastholdes, at entreprenøren skal udføre kontrol, med nedenstående egenskaber jf.

AAB:

bitumenprocent

kornkurve

asfaltmaterialets maksimale densitet

stenmaterialets densitet

blødhedspunkt k&r på udgangsbitumen

Entreprenøren skal udføre kontrol, med nedenstående egenskaber jf. AAB: − Indbygget hulrumsprocent [VL], tolerance − Komprimeringsgrad [K], tolerance − Refleksion

4.3.3 Antal prøvninger ved fortløbende udlægning


stenmaterialets densitet og Marshallprøvning jf. AAB udgår.

For SMA 8 KVS: Det fastholdes, at entreprenøren skal udføre kontrol, med nedenstående egenskaber jf.

AAB:

bitumenprocent

kornkurve

asfaltmaterialets maksimale densitet

stenmaterialets densitet

Entreprenøren skal udføre kontrol, med nedenstående egenskaber jf. AAB: − Indbygget hulrumsprocent [VL], tolerance − Komprimeringsgrad [K], tolerance

4.3.4 Tolerancer

Krav vedrørende bitumenprocent, kornkurve, stenmaterialets densitet og Marshallprøv-

ning jf. AAB udgår.

For SMA 8 KVS: Krav vedrørende bitumenprocent, kornkurve og stenmaterialets densitet jf. AAB fasthol-

des.

Side 249 af 406


5. Afhjælpning (jf. AB18 § 55)

Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB § 55 anførte.

Side 250 af 406

Bilag - Asfaltarmering 4047.200

Bilag - Asfaltarmering

1 Alment


Arbejdet omfatter udlægning af et armeringsnet over samlinger, revner eller krakelerede

områder i asfaltbelægninger, herunder samlinger til sideudvidelser.

Armeringsnet, type 1:

Armeringsmetoden anvendes i forbindelse med armering af samling mellem en beton-

flise/stabilt grus/et bituminøst bærelag (se tegningsmateriale)


Armeringsmetoden anvendes på bituminøst underlag og forud for udførelse af et nyt lag

af varmblandet asfalt. Armeringen vil således placeres mellem to asfaltlag.

2. Materialer

For at kunne anvendes i det udbudte projekt, skal armeringen kunne dokumenteres at

være udviklet og egnet til anvendelse som armering mellem to asfaltlag og i øvrigt være

egnet til formålet, beskrevet i projektet. Herunder, at armeringens minimums overbyg-

ningstykkelse er i overensstemmelse med det i projektet forudsatte.

Armeringen skal kunne fastklæbes til underlaget med et bituminøst bindemiddel uden

brug af søm eller anden form for fastgørelse. Klæbningen skal være så effektiv, at arme-

ringen på ingen måde forrykkes under den efterfølgende udlægning af varmblandet as-

falt.

På forlangende skal entreprenøren foreligge dokumentation for funktionsdygtighed ved

fremvisning af referenceliste for vel gennemførte projekter tilsvarende det her udbudte

projekt.

Endvidere skal armeringsnettet leve op til følgende krav:


• Trækstyrke efter EN 15381 ved 3,0 % forlængelse: min. 15 kN/m

Armeringsnet type 2:

• Trækstyrke efter EN 15381 ved 3,0 % forlængelse: min. 10 kN/m

Kravet til trækstyrke er gældende såvel på langs og på tværs af armeringens længderet-

ning.

Dokumentation for trækstyrke og egnethed fremlægges ved fremvisning af leverandør

datablad, herunder oplysning af leverandørens krav til minimum overbygningstykkelse

samt krav til installation.

Side 251 af 406

Bilag - Asfaltarmering 4047.200

3. Udførelse

3.1 Underlag

Forud for udlægning af armeringen skal underlaget gennemgås for skader. Revner større

end 3 mm skal forsegles. Huller skal lappes med varmblandet asfalt. Såfremt skæring/

fræsning har medført, at underlaget er blevet løst eller fået en struktur, således at fuld-

klæbning ikke er mulig, udbedres dette forud for udlægning af armeringsnettet.

3.2 Installation

Armeringen skal udlægges i en tilstrækkelig banebredde, således at der opnås et overlap

på min. 0,5 m ind på sund asfalt eller ved samlinger 0,5 m på hver af de tilstødende be-

lægninger. Med mindre andet fremgår af projektet.

Armeringens placering fremgår af tegningsbilaget.

For asfaltreparationer ved udfræsning af bassin og genudlægning med ny asfalt gælder,

at hvor der installeres armering, skal dette omfatte hele det udfræsede bassin, alt i over-

ensstemmelse med bygherrens anvisninger.

Ved fastklæbning af armeringen skal der anvendes en mængde af bindemiddel med en

blivende bindemiddelmængde jf. leverandørens anvisninger.

Overlap mellem enkelte baner af armeringen skal i længderetning og tværretning mini-

mum være efter leverandørens anvisning.

4. Kontrol

Dokumentation for overholdelse af kravene beskrevet under 2. Materialer fremsendes til

bygherren i god tid inden udførelsen.

Side 252 af 406

SAB – Overfladebehandling 4047.200

Overfladebehandling

Supplerende bestemmelser til AAB - Overfladebehandling.

1. Alment


Arbejdet omfatter overfladebehandling af belægninger på heller.

Afsnit 2., 3. og 4. i AAB pkt. 1.1 udgår og erstattes af SAB – Arbejdsplads, pkt. 4.

2. Materialer

2.2 Overfladebehandling, råmaterialer

2.2.1 Bindemidler og klæbeforbedrer

Der må ikke anvendes cut-back bindemidler.


Stenmaterialet skal være rengjort ved sigtning eller vask og må ikke indeholde fremmede

stoffer.

Det maksimale flintindhold må højst være 35 %.

Der skal anvendes en snæver sortering af knust materiale.

• 8/11 mm på heller

Inden udførelsen skal tilsynet godkende udseendet af blandingen, idet den færdige over-

flade skal fremtræde med rødbrun farve.

3. Udførelse

3.2 Overfladebehandling

Støvsugning af arealer gentages på anfordring ca. 2 uger efter vejens ibrugtagning.

4. Kontrol


Bygherren forlanger prøver af råmaterialer.

5. Afhjælpning (jf. AB18 § 55)

Pkt. 5 i AAB udgår i sin helhed og erstattes af det i SB ad § 55 anførte.

Side 253 af 406

SAB – Overfladebehandling 4047.200

5.1 Afhjælpningsforanstaltninger

På en vilkårlig 100 m-strækning må stenafspringet ikke overstige 30 % ved mangelsan-

svarsperiodens udløb.

SAB – Fræsning af belægninger 4047.200

SIDE

254 af 406

Fræsning af belægninger

Almindelig arbejdsbeskrivelse – Fræsning af be-lægninger af september 2018 (vejregler.dk)

Særlig arbejdsbeskrivelse – Kørebaneaf-mærkning (SAB)



udgave af AAB af september 2018, er vejregelporta-

lens udgave gældende.

Supplerende bestemmelser til AAB – Fræs-

ning af belægninger

1. Alment

"Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Fræsning af belægninger" omfatter udførelse af kold fræsning af asfalt, beton og kørebaneafmærkning af termo-plast, ved brug af fræsevalse monteret med fræse-tænder. AAB indeholder funktionskrav til udførelse og doku-mentation. Funktionskravene er absolutte krav. I denne udbudsforskrift anvendes følgende termino-logi:

Terminologi

Bassinfræs-ning

Fræsning af et individuelt af-grænset areal (et bassin), hvor bredden kun udgør en del af den samlede belægnings-bredde, og hvor længden fast-sættes afhængig af lokale for-hold. Fræse-dybden udgør kun en del af den samlede tykkelse af asfalten/ betonen.

Demarke-ringsfræs-ning

Bortfræsning af kørebaneaf-mærkning af termoplast. De-markeringsfræsning udføres som fin hhv. grov demarkerings-fræsning.

Fladefræs-ning

Fræsning i en belægnings fulde bredde eller i en overvejende (sammenhængende) del af en belægnings fulde bredde. Længden af en fladefræsning udgør sædvanligvis minimum 3-5 gange bredden, idet længden fastsættes afhængig af lokale forhold. Fræsedybden udgør kun en del af den samlede tyk-kelse af asfalten/betonen.

Friktions-fræsning

Fræsning udført i en sådan dybde, at belægningsoverfladen kun lige akkurat fræses.

Gennemfræs-ning

Fræsning af asfalt/beton i fuld dybde, dvs. til oversiden af det underliggende ubundne materi-ale (typisk grus).


SIDE

255 af 406

Kantfræsning Bortfræsning af den yderste del af asfaltens/betonens frie kant. Fræsningen udføres i asfal-tens/betonens fuld dybde.

Kuglefræs-ning

Fræsning med en særlig fræse-valse, som frembringer et ”bue”-formet profil.

Lysnings-fræsning

Kileformet (vertikalt) fræsning langs en fast kantbegrænsning (typisk en kantsten). Fræsedyb-den langs den faste kantbe-grænsning fastsættes afhængig af lokale forhold.

Planfræsning Bortfræsning af vulster/buler, som rager op over den tilstø-dende belægningsoverflade.

Profilfræs-ning

Profilfræsning er en fladefræs-ning, der udføres på en sådan måde, at profilet af en eksiste-rende belægning ændres.

Rampefræs-ning

Bortfræsning af ramper eller dele af ramper i forkant af over-kørsler/indkørsler.

Rillefræsning Smal gennemfræsning.

Rumlerille-fræsning

Fræsning af et langsgående profil (fordybninger) i belæg-nings-overfladen (typisk langs belægningskant og/eller langs midter-linje).

Tilslutnings-fræsning

Fræsning i eksisterende belæg-ning med henblik på, at skabe mulighed for at tilslutte en ny belægning til den eksisterende. Tilslutningsfræsning udføres med et plant hhv. kileformet (vertikalt) profil.

Trappefræs-ning (fortandings-fræsning)

To eller flere på hinanden føl-gende plane tilslutningsfræsnin-ger, der udføres på en sådan måde, at asfaltens/betonens frie kant kommer til, at fremstå med et trappeformet profil.

Vandrende-fræsning

Fræsning af en rende for ret-ningsbestemt bortledning af overfladevand.

Figur 1 Terminologi.

1.1 Bygherrens ydelser

Bygherren anviser lokalitet, udstrækning, fræse-

dybde og type af fræsningen.


SIDE

256 af 406

Underlaget for arbejdets udførelse er den eksiste-

rende belægning på tilbudsdagen eller ny belæg-

ning.


Inden arbejdet påbegyndes skal entreprenøren gøre bygherren opmærksom på eventuelt kendte og/eller synlige manglende forudsætninger for arbejdets rette udførelse. På fræseopgaver større end 10.000 m² skal bygher-ren og entreprenøren være til stede på arbejds-plad-sen ved arbejdets opstart for endelig fastlæggelse af udstrækning, fræsedybde, kontrol mv. Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og le-verancer til opnåelse af de i nærværende AAB be-skrevne kvalitetsniveauer, herunder fræsning, bort-kørsel af affræst materiale til godkendt modtage-plads samt rengøring efter fræsning. Fremstår den fræste overflade, efter rengøring, ueg-net som underlag for udlægning af asfalt eller køre-baneafmærkning, skal entreprenøren hurtigst muligt gøre bygherren opmærksom herpå. Eventuel ekstra affræsning må kun udføres efter af-tale med bygherren.

• Se SAB Arbejdsplads, pkt. 2.2

2. Udførelse

2.1 Alment

Fræsning udføres som kold fræsning med special-

maskine.

Entreprenøren skal ved arbejdets udførelse være

opmærksom på, at tilstødende, blivende, belægnin-

ger og faste genstande ikke beskadiges.

Hvor geometriske eller fysiske forhold forhindrer, at

fræsning kan udføres i fuld udstrækning, skal det

ikke-bortfræste materiale fjernes, ved borthugning

med mejsel.

Entreprenøren skal tilrettelægge og udføre sit ar-

bejde på en sådan måde, at der ikke sker forringelse

af kvaliteten af det udførte arbejde, herunder beska-

digelse af fræste kanter på blivende belægning.

Entreprenøren skal afpasse fremføringshastigheden

efter fræsevalsens omdrejningshastighed og den ak-

tuelle belægning, således at der foretages en kondi-

tionsmæssig fræsning. Fræsehastigheden må mak-

simalt være 20 m/min.

Fræsning udføres vinkelret på, og parallelt med, be-

lægningens retning.


SIDE

257 af 406

Fræsning udføres til den specificerede dybde, såle-

des at niveauet af den færdige fræseoverflade bliver

som foreskrevet, med en tolerance på ± 5 mm. Afvi-

gelserne må ikke være ensidige.

Efter fræsning skal overfladen fremstå med en ho-

mogen, jævn og ensartet fræseoverflade. Fræste

kanter på blivende belægninger skal være lodrette,

og fremstå med rette flugter og homogene kurvefor-

løb.

Ved overskridelse af tolerancerne skal en-treprenøren for egen regning kompensere i nederste asfaltlag.

2.2 Bassinfræsning

Bassinfræsning udføres med en linjeafstand på

maksimalt 15 mm.

Bassinfræsning udføres med en så bred fræsevalse

som muligt, afhængig af lokale forhold.

2.3 Fladefræsning

Fladefræsning udføres med en linjeafstand på mak-

simalt 15 mm.

Fladefræsning udføres med en så bred fræsevalse


Hvor der udføres fladefræsning forud for

slidlag ≥ 70 kg/m2 kan denne udføres med

fræser med en linjeafstand på maksimalt 15

mm.

2.4 Profilfræsning

Profilfræsning udføres med en linjeafstand på mak-

simalt 15 mm.

Profilfræsning udføres med en så bred fræsevalse


Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal overalt

være mindre end ± 5 promille-point.

Kørebanens længdeprofil skal svare så nær til et fo-

reskrevet profil, at de egenskaber (kørselskomfort

og afvanding), der afhænger af dette, er opnået.

Hvor der udføres profilfræsning forud for slidlag ≥ 70 kg/m2 kan denne udføres med fræser med en linjeafstand på maksimalt 15 mm. Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal overalt være mindre end ± 3 promille-point.

• Der kan udføres 3D fræsning efter

fagmodellen.

2.5 Planfræsning

Planfræsning udføres med en linjeafstand på maksi-

malt 15 mm.

Planfræsning udføres med en så bred fræsevalse


For at opnå tilstrækkelig jævnhed, kan der eventuelt udføres planfræsning inden ud-lægning af slidlag på motorvej og ramper. Planfræsning skal udføres med ultralyds anordning eller lignende for at opnå et jævnt underlag inden udlægning af slidlag.


SIDE

258 af 406

2.6 Friktionsfræsning

Friktionsfræsning udføres med en linjeafstand på

maksimalt 8 mm.

Friktionsfræsning udføres med en så bred fræse-

valse som muligt, afhængig af lokale forhold.

Friktionsfræsning skal udføres med en linje-afstand på maksimalt 3 mm.

2.7 Lysningsfræsning

Lysningsfræsning udføres med en linjeafstand på

maksimalt 15 mm.

Ved lysningsfræsning skal entreprenøren være sær-

lig opmærksom på, at den blivende, tilstødende,

kantbegrænsning ikke beskadiges.

Bredde af lysningsfræsning fastsættes efter aftale

med bygherren, afhængig af lokale forhold.

Ved beskadigelse af blivende, tilstødende kantbegrænsning skal disse erstattes af en-treprenøren uden beregning.

2.8 Rampefræsning

Rampefræsning udføres med en linjeafstand på

maksimalt 15 mm.

Ved rampefræsning skal entreprenøren være særlig

opmærksom på, at blivende, tilstødende, kantbe-

grænsning ikke beskadiges.

2.9 Tilslutningsfræsning

Tilslutningsfræsning udføres med en linjeafstand på

maksimalt 15 mm.

Tilslutningsfræsning udføres med en så bred fræse-

valse som muligt, afhængig af lokale forhold.

Bredde af tilslutningsfræsning med plant profil, langs

belægningskant, fastsættes efter aftale med bygher-

ren.

Udstrækningen af tilslutningsfræsning med kilefor-

met profil fastsættes efter aftale med bygherren, af-

hængig af lokale forhold.

• På broer udføres tilslutningsfræsning til

kontrabanket.

• Ligeledes udføres tilslutningsfræsning

ved broender samt fræsning i forbin-

delse med regulering af dæksler m.v.

Udføres efter tegningsmaterialet.

2.10 Kantfræsning

Ved kantfræsning skal entreprenøren være særlig

opmærksom på, at den blivende, tilstødende, be-

lægning ikke beskadiges.

2.11 Trappefræsning

Trappefræsning udføres med en linjeafstand på

maksimalt 15 mm.

Udføres efter tegningsmaterialet.


SIDE

259 af 406

Hvor intet andet er specificeret, udføres trappefræs-

ning på en sådan måde, at der er 0,20 m mellem de

lodrette fræsekanter.

2.12 Gennemfræsning

Ved gennemfræsning skal entreprenøren være sær-

lig opmærksom på, at den blivende, tilstødende, be-


Ved gennemfræsning af TSG, skal fræsnin-gen ske ved fræser med skørter og tilsæt-ning af vand direkte i fræsekammer. Entre-prenøren skal dokumentere, at der ikke sker støvspredning. Anvisningerne i SAB –Arbejdsplads følges.

2.13 Rillefræsning

Ved rillefræsning skal entreprenøren være særlig

opmærksom på, at den blivende, tilstødende, be-


Arbejdet omfatter rillefræsning af asfaltbe-lægninger i forbindelse med tilslutning til ek-sisterende belægninger og i forbindelse med opbrydning af asfaltbelægninger. Ved rillefræsning af TSG, skal anvisnin-gerne i SAB – Jordarbejder og SAB – Ar-bejdsplads følges

• Ved sideudvidelser skal der efter rille-

fræsning rengøres grundigt før klæb-

ning.

2.14 Demarkeringsfræsning

Fin demarkeringsfræsning udføres med en linjeaf-

stand på maksimalt 3 mm, og med en fræsevalse

med en bredde på maksimalt 0,35 m.

Grov demarkeringsfræsning udføres med en linjeaf-

stand på maksimalt 15 mm.

Demarkeringsfræsning udføres således, at der kun

akkurat bortfræses i en dybde svarende til lagtykkel-

sen af den kørebaneafmærkning, som skal fjernes.

Udstrækningen af demarkerings-fræsningen skal

nøje følge udstrækningen af den kørebaneafmærk-

ning, som skal fjernes.

Se SAB Arbejdsplads.

2.15 Rumlerillefræsning

Rumlerillefræsning udføres med en linjeafstand på

maksimalt 6 mm.

På forlangende skal entreprenøren fremlægge doku-

mentation for rumlerille-længdeprofilet, for bygher-

ren. Længdeprofilet skal fremlægges senest 5 ar-

bejdsdage før fræsning af rumleriller.

2.16 Vandrendefræsning


SIDE

260 af 406

Vandrendefræsning udføres med en linjeafstand på

maksimalt 15 mm.

2.17 Rengøring

Straks efter fræsning udføres rengøring ved fejning,

med maskine.

Affræst materiale skal samles op fra belægningso-

verfladen. Entreprenøren skal i den forbindelse

være særlig opmærksom på opsamling af finkornet

materiale fra fræselinjer.

Rengøring omfatter også opsamling af affræst mate-

riale som er havnet på tilstødende belægninger og

konstruktioner.

Rengøringen skal foretages med en suge/fejebil, og gentages umiddelbart inden klæbning.

3. Kontrol

Det påhviler entreprenøren, at føre kontrol med det

udførte arbejde.

Ved start af en fræsning skal entreprenøren kontrol-

lere, at der anvendes korrekt materiel, i forhold til

frembringelse af specificeret linjeafstand.

Entreprenøren skal kontinuert føre visuel kontrol

med fræseoverfladens homogenitet samt rengørin-

gen af belægningsoverfladen.

Entreprenøren skal kontinuert føre kontrol med fræ-

sedybden. Fræsedybden måles ved nedstik til top-

pen af en fræselinje.

Entreprenøren skal kontinuert føre kontrol med

jævnheden af fræseoverfladen. Jævnheden måles

ved nedstik fra underkant af en retskede til et top-

punkt mellem to fræselinjer.

Ved afslutning af en fræsning skal entreprenøren

kontrollere, at fræseoverfladen er korrekt rengjort, i

fuld udstrækning, og at alt opsamlet affræst materi-

ale, er bortkørt.

Entreprenøren skal aflevere nivellement i

bygherrens højdereferencesystem for doku-

mentation af fræsedybden. Den færdige

fræseoverflade nivelleres (mm-aflæsning), i

alle 20 m stationer, i mindst 3 punkter, og

forløbet mellem disse bedømmes. Kontrol-

nivellement (x,y,z) af overfladen skal afleve-

res til bygherre løbende og i god tid inden

udlægningen af næste asfaltlag.

SAB – Brolægning 4047.200

SIDE

261 af 406

Brolægning

Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning.

1. Alment


Brolægningsarbejdet omfatter:

• Kantsten i skilleheller v frakørselsramper TSA 55 Aarup v. Bogensevej

• Kantsten i skilleheller v frakørselsramper TSA 56 Ejby v. Nørregade

Omfang af brolægning fremgår af tilbudslisten og tegningsmaterialet.

2. Materialer

2.1 Generelle krav

Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene

tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik.

Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyr-

ke:

• fck > 25 MPa

2.5 Kantsten

Rabatkantsten i beton skal være 290 x 150 x L mm.

3. Udførelse

3.1 Generelle krav

Placering og detaljer fremgår af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med tilsynet.

Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt kor-

rekt med den aktuelle arbejdskraft.

Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsik-

kert udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være regule-

ret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm.

Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres.

Tilpasning af kantsten og fliser skal ske ved skæring.

Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne.

SAB – Brolægning 4047.200

SIDE

262 af 406

Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdæk-

ning med plastpresenning, vintermåtter eller lignende.

Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og tra-

fikbelastning.

3.5 Kantbegrænsninger

Kantsten sættes, således at sættematerialet har en lagtykkelse på min. 150 mm i min.

350 mm's bredde under kantstenen. Betonen føres op bag kantstenen i 150 mm's bredde

indtil 150 mm under kantstenens top. Foran kantstenen føres betonen i 100 mm's bredde

op til underside af bundne lag eller underside af afretningslag.

Svingsten sættes således at sættematerialet har en tykkelse på 150 mm i min. 750 mm’s

bredde under svingsten. Betonen føres op bag kantstenen og afsluttes 50 mm under top

af svingsten i en bredde på 100 mm. Betonen renskæres, når den er passende afhærdet,

lodret og plant med forsiden.

Kantsten og svingsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et

jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed

på +5 mm målt på en 4 m retskede.

Knasfuger må ikke forekomme.

4. Kontrol


Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i

AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.

SAB – Kørebaneafmærkning 4047.200

SIDE

263 af 406

Kørebaneafmærkning

Almindelig arbejdsbeskrivelse – Kørebaneaf-mærkning af december 2018 (vejregler.dk)

Særlig arbejdsbeskrivelse – Kørebaneaf-mærkning (SAB)



udgave af AAB af december 2018, er vejregelporta-

lens udgave gældende.

Supplerende bestemmelser til AAB – Køre-

baneafmærkning.

1. Alment

"Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Kørebane-

afmærkning" omfatter udførelse af kørebane-af-

mærkning, med lang eller kort holdbarhed, på veje.

Arbejder med kørebaneafmærkning omfatter klargø-

ring af underlag, formarkering samt udlægning af

kørebaneafmærkning.

AAB indeholder funktionskrav til den færdige køre-

baneafmærkning samt krav til materialer, udførelse

og kontrol.

Funktionskravene er absolutte krav, der som mini-

mum skal være opfyldt i hele mangelansvars-perio-

den for det respektive funktionskrav. Materiale- og

udførelseskrav er rammekrav, der dels karakterise-

rer de enkelte typer kørebaneafmærkning, dels

medvirker til at sikre funktionskravenes opfyldelse

ud over mangelsansvarsperioden.

AAB gælder for alle kørebaneafmærkningsarbejder.

Kravet til entreprenørens dokumentation af kravenes

opfyldelse er afpasset med kontrolomfang, jf. afsnit

1.4.

Bekendtgørelse om vejafmærkning og Bekendtgø-

relse om anvendelse af vejafmærkning er gæl-

dende.

De anførte materialekrav, -egenskaber og prøv-

ningsmetoder er i overensstemmelse med:

DS/EN 1423 Vejudstyr – Vejafmærkningsmaterialer

– Efterstrøningsmaterialer – Glas perler, friktionsma-

terialer samt blandinger heraf

DS/EN 1424 Vejudstyr. Vejafmærkningsmateriale.

Iblandede glasperler

DS/EN 1436 Vejafmærkningsmateriale – Funktions-

krav til vejafmærkning samt prøvnings-metoder

Entreprisen omfatter etablering af perma-nent kørebaneafmærkning på motorvej, ramper og skærende veje. På kørebaneafmærkningsplanerne i teg-ningsbilaget skal afmærkningens betegnel-ser samt gældende vejregler anvendes i stedet for bredden mellem kørebanespo-rene, vist på planerne. Afstandene angivet på normaltværsnittene er gældende.


SIDE

264 af 406

DS/EN 1463-1 Vejafmærkningsmaterialer – Retrore-

flekterende vejsøm – Del 1: Funktionskrav i ny til-

stand

DS/EN 1463-2 Vejudstyr. Vejafmærkningsmateria-

ler. Retroreflekterende færdselssøm. Del 2: Feltmå-

linger

DS/EN 1790 Vejudstyr - Vejafmærkningsmaterialer -

Præfabrikerede vejafmærkninger

DS/EN 1824 Vejudstyr - Vejafmærkningsmaterialer

– Vejafprøvning

DS/EN 1871 Vejudstyr. Afmærkningsmaterialer. Fy-

siske egenskaber

DS/EN 12802 Vejudstyr – Vejafmærkningsmateria-

ler – Laboratoriemetoder til identifikation

DS/EN 13036-4 Vej- og flypladsbelægning – Over-

fladekarakteristik – Prøvningsmetoder – Del 4: Me-

tode til måling af en belægnings slip- og friktions-

modstand: Pendulprøvning


ler – Krav til fabrikkens egen produktionskontrol


ler – Prøveudtagning og prøvning

ISO 11664-2 Colorimetry -- Part 2: CIE standard illu-

minants

Terminologi

I nærværende udbudsforskrift er følgende termino-

logi anvendt for kørebaneafmærkning:


SIDE

265 af 406

1.1 Bygherrens ydelser

Bygherren anviser lokalitet, udstrækning og type af


Ved etablering af kørebaneafmærkning på eksiste-

rende underlag vil underlaget for arbejdets udførelse

være den eksisterende belægning på tilbudsdagen.

Bygherren kan foretage reparationer af eksisterende

belægning inden arbejdets udførelse.

Skal eksisterende kørebaneafmærkning fjernes, ud-

føres dette af bygherren, forud for arbejdets udfø-

relse.


Entreprenøren skal beskrive og dokumentere sam-

mensætning og ydeevne af den tilbudte kørebaneaf-

mærkning.

For materialer jf. afsnit 2, som ikke er CE-mærkede

iht. en harmoniseret DS/EN-produktstandard, skal

entreprenøren på forlangende fremlægge dokumen-

tation for producent, samt at producenten er certifi-

ceret iht. DS/EN ISO 9001.

For materialer jf. afsnit 2, som ikke er CE-mærkede

iht. en harmoniseret DS/EN-produktstandard, skal

entreprenøren på forlangende fremlægge dokumen-

tation for, at producentens gennemførte egen pro-

duktionskontrol iht. DS/EN 13212.

Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og le-

verancer til opnåelse af de i nærværende AAB be-

skrevne kvalitetsniveauer.

Arbejdet omfatter udførelse af kørebaneafmærkning

på rengjort, tørt, underlag, som nærmere angivet

ved placering og geometri, samt forpligtelser i man-

gelsansvarsperioden.

Rengøring og tørring af underlag før udførelse på-

hviler entreprenøren.

Entreprenøren skal udarbejde kontrolplan for egne

arbejder.

Under vejrforhold, der medfører risiko for, at de i

nærværende AAB beskrevne kvalitetsniveauer ikke

opfyldes, skal udførelsen indstilles.

For afmærkningsmaterialer, som ikke er

CE-mærkede iht. en harmoniseret DS/EN-

produktstandard, skal entreprenøren frem-

lægge dokumentation for certificering i hen-

hold til ”Nordic certification system for road

marking materials”, VTI eller tilsvarende.

Det påhviler entreprenøren at godtgøre, at

en anden certificeringsordning end ”Nordic

certification system for road marking materi-

als”, VTI kan anvendes.

Certificeringen skal være gennemført for

minimum trafikklasse P5 for permanent kø-

rebaneafmærkning med lang holdbarhed.

Ved demarkering se SAB - Arbejdsplads

samt AAB – Fræsning.

1.3 Underlag


SIDE

266 af 406

Forud for arbejdets udførelse, skal entreprenøren

sikre sig, at underlaget er egnet til konditionsmæssig

udførelse af den påtænkte kørebaneafmærkning, og

over for bygherren gøre opmærksom på synlige

manglende forudsætninger for arbejdets udførelse,

efter de stillede krav.

Såfremt kørebaneafmærkning og dens underlag ud-

føres i samme entreprise, kan entreprenøren ikke

over for bygherren påberåbe sig mangler, som kan

henføres til dette underlags udførelse.

1.4 Krav til dokumentation efter kontrolom-fang

Arbejder med kørebaneafmærkning inddeles i føl-

gende kategorier:

• Kontrolomfang I: Hvor intet andet er specifi-

ceret

• Kontrolomfang II: Hvor dette er specificeret

Krav til dokumentation efter kontrolomgang er anført

i afsnit 4.

1.5 Funktionskrav

Funktionskrav skal være overholdt i hele mangels-

ansvarsperioden. Kørebaneafmærkning skal have et

ensartet, homogent, præg, og fremstå uden afskal-

linger.

Permanent kørebaneafmærkning skal udføres med

lang holdbarhed.

1.5.1 Lystekniske egenskaber

Kørebaneafmærkning skal overholde krav til lumi-

nanskoefficient og retrorefleksion iht. DS/EN 1436,

som angivet herunder.

Luminanskoefficient, Qd

Hvid og gul kørebaneafmærkning skal i tør tilstand

overholde følgende krav til luminanskoefficient, un-

der diffus belysning, Qd, iht. DS/EN 1436:

For længdeafmærkning er krav til koeffici-

ent for retroreflekteret luminans under be-

lysning fra bil-forlygter, RL, i tør tilstand, iht.

DS/EN 1436, klasse R3 (≥150). For profile-

ret kørebaneafmærkning (type 2) er klasse

RW2 (≥35), i våd tilstand også gældende.


SIDE

267 af 406

For blåt cykelfelt, i tør tilstand, skal luminanskoeffici-

ent, under diffus belysning, Qd, være minimum 80

(mcd·m-2·lx-1), iht. Annex A, DS/EN 1436.

Retrorefleksion, RL

Hvid kørebaneafmærkning skal overholde følgende

krav til koefficient for retroreflekteret luminans under

belysning fra bil-forlygter, RL, i henholdsvis tør og

våd tilstand, iht. DS/EN 1436:

Midlertidig gul kørebaneafmærkning skal overholde

følgende krav til koefficient for retroreflekteret lumi-

nans under belysning fra bil-forlygter, RL, i henholds-

vis tør og våd tilstand, iht. DS/EN 1436:

På permanente færdselssøm skal refleksens lysstyr-

kekoefficient, R, målt i mcd·lx-1, opfylde kravene til

klasse PRP 1, type 3, iht. DS/EN 1463-1.

På midlertidige færdselssøm skal refleksens lysstyr-

kekoefficient, R, målt i mcd·lx-1, opfylde kravene til

klasse PRT 1, type 3, iht. DS/EN 1463-1.

1.5.2 Farve

Permanent kørebaneafmærkning ekskl. blåt cykelfelt

samt standsnings- og parkeringsafmærkning udfø-

res med farven hvid, iht. DS/EN 1436.

Permanent kørebaneafmærkning af typen blåt cykel-

felt udføres med farven blå.

Permanent kørebaneafmærkning af typen stands-

nings- og parkeringsafmærkning udføres med farven

gul, klasse Y2, iht. DS/EN 1436.

Midlertidig kørebaneafmærkning udføres med farven

hvid eller gul, klasse Y2, iht. DS/EN 1436.

Hvid og gul kørebaneafmærkning skal i tør tilstand, i

dagslys, overholde følgende krav til hjørne-punkters


SIDE

268 af 406

koordinater i et kromaticitetsdiagram, iht. DS/EN

1436:

Blå kørebaneafmærkning skal i tør tilstand, i dags-

lys, overholde følgende krav til hjørnepunkters koor-

dinater i et kromaticitetsdiagram, iht. Annex C,

DS/EN 1436:

Kørebaneafmærkning skal i tør tilstand, overholde

følgende krav til hjørnepunkters koordinater i et kro-

maticitetsdiagram, for retroreflekteret lys, klasse

RC1, iht. DS/EN 1436:

Permanente færdselssøm skal have hvid refleks,

farvefaktor 1,0, iht. DS/EN 1463-1. Farven af det re-

troreflekterede lys skal være hvid, klasse NRC 1, iht.

1463-1.

Midlertidige færdselssøm skal have gul refleks, far-

vefaktor 0,6, iht. DS/EN 1463-1. Farven af det retro-

reflekterede lys skal være gul, klasse NRC 1, iht.

1463-1.

1.5.3 Friktion

Hvid og gul, plan, kørebaneafmærkning skal over-

holde følgende krav til friktion, iht. DS/EN 1436:


SIDE

269 af 406

For blå, plan, kørebaneafmærkning skal friktion

være minimum PTV ≥ 65, (Wide slider assembly,

Slider 57) jf. DS/EN 13036-4.

2. Materialer

2.1 Råmaterialer

Afmærkningsmateriale

Som afmærkningsmateriale til kørebaneafmærkning

anvendes maling, termoplast eller kold-plast iht.

DS/EN 1871.

Afmærkningsmateriale skal overholde følgende

krav:

Tørretid: Maksimalt 15 minutter ved en overflade-

temperatur på 20 °C, iht. DS/EN 1824

Holdbarhed: De under afsnit 1.5 anførte funktions-

krav er gældende under følgende vilkår:

- Hjulpassageklasse T2 (100.000 ± 20

% hjulpassager) og P4 (500.000 ± 20 %

hjulpassager), iht. DS/EN 1824

- Klimaklasse C3 (Cfb med vintertjene-

ste), iht. DS/EN 1824

Efterstrøningsmateriale

Som efterstrøningsmateriale til kørebaneafmærk-

ning anvendes CE-mærkede glasperler, friktionsma-

terialer samt blandinger heraf iht. DS/EN 1423, atte-

steringsniveau 1.

Efterstrøningsmateriale skal overholde følgende

krav:

Skadelige

stoffer:

Klasse 1 (≤ 200 ppm) [Kun glasperler og

transparente friktionsmaterialer]

Præfabrikeret afmærkningsmateriale

Som afmærkningsmateriale til præfabrikeret køreba-

neafmærkning anvendes tape, termoplast eller kold-

plast iht. DS/EN 1790.

Præfabrikeret kørebaneafmærkning skal overholde

følgende krav:

Tørretid: Maksimalt 15 minutter ved en overflade-

temperatur på 20 °C, iht. DS/EN 1824

Holdbarhed: De under afsnit 1.5 anførte funktions-

krav er gældende under følgende vilkår:

- Hjulpassageklasse T2 (100.000 ± 20

% hjulpassager) og P4 (500.000 ± 20 %

hjulpassager), iht. DS/EN 1824

- Klimaklasse C3 (Cfb med vintertjene-

ste), iht. DS/EN 1824

Færdselssøm


SIDE

270 af 406

Som færdselssøm til kørebaneafmærkning anven-

des CE-mærkede retroreflekterende færdselssøm

iht. DS/EN 1463-1, attesteringsniveau 1.

Færdselssøm skal overholde følgende krav:

Reflektor: Type 3 (plastik med slidstærk overflade-

beskyttelse)

Design: Type A (ikke sammentrykkelig)

Højde: Klasse H 1 (< 18 mm)

Dimensio-

ner:

Permanente; Klasse HD 1 (længde ≤

250 mm, bredde ≤ 190 mm)

Midlertidige; Klasse HDT 2 (længde ≥

75 mm, bredde ≥ 90 mm)

Holdbarhed: Klasse S1 (tilbageværende søm ≥ 42,

ud af 50)

2.2 Det færdige produkt

Kørebaneafmærkning skal overholde de specifikati-

oner, som er angivet i entreprenørens beskrivelse

og dokumentation, for sammensætning og ydeevne

jf. afsnit 1.2.

Efterstrøningsmateriale og færdselssøm skal over-

holde klasserne i ydeevnedeklarationen.

3. Udførelse

3.1 Alment

Entreprenøren skal tilrettelægge sit arbejde på en

sådan måde, at der ikke sker forringelse af kvalite-

ten af det udførte arbejde, herunder skadelig til-

smudsning under arbejdets udførelse.

Entreprenøren skal sikre, at der i forbindelse med

arbejdet ikke sker tilsmudsning af omgivelserne.

Entreprenøren skal afpasse fremføringshastigheden

efter materiellets funktion og den aktuelle belæg-

ning, således at der etableres en konditionsmæssig


Al permanent kørebaneafmærkning kræves

udført med lang holdbarhed.

Spærreflader skal udføres med parallel af-

slutning mod begrænsningslinjen.

For motorveje Alle kantlinjer udføres som plane.

3.2 Klargøring af underlag

Underlag skal i nødvendigt omfang rengøres og tør-

res umiddelbart før udførelse, så der kan tilvejebrin-

ges tilstrækkelig vedhæftning mellem afmærknings-

materiale og underlag.

Klargøringen af underlaget må ikke beskadige eller

forårsage unødvendigt slid på underlaget.

3.3 Formarkering

Ved nymarkering udfører entreprenøren afsætning

for kørebaneafmærkning, ved formarkering.


SIDE

271 af 406

Formarkering skal fremstå med rette flugter og ho-

mogene kurveforløb.

Formarkering udføres på en sådan måde, at formar-

keringen ikke kommer til at fremtræde, som en del

af den færdige kørebaneafmærkning.

Der udføres ikke formarkering ved genmarkering

3.4 Kørebaneafmærkning

Kørebaneafmærkningen udføres, så den fremstår

med skarpt afgrænsede konturer, for de relevante

trafikanttyper. Profileret kørebaneafmærkning skal

visuelt bedømt, set fra en personbil på 50 m afstand,

fremstå som plan kørebaneafmærkning.

Kørebaneafmærkning skal følge det projekterede

forløb, og fremstå med rette flugter og homogene

kurveforløb.

Kørebaneafmærkning skal følge den projekterede

placering, med en tolerance på højst ± 50 mm, i be-

lægningens tværretning.

På veje med en kørebanebredde mindre end 5,8 m,

skal kantlinjer placeres med en afstand, til det ud-

jævnede forløb af kørebanekanten, på 150 mm,

med en tolerance på - 0 mm til + 50 mm.

Ved vejarbejder på motorveje, skal længdeafmærk-

ning placeres som projekteret, med en tolerance på

højst ± 20 mm, i belægningens tværretning, hvor

vognbanebredden er ≤ 3,00 m, idet foreskrevne

vognbanebredder skal overholdes, med en tole-

rance på - 0 mm til + 30 mm. Enkelte mindre afvigel-

ser, som følge af ujævnheder i vejbelægningen, kan

accepteres.

På veje med to eller flere vognbanelinjer skal disse

udføres, så de er i takt med hinanden. I sving korri-

geres stribemellemrum, således at takten bevares

gennem svingene.

Kørebaneafmærkningen udføres på en sådan måde,

at den ikke forhindrer afvanding af belægningsover-

fladen.

Profileret kørebaneafmærkning skal udføres med en

overfladestruktur, som sikrer, at regnvand kan ledes

bort fra belægningsoverfladen.


SIDE

272 af 406

Kantlinjer, udført som plan kørebaneafmærkning,

med en total lagtykkelse på mere end 1 mm, skal

udføres med afløbskanaler, på tværs af kantlinjen.

Afløbskanaler udføres som 0,05 m brede ophold i

afmærkningen, pr. 5 m løbende meter.

Spærrelinjer på veje med ensidigt fald udføres med

tilsvarende afløbskanaler. For spærrelinjer ved

spærreflader etableres afløbskanaler, eller anden

ophold i afmærkningen, i nødvendigt omfang, efter

aftale med bygherren.

Fodgængerfelter og blå cykelfelter udføres uden ef-

terstrøning.

Der udføres ikke permanent kørebaneafmærkning

på dæksler og riste, i kørebaneareal.

Den resulterende tykkelse af den færdige, blivende,

kørebaneafmærkning må ikke overstige 5 mm.

4. Kontrol

4.1 Alment

Udførelse af kørebaneafmærkning opdeles i kontrol-

afsnit, som kan omfatte varierende omfang og type.

Ved et kontrolafsnit forstås en strækning/et areal,

hvor kørebaneafmærkning, med materialer fra

samme produktion, fremtræder homogent og ensar-

tet. Hver strækning/areal, dog maksimalt en dags-

produktion, udgør et kontrolafsnit, der nummereres

for sig.

Under arbejdets gang skal eventuelle ændringer i

materialernes sammensætning, der kan påvirke pro-

duktets ensartethed, meddeles bygherren forud for

udførelse.

Entreprenøren skal føre kontrol med materialernes

sammensætning, udlægning og forbrug, samt over-

holdelse af funktionskrav. Prøvningsmetoder skal

være i overensstemmelse med de i afsnit 1 anførte.

Entreprenøren skal føre kontrol med form, dimensio-

ner og tykkelse af udført kørebaneafmærkning.

Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse

med entreprenørens kontrolplan.

På forudgående forlangende skal entreprenøren ud-

levere repræsentative prøver af råmaterialer til

Kontrolmålinger skal udføres af entreprenø-

ren som beskrevet i Tilsynshåndbogen for

kørebaneafmærkning af juni 2010.

Første kontrolmåling udføres året efter, at

kørebaneafmærkningen er udført, i perio-

den mellem 1. april og 1. september

Anden kontrolmåling udføres ved udløbet af

mangelansvarsperioden i perioden mellem

1. april og 1. september.


