Dialogmøde om resultater af evaluering af efteruddannelse af social – og sundhedsassistenter i behandlingspsykiatrien

Tanja Miller, Trine Lolk Haslam, Jeanne  Debess og Jette Bangshaab

Program for dialogmødeTidspunkt Indhold Form 

9.05 – 10.00 Hvad har vi undersøgt og hvilke resultater er vi nået frem til? v/Tanja

Oplæg inkl. spørgsmål

10.00 – 10.15 Pause

10.15 – 10.30 Instruktion og proces Skriftlige spørgsmål + skabelon til svar  udleveres

10.30 – 11.15 Gruppe af afd. sygeplejersker og grupper af social‐ og sundhedsassistenter arbejder

Aflevere de skriftlige svar til Trine inden mødets afslutningJeanne, Trine og Tanja går rundt

11.15 ‐ 12.00 Opsamling på evalueringen og på hvordan kommer implementeringen videre?

Dialog 

EvalueringDen kompetencegivende psykiatriske efteruddannelse for social-sundhedsassistenter Psykiatrien i Region NordjyllandHvorfor?

En ønske om skabe viden om netop dette efteruddannelsestilbuds kvalitet i forhold til at løse opgaver i behandlingspsykiatrien på et solidt og teoretisk funderet grundlag

Et ønske om at skabe viden om hvordan de nye kompetencer/mere viden omsættes i praksis på afdelingerne = effekt af uddannelse

Et ønske om at skabe viden om hvilke strukturelle/organisatoriske forhold der henholdsvis skaber barrierer og muligheder for at social – og sundhedsassistenter kan omsætte sine kompetencer i praksis

Efteruddannelsens formål er grundlaget for evalueringenFormålet med efteruddannelsen At social- og sundhedsassistenten udbygger sin handlekompetence (den

kompetence der skal til for at kunne handle enten nu eller i fremtiden). Handlekompetencer består af viden om problemer, en holdning til problemer og en evne til at handle i forhold til problemer (Gabrielsen 1999))samt sin personlige og faglige kompetencer til at varetage klinisk psykiatrisk sygepleje i behandlingspsykiatrien i Region Nordjylland

At social- og sundhedsassistenter uddyber deres kendskab til at indgå i det tværfaglige samarbejde

At social – og sundhedsassistentens evne til at arbejde sundhedsfremmende, forebyggende, lindrende og rehabiliterende i psykiatrisk sygepleje styrkes

At den enkelte social- og sundhedsassistent fordyber sig i det psykiatriske fagområde med henblik på at reflektere over problemstillinger i den kliniske psykiatriske sygepleje

At social – og sundhedsassistenten tilegner sig viden om og forståelse for at arbejde metodisk og anvende problemløsningsmodellen

EvalueringDen kompetencegivende psykiatriske efteruddannelse for social-sundhedsassistenter Psykiatrien i Region NordjyllandHvordan?

Da evalueringen gerne skulle kunne skabe viden om effekt ( omslag i praksis ) er der valgt virkningsevaluering som metode

En virkningsevaluering udtaler sig om, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder virkning som betydning/sandsynligheder for effekt

En virkningsevaluering er bygget op omkring hypoteser om hvordan noget virker fx at efteruddannelse betyder ændringer i måder at møde patienter på – kaldes programteori

Derfor er analyser af data teoridrevet

VirkningsEvalueringDen kompetencegivende psykiatriske efteruddannelse for social-sundhedsassistenter Psykiatrien i Region NordjyllandHvordan?

