En pædagogisk historie - BUPL8 1908: Danmark slår Frankrig 17-1 i fodbold ved OL i London. Sophus "Krølben" Nielsen scorer 10 af målene. 1915: Kvinderne får valgret til Folketinget

b ø r n & u n g e n r . 5 1 | 1 8 . d e c e m b e r 2 0 0 3 7

Du sidder med Børn&Unge

i hånden og er ved at bladre

tilbage i historien. Til tiden

før 1930’erne, hvor pædago-

gikken så småt vandt indpas.

Det var en tid, hvor pædago-

ger blev kaldt børnehave-

lærerinder, og man kan møde

personligheder som Fröbel og

Montessori. Hermed vil du

være inde i et større historisk

tema, som vi håber, du har

tid og lyst til at fordybe dig i.

Vi har afsat to sider til hvert

årti, som alle er delt op i te-

maerne pædagogik, pædago-

giske personligheder, sam-

fundet, fagforeningen, ud-

dannelsen og institutionerne.

Temaet er omfangsrigt, 20 si-

der, for vi har tilstræbt at gå i

dybden med emnerne. Gen-

nem tiden har vi fået mange

henvendelser fra læsere, som

har savnet et overblik over

pædagogfagets udvikling –

set i samfundsmæssigt per-

spektiv. Det har Børn&Unge

forsøgt at give. God læselyst.

En pædagogisk historie

TEKST: IVAN ENOKSEN, STEFFEN HAGEMANN, MORTEN BONDE PEDERSEN, VIBEKE BYE JENSEN OG STINE F . MATHIASEN.

GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: GEIRA BJØRN OLSEN.

FORSIDE OG HISTORISKE VIGNETTER: MADS BERG.

SIDE 8-9Før 1930

SIDE 10-1130’erne

I N D H O L D

SIDE 12-1340’erne

SIDE 14-1550’erne

SIDE 16-1760’erne

SIDE 18-1970’erne

SIDE 20-2180’erne

SIDE 22-2390’erne

SIDE 24-252000’erne

SIDE 26KilderMADS BERGS SKITSE TIL FORSIDEN

51-7.qxd 15-12-03 12:33 Side 7

8

1908: Danmark slårFrankrig 17-1 i fodbold vedOL i London. Sophus"Krølben" Nielsen scorer10 af målene.

1915: Kvinderne får valgret til Folketinget og Landstinget.Med den ny grundlov, som bliver vedtaget 5. juni, bliver“fruentimmer og folkehold” inkluderet i vælgerkorpset,men man mister stadig stemmeretten, når man modtagerfattighjælp. I 1918 vælges fire kvinder ind i Folketinget.

PÆDAGOGISKE PERSONLIGHEDER

Johan Amos Comenius(1592-1670): Tjekkisk filosofog reformator, der i den tid-lige industrialisme opkaste-de en plan for organiseretfællesopdragelse af børn iførskolealderen. Han fore-slog også, at børn fra detfjerde til det sjette år skulleforberedes på den senereskolegang. Betegnelsenmoderskoler, som Comeni-us opfandt, kan i dag ses iden franske forskoles navnEcole Maternelle og denitalienske dittos Scoula Ma-terna.

Jean-Jacques Rousseau(1712-78): Fransk filosof,der i hovedværket Emile ta-ler for en tilbagevenden tilet simplere og naturligereliv. Han mener, at opdragel-sens opgave er at give børndet, som de ikke har vedfødslen, men som de harbrug for som voksne. Ennaturlig opdragelse skal gi-ve barnet bevægelsesfri-hed, gøre så lidt så muligtog lade naturen gå singang.

Johan Heinrich Pestalozzi(1746-1827): Schweiziskpædagog, der for en tid erenig med Rousseau, mensenere går i retning af meredisciplin, fordi ”mennesketaf naturen, når det overla-des til sig selv, er dovent,uvidende, uforsigtigt, ube-tænksomt, letsindigt oggrådigt”. Han betragtessom den første socialpæda-gog, der selv omsætter sineteorier i praksis, fordi han iperioder viede sit liv til attage sig af fattige, hjemløseog krigsramte børn.

Hedevig Bagger (1842-1926): Åbner en børnehaveefter Fröbels teorier på sinmand Sofus Baggers skole i1880. Her underviser hunde unge piger, hun har somhjælpere. Det bliver startentil Fröbelseminariet (1904).Sammen med socialdemo-kratiske kræfter former huntanken om en folkebørne-have, som også er baseretpå Fröbels teorier, men til-passet danske forhold.

FAKTA Fire kilo groft umaltet rugbrød koster i 191456 øre, mens et kilo gule ærterkan erhverves for 34 øre.

Fra ro,regelmæs-sighed ogrenlighedtil legPÆDAGOGIK. Med det førstedanske asyl i København i 1828er offentlig pasning og opdragel-se en realitet. Pædagogikken,hvis den kan betegnes som ensådan, er streng disciplin efterdevisen ro, renlighed og re-gelmæssighed. Børnene ophol-der sig meget af dagen på densåkaldte ”trappe” – en af trinopbygget forhøjning, hvor bør-nene modtager nogen undervis-ning – mest af bibelsk karakter.Man beder og synger salmer ogsange, og børnene får undervis-ning i strikning og i regning vedhjælp af en kugleramme og iskrivning på små tavler. Der erdog også leg i det fri samt for-tæring af den medbragte mad.Først i 1871 med den første dan-ske Fröbelbørnehave kan mantale om egentlig pædagogik ba-seret på en pædagogisk teori.Erna og Niels Juel Hansen, deropretter børnehaven, mener, at”Børnehaverne ere ikke Skoler –al Skolemæssig læren er udeluk-ket. Hovedformålet er at medvir-ke til Uddannelsen af det Barnli-ge i Barnet”. Legen får for førstegang en betydning. ”Fröbels Idemed Opdragelsen er gennemLegen alt fra den tidligste Alderat tilfredsstille Barnets Virksom-hedsdrift og udvikle dets Sanser.Legen er ikke blot Leg, men etfor Barnet naturligt og kærkom-ment Middel til dets Udvikling,og Børnehaven er ikke blot enLegeskole, men en virkelig For-skole til Livet”. I 1910 er der seks”skolebørnsasyler” beregnet forskolebørn i København. Her bli-ver børn efter skoletid beskæfti-get med lektielæsning, leg, sang,håndgerning – for pigernes ved-kommende: Strikning, syning ogarbejde med papir eller pap –for drengene: Kurvefletning,børstenbinderi og arbejde medtræ og linoleum. Grunden til fri-tidshjemmene er lagt.

Asylernes tidDAGINSTITUTIONERNE. Den første offentli-ge børneinstitution i Danmark blev oprettet i1605. Institutionen, Christian VI’s børnehus,var i virkeligheden et tugt- og børnehus, hvortiggere (og deres børn) blev indsat og tvungettil at arbejde for kongen, blandt andet medtekstilproduktion. Tugt- og børnehuset eksi-sterede i 45 år, og det anslås, at omkring5.000 børn tilbragte deres barndom der.Men den moderne daginstitutions historie ta-ger sin begyndelse i 1828, hvor Det KvindeligeVelgørenhedsselskab opretter et asyl i St.Kongensgade i København. Prinsesse Caroli-ne Amalie (1796-1881) var initiativtager til asy-let, og året efter oprettede hun for egne mid-ler ”Prinsesse Caroline Amalies Asyl” i Kron-prinsessegade. I de følgende år bredte asyler-ne sig til de fleste større provinsbyer. Såledesfik Horsens allerede i 1840 et børneasyl.Samme år bliver verdens første børnehaveindviet i Blankenburg i Sydtyskland. Mandenbag var Friedrich Fröbel (1782-1852), der både

havde ulejliget sig med at finde på navnet oget pædagogisk indhold.Fröbels tanker inspirerede, og 1. maj 1871 op-rettede cand.jur. Niels Juel-Hansen og hanshustru Erna Juel-Hansen en rigtig Fröbel-bør-nehave i Kvæsthusgade 7 i København. Ni årsenere åbner fru Hedevig Bagger den tredjebørnehave i København. Samme fru Baggerbliver senere den første rektor for Fröbelsemi-nariet.År 1900 er der omkring 100 asyler i Danmark.I 1901 bliver forløberen for fritidshjemmet lan-ceret. I København stiftes på Dronning Loui-ses initiativ ”Foreningen til Oprettelse af Fri-skolebørnsasyler i Københavns Arbejderkvar-terer”. Disse asyler henvender sig til børn frasyv år til konfirmationen. 1910 er der sekssådanne asyler i hovedstaden.1919 kom daginstitutionerne på finanslovenmed et årligt tilskud på 250.000 kroner.

1901: Parlamentarismen bliverindført. Kongen mister sin sidstepolitiske indflydelse, og regerin-gen skal nu afspejle det politiskeflertal i Folketinget.

b ø r n & u n g e n r . 5 1 | 1 8 . d e c e m b e r 2 0 0 3

Børnehaven Absalonsgade 37, København, 1924.

FO

TO

VE

NL

IGS

T U

DL

ÅN

T A

F D

AN

SK

PÆ

DA

GO

GIS

K H

IST

OR

ISK

FO

RE

NIN

G

Fröbel udviklede legetøj, somskulle give børn lejlighed tilspontane sensoriske og mo-toriske aktiviteter. Fröbel for-stod, at børns leg kommerfra dem selv. Leg er et natur-bestemt behov, og derforfremhævede han legen somen pædagogisk metode til atfremme børns udvikling. Ligesom en gartner hjælpertræer og blomster med at nåderes fulde udvikling, skullebørnehavelærerinderne givelegemateriale til børnene og arrangere udviklendegruppelege.

51-fłr 30.qxd 15-12-03 13:45 Side 8

9

1919: Den forebyggende børnefor-sorg kommer på banen med adgang til at give statstilskud til vuggestuer,småbørnsasyler, børnehaver, dags-arbejdskoler og fritidshjem.

1926: “Peter Plys” (Winnie-the-Pooh)udkommer første gang. Figuren er “opfundet” af Alan Alexander Milne,som digtede små godnathistorier til sinsøn, Christopher Robin.

Det gryerderudeFAGFORENINGEN. Børn er enprivat sag. Ansvaret for deres

opdragelse er forældrenes, ogkun hvis de ikkemagter opgaven,træder andre til.Disse andre kanfor eksempelvære Foreningenaf 1837 til for-sømte BørnsFrelse, De Dan-ske Plejehjems-

foreninger fra 1894, KristeligForening for Børneforsorg fra1898 og Foreningen Jysk Børne-forsorg fra 1906.Fælles for dem er, at de bedri-ver godgørenhed på privat ba-sis, og at de i hovedsagen harfokus rettet mod børn og unge ivanskelige omstændigheder.Til at varetage interesserne forde mennesker, som arbejder påfelter, er der ikke rigtig nogen.Tættest på at være en fagfore-ning er vel Landsforeningen Fo-rebyggende Børneværn, der stif-tes i 1926. Dens formål er atsamle institutionerne til samar-bejde og gensidig støtte og,som det siges, ”at varetage dis-ses interesser af faglig og øko-nomisk art til hævdelse af detforebyggende børneværns be-rettigede krav og til udvikling afarbejdet”. Grundstenen til det, der sidenskal blive til BUPL, lægges 24.marts 1918, da en snes børne-havelærerinder danner Frøbel-Højskolens Elevforbund. For-bundet arrangerer kurser isprog og småbørnsgymnastik,oplysende foredrag, udflugterog institutionsbesøg, ligesomdet har gode forbindelser til li-gesindede i Tyskland og de nor-diske lande.Om en fagforening er der ikketale, men det er dog fra Frøbel-Højskolens Elevforbund, initia-tivet til en sådan nyttig indret-ning kommer til at udgå.I slutningen af 1800-tallet er årslønnen for ”asylmoderen” iViborg 400 kroner, mens redak-tøren på byens avis bliver sat iskat af en årsindtægt på 4.800kroner.

1929: Socialdemokraterne får ved valget 41,8 % af stemmerne. Sejren bringer partiet tilbage til magten. Thorvald Stauning er igen statsminister og sidder frem til 1942. Han er den statsminister, som har siddet suværent længst på posten.


Friedrich Fröbel (1782-1852): Tyskeren, der opfin-der børnehaverne og udvik-ler den første selvstændigeførskolepædagogik. Er di-scipel af Pestalozzi, menmodsat denne lægger hanafgørende vægt på elever-nes egen-virksomhed. I1816 opretter han sit eget”opdragelsesinstitut”, menforlader i 1830 skolen for atkoncentrere sig omførskolepædagogikken oger fra 1837-48 leder af det,han finder på at kalde Kin-dergarten. Hans indsats erisær, at han udvikler legetøjog materialer til udviklendeleg og beskæftigelse, ud-danner de første små-børnslærerinder og beto-ner legens selvstændigebetydning. Hovedsagen forFröbel er aktiviteter medudviklende beskæftigelses-materialer i relativ frihedog en forståelse for børnog deres behov. Men nogleefterkommeres fortolkningfår hans metode til at stiv-ne, idet børnenes aktivite-ter bliver genstand for her-sen efter en række regler,som ”læreren” formulerer.

Maria Montessori (1870-1952): Italiensk læge. Op-retter ”Casa dei Bambini”– børnenes hus. Det er ik-ke en børnehave, men enskole, fordi M. ikke tror på,at den hjælp til udvikling,småbørn skal have, er an-derledes end den, ældrebørn skal have. Der er taleom overvåget og ledet selv-udvikling, for børn besid-der, ifølge M., en form forpersonlighed og begavelse,som det er voksnes opgaveat sætte fri med de rettemidler. Hun mener, at børnikke bryder sig om færdig-lavet legetøj, men foretræk-ker at skabe noget selvmed klodser og andet ma-teriale, kort sagt at ”arbej-de”. M. uddanner sig sene-re til psykolog og mener, atpædagogikken skal væreunder psykologiens ledel-se.

Erna Juel Hansen (1845-1922): Opretter denførste Fröbelbørnehave iKøbenhavn i 1871.

1920: Danmarks Kom-munistiske Parti dannes,efter at Socialdemokrati-ets ungdomsforbundbryder med partiet.


SAMFUNDET. Landbrug havde indtilanden halvdel af 1800-tallet væretDanmarks ubestridte hovederhverv,men nu flyttede mange mennesker fralandet til byerne. Det var hårde tiderfor landarbejderne, og derfor drog folkmod byerne, hvor fabrikker var be-gyndt at skyde op. Nogle tal fra Køben-havn kan give en ide om, hvor kraftigtilstrømningen til byerne såvel som tilindustrien var: I 1839 var industriensarbejdsstyrke på 6.600 personer. Dettal var i 1914 steget til 61.500. Gadernes brosten gav i denne tid gen-lyd af et mylder af børn. De små lejlig-heder betød nemlig, at børnene måttelege udenfor. De ældre børn passedepå de mindste, for det var før vugge-stuer, børnehaver og fritidshjem.Den industrielle udvikling og byernesvækst dannede fra 1870 grundlag for

en dansk arbejderbevægelse med Louis Pio som central faktor. I løbet af1880’erne voksede antallet af fagligtorganiserede arbejdere stærkt. Mange børn fik arbejde på fabrik – oftesamme sted som deres forældre, ogdet var ikke ualmindeligt, at børneneallerede begyndte at arbejde, når devar fem år. Børnenes arbejde var oftefarligt, og i 1873 kom den første lov,der sikrede, at børnene kunne have tidtil skole ved siden af. I 1901 kom derendnu en lov, som igen skærpede reg-lerne, og i 1913 kom loven så, der for-bød alle skolebørn at arbejde på fabrikeller på et større værksted. De flestearbejderbørn gik i skole, til de fyldte 14år. Derefter kom de i lære eller fik enrigtig arbejdsplads, for så var man vok-sen.

Fra land til by

Det begyndte med Friedrich

Augusta Nimbvar en af initia-

tivtagerne tilDansk Børne-

haveråd og varforeningens

formand i deførste fem år – fra 1932-37.

Søstrene Wullfses her påFröbelhøjsko-lens kontor i1931. Anna tilhøjre ogBertha til venstre.

