EREMITAGENM E D L E M S B L A D F O R K Ø B E N H A V N S G O L F K L U B

R O Y A L C O P E N H A G E N G O L F C L U B

S K A N D I N A V I E N S Æ L D S T E G O L F K L U B S T I F T E T I 1 8 9 8APRIL 2013

NR. 89

Andreas på La Manga- en ung mands første møde med fuldtidsprofessionelle på Ecco Touren

Anders MøllerKlubbens nye Golfmanager

Lars Obel, John Eriksen, Claus Bloch Thomsen, Lisbeth Brünnich, Jan Fabricius-Bjerre, William Helmbæk, Lars Winther Larsen, Lise Lotte Becker Hansen og Nils Rørbæk-Petersen

KONTAKTER TIL KLUBBEN:

ADMINISTRATION:

BESTYRELSEN:

ÆRESMEDLEMMER:

ORDENS- OG ETIKETTEUDVALG:

BANEKOMITÉEN:

HUS- OG RESTAURATIONSKOMITÉEN:

TURNERINGS- OG HANDICAPKOMITÉEN:

JUNIORKOMITÉEN:

SPORTS- OG ELITEKOMITÉEN:

INTROKOMITÉEN:

SPONSORKOMITÉEN:

KOMMUNIKATIONSKOMITÉEN:

PRO- OG BUTIKSKOMITÉEN:

KLUBADRESSE:

EREMITAGEN:

Kontoret: 39 63 04 83 kgk@kgkgolf.dk

Fax: 39 48 40 09

Trænere:

Klas Olsson 0046 706 66 22 04 klas@kgkgolf.dk

Nils Rørbæk 51 22 60 57 nils@kgkgolf.dk

Restaurant: 39 48 40 03 restaurant@kgkgolf.dk

Greenkeeper: 39 63 04 83 greenkeeper@kgkgolf.dk

Greenkeeper mobil: 41 28 49 05

Housekeeper: 26 64 69 17

Turneringslokalet: 39 48 40 05

GolfmanagerAnders Møller

Klubsekretær:Eva Lindhardt

Formand, formand for pro- og butikskomitéen, formand for kommunikationskomitéenHans Ole Voigttelefon: 30 79 74 41 - Mail: voigt.hansole@gmail.com

Næstformand, medlem af turnerings- og handicapkomitéen Carsten Jensentelefon: 39 65 03 33 - Mail: cj@hjvvs.dk

Honorær sekretær, formand for sportskomitéenLars Honorételefon: 39 90 42 52 - Mail: lh@chat-board.dk

Honorær kassererOle Harmsentelefon: 33 28 13 42 - Mail: ole.harmsen@gmail.com

Formand for sponsorkomitéenChristian Soldbro Dubintelefon: 26 79 71 22 - Mail: christian@csdlaw.dk

Formand for banekomitéen, medlem af hus- og restaurationskomitéenBirgit Peitersentelefon: 39 64 05 35 - Mail: peitersen@dadlnet.dk

Formand for juniorkomitéenLars Obeltelefon: 33 11 62 35 - Mail: larsbobel@gmail.com

Hans Kongelige HøjhedKronprins Frederik

Hendes Kongelige HøjhedKronprinsesse Mary

Povl Bayer Knudsen og Jakob S. Arrevad

Birgit Peitersen, Hans Ole Voigt, Mogens Nielsen, Martin Nilsson og Martin Frost

Jørgen Th. Knudsen, Birgit Peitersen, Lillan Nielsen, Richard Medrek, Ole Harmsen og Anders Møller

Ina Agerbæk, Anette Harmsen, Otto Schiøtz, Lars Henrichsen, Carsten Jensen, Hans Henrik Leschley, Karen Klinkvort, Søren Moe og Jette Vinter

Lars Honoré, Ina Agerbæk og Klas Olsson

Jørgen Th. Knudsen, Ingerlise Lützhøft Hansen, Birgit Peitersen og Klas Olsson

Christian Soldbro Dubin, Niels Boe Sørensen og Lars Honoré

Hans Ole Voigt, Jette Vinter, Peter Mogensen og Mari Anne Woll (ansvarhavende redaktør, mail: eremitagen@kgkgolf.dk)

Hans Ole Voigt og Christian Bundesen

Københavns Golf Klub , Dyrehaven 2 · 2800 Kgs. Lyngby

Næste nummer: September 2013Layout: Peter MogensenTryk: Fortun Lyntryk Oplag: 500 stk.

3

Fra redaktøren Mari Anne Woll

Nye tiderMon du læser disse linjer på din bærbare, på din iPad, på mobilen eller har du været oppe i klubben og hente en trykt udgave af klubbladet? Bestyrelsen har besluttet, i lighed med Dansk Golf Union, at klub-bladet ikke længere vil blive husstands-omdelt, da portoen er steget meget i de seneste år, men bladet vil kunne læses i en digital udgave på nettet samt i en trykt udgave, som kan hentes i klubben. Er der medlemmer, der f.eks. af helbredsgrunde ikke selv kan komme op til klubben, til-byder bestyrelsen, at bladet kan sendes mod aflevering af frankerede kuverter. Redaktionen glæder sig over, at klubbla-det bevares for en stund endnu, for andre klubber har i deres sparebestræbelser helt afskaffet deres klubblad.

Hjælp os med at bevare vores historie.Som den ældste golfklub i Norden har Københavns Golf Klub en unik position. I december i år kan vi fejre vores 115 års jubilæum og har altså en lang historie at se tilbage på. I forbindelse med tidligere jubilæer er der blevet produceret jubilæ-umshæfter og senest ved 100 års jubilæet i 1998 blev der skrevet en fin lille bog, som blev sendt ud til alle medlemmer. Den gang var Karl Erik Jeppesen og Jes-per Frigast Larsen hovedmændene bag bogen. Bestyrelsen har i et nyhedsbrev for nyligt opfordret folk til at melde sig til en skrivegruppe, der kan gå i gang med at samle yderligere op på klubbens historie. Vi håber bestemt, at man vil følge opfor-dringen.

Klubbladet er med til at videregive vores historie, blandt andet har vi haft en læn-gere gennemgående serie om klubbens Danmarksmestre. Denne serie afsluttes i næste nummer med artiklen om Søren Hartmann. Samtidigt begynder en mini-serie om vore gamle pokaler, som alle har en lang historie bag sig, som måske ikke er kendt af alle.

”Eremitagen” har et stort ønske om at få fremstillet nogle indbundne udgaver af klubbladet, så langt tilbage, som vi over-hovedet kan finde eksemplarer. De seneste årgange findes i en digitaliseret udgave, men mon ikke de fleste stadigt synes, at der er noget hyggeligt ved at sidde, for eksempel i en ledig stund i loungen, og bladre lidt i rigtige bøger? Fremtidige for-fattere af klubbens historie vil helt sikkert værdsætte sådan et projekt.

Vi mangler nogle enkelte numreDesværre er klubben ikke i besiddelse af en komplet samling af klubbladet, ja, der mangler faktisk en del. Vores råb om hjælp gælder derfor gamle årgange af klubbla-det. Mon der er medlemmer, der har gemt bladet og som vil skænke deres samling til klubben, så vi kan få dem bundet ind? Ja, faktisk kunne vi også ønske os en sponsor til at hjælpe med udgifterne til indbin-dingen, da klubbens budget ikke kunne opfylde dette ønske.

Sponsorer (blade m.m.) bedes henvende sig til et medlem af redaktionen. Vi venter spændte og forventningsfulde.

Nye vinde i KGKEfter en vinter, hvor skiløberne har haft mest glæde af golfbanen, er sneen smel-tet, og banen står klar. Det er tid at få efterset køllerne, pudset golfskoene, pak-ket bagen og få sat gang i golfsæsonen. Anders Møller og alle de øvrige medar-bejdere glæder sig til at byde velkommen i klubhuset, som er blevet renoveret hen over vinteren. Nye vinduer og døre skal forbedre indeklimaet og reducere varme-regningen, men den vigtigste ændring er etableringen af butik og reception, som vi håber, vil gøre oplevelsen af KGK mere tidssvarende og professionel.Det økonomiske resultat for 2012 blev til-fredsstillende. Det er lykkedes at nedbringe klubbens gæld som ønsket, og udsigterne for økonomien i 2013 er fornuftige. KGK’s udgangspunkt står i skærende kontrast til situationen i en del andre klubber i Dan-mark. Her er økonomien presset, fordi de løbende mister flere medlemmer, end de er i stand til at rekruttere. Når bestyrelsen møder kolleger fra andre klubber bliver vi ofte spurgt, hvordan går det hos jer? Det rutinemæssige svar er, det går fint, vi har stadig venteliste. Det er også korrekt, men udviklingen går hurtigt og kan, hvis ikke vi gør noget, også påvirke KGK i fremtiden.

KGK mister medlemmerEn sund økonomi i KGK bygger på 1175 medlemmer. Historisk har KGK hvert år mistet nogle få procent medlemmer, som vi blot har erstattet med nye medlemmer fra ventelisten. Det har fungeret meget fint i mange år - og gør det for så vidt

4

Fra bestyrelsenHans Ole Voigt

stadig. Det er med medlemsomsætningen i KGK som medarbejderomsætning i en virksomhed, den skal gerne ligge omkring 3-5%, bliver den meget større kan det være et tegn på at noget er galt. I år har det været nødvendigt at optage 100 nye medlemmer fra ventelisten, for at fastholde medlemstallet på 1175. Med en medlemsomsætning på knap 8% må man selvfølgelig stille det spørgsmål, hvorfor er der så mange der stopper med at spille golf i KGK, og hvad skal vi gøre for at bringe antallet ned.

SportskomitéDer kan være mange personlige grunde til at medlemmer stopper med at spille golf. Men en del stopper pga. golfmæssige og klubmæssige forhold, og det vil vi gøre noget ved. Derfor har vi etableret sports-komiteen. En af komiteens hovedopgaver er at gennemføre tiltag, der kan sikre at vi mister færre medlemmer. Det handler om introduktion af nye medlemmer, at skabe tryghed ved det at komme i klubben og spille på banen, at lave nye aktiviteter, der sikrer at den enkelte bliver bedre og får større glæde ved at spille golf. Indsatsen starter nu, men det bliver en proces der tager tid. Resultatet skulle gerne blive flere spillere på banen, et klubliv der tiltrækker flere medlemmer, og at færre melder sig ud.

Ventelisten erodererFor nogle år siden kunne man ikke blive skrevet op på ventelisten, det blev der så åbnet op for, men man skulle stadig forvente

at tilbringe mange år på ventelisten før man blev tilbudt medlemskab. Den tid er nu også forbi. I år har alle på familieventelisten og mere end 200 på den åbne venteliste fået tilbud om medlemskab. Der er en ny tydelig trend i retning mod at langt flere end tidligere siger nej tak når de får tilbudt medlemskab. Så nok har vi en venteliste, men den har måske ikke den langsigtede holdbarhed vi tror.

Aktionen er at genskabe ventelisten. Har du familie, der gerne vil være medlem, er der en stor chance for at de kan komme ind allerede næste år, og har du venner som kunne tænke sig medlemskab så skal de opfordres til at blive skrevet op. Frem for alt skal vi have ændret billedet af, at medlemskab i KGK det kan man lige så godt opgive.

Med styr på medlemsomsætningen og ventelisten kan vi sikre fundamentet for den fortsatte udvikling af KGK som klub nr. 1 i Danmark.

