Upload
others
View
4
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Det patientcentrerede sygehusEn undersøgelse af patienters oplevelser af deres sygehusindlæggelse
– især med fokus på ønsker til og faktisk involvering i egen behandling
Det patientcentrerede sygehus
En undersøgelse af patienters oplevelser af deres sygehusindlæggelse – især med fokus på ønsker til og faktisk involvering i egen behandling
Udgivet af Hej Sundhedsvæsen – et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Emneord: Hej Sundhedsvæsen, TrygFonden, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, patientinddragelse, spørgeskemaundersøgelse.
Versionsdato: 1. juni 2016
Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse
Rapporten kan downloades fra www.patientsikkerhed.dk under publikationer
For yderligere oplysninger rettes henvendelse til:
Overlæge Ove Gaardboe +45 21 25 92 42 [email protected]
Udarbejdet for TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed af:
DEFACTUM Konsulent Jon Hadsund Faglig leder Pernille Bjørnholt Nielsen Koncern Kvalitet, Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 8200 Aarhus N
Vi ved, at involverede patienter er med til at skabe et mere sikkert sundhedsvæsen, og vi ved, at patienter, der er velinformerede, ofte træffer andre valg, end de, de sundhedsprofessionelle havde forventet.
Derfor har der gennem en årrække været opmærksomhed på, at sundhedsvæsenet i højere grad skal tage udgangspunkt i patienters og pårørendes viden, behov og ønsker.
Hej Sundhedsvæsen, et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, arbejder i høj grad også på denne dagsorden. Vores vision er at skabe et sikkert sundhedsvæsen, som patienter og pårørende oplever som imødekommende, tilgængeligt og til at tale med.
Hej Sundhedsvæsen har derfor fået gennemført denne undersøgelse af indlagte patienters oplevelser, roller og holdninger. DEFACTUM har stået for undersøgelsen og analysen. 1158 nyligt indlagte patienter har svaret på spørgsmål om indlæggelsen og særligt om deres inddragelse, deres egen adfærd og deres præferencer.
Undersøgelsen dokumenterer, at der endnu er et stykke vej til målet i forhold til at have et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever, at deres behov er det primære omdrejningspunkt for behandling og tilrettelæggelse af forløbet.
55% af patienterne oplever, at sundhedsvæsenet i høj grad er til for dem som patienter. Desværre betyder det jo omvendt, at der er 45%, som ikke
synes, det er tilfældet. Det, mener vi, er alvorligt. Det kalder på, at der bliver sat mere fart på at realisere den overordnede dagsorden.
Langt de fleste patienter (9 af 10) ønsker indflydelse på beslutninger om pleje og behandling, men betyde ligt færre oplever reelt at blive inviteret med, når der træffes beslutninger.
Undersøgelsen viser, at det især er kvinderne, de yngre patienter og de patienter, der har bedst uddannelse, der ønsker indflydelse på beslutningerne. Og ligeledes er det yderst interessant, at patienterne med det dårligst selvvurderede helbred har den dårligste oplevelse af indlæggelsen og har sværest ved dialogen med sundheds personalet.
Det understreger, at der er behov for en differentiering af metoderne til involvering, så alle patienters præferencer og behov bliver hørt og kan være med til at skabe mest mulig sikkerhed omkring behandlingen af den enkelte patient.
God fornøjelse med læsningen.
Britt Wendelboe, konstitueret direktør Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Anne Jastrup, underdirektørTrygFonden
Forord
Resume 6
1 Datagrundlag og metode 101.1 Frafald 12
2 Patienternes baggrundskarakteristika 13
3 Oplevelsen af indlæggelsen 163.1 Hvad kunne være gjort anderledes? 20
4 Rollen som patient 264.1 Patienternes oplevelse af dialogen 27
4.2 Patienternes ønsker til indflydelse 28
4.3 Patienternes handlinger i forhold til egen sygdom 30
4.3.1 Indeksering af patienternes aktivitetsniveau 32
5 Holdninger til patientrollen 34
6 Patienternes prioriteringer af forbedringsforslag 36
7 Forslag til forbedringer 39
8 Referencer 44
Bilag 1: Spørgeskema 46 Bilag 2: Tabelsamling 50
Indholdsfortegnelse
Metode og data
Undersøgelsen er gennemført af DEFACTUM på vegne af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden. Der er tale om en postomdelt spørgeskemaundersøgelse med mulighed for onlinebesvarelse og efterfølgende telefonisk opfølgning ved manglende besvarelse. Undersøgelsen inkluderer et tilfældigt udsnit af patienter, der i inklusionsperioden var indlagt på et offentligt sygehus i minimum 24 timer. Data er således indsamlet på tværs af sygdomsgrupper med forskellige forventninger og behov til sundhedsvæsenet. Der er udsendt 2.000 spørgeskemaer, 1.158 personer har besvaret. Svarprocenten er 59, hvilket vurderes som tilfredsstillende for en undersøgelse af denne karakter. Gennemsnitsalderen for de deltagende patienter er 65 år. 50 procent er kvinder, og 50 procent er mænd. Patienternes indlæggelsestid ved sidste indlæggelse var i gennemsnit 5 dage.
Fokus for undersøgelsen
Undersøgelsen belyser patienters oplevelse af indlæggelsen med særligt fokus på inddragelse, patientadfærd samt patienters holdninger til eget ansvar og præferencer i forhold til at blive inddraget. Undersøgelsen afdækker endvidere patienternes holdninger til sundhedsvæsenet i et bredere perspektiv.
Overordnet
Undersøgelsen bekræfter, at en stor del af de deltagende patienter har gode erfaringer med sundhedsvæsenet og vurderer eget helbred positivt, men den viser også, at forbedringer er påkrævet på en række områder, før målet om patientcentreret praksis på de danske sygehuse er realiseret. Specifikt spurgt oplever kun 55 procent, at sundhedsvæsenet ”I høj grad” er til for dem som patient.
For at sikre en patientcentreret praksis er det afgørende, at patienter oplever at blive lyttet til, relevant inddraget i beslutninger og taget alvorligt. Forbedring er nødvendig på alle tre områder, og patienterne vurderer, at der er et uudnyttet potentiale med henblik på at styrke inddragelse af såvel den enkelte patient som deres pårørende.
Undersøgelsen viser, at køn, alder og uddannelsesbaggrund har indflydelse på patienternes prioriteringer i forhold til inddragelse og deres oplevelser under indlæggelsen. Resultaterne understøtter Danske Regioners kvalitative undersøgelse fra 2015, der identificerer en række temaer, som patienter på tværs af sygdomsgrupper oplever som vigtige i kontakten med sundhedsvæsenet. For at behandlingen og resultatet kan blive bedst muligt, er det afgørende, at patientinddragelse tilpasses den enkeltes situation og præferencer. Samtidig viser undersøgelsen, at der er sammenhæng mellem selvvurderet helbred og de fleste spørgsmål omhandlende seneste indlæggelse og oplevelsen af dialogen med sundhedspersonalet. De mest positive oplevelser findes hos patienter med bedst selvvurderet helbred. Jo lavere selvvurderet helbred jo større sandsynlighed for ikke at opleve at blive inddraget og for at opleve, at dialogen med sundhedspersonalet er svær. Undersøgelsen afdækker, at barrierer i forhold til mere inddragelse forekommer dels i relationen til sundhedspersonalet og dels på det organisatoriske niveau, hvor især oplevelsen af fortravlet personale fylder. De kvalitative kommentarer vidner især om, at der ikke er den nødvendige tid til dem, og andre oplever, at de fysiske rammer for dialogen med sundhedspersonalet ikke sikrer den nødvendige fortrolighed og respekt, eller at personalet ikke opfordrer til inddragelse. Men det handler også om patienternes egne prioriteringer og adfærd.
Resumé
“ Jeg savnede nærvær, tid, ro og en interesse i mig, og i hvordan jeg havde det.”
Side 6
Specifikke oplevelsesspørgsmål
Blandt de specifikke spørgsmål svarer langt de fleste positivt på spørgsmålet om, hvorvidt personalet bruger et forståeligt sprog. De kvalitative kommentarer indikerer imidlertid, at der er barrierer, når læger ikke taler et forståeligt dansk, og budskaber pakkes for meget ind og herved bliver uklare.
For de andre spørgsmål, som konkret handler om indlæggelsen, benytter under halvdelen af patienterne den mest positive svarkategori. Disse spørgsmål går ud på, hvorvidt patienten oplever at få talt med sundhedspersonalet om sine bekymringer, om personalet går op i at forstå, hvad der er vigtigt for patienten og inddrage patienten i beslutningsprocesser, om personalet giver information, som stemmer overens, om de er nærværende i samtaler, og om de opfordrer til at stille spørgsmål. Endvidere om personalet også inddrager de pårørende.
Undersøgelsen inkluderer fem spørgsmål, der går i dybden med patienternes oplevelse af dialogen med sundhedspersonalet. Spørgsmålene omfatter, hvor let eller svært det er at stille spørgsmål til sundhedspersonalet, hvorvidt de bliver ved med at spørge, til de har forstået svaret, om det at have gode samtaler med lægen, at tale om helbredsproblemer med sundhedspersonalet og at sikre sig, at sundhedspersonalet har forstået problemerne rigtigt. Svarfordelingen er konsistent på tværs af disse spørgsmål. Gennemgående finder hver 6. til hver 9. patient, at det er svært eller meget svært.
På spørgsmålet om, hvorvidt de oplever at møde samme personale under indlæggelse, oplyser godt hver 3. patient, at det gør de ”I mindre grad eller ”Slet ikke”. Knap hver 4. patient finder, at der kun ”I mindre grad” eller ”Slet ikke” var overensstemmelse mellem den information, de fik af forskelligt sundhedspersonale. De kvalitative kommentarer understøtter, at patienter efterspørger øget
sammenhæng og kontinuitet blandt personalet. Det gælder i særlig grad lægekontakten, hvor 3 ud af 4 patienter i større eller mindre grad oplever det som et problem at få fat på en læge, når de ønsker svar på spørgsmål.
Patienterne efterspørger, at lægerne lytter til dem og deres behov, og at der er nærvær og ro omkring personlige samtaler. Over halvdelen oplever, at samtaler med sundhedspersonalet kun ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke” foregår i rolige og fortrolige rammer. Det dokumenteres, at strukturelle forhold er en klar barriere for at opnå fortrolighed partnerne imellem og for at sikre en ligeværdig og tryg dialog, hvor patienten får fremført sine problemer og får stillet de nødvendige spørgsmål.
Patienter efterspørger at blive taget med på råd, når der træffes beslutninger. Det oplever ca. hver 3. patient kun sker ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Patienter, der vurderer deres helbred positivt, bliver oftere taget med på råd.
Rollen som patient
Patienterne er kategoriseret i ”patienttyper” ud fra deres tilkendegivelser om, hvor meget indflydelse de ønsker på beslutninger om egen behandling. Den patienttype, som flest kan identificere sig med (40 procent), foretrækker at have et delt ansvar med lægen. Næstflest patienter foretrækker, at det er lægen frem for dem selv, der træffer den endelige beslutning.
De, som mener, at læge og patient bør dele ansvaret i forhold til at træffe beslutning om pleje og behandling, oplever oftere, at de bliver taget med på råd end de, der mener, at ansvaret i højere grad skal ligge hos lægen.
Lidt flere kvinder har præference for relationen med delt ansvar, mens lidt flere mænd ønsker at lade lægen træffe beslutningen,
“ Læger giver god information, men af det øvrige sundhedspersonale mangler jeg overordnet tryghed. En utryg og angst patient er langt mere ressourcekrævende end en tryg patient.”
Side 7
forudsat denne nøje overvejer patientens holdning. Lavere uddannelsesniveau hænger sammen med større sandsynlighed for at give lægen større ansvar. Patienter på 60 år eller ældre er ligeledes mere tilbøjelige til at overlade ansvaret til lægen end de yngre patienter. Denne del af undersøgelsen påviser ikke forskel i mellem patienterne i forhold til, om de har kroniske sygdomme, vurderer deres helbred som godt eller dårligt, eller om de har klarhed over, hvad de fejler.
Patienternes forberedelser
Undersøgelsen bekræfter, at patienterne forbereder sig i meget forskellig grad til samtaler med sundhedspersoner, herunder aktivt indhenter viden om egen sygdom. Der blev direkte spurgt til fire forskellige handlinger, som rangordnes således efter hyppighed: at stille spørgsmål, at forberede sig på samtalen, at tage pårørende med og at søge information om egen sygdom.
Analyserne viser, at yngre patienter er mere aktive end ældre, kvinder er mere aktive end mænd, og at der er signifikant sammenhæng mellem højt selvvurderet helbred og højt aktivitetsniveau. Halvdelen angiver, at de altid får svar på deres spørgsmål, og at de bliver ved med at stille spørgsmål, til de har fået svar. 3 ud af 4 angiver, at de ”Altid eller ofte” forbereder sig før samtaler med sundhedspersonalet.
Holdning til patientrollen
Blandt spørgsmål, der belyser patienternes personlige holdning til patientrollen, er der mindst opbakning til udsagnet om, at patienter skal være villige til at påtage sig et større ansvar. Under en tredjedel er helt enige. Patienterne støtter generelt op om, at de bør
forberede sig før samtale samt engagere sig i beslutninger om pleje og behandling.
9 ud af 10 ønsker indflydelse på beslutninger om pleje og behandling. Lidt færre ønsker, at pårørende skal have mulighed for at være hos dem, når de ønsker det. Patienterne bakker op om det forhold, at øget patientinddragelse kan forebygge, at fejl sker.
Patienternes forslag til prioritering Danske Regioner afholdt i foråret 2015 en række borgermøder, hvor borgerne kunne komme med ændringsforslag til sundhedsvæsenet. Blandt de mange forslag er der udvalgt seks, som patienterne i denne undersøgelse blev bedt om at prioritere.
Patienterne rangerer skriftlig information på forståeligt dansk og oplysning om, hvem der kan ringes til efter udskrivelsen som de to vigtigste. Dernæst prioriteres muligheden for at stille spørgsmål til sundhedspersonalet på telefon og mail, samt at samtaler finder sted på tidspunkter, hvor de pårørende kan være med. Blandt de seks forslag rangerer forslag om lydoptagelser fra egne konsultationer og større valgfrihed i forhold til mad og spisetider som de mindst vigtige.
Patienternes egne temaer
Spørgeskemaet har to åbne kommentarfelter, hvor patienterne med egne ord har formuleret deres holdninger og oplevelser. I det første spørges de om, hvad de synes, der kunne være gjort anderledes i deres konkrete indlæggelsesforløb. I det andet, om de har forslag til, hvad sundhedsvæsenet generelt kan gøre for at have fokus på patienternes ønsker og behov.
“ Mere information og synligt (tilgængeligt) personale. Personalet virkede stresset, og for pårørende var det nærmest umuligt at få dem i tale på trods af flere forsøg.”
Side 8
Patienternes udsagn i de to kommentarfelter overlapper delvist. De omhandler primært relationen til sundhedspersonalet og organisatoriske forhold. De hyppigst angivne kommentarer falder inden for følgende temaer:
§Oplevelse af at personalet har for travlt, er underbemandet, og derved har for lidt tid til den enkelte patient
§Ønsker om bedre fysiske rammer for indlæggelsen, hvor den enkeltes privatliv respekteres – herunder enkeltmandsstuer og mindre støj. Bedre rengøring og bedre mad efterspørges
§Empatien og kommunikationen er utilstrækkelig. Personalet skal blive bedre til at lytte til patienten, respektere dennes behov og tage hensyn til, hvad patienten finder er vigtigst
§Manglende kontinuitet blandt personalet, i særdeleshed blandt lægerne samt mere sammenhængende forløb for patienten
§Faglighed bør styrkes, herunder grundighed, og at lægen forbereder sig til samtalen med den enkelte patient
§Styrket helhedsorientering, hvor patienten ses som menneske med eventuelt flere sygdomme og ikke kun en specialespecifik lidelse, og endvidere at livet uden for sygehuset medtænkes
§ Mere ensartet information om behandlingsplaner og medicin fra sundhedspersonalet
§Kortere ventetid på udredning og behandling, men også kortere ventetid på svar under indlæggelsen
§Bedre planlagt udskrivelse, som er koordineret med patienten
Side 9
Designet var tilrettelagt med henblik på at ramme et repræsentativt udsnit af voksne patienter, der har været indlagt med en somatisk aktionsdiagnose.1 Patienterne i undersøgelsen er udtrukket tilfældigt blandt alle herboende patienter over 18 år, der var indlagt minimum 24 timer i perioden 15. maj til 15. juni 2015 på et offentligt sygehus i Danmark. Patient og kontaktoplysninger er udtrukket og leveret af Statens Seruminstitut. Undersøgelsen er gennemført som en postomdelt spørgeskemaundersøgelse. En frankeret svarkuvert var vedlagt spørgeskemaet ved begge udsendelser.
Der er i alt udsendt 2.000 spørgeskemaer. 1.158 personer har returneret spørgeskemaet, og svarprocenten er 59, hvilket er tilfredsstillende for en undersøgelse af dennekarakter.2
Spørgeskemaets udformning
Det er primært en kvantitativ undersøgelse med fastlagte spørgsmål, men spørgeskemaet har også to åbne kommentarfelter for at imødegå, at patienterne kan have noget vigtigt at sige, som de ikke kan få udtrykt ved afkrydsning af prædefinerede svarkategorier. Spørgeskemaet består af i alt 39 spørgsmål, heraf to åbne kommentarfelter.
Spørgeskemaet består af følgende delelementer:§Hvordan har du oplevet din indlæggelse?
(14 spørgsmål) §Rollen som patient (11 spørgsmål)§Hvem er du som patient? (5 spørgsmål)
§Hvad skal sundhedsvæsenet arbejde med at gøre bedre? (2 spørgsmål)
§Baggrundsspørgsmål (7 spørgsmål)
Baggrundsspørgsmålene omhandler selvvurderet helbred, forekomst af kroniske sygdomme, klarhed over hvad man fejler, uddannelse, køn, alder, og hvem der har udfyldt spørgeskemaet (patient/pårørende).
Patienterne havde mulighed for at besvare spørgsmålene på det tilsendte papirskema eller elektronisk. Spørgeskemaet er udarbejdet i sommeren 2015 og er valideret i sensommeren 2015. Skemaet er i valideringen testet blandt patienter, læger og sygeplejersker på tre sygehuse i henholdsvis Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland. På baggrund af valideringen er en række spørgsmål ændret for at gøre dem mere forståelige.
Cirka fire uger efter udsendelsen modtog patienter, der ikke havde svaret, en påmindelse indeholdende et nyt spørgeskema. Efter svarfristens udløb blev de patienter, der endnu ikke havde svaret, kontaktet og interviewet telefonisk. I alt er 586 patienter forsøgt kontaktet, hvoraf der er opnået kontakt til 393 patienter og der er gennemført et telefoninterview med 101 patienter. Dataindsamlingen forløb som følgende:§28. august 2015: udsendelse af spørge
skema (svarfrist 21. september 2015)§25. september 2015: udsendelse af
påmindelse (svarfrist 18. oktober 2015)§22. oktober 2015 til 12. november 2015:
telefoninterview
1 Datagrundlag og metode
“ I det hele taget følte jeg mig overladt til mig selv eller mødt af studerende. Der gik f.eks. et døgn, før de opdagede, at jeg ikke kan tåle morfin, fordi jeg havde fortalt så mange forskellige om symptomerne.”
1 Patienter, der inden for de seneste 10 år, har været indlagt med en diagnosekode for psykiske lidelser og adfærds-mæssige forstyrrelser og/eller har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, er ekskluderet fra udtrækket. Kvinder, der har været indlagt i forbindelse med en fødsel er ligeledes ekskluderet. Eksklusionskriterierne er anvendt i forhold til aktions- såvel som bidiagnoser.
2 Efter første udsendelse er 48 patienter frasorteret undersøgelsespopulationen på grund af forkert/ukendt adresse, manglende indlæggelse i inklusionsperioden eller oplysning om, at patienten er afgået ved døden i dataindsam-lingsperioden.
Side 10
Dataanalyse
Analyserne i rapporten er baseret på frekvenstabeller, krydstabeller og regressionsanalyser. Der er foretaget omkodninger i forhold til sammenlægning af kategorier og konstrueret indeks i forhold til udvalgte spørgsmål i skemaet. Enkelte steder er der samtidig anvendt chi2 test. Hvis andet ikke er nævnt, kommenteres der kun på signifikante forskelle (p < 0,05). I afsnit 6, er patienternes prioritering analyseret ved hjælp af Wilcoxon Signed Rank test og MannWhitney test.
De åbne svar er analyseret ud fra en meningskondenserende tilgang med det formål at skabe overblik. Analysen samler op på tværs og den direkte sprogbrug ses bedst i citateksemplerne, som er udvalgt for at give et mere beskrivende billede af den konkrete ordlyd fra respondenterne.
Side 11
Undersøgelsen er tilrettelagt som en national undersøgelse, og patienternes geografiske spredning er vist i figur 1. Patienter, der har besvaret spørgeskemaet, er markeret
med lyse prikker i figuren, mens patienter, der ikke har svaret, er markeret med mørke prikker.
1.1 Frafald
Gennemsnitsalderen for patienter, der har deltaget i undersøgelsen er 65 år, mens aldersgennemsnittet for alle, der fik spørgeskemaet tilsendt er 64 år. Kønsfordelingen blandt alle, der har fået spørgeskemaet tilsendt, er 52 procent kvinder og 49 procent mænd, mens lige mange kvinder og mænd (50 procent) har svaret. Patienternes gennemsnitlige antal sengedage ligger på 5 dage, både blandt de patienter, der har fået spørgeskemaet tilsendt og de, der har svaret.
