Bedre miljø for børnene – et oplæg til handling · lem børns sundhed og miljø. Og på den baggrund har arbejdsgruppen udformet sine vurderinger og anbe-falinger til, hvordan

Bedre miljø for børnene– et oplæg til handling

Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet

Bedre miljø for børnene

- et oplæg til handling Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet Projektledelse i Teknologirådets sekretariat: Anne Funch Rohmann Projektmedarbejder: Bjørn Bedsted (februar – juli 2004) Projektsekretær: Vivian Palm Omslag: Vesterkopi Layout indhold: Jacob Skjødt Nielsen Tryk: Vesterkopi Billeder: Den Musiske Skole, Aalborg ISBN: 87-91614-01-5 ISSN: 1395-7392 Rapporten bestilles hos: Teknologirådet Antonigade 4 1106 København K Telefon 33 32 05 03 Fax 33 91 05 90 [email protected] EAN: 9788791614019 Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside www.tekno.dk Teknologirådets rapporter 2005/4

Indholdsfortegnelse

1. Forord ........................................................................................................................................................................................... 3 2. Resumé......................................................................................................................................................................................... 5 Summary ......................................................................................................................................................................................... 7 3. Indledning - introduktion til gruppens arbejde ............................................................................................................ 9 4. Videns-overblik: Hvad ved vi om sammenhængen mellem miljø og børns sundhed?..........................21 4.1 Sundhedsskadelige effekter.............................................................................................................................................22 Allergi og anden overfølsomhed....................................................................................................................................................... 22 Kræft ........................................................................................................................................................................................................... 25 Skader på forplantningsevnen .......................................................................................................................................................... 26 Hormonforstyrrende effekter ............................................................................................................................................................ 27 Skader på nervesystemet..................................................................................................................................................................... 27 Infektionssygdomme ............................................................................................................................................................................ 29 Høreskader og støjbetingede sundhedseffekter.......................................................................................................................... 29 Andre effekter.......................................................................................................................................................................................... 29 4.2 Kilder til miljøbetingede sundhedseffekter ...............................................................................................................31 Luft............................................................................................................................................................................................................... 31 Forbrugerprodukter – kemikalier ..................................................................................................................................................... 31 Fødevarer................................................................................................................................................................................................... 33 Støj ............................................................................................................................................................................................................... 35 Indeklima .................................................................................................................................................................................................. 36 Grund- og drikkevand........................................................................................................................................................................... 38 Jordforurening......................................................................................................................................................................................... 39 Stråling....................................................................................................................................................................................................... 40

5. Handling - Arbejdsgruppens anbefalinger....................................................................................................................45 Handlingsplan for bedre miljø for børnene..................................................................................................................................46

Ordliste....................................................................................................................................................................................................... 56

Reference liste.....................................................................................................................................................………………………..…..… 62

For mere information om miljø og sundhed ................................................................................................................................. 69

Figur og tabel oversigt

Figur 1. Bekymringsniveau af blodbly. ................................................................................................................................ 12 Figur 2. Aldersbetingede forskelle i børns eksponering................................................................................................. 14 Tabel 1. Aldersbetinget udsættelse og kilder til potentielle skadelige effekter..................................................... 15 Tabel 2. Uønskede miljøfaktorer, kilder og helbredseffekter med særlig henblik på børn................................ 16 Figur 3. Målinger af biomarkører........................................................................................................................................... 18 Figur 4. Genetisk arv, miljø og livsstil. ................................................................................................................................. 19 Tabel 3. Sproglig IQ i en århusiansk bly-studie ................................................................................................................. 20 Tabel 4. Børns tilvækst i højden i en århusiansk bly-studie .......................................................................................... 20 Tabel 5. Hyppighed af mulige allergiske sygdomme hos børn ................................................................................... 22

Figur 5. Eksempler på faktorer i miljøet der kan indeholde mulige sundhedsskadelige stoffer ............... 42-43

Børns holdninger til miljø og sundhed ........................................................................................................................................... 77

Workshop program ............................................................................................................................................................................... 73

Workshop deltagerliste ....................................................................................................................................................................... 75

Michael Hvid Christensen, 5 år, BH Lille Tornhøj

1. Forord

Denne rapport handler om miljøfaktorers sundhedsskadelige effekt på børn – hvad ved vi om sammen-hængen mellem miljøet og børns sundhed, og hvad kan vi gøre for at reducere miljøets negative indfly-delse på børns sundhed? Vores viden om sammenhængen mellem miljø og menneskers sundhed er lille. Dette på trods af at Ver-denssundhedsorganisationen WHO anslår, at en tredjedel af al verdens sygdom er miljøbetinget. I dette tal er medregnet sygdom som følge af mangel på rent vand og sanitet. I Danmark udgør miljøbetingede sygdomme derfor en væsentlig mindre andel. Miljøfaktorer - en række kemiske, biologiske og fysiske faktorer - udsættes vi for i miljøet, via fødevarer og fødevareproduktion, i arbejdslivet, i indeklimaet, i vores fritid, i forbrugerprodukter etc. Støj, stråling og partikler i luften er eksempler på fysiske miljøfaktorer, der kan påvirke sundheden. Og fremover vil nye teknologier, ændrede livsstile, arbejds- og livsmønstre fortsat medføre nye og i nogen tilfælde ufor-udsete effekter på miljøet og derigennem have indflydelse på vores helbred. Den begrænsede viden om miljø og sundhed er endnu mere udtalt, når det gælder miljøets effekter på børns sundhed. Ifølge FN´s konvention om barnets rettigheder, en konvention som også Danmark har tilsluttet sig, skal børn have den ”højest opnåelige sundhedstilstand”. I forhold til miljøet er børn – her-under også ufødte børn – en særligt udsat gruppe mennesker. En tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet har med denne rapport forsøgt at skabe et overblik over den eksisterende viden og væsentlige antagelser (se rapportens side 21) om sammenhængen mel-lem børns sundhed og miljø. Og på den baggrund har arbejdsgruppen udformet sine vurderinger og anbe-falinger til, hvordan vi kan reducere miljøets sundhedsskadelige effekt på børn (side 45) Arbejdsgruppen har i perioden februar – december 2004 holdt i alt otte møder og en heldags-workshop i juni 2004 med deltagelse af 25 sagkyndige inden for de mange fagområder, som er involveret på området børns sundhed og miljøet. Deltagerne har leveret værdifulde bidrag til arbejdsgruppens rapport – også efterfølgende, hvor deltagerne har været opfordret til at kommentere gruppens udkast til rapport i for-hold til evt. væsentlige faktuelle fejl og mangler, væsentlige oversete eller under-betonede forhold, behov for op-dateringer ifald nye data er kommet til eller supplering af data, yderligere referencer etc. De der har bidraget i denne kommentarrunde er listet nederst på næste side (workshoppens deltagerliste og programkan ses i bilag i denne rapport). For god ordens skyld skal det understreges, at indholdet i denne rapport alene er arbejdsgruppens ansvar. Teknologirådets arbejdsgruppe består af: • Else Guldager, Ph.D., medlem af Børnerådet, konsulent, sundhedsplejerske • Eva Bonefeld-Jørgensen, Ph.D., lektor, forskningsleder af ”Unit of Environmental Biotechnology”,

Institut for Folkesundhed, Afd. for Miljø- og Arbejdsmedicin, Århus Universitet • Gitte Gross, bromatolog, fødevarepolitisk medarbejder, Forbrugerrådet • Henrik L. Hansen, embedslæge, Ph.D., Embedslægeinstitutionen for Vejle Amt • Lisbeth Ehlert Knudsen, Ph.D., lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet • Ole Hertel, dr. scient., gruppeleder, Afdelingen for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser • Troels Lyngbye, overlæge, dr. med., specialist i pædiatri, Børneafdelingen Skejby, Århus Universitets-

hospital og Hammel Neurocenter

Bedre miljø for børnene – et oplæg til handling

3

Freelancejournalist Morten Andersen har på vegne af arbejdsgruppen og under vejledning og instruktion af gruppen skrevet på rapporten frem til 1. september 2004, herefter overtaget af projektleder Anne Funch Rohmann. Cand. Scient. Camilla Taxvig har hjulpet med referencelisten. Fra Teknologirådet har projektleder Anne Funch Rohmann, projektmedarbejder Bjørn Bedsted (frem til 1. juli 2004) og projektsekretær Vivian Palm deltaget i arbejdet. Teknologirådet ønsker at takke alle de involverede i projektet, ikke mindst arbejdsgruppen, der har tacklet en stor opgave meget vidende og engageret. Det samme gælder deltagerne på vores workshop i juni 2004. Danmark står ligesom andre lande overfor at skulle udarbejde en national handlingsplan om børns sundhed og miljø. Vi håber at arbejdsgruppens store indsats kan være et bidrag til dette arbejde. Denne rapport samt supplerende materialer i projektet kan ses på og hentes fra Teknologirådets hjem-meside www.tekno.dk, børnene og miljøet. Anne Funch Rohmann, projektleder Teknologirådet, april 2005 Bidragsydere i den skriftlige kommentar-runde ved arbejdsgruppens foreløbige udkast til rapport, oktober 2004: Anne Fabricius Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner Arne Høst Børneafdeling H, Odense Universitetshospital Bente Fabech Fødevarestyrelsen, Fødevaresikkerhed Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi, Amtssygehuset i Gentofte Lars Gunnarsen By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Lis Keiding Sundhedsstyrelsen, ISM’s Miljømedicinske Forskningscenter Rikke Petersen Informationscenteret for Miljø & Sundhed Marie Louise Bistrup Statens Institut for Folkesundhed Nanna Philipson Brandorff Kontor for Effekt og Analyse, Arbejdstilsynet Ole Ladefoged Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Susanne Halken Børneafdelingen, Sønderborg Sygehus Torben Sigsgaard Afd. for Miljø- og Arbejdsmedicin, Inst. f. Folkesundhed, Århus Universitet Charlotte Madsen Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning


4

http://www.tekno.dk/

2. Resumé

Denne rapport er resultatet af en prioriteret indsats i Teknologirådet, hvor en tværfaglig arbejdsgruppe ønsker at pege på områder, hvor der er en reel mulighed for at forbedre børns sundhed i Danmark. Rapporten indeholder et vidensafsnit 'Hvad ved vi om sammenhængen mellem miljø og børns sundhed?'. Afsnittet følger den systematik, der er anvendt i regeringens handlingsplan 'Miljø og Sundhed hænger sammen' fra 2003 1, det vil sige med to hovedafsnit, hvor det første ser på miljøbetingede sundhedseffek-ter, mens det andet ser på kilderne dertil i miljøet. Arbejdsgruppens forslag til handling er indenfor områder, hvor der er en sandsynlig sammenhæng mel-lem et bestemt miljøproblem og forringet sundhed for børn. Samtidig er der fokuseret på områder, hvor der er reel mulighed for at gøre noget ved problemet, tiltag som ikke foretages i dag. I nogle tilfælde mangler der politiske beslutninger - enten i Folketinget, i kommuner/amter eller i EU - i andre tilfældeer det op til børnene selv, deres forældre, pædagoger eller andre at handle. Vi fremhæver i arbejdsgruppen fire meget væsentlige problemer – kilder – der sigtes på at gøre noget ved, og har inddelt vores handlingsforslag efter dem. Det er: • Transport • Forbrugerprodukter / fødevarer / kemikalier • Støj • Indeklima Gennemførelse af vores forslag vil kunne mindske de negative effekter på børns sundhed, effekter i form af allergi/overfølsomhed, nedsat immunforsvar, reproduktionsskader, indlæringsvanskeligheder, kræft, forgiftninger samt høreskader. Hele handlingsplanen kan ses på side 46-55. I overskrifter lyder arbejdsgruppens 14 punkts handlingsplan således: • Børn bør beskyttes imod trafikkens skadevirkninger.

• Alle forbrugerprodukter bør være fri for sundhedsskadelige stoffer.

• Begrænsningen af indholdet af miljøfremmede sundhedsskadelige stoffer i fødevarer og drikke-

vand skal prioriteres højere fra politisk side.

• Der skal etableres en forbedret, systematisk overvågning og risikovurdering af indholdet af miljø-fremmede sundhedsskadelige stoffer i forbrugerprodukter, fødevarer og drikkevand.

• Der skal skabes et bedre vidensgrundlag for risikovurdering af miljøfremmede sundhedsskadelige stoffer i fødevarer, forbrugerprodukter og drikkevand.

• Nye kemikalier skal være testet for sundhedsskadelige effekter før de tages i brug.

• Støjen i institutionerne og i skolerne skal begrænses.

• Der skal være bedre regulering af rygning for at undgå at børn bliver passive rygere.


5

• Øget renlighed og hygiejne samt indarbejdelse af gode vaner hos børn vil kunne nedsætte fore-

komsten af infektionssygdomme hos børn.

• Opgradering af arbejdshygiejne vil kunne forhindre børns udsættelse for skadelige stoffer fra for-ældrenes arbejdsplads.

• Der skal etableres en samlet handlingsplan for børns sundhed og miljø.

• Der peges på indførelse af en ’arbejds’miljølov for børn på samme måde som voksnes arbejdsmiljø er reguleret.

• Koordinering af sundhedsrådgivning i forhold til børns udsættelse for skadelige miljøfaktorer vil medvirke til styrkelse af indsatsen.

• Opgradering af den kommunale sundhedstjenestes generelle indsats på miljøområdet tillige med en styrkelse af sundhedsplejerskernes miljømedicinske baggrund vil forbedre indsatsen.

Asia, 5 år, BH Planetvej


6

Summary

This report is a result of an effort initiated by The Danish Board of Technology, with an interdisciplinary working group highligting areas with realistic improvements of environmental exposures affecting the health of children. The report contains a paragraph “Known relationships between environment and the health of chil-dren?” following the outline of the governmental plan of action “Environment and health is connected” from 2003, followed by a closer look at the sources for environmental health effects. The proposed course of actions from the working group are in the areas, with a likely connection between a specific environmental exposures and reduced health for children. At the same time, attention has been drawn to the areas, where realistic improvements can be achieved by actions not already taken. In some cases, political decisions are missing – either in the Danish Parliament, the local authorities or EU – in other cases left for the children, their parents, the educators or others to take action. In the working group we highlight four very essential problems/sources, which have the main focus with proposals of actions: • Transport • Consumer products / provisions/ chemicals • Noise • Indoor climate Completion of our proposals will lower the negative effects on children’s health, effects such as allergies, lowered immune response, reproductive disturbances, learning disabilities, cancer, poisoning and hear-ing disabilities. The complete course of actions can bee seen on page 46-55. In headlines the working groups 14 points-plan is as follows: • Children should be protected against the negative effects of traffic.

• All consumer products should be without health hazardous substances.

• High political priority should be devoted to limitation of the amount of environmentally related

health hazardous substances in food and drinking water

• A better systematic surveillance and risk assessment of the amount of environmentally related health hazardous substances in food, consumer products and drinking water should be established.

• A better basis for risk assessment of environmentally related health hazardous substances con-sumer products, food and drinking water should be established by toxicity testing.

• The noise in the institutions and the schools should be limited.


7

• There should bee a better regulation of smoking, to avoid that children become passive smokers.

• Increased hygiene as well as initiation of good habits for children will lower the incidence of infec-tious diseases among children.

• Up-grading of working hygiene to avoid children getting exposed to hazardous substances from their parent’s work place is suggested.

• Establishment of a joint plan of action for children and environment should be initiated.

• Introduction of regulation of environmental exposures of childrens health, comparable to the regulation of working environment for adults is suggested.

• Coordinating of environmental and health guidance in relation to children’s exposure to hazardous environmental factors is recommended.

• Up-grading of the general effeorts of the local authority health service including improvement of the health visitor’s qualifications in environmental health is recommended.

Malika, 5 år, BH Mette


8

3. Indledning - introduktion til gruppens arbejde

Øget fokus på børn og miljø Denne rapport er resultatet af en prioriteret indsats i Teknologirådet. Rapporten er skrevet således, at den sammen med blandt andet materiale fra EU-initiativet SCALE og WHO’s fjerde ministerkonference for miljø- og sundhedsministre i Europa i juni 2004 i Budapest kan bidrage til udarbejdelse af en dansk hand-lingsplan for børns sundhed og miljø. På ministerkonferencen, der havde temaet ”The future for our children”, blev der vedtaget en EU ramme-handlingsplan for børns miljø og sundhed for Europa: Children’s Environment and Health Action Plan for Europe (CEHAPE). Af handlingsplanen fremgår, at der skal udar-bejdes nationale handlingsplaner for børns sundhed og miljø, og at implementeringen heraf skal være startet i 2007 2. SCALE-initiativet (”Science, Children, Awareness, Legislation, Evaluation”) er den europæiske strategi for miljø og sundhed, vedtaget af EU-Kommissionen i sommeren 2003 3. Målet er blandt andet på længere sigt at udvikle en ’årsags-virkningsmodel’ for miljø og sundhed. REACH – der står for Registrering, Evaluering, Autorisation, CHemicals – er EU-Kommissionens forslag fra oktober 2003 til en samlet regulering af kemikalieområdet – for registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier. Målet med REACH er blandt andet at beskytte menneskers sundhed og miljøet samt fastholde og forbedre konkurrenceevnen for EU’s kemiske industri. På myndighedssiden er børns sundhed også i Danmark et prioriteret område, hvor Miljøstyrelsen allerede i 1999 igangsatte et særligt arbejde med udredning af viden om børns følsomhed 4;5. Børn er tillige kort nævnt i regeringens strategi- og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer, ”Miljø og sundhed hænger sammen” fra 2003. Og ligeledes kort i den efterfølgende implementeringsplan 1;6. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter (ISMF) afholdt i foråret 2004 et debatmøde, hvor betydningen af koordinering af viden om børns sundhed i relation til udsættelse for miljøfaktorer, blev fremhævet 7. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har tillige igangsat en særlig ind-sats til udbygning af forskning i børns sundhed.

Arbejdsgruppens ambitioner Ambitionerne bag vores rapport er på én gang beskedne og tårnhøje. Det meget ambitiøse består i, at vi ønsker, at rapporten gør en forskel for de børn, som den handler om. Vi er en kreds af personer, som har det til fælles, at vi på hver vores måde har beskæftiget os længe med børn og miljø. Nu ønsker vi at sætte fingeren på en række områder, hvor der er en reel mulighed for virkelig at forbedre børnenes sundhed. Til gengæld er vi mere beskedne, når det handler om at anvise en samlet strategi for alle de områder, hvor ugunstige miljøfaktorer påvirker børns sundhed. Udarbejdelsen af en strategi ligger uden for kommissoriet for arbejdsgruppen, og bør udarbejdes i for-længelse af en politisk beslutning om en særlig indsats inden for dette område. En sådan beslutning ind-befatter naturligvis ligeledes, at der afsættes økonomiske ressourcer til at gennemføre en sådan indsats.


9

Vi vil ikke påstå, at børn og miljø er et område, som ingen interesserer sig for. For eksempel har FN’s sundhedsorganisation WHO sat fokus på området i de seneste år, bl.a. i samarbejde med det europæiske miljøagentur, EEA8. På ministerkonferencen i Budapest i juni 2004 blev der vedtaget flere erklæringer, som berører børn og miljø, bl.a. på baggrund af grundigt dokumentationsmateriale 9. Også Nordisk Mini-sterråd har skrevet en grundig rapport 10. Der er altså ikke mangel på rapporter, som opfordrer til forbedringer. Vi kan imidlertid ikke se, at rappor-terne indtil videre er blevet fulgt op med handling i Danmark. Vore forslag til forbedringer på området skal ikke forstås således, at vi anser udviklingen som ensidig negativ. I de senere år er der i Danmark sket en række forbedrin-ger af miljøet til gavn for sundheden: Lavere udsættelse for tungmetaller gennem fjernelse af bly fra benzin, færre allergier hos unge, især unge piger, over for nikkel gennem regulering af nikkelindhold i smykker samt reduktion af risiko for blandt andet luftvejslidelser gen-nem fjernelse af asbest fra byggematerialer. På andre områder er der store indsatser i gang, og vi kommer derfor ikke med nye forslag på disse områder. Udsættel-se for passiv tobaksrygning blev således behandlet af en arbejdsgruppe i Teknologirådet i 1999/2000 11 og en række forslag til tiltag på dette område blev efterføl-gende diskuteret i blandt andet Folketinget. Flere af forslagene arbejdes der fortsat aktivt med i dag (forbud, oplysningskampagner, rollemodeller etc.). Området omkring kostvejledning af gravide, kvinder, der ammer samt børns spisevaner finder vi er meget vigtigt. Vi har imidlertid valgt ikke at behandle disse emner i denne rapport, da de

Hvad mener børnene selv om miljø og sundhed?

Som led i Teknologirådets projekt er Børnerådets

børnepanel blevet spurgt i foråret 2004. 1.538

elever har deltaget. Børnene går i 7. klasse og er

repræsentativt udvalgt blandt alle skoleklasser i

Danmark. Børn vægter deres sundhed, når de

bliver bedt om at prioritere hvad der har betyd-

ning for et godt liv. ”At være sund og rask” kom-

mer ind på en 6. plads (næst efter at have en

familie, opleve kærlighed, venner, få uddannelse

etc.). Børn ved også en del om, hvad der er sundt,

og hvad der er usundt. De mener, det er sundt at

spise fisk og frugt, men usundt at indånde trafi-

kos. Næsten 20 procent mener det er usundt at

drikke vandet fra vandhanen. Se resultaterne fra

undersøgelsen på side 77.

r allerede er flere initiativer i gang på området. Der har frem mod årsskiftet 2004/2005 været et udvalgsarbejde i gang om kost til gravide i Ernæringsrådets regi og om småbørnskosten i Sundhedsstyrelsens regi. Det forventes, at der i 2005 kommer yderligere vejledende retningslinier på disse områder.

Ingen undskyldning for ikke at gøre noget Børn og fostre er særligt udsatte for skader som følge af forurening. Det skyldes blandt andet at børns væv, organer og centralnervesystem i voksealderen er mere modtageligt end voksnes over for påvirknin-ger. Sammenlignet med voksne indånder, spiser og drikker børn mere i forhold til deres kropsvægt (spædbørn helt op til fire gange mere). Endelig er børn i tættere kontakt med jord og sutter på ting. Miljøfaktorer kan både være gunstige og ugunstige. En række faktorer af miljømæssig karakter er meget fremmende for et godt og sundt liv. Eksempelvis ophold i frisk luft under udøvelse af motion/sport som bidrager til både psykisk og fysisk velvære. Pas-sende udsættelse for sollys er en gunstig miljøfaktor, der bidrager til dannelse af D-vitamin og derved forebygger en række sygdomme.


10

Ugunstige miljøfaktorer ligger til grund for denne rapport Miljøfaktorer kan i forskelligt omfang bidrage til sundhedsproblemer – det gælder blandt andet effekter som medfødte misdannelser, luftvejssygdomme, astma, allergier, forstyrrelser i nervesystemet, kræft, lav fødselsvægt, reduceret lungefunktion, forringelse af immunforsvaret, kredsløbslidelser, lever- og nyre-skader, nedsat fertilitet og ringere indlæringsevne. For eksempel er udsættelsen for kemikalier øget væsentligt i de seneste 50 år. Vi anvender i dag langt flere kemiske stoffer, i større mængder og til langt flere forskellige formål end tidligere. Det er specielt vigtigt at begrænse fostres og børns udsættelse for de mest kritiske miljøfaktorer. Dels fordi der er meget større risiko for at udvikle miljøfremkaldte skader og sygdomme, hvis udsættelsen begynder allerede i fosterstadiet og/eller i barndommen; dels fordi ny forskning tyder på, at der er risiko for at blive særligt disponeret for bestemte sygdomme, når man allerede som foster eller lille barn har været udsat for bestemte stoffer. Det gælder blandt andet stoffer, der forstyrrer hormonbalancen. Derudover er der ikke tvivl om, at udsættelse for ugunstige miljøfaktorer forværrer en række sygdomstilstande betydeligt. Set i dette perspektiv vil gevinsten ved at reducere denne udsættelse for skadelige miljøfaktorer være betydelig. Eksempelvis har Miljøministeriet beregnet, at Danmark vil spare mellem 675 og 5.260 mill. kr. over en 30-årig periode som følge af EU’s kemikaliepolitik, REACH. Denne vurdering af den samfundsøkonomiske gevinst dækker både over besparelser i forbindelse med direkte omkostninger såsom udgifter til læger, sygehuse og medicin og indirekte omkostninger i form af produktions- og velfærdstab for den enkelte. Udgifterne er beregnet alene i forhold til kræftsygdomme og kontaktallergi, som man har pådraget sig i arbejdslivet 12. Et andet konkret eksempel på en samfundsøkonomisk gevinst er forbudet fra 1989 mod at bruge nikkel i en lang række produkter i Danmark. Miljøstyrelsen har beregnet at forbudet har sparet det danske sam-fund for 9,7 mia. kr. over en 20-årig periode. Tallet dækker også her både over direkte og indirekte om-kostninger 13. Miljøbetinget kontakteksem er et tredje eksempel. Det koster årligt samfundet ca. 800 mill.kr ifølge en beregning fra Sundhedsstyrelsen. Hertil kommer nedsat livskvalitet som følge af fysisk ubehag m.m.14

Vores viden om børn og sygelighed stammer fra flere forskellige kilder: Fra befolkningsundersøgelser og sygehistorier, fra laboratorie- og dyrestudier, og fra uheld. Befolkningsstudier med sygdomsbeskrivelser og mulige årsagsforklaringer er vigtige, fordi de dokumen-terer problemer, viser huller i vores forebyggende system samt demonstrerer, at der findes særlig føl-somme individer. Laboratorie- og dyre-studier er vigtige og nødvendige for at forstå de til grundlæggende mekanismer og dermed forebyggelse og behandling. Disse studier kan for eksempel vise, at et stof har et (toksisk) potentiale for ugunstige sundhedseffekter. De kan demonstrere, at individers følsomhed varie-rer og påvirkes af individets biologiske modenhed. Desuden tillader disse studier, at man kan arbejde med særlige problemstillinger som for eksempel kombinerede effekter 15. De dyre-eksperimentelle studier har den mangel, at de ikke fuldt ud beskriver forholdene for mennesker og man må formode at mennesker i visse sammenhænge er mere følsomme end dyr. Der er miljøkata-strofer, som vi kan betegne som ufrivillige ”naturlige eksperimenter”, så som Minimata i Japan 16, hun-gerkatastrofen i Irak 17 og dioxinudslippet i Seveso, Italien, der er vigtige kilder til vores forståelse af sammenhæng mellem udsættelse for potentielt skadelige stoffer i miljøet og vores sundhed.