5

Foto fra 1900 viser KGK-medlemmer, der sidder og hygger sig på Eremitageslottets

lille udendørs restaurant efter dagens match. Fra højre ses Hans Raaschou, Axel Rubow,

Baronesse Olga Wedell-Wedellsbog og Vagn Aagesen.

artikel i jubilæumsbogen fra 1948.

at holde omkostningerne nede. Lounge, kontor og matchrum er alle blevet malet af greenkeeperne. Skader efter udskiftnin-gen af vinduer og døre er udbedret. Der er blevet flyttet møbler og kontorartikler, etableret hyldesystemer i den nye shop-afdeling af kontoret, masser af gammelt skrammel fra juniorrum og Klas’s gamle lager ved siden af er blevet smidt ud, min-dre el- og vvs-arbejde er blevet udført. Alt fremstår nu nyt og velorganiseret. Parret med etableringen af et nyt indgangsparti sidste år finder alle medarbejdere, at klub-ben præsenterer sig indbydende for med-lemmer og gæster.

Vinterarbejde på greensDet har været en lang vinter for greens og det bærer de også præg af i skrivende stund. Der er skader efter svamp, hjorte og golfspillere og det som der plejer at være. Svampeskaderne er dog i overve-jende grad overfladiske, da det procentu-elle indhold af kulturgræsser efterhånden er blevet højt. Jeg kunne dog godt ønske mig, at vi fik flere opstarter a la 2012 i stedet for den der venter.

Hvordan minimerer man skader på greens efter vinteren? Greenkeeperen har mange forhold at tage hensyn til. Almindeligvis ses der flest svampeangreb i efteråret og den tidlige vinter, da tem-peratur og fugtighed giver ideelle vækst-forhold. I denne lange periode afdugger vi greens for at holde dem så tørre som muligt. Luftning er vigtig for at få fugten væk fra de øverste centimeter af vækst-

6

Banenaf Martin Nilsson

Det endte med at blive en lang vinter igen. Masser af sne i december, der så for-svandt for en kort bemærkning. Starten af januar var grøn og allerede dér begyndte vi greenkeepere at tænke på at klippe greens. Bunkers blev i hvert fald revet for nu var sæsonen da skudt i gang. Ligesom sidste år. Men nej. Masser af frost holdt på et tyndt snedække og først i marts for-svandt sneen helt fra banen. Og så kom sneen tilbage igen. Marts blev også kold, så ingen tidlig sæsonstart i år.

Indvintring af banens greensSom altid bruger greenkeeperne vinteren til at komme i bund med ferie og optjent afspadsering fra vores mange weekend-vagter. Men alting har sin ende og i starten af februar var alle mand tilbage i

greenkeepergården – klar til at gå i gang med klargøring af maskiner og oprydning og reparation af banen. Meget arbejde udenfor blev det ikke til, men så er det jo godt, at der sker en masse aktivitet i klub-huset og at greenkeeperne kan bidrage til

Smeltevand

sne og smeltevand er væk, plejer der at komme frostvinde fra Moder Rusland, der tørrer græsset ud. Hvis der ellers var grønt på greens, bliver de nu helt gule, men det er ikke så farligt, bare kedeligt. På dette tidspunkt ser greenkeeperen lidt træt og misfornøjet ud. Lærken er dog kommet.

Nu er der kun tilbage at kigge på hjorte-nes hærgen og golfspillernes utallige ned-slagsmærker. Er knæene stivere om vinte-ren? Men vi nærmer os forår og nymalede flagstænger på greens.

FairwaysBanekomiteen og greenkeeperne fortsæt-ter i 2013 med at forbedre kvaliteten af fairways. Klubben råder over faste og tør-re greens og teesteder igennem en meget stor del af året. Fairways kan derimod godt komme til at hænge, hvis efteråret er vådt eller vinteren er grøn. Det er derfor komiteens plan at forbedre kvaliteten af fairways, så de i fremtiden understøtter

laget. Det gælder også om at have græs-planter, der starter deres vinterhærdning tidligt. Svampene har nemmere ved at angribe græsset, hvis det er frodigt og i aktiv vækst på denne tid af sæsonen. Klipningen betyder meget i denne sam-menhæng. Aktiv tilvækst kræver klipning og klipning giver i sig selv et lille sår, hvor svampen så kan trænge ind. Hærdnings-processen styres til dels af greenkeeperen ved at sænke mængden af tilført næring. Hos os starter det tidligt i august med årets sidste gødningstilførsel. Klippehøjden hæves gradvist for at øge græssets evne til at opretholde en form for fotosyntese efterhånden som dagslyset svinder mere og mere. Skyggegreens er meget sårbare og det er derfor, at greenkeepere elsker at fælde træer.

Når vinteren så kommer, skal jorden være frossen før sneen må lægge sig. Sneen isolerer og hvis jorden stadig er varm florerer svampen nedenunder. Vi fjerner sne på greens for at få frosten i jorden og er derefter mere eller mindre ligeglade med hvor meget sne der falder. Græs kan overleve mellem 60 og 90 dage under sne, men hvis sneen bliver til is, dannes der giftige gasser under isen. Her rykker greenkeeperne så ud for at fjerne isen. Hvis isen sidder fast i græsset, er der dog risiko for store skader. Vi rykker ud, når den er til at løsne. Smeltevand er også irriterende. Fugt i toppen kan give nye svampeangreb og vi skubber vandet væk fra greens. Jorden er typisk stadig frossen, så vandet kan ikke komme ned igennem vores ellers veldrænende greens. Når så al

7

Frost på 6.

en god gang golf i ydersæsonen samtidigt med, at de præsenterer sig fra deres bed-ste side i højsæsonen.

For tre år siden begyndte greenkeeperne at dybdelufte fairways hvert efterår. Det havde fairways ikke prøvet i deres mere end 80-årige liv, så mon ikke det var på tide med lidt ilt? Resultatet af behandlin-gen er heller ikke udeblevet. Græstæppet er blevet tættere og sundere og fairways ”brænder” ikke af om sommeren i samme grad som før i tiden.

Til denne sæson er der blevet indkøbt en fairwaybørste. Den skal hjælpe med til at højne kvaliteten af selve klippet, når fairways klippes. Fairwaybørsten vil typisk blive anvendt om morgenen for at fjerne dug og til at løfte græsset en smule. Vi opnår så et renere klip i en mere korrekt klippehøjde. Resultatet vil blive bedre præsentation og sundere græs. Dejligt.

Banen fortsat

Derudover vil der iværksættes et forsøg med topdressning af fairways. Det er ved at være normal praksis på de fleste bedre baner. 4 fairways er udvalgte som forsøg, fordi de er mere plagede af ormeskud og dårlig vækst end banens øvrige fairways. 1. og 18. fairways er valgt, fordi de er så oplagte og derudover er valgt 10. og 11. fairway. Det bliver mange tons sand, der skal bringes ud over et par dage. Der udlægges ca. 6mm ren sand over hele fair-wayfladen og sandet måttes efterfølgende ned ligesom vi gør på greens og tees. Arbejdet er planlagt til gennemførsel i sep-tember og vi har bestilt tørvejr. Forsøget skal fortsætte i minimum 3 år for at se om det har en effekt på kvaliteten. Eftersåning med græs kan måske også komme på tale på sigt, men det er dyrt at begynde at pleje fairways op i kvalitet. Forsøget skal opnå Skovens og Fredningsmyndigheder-nes accept før vi kan gå i gang.

God golfsæson

8

Is på 4. green

Nybolig

Tlf.: 3945 8745 Tlf.: 4583 1444

Er dit boligsalg endt i roughen?

”Eremitagen” havde fået en aftale med klubbens nytiltrådte golfmanager, Anders Møller, men det blev familiefaderen Anders, som jeg mødte i stedet for. Anders arbejdede nemlig hjemme den dag for at passe den snart 3-årige William, der måtte holdes hjemme på grund af influenza. Familien består desuden af Carina, jurist i Rudersdal kommune, og den snart 7-årige Victoria.

Anders kom til KGK med erfaringer fra Ledreborg Palace Golf A/S, hvor han i 2007 blev ansat som sponsor- og pr-manager. I 2009 blev han administrativ chef med ansvar for den daglige drift efter Ledreborgs første konkurs og efter at et nyt selskab var blevet oprettet med Jørgen Eneqvist som direktør for en kort bemærk-ning. Fra 2012 var Anders adm. direktør og tænker tilbage på sin tid dér som en spændende og lærerig periode, men med en meget stressende hverdag, hvor arbej-det gik forud for familie, og hvor fritid kun var noget, han kunne drømme om.

Anders Møller - GolfmanagerAf Mari Anne Woll

Således var hensynet til familien og en større sikkerhed i ansættelsen afgørende faktorer, da Anders søgte stillingen i KGK. Han kan godt lide at arbejde inden for golfbranchen og følte sig også tiltrukket af at arbejde for dansk golfs ”grand old lady” og være med til at udvikle Dan-marks ældste klub.

Bestyrelsen har bl.a. som målsætning at gøre KGK mere tidssvarende og netop den opgave vil Anders være ansvarlig for at føre ud i livet. Anders er meget bevidst om, at han på godt og ondt sikkert vil få ros og ris for nye tiltag i klubben, selvom han ser sig selv som tovholder snarere end initiativtager. Bestyrelsen havde alle-rede udstukket retningslinjerne i og med at budgettet for det kommende år var lagt, inden Anders tiltrådte – der er blot sket små justeringer, siger Anders med et smil. Mange forandringer er allerede nu i fuld gang med den nye placering af kontor/reception og den nye struktur på administrationen, som vore trænere Klas og Nils vil være en del af. Der vil således være bemanding alle ugens dage for at imødekomme ønsker om en åben og venlig modtagelse og servicering af såvel medlemmer som gæster.

Anders føler sig godt rustet til opgaven i KGK med sin faglige universitetsbaggrund inden for idræt og sine ledelsesmæs-sige erfaringer - først som centerleder for et nyoprettet kulturcenter ved Struer og siden i Ledreborg. Han håber, at han vil få en mere normal hverdag nu, men famili-ens hus i Trørød er købt med en have, der

10

kræver minimal pasning, for så kan der forhåbentligt også blive tid til egen sport – primært golf og løb. Hustruen Carina spiller ikke golf – endnu – men har prø-vet i det små og ser frem til at få tid til at komme rigtigt i gang. Anders har spillet i ca. 10 år, har golfspillende forældre (Fure-sø) samt to brødre, der spiller i Værløse. Lige nu er Anders’ handicap 13,1, men han har da ambition om at få singlehcp. Han satser på at spille jævnligt på sin nye hjemmebane, ikke kun for sin egen fornø-jelse, men også for gennem egen erfaring at kunne følge nøje med i banens årlige

udvikling, så han for alvor kan drøfte emnet med de mange medlemmer, der er optaget af banens stand.

Anders beskriver sig selv som åben og imødekommende af natur, men siger med et skævt smil, at hustruen af og til beskri-ver disse gode egenskaber som hans største svaghed, for han er rigtigt dårlig til at sige fra, han er simpelthen for god af sig! Hvilket naturligvis let kan medføre en ekstra byrde for hustruen, som dog bak-ker fuldt op om Anders og hans nye job.

Anders siger glad, at han elsker sit job og altid vil levere varen 100 procent og lidt til. Han synes selv, at han er god til at tale med folk såvel unge som gamle, og han glæder sig til at møde medlemmerne og vil altid give sig tid til en snak med dem.

Velkommen og held og lykke, Anders, KGKs nye golfmanager!

