Miljø og Natur - Assens

Rådhus Allé 5 - 5610 - Assens Kontakt: Miljø og Natur - tlf.: 6474 7511

Miljø og Natur

Afgørelse om ikke miljøvurderingspligt – etablering af afskærende spildevands-ledninger til det nye Assens Renseanlæg: Glamsbjerg til Assens

Assens Forsyning A/S ønsker at opføre en nyt renseanlæg ved Assens og nedlægge de 8 ek-sisterende renseanlæg i kommunen over en årrække. Assens Forsyning A/S har derfor i 2017 udarbejdet en VVM-redegørelse/miljørapport for et nyt renseanlæg, nyt vandværk mv. ved As-sens. Assens Kommune har på den baggrund i 2018 vedtaget kommuneplantillæg og lokal-plan, samt meddelt VVM-tilladelse og miljøgodkendelse. I den forbindelse skal der etableres afskærende spildevandsledninger, som fører spildevandet frem til det nye renseanlæg. Det ansøgte projekt (Fase 1) omfatter en ca. 30 km lang afskæ-rende spildevandsledning fra Glamsbjerg til det nye renseanlæg ved Assens samt en ledning fra Assens By til renseanlægget. Der er på forskellige strækninger tale om gravitationsledning, trykledning og begge typer. Ledningens diamenter vil være ø125-600 mm og den vil bliver an-lagt i 2-5 meters dybde. Endvidere etableres en række pumpestationer. Ved pumpestationerne vil der blive etableret nødbassiner i form af underjordiske rørledninger, med undtagelse af to steder ved hhv. det nye Assens Renseanlæg og ved Gummerup, hvor nødbassinerne anlægges som åbne bassiner i terræn. Der vil blive behov for få permanente adgangsveje samt midlertidige arbejdsveje og oplagspladser, som anlægges i stabilgrus. Projektet er omfattet af miljøvurderingsloven1, jf. herunder lovens bilag 2, pkt. 11. c) Rens-ningsanlæg og pkt. 13. a) Ændringer eller udvidelser af projekter i lovens bilag 1 eller bilag 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Der vil derfor skulle foretages en vurdering af, hvorvidt det ansøgte ledningsanlæg er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse, jf. lovens § 21. Assens Forsyning A/S har derfor den 28. juni 2019 indgivet ansøgning i henhold til miljøvurde-ringslovens § 18 om et projekt for etablering af afskærende spildevandsledning (Fase 1). An-søgningen er efterfølgende suppleret med yderligere oplysninger. Efter etablering af ledningen vil de eksisterende renseanlæg i Assens, Gummerup og Aa Strand blive nedlagt. Anlægsarbejdet i forbindelse med nedlægning af disse renseanlæg indgår ikke i den aktuelle ansøgning.

1 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 1225 af 25/10/2018)

Assens Forsyning A/S Skovvej 2B 5610 Assens [email protected] Att.: Marie Heebøll

10. september 2019 Sags id: 19/13672

Miljø og Natur

Rådhus Allé 5 - 5610 - Assens Kontakt: Miljø og Natur - tlf.: 6474 7511 Side 2 af 14

Afgørelse

På grundlag af oplysningerne i den modtagne ansøgning har Assens Kommune vurderet, at det ansøgte projekt ikke kan antages at påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Afgørelsen er truffet i medfør af miljøvurderingslovens § 21. Vurderingen er gennemført efter kriterierne i bilag 6 i miljøvurderingsloven. Denne screeningsafgørelse er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at der ikke er krav om miljøvurdering af projektet. Afgørelsen vedrører projektet som beskrevet i ansøgningen, herunder det oplyste projekteringsniveau. I det følgende er der redegjort nærmere for vurderingen, heraf de forudsætninger som indgår i grundlaget for screeningen af projektet. Såfremt projektet ændres i forhold til grundlaget for afgørelsen skal ændringerne forelægges Assens Kommune med henblik på en vurdering heraf i forhold til miljøvurderingslovens bestemmelser. Projektet kan således forudsætte tilladelser eller dispensationer efter anden lovgivning, jf. det beskrevne nedenfor. Bygherren er ansvarlig for, at der indsendes de nødvendige ansøgninger og anmeldelser og indhentes de nødvendige tilladelser og dispensationer. Vedrørende kryds-ning af veje henvises til anvisninger fra Vej og Trafik, Assens Kommune. Opmærksomheden henledes endvidere på, at en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. lovens § 39. Begrundelse for afgørelsen

Afgørelsen er baseret på, at projektet etableres og drives som oplyst i ansøgningen. Et oversigtskort over ledningsstrækningen er vist i bilag 1. Desuden kan ledningstrækningen og pumpestationer med nødbassiner ses på forsyningens kort på følgende link: https://assensforsyning.dk/da-DK/Spildevand/Aktuelle-projekter/Afskærende-ledning-Glamsbjerg-til-Assens.aspx. Fysiske anlæg Projektområdet omfatter en række matrikelnumre ejet af private lodsejere (boligområder, land-brugsarealer mv.). Desuden anlægges en del strækninger af ledningen i skråningen langs den gamle jernbane - efter aftale med Banedanmark. Projektet omfatter en ca. 30 km lang spildevandsledning, som nedgraves i 2-5 meters dybde. Ved anlæg er der behov for et arbejdsbælte på 10-20 meter, som efterfølgende vil blive reetab-leret. Ansøger har oplyst, at der vil blive behov for midlertidige arbejdsveje og oplagspladser med stabilgrus, som retableres efterfølgende. Af anlæg, som permanet vil være synlige i ter-ræn, etableres en række pumpestationer og to åbne nødbassiner til overløb, samt vendeplad-ser i stabilgrus ved disse anlæg. Projektelementerne placeres uden for arealer med arealbin-dinger, f.eks. beskyttede naturtyper eller lignende. Pumpestationernes påtænkte placering fremgår af ansøgningens bilag 8. Ud over de små, nedgravede pumpestationer opføres to teknikhuse oven på de to store pumpestationer hhv. ved Flemløse og Indløbspumpestationen ved det nye Assens Renseanlæg. Der er tale om mindre bygninger i én etage.

Miljø og Natur


Projektets væsentligste råstofforbrug vil være grus, hvor der forventes et forbrug på ca. 10.000 m³ til omkringfyldning og støttelag i ledningstraceet. Projektets væsentligste bestanddele er ledningsanlæg, som efter etableringen vil være skjult, og projektets dimensioner og udformning vurderes ikke at have et omfang og en fremtræden, som medfører så væsentlige ressourceforbrug eller påvirkninger i det fysiske rum, at der på den baggrund bør gennemføres en miljøvurdering. Planforhold Projektet er optaget i Spildevandsplan 2018 – 2027 for Assens Kommune. Ledningstraceet løber igennem det åbne land og gennem lokalplanlagte områder med forskelli-ge formål i byerne Assens, Ebberup, Flemløse, Glamsbjerg, Køng og Gummerup. Ledningsan-læggets placering vil blive tinglyst, og ledningen kan derfor medføre lokale begrænsninger for fremtidigt byggeri mv. Nogle steder ligger pumpestationer og nødbassiner indenfor lokalplanlagte områder. Assens Kommune har vurderet, at dette i nogle tilfælde kræver dispensation fra lokalplanens anvendel-sesbestemmelser. Etablering af pumpestationer, bassiner og andre anlæg i landzone kan efter omstændigheder-ne være betinget af, at der meddeles tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser. Gener I anlægsfasen kan der være midlertidige støjgener fra entreprenørmaskiner, pumper til grundvandssænkning mv., og ved anlægsarbejder tæt på bygninger kan der i korte perioder forekomme vibrationer, f.eks. ved anvendelse af pladevibrator eller entreprenørmaskiner. An-lægsarbejder foregår dog kun i dagtimerne. Der forventes ingen lysgener. I tørre perioder kan der opstå støv, f.eks. ved gravning i anlægsfasen. Problemet kan minime-res ved overrisling med vand. Støv-, støj- eller vibrationsfrembringende aktiviteter skal anmeldes til kommunen iht. miljøaktivi-tetsbekendtgørelsen2. Assens Kommune har i den forbindelse mulighed for at stille krav med henblik på at sikre mod gener fra anlægsaktiviteterne. Pumpestationerne er hovedsageligt underjordiske, og støjgener i driftsfasen vil være begræn-sede. Flere steder placeres pumpestationerne ved eksisterende renseanlæg, som nedlægges. For at forhindre lugtgener er det oplyst, at pumpestationerne vil blive placeret mindst 50 meter fra boliger og, at pumpestationens udluftning vil blive forsynet med lugtfilter, hvis afstanden på 50 meter fra boliger ikke kan overholdes. Nødbassiner udføres med renholdelsessystem, som rengør bassinerne efter opstuvning af spildevand i forbindelse med evt. driftssvigt i pumpestati-oner. Det er kommunens vurdering, at etablering og drift af anlæggene kan gennemføres således, at det ikke medfører væsentlige gener. Kommunen har i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 42 om nødvendigt mulighed for at pålægge bygherre (Assens Forsyning A/S) at afhjælpe eventu-elle lokale gener, som måtte opstå i forbindelse med såvel anlægsarbejder som efterfølgende drift af anlæggene.