Patienterne, der har deltaget i undersøgelsen, afspejler i høj grad patienterne i undersøgelsespopulationen. For både alder, køn og antal sengedage er der ikke signifikante forskelle mellem de, der har fået spørgeskemaet tilsendt, og de der har svaret, og svarerne i undersøgelsen er således repræsentativ i forhold til undersøgelsespopulationen med hensyn til køn, alder og antal sengedage.
Figur 1.Udsendte og returnerede spørgeskemaer
Side 12
Figur 2. Patienter i undersøgelsen fordelt på køn og alder
Figur 3.Patienter i undersøgelsen fordelt på uddannelse (1114 svar)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Mand Kvinde 18-59 år 60-74 år 75-100 år
Køn (1158 svar) Alder (1061 svar)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Folkeskolen Gymnasiumeller
tilsvarende
Faglært Kortvidere-
gående
Mellemlangvidere-gående
Langvidere-gående
Andet
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Mand Kvinde 18-59 år 60-74 år 75-100 år
Køn (1158 svar) Alder (1061 svar)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Folkeskolen Gymnasiumeller
tilsvarende
Faglært Kortvidere-
gående
Mellemlangvidere-gående
Langvidere-gående
Andet
2 Patienternes baggrundskarakteristika
Dette afsnit beskriver fordelingen af respondenterne i forhold til deres baggrundskarakteristika.
Der er blandt respondenterne 50 procent mænd og 50 procent kvinder. Aldersfor
delingen spænder fra 18 til 100 år med et gennemsnit på 65 år og median på 68 år.
Uddannelsesmæssigt fordeler respondenterne sig som vist på figur 3. Knap en fjerdedel har folkeskolen som højest gennemførte
uddannelse, mens der i den anden ende af skalaen befinder sig en tiendedel med en lang videregående uddannelse.
Side 13
Patienterne blev stillet tre spørgsmål om deres helbredstilstand. 70 procent svarer, at de har klarhed over, hvad de fejler, mens 9 procent svarer, at de mangler klarhed over, hvad de fejler. Hele 20 procent svarer ”Bådeog” og 2 procent svarer ”Ved ikke”.
64 procent af patienterne oplyste at have mindst én kronisk sygdom, hvilket i øvrigt er på niveau med andelen af borgere med kroniske sygdomme i den Nationale Sundhedsprofil (Sundhedsstyrelsen, Den Nationale Sundhedsprofil for 2010).
Figur 4.Patienters helbredstilstand
Figur 5.Patienters selvoplevede helbred (1118 svar)
0%
20%
40%
60%
80%
Ja Nej Ja Både-og Nej Ved ikke
Kronisk sygdom (1008 svar) Mangler klarhed over diagnose (1119 svar)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt
Patienterne er med udgangspunkt i SF36 spurgt om oplevelsen af eget helbred (Bjorner et al., 1998). Figuren viser, at 5 procent oplever, at deres helbred er ”Fremragende”, 19 procent oplever deres helbred som ”Vældig godt”, 40 procent som ”Godt”, 27 procent som ”Mindre godt”, og 10 procent oplever, at deres helbred er ”Dårligt”. Samlet set er der derved 36 procent, som har en negativ oplevelse af deres helbred, mens 64 procent
har en positiv oplevelse. Sammenlignet med de nationale tal for selvvurderet helbred blandt danskere (Sundhedsstyrelsen, 2014) vælger 64 procent én af de tre positive helbredskategorier, mens det på landsplan er 85 procent. Bemærk at de nationale tal er repræsentative for danskere generelt, og derved ikke kun syge mennesker. Det er derfor forventeligt, at færre patienter vurderer deres helbred som fremragende, vældig
Side 14
godt eller godt. Andelen der vurderer deres helbred som ”Fremragende” eller ”Vældig godt” falder med alderen generelt set og også i undersøgelsen blandt patienter.
Blandt danskerne generelt vurderer en lidt større andel mænd end kvinder deres eget helbred som ”Fremragende” eller ”Vældig godt”, mens det omvendte gør sig gældende for andelen, der vurderer eget helbred som ”Mindre godt” eller ”Dårligt”. I undersøgelsen er der ikke forskel på mænd og kvinder
(heller ikke når der tages højde for den lille aldersforskel, der ses blandt de to køn i undersøgelsen). Er borgeren først blevet syg, er der derved ikke kønsforskelle i forhold til selvvurderet helbred.
960 af patienterne har udfyldt spørgeskemaet alene (86 procent), 13 procent har udfyldt det sammen med en pårørende og 1 procent af besvarelserne kommer fra en pårørende.
Side 15
I undersøgelsen er patienternes oplevelser under deres seneste indlæggelse belyst med i alt 13 spørgsmål. To af spørgsmålene har karakter af helhedsvurderinger, mens de resterende 11 spørgsmål er specifikke i forhold til patientinddragelse. Spørgsmålene
er inspireret af formulerede krav til patientcentreret kommunikation (Epstein & Street, 2007).
Patienternes helhedsvurderinger af deres seneste indlæggelse er vist i figur 6.
3 Oplevelsen af indlæggelsen
Figur 6.Patienternes helhedsvurdering af den seneste indlæggelse
0%
20%
40%
60%
I højgrad
I nogengrad
I mindregrad
Sletikke
I højgrad
I nogengrad
I mindregrad
Sletikke
13. Sundhedsvæsenet var til for mig(1102 svar)
12. Jeg er alt i alt tilfreds med forløbet(1106 svar)
På begge spørgsmål svarer over halvdelen ”I høj grad”, mens 17 procent svarer ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”.
55 procent oplever, at sundhedsvæsnet ”I høj grad” er til for dem som patient, og yderligere 28 procent oplever at det ”I nogen grad” er tilfældet.
54 procent svarer ligeledes, at de ”I høj grad” er tilfredse med forløbet fra de blev indlagt til de blev udskrevet, og 29 procent svarer, at det ”I nogen grad” er tilfældet.
På flere af de specifikke spørgsmål vedrørende indlæggelsen, der er vist i figur 7, er patienterne mere kritiske end på de to generelle spørgsmål, hvilket er typisk i forhold til denne type af undersøgelser (Bruster et al., 1994) (Witzel el al. 2012).
Side 16
1. Jeg fik talt med sundhedspersonalet om de spørgsmål eller bekymringer, jeg havde i forhold til min sygdom (1112 svar)
2. Sundhedspersonalet gik op i at forstå det, der betød mest for mig (1081 svar)
3. Sundhedspersonalet opfordrede mig direkte til at stille spørgsmål eller tale om bekymringer vedrørende mit sygdoms og behandlingsforløb (1076 svar)
4. Sundhedspersonalet brugte et sprog, som var til at forstå (ikke fagsprog, men forståeligt dansk) (1090 svar)
5. Jeg var med på råd, når der blev truffet beslutninger om det, der skulle ske (1078 svar)
6. Sundhedspersonalet inddrog mine pårørende i samtaler om min pleje og behandling i det omfang, jeg ønskede det (1013 svar)
7. Samtaler med sundhedspersonale foregik i rolige og fortrolige omgivelser (1093 svar)
8. Der var nærvær i mine samtaler med sundhedspersonalet (1087 svar)
9. Der var overensstemmelse mellem det jeg fik at vide af forskelligt sundhedspersonale (1053 svar)
10. Det var et problem at få fat på en læge, når jeg ønskede svar på mine spørgsmål (980 svar)
11. Det var det samme sundhedspersonale, som jeg mødte under min indlæggelse (1065 svar)
41% 12% 5%
18%
12%
10%
23%
6%
7%
33%
17%
42%
44% 37% 14% 5%
31% 30% 21%
62% 30% 6%
38% 32% 18%
39% 25% 14%
47% 29% 15%
47% 34% 13%
40% 38% 16%
18% 26% 23%
22% 40% 21%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Figur 7.Patienternes oplevelse af den seneste indlæggelse
På spørgsmålet om, hvorvidt sundhedspersonalet bruger et sprog, der er til at forstå, svarer 62 procent ”I høj grad”, mens 30 procent svarer ”I nogen grad”, og samlet er der derved 38 procent, der kun ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke” synes sundhedspersonalet bruger et forståeligt sprog.
På de øvrige spørgsmål, som er præsenteret i figuren, benytter over halvdelen en
anden svarkategori end den mest positive, og på hvert af spørgsmålene er der således forbedringsmuligheder for flertallet af patienterne i undersøgelsen.
På spørgsmålene om, hvorvidt de fik talt med sundhedspersonalet om deres bekymringer, om sundhedspersonalet gik op i at forstå patienten, og om der var nærvær i samtalerne svarer henholdsvis 42 procent,
Side 17
3 Patienternes svar er i analyserne dikotomiseret i forhold til den mest positive svarmulighed (”i høj grad”) og alle øvrige svarmuligheder (med undtagelse af ”ved ikke/ikke relevant”), da selv positive svar indeholder elementer af kritik, hvis ikke den mest positive svarmulighed er benyttet (Collins K, O’Cathain A)
4 Der er ikke en sammenhæng mellem spørgsmål 10 (problem med at få fat i en læge) og selvvurderet helbred. For spørgsmål 11 (det var det samme sundhedspersonale) ses kun en sammenhæng, når spørgsmålet ikke dikotomiseres.
“ Det er trolds alt patienterne, der kan mærke sygdommen på egen krop. Lægerne skal lytte mere til de behov, patienten selv udtrykker”.
44 procent og 47 procent ”I høj grad”, mens op mod hver femte (20 procent) svarer ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”.
I de kvalitative kommentarer udtrykker patienter især ønske om mere nærvær i samtalerne, at de professionelle lytter mere, og at det er muligt at få en samtale med en læge, når der er behov for det. Citateksempler:
”Det er trods alt patienterne, der kan mærke sygdommen på egen krop. Lægerne skal lytte mere til de behov, patienten selv udtrykker.”
”At personalet har tid til ro og nærvær med den enkelte patient.”
På de spørgsmål, der omhandler patientinddragelse, pårørendeinddragelse og relationen i forhold til de sundhedsprofessionelle, er patienternes svar mere kritiske, og undersøgelsen bekræfter at det er vigtige forhold at forbedre ud fra patienternes perspektiv (Guthrie et al., 2008).
Under en tredjedel (31 procent) svarer eksempelvis, at sundhedspersonalet ”I høj grad” opfordrede dem til at stille spørgsmål eller tale om bekymringer vedrørende sygdoms- og behandlingsforløbet, og fire ud af ti patienter (40 procent) svarer modsat kun ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”.
Ligeledes svarer under 40 procent, at de ”I høj grad” var med på råd, når der blev truffet beslutninger, mens tre ud af ti (30 procent) svarer, at det kun ”I mindre grad” eller ”Slet ikke” var tilfældet.
Der er en positiv sammenhæng mellem oplevelsen af at blive taget med på råd (spørgsmål 5) og patienternes selvoplevede helbred og ønske om selv og medbestemmelse (spørgsmål 26). Patienter, der vurderer deres helbred positivt (”Fremragende”, ”Meget godt” eller ”Godt”), svarer oftere, at de ”I høj grad” blev taget med på råd. Ligeledes oplever de, der mener, at læge og patient bør dele ansvaret i forhold til at træffe beslutning om pleje og behandling, oftere, at de bliver taget med på råd end de, der mener, at ansvaret i højere grad skal ligge hos lægen.3
Generelt er der en tendens til, at spørgsmålene omkring seneste indlæggelse samvarierer med selvvurderet helbred, idet spørgsmål 19 og 1213 viser en positiv sammenhæng med selvvurderet helbred. Jo bedre selvvurderet helbred desto større sandsynlighed for at svare ”I høj grad” på spørgsmålene.4
39 procent af patienterne svarer, at de ”I høj grad” oplever, at personalet inddrager deres pårørende i det omfang, de ønsker det. Modsat svarer en næsten tilsvarende andel (37 procent), at det kun ”I mindre grad” eller ”Slet ikke” er tilfældet, og også i forhold til pårørendeinddragelse peger undersøgelsen således på forbedringsmuligheder.
Under en fjerdedel af patienterne (22 procent) oplever, at det ”I høj grad” er det samme sundhedspersonale, de møder under deres indlæggelse, mens 38 procent svarer, at det ”I mindre grad” eller ”Slet ikke” er tilfældet. 40 procent svarer, at der er overensstemmelse mellem det, de får at vide af sundhedspersonalet. Omvendt svarer
Side 18
23 procent, at det kun ”I mindre grad” eller ”Slet ikke” er tilfældet. Flertallet af patienter oplever således i større eller mindre grad kontinuitetsproblemer under deres indlæggelse. Der er skiftende personale og en stor andel oplever ikke, at der er overensstemmelse mellem det sagte.
Undersøgelsen dokumenterer, at det udfordrer hospitalet at tilrettelægge arbejdet, så patienten kan tale med en læge, når de oplever et behov. Der er 44 procent, som
oplever, at det ”I høj grad” eller ”I nogen grad” er et problem at få fat på en læge, når de ønsker svar på deres spørgsmål.5
Endelig svarer 53 procent, at samtaler med sundhedspersonalet kun ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke” foregår i rolige og fortrolige rammer. At skabe gode fysiske rammer både i forhold til støjniveau og blufærdighed i relation til andre patienter eller pårørende er derved en udfordring for mere end hver anden patient.
5 Bemærk at spørgsmålet vedrørende tilgængelighed ”vender” modsat de øvrige spørgsmål om indlæggelsen. ”I høj grad” er derfor udtryk for, at det var et problem at få fat i en læge.
Side 19
I forlængelse af spørgsmålene vedrørende deres seneste indlæggelse havde patienterne i et åbent kommentarfelt mulighed for med deres egne ord at formulere, hvad der konkret kunne være gjort anderledes under indlæggelsesforløbet. Hver tredje kommer med kommentarer. Nogle kommentarer er mere beskrivelser af kritiske oplevelser frem for helt konkrete forslag, mens andre er mere specifikke i formuleringen. Et tematiseret udpluk af de hyppigst nævnte kommentarer er vist i figur 8. Alle patientkommentarer kan ses i bilag 36.
I alt 377 havde ét eller flere forslag til, hvad der kunne være gjort anderledes. Forslagene er alle kodet og kategoriseret under temaer. De temaer, der nævnes af flest patienter, er vist i figuren i pilene. Kasserne efter pilene uddyber hvilke aspekter patien
terne hyppigst har nævnt i forbindelse med dette tema, og yderst til højre i figuren er vist citateksempler til hvert tema. Kommentarer som ”intet” er ikke medtaget i analysen.
Overordnet set kan svarene opdeles i en del, der omhandler mere organisatoriske forhold så som antallet af læger/sygeplejersker, sikring af at det ikke hele tiden er nye ansigter patienten møder, og at der koordineres på tværs af personale/afdelinger/sektorer og regioner. En anden del omhandler de rent fysiske rammer, så som stuer, mad og rengøring, og endelig er der en en del, der handler om det rent indholdsmæssige så som personalets faglighed, relationerne til patienterne og informationen. I alt er der på figur 8 fremhævet 9 temaer, som dækker disse tre aspekter.
3.1 Hvad kunne være gjort anderledes?
6 Bilag 3 kan hentes på http://hejsundhedsvaesen.dk/det-patientcentrerede-sygehus/
Side 20
Figur 8.Ønsker fra patienterne
Undgå meget stresset personaleMere personale om nattenMere fast personaleFlere læger på arbejde
Sygeplejerskerne,harALT, ALT for travlt.
Firepersoners stue giver meget larm.
Svært at sove, når andre snorker.
Man er kastebold imellem læger og sygehuse, når it-systemet ikke passer sammen.
Pludselig blev jeg sendt hjem, uden at jeg var forberedt eller havde snakket med en læge. Jeg blev meget forvirret, og det gik alt for stærkt, så det var en ubehagelig oplevelse.
Dvs., at man som patient i en uge blev ” informeret” om de øvrige mange patienters sygdomme, herunder også helt INTIME DETALJER og informa-tioner.
Fik ikke svar på, hvad et nyretal på 948 betød, det gjorde min egen læge.
At det var den samme læge, der fulgte patienten i hele forløbet.
Jeg savnede nærvær, tid, ro og en interesse i mig, og i hvordan jeg havde det.
De læste først, da jeg skulle udskrives, at jeg havde diabetes.
Mindre travlhed
Sammenhæng og bedre koordinering
Bedre rammer
Bedre kommunikation
Mere information
Bedre udskrivelse
Mere fagligt kompetent personale
Respekt forprivatliv
Få en samtalemed lægen
Enmandsstuer eller færre på stuerneOrdentlige rum til fortrolige samtalerBedre rengøringBedre mad og større variation
At lægerne taler danskAt det er muligt at bruge en tolkTal med og ikke til patienten
Forklar behandlingsplanen Oplys om alle bivirkningerForklar hvad til og fravalg af medicin betyderEnslydende/ enighed om informationen
For tidlig udskrivelseManglende medicin ved hjemkomstKlarhed over hvad der skal skeFå samtale med læge inden udskrivelseTelefonopkald efter hjemkomst
Lægen læser journalen og er forberedtDe, der uddeler medicin, ved hvad det erBedre til at lægge dropVære grundige i behandlingen
Fortrolighed ved samtalerRespekt for blufærdighedSkab rum så det er muligt at stille private spørgsmål
Samtale med lægen i rimelig tid inden indlæggelsen og efter operationenMindre ventetid på at tale med en lægePersonlig samtale og ikke kun flygtig stuegang
At det fungerer på tværs af sygehuse,afdelinger og regioner, uafhængigt afforskellige itsystemerFor mange læger om samme patientMøde samme læge ved samtaler
Side 21
Mindre travlhed er det tema, som flest patienter har kommentarer til. Det handler især om, at patienterne oplever, at personalet ikke har tid og er stressede, at der er for få læger til rådighed til eksempelvis at udskrive patienterne, og at der var for lidt tid til den enkelte patient. Herudover har nogen under indlæggelsen oplevet at blive glemt af personalet. Der er et ønske om mindre travlhed, så der er mere personale, der kan hjælpe patienterne, når de har behovet. Patienterne efterspørger nærvær og ro, og at personalet har tid til at lytte til det, de har at fortælle. De indholdsmæssige ønsker til samtalerne uddybes i efterfølgende afsnit, som omhandler kommunikation og faglige kompetencer. Eksempler på citater om manglende tid:
”Der var ingen tid at give af.”
”Mere information og synligt (tilgængeligt) personale. Personalet virkede stresset, og for pårørende var det nærmest umuligt at få dem i tale på trods af flere forsøg.”
”I det hele taget følte jeg mig overladt til mig selv eller mødt af studerende. Der gik f.eks. et døgn, før de opdagede, at jeg ikke kan tåle morfin, fordi jeg havde fortalt så mange forskellige om symptomerne. Jeg savnede nærvær, tid, ro og en interesse i mig, og i hvordan jeg havde det.”
”At personalet lærer at håndtere det problem man har, selvom der er travlt på afdelingen.”
”Sygeplejerskerne har ALT, ALT for travlt. De skal jo altid spare og skære ind til benet. Nu må det være nok.”
Ønsker der handler om mere sammen-hæng og bedre koordinering er ofte nævnt af patienterne. Det handler hovedsagelig om at møde det samme personale under indlæggelsen, herunder især læger. Dernæst ønsker flere at have en fast kon
taktperson under indlæggelsen. Alt sammen noget, som kan give mere kontinuitet. Samtidig handler en række kommentarer om koordinering mellem sygehuse, regioner og afdelinger samt mellem praktiserende læge og sygehus.
”Bedre kontinuitet i personalebemandin- gen.”
”At det var den samme læge, der fulgte patienten i hele forløbet.”
”Jeg ville gerne have haft det samme per-sonale, når det passede med deres vagter, frem for meget forskelligt personale.”
”Det kunne være rart med en kontaktlæge.”
”I betragtning af hvor stor udbredelsen af it-teknologien er, er jeg meget overrasket over, at man ikke i langt større grad forstår at kommunikere mellem forskellige afdelin-ger. Jeg mener, at samtykkeerklæringer har løst de formelle problemer.”
”I forbindelse med indlæggelse har jeg altid været forbi vagtlæge. Det er ALTID en kamp at få dem til at kigge på sygdomshistorik. Samarbejdet kunne forbedres”.
Bedre rammer kommenterer patienterne ligeledes hyppigt på. De efterspørger bedre fysiske rammer med mulighed for søvn, mindre uro fra personale, der taler eller flytter rundt på andre patienter, og mindre larm fra medpatienter, der enten snorker eller taler i mobiltelefon. De fysiske rammer handler samtidig om mere eller bedre rengøring på toiletter og i baderum, mindre overbelægning og mulighed for at være på en rigtig stue, bedre udstyr og hjælpemidler til patienterne samt bedre mad i betydningen større variation, sundere, mere inspirerende og hensyntagen til bestemte diagnoser.
”Klokken på gangen kunne ofte også bippe HALVE timer ad gangen. Den burde blive
Side 22
lydløs efter ét min og på en tæller vise, hvor længe den har ringet!”
”Der var URO døgnet rundt af visiterende læger, sygeplejersker og øvrigt plejeper-sonale, og det var umuligt at få ro. Ikke befordrende for en patient med blandt andet hjerteproblemer.”
