Click here to load reader

DET ØKOLOGISKE BIOMASSEKATALOG · Bat 017 5 ANVENDELSE AF GØDNINGS- OG JORDFORBEDRINGSMIDLER PÅ ØKOLOGISKE BEDRIFTER Reglerne for anvendelse af gødnings- og jordforbedringsmidler

  • View
    212

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of DET ØKOLOGISKE BIOMASSEKATALOG · Bat 017 5 ANVENDELSE AF GØDNINGS- OG JORDFORBEDRINGSMIDLER PÅ...

  • DET KOLOGISKE BIOMASSEKATALOG

  • INDHOLDPRODUKTER TIL BIOGASANLG TIL KOLOGISKE LANDMND 3

    GDNINGS- OG JORDFORBEDRINGSMIDLER P KOLOGISKE BEDRIFTER 5

    AFFALDSPRODUKTER 5

    BRANCHEREGLER 5

    BIPRODUKTER 6

    MAKSIMAL ANDEL FODER- OG ENERGIAFGRDER 7

    NDVENDIGE DOKUMENTER FOR AT AFSTTE AFGASSET BIOMASSE 7

    POSITIVLISTE: KOLOGISK BIOMASSE 7

    POSITIVLISTE: IKKE-KOLOGISK GDNING OG JORDFORBEDRING 8

    NEGATIVLISTE: PRODUKTER SOM IKKE M ANVENDES 10

    Udgivet af kolgisk LandsforeningForfatter: Annette Vibeke Vestergaard, chefkonsulent, kologisk LandsforeningLayout og opstning: Mai Tschjerning Simonsen og Jannie Bak Pedersen, kologisk LandsforeningFotos: kologisk LandsforeningTryk: KLS PurePrint Cradle to Cradle certificeret og CO2 neutralt

    2 Udgave, 2017

    Kataloget er produceret i projektet Flere kologiske biogasanlg for bedre konomi og mindre miljbelastning,

    som er stttet af Fonden for kologisk Landbrug

    DET KOLOGISKE BIOMASSEKATALOG

  • Biomassekatalog 2017 3

    Den kologiske branche nsker en get adgang til recirkulerede restprodukter, da recirkulering generelt er et ml i den kologiske produktion Biogasanlg er oplagte enheder til recirkulering af nringsstoffer, da biomassen effektivt hygiejniseres, samtidig med der produceres miljvenlig energi

    Der er mange regelst, som er betydende for, hvilke biomasser, som kan tilg et biogasanlg, ikke mindst hvis den afgassede biomasse skal anvendes som gdning og jordforbedringsmiddel i den kologiske produktion Dette biomassekatalog er en kort gennemgang af betydende regelst for input og anvendelse af restprodukter i biogasanlg Kataloget giver overblik over, hvilke input, som er hhv kologiske og godkendte som kologisk gdning og ikke-kologiske men lovlige at anvende i kologisk produktion Samtidig indeholder kataloget en negativ-liste med produkter, som ikke m udbringes p kologiske marker Listerne indeholder en kort beskrivelse af produkterne samt reglerne for anvendelse

    Det er ikke altid klart eller logisk, hvordan et produkt er kategoriseret, ligesom der ikke er taget stilling til alle typer af organiske restprodukter i Vejledning om kologisk jordbrugsproduktion Derfor er det en rigtig god ide at rette henvendelse til Landbrugsstyrelsen inden udbringning, hvis du er det mindste i tvivl om, om et produkt m udbringes p kologisk jord

    Har du kommentarer eller nsker til flere produkter i kataloget, er du velkommen til at kontakte kologisk Landsforening, se okologidk/landbrug

