Side 1

Anvendelse af digitale medier til motivation af overvægtige børn

En forundersøgelse til et persuasivt interaktionsdesign med selv-kvantifi cering og social it

i samarbejde med Julemærkehjemmet i Skælskør

af Marie Dorthea Sørensen, mdso@itu.dk ITU Kandidatspeciale, Digital Design og Kommunikation

Under vejledning af Christian Viktor Rasmussen & John Paulin1. August, 2011

Side 2

AbstractTitle: Using technology to motivate obese children

Obesity can be a symptom of mental, social, or physical diffi culties. The complexity of the problem emphasizes the importance of considering matters other than weight loss when designing interventions. This is especially true when attempting to help children to a healthier life style.

This master's thesis focuses on the efforts at a Danish private residential home for vulnerable and obese children, ages 11-14 years. It explores the potential for persuasive technology to support the human efforts in promoting a healthier life style for the children, both during and after their stay. It argues that working with self-tracking technologies, rewards, and social IT can motivate these children to be more physically and socially active. This can in turn lead to feelings of empowerment and a more enterprising attitude.

It further argues that pulse monitoring is a more suitable measurement than performance-based measures for achieving high levels of motivation in children. This is because it is important to give the children individual feedback that relates directly to their effort more so than to their performance. Also, pulse feedback has the potential to support the children's ability to discern and to understand their bodies' signals.

Finally, what is often viewed as the social contradiction between human efforts and technological persuasion is discussed. The thesis concludes that computer-based technologies, such as self-tracking and social media, used in an appropriate context, do not confl ict with, but rather augment, the human efforts.

Keywords

Captology/ persuasive technology, human computer interaction, pulse monitoring, rewarding, social IT,self tracking, childrens life style, obesity, social activity, Julemærkehjem.

ForsidefotoFresh: "Moms and Dads Favor Thin Kids over Obese Children" d. 27.09.2010 In: http://freshhealthyvending.com/child-obesity/moms-and-dads-favor-thin-kids-over-obese-children/ (set 14.07.2011)

Side 3

IndholdForord (side 4)

Indledning (side 5)

Kapitel 1, Den pædagogiske kontekst (side 13)Kort om Julemærkehjemmet, Personalet, At komme på Julemærkehjemmet, At bo på Julemærkehjemmet

Afslutning (side 70)Konklusion, Perspektivering

Kapitel 2, Brugeranalyse (side 20)Hvem er brugerne? Analyseproces, Undersøgelsesmetoder, Analyse, Metodekritik, Delkonklusion

Kilder (side 73)Litteraturliste, Webkilder, Aviskilder, Noter & henvisninger, CD-bilag, Papir-bilag

Kapitel 3, Captology (side 45) Selv-kvantifi cering, Persuasion på Julemærkehjemmet, Analyse af tre eksisterende designs, Kritik

Bilag1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 + CD

Kapitel 4, Designgrundlag (side 59) Udfordringer, Idé, Delkonklusion

Side 4

Forord

ForordIndledningsvis skal lyde en stor tak til mine samarbejdspartnere på Julemærkehjemmet i Skælskør og alle involverede børn. Uden dem og deres åbenhed og interesse for projektet var intet blevet, som det blev.

Ligeledes en tak til de informanter, der på forskellig vis har bidraget med deres mange forskelligartede erfaringer. Her i kronologisk rækkefølge:

Anette Andersen, Klubleder på Bellahøj FritidscenterJana Haritatos & Brian Rodriguez på Hopelab, Redwood CityJakob Nordenhof Jønck fra EndomondoRolf Andersen fra www.loebeshop.dkSteffen Volder fra Vinderslev SkoleCivic Center Secondary School: Assistant Principal Elisa Villafuerte P.E.teacher, Lennon Castro og hans fem søde elever på John Muir Elementary School, San FranciscoSusanne Birk Petersson, børnepsykolog i Herlev kommuneReinhard Stelter, professor ved Institut for Idræt på Københavnvs UniversitetGlen Nielsen, Ph.D studerende ved Institut for Idræt på Københavns UniversitetMorten Lynge Madsen, fysioterapeut fra Skælskør Fysioterapi og TræningCharlotte Benn Schønning og Kirsten Davidson, sundhedsplejersker i Greve kommuneKasper Nizam, Socialt Udviklingscenter (SUS)

Tak til min familie og mine venner, der ved at dele ud af deres egne erfaringer og viden har bidraget til projektet. Endelig også en tak til min hovedvejleder Christian Viktor Rasmussen & bivejleder John Paulin, der hver især har ydet til at skubbe projektet og undertegnede i den rigtige retning.