11

Faktaboks

38 år (født 1.10.74)opvokset i Nærum og Virum

sproglig student 1993 fra Virum Gymnasium

Cand.scient. i idræt og sundhed fra Odense Universitet

Siden slutningen af november har der kørt skovningsmaskiner i Stampeskov, hvor de primært har fjernet mindre og mel-lemstore træer. Senere er også nogle af de større træer fjernet. Stampeskov er det skovstykke, der ligger mellem Dyrehavens nordspids (uden for hegnet til højre for Svenskevej) og Stampen, (den lille sø til venstre for 11. og 12. hul, når man kom-mer fra Hjortekær på vej mod Rådvad).Naturstyrelsen ønsker at bevare de meget gamle egetræer, der står i Stampeskoven, også kaldet veterantræer. Det er bl.a. her, man vil udsætte den truede Eghjort, Lucanus cervus, Europas største bille. Hvis den skal have mulighed for at genindvandre og etablere sig i Dan-mark, er det nødvendigt at skabe de rette betingelser. dvs. skovarealer med store lysåbne områder med gamle løvtræer, især eg. Tidligere fandtes billen i netop denne slags områder i Danmark, men den regnes for at være uddød, da den har været forsvun-det siden 1970, hvor den blev observeret ved Vejlefjord. Billen er Europas største. Hannen bliver op til 9 cm lang. Den har et par store kraftige kindbakker, der minder om hjortegevi-rer. Hunnen er langt mindre, blot 5 cm, og mangler de karakteristiske ”gevirer”. Eghjorten lever i ca. 6 år, størstedelen af tiden som larve. Tidligere kunne man i lunt vejr om sommeren se de voksne dyr flyve omkring i skumringen eller om natten - den flyver med lodret hængende krop. Ellers fandt man dem lettest på gamle egetræer, hvor der flød saft fra sår i bar-ken. Denne saft slikkede eghjorten i sig, til

den nærmest beruset faldt til jorden.

Hannerne kæmper med hinanden om hunnerne, som er i undertal. De bruger kindbakkerne til at skubbe hinanden væk. Hunnen graver efter parringen en lang gang ned i jorden langs en trærod eller under en stub, hvor hun lægger 50-100 æg. Når de klækkes efter et par uger, begynder larverne at æde løs af rod eller træ. De følgende ca. 5 år lever de under jorden og kan blive op til 11 cm lange. I september måned laver de en kokon af jord, der er kittet sammen. Der forvandler de sig til voksne biller over vinteren. De

kommer så frem omkring midten af juni, men de voksne biller lever kun omkring 4 uger, hvor de har travlt med at formere sig.Eghjort-larverne er blevet erhvervet fra Sverige og ud over Stampeskov udsættes de fra august i Grib skov, Rold skov og på Æbelø, hvor den tidligere var meget udbredt.

EghjortbillenNy ”hjorteart” udsættes i Dyrehaven i 2013af Jette Vinter med hjælp fra Sven Norup - skovfoged

12

eremitagen nr 81 sep. 2010_Layout 1 28/08/10 13.02 Side 4

BUUS JENSENSTATSAUTORISEREDE REVISORER

LERSØ PARKALLE 112 · 2100 KØBENHAVN ØTELEFON 3929 0800 · TELEFAX 3929 3088

din økonomiske medspiller ...

E-mail: buusjensen@buusjensen.dk · www.buusjensen.dk

Klubbens alder gør selvsagt, at nogle af de vandrepokaler, der spilles om må være gamle.De fleste matcher, hvor der spilles om disse, startes op i forsommeren.

Stokkeruppokalensom er en 36 hullers slagspilsturnering, blev skænket af Bøje Benzon.

Bøje Benzon blev født i Ordrup i 1891, blev cand. pharm., medindehaver af fami-liefirmaet Alfred Benzon, havde en lang forskerkarriere, var desuden medlem af et utal af bestyrelser inden for sine mange interesser, jagt, sejlads, zoologi, dyrebe-skyttelse, naturfredning samt Zoologisk Haves markante bestyrelsesformand gen-nem næsten 30 år - endelig var han også medlem af KGK.Efter sit giftermål med Lene, en godsejer-datter fra Lolland, lod han villaen Stok-kerup på Strandvejen 734 i Springforbi opføre i 1934. Deraf altså navnet Stokke-rup Pokalen. Villaen ligger der stadigt og huser pt. et galleri.

De gamle pokaleraf Jette Vinter

Om det var Bøje Benzon selv, eller om det var enken, som nok var den flittigste golf-spiller af de to, der efter hans død skæn-kede pokalen til KGK, står hen i det uvisse. Den oprindelige pokal eksisterer ikke, om den er blevet stjålet eller på anden vis bortkommet vides ikke. Blandt de navne, der stod på den oprindelige er Jørgen Fri-gast Larsen, som vandt den i 1964. Jørgen har hjulpet med at få opdateret pokalens historie. Den nuværende Stokkerup pokal er skænket KGK af de øvrige golfklubber i anledning af 75-års jubilæet.

Provinsklubbernes JubilæumspokalDenne er oprindelig startet som en slags-spilsturnering i 1948 i forbindelse med klubbens 50-års jubilæum. Ved jubilæet modtog klubben pokalen som gave fra de øvrige klubber. Siden 1996 har turnerin-gen været afviklet som en Stablefordtur-nering.

Eremitage Round Robin - nu blot Eremitage Robin.Turneringen er et af de nyere tiltag, stiftet i 1995. Formålet var en hulspilsmatch, som kunne være gennemgående for hele sæsonen med mulighed for at møde andre spillere end dem, man sædvanligvis spil-lede med eller mod. Selve pokalen er en miniudgave af Eremitagepokalen. De små Eremitagepokaler er fra en tid, hvor vin-deren af den noget større vandrepokal, Eremitagepokalen, modtog en miniud-gave til ejendom. Disse små pokaler er tilbageleveret til KGK og bruges i dag som vandrepokaler i Foursomen.

14

Stokkeruppokalen

Sprinter Cup - sølvfadetTurneringen er stiftet på initiativ af to af klubbens medlemmer, Flemming Hertz og Finn Rosted for at ære klubbens pro gennem mange år – Henning ”Sprinter” Kristensen. Sprinter var cheftræner i KGK fra 1958-88, gennem alle årene med hjælp i proshoppen af hans kone Esther. Det var Sprinters ønske, at matchen skulle afholdes Kristi Himmelfartsdag, da alle havde fri. Vandrepokalen - et sølvfad - er skænket af de oprindelige sponsorer og initiativtagere ”Sprinters venner”. Sprinter Cup er en af klubbens åbne turneringer, da Sprinters gamle elever findes overalt i landet.

Sir Alan Johnston og Ladies CupDisse to hulspilsturneringer omtales under ét. Den ene er en herre-turnering, den anden er, som navnet antyder, for damerne. Herrernes pokal er Danmarks ældste vandrepokal i golf. Den er skænket af den engelske minister, Sir Alan John-ston, da han i 1910 forlod sin diplomat-

15

post i København. Matchen har været spillet siden 1911, i starten af turneringens historie spillede man 2 gange om året, både forår og efterår.

Ladies Cup blev startet i 1942 og pokalen er skænket af ingeniør A. Monberg. Man havde lov til at have den til opbevaring det år, man havde vundet. Oprindeligt sagde propositionerne, at man vandt pokalen til ejendom, hvis man fik sit navn på pokalen 3 gange. Det skete allerede i 1947. De næste år blev turneringen spillet uden vandrepræmie. Den nuværende pokal er evigt vandrende og det første navn er indgraveret i 1964.

Sprinter Cup - Sølvfadet

Ladies Cup

Sir Alan Johnston

Man er jo altid lidt nysgerrig, når naboen har håndværkere. Derfor har vi besøgt Eremitageslottet, der er ved at blive sat i stand for 17 millioner kroner.

Da KGK i 1899 rykkede ud i Dyrehaven og anlagde klubbens første 9 hullers bane sydvest for Eremitageslottet, lejede man et par omklædningsrum i slottets høje kælder, hvor der også var storkøkken. Herfra var det, at tjenerne i de første par årtier af slottets levetid kunne hejse maden op til Bel Etage, så de kongelige kunne indtage deres jagtfrokost i fred og ro.Så fornemme var forholdene ikke for klubmedlemmerne. De fik servering uden-for af restauratørparret Hr. og Fru Jensen, der var ”ypperlige værtsfolk”, som det fremgår af en artikel i jubilæumsbogen fra 1948. (Se foto side 5)

I 1916 blev restauranten nedlagt, og klub-ben fik i stedet tilladelse til at opsætte en træpavillon umiddelbart nord for slottet. I 1928 fik vi klubhus på det sted, hvor vores nuværende er bygget, men det er en helt anden historie. Med eller uden servering har slottet altid været ”Vores slot”, hvis historie vi stolt fortæller om, når vi får besøg udefra. Slot-tet har stadig en praktisk funktion for os golfspillere, nemlig som sigtepunkt på 3. og 15. hul.

Eremitageslottet blev bygget i 1734-36 på foranledning af Christian 6. Oprindelig lå der en jagthytte, men den var i så dårlig stand, at det var billigere at opføre et nyt hus. Det var kongens unge talentfulde

Historien om naboens restaureringAf Annette Suhr - Foto: Roberto Fortuna m. fl.

arkitekt, den 29-årige Lauritz de Thurah, der fik opgaven. Han var netop vendt hjem efter en lang udlandsrejse og havde masser af ideer.

For en del år siden fik slottet den store ud-vendige overhaling, men i denne omgang gælder det først og fremmest interiøret og håndværkere, konservatorer og restaure-ringseksperter har i snart tre år haft deres daglige gang på slottet. I løbet af sensom-meren, vil restaureringen af stueetagen og Rosensalen med de kongelige gemakker samt en opbygning af bastionen udenfor være færdig og resultatet blive vist for offentligheden.Bag restaureringen står et hold af eks-perter: Arkitekter, konservatorer, malere, tømrere og andre bygningshåndværkere. En af dem, der er med i projektet, arkitekt Johan Fogh, fra arkitektfirmaet Fogh &

Hver en millimeter af loftet er blevet gen-nemgået med forsigtige penselstrøg. På den måde, fandt konservatorerne fra bl.a. Natio-

nalmuseet ud af, at lige under Meldahl’s restaurering lå de originale farver

fra Thurah’s tid.

16

17

Følner, fortæller:”Sidste gang Eremitageslottet blev gjort i stand indvendig, var i 1885-86, da kongelig bygningsarkitekt Ferdinand Mel-dahl forsøgte at genskabe lidt af slottets værdighed. Det var langsomt gået i forfald både inde og ude, og Meldahl gjorde ud fra datidens normer, det han mente var bedst. Han istandsatte slottet i Rokoko-stil, men da vi begyndte at fjerne de værste lag støv og undersøge træværkets farvelag, opdagede vi, at vi kom direkte ned til originalen, dvs. de farver og mate-rialer, som Lauritz de Thurah havde brugt, da han i 1734-36 indrettede slottet. At finde den oprindelige maling og dekora-tion efter kun ét lag maling er noget helt unikt, som vi sjældent oplever.

Så vi stod i lidt af et dilemma! Skulle vi tilbageføre slottet til Thurah, måtte vi jo fjerne det, som Meldahl havde lavet. Noget som er ilde set hos Kulturstyrelsen. Så vi gik i tænkeboks, men blev enige om at vi ikke kunne lade denne chance gå fra os, og da vi fremlagde vores plan og argumenter for at bringe interiøret tilbage til Thurah, blev det meget positivt mod-taget. ”

Udenlandske håndværkereSiden er der brugt mange arbejdstimer i samarbejde med Nationalmuseet og eks-perter udefra på at afdække paneler, døre, stuk, gipsrelieffer og væglærreder. Alle farver og materialer er analyseret og genskabt efter samme kemiske formler, som dengang de blev lavet i 1700-tal-let. Der er malingtyper, som slet ikke var kendt i Danmark. F.eks. Chipolin, som er baseret på kogt linolie. En teknik de fran-ske malere bragte hertil.

”Indvendig er slottet en blanding af barok og rokoko”, forklarer Johan Fogh. ”Thu-rah var nemlig barokkens forkæmper og han holdt længe fast i den stil, mens de håndværkere, som kom herop, allerede var langt inde i rokoko-perioden”.