11

Ved disse katastrofer i Japan og Irak blev store befolkningsgrupper forgiftet med methylkviksølv. Dette førte til akut nervebetændelse, encephalitis, øget abortfrekvens og øget hyppighed af misdannelser. Dio-xin-udslippet i Italien har ligeledes, udover de akutte effekter, haft ugunstige sundhedseffekter på længe-re sigt som øget risiko for kræft, diabetes, leukæmi og hjerte-kar sygdomme 18. Katastroferne har modvist forestillingen om, at det ufødte liv skulle være en beskyttet tilværelse og at udsættelse for kemikalier begynder allerede i fostertilværelsen. Da egentlige forsøg er uetiske bliver vid-nesbyrd gennem befolkningsstudier et nødvendigt og stærkt instrument, der kan vise sammenhænge mellem udsættelse og sundhedseffekter. Problemet med befolkningsstudier er imidlertid, at de på grund af metodologiske og praktiske vanskelig-heder altid vil halte efter virkeligheden og kan bevirke at uoprettelige sundhedsskader allerede er sket. Som eksempler på dette kan nævnes diethylstilbestrol (reproduktion og kræft) og rygning (kræft).

Blodblyniveau mg/l som efter Center for Disease Control and Preven-

tion har været antaget som bekymringsniveau på forskellige tidspunk-

ter sammenlignet med Århus Undersøgelsen i 1985.

05

1015202530354045

1970 1975 1985 1991 Århus1985

Figur 1. Bekymringsniveau af blodbly. I figuren ovenfor ses hvorledes bekymringsniveauet af blodbly hos Center for Disease Control and Pre-vention under det amerikanske sundhedsvæsen blev nedsat i perioden fra 1970 til 1991, samtidig med at en dansk undersøgelse viste i 1985, at bekymringsniveauet lå væsentligt lavere end antaget 19.

Princippet om forsigtighed Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i ’forsigtighedsprincippet’, som er et vigtigt anerkendt princip i WHO, EU og i dansk politik. Forsigtighedsprincippet er udsprunget af ønsket om at beskytte mennesker og natur, også selv om der mangler fyldestgørende videnskabelig dokumentation for skadelige effekter og deres omfang. Princippet anvendes ved begrundet mistanke om, at noget udgør en uacceptabel risiko


12

for enten miljø eller for menneskers sundhed, og hvor det videnskabelige grundlag er utilstrække-ligt og ikke kan forbedres inden for en acceptabel tidsramme.20 Dokumentationen for skadelige effekter af på-virkninger opnås oftest fra undersøgelser med forsøgsdyr og fra korttidstest ved brug af cellekul-turer. Den faktiske risiko for mennesker, herun-der børn, beregnes derfor i de fleste tilfælde ud fra data med andre dyrearter og typisk ved højere doser og korttidsstudier i forhold til de normalt forekommende i miljøet. For at tage højde for disse forskelle inddrages oftest sikkerhedsfaktorer ved fastsættelse af acceptable niveauer. For miljøfaktorer, tilsætningsstoffer og forureninger i fødevarer bruges for det meste en faktor 100. Denne sikkerhedsfaktor består af et multiplum af 10 for forskelle mellem arter (forskelle mellem forsøgsdyr og mennesker), 10 for individuelle forskelle og for særligt følsomme grupper som for eksem-pel børn. Ofte benyttes yderligere en sikkerhedsfaktor på 10 ved arbejdseksponeringer 21;22.

Forsigtighedsprincippet ifølge Verdenssundhedsor-

ganisationen, WHO:

The precautionary principle states that, in cases of

serious or irreversible threats to the health of humans

or ecosystems, acknowledged scientific uncertainty

should not be used as a reason to postpone preventive

measures. The principle originated as a tool to bridge

uncertain scientific information and a political re-

sponsibility to act to prevent damage to human health

and to ecosystems 20.

Mangel på viden er ingen undskyldning

På den workshop, der blev afholdt i forbindelsen med

udarbejdelse af denne rapport, gjorde det Europæiske

Miljøagentur blandt andet gældende, at vores viden

om miljøfaktorer som direkte årsag til sygdom hos

børn er mangelfuld, men at det er ikke er en undskyld-

ning for ikke at gøre noget.

Når man træffer bestemmelser om forebyggende

foranstaltninger, må man tage hensyn til de vanske-

ligheder, der ligger i at vurdere de tilgængelige data o

sammenholde det med mulighederne for at gribe ind.

g

Brugen af disse sikkerhedsfaktorer er en del af forsigtighedsprincippet, der tillige søger at be-dømme risiko ud fra tilgængelige data og forud-sætninger om realistiske eksponeringsscenarier. Generelt kan siges, at de grænseværdier, der hidtil er fastsat i Miljøstyrelsens luftvejledning og B-værdivejledning, er fastsat ud fra vurderinger af de potentielle toksikologiske effekter over for mennesker. For nogle stoffer er grænseværdien dog fastsat ud fra lugttærsklen, men kun hvor grænseværdien er lavere end den, der ville gælde ud fra rent toksikologiske overvejelser 23;24. Tilsva-rende findes der grænseværdier for fødevarer, for jord og i arbejdsmiljøet.

Definition af miljøfaktorer og afgrænsning Miljøfaktorer er en samlebetegnelse for en række kemiske, biologiske og fysiske faktorer, som vi udsættes for via miljøet, for eksempel gennem luft, vand og jord, gennem fødevarer, inden for arbejdslivet samt i fritiden, og som kan påvirke vores sundhedstilstand negativt. Kemiske stoffer er blandt andet i forbru-gerprodukter og kan påvirke via indånding, spisning, kontakt med hud etc. Mennesket udsættes for biologiske påvirkninger i det ydre miljø, arbejdsmiljøet, indeklimaet og ved kontakt med en lang række produkter, først og fremmest fødevarer og vand. Via det eksterne miljø hav-ner for eksempel stoffer som dioxin og PAH og veterinærmedicin i vores fødevarer og kan derved udgøre en risiko for menneskers sundhed. Støj, stråling og partikler i luften er alle fysiske miljøfaktorer, der kan påvirke sundheden 25.


13

Som led i afgrænsningen af rapporten har vi for fødevarernes vedkommende defineret to typer fødevare-forureninger: • De, der stammer fra det ydre miljø som dioxin, PCB, pesticider og PAH, der havner i maden. • De stoffer der anvendes som produktionshjælpestoffer i en eller anden form - og som selv kan udgøre

en kilde til forurening af miljøet: pesticider, veterinære lægemidler samt emballage. Kemiske stoffer der med vilje og med et formål tilsættes maden - tilsætningsstofferne er ikke medtaget. Arbejdsgruppen har valgt ikke at beskæftige sig med ”livsstils”-faktorer, man selv udsætter sig for eller bliver udsat for gennem markedsføring og reklamer. Som eksempel på skillelinien kan nævnes, at ryg-ning betragtes som en livsstilsfaktor, mens passiv rygning betragtes som en miljøfaktor.

Typer af skadevirkninger Miljøfaktorer har en række skadevirkninger, som kan inddeles efter den tid, der går mellem udsættelse og symptom – akutte eller langsigtede skader. Akutte skader er for eksempel forgiftninger og ætsninger. Langsigtede skader er for eksempel kræft og reproduktionsforstyrrelser og vil ofte være kroniske, det vil sige uoprettelige. Hvilke kilder der dominerer børns eksponering ændrer sig med alderen. Det vil være moderens indtag under graviditet og tidligt i livet, der er betydningsfuld for udsættelse af det ufødte barn og for barnet, der ammes. Spædbørn indtager særlige fødevarer (brystmælk, modermælkserstatning) som kan være kilde til eksponering med uønskede stoffer (fx PCB, pesticider, dioxiner, bromerede flammehæmmere). Småbørn færdes meget i gulvhøjde og eksponeres derved for støv etc., hvor de lidt ældre børn kan have selektion og ensidighed i kosten og eventuelt spise ting, som ikke er mad. Dette medfører uønskede eksponeringer. Figur 2 fra 8, adapteret til dansk i 7 illustrerer de aldersbetingede forskelle. Børns alder er med til at bestemme, hvad de udsættes for og fra hvilke kilder – her er nogle eksempler: Figur 2. Aldersbetingede forskelle i børns eksponering.

prækonception,

dvs. før und-

fangelse

teenager

småbarn

spædbarn

førskole-

og skole-

barn

graviditet

akkumulering af

toksiske stoffer i

moders fedt/væv

de i moderens

allerede opho-

bede stoffer

samt indtag af

toksiske stoffer,

der passerer pla-

centabarrieren

modermælk med

potentielt indhold

af akkumulerede

toksiske stoffer,

anvendelse af

forurenet drikke-

vand til moder-

mælkserstatning

og babymad

hånd til mund-

adfærd, in-

de/udeklima,

legetøj, trafik

inde/udeklima,

legetøj, trafik,

støj, skoleudstyr

inde/udeklima,

legetøj, trafik,

støj, hårfarver,

kosmetik


14

Tabel 1. Aldersbetinget udsættelse og kilder til potentielle skadelige effekter


15

Alder Udviklingsmæssige

karakteristika

Potentielt skadelige

udsættelser

Mulige skadelige effekter

Prækonception

(dvs. før undfan-

gelse)

Manglende opmærksom-

hed omkring påvirkning

af kønsceller

Indtag af toksiske stoffer,

der akkumuleres i krop-

pen

Visse miljøfaktorer som fx

kemiske stoffer

Risici for genotoxicitet og

manglende frugtbarhed

Graviditet Højt energiindtag

Permeabel moderkage

Forureninger i fødevarer

Vækstboom

Visse miljøfaktorer som fx

kemiske stoffer

Risici for

teratogenicitet (skader på

fostrets vækst, udvikling

af organer og væv)

Første tre år Hånd til mund

Begynder at kravle og gå

Kan spise ensidig kost

Vækstboom

Risikoadfærd

Visse fødevarer hvis de er

forurenet af sundheds-

skadelige stoffer (fx af pesti-

cidrester, methylkviksølv,

dioxin)

Luft og husstøv (indeklima)

Poste-/brøndvand forurenet

af sundhedsskadelige stof-

fer

Madrasser/tæpper/gulv-

belægning

Legetøj forurenet af sund-

hedsskadelige stoffer

Bleer, sæber m.m.

Tøj

Støj

Risici for:

Hjerneskader (synapser)

Lungeskade (udvikling af

alveoler)

Allergisk sensibilisering

Skader/ulykker

Støjbetingede høreskader

Nedsat indlæringsevne

Førskole- og

skolealder

Voksende uafhængighed

Legepladsaktiviteter

Risikoadfærd

Fødevarer hvis de er forure-

net af sundhedsskadelige

stoffer (fx af pesticider,

methylkviksølv, dioxin)

Luft (ude- og indeluft)

Vand

Støj

Legetøj

Kosmetik

skoleudstyr / borde, stole

Mobiltelefon

PC

Risici for

Hjerneskader

Lungeskade (volumen

ekspansion)

Skader/ulykker

Kontaktallergi



Teenagere Pubertet

Vækstboom

Risikoadfærd

Børnearbejde

Fødevarer hvis de er forure-

net af sundhedsskadelige

stoffer (fx pesticidrester,

methylkviksølv, dioxin)

Luft (ude- og indeluft)

Vand

Arbejdsmiljø

Støj

Kosmetik

Hårfarver

Mobiltelefon

PC

Risiko for

hjerneskader

Lungeskade (volumen

ekspansion),

Forstyrrelser i pubertets-

udvikling

Skader/ulykker

Kontaktallergi

Mulig kræftfremkaldende



Tabel 2. Uønskede miljøfaktorer, kilder og helbredseffekter med særlig henblik på børn - eksempler

Miljøfaktor

Kilde

Helbredseffekt

Støv, tobaksrøg, allergener Indeklima Luftvejslidelser

overfølsomhed

Forurening fra forbrænding

Luft i byer

Visse fisk

Animalsk fedt

Luftvejslidelser

Reproduktionsskader

Nedsat immunforsvar

Uønskede forureninger

Visse fødevarer, visse

fedtholdige animalske pro-

dukter

Reproduktionsskader,

allergier

Industriaffald, som f.eks bly

Jord (spises af børn)

Forurenet drikkevand

Forældres arbejdstøj

Indlæringsvanskeligheder

Uønskede kemikalier i forbru-

gerprodukter

Legetøj

Beklædning

Husholdningskemikalier

Kosmetik

Visse fødevarer

Mobiltelefoner, pc’ere

Allergier

Overfølsomhed

Reproduktionsskader

Indlæringsvanskeligheder

Støj Trafik

Koncerter Høreskader

Anne Larsen, 9 år: Hestene der fik vinger (Mine Drømme)


16

Overvågning af kilder til udsættelse for skadelige miljøpåvirkninger og kontrol, herunder biomonitering. I Danmark er der opbygget et overvågningssystem for luft, vand, jord og fødevarer, som gennem stikprø-veudtagning overvåger indhold af en række skadelige stoffer i disse elementer. Danmarks miljøundersøgelser (DMU) er ansvarlig for to landsdækkende netværk af målestationer i Dan-mark, hvor der måles luftforurening, nemlig LuftMåleProgrammet (LMP)-målenettet i byer og Baggrunds-OvervågningsProgrammet-målenettet i baggrundsdistrikter 26. LMP-IV programmet er 4. fase af det Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram, som Danmarks Miljøun-dersøgelser forestår for overvågningaf luftkvaliteten i byområder i Danmark. Den 4. fase startede 1. janu-ar 2000. I forhold til det tidligere måleprogram - LMP-III - er de væsentligste forskelle, at der udføres målinger i Århus, at TSP (Total Suspended Particulate Matter) erstattes af PM10 (Particulate matter < 10 mikrometer) og at målinger af benzen og toluen er en integreret del af programmet. Desuden indgår der i LMP-IV modelberegninger af forureningsniveauet i gademiljøer. LMP-IV udføres i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøkontrollen i København, Århus kommune, Fyns Amt og Aalborg Kommune. Det atmosfæriske baggrundsovervågningsprogram (BOP) har til formål at overvåge luftkvaliteten i dan-ske landområder (dvs. udenfor byer) samt havområder. Primært overvåges koncentrationsniveauer og deposition af næringsstoffer, forsurende stoffer og tungmetaller. Inden for vandkvalitet findes det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet (NOVA), hvor der måles for indhold af visse salte, tungmetaller, pesticider og andre miljøfremmede stoffer 27. Miljøfremmede organiske stoffer omfatter blandt andet en række stoffer, som er på EU’s liste over stoffer, der anses for at have hormonforstyrrende effekt. Blandt disse har især nonylphenoler, DEHP og bisphenol A været i fokus, efter at der har været konstateret ændringer i kønsorganerne og andre effekter på repro-duktionssystemet hos fisk i vandløb i Århus Amt 28. Gruppen af andre organiske miljøfremmede stoffer end pesticider indgår i 2002 i overvågningen af spil-devand, grundvand, vandløb og muslinger fra marine områder. Eksempelvis indgår blødgørere, detergen-ter (vaskeaktive stoffer), tjærestoffer (PAH) og PCB i denne del af overvågningen. DMU har udarbejdet en kortlægning af tungmetaller i danske jorde. Som et led i en landsdækkende tungmetalundersøgelse indsamledes i perioden oktober 1992 til januar 1993 jordprøver fra 393 kvadrat-felter på landbrugs-, skov- og naturarealer jævnt fordelt i Danmark. I 1998 blev undersøgelsen suppleret med prøver udtaget af Bornholms Amt. Derudover er der indsamlet prøver fra 20 udvalgte marker som gennem en årrække har modtaget slam. Alle prøver er senere analyseret for arsen, bly, cadmium, kobber, krom, kviksølv, nikkel og zink. Overvågningen af miljø og natur skal sikre, at man altid har et overblik over, hvordan miljøet har det, samt om udviklingen går i den rigtige retning. Resultaterne af overvågningen bruges således bl.a. til at vurdere, hvordan de forskellige planer for at forbedre miljøets tilstand virker. DMU koordinerer den sam-lede overvågning af natur og miljø i Danmark og står selv for overvågningen af luft, åbne havområder, en række dyre- og plantearter, mens amterne overvåger miljøet i grundvand, søer, vandløb, fjorde, kystnære havområder og naturtyper på landjorden. DMU indberetter data fra overvågningen til internationale organisationer og konventioner, herunder Det Europæiske Miljøagentur.


17

Overvågning af indtag gennem fødevarer sker gennem kontrolmålinger af indhold i fødevarer og bereg-ninger af, hvor meget der indtages i forhold til grænseværdier 29.

Biomonitering Målinger af indhold af uønskede fremmedstoffer i de ovenfor nævnte kilder til udsættelse fortæller ikke nødvendigvis hvor stor belastningen af det enkelte individ eller grupper af personer er. Der kan fore-komme udsættelser fra ukendte kilder og udsættelsesmønstrene kan variere. I Tyskland30 er der derfor iværksat et regulært biomoniteringsprogram for hele befolkningen og mange andre europæiske lande påtænker at tilslutte sig dette, blandt andet i forlængelse af anbefalinger fra EU-kommissionen ud fra arbejdet med SCALE 31;32. Verdensnaturfonden har tillige foretaget en række studier af koncentrationer af uønskede stoffer i EU-parlamentsmedlemmer og af familier i Storbritannien 33;34. Disse analyser viste, at der var mange af de udvalgte stoffer tilstede i såvel parlamentsmedlemmer som familier i UK. Selvom koncentrationerne ikke blev sat i relation til skadelige niveauer har det givet anledning til bekymring og krav om iværksættelse af flere måleprogrammer således at befolkningen ved om hvilke stoffer de udsættes for. Modermælk er her et oplagt væv til måling, da det kan standardiseres og er relativt nemt at indsamle. Men også målin-ger på blod eller urin fra børn forekommer. Fordelen ved målinger i vævsvæsker er således, at de giver et mål for den aktuelle samlede udsættelse af barnet, således at indtag gennem såvel indånding som hud og mund bliver målt. Dette kan ske enten ved en måling for koncentrationen af stoffet i blod, målinger af udskillelse i urin og udåndingsluft eller ved mål for aktive interne udsættelser i form af f.eks. bindingsprodukter til cellernes materiale eller ved tidli-ge effekter på enzymer og arveanlæg. Begrebet biomarkør anvendes for sådanne målinger. Det er nærme-re defineret af bl.a. WHO og IARC. Figur 3 viser, hvorledes målinger af biomarkører er tættere på sygdomsudfald i kæden fra kilder til skade-lig eksponering og evt. sygdomsudfald.

Biomarkører for følsomhed

Emission

Koncentra-

tion i

miljøet

Ekspone-

ring

Biomarkører

for effekt

Tidlig effekt

Ændret

struktur og

funktion

Biomarkører

for ekspone-

ring

Intern dosis

Biologisk

effektiv dosis

Helbredsef-

fekt, Lidelse

Sygdom

Figur 3. Målinger af biomarkører. Biomonitering er et godt værktøj til integrering af miljø- og helbredseffekter, da biomonitering er tæt på helbredseffekter i kæden fra emission til effekt 32. Biomonitering af børn er ikke nyt i Danmark. Blyforurening fra bl.a. trafik med benzindrevne biler og jordbundsforurening fra nedlagte virksomheder er kendte kilder til børns udsættelse for bly og en række studier af noget ældre dato har målt og overvåget befolkningsgruppers udsættelse 35. Efter introduktion


18

af blyfri benzin er problemet nu langt mindre. Optagelse af bly gennem huden ved kontakt med blyhagl har medført forgiftning hos et barn. Persistente organiske forbindelser i form af dioxiner og PCB’er har også været kendte miljøpåvirkninger i Danmark og i 1980’erne gav de første målinger af koncentrationer af disse stoffer i modermælk anled-ning til forslag om særlig ernæringsrådgivning til gravide - ikke for mange fede fisk osv. 36. Egentlige op-følgningsprogrammer har ikke været iværksat, men der er målt for indhold af dioxin og nogle PCB’ere i nogle modermælksprøver de seneste år 37, hvoraf kun få data er offentliggjort 38. Af nyere dato er målinger af udsættelser for forbrændingsprodukter fra trafik. 1-hydroxypyren, som er nedbrydningsprodukt af forbrændingsstoffer, er forhøjet hos børn i byer, sammenlignet med børn med bopæl på landet39.Tobaksrøgsudsættelse giver også forhøjet udskillelse af hydroxypyren tillige med niko-tin omdannelsesproduktet kotinin. Svenske undersøgelser af børns udsættelse for passiv rygning, målt ved kotinin-udskillelse i urin, peger på, at det har en effekt at forældrene ryger udendørs (nedsat kotinin-udskillelse i urinen), men vinduerne skal være lukkede og tiltag som at ryge under emhætte i køkken har ringe effekt 40.

Når tingene hænger sammen Der er tre sæt af årsager til, at man udvikler et sundhedsproblem. Genetiske forhold, levevis og miljøfak-torer. Nogle mener, at miljøfaktorer spiller en forsvindende lille rolle i forhold til de to andre kategorier. Det mener vi ikke. Men selv hvis man er enig i argumentet om, at arvematerialet og levevis er de væsent-ligste forklaringer, så giver det stadig god mening at sætte ind på miljøområdet. Mange sygdomme udlø-ses nemlig af en uheldig kombination i form af arvelig disposition, en bestemt levevis og udsættelse for bestemte stoffer i miljøet. I denne situation kan det betyde forskellen mellem syg og rask, at udsættelsen for stofferne forsvinder. Hvad er alternativet? Arvelige faktorer kan ikke ændres, levevis er erfaringsmæssig svær at ændre. Tiltag over for sundhedsfarlige miljøfaktorer vil hele befolkningen og dets afkom få gavn af. Figur 4 nedenfor skitserer, hvordan overlappende miljøfaktorer som genetisk arv, miljø og levevis kan bidrage til negative sundhedseffekter som forstærkes væsentligt, når alle tre faktorer er til stede.

Figur 4. Genetisk arv, miljø og livsstil. Som eksempel på en undersøgelse, der kombinerede bidrag fra arv, miljø og livsstil kan fremhæves den såkaldte Århus-kohorte, hvor blykoncentrationen i mælketænder fra 1.291 børn i Århusområdet, som gik i 2. klasse i 1982, blev analyseret i relation til en række sociale og biologiske variable hos familierne med børn i 2.klasse. Statistisk kan man for hver af de variable, som indgår i analysen, udregne i hvor høj grad de medvirker til at forklare en evt. forskel, såkaldte forklaringsprocenter. Som det ses af de to tabeller


19

nedenfor påvirker såvel forældres tobaksrygning som blyniveau og fødselskomplikationer den tilvækst i højde, der kan måles hos barnet, der går i 2.klasse. Tilsvarende har moderens alder, uddannelse og bar-nets nummer i søskendeflokken en forklarende effekt på IQ (intelligenskvotient) mens blyniveauet for-klarer en nedsat IQ. De nærmere detaljer kan læses i 41.

Sproglig IQ i en århusiansk bly-studie

Variabler ”Forklarings procent”

Moders alder 10

Bly 2,6

Moders uddannelse 2,5

Nummer i søskendeflokken 2,1

Tabel 3. Sproglig intelligens

Børns tilvækst i højden i en århusiansk bly-studie (forældrenes højde er ikke kendt)

Variabler ”Forklaringsprocent”

Forældres tobaksrygning 4,2

Fødsels-komplikationer 3,4

Bly 3,4

Tabel 4. Påvirkning af børns tilvækst i højden.