IT Universitetet, København, August 2011

Indledning

Side 5

IndledningDanmark står overfor store samfundsmæssige udfordringer, hvis vores levealder igen skal på højde med vores nabolandes (Juel, webkilde), og hvis den sundhedsmæssige forskel mellem ufaglært og veluddannet skal mindskes (KRAM, webkilde). Skal kommende generationer opleve en positiv sundhedsmæssig udvikling, er det derfor en væsentlig opgave at undervise og påvirke børn og unge, og ikke mindst de mest socialt udsatte (UNICEF, webkilde), til at tage et personligt ansvar overfor egen livsstil (Wier, Webkilde).

Hvordan gør man det? Ifølge Wistoft, Grabowski og Højlund, lever mange unge mellem 13-15 år lige nu og her (Wistoft, Grabowski og Højlund, 2008:42), de oplever i vid udstrækning, at risikoviden og advarsler virker irrelevant (Ibid:44), og unge i socialt udsatte miljøer dyrker overhovedet ikke sport, fordi det er for dyrt og ikke modsvarer familiernes værdier (Ibid:43). Det er således vanskeligt at få unge til at ændre adfærd alene gennem undervisning og sundhedskampagner. Til gengæld har kammeraterne, udseendet og den generelle oplevelse af livskvalitet stor betydning for målgruppen (Ibid:42ff), hvorfor man med fordel kunne fokusere på, hvordan man ellers kunne motivere de unge til at handle.

I denne forbindelse er videnskaben vedrørende persuasive technology interessant, for i stedet for at løfte pegefi ngre overfor de unge, kan man med forskellige virkemidler påvirke dem til selv at ville motionere og tage selvstændige og sociale initiativer. Hvis socialt udsatte børn og unge oplever en lyst til at påtage sig et rimeligt personligt ansvar, vil de ikke blot opleve varige fysiske og psykiske forbedringer. Det vil i sidste evne også kunne ses på deres levealder, og risikoen for at de viderefører en inaktiv livsstil på deres egne børn, vil være mindre.

For at fokusere på en gruppe socialt udsatte børn, der kæmper med blandt andet overvægtsproblemer og dårlige sociale relationer til jævnaldrende, tages der i dette speciale udgangspunkt i de børn, der for en kort periode bor på Julemærkehjemmet i Skælskør. Den pædagogiske kontekst undersøges, brugerne og mulighederne indenfor persuasive technology analyseres, inden et designgrundlag til et fremtidigt interaktionsdesign formuleres.

Idéen er, at interaktionsdesignet, bestående af pulsmålere og Smartphones, der sammen kan anvendes til at kvantifi cere og visualisere børnenes anstrengelser og belønne dem for fysiske og selvstændige indsatser, introduceres som en del af den pædagogiske ramme på Julemærkehjemmet i samarbejde med fonde og sponsorer. Herefter medbringes det til hjemmemiljøet, hvor det fortsat fungerer som motivator til motion og social interaktion mellem børnene. Hvis barnet ønsker det, kan dets digitale udviklingskurve fungere som kommunikationsværktøj mellem barnet og dets kommunale kontaktperson. Desuden kan de hjemvendte børns indsatser og initiativer efterfølgende fremvises på en infoskærm foran Julemærkehjemmets spisesal, hvilket dels virker motiverende for dem selv, dels skærper Julemærkehjemsbørnenes opmærksomhed på den selvstændige indsats, der kræves af dem, når de kommer hjem.

Siden de første anslag til specialet blev formuleret på ITUs Projektbase, har problemformuleringen ændret sig, så det nu leder hen imod at formulere et designgrundlag til et interaktionsdesign fremfor at holde sig til analysen. Det er fortsat et centralt mål at øge børnenes fysiske aktivitet, men idet feltstudierne yderligere har vist et behov for at hjælpe børnene til at føle handlekraft og vise socialt initiativ, er også designets mål justeret. Som resultat af disse ændringer og fordi juridiske restriktioner fra Hopelabs side viste sig at virke begrænsende for arbejdet, er fokus på det amerikanske interaktionsdesign, Zamzee, blevet mindre. Studieturen og dialogen med designerne på Hopelab har dog haft væsentlig betydning for både projektets proces og resultat.