    PRODUKTER TIL BIOGASANLG, DER LEVERER AFGASSET MATERIALE TIL KOLOGISKE LANDMND

  • Biomassekatalog 2017 5

    ANVENDELSE AF GDNINGS- OG JORDFORBEDRINGSMIDLER P KOLOGISKE BEDRIFTERReglerne for anvendelse af gdnings- og jordforbedringsmidler p kologiske bedrifter tager udgangspunkt i Vejledning om kolo-gisk jordbrugsproduktion Bilag 1 i Vejledningen gengiver tilladte ikke-kologiske gdninger og jordforbedringsmidler (iflge Rdets forordning nr 834/2007), samt krav til angivelse i Logbog for plan-teavl og eventuelle dokumentationskrav Listen er en dansk udga-ve af EU-kologiforordningens positivliste Produkterne kan vre husdyrgdning, restprodukter fra husholdninger, institutioner og virksomheder herunder biologisk behandlet affald eller det kan vre produkter, som ikke er produceret til konsum, ogs kaldet biprodukter De kan vre af svel animalsk som vegetabilsk op-rindelse Afhngigt af, hvordan inputmaterialet er kategoriseret, hrer det under forskellige regelst

    P kologiske bedrifter m der hjst udbringes 170 kg total kvl-stof pr ha, som er den maksimale tilfrsel i hht Nitratdirektivet Er du kologisk mlkeproducent, m du maksimalt udbringe 140 kg total kvlstof pr ha, og vil du have kologitilskud (830 kr pr ha, 2017) m du maksimalt udbringe 100 kg udnyttet kvlstof pr ha,

    uanset om du er husdyrbruger eller planteavler For anvendelse af ikke-kologiske gdninger uden srlige dokumentationskrav, er den maksimale tilfrsel 50 kg udnyttet kvlstof pr ha Summen af kologisk og ikke-kologisk kvlstof m aldrig overstige 170 kg to-tal kvlstof pr ha Generelt glder, at al ikke-kologisk gdning og jordforbedring skal angives i Logbog for planteavl, men der skal ikke regnes gdningseffekt af jordforbedringsmidler som trv og komposteret have- og parkbiomasse Afgasset biomasse skal altid fres som gdning i Logbogen Udnyttelsesprocenten af kvlstof beregnes af biogasanlgget ud fra et vgtet gennemsnit af udnyt-telseskravet for de biomasser, som tilgr anlgget Ikke-kologisk gdning m ikke stamme fra jordlse brug og m ikke indeholde GMO eller stamme fra GMO-afgrder

    AFFALDSPRODUKTERKomposteret eller afgasset kildesorteret organisk husholdnings-affald (KOD) er i Vejledning om kologisk jordbrugsproduktion Bilag 1 defineret som affald For at rest- og affaldsprodukter kan udbringes p landbrugs jorden, skal de opfylde reglerne i

    BRANCHEREGLERUd over de ovenstende generelle regler, kan de forskellige brancheaftaler skrpe kravene for anvendelse af restproduk-ter til gdning

    Eksempelvis har Mejeriforeningen indfrt et skrpet forsig-tighedsprincip for at sikre imod risiko for overfrsel af smitte, hvilket har udmntet sig i krav om sporbarhed af gdningen Sledes forbyder Mejeriforeningens brancheaftale, at forenin-gens medlemmer udbringer eksempelvis slagteriaffald og spildevandsslam p deres arealer Ligeledes m der ikke ud-bringes afgasset biomasse, hvis spildevandsslam indgr som input-materiale til biogasanlgget, og indkbt grovfoder m ikke stamme fra arealer, som inden for en 3-rig periode har fet tilfrt spildevandsslam

    Anvendelse af komposteret dagrenovation (KOD) som gd-ningsprodukt er kun tilladt til mlkeproducenter, hvis det afgasses i biogasanlg og forinden er forbehandlet, s uren-heder og fejlsorteringer er fjernet Affald fra storkkkener kan anvendes, hvis det opfylder hygiejniseringskravene i Affald til jord-bekendtgrelsen