Lisa, 6 år: Den fortryllede Gren Jamil Hatab, Gl. Lindholm Skole: Kat


20

4. Videns-overblik: hvad ved vi om sammenhængen

mellem miljø og børns sundhed?

Danmark har en af verdens højeste forekomster af testikelkræft og ligeledes en høj hyppighed af bryst-kræft hos kvinder sammenlignet med andre OECD-lande. Årsagen til denne negative position er kun i begrænset omfang kendt og blandt forskere er der stor fokus på at indkredse de miljøfaktorer, som kan være medvirkende årsager. OECD har vurderet, at 2-6 procent af sygdommene i OECD skyldes miljøpå-virkninger 42. Igennem de seneste årtier er der observeret en stigning i forskellige former af sygdom som skyldes allergi. Udsættelse for miljøfaktorer i indåndingsluft, produkter og fødevarer kan medvirke til udvikling af aller-gi og overfølsomhed 42. Ca. 5 procent af danske voksne og 6-7 procent af danske børn har allergi i medi-cinsk/klinisk forstand, men op mod 25 procent af befolkningen oplever forskellige former for overfølsomhedsreaktioner. Det vurderes, at 15-20 procent har kontaktallergi over for kemiske stoffer. I Danmark er antallet af nye kræfttilfælde steget fra godt 9.000 om året i 1940’erne til 32.825 i 2002. En del af stigningen, dog langtfra den hele, kan forklares ved, at danskerne bliver ældre, og lægernes mulig-heder for at diagnosticere og behandle en given kræftsygdom er øget. Desuden erkendes kræftsygdomme i dag oftere end tidligere. Det vides i dag, at udsættelse for skadelige miljøfaktorer kan påvirke kræftrisi-koen. Veldokumenterede eksempler er udsættelse for asbest, visse organiske opløsningsmidler, udsættel-se for fine partikler fra trafikken samt brug af visse lægemidler. Risikoen for at udvikle kræft afhænger ofte af, i hvor høj grad og hvor længe man har været udsat for det kræftfremkaldende stof. Udsættelsen for kræftfremkaldende stoffer er oftest langt mindre i det ydre mil-jø end i arbejdsmiljøet. Starter udsættelsen for et kræftfremkaldende stof allerede tidligt i livet kan den samlede udsættelse også i det ydre miljø nå at blive af betydning. Selv om børn ikke nødvendigvis når at få kræft i barndommen, så kan en udsættelse for et kræftfremkaldende stof som barn have betydning for risikoen for senere at udvikle kræft som voksen. En række stoffer kan have hormonforstyrrende effekter. Det drejer sig især om svært nedbrydelige orga-niske stoffer (kaldet POP’er ud fra den engelske forkortelse) som dioxiner, PCB’er, bromerede flamme-hæmmere og visse pesticider 43. Desuden har en række kemiske komponenter i for eksempel kropsplejemidler og plast vist samme hormonforstyrrende egenskaber. Der er en begrundet mistanke om, at hormonlignende stoffer forringer sædkvalitet, forplantningsevne samt påvirker immunforsvaret og hjerneudvikling i negativ retning 43. Nedsat forplantningsevne og kræft er begge eksempler på sene følger af tidligere eksponering. Neuro-psykologiske mangler kan ofte først konstateres lang tid efter påvirkningstidspunktet. Det beror på, at en tidlig hæmning af kognitive funktioner først behøver at give sig til kende, når tilværelsen og udviklingen på et senere tidspunkt gør det nødvendigt at de bruges. Den danske undersøgelse om bly og børn viste netop, at det drejede sig om en eksponering i ½ -3 års alderen som gav en kognitiv påvirkning i skolealde-ren 41.


21

4.1 Sundhedsskadelige effekter

Allergi og anden overfølsomhed

Overfølsomhedsreaktioner betegner en øget tilbøjelighed til at reagere på forskellige påvirkninger, der hos størstedelen af befolkningen ikke giver anledning til symptomer. Symptomerne afhænger af, hvor i organismen overfølsomheds-reaktionen sker. Hvis reaktionen helt eller delvis forårsages af immunsy-stemet, så taler man om allergi. Allergi er en overdreven stærk reaktion fra immunapparatet på sædvan-ligt forekommende - og for flertallet af mennesker - ufarlige stoffer, de såkaldte allergener, som f.eks. pollen og dyrehår. Andre typer af reaktioner karakteriseres ved en øget tilbøjelighed til at kroppen kommer med symptomer på en række påvirkninger, såkaldte irritanter, hvor immunapparatet ikke er involveret. Tobaksrøg er et godt eksempel på en sådan irritant. Overfølsomhedsbegrebet dækker over en række sygdomme, hvoraf astma, høfeber, eksem og fødevareoverfølsomhed er de bedst kendte. Og de kan alle udløses af både aller-gener og irritanter – og således være både allergiske og ikke-allergiske. Alvorligheden af overfølsomhedsreaktioner strækker sig fra en mindre betydende gene til invaliderende eller dødelig sygdom. Som det fremgår af nedenstående tabel er allergi og anden overfølsomhed hyppigt forekommende blandt børn og unge og udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. Tabel 5. Hyppighed af mulige allergiske sygdomme hos børn 44

Diagnose Alder Hyppighed* (procent)

Heraf egent-lig allergi** (procent)

Fødevareallergi Tidlig barndom Skolealder

7-8 1-2

40-60 60-70

Atopisk dermatitis (børneeksem) Barndom 15-20 33-40

Recidiverende astmatisk bronchitis/astma Tidlig barndom 21-34 30-60

Astma Skolealder 7-10 70-90

Allergisk rhinitis og conjunctivitis*** Barndom 10-15 60-80

* Hyppighed: Den del af børnene, der på et givet tidspunkt har lidelsen. ** Herved menes, at der er sket en såkaldt IgE-sensibilisering bestemt ved en objektiv måling. *** Allergisk rhinitis og conjunctivitis: betegner allergisk betinget betændelse i henholdsvis næseslim-

hinde og øjets bindehinde. Der er i nyere tid sket en stigning i den registrerede forekomst af allergi og anden overfølsomhed. Udvik-lingen af allergi og anden overfølsomhed er multifaktoriel og sker i et samspil mellem arv, miljø og livs-stil (se illustration side 19).

Hvad skyldes den øgede forekomst af allergi?

I det seneste årti er der fremført mange hypoteser vedrørende årsagen/årsagerne til den rapporterede stigende forekomst af allergiske sygdomme. Der er ingen tvivl om, at udvikling af allergisk sygdom af-


22

hænger af et sammenspil mellem arvelige faktorer og en række miljøfaktorer, herunder naturligt fore-kommende allergener, tobaksrøg, luftforurening, infektioner, kostfaktorer og måske også andre hidtil upåagtede miljøafhængige faktorer/forhold. Vores viden vedrørende genetiske faktorers betydning for udvikling af allergisk sygdom er fortsat mangelfuld på trods af en stor forskningsaktivitet. Øget diagno-sticering og registrering af disse sygdomme kan også spille ind på denne stigning i forekomsten. Der er fremsat flere hypoteser om årsagen til den øgede forekomst af allergi i befolkningen. En af hypote-serne, der er blevet diskuteret, har været om den øgede forekomst af husstøvmide-allergener, forårsaget af de energibesparende foranstaltninger i boligerne som fulgte i kølvandet på energikrisen i 1970’erne. Dette kombineret med den øgede tid man tilbringer indendørs kunne føre til en hyppigere sensibilisering af befolkningen. Vestlig livsstil er blevet fremhævet som en mulig årsag idet man observerede en øget forekomst af allergi i den østtyske befolkning i årtiet efter murens fald 45. Den seneste hypotese kaldet ”hygiejnehypotesen”, diskuteres stadig. Ifølge hygiejnehypotesen kan det tænkes, at den vestlige levevis, med nedsat udsættelse for mikroorganismer, fører til en forskydning af immunapparatet mod en atopisk reaktion. Dette medfører en stigende forekomst af allergisk astma, al-lergisk rhinitis og atopisk eksem. En bedre hygiejne og færre søskende menes at være årsagen til at spædbørn ikke udsættes på samme måde for bakterier og virus som i tidligere tider med dårligere hygiej-ne og mindre plads. Dette understreges af, at der i talrige studier af børn fra landbrug, som er udsat for en større mikrobiologisk stimulering, findes en lavere forekomst af allergi, allergisk astma og astmaeksem end i resten af befolkningen.

Kontakteksem og andre lidelser i huden

Kontakteksem forekommer efter hud kontakt med lokalirriterende og/eller allergifremkaldende kemika-lier. Kontakteksem viser sig typisk ved kløe, rødme og hævelse, skæl- samt blæredannelse især på hæn-derne, men også i ansigtet og på underbenene. Udsættelse for eksempelvis sæbe, rengøringsmidler, rensemidler, olie osv. kan være årsag til irritativt eksem, mens udsættelse for eksempelvis nikkel, krom, parfumestoffer, konserveringsmidler og harpiks kan medføre allergisk eksem. Patienter med kontaktek-sem uanset type, har en øget risiko for at udvikle kontaktallergi. I sjældne tilfælde optræder mere hurtigt indsættende systemiske reaktioner, som i yderste konsekvens kan have karakter af et egentligt anafylak-tisk chok, der er en meget alvorlig, akut allergisk reaktion 46. Atopisk dermatitis er en almindelig forekommende, kløende, hudsygdom, der især forekommer i barne-alderen og med stigende hyppighed. Sygdommens årsag er ikke afklaret. Baggrunden er multifaktoriel og omfatter både arvelige faktorer og miljøfaktorer. I svære tilfælde er atopisk dermatitis en langvarig og belastende hudsygdom med vedvarende behov for information, behandling og hudpleje. Klassisk kon-taktallergi kan forekomme som komplicerende faktor ved atopisk dermatitis, men er relativt sjælden.

Fødevareallergi/-intolerans

Man taler om fødevareallergi/-intolerans ved reaktioner fra mund, svælg og mavetarmkanal. Her kan der også optræde symptomer fra andre organsystemer, typisk fra huden i form af nældefeber og eksem. Fødevareallergi eller fødevareintolerans forekommer hyppigst i barnealderen, hvor komælks-allergi/intolerans ses hos ca. 2 procent af en fødselsårgang. Den samlede forekomst af fødevarealler-gi/intolerans i 0-3 års alderen andrager 7-8 procent. Efter 3 års alderen er forekomsten lav, formentlig under 1 procent. Der findes ingen allergologiske tests eller blodprøver, som er diagnostiske for fødevare-allergi/intolerans. Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorie og elimination/provokation.


23

Fødevareallergi/-intolerans skyldes oftest naturligt forekommende stoffer i fødevarer, f.eks. mælkeprote-iner og nødder. Det kan også dreje sig om miljøfremmede stoffer 47.

Allergiske luftvejslidelser og andre luftvejssygdomme

De allergiske luftvejslidelser omfatter astma og allergisk rhinoconjunktivitis, som kan forekomme i sæ-soner (høfeber) eller som helårslidelse. Astmatiske luftvejssymptomer forekommer hos en trediedel af 0-2 årige børn, og en trediedel af disse vil udvikle astma. I skolealderen forekommer astma hos 7-8 procent og blandt yngre voksne hos 4-5 procent. Allergi er en dominerende årsagsfaktor hos ca. 80 procent af børn og yngre med astmasymptomer. Forekomsten af astma er højest blandt børn og yngre mennesker. Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn. Astmatiske symptomer ses ofte hos småbørn og omtales i begyndelsen som astmatisk bronkitis. Hos mange helt små børn skyldes sygdommen ofte en virusinfektion, mens astma hos børn over 5 år ofte er allergisk betinget. Passiv rygning er en væsentlig risikofaktor. Det diskuteres om udsættelse for tobaksrøg i sig selv kan fremkalde astma, men der er ikke tvivl om, at udsættelse for tobaksrøg forværrer astma, specielt hos børn 11. Allergisk betinget rhinoconjunctivitis (høfeber) kan forekomme i sæsoner eller som helårslidelse. Sæson-høfeber forekommer hos ca. 2 procent af 6-8 -årige, og i skolealderen er forekomsten stigende til 7-8 pro-cent, mens den hos yngre voksne forekommer hos 15-20 procent. I lande med vestlig levevis tilbringer mange mennesker mere end 95 procent af tiden indendørs i tætte, velisolerede og kraftigt opvarmede moderne bygninger med et gunstigt indeklima (varme og fugt) for husstøvmider og skimmel-svampe. Adskillige undersøgelser har vist en sammenhæng mellem udsættelse for allergener og sensibilisering og ligeledes er der påvist en sammenhæng mellem sensibilisering over for indendørs allergener (husstøv-mider og pelsdyr, især kat) og astma. Nye undersøgelser har antydet, at forekomst af blødgørere (phatala-ter) i indeklimaet kan have betydning for forekomsten af astma 48. Imidlertid har man ikke på nuværende tidspunkt kunnet påvise en sikker sammenhæng mellem udsæt-telse for indendørs allergener og opståen af astma. Dette tolkes af nogle således, at kraftig udsættelse for f.eks. indendørs allergener ikke er årsag til astma, men at der oftere påvises allergi mod sådanne inden-dørs allergener hos individer med astma 49;50. Udendørs luftforurening betyder ofte forværring af symptomer hos personer med kronisk bronchitis og astma, men der er ikke påvist nogen overbevisende årsagsmæssig sammenhæng mellem udendørs foru-rening, herunder partikelforurening, og udvikling af allergiske luftvejssygdomme. Debatten om partik-lers skadelige indflydelse på helbredet tog fart i 1993 efter offentliggørelsen af en amerikansk undersøgelse, som viste en meget klar sammenhæng mellem forekomsten af ultrafine partikler og døde-ligheden i seks amerikanske byer 51. To år senere blev en tilsvarende undersøgelse i 151 amerikanske byer offentliggjort 52. Igen var der en sammenhæng mellem forekomsten af de fine partikler og dødeligheden, men knap så markant som i den første undersøgelse. Undersøgelser af lidt grovere partikler, med en dia-meter under 10 mikrometer, tyder på, at en reduktion af koncentrationen på 30 procent ville reducere antallet af årlige dødsfald med ca. 500 pr. en million mennesker 53. Altså 2.500 årlige dødsfald i Danmark. Børn når ikke at få kroniske luftvejssygdomme som følge af forurening mens de er børn, men det er ret klart, at jo tidligere i livet man bliver udsat for forureningen, jo før i livet vil sygdommene vise sig.


24

Ved indånding af partikler opfanges de grovere partikler (med diameter over 10 mikrometer) i de øvre luftveje i næse og svælg. Partikler under 10 mikrometer afsættes også længere nede i luftvejene, mens partikler under 5 mikrometer er i stand til at trænge helt ud i lungernes yderste forgreninger og videre til kroppens organer. Jo længere partiklerne når ned i lungerne, desto længere tid tager det, før de er elimi-neret af lungernes forsvarsmekanismer. Derfor anses små partikler generelt for mere skadelige end de grovere partikler 53. En dansk undersøgelse af koncentrationer af partikler i et parcelhuskvarter med mange brændeovne har vist koncentrationer svarende til det man finder i stærkt trafikerede bygader. Om de helbredsmæssige effekter ligeledes er tilsvarende er endnu ikke belyst 54.

Den allergiske march

I spædbarnsalderen forekommer hyppigst børneeksem og fødevareallergi med hud- og mave-tarmsymptomer, hvorimod astma og allergisk høfeber er de hyppigste allergiske sygdomme senere i barndommen. Forløbet af fødevareallergi er ofte godartet, fordi allergi mod de fleste fødevarer, f.eks. mælk og æg, oftest forsvinder igen før tre til fire års alderen, mens allergi mod f.eks. fisk og jordnød har tendens til at vare ved. Ofte afløses allergi mod fødevarer i de første leveår af allergi mod indendørs allergener som husstøvmi-der, pelsdyr (f.eks. kat, hund, marsvin) og skimmelsvampe, mens der senere i barnealderen udvikles al-lergi mod udendørs allergener som f.eks. birke- og græspollen. Dette forløb kaldes for "den allergiske march". Forløbet starter således med udsættelse for et allergen som medfører sensibilisering. Dette kan medføre allergiske symptomer som kan udvikle sig til egentlig sygdom, f.eks. i form af astma eller høfe-ber. Ca. 25-30 procent af danske børn udvikler i løbet af barnealderen én eller flere af de nævnte allergi-ske sygdomme. Når et barn tidligt i livet udvikler mælkeallergi/-intolerans, er der en øget risiko for, at barnet følger den allergiske march, der inkluderer atopisk dermatitis og fødevareallergi tidligt i barndommen fulgt af luft-vejsallergier senere 55.

Kræft

Udsættelse for fine partikler fra for eksempel trafikken kan medføre oxidativt stress, der er et tegn på ændringer i cellernes funktioner, som blandt andet kan medføre et svækket immunforsvar. Oxidativ beskadigelse af arveanlæggene (dna) menes at være involveret i mutationer, celleforandringer samt ud-vikling af forskellige former for kræft 53;56. I Danmark har vi verdensrekord i hyppighed af testikelkræft, ligesom der er en stigende forekomst af skader på drenges kønsorganer 57;58. Der er en formodning om, at dette blandt andet kan skyldes mode-rens udsættelse for hormonlignende stoffer blandt andet under graviditeten. Bortset fra testikelkræft ses der ikke sikre stigninger i andre kræftformer blandt børn. Der er derimod god grund til at antage, at en væsentlig del af stigningen i kræfttilfælde blandt voksne kan skyldes udsættel-se for kræftfremkaldende stoffer allerede i barndommen. Forurening med partikler fra trafikken og radon fra undergrunden, kemikalier i fødevarer og hormonforstyrrende stoffer kan være blandt årsagerne. I de seneste år er der gjort en del forsøg på at belyse, om brugere af mobiltelefoner har forhøjet risiko for forskellige sygdomme. Mobiltelefoner er i løbet af få år blevet meget udbredte og hovedparten af alle større børn har i dag en mobiltelefon. De fleste undersøgelser har koncentreret sig om kræft i hjernen.


25

Hovedparten af disse undersøgelser tyder på, at der ikke er nogen effekt, mens få undersøgelser peger på en forhøjet risiko for kræft i hjernen. Dog skal man her være opmærksom på, at tidsniveauet for udvikling af de fleste kræftformer er på op til ca. 50 år. De modstridende resultater skyldes problemer med at finde en god metode til at studere disse påvirknin-ger. Det er i praksis vanskeligt at gennemføre videnskabelige undersøgelser af en mulig kræftfremkal-dende virkning af anvendelse af mobiltelefoner. Der er fortsat behov for at undersøge, hvorvidt det indebærer en risiko for sundheden at tale meget i mobiltelefon eller bo i nærheden af en mobiltelefon-sendemast 59. Da andre allerede er i gang med at vurdere området, afstår arbejdsgruppen fra at gå nær-mere ind i problematikken her. Blandt andet har regeringen og Folketingets partier besluttet at etablere et strategisk forskningprogram for mobilstråling (ikke-ioniserende stråling) i perioden 2004-2005, hvor der er afsat i alt 30 mill. kr. Initiativet udspringer af et ønske om, at få belyst de eventuelle sundhedsrisici, herunder fra mobilnettet og ved anvendelse af mobiltelefoni, og med særlig vægt på eventuelle konsekvenser og risici for børn og unge.

Skader på forplantningsevnen

Skader på forplantningsevnen betyder blandt andet nedsat evnyfødte og udviklingsskader senere i livet. Ti procent af allegelser tyder på, at sædkvaliteten er faldet i Danmark de shyppige, men vi ved reelt ikke, om disse er blevet hyppigeretisk registrerede data over misdannelser og handicaps 1;60. Kønsorganernes udvikling kan være hæmmet hos nyfødteveau af POP i kroppen 43. Undersøgelser fra USA har vist, abarheden hos rovfugle markant, da koncentrationerne af ekendt som POP’er, faldt. Der er grund til at tro, at det specifekt, som havde nedsat fuglenes frugtbarhed 43. Et tilsvarende eksempel for mennesker er det syntetiske, Fra slutningen af 1940’erne til begyndelsen af 1970’erne bleog graviditets-komplikationer hos kvinder – men stoffet blantallet af aborter. Samtidig gav DES forøget spædbørnsdøna-kræft hos døtrene, og øget forekomst af anormale reprosønnerne 43;61-63. En række stoffer – bl.a. PCB’er, pesticider, dioxiner og lignreproduktions-mekanismer i lighed med DES. Studier i laboat disse stoffer kan medføre DES-lignende effekter.

Bedre miljø for børnene – et op

26

Forskning i mobilstråling Programkomitéen har for 2004 modtaget 10

forskningsansøgninger, fem har fået støtte på ialt

13 mill. kr.

Det er PET Centret, Århus – Inst. for Miljø- og

Abejdsmedicin, Aarhus Universitet – Inst. for

Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Be-

kæmpelse – Klinik for Vækst og Reproduktion,

Rigshospitalet. Se mere på www.mobilforsk.dk

ne til at få børn, forekomst af misdannelser hos par har vanskeligt ved at få børn og undersø-eneste generationer. Misdannelser er relativt de seneste årtier, da der ikke findes systema-

børn, som er født af mødre med forhøjet ni-t i et område omkring Great Lakes steg frugt-n række svært nedbrydelige organiske stoffer, elt har været POP’er med hormonlignende ef-

hormonlignende stof DES (diethylstilbestrol). v DES brugt til at forebygge ufrivillige aborter

ev bandlyst, da det viste sig tværtimod at øge delighed og medførte øget forekomst af vagi-duktionsorganer samt nedsat sædkvalitet hos

ende stoffer – har potentialet til at forstyrre ratoriet og på dyr har bestyrket mistanken for

læg til handling

Hormonforstyrrende effekter

Mennesket er udsat for en blanding af sundhedsskadelige kemiske stoffer igennem hele livet, begynden-de fra undfangelsen og under de kritiske perioder under udvikling af fosteret og i de første leveår. Udsæt-telse for disse kemikalier under udviklingen kan bevirke vedvarende livslange sundhedsskadelige effekter 42;43;64;65. En del af disse kemiske stoffer har hormonforstyrrende egenskaber idet de kan forstyrre både den kvindelige og mandlige hormonbalance. Udviklingsforstyrrelser er overbevisende vist for flere af disse stoffer hos dyr i det fri, studier af dyr i laboratorium samt i studier af celler i laboratoriet. Derimod er den globale hypotese om disse kemikaliers hormonforstyrrende sundhedseffekter hos mennesker sta-dig kontroversiel 39:64;55. Stigningen i antallet af hormonrelaterede kræftsygdomme (for eksempel brystkræft, prostatakræft og testikelkræft) og faldende sædkvalitet hos mænd er mistænkt for at have en sammenhæng med udsæt-telse for kemiske stoffer med hormonforstyrrende effekter 60;65-68. Vurdering af udsættelse for kemikalierog deres sundhedseffekter er vanskelig og kræver en omhyggelig registrering af både eksponering (måling af effektmarkører), livsstil samt arv. Samtidig skal der tages højde for, at langt fra alle kemiske forbindelser i miljøet er undersøgt og ej heller effekten af kombinationen af de forskellige kemiske stoffer kendes, det vil sige hvordan de virker sammen.

POP’ere - er svært nedbrydelige organiske stoffer

(Persistant Organic Polutants), der derfor

cirkulerer i lang tid i miljøet, eksempelvis

insektgiften DDT samt PCB, der er blevet

anvendt i transformatorer, hydraulik, smø-

remidler, skæreolier og plast. Begge stoffer

er forbudt i dag.

POP’ere spredes globalt med vinde og hav-

strømme og opkoncentreres i fødekæderne.

De højeste koncentrationer findes i føde-

kædens top, for eksempel i mennesker.

Grønlandske og canadiske inuitter har på grund af traditio-nelle kostvaner en høj eksponering i forhold til den øvrige verdensbefolkning for svært nedbrydelige organiske kemi-kalier (POP) som for eksempel dioxiner/furaner, PCB, DDT, samt en række andre pesticider, som ophobes i dyr og men-neskers væv. Undersøgelser på disse befolkninger har støttet den labora-torium-baserede hypotese, at disse miljøkemikalier kan på-virke menneskers hormonbalance og dermed risiko for effekter på frugtbarheden, væksten, hjernen og immunfor-svaret. Således er en øget hyppighed af infektioner, specielt ørebetændelser, korreleret til POP-niveau hos mor og barn. Risikoen for skader anses for at være størst i fosterstadiet. Samtidig er der tale om skader, som vil overføres til næste generation – til barnets barn - og måske først da slå fuldt igennem 43;65. Studier af 207 hollandske babyer har påvist, at baggrundsniveauet af forurening med dioxin/PCB allerede i tre-måneders alderen giver anledning til nedsat immunforsvar. Undersøgelserne, som er fulgt op med senere studier af de samme børn, sandsynliggør, at ændringerne allerede er indtrådt i fosterstadiet og at de fortsætter op gennem barndommen. Børnene med de højeste niveauer af udsættelse havde senere større risiko for at få infektionssygdomme som mellemørebetændelse og forskellige børnesygdomme. Til gengæld havde disse børn en lavere forekomst af allergiske reaktioner 43.