Indledning

Side 6

Min motivation

Min indfaldsvinkel til projektet er dels præget af min personlige, dels af min faglige baggrund. I kort form vil jeg nævne de områder, som på forskellig vis har betydning for de tematikker, projektet omhandler, og som jeg siden vil uddybe:• Interessen for især børnenes sociale udvikling udspringer nok primært af, at jeg er mor til to børn,

der er henholdsvis jævnaldrende med og lidt yngre end børnene på Julemærkehjemmet. Gennem arbejdet som kontaktforælder i min store søns folkeskoleklasse og som koordinator for kampe og sociale aktiviteter i hans basketklub har jeg en oplevelse af, at mange forældre lader til at have lettere ved rent praktisk at servicere børnene i dagligdagen end at at deltage eller vise engagement i børnenes sociale liv i skole, fritids- og sportsklub.

• Min grunduddannelse fra 2001 er fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium, og til trods for, at uddannelsen udelukkende sigter mod formidling til voksne, har jeg i praksis efterfølgende næsten udelukkende arbejdet med undervisning af børn på 2. til 10. klassetrin. Desuden har jeg i fem år haft egen virksomhed, hvor forretningskonceptet var at inspirere børn og deres forældre til at arbejde kreativt med tekstiler ved at designe, formidle og sælge inspirerende kits med brugervenlige designvejledninger og indbydende materialer til de forskellige aldersgrupper. På IT Universitetet har jeg tidligere arbejdet med udvikling af interaktionsdesigns til Børnehospitalet i Glostrup, i trafi kundervisningen på folkeskolens 6.klassetrin og i Kunstindustrimuseets Skoletjeneste. Desuden har jeg foretaget en målgruppeanalyse af udskolingselevernes holdninger til Københavns skolemad, kaldet EAT.

• Da computerteknologien som noget helt særligt fi k sin entré i mit liv, da jeg var 6 år allerede i 1980, var det et monstrum af en datamaskine, som udelukkende kunne anvendes til tekstbehandling og således udelukkende fungerede som arbejdsredskab. I dag er computerteknologien allestedsnærværende og underholdende, hvilket betyder, at barndomslivet på nogle områder har ændret sig væsentligt på blot en enkelt generation, hvilket jeg fi nder interessant.

• Som jeg husker det, var børnepædagogikken præget af ord som solidaritet, sammenhold og demokrati. Vi brugte mange ressourcer i "klassens time" på at diskutere, hvorfor nogle børn følte sig udelukket fra fællesskabet. Det havde været utænkeligt at acceptere tanken om, at der blandt os ”uskyldige børn” var en form for social rangorden, eller at nogle af os - objektivt set - var bedre til at indgå i en social sammenhæng end andre.

• Jeg husker også, at der var en større konfl ikt mellem de ydre og indre værdier. For mange af os var vores opmærksomhed på de ydre værdier forbrugsorienteret. Skønt vores forældre i årevis havde sat pris på smukke designermøbler, og blandt andet højnet deres sociale status ved at lade skægget gro og gå i bluser med batiktryk, så var forfængelighed og forbrug så afgjort ikke en del af deres identitet.

Gennem mine studier har jeg gjort mig mange tanker om, hvordan jeg ønsker at bidrage til den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Som det fremgår af ovenstående personlige tilbageblik, er der især tre gennemgående temaer i mit liv, som har relevans for dette speciale:

Forholdet mellem barndom og teknologiTeknologiens udvikling har som nævnt betydet en stor forandring, og jeg vil naturligvis have et andet perspektiv på teknologien, end en 10-15 år yngre designer vil have. Jeg er på mange måder begejstret over udviklingen og synes, at det er helt fantastisk, når børnene via teknologien viser videbegær, kildekritik og kreativitet; kan multitaske og operere i virtuelle eller tekniske universer. På den anden side oplever jeg dog, at der sker forunderlige ting, når skærmen holdes slukket, og jeg har utvivlsomt lettere ved at dele mine egne børns begejstring, når de klatrer i træer eller klippe-klistrer, ligesom jeg gjorde, end hvis de er kommet til Level 3 på et online-spil eller giver en virtuel dukke tøj og læbestift

Indledning

Side 7

på. Jeg er således meget opmærksom på, at den teknologiske udvikling ikke blot har betydning for vores handlinger, men også for vores oplevelse af verden som noget, der kan og skal digitaliseres.

