Sygeplejerskerne arbejdsmiljø trivsel og helbred (SATH) er en undersø‐gelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø med udgangspunkt i data fra 2007. 

  

   

  

  

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH ‐ 2007) 

  

Stress blandt sygeplejersker   Annette Wethje Dansk Sygeplejeråd   Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø  September 2008  ISBN 87‐7266‐019‐8  

Tidligere rapporter:   2003: Sygefravær, intentioner om jobskifte samt intentioner om ophør fra arbejdsmarkedet  2003: Balance mellem arbejds‐ og privatlivet  2004: Vold og trusler om vold  2005: Arbejdstid og arbejdsmiljø  2006: Ergonomisk, fysisk og ke‐misk arbejdsmiljø  Kan læses på www.dsr.dk under: Arbejdsmiljø. 

2

Indholdsfortegnelse   1. Indledning .....................................................................................................................................4 2. Formål og hypoteser ....................................................................................................................6 3. Sammenfatning og anbefalinger ..............................................................................................7

3.1 Oplevelsen af stress blandt sygeplejersker ......................................................................7 3.2 Livsvilkår og stress ................................................................................................................7 3.3 Arbejdsvilkår og stress .........................................................................................................8 3.3.1 Afdelingstyper og oplevelsen af stress .......................................................................8 3.3.2 Vagttyper, ansættelseskvote, overarbejde og frokostpause ...................................9 3.3.3 Stressorer i arbejdsmiljøet ..........................................................................................10 3.3.4 Afdelingsprofiler ..........................................................................................................11

3.4 Sygeplejerskers reaktioner på stress ................................................................................12 3.4.1 Stress og sygefravær .....................................................................................................13 3.4.2 Stress og intention om jobskifte ................................................................................13 3.4.3 Stress og intention om ophør fra arbejdsmarkedet................................................13

3.5 Konklusion og anbefalinger ..............................................................................................14

4. Materiale og metode ..................................................................................................................16

4.1 Dataanalyse ...........................................................................................................................18 4.2 Begrebet stress ......................................................................................................................19

5. Resultater .....................................................................................................................................20

5.1 Oplevelsen af stress blandt sygeplejersker ....................................................................20 5.2 Livsvilkår og stress ..............................................................................................................21 5.3 Arbejdsvilkår og stress .......................................................................................................26 5.3.1 Afdelingstype og stress................................................................................................26 5.3.2 Vagttyper og stress........................................................................................................27 5.3.3 Ansættelseskvote og stress..........................................................................................29 5.3.4 Overarbejde og stress ...................................................................................................30

3

5.3.5 Frokostpause og stress .................................................................................................32 5.4 Stressorer i arbejdsmiljøet .................................................................................................34 5.4.1 Psykisk arbejdsmiljø og stress ...................................................................................34 5.4.2 Krav i arbejdet ...............................................................................................................35 5.4.3 Arbejdets organisering og indhold ...........................................................................36 5.4.4 Interpersonelle relationer ............................................................................................38 5.4.5 Værdier i arbejdet .........................................................................................................39

5.5 Afdelingsprofiler .................................................................................................................41 5.5.1 Kirurgisk afdeling.........................................................................................................41 5.5.2 Medicinsk afdeling.......................................................................................................42 5.5.3 Intensiv afdeling ...........................................................................................................44 5.5.4 Andre sengeafdelinger.................................................................................................45 5.5.5 Behandlingsafdelinger.................................................................................................46 5.5.6 Akutte afdelinger ..........................................................................................................48 5.5.7 Psykiatri ..........................................................................................................................49 5.5.8 Primærsektoren .............................................................................................................50

5.6 Stress og sygefravær ............................................................................................................54 5.7 Stress og jobskifte ................................................................................................................56 5.8 Stress og ophør fra arbejdsmarkedet ...............................................................................58

6. Litteratur ......................................................................................................................................60       

4

1. Indledning Flere makrofaktorer på det sociologiske, demografiske og nationale niveau, så som mangel på ar‐bejdskraft, en ældre arbejdsstyrke, at flere kvinder med dobbelt arbejdsbyrde inddrages i arbejds‐styrken, øget produktivitet, øgede krav fra brugerne samt udvikling i informationsteknologien og arbejdets organisering, kan påvirke forekomsten af arbejdsrelateret stress (1).  Stress er således et samfundsmæssigt problem og et anliggende for arbejdspladsen. Men først og fremmest er der, for det menneske der rammes af stress, tale om en alvorlig situation, der kan be‐tyde sygdom og i værste fald udstødning fra arbejdsmarkedet og/eller livsvarige konsekvenser (2).   Statens  Institut  for  Folkesundhed  har  i  sine  sundheds‐  og  sygelighedsundersøgelser  spurgt  om folks oplevelser af at være stresset. I gennemsnit oplever ca. 9 % af befolkningen i 2005, at de ofte er stressede, og der er sket en jævn stigning fra 1987, hvor 6 % angav at være ofte stresset. Der er mere selvrapporteret stress blandt kvinder i alle aldersgrupper sammenlignet med mænd. Det er især de 25‐44 årige, der føler sig stressede (3).  Arbejdsmiljøinstituttets (nu det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) undersøgelse af det psykiske  arbejdsmiljø  fra  2005  tyder på,  at  andelen  som  rapporterede  at  være  stresset  ”hele  ti‐den/en stor del af tiden” nu ligger på omkring 12 %. Samlet set ser det ud til, at der er godt belæg for, at stressforekomsten er stigende i den danske befolkning. Et godt bud er, at cirka 10 ‐ 12 % af voksne erhvervsaktive danskere er stressede  i et sådant omfang, at der ”bør gøres noget”, og at denne andel er svagt stigende (4).  Arbejdsrelateret stress er et mønster af reaktioner, som forekommer blandt de ansatte, når de ople‐ver belastninger i arbejdet, der ikke matcher deres viden og færdigheder og som udfordrer deres muligheder for at håndtere stress (1).  Forskningen om stress i arbejdet har afdækket en meget lang række faktorer, der øger risikoen for stress (4):  

• Krav i arbejdet: Kvantitative krav, emotionelle krav, sociale krav, kognitive krav og høj for‐andringshastighed 

• Arbejdets organisering og  indhold: Manglende  indflydelse på eget arbejde, variation  i ar‐bejdet, udviklingsmuligheder og mening i arbejdet 

• Arbejdsmarkedsmæssige faktorer: Usikkerhed i ansættelsen • Interpersonelle relationer: Ringe ledelseskvalitet, manglende anerkendelse og påskønnelse, 

manglende social støtte fra ledere og kolleger, lav forudsigelighed, rolleuklarhed, rollekon‐flikter, konflikter mellem kolleger og/eller  faggrupper, mobning,  sladder  eller bagtalelse, seksuel chikane samt vold og trusler om vold 

• Værdier i arbejdet: Lav grad af tillid og troværdighed, retfærdighed og respekt, socialt an‐svar og rummelighed. 

 Skifteholdsarbejde har også vist sig at være en stressprovokerende belastning. Årsagen er, at man ved arbejde om natten ændrer sin døgnrytme i løbet af tre til fire dage. Det betyder, at stofskifte‐processerne,  legemstemperaturen  og  det  autonome  nervesystem  i  denne  periode  ikke  fungerer med de døgnvariationer, de normalt udviser. Andre stressorer kan være lang arbejdstid, tidspres og højt tempo i arbejdet, manglende anerkendelse for egen indsats i arbejdet, oplevelse af uretfær‐dighed, dårligt socialt netværk samt chikane og mobning (5).   

5

Man ved allerede en hel del om, hvilke faktorer, der påvirker sygeplejerskernes stressniveau i ne‐gativ grad. Det handler om at gå på kompromis med kvaliteten og gøre ting, der er unødvendige eller som burde have været gjort anderledes. Det handler om at gå hjem med en følelses af ikke at have  nået  arbejdet. Det  handler  om,  at  arbejdet  er  følelsesmæssigt  belastende. Og  ikke mindst handler det om, at arbejdspresset og arbejdstempoet er for højt.  Undersøgelser foretaget af Dansk Sygeplejeråd  (DSR) viser, at  stress mange  steder opfattes  som et  individuelt problem,  som  i høj grad skal klares af den enkelte sygeplejerske (2).   I den internationale litteratur tegner der sig efterhånden et billede af helbredsmæssige konsekven‐ser på grund af langvarig stress. Helbredskonsekvenserne kan være psykisk træthed, dårlig søvn‐kvalitet, modtagelighed for infektioner, depression og hjertekarsygdomme (6).  Dertil kommer, at der er konstateret sammenhæng mellem stress og følgende forhold (7): 

• Fravær fra arbejde • Personaleomsætning og ønsker om at forlade arbejdet • Reduceret produktivitet og kvalitet i arbejdet • Lavere motivation og engagement i arbejdet. 

 Stress hænger ofte sammen med  for  få medarbejdere  til at passe patienterne. Undersøgelser har vist, at hvis der mangler sygeplejersker, så er der større risiko for at der sker fejl i plejen (8).   Flere undersøgelser har vist, at sygeplejersker som gruppe ikke er særlig belastet med stress. Disse resultater  bygger på  gennemsnitsbetragtninger  i  forhold  til  gruppen  af  sygeplejersker, men det betyder  ikke, at der  ikke er sygeplejersker, som oplever stress. Fra DSR’s  lokale kredse ved vi, at der er mange henvendelser  fra  sygeplejersker,  som  ikke  længere kan klare arbejdet, og  flere og flere  søger  økonomisk  støtte  til  psykologbistand  fra  DSR’s  hjælpefond. Man  kan  derfor  stille spørgsmålet, om undersøgelserne har været i stand til at måle alle relevante komponenter i syge‐plejerskernes komplekse arbejdsmiljø.              De eksterne lektører: forskningskonsulent, mag.scient.soc Niels Kristian Rasmussen og arbejdsmil‐jøkonsulent, ergoterapeut Kirsten Holmboe takkes for konstruktiv kritik af rapporten.   Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forsknings‐center for Arbejdsmiljø. 

6

2. Formål og hypoteser Denne rapport belyser, hvordan sygeplejerskers  livs‐ og arbejdsvilkår samt arbejdsmiljø påvirker deres oplevelse af stress på arbejdspladsen. Om der er sammenhæng mellem oplevelsen af stress og sygeplejerskernes reaktioner  i  form af sygefravær, ønske om  jobskifte og ønske om at  forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen.                        Fig. 1. Model for arbejdsmiljøundersøgelsen med undersøgelsens kerneelementer: Livsvilkår, arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og reaktioner. Pilene illustrerer antagelsen om årsagsforholdene.    Vi antager med udgangspunkt i modellen (fig. 1), at: 

• Stilling, alder, børn og civil status har indflydelse på sygeplejerskers oplevelse af stress • Nogle afdelinger er mere stressende at arbejde på end andre, og at 3‐holdsskift, høj ansæt‐

telseskvote, overarbejde og manglende pauser påvirker oplevelsen af stress • Flere  faktorer  i arbejdsmiljøet så som krav  i arbejdet og manglende ressourcer har betyd‐

ning for om sygeplejersker oplever stress på arbejdspladsen • Sygeplejersker, som oplever stress på arbejdspladsen, har et større sygefravær end sygeple‐

jersker som ikke oplever stress • Sygeplejersker,  som  oplever  stress på  arbejdspladsen,  ønsker  at  skifte  job  og  forlade  ar‐

bejdsmarkedet før pensionsalderen.   

Stress

Livsvilkår: * Stilling  * Alder  * Børn * Civil status 

Arbejdsvilkår: * Afdeling * Vagtarbejde * Ansættelseskvote * Overarbejde * Pauser 

Reaktioner: * Sygefravær * Jobskifte * Pension/efterløn 

Arbejdsmiljøet: * Krav i arbejdet * Indflydelse * Interpersonelle relationer * Værdier i arbejdet 

7

3. Sammenfatning og anbefalinger Denne rapport belyser, hvordan sygeplejerskers  livs‐ og arbejdsvilkår samt arbejdsmiljø påvirker deres oplevelse af  stress på arbejdspladsen. Herunder belyses, om der  er  sammenhæng mellem oplevelsen af  stress og sygeplejerskernes  reaktioner  i  form af  sygefravær, ønske om  jobskifte og ønske om at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen.   Undersøgelsen er baseret på et postomdelt spørgeskema, der er udsendt til 6228 aktive sygeplejer‐sker i Danmark. Dataindsamlingen er foretaget fra 23. april til og med  juni 2007. I undersøgelsen indgår 4950 deltagere, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 79,47 %. I analyserne indgår sy‐geplejersker, som er i beskæftigelse.     3.1 Oplevelsen af stress blandt sygeplejersker Sygeplejerskerne har svaret på, om de inden for de sidste 4 uger har oplevet at være stresset. Det har været muligt at besvare spørgsmålet inden for fem kategorier: Hele tiden, stor del af tiden, en del af tiden, lidt af tiden og på intet tidspunkt.  17 % af den samlede gruppe af sygeplejersker rapporterer, at de  inden for de sidste 4 uger ”hele tiden/en stor del af  tiden” har været stresset. Der er  relativ store  forskelle mellem de  forskellige stillingskategorier. Blandt basis‐sygeplejerskerne er der 16 %, som har været stresset. Det er blandt mellemlederne (26 %), de øverste ledere (25 %) og sundhedsplejerskerne (19 %) flest rapporterer, at de har været stresset inden for de sidste 4 uger (fig. 2).   Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i 2005 foretaget en undersøgelse af det psyki‐ske  arbejdsmiljø.  I  denne  undersøgelse  er  andelen,  som  rapporterede  at  være  stresset  ”hele  ti‐den/en stor del af tiden” inden for de seneste 4 uger, på omkring 12 %. Der er således flere sygeple‐jersker end blandt den danske erhvervsaktive befolkning, som oplever at være stresset.   Der er stor forskel på, hvor mange sygeplejersker der oplever at have været stresset inden for de sidste 4 uger inden for de forskellige afdelingstyper (fig. 8). På de medicinsk afdelinger har 26 % været stresset og i primærsektoren 21 %, hvorimod der kun er 10 % på behandlingsafdelingerne.   Der  er  en  tæt  sammenhæng mellem  oplevelsen  af det  psykiske  arbejdsmiljø  og  stress  (fig.  16). Blandt sygeplejersker, som er ”meget utilfredse” med det psykiske arbejdsmiljø, er der mere end 10 gange  flere sygeplejersker, som har været stresset  inden  for de sidste 4 uger end blandt dem, der er ”meget tilfredse” med det psykiske arbejdsmiljø.   Vi kan dog  ikke med  sikkerhed vide, om virkningen går  fra utilfredshed med det psykiske  ar‐bejdsmiljø  til stress eller om virkningen er, at når sygeplejerskerne er stressede er de mindre  til‐fredse med deres psykiske arbejdsmiljø. At vi ikke er i stand til at fremkomme med en sikker kon‐klusion om en bestemt årsagssammenhæng skyldes, at både årsag og virkning er målt på samme tid.   3.2 Livsvilkår og stress Der er her fokus på hvor basis‐sygeplejerskerne arbejder, deres alder, civilstatus og antal børn og hvordan disse vilkår indvirker på oplevelsen af stress.  