  • 6

    Affald til jord-bekendtgrelsen (tidligere Slambekendtgrelsen) Den beskriver, hvilke restprodukter, som kan anvendes som gd-ning uden srlig tilladelse fra kommunen (Bilag 1), hvordan pro-dukterne skal hndteres og udbringes, den maksimale dosering pr ha samt grnsevrdier for restprodukternes indhold af tung-metaller og miljfremmede stoffer (Bilag 2) Grnsevrdierne skal vre opfyldt for restprodukter, der tilgr biogasanlg Ved anven-delse af KOD p kologisk jord er der srligt skrpede krav til ind-holdet Spildevandsslam m ikke udbringes p kologisk jord

    De fleste biogasanlg modtager mindre end 25 pct restprodukter, mlt p trstof, da hele den afgassede biomasse ellers klassifice-res som slam eller affald og derfor skal flge kravene i Affald til jord-bekendtgrelsen (maks fosfordosering, kort og indsendel-se af gdningsplan til kommunen), i stedet for de almindelige gdningsregler i Gdningsbekendtgrelsen og Husdyrgdnings-bekendtgrelsen Affald til jord-bekendtgrelsen indeholder desuden hygiejniseringskrav (Bilag 3), som beskriver kravene til

    hygiejnisering af forskellige produkter, afhngigt af anvendelse Afgasning i biogasanlg er effektivt til at reducere bakteriekim Der er forskellige muligheder for hygiejnisering Jo hjere tempe-ratur, des lavere krav til opholdstid i reaktortank Eksempelvis kan alle typer affaldsprodukter udbringes efter kontrolleret hygiej-nisering (krves for KOD), som krver 1 times ophold i reaktor ved 70 grader, 6 timer ved 55 grader eller 10 timer ved 52 grader For separate hygiejniseringstanke er kravene lidt lavere, men med krav til opholdstid i reaktortanken p 7 14 dgn Ved kontrolleret hygiejnisering skal anlgget udtage prver til analyse for indhold af patogener og dokumentere, at den behandlede biomasse er fri for salmonella og har et indhold af E coli og enterokokker, som er lavere end 100 CFU pr gram vdvgt for hver af de to bakteriearter

    BIPRODUKTERBiprodukter er reguleret i henhold til Biproduktforordningen Animalske biprodukter kan udgre en risiko for smittespredning, og der er derfor krav om hygiejnisering Animalske biprodukter

    Grngdning til biogas fra kologiske marker giver gas og ger andelen af kologisk kvlstof

  • Biomassekatalog 2017 7

    Hvis den afgassede biomasse er produceret udelukkende ud fra input af kologiske produkter fra certificerede virksomheder, kan den betegnes som en kologisk gdning Betingelsen for, at bio-massen kan afsttes som kologisk og udbringes p kologisk

    BIOMASSE BESKRIVELSE VRDI LOVGIVNING / DOKUMENTATIONSKRAV

    kologisk husdyrgdning Al husdyrgdning fra kologiske landbrug

    Indhold af letomstteligt kulstof samt makro- og mikronringsstoffer

    Maks tilfrsel p 140 kg total- N pr ha/100 kg udnyttet N

    kologiske afgrder og planterester

    Alle typer afgrderester fra hhv kologiske arealer, arealer under omlgning og gartnerier

    Indhold af letomstteligt kulstof samt makro- og mikronringsstoffer

    Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Glycerin Letomsttelig energi til biogas-processen

    Hjt energiniveau Uden GMO

    Biprodukter fra kologiske mejerier og slagterier

    Feks valle og andre biprodukter fra mejerier samt biprodukter fra slagteriaffald

    Hjt indhold af letomstteligt kulstof i valle, og hjt nringsstofindhold i biprodukter fra slagteriaffald

    Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    kologisk madaffald Madrester og -spild fra kologiske storkkkener

    Indhold af letomstteligt kulstof samt makro- og mikronringsstoffer

    KOD fra lukket og overvget indsamling, godkendt i Dan-mark Srlige grnsevrdier for tungmetaller Udnyttelses-krav til N = 40 pct af total-N

    kologiske planterester fra feks kologiske bryggerier og bagerier

    Produkterne skal vre rene vege-tabilske rester og m ikke indehol-de affaldsdele, pap, plastic osv