Skader på nervesystemet

Tungmetaller så som bly og kviksølv giver en neuro-toksikologisk effekt, det vil sige skader på nervesy-stemet. Tungmetallerne kan forårsage hæmmet udvikling af hjernen, for eksempel mental retardering eller indlæringsvanskeligheder. De kan også give anledning til akutte forgiftningssymptomer. Imidlertid


27

er det blevet mere og mere klart, at de mængder som børn kan tåle er langt mindre end antaget for få årtier siden 69. Dette kan påvises, uden at der er symptomer fra nervesystemet, men alene ved at indlæ-ringsevnen er mindre end forventeligt. Danske undersøgelser har vist, at 8 procent af de børn, der voksede op i 1970’erne og 1980’erne, optog bly i en sådan grad, at det satte dem i risiko for at besvare psykologiske tests ringere end forventet og få ind-læringsvanskeligheder i skolen 70. Dette er i overensstemmelse med flere udenlandske undersøgelser, som peger på bly i miljøet som risiko-faktor for børns udvikling 71;72. Det er velkendt at højere eksponeringsniveauer er skadelige. Således er der fundet en dosis-respons sammenhæng mellem blykoncentrationen i drikkevandet og vordende mødres risiko for at få et udvik-lingshæmmet barn 73. Den danske undersøgelse er lavet ved et eksponeringsniveau, der er lavere end andre steder i verden og alligevel viser den, at der er en sundhedsskadelig effekt ved dette eksponeringsniveau. Undersøgelsen sætter derfor spørgsmålstegn ved relevansen af grænseværdier byggende på en blodværdi og flytter der-for fokus over på selve eksponeringen samt individets modtagelighed60.

På den baggrund har man naturligvis fokuseret på miljøfaktorer i forbindelse med den tiltagende hyp-pighed af autisme. Ganske vist er ingen i tvivl om, at der er stærke genetiske faktorer forbundet med autisme, men det er ikke hele forklaringen og man må antage en kombineret effekt. Bly har som den mest udbredte miljøgift været i søgelyset. Det er velkendt at autister tit har meget høje blodbly koncen-trationer fordi de spiser ting, som ikke er mad. De er således overrepræsenteret på klinikker for behand-ling af miljøgifte 74. Det er også velkendt at autister kan tage yderligere skade af det høje blyniveau 75, men det er ikke hele forklaringen. Undersøgelser er derfor i gang 76 og måske ligger forklaringen i flere samvirkende miljøfaktorer hos særlig følsomme individer (miljø-arv). Blodblyniveauet er faldet i børnepopulationer overalt i verden, også i de skandinaviske lande. Alligevel var blodblyniveauet for 20 år siden i Århus, hvor der ikke er tunge industrier, det samme som det er faldet til i Sverige i dag 77. De svenske undersøgelser viser, at de eksponeringskilder, som fandtes i Århus-under-søgelsen, stadig er relevante det vil sige bo-område (tidligere blyforurening fra trafik), indirekte tobaks-rygning, indirekte erhvervseksponering og nærhed til nylig eller tidligere forurenende industri. Andre miljøgifte kan også komme på tale. Børn, som er født af mødre med meget kviksølv og POP’er i kroppen, er i risiko for sen udvikling 43. På Færøerne inkluderer befolkningens kost fede fisk og grinde-hvaler. Undersøgelser fra Færøerne har observeret et fald i neuro-psykologiske testpoint for børn på 7 år, der var udsat under fosterstadiet (måske i en kombination med PCB’ere) 69. I en række studier udført i Europa (inkl. Holland, Tyskland) er det vist at udsættelser for PCB’ere og dioxi-ner på baggrundsniveauer i fosterstadiet er relateret til lavere neurologiske evner 43;78. Der kan være tale om en neurotoksikologisk effekt, som kan give anledning til hæmmet udvikling af hjernen, for eksempel indlæringsvanskeligheder eller mental retardering. Det kan også give anledning til akutte symptomer. Den øgede viden går derfor i retning af, at specielt børns udsættelse for PCB, dioxiner og tungmetaller bør begrænses mest muligt.


28

Et stort europæisk studie (Maastricht Aging Study) viser, at udsættelse for pesticider kan medføre nedsat-te intellektuelle evner – dog i mild grad – hos voksne 79.

Infektionssygdomme

Mange mennesker rammes hvert år af infektionssygdomme. Smitte mellem mennesker hænger bl.a. sammen med de hygiejniske forhold, og hvor tæt man færdes på hinanden. Det gælder for eksempel for forekomsten af infektionssygdomme blandt børn i daginstitutioner. Det er kun en lille del af de samlede infektionssygdomme herhjemme, der skyldes forurening med mikroorganismer i vand og fødevarer. Men mange mennesker herhjemme rammes hvert år af infektionssygdomme. En hel del af disse infektionssygdomme skyldes mikroorganismer i fødevarer, primært camphylobacter og salmonella med henholdvis 3.542 og 1.713 registrerede tilfælde i 2003. Statens Serum Institut skønner imidlertid, at det reelle antal mennesker, der bliver syge af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, er 10 – 20 gange større.

Høreskader og støjbetingede sundhedseffekter

Støj er blevet et tiltagende problem i samfundet. Høje støjniveauer kan give høreskader, men der er også tiltagende opmærksomhed på andre sundhedsskadelige effekter af støj. I dag er der dokumentation for, at den type støjproblemer, som børn, lærere og pædagoger oplever, kan give anledning til invaliderende skader som overfølsomhed for lyd, tinnitus, stress, træthed, forhøjet blodtryk og deraf følgende hjertekarsygdomme samt nedsat livskvalitet og nedsat produktivitet. Dertil kommer, at støjen i sig selv giver nedsat indlæringsevne hos børn samt et dårligere klima i børneinstituti-onen og i skolen for både børn og voksne 80;81.

Andre effekter

Hyppigheden af diabetes-tilfælde, både type 1 og type 2, er stigende i den vestlige verden og de arvelige faktorer menes kun at være ansvarlig for mindre end 50 procent. Disse observationer antyder, at miljø- og livsstilsfaktorer må være medvirkende til stigningen i diabetes. Befolkningsundersøgelser har antydet, at høj eksponering til eller indtag af nitrate, nitrite, N-nitroso og højt PCB serum niveau kan være associeret med øget risiko for udvikling af Type-1 diabetes, men argumentationen er stadig kontroversiel 82. Livs-stilsfaktorer som fedme, manglende motion, fejlernæring er de velkendte og primære risikofaktorer. Type-2 diabetes, også kaldet ”gammelmands-sukkersyge”, er i dag udbredt ikke alene blandt ældre, men også blandt yngre personer. Flere befolkningsstudier (inklusive europæiske) har sat højt belastningsni-veau af dioxin i forbindelse med øget risiko for diabetes og ændret glucose (sukker) og fedtomsætning 83;84 I disse forskellige befolkningsstudier er der en konsistent let stigning i diabetes imellem personer med forhøjet serum dioxin-koncentrationer, som igen er relateret til serum fedtniveau. Da dioxin ophobes i fedtvæv hos mennesker og har en halveringstid mellem 6-10 år findes der ikke en komplet dioxin-fri kontrolgruppe at sammenligne med. Et faktum som bevirker en undervurdering af diabetes-risikoen i disse undersøgelser. En anden usikkerhed i befolkningsstudier af dioxin-belastning og diabetes-risiko er, at den aktuelle dioxin-koncentration på eksponeringstidspunktet skal beregnes flere år senere. Laborato-rie- og dyrestudier har støttet sammenhæng mellem sandsynlige biologiske mekanismer af dioxin-lignende kemikalier og diabetes-risiko. Dioxin er allestedsnærværende og inkluderer udsættelse af foster,


29

nyfødte via brystmælk og børn generelt, men mere forskning er påkrævet for at bekræfte eller afkræfte dioxins involvering i det stigende antal tilfælde af diabetes 83. Arbejdsmæssig eksponering til dioxin af kemiske arbejdere 85, koreanske Vietnam-veteraner udsat for Agent Orange (dioxin-holdigt) 86 og Seveso-dioxin uheldet i Italien 87;18 er eksempler på, hvor dioxin er sat i forbindelse med negative hjerte-kar sundhedseffekter (for eksempel forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, iskæmisk hjertesymptomer) hos befolkningsgrupper. Disse observationer er støttet af studier i dyr 88. Om udsættelse af børn for lave dioxinkoncentrationer kan medføre en øget risiko for udvikling af hjerte-kar problemer som voksen, kan på ovenstående baggrund kun være spekulativt. Forurening med partikler, for eksempel fra trafikken, er også under stærk mistanke for at kunne medføre hjerte-karsygdomme. Disse vil ikke vise sig i barnealderen, men udsættelse for forurening i barnealderen vil kunne påbegynde en sygelig udvikling på et tidligt tidspunkt i livet. På luftforureningsområdet er der studier som blandt andet synes at påvise en sammenhæng til ændret koagulering af blodet med forøget risiko for blodpropper 89.

Charlotte, 5 år: Prinsesse


30


31

4.2 Kilder til miljøbetingede sundhedseffekter

Luft

En lang række sundhedsskadelige stoffer havner i det ydre miljø, hvorfra de kan ende i mennesket enten direkte via luften eller gennem fødekæden. Gennem de seneste tyve år har luftforureningen i danske byer ændret karakter. Udslippene fra industri og kraftværker er blevet begrænset og har sammen med de højere skorstene ført til mindre bidrag til den lokale forurening. I samme periode er der sket en betydelig vækst i biltrafikken, som i dag er den største kilde til befolkningens udsættelse for stoffer som kvælstofilter, kulilte, kulbrinter og ikke mindst partik-ler. I befærdede gader stammer en meget stor del af partikelforureningen fra specielt den tunge, dieseldrevne trafik. Gunstig økonomi har betydet, at andelen af nye biler, som kører på diesel, er stigende. I forhold til sundhedsrisici er det især de fine partikler, som er i fokus. De fine partikler dannes dels i motoren under forbrændingen ved høje temperaturer, dels i luften i og umiddelbart efter udstødningsrøret. Mængden af fine partikler afhænger især af spredningsforholdene i kombination med mængden af trafik, bilernes type og alder samt køremønsteret 90. Som allerede nævnt kan partikler fra private brændeovne i parcel-huskvarterer føre til lokal forurening med koncentrationer af partikler svarende til trafikerede bygader. Forureningens omfang afhænger dog meget af, om der fyres med rent, tørt træ eller om der også for-brændes affald. Mængden af bly, som tilføres miljøet i Danmark, er faldet markant efter at den blyfri benzin er indført. Alligevel må praktisk talt alle ældre danske byområder karakteriseres som lettere blyforurenede 41. Tidligere tiders udslip af bly langs veje og gader findes stadig og kan omdannes til husstøv. En dansk undersøgelse viste en dosis-respons klar sammenhæng mellem intensiteten af trafikken ved gadedøren samt ved daginstitutionen og indholdet af bly i børn 41. Fyrværkeri er en væsentlig kilde til fortsat forurening med bly og andre metaller. På trods af forbud mod bly i fyrværkeri importeres det stadig væk i et vist omfang. Visse sportsgrene kan være forbundet med eksponering for miljøgifte. Det er velkendt at indendørs riffelskytter er blyeksponerede og kan have et forhøjet blodbly 91. Det er mindre kendt, at børn kan få akutte symptomer på blyforgiftning af den type eksponering, selv om blodbly ikke i voksen sammenhæng vurderes som højt 92.

Forbrugerprodukter – kemikalier

Den globale produktion af kemiske stoffer er vokset eksplosivt i dette århundrede med mere end 5 mill. tons pr år de sidste 75 år.

Kemiske stoffer

Den globale produktion af kemiske stoffer er

vokset fra 1 million tons i 1930 til mere end 400

millioner tons i dag. I 2000 var verdensmarkedet

for kemiske produkter estimeret til 1.565 milliar-

der, heraf udgør den europæiske industri ca. 30

procent svarende til 458 milliarder. Industrien

beskæftiger ca. 1.7 millioner

mennesker og ca. 3 millioner jobs er yderligere

afhængig af det.

Ca. 30.000 stoffer markedsføres i EU i mængder

over 1 ton. Herudover er der måske 100.000 eller

mere, der produceres og konsumeres. Af de

100.000 regner man med at ca. 15 procent produ-

ceres i mængder på mindre end 1 ton per år.

Generelt er den eksisterende viden om farlighe-

den af disse stoffer begrænset 12.


32

Hvis man ser på det vesttyske område, så fremstilles der nu større mængder organiske stoffer syntetisk fra olie og kul end hele den mængde organisk stof, der maksimalt kan produceres af planter ved fotosyn-tese på dette areal. I Danmark anvendes mindst 20.000 forskellige kemiske stoffer 42. Børn bliver udsat for en række af disse kemiske stoffer via forbrugerprodukter (se figur side 42-43), hvorimod den direkte udsæt- telse for kemikalier er begrænset. Et gammelkendt problem er forgiftninger hos børn, der for eksempel kommer til at drikke husholdningskemikalier eller lignende. Det er alment kendt, at den type stoffer skal opbe-vares utilgængeligt for børn – men alligevel forekommer forgiftningerne fortsat 93;94. Tilsvarende har der været forskellige kam-pagner, som har gjort opmærksom på, at man bør vaske nyt tøj, inden det tages i brug, for at mindske udsættelsen fra restkemikalier fra produktionen, men alligevel undlader mange stadig dette. Dermed øges risikoen for over-følsomhedsreaktioner hos børnene. Kosmetik er en af de hyppigste årsager til allergi blandt børn. Det samme er nikkel fra uægte smykker og andre metalgenstande. Selvom tallene for omfanget af nikkelallergi er faldende er der stadig en betydelig forekomst. Undersøgelser af skolebørn i Odense viser, at 19,4 procent af pigerne og 10, 3 procent af drenge i alderen 12 – 16 år havde kontaktallergi påvist ved allergitest. 11,3 procent af pigerne og 2,5 procent af drengene har allerede i denne alder haft tegn på deres allergisygdom i form af eksem. De hyppigste årsager er nik-kel og parfumestoffer 46. Andre årsager er konserveringsmidler og farvestoffer. Kilder til kontaktallergi hos børn og unge er hoved-sagelig forbrugerprodukter som kosmetik, herunder hårfarve, smykker/knapper og legetøj 95. Blandt blødgørerne er der særlig stor fokus på ftalater (phthalater). En række ftalater er under mistanke for at være kræftfremkaldende. Andre ftalater har hormonforstyrrende effekter 96,97. En lang række forbrugerprodukter har aldrig været undersøgt for miljø- og sundhedsmæssige virkninger, og i mange tilfælde står danske myndigheder uden mulighed for at gribe ind over for konkrete produkter enten af hensyn til dansk eller europæ-isk lovgivning. For eksempel findes der stadig ftalater i impor-teret plastic-legetøj, selvom ftalater er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter på forplantningsevnen som ned-sættelse af sædkvalitet m.v. Et andet eksempel er, at der findes parabener (en type konserveringsmidler, der kan give forstyr-relse af hormonbalancen) i cremer og andre plejeprodukter beregnet til børn 42. Der er studier, der har vist, at parabener findes i bryst-tumorer97 samt at parabener i fysiologiske relevante niveauer påvirker hanrotters reproduktionssystem blandt andet ved at nedsætte hormon- og sædproduktion 98.

Ftalater i legetøj

I 1999 indførte Danmark forbud mod ftala-

ter i legetøj, der klart er konstrueret eller

bestemt til legeformål til børn i alderen 0-3

år.

Det gælder for eksempel dukker, små bolde,

bondegårdsudstyr, pegebøger, hagesmæk,

sutsko, tandbørster 99.

Ftalater (Phthalater)

Ftalater er en fællesbetegnelse for en gruppe af kemiske

stoffer, der anvendes som blødgørere i plast. I Danmark

bruger vi årligt knap 11.000 tons (2001-forbrug) – heraf

skønner Miljøstyrelsen, at 10 – 40 tons spredes til miljøet.

Ftalater er målt i spildevand, slam, jord, fødevarer og inde-

klima.

Ftalater anvendes for eksempel i:

Bløde rør og slanger, gulv- og vægbeklædninger, plast-

lommer, ringbind, handsker, regntøj, presenninger, rulle-

gardiner, ledninger, tagrender, bagside på måtter og

tæpper, sko/såler, indlæg i låg og kapsler, medicinsk ud-

styr, tasker, undervognsbelægning på biler etc. 96


33

Gennem deres leg kommer børn i direkte kontakt med en lang række kemiske stoffer. Legetøj af plast kan blandt andet indeholde blødgørere, stabilisatorer og opløsningsmidler. I nogle tilfælde frigives stofferne over en lang periode. Eksempelvis kan puslebrikker af hård skumgummi, PVC-behandlede bøger m.v. afgive små mængder af blødgørere og opløsningsmidler. Ud over stofferne i plasten bidrager for eksempel opløsningsmidler fra maling, lak og trykfarver, der er brugt til legetøjet, til børnenes udsættelse 99. Syntetiske duftstoffer af typen ”musk”, der bruges i store mængder blandt andet i husholdningsproduk-ter, er meget holdbare i miljøet. De optages af muslinger, fisk m.v. – og kan også findes i modermælk. Deres koncentration i biologisk materiale og menneskers fedt er på niveau med det, man finder for vel-kendte miljøgifte som DDT, lindan og PCB. Med andre ord er duftstofferne med til at udsætte mennesket – og organismerne i miljøet – for en vedvarende belastning med kemiske stoffer 42.

Fødevarer

Fødevarer kan indeholde kemiske stoffer, som er uønskede. Forbrugere og specielt forældre til spædbørn og småbørn har generelt et ønske om så rene fødevarer som muligt. Stofferne som dioxin, PAH, bromme-rede flammehæmmere, der findes i maden på grund af forureninger i miljøet kan have en effekt på børns sundhed. Det samme kan stoffer, der migrerer fra emballage (fx PVC) over i maden samt pesticidrester. Helbredseffekter heraf hos børn er beskrevet i denne rapports afsnit ’Hormonforstyrrende effekter’, ’Ska-der på forplantningsevne’, ’Skader på nervesystemet’. Udsættelse for mange kemiske stoffer på samme tid kan desuden give kombinationseffekter 21,22. Accep-tabel daglig indtagelse (ADI) er en værdi, som fastlægges for enkeltstoffer hver for sig, hovedsageligt på baggrund af forsøg med dyr 21;22. ADI-værdien tager altså ikke hensyn til, at det enkelte stof ofte indtages samtidig med flere andre stoffer. Vi ved således meget lidt om konsekvenserne af samtidig udsættelse for mange kemiske stoffer. Der er i dag en omfattende regulering af kemiske stoffer i fødevarer, hvad enten stofferne er tilsat bevidst eller havner der som følge af forurening. Der er således fastsat grænseværdier for miljøforureninger som tungmetaller og dioxin (a), forureninger der stammer fra produktionen af fødevaren som mykokotosiner og pesticidrester (b), stoffer i emballagen af fødevarer (c), lægemiddelrester (d) og endelig tilsætningsstof-fer (e), der bevidst tilsættes fødevarer. Reglerne ændres løbende – for eksempel er nye grænseværdier for dioxinlignende PCB under udarbejdel-se i EU og det undersøges, hvorvidt der skal fastsættes grænseværdier for PAH (tjærestoffer fra røgnings-processer). I det følgende nævnes typer af miljøforureninger i fødevarer.

a) Bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer, nr. 411 af 2. juni 2004, Fødevareministeriet.

b) Bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer, nr. 122 af 25. februar 2004, Fødevareministeriet

samt Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer og foder, nr.

1002 af 12. oktober 2004, Familie- og Forbrugerministeriet.

c) Bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, nr. 111 af 20.

februar 2003, Fødevareministeriet.

d) Bekendtgørelse om lægemidler til dyr, nr. 134 af 6. marts 2003, Fødevareministeriet.

e) Positivlisten, Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer, Fødevaredirektoratet 2002

Organiske forureninger i fødevarer

De organiske forureninger i fødevarer kan påvirke menneskers sundhed på kort eller længere sigt. Der mangler stadig risikovurdering af de fleste stoffer, som anvendes for eksempel i emballage eller som havner i fødevarer via miljøet. Svært nedbrydelige organiske stoffer (POP) som dioxin, PCB, PAH, visse pesticider og bromerede flam-mehæmmere findes i maden på grund af forureninger i miljøet, og disse stoffer kan have effekter på børns sundhed. Det samme kan stoffer, der er indeholdt i forskellige former for emballage. Ved at måle i navlesnorsblod har undersøgelser fra Færøerne vist, at der overføres blandt andet methylkviksølv og POP’er til fosteret, når gravide spiser fisk og/eller grindehval. Dette giver senere effek-ter på neurofysiologiske funktioner som for eksempel nedsat indlæringsevne hos børnene – se afsnittet ”Skader på nervesystemet” 100. Dioxiner er en stor gruppe af stoffer, der dannes som bi-produkter i en række industriprocesser samt i nogle for-brændingsprocesser, hvor der er klor til stede, for eksempel i affaldsforbrændingsanlæg og i private bræn-deovne. Dioxiner er meget giftige stoffer. De ophobes i dyr og i menneskers kropsfedt samt i leveren. De udskilles kun langsom

Dioxin

For den giftigste af de i alt over 100 dioxiner,

TCDD, er halvdelen af stoffet stadig i krop-

pen efter 7,5 år. Man taler derfor om en ”bio-

logisk halveringstid” på 7,5 år. Når man

undersøger mængden af dioxiner i for ek-

sempel fødevarer medregner man også de

dioxin-lignende PCB’ere. Man regner de

fundne dioxiner og PCB’er om til enheder af

den mest giftige dioxin, TCDD. Summen af

de enkelte stoffers toksiske evne kaldes

total-TCDD-equivalence (TEQ) – der er et må

for den samlede giftighed. Fødevaredirekto-

ratet har med baggrund i udenlandske un-

dersøgelser af dioxin i fødevarer skønnet, at

den danske gennemsnitsforbruger indtager

ca. 5 picogram total-TEQ pr. kilo legemsvægt

l

dag af dioxin og PCB 102. pr.

t. Dioxiner har hormonforstyrrende effekter og er mistænkt (bl.a. på baggrund af dioxin-udslip-ulykken i Seveso, Itali-en) for at påvirke udvikling af reproduktionsorganer, det neurale system samt immun-systemet, hvor blandt andet øget hyppighed af infektioner kan observeres. I fødevarer med højt indhold af fedt kan man finde forhø-jede niveauer af en række svært nedbrydelige organiske stoffer (POP’er). Specielt for fede fødevarer fra havet (ek-sempelvis tun, rokke,oliefisk, sværdfisk, sildehaj, og sand-art og ferskvandsfisk som gedde og aborre) kan man finde høje niveauer af methylkviksølv og POP’er inklusive dio-xiner 101.

Myndighedernes strategi har været at begrænse forekomsten af dioxiner i miljøet – og dermed også i fødevarer og modermælk – mest muligt. I kølvandet på fund af dioxiner i madvarer fra Belgien i 1999 gik EU i gang med at fastsætte grænseværdier for dioxiner og furaner i foderstoffer og fødevarer gældende fra den 1. juli 2002. Målet er en reduktion af menneskers eksponering med mindst 25 procent i 2006

103.

Danmark fulgte op med en dioxinhandlingsplan og som led heri er der indsamlet til målinger af dansk modermælk i 1999, i 2002 og i 2004. I Fødevarestyrelsens overvågningssystem er modermælk også blevet en del af undersøgelsesprogrammet og der analyseres for indikator PCB og klorholdige pesticider, dioxin og dioxin-lignende PCB. Analyseresultaterne af modermælk er endnu ikke offentliggjort.


34

Rester af pesticider

I mange typer frugt, kornprodukter og sammensatte fødevarer kan man finde rester af pesticider fra dyrkningen. I en nylig opgørelse over indtagelsen af pesticider angives, at danskernes gennemsnitlige indtagelse af pesticidrester er på ca. 200 mikrogram pr. dag. Det svarer til ca. 1 procent af det, som de dan-ske myndigheder vurderer som den ”acceptable daglige indtagelse” (ADI). I alt undersøges vores lev-nedsmidler for ca. 150 pesticider og nedbrydningsprodukter. Undersøgelserne sker på basis af stikprøver. For eksempel blev der i 2003 foretaget 1898 prøver fordelt på 687 dansk producerede fødevarer og 1211 udenlandske. 180 forskellige pesticider inklusiv deres isomerer og nedbrydningsprodukter blev under-søgt. I gennemsnit blev der påvist pesticidrester i 49 procent af prøverne fra frugt og grøntsager. I 3 pro-cent af prøverne blev grænseværdierne overtrådt. Der blev påvist pestidrester i henholdsvis 45 procent af den dansk producerede frugt og 80 procent af den udenlandsk producerede frugt. De tilsvarende tal for grøntsager var henholdsvis 7 og 40 procent 104.