• Flere basis‐sygeplejersker i Region Hovedstaden (19 %) og Region Sjælland (18 %) oplever at  være  stresset  ”hele  tiden/en  stor  del  af  tiden”  end  i  den  samlede  gruppe  af  basis‐

8

sygeplejersker, hvorimod der er  færre  i Nordjylland  (11 %), som oplever at være stresset (fig. 3) 

• Overhyppigheden af  stress  i Region Hovedstaden kunne delvis  (25 %)  forklares af mere overarbejde og 3‐holdsskift samt dårligere psykisk arbejdsmiljø (tabel 5a og 5b). Overhyp‐pigheden i Region Sjælland kunne ikke forklares 

• Der er flere stressede basis‐sygeplejersker blandt de yngre (20‐39 årige) end blandt de æl‐dre (40+ årige), fig. 4  

• 73 % af overhyppigheden af stress blandt yngre basis‐sygeplejersker kunne forklares af, at flere blandt de yngre end blandt de ældre basis‐sygeplejersker har anciennitet under 5 år på arbejdsstedet, større forekomst af overarbejde og 3‐holdsskift og flere arbejder på afde‐linger med relativ høj forekomst af stress (tabel 4). Derimod kan overhyppigheden af stress ikke forklares af hverken familiestatus (alene med små børn under 7 år) eller forskelle i det psykiske arbejdsmiljø 

• Civilstatus fx, om basis‐sygeplejersker er samboende eller enlige, indvirker ikke på oplevel‐sen af stress blandt den samlede gruppe af basis‐sygeplejersker (fig. 5) 

• Opdeles data på  alene og  samboende basis‐sygeplejersker  ser det ud  til,  at  aleneboende med mindre børn hyppigere oplever at være stresset end samboende med mindre børn (fig. 7).   

  3.3 Arbejdsvilkår og stress Arbejdsvilkår omfatter: Afdelingstype, vagtarbejde, ansættelseskvote, overarbejde og muligheden for at holde pauser.   3.3.1 Afdelingstyper og oplevelsen af stress Der er store forskelle mellem afdelingstyperne i forhold til, hvor mange sygeplejersker som ople‐ver at være stressede (fig. 8). En større andel af sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger (26 %), andre sengeafdelinger (19,0 %), i primærsektoren (21 %) og på intensiv afdelinger (17 %) end gennemsnittet af alle basis‐sygeplejersker (16 %) rapporterer, at de har været stresset inden for de sidste 4 uger.  De øvrige afdelinger ligger under gennemsnittet: Akutte afdelinger (15 %), kirurgi‐ske afdelinger (15 %), psykiatrien (12 %) og behandlingsafdelinger (10 %).  Der er udført en særlig analyse med henblik på at forsøge at forklare overhyppigheden af stress i de forskellige afdelinger sammenlignet med behandlingsafdelingerne (tabel 6a og 6b).   Der er en betydelig overhyppighed af stress på de kirurgiske afdelinger (OR=1,59), de medicinske afdelinger (OR=3,21), intensiv afdelinger (OR=1,88), andre sengeafdelinger (OR=2,20) og i primær sektoren  (OR=2,42)  sammenlignet med behandlingsafdelingerne  (OR=1.00).  Indsættes  forskellige arbejdsmiljøfaktorer  i analysemodellen ændrer OR sig  især  i  forhold  til overarbejde, 3‐holdsskift og psykisk arbejdsmiljø. Anciennitet på arbejdsstedet  indvirker kun  lidt på overhyppigheden af stress på de forskellige afdelinger. De akutte afdelinger og psykiatrien adskiller sig ikke væsentlig fra behandlingsafdelingerne i stressniveau (CI‐95 % indeholder værdien 1,00).   Overarbejde kan på  flere  af  afdelingerne  forklare  cirka  25 %  af  overhyppigheden  i  stress  og  3‐holdsskift kan  forklare cirka 50 % af overhyppigheden.   Overarbejde, 3‐holdsskift og psykisk ar‐bejdsmiljø (sidste kolonne) kan  tilsammen forklare cirka 75 % af overhyppigheden af stress. For‐klaringsprocenten er højest for kirurgisk afdeling (96 %) og lavest for primærsektoren (55 %).   

9

3.3.2 Vagttyper, ansættelseskvote, overarbejde og frokostpause Flere sygeplejersker  i 3‐holdsskift og færre sygeplejersker  i nattevagt har været stresset sammen‐lignet med dem i dagvagt. Aftenvagt og 2‐holdsskift er ikke forbundet med øget stress. Der er fle‐re, der er stressede blandt dem, der har overarbejde sammenlignet med dem, der ikke har overar‐bejde. Der  er  ligeledes  flere, der  er  stressede blandt dem, der  altid/ofte  springer  frokosten over sammenlignet med dem, der sjældent springer frokosten over.  Det ser ud til, at ansættelseskvoten ikke har betydning for oplevelsen af stress (fig. 11). Andelen, som oplever stress, er stort set af samme størrelse, uanset om sygeplejersker arbejder 25 eller 37 timer om ugen.  

• Blandt basis‐sygeplejersker  i 3‐holdsskift er der  flere end blandt dagvagter  (22 vs. 15 %), som inden for de sidste 4 uger har været stresset, hvorimod der blandt basis‐sygeplejersker med fast nattevagt er færre (8 %), som har været stresset (fig. 9)   

• Blandt  sygeplejersker med  overarbejde  oplever dobbelt  så mange  (20 vs.  10 %)  ”hele  ti‐den/en stor del af tiden” at være stresset inden for de sidste 4 uger sammenlignet med dem, der ikke har overarbejde (fig. 12) 

• Blandt sygeplejersker som ”altid/ofte ” springer frokosten over rapporterer 37 %, at de ”he‐le tiden/en stor del af tiden” har været stresset inden for de sidste 4 uger, mens der blandt dem, som ”somme tider/sjældent/aldrig” springer frokosten over kun er 10 %, der har væ‐ret stresset (fig. 14). 

 

10

3.3.3 Stressorer i arbejdsmiljøet Stressorer i arbejdsmiljøet omfatter krav i arbejdet, arbejdets organisering og indhold, interperso‐nelle relationer samt værdier i arbejdet (fig. 17 til fig. 24). I analyserne sammenlignes resultater på basis‐sygeplejerskerne med  resultater  fra danske  kvindelige  lønmodtagere  fra den nationale  ar‐bejdsmiljøkohorte (DK 2004).  På den negative side oplever flere sygeplejersker end danske kvinder:  

• Højt arbejdstempo • Stor arbejdsmængde • Lav ledelseskvalitet • Høj rolleuklarhed. 

 Samtidig oplever færre sygeplejersker end danske kvinder: 

• Høj indflydelse • Høj ledelseskvalitet • Høj forudsigelighed • Høj tillid og høj retfærdighed. 

 På den positive side oplever flere sygeplejersker end danske kvinder: 

• Høje udviklingsmuligheder • Høj anerkendelse. 

 Der er ikke forskelle mellem sygeplejerskerne og de danske kvinder i oplevelsen af: 

• Emotionelle krav • Krav om at skjule følelser • Mening i arbejdet • Rollekonflikt. 

 Flere sygeplejersker end danske kvinder oplever et belastet arbejdsmiljø. Flere har høje krav i ar‐bejdet  og  færre  har  høj  indflydelse. Desuden  oplever  færre  sygeplejersker  gode  interpersonelle relationer (ledelseskvalitet og forudsigelighed) og flere sygeplejersker oplever ringe interpersonel‐le relationer (ledelseskvalitet, rolleuklarhed).     På den positive side er det kun i forhold til høje udviklingsmuligheder og høj anerkendelse, at an‐delen af sygeplejersker er større end blandt de danske kvinder.   Det er overraskende, at  ikke flere basis‐sygeplejersker (36 %) end danske kvinder (35 %) oplever høje emotionelle krav (fig. 17). Andelen på 36 % er beregnet på baggrund af svar fra den samlede gruppe af basis‐sygeplejersker. Opdeles data på afdelingstyper ses derimod stor variation  i, hvor mange sygeplejersker der oplever emotionelle krav (fig. 25 til fig. 40). På intensiv afdeling (51 %), andre sengeafdelinger (52 %) akutte afdelinger (43 %) og inden for psykiatrien (62 %) er der langt flere end blandt danske kvinder, som oplever høje emotionelle krav.   Der er en stærk sammenhæng mellem stressorer i arbejdet og oplevelsen af stress (fig. 18 til fig. 24). Blandt  sygeplejersker,  som oplever et dårligt arbejdsmiljø, er der betydeligt  flere  sygeplejersker, som oplever at være stresset end blandt sygeplejersker, som oplever et godt arbejdsmiljø. Som ek‐sempel kan nævnes, at der er tre gange så mange sygeplejersker, som oplever at være stresset ”he‐le  tiden/en stor del af  tiden” blandt dem, der oplever  lav  ledelseskvalitet og  lav  forudsigelighed sammenlignet med dem, der oplever høj ledelseskvalitet og høj forudsigelighed (fig. 22).    

11

3.3.4 Afdelingsprofiler I dette afsnit samles afdelingsprofilerne fra afsnit 5.5 i ét skema. Skemaet har til hensigt at give en oversigt over de enkelte afdelingers krav og ressourcer i arbejdsmiljøet samt illustrere forskellene mellem afdelingstyperne.    Andele som afviger 5 % eller mere fra gennemsnittet af alle afdelinger er markeret i skemaet. Ar‐bejdsmiljøfaktorer markeret med grønt  illustrerer, at arbejdsmiljøfaktoren  i pågældende afdeling er 5 % bedre end blandt gennemsnittet af alle afdelinger. Faktorer markeret med rødt illustrerer, at arbejdsmiljøfaktoren i pågældende afdeling er 5 % dårligere end blandt gennemsnittet af alle afde‐linger. Arbejdsmiljøfaktorer markeret med grønt forventes at have en stressreducerende effekt og arbejdsmiljøfaktorer markeret med rødt forventes at øge oplevelsen af stress.    Basis‐sygeplejerskernes vurdering af arbejdsmiljøet på forskellige typer af afdelinger   Arbejdsmiljøfaktor  

Kirur‐gisk 

Medi‐cinsk 

Inten‐siv 

Andre  Be‐handl. 

Akut‐te 

Psyki‐atri 

Pri‐mær 

Arbejdstempo                  Arbejdsmængde                  Emotionelle krav                  Skjule følelser                  Indflydelse                 Udviklingsmuligheder                  Mening i arbejdet                  Ledelseskvalitet                 Forudsigelighed                 Rolleuklarhed                 Rollekonflikt                 Tillid                 Retfærdighed                 Anerkendelse                 3‐hold                  Overarbejde                 Minus frokostpause                 Note: Andre  =  børn,  onkologiske  og  blandede med/kir.  afdeling. Behandl.=  behandlingsafdelinger  som  operation, anæstesi, røntgen og ambulatorium. Andele som afviger 5 % eller mere fra gennemsnittet af alle afdelinger er mar‐keret  i skemaet. Arbejdsmiljøfaktorer som  forventes at have en stressreducerende effekt er markeret med grønt, og faktorer som forventes at øge oplevelsen af stress er markeret med rødt. N=2693   I skemaet ses, at de medicinske afdelinger, de akutte afdelinger og primærsektoren har mange rø‐de markeringer. På disse afdelinger er der basis for at arbejde med mange stressorer med henblik på at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø og reducere oplevelsen af stress:    

• De medicinske afdelinger har både meget højt arbejdstempo,  stor arbejdsmængde og  lav indflydelse. En kombination som øger risikoen for stress. Der er desuden problemer med udviklingsmuligheder,  rolleuklarhed,  rollekonflikt  og  anerkendelse. Mange  har  3‐holds‐skift, overarbejde og springer ofte frokosten over. Der er kun en arbejdsmiljøfaktorer, som er vurderet bedre end blandt gennemsnittet af alle afdelinger (grøn).   

 • De akutte afdelinger har både meget højt arbejdstempo, stor arbejdsmængde, høje emotio‐

nelle krav og lav indflydelse. Der er desuden problemer med ledelseskvaliteten, tillid, ret‐

12

færdighed  og  anerkendelse. Mange  har  3‐holdsskift,  overarbejde  og  springer  frokosten over. På den positive side er der flere sygeplejersker på de akutte afdelinger end på alle af‐delinger,  som  oplever  høje  udviklingsmuligheder  (grøn)  og  færre  oplever  rolleuklarhed (grøn). 

 • I primærsektoren  er der problemer med udviklingsmuligheder, mening  i arbejdet,  ledel‐

seskvalitet, forudsigelighed, rolleuklarhed og anerkendelse. På den positive side er der fle‐re som oplever høj indflydelse (grøn). Der er få, som har 3‐holdsskift, men mange der har overarbejde.  

 Der  er  tre  afdelingstyper,  som  har mange  positive  arbejdsmiljøfaktorer:  Behandlingsafdelinger, psykiatrien og intensive afdelinger: 

 • Der er kun positive faktorer på behandlingsafdelingerne. Færre oplever højt arbejdstempo 

og høje emotionelle krav  (grøn). Flere oplever høj  ledelseskvalitet, høj  forudsigelighed og høj  retfærdighed.  Færre  oplever  rolleuklarhed  og  færre  rollekonflikter.  Færre  har  3‐holdsskift og overarbejde. Færre springer frokostpausen over.      

 • I psykiatrien er de positive faktorer lavere arbejdstempo og mindre arbejdsmængde, mere 

indflydelse og  større udviklingsmuligheder, højere  ledelseskvalitet og  støre  forudsigelig‐hed, tillid, retfærdighed og anerkendelse. De negative faktorer er høje emotionelle krav og rolleuklarhed.  

 • På  intensive afdelinger er de positive  faktorer mindre arbejdsmængde, større udviklings‐

muligheder, forudsigelighed, mindre rolleuklarhed, mindre rollekonflikt og større tillid. De negative faktorer er høje emotionelle krav og mindre indflydelse. 

 De kirurgiske afdelinger og andre sengeafdelinger adskiller sig kun  lidt fra gennemsnittet af alle afdelinger: 

• På kirurgiske afdelinger er der  færre som oplever høje emotionelle krav og kravet om at skjule følelser (grøn). På den negative side er der færre som oplever høj indflydelse (rød). Flere har 3‐holdsskift (rød). 

 • På ”andre” sengeafdelinger er der flere som oplever emotionelle krav (rød). På den positive 

side er der flere, som oplever høje udviklingsmuligheder (grøn). Flere har 3‐holdsskift og flere har overarbejde. 

 Afdelingsprofilerne viser, at der er meget store forskelle i sygeplejerskernes vurdering af arbejds‐miljøet mellem de forskellige afdelingstyper. Sammenlignes fx medicinske afdelinger med behand‐lingsafdelinger er der store forskelle. Undersøgelser, som ikke opdeler resultaterne på afdelingsty‐per, får således gennemsnitlige ikke alarmerende resultater.     3.4 Sygeplejerskers reaktioner på stress Sygeplejerskernes oplevelse af stress indvirker på deres sygefravær, intention om jobskifte og op‐hør fra arbejdsmarkedet.    