    Indhold af letomstteligt kulstof samt makro- og mikronringsstoffer

    Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    POSITIVLISTE: KOLOGISK BIOMASSE

    jord er, at biogasanlgget er autoriseret Eksempler p kologiske produkter er gengivet i nedenstende positivliste Listen indehol-der kun produkter fra kologiske landbrugsbedrifter, restproduk-ter fra kologisk forarbejdning og glycerin

    Tabel 1: Biomasser som kan tilg et autoriseret kologisk biogasanlg.

    er opdelt i kategorier, afhngigt af den vurderede sundhedsri-siko Iflge kologireglerne er der to kategorier af animalske bi-produkter, som m tilg et biogasanlg Af de skaldte Kategori 2-materialer er mave-tarmindhold fra aflivede dyr uden specifice-ret risikomateriale (SRM) godkendt Alt Kategori 3-materiale er godkendt og udgres af hele eller dele af slagtekroppe, blod-, pro-tein- og fedtprodukter, fejlproduktion fra fdevareproduktionen (forkert emballage og lignende), biprodukter fra mlkeforarbejd-ning, vanddyr uden sygdomstegn (ikke vandlevende pattedyr), bi-produkter fra vanddyr, g, ggeskaller og andre biprodukter fra g Hygiejniseringskravene i Biproduktforordningen krver, at ovennvnte materialer opvarmes til 70 grader i minimum en time

    MAKSIMAL ANDEL AF FODER- OG ENERGIAFGRDER SOM M TILG BIOGASANLGGETEndelig er der definitioner for bredygtig biogas, idet Bekendt-grelsen om bredygtig produktion af biogas stiller krav om en maksimal andel af foder- og energiafgrder, som m tilg et til-

    skudsberettiget biogasanlg Grs fra vedvarende arealer indgr ikke Frem til 1 august 2018 m foder- og energiafgrder maksi-malt udgre 25 pct Herefter reduceres den tilladte andel til 12 pct Baggrunden er, at bredygtigheden netop afspejler, at inputmate-rialet udgres af rest- og affaldsprodukter

    NDVENDIGE DOKUMENTER FOR AT AFSTTE AFGASSET BIOMASSESom producent af afgasset biomasse til kologiske brug skal du dokumentere afsat mngde, kvlstofindhold, kvlstof-udnyttel-seskrav, evt kologistatus og indgangsprodukter til modtagerne Det kan feks fremg af fakturaen eller en deklaration Er biomas-sen delvist kologisk, skal andelen af ikke-kologisk kvlstof fremg, og indgr der produkter med risiko for GMO-materiale, skal der ligeledes foreligge en GMO-erklring Udbragt mngde, dato, kvlstof og udnyttelseskrav registreres hos modtageren i Gdningsafsnittet i Logbogen

  • 8

    BIOMASSE BESKRIVELSE VRDI LOVGIVNING / DOKUMENTATIONSKRAV

    Alge- og tangprodukter Indsamlet, vasket tang Vd tang har strst metan-udbytte (155 ml CH4/g tang) Hjt indhold af organisk bundet nringsstof

    Krav om behandling feks afgasning Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Animalske biprodukter Blod-, horn-, hov-, ben-, kd-, fjer- og fiskemel samt hud, pels og uld

    Kd- og benmel har mellem- til hjt nringsstofindhold og hjt energiindhold

    M ikke komme fra jordlse brug Bi-produkter, kategori 3 Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Animalske biprodukter Valle fra mejerier Lavt indhold af nringsstoffer, men hjt energiindhold

    M ikke komme fra jordlse brug Biprodukt: kategori 3 Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Animalske biprodukter Mave- tarmindhold fra slagtede dyr Hj energi- og nringsvrdi, bde makro- og mikronringsstoffer

