18
Direktør for Teknik & Miljø Esbjerg Kommune September 2018 Stillings- og personprofil

Direktør for Teknik & Miljø - muusmann.com · Teknik & Miljø og den nye direktør spiller helt afgørende roller i den udvikling, ... At styrke den interne dialog i organisationen

  • Upload
    vumien

  • View
    221

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Direktør for Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

September 2018

Stillings- og personprofil

2

■ Opdragsgiver Esbjerg Kommune ■ Adresse Esbjerg Kommune

Torvegade 74 6700 Esbjerg Telefon: 76 16 16 16 www.esbjergkommune.dk

■ Stilling Direktør for Teknik & Miljø ■ Refererer til Kommunaldirektøren ■ Ansættelsesforhold Jobbet besættes efter aftale om aflønning af kommu-

nale chefer og den samlede årsløn udgør 1.125.000 kr. excl. pension. Der vil være mulighed for kontraktan-sættelse inden for rammen af den nævnte samlede årsløn og i h.t. førnævnte aftale. Tiltrædelse: 1. februar 2019.

■ Yderligere oplysninger Kan fås hos:

Kommunaldirektør Rikke Vestergaard, tlf. 76 16 10 10/ 40 20 37 48

eller Adm. direktør Lars Muusmann, tlf. 40 76 72 27

Der henvises til Esbjerg Kommunes hjemmeside, www.esbjergkommune.dk, hvor relevant materiale kan ses, blandt andet:

▪ Fakta og historie

▪ Vision og politikker

▪ Personalepolitik og ledelsesstrategi ▪ Økonomi og budgetforlig 2018-2021

Se også ”Esbjerg – The Movie” her: https://www.face-book.com/EsbjergK/videos/1177169025683467/

■ Ansøgningsfrist Søndag den 4. november 2018 kl. 23.59. Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger ■ Ansættelsesprocessens forløb Der er planlagt følgende forløb for rekrutteringen,

som ansøgere bedes notere, idet der ikke kan påreg-nes afvigelser herfra.

1. samtaler: Onsdag den 14. november 2018 Test: Tirsdag den 20. november 2018 2. samtaler: Tirsdag den 27. november 2018

3

Om Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er en stor og ambitiøs kommune, der satser på vækst og udvikling, herunder som energimetropol og Danmarks tredje vækstcenter. Kommunen har ca. 116.000 indbyggere og et areal på knap 800 kvadratkilometer. Esbjerg er en af Danmarks største kommuner. Kommunen er opstået som sammenlægning af de tidligere Bramming, Ribe og Esbjerg Kommuner. En stor kommune, der samlet udgør en velfunge-rende helhed, hvor Bramming, Ribe og andre områder i kommunen oplever positiv aktivitet på for-skellige felter. I Esbjerg Kommune forenes fremtid og historie, kultur og natur. Esbjerg er Danmarks energimetro-pol, hvor der efter flere årtiers dominerende position inden for olie- og gasområdet nu bygges ovenpå med store og ambitiøse satsninger inden for grøn energi. Med Musikhuset Esbjerg, Tobakken, Syddansk Musikkonservatorium og Esbjerg Kunstmuseum fin-des der en mangefacetteret vifte af kulturelle tilbud. Anerkendte arkitekter, f.eks. Jørn Utzon, har ligeledes sat deres præg rundt i Esbjerg Kommune med flotte bygningsværker. Senest har Bjarke Ingels Group designet et markant nybyggeri på Tovværket i Esbjerg, som skal indeholde tre bolig-tårne på 6, 10 og 17 etager med cirka 450 private ungdomsboliger.

Esbjerg, som er Danmarks yngste storby, er tillige en stor uddannelsesby med en række universi-tetsuddannelser (SDU og Aalborg Universitet), flere mellemlange uddannelser samt et bredt udsnit af erhvervs- og ungdomsuddannelser. Samtidig er der historiske Ribe, der er nordens ældste by, med domkirke, Danmarks ældste rådhus (mere end 1.000 vielser pr. år, hvoraf mange er udenlandske par), vikingecenter, Vadehavscentret, marsken m.v. Ribe er en af Danmarks mest besøgte turistbyer.