En helt speciel detalje ved Eremitageslot-tet er, at samtidig med det blev indrettet, fungerede det om en slags showroom til det kommende Christiansborg.På dette tidspunkt var Thurah og Nicolai Eigtved nemlig i gang med forarbejdet til det første Christiansborg Slot.

Den overdådige spisesal, Rosensalen på Bel Etage, havde i tidernes morgen et

hæve-sænkebord, som blev fyldt op med lækkerier nede i køkkenet og hejst op til de kongelige gæster, så de kunne indtage jagt-

frokosten uden at blive forstyrret af tjeneste-folk. Taffelbordet fungerer ikke altid så godt og blev nedlagt allerede et par årtier efter

slottets indvielse.

Så mens håndværkere fra bl.a. Frank-rig og Tyskland efterhånden malede og dekorerede sale, gange og de små hjørnegemakker, kom kongeparret forbi og valgte detaljer ud, som skulle bruges på Christiansborg, hvor dronning Sophie Magdalene bl.a. fik indrettet både sove- og spisegemakker efter udsmykning, hun havde set på Eremitagen.I hvert af de fire hjørnekabinetter, gemt bag en næsten usynlig dør, var der et skab, som husede de kongelige das’er.

Lyserøde buttede engle ”Den berømte spisesal, Rosensalen på Bel Etage, er den, der har været mindst udsat for ændringer gennem tiden,” fortæller Johan Fogh. ”Men rundt i de små kongelige kabinetter opdagede vi, at de fleste døre og paneler oprindeligt var malet i sorte og hvide farver. Siden har vi ræsonneret, at da Meldahl i slutningen af 1800-tallet kom og skulle sætte slottet i stand efter at rigsgreve C.F.E. Rantzow i en periode har ejet slottet, kunne han umuligt tro, at det kunne være den originale dekoration. Derfor gav han håndværkerne besked på at male døre og paneler med åringer, så de lignede træ og de hudfarvede engle blev dækket med hvid farve. Meldahl havde åbenbart ikke fantasi til at forstille sig, at det han så, var det oprindelige.

“Meldahl fik også sat tapet på væggene rundt om i de små kabinetter,” fortsæt-ter Johan Fogh. ”Her var intet spor af de vægsilker, som vi vidste havde været der. Det var kinesiske silker, som arkæologer

18

Slottet fortsat

fra Nationalmuseet via ihærdig søgen på herregårde herhjemme og i udlandet har fundet frem til. Da slotte blev bygget, var lensgreve A. Moltke hofmarskal, og formand for Det Asiatiske Kompagni. Han importerede silker og møbler til sine egne slotte, og gennem ham har kongeparret fået tapeter og møbler fra Østen til Eremitagen.”

Hver gang et nyt stykke væg og loft skulle restaureres, har der været nøje overve-jelser. Nogle af de oprindelige forgyldnin-ger er kun renset let, andre er frisket op. F.eks. havde Meldahl overmalet det meste af det farverige loftrelief med hvidt. Men det var meget nemt at børste farven væk og neden under viste det sig, at englene var hudfarvede - meget hudfarvede vil nogle sikkert mene”.

Bastionen genetableresDer sker ingen yderligere restaurering af slottet udvendigt, men man har valgt at genetablere Mehldals version af bas-tionen. Arkitekterne har fundet tegnin-ger af Thurah oprindelige bastion – en muromkranset forhøjning, som allerede blev fjernet i 1700’tallet. Da Meldahl kom til i 1892, begyndte han at bygge en ny bastion, men den blev aldrig færdig, for kongen var ikke interesseret i at bruge de mange penge, det ville koste at sætte den i stand. Men nu genopføres bastionen efter Meldahls tegninger.

En anden lidt ukendt detalje er den lej-lighed med udsigt til Øresund, der indtil

sidste år lå på første sal. Flere KGK-med-lemmer kender den via deres bekendtskab med Poul “Slot” og Kisser Christiansen, som sammen med deres tre børn boede der i 80’erne og 90’erne. Poul “Slot” var slottets forvalter og en ivrig golfspiller. Sønnen Kjeld var for år tilbage et af KGK’s store talenter. Lejligheden er nu nedlagt, og rummene skal ikke gennemgå nogen større restau-rering. ”Her er simpelthen for mange lag, efter dem, der i tidens løb har boet på slottet,” siger Johan Fogh. I fremtiden vil slottet stå tomt og blive overvåget elek-tronisk.

Andre der har besøgt slottet via forenin-ger og private arrangementer husker især det smukke trapperum, hvor der på alle vægge er opsat hollandske kakler med jagtmotiver, fremstillet på Kjøbenhavns Porcelainsfabrik i St. Kongensgade. Trap-pen har altid været blå, men nu har den fået sin helt oprindelige farve tilbage – Berlinerblå, hedder den.

Stor anerkendelseI over to år har 15-20 håndværkere, kon-servatorer, stukkatører og malere haft deres daglige gang på slottet. Og i Indien lægges sidste hånd på nye silketapeter, som er kopier af de originale. Samtidig er man ved at finde møbler, der passer i stilen. Det hjælper Dronning Margrethe med til, bl.a. fordi hun på Fredensborg har nogle stole, som stammer fra samme sending, som grev Moltke i sin tid fik fra Østen.

19

Slot og bastion er istandsat med hjælp fra Augustinus Fonden, som har doneret 10 millioner kr., mens staten har bidraget med 7 millioner. Augustinus Fonden satte som betingelse, at Eremitageslottet skulle åbnes for offentligheden samtidig med, at det stadig fungerer som kongehusets jagtslot.Trods den store istandsættelse, er slottet ikke robust nok til at holde åbent hver dag. I stedet vil der jævnligt blive arran-geret rundvisninger for mindre grupper. Hvordan og hvornår er Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme ved at planlægge, og det offentliggøres i løbet af sommeren.

Se mere om slottet på www.slke.dk. Her vil rundvisninger senere blive offentlig-gjort.

Selve trappen op til Bel Etage er ikke særlig stor. Til gengæld er den smukt udsmykket

med håndmalede hollandske kakler, der blev fremstillet på porcelænsfabrikken i Store

Kongensgade. Alt træværk er blevet malet i den oprindelige farve – Berlinerblå.

20

2139 Lise Helmsøe-Zink, Fulltime2188 Charlotte Sørensen, Fulltime2187 Ole Peter Clausen, Fulltime2146 Jeppe Stokholm,Fulltime2166 Nikolaj Gilbert,Fulltime2189 Anne Ramsby,Fulltime2202 Christian Bryde Nielsen,Fulltime

2153 Lisa Bückmann Hansen,Fulltime2154 Jørgen Ib Hansen,Fulltime2208,Klaus,Kaagaard,Fulltime2147,Søren Lund Sørensen,Fulltime2172,Kaj Møller Hansen,Fulltime2186,Kirsten Milling Clausen,Fulltime2133,Henrik Steenstrup,Fulltime

Nye medlemmer fra 1. januar 2013

Allerede i slutningen af april starter regionsturneringen.Det er en holddyst mellem klubber i Danmark. Holdene møder typisk hold fra 3 andre klubber. Der spilles en match på begges baner, så skulle hjem-mebanefordelen være udlignet.København har tilmeldt hold i B-, C-, og D-rækken, inddelt efter handicap, samt 2 hold i veteranrækken og 1 hold i seniorrækken. De sidstnævnte har ingen handicapbegrænsning, men et alderskriterium.Et hold består af 4 herrer og 2 damer. Alle spiller hulspil, 3 herre matcher, 1 damematch og 1 mixed foursome. Der spilles scratch dvs. uden handicap.

B-rækken skal møde Furesø, Hedeland og Hillerød. Holdkaptajn Jan Fabricius.

C-rækken skal møde CGC-GC, Greve samt Hjortespring. Holdkaptajn Hans Henning Jensen.

D-rækken skal møde Harekær, Ros-kilde og Værløse. Holdkaptajn Jytte Dubin.

Seniorholdet skal møde Brøndby, Hjor-tespring og Værløse. Holdkaptajn Povl Bayer Knudsen.Veteran Elite skal møde Gilleleje, Horn-bæk og Simons, holdkaptajn Mari Anne Woll

Veteran A skal møde CGC-GC, Helsin-gør samt Mølleåen, holdkaptajn James Ward

Disse regionsturneringer er en hyg-gelig måde at møde golfspillere fra andre klubber og ikke mindst drage ud og dyste som hold for egen klub. Det er også en god lejlighed til at spille på fremmede baner.

Opslaget er sat op på tavlen, så du kan bare skrive dig på.

Regionsturneringenaf Jette Vinter

2140,Victor Lindh,Fulltime2195,Trine Schaldemose,Fulltime2190,Ole Ramsby,Fulltime2199,Carl Erik Krogh Boje,Fulltime2141,Lisbet Kai Bentzen,Fulltime2132,Erik Schreiner,Fulltime2211,Jens Knudsen,Fulltime2152,Michael Behrens,Fulltime2194,Johannes Rovsing,Fulltime2218,Oliver Rafstedt,Junior2177,Thomas Lehmann,Fulltime2217,Susan Rafstedt,Fulltime2149,Betty Holm,Fulltime2164,Flemming Zwicki Blicher,Fulltime2144,Michael Gøtzsche Fulltime2158,Marianne Anthonsen Fulltime2159,Finn Jørgensen Fulltime2200,Michael Persson Fulltime2179,Niels Holst Laursen,Fulltime2125,Jan Daugaard,Passiv2155,Bitten Michelsen,Fulltime2183,Claus Dyhr,Fulltime2145,Jan Skovgaard,Fulltime2219,Martin Wielandt Wernerfelt,Fulltime2222,Annegrete Nissen Moe,Fulltime2137,Jesper Klit,Fulltime2131,Susanne Topgaard,Fulltime2181,Liselotte Becker Hansen,Fulltime2163,Thalia Marie Blicher,Fulltime2197,Ole Viltoft,Fulltime2148,Peter Andreasen,Fulltime2204,Michael Kirk-Jensen,Fulltime2130,Jakob Birk Topgaard,Fulltime2138,Pia,Ørnbo Fulltime2143,Susanne Kaiser,Fulltime2129,Morten Nielsen,Fulltime2136,Anette Hauch,Fulltime2201,Nicholas Bielke Hüttemeier,Fulltime2216,Ulf Rafstedt,Fulltime2150,Jesper Grünfeld,Fulltime2178,Morten Ørsted,Fulltime2213,Kirsten Bagge Nielsen,Fulltime2214,Henrik Priergaard,Fulltime2157,Mette Cathrine Ingemann,Fulltime2128,Rasmus Nyboe Rasmussen,Fulltime2156,René Steffensen,Fulltime

2180,Toke Bundgaard Petersen,Fulltime2134,Oscar Kai Rand,Fulltime2191,Johan Mauritz Leschly,Fulltime2184,Anne,Zilstorff Fulltime2168,Annette Nørrevig Fulltime2175,Lene Haar,Fulltime2182,Jannik Martensen-Larsen,Fulltime2167,Mikal Skat Nørrevig,Fulltime2176,Bent Allan Hansen,Fulltime2170,Peter Thoft Knudsen,Fulltime2205,Michael Kjær,Fulltime2192,Christian Dam Andersen,Fulltime2193,Charlotte Rongsted Werner,Fulltime2224,Christian Torp,Sponsorer2223,Estelle Torp,Sponsorer2169,Lauge Schäffer,Fulltime2210,Jan Griepentrog,Fulltime2221,Rikke-Louise Ørum Petersen,Fulltime2126,Simon Dahi,Fulltime2142,Christian Rueløkke,Fulltime2165,Sune Sebber Christensen,Fulltime2220,Joachim Martin Ørum Petersen,Fulltime2127,Vibeke Leschly,Fulltime2206,Søren Henriksen,Fulltime2151,Jonas Melchior,Fulltime2173,Anne Birgitte Lundquist,Fulltime2161,Christina Just Bomholt,Passiv2198,Lars Høhne Fulltime2162,Sune Westrup Fulltime2203,Dorte Eghave Fulltime2215,Thomas Krantz,Fulltime2135,Dennis Jacobsen,Fulltime2124,Ragnar Dalen,Fulltime2123,Lotte Purup,Fulltime2160,Jakob Just Bomholt,Fulltime2174,Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg,Fulltime2207,Poul Vesterhouen,Fulltime2122,Anders Møller,KGK Fulltime2171,Laust Ladefoged,Fulltime2185,Pauline Tarp,Passiv2212,Frank Melbrandt,Ugedag

22

Er golf en året-rundt idræt eller noget vi gør når vi har ferie?af Klas Olsson

i 10 min bør der stå ”golfbane” 40 km” på skiltene ellers er du kørt galt. Så må vi stoppe og finde ny vej og ikke presse speederen i bunden og køre hurtigere fordi så kommer du bare hurtigere længere væk fra det du vil!