UDDANNELSEN. Tyskeren FriedrichFröbel (1782-1852) tilrettelægger somden første en uddannelse for medar-bejderne i de børnehaver (kindergar-ten), han selv er stamfader til. I Danmark er det ægteparret Hedevigog Sophus Bagger, der er først ude.Med støtte fra en sælsom koalition afkongehus, socialdemokrati og jævnearbejdsfolk opretter de i 1885 det førstekursus for børnehavelærerinder. Detbliver med tiden til Frøbel-Seminariet.Her tilbydes frem til 1915 et forløb overto gange 10 måneder. Efter de første10 måneder kan eleverne, alle kvinder,få stilling som medhjælpere i børneha-ve eller asyl, mens de efter endnu 10måneders undervisning anses for atvære kvalificerede til en lederstilling. I1915 bliver uddannelsen gjort toårig foralle.Nummer to i rækken af pædagog-se-minarier, oprettet af søstrene Anna ogBertha Wulff i 1904, kommer til at hed-de Frøbel-Højskolen og henter først ogfremmest støtte i og omkring kirkenog den københavnske bymission. Begge seminarier bygger deres under-visning på Fröbels teorier og – især forFrøbel-Højskolens vedkommende – pådet kristne livssyn. I 1928 brydes det frøbelske uddannel-

sesmonopol. En kreds af reformpæda-goger og personligheder fra det kultur-radikale miljø opretter Montessori-kur-sus for Småbørnslærerinder, der er in-spireret af den italienske nytænkerMaria Montessori (1870-1952).Seminarierne, som er enten lederejedeeller selvejende, har stor frihed medhensyn til både pensum og metode.Der er ikke nogen statslig instruks foruddannelsens indhold.Frøbel- og Montessorifolkene brydersig i udpræget grad ikke om hinanden.På Montessori-kurset omtales defrøbelske håndgerninger hånligt som”frøbel-fletterier”, mens Frøbel-folke-nes kritik af Montessori-metoden gårpå, at den er for skole- og indlærings-præget.

Grundloven er i 80 paragraffer. Vi har nu i fem dage arbejdet på paragraf 30 til 36, men er

endnu ikke færdige med den foreløbige behandling. Men det er da nok også de værste at

komme fra, thi det er om stemmeretten. Den er de nu så bange for, da de ved at bondeparti-

et er det største. Men jeg tror da, at det går igennem, thi de frygter revolution.

HANS CHRISTENSEN FRA VEJSTRUP PÅ FYN SKRIVER I BREV TIL FAMILIEN FRA RIGSFORSAMLINGENS BEHANDLING AF GRUNDLOVEN

51-fłr 30.qxd 15-12-03 12:28 Side 9

10

1933: Nazistpartiet kommer til magten i Tyskland. Rigspræsident Hindenburg udnævner Adolf Hitler til rigskansler.

1933: K.K. Steincke gennemfører som social-minister den store socialreform. Reformen betødblandt andet, at der blev oprettet et socialmini-sterium, som daginstitutionerne blev lagt ind under.

FAKTA Et kilo gule ærter koster i 1939 72 øre, mens fire kilo rugbrød er steget til 89 øre.

Jeg blev gift 19 år gam-mel; min mand var 26; vikøbte et lille hus til 4.000kroner på hårde vilkår,500 kroner årligt i renterog afdrag. Alt så lyst ud,arbejde var der nok af,Rødby stod for sin ud-tørring, og 8 tønder landroer lugede vi, og jeg mal-kede to gange dagligt hosen bonde til en krone omdagen. Der gik et år, såkom det første barn, dergik så to år, så fik vi detandet, og siden har vi fåetfem, fem år i en køre. Nuer jeg 27 år, og skønt jegaltid synes at være i godthumør, så er jeg dybt for-tvivlet indvendig.

SONJA JØRGENSEN,LOLLANDSK

LANDARBEJDERKONE, 1936


I Fröbel-Højskolens arkiv befinder sig en antijødiskbørnebog, som i 1936 alle-rede havde nået et oplag på61.000. Dens første historiehar overskriften: Jødernes farer djævelen. I bogen skildressystematisk, hvordan jødensnyder og bedrager. Denstegninger viser med al tyde-lighed den racerene tyskersoverlegenhed. Førerens børn,en lille deling uniformeredeHitler-jugend-drenge, skaleje landet. Bogen sluttermed, at jøderne jages ud aflandet med teksten: “Tempo,tempo, ensrettet færdsel.Jøderne er vores ulykke.”


Sofie Rifbjerg (1886-1981):Lærer og psykolog. I 1928medstifter og mangeårigeleder af Montessorikur-sus for børnehavelærerin-der – i daglig tale ”kur-sus” – som et alternativtil de to eksisterendefröbelske uddannelser.Senere hedder det Kursusfor Småbørnslærerinderog endnu senere Semina-riet for Småbørnspæda-goger. På ”kursus” gårman mod de autoritæreopdragelsesprincipper. R.tilhører gruppen af re-formpædagoger eller”kulturradikale”. Rif, somhun kaldes, står for, atpædagogikken baseres påpsykologien. Desudenlægger hun vægt på detskabende arbejde, hvor-for mange kunstnereknyttes til seminariet.Hun er præget af enstærk antiautoritærgrundholdning og trorpå, at mennesket må fin-de sin egen vej på egnebetingelser. R. står bagden første danske udflyt-terbørnehave.

FAGFORENINGEN. Første dag i oktober 1930sker noget skelsættende. Bestyrelsen for Frøbel-Højskolens Elevforening har sonderet terrænetog fundet, at tiden er inde til, ”om vore medlem-mer går med hertil, at danne en art fagfore-ning”. Generalforsamlingen bakker op om for-slaget. Der kommer dog til at gå det meste af to år, førDanmarks første fagforening for pædagoger serdagens lys. Dansk Børnehaveråd stiftes 13. april1932 og definerer sig som en faglig organisationfor fuldt uddannede børnehavearbejdere. Tildem regner man ikke reformpædagogerne fraMontessori-kursus for Småbørnslærerinder, ogdet giver anledning til noget postyr. To spørgsmål står i centrum i Dansk Børnehave-råds første år. Det er arbejdstidens længde, somønskes sat ned fra otte til syv timer. Der bliverblandt andet vist hen til, at børnehavelærerinden

ved siden af sine otte timer med børnene seksdage om ugen ofte også skal passe centralfyret,gårdpladsen, al rengøring, besøg i hjemmene ogen hel del andet. Det andet spørgsmål, som op-tager sindene, er den restriktive optagelsespoli-tik.Rådets første formand, frøken Augusta Nimb,sætter sit mandat ind på, at kun Frøbel-uddan-nede kan optages. Hun vinder i første omgang,men i 1936 får også Montessori-folkene – desåkaldte reformpædagoger – adgang til det fineselskab. Augusta Nimb afløses i 1937 af Inge Oldenburg,som samler Dansk Børnehaveråd om et udspil,der på en række væsentlige punkter skal forbed-re medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. Myndig-hederne afslår, blandt andet med henvisning tilat det er krisetider.

Socialt ellerpædagogiskDAGINSTITUTIONERNE. Etårti, der især var præget afden økonomiske depressionog nazismens fremmarch sydfor Danmark. Men på trods afde økonomiske trængselsti-der fortsatte daginstitutions-tallet med at stige. I 1939 erder således registreret 388 fo-rebyggende børneforsorgsin-stitutioner, som de hed den-gang.I 30’erne kom også reform-pædagogikken frem, og detblev heftigt diskuteret, om in-stitutioner skulle være”pædagogiske” eller ”socia-le”. UndervisningsministerFrederik Borgbjerg (S) sagdesåledes ved 30-årsfesten foroprettelsen af den første fol-kebørnehave:»Meningen med bevillingen…er, at man ikke af offentligemidler skal støtte børnehaver,der oprettes til beskæftigelseaf velhavende folks børn i etpar timer, men børnehaverfor de børn, hvis forældre el-ler mor er nødt til at forladehjemmet for at tjene til fø-den.« (citeret fra Erik Sigs-gaard: Om børn og deres vir-kelighed).

Medlemmer af Fröbel-Højskolens Elevforening sammen med nordiske kolleger foran banegården i Norrköbing, Sverige, i 1931.

Dansk Børnehaveråd stiftes

51-30erne.qxd 15-12-03 12:30 Side 10


1934-36: Som følge af borgerkrigen tvingeskommunisterne til at indlede “Den langeMarch” – en storstilet flugt fra Sydkina tilNordkina. Mao Zedong bliver kommunist-partiets leder under Den lange March.

1935: Nylon patenteres af W.H. Carothersog sættes i 1938 i produktion af firmaet Du Pont de Nemours i USA. Nylon vil blivebrugt til mange ting fra strømper til tandbørster og mekaniske komponenter.

1937: Tampax-tamponen lanceres af amerikanerenEarl Hass. Den er en videreudvikling af den kirurgisketampon. Efter krigen får tamponen stor udbredelsesom menstruationsbeskyttelse.

Frapasning til pæda-gogikPÆDAGOGIK. Asylerneer stadig på banen, dogmere og mere kun for defattige børn og for detmeste som rene pas-ningsanstalter, men depåvirkes hen ad vejen afde nye pædagogiske tan-ker. Uddannede børne-havelærerinder med teo-retisk ballast fra Fröbel ogMontessori om førskole-barnets opdragelse arbej-der dels i Fröbelbørneha-verne, folkebørnehaverneog i asylerne, og med de-res indflydelse får børn ihøjere grad lov til at værebørn. Aktiviteterne går fraundervisning til det merelege-prægede: Sanglege,fingerlege, rytmik oggymnastik gør deres ind-tog i dagligdagen. Detvinder mere og mere ind-pas, at al udvikling skergennem aktivitet samt enforståelse for, at uden ak-tivitet finder ingen udvik-ling sted. Arbejdet bliver ihøjere grad præget af deansattes kærlighed tilbørn. Disse ansatte er of-te ugifte frøkener, der op-fatter deres arbejde somet kald. Hedevig Baggerstanker om, at børnehavenskal ligne hjemmet såvidt muligt og være hjem-mets stedfortræder, vin-der også indpas. Hun fo-retrækker modsat Fröbelsspidsfindigt udtænkte be-skæftigelsesmaterialer demere let tilgængeligelegeformer. Her begynderden endnu aktuelle debatom, hvorvidt barnet erfødt nysgerrigt og derforselv ved, hvad det harbrug for at lære. Eller omdet skal motiveres/guidesaf voksne, der ved bedre.

Provinsenkommer medUDDANNELSEN. Behovetfor uddannet personale ervoksende, men børneinstitu-tionerne er fattige som kirke-rotter, og det stiller sig i ve-jen for udbygningen. Proble-met er kort fortalt: Menne-sker, der gennemgår en læn-gerevarende uddannelse,som de selv bekoster, har enforventning om, at de efterendt uddannelse får en høje-re løn, end de ellers ville få.Den forventning kan defærreste institutioner leve optil.Derfor står pædagoguddan-nelsen i stampe op gennem30’erne, ja faktisk helt fremtil krigens slutning i 1945.Periodens mest opsigtsvæk-kende begivenhed er, at manikke mere behøver at rejse tilKøbenhavn for at uddannesig til pædagog. Landetsfjerde og provinsens førstepædagogseminarium etable-res i 1932, ligger i Århus,hedder Jysk Børnehavesemi-narium og er fra starten enfilial af Frøbel-Seminariet. Al-lerede året efter får den dogselvstændig status medMargrethe Christiansen i for-standersædet.En hård banan, samme Mar-grethe Christiansen. Idealist,hårdarbejdende, principfastog selv med samtidens øjnetemmelig reaktionær. Huninsisterer på, at det hedderFrøbel eller Montessori, li-gesom det er hende, der un-der forarbejderne til detførste sæt fælles retningslin-jer for børnehavepædagog-uddannelsen forfægter detsynspunkt, at det skal væreudsmidningsgrund, hvisugifte studerende bliver gra-vide under uddannelsen. I perioden 1935-39 uddannesalt i alt 285 børnehavelærer-inder.

Krise og vækstSAMFUNDET. 1930’erne var årtiet med den storearbejdsløshed. Og årtiet hvor Hitler og nazisternekom til magten i Tyskland. I Danmark skete derikke lignende store ting, men derfor var der allige-vel en del, der ændrede sig – også for børnene.Den internationale erhvervskrise, der bredte sig ikølvandet på Wall Street-krakket i New York iefteråret 1929 fik også stor betydning i det dan-ske samfund. Krisen resulterede i rekordstor ar-bejdsløshed og mange fallitter, især i landbruget.Arbejdsløsheden steg fra 14 procent i 1930 til 32procent to år senere. I byerne stod mange tusin-de mennesker i kø hver dag i håbet om et arbej-de, men når dagen var gået, måtte de igen gåhjem til deres små usunde lejligheder eller sågarhusvildebarakker. Mange børn måtte gå sultne iseng, fordi deres far og mor intet arbejde havde.Krisen varede ikke ved. Daværende statsministerThorvald Stauning (S) fik politisk flertal for, at nuskulle der ske noget for at gøre vilkårene for børnbedre. Husene var gamle og usunde for folk at boi, og derfor blev der startet en masse nybyggeriuden for byerne. Ikke alene skabte det bedre bo-

ligforhold for de trængte familier. Det fik ogsåfolk i arbejde. Den onde cirkel, der var startet ibegyndelse af 30’erne med arbejdsløshed, husvil-de og lignende, skulle nu brydes.Der kom også langsomt et bedre sundhedsvæseni landet og en større viden om den rette måde atleve på. Ferie blev gradvist de flestes ret, og sidsti 1930’erne kom der en lov om 14 dages sommer-ferie. Så kunne børnene komme 14 dage på lan-det, og i de familier, hvor forældrene ikke havderåd til at rejse på landet, blev børnene sendt påferiekolonier. Her fik bysbørnene sul på kroppenigen og en masse frisk luft.I dag snakker man om læring i skolen. Dengangsnakkede man om indlæring. Det var hårdt terpe-ri, og man havde bare af at være på sin pind til ti-den. Ellers kunne man risikere at stifte bekendt-skab med en anden pind: Spanskrøret. Det måttelærerne nemlig stadig slå med, men kun tre slagog kun uden på tøjet.I 1939 invaderede Tyskland med Hitler i spidsenPolen, og det blev starten på 2. verdenskrig.

Fröbel-højskolen i 1931.Første hold elever efterat skolen er flyttet til egne lokaler i Prinsesse-gade i København ligeoverfor det nuværendeChristiania. Eleverneskulle helst have et kri-stent sindelag for atkunne forstå Fröbels teori korrekt, og skolenhentede sin støtte i ogomkring kirken og den københavnske bymission.

Anna Poulsens Menighedsbørnehave fotograferet i 1938 med den salige Anna Poulsen bagerst i lokalet. Børnehaven, der startede i stueetagen på Artillerivej 56 på Islands Brygge i København, har netop haft90 års fødselsdag. Børnehaven var dengang Anna Poulsens ejendom.

51-30erne.qxd 15-12-03 12:31 Side 11


1943: Dom for, at kvinder ikke kan fyres fra offentlige stillinger pga. giftermål.

FAKTA I 1948 er et rugbrød på fire kilo er nu oppe i trecifrede ørebeløb, 1 krone og 17 øre. I hvert fald i København. I sjællandske provinsbyer kan det fås en øre billigere. Et kilo gule ærter koster 176 øre.

1940: 9. april bliver Norge og Danmark besat aftyske tropper ved en overraskelsesaktion. AndenVerdenskrig begyndte dog allerede året før, da tyskerne i løbet af få uger i efteråret 1939 besattePolen.


Jens Sigsgaard (1910-1991): Skolelærer og psy-kolog. Bliver forstanderpå Fröbelseminariet i1941 som 31-årig og er påposten sammen medhustruen Kirsten Sigs-gaard indtil 1974. Delta-ger ivrigt i debatten ombørns vilkår og fremtid ef-ter Anden Verdenskrig ogforeslår navnet ”Sam-fundsbørnehave”, fordihan mener, at ”deri liggererkendelsen af, at børne-havens væsentligste op-gave er at skabe godesamfundsmedlemmer”.Børnehaverne skal væreoffentlige på linje medskolerne. S. er en af deforholdsvis få mænd,som beskæftiger sig medbørnehaverne ogsmåbørnspædagogikkenog betragtes som en afgrundlæggerne af det, viforstår ved børnehaver idag. Han går ind for bar-nets forholdsvise ret til friudfoldelse og et miljøindrettet for børn. S. erogså fortaler for gode leg-epladser og er med til atintroducere byggelege-pladser. Han er en af defå danske pædagoger, derer kendt uden for landetsgrænser. I øvrigt forfattertil bogen ”Palle alene iverden”.