SIDE

273 af 406

bygherren. Omfang af prøver skal følge bygherrens

anvisninger.


Dokumentation for kontrol skal fremsendes til tilsynet senest en uge efter udførelse af kørebane-afmærk-ning. Kontrolomfang I Ingen yderligere krav. Kontrolomfang II Entreprenøren skal fremsende dokumentation for ud-ført modtagekontrol, for anvendte materialer. For udført kørebaneafmærkning skal entreprenøren fremsende dokumentation for udført kontrol af:

• form, dimensioner og tykkelse

• omfang og art, og dertil svarende udlæg-

nings-strækning/-areal

• placering og forløb

lystekniske egenskaber, farve og friktion

For permanent længdeafmærkning gælder

kontrolomfang II.

AAB og SAB Autoværn og tilhørende udstyr, AAB og SAB Fælles for vejudstyr 4047.200

274

AAB FÆLLES FOR VEJUDSTYR SAMT AAB AUTOVÆRN OG TILHØRENDE UDSTYR

OG SAB AUTOVÆRN OG TILHØRENDE UDSTYR

Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB)

- Fælles for vejudstyr (AAB) februar 2019

- Autoværn og tilhørende udstyr (AAB) december

2018

Særlige arbejdsbeskrivelser – SAB

1. Alment 1. Alment

”Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB), Fælles for vejudstyr”

indeholder beskrivelser for materialer, udførelse og kontrol,

der er fælles for vejudstyr ved fremstilling og levering, og gæl-

der for følgende AAB’er:

• Afmærkningsmateriel

• Autoværn og tilhørende udstyr

• Støjskærme

• Trafiksignalanlæg

• Variable tavler

• Vejbelysningsmateriel

Specifikke beskrivelser for de enkelte typer af vejudstyr findes

i den dertil hørende AAB.

Arbejdsbeskrivelsen indeholder bestemmelser for levering og

opsætning af vejautoværn, broautoværn, broautoværn med

rækværksfunktion, alenestående rækværker, påkørselsdæm-

pere, autoværnsovergange og eftergivelige autoværnsender.

Nærværende AAB supplerer Fælles for vejudstyr – AAB. Så-

fremt der må være uoverensstemmelse mellem de 2 AAB’ere

er nærværende AAB gældende.

Autoværn og tilhørende udstyr – SAB er supplerende arbejds-

beskrivelse til ”Fælles for vejudstyr – AAB” og ”Autoværn og

tilhørende udstyr – AAB”

Nærværende SAB supplerer Fælles for vejudstyr – AAB og

Autoværn og tilhørende udstyr - AAB. Såfremt der må være

uoverensstemmelse mellem Autoværn og tilhørende udstyr –

SAB og Fælles for vejudstyr - AAB er nærværende SAB gæl-

dende

1.1 Omfang 1.1 Omfang

”Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB), Fælles for vejudstyr”

gælder for alle de til "Vejudstyr" hørende AAB’er.

Arbejdsbeskrivelsen gælder for alt materiale og materiel, der

anvendes i forbindelse med opsætning på færdselsarealer.

Entreprisen omfatter projektering, dimensionering, levering og

opsætning af autoværn og tilhørende udstyr.

Omfang fremgår af tegningsmateriale og tilbudsliste

Entreprisen omfatter levering og montering af ankerarrange-

menter eller gevindstænger i kantbjælker og fundamenter.

Arbejdet omfatter levering og opsætning af:

Diverse tilslutninger til tunneler og broer, passage af grøfter

med rør, samt u-stykker ved start og slut på hegnet.

Strækninger med paddehegn er vist i tegningsmaterialet.


275

Det er entreprenøren der projekterer autoværn, overgangs-

stykker, påkørselsdæmpere og autoværnsender uanset type.

Når der fremadrettet i udbudsmaterialet generelt står projek-

tering, er ordet dimensionering også indeholdt. Når der står

dimensionering, er ordet projektering også indeholdt.

1.1.2 Bygherrens leverancer

Bygherren leverer nedenstående til entreprenørens anven-

delse:

Særlige forudsætninger for projekteringen, jf. nærværende

SAB Autoværn og tilhørende udstyr, afsnit 1.7.

I SAB kan entreprenøren læse krav til valg af styrkeklasser

(H), skadesrisiko (ASI) og arbejdsbredde (W) på autoværn.

For tilhørende udstyr kan der være stillet andre krav til f.eks.

D/X/Y/Z – klasser eller hastighedsklasse.

Henvisning til andre dokumenter

I SAB Autoværn og tilhørende udstyr får entreprenøren en

henvisning til andre dokumenter, som han skal anvende i sin

opgaveløsning.

Oversigtsplan(er) – Autoværn

Normaltværsnit

Skråning (afgravning)

Autoværn opsættes hvor skråningen har en hældning stejlere

end 1:2

Skråning (dæmning)

Autoværn opsættes hvor skråningen har en hældning stejlere

end 1:3

På oversigtsplanen kan der stå EAB. Det betyder at eksiste-

rende autoværn bibeholdes.

1.1.3 Entreprenørens ydelser

• Entreprenøren vælger type af autoværn i henhold til byg-

herrens krav til styrkeklasse, arbejdsbredde og ASI-værdi

• Entreprenøren projekterer og dimensionerer autoværn og

tilhørende udstyr iht. krav i kapitlet ”Bygherrens leveran-

cer” og ”Særlige forudsætninger for projekteringen”

• Entreprenøren skal sikre at den valgte type (udførselsme-

tode) af autoværn, type af tilhørende udstyr (autoværn-

sender/overgangsstykker) og type af påkørselsdæmpere

mv. kan monteres indbyrdes også på eksisterende auto-

værn, hvis dette er et krav.

• Dimensionering skal foretages iht. Håndbogen for Auto-

værn og tilhørende udstyr”.

• Håndbogen findes her: www.vejregler.lovportaler.dk > An-

læg og planlægning > Vejudstyr > Autoværn.

Monteringsvejledning

Entreprenøren skal aflevere monteringsvejledninger til byg-

herre før udførsel i marken.

Ydeevnedeklaration


276

Før montering i marken skal der foreligge en ydeevnedeklara-

tionen (DoP) for autoværn og eventuelle påkørselsdæmpere

samt tegninger af det testede system, som viser alle kompo-

nenter i systemet, inkl. dimensioner, tolerancer og monte-

ringsvejledning, som skal foreligge på dansk eller engelsk.

Ydeevnedeklarationen skal godkendes af bygherre inden

montering i marken.

1.2 Definitioner

Definitioner er angivet i håndbog eller AAB for den enkelte

type af vejudstyr.

Der henvises til definitionerne i håndbogen Autoværn og tilhø-

rende udstyr.

1.2 Definitioner Se AAB – Autoværn og tilhørende udstyr

1.3 Standarder/Anvisninger

DS 445 Dansk Ingeniørforenings norm for gelcoat,

topcoat og spærrelag på konstruktioner af

glasfiberforstærket polyester

DS 2427 Udførelse af betonkonstruktioner - Regler for

anvendelse af EN 13670 i Danmark

DS/EN 206 Beton – Specifikation, egenskaber, produk-

tion og overensstemmelse

DS/EN 1090 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktio-

ner

DS/EN 1504 Produkter og systemer til beskyttelse og re-

paration af betonkonstruktioner - Definitio-

ner, krav, kvalitetskontrol og vurdering af

overensstemmelse

DS/EN 1992 Eurocode 2: Betonkonstruktioner

DS/EN 1993 Eurocode 3: Stålkonstruktioner

DS/EN 1995 Eurocode 5: Trækonstruktioner

DS/EN 1999 Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner

DS/EN

10025

Varmvalsede produkter af konstruktionsstål

DS/EN

10088

Rustfrie stål

DS/EN

10219

Koldformede svejste hulprofiler af ulegerede

konstruktionsstål og finkornkonstruktionsstål

DS/EN

10346

Kontinuerligt varmdyppede belagte, flade

stålprodukter til koldformning – Tekniske le-

veringsbetingelser

DS/EN

13670

Udførelse af betonkonstruktioner

DS/EN

13706

Fiberforstærkede polymerer – Specifikatio-

ner for pultruderede profiler til konstruktioner

DS/EN

14080

Trækonstruktioner – Limtræ og limet kon-

struktionstræ – Krav

DS/EN ISO

898

Befæstelseselementer. Mekaniske egenska-

ber for befæstelseselementer af kulstofstål

og legeret stål.

DS/ISO 1461 Varmforzinkning. Belægninger på emner af

jern og stål påført ved varmforzinkning. Spe-

cifikationer og prøvningsmetoder

DS/EN ISO

2063

Termisk sprøjtning – Zink, aluminium og de-

res legeringer



277

DS/EN ISO

3506

Befæstelseselementer af rustfast stål – Me-

kaniske egenskaber

DS/EN ISO

4628

Malinger og lakker – Evaluering af nedbryd-

ning af belægninger – Angivelse af mængde

og størrelse af defekter og intensitet af ens-

artede ændringer i udseende

DS/EN ISO

7089

Befæstelseselementer - Skiver - Normal

serie - Produktgrad A DS/EN ISO

7599

Anodisering af aluminium og aluminiumle-

geringer – Generelle specifikationer for

anodiseringslag på aluminium

DS/EN ISO

8501

Forbehandling af ståloverflader før påfø-

ring af maling og lignende produkter - Vi-

suel vurdering af overfladens renhed

DS/EN ISO

10684

Befæstelseselementer – Varmforzinkede

belægninger

DS/EN ISO

12944

Malinger og lakker – Korrosionsbeskyttelse

af stålkonstruktioner med beskyttende ma-

lingsystemer

DS/EN ISO

14713

Zinkbelægninger – Retningslinjer og anbe-

falinger for korrosionsbeskyttelse af jern

og stål i konstruktioner

DS/ISO

19840

Malinger og lakker – Korrosionsbeskyttelse

af stålkonstruktioner med beskyttende ma-

lingsystemer – Måling af og acceptkriterier

for tykkelse af tørfilm på ru overflader


278

DS/EN

1317-1

Vejudstyr - Passive sikkerhedsforanstalt-

ninger - Del 1: Terminologi og generelle

prøvningskriterier

DS/EN

1317-2


ninger - Del 2: Ydeevneklasser, acceptkri-

terier for kollisionsforsøg og prøvningsme-

toder for autoværn

DS/EN

1317-3

Vejudstyr – Passive sikkerhedsforanstalt-

ninger – Del 3: Ydeevneklasser, acceptkri-

terier for kollisionsforsøg og prøvningsme-

toder for påkørselsdæmpere

DS/ENV

1317-4

Vejudstyr – Passive sikkerhedsforanstalt-

ninger – Del 4: Autoværn – Autoværns-

klasser – prøvningsmetoder for auto-

værnsafslutninger/- begyndelser og prøv-

ningsmetoder for overgange mellem for-

skellige autoværnstyper S/EN1317-5 Vejudstyr - Passive sikkerhedsforanstalt-

ninger - Del 5: Produktkrav og evaluering

af overensstemmelse for autoværn

DS/CEN/TR

16949 Vejudstyr - Passive sikkerhedsforanstalt-

ninger - Rækværk til fodgængere.

DS/EN

1461

Varmforzinkning - Belægninger på emner

af jern og stål påført ved varmforzinkning -

Specifikationer og prøvningsmetoder DS/CEN/TR

16303-1


ninger - Retningslinjer for computersimule-

ring af kollisionstest mod autoværn - Del 1:

Almen information og dokumentation DS/CEN/TR

16303-2




Modellering og verifikation af køretøj

DS/CEN/TR

16303-3




Modellering og verifikation af prøvelege-

mer

DS/CEN/T

R 16303-4




Valideringsprocedure.

EU’s Tømmerforordning (EUTR).

Beskyttelsesjording og Potentialudligning (BPU). Adskillelse i

autoværn. Jævnfør Vejdirektoratets og Banedanmarks stan-

dardtegninger samt Banedanmarks Tekniske Meddelelse nr.

67.

1.4 CE-mærkning 1.4 CE-mærkning

Hvor vejudstyr skal leveres efter en harmoniseret standard, er

krav om CE-mærkning angivet i AAB’en for den enkelte type

af vejudstyr. Hvor der i nærværende AAB er reference til CE-

mærket vejudstyr, menes der vejudstyr, som skal leveres i

henhold til en harmoniseret standard.

Autoværn og påkørselsdæmpere skal være CE-mærkede iht.

DS/EN 1317-5.


279

Eftergivelige autoværnsender skal være testede i henhold til

DS/ENV 1317-4

Autoværnovergange skal enten være testede i henhold til

DS/ENV 1317-4 eller opfylde kravene i ”Håndbog – Autoværn

og tilhørende udstyr”.

For rækværker skal kravene jf. DS/CEN/TR 16949 suppleret

med krav fra DS/EN 1317-6 dokumenteres.

1.5 Levetid 1.5 Levetid

Alle leverede konstruktioner, tilbehør mv. skal fremstilles og

opsættes således, at der kan opnås forventet levetid på

mindst 25 år, medmindre andet er angivet i AAB’en for den

enkelte type af vejudstyr.

Entreprenøren skal, hvis krævet, dokumentere, hvordan den

forventede levetid for de tilbudte produkter opnås

Autoværn og tilhørende udstyr skal fremstilles og opsættes

således, at ydeevnen pga. korrosion og anden form for ned-

brydning ikke reduceres til et uacceptabelt niveau i den kræ-

vede levetid under de forudsatte miljøpåvirkninger.

Vejautoværn

Vejautoværn og tilhørende udstyr skal fremstilles og opstilles

således, at der kan opnås en forventet levetid på 25 år.

Broautoværn

Broautoværn og disses fastgørelser til kantbjælker/brodæk

skal fremstilles og opstilles således, at der kan opnås en for-

ventet levetid på 50 år.

Brorækværker

Brorækværker skal fremstilles og opstilles således, at der kan

opnås en forventet levetid på 50 år. Alenestående rækværker

Alenestående rækværker skal fremstilles og opstilles således,

at der kan opnås en forventet levetid på 25 år.

1.6 Dokumentation

Alt dokumentation skal udformes på dansk eller engelsk. Det

accepteres, at fx tegninger udføres med to sprog påført,

hvoraf det ene er dansk eller engelsk, såfremt alt er oversat

inkl. noter, tegningshoved, filnavn etc.

CE-mærket vejudstyr skal leveres med følgende:

• Monteringsvejledning

• Drifts- og vedligeholdelsesvejledning

• Ydeevnedeklaration

• CE-certifikat for det pågældende vejudstyr

For vejudstyr, der ikke er CE-mærket, skal følgende på forlan-

gende fremsendes til bygherren:

• Tegninger af det pågældende vejudstyr, herunder funda-

menter inkl. armering

• Specifikation på alle indgående materialer

• Specifikation af imprægnering

1.6 Dokumentation

For broautoværn skal entreprenøren senest 4 uger efter kon-

traktindgåelse fremsende information om det valgte broauto-

værns udformning, herunder bl.a. scepterafstand og foran-

kring i kantbjælken, til bygherren.

Entreprenøren skal herefter påregne 20 arbejdsdage til byg-

herrens gennemgang af det valgte broautoværn og forvente

evt. modificering af kantbjælkelængde og/eller armeringsar-

rangement i kantbjælken.

For broautoværn skal entreprenøren levere dokumentation for

at indstøbte eller iborede bolte/gevindstænger ikke beskadi-

ges i forbindelse med eventuel påkørsel, hvor sceptret er på-

virket til brud, herunder oplyse om ved hvilken statisk vandret

kraft dette formodes at ville ske.

Autoværn installeret på broer skal klassificeres iht. DS/EN

1991-2 med hensyn til lastpåvirkninger.


280

• Specifikation af malingssystemer og pulverlaksystemer

• Specifikation af påføringsmetode af overfladebehandling

• Målerapporter for lagtykkelse af varmforzinkning

• Målerapport for lagtykkelse af maling og pulverlak

• Indmåling af fundamenter og/eller fundamentsbolte

• Dokumentation for modtagekontrol

• Eventuelle afvigerapporter

• Svejseprocedurespecifikationer (WPS)

• Certifikater for svejsere

• Certifikater for personale der udfører ultralydskontrol

• Certifikater på materialer

• Rapporter vedrørende kontrol for lagdeling

• Rapporter vedrørende kontrol af boltesamlinger, herun-

der kalibrering af tilspændingsværktøj.

Drifts- og vedligeholdelsesvejledningen skal som minimum in-

deholde følgende punkter:

• Miljømæssige forholdsregler ved bortskaffelse af de en-

kelte komponenter

• Vejledning vedrørende rengøring af overflader, herunder

anvisning af rengøringsmidler og - metode

• Vejledning vedrørende eventuel periodiske eftersyn af

komponenter

• Vejledning vedrørende udskiftning af komponenter gen-

nem udstyrets levetid (som følge af kortere levetid end

det samlede udstyrs levetid)

• Vejledning vedrørende eventuel udskiftning af kompo-

nenter som følge af skader. Entreprenøren skal senest

ved arbejdets afslutning og inden afholdelse af afleve-

ringsforretning aflevere drifts- og vedligeholdelsesvejled-

ningen til bygherren.

Der skal foreligge projektdokumentation for det pågældende

arbejde (tegninger, beregninger mv.), som skal omfatte hele

autoværns- / rækværks-leverancen inkl. overgange, nedførin-

ger mv.

Som en del af dette skal fremsendes tegninger af det testede

system, som viser alle komponenter i systemet, inkl. dimensi-

oner, tolerancer, monteringsvejledning og drifts- og vedlige-

holdelsesvejledning.

Øvrigt materiale iht. DS/EN 1317-5 skal forefindes, og skal

kunne fremvises på forlangende.

For autoværn og påkørselsdæmpere dokumenteres de stil-

lede krav i form af en Declaration of Performance (DoP). For

eftergivelige autoværnsender kan de stillede krav dokumente-

res i form af en testrapport fra et testinstitut. For autoværnso-

vergange kan de stillede krav eventuelt dokumenteres i form

at en testrapport, simulering eller de overvejelser, der er angi-

vet i håndbogen Autoværn og tilhørende udstyr. Dokumentati-

onen skal fremsendes til bygherren. Simulering foretages ef-

ter de tekniske rapporter DS/CEN/TR 16303-1 til -4.

Udførelsesdokumentation overdrages til bygherre ved afleve-

ring.

Fastgørelsen til broen skal dimensioneres under hensyntagen

til kravene givet i håndbogen Autoværn og tilhørende udstyr

og DS/EN 1991-2 DK NA.

Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesvejledning for,

hvorledes beskadigede ankre kan repareres eller udskiftes.

Resultat af trækprøvning af ankre skal afleveres skriftligt til

bygherren umiddelbart efter prøvningen.


281

For rækværker skal kravene jf. DS/EN 1317-6 dokumenteres.

1.7 Dimensionering

Dimensionering skal foretages iht. håndbogen Autoværn og

tilhørende udstyr.

1.7 Dimensionering

Særlige forudsætninger for projektering

1.7.1 Autoværnsbegyndelse- og afslutning

Den prioriterede rækkefølge for autoværnsbegyndelser- og

slutninger er:

• Tilbageføring

• Eftergivelig autoværnsende

• Nedføring

• Autoværnsende

Tilbageføring

Generelt

I åbent land med planlægningshastighed > 80 km/h skal auto-

værnsender være udført som tilbageføring, såfremt de ligger

inden for sikkerhedszonen.

Tilbageføring kan udføres enten ved at begyndelsen af auto-

værnet, etableres uden for sikkerhedszonen, eller autoværnet

føres ind i skråningen.

Tilbageføring i afgravningsskråning udføres med 1:16. Tilba-

geføringen begyndes ud for det objekt autoværnet skal be-

skytte trafikanten imod.

Eftergivelig autoværnsende

Eksempel på eftergivelig autoværnsende

Generelt

I åbent land med planlægningshastighed > 80 km/h skal auto-

værnsender være udført som en eftergivelig autoværnsende,

såfremt de ligger inden for sikkerhedszonen.

Midterrabat

Autoværn i midterrabat starter og slutter med eftergivelige au-

toværnsender, når hastigheden er >80 km/h. autoværnet pla-

ceres længst muligt væk fra det kørespor, som har retning

mod autoværnsbegyndelsen.

Styrkeklasse

• På motorvej kræves styrkeklasse P4.

Ved sammenkobling af sideautoværn langs motorvej med au-

toværn i venstre side af frakørselsrampe, kobles de to enkelt-

sidede autoværn sammen til et dobbeltsidet autoværn og der


282

monteres en eftergivelig autoværnsende, som passer til det

dobbeltsidede autoværn.

Placering af køretøj efter påkørsel

Eftergivelige autoværnsender skal opfylde kravene til klasse

Z2.

Udbøjningsklasse

Eftergivelige autoværnsender skal opfylde kravene til klasse

D1.

Eftergivelige autoværnsender skal have ASI A eller B

Nedføring

Generelt

Anvendelse af autoværnsnedføringer bør betragtes som en

undtagelse og kun anvendes, hvor andre muligheder ikke kan

anvendes, fx ved fysiske begrænsninger. Autoværnsender

kan anvendes som autoværnsafslutning.

Forgrening

Hvis det er nødvendigt at opsætte autoværn i forgreningen

mellem to kørebaner, trækkes det funktionsdygtige autoværn

tilbage i en vinkel på 1:16, indtil nedføring kan ske udenfor

sikkerhedszonen. Alternativt opsættes en påkørselsdæmper i

forgreningen.

1.7.2 Autoværnsovergang og overgange mellem vej-

og broautoværn

Eksempel på autoværnsovergang

Overgangen mellem strækninger med forskellig arbejds-

bredde skal udføres med trinløs ændring i arbejdsbredden, el-

ler som minimum med et delstykke for hver mellemliggende

W-klasse.

Følgende er gældende for vejautoværn, der opsættes i for-

længelse af broautoværn:

I forlængelse af broautoværn opsættes min. 15 m vejauto-

værn i samme styrkeklasse og med samme arbejdsbredde

som broautoværn.

1.7.3 Broautoværn


283

Eksempel på broautoværn, stål

Broautoværn inkl. rækværk skal som minimum have en højde

på 1,2 m målt fra overside belægning/gangflade i en afstand

på 0,5 m. fra forkant broautoværn.

Valg af styrkeklasser

Skal ske i henhold til Håndbogen for autoværn og tilhørende

udstyr

Funktionelle krav

Generelle krav

Autoværnet skal hurtigt kunne retableres efter påkørsel

Der skal tages hensyn til æstetik og visuel tilpasning til det

omgivende miljø

Ny bro

Styrkeklasse= H2

Den forreste del af broautoværnet (fx vejside af langsgående

afviserdel), må ved en påkørsel ikke skubbes ud over kant-

bjælken

ASI= A, eller B

Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan broautoværnet

kan indbygges i kantbjælken

Ved nye broer skal det sikres, at ankerarrangementer ikke får

elektrisk kontakt til øvrig armering. Ved eksisterende broer,

skal det tilstræbes.

Det er et krav, at fastgørelse til brokonstruktionen kan over-

føre snitkræfter svarende til minimum 1,5 gange sceptrets

plastiske kapacitet. Selve brokonstruktionen bør kunne op-

tage mindst 1,5 gange fastgørelsens plastiske kapacitet.

Før fremstillingen påbegyndes, skal entreprenøren foretage

opmåling af de indstøbte boltes placering og tilpasse auto-

værnsfremstillingen til denne placering.

1.7.7 Ramper

Frakørselsramper

Ved sammenkobling af sideautoværn langs motorvej med au-

toværn i venstre side af frakørselsrampe, må der som ud-

gangspunkt ikke anvendes en påkørselsdæmper. Det skal i

første omgang tilstræbes, at koble de to enkeltsidede auto-

værn sammen til et dobbeltsidet autoværn, hvorefter der

monteres en eftergivelig autoværnsende, som passer til det

dobbeltsidede autoværn. Hvis det ikke er muligt, skal det un-

dersøges om der findes en anden løsning, som ikke er en på-

kørselsdæmper.

Sløjferamper


284

Der anvendes ikke autoværn på grund af modkørende trafik i

sløjferamper. Begrundelsen er, at hastigheden er relativ lav

de steder, hvor en farlig kollision vi opstå.

1.7.8 Reflekser

Der skal monteres reflekser på midterautoværnet pr. ca. 33

m, hvis midterautoværnet er placeret ≥ 1,5 m fra kørebane-

kant. Der skal i de tilfælde ikke monteres kantpæle på midter-

autoværn. Der skal monteres en refleks ud for kantpæle i vej-

siden med km plader.

Mellemliggende reflekser fordeles jævnt i 100m intervallet.

Refleksen skal lyse hvid og være dobbeltsidet. Refleksen skal

være en plastikstøbt Cube Corner eller hermed sidestillet,

være rund og have en diameter på 60 mm og en vinkel på

15° i forhold til kørselsretningen. Refleksen skal kunne mon-

teres i eksisterende langhul i autoværnsprofilet uden brug af

værktøj.

Er der mere end 1,5 m fra midterautoværnet til kørebanekant,

skal der sættes kantpæle i midterrabatten.

1.7.9 Rækværk på støttemur, fløje og sekundære kant-

bjælker

Krav i ”Fælles for vejudstyr – AAB” udgår.

Disse dele forsynes med rækværk, når området bag er til-

gængeligt for offentlighed.

Hvis ikke det er tilfælde, skal der monteres et rækværk ad

hensyn til drift- og vedligeholdspersonale, der undtagelsesvis

færdes bag støttemur, fløje m.m.

Der stilles følgende krav:

• Rækværk opsættes, hvor det lodrette fald er større end 2

meter

• Højde, min. 1,2 meter

• Rækværk forsynes med fodliste, knæliste og topliste

• Dimensioneres i henhold til forudsætninger i vejreglerne

• Skal udformes, således at alle dele er let tilgængelige, in-

spicerbare og udskiftelige

• Boltegruppen/fastgørelse af sceptre skal udformes, så

hverken støttemur/fløj eller fastgørelsen bliver beskadiget

ved utilsigtede påvirkninger. Rækværk kan hermed nemt

udskiftes uden reparation af fastgørelse m.m.

1.7.10 Skråninger

Der skal ved placering af autoværn på skråninger eller blød-

bundsområder vurderes om autoværnsstolper skal have en

større længde.

Entreprenøren skal sikre, at det autoværn der anvendes, er

testet til og har en monteringsvejledning, som modsvarer for-

holdene, hvor monteringen skal foretages, herunder hvordan

en fx anden længde af autoværnsstolper skal håndteres, for

et korrekt modhold ved påkørsel etc.

Ved anlæg a ≤ 3 skal der være min. 0,4 m bagved auto-

værnsstolper, så de har det nødvendige modhold.

1.7.11 Vejautoværn


285

Eksempel på enkeltsidet vejautoværn, stål

Autoværn i motorvejens yderrabatter skal placeres, så forsi-

den af B-profilet er 50 cm bag ved bagkanten af nødsporet.

Det bemærkes i den forbindelse, at kantopsamling med ned-

løbsbrønde og asfaltkile er en del af yderrabatten. Der henvi-

ses til normaltværsnittet for motorvejen.

Stålautoværn i motorvejens midterrabat skal placeres, så for-

siden af B-profilet er 15 cm bag ved asfaltkanten (kørebane-

kanten), det skal bemærkes, at dette ikke er beskrevet på

normaltværsnittet for motorvej.

Autoværn skal monteres i henhold til leverandørens anvisnin-

ger samt tegninger/opsætningsmanualer. Hvis leverandøren

forskriver dilatationsstykker for at opretholde, at autoværnet

fremstår visuelt korrekt, skal dette medregnes i tilbuddet.

Paddehegn

På særlige steder hvor der er konstateret padder, opsættes

paddehegn på autoværnsstolperne i yderrabat. Paddehegn

kan være af stål, aluminium eller plast.

Fritstående paddehegn skal monteres iht. leverandørens an-

visning.

Paddehegn indbygget i påfyldningsskråning skal monteres

iht. leverandørens anvisning.

Der skal sikres dræning bag og under padehegnet så overfla-

devand og vand i jorden ikke underminere paddehegnet.

Paddehegnets enkelte dele skal kunne sammenføjes tæt,

uden fremspring eller andre kanter, som padderne kan be-

nytte til at kravle op ad.

Afviserdelen skal udføres i stål og have en pladetykkelse på

min. 2,5 mm, være 40 cm højt og have en lodret spærreflade

der i toppen skal være forsynet med et 10 cm vandret ud-

hæng med en nedbøjning på 2 – 5 cm, og en 20 cm bred le-

deflade med en nedbøjning på ca. 5 cm der graves ned så le-

deflade og terræn er i samme højde. Afviserdelen skal være

udført i ét pladestykke.

Vinklen mellem spærreflade og ledeflade skal være mellem

90 og 95°.

Endestykker skal være U-formede med en længde på 1,0 m

og have samme geometri som afviserdelen.

Stolper ved fritstående- og indbygget paddehegn skal have

en dimension og geometri der sikrer at paddehegnet efter op-

sætning fremstår som et fast og velfunderet element, der be-

varer den oprindelige placering.


286

Samlingselementer mm skal have en styrke og kvalitet der

sikrer at samlingerne har en styrke der svarer til afviserdelen.

Dette gælder også samlingselementer ved retningsændring

Hvor der er paddehegn skal der ud for alle åbninger ved fau-

narør etableres en spærreflade vinkelret på faunarøret der

skal lede padderne ind i faunarøerne. Spærrefladen skal

være 100 cm lang og og udføres ved at sætte to stykker pad-

dehegn sammen med ryggen mod hinanden.

Styrkeklasser

Vælges i henhold til ”Håndbog for Autoværn og tilhørende ud-

styr” afsnit 5.3

Arbejdsbredder / udbøjning

Vælges i henhold til ”Håndbog for Autoværn og tilhørende ud-

styr” afsnit 5.2.

Ved brosøjler anvendes VI, som krav til arbejdsbredde.

Foran faste genstande som brosøjle, portalsøjle, belysnings-

master o.a. ved hastighed >50 km/h ≤ 90 km/h

Autoværnets arbejdsbredde må ved en påkørsel ikke ramme

en bagvedstående genstand. Er autoværnet forbi portalsøjler,

belysningsmaster o.a. med en mindre W end det øvrige vej-

autoværn skal der laves en autoværnsovergang. Der henvi-

ses eventuelt til kapitel 4.1.3 ”Autoværnsovergang og over-

gange mellem vej- og broautoværn”.

Foran faste genstande som brosøjle, portalsøjle, belysnings-

master o.a. ved hastighed > 90 km/h


den bagvedstående genstand. Der skal tages hensyn til tillæg

for vipning. Er autoværnet forbi portalsøjler, belysningsmaster

o.a. med en mindre W end det øvrige vejautoværn skal der

laves en autoværnsovergang. Der henvises eventuelt til kapi-

tel 4.1.3 ”Autoværnsovergang og overgange mellem vej- og

broautoværn”. Der stilles i disse tilfælde krav til arbejdsbred-

den VI og ikke til W. (VI er arbejdsbredden i 4 m højde.)

Sceptre i belægning

Sceptre som monteres direkte i asfaltbelægning i midterrabat,

skal placeres min. 0,3 m fra dybdelinjer

Sceptre til vejautoværn der anbringes i asfaltbelægning, fx.

midterrabat på motorvej hen over tunnel eller over fundamen-

ter til bropiller, skal monteres med brudled til en fodplade,

som fastgøres med klæbeankre boret gennem asfaltbelæg-

ning og fugtisolering og videre i konstruktionsbeton. Se type-

tegning nr. 25350 ”Autoværn i midterrabat”.

Autoværn som rammes i asfaltbelagte arealer, skal fuges om-

kring stolperne/scepterne med bitumen.

Hvis der ikke er tilstrækkelig jorddækning hen over en tunnel,

skal der støbes et fundament til fastgørelse af sceptre som

beskrevet ovenfor. Dette fundament skal fastgøres til tunnel-

elementet. Det skal sikres at fugtisoleringen er tæt hen over

konstruktionen.

Det kan forventes at der der ved alle underføringer og ved

fundermenter til bla. bropiller skal støbes et fundament til fast-

gørelse af sceptre.


287

Sceptre ved brosøjler

Foran brosøjler i yderrabat ved hastighed > 90 km/h


brosøjlen. Der skal tages hensyn til tillæg for vipning. Der

henvises eventuelt til kapitel 1.7.3 ”Autoværnsovergang og

overgange mellem vej- og broautoværn”.

Overført vej på motorvej

Hvis der i yderrabat under overført vej ikke er placeret faste

genstande indenfor sikkerhedszonen, skal der ikke opstilles

autoværn. Hvis frihøjden (4,63 m) ikke er overholdt indenfor

sikkerhedszonen fx hvor en anlæg 2 skråning starter (skrå-

ningsfod) indenfor sikkerhedszonen skal der opstilles auto-

værn. Autoværn kan dog udelades, hvis slutning af anlæg 2

skråningen (skråningstop) slutter, så der målt i sikkerhedszo-

nens yderste linje (fx 11,0 m ude) er en frihøjde mellem skrå-

ning og broen er min. 2,0 m, således en personbil på afveje

op ad skråningen, kan komme under broen.

Der tillades genbrug af eksisterende stålautoværnsplanker in-

den for entrepriseområdet.

Malet stålautoværn må ikke genanvendes.

Autoværnsdele med synlige skader må ikke genanvendes.

Eksisterende møtrikker, bolte og spændeskiver må ikke gen-

bruges.

Der kan påregnes genanvendt 20 % af eksisterende stålplan-

ker og stolper fra det eksisterede dobbeltsidet midterauto-

værn og yderautoværn. I det omfang det eksisterende auto-

værn genanvendes, kan det tillades opstillet flg. uden CE-

mærkning. Genbrug af autoværnsplanker og stolper udføres

med 2 m stolpeafstand og uden afstandsstykker.

Der accepteres ikke genbrug af planker og stolper ved kon-

struktioner, brosøjler og støjskærme (Uden for entreprise)

Det er forventningen, at størstedelen af eksisterende auto-

værn nedtages og nyt eller gammelt opsættes i den korrekte

placering i højde og plan på de steder, hvor det er nødvendigt

i henhold til gældende regler. Autoværnsstolper må af hensyn

til stabiliteten ikke placeres i gamle huller.

Ved genopsætning af eksisterende autoværnsplanker skal

dette opsættes på sammenhængende strækninger. Eksiste-

rende stålautoværn som bibeholdes (EAB) skal efterses, ren-

gøres og efterspændes.

2. Materialer

2. Materialer

Broautoværn

Hvis det anvendte broautoværn forudsætter anvendelse af

understøbning, skal det sikres, at samlingen mellem selve

broautoværnet og den indstøbte boltegrupper er effektiv kor-

rosionsbeskyttet.

Såfremt der anvendes rørprofil til sceptre skal der etableres et

ø10 mm hul til afvanding af sceptre.

2.1 Stål 2.1 Stål


288

Stål skal leveres efter DS/EN 10025-2. Den anvendte ståltype

skal være S235 eller bedre og leveret i kvalitet JR eller bedre.

Rustfrit stål skal leveres i kvalitet 1.4401/1.4404 efter DS/EN

10088-1 eller med bedre korrosionsbestandighed. Korrosi-

onsbestandigheden skal sammenlignes ved beregning af

PRENværdi.

2.2 Aluminium 2.2 Aluminium

Med aluminium forstås her alle typer letmetallegeringer, hvor

størstedelen af legeringen er aluminium. Det betyder, at be-

stemmelserne ikke blot omfatter valsede og ekstruderede le-

geringer, men også støbelegeringer.

Følgende legeringer må anvendes:

• Alle legeringer i bestandighed A eller B efter DS/EN

1999-1-1, tabel 3.1 (a+b)

• Legeringer, som kan dokumenteres at have korrosions-

bestandighed på højde med ovenstående. Det tillades at

anvende anodisering jf. DS/EN ISO 7599 som en me-

tode til at forbedre korrosionsbestandigheden.

2.3 Træ 2.3 Træ

DS/EN 1995-1-1 er gældende.

Træmaster og -konstruktioner skal fremstilles af lamineret

træ. Fugtklasse skal være U.

Der skal ikke dimensioneres for brand.

Materialer skal kunne identificeres/spores på alle trin fra mod-

tagelse til indbygning i konstruktionen.

Træ skal leveres i henhold til EU’s tømmerforordning.

Se AAB – Fælles for vejudstyr

2.4 Fiberforstærket polymerkomposit 2.4 Fiberforstærket polymerkomposit

For glasfiberarmerede konstruktioner er DS 445 gældende.

For fiberforstærkede polymerer er DS/EN 13706 gældende.

Materialer skal kunne identificeres/spores på alle trin fra mod-

tagelse til indbygning i konstruktionen.

2.5 Plast 2.5 Plast

Plastmateriale skal være dokumenteret resistent over for UV-

eksponering uden at vise tegn på nedbrydning af materialet,

hvad angår farve, styrke og elasticitet inden for den levetid,

som er opgivet for produktet.

2.6 Beton 2.6 Beton

Beton skal fremstilles i overensstemmelse med kravene i

DS/EN 206 og DS/EN 206 DK NA.

Armerede betonkonstruktioner placeret inden for 3 m fra kø-

rebanearealer skal for den del, der er over terræn, henregnes

til ekstra aggressiv miljøklasse (EA) efter DS/ EN 206 DK NA.

Øvrige betonkonstruktioner skal henregnes til aggressiv miljø-

klasse (A).

Præfabrikerede eller in situ støbte betonfundamenter skal

ikke overfladebehandles.

Betonarbejder, som udføres i tilknytning til opsætning af auto-værn og tilhørende udstyr skal opfylde kravene i "Betonbro - Beton - AAB", ”Betonbro – Slap armering – AAB” og ”Beton-bro – Stillads og form – AAB”.


289

2.6.1 Understøbningsmørtel 2.6.1 Understøbningsmørtel

Mørtler til understøbning af fodplader skal have en trykstyrke,

som mindst svarer til klasse R4 i henhold til DS/EN 1504-3.

Understøbningsmørtlen må ikke indeholde jernfilspåner på

grund af risiko for rustmisfarvninger.

Eventuel understøbning skal udføres i henhold til leverandø-

rens anvisning.

2.7 Bolte mv. 2.7 Bolte mv.

Boltevarer (skruer, bolte, møtrikker og skiver etc.) skal leve-

res i samhørende kvalitet med hensyn til styrke og korrosi-

onsbestandighed. Enten varmforzinkede eller rustfrie.

Boltevarer i kulstofstål skal opfylde kravene i DS/EN ISO 898.

De i DS/EN ISO 898-1 tabel 2 angivne materialer og varme-

behandlinger må ikke fraviges. Alle boltevarer i kulstofstål

skal leveres varmforzinket efter DS/EN ISO 10684.

Alle typer af rustfrie boltevarer skal leveres i kvalitet A4 efter

DS/EN ISO 3506.

Rustfri boltevarer skal leveres med et af producenten anbefa-

let og egnet smøremiddel til brug på gevind og møtrik før

montagen eller med et smøremiddel påført.

Rustfrie bolte til aluminiumskonstruktioner skal også være

smurt på skaft og under hoved før montage, for at modvirke

spaltekorrosion.

Bolte- og skruelængder skal leveres således, at minimum 2

gevindstigninger og maks. 10 mm rager uden for møtrikken i

den færdigt tilspændte samling. Dette gælder også for funda-

mentbolte, pindbolte og gevindstænger. Hvor dette ikke er

muligt uden at anvende specialfremstillede bolte tillades dog

at afvige fra de maks. 10 mm op til næste standardlængde.

Låse, hængsler o.l. skal som minimum have samme korrosi-

onsbestandighed som rustfri stål 1.4401/1.4404 iht. DS/EN

10088. Korrosionsbestandigheden skal sammenlignes ved

beregning af PREN-værdi.

Som udgangspunkt skal der anvendes følgende, medmindre

der er givet andre krav til styrke for CE-mærket vejudstyr:

• Boltevarer større end eller lig med M12: Varmforzinkede

i kvalitetsklasse 8.8 eller rustfri i klasse A4-80 Boltevarer

mindre end M12: Rustfri i klasse A4-80

• Indstøbte gevindstænger med forventet levetid 50 år:

Rustfri i klasse A4-80

• Skiver skal leveres efter DS/EN ISO 7089 min. HV 200

2.8 Overfladebehandling 2.8 Overfladebehandling

Alt vejudstyr af stål skal generelt henregnes til korrosions-

klasse C3 i henhold til DS/EN ISO 12944-2. I kystnære områ-

der dog korrosionsklasse C4, hvor kystnære områder define-

res som 25 km fra den danske vestkyst eller minimum 2 km

fra øvrige kyster. Krav er gældende for hele emnet over- og

under terræn. Korrosionstillæg af stålet tillades ikke at tages i

regning.

2.8.1 Varmforzinkning 2.8.1 Varmforzinkning

Varmforzinkning udføres iht. DS/EN ISO 1461. Nedenstående

tabel viser nogle erfaringsbaserede minimum zink


290

lagtykkelser gældende for korrosionsklasse C3 og C4 for hhv.

25 og 50 års levetid i den situation, hvor zink er eneste korro-

sionsbeskyttelse. Det vil i den enkelte særlige arbejdsbeskri-

velse (SAB) fremgå, hvilke krav der er gældende.

Endvidere vil det i den enkelte SAB fremgå, såfremt en del af

emnet skal henregnes til en anden korrosionsklasse. Eksem-

pelvis vil stål placeret under terræn og til ca. 100 mm over

færdigreguleret terræn med fordel kunne henregnes til korro-

sionsklasse C4 efter DS/EN ISO 12944-2.

De angivne lagtykkelser gælder uanset godstykkelse af stålet.

Tyndpladeprodukter kan som alternativ til ovenstående lag-

tykkelser leveres med zink-aluminiummagnesium belægning

efter DS/EN 10346 klasse ZM350 eller bedre.

2.8.2 Anodisering 2.8.2 Anodisering

Anodisering af aluminium skal udføres i overensstemmelse

med DS/EN ISO 7599 med en lagtykkelse på min. 20 µm.

2.8.3 Bejdsning 2.8.3 Bejdsning

Alle producerede dele af rustfrit stål skal som sidste proces

før levering underkastes en korrekt udført bejdsning (ikke

alene i svejseområder) efter en af stålproducenten udarbejdet

specifikation.