Herudover er der igangsat byudvikling af jernstøberigrunden i Ribe bymidte, som er det største sammenhængende byudviklingsprojekt i Ribes historie, ligesom der er gennemført en række andre store projekter i Ribe bymidte i de seneste år, f.eks. på domkirke-pladsen.

4

Esbjerg Kommune er placeret midt i en helt enestående natur: Vadehavet, med et af verdens mest værdifulde tidevandsområder med afgørende betydning for ynglefugle, fisk, havpattedyr og plan-teliv. Vadehavet er netop optaget på UNESCOs verdensarvsliste. I den forbindelse blev "Vadehavs-centret – Porten til UNESCO Verdensarv" åbnet i 2017. En helt unik og enestående museal attrak-tion. Esbjerg er Danmarks energimetropol, og i hele Esbjerg Kommune udnyttes de enorme vækstmulig-heder inden for energi, og der investeres løbende i veje, jernbane, erhvervsarealer og uddannelse. Med udgangspunkt i flere årtiers dominerende position inden for olie- og gasområdet, bygger Es-bjerg Kommune og et ekspanderende erhvervsliv nu ovenpå med nye satsninger. Store datacenter-investeringer i Danmark fra giganter som Apple, Google m. fl. har skabt behov for styrkede internationale kommunikationsinfrastrukturer som kabelprojektet ”Havfrue”, som forbinder USA med det nordeuropæiske datamarked. Kablet lander i Blåbjerg nord for Esbjerg, som på den måde bliver yderligere interessant som digitalt knudepunkt. I forvejen er Esbjerg yderst velbeliggende i forhold til lokalisering af datacentre, hvormed der kan skabes et helt nyt vækstpotentiale for den fremtidige udvikling af Esbjerg. Den nye direktør for Teknik & Miljø skal kunne gribe denne mulighed og i samarbejde med øvrige interessenter sikre, at dette potentiale udnyttes. Billund Lufthavn ligger i ”baghaven”, og fra Esbjerg Lufthavn er der ruter til Skotland og Norge, lige-som der pågår vigtige overvejelser om nye aktiviteter i lufthavnen. Esbjerg Kommune står således midt i en rivende udviklingsproces. Positionen manifesteres gennem en række væsentlige projekter, som blandt andet omfatter etableringen af Esbjerg Strand, hvor den nordligste del af Esbjerg Havn udvikles til et attraktivt byområde med lystbådehavn, rekreative ma-ritime funktioner, grønne områder, domiciler for havnerelaterede virksomheder og offentlig og pri-vat service bestående af Esbjerg Brygge, Havneøen & Lagunen samt Klitlandskabet. Ambitionerne er ikke blot høje – idéerne realiseres. Esbjerg Kommune prioriterer og tager ansvar for positiv vækst og udvikling i Vestjylland og Syddan-mark, hvilket bl.a. ses af indsatser sammen med Region Syddanmark, f.eks. samspil omkring Syd-vestjysk Sygehus. Tilsvarende satsninger og prioriteringer ses i relation til aktiviteterne i Business Region Esbjerg, som i særlig grad er en vigtig samarbejdspartner for Teknik & Miljø. Esbjerg Kommune indgår i 6-by-samarbejdet sammen med de største kommuner i Danmark, hvor væsentlige politiske, udviklings- og administrative muligheder drøftes og samordnes. Der er tale om aktiviteter, som har stor betydning for Esbjerg Kommune. På internationalt plan er Esbjerg Kom-mune aktiv i en række sammenhænge, hvor bl.a. WECP (World Energi Cities Partnership) og SDEO (det syddanske EU-kontor) bør fremhæves. Esbjerg Kommune har mellemformstyre, hvilket udgør en god struktur for styring og udvikling af en stor kommune. Kommunen, og herunder forvaltningen for Teknik & Miljø, er veldrevet og har en meget velkonsolideret økonomi med en stærk likvid balance. Trods store udfordringer for kommu-nernes økonomi er der god balance i Esbjerg Kommunes budgetter i overslagsårene.