13

 3.4.1 Stress og sygefravær Basis‐sygeplejersker, der ”hele tiden/en stor del af  tiden” har været stresset  inden for de sidste 4 uger, har mere sygefravær end sygeplejersker, som kun ”lidt af tiden/på intet tidspunkt” har været stresset. Der ses en  jævn stigning  i sygefraværet  relateret  til sværhedsgraden af oplevelsen af at være stresset (fig. 41).    Basis‐sygeplejersker, der ”hele tiden/en stor del af  tiden” har været stresset  inden for de sidste 4 uger, har  i gennemsnit 12 sygefraværsdage/år og dem som ”en del af  tiden/lidt af  tiden/på  intet tidspunkt” har været stresset har 8 sygefraværsdage/år.   3.4.2 Stress og intention om jobskifte 12 % af basis‐sygeplejerskerne og 13 % af mellemlederne har konkrete planer om jobskifte eller har allerede søgt andet arbejde (tabel 8). I de øvrige grupper er det mellem 3 og 10 %.   62 % af basis‐sygeplejerskerne ønsker at forblive i jobbet så længe som muligt og/eller mindst et år mere (tabel 8). Det er blandt de overordnede og de øverste ledere samt sundhedsplejerskerne, hvor flest ønsker at forblive i jobbet (70 – 75 %).   Flere sygeplejersker, som ”hele  tiden/en stor del af  tiden” har været stresset, har større  intention om jobskifte sammenlignet med dem, der ”en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt” har væ‐ret stresset:  

• Blandt basis‐sygeplejersker og mellemledere, som ”hele tiden/en stor del af tiden” har væ‐ret stresset, er der mere end dobbelt så mange, som har ”konkrete planer/har søgt andet ar‐bejde”  end blandt dem,  som  ”en del  af  tiden/lidt  af  tiden/på  intet  tidspunkt” har været stresset (fig. 43 og fig. 44).   

 3.4.3 Stress og intention om ophør fra arbejdsmarkedet Blandt basis‐sygeplejersker (13 %) og sundhedsplejersker (11 %) er der færre end blandt den sam‐lede gruppe af sygeplejersker (15 %), som forventer at blive i arbejde til de fylder 65 år (tabel 9).   Blandt basis‐sygeplejersker er der 26 %, som forventer at gå på efterløn mellem 62 og 65 år, 32 % mellem 60 og 62 år og 5 % før de bliver 60 år. Blandt lederne er der flere end i den samlede gruppe af sygeplejersker, som forventer at blive til de er 65 år eller gå på efterløn mellem 62 og 65 år.    Flere sygeplejersker, som ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset, ønsker at ophøre på arbejdsmarkedet tidligere end dem, der ”en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt” har været stresset:  

• Færre stressede basis‐sygeplejersker forventer at blive i arbejde til de er 65 år, flere forven‐ter at gå på efterløn mellem 60 og 62 år og flere forventer at stoppe før de er 60 år sammen‐lignet med dem, der sjældent er stresset (fig. 45). 

• Flere stressede mellemledere forventer at gå på efterløn mellem 60 og 62 år og flere forven‐ter at stoppe før de er 60 år sammenlignet med dem, der sjældent er stresset (fig. 46). 

  

14

3.5 Konklusion og anbefalinger Der findes ikke en simpel opskrift på hvor meget indflydelse, belønning, forudsigelighed, tillid og så videre, der skal være i arbejdet. De nævnte forhold skal ses i samspil med hinanden – ikke isole‐ret. Fx kan store følelsesmæssige krav i arbejdet balanceres af forhold som god social støtte, tydelig mening  i arbejdet og høj grad af  indflydelse på eget arbejde. Modsat er der risiko for overbelast‐ning og stress, hvis man oplever store  følelsesmæssige krav, men mødes med ringe social støtte. Dertil kommer, at mennesker er  forskellige og har  forskellige  forudsætninger afhængig af alder, erfaring, uddannelse osv. Et mål må være at tilstræbe balance mellem krav og ressourcer  i arbej‐det.  Der er flere blandt gruppen af basis‐sygeplejersker (16 %) end blandt den danske erhvervsaktive befolkning (12 %) som oplever, at de inden for de sidste 4 uger ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset.   Der er  stor  forskel på, hvor mange  sygeplejersker der oplever at være  stresset på de  forskellige typer af afdelinger. På de medicinske afdelinger (26 %) og  i primærsektoren (21 %) er andelen af stressede sygeplejersker meget højere end i forhold til den samlede gruppe af sygeplejersker.    Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at der er store forskelle i arbejdsmiljøet mellem typer af afdelinger. Rapportens afdelingsprofiler kan være vejledende  for, hvilke  faktorer man bør være særlig opmærksom på i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelser blandt sygeplejer‐sker, der  ikke opdeler data på afdelingstyper, får resultater, som  ikke afviger væsentligt fra gen‐nemsnittet.      3‐holdsskift,  overarbejde  og det  forhold  at man  altid/ofte  springer  frokostpausen over  samt  lav anciennitet på arbejdsstedet indvirker på sygeplejerskernes oplevelse af at være stresset:  Det kan anbefales at overveje: 

• Om arbejdet kan tilrettelægges, så sygeplejerskerne kun har 2 vagttyper, da det ser ud til at færre sygeplejersker oplever at være stresset, når de vanligvis kun har 2 vagttyper 

• Afdelinger med konstant overarbejde bør analysere afdelingens arbejdsgange med henblik på at vurdere om tilrettelæggelsen af arbejdet kan ændres, så overarbejde reduceres  

• Frokostpausen bør sættes på dagsordenen. Det er vigtigt at holde pause midt i en vagt og hvile krop og sjæl. Der bør skabes en kultur på arbejdspladsen, hvor der er plads til at hol‐de pause fra arbejdet, og man giver sig ro og tid til at spise frokost evt. sammen med nogle af kollegerne. Et tiltag der også vil understøtte det sociale samvær på arbejdspladsen 

• 24 % af overhyppigheden af stress blandt yngre basis‐sygeplejersker kunne forklares af, at flere blandt de yngre end blandt de ældre har anciennitet under 5 år på arbejdsstedet. Der bør derfor også være fokus på fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen, så udskift‐ning af personale reduceres mest muligt.   

 Sygeplejerskernes angivelse af stress indvirker på deres sygefravær, intention om jobskifte og op‐hør  fra  arbejdsmarkedet. Det kan derfor betale  sig  at  forbedre  arbejdsvilkår  og  arbejdsmiljø,  så færre sygeplejersker bliver stresset. Denne undersøgelse viser, at når sygeplejersker sjældent ople‐ver at være stresset er sygefraværet lavere og færre har intention om jobskifte og tidligt ophør fra arbejdsmarkedet sammenlignet med, når sygeplejersker ofte oplever at være stresset. I disse tider med mangel på sygeplejersker vil det således være hensigtsmæssigt at fokusere på, hvordan man reducere oplevelsen af stress blandt sygeplejersker og hermed øger sygeplejerskernes tilstedevæ‐relse på arbejdspladsen. 

15

 Arbejdstilsynet har udarbejdet arbejdsmiljøvejvisere for henholdsvis sygehusområdet og primær‐sektoren.  I disse vejledninger  findes gode råd  til, hvordan man kan arbejde med  forskellige pro‐blemstillinger inden for det psykiske arbejdsmiljø. Vejviserne kan downloades fra Arbejdstilsynets hjemmeside: http://www.at.dk/sw5451.asp  Arbejdstilsynet har også udarbejdet et hæfte om arbejdsbetinget  stress  (april 2006).  I hæftet kan man læse om stress og stressorer i arbejdet samt hvordan man forebygger stress på arbejdspladsen. Hæftet kan downloades fra Arbejdstilsynets hjemmeside: http://www.at.dk/sw23462.asp  Det kan desuden anbefales at  forebygge stress med en ordentlig personalepolitik. Personalepoli‐tikken er et centralt værktøj til at sikre tydelighed. Det er i arbejdet med at udforme personalepoli‐tikken, at man har mulighed for at afstemme og tydeliggøre forventninger til hinanden, til det go‐de samarbejde, til håndtering af uenigheder, sygefravær osv.   At arbejde med psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen er således en opgave, som i princippet fin‐der sted kontinuerligt i sikkerhedsgruppen, i samarbejdsorganerne og i hverdagens arbejdsliv, når ledere og medarbejdere tager stilling til, hvordan arbejdsopgaverne skal organiseres, tilrettelægges og udføres. Arbejdet med det gode psykiske arbejdsmiljø er en  langvarig proces, hvor  ledere og medarbejdere samarbejder i et tillidsfuldt samspil.    Det er dog ikke alle problemstillinger, som kan løses på afdelingsniveau. Rammerne og vilkårene for arbejdet er stærkt påvirket af samfundsmæssige udviklingstendenser som fx øget krav til pro‐duktivitet og fleksibilitet, nye styringsteknologier, et stigende krav fra befolkningen og mangel på arbejdskraft.  Sygeplejerskernes  arbejdsmiljø  og  arbejdsvilkår  er  således påvirket  af mange  vidt‐rækkende  faktorer, som gør, at vi er nødt  til at se arbejdsmiljøproblemerne også  i et større sam‐fundsmæssigt perspektiv og ikke kun relateret til den enkelte arbejdsplads. I praksis er der også en lang række samvirkende faktorer og sammenhænge, som gør arbejdsmiljøproblemer vældig kom‐plekse. Konsekvensen af disse arbejdsvilkår er et massivt pres på sygeplejerskerne, som oplever en utilfredsstillende og stressende hverdag, hvor der er stor risiko for at yde en ringe kvalitet i syge‐plejeopgaverne.     

16

4. Materiale og metode Undersøgelsen er baseret på et postomdelt spørgeskema, der er udsendt til 6228 aktive sygeplejer‐sker i Danmark. Der er foretaget en tilfældig udvælgelse blandt cirka 53.000 aktive medlemmer fra DSR’s medlemsregister pr. 28. marts 2007  inden  for  sygehus‐, primær‐ og uddannelsesområdet. Repræsentativiteten afspejler medlemmernes fordeling med hensyn til alder, køn, geografi (regio‐ner) og fordelingen mellem ledere og ikke‐ledere. Undersøgelsen er planlagt som et forløbsstudie.   Dataindsamlingen er foretaget fra 23. april til og med juni 2007. Der blev efter fire uger udsendt et postkort med en påmindelse til de sygeplejersker, der ikke svarede ved første udsendelse. Til rest‐gruppen blev udsendt endnu en påmindelse  samt et nyt  spørgeskema. Denne procedure bragte det samlede antal besvarede og returnerede spørgeskemaer op på 4950, hvilket svarer til en samlet besvarelsesprocent på 79,47 %.                      Tabel 1 viser fordelingen af beskæftigede sygeplejersker, som deltagere i undersøgelsen opdelt på stillingskategorier.  Af de 4950 deltagere i undersøgelsen er 4452 i beskæftigelse, mens 498 deltage‐re enten er på orlov, er langtidssygemeldte eller gået på efterløn/pension. I denne rapport indgår kun sygeplejersker i beskæftigelse. Hovedparten af populationen er kvinder (97, %) og kun 3 % er mænd blandt den samlede gruppe af sygeplejersker. Blandt de overordnede og øverste sygepleje‐faglige leder er der 8‐ 10 % mænd.    

Tabel 1. Antal sygeplejersker i beskæftigelse – fordelt på stillinger Stilling  

Antal  Andel  

Andel kvinder 

Basis‐sygeplejerske  2786  63,1  97,4 Sygeplejerske med specialistfunktion  678  15,4  96,9 Mellemleder   356  8,1  97,3 Overordnet sygeplejefaglig leder   99  2,2  90,4 Øverste sygeplejefaglig leder   28  0,6  92,9 Sundhedsplejerske  168  3,8  99,4 Sygeplejelærer  67  1,5  97,3 Andet  234  5,3  93,0 I alt  4416  100  97,0 Mangler oplysning om stillingskategori  36     Note:  Sygeplejerske  med  specialistfunktion  (f.eks.  klinisk  sygeplejespecialist,  uddannelsesansvarlig). Mellemleder  (f.eks.  assisterende  områdeleder,  afdelingssygeplejerske, distriktsleder). Overordnet  syge‐plejefaglig leder (f.eks. oversygeplejerske, områdeleder). Øverste sygeplejefaglig leder (f.eks. sygeplejedi‐rektør, chefsygeplejerske, hjemmeplejeleder). Andelen kvinder er inden for den enkelte stillingskategori. 

17

              Tabel 2 viser, hvor de responderende sygeplejersker arbejder.   Der er flest som arbejder  i Region Hovedstaden (28 %) og færrest i Region Nordjylland (10,5 %).    

Tabel 3. Oversigt over afdelingstyperne Afdelingstyper  

Antal  Andel 

Kirurgisk  345  12,8 Medicinsk  358  13,3 Intensiv   182  6,7 Andre senge (børn, onkologi, med/kir)  253  9,4 Behandling (fx anæstesi, OP, røntgen)  710  26,3 Akutte (skadestue og modtagelse)  146  5,4 Psykiatri  174  6,4 Primærsektoren  533  19,7 I alt  2701  100 Mangler oplysninger om afdeling  85   Note: Data omfatter kun basis‐sygeplejersker (N=2786). 

 Tabel 3 viser fordelingen af basissygeplejersker grupperet efter, hvilken afdelingstype de arbejder på.  ”Andre  senge”  omfatter  børneafdelinger,  onkologiske  afdelinger  og  blandede  medi‐cinsk/kirurgiske afdelinger. ”Behandling” omfatter afdelingerne anæstesi, opvågning, operations, røntgen  samt ambulatorium/korttidsafsnit/dagklinik. ”Akutte” omfatter  skadestuer og modtage‐afdelinger. ”Primærsektoren” omfatter hjemmeplejen, plejehjem og integrerede ordninger.  Sammenlignes  de  responderende  sygeplejerskers  karakteristika  og  sygeplejerskepopulationens karakteristika udtrykt igennem DSR’s medlemsstatistik er de sammenfaldende på gennemsnitsal‐deren (44 år), køn og andelen af ledere/ikke‐ledere. Opdeles data på aldersgrupper er de 20‐29 åri‐ge overrepræsenteret (9,5 vs. 8,5 %) og de 30‐39 årige underrepræsenteret (23,9 vs. 26,3 %) blandt respondenterne sammenlignet med hele populationen. Andelen af respondenter i forhold til ande‐len af sygeplejersker i hele populationen er sammenfaldende i 4 ud af 5 regioner. Andelen af syge‐plejersker i Region Hovedstaden er underrepræsenteret sammenlignet med fordelingen i hele po‐pulationen (28,3 vs. 30,0 %). 

Tabel 2. Antal deltagere i undersøgelsen fordelt på regi‐oner Region  

Antal  Andel 

Hovedstaden  1243  28,0 Sjælland  607  13,7 Nordjylland  466  10,5 Midtjylland  1123  25,3 Syddanmark  1003  22,6 I alt  4442  100 Note: Data omfatter alle respondenter i beskæftigelse (N=4452).