Emballage

Emballage beskytter fødevarer mod forureninger udefra, herunder også mikrobiel forurening, men sam-tidig kan der vandre stoffer fra emballagen over i fødevarerne, som derved forurenes. Det er for eksempel kendt, at plast af typen PVC kan give anledning til afsætning af problematiske stoffer, for eksempel blød-gørere (ftalater). Ofte bliver emballage samtidig til et miljøproblem, idet emballagen ender på lossepladsen enten direkte eller efter forbrænding. De fleste materialer og genstande er fremstillet ud fra kendte stoffer. Det er i den forbindelse muligt at forebygge forureningen med uønskede stoffer fra begyndelsen. Visse typer fødevarer har vist sig aggres-sive over for indersiden af konservesdåser, hvilket kan medføre forurening af maden med de stoffer, som dåserne er lavet af. Tidligere har dåser været en væsentlig kilde til udsættelse for bly. En dansk undersø-gelse viste en klar sammenhæng mellem brug af færdig konserves og indholdet af bly i blodet 41. Nye typer lodninger uden bly har afhjulpet problemet, men der kan stadig forekomme problematiske stoffer i dåserne, eksempelvis bisphenol A fra de lakker, der anvendes til behandling af overfladerne på indersiden af dåserne. Stofferne anvendes også i dåser til øl og sodavand og i sutteflasker af plast. Bisphenol A er et af de stoffer, der udviser den stærkeste hormonlignende effekt i forsøg med fisk, mus, rotter og menneskeceller. Det er påvist, at stoffet kan overføres til levnedsmidler i konservesdåser 102.

Støj

Støj er et problem, der har været kendt i årtier i arbejdsmiljøet. Samtidig dukker en ny type støjproblemer op – som i høj grad rammer børn. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har siden 1990 med fem års mellemrum gennemført omfattende undersøgelser af danskernes arbejdsmiljø. I 1990 angav ca. 40 procent af folke-skolelærerne, at de i mindst 25 procent af deres arbejdsdag var udsat for ”støj, der krævede at du må hæ-ve stemmen for at tale sammen med andre” (33 procent af de mandlige og 44 procent af de kvindelige lærere). Ti år senere var der tale om 62 procent af de mandlige og 70 procent af de kvindelige lærere. Den-ne fordobling af støjproblemet er sket blandt pædagoger - og man må formode for børnene også, selvom det ikke er undersøgt af AMI 80. Støj kan forringe små børn sprogopfattelse og dermed sprogudvikling, blandt børnehave-børn er der også risiko for hæshed og stemmeknuder. Blandt skolebørn er der risiko for forringet indlæring, adfærd, hu-


35

kommelse, motivation, evne til at løse vanskelige opgaver. Blandt teenagere, der hyppigt lytter til meget høj musik, er der risiko for at udvikle tinnitus. Hertil kommer den individuelle sårbarhed 105. En anden meget væsentlig kilde til støj er trafikken. I 1980 var 6 procent af den danske befolkning udsat for trafikstøj over 65 decibel, som er en så kraftig støjbelastning, at halvdelen af alle mennesker vil føle sig stærkt generet. I 1990 var tallet steget til 12 procent, hvilket svarer til 145.000 boliger. Siden 1990 har dette niveau været holdt. En halv million boliger er belastet over Miljøstyrelsens vejledende grænsevær-di, som er 55 decibel 105. Børn og unges fritidsliv giver i tiltagende grad risiko for udsættelse for støj i et omfang som må forventes at medføre hørenedsættelse. På diskoteker og ved koncerter er støjniveauet ofte langt over de niveauer som forårsager høreskader.

Indeklima

Indeklimaet er af væsentlig betydning for forekomst af allergiske sygdomme og astma. Det kan være en af de mange faktorer, som samlet gør, at den enkelte udvikler astma. Indeklimaet i børns boliger er det centrale, men da børn tilbringer megen tid i institutioner og skoler har indeklimaet her også en væsentlig betydning. I 2000 blev resultaterne fra en undersøgelse på 75 skoler i København offentliggjort. Blandt de knap 8.000 lærere og elever fra de ældste klasser, som medvirkede, klagede 36 procent over unormal træthed, 25 procent havde hovedpine og 22 procent havde koncentrationsbesvær. Slimhindesymptomer forekom hos 12 procent. I anden fase blev de 10 skoler med færrest symptomer og de 10 skoler med flest symptomer


36

valgt ud. I skolerne med flest symptomer var temperaturen højere, der var mindre rumfang per person og ventilationen var mekanisk (i modsætning til naturlig ventilation ved at åbne vinduerne). Desuden in-deholdt støvet mere allergen fra hund og kat, og støvet havde i det hele taget en kraftigere evne til at forårsage allergi 106. Undersøgelsen viste samtidig en sammenhæng mellem mange symptomer og flade tage. Det er velkendt at flade tage uden tilstrækkelig vedligeholdelse kan give anledning til vækst af mikroorganismer, især skimmelsvamp. I en undersøgelse tilbage fra 1990 blandt ca. 600 ældre elever i 10 danske skoler havde 26 procent slim-hindesymptomer og 42 procent havde almensymptomer 107. En undersøgelse i 1998 – 2002 belyste skimmelsvampevækst i bygninger og deres virkninger på menne-sker. 15 skoler indgik hvoraf ca. halvdelen havde vandskade med skimmelvækst. Alle lærere og elever i 1.-3 og 8.-9. klasse deltog. Sammenfattende blev der vist en klar sammenhæng mellem skimmelsvampe-niveauet i gulvstøv og irritationssymptomer fra øjne og luftveje samt almensymptomer som hovedpine, svimmelhed og koncentrationsproblemer, hvor symptomerne var typisk stærkere blandt skolebørn med astma eller høfeber. Laboratorieundersøgelser tydede på, at skimmelsvampe påvirker organismen via immunsystemet og at en daglig sensibilisering til svampe kan føre til en udmatning af forsvarssystemet ved længere tids op-hold i bygninger med skimmelsvampe. Konklusionen var, ud fra en helbredsmæssig betragtning, at støv og skimmelsvampe skal minimeres i lokaler og bygninger 108. Fugt i bygninger kan således være årsag til forekomst af husstøvmider og øget vækst af mikroorganismer som skimmelsvamp, hvilket medfører negative sundhedseffekter for børn og voksne som opholder sig i bygningen. Undersøgelser af de meget udbredte mekaniske ventilationssystemer har vist forøget forekomst af symp-tomer som træthed, koncentrationsbesvær og slimhinde- irritationer - uden at der dog foreløbig er kun-net konstateret en egentlig sammenhæng. Symptomerne kan hænge sammen med uheldigt udførte systemer og ringe vedligeholdelse eller fejlagtig drift af dem 106. Små børn er særligt udsatte for forureninger, der slæbes med ind i institutionen og i hjemmet, fordi de kravler på gulvet og sutter på ting. Forureninger, som findes alment udbredt i luft, jord og gadestøv, kommer via vores tøj og fodtøj med ind i og derved kommer disse forureninger til at indgå i husstøvet. Indirekte erhvervseksponering er også vigtig i relation til børn. Mange små virksomheder er bygget sammen med boligen, det gælder for eksempel et bilværksted. Værkstedsstøvet omdannes til husstøv, og samtidig leger børnene i værkstedet. Indirekte erhvervsmæssig udsættelse har vist sig i form af forhøjet indhold af bly i blod og tænder for svejsere og automekanikere i en dansk undersøgelse 41. Mange forældre som i deres arbejde er udsat for forurening kommer ubevidst til at tage forureningen med hjem sammen med det snavsede arbejdstøj, som vaskes hjemme. Her kommer det til at indgå i hus-støvet. Forældres tobaksrygning bidrager ligeledes til husstøvet. Der er blandt andet fundet en sammen-hæng mellem forældres cigaretrygning og indholdet af bly i børnenes blod 41. Vaskeenzymer er en anden problematisk komponent i husstøv. Andre kilder er brændeovne, stearinlys,gaskomfurer og -ovne, husstøvmider, skimmelsvampe, pelsklædte kæledyr m.v. Indeklimaet bidrager desuden med sundhedsskadelige stoffer.


37

Et eksempel er stofgruppen bromerede flammehæmmereaf hvilke flere typer, som ophobes i mennesker og dyrs kropsfedt, har en giftvirkning i lighed med PCB og dioxi-ner. Disse udsættes vi for direkte for eksempel fra pc’ere og andet elektrisk udstyr i hjemmet, fra møbler og gulve m.m., og de forekommer efterhånden også i betydeligt omfang i miljøet 109-114. Derudover sker der afgasninger fra produkter, der er behandlet med lakker, lim, malinger, imprægninger af stof og tøj (formaldehyd) 115. Visse kemikalier mistænkes for enten at have en selv-stændig effekt på slimhinder, eller at forøge effekten af allergener på udvikling af for eksempel astma og allergi. Studier i Norge og Sverige peger på at plastikprodukter i boliger – for eksempel gulve af plastmateriale - indehol-dende phthalat estere (fx butyl benzyl phthalat og di(2-ethylhexyl)phthalat) fører til højere koncentrationer i indeklimastøv, som er associeret med allergiske sympto-mer hos børn 48;116. I et stort svensk studie nåede man frem til, at der kunne være en sammenhæng mellem blødgørere (ftala-ter) i hjemmet, som synes at stamme fra anvendelsen af gulve af plastmateriale, og forekomsten af aller-gi blandt børn 48. Det har imidlertid været anført, at noget af forklaringen på anvendelsen af plastgulve kunne ligge i, at forældre til børn med astma anbefales at fjerne tæpper fra gulvene. Flere studier i fremtiden vil forhå-bentlig afklare, om der er tale om en øget risiko for astma blandt børn ved for høje koncentrationer af blødgørere i hjemmet for eksempel som resultat af anvendelsen af gulve af plastmateriale.

Bromerede flammehæmmere

- dækker over en lang række forskellige organi-

ske stoffer, der har det til fælles, at de indehol-

der brom, som virker hæmmende på

udviklingen af brand.

Indholdet af bromerede flammehæmmere i

produkter på det danske marked udgør årligt

300-600 tons.

Stofferne findes for eksempel i:

pc’ere, skærme, køleskabe, opvaskemaskiner,

plæneklippere, vinduer, gulvbelægninger,

træfiberplader, tekstiler, madrasser, møbler,

husholdningsprodukter som brødrister, stryge-

jern etc 115.

Grund- og drikkevand

Drikkevandet i Danmark udgør, til forskel fra i store dele af den øvrige verden, ikke nogen større risiko for børns sundhed. Drikkevand er generelt af god kvalitet. Forurening med sprøjtemiddelre-ster udgør dog et reelt og tiltagende problem. Sprøjtemidler anvendt i 1960’erne og 1970’erne har i de seneste årtier nået grundvandet. Mange steder er de forurenede boringer taget ud af drift, men en del vandforsyninger leverer fortsat vand med et lavt indhold af sprøjtemiddelrester. Med den viden vi har i dag antages de små mængder sprøjtemiddelrester at være uskadelige for børn. Der findes dog meget lidt videnskabelig viden om kombinations-(udsættelse for flere stoffer samti-dig) og langtidseffekter af de konkrete sprøjte-midler, som dominerer drikkevandsforurening-

rne. e

Bedre miljø for børnene

38

Sprøjtemidler i grundvandet

- stammer fra pesticider, der bruges som ukrudtsbe-

kæmpelse på landbrugsjorde, gartnerier, haver, golf-

baner, vejkanter m.m.

I de sidste 15 år er mere end 700 vandværker lukket i

Danmark, fordi grundvandets kvalitet var blevet for

dårlig.

Grundvandet overvåges løbende og i perioden 1998 –

2003 er der fundet pesticider i mere end 40 procent af

prøverne. I ca. 15 procent af disse prøver er indholdet

af pesticider i drikkevandet større end det må være,

dvs. overskrider grænseværdien på 0,1 mikrogram per

liter 117.

– et oplæg til handling

Bedre miljø for børnene –

En mindre gruppe børn som bor på landet og får vand fra egen vandforsyning udsættes ofte for langt større mængder sprøjtemiddelrester end dem, der får vand fra almene vandværker. Nye undersøgelser har vist, at en meget stor andel af de små vandforsyninger er forurenede ikke kun med sprøjtemiddelre-ster, men også med nitrat. Nitrat kan være akut giftigt for mindre børn og langtidseffekten af et stort nitratindtag diskuteres stadig 117. De fleste af de sprøjtemidler som har forurenet grundvandet, er i dag forbudt. Sprøjtemidlerne nedbrydes kun langsomt og det vil tage generationer før grundvandsmagasinerne bliver rene igen. Vandforsyningssystemer er i dag oftest lavet af forskellige former for plastic, herunder PVC. Nye under-søgelser har vist, at disse kan afgive kemikalier i små mængder som kan være af sundhedsmæssig betyd-ning. Problemstillingen er ikke fuldstændig belyst, men vurderes at være af mindre reel betydning.

Jordforurening

Industri, håndværk, trafik og forbrænding af fossile brændstoffer har bevirket, at jorden mange steder er blevet forurenet med bl.a. tungmetaller og olie- og tjæreprodukter. Bly er den mest udbredte form for tungmetalforurening. Specielt de ældre byområder i Danmark er forurenet, men også andre steder hvor der har været håndværk, industri eller fyldpladser er forurenet. Bly og andre tungmetaller udgør en speciel risiko for b hjernen. Det kan medføre indlæringsvanskeligheder indflydelse på et barns udvikling. Olie- og tjæreprodu regnes for at være kræftfremkaldende. Omfanget af jordforurening i byområder i Danmark er delse på børns helbred 118. Børn udsættes for forurenin haver. Mindre børn kan spise anseelige mængder jord, fingrene som efterfølgende kommer i munden. Indtage kan være en anden kilde. Problemerne med jordforurening forsøges mindsket v værst og hvor arealerne bruges af mennesker. Andre sgen til fri jord blandt andet ved at tilplante jorden og rmark, hvor der er mistanke om, at der er forurening mennesker bor og lever derfor på områder som formen Det er ikke muligt at løse jordforureningsproblemerneningen og de meget store arealer.

ørn idet tungmetaller kan hæmme udviklingen afog nedsat intelligens og dermed have afgørendekter indeholder de såkaldte PAH-forbindelser, der

så omfattende, at det anses for at have reel indfly-gen ved leg på jord på eksempelvis legepladser og men indtager det også ved at få forurenet jord pålse af (fx hjemme-dyrkede) forurenede grøntsager

ed at fjerne forureningen de steder, hvor det erteder er der iværksat tiltag, som mindsker adgan-ådgive borgerne. Der er fortsat store arealer i Dan-, men hvor det endnu ikke er undersøgt. En deltlig er forurenede uden at de i dag er klar over det.

et oplæg til handling 39

fuldstændigt på grund af udbredelsen af forure-

Stråling

I kombination med tobaksrygning er radon årsag til ca. 300 nye tilfælde af lungekræft hvert år. Man ser ikke kræft forårsaget af radon hos børn, da sygdommen udvikles over lang tid. Men udsættes man allere-de som barn er der markant forøget sandsynlighed for, at man får sygdommen senere. Radon er især et problem i enfamilieshuse og især i huse uden kælder. Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart. Den kan hverken lugtes eller føles, men kun måles. I huse med høje radontal stammer problemet oftest fra undergrunden. Bornholm er det klart mest udsatte sted. Også på Lolland, Møn samt visse steder på Fyn og Sjælland findes lokaliteter med høj radonstråling. Radon kan også stamme fra byggematerialerne i huset. Ifølge en rapport lavet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 4,6 procent af landets enfamilieshuse værdier over 200 Bequerell per kubikmeter, som er den grænse, hvor bygningsmyndighederne anbefaler, at der iværksættes foranstaltninger til at bringe strålingsniveauet ned. De 4,6 procent svarer på lands-plan til, at i alt 65.000 enfamilieshuse har problemet 46. Mobiltelefoner er en stor og voksende kilde til børns udsættelse for elektromagnetiske felter, der er et væsentligt kraftigere felt end der er fra antenner til mobilkommunikation på master eller tage. Men end-nu er der ikke kommet forskningsresultater, som på afgørende måde belyser, om felterne er sundheds-skadelige for børnene 59. Den hidtidige forskning har dog ikke kunnet udelukke en risiko. Sundhedsstyrelsen har derfor på sin hjemmeside www.sst.dk skrevet, at forældre må være med til at sætte grænser for børns brug af mobiltelefoner, herunder sørge for, at de yngste børn ikke får mobiltele-foner. Sundhedsstyrelsen siger endvidere, at børn generelt ikke bør bruge mobiltelefon, før de er i stand til på en fornuftig måde at begrænse brug af mobiltelefonen, hvor den holdes lige ved øret. Forældrene må under alle omstændigheder fortælle børn, der bruger mobiltelefon, at det fx er sikrest at bruge head-set eller at sende SMS i stedet for at tale i telefonen.

Den Musiske Skole, Aalborg


40

http://www.sst.dk/

Eksempler på faktorer i miljøet der kan indeholde mulige sundhedsskadelige stoffer

Eksempler på faktorer i miljøet der kan indeholde mulige sundhedsskadelige stoffer

FØDEVARERKemiske stoffer i emballage, konservesdåser, plastsuttefla-sker, øl- og sodavandsdåser, sprøjtemiddelrester i frugt/ grøntsager/-kornprodukter/-sammensatte fødevarer/æg. Forurenede fede fisk, moder-mælk/-babymad, rester af veterinærmedicin

INDEKLIMA / HYGIEJNEGulvtæpper, vinylgulve, tekstil- og lædermøbler, byggematerialer (fx spånplader, fuge- og spartelmasse), maling, lim, mados, tobaksrøg, husstøv, dyrehår, gadesnavs, allergener, bakterier, skimmelsvampe, forældres snavsede arbejdstøj, mekanisk ventilation, vaskeen-zymer, stearinlys, gaskomfurer – og ovne, husstøvmider

LUFTKemiske stoffer og fine partikler fra udstødning fra biler, lastvogne, busser, knallerter, plæneklippere, affaldsforbrændingsanlæg, private brændeovne, håndværk og industri

GRUND- OG DRIKKEVANDsprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter, nitrat, PVC og andre kemiske stoffer i vandrør

FORBRUGERPRODUKTER / KEMIKALIERAfdampning af kemiske stoffer fra elektronik/el-artikler, fx pc, mobiltelefon, tv, radio, brødri-ster, kaffemaskine, strygejern, tryksager, telte. madrasser, beklædning, møbler, legetøj, smykker, knapper

kosmetik, hårfarve, ansigts-farve, sol creme, hårshampoo, lusemiddel, vådservietter, tandpasta, bleer, læbepomade, nyt uvasket tøj, tryk på tøj, gummistøvler, regntøj, fodtøj, hobbyartikler (fx modellervoks, tegneartikler), vaskepulver, rengøringsmidler, duftfriskere, spraymaling

STØJSkoler, børneinstitutioner, koncerter, videoarkader, biografer, diskoteker, computercaféer, trafikstøj – veje, institution, i hjemmet

STRÅLINGMobiltelefon, antennemaster, radon fra undergrunden, radon fra byggematerialer

JORDForurenet jord, sandkasse, hjemmedyrkede grøntsager dyrket i forurenet jord, fyrværkeri

!

– og eksempler på deres mulige skadelige effekter på børns helbred

ALLERGI OG ANDEN OVERFØLSOMHED:Kontaktallergi og –eksemOverfølsomhed, fx astma, fødevareallergi og høfeber

KRÆFT:TestikelkræftBrystkræftVaginakræftProstatakræftLungekræft

SKADER PÅ FORPLANTNINGSEVNEN:Nedsat frugtbarhedForøget spædbarnsdødelighedMisdannelse hos nyfødteUdviklingsskadeHæmmet udvikling i kønsorganerSkader på fostrets vækst

HORMONFORSTYRRENDE EFFEKTER:Påvirkning af hormonbalance, forringet vækst og udviklingForstyrrelse i pubertetsudviklingForringet sædkvalitetNedsat immunforsvarBørnesygdommeForringet hjerneudvikling

SKADER PÅ NERVESYSTEMET:Hæmmet udvikling af hjernenNedsat intelligensHjerneskadeHovedpineKoncentrationsbesværNedsat indlæringsevneAutisme

INFEKTIONS-SYGDOMME:Fx mellemøre-betændelse

HØRESKADER OG STØJBETINGEDE EFFEKTER:Overfølsomhed for lydTinnitusForringet sprogudviklingHæshed/-stemmeknuderStressHovedpineTræthedForhøjet blodtrykHjertekarsygdommeNedsat indlæringsevneForringet hukommelse

ANDRE EFFEKTER:LuftvejslidelseLungeskadeDiabetes 1 + 2Lav fødsels-vægtSlimhindeirritationForhøjet kolesterolKredsløbslidelseIskæmisk hjertesymptomGenotoxititetForgiftningSkade/ulykke

5. Handling - Arbejdsgruppens anbefalinger

Vi har i det foregående forsøgt at samle et overblik over den viden – national og international – der eksi-sterer om sammenhængen mellem børns sundhed og de mange miljøpåvirkninger, børn udsættes for dagligt. Der er således allerede lavet en del rapporter på området. Vi kan imidlertid ikke se, at de er fulgt op med handling i Danmark. Vi mener, at der er behov for handling, når det gælder om at formindske miljøpå-virkningers skadelige effekt på børns helbred. Vi har inddelt vores handlingsforslag efter, hvilket af de fire meget væsentlige problemer, der sigtes på at gøre noget ved. Desuden har vi lavet et afsnit med tvær-gående forslag.

De væsentligste problemer – de væsentligste sundhedseffekter

I vores forslag til handling er vi gået ud fra områder, hvor der er en sandsynlig sammenhæng mellem et bestemt miljøproblem og forringet sundhed for børn. Samtidig er der fokuseret på områder, hvor der er reel mulighed for at gøre noget ved problemet, tiltag som ikke bliver gjort i dag. I nogle tilfælde mangler der politiske beslutninger – enten i Folketinget, kommuner/amter eller EU – i andre tilfælde er det op til børnene selv, deres forældre, pædagoger eller andre at handle.

-

De væsentligste problemer – kilderne:

• Transport • Forbrugerprodukter / fødevarer / kemikalier • Støj • Indeklima

De væsentligste negative effekter på sundheden:

• Allergi / overfølsomhed • Effekter på immunforsvar • Skader på forplantningsevne • Indlæringsvanskeligheder • Kræft • Forgiftninger (a) • Høreskader

(a) Her tænker vi især på ulykker, for eksempel at et barn kommer til at drik

ke husholdningskemikalier, spise medicin (etc.).


45

Handlingsplan for bedre miljø for børnene

Arbejdsgruppens 14-punkts handlingsplan for et bedre miljø til børnene er uddybet efterfølgende, i overskrifter er den: • Børn bør beskyttes imod trafikkens skadevirkninger.

• Alle forbrugerprodukter bør være fri for sundhedsskadelige stoffer.

• Begrænsningen af indholdet af miljøfremmede sundhedsskadelige stoffer i fødevarer og drikke-

vand skal prioriteres højere fra politisk side.

• Der skal etableres en forbedret, systematisk overvågning og risikovurdering af indholdet af miljø-fremmede sundhedsskadelige stoffer i forbrugerprodukter, fødevarer og drikkevand.

• Der skal skabes et bedre vidensgrundlag for risikovurdering af miljøfremmede sundhedsskadelige stoffer i fødevarer, forbrugerprodukter og drikkevand.

• Nye kemikalier skal være testet for sundhedsskadelige effekter før de tages i brug.

• Støjen i institutionerne og i skolerne skal begrænses.

• Der skal være bedre regulering af rygning for at undgå at børn bliver passive rygere.

• Øget renlighed og hygiejne samt indarbejdelse af gode vaner hos børn vil kunne nedsætte fore-komsten af infektionssygdomme hos børn.

• Opgradering af arbejdshygiejne for at undgå børns udsættelse for skadelige stoffer fra forældrenes arbejdsplads.

• Der skal etableres en samlet handlingsplan for børns sundhed og miljø. • Der skal peges på indførelse af en ’arbejds’miljølov for børn på samme måde som voksnes arbejdsmiljø

• Koordinering af sundhedsrådgivning i forhold til børns udsættelse for skadelige miljøfaktorer vil medvirke til en styrkelse af indsatsen.


46

• Opgradering af den kommunale sundhedstjenestes generelle indsats på miljøområdet tillige med enstyrkelse af sundhedsplejerskernes miljømedicinske baggrund vil forbedre indsatsen.

er reguleret.

