3

Sådan hjælper du ensomme

elever/ SIDE 32

På efterskoler er forstanderen

oftest en mand/ SIDE 16

MAGASIN E T EFTE RSKOLE R N E NR . 02 — D EC E M B E R 2019efterskolerne

Ungdomslandsholdsspiller Mathias Kvistgaarden om at finde ro på skolen

/ SIDE 44

“Efterskolen fjernede et pres”

Sådan virker FoodWaste

Vej dit madspild på

FoodWaste-vægten

Registrer med få klik, hvad du

smider ud

FoodWaste giver dig overblik

og brugbar statistik, du kan

handle på

Det er hverken bæredygtigt eller økonomisk at smide mad ud. FoodWaste - eSmileys enkle digitale madspildsværktøj - gør det nemt at måle og reducere madspildet i din kantine, restaurant eller institution.

Madspildsmålinger skaber resultater!

- og lad os hjælpe dig i gang med at bekæmpe madspild enkelt og effektivt!

MÅL DIT MADSPILD

Ring til os i dag på 70 26 55 55

www.esmiley.dk I salg@esmiley.dk I 70 26 55 55

fw-annoce efterskoler.indd 1 11/11/2019 13.03.21

3

EFTERSKOLERNE

Debat gør os stærkere

I sidste magasin satte vi gang i en debat om forstandernes bopæl. Skal forstanderen bo på skolen eller ej? Det blev til en debat, der kørte videre på efterskolerne.dk og på vores sociale medier. Sober, engageret og uden mudderkastning eller selvforherligelse. Lige som en debat skal være.

Denne gang gør vi det igen. Vi ser på argumenterne for og imod totalforbud mod tobak på efterskoler. Det skal vi også turde debattere.

Vi er som efterskoler ikke ens, og det bliver vi aldrig. Heldigvis. Jeg har stor respekt for vores forskelligheder, og jeg vil kæmpe for retten til at være det. Efterskoleforeningen er ikke overdommer for den enkelte skole. Men vi skal turde vise forskellene. Sætte dem op over for hinanden. Det udvikler vi os allesammen af.

Vi er i dag 240 efterskoler over hele landet. Fra Bornholm til Bork. Fra Lolland til Langeland. Og fra Dronninglund til Dybbøl. Selvejende institutioner med egne ved-tægter og eget værdigrundlag. Men bl.a. med det til fælles, at vi er en folkelig be-

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Claus Peuckert

vægelse med ansvar for over 30.000 unge mennesker dette skoleår. Vi er et stærkt ak-tiv i familierne, i lokalsamfundene, i uddan-nelsessektoren. Det forpligter.

Ikke mange har så stort kendskab til den danske ungdom i al dens mangfoldig-hed som os. Vi møder på efterskolerne cirka 30 procent af en ungdomsårgang, så vi ken-der ungdommens trends og tendenser. Vi oplever deres sejre, glæder, bekymringer og problemer.

Derfor skal vi også turde blande os udadtil. Skabe debat og sætte retning. Både om ungdomsliv og på politiske kampplad-ser. Det er grunden til, at vi som organisation blander os i debatten om unges mistrivsel, i lovgivning om Børnekonventionen, i lærer-uddannelsen, i de frie skolers forhold, i ud-dannelsespolitik generelt.

Vi skal blive ved med at debattere. I medierne, i frirumsdebatter, på regions-møder, medlemsmøder, årsmøder. For debat gør os både klogere og stærkere sammen.

“Vi skal turde vise forskel- lene. Sætte dem op over for hinanden. Det udvikler vi os allesammen af”— TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

INDHOLD 5

4 EFTERSKOLERNE

/50

Sekretæren, alle kender /10Rita Nielsen er både kendt for at undervise nye sekretærer og for sin smittende latter.

Perspektiv: Få kvindelige forstandere /16

Sammenlignet med andre skole- former har efterskolerne markant færre kvindelige ledere.

Respekt for mad /26 På Aarhus Efterskole lærer eleverne, at madlavning er et håndværk.