•efteruddanelse•4 moduler•eksperter•evidensbaseret

input

• faglige kompetencer•tværfaglighed•dokumentation•specialisering •større bredde i kendskab til redskaber i sygepleje

output •implementeringsprocesser•mere sikkerhed i mødet med patient•mere sikkerhed i mødet med andre faggrupper

•dokumentation fører til større indsigt

•patient trivsel •viden om efteruddannelsens kvalitet

outcome

Programteori 1

Det antages at deltagelse i og gennemførelse af efteruddannelsens fire moduler a) Psykopatologi og Psykofarmakologi b) Miljøterapi og Relation c) Miljøterapi og Relation samt d) Relation og evaluering vil styrke deltagende social- og sundhedsassistenters kompetencer i kvalificeret prioritering af indsatsen til en given patientgruppe med afsæt i særlig vægt på iagttagelse og vurdering af patientens mulighed for at indgå i en relation med patienter

Programteori 2

Det antages at social- og sundhedsassistenter efter afsluttet efteruddannelse vil være i stand til at indgå i drøftelse af arbejdsopgaver indenfor funktionsbeskrivelsen for social-og sundhedsassistenter på et mere solidt grundlag og med større selvstændigt ansvar.

Programteori 3:

Efteruddannelsen understøtter social- og sundhedsassistenters åbenhed for og kompetence i at indgå i tværfagligt samarbejde samt udføre systematisk dokumentation og samarbejde med pårørende

EvalueringsspørgsmåletHvilke udfordringer og barrierer kan iagttages på individog afdelingsniveau med hensyn til praktisk omslag afnytilegnede færdigheder og forståelse: for relationers betydning for betydningen af at udvikle en analyserende og

reflekterende tilgang til opgavevaretagelse for større selvstændigt ansvar for at kvalificere samarbejdsrelationer sådan at patienterne bliver mødt med viden om og

kompetencer i forebyggelse, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende psykiatrisk sygepleje

DATA GRUNDLAG Interviews med uddannelseskoordinator Tove Pank og Anne Smalby,

KUC med henblik på konkretisering af projektets programteorier samt få viden om teorigrundlag.

Undervisningsevaluering af efteruddannelsen v/ Anne Smalby Projektdata. Funktionsbeskrivelse, sygeplejejournalen, beskrivelse af

undervisningsforløb mm Semistrukturerede interview med kursisterne med henblik på at få

systematiseret viden om, hvordan kursisterne vurderer udbyttet af efteruddannelsen set i forhold til de opstillede programteorier

Interview med afdelingssygeplejerske på de involverede afdelinger med henblik på at få deres vurdering af udbyttet og hjælp til afgrænsning af, hvilke observationer evalueringen skal indeholde

Observationer af social- og sundhedsassistent på arbejde. Udvælgelsen af situationer sker med afsæt i programteorierne.

Interview med udvalgte patienter. Hvordan oplever patienten relationen og plejen fra social- og sundhedsassistenten

ANALYSESTRATEGI – TEORIDREVETHANDLEKOMPETENCE

Handlekompetencer kan udvides gennem mere viden om problemer og gennem dannelse af holdning til problemer samt som en evne til at handle i forhold til problemer(Gabrielsen 1999). Kodningen af interviewdata og observationsnoter har fokus på disse tre sider af handlekompetence; mere viden om, holdningsændringer og evne til at handle i forhold til problemer

ANALYSESTRATEGI – TEORIDREVETLÆRING – WENGER LÆRING I PRAKSISFÆLLESSKABER

læring

fællesskab

tilhørsforhold

tilblivelse

identitet

erfaring

mening

ANALYSESTRATEGI – TEORIDREVETPRAKSIS – WENGER – DUALITET

DeltagelseHandlenSamspil

GensidighedMedlemskab

TingsliggørelseFormer

DokumenterVærktøjer

Projektioner

TEMAER I INTERVIEW, OBSERVATIONER OGANALYSE

1.Afd.sygepjejersker2.Social - og sundhedsassistenter

faglige kompetencer

specialisering

tværfagligt samarbejde

dokumentation

videndeling/forankring

Fagligt social- og sundhedsassistenterHandlekompetence Handlingskompetence som evne til at handle på nye måder er det

altovervejende fund i materialet. Der er to vigtige faglige begreber der for alvor har rykket.