18

4.1 Dataanalyse I beskrivelsen af resultaterne om livsvilkår, arbejdsvilkår, stressorer i arbejdsmiljøet og reaktioner er  anvendt  andele  i  procent. Der  er  foretaget  krydstabulering mellem  forskellige  grupperinger som: stilling, regioner, alder og afdelingstyper. Person Chi‐square test er anvendt til vurdering af statistisk signifikante forskelle mellem grupperingernes andele.  Resultaterne om stress er opdelt i to grupper: Henholdsvis ”hele tiden/en stor del af tiden” og ”en del af tiden/lidt af tiden/på  intet tidspunkt”. Af hensyn til  læsevenligheden er der  i de fleste dia‐grammer kun vist den mest negativ dimension.  Spørgsmålene om det psykiske arbejdsmiljø handler om en række dimensioner, som er relevante for sygeplejersker i sundhedssektoren. Dimensionerne omfatter krav i arbejdet, arbejdets organise‐ring og indhold, interpersonelle relationer samt værdier i arbejdet.   Spørgsmålene inden for disse dimensioner har fem svarmuligheder, hvor svarpersonerne skal an‐give den andel af  tid  (fra ”altid”  til ”aldrig”)  eller den grad  (fra ”i meget høj grad”  til ”i  ringe grad”) de mener, de oplever det pågældende aspekt  i spørgsmålene. Der dannes en skala ved at beregne gennemsnittet for svarene på enkeltspørgsmålene. Hver skala går fra 100 til 0, hvor 100 er maksimum for den pågældende dimension (fx at man har høj grad af indflydelse på alle aspekter i de fire spørgsmål, der indgår i skalaen for indflydelse) og 0 er minimum for dimensionerne (fx at man kun har  indflydelse  i ringe grad på alle aspekterne). Skalaerne er opdelt  i enten  to eller  tre dele. Disse opdelinger anvendes i diagrammerne om stressorer i arbejdsmiljøet.   Skalaerne for arbejdets indhold og organisering, interpersonelle relationer samt værdier i arbejdet er opdelt i tre dele: Høj, middel og lav. Kategorien ”høj grad” omfatter almindeligvis øverste 25 % på skalaerne svarende  til, at man  i gennemsnit har svaret ”altid” eller ”ofte” på alle spørgsmål  i skalaen. Vi antager, at høj grad af disse dimensioner har en positiv betydning for trivsel, forbliven på arbejdspladsen osv. Kategorien ”lav grad” omfatter almindeligvis de nederste 25 % på skalaer‐ne svarende til, at man i gennemsnit har svaret ”sjældent” eller ”aldrig” på alle spørgsmål i skala‐en. Vi antager, at  lav grad af dimensionen har betydning  for stress, sygefravær,  forventning om ophør osv.  Skalaerne for krav og rolleproblemer er opdelt i kun to dele: Høj grad og middel/lav grad. Vi anta‐ger her, at høj grad af krav og rolleproblemer har betydning for stress, sygefravær og forventning om ophør.   I analyserne af stressorer  i arbejdsmiljøet er resultaterne på basis‐sygeplejerskerne sammenlignet med resultaterne på danske kvindelige lønmodtagere fra NFA’s psykosociale arbejdsmiljøkohorte, som har til huse på Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).  Resultaterne tager udgangspunkt i rapportens model (fig. 1), som illustrerer antagelsen om årsags‐forholdene. Vi kan dog  ikke med sikkerhed vide, om virkningen går  fra  f.eks.  lav  indflydelse  til oplevelsen af at være stresset, eller om virkningen er, at når sygeplejerskerne oplever at være stres‐set, så har de mindre indflydelse, fordi de ikke har overskud til at være opsøgende om fx informa‐tion. Grunden til at vi ikke er i stand til at fremkomme med en sikker konklusion om en bestemt årsagssammenhæng er, at både årsag (indflydelse) og virkning (stress) er målt på samme tid.   

19

4.2 Begrebet stress I litteraturen findes forskellige måder at definere, analysere og forstå stress på. Denne rapport fo‐kuserer på de faktorer i omgivelserne – kaldet stressbelastninger eller stressorer – som øger risiko‐en for stress (6). Hovedfokus er her på mængden af eksterne belastninger så som personens livs‐vilkår, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø.   Denne måde at anskue stress på står særlig stærkt i Skandinavien. Dette hænger sammen med, at man i denne del af verden lægger særlig vægt på at tilpasse omgivelserne til individet, hvilket fø‐rer til en interesse for at reducere eller fjerne faktorer i omgivelserne, der potentielt kan skade den enkelte (6).  Man ved meget om arbejdsrelateret stress, og undersøgelser har vist, at seks faktorer går igen i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der fremmer langvarig stress (3, 4): 

• For høje krav • Lav indflydelse på egen arbejdssituation • Følelse af meningsløshed • Manglende forudsigelighed • Dårlig social støtte fra ledere og kolleger • Manglende anerkendelse og belønning i forhold til indsatsen. 

 Desuden kan traumatiske begivenheder som vold og mobning føre til langvarig stress. Det græn‐seløse arbejde, der breder sig ud i fritiden og aldrig giver tid til helt at holde fri kan være belasten‐de. Endelig kan fysiske arbejdsforhold f.eks. støj, kulde, dårligt indeklima samt akkord‐ og skifte‐holdsarbejde føre til stress (3).   Kortvarig stress kan være stimulerende og udviklende og medvirker  til, at vi kan yde en ekstra indsats i krævende situationer. Problemet opstår, når stress bliver af mere langvarig karakter, dvs. når der gennem længere tid er ubalance mellem de udfordringer, man står over for og de mulig‐heder man har for at håndtere udfordringerne. Langvarig stress er ikke i sig selv en sygdom, men kan være årsag til en række sygdomme bl.a. blodpropper, depression, angst og forværring af kro‐niske sygdomme.  Langvarig stress opstår på grund af alvorlige begivenheder,  f.eks.  tab af ægtefælle, alvorlig syg‐dom eller fyring – eller på grund af en hårdt presset hverdag med belastninger på arbejdet, mang‐lende fritid, manglende hvile eller konflikter på arbejdet eller i privatlivet. Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig.  Langvarig stress slider på krop og sind, så man fungerer og præsterer dårligere end ellers. Søvn‐problemer er et af de vigtigste stress‐signaler.   

20

5. Resultater I dette afsnit præsenteres  resultater om  sygeplejerskerne oplevelse af  stress. De  første  resultater omhandler mulige  stressorer  som  livsvilkår,  arbejdsvilkår  og  arbejdsmiljø. De  næste  resultater omhandler  sygeplejerskernes  reaktioner  på  stress  så  som  intention  om  jobskifte,  sygefravær  og intention om tidligt ophør fra arbejdsmarkedet.   5.1 Oplevelsen af stress blandt sygeplejersker Figuren nedenfor viser, hvor hyppigt forskellige grupper af sygeplejersker oplever at være stresset inden for de sidste 4 uger. Resultaterne omfatter kun sygeplejersker i beskæftigelse.    

                   

Fig.2. Andelen af sygeplejersker som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger. N=4436.  Figur 2 viser, at 17 % af alle sygeplejersker rapporterer, at de  inden for de sidste 4 uger ”hele ti‐den/en stor del af tiden” har været stresset. Der er store forskelle mellem de forskellige stillingska‐tegorier. Blandt mellemlederne  (26 %), de øverste  ledere  (25 %) og  sundhedsplejerskerne  (19 %) rapporterer flest, at de har været stresset inden for de sidste 4 uger.   Delanalyserne vil primært omfatte basis‐sygeplejerskerne og  i nogle  tilfælde mellemlederne. Der arbejdes ikke med alle stillingsgrupper, da det ikke vil være meningsfuldt at foretage delanalyser på de små grupper.     

Oplevet stress blandt sygeplejersker

17

16

15

19

25

16

26

15

16

0 5 10 15 20 25 30

I alt

Andet 

Sygeplejelærer

Sundhedsplejerske

Øverste sygeplejefaglige leder

Overordnet sygeplejefaglig leder

Mellemleder

Sygeplejerske m/ specialistfunktion

Basis‐sygeplejerske

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stressetʺ

21

5.2 Livsvilkår og stress I det følgende ses på betydningen af sygeplejerskernes livsvilkår for oplevelsen af stress. Der er her fokus på hvor sygeplejerskerne bor, deres alder, civilstatus og antal børn.                   Fig. 3. Andelen af basis‐sygeplejersker, som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på regionerne. Basissygeplejersker: p=0,005, N=2772.  Figur 3 viser, at flere basis‐sygeplejersker i Region Hovedstaden (19 %) og Region Sjælland (18 %) end i den samlede gruppe af basis‐sygeplejersker oplever at være stresset ”hele tiden/en stor del af tiden”. I Nordjylland (11 %) er færre sygeplejersker stresset.   

Oplevet stress fordelt på aldersgrupperblandt basis‐sygeplejersker og mellemledere

14

19

24

32

0 5 10 15 20 25 30 35

40+ år

20‐39 år

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stresset

Mellemleder

Basis‐sygeplejersker

Fig. 4. Andelen af basis‐sygeplejersker og mellemledere, som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stres‐set inden for de sidste 4 uger fordelt på aldersgrupper. Basissygeplejersker: N=2778 og p=0,000; Mellemleder: N=356 og p=0,256.  

Stress blandt basis‐sygeplejersker fordelt på regioner

11

15

16

18

19

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stresset

22

Figur 4 viser, at der er flere blandt de yngre (20‐39 årige) basis‐sygeplejersker, som har været stres‐set inden for de sidste fire uger, end blandt de ældre (40 + årige) basis‐sygeplejersker (19 % vs. 14 %). Blandt mellemlederne er der også forskel på oplevelsen af stress mellem de yngre og de ældre aldersgrupper (32 vs. 24 %), men resultatet er ikke statistisk signifikant.  

Civilstatus og stress blandt basis‐sygeplejersker 

16

14

20

10

14

16

0 5 10 15 20 25

Bor  sammen med ægtefælle/samlever

Bor sammen med andre

Bor  alene ‐ skilt/separeret

Bor  alene ‐ enke/enkemand

Bor  alene

Total

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stresset

 Fig. 5. Andelen af basis‐sygeplejersker, som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på civilstatus p=0,266.  Figur 5 viser, at der ikke er de store forskelle i, hvor mange der er stresset blandt de samboende og dem der bor alene (14 – 16 %). Der er en del flere blandt de fraskilte/separerede (20 %) og færre blandt enker/enkemænd  (10 %), som er stresset, men resultatet er  ikke statistisk signifikant,  idet der er tale om små grupper. Det ser således ud til, at civilstatus ikke indvirker på, hvor mange ba‐sis‐sygeplejersker, der har været stresset inden for de sidste 4 uger.   

                   

Fig. 6. Andelen af basis‐sygeplejersker, som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på antal børn <7 år, p=0,366.

Stress blandt sygeplejersker fordelt på antal børn <7 år

16

19

19

17

0 5 10 15 20 25

0 børn

1 barn

>1 barn

Total

Andelen der ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har været stresset

23

Figur 6 viser, at andelen, som oplever at være stresset ”hele tiden/en stor del af tiden”, stort set er af samme størrelse uanset, hvor mange børn sygeplejerskerne har under 7 år (16 – 19 %).   I figuren nedenfor opdeles data på samboende eller aleneboende for at undersøge om kombinatio‐nen, at være enlig med eller uden børn adskiller sig fra at være samboende med børn eller uden børn.    

Stress blandt sygeplejersker fordelt på antal børn <7 år opdelt på civilstatus

15

17

16

35

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Ingen børn

Plus børn

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stresset

Alene

Samboende

 Fig.7. Andelen af basis‐sygeplejersker, som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på antal børn <7 år opdelt på civilstatus. Samboende med børn <7 år: N=656. Alene med børn <7 år: N=55.  Figur 7 viser, at blandt samboende med eller uden børn under 7 år er der  ikke  forskel på, hvor mange der oplever at være stresset (17 vs. 15 %). Blandt dem der bor alene er der stor forskel på oplevelsen af stress afhængig af, om man har børn eller ej (35 vs. 16 %). Der er således en overhyp‐pighed af stress blandt aleneboende med børn under 7 år.    

24

Med en særlig analyse (logistisk regressionsanalyse) har vi forsøgt at afdække, hvorfor der er flere stressede blandt de yngre (20‐39 årige) end blandt de ældre (40+ årige) basis‐sygeplejersker.   

Tabel  4.  Forskellige  faktorers  betydning  for  overhyppighe‐den  af  stress blandt  yngre basis‐sygeplejersker  sammenlig‐net med ældre basis‐sygeplejersker.   Alder  CI – 95 %  Forklaret %     OR  Lav  Høj     Alder  1,47  1,20  1,80   Anciennitet (ancin)  1,36      ‐24 % Familiestatus  1,48      3 % Region  1,45      ‐5 % Overarbejde (OA)  1,42      ‐11 % 3‐holdskift   1,30      ‐36 % Afdeling  1,41      ‐12 % Ancin, OA, 3‐hold, og afdeling   1,13      ‐73 % Psykisk arbejdsmiljø  1,54       Note: OR= Odd ratio. CI = Confidence interval. Forklaret % = Hvor stor en del  af  overhyppigheden  af  stress  den  enkelte  faktor  kan  tilskrives. Ancin= Anciennitet  på  nuværende  arbejdssted  (<5år).  Familiestatus=  Alene  med små  børn  under  7  år.  Region= Hvor  arbejdsstedet  er  placeret. Afdeling= Arbejdssted. Psykisk arbejdsmiljø= Krav i arbejdet, arbejdets organisering og indhold, interpersonelle relationer samt værdier i arbejdet. 

Tabel 4 viser, at yngre basis‐sygeplejersker har cirka ½ gange (OR = 1,47) større risiko for at være stresset end de ældre. Indsættes forskellige arbejdsmiljøfaktorer i analysemodellen ændrer OR sig især i forhold til anciennitet (OR=1,36), overarbejde (OR = 1,42), 3‐holdsskift (OR=1,30) og afdeling (OR=1,41). Indsættes både overarbejde, 3‐holdsskift og afdeling er OR 1,26.   Beregnes forklaringsprocenten viser analysen, at 73 % af overhyppigheden af stress blandt de yng‐re kan forklares af, at flere har under 5 års anciennitet på nuværende arbejdssted, en større fore‐komst af overarbejde og 3‐holdsskift samt, at flere arbejder på afdelinger med relativ høj forekomst af stress. Derimod kan overhyppigheden  ikke  forklares af hverken  familiestatus  (alene med små børn under 7 år) eller forskelle i psykisk arbejdsmiljø.  Der kan således være andre egenskaber end overarbejde, 3‐holdsskift og psykisk arbejdsmiljø på de forskellige typer af afdelinger, som også bidrager til overhyppigheden af stress. Det kan fx være typer af klienter eller arbejdets karakter, men det kan vore analyser ikke dokumentere.   

25

Med den særlige analyse (logistisk regressionsanalyse) har vi også forsøgt at afklare, hvorfor der er forskelle på andelen af stressede basis‐sygeplejersker i de forskellige regioner.   Tabel  5a.  Faktorers  betydning  for  overhyppigheden  af  stress  blandt  basis‐sygeplejersker mellem regionerne   Region  CI‐95 %  OA  Forklaret %  3‐hold  Forklaret %  Region  OR  Lav  Høj   OR     OR    Hovedstaden  1,98  1,33  2,95  1,91  ‐7 %  1,87  ‐11 % Sjælland  1,79  1,14  2,80  1,78  ‐1 %  1,83  5 % Midtjylland  1,40  0,93  2,11         Syddanmark  1,52  1,00  2,30         Nordjylland  1      1    1    Note: OR= Odd ratio. CI = Confidence interval. OA= Overarbejde. Forklaret % = Hvor stor en del af overhyppig‐heden af stress den enkelte faktor kan tilskrives. 3‐hold=3‐holdsskift.   Tabel  5b.  Faktorers  betydning  for  overhyppigheden  af  stress  blandt  basis‐sygeplejersker mellem forskellige afdelinger  

Region OA og  3‐hold 

Forklaret %  P‐ amø 

Forklaret % 

3‐hold, OA og  P‐amø 

Forklaret % 

  OR  OR     OR     OR   Hovedstaden  1,98  1,86  ‐12 %  1,86  ‐12 %  1,73  ‐25 % Sjælland  1,79  1,81  2 %  1,84  7 %  1,83  5 % Midtjylland  1,40             Syddanmark  1,52             Nordjylland  1  1    1    1   Note: OR= Odd ratio. CI = Confidence  interval. Forklaret % = Hvor stor en del af overhyppigheden af stress den enkelte  faktor kan  tilskrives. OA= Overarbejde. 3‐hold=3‐holdsskift. P‐amø= Psykisk arbejdsmiljø  (Krav  i arbejdet, arbejdets organisering og indhold, interpersonelle relationer samt værdier i arbejdet).   Tabel 5a viser, at sammenlignet med Nordjylland (OR=1,00) er der overhyppighed af stress i Regi‐on Hovedstaden  (OR= 1,98) og  i Region Sjælland  (OR=1,79). Region Midtjylland og Region Syd‐danmark adskiller sig  ikke væsentlig  fra Region Nordjylland  i stressniveau  (CI‐95 %  indeholder værdien 1,00).   Overhyppigheden  i Hovedstaden kunne delvis  forklares af overhyppighed af overarbejde og 3‐holdsskift samt dårligere psykisk arbejdsmiljø (25 %), tabel 5b. Overhyppigheden i region Sjælland kunne ikke forklares af disse faktorer.   