“Jeg bliver rigtig taknemme-lig for det liv, jeg lever, og for at jeg har en seng at sove i om natten”— CLARA AUGUSTA DANIELSEN, ELEV PÅ HORNE EFTERSKOLE

Tendens: Flere unge er ensomme /32

Mange unge har svært ved at finde ind i fællesskaber og tætte relationer – også på efterskoler. Få gode råd til at spotte og hjælpe ensomme unge.

Efterskolestemmer /42Tre elever fortæller om, hvad de ville ændre, hvis de var forstander for en dag.

“Mange har fordomme om efterskoler” /44Ungdomslandsholdsspilleren MathiasKvistgaarden tog på efterskole, selvom vennerne mente, at det var spild af tid.

Ja eller nej /48For og imod totalforbud mod tobak på efterskoler.

Hjemløs for en dag /50 Nordjyske efterskoleelever lærer som en del af et større dannelsesforløb, hvordan det er at leve på gaden.

Syng med /58Få ny inspiration til fællessang på skolen.

7 trin til flere grin på jobbet /60Få gode råd til mere humor og latter på arbejdet.

Kom til årsmøde /62Se, hvad der er på programmet til Efterskoleforeningens årsmøde i marts.

Navne /66Se, hvem der har fået nyt arbejde, hvem der går på pension, og hvem der har jubilæum.

Klumme: På efterskole – men udenfor /70Selv på efterskoler er der nogen, der føler sig udenfor, lyder det fra ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen.

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Redaktøren guider

efterskolerneDecember 2019 — NR. 02

REDAKTION Redaktør: Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk, journalister: Louise Grønkjær,Katrine Friisberg og Simon JeppesenUDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 1. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.comILLUSTRATIONER e-Types, Freepik og Marylong JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement,tlf. 33 17 95 86TRYK GraphicUnit, graphicunit.dkFORSIDEFOTO Trine Bukh

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendig-vis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier

ISSN: 0109-8535

ILLU

ST

RA

TIO

N G

osia

He

rba

/16

/26

“Efterskoler er et fantastisk koncept, og de har så stor viden og erfaring med at skabe stærke og sunde fællesskaber.”

Sådan sag de Kronprinsesse Mary, da hun i november besøgte Høng Efterskole i forbin-delse med et fælles projekt mellem bl.a. Mary Fonden og Efterskoleforeningen, som skal styrke unges sociale trivsel.

Desværre føler stadig flere unge sig ensomme og under pres. Derfor er der mere end nogen-sinde brug for projekter som dette – og for efterskoler, som kan hjælpe de unge med at blive en del af nogle positive fællesskaber. Bliv klogere på ensomme unge i et stort tema (s. 32-41).

I dette nummer kan du bl.a. også møde sekretæren Rita Nielsen, som er sammen-hængskraften på Efterskolen EPOS (s. 10-13) og komme med, når en flok efterskoleelever bliver hjemløse for en dag (s. 50-57).

PERSPEKTIV

16 EFTERSKOLERNE

17

Kun hver fjerde forstander og viceforstander er kvinde “Hold da op, hvor er der mange

mænd!” Sådan skrev en læser under et opslag på Efterskole-

foreningens Facebookside for nylig. Opslaget viste billeder fra et kursus for nye efterskoleledere.

Der er noget om snakken. Der er markant flere mandlige ledere end kvindelige i efterskoleverdenen. Helt præcist er 22 procent af forstanderne kvinder, mens det er tilfældet for 33 procent af viceforstanderne. Sam-let set optager kvinderne 26 procent af forstander- og viceforstanderposterne. Det viser en optælling, som Magasinet Efterskolerne har lavet.

Ikke nok med det: Udviklingen står stille. I skole-året 2011/12 var 25,5 procent af forstanderne og vicefor-standerne kvinder. Det betyder, at andelen af kvindelige ledere er steget med 0,5 procentpoint på otte år – eller med andre ord: Den har stort set ikke rykket sig.