”Der kom rengøringspersonale ind i meget kort tid, men de gjorde nærmest ikke rent. Da jeg kom på isolationsstuen, var der gammelt indtørret bræk på gulvet. Det er under al kritik. Jeg havde en følelse af, at jeg var kommet i spjældet. Jeg lå i det møgbeskidte rum i 3 uger. Det var meget ubehageligt.”
”Rengøringen var under al kritik. Meget overfladisk, det flød med skidt og nuller-mænd under sengene, toiletterne var også beskidte og uhumske.”
”Daggammelt brød og tørt pålæg. Varm mad var ok.”
”Maden var næsten altid det samme”.
Bedre kommunikation handler om at forstå og blive forstået af fagpersonalet. Nogle efterspørger, at lægerne taler dansk eller benytter tolk, at de giver direkte besked og ikke pakker budskabet for meget ind, og at der eksempelvis gives beskrivelser af operation på skrift eller i form af billeder, eller at der ringes til patienten, hvis det ikke er nødvendigt at møde op. Patienterne efterspørger samtidig bedre muligheder for at komme i kontakt med personalet efter hjemkomst, og at personalet indbyrdes er bedre til at tale sammen.
”Jeg kunne godt tænke mig mere samspil mellem personalet. At man kørte det samme forløb.”
”Under min indlæggelse fik jeg lov til at sove hjemme om natten. Jeg skulle ind om
morgenen til blodprøver m.m. Så blev jeg bedt om at vente på sygehuset hele dagen i venteværelset for at få svar på prøver. Dette skete flere dage. Kunne have fået beskeden hjemme per telefon.”
Mere og bedre information handler dels om, at patienterne mangler noget information, og dels om, at personalet orienterer og forklarer patienten om behandlingsplanen, hvilken medicin de skal have, hvordan operationen forløber, og hvilke komplikationer og bivirkninger, der kan være forbundet hermed. Dernæst at informationen er mere enslydende uafhængigt af, hvem der giver den.
”Fik ikke at vide, hvad nummer jeg var på operationslisten, og de andre blev hentet, og jeg lå tilbage og ventede og vidste ikke noget. De var forsinket, og jeg fik ikke noget at vide.”
”Bedre forklaring på hvad der konkret blev lavet under operationen.”
”Jeg oplevede, at der blev truffet beslut-ninger af lægerne (om ikke at behandle for en virus), hvilket jeg først efterfølgende fik besked om. Det er i mine øjne ikke rimeligt.”
Bedre udskrivelse er for en del patienter ensbetydende med, at de undgår at blive udskrevet for tidligt. Dernæst at informationen er fyldestgørende ved udskrivelse, og at der er en form for opfølgning efter hjemkomst i forhold til, hvordan det går med patienten.
”Synes, jeg er blevet udskrevet for tidligt. Jeg havde brækket [flere] nakkehvirvler og havde svært ved selv at komme ud af sengen. [] Personalet spurgte, om jeg havde hjælp, når jeg kom hjem. Jeg sagde nej, men jeg blev sendt hjem.”
”Jeg blev sendt hjem to gange, hvor jeg ikke burde være sendt hjem. Det er utilfredsstil-
Side 23
lende. Bedre føling, havde bl.a. ikke fået medicin med hjem. Bedre kontrol af patien-ter.”
”Evt. telefonopkald til patienten en til to dage efter operationen. ”Hvordan har du det?”” Mere fagligt kompetent personale handler for patienterne om, at lægen har forberedt sig og læst journalen, at der ordineres korrekt, at personalet har bedre viden om den medicin, der gives, at undersøgelsesresultater som eksempelvis blodtryk noteres korrekt, og at arbejdspladsforhold drøftes i personalestuen frem for hos patienterne.
”At lægerne har læst journalen på mig.”
”Jeg fik ofte taget blodtryk og især én syge-plejerske skrev tallet ned på en serviet, og fik da også forbyttet tallene således, at jeg fik blodtrykssænkende medicin, og mistede bevidstheden (mit blodtryk var normalt). Dette var ikke sket, såfremt der var blevet brugt et skema med navn og cpr-nummer.”
”Det undrede mig noget, at ingen af de sygeplejersker som skulle lægge drop var i stand til det! Tre gange på halvandet døgn (væske, blod) måtte der hentes assistance fra anæstesiafdelingen. Den ene gang sad jeg i tre timer uden at det løb, før der kom assistance fra anæstesiafdelingen.”
Respekt for privatliv handler for patienterne om at undgå at blive udstillet i den sårbare position, de ofte befinder sig i ved indlæggelsen. Der er en række forslag til, hvorledes personalet kan agere anderledes for at imødegå et behov for privathed i situationen. Det drejer sig om at sikre, at personalet kun fortæller sygdomsdetaljer til patienten, og ikke så de andre patienter på flersengsstuer kan høre det, at pårørende på flersengsstuer forlader stuen ved stuegang, så patienterne mere frit kan stille deres spørgsmål, og at personalet udviser
respekt for patientens blufærdighed, især på stuer med blandede køn.
”Det er ikke i orden, når en læge kommer og nærmest flår blusen op, når man er bar under, fordi han skal undersøge én, og der ligger mænd på samme stue”
”At meget personlige samtaler foregik på stuen med tre andre patienter og deres pårørende. Specielt samtale med en psyki-ater.”
”Det absolut værste var dog, at al visitering foregik på firemandsstuen, hvor der var mænd og kvinder i alle aldre blandet på SAMME STUE. Dvs., at man som patient i en uge blev ”informeret” om de øvrige mange patienters sygdomme, herunder også helt INTIME DETALJER og informati-oner. Eksempelvis en [] pige, der havde gra-viditetsproblemer, alkoholikere, narkomaner, ældre kvinder osv.! Det er helt utilstedeligt, at man ikke har et rum, hvor man kan visi-tere den enkelte patient, eller i det mindste at mænd og kvinder var adskilt!”
Ønsket om at få en samtale med lægen nævnes af nogle patienter. Det er især i forhold til kirurgiske patienter, der efterspørger en samtale med den opererende læge efter operationen, og at den opererende læge tager en samtale med patienten hurtigt efter opvågningen for at undgå bekymringer og usikkerhed i timerne efter operation.
”Jeg fik at vide, at den kirurg som opererede mig, ville komme og tale med mig. Han kom aldrig.”
”Jeg var overrasket over, at jeg på intet tidspunkt i løbet af en fem dages indlæg-gelse oplevede en daglig stuegang. Det virker forkert, at man kun hører om lægers vurderinger igennem tredjepersoner, som f. eks. sygeplejersker.”
Side 24
”At der ikke var så lang ventetid på at tale med en læge.”
Efterfølgende temaer er nævnt af knap så mange patienter (fremgår ikke af figur 8):
Hurtigere og bedre udredning handler om at optimere udredningsprocessen for hurtigere at kunne stille korrekt diagnose, at lægerne undersøger for flere ting samtidig frem for at vente på svar fra første prøve, før de næste sættes i værk, og at undgå for meget symptombehandling frem for sygdomsbehandling. At undgå fejlmedicinering er et tema nogle patienter kommenterer på. Det er især patienter, som har haft dårlige erfaringer med ukorrekt medicinering, hvilket har haft væsentlig negativ indflydelse på deres forløb.
Mere fokus på det hele menneske og alle de sygdomme den enkelte har, nævnes af nogle patienter. Fokus er på at undgå at behandle patienten ud fra et for snævert speciale, og dermed miste overblikket over alt det, patienten fejler, hvilket netop betyder noget for patientens generelle velbefindende.
”En overordnet vurdering af min situation på lægeligt niveau, ville have været rart. Behandlingen lider under manglende vidensdeling mellem de forskellige fagom-råder.”
Bedre modtagelse i form af at få en seng hurtigt og blive informeret om, hvilken plan der er lagt, er et behov, enkelte patienter nævner.
Side 25
4 Rollen som patient
Patienter kan i dag have mange forskellige roller i deres interaktion med sundhedsvæsenet. I undersøgelsen er der spurgt til dels patienternes oplevelse af dialogen med sundhedspersonalet, dels patienternes
foretrukne rolle i forhold til indflydelse og dels deres handlinger og derved konkrete adfærd. De tre måder at beskrive patientens rolle på er vist i efterfølgende tre underafsnit.
Side 26
Figur 9 viser svarene på de fem spørgsmål i undersøgelsen, som berører, hvor let eller
svært patienterne oplever dialogen med sundhedspersonalet.
Figur 9.Patienternes oplevelse af, hvor let eller svær dialogen med personalet er
Meget let
Let
Hverken let eller svært
Svært
Meget svært
15. At stille spørgsmål til sundhedspersonalet for at få den information, du har brug for? (1103 svar)
16. At blive ved med at spørge sundhedspersonalet indtil du har forstået det, du har brug for? (1036 svar)
17. At have gode samtaler om dit helbred med læger? (1080 svar)
18. At være i stand til at tale om dine helbredsproblemer med sundhedspersonalet? (1071 svar)
19. At sikre dig at sundhedspersonalet forstår dine problemer rigtigt? (1058 svar)
9%
9%32%
33% 39%
39%
18%
18%
29% 38% 18% 12%
32% 35% 18% 11%
26% 38% 19% 12%
En tredjedel finder det ”Meget let” at stille spørgsmål, lidt flere finder det ”Let” og knap hver femte, finder det ”Hverken let eller svært”. De resterende 11 procent svarer, at det er ”Svært” eller ”Meget svært”. Der er ikke overraskende en stærk sammenhæng mellem, hvorvidt patienterne finder det let eller svært at stille spørgsmål til sundhedspersonalet, for at få den information de har brug for, og hvorvidt patienterne finder det let eller svært at blive ved med at spørge, indtil de har forstået det, de har brug for. Finder patienten det ene svært, er der stor sandsynlighed for, at det andet også er svært.
For både spørgsmålet om, hvorvidt det er let eller svært at have gode samtaler med lægen om helbredet, og spørgsmålet om at kunne tale med sundhedspersonalet om helbredsproblemer oplever knap en tredjedel af patienterne, at dette er ”Meget let”. Mens det for spørgsmålet om at sikre sig, at personalet har forstået patientens problem rigtigt, cirka er hver fjerde, der finder dette ”Meget let”.
For alle spørgsmål i denne blok gælder, at der er en positiv sammenhæng mellem det at svare ”Meget let” og højt selvvurderet helbred.
4.1 Patienternes oplevelse af dialogen
Side 27
I spørgeskemaet blev patienterne præsenteret for nedenstående fem patienttyper, der er defineret ved patientens indflydelse på egen behandling den såkaldte kontrolpræference-skala (Degner et al., 1997). Patienterne blev herefter bedt om at vælge det udsagn, som passede bedst i forhold til deres præferencer som patient.
1. Jeg foretrækker selv at træffe den endelige beslutning omkring hvilken behandling, jeg skal have (Patienttype 1)
2. Jeg foretrækker selv at træffe den endelige beslutning omkring hvilken behandling, jeg skal have, idet jeg dog vægter den lægelige vurdering (Patienttype 2)
3. Jeg foretrækker, at min læge og jeg deler ansvaret for at træffe beslutning omkring hvilken behandling, der er bedst for mig (Patienttype 3)
4. Jeg foretrækker, at min læge træffer
den endelige beslutning omkring hvilken behandling, jeg skal have, idet han/hun dog nøje overvejer mine tilkendegivelser (Patienttype 4)
5. Jeg foretrækker fuldstændigt at overlade beslutninger vedrørende min behandling til min læge (Patienttype 5)
Figur 10 viser, at meget få vælger de to ekstreme patienttyper, hvor beslutninger træffes udelukkende af henholdsvis patienten (2 procent) og lægen (9 procent). Den foretrukne patienttype er derimod den tredje og midterste, hvor ansvaret er delt mellem lægen og patienten, og som 40 procent af patienterne vælger. Figuren viser herudover, at lidt flere kvinder vælger patienttype 3 (delt ansvar), mens mænd er lidt mere tilbøjelige til at lade lægen træffe beslutning, men nøje overveje patientens holdning (patienttype 4).
4.2 Patienternes ønsker til indflydelse
Udover køn er der også en sammenhæng mellem patienttype og henholdsvis uddannelse og alder. Der er ikke nogen generel sammenhæng mellem selvvurderet helbred og spørgsmålene omkring ønsker til indflydelse, som der var ved oplevelsesspørgsmålene i de tidligere afsnit. Figur 11 viser en signifikant tendens til, at lavere uddan
nelsesniveau hænger sammen med ønsket om større ansvar placeret hos lægen frem for hos patienten selv. Eksempelvis er der blandt de lavt uddannede 16 procent, der foretrækker type 5 (lægen har fuldt ansvar) mens der kun er 2 procent blandt dem med en lang videregående uddannelse, som har samme præference.
Figur 10.Patienttyper fordelt på køn
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Patienttype 1 Patienttype 2 Patienttype 3 Patienttype 4 Patienttype 5Alle (1046 svar) Mand (519 svar) Kvinde (527 svar)
Side 28
Figur 11.Patienttype fordelt på uddannelse
Figur 12 viser sammenhængen mellem patienternes aldersgruppe og den foretrukne patientrolle. Ældre patienter er mere tilbøjelige til at overlade ansvaret til lægen, mens de 1859 årige oftere vælger patienttype 2, hvor patienten selv træffer beslutningen, men alligevel vægter den
lægelige vurdering. Der kan være tale om generationsforskelle i forhold til opfattelsen af sundhedsvæsenet og autoriteter generelt. Der kan også være tale om udvikling over tid hos det enkelte individ eller en kombination af begge (Ekdahl et al., 2010).
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Patienttype 1 Patienttype 2 Patienttype 3 Patienttype 4 Patienttype 5
Folkeskolen (239 svar) Gymnasium eller tilsvarende (44 svar)Faglært (292 svar) Kort videregående (135 svar)Mellemlang videregående (206 svar) Lang videregående (96 svar)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Patienttype 1 Patienttype 2 Patienttype 3 Patienttype 4 Patienttype 5
18-59 år (311 svar) 60-74 år (398 svar) 75-100 år (287 svar)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Patienttype 1 Patienttype 2 Patienttype 3 Patienttype 4 Patienttype 5
Folkeskolen (239 svar) Gymnasium eller tilsvarende (44 svar)Faglært (292 svar) Kort videregående (135 svar)Mellemlang videregående (206 svar) Lang videregående (96 svar)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Patienttype 1 Patienttype 2 Patienttype 3 Patienttype 4 Patienttype 5
18-59 år (311 svar) 60-74 år (398 svar) 75-100 år (287 svar)
Figur 12.Patienttype fordelt på aldersgrupper
Side 29
I undersøgelsen er der stillet en række spørgsmål, der afdækker i hvilken grad patienter er aktive i deres kontakt med sundhedsvæsenet (Nijman et al., 2014). Patienternes hyppigste udførte aktivitetsform er i prioriteret rækkefølge: Stille spørgsmål, forberede samtalen, tage pårørende med og endelig informationssøgning.
På spørgsmålet om patienterne stiller spørgsmål, indtil de har fået svar, svarer næsten halvdelen af patienterne (49 procent) ”Altid”, mens henholdsvis 37 procent og 11 procent svarer ”Ofte” og ”Sjældent”. Kun 3 procent svarer ”Aldrig”.
4.3 Patienternes handlinger i forhold til egen sygdom
49%
34%
41%
19%
37%
33%
33%
32%
11%
20%
18%
24%
13%
9%
25%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Altid Ofte Sjældent Aldrig
27. Søger information om din sygdom og behandling (eksempelvis på internettet)? (1055 svar)
28. Forbereder dig inden samtaler med sundhedspersonalet om din sygdom og behandling? (1041 svar)
29. Inviterer din pårørende med til samtaler med sundhedspersonalet om din sygdom og behandling? (1054 svar)
30. Stiller spørgsmål til sundheds- personalet indtil, du har fået deninformation, du har brug for? (1047 svar)
Figur 13.Patienternes handlinger og adfærd
Figur 13 viser herudover, at 74 procent forbereder sig ”Altid” eller ”Ofte” før samtaler med sundhedspersonalet, dog færre blandt de der mangler klarhed over, hvad de fejler. Jo højre uddannelse desto større er sandsynligheden for, at patienten forbereder sig, og lidt flere kvinder end mænd forbereder sig før samtaler. Dernæst er der en sammenhæng mellem at forberede sig og oplevelsen af at blive taget med på råd, inddragelse af de pårørende og hvorvidt sundhedspersonalet opfordrer patienten til at stille spørgsmål eller tale om bekymringer. Blandt de patienter, der forbereder sig, er der en større andel, som oplever sig inddraget på de nævnte parametre.
Andelen af patienter, der inviterer pårørende med til samtaler, er noget lavere. Kun lidt over en tredjedel svarer således ”Altid” (ældre er dog mere tilbøjelige til at invitere pårørende med). Det gælder ligeledes andelen, der altid søger information om egen sygdom og behandling.
51 procent af patienterne svarer, at de ”Altid” eller ”Ofte” søger oplysninger om deres sygdomme og behandling, og en næsten tilsvarende del 49% svarer således ”Sjældent” eller ”Aldrig”. Patienter med kroniske sygdomme søger i mindre grad information end andre patienter. Det samme gælder for patienter, som mangler klarhed over, hvad
Side 30
de fejler, patienter med lavere uddannelsesniveau og ældre patienter.
Mænd er mindre tilbøjelige end kvinder til at stille spørgsmål, og jo ældre patienterne er, desto større er sandsynligheden for, at de ikke stiller spørgsmål til sundhedspersonalet. Modsat er der en positiv sammenhæng i forhold til patienternes uddannelsesniveau. Jo højere uddannelsesniveau, desto større er sandsynligheden for, at patienterne stiller spørgsmål, indtil de har fået den information, de har brug for. Samme tendenser findes i andre undersøgelser (Chewning, et al., 2012).
Endelig er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem at finde det svært at stille spørgsmål til sundhedspersonalet og tilbøjeligheden til faktisk at stille spørgsmål. Blandt de, der finder det let at stille spørgsmål til sundhedspersonalet, er der 57 procent, som altid gør det, mens det blandt de, der finder det svært, kun er 37 procent. Samtidig er der blandt de, der hyppigst stiller spørgsmål, en højere andel, der oplever, at de får talt om deres spørgsmål/bekymringer, at sundhedspersonalet går op i at forstå, hvad der betyder mest for patienten, at de opfordrer patienten til at stille spørgsmål, at patienten bliver taget med på råd, og at pårørende bliver inddraget.
Side 31
4.3.1 Indeksering af patienternes aktivitetsniveau
De fire spørgsmål om aktivitet i figur 13, som lige er beskrevet, kan vurderes samlet som et udtryk for graden af aktivitet blandt patienterne. Nogle patienter er mere aktive end andre. Nogle på få parametre, mens andre er på mange. De fire spørgsmål er i dette afsnit omkodet til et additivt indeks, der udtrykker patienternes aktivitetsniveau. Patienternes indekserede aktivitetsniveau er grafisk fremstillet i figur 14.
Skalaen går fra 0 til 100, hvor 0 er udtryk for at patienten svarer ”Aldrig” på alle fire spørgsmål om aktivitet, mens 100 svarer til, at patienten svarer ”Altid” på alle fire spørgsmål.7 Jo højere score desto mere aktiv er patienten. For overblikkets skyld er skalaen inddelt i fem niveauer ((0-19)(20-39)(40-59)(60-79) og (80-100)).
Figur 14.Patienternes aktivitetsniveau indeks 0100 (961 svar)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
0-19 (lav aktivitet)
20-39 40-59 60-79 80-100 (høj aktivitet)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
0-19 (lav aktivitet)
20-39 40-59 60-79 80-100 (høj aktivitet)
18-59 år (292 svar) 60-74 år (370 svar) 75-100 år (242 svar)
7 I skalakonstruktionen er der taget højde for spredningen på hvert enkelt af de fire spørgsmål. Herefter er skalaen transformeret til at gå fra 0 til 100.
Det interessante er at splitte aktivitetsniveauet op på patienternes baggrundskarakteristika og se, hvilke patientgrupper, der er mere eller mindre aktive. I de tre figurer nedenfor er patienternes aktivitets
niveau fordelt på henholdsvis alder, køn og selvvurderet helbred. De tre figurer illustrerer alle statistiske signifikante forskelle mellem patientgrupperne.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
0-19 (lav aktivitet)
20-39 40-59 60-79 80-100 (høj aktivitet)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
0-19 (lav aktivitet)
20-39 40-59 60-79 80-100 (høj aktivitet)
18-59 år (292 svar) 60-74 år (370 svar) 75-100 år (242 svar)
Figur 15.Patienternes aktivitetsniveau fordelt på alder
Side 32
For aldersgrupperne ses en forskel, hvor tendensen er, at blandt de yngre patienter er der en større andel i den høje ende af
aktivitetsskalaen. I figuren ses det især ved de to højeste aktivitetsniveauer (60-79 og 80-100).
Figur 16.Patienternes aktivitetsniveau fordelt på køn
Der er en signifikant sammenhæng mellem aktivitet og selvvurderet helbred. Patienter med dårligt selvvurderet helbred er mindre
aktive end patienter, der i højere grad vurderer deres helbred positivt.
Figur 17.Indeks for aktivitet krydset med selvvurderet helbred
Billedet, der tegner sig for aktivitetsniveauet i forhold til køn, er, at aktivitetsniveauet blandt kvinder er højere end blandt mænd.