5

Esbjerg Kommunes vision på personaleområdet er at være Danmarks bedste arbejdsplads. Esbjerg Kommune vil være kendt som en kommune, der yder en professionel helhedsorienteret indsats. Samtidig er det en kommune, som er præget af medinddragelse og medindflydelse, hvor arbejds-opgaverne løses i en løbende og gensidig dialog mellem ledelse og medarbejdere. En tilgang, der i høj grad også præger samarbejdet inden for teknik- og miljøområdet. De kommunale ydelser er under udvikling og forandring med nye måder at samarbejde på og ved at skabe partnerskaber med borgere. Det stiller øgede krav om kvalitet, løbende innovation og sam-spil. Kommunen har derfor fokus på ledelses- og kompetenceudvikling, så medarbejdere er klædt på til at varetage de nye udfordringer. Samtidig skal Esbjerg Kommune være en mangfoldig arbejds-plads med trygge rammer for alle medarbejdere og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og med høj fokus på sundhed og god trivsel. Teknik & Miljø arbejder også med at styrke en proaktiv tilgang til opgaveløsningen, hvor der eksem-pelvis ved henvendelse fra erhvervsvirksomheder skabes én tydelig indgang til kommunen, hvor kommunen via et struktureret samspil mellem de relevante afdelinger sikrer, at alle virksomhedens problemstillinger håndteres i et samlet sagsflow. Det er i den ramme, at direktionen – og med afsæt i kommunens vision, politikker og strategier samt budgetter – skal sikre klarhed og enighed om den strategiske udvikling og bidrage til at skabe grundlæggende tillid mellem den politiske og administrative ledelse. Direktionen, og dermed også direktøren for Teknik & Miljø, er vigtige rådgivere for dels det samlede Byråd og især for de to fagudvalg og udvalgsformænd. Teknik & Miljø spiller samtidig en afgørende rolle inden for en række af de markante udviklingsområder, der aktuelt prioriteres i kommunen. Teknik & Miljø og den nye direktør spiller helt afgørende roller i den udvikling, der er sat i gang, og som der fortsat er store ambitioner for i de kommende år. Bidraget forventes at være markant i relation til at indfri byrådets ambition om fortsat at skabe dynamik, vækst og udvikling i Esbjerg Kommune og bidrage til, at Esbjerg bliver kendt som Danmarks tredje vækstcenter, hvor mange flere vælger at bo.

6

Visioner, styringsmodel og ledelsesprincipper

Visionen

Kommunen har i nogle år arbejdet efter ”Vision 2020”, hvor det centrale mål har været: ”Esbjerg: Danmarks nye vækstcenter – 120.000 borgere i 2020”. Et mål, som der fortsat stræbes efter. I vision 2020 beskrives følgende:

▪ Energimetropolen, som motor for udviklingsprojekter og samspil med andre metropoler rundt om i verden.

▪ Den nytænkende kommune, hvor alle involveres og tager ansvar.

▪ Kommunen med storbykvaliteter og levende lokalsamfund, som rummer ”noget for enhver smag” og tiltrækker nye borgere.

▪ Digitalisering og velfærdsteknologi, der skal fremtidssikre velfærden.

▪ Der etableres rammer for at øge uddannelsesniveauet og skabe jobs.

▪ Samarbejdet med andre kommuner udvikles.

▪ Esbjerg på verdenskortet i et attraktivt internationalt miljø.

▪ Esbjerg Kommune som en grøn kommune i ord og handling. Mange mål er nået og visionen er stadig et omdrejningspunkt og afsæt for en række aktiviteter. Der er netop igangsat et arbejde, hvor direktionen skal komme med et udspil til en ny vision – vision 2025, som Byråd, medarbejdere og omverden vil blive involveret i at videreudvikle og færdiggøre. I vision 2025 arbejdes med kommunens fyrtårne, der skal skabe attraktive rammer om virksomhe-der og et aktivt liv for borgere, således at der derigennem tiltrækkes på nye indbyggere og virksom-heder. Vækststrategien

I tilknytning til visionen har kommunen arbejdet med en ambitiøs vækststrategi. Vækststrategi 2020 bygger på vi-sionen om Esbjerg som Danmarks energimetropol og tredje vækstcenter. En ambition om en stærk position for Esbjerg-regionen i en national og global kontekst, en sats-ning på erhvervsmæssig vækst med afsæt i energi- og off-shore-erhvervene samt udvikling af seks vækstskabere. Det nye byråd skal i samarbejde med eksterne interessen-ter nu også i gang med en revitalisering af vækststrategien med udgangspunkt i Vision 2025.