Hvis man sammenligner med de øvrige grundsko-leformer, er der også markant færre kvindelige ledere i efterskoleverdenen. Både i folkeskolen og på friskolerne er godt halvdelen af de øverste skoleledere kvinder.

Uheldig tendensIfølge Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, er tallene udtryk for en uheldig tendens: “Vi er nede på et niveau, hvor der er en risiko for, at man som potentiel kvindelig ansøger kigger sig omkring og konstaterer, at nej, der er faktisk ikke andre kvin-der i den her branche, det er nok et mandefag,” siger han.

Torben Vind Rasmussen un-derstreger, at det for ham ikke er et succeskriterie i sig selv, at fordelin-gen er 50/50.

“Det er dog vigtigt, at efter-skolerne ikke ender med at blive et sted, som i folks bevidsthed kun kan ledes af mænd. Det ville jeg være ked af, for det kunne ikke være mere forkert,” siger han.

Så mange kvindelige ledere er der på efterskolerne

ForstandereUd af 242 forstandere er 53 kvinder. Det svarer til 22%

ViceforstandereUd af 138 viceforstandere er 46 kvinder. Det svarer til 33%

Forstandere og viceforstandere samletUd af de 380 forstandere og viceforstandere er 99 kvinder. Det svarer til 26%. Til sammen-ligning var 25,5% af forstanderne og vice-forstanderne kvinder i skoleåret 2011/12

AfdelingsledereUd af 81 afdelingsledere er 40 kvinder. Det svarer til 49%

KILDE Tallene viser kønsfordelingen blandt ledere i skoleåret 2019/20 og er baseret på information, som Efterskoleforeningens medlemsskoler har indberettet

“Der er en vigtig uddannelses- og dannelsesopgave i at vise unge, at kvinder også kan være ledere”

26 procent af forstanderne og viceforstanderne på landets efterskoler er kvinder. Sammenlignet med andre grundskoleformer har efterskolerne markant færre kvindelige ledere.

— THOMAS THUNE ANDERSEN, BESTYRELSESFORMAND I ØRSTED OG FORFATTER

TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

18 EFTERSKOLERNE

19PERSPEKTIV

“Unge Hjems Efterskole i Høj-bjerg har ansat Torben Vad som ny forstander. Hans kone, Birgit

Vad, ansættes som lærer og skolemor.”Med de ord startede en navnenotits i Kristeligt

Dagblad 24. april 2001.Eksemplet viser, at det ikke er mere end i hvert

fald 17 år siden, at skolemor var en ganske almindelig stillingsbetegnelse i efterskoleverdenen. Netop den historik er vigtig at have for øje, hvis man vil forstå, hvor-for der fortsat kun er 22 procent kvindelige forstandere.

Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, professor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universi-tet, hvor han har været leder af projektet 'Danske Efter-skolers Historie', som i 2012 blev afsluttet med bogen ’Mere end en skole’.

“Der er en traditionshistorie i efterskole- og høj-skoleverdenen, som bygger på en mandsdomineret og patriarkalsk familiestruktur: Manden var overhovedet, og kvinden var madmor eller skolemor. Han talte, og hun samlede op og stod for det huslige. Sådan har det væ-ret helt op til vores samtid, og der er stadig en udbredt forestilling om forstanderen som en alfaderlig mand,” siger Johs. Nørregaard Frandsen og fortsætter:

“Selvom tingene er i opbrud i disse år, er der slet ingen tvivl om, at den tradition stadig spiller ind. Der skal en hel generation til at ryste den slags af sig.”

Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, anerkender, at én af forklaringerne på, at der er så få kvin-delige efterskoleledere, kan være af historisk karakter.

Thomas Thune Andersen er bestyrelsesformand i ener-giselskabet Ørsted og tidligere chef for Mærsk Olie og Gas. Som medforfatter til den aktuelle bog ’Dronningens nye klæder’ har han kastet sig ind i kampen for flere kvin-der i dansk erhvervsliv. Hvis det skal lykkes, spiller ud-dannelsesinstitutioner som efterskoler en vigtig rolle.