2.8.4 Maling 2.8.4 Maling

Det komplette malingssystem med tilhørende reparationsan-

visning skal specificeres ved angivelse af systemnummer(-re)

efter DS/EN ISO 12944-5.

2.8.5 Pulverlakering 2.8.5 Pulverlakering

Det komplette pulverlakeringssystem med tilhørende reparati-

onsanvisning skal specificeres ved angivelse af systemnum-

mer(-re) efter DS/EN ISO 12944-5.

2.9 Tolerancer 2.9 Tolerancer

2.9.1 Stål 2.9.1 Stål

Alle mål ≤ 1000 mm må højst afvige ±1 mm.

Mål > 1000 mm skal fremstilles med en tolerance på ±1/1000

af de anførte mål, dog maks. som angivet i DS/EN 1090-2 af-

snit 11.

For færdige rør, profiler og plader er tolerancen dog normal

handelstolerance.

Sammensatte konstruktioner prøvesamles på værksted.

2.9.2 Aluminium 2.9.2 Aluminium

Alle mål ≤ 1000 mm må højst afvige ±1 mm.

Mål > 1000 mm skal fremstilles med en tolerance på ±1/1000

af de anførte mål, dog maks. som angivet i DS/EN 1090-3 af-

snit 11.



291

For færdige rør, profiler og plader er tolerancen dog normal

handelstolerance. For pladetykkelser er tolerancen ± 0,15

mm.

2.9.3 Træ 2.9.3 Træ

Tolerancer for træ skal opfylde kravene i DS/EN 1995-1-1.


2.9.4 Fiberforstærket polymerkomposit 2.9.4 Fiberforstærket polymerkomposit

Tolerancerne for fiberforstærket polymerkomposit skal op-

fylde kravene i DS/EN 13706.


2.9.5 Plast 2.9.5 Plast


2.9.6 Beton 2.9.6 Beton

Tolerancer på beton og placering af armeringsjern skal op-

fylde kravene i DS/EN 1992-1-1.

3. Udførelse

Autoværn og tilhørende vejudstyr opsættes og monteres i

henhold til monteringsvejledningen.

Ved opsætning skal der altid være plads til den i projektmate-

rialet angivne arbejdsbredde. Arbejdsbredden er angivet i

ydeevnedeklarationen (DoP).

Autoværn skal som udgangspunkt udføres af rette elementer.

Hvor den horisontale radius er mindre end 25 m kræves dog,

at konstruktionselementerne tildannes svarende til den aktu-

elle geometri.

Autoværnet skal opsættes således, at det følger vejens geo-

metriske form uden synlige knæk i såvel horisontal som verti-

kal retning. Autoværnets geometriske form måles ud fra en

referencelinje. Referencelinjen skal højdemæssigt placeres

parallelt med vejbelægningens overflade og efter nærmere af-

tale med bygherren. Referencelinjen er normalt en i vejover-

fladen (rabat) beliggende fiktiv linje i en afstand 0,5 m fra for-

kant afviserdel. For dobbeltsidede autoværn gælder specielt:

såfremt referencelinjen på de 2 sider af autoværnet har for-

skellige højde kan middelhøjden anvendes.

Hvis vejautoværnet sammenkobles med autoværn udenfor

entreprisen skal placering af dilatationssteder koordineres.

Nøjagtig placering aftales med bygherren.

Broautoværn

Broautoværn skal udføres så nedenstående er overholdt:

• Broautoværn inkl. rækværk skal som minimum have en

højde på 1200 mm målt fra overside belægning/gang-

flade i en afstand på 0,5 m. fra forkant broautoværn

• Indstøbningsdele og eventuelle iborede ankre er en del

af leverancen for broautoværn. Procedure for udskiftning

af dele ved fejl - eller reparation efter påkørsel - skal

være indeholdt i monteringsvejledningen for rækværket

3. Udførelse

Entreprenøren skal forud for montering have gjort sig bekendt

med indholdet i monteringsvejledningen for det pågældende

autoværn, herunder krav til monteringshøjde, placering i for-

hold til terræn etc.

Entreprenøren udarbejder selvstændigt afsætningsdata til au-

toværn.

Fagmodel for autoværn (2D) og færdigvej (3D) skal anvendes

som referencemodeller hhv. til planplacering og højder på au-

toværn.

I fagmodellen for autoværn skal entreprenøren udtage radier

til kurveplader, længde på nedføringer samt forsætninger ved

begyndelser og afslutninger.

Entreprenøren må påregne at der skal udarbejdes afsæt-

ningsdata for autoværn etapevist, som anlægsarbejdet skri-

der frem.

Ved opsætning skal der altid være plads til den angivne ar-

bejdsbredde indtil fast genstand/terrænkant. Se figur 2.


292

• Ved krav om rækværksfunktion skal udfyldningselemen-

ter bestå af stænger placeret med maksimalt 120 mm

lysvidde eller eventuelt anden tættere konstruktion.

Rækværk skal udføres så nedenstående er overholdt:

• Rækværk skal som minimum have en højde på 1200

mm målt fra overside belægning/gangflade i en afstand

på 0,5 m. fra forkant rækværk.

• Indstøbningsdele og eventuelle iborede ankre er en del

af leverancen for rækværket. Procedure for udskiftning af

dele ved fejl - eller reparation efter påkørsel - skal være

indeholdt i monteringsvejledningen dette.

• Ved krav om udfyldninger skal disse sikre en maksimalt

120 mm lysvidde.

• Hvor der er krav om håndlister skal disse være udført i

den angivne højde

• Hvor der er krav om integreret belysning skal dokumen-

tation af denne være indeholdt.

Figur 2

Autoværnet skal opsættes således, at det følger vejens geo-

metriske form uden synlige knæk i såvel horisontal som verti-

kal retning. Autoværnets geometriske form måles ud fra en

referencelinje. Referencelinjen skal højdemæssigt placeres

parallelt med vejbelægningens overflade (endeligt asfaltslid-

lag) og efter nærmere aftale med bygherren. Referencelinjen

er normalt en i vejoverfladen(rabat) beliggende fiktiv linje i en

afstand 0,5 m fra forkant afviserdel. For dobbeltsidede auto-

værn gælder specielt: såfremt referencelinjen på de 2 sider af

autoværnet har forskellige højde kan middelhøjden anvendes.

Autoværn mærkes synligt i begyndelsen og afslutningen af

systemet med oplysning om opsætningsmåned og -år samt

CE-mærke. Tilhørende udstyr mærkes på et tilgængeligt sted

med samme oplysninger. Mærkningen skal være synlig i au-

toværnets eller det tilhørende vejudstyrs levetid. For stræk-

ninger under 100 m er mærkning i begyndelsen tilstrækkelig.

Alle materialer der indgår i autoværnene, skal transporteres,

aflæsses og opsættes, således at evt. varmforzinkning ikke

beskadiges, og de forskellige dele ikke deformeres.

Såfremt en stolpe ikke kan nedrammes på grund af sten eller

tætliggende ledninger under overside terræn nedgraves stol-

pen. Ved tilfyldning skal der komprimeres til en tæthed sva-

rende til den omgivende jord.

Befæstede arealer retableres til samme tilstand som nærlig-

gende arealer.

Ved nye broer skal det sikres, at ankerarrangementer ikke får

elektrisk kontakt til øvrig armering. Ved eksisterende broer,

skal det tilstræbes.


293

På broer skal der etableres dilatationssamlinger placeret ved

begge ender af kantbjælker og langsgående midterplinte.

Sceptre til vejautoværn der anbringes i asfaltbelægning, fx.

midterrabat på motorvej over bro, skal monteres med en fod-

plade, som fastgøres med klæbeankre boret gennem asfalt-

belægning og fugtisolering og videre i konstruktionsbeton. Se

typetegning nr. 25350 ”Autoværn i midterrabat”.

Der tillades genbrug af eksisterende stålautoværnsplanker in-

den for entrepriseområdet.

Malet stålautoværn må ikke genanvendes.

Autoværnsdele med synlige skader må ikke genanvendes.

Eksisterende, møtrikker, bolte og spændeskiver må ikke gen-

bruges.

Der accepteres ikke genbrug af planker og stolper ved kon-

struktioner, brosøjler og støjskærme (Uden for entreprise)

Der kan påregnes genanvendt 20 % af eksisterende stålplan-

ker fra det eksisterede dobbeltsidet midterautoværn. I det om-

fang det eksisterende autoværn genanvendes, kan det tilla-

des opstillet flg. uden CE-mærkning, men opsættes med 2 m

stolpeafstand og uden afstandsholdere.

Det er forventningen, at størstedelen af eksisterende auto-

værn nedtages og nyt eller gammelt opsættes i den korrekte

placering i højde og plan på de steder, hvor det er nødvendigt

i henhold til gældende regler.

Autoværnsstolper må af hensyn til stabiliteten ikke placeres i

gamle huller.

Ved genopsætning af eksisterende autoværnsplanker og stol-

per skal dette opsættes på sammenhængende strækninger.

Eksisterende stålautoværn som bibeholdes (EAB) skal efter-

ses, rengøres og efterspændes.

Paddehegn

Det skal sikres, at montering af paddehegn ikke ændrer auto-

værnets ydeevne. Det er entreprenørens ansvar at vurdere

dette.

Afviserdelen skal udføres i galvaniseret stål eller aluminium

og have en pladetykkelse på min. 2,5 mm, være 40 cm højt

og have en lodret spærreflade der i toppen skal være forsynet

med et 10 cm vandret udhæng med en nedbøjning på 2 – 5

cm, og en 20 cm bred ledeflade med en nedbøjning på ca. 5

cm der graves ned så ledeflade og terræn er i samme højde.

Afviserdelen skal være udført i ét pladestykke.

Vinklen mellem spærreflade og ledeflade skal være mellem

90 og 95°.

Endestykker skal være U-formede med en længde på 1,0 m

og have samme geometri som afviserdelen.

Stolper ved fritstående- og indbygget paddehegn skal have

en dimension og geometri der sikrer at paddehegnet efter op-

sætning fremstår som et fast og velfunderet element, der be-

varer den oprindelige placering.


294

Samlingselementer mm skal have en styrke og kvalitet der

sikrer at samlingerne har en styrke der svarer til afviserdelen.

Dette gælder også samlingselementer ved retningsændring.

Hvor der er paddehegn skal der ud for alle åbninger ved fau-

narør etableres en spærreflade vinkelret på faunarøret der

skal lede padderne ind i faunarøerne. Spærrefladen skal

være 100 cm lang og og udføres ved at sætte to stykker pad-

dehegn sammen med ryggen mod hinanden.

3.1 Stål 3.1 Stål

Stålkonstruktioner skal udføres i henhold til DS/EN 1090-1 og

DS/EN 1090-2.

Hvor intet andet er specificeret, anvendes udførelsesklasse

EXC2. Udførelsesklasse EXC1 må ikke anvendes på bæ-

rende svejsninger.

Alle huller til bolte, skruer eller nitter må fremstilles ved lok-

ning uden rømning i materialetykkelser op til 10 mm. Ved ma-

terialetykkelser større end 10 mm må lokning uden rømning

ikke udføres.

Svejsesprøjt og -slagger skal fjernes. Alle kanter skal rejfes

som minimum. På stål som skal males, skal kanter rundes til

R=2 mm.

Alle svejsesømme udføres kontinuerte og lukkede på kon-

struktioner, der skal overfladebehandles med varmforzinkning

eller maling.

3.2 Aluminium 3.2 Aluminium

Aluminiumkonstruktioner skal udføres i henhold til DS/EN

1090-1 og DS/EN 1090-3.


ning i materialetykkelser op til 10 mm. Ved materialetykkelser

op til 25 mm udføres huller, som angivet i DS/EN 1090-3 af-

snit 6.6.

Opmærkning må ikke foretages på en måde, så materiale-

overfladen beskadiges. Der må ikke anvendes ridsespids.

3.3 Træ 3.3 Træ

De færdige produkter skal udføres i overensstemmelse med

kravene i DS/EN 14080.

3.4 Fiberforstærket polymerkomposit 3.4 Fiberforstærket polymerkomposit


ning i materialetykkelser op til 4 mm.

Der må ikke foretages gevindskæring. Alle mekaniske samlin-

ger skal enten foretages med selvskærende skruer, blindnitte-

møtrikker eller gennemgående bolte.

3.5 Plast 3.5 Plast

(p.t. ingen bemærkninger).


295

3.6 Beton 3.6 Beton

Betonarbejdets udførelse og materialer skal være i overens-

stemmelse med DS/EN 13670 og DS 2427. Beton må ikke

belastes, før den har opnået den fornødne styrke, hvilket det

påhviler entreprenøren at dokumentere.

Synlige kanter skal affases 20x20 mm.

Minimum 0,20 m af den øverste del af selve fundamentet skal

altid støbes mod form. Hvis jorden ikke har tilstrækkeligt med

styrke eller sammenhængskraft til at stå med lodrette sider

under udgravning og efterfølgende udstøbning, støbes funda-

mentets sider imod form.

Armering med rustangreb D eller værre efter DS/EN ISO

8501-1 må ikke anvendes. Eventuel løs rust på armering skal

fjernes ved mekanisk afrensning eller tilsvarende inden ud-

støbning.

Armering, som er forurenet med mørtel eller betonslam, skal

renses, så forkamningen står tydeligt før støbningen. Arme-

ringsjern forurenet af olie eller formolie må ikke anvendes, før

affedtning er foretaget.

Entreprenøren skal sikre, at den korrekte placering af arme-

ring og indstøbningsdele opnås inden for de givne tolerancer.

Der skal etableres en effektiv udtørringsbeskyttelse hurtigst

muligt efter udstøbning, dog senest 1 time efter afbinding. Be-

skyttelsen opretholdes svarende til 180 modenhedstimer ved

EA og 120 modenhedstimer ved A (ækvivalent hærdetid ved

20 °C) af betonens overfladelag. Såfremt afformning finder

sted inden for dette tidsrum, skal der senest 1 time efter af-

formning etableres beskyttelse mod udtørring af disse overfla-

der.

Ved anvendelse af præfabrikerede fundamenter gælder:

• Fundamenter skal sættes i jordfugtigt beton eller et afret-

tet og komprimeret sandlag

• Præfabrikerede fundamenter skal leveres med hul for af-

dræning, hvis der er risiko for vandfyldte hulrum af ind-

støbningsdele

• Hvis der indstøbes særskilte løftebøjler, skal disse være

rustfrie eller varmforzinkede som beskrevet under afsnit

2

• Udgravninger til fundamenter skal have en sådan

bredde, at komprimeringen af tilbagefyld kan foretages

maskinelt

• Komprimering af tilbagefyld skal overholde komprime-

ringskrav til jordarbejde.

Hvor præfabrikerede fundamenter er en del af ydeevnedekla-

rationen for CE-mærket vejudstyr, skal krav herfra omkring

jordarbejde dog følges.

3.6.1 Understøbning

Understøbning af fodplader skal udføres let tilbageliggende

(2-3mm) i forhold til kanten af fodpladen. Understøbning må

ikke føres op på siden af fodpladen.


296

Der skal udføres et ø10 mm hul i understøbningen, hvor dræn

af rørprofiler er relevant.

Hvor understøbningen er en del af ydeevnedeklarationen for

CE-mærket vejudstyr, skal krav herfra dog følges.

3.7 Varmforzinkning 3.7 Varmforzinkning

Efter varmforzinkningen må der ikke svejses eller foretages

mekanisk bearbejdning af emnet. Skarpe zinkdråber, flusmid-

del og zinkaske skal dog fjernes, før emnerne transporteres til

montagestedet.

Opskæring af gevind efter varmforzinkning må kun finde sted

for indvendige gevind.

Alle konstruktioner, der indeholder lukkede hulrum som fx rør-

konstruktioner og sammensvejste flader, skal forsynes med

huller for dræning og udluftning jf. DS/EN ISO 14713.

Huller, der udføres i emnerne af hensyn til varmforzinknings-

processen, skal placeres således, at de vender nedad i den

færdige konstruktion, samt at der ikke er risiko for, at nedbør

eller kondensvand kan føres til uafdrænede hulrum i den fær-

dige konstruktion. Såfremt geometrien af konstruktionen nød-

vendiggør drænhuller, der vender opad, skal disse afproppes

med zinkpropper, og det skal sikres, at hulrummet bagved er

afdrænet i den færdige konstruktion. Samtlige drænhuller skal

fremgå af tegningsmateriale.

3.7.1 Skader i varmforzinkning 3.7.1 Skader i varmforzinkning

Skader i varmforzinkningen må kun repareres ved en af ne-

denstående metoder:

• Enkeltskader med et skadet område ≥10 cm2 eller sum-

men af samtlige skaders areal ≥25 cm2 skal altid repare-

res ved en omforzinkning. Mindre skader må også repa-

reres ved omforzinkning

• Enkeltskader med et skadet område på 5 - 10 cm2 må

repareres ved metallisering iht. DS/EN ISO 2063 til en

zinklagtykkelse, der er mindst 125% af den specificerede

varmforzinknings lagtykkelse

• Enkeltskader med et skadet område <0,5 cm2 tillades re-

pareret medzinkstøvmaling, hvor metallisk zink udgør

mindst 75% af malingens tørstofvolumen. Reparation

skal ske med pensel, og tørfilmtykkelser skal være

mindst 125% af den specificerede varmforzinknings lag-

tykkelse.

Skader i varmforzinkningen på toppen af stolper opstået ved

nedramning skal som min. repareres som Enkeltskader med

et skadet område <0,5 cm2, uanset at det er hele oversiden

af stolpen.

3.8 Anodisering 3.8 Anodisering

Anodisering skal udføres i overensstemmelse med DS/EN

ISO 7599.

3.9 Bejdsning 3.9 Bejdsning

Alle producerede dele af rustfrit stål skal bejdses efter en af

stålproducenten udarbejdet specifikation.

3.10 Maling 3.10 Maling

Før udførelsen skal entreprenøren udarbejde en arbejdsspe-

cifikation for det aftalte malingsystem iht. DS/EN ISO 12944-

7. Tilsvarende skal udarbejdes en arbejdsspecifikation for

mulige reparationer. Malingsprodukter skal fremlægges byg-

herren på forlangende, herunder kulør og glans af


297

dækmaling. Hvis prøveplade er krævet af bygherren, skal

denne udføres med ovenstående arbejdsspecifikation og med

aftrapning af de enkelte lag.

Ved maling på aluminium og varmforzinkning skal der foreta-

ges en forbehandling af overfladerne for at sikre en tilstræk-

kelig vedhæftning.

3.10.1 Malingpåføring 3.10.1 Malingpåføring

Al overfladebehandling må kun udføres i malerhal/-værksted.

Hvis dette ikke er muligt, skal bygherren underrettes, og det

vil blive vurderet, om der af denne grund skal stilles yderligere

krav.

3.10.2 Udbedring af mangler mv. før aflevering 3.10.2 Udbedring af mangler mv. før aflevering

Al udbedring af mangler, skader og reparationer efter mon-

tage og lignende skal ske under opfyldelse af samtlige krav,

der er gældende for samme proces i den oprindelige specifi-

kation.

Ved reparationer må dækmalingen ikke afvige synligt i kulør

eller struktur i forhold til den omgivende dækmaling. Hvis

dette ikke kan undgås, skal de synlige overflader påføres et

nyt sammenhængende lag dækmaling.

Skader, der ikke er tilgængelige efter montage, skal færdigre-

pareres før montagen foretages.

3.10.3 Garantikrav til malingssystem 3.10.3 Garantikrav til malingssystem

Entreprenøren har ret til, i samarbejde med malingleverandø-

ren, at afsætte referencefelter. Hvis sådant aftales mellem

disse parter, skal entreprenøren orientere bygherren om dette

og efter anmodning derom udlevere kopi af skriftligt materiale

vedrørende disse felter samt udpege deres placeringer i kon-

struktionen jf. DS/EN ISO 12944-8.

3.10.4 Udfaldskrav i afhjælpningsperioden 3.10.4 Udfaldskrav i afhjælpningsperioden

Overfladebehandlingen skal i afhjælpningsperioden opfylde

nedenstående krav, hvor arealer med nedenstående accepte-

rede defekter ikke må udgøre mere end 0,1% af det aktuelle

kontrolområdes overfladeareal.

• Blæredannelse (uanset årsagen til disse) må ikke være

større end grad 2, størrelse 2 i henhold til DS/EN ISO

4628-2

• Rustdannelse må ikke være større end grad Ri 1 i hen-

hold til DS/EN ISO 4628-3

• Antal revner må ikke være større end grad 1, størrelse 2,

i henhold til DS/EN ISO 4628-4

• Afskalningens omfang må ikke være større end grad 1,

størrelse 1, i henhold til DS/EN ISO 4628-5.

Hvis der viser sig mangler i afhjælpningsperioden, skal de ud-

bedres efter samme forskrifter, som krævet for den oprinde-

lige udførelse af overfladebehandlingen.

3.11 Pulverlakering 3.11 Pulverlakering

Før udførelsen skal entreprenøren udarbejde en arbejdsspe-

cifikation for det aftalte pulverlaksystem. Tilsvarende skal ud-

arbejdes en arbejdsspecifikation for mulige reparationer, som

placeres i drift- og vedligeholdelsesvejledningen.


298

Pulverlakleverandørens specifikationer skal nøje overholdes

for den aktuelle forbehandlingsmetode samt påføring.

Pulverlakkens kulør og glans skal på forlangende forelægges

til bygherrens accept i form af en prøve.

Al overfladebehandling, inkl. forbehandling og afrensning, er

forudsat at foregå i specialindrettet malerhal/-værksted.

3.11.1 Udbedring af mangler mv. før aflevering 3.11.1 Udbedring af mangler mv. før aflevering

Al udbedring af mangler, skader, reparationer efter montage

og lignende skal ske under opfyldelse af samtlige krav, der er

gældende for samme proces i den oprindelige specifikation.

Afhængig af arbejdets art og omfang kan det blive nødvendigt

at skærpe krav til korrosionsklasse, jf. afsnit 2.8.

Ved reparationer må der ikke være afvigelser af betydning i

farve eller struktur i forhold til den omgivende pulverlak. Dette

krav gælder dog ikke for de dele af emnet, der ikke er synlige

efter montagen.

Tilladelige afvigelser i kulør og struktur skal aftales med byg-

herren, inden udbedringen påbegyndes evt. i form af prøve-

områder.

Skader, der ikke er tilgængelige efter montage, skal færdigre-

pareres før montagen foretages.

3.11.2 Garantikrav til pulverlaksystem 3.11.2 Garantikrav til pulverlaksystem

Entreprenøren har ret til, i samarbejde med pulverlakleveran-

døren, at afsætte referencefelter. Hvis sådant aftales mellem

disse parter, skal entreprenøren orientere bygherren om dette

og efter anmodning derom udlevere kopi af skriftligt materiale

vedrørende disse felter samt udpege deres placeringer i kon-

struktionen jf. DS/EN ISO 12944-8.

3.11.3 Udfaldskrav i afhjælpningsperioden 3.11.3 Udfaldskrav i afhjælpningsperioden

Overfladebehandlingen skal i afhjælpningsperioden opfylde

nedenstående krav, hvor arealer med nedenstående accepte-

rede defekter ikke må udgøre mere end 0,1% af det aktuelle

kontrolområdes overfladeareal.

• Blæredannelse (uanset årsagen til disse) må ikke være

større end grad 2, størrelse 2 i henhold til DS/EN ISO

4628-2

• Rustdannelse må ikke være større end grad Ri 1 i hen-

hold til DS/EN ISO 4628-3

• Antal revner må ikke være større end grad 1, størrelse 2,

i henhold til DS/EN ISO 4628-4

• Afskalningens omfang må ikke være større end grad 1,

størrelse 1, i henhold til DS/EN ISO 4628-5.

Hvis der viser sig mangler i afhjælpningsperioden, skal de ud-

bedres efter samme forskrifter, som krævet for den oprinde-

lige udførelse af overfladebehandlingen.

3.12 Tilspændingsmomenter 3.12 Tilspændingsmomenter

Bolte skal tilspændes til de foreskrevne tilspændingsmomen-

ter med en kalibreret momentnøgle.

Tilspændingsmomenter skal fremgå af monteringsvejlednin-

gen.


299

3.13 Retablering 3.13 Retablering

Befæstede arealer retableres til samme tilstand som nærlig-

gende arealer.

3.14 Transport 3.14 Transport

Alle materialer, der indgår i autoværnene, skal transporteres,

aflæsses og opsættes, således at eventuel varmforzinkning

ikke beskadiges og de forskellige dele ikke deformeres.

4. Kontrol

Det påhviler entreprenører ved overvågning og verifikation at

tilvejebringe dokumentation for, at vejudstyret opfylder de stil-

lede krav.

Ved enhver modtagelse af råmaterialer, halv- og helfabrikat

skal der udfærdiges en kontrolrapport, som entydigt identifice-

rer det kontrollerede parti, kontrolomfang og kontrolstatus

(godkendt/kasseret). Modtagekontrol skal ske, før materia-

lerne indgår i produktionen/montagen.

Entreprenøren og evt. dennes kontrolvirksomhed skal lø-

bende samle alle planer, certifikater, kontrolrapporter mv. i en

kontroljournal.

Det skal sikres, at det opsatte autoværn og tilhørende udstyr

er i overensstemmelse med bygherrens projektmateriale, og

monteringsvejledninger.

3.17 Understøbning

Understøbning skal udføres af svindfri mørtel. Datablad frem-

sendes før arbejdet påbegyndes.

Mikro PP-fibre kan med fordel tilsættes for at forebygge tidlige

svindrevner, forudsat at det er godkendt af mørtelleverandø-

ren.

Alternativt tillades anvendt en ren epoxy-mørtel.

Understøbning af fodplader skal udføres med en afslutning,

der er næsten lodret (a=0,5) og for oven lidt tilbagetrukket

(3mm) i forhold til kanten af fodpladen

For fodplader med gennemgående scepter udført med rørpro-

fil skal understøbning en udføres med 10 mm bredt hul til sik-

ring af afvanding af rørprofilet.

Opklodsningskiler skal udformes således, at overfladebe-

handling på fodpladernes underside ikke beskadiges. Stålkiler

må ikke anvendes. Kiler må ikke indbygges permanent.

Efter understøbning skal disse afdækkes med plastik eller på-

føres curing efter leverandørens anvisninger.

Detaljeret arbejdsbeskrivelse af understøbning skal forelæg-

ges bygherren før arbejdet påbegyndes.

4. Kontrol

Entreprenøren skal kontrollere, at det opsatte autoværn og til-

hørende udstyr er i overensstemmelse med det tegnings-

grundlag, monteringsvejledninger, og eventuelle testrapporter

eller computersimuleringer, der afleveres til bygherre (kontrol-

målinger af materialer, samt kontrolmålinger efter montage,

geometri, svejsning, elektrisk isolation, ankre, tilspænding

mv.)

Entreprenøren skal kontrollere, at den krævede mærkning er

opfyldt.

For broautoværn gælder endvidere følgende

Trækprøvning af ankre

Ankre monteret ved klæbning i beton, skal efter hærdning ve-

rificeres ved udførelse af trækprøvning. Der udføres prøvning

af mindst 10% af ankre, dog mindst 10 ankre. Prøvninger ud-

føres til 75% af den karakteristiske styrke, prøvningslasten

skal godkendes af bygherren. Svigter blot et anker, skal alle

ankre prøves, såfremt der i alt er maks. 30 ankre. Såfremt der


300

Det skal ved beregninger eller test dokumenteres at kravene

til belastninger på rækværker jf. DS/EN 1317-6 er overholdt.

Modtagekontrol foretages som visuel kontrol af komponen-

terne, samt kontrol af CE-mærkning og ydeevnedeklaration.

i alt er mere end 30 ankre, skal mindst hvert tredje ankre prø-

ves. Hvis der sker svigt i disse, skal omfanget af yderligere

prøvning aftales med bygherren. Ankre, der svigter, skal er-

stattes ved iboring og klæbning af nye ankre.

Prøvninger udføres til kræfter, der oplyses af leverandør af

broautoværn, eller til de karakteristiske kræfter fundet ved di-

mensionering af forankringen.

Kontrol af understøbninger

I afhjælpningsperioden skal understøbningerne være intakte

og uden revner eller afskalninger.

I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder såle-

des følgende krav:

• Der må ikke forekomme afskalninger

• Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde

større end 0,2 mm

• Der må ikke forekomme netrevner med en revnevidde

større end 0,1 mm.

Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks

at udskifte understøbninger som på et hvilket som helst tids-

punkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovenstående krav.

Undtaget herfra er kun skader som er forårsaget af mekani-

ske påvirkninger (påkørsel, hærværk e.lign.).

4.2 Varmforzinkning 4.7 Varmforzinkning

Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i kapi-

tel 2 og 3 stillede krav er overholdt som beskrevet i afsnit 4.1.

Ved senere kontrol foretaget af bygherren, er følgende gæl-

dende:

• Kontrollen sker ved udtagelse af stikprøver ved tilfældige

valg fra hele leverancen, således at stikprøverne er re-

præsentative for det leverede. For hver emnetype udta-

ges stikprøver, hvis antal udgør 5% af antallet af emner,

dog mindst 5 stk.

• Hvis et emne er kassabelt på grund af for lav gennem-

snitsværdi, må antal af målinger udvides, men alle målte

værdier skal medregnes.

• Ved kassation af stikprøver kasseres hele leverancen af

samme type som stikprøven. Hvis kun stikprøven ønskes

kasseret, skal hele leverancen gennemmåles og opdeles

i kasserede, henholdsvis godkendte dele.

4.3 Maling 4.3 Maling

4.3.1 Kontrolområde 4.3.1 Kontrolområde

Et kontrolområde er konstruktionsbetinget og udgør én kon-

struktionsdel, fx én mast, én arm, én fodplade osv., hvor

samme procedure og arbejdsstilling er anvendt.

I princippet kan hele konstruktionen opdeles i kontrolområder,

og hvert kontrolområde godkendes/kasseres for sig.

4.3.2 Måleprocedure 4.3.2 Måleprocedure

Måleinstrumentet skal være kalibreret på glatslebet stål og på

officiel målefolie af passende tykkelse.


301

På hver pladedel eller løbende meter konstruktion foretages

mindst 10 jævnt fordelte enkeltmålinger, som noteres. Målin-

ger skal korrigeres for overfladeruhed af stål i henhold til

DS/ISO 19840.

4.10.3 Acceptkriterium for malinglagtykelse (stål) 4.10.3 Acceptkriterium for malinglagtykelse (stål)

Hvis maks. 20% af enkeltmålinger i kontrolområdet viser en

malingslagtykkelse på minimum 80% af den specificerede

værdi godkendes kontrolområdet og dermed konstruktionsde-

len.

Hvis én eller flere enkeltmålinger ligger under 80% af specifi-

cerede værdi, er kontrolområdet kasseret, uanset hvornår i

ovenstående procedure målingen findes, og der kan ikke ud-

føres yderligere målinger for kontrolområdet.

4.4 Pulverlakering 4.4 Pulverlakering

4.4.1 Kontrolområde 4.4.1 Kontrolområde

Et kontrolområde er konstruktionsbetinget og udgør én kon-

struktionsdel, fx én mast, én arm, én fodplade osv.

I princippet kan hele konstruktionen opdeles i kontrolområder,

og hvert kontrolområde godkendes/kasseres for sig.

4.4.2 Måleprocedure (stål) 4.4.2 Måleprocedure (stål)

Måleinstrumentet skal være korrekt kalibreret på glatslebet

stål uden hensyn til overfladerughed fra eventuel sandblæs-

ning og på officiel målefolie af passende tykkelse.

På hver pladedel eller løbende meter konstruktion foretages

mindst 10 jævnt fordelte enkeltmålinger.

4.4.3 Acceptkriterium for pulverlak lagtykkelse (stål)

4.4.3 Acceptkriterium for pulverlak lagtykkelse (stål)

Hvis maks. 20% af enkeltmålinger i kontrolområdet viser en

malingslagtykkelse på minimum 80% af den specificerede

værdi er mindre end specificeret min. (=100%), men større

end 80% af den specificerede værdi, godkendes kontrolområ-

det og dermed konstruktionsdelen.

Hvis én eller flere enkeltmålinger ligger under 80% af specifi-

cerede værdi, er kontrolområdet kasseret, uanset hvornår i

ovenstående procedure målingen findes, og der kan ikke ud-

føres yderligere målinger for kontrolområdet.

4.5 Tilspændingsmomenter 4.5 Tilspændingsmomenter

Det skal dokumenteres ved en stikprøvekontrol på mindst

10%, at tilspænding til de anførte tilspændingsmomenter er

overholdt.

10% ændres til 1%.

4.6 Svejsning 4.6 Svejsning

Kontrol af svejsninger udføres efter hhv. DS/EN 1090-2 eller

DS/EN 1090-3.

SAB – Hegnsarbejder 4047.200

SIDE

302 af 406

Hegnsarbejder

1. Alment

"Hegnsarbejder - SAB" er supplerende arbejdsbeskrivelse til "Fælles for vejudstyr - AAB", Maj 2011

”Hegnsarbejder - SAB” omfatter bestemmelser for dimensionering, levering og montering

af midlertidigt vildthegn.

For afsnit, hvor kravene modsvarer fælles krav for vejudstyr, henvises der til ”Fælles for

vejudstyr – AAB” og kravene skal således læses der.

Typetegninger kan findes på tegningsstandarden på ts.vd.dk.

1.1 Omfang

Arbejdet omfatter:

Etablering af nyt midlertidigt hegn - levering og opsætning af:

- Vildthegn, opsættes på begge sider af motorvejen i yderkant af midlertidige ar-

bejdsarealer

- Nedtagning af eksisterende vildthegn inkl. rydning i hegnslinjen

Strækninger med vildthegn er vist i tegningsbilaget. Midlertidigt vildthegn skal opsættes i

kanten af det midlertidigt eksproprierede arbejdsareal, se tegningsbilaget.


Der tilføjes:

EN 10223-5 Ståltråd og trådprodukter til hegn. Del 5: Hængslede og knyttede hegn af

ståltrådsnet.

EN 10244-2 Ståltråd og ståltrådsprodukter – ikke jernholdige metalliske belægninger

på ståltråd. Del 2: belægninger af zink eller zinklegering

EN 10218-2 Ståtråd og ståltråds produkter. Del 2: Tråd dimensioner og tolerancer.

1.4 CE-mærkning

Der er ikke krav om CE-mærkning.

1.5 Levetid

Der henvises til ”Fælles for vejudstyr – AAB”.

2. Materialer

2.1 Stål

2.1.0 Stolper

Stolper til hegn skal være ø40x2,0 mm galvaniseret, eller T-profil 50x50x6 mm galvanise-

ret.

Dog skal endestolper og afstivningsstolper udføres som ø60x3,0 mm galvaniseret, eller

T-profil 70x70x8 mm galvaniseret.


SIDE

303 af 406

Ved lave hegn skal stolpen være 2,85 m lang og ved høje hegn 3,25 m. Stolperne skal

være forsynet med 3 mm tykke indspændingsplader placeret som vist på typetegning nr.

25355. Stolperne skal være udformet, så der i alt kan monteres 4 stk. vandrette tråde, 3

stk. strammetråde hhv. ved skovhegnets overkant, ved hegnets underkant, og en midt

imellem som svarer til den midterste vandrette tråd på skovhegnet, samt 13 cm over

skovhegnet til montering af en overtråd.

Cirkulære stolper skal afproppes i toppen, så de ikke kan ophobe regnvand.

2.1.1 Strammetråde og overtråd

Strammetråde og overtråd skal have en diameter på 3,5 mm og en brudstyrke på min.

1000 N/mm².

2.1.3 Skovhegn

Ved skovhegn forstås det flethegn, som clipses fast til strammetrådene.

Skovhegn skal være fremstillet af ståltråd og korrosionsbeskyttet med Al/Zn

varmforzinkning, 5% AL, 95% Zn, iht. EN 10244-2 klasse A. Hegnet skal være

(160)156/23/15/2,5/2,0 mm.

Diameter Tolerance Styrke (N/mm²) Galvanisering

Kanttråde ø2,5mm +/- 0,09 mm 1150 – 1350 Min. 245g/m²

Øvrige vandrette tråde ø2,0mm +/- 0,09 mm 1200 – 1400 Min. 215g/m²

Lodrette tråde ø1,9mm +/- 0,09 mm 400 - 550 Min. 215g/m²

2.2 Aluminium

2.2.1 Strammere

Strammere kan være udført i aluminium og skal være udformet med et system der

anvender ruller der aktiverer grebet på tråden ved træk. Strammere skal kunne holde til

samme træk som tråden.

2.2.2 Samlemuffer

Produkter til samling af skovhegnet skal være Alu-muffer.

2.6 Beton

Beton til omstøbning af stolper skal være jordfugtig beton med karakteristisk trykstyrke

10 MN/m².

2.7 Bolte mv.

2.7.2 Clips

For fastgørelse af hegn til strammetråde skal anvendes clips med diameter 1,8 mm

(styrke 500 – 650 N/mm²) Al/Zn varmforzinket med 205g/m² 5% AL, 95% Zn, iht. EN


SIDE

304 af 406

10244-2 klasse A, eller clips i rustfri og syrefast (AiSi 316) stål diameter 1,8 mm af A4

tråd.

2.8 Overfladebehandling

2.8.1 Varmforzinkning

Strammetråde og overtråd skal være Al/Zn varmforzinket med 265g m² 5% AL, 95% Zn

iht. EN 10244-2 klasse A.

Varmforzinkning af skovhegn se skema i afsnit 2.1.3.

2.9 Tolerancer

2.9.1 Stål

Se afsnit 2.1.3 i nærværende SAB.

3. Udførelse

3.0 Alment

Ved placering, f.eks. ved opstilling på skråning eller langs skråningsfod, kan hegnet i ho-

risontalkurver udføres retlinet forbi flere afstivningsstolper.

Vertikalt skal hegnet have et jævnt forløb og i princippet følge terrænet. Er der ujævnhe-

der i terrænet, skal de jævnes ud, således at hegnet slutter tæt til terræn.

Underbunden er varierende, muldtykkelserne varierer, og entreprenøren skal, inden til-

bud afgives, ved besigtigelse gøre sig bekendt med fremkommeligheden med arbejds-

maskiner.

Vildthegnet udføres af stålstolper, som placeres med en afstand på maks. 4 meter. Mel-

lem stolperne udspændes 3 glatte strammetråde og 1 glat overtråd. Til strammetrådene

fastgøres skovhegnet. Overtråd, strammetråde og skovhegn monteres på den side, der

vender mod vejen, medmindre entreprenøren vælger at placere det på siden væk fra ve-

jen. Hvis entreprenøren vælger at skifte side undervejs, skal han etablere mulighed for at

passere hegnet ved en spang eller en låge, som skal være inkluderet i hegnets meterpris.

Overtråden placeres 1,73 m over terræn.

3.1 Stål

3.1.0 Stolper

Stålstolperne opstilles med indbyrdes afstand på maks. 4,00 m. Hvis jordbundsforholde-

ne gør, at afstanden skal være mindre, skal dette aftales med tilsynet.

Stolperne rammes ned så top af stolpen ved lavt hegn er 1,80 m over terræn og sådan at

indspændingsplader er parallel med hegnet.


SIDE

305 af 406

Afstivende mellemstolper med dobbelt afstivning skal udføres pr. maks. 100 m. Alle hjør-

nestolper / knækpunkter skal afstives i begge retninger. Samling mellem stolpe og afstiv-

ninger skal udføres så samlingen ikke forskydes ved belastning.

Endestolper, hjørnestolper og afstivende mellemstolper inklusiv de skrå afstivninger pla-

ceres i borede huller med en diameter på 40 cm og omstøbes med jordfugtig beton til 10

cm under terræn, overside beton skal have fald væk fra stolpen på 5 cm og der afsluttes

med muld til overside terræn.

Alternativt til betonomstøbning kan det accepteres, at stolperne i stedet for 2 forsynes

med 4 symmetrisk placerede indspændingsplader (vinger) og at stolpen udføres med

ekstra længde, så den føres til en dybde af 120 cm under terræn.

Centerlinjen i stolper og afstivninger skal henholdsvis være i lod og under 45º.

Ved T-profil placeres den plane side mod vejen og den plane side skal være parallel med

hegnet.

Hvis der sker skade på galvaniseringen under opsætning, skal der repareres med zink-

maling.

3.1.1 Strammetråde og overtråd

Strammetråde og overtråd skal samles med strammere og tilspændes med momenttang.

Strammetråde og overtråd fastgøres til endestolper, hjørnestolper og afstivende mellem-

stolper.

Mellem hver fastgørelse skal der monteres 1 stk. strammer for opstramning af stramme-

tråden og overtråden.

Overtråden placeres 130 mm over skovhegnets overkant.

Strammetrådene og overtråden monteres til mellemstolperne på en måde, så stramme-

tråden og overtråden kan bevæges frit i forhold til stolperne.

Evt. beskadigede strammetråde skal udskiftes.

3.1.2 Opsætning af skovhegn

Hegnet fastgøres på vejsiden til de 3 strammetråde med clips (ringe) som følger:

Ved øverste strammetråd pr. 150 mm.

Ved midterste strammetråd pr. 450 mm.

Ved nederste strammetråd pr. 450 mm.

Clipsene må ikke beskadige galvaniseringen ved påsætning.

Strammetrådene skal kunne bevæge sig frit i forhold til hegnet.

Hegnet skal kunne bevæge sig frit i clipsen.


SIDE

306 af 406

Skovhegnets underkant placeres i terræn.

Der kan ikke påregnes fri passage i hegnslinjen før rydning er foretaget.

Ved passage af tværgående grøfter skal hegn føres over grøften. Under hegnet rørlæg-

ges grøften i en længde på 4 m, jf. typetegning nr. 25331 / 25357.

4. Kontrol

4.1 Stål

Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i afsnit 2.1.1 og 2.1.3 stillede krav

er overholdt.

Det færdigt opstrammede hegn må ved en konstant kraft på 7 kg på strammetråd og

overtråd midt mellem 2 stolper, højst kunne give en elastisk deformation på 0,10 m.

5. Dokumentation

5.2 Komponenter uden CE-mærkning

Materialer

Følgende skal fremsendes til bygherren:

- Materialecertifikater.