2 Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (BEK nr. 844 af 23/06/2017)

Miljø og Natur


Påvirkning af jord, grundvand og overfladevand Bortset fra trykledningen fra Assens By til det fremtidige renseanlæg forløber hele lednings-strækningen – herunder alle pumpestationer og nødbassiner - gennem områder, der er udpe-gede som områder med særlige drikkevandinteresser (OSD). Endvidere forløber ledningen i kanten af et indvindingsopland til en almen vandforsyning uden for OSD ved Assens og passe-rer ca. 40 meter fra et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) ved Ebberup. Assens Kommune skal administrere efter de retningslinjer, der er fastlagt i bekendtgørelse nr. 1697 af 21/12/20163 og Miljøstyrelsens tilhørende vejledning fra december 2016, som bl.a. henviser til, at miljøbeskyttelseslovens § 4 fastlægger et lokaliseringsprincip ved planlægning og behandling af sager om miljøgodkendelse for virksomheder. Det ansøgte projekt er hverken godkendelsespligtigt eller optaget på vejledningens bilagsliste over grundvandstruende anlæg. Det er kommunens vurdering, at der ikke gælder særlige krav til det ansøgte ledningsprojekt i medfør af bekendtgørelse nr. 1697. En del af de områder, som ledningsanlægget gennemløber, er registreret som nitratfølsomme indvindingsoplande og er udpeget som indsatsområde i henhold til bekendtgørelse herom4. For de udpegede indsatsområder skal Assens Kommune udarbejde indsatsplaner, hvori der bl.a. skal optages retningslinjer for planlægning og tilladelser mv., som har betydning for beskyttel-sen af vandressourcen. Assens Kommune har udarbejdet Indsatsplan for grundvand, Assens 2014, som er en revision af den første indsatsplan udarbejdet af Fyns Amt i 2006. Planen omfatter det store vestlige ind-satsplansområde vist i ansøgningens bilag 9, mens de østlige indsatsplanområder først er op-taget i kortlægningen efter indsatsplanens vedtagelse. Indsatserne består ifølge planen af foranstaltninger og retningslinjer. Mens foranstaltninger er aktive indsatser, som de ansvarlige aktører skal gennemføre, skal indsatsplanens retningslinjer følges af Assens Kommune i den daglige sagsbehandling. I planen er der opstillet seks ret-ningslinjer, hvoraf alene retningslinje nr. 6 vedrører spildevandsanlæg. Bestemmelserne om spildevandsanlæg omfatter restriktioner omkring udbringning af spildevandsslam og spilde-vandsnedsivning inden for BNBO, som ikke har relevans for nærværende sag. I planens gen-nemgang af de enkelte vandværker er der dog generelt foreslået, at det i boringsnære beskyt-telsesområder skal sikres, at der ikke laves aktiviteter, der indebærer en særlig risiko for foru-rening af grundvandet med miljøfremmede stoffer. Det foreligger oplyst, at der i nærværende projekt ikke etableres anlæg indenfor BNBO. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte ledningsprojekt ikke er omfattet af særlige krav i medfør af indsatsplanen. Der ligger en række boringer nær ledningstraceet, hvoraf de nærmeste er geotekniske boringer eller sløjfede boringer. Assens Kommune finder, at anlæg af kloakledninger som udgangspunkt bør ske under iagtta-gelse af de afstandskrav, der fremgår af DI’s normer vandforsyningsanlæg (DS 442 og DS441), herunder for almene vandforsyningsanlæg et vejledende afstandskrav på 50 meter til kloakled-ninger for spildevand. Afstanden skal medvirke til at sikre, at der ikke sker en direkte forurening af boringer ved uheld eller utæthed på ledningsanlægget.

3 Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse (BEK nr. 1697 af 21/12/2016) 4 Bekendtgørelse om indsatsplaner (BEK nr. 912 af 27/06/2016)

Miljø og Natur


Det er ved en gennemgang af ansøgningens oplysninger konstateret, at en vandforsyningsbo-ring til det nye kildefelt til Assens Vandværk (DGU nr. 153.346) ligger i en kortere afstand end 50 meter til ledningstraceet. Boringen er etableret af Assens Forsyning A/S. Assens Forsyning A/S har i den sammenhæng tilkendegivet, at man vil sikre, at der ikke er samlinger på ledningen tættere end 50 m fra vandforsyningsboringer, og der vil blive etableret procedurer for regelmæssig kontrol af ledningens tæthed. Det er dog oplyst, at det påtænkes i stedet, at justere projektet senere, så afstand til boringen bliver på mindst 50 meter. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på, at en ændring af projektet er screenings-pligtig, såfremt ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, jf. miljøvur-deringslovens bilag 2, pkt. 13a). Ledningen etableres i øvrigt i henhold til normer for tæthed af gravitationsledninger og trykled-ninger, herunder udføres små pumpestationer som dykkede pumpebrønde i PE, og store pum-pestationer etableres med underjordisk pumpekælder udført i in-situ støbt beton, som udføres i henhold til normer vedrørende miljøklasse mv. Risiko for forurening af omgivelserne, herunder jord og overfladevand, i forbindelse med overløb fra pumpestationer ved pumpesvigt o.l. imø-dekommes med nødbassiner, hvor spildevand kan opstuves, indtil normal drift genetableres. Nødbassinerne er lukkede bassiner, der indrettes enten som rørbassiner eller præfabrikerede betonbassiner. Alle pumpestationer udstyres med overvågning, som bl.a. udløser alarm til an-svarligt mandskab i tilfælde af driftsproblemer. Kommunen vurderer, at etableringen og driften af anlægget vil kunne ske uden at tilsidesætte de nødvendige hensyn til beskyttelse af grundvand. Som beskrevet nedenfor vil ledningen blive underboret de steder, hvor vandløb skal passeres, og tracéet er ført uden om eksisterende søer. Der vil dermed ikke ske fysiske påvirk-ninger af vandløb eller søer. Der vil ikke ske udledninger direkte til recipienter fra de ansøgte ledninger eller anlæg. Ledningerne etableres i en dybde på 2-5 meter, og det må således påregnes, at der skal fore-tages grundvandssænkning flere steder. Behovet vil afhænge helt af de aktuelle forhold på stedet, årstiden osv. Der er ikke forud for projektet udført geotekniske undersøgelser, så det er ikke muligt at udpe-ge lokaliteter, hvor der skal sænkes grundvand i forbindelse med anlægsarbejderne. Bygherre har oplyst, at der i hvert tilfælde vil blive søgt om tilladelse til grundvandssænkning og afledning af vandet. Hvis der bliver behov udledning af grundvand til recipient, vil der om nødvendigt blive anvendt filter til tilbageholdelse af fx jernforbindelser (okker). Som følge af anlægsarbejdets omfang og karakter, herunder at der er tale om et strækningsan-læg, vil der være tale om midlertidige og lokale grundvandsænkninger på de steder, hvor sænkning kan blive aktuel i forbindelse med anlægsarbejderne. Assens Kommune vil i forbin-delse med bygherrens ansøgninger tage stilling til grundvandssænkningens udførelse på den enkelte lokalitet, herunder om tilladelseskrav efter vandforsyningsloven eller miljøbeskyttelses-loven ved bortledning af vand. Det vurderes på den baggrund, at projektet kan gennemføres uden at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Flere steder langs ledningstracéet er der kortlagt jordforurening på vidensniveau 1 og 2, og

Miljø og Natur


arealer i Assens, Ebberup, Flemløse, Glamsbjerg, Køng og Gummerup er områdeklassificere-de. Pumpestationerne i Bokær, Glamsbjerg og Glamsbjerg syd/Gummerup vil eventuelt blive placeret i områdeklassificerede områder. Kortlagte jordforureninger og områdeklassificeringer er vist i ansøgningens bilag 11. Bygge- og anlægsarbejder i kortlagte områder kan være omfattet af krav om tilladelse fra kommunen eller regionen efter jordforureningslovens5 regler (§ 8), og opgravet jord fra kortlag-te eller områdeklassificerede arealer skal håndteres efter jordflytningsbekendtgørelsens6 regler. Assens Kommune vurderer, at disse regler sikrer, at der vil blive truffet de nødvendige miljø-mæssige foranstaltninger. Bygge- og beskyttelseslinjer Strandbeskyttelseslinje (naturbeskyttelseslovens § 15): På en mindre strækning ved Assens by ligger ledningen inden for strandbeskyttelseslinjen. Det er kun selve den nedgravede ledning, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og der er derfor tale om en midlertidig påvirkning, og ikke terrænændring, eller opførelse af be-byggelse eller lignende. Kystdirektoratet er myndighed og er inddraget i sagens høring som berørt myndighed. Det er på den baggrund Assens Kommunes vurdering, at projektet ikke etableres i modstrid med beskyttelsesreglerne. Det er bygherrens ansvar at sikre, at eventuelt fornødne dispensati-oner indhentes hos den ansvarlige myndighed. Å-beskyttelseslinje og skovbyggelinje (naturbeskyttelseslovens §§ 16 og 17): Ledningstraceet ender inden for å-beskyttelseslinjer to steder nær Glamsbjerg og Gummerup. Etablering af ledningen er en midlertidig påvirkning, som ikke kræver dispensation, men opfø-relsen af pumpestationer og nødbassiner kan kræve dispensation. En mindre del af ledningen ligger inden for skovbyggelinjer hhv. længst mod syd ved Å Strand og længst mod nordøst ved Glamsbjerg. Opførelse af pumpestationer og nødbassiner for en-den af ledningen kan kræve dispensation. Bygherren er ansvarlig for, at der ansøges om de nødvendige dispensationer hos Assens Kommune og, at disse er meddelt, inden anlæggene etableres. Fortidsminder (naturbeskyttelseslovens § 18): Fund og fortidsminder i projektområdet fremgår af ansøgningens bilag 5. I ansøgningsskemaet, er der vist kortudsnit af de steder, hvor projektet ligger inden for/nær fund og fortidsminder. Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed og det ansvarlige museum er Odense Bys Museer. Begge myndigheder er inddraget i sagens høring som berørte myndigheder. Ledningstraceet passerer gennem beskyttelseslinjer for et fredet fortidsminde i den sydøstlige del af Ebberup. Det drejer sig om voldstedet ved Spinderhuset på Prinsevej. Desuden ligger der fredede fortidsminder samt et fortidsmindeareal i den sydlige ende af denne del af lednings-tracéet (ved det eksisterende Å Strand Renseanlæg), som dog ikke berøres af projektet. Syd for Glamsbjerg ender ledningen inden for beskyttelseslinjen til et fredet fortidsminde (en bro). Der ønskes etableret en pumpestation med nødbassin for enden af ledningen. Dette vil