“De unge bliver opdraget til direkte eller indirekte at tro, at noget er et typisk mandejob, selvom det i virke-ligheden er helt forkert. Der er en vigtig uddannelses- og dannelsesopgave i at vise unge, at kvinder også kan være ledere og tale med dem om skjult bias. Jeg synes, at efterskolerne er et utroligt vigtigt sted at have den debat.”

Én inden for efterskoleverdenen, der allerede arbejder for at få flere kvindelige ledere, er forstander på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard Schultz. Hun står i spidsen for en initiativgruppe, som arrangerer fyr-aftensmøder for kvinder, der er nysgerrige på ledelse.

Målet med fyraftensmøderne er at inspirere flere kvinder til at gå ledelsesvejen – ganske enkelt for at få et større rekrutteringsgrundlag.

“For tiden er vi i efterskoleverde-nen meget optaget af FN’s verdensmål. Et af verdensmålene handler om kvin-ders lige deltagelse, men samtidig sy-nes vi, det er i orden, at kun 22 procent af forstanderne er kvinder. Det dur ikke, og det må vi tage på os,” siger hun.

Hvor meget fylder patriarken og skolemor i 2019?

For at forstå hvorfor der er så få kvindelige ledere i efterskoleverdenen, skal vi se på efterskolernes historie. For der er stadig en udbredt forestilling om forstanderen som en alfaderlig mand, påpeger forsker.

25 kvinder fra efterskole-verdenen var samlet på

Efterskolen Ådalen i oktober til et fyraftensmøde for kvinder,

der er nysgerrige på ledelse.

Sådan er køns-fordelingen inden for andre skoleformer FriskolerPå 167 af Friskolernes 332 medlemsskoler er forstanderen en kvinde. Dermed er 50,3% kvinder

Folkeskoler• I folkeskolen er 47,8% af de øverste

skoleledere kvinder• Regnes viceskoleledere og afdelings ledere

med, udgør kvinderne 52%

Højskoler20 højskoleforstandere er kvinder. Det svarer til 29%

KILDER Friskolerne, Skolelederforeningen og Højskolerne

TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

20 EFTERSKOLERNE

21PERSPEKTIV

“Den gamle patriarktænkning er forstokket, og min umid-delbare tanke er, at den tid er vi forbi, men måske ligger der en flig af det i vores underbevidsthed, og måske kan det være med til at afholde nogle kvinder fra at gå hele vejen,” siger han.

Går det godt i Danmark?En ny bog ’Dronningens nye klæder’ ser nærmere på, hvordan det egentlig står til med ligestillingen i Danmark. Konklusionen er, at det slet ikke går så godt, som vi har det med at tro.

“Vi var langt fremme for nogle år siden, men vi er gået i stå, og andre lande har overhalet os,” siger Thomas Thune Andersen, som er medforfatter til bogen.

Selvom det ikke går så godt med ligestillingen i Danmark, som mange tror, kan den lave andel af kvinde-lige ledere i efterskoleverdenen dog ikke alene forklares med generel mangel på ligestilling i samfundet.

Dykker man ned i tallene, kan man nemlig se, at efterskolerne og højskolerne har markant færre kvindelige ledere end andre sko-leformer – henholdsvis 22 procent og 29 procent. Til sammenligning er hele 47,8 procent af de øverste skoleledere i folkeskolen kvinder, mens der på friskolerne endda er lidt flere kvindelige skoleledere end mænd. Det overrasker ikke Johs. Nørregaard Frandsen, at der er fær-re kvinder i de to kostskoleformer.

“På højskoler og eftersko-ler er der masser af traditionsfor-valtning. Traditionsforvaltning kan have progressive og frigørende kræfter – du bliver jo f.eks. et helt menneske ved at være der. Men i enhver traditionsfastholdelse er der også et element af noget ikke-progressivt. Et eksempel er kønsroller,” siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Han mener ikke, at man skal hælde alle traditioner-ne ud med badevandet, men han opfordrer efterskoler til at se kritisk på, hvilke traditioner der er afgørende for skoleformens dna, og hvilke der med fordel kan fornys.