7

Styringsmodellen

Vision 2025 samt Strategi for Vækst og Strategi for Velfærd vil fremadrettet udgøre de overord-nede rammer for Esbjerg Kommunes strategiske styringsmodel. Formålet med styringsmodellen er:

▪ At sikre fælles retning og helhed i de strategiske indsatser med fokus på resultater og dermed styrke sammenhængskraften i koncernen.

▪ At skabe et fælles grundlag og sprog for at drøfte strategisk styring og ledelse.

▪ At styrke den interne dialog i organisationen og mellem de respektive direktørområder.

Ledelse i Esbjerg Kommune

God ledelse er en af de vigtigste forudsætninger for, at Esbjerg Kommune kan levere indsatser og service af høj kvalitet tæt på borgerne. Det er samtidig essentielt for at skabe attraktive arbejds-pladser i organisationen. I ”Strategi for ledelse” tydeliggøres direktionens overordnede holdninger, forventninger og krav til koncernens ledere samt den overordnede ramme for ledelse. Der er opstillet tre overordnede pejlemærker:

▪ Det todelte lederskab – med rum til selvstændig ledelse

▪ Engageret ledelse – med fokus på medarbejdere og resultater

▪ Fokus på kerneopgaven – via medborgerskab og netværk Der er i organisationen en høj grad af decentralisering og selvstændigt ledelsesansvar. Det bety-der, at lederen både er ansvarlig for ledelse af eget område, men også for samarbejdet på tværs af fagområder, afdelinger og forvaltninger. Den enkelte leder søger og fremmer herigennem at skabe fælles løsninger på tværs af organisatoriske grænser og har øje for egne og fælles mål. Der er her tale om indsatser, som kommunen i endnu højere grad ønsker at opprioritere i de kom-mende år, og hvor Teknik & Miljø er involveret i betydeligt omfang. Direktionen har aktuelt fået til opgave at gennemføre et serviceeftersyn af hele Esbjerg Kommu-nes organisation med henblik på en eventuel omorganisering af de kommunale direktørområder og ledelsesstrukturer. Den nye direktør for Teknik & Miljø skal sammen med direktionen indgå i denne proaktive proces, så der skabes en ny og fremtidssikret organisation. Økonomistyring i Esbjerg Kommune

Det er en ledelsesopgave at sikre udbredelse af holdninger og adfærd, der afspejler ”God Økono-mistyring”, og det er vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på, at de økonomiske rammer udnyttes bedst muligt. Styringskulturen i Esbjerg Kommune er kendetegnet ved, at:

▪ Vi udviser økonomisk ansvarlighed og har helhedssyn

▪ Vi forholder os kritisk til afvigelser fra fastsatte mål og rammer

▪ Vi løser opgaverne med høj produktivitet og med effekter for øje

8

Byrådets muligheder for at styre og fungere som politikskabere optimeres med denne samlede ledelses- og styringskonstruktion, samtidig med at de decentrale, borgervendte enheder gives de bedst mulige betingelser for at yde god og ressourceeffektiv service.

Den politiske organisation

Esbjerg Byråd består af 31 medlemmer. Mandatfordelingen for byrådsperioden 2018-2021: Venstre: 11 Socialdemokratiet: 11 Dansk Folkeparti: 3 Socialistisk Folkeparti: 2 Konservative: 1 Borgerlisten: 1 Radikale Venstre: 1 Enhedslisten: 1

Der er for byrådsperioden 2018-2021 nedsat seks stående udvalg i Esbjerg Kommune:

De stående udvalg foretager blandt andet indstilling til byrådet gennem økonomiudvalget. Økonomiudvalget har ni medlemmer, mens de øvrige udvalg har enten fem eller syv medlemmer. Herudover er nedsat en række øvrige råd og udvalg. Den samlede konstituering for byrådsperioden 2018-2021 kan ses i referat fra konstitueringsmødet den 6. december 2017, som du kan finde her: http://www.esbjergkommune.dk/politik/byråd/dagsordener-og-referater/referater-2017.aspx. Det politiske arbejde er karakteriseret af et godt samarbejde, hvor politikerne i byråd og udvalg vil hinanden, og alle senest tilsluttede sig budgetforliget. Der er således et solidt politisk fundament.