    M ikke komme fra jordlse brugBiprodukt: kategori 2 Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Flotationsfedt fra andet end slagterier

    Fedtrester fra mejerier eller garverier (feks limlder)

    Lavt indhold af nringsstoffer, men hj energivrdi til gas

    M ikke komme fra jordlse brug Biprodukt: kategori 3

    Husdyrgdning Ubehandlet gdning fra konventionel-le landbrug samt kologisk gdning

    Indhold af makro- og mikronrings-stoffer samt kulstof

    M ikke komme fra jordlse brug Udnyttelseskrav til N afhnger af husdyr- og gdningstype

    Kartoffelfrugtsaft Produkt fra stivelses- og proteinproduktion

    Indhold: 1,1 kg N, 0,3 kg P, 3,6 kg K, 0,2 kg Mg og 1 kg S pr ton Ca 22 pct trstof

    Gdningen er omfattet af Affald til jordbekendtgrelsen Udnyttelses-krav til N = 50 pct af total-N

    Kartoffelkondensat Restprodukt fra kogning af vaskede kartofler

    Indhold: 1,1 kg N, 0,1 kg P, 1,6 kg K kg pr ton 4,6 pct trstof

    Gdningen er omfattet af Affald til jordbekendtgrelsen Udnyttelses-krav til N = 40 pct af total-N

    Komposteret organisk dagrenovation (KOD)

    Kildesorteret vegetabilsk og animalsk (organisk) husholdningsaffald

    Indhold af makro- og mikronrings-stoffer samt kulstof

    KOD: Fra lukket og overvget indsam-ling, godkendt i Danmark Srlige grnsevrdier for tungmetaller Ud-nyttelseskrav til N = 20 pct af total-N

    POSITIVLISTE: IKKE-KOLOGISKE GDNINGS- OG JORD- FORBEDRINGSMIDLER, SOM ER TILLADTE AT ANVENDE I KOLOGISK PRODUKTION

    Tabel 2: Biomasser, som kan tilg et biogasanlg, som leverer til kologiske landmnd. Den afgassede biomasse kan afsttes som delvist kologisk / ikke-kologisk gdning med maks. 50 kg udnyttet ikke-kologisk kvlstof.

  • Biomassekatalog 2017 9

    Madaffald fra service- sektoren (KOD)

    Rester fra butikker, restauranter og storkkkener Komposteres

    Indhold af makro- og mikronrings-stoffer samt kulstof

    KOD: Fra lukket og overvget indsam-ling, godkendt i Danmark Srlige grnsevrdier for tungmetaller Ud-nyttelseskrav til N = 20 pct af total-N

    Rester fra fiskeindustri Restprodukter fra forarbejdning af fisk

    Indeholder energi og nringsstoffer Biprodukt: kategori 3 Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Pektin Vegetabilsk biprodukt, polysakkarid Stor energi-vrdi i biogasanlgget

    Planterester: afgrder Alle afgrderester fra hhv konv og kologiske bedrifter

    Indhold af makro- og mikronrings-stoffer samt kulstof

    GMO-frit Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Planterester: biprodukter Frasorteret korn, rapskager/skr, skaller, maltspirer mm

    Indhold af makro- og mikronrings-stoffer samt kulstof

    GMO-frit Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Planterester: biprodukter Planterester: tang

    Vasket tang Indhold i den organiske tang: 0,5 kg N pr ton 26,5 pct trstof

    Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Planterester: vrige Grdeskring samt have- og parkbiomasse

    Lavt indhold af nringsstoffer, hjt indhold p kulstof, velegnet til jordfor-bedring Krver lang tid i reaktoren

    Ingen N-udnyttelseskrav Kategorise-res som jordforbedring

    Pressesaft fra grnpille- fabrikker

    Restprodukt fra grnpilleproduktion Indhold af letomstteligt kulstof samt makro- og mikronringsstoffer