Det ene er mentalisering og det andet er relationers betydning. Mentaliseringen knyttes sammen med forståelse af specielt

personlighedsforstyrrede og i den forbindelse fortælles der om, hvordan denne nye viden har betydet større rummelighed og større tålmodighed i forhold til denne patientgruppe.

Relationer knyttes sammen med højere bevidsthed om at relationen til patienten er afgørende for, hvordan forskellige personaler ser på patienten, afhængig af netop relationen.

Stor opmærksomhed på at relationen skal opbygges gennem dialog og bygge på vurderinger af, hvor patienten er henne.

Fagligt social- og sundhedsassistenterHandlekompetence

Handlingskompetence som viden Det mest gennemgående er at viden om

psykoedukation er vigtig ligeledes viden om lægemidler. En fremhæver at viden om at alle har en positiv

kerne er den vigtigste læring for hende Mere viden om kognitive behandlingsformer

fremhæves.

Fagligt social- og sundhedsassistenterHandlekompetence Fx ” blevet bedre til at bruge egne følelser som redskab

– hvis jeg fx bliver vred over en brudt aftale – ved jeg at nu har jeg tabt mentaliseringen og sat patienten over i normalbegrebet” og ” mentalisering er vigtig da det ikke at kunne læse sine medmennesker er en del af personlighedsforstyrrelsen – når barnet ikke bliver læst, så lærer det heller ikke at læse” eller ”Korrigere eller afstemme. Her følger jeg stemningsmæssigt patienten samtidig med at jeg trækker en lille smule ned i tempo –så stemningen ikke sådan ændres – bum”. Et andet eksempel er: ” jeg har lært at tage udgangspunkt i patienten – deres sygdom og symptomer - og bygger lidt på hver dag gennem samtale og kontakt”.

Fagligt social- og sundhedsassistenterHandlekompetence

Handling som holdning. Stort set alle de interviewede nævner at de har ændret

syn på patienterne som en konsekvens af uddannelsen. Alle i retning af mere forståelse for og viden om, hvilke

vanskeligheder patienterne har som følge af sygdom. Fx ” det kognitive, da vi nu alle kan arbejde med at få

vendt patientens negative billede af sig selv” og ” en anden indfaldsvinkel til patienten da jeg nu ved at patientens symptomer altid dækker noget der er værre”.

Fagligt afd. sygeplejerskerHandlekompetence Handlekompetencer som evne til at handle i forhold til

problemstillinger fylder mest i interview med afd. sygeplejerskerne. Handlekompetencer i form af at være bedre til analyse, refleksion,

opbygge relationer, undervise patienter, motivere patienter, vise rummelighed, at sortere og bedre til at forklare sig og til at forklare forhold om patienter til andre fagprofessionelle.

Handlekompetence som viden om forekommer også – her peges på viden om miljøterapi, kognitive redskaber, psykoeducation, KRAM faktorer, søvnvaner, søvnhygiejne, den danske kvalitetsmodel, mentalisering og psykofarmakologi.

Handlekompetence som holdning viser sig i forholdet til arbejdet ved større åbenhed overfor feedback og læring. Holdningen til teori som en vigtig del af grundlaget for arbejdet nævnes samtidig med at holdningen til at bruge faglige termer har ændret sig mod en større accept og lyst til at gøre det.

Fagligt – social- og sundhedsassistenter Læring

Læring som praksis med forekomsten af udveksling mellem deltagelse og tingsliggørelse som tegn på udvikling af praksis er tydeligst når det drejer som GAF – scoringer. Fx ” GAF – scoren har været en øjenåbner – de den viser os mere realistisk hvor patienterne er – vi er nok tilbøjelige til at overvurdere”.

Men der er også andre eksempler fx ” Blevet bedre til at forstå det der står i behandlingsplanen og hvis jeg ikke ved det, slår jeg det op helt naturligt. Jeg vil gerne vide hvad de fagudtryk betyder” eller ” Er blevet bedre til at læse forskellige advarselssignaler – bedre til at forstå at man kan være dårlig på mange måder”.