“Alt det med, at der nogen, der tager ansvar for dig på en familiemæssig og hjemlig måde, er eksempelvis enormt vigtigt og værdifuldt,” siger han.

Et argument, som med jævne mellemrum dukker op i ligestillingsdebatten, er, at kvinderne ikke selv ønsker at være ledere. Thomas Thune Andersen anerkender, at der nok er flere kvinder end mænd, der prioriterer fa-milie højere end karriere, men han mener, vi skal være bevidste om, at det er en forventning, som samfundet er med til at pålægge kvinderne.

“Vi skal sætte spørgsmålstegn ved nogle af de stere-otype forventninger og vise unge kvinder, at man godt kan kombinere de to ting. Der er selvfølgelig noget biologisk på spil, men det er også vigtigt at sætte et samfund op, der gør det muligt for kvinder at prioritere anderledes,” siger Ørsted-formanden og nævner læn-gere barsel til mænd som en afgørende faktor, fordi det betyder, at mændene oftere henter børn, oftere tager første sygedag osv.

Johs. Nørregaard Frandsen tror også, at det spiller en rolle, at forstanderjobbet ikke har en øvre arbejdstid.

“Så længe vi har et samfund, hvor det mange ste-der stadig er kvinderne, der står med det største ansvar for familien og børnene, vil forstanderjobbet være svært for kvinder at søge, fordi der ingen øvre arbejdstid er. Det må vi ikke se bort fra,” siger han.

Mindre snak og mere handlingThomas Thune Andersen har ved flere lejligheder argu-menteret for, at man bør overveje kvoter i erhvervslivet, hvis der ikke snart findes andre veje til at få flere kvinder ind i bestyrelserne. Han efterlyser i det hele taget mindre snak og mere handling.

“Jeg tror, man skal presse på og fremprovokere den diskussion, for ellers sker der ikke forfærdeligt me-get. Det er vigtigt, at vi alle kræver diversitet,” siger han og kommer med et konkret bud på, hvordan et sådant krav kunne se ud i efterskoleregi: “Familier og elever kunne f.eks. have det som krav, at de kun søger ind på efterskoler, hvor ledelsen er mangfoldig,” siger han.

Thomas Thune Andersen mener også, at eftersko-lernes bestyrelser bør være opmærksomme på at skabe diversitet på skolerne, når de ansætter ledere.

“De skal have en seriøs diskussion om, hvad suc-ceskriterierne er for den rette kandidat. De skal spørge

“Den gamle patriarktænkning er forstokket, og min umiddelbare tanke er, at den tid er vi forbi, men måske ligger der en flig af det i vores underbevidsthed”

Målet med fyraftensmøderne er at inspirere flere kvinder til

at gå ledelsesvejen.

sig selv: Definerer vi jobbet sådan, fordi det altid har været sådan? Kopierer vi bare en jobbeskrivelse fra 1935, eller laver vi den ud fra de behov om diversitet og sammen-hængskraft, vi har i dag? Har vi kigget grundigt på det, eller er vi kommet til at gøre noget ubevidst?” siger han og

understreger, at man selvfølge-lig altid skal vælge den bedste kandidat.

“Man skal under ingen om-stændigheder ansætte nogen under den standard, man for-venter. Men man skal udfordre sin forestilling om, hvad det vil sige at være bedst. I dag defi-neres det nemlig med meget maskuline øjne og med ’sådan har det altid været’-argumenter,” siger han.