28
0%
10%
20%
30%
40%
50%
0-19 (lav aktivitet)
20-39 40-59 60-79 80-100 (høj aktivitet)
Mand (480 svar) Kvinde (470 svar)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
0-19 (lav aktivitet)
20-39 40-59 60-79 80-100 (høj aktivitet)
Fremragende (45 svar)Mindre godt (248 svar)
Dårligt (85 svar)Godt (384 svar)
Vældig godt (191 svar)
28
0%
10%
20%
30%
40%
50%
0-19 (lav aktivitet)
20-39 40-59 60-79 80-100 (høj aktivitet)
Mand (480 svar) Kvinde (470 svar)
0%
10%
20%
30%
40%
50%
0-19 (lav aktivitet)
20-39 40-59 60-79 80-100 (høj aktivitet)
Fremragende (45 svar)Mindre godt (248 svar)
Dårligt (85 svar)Godt (384 svar)
Vældig godt (191 svar)
Side 33
5. Holdninger til patientrollen
Patienterne blev i undersøgelsen bedt om at tage stilling til seks udsagn om patienters
roller generelt. Figur 18 viser svarfordelingen på de seks spørgsmål.
29
53%
30%
64%
63%
64%
55%
29%
44%
27%
27%
25%
35% 7%
8%
7%
7%
7%
5%10%
17%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig
20. Patienter skal have indflydelse på beslutninger om pleje og behandling (1097 svar)
21. Inddragelse af patienter kan forebygge, at der sker fejl i sundhedsvæsenet (1060 svar)
22. Patienter bør forberede sig før samtaler med sundheds- personalet (1091 svar)
23. Patienter bør engagere sig i beslutninger om pleje og behandling (1090 svar)
24. Patienter skal i fremtiden være villige til at påtage sig et større ansvar (1051 svar)
25. Pårørende skal have mulighed for at være hos patienten, når patienten ønsker det (ingen begrænsning i besøgstiden) (1099 svar)
Figur 18.Patienternes holdninger til rollen som patient
Side 34
Patienterne er generelt villige til at blive inddraget. Over halvdelen svarer ”Helt enig” i forhold til, at patienter skal have indflydelse på beslutninger om pleje og behandling (55 procent). Lidt flere blandt kvinderne lægger vægt herpå. Samtidig svarer næsten to tredjedele ”Helt enig” til, at patienter bør forberede sig før samtaler med sundhedspersonalet (63 procent), at inddragelse af patienter kan forebygge, at der sker fejl i sundhedsvæsenet (64 procent), og at patienter bør engagere sig i beslutninger om pleje og behandling (64 procent).
53 procent og 29 procent svarer henholdsvis ”Helt enig” og ”Delvist enig” til, at der ikke skal være begrænsninger i besøgstiden. Patienterne er således på linje med de pårørende, hvor 88 procent svarer ”Helt enig” og ”Delvist enig” på et tilsvarende spørgsmål.8 I denne sammenhæng er det interessant, at en del patienter i de kvalitative kommentarer (jf. afsnit 3.1 og 7) efterspørger mere
privathed og ro på stuerne. Blandt kilderne til uro er der flere, som nævner forstyrrelser på grund af flersengsstuer. Der er derved et dilemma i forhold til patientens mulighed for at se sine pårørende, når vedkommende ønsker det, de pårørendes behov for at kunne komme, når det passer dem, og hensyntagen til andre patienters behov for ro på stuerne.
For både patienter og pårørende er det spørgsmålet om, hvorvidt patienter/pårørende i fremtiden bør påtage sig et øget ansvar, der adskiller sig fra de andre spørgsmål gennemgået ovenfor. Blandt patienterne er der således kun 30 procent, som svarer ”Helt enig”, mens det tilsvarende tal for de pårørende er 24 procent. Ligesom de pårørende er patienterne altså lidt mere tilbageholdende i forhold til at påtage sig et større ansvar i forbindelsen med indlæggelsen.
8 Se undersøgelsen “Pårørende på spring” udarbejdet af DEFACTUM for TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2016. Kan hentes på http://patientsikkerhed.dk/materialer/paaroerende-paa-spring/
Side 35
6. Patienternes prioriteringer af forbedringsforslag
Danske Regioner afholdt i foråret 2015 en række borgermøder, hvor borgerne kunne komme med deres ændringsforslag til sundhedsvæsenet (Danske Regioner, 2015). I undersøgelsen er patienterne bedt om at prioritere seks af disse forslag, altså hvilket af de seks konkrete forslag de synes er vigtigst, næstvigtigst, tredjevigtigst etc.9 Patienterne blev præsenteret for forslagene i en randomiseret rækkefølge.
Det er kun svar fra patienter med gyldige priori teringer, hvor alle seks forslag er tildelt en værdi mellem 1 (vigtigst) og 6 (sjette-
vigtigst), og hver værdi kun er benyttet én gang, der indgår i nedenstående analyser. Det betyder, at 459 patienter, som ikke eller kun mangelfuldt har rangordnet de seks forslag, er frasorteret, og i forhold til de i alt 1.158 patienter, der har svaret i undersøgelsen, er der således et frafald på 40 procent.10
I tabel 1 er patienternes prioritering af de seks forslag sammenfattet i forhold til gennemsnit, median og den hyppigst forekommende prioritet (typetallet) – jo lavere gennemsnit, median eller typetal desto vigtigere har patienterne prioriteret forslaget.
Sygehuset skriver til mig på klart og forståeligt dansk (indkaldelsesbreve, journalen og afde-lingsnavne)
2,49 2 1
Jeg oplyses om, hvem jeg nøjagtig kan ringe til efter udskrivelsen fra sygehuset
2,56 2 2
Mulighed for at stille spørgsmål til sundheds-personalet på telefon og mail
3,03 3 4
Samtaler om min sygdom og behandling plan-lægges på tidspunkter, hvor mine pårørende har mulighed for at deltage
3,04 3 4
Større valgfrihed i forhold til, hvad og hvornår jeg kan spise under indlæggelsen
4,89 5 6
Mulighed for at høre lydoptagelser fra mine konsultationer
4,99 5 6
Gennemsnit Median TypetalTabel 1.Patienternes prioritering af de seks forslag (699 svar)
Tabel 1 viser, at patienterne prioriterer de seks forslag i tre blokke. I den nederste blok er der to forslag, som oftest prioriteres sidst
(mindst vigtigt), i den midterste blok er der to forslag som oftest prioriteres fjerdevigtigst, og i den øverste blok er der to forslag,
9 De opstillede forslag er drøftet og udvalgt på en workshop med deltagelse af undersøgelsens styregruppe og DEFACTUM, hvorefter forslagene er testet og tilpasset i validering af spørgeskemaet. Forslagenes relevans i et forbedringsøjemed understøttes af, at forslagene med undtagelse af forslaget om lydoptagelser og planlægning af samtaler, hvor pårørende kan være med, nævnes af patienterne i de åbne kommentarer i forhold til ønsker om forbedringer (jf. afsnit 3.1 og afsnit 7).
10 Frafaldet er størst blandt mænd, patienter over 60 år, faglærte og patienter med folkeskolen som den højeste gennemførte uddannelse. Derudover er frafaldet større, desto dårligere patienter vurderer deres helbred, og blandt patienter med en eller flere kroniske sygdomme.
Side 36
som patienterne typisk prioriterer vigtigst eller næstvigtigst. Patienternes rangordning af forslagene i de tre blokke adskiller sig alle statistisk signifikant fra forslagene i de øvrige blokke.
De to forslag, som patienterne rangerer som vigtigst (og vigtigere end de øvrige fire forslag) er skriftlig information på forståeligt dansk og oplysning om, hvem der kan ringes til efter udskrivelsen. Dernæst prioriteres muligheden for at stille spørgsmål til sundhedspersonalet på telefon og mail samt samtaler på tidspunkter, hvor de pårørende kan være med. Af de seks forslag rangerer patienterne de to forslag om lydoptagelser fra egne konsultationer og større valgfrihed i forhold til mad og spisetider som mindst vigtige.
Blandt de kvalitative kommentarer er der mange eksempler på, at ovennævnte aspekter efterspørges. Eksempelvis er der ønsker til bedre information og mere fleksibilitet i forhold til kommunikationsformer, hvor mail
og telefon er nævnt som mulige veje at kommunikere lettere og hurtigere gennem. Citateksempler:
”Jeg kunne godt tænke mig mere skriftligt og billedmæssigt materiale, på almindeligt for-ståeligt dansk, der forklarer nøjagtigt hvad, og hvordan min operation blev udført.
”Bedre mulighed for at få kontakt pr. telefon eller mail, og få svar når man ikke er indlagt. Gælder især praktiserende læger og læge-vagt/skadestue.”
Patienternes prioritering af de seks forslag er vist i figur 19. Figuren viser eksempelvis, at 34 procent har prioriteret forslaget om klart om forståeligt dansk vigtigst (1. prioritet), mens 3 procent har prioriteret forslaget mindst vigtigt (6. prioritet). Figuren viser ligeledes, at 78 procent (henholdsvis 47 procent og 31 procent) har prioriteret forslaget om lydoptagelser som mindst vigtigt (6. prioritet) eller næstmindst vigtigt (5. prioritet).
Figur 19.Patienternes prioritering af de seks forslag (699 svar)
Sygehuset skriver til mig på klart og forståeligt dansk (indkaldelsesbreve, journalen og afdelingsnavne)
47%
39%
7%
2%
2%
3%
3%
3%
23%
15%
22%
34%
4%
4%
17%
22%
31%
23%
7%
7%
19%
25%
25%
17%
7%
12%
23%
26%
15%
16%
31%
35%
12%
11%
5%
7%
1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet 4. prioritet 5. prioritet 6. prioritet
Jeg oplyses om, hvem jeg nøjagtig kan ringe til efter udskrivelsen fra sygehuset
Mulighed for at stille spørgsmål til sundhedspersonalet på telefon og mail
Samtaler om min sygdom og behandlingplanlægges på tidspunkter, hvor minepårørende har mulighed for at deltage
Større valgfrihed i forhold til, hvad og hvornår jeg kan spise under indlæggelsen
Mulighed for at høre lydoptagelser framine konsultationer
Side 37
Tabel 2 viser prioriteringen af de seks forslag splittet op på patienter, der er henholdsvis yngre end 60 år eller 60 år eller ældre.
De to aldersgruppers prioritering af forslagene adskiller sig signifikant fra hinanden på fire af de seks forslag. I tabellen er disse forslag markeret med kursiv.
Skriftlig information på forståeligt dansk og samtaler på tidspunkter, hvor de pårørende kan være med, er således vigtigere for dem, der er 60 år eller ældre. Eksempelvis viser tabellen, at 1 er den hyppigst tildelte prioritet (typetallet) blandt patienter, der 60 år eller ældre, mens typetallet (den hyppigst forekommende prioritet) er henholdsvis 3 og 4 blandt patienter, der er yngre end 60 år. Forskellen på de to aldersgruppers prioritering ses ligeledes i forhold til gennemsnit
og median, der for begge forslag er lavere (vigtigere), blandt patienter, der er 60 år eller ældre.
Modsat er muligheden for at stille spørgsmål til sundhedspersonalet på telefon og mail og høre lydoptagelser fra egne konsultationer vigtigere for patienter, der er yngre end 60 år. Forskellen fremgår i tabellen tydeligst i forhold til gennemsnittet, hvor den tildelte prioritet til begge forslag er lavere (vigtigere) blandt patienter, der er yngre end 60 år. Der er derimod ikke signifikant forskel på, hvordan patienter i de to aldersgrupper prioriterer oplysning om, hvem der kan ringes til efter udskrivelsen (vigtigt for begge aldersgrupper) og større valgfrihed i forhold til mad og spisetider (mindre vigtigt for begge aldersgrupper).
Tabel 2.Patienternes prioritering af de seks forslag fordelt på alder (663 svar11)
Gennemsnit Median Typetal
18-59 år 60- år 18-59 år 60- år 18-59 år 60- år
Sygehuset skriver til mig på klart og forståeligt dansk (indkaldelses-breve, journalen og afdelings-navne)
2,73 2,36 3 2 3 1
Jeg oplyses om, hvem jeg nøjagtig kan ringe til efter udskrivelsen fra sygehuset
2,50 2,60 2 2 2 2
Mulighed for at stille spørgsmål til sundhedspersonalet på telefon og mail
2,74 3,21 3 3 2 4
Samtaler om min sygdom ogbehandling planlægges på tids-punkter, hvor mine pårørende har mulighed for at deltage
3,43 2,73 4 3 4 1
Større valgfrihed i forhold til, hvad og hvornår jeg kan spise under indlæggelsen
4,78 5,00 5 5 5 5
Mulighed for at høre lydoptagelser fra mine konsultationer
4,82 5,10 6 5/612 6 6
11 Tabellen viser prioritering af de seks forslag blandt henholdsvis 277 patienter i alderen 18-59 år og 396 patienter, der er 60 år eller ældre.
12 Medianen for patientgruppen, der er 60 år eller ældre, ligger mellem prioritet 5 og prioritet 6..
Side 38
13 Bilag 3 kan hentes på http://hejsundhedsvaesen.dk/det-patientcentrerede-sygehus/
7. Forslag til forbedringer
Patienterne har som noget af det sidste i spørgeskemaet haft mulighed for med egne ord at beskrive, hvordan de mener, at sundhedsvæsenet i højere grad kan have fokus på patienternes ønsker og behov. 339 patienter har beskrevet forslag hertil. Patienternes kommentarer er kategoriseret i temaer, som fremgår af figur 20.
De aspekter, som er nævnt af mange patienter, er i figuren markeret med fed. Eksempler på patienternes kommentarer indgår efterfølgende som citater. I bilag 313 er den fulde kommentarsamling indsat.
Figur 8 viser ønsker fra patienterne i forhold til sidste indlæggelse, mens figur 20 viser forslag til, hvad sundhedsvæsenet skal have fokus på. For mange patienter er der et overlap mellem, hvad de mener, var mangelfuldt ved sidste indlæggelse, og hvad de mener, der skal gøres generelt set. Derfor kommenterer mange på de samme emner, hvilket afspejles i, at nogle kategorier fremgår af både figur 20 og figur 8. Ikke alle patienter skelner nødvendigvis mellem de to niveauer.
Side 39
Figur 20. Forbedringsforslag
Hvo
rdan
kan
der
ska
bes
mer
e fo
kus
på p
atie
nter
nes
ønsk
er o
g be
hov?
Sam
me
pers
onal
eM
ere
pers
onal
eB
edre
info
rmat
ion
Høj
ere
fagl
ighe
d ho
s pe
rson
alet
Mer
e sy
nlig
t per
sona
le
Mer
e in
form
atio
n
Løbe
nde
info
rmer
ing
Bed
re fy
sisk
e ra
mm
erM
indr
e tr
avlh
edM
ere
genn
emgå
ende
pe
rson
ale
Bed
re u
ddan
else
Min
dre
sjus
k og
mer
e gr
undi
ghed
Mer
e tid
til p
atie
nten
Bed
re ra
mm
er fo
r in
dlæ
ggel
sen
Fed
= N
ævn
t af m
ange
Min
dre
vent
etid
Hel
heds
orie
nter
ing
Bed
re m
ad
Bed
re re
ngør
ing
Hur
tig b
eske
d på
re
sulta
ter
Bed
re k
oord
iner
ing
Opt
imer
e ud
skriv
else
n
Mer
e op
følg
ning
efte
r ud
skriv
else
Beh
ov fo
r tov
hold
er
Bed
re ti
l at l
ytte
til
patie
nten
Bed
re
kom
mun
ikat
ion
Bru
g af
mai
l og
tele
fon
Afh
jælp
e sp
rogl
ige
udfo
rdrin
ger
(tal
e da
nsk
og i
lægm
ands
spor
g)
At t
ænk
e på
tvæ
rs a
f sp
ecia
ler m
ed
udga
ngsp
unkt
i pa
tient
en
som
hel
t men
nesk
e
Bed
re k
omm
unik
atio
n pe
rson
alet
imel
lem
Mer
e in
ddra
gels
e
Ove
rhol
d af
tale
r
Red
ucer
e ve
ntet
id p
å be
hand
ling
og
udre
dnin
g
Mer
e em
pati
Hen
synt
agen
til
patie
nten
s pr
ivat
liv
Lette
re a
dgan
g til
pe
rson
alet
Mer
e en
slyd
ende
in
form
atio
n
Side 40
Mere personale
Bedre bemanding og især i betydningen af mere personale er det tema, der afføder klart flest kommentarer fra patienterne. Mange patienter oplever, at der er for få ansatte, at personalet har travlt, og at de virker stressede. Patienterne ønsker flere ansatte og mere synlighed af personalet. Ønsket er især, at det kan give mere tid til den enkelte patient, som har brug for det i form af samtaler og svar på spørgsmål omkring pleje og behandling.
Bedre information
Mange patienter oplever, at de får mangelfuld information, og at sygehusene kan forbedre deres præstationer på det område. Det kan være information om sygdommen, eller hvad der skal ske. Det handler også om, at patienterne løbende informeres, og at de ikke skal vente for lang tid på resultater af forskellige test og undersøgelser. Ønsket om mere enslydende information er nævnt af knap så mange, men handler om ensartethed på tværs af eksempelvis sygehus og praktiserende læge, mellem ansatte eller på tværs af regioner.
”Læger giver god information, men af det øvrige sundhedspersonale mangler jeg overordnet tryghed. En utryg og angst patient er langt mere ressourcekrævende end en tryg patient.”
”Jeg synes, at det kunne være skønt, hvis man blev ringet op efter indlæggelsen og hørte resultatet. Jeg har selv måttet ringe op til flere gange for at rykke. Selvom der blev sagt 14 dage, har jeg været ude for, at der næsten er gået en måned, og det er lang tid at vente.”
”En hurtigere opfølgningssamtale med lægen, så man kan få svar på sine spørgs-mål, eventuelt skriftligt.”
Samme personale
Ønsker om større grad af kontinuitet går på tværs af patienternes svar. Det handler især om, at patienten ikke møder for mange forskellige læger eller sygeplejersker i sit forløb. Det kan både være i forbindelse med en indlæggelse eller ved efterfølgende ambulante kontakter.
Forslag til bedre koordinering omhandler flere niveauer af kommunikation. Det handler både om koordinering mellem afdelinger, mellem sygehuse og mellem sundhedspersonalet. Samarbejdet mellem sundhedspersonalet ser nogle patienter ligeledes som et forbedringsområde.
Et andet underområde handler om udskrivelsen, eksempelvis kan det handle om oplevelsen af, at der er styr på tingene, bedre overgang til genoptræning som kan påbegyndes med det samme i kommunalt regi, muligheden for at komme i kontakt med nogen, hvis der opstår angst i hjemmet og lignende. Bedre opfølgning efter udskrivelse og en tovholder blandt de sundhedsfaglige kontakter efterspørges ligeledes.
Bedre rammer for indlæggelsen
Rammerne for indlæggelsen handler om meget praktiske forhold. Især bedre mad og bedre fysiske rammer og bedre rengøring.
Forslag til bedre fysiske rammer handler især om at skabe fortrolighed for patienten i forhold til samtaler med eksempelvis lægen og mulighed for at sove uden for mange forstyrrelser. Herunder er der kommentarer om, at besøgstiden skal begrænses af hensyn til de andre patienter, der ellers bliver forstyrret og mister privatheden på flersengsstuer. Derudover er der også andre mere konkrete forslag til indretningen eller muligheden for hjælpemidler.
Side 41
”Lav rum, hvor kan gås stuegang. Lad patienten komme til lægen i stedet for mod-sat. Respekter behov for privatliv.”
”Mulighed for eneværelser og/eller konsulta-tion i enerum.”
”Tage højde for søvnmønstre og inddele folk i forhold til, om de snorker.”
”Kom tæt på patienten, og stå ikke inde midt i lokalet, når vigtige ting skal afgøres. Lad samtalerne foregå i enerum uden mange forstyrrelser. Færrest mulige flytninger fra stue til anden stue.”
”Spejle i en højde, hvor man kan se sig selv, når man bruger kørestol/badestol.”
”Information om hjælpemidler, der kan afhjælpe smerter og lignende i ventetiden op til operation.”
Bedre mad handler om flere grøntsager, frugt, vitaminrig kost, mere inspirerende mad, smagfuld mad og mad, der tager individuelle hensyn til eksempelvis patienter med svingende appetit. Patienternes udsagn giver udtryk for, at hvis maden var bedre, ville de have lyst til at spise mere.
Rengøring og især hygiejneaspekter og risici har patienterne også forbedringsforslag til.
Bedre kommunikation
Bedre kommunikation ønskes generelt af patienterne. Det handler især om, at personalet skal være bedre til at lytte til patienten. Det betyder, med patienternes ord, at der tages udgangspunkt i det patienten siger, der fylder mest, og ikke hvad personalet forventer betyder mest for patienten. Lydhørhed, at spørge ind og at tage patienten alvorligt er aspekter, der lægges stor vægt på. I forlængelse heraf er empati også et emne, der dukker op i patientkommenta
rerne, hvor det handler om at være nærværende i samtalerne med patienten, vise forståelse og se patientens behov. Samtidig foreslås mere inddragelse af patienterne. Det kan eksempelvis handle om at tage patienten med på råd, tale med patienter i grupper eller spørge mere ind til behov og ønsker.