Forholdet mellem fællesskab og individSom jeg ser det, udspringer motivation altid fra individet, og når vi indgår i et fælleskab, er det, fordi vi som individer må erkende, at et fælleskab enten giver os magt eller mulighed for at løse et specifi kt problem, eller fordi social accept og følelsen af at indgå i et fællesskab er et helt fundamentalt behov i os alle og afgørende for vores samfunds eksistens og udvikling. Derfor fokuserer jeg både på den individorienterede og fællesskabsorienterede oplevelse af designet.

Konfl ikten mellem ydre og indre værdierI forhold til min barndom synes det i dag mere almindeligt at mene, at både de indre og ydre værdier indgår som navigation i børns og voksnes sociale spil, og at det derfor ikke kun er et forbrugsspørgsmål, når de større børn nøje overvejer, hvilket tøj, hvilken mobiltelefon eller cykel, der skal købes. Man kan som bekendt ikke købe sig til rigtige venner, men at kunne tale med, når kammerater diskuterer mobilapplikationer og nogenlunde at ligne de andre i fl okken, kan betyde en afgørende forskel - ikke mindst for et usikkert ungt menneske. Derfor argumenterer jeg for at give det enkelte barn et målrettet økonomisk løft, både for at motivere barnet og give det en adgang til et mere socialt og aktivt liv.

Problemformulering

Hvordan kan teknologiske redskaber som selv-kvantifi cering og sociale medier anvendes som pædagogisk redskab til at motivere overvægtige børn til at dyrke motion, vise handlekraft og socialt initiativ?

Med udgangspunkt i brugerne, den sociale og pædagogiske kontekst og de eksisterende teknologiske og økonomiske muligheder, produceres et målafklarende, problemformulerende og løsningsangivende projekt med henblik på at udvikle et design med fi re overordnede mål: • At motivere børnene til at dyrke motion.• At børnene skal opleve sig selv som handlekraftige.• At der efter opholdet faciliteres et socialt fællessskab mellem Julemærkehjemsbørnene• At designet kan anvendes i det kommunale opfølgningsarbejde.

I brugeranalysen vil jeg diskutere forskellige metodiske og teoretiske aspekter, og i undersøgelsen af mulighederne indenfor Captology, vil jeg diskutere fordele og ulemper ved at anvende teknologi i forbindelse med socialt arbejde.

Afgrænsning

Da projektet omhandler, hvordan digital designs kan udvikles til at ændre brugernes adfærd, må der nødvendigvis fokuseres på forhold, brugerne reelt har indfl ydelse på. Børnene er fortsat afhængige af forældrenes indkøb og madvaner (Wistoft, Grabowski & Højlund, 2008:44) og har typisk kun indfl ydelse på portionsstørrelserne og mellemmåltiderne. Til gengæld er de ved at løsrive sig fra forældrene, hvorfor mange i stor udstrækning selv administrerer deres fritidsliv.

Børnenes vægtproblemer kan dog ikke blot løses gennem øget motion. Velfungerende forældre, trygge rammer, faglig udvikling og eventuel medicinsk eller psykologisk behandling har helt grundlæggende betydning for børnenes udvikling og evne til at ændre livsstil. Aspekter der ligger udenfor teknologiens og således også projektets rækkevidde.

Indledning

Side 8

Da størstedelen af børnene i undersøgelsen er etnisk danske, forholder jeg mig ikke særskilt til etniske forskelle mellem børnene. I og med min viden om børnepædagogik primært hviler på et praktisk grundlag, udelades den pædagogfaglige diskussion om Julemærkehjemmets metoder eller formål. Det forudsættes, at institutionen kan noget, som er værd at udbygge og understøtte. Inden projektets vision vil kunne føres ind i en decideret designudviklingsfase, vil tekniske, organisatoriske og økonomiske udfordringer skulle analyseres nærmere. Af hensyn til projektets omfang skitseres disse områder kun indledningsvist. Af samme årsag bliver æstetiske anliggender ikke berørt. Det overvejes, hvordan den kommunale kontaktpersons indsats kunne optimeres, ved at vedkommende fi k indsigt i det enkelte barns aktivitetsniveau. Dette forudsætter, at udfordringer vedrørende eksempelvis deling af sundhedsdata og børnenes oplevelse af kontaktpersonen blev nærmere undersøgt. En sådan undersøgelse ligger udenfor projektets område.