Det sidste eksempel henviser til at et repertoire af faglighed i et praksisfællesskab bliver udviklende for praksis for den enkelte deltager.

Fagligt – social- og sundhedsassistenterLæring

Læring som identitet optræder som personlig udvikling og beskrivelser af tilhørsforhold.

Et eksempel på tilhørsforhold som har ændret sig som en konsekvens af uddannelsen er: ”kan gå ind og fortælle andet sundhedspersonale om at patienterne må have det træls, når hun gør sådan og sådan og det ikke er for at genere os” og ”at jeg har fået mere teori på gør at jeg bedre kan sælge ideen om hvordan personlighedsforstyrrede også fortjener anerkendelse til mine kollegaer” eller ”jeg har fået mere ro på .. og er blevet meget opmærksom på det hele menneske der sidder overfor mig og bredden i det. Det har hjulpet med domænerne”.

Læring som mening forekommer i de tilfælde, hvor erfaring bringes i spil med noget nyt og beriger erfaringerne med yderligere mening. Det er der også eksempler på: ”jeg har fået mere styr på det hele” og ”bedre til at begrunde det jeg gør overfor andre” og ”jeg har lært mere i dybden, men måske ikke så meget nyt” eller ”det giver pondus at have fået kendskab til evidensbaseret viden”.

Fagligt – afd. sygeplejerskerneLæring

Praksis. Angående praksis er der eksempler på at dualitet mellem deltagelse og tingsliggørelse er til stede på en ny måde: I stedet for at efterspørge rammer så efterspørger hun redskaber i rammer. Hun ønsker deltagelse og dermed er der skabt en udveksling mellem tingsliggørelsen (rammerne) og deltagelsen (redskaberne). Et andet eksempel er anvendelse af GAF- scoring, som jo først når det anvendes giver mening og dermed ændrer praksis.

Fagligt – afd. sygeplejerskerneLæring Angående læring fylder identitetsudviklingen mest. Et

eksempel herpå er ” lidt mere eftertænksomhed – der er kommet lidt mere ro på og mere sikkerhed” Læring som identitetsudvikling rummer alle de udsagn vi traditionelt kategoriserer som personlig udvikling som konsekvens af læring.

Et andet eksempel er: bedre til at afgrænse sig selv i forhold til patientens problemer” … ” rummer patientens problemer uden at gøre dem til sine egne”.

Identitetsudviklingen sker i en løbende tilblivelsesproces og derfor kan udsagn som disse vidne om ændringer i praksis selvom de væsentligste ændringer er sket i eller med personen.

Fagligt – afd. sygeplejerskerneLæring Læring som fællesskab eller gennem tilhørsforhold Et eksempel herpå er: ”Hun har udviklet sig fra at

kunne se på den enkelte patient til at kunne se nogle mønstre i plejeformen. Se lidt mere overordnet på det” … ”meget selvstændig og god til at lære patienterne noget gennem psykoeducation så patienten bedre kan håndtere sine ting”.

Begge er eksempler på at social – og sundhedsassistenter har positioneret sig på en ny måde i forhold til opgave og til brugergruppen.

Fagligt – afd. sygeplejerskerneLæring Læring som mening knytter sig til erfaring og der er i

materialet mange udsagn der peger på at netop fordi denne specifikke gruppe af social – og sundhedsassistenter er erfarne får de et stort udbytte ud af efteruddannelsen.

På den anden side er der også mange udsagn om at social – og sundhedsassistenterne ikke som sådan har lært noget nyt – de er bare blevet bedre til det de kunne. Sådan et udsagn fortolkes som læring i denne analyse, da erfaringer tilføres yderlige mening i læreprocessen.

Social- og sundhedsassistenterom uddannelsen Fokuseres der snævert på formålet afspejling i svarene er det to

fagområder der træder meget tydeligt frem. Det ene er psykofarmakologi og det andet er psykopatologi. At få del i den nyeste viden på disse områder er blevet værdsat og

har skabt refleksion i forhold til hvordan den enkelte social – og sundhedsassistent hidtil har betragtet bestemte sygdomme.