Bedre kommunikation handler også om kommunikationsformer, hvor der efterspørges bedre mulighed for kontakt per telefon eller mail. Det handler generelt set om, at tænke brugervenlighed ind i kommunikationsvejene. Patienterne efterspørger lettere, hurtigere og mindre tidskrævende adgang til personalet, herunder bedre ”åbningstider”, så de lettere og hurtigere kan få svar på spørgsmål. Tryghed nævnes også i denne sammenhæng, eksempelvis i forbindelse med ønsket om en ”livline”, hvor det altid er muligt at få fat i sygehusafdelingen.
Sproglige udfordringer handler dels om, at lægerne skal tale i lægmandssprog, og dels om, at udenlandske læger kan være svære at forstå. Overordnet set handler det om, at patienten skal kunne forstå, hvad der bliver sagt.
Bedre kommunikation mellem sundhedspersonalet indbyrdes handler især om den interne kommunikation mellem faggrupper og især mellem læger. Det drejer sig om at spørge hinanden til råds, om vilje til at samarbejde og om enighed i svarene, der gives til patienten. I denne forbindelse nævnes eksempelvis, at villighed til at spørge specialister på området værdsættes.
Mindre ventetid
Ventetid omhandler især en forkortelse af ventetid på behandling og udredning. Nogle kommentarer handler også om ventetid på hospitalet i en seng eller en stol i mange timer eller ventetid i forhold til ambulante besøg.
Side 42
”I Sverige tog det to en halv måned fra før-ste lægebesøg, til at jeg modtog mit første opfølgningsskema efter operationen. I Dan-mark skulle jeg til første forundersøgelse efter fire og en halv måned.”
”At have et ”flow” i undersøgelse, behand-lingstilbud og behandling. Kort afstand/tid fra start til behandling.”
Højere faglighed hos personalet
Det handler primært om ønsker til bedre uddannet sundhedspersonale, mindre sjusk og mere grundighed, så patienterne ikke får et forringet forløb på grund af fejl.
Der er udsagn, som handler om forskellene mellem generationer af sygeplejersker. Det interessante er, at vurderingen af yngre versus ældre sygeplejersker falder forskelligt ud, som følgende citater illustrerer.
”Jeg tabte cirka en tredjedel af min vægt, fordi jeg fik kvalme pga. medicingivning umiddelbart efter måltider. Især de ældre kendte ikke til disse bivirkninger, og der-for skulle jeg tage medicinen under deres opsyn. Helt modsat unge sygeplejersker, der kendte problemet. De gav medicin, der modvirkede kvalmen, så jeg beholdt maden i mig!”
”På den afdeling, hvor jeg lå, var der de ”unge” sygeplejersker og de ”gamle”. Og der var en verden til forskel. De ”unge” lavede kun det, som stod på deres skema, dvs. gav medicin, målte blodtryk osv., hvorimod de ældre gjorde lige det mere. De glattede ens lagen, så man ikke lå dårligt, de skiftede lagnet, hvis der var opkast på, fandt en pude til at støtte en i sengen. Kort sagt, de plejede en. Jeg lå en hel nat og en hel dag med opkast i min seng og i min forbin-ding, fordi ingen af de yngre sygeplejersker fandt det nødvendigt at skifte det. Først da nattevagten kom ind (ældre), blev det gjort. Og sådan var det hele vejen igennem. De ældre virkede bekymrede og ønskede at passe og pleje, de yngre skulle bare hjem til deres børn, og det var IKKE fordi det var en stressende afdeling, så det var derfor, de ikke gjorde det ekstra.”
Helhedsorientering
Nogle patienter foreslår, at sundhedsvæsenet i højere grad medtænker flere aspekter af de indlagte patienters liv, herunder andre diagnoser og lidelser, som har betydning for deres forløb. Patienten oplever sin egen situation, sit helbred og et behov for hjælp på tværs af, hvad de fagprofessionelle har af specialeopdelinger.
Side 43
Referencer
Bjorner JB, Thunedborg K, Kristensen TS, Modvig J, Bech P. The Danish SF36Health Survey: Translation and preliminary validity studies. J Clin Epidemiol. 1998Nov;51(11):991-9
Bruster, S, Jarman B, Bosanquet N mfl. 1994. National surveys of hospitals. BMJ 309:1542.
Chewning, B, Bylund CL, Shah B et al. 2012. Patient preferences for shared decisions: A systematic review. Patient Education and Counseling 86: 918.
Collins K, O’Cathain A. The continuum of patient satisfaction - from satisfied to very satisfied. Soc Sci Med 2003;57:2465-70.
Danske Regioner. 2015. Gør de danske sygehuse endnu bedre. http://www.voressundhedsvaesen.dk/2015
Degner LF, Sloan JA, Venkatesh P: The control preferences scale. Can J Nurs Res1997, 29(3):21–43.
Sundhedsstyrelsen 2014. Danskernes Sundhed. Den nationale Sundhedsprofil 2013.
Ekdahl, AW, Andersson L & Friedrichsen M 2010. ”They do what they think is best forme.” Frail elderly patient’s preferences for participation in their care during hospitalization.Patient Education and Counseling 80: 23340.
Epstein RM, Street RL, Jr. 2007. PatientCentered Communication in Cancer Care: Promoting Healing and Reducing Suffering. National Cancer Institute, NIH Publication No. 076225.Bethesda, MD.
Guthrie, B, Saultz JW & Freeman GK 2008. Continuity of care matters. British MedicalJournal 337: a867.
Nijman J, Hendriks M, Brabers A, de Jong J & Rademakers J 2014. Patient Activation andHealth Literacy as Predictors of Health Information Use in a General Sample of DutchHealth Care Consumers, Journal of Health Communication: International Perspectives,19:8, 955969.
Riiskjær, E, Ammentorp J, Nielsen JF & Kofoed PE 2014a. Hospitals need to customise care according to patients’ differing informationseeking behaviour. Danish Medical Journal 61(2):A4787.
Witzel, S, Jensen M og Bjørnholt PN 2012 ”Patienternes perspektiv på kronisk sygdom – Oplevelser på tværs af sundhedsvæsenet i Region Midtjylland”
Side 44
Side 45
Bilag
Bilag 1. Spørgeskema
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Bilag 2. Tabelsamling
Dette bilag vises svarfordelingen for samtlige tilfredshedsspørgsmål i undersøgelsen. Resultaterne i første linje viser den generelle frekvensfordeling i procent og antal på det pågældende spørgsmål, mens de efterfølgende rækker viser svarfordelingen indenfor
baggrundsvariablene køn, alder, uddannelse, sengedage, selvvurderet helbred, kronisk sygdom, klarhed over diagnose og patienttype. Bemærk at n varierer alt efter, hvor mange der har besvaret det enkelte baggrundsspørgsmål.
Side 50
1.
Jeg
fik
tal
t m
ed s
un
dh
edsp
erso
nal
et o
m d
e sp
ørg
smål
ell
er b
ekym
rin
ger
, je
g h
avd
e i
forh
old
til
min
syg
do
m
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e4
24
11
25
11
12
13
Kø
n
Kvi
nde
4240
135
547
7
Man
d43
4211
454
66
Ald
er
18-5
9 år
4341
133
317
0
60-7
4 år
4740
103
410
4
75-1
00 å
r37
4213
830
88
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
3944
133
254
6
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de46
377
1146
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or40
4213
530
73
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e48
3512
514
21
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4738
106
208
0
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3648
133
961
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g41
4112
630
14
2 -
3 da
ge46
3712
536
12
4 -
7 da
ge41
4311
528
06
Mer
e en
d 7
dage
4044
142
170
1
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6036
40
550
Væ
ldig
god
t52
3610
320
53
God
t47
408
543
85
Min
dre
godt
3047
176
293
2
Dår
ligt
2844
226
102
3
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m40
4312
563
72
Nej
4937
113
353
6
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja26
4224
896
0
Båd
e-og
2651
194
216
3
Nej
4938
84
766
6
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
3245
230
220
Patie
nten
(og
læge
n)42
4014
416
40
Patie
nten
og
læge
n40
4511
441
53
Læge
n (o
g pa
tient
en)
4739
123
354
4
Læge
n44
3811
885
5
2.
Su
nd
hed
sper
son
alet
gik
op
i a
t fo
rstå
det
, d
er b
etø
d m
est
for
mig
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e4
43
71
45
10
81
35
Kø
n
Kvi
nde
4336
165
526
20
Man
d46
3812
453
615
Ald
er
18-5
9 år
4238
164
311
5
60-7
4 år
4936
113
398
13
75-1
00 å
r42
3516
629
616
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
4439
142
245
11
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de39
417
1346
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or44
3715
430
25
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e48
3214
613
56
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4836
125
200
8
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3935
205
934
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g46
3217
529
58
2 -
3 da
ge48
3512
534
811
4 -
7 da
ge42
3914
527
58
Mer
e en
d 7
dage
3946
132
163
8
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6724
45
550
Væ
ldig
god
t50
388
420
16
God
t49
3611
543
012
Min
dre
godt
3441
224
279
11
Dår
ligt
3036
259
976
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m41
3816
661
419
Nej
5334
103
347
11
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja27
3825
991
4
Båd
e-og
2749
204
208
9
Nej
5233
114
747
20
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
4030
300
201
Patie
nten
(og
læge
n)39
4114
616
13
Patie
nten
og
læge
n44
3714
540
78
Læge
n (o
g pa
tient
en)
4736
133
345
12
Læge
n43
3815
582
7
Side 51
3.
Su
nd
hed
sper
son
alet
op
ford
red
e m
ig d
irek
te t
il a
t st
ille
sp
ørg
smål
ell
er t
ale
om
bek
ymri
ng
er
ved
røre
nd
e m
it s
ygd
om
s- o
g b
ehan
dli
ng
sfo
rlø
b
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e3
13
02
11
81
07
63
6
Kø
n
Kvi
nde
3127
1924
530
18
Man
d30
3324
1352
917
Ald
er
18-5
9 år
3029
2516
312
5
60-7
4 år
3330
2215
401
11
75-1
00 å
r29
2918
2429
116
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
3231
1918
242
15
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de37
2417
2246
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or31
2726
1629
98
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e32
3416
1813
93
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2632
2220
201
4
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2528
2621
923
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g31
2822
1929
66
2 -
3 da
ge32
3218
1934
99
4 -
7 da
ge30
2624
2027
111
Mer
e en
d 7
dage
2935
2313
160
10
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
4431
178
522
Væ
ldig
god
t35
3217
1620
53
God
t30
3619
1542
315
Min
dre
godt
2822
2822
280
9
Dår
ligt
2122
2334
100
5
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m29
2823
2061
219
Nej
3531
2014
347
8
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja27
2419
3093
2
Båd
e-og
2326
2725
212
6
Nej
3332
2015
739
24
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
2919
3319
210
Patie
nten
(og
læge
n)23
3322
2215
75
Patie
nten
og
læge
n28
3123
1840
710
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3531
2014
347
8
Læge
n33
2319
2680
9
4.
Su
nd
hed
sper
son
alet
bru
gte
et
spro
g,
som
var
til
at
fors
tå (
ikke
fag
spro
g,
men
fo
rstå
elig
t
dan
sk)
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e6
23
06
21
09
02
3
Kø
n
Kvi
nde
6131
53
536
11
Man
d63
297
153
712
Ald
er
18-5
9 år
5734
82
313
1
60-7
4 år
6429
61
404
7
75-1
00 å
r65
285
230
012
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
6031
72
254
6
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de73
169
245
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or59
336
229
89
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e64
294
313
72
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
6529
60
203
3
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
6530
41
960
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g66
275
229
78
2 -
3 da
ge63
288
235
15
4 -
7 da
ge61
325
227
38
Mer
e en
d 7
dage
5637
71
169
2
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
8015
42
540
Væ
ldig
god
t70
263
020
52
God
t65
295
142
811
Min
dre
godt
5237
102
284
9
Dår
ligt
5132
116
102
1
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m60
317
261
713
Nej
6828
40
352
4
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja47
3119
390
6
Båd
e-og
5237
92
211
6
Nej
6728
41
754
9
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
5918
185
221
Patie
nten
(og
læge
n)58
328
215
91
Patie
nten
og
læge
n61
316
140
87
Læge
n (o
g pa
tient
en)
6230
61
349
7
Læge
n68
255
285
4
Side 52
5.
Jeg
var
med
på
råd
, n
år d
er b
lev
tru
ffet
bes
lutn
ing
er o
m d
et,
der
sku
lle
ske
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e3
83
21
81
21
07
82
8
Kø
n
Kvi
nde
3930
1714
527
17
Man
d36
3519
1053
310
Ald
er
18-5
9 år
3634
1812
307
6
60-7
4 år
4131
1611
403
4
75-1
00 å
r36
3319
1329
514
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
3831
1912
246
10
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de33
2924
1345
1
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or34
3816
1229
310
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e38
3018
1413
82
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4429
1511
202
3
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4224
1916
960
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g44
2816
1229
19
2 -
3 da
ge41
3417
935
06
4 -
7 da
ge32
3418
1627
38
Mer
e en
d 7
dage
3034
2313
164
5
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
5435
74
541
Væ
ldig
god
t45
3411
1020
41
God
t43
3116
1042
611
Min
dre
godt
2632
2715
279
10
Dår
ligt
2732
2020
994
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m35
3418
1360
718
Nej
4530
1510
349
6
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja26
3221
2292
4
Båd
e-og
2438
2514
212
5
Nej
4431
1510
740
16
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
5518
189
220
Patie
nten
(og
læge
n)46
2618
1016
03
Patie
nten
og
læge
n40
3416
1140
85
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3136
2013
341
10
Læge
n33
3022
1582
6
3.
Su
nd
hed
sper
son
alet
op
ford
red
e m
ig d
irek
te t
il a
t st
ille
sp
ørg
smål
ell
er t
ale
om
bek
ymri
ng
er
ved
røre
nd
e m
it s
ygd
om
s- o
g b
ehan
dli
ng
sfo
rlø
b
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e3
13
02
11
81
07
63
6
Kø
n
Kvi
nde
3127
1924
530
18
Man
d30
3324
1352
917
Ald
er
18-5
9 år
3029
2516
312
5
60-7
4 år
3330
2215
401
11
75-1
00 å
r29
2918
2429
116
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
3231
1918
242
15
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de37
2417
2246
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or31
2726
1629
98
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e32
3416
1813
93
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2632
2220
201
4
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2528
2621
923
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g31
2822
1929
66
2 -
3 da
ge32
3218
1934
99
4 -
7 da
ge30
2624
2027
111
Mer
e en
d 7
dage
2935
2313
160
10
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
4431
178
522
Væ
ldig
god
t35
3217
1620
53
God
t30
3619
1542
315
Min
dre
godt
2822
2822
280
9
Dår
ligt
2122
2334
100
5
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m29
2823
2061
219
Nej
3531
2014
347
8
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja27
2419
3093
2
Båd
e-og
2326
2725
212
6
Nej
3332
2015
739
24
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
2919
3319
210
Patie
nten
(og
læge
n)23
3322
2215
75
Patie
nten
og
læge
n28
3123
1840
710
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3531
2014
347
8
Læge
n33
2319
2680
9
6.
Su
nd
hed
sper
son
alet
in
dd
rog
min
e p
årø
ren
de
i sa
mta
ler
om
min
ple
je o
g b
ehan
dli
ng
i d
et
om
fan
g,
jeg
øn
sked
e d
et
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e3
92
51
42
31
01
39
1
Kø
n
Kvi
nde
3724
1227
498
45
Man
d40
2616
1849
845
Ald
er
18-5
9 år
3825
1324
288
28
60-7
4 år
4227
1022
371
33
75-1
00 å
r37
2121
2128
721
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
3829
1420
234
19
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de48
2220
1146
1
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or37
2315
2527
925
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e37
1720
2612
713
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4026
1024
189
15
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3330
1324
8411
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g37
2114
2726
633
2 -
3 da
ge39
2315
2332
431
4 -
7 da
ge40
2614
2026
417
Mer
e en
d 7
dage
3833
1218
159
10
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6221
215
475
Væ
ldig
god
t43
2611
2018
522
God
t41
2414
2139
636
Min
dre
godt
3126
1924
276
15
Dår
ligt
3223
1332
949
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m36
2615
2357
449
Nej
4523
1320
325
28
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja26
1917
3886
9
Båd
e-og
2528
1730
197
19
Nej
4425
1319
701
54
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
3530
926
230
Patie
nten
(og
læge
n)39
2016
2414
713
Patie
nten
og
læge
n37
2715
2137
438
Læge
n (o
g pa
tient
en)
4224
1222
323
28
Læge
n36
2216
2681
8
4.
Su
nd
hed
sper
son
alet
bru
gte
et
spro
g,
som
var
til
at
fors
tå (
ikke
fag
spro
g,
men
fo
rstå
elig
t
dan
sk)
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e6
23
06
21
09
02
3
Kø
n
Kvi
nde
6131
53
536
11
Man
d63
297
153
712
Ald
er
18-5
9 år
5734
82
313
1
60-7
4 år
6429
61
404
7
75-1
00 å
r65
285
230
012
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
6031
72
254
6
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de73
169
245
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or59
336
229
89
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e64
294
313
72
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
6529
60
203
3
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
6530
41
960
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g66
275
229
78
2 -
3 da
ge63
288
235
15
4 -
7 da
ge61
325
227
38
Mer
e en
d 7
dage
5637
71
169
2
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
8015
42
540
Væ
ldig
god
t70
263
020
52
God
t65
295
142
811
Min
dre
godt
5237
102
284
9
Dår
ligt
5132
116
102
1
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m60
317
261
713
Nej
6828
40
352
4
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja47
3119
390
6
Båd
e-og
5237
92
211
6
Nej
6728
41
754
9
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
5918
185
221
Patie
nten
(og
læge
n)58
328
215
91
Patie
nten
og
læge
n61
316
140
87
Læge
n (o
g pa
tient
en)
6230
61
349
7
Læge
n68
255
285
4
Side 53
7.
Sam
tale
r m
ed s
un
dh
edsp
erso
nal
e fo
reg
ik i
ro
lig
e o
g f
ort
roli
ge
om
giv
else
r
I h
øj
gra
d
I n
og
en
gra
d
I m
ind
re
gra
d
Sle
t ik
ke
An
tal
Ved
ikk
e
%
%
%
%
n
n
All
e 4
7
29
15
10
10
93
17
Kø
n
Kvi
nde
45
27
17
11
538
7 M
and
48
30
12
9 53
7 10
A
lder
18
- 59
år
44
29
16
12
314
1 60
- 74
år
46
31
16
7 40
3 8
75 - 1
00 å
r 50
26
12
12
30
3 7
Ud
dan
nel
se
Folk
esko
len
53
28
12
6 25
0 8
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de
45
32
11
11
44
0 Fa
glæ
rt in
denf
or h
åndv
ærk
, h
ande
l elle
r ko
ntor
44
32
14
10
29
9 6
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e 47
29
13
11
14
0 1
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
43
25
21
11
20
6 2
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
36
26
17
21
95
0
Sen
ged
age
1 da
g 47
29
15
9
300
4 2
- 3
dage
49
26
16
9
352
2 4
- 7
dage
47
28
13
13
27
7 6
Mer
e en
d 7
dage
41
34
15
10
16
4 5
Sel
vvu
rder
et h
elb
red
Frem
rage
nde
62
20
13
5 55
0
Væ
ldig
god
t 53
27
11
9
203
3 G
odt
49
28
13
10
429
8 M
indr
e go
dt
38
33
19
11
289
3 D
årlig
t 37
28
20
15
10
0 3
Kro
nis
k sy
gd
om
Ja
, m
inds
t en
kro
nisk
syg
dom
44
29
15
12
62
1 8
Nej
52
27
14
7
353
4 M
ang
len
de
klar
hed
ove
r d
iag
no
se
Ja
37
31
17
15
94
1 Båd
e - og
32
31
24
13
21
3 3
Nej
52
28
12
8
751
11
Pat
ien
ttyp
e -
bes
lutn
ing
sko
mp
eten
ce
Patie
nten
43
22
30
4
23
0 Pa
tient
en (
og læ
gen )
37
34
19
11
16
1 1
Patie
nten
og
læge
n 43
30
17
10
41
1 3
Læge
n ( o
g pa
tient
en )
53
27
11
9 35
2 3
Læge
n 56
20
15
8
84
5
8.
Der
var
næ
rvæ
r i
min
e sa
mta
ler
med
su
nd
hed
sper
son
alet
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e4
73
41
36
10
87
26
Kø
n
Kvi
nde
4533
147
536
14
Man
d48
3612
453
411
Ald
er
18-5
9 år
4239
164
314
4
60-7
4 år
4935
124
403
6
75-1
00 å
r49
3012
930
111
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
4635
145
250
7
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de40
409
1147
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or47
3114
729
411
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e47
3514
413
92
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4735
126
205
3
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4236
156
970
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g44
3712
729
85
2 -
3 da
ge49
3413
434
78
4 -
7 da
ge48
3213
827
87
Mer
e en
d 7
dage
4435
174
164
6
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6623
92
531
Væ
ldig
god
t53
357
520
54
God
t50
3511
443
16
Min
dre
godt
3736
207
281
11
Dår
ligt
3733
1713
103
2
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m45
3314
862
38
Nej
5037
103
347
11
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja27
3523
1491
2
Båd
e-og
3342
188
212
4
Nej
5332
114
754
15
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
4835
134
230
Patie
nten
(og
læge
n)39
3916
716
13
Patie
nten
og
læge
n45
3614
541
05
Læge
n (o
g pa
tient
en)
5032
135
350
6
Læge
n57
2710
679
8
Side 54
9.