Reaktion mod reaktionæreUDDANNELSEN. 40’erne starter med femmørke år, og slutter med fem, hvor der stadiger knaphed på alt. Blandt andet de materialer,pædagogseminarier bygges af.Et enkelt bliver det alligevel til. Som reaktionmod, hvad der bliver opfattet som det reaktio-nære Jysk Børnehaveseminarium, oprettes i1944 Socialpædagogisk Seminarium, senereomdømt til Århus Børnehaveseminarium. Se-minariet får sin helt egen profil, men slægt-skabet til reformpædagogerne og Montessori-kursus for Småbørnspædagoger i Københavner tydeligt. Den kamp mellem Frøbel- og Montessori-til-hængerne, som så småt er stilnet af i hoved-staden, lever således videre i Århus, hvor dener mere eller mindre intakt, indtil MargretheChristiansen forlader forstanderposten på JyskBørnehaveseminarium i 1956. Da har hunholdt Frøbel-idealerne – sådan som hun sådem – højt i 24 år.En vigtig skillelinje mellem de to retninger sesi holdningen til faget psykologi. Det er entenfraværende eller sekundært på Frøbeluddan-nelsen, mens studiet af psykoanalysen, indivi-dualpsykologien, seksualpsykologien og men-talhygiejnen og disse teoriers fædre var detoverhovedet væsentligste indslag i undervis-ningen på Montessori-kursus.

18 unge piger mødte i1942 op til undervisning

på Jens Sigsgaardsførste hold på Fröbel-

seminariet. De varpåvirket af den

moderne pædagogikmed mere frihed og

ansvar til barnet, somSigsgaard prædikede,

og ville ud og reformerebørnehaverne. På farve-billedet nedenunder ses

11 af dem til deres 60års jubilæum. De har

holdt sammen i alleårene og diskuterer stadig pædagogik.

Klubbernekommer

Det er svært, for ikke at

sige umuligt, at kritisere

smukke kvinder – de

forbliver smukke kvinder,

og kritikken preller af.

WINSTON CHURCHILL

DAGINSTITUTIONERNE. Påtrods af krigen vokser antal-let af daginstitutioner. I 1942er der 459 forebyggende bør-neforsorgsinstitutioner. Under besættelsen kommerder også gang i oprettelsenaf ungdomsklubber. De skul-le være en modvægt mod denazistiske ungdomsbevægel-ser, der sniger sig overgrænsen sydfra.Fritidshjemsleder Aksel Hor-sens, der i øvrigt i 1942 toginitiativ til at oprette Lands-foreningen Ungdomsringen,har i 1941 fundet ud af, at afhovedstadens 19.000 ungeer de 8.000 ikke med i detaktive ungdomsliv. Horsensmener, at de unge senere vilvære kunder hos politi ogbørneværn, og derfor får hanåbnet fritidshjemmene omaftenen. Men der kommer også nyeinstitutioner til: Ungdoms-gården i Husum bliver indvi-et 1. februar 1944 – i al hem-melighed af hensyn til ty-skerne. Det er den første iDanmark af sin art med vug-gestue, børnehave, fritids-hjem og ungdomsklub sam-let. I dag hedder den i øvrigtSmørhullet.Verdens første skrammel-legeplads ser dagens lys iEmdrup 15. august 1943. John Bertelsen (1917-1978)er den første leder. Han kal-der sin pædagogik skram-mologi, og medarbejderneskrammologer. 1945 hæver befrielsesregerin-gen det offentlige bidrag til70 procent af udgifterne, li-gesom der bliver indførttandlæge- og lægetilsyn i in-stitutionerne. Der kommerogså regler for personalenor-meringer og friplads.I 1949 er omkring 30 fritids-hjem åbne om aftenen.

SC

AN

PIX

NA

NN

A R

EIM

ER

S

51-40.qxd 15-12-03 12:34 Side 12


1945: Anden Verdenskrig slutter. Danmark bliver befriet 5. maj. Deamerikanske atombomber over først Hiroshima og derefter Nagasakivar årsagen til, at Japan overgav sig. En tredje atombombe-sprængning– der oprindelig var fastsat til 15 dage senere – blev stoppet. De tobomber skønnes at have kostet 140.000 menneskeliv.

1946: Bikini badedragten designes få dageefter en atombombe-prøvesprængning på Bikini-øerne i Stillehavet. Bikinien er et led iefterkrigstidens kropslige bevisthed og seksuelle frigørelse.


John (Jonas) Bertelsen(1917-1978): Er pioner ioprettelsen af det, der istarten hedder ”skram-mellegepladser” ud fraideen om barnets ret tilegen fri udfoldelse. Sidener navnet på disse lege-pladser ændret til byg-gelegepladser. Den førsteskrammellegeplads i ver-den blev åbnet i 1943 iEmdrup ved København.

J.B. kaldte pæda-gogikken forskrammologi ogsig selv og bør-nene for skram-mologer. Ideener, at børneneselv bygger lege-huse af gen-brugsmaterialer,saver, hamrer ogskaber ud af frifantasi og iøvrigt leger meddet forhånden-værende – oftegenbrugsmateri-aler. Man er udehele dagen, ind-til der flere ste-der kommer ethus til inden-dørs aktiviteter.Disciplinen ermere løs end ibørnehaverne,

for ofte er der meget fåansatte, men det er nuogså en del af ideologien,at det er op til børneneselv at lege og skabe sigen meningsfuld dag.

Krig i ti årSAMFUNDET. Dette årti står i krigens tegn.Den 9. april 1940 fik Danmark besøg af ennabo, som vi ikke havde inviteret, da tysker-ne tidligt om morgenen gik over grænsen.Mange husker nok de besatte år som demørke år. Udviklingen gik i stå. Sidst i1930’erne havde man set lyst på tingene. Nuhandlede det først og fremmest om at ind-ordne sig. Folk forsøgte at tilpasse sig en nyhverdag med stor mangel på stort set alledagligvarer. Alt blev rationeret, mad, tøj, el,og man måtte gå i omsyet tøj. Samtidig måt-te man også benytte erstatningsvarer.Brændenælder blev til kjolestof, siv blev tilsivsko, og kastanier blev til erstatningsmar-cipan. Der var dog ingen i Danmark, der di-rekte sultede. Skolerne sørgede for, at børne-ne fik sund kost.Modstanden mod tyskerne startede ganskestille. Små drenge morede sig med at klippetelefonledninger over, så tyskerne ikke kunnekommunikere, og dreje vejskilte, så de ikkekunne finde vej. Men senere blev sabotagenmere alvorlig. Stadig var ganske små drengemed til modstanden. De stjal våben, satte ildtil jernbanevogne, og i 1943 var jernbanesa-botage årsagen til, at undergrundskrigen rig-tigt startede. Englænderne smed våben ogammunition ned til danskerne, og tyskerneindførte dødsstraf for enhver, der havdevåben. Som barn kunne man ikke længereundgå at mærke krigens alvor. Voksne fraopgangen forsvandt, man hørte bragene omnatten og gik i beskyttelsesrum, når der foralvor var fare på færde.Da Tyskland måtte slippe taget, og Danmarkigen var frit, kunne man konstatere, at Dan-mark erhvervsmæssigt og økonomisk varsluppet godt igennem krigen sammenlignetmed de fleste andre europæiske lande. Nuhandlede det om at få det hele tilbage tilnormale tilstande. Men det gik ikke så hur-tigt, som man havde forestillet sig. Det storeproblem i de første efterkrigsår var at sikretilførslen af tilstrækkelige mængder af rå- oghjælpestoffer. Den foresatte varemangelfremkaldte arbejdsløshed, prisstigninger ogdermed social uro.

En dejlig sommerdag på skrammellegepladsen i Emdrup. Der skal bygges en jord-hule. Nogle klagede over, at legepladsen lignede en svinesti, men det kunne skram-mologen Jonas Bertelsen ikke tage sig af. For børns leg er ikke det, voksne ser, mendet barnet oplevet, svarer han kritikerne.

Børnehaver nødvendige for samfundetPÆDAGOGIK. Reformpædagogerne, somhar rod helt tilbage til Grundtvig og Kold,er de toneangivende fra 30’erne og frem til60’erne og i opbygningen af det, vi kalderden danske børnehavetradition. De tagerudgangspunkt i barnets naturlige vækst,forstået som barnets erobring af egen ud-vikling. De går ikke ind for den frie væksteller opdragelse, men for en dialektik mel-lem barnets frihed og selvvirksomhed ogpædagogens ansvar som medstyrer og in-

spirator. Efter Anden Verdenskrig bliverbørnehaverne mere og mere anset for atvære nødvendige for skabelse af godesamfundsborgere. Det er første skridt i etuddannelses- og udviklingsforløb, at børnfår plads og rum til at udfolde sig sombørn på egne præmisser. I takt med atkvinderne bliver nødvendige på arbejds-markedet, kommer flere og flere børn ibørnehave, og børnehaven opfattes somen nødvendig afløser for hjemmet og le-

gen i baggården. Arbejdernes børn går der,fordi deres mødre arbejder, de velstilledesbørn er i børnehave af pædagogiske grun-de. Dog er det stadig i 40’erne ikke almin-deligt at ”gå i børnehave”, fordi der ikkefindes så mange institutioner. Det er i sti-gende grad den fri udfoldelse og børnsskabende arbejde, der præger pædagogik-ken. Værkstedsaktiviteterne bliver et mål isig selv.

Krig og smalhalsFAGFORENINGEN. I løbet af deførste måneder af den tyske besættel-se stiger priserne med 30 procent, ogda dyrtidsreguleringen samtidig bli-ver sat ud af kraft, er der for alvordømt smalhals. Bedre bliver det er ik-ke op gennem besættelsesårene.Snarere tværtimod.Med tyskerne ude af vagten igenskulle man tro, at tiden er inde til fag-politiske fremgange. Det viser sig ik-ke umiddelbart at være tilfældet. Vedudgangen af 1945 er lønnens købe-kraft via nogle klækkelige dyrtidspor-tioner på niveau med, hvad den var

før krigen. Herefter sættes proppenigen i.En ny lønordning fra 1948 indebærervisse forbedringer. Anciennitets-sy-stemet bliver lagt i pålidelige ram-mer, retten til løn under sygdom bli-ver statueret, og den kutymemæssigeret til en 42 timers arbejdsuge og fireugers ferie kommer på papir. Alt er dog ikke fryd og gammen. Dennye lønordning betyder, at der ergrupper – også blandt Dansk Børne-haveråds medlemmer – som opleveren regulær løntilbagegang.

...Og derfor siger jeg

hjem, vel vidende, hvad

jeg gør, hvor bogstaveligt

dødsensalvorlig situatio-

nen er for os alle: Vi dan-

ske må tage vor del af

byrden. Gør jeres pligt –

gør jert værk.

ENGLANDS OPFORDRING TILSABOTAGE, FREMSAT AF

CHRISTMAS MØLLER DEN 6 . SEPTEMBER 1942 I BBC'S

UDSENDELSE TIL DANMARK.

SC

AN

PIX

GE

TT

Y I

MA

GE

S

51-40.qxd 15-12-03 12:35 Side 13


1955: Legoklodserne opfindes af snedkerOle Kirk Christiansen og fremstilles i plastik.Ordet Lego er dannet af de første bogstaveri “LEg GOdt”.

FAKTA I 1951 er prisen på fire kilorugbrød stadig 117 øre. Et kilo guleærter er faldet i pris til 1,72 kr.

1950: Ultralydsscanning udvikles af den svenskeprofessor Helmuth Hertz i samarbejde med lægeInge Edler. Metoden bliver meget udbredt inden forlægevidenskaben og har den fordel frem for rønt-gen, at patienten ikke bliver udsat for stråling.

Vuggestue i København i 50'erne. Vuggestuer er nu begyndt at dukke op i flere byer, og her hersker ro, renlighed og regelmæssighed i noget, der ligner barnepleje på samlebånd. Børnene klædes ved ankomstenom morgenen i institutionens tøj og får først deres eget tøj på igen, når forældrene får børnene udleveret idøren om eftermiddagen. De ansatte har en etårig barneplejeuddannelse.


Rudolf Steiner (1861-1925): Østrigsk opfinderaf Antroposofien, en filo-sofisk pædagogik, derbygger på et åndsviden-skabeligt, metafysiskgrundlag og beskæftigersig med forhold, der ikkeer tilgængelig med sæd-vanlige sanser og bevidst-hed. S. taler om fire væ-sensled: Det fysiske lege-me, æter- eller livslege-met, alstral- eller følelses-legemet og jeg-legemeteller jeg’et. Som pæda-gog må man udfordre al-le fire væsensled, men påforskellige alderstrin. S.siger: ”Der skal ikke op-stilles fordringer og pro-grammer. Barnets naturskal blot beskrives”. Op-dragelsen vil give sig afsig selv ud fra det opvok-sende menneskes egetvæsen. Menneskets ud-vikling er inddelt i syv-års-perioder: 0-7 år: Efter-ligning af sunde forbille-der, 7-14 år: Beundringfremmer vækst i sjæleli-vet og hukommelse, va-ner, samvittighed og til-bøjeligheder udvikles, 14-21 år: Dannelse af egenvurdering og søgen efteridealer og identitet. Desu-den inddeler S. menne-skeheden i fire tempera-menter: Sangviniker, kole-riker, flegmatiker ellermelankoliker, som pæda-gogikken også skal tagehensyn til. S. mener, atkunsten er et stort opdra-gelsesmiddel, og at ryt-men og bevægelsen er envæsentlig indlæringsme-tode. Derfor udvikles be-vægelsesmetoden euryt-mi.

Stille årDAGINSTITUTIONER. An-tallet af daginstitutioner bli-ver ved med at vokse. I 1952er der 767 forebyggendebørneforsorgsinstitutioner,og to år før er der registre-ret 29 regulære fritids- ogungdomsklubber.I 1951 får kommunerne pligttil at deltage i finansierin-gen af de børneinstitutioner,som staten har godkendt. 50’erne bliver et stille årtifor daginstitutionerne. Enøkonomisk krise bremsedevæksten i daginstitutioner-ne og sendte kvinderne til-bage til kødgryderne. Detspillede også ind, at delavtforrentede statslån blevstoppet i 1955, og så skullenyt institutionsbyggeri fi-nansieres med dyrere lån påmarkedsvilkår. I stedet fornybyggeri gik man over tilmerindskrivning – noglesteder på op til 20 procent.

For første gang ses en særligungdomskultur vokse frem,påvirket af rock’n’roll-musikken og den mere anti-autoritære holdning til vok-sengenerationen. Ungdom-men samler sig om egne in-teresser. Her nogle “motorcy-kelbøller”, men det kunne og-så være dans til rock-musik ide klubber, som er begyndt atlave koncerter med de unges“pigtrådsmusik”.

Well, that’s all right,

mama. That’s all right

for you. That’s all right,

mama. Just anyway

you do.

FRA ELVIS PRESLEY’SFØRSTE SINGLE, 1954

UDDANNELSEN. Kvinderne er begyndt attrække ud på arbejdsmarkedet. Den sam-fundsmæssige interesse i at få bygget dag-institutioner og få uddannet flere pædago-ger bliver dermed skærpet. I 1953 kommer den første statslige be-kendtgørelse om børnehavepædagog- ogfritidspædagoguddannelsen. Heraf frem-går, at begge uddannelser er toårige. Påbørnehavelinjen er adgangskravet et halvtårs arbejde i en børnehave og et halvt år iet privat hjem. På fritidshjemslinjen er detni måneders forudgående arbejde i et fri-tidshjem. Den såkaldte forpraktik er her-med indført.Den teoretiske del af uddannelserne er på

lidt over 1200 timer, mens praksisdelenoptager 30 uger.I formålsbestemmelsen hedder det blandtandet, at elevernes personlighed skalmodnes og udvikles, ”således, at de bliversig gerningens pædagogiske og socialeansvar bevidst”. Allerede i 1951 har vuggestue-området fåetsin statsanerkendte uddannelsesordning.Med den indføres dels en etårig barneple-jeuddannelse, dels en treårig uddannelsesom statsautoriseret barneplejerske.Den korte uddannelse omfattede et årspraktisk arbejde i vuggestue eller påspædbørnshjem samt beskedne 54 timersteori. Når eleven har gennemgået den et-

årige uddannelse med ”tilfredsstillende re-sultat”, er der samtidig løst billet til denvideregående som statsautoriseret barne-plejerske.Staten afstår – på grund af, som det hed-der, institutionernes forskellighedartethed– fra at give regler for en egentlig klubud-dannelse. Dog står i første omgang Ung-domsringen og fra 1959 tillige Dansk Ung-domsklubseminarium bag en vis uddan-nelsesvirksomhed. Ungdomsringen udbyder et begynderkur-sus samt et fire uger langt fortsættelses-kursus. Dansk Ungdomsklubseminariumstilbud er mere omfattende, idet det stræk-ker sig over 10 måneder.