Den administrative og faglige organisation

Der er ca. 9.500 medarbejdere i Esbjerg Kommune. Budgettet udgør ca. 9,5 mia. kr. i 2018. Den administrative organisation i Esbjerg Kommune ses her:

9

10

Kommunaldirektøren står i spidsen for en organisation, som administrativt er forankret i direktionen bestående af kommunaldirektøren og fire fagdirektører. Kommunaldirektøren er direktionens leder, og de øvrige direktører refererer til kommunaldirektøren. Direktionen arbejder med reference til byråd og borgmester. Det todelte lederskab indebærer, at direktørerne ud over eget direktørområde også har medansvar for kommunens samlede admi-nistrative ledelse, udvikling og drift, således at opgaveløsningen fremstår som en samlet helhed i forhold til borgere og virksomheder. Indstillinger til byrådet kommer fra en samlet direktion. Direktionen har sammen med afdelingscheferne i kommunen et fora, hvor formålet bl.a. er at understøtte ejerskabet til koncernens politikker og strategier gennem inddragelse af afdelingscheferne som sparringspartnere for direktionen. Endvidere understøttes det todelte lederskab, så Esbjerg Kommune fremstår som én virksomhed på tværs af faggrænser og ledelsesniveauer med en kultur præget af åbenhed, gensidig tillid og fælles ansvar.

11

Teknik & Miljø

Der er i alt ca. 500 medarbejdere i Teknik & Miljø, som er fordelt på de fem afdelinger: Sekretariat, Esbjerg Lufthavn, Plan, Miljø og Drift & Anlæg. Hver afdeling ledes af en afdelingschef. Afdelinger-nes opgaver er uddybende beskrevet her http://www.esbjergkommune.dk/om-kommunen/orga-nisation/teknik-milj%C3%B8.aspx Teknik & Miljø betjener to af de politiske fagudvalg og indgår endvidere i betjeningen af Økonomi-udvalget: ▪ Teknik & Byggeudvalget ▪ Plan & Miljøudvalget

Teknik & Byggeudvalget består af fem medlemmer. Udvalget varetager kommunens opgaver på det tekniske område samt den kommunale lufthavn. På det tekniske område er det f.eks. vedlige-holdelse af veje, grønne områder, kollektiv trafik, kirkegårde, vandløb, ejendomme og på det mil-jømæssige område opgaver vedrørende affaldshåndtering. Formand for udvalget er Søren Heide Lambertsen (A). Plan & Miljøudvalget består af syv medlemmer. Udvalget varetager kommunens opgaver med plan-lægning af, hvad kommunens arealer skal anvendes til samt kommunens miljømæssige opgaver. Udvalget sørger for udarbejdelse af kommune- og lokalplaner samt opgaver vedrørende bygge- og boligforhold. Formand for udvalget er Karen Sandrini (A). Teknik & Miljø har udarbejdet ”Strategi 2018”, hvor der skabes en tæt og tydelig sammenhæng til kommunens overordnede vision 2020 og vækststrategien. Denne tydelige sammenhæng giver rig-tig god mening og fortæller alle, hvad Teknik & Miljø arbejder for. Strategien kan findes her http://www.esbjergkommune.dk/om-kommunen/organisation/teknik-milj%C3%B8.aspx Som en del af arbejdet med strategien er der fokus på, at gode resultater også skabes gennem god ledelse. Fokus på det tværgående samarbejde er et vigtigt element for lederne at være opmærk-somme på og skabe de rette betingelser for. Kerneopgaven skal defineres i alle Teknik & Miljøs afdelinger og være omdrejningspunktet for en-hver handling. Kerneopgaven er med andre ord den retning, som alle ydelser skal understøtte og kunne føres tilbage til og skal være kendt af alle. I forhold til kerneopgaverne skal fokus være på at skabe en god og værdifuld effekt for de borgere, der benytter ydelsen. Forvaltningen er velfungerende og er på medarbejdersiden karakteriseret af stor mangfoldighed med mange forskellige fagligheder repræsenteret. Teknik & Miljø er desuden først og fremmest en serviceorganisation og dernæst en myndighedsorganisation. Forvaltningen opleves åben og den samlede organisations indsatser vurderes generelt positivt af omgivelserne. Opgaverne, der løses i Teknik & Miljø, favner bredt og har stor betydning i omverdenen, idet mange projekter løses på tværs, og er meget synlige. Opgaveløsningen er desuden præget af mange eks-terne kontakter og rummer et markant udviklingsperspektiv, hvor det samtidig er væsentligt at være opmærksom på, at Teknik & Miljø samtidig er en meget stor og kompleks driftsorganisation med mange daglige driftsopgaver.