Tme

1iso VK

G

Transport

ransport er en væsentlig skadelig miljøfaktor som kilde til blandt andet støj og luftforurening som edfører flere forskellige typer sundhedsskader hos børn. Børn bør beskyttes imod trafik og det kræver

n regulerings-indsats.

• Børn for sig og trafik for sig. Alle børn skal kunne komme til og fra eksempelvis skole uden at skulle på befærdet vej.

• Børneinstitutioner og skoler må ikke placeres ud til befærdede veje. Befærdet vil sige 1.000 biler pr. døgn og derover.

970’ernes og 1980’ernes fysiske planlægning med stisystemer og større omtanke ved placeringen af nye nstitutioner er gået i stå. Denne udvikling skal genoptages, så vi undgår børns udsættelse for sundheds-kadelige gasser, partikler, støj samt ulykker. Disse tiltag vil desuden gøre det muligt for børnene at cykle g gå til skole og dermed fremme børnenes motion og selvstændighed.

ed gamle børneinstitutioner og skoler ved befærdede veje, skal der laves trafikregulerende foranstaltninger. an trafikken ikke reguleres, skal institutionen flyttes.

itte Olesen, 9 år


47

AD

Mf Ikd Dasg Emh Dsfd Bs D

4

Forbrugerprodukter / fødevarer / kemikalier

lle forbrugerprodukter bør være fri for sundhedsskadelige stoffer. et gælder for eksempel produkter som:

• hudplejemidler til børn som lotion, shampo, solcreme, børnekosmetik etc. • legetøj, forbud skal indføres mod fx sundhedsskadelige blødgørere i plast bl.a. i legetøj til alle

børn (de yngre sutter også på de ældre børns legetøj). • andre børneforbrugerprodukter såsom maletuscher, fingermaling, modellervoks, hobbyartikler,

plasticsvømmebassiner/”vinger” etc. • Tøj, tekstiler, tæpper, møbler og byggematerialer bør være fri for sundhedsskadelige kemikalier • Der bør være positivlister med stoffer, som er godkendt til at indgå i produkter til børn. • Tilsætning af hormonforstyrrende stoffer og allergifremkaldende stoffer til produkter til børn

skal forbydes. • Der skal indføres strengere regulering af kemikalier i kosmetik. Kosmetik der kan tænkes at blive

anvendt af børn skal være fri for sundhedsskadelige stoffer.

ed sundhedsskadelige stoffer mener vi stoffer, der er videnskabeligt bevist eller er begrundet mistænkt or at have skadelig effekt på børns sundhed.

dag falder parfume og en række andre typer kosmetik uden for EU’s regulering. Børn bruger stadig mere osmetik og udsættes derved for sundhedsskadelige stoffer. Der er behov for at regulere hvilke stoffer, er må anvendes. Som led i en sådan regulering bør producenter have ansvaret for produktkontrollen.

er vil være store gevinster for sundhed og samfundsøkonomi ved at forbyde eksempelvis tilsætningen f allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer til forbrugerprodukter – eksempelvis bleer, våd-ervietter og andre plejeprodukter (med fx parfumestoffer og konserveringsmidler) til børn samt forbru-erprodukter i øvrigt, børn kommer i kontakt med.

n lang række forbrugerprodukter, herunder produkter der bruges af børn, har aldrig været undersøgt for iljø- og sundhedsmæssige virkninger. Dette i sig selv er et alvorligt problem fordi det forhindrer mulig-

ed for at gribe ind. Hensynet til dansk og europæisk lovgivning sætter nogle rammer for initiativer.

anmark kan vælge at lave national regulering, som vi for eksempel gjorde det ved forbuddet mod kvik-ølv og bly. De fleste materialer og genstande er fremstillet ud fra kendte stoffer. Det er derfor muligt at orebygge forureninger med uønskede stoffer allerede i produktionen. En indsats over for forbrugerpro-ukter er en reel mulighed for at forbedre børns sundhed.

egrænsningen af indholdet af miljøfremmede sundhedsskadelige stoffer i fødevarer og drikkevand kal prioriteres højere fra politisk side.

er skal være en klar og særlig hensyntagen til børns høje følsomhed.

• Spredningen af sundhedsskadelige stoffer til havet og på landjorden skal begrænses ved forure-ningskilden. Hvis stofferne ikke er i miljøet, havner de heller ikke i fødevarerne.

• Nye stoffers sundhedsmæssige forhold skal undersøges inden stofferne tages i brug.


8

• Før et anvendt kemikalie tages i brug, bør det være producentens opgave at bevise overfor myndig-hederne, at det ikke er sundhedsskadeligt.

• Der er behov for at revurdere de modeller, der vurderer indtaget af emballage-stoffer i emballage til fødevarer.

Når det gælder emballage til fødevarer vandrer en række af de stoffer (fx PVC), der findes i emballage til kød og ost, over i kødet og ender dermed i mennesker. Vurderingerne af, hvor meget mennesker udsættes for, er ikke tilpasset børn. Børn spiser mere i forhold til deres kropsvægt end voksne. Emballage er et eksempel på, at udviklingen har overhalet grundlaget for fastsættelse af regler. For ek-sempel tages der i grundlaget ikke højde for den øgede holdbarhed for fødevarer, at fødevarer dermed er i tæt konktakt med de stoffer, der er i emballagen, i længere tid. Samtidig er langt flere fødevarer i dag emballerede, det gælder specielt fødevarer til børn. Der er derfor behov for at revurdere de modeller, der vurderer eksponeringen af emballagestoffer. Emballage og andre materialer og genstande, der er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, bør vælges ud fra et helhedssyn, således at valget også tager hensyn til, om der vil opstå miljøpåvirkninger, når emballagen bliver til affald, for eksempel udledning af dioxin ved affaldsforbrænding. Der skal etableres en forbedret, systematisk overvågning og risikovurdering af indholdet af miljø-fremmede sundhedsskadelige stoffer i forbrugerprodukter, fødevarer og drikkevand. Det er vigtigt at etablere og fastholde et effektivt og forebyggende forskningsbaseret beredskab til at identificere nye (dvs. endnu ikke kendte) sundhedsrisici og forbedre indsatsen overfor allerede kendte sundhedsrisici.

• Et biomoniterings-program bør indføres i (syd-)Danmark i lighed med det danskstøttede Dancea program (Arctic Monitoring and Assessment Programme) som udføres i Nord-Danmark (Grønland) og Færøerne.

• Mere intensiv overvågning og risikovurdering i takt med ny viden. Basisbevillinger til risikovur-dering og forskning skal øges.

• Gennemførsel af virksomheders egenkontrol og effektiv kontrol af virksomheders egenkontrol. • Overvågningen af blodbly-koncentrationer hos børn bør opprioriteres. • Overvågning af sundhedsskadelige stoffer i brystmælk hvert andet år. En klar overvågningsplan

skal fastlægges og offentliggøres snarest. • Der bør laves en informationspjece til gravide blandt andet med vejledning i forhold til kost og

amning. • Klar og integreret information om overvågningsresultater og risikovurderinger til forbrugerne

skal prioriteres højt. Indførelse af et biomoniteringprogram i Danmark vil have mange fordele i relation til vurdering af børns udsættelse og risiko: Der kan spores ukendte kilder, effekter af lang tids udsættelse kan vurderes, der kan sammenlignes mellem regioner og mellem lande, ved gentagne undersøgelser kan der tjekkes om foran-staltninger har virket. Det kan derfor anbefales, at Danmark aktivt går ind i diskussionerne i EU omkring et biomoniteringspro-gram og om muligt tager del i det pilotprojekt inden for EU, som er planlagt påbegyndt i 2006. Der skal etableres delvis national finansiering hertil. Overvågning og risikovurdering skal intensiveres i takt med ny viden, og resultaterne af overvågningen skal følges op, eventuelt med konkrete initiativer og/eller sanktioner som nye grænseværdier. Også


49

grundlaget for overvågningen, for eksempel i form af hvilke stoffer, der kigges efter og af grænseværdier, bør løbende revurderes i forhold til ny viden. Konkrete initiativer og/eller sanktioner bør kunne tages i brug ved begrundet mistanke om ugunstige sundhedseffekter. Der bør forsat arbejdes for, at anvendelsen af produktionshjælpemidler som pesticider, veterinære læge-midler og rengørings- og desinfektionsmidler begrænses til det teknologisk nødvendige. Proceshjælpe-stoffer, for eksempel veterinære hjælpemidler og pesticider, må løbende vurderes eller revurderes, når/hvis der kommer ny viden. Miljødata indsamles af mange lande og internationale organisationer, eksempelvis havorganisationen HELCOM, der indsamler data om havforurening i Østersøen og Arctic Monitoring Assesment Programme (AMAP) for områder tæt på og nord for Polarcirklen inklusive Grønland og Færøerne. Disse data bør inte-greres og gøres tilgængelige for at indgå i risikovurderingen af fødevarer, hvor det er muligt. Der bør etableres en systematisk overvågning og testning af alle kemikalier som indgår i produktioner eller importeres i betydelig mængder, fx ftalater, pesticider o.a.. Godkendelse af farlige stoffer bør inklu-dere en risikovurdering af hormonforstyrrende stoffer inklusive de stabile bioakkumulerende og giftige stoffer som omfatter kræftfremkaldende og reproduktionsforstyrrende stoffer. Miljøforureninger kan ikke altid helt undgås, samtidig kan forureninger findes i fødevarer, der set ud fra en helhedsbetragtning er sunde, for eksempel fisk. Forbrugerne skal have råd og vejledning, der sikrer mulighed for at få et begrænset indtag af problemati-ske stoffer og et afbalanceret indtag af næringsstoffer, eksempelvis fra fisk. Det gælder i særlig grad for børns indtag af fremmedstoffer via fødevarer. Der bør i Danmark være løbende overvågning af sundhedsskadelige stoffer i brystmælk. Resultater af overvågningen og erfaringer og rådgivning på baggrund heraf skal offentliggøres løbende til befolknin-gen, blandt andet i informationspjece til gravide. Selvom amning klart er den sundeste ernæring for spædbørn, bør vi alligevel kende varedeklarationen! Der er overvågning og formidling af resultater herfra i de fleste skandinaviske lande – hvorfor ikke i Danmark? Ifølge det oplyste er der i Danmark i medfør af dioxin-handlingsplanen lavet målinger i 1999, i 2002 og i 2004. Resultater herfra er endnu ikke offentliggjort. Der skal skabes et bedre vidensgrundlag for risikovurdering af miljøfremmede sundhedsskadelige stoffer i fødevarer, forbrugerprodukter og drikkevand.

• Grænseværdierne fastsættes ved undersøgelse af sundhedsskadelige effekter for enkelte stoffer – men burde i mange tilfælde også fastsættes ved at undersøge en blanding af stoffer, fordi stof-ferne kan forstærke hinandens sundhedsskadelige effekter. Mennesker/børn er altid udsat for en blanding af stoffer.

• Effekter i form af allergifremkaldelse og hormonforstyrrelser bør inddrages i vurderingerne. Spe-cielt udsættelse i fosterstadiet og de første leveår bør inddrages.

• De sundhedsskadelige effekter skal risikovurderes – også stoffernes indbyrdes additiv- og kom-binationseffekter (“cocktail-effekter”). Det forudsætter et ordentligt datagrundlag baseret på forskning.

• Da en række sundhedseffekter først bliver synlige flere år efter udsættelse for kemikalier bør ge-nerationsstudier, det vil sige langtidsstudier, indgå som en naturlig del af risikovurderingen af for eksempel hormonforstyrrende stoffer.


50

Miljøpåvirkninger er mange, og forskellige, og indgår i et komplekst samspil. Det giver derfor ikke me-ning, at vurdere et enkelt konkret stof, en enkelt konkret kilde, isoleret for sig selv, sådan som det sker i dag. Vi ved i dag meget lidt om konsekvenserne af en samtidig udsættelse for mange skadelige stoffer. Effekt i forhold til allergi og hormonforstyrrelser indgår ikke i dag ved fastsættelse af grænseværdier. Begge sundhedseffekter er alvorlige og der er i dag begrundet mistanke om udbredte sundhedsskader blandt børn. Skader som nok først vil blive rigtig overbevisende og tydelige om nogle år på samme måde som det gælderrygning, hvor det har taget ca. 50 år for med sikkerhed at verificere, at rygning er årsag til en række skadelige sundhedseffekter. Et bedre vidensgrundlag kan opnås ved at intensivere forskning og screening af kemikalier og deres blandinger før de godkendes. Kombinationsstudier af kemikalier, generationsstudier samt etablering af børnekohorte-studier af risikogrupper kan være med til at skabe det nødvendige vidensgrundlag. Et så-dan vidensgrundlag er en forudsætning for at kunne iværksætte et forebyggende arbejde. Der skal etableres et system for bestemmelse af grænseværdier, der tager højde for de reelle og kombine-rede udsættelser for kemikalier. Der bør altid indgå specielle sikkerhedsfaktorer for børn og gravide Nye kemikalier skal være testet for sundhedsskadelige effekter før de tages i brug.

• Bevisbyrden skal vendes således, at en virksomhed eller branche, der ønsker at tage et nyt stof i anvendelse, skal dokumentere, at det ikke skader sundheden.

• Der er mange eksempler på, at det er svært at påvise, hvilken effekt et bestemt kemisk stof har for sundheden hos mennesker, hvorimod forsøg i laboratorier og dyr ofte har støttet mistanken om skadelige effekter. Generationsstudier og kombinations-studier bør prioriteres højt.

• Forsigtighedsprincippet (v. begrundet mistanke) skal fastholdes. I mange sager har den viden-skabelige usikkerhed udsat beslutninger om indgreb.

Vores viden i dag fra studier af dyr i det fri og i laboratorier (fx effekter af PCB og DDT) samt anvendelse af DES (diethyl-stilbestrol) til gravide kvinder, bør være en erfaringsmodel for at stoffer med hormonforstyr-rende potentiale på længere sigt kan øge risikoen for både kræft og for reproduktionsskader. Derfor må kemikalier med selv begrænsede hormonforstyrrende aktiviteter studeres omhyggeligt i et bredt analy-sesystem, som ovenfor angivet, før godkendelse af brug. Det nuværende videnskabelige grundlag for vurderingen af eventuel sundhedsfare skal udvides betyde-ligt. Brugen af forsigtighedsprincippet skal opprioriteres ved begrundet mistanke om, at noget udgør en uac-ceptabel risiko for enten miljø eller menneskets sundhed og anvendes hvor det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt og ikke kan forbedres inden for en acceptabel tidsramme. Det skal klarlægges hvordan forsigtighedsprincippet kan bruges i praksis og med hvilken betydning. Folketinget kan – eventuelt med støtte fra andre EU-lande – via lovgivning lave et nationalt forbud mod tilsætningen af disse stoffer med henblik på at øge beskyttelsesniveauet. Det kræver en tilladelse fra EU-Kommissionen.


51

Sm

Ssvh

5

Støj

tøjen i institutionerne og i skolerne skal begrænses, da støj er en miljøfaktor ed betydelig sundhedsskadelig effekt.

• Der bør fastsættes en grænseværdi for støj under hensyntagen til særligt lydfølsomme børn. Der eksisterer i dag ingen grænseværdi for maksimalt støjniveau i institutioner i forhold til børn.

• Skru ned for lyden! Der bør lovgives om maksimalt tilladeligt lydniveau i de offentlige lokaler, hvor børn og unge færdes, det vil sige ved koncerter, i biografer, videoarkader, diskoteker, com-putercaféer og andre offentligt tilgængelige steder.

• Mere plads pr. barn samt bedre lyddæmpning er nødvendigt for at sænke støjniveauet. Dæmp-ning kan for eksempel ske ved at anvende lydabsorberende materialer.

om koncertgængere bliver børn og unge udsat for et lydniveau, der aldrig ville blive accepteret for an-attes arbejdsmiljø i industrien. Hvis man ikke sætter ind med grænser for, hvor højt lydniveauet må ære, vil vi få en generation af hørehæmmede. Blandt skolebørn er der risiko for forringet indlæring, ukommelse, motivation m.m.


2

Indeklima

Der skal være bedre regulering af rygning for at undgå at børn bliver passive rygere.

• Passiv rygning skal forhindres, da det er en af de største miljømæssige trusler mod børns sund-hed. Passiv rygning forværrer den skadelige effekt af en lang række andre miljøfaktorer.

• Det skal være forbudt at ryge i alle offentlige rum, hvor børn færdes. • Det skal forbydes at ryge overalt i institutioner og skoler – også for pædagoger og lærere.

Øget renlighed og hygiejne samt indarbejdelse af gode vaner hos børn vil kunne nedsætte forekom-sten af infektionssygdomme hos børn .

• Støv er bærer af blandt andet bly, ftalater og skimmelsvampe og skal derfor begrænses mest mu-ligt i institutioner.

• Der skal ske en opprioritering af rengøring og hygiejne i skoler og institutioner. • Der skal etableres vedligeholdelse og kontrol af ventilationssystemer i skoler og institutioner. • Ventilationssystemers betydning for menneskers – og herunder børns - sundhed bør undersøges

nærmere. Forbedret hygiejne i institutioner i form af bedre og hyppigere rengøring kan for eksempel nedsætte astma- og allergitilfælde. Hyppigere vask af hænder hos børnene kan mindske især de problemer, som skyldes infektioner. Konkret kan børnenes udsættelse desuden begrænses ved, at alle tager skoene af, når de kommer ind udefra. Opgradering af arbejdshygiejne for at undgå børns udsættelse for skadelige stoffer fra forældrenes ar-bejdsplads

• Adgang til og fokus på brug af brusebad på relevante arbejdspladser • Arbejdstøj i urene arbejder skal forblive på arbejdspladsen og vaskes i det regí


53


54

Etablering af en samlet handlingsplan for børn og miljø. For at beskytte kommende generationer haster det med at lave en samlet handlingsplan hvor en indsats til beskyttelse af børn mod udsættelse til kemikalier og andre sundhedsskadelige miljøfaktorer priorite-res højt. Indførelse af en ’arbejds’miljølov for børn på samme måde som voksnes arbejdsmiljø er reguleret.

• Børns ’arbejds’miljø i daginstitutioner, skoler, fritidsklubber etc. bør være omfattet af en regule-ring, der tager særligt hensyn til børn med henblik på at reducere børns udsættelse for sundheds-skadelige miljøfaktorer som for eksempel støj, indeklima, kemiske stoffer i plejeprodukter og i legeredskaber, jord- og luftforurening etc.

Der bær for eksempel fastsættes en grænseværdi, der tager hensyn til særligt lydfølsomme børn. Der eksisterer i dag ingen grænseværdi for maksimalt støjniveau i institutioner i forhold til børn. Børns arbejdsmiljø kan reguleres på nationalt niveau. Folketinget vælger hvilken instans, der skal være ansvarlig for udformning af en sådan regulering og for at den overholdes. Noget af arbejdet med ”Sund-hedstegnet”, netop indført af Indenrigs- og Sundhedsministeren, kan evt. inddrages (www.ism.dk). Koordinering af sundhedsrådgivning i forhold til børns udsættelse for skadelige miljøfaktorer.

• Der skal skabes en sammenhængende udmelding af anbefalinger fra de officielle myndigheder (for eksempel Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen).

• Ansvaret for hurtigt at frembringe et grundlag for vejledningen til borgerne inden for miljø og sundhed skal placeres.

I dag udsættes forældre for mange og delvist modstridende råd omkring børns sundhed. Sundhedsplejer-sker, pædagoger og skolelærere skal uddannes og kvalificeres til at rådgive forældre og børn. Opgradering af den kommunale sundhedstjeneste med henblik på at øge den generelle indsats. Styr-kelse af sundhedsplejerskernes miljømedicinske baggrund.

• Bedre uddannelse i miljømedicin • Sundhedsoplysning til børnefamilier, institutioner og skoler. • Information om hvordan man undgår miljøgifte og andre miljøfaktorer med skadelige sund-

hedseffekter bør være en integreret del af pædagoguddannelsen og læreruddannelsen. Sundhedsplejersker arbejder med hjemmebesøg hos alle familier, som konsulenter på daginstitutionerne og med sundheden i skolerne. Sundhedsplejerskerne er gode budbringere af information til nybagte forældre. Nye forældre er lydhøre over for budskaber om børn og miljø. Almindelige familier skal informeres om de mange komplekse sammenhænge på området. I dag føler mange forældre sig forvirrede over de ofte modsatrettede budska-ber i debatten. Sundhedsplejerskeuddannelsen er under omlægning og området ”Børn og miljø” bør ind-gå i den nye uddannelse og efteruddannelse.

Tværgående initiativer


55

Ordliste

ADI: Acceptabel Daglig Indtagelse. Det vil sige den mængde af et stof, som vurderes at kunne indtages hver dag uden risiko for at blive syg. Betegnelsen bruges mest i forbindelse med tilsætningsstoffer og forurening. Tallet angives som milligram af stoffet pr. kg. af en per-sons vægt.

antioxidanter:

Antioxidanter er en række mineraler og vitaminer der kan afgifte eller beskytte cellerne mod de skadelige frie radikaler.

asbest:

Mineral, der ser ud til at bestå af små tråde. Asbest kan tåle høj temperatur og har været brugt til isolering. Asbest indgår også i ældre tagplader af eternit. Da asbest er sundheds-farligt, må det ikke længere bruges i Danmark til disse formål.

atopisk dermatitis:

Børneeksem (atopisk dermatitis) eller astmaeksem er et vedvarende, kløende eksem, som er præget af symptomfri perioder afbrudt af sygdomsudbrud af forskellig sværhedsgrad.

autisme:

Det er let at se, at børn med autisme adskiller sig fra almindelige børn; men det er ofte vanskeligt at skelne autisme fra andre udviklingsforstyrrelser. På trods af klare biologiske og genetiske komponenter, stilles diagnosen fortsat ud fra observation af adfærd – eller snarere fravær af adfærd (afvigende eller manglende kommunikation, socialt samspil og forestillingsevne).

bly:

Bly er et grundstof med den kemiske betegnelse Pb. Det er et blødt metal, som kan anvendes til mange formål, men blydampe - støv og forbin-delser med bly giftige. Blyforgiftning sker gennem lungerne eller gennem maden. Det vi-ser sig bl.a. ved forstoppelse, ledsmerter, lammelser, synsforstyrrelser, forandringer i blodet og svækkelse af knoglerne.

bromerede flammehæmmere:

Bromerede flammehæmmere er kemikalier, der forhindrer brand i f.eks. TV, computere, køkkenmaskiner og bilinventar. Der er tale om forskellige stoffer, som alle indeholder grundstoffet brom, der har den kemiske betegnelse Br.

biologisk halveringstid:

For eksempel den tid der gårfra en given mængde ophobet kemikalie i kroppen reduceres til det halve. Et andet eksempel er den tid der går inden halvdelen af vores røde blodlege-mer er blevet erstattet af nye.


56

cellekulturer: En cellekultur er en samling af celler, der gror udenfor en levende organisme i et vækst-medium.