Angående psykofarmakologien handler det mest om at have fået større viden om bivirkninger og bedre redskaber til observationer. Især har viden om og forståelse for personlighedsforstyrrede betydet udvikling af nye måder at møde denne patientgruppe på

Følgende udsagn dækker det væsentligste formål med efteruddannelsen: ”Vi er blevet bedre til det vi kunne i forvejen med meget mere teori på et meget højere niveau”.

Afd. sygeplejerskerneUddannelsen Det peges utvetydigt på at social- og sundhedsassistenterne har forøgede

kompetencer i refleksion og analyse. Det vil sige blevet bedre til problemidentifikation og gennem analyse

komme frem til mere helhedsprægede løsninger. En kompetence der også giver adgang til mere sparring med kollegaer og andre faggrupper. En forudsætning herfor er tilegnelse af fagets termer, hvilket også gennemgående udpeges som et markant resultat af uddannelsen.

På det rent faglige plan træder viden om psykopatologi frem sammen med viden om somatiske lidelser – især diabetes. Den forøgede viden om psykopatologi har især betydning for social – og sundhedsassistenternes tilgang til bestemte patientgrupper. Her fremhæves personlighedsforstyrrede som en særlig vanskelig gruppe der nu bedre kan mødes med forståelse og rummelighed. Redskaberne er mentalisering og objektivering af patientens adfærd. Med andre ord opleves social – og sundhedsassistenterne mere rummelige og anerkendende.

Afd. sygeplejerskerneUddannelsen Færdigheder i observation og anvendelse af GAF scoringer

fremhæves ligeledes som resultater, hvilket kan kategoriseres som grundlæggende kompetencer i behandlingspsykiatrien.

Der er en overvejende holdning blandt afd. sygeplejerskerne til at social – og sundhedshjælperne også før efteruddannelsen havde gode relationskompetencer og en stor forståelse for vigtigheden af opbygning af relation til patienter, men de fremhæver dog det som positivt, at social – og sundhedsassistenterne nu har fået mere teori bag denne tilgang til patienter og pleje.

Det andet aspekt af uddannelsen der tillægges stor vægt hos afdelingslederne er psykoeducation. Dette knytter sig til formålet om sundhedsfremme, forebyggelse, lindring og rehabilitering og elementer herfra dukker op som en del af en ny praksis.

Her kommer en række eksempler på relationskompetencer i praksis fra observationerne.

Hun forsøger i samtalen med patienten at sætte ord på det ”Jeg kan se at du er mere rolig i dag. Du kan holde sammen” – og holder sit ansigt i ro – ser alvorlig ud, da hun mener det alvorligt.

Patienten er meget manisk men er ved at få ro på. Social -og sundhedsassistenten justerer sig i forhold til patienten ved at køre lidt med det glade og hurtige, men viser vejen ved selv at tale konkret og holde sig til et emne af gangen.

Hjælper patienten med at holde sig til et emne af gangen, men går også videre, når hun kan se at patienten ikke kan mere for at fastholde patientens gode oplevelse af at være i kontrol.

Patienten er stolt over nogle tegninger hun har lavet og social – og sundhedsassistenten følger initiativet ved at kigge på dem og snakke med hende om dem.

Roser patienten for at der er ryddeligt (som var en af de ting hun skulle lære som en del af hverdagens rutiner igen) og for at hun klarer de andre rutiner som aftalt. Ikke rosende som ”hvor er du dygtig” men som anerkendelse af – det er rigtigt fint at du er kommet så langt allerede.

Hun giver patienten lov til at må gå ud og ryge med hjælperen, idet hun under samtalen har analyseret sig frem til, at patienten ikke er selvskadende eller udadreagerende.

Da patienten er depressiv er hun (social – og sundhedsassistenten) smilende, men ikke overglad, hun tilpasser sig patientens stemning på en god måde. Spejler hinandens kropsholdninger og kropssprog.