5 Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (LBK nr. 282 af 27/03/2017) 6 Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (BEK nr. 1452 af 07/12/2015)

Miljø og Natur


sandsynligvis kræve dispensation til midlertidig terrænændring. Arealet ligger i byzone. Kom-munen er myndighed. Ved krydset Fåborgvej/Rybergsvej i Ebberup ligger et fortidsmindeareal, med fund af bosættelser fra jernalder, vikingetid og stenalder. På den pågældende strækning lægges led-ningstraceet i den eksisterende jernbanevold. Ved Flemløse ligger to kulturarvsarealer, som ledningstraceet passerer igennem. Kulturarvs-arealer er ikke fredede, men kan rumme skjulte, fredede fortidsminder. Bygherren er ansvarlig for at oplysninger om anlægsarbejder i de beskyttede områder forelæg-ges de for beskyttelsen ansvarlige myndigheder, når disse er kendte efter detailprojekteringen. Odense Bys Museer kan beslutte, at der skal laves arkæologiske forundersøgelser i hele eller dele af projektområdet, inden anlægsarbejdernes opstart. Endvidere gælder generelt i henhold til museumsloven, at hvis der i forbindelse med anlægsar-bejde findes spor af fortidsminder, skal den del af arbejdet, der berører fortidsmindet straks indstilles, og det ansvarlige museum (Odense Bys Museer) kontaktes. Efter indstilling fra mu-seet vurderer Slots- og Kulturstyrelsen, hvorvidt der skal foretages en arkæologisk undersøgel-se, eller om byggeriet kan fortsætte. Beskyttede sten- og jorddiger (museumslovens § 29a): Flere steder krydser traceet beskyttede sten- og jorddiger, hvis tilstand ikke må ændres. Traceet er placeret, så det påvirker diger mindst muligt. Ved behov for krydsning af diger vil ledningen så vidt bliver boret under diget. På strækninger, hvor ledningen etableres langs med et dige, vil der bliver arbejdet fra modsatte side af graverenden, så diget ikke beskadiges. Hvis der er tilfælde, hvor det er nødvendigt at gennembryde et dige, vil bredden så vidt muligt blive holdt under 5 meter. I henhold til ”Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger” kan ledninger uden tilladelse føres under diger ved underboring. Assens Kommune anser normalt digegennembrud op til 5 m for at være af underordnet betyd-ning. Kommunen skal dog foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Bygherren er ansvarlig for at forelægge kommunen en redegørelse for hvert digegennembrud, når disse er kendte efter detailprojekteringen, og at anlæggene ikke etableres inden kommunen har med-delt accept eller dispensation efter museumslovens § 29. Kystnærhedszonen: Kystnærhedszonen er en planlinje, som er fastlagt i planloven og som udgangspunkt dækker kyststrækninger fra kysten og ca. 3 km ind i landet. En del af ledningen ligger inden for kyst-nærhedszonen. Da ledningen nedgraves, er det af underordnet betydning ift. kystnærhedszo-nen, som har fokus på den visuelle påvirkning af kysten. Pumpestationerne ved indløbsstationen (stor type) og ved Å Strand og Ebberup (lille type) vil ligge inden for kystnærhedszonen. Inden for kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær

Miljø og Natur


placering. Eksisterende byzone er dog ikke omfattet af bestemmelserne vedrørende kystnær-hedszonen. Ved indløbsstationen ligger pumpestationen på renseanlæggets areal, som er lokalplanlagt til renseanlæg. De to øvrige ligger på de tidligere renseanlæg, som nedlægges. Renseanlæggene ligger ikke i byzone. Det er Assens Kommunes vurdering, at pumpestationernes placering er funktionelt betinget af, at de skal videreføre de eksisterende renseanlægs afløbsmæssige funktioner. De ansøgte placeringer af ledninger, pumpestationer og nødbassiner vurderes ikke at være i modstrid med reglerne om kystnærhedszonen. Skov Ledningstraceet går visse steder gennem skovbevoksninger, hvor det vil være nødvendigt at fjerne træer i arbejdsbæltet på 10-20 meter. Der er ingen steder tale om ”Naturmæssigt særligt værdifuld skov” (skovlovens § 25), jf. Miljøstyrelsens kortlægning i MiljøGIS. Ved det eksisterende anlæg i Teglskov ved Å Strand går traceet få meter ind i et fredskovsare-al. Ved Flemløse på sydsiden af jernbanen går traceet ligeledes gennem et mindre fredskovs-areal. Nogle få steder løber traceet umiddelbart uden for fredskov. Her vil arbejdet foregå fra den modsatte side af traceet, og i tilstrækkelig afstand fra skovbrynet til, at de yderste træer og deres rodnet, ikke beskadiges. Øvrige skovbevoksninger er lokaliseret ved hjælp af hhv. skærmkort og luftfoto fra forår 2018. På størstedelen af strækningen vil ledningen placeres i jernbaneskråningen, og der vil kun ryd-des træer langs banen i nødvendigt omfang for at arbejdet kan gennemføres. Følgende steder er der skovbevoksninger:

Ved det gamle renseanlæg i Assens langs jernbanen. En mindre bevoksning ved Tronebjergvej på en kort strækning. En plantage og bevoksninger langs jernbanen ved Ebberup nær Rybergsvej. En mindre bevoksning vest for Ravnekærvej i Ebberup. En del af skoven er registreret

som fredskov, men ledningen lægges uden for fredskov. En mindre bevoksning øst for Ravnekærvej i Ebberup. I Teglskov ved Å Kanten af et fredskovsareal ved det eksisterende anlæg. En mindre bevoksning ved Prinsevej. En plantage og en bevoksning nordøst for Flemløse. En bevoksning ved Høje Melløse langs Alenbæk (øst for Glamsbjerg)

Da der ikke kan rejses træer på ledningsarealet efterfølgende skal Miljøstyrelsen ansøges om dispensation i forhold til indgreb i fredsskovarealer. I henhold til vejledning om skovloven7, kan der dispenseres fra reglerne om fredsskov af samfundsmæssige hensyn. Af vejledningens af-snit 6.2.2 fremgår følgende bemærkninger til lovens § 11: "Ved samfundsmæssige hensyn tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand…” Som nævnt ovenfor under ”Skovbyggelinjer” etableres i nogle tilfælde fysisk synlige anlæg i forbindelse med pumpestationer inden for skovbyggelinjer, som kræver dispensation.

7 Vejledning om Skovloven § 11 - Bygninger, anlæg, terrænændringer og affald (del 1), Naturstyrelsen (Dette notat er senest ændret den 18. september 2015)

Miljø og Natur


I forhold til trærydning i forbindelse med projektets gennemførelse henledes opmærksomheden på artsfredningsbekendtgørelsen8, som opstiller fredningsregler for dyr og planter, samt deres opholdssteder, herunder f.eks. restriktioner vedrørende træfældning. Beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens § 3) Adskillige steder på ledningsstrækningen ligger der beskyttede naturtyper i traceet eller inden for kort afstand. Etableringen af ledningen er et relativt lille indgreb, som kun vil påvirke naturtyperne de steder, hvor ledningen ligger inden for det beskyttede område, eller så tæt på fugtige naturtyper (enge, moser, søer og vandløb), at der kan være en risiko for dræning som følge af gennemgravning af evt. vandspærrende jordlag el.lign. Nedenfor fremhæves de steder, hvor beskyttede naturtyper ligge nær ledningstraceet.

I den nordvestligste del af tracéet i Assens by krydser ledningen Kærum Å ved Krabbeløkkevej. Ved Assens nye renseanlæg krydser ledningen et overdrev og en mose (se nedenfor

under ”Fredede områder”) Nær Ebberup ligger den beskyttede og fredede mose med hængesæk Plovskær mose.

(Se også under fredning nedenfor). Der er ca. 60 m fra tracéet til mosen, og mosen lig-ger lavere i terræn. Det er umiddelbart ikke sandsynligt at mosen påvirkes af projektet.