26

5.3 Arbejdsvilkår og stress I dette afsnit undersøges hvilke arbejdsvilkår, der kan have betydning for, om sygeplejersker inden for de sidste fire uger ”hele tiden/en stor del af tiden” har oplevet at være stresset. Analyserne vil omfatte afdelingstype, vagtarbejde, ansættelseskvote, overarbejde og muligheden for at holde pau‐ser. I analyserne i dette afsnit indgår basis‐sygeplejersker, som er i beskæftigelse.    5.3.1 Afdelingstype og stress I dette afsnit undersøges om der er forskelle på oplevelsen af stress på forskellige typer af afdelin‐ger.  

Stress blandt sygeplejersker fordelt på afdeling/arbejdssted

10

12

15

15

17

19

21

26

16

0 5 10 15 20 25 30

Behandling

Psykiatri

Kirurgisk

Akutte

Intensiv

Andre senge

Primærsektoren

Medicinsk

Total

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stresset

 Fig.8. Andelen af basis‐sygeplejersker som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset  inden  for de sidste 4 uger fordelt på typer af afdelinger/arbejdssted. N=2693, p=0,000.   Figur 8 viser, at 16 % af alle basis‐sygeplejersker inden for de sidste 4 uger ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset.  Der er store forskelle mellem afdelingerne. En større andel af basis‐sygeplejerskerne på de medi‐cinske afdelinger (26 %), andre sengeafdelinger (19,0 %) og i primærsektoren (21 %) rapporterer, at de har været stresset inden for de sidste 4 uger end gennemsnittet af alle basis‐sygeplejersker (16 %).  

27

5.3.2 Vagttyper og stress 44  %  af  basis‐sygeplejerskerne  har  vanligvis  dagvagt,  9  %  aftenvagt,  5  %  nattevagt,  22  %  2‐holdsskift og 20 % 3‐holdsskift.   

Stress blandt sygeplejersker fordelt på vagttyper

15

15

8

14

22

16

0 5 10 15 20 25

Dag

Aften

Nat

2‐hold

3‐hold

Total

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stresset

 Fig.9. Andelen af basis‐sygeplejersker som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset  inden  for de sidste 4 uger fordelt på typer af vagter. N=2686, p=0,000.   Figur  9  viser,  at  blandt  basis‐sygeplejersker  i  3‐holdsskift  er  der  flere  end  blandt  basis‐sygeplejersker  i dagvagt, som  inden for de sidste fire uger har været stresset (22 vs. 15 %), hvor‐imod der blandt basis‐sygeplejersker med fast nattevagt er færre (8 %), som har været stresset.   Sammenlignes fast aftenvagt (15 %) og 2‐holdskift (14 %) med dagvagt (15 %), er der ikke forskel på andelen af stressede sygeplejersker. 

28

  

                  

Fig.10. Andelen af basis‐sygeplejersker som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger på forskellige typer af afdelinger opdelt på 3‐holdsskift og andre vagttyper (dag, aften, nat og 2‐hold). 3‐hold: N=519, p=0,045. Andre:N=2097, p=0,00.    Figur 10 viser, at der på de fleste afdelinger er stor forskel på oplevelsen af stress blandt dem der har 3‐holdsskift og blandt dem, der arbejder i de øvrige vagttyper (dag, aften, nat og 2‐holdsskift).  På de medicinske afdelinger er andelen, som oplever at være stresset ”hele tiden/stor del af tiden” i henholdsvis 3‐holdsskift og samlet for de andre vagttyper 32 og 23 %, på ”andre sengeafdelinger” er andelen 27 og 14 %, på de kirurgiske afdelinger er andelen 25 og 11 % og inden for psykiatrien er andelen 23 og 11 %.   

Stress blandt sygeplejersker på forskellige afdelinger fordelt i 3‐hold og andre vagttyper

10

11

11

16

13

14

20

23

15

12

23

25

14

18

27

25

32

22

0 5 10 15 20 25 30 35

Behandling

Psykiatri

Kirurgisk

Akutte

Intensiv

Andre senge

Primærsektoren

Medicinsk

Total

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stresset

3‐hold

Andre

29

5.3.3 Ansættelseskvote og stress Ansættelseskvoten er det antal  timer per uge  sygeplejersken er ansat  i  sit hovedjob. Sygeplejer‐skers maksimale ansættelseskvote/uge er 37 timer. Sygeplejersker som arbejder < 25 timer/uge ar‐bejder hyppigst enten i aften‐ eller nattevagt hver anden uge.    

Stress blandt sygeplejersker fordelt på ansættelsekvote

11

15

17

16

16

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18

< 25 tm

25‐29 tm

30‐32 tm

33‐37 tm 

Total

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stresset

 Fig.11. Andelen af basis‐sygeplejersker som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på ansættelseskvoter. N=2749, p>0,05.   Figur 11 viser, at der ikke er forskel på, hvor mange basis‐sygeplejersker der ”hele tiden/en stor del af  tiden”  er  stresset  inden  for de  sidste 4 uger, når man  sammenligner ansættelseskvoten 33‐37 timer/uge (16 %) med ansættelseskvoterne 30‐32 timer/uge (17 %) og 25‐29 timer/uge (15 %). Man ser en forskel mellem ansættelseskvoten 33‐37 timer/uge og <25 timer/uge (16 vs. 11 %), men resul‐tatet er ikke statistisk signifikant.    

30

5.3.4 Overarbejde og stress Overarbejde er de timer sygeplejersken arbejder om ugen ud over det antal timer hun/han er ansat til i sit hovedjob. Det kan være fx overarbejde, ekstra timer og merarbejde, som ikke afspadseres.    

Stress blandt sygeplejersker fordelt på antal timer i overarbejde

10

18

21

20

16

0 5 10 15 20 25

0 tm

1‐4 tm

5‐10 tm

>10 tm

Total

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stresset

 Fig.12. Andelen af basis‐sygeplejersker som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på antal overarbejdstimer. N=2597, p=0,000.   Figur 12 viser, at blandt sygeplejersker uden overarbejde oplever 10 % ”hele  tiden/en stor del af tiden” at være stresset inden for de sidste 4 uger.  Blandt sygeplejersker med 1‐4 timers overarbej‐de har 18 % været stresset, blandt dem med 5‐10  timers overarbejde er det 21 % og blandt dem med mere end 10 timer er det 20 %, som har været stresset.  

31

I figuren nedenfor er data opdelt  i  to grupper: Uden overarbejde (Intet OA) og med overarbejde (plus OA) fordelt på afdelingstyper.   

                  

Fig. 13. Andelen af basis‐sygeplejersker med og uden overarbejde fordelt på afdelingstype, som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger. Intet overarbejde: N=764 og p=0,091. Plus overarbejde: N=1763 og p=0,000.  Det er blandt basis‐sygeplejerskerne på de medicinske afdelinger (28 %), i primærsektoren (22 %) og andre sengeafdelinger  (24 %), hvor  flest oplever at være stresset, når de har overarbejde  (fig. 13).    I  forhold  til gruppen ”intet overarbejde” ses også  forskelle mellem afdelingerne på, hvor mange sygeplejersker der oplever at være stresset (19 til 7 %), men resultatet er ikke statistisk signifikant.   

Stress blandt sygeplejersker på forskellige afdelinger med og uden overarbejde

7

9

9

11

12

8

14

19

10

12

12

17

14

19

24

22

28

19

0 5 10 15 20 25 30

Behandling

Psykiatri

Kirurgisk

Akutte

Intensiv

Andre senge

Primærsektoren

Medicinsk

Total

Andelen der  ʺHele tiden/En stor del af tidenʺ har  været stresset

Plus OA

Intet OA

32

5.3.5 Frokostpause og stress Sygeplejerskerne har svaret på, om de ”altid/ofte” og ”somme tider/sjældent/aldrig” er nødt til at springe frokostpausen over, fordi de har for meget at gøre.  Et spørgsmål der kan være med til at sige noget om travlheden på arbejdspladsen og oplevelsen af at være stresset.   

Stress blandt sygeplejersker fordelt på hvor ofte der holdes frokostpause

37

10

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Altid/ofte

Somme tider/sjældent/aldrig

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stresset

 Fig.14. Andelen af basis‐sygeplejersker som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger fordelt på hvor ofte der afholdes frokostpause. N=2769, p=0,000.   Figur 14 viser, at blandt sygeplejersker som ”altid/ofte ” springer frokosten over er der 37 %, som rapporterer, at de ”hele  tiden/en stor del af  tiden” har været stresset  inden  for de sidste 4 uger, mens der blandt dem, som ”somme tider/sjældent/aldrig” springer frokosten over, kun er 10 %.  Da vi ikke ved, om afholdelse af frokostpause har betydning for oplevelsen af stress eller om det er oplevelsen af at være  stresset, der  får  sygeplejerskerne  til at  springe  frokosten over, er der også foretaget en analyse i relation til den sidste tese.   Denne analyse viser, at blandt sygeplejersker, som rapporterer at de ”hele tiden/en stor del af ti‐den” har været stresset, er der 51 %, som ”altid/ofte” springer frokosten over. Blandt sygeplejer‐sker som ”en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt” har været stresset, springer kun 17 % af sygeplejerskerne frokosten over (data ikke vist). 

33

I figuren nedenfor er data opdelt på afdelingstyper i to grupper: sygeplejersker som ”altid/ofte” og ”somme tider/sjældent/aldrig” springer frokosten.   

                    

Fig. 15. Andelen  af  basis‐sygeplejersker  som  ”altid/ofte”  eller  ”somme  tider/sjældent/aldrig”  springer  frokostpausen over fordelt på afdelingstype, og som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger. Altid/ofte: N=605 og p=0,048 og Sommetider/sjældent/aldring: N=2079 og p=0,019.  Figur 15 viser, at det særligt er tre afdelingstyper, hvor basis‐sygeplejersker som ”altid/ofte” sprin‐ger frokosten over rapporterer, at de ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset inden for de sidste 4 uger. Primær sektoren (42 %), andre senge afdelinger (44 %) og medicinsk afdeling (43 %) ligger højere end gennemsnittet (37 %).  Blandt  sygeplejersker,  som  ”somme  tider/sjældent/aldrig”  springer  frokosten  over,  er der  færre som oplever at være stresset, men der er stadig forskel mellem afdelingerne. De medicinske afde‐linger (16 %) og primærsektoren (13 %) ligger igen højest.              

Stress blandt sygeplejersker på forskellige afdelinger og om de springer frokosten over 

26

25

33

26

37

44

42

43

37

8

8

9

9

12

11

13

16

10

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Behandling

Psykiatri

Kirurgisk

Akutte

Intensiv

Andre senge

Primærsektoren

Medicinsk

Total

Andelen der ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har været stresset

Somme tider/sjældent/aldrig

Altid/ofte

34

5.4 Stressorer i arbejdsmiljøet I dette afsnit undersøges hvilke stressorer  i arbejdsmiljøet, der kan have betydning for, om syge‐plejersker rapporterer, at de inden for de sidste fire uger ”hele tiden/en stor del af tiden” har ople‐vet at være stresset.    5.4.1 Psykisk arbejdsmiljø og stress Den første figur viser, hvordan tilfredsheden med det psykiske arbejdsmiljø spiller sammen med oplevelsen af at være stresset (fig. 16).  

                 

Fig.16. Tilfredsheden med det psykiske arbejdsmiljø og andelen af basis‐sygeplejersker som ”Hele tiden/En stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger. N=2754 og p=0,000.   Blandt sygeplejersker, som er ”meget tilfredse” med deres psykiske arbejdsmiljø, er der kun 4 %, som ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset inden for de sidste 4 uger. Blandt sygeple‐jersker som er ”meget utilfredse” med det psykiske arbejdsmiljø er der mere end 10 gange  flere sygeplejersker, som har været stresset (53 %). Der er således en tæt sammenhæng mellem tilfreds‐heden med det psykiske arbejdsmiljø og oplevelsen af at være stresset.        

Tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø og oplevet stress blandt basis‐sygeplejersker 

4

10

32

53

0 10 20 30 40 50 60

Meget tilfreds

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Andelen der  ʺHele tiden/En stor  del af tidenʺ har  været stresset

35

5.4.2 Krav i arbejdet I dette afsnit ses på krav i arbejdet så som arbejdsmængde, og – tempo samt emotionelle krav og det at skjule følelser. I analyserne sammenlignes resultater på basis‐sygeplejerskerne med resulta‐ter fra danske kvindelige lønmodtagere fra den nationale arbejdsmiljøkohorte (DK 2004), som un‐dersøges på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.    

Krav i arbejdet 

62

50

37

21

36 3537

35

0

10

20

30

40

50

60

70

Basis‐SPL DK Basis‐SPL DK Basis‐SPL DK Basis‐SPL DK

Højt arbejdstempo Stor arbejdsmængde Emotionelle krav Skjule følelser

Andel i procent med høje krav

 Fig.17. Andelen af basis‐sygeplejersker, der oplever høje krav i arbejdet sammenlignet med danske kvindelige lønmodta‐gere (DK 2004). Basis‐sygeplejersker N=2767.    Figur 17 viser, at blandt sygeplejersker er der flere, som oplever højt arbejdstempo (62 vs. 50 %) og stor arbejdsmængde  (37 vs. 21 %), end blandt de danske kvindelige  lønmodtagere. Andelen der oplever høje emotionelle krav  (36 vs. 35 %) og det at  skjule  følelser  (37 vs. 35 %) er  ikke  større blandt sygeplejerskerne end blandt de kvindelige lønmodtagere.  

                  

Fig.18. Krav i arbejdet og andelen af basis‐sygeplejersker, som ”hele tiden/en stor del af tiden” rapporterer at være stres‐set inden for de sidste 4 uger. N=2760 og p=0,00.  

Krav i arbejdet og oplevelsen af stress blandt basis‐sygeplejersker

23

5

33

6

28

10

24

11

0

5

10

15

20

25

30

35

Høje krav Almindelig Høje krav Almindelig Høje krav Almindelig Høje krav Almindelig

Arbejdstempo Arbejdsmængde  Emotionel Krav Skjule følelser

Stresset ʺHele tiden/stor del af tidenʺ ‐ Andel i %

36

 Figur 18 viser, at blandt sygeplejersker, som oplever høje krav i arbejdet, er der betydelig flere der oplever at være stresset ”hele  tiden/en stor del af  tiden” end blandt sygeplejersker, som oplever almindelige krav i arbejdet. I forhold til arbejdsmængde og ‐tempo er forskellen cirka 5 gange stør‐re (23 vs. 5 % og 33 vs. 6 %). I forhold til emotionelle krav og det at skjule følelser er forskellen me‐re end dobbelt så stor (28 vs. 10 % og 24 vs. 11 %).  5.4.3 Arbejdets organisering og indhold I dette afsnit ses på arbejdets organisering og  indhold så som  indflydelse, udvikling og mening  i arbejdet.   