12

Teknik & Miljøs organisation kan ses af nedenstående:

13

Teknik & Miljø arbejder ud fra en række centrale pejlemærker, som sætter rammerne for forvalt-ningens daglige opgaveløsning og for medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde.

MISSION Vores mission er at skabe fysiske rammer, så Esbjerg Kommune er et godt sted at bo, arbejde, leve og besøge. VISION Vi gør det nemt, hurtigt og professionelt med respekt for helheden. Det gør vi ved at: ▪ omsætte den politiske dagsorden til handling ▪ servicere med respekt for helheden ▪ have en inspirerende arbejdsplads

Der er i de enkelte afdelinger desuden udarbejdet afdelingsvisioner. VÆRDIGRUNDLAG Det daglige arbejde i Teknik & Miljø følger et fælles værdigrundlag: Service Vi yder god service ved at ▪ skabe helhed i ydelserne ▪ være løsningsorienterede ▪ kommunikere åbent, ansvarligt og loyalt ▪ udvise forståelse for andres behov

Faglighed Vi udøver faglighed ved at ▪ være kompetente og levere ydelser af høj kvalitet ▪ give rum til nytænkning og overskue konsekvenserne ▪ finde bæredygtige løsninger ▪ arbejde tværfagligt

Respekt Vi udviser respekt ved at ▪ lytte ▪ være troværdige og synlige ▪ have forståelse for forskellighed og andres situation

Trivsel Vi skaber trivsel og arbejdsglæde ved at ▪ vise tillid ▪ have råderum og udfordringer ▪ bruge humor ▪ udvise engagement og fleksibilitet ▪ være hjælpsomme og ordentlige ▪ tage ansvar

14

Direktøren for Teknik & Miljøs funktioner og hovedopgaver

Direktøren for Teknik & Miljø indgår i kommunens direktion og skal her bidrage til drift og udvikling af kommunens samlede opgaveløsning. Større tværgående initiativer og udviklingsprojekter igang-sættes af direktionen og gives tydelig retning, herunder skabes der ejerskab til projekter og aktivi-teter.

Direktionens arbejde tager desuden afsæt i byrådets mål, strategier og politikker og den økonomi, som fremgår af det vedtagne budget for årene 2018-2021. Budgetaftalen indeholder en lang række nye prioriterede anlægsinvesteringer for ca. 253 mio. kr. over budgetperioden. Heri indgår også en fortsat ikke-prioriteret anlægspulje på i alt ca. 115 mio. kr. i årene 2021-2022. I forbindelse med budgetlægningen for 2020 skal der endvidere arbejdes med principperne bag anlægspuljen. Direk-tøren og Teknik & Miljø har en væsentlig opgave i forhold til udmøntningen af de afsatte midler og arbejdet med nye principper.

Budgetaftalen indeholder en række øvrige væsentlige indsatsområder og dermed opgaver i relation til teknik- og miljøområdet, herunder er der afsat midler til indsatser i forhold til Esbjerg Lufthavn, Esbjerg Strand, kollektiv trafik, styrket byggesagsbehandling, almene boliger m.v.

Der er ligeledes en række tværgående opgaver, som direktøren skal tage aktiv del i, herunder ser-viceeftersyn af organisationen, effektivisering af den kommunal drift, udvikling af vision 2025 og målsætninger omkring FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Overordnet har direktøren for Teknik & Miljø det øverste ansvar for drift, udvikling og ledelse af forvaltningens samlede opgaver og skal varetage ledelsesopgaven i et tæt samspil med forvaltnin-gens fem afdelingschefer, hvor en helhedsorienteret drift skaber sammenhæng og er en bærende tilgang i opgaveløsningen. Direktøren skal have fokus på at realiserede de opstillede målsætninger og prioriteringer, og derigennem skabe markante resultater, særligt inden for teknik- og miljøom-rådet.