    Biprodukt Uden tilstning af kemiske hjlpestoffer Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Protamylasse Kartoffelfrugtsaft fra produktion af stivelse

    Indhold: 15 kg N, 3 kg P, ca 36 kg K, 3 kg Mg og 6 kg S pr ton 30 pct trstof

    Gdningen er omfattet af Affald til jordbekendtgrelsen Udnyttelses-krav til N = 50 pct af total-N

    Savsmuld, bark og trflis Rester fra produktion med tr uden kemisk behandling efter fldning

    Velegnet til jordforbedring Krver lang tid i reaktor

    Ingen N-udnyttelseskrav

    Vegetabilske biprodukter Fedt, olie, glycerin, grflde fra frem-stilling af l og spiritus

    Let omstteligt kulstof, stort gas- potentiale

    GMO-frit

    Vegetabilske biprodukter - vrige

    Fra sukkerproduktion, forarbejdning af kartofler, fremstilling af marmelade oa

    GMO-frit Rene produkter uden svovlsyre, konservering og andre stoffer Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Vinasse Biprodukt fra produktion af gr og spritfremstilling med roemelasse samt sukkerfremstilling

    Indhold: 35 kg N og 70 kg K pr ton 65 pct trstof

    Gdningen er omfattet af affald til jordbekendtgrelsen Udnyttelseskrav til N = 40 pct af total-N

    Vinassekali Inddampet og udkrystalliseret vinasse Indhold: 8 kg N, 190 kg K og 70 kg S 57 pct trstof

    Gdningen er omfattet af Affald til jordbekendtgrelsen Udnyttelses-krav til N = 40 pct af total-N

  • 10

    Gdningsprodukter, som ikke indgr i Bilag 1 i Vejledning om ko-logisk jordbrugsproduktion, m ikke udbringes p kologisk jord Listen indeholder produkter, som er klassificeret som spildevand, eller som ikke kan anvendes pga deres oprindelse Nedenstende liste viser sdanne produkter, hvoraf flere er godkendte i branche-foreningerne Der er nedsat en arbejdsgruppe med det forml at formulere anbefalinger, som kan ge kologiens adgang til plante-

    BIOMASSE BESKRIVELSE RSAG

    Affald fra medicinalindustrien

    Eluat Nringsrigt restprodukt fra produktion af mlkesyrebakterier

    Risiko for rester af GMO

    Fedtfang fra rensningsanlg Hjt energiindhold Spildevandsrest

    FertiGro Knuste svinetarme Processpildevand

    Mucosa-vand Tarmvske fra svin Processpildevand

    Novo-grflde Biprodukt fra fremstilling af insulin Produceres af GMO grceller

    NovoGro Biprodukt fra fremstilling af enzymer og insulin Risiko for rester af GMO

    Slam fra dambrug Nringsstof- og kulstofrigt affald Spildevand

    Slagteriaffald Nringsstof- og kulstofrigt affald Spildevand

    Spildevandsslam Nringsstof- og kulstofrigt affald Spildevand

    Vegetabilsk processpildevand Vsentligt nringsstofindhold, feks fra suk-ker-, kartoffel- og marmeladefabrikker

    Processpildevand og risiko for indhold af svovl-syre, konserveringsmidler olign

    Tabel 3: Biomasser, som ikke m tilg biogasanlg, som afsttes til kologiske landmnd.

    nringsstoffer via recirkulering Dette krver en udvidelse af listen i Vejledningens Bilag 1, som kun kan udvides ved ndringer i EUs kologiforordning

    Negativliste: Hvis nedenstende produkter indgr i bio- massen, m den ikke anvendes i kologisk produktion

    NEGATIVLISTE: PRODUKTER SOM IKKE ER TILLADT AT ANVENDE I DEN KOLOGISKE PRODUKTION

  • Biomassekatalog 2017 11

  • kologisk LandsforeningSilkeborgvej 260

    8230 byhjT: 87 32 27 00

    [email protected]

    /okokonsulenter @okologidk /okologidk