Arbejdets organisering og indhold

37 36

1225

6 10

45 4257

59 53

18 22 2818

35 37

60

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Basis‐SPL DK Basis‐SPL DK Basis‐SPL DK

Indflydelse Udvikling Mening

Andel i procent 

Lav Middel Høj

c

 Fig.19. Vurderingen af arbejdets organisering og indhold blandt basis‐sygeplejersker og danske kvindelige lønmodtagere (DK 2004). Basis‐sygeplejersker N=2760.    Figur 19 viser, at blandt sygeplejersker er der færre, som har høj indflydelse end blandt de danske kvindelige lønmodtagere (18 vs. 22 %), hvorimod der er flere sygeplejersker, som har store udvik‐lingsmuligheder end blandt de kvindelige lønmodtagere (28 vs. 18). I forhold til høj mening i ar‐bejdet er der ikke den store forskel mellem grupperne (35 vs. 37 %). 

37

 

Arbejdets organisering og oplevelsen af stress blandt basis‐sygeplejersker

7

13

24

14 15

26

16 15

25

0

5

10

15

20

25

30

Høj Middel Lav Høj Middel Lav Høj Middel Lav

Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet

Været stresset ʺhele tiden/stor del af tidenʺ ‐ andel i %

 Fig.20. Vurderingen af arbejdets organisering og indhold og andelen af basis‐sygeplejersker, som ”hele tiden/en stor del af tiden” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger. N=2760 og p=0,00.    Figur 20 viser, at blandt  sygeplejersker,  som oplever  lav  indflydelse  i arbejdet,  er der betydelig flere, der oplever at være stresset ”hele tiden/en stor del af tiden” end blandt sygeplejersker, som oplever høj  indflydelse. Forskellen er mere end tre gange så stor (24 vs. 7 %). I forhold til udvik‐lingsmuligheder er der næsten dobbelt  så mange,  som oplever at være  stresset, når de har  lave udviklingsmuligheder  sammenlignet med dem med høje udviklingsmuligheder  (26 vs. 14 %).    I forhold til mening i arbejdet er der flere med  lav mening  i arbejdet, som oplever at være stresset end blandt dem med høj mening i arbejdet (25 vs. 16 %).  

38

5.4.4 Interpersonelle relationer I dette afsnit ses på interpersonelle relationer så som ledelseskvalitet, forudsigelighed, rolleuklar‐hed og rollekonflikt.   

Interpersonelle relationer

34 29 23 20

4745

49

60 6377 76

1926 22

3140 37

23 24

55

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Basis‐SPL DK Basis‐SPL DK Basis‐SPL DK Basis‐SPL DK

Ledelseskvalitet Forudsigelighed Rolleuklarhed Rollekonflikt

Andel i procent m

ed høje krav

Lav Middel/almindelig Høj Middel/almindelig Høj 

Fig.21. Vurderingen af  interpersonelle  relationer blandt basis‐sygeplejersker og danske kvindelige  lønmodtagere  (DK 2004). Basis‐sygeplejersker N=2767.    Figur 21 viser, at blandt sygeplejersker er der færre, som oplever høj ledelseskvalitet og høj forud‐sigelig end blandt de danske kvindelige  lønmodtagere  (19 vs. 26 % og 22 vs. 31 %). Der er også flere sygeplejersker, som oplever lav ledelseskvalitet end blandt de danske kvinder (34 vs. 29 %). Der er  lidt flere sygeplejersker, som oplever høj rolleuklarhed, end blandt de danske kvinder (40 vs. 37 %). Der er ikke den store forskel i forhold til oplevelsen af høj rollekonflikt (23 vs. 24 %).  

                  

Fig.22. Vurderingen af  interpersonelle relationer og andelen af basis‐sygeplejersker, som ”hele  tiden/en stor del af  ti‐den” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger. N=2760 og p=0,00. 

Interpersonelle relationer og oplevelsen af stress blandt basis‐sygeplejersker

7

13

26

8

14

30

22

12

33

11

0

5

10

15

20

25

30

35

Høj

Middel

Lav

Høj

Middel

Lav

Høj

Almindelig Høj

Almindelig

Ledelseskvalitet Forudsigelighed Rolleuklarhed Rollekonflikt

Være stresset hele tiden/en stor del af tiden̋ ‐ andel i %

39

Figur 22 viser, at blandt sygeplejersker, som oplever  lav  ledelseskvalitet og  lav forudsigelighed  i arbejdet er der omtrent tre gange så mange, som oplever at være stresset ”hele tiden/en stor del af tiden” end blandt sygeplejersker, som oplever høj ledelseskvalitet og høj forudsigelighed (26 vs. 7 % og 30 vs. 8 %). Blandt sygeplejersker, som oplever høj rolleuklarhed og høj rollekonflikt, er der betydelige flere, som oplever at være stresset, end når de oplever den mere positive dimension (22 vs. 12 % og 33 vs. 11 %).    5.4.5 Værdier i arbejdet I dette afsnit ses på værdier i arbejdet som retfærdighed, tillid og anerkendelse i arbejdet. 

                   

Fig.23. Vurderingen af værdier  i arbejdet blandt basis‐sygeplejersker og danske kvindelige  lønmodtagere  (DK 2004). Basis‐sygeplejersker N=2767.    Figur 23 viser, at blandt sygeplejersker er der lidt færre, som oplever høj tillid og høj retfærdighed end blandt de danske kvindelige lønmodtagere (49 vs. 52 % og 31 vs. 34 %). Der er lidt flere syge‐plejersker, som oplever høj anerkendelse end blandt de danske kvinder (48 vs. 46 %).  

Værdier i arbejdet

9 915 15 13 14

42 39

51

39 40

49 52

31 3448 46

54

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Basis‐SPL DK Basis‐SPL DK Basis‐SPL DK

Tillid Retfærdighed Anerkendelse

Andel i procent 

Lav Middel Høj

40

                  

Fig.24. Vurderingen af  interpersonelle relationer og andelen af basis‐sygeplejersker, som ”hele  tiden/en stor del af  ti‐den” rapporterer at være stresset inden for de sidste 4 uger. N=2760 og p=0,00.   Figur 24 viser, at blandt sygeplejersker, som både oplever lav tillid, lav retfærdighed og lav aner‐kendelse  i arbejdet, er der mange flere, som oplever at være stresset ”hele tiden/en stor del af ti‐den” end blandt sygeplejersker, som oplever høj tillid, høj retfærdighed og høj anerkendelse (34 vs. 11 % og 34 vs. 6 % og 37 vs. 8 %).  

Værdier i arbejdet og oplevelsen af stress blandt basis‐sygeplejersker

11

18

34

6

17

34

8

19

37

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Høj Middel Lav Høj Middel Lav Høj Middel Lav

Tillid Retfærdighed Anerkendelse

Være stresset hele tiden/en stor del af tiden̋ ‐ andel i %

41

5.5 Afdelingsprofiler I dette afsnit udarbejdes afdelingsprofiler for de forskellige afdelingstyper. Der indgår arbejdsmil‐jøfaktorerne fra afsnit 5.4 og tre arbejdsvilkår: ”3‐holdsskift”, ”overarbejde” og ”frokostpause”.   Resultaterne vises  i  to  figurer ”Krav  i arbejdet” og ”Ressourcer  i arbejdet”.  I  figuren  for ”Krav  i arbejdet” indgår arbejdsmiljøfaktorerne arbejdstempo, arbejdsmængde, emotionelle krav, krav om at skjule følelser, rolleuklarhed, 3‐holdsskift, plus overarbejde og altid/ofte springe frokosten over som ”minus frokost”.  I figuren ”Ressourcer i arbejdet” indgår arbejdsmiljøfaktorerne indflydelse, udviklingsmuligheder, mening i arbejdet, ledelseskvalitet, forudsigelighed i arbejdet, tillid, retfærdighed og anerkendelse i arbejdet. Søjlerne er opdelt i store, middel og små ressourcer.    I  teksten  fremhæves de arbejdsmiljøfaktorer, hvor andelen er 5 % større eller mindre end blandt den samlede gruppe (alle afdelinger).   5.5.1 Kirurgisk afdeling  

Krav i arbejdet blandt sygeplejersker på kirurgisk afdeling

63

41

2932

36

2430

73

22

62

37 36 3740

2320

70

23

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Arbejdstempo

Arbejdsmængde

Emotionelle krav

Skjule følelser

Rolleuklarhed

Rollekonflikt

3‐holdsskift

Plus overarbejde

Minus frokostpause

Andel i procent

Kir.afd.

Alle afd.

 Fig.25. Andelen af basis‐sygeplejersker på kirurgisk afdeling  (N=345) sammenlignet med alle  typer af afdelinger, der oplever høje krav i arbejdet. De sidste tre søjler viser andelen for, hvor mange der henholdsvis har 3‐holdsskift og over‐arbejde og som altid/ofte springer frokosten over. Tallene angiver andelen i procent.  Sygeplejerskerne på de kirurgiske afdelinger adskiller sig  ikke væsentlig  fra alle sygeplejersker  i forhold til krav i arbejdet (fig. 25). Der er færre, som oplever høje emotionelle krav (29 vs. 36 %) og krav om at skjule følelser (32 vs. 37 %). Der er flere, som har 3‐holdsskift (30 vs. 20 %).        

42

Ressourcer blandt sygeplejersker på kirurgiske afdelinger

41 37

11 126 6

30 3320 23

10 9 13 15 12 13

13 1826 28 33 35

20 19 21 22

50 49

31 31

51 48

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Kir.afd Alle Kir.afd Alle Kir.afd Alle Kir.afd Alle Kir.afd Alle Kir.afd Alle Kir.afd Alle Kir.afd Alle

Indflydelse Udviklings‐muligheder

Mening iarbejdet

Ledelseskvalitet Forudsigelighed Tillid Retfærdighed Anerkendelse

Andel i procent

Høj

Middel

Lav

 Fig.26. Andelen  af  basis‐sygeplejersker  på  kirurgisk  afdeling  (N=345),  der  oplever  store, middel  og  små  ressourcer, sammenlignet med alle afdelinger. Tallene angiver andelen i procent.  I forhold til ressourcer i arbejdet er der kun en arbejdsmiljøfaktor, hvor kirurgisk afdeling adskiller sig fra alle afdelinger (fig. 26). Der er færre sygeplejersker, som oplever høj indflydelse (13 vs. 18 %) på kirurgisk afdeling end på alle afdelinger.    5.5.2 Medicinsk afdeling  

Krav i arbejdet blandt sygeplejersker på medicinsk afdeling

80

55

4036

47

3328

78

36

62

37 36 3740

23 20

70

23

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Arbejdstempo

Arbejdsmængde

Emotionelle krav

Skjule følelser

Rolleuklarhed

Rollekonflikt

3‐holdsskift

Plus overarbejde

Minus frokostpause

Andel i procent

Med.afd.

Alle afd.

 Fig.27. Andelen af basis‐sygeplejersker på medicinsk afdeling (N=358) sammenlignet med alle typer af afdelinger, der oplever høje krav i arbejdet. De sidste tre søjler viser andelen for, hvor mange der henholdsvis har 3‐holdsskift og over‐arbejde og som altid/ofte springer frokosten over. Tallene angiver andelen i procent.  

43

Afdelingsprofilen på de medicinske afdelinger adskiller  sig væsentlig  fra gennemsnittet på  flere dimensioner  (fig. 27). Der er betydelig  flere som oplever højt arbejdstempo  (80 vs. 62 %) og stor arbejdsmængde (55 vs. 37 %). Flere oplever høj rolleuklarhed (47 vs. 40) og høj rollekonflikt (33 vs. 23 %). Flere har 3‐holdsskift (28 vs. 20 %), overarbejde (78 vs. 70) og flere holder altid/ofte  ikke frokost‐pause (36 vs. 23 %).   

Fig.28. Andelen  af  basis‐sygeplejersker på medicinsk  afdeling  (N=358), der  oplever  store, middel  og  små  ressourcer, sammenlignet med alle afdelinger. Tallene angiver andelen i procent.  I forhold til ressourcer  i arbejdet er der flere faktor, hvor medicinsk afdeling adskiller sig fra alle afdelinger (fig. 28). Der er færre sygeplejersker, som oplever høj indflydelse (10 vs. 18 %) og flere som oplever lav indflydelse (45 vs. 37 %). Der er færre som oplever høje udviklingsmuligheder (23 vs. 28 %) og høj anerkendelse (42 vs. 48 %). Flere oplever høj retfærdighed (49 vs. 31).      

Ressourcer blandt sygeplejersker på medicinske afdelinger

4537

10 125 6

36 33 28 23

8 916 15 16 13

1018 23 28 33 35

19 19 18 22

49 49 49

3142

48

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Med.afd.

Alle

Med.afd.

Alle

Med.afd.

Alle

Med.afd.

Alle

Med.afd.

Alle

Med.afd.

Alle

Med.afd.

Alle

Med.afd.

Alle

Indflydelse Udviklings‐muligheder

Mening iarbejdet

Ledelseskvalitet Forudsigelighed Tillid Retfærdighed Anerkendelse

Andel i procent

Høj

Middel

Lav

44

 5.5.3 Intensiv afdeling  

Krav i arbejdet blandt sygeplejersker på intensiv afdeling

64

29

51

40

33

15

54

75

19

62

37 36 3740

2320

70

23

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Arbejdstempo

Arbejdsmængde

Emotionelle krav

Skjule følelser

Rolleuklarhed

Rollekonflikt

3‐holdsskift

Plus overarbejde

Minus frokostpause

Andel i procent

Intensiv

Alle afd.

 Fig.29. Andelen af basis‐sygeplejersker på  intensiv afdeling  (N=182)  sammenlignet med alle  typer af afdelinger, der oplever høje krav i arbejdet. De sidste tre søjler viser andelen for, hvor mange der henholdsvis har 3‐holdsskift og over‐arbejde og som altid/ofte springer frokosten over. Tallene angiver andelen i procent.  Afdelingsprofilen på intensive afdelinger adskiller sig væsentlig fra gennemsnittet på flere dimen‐sioner (fig. 29). Der er færre, som oplever høj arbejdsmængde (29 vs. 37 %). Flere oplever høje emo‐tionelle krav (51 vs. 36 %). Færre oplever høj rolleuklarhed (33 vs. 40) og høj rollekonflikt (15 vs. 23 %). En betydelig  større andel har 3‐holdsskift  (54 vs. 20 %) på  intensiv afdeling end blandt den samlede gruppe af basis‐sygeplejersker, og der er flere som har overarbejde (75 vs. 70).  

                  

Fig.30. Andelen af basis‐sygeplejersker på intensiv afdeling (N=182), der oplever store, middel og små ressourcer, sam‐menlignet med alle afdelinger. Tallene angiver andelen i procent. 