Kontrol

Følgende skal fremsendes til bygherren:

- Målerapporter for varmforzinkningslagtykkelser.

SAB – Fundering 4047.200

Side 307 af 406

FUNDERING

SAB FUNDERING er supplerende arbejdsbeskrivelse til Betonbro – Fundering - AAB, juli

2018.

1. ALMENT

Arbejdet omfatter i hovedtræk:

Bro 71

• Tørholdelse for omisolering

• Interimsafstivning i etapeskel

Bro 73.10

• Tørholdelse

• Interrimsafstivning i etapeskel

• Ramning af spuns for endevederlag og fløjvægge

• Jordankre for fløjvægge

• Ramning af pæle for brodæk

• Afrensning af spunsvægge

1.2. Dokumentation

1.2.1 Afstivning af byggegruber

For bro 71 og 73.10 skal der udføres interimsafstivning i form af midlertidige

spunsvægge, i etapeskellene. Disse samt eventuel afstivning skal dimensioneres og

projekteres af entreprenøren. På tegningerne er de skitserede interimsspuns vejledende

og type, længde mv. er derfor op til entreprenøren.

Entreprenøren fremsender beregninger til tilsynet for accept senest 15 arbejdsdage inden

bestilling af interimsspuns. Påregnet varighed til bygherrens behandling er 15 arbejdsdage.

Entreprenøren må påregne, at der skal være tid til efterfølgende rettelser/suppleringer af den

fremsendte dokumentation. Såfremt der er behov for efterfølgende gennemgang kan

entreprenøren påregne denne gennemført på 5 arbejdsdage pr. fremsendelse.

Ved entreprenørens arbejdsplanlægning skal der derfor være afsat god tid til

dokumentation og beregning samt godkendelsesprocedurer af interimsafstivninger.

1.2.2 Tørholdelse

Entreprenøren er frit stillet med hensyn til valg af tørholdelsesmetode af byggegruber i

forbindelse med udførelse af funderingen.

Entreprenøren skal dimensionere det samlede arrangement for byggegrubens tørholdelse.

Beregninger og tegninger af det samlede arrangement skal fremsendes til tilsynet inden

arbejdets start.

Med hensyn til grundvand henvises til de udførte geotekniske undersøgelser i

udbudsmaterialet.

1.2.6 Jordankre


Side 308 af 406

Ankerkrafter, placering af ankre, samt min. for fri længde, fremgår af afsnit 1.3.1 og

tegningsmaterialet, mens ankre og ankersamlinger dimensioneres og etableres af

entreprenøren.

1.3. Projekteringsgrundlag

De geotekniske konstruktioner, som indgår i den permanente konstruktion samtmidlertidige

konstruktioner, henregnes til høj konsekvensklasse CC3.

Permanente spuns, pæle, ankre og ankersamlinger dimensioneres for en levetid på 120 år.

1.3.1 Afstivning af byggegruber, permanente spunsvægge, jernbetonpæle og jordankre.

Entreprenøren leverer alle ydelser til beregning og udførelse af midlertidige spunsvægge og

eventuelle afstivninger. Derudover leverer entreprenøren alle ydelser i forbindelse med

udførelse af permanente spunsvægge, jernbetonpæle samt dimensionering og udførelse af

permanente jordankre iht. udbudsmaterialet. Herunder skal entreprenøren planlægge og

projektere det samlede arrangement for udgravningernes tørholdelse, samt de for arbejdet

nødvendige midlertidige arbejdsveje og -ramper mv.

Ved dimensionering af interimsspuns skal entreprenøren gøre følgende forudsætninger:

• Midlertidige interimsvægge skal beregnes i CC3.

• Generelt anvendes en karakteristisk overfladelast på min. 20 kN/m2 bag

interimsvæggene og en påkørselslast på 20 kN/m, hvor vejtrafik er mulig, med mindre

det kan godtgøres at denne situation ikke opstår.

• Der må ikke opstilles kraner, der kan påvirke spunsen, medmindre disse er indregnet

på forhånd og punktlaster nøje dokumenteret.

• Det skal påregnes, at moræneaflejringer kan indeholde sten og blokke.

• Jordbundsforholdene forudsættes svarende til bundforholdene angivet i de geotekniske

undersøgelsesrapporter for de enkelte lokaliteter. Konstateres disse ikke at være

gældende, kontaktes tilsynet omgående.

• Ved entreprenørens arbejdsplanlægning skal der være afsat tid til dokumentation og

beregning samt godkendelsesprocedurer af interimsafstivninger.

• Det er entreprenørens ansvar at sikre, at interimsafstivningerne placeres og udformes,

så der er den for arbejdets udførelse fornødne plads til adgangsveje, arbejdsarealer og

trafik.

• Der kan tillades brug af jordankre under vejkassen for midlertidige vægge under

hensyntagende til den fremtidige afvanding, og efter nærmere aftale med tilsynet.

Ved dimensionering af permanente jordankre skal entreprenøren gøre følgende

forudsætninger:

• Permanente jordankre skal dimensioneres i CC3

• Jordankre etableres i hvert dobbeltjern med en bredde på 1,4 m, i niveau svarende til

1,2 m under top af spuns, hvorfor afstand mellem ankre bliver større end 1,4 m da

terræn skråner.

• Ankrene skal kunne optage en vandret karakteristisk last på 425 kN/m på første halvdel

fra brodæk til spunstop i kote +18,30

• Ankrene skal kunne optage en karakteristisk vandret last på 302 kN/m på anden halvdel

fra spunstop i kote +18,30 og nedefter.

• Ankre må maksimalt vinkles 30° og skal have en fri længde på min. 9,0 m

• Ankrene skal dimensioneres for en levetid på min. 120 år.


Side 309 af 406

Entreprenøren skal sikre og dokumentere at forudsætningerne overholdes og der skal

anvendes boreudstyr der er egnet til de geologiske og geotekniske forhold på brosteder.

2. MATERIALER

2.1 Jernbetonpæle til ramning

Jernbetonpæle skal overholde krav jf. AAB – Betonbro – Fundering og DS/EN 1992-2 + DK

NA.

Alle pæle leveres som 40 x 40 cm pæle i længder af 23 m, dvs. 40x40 cm jernbetonpæle

med 12 stk. Y12 armering og CPG-K4 koblinger.

2.3 Stålspuns

Permanent stålspuns skal leveres som klemte dobbeltjern.

Ved hhv. spuns under brodæk og start af spuns ved fløjvægge er spuns forudsat som

værende AZ36-700 S355, på den sidste del af fløjvæggene er spuns forudsat som værende

AZ24-700 S355. Det står dog entreprenøren frit for at vælge et tilsvarende spunsprofil. Ved

valg af alternative profilstørrelserskal følgende minimumsværdier, der er inkl.

Korrosionstillæg, opfyldes, og profilvalg skal godkendes af tilsynet:

AZ36-700:

Elastisk modstandsmoment Wel = 3590 cm3/m

Flangegodstykkelse tf = 15,0 mm

Kropgodstykkelse tk = 11,2 mm

Karakteristiske flydespænding 355 MPa

AZ24-700:

Elastisk modstandsmoment Wel = 2430 cm3/m

Flangegodstykkelse tf = 11,2 mm

Kropgodstykkelse tk = 11,2 mm

Karakteristiske flydespænding 355 MPa

Centerafstanden på 1,4 m må ikke afviges.

2.5 Jordankre

2.5.1 Ankersystem

Jordankrene udføres som permanente stangankre af gevind-stål med dobbelt

korrosionsbeskyttelse, type og leverandør er iht. entreprenøres valg og skal inden udførsel

godkendes af tilsynet.

Jordankrene skal udføres med dobbelt efterinjicering, og ankrene skal i nødvendigt omfang

være forberedt herfor.

Koblinger, underlagsplader og ankerbolte skal leveres af anerkendt leverandør, og materialer

skal godkendes af tilsynet. Entreprenøren skal påregne at ankre afsluttes i en konsol, med

tilhørende beskyttelseshætter på forsiden af spunsvæggen. Svejsninger mellem konsol og

spunsjern skal dimensioneres til at optage den fulde ankerkraft, idet spunsjernet ikke kan

påregnes at være tilstrækkelig plant til at overføre kontakttryk.

Koblinger skal opfylde de samme krav som ankerstænger angående styrke, deformation og

levetid.


Side 310 af 406

Der må ikke være koblinger på den forankrede længde.

2.5.2 Mørtel

Mørtel mellem plastkappe og stålankre kan indgå i korrosionsbeskyttelsen, og som

kraftoverførende materiale. Udenfor ankrets forankringszone må anvendelse af mørtelen

ikke hindre stålankrets frie længdedeformation.

3. UDFØRELSE

3.3 Afstivning af byggegruber

Arbejdet omfatter etablering af midlertidige interimsafstivninger imellem etapeskel for

udførelse af bro 71 og 73.10 samt alle nødvendige afstivninger, hvor frie udgravninger ikke

findes mulige.

Entreprenøren skal ved alle etapeskel dimensionere, levere og etablere midlertidige

interimsafstivninger, f.eks. i form af spunsvægge e.l. Der henvises i øvrigt til tegning 4047-

073-121 for principtegning vedr. Etablering af interrimsspuns.

På ovenstående tegning er oplæg til etablering af interrimsspuns angivet, på en måde så

entreprenøren kan undgå for mange etableringer af interrimsvægge.

Entreprenøren skal uanset om vejlending på tegning følges, have indehold alle nødvendige

anstillinger og gener i forbindelse med etablering og trækning af interrimsspuns.

Dimensionering og valg af udførselsmetode samt valg af egnet nedbringningsmateriel skal

fremlægges for tilsynet og være godkendt, inden nedbringningen

påbegyndes. Entreprenøren skal efter endt arbejde trække alle midlertidige

interimskonstruktioner og fjerne eventuelle afstivninger. Eventuelle midlertidige ankre kan

efterlades.

Entreprenøren skal træffe de nødvendige foranstaltninger og bærer det fulde ansvar for

spunsvægges stabilitet mv. under arbejdets udførelse.

3.4 Tørholdelse og grundvandssænkning

Arbejdet omfatter enhver form for tørholdelse, bortledning af tilstrømmende overfladevand og

grundvandssænkning inkl. leverancer, udførelse, leje og drift samt gener i forbindelse

hermed.

Al tørholdelse påhviler entreprenøren, der i hele arbejdsperioden skal tørholde

udgravningerne herunder byggegruber og skråninger for såvel overfladevand som

indsivende grundvand, således at erosion, opblødning af bunden samt bundbrud og skader

på konstruktioner, forringelse af bundens lejringstæthed mv. undgås og indtil tilsynet

godkender stop af grundvandssænkningen. Tørholdelsen skal desuden sikre, at

retableringen af udgravninger kan foregå, mens disse er tørlagt.

Entreprenøren skal ud fra nedenstående oplysninger og de geotekniske rapporter

dimensionere tørholdelse og grundvandssænkning. Entreprenøren skal stille forslag til

udførelse og kontrol af grundvandssænkning til tilsynets gennemsyn. Grundvandssænkning

må kun iværksættes efter aftale med tilsynet.

Bygherren indhenter alle nødvendige tilladelser til afledning af overfladevand samt

grundvand til recipient eller infiltration hos den pågældende myndighed jf. LBK nr. 241 af


Side 311 af 406

13/03/2019 – Miljøbeskyttelsesloven, inkl. Evt. VVM-screening jf. BEK nr. 121 af 04/02/2019,

samt ved evt. udledning til recipient BEK. om miljøkvalitetskrav, nr. 1625 af 19/12/2017.

Oppumpet vand ledes bort som anført herunder:

Bro 71:

• Eksisterende afvandingssystem i motorvejen anvendes som recipient

Bro 73.10:

• Vandet ledes til eksisterende/kommende regnvandsbassin nr. 18, beliggende syd for

Gremmelykke Å (i retning Ejbyvej og bro 71), hvorfra vandet kan infiltrere. Hvis

regnvandsbassinet ikke er etableret, så skal der afrømmes muld på et ca. 700 m2 areal i

0,3 m dybde før vandet udledes på dette udgravede areal. Mulden oplægges som en

mile rundt om det afrømmede areal i en maksimal højde på 2,5 m og efter tilsynets

anvisning.

• Afstand fra byggegrube til infiltrationsområde/bassin er ca. 150 m. Byggegrube er i kote

ca. +14-15 m, bassinet er placeret i ca. kote +16-17 m.

Ved eventuelt bundbrud eller anden oversvømmelse skal entreprenøren i samråd med

tilsynet træffe fornødne foranstaltninger til afhjælpning af skaden.

Såfremt der siver vand langs spunsen eller pæle efter ramning eller når interrimsspunsen

trækkes igen i mere end ½ døgn, så skal tilsynet kontaktes. Såfremt der uventet står vand op

langs spuns eller pæle til over terrænniveau ved spuns/pæle umiddelbart efter ramning så

skal tilsynet kontaktes straks. Ligeledes skal tilsynet kontaktes straks, hvis der står vand op

over terrænniveau når interrimsspunsen trækkes.

Der er ved de geotekniske undersøgelser, som fremgår af de geotekniske rapporter, fundet

grundvandsspejl eller et vandtryk ved hver enkelt bro, som angivet i nedenstående. Desuden

er angivet forventet vandmængde og en vurdering af hvordan grundvandet kan håndteres:

Bro 71:

Grundvandsspejl:

• Vandspejl er beliggende under udgravningsniveau ved broender.

• Byggegruben påregnes tørholdt ved simple lænseforanstaltninger

Bro 73.10

Grundvandsspejl:

• I de etablerede pejlerør er vandspejlet indmålt til kote ca. 13,0 – 15,8 m. Vandspejlet

stammer fra spændte magasiner.

• Der er mindre risiko for grundbrud.

• Det er vigtigt, at aflastningsboringer etableres før udgravning startes og at de kortes i

samme tempo som udgravningen foretages. Vandtrykket fra sandlaget skal til en hver

tid have aflastning via boringerne og være i niveau med udgravningsniveau. Se dog

skærpede krav herunder for aflastningsboringerne langs betontruget.

• Der forventes mindre end 100 m3/døgn.

• Under udgravning forventes det at en kombination af simpel lænsning, pumpesumpe,

kombineret med aflastningsboringer på begge sider af vandløbet kan håndtere

grundvandsproblematikken.

• Det forventes at i alt 8 aflastningsboringer vil være tilstrækkelige. To aflastningsboringer

nord for motorvejen og to syd for motorvejen, samt 2 x 2 aflastningsboringer fordelt

langs betontruget. Sidstnævnte skal etableres inden jorddække og betondæk over selve

truget fjernes og vandspejlskoten skal være maksimal +14,1 DVR90, hvilket vil sige at


Side 312 af 406

aflastningsboringerne langs betontruget, etableres inden udlægning af betonelementer

og i forbindelse med udgravningen langs betontruget, kortes de ned. Inden jorden og

selve betondækket fjernes sikres det at vandspejlet er i kote maksimal +14,1.

Når der iværksættes grundvandslænsning skal alle arbejder, som nødvendiggør den

etablerede grundvandslænsning udføres uden unødigt ophold.

I forbindelse med anvendelse af grundvandslænsning og -sænkning gælder, at enhver skade

på det udførte anlæg som følge af for tidligt ophør af lænsning/sænkning er entreprenørens

ansvar og risiko.

Der er ved hver bro defineret en recipient for oppumpet vand. De nødvendige fordelings- og

tilgangsrør og afløbsrør eller –slange for at fordele og aflede det oppumpede

grundvand/overfladevand skal være indeholdt i udgifterne. Der skal monteres vandur ved

hver afløbsrør eller –slange inden udledning til recipient/bassin.

Følgende grundvandsforanstaltninger forudsættes anvendt i entreprisen:

Pumpesump:

En pumpesump udføres som et simpelt hul i jorden med en lænsepumpe til bortledning af

tilstrømmende vand evt. fra midlertidige dræn.

Pumpebrønd:

En pumpebrønd udføres som plastrør (Ø600) med utæt bund. Bunden skal bestå af mindst

100 mm velgradueret sand nederst og mindst 200 mm singels eller nøddesten.

Midlertidige dræn:

Til bortledning af overfladevand og grundvand kan der anvendes midlertidige dræn evt.

forbundet til pumpesumpe.

Midlertidige dræn udføres ved at udlægge drænledninger omsluttet af min. 150 mm egnet

filtermateriale.

Aflastningsboringer:

Aflastningsboringer etableres som Ø200 med grusfilter. Aflastningsboringerne kan forventes

udført til maksimalt 10 meters dybde under eksisterende terræn. Under borearbejdet skal alle

laggrænser registreres på en markjournal, og der skal optages minimum en prøve pr. meter

til geologisk bestemmelse og ved lagskifte. Kopi af markjournal og geologisk bedømmelse af

prøver skal afleveres til bygherrens tilsyn.

Sløjfning af aflastningsboringer skal ske når udgravningsniveau ikke mere er nødvendig at

tørholde. Sløjfning kan ske efter aftale med tilsyn og dokumenteres i form af et kort notat,

som beskriver udførslen og materialer anvendt. Dokumentation afleveres til tilsyn. Sløjfning

skal ske i henhold til bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013 om udførelse og sløjfning

af boringer og brønde på land.

3.6 Rammede pæle

Arbejdet omfatter etablering af permanente jernbetonpæle i forbindelse med udførelse af bro

73.10.

Nedbringningsmetode for pæle skal tilgodese, at der ikke forekommer hård ramning. For

yderligere oplysninger henvises der til de geotekniske undersøgelsesrapporter for

underføringerne.


Side 313 af 406

Ved ramning skal faldvægt og faldhøjde afpasses således at retningslinjerne i DS/EN 1997-

1:2007, er overholdt. Ramklodsens vægt må aldrig være mindre end 6 tons. Entreprenøren

skal føre fuld rammejournal for ramning af pæle og sikre at rammeudstyret har den fornødne

evne til at nedbringe pælene.

Pæle skal aflæsses, stables og transporteres på en sådan måde, at pælene ikke lider nogen

overlast. Under stabling skal der anbringes sveller eller lignende mellem de forskellige lag og

ved oplægning for længere perioder skal der sørges for ventilation under det nederste lag.

Pælene skal nedbringes enten til en fastsat kote eller så langt som muligt, hvor stopkriteriet

er ved hård ramning svarende til s < 0,1*s0.

Faldhøjde og tyngden af hammer skal afpasses i forhold til pælene.

Pælen skal nedbringes på en sådan måde, at den ikke beskadiges. Risikoen for at

beskadige pælen under ramningen kan reduceres væsentligt ved ikke at anvende større

effektiv faldhøjde ηh eller mindre forhold mellem tyngden af hammer (G) og tyngden af pæl

(Gp) end de nedenfor angivne værdier:

Max ηh Min G/Gp

Pæle af armeret beton Ca. 1 m Ca. 0,8 m

For pæle af armeret beton viser praktiske erfaringer, at risikoen for beskadigelse af pælen

under ramningen kan reduceres væsentligt ved overholdelse af følgende maksimale antal

slag for pælens totale nedbringning: 0,4 x 0,4 m2 pæle 1500-2000 slag. Under blød ramning

bør faldhøjden reduceres (ofte ned til 0,2 - 0,3 m) således, at der her bruges mindst 2 - 3

slag pr. 0,2 m nedsynkning.

Hård ramning (svarende til s < 0,1*so) skal undgås.

Det påhviler entreprenøren at nedbringe pælene, uden at der sker brud i disse, og uden at

de på anden måde beskadiges. Ramningen må derfor ikke være hårdere end angivet i

ovenstående.

Træffes der under nedbringning af pæle store sten, eksisterende konstruktioner eller

lignende, der hindrer korrekt nedbringning, skal tilsynet underrettes, og det videre forløb skal

aftales med tilsynet.

Pæle skal rammes med nøjagtig placering og hældning 1:6 bagud. Hvor andet ikke er

angivet må den enkelt pæls placering i den angivne plan, efter nedbringning højst afvige 0,10

m fra den angivne placering, og hældningen må højst afvige 1:25 fra de forudsatte 1:6.

Alle pæle leveres med en overlængde på min. 60 cm (til forankring af armeringsjern i

hammerhoved, se tegning 4047-073-135) og kappes 5 cm over underkant. hammerhoved

iht. tegning 4047-073-122.

Entreprenøren skal i forbindelse med udførelsen sikre, at pæle fastholdes på en måde så der

ikke er risiko for at disse tabes eller falder ud over trafikeret vej, dette skal bl.a. sikres vha. af

fastgørelse med min. 2 kæder eller tilsvarende.


Side 314 af 406

3.8 Stålspuns

Arbejdet omfatter etablering af permanente spunsvægge i forbindelse med udførelse af bro

73.10. Spunsvæggene under brodækket, afstives i den permanente situation af selve

brodækket, mens broens fløjvægge, der ligeledes etableres af spunsvægge, skal afstives i

form af permanente jordankre.

Nedbringningsmetode for spuns skal tilgodese, at der ikke forekommer hård ramning. For

yderligere oplysninger henvises der til de geotekniske undersøgelsesrapporter for

underføringerne.

Ved ramning skal faldvægt og faldhøjde afpasses således, i forhold til spunsvægsjernene,, at

retningslinjerne i DS/EN 1997-1:2007, er overholdt. Ramklodsens vægt må aldrig være

mindre end 4 tons. Entreprenøren skal føre fuld rammejournal for evt. ramning af spunsjern.

Ved vibration skal leverandørens forskrifter for vibrering af spunsvægsjernene overholdes,

herunder forskrifter om vibreringsretning og forskrifter til imødegåelse af, at jernene kommer

til at hælde sideværts.

Spunsvægsjern skal have tvangsfri indgriben i låsene og være uden klemninger og

vridninger.

Det påhviler entreprenøren at nedbringe spunsvægsjernene til den forudsatte spidskote som

minimum, uden at der sker brud eller skade på disse, eller at de går ud af lås. 

Træffes der under nedbringning af spunsprofiler store sten, eksisterende konstruktioner eller

lignende, der hindrer korrekt nedbringning, skal tilsynet underrettes, og det videre forløb skal

aftales med tilsynet.

Nedbringningen af spunsvægsjern skal afsluttes på et intakt (det vil sige ikke bøjet eller

krøllet) jern. 

Efter nedbringning og tilfyldning må toppen af spunsvæggen ikke afvige mere end 50 mm fra

den fastsatte flugt. Pilhøjden målt ud fra en retskede må for en 10 m målelængde højst være

50 mm. Spunsvægsjernene må i væggens plan ikke have større sideværts hældning end

1:100.

Alle permanente spunsjern i fløjvægge skal renskæres i færdig højde, hvorfor entreprenøren,

udover nødvendig overlængde for nedbringning også skal påregne overlængde i forbindelse

med renskæring. Såfremt spuns under brodæk ikke kan rammes til færdig højde, skal

entreprenøren også påregne renskæring af disse.

Ved overgang fra kantbjælker til fløjvægsspuns er projekteret en 40 mm fuge. Efter

renskæring og montage af kantbjælkeelementer påsvejses en stålplade på bagsiden som

vist i tegningsmaterialet.

Tolerance for afskæringskote for spunstop: +0/-5 mm. Tolerance for afskæring i lodret snit

ved fløjvægge er 5 mm.

Entreprenøren skal i forbindelse med udførelsen sikre at spuns fastholdes på en måde så

der ikke er risiko for at disse tabes eller falder ud over trafikeret vej, dette skal bl.a. sikres

vha. af fastgørelse med min. 2 kæder eller tilsvarende.


Side 315 af 406

Umiddelbart før aflevering skal synlige spunsvægge sandsvirpes. Efter sandsvirpning skal

væggen fremstå med en ensartet overflade.

3.10 Jordankre

Arbejdet omfatter planlægning, projektering, levering og udførelse af permanente ankre for

afstivning af fløjvæggene. Entreprenøren skal vælge en udførelsesmetode, så de krævede

ankerkapaciteter kan opnås.

Alle ankrene etableres i niveau svarende til 1,20 m under færdig højde af spunsvæggene.

Iht. tegning 4047-073-120. Da terrænet flere steder er skrå, regnes top af spuns som

værende ved højeste terrænniveau for det pågældende jern. Der henvises iøvrigt til

projektets 3D model for afsætning.

Arbejdet skal udføres i henhold til retningslinjerne i DS/EN 1997-1 og DS/EN 1537:2014

Udførelse af særlige geotekniske konstruktioner, Jordankre (Anneks D) og leverandørens

forskrifter.

Alle Jordankre testes iht. DS/EN1537 - Testmetode 3.

I forbindelse med planlægning og udførelse af arbejdet skal entreprenøren selv bedømme

behov og omfang af midlertidige foranstaltninger til brug under udførelsen af arbejdet og

indregne alle nødvendige omkostninger i tilbudslistens relevante poster.

Mindst 15 arbejdsdage før arbejdet igangsættes, fremsender entreprenøren detaljeret

arbejdsprocedure for bore-, installerings-, støbearbejde, samt detaljeret procedure for

prøvetrækning, testprogram, opspænding og kontrol af ankre inkl. nødvendige beregninger,

og arbejdstegninger til tilsynet. For ankrene skal det af arbejdsproceduren tillige fremgå,

hvordan korrosionsbeskyttelsen sikres ved det valgte ankers udførelse, specielt med fokus

på ankrets top og eventuelle samlinger.

4 KONTROL

4.2 Tørholdelse og grundvandssænkning

Der skal føres en logbog, hvor grundvandsspejl og vandydelser/oppumpede vandmængder

skal registreres dagligt. Uforudsete hændelser som har indflydelse på

grundvandssænkningen noteres ligeledes i logbogen. Pumpernes drift skal sikres.

Entreprenøren har ansvaret for konsekvenserne af evt. pumpesvigt.

4.4 Rammede pæle

Entreprenøren skal udføre modtagekontrol for samtlige pæle, hvor det som minimum skal

foretages kontrol af pæletype, -længde, koblinger og om pælen er intakt.

Rammejournalerne skal være elektroniske, dvs. afleveres i excel-format og skal indeholde

slagserie for pælens fulde ramning. Rammejournaler skal afleveres dagligt til tilsynet.

Tilsynet kan stille krav om efterfølgende pda-målinger og Capwap målinger på udvalgte pæle

såfremt rammejournalerne indikerer brud på pæle eller for lav bæreevne. Udvalget kan ske

på op til 15% af de rammede pæle.

Resultatet af kontrolopmåling og -nivellement af pælenes topkote skal afleveres til tilsynet og

skal kunne indgå i en løbende kontrol.


Side 316 af 406

Nedbringning af en pæl kan først regnes afsluttet, når tilsynets kontrol er udført.

4.6 Stålspuns

Efter nedbringning af samtlige permenente spunsvægsjern skal entreprenøren foretage en

opmåling af spunsvægsjernene til konstatering af, om tolerancekravene er overholdt og

jernene er i korrekt topkote.

Resultatet af såvel nivellement som opmåling skal afleveres til tilsynet. Resultater og

målepunkter skal kunne indgå i en løbende kontrol.

Der skal, medmindre andet er anført eller anvist, føres ”rammejournal” for samtlige

spunsvægsjern, såfremt disse nedbringes ved ramning.

Rammejournalerne skal snarest efter ramningen af de enkelte spunsvægsjern og senest

samme dag afleveres til tilsynet.

Nedbringning af en spunsvæg kan først regnes afsluttet, når tilsynets kontrol er udført.

Spunsvægsjernene må således ikke renskæres endeligt, før denne kontrol er udført.

4.8 Permanente jordankre ved fløjvægge.

Entreprenøren skal inden opstart levere en arbejdsproceduren der angive installerings-

procedure og procedure for prøvning og test iht. DS/EN 1537.

Hvis det under prøvningen viser sig, at et jordanker ikke holder (deformationskrav ikke

overholdt), skal tilsynet straks informeres og entreprenøren skal fremkomme med forslag til

afhjælpning til tilsynets accept.

Entreprenøren skal under etableringen føre protokol over de opborede materialer og efter

endt arbejde, levere ”boreprofiler” samt resultater af egnethedsforsøg og

godkendelsesprøvning, således, at ankrenes nødvendige kræfter er eftervist.

5 ANDRE ARBEJDER

For at sikre mod opdrift i den permanente situation skal der etableres en række huller i

bunden af åens betontrug. Huller etableres som ø200 mm huller i betontrugets midterlinje

med en indbyrdes afstand på 5 m. Hullerne føres fra overside betontrug gennem selve truget

og renselag ned i sandaflejringerne under trugets bund. Der etableres et slidserør i hullet til

fastholdelse af stenene. Slidserøret skal føres minimum 0,3 m. ned under bund af renselag.

Hullerne opfyldes med runde håndsten med korstørrelse 5-10cm. Stenene vibreres så der

sikres en tæt pakning af stenene i hullerne.

Inden jordække og selve betontruget fjernes, skal det sikres at vandspejlet ikke overstiger

kote +14,1 DVR90, som også angivet i afsnit 3.4. Vandspejlet skal holdes under denne kote

indtil hullerne i betontrugets bund er i drift og har udlignet vandspejlsforskellen og således

fungerer som sikring mod opdrift.

SAB – Stillads og form 4047.200

Side 317 af 406

STILLADS OG FORM

Supplerende arbejdsbeskrivelse til Stillads og form, august 2012

Kontrol og kvalitetssikring af stillads og form skal udføres med metoder og brug af formularer

og tilhørende vejledningstekster beskrevet i:

• ”Tilsynshåndbog for støbestilladser", november 2015.

• ”Tilsynshåndbog for betonbroer”, august 2010.

1 ALMENT

Arbejdet omfatter i hovedræk:

Bro 71

• Form for beskyttelsesbeton

Bro 73.10

• Projektering, udførelse, levering, nedtagning og fjernelse af interimskonstruktioner, der

skal anvendes til stillads og form til bygværker udført i beton, herunder for:

o Præfabrikerede forspændte betonelementer (OT-elementer og kantelementer)

o Hammerhoved

o Endetværbjælker inkl. tabtgået form. Tætning mellem elementer se SAB

Betonelementer

o Overbeton i brodæk (tabtgået form). Tætning mellem elementer se SAB

Betonelementer

o Overgangsplader

o Autoværnsfundamenter

o Påstøbning på endevægge bro 73

• Levering og indstøbning af diverse indstøbningsdele

Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for støbestilladser i det omfang der

anvendes støbestilladser. Udstøbning direkte på gruspude/afretningssand eller renselag

betragtes ikke som støbestillads, men formkonstruktionen skal fortsat eftervises ved statiske

beregninger. Tabtgået form i brodæk og ved endetværbjælker skal også eftervises ved

statiske beregninger. Entreprenøren skal i samarbejde med bygherrens stilladstilsyn

anvende og udfylde de heri angivne relevante skemaer på en måde, der følger den angivne

vejledning. For bro 71 er stilladshåndbogen ikke gældende.

De i SAB Styring og samarbejde angivne kurser omfatter:

• For teknikere (ingeniører, bygningskonstruktører mv.): Kursus C, der skal være

gennemført inden planlægning og projektering af stillads påbegyndes. Kurset udbydes

af VEJ-EU.

• For arbejdsledere (formænd, sjakbajser mv.): Kursus B, der skal være gennemført

inden planlægning af udførelsen påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-EU.

• For timelønnede (faglærte, ufaglærte mv.): Kursus A, der skal være gennemført inden

udførelsen påbegyndes. Kurset afholdes som regel på byggepladsen.

De projektspecifikke kurser D, E og F, der normalt afholdes i forlængelse af kursus A,

afholdes af entreprenøren på byggepladsen umiddelbart før arbejdets opstart. Her

gennemgås det aktuelle stilladsarbejde og -projekt.


Side 318 af 406

For stilladskoordinator og stilladsberegner kræves mindst 3 års erfaring med støbestilladser.

Kompetencerne skal dokumenteres jf. Tilsynshåndbog for støbestilladser.

Kompetenceskema for stilladsevaluator og stilladstilsyn kan fremlægges på entreprenørens

forespørgsel.

Intet arbejde vedrørende fundering og stillads kan påbegyndes før der foreligger en

godkendelse af stillads- og funderingsprojektet ved skema E og F i Tilsynshåndbog for

støbestilladser.

Stilladskonstruktioner, herunder også deres fundering skal fjernes i deres helhed efter

arbejdets udførelse.

1.1 Referencer

Der tilføjes følgende referencer:

• ”Projekteringsgrundlag for Støbestilladser”, juli 2019

• ”Tilsynshåndbog for støbestilladser", november 2015.

• ”Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og

entreprenørkontrol, Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering og

betonarbejder”, august 2010.

Hvor der er i DS 2427 er skrevet "bør", skal dette læses som "skal".

1.2 Dokumentation

Projektering og udførelse af alle midlertidige konstruktioner, herunder stillads, form mv.

påhviler entreprenøren.

Det uafhængige akkrediterede prøvningsinstitut for "typestilladser" skal være et europæisk

EU akkrediteret institut.

Entreprenøren skal udarbejde projektdokumentation for alle interimskonstruktioner, herunder

sikkerhedsværn, afskærmninger mv. efter gældende normer og vejregler.

Entreprenøren må påregne, at der skal være tid til kommentering og efterfølgende

rettelser/suppleringer af den fremsendte dokumentation. Entreprenøren må forvente, at der

er stor fokus på den fremsendte dokumentation for stilladset, samt opfølgning på om

stilladset er udformet som dokumenteret. Der ydes ikke tidsfristforlængelse som følge af

forsinkelser, der skyldes mangler og fejl i entreprenørens stilladsprojekt.

Det skal understreges, at ingen støbning må igangsættes, før bygherrens godkendelse af

den fremsendte dokumentation og det færdige stillads foreligger og skema K er udfyldt og

underskrevet i henhold til Tilsynshåndbogen for støbestilladser.

Hvor fremtidige permanente konstruktioner indgår som midlertidige understøtninger for

interimskonstruktioner, skal det som en del af dokumentationen eftervises, at disse

konstruktioner både lokalt og globalt kan optage kræfterne.

Entreprenøren skal eftervise, at der ikke opstår uacceptable kræfter og spændinger i

brodækket, fundamenter og søjler, herunder spaltebrud og afskalninger fra koncentrerede

belastninger.


Side 319 af 406

Form

Den beregnings- og tegningsmæssige dokumentation af formbærende elementer og formhud

samt understøtninger og afstivninger skal indgå i den samlede stilladsdokumentation.

Fastholdelse af ende- og tværform ved broender og særlige afstivninger i forbindelse med

skrå broender, hvor spær er afskåret eller udført asymmetrisk, skal dokumenteres

beregnings- og tegningsmæssigt.

Alle mekaniske forbindelser for afstivninger, formhud og opklodsninger/kiler skal fremgå af

tegningsdokumentationen.

Entreprenøren skal dokumentere opfyldelse af kravene i miljøministeriets cirkulære nr. 9466

om ”Sikring af bæredygtigt træ i statens aftaler om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og

anlægsarbejder” gennem eksempelvis fremlæggelse af leverandørerklæringer.

1.2.1 Fremsendelse og godkendelse af dokumentation

Stilladstilsynets evaluering og godkendelse af stilladsprojektet kan forventes gennemført som

”Godkendelse", jf. ”Tilsynshåndbog for støbestilladser".

Entreprenøren skal straks ved kontraktens overdragelse igangsætte udarbejdelse af

stilladsdokumentation. Stilladsprojekterne er beliggende på kritisk vej i tidsplanen og det er

derfor vigtigt at der er fuld fokus på stilladsprojekterne.

Entreprenøren må påregne 15 arbejdsdage til bygherrens første gennemgang.

Entreprenøren må påregne, at der skal være tid til efterfølgende rettelser/suppleringer af den

fremsendte dokumentation.

Entreprenøren må derefter igen påregne 10 arbejdsdage til bygherrens anden gennemgang.

Efterfølgende gennemgang kan påregnes gennemført på 5 arbejdsdage.

Entreprenørens stilladsberegner skal være fuld tilgængelig på telefon og mail i perioderne for

bygherrens gennemgang, så afklarende spørgsmål kan besvares hurtigt og effektivt og

dermed begrænse antallet af gange dokumentationen skal gennemgås.

1.3 Projekteringsgrundlag

1.3.1 Generelt

Ved dimensionering af form og stillads, kan følgende sikkerhedsklasser anvendes:

• Normal konsekvensklasse CC2

• Normal kontrolklasse.

• Normal funderingsklasse (Geoteknisk kategori 2)

Stilladser, som er omfattet af konsekvensklasse CC2, tillades henført til designklasse B2 i

henhold til DS/EN 12812 såfremt:

• Dimensioneringsreglerne anført i DS 2427 Annex C følges inkl. C.5.3 (3), dog med

undtagelse af første ”bullet”

• Sikkerheden på materialesiden forøges med en faktor 1,15 som anført i DS/EN 12812,

afsnit 9.2.2.

I tabel DS 2427-C.1 skal følgende karakteristiske friktionskoefficienter ændres:

• I 2. vandrette række ændres ”Malet stål” til ”Malet eller olieret stål”.

• Friktionskoefficienten mellem ”Malet eller olieret stål” og ”Blødt træ, savskårne flader”

skal i begge tilfælde være 0,15.


Side 320 af 406

• Friktionskoefficienten mellem ”Malet eller olieret stål” og ”Hårdt træ” skal i begge tilfælde

være 0,00.

• Friktionskoefficienten mellem ”Blødt træ, savskårne flader” og ”Beton” og skal i begge

tilfælde være 0,40.

Desuden tilføjes følgende karakteristiske friktionskoefficienter:

Aluminium For formflager,

filmbelagt

(vandafvisende)

Ubehandlet stål 0,15 0,05

Malet eller olieret stål 0,10 0,00

Beton 0,10 0,15

Blødt træ,

savskårne flader

0,20 0,05

Hårdt træ 0,20 0,10

Høvlede flader 0,20 0,05

Aluminium 0,15 0,05

Såfremt det viser sig nødvendigt at skønne styrkeparametre for jord, som ikke fremgår af de

geotekniske rapporter, skal entreprenøren fremsende forslag herom til stilladstilsynet.

Bro 71:

• Der forventes ikke form og stillads, der kræver egentlig projektering.

Bro 73.10:

• OT-bjælkerne skal oplægges på hammerhoved som vist i tegningsmaterialet og

understøttes i hele bjælkens længde på en komprimeret 0,5 m tyk gruspude, hvorpå der

udlægges 30 mm afretningssand, så der sikres en konstant trykflade over hele OT-

elementets/kantbjælkeelementets længde.

1.3.2 Typestilladser

Hvis den i typegodkendelsen anførte bæreevne er baseret på tests og således ikke kan

dokumenteres ved beregning, skal den ekstra krævede/indbyggede sikkerhed bibeholdes

ved bestemmelse af den regningsmæssige bæreevne i henhold til det danske

sikkerhedssystem.

1.3.3 Stålkonstruktioner

Entreprenøren skal som en del af sit projekt udarbejde en generalnote for stålkonstruktioner,

hvor udførelsesklasser og krav til stålkvaliteter, mekaniske samlinger, svejsesamlinger mm.

samt krav til kontrol er anført.

Ved eftervisning af søjler, som er opbygget af forskellige elementer i forlængelse af

hinanden, fx opklodsning i kombination med stålprofiler, skal stivheden af de enkelte

elementer og samlingerne mellem disse samt excentriciteter/imperfektioner fastsættes

konservativt. Derudover skal eftergivelighed af understøtninger og 2. ordensvirkning

medtages.

Hvor der placeres tværbjælker under og/eller over søjler, skal der tages hensyn til stivheden

af disse ved fastlæggelse af den kritiske søjlelængde og ved eftervisning af søjlernes

kapacitet.


Side 321 af 406

Opstablinger, hvor profiler stables ovenpå hinanden i understøtningslinjer, skal udover for

lodrette og vandrette kræfter undersøges for de tvangsdeformationer, som føres ind i

opstablingen foranlediget af bjælkernes deformationer (vinkeldrejninger) og geometriske

forhold (hældende flader, som krydser hinanden). Oveni skal medtages tillægskræfter fra

excentriciteter og fra sideudbøjning pga. tværbøjning i kroppen.

Virkningen af tvangsdeformationer og geometriske forhold kan begrænses ved at vælge stive

profiler og/eller ved at etablere veldefinerede understøtningspunkter, f.eks. ved at oplægge

centreringslister, i kombination med anordning af kropafstivninger i nødvendigt omfang.

Kropafstivninger

Stålprofiler skal forsynes med kropafstivninger, såfremt optagelsen af koncentrerede kræfter,

tværbøjning i kroppen og sikring mod foldning ikke kan eftervises iht. EN 1993

Kipning

I forbindelse med eftervisning af stålbjælkers bæreevne overfor kipning skal der

beregningsmæssigt redegøres for, at de forudsatte understøtningsbetingelser er opfyldt,

f.eks. fiksering af flanger i understøtningspunkter.

Såfremt bæreevnen overfor kipning ikke kan eftervises, skal der anordnes supplerende

foranstaltninger til sikring mod kipning, f.eks. i form af kropafstivninger og/eller

gitterudfyldninger mellem de trykkede elementer.

Svejsninger

Sekundære svejsninger, defineret som eksempelvis afstivninger for gaffellejringer og

kropsafstivninger, tillades udført på pladsen. Sekundære svejsninger på pladsen må

udelukkende udføres som kantsømme med et a-mål på maks. 6 mm, og må samlet set

maksimalt regnes udnyttet til 2/3 af den normmæssige bæreevne i den aktuelle

konsekvensklasse.

Svejsninger udført på pladsen skal overholde de gældende kvalitets- og godkendelseskrav,

herunder krav til svejsecertifikater mv., svarende til den aktuelle udførelsesklasse.

1.3.4 Trækonstruktioner

Stabiliteten af formbærende strøer og spær skal dokumenteres. Ved eftervisningen skal der

tages højde for afrundede kanter.

Såfremt stabiliteten ikke kan eftervises, skal der anordnes kæntringssikringer fx i form af

skotter og krydsafstivninger i fuld højde med centerafstand maks. 2,0 m i tværgående

retning.

På langs skal kæntringssikringer placeres over understøtningslinjer for spær og strøer.

Afvigelser herfra kan dog accepteres, såfremt der foreligger en beregningsmæssig

dokumentation herfor.