Når vi har ”nu status” og vi har lagt vores plan for sæsonen med alt hvad vi skal gøre, så skal vi gennemføre vores plan. Det vil sige vi spiller vores turneringer, gennemfører træning og tests. Lige så snart du gør noget, får du et resultat.Nu skal vi evaluere resultatet, og her findes der 2 muligheder:1: Du har nået dit mål2. Du er gået bagud.

Vi har valgt at tro at hvis du ikke udvikler dig så afvikler du dig. Der er ikke noget der står stille.Vi giver og modtager feedback på det resultat vi har opnået. Finder ud af hvad der var godt og hvad vi skal gøre mere eller mindre af.Nu er vi så tilbage til at vi skal foretage en ny”nu-status” og ergo har vi udført et ”loop”.

Dette betyder at vi skal arbejde året rundt for at kunne præstere optimalt, en loop plan kræver året-rundt-arbejde. I vinter perioden hvor vi ikke kan være ude på græs, så arbejder vi intensivt med vores teknik i Swing, indspil og puttning indendørs i swingstudion. Vi arbejder med vores fysik for at blive stærkere og smidigere, Nogle spillere har specielt tilpassede programmer ud fra deres unikke fysik. Vi er ikke alle ens

Elitespillerne i KGK, der prøver at se hvor gode de kan blive, ser definitivt golf som

en året-rundt-idræt. Vi arbejder med noget vi har valgt at kalde en ”loop” plan. Vi begynder med en nu status for at se hvor vi er i dag, hvad vi kan. Dette finder vi ud af ved hjælp af tests, video-dokumentation af teknik og statistik. Vi har benchmark tal på hvordan topspillere skal præstere og hvad de kan i dagens golf. Næste trin er at finde ud af hvor vi vil hen, hvad har vi for mål. Når vi nu ved hvor vi er og hvor vi vil hen, så kan vi begynde at planlægge sæsonen der kommer med hvilke turneringer vi skal spille, hvornår vi skal træne, hvad vi skal træne på, hvor meget vi skal træne. I planen lægger vi status eller checkpoints der skal sørge for at vi er på rette spor. Som eksempel kan vi nævne at hvis du er hjemme og skal køre til en golfbane der ligger 50 km væk, så efter at du har kørt

Christian Baunsøe - flittigt trænende

23

og derfor skal vi ikke gøre samme øvelser. Tænk dig en have med mange forskellige blomster og du er en havemand der skal passe alle blomsterne og få dem til at vokse til sit max. Så kræver det kundskab og forståelse for hvad hver blomst kræver og har for behov. Hvis du vander alle blomster samtidigt og med samme mængde vand, så overlever ikke alle. Derfor har vi et meget individuelt oplæg på træning, men beholder fælles træning for den sociale side.Når vi nærmer os marts, så er det ønskværdigt med en træningslejr hvor vi kan bevæge os ud på græs og begynde at arbejde med de ting, som vi ikke kan gøre indendørs. For eksempel længdekontrol på en Green, forskellige indspil og shortgame, bunkerslag. Helt enkelt at spille golf. Derved får vi så en naturlig overgang fra teknik træning over til spiltræning og scoring. Så når sæsonen nu kommer igang er vi klar til at præstere og spille golf. Så genemfører vi golfsæsonen typisk i løbet af april - oktober. Så starter vi forfra med vores ”nu status” i oktober og forbedrer os i vinterperioden.

En af vores elitespillere Christian Baunsøe har de sidste 3 år, for egen regning, startet sin sæson i Tyrkiet i februar måned. Efter et par vintermåneder med intensiv tekniktræning så rejser Christian ned til Antalaya i Tyrkiet for en uges træningslejr. Her er jeg med og hjælper Christian med sin transition fra teknik til golfspil. Vi går igennem alt fra indspil, bunker til putting og boldflugt og selvfølgelig en del spil på banen.

En typisk dag kan se sådan her ud:

09.00 Shortgame øvelser: længdekontrol, retningskontrol10.00 Swingtræning: Boldstart højre.11.00 Puttning: længdekontrol, læse Green 12.00 Frokost13.00 Spil 9 huller15.00 Dobbelt espresso i klubhus15.30 Ind og i træning rundt indspilsgreen16.30 Distance wedges

Hvis du skal klare en sådan uge og træne så meget, er det utroligt vigtigt at du træner kroppen rent fysisk, ellers vil du blive skadet. Så oven i Christians golftræning kommer der også fysisk træning.Vil du kunne klare sådan en uge?

At spille golf kun i golfsæsonen og tro at du kan præstere lige op med de bedste er en tanke fra stenalderen.Nu er golf en Olympisk idræt og det er en forpligtigelse der vil noget.

Så vi ser absolut at golf er en året-rundt- idræt.

24

1. januar 2009 tiltrådte Nils Rørbæk som juniortræner i KGK.

Fra første dag blev han utrolig vellidt blandt vores juniorer og deres forældre. Med sit engagement og grundighed var det noget nyt, men fantastisk inspirerende, for vores juniorer.Ansættelsen af Nils, var efter idégrundlag fra den tidligere junior-formand, Susan Thygesen, der kunne se, at juniorerne havde behov for at have deres egen træner.

Resultaterne med Nils’ træning er grundigt beskrevet gennem de seneste 4 år, og det ville fylde en masse sider at skulle remse alle de fine resultater op.

På trods af sin status som junior-træner har en masse af klubbens voksne medlemmer mødt og hilst på Nils. Nils har fra han var ungdomsspiller lært at hilse på alle golfspillere man møder. Som tidligere Pro på Challenge-touren har Nils en masse erfaring med topgolf, samt en række fantastiske og underholdende historier fra denne tid. Nils er jo, ligesom Klas, at møde i klubben næsten hver eneste dag. Fra skoletidens ophør og til langt ud på eftermiddagen står han på driving range med grupper af hold.

Vi er mange der har stået på driving range og med stor interesse fulgt med, mens Nils coachede de unge.

Det fortsætter Nils med

MEN ......... fra 1. januar 2013 har Nils ydermere mulighed for at tilbyde alle klubbens medlemmer træning.

På hjemmesiden og golfbox kan man få yderligere informationer om tider og priser.

Nils arbejder med et program der tilbyder mange forskellige trænings-muligheder: - Gruppetræning i foråret- Voksentræning- Trackman undervisning

ALLE ER VELKOMNE

Nils Rørbæk - den ”nye” træneraf Peter Mogensen

Se din økonomi fra alle siderI både golf og i god økonomi er det vigtigt at få alle vinkler med. Derfor sikrer vi i Nykredit, at vi kommer

hele vejen rundt om din økonomi, og medtænker alle aspekter, når det gælder finansiering, investering

og pension.

Ring til os – vi er klar til at rådgive dig og din virksomhed.

Nykredit København

26

Jeg har været så heldig, at jeg har fået en fantastisk mulighed for at komme ned og spille Ecco Tour i Spanien.

Ecco Touren starter hvert år med to tur-neringer i Spanien på La Manga Club. Jeg fik en startplads i den første af de to turneringer – Mediter Real Estate Mas-ters, som i år var besat af det stærkeste felt nogensinde i en Ecco Tour turnering. Der var flere spillere fra Europa Touren og Challenge Touren. Mulighederne for et klaret cut efter 2 runder var nærmest en umulighed for mig som junior-amatør. Jeg var så heldig, med hjælp fra RCI-fonden, at få mulighed for at få min træner Nils

Rørbæk med, hvilket gjorde en meget stor forskel for mig, da Nils jo kender til livet på de professionelle tours.

Turneringen, som startede fredag, spilles på 2 forskellige baner, Nord og syd. Vi ankom meget sent natten mellem tirsdag

og onsdag, så vi havde derfor mulighed for at spille prøverunde på nord allerede om onsdagen og på syd om torsdagen. Desværre havde vi ikke fået starttid til første prøverunde, men her viste Nils for første gang sin store erfaring. Han fiksede en starttid, og jeg var så heldig at komme ud med Mark Hastrup, som har spillet 2 sæsoner på Europa Touren, hvor han har klaret sig rigtig godt, men han mistede desværre kortet på grund af en brækket hånd. Tredje mand i bolden var Oliver Suhr fra Rungsted.

Banerne var en stor udfordring. Jeg synes, at det var meget sværere end herhjemme. Det blæste rigtig meget, greens var van-vittigt hurtige og svære, og ydermere var det også en anden type græs, som var svær at chippe fra, og begge baner var noget længere end dem, som jeg er vant til at spille.

Prøverunde med Oliver Suhr og Mark Haastrup

Solen skinnede under prøverunden på Sydbanen.

Ecco Tour Winter Series 2013af Andreas Bækgaard Thaning

27

Som før nævnt var et klaret cut ikke et realistisk mål. Nils og jeg var, før turen, blevet enige om at vi skulle ned og få trænet en masse, spille med godt humør og komme rundt uden at falde igennem. Prøverunderne blev brugt til at lægge planer for turneringsrunderne, hvilken kølle jeg skulle bruge i drivet, hvilke bunkere jeg skulle undgå osv. osv., men desværre blæste det en halv pelikan, så forholdene var meget vanskelige.

Efter hver prøverunde spiste vi frokost og trænede. Det var super godt at have Nils med, da han kender rigtig mange af de professionelle spillere, så der var altid nogle at træne med, og samtidig hørte jeg rigtig mange gode og meget sjove histo-rier fra det virkelige liv hos Proerne, og det var helt bestemt ikke kedeligt!

Første runde var lige om hjørnet og jeg skulle ud med en amerikaner og en italien-er. Jeg lagde helt vanvittigt ud og førte faktisk turneringen efter 6 huller, hvor jeg var 3 under par. Officielt førte jeg turner-ingen efter 5 huller, hvor jeg var 2 under par, men efter 6 huller var jeg 3 under, så der har jeg måske nok ført alene. Des-værre gik det den forkerte vej derfra, så jeg kom ind med en runde i +5 (76). Det var tilfredsstillende for mig i betragtning af, at det var årets første tællende runde med stort pres på og under meget svære betingelser.

Anden runde var lidt det samme. Jeg kom godt fra start og var 1 over efter 3 huller, men lavede så årets første eagle. Et holet

9-jern fra 120 meter og så var jeg 1 under par efter 9 huller, og på det tidspunkt inden for cutgrænsen. Men ligesom i første runde gik det den forkerte vej til sidst. Jeg kom ind med en runde i +4 (77). Selvom jeg synes, at sydbanen var den svære af de to, så scoren for anden runde skulle helt sikkert have været bedre end

den blev, for jeg havde virkelig godt styr på det hele, syntes jeg. Men runder i 76 og 77 og i alt +9 samlet var egentlig helt fint. Jeg endte med at misse cuttet med

Da håbet endnu var lysegrønt

28

5 slag, hvilket blev til en placering midt i feltet.