Ressourcer blandt sygeplejersker på intensiv afdeling

40 37

612 7 6

35 33

17 239 9

18 159 13

1018

44

28 32 35

18 1926 22

5549

29 31

47 48

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Intensiv

Alle

Intensiv

Alle

Intensiv

Alle

Intensiv

Alle

Intensiv

Alle

Intensiv

Alle

Intensiv

Alle

Intensiv

Alle

Indflydelse Udviklings‐muligheder

Mening iarbejdet

Ledelseskvalitet Forudsigelighed Tillid Retfærdighed Anerkendelse

Andel i procent

Høj

Middel

Lav

45

I forhold til ressourcer  i arbejdet er der flere faktorer, hvor  intensiv afdeling adskiller sig fra alle afdelinger  (fig. 30). Færre sygeplejersker oplever høj  indflydelse  (10 vs. 18 %). Flere oplever høje udviklingsmuligheder  (44 vs. 28)og  færre  lave udviklingsmuligheder  (6 vs. 12 %). Færre oplever lav forudsigelighed (17 vs. 23). Flere oplever høj tillid (55 vs. 49 %).    5.5.4 Andre sengeafdelinger 

                   

Fig.31. Andelen af basis‐sygeplejersker på ”andre” sengeafdelinger (N=253) sammenlignet med alle typer af afdelinger, der oplever høje krav  i arbejdet. De sidste tre søjler viser andelen  for, hvor mange der henholdsvis har 3‐holdsskift og overarbejde og som altid/ofte springer frokosten over. Tallene angiver andelen i procent.  I forhold til krav i arbejdet adskiller ”andre” sengeafdelinger sig ikke væsentlig fra gennemsnittet af alle afdelinger (fig. 31). Der er flere, som oplever høje emotionelle krav (52 vs. 36 %). Flere har 3‐holdsskift (27 vs. 20 %) og overarbejde (75 vs. 70 %).  

Krav i arbejdet blandt sygeplejersker på ʺandreʺ sengeafdelinger

58

38

52

3842

27 27

75

25

62

37 36 3740

2320

70

23

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Arbejdstempo

Arbejdsmængde

Emotionelle krav

Skjule følelser

Rolleuklarhed

Rollekonflikt

3‐holdsskift

Plus overarbejde

Minus frokostpause

Andel i procent

Andre

Alle afd.

46

Ressourcer blandt sygeplejersker på ʺandreʺ sengeafdelinger

34 37

612

3 6

32 33

19 23

6 9 13 159 13

16 18

44

2840 35

21 19 24 22

53 49

30 31

50 48

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Andre Alle Andre Alle Andre Alle Andre Alle Andre Alle Andre Alle Andre Alle Andre Alle

Indflydelse Udviklings‐muligheder

Mening iarbejdet

Ledelseskvalitet Forudsigelighed Tillid Retfærdighed Anerkendelse

Andel i procent

Høj

Middel

Lav

 Fig.32. Andelen af basis‐sygeplejersker på ”andre” sengeafdeling (N=253), der oplever store, middel og små ressourcer, sammenlignet med alle afdelinger. Tallene angiver andelen i procent.  I forhold til ressourcer i arbejdet er det kun to arbejdsmiljøfaktorer, hvor ”andre” sengeafdelinger adskiller sig fra alle afdelinger (fig. 32). Flere oplever høje udviklingsmuligheder (34 vs. 28 %) og færre oplever lave udviklingsmuligheder (4 vs. 12 %). Flere oplever høj mening i arbejdet (40 vs. 35 %).   5.5.5 Behandlingsafdelinger  

Krav i arbejdet blandt sygeplejersker på behandlingafdelinger

59

2420

3428

16

9

57

11

62

37 36 3740

2320

70

23

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Arbejdstempo

Arbejdsmængde

Emotionelle krav

Skjule følelser

Rolleuklarhed

Rollekonflikt

3‐holdsskift

Plus overarbejde

Minus frokostpause

Andel i procent

Behandling

Alle afd.

 Fig.33. Andelen af basis‐sygeplejersker på behandlingsafdelinger  (N=710) sammenlignet med alle  typer af afdelinger, der oplever høje krav  i arbejdet. De sidste tre søjler viser andelen  for, hvor mange der henholdsvis har 3‐holdsskift og overarbejde og som altid/ofte springer frokosten over. Tallene angiver andelen i procent.  

47

Behandlingsafdelinger adskiller sig væsentlig fra gennemsnittet på flere dimensioner (fig. 33). Der er færre som oplever høj arbejdsmængde (24 vs. 37 %) og høje emotionelle krav (20 vs. 36 %). Fær‐re oplever høj rolleuklarhed (28 vs. 40 %) og høj rollekonflikt (16 vs. 23 %). Færre har 3‐holdsskift (9 vs. 20 %), overarbejde (57 vs. 70 %) og færre springer frokostpausen over (11 vs. 23 %).   

Ressourcer blandt sygeplejersker på behandlingsafdelinger

38 37

15 12 7 6

2633

18 23

7 9 13 15 11 13

17 1826 28

39 3524 19

2822

48 4936 31

51 48

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Behandling

Alle

Behandling

Alle

Behandling

Alle

Behandling

Alle

Behandling

Alle

Behandling

Alle

Behandling

Alle

Behandling

Alle

Indflydelse Udviklings‐muligheder

Mening iarbejdet

Ledelseskvalitet Forudsigelighed Tillid Retfærdighed Anerkendelse

Andel i procent

Høj

Middel

Lav

 Fig.34. Andelen af basis‐sygeplejersker på behandlingsafdelinger (N=710), der oplever store, middel og små ressourcer, sammenlignet med alle afdelinger. Tallene angiver andelen i procent.   I  forhold  til ressourcer  i arbejdet er det  tre  faktor, hvor behandlingsafdelingerne adskiller sig  fra alle afdelinger (fig. 34). Flere oplever høj ledelseskvalitet (24 vs. 19 %) og færre lav ledelseskvalitet (26 vs. 33 %). Flere oplever høj forudsigelighed (28 vs. 22 %) og færre oplever lav forudsigelighed (18 vs. 23 %). Flere oplever høj retfærdighed (36 vs. 31 %).  

48

 5.5.6 Akutte afdelinger  

Krav i arbejdet blandt sygeplejersker på akutte afdelinger

89

58

4335 32

25

50

81

32

62

37 36 37 40

23 20

70

23

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Arbejdstempo

Arbejdsmængde

Emotionelle krav

Skjule følelser

Rolleuklarhed

Rollekonflikt

3‐holdsskift

Plus overarbejde

Minus frokostpause

Andel i procent

Akutte

Alle afd.

 Fig.35. Andelen af basis‐sygeplejersker på akutte afdelinger  (N=146)  sammenlignet med alle  typer af afdelinger, der oplever høje krav i arbejdet. De sidste tre søjler viser andelen for, hvor mange der henholdsvis har 3‐holdsskift og over‐arbejde og som altid/ofte springer frokosten over. Tallene angiver andelen i procent.  De akutte afdelinger adskiller sig væsentlig  fra gennemsnittet på  flere af kravene  i arbejdet  (fig. 35). Der er betydelig flere som oplever højt arbejdstempo (89 vs. 62 %), stor arbejdsmængde (58 vs. 37 %) og høje emotionelle krav (43 vs. 36 %). Færre oplever høj rolleuklarhed (32 vs. 40 %). Betyde‐lig flere har 3‐holdsskift (50 vs. 20 %), flere har overarbejde (81 vs. 70 %) og flere springer altid/ofte frokostpausen over (32 vs. 23 %).  

Ressourcer blandt sygeplejersker på akutte afdelinger

4937

8 126 6

38 3323 23

12 921

15 12 13

918

43

2837 35

17 19 20 22

4149

28 3143 48

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Akutte Alle Akutte Alle Akutte Alle Akutte Alle Akutte Alle Akutte Alle Akutte Alle Akutte Alle

Indflydelse Udviklings‐muligheder

Mening iarbejdet

Ledelseskvalitet Forudsigelighed Tillid Retfærdighed Anerkendelse

Andel i procent

Høj

Middel

Lav

Fig.36. Andelen af basis‐sygeplejersker på akutte afdelinger (N=146), der oplever store, middel og små ressourcer, sam‐menlignet med alle afdelinger. Tallene angiver andelen i procent. 

49

I forhold til ressourcer i arbejdet er der mange faktorer, hvor de akutte afdelinger adskiller sig fra alle afdelinger (fig. 36). Færre oplever høj indflydelse (9 vs. 18 %) og flere oplever lav indflydelse (49 vs. 37 %). Flere oplever høje udviklingsmuligheder (43 vs. 28 %). Flere oplever lav ledelseskva‐litet (38 vs. 33 %). Færre oplever høj tillid (41 vs. 49 %), flere oplever lav retfærdighed (21 vs. 15 %) og færre oplever høj anerkendelse (43 vs. 48 %).    5.5.7 Psykiatri  

Krav i arbejdet blandt sygeplejersker inden for psykiatrien

31 29

62

40

49

23

16

56

23

62

37 36 3740

2320

70

23

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Arbejdstempo

Arbejdsmængde

Emotionelle krav

Skjule følelser

Rolleuklarhed

Rollekonflikt

3‐holdsskift

Plus overarbejde

Minus frokostpause

Andel i procent

Psykiatri

Alle afd.

 Fig.37. Andelen af basis‐sygeplejersker  inden  for psykiatrien  (N=174) sammenlignet med alle typer af afdelinger, der oplever høje krav i arbejdet. De sidste tre søjler viser andelen for, hvor mange der henholdsvis har 3‐holdsskift og over‐arbejde og som altid/ofte springer frokosten over. Tallene angiver andelen i procent.  Psykiatrien adskiller  sig væsentlig  fra gennemsnittet af alle afdelinger på  flere dimensioner  (fig. 37). Betydelig færre oplever højt arbejdstempo (31 vs. 62 %) og stor arbejdsmængde (29 vs. 37 %), hvorimod betydelig  flere oplever høje  emotionelle krav  (62 vs. 36 %) og  flere oplever høj  rolle‐uklarhed (49 vs. 40 %). Betydelig færre har overarbejde (56 vs. 70 %).  

50

Ressourcer blandt sygeplejersker inden for psykiatrien

22

37

9 124 6

2633

21 2312 9

15 15 10 13

35

18

3528

37 3523 19

27 22

54 4940

31

5948

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100Psykiatri

Alle

Psykiatri

Alle

Psykiatri

Alle

Psykiatri

Alle

Psykiatri

Alle

Psykiatri

Alle

Psykiatri

Alle

Psykiatri

Alle

Indflydelse Udviklings‐muligheder

Mening iarbejdet

Ledelseskvalitet Forudsigelighed Tillid Retfærdighed Anerkendelse

Andel i procent

Høj

Middel

Lav

Fig.38. Andelen  af  basis‐sygeplejersker  inden  for  psykiatrien  (N=174),  der  oplever  store, middel  og  små  ressourcer, sammenlignet med alle afdelinger. Tallene angiver andelen i procent.  I forhold til ressourcer i arbejdet er der mange faktorer, hvor psykiatrien adskiller sig fra alle afde‐linger (fig. 38). Flere oplever høj indflydelse (35 vs. 18 %) og færre oplever lav indflydelse (22 vs. 37 %). Flere oplever høje udviklingsmuligheder  (35 vs. 28 %). Færre oplever  lav  ledelseskvalitet  (26 vs. 33 %) og flere oplever høj forudsigelighed (27 vs. 22 %). Flere oplever høj tillid (54 vs. 49 %), høj retfærdighed (40 vs. 31 %) og høj anerkendelse (59 vs. 48 %).    5.5.8 Primærsektoren  

Krav i arbejdet blandt sygeplejersker inden for primærsektoren

59

39 38 41

54

24

1

77

27

62

37 36 3740

23 20

70

23

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Arbejdstempo

Arbejdsmængde

Emotionelle krav

Skjule følelser

Rolleuklarhed

Rollekonflikt

3‐holdsskift

Plus overarbejde

Minus frokostpause

Andel i procent

Primær

Alle afd.

 Fig.39. Andelen af basis‐sygeplejersker  inden  for primærsektoren (N=533) sammenlignet med alle typer af afdelinger, der oplever høje krav  i arbejdet. De sidste tre søjler viser andelen  for, hvor mange der henholdsvis har 3‐holdsskift og overarbejde og som altid/ofte springer frokosten over. Tallene angiver andelen i procent.

51

 I forhold til krav i arbejdet adskiller primærsektoren sig fra gennemsnittet af alle afdelinger på få faktorer (fig. 39). Flere oplever høj rolleuklarhed (54 vs. 40 %). Betydelig færre har 3‐holdsskift (1 vs. 20 %) og betydelig flere har overarbejde (81 vs. 70 %).     

Ressourcer blandt sygeplejersker inden for primærsektoren

2937

17 12 9 6

4433 35

2313 9

17 15 17 13

2818 19

28 30 35

1319

1222

46 49

27 3141

48

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Primær Alle Primær Alle Primær Alle Primær Alle Primær Alle Primær Alle Primær Alle Primær Alle

Indflydelse Udviklings‐muligheder

Mening iarbejdet

Ledelseskvalitet Forudsigelighed Tillid Retfærdighed Anerkendelse

Andel i procent

Høj

Middel

Lav

 Fig.40. Andelen af basis‐sygeplejersker inden for primærsektoren (N=533), der oplever store, middel og små ressourcer, sammenlignet med alle afdelinger. Tallene angiver andelen i procent.  Primærsektoren adskiller sig væsentlig  fra gennemsnittet af alle afdelinger  i  forhold  til arbejdets indhold og interpersonelle relationer (fig. 40). Flere oplever høj indflydelse (28 vs. 18 %) og færre oplever  lav  indflydelse  (29 vs. 37 %). Færre oplever høje udviklingsmuligheder  (19 vs. 28 %) og flere oplever lave udviklingsmuligheder (17 vs. 12 %). Færre oplever høj mening i arbejdet (30 vs. 35 %). Færre oplever høj ledelseskvalitet (13 vs. 19 %) og flere oplever lav ledelseskvalitet (44 vs. 33 %). Færre oplever høj forudsigelighed (12 vs. 22 %) og flere oplever lav forudsigelighed (35 vs. 23 %). Desuden er der færre som oplever høj anerkendelse (41 vs. 48 %).    