Ved dimensionering af kæntringssikringer skal samlinger mellem spær/strøer og underlag

henholdsvis formhud betragtes som hængsler.

Som laster skal anvendes den vandrette last Q3, se DS 2427:2011 Anneks C afsnit C.5.1,

plus den væltende last svarende til den maksimale hældning af underlaget i den betragtede

sektion, idet spær og strøer skal forudsættes opstillet vinkelret på underlaget. Lasterne skal

regnes virkende i niveau med underside af formhud.


Side 322 af 406

Hvis trykket fra støbeformen påvirker spæret ud af dets plan, skal dette bidrag medtages.

Stabiliserende bidrag fra endeforme ved broender må ikke medtages ved dimensioneringen.

Spær og strøer skal dimensioneres for de tillægskræfter som kæntringssikringerne medfører.

Hvor der anvendes kassetter, skal hver kassette individuelt sikres mod kæntring.

Ved dimensionering af skotter og krydsafstivninger kan traditionel brædde- eller

krydsfinerform (t > 20 mm) forudsættes at have tilstrækkelig skivevirkning til lokalt at fordele

lasterne ud til nærmeste skotter og krydsafstivninger, såfremt alle dele af forskallingen er

forbundet til spærene via mekaniske forbindelser (søm eller skruer) med maks. indbyrdes

afstand på 250 mm langs hvert enkelt spær.

Der henvises endvidere til afsnit 2.2

1.3.5 Fundering

Entreprenøren skal foretage geoteknisk tilsyn af udgravninger for stilladsfundering, og

fremsende dokumentation herfor. Dokumentationen skal indeholde en verifikation af de

anvendte jordparametre i stilladsdokumentationen, eller ved mangel herpå, give anvisninger

for korrigerende tiltag som indarbejdes i den samlede stilladsdokumentation.

For fundamenter på og tæt ved skråninger skal der ved eftervisning af skråningsstabiliteten

opnås en resulterende sikkerhed, som er større end 1,20.

1.3.6 Laster

Nyttelasten Q2 dækker både last fra frisk og afhærdet beton. Last fra frisk beton skal

betragtes som en fri variabel last, mens last fra afhærdet beton skal betragtes som en

bunden last.

Entreprenøren skal jf. DS/EN 12812 medtage laster for oplagring af materiel og materialer.

1.3.7 Deformationer

Entreprenøren skal tage højde for eventuelle sætninger og deformationer af stillads.

Uanset spændvidden på forskallingsdragere skal nedbøjninger > 3 mm på forhånd imødegås

med tilsvarende modsatrettet pilhøjde på drageren eller ved opklodsning af formen.

2 MATERIALER

2.1 Stillads

Nye produkter, som ikke er omfattet af projekteringsgrundlaget for stilladser i AAB, tillades

undtagelsesvist godkendt såfremt der foreligger dokumentation for:

• Karakteristiske styrkeegenskaber for både kortids- og langtidstilstanden, fastlagt efter

principperne beskrevet DS/EN 1990 inkl. DK NA, som dækker alle relevante brudfor

mer såsom bøjning, forskydning, tryk og træk samt koncentreret tryk

• Repræsentative arbejdskurver for både korttids- og langtidstilstanden for relevante

påvirkninger

• Deformationsegenskaber for både korttids- og langtidstilstanden for relevante

påvirkninger


Side 323 af 406

• Holdbarhedsegenskaber mht. relevante miljøpåvirkninger, herunder UV-stråling m.v.

• Tidligere anvendelse af produktet til lignende formål.

2.2 Form

Tandpladesamlinger tillades anvendt til samlinger i spær, såfremt følgende krav er opfyldt:

• Der skal anvendes helt nye spær, fremstillet til den pågældende opgave. Spær tilla des

dog genanvendt, hvor brodækket støbes i flere etaper, såfremt der foreligger en

supplerende procedurebeskrivelse til sikring af at tandpladerne ikke arbejder sig ud af

træet.

• Der skal anvendes galvaniserede tandplader med en tykkelse på min. 1,3 mm og

tandlængde på min. 14 mm.

• Beregning af tandpladesamlingerne skal ske svarende til anvendelsesklasse 3 for både

træ og tandpladesamlinger (og øvrige samlingsmedier).

• Der skal udarbejdes en metodebeskrivelse for opsætning af spærene, der sikrer at

spærene opstilles svarende til de understøtningsforhold, som forudsat i beregningerne.

• Metodebeskrivelsen skal endvidere gøre rede for opbevaring af spær på pladsen,

herunder nødvendig afdækning m.v.

• Der skal på tegningerne anføres tolerancer for opstillingen (placering i forhold til

understøtninger, afstand mellem spær mm.).

• Tidligst 48 timer før støbning skal spærene synes i henhold til DS/EN 14250

• Trækonstruktioner - produktkrav til præfabrikerede konstruktionsdele samlet med

tandplader, og der skal udarbejdes kontroljournal. Evt. afvigelser skal korrigeres.

Spærene skal medtages i kontrolplanen (udførelses- og modtagekontrol, kontrol i forbindelse

med opstillingen). Planen skal desuden indeholde en stikprøvekontrol, som udføres tidligst et

par dage før støbning, til sikring af at tandpladerne ikke har arbejdet sig ud.

Trekantlister skal mættes fuldstændig med formolie, før de monteres. Dette kan udføres ved,

at trekantlisterne pakkes ind i plastik i minimum 2 døgn og samtidig smøres flere gange om

dagen.

2.2.2 Flageform

Synlige falder tillades støbt mod flageform. Flagerne skal have samme størrelse og facon i

synlige facader. Størrelse og stødplacering skal på foprhånd fastlægges efter aftale med

tilsynet.

3 UDFØRELSE

3.1 Stillads

Stilladskonstruktioner, herunder også deres forankringer, midlertidige fundering og

renselag mv. skal fjernes helt efter arbejdets udførelse.

3.1.1 Fundering

Stilladsfundering skal fjernes helt efter brug.

3.1.2 Udformning og opstilling

Formbærende elementer som fx spær og strøer samt kassetter skal fastgøres mekanisk til

formhuden (formbrædder, krydsfinerplader o.a.) i toppen og til kiler i bunden, således at de

formbærende elementer og opklodsninger/understøtningskiler ikke kan bevæge sig under

støbningen.


Side 324 af 406

Opklodsninger skal udføres i konstruktionstræ C14 eller et stivere/stærkere materiale.

Opklodsning af form eller formbærende elementer skal i størst muligt omfang udformes som

sammenhængende opklodsningslister. Opklodsningslister skal placeres centralt på den

underliggende drager med en maksimal afvigelse på ±10 mm og skal fikseres i hver ende og

herimellem med en indbyrdes maks. afstand der sikrer, at ovenstående tolerance er

overholdt overalt efter opstilling af spær, strøer og kassetter.

Punktvis opklodsning af form eller formbærende elementer skal placeres centralt på den

underliggende drager med en maksimal afvigelse på ±10 mm. Samlet længde af

opklodsningen vinkelret på spær/strøer skal være mindst 200 mm. Afstanden fra yderside af

spær/strøer til kant af den punktvise opklodsning skal være mindst 40 mm. Hver punktvis

opklodsning skal fastgøres til spær/strøer og/eller til den underliggende konstruktion.

Af hensyn til inspektionsmulighed tillades punktvis opklodsning ikke anvendt, hvor der er

anordnet et arbejdsdæk eller lignende mellem drager og opklodsning. Ved anvendelse af

opklodsningslister, der placeres oven på arbejdsdækket, skal det sikres at de underliggende

ståldrageres position er præcist markeret ved hjælp af skruer eller søm eller

inspektionshuller.

Gennemgående tværafstivninger for trykpåvirkede stænger i gitterspær skal fastholdes til

skot eller lignende. Tværafstivningerne skal udføres uden samlinger mellem skotterne.

Individuelle stålkomponenter/-elementer, herunder løse centreringslister, kan ikke påregnes

placeret med en tolerance mindre end ± 20 mm.

Såfremt der anvendes fysisk skabelon eller lignende til styring af placering, tillades

tolerancen reduceret til ± 5 mm.

Ståltværbjælker, der placeres over og/eller under søjler i en søjlerække, som bærer de

langsgående dragere, skal forsynes med isvejste kropsafstivninger i

understøtningspunkterne, medmindre der foreligger en detaljeret beregningsmæssig

dokumentation af, at de kan undværes eller erstattes af en anden løsning.

Bro 73.10:

Form til endetværbjælke kan opstilles direkte på renselagsbeton udstøbt i niveau med

overside hammerhovede. Der tillades ikke klamsjern igennem endetværbjælken.

3.2 Form

3.2.1 Tæthed og udformning

Vand til vanding af form skal være af kvalitet som støbevand.

Det skal sikres at der ved arbejdet ikke forekommer spild af vand mm i forbindelse med

forvanding af form, støbning o.l. til underførte vandløb, f.eks. ved udlægning af plastfo-

lie/presenning under formen.

3.2.3 Forankring af sideforme

Der må ikke anvendes forankringsjern i kantbjælker.

Clampshuller skal lukkes efter afformning så de er vandtætte.


Side 325 af 406

3.2.4 Indstøbninger og udsparinger

Der indstøbes/monteres alle på tegninger viste:

• Forankringsbolte for broautoværn

• Dorne i hammerhovede, se SAB Andre broarbejder, afsnit 12.2

• Polystyren under endetværbjælke

• Årstalsplader i bro 73.10

Reces for klemskinne i kantbjælke på bro 71 er etableret i entreprise 4047.100.

Ved indstøbningsdele og beslag til midlertidig anvendelse skal det sikres, at disse:

• ikke skader betonen eller armeringen,

• ikke medfører skader på betonens overflade,

• ikke skader funktionen eller holdbarheden af konstruktionen.

Der tillades ikke indstøbt firmanavn mv. på konstruktionsdele der fremstår synlige i det

færdige bygværk.

Alle ståldele, rustfri ståldele og dele af messing eller bronze dog undtaget, varmforzinkes i

henhold til DS/EN ISO 1461 med minimumsværdi for enkeltprøve på 100 µm. For møtrikker

er de tilsvarende værdier 50 µm og 45 µm.

Galvaniserede dele skal af hensyn til galvanisk tæring være isoleret fra armeringen.

Årstalsplader

Der skal etableres årstalsangivelse vha. støbeforme.

Støbeforme for årstalsangivelse leveres af bygherren.

Årstalsplader fastgøres på kantbjælkeformen. Årstalsplader skal placeres på facaden centralt

mellem spunsvægge. Endelig målsætning udleveres af tilsynet efter nærmere aftale.

Boltegrupper

Boltearrangement for fastgørelse af broautoværn i henhold til SAB Autoværn og tilhørende

udstyr.

Polystyren

Der skal anvendes en trykfast polystyren, der kan modstå støbetryk fra den overliggende

beton. Der må ikke placeres betonafstandsholdere ovenpå polystyren og polystyrenen skal

fastholdes effektivt på overside hammerhovede, så den ikke sideflyttes under støbningen.

3.2.6 Afformning

For konstruktioner, som på grund af deres højde er utilgængelige for inspektion, når

stilladserne er fjernet, skal entreprenøren indhente tilsynets tilladelse, før stilladserne

nedtages.

Hvis der anvendes overforskalling, skal denne fjernes efter afsluttet vibrering af betonen,

således at betonen kan efterpudses/afrettes vådt i vådt.

Bærende form og stillads på slapt armerede konstruktioner kan tidligst påregnes tilladt

fjernet, når betonen har opnået en trykstyrke på 80 % af den krævede karakteristiske styrke,

bestemt ud fra modenhedsudviklingen målt på konstruktionen. Dog skal den krævede

efterbehandling jf. generalnoten altid opretholdes indtil den krævede modenhed er opnået.


Side 326 af 406

For bro 73.10 gælder:

Udgravning under broen skal foretages så renselag og mellemlæg adskilles fra øvrigt

jord. Der henvises også til SAB Jordarbejder.

4 KONTROL

Stilladskonstruktioner skal i det omfang der anvendes egentlig støbestillads kontrolleres

efter retningslinjerne angivet i tilsynshåndbogen. Kontrollens omfang anført i det

efterfølgende tilpasses støbestilladsets udformning. Anvendes der ikke spær med

tandplaner eller egentlige svejste konstruktioner udføres kontrollen naturligvis ikke.

Alle komponentsamlinger i stilladset skal inspiceres efter endt montage.

Hvis afskærmninger eller afdækninger forhindrer inspektion, skal de demonteres eller der

skal udføres inspektionsluger.

Hvor der anvendes sammenhængende opklodsningslister for formen, skal placeringen

kontrolleres i hver ende af drageren og løbende pr. 3,0 m både inden og efter montage.

Hvor der anvendes punktvis opklodsning af spær og strøer skal placeringen kontrolleres for

hvert eneste opklodsningspunkt.

Spær med tandplader

Tidligst 96 timer før støbning skal det kontrolleres, at tandpladerne i spærene stadigvæk er

trykket helt ind i træet. Fugen mellem spærtræ og underside af tandplade må ikke være

større end 1 mm og må ikke optræde på mere end 25% af forankringsområdet i nogen

konstruktionsdel i nogen samling. Alle samlinger, der er visuelt tilgængelige, skal

kontrolleres. Ved konstatering af luft i fugen skal den måles. Der skal udarbejdes en

kontroljournal, som skal godkendes af spærleverandøren.

Kontrol af svejsninger

Kontrol af svejsninger skal udføres svarende til kravene for den forudsatte udførelsesklasse

(EXC) som angivet i DS/EN 1090-2 og svarende til hvad der i øvrigt er forudsat i projektet.

Kontrol af svejsesømme skal være i henhold til DS/ISO 17635.

Eksisterende stilladsmateriel med kantsømme med a-mål op til 12 mm, dimensioneret efter

tidligere gældende normer, skal ved tilstandsvurdering kunne opfylde kravene til kontrol

svarende til den forudsatte udførelsesklasse (EXC).

Fundering

Kontrol af stilladsfunderingen skal gennemføres iht. DS/EN 1997-1 og DS/EN 1997-2.

Omfanget af verifikation af geotekniske parametre skal som minimum omfatte:

Friktionsmateriale: Kohæsionsmateriale:

Kontrolmetoder: Visuelt

Håndboringer til minimum 1,2

m under planum

Visuelt

Håndboringer og vingeforsøg til

minimum 1,2 m under planum

Stribefundamenter: Pr. 5m, dog minmum 2 stk. Pr. 5m, dog minimum 2 stk.

Punktfundamenter: 2 stk. 2 stk.

Det fulde udgravningsomfang skal endvidere indgå i en generel vurdering af de trufne

jordbundsforhold, sammenholdt med de i den statiske dokumentation forudsatte

styrkeparametre og bundforhold.


Side 327 af 406

Komprimeringen af eventuel sandfyld skal dokumenteres ved hjælp af densitetsmålinger,

alternativt CPT-forsøg eller ved hjælp af statiske pladebelastningsforsøg.

SAB – Slap armering 4047.200

Side 328 af 406

SLAP ARMERING

Supplerende bestemmelser til AAB - Slap armering, juli 2018.

Kontrol og kvalitetssikring af slap armering skal udføres med metoder og brug af formularer

og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”tilsynshåndbog for betonbroer”, august 2010.

1 ALMENT

Arbejdet omfatter i hovedtræk levering og indbygning af:

Bro 71

• Iboing af strittere ved broender

• Armering i beskyttelsesbeton

Bro 73.10

• Armering i præfabrikerede forspændte betonelementer (OT-elementer og

kantelementer)

• Armering i overgangsplader

• Armering i endetværbjælker

• Armering i hammerhoveder

• Armering i overbeton i brodæk

• Armering i autoværnsfundamenter

Bro 73

• Iborede ankre og armering i endevægge

1.1 Referancer

De i AAB anførte anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade og

rettelser.

Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal".

1.2 Dokumentation

Klassifikation af armeringsstål anvendt i projektet er anført i generalnoten, jf.

tegningsfortegnelsen.

2 MATERIALER

2.4 Afstandsholdere

Afstandsholdere skal udføres i beton, og skal opfylde de krav til miljøklasse, trykstyrke og

farve, som modsvarer den beton, hvori de anvendes. Dog kan det accepteres at krav til

sulfatbestandig cement ikke overholdes.

Evt. bindetråd i afstandsholdere skal være i rustfast kvalitet.

Betonafstandsholdere skal ved støbearbejdets begyndelse være i vandmættet, overfladetør

tilstand.

Betonafstandsholdere forelægges for bygherren.

Afstandsholdere af typen ”slange”/”ål” vil kun blive accepteret mod renselagsbeton.


Side 329 af 406

3 UDFØRELSE

3.1 Generelt

Alt stål leveres og indbygges som nyt stål med kun uvæsentlige rustangreb, dvs. maksimalt

rustgrad B iht. ISO 8501-1:2007.

Al armering skal transporteres og opbevares, således at det ikke udsættes for saltvand el-

ler sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med fersk-

vand således at saltvandet, dvs. chloriderne, er fjernet fra armeringens overflade.

Den på tegningerne viste armering er at opfatte som princip for armeringsudformningen.

Dette betyder, at entreprenøren for visse dele må udarbejde detaljerede armeringstegninger

for afklaring af armeringsføringen. Entreprenøren skal fremsende nødvendige

armeringstegninger samt fuldstændige bukkelister til bygherren. Arbejdstegningerne skal

udarbejdes på baggrund af projekttegningerne. Materialet skal være bygherren i hænde 5

arbejdsdage inden tilvirkning af armering påbegyndes.

Sikkerhed mod faldulykker skal etableres, f.eks. ved afdækning af udragende

armeringsstænger og/eller ved afspærring. Det samme er ligeledes gældende under og efter

udlægning af oversidearmering, hvor den på tegningsmaterialet angivne armering om

nødvendigt må suppleres med ekstra armering såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til

udførelsen. Sådan ekstra armering skal være inkluderet i entreprenørens tilbud.

Antal og placering af afstandsklodser for underarmering og antal, placering og dimension på

stole skal tilpasses således at overarmeringen bliver fuldstændig stabil og stift.

Såfremt entreprenøren f.eks. ud fra dennes arbejdsmiljøvurdering ønsker at anvende

u-bøjler i stedet for de på tegningerne viste lukkede bøjler, kan dette accepteres med

undtagelse af de lukkede bøjler, der ikke kan opnå tilstrækkelig forankringslængde.

Eventuelle meromkostninger i forbindelse med foranstående skal være indeholdt i


Bukning skal udføres over skive eller dorn.

3.3 Dæklag og armeringsafstande

Dæklaget for armeringen skal opfylde det i generalnoten anførte.

Ved drypnæser, spor for klemskinne, årstalsplader og lign. lokale fordybninger reduceres

dæklaget med 20 mm.

3.5 Forankring og stød

Tilsynet kan forlange stødarmering i støbeskel suppleret med:

• Borede huller med ankre

• Klæbeankre

3.7 Varmepåvirkning af armeringsstål

Svejsning af armeringsjern, herunder hæftesvejsning, er kun tilladt, hvor der på

projekttegningerne er angivet svejsbart armeringsstål eller vist svejsninger. Entreprenøren

udarbejder arbejdsprocedure og kontrolplan for svejsearbejdet iht. DS/EN 10080:2006.

Maskinelt svejste armeringsjern skal efter svejsning opfylde kravene anført i afsnit 1.2.


Side 330 af 406

3.10 Montering af armering i eksisterende beton

Klæbeankre fastgøres med ETA godkendt højstyrke klæbemørtel.

4 KONTROL

Der skal udføres prøvning af iborede ankre, dog ikke ankre for beskyttelsesbeton bro 71 og

påstøbning på endevægge bro 73.

4.1 Trækprøvning af ankre

Ankre monteret ved klæbning i eksisterende beton skal efter hærdning verificeres ved

udførelse af trækprøvning. Der udføres prøvning af mindst 10 % af ankrene. Prøvninger

udføres til 20 kN. Svigter blot et anker, skal alle ankre prøves, såfremt der i alt er maks. 30

ankre. Såfremt der i alt er mere end 30 ankre, skal mindst hvert tredje anker prøves. Hvis der

sker svigt i disse, skal omfanget af yderligere prøvning aftales med tilsynet. Ankre, der

svigter, skal erstattes ved iboring og klæbning af nye.

SAB – Beton 4047.200

Side 331 af 406

BETON

SAB Beton er supplerende arbejdsbeskrivelse til Betonbro – Beton - AAB, juli 2018

Kontrol og kvalitetssikring af beton skal udføres med metoder og brug af formulerer og

tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for betonbroer”, august 2010.

1 ALMENT


Bro 71

• Støbning af beskyttelsesbeton

Bro 73.10

• Støbning af hammerhovede, overgangsplade, endetværbjælke, overbeton og

autoværnsfundamenter

• Støbning af præfabrikerede forspændte betonelementer (OT-elementer og

kantelementer)

Bro 73

• Påstøbning på nedbrudte endevægge for bro 73

1.1 Referencer

De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade.


1.2 Dokumentation

Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om

miljøklasse, minimum styrkeklasse, maksimal stenstørrelse samt specielle krav er anført i

generalnoten.

2 MATERIALER

2.1 Delmaterialer

2.1.2 Tilslag

Groft tilslag

Som tilslag skal anvendes granit.

I områder med tætliggende armering tillades anvendelse af mindre stenstørrelser. Områder

og anvendt stenstørrelse aftales med tilsynet.

3 UDFØRELSE

3.3 Støbeprogram

Metode for udstøbning og vibrering af brodækket samt den valgte afretnings- og

profileringsmetode skal beskrives i entreprenørens støbeprogram og forelægges tilsynet som

anført i AAB.


Side 332 af 406

Entreprenøren skal udarbejde støbeprogram for støbning af OT-elementer, kantelementer,

hammerhovede, overbeton og endetværbjælke samt for påstøbning på endevægge bro 73.

Støbeprogrammer skal forelægges for tilsynet senest 10 arbejdsdage inden planlagt

støbning.

3.5 Støbeskel

Entreprenøren kan ikke påregne, at der må udføres andre støbeskel end de på tegningerne

viste.

Rensning af støbeskel skal foretages, således at stentilslaget frilægges i en dybde på min 5

mm. Støbeskel skal før støbning af den efterfølgende konstruktionsdel være opfugtet, så

betonen er vandmættet men overfladetør på støbetidspunktet.

3.7 Behandling af ikke hærdnede betonoverflader

Indstøbningsdele må ikke hindre fremføring af bjælkevibrator m.v.

Af hensyn til den indblandede luft og betonens frostbestandighed må der ikke vibreres med

stavvibrator i dæklag mod formsatte overflader.

Ved støbning af konstruktionsdele med variabel højde skal støbningen tilrettelægges

således, at sætningsrevner i den friske beton undgås.

Ved udstøbning af synlige flader skal det ved udstøbning af små lagtykkelser og ved

omhyggelig vibrering tilstræbes at formindske antallet af luftblærer og undgå selv mindre

grater.

Afrevne overflader:

Afretning af støbte overflader skal ske i umiddelbar tilslutning til støbningens udførelse.

Straks når betonen kan "bære" udlægges kraftig plastfolie som eventuelt efterfølgende

dækkes med et lag vintermåtter eller tilsvarende varmeisolering. Tildækningen skal

fastholdes på en måde og så forsvarligt at denne kan modstå de vindforhold der forekommer

i hele den periode som afdækningen anvendes.

3.8 Efterbehandling

3.8.1 Krav

Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere støbte dele eller

umiddelbart tilstødende dele af den eksisterende beton og den nyudstøbte beton ikke

overstige 12° C, med mindre det ved beregning dokumenteres, at 80 % af betonens aktuelle

spaltetrækstyrke ikke overskrides. Der må således påregnes indstøbning af varme/kølerør i

de dele af konstruktionerne der kan forventes at overskride dette.

Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval, dog

max. 20 °C.

Entreprenøren skal løbende iværksætte eventuelle supplerende foranstaltninger for

overholdelsen af temperaturkrav, herunder afdækning med vintermåtter eller lignende.

Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i

form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold samt en

procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer.


Side 333 af 406

Proceduren skal accepteres af tilsynet, før arbejdet udføres. Entreprenøren skal foretage de i

AAB-Betonbroer, afsnit 3.8.1 nævnte temperaturmålinger. Forslag til måleprogram og

placering af målepunkter forelægges tilsynet til godkendelse.

3.8.2 Foranstaltninger

For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte

og af tilstødende, nystøbte betondele skal entreprenøren iværksætte de nødvendige

foranstaltninger som nævnt i DS 2427 afsnit 8.5. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at

garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen

udsættes til gunstigere vejrforhold.

Køle/varmerør skal injiceres i henhold til det i AAB – Spændt armering anførte.

Entreprenøren skal dokumentere, at rørene er tømt for vand, før de injiceres.

Eventuelle supplerende foranstaltninger for overholdelsen af temperaturkravet, herunder

afdækning med vintermåtter eller lignende skal entreprenøren forelægge oplæg til tilsynet til

godkendelse.

3.9 Hærdnet beton, overflader

Entreprenøren skal i forbindelse med udstøbningen træffe foranstaltninger til imødegåelse af

løbere på allerede udstøbte betonflader. Skulle disse alligevel forekomme, skal de afrenses

øjeblikkeligt.

Betonoverflader, der skal påføres fugtisolering eller påføres kunststofbelægning, skal renses

fuldstændigt for cementslam, jf. AAB Fugisolering.

3.9.1 Afrevne overflader

Der må ikke forekomme pytdannelse på brodækket. Etablering af manglende fald skal ske

ved finfræsning, slibning eller behugning. Eventuelle områder af brodækkets betonoverflade

(lunker), fra hvilke vandafledning ikke er mulig, skal repareres ved slibning eller behugning.

Inden opstart af eventuelle korrigerende arbejder, skal reparationsomfang og -metode

forelægges tilsynet for godkendelse, hvoraf det bl.a. skal fremgå hvilken indflydelse de

korrigerende handlinger har på dæklaget.

3.12 Afskærmning

Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget

afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele mv.

og af hensyn til forurening af omgivelser. Der henvises i øvrigt til AT-anvisninger omkring

udførelses af disse arbejder.

Afskærmning/afdækning skal udføres robust og tæt, så trafikanter ikke generes af støvgener.

Afskærmning skal ligeledes sikre, at trafikanter ikke generes af arbejdsbelysningen ved

natarbejde. Entreprenøren skal forelægge skærmen for tilsynet til godkendelse.

Entreprenøren skal, før arbejdet påbegyndes fremkomme med specifikationer og tegninger

af afskærmning/afdækning til tilsynets godkendelse.

Såfremt der ved visse vindretninger, trods inddækning ved arbejdsstedet, opstår støvgener

for trafikken eller andre, skal entreprenøren træffe foranstaltninger til at begrænse

støvgenerne mest muligt. Om nødvendigt skal arbejdet midlertidigt standses.


Side 334 af 406

Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på

tilstødende konstruktioner skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisning

uden udgift for bygherren.

4 KONTROL

4.1 Generelt

Fabriksbeton i henhold til DS/EN 206-1 og DS 2426, vil normalt kunne anvendes.

Forprøvningen omfatter for fabriksbeton en gennemgang af betonblanketten.

Kontrolprøvning af fabriksbeton i den aktuelle entreprise omfatter kun egenskaber, der ikke

fremgår af betonblanketten. Der skal dog ved hver støbning udføres prøvning af luftindhold,

konsistens, rumvægt og temperatur af den friske beton på udstøbningsstedet.

Kontrol af delmaterialer i henhold til en accepteret kontrolordning vil helt eller delvis kunne

erstatte den anførte prøvning, hvis den i indhold og omfang opfylder de stillede krav.

Følgende konstruktionsdele klassificeres som mindre betydende:

• Betonfundamenter for broautoværn

• Grovbetonfundamenter for kantbegrænsning ved broender

For mindre betydende bygværker samt mindre betydende konstruktionsdele kan følgende

krav udelades:

• udarbejdelse af støbeprogram (AAB 3.3)

• forprøvning af betons produktionsegenskaber (AAB 4.2.2)

• prøvestøbning, herunder udstøbning af prøvelegeme og udtagning af repræsentative

delmaterialeprøver til bygherren (AAB 4.3)

• produktionsprøvning af genbrugsvand (AAB 4.4.1)

• udtagning af prøver på pladsen til måling af frisk betons luftindhold og konsistens (AAB

4.4.2).

4.2 Forprøvning af materialer

Der ønskes forprøvning af al beton anvendt i hammerhoved, OT-elementer, kantelementer,

endetværbjælke og overbeton.

4.3 Prøvestøbning

Der forlanges ikke prøvestøbning i denne entreprise.

4.4 Produktionsprøvning af materialer og udstyr

4.4.1 Delmaterialer

Entreprenøren skal desuden i forbindelse med støbning af brodæk samt for hver påbegyndt

1000 m3 beton i entreprisen foretage en stikprøvekontrol af de anvendte delmaterialer

omfattende prøvning svarende til normal produktionskontrol.

Resultaterne skal føres i journal.

Blandevand

Såfremt der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal der for hver påbegyndt 1000 m3

beton foretages prøvning svarende til de stillede krav. Det skal desuden dagligt ved hjælp af

simple, men sikre identifikationsprøver dokumenteres, at vandets pH samt chlorid- og


Side 335 af 406

alkaliindhold ikke afviger væsentligt fra de egentlige prøvninger. Der skal føres journal over

identifikationsprøverne.

4.4.2 Betonens sammensætning

Den friske betons rumvægt skal bestemmes i forbindelse med kontrol af luftindhold.

4.5 Udførelse

4.5.1 Tolerancer

Entreprenøren skal udføre følgende geometriske kontrol af betonkonstruktionerne:

1. Program og omfang af kontrol af brodækkets overside i henhold til AAB Beton og aftales

med tilsynet.

2. Nivellement, opmålinger m.v.

• Opmåling af brodæk for verificering af tolerancer jf. AAB – Beton, afsnit 3.9.4

• Nivellement til underside brodæk (bro 73.10) i de for fritrumsprofilet kritiske punkter

• Indmåling af brodæk inkl. kantbjælker til verificering af 3D-fagmodellen.

4.5.3 Efterbehandling

Temperaturen i betonen skal måles kontinuert under hærdningen vha. termofølere forbundet

til en datalogger. Temperaturen skal måles fra støbningens start eller fra igangsætning af

aktiviteter for temperaturstyring (f.eks. opvarmning af konstruktionsdele), indtil det er

dokumenteret, at alle krav til maksimal temperatur og maksimale temperaturdifferencer er

opfyldt.

Entreprenøren skal sikre, at det valgte setup for temperaturmåling og opfølgning gør det

muligt at sammenligne de målte værdier med de stillede krav, således at det er muligt at

gennemføre korrigerende handlinger (f.eks. øget/reduceret opvarmning eller køling, øget

afdækningstid m.v.), hvis målingerne viser afvigelse fra de stillede krav. Temperaturmålinger

skal kunne følges løbende.

Placering af termofølere samt udregning af middeltemperaturer/vægtede

gennemsnitstemperaturer skal foretages i henhold til retningslinjer angivet i HETEK rapport

nr. 125, Hærdestyring (Vejdirektoratet), afsnit 3.2. Se link:

https://www.teknologisk.dk/hetek/rapporter-paa-dansk/35490,9

Skitser, der indeholder antal og placering af målepunkter, samt skitser, der viser placering af

termofølere i hvert målepunkt, skal fremsendes til bygherren til godkendelse.

https://www.teknologisk.dk/hetek/rapporter-paa-dansk/35490,9

SAB – Betonreparationer 4047.200

Side 336 af 406

BETONREPARATIONER

SAB Betonreparationer er supplerende arbejdsbeskrivelse til Betonbro – Betonreparation -

AAB, juli 2018

Kontrol og kvalitetssikring af beton skal udføres med metoder og brug af formulerer og

tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for betonbroer”, august 2010.

1 ALMENT


Bro 71

• Lokale betonreparationer på overside brodæk

Bro 73

• Lokale betonreparationer på endevægge efter nedbrydning af overbygning og

endevægge på eksisterende bro

Opretning af betonoverfladen på bro 71 udføres med én af følgende reparationstyper:

• Almindelig beton

• Færdig- (tør-)blandet cementmørtel eller -beton (reparationsprincip 3, metode 3.1 i

henhold til DS/EN 1504-9)

• Polymermørtel eller –beton (reparationsprincip 3, metode 3.1 i henhold til DS/EN 1504-

9)

Omfanget af betonreparationsarbejder på brodækket bro 71 aftales med tilsynet i hver etape,

efter at der er foretaget nedbrydning af beskyttelsesbeton og fugtisolering.

Reparationer med polymermørtler eller -betoner skal ske i henhold til princip 3, reparation af

beton, metode 3.1, håndpåførsel af mørtel i DS/EN 1504-3.

Betonreparationen på bro 73 udføres ved traditionel støbning med iborede strittere, form og

beton i henhold til SAB Stillads og Form, SAB Armering og SAB Beton.

1.2 Dokumentation

Hvis CE-mærkede produkter efter DS/EN 1504-3 ønskes anvendt til reparationer af større

omfang skal entreprenøren eftervise, at reparationsproduktet ikke kan give anledning til

skadelige alkalikiselreaktioner i konstruktionens levetid. Denne eftervisning kan ske ved en

egnet prøvningsmetode, hvor en materialeprøve lagres i en alkaliopløsning og ekspansionen

måles. Eftervisningen kan også ske ved at eftervise, at tilslagene i reparationsproduktet er

naturlige tilslag i overensstemmelse med DS/EN 12620 samt kravene i DS 2426, afsnit 5.2.3,

tabel 2426-4 Krav til Alkali-Kisel-Reaktivitet.

2 MATERIALER

Krav til materialer fremgår af DS/EN 1504-3, klasse R3.

Forud for arbejdets igangsættelse skal det af entreprenøren valgte mørtelprodukt accepteres

af tilsynet.

SAB – Betonreparationer 4047.200

Side 337 af 406

3 UDFØRELSE

Krav til udførelse fremgår af DS/EN 1504-10.

3.2 Tolerancer

I oversigten over tolerancer i AAB – BETON, afsnit 3.2 under 2. Brodæks højdebeliggenhed

gældende for såvel overside som underside: udgår ”Tegningsmålet 20 mm” og erstattes af:

”Tegningsmålet 10 mm”.

3.12 Afskærmning

Se SAB Beton, afsnit 3.12.

4 KONTROL

4.1 Alment

Kvalitetskontrol af reparationsprodukter og reparationer med disse er angivet i DS/EN 1504-

3, DS/EN 1504-8, DS/ENV 1504-9 og DS/EN 1504-10.

4.2 Forprøvning af materialer

Kontrol udføres i henhold til DS/EN 1504-10 med tilhørende annekser.

4.5 Udførelseskontrol

For overflader, der skal fugtisoleres skal vedhæftning af såvel underlaget som reparationer

udført af mørtler eller sprøjtebeton overholde følgende krav ved prøvning i henhold til DS/EN

1542:

• Der skal for hvert kontrolafsnit - dog mindst for hver påbegyndt 100 m2 - overflade

udføres 5 prøvninger

• Hvis trækstyrken af eksisterende beton er mindre end 1,5 N/mm2, kan bygherren træffe

beslutning om særlige foranstaltninger.

• Gennemsnitsværdien af reparationsmørtelens eller sprøjtebetonens vedhæftningsstyrke

for 5 efter hinanden opnåede enkeltværdier skal være mindst 1,0 N/mm2, eller bruddet

skal ske i den underliggende beton.

Reparationsmørtelens eller -betonens vedhæftning til betonunderlaget refererer til værdier

opnået på et min. Ø 50 mm stort prøvelegeme, hvor træklegemet aftrækkes med en konstant

belastningstilvækst.

Typen af aftrækningsinstrument samt aftrækningsprocedure skal forelægges for tilsynet til

gennemsyn mindst 5 arbejdsdage forud for instrumentets anvendelse.

Huller efter aftræksprøvning skal udsættes med reparationsmørtel.

SAB – Betonelementer 4047.200

Side 338 af 406

BETONELEMENTER

SAB Betonelementer er supplerende arbejdsbeskrivelse til Betonbro - Betonelementer,

juli 2018 samt AAB – Spændt armering, november 2018.

1. ALMENT


Bro 73.10

• Fremstilling, transport, levering og montage af præfabrikerede forspændte

betonelementer til brodæk (OT-elementer og kantbjælkeelementer)

• Levering og indstøbning af boltegrupper

• Projektering og levering af nødvendige montagebolte, fodplader, inserts, udsparinger til

montage og afstivninger

• Tætning mellem elementer inden støbning af endetværbjælke og tætning ved tabtgået

form

• Indstøbning af årstalsplader, se SAB Stillads og form, afsnit 3.2.4

Der er anvendt to forskellige typer OT-elementer i projektet. Der indgår kun en type i hver

etape.

Huller, beslag m.v. der vil være synlige i den færdige konstruktion, skal udsættes eller fjernes

og deres placering skal være aftalt med tilsynet.

Hvert enkelt element skal mærkes således at der opnås en sikker identifikation af det enkelte

element. Mærkningen angives af entreprenøren på en plan, som afleveres til tilsynet.

Mærkningen må ikke være synlig i det færdige bygværk og skal være uforgængelig.

1.1 Referencer

De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade.


1.2 Dokumentation

Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om

miljøklasse, minimum styrkeklasse, maksimal stenstørrelse samt specielle krav er anført i

generalnoten.

De præfabrikerede elementer (OT-elementer og kantbjælkeelementer) er dimensioneret af

bygherren. Entreprenør skal ikke udarbejde statisk dokumentation for disse elementer, dog

skal entreprenør beregne elementerne for belastninger ved montage samt sekundære

påvirkninger i øvrigt.

Ved anvendelse af spændarmering produceret i Kina skal det dokumenteres, at kravene i

EU’s antidumpingsforordning ”EU's forordning (EF) nr. 383/2009 af 5. maj 2009 om

indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse for- og efterspændte tråde og

strenge af ulegeret stål (PSC-tråde og –strenge) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og

om endelig opkrævning af midlertidig told” er opfyldt.

Hvis entreprenøren vil foretage ændringer af udformningen af elementer eller armeringen

skal det foreligges tilsynet til godkendelse.


Side 339 af 406

Arbejdstegninger skal fremsendes til tilsynet senest 4 uger inden produktionsstart på

elementfabrikken. Arbejdstegningerne skal være godkendte af tilsynet inden produktionen

påbegyndes.

2. MATERIALER

Krav til form, slap armering, spændt armering og beton fremgår af relevante SAB´ er (Stillads

og Form, Armering, Beton) og af generalnoten.

Form

Formen udføres som glat støbeform. Kanter på kantelementer udføres med 20 x 20 mm

affasning, mens øvrige kanter udføres med 10 x 10 mm affasning.

Formene skal udføres målrigtige i alle dimensioner og med tolerancer, som er mindre end

tolerancerne for de færdige elementer.

Ved fastsættelse af formmål skal der tages hensyn til efterfølgende svind og krybning i

betonen. Formene skal udføres så solide, at ovennævnte formtolerancer er overholdt i hele

produktionsperioden.

Løfte- og montageanordninger må ikke forringe elementernes funktion, styrke og holdbarhed,

ligesom de ikke må være til gene for andre.

Evt. udsparinger for løfteøje mv. skal udsættes med svindfri mørtel.

Tætning inden støbning:

Samling mellem tabtgået form (støbeplader eller lignende) og OT-elementer/kantelementer

skal tætnes med en fugemasse der forhindrer støbeslam igennem samlingen.

Til tætning af elementsamlinger under endetværbjælke inden støbning, skal anvendes

fiberforstærket plastkompositprofiler. Der skal fremlægges dokumentation for at

plastkompositprofilet kan modstå det aktuelle støbetryk til tilsynet. Entreprenøren skal levere

egnet limningsprodukt til fastholdelse af plastkompositprofilerne mod betonelementerne.

Produktblad skal fremlægges til godkendelse af tilsynet.

Spændt armering

Klassifikation af armeringsstål anvendt i projektet er anført i generalnoten, jf.

tegningsfortegnelse.

3. UDFØRELSE

3.1. Fremstilling

Tilsynet skal have uhindret adgang til elementfabrikken eller produktionspladsen under

fremstilling, udstøbning og efterbehandling. Det er entreprenørens ansvar at sikre at tilsynet

har uhindret adgang til elementfabrikken eller produktionsstedet. Såfremt myndigheders

rejsevejledninger eller sundhedsvejledninger gør det umuligt at besøge elementfabrikken

eller produktionsstedet skal entreprenøren selv gennemføre uvildigt fagtilsyn efter bygherres

anvisninger. Uvildigt fagtilsyn omfatter dæklagsmåling med covermeter (5 % af

betonoverflader), kontrol af armeringsføring i henhold til tegninger, geometrikontrolmålinger

og gennemgang af dokumentation for prøvning af betonsammensætning. Kontrollen

fotodokumenteres i tilsynsnotater.


Side 340 af 406

Entreprenøren skal orientere bygherren og dets tilsyn om planlagt støbedato mindst 10

arbejdsdage før støbning af elementerne igangsættes med henblik på tilsynsbesøg.

Støbeprogram skal fremsendes til tilsynet senest 10 arbejdsdage inden støbning af

betonelementer påbegyndes.

Alle betonelementerne for hvert bygværk, skal udsættes for samme hærdebetingelser.

Opspændingskraften for de forspændte elementer fremgår af tegningsmaterialet og

generalnoten.

Oversiden af betonelementerne skal være rugjort svarende til ru støbeskel, jf. DS/EN 1992-

1-1, afsnit 6.2.5, inden udstøbning af overbeton. Ender og sider hvorimod der skal støbes

endetværbjælker skal videre være rugjorte svarende til ru støbeskel.

Dæklag for armeringen skal være som angivet i generalnoten. Efter kapning af liner påføres

et korrosionsmiddel ovenpå de kappede synlige liner. Der skal være særlig fokus på

kantelementerne, der ikke omstøbes ved broender.

Elementerne skal beskyttes mod udtørring.

Ved lagring af elementerne skal understøtningsklodser på synlige flader i den færdige

konstruktion, der kommer i direkte kontakt med betonen, være af et materiale så mærker på

betonoverfladerne undgås.