Et misset cut gav en fridag søndag, da min far, meget optimistisk, først havde booket et fly hjem mandag morgen. Vi ville sove lidt længere end de sidste par dage. Efter morgenmad gik vi ud og trænede. Det var sjovt, og jeg fik trænet med nogle af de andre professionelle, som også havde mis-set cuttet. Da de andre kom ind, satte vi os ind og spiste frokost med bl.a. Christof-fer Lange og Jeff Winther – det var super hyggeligt og meget sjovt.

Da det hele var slut, sagde vi farvel til de andre spillere, som alle skulle spille den anden turnering, som startede onsdag.

Vi stod op klokken 3 om natten og kørte til lufthavnen for at nå et fly hjem kl. 06.15.

Det var en super fed tur. At møde alle de professionelle, at spise middag med Tho-mas Nørret og træne med dem alle sam-men var virkelig en oplevelse. Dagene gik rigtig hurtigt, og det var da lidt ærgerligt at skulle hjem til kulde og sne og skolen igen.

Jeg er rigtig rigtig glad for, at klubben har været med til at give mig denne store oplevelse, som har været en rigtig god start på en forhåbentlig stor sæson.

På gensyn i København, når banen er klar efter en meget lang vinter.

Andreas fortsat

Faktabox

Andreas Thanning er en af klubbens meget talentfulde juniorer. Han er

regerende juniorklubmester og spiller pt fra handicap 2,4. Med sine kun 15 år var han den absolut yngste deltager i den Ecco tour, som han fortæller om. Andreas forener talent og flid og det er en god kombination for en junior med

ambitioner.

Nils giver de sidste råd inden rundens start

Flittige juniorer træner også om vinteren

29

Ved sæsonafslutning 2012 havde Paulette Møller, efter 13 års tro tjeneste, ønsket at stoppe i komitéen og i stedet er klubbens pro Klas Olsson indtrådt, så komitéen nu består af Ingerlise Lützhøft Hansen, Klas Olsson og Jørgen Th. Knudsen. Velkom-men til Klas. Kaninkomitéen skiftede sidste år, sæson 2012, navn til Introkomitéen, hvis opgave var at tage sig af nye medlemmer, helt nye golfere og indehavere af træningskort og på det grundlag fik vi kontakt med en del medlemmer, men havde gerne set flere. Introkomitéen vil gøre alt for at hjælpe nye medlemmer til rette i klubben, hjælpe nye golfere, men også alle klubbens med-lemmer som måtte have behov for hjælp til at nedbringe deres handicap, f. eks ved at deltage i mandagsgolf i stedet for deltagelse i klubmatcher hvor der spilles 18 huller. Deltagere i mandagsgolf vælger selv om de vil spille 5-8 eller 9 huller, alt efter tid til rådighed, men 9 huller skal

spilles hvis handicapregulering ønskes. I løbet af sæsonen vil vi også forsøge at arrangere en udflugt til fremmed bane. Vi tilbyder og opfordrer derfor alle nye golfere, nye og gamle medlemmer til at møde op til mandagsgolf, hvis du er utryg i dit golfspil, og under hyggelige former prøve at få glæden ved golfspillet tilbage. Husk, hvis du ikke har nogen at spille med eller kender nogen i klubben er mandags-golfen en perfekt platform til at møde andre i samme situation. Klas kender de fleste, der har samme ”problem” som du og kan nemt introducere dig for nogen at spille med. Det kræver dog at du møder op til mandagsgolfen. Som en rigtig god hjælp er vores pro Klas med os på banen de fleste mandage, hvilket har glædet mange mandagsgolfere i sidste sæson.

Så kære medlemmer, mød op til mandagsgolf!

Introkomitéen for alle klubbens golfereaf Jørgen Th. Knudsen

Vinteren i huskomitéen har været præget af stor aktivitet med ændringer og for-nyelser i vort klubhus, hvortil vi har haft mange forslag og ønsker til indgående behandling. Af større, og de mest syn-lige forandringer er, at vi har byttet om på lounge og sekretariat samt udskiftet vinduer og døre i restaurationslokalet og forhallen. Ombytning af lounge og sekretariat er i første omgang gjort af hensyn til green-feegæster og andre gæster, der godt kunne have lidt svært ved at finde frem til greenfeebog og registrering, så ved denne ændring håber vi det bliver lettere. Også det at gøre det lettere for personalet i et større og dejligt lyst lokale, har været et stort ønske fra komitéen og derfor er greenfeebog, den ene touchscreen og registrering nu flyttet inden for i den nye RECEPTION, hvorved der spares tid og skridt i forhold til tidligere, hvor man skulle ud i forhallen hvis der skulle ydes hjælp. Sammen med ny gulvbelægning er der indkøbt nyt inventar bl.a. ny skranke, 3 nye funktionelle hæve/sænke skrive-borde, nye skrivebordsstole samt reoler så det hele nu fremstår som en indbydende reception klar til at byde medlemmer og gæster velkommen i Københavns golf klub. I receptionen har også vores trænere Klas Olsson og Nils Rørbæk fået deres skrivebordsplads. Ved også at inddrage Klas’ tidligere kontor har det været muligt at indrette en mindre proshop med pænt stort udvalg, som vi også glæder os til at præsentere for med-lemmerne og ser frem til at I vil gøre brug af den.

30

Det nye indgangsparti

Hus- og restaurationskomitéenaf Jørgen Th. Knudsen

Den nye lounge møbleres i første omgang med eksisterende sofaer, borde og stole.Murer-, tømrer- og el-arbejde har vi haft fagfolk til at udføre, men den sidste finish med diverse malerarbejde og montering af vægreoler i proshoppen har vores dygtige greenkeepere og housekeeper taget sig af med et flot resultat, stor tak til jer.Udskiftning af gamle Veluxvinduer og døre i restaurationslokale og forhal er foretaget for at undgå den træk, der kunne være i begge rum, hvilket en del medlemmer med rette har beklaget sig over. Der monteres nye termovinduer og døre, som gør rummene mere tætte og lune, med et mindre olieforbrug til følge, og måske også forbedrer det også den dårlige akustik i restaurationslokalet lidt. Akustik-problemet vil vi efterfølgende tage fat på.Udover disse fornyelser har vor housekee-per med hjælp af greenkeepere foretaget en større oprydning i og omkring klub-huset bl.a. i juniorrummet og i hjørnet bag starterhuset, hvor mange gamle golf-vogne er kommet i container, så vi glæder os alle til foråret.

Den nye Proshop

I Københavns Golf Klub har vi nu det nyeste og bedst udviklede undervisnings-redskab på markedet. Fra denne sæson råder Pro´erne Klas og Nils over en TrackMan. TrackMan er på samme tid, video der måler spilleren og svinget samt en radar der måler køllen, impact og boldens flugt. Tilsammen giver målingerne det totale billede af golfspille-ren – eller i hvert fald, hvad sker der, idet vi rammer bolden og den sendes af sted mod målet!?KGK-Pro Klas Olsson siger: ”Før gættede vi trænere, hvad der skete med bold og kølle, nu måler vi det eksakt, og så over-sætter vi trænere tallene fra computeren og forklarer eleven præcist, hvad der skal arbejdes med. Dette åbner op for spin off effekter, der er meget positive for spil-leren – uanset om det er en bredde- eller elitespiller, idet man efter træning med

TrackMan i højere grad ser sammenhæn-gen mellem træningen på drivingrangen og oplevelsen på golfbanen”.

Om TrackManTrackMan er markedets førende golfradar. Måleresultater fra TrackMan har ført til gennembrud i forståelsen af Sving- og boldflugt og i nogle tilfælde revolutione-ret den måde golfundervisere tænker og underviser på. TrackMan kan ”normali-sere”- dvs. kalkulere slaget uden vind og vise data, som var det en rigtig golfbold der blev slået også selvom dine range-bolde måske ikke flyver så langt.Softwaren ” TrackMan Performance Stu-dio” indeholder redskaber til optimal svinganalyse som nemt bringer undervis-ningsbudskabet videre til eleven, gennem overskuelig livescreen og rapporter med bl.a. før- og efterbilleder.

Så har KGK en TrackMan – verdens førende golfradar

32

33

UdstyrsfittingTrackMan er i øvrigt det optimale red-skab for træneren i forbindelse med en udstyrsfitting. Dvs. træneren får med TrackMan et uvurderligt redskab der fortæller nøjagtig hvilket udstyr, der er optimalt for spilleren. ”Skal driveren have regular eller stiff skaft – med hvil-ket jern rammer jeg bolden bedst etc.” Bla. derfor har vi udstyret Pro´erne med et Callaway optifit system samt demoudstyr i den nye 2013- serie af jern og køller, så man nu kan blive fittet til et helt nyt sæt Callaway jern og køller – nøjagtigt skræd-dersyet efter Pro´en og TrackMan´ens anvisninger og opmålinger.

Hvad koster det at få undervisning med TrackMan ?Det koster ikke ekstra at få undervisning med TrackMan´en. Prisen på lektioner er de samme som hidtil – TrackMan ind-går nu blot som en helt naturlig del af Pro´ernes undervisning. En fitting-lektion koster også det samme som hidtil – nu kan den blot udføres med væsentligt større præcision end tidligere; og vælger man at købe et helt nyt sæt efter opmålingen, koster lektionen ikke noget.

34

I år er der programsat 30 matcher, der både tilgodeser den sportslige og den ven-skabelige del af golfspillet.

Når Tirsdagsklubben den 28. maj spil-ler fødselsdagsmatch, er det 65 år siden KGK’s dameklub blev etableret. Dengang var der ti medlemmer, men klubben vok-sede hurtigt og ti år efter var der 35 med-lemmer. I skrivende stund er vi 130.Jubilæet bliver selvfølgelig fejret. Først og fremmest ved en festlig fødselsdagsmatch med frokost, modeopvisning og præmier fra Inger Tuxen, der i mange år har været Tirsdagsklubbens faste sponsor netop for denne match.

I næste nummer af Eremitagen kan alle læse, hvordan klubben blev til og om dens mange aktiviteter gennem årerne. Vi er nemlig så heldige at have referater, matchlister, billeder m.m. fra alle årerne. Hele det historiske materiale vil den tidli-gere formand, Mette Harder og jeg dykke ned i.

Fødselsdagsmatchen er blot en af klub-bens 30 matcher i 2013-sæsonen, der starter med åbningsmatch 16. april og slut-ter 22. oktober. Årsprogrammet omfatter forskellige matchformer, så vi tilgodeser både den sportslige og den venskabelige del af spillet. Der er planlagt hul - og slagsspilmatcher samt forskellige Stable-fordmatcher i hver række, og i den mere selskabelige afdeling spilles greensome - og foursomematcher, hvor bestyrelsen ofte sætter holdene. Vi har en A, B og C-række og dertil en 9’er-række, som spiller

9 huller med start fra kl. 11.00 til 11.30. For flere matcher har vi faste sponsorer. Foruden Inger Tuxen, er det Rosendahl og Ravn Copenhagen. I år genoptager vi også den tidligere hulspilsmatch, som er en puljeturnering, Round Robin, hvor man spiller inden for sin række. Desuden spiller vi venskabs-match mod Gilleleje og Rungsteds dame-klubber. Vi skiftes til at spille på hjemme- og udebane. I år spiller vi ude mod Gilleleje og hjemme mod Rungsted. Vi har udflugt til en fremmed bane, ligesom vi hvert år spiller match med Old Boys klubben.

For at blive medlem skal man have et regi-streret handicap, men husk, i vore matcher kan man ikke få mere end 36 tildelte slag. Nye medlemmer med et højt handicap starter i 9’er-rækken. Tirsdag den 9.april er der velkomstmøde for nye medlemmer. Tilmelding og mere info hos formanden, Annette Suhr.