Der
var
ove
ren
sste
mm
else
mel
lem
det
jeg
fik
at
vid
e af
fo
rske
llig
t su
nd
hed
sper
son
ale
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e4
03
81
67
10
53
53
Kø
n
Kvi
nde
3838
158
517
28
Man
d41
3617
652
323
Ald
er
18-5
9 år
3539
198
307
9
60-7
4 år
4237
156
395
14
75-1
00 å
r40
3914
728
325
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
3739
177
242
14
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de44
2916
1145
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or38
3718
728
520
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e42
3813
713
47
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4038
157
200
6
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3839
175
943
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g43
3517
528
617
2 -
3 da
ge40
3913
834
013
4 -
7 da
ge39
3718
726
515
Mer
e en
d 7
dage
3341
197
162
8
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6320
134
541
Væ
ldig
god
t45
3912
520
53
God
t40
3914
741
323
Min
dre
godt
3238
237
272
18
Dår
ligt
2842
1613
975
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m36
3917
959
729
Nej
4636
153
343
14
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja25
4120
1488
5
Båd
e-og
2544
2011
204
14
Nej
4536
145
735
27
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
3039
264
230
Patie
nten
(og
læge
n)34
4117
715
56
Patie
nten
og
læge
n36
3819
739
419
Læge
n (o
g pa
tient
en)
4537
145
345
13
Læge
n46
3213
976
11
7.
Sam
tale
r m
ed s
un
dh
edsp
erso
nal
e fo
reg
ik i
ro
lig
e o
g f
ort
roli
ge
om
giv
else
r
I h
øj
gra
d
I n
og
en
gra
d
I m
ind
re
gra
d
Sle
t ik
ke
An
tal
Ved
ikk
e
%
%
%
%
n
n
All
e 4
7
29
15
10
10
93
17
Kø
n
Kvi
nde
45
27
17
11
538
7 M
and
48
30
12
9 53
7 10
A
lder
18
- 59
år
44
29
16
12
314
1 60
- 74
år
46
31
16
7 40
3 8
75 - 1
00 å
r 50
26
12
12
30
3 7
Ud
dan
nel
se
Folk
esko
len
53
28
12
6 25
0 8
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de
45
32
11
11
44
0 Fa
glæ
rt in
denf
or h
åndv
ærk
, h
ande
l elle
r ko
ntor
44
32
14
10
29
9 6
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e 47
29
13
11
14
0 1
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
43
25
21
11
20
6 2
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
36
26
17
21
95
0
Sen
ged
age
1 da
g 47
29
15
9
300
4 2
- 3
dage
49
26
16
9
352
2 4
- 7
dage
47
28
13
13
27
7 6
Mer
e en
d 7
dage
41
34
15
10
16
4 5
Sel
vvu
rder
et h
elb
red
Frem
rage
nde
62
20
13
5 55
0
Væ
ldig
god
t 53
27
11
9
203
3 G
odt
49
28
13
10
429
8 M
indr
e go
dt
38
33
19
11
289
3 D
årlig
t 37
28
20
15
10
0 3
Kro
nis
k sy
gd
om
Ja
, m
inds
t en
kro
nisk
syg
dom
44
29
15
12
62
1 8
Nej
52
27
14
7
353
4 M
ang
len
de
klar
hed
ove
r d
iag
no
se
Ja
37
31
17
15
94
1 Båd
e - og
32
31
24
13
21
3 3
Nej
52
28
12
8
751
11
Pat
ien
ttyp
e -
bes
lutn
ing
sko
mp
eten
ce
Patie
nten
43
22
30
4
23
0 Pa
tient
en (
og læ
gen )
37
34
19
11
16
1 1
Patie
nten
og
læge
n 43
30
17
10
41
1 3
Læge
n ( o
g pa
tient
en )
53
27
11
9 35
2 3
Læge
n 56
20
15
8
84
5
10
. D
et v
ar e
t p
rob
lem
at
få f
at p
å en
læ
ge,
når
jeg
øn
sked
e sv
ar p
å m
ine
spø
rgsm
ål
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e1
82
62
33
39
80
11
5
Kø
n
Kvi
nde
2027
2231
464
74
Man
d16
2624
3450
140
Ald
er
18-5
9 år
1824
2632
290
28
60-7
4 år
1628
2334
358
45
75-1
00 å
r18
2622
3526
834
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
1926
2332
225
29
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de20
2624
3046
1
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or15
3022
3327
227
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e16
2527
3312
021
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
1722
2338
176
27
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2324
2033
888
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g19
2521
3526
333
2 -
3 da
ge16
2624
3331
145
4 -
7 da
ge18
2824
3125
424
Mer
e en
d 7
dage
1826
2432
152
13
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
1919
2538
486
Væ
ldig
god
t17
2124
3818
323
God
t15
2721
3739
040
Min
dre
godt
1930
2724
258
32
Dår
ligt
2528
2226
9310
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m18
2724
3155
663
Nej
1726
2236
321
34
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja32
2324
2090
5
Båd
e-og
1828
3123
188
24
Nej
1526
2137
678
79
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
2412
4718
174
Patie
nten
(og
læge
n)20
3022
2814
418
Patie
nten
og
læge
n16
2828
2836
841
Læge
n (o
g pa
tient
en)
1726
1939
316
38
Læge
n20
1720
4376
8
8.
Der
var
næ
rvæ
r i
min
e sa
mta
ler
med
su
nd
hed
sper
son
alet
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e4
73
41
36
10
87
26
Kø
n
Kvi
nde
4533
147
536
14
Man
d48
3612
453
411
Ald
er
18-5
9 år
4239
164
314
4
60-7
4 år
4935
124
403
6
75-1
00 å
r49
3012
930
111
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
4635
145
250
7
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de40
409
1147
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or47
3114
729
411
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e47
3514
413
92
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4735
126
205
3
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4236
156
970
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g44
3712
729
85
2 -
3 da
ge49
3413
434
78
4 -
7 da
ge48
3213
827
87
Mer
e en
d 7
dage
4435
174
164
6
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6623
92
531
Væ
ldig
god
t53
357
520
54
God
t50
3511
443
16
Min
dre
godt
3736
207
281
11
Dår
ligt
3733
1713
103
2
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m45
3314
862
38
Nej
5037
103
347
11
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja27
3523
1491
2
Båd
e-og
3342
188
212
4
Nej
5332
114
754
15
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
4835
134
230
Patie
nten
(og
læge
n)39
3916
716
13
Patie
nten
og
læge
n45
3614
541
05
Læge
n (o
g pa
tient
en)
5032
135
350
6
Læge
n57
2710
679
8
Side 55
11
. D
et v
ar d
et s
amm
e su
nd
hed
sper
son
ale,
so
m j
eg m
ød
te u
nd
er m
in i
nd
læg
gel
se
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e2
24
02
11
71
06
53
7
Kø
n
Kvi
nde
2139
2118
532
15
Man
d23
4021
1651
721
Ald
er
18-5
9 år
2235
2617
307
10
60-7
4 år
2145
1915
395
10
75-1
00 å
r23
4120
1629
314
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
2439
2413
246
8
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de20
3629
1645
2
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or26
3818
1829
012
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e21
4316
2013
66
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
1444
2616
201
3
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
1639
2420
942
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g21
4221
1628
712
2 -
3 da
ge25
4021
1434
112
4 -
7 da
ge20
3822
2027
38
Mer
e en
d 7
dage
2138
2120
164
5
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
3626
2513
531
Væ
ldig
god
t23
4319
1520
32
God
t22
4420
1442
114
Min
dre
godt
1936
2322
274
16
Dår
ligt
2335
2419
101
1
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m21
4021
1760
720
Nej
2537
2315
346
8
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja19
3419
2991
3
Båd
e-og
1439
2720
204
11
Nej
2441
2015
741
18
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
2723
2723
220
Patie
nten
(og
læge
n)20
3523
2115
86
Patie
nten
og
læge
n21
3823
1840
110
Læge
n (o
g pa
tient
en)
2146
2013
342
11
Læge
n24
4116
1979
7
12
. Je
g e
r al
t i
alt
tilf
red
s m
ed f
orl
øb
et,
fra
jeg
ble
v in
dla
gt,
til
jeg
ble
v u
dsk
reve
t
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e5
42
91
16
11
06
11
Kø
n
Kvi
nde
5228
128
544
6
Man
d57
2910
454
55
Ald
er
18-5
9 år
4731
157
315
1
60-7
4 år
6128
83
402
4
75-1
00 å
r56
2711
631
64
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
5530
96
258
3
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de52
2411
1346
1
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or55
2912
430
55
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e56
298
814
01
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5626
135
204
1
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4435
156
960
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g54
2811
730
40
2 -
3 da
ge55
309
635
83
4 -
7 da
ge54
2812
627
86
Mer
e en
d 7
dage
5430
141
166
2
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6919
76
540
Væ
ldig
god
t61
278
320
61
God
t63
258
543
95
Min
dre
godt
4236
166
290
3
Dår
ligt
3235
1915
101
2
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m52
3111
762
65
Nej
5926
104
355
4
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja36
3118
1594
2
Båd
e-og
3441
178
218
0
Nej
6225
84
761
6
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
5222
224
230
Patie
nten
(og
læge
n)47
3313
716
12
Patie
nten
og
læge
n52
3111
641
23
Læge
n (o
g pa
tient
en)
5629
104
353
3
Læge
n70
193
788
2
Side 56
13
. Je
g o
ple
ved
e al
t i
alt,
at
sun
dh
edsv
æse
net
var
til
fo
r m
ig s
om
pat
ien
t
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e5
52
81
25
11
02
14
Kø
n
Kvi
nde
5326
146
541
9
Man
d58
3010
354
65
Ald
er
18-5
9 år
4631
176
315
1
60-7
4 år
6028
93
406
4
75-1
00 å
r59
269
630
98
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
5730
103
255
5
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de51
2811
1147
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or55
2913
330
53
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e56
2512
713
82
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5724
127
206
2
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4532
176
961
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g54
2913
430
23
2 -
3 da
ge58
2611
535
42
4 -
7 da
ge53
2911
727
95
Mer
e en
d 7
dage
5629
132
167
4
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
7615
54
550
Væ
ldig
god
t61
277
520
61
God
t60
2611
443
84
Min
dre
godt
4434
174
290
4
Dår
ligt
4031
1711
994
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m53
2814
662
68
Nej
6027
104
357
2
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja39
3022
1093
0
Båd
e-og
4135
186
217
2
Nej
6126
94
762
7
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
4335
139
230
Patie
nten
(og
læge
n)47
3313
716
30
Patie
nten
og
læge
n53
2913
541
34
Læge
n (o
g pa
tient
en)
5827
114
353
5
Læge
n68
228
287
2
11
. D
et v
ar d
et s
amm
e su
nd
hed
sper
son
ale,
so
m j
eg m
ød
te u
nd
er m
in i
nd
læg
gel
se
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e2
24
02
11
71
06
53
7
Kø
n
Kvi
nde
2139
2118
532
15
Man
d23
4021
1651
721
Ald
er
18-5
9 år
2235
2617
307
10
60-7
4 år
2145
1915
395
10
75-1
00 å
r23
4120
1629
314
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
2439
2413
246
8
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de20
3629
1645
2
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or26
3818
1829
012
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e21
4316
2013
66
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
1444
2616
201
3
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
1639
2420
942
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g21
4221
1628
712
2 -
3 da
ge25
4021
1434
112
4 -
7 da
ge20
3822
2027
38
Mer
e en
d 7
dage
2138
2120
164
5
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
3626
2513
531
Væ
ldig
god
t23
4319
1520
32
God
t22
4420
1442
114
Min
dre
godt
1936
2322
274
16
Dår
ligt
2335
2419
101
1
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m21
4021
1760
720
Nej
2537
2315
346
8
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja19
3419
2991
3
Båd
e-og
1439
2720
204
11
Nej
2441
2015
741
18
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
2723
2723
220
Patie
nten
(og
læge
n)20
3523
2115
86
Patie
nten
og
læge
n21
3823
1840
110
Læge
n (o
g pa
tient
en)
2146
2013
342
11
Læge
n24
4116
1979
7
15
. A
t st
ille
sp
ørg
smål
til
su
nd
hed
sper
son
alet
fo
r at
få
den
in
form
atio
n,
du
har
bru
g f
or?
Me
ge
t le
tLe
tH
ve
rke
n
let
ell
er
svæ
rt
Sv
ært
Me
ge
t sv
ært
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
%n
n
All
e3
33
91
89
21
10
31
5
Kø
n
Kvi
nde
3138
1710
454
111
Man
d34
4018
71
546
4
Ald
er
18-5
9 år
3237
199
331
43
60-7
4 år
3441
157
240
73
75-1
00 å
r32
4018
82
311
6
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
2843
198
225
26
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de33
3520
112
460
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or31
3920
92
307
3
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e35
3715
113
141
1
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4034
157
320
90
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3246
138
195
2
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g35
3819
63
296
4
2 -
3 da
ge34
3817
83
360
3
4 -
7 da
ge33
4015
112
280
4
Mer
e en
d 7
dage
2641
2210
216
74
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
5728
112
253
1
Væ
ldig
god
t35
4511
62
209
0
God
t34
4116
62
438
5
Min
dre
godt
2737
2213
128
38
Dår
ligt
2327
2713
910
70
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m31
3719
102
629
6
Nej
3741
165
135
53
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja20
1933
234
942
Båd
e-og
1548
2312
221
44
Nej
4039
146
276
46
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
3930
229
023
0
Patie
nten
(og
læge
n)33
3619
102
161
1
Patie
nten
og
læge
n30
4019
92
415
4
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3342
158
235
24
Læge
n37
3815
91
873
12
. Je
g e
r al
t i
alt
tilf
red
s m
ed f
orl
øb
et,
fra
jeg
ble
v in
dla
gt,
til
jeg
ble
v u
dsk
reve
t
I h
øj
gra
dI
no
ge
n
gra
dI
min
dre
g
rad
Sle
t ik
ke
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e5
42
91
16
11
06
11
Kø
n
Kvi
nde
5228
128
544
6
Man
d57
2910
454
55
Ald
er
18-5
9 år
4731
157
315
1
60-7
4 år
6128
83
402
4
75-1
00 å
r56
2711
631
64
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
5530
96
258
3
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de52
2411
1346
1
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or55
2912
430
55
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e56
298
814
01
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5626
135
204
1
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4435
156
960
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g54
2811
730
40
2 -
3 da
ge55
309
635
83
4 -
7 da
ge54
2812
627
86
Mer
e en
d 7
dage
5430
141
166
2
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6919
76
540
Væ
ldig
god
t61
278
320
61
God
t63
258
543
95
Min
dre
godt
4236
166
290
3
Dår
ligt
3235
1915
101
2
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m52
3111
762
65
Nej
5926
104
355
4
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja36
3118
1594
2
Båd
e-og
3441
178
218
0
Nej
6225
84
761
6
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
5222
224
230
Patie
nten
(og
læge
n)47
3313
716
12
Patie
nten
og
læge
n52
3111
641
23
Læge
n (o
g pa
tient
en)
5629
104
353
3
Læge
n70
193
788
2
Side 57
16
. A
t b
live
ved
med
at
spø
rge
sun
dh
edsp
erso
nal
et i
nd
til
du
har
fo
rstå
et d
et,
du
har
bru
g f
or?
Me
ge
t le
tLe
tH
ve
rke
n
let
ell
er
svæ
rt
Sv
ært
Me
ge
t sv
ært
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
%n
n
All
e2
93
81
81
23
10
36
70
Kø
n
Kvi
nde
2835
1715
451
034
Man
d30
4217
92
511
35
Ald
er
18-5
9 år
3132
2113
430
79
60-7
4 år
3142
1411
238
423
75-1
00 å
r26
4118
133
277
31
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
2438
2014
323
817
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de28
3911
202
460
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or29
3818
123
275
28
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e28
3816
134
134
7
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3437
169
320
16
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3140
1811
090
7
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g31
3720
93
279
21
2 -
3 da
ge31
4016
103
335
23
4 -
7 da
ge30
3815
143
263
15
Mer
e en
d 7
dage
2337
2118
215
911
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
5523
116
653
1
Væ
ldig
god
t32
4516
72
199
8
God
t29
4415
102
411
25
Min
dre
godt
2434
2217
326
722
Dår
ligt
2621
2321
994
12
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m28
3618
143
589
38
Nej
3241
177
234
313
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja17
2123
345
8611
Båd
e-og
1640
2713
320
414
Nej
3539
149
372
039
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
3535
255
020
1
Patie
nten
(og
læge
n)32
3913
123
151
9
Patie
nten
og
læge
n27
3819
133
397
20
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3139
1612
333
122
Læge
n27
4019
121
7710
17
. A
t h
ave
go
de
sam
tale
r o
m d
it h
elb
red
med
læ
ger
?
Me
ge
t le
tLe
tH
ve
rke
n
let
ell
er
svæ
rt
Sv
ært
Me
ge
t sv
ært
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
%n
n
All
e3
23
51
81
14
10
80
38
Kø
n
Kvi
nde
2735
1913
652
723
Man
d37
3516
93
537
15
Ald
er
18-5
9 år
2937
1714
431
16
60-7
4 år
3237
1611
439
912
75-1
00 å
r37
3119
94
298
17
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
2842
198
224
98
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de38
409
94
451
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or33
3515
133
295
15
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e30
2923
127
137
5
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3235
1612
420
45
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2934
1911
795
2
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g34
3317
123
290
13
2 -
3 da
ge34
3516
105
350
12
4 -
7 da
ge32
3518
106
274
9
Mer
e en
d 7
dage
2539
2212
216
64
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
5630
76
254
1
Væ
ldig
god
t37
3516
112
200
7
God
t33
4016
73
424
19
Min
dre
godt
2533
2016
528
48
Dår
ligt
2326
2417
1010
43
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m31
3320
125
617
20
Nej
3538
1510
234
811
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja21
2418
2710
943
Båd
e-og
1932
2718
420
414
Nej
3738
157
375
417
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
1550
2010
520
2
Patie
nten
(og
læge
n)33
3117
134
156
7
Patie
nten
og
læge
n32
3419
124
410
12
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3039
1710
434
59
Læge
n37
3815
72
844
Side 58
18
. A
t væ
re i
sta
nd
til
at
tale
om
din
e h
elb
red
spro
ble
mer
med
su
nd
hed
sper
son
alet
?
Me
ge
t le
tLe
tH
ve
rke
n
let
ell
er
svæ
rt
Sv
ært
Me
ge
t sv
ært
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
%n
n
All
e3
23
91
89
31
07
14
1
Kø
n
Kvi
nde
2639
1912
552
323
Man
d37
3817
61
535
16
Ald
er
18-5
9 år
2940
199
330
610
60-7
4 år
3538
168
340
28
75-1
00 å
r30
3920
83
295
17
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
2642
1912
124
312
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de36
4013
74
451
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or30
3920
73
298
12
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e30
3722
65
134
7
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3438
1510
320
62
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3537
1511
294
2
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g33
3718
93
289
11
2 -
3 da
ge31
4117
83
353
10
4 -
7 da
ge33
3915
94
272
10
Mer
e en
d 7
dage
2936
2410
115
710
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6325
84
052
2
Væ
ldig
god
t39
3815
52
206
2
God
t33
4414
72
423
16
Min
dre
godt
2138
2812
328
012
Dår
ligt
2430
1916
1099
8
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m30
3819
113
612
22
Nej
3540
176
234
610
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja21
3022
208
916
Båd
e-og
1837
2517
320
710
Nej
3740
155
374
522
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
3641
149
022
0
Patie
nten
(og
læge
n)32
3420
113
157
5
Patie
nten
og
læge
n29
4118
102
409
9
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3240
187
334
213
Læge
n34
3916
74
826
16
. A
t b
live
ved
med
at
spø
rge
sun
dh
edsp
erso
nal
et i
nd
til
du
har
fo
rstå
et d
et,
du
har
bru
g f
or?
Me
ge
t le
tLe
tH
ve
rke
n
let
ell
er
svæ
rt
Sv
ært
Me
ge
t sv
ært
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
%n
n
All
e2
93
81
81
23
10
36
70
Kø
n
Kvi
nde
2835
1715
451
034
Man
d30
4217
92
511
35
Ald
er
18-5
9 år
3132
2113
430
79
60-7
4 år
3142
1411
238
423
75-1
00 å
r26
4118
133
277
31
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
2438
2014
323
817
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de28
3911
202
460
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or29
3818
123
275
28
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e28
3816
134
134
7
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3437
169
320
16
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3140
1811
090
7
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g31
3720
93
279
21
2 -
3 da
ge31
4016
103
335
23
4 -
7 da
ge30
3815
143
263
15
Mer
e en
d 7
dage
2337
2118
215
911
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
5523
116
653
1
Væ
ldig
god
t32
4516
72
199
8
God
t29
4415
102
411
25
Min
dre
godt
2434
2217
326
722
Dår
ligt
2621
2321
994
12
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m28
3618
143
589
38
Nej
3241
177
234
313
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja17
2123
345
8611
Båd
e-og
1640
2713
320
414
Nej
3539
149
372
039
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
3535
255
020
1
Patie
nten
(og
læge
n)32
3913
123
151
9
Patie
nten
og
læge
n27
3819
133
397
20
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3139
1612
333
122
Læge
n27
4019
121
7710
19
. A
t si
kre
dig
at
sun
dh
edsp
erso
nal
et f
ors
tår
din
e p
rob
lem
er r
igti
gt?