3.2 Tolerancer

• Element bredde: ± 10 mm

• Element højde: ± 10 mm

• Element længde: ± 10 mm

• Indstøbningsdelens afvigelse fra angivet placering: ± 10 mm

• Afvigelse fra angivet plan: ± 10 mm

• Tolerance på synlige fuger: ± 5 mm

3.11 Transport og montage

Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før montage af betonelementerne fremsende plan

for montage.

Montage af elementer foregår med opretholdelse af trafik på motorvejen.

Ved levering på brostedet skal elementerne være rengjorte for evt. smuds.

Elementerne skal ved støbning af overbetonen have en betonstyrke der svare til 28 døgns

styrken.

Der skal ved håndtering og transport af betonelementerne udvises forsigtighed således at

skader undgås. Elementer med afskallinger, revner eller misfarvninger vil ikke blive

accepteret.

Al montage skal foregå iht. anvisningerne i ”Montage af betonelementer og letbeton

elementer” udgivet af BFA 2018. Link til BFA

https://www.bfa-ba.dk/faggrupper/betonmontage/montage-af-betonelementer-og-letbetonelementer


Side 341 af 406

3.12 Reparation af montageskader

Elementer med fejl eller mangler må ikke repareres uden tilsynets godkendelse.

Hvis der konstateres fejl efter elementet er monteret skal entreprenøren bekoste en

udbedring eller udskiftning af hele elementet, såfremt elementet ikke kan repareres så det

opfylder de stillede krav.

4. KONTROL

Kontrol af geometri skal foretages dels på produktionsstedet og på brostedet.

Kontrolrapporten fra produktionsstedet skal fremsendes til tilsynet senest 10 arbejdsdage før

elementerne monteres på brostedet. Efter montage på brostedet og udstøbning af overbeton

opdateres kontrolrapporten med de målte punkter som angivet under SAB Beton, afsnit

4.5.1.

Der skal leveres et udfyldt kontrolskema pr betonelement.

Betonelementerne skal mærkes med bygherre, bronummer samt leveringssted således at

der opnås fuld identifikation af det enkelte element i forhold til kontroljournaler.

Inden elementerne forlader produktionsstedet, skal entreprenøren med covermeter eftervise

at dæklag overholder kravene. Største og mindste afvigelse for hvert element føres i journal.

Kontrolomfang som anført i AAB - slap armering, afsnit 1.4.1.

SAB – Bitumenbaseret fugtisolering 4047.200

Side 342 af 406

BITUMENBASERET FUGTISOLERING

Supplerende arbejdsbeskrivelser til AAB – Bitumenbaseret fugtisolering, august 2017.

Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer og

tilhørende vejledningstekster beskrevet i håndbøgerne "Byggeledelse/Tilsyn - Fugtisolering

og brobelægninger", februar 2020.

Formularer for entreprenørens egenkontrol forefindes i "Betonbro - Vejl., Bilag - Betonbroer -

Kontrolskemaer - Fugtisolering og brobelægninger", februar 2020.

1 ALMENT

Arbejdet omfatter i hovdtræk:

Bro 71:

• Omisolering af eksisterende brodæk og ny fugtisolering på sideudvidet brodæk med

fugtisolering type I inkl. inddækninger med klemskinner langs kantbjælker og etapevis

tilslutning til fugtisolering i etapeskellene.

Efter opbrydning af eksisterende brobelægning og fugtisolering, jævnfør SAB Andre

broarbejder, udføres en finfræsning af betonoverfladen på det oprindelige brodæk.

Fastsiddende rester af tidligere grunder tillades efterladt. Herefter repareres eventuelle

skader/lunker i betonoverfladen som beskrevet i SAB Betonreparationer og SAB Andre

broarbejder. På den finfræste/reparerede overflade udføres en skrabespartling, mens den

sideudvidede del klargøres til klæbende fugtisoleringsprodukter. Der udlægges nu type I

fugtisolering.

Bro 73.10:

• Fugtisolering type IVa på brodæk inkl. inddækninger med klemskinner langs

kantbjælker, sætningsplader samt øvrige inddækninger ved dryprør m.m. som vist på

tegningerne.

• Forsegling af jorddækkede støbeskel med bitumenpladeisolering type IVc.

Isoleringsarbejderne udføres i 3 etaper.

Som alternativ til bitumenbaseret fugtisolering type I på bro 71 og type IVa på bro 73.10, kan

anvendes kunststofbaseret fugtisolering type Vc på bro 71 og type Va på bro 73.10, i

henhold til SAB - Kunststofbaseret fugtisolering.

Uddannelseskrav til personel, der udfører fugtisolering, omfatter:

• Personel, der svejser bitumenplader: Disse skal være uddannede som tagdækkere på

Erhvervsfaglig Uddannelsescenter (EUC) eller tilsvarende. Herudover skal til

lægsmodulet vedrørende ”Tagdækning – svejsearbejder med bromembraner” være

gennemført på EUC eller tilsvarende, inden arbejde med bitumenplader påbegyndes.

• Entrepriseledere for fugtisoleringsarbejder: Tillægsmodulet vedrørende ”Tagdækning –

svejsearbejder med bromembraner” skal være gennemført på EUC eller tilsvarende

inden planlægning af udførelsen påbegyndes.

Entreprenøren skal fremlægge certifikater og dokumentere erhvervserfaringen for det

personel som skal udføre fugtisoleringen og erhvervserfaringer skal bekræftes med

tagdækkerens underskrift.


Side 343 af 406

Der skal anvendes brændervogn for påsvejsning af membraner (bund- og topmembran).

Håndbrænder tillades kun anvendt, hvor det ikke er muligt at anvende brændervogn, mht.

anvendelsen skal dette specifikt anføres i protokol for forberedende møde, således at de

arbejder der udføres med håndbrænder indføres i protokollen.

Fugtisolering af brodæk skal tilrettelægges således, at belægningsarbejderne udføres i

umiddelbar fortsættelse af fugtisoleringsarbejdet.

2 MATERIALER

2.1 Alment

Tilsynet skal inden igangsætning modtage og acceptere entreprenørens

arbejdsprocedurer, specifikationer, kontrol- og arbejdsprocedurer, jævnfør håndbog

"Byggeledelse - Fugtisolering og brobelægninger - Bilag 1 - forberedende møde" samt

AAB afsnit 3.1.

2.2 Hærdbare grundere

Som kunststofgrunder skal anvendes en epoxygrunder, der skal påføres i 2 lag svarende

til en forsegling (min. 800 g/m2).

2.3 Bitumenplader til fugtisolering type I og IV

2.3.1 Inddækning af bitumenpladeisolering

Folie, der anvendes som klæbebrydende lag langs kantbjælker, skal være en egnet folie

med tykkelse 2 mm.

3 UDFØRELSE

3.2 Bitumenpladeisolering type I, IVa og IVc

3.2.2 Klargøring af betonoverflader

Konstruktionen gennemgås i fællesskab af tilsyn, hovedentreprenør og

fugtisoleringsentreprenør ved overdragelse til fugtisoleringsarbejder, inden opstart på

klargøring af betonoverflade.

Entreprenøren udarbejder protokol for overdragelse af betonoverfladen til

underentreprenøren, således at tiltag for overfladens beskaffenhed er redegjort inden

fugtisolerings-arbejdet påbegyndes. Tilsynet deltager i denne gennemgang/overlevering.

Inden fugtisoleringsarbejdet påbegyndes, opmåles nystøbte betonoverflader som beskre

vet i AAB Beton afsnit 3.9.4 og 4.5.5.

For bro 71 udføres en finfræsning af hele det oprindelige brodæk efter opbrydning af

fugtisolering.

3.2.3 Grunding, forsegling og skrabespartling

Som grunder skal anvendes hærdbar grunder, der påføres i 2 lag i form af en forsegling.

“Helligdage” i det påførte lag og søer af grunder må ikke forekomme, og efter grunderens

hærdning skal overfladen fremtræde med et ensartet udseende.

På bro 71 udføres skrabespartling af hele det oprindelige brodæk.


Side 344 af 406

4 KONTROL

4.1 Alment

Opfyldelse af krav til pytdannelser skal eftervises ved en vandprøve under overværelse af

bygherre

4.2 Modtagekontrol af materialer

Entreprenøren skal udtage en materialeprøve af grunder (komponent A og komponent B),

hver på minimum 2 kg samt af afstrøningsmateriale på minimum 5 kg.

Endvidere udtages der et pladestykke på 1 x 2 m² af bundmembran og af topmembran til

identifikationsprøvning.

Entreprenøren fremsender materialeprøverne direkte til:

NCC Industry A/S

Laboratorium

Vesterballevej 4, Snoghøj

7000 Fredericia

4.4 Udførelse

Alle ankre/bolte langs klemskinne skal spændes med og efterfølgende kontrolleres med

momentnøgle, efter nærmere aftale med tilsynet.

4.4.1 Underlag for polymerbitumenplader

Bygherren skal have lejlighed til at overvære aftræksforsøg og adviseres 3 dage inde

forsøgene foretages.

4.4.2 Bitumenplader

Hvert afrivningsforsøg skal bestå af såvel en langsgående som en tværgående afrivning.

Dette er også gældende for den efterfølgende løbende kontrol.

SAB – Kunststofbaseret fugtisolering 4047.200

Side 345 af 406

KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING

Supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB – Kunststofbaseret fugtisolering, december

2018.

Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer og

tilhørende vejledningstekster beskrevet i håndbøgerne "Byggeledelse/Tilsyn - Fugtisolering

og brobelægninger", februar 2020.

Formularer for entreprenørens egenkontrol forefindes i "Betonbro - Vejl., Bilag -

Betonbroer - Kontrolskemaer - Fugtisolering og brobelægninger", februar 2020.

1. ALMENT

Følgende er gældende, såfremt entreprenøren i tilbuddet har tilbudt en kunststofbaseret

fugtisolering og ikke den projekterede bitumenbaseret fugtisolering på broerne.

Tilkendegivelse af at der tilbydes en kunststofbaseret fugtisoleringen vises ved at udfylde

posten i TBL med en pris i stedet for pris for bitumenbaseret fugtisolering og klemskinner.

Arbejdet omfatter levering og etapevis udførelse af kunststofbaseret fugtisolering, type Va,

på brodæk bro 73.10 inkl. inddækninger og afslutninger ved kantbjælker, broender, dryprør,

etapeskel m.m. Klemskinne langs kantbjælker udføres ikke.

Arbejdet omfatter videre levering og etapevis udførelse af kunststofbaseret fugtisolering, type

Vc, på brodæk bro 71 inkl. inddækninger og afslutninger ved kantbjælker, broender,

etapeskel m.m. Klemskinne langs kantbjælker udføres ikke.

Fugtisolering af brodæk skal tilrettelægges således, at belægningsarbejderne udføres i

umiddelbar fortsættelse af fugtisoleringsarbejdet.

Der skal anvendes CE-mærkede produkter eller produkter, som lever op til samme krav.

Fugtisoleringen skal have en testet levetid på minimum 40 år, hvorfor de supplerende krav i

nedenstående tabel skal opfyldes.

1.2.2 Fugtisoleringssystemets vedhæftning

Der stilles følgende supplerende krav til figur 4 i AAB:

SAB – Kunststofbaseret fugtisolering 4047.200

Side 346 af 406

Vedhæftningsstyrken ≥ 1,5 MPa efter følgende forsøgsbetingelser: P1,S2,T5.

2. MATERIALER

2.1 Alment

Godkendelsesdokumenter/certifikater for fugtisoleringsmaterialer skal fremsendes til

bygherrens accept, inden materialerne leveres.

2.3 Kunststofbaseret fugtisolering type V

Kravet i AAB, Figur 4, test nr. 5 "Bond strength to Support" hæves til 2,0 MPa.

3. UDFØRELSE

Der må kun anvendes udstyr til pålægning, der er godkendt af leverandøren.

3.2 Betonunderlag

3.2.2 Klargøring af betonoverflader

Konstruktionen gennemgås i fællesskab af tilsyn og entreprenør ved overdragelse til

fugtisoleringsarbejder, inden opstart på klargøring af betonoverflade.

Entreprenøren fremlægger protokol for overdragelse af betonoverfladen til

underentreprenøren, således at tiltag for overfladens beskaffenhed er redegjort inden

fugtisolerings arbejdet påbegyndes. Tilsynet skal deltage i denne gennemgang/overlevering.

Inden fugtisoleringsarbejdet påbegyndes, opmåles nystøbte betonoverflader som beskrevet i

AAB Beton afsnit 3.9.4 og 4.5.5

4. KONTROL

4.1 Alment

Opfyldelse af krav til pytdannelser skal eftervises ved en vandprøve under overværelse af

bygherren.

Der kun må anvendes udstyr til kvalitetskontrol, der er godkendt af leverandøren.

4.2 Modtagekontrol af materialer

Entreprenøren skal udtage en materialeprøve af alle delkomponenter, hver på minimum 2 kg

samt af afstrøningsmateriale på minimum 5 kg.


NCC Industry A/S

Laboratorium


7000 Fredericia

SAB – Brobelægninger 4047.200

Side 347 af 406

BROBELÆGNINGER

Supplerende bestemmelser til AAB – Brobelægninger (Afsnit 11.1-11.6), november 2006

Brobelægninger 2020 - Materialekrav er desuden gældende.

I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 11 i

AAB – Betonbroer, Brobelægninger, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til det i

AAB angivne afsnit 11.1 etc.

Kontrol og kvalitetssikring af brobelægninger skal udføres med metoder og brug af

formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i håndbøgerne "Byggeledelse/Tilsyn -

Fugtisolering og brobelægninger", februar 2020.

Formularer for entreprenørens egenkontrol forefindes i "Betonbro - Vejl., Bilag - Betonbroer -

Kontrolskemaer - Fugtisolering og brobelægninger", februar 2020.

1. ALMENT

Brobelægning for bro 73.10 opbygges som vist på projekttegningerne og består af følgende

lag nævnt nedefra og opefter:

• 20 mm drænlag, ÅAB8

• 45 mm ABM type c

• Var. tykkelse ABM type a ved kantbjælker

For slidlag henvises til SAB Varmblandet asfalt. Belægning på bro 71 udføres i henhold til

vejprojektet.

Entreprenøren skal foreskrive og dokumentere den tilbudte asfalt ved sin

ydeevnedeklaration.


Planlægning

I god tid før arbejdets udførelse skal entreprenøren foretage en systematisk planlægning

af alle aktiviteter, som har indflydelse på kvaliteten af det færdige arbejde. I

planlægningsfasen skal entreprenøren blandt andre forhold vurdere og beskrive en

arbejdsprocedure:

• Organisation

• Miljø, sikkerhed og sundhed

• Koordinering med færdiggørelse af planlagte tilstødende arbejder

• Detaljeret liste over materiel og udstyr til produktion og udlægning

• Inspektions og prøvningsudstyr

• Metoder for udførelse af belægningsarbejdet, herunder metoder for udførelse af

samlinger, banketter og fuger

• Transportveje under udlægning

• Afvanding under arbejdets udførelse

• Foranstaltninger, som vil blive truffet i dårligt vejrlig.

• Begrundelse for valg af belægningsmaterialer og fuger ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt

Entreprenøren skal begrunde sit valg af belægninger og fuger i henhold til Arbejdsmiljøloven.

I begrundelsen skal fremgå dels hvorledes princippet om anvendelse af mindst farlige

produkt, substitutionsprincippet, er anvendt ved valget af produkter.


Side 348 af 406

Som en del af arbejdsproceduren skal entreprenøren til bygherren fremsende vurdering af

risici og anvisning af foranstaltninger til sikring af arbejdsmiljøet under håndtering, udlægning

og rengøring efter udlægning af produktet.

Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse være opmærksom på evt. sikkerheds-

foranstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for evt. klæbere og belægningsmaterialer.

Belægninger afsluttes ved broender som angivet på tegninger, og i øvrigt efter aftale med

tilsynet.

Under udførelsen

Under arbejdets udførelse må ingen andre arbejder eller anden færdsel finde sted på de

arealer, der skal belægges.

Betonkonstruktionens synlige overflader skal afdækkes omhyggeligt, og i blæsevejr skal

særlig omhu udvises.

Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed være

opmærksom på evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for evt.

klæbere og belægningsmaterialer.

1.5 Funktionskrav

Dimensioneringshastigheden er > 80 km/h.

1.5.2 Jævnhed i længderetningen

Der må ikke forekomme ujævnheder større end 3 mm i vejens længderetning målt med en 5

m retskede og større end 3 mm i vejens tværretning målt med profilskabelon.

1.5.3 Profil

De 2 første afsnit i AAB-Brobelægninger udgår og erstattes af:

Den færdige overflade må for belægningen som helhed ikke afvige mere end -5/+10

mm fra den projekterede overflade, idet al afretning/opretning af underlaget skal

foretages i ABM laget. Enkeltværdier for ABM må maksimalt forøges 20 mm i forhold

til den projekterede lagtykkelse. Såfremt der lokalt skal afrettes/oprettes mere end 20

mm i forhold til den projekterede tykkelse i ABM-laget, skal metoden forelægges

tilsynet til accept. Drænlag skal udlægges med en tykkelsestolerance på +5 mm og 0

mm målt på enkeltværdier ift. den projekterede tykkelse. Slidlag skal udlægges med

en tykkelsestolerance på ± 5 mm målt på enkeltværdier ift. den projekterede

tykkelse.

Opretning af broens længde- og tværprofil ≥ 20mm, skal foretages imellem

drænlaget (ÅAB) og beskyttelseslaget (ABM).

Entreprenøren fremkommer med forslag til opretningslagsmateriale, for tilsynets

accept inden arbejdet igangsættes.

Afvigelsen fra det foreskrevne tværfald må ikke på noget sted være større end 2 ‰.


Side 349 af 406

1.5.4 Sporkøring

Spordybden må dog intetsteds overskride 5 mm målt ved hjælp af en 2 meter lang

retskede.

Hvor spordybden overstiger denne grænse, foretages besigtigelse og profilmålinger -

eventuelt suppleret med ophugninger/-boringer - der sammenlignes med initiale

profilmålinger på broen og tilslutningsvejen med henblik på at fastlægge årsagerne til

sporkøringen på broen.

2. MATERIALER

2.1 Råmaterialer

2.1.1 Bindemidler og klæbemidler

Afsnit 11.2.1.1 i AAB udgår.

Som bindemiddel anvendes type:

• Vejbitumen iht. DS/EN 12591 "Bitumen og bituminøse bindemidler - Specifikationer for

vejbitumener"

• Polymermodificeret vejbitumen iht. DS/EN 14023 "Bitumen og bituminøse bindemidler -

Rammespecifikation for polymermodificerede bitumener"

Som klæbemiddel anvendes type:

• Bitumenemulsion og modificeret bitumenemulsion iht. DS/EN 13808 "Bitumen og

bituminøse bindemidler - Ramme for specificering af kationiske bitumenemulsioner"

Detailvalg af bindemiddel og klæbemiddel påhviler alene entreprenøren.



Som stenmateriale anvendes type:

• Naturlige stenmaterialer iht. DS/EN 13043 "Tilslag til bituminøse blandinger og

overfladebehandling af veje, lufthavne og andre trafikerede områder"

Som tilført filler anvendes type:

• Naturlige materialer og/eller produceret materiale, af mineral oprindelse jf. DS/EN

13043 "Tilslag til bituminøse blandinger og overfladebehandling af veje, lufthavne og

andre trafikerede områder"

Detailvalg af stenmateriale og tilført filler påhviler alene entreprenøren.

2.1.3 Additiver


Som additiver anvendes:

• Kemiske og/eller organiske materialer jf. DS/EN 13108 "Bituminøse blandinger -

Materialespecifikationer"

Detailvalg af additiver påhviler alene entreprenøren.


Side 350 af 406

2.2 Varmblandede asfaltmaterialer

2.2.0 Generelle krav

Krav vedrørende bitumenhårdhed og Marshallkriterier jf. AAB udgår.

Beskrivelser i AAB vedrørende AB t, SMA, TB k, ABB og GAB udgår.

For ABM type c samt ÅAB 8, reference DS/EN 13108-1 henholdsvis 13108-7, gælder

følgende ændringer/tilføjelser: Brobelægninger 2020 – Materialekrav.

2.2.1 Lyst tilslag


2.2.2 Specifikation for brobelægninger

Krav vedrørende specifikation for materialer jf. AAB udgår.

2.2.3 Det færdige produkt

Den leverede asfalt skal overholde deklareringerne i entreprenørens ydeevnedeklaration.

3. UDFØRELSE

Færdigvejskotelister vil blive udleveret til entreprenøren efter arbejdets overdragelse.

Belægningsarbejderne skal udføres i umiddelbar fortsættelse af

fugtisoleringsarbejderne.

Belægningen afsluttes ved broenderne med skåret kant. Entreprenøren skal

dokumentere, at belægningens overside ved disse kanter har den teoretisk korrekte

højdebeliggenhed i henhold til projektmaterialet.

Overskydende og afskårne asfaltmaterialer bortskaffes til godkendt modtageplads ved

entreprenørens foranstaltning.

I rabat ved dybdelinje påføres en overfladeforsegling som 2 lag 50% emulsion efterfulgt

af pastaemulsion.

3.4 Udlægning

Der stilles krav om maskinudlægning.

Entreprenøren skal ved broenderne for hver udlægningsbane etablere start og

afløbsplatform for udlæggermaskinen i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at brobelægningen

ikke bliver af nedsat kvalitet på grund af start og afløbsuregelmæssigheder.

Overgange i belægningen skal renskæres inden et nyt lag lægges i forlængelse heraf.

3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende

Der må ikke udføres tværsamlinger.

Der må ikke udføres langsgående samlinger i dybdelinjer.

3.6 Komprimering

Belægningen må ikke belastes med trafik - herunder arbejdspladstrafik - før dagen

efter udlægningen.


Side 351 af 406

4. KONTROL

4.1 Alment

Efter udlægning skal entreprenøren aflevere dokumentation for, at de geometriske krav

er overholdt (jævnhed, fald m.m.).

Sætningen ”Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse med Tilsynshåndbog for

fugtisolering og brobelægning ” ændres til ”Kontrolprocedurer skal være i

overensstemmelse med principperne i håndbog "Byggeledelse - Fugtisolering og

brobelægninger.

Dokumentation for komprimering og hulrum skal være accepteret af tilsynet inden næste

lag kan påbegyndes.

Entreprenøren skal senest dagen efter udlægningen, af hvert enkelt lag, aflevere

materialeprøver til bygherrens eventuelle parallelanalyse.

Udførelse og kontrol af drænlag

Drænlaget skal være geometrisk bestemt af entreprenøren ved udførelse af nivellement,

inden næste asfaltlag kan udlægges.

Entreprenøren kan på denne baggrund ikke forvente, at der kan udlægges

beskyttelseslag (ABM), før ovenstående drænlag er accepteret af bygherren

Borekerner

Der skal udtages borekerner i henhold til AAB, dog mindst 6 borekerner pr. udlagt lag.

Ved lukning af borehuller skal anvendes AB 6t som ved komprimering skal tilvejebringe

en tætsluttende og holdbar reparation. Borehullet skal forsegles med varm bitumen. Der

må således ikke anvendes propper til lukning af borehuller.

Ved opboring skal der udvises den største forsigtighed, så der ikke bores ned i

fugtisoleringen. Hvis det er muligt, skal boreapparatet sikres med afstandsbøjler.

4.3 Kontrol af brobelægninger


stenmaterialets densitet, Marshallprøvning samt penetration og blødhedspunkt K&R jf. AAB

udgår.

Entreprenøren skal inden belægningsarbejdet påbegyndes fremsætte forslag til principiel

placering af langsgående samlinger og borekerner på broerne.

4.3.3. Antal prøvninger ved udlægning

Entreprenøren skal udtage en repræsentativ prøve af hver udlagte lag, som deles i 4 prøver,

hver på mindst 8 kg. Disse skal sendes senest 10 arbejdsdage efter udlægning til NCC

Industry A/S, Laboratorium, Vesterballevej 4, Snoghøj ,7000 Fredericia, mærket efter

reglerne i AAB samt med angivelse af bro nr., entreprise nr. samt firmanavn.

Kontrolresultater på kerner udtaget fra flader respektive SA-kerner behandles særskilt.

Værdier for sa-kerner behandles særskilt pr. samling.

• Udlægningskontrol for beskyttelseslag, slidlag og evt. opretningslag sendes til tilsynet

efter udlægning.

• Dagrapporter med udlægningsmængder for samtlige asfaltmaterialer sendes til tilsynet

efter udlægning.


Side 352 af 406

4.4 Geometrisk kontrol

Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement i

et net med langsgående linjer ved kantbjælker, i hvert hjulspor og i broens centerlinie. I

broens længderetning nivelleres mindst pr. 5 m. Hvor disse nivellementer udviser særlige

behov for opretning, skal der udføres opretning efter nærmere aftale med bygherren.

Entreprenøren skal på tilsynets forlangende forelægge afsætningsdata inden

udlægningen.

Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte

beliggenhed ved et fornyet fladenivellement ved anvendelse af samme fikspunkter og

nivellementsnet.

Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenvellement i

et net med langsgående linier ved kantbjælker, i hvert hjulspor og i broens centerlinie. I

broens tværretning nivelleres mindst pr. 5 m. Hvor disse nivellementer udviser særlige

behov for opretning, skal opretning udføres efter nærmere aftale med tilsynet

Entreprenøren skal på tilsynets forlangende forelægge afsætningsdata inden

udlægningen.

Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte

beliggenhed ved et fornyet fladenivellement.

5 AFHJÆLPNING (JF. AB 92 § 32 OG § 36)

Afsnit 11.5 i AAB udgår.

6 OVERFLADEBEHANDLING

Afsnit 11.6 i AAB udgår.

.

SAB – Elastiske fuger 4047.200

Side 353 af 406

ELASTISKE FUGER

Supplerende arbejdsbeskrivelse til AAB – Elastiske fuger, juli 2017.

Kontrol og kvalitetssikring af elastiske fuger skal udføres med metoder og brug af formularer

og tilhørende vejledningstekster beskrevet i håndbøgerne "Byggeledelse/Tilsyn -

Fugtisolering og brobelægninger", februar 2020.

Formularer for entreprenørens egenkontrol forefindes i "Betonbro - Vejl., Bilag -

Betonbroer - Kontrolskemaer - Fugtisolering og brobelægninger", februar 2020.

1. ALMENT


Bro 71 og 73.10:

• Smeltbare fugemasser - type A, typisk som bitumenfuger ved kantbjælker og ved

overgang mellem ny og eksisterende beskyttelsebeton

• Hærdbare fugemasser - type B, typisk som polysulfidmasse langs klemskinne og langs

stålplade ved kantbjælkeinddækning langs spunsvægge

Bro 68, 69, 74 og 77:

• Smeltbar fugemasse – type A som bitumenfuge i asfaltkile ved kantbjælker.

Forud for entreprisen er broerne 68 (Rørupgyden), 69 (markvej/Aalsbovej), 74

(Gremmeløkkevej) og 77 (Indslevvej) sideudvidet og der er etableret ny fugtmembran og

beskyttelsesbeton på sideudvidelsen. I nærværende entreprise færdiggøres belægninger og

elastiske fuger som angivet i tegning 4047-0XX-150 (hvor XX = bronummeret).

2. MATERIALER

Entreprenøren skal inden 5 dage før arbejdet påbegyndes aflevere resultatet af udført

afprøvning for hver påtænkt anvendt batch af grunder, fugemasse, type A og B samt

systemtest for de i AAB anførte egenskaber.

3. UDFØRELSE

3.1 Generelt

Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og ”Plan for sikkerhed og sundhed”

være opmærksom på:

• at der til grunding for elastiske fuger anvendes mal-kodede produkter

• evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser

type A og B

Udstyr til opvarmning/tørring af fugespalter henregnes ikke under vinterforanstaltninger,

men som almindeligt materiel til udførelse af fugearbejder

Fabrikantens indbygningsforskrifter skal overholdes

3.2 Forberedende arbejder

Rengøring og rensning

Fugesider af rustfrit stål skal klargøres ved affedtning og efterfølgende sandsvirpning.

SAB – Elastiske fuger 4047.200

Side 354 af 406

Hvor fugningen udføres mod betonkonstruktion, skal betonoverfladen sandblæses jf.

AAB. Under sandblæsningen skal naboflader afdækkes.

4. KONTROL

4.1 Generelt


elastiske fuger” ændres til ”Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse med

principperne i håndbog "Byggeledelse - Fugtisolering og brobelægninger”.

Entreprenøren skal til bygherrens stikprøvekontrol udtage 1 prøve pr. leverandør/fabrikat

af såvel fugemasse A som fugemasse B samt grundere til kontrol af kombinationstest.

Der udtages prøver af fugemasse type A fra såvel kogeren som fra ubrudt materiale.


NCC Industry A/S

Laboratorium


7000 Fredericia

SAB – Drænkanal 4047.200

Side 355 af 406

DRÆNKANAL

Supplerende bestemmelser til AAB – Drænkanal, november 2017.

1. ALMENT

Der skal udføres drænkanaler i dybdelinjer af enskornede stenmaterialer som klæbes

sammen med bindemidlet epoxy på den udlagte fugtisolering på bro 73.10.

3. UDFØRELSE

Hvor drænkanaler er placeret udenfor sætningsplader udføres der lodrette dræn ved

broender som vist på tegningsmaterialet.

4. KONTROL


fugtisolering og brobelægning” ændres til ”Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse

med principperne i Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning”

SAB – Andre broarbejder 4047.200

Side 356 af 406

ANDRE BROARBEJDER

Andre broarbejder omfatter følgende hovedafsnit:

12.1 Neoprenlejer

12.2 Dorne i hammerhovede

12.3 Opbrydningsarbejder

12.4 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder

12.5 Dryprør

12.1 Neoprenlejer

12.1.1 Alment

Arbejdet omfatter for bro 73.10 levering og montering af neoprenlejer på hammerhoved forud

for montage af betonelementer.

Dimensioner som angivet i tegningsmaterialet

12.1.1.2 Dokumentation

Entreprenøren skal fremsende datablad for type neopren

12.1.2 Materialer

Neoprenlejet skal leveres som så det opfylder følgende krav:

• Hårdhed 65º shore A

• Trækbrudstyrke min. 5 MPa

• Trykstyrke min. 5 MPa

• Brudforlængelse min. 200%

• Arbejdstemperatur -20ºC til +50ºC

• Tilladt vinkeldrejning min. 15 ‰

Det valgte produkt skal være CE mærket

12.2 Dorne i hammerhovede

Supplerende bestemmelser til AAB – Stålbro - Stålarbejde, december 2018.

12.2.1 Alment

Arbejdet omfatter levering, montering og omstøbning af dorne i vederlagsbjælke.

12.2.2 Materialer

Dorne leveres i materiale som anført i generalnote.

Materiale til omstøbning af dorne skal udføres med en cementbaseret kloridfri og svindfri

flydemørtel, min. 60 MPa, der overholder materiale- og udførelseskrav i DS/EN 1504.

Entreprenøren skal fremlægge dokumentation for de valgte materialer senest 10 dage før

opstart af arbejdet.

12.2.3 Udførelse

Dorne skal placeres lodret og fikseres inden omstøbning.

Omstøbning udføres i én arbejdsgang samt i henhold til leverandørens anvisninger.

Mørtlen skal afrettes i plan med den omgivende betonoverflade uden mørtelspild på denne.


Side 357 af 406

12.3 Opbrydningsarbejder

12.3.1 Alment

Arbejdet omfatter i hovedtræk opbrydning og bortskaffelse af beskyttelsesbeton og

fugtisolering på bro 71. Opbrydning af vejbelægninger på bro 71 og 73.10 er beskrevet i SAB

Jordarbejder.

12.3.2 Materialer

Eksisterende fugtisolering og beskyttelsesbeton forudsættes udført som anført i eksisterende

tegninger. Der henvises videre til den gennemførte bygningsforureningsundersøgelse.

12.3.3 Udførelse

Opbrydningsarbejdet skal udføres meget omhyggeligt, således at konstruktionsdele, der skal

bevares, ikke beskadiges.

Arbejderne påregnes afsluttet med finfræsning. Før affræsning af brodækket iværksættes,

skal aktuelle dæklag bestemmes ved lokale ophugninger og/eller ved dæklagsmålinger.

Overfladen skal efter fræsning være jævn og sporene efter fræsning må højst være 2 mm

dybe og uden skarpe kanter. Fræsning skal foretages med omhu, således at eksisterende

konstruktionsbeton fjernes i mindst muligt omfang og eksisterende dæklag bevares.

Entreprenøren skal sikre sig, at fræseren, der anvendes, er egnet til opgaven, således at

disse krav overholdes.

Entreprenøren skal udarbejde en arbejdsprocedure som gør rede for hvordan der sikres at

ovennævnte overholdes. Arbejdsprocedures skal fremsendes til tilsynet senest 5

arbejdsdage forinden.

Generelt skal betonoverfladen efter afrensning have en sund, jævn overflade med stor

vedhæftningsstyrke.

Eventuelle nødvendige behugning/reparationer på overside af brodæk forud for udførelse af

profileringsbeton eller skrabespartling udføres efter tilsynets anvisning.

Under udførelse af opbrydningsarbejdet skal der foretages afskærmning i nødvendigt

omfang til beskyttelse af trafikanter og genstande på og under broen.

12.4 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder

12.4.1 Alment

Arbejdet omfatter i hovedtræk behugning af evt. skader på overside brodæk, bro 71. Arbejdet

omfatter videre afrensning af betonoverflader. Nedbrydning af brodæk og endevægge i bro

73 er beskrevet i SAB Jordarbejder.

Tegninger af eksisterende broer fremgår af tegningsfortegnelsen.

Entreprenøren skal inden nedbrydningsarbejdet påbegyndes udarbejde arbejdsprocedure,

indeholdende beskrivelse af håndtering af miljø, sikkerhed og sundhed, kvalitetskontrol, samt

oplysning om bortskaffelse af materialer.

12.4.3 Udførelse

Før behugnings- og afrensningsarbejder skal der være foretaget afskærmning som

beskrevet i SAB Beton, afsnit 3.12.


Side 358 af 406

Behugningsarbejder skal udføres meget omhyggeligt, således at konstruktionsdele, der skal

bevares, ikke beskadiges.

Sunde konstruktionsdele, der ved uagtsomhed beskadiges i større omfang end bestemt af

tilsynet og accepteret af entreprenøren, skal entreprenøren retablere vederlagsfrit.

Krav til forberedelse af beton ved rensning/oprivning/fjernelse af beton samt forberedelse af

armering ved rensning fremgår af DS/EN 1504-10.

Såfremt der under behugning findes armering, der er korroderet, frihugges dette og forfølges

i det omfang, der konstateres korrosion.

Eventuel rustet armering skal renses for løs rust, dog først efter at rusttærede jern er

frihugget. Endvidere skal armering, som er mangelfuld (f.eks. grubetæret), erstattes med ny.

Afrensningsarbejdet omfatter:

• afrensning af betonoverflader imod hvilke der skal støbes

• afrensning af betonoverflader imod hvilke der skal repareres med specialmørtel

• afrensning af armering til Sa 2,5 med sandblæsning

• afrensning af underside brodæk bro 73.10 med vandblæsning

• påføring af korrosionsbeskyttelse på armering i mørtelreparationer efter afrensning

Afrensningen skal ske ved behugning, sandblæsning, vandblæsning eller kombination heraf.

Ved vandblæsning skal etableres foranstaltninger, der sikrer at spulevand ikke ledes urenset

til offentlig kloak.

Til sandblæsning anvendes skarpt lerfrit natursand bestående af stærke uforvitrede korn.

Vandblæsning udføres som trykspuling med tryk på minimum 40 MPa.

12.4.4 Kontrol

Tilsynet skal have lejlighed til at gennemgå behugnings- og afrensningsarbejdet, før det

videre arbejde påbegyndes.

12.5 Dryprør

12.5.1 Alment

Arbejdet omfatter etablering af dryprør i dybderender for bro 73.10.

12.5.2 Materialer

Huller til dryprør i nystøbt beton udføres af PEL-rør efter DS/R 2072 eller rustfrit og syrefast

stål (AISI 316).

Studs udføres som vist på tegningerne. Rustfrit stål skal være syrefast (AISI 316) med

tykkelse t=2,5 mm, VA godkendt.

Hvor rør er ført gennem boret hul fastholdes røret med O-ring.

Svejsninger i rustfrit rør skal efterbehandles ved bejdsning eller slibning efter nærmere af tale

med bygherretilsynet.

TAG 4047.200

Side 359

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) 360 1.1 Generelt 360 1.2 Tilbudsliste poster 360

TAG – JVA-ARBEJDER 361

TAG – BRO 71 / 03886- EJBYVEJ 384

TAG – BRO 73.10 / 26131 – GREMMELØKKE Å 394

TAG 4047.200 JVA-ARBEJDER

Side 360

1 TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG)

1.1 Generelt

Tilbuds- og afregningsgrundlaget (TAG) angiver generelle forudsætninger for fastsættelse af mængder i tilbudslisten (TBL) samt almindelige og specielle bestemmelser vedrørende omfanget af ydelser under de enkelte hovedposter, poster og underposter. Alle mængder i tilbudslisten er fastsat som teoretiske, geometriske mængder (fast mål, uden spild) i henhold til SAB, tegninger og AAB, med mindre andet er defineret under den enkelte hovedpost, post eller underpost. Mængdeændringer, jf. AB 18, § 24 og SB ad § 24, bestemmes efter de samme principper, som er anvendt ved udregning af tilbudslistens mængder. Priserne under de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder de i SAB og AAB foreskrevne prøver, kontrolmålinger og dokumentationer, beregninger m.v. samt spild og eventuelle mermængder udover de teoretiske, samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige biydelser, herunder eventuelle tillæg for udførelse udenfor normal arbejdstid samt årstidsbestemte foranstaltninger. Mængdefastsættelse og afregningsmængder Hvor arbejdet afregnes efter mængder, skal afregningsmængden fastsættes ved opmåling af det faktisk udførte arbejde i forbindelse med arbejdets udførelse. Såfremt dokumentationsgrundlaget for fastsættelse af afregningsmængden fjernes under udførelsen af arbejdet, skal mængden fastsættes af såvel entreprenøren som tilsynet, før arbejdet igangsættes. I modsat fald fastsætter tilsynet alene grundlaget. Tilsvarende gælder for arbejder, der tildækkes og ikke er synlige i det færdige anlæg.

1.2 Tilbudsliste poster

Nedenfor angives specielle bestemmelser vedrørende mængdefastsættelser og ydelsesomfang for tilbudslistens enkelte hovedposter, poster og underposter. De angivne numre refererer til tilbudslistens postnumre. Tillægsarbejder For ydelser, der ikke forekommer i det udbudte projekt, men som kan blive aktuelle under udførelsen, er fastsat et antal poster med fiktive mængder. Disse poster er anført sidst i TBL med hovedpostnumre større end 1000. Enhedspriser finder anvendelse ved ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen, udført som regningsarbejde. Bestemmelserne i SB ad § 24 stk. 3 finder da anvendelse.

TAG 4047.200 JVA ARBEJDER

Side 361

TAG – JVA-ARBEJDER

HP PO UP Tekst – JVA arbejder

01 ARBEJDSPLADS

01 01 ARBEJDSPLADS

01 01 01 Indretning, drift om rømning

Tilbudslistens faste sum skal indeholde alle udgifter til etablering, drift, ryddeligholdelse og fjernelse af arbejdsplads med tilhørende stationært materiel og installationer m.v., herunder adgangs- og arbejdsveje samt til nødvendige generelle interimsforanstaltninger, afværgeforanstaltninger, håndtering af bygherreleverancer og til retablering af arbejdsområdet efter arbejdets afslutning. Den faste sum skal omfatte alle de i SB, SAB - Styring og samarbejde og SAB - Arbejdsplads anførte ydelser eller biydelser i det omfang, de pågældende ydelser ikke er indeholdt i øvrige poster og underposter. Den faste sum udbetales efter følgende regler: 40% udbetales når arbejdspladsen er etableret og det nødvendige materiel til gennemførelse af entreprisen er på pladsen. Endvidere skal følgende materiale foreligge og være accepteret af tilsynet: - Kvalitets- og miljøplan - Beredskabsplan - Bidrag til plan for sikkerhed og sundhed - Arbejdsplan 40% løbende i lige store månedlige rater i hele anlægsperioden. 20% når rømning af arbejdspladsen er afsluttet. Endvidere skal al dokumentation og "Som udført" materiale fra entreprenøren være overdraget til bygherren og godkendt af tilsynet. Den faste sum må ikke overstige 7% af den samlede tilbudssum.

01 01 10 Sikring af fikspunkt

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til sikring af fikspunkt (afsætningspunkt) med ø100 cm betonbrøndring. Omfatter levering, montering og efter endt brug bortskaffelse af betonbrøndring.

01 01 15 Afpropning af filtersatte boringer


Side 362


Enhedsprisen omfatter alle udgifter til afpropning som beskrevet i SAB - Arbejdsplads afsnit 8.

01 01 901 Etablering af oplagsplads til affræste TSG-materialer på rasteplads Ålsbo N

Tilbudslistens faste sum skal indeholde alle udgifter til, etablering og fjernelse af oplagsplads med tilhørende stationært materiel og installationer m.v., samt til nødvendige generelle interimsforanstaltninger, afværgeforanstaltninger og rengøring, retablering m.v. af arbejdsområdet efter arbejdets afslutning. Den faste sum skal ligeledes omfatte alle de ydelser der er nævnt i SAB - Arbejdsplads under afsnit 1 "Situationen ved arbejdets start" under "Tjærestabiliseret grus, TSG" i afsnittet om "Transport og Oplag" samt alle nødvendige biydelser til arbejdets udførelse.

01 21 FOREBYGGELSE OG OVERVÅGNING AF VIBRATIONSSKADER OG -GENER FRA ENTREPRENØRARBEJDET

01 21 03 Vibrationsmålinger

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering / leje, opstilling, monitering, nedtagning samt rapportering.