På www.kgkgolf.dk/ under Klubber i klubben/Tirsdagsklubben, kan medlem-merne holde sig løbende orienteret om matcher og resultater for den indevæ-rende sæson.

Tirsdagsklubben fylder 65 årAf Annette Suhr, formand for Tirsdagsklubben

Ved Generalforsamlingen i 2011 blev det anbefalet bestyrelsen at nedsætte et panel til at rådgive og vejlede klubben i spørgs-mål vedrørende fysisk handicap i KGK og på banen og mulighed for at tilgodese disse medlemmers behov i KGK.

Panelet fik flg. medlemmer: Urs Schuppli, Anne Mette Lolk, Ulla Jun-ker-Nielsen, Steen Chr. Pedersen og Birgit Peitersen (formand).

Panelet udarbejdede en politik for anven-delse af eldrevet køretøj på KGK’s bane, og denne er godkendt af Naturstyrelsen og Bestyrelsen i KGK. Den er efterfølgen-de lagt ud på KGK’s hjemmeside og sendt pr mail i nyhedsbrev til medlemmerne.

Derefter fik KGK tilladelse til, at højst 5 personer, i en forsøgsordning på 3 år, kunne erhverve sig et eldrevet køretøj. Bestyrelsen gjorde det dog klart fra star-ten, at finansieringen af eldrevne køretøj påhvilede medlemmerne selv.

Sidenhen er der intet sket !

Eremitagen tog kontakt til Urs Schuppli for at høre nyt.Det var en lidt ærgerlig Urs Schuppli, der kunne berette at arbejdet med anskaf-felsen af køretøjet stort set var gået i stå. Urs mente at årsagen bl.a. skulle findes i økonomien.

På det første møde i komitéen, havde tidl. klubmanager Steen Christian fremskaffet en prøvemodel, som skoven kunne god-kende. Det store problem lå i prisen på kr. 30.000,-Siden da, gik arbejdet lidt i sig selv. Der var ikke den store interesse blandt klubbens medlemmer.

Ny lysner detDen teknologiske udvikling er dog ved at afhjælpe det økonomiske problem. Nye og billige hjælpemidler kommer frem.Een af dem er endog dansk produceret og til en overkommelig pris på kr. 6.000,-

Har nogen interesse i at få tilladelse til at erhverve sig el el-drevet hjælpemiddel, kan man kontakte Urs Schuppli på mail:urs.schuppli@gmail.com

Handicap panelet - Hvad sker der ?af Peter Mogensen

35

Urs Schuppli afprøver et el-drevet køretøj

Monobuggy - kr. 6.000,-

36

Mange mennesker var mødt op for at sige goddag og farvel. Både klubmedlemmer, familie, venner, leverandører og naturligvis vores venner fra skoven.

Reception for Steen Christian og Anders

Formanden i sin afskedstale til Steen Christian

37

Ombygning

Ombytningen er til ende.”Den polske stue” er blevet til reception og det gamle kontor er blevet til den nye Lounge

38

I ”Eremitagen” nr 86, dec. 2011” bragte vi en lille artikel om skovflåter, uvidende om, at vi i klubben havde en ekspert på området. Erik har derfor været så venlig at øse af sin ekspertise.

Da en del medlemmer i KGK har udtrykt frygt for at få en skovflåt på sig under en runde golf, skal jeg på foranledning af redaktøren vurdere risikoen. Endvidere beskrives kort symptomerne ved flåtover-førte sygdomme og hvordan man forhol-der sig, hvis man bliver bidt.

Skovflåten (Ixodes ricinus) foto 1, i daglig tale ofte fejlagtigt kaldet en tæge er vidt udbredt og vært for en række mikroorga-nismer, der kan smitte pattedyr og frem-kalde alvorlige sygdomme. I det følgende vil vi fokusere på dem, der fremkalder sygdomme hos mennesker her i landet.

Flåten trives bedst i et fugtigt, skygge-fuldt terræn med krat og bundvegetation og her findes de dyr, der fungerer som værter. Mennesket er, når uheldet er ude også vært. I de senere år er der foretaget

en række videnskabelige undersøgelser af skovflåten. Den er især talrig på Bornholm og i Nordsjælland, men stort set fravæ-rende i det sandede Vest - og Nordjylland. Endvidere er procentdelen af inficerede flåter højst, hvor de er mest talrige 10-20 %.

Bestanden af flåter er klart tiltagende i de senere år. Flåternes aktivitet er som for andre insekter afhængig af temperaturer. De er aktive ved temperaturer over 5 gra-der Celsius. Flåten lægger æg om foråret og der udklækkes en larve, der udvikles til første generation, en såkaldt nymfe 1-2 mm lang. Dens værter er fugle og dyr, især smågnavere, der lever i bundvegeta-tionen, og den skønnes at tegne sig for ca. 75 % af flåtbiddene. Det tager 2-3 år før flåten er fuldt udviklet. Værterne er især hjortevildt og iblandt mennesker og hunde.

Flåtoverførte sygdomme1. Borreliose2. TBE: Tick Borne Encephalitis3. Flere bakteriesygdomme, ikke set i DK hos mennesker – omtales ikke

BorrelioseEr en infektion med spirokæten Borrelia Burgdorferi.Ved et flåt bid kommer der primært rødme og let hævelse, en uspecifik reaktion, der svinder i løbet af en uge. Er det derimod Borrelia vil rødmen i løbet af et par uger tiltage og brede sig, mens det centrale område bliver blegere. Der er tale om

Risiko for flåtbårne sygdomme på KGK’s bane?Af Erik Peitersen

Foto 1: Skovflåt der har suget blod fra en hund i 5 dage

39

erythema migrans, og en manifest Bor-reliainfektion (foto 2). Bliver den overset eller ikke behandlet er der muligheder for følgende ubehagelige, men ikke dødelige sygdomme:

Neuroborreliose (angreb på det perifere og centrale nervesystem)Artritis (ledbetændelse)Acrodermatitis (eksemlignende forandrin-ger)

NeuroborrelioseSymptomer fra det perifere nervesystem er lammelse af en eller flere nerver, hyp-pigst en ensidig perifer ansigtslammelse (foto 3). Ved affektionen af centralner-vesystemet ses en vifte af symptomer - hovedpine, feber, nakkestivhed, muskel-smerter, træthed, øget søvnbehov, kvalme og opkastninger.

ArtritisLedbetændelse viser sig ved kraftig hævel-se og smerter i et eller flere af de store led, ofte knæled ledsaget af feber

AcrodermatitisEksemagtige forandringer af huden på især fødder, er sjælden her i landet, hyppi-gere i Sverige, hvor der vandres barbenet i skoven.

TBE (Tick Borne Encephalitis) også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse, da den er udbredt i Alperne. Den forårsages af et virus (flavi) og symptomerne, der udløses fra centralnervesystemet, minder om neuroborreliose. Sygdommen fandtes indtil for få år siden kun på Bornholm, men er nu påvist i Gribskov området, som tegn på, at den breder sig.

Diagnose af flåtbårne sygdommeDen uspecifikke reaktion efter at flåten er fjernet, aftager i løbet af en uge og der er ikke tale om en Borrelia infektion.Udvikler der sig, som ovenfor beskrevet, et erythema migrans, er der en egentlig Borrelia infektion. Blodprøver er ikke altid tilstrækkelige. Patienter med andre syg-domme er blevet behandlet for Borrelia, som de ikke havde. Ved Neuroborreliose og Artritis stilles diagnosen ved påvisning af antistoffer i henholdsvis rygmarvsvæske og ledvæske.

TBE Diagnosen stilles på prøver fra ryg-marvsvæsken.

Behandling af flåtbårne sygdommeErythema Migrans behandles af egen læge med penicillin tabletter i million doser i 12 dage og du er helbredt.Neuroborreliose og Artritis

Foto 2: Erythema migrans. Hudforandringer ved Borreliose

40

Skovflåten fortsat

Patienterne bør henvises til hospitalsafde-ling til diagnostik og behandling. Progno-sen er god ved tidlig behandling, men der kan persistere lammelserTBE kan ikke behandles, men der findes vaccine imod sygdommen. Personer, der spiller på andre baner og hyppigt får flåter på sig, bør, hvis de er i et TBE område, lade sig vaccinere.

Hvad gør jeg, når jeg har fået en skovflåt på mig?Fjern flåten med en pincet eller en ”tæge-

tang” og sørg for at få hovedet med. Det kan være en fordel at gøre det under en lup, hvis det er en nymfe. Vask bidstedet med sprit og inspicer det dagligt. Den lette hævelse og rødme svinder i løbet af en uge og der er ikke tale om Borreliose.Hvis rødmen derimod breder sig, har du

erythema migrans (foto 2) og en Bor-reliose infektion, som din egen læge bør behandle med Penicillin tabletter.Får du en lammelse eller symptomer fra centralnervesystemet eller led, skal du henvises til et hospital.

Hvordan undgår jeg at få en flåt på mig?1. Hold dig fra fugtige kratbevoksninger med undervegetation2. Relevant påklædning dvs. anklerne, håndleddene og halsen skal beskyttes, da det er de udsatte steder, hvorfra flåterne kan kravle videre og bide sig fast. Tæt-sluttende lange støvler eller gamacher. Velcro-lukke ved håndleddene og en trøje med hætte.3. Vask tøjet eller læg det i dybfryseren i et døgn og tag et bad.4. Har hunden været med, har den for-mentlig flere flåter på sig, da der er megen fært og flere flåter i bundvegetationen, hvor den snuser rundt. Hav ikke direkte kontakt med den, da den kan ”smitte” dig. Vask og kæm den. Flåt og loppemid-ler virker ikke, før flåten har suget blod.

Hvor stor er så risikoen for at jeg kan få en flåt på mig under en runde golf i Dyre-haven? Betragter vi bevoksningen på og omkring banen, så er der bortset fra hul 1 og 2, tale om egetræer. Egetræet er et lystræ, så solens stråler trænger igennem kronen til jordoverfladen, hvilket absolut ikke er flåtens livret, den kan ikke trives der og ej heller i roughen.På hul 1 er der i nordsiden i skoven et mindre vandhul med halvhøj bevoksning

Foto 3. Højresidet ansigtslammelse ved neuroborreliose

og bundvegetation, så teoretisk kan der være flåter dér.Hul 2 er til højre afgrænset af ret åben højskov, kastanje og bøg, hvor vilkårene er ringe. Der er ingen medlemmer, der mig bekendt har fået flåter på sig under spil, hvil-ket greenkeeperne heller ikke har under arbejde på banen. Derimod har jeg hørt om flere der har fået flåter på sig under spil på andre baner inkl. mig selv.Som nævnt tidligere er hunden en fin indi-kator for om der findes flåter i et område. Mine hunde har aldrig fået flåter på sig under en runde golf på KGK.

KonklusionRisikoen for at få en flåt på sig under spil på vor bane er særdeles ringe, ikke nul, men næsten.Når det er sagt, skal det pointeres, at der

er mange områder i Dyrehaven, hvor det er lettere at få en flåt på sig end at undgå det.

Kære medlemFrygt ej skovflåten på vor bane

41

FaktaboksErik Peitersen har faglig viden om

flåter som øre-næse halslæge, fordi flåtbid kan give lammelser af kraniener-verne især ansigtsnerven dvs. en perifer

ansigtslammelse. Han har skrevet en bog om perifere ansigtslammelser. På kongresser er borreliose diskuteret og herunder er man kommet ind på hvor

flåten lever. Som stor bruger af naturen og som jæger har Erik haft rig kontakt

med flåter og derfor særlig interesse herfor.