Ved Ebberup krydser traceet muligvis et rørlagt vandløb. Nordøst for Flemløse går tracéet gennem en eng, tæt forbi en mose og to søer. I den nordlige del af Flemløse går tracéet tæt forbi en mose med et vandhul. Syd for Gummerup ved det eksisterende renseanlæg krydser tracéet flere steder vand-

løb. Ved Køng krydser tracéet et vandløb nær Køng Vandmølle. Vest for Glamsbjerg løber tracéet tæt forbi et vandløb, og ved Lundsbro krydser det

Alenbæk og passerer ca. 3,5 m fra et overdrev. Umiddelbart sydvest for Glamsbjerg by krydser traceet sandsynligvis et rørlagt vandløb.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskytte-de naturtyper. Det fremgår af vejledningen til reglerne9, at det antages, at det alene er ændrin-ger, der har en mere varig karakter, som kræver dispensation. I praksis er det antaget, at også foranstaltninger uden for et beskyttet område, men som ændrer områdets tilstand, kræver di-spensation. Dette afhænger af foranstaltningens nærmere virkning og karakter. I vejledningen er som eksempler på foranstaltninger uden for et beskyttet område, som kan kræve dispensati-on fra § 3, nævnes dræning, der medfører afvanding eller tilsvarende permanent grundvand-sænkning i en tilstødende mose. Etablering af ledningsanlæg er ikke et varigt indgreb i naturarealerne, som efter retableringen vil kunne gendannes. Som udgangspunkt kræves ikke dispensation til sådanne indgreb. Ind-greb, som medfører risiko for varige tilstandsændringer, f.eks. dræning af fugtige naturtyper som følge af gennemgravning af evt. vandspærrende jordlag el.lign., kræver dog dispensation. Der etableres ikke pumpestationer og nødbassiner inden for beskyttede arealer.

8 Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr. 1466 af 06/12/2018) 9 Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2009

Miljø og Natur


Fredede områder Ledningsprojektets lokalisering i forhold til fredede områder fremgår af ansøgningsskemaet. Ledningen ligger få meter fra det fredede område Plovskær Mose og Præsteengen, som er en arealfredning nordvest for Ebberup. Jernbanen ligger dog imellem traceet og det fredede område. Der er ca. 60 m fra tracéet til mosen, og mosen ligger lavere i terræn. Fredningsnævnet skal søges om dispensation, hvis det ansøgte er i strid med fredningsbestemmelserne. Det er Assens Kommune, som skal vurdere, om projektet kræver dispensation fra Fredningsnævnet. Det er kommunens vurdering, at projektet ikke vil påvirke mosen. Den sydlige del af ledningen går gennem en større arealfredning ved Hagenskov Gods. Assens Kommune, Miljø og Natur, har vurderet, at etablering af en spildevandsledning under fuld retab-lering af jorden/landskabet ikke kræver fredningsnævnets afgørelse, da aktiviteten ikke vil æn-dre på karakteren af det fredede landskab. Internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 124 ”Maden på Helnæs og havet vest for”, som omfatter Habitatområde nr. 108 af samme navn. Der er ca. 500 meter til Natura 2000-området fra den nærmeste del af tracéet, som er den sydligste del ved det eksisterende Å Strand Ren-seanlæg. Natura 2000-området er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af føl-gende naturtyper og arters levesteder:

- Store og meget artsrige engarealer, bakker og skrænter med bl.a. naturtyperne strand-eng (1330), tørt kalksandsoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410), rigkær (7230) og kildevæld (7220). Her er der voksesteder for orki-deen mygblomst samt levesteder for skæv vindelsnegl.

- Områdets vandhuller rummer typerne kransnålalgesø (3140), næringsfattige søer med små amfibiske planter (3130) og næringsrig sø (3150), som også er levested for stor vandsalamander.

- Havområdet med bl.a. artsrige rev (1170) er tillige levested for marsvin. Det er Assens Kommunes vurdering, at projektet, hverken i anlægs- eller driftsfase afsted-kommer påvirkninger i omgivelserne, som har et omfang, type eller udbredelse, der kan medfø-re væsentlige påvirkninger i habitatområdet, herunder på baggrund af afstanden til området. I Danmarks Miljøportal under ”overvågning af bilagsarter” fremgår det, at der i 2015 er observe-ret et markfirben på et overdrev ca. 100 m nord for ledningstracéet umiddelbart øst for det nye vandværk og renseanlæg. I 2010 er der observeret tre markfirben på jernbaneskråningen syd for Ebberupvej, kort før jernbanen krydser Ebberupvej. Traceet er her lokaliseret nord for Ebbe-rupvej. I hængesækken i Plovskær Mose ved Ebberup er der i 2010 ved overvågningen af naturtypen registreret Hjertelæbe, som er næsten truet jf. den danske rødliste (NT). Traceet ligger ca. 60 meter syd for mosen.

Miljø og Natur


Der er endvidere foretaget en søgning på naturbasen på Danmarks Fugle og Natur efter observationer af fredede, rødlistede arter, samt arter omfattet af habitatdirektivets bilag II, IV og V. På jernbaneskråningen ca. 1,3 km øst for det nye renseanlæg ved Fåborgvej 82 er der fundet en vinbjergsnegl (bilag V og fredet). Lokaliteten ligger udenfor traceet, der langs jernba-neskråningen skal placeres i en nødvendig respektafstand fra skråningsanlægget. Der ud over er der ikke kendskab til fredede, rødlistede eller beskyttede arter nær ledningstra-céet. Som redegjort oven for forløber projektet gennem en række beskyttede naturtyper, som kan udgøre levesteder for beskyttede arter, ligesom sådanne arter også vurderes at kunne fore-komme andre steder i det omgivende terræn. Indgreb og forstyrrelser fra projektet vil i alt væ-sentlighed være af midlertidig karakter, mens anlægsarbejderne pågår og vurderes ikke at få væsentlig eller varig betydning for beskyttede arter. Der vurderes ikke at være andre anlæg eller aktiviteter i projektområdet, som kan forstærke projektets påvirkninger af Natura-2000 områder eller beskyttede arter. Med baggrund i ovenstående vurderer kommunen, at projektet hverken i sig selv eller i forbin-delse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt og at projektet ikke vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige ud-bredelsesområde for dyrearter optaget i habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områder eller på konkrete bilag IV-arter, jf. bestemmelserne herom i habitatbe-kendtgørelsen10. I forhold til projektets gennemførelse henledes opmærksomheden på artsfredningsbekendtgø-relsen11, som opstiller fredningsregler for dyr og planter, samt deres opholdssteder, herunder f.eks. restriktioner vedrørende træfældning. Sammenfattende vurdering På baggrund af ansøgningens oplysninger og ovenstående er det Assens Kommunes vurde-ring, at projektet hverken ud fra sine karakteristika, placering, eller arten af de potentielle ind-virkninger på miljøet, vil medføre så væsentlige indvirkninger, at der skal gennemføres en mil-jøvurdering efter miljøvurderingslovens regler. Høring

Kommunen har foretaget høring af berørte myndigheder i henhold til miljøvurderingslovens § 35, stk. 1, nr.1. Høringen er foretaget hos:

- Banedanmark - Kystdirektoratet - Odense Bys Museer - Miljøstyrelsen - Region Syddanmark - Slots- og Kulturstyrelsen - Styrelsen for Patientsikkerhed

10 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

(BEK nr. 1595 af 06/12/2018) 11 Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr. 1466 af 06/12/2018)

Miljø og Natur


- Interne myndigheder i Assens Kommune (Plan, Vej og Trafik, Natur, Jord og Vand, In-dustri og Landbrug)

De modtagne bemærkninger i forbindelse med høringen har indgået i kommunens behandling af sagen.

Et udkast til afgørelse har i henhold til forvaltningslovens12 § 19 været forelagt Assens Forsy-ning til kommentering. Endvidere har udkast til afgørelse været fremsendt i høring ved berørte grundejere. Kommunen har modtaget tre høringssvar, der alle omhandlede et ønske fra grundejer om en alternativ placering af ledningens tracé. Grundejer af Assensvej 97, 5620 Glamsbjerg gør opmærksom på en gasledning henover grun-den, der ser ud til at krydse den afskærende ledning. Ansøger er sidenhen underrettet om dette og er i dialog med grundejer. Grundejer af Prinsevej 53, 5631 Ebberup oplyser, at spildevandsledningens placering på grun-den vil begrænse muligheden for eventuel udvidelse af landbrugsejendommens bedrift. Ansøger er ligeledes i dialog med grundejer om dette forhold. Grundejer af det ubebyggede grundstykke matr.nr. 1cc, Hagenskov Hgd, Sønderby har ligele-des afgivet høringssvar. Grundstykket ligger umiddelbart nord for Strand Renseanlæg, der som del af projektet bliver nedlagt, og som følge af dette har behov for at få anlagt en afskærende ledning mod nord, så spildevandet kan sendes til det nye Assens Renseanlæg. Grundejer gør indsigelse mod den foreslåede ledningsføring. Det begrundes med, at der i til-fælde af utætheder og læk på ledningen, som beskrevet i fremsendte udkast af afgørelse, na-turligt vil ske afløb til marken og den lavereliggende sø på nabogrunden. Ejer mener ligeledes, at der vil forekomme markskader i forbindelse med etablering af lednin-gen. Man nævner, at marken stadig lider under markskaderne fra den oprindelige etablering af rørledningen til rensningsanlægget i Teglskoven. Ejendommens afgrøder bruges til kvæghold, der er underlagt skrappe regler, hvor enhver foru-rening med materiale fra rørledningen indeholdende uidentificerede stoffer vil kompromittere reglerne for leverandører af Græsmælk og GMO frit foder. Ledningsstrækningen over matr.nr. 1cc, Hagenskov Hgd, Sønderby udføres som en trykledning uden manuelle samlinger. Den ansøgte afskæringsledning etableres generelt i henhold til nor-mer for tæthed af gravitationsledninger og trykledninger og vurderes ikke at udgøre en væsent-lig risiko for forurening af miljøet med den ansøgte ledningsføring; herunder heller ikke led-ningsføringen over det konkrete grundstykke. Det kan supplerende bemærkes, at vandforsyningsboringer anses for at være særligt følsom-me overfor eventuel forurening, hvorfor der er fastlagt særlige risiciminimerende normer i for-hold til disse. Assens Kommune finder ikke, at de fremsatte bemærkninger skal medføre, at det ansøgte pro-jekt skal omfattes af krav om miljøvurdering og tilladelse herunder heller ikke med henblik på belysning af alternative projekter.