Alle ydelser nødvendige for etablering af færdselsregulerende foranstaltninger, herunder i forbindelse med entreprenørens levering og afhentning af materiel og materialer samt afspærring, som er nødvendig for at etablere de færdselsregulerende foranstaltninger - afregnes ikke særskilt, men skal være indeholdt i ydelserne for de respektive arbejder for brug af pågældende materiel/ materialer. Afregningsmængden for ydelser under post 20 - 60, hvor enhed ikke er tid, bestemmes ved opmåling af teoretiske mængder iht. godkendte afmærkningsplaner for trafikafvikling. For samtlige ydelser - der ikke afregnes efter en tidsenhed - skal enhedsprisen dække hele perioden, hvor ydelsen benyttes på den aktuelle lokalitet. Enhedspriser for materiel skal medtage alle ydelser for etablering af rengjort skilt, trafikværn mv. på pågældende position samt fjernelse efter brug.

02 50 FÆRDSELSREGULERENDE FORANSTALTNINGER I HENHOLD TIL ANLÆGSFASEPLANER

Den faste sum skal inkludere alle nødvendige udgifter til færdselsregulerende foranstaltninger for gennemførelse af hver anlægsfase i henhold til udbudsmaterialet, herunder: - Levering, opstilling, flytning, leje, drift, rengøring og fjernelse af afspærringer, skiltning og midlertidige signalanlæg


Side 363


- Afspærring iht. "M-tegninger", "L-tegninger" og "B-tegninger" jfr. Vejregelhåndbog for afmærkning af vejarbejder. - Afspærring iht. Vejdirektoratets principtegninger for trafikafvikling 24255 til 24266. - Etablering og fjernelse af midlertidige striber, herunder udgifter til tørring af underlaget - Fremføring og levering af el til belysning af afspærring, afmærkning og evt. midlertidige signalanlæg - Omkørselsvejvisning og -afmærkning. - De i SAB Arbejdsplads anførte ydelser vedrørende trafiksikkerhed og trafikafvikling. - Ud over det i udbuddet beskrevne yderligere levering, opstilling, flytning, leje, drift og fjernelse af 5 stk. tavler eller afmærkningsmateriale af typen A, B, C, D, E, N, M, O og U inklusiv midlertidig stander og ballast - Udskiftning af afspærringsmateriale, skiltning eller midlertidigt signalanlæg, som bliver påkørt eller ødelagt i løbet af anlægsfasen - herunder også eventuelle info-skilte, som måtte være opsat og nedtages af bygherren - Alle ydelser skal leveres trafiksikkerheds- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.

02 50 901 Færdselsregulerende foranstaltninger iht. entreprenørens anlægsfaseplaner og afmærkningsplaner for trafikafvikling

Den faste sum skal inkludere alle nødvendige færdselsregulerende foranstaltninger, interimsbelægninger mv. nødvendige for gennemførelse af entreprisens arbejder jf. entreprenørens valgte anlægslogistik herunder:

• Nødvendig projektering af afmærkningsplaner for trafikafvikling.

• Nødvendige daglige inspektioner på trafik- og lokal-veje samt stier.

• Nødvendige interimsbelægninger i rabatter for den offentlige trafik.

• Nødvendige trafikværn ved arbejdssteder for asfalt-arbejder.

• Nødvendige trafikværn for trafikken efter autoværnsregler ved arbejdssteder for bl.a. afvandings- og broarbejder.

• Nødvendig midlertidig kørebaneafmærkning, kantafmærkning og skiltning for trafikafvikling ifm. entreprisens arbejder

• Nødvendige afspærringer iht. M- og L-tegninger jf. "Vejregelhåndbog for afmærkning af vejarbejder".

• Den faste sum udbetales efter følgende regler:

• 10 % udbetales i månedlige rater jf. aftalt tidsplan.

• 50 % udbetales pro rata efter længde af strækning med etableret arbejdsområde i ydersiderne.

• 25 % udbetales pro rata efter længde af strækning med etablerede trafikværn for arbejder i midterrabatten.

• 15 % udbetales pro rata efter længde af udført færdigt slidlag.

02 50 910 Omkørselsvejvisning, tegning 4047-39305


Side 364


Den faste sum skal inkludere alle udgifter til etablering, tilsyn og nedtagning af omkørselsvejvisning som vist på tegningen, i den tidsperiode og det antal gange, som entreprenørens valgte anlægslogistik kræver det.

















Side 365





11 JORDARBEJDER

11 11 RYDNING

11 11 01 Rydning

Den faste sum skal indeholde alle udgifter ved nødvendig rydning inkl. bortskaffelse til godkendt modtager, som beskrevet i AAB og SAB – Jordarbejder, afsnit 2.1 samt nødvendige ydelser for arbejdets udførelse inkl. fjernelse af træstød og i øvrigt ske på forskriftsmæssig vis.

11 13 OPBRYDNING M.V.

11 13 911 Betonautoværn, opbrydning og bortskaffelse

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til opbrydning af og bortskaffelse af betonautoværnsdele samt nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Der er tale om jern- og fiberarmeret betonautoværn.

11 13 912 Stålautoværn, ydrerabatter, opbrydning og bortskaffelse

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til demontering af planker og henstilling i depot inkl. sortering til genanvendelse eller bortskaffelse for ikke genanvendelsesegnet, og opbrydning af og bortskaffelse af øvrige autoværnsdele samt nødvendige ydelser for arbejdets udførelse.

11 13 913 Stålautoværn, i midterrabat, optage og lægge i depot


11 13 914 Stålautoværn, i midterrabat, optage og bortskaffe



Side 366


11 13 915 Stålautoværn dobbeltsidet, midterrabat (ekskl. planker), optage og bortskaffe


11 13 916 Stålautoværn enkeltsidet, midterrabat (ekskl. planker), optage og bortskaffe


11 13 922 Optagning, transport, deponering på lovligt deponi af betonfundamenter, vægt 4-6t/stk (modhold for kabelautoværn)

Enhedsprisen skal omfatte udgifter til fjernelse/ opbrydning/optagning/opgravning/transport/deponering osv.

11 13 923 Optagning, transport, deponering på lovligt deponi af betonfundamenter for stolper, der bar kabelautoværn, vægt ca. 40 kg/stk.

Enhedsprisen skal omfatte udgifter til fjernelse/ opbrydning/optagning/opgravning/transport/deponering osv.

11 13 930 Tilslutningsfræsning, b=0,70m, d=0,16m, beton og asfalt ved indre kantbane

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning af beton og asfalt og rengøring af fræsede overflader. Enhedsprisen skal endvidere indeholde alle udgifter til enten sideflytning af materialer i midterrabat som SG under PA eller bortskaffelse af det affræsede materiale til godkendt modtager. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.

11 13 931 Tilslutningsfræsning, b=0,70m, d=0,18m, beton og asfalt ydre kantbane

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning af beton og asfalt, sideflytning, rengøring af fræsede overflader og genindbygning som BL under nyt nødspor. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.

11 13 932 Gennemfræsning, t = 0,10m af nødspor

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning, sideflytning til nyt nødspor og genindbygning som BL. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.


Side 367


11 13 933 Tilslutningsfræsning, b=0,40m, d=0,08-0,10m, ydre kantbane

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning, rengøring af fræsede overflader samt bortskaffelse af det fræste materiale.

11 13 934 Fladefræsning, 0,20m < t < 0,25m, asfalt over TSG på ramper og rasteplads

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning samt bortskaffelse af det affræsede materiale.

11 13 935 Gennemfræsning og genindbygning af 0,15 < t < 0,25m TSG på ramper og rasteplads

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning, samt genindbygning i nyt nødspor på samme rampe iht. tegningsmaterialet. Transport og afretning skal være indeholdt i prisen. Fræsearbejdet skal udføres med fræser med lukket kammer der tilsættes vand, så fræsearbejdet ikke støver. Alle nødvendige værnemidler i henhold til SAB-Arbejdsplads for arbejdets udførelse skal være indeholdt i prisen.

11 13 936 Profilfræsning, d = 0-0,08 m, opretning af eksist. belægning

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning, rengøring af fræsede overflader samt bortskaffelse af det affræsede materiale. Fræsningen skal ske i henhold til fagmodellen.

11 13 937 Planfræsning, inden udlægning af slidlag

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning, rengøring af fræsede overflader og bortskaffelse af det affræsede materiale.

11 13 938 Fladefræsning, 0,15m < t < 0,20m, asfalt over TSG over bro 71 og 73.10


11 13 939 Gennemfræsning, 0,20 < t < 0,30m, TSG over bro 73.10

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning samt bortkørsel af det fræsede TSG til oplagring på Ålsbo N. Alle nødvendige værnemidler i henhold til SAB-Arbejdsplads for arbejdets udførelse skal være indeholdt i prisen.

11 13 940 Tilslutningsfræsning, b=0,5 m, d=0,19m, ramper

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning, rengøring af fræsede overflader samt bortskaffelse af det affræsede materiale.


Side 368


11 13 941 Profilfræsning, d = 0-0,035 m, b = 1,0 m, tilpasning af eksist. belægning langs ramper

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning, rengøring af fræsede overflader samt bortskaffelse af det affræsede materiale. Forsegling af den affræsede overflade skal være indeholdt i prisen.

11 13 942 Fladefræsning, 0,15m < t < 0,20m, asfalt over TSG ved heller


11 13 943 Asfaltskæring/rillefræsning, t = 0,2 - 0,4 m, igennem asfalt og TSG

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning/skæring. Alle nødvendige værnemidler i henhold til SAB-Arbejdsplads for arbejdets udførelse skal være indeholdt i prisen.

11 13 944 Fladefræsning, t = 0,03 m, skærende veje


11 13 945 Fladefræsning, t = 0,035 m, ramper


11 13 946 Kantfræsning, t=0,05m af ABB/KVS inden udlægning af PA

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, fræsning og bortskaffelse, rengøring af fræsede overflader af det affræsede materiale.

11 13 947 Opbrydning og sideflytning af ubundne materialer under eksist. nødspor

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, opbrydning, sideflytning og genindbygning som bundsikringsmateriale i det nye nødspor. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.

11 13 948 Sideflytning af ubundne materialer med TSG rester ved nødspor

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, opbrydning, sideflytning med Grader og genindbygning som bundsikringsmateriale i det nye nødspor. Prisen skal indeholde afrensning af TSG overflade med håndskovl samt at SG skal udlægges straks efter. Alle nødvendige værnemidler i henhold til SAB-Arbejdsplads for arbejdets udførelse skal være indeholdt i prisen. Posten afregnes efter opmåling af det udførte arbejde.


Side 369


11 13 949 Opbrydning og bortkørsel af TSG i mindre mængder, f.eks. ved bro 71

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, opbrydning samt bortkørsel af det opbrudte TSG materiale. Alle nødvendige værnemidler i henhold til SAB-Arbejdsplads for arbejdets udførelse skal være indeholdt i prisen.

11 13 950 Fladefræsning, t=0,035 m, motorvej vest for entreprisegrænse


11 31 JORD AFGRAVNING OG INDBYGNING

Tilbudslistens mængder er beregnet på grundlag af fotogrammetrisk opmåling suppleret med konkret opmåling. Det teoretiske volumen for afgravet jord udregnes som voluminet mellem færdig råjordsoverflade og terræn efter evt. muldafrømning. Beregningerne er udført af edb-programmer samt ud fra optegnede tværsnit. I tilbudslistens mængder er ikke medregnet jord fra dræn- og ledningsgrave.

11 31 901 Ubundne materiale, afhentning i midlertidige depot og genindbygning

Posten indeholder afhentning i midlertidige depoter etableret af forudgående entrepriser og genindbygning i veje.

11 31 910 Afgravning og indbygning af råjord i motorvejstracé

Afgravning langs eksisterende motorvej samt regnvandsbassiner.

11 31 911 Afgravning og indbygning af jord i støjvolde samt jordregulering ved TSA 57

Posten indeholder også jord fra midlertidige jorddepoter fra tidligere entrepriser (4047.202 samt 4047.270). Det ene depot ligger på rasteplads Ålsbo Syd (ca. 2.000 m3) samt ved ny faunapassage ved km. 183.4, syd for motorvejen. Enhedsprisen skal desuden indeholde alle omkostninger til opbygning af støjvolde, som beskrevet i SAB Jordarbejde samt være inkl. levering og indbygning af signalnet 1 m under støjvoldens sider/top.

11 31 920 Tillægspris for udgravning af rabatjord under miljøfagligt tilsyn i lag á 0,2 m

Tillægsprisen skal indeholde alle tillæg til den almindelige udgravning og indbygning af rabatjord ved udgravning i lag svarende til beskrivelsen i SAB - Jordarbejder, afsnit 7.


Side 370


11 34 JORD LEVERING OG INDBYGNING

Der afregnes i fast mål indbygget.

11 35 JORDSTABILISERING

11 35 20 Posten indeholder ikke levering af kalk eller cement. Dette afregnes under posterne 11.35.01 hhv. 11.35.02. Posten er tillæg til posterne under 11.31. Der afregnes i afgravet mål.

11 42 GRÆSSÅNING

11 42 04 På skråninger og grøfter

Udføres kun på anlæg = 1,5 skråninger.

11 50 VENDEPLADSER OG OVERKØRSLER

11 50 11 Etablering af markoverkørsel over trug, 6 m. Typetegning nr. 25427

Enhedsprisen skal omfatte samtlige ydelser vist på typetegningen - bortset fra etablering af grøfteunderløb under overkørslen.

14 AFVANDINGSARBEJDER

For alle opgivne ledninger gælder, at afregningsmængderne er fastsat som afstanden fra brøndmidte til brøndmidte målt på tegninger langs ledningen i hele meter (afrundet). Hvor en ledning ikke afsluttes i brønd måles til ledningsende. Ledningsdybder for de enkelte ledningsstrækninger mellem to bygværker (brønde) beregnes som gennemsnitsdybden, og i tilbudslisten er hver enkelt ledningsstrækning medtaget i den underpost, hvor ledningens gennemsnits-dybde er beliggende mellem underpostens dybdeintervaller. Dybden af interne vejafvandingsledninger måles fra planum og til ledningens bundløb. Dette gælder også ledninger i midterrabat uafhængigt af om der afgraves til planum eller ej. Dybden af ledninger placeret uden for vejes arealer samt tværgående op-landsledninger m.v. i vejes påfyldningsstrækninger måles fra terræn og til ledningens bundløb. Beskyttelse af tværgående ledninger under planum skal være indeholdt i enhedspriserne. Levering og indbygning af udjævningslag og støttelag skal være indeholdt i enhedsprisen. Såfremt der vælges plastrør i stedet for betonrør skal eventuelle merudgifter forårsaget af krav, som kan henføres til dette valg, f.eks. til omkringfyldningsmateriale for plastrør, være indeholdt i enhedspriserne.


Side 371


Muldarbejde ved alle dræn og lukkede ledninger skal være indeholdt i enhedsprisen. Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra ledningsgrave skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, herunder dræn. For alle drænledninger udenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filtersand, samt tilfyldning med egnet råjord skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle drænledninger indenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filter-sand, samt levering og indbygning af bundsikringsmateriale som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle fleksible ledninger, herunder alle plastledninger (ekskl. dræn) gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af ud-jævningslag, støttelag og omkringfyldning, samt tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle stive ledninger, herunder alle betonledninger gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af ud-jævningslag og støttelag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle brønde gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. Brøndes dybde måles fra overside af dæksel eller rist til bundløb i ledningen, uanset sandfang. Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra etablering af brønde skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde.


Side 372


14 12 DRÆN AF DOBBELTVÆGGEDE PLASTRØR I LANDBRUGSAREAL

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne dimensioner og dybder.

14 13 DRÆN AF DOBBELTVÆGGEDE TOPSLIDSEDE PLASTRØR I LANDBRUGSAREAL


14 16 DRÆN AF DOBBELTVÆGGEDE PLASTRØR I VEJAREAL


14 17 DRÆN AF DOBBELTVÆGGEDE TOPSLIDSEDE PLASTRØR I VEJAREAL


14 20 PLASTKLOAKRØR SN 8, Ø110 - 800 mm


14 22 PE SVEJSEDE PLASTRØR, Ø110 - 280 mm


14 23 PE SVEJSEDE PLASTRØR, Ø315 - 900 mm


14 32 BETONRØR IG/EURO NORMALRØR, Ø200 - 900 mm


14 34 BETONRØR IG/EURO NORMALRØR, Ø150 -250 mm


14 41 FRB BETON, SPECIALRØR TYPE B 150-900 mm


14 52 ANNULLERING AF LEDNINGER

Enhedsprisen omfatter alle udgifter ved annullering af ledninger, herunder levering af efterfyldningssand eller injiceringsbeton, etablering af udluftninger, slutpropper og opgravning til ledninger inkl. tilfyldning, bortskaffelse og retablering. I de angivne dybder/dimensioner.

14 53 ANNULLERING AF BRØNDE OG BYGVÆRKER


Side 373


Enhedsprisen omfatter alle udgifter ved annullering af brønde og bygværker, herunder etablering af udluftninger, slutpropper og opgravning til brønde inkl. tilfyldning, bortskaffelse og retablering. I de angivne dimensioner og dybder.

14 55 SÆRLIGE ARBEJDER

14 55 51 Linjeafvanding

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og etablering af linjeafvanding, inkl. alle nødvendige arbejder ved samling af elementer, tilslutning til nabobelægninger, forstøbte huller til rørtilslutninger m.m.

14 58 UNDERBORING/GENNEMPRESNING/TUNNELERING

Enhedsprisen omfatter alle udgifter i forbindelse med underboring/gennempresning/tunnelering af ledninger, herunder levering af foringsrør og medie-rør, udgravning og afstivning af presse- og modtagegruber, modhold, fuldsvejsning, underboring/gennempresning, injicering af mellemrum, ballastering, renspuling mv. - alt som beskrevet i SAB - Afvanding afsnit 3.9.6.

14 60 1,0 m BRØND MED SANDFANG EL. BUNDRENDE EXCL. BRØNDDÆKSEL. RØRTILSLUTN. <= 500 mm, TYPETEGNING NR. 26202 ELLER 26203

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne højder.

14 61 1,25 m BRØND MED SANDFANG EL. BUNDRENDE EXCL. BRØNDDÆKSEL. RØRTILSLUTN. <= 1000 mm, TYPETEGNING.NR. 26202 ELLER 26203


14 62 1,25 m BRØND MED STØBT BETONKAMMER EXCL. BRØNDDÆKSEL. TYPETEGNING NR. 26221

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i de angivne højder og dybder.

14 67 NEDLØBSBRØNDE

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering.

14 68 0,60 m PLASTBRØND MED SANDFANG EL. BUNDRENDE, TYPETEGNING NR: 26274


14 69 BRØNDDÆKSLER M.M.

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og montering i henhold til typetegning.


Side 374


14 75 SIKRING AF RØRINDLØB ELLER -UDLØB MED BETONPLADE OG STEN. TYPETEGN. NR. 26511, 26512, 26521 og 26523

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering i henhold til typetegning.

14 80 AFLØBSBYGVÆRK I REGNVANDS- BASSIN. (OLIEUDSKILLER). TYPETEGNING NR. 26632

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af afløbsbygværk i regnvandsbassin, med olieudskillerfunktion som dykket afløb i henhold til typetegning og som beskrevet i SAB - Afvanding, afsnit 2.5 og 3.5.

14 81 SIKRING AF RØRINDLØB ELLER -UDLØB MED BETONKASSE OG STEN. TYPETEGNING NR. 26601


14 82 SIKRING AF RØRUDLØB I REGNVANDSBASSIN MED BETONKASSE OG STEN. TYPETEGNING NR. 26603


14 83 SIKRING AF RØRINDLØB ELLER -UDLØB MED FRONTMUR OG STEN. TYPETEGNING NR. 26611


14 88 PUMPESTATIONER - Etablering af IGSS-overvågning

Posterne skal tilsammen omfatte alle nødvendige ydelser eller biydelser for opfyldelse af det samlede udbudsmateriale. Styring og samarbejde og Arbejdsplads skal være indeholdt i den samlede sum for det enkelte lb.nr. Desuden skal posterne omfatte følgende: El: - levering og montering af el-tavle forberedt for IGSS-styring (SRO) samt afkobling/fjernelse af evt. tidligere styring. - ombygning af eksisterende eller levering af nyt styreskab - alt som i øvrigt er nævnt i tilstandsvurderingens kolonne "Anbefalet løsning" Mekanisk: - etablering af rækværk, kæder, dæksler alt som nævnt i tilstandsvurderingens kolonne "Anbefalet løsning" - alt som i øvrigt er nævnt i tilstandsvurderingens kolonne "Anbefalet løsning" Adgangsforhold:


Side 375


- udskiftning eller etablering af 1 m2 fliser foran styreskab - alt som i øvrigt er nævnt i tilstandsvurderingens kolonne "Anbefalet løsning" Andet: - alt som i øvrigt er nævnt i tilstandsvurderingens kolonne "Anbefalet løsning"

14 89 SPECIALBYGVÆRKER

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af specialbrønd eller -bygværk som beskrevet i SAB - Afvanding, afsnit 2.5 og 3.5.

16 LEDNINGSARBEJDER

16 05 DIVERSE KABELRØR

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og montering af kabelrør / trækrør / foringsrør inkl. dækbånd. Længden opgøres som afstand fra midt til midt af kabelbrønde, eller evt. til fri ende af kabelrør.

16 05 41 Foringsrør 110 mm, gravedybde 0,0 - 1,0 m

Enhedsprisen skal desuden være inkl. træktråd i trækrøret, 10 mm spunden nylonsnor med en trækstyrke på min. 500 N.

16 80 FJERNELSE AF ANDRE ANLÆG

Ydelsen omfatter arbejder i forbindelse med fjernelse af nævnte anlæg inkl. afpropning, deponering samt levering af erstatningsmaterialer. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af de aktuelle fjernede anlæg.

16 80 901 Opgravning og bortskaffelse af foringsrør, 8 buntede foringsrør i samme ledningsgrav

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til opgravning, håndtering og bortskaffelse til godkendt modtager, samt efterfølgende tildækning og komprimering af ledningsrende.

18 UBUNDNE LAG

18 01 BUNDSIKRING, LEVERE OG INDBYGGE

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til levering, udlægning, regulering og komprimering samt de krævede kontroller og dokumentation af BL. Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til dynamiske responsmålinger, jf. SAB – Bundsikring af sand og grus.

18 01 901 I midterrabat


Side 376


For bundsikringsmængderne er der ikke indregnet fradrag for det volumen af TSG-materialer, der genindbygges.

18 01 902 I motorvej og ramper samt grusveje

Mængden opgjort i post 11.13.931 modregnes med 0,126 m3/m Mængden opgjort i post 11.13.932 modregnes med 0,1 m3/m2 Mængden opgjort i post 11.13.947 modregnes med 0,5 m3/m2 Mængden opgjort i post 11.13.948 modregnes med 0,1 m3/m Mængden opgjort i post 18.01.904 modregnes. For bundsikringsmængderne er der ikke indregnet fradrag for det volumen af TSG-materialer, der genindbygges.

18 01 904 Fræst TSG fra oplag på Ålsbo N at genindbygge i nødspor langs motorvej

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til læsning, transport, indbygning, komprimering, regulering mm af fræst TSG-materialer fra oplag på Ålsbo N til indbygning i nødspor omkring Ålsbo N, efter aftale med tilsyn. Alle nødvendige værnemidler i henhold til SAB-Arbejdsplads for arbejdets udførelse skal være indeholdt i prisen. Mængden opgøres efter opmåling af indbygget volumen

21 VEJBELÆGNINGER

VARMBLANDET ASFALT Enhedspriserne skal omfatte levering, udlægning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Enhedspriserne skal desuden indeholde alle udgifter til anvendelse af termografisk måling. Tilbudslistens mængder er beregnet ud fra den teoretiske bredde af kørebanen inkl. overbredder. Materialer til overbredde herudover samt til sidestøtte skal være inkluderet i enhedspriserne. Efter arbejdets afslutning skal arealet af den udførte belægning opmåles, jf. AAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2 samt 4.1.3. Delarbejder kan eventuelt opmåles efter aftale med bygherren. Arealer af nedløbsriste, brønddæksler og lignende fradrages kun, når det enkelte areal er over 2 m2. Det konstaterede forbrug til overkørsler, håndudlægning, særskilt maskinudlægning og lignende samt separat afretning/opretning afregnes efter tilbuddets enhedspriser.


Side 377


For hver belægning beregnes middelforbruget i kg/m2 på basis af vejesedler og de opmålte arealer, idet den udførte belægningsbredde sammenholdes med beskrivelsen af asfaltlagets areal, jf. bl.a. AAB afsnit 3.5. Ved stendensitet større end 2,800 Mg/m3 for GAB 0, GAB I og GAB II samt større end 2,900 Mg/m3 for ABB skal udlægningsmængden i kg/m2 uden ekstrabetaling korrigeres jf. bestemmelserne i AAB afsnit 3.4.3. Hver belægning afregnes efter tilbuddets pris for det fastsatte middelforbrug i kg/m2 omfattende samtlige ydelser samt tilbuddets reguleringspriser for mer- eller mindreforbrug. Merforbrug: Der ydes ikke betaling for merforbrug ud over tolerancer, jf. SAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2. I flerlagsbelægninger skal et merforbrug der skyldes mindreforbrug (jf. AAB afsnit 3.4.3) i et nedre lag, afregnes efter dette lags reguleringspris. Såfremt merydelsen overstiger tolerancen (jf. SAB afsnit 3.4.3) og har et sådant omfang, at forudsætninger for konditionsmæssig udførelse, afvanding og trafikafvikling ikke kan opfyldes, kan bygherren uden ekstrabetaling forlange laget fjernet eller affræset med henblik på retablering i korrekt udførelse. For afretning/opretning udført i samme arbejdsgang som udlægning af belægning kan der efter forudgående aftale med bygherren betales for merforbrug. Mindreforbrug: For manglende kompensation i en flerlagsbelægning (jf. SAB afsnit 3.4.3) og for mindreydelse i en enkeltlagsbelægning fradrages efter reguleringspris for entreprisens øverste lag med 100 % tillæg. For mindreydelser i slidlag kan bygherren efter omstændighederne forlange forlænget for mangelsansvar eller betalingsreduktion efter reguleringspris med 100 % tillæg.

21 15 STABILT GRUS (SG)

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til levering, udlægning, regulering og komprimering samt de krævede kontroller og dokumentation af SG. Afregningsmængden beregnes som indbygget nettoareal.

21 15 903 150 mm på midterrabat under PA

Fræst beton og asfalt fra indre kantbane (post 11.13.930) kan indbygges som en del af SG laget under midterrabat, og skal være indeholdt i denne post.


Side 378


Mængden opgjort i post 11.13.947 kan modregnes med 0,112 m3/m.

21 15 906 50 mm SG udlagt på TSG, på nødspor og ramper

Prisen skal indeholde tromling ved min. 6 overkørsler. Alle nødvendige værnemidler i henhold til SAB-Arbejdsplads for arbejdets udførelse skal være indeholdt i prisen.

21 20 FORSTÆRKNING

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til levering, udlægning og fastgørelse af asfaltarmering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse.

21 23 ASFALTBETON (AB)

21 23 901 Håndudlagt AB kile ved kantbjælker

I enhedsprisen skal tillige være indeholdt tilslutningsfræsningen som angivet på tegningerne.

21 29 GRUSASFALTBETON I (GAB I)

Tillægget til den teoretiske kørebanebredde jf. tegningsbilag.

21 30 GRUSASFALTBETON II (GAB II)

Tillægget til den teoretiske kørebanebredde jf. tegningsbilag.

25 BROLÆGNINGSARBEJDER

25 02 NYE GRANIT-/BETONSTEN, LEVERE OG INDBYGGE

Kantsten leveres og udføres i henhold til typetegning 25283 som kan findes i tegningsbilaget.

31 AFMÆRKNINGSMATERIEL

31 50 KANTPÆLE

31 50 03 I fundament, levere og opsætte

Inkl. levering af fundament.

31 50 901 Levering og montering af refleks monteret på midterautoværn på motorvej

Inkl. beslag.

32 AUTOVÆRN

32 01 VEJAUTOVÆRN, STÅL, ENKELTSIDET

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af enkeltsidet stålautoværn i de angivne styrkeklasser og arbejdsbredder. Nedføringer og tilbageføringer afregnes som et tillæg til normalstrækningerne.

32 01 51 Permanent autoværn H1

Arbejdsbredde for denne post er W = 4.

32 01 52 Permanent autoværn H1-Nedføring, TILLÆG


Side 379


Enhedsprisen skal indeholde samtlige udgifter til dimensionering, levering og opsætning for nedføring af autoværn.

32 01 53 Permanent autoværn H1-Tilbageføring, TILLÆG

Enhedsprisen skal indeholde samtlige udgifter til dimensionering, levering og opsætning for tilbageføring af autoværn. Arbejdsbredde for denne post er W = 4.


Arbejdsbredde for denne post er W = 3 og VI = 3.



32 01 200 Overgangsstykke

Enhedsprisen skal indeholde samtlige udgifter til dimensionering, levering og opsætning af overgangstykker.

32 01 901 Linjefundament ved UF og OF

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering og etablering af linjefundament og armering ved eksisterende fundamenter ved UF og OF.

32 01 902 Boltegruppe til sceptre

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter til levering og etablering af boltegruppe til 4 stk. bolte til autoværnssceptre.





32 09 KORTE STOLPER

Enhedspriserne omfatter alle merudgifter til levering og etablering af korte stolper i de angivne dybder til stålautoværn inkl. etablering af betonfundament.

32 50 BROAUTOVÆRN

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af broautoværn i de angivne styrkeklasser og arbejdsbredder.

32 50 71 Broautoværn H2


32 50 75 Broautoværn H2



Side 380


32 80 EFTERGIVELIGE AUTOVÆRNSENDER

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af eftergivelige autoværnsender i de angivne styrkeklasser og placeringsklasser.

34 HEGN

34 02 PADDEHEGN I STÅL

34 02 01 Levering og opsætning af paddehegn på eksisterende autoværn

Prisen omfatter levering og montering af paddehegn på bagsiden af autoværnsstolper, inklusiv alle nødvendige biydelser, herunder regulering af terræn.

34 02 10 Tilslutning af paddehegn til bro eller faunarør

Prisen omfatter tilslutning til bro eller faunarør inklusiv tilpasning og fastgørelse.

34 02 11 Afslutning af paddehegn med U-stykke

Prisen omfatter levering og montering af U-stykke på paddehegn på autoværn og fritstående inklusiv alle biydelser herunder regulering terræn.

34 04 MIDLERTIDIGT PADDEHEGN

34 04 01 Levering, opsætning, vedligeholdelse og nedtagning samt bortskaffelse af midlertidigt paddehegn

Prisen omfatter levering, opsætning og vedligeholdelse, så hegnet altid er funktionsdygtigt samt nedtagning og bortskaffelse inklusiv alle nødvendige biydelser herunder regulering af terræn. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af det udførte arbejde.

34 11 VILDTHEGN PÅ JERNSTOLPER

34 11 50 Eksisterende vildthegn at rydde og bortskaffe

Prisen omfatter alle ydelser ved fjernelse af alle dele af eksisterende vildthegn. Prisen skal dække rydning af bevoksning i fornødent omfang, nedtagning og bortskaffelse af skovhegn samt optagning og bortskaffelse af stolper inklusive eventuelt omstøbt beton samt opfyldning af stolpehuller med sand. Prisen skal endvidere omfatte bortskaffelse af alle materialer fremkommet ved ovenstående.

34 11 901 Etablering af midlertidigt vildthegn, H = 1,80 m

Enhedsprisen skal indeholde alle ydelser i forbindelse med levering og opsætning af stolper og skovhegn inklusiv alle nødvendige biydelser i forbindelse hermed, herunder strammetråde, strammere samt mindre regulering af terræn og rydning i hegnslinjen for eventuelle træer, buske, ukrudt og afgrøde. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af det udførte arbejde.


Side 381


38 KØREBANEAFMÆRKNING

38 21 HVID KØREBANEAFMÆRKNING, PLAN MED LANG HOLDBARHED

Linjeafmærkning er opgjort som netto udlagt enkelt linje uden mellemrum målt i enheden meter. Fladeafmærkning, fodgængerfelter, spærreflader m.fl. er opgjort i udlagt nettomængde målt i m2. Kantbegrænsningslinjerne ved spærreflader afregnes som de linjer der føre frem til spærrefladen. Pile og symboler o.l er opgjort i antal tegn.

61 BROBELÆGNINGER

Ydelsen skal omfatte levering, klæbning, udlægning og komprimering samt øvrigt nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Alle udgifter i forbindelse med højderegulering af dæksler og riste samt undersøgelse for skjulte dæksler og lignende skal således være inkluderet. Mængden fastsættes ud fra den synlige overflade inkl. dels de på tegningerne viste og i SAB yderligere specificerede afslutninger ved broenderne og vederlagenes afslutning, dels de på tegningerne viste variationer i tykkelse i vand-rendeområder. Arealer af nedløbsriste, brønddæksler, dilatationsfugekonstruktioner og lignende fradrages kun, såfremt det enkelte areal er over 2 m2.

61 10 STENFYLDT FUGEMASSE

Enhedsprisen skal indeholde nødvendig forskalling, lister, skæring, klæbebrydende lag, fugebundfyldning og indlæg m.v. Skæring af evt. revneanviser skal også være indeholdt.

61 11 FUGEMASSER

Ydelsen omfatter etablering af fugeudsparing, rensning, primning og fugning.

70 DIVERSE BRO- OG BETONARBEJDER

70 01 DIVERSE BROARBEJDER

70 01 901 Arbejder på bro 65, st. 182.200, i henhold til tegning 4047-9010

Prisen skal indeholde alle arbejder beskrevet på tegning 4047-9010 undtaget: - ny bitumenfuge langs kantbjælke (Indgår i 61.11.11) - stenfyldte fuger (indgår i 61.10.01 og 61.10.02) - AB8t (indeholdt i 21.23.902) - slidlag (indeholdt i 21.24.901) Disse arbejder er indeholdt i andre poster.

TILLÆGSPOSTER



Side 382


Alle ydelser nødvendige for etablering af færdselsregulerende foranstaltninger, herunder i forbindelse med entreprenørens levering og afhentning af materiel og materialer samt afspærring, som er nødvendig for at etablere de færdselsregulerende foranstaltninger - afregnes ikke særskilt, men skal være indeholdt i ydelserne for de respektive arbejder for brug af pågældende materiel/materialer. For samtlige ydelser - der ikke afregnes efter en tidsenhed - skal enhedsprisen dække hele perioden, hvor ydelsen benyttes på den aktuelle lokalitet.

1002 10 AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER PÅ MOTORVEJE

Betegnelsen refererer til Vejregelhåndbogen. Afregningsmængden bestemmes, vedr. lån af et kørespor, ved optælling af de døgn, der er brugt en M-opstilling, udenfor spærretiden, til fx etablering/fjernelse af kørebaneafstribning, etablering af arbejdsområde m.v.

1011 JORDARBEJDER

1011 32 JORD AFGRAVNING OG UDSÆTNING

Mængden er beregnet på grundlag af fotogrammetrisk opmåling suppleret med konkret opmåling. Det teoretiske volumen for afgravet jord udregnes som voluminet mellem færdig råjordsoverflade og terræn efter evt. muldafrømning. Beregningerne er udført af edb-programmer samt ud fra optegnede tværsnit. I tilbudslistens mængder er ikke medregnet jord fra dræn- og ledningsgrave. Tilbudslistens enhedspris skal indeholde opgravning, sortering, transport og udsætning af materialer uegnet til indbygning.



1011 39 FORURENET JORD

Enhedsprisen skal indeholde sortering af jord ved afgravning. Transporten skal ske til den i SAB Jordarbejder afsnit 7 angivne adresse. Bygherre afholder udgifter til jordmodtager (inkl. evt. afgift).


Se TAG-tekst for hovedpost 14.

1014 91 GRUNDVANDSSÆNKNING

1014 91 05 Tillæg for gruskastning af spidser

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til levering og indbygning.


Side 383


1014 91 21 Nedsætning og optagning af anlæg med 25 sugespidser

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til etablering, herunder transport til og fra arbejdsstedet, tilrigning, nedskylning af spidser, og afmontering/nedtagning.

1014 91 22 Leje og drift af sugespidsanlæg med i alt 25 sugespidser

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til leje og drift, herunder energiforsyning, pasning og vedligeholdelse.

1018 UBUNDNE LAG



1018 01 910 Sænkning af bundsandsniveau før udlægning af fræst TSG

Prisen skal indeholde 4 ekstra nivellementspunkter pr. tværsnit.

1021 VEJBELÆGNINGER

Se TAG-tekst for hovedpost 21.

1021 15 STABILT GRUS (SG)


1021 15 910 250 mm SG i 1 m bredde langs nødspor

Entreprenør kan vælge at udlægge 1 m ekstra SG ved fremtidigt nødspor af hensyn til interne køreveje.

1093 MATERIELLEJE PRISER

Enhedspriserne skal omfatte alle ydelser til materiel og skal være totale priser, inkl. alle udgifter til fører, betjening, flytning, transport, energi, regelmæssig kontrol og service, vedligeholdelse mv., inkl. alle tillæg.

TAG 4047.200 BRO 71 – 03886 UF AF EJBYVEJ

Side 384

TAG – BRO 71 / 03886- EJBYVEJ

HP PO UP Tekst – Bro 71 / 03886 - EJBYVEJ

01 ARBEJDSPLADS

01 01 ARBEJDSPLADS


Tilbudslistens faste sum skal indeholde alle udgifter til etablering, drift, ryddeligholdelse og fjernelse af arbejdsplads med tilhørende stationært materiel og installationer m.v., herunder adgangs- og arbejdsveje samt til nødvendige generelle interimsforanstaltninger, afværgeforanstaltninger, håndtering af bygherreleverancer og til retablering af arbejdsområdet efter arbejdets afslutning. Den faste sum skal omfatte alle de i SB, SAB - Styring og samarbejde og SAB - Arbejdsplads anførte ydelser eller biydelser i det omfang, de pågældende ydelser ikke er indeholdt i øvrige poster og underposter. Den faste sum udbetales efter følgende regler: 40% udbetales når arbejdspladsen er etableret og det nødvendige materiel til gennemførelse af entreprisen er på pladsen. Endvidere skal følgende materiale foreligge og være accepteret af tilsynet: - Kvalitets- og miljøplan - Beredskabsplan - Bidrag til plan for sikkerhed og sundhed - Arbejdsplan 40% løbende i lige store månedlige rater i hele anlægsperioden. 20% når rømning af arbejdspladsen er afsluttet. Endvidere skal al dokumentation og "Som udført" materiale fra entreprenøren være overdraget til bygherren og godkendt af tilsynet.

03 NEDRIVNINGSARBEJDER

03 02 NEDRIVNING AF BRO

03 02 904 Miljøsanering af fugtisolering på brodæk

Omfatter alle til miljøsaneringen hørende miljø- og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger inkl. transport og affaldsgebyr.

11 JORDARBEJDER

11 11 RYDNING

Den faste sum skal indeholde alle udgifter ved nødvendig

TAG 4047.200 BRO 71 / 03886 – UF AF EJBYVEJ

Side 385


rydning inkl. bortskaffelse til godkendt modtager, som beskrevet i AAB og SAB – Jordarbejder, afsnit 2.1 samt nødvendige ydelser for arbejdets udførelse inkl. fjernelse af træstød.


11 13 14 Asfalt, opbrydning og bortskaffelse, t > 0,1 m

Tykkelse af asfalt skal forventes at være op til 0,4 meter i tykkelse.

11 13 938 Rillefræsning, b = 0,20 m, 0,20 < d < 0,30

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til anstilling og fræsning samt bortskaffelse af det affræsede materiale.




For alle opgivne ledninger gælder, at afregningsmængderne er fastsat som afstanden fra brøndmidte til brøndmidte målt på tegninger langs ledningen i hele meter (afrundet). Hvor en ledning ikke afsluttes i brønd måles til ledningsende. Ledningsdybder for de enkelte ledningsstrækninger mellem to bygværker (brønde) beregnes som gennemsnitsdybden, og i tilbudslisten er hver enkelt ledningsstrækning medtaget i den underpost, hvor ledningens gennemsnits-dybde er beliggende mellem underpostens dybdeintervaller. Dybden af interne vejafvandingsledninger måles fra planum og til ledningens bundløb. Dette gælder også ledninger i midterrabat uafhængigt af om der afgraves til planum eller ej. Dybden af ledninger placeret uden for vejes arealer samt tværgående op-landsledninger m.v. i vejes påfyldningsstrækninger måles fra terræn og til ledningens bundløb. Beskyttelse af tværgående ledninger under planum skal være indeholdt i enhedspriserne. Levering og indbygning af udjævningslag og støttelag skal være indeholdt i enhedsprisen. Såfremt der vælges plastrør i stedet for betonrør, skal eventuelle merudgifter forårsaget af krav, som kan henføres til dette valg,


Side 386


f.eks. til omkringfyldningsmateriale for plastrør, være indeholdt i enhedspriserne. Muldarbejde ved alle dræn og lukkede ledninger skal være indeholdt i enhedsprisen. Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra ledningsgrave skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, herunder dræn. For alle drænledninger udenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filtersand, samt tilfyldning med egnet råjord skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle drænledninger indenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filter-sand, samt levering og indbygning af bundsikringsmateriale som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle fleksible ledninger, herunder alle plastledninger (ekskl. dræn) gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af ud-jævningslag, støttelag og omkringfyldning, samt tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle stive ledninger, herunder alle betonledninger gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af ud-jævningslag og støttelag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle brønde gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. Brøndes dybde måles fra overside af dæksel eller rist til bundløb i ledningen, uanset sandfang.


Side 387


Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra etablering af brønde skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde.

14 90 TØRHOLDELSE

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til leje og drift af pumper, herunder transport til og fra arbejdsstedet, tilrigning, energiforsyning, opstilling, drift, pasning, vedligeholdelse og afmontering. Enhedspriserne omfatter tillige etablering og vedligeholdelse af nødvendig pumpesump. Den angivne kapacitet for spildevands- og lænsepumper gælder for min. løftehøjde på 5 m. Afregningsmængden for spildevands- og lænsepumper er den faktisk medgåede tid, dog min. 10 døgn for hver nødvendig opstilling mm. af pumpen. Afregningsmængden for dykpumper er den faktiske medgåede driftstid.

14 90 901 Interimsafvanding

Den faste sum skal indeholde samtlige udgifter til levering, drift og fjernelse af et intermistisk afvandingssystem til hindring af overflade vand fra tilstødende veje jf. SAB – Afvanding.