Orden på sagerne

51-50.qxd 15-12-03 12:37 Side 14


1956: P-pillen afprøves på en størregruppe kvinder i Puerto Rico under ledel-se af fødselslægen John Rock og biologenGregory Pincus. Forsøget er vellykket, ogpillen kommer på markedet i USA i 1960.

1957: Karolinekoen bliverfødt. Hun optræder første gangpå plakatskitser for mejerierne.Hendes mor mor hed Grete Rich og boede i Århus.

1956: Ungarnsopstanden endte blodigt, efter at befolkningen rejste politiske kravtil det kommunistiske partis ledelse. Partiledelsen reagerede ved at bede de sovje-tiske garnisoner om at genoprette ro og orden. Sovjethæren angreb landet, og mel-lem 20.000 og 30.000 ungarere faldt i kampene. Ca. 200.000 flygtede til Østrig, ogherhjemme husker mange indsamlingerne på tv til de ungarske flygtninge.

1959: Aksel Larsen stifter Socialistisk Folkeparti (SF) efter at være blevetekskluderet af DKP sammen med andre ledende kommunister. Aksel Larsenhavde blandt andet kritiseret Sovjets invasion af Ungarn i 1956.

Dansk Børne-haveråd fejrer

25 års jubi-læum i 1957 iHåndværker-

foreningens sali København.

På talerstolenses rådets

daværende formand, Margrete

Jensen.

SAMFUNDET. Storm P. sagde engang: “Så fik vi en-delig fred – nu mangler vi bare roen”. Hele Europaer ved at genopbygge det, som var blevet ødelagtunder krigen og ved at få gang i den udvikling, dervar gået i stå. Men det tog tid. Derfor huskes 50'er-ne måske som de ti lange kedelige år. USA og Sov-jetunionen havde vundet krigen sammen, men devar fuldstændigt uenige om, hvordan en fredeligverden skulle se ud. Den lave økonomiske vækst i Danmark og resten afEuropa vakte derfor stigende bekymring hos ameri-kanske politikere og erhvervsfolk. Hvis ikke den eu-ropæiske efterspørgsel steg, ville det amerikanskeerhvervsliv få alvorlige afsætningsproblemer, og enny verdenskrise ville true. Blandt andet derfor satteUSA et økonomisk hjælpeprogram for Europa –Marshallhjælpen – i sving. Danmark havde nu ro og

råd til at udvikle, ændre og forbedre samfundet.Der var stadig stor forskel på børnelivet i byerne ogpå landet. På landet måtte børnene hjælpe megettil. De skulle arbejde om morgenen inden skole ogigen om eftermiddagen, når de kom hjem fra skole.På dette tidspunkt gik børn på landet oftest kun iskole i syv år på den lille landsbyskole. De lærte ikkesærligt meget. Derfor byggede man nu centralsko-ler, hvor man lagde de små skoler sammen til store.Livet i skolen ændrede sig for mange børn på landeti løbet af 50'erne. Nu skulle de lære mere, have flerebøger, lokaler til specialundervisning og gå i skolehver dag. Tekniske hjælpemidler vandt stille og roligt indpas. Ilandbrugene fik især traktoren stor betydning. Denbetød, at der ikke længere var det samme antal ar-bejdspladser på landet, og dette intensiverede den

tendens, som længe havde gjort sig gældende.Landboere vandrede mod byerne. Danmark tog etstort skridt fra landbrugsland til industriland. Vi fikpenge fra USA gennem økonomiske hjælpepro-grammer, men vi fik også mange dele fra deres må-de at leve på. Vaskemaskiner, supermarkeder, biler,nye møbler og fjernsynet.Byerne stod også for et "kulturelt træk". Mode-strømninger og en ny ungdomskultur var i særliggrad knyttet til bylivet. Det var her, teenagekulturenlangsomt begyndte at tage form i den voksendegruppe af unge under uddannelse. Musik, tøj oglivsstil udviklede sig efter amerikanske forbilleder.Børn og unge var på vej ind i en tid, hvor de ikke al-tid helt gjorde, som forældrene kunne ønske sig.Nogle gange gik det vildt for sig, men det skulle bli-ve endnu vildere i næste årti – 1960'erne.

Hjælp og livsstil fra Amerika

Forhandlingsretten i hus

Indlæring og styring giver gode samfunds-borgerePÆDAGOGIK. I ”Samfundsbørnehaver”,som Jens Sigsgaard introducerer, skalbørns beskæftigelse mere og mere lignenoget fra det virkelige liv. Derfor deltagerbørn som en del af deres udvikling i prakti-ske gøremål som vask af legetøj, bord-dækning, madlavning og havearbejde.Sigsgaard: ”Den leg er mest udviklende,der på det nærmeste efterligner det sam-fundsliv, barnet skal leve i”. Børn skal lærenoget og ikke bare anbringes, mens foræl-drene er på arbejde. Men læringen skermest ved, at børn får opgaver og aktiviteterudstukket af de voksne, og ellers skal de tiestille og gøre, hvad der bliver sagt. Mensamtidig er børns frie lege – dog på be-stemte tidspunkter – også vigtige. De skallære at lege i mindre grupper uden kon-stant opsigt og omsorg fra de voksne. I de vuggestuer, som er begyndt at dukkeop, er det stadig de tre R’er: Ro, renlighedog regelmæssighed der dominerer. De an-satte har en etårig uddannelse som barne-plejersker. I en beretning fra en vuggestue iHorsens i 1952 fortælles om, at børnenekommer i bad hver morgen, bliver klædt iinstitutionens tøj, får morgenmad oglægges ned i den store kravlegård i midtenaf stuen. Efter middagssøvnen og mere legi kravlegården og eventuelt en tur i det fri ien kørevogn, hvor der er plads til syv-tibørn, bliver børnene hen på eftermiddageniklædt deres eget tøj, der bliver fyldt mæl-keerstatning på flasker, så forældrene haraftensmaden klar. Forældrene må ringe påen klokke, når de vil hente deres barn, sombliver udleveret i døren.

FAGFORENINGEN. En fagforening uden for-handlingsret er som fagforening betragtet ikkemeget bevendt.Det er Dansk Børnehaveråd sig smertelig be-vidst, men der skal gå 20 år fra kravet førstegang rejses, til det faktisk lykkes at opnå dennefor enhver fagforening så vitale rettighed.Det sker 7. december 1954. Gennembruddet beror på, at det i 1952 er lykkedes at samle defaglige organisationer inden for den forebyggen-de børneforsorg under en og samme paraply.Nyskabelsen hedder Børne- og Ungdomsforsor-gens Personaleforbund (BUPF) og omfatterDansk Børnehaveråd, Dansk Barneplejeråd fra1948, Foreningen af Fritidspædagoger fra 1950samt Foreningen af Sygeplejersker ved Forebyg-gende Børneinstitutioner.Dansk Klublederforening, som er oprettet i 1958,kan ikke selv opnå forhandlingsret og kommer

derfor med på sidelinjen hos BUPF. Fuldgyldigemedlemmer kan man ikke blive, men man fårlov at sidde med ved bordet, når personalefor-bundet forhandler med myndighederne om for-hold af interesse for de ansatte i klubberne.Forhandlingsretten har sine begrænsninger. Allede generelle forhold, som forhandles mellemLønningsministeriet og de dengang fire central-organisationer for statstjenemænd, har pædago-gerne ikke indflydelse på. De regnes nemlig ikkefor rigtige tjenestemænd, eftersom de kun er an-sat på tjenstemands”lignende” vilkår.Ret til at strejke har offentligt ansatte ikke pådette tidspunkt. Den får pædagogerne først i1976, da de overgår til at blive ansat efter over-enskomst. Ved samme lejlighed opnår klubom-rådet, nu samlet i Landsforeningen DanskeKlubfolk, selvstændig forhandlingsret.

51-50.qxd 15-12-03 12:37 Side 15


1962: verden holdt vejret, mens den alvorligste konfrontation mellem USAog Sovjetunionen fandt sted. Den såkaldte cubakrise opstod, da præsidentJohn F. Kennedy modtog luftfotografier, der viste, at russerne var i gang medat installere atomraketter på Cuba. Krisen blev løst ved at Sovjetunionenbøjede af og opgav at sejle flere mellemdistanceraketter til øen.

1963: Attentatet på den amerikanske præsident John F. Kennedy i Dallas sendte chokbølger gennem hele denvestlige verden.

FAKTA To kilo groft rugbrød ko-ster i 1964 177 øre. Et kilo Danbo45% koster 8 kroner og 11 øre.


Alexander Sutherland Neill (1883-1973): MedSummerhill-skolen og enrække bøger om den friepædagogik, som N. prak-tiserer her, får han storindflydelse på pædago-gikken i Danmark i 60’er-ne og 70’erne. Han gårind for det enkelte barnsselvregulering, men ikkefor ”gør, hvad du vil”. Detfrie barn lever i overens-stemmelse med sinekropslige drifter og psyki-ske impulser. N. mener,at den voksne ikke emsigtskal tvinge eller hæmmebarnet og ej heller overla-de det til sig selv. Hantror på, at børn selv styrerderes læring, at de kanlære, hvis de har lyst ogbeskæftiger sig med no-get, de finder menings-fyldt, givende og nødven-digt for fortsat udvikling.

Jean Piaget (1896-1980): Står som en af de mestmarkante repræsentanterfor den indlæringspæda-gogiske opfattelse ellerden såkaldte kognitive (= erkendelses-) teori. Hanmente, at børns udviklingløber efter et bestemtmønster, trin lægges påtrin, og et trin kan ikkehoppes over. ”Ethvert sta-die og trin er nødvendigtfor den videre udvikling”.P. betragter mennesketsom aktivt handlende ogerkendende, og detshandlinger sættes i gangog styres væsentligst afmennesket selv og i min-dre grad af ydre påvirk-ninger. P. er dialektiker,barnet påvirker sin om-verden, som så påvirkerbarnet, så det fra et lave-re erkendelsesniveauføres mod et højere. P. erophavsmanden til de sta-dier, man i mange år harforstået børns udviklingud fra. Blev især brugt iforbindelse med ind-læringspædagogikken i60’erne og 70’erne.

Første pædagog-strejke

Længere og mere teoretisk UDDANNELSEN. En af Dansk Børnehave-råds mærkesager op gennem 50’erne er at fåbørnehavepædagoguddannelsen forlængetfra to til tre år. Undervisningsministeriet bli-ver løbet på dørene, kontakterne i Folketin-get bliver plejet, og i 1958 ser det ud til, atsagen er bøf. Det er dog ikke tilfældet. Derkommer til at gå mere end 10 år, før måletbliver nået. Det sker i maj 1969, da Folketinget vedtagerat forlænge både børnehavepædagog- og fri-tidspædagoguddannelsen med ét år. Detsamme er tre år tidligere sket med uddan-nelsen til børneforsorgspædagog, datidenssocialpædagoger. Samtidig lægges uddan-nelsen om, så de teoretiske fag breder sig påde kreative fags bekostning. Omlægningen udløser en heftig offentlig po-lemik. Dagbladet Information undrer sigover, at en ”højt anset pioner som JensSigsgaard og de studerendes repræs-entanter i studieudvalget har ladetsig spænde for den teknokratiskereaktions vogn (!) ved at accepte-re denne skitse”.De faglige organisationer –Dansk Børnehaveråd og Fore-ningen af Fritidspædagoger –

holder lav profil. De er bare lykkelige over, atforlængelsen til tre år er gået igennem. Aflønpolitiske grunde blandt andet. En såkaldttjenestemandskommission arbejder netoppå dette tidspunkt med et forslag til, hvor-dan de forskellige faggrupper skal indplace-res i et ny offentligt lønsystem. Håbet er, atforlængelsen i kombination med en vis aka-demisering af uddannelsen vil kommepædagogerne til gavn, når stregerne skalslås.I løbet af 60’erne oprettes der nye børneha-ve- og fritidspædagogseminarier i Holte, Es-bjerg, Kolding, Holstebro, Nykøbing Falster,Tårnby, København, Hillerød, Albertslund ogViborg.

I have a dream that one day on the red hills of Georgia the sons of former slaves and the sons

of former slaveowners will be able to sit down together at a table of brotherhood.

MARTIN LUTHER KING PÅ TRAPPERNE AF L INCOLN MEMORIAL DEN 28 . AUGUST 1963

FAGFORENINGEN. Frem tilde rebelske 60’ere har DanskBørnehaveråd opført sigumådelig pænt. Medlemmer-nes flertal har opfattet deresarbejde som et kald og iøvrigt ført sig frem med storforsigtighed og en fabelagtigtålmodighed i fagpolitiskeanliggender. I Foreningen af Fritidspæda-goger, som tæller relativtmange mænd med en fortidsom håndværkere, er den po-litiske bevidsthed noget høje-re. Til gengæld er tålmodig-heden med arbejdsgivernemindre.Vuggestuepædagogerne iDansk Barneplejeråd – stortset alle kvinder – er dem iden pædagogiske familie,som længst og kraftigststritter imod den fagpolitiskeradikalisering, som begynderat sætte ind.Allerede i 1959 er det tæt påen arbejdsnedlæggelse, men15. april 1966 sker det: 98procent af landets daginstitu-tioner holder lukket. Pæda-gogerne strejker for førstegang. De vil aflønnes på linjemed sygeplejerskerne. Det erde blevet frem til 1961, hvordet lykkes sygeplejerskerne,men ikke pædagogerne, atkomme igennem med bety-delige lønforbedringer. Aktionen, som bare varer endag, giver resultater. Delsfordobler økonomiministerIvar Nørgaard (S) sit løntil-bud, dels opnår pædagoger-ne og deres organisationerny respekt. April 1962 etableres forførste gang en arbejdsløs-hedskasse for pædagoger.

I 1960’erne var der en øget interesse fra mændene for at uddanne sig tilpædagoger, nok fordi uddannelsen blev længere og mere teoretisk, og fa-get ikke mere var et kald, men i højere grad en profession, og fordi fritids-

pædagogseminarierne voksede i antal. Danmarks og måske verdens første mandlige pædagog blev eksamineret i 1899.

SC

AN

PIX

SC

AN

PIX

51-60.qxd 15-12-03 12:39 Side 16


1966: Allergitest med analyse af en blod-prøve i stedet for omfattede hudtest udvikles afsvenskeren Leif Wide. Analysemetoden afslørermængden af immunglobulin, men kan ikke for-tælle, hvilken form for allergi patienten har.

1969: Billedpornografien frigives.1969: I juli gik Apollo 11 i kredsløb om Månen.og astronauterne Neil Armstrong og Edwin Aldrinlandede i månegruset. Få timer efter satte men-nesket for første gang fod på en fremmed klode.

1968: ”Foråret i Prag” var det folkelige krav om demokratise-ring og opgør med stalinismen i Tjekkoslovakiet. Presset førte til, at Alexander Dubcek blev indsat som afløser for præsidentNovotny. Opstanden fik en brat ende, da tropper fra Warzawa-pagt-landene helt uventet besatte landet og arresterede Dubcek.