12 Bekendtgørelse af forvaltningsloven (LBK nr. 433 af 22/04/2014)

Miljø og Natur


Klagevejledning

I henhold til § 49 i miljøvurderingsloven kan alle med en retlig interesse i sagens udfald klage over afgørelsen. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal være indgivet senest den 9. oktober 2019. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på www.naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klage over afgørelsen skal indgives direkte til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klagepor-talen som findes på forsiden af www.naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. (borgere)/1800 kr. (virksomheder, organisationer). Du betaler ge-byret med betalingskort i Klageportalen. Klagen skal være indsendt og betalt i Klageportalen senest kl. 23.59 den dag, klagefristen udløber. Gebyret tilbagebetales, hvis du får medhold i din klage. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender anmodningen til Miljø- og Føde-vareklagenævnet, som afgør, om du kan blive fritaget for at bruge Klageportalen. Afgørelsen er offentliggjort på Assens Kommunes hjemmeside www.assens.dk den 10. sep-tember 2019.. Hvis afgørelsen ønsket prøvet ved domstolene skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder fra den ovenfor anførte dato for annoncering på kommunens hjemmeside.

Venlig hilsen

René Holst Gunilla D. Ørbech Miljøsagsbehandler Biolog

Miljø og Natur


Bilag 1. Oversigtskort

Ledningstrækningen samt placering af pumpestationer med nødbassiner kan ses i en bedre opløsning på følgende link: https://assensforsyning.dk/da-DK/Spildevand/Aktuelle-projekter/Afskærende-ledning-Glamsbjerg-til-Assens.aspx

Ansøgningsskema Nedenstående skema1 angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens2 bilag 2, jf. lovens § 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5.

Basisoplysninger Tekst

Projektbeskrivelse (kan vedlægges)

Afskærende spildvandsledning fra Glamsbjerg til Assens Projektet omfatter en ca. 30 km lang afskærende spildevandsledning fra Glamsbjerg til Assens. Der er på forskellige strækninger tale om gravitationsledning, trykledning og begge typer (se bilag 1). Ledningens dimensioner vil være Ø125-600 og den vil anlægges i 2-5 m dybde. Der vil være behov for et gravebælte på 10-20 m. Der vil efterfølgende reetableres. Endvidere vil der etableres en række pumpestationer - Se bilag 8. Ved pumpestationerne vil der etableres nødbassiner. Nødbassinerne vil være max 925 m2 store Der vil blive behov midlertidige arbejdsveje og visse steder permanente tilkørselsveje, som vil anlægges i stabilgrus. Der er endnu ikke kendskab til behovet for og placering af veje. Visse steder vil der etableres midlertidige oplagspladser, men det er endnu ikke kendt hvor. Oplagspladser vil, ligesom de øvrige projektelementer, placeres uden for arealer med arealbindinger, f.eks. beskyttede naturtyper el. lign.

Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Assens Forsyning

1 Bilag 1 til Miljøvurderingsbekendtgørelsen (BEK nr 121 af 04/02/2019) (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206863) 2 Miljøvurderingsloven (LBK nr 1225 af 25/10/2018) (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=203447)

Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider. Farverne ”rød/gul/grøn” angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. ”Rød” angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og ”grøn” en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens § 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.

Skovvej 2B 5610 Assens Tlf.: 63449000 [email protected]

Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson

Marie Heebøll Skovvej 2B 5610 Assens Tlf. 63449026 [email protected]

Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum).

Projektet omfatter en lang række adresser, matrikler og ejerlav. Liste med lodsejere er vedlagt som bilag 2.

Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet)

Assens Kommune.

Oversigtskort i målestok 1:50.000 - For havbrug angives anlæggets placering på et søkort.

Vedlagt som bilag 1.

Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg)

Målestok angives:

Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).

X

Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1:

Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

X

Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: Det væsentligste punkt er:

Pkt. 10j - Anlæg af vandledninger over større afstande

Projektets karakteristika Tekst

1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav

Projektområder inkluderer en lang række grunde ejet af private (boligområder, landbrugsarealer mv.), og en stor del af ledningen anlægges i skråningen på den gamle jernbane, efter aftale med BaneDanmark.

2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal i m2

Der vil opføres to teknikhuse oven på de to store pumpestationer hhv. ved Bokær og Indløbspumpestation. Se

bilag 8. Der er tale mindre bygninger i én etage.

Det fremtidige samlede befæstede areal i m2

Projektet omfatter ikke nye befæstede arealer. Der vil anlægges midlertidige og permanente køreveje visse steder, f.eks. ved pumpestationerne, men omfang og placering er endnu ikke kendt.

Nye arealer, som befæstes i m2 0

3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m

Da ledningen graves ned i indtil 5 m dybde vil der formentlig være behov for grundvandssænkning nogen steder. Der vil ligeledes grundvandssænkes ved etableringen af pumpestationerne. Se bilag 8. Omfanget er endnu ikke kendt.

Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2

Der lægges samlet ca. 30 km regn- og spildevandsledning i et gravebælte på indtil 20 m. Det samlede areal af pumpestationer, nødbassiner, køreveje og oplagspladser er endnu ikke fastlagt.

Projektets bebyggede areal i m2

Det samlede areal, som pumpestationerne vil udgøre er endnu ikke fastlagt. Se bilag 8.

Projektets nye befæstede areal i m2

Projektet omfatter ikke nye befæstede arealer.

Projektets samlede bygningsmasse i m3

Pumpestationernes volumen er endnu ukendt. Se bilag 8.

Projektets maksimale bygningshøjde i m

Pumpestationernes maksimale højde er endnu ukendt. Se bilag 8.

Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet

I forbindelse med anlægsarbejdet opbrydes veje og fortov, og der laves nye belægningsopbygninger i ledningstraceet. Retableringsarbejde foretages kun i ledningstracé. I forbindelse med udførelsen af pumpestationen på Søndre Havnevej fjernes den nuværende overbygning, og der etableres en ny overbygning. Se bilag 8.

4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde:

Der forventes et forbrug på ca. 10.000 m³ grus til omkringfyldning og støttelag i ledningstraceet. Vedr. pumpestationer se evt. bilag 8.

Vandmængde i anlægsperioden

Intet vandforbrug.

Affaldstype og mængder i anlægsperioden

Intet affald. I tilfælde af forurenet jord håndteres dette efter anvisning fra kommunen.

Spildevand til renseanlæg anlægsperioden

Der produceres ikke spildevand i anlægsperioden. Spildevandet renses på de gamle renseanlæg, der først nedlægges når ledningen er etableret.

Spildevand med direkte udledning til vandløv, søer, hav i anlægsperioden

Der vil ikke ledes spildevand direkte til recipienter fra nærværende projekt, det ledes til Assens ny renseanlæg.

Håndtering af regnvand i anlægsperioden

Der sker ingen afledning af regnvand. Regnvand vil afstrømme diffust eller nedsive på stedet.

Anlægsperioden angivet som mm/åå – mm/åå

Anlægsperioden er 30. juli 2019 – 1. juni 2020.

Projektets karakteristika Tekst 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer – type og mængde i driftsfasen

Der er intet forbrug forbundet med spildevandsledningen i driftsfasen. Pumpestationerne vil have et vist strømforbrug.

Mellemprodukter – type og mængde i driftsfasen

Færdigvarer – type og mængde i driftsfasen

Vand – mængde i driftsfasen

6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald:

Der produceres intet affald eller spildevand i driftsfasen, som følge af projektet.

Andet affald:

Spildevand til renseanlæg:

Ledningen anvendes til transport af spildevand, men producerer ikke selv spildevand.

Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav:

Spildevandet ledes til Assens nye renseanlæg.

Håndtering af regnvand:

Regn over ledningstraceet afledes som før anlæg af denne.

Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning

X

8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår eller en branchebekendtgørelse? http://mst.dk/erhverv/industri/miljoegodkendelse-af-listevirksomheder/miljoegodkendelser/listepunkter-og-standardvilkaar/

X

Hvis ”ja” angiv hvilke. Hvis ”nej” gå til punkt 10

9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår eller krav i branchebekendtgørelsen?

Hvis ”nej” angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes.

10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREF-dokumenter? http://mst.dk/erhverv/industri/bat-bref/liste-over-alle-brefer/

X

Hvis ”ja” angiv hvilke. Hvis ”nej” gå til pkt. 12.

11. Vil projektet kunne overholde de angivne BREF-dokumenter?

Hvis ”nej” angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes.