18 UBUNDNE LAG



21 VEJBELÆGNINGER

VARMBLANDET ASFALT Enhedspriserne skal omfatte levering, udlægning og komprimering samt øvrige nødvendige ydelser for arbejdets udførelse. Enhedspriserne skal desuden indeholde alle udgifter til anvendelse af termografisk måling. Tilbudslistens mængder er beregnet ud fra den teoretiske bredde af kørebanen inkl. overbredder. Materialer til overbredde herudover samt til sidestøtte skal være inkluderet i enhedspriserne. Efter arbejdets afslutning skal arealet af den udførte belægning opmåles, jf. AAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2 samt 4.1.3. Delarbejder kan eventuelt opmåles efter aftale med bygherren. Arealer af nedløbsriste, brønddæksler og lignende fradrages kun, når det enkelte areal er over 2 m2.


Side 388


Det konstaterede forbrug til overkørsler, håndudlægning, særskilt maskinudlægning og lignende samt separat afretning/opretning afregnes efter tilbuddets enhedspriser. For hver belægning beregnes middelforbruget i kg/m2 på basis af vejesedler og de opmålte arealer, idet den udførte belægningsbredde sammenholdes med beskrivelsen af asfaltlagets areal, jf. bl.a. AAB afsnit 3.5. Ved stendensitet større end 2,800 Mg/m3 for GAB 0, GAB I og GAB II samt større end 2,900 Mg/m3 for ABB skal udlægningsmængden i kg/m2 uden ekstrabetaling korrigeres jf. bestemmelserne i AAB afsnit 3.4.3. Hver belægning afregnes efter tilbuddets pris for det fastsatte middelforbrug i kg/m2 omfattende samtlige ydelser samt tilbuddets reguleringspriser for mer- eller mindreforbrug. Merforbrug: Der ydes ikke betaling for merforbrug ud over tolerancer, jf. SAB afsnittene 3.4.3 og 3.5.2. I flerlagsbelægninger skal et merforbrug der skyldes mindreforbrug (jf. AAB afsnit 3.4.3) i et nedre lag, afregnes efter dette lags reguleringspris. Såfremt merydelsen overstiger tolerancen (jf. SAB afsnit 3.4.3) og har et sådant omfang, at forudsætninger for konditionsmæssig udførelse, afvanding og trafikafvikling ikke kan opfyldes, kan bygherren uden ekstrabetaling forlange laget fjernet eller affræset med henblik på retablering i korrekt udførelse. For afretning/opretning udført i samme arbejdsgang som udlægning af belægning kan der efter forudgående aftale med bygherren betales for merforbrug. Mindreforbrug: For manglende kompensation i en flerlagsbelægning (jf. SAB afsnit 3.4.3) og for mindreydelse i en enkeltlagsbelægning fradrages efter reguleringspris for entreprisens øverste lag med 100 % tillæg. For mindreydelser i slidlag kan bygherren efter omstændighederne forlange forlænget for mangelsansvar eller betalingsreduktion efter reguleringspris med 100 % tillæg.

21 15 STABILT GRUS


54 FUNDERING

54 02 TØRHOLDELSE OG GRUNDVANDSSÆNKNING

54 01 10 Tørholdelse

Tilbudslistens faste sum skal omfatte udgifterne til tørholdelse af samtlige byggegruber, herunder etablering af evt. drænrender, i


Side 389


øvrigt alt som måtte være udover det i eventuelle underposter beskrevne.

54 06 SPUNS

54 06 901 Design, levering og etablering af midlertidige interimsvægge

Den faste sum skal indeholde samtlige udgifter i forbindelse med dimensionering, levering og etablering af midlertidige interimsafstivninger, mellem udførselsetaper af brostrækningen. Såfremt midlertidige afstivninger er nødvendige, skal disse ligeledes være indeholdt i prisen. Entreprenøren skal påregne at spuns og eventuelle afstivninger, skal fjernes efter endt arbejde, hvorfor samtlige anstillinger i forbindelse med etablering i flere etaper og fjernelse skal være indeholdt i prisen.

55 STILLADS OG FORM

Enhedspriserne omfatter samtlige ydelser i forbindelse med etableringen af form inkl. understøtning, stillads, funderingsforanstaltninger, overfladebehandlingsmidler m.v. og inkl. delenes senere nedtagning og fjernelse. For de konstruktionsdele, hvor stillads ikke er specielt omtalt, skal udgifter til stillads være inkluderet i formprisen. Priserne for typestillads skal inkludere udgift til leverandørens særlige sagkyndiges kontrol af færdig opstilling. Priserne skal inkludere udgifter til udsparinger og indstøbninger m.m., herunder levering af indstøbte dele, for så vidt disse ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykkeligt er undtagne, jf. AAB afsnit 5.3.2.4. Mængderne er fastsat som de teoretiske betonberøringsarealer, inkl. fugeflader, men ekskl. de på tegningerne viste støbeskel (ved knasfuger og fuger med mellemlæg medregnes fugefladen én gang). Flader der i henhold til projektet støbes mod jord (eller renselag), er ikke medregnet i mængden. Hvor små arealer af synlige vægge m.v. er dækket med jord eller belægning, er disse arealer medregnet under posterne for synlig form, jf. det i SAB, afsnit 5.3.2 anførte. Enhedspriserne skal indeholde entreprenørens eventuelle udgifter ved tabtgået form. Beløbene vil for hver konstruktionsdel for sig blive udbetalt med 75%, når stillads og form er opstillet og synet uden bemærkninger og 25% efter nedtagning og fjernelse.

55 60 AFSKÆRMNINGER

55 60 901 Afskærmning mod trafik

Sumposten skal indeholde samtlig udgifter til dimensionering, etablering, drift, flytning i etaper og nedtagning af tætskærm mod eksisterende trafik. Højde af tætskærm over kørebane areal minimum 1800 mm.

58 BETON

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med planlægning, levering, udstøbning, klargøring af evt. støbeskel, bearbejdning og afretning samt kontrol.


Side 390


Enhedspriserne skal inkludere alle udgifter til efterbehandling jf. AAB og SAB afsnit 8.3.9, idet entreprenøren på basis af temperaturberegninger skal påregne, at det i hærdeforløbet er nødvendigt enten enkeltvis eller i kombination at anvende beton med styret udstøbningstemperatur, isolering af udstøbt beton ved anbringelse af tildækning eller isolering på formdele og/eller betonoverflader, isolering af tidligere udstøbt beton, forlænget formperiode ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til styrkekrav ved afformning samt vind- og solafskærmning af støbeområder. Bortset fra temperaturregulering ved opvarmning eller afkøling, som afregnes separat under underpost 8.9.11 - .25 skal enhedspriserne endvidere inkludere udgifterne til de i AAB og SAB afsnit 8.4.11 anførte foranstaltninger, jf. dog afsnit 14. Arbejdsstilladser til betonreparationer skal medregnes under post 1.1. Klargøring af betonoverflader for påføring af klæbede/svejsede fugtisoleringsprodukter afregnes under post 10.1.1 og 10.1.2. Mængderne er beregnet ud fra tegningerne som det teoretiske betonvolumen, idet volumen af armering og plastrør dog ikke er fratrukket. Enhedspriserne skal inkludere udgifterne til tilstøbninger af udsparinger og understopninger m.v. for rækværker, master, autoværn, beslag, lejer m.v. Ydelserne skal tillige inkludere nødvendige stilladser, for så vidt disse ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykkeligt er undtagne. Mængderne er beregnet ud fra tegningerne som det teoretiske betonvolumen.

58 04 BETON I BRODÆK

58 04 02 Beskyttelsesbeton

Ydelsen skal omfatte armering, eventuelle ankre eller stød-jern, forskalling samt efterbehandling af overfladen på beskyttelsesbeton til fugtisolering type I, jf. AAB afsnit 10.

58 12 KUNSTSTOFMODIFICERET CEMENTMØRTEL

58 12 901 Specialmørtelreparation, lodret flade, t = 0-20 mm, levering og udlægning

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med afretning af betonoverflader med mørtel, herunder evt form. Nedbrydning og rengøring af betonoverflader afregnes efter underposterne 63.11.xxx Arealer opmåles ved opdeling i mindre delarealer, hvor hvert delareal opmåles som arealet af det mindste rektangel - dog minimum sidelængde 100 mm - som omskriver reparationen, dog min. 0,25 m2. Ved kanter opmåles arealer som de udfoldede arealer.

58 12 902 Specialmørtelreparation, o.s. brodæk, t = 0-20 mm, levering og udlægning


Side 391


Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med afretning af betonoverflader med mørtel. Nedbrydning og rengøring af betonoverflader afregnes efter underposterne 63.11.xxx Arealer opmåles ved opdeling i mindre delarealer, hvor hvert delareal opmåles som arealet af det mindste rektangel - dog minimum sidelængde 100 mm - som omskriver reparationen, dog min. 0,25 m2. Ved kanter opmåles arealer som de udfoldede arealer.





60 FUGTISOLERING

Mængden af fugtisoleringslag er fastsat som arealet af de udfoldede overflader - inkl. eventuelle etapegrænser. Ydelsen skal omfatte samtlige udgifter til levering og udførelse af fugtisolering inkl. grunding, tilslutninger til kantbjælker, brønde, dryprør, broender og inkl. klæbebitumen/evt. strygning med polymerbitumenopløsning samt klæbning/svejsning af fugtisoleringen, idet klargøring af betonoverfladen dog afregnes under post 60.1 og inddækning med klemskinne afregnes under post 60.7 Ydelsen skal desuden indeholde de viste ekstra lag langs tilslutninger til kantbjælker.

60 01 KLARGØRING AF BETONOVERFLADER


Side 392


Ydelsen omfatter klargøring af betonoverfladen med mekanisk afrensning til renhed og ruhed krævet for efterfølgende grunding for fugtisolering.

60 01 03 Klargøring af betonoverflader ved skrabespartling med kunststofmørtel

Enhedsprisen skal dække alle udgifter til levering, blanding, primning og påføring. Udgifter til rengøring og klargøring af betonoverflader skal være indeholdt i post 60.01.01.

60 07 INDDÆKNINGER

60 07 01 Klemskinne

Ydelsen omfatter levering og montering af klemskinner med ankre for fastgørelse samt evt. skæring og fugning af rille som vist på tegninger.

60 11 ANDEN FUGTISOLERING

60 11 902 Kunststofbaseret fugtisolering, type Vc, ekskl. beskyttelsesbeton

Broen er projekteret med type I fugtisolering, men entreprenøren kan tilbyde type Vc kunststofbaseret fugtisolering. I det tilfælde at kunststofbaseret Vc tilbydes skal post 60.05.01 og 60.07.01 sættes til nul kroner. Såfremt der tilbydes fugtisolering, type I, skal post 60.11.902 sættes til nul kroner. Det er således kun den ene type fugtisolering der kan komme til udførelse.

61 BROBELÆGNINGER


61 11 FUGEMASSER

Ydelsen omfatter etablering af fugeudsparing, rensning, primning og fugning.

63 ANDRE BROARBEJDER

63 07 BEHANDLING AF BETONOVERFLADER

Ved sandblæsning skal enhedsprisen omfatte alle udgifter til sandblæsning samt til overholdelse af kravene i SAB afsnit 1.8 og 1.10. Sandblæsning af brodæk os. omfatter ikke de i post 10 omfattede ydelser vedrørende klargøring af brodæk. Eventuel sandblæsning i forbindelse med klargøring af støbe-skel i nystøbt beton jf. AAB 8.3.5 skal indeholdes i post 68. Lavtryksspuling omfatter afrensning af overflader ved trykspuling ved mindre end 800 bar.

63 10 OPBRYDNINGSARBEJDER


Side 393


Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til opbrydning og fuldstændig fjernelse af opbrudte materialer, herunder transport og deponeringsudgifter m.v. samt henlæggelse i depot af genanvendelige materialer. Beskyttelse af samtlige tilstødende konstruktioner herunder også belægninger skal endvidere være indeholdt. Eventuel beskyttelsesbeton henregnes i denne forbindelse til brobelægningen. Drænlag henregnes ligeledes til brobelægningen. Eventuelt damptryksudligningslag under mastixisolering henregnes til fugtisolering.

63 10 903 Opbrydning og bortskaffelse af eksisterende beskyttelsesbeton

Enhedsprisen omfatter samtlige ydelser til fjernelse af eksisterende beskyttelsesbeton.

63 11 NEDBRYDNINGS-, BEHUGNINGS- OG AFRENSNINGSARBEJDER

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til nedbrydning, rengøring af betonoverflader og fuldstændig fjernelse af nedbrudte materialer m.v., herunder transport og deponeringsudgifter m.v. samt henlæggelse i depot af genanvendelige materialer. Beskyttelse af samtlige tilstødende konstruktioner herunder også belægninger skal endvidere være indeholdt. Rengøring ved slyngrensning, sandblæsning, sandsvirpning og høj- eller lavtryksspuling afregnes dog separat under underposterne 13.7.11.94. Arealer opmåles ved opdeling i delarealer, hvor hvert del-areal opmåles som arealet af det mindste rektangel - dog minimum sidelængde 100 mm -, som omskriver det behuggede areal, dog min. 0,25 m2. Ved kanter opmåles arealer som de udfoldede arealer. Dybden findes som middeltal af 5 målinger jævnt fordelt over det behuggede areal, dog mindst en måling pr. m2. Ved behugning på fræsede flader måles dybden fra den fræsede overflade. Højtryksspuling omfatter afrensning/nedbrydning ved højtryksspuling ved mere end 800 bar.

63 11 61 Finfræsning af o.s. brodæk, t= 0-5 mm

Fræsning der efterlader o.s. brodæk med en overfladeruhed egnet som underlag for en fugtisolering - evt. i kombination ved at anvende en skrabespartling som grunder for fugt-isoleringen. Linieafstanden bør være maks. 6 mm og dybden af fræsesporene maks. 2-3 mm. Den henvises tillige til de generelle bestemmelser anført ovenfor under underpost 13.11.11 - 13.11.66.

TAG 4047.200 BRO 73.10 – 26131 UF AF GREMMELØKKE Å

Side 394

TAG – BRO 73.10 / 26131 – GREMMELØKKE Å

HP PO UP Tekst – Bro 73.10 / 26131 – GREMMELØKKE Å

01 ARBEJDSPLADS

01 01 ARBEJDSPLADS


Tilbudslistens faste sum skal indeholde alle udgifter til etablering, drift, ryddeligholdelse og fjernelse af arbejdsplads med tilhørende stationært materiel og installationer m.v., herunder adgangs- og arbejdsveje samt til nødvendige generelle interimsforanstaltninger, afværgeforanstaltninger, håndtering af bygherreleverancer og til retablering af arbejdsområdet efter arbejdets afslutning. Den faste sum skal omfatte alle de i SB, SAB - Styring og samarbejde og SAB - Arbejdsplads anførte ydelser eller biydelser i det omfang, de pågældende ydelser ikke er indeholdt i øvrige poster og underposter. Den faste sum udbetales efter følgende regler: 40% udbetales når arbejdspladsen er etableret og det nødvendige materiel til gennemførelse af entreprisen er på pladsen. Endvidere skal følgende materiale foreligge og være accepteret af tilsynet: - Kvalitets- og miljøplan - Beredskabsplan - Bidrag til plan for sikkerhed og sundhed - Arbejdsplan 40% løbende i lige store månedlige rater i hele anlægsperioden. 20% når rømning af arbejdspladsen er afsluttet. Endvidere skal al dokumentation og "Som udført" materiale fra entreprenøren være overdraget til bygherren og godkendt af tilsynet.

01 01 10 Sikring af fikspunkt

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til sikring af fikspunkt (afsætningspunkt) med ø100 cm betonbrøndring. Omfatter levering, montering og efter endt brug bortskaffelse af betonbrøndring.

01 01 15 Afpropning af filtersatte boringer

Enhedsprisen omfatter alle udgifter til afpropning som beskrevet i SAB - Arbejdsplads afsnit 8.

01 10 LABORATORIEFACALITETER

01 10 01 Laboratoriefaciliteter generelt


Side 395


Omfatter alle udgifter til levering, etablering, drift og afrigning af laboratoriefaciliteter som anført i SAB.



03 02 901 Partiel nedrivning af bro 73

Den faste sum skal indeholde samtlige ydelser til partiel nedrivning og fjernelse af bygværk som beskrevet i SAB.

11 JORDARBEJDER

11 11 RYDNING

Den faste sum skal indeholde alle udgifter ved nødvendig rydning inkl. bortskaffelse til godkendt modtager, som beskrevet i AAB og SAB – Jordarbejder, afsnit 2.1 samt nødvendige ydelser for arbejdets udførelse inkl. fjernelse af træstød.


11 13 14 Asfalt, opbrydning og bortskaffelse, t > 0,1 m

Tykkelse af asfalt skal forventes at være op til 0,4 meter i tykkelse.

11 13 938 Rillefræsning, b = 0,20 m, 0,20 < d < 0,30

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til anstilling og fræsning samt bortskaffelse af det affræsede materiale.






For alle opgivne ledninger gælder, at afregningsmængderne er fastsat som afstanden fra brøndmidte til brøndmidte målt på tegninger langs ledningen i hele meter (afrundet). Hvor en ledning ikke afsluttes i brønd måles til ledningsende. Ledningsdybder for de enkelte ledningsstrækninger mellem to bygværker (brønde) beregnes som gennemsnitsdybden, og i tilbudslisten er hver enkelt ledningsstrækning medtaget i den underpost, hvor ledningens gennemsnits-dybde er beliggende mellem underpostens dybdeintervaller. Dybden af interne vejafvandingsledninger måles fra planum og til ledningens bundløb. Dette gælder også ledninger i midterrabat uafhængigt af om der afgraves til planum eller ej.


Side 396


Dybden af ledninger placeret uden for vejes arealer samt tværgående op-landsledninger m.v. i vejes påfyldningsstrækninger måles fra terræn og til ledningens bundløb. Beskyttelse af tværgående ledninger under planum skal være indeholdt i enhedspriserne. Levering og indbygning af udjævningslag og støttelag skal være indeholdt i enhedsprisen. Såfremt der vælges plastrør i stedet for betonrør skal eventuelle merudgifter forårsaget af krav, som kan henføres til dette valg, f.eks. til omkringfyldningsmateriale for plastrør, være indeholdt i enhedspriserne. Muldarbejde ved alle dræn og lukkede ledninger skal være indeholdt i enhedsprisen. Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra ledningsgrave skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, herunder dræn. For alle drænledninger udenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filtersand, samt tilfyldning med egnet råjord skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle drænledninger indenfor vejens areal gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af filter-sand, samt levering og indbygning af bundsikringsmateriale som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for drænledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle fleksible ledninger, herunder alle plastledninger (ekskl. dræn) gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af ud-jævningslag, støttelag og omkringfyldning, samt tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. For alle stive ledninger, herunder alle betonledninger gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af ud-jævningslag og støttelag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for ledninger, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL.


Side 397


For alle brønde gælder følgende: Opgravning, henlægning af materiale i depot, levering og indbygning af udjævningslag, samt omkringfyldning og tilfyldning med egnet råjord som beskrevet i AAB og SAB skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde, med mindre andet fremgår af SAB, TAG eller TBL. Brøndes dybde måles fra overside af dæksel eller rist til bundløb i ledningen, uanset sandfang. Indbygning eller udsætning af eventuel overskudsjord fra etablering af brønde skal være indeholdt i enhedsprisen for brønde.

14 90 TØRHOLDELSE

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til leje og drift af pumper, herunder transport til og fra arbejdsstedet, tilrigning, energiforsyning, opstilling, drift, pasning, vedligeholdelse og afmontering. Enhedspriserne omfatter tillige etablering og vedligeholdelse af nødvendig pumpesump. Den angivne kapacitet for spildevands- og lænsepumper gælder for min. løftehøjde på 5 m. Afregningsmængden for spildevands- og lænsepumper er den faktisk medgåede tid, dog min. 10 døgn for hver nødvendig opstilling mm. af pumpen. Afregningsmængden for dykpumper er den faktiske medgåede driftstid.

14 90 901 Interimsafvanding

Den faste sum skal indeholde samtlige udgifter til levering, drift og fjernelse af et intermistisk afvandingssystem til hindring af overflade vand fra tilstødende veje jf. SAB – Afvanding.

18 UBUNDNE LAG



25 BROLÆGNINGSARBEJDER

25 04 NYE FLISER, LEVERE OG INDBYGGE

25 04 901 Kørebanefliser på højkant ved broender

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ifm. etablering af fliser ved broender herunder levering, sætning samt beton til fastgørelse m.m.

32 AUTOVÆRN

32 50 BROAUTOVÆRN

Enhedspriserne omfatter alle udgifter til levering og etablering af broautoværn i de angivne styrkeklasser og arbejdsbredder.


Side 398


32 50 902 Levering og montering af nyt CE-godkendt broautoværn uden rækværksfunktion

Enhedsprisen indeholder alle udgifter til fremstilling, levering og montage af broautoværn og ankerarrangementer til scepterne, samt betonfundamenter ved broender. Mængden fastsættes som den teoretiske længde målt mellem yderscepternes midterlinier.

54 FUNDERING


54 02 10 Tørholdelse

Tilbudslistens faste sum skal omfatte udgifterne til tørholdelse af samtlige byggegruber, herunder etablering af evt. drænrender, i øvrigt alt som måtte være udover det i eventuelle underposter beskrevne.

54 02 901 Midlertidige aflastningsboringer, ø200mm, dybde max 10m

Enhedsprisen indeholder samtlige ydelser til levering, etablering, fjernelse og retablering.

54 03 FUNDERINGSBETON

54 03 900 Renselag t=50mm

Ydelsen indbefatter udgravning og fjernelse af jord, komprimering i henhold til SAB, levering og udførelse af renselag af beton. Mængden er opgjort svarende til den teoretiske flade f.eks. underside sætningsplade.

54 03 901 Renselag t=100mm

Ydelsen indbefatter udgravning og fjernelse af jord, komprimering i henhold til SAB, levering og udførelse af renselag af beton. Mængden er opgjort svarende til den teoretiske flade f.eks. underside af hammer/broende.

54 03 902 Etablering af Ø200 huller i bund af betontrug

Ydelsen omfatter skæring af Ø200 hul i betontrug, fjernelse af renselag og grusmaterialer. Herunder alle nødvendige ydelser til håndtering af vand i vandløbet i forbindelse med arbejets udførelse. Levering og montering og vibrering af sten som slidsrøret fyldes med, samt levering og montering slidserøret er indeholdt i ydelsen.

54 04 RAMMEDE PÆLE/PÆLEFUNDERING

54 04 01 Anstilling for ramning af pæle

Den faste sum skal indbefatte alle nødvendige anstillinger for udførelse af opgaven samt transport og leje af rammegrej og fornøden transport inden for arbejdsområdet. Arbejdet udføres i 3 etaper og 1/3 af sumposten udbetales efter hver etape.

54 04 901 Ramning af 400x400 mm pæle (koblede), 20-30m

Enhedspriserne skal inkludere samtlige ydelser i forbindelse med pælefunderingens udførelse (herunder armering, støbning og levering af pæle, etc.) og skal være gældende for såvel lodpæle som skråpæle. Eventuelle stød inden for de på TBL angivne pælelængder skal ligeledes være inkluderet. Mængden er den teoretisk nødvendige længde, Overlængder, som entreprenøren


Side 399


finder påkrævet af hensyn til ramning, renhugning m.v., skal være indeholdt i enhedsprisen. Udgifter til nødvendig kobling skal være indeholdt i prisen. Det bemærkes at arbejdet udføres i 3 etaper.

54 04 902 Kapning af pæle

Enhedsprisen omfatter kapning af pæle 50 mm over us. betonhammer. Prisen skal indeholde kapning, blotlægning af armering, samt fjernelse af betonaffald efter endt arbejde. Alle udgifter i forbindelse med arbejdet skal være indehold til prisen.

54 06 SPUNS

54 06 901 Design, levering og etablering af midlertidige interimsvægge

Den faste sum skal indeholde samtlige udgifter i forbindelse med dimensionering, levering og etablering af midlertidige interimsafstivninger, mellem udførselsetaper af brostrækningen. Såfremt midlertidige afstivninger er nødvendige, skal disse ligeledes være indeholdt i prisen. Entreprenøren skal påregne at spuns og eventuelle afstivninger, skal fjernes efter endt arbejde, hvorfor samtlige anstillinger i forbindelse med etablering i flere etaper og fjernelse skal være indeholdt i prisen.

54 06 902 Anstilling for etablering af spuns

Den faste sum skal indeholde alle nødvendige udgifter i forbindelse med anstilling af rammemaskine, vibrator e.l. materiel til etablering af spuns. Alle udgifter i forbindelse med eventuel flytning af materiel eller genanstilling skal ligeledes være indeholdt i prisen. Den faste sum skal indeholde alle anstillinger i de enkelte etaper.

54 06 903 Levering og montering af AZ36-700 S355

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter i forbindelse med levering og montering af AZ36-700 S355 spunsjern. Alle udgifter i forbindelse med aflæsning, evt. flytning af spuns, ramning og eller nedvibring skal være indeholdt i prisen.

54 06 904 Levering og montering af AZ24-700 S355

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter i forbindelse med levering og montering af AZ24-700 S355 spunsjern. Alle udgifter i forbindelse med aflæsning, evt. flytning af spuns, ramning og eller nedvibring skal være indeholdt i prisen.

54 06 905 Dimensionering, levering og etablering af permanente jordankre

Den faste sum omfatter dimensionering, levering, montering og test af 29 permanente jordankre i fløjvæggene. Prisen skal indeholde alle udgifter til anstilling, materialer, materiel og mandskab, samt alle udgifter i forbindelse med alle samliger, muffer o.l. til ankrene. Herunder skal entreprenøren have indeholdt alle nødvendige udgifter i forbindelse med eventuel opbygning af kørevej eller planum for ankerboremaskinen, eller lign. udgifter i forbindelse med udførelsel. Alle udgifter til test af ankre, egnethedsforsøg samt eventuelle reetableringer af ankre i forbindelse med brud skal ligeledes være indeholdt.

54 06 906 Renskæring af spuns

Enhedsprisen skal indeholde alle udgifter i forbindelse med renskæring af spuns (vandret og lodret). Herunder alle udgifter i


Side 400


forhold til mandskab, materiel og materialer. Bortskaffelse af overskydende spuns skal ligeledes være indeholdt i prisen.

54 06 907 Sandsvirpning af synlig spuns

Ydelsen indeholder samtlige ydelser til at få en ensartet overflade på de synlige flader af spuns, ved sandsvirpning, herunder fjernelse af materialer efter sandsvirpning.

54 06 909 Tætning mellem spuns og kantbjælker

Sumposten indeholder alle ydelser til fremstilling, tildannelse og svejsning, montage af 12 mm s355 opsvejst vinkle profil på spunsen, herunder bagstop og fugning (type B) mellem kantbjælke og vinkelprofil i de 4 brohjørner.

54 06 910 Vederlagsplade, 320x100x30 (355), svejst på spunstop

Enhedsprisen omfatter samtlige udgifter for levering, svejsning og motage af stålplader på spunsen som er støbt ind i betonhammer.

55 STILLADS OG FORM

Enhedspriserne omfatter samtlige ydelser i forbindelse med etableringen af form inkl. understøtning, stillads, funderingsforanstaltninger, overfladebehandlingsmidler m.v. og inkl. delenes senere nedtagning og fjernelse. For de konstruktionsdele, hvor stillads ikke er specielt omtalt, skal udgifter til stillads være inkluderet i formprisen. Priserne for typestillads skal inkludere udgift til leverandørens særlige sagkyndiges kontrol af færdig opstilling. Priserne skal inkludere udgifter til udsparinger og indstøbninger m.m., herunder levering af indstøbte dele, for så vidt disse ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykkeligt er undtagne, jf. AAB afsnit 5.3.2.4. Mængderne er fastsat som de teoretiske betonberøringsarealer, inkl. fugeflader, men ekskl. de på tegningerne viste støbeskel (ved knasfuger og fuger med mellemlæg medregnes fugefladen én gang). Flader der i henhold til projektet støbes mod jord (eller renselag), er ikke medregnet i mængden. Hvor små arealer af synlige vægge m.v. er dækket med jord eller belægning, er disse arealer medregnet under posterne for synlig form, jf. det i SAB, afsnit 5.3.2 anførte. Enhedspriserne skal indeholde entreprenørens eventuelle udgifter ved tabtgået form. Beløbene vil for hver konstruktionsdel for sig blive udbetalt med 75%, når stillads og form er opstillet og synet uden bemærkninger og 25% efter nedtagning og fjernelse.

55 03 FORM FOR VÆGGE, VEDERLAG, FLØJE OG STØTTEMURE

55 03 902 Form for betonhammer

I enhedsprisen skal også være indeholdt form i spunsbugter til synlig underside betonhammer. I enhedsprisen skal også være indeholdt form til synlig underside hammerhoved.

55 06 FORM TIL IKKE SYNLIGE FLADER

55 06 11 Form til støbeskel


Side 401


Posten omfatter alle støbeskel i både hammerhovede, overbeton i brodæk, endetværbjælker og overgangsplader.

55 06 901 Tabtgået form

I den tabtgået form afregnes alt tabtgået form herunder også den lodrette tabtgået form for støbning af endetværbjælkerne, samt alle ydelser til tætning af form skal være indeholdt i enhedsprisen. Enhedsprisen skal også indeholde levering, og fugning med egnet fugemateriale til hindring af støbeslam kommer igennem samlingen mellem tabtgået form og elementer. Tætning for støbning af endetværbjælke mellem OT elementer (fiberbeklædte plastkompositprofiler) er også indeholdt i denne post.

55 08 FUGEBÅND OG MELLEMLÆG

Enhedsprisen skal omfatte samtlige udgifter til levering, ilægning, fastholdelse m.v.

55 09 ØVRIGE INDSTØBNINGSDELE

Ydelsen skal dække levering og indstøbning.

55 09 901 Dorne S355, ø75mm, galvaniseret L=700mm

Enhedsprisen omfatter samtlige udgifter for, fremstilling, overfladebehandling, levering, montering, fastgørelse og indstøbning, korrugeret rør m.v.

55 09 902 Neoprenleje

Enhedsprisen omfatter levering, fastholdelse og montering af neoprenleje under præfabrikeret betonelementer.

55 60 AFSKÆRMNINGER

55 60 901 Afskærmning mod trafik

Sumposten skal indeholde samtlige udgifter til dimensionering, etablering, drift, flytning i etaper og nedtagning af tætskærm mod eksisterende trafik. Højde af tætskærm over kørebane areal minimum 1800 mm.

56 SLAP ARMERING

Mængderne fastsættes som den teoretiske vægt af den på pro-jekttegningerne angivne armering med tillæg for de på tegningerne viste stød og kabelstole for spændarmering. Tillæg for ikke viste stød (f.eks. nødvendiggjort af fabrikationslængder) samt montage og afstandsjern, overdimensioner, bindetråd og lignende foranstaltninger, som er nødvendige i forbindelse med den af entreprenøren valgte udførelsesmetode, skal være indregnet i enhedspriserne. Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med levering, bukning (herunder evt. tilbagebukning af stødjern i etapegrænser), ilægning og fastholdelse af armeringen for så vidt dette ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykkeligt er undtaget. Enhedsprisen omfatter ikke supplering af mangelfuld armering; det afregnes som regningsarbejder.

56 05 MONTERING AF ANKRE

Ydelsen skal indeholde hulboring, levering og montering af ankre.

58 BETON


Side 402


Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter i forbindelse med planlægning, levering, udstøbning, klargøring af evt. støbeskel, bearbejdning og afretning samt kontrol. Enhedspriserne skal inkludere alle udgifter til efterbehandling jf. AAB og SAB afsnit 8.3.9, idet entreprenøren på basis af temperaturberegninger skal påregne, at det i hærdeforløbet er nødvendigt enten enkeltvis eller i kombination at anvende beton med styret udstøbningstemperatur, isolering af udstøbt beton ved anbringelse af tildækning eller isolering på formdele og/eller betonoverflader, isolering af tidligere udstøbt beton, forlænget formperiode ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til styrkekrav ved afformning samt vind- og solafskærmning af støbeområder. Bortset fra temperaturregulering ved opvarmning eller afkøling, som afregnes separat under underpost 8.9.11 - .25 skal enhedspriserne endvidere inkludere udgifterne til de i AAB og SAB afsnit 8.4.11 anførte foranstaltninger, jf. dog afsnit 14. Arbejdsstilladser til betonreparationer skal medregnes under post 1.1. Klargøring af betonoverflader for påføring af klæbede/svejsede fugtisoleringsprodukter afregnes under post 10.1.1 og 10.1.2. Mængderne er beregnet ud fra tegningerne som det teoretiske betonvolumen, idet volumen af armering og plastrør dog ikke er fratrukket. Enhedspriserne skal inkludere udgifterne til tilstøbninger af udsparinger og understopninger m.v. for rækværker, master, autoværn, beslag, lejer m.v. Ydelserne skal tillige inkludere nødvendige stilladser, for så vidt disse ikke betales særskilt under andre poster eller udtrykkeligt er undtagne. Mængderne er beregnet ud fra tegningerne som det teoretiske betonvolumen.

58 10 PRÆFABRIKEREDE BETONALEMENTER

58 10 03 Montering af præfab. betonelement

Enhedsprisen skal inkludere samtlige udgifter til aflæsning, montering, herunder understopning og udstøbning af fuger, udsparinger og charnierer.

58 10 901 OT120 præfabrikerede betonelementer, h=650

Enhedsprisen skal inkludere samtlige udgifter til fremstilling, levering og transport af OT-elementer inklusive form og armering (slap og liner), udsparinger og inserts samt beton.

58 10 902 OT120 præfabrikerede betonelementer, h=850

Enhedsprisen skal inkludere samtlige udgifter til fremstilling, levering og transport af OT-elementer inklusive form og armering (slap og liner), udsparinger og inserts samt beton.

58 10 903 Kantbjælkeelementer

Enhedsprisen skal inkludere samtlige udgifter til fremstilling, levering og transport af OT-elementer inklusive form og armering (slap og liner), udsparinger og inserts, armeringskoblere samt beton.

58 10 904 Montering af kantbjælkeelementer


Side 403


Enhedsprisen skal inkludere samtlige udgifter til aflæsning, montering, herunder understopning og udstøbning af fuger, udsparinger og charnierer.

60 FUGTISOLERING

Mængden af fugtisoleringslag er fastsat som arealet af de udfoldede overflader - inkl. eventuelle etapegrænser. Ydelsen skal omfatte samtlige udgifter til levering og udførelse af fugtisolering inkl. grunding, tilslutninger til kantbjælker, brønde, dryprør, broender og inkl. klæbebitumen/evt. strygning med polymerbitumenopløsning samt klæbning/svejsning af fugtisoleringen, idet klargøring af betonoverfladen dog afregnes under post 60.1 og inddækning med klemskinne afregnes under post 60.7 Ydelsen skal desuden indeholde de viste ekstra lag langs tilslutninger til kantbjælker.

60 01 KLARGØRING AF BETONOVERFLADER

Ydelsen omfatter klargøring af betonoverfladen med mekanisk afrensning til renhed og ruhed krævet for efterfølgende grunding for fugtisolering.

60 01 01 Klargøring af betonoverflader for påføring klæbede fugtisoleringsprodukter

Såfremt der tilbydes fugtisolering Va, skal posten indeholde klargøring af betonoverflader for kunstofbaseret fugtisolering.

60 07 INDDÆKNINGER

60 07 01 Klemskinne

Ydelsen omfatter levering og montering af klemskinner med ankre for fastgørelse samt evt. skæring og fugning af rille som vist på tegninger.

60 11 ANDEN FUGTISOLERING

60 11 901 Kunststofbasert fugtisolering, type Va

Broen er projekteret med type IVa fugtisolering, men entreprenøren kan tilbyde type Va kunststofbaseret fugtisolering. I det tilfælde at kunststofbaseret Va tilbydes skal post 60.06.01 og 60.07.01 sættes til nul kroner. Såfremt der tilbydes fugtisolering, type IVa, skal post 60.11.901 sættes til nul kroner. Det er således kun den ene type fugtisolering der kan komme til udførelse.

61 BROBELÆGNINGER



Side 404


61 03 BESKYTTELSESLAG

61 03 01 Modificeret asfaltbeton, ABM Type a

I enhedsprisen skal tillige være indeholdt tilslutningsfræsningen som angivet på tegningerne, Opmærksomheden henledes på at der er tale om kilen op mod kantbjælken som håndudlægges.

61 08 DRÆNKANAL AF ÅBEN KUNSTSTOFBETON

61 08 01 Drænkanal af åben kunststofbeton

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter, herunder også forskalling.

63 ANDRE BROARBEJDER

63 07 BEHANDLING AF BETONOVERFLADER

Ved sandblæsning skal enhedsprisen omfatte alle udgifter til sandblæsning samt til overholdelse af kravene i SAB afsnit 1.8 og 1.10. Sandblæsning af brodæk os. omfatter ikke de i post 10 omfattede ydelser vedrørende klargøring af brodæk. Eventuel sandblæsning i forbindelse med klargøring af støbe-skel i nystøbt beton jf. AAB 8.3.5 skal indeholdes i post 68. Lavtryksspuling omfatter afrensning af overflader ved trykspuling ved mindre end 800 bar.

63 10 OPBRYDNINGSARBEJDER

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til opbrydning og fuldstændig fjernelse af opbrudte materialer, herunder transport og deponeringsudgifter m.v. samt henlæggelse i depot af genanvendelige materialer. Beskyttelse af samtlige tilstødende konstruktioner herunder også belægninger skal endvidere være indeholdt. Eventuel beskyttelsesbeton henregnes i denne forbindelse til brobelægningen. Drænlag henregnes ligeledes til brobelægningen. Eventuelt damptryksudligningslag under mastixisolering henregnes til fugtisolering. Bemærk at opbrydningsarbejderne skal udføres i etaper.

63 10 903 Opbrydning og bortskaffelse af eksisterende beskyttelsesbeton

Enhedsprisen omfatter samtlige ydelser til fjernelse af eksisterende beskyttelsesbeton.

63 11 NEDBRYDNINGS-, BEHUGNINGS- OG AFRENSNINGSARBEJDER

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter til nedbrydning, rengøring af betonoverflader og fuldstændig fjernelse af nedbrudte materialer m.v., herunder transport og deponeringsudgifter m.v. samt henlæggelse i depot af genanvendelige materialer. Beskyttelse af samtlige tilstødende konstruktioner herunder også belægninger skal endvidere være indeholdt. Rengøring ved slyngrensning, sandblæsning, sandsvirpning og høj- eller lavtryksspuling afregnes dog separat under underposterne 13.7.11.94. Arealer opmåles ved opdeling i delarealer, hvor hvert del-areal opmåles som arealet af det mindste rektangel - dog minimum sidelængde 100 mm -, som omskriver det behuggede areal, dog min. 0,25 m2. Ved kanter opmåles arealer som de udfoldede arealer.


Side 405


Dybden findes som middeltal af 5 målinger jævnt fordelt over det behuggede areal, dog mindst en måling pr. m2. Ved behugning på fræsede flader måles dybden fra den fræsede overflade. Højtryksspuling omfatter afrensning/nedbrydning ved højtryksspuling ved mere end 800 bar.

63 11 900 Afrensning af underside brodæk efter frigravning

Den faste sum skal inkludere afrensning med højtryksrenser af brodækkets underside. Betonoverfladen skal efter afrensning fremstå ensartet i farve.

63 12 ETABLERING AF DRYPRØR

63 12 901 Levering og indbygning af dryprør i overbeton/betonelement

Enhedsprisen skal omfatte alle udgifter ved levering og montering af dryprør samt alle øvrige ydelser i forbindelse med detaljer ved dryprør herunder levering og indlægning af rustfri stålplader til afdækning af udsparingen m.v.

TILLÆGSPOSTER



1003 02 903 Miljøsanering af tyndisolering


1003 02 904 Miljøsanering af fugtisolering på brodæk


1054 FUNDERING


1054 02 21 Etablering af sugespidsanlæg, jf. SAB

Enhedsprisen indeholder samtlige ydelser til etablering af sugespidsanlæg som beskrevet i SAB.

1054 02 22 Etablering af ekstra sugespidser

Enhedsprisen indeholder samtlige ydelser til etablering af ekstra sugespidser.

1054 02 32 Leje og drift af sugespidsanlæg med i alt 25 sugespidser

Enhedsprisen indeholder samtlige ydelser i forbindelse med leje og drift at sugespidsanlæg.

1054 02 33 Nedsætning og optagning af 25 sugespidser

Den faste sum indeholder samtlige ydelser til opsætning og nedtagning af sugespidser

1054 02 71 Etablering af filterboring iht. SAB

Enhedsprisen indeholder samtlige ydelser til etablering af filterboring som beskrevet i SAB herunder fjernelse af overskudsjord, levering og montering af filterrør og pumper m.m.

1054 02 72 Drift af filterboring

Enhedsprisen omfatter samtlige ydelser til drift af filterboring.

1054 02 73 Fjernelse af filterboring

Enhedsprisen omfatter samtlige ydelser til fjernelse af filterboring.

1054 02 74 Forøgelse af dybden på filterboring


Side 406


Enhedsprisen indeholder samtlige ydelser til forøgelse af filterboringens dybde herunder længere filterrør, og fjernelse at overskudsjord m.m.

1054 06 SPUNS

1054 06 908 Svejsning af spunslåse

Enhedspriserne omfatter alle udgifter forbundet med svejsning af spunslåsene for at sikre vandtætning. Mængden er opgjort som løbende antal meter spunslås indtil 30 cm. under fremtidigt terræn. Udgravning og tilfyldning er indeholde i prisen.

1054 07 KONTROLMÅLINGER

1054 07 901 PDA-måling og CAPWAP analyse

Enhedsprisen omfatter PDA-måling og CAPWAP-analyse af udvalgte pæle jf. SAB mindst 3 døgn efter indramning. Enhedsprisen afregnes som fast pris pr. pæl inkl. eventuel ventetid eller genanstilling for rammemaskine.

Vejdirektoratet har lokale kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København

Find mere information på vejdirektoratet.dk

VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal 1577 København V

Telefon 7244 3333 [email protected] vejdirektoratet.dk