DDT:

Diklor Defenyl Triklorætan. Det er en meget kraftig insektgift, som kun nedbrydes lang-somt i naturen, I dyr og I mennesker. Derfor hober det sig op i andre dyr og i mennesker. Giften ophobes i fødekæden og kan gøre stor skade på mennesker og dyr, der er sidst i fø-dekæden. Det er forbudt at bruge i mange lande, men bruges stadig i tropiske områder imod malaria-myggen.

det neurale system: Det neurale system er en fysiologisk betegnelse for hele nervesystemet inklusiv central-nervesystemet, hjernen, rygmarven og kroppens perifere nerver.

dioxin:

Betegnelse for en række giftige stoffer, som nedbrydes meget langsomt i miljøet. De opho-bes derfor i fødekæden og til sidst i mennesket. Selv små mængder kan give fosterskader, hudsygdomme og skader på lever og nyrer.

dosis-respons sammenhæng:

Angiver sammenhængen mellem den dosis af et stof som en person udsættes for, og den reaktion, stoffet giver. En høj dosis-respons sammenhæng vil for eksempel fremkomme, når en høj dosis af medicin giver en stor virkning.

effektmarkører:

En effektmarkør er den variabel man måler, når man for eksempel skal måle effekten af en medicin eller et giftstof som for eksempel dioxin.

eksponering:

Eksponering er et andet ord for at være udsat, for eksempelvis for påvirkning af giftstoffer. eksponeringskilder:

Er et udtryk der bruges for at beskrive hvorfra eksponeringen kommer (man kan sammen-ligne det med det medicinske udtryk, smittekilde). Hvis eksempelvis trykimprægneret træ indeholder skadelige stoffer, er selve det trykimprægnerede træ eksponeringskilden.

elektromagnetiske felter:

EMF findes rundt om alle elektriske apparater, og styrken af dem afhænger af spændingen (volt). TV-master, mobiltelefoni-antenner og radiosendere danner også elektromagnetiske felter. Husholdningsapparater skaber lavfrekvente EMF, mens fx mobiltelefoni-antenner skaber højfrekvente EMF. Elektromagnetiske felter mistænkes for at have helbredsmæssi-ge konsekvenser, men ifølge WHO findes endnu ikke håndfast beviser for dette.

encephalitis:

hjernebetændelse epidemiologiske undersøgelser:

Befolkningsundersøgelser af for eksempel sygdomseffekter af miljøgifte eller epidemier med henblik på at undersøge, hvordan sygdomme opstår og at forebygge sygdomme og


57

fremtidige sundhedseffekter. En epidemiologisk undersøgelse beskæftiger sig endvidere ofte med behandling af store populationer af befolkninger for siden at vurdere om denne behandling har effekt.

estimater:

En kvalificeret antagelse fertilitet:

Frugtbarhed hos både mænd og kvinder forsigtighedsprincippet:

Forsigtighedsprincippet indebærer, at mangel på fuld videnskabelig sikkerhed ikke må anvendes som begrundelse for, at der ikke gribes ind ved risiko for alvorlige og uopretteli-ge miljøskader.

fossile brændstoffer:

Olie, tørv, brunkul, kul og gas som er dannet af organismer, der levede for millioner af år siden.

frie radikaler:

Frie radikaler i biologisk sammenhæng, er særlige aggressive iltforbindelser. De dannes i kroppen ud fra den ilt, der er nødvendig for cellernes liv. De fri radikaler kan angribe cel-lemembranen, så den sprænges - og cellen dør.

ftalater / phthalater (udtales ’talater’):

Ftalater er en gruppe kemikalier, der bruges til at blødgøre plastik. Man har fx brugt ftala-ter i PVC. Ftalater er nu forbudt at bruge i legetøj til børn under tre år.

furaner:

Den type furan man møder i industrisammenhænge er et stof, der hedder tetrahydrofu-ran. Det bruges fx i pvc-lim, og er et opløsningsmiddel. Man bruger dog også navnet "fura-ner" som en betegnelse for flere specifikke kemiske stoffer, og specielt bruges betegnelsen om en type stoffer, der minder om dioxin. Disse stoffer, hvis hele navn er polychlorerede dibenzofuraner (PCDF’er), er kræftfremkaldende. Kilde: Christian Libak Pedersen, BST Ål-borg.

fyldpladser:

På fyldpladser opbevares bl.a. erhvervsaffald, affald fra byggerier og overskudsjord (også fra byggerier). Overskudsjorden kan indeholde kemikalier mm., hvis grunden, som jorden er taget fra, har været forurenet.

genotoxicitet:

Giftstof, der ændrer og/eller ødelægger DNA (arveanlæg), hvilket kan medføre genmutati-oner og/eller kræft.

grænseværdi:

En værdi eller et mål, der angiver hvor meget planter/ dyr / mennesker kan tåle af en eller anden påvirkning, inden der sker noget. Det kan være hvor meget støj, man kan tåle uden at få høreskader. Det kan være hvor meget forurening, et vandløb kan tåle, før fiskene dør.


58

hormoner: Stoffer, der produceres i forskellige kirtler i kroppen. Stofferne er budbringere i kroppen og er med med til at regulere mange af legemets funktioner inklusive reproduktion, adfærd, immunsystem og hjernens udvikling og funktion.

hormonforstyrrende effekter:

Man taler om en hormon forstyrrende effekt, når et stof forstyrrer de normale hormon-processer i kroppen. Et af de mest kendte stoffer er for eksempel diethylstilbestrol (DES), der tidligere blev brugt som behandling mod graviditetsproblemer, men forbudt i 1970’erne. Et andet eksempel kunne være dopingstofferne anabole steroider, der medfører ændringer i udskillelsen af kønshormoner.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter:

ISMF er et netværkssamarbejde mellem 9 institutioner om miljømedicinsk forskning. Forskningscenterets hjemmeside: http://www.smf.dk/

kognitive funktioner:

Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, som bevirker, at vi kan ræsonnere, tænke og problemløse. En nærmere uddybning kan bl.a. findes på scleroseforeningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

kognitiv påvirkning:

Ydre påvirkning, der har indflydelse på de kognitive funktioner kønsceller:

Samlet udtryk for kvindens ægceller og mandens sædceller generationsstudier:

Studier af befolkninger (eller dyr i studier)over flere generationer. Har til formål at be-stemme om påvirkninger af forældre bevirker ugunstige effekter hos afkom, evt. over fle-re generationer.

det intrauterine liv:

Fostres liv i livmoderen (direkte oversat ”indeni uterus”) kombinations-studier:

Studier, hvor der eksempelvis inddrages flere kemikalier i samme undersøgelse til belys-ning af om effekten er forskellig fra når stofferne undersøges alene.

methylkviksølv:

Flydende metal.Kviksølv er et meget giftigt tungmetal, der har medført store skader på miljø og sundhed. Kviksølv har den kemiske betegnelse Hg.

mutagene stoffer: Stoffer, der kan ændre arveanlæggene hos planter, dyr eller mennesker. neurologiske evner:

Samlet betegnelse for evner, der styres af centralnervesystemet, fx bevægelser og kogniti-ve evner.


59

http://www.smf.dk/

http://www.scleroseforeningen.dk/

latenstid: Tiden fra en smitteoverførsel og til sygdommen bryder ud.

organiske opløsningsmidler:

Organiske opløsningsmidler er væsker, som kan opløse olie, fedt og mange andre stoffer, der ikke kan opløses i vand.

oxidativt stress:

Oxidativt stress opstår, når kroppens antioxidantforsvar ikke er tilstrækkeligt dannes der de såkaldte frie radikaler. Når antioxidantforsvaret er svækket dannes der for mange frie radikaler, noget der kan give vævsskader, og man mistænker også oxidativt stress for at være medvirkende til kræft og åreforkalkning (se også antioxidanter og frie radikaler)

PAH-forbindelser:

Forkortelse for polycykliske aromatiske kulbrinter. Mange af disse kulbrinter er kræft-fremkaldende, bl.a. findes der en del fenoler, benzener og andre, ukendte, stoffer. (Dansk Center for økotoksikologisk forskning)

PCB:

Forkortelse for Polyklorbifenyl som er stoffer, der er meget svære at nedbryde i naturen, dyr og mennesker. Stofferne blev forbudt i 1970’erne, men findes stadig i miljø, dyr og mennesker.

pesticider:

Sprøjtegifte mod skadedyr (eng. pests) phthalater / ftalater (udtales ’talater’):

Phthalater er en gruppe kemikalier, der bruges til at blødgøre plastik. Man har fortrinsvis brugt phthaalater i PVC, og er nu forbudt at bruge i legetøj til børn under tre år.

POP’er:

(Persistent Organic Pollutants) Svært nedbrydelige organiske stoffer, der kan medføre kræft, skade hjerneceller og forstyrre hormonbalancen. Dette er kemikalier, som er yderst giftige, tungtnedbrydelige og bioakkumulerende, og som også kan klare at blive transpor-teret over store afstande. 12 POP’er er i øjeblikket identificeret af FN, og er ved at blevet udfaset globalt. Blandt stofferne, der også går under navnet ”Det beskidte dusin” finder man bl.a. DDT, PCB og Chlordan.

prædiktorer:

Andre sygdomme, der kan forudsige fremtidige lidelser hos den enkelte patient. Med an-dre ord er der tale om tilstande hos mennesker, der udover at blive opfattet som en syg-dom, også er symptomer på udviklingen af andre sygdomme.

PVC:

"Poly Vinyl Chlorid", som er et plasticstof. PVC bruges blandt andet til gulvbelægning (vi-nyl) og til rør, slanger og kunstlæder. Man mener, PVC kan skade mænds forplantningsev-ne, og at det kan fremkalde kræft. Når PVC brændes, frigives store mængder klor.


60

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, den kan hverken lugtes eller føles, men kun måles. Radon kan trænge gennem fundamentet i boligen. Radon mistænkes for at fremkalde lungekræft.

reproduktionsskader:

Skader, der nedsætter eller berøver både mænd og kvinder evnen til at få børn. sensibilisering:

Sensibilisering er et udtryk for, hvornår en allergipatient udvikler overfølsomhed overfor et givent stof. Tidlig sensibilisering kan således være et udtryk for sensibilisering, der fo-rekommer eksempelvis i barndomsårene.

sikkerhedsfaktorer:

Sikkerhedsfaktorer anvendes til udregning af grænseværdier for eksempelvis mængden af et stof i grundvandet. Sikkerhedsfaktorerne er en del af forsigtighedsprincippet, hvorfor faktoren ofte øges med en faktor 100 i forhold til påvirkningen af et forsøgsdyr.

stabilisatorer:

Tilsætningsstoffer til polymerer, der bruges for at forebygge at polymeren nedbrydes ved opvarmning eller udsættelse for ultraviolet lys. Der anvendes mange stabilisatorer med meget forskellig kemisk opbygning.

TCDD:

Forkortelse for 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin, der er en af de mest giftige former for dioxiner.

tinnitus:

Opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en påviselig, ydre lydkilde. Tinnitus kan være konstant eller periodisk, og kan være stærkt invaliderende.

toksisk: Giftigt toksikologi:

Læren om giftstoffer og deres virkning på den levende organisme. toksikologiske effekter: Effekterne af giftstoffer i en biologisk organisme. veterinærmedicin: Medicin til behandling af dyr WHO:

Forkortelse for World Health Organization (= Verdens Sundheds Organisation.) Det er en organisation under FN, som beskæftiger sig med sundhed over hele verden.


61

Reference liste

1. Miljøministeriet. Miljøstyrelsen: Miljø og sundhed hænger sammen. Baggrund og Status. Arbejdsrap-port fra Miljøstyrelsen nr 3, 2003.

2. Miljøministerens orientering til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Alm.del - bilag 1081, juli 2004.

3. EU-strategi for miljø og sundhed – KOM(2003) 0338 – Rådskonklusioner. 2003.

4. Miljø- og Energiministeriet, Sundhedsministeriet, og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Redegørelse om beskyttelse af børn og gravide mod farlige stoffer", 1999.

5. Danish Environmental Protection Agency (2001) Children and the unborn child. Exposure and suscep-tibility to chemical substances - an evaluation. Environmental Project No 589. 2001.

6. Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Trafikministeriet, og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Prioriteret plan for en styrket tværministeriel indsats i 2004 og 2005 som led i udmøntningen af regeringens strategi "Miljø og sundhed hænger sam-men". 2004.

7. Indenrigs- og Sundhedsministriets Miljømedicinske Forskningscenter.Supplement 4. (2004) Fostre, børn og miljø. Temanummer (2004) Miljø og sundhed. Supplement 4.

8. Tamburlini G, Ehrenstein Ov, and Bertolini R (eds). (2002) Children's Health and Environment: A re-view of evidence. Tamburlini G, Ehrenstein Ov, Bertolini R (eds). EEA Det europæiske miljøagentur / WHO (2002).

9. Valent F, Little D, Bertollini R, Nemer LE, Barbone F, and Tamburlini G (2004) Burden of disease attrib-utable to selected environmental factors and injury among children and adolescents in Europe. The Lancet, 263,2032-2039.

10. A report from the Nordic Council of Ministers. Norden (2004) Children and chemicals in the Nordic countries, a report from the Nordic Council of Ministers.

11. Allergi. Handlingsplan for forebyggelse af overfølsomhed og allergiske sygdomme i Danmark 2001-2005. Teknologirådets rapporter 2000/7.

12. Miljøministeriet. "Vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige gevinster ved REACH". Notat fra Miljø-styrelsen, Miljøministeriet. 2004.

13. Valuation of Chemical Related Health Impacts. Estimation of direct and indirect costs for asthma bron-chiale, headache, contact allergy, lung cancer and skin cancer. Environmental Project Nr. 929 2004, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. 2004.

14. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse af kontakteksemer. Forebyggelse og sundhedsfremme 2001/17.

15. Ulla Hass. Medfødte effekter på nervesystemet og kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. PhD afhandling. 1993. Arbejdsmiljøinstituttet.

16. Tsubaki F, Irukayama K (Eds) (1977) Minimata Disease New York Elsevier 1977.


62

17. Greenwood MR (1985) Methylmercury poisoning in Iraq: an epidemiological study of the 1971-72 outbreak. Journal of Applied Toxicology, 5,148-159.

18. Bertazzi,P.A., Consonni,D., Bachetti,S., Rubagotti,M., Baccarelli,A., Zocchetti,C., and Pesatori,A.C. (2001) Health effects of dioxin exposure: a 20-year mortality study. Am.J.Epidemiol., 153,1031-1044.

19. Lyngbye,T. (1997) Methodological problems in assessing health-related, neuropsychological effects of lead absorption in a very low-level exposed area. Cent.Eur.J.Public Health, 5,70-74.

20. Martuzzi M and Tickner JA (editors). The precautionary principle: Protecting public health, the envi-ronment and the future of our children. WHO-Europe, Copenhagen, 2004. 2004.

21. P.Grandjean. Farlig forurening. Nyt Nordisk Forlag. 1998.

22. Autrup,H., Bonde,J., Rasmussen K, and Sigsgaard T (2003) Miljø og Arbejdsmedicin. FADL´s Forlag..

23. Luftvejledningen. Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001.

24. B-værdivejledningen. Oversigt over B-værdier. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2002.

25. Regeringen, Miljøministeriet 2003. "Miljø og sundhed hænger sammen. Strategi og handlingsplan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer.". 2003.

26. http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_maaleprogrammer/default.asp . 2005.

27. Andersen, J. M., Boutrup, S., Svendsen, L. M., Bøgestrand, J., Grant, R., Jensen, J. P., Ellermann, T., Ras-mussen, M. B., Jørgensen, L. F., og Laursen, K. D. Vandmiljø 2003. Tilstand og udvikling- faglig sammen-fatning. Danmarks Miljøundersøgelser. 52 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 471.

28. Christiansen LB and Plesner T. Intersex og andre effekter på reproduktionssystemet i skalle og bækør-red, relationer til østrogener og østrogenlignende stoffer. Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret. 2001.

29. Larsen,E.H., Andersen,N.L., Moller,A., Petersen,A., Mortensen,G.K., and Petersen,J. (2002) Monitoring the content and intake of trace elements from food in Denmark. Food Addit.Contam, 19,33-46.

30. Schulz C, Becker K, and Seiwert M (2002) The Child Environment Survey. Gesundheitswesen, 64 Suppl 1,S69-S79.

31. Baseline Report 'Biomonitoring of children' in the framework of the European Environment and Health Strategy COM(2003) 338 final. 2003.

32. Report on an action plan and options for action for 'Biomonitoring of Children' in the framework of the European Environment and Health Strategy COM(2003) 338 final. 2003.

33. The CooperativeBank. Chemical Check Up - An analysis of chemicals in the blood of Members of the European Parliament. 2004.

34. Contamination: the next generation Results of the family chemical contamination survey. A WWF-UK Chemicals and Health campaign report in conjunction with The Cooperative Bank. 2004.

35. Lyngbye T, Hansen ON, and Grandjean P (1990) Predictors of tooth-lead level with special reference to traffic. A study of lead exposure in children. Occup Environ Health, 62,407-422.


63

http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_maaleprogrammer/default.asp

http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_maaleprogrammer/default.asp

36. Jensen AA, Slorach SA (1991) Chemical contaminants in Human Milk. CPC Press Inc.

37. Keiding L.ed. Keiding L. Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen. Personlig meddelelse. 2005.

38. Laier,P., Cederberg,T., Larsen,J.C., and Vinggaard,A.M. (2003) Applicability of the CALUX bioassay for screening of dioxin levels in human milk samples. Food Addit.Contam, 20,583-595.

39. Åse Marie Hansen, Ole Raaschou-Nielsen, and Lisbeth Ehlert Knudsen (2005) Urinary 1-hydroxypyrene in children living in city and rural residences in Denmark. Mutation Research (in press).

40. Johansson,A., Hermansson,G., and Ludvigsson,J. (2004) How should parents protect their children from environmental tobacco-smoke exposure in the home? Pediatrics, 113,e291-e295.

41. Lyngbye T. Bly og børn: En undersøgelse af børns blyretention og dennes muligt sundhedsskadelige effekter samt faktorer, der indebærer en risiko for absorption og retention.(Monografi). Egtved Kursus-center. Egtved 1991.

42. Danmarks Miljøundersøgelser. Natur og Miljø 2001 - påvirkninger og tilstand. Faglig-rapport fra DMU nr. 385, 2001.

43. Bonefeld-Jørgensen, C, and Ayotte P. Toxicological Properties of POPs and Related Health Effects of Concern for the Arctic Populations. Chapter 6 in The AMAP Assessment Report 2002: Human Health in the Arctic, Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), Oslo 2003. Chapter 6 in The AMAP Assessment Report 2002.

44. Høst A og Christensen AE. Børn og allergi. Stiger forekomsten af allergi og hvorfor? Miljø og Sundhed. Temanummer Fostre, børn og miljø, juni 2004.

45. Halken,S., Host,A. (2000) The lessons of noninterventional and interventional prospective studies on the development of atopic disease during childhood. Allergy, 55,793-802.

46. Mortz,C.G., Lauritsen,J.M., Bindslev-Jensen,C., and Andersen,K.E. (2002) Contact allergy and allergic contact dermatitis in adolescents: prevalence measures and associations. The Odense Adolescence Co-hort Study on Atopic Diseases and Dermatitis (TOACS). Acta Derm.Venereol., 82,352-358.

47. Hansen TK, Vestergaard HS. (2005) Udredning af IgE-medieret fødevareallergi. Ugeskr Læger., 167,622-627.

48. Bornehag,C.G., Sundell,J., Weschler,C.J., Sigsgaard,T., Lundgren,B., Hasselgren,M., and Hagerhed-Engman,L. (2004) The association between asthma and allergic symptoms in children and phthalates in house dust: a nested case-control study. Environ Health Perspect, 112,1393-1397.

49. Halken S, Host A, Daugbjerg PS, Jensen VB, og Bindslev-Jensen C (2005) Allergiudredning hos børn. Ugeskr Læger., 167,642-647.

50. Skadhauge,L.R., Christensen,K., Kyvik,K.O., and Sigsgaard,T. (1999) Genetic and environmental in-fluence on asthma: a population-based study of 11,688 Danish twin pairs. Eur.Respir.J., 13,8-14.

51. Dockery,D.W., Pope,C.A., III, Xu,X., Spengler,J.D., Ware,J.H., Fay,M.E., Ferris,B.G., Jr., and Speizer,F.E. (1993) An association between air pollution and mortality in six U.S. cities. N.Engl.J.Med., 329,1753-1759.


64

52. Pope III,C.A., Thun,M.J., Namboodiri,M.M., Dockery,D.W., Evans,J.S., Speizer,E., and Heath Jr.,C.J. (1995) Particulate Air Pollution as a Predictor of Mortality in a Prospective Study of U.S. Adults. Am.J.Respir.Care Med., 151,669-674.

53. Loft S, Raaschou-Nielsen O, Hertel O, and Palmgren F. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedi-cinske Forskningscenter. Sundhedseffekter af partikulær luftforurening. 2003.

54. Danmarks Miljøundersøgelser. Danish emission inventory for particulate matter (PM). Research Notes from NERI No. 189, Danmarks Miljøundersøgelser. 2003.

55. Host A, Halken S, og Poulsen LK (2005) Miljøfaktorers betydning for udvikling af allergi. Ugeskr Læger., 167,613-617.

56. Danmarks Miljøundersøgelser. Aerosols in Danish Air. Teknisk Rapport 460, DMU, 2003. 2003.

57. Dieckmann,K.P., Pichlmeier,U. (2004) Clinical epidemiology of testicular germ cell tumors. World J.Urol., 22,2-14.

58. Boisen KA, Kaleva KM, Main KM, Virtanenn HE, Kaavisto A-M, Schmidt IM, Chellakooty M, Damgaard IN, Mau C, Reunanen M, Skakkebaek NE, and Toppari J. (2004) Difference in prevalence of congenital cryptorchidism in infants between two Nordic countries. The Lancet, 363,1264-1269.

59. SSI. Recent research on mobile telephony and cancer and other selected biological effects: First annual report from SSI's Independent Expert Group on electromagnetic fields; 2003.

60. Carlsen E, Giwercman AJ, Keiding N, og Skakkebaek,N. (1993) Fald i sædkvalitet fra 1930 til 1991. Ugeskrift for Læger, 155,2530-2535.

61. Herbst,A.L. (1981) The current status of the DES-exposed population. Obstet.Gynecol.Annu., 10,267-278.

62. Gill,W.B., Schumacher,G.F., Bibbo,M., Straus,F.H., and Schoenberg,H.W. (1979) Association of diethyl-stilbestrol exposure in utero with cryptorchidism, testicular hypoplasia and semen abnormalities. J.Urol., 122,36-39.

63. Wilcox,A.J., Umbach,D.M., Hornsby,P.P., and Herbst,A.L. (1995) Age at menarche among diethylstilbe-strol granddaughters. Am.J.Obstet.Gynecol., 173,835-836.

64. Carpenter,D.O., Arcaro,K., and Spink,D.C. (2002) Understanding the human health effects of chemical mixtures. Environ.Health Perspect., 110 Suppl 1,25-42.

65. Bonefeld-Jorgensen,E.C. (2004) The Human Health Effect Programme in Greenland, a review. Sci.Total Environ., 331,215-231.

66. Moller H, Skakkebaek NE (1997) Testicular cancer and cryptorchidism in relation to prenatal factors: case-control studies in Denmark. Cancer Causes Control., 8,904-912.

67. Jacobsen,R., Bostofte,E., Engholm,G., Hansen,J., Olsen,J.H., Skakkebaek,N.E., and Moller,H. (2000) Risk of testicular cancer in men with abnormal semen characteristics: cohort study. BMJ, 321,789-792.

68. Huyghe,E., Matsuda,T., and Thonneau,P. (2003) Increasing incidence of testicular cancer worldwide: a review. J.Urol., 170,5-11.


65

69. Grandjean,P., Budtz-Jorgensen,E., Steuerwald,U., Heinzow,B., Needham,L.L., Jorgensen,P.J., and Weihe,P. (2003) Attenuated growth of breast-fed children exposed to increased concentrations of me-thylmercury and polychlorinated biphenyls. FASEB J., 17,699-701.

70. Lyngbye,T., Jorgensen,P.J., Grandjean,P., and Hansen,O.N. (1990) Validity and interpretation of blood lead levels: a study of Danish school children. Scand.J.Clin.Lab Invest, 50,441-449.

71. Bellinger DC (2004) Lead. Pediatrics. 113 (4 Suppl), 1016-1022.

72. Burns,J.M., Baghurst,P.A., Sawyer,M.G., McMichael,A.J., and Tong,S.L. (1999) Lifetime low-level expo-sure to environmental lead and children's emotional and behavioral development at ages 11-13 years. The Port Pirie Cohort Study. Am.J.Epidemiol., 149,740-749.

73. Moore,M.R., Goldberg,A., Pocock,S.J., Meredith,A., Stewart,I.M., MacAnespie,H., Lees,R., and Low,A. (1982) Some studies of maternal and infant lead exposure in Glasgow. Scott.Med.J., 27,113-122.

74. Shannon,M., Woolf,A., and Goldman,R. (2003) Children's environmental health: one year in a pediatric environmental health specialty unit. Ambul.Pediatr., 3,53-56.

75. Brask BH, Grandjean P, Jørgensen OS, and Trillingsgaard A. a case of pervasive developmental disorder in a boy with extremely high lead levels in deciduous teeth.. In : Trece elements in health and disease: Extended abstracts. Environmental Health series no 20. Copenhagen: W.H.O. Regional Center for Europe 1987: 106-13., 106-113. 1987.

76. Wakefield J (2002) New centers to focus on autism and other developmental disease. Env Health Per-spect, 110(1) A20-1.,A20-A21.

77. Stromberg,U., Schutz,A., and Skerfving,S. (1995) Substantial decrease of blood lead in Swedish children, 1978-94, associated with petrol lead. Occup.Environ.Med., 52,764-769.

78. Yeargin-Allsopp,M., Boyle,C. (2002) Overview: the epidemiology of neurodevelopmental disorders. Ment.Retard.Dev.Disabil.Res.Rev., 8,113-116.

79. Jolles J, van Boxtel MP, Ponds RW, Metsemakers JF, and Houx PJ (1998) The Maastricht aging study (MAAS). The longitudinal perspective of cognitive aging. Tijdchr Gerontol Geriatr., 29,120-129.

80. Søndergård Kristensen T og Burr H. Arbejdsmiljøinstituttet. Støj i folkeskolen,2003. 2003. Arbejdsmil-jøinstituttet.

81. Bistrup ML.ed. Health effects of noise on children and perception of the risk of noise. National Institute of Public Health, Denmark. 2001.

82. Longnecker,M.P., Daniels,J.L. (2001) Environmental contaminants as etiologic factors for diabetes. En-viron.Health Perspect., 109 Suppl 6,871-876.