PÆDAGOGIKKEN. Opgangstiderne i 60’ernebetyder også friere forhold for børnene. Den an-tiautoritære pædagogik får langsomt sit tag i dedanske pædagoger. Børn må igen lege selv og si-ge deres mening til en vis grænse. Sideløbendeer der stærkere og stærkere tendenser, der går iretning af ”indlæringspædagogikken” affødt afindlæringspsykologien. Børn skal ikke bare ud-vikle sig og vokse, de skal lære noget, mens degår i børnehave, så de er forberedte til skolen ogdet senere arbejdsliv. Det fører blandt andet tilen del begrebsindlæring (større end, mindreend) eller systemrelationer og klassifikati-onsøvelser (skelnen mellem farver og mellem

cirkler, trekanter og firkanter), og meget ind-læringsmateriale og legetøj, hvis vigtigste formåler indlæring af bestemte begreber og eksakt vi-den, udvikles i denne periode. Man er påvirket afPiagets kognitive udviklingsteorier og koncentre-rer sig hovedsageligt om at påvirke børns intel-lektuelle udvikling efter hans stadieteorier. Bør-nene er en ren tavle, hvorpå pædagogerne kanskrive deres input. Motivation i form af barnetsegen interesse udelukkes, og man motiverermed ros eller dadel. Andre udviklingsområdersom den motoriske, den følelsesmæssige ogden sociale er ikke i så høj grad medtænkt i ar-bejdet.

Indlæringspædagogikken i højsædet

Oprørets tidSAMFUNDET. 1960’erne var oprørets tid. Ungdoms-og studenteroprørets tid. Endnu var det dog kun piger-ne, der havde langt hår.I begyndelsen af 1960’erne var der det helt store tagselv-bord. Man kunne få og skifte job. Forbrugsevnensteg samtidig. Det voksende forbrug betød, at helt nyebehov kunne tilgodeses. Goder, der tidligere havdeværet forbeholdt en lille overklasse. Hus, bil og char-terrejser er eksempler herpå. Den overbefolkede to-værelsers lejlighed fra tidligere blev erstattet af storelejligheder eller parcelhuse.For at få råd til det hele måtte både mand og kvindearbejde. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og bør-nene skulle nu passes udenfor hjemmet. I løbet af 1960’ene skete der en fordobling af antalletaf offentligt ansatte. Skeptikerne talte om det uheldigei, at danskerne skulle leve af at barbere hinanden. Desocialdemokratiske arkitekter bag tanken om velfærds-staten understregede derimod, at en større offentligsektor var en forudsætning for en hensigtsmæssig ud-vikling af et moderne industrisamfund. Der var mangeforhold, der talte for en udvidelse af den offentlige ser-vice. Et hovedproblem var familiens nye funktion. Itakt med, at også de gifte kvinder nu fik erhvervsarbej-de, blev det påkrævet at sørge for pasningsmulighedertil børnene. Under den pæne overflade med jobs og parcelhuse lu-rede oprøret. Væksten i produktionen og forbrugetskabte i løbet af 1960’erne en væsentlig tilskyndelse tilinvesteringer på skole- og uddannelsesområdet. Inspi-reret af udenlandske forbilleder talte man om “humancapital”, som den ressource det, ikke mindst for et lilleråstoffattigt land som Danmark, var vigtigt at udvikle.Forandringerne i produktionen krævede nye kvalifikati-oner og førte til nytænkning i skole- og uddannelses-sektoren. Hidtil havde traditionen været en vigtig må-lestok for skolens indhold. I forbindelse med foran-dringerne følte mange, at traditionen kun havde tvivl-som værdi, og det førte til eksperimenter med bådeform og indhold.Antallet af studerende voksede eksplosivt, og studen-

ternesprængtede gamleuniversi-tetersrammer.Hvor der i1960 varen tilgangtil univer-siteternepå 2.200studeren-de, var

tallet i 1970 på 6.600, altså en tredobling. Derfor vardet naturligt, at det blev studenterne, der formulerededen mest vidtgående kritik, ikke blot af det traditionel-le skole- og universitetsmiljø, men også af et sam-fundssystem, der i vid udstrækning byggede på autori-tet. 1960’erne mundede derfor ud i et studenter- ogungdomsoprør, hvor universiteter blev besat, studen-terne krævede medbestemmelse, og oprørerne på treår gik fra at være et aktivisthold, der kunne rummes ien bus, til at være en minoritet, som samfundet måregne med og undertiden rette sig efter.

Et af de mange kollektiver dervoksede ud af 60’er oprøret:

“Felicia” på Amager.

Daginstitutionen opfindesDAGINSTITUTIONERNE. I 1962 er antallet afforebyggende børneforsorgsinstitutioner vok-set til 1140 – en beskeden stigning på 373 insti-tutioner på 10 år. Især hvis man sammenlignermed fritids- og ungdomsklubberne, som på 10år er vokset fra 29 i 1950 til 182 i 1960. I 60’er-ne fortsætter væksten i klubber sin himmel-flugt. I 1969 findes der 273 klubber godkendt ilov om børne- og ungdomsforsorg og 333 klub-ber efter lov om fritidsundervisning.Mest skelsættende for dette årti er en ny lovom børne- og ungdomsforsorg, der kommer i1965.Her optræder begrebet daginstitution for

første gang, ligesom vendingen ”socialpæda-gogisk fritidsforanstaltning” får sin debut i enlovtekst. Hermed er der gjort op med den fore-byggende børneforsorg, og det er samtidig ikkelængere et krav, at institutionerne skal modta-ge børn af mindrebemidlede. Den nye Lov om Børne- og Ungdomsforsorgfastslår også, at driftsudgifterne skal deles, såstaten betaler 40 procent af driften i vuggestu-erne, mens kommunerne skal betale 30 pro-cent. For fritidshjem skal staten betale 45 pro-cent, mens kommunen skal stå for 35 procentaf driften.

GR

EG

ER

S N

IEL

SE

N

SC

AN

PIX

SC

AN

PIX

51-60.qxd 15-12-03 12:39 Side 17


1971: En gruppe christianshavnere vælterplankeværket til Bådsmandsstræde Kaserne,fordi de vil have en legeplads til børnene oglidt grønt at se på. Christiania, også kendtsom “Staden”, bliver grundlagt.

1973: Danmark træder ind i EF sammen med Storbritannien og Irland. Et flertal havde den 2. oktober 1972 stemtja til forslaget om optagelse.


Anton Makarenko (1888-1939): Sovjetisk pæda-gog, der i bogen ”Vejen tillivet” (1912) skriver omsin vision om at gøre kol-lektivet til en opdragendemagt. Der skal herske di-sciplin og orden, men detskal være af en sådan ka-rakter, at den har rod ikollektivets tarv og inter-esse. M. anser det formangel på agtelse for in-dividet, hvis man ikkestiller krav til det, men til-giver enhver forseelse.Han går ind for autoritet iopdragelsen. Får størstbetydning i Danmark i1970’erne og 80’ernesmarxistisk inspireredepædagogik.

Paulo Freire: (1921- ): Op-havsmand til den fri-gørende pædagogik. Hanmener, at mennesket noker påvirket af de historisk-samfundsmæssige for-hold, hvorunder det ervokset op. Men at det kanfrigøre sig fra de forhold,der undertrykker, vedhjælp af bevidstgørelse.”Folket” holdes nede afborgerskabets model afsig selv, som påduttesgennem undervisning,medier m.m. F. mener, atden borgerlige pædago-gik gør mennesket tilgenstand for bestemtelæreprocesser, der indok-trinerer til systemets nor-mer, og han kalder denfor ”sparekassepædago-gik”, fordi pædagogen serdet som sin sag at fyldebarnet med viden. Pæda-gogisk får hans filosofiden betydning, at manskal tage udgangspunkt ibørns virkelighed, og atdet er pædagogens opga-ve gennem viden ombørn generelt og specifiktom det enkelte barn, atdenne kan forstå barnetog dets oplevelse af situ-ationer, af sig selv og detsproblemer og dermedstyre aktiviteter hen moddet, barnet finder vigtigt.

FAKTA Et kilo groft rugbrød koster i januar 1972 186øre, mens en liter sød kan købes for 1,53 kr.

"Et barn, der lugter afhest, kommer ikke til at

lugte af hash."

ERHARD JACOBSEN,

BORGMESTER I

GLADSAXE KOMMUNE

1958 -1974 .

Ingen klassekamp udenkvindekamp

– Ingen kvindekamp udenklassekamp.

SLOGAN FOR

RØDSTRØMPEBEVÆGELSEN

I STARTEN AF 70 ’ERNE

Flippere og alternative løsningerSAMFUNDET. Der var i 1960’erne blevetskabt de flotteste rammer for børnene. Detvar der råd til. Men nu ville en del familierpludselig leve på nye måder. Som et alterna-tiv til den isolerede parcelhus-tilværelse blevder i kølvandet på ungdomsoprøret oprettetkollektiver, bofællesskaber og storfamilier.Rammerne sprænges, og oprøret blandt deunge slår for alvor igennem. Også kvinder-nes vilkår er væsentligt forandret. Fra over-vejende at være hjemmearbejdende blev deerhvervsaktive. Det forudsatte bedre uddan-nelse, og helhedsresultatet blev et ændretsyn på krop, seksualitet og moderrolle. Detvar hårdt, for kvinderne havde stadig alt ar-bejdet derhjemme, plus at de arbejdedeude. Magtforholdet mellem mand og kvindeblev ændret takket være kvindens langt mereselvstændige uddannelsesmæssige og øko-nomiske stilling, og de især veluddannedeunge kvinder deltog i eller sympatiseredemed de nydannede græsrodsbevægelser, der

kæmpede for at udvikle kvindebevidsthedenog styrke kvindernes ligestilling ikke blot ihverdagen, men også i beslutningsproces-serne i erhvervsliv og politik. Rødstrømpebe-vægelsen opstod.Der er oprør mod familiemønstret, mod au-toriteter, forurening og atomkraft. Protesterbliver til fester, og det alternative vinderfrem. Befolkningen samles ofte i protest, ogman tog gerne ungerne med og fik en tur udaf det.Nogle meldte sig helt ud af samfundet ogdannede Det Ny Samfund og Christiania.Her blomstrede det alternative, og her varhippier og Børnemagt.Der sættes fokus på børns liv og kultur. Børnbliver for alvor taget højtideligt – også i me-dierne.Mod slutningen af årtiet lurer opløsning, sti-gende arbejdsløshed, skilsmisser og ang-sten for fremtiden.

Marxister og flippere kæmper om pædagogikken PÆDAGOGIK. Med ungdomsoprøret i 1968 bliverbehovet for en større forståelse af samfundets be-tydning for individets udvikling mere udtalt. Sam-tidig betyder det antiautoritære oprør og flower-power bevægelsen, at et mere afslappet syn påbørn og en ”laissez-faire”-bølge (= lad stå til)præger institutionerne især den første halvdel afårtiet – til dels inspireret af Neill. Tilhængere afdenne pædagogik mener, at man ikke skal gribeind, vejlede og korrigere barnet, fordi det antagesselv at vide, hvad det har brug for i sin udvikling.To andre retninger inden for pædagogikken – denmarxistiske og den kritisk-frigørende, beggestærkt politisk inspirerede – begynder at få en be-tydning for pædagogikken. Den første fører tildet, der kommer til at gå under navnet strukture-

ret pædagogik, som også er almindeligt langt indi 80’erne (se dette årti for uddybning). Den andenfører til erfaringspædagogikken, som modsat denstrukturerede pædagogik lægger vægt på børne-nes med-styring af aktiviteterne, fordi barnet an-ses for at kunne noget og have gjort sig visse er-faringer, som der skal bygges videre på. Ligesomhos de tidlige reformpædagoger lægges der vægtpå legen, eksperimenter, kreativitet, kritisk tænk-ning, selvstændighed og selvforvaltning. Dennegren af pædagogikken slås i 70’erne, 80’erne og90’erne op til i dag med den mere indlærings-prægede pædagogik, som i 70’erne og 80’ernevandt udbredelse i en meget stram og strukture-ret form.

Rød front er ogsåfor børn. Alleredei 1970’erne gøresbørnene til en delaf den politiskekamp både modautoriteterne ogfor arbejderklas-sens overtagelseaf produktions-midlerne, somvar et af tidensslogans. På billedet oppetil venstre se dentidstypiske ho-vedbeklædningfor kvindeligepædagoger –tørklædet ellerden “lilla ble”.

FINN SVENSSON

ERIK NIELSEN

SC

AN

PIX

51-70erne.qxd 15-12-03 13:54 Side 18


1976: Ligelønslovenvedtages. Den skal sik-re mænd og kvindersamme løn for arbejdeaf samme værdi.

1977: Elvis Presley bliver fundet død i sit badeværelse i Graceland.

1973: Ved det såkaldte jordskredsvalg kommer Fremskridtspartiet,CD og Kristeligt Folkeparti før første gang i Folketinget. Sidstnævntebl.a. som en protest mod fri abort, der bliver vedtaget samme år.Fremskridtspartiet får hele 28 mandater – seks flere end Poul Hartlings Venstre, som har regeringsmagten de følgende to år.

Rød stueDAGINSTITUTIONER. Antallet af daginstitutioner,som de nu hedder, er eksploderet til 3035 i 1972. På det formelle plan er det Bistandsloven fra 1976, derfår betydning for daginstitutionerne. Med den overta-ger kommunerne nemlig det fulde ansvar – også øko-nomisk – for driften af daginstitutionerne. Samtidigfår pædagogerne en rigtig overenskomst, før var delønnet efter et reglement.Men især er det mange pædagogers politiske engage-ment, der sætter sit præg. I et stillingsopslag iBørn&Unge den 4. november 1971 står der således:”Hudegrundens byggelegeplads. 1. november bliveren pædagogstilling ledig. Den eventuelle ansøger skalvære uddannet pædagog. Kun en marxist, der aner-kender institutionens målsætning og vil arbejde aktivtud herfra, vil blive optaget i vort kollektiv. Lønrammener 6/8. Al løn herudover går til vor solidaritetsfond.”

Det beskedne stillingsopslag bringer sindene i kog, ogsagen ender såmænd helt oppe hos socialministerEva Gredal (S), der bliver bedt om at tage stilling til,hvorvidt det er lovligt at avertere efter marxistiskepædagoger. Det mener hun ikke, det er, ligesom detheller ikke er det, når institutioner søger medarbejderemed en ”positiv indstilling til kristendommen”.Hudegrundens pædagoger fastholder i øvrigt, at deter uundgåeligt, at børn bliver påvirket i daginstitutio-nen, og at det kun er et spørgsmål om, hvilken vejpåvirkningen går. Sådanne eksempler lægger grunden til den voldsom-me debat om indoktrinering, som florerer årtiet ud,hvor pædagoger, lærere og journalister bliver anklagetfor venstreorienterede holdninger og samfundsunder-gravende virksomhed.

De røde tager overFAGFORENING. Et begivenhedsrigt år-ti. For samfundet, for pædagogfaget ogfor de pædagogiske fagforeninger.Første nummer af nærværende fagbladudkommer 7. januar 1971.To år senere, januar 1973, går DanskBørnehaveråd, Dansk Barneplejeråd ogForeningen af Fritidspædagoger sam-men i Børne- og Ungdomspædagoger-nes Landsorganisation (BUPL). GertrudBerg fra Dansk Børnehaveråd vælgessom landsorganisationens første for-mand. BUPL har i stiftelsesåret 5763medlemmer.1. april 1976 træder Bistandsloven ikraft. Samme dato overlader staten an-svaret for daginstitutionsområdet tilkommunerne. Folketingets borgerligeflertal gennemtvinger i den anledning

en beslut-ning om,at perso-nalenor-meringer-ne skalbeskæresmed4000fuldtids-stillinger.BUPL errystet i singrund-vold.

Hvordan skal der reageres? Et flertal ihovedbestyrelsen opfordrer til arbejds-nedlæggelser. Formand Gertrud Berglægger offentligt afstand, hvorfor derindkaldes til ekstraordinær kongres. Hervedtages med stemmetallene 80 mod26 en udtalelse, som udløser socialde-mokraten Gertrud Bergs afgang. BUPL bekender sig i udtalelsen til enmere aktivistisk linje og brugen af uden-omsparlamentariske metoder. Som nyformand vælger kongressen Janni Mil-sted, mens Kurt Jensen bliver hovedkas-serer. Det hedder i samtiden, at BUPL er fal-det i hænderne på Danmarks Kommu-nistiske Parti. BUPL indgår 1977 sin første overens-komst. Den indebærer væsentlige vil-kårsændringer. Det er slut med regle-mentsansættelser. Pædagoger er ikkemere at betragte som tjenestemænd,men som regulære lønarbejdere. BUPLfår derfor også ret til at varsle overens-komstmæssige strejker. De nye forholdmedfører tillige, at BUPL går fra tjene-stemandssammenslutningen COII tilFTF (Funktionærerne og Tjeneste-mændenes Fællesråd).

Et gyldent årti UDDANNELSEN. De første studerede på den tre-åri-ge pædagoguddannelse bliver optaget august 1970.Med virkning fra 1973 bortfalder forpraktikken. Erfa-ring fra arbejde i daginstitution er ikke mere en betin-gelse for at blive optaget på uddannelsen. Mange flere end der er plads til vil ind. 4000 kvalifice-rede ansøgere afvises i 1971. 2000 optagne og afvistedemonstrerer foran Undervisningsministeriet. En tals-mand forklarer i tidens toneart: »Den eneste vej ud afdette morads går gennem en enhedsfront mod dem,der udnytter vores situation. I denne kamp må de stu-derendes og lærernes organisationer stå sammenmed fagbevægelsen og arbejderpartierne, som alle måhave det til fælles at ville skabe et Danmark, der er

værd at leve i, både for børn, unge og voksne.« Og noget kommer til at ske. Antallet af seminarier ogstudiepladser øges betragteligt op gennem 70’erne. Hen mod årtiets slutning sker der en dramatisk ven-ding. Langt færre end tidligere søger ind på uddannel-sen. Seminarierne har det allerstørste besvær med atfå pladserne besat. Bl.a. fordi der i forbindelse meddaginstitutionsområdets kommunalisering i 1976 ernedlagt 4000 stillinger. Ikke bare er udsigterne til at fåjob sløje, man skal også finde sig i en massiv, offentlignedrakning. Det er der mange, som ikke gider stille optil. Årtiet, som begyndte så lovende, slutter med nedturog tristesse.

Ger

trud

Ber

gG

RE

GE

RS

NIE

LS

EN

SC

AN

PIX

SC

AN

PIX

1975: Vietnamkrigen slutter,efter at nordvietnamesiske styr-ker har indtaget hovedstadenSaigon. Vietnam er genforenetunder kommunistisk styre.

51-70erne.qxd 15-12-03 12:42 Side 19

1982: Mandag d. 6. december startede en af efterkrigstidens hårdeste og mestdramatiske arbejdskonflikter med, at havnearbejderne i Århus havn nedlagde arbej-det i protest mod Schlüters nydannede firkløverregering. Strejken bredte sig til an-dre havne og andre forbund og kulminerede den 28. januar 1983 med, hvad der varvarslet til at blive en generalstrejke, men hvor kun omkring 40.000 deltog.

20

1980: Walkman kalderSony sin lille lomme-båndspiller, der bliver det helt store hit det år.


Stig Broström (1945-): Pædagog,cand.pæd., ph.d., nu lektor i små-børnspædagogik på Danmarks Pæda-gogiske Universitet. Introducerer ma-rxistisk pædagogik under navnet “denstrukturerede pædagogik” i Danmark.Allerede først i 70’erne skriver han iseks lange artikler i Børn&Unge omden marxistiske ideologi, der ligger tilgrund for den strukturerede pædago-gik. Blandt andet fremhæver han, at”selv de bedste anlæg og samfunds-mæssige betingelser kan blive betyd-ningsløse, hvis den menneskelige ud-vikling ikke ledes aktivt og målrettetunder bevidst voksen ledelse”. Desu-den skriver han, at ”vi tjener ikke bør-nenes udvikling ved blot at stimulerederes egne frie udfoldelser. Førskole-barnet må igennem bevidst planlagteaktiviteter forberedes til skolens meresystematiske undervisning”. B. har

trods senere opblød-ning i forhold til denstrukturerede pæda-gogik fastholdt vigtig-heden af planlægningaf aktiviteter og afoverordnede planerfor arbejdet som ensikkerhed for, at børnfår de nødvendigekompetencer. I et in-

terview sammen med Jan Kampmanni Børn&Unge 2001 siger Stig Bro-ström: ”Jeg er ikke fortaler for, at det(voksenstyrede pædagogiske arbejde.red.) skal organiseres på nogen be-stemt måde. Det skal bare foregå. Ogdet betyder jo ikke, at der i den insti-tution ikke er masser af tid og pladstil hemmelige lege bag skuret og selv-valgte lege. Det hører også til”.

Loris Malaguzzi (1920-94): Ophavs-manden til Reggio Emilia-pædagogik-ken, som også er blevet kaldt den lyt-tende, den skabende og glædenspædagogik. Lige efter Anden Verdens-krig opretter Malaguzzi børnehaver iNorditaliens røde bælte. M. tager af-stand fra den traditionelle, autoritæreog ofte katolske opdragelse med ud-tryk som ”Børn har 100 sprog, men erfrarøvet de 99”. Reggio Emilia-pæda-gogikken er kendt for at lægge vægtpå barnets perspektiv, at børn har ua-nede ressourcer, som bare skal væk-kes af indsigtsfulde voksne, der lyttertil barnet samt på børns kunstneriskeudtryk, dokumentation og arbejdet iværksteder med helhedsprægetpædagogik i emneforløb. Også indret-ningen af rummet har en særlig be-tydning.

FAKTA Et kilo groft rugbrød koster i april1986 580 øre i København. I provinsen erprisen lavere, for eksempel 505 øre i Grenå.En liter sødmælk kan fås for 620 øre iKøbenhavn og 551 øre i Grenå.

Kartel og tak… FAGFORENINGEN. Mange forhåbninger knyttes tilPædagogisk Kartel, siden starten i 1978 rammenom et stadigt tættere samarbejde mellem BUPL,Pædagogisk Medhjælper Forbund, Landsforenin-gen for Socialpædagoger og Landsforeningen Dan-ske Klubfolk. Målet er et enhedsforbund for i førsteomgang alle, der arbejder inden for daginstitutions-området, og i anden omgang hele den socialpæda-gogiske sektor.Ingen af delene bliver til noget. Pædagogisk Kartelopløses 1. januar 1985. Første pind til kisten levererBUPL’s medlemmer, da de på generalforsamlinger-ne i 1983 siger nej til det ambitiøse enhedsfor-bunds-projekt.Endnu en pind følger, da BUPL og PMF kommer påkant med hinanden om bemandingen i de nye sko-lefritidsordninger. BUPL plæderer for, at der udeluk-kende skal ansættes uddannet arbejdskraft, mensPMF ønsker stillingsstrukturen fra daginstitutions-området overført.Ødelæggende for sammenhængskraften i Pædago-gisk Kartel er endvidere forløbet af overenskomst-forhandlingerne i 1983. Her begår Kurt Jensen,BUPL-næstformand og forhandlingsleder for detsamlede kartel, noget, der efter kollegernes meningtangerer brodermord. Selv kalder han det en ædru-elig stemmevejledning. Det, Kurt Jensen gør, er på samme tid at anbefalebåde et ja og nej til det mæglingsforslag, som for-ligsmand Mette Koefoed Bjørnsen er kommet med.Nej på kartellets vegne, ja på BUPL’s. Hjælpsomter det heller ikke, at der går partipolitik i sagerne.Stort set alle højere placerede politikere og funktio-nærer i de pædagogiske fagforeninger er på dettetidspunkt DKP’ere. Lige populære hos partiledel-sen er de dog ikke. Kammeraterne i PMF regnes forat være af en særlig ædel støbning, hvorimod BUPL’erne jævnligt bliver kaldt til kammeratligsamtale og retledning. Det synes BUPL-kammera-terne i længden er noget trættende.

UDDANNELSEN. Poul Schlüter (K) danner i 1982 rege-ring. Hans undervisningsminister, Bertel Haarder (V), haren plan. De unge mennesker skal ledes over i teknisk-na-turvidenskabelige uddannelser, mens de humanistiskeskal på smalkost. På pædagoguddannelserne bliver opta-get reduceret med en tredjedel. Haarders hovedargumenter, at det er synd for de unge og samfundsøkonomiskufornuftigt at uddanne til arbejdsløshed. I 1989 går et reformarbejde i gang. Haarders udgangs-punkt er, at staten skal spare 50 millioner kroner i uddan-nelsesstøtte ved at indføre en lønnet praktik, som detoverlades kommunerne at finansiere. Desuden forestillerHaarder sig børnehavepædagog-, fritidspædagog- og soci-alpædagogudannelserne slået sammen og uddannelsenslængde afkortet med et år. BUPL står over for en svær beslutning. Skal man indgå iudvalgsarbejdet om den nye uddannelse, eller skal manfralægge sig ethvert ansvar. Man gør det første.Resultatet ender med at blive en fællesuddannelse med enlønnet praktik, som man ikke bryder sig om. En uddannel-se på 3 1/2 år, som man godt kan lide, fordi det åbner mu-lighed for at udvide både de teoretiske og kreative elemen-ter i studiet.Og en uddan-nelse, der ik-ke, som Haar-der ellers harønsket sig, eropbygget afmoduler, somden studeren-de kan sprin-ge fra og på. De første stu-derende opta-ges på dennye pædagog-uddannelse i1992.

10 år med Bertel Haarder

I starten af firserne hærgedeDonkey Kong ogandre “bib-bib-spil” børneneshverdag– og så var det endda bare begyndelsen...

Da den borgerlige regering under Schlüter griber ind i overenskomstforhandlingerne i1985, giver det anledning til en af de største demonstrationer nogensinde foran Christi-ansborg.

MO

RT

EN

NIL

SS

ON

BA

M

HE

INE

PE

DE

RS

EN

BA

M

SC

AN

PIX


51-80erne.qxd 15-12-03 12:45 Side 20


1989: Enhedslisten de rød-grønne bliverdannet efter en tilnærmelse mellem rester-ne af det nye venstre og DKP. Enhedslistenblev repræsenteret i Folketinget ved valget i 1994.

1984: “Midt om natten” får premiere i dedanske biografer. Manuskriptet til filmenom hjemløse og BZ’ere i København er skrevet af Kim Larsen.

Der er også andre, der har måttet føle; nemlig gæstearbejderne og deres familier. Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da

mange af dem kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der ikke igennem generationer er indlevet i den danske hverdag

og derfor har sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores “danske humor” og små dumsmarte bemærkninger, så møder

vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt.

DRONNING MARGRETHE I I I NYTÅRSTALEN 1985 .

PÆDAGOGIK. Den strukturerede pædagogikrammer lige ned i et mere og mere udtalt behovhos pædagogerne for at få en professionel iden-titet. Den bygger på en direkte og til dels ukritiskoverføring af især østtysk og sovjetisk pædago-gik især inspireret af Anton Makarenko. Målet er,”at uddanne og opdrage børnene til alsidige ogkritisk tænkende socialistiske personligheder”,som Stig Broström udtrykker det i sine bøger fraslutningen af 70’erne til midten af 80’erne. Manlægger stor vægt på gruppen frem for individet,og at det er vigtigt, at børn lærer noget. Børnenebliver objekter for de voksnes mål, uden at manmedinddrager de konkrete børns forudsætnin-ger, behov og interesser. Den vigtigste metode eremnearbejde, som mange steder bliver planlagtfor et år ad gangen. I slutningen af 80’erne forla-des den stramme struktur til fordel for mereselvforvaltning og børns selvbestemmelse. FraNorditalien og især Reggio Emilia kommer inspi-ration til en læringspræget pædagogik, der tagerudgangspunkt i barnets perspektiv. Der er megetfokus på indretning af rummet som en vigtig delaf pædagogikken. I slutningen af årtiet diskute-res børns evne til selv at forvalte sin dag, hvilketnogle steder fører til en tendens til, at børn selvskal finde ud af, hvornår de vil lege hvad og medhvem, hvornår de vil spise og hvor meget. Kriti-ske røster mener, at denne selvforvaltningsbølgeer til skade for børn, fritager pædagoger for an-svar, og at de mest ekstreme selvforvaltnings-pædagoger har misforstået teorierne. Tendensengår mod, at børn har brug for kompetente voks-ne, der vil dem, ser dem og som viser dem, hvor-dan verden hænger sammen ved at give demrammer, værdier og normer at udvikle sig inden-for.

Struktur og gruppeopdragelse

Usikkerhed og rådvildhedSAMFUNDET. 1980’erne er blevetkaldt fattigfirserne, forandringsfirser-ne og forvandlingsfirserne. Forskel-len mellem rig og fattig var igenmærkbar, og årtiet var præget afangst og intolerance.Tiden mellem 1960 og 1980 varpræget af nedbrydningen af detgamle kulturmønster. Stærk vækst iden offentlige sektor blev politiker-nes forsøg på at styre udviklingen ogforny samfundet gennem planlæg-ning og centralisering, mensvelfærdsstaten skulle erstatte lo-kalsamfundets og familiens om-sorgsfunktion. Det blev også tidenfor ambitiøse offentlige tiltag medstore investeringer i uddannelse ogoffentlige anlæg. Løsningen på man-ge problemer hed “mere af det sam-me”. Det vil sige større offentlig ind-sats. Omkring 1980 stod det klart, atdenne vej ikke længere var farbar. I1982 gav Socialdemokratiet op somregeringsparti og overlod magten tilskiftende borgerlige regeringer. I1980’erne kom velfærds- og solidari-tetstanken under debat og nedpriori-tering. Politikerne begyndte at erstat-te centralisering med decentralise-ring, offentlig service med privatise-ring.1980’erne blev et årti fuld af usikker-hed og rådvildhed, som viste sigsom politiker- og organisationsledeog en følelse af afmagt.Samtidig var der også stor frygt for,at der skulle blive atomkrig. Super-magterne USA og Sovjetunionen ho-bede våben op. I skolerne havde bør-nene temauger om krig og fred, ogde demonstrerede for fred.Usikkerheden var også en stor faktori familielivet. Mange børn oplevede,at deres forældre blev skilt. Antalletaf skilsmisser toppede i 1985 med14.385 mod 9.524 i 1970. Børneneboede på skift hos de to forældre,men selv om de på den måde egent-lig havde to hjem, så følte mangebørn, at de ikke havde et rigtigthjem.Nogle børn og unge blev så vrede påderes familie, at de i protest opførtesig lige modsat af, hvad forældrenesagde. Begrebet punkere bliver ud-bredt. Det var vrede unge, der klæd-te sig i råt tøj, havde rotter som kæ-ledyr og mærkelige farver og formati-oner i håret. Grafitti er et andet mid-del til protest. Sidst i 80’erne sker der noget, dervender fuldstændigt om på verdens-situationen. Murens fald i 1989. Medmurens forsvinden forsvandt ogsåfrygten for krig.

SFO’en bliver fødtDAGINSTITUTIONERNE. Væksten i daginstitutioner er fla-det ud. I 1982 er der 4772 daginstitutioner og over 1000 fri-tids- og ungdomsklubber.1984 bliver et skelsættende år. Før 1984 hørte alle daginstitu-tioner under Bistandsloven og var dermed sociale foranstalt-ninger. Men fra det år kommer der en lille tilføjelse til folke-skoleloven, nemlig paragraf 3, stk. 4: ”Folkeskolen kan tilby-de børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene eroptaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst villekunne optages i børnehaveklasse.” Dermed var SFO’ernefødt. Det første år blev 1223 børn passet i en SFO, men siden erpopulariteten vokset. I 1990 bliver 35.000 børn passet i SFO,i 2003 er tallet oppe på 187.000 børn.

Børnene inddrages ofte i de voksnes politiske aktiviteter, ogsåfordi den sovjetisk inspirerede pædagog ønsker, at børnene gørestil alsidige og kritisk tænkende socialistiske personligheder. Derlægges vægt på, at børn er en del af en gruppe og udfolder sig ifællesskabet, og ikke så meget på det enkelte barns ønsker ogbehov.

BA

M

LA

RS

LIN

DS

KO

V

SC

AN

PIX

1986: Den danske ungdomsfredsgruppe“Next Stop Nevada” oprettes af “Unge forFred”, en fredsgruppe der består af medlem-mer af DKU. Gruppen opretter to år senere“Next Stop Sovjet”.

51-80erne.qxd 15-12-03 12:45 Side 21

22

1990: Arbejdstidensættes ned fra 39 til 37timer om ugen.

1991: Sovjetunionen opløses på et møde mellem Ruslands præsident Boris Jeltsin ogpræsidenterne fra Ukraine og Hviderusland. Den gamle supermagt bliver til 15 selvstændigerepublikker.


Erik Sigsgaard (1938-): Har isin lange karriere som semi-narielærer og børneforskeraltid været fortaler for børnsselvforvaltning. Han erimod, at daginstitutionersom vigtigste opgave har atforberede til skolen. S. talerimod den øgede institutiona-lisering af barndommen,men for institutioner, derknytter barnets skilte verde-ner sammen, som tilladerbørnene at dyrke venskaber,og som har åbne døre. Hanmener, at gode institutionerer der, hvor pædagogerne ik-ke kontrollerer børnene ogskælder ud, men hvor pæda-gogen tilbyder sig som for-billede, ven, udfordrer og kri-tiker. Det enkelte barn skaltages alvorligt og værdsæt-tes, ikke værdisættes. Barnetskal støttes i at tro på sigselv, turde udtrykke sine tan-ker, turde være kritisk ogkunne sætte sig i andressted. I Børn&Unge nr.48/2001 giver S. sit bud påotte rettigheder for børn,som en god institution skalopfylde: Ret til at kunne knyt-te sig til en voksen, ret til atgå sin vej, ret til et privatliv,ret til at være fri for afbrydel-ser, ret til at spise det, de vil,ret til at disponere over sintid, ret til ikke at blive mob-bet og endelig ret til at blivehørt.

Jesper Juul (1948-): Familie-terapeut og siden 1979 lederaf The Kempler Institute ofScandinavia. Jesper Juulsgennembrud inden for små-børnspædagogikken kommed bogen ”Dit kompetentebarn”. Her gør han rede for,at barnets reaktioner altid erkompetente dvs. menings-fyldte og udtryksfulde. Der-for er opdragelse i traditionelforstand overflødig. Hanfremlægger et nyt værdi-grundlag for samværet ogsamspillet i en familie. Etgrundlag, der hverken byg-ger på autoritær magtan-vendelse eller demokratisklighedstyranni, men på lige-værdighed og gensidighedmellem børn og voksne.Hans tese er, at barnet gernevil samarbejde, men ogsåbevare sin personlige integri-tet. Hvordan denne konflikthåndteres er afgørende forbarnets udvikling.

FAKTA I 1990 er et kilo groft rugbrød steget til 6,74 kr. iKøbenhavn, men koster næsten det dobbelte – 11,60 kr. iNexø. Sødmælken er til gengæld en smule billigere påBornholm. 5,50 kr. i Nexø mod 5,67 i Hovedstaden.

Børn er kompetentePÆDAGOGIK. Fordi man har opdaget, atbørn er kompetente, går tendensen ogsåmod, at børn kan lære hvad som helst,også selv om de er meget små. Pædago-gikken kaldes ofte førskolepædagogik, oger skoleforberedende og læringsprægetmere end en dannelse til livet. Leg oglæring er et hovedbegreb i dette årti ogforstås mest som: Hvordan kan børn påen legende måde indlære de kompeten-cer, som de anses at få brug for senere ilivet (læs: skolen)? Denne retning slåsogså i dette årti med fortalere for børnsselvforvaltning og børns ret til at bliveopfattet som ligeværdige. Børn har ret tilat være fri for afbrydelser, og at der tageshensyn til deres behov og ideer. Børnsselvbestemmelse er et vigtigt element itidens pædagogik. Hvor pædagogikkenhidtil har været psykologiseret, påvirkesden nu også af sociologien og antropolo-gien, hvilket føjer nye dimensioner til for-ståelse af barndommen og børns måde

at lære og være sammen på. Desudenanerkendes det, at pædagogikken ikkekun udvikles på rød stue, men i kontekstmed det omgivende samfund. Den itali-ensk inspirerede pædagogik (ReggioEmilia og Den Integrerende Baggrund)præger kraftigt Danmark og Sverige, ogder bygges institutioner med lige så me-get plads som i de gode institutioner iNorditalien og efter de samme princip-per. Mange steder nyindrettes de traditio-nelle grupperum til funktionsinddelterum: Legerum, malerum, eventyrrum,læserum osv. Børns leg, liv og aktiviteterdokumenteres som aldrig før, barnetsbog og en kuffert med væsentlige ting,der fortæller barnets historie, følger detnogle steder over i skolen. Overgangenmellem børnehave og skole får også fo-kus i denne periode, hvilket understregeret andet begreb, som er vigtigt i tiden:Helhed i børns liv.

DAGINSTITUTIONERNE. Et nytord bliver for alvor populærtblandt danske politikere og foræl-dre: Pasningsgaranti. Nu skal alleforældre have garanti for, at deresbørn kan blive passet, og detmedfører en voldsom vækst i an-tallet af daginstitutioner og især iantallet af børn, der bliver passet.I 1990 blev 308.039 børn passet idaginstitution eller dagpleje. I1999 var tallet hoppet til 541.383børn. Antallet af daginstitutioner vok-ser fra 5.301 i 1990 til 7.248 i1999.Men den voldsomme udviklingkan mærkes ude i institutionerne,hvor normeringerne slet ikke føl-ger med de mange nye børn, derskal passes. Ser man på udviklin-gen fra 1990-2002 er der med ud-gangen af 2002 merindskrevetnæsten 70.000 børn uden perso-naledækning. Eller omvendt: Dermangler omkring 8.000 pædago-ger og medhjælpere, hvis norme-ringerne skulle svare til niveauet i1990.Til gengæld lykkes det stort setde kommunale politikere at leveop til pasningsgarantien. I 2002kunne 94 procent af alle kommu-ner meddele, at de nu har ensådan garanti. Daginstitutionerne får også endosis af den managementbølge,der rammer kommunerne, for iløbet af 90’erne bliver virksom-hedsplaner, kontraktstyring ogpolitisk målstyring en del af livetfor mange institutioner.I august 1998 åbner Danmarksførste udliciterede daginstitution,Gemsevejens Børnehus i SkovboKommune, drevet af ISS.Rengøringsgiganten driver enovergang 14 daginstitutioner,men da Farum og Assens Kom-mune i efteråret 2001 opsigerkontrakten med ISS, giverrengøringsgiganten op. I dag erinteressen for at udlicitere dagin-stitutioner forduftet, selv om VK-regeringen vil puste nyt liv i idéenved at gøre det lettere for privateat tjene penge på driften.

Pasnings-garantien

If you can’t join them, beat them.

UFFE ELLEMANN-JENSEN UNDER EM I FODBOLD 1992 ,

EFTER DANSK NEJ T IL EU.

JEN

S H

AS

SE

Leg og læring er et hot begreb i 1990’erne: For hvordan kan børn på en legende mådelære de kompetencer, som de anses at få brug for senere i livet (læs: skolen)? Denne tankegang brydes med en anden pædagogisk hovedstrømning, nemlig tanken om børnsselvforvaltning og børns ret til at blive opfattet som ligeværdige. Børn har ret til at værefri for afbrydelser, og at der tages hensyn til deres behov og ideer.


51-90erne.qxd 15-12-03 12:47 Side 22


1996: Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge træ-der i kraft. Loven betyder blandt andet, at kommunerne har pligt til at sik-re, at dagtilbud kan få rådgivning ved sundhedsplejersker og læger. Derud-over skal kommunerne etablere tværfaglige grupper, hvor et medlem haransvar for at koordinere indsatsen over for børn med særlige behov.

1997: Aqua hitter med“Barbie Girl” på album-met “Aquarium”.

1998: 1. juli oprettes Børnerådet efter at havefungeret som forsøg siden 1994. Rådet funge-rer som et uafhængigt og tværfagligt sammen-sat organ finansieret af staten.


Jan Kampmann: Mag.art ipæd., cand.mag. i pæd. ogsoc. Er fortaler for selvfor-valtning og for børns ret tilat have en barndom, der ik-ke kun er rettet mod forbe-redelse til skole, men somen selvstændig periode,hvor vigtig og nødvendigudvikling finder sted. Desu-den har han skrevet og talten del om indretning og ud-nyttelsen af pladsen i dagin-stitutionen, så børn får opti-male udfoldelsesmulighe-der. Og at de voksnes reglerblokerer for børns brug afrummene. Forsket i legekul-turer ud fra etnografisk in-spirerede feltarbejder. Desu-den i børneperspektiv, bør-nekultur, betydning af køn,klasse og etnicitet og vok-sen-barn relationer. K. harmed sine tanker inspirerettil indretning af mange insti-tutioner fra grupperum,hvor alt skal foregå til funkti-onsopdeling af rummene.Ligeledes til en mere åbenstruktur, hvor børns ideer ogbehov i højere grad tilgode-ses.

Dion Sommer (1948-): Cand.psych. og professor i udvik-lingspsykologi ved ÅrhusUniversitet. Hovedværket erbogen ”Barndomspsykolo-gi” fra 1996. Heri gør S. opmed en række børne- og fa-miliepsykologiske teorier ogopfattelser. Teorier, som iS’s øjne på en række punk-ter fejlfortolker modernebørns vilkår og udviklings-muligheder i en stærkt for-andret virkelighed. S. byggerpå Daniel Sterns teorier omspædbarnet, men forholdersig også kritisk hertil i sinegen ”moderne og sam-menhængende psykologisketeori om barnets udvikling”,og han kalder skiftet i syn påbørn og deres udvikling for”et paradigmeskifte”. Er pålinje med Jesper Juul, idethan mener, at børn er kom-petente, men har brug forvoksne, der vil indgå i enindfølende relation meddem: ”Det optimale for detaktive kompetencebarn er atblive påvirket af aktive, ind-levende, kompetente voks-ne, der påtager sig at drageomsorg for, opdrage og lærebørn noget”.

SAMFUNDET. I dette årti er der fart på. Al-ting går hurtigere og hurtigere. Forældrenehar travlt, og hjemmet er ikke det centrumfor familien, som det var før i gamle dage.Børnene bliver passet ude af huset i vugge-stuer, børnehaver og SFO’er, og familieliveter grundlagt på aftaler. Familien har sjæl-dent fællesoplevelser mere. De er måskehjemme på samme tid, men de sidder ihver deres bås, måske med et fjernsynkørende. Nu er det nemlig zapperkulturen,der er den dominerende. Men det betyderikke, at børnene zapper tilfældigt omkring.De er målbevidste individer, og de ved

nøjagtigt, hvad de vil have. Detgælder også inden for de

mange fritidstilbud, sombørnene kan benytte. De

går til ridning, hånd-bold, fodbold, hver ef-termiddag er ofte be-sat.Årtiets store udfor-dring for politikerneer, om man kan givedet politiske systemen form og et indhold,der svarer til tidens be-

hov, og om man evnerat forny styringssyste-

merne i de offentlige in-stitutioner og private firma-

er på en sådan måde, at be-folkningen ikke bliver politisk

apatisk. Utilfredshed, aggressivitetog voksende fremmedhad er ved at

blive en del af såvel den danske såvel somden europæiske hverdag.Teknologiens udvikling skyder en rasendefart. Computerne er slået helt igennem oghar fået en plads i de fleste danske hjem.Børnene lærer om dem allerede i børne-haveklassen, og ofte kan børnene faktisklære de voksne om, hvordan man benytterdet tekniske apparat.Kosten er også væsentlig anderledes end “ide gode gamle dage”. Der er ofte fastfoodpå menuen, pizza, pasta, cola og is er hur-tigt at lave, og dermed en god løsning påtidspresset i familierne.Teknologien hjælper også folk til at blivesundere, men selv om at man nu kan hel-brede mange sygdomme, så er en sygdomdog mere udbredt blandt børn end nogen-sinde før: astma og allergi.Teknologien har ændret verden. Den hargjort store afstande små og ændret hver-dagen betydeligt – også for børnene.

En pris at betale

FAGFORENINGEN. Pædagogisk Kartel erskrevet på tabslisten, men håbet om sam-ling er ikke opgivet. BUPL, Socialpædago-gernes Landsforbund (SL) og Landsfore-ningen Danske Klubfolk (LDK) indleder islutningen af 1989 forhandlinger om enfusion. Der er masser af god vilje. Beslut-somheden fejler tilsyneladende heller ikkenoget. »Fagbevægelsens venstrefløj er parat tilat møde fremtidens udfordringer gennemfælles handling,« udtaler de tre forbundsledelser i en fælleserklæring. En lovende start, men problemerne ind-finder sig snart. Tuen, som ender med atvælte læsset, er spørgsmålet om, hvilkenaf hovedorganisationerne – LO eller FTF– det fusionerede forbund skal stå i.

SL går fra borde, mens LDK vælger at bli-ve, og den 8. juni 1991 holdes stiftendekongres for en ny organisationsdannelse:BUPL – forbundet for pædagoger ogklubfolk med på dette tidspunkt godt ogvel 35.000 medlemmer.Marts 1994 trækker Kurt Jensen sig somforbundsformand for at blive direktør foren sommerpark. Bente Sorgenfrey vælgessom hans afløser og lover at skaffe BUPLog pædagogerne et bedre image. Hun ta-ger som noget af det første kontakt til So-cialpædagogernes Landsforbund og harfor så vidt også held til at få genåbnet fu-sionsforhandlingerne. Det skal dog snartvise sig, at SL’erne, som undervejs harskiftet formand, i virkeligheden ikke er in-teresserede i en sammenslutning.

Bente Sorgenfrey tager som den førsteBUPL-formand sæde i forhandlingssam-menslutningen KTO’s snævre forhand-lingsudvalg. Omstændighederne er speci-elle. Overenskomstforhandlinger, Køben-havns Rådhus en mørk vinteraften i 1995,sygeplejerådets formand Kirsten Stall-knecht udvandrer, efter sigende megetdemonstrativt, Bente Sorgenfrey bliverkaldt ind, men stiller som betingelse forat tiltræde udvalget, at BUPL’s egne for-handlinger forinden er afsluttet med til-fredsstillende resultat. Det bliver de, ogBUPL-formanden redder sig et øgenavn.”Bente Blodøkse”.

Halløjsa: En fusion, som bliver til noget!

De travle familier

UDDANNELSEN. Da BUPL underforarbejderne til den nye pæda-goguddannelse siger nej til en mo-dul-opdeling, siger man samtidigja til, at der senere vil være en reg-ning at betale. Den handler om, at der skal givespædagogmedhjælperne adgang tiluddannelse. BUPL’s tilgang er, atder på det pædagogiske arbejds-marked kun er plads til én uddan-nelse, og det er pædagoguddan-nelsen. Er problemet, at pædagog-medhjælperen ikke kan tage denpå den gængse måde, må der op-findes andre måder. Særligt tilret-telagte tilbud ser dagens lys, og debliver en stor succes. Flere tusindepædagogmedhjælpere skyder vedhjælp af dem genvej til en fuldgyl-dig pædagoguddannelse.Lidet nytter det dog. PædagogiskMedhjælper Forbund kan ikke levemed, at deres medlemmer uddan-ner sig ud af fagforeningen og in-sisterer blandt andet derfor på, atder skal etableres en selvstændigmedhjælperuddannelse. Og denfår de i 1996, trods BUPL’s prote-ster og til tider ikke specielt smag-fulde obstruktionsforsøg. Lovenom Pædagogisk Grunduddannelse(PGU) vedtages af et folketings-flertal bestående af Socialdemokra-tiet, Radikale Venstre, Fremskridts-partiet, Dansk Folkeparti og detmeste af Enhedslistens gruppe.Efter i over 100 år at have været al-ene på banen, har pædagogud-dannelsen fået sig en konkurrent.

DA

VID

TR

OO

D

51-90erne.qxd 15-12-03 12:47 Side 23



Daniel Stern (1934-): Ameri-kansk/schweizisk børnepsyki-ater og professor i psykologi.Har videnskabeligt observe-ret det spæde barn og fundetud af, at ”det lille barn aktivtkan bruge sin omverden, hvisomverdenen kan bruges”. S.mener, at barnet allerede nårdet er få dage gammelt hardet, han kalder ”et gryendeselv”. Hovedværket er ”Bar-nets interpersonelle univers”fra 1991 og ”Moderskabsrela-tioner” fra 1997. S. anser detspæde barn for at være kom-petent og havende et selv, detrummer unikke kvaliteter ogressourcer (kompetencer) oger disponeret for at søge ogengagere sig i læreprocessermed stor motivation. Hanmener, at det er relationenmellem barnet og omsorgs-personen, der er vigtig for,hvordan barnet kommer til atudnytte sit medfødte potenti-ale. Stern opererer med enlagdelt udviklingsmodel i ste-det for den hidtil kendte sta-diemodel, fordi han definererudvikling som reorganiseringeller nyorganisering af per-sonlige oplevelser og erfarin-ger og inddeler udvikling iforskellige domæner, som al-le vokser og eksisterer sam-men.

Howard Gardner: Pskykolog,forsker og professor vedHarvard University i Boston.Hans udgangspunkt er kog-nitiv psykologi, altså videnom tænkning, intelligens, vi-den og kunnen. Det er G’steorier om de mange intelli-genser, der har gjort hansforskning brugbar inden forsmåbørnspædagogik. Kode-ordene er: Hvert enkelt barner unikt, skal føle sig set oghar krav på at blive mødtmed respekt, børn har lyst tilog behov for at udforske ver-den og tage den i besiddelse,børn er født med potentialer,der kan udvikle mangesidigintelligens, som skal stimule-res og udvikles gennem brug.I konsekvens heraf skal voks-ne benytte mange forskelligeindgange til det enkelte barn idet pædagogiske arbejde.Der fokuseres bevidst på bar-nets stærke sider, og der ar-bejdes helhedsorienteretmed det enkelte barn i cen-trum.

PÆDAGOGIK. Relationer er et ord, derhøres meget lige nu. Der er fokus på den en-kelte pædagogs evne til at være nærværendei sin relation med barnet og anerkende det,barnet kommer med. Det enkelte barns per-sonlige styrker, svagheder, behov og ideerskal tages i betragtning, når hun vil forståbarnet og dets hensigter. At relationen mel-lem voksen og barn og mellem børnene an-ses for at være selve livsnerven i pædagogik-ken har givet anledning til, at ordet reflek-sion er blevet et andet modeord i den pæda-gogiske debat. For når relationen er så vig-tig, må pædagogen hele tiden reflektereover sin egen rolle i relationen. Desuden gi-ver de øgede krav til skriftlighed (virksom-hedsplaner, handleplaner m.m.) også basisfor, at pædagoger reflekterer over praksis ogde værdier og normer, de lægger til grund

for denne praksis. Desuden er der en ten-dens til at vende sig fra psykologien, antro-pologien og sociologien og vende tilbage tilpædagogikkens egne dyder, som er dannel-sen. Dannelse forstås i sin nyfortolkning ik-ke som almendannelse, men som en sociali-sationsproces, der indebærer overvejelseromkring pædagogikkens mål, midler og me-toder – og en interesse for virkningerne afpædagogikken på barnets udvikling. Debat-ten går på, om man skal styre børns udvik-ling mod det fremtidige liv i skolen og givedem bestemte kompetencer, som de harbrug for der – gerne på en legende, men alli-gevel voksenstyret måde. Eller om arbejdetgår ud på at give barnet så gode rammer, atdet kan udvikle sig frit og i overensstemmel-se med dets iboende lyst til og behov forlæring.

2004: Den såkaldte Strukturkommission, somregeringen har nedsat, kommer med et bud påfremtidens opgavefordeling inden for det offentli-ge. Amterne går efter alt at dømme en usikkerfremtid i møde.

2004: Folketinget skal behandle et for-slag fra socialminister Henriette Kjær (K)om, at private firmaer kan få lov at tjenepenge på at drive daginstitutioner.

JEN

S H

AS

SE

Ned-skæringer i venteDAGINSTITUTIONERNE:Daginstitutionerne har fåeten prominent rolle i da-gens Danmark. Med lære-planer skal den sociale arvbrydes, tosprogede børnskal integreres og læredansk, børns sundhed ogtrivsel skal tilgodeses – også skal der også helst væretid til lidt leg og omsorg.Pædagogerne er gået fra atvære udskældte og uglese-te i 1970’erne til at være engrundsten i velfærdssam-fundet. Desværre afspejler den be-tydning, som politikernegerne tillægger pædago-gerne i ovennævnte sam-menhænge, sig sjældent,når de kommunale budget-ter skal lægges. Her mådaginstitutionerne ofteholde for, når budgetafta-lerne bliver indgået. Afsamme grund har pædago-gerne taget hul på det nyeårtusind med massive pro-tester og arbejdsnedlæg-gelser – oftest forgæves,for kommunerne skal spa-re på grund af VK-regerin-gens skattestop.

SAMFUNDET. Vi gifter os stadig i håbetom en idyllisk kernefamilie, men ofte en-der det i skilsmisse, og håbet om kerne-familien smuldrer. Vi stiller alt for storekrav til os selv, til vores børn og til voresarbejdsplads, og ud af det får vi bare fru-strationer og stress. Det er nøgleordene ibørnefamilierne i dag.Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø har tidli-gere forklaret problemet således:»Vi vil stadig både blæse og have mel imunden. I vores generation har vi lært atvælge til og planlægge, så vi kan nå dethele – og vi vil det hele. Problemet bliverså bare, at jagten på det gode liv endermed at true lykken. For i vores stræbenefter de rigtige ydre rammer med alt,hvad det indebærer af børnevenlig bolig,økologisk mad og succes på arbejdsplad-

sen, spænder vi ben for os selv både øko-nomisk og følelsesmæssigt.«De tidligere generationer stillede ikke ligeså høje krav til tilværelsen, som vi gør idag. Dengang var arbejdspladsen baredet sted, hvor man tjente sine penge,mens det var det sted, som man gikhjem til efter endt arbejdsdag, som vardet vigtige. Hjertet lå i hjemmet. Sådaner det ikke mere, og det giver også kvin-derne et dilemma.»Flere og flere mennesker har deres iden-titet via arbejdspladsen, og den er sværat give afkald på. Konkurrencen er ogsåblevet betydeligt hårdere, og det kanvære svært at være væk fra sin arbejds-plads i en periode på grund af barsel.Som 30-årige er man godt på vej op adkarrierestigen, men samtidig er det også

tidspunktet, hvor mange vælger at fåbørn, og det sætter kvinden i et dilemma.Hun betaler den højestepris for at få familie-livet til at fun-gere,« sigerLiselotteLyngsø.

Om fremtiden kan man kun spå

Relation, dannelse og refleksion

HA

NN

E L

OO

P

FAKTA 2003: Et kilo groft rugbrød kan ved årets ud-gang købes for 13,50 i Netto. Skal man bruge brødetefter kl. 20, kan man eksempelvis ty til Danmarksførste 7-Eleven, der åbnede på Østerbro i København i 1993. Her koster 660 gram 18,95.

51-2000erne.qxd 15-12-03 12:50 Side 24

25

2006: Atter et fodbold-VM i Europa. Denne ganglægger Tyskland stadioner til verdens næststørstesportsbegivenhed. Danmark skal kæmpe om en pladsved slutrunden mod stærke landshold fra bl.a. Tyrkiet,Grækenland og Ukraine.

2007: Det år, metroen i Københavntidligst forventes at være fuldt udbygget.Den tredje og sidste planlagte etape indeholder linjen fra Lergravsparken tilKastrup Lufthavn.

2010: Forlaget Carlsen kan fejre 50-året forudgivelsen af de første Tintin-album pådansk. De 24 hæfter om den belgiske reporter er alle udkommet på dansk i årene1960 til 1990.

UDDANNNELSE. Med det nye århun-drede indvarsles også nye tider forpædagoguddannelsen – og med FoghRasmussen-regeringens tiltræden – til-lige klubuddannelsens endeligt. Efter etårelangt tilløb opnår pædagoguddan-nelsen i 2001 status som en profes-sionsbacheloruddannelse. Det bevirker,at pædagoger får nye muligheder for atvidereuddanne sig og lettere ved at fåderes uddannelse godkendt i udlandet.Årskursus på Danmarks Lærerhøjskolenedlægges og genopstår i nyt udstyr ogmed ændret indhold på det nyetablere-de Danmarks Pædagogiske Universitet,hvor der gives mulighed for at tage bå-de diplom- og masteruddannelser. Aka-demiseringen af de mellemlange vide-regående udannelser er en trend i ti-den.Uddannelsesinstitutioner, som før harlevet deres selvstændige liv, går sam-men i Centre for Videregående Uddan-nelser. Der tales om synergieffekter,

som vil føre til et højere fagligt ni-veau.

Foråret 2003 kommer den medspænding ventede evaluerin-

gen af den 10 år gamle fæl-lesuddannelse for alle slagspædagoger. Dommen errelativt hård. Uddannelsener for uensartet og mang-ler en fælles faglig kerne.Kvaliteten af undervisnin-gen er ikke god nok .”Afta-

gerne af de nyuddannede erheller ikke tilfredse”. Ikke alt

er dårligt, men der er brug for en re-form. Undervisningsministeren taler om bed-re sammenhæng mellem pædagog- oglæreruddannelse, men har i skrivendestund ikke forklaret, hvad hun mener.Måske den selvstændige pædagogud-dannelse er ved at være nået til vejs en-de. Intet kan siges med sikkerhed, menBørn&Unges kilder – alle indsigtsfuldefolk – er dog fortrøstningsfulde. Nogetbliver lavet om, men pædagoguddan-

nelsen som sådan har en fremtid forsig.Det har klubuddannelsen også, men ien ny version. Klubuddannelsen i dengammelkendte form er død og borte.Afløseren hedder Videregående Voksen-uddannelse (VVU) i Ungdomspædago-gik. Den er normeret til et årsværk, somdog skal tages på deltid over tre år. Detkræver to års relevant erhvervserfaringat blive optaget.

JENS HASSE

Fremtiden truerFAGFORENINGEN. BUPL er denstørste og dermed også den mest ind-flydelsesrige organisation på det pæda-gogiske arbejdsmarked. Og det skalBUPL blive ved at være.Når al bragesnakken skæres væk, erdet forklaringen på, at BUPL i 2001 ind-leder fusionsforhandlinger med Pæda-gogisk Medhjælper Forbund. Hvisnemlig det skrantende medhjælperfor-bundet vælger en vej ud af vanskelighe-derne, som bringer det i armene påForbundet af OffentligtAnsatte, er BUPL’s fører-stilling alvorligt truet.Problemet er, at den slagsorganisationstaktiske ar-gumenter ikke har klang-bund i medlemsskaren, ogat de også er problemati-ske at bruge. Det må jo ik-

ke hedde sig, at forbundsledelsen betje-ner sig af trusler. Hvor om alting er,pædagogerne vil ikke, under nogen om-stændigheder, dele fagforening med deikke-uddannede pædagogmedhjælpere. Konsekvensen bliver den uundgåelige,at også dette fusionsforsøg må opgi-ves. Fusionsforsøgets hovedarkitekt,Bente Sorgenfrey, vælges 13. november2003 som formand for FTF (Funktio-nærernes og Tjestemændenes Fælles-råd).

Hvad konsekvensen bliverpå længere sigt, kan kunfremtiden vise. To scenarier tegner sig.1) PMF’s igangværendeovervejelser om fremtidigstatus ender op i, at forbun-det bevarer sin selvstændig-hed. Nyindretningen af det

kommunale danmarkskort fører til am-ternes nedlæggelse, hvorved Social-pædagogernes Landsforbund bringes ien sådan forlegenhed, at forbundet, derjo har amterne som sin primære ar-bejdsgivermodpart, ikke mere kan ståalene. Vejen er banet for en storfusion.2) PMF går til Forbundet af OffentligtAnsatte. SL finder måder at overleve på.BUPL orienterer sig i stigende omfangmod Danmarks Lærerforening. Senest i2011 er pædagoger og lærere, sådansom tilfældet er i stort set alle andrelande, medlemmer af samme fagfore-ning.På en ekstraordinær kongres i Køben-havn 10. december 2003 vælges Annet-te Trads Hansen til som forbundsfor-mand at styre BUPL fri af farerne og tilat udnytte de muligheder, som bydersig til.

LA

RS

VE

GA

S


Akademisering – en trend i tiden

Skismaet er stort og bizart.

En tikkende bombe, der

meget vel kan eksplodere

med den nye generation.

FREMTIDSFORSKER L ISELOTTELYNGSØ I 2001 T IL BØRN&UNGE

OM BØRNEFAMILIERNES FREMTID.

51-2000erne.qxd 15-12-03 12:51 Side 25


DANGINSTITUT IONERNEBØGERIvan Enoksen: Folk&Fag – træk af pædagogfagets historie. Børn&Unge, 1996. Jens Sigsgaard: Børnekultur og pædagoguddannelse. Frøbelseminariet, 1985.Erik Sigsgaard: Om børn og deres virkelighed – før og nu. Hans Reitzels Forlag, 1995. Beth Grothe Nielsen: Anstaltbørn og børneanstalter gennem 400 år. SOCPOL, 1986.Særnummer af Vi Klubfolk i anledning af LDK’s 25 års jubilæum.Statistisk Årbog 1940 og frem.

SAMFUNDETFILMMarianne Kemp & Johannes Møllehave: 100 års barndom, 1930-1940, 1940-1950, 1950-1960, 1960-1970, 1970-1980, 1980-1990, 1990-. DR TV/B&U. Flemming Kirstein med støtte fra Undervisningsministeriets Mediesektion, Det Danske Filminstitut/Kort- og Dokumentarfilm.

BØGERLars Dencik & Per Schultz Jørgensen (red.): Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag, 1999. Harry Haue, Jørgen Olsen & Jørn Aarup-Kristensen: Det moderne Danmark 1840-1992, forudsætninger og forløb. Munksgaard, 1993.

ARTIKLERLone Gjørtsvang: “Familien – hvor er den på vej hen?” Oestrogen.dk, 2002.Tonni Vinkel Sørensen: “Børnefamilier: En tikkende bombe af muligheder”. Børn&Unge, nr. 47/2001.

HJEMMESIDEwww.leksikon.org

PÆDAGOGIKBØGERHenry Egidius: Pædagogik i det 21. århunderede. Gyldendal, 2003.Ivan Enoksen: Folk&Fag – træk af pædagogfagets historie. Børn&Unge, 1996. Ulla Fischer & Ole Schultze Henriksen (red.): Ni pionerer i dansk pædagogisk historie, udgivet af Dansk Pædagogisk Historisk Samling, 2001.Jesper Juul: Dit kompetente barn. Schønberg, 1995.Erik Hygum & Søren Gytz Olesen: Introduktion til pædagogisk teori og praksis. PUC, 1999.Espen Jerlang & Jesper Jerlang: Socialisering og habitus: individ, familie, samfund. Munksgaard, 1996.Espen Jerlang m. fl. (red.): Selvforvaltning – pædagogisk teori og praksis. Gyldendal Uddannelse, 2000.Carsten Rasmussen: Valby Børneasyl 1842-1992: fra opbevaringssted til moderne pædagogik. Valby Børneasyl, 1992.Erik Sigsgaard: Børn og institutioner. Tiderne Skifter, 2001.Dion Sommer: Barndomspsykologiske facetter. Systime, 2003.Poul Svendsen og Stig Kjerulf (red.): Pædagogiske teorier – en indføring i nyere pædagogiske teorier. Billesø & Baltzer, 1987.Sct. Georghjemmets Vuggestue 1952-2002, Sct. Georgshjemmets Vuggestue, 2002.

ARTIKLERBørn&Unge – udvalgte numre fra 1970-2003.

UDDANNELSE OG FAGFORENINGENBØGER Bitten Malling Beck: “Asylmoder søges…” Fra asyl til børnehaver og vuggestuer i Viborg. 1875-1975. Viborg, 1992.Hans Brinkmann: Pædagogisk Medhjælper Forbund – 25 år med børn og job. PMF, 1999.Ivan Enoksen: Folk&Fag – træk af pædagogfagets historie. Børn&Unge, 1996. Niels Glavind: Børn i kroner og øre. Dansk Pædagogisk Forum, 1997.Holger Horsten: Børne- og Ungdomsforsorgen i Danmark. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1962.

Kildeliste til historisk tema

51-26.qxd 15-12-03 14:46 Side 26

Documents

En pædagogisk historie - BUPL8 1908: Danmark slår Frankrig 17-1 i fodbold ved OL i London. Sophus "Krølben" Nielsen scorer 10 af målene. 1915: Kvinderne får valgret til Folketinget