Hun spørger om hun (patienten) vil op i bad som en måde at mærke sig selv på.

Venter tålmodigt på svar selvom latenstiden er lang og holder samtalen i gang.

Patienterne får lejlighed til at fortælle, hvad de særlig forventer af og sætter pris på hos deres kontaktperson.

Således fortæller en patient. ”Det er en der forstår mig, og den situation, som jeg er i. En

kontaktperson skal være god til at lytte og skal også kunne ”gå mig på klinken”, så jeg bliver udfordret til at gøre noget selv. Hun skal hjælpe mig uden at bestemme over mig, så at lytte, forstå og kunne give et modspil, som sætter mig i gang med at gøre noget selv, det er hvad jeg synes en kontaktperson skal gøre”.

Patienter fortæller her om, hvordan kognitiv terapi i praksis opleves fra et brugersynspunkt.

”Ja, hvis nu jeg har mange negative tanker, så hjælper hun mig til at forstå tankerne, og hvad de kan være udtryk for, og hun hjælper mig også til at få nogle andre tanker. Det kan godt være nogle tanker, som stadigvæk er negative, men de er ikke så negative, som dem jeg selv havde. Jeg snakker også med hende om, hvordan jeg skal være overfor min pårørende og hvad jeg skal kræve af dem, så det er ikke kun noget om det, der lige er inde i mig nu, vi snakker om, det er også mit samvær med dem, som jeg er tæt på”.

”Hun er så menneskelig og hendes attitude – hun har lune og humør og der er en gensidig respekt fra hendes side overfor mig. Og så hendes forståelse for mig, og det at hun er så god til at holde tråden for mig. Jeg synes, hun er meget dygtig, og jeg er så glad for, at det er hende, der kommer her. Jeg kan blive helt rørt ved at tale om det, for hun er så god. Det er også hendes styrke og kraft og hendes indlevelsesevne og ja forståelse, som jeg også har sagt flere gange. Hun skaber også sådan en dejlig stemning og hun er så let”.

Interviewene indeholder også udsagn om hvordan kontaktpersonen er med til at strukturere og hjælper med at skabe mestring.

”Hendes forståelse og det at hun støtter mig til selv at kunne. Hun hjælper mig med at holde tråden og kunne se ting, men hun tager ikke over og begynder at bestemme over mig, den grænse overskrider hun ikke. Jeg føler, hun skubber til mig, så jeg kan flytte mig, men hun gør det på en måde, så det stadigvæk er mig, der bestemmer, hvad det er jeg magter og kan være med til”.

Her er et eksempel på, hvordan kontaktpersonen hjælper ved at give mening til informationsmateriale.

”Vi snakker sammen om det, som jeg har brug for at få snakket om. Vi lægger en plan fra gang til gang om, hvad det er vi skal snakke om, og så forbereder jeg mig, inden hun kommer; du kan prøve at se noget af det her (viser mig et hæfte med overskriften Guidet egenbeslutning). Vi gør ligesom status på mit liv, og tager noget frem, som er vigtigt at snakke om, og så hjælper hun mig til at komme videre”

Det fremgår ligeledes af interviewene at det er vigtigt for patienten at blive mødt med respekt.

”Man kan henvende sig til hende altid. Hun er sådan en glad pige – hun er god. Hun kan sætte lidt liv i en – ikke sådan en der er sur. Hun snakker ikke til en som om man en skør – det er der nogen der gør. Kunne godt tænke mig mere tid sammen – bare hende og mig. …. At tale med hende – sådan rigtig tale med hende”

”Jeg vil helst snakke med min kontaktperson. Hun er rigtig, rigtig sød. Hun er en varm person. Hun er sådan en man virkelig kan snakke med –det er ikke alt ting man har lyst til snakke med alle om – men hende kan man være fortrolig med. Jeg kan mærke at hun vil det bedste. Jeg kan snakke med hende også de slemme ting. …jeg føler at hun ikke synes det er irriterende, når man kommer”