42

Matchen mellem de 4 nordiske hovedstæ-der spilles i år på Københavns Golf Klubs bane.Hovedstadsmatchen er en match med en tradition tilbage til 1938, hvor den davæ-rende svenske kronprins Gustav Adolf, som var aktiv golfspiller, udsatte en pokal for en match mellem Stockholms, Oslos, Helsinkis og Københavns golfklubber.Matchen fik navnet Prins Gustav Adolf Cup.2. Verdenskrig gjorde, at der først igen spilledes mellem hovedstæderne i 1946, der var så ingen match i 1947, men igen i 48 og 49. Nu var kronprinsen blevet konge, og da Sverige havde vundet det første år, indstiftede kongen en ny pokal H.M.Konung Gustav VI Adolfs Vandrings-pris.Fra 1953 er matchen blevet spillet hvert eneste år. I år er således tresindstyvende gang i den ubrudte række af matcher.Når en klub har fået sit navn på pokalen 4 gange, vindes den til ejendom, samtidig har den vindende klub ansvaret for, at en ny vandrepokal udsættes. Den nuværende pokal har holdet fra Københavns Golf Klub vundet 2 gange, og således fået KGK´s navn på H.M.Kronprins Haakons pokal, som den nuværende pokal hedder.Pokalen har gennem tiderne haft følgende navne:H.K.H. Kronprinsens PokalH.M. Kongung Gustav VI Adolfs Van-dringspris H.M. Kong Olav V´s Pokal (”Kongens Kande”)Presidentti Urho Kekkonen Pokaali

H.M. Dronning Ingrids PokalDronning Sonjas PokalKronprins Frederiks JubilæumspokalOg så nu H.M. Kronprins Haakons Pokal

Matchen spilles i år undtagelsesvis ikke den første weekend i juli, men den 13. og 14. juli.Der spilles hulspil. 3 herrer spiller scratch i hver sin handicaprække og 1 dame spiller med handicap. Alle spiller mod alle inden for hver gruppe.Og så håber vi naturligvis, at København får sit navn på pokalen endnu en gang.

Hovedstadsmatchenaf Jette Vinter

Dronning Sonjas Pokal

JuniorafdelingenEn junior giver en halv senioraf Thomas Harder

43

Der er 10.098 juniormedlemmer fordelt rundt i de 187 golfklubber, Danmark kan byde på lige nu. Det giver et snit på 54 juniormedlemmer pr. klub - og derfor er KGK en af de store, og en af dem DGU er glade for. For med 125 juniormedlemmer og 9 puslinge, inklusiv dem, der kom gennem nåleøjet til den meget velbesøgte try-out, der fandt sted d. 6 april, er vi mere end dobbelt så ‘gode’ som snittet. - Vi kan godt lide klubber med en velfungerende juniorafdeling med et sundt træningsmiljø, og et juniormedlem er lig med en halv senior, siger Lone L. Christiansen, der bl.a. arbejder med talentpigerne i Dansk Golf Union, og derigennem kender flere af KGKs piger. På top 10København sniger sig med i alt 134 juniorer og puslinge-spillere ind på top 10 listen over de største danske golfklubber, og selv om alle klubber i alle sportsgrene slås med de unges zapperkultur, og derfor oplever at nogle kun er med i kort tid, så er hun overbevist om, at det giver gevinst på langt sigt.- Jo flere, der får stiftet bekendtskab med det herlige golfspil, jo bedre. Det er ligeså vigtig at juniorerne bliver fastholdt i golfverden, og senere bliver ungsenior og senior, og dermed være med til at sikre golfsporten i Danmark, siger Lone L. Christensen.

OverflødighedshornOg på stormødet d. 4 april hvor

forældrene fik lov at deltage, fremlagde juniorkomiteen og træner Nils Rørbæk, de tilbud, de mange juniorer kan nyde godt af i den kommende sæson. Det er selvfølgelig træning i mindre hold en eller to gange om ugen, torsdagsmatchen, sommerlejren, grillaftenerne, klubmesterskaberne, afslutningsmatchen - plus tilbud om ekstratræning og sjovt golf i efterårsferien.

Golfbox og hjemmesideJuniorkomiteen driver desuden en meget velbesøgt hjemmeside - kgkjuniorgolf.dk - der bliver flittigt opdateret. Og udover de mange nyheder om junior-spillernes præstationer og resultater i de individuelle distriks- og rangliste-turneringer og DGU og distrikts-arrangerede holdturneringer - er der det gennemgående handicap-indeks, der gerne skulle falde hen over sæsonen.

faktabox:Klubber med flest juniorer:

Helsingør 177 Søllerød med 169 Kokkedal 149 Randers 146 Smørum 144 Dragør 138 Roskilde 134 Fredensborg 133 Aalborg 126 København 125 plus 9 puslinge.

44

Hold pegefingeren op foran dit ansigt i en afstand på 25 centimeter. Før fingeren langsomt til højre - mens du følger den med øjnene. Før derefter fingeren til venstre, mens du fokuserer på fingeren. Helt ud til venstre, hvor du kun lige kan ane den. Før fingeren tilbage og gentag øvelsen 10 gange.

Nogenlunde sådan kan man beskrive en af de øvelser, en gruppe træningsglade juniorer har udført hver tirsdag i et træningslokale i Jægersborg. Her, hvor S-toget krydser Nærum-grisens spor og bilerne fra Helsingør-motorvejen brager under Jægersborgvej, har det handlet om at lære koordination og hjernekontrol gennem øvelserne i Z-Health-programmet.

Det er personlig træner Christin Sommer, der dirigerer slagets gang for de mellem 7

og 12 juniorer, der dukker op.

- En alsidig koordinationstræning i alderen 12-15, vil betyde, at en senere indlæring af nye bevægelser og teknikker vil være lettere, siger Christin, og beskriver indholdet af øvelserne til træning af koordination således:

De knoklerDet handler om balanceevne, rytmefornemmelse, reaktionsevne, rumorientering, øje-hånd koordination og noget så fint som muskulær spændingsregulering, forklarer Christin, der har trænet golfspillere i alle aldre i flere år. Hun ser frem til tirsdagene, når det er KGK-juniorernes tur, for deres flid og indsats, har imponeret hende meget igennem vinteren. Træningstimen indledes med 15 minutter Z-health-øvelser, og så er der sved på panden for resten af pengene med maskiner, vægte og egen kropsvægt.- Helt ærligt, de går til den hver gang. Og selv om vi er nået igennem hele programmet og der kun er et par minutter tilbage, så beder de altid om ‘kan vi ikke få en øvelse til’. Der er ikke noget med at stoppe før tid, og man kan virkelig mærke, at de vil noget.

- De er her for at blive bedre golfspillere, og den stræben og gejst er der mange, der kunne lære noget af, siger Christin Sommer .der allerede har fået respons fra en af deltagerne:

- En af drengene har lige været på ferie med familien og spille golf. Både han og

Hjernen skal styre musklerneaf Thomas Harder

Christin Sommer hjælper til med fysiske øvelser

45

FORTUNL NTRYK

Fortun Lyntryk ApS · Ordrupvej 114 · 2920 CharlottenlundTelefon 39 64 00 66 · Email: fortun@fortun.dk · www.fortun.dk

hans far fortalte at han kunne slå væsentlig længere nu...og som knægten sagde...min far var lidt irretteret over at jeg nu kan slå lige så langt som ham.

Fakta: Z-Health er et komplet behandlings– og træningssystem, der tager udgangspunkt

i at det er hjerne og nervesystem der dirigerer kroppen. Muskelstyrke, stabi-litet, balance, kropsholdning og ikke

mindst smerter er eksempelvis styret fra din hjerne — Z-health er ganske små og lette, men præcise øvelser der omkoder

kroppens nervesystem og læser korrektur på nervebanerne fra kroppen til hjernen. Hvis man forestiller sig at kroppen er et landekort med veje, så åbner øvelserne for vejene der af en eller anden grund er blokeret. En lille ´blokering´ kan have

store konsekvenser for resten af kroppen, idet der kan opstå spændinger og i sidste

ende smerter. Læs mere på www.christinsommer.dk

Louise Helmbæk trækker igennem

46

Sekretariatet

Sekretariat/kontor

ÅbningstiderSommersæsonMan-tors 08.00 til 17.00Fredag 08.00 til 15.00Lør-søn 08.00 til 14.00

GolfmanagerAnders Møller am@kgkgolf.dkSekretærEva Lindhardt kgk@kgkgolf.dk

RestaurantDirekte tlf. 3948 4003 skal benyttes ved henvendelse til restauranten

Restauratør: Richard Medrek restaurant@kgkgolf.dk - 2832 2643

ÅbningstiderMandag til torsdagApril 11.00 til 19.30Maj-sept 11.00 til 22.00Oktober 11.00 til 18.30Nov-marts 11.00 til 16.00

Fre, lør, søn og helligdageHele året 11.00 til 18.00

Køkkenet lukker ½ time før restauranten.

Driving range

Åben fra solopgang til 45 min. før sol-nedgangHusk at respektér boldopsamling.

Greenfee og regler for gæstespil 2013

Gæster generelt

Gæster skal som alle andre bestille tid til spil via golf.dk eller henvendelse til kon-toret. Tiden skal bekræftes i klubhuset inden spil, så scorekort med navn kan printes og bringes med på banen. Score-kortet er beviset for gyldig adgang til at benytte banen og skal forevises på for-langende, hvis der kommer banekontrol.

Handicapbegrænsningen for gæster, der ikke spiller med et KGK medlem, er 31,8 alle ugens dage.

Gæster kan spille alle ugens dage, dog er onsdage fra kl. 13.00 kun for klubbens medlemmer.

KGK´s hverdagsmedlemmer med et F-mærket DGU-kort kan, imod betaling af fuld greenfee, spille i weekends og på helligdage.

Gæster i følge med KGK´erEt KGK-medlem kan tage én gæst med i sin bold til gæste greenfee – evt. øvrige gæster i følge med medlem skal betale fuld greenfee. Gæster, der spiller med et KGK medlem, skal have registreret handi-cap og godkendt banetilladelse.

Medlemmer kan, på Par-3 banen, spille med én gæst uden betaling.

I hverdagene har hverdagsmedlemmer i KGK samme rettigheder som fuldtidsmed-lemmer.

Betaling af greenfeeGreenfee betales i receptionen på kon-toret i dennes åbningstid. For gæster der går på banen inden kontoret åbner gælder, at de betaler på kontoret umid-delbart efter, deres runde er afsluttet. Gæster der spiller efter kontoret er luk-ket, betaler deres greenfee i restauranten.

Greenfee rabataftalerKlubben har gensidig greenfee rabataf-tale med Ljunghusens Golfklubb (SE), Falsterbo Golfklubb (SE), Stockholms Golfklubb (SE), Rungsted Golf Klub og Hornbæk Golf Klub. Aftalen er udeluk-kende gældende for fuldtidsmedlemmer.

Members DayOnsdage fra kl. 13.00 er Members Day (dog ikke i juli og oktober måned). Efter-middagen er således forbeholdt KGK´s medlemmer – et medlem kan dog med-bringe op til to gæster i sin bold (én til reduceret greenfee).

Greenfee satser alle dage:

1/4 – 30/11

Senior hverdage kr. 450,-

Senior weekend kr. 550,- Gæste-greenfee (med KGK´er) alle dage kr. 300,- Junior kr. 125,- Junior gæste-greenfee kr. 100,- Par-3 bane kr. 125,-

Greenfee er for en hel dag og er inkl. træningsbolde.

Der ydes ingen reduktion, selvom der spilles til vintergreens.

47

eremitagen nr 81 sep. 2010_Layout 1 28/08/10 13.02 Side 4

AfsenderID nr. 47928Københavns Golf KlubDyrehaven 22800 Lyngby

Returneres ved varig adresseændring