52

Med en særlig analyse  (logistisk regressionsanalyse) har vi  forsøgt at afklare, hvorfor der er  for‐skelle i hyppigheden af stress blandt basis‐sygeplejerskerne på de forskellige afdelinger. I analysen sammenlignes afdelingstyperne med behandlingsafdelinger (tabel 6a og 6b).   Tabel 6a. Faktorers betydning for overhyppigheden af stress mellem forskellige afdelinger   Afdeling  CI‐95 %  Anciennitet  Overarbejde    OR  Lav  Høj   OR  Forklaret %  OR  Forklaret %  Kirurgisk  1,59  1,08  2,35  1,59  ‐1 %   1,45  ‐24 % Medicinsk  3,21  2,28  4,54  3,10  ‐5 %  2,89  ‐15 % Intensiv  1,88  1,18  2,99  1,90  2 %  1,67  ‐24 % Andre senge   2,20  1,47  3,29  2,17  ‐ 2 %  2,06  ‐12 % Akutte   1,59  0,94  2,69         Psykiatri  1,30  0,77  2,18         Primærsektor  2,42  1,74  3,35  2,51  7 %  2,09  ‐23 % Behandling  1        1     1    Note: OR= Odd ratio. CI = Confidence interval. Anciennitet på nuværende arbejdssted. Forklaret % = Hvor stor en del af overhyppigheden af stress den enkelte faktor kan tilskrives.    Tabel 6b. Faktorers betydning for overhyppigheden af stress mellem forskellige afdelinger   Afd.  3‐hold  Psykisk arbejdsmiljø  OA, 3‐hold og P‐amø  

OR  OR Forklaret %   OR  Forklaret %  OR 

Forklaret %  

Kirurgisk  1,59  1,34  ‐ 42 %  1,08  ‐ 87 %  1,02  ‐ 96 % Medicinsk  3,21  2,67  ‐ 25 %  1,93  ‐ 58 %  1,82  ‐ 63 % Intensiv  1,88  1,26  ‐71 %  1,55  ‐ 38 %   1,27  ‐ 70 % Andre senge   2,20  1,72  ‐ 40 %  1,52  ‐57 %  1,33  ‐ 72 % Akutte   1,59             Psykiatri  1,30             Primærsektor  2,42  2,51  7 %  1,59  ‐ 59 %  1,64  ‐ 55 % Behandling  1  1     1     1    Note: OR= Odd ratio. CI = Confidence  interval. Forklaret % = Hvor stor en del af overhyppigheden af stress den enkelte faktor kan tilskrives. OA= Overarbejde. P‐amø= Psykisk arbejdsmiljø (krav i arbejdet, arbejdets organisering og indhold, interpersonelle relationer samt værdier i arbejdet).  Tabel 6a viser, at der er en betydelig overhyppighed af stress på kirurgisk afdeling (OR=1,59), me‐dicinsk  afdeling  (OR=3,21),  intensiv  afdelinger  (OR=1,88),  andre  sengeafdelinger  (OR=2,20)  og  i primærsektoren  (OR=2,42) sammenlignet med behandlingsafdelingerne  (OR=1.00).  Indsættes  for‐skellige  arbejdsmiljøfaktorer  i  analysemodellen ændrer OR  sig  især  i  forhold  til  overarbejde,  3‐holdsskift og psykisk arbejdsmiljø. Anciennitet på arbejdsstedet  (tabel 6a)  indvirker kun  lidt på overhyppigheden af stress på de forskellige afdelinger (OR ændrer sig kun en lidt).   De  akutte  afdelinger  og  psykiatrien  adskiller  sig  ikke  væsentlig  fra  behandlingsafdelingerne  i stressniveau (CI‐95 % indeholder værdien 1,00).    

53

Overarbejde kan på flere afdelinger forklare cirka 25 % af overhyppigheden i stress og 3‐holdsskift kan  forklare  cirka 50 % af overhyppigheden.   Overarbejde, 3‐holdsskift og psykisk arbejdsmiljø (sidste kolonne) kan tilsammen forklare cirka 75 % af overhyppigheden af stress. Forklaringspro‐centen er højest for kirurgisk afdeling (96 %) og lavest for primærsektoren (55 %).   

54

 5.6 Stress og sygefravær I dette afsnit ses på sygefravær blandt forskellige grupper af sygeplejersker samt på hvordan ople‐velsen af stress blandt basis‐sygeplejersker og mellemledere indvirker på sygefraværet.  

             

 Tabel 7 viser, at færre basis‐sygeplejersker (16 %) har 0 sygefraværsdage end i de øvrige grupper. Det er blandt lederne at flest har 0 sygedage (27 – 50 %). Blandt basis‐sygeplejerskerne (18 %) og sygeplejelærerne (23 %) er der flest, som har mere end 10 sygedage sammenlignet med de øvrige grupper.     

Oplevelsen af stress og sygefravær blandt basis‐sygeplejersker

11

17

16

33

45

43

28

22

23

28

16

17

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Hele tiden/ En stor del aftiden

En del af tiden/Lidt aftiden/På intet tidspunkt

Total

Oplevelse af stress

Sygefravær  ‐ andel i procent 

0 dg 1‐5 dg 6‐10dg >10dg 

Fig.41. Oplevelsen  af  stress  inden  for  de  sidste  4  uger  blandt  basis‐sygeplejersker  og  sygefravær  over  12 måneder. N=2749, p=0,000. Oplever stress ”Hele tiden/En stor del af tiden”: N=440.  Figur 41 viser, at blandt basis‐sygeplejersker, som ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stres‐set inden for de sidste 4 uger, har næsten dobbelt så mange ”mere end 10 sygedage/år” sammen‐lignet med dem, som kun ”en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt” har været stresset (28 vs. 16 %).   

Tabel 7. Sygefraværsdage blandt sygeplejersker opdelt på stillingskategori (%) Stilling  

0 dg  

1-5 dg  6-10dg  

>10 dg  

Antal 

Basis‐sygeplejerske  16  43  23  18  2756 Sygeplejerske med specialistfunktion  20  44  21  15  670 Mellemleder   27  47  16  10  352 Overordnet sygeplejefaglig leder   33  47  11  9  99 Øverste sygeplejefaglig leder   50  39  7  4  28 Sundhedsplejerske  22  44  20  14  167 Sygeplejelærer  24  42  11  23  65 Andet  31  45  15  9  228 I alt  20  44  21  16  4365 

55

Blandt dem, som ”lidt af tiden/på intet tidspunkt” har været stresset, er der flere som har nul (17 vs. 11 %) og 1‐5 (45 vs. 33 %) sygefraværsdage end blandt dem, der ”hele  tiden/en stor del af ti‐den” har været stresset. Der er således en jævn stigning i sygefraværet relateret til sværhedsgraden af oplevelsen af at være stresset.    Basis‐sygeplejersker som ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset  inden for de sidste 4 uger har  i gennemsnit 12  sygefraværsdage/år og dem  som ”en del af  tiden/lidt af  tiden/på  intet tidspunkt” har været stresset har 8 sygefraværsdage/år.   

Oplevelsen af stress og sygefravær blandt mellemlederne 

29

26

27

38

50

47

27

13

16

7

11

10

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Hele tiden/ En stor del aftiden

En del af tiden/Lidt aftiden/På intet tidspunkt

Total

Oplevelse af stress

Sygefravær  ‐ andel i procent 

0 dg 1‐5 dg 6‐10dg >10dg 

Fig.42. Oplevelsen af stress  inden  for de sidste 4 uger blandt mellemlederne og sygefravær over 12 måneder. N=352, p=0,008. Oplever stress ”Hele tiden/En stor del af tiden”: N=90.  Fig. 42 viser, at blandt mellemledere, som ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset, er der flere som har 6‐10 sygefraværsdage end blandt dem, der ”en del af tiden/lidt af tiden/på intet tids‐punkt” har været stresset (27 vs. 13 %). Blandt dem, der ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset, er der flere som har nul fraværsdage (29 vs. 26 %), færre som har 1‐5 dage (38 vs. 50 %) og færre som har mere end 10 fraværsdage (7 vs. 11 %).      

56

5.7 Stress og jobskifte I dette afsnit  ses på  intention om  jobskifte blandt  forskellige grupper  af  sygeplejersker  samt på hvordan oplevelsen af stress blandt basis‐sygeplejersker og mellemledere indvirker på intentionen om jobskifte.  

 Tabel 8 viser, at blandt basissygeplejersker (12 %) og mellemlederne (13 %) er der flere end blandt de øvrige grupper, som har konkrete planer om jobskifte eller har søgt andet arbejde. Det er blandt de overordnede og de øverste  ledere  samt  sundhedsplejerskerne, hvor  flest ønsker  at  forblive  i jobbet (70 – 75 %) så længe som muligt eller mindst et år mere. Blandt basis‐sygeplejerskerne øn‐sker kun 62 % at forblive i jobbet.  

Oplevelsen af stress blandt sygeplejersker og intention om jobskifte 

36

66

62

40

24

26

24

10

12

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Hele tiden/ En stor del aftiden

En del af tiden/Lidt aftiden/ På intet tidspunkt

Total

Oplevelse af stress

Intention om jobskifte ‐ andel i procent 

Ønsker  at blive i jobbet Overvejer  at søge nyt job Konkrete planer/har  søgt andet arbejde

Fig.43. Oplevelsen af stress  inden  for de sidste 4 uger og  intension om  jobskifte blandt basis‐sygeplejersker, N=2752, p=0,00. Oplever stress ”Hele tiden/En stor del af tiden”: N=441.  Figur 43 viser, at blandt basis‐sygeplejersker, som ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stres‐set, er der mere end dobbelt så mange, som har ”konkrete planer/søgt andet arbejde” end blandt 

Tabel 8. Intention om jobskifte (%) blandt sygeplejersker opdelt på stillingskategori     Stilling 

Ønsker at blive i job-bet

Overvejer at søge nyt job 

Konkrete planer/har søgt andet arbejde 

   Antal 

Basis‐sygeplejerske  62  26  12  2752 Sygeplejerske med specialistfunktion  65  25  10  667 Mellemleder   59  28  13  348 Overordnet sygeplejefaglig leder   72  20  8  98 Øverste sygeplejefaglig leder   75  18  7  28 Sundhedsplejerske  70  27  3  162 Sygeplejelærer  65  31  5  65 Andet  65  23  12  228 Alle  63  26  12  4348 

57

sygeplejersker, som ”en del af  tiden/lidt af  tiden/på  intet  tidspunkt” har været stresset (24 vs. 10 %).   Blandt sygeplejersker, som ”en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt” har været stresset in‐den for de sidste fire uger, er der derimod næsten dobbelt så mange, som vil blive i deres nuvæ‐rende job end blandt dem, som ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset (66 vs. 36 %).   

Oplevelsen af stress blandt mellemlederneog intention om jobskifte 

33

68

59

41

23

28

26

9

13

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Hele tiden/ En stor  del aftiden

En del af tiden/Lidt aftiden/ På intet tidspunkt

Total

Oplevelse af stress

Intention om jobskifte ‐ andel i procent 

Ønsker  at blive i jobbet Overvejer  at søge nyt job Konkrete planer/har  søgt andet arbejde 

Fig.44. Oplevelsen  af  stress  inden  for  de  sidste  4  uger  og  intension  om  jobskifte  blandt mellemlederne, N=348  og p=0,000. Oplever stress ”Hele tiden/En stor del af tiden”: N=88.  Figur 44 viser, at blandt mellemledere som ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset, er der mere end dobbelt så mange, som har ”konkrete planer/søgt andet arbejde” end blandt mellem‐ledere som ”en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt” har været stresset (26 vs. 9 %).   Blandt mellemledere, som ”en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt” har været stresset inden for de sidste fire uger, er der mere end dobbelt så mange, som vil blive i deres nuværende job end blandt dem, som ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset (68 vs. 33 %). 

58

5.8 Stress og ophør fra arbejdsmarkedet  I dette afsnit ses på intention om ophør fra arbejdsmarkedet blandt forskellige grupper af sygeple‐jersker samt på, hvordan oplevelsen af stress blandt basis‐sygeplejersker og mellemledere indvir‐ker på intentionen om ophør fra arbejdsmarkedet.  

 Tabel 9 viser, at blandt basis‐sygeplejersker (13 %) og sundhedsplejersker (11 %) er der færre som forventer at blive i arbejde til de fylder 65 år end blandt den samlede gruppe af sygeplejersker (15 %). Blandt basis‐sygeplejersker er der 26 % som forventer at gå på efterløn mellem 62 og 65 år, 32 % mellem 60 og 62 år og 5 %  før de bliver 60 år. Blandt  lederne er der  flere end  i den samlede gruppe af sygeplejersker, som forventer at blive til de er 65 år eller gå på efterløn mellem 62 og 65 år.    

Oplevelsen af stress og intention om ophør fra arbejdsmarkedet

blandt basissygeplejersker

11

14

13

21

27

26

36

31

32

9

4

5

23

24

24

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Hele tiden/ En stor  del aftiden

En del af tiden/Lidt aftiden/ På intet tidspunkt

Total

Oplevelse af stress

Intention om arbejdsophør  ‐ andel i procent 

65 år Efterløn 62‐65 år Efterløn 60‐62 år Før  60 år Ved ikke 

Fig.45.  Oplevelsen  af  stress  inden  for  de  sidste  4  uger  og  intention  om  ophør  fra  arbejdsmarkedet  blandt  basis‐sygeplejersker, n=2756og p=0,000. Oplever stress ”Hele tiden/En stor del af tiden”: N=445.  Figur 45 viser, at blandt basis‐sygeplejersker, som ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stres‐set, er der færre som forventer at blive i arbejde til de er 65 år (11 vs. 14 %), flere som forventer at 

Tabel  9.  Intention  om ophør  fra  arbejdsmarkedet  (%) blandt  sygeplejersker  opdelt på  stil‐lingskategori Stilling  

65 år Efter‐løn 62‐65 år 

Efter‐løn 60‐62 år 

Før  60 år  

Ved ikke 

Antal 

Sygeplejerske  13  26  32  5  24  2763 Sygeplejerske med spec.funktion  16  31  34  3  16  676 Mellemleder   18  34  31  3  14  350 Overordnet sygeplejefaglig leder   28  32  23  1  15  99 Øverste sygeplejefaglig leder   15  41  30  ‐  15  27 Sundhedsplejerske  11  37  33  1  17  167 Sygeplejelærer  20  30  36  2  12  66 Andet  23  29  28  3  17  228 I alt  15  29  32  4  21  4376 

59

gå på efterløn mellem 60 og 62 år (36 vs. 31 %) og flere som forventer at stoppe før de er 60 år (9 vs. 4 %)  end blandt  sygeplejersker  som  ”en del  af  tiden/lidt  af  tiden/på  intet  tidspunkt” har været stresset.    

Oplevelsen af stress og intention om ophør fra arbejdsmarkedet 

blandt mellemledere

18

18

18

29

36

34

38

28

31

6

2

3

9

16

14

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Hele tiden/ En stor  del aftiden

En del af tiden/Lidt aftiden/ På intet tidspunkt

Total

Oplevelse af stress

Intention om arbejdsophør  ‐ andel i procent 

65 år Efterløn 62‐65 år Efterløn 60‐62 år Før  60 år Ved ikke 

Fig.46. Oplevelsen af stress inden for de sidste 4 uger og intension om ophør fra arbejdsmarkedet blandt mellemlederne, n=350 og p=0,037. Oplever stress ”Hele tiden/En stor del af tiden”: N=91.  Figur 46 viser, at blandt mellemledere, som ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stresset,  er der flere, som forventer at gå på efterløn mellem 60 og 62 år (38 vs. 28 %) og flere som forventer at stoppe før de er 60 år (6 vs. 2 %) end blandt mellemledere, som ”en del af tiden/lidt af tiden/på intet tidspunkt” har været stresset inden for de sidste 4 uger.   

60

6. Litteratur  

1. Work‐related  Stress. European  Foundation  for  the  Improvement  of Living  and Working Conditions. Ireland 2005.  

 2. Steenberg, Dorte. Stress – et fælles ansvar. Tidsskrift for arbejdsliv. Roskilde Universitets‐

center, maj 2007.  

3. Center  for Forebyggelse. Kender du  til stress? – Sådan kan du gøre noget ved det. Sund‐hedsstyrelsen, 2007. 

 4. Kristensen, Tage Søndergaard. Fakta og myter om stress. Det Nationale Forskningscenter 

for Arbejdsmiljø, 2007.  

5. Kjøller, Mette, Juel, Knud og Kamper‐Jørgensen, Finn. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet. København, 2008. 

 6. Nielsen, Niels og Kristensen, Tage Søndergaard. Stress  i Danmark – Hvad ved vi? Sund‐

hedsstyrelsen. København 2007.  

7. Kristensen, Tage Søndergaard, Burr, Herman og Villadsen, Ebbe. Arbejdsmiljø og stress – statuspapir. Arbejdsmiljøinstituttet, 2006. 

 8. Aiken,L.H., Clarke,S.P., Sloane,D.M., Sochalski,J., & Silber,J.H. Hospital Nurse Staffing and 

Patient Mortality, Nurse  Burnout,  and  Job  Dissatisfaction.  JAMA:  Journal  of  American Medical Association 2002; 288: 1987‐1993.