12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BAT-konklusioner? http://mst.dk/erhverv/industri/bat-bref/bat-i-miljoegodkendelsen/

X

Hvis ”ja” angiv hvilke. Hvis ”nej” gå til punkt 14.

Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 13. Vil projektet kunne overholde de angivne BAT-konklusioner?

Hvis ”nej” angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. Ikke relevant.

14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser? oej/stoej/regler-love-og-direktiver-om-stoej/oversigt-over-vejledninger/

X

Hvis ”ja” angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Hvis ”nej” gå til pkt. 17.

15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?

(X)

Hvis ”nej” angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen.

I anlægsfasen kan der være midlertidige støjgener fra entreprenørmaskiner, pumper til

grundvandssænkning m.v.. Anlægsarbejder foregår dog kun i dagtimerne.

Ved anlægsarbejder tæt på bygninger kan der i korte perioder forekomme vibrationer, f.eks. ved anvendelse af pladevibrator eller entreprenørmaskiner. Dette kan give mindre gener.

16. Vil det samlede projekt, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer?

X

Hvis ”nej” angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Efter anlægsarbejdet er udført vil ledningen ikke give anledning til støj. Pumpestationerne er hovedsageligt underjordiske, og støjgener vil være begrænsede. Flere steder placeres de ved eksisterende renseanlæg, som nedlægges. Hvis de anlægges i det åbne land forudsættes det at de placeres minimum 25 m fra boliger, for at forhindre eventuelle støjgener.

17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? http://mst.dk/luft-stoej/luft/regler-bekendtgoerelser-og-direktiver-luftomraadet/

X

Hvis ”ja” angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis ”nej” gå til pkt. 20.

18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?

Hvis ”Nej” angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Der er ingen relevante vejledninger i forhold til luftforurening i forbindelse med anlægsarbejderne.

19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening?

Hvis ”Nej” angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Se ovenfor. Lugtgener fra pumpestationerne vil være begrænsede. Flere steder placeres de ved eksisterende renseanlæg, som nedlægges. Hvis de anlægges i det åbne land forudsættes det at de placeres minimum 25 m fra boliger, for at forhindre eventuelle lugtgener.

20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener

I anlægsperioden?

(X)

Hvis ”ja” angives omfang og forventet udbredelse. I tørre perioder kan der opstå støv, f.eks. gravning, i anlægsfasen. Problemet kan minimeres ved overrisling med vand.

I driftsfasen?

X

Der er ingen støvgener i driftsfasen.

Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden?

X

Hvis ”ja” angives omfang og forventet udbredelse.

I driftsfasen?

(X)

Lugtgener fra pumpestationerne vil være begrænsede. Flere steder placeres de ved eksisterende renseanlæg, som nedlægges. Hvis de anlægges i det åbne land forudsættes det at de placeres minimum 25 m fra boliger, for at forhindre eventuelle lugtgener.

22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden?

X

Hvis ”ja” angives og begrundes omfanget. Anlægsarbejdet foregår kun inden for normal arbejdstid, og derfor forventes ingen lysgener.

I driftsfasen?

X

23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016?

X

Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål?

X

Hvis ”nej”, angiv hvorfor: Ledningstraceet er ikke lokalplanpligtigt. Ledningstraceet løber igennem adskillige lokalplanlagte områder med forskellige formål i byerne Assens, Ebberup, Flemløse, Glamsbjerg, Køng og Gummerup (se bilag 3). Der er ikke kendskab til lokalplanforslag nær traceet. I Assens er der muligvis planer om veje eller byggeri inden for et eller flere lokalplanområder. Der foreligger ikke konkrete projekter eller forslag endnu. Ledningsanlæggets placering vil blive tinglyst, og ledningen kan derfor være til hinder for fremtidigt byggeri el.lign. Flere steder ligger pumpestationerne inden for lokalplanlagte områder, men det vurderes ikke, at være i strid med lokalplanernes formål.

25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer?

X

Hvis ”ja” angiv hvilke: Det vurderes ikke, at en nedgravet ledning kræver dispensation fra hverken skovbyggelinjer, sø-/åbeskyttelseslinjer eller kirkebyggelinjer. Det samme gælder køreveje. Pumpestationerne og nødbassinerne kan kræve dispensation. Det samlede ledningstracé og bygge- og beskyttelseslinjer ses oversigtligt på bilag 4. Placeringen af pumpestationer findes på skitse bilag 8. Skovbyggelinjer (Naturbeskyttelseslovens §17) En mindre del af ledningen ligger inden for skovbyggelinjer hhv. længst mod syd ved Å Strand og længst mod nordøst ved Glamsbjerg. Opførelse af pumpestationer og nødbassiner for enden af ledningen kan kræve dispensation, men der er en række undtagelser fra bestemmelserne. Kommunen er myndighed. Pumpestationen vil ligge ved det eksisterende renseanlæg, som nedlægges. Der er tale om den lille type pumpestation (bilag 8). Åbeskyttelseslinjer (Naturbeskyttelseslovens §16) Ledningstraceet ender inden for åbeskyttelseslinje to steder nær Glamsbjerg og Gummerup. Ledningen er en midlertidig påvirkning, som ikke kræver dispensation, men opførelsen af

pumpestationer og nødbassiner kan kræve dispensation. Der er tale om den lille type pumpestation (bilag 8). Den nordligste lokalitet ligger i byzone. Kommunen er myndighed. Kirkebyggelinjer Projektet ligger ikke inden for kirkebyggelinjer. Beskyttede sten- og jorddiger Flere steder krydser traceet beskyttede sten- og jorddiger (Se bilag 4). Digerne er beskyttede jf. museumslovens § 29a, og digernes tilstand må ikke ændres. Der kan være beskyttede diger, som er beskyttet af anden lovgivning, og ikke er med i den vejledende registreringen. Traceet er placeret så det påvirker diger mindst muligt. Digerne vil så vidt muligt underbores. På steder, hvor traceet løbe tæt langs med et dige vil der arbejdes fra modsat side af renden, så diget ikke beskadiges. Hvis der er tilfælde, hvor det er nødvendigt at gennembryde et dige, vil bredden på gravearbejdet så vidt muligt holdes under 5 m. Hvis dette ikke er muligt, skal der søges dispensation. Assens Kommune er myndighed. Nedenfor er vist mindre udsnit hvor projektet berører beskyttede diger. Syd for Assens nye renseanlæg vil ledningen krydse et dige ca. 2 m fra digets nordlige ende.

Ved Lerbjergvej og langegyden syd for Fåborgvej krydser ledningen to diger og løber langs med et dige på en strækning.

Lidt vest for Ebberup ved Vintergårdsvej krydser traceet et dige.

Mellem Ruerne og Flemløse krydser traceet et dige, og løber tæt forbi enden på to andre syd for/ved Ebberupvej.

Nord for Ebberupvej, umiddelbart vest for Flemløse, krydser ledningen to diger.

Nordøst for Flemløse krydser trykledningen fire diger og løber tæt forbi et andet.

På strækningen mellem Flemløse og Kong krydser traceet 6 diger og løber langs med diger flere steder.

Hhv. ved Lundsbjerg og Dærup løber traceet tæt forbi enden på to diger.

Strandbeskyttelseslinje På en mindre strækning ved Assens by ligger ledningen inden for strandbeskyttelseslinjen. Det er kun selve den nedgravede ledning, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og der er derfor tale om en midlertidig påvirkning, og ikke terrænændring, eller opførelse af bebyggelse eller lignende. Kystdirektoratet er myndighed.

Fortidsminder (Naturbeskyttelseslovens § 18) Bilag 5 viser fund og fortidsminder i projektområdet. Slots- og kulturstyrelsen er myndighed og det ansvarlige museum er Odense Bys Museer. Nedenfor vises udsnit af de steder, hvor projektet ligger inden for/nær fund og fortidsminder. Ledningstraceet passerer gennem beskyttelseslinjer om et fredet fortidsminde i den sydøstlige del af Ebberup. Det drejer sig om voldstedet Spindehuset. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/146726/ I den sydlige ende af denne del af ledningstracéet, ved det eksisterende Å Strand renseanlæg, ligger desuden en del fredede fortidsminder samt et fortidsmindeareal, som dog ikke berøres af projektet (se bilag 5).

Syd for Glamsbjerg ender ledningen indenfor beskyttelseslinjen til et fredet fortidsminde, en bro. Der ønskes etableret en pumpestation (lille type bilag 8) med nødbassin for enden af ledningen. Dette vil sandsynligvis kræve dispensation til midlertidig terrænændring. Arealet ligger i byzone. Kommunen er myndighed. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/190342/

Ved krydset Fåborgvej/Rybergsvej i Ebberup ligger et fortidsmindeareal, med fund af bosættelser fra jernalder, vikingetid og stenalder. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/121985/ Ledningstraceet lægges på den pågældende strækning i den eksisterende jernbanevold.

Ved Flemløse ligger to kulturarvsarealer, som ledningstraceet passerer igennem. Kulturarvsarealer er ikke fredede, men kan rumme skjulte fredede fortidsminder. Bygherre betaler omkostninger til arkæologiske undersøgelser.

26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer?

X

Placeringen af ledningen vil blive tinglyst, og der vil være begrænsningen på hvad der kan gøres på eller i nærheden af ledningen.

27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder?

X

28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen?