15

En væsentlig del af opgaveløsningen i Teknik & miljø består af driftsopgaver, og det er derfor afgø-rende, at direktøren i tilknytning til de mange udviklingsprojekter sikrer en solid og velfungerende drift med stor sikkerhed i de daglige myndigheds- og driftsopgaver, herunder har en sikker hånd i forhold til økonomi- og ressourcestyring.

I forvaltningens strategi er det som nævnt formuleret, hvordan tilgangen til den samlede opgave-løsningen skal udmøntes, og hvorledes forventningerne opleves af omgivelser og samarbejdspart-nere. Direktøren skal prioritere og understøtte sammenhænge på tværs.

Teknik & Miljø mødes konstant af nye udfordringer og krav, som gør, at organisationen skal løse opgaverne på en ny måde eller igennem nye samarbejder. Det betyder, at direktør og medarbej-dere skal være i tæt kontakt med borgere og samarbejdspartnere og lytte til deres forventninger. Det betyder også, at direktøren skal være løsningsorienteret i service- og myndighedsudøvelse. Direktøren skal skabe gode resultater gennem god ledelse, som sætter kursen, koordinerer indsat-serne og arbejder for et attraktivt arbejdsmiljø og højt engagement. Direktøren skal sikre, at der foregår en tværgående koordinering af strategiske prioriteringer, inden sager behandles politisk. Det drejer sig særligt om det, der vedrører de fire P’er:

▪ Penge – overordnet økonomistyring

▪ Plan – samordning af økonomisk, fysisk og sektorplanlægning

▪ Principper – generelle principper for produktion af kommunale serviceydelser inden for tek-

nik- og miljøområdet

▪ Personale – overordnede personalepolitiske forhold

Direktøren for Teknik & Miljø skal medvirke til, at der gives en professionel rådgivning af byrådet, og skal desuden i særlig grad sikre en solid og sikker betjening af de to fagudvalg, som Teknik & Miljø betjener. Direktøren skal formidle faglig rådgivning af høj kvalitet til udvalg og byråd og sam-tidig oversætte politiske beslutninger til konkrete handlinger og initiativer. Direktøren skal kunne give et professionelt og sagligt med- og modspil i relation til det politiske niveau, hvor der både gives gode og relevante løsninger og leveres en loyal betjening med respekt for de politiske prioriteringer. Kommunen befinder sig som nævnt i en markant udvikling, hvor også fysiske rammer udvikles med en lang række store projekter, herunder kan udvikling af havnen, Lysningen, Kongensgade og Es-bjerg Strand nævnes blandt mange andre. På kommunens hjemmeside findes en oversigt over de mange projekter - ligesom budgetaftalen sætter en tydelig ramme for prioriterede opgaver. Direktøren skal varetage en lang række udadvendte funktioner i forhold til borgere, virksomheder, samarbejdspartnere omkring projekter, andre offentlige myndigheder m.v., hvor en eksperimente-rende og risikovillig tilgang skal præge samspillet med henblik på at udvikle nye løsninger og nye resultater. Direktøren skal i forlængelse heraf prioritere at skabe optimale rammer for ledere og medarbejdere i organisationen, så talent, initiativ og høj faglighed kan udmøntes mest muligt. Målet er en inno-

16

vativt arbejdende organisation og en attraktiv arbejdsplads, som tiltrækker dygtige og stabile med-arbejdere og som samtidig sikrer en velfungerende organisation præget af medarbejdere med stærke kompetencer. Direktørens samarbejde med de store driftsorganisationer, herunder havnen, lufthavnen og DIN forsyning skal fremhæves som væsentlige og skal have direktørens interesse, som nogen der udgør vigtige samarbejdsflader for direktøren. Direktøren for Teknik & Miljø fungerer p.t. som adm. di-rektør for DIN forsyning. Direktøren skal være i stand til at kommunikere på højt niveau, det gælder f.eks. i formidlingen af politiske og direktionsmæssige beslutninger, således at ønskede mål og ambitioner realiseres. I det udadvendte arbejde indgår tillige samspil og kommunikation med mange internationale kontakter. Direktøren skal endvidere varetage en lang række forhandlinger omkring større opgaver og projek-ter. Samarbejdet med medarbejderne har høj prioritet, idet samarbejdet med kommunes MED-organi-sation og MED-udvalg har høj prioritet, og der lægges stor vægt på, at direktøren har et tæt og involverende samarbejde i MED-udvalget. Endelig er det afgørende, at direktøren etablerer et tæt og dynamisk samspil med forvaltningens afdelingschefer, som et væsentligt forum for udvikling og sikker drift med en kendt og tydelig ret-ning for alle medarbejdere.

Personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer

Den nye direktør skal ville hele Esbjerg Kommune og ikke alene være båret af en interesse for teknik- og miljøområdets opgaver. Direktøren skal derfor også medvirke til, at der tænkes i helhe-der og på tværs i en matrixlignende organisation, hvor opgaveløsningen præges af tværgående og tværfagligt samarbejde. Det er en fordel, at forvaltningens kommende topchef har stærke udviklingskompetencer og et innovativt mindset, således at direktøren kan medvirke til at udvikle og drive de store nye projek-ter og derudover være en driver i udviklingen af kommunen i samspillet med politikere, direktion, chefer, medarbejdere og øvrige interessenter. Det forudsættes, at direktøren har erfaring fra en strategisk ledelsesfunktion i en politisk styret organisation, således at samspil med politikere og andre er kompetent og professionelt. Det er desuden væsentligt, at direktøren har erfaring med og en ægte interesse for driftsopgaverne. Direktøren skal praktisere en åben, synlig og anerkendende ledelsesstil og samtidig fremstå som en motiverende og dynamisk leder, der giver sig til kende i samarbejdet, og som samtidig efterspørger feedback som fundament i et kompetent og nærværende lederskab. Direktøren skal være analytisk stærk og have en strategisk tilgang til opgaveløsningen, hvor de store linjer og visionære tanker kædes tæt sammen med konkrete initiativer og aktiviteter, der skaber de ønskede resultater. Direktøren skal være i stand til at styre store projekter, herunder også i relation til økonomi og ressourcer.

17

De personlige og sociale kompetencer er vigtige, idet direktøren både skal være delegerende, in-volverende, lyttende og give plads til andre og samtidig være i stand til at træde i karakter og skære igennem, når det er nødvendigt. Direktøren skal hvile i sig selv og formå at sætte en tydelig retning i samarbejde med direktørkollegaer og andre i forvaltningen. Direktøren skal desuden være invite-rende i forhold til samarbejde både internt og eksternt, således at andre søger samspil og sparring. Det er afgørende med solide færdigheder i relation til formidling og kommunikation, således at direktøren har personlig og faglig gennemslagskraft i alle relevante sammenhænge og samtidig formår at formidle kompliceret fagligt indhold, som alle kan forstå. I samspil med politikere, che-fer, medarbejdere, borgere, virksomheder og øvrige interessenter, skal direktøren fremtræde som en respektfuld og ordentlig repræsentant for kommunen. Det er en stor fordel, hvis den kommende direktør for Teknik & Miljø har indblik i et eller flere af de væsentlige fagområder, som forvaltningen løser opgaver inden for, som fundament for at stå sikkert i direktørfunktionen, og som afsæt for at kunne udfordre forvaltningens mange fagligheder konstruktivt. Samtidig er det en fordel med et solidt grundlæggende kendskab til de juridiske og forvaltningsmæssige spilleregler, der er i en stor kommune. Det forudsættes, at ansøgeren har en akademisk uddannelse og gerne en lederuddannelse på højt niveau.

Ansættelsesudvalg ▪ Jesper Frost Rasmussen, borgmester

▪ Søren Heide Lambertsen, udvalgsformand Teknik & Byggeudvalget

▪ Rikke Vestergaard, kommunaldirektør

▪ Jørn Henriksen, direktør for Børn & Kultur

▪ Peter Bagge, planchef

▪ Birgitte Stenderup, personale & udviklingschef

▪ Johnny Møller Jensen, MED repræsentant fra Teknik & Miljø

Andet

Kandidater, der deltager i rekrutteringsprocessens afsluttende del, skal være indstillet på at gen-nemføre en omfattende ledelsestest hos MUUSMANN.

18