”Hun skal også være god til at støtte mig, og hjælpe mig med ikke at tage tingene for givet for det har jeg gjort alt for længe. …..At jeg ikke troede, det kunne være anderledes, og jeg gjorde ikke noget for at lave om på noget, selvom jeg synes, jeg var presset. Jeg tog det bare som en selvfølge, at det ikke kunne være anderledes….. ”

”Hun får mig nogle gange til at tænke på mig selv på en anden måde. Når jeg fx siger at jeg ikke er noget værd får hun mig til at se at jeg betyder alt for min familie”

OPSAMLING OM FAGLIGHED

Afd. sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter

Resultater (output)

Kendskab til værktøjer som GAF, KRAM, psykoeducation,  

Kendskab til hvordan behandlingen foregår på andre afdelinger.Større faglig viden om psykofarmaka og psykopatologi.Større viden om somatiske sygdomme.Større viden om miljøterapi.Kendskab til sygeplejejournalen.

Effekter (outcome) – kan ses i praksis

Bedre kompetencer i analyser og refleksion.Udviklet et mere professionelt forhold til patienter og til hvad patienter ”gør” ved dem.Er blevet mere bevidste om positionering i forhold til patienter og andet sundhedspersonale.Implementering af sygeplejejournal.Spredning af kendskab til forskellige redskaber i plejen i behandlingspsykiatrien.

Større personlig rummelighed.Mere professionelle møder med patienter.Større sikkerhed i egen faglighed.Bedre til analyse og refleksion og kan se meningen med dette.Bruge egne følelser i arbejdet som en del af det professionelle.Mentalisering som redskab til at forandre mødet med og kontakten til patienten.Bedre kommunikation med patienter i form af mere dialog.Identitet som ressource i forbindelse med implementering af sygeplejejournal.

OMSAMLING OM SPECIALISERING

Der kan findes indikatorer i materialet på at især opfattelse af specialisering som dygtiggørelse i et specifikt område og specialisering som dygtiggørelse i det almene som en specialisering lever lige stærkt side om side.

Hovedkonklusionen er dog at uafklarethed omkring fænomenets indhold, funktion og form er til forhandling og ikke er entydigt.

OMSAMLING OM TVÆRFAGLIGHED

Det kan konkluderes at styrkelse af kompetencer til at indgå i tværfagligt samarbejde i høj grad er nået som en konsekvens af uddannelsen.

Det drejer sig om både interprofessionelt (med andre faggrupper) og intraprofessionelt (med egne faggruppe) samarbejde.

Endvidere kan der med henvisning til resultaterne af det faglige udbytte konstateres at merviden indenfor psykofarmakologi og psykopatologi har ført til styrkelse af tværfaglige kompetencer i den forstand, at der er givet grundlag for at danne synteser med afsæt i viden fra andre fagområder.

OPSAMLING OM DOKUMENTATION

Materialet peger entydigt på at undervisning i og arbejdet med dokumentation i praksis har ført til styrkede kompetencer hos social- og sundhedsassistenterne.

Det er sandsynliggjort at den nye sygeplejejournal og GAF scoringsredskabet er virksomme i ændringer i og af praksis.

OPSAMLING OM VIDENDELING/IMPLEMENTERING Læringsudbyttet som udvikling af professionelle kompetencer (se

afsnittet om faglighed) er af en sådan kvalitet at videndeling finder sted i det daglige samarbejde med kolleger.

Der kan konstateres stor variation med hensyn til prioritering af mere systematisk videndeling afhængig af den lærende organisation som aktiv diskurs.

Den stigende kompleksitet på afdelinger med mange bolde i luften udgør en barriere for videndeling/implementeringen med er samtidig et potentiale for det samme

Et eksempel herpå er social- og sundhedsassistenters rolle i implementeringen af den nye sygejournal som klart er medvirkende til at reducere kompleksiteten på den enkelte afdeling

Hovedkonklusion I programteori 1 og 2 formuleres de vigtigste hypotese –

nemlig at præcis det indhold og den didaktik efteruddannelses tilbuddet indeholder – vil føre til udvikling af større handlekompetence og en styrket faglighed også i og af praksis. Vil føre til et mere solidt grundlag og større selvstændigt ansvar.