47,8%af de øverste ledere i folkeskolen er kvinder

KILDE Skolelederforeningen

— TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLERNE

22 EFTERSKOLERNE

23PERSPEKTIV

Lise Appe, 29 år, lærer på Øse Efterskole. Jeg kom til fyraftensmødet, fordi jeg sidste år på årsmødet hørte Mette Sanggaard Schultz tale om, at der er meget få kvindelige ledere. Det gik det op for mig, at jeg aldrig selv har haft en kvindelig leder eller er blevet ansat af en kvinde – ikke på nogen af de tre efterskoler, jeg har arbejdet. Det er tankevækkende, at der er en så skæv fordeling i efterskoleverdenen, som er gennem syret af mandlige forbilleder. Vi siger ofte, at vi går forrest, men det gør vi altså ikke her. Jeg har ikke et problem med at have en mandlig forstander. For mig er det ikke en kamp mellem kvinder og mænd, men jeg synes, det er et pro-blem, at måden at være forstander på er ensrettet. Vi skal have mangfoldighed ind i efterskolernes ledelser, så flere har nogen at spejle sig i. Jeg tror, at mange – in-klusive mig selv – har et ubevidst billede af forstanderen

som en mand. Når jeg f.eks. fortæller, at min forstander er teatermenneske, som jo er fuldstændigt kønsneutralt, siger mange: ’Nå, hvor har han været før?’ Det billede gør, at jeg som ung kvinde ikke tænker mig selv som potentiel forstander. Det er noget under bevidst, vi skal have vendt. Jeg har ikke taget stilling til, om jeg en dag skal være leder. Lige nu er jeg ikke færdig med at være lærer, men hvis der en dag er nogen, der siger til mig, at jeg ville være en god afdelingsleder, tror jeg, jeg vil lytte. Det tager jeg med mig fra fyraftensmødet – man kan godt træde nye stier.

4 kvinder om ledelseHvilke muligheder og barrierer er der for at blive kvindelig leder i efterskole-verdenen? Vi har spurgt fire kvinder, der i oktober deltog i et fyraftensmøde for kvinder, der er nysgerrige på ledelse.

“Jeg har aldrig haft en kvindelig leder”

Stine Bossen Davidsen, 38 år, medlem af Efterskolefor-eningens bestyrelse og siden sidste år viceforstander på Vesterdal Efterskole. De sidste år, jeg var lærer, fik jeg mere og mere lyst til at sætte en retning. Man kan meget som lærer, men i sidste ende sidder man med andre muligheder for indflydelse som leder. Det er det, der har drevet mig mod ledelse. For nylig var der en, der skulle have møde med vores forstander, som kaldte mig ’unge dame’. Det skurrer i min ører. Det sværeste ved at være blevet leder er, at jeg så gerne vil gøre mit bed-ste. Jeg kunne godt være bedre til at sige pyt. Men det handler mere om min personlighed, end om at jeg er kvinde. Når unge kvinder spørger mig, om man kan få en lederstilling til at hænge sammen med familielivet, svarer jeg, at det kan man sagtens, hvis man har en god opgavefordeling på skolen og et godt lederteam. Man

kan ikke både være lærer med alt det fantastiske og meningsfulde, det indebæ-rer som tilsyn, kontaktlærer-funktion osv., og også være leder. Men jeg er også ærlig om, at det er hårdt, og at jeg bruger mange timer på mit arbejde og tænker meget på det. Jeg ser det ikke som et problem i sig selv, at 22 procent af forstanderne er kvinder. For mig er det vig-tigst, at de forstandere, der

kommer i fremtiden, rummer de kvaliteter, skolerne har brug for. Skolerne skal tage ansvar for at udvikle ledere og opfordre medarbejdere til at blive nysgerrige på le-delse – både de kvindelige og mandlige.

Stine Bossen Davidsen

Fyraftensmøder forkvinder• Bag fyraftensmøderne for kvinder står en

initiativgruppe med forstander på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard Schultz, i spidsen. Ambitionen er at inspirere flere kvinder til at blive ledere inden for efterskoleverdenen.

• Fyraftensmødet på Ådalen i oktober var det andet af sin slags. Det første blev afholdt på Vesterdal Efterskole i maj. Det tredje afholdes 30. januar 2020 på Vartov.