Me
ge
t le
tLe
tH
ve
rke
n
let
ell
er
svæ
rt
Sv
ært
Me
ge
t sv
ært
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
%n
n
All
e2
63
81
91
25
10
58
53
Kø
n
Kvi
nde
2336
1915
652
126
Man
d29
4019
84
523
26
Ald
er
18-5
9 år
2437
1816
630
97
60-7
4 år
3038
208
539
712
75-1
00 å
r24
4119
124
283
29
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
2245
1514
424
312
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de24
3820
134
451
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or26
3721
105
287
23
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e25
3620
126
138
3
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2936
2010
620
06
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2834
2014
494
3
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g27
3721
105
283
16
2 -
3 da
ge26
3917
135
349
14
4 -
7 da
ge26
4016
126
265
16
Mer
e en
d 7
dage
2534
2512
416
17
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6120
104
651
2
Væ
ldig
god
t34
3915
84
204
5
God
t25
4518
83
417
22
Min
dre
godt
1737
2318
527
416
Dår
ligt
2120
2419
1599
8
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m24
3621
136
604
28
Nej
2943
168
334
412
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja17
2515
3210
879
Båd
e-og
1433
2918
720
611
Nej
3141
177
473
927
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
3333
1914
021
1
Patie
nten
(og
læge
n)23
3915
175
155
7
Patie
nten
og
læge
n22
3821
144
400
15
Læge
n (o
g pa
tient
en)
2939
188
634
115
Læge
n36
4114
81
7810
17
. A
t h
ave
go
de
sam
tale
r o
m d
it h
elb
red
med
læ
ger
?
Me
ge
t le
tLe
tH
ve
rke
n
let
ell
er
svæ
rt
Sv
ært
Me
ge
t sv
ært
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
%n
n
All
e3
23
51
81
14
10
80
38
Kø
n
Kvi
nde
2735
1913
652
723
Man
d37
3516
93
537
15
Ald
er
18-5
9 år
2937
1714
431
16
60-7
4 år
3237
1611
439
912
75-1
00 å
r37
3119
94
298
17
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
2842
198
224
98
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de38
409
94
451
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or33
3515
133
295
15
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e30
2923
127
137
5
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3235
1612
420
45
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2934
1911
795
2
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g34
3317
123
290
13
2 -
3 da
ge34
3516
105
350
12
4 -
7 da
ge32
3518
106
274
9
Mer
e en
d 7
dage
2539
2212
216
64
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
5630
76
254
1
Væ
ldig
god
t37
3516
112
200
7
God
t33
4016
73
424
19
Min
dre
godt
2533
2016
528
48
Dår
ligt
2326
2417
1010
43
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m31
3320
125
617
20
Nej
3538
1510
234
811
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja21
2418
2710
943
Båd
e-og
1932
2718
420
414
Nej
3738
157
375
417
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
1550
2010
520
2
Patie
nten
(og
læge
n)33
3117
134
156
7
Patie
nten
og
læge
n32
3419
124
410
12
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3039
1710
434
59
Læge
n37
3815
72
844
Side 59
20
. P
atie
nte
r sk
al h
ave
ind
flyd
else
på
bes
lutn
ing
er o
m p
leje
og
beh
and
lin
g
He
lt e
nig
De
lvis
e
nig
Hv
erk
en
e
nig
e
lle
r u
en
ig
De
lvis
u
en
igH
elt
u
en
igA
nta
lV
ed
ik
ke
%%
%%
%n
n
All
e5
53
57
21
10
97
17
Kø
n
Kvi
nde
5933
51
254
17
Man
d51
379
31
541
10
Ald
er
18-5
9 år
5041
71
031
32
60-7
4 år
5635
62
140
83
75-1
00 å
r60
307
22
304
10
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
5134
93
325
25
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de59
390
02
460
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or52
378
21
305
6
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e62
324
11
140
1
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5934
51
120
51
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5738
40
197
0
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g58
318
21
294
5
2 -
3 da
ge54
367
12
358
3
4 -
7 da
ge55
384
21
280
6
Mer
e en
d 7
dage
5333
84
216
53
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
5529
94
455
0
Væ
ldig
god
t48
447
01
207
1
God
t56
347
21
432
6
Min
dre
godt
5733
61
228
86
Dår
ligt
6127
64
210
24
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m58
336
21
628
10
Nej
5139
62
135
52
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja59
306
13
961
Båd
e-og
5235
92
121
70
Nej
5635
62
175
611
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
7624
00
021
1
Patie
nten
(og
læge
n)72
252
10
163
0
Patie
nten
og
læge
n62
344
10
413
4
Læge
n (o
g pa
tient
en)
4244
113
135
25
Læge
n35
3414
512
835
21
. In
dd
rag
else
af
pat
ien
ter
kan
fo
reb
ygg
e, a
t d
er s
ker
fejl
i s
un
dh
edsv
æse
net
He
lt e
nig
De
lvis
e
nig
Hv
erk
en
e
nig
e
lle
r u
en
ig
De
lvis
u
en
igH
elt
u
en
igA
nta
lV
ed
ik
ke
%%
%%
%n
n
All
e6
42
58
22
10
60
46
Kø
n
Kvi
nde
6623
82
251
726
Man
d61
269
22
530
19
Ald
er
18-5
9 år
6427
72
130
69
60-7
4 år
6423
92
239
612
75-1
00 å
r62
259
13
289
21
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
5727
112
323
122
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de60
279
22
450
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or63
259
22
291
16
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e71
1711
10
140
1
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
7023
51
120
34
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
6531
20
295
2
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g64
258
21
288
11
2 -
3 da
ge63
277
12
343
15
4 -
7 da
ge67
218
22
274
10
Mer
e en
d 7
dage
5926
121
315
510
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6524
44
454
1
Væ
ldig
god
t59
336
01
201
3
God
t65
2210
21
423
15
Min
dre
godt
6325
81
327
220
Dår
ligt
6617
93
498
7
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m68
227
22
608
24
Nej
6127
101
134
79
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja55
2217
32
898
Båd
e-og
6721
90
221
15
Nej
6425
72
173
429
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
7119
100
021
0
Patie
nten
(og
læge
n)78
173
11
160
4
Patie
nten
og
læge
n67
246
11
404
11
Læge
n (o
g pa
tient
en)
5928
102
234
113
Læge
n36
3220
48
7512
Side 60
22
. P
atie
nte
r b
ør
forb
ered
e si
g f
ør
sam
tale
r m
ed s
un
dh
edsp
erso
nal
et
He
lt e
nig
De
lvis
e
nig
Hv
erk
en
e
nig
e
lle
r u
en
ig
De
lvis
u
en
igH
elt
u
en
igA
nta
lV
ed
ik
ke
%%
%%
%n
n
All
e6
32
77
22
10
91
25
Kø
n
Kvi
nde
6427
52
253
714
Man
d61
278
12
540
10
Ald
er
18-5
9 år
5531
93
131
32
60-7
4 år
6924
51
140
48
75-1
00 å
r63
276
13
302
13
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
5529
111
424
612
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de52
2415
72
460
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or63
286
21
299
10
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e69
264
10
140
1
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
6923
51
120
71
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
6826
31
298
0
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g66
238
21
300
2
2 -
3 da
ge64
266
22
353
7
4 -
7 da
ge57
327
13
274
11
Mer
e en
d 7
dage
6327
52
216
45
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6920
70
455
0
Væ
ldig
god
t63
276
21
206
2
God
t64
268
11
430
10
Min
dre
godt
6230
42
228
410
Dår
ligt
5431
82
510
33
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m65
256
22
626
11
Nej
6228
72
135
26
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja61
247
25
944
Båd
e-og
5633
81
121
61
Nej
6526
62
275
217
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
5733
50
521
1
Patie
nten
(og
læge
n)67
254
21
163
0
Patie
nten
og
læge
n66
275
11
413
6
Læge
n (o
g pa
tient
en)
6129
72
235
16
Læge
n51
2217
19
817
20
. P
atie
nte
r sk
al h
ave
ind
flyd
else
på
bes
lutn
ing
er o
m p
leje
og
beh
and
lin
g
He
lt e
nig
De
lvis
e
nig
Hv
erk
en
e
nig
e
lle
r u
en
ig
De
lvis
u
en
igH
elt
u
en
igA
nta
lV
ed
ik
ke
%%
%%
%n
n
All
e5
53
57
21
10
97
17
Kø
n
Kvi
nde
5933
51
254
17
Man
d51
379
31
541
10
Ald
er
18-5
9 år
5041
71
031
32
60-7
4 år
5635
62
140
83
75-1
00 å
r60
307
22
304
10
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
5134
93
325
25
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de59
390
02
460
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or52
378
21
305
6
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e62
324
11
140
1
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5934
51
120
51
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5738
40
197
0
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g58
318
21
294
5
2 -
3 da
ge54
367
12
358
3
4 -
7 da
ge55
384
21
280
6
Mer
e en
d 7
dage
5333
84
216
53
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
5529
94
455
0
Væ
ldig
god
t48
447
01
207
1
God
t56
347
21
432
6
Min
dre
godt
5733
61
228
86
Dår
ligt
6127
64
210
24
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m58
336
21
628
10
Nej
5139
62
135
52
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja59
306
13
961
Båd
e-og
5235
92
121
70
Nej
5635
62
175
611
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
7624
00
021
1
Patie
nten
(og
læge
n)72
252
10
163
0
Patie
nten
og
læge
n62
344
10
413
4
Læge
n (o
g pa
tient
en)
4244
113
135
25
Læge
n35
3414
512
835
23
. P
atie
nte
r b
ør
eng
ager
e si
g i
bes
lutn
ing
er o
m p
leje
og
beh
and
lin
g
He
lt e
nig
De
lvis
e
nig
Hv
erk
en
e
nig
e
lle
r u
en
ig
De
lvis
u
en
igH
elt
u
en
igA
nta
lV
ed
ik
ke
%%
%%
%n
n
All
e6
42
77
11
10
90
25
Kø
n
Kvi
nde
6727
51
154
011
Man
d61
279
21
535
14
Ald
er
18-5
9 år
6132
71
031
22
60-7
4 år
6626
61
140
66
75-1
00 å
r66
257
20
300
15
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
5828
112
124
314
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de57
372
22
460
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or59
318
10
298
11
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e73
186
20
141
0
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
7124
30
120
90
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
6829
20
198
0
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g65
277
10
297
4
2 -
3 da
ge65
258
11
354
8
4 -
7 da
ge61
297
21
279
6
Mer
e en
d 7
dage
6429
42
116
07
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6427
42
455
0
Væ
ldig
god
t60
335
10
204
3
God
t68
237
10
433
9
Min
dre
godt
6229
61
128
68
Dår
ligt
5727
123
110
15
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m67
256
11
625
13
Nej
6230
71
135
26
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja59
2711
31
944
Båd
e-og
5930
91
021
43
Nej
6626
61
175
515
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
7718
50
022
0
Patie
nten
(og
læge
n)77
212
00
162
2
Patie
nten
og
læge
n68
265
00
414
5
Læge
n (o
g pa
tient
en)
5832
82
134
89
Læge
n39
3118
94
808
21
. In
dd
rag
else
af
pat
ien
ter
kan
fo
reb
ygg
e, a
t d
er s
ker
fejl
i s
un
dh
edsv
æse
net
He
lt e
nig
De
lvis
e
nig
Hv
erk
en
e
nig
e
lle
r u
en
ig
De
lvis
u
en
igH
elt
u
en
igA
nta
lV
ed
ik
ke
%%
%%
%n
n
All
e6
42
58
22
10
60
46
Kø
n
Kvi
nde
6623
82
251
726
Man
d61
269
22
530
19
Ald
er
18-5
9 år
6427
72
130
69
60-7
4 år
6423
92
239
612
75-1
00 å
r62
259
13
289
21
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
5727
112
323
122
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de60
279
22
450
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or63
259
22
291
16
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e71
1711
10
140
1
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
7023
51
120
34
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
6531
20
295
2
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g64
258
21
288
11
2 -
3 da
ge63
277
12
343
15
4 -
7 da
ge67
218
22
274
10
Mer
e en
d 7
dage
5926
121
315
510
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6524
44
454
1
Væ
ldig
god
t59
336
01
201
3
God
t65
2210
21
423
15
Min
dre
godt
6325
81
327
220
Dår
ligt
6617
93
498
7
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m68
227
22
608
24
Nej
6127
101
134
79
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja55
2217
32
898
Båd
e-og
6721
90
221
15
Nej
6425
72
173
429
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
7119
100
021
0
Patie
nten
(og
læge
n)78
173
11
160
4
Patie
nten
og
læge
n67
246
11
404
11
Læge
n (o
g pa
tient
en)
5928
102
234
113
Læge
n36
3220
48
7512
Side 61
24
. P
atie
nte
r sk
al i
fre
mti
den
væ
re v
illi
ge
til
at p
åtag
e si
g e
t st
ørr
e an
svar
Hel
t en
ig
Del
vis
en
ig
Hve
rken
en
ig
elle
r
uen
ig
Del
vis
u
enig
H
elt
uen
ig
An
tal
Ved
ikk
e
%
%
%
%
%
n
n
All
e 3
0
44
17
7
3
10
51
59
Kø
n
Kvi
nde
31
43
15
8 3
518
29
Man
d 29
44
18
5
3 51
8 30
A
lder
18
- 59
år
27
44
17
9 3
301
14
60 - 7
4 år
32
46
16
5
2 39
6 15
75
- 100
år
30
39
18
7 6
284
26
Ud
dan
nel
se
Folk
esko
len
26
41
23
6 4
236
19
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de
19
56
14
7 5
43
3 Fa
glæ
rt in
denf
or h
åndv
ærk
, ha
ndel
elle
r ko
ntor
33
41
17
8
2 28
5 24
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e 32
43
17
6
3 13
8 3
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
30
48
12
7
3 20
2 3
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
32
47
11
4
5 93
5
Sen
ged
age
1 da
g 33
42
17
6
3 29
2 8
2 -
3 da
ge
29
45
18
6 2
340
18
4 -
7 da
ge
27
44
17
7 5
266
19
Mer
e en
d 7
dage
31
42
14
8
5 15
3 14
S
elvv
urd
eret
hel
bre
d
Frem
rage
nde
43
35
13
4 6
54
1 Væ
ldig
god
t 34
39
17
7
2 20
3 5
God
t 28
48
14
6
4 41
7 19
M
indr
e go
dt
27
42
20
8 2
264
28
Dår
ligt
26
38
22
7 7
102
4 K
ron
isk
syg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m
30
43
16
7 3
602
32
Nej
31
42
19
6
3 34
1 14
M
ang
len
de
klar
hed
ove
r d
iag
no
se
Ja
33
34
20
10
3 89
8
Båd
e - og
22
45
23
8
2 20
7 8
Nej
31
44
15
6
4 72
8 37
P
atie
ntt
ype
- b
eslu
tnin
gsk
om
pet
ence
Pa
tient
en
33
48
10
5 5
21
1 Pa
tient
en (
og læ
gen )
30
49
15
3
3 15
6 5
Patie
nten
og
læge
n 31
44
17
5
2 40
2 16
Læ
gen
( og
patie
nten
) 27
42
17
10
3
336
20
Læge
n 23
36
25
6
9 77
11
25
. P
årø
ren
de
skal
hav
e m
uli
gh
ed f
or
at v
ære
ho
s p
atie
nte
n,
når
pat
ien
ten
øn
sker
det
(in
gen
beg
ræn
snin
g i
bes
øg
stid
en)
He
lt e
nig
De
lvis
e
nig
Hv
erk
en
e
nig
e
lle
r u
en
ig
De
lvis
u
en
igH
elt
u
en
igA
nta
lV
ed
ik
ke
%%
%%
%n
n
All
e5
32
91
05
41
09
91
6
Kø
n
Kvi
nde
5328
96
554
57
Man
d51
3012
43
539
9
Ald
er
18-5
9 år
5130
95
631
23
60-7
4 år
4634
115
340
74
75-1
00 å
r61
2210
62
309
7
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
5826
104
225
46
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de67
244
22
450
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or55
2610
64
302
6
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e44
3415
43
140
1
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4930
116
520
80
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4538
68
396
1
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g49
3112
36
301
3
2 -
3 da
ge48
3310
63
357
4
4 -
7 da
ge60
239
43
277
4
Mer
e en
d 7
dage
5724
107
316
45
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
5722
67
754
1
Væ
ldig
god
t50
3110
62
207
0
God
t50
2912
44
435
6
Min
dre
godt
5431
84
229
05
Dår
ligt
6018
115
610
14
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m52
2811
54
626
9
Nej
5528
95
335
54
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja51
2711
56
971
Båd
e-og
4635
133
321
15
Nej
5528
95
476
27
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
5726
134
023
0
Patie
nten
(og
læge
n)58
276
63
163
1
Patie
nten
og
læge
n51
309
63
416
3
Læge
n (o
g pa
tient
en)
4733
123
534
87
Læge
n57
1716
55
863
Side 62
27
. S
øg
er i
nfo
rmat
ion
om
din
syg
do
m o
g b
ehan
dli
ng
(ek
sem
pel
vis
på
inte
rnet
tet)
?
Alt
idO
fte
Sjæ
lde
nt
Ald
rig
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e1
93
22
42
51
05
52
2
Kø
n
Kvi
nde
1933
2424
520
10
Man
d18
3223
2752
012
Ald
er
18-5
9 år
2144
2510
309
3
60-7
4 år
1930
2527
394
8
75-1
00 å
r16
2520
3928
510
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
821
2349
243
4
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de35
4421
043
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or13
3031
2728
910
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e15
3528
2113
62
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2449
189
199
3
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4831
164
971
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g17
3721
2629
02
2 -
3 da
ge19
3226
2334
211
4 -
7 da
ge21
3024
2426
66
Mer
e en
d 7
dage
1827
2232
157
3
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
2733
1425
513
Væ
ldig
god
t22
4124
1320
12
God
t18
3229
2141
59
Min
dre
godt
1531
2034
280
4
Dår
ligt
2417
2040
964
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m18
3123
2760
411
Nej
1936
2718
340
5
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja21
2420
3591
1
Båd
e-og
1636
2623
200
6
Nej
1932
2425
738
11
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
1433
1933
210
Patie
nten
(og
læge
n)27
3924
1015
72
Patie
nten
og
læge
n20
3523
2339
76
Læge
n (o
g pa
tient
en)
1632
2825
341
9
Læge
n6
2322
5088
1
24
. P
atie
nte
r sk
al i
fre
mti
den
væ
re v
illi
ge
til
at p
åtag
e si
g e
t st
ørr
e an
svar
Hel
t en
ig
Del
vis
en
ig
Hve
rken
en
ig
elle
r
uen
ig
Del
vis
u
enig
H
elt
uen
ig
An
tal
Ved
ikk
e
%
%
%
%
%
n
n
All
e 3
0
44
17
7
3
10
51
59
Kø
n
Kvi
nde
31
43
15
8 3
518
29
Man
d 29
44
18
5
3 51
8 30
A
lder
18
- 59
år
27
44
17
9 3
301
14
60 - 7
4 år
32
46
16
5
2 39
6 15
75
- 100
år
30
39
18
7 6
284
26
Ud
dan
nel
se
Folk
esko
len
26
41
23
6 4
236
19
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de
19
56
14
7 5
43
3 Fa
glæ
rt in
denf
or h
åndv
ærk
, ha
ndel
elle
r ko
ntor
33
41
17
8
2 28
5 24
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e 32
43
17
6
3 13
8 3
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
30
48
12
7
3 20
2 3
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
32
47
11
4
5 93
5
Sen
ged
age
1 da
g 33
42
17
6
3 29
2 8
2 -
3 da
ge
29
45
18
6 2
340
18
4 -
7 da
ge
27
44
17
7 5
266
19
Mer
e en
d 7
dage
31
42
14
8
5 15
3 14
S
elvv
urd
eret
hel
bre
d
Frem
rage
nde
43
35
13
4 6
54
1 Væ
ldig
god
t 34
39
17
7
2 20
3 5
God
t 28
48
14
6
4 41
7 19
M
indr
e go
dt
27
42
20
8 2
264
28
Dår
ligt
26
38
22
7 7
102
4 K
ron
isk
syg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m
30
43
16
7 3
602
32
Nej
31
42
19
6
3 34
1 14
M
ang
len
de
klar
hed
ove
r d
iag
no
se
Ja
33
34
20
10
3 89
8
Båd
e - og
22
45
23
8
2 20
7 8
Nej
31
44
15
6
4 72
8 37
P
atie
ntt
ype
- b
eslu
tnin
gsk
om
pet
ence
Pa
tient
en
33
48
10
5 5
21
1 Pa
tient
en (
og læ
gen )
30
49
15
3
3 15
6 5
Patie
nten
og
læge
n 31
44
17
5
2 40
2 16
Læ
gen
( og
patie
nten
) 27
42
17
10
3
336
20
Læge
n 23
36
25
6
9 77
11
28
. Fo
rber
eder
dig
in
den
sam
tale
r m
ed s
un
dh
edsp
erso
nal
et o
m d
in s
ygd
om
og
beh
and
lin
g?