(X)

En del af ledningen ligger inden for kystnærhedszonen, som jf. planloven skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær placering. (Se kortudsnit nedenfor). Da ledningen nedgraves, kræves der ikke dispensation. Pumpestationerne ved Indløbsstationen (stor type) og ved Å Strand og Ebberup (lille Type) vil ligge inden for kystnærhedszonen. Ved indløbsstationen ligger pumpestationen på renseanlæggets areal, som er lokalplanlagt til renseanlæg. De to øvrige ligger på de tidligere renseanlæg som nedlægges, og anlæggene er af begrænset størrelse. Se bilag 8. De ligger ikke i byzone.

Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov: (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.)

Ledningstraceen går visse steder gennem skovbevoksninger, hvor det vil være nødvendigt at fjerne træer i arbejdsbæltet (10-20 m). Se bilag 6. Der er ingen steder tale om ”Naturmæssigt særligt værdifuld skov”3 (Skovlovens § 25). Fredskov Ved det eksisterende anlæg i Teglskov ved Å Strand går traceet få meter ind i et fredskovsareal.

3 https://mst.dk/erhverv/skovbrug/projekt-naturperler/

Ved I Flemløse på sydsiden af jernbanen går traceet ligeledes gennem et mindre fredskovsareal.

Nogle få steder løber traceet umiddelbart uden for fredskov. Her vil arbejdet foregå fra den modsatte side af traceet, og i tilstrækkelig afstand fra skovbrynet, til at de yderste træer og deres rodnet, ikke beskadiges. Da der ikke kan rejses træer på ledningsarealet efterfølgende skal MST Storstrøm ansøges om dispensation. Øvrige skovbevoksninger er lokaliseret ved hjælp af hhv. skærmkort (med grøn markering af skove/bevoksninger) og luftfoto fra forår 2018. På størstedelen af strækningen vil ledningen placeres i jernbaneskråningen, og der vil kun ryddes træer langs banen i nødvendigt omfang for at arbejdet kan gennemføres. Følgende steder er der skovbevoksninger:

• Ved det gamle renseanlæg i Assens langs jernbanen. • En mindre bevoksning ved Tronebjergvej på en kort strækning. • En plantage og bevoksninger langs jernbanen ved Ebberup nær Rybergsvej. • En mindre bevoksning vest for Ravnekærvej i Ebberup. En del af skoven er

registreret som fredskov, men ledningen lægges uden for fredskov. • En mindre bevoksning øst for Ravnekærvej i Ebberup. • I Teglskov ved Å Kanten af et fredskovsareal ved det eksisterende anlæg. • En mindre bevoksning ved Prinsevej. • En plantage og en bevoksning nordøst for Flemløse. • En bevoksning ved Høje Melløse langs Alenbæk (øst for Glamsbjerg).

30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag?

X

31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

Adskillige steder langs spildevandsledningen ligger der beskyttede naturtyper inden for få meter. Se bilag 7. Etableringen af ledningen er et relativt lille indgreb, som kun vil påvirke naturtyperne de steder, hvor ledningen ligger inden for det beskyttede område, eller så tæt på fugtige naturtyper (enge, moser, søer og vandløb), at der kan være en risiko for dræning som følge af gennemgravning af evt. vandspærrende jordlag el.lign. Nedenfor fremhæves de steder, hvor beskyttede naturtyper ligge nær ledningstraceet. I den nordvestligste del af tracéet i Assens by krydser ledningen Kærum Å ved Krabbeløkkevej.

Ved Assens nye renseanlæg krydser ledningen et overdrev og en mose (se nedenfor).

Nær Ebberup ligger den beskyttede og fredede mose med hængesæk Plovskær mose. (Se også under fredning nedenfor.) Der er ca. 60 m fra tracéet til mosen, og mosen ligger lavere i terræn. Det er umiddelbart ikke sandsynligt at mosen påvirkes af projektet.

Ved Ebberup krydser traceet muligvis et rørlagt vandløb.

Nordøst for Flemløse går tracéet gennem en eng, tæt forbi en mose og to søer.

I den nordlige del af Flemløse går tracéet tæt forbi en mose med et vandhul.

Syd for Gummerup ved det eksisterende renseanlæg krydser tracéet flere steder vandløb.

Ved Køng krydser tracéet et vandløb nær Køng Vandmølle.

Vest for Glamsbjerg løber tracéet tæt forbi et vandløb, og ved Lundsbro krydser det Alenbæk og passer ca. 3,5 m fra et overdrev.

Umiddelbart sydvest for Glamsbjerg by krydser traceet sandsynligvis et rørlagt vandløb.

32. Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke?

X

I Danmarks Miljøportal under ”overvågning af bilagsarter” fremgår det, at der i 2015 er observeret et markfirben på et overdrev ca. 100 m nord for ledningstracéet umiddelbart øst for det nye vandværk og renseanlæg. I 2010 er der observeret tre markfirben på jernbaneskråningen umiddelbart syd for tracéet, der hvor jernbanen krydser Ebberupvej. I hængesækken i Plovskær Mose ved Ebberup er der i 2010 ved overvågningen af naturtypen registreret Hjertelæbe, som er næsten truet jf. den danske rødliste (NT). Der er endvidere foretaget en søgning på Danmarks Fugle og natur med (https://www.naturbasen.dk, Licensnr: E03/2014) efter observationer af fredede, rødlistede arter, samt arter omfattet af habitatdirektivets bilag II, IV og V. På jernbaneskråningen ca. 1,3 km øst for det nye renseanlæg ved Fåborgvej 82 er der fundet en vinbjergsnegl (bilag V og fredet). Der ud over er der ikke kendskab til fredede, rødlistede eller beskyttede arter nær ledningstracéet.

33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område.

Ledningen ligger få meter fra det fredede område Plovskær mose og præsteengen, som er en arealfredning nordvest for Ebberup. Jernbanen ligger dog imellem traceet og det fredede område. Se kortudsnit nedenfor. ”Fredningen har til formål at sikre og forbedre de samlede biologiske og botaniske interesser, som knytter sig til Plovskær Mose og Præsteengen.” og ”Fredningen har til formål at fastholde Plovskær Mose som et ekstremfattigkær af typen sphagnumdomineret hængesæk, således at der åbnes mulighed for, at den kan gennemløbe sit naturlige udviklingsforløb mod højmose, samt at fastholde Præsteengen som uomlagt engareal.” https://www2.blst.dk/nfr/07655.00.pdf Det er derfor vigtigt at mosen ikke beskadiges/drænes. Fredningsnævnet kan give dispensation, såfremt det ansøgte ikke er i strid med fredningsbestemmelserne. Det er Assens Kommune, som skal vurdere, om projektet kræver dispensation fra Fredningsnævnet, og det er kommunens vurdering, at det ikke er tilfældet.

Den sydlige del af ledningen går gennem en større arealfredning ved Hagenskov Gods.

”Hermed som aftalt Assens Kommune, Miljø og Naturs vurdering af forhold vedr. fredning og nedgravning af spildevandsledning gennem fredet landskab v. Hagenskov sydøst for Ebberup. Fredningen har til formål at bevare arealernes landskabelige værdier og sikre et harmonisk samspil mellem landskabet og ejendommens kulturhistoriske og arkitektonisk værdifulde bygningsanlæg. Ejendommens fortsatte drift som landbrugsejendom skal tilpasses ønsket om at bevare Hagenskov Gods som eksempel på et fynsk herregårdsmiljø. Det følger bl.a. af fredningen, at gården skal drives som en landbrugsejendom, og at indvinding af råstoffer ikke er tilladt. Ændringer af det nuværende terræn ved afgravning eller opfyldning, rørlægning af vandløb, opfyldning af damme, yderligere afdræning af enge og moser, rydning af stendiger og jorddiger er ikke tilladt. Assens Kommune er tilsynsmyndighed og vurderer om aktiviteter kræver fredningsnævnets afgørelse. I dette tilfælde er det Assens Kommune, Miljø og Naturs vurdering, at etablering af en spildevandsledning under fuld retablering af jorden/landskabet ikke kræver fredningsnævnets afgørelse, da aktiviteten ikke vil ændre på karakteren af det fredede landskab. ”

34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde(Natura 2000-områder, habitatområder fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder).

Det nærmeste Natura 2000-område er nr. 124 ”Maden på Helnæs og havet vest for”, som omfatter Habitatområde nr. 108 af samme navn. Der er ca. 500 m til Natura 2000-området fra den nærmeste del af tracéet, som er den sydligste del ved det eksisterende anlæg ved Å.

35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster?

X

Hvis ”ja” angives hvilken påvirkning, der er tale om. Som beskrevet i punkt 31 ovenfor, vil ledningen underbores de steder, hvor vandløb skal passeres, og tracéet er ført uden om eksisterende søer. Der vil dermed ikke ske fysiske påvirkninger af vandløb eller søer. Der vil ikke ske udledninger direkte til recipienter. De eksisterende renseanlæg nedlægges først efter etableringen af spildevandsledningen. I Driftsfasen fører spildevandsledningerne vandet til den nye Assens renseanlæg. Der er muligvis behov for at sænke grundvandsstanden midlertidigt i anlægsperioden visse steder på tracéet. Det det kan betyde en mindre, midlertidig påvirkning på nærliggende søer og evt. vandløb.

36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser?

X

Ja, store dele af spildevandsledningen vil ligge i område med særlige drikkevandsinteresser. Det samme gælder alle pumpestationer og nødbassiner. Se bilag 9.