Evalueringen bekræfter disse hypoteser og det kan pointeres at specielt styrkelse af færdigheder i analyse og refleksion, relationskompetencer, dokumentation og større rummelighed kan eftervises med stor vægt.

Undersøgelsen bekræfter at social- og sundhedsassistenterne har opnået større sikkerhed og dermed selvstændighed i opgaveløsningen og resultatet fremkommer uafhængig af respondenternes position.

Hovedkonklusion Programteori 3 siger: Efteruddannelsen

understøtter social- og sundhedsassistenters åbenhed for og kompetence i at indgå i tværfagligt samarbejde samt udføre systematisk dokumentation og samarbejde med pårørende

Samarbejdsrelationerne er styrket både når der er tale om intraprofessionelt og interprofessionelt tværfagligt samarbejde. Dette skyldes hovedsageligt en styrkelse af fagsprog og faglig identitet som efteruddannelsen har ført med sig. Kompetencer i at arbejde med dokumentation er ligeledes styrket

Hovedkonklusion angående implementering. Barrierer og potentialer DDKM har fyldt meget på det tidspunkt hvor social – og

sundhedsassistenterne var på efteruddannelse stærkt implementeret

En del social – og sundhedsassistenter har derfor savnet plads og rum til at prøve andre dele af kursusindholdet mere systematisk

Afdelingerne tager de mødefora der eksisterer i forvejen i brug til videndeling og betragtes som noget der fremmer implementeringen

Ingen afdelinger har en implementeringsplan Ingen afdelinger forholder sig til funktionsbeskrivelsen Ingen social – og sundhedsassistenter forholder sig til

funktionsbeskrivelsen Overbelægning udgør en barriere Nattevagter udgør en barriere Uforudsigelige hændelser som sygdom, personaleskift, akkreditering

udgør en barriere

Hovedkonklusion angående implementering. Barrierer og Potentialer

Afd. sygeplejersker har givet plads til at social- og sundhedsassistenter er gået foran med hensyn til DDKM – nogle har været tovholdere

Social – og sundhedsassistenter har fået plads til at lave undervisningstilbud til kolleger på afdelingen

Social – og sundhedsassistenter har fået plads til at lave undervisning for patienter

Refleksive samtaler om hovedkonklusioner og fremtid 1. Begynd med en tænkepause – hvad har

gjort mest indtryk på dig af det du har hørt – skriv ned hvis du synes

2. Tage en runde i gruppen, hvor i deler jeres indtryk med de andre. Ingen kommentarer i første omgang – kun aktiv lytning

3. Find nogle ”knudepunkter” – noget I måske alle har nævnt eller noget alle synes lyder relevant

Refleksive samtaler om hovedkonklusioner og fremtid Nu skal en jer være fokusperson og en

anden interviewer. Resten lytter og gør sig klar til at fortælle hvad de har hørt efter interviewet.

Intervieweren spørger: - hvad, hvor, hvordan det valgte tema er vigtigt for fokuspersonen

- tidligere erfaringer med temaet – gode og dårlige oplevelser

- Spørger til visioner – hvordan skulle det være hvis der var allerbedst? Hvad ville din chef sige om dette? Hvad ville patienterne sige om dette? Find selv på flere der kan se på det

- Hvad vil du gøre i næste uge og fremover?

Refleksive samtaler om hovedkonklusioner og fremtid Resten af gruppen fortæller hvad de hørt

og hvad de vil tilføje. Det er ikke tilladt at kritisere – kun at være konstruktiv

Alle i gruppen bidrager til spørgsmålet om implementering.

Vi vil gerne have gode ideer til hvordan implementering af kursusudbytte fremover kan gøres mere systematisk eller forbedres på andre måder

Og flere beskrivelser af barrierer