KILDE Mette Sanggaard Schultz, forstander på Ollerup Efterskole

“Skolerne skal tage ansvar for at udvikle ledere”— STINE BOSSEN DAVIDSEN, VICEFORSTANDER PÅ VESTERDAL EFTERSKOLE

— LISE APPE, LÆRER PÅ ØSE EFTERSKOLE

Lise Appe

TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

24 EFTERSKOLERNE

25PERSPEKTIV

Line Isaksen, 30 år, lærer og teamkoordinator på Sdr. Fel-dings Efterskole. Jeg kom til fy-raftensmøderne for kvinder på baggrund af Mette Sanggaard Schultz’ indlæg på årsmødet om, at vi er for få kvindelige le-dere. Det undrede mig, for jeg kender faktisk mange kvindeli-ge ledere. Samtidig ramte det noget i mig: Når jeg har givet udtryk for, at jeg gerne vil være

leder, hvorfor har jeg så ikke rykket mere på det? Jeg vil gerne noget med ledelse, for jeg kan godt lide mange af opgaverne. For tre-fire år siden gav jeg udtryk for den drøm til min ledelse. Skoleåret efter gav de mig en team-koordinatorfunktion. Jeg vil gerne mere end det på et tidspunkt, men jeg er sindssygt meget i tvivl om, hvilken retning jeg gerne vil, og om jeg har erfaring nok. Til fyraf-tensmødet sad jeg ved siden af Mette Romer, som er for-stander på Oure Efterskole. Det var meget inspirerende. Hun er startet med at være leder som ung. Hun har gjort det hele på trods af, at hun har fået børn undervejs – ikke at det er noget, jeg er bekymret for, men det er rart at få bekræftet, at det godt kan lade sig gøre.”

Mette Romer Søborg, 45 år, forstander på Oure Efter-skole. For nylig søgte vi en viceforstander på Oure. 50 mænd og to kvinder søgte. Jeg ville have elsket en mas-se ansøgninger fra unge, kvindelige, ambitiøse talenter, som ikke nødvendigvis har erfaring. For det handler ikke kun om at ansætte nu og her, men også om at lade no-get gro. Det gjorde min arbejdsplads, da jeg blev leder som 28-årig. Jeg tror, der er så få kvinder, der søger, fordi få kvinder opfatter sig selv som dygtige nok til at være ledere. Det er noget sludder, men jeg tror, det handler om, at der er for få kvindelige rollemodeller. Til Eftersko-lernes Dag i år var der f.eks. en far, der troede, at jeg var sekretær. For mig viser det, er der er et udbredt billede af forstanderen som en mand. Problemet er også, at de kvindelige forbilleder, der er, ofte fortæller historien om, at det er hårdt. Der er en udbredt fortælling om, at du skal ’ofre’ familien for at være leder. Hvis vi bliver ved med at fortælle den historie, kan jeg godt forstå, at man-ge kvinder først søger lederstillingen, når børnene er store. Men der har mændene ti års mere erfaring, som gør dem bedre kvalificerede. Der er en unik nøgle i efterskolelivet, hvor privatlivet flyder sammen med arbejdet, som man kan dyrke til sin fordel, fordi man kan få lov at være mor og privat, samtidig med at man har et arbejdsliv. Mine børn har altid vidst, at jeg ikke var mere end to minutter væk. Det værste ved, at der er så få kvindelige ledere i efter-skoleverdenen, er, at vi går glip af en kæmpestor talentmasse. Halvdelen af talentmassen bliver ikke udnyttet. Men på fyraftensmødet blev jeg enormt optimistisk på vegne af kommende generationer. Der sad stærke, modige, dygtige, unge kvinder med interesse for ledelse. Det er livsbekræftende! Line Isaksen

— LINE ISAKSEN, LÆRER OG TEAMKOORDINATOR PÅ SDR. FELDINGS EFTERSKOLE

“Jeg vil gerne noget med ledelse”

Mette Romer Søborg

— METTE ROMER SØBORG, FORSTANDER PÅ OURE EFTERSKOLE

“Halvdelen af talentmassen bliver ikke udnyttet”