Endvidere løber ledningen gennem flere indsatsområder inden for nitratfølsomme indvindingsområder, strejfer et indvindingsopland til en almen vandforsyning uden for OSD ved Assens og passerer ca. 40 m fra et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) ved Ebberup. Der ligger en række boringer nær ledningstraceet, men de nærmeste er geotekniske boringer eller sløjfede boringer. Der ligger dog også vandforsyningsboringer/anlæg nær projektområdet. Se bilag 10.

37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening?

X

Ja, der er flere steder langs ledningstracéet kortlagt jordforurening på vidensniveau 1 og 2 og arealer i Assens, Ebberup, Flemløse, Glamsbjerg, Køng og Gummerup er områdeklassificerede. Se bilag 11. Pumpestationerne i Bokær, Glamsbjerg og Glamsbjerg syd/Gummerup ligger muligvis i områdeklassificerede områder. Nedenfor er relevante udsnit fremhævet. Assens:

Ebberup:

Flemløse:

Glamsbjerg:

Gummerup (Glamsbjerg syd):

38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse.

x

”Assens Kommunes klimatilpasningsplan er indarbejdet i kommuneplanen med kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013. Der ud over er der vedtaget en handleplan for klimatilpasning. Klimatilpasningsplanen indeholder en oversigtlig kortlægning af risikoen for oversvømmelser og en udpegning af indsatsområder i indeværende planperiode.” https://kommuneplan.assens.dk/se-kommuneplan-2017-2029/hovedstruktur-overordnet-udvikling/210-klimatilpasning/ Ifølge kort i handleplanen for klimatilpasning ligger den vestligste del af tracéet, som ligger i Assens by, inden for indsatsområde (rød). Det samme gælder den sidste lille del af tracéet ved Gummerup (rød). I Flemløse og Glamsbjerg løber tracéet tæt forbi og igennem flere indsatsområder (gul). http://planer.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=6

Tracéet til sammenligning:

http://planer.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=8

39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse?

X

http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=oversvoem2

Projektets placering Ja Nej Tekst 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)?

Der etableres, muligvis i samme periode som dette projekt, flere regnvandsbassiner nær

spildevandsledningen i byerne Ebberup, Flemløse, Køng, Gummerup og Glamsbjerg. Kortudsnit fra Spildevandsplan 2018-2027 for Assens Kommune. https://spildevand.assens.dk/kort/

Desuden er Det nye Assens renseanlæg under opførelse ved Fåborgvej i Assens, og forventes færdigt ultimo . 2021 ? Eventuelle kumulative påvirkninger kan være støj, vibrationer og luftforurening (udstødningsgasser og støv). Der ud over er der ikke kendskab til andre projekter, som vil give anledning til kumulative forhold.

41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande?

X

Ejd nr. Matr.nr. Ejerlav

75 17i, 29d Køng By, Køng

36 29a Køng By, Køng


39 17o, 31a Køng By, Køng

40 11n Gummerup By, Køng


24 29au Assens Markjorder

42 og 43 8a, 9a Dærup By, Flemløse

41 .1 og 71 .1 3d Glamsbjerg By, Køng - 1c Flemløse By, Flemløse

45 4f Voldtofte By, Flemløse


47 27a og 17p Køng By, Køng

3 22 Follesled, Kærum

4 118a, 118c Assens Markjorder - 1, 27, 28a, 28b, 30b, 43, 44, 45, 46 Follesled, Kærum og 15a Nordby By, Kærum

16 1a Hagenskov Hgd., Sønderby

77 4f Glamsbjerg By, Køng

8 49c Ebberup By, Kærum oh 8f Nordby By, Kærum Ebberup By, Kærum

2 17 Nordby By, Kærum

7 2q Nordby By, Kærum

26 29ac, 29av Assens Markjorder

49 30b Gummerup By, Køng

14 7g Dærup By, Flemløse

65 og 76 12a, 26m Voldtofte By, Flemløse

48 30a Gummerup By, Køng

50 22b Høed By, Flemløse

73 10ad, 10ae Dærup By, Flemløse


61 og 79 25l Køng By, Køng - 10s, 12d Gummerup By, Køng

27 5x Nordby By, Kærum

54 8a, 14s, 14t Flemløse By, Flemløse

55 14q Flemløse By, Flemløse

56 21e, 29b Flemløse By, Flemløse

57 27c, 27d Flemløse By, Flemløse

11 6a, 6c Nordby By, Kærum

41 .2 og 71 .2 3d Glamsbjerg By, Køng - 1c Flemløse By, Flemløse

10 1fx Hagenskov Hgd., Sønderby

12 21e, 22n, 22ab, Sønderby By, Sønderby

13 1d Høed By, Flemløse - 24c, 26b, 27g Sønderby By, Sønderby - 15f Voldtofte By, Flemløse

35 3k Dærup By, Flemløse

44 17a Voldtofte By, Flemløse

15 1cz Hagenskov Hgd., Sønderby - 24g Sønderby By, Sønderby Hagenskov Hgd., Sønderby

78 28b Assens Markjorder

33 2ax, 2ay Ebberup By, Kærum - 24h Sønderby By, Sønderby

52, 60 og 74 18f 21m, 21aø, 22a, 23r Voldtofte By, Flemløse - 4a, 7f, 11a Flemløse By, Flemløse

59 22c Voldtofte By, Flemløse

58 5m Høed By, Flemløse - 2b, 18e, 28b Voldtofte By, Flemløse

13.2 1d Høed By, Flemløse - 24c, 26b, 27g Sønderby By, Sønderby - 15f Voldtofte By, Flemløse

?? 22c Sønderby By, Sønderby

63 .2 11n Voldtofte By, Flemløse

62 21bb Voldtofte By, Flemløse

17 16b Ebberup By, Kærum

18 15g Ebberup By, Kærum

28 48b Follesled, Kærum

19 44d, 53h Assens Markjorder

63 .1 11n Voldtofte By, Flemløse

72 4as Glamsbjerg By, Køng


21 1cc Hagenskov Hgd., Sønderby

1 1cf Hagenskov Hgd., Sønderby

66 22 Dærup By, Flemløse

29 78a, 78b Ebberup By, Kærum

30 19b Nordby By, Kærum

31 84 Sønderby By, Sønderby

68 42a Høed By, Flemløse

32 268a, 268b Assens Markjorder

70 35 Glamsbjerg By, Køng

69 82a, 82b, 82c Voldtofte By, Flemløse

9 628g Assens Bygrunde

22 90a Assens Markjorder

64 24h Voldtofte By, Flemløse

23 1fs Hagenskov Hgd., Sønderby

5 136 Assens Markjorder


53 28c Gummerup By, Køng


83 2aæ Ebberup By, Kærum

25 24k Voldtofte By, Flemløse - 1fv Hagenskov Hgd., Sønderby - 23ø Køng By, Køng - 2az Ebberup By, Kærum

67 61 Flemløse By, Flemløse

Bilag 8 til VVM-ansøgning vedr. Spildevandsledning Assens-Glamsbjerg

Oversigt over pumpestationer og sikkerhedsbassiner

Den lille pumpestation i Flemløse (Qp 7,7 l/s) udføres ikke.

Som udgangspunkt etableres nye bassiner, dog vil det under detailprojekteringen vurderes om der er lokaliteter hvor eksisterende anlæg kan ombygges eller genanvendes.

Der udføres to typer af pumpestationer:

Illustration af de store pumpestationer i Bokær og ved indløbet til det nye renseanlæg

Illustration af små pumpestationer med 2 trykledninger

De store pumpestationer etableres med underjordisk pumpekælder udført i in-situ støbt beton, dog genbruges det eksisterende betonbygværk på Søndre Havnevej, da

kvaliteten vurderes så god, at det er økonomisk attraktivt at genbruge bygværket.

På indløbspumpestationen og på pumpestation Bokær placeres 2 horisontalt monterede druknesikre spildevandspumper med positivt tilløbstryk, og i pumpestation Søndre

Havnevej, placeres 2 vertikaltoptillede druknesikre pumper.

Ovenpå betonbygværket opføres et teknikhus, hvor elforsyning og styretavler placeres. På pumpestation Søndre Havnevej fjernes den nuværende overbygning, og der

etableres en ny overbygning. For at beskytte pumpestationen på Søndre Havnevej mod oversvømmelse forårsaget af højvande i Lillebælt, opføres der en

oversvømmelsessikring rundt om teknikhuset i form af en betonvæg, eller en forhøjelse af fundamentsvæggene, som dimensioneres for ensidigt vandtryk ved den

maksimale vandstand. Under udførelsen er der indregnet tørholdelse ved sugespidser. Eventuelle yderligere tiltag for grundvandssænkning skal afklares ved supplerende

forundersøgelser.

De store pumpestationer Bokær og Indløbspumpestation, bliver udført i insitu-støbt bygværk (pumpekælder) under terræn, imens Havnens pumpestation bygges op i

eksisterende pumpekælder. Over pumpekælder for alle tre stationer, placeres der teknikhus. Umiddelbart op til pumpekælderen ved Bokær og Indløbspumpestation,

placeres pumpesump udført i PE.

Alle de små pumpestationer (Glamsbjerg Nord, Aa Strand, Voldtofte, Gummerup RA, Glamsbjerg Syd, Præstemarken og Næsgade) bliver udført som dykkede pumpebrønde

i PE, med tilhørende teknikskab for placering af ventiler og el-tavle mv.

Documents

Miljø og Natur - Assens