83. Remillard,R.B., Bunce,N.J. (2002) Linking dioxins to diabetes: epidemiology and biologic plausibility. Environ Health Perspect, 110,853-858.

84. Fierens,S., Mairesse,H., Heilier,J.F., De,B.C., Focant,J.F., Eppe,G., De,P.E., and Bernard,A. (2003) Di-oxin/polychlorinated biphenyl body burden, diabetes and endometriosis: findings in a population-based study in Belgium. Biomarkers, 8,529-534.

85. Sweeney,M.H., Mocarelli,P. (2000) Human health effects after exposure to 2,3,7,8-TCDD. Food Ad-dit.Contam, 17,303-316.


66

86. Kim,J.S., Lim,H.S., Cho,S.I., Cheong,H.K., and Lim,M.K. (2003) Impact of Agent Orange exposure among Korean Vietnam veterans. Ind.Health, 41,149-157.

87. Pesatori,A.C., Consonni,D., Bachetti,S., Zocchetti,C., Bonzini,M., Baccarelli,A., and Bertazzi,P.A. (2003) Short- and long-term morbidity and mortality in the population exposed to dioxin after the "Seveso accident". Ind.Health, 41,127-138.

88. Lind,P.M., Orberg,J., Edlund,U.B., Sjoblom,L., and Lind,L. (2004) The dioxin-like pollutant PCB 126 (3,3',4,4',5-pentachlorobiphenyl) affects risk factors for cardiovascular disease in female rats. Toxi-col.Lett., 150,293-299.

89. Hoek,G., Brunekreef,B., Fischer,P., and van,W.J. (2001) The association between air pollution and heart failure, arrhythmia, embolism, thrombosis, and other cardiovascular causes of death in a time series study. Epidemiology, 12,355-357.

90. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter. Helbredseffekter af luftforu-rening. Miljø og Sundhed tema nr. 2003.

91. Svensson,B.G., Schutz,A., Nilsson,A., and Skerfving,S. (1992) Lead exposure in indoor firing ranges. Int.Arch.Occup.Environ.Health, 64,219-221.

92. Lyngbye T. Personlig meddelelse 2001.

93. Johannsen HG, Mikkelsen JB (1994) Forgiftningsulykker med husholdningskemikalier blandt børn. Ugeskrift for Læger, 156,5853-5857.

94. Forbrugerinformations pjece om børn sikkerhed (2003) Ren Besked 1. 2003.

95. Mortz,C.G., Andersen,K.E. (1999) Allergic contact dermatitis in children and adolescents. Contact Der-matitis, 41,121-130.

96. "Handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af phthalater i blød plast". Miljø- og Energimi-nisteriet, juni 1999.

97. Harvey,P.W., Darbre,P. (2004) Endocrine disrupters and human health: could oestrogenic chemicals in body care cosmetics adversely affect breast cancer incidence in women? J.Appl.Toxicol., 24,167-176.

98. Oishi,S. (2002) Effects of propyl paraben on the male reproductive system. Food Chem.Toxicol., 40,1807-1813.

99. Forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0 – 3 år samt i visse småbørnsartikler, bekendtgørel-se nr. 151 af 15. marts 1999.

100. Murata,K., Weihe,P., Budtz-Jorgensen,E., Jorgensen,P.J., and Grandjean,P. (2004) Delayed brainstem auditory evoked potential latencies in 14-year-old children exposed to methylmercury. J.Pediatr., 144,177-183.

101. Fabech B. Fabech B. Kontoret for Fødevaresikkerhed, Fødevarestyrelsen. Personlig meddelse. 2005.

102. Hans Løkke. Risiko og usikkerhed - miljø og fødevarer. Danmarks Miljøundersøgelser, 2000.

103. EU-Kommissionen, Bekendtgørelse 101 af 18. februar om visse forureninger i fødevarer. 2004.


67

104. Fødevaredirektoratet. Pesticidrester i fødevarer 2003, resultater af den danske pesticikontrol. Fødeva-redirektoratet. 2003.

105. Bistrup ML. and Keiding L.ed. Children and noise - prevention of adverse effects. National Institute of Public Health, Denmark. 2002.

106. Meyer,H.W., Wurtz,H., Suadicani,P., Valbjorn,O., Sigsgaard,T., and Gyntelberg,F. (2004) Molds in floor dust and building-related symptoms in adolescent school children. Indoor.Air, 14,65-72.

107. Thorstensen E, Hansen C, Petersen J., Clausen G., and Fanger PO (1990) Air pollution sources and indoor air quality in schools. Proc.of Indoo Air, V1,531-536.

108. Gravesen S., Nielsen, PA., and Valbjørn O. By og Byg Dokumentation 026, Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i bygninger", gennemgang af programmets projekter. 2002.

109. Jakobsson,K., Thuresson,K., Rylander,L., Sjodin,A., Hagmar,L., and Bergman,A. (2002) Exposure to poly-brominated diphenyl ethers and tetrabromobisphenol A among computer technicians. Chemosphere, 46,709-716.

110. Sjodin,A., Carlsson,H., Thuresson,K., Sjolin,S., Bergman,A., and Ostman,C. (2001) Flame retardants in indoor air at an electronics recycling plant and at other work environments. Environ.Sci.Technol., 35,448-454.

111. Meironyte,D., Noren,K., and Bergman,A. (1999) Analysis of polybrominated diphenyl ethers in Swedish human milk. A time-related trend study, 1972-1997. J.Toxicol.Environ.Health A, 58,329-341.

112. Darnerud,P.O. (2003) Toxic effects of brominated flame retardants in man and in wildlife. Environ.Int., 29,841-853.

113. Thomsen,C., Lundanes,E., and Becher,G. (2001) Brominated flame retardants in plasma samples from three different occupational groups in Norway. J.Environ.Monit., 3,366-370.

114. Covaci,A., de,B.J., Ryan,J.J., Voorspoels,S., and Schepens,P. (2002) Distribution of organobrominated and organochlorinated contaminants in Belgian human adipose tissue. Environ.Res., 88,210-218.

115. Handlingsplan for bromerede flammehæmmere", Miljøstyrelsen, marts 2001. "Analyserapport for brom i eletronikdele". Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, Nr. 26, 2001. 2001.

116. Oie L,H.L.M.JO. (1997) Residential exposure to plasticizers and its possible role in the pathogenesis of asthma. Environ Health Perspect., 105,972-978.

117. "Natur og Miljø 2003. Vores vand", Miljøministeriet, 2004. "Grundvandsovevågning 1998-2003, Dan-marks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. 2004. Miljøministeriet, 2004.

118. Embedslægeinstitutionen for henholdsvis Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt for Frederiksborg Amt (2002) Beskrivelse af den sundhedsmæssige betydning af jordforurening med bly og benz(a)pyren i Københavns og Frederiksberg kommuner. Embedslægeinstitutionen for henholdsvis Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt for Frederiksborg Amt (2002). 2002.


68

For mere information om miljø og sundhed: Her er et udpluk af de steder, hvor man kan få mere information om miljø og sundhed.

Sundhedsstyrelsen

- på Sundhedsstyrelsens hjemmeside er diverse miljømedicinske udtalelser. Desuden kan fx en ny udga-ve af ”Vejledning om hygiejne i daginstitutioner – om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø” ses på http://www.sst.dk/upload/forebyggelse/cff/miljoemedicin/nyhygiejne_vejledning%20050113.pdf. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S telefon 72 22 74 00 [email protected] www.sst.dk Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter: www.smf.dk

Informationscenteret for Miljø & Sundhed

Informationscenteret Miljø & Sundhed Fiolstræde 17, 2. 1017 København K telefon 33 13 66 88 fax 33 13 66 87 [email protected] www.miljoeogsundhed.dk Klik grønt – råd om miljø og sundhed. Informationscenteret har blandt andet lavet pjecerne: ”Ren information om produkter til børn” , ”Ren information om produkter til gravide og nybagte mødre”, ”Fakta om produkter til baby”, ”Det er dit valg – miljø og sundhed i hverdagen” (kan købes på www.libris.dk ). ”Undgå allergi fra parfume” På adressen http://www.miljoeogsundhed.dk/toplevel.asp?toplevelID=1 har informationscenteret samlet information om børns miljø og sundhed. Der er for eksempel noget om: Ftalater og allergi, børnekosmetik, børn og miljø, børnemad, børnetøj- og sko, legetøj, plejeprodukter til børn. Se 0-liste over elektronik uden bromerede flammehæmmere på www.miljoeogsundhed.dk


69

http://www.sst.dk/upload/forebyggelse/cff/miljoemedicin/nyhygiejne_vejledning 050113.pdf

http://www.sst.dk/

http://www.smf.dk/

mailto:[email protected]

http://www.miljoeogsundhed.dk/

http://www.libris.dk/

http://www.miljoeogsundhed.dk/toplevel.asp?toplevelID=1


Se en liste over forhandlere af miljøvenlige tekstiler på www.miljoeogsundhed.dk

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K telefon 32 66 01 00 [email protected] www.mst.dk Miljøstyrelsen har blandt andet lavet pjecen ”Kemi i børns hverdag”, Kemi i børns hverdag, Miljøstyrelsen giver Grønne tips om børn og miljø Børneudstyr Kosmetik Legetøj Modellervoks Plejemidler (bleer, sutter, cremer, shampoo, tandpasta, vådservietter) Rørperler Hobbymaling og lim Sandkasser Solcreme Teater- og fastelavnssminke til børn Miljøstyrelsens pjece "Kemi med omtanke" – Guide til valg og brug af kemikalier i hverdagen" er et op-slagsværk, hvor du finder oplysninger om kemiske stoffer i en lang række af almindelige produkter i vores hverdag. Læs pjecen (pdf) Kemi i forbrugerprodukter: Kortlægningsrapporter og andre analyserapporter Miljøstyrelsen er i gang med at kortlægge hvilke kemiske stoffer, der er i en række forbrugerproduk-ter. Nedenfor kan du læse rapporterne, se gode råd og læse pressemateriale i forbindelse med udgivelser-ne (fra Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under kemikalier): 49: Afgivelse af kemiske stoffer fra produkter af eksotisk træ 48: Vinduesfarver 47: PBT/vPvB-stoffer i forbrugerprodukter 46: Telte og tunneler til børn 45: Spraymaling 44: Dyrplejeprodukter 43: Pletfjernere 42: Tandbørster 41: Kemiske stoffer i autopolish og -voks 40: Fluorescerende stoffer i forbrugerprodukter 39: Afgivelse af kemiske stoffer i røgelse 38: Kortlægning og afgivelse af kemiske stoffer i fugemasser 37: Kortlægning og eksponering af kemiske stoffer i julepynt


70


http://www.mst.dk/

http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-871-2/html/

http://www.mst.dk/presse/groennetips/10160000.htm




http://www.mst.dk/kemi/02051504.htm

http://www.mst.dk/kemi/PDF/522899_internet.pdf

http://www.mst.dk/









36: Kortlægning, afgivelse og vurdering af flygtige kemiske stoffer i tryksager 35: Forbruget af PVC og phthalater i Danmark år 2000 og 2001 34: Papirlommetørklæder og toiletpapir 33: Naturlegetøj 32: Elektriske og elektroniske produkter 31: Kemiske hårfjerningsmidler 30: Duftkugler/ airfreshener og andre produkter der afgiver duft 29: Kemiske stoffer i hobbylime 28 Ørepropper. Analyse 27: Ørepropper. Indsamling af data 26: Organiske tinforbindelser i rullemadrasser, topmadrasser og baby/børnedyner 25: Rullemadrasser 24: Antibakterielle midler i beklædningsgenstande 23: Tekstilmetervarer 22: Afgivelse af MBT fra naturgummi 21: Renserier 20: Dekorative væsker i varer 19: Julespray 18: Hårstylingsprodukter 17: Imprægneringsmidler, voks og anden polish til gulve 16: Rense- og pudsemidler til metal 15: Gulvtæpper 14: Modellervoks 13: Hygiejnebind 12: Tamponer 11: Naturlige kosmetiske produkter 10: Gør det selv kosmetik 9: Analysemetoder af planteekstarakter i naturkosmetikprodukter 8: Duftstoffer i rengøringsprodukter og andre forbrugerprodukter 7: Rørperler 6: Lys (levende) 5: Teater- og fastelavnssminke 4: Triclosan i forbrugerprodukter 3: Lædervarer 2: Tatoveringsfarver 1: Phthalater i produkter med PVC

Videnscenter for allergi

Ledreborg Alle 40, 1. 2820 Gentofte Telefon 39 77 73 00 http://www.videncenterforallergi.dk/


71



































http://www.videncenterforallergi.dk/

Videncenter for Allergi er etableret af Miljøministeriet som led i en styrket indsats over for kemiske stof-fer. Centret er oprettet i samarbejde mellem hudafdelingen og lungemedicinsk afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, og hudafdelingen, Odense Universitetshospital. Videncentret er fysisk placeret på Amtssygehu-set i Gentofte og varetager opgaver vedrørende forskning, overvågning, information og forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter.

Øvrige

www.vilduvide.dk www.indeklima.at.dk Kræftens Bekæmpelse: www.cancer.dk Ammekomitéen 35 26 54 70 www.ammekomitéen.dk Astma-Allergi Forbundet 43 43 42 99 www.astma-allergi.dk Forbrugerinformationen 70 13 13 30 www.fi.dk Forbrugerrådet 77 41 77 41 www.fbr.dk Foreningen Forældre & Fødsel 70 23 14 00 www.fogf.dk Fødevarestyrelsen 33 95 60 00 www.foedevarestyrelsen.dk Komitéen for Sundhedsoplsyning 35 26 54 00 www.sundkom.dk Sundhedsplejersker i de enkelte kommuner. Embedslægeinstitutionerne i de enkelte amter. Oversigt kan ses på www.eli.dk.


72

http://www.vilduvide.dk/

http://www.indeklima.at.dk/

http://www.cancer.dk/

http://www.ammekomiten.dk/

http://www.astma-allergi.dk/

http://www.fi.dk/

http://www.fbr.dk/

http://www.fogf.dk/

http://www.foedevarestyrelsen.dk/

http://www.sundkom.dk/

http://www.eli.dk/

Den 28. maj 2004 jnr. 03.216-016 Workshop: Børnene & miljøet – hvad ved vi, hvad kan der gøres?

Mandag den 7. juni 2004 kl. 9.30 – 16.30 i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, København K

Formål med workshoppen Formålet med workshoppen og deltagernes bidrag er at drøfte og supplere det hidtidige arbejde i Teknologirådets arbejdsgruppe, afprøve dens antagelser, indhente ny viden og sikre, at de væsentligste problemstillinger, indsatsområder og handlingsmuligheder bliver inddraget i gruppens endelige rapport. Arbejdsgruppens medlemmer fungerer som ordstyrere og referenter på dagen. Program 9.30 – 10.00 Velkomst og introduktionsrunde Teknologirådets projekt og workshoppens formål v/ Anne Funch Rohmann,

projektleder i Teknologirådet Præsentationsrunde - workshopdeltagerne fortæller kort om dem selv og hvad de synes er vigtigt at få diskuteret på workshoppen. 1. del (plenum): 10.00 – 11.00 Hvad ved vi om miljøets skadelige indvirken på børns sundhed?

Hvilke kilder kan identificeres? Arbejdsgruppens foreløbige arbejde – videnoverblikket v/ Lisbeth Ehlert Knudsen,

medlem af arbejdsgruppen En liste over kilder præsenteres og drøftes, fx:

• Er listen dækkende? • Skal kilder tilføjes? • Skal nogle kilder deles i to eller evt. underopdeles? • Udgør kilderne en særlig sundhedsrisiko for børn? På hvilken måde?

2. del (grupper og plenum): 11.00 - 12.30 Hvilke sundhedsskadelige kilder i miljøet er de væsentligste for

børn? Deltagerne fordeles i tre grupper, der hver især laver en prioriteret liste over de væsentligste kilder og argumenterer for prioriteringen, fx

• Hvilke kilder er de væsentligste at tage fat i? • Hvorfor?

• På hvilken måde udgør de en særlig sundhedsrisiko for børn? Gruppe 1 Ordstyrer: Ole Hertel Referent: Lisbeth Ehlert Knudsen Gruppe 2 Ordstyrer: Eva Bonefeld-Jørgensen Referent: Gitte Gross Gruppe 3 Ordstyrer: Henrik L. Hansen Referent: Else Guldager 11.45 – 12.30 Grupperne præsenterer deres prioriteringer og begrundelserne herfor

(plenum) 12.30 – 13.30 Frokost 13.30 – 14.30 Oplæg v. David Gee, Det Europæiske Miljøagentur, København

• What do we know about the connections between environment and childrens health?

• Which environmental sources constitute the most significant risks to childrens health? – and why children specifically?

• Who should do what and when to solve which problems? Oplæg med efterfølgende spørgsmål og debat med deltagerne. Det Europæiske Miljøagentur og WHO udgav i 2002 rapporten ”Children’s Health and Environment: A review of evidence” http://reports.eea.eu.int/environmental_issue_report_2002_29/en 3. del (grupper og plenum): 14.30 – 16.20 Hvad kan der gøres? Hvordan kan vi bedst begynde at komme

problemerne til livs? Hvem skal gøre hvad hvornår? Handlingsforslag udarbejdes i grupperne, fx:

• Hvad skal der gøres? • Hvem skal gøre det? • Hvornår skal det gøres? • Hvordan tager handlingsforslaget højde for, at børnene er målgruppen?

Handlingsforslagene kan tage fat på forskellige led i kæden mellem årsag og effekt, de kan have forskellig karakter og målgruppe. Der kan fx være tale om politisk og lovgivningsmæssig indsats på dansk, europæisk eller internationalt niveau, informationskampagner, forskningsindsatser, organisatoriske ændringer etc. 15.45 – 16.20 Grupperne præsenterer deres handlingsforslag (plenum). 16.20 – 16.30 Afrunding på dagen v/ Lisbeth Ehlert Knudsen og resten af

arbejdsgruppen

http://reports.eea.eu.int/environmental_issue_report_2002_29/en

Den 4. juni 2004 Workshop: ”Børnene & Miljøet” Mandag den 7. juni 2004 kl. 9.30 – 16.30 i Eigtveds Pakhus, København Deltagerliste: Anne Fabricius Embedslægeinstitutionen for København og

Frederiksberg Kommuner Arne Høst Børneafdeling H, Odense Universitetshospital Bente Fabech Fødevaredirektoratet, Fødevaresikkerhed Christian Lange Fogh Miljøstyrelsen Finn Bro-Rasmussen Danmarks Tekniske Universitet Inger Bergmann Miljøstyrelsen, Kemikaliekontoret Jan Sundell Danmarks Tekniske Universitet, Institut for

Mekanik, Energi og Konstruktion Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi, Amtssygehuset i

Gentofte Klaus Wilmann Børnerådet Lars Gunnarsen By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Lars Kærgaard Poulsen Allergiklinikken, Rigshospitalet Lis Keiding Sundhedsstyrelsen, ISM’s Miljømedicinske

Forskningscenter Lise Emmy Møller Miljøstyrelsen, Kemikaliekontoret Lise Houkjær Informationscenteret for Miljø & Sundhed Malene Stage Dansk BørneAstmaCenter, Gentofte Sygehus Marie Louise Bistrup Statens Institut for Folkesundhed Nanna Philipson Brandorff Kontor for Effekt og Analyse, Arbejdstilsynet Niels E. Skakkebæk Klinik for Vækst og Reproduktion,

Rigshospitalet Ole Bredo Danmarks Pædagogiske Universitet Ole Ladefoged Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Per Vagn-Hansen Embedslægeinstitutionen, Storstrøms Amt Philippe Grandjean Forskningsenheden for Miljømedicin, Syddansk

Universitet, Odense Universitet Sigga Madslund Videnskabsjournalist Suresh C. Rastogi Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi, DMU Susanne Halken Børneafdelingen, Sønderborg Sygehus Torben Sigsgaard Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, AU

Arbejdsgruppen: Else Guldager Børnerådet Eva Bonefeld-Jørgensen Inst. f. Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus

Universitet Gitte Gross Forbrugerrådet Henrik L. Hansen Embedslægeinstitutionen i Vejle Amt Lisbeth Ehlert Knudsen Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Ole Hertel Afd. f. Atmosfærisk Miljø, Danmarks

Miljøundersøgelser Troels Lyngbye Hammel Neurocenter/Pædiatrisk afdeling, Århus Sygehus

Teknologirådet: Anne Funch Rohmann Teknologirådet Bjørn Bedsted Teknologirådet Vivian Palm Teknologirådet Morten Andersen Freelancejournalist Oplægsholder: David Gee Det Europæiske Miljøagentur, København

Børns holdninger til miljø og sundhed

Teknologirådet deltog med tre spørgsmål til besvarelse i Børnerådets spørgeskemaundersøgelse i rådets Børnepanel i juni 2004. Se mere om Børnerådets metode nedenfor. Børnepanel – svar på spørgeskema: ”Hvor usunde eller sunde tror DU, at tingene på listen nedenunder er for dit helbred?” (- procenttal)

at bruge

parfume

at bruge

creme

at lege

med

blødt

plastic-

legetøj

at spise

fisk

at spise

frugt

at drikke

vand fra

hanen

at bruge

compu-

ter

at ind-

ånde

trafikos

at tale i

mobilte-

lefoner

at ind-

ånde

stegeos

at have

meget

støv i

huset

”Meget sundt”

9,6

25,4

19,9

78,9

85,8

55,5

11,0

8,1

9,6

7,8

17,9

”Lidt sundt”

8,0

46,4

16,4

15,2

8,2

25,2

7,7

3,8

8,3

8,1

3,7

”Lidt usundt”

68,7

20,8

38,1

1,8

2,6

12,3

46,0

20,6

56,9

53,5

33,8

”Meget usundt”

13,5

7,2

25,5

4,0

3,2

7,0

35,3

67,4

25,1

30,6

44,5

”Hvor mener du at have fået noget at vide, om hvad der er usundt for dit helbred? - sæt kryds ud for de steder, du mener at have fået noget at vide” (- procenttal) Forældre 57,3 TV 54,3 Lærere 40,1 Venner 32,1 Skolesundhedsplejerske 30,8 Aviser 28,4 Skolelæge 23,3 Brochurer 18,3


77

”Hvad synes du lige nu har størst betydning for et godt liv? – du må sætte tre krydser”

Betydende faktorer for et godt liv Procent

1. At man har en familie 56,2

2. At man har venner 45,8

3. At man ikke er udsat for børnemishandling 32,9

4. At opleve Kærlighed 32,3

5. At gå i skole og få en uddannelse 31,1

6. At være sund og rask 29,7

7. At der er fred i verden 24,7

23,9

9. At have et arbejde 18,0

10. At undgå ensomhed 17,5

11. At man har en kæreste 16,2

12. At dyrke sex 16,0

13. At opleve accept og forståelse 15,7

14. At børn får opfyldt deres rettigheder 14,8

15. At mennesker oplever retfærdighed 12,9

16. At der ikke sker miljøforurening 12,0

17. At have det rigtige tøj 11,4

18. At der er lighed mellem mennesker 11,4

19. At tro på Gud 11,3

20. At kende til jordens oprindelse 7,8

21. At man ved, hvad der foregår i samfundet 5,9

8. At være ærlig

Metode Børnerådet har i en årrække lavet kvantitative undersøgelser af børn ved hjælp af Børnerådets børnepa-nel. Denne rapport er den tredje undersøgelse som det nuværende børne- og ungepanel er med i Respon-denterne udfylder spørgeskemaet på Internettet – en indsamlingsmetode som er forholdsvis ny for Børnerådet. Udvalg af respondenterne Børnepanelet bestod i denne undersøgelse af 1538 elever fordelt på76 klasser. De 76 klasser er blevet udvalgt ved en vilkårlig udtrækning, som blev foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet. Hver elev modtager et password, så det kun er den enkelte elev, som kan logge sig ind på spørgeskemaet og sende det én gang. På denne måde sørger man for, at man kun kan svare én gang og dermed skulle repræsentativiteten være sikret, hvis man opnår en høj nok svarprocent Indsamling af data Efter tidligere at have foretaget en pilotundersøgelse med den førnævnte indsamlingsmetode, hvor for-skellige fejl blev rettet, viste der sig i denne undersøgelse at være nogen indsamlingsvanskeligheder, da flere af klasserne var optaget af forskellige andre aktiviteter og enkelte lærere havde ikke modtaget in-formationen om undersøgelsen.


78


79

Der er indkommet 1139 svar, hvilket svarer til en svarprocent på 72, hvilket er nogenlunde tilfredsstil-lende, og man må på denne baggrund sige, at der er repræsentativitet i undersøgelsen De kvantitative data blev indsamlet i uge 22-24, 2004. Udover de kvantitative data er der blevet foretaget fire fokusgruppeinterview, som bliver benyttet i be-grænset omfang.

Documents

Bedre miljø for børnene – et oplæg til handling · lem børns sundhed og miljø. Og på den baggrund har arbejdsgruppen udformet sine vurderinger og anbe-falinger til, hvordan