Alt
idO
fte
Sjæ
lde
nt
Ald
rig
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e4
13
31
89
10
41
34
Kø
n
Kvi
nde
4434
157
512
17
Man
d38
3121
1051
716
Ald
er
18-5
9 år
4237
165
308
3
60-7
4 år
4231
179
389
10
75-1
00 å
r39
3218
1128
018
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
2634
2516
228
16
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de46
3710
741
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or34
3026
929
19
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e47
3810
513
33
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5335
103
200
3
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
6623
74
962
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g43
3218
828
49
2 -
3 da
ge41
3617
634
08
4 -
7 da
ge40
3217
1126
310
Mer
e en
d 7
dage
4028
2012
154
7
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
4528
179
531
Væ
ldig
god
t45
3316
619
76
God
t40
3518
741
59
Min
dre
godt
4129
1911
270
13
Dår
ligt
3533
1814
964
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m41
3317
860
111
Nej
4133
188
335
12
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja39
2224
1585
6
Båd
e-og
3540
178
203
5
Nej
4333
178
726
20
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
6319
136
163
Patie
nten
(og
læge
n)54
3014
315
51
Patie
nten
og
læge
n42
3517
640
06
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3935
187
337
13
Læge
n18
2525
3284
4
25
. P
årø
ren
de
skal
hav
e m
uli
gh
ed f
or
at v
ære
ho
s p
atie
nte
n,
når
pat
ien
ten
øn
sker
det
(in
gen
beg
ræn
snin
g i
bes
øg
stid
en)
He
lt e
nig
De
lvis
e
nig
Hv
erk
en
e
nig
e
lle
r u
en
ig
De
lvis
u
en
igH
elt
u
en
igA
nta
lV
ed
ik
ke
%%
%%
%n
n
All
e5
32
91
05
41
09
91
6
Kø
n
Kvi
nde
5328
96
554
57
Man
d51
3012
43
539
9
Ald
er
18-5
9 år
5130
95
631
23
60-7
4 år
4634
115
340
74
75-1
00 å
r61
2210
62
309
7
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
5826
104
225
46
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de67
244
22
450
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or55
2610
64
302
6
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e44
3415
43
140
1
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4930
116
520
80
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
4538
68
396
1
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g49
3112
36
301
3
2 -
3 da
ge48
3310
63
357
4
4 -
7 da
ge60
239
43
277
4
Mer
e en
d 7
dage
5724
107
316
45
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
5722
67
754
1
Væ
ldig
god
t50
3110
62
207
0
God
t50
2912
44
435
6
Min
dre
godt
5431
84
229
05
Dår
ligt
6018
115
610
14
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m52
2811
54
626
9
Nej
5528
95
335
54
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja51
2711
56
971
Båd
e-og
4635
133
321
15
Nej
5528
95
476
27
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
5726
134
023
0
Patie
nten
(og
læge
n)58
276
63
163
1
Patie
nten
og
læge
n51
309
63
416
3
Læge
n (o
g pa
tient
en)
4733
123
534
87
Læge
n57
1716
55
863
Side 63
29
. In
vite
rer
din
pår
øre
nd
e m
ed t
il s
amta
ler
med
su
nd
hed
sper
son
alet
om
din
syg
do
m o
g
beh
and
lin
g?
Alt
idO
fte
Sjæ
lde
nt
Ald
rig
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e3
43
32
01
31
05
42
6
Kø
n
Kvi
nde
3333
2410
519
13
Man
d34
3317
1652
212
Ald
er
18-5
9 år
2537
2612
304
6
60-7
4 år
3632
1814
398
6
75-1
00 å
r39
3019
1229
09
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
3827
1816
241
7
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de26
4021
1443
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or33
3420
1328
810
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e35
3024
1113
52
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3134
2311
204
1
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2643
1912
934
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g33
3023
1428
410
2 -
3 da
ge26
3623
1534
47
4 -
7 da
ge42
3115
1226
65
Mer
e en
d 7
dage
3735
199
160
4
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
3428
2018
503
Væ
ldig
god
t23
3829
920
12
God
t37
3020
1341
513
Min
dre
godt
3637
1711
280
6
Dår
ligt
3126
1924
981
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m35
3121
1260
98
Nej
3236
2012
336
11
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja28
3219
2190
1
Båd
e-og
2638
2412
205
5
Nej
3632
2012
734
15
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
4237
516
190
Patie
nten
(og
læge
n)29
3921
1115
32
Patie
nten
og
læge
n36
3219
1339
810
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3234
2211
343
9
Læge
n29
2822
2186
3
30
. S
till
er s
pø
rgsm
ål t
il s
un
dh
edsp
erso
nal
et i
nd
til,
du
har
fåe
t d
en i
nfo
rmat
ion
, d
u h
ar b
rug
for?
Alt
idO
fte
Sjæ
lde
nt
Ald
rig
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e4
93
71
12
10
47
36
Kø
n
Kvi
nde
5039
101
512
20
Man
d48
3612
452
315
Ald
er
18-5
9 år
4741
121
306
7
60-7
4 år
5337
82
392
9
75-1
00 å
r47
3612
528
318
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
4333
196
234
12
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de47
495
043
1
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or50
3612
228
912
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e53
397
113
52
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5140
82
200
4
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5639
41
953
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g48
3910
328
39
2 -
3 da
ge49
3811
234
66
4 -
7 da
ge50
3612
226
68
Mer
e en
d 7
dage
5136
113
152
13
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6131
80
513
Væ
ldig
god
t48
437
319
94
God
t54
3510
142
014
Min
dre
godt
4339
145
272
11
Dår
ligt
4336
174
963
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m49
3711
360
214
Nej
4938
112
339
13
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja37
4317
387
3
Båd
e-og
3648
151
202
6
Nej
5534
93
737
21
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
5347
00
172
Patie
nten
(og
læge
n)54
378
116
01
Patie
nten
og
læge
n51
399
239
212
Læge
n (o
g pa
tient
en)
5037
113
341
12
Læge
n33
3323
1184
5
Side 64
31
a. S
amta
ler
om
min
syg
do
m o
g b
ehan
dli
ng
pla
nlæ
gg
es p
å ti
dsp
un
kter
, h
vor
min
e p
årø
ren
de
har
mu
lig
hed
fo
r at
del
tag
e
12
34
56
An
tal
%%
%%
%%
n
All
e2
31
71
92
31
27
69
9
Kø
n
Kvi
nde
2417
2020
127
363
Man
d21
1618
2712
632
8
Ald
er
18-5
9 år
1713
1724
1810
277
60-7
4 år
2319
2025
94
233
75-1
00 å
r37
1822
162
515
3
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
3320
2011
114
124
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de14
1431
1914
836
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or23
2018
275
716
9
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e24
916
2913
897
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2514
1921
147
170
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
918
1833
175
78
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g15
1823
2312
919
0
2 -
3 da
ge23
1317
2513
824
1
4 -
7 da
ge25
2118
2110
517
0
Mer
e en
d 7
dage
3313
1822
112
98
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
1114
1432
1614
37
Væ
ldig
god
t18
1217
3213
716
1
God
t24
1820
2111
527
6
Min
dre
godt
2518
2020
97
159
Dår
ligt
3218
1816
125
57
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m27
1818
2111
639
3
Nej
1916
2025
138
242
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja12
1319
2713
1552
Båd
e-og
2911
1922
145
125
Nej
2318
1923
116
508
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
2010
4010
020
10
Patie
nten
(og
læge
n)21
1317
2414
1112
2
Patie
nten
og
læge
n22
1618
2412
827
4
Læge
n (o
g pa
tient
en)
2418
2023
104
237
Læge
n28
2313
2810
040
29
. In
vite
rer
din
pår
øre
nd
e m
ed t
il s
amta
ler
med
su
nd
hed
sper
son
alet
om
din
syg
do
m o
g
beh
and
lin
g?
Alt
idO
fte
Sjæ
lde
nt
Ald
rig
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e3
43
32
01
31
05
42
6
Kø
n
Kvi
nde
3333
2410
519
13
Man
d34
3317
1652
212
Ald
er
18-5
9 år
2537
2612
304
6
60-7
4 år
3632
1814
398
6
75-1
00 å
r39
3019
1229
09
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
3827
1816
241
7
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de26
4021
1443
0
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or33
3420
1328
810
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e35
3024
1113
52
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3134
2311
204
1
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2643
1912
934
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g33
3023
1428
410
2 -
3 da
ge26
3623
1534
47
4 -
7 da
ge42
3115
1226
65
Mer
e en
d 7
dage
3735
199
160
4
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
3428
2018
503
Væ
ldig
god
t23
3829
920
12
God
t37
3020
1341
513
Min
dre
godt
3637
1711
280
6
Dår
ligt
3126
1924
981
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m35
3121
1260
98
Nej
3236
2012
336
11
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja28
3219
2190
1
Båd
e-og
2638
2412
205
5
Nej
3632
2012
734
15
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
4237
516
190
Patie
nten
(og
læge
n)29
3921
1115
32
Patie
nten
og
læge
n36
3219
1339
810
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3234
2211
343
9
Læge
n29
2822
2186
3
31
b.
Mu
lig
hed
fo
r at
sti
lle
spø
rgsm
ål t
il s
un
dh
edsp
erso
nal
et p
å te
lefo
n o
g m
ail
12
34
56
An
tal
%%
%%
%%
n
All
e1
52
12
52
61
12
69
9
Kø
n
Kvi
nde
1521
2624
122
363
Man
d15
2223
299
232
8
Ald
er
18-5
9 år
2028
2415
102
277
60-7
4 år
1618
2630
82
233
75-1
00 å
r5
1425
3814
315
3
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
513
3131
155
124
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de19
2219
1722
036
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or14
1427
3011
416
9
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e10
2925
2211
397
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
1625
2425
100
170
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3333
1515
30
78
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g12
2727
239
319
0
2 -
3 da
ge17
2121
2613
224
1
4 -
7 da
ge16
2024
307
317
0
Mer
e en
d 7
dage
1514
3126
131
98
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
2241
822
80
37
Væ
ldig
god
t16
2728
189
216
1
God
t16
2124
308
127
6
Min
dre
godt
1215
2526
184
159
Dår
ligt
1616
2830
55
57
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m13
1925
2712
339
3
Nej
1924
2524
80
242
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja21
1327
1913
652
Båd
e-og
1120
2530
140
125
Nej
1622
2526
92
508
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
4020
2010
010
10
Patie
nten
(og
læge
n)17
2627
217
212
2
Patie
nten
og
læge
n16
2523
2411
227
4
Læge
n (o
g pa
tient
en)
1418
2727
122
237
Læge
n5
828
458
840
30
. S
till
er s
pø
rgsm
ål t
il s
un
dh
edsp
erso
nal
et i
nd
til,
du
har
fåe
t d
en i
nfo
rmat
ion
, d
u h
ar b
rug
for?
Alt
idO
fte
Sjæ
lde
nt
Ald
rig
An
tal
Ve
d i
kk
e
%%
%%
nn
All
e4
93
71
12
10
47
36
Kø
n
Kvi
nde
5039
101
512
20
Man
d48
3612
452
315
Ald
er
18-5
9 år
4741
121
306
7
60-7
4 år
5337
82
392
9
75-1
00 å
r47
3612
528
318
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
4333
196
234
12
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de47
495
043
1
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or50
3612
228
912
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e53
397
113
52
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5140
82
200
4
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
5639
41
953
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g48
3910
328
39
2 -
3 da
ge49
3811
234
66
4 -
7 da
ge50
3612
226
68
Mer
e en
d 7
dage
5136
113
152
13
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
6131
80
513
Væ
ldig
god
t48
437
319
94
God
t54
3510
142
014
Min
dre
godt
4339
145
272
11
Dår
ligt
4336
174
963
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m49
3711
360
214
Nej
4938
112
339
13
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja37
4317
387
3
Båd
e-og
3648
151
202
6
Nej
5534
93
737
21
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
5347
00
172
Patie
nten
(og
læge
n)54
378
116
01
Patie
nten
og
læge
n51
399
239
212
Læge
n (o
g pa
tient
en)
5037
113
341
12
Læge
n33
3323
1184
5
Side 65
31
c. M
uli
gh
ed f
or
at h
øre
lyd
op
tag
else
r fr
a m
ine
kon
sult
atio
ner
12
34
56
An
tal
%%
%%
%%
n
All
e3
47
73
14
76
99
Kø
n
Kvi
nde
45
79
3243
363
Man
d3
35
630
5232
8
Ald
er
18-5
9 år
46
811
2942
277
60-7
4 år
34
76
3149
233
75-1
00 å
r4
33
534
5215
3
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
23
88
2454
124
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de0
611
831
4436
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or2
56
834
4516
9
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e4
66
434
4597
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
54
69
3145
170
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
65
59
2846
78
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g3
56
931
4719
0
2 -
3 da
ge2
57
729
5024
1
4 -
7 da
ge6
38
635
4217
0
Mer
e en
d 7
dage
44
58
2950
98
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
35
140
3049
37
Væ
ldig
god
t4
46
731
4816
1
God
t3
66
732
4727
6
Min
dre
godt
43
810
3342
159
Dår
ligt
45
49
2158
57
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m4
57
632
4639
3
Nej
34
68
2950
242
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja4
106
1327
4052
Båd
e-og
86
810
2443
125
Nej
24
66
3349
508
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
00
030
2050
10
Patie
nten
(og
læge
n)6
55
932
4312
2
Patie
nten
og
læge
n3
39
932
4227
4
Læge
n (o
g pa
tient
en)
25
55
3153
237
Læge
n10
53
023
6040
31
d.
Jeg
op
lyse
s o
m,
hve
m j
eg n
øja
gti
g k
an r
ing
e ti
l ef
ter
ud
skri
vels
en f
ra s
ygeh
use
t
12
34
56
An
tal
%%
%%
%%
n
All
e2
23
12
51
55
26
99
Kø
n
Kvi
nde
2531
2317
41
363
Man
d20
3128
136
232
8
Ald
er
18-5
9 år
2530
2217
51
277
60-7
4 år
2128
2814
63
233
75-1
00 å
r16
3827
143
215
3
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
1540
2117
62
124
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de17
3314
228
636
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or22
2927
155
216
9
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e18
3229
137
197
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3029
2115
42
170
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2824
3210
41
78
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g28
2623
175
119
0
2 -
3 da
ge18
3230
126
224
1
4 -
7 da
ge22
3224
146
217
0
Mer
e en
d 7
dage
2133
2021
13
98
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
2224
3016
53
37
Væ
ldig
god
t22
3025
183
116
1
God
t24
2728
155
127
6
Min
dre
godt
2135
2313
63
159
Dår
ligt
1442
1916
72
57
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m22
3127
135
239
3
Nej
2132
2317
61
242
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja21
3719
176
052
Båd
e-og
1938
2016
43
125
Nej
2229
2815
52
508
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
1060
1010
100
10
Patie
nten
(og
læge
n)24
2829
125
212
2
Patie
nten
og
læge
n22
3223
165
227
4
Læge
n (o
g pa
tient
en)
2430
2615
41
237
Læge
n13
3030
1510
340
Side 66
31
e. S
ygeh
use
t sk
rive
r ti
l m
ig p
å kl
art
og
fo
rstå
elig
t d
ansk
(in
dka
ldel
sesb
reve
, jo
urn
alen
og
afd
elin
gsn
avn
e)
12
34
56
An
tal
%%
%%
%%
n
All
e3
32
31
71
67
36
99
Kø
n
Kvi
nde
3022
1719
93
363
Man
d37
2417
144
432
8
Ald
er
18-5
9 år
3019
1918
95
277
60-7
4 år
3527
1515
71
233
75-1
00 å
r35
2617
163
315
3
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
4023
1117
54
124
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de44
1411
283
036
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or38
3016
85
216
9
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e42
1919
134
397
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2225
2220
84
170
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
1515
2224
158
78
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g40
2016
177
119
0
2 -
3 da
ge36
2417
155
324
1
4 -
7 da
ge28
2018
218
617
0
Mer
e en
d 7
dage
2432
1911
85
98
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
3514
2414
113
37
Væ
ldig
god
t36
2217
147
416
1
God
t33
2516
185
327
6
Min
dre
godt
3325
1617
54
159
Dår
ligt
3312
2316
124
57
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m32
2416
206
239
3
Nej
3522
1813
75
242
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja38
1919
1012
252
Båd
e-og
3022
2015
85
125
Nej
3424
1617
63
508
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
3010
2020
200
10
Patie
nten
(og
læge
n)28
2317
209
312
2
Patie
nten
og
læge
n33
2019
178
327
4
Læge
n (o
g pa
tient
en)
3427
1715
34
237
Læge
n43
2815
58
340
31
c. M
uli
gh
ed f
or
at h
øre
lyd
op
tag
else
r fr
a m
ine
kon
sult
atio
ner
12
34
56
An
tal
%%
%%
%%
n
All
e3
47
73
14
76
99
Kø
n
Kvi
nde
45
79
3243
363
Man
d3
35
630
5232
8
Ald
er
18-5
9 år
46
811
2942
277
60-7
4 år
34
76
3149
233
75-1
00 å
r4
33
534
5215
3
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
23
88
2454
124
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de0
611
831
4436
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or2
56
834
4516
9
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e4
66
434
4597
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
54
69
3145
170
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
65
59
2846
78
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g3
56
931
4719
0
2 -
3 da
ge2
57
729
5024
1
4 -
7 da
ge6
38
635
4217
0
Mer
e en
d 7
dage
44
58
2950
98
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
35
140
3049
37
Væ
ldig
god
t4
46
731
4816
1
God
t3
66
732
4727
6
Min
dre
godt
43
810
3342
159
Dår
ligt
45
49
2158
57
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m4
57
632
4639
3
Nej
34
68
2950
242
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja4
106
1327
4052
Båd
e-og
86
810
2443
125
Nej
24
66
3349
508
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
00
030
2050
10
Patie
nten
(og
læge
n)6
55
932
4312
2
Patie
nten
og
læge
n3
39
932
4227
4
Læge
n (o
g pa
tient
en)
25
55
3153
237
Læge
n10
53
023
6040
31
f. S
tørr
e va
lgfr
ihed
i f
orh
old
til
, h
vad
og
hvo
rnår
jeg
kan
sp
ise
un
der
in
dlæ
gg
else
n
12
34
56
An
tal
%%
%%
%%
n
All
e3
47
12
35
39
69
9
Kø
n
Kvi
nde
24
612
3244
363
Man
d4
39
1239
3432
8
Ald
er
18-5
9 år
44
1014
2840
277
60-7
4 år
24
311
3940
233
75-1
00 å
r3
17
1144
3515
3
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
42
815
4031
124
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de6
1114
622
4236
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or0
25
1240
4016
9
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e2
55
1930
3997
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
24
810
3442
170
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
84
88
3340
78
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g2
46
1136
4019
0
2 -
3 da
ge4
38
1634
3524
1
4 -
7 da
ge4
48
934
4217
0
Mer
e en
d 7
dage
24
611
3839
98
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
83
1116
3032
37
Væ
ldig
god
t4
47
1137
3616
1
God
t1
36
1037
4327
6
Min
dre
godt
54
814
2940
159
Dår
ligt
27
914
4226
57
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m2
57
1234
4039
3
Nej
42
713
3835
242
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja4
810
1329
3752
Båd
e-og
23
86
3644
125
Nej
34
713
3638
508
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
00
1020
5020
10
Patie
nten
(og
læge
n)4
55
1434
3912
2
Patie
nten
og
læge
n3
49
931
4327
4
Læge
n (o
g pa
tient
en)
23
515
3936
237
Læge
n3
813
843
2840
31
d.
Jeg
op
lyse
s o
m,
hve
m j
eg n
øja
gti
g k
an r
ing
e ti
l ef
ter
ud
skri
vels
en f
ra s
ygeh
use
t
12
34
56
An
tal
%%
%%
%%
n
All
e2
23
12
51
55
26
99
Kø
n
Kvi
nde
2531
2317
41
363
Man
d20
3128
136
232
8
Ald
er
18-5
9 år
2530
2217
51
277
60-7
4 år
2128
2814
63
233
75-1
00 å
r16
3827
143
215
3
Ud
da
nn
els
e
Folk
esko
len
1540
2117
62
124
Gym
nasi
um,
HF,
HH
, H
TX e
ller
tilsv
aren
de17
3314
228
636
Fagl
ært
inde
nfor
hån
dvæ
rk,
hand
el e
ller
kont
or22
2927
155
216
9
Kor
t vi
dere
gåen
de u
ddan
nels
e18
3229
137
197
Mel
lem
lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
3029
2115
42
170
Lang
vid
ereg
åend
e ud
dann
else
2824
3210
41
78
Se
ng
ed
ag
e
1 da
g28
2623
175
119
0
2 -
3 da
ge18
3230
126
224
1
4 -
7 da
ge22
3224
146
217
0
Mer
e en
d 7
dage
2133
2021
13
98
Se
lvv
urd
ere
t h
elb
red
Frem
rage
nde
2224
3016
53
37
Væ
ldig
god
t22
3025
183
116
1
God
t24
2728
155
127
6
Min
dre
godt
2135
2313
63
159
Dår
ligt
1442
1916
72
57
Kro
nis
k s
yg
do
m
Ja,
min
dst
en k
roni
sk s
ygdo
m22
3127
135
239
3
Nej
2132
2317
61
242
Ma
ng
len
de
kla
rhe
d o
ve
r d
iag
no
se
Ja21
3719
176
052
Båd
e-og
1938
2016
43
125
Nej
2229
2815
52
508
Pa
tie
ntt
yp
e -
be
slu
tnin
gsk
om
pe
ten
ce
Patie
nten
1060
1010
100
10
Patie
nten
(og
læge
n)24
2829
125
212
2
Patie
nten
og
læge
n22
3223
165
227
4
Læge
n (o
g pa
tient
en)
2430
2615
41
237
Læge
n13
3030
1510
340
Side 67
Hej Sundhedsvæsen er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed