Forbr¦ndingsMotor - .KilDE: Rudolf Diesel 1858 - 1913 Frankrig Fransk ingeni¸r og opfinder. diesel

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Forbr¦ndingsMotor - .KilDE: Rudolf Diesel 1858 - 1913 Frankrig Fransk ingeni¸r og...

2ForbrndingsMotorkaPitel 01

dieselMotorenden tyske ingenir rudolf diesel blev tid-ligt opmrksom p, at dampmaskinen kun udnyttede ca. 10 % af brndslets energi. Han brugte resten af sit liv p udviklingen af en mere effektiv kraftmaskine. i 1897 fik han patent p fremtidens forbrndings-motor, der udnyttede hele 34 % af brndslets energi.

ottoMotorenFr rudolf diesel kom p banen havde andre leget med motortankerne, heri-blandt tyskeren nicolaus august otto.

Enhver, der beskftiger sig med dieselmotorer, br kende opfinderen af denne maskine. Nedenfor er et kort resume af, hvem han var. Rudolf Diesel blev fdt i Paris i 1858 af tyske forl-dre. Under den fransk-tyske krig i 1870 blev de tvunget til at flygte. Derfor kom den unge Diesel til at studere ved universitet i Mnchen, hvor han uddannede sig til ingenir. Han vendte tilbage til Paris, da hans tidligere professor i Mnchen udnvnte ham til direktr i Company of Refrige-ration Machines.

ForbrndingsMotor

NicolausAugust Otto1831 - 1891tyskland

opfinderen af det skaldte 4-takts prin-cip. otto begyndte sine frste eksperi-menter med 4-takts motoren i 1862.

i 1863 byggede otto sin frste gaskraft-maskine. i 1864 grundlagde otto sam-men med eugen langen firmaet n.a. otto & Cie. otto og langen udtog i 1866 et preussisk patent p deres atmos- friske gasmaskiner.

otto fr en guldmedalje p den parisiske verdensudstilling i 1867.

KilDE: www.Da.wiKiPEDia.oRg

Rudolf Diesel1858 - 1913Frankrig

Fransk ingenir og opfinder. diesel udvik-lede ideen om dieselmotoren i det sidste rti af 1800-tallet, udtog patent p denne i 1893 og byggede en fungerende prototype i 1897.

til at begynde med blev maskinen kendt som oliemaskinen, men efter proto-typen fik den hurtigt navnet diesel-maskinen. ved verdensudstillingen i Paris i 1900 brugte han jordnddeolie som drivmiddel til maskinen.

diesel dde under mystiske omstndig-heder under en kanaloverfart til england i 1913.

det siges om rudolf diesel, at hvis han havde haft det samme forretningstalent som Microsoftstifter bill gates, ville han have vret god for den dobbelte formue. fakta

KilDE: www.tEKNisKMUsEUM.DK

3ForbrndingsMotorkaPitel 01

nu ved du lidt om, hvordan det hele starte-de. Men diesel og otto var naturligvis ikke de eneste, der arbejdede med motorer for mere end 150 r siden. Hvis du surfer lidt rundt p internettet via nogle af de oven-nvnte links, vil du f kendskab til mange andre interessante motor-mennesker, fx brdrene Hovmller (burmeister og Wain) og brdrene sulzer (sulzer motorer).

lad os nu g i gang med at finde ud af, hvordan en dieselmotor er opbygget. se-nere i kapitlet vil vi se p, hvordan det hele virker. P figur 1.1 er der nogle sm skitser, som viser, hvilke dieselmotortyper, der ligger til grund for nutidens typer. i den

forbindelse vil vi bde se p 2- og 4-takts dieselmotorer og ottomotorer.

MaskineleMenterde motorer, som du kommer til at beskf-tige dig med, er i langt de fleste tilflde 4-takts motorer. derfor gennemgr vi i det flgende opbygningen af den type.

Her er brugt mange billeder, og det bety-der, at de forskellige dele ikke ndvendig-vis stammer fra den samme motor. Men det betyder ikke noget, for grundlg- gende er en motor sammensat af den samme slags dele. Forskellen p motorerne ligger ofte i kvaliteten af delene.

4-takst 2-takst

tUrboladet

1.1 grUndlggende tyPer aF dieselMotorer

4ForbrndingsMotorkaPitel 01

1

4

3

9

5

6

8

7

10

For overblikkets skyld er der valgt en gen-nemskret motor i figur 1.2.

1.2 tvrsnit aF dieselMotor

2

steMPel 1. bUndkar 2. krUMtaP Med kontravgt 3. Plejlstang 4. knastaksel (kaMaksel) 5. brndstoFPUMPe 6. eksPlosionsdksel P krUMtaPHUs 7. viPPetj For ventilbning 8. bUndraMMe 9. Udstdningsrr 10. KilDE: MaN B&w

5ForbrndingsMotorkaPitel 01

Hvis man starter nedefra p motoren er bundrammen (figur 1.3) boltet fast til skibet.

i bundrammen monteres krumtapakslen i de skaldte hovedlejer (se ogs figur 1.4).

det er meget vigtigt, at alt er tilspndt korrekt omkring krumtappen.

det er ogs vigtigt, at alle dele i krum-taphuset bliver tryksmurt fra en tvunget trukket smreoliepumpe. et eksempel p krumtapsmring kan ses i figur 1.5.

i bundrammen er der boringer, hvor cylin-derforingerne (figur 1.6) kan monteres. Motorens stempler (figur1.7) monteres p plejlstngerne (figur1.8) og de snkes ned i foringerne, og plejlstngerne mon-teres p krumtapakslen.

1.5 sMring aF krUMtaPlejer

1.6 CylinderForing

KilDE: MaN B&w

KilDE: MaN B&w

KilDE: MaN B&w

1.4 krUMtaP

KilDE: MaN B&w

1.3 bUndraMMe

6ForbrndingsMotorkaPitel 01

nu lukkes cylinderforingerne med et top-stykke/cylinderdksel (figur1.9).

For at styre ventilbevgelsen (figur1.10) p udstdnings- og indsugningsventilerne samt indsprjtningen af dieselolie er der

P sm motorer er topstykket normalt fremstillet til at dkke for alle cylindrene, mens der p strre motorer er et topstykke p hver cylinder. P strre motorer monteres topstykkerne ofte med hydraulisk vrktj for at sikre en ensartet tilspnding.

fakta

1.7 steMPel

KilDE: MaN B&w

1.8 Plejlstang

1.10 ventildrev

KilDE: MaN B&w

KilDE: MaN B&wKilDE: MaN B&w

1.9 Cylinderdksel

7ForbrndingsMotorkaPitel 01

p motoren monteret en knastaksel/kam-aksel (figur 1.11), der er trukket via tand-hjul af krumtappen (figur 1.12). det krver en ganske bestemt justering af kammene

p kamakslen for at f motoren til at kre rigtigt. i figur 1.13 er vist et skaldt styringsvinkeldiagram, som viser lidt om, hvordan en motor er justeret.

1.11 kaMaksel og kaMakselsektion

KilDE: MaN B&w

1.12 kaMakseldrev 1.13 styringsvinkler For brndselsPUMPe og ventiler

KilDE: MaN B&w KilDE: MaN B&w

8ForbrndingsMotorkaPitel 01

i topstykket/topdkslet er der normalt monteret en brndselsolieventil (figur 1.14). brndselolieventilen fr tilfrt brndselsolie via en hjtrykspumpe (figur 1.15), der enten er en pumpe pr. cylinder eller, som p mindre motorer, er en blok-pumpe. brndstoffet indsprjtes normalt med et tryk p 500-1000 bar.

KilDE: MaN B&w

KilDE: MaN B&w

1.14 indsPrjtningsventil og brndselsindsPrjtningsventil

1.15 brndoliePUMPe / Hotboks og brndselsPUMPe

9ForbrndingsMotorkaPitel 01

til forbrnding af olie krves en hel del luft. som tommelfingerregel skal man regne med, at 1 kg olie krver 50 kg atmo-sfrisk luft. det betyder, at motoren skal udstyres med en luftpumpe, som vi kalder en turbolader (figur 1.16). turboladeren bestr af en gasturbine, der fr tilfrt udstdningsgas. Herved bringes blser-hjulet, der er monteret p samme aksel, i rotation, hvorved det indsuger og kompri-merer luften til forbrndingen.

denne proces varmer luften op til henved 200C. det betyder, at luften fylder ufor-holdsmssig meget, og derfor er det nd-vendigt, at kle den ned. det sikres ved, at der p motoren er monteret en ladeluft-kler, der enten er klet af ferskvand eller saltvand (figur 1.17).

ovennvnte beskrivelse med tilhrende skitser og billeder giver et overblik over de vsentligste dele p en skibsdieselmotor. Men det er altid ndvendigt at stte sig grundigt ind i det aktuelle skibs motorin-stallation med tilhrende instruktions-bger, inden man giver sig i kast med drift og vedligeholdelse.

1.16 tUrboladere

Man turbolader - na/t9

KilDE: MaN B&w

1.17 ladelUFtkler

abb aksialturbolader

KilDE: MaN B&w

10ForbrndingsMotorkaPitel 01

det er srlig vigtigt i forhold til vedlige-holdelse. brug altid motorens instruktions-bogsanvisninger, og anvend altid originale reservedele. der ligger tusindvis af forsk-nings- og udviklingstimer i designet af en dieselmotor, og derfor kan det vre en

rigtig dum ide,at fifle lidt for meget med tingene selv. lad dig ikke friste af billige kopivarer. s ender det mske med, at fx en udstdsventilspindel knkker under drift med disse flger.

11ForbrndingsMotorkaPitel 01

ForbrndingsProCesForbrndingsprocessen i en motors cylindre bliver udfrt ved at tilfre en brndbar blanding af brndstof og luft. som tidligere nvnt krver afbrnding af 1 kg olie en ganske bestemt mngde ilt (oxygen). det betyder, at den maksimale mngde brndstof, der kan forbrndes, afhnger af hvor meget ilt, der er tilstede.

i atmosfrisk luft er iltprocenten 21% vol. energien, som udlses ved forbrndingen, frembringer meget hje temperaturer. det bevirker, at trykket stiger, og denne tryk-stigning omdannes via motorens stempel

og krumtap til mekanisk arbejde. For-brndingsprocessen sttes enten i gang ved at olie-luftblandingen selvantnder eller med hjlp fra en gnist.

nr forbrndingen er afsluttet og for-brndingsprodukterne (dvs udstdnings-gassen) er ekspanderet til et tryk lige om-kring atmosfrens, lukkes udstdsgassen normalt ud i det fri via turboladeren. nr udstdsgassen er ledt bort, fyldes cylinde-ren igen med frisk luft eller en blanding af luft og brndstof. det kan ske ved selv-ansug (motorer uden turbolader) eller via en turbolader.

benzin- og lUFtblanding

CHoker

karbUrator

benzin

Filter

Filter

Udstdning Udstdning

tndrr

ventil ventil

brndstoFventil

lUFt

lUFt

lUFt

Plejlstang

benzinMotor dieselMotor

Cylinder

1.18 PrinCiPPet i en benzin- og dieselMotor

12ForbrndingsMotorkaPitel 01

Man skelner alts mellem to vsentligt forskellige motorty

Related documents