Valg af teori

Projektets teori er overordnet grundfæstet i traditionen indenfor Human Computer Interaction (HCI), hvor teknologien betragtes som et transparent medie, der bør være umiddelbart tilgængeligt for mennesket. For at kunne defi nere denne ”umiddelbare tilgængelighed”, tillægges et fænomenologisk perspektiv, idet brugernes egne perspektiver og praksisser søges indfanget i objektiv form ved at anvende antropologiske eller etnografi ske undersøgelsesmetoder. En sådan designapproach beskrives blandt andet af Bødker, Kensing og Simonsen (Bødker, Kensing & Simonsen, 2000).Den objektive sandhed er dog i realiteten umulig at indfange, eftersom det empiriske materiale fi ltreres af designeren, der uundgåeligt vil foretage en subjektiv læsning af brugeren og situationen (Den dobbelte hermeneutik, Giddens, 1984:284), hvorfor anvendelsen af teori samt evnen til at forholde sig analytisk og kritisk til sin empiri er afgørende.

I kraft af den kapitalistiske udvikling, som den vestlige verden på fl ere planer undergår, har persuasion en yderst central plads i vores mediebillede. Som forbrugere og borgere møder vi dagligt adskillige fristelser, krav og opfordringer fra reklamer, magasiner, kampagner og digitale medier, som således, på forskellig vis, intentionelt har som mål at manipulere eller overbevise os til en holdnings- eller adfærdsændring vedrørende specifi kke produkter, indbetaling af pension, politisk stillingtagen eller en adfærdsændring i trafi kken. Som følge af den stigende kompleksitet (Rasmussen & Harder Fischer, 2008:35) i form af et stigende antal mediekanaler og intensive informationer, er det blevet vanskeligere for udbyderne at få taletid, hvorfor de anvendte metoder til at ramme os i ”centralnervesystemet” og udnytte vores største svagheder, er blevet mere raffi nerede (Thaler & Sunstein, 2008:84). Her kommer den teknologiske persuasion i fremtiden til at spille en vigtig rolle.

Captology er et studie fra HCI-traditionen, og akronymet benævner netop krydsfeltet mellem persuasion og digital teknologi, som vist på fi gur 1. Her er B.J. Fogg, som en af de førende forskere

Figur 1: Captology, som forklaret af Fogg (2003:5)

Indledning

Side 9

på området, en central kilde. I sin bog fra 2003 præsenterer han nogle brugbare begreber, inspirerende - omend efterhånden en anelse forældede1 - eksempler, formidler sin forskning og forholder sig til aspekter som troværdighed og etik.Der er et væsentligt kritisk perspektiv, jeg generelt savner i studierne vedrørende captology. En kritik, som man næppe får fra teknologers kant og måske slet ikke fra amerikanske teknologer, der på grund af den amerikanske samfundsstruktur nok i udgangspunktet er mere accepterende overfor persuasion, end vi er i Skandinavien, hvor velfærdfærdsstaten er mere dominerende. Der kan derimod hentes kritisk råstof fra en fi losof som Martin Heidegger (Heidegger, 1999), der fi nder det beklageligt, at teknikken er dominerende i vores forståelse af os selv og verden, så vi blandt andet mister fornemmelsen for det sanselige. Vil selv-kvantifi cering reducere motion til at omhandle kalorier og kilo på bekostning af nydelsen af nyfalden regn på en skovsti, legen med et sjippetov og sammenholdet på et håndboldbold? Jeg er også kritisk overfor, om de næste generationer vil forvente, at der står en applikation klar, hver gang en livskrise eller vanskelighed melder sig. Sådanne refl eksioner er fra min side gennemgående i hele projektet ved, at jeg arbejder på at lade teknologien understøtte og ikke erstatte pædagogens arbejde, og der stræbes efter at fi nde det balancepunkt, hvor børnene styrer teknologien, og teknologien samtidig motiverer børnene. Denne kritik vil jeg vende tilbage til i kapitel 3.

Nogle af captology's virkemidler er brugen af ros og belønning. Disse har tydelige referencer til behaviorismen, en psykologisk skole med tilknytning til naturvidenskaben, hvor den menneskelige adfærd betragtes som en reaktion på udefra kommende stimuli (Watson, 1913), uden man forholder sig til menneskets indre og individuelle bevidsthed.Jeg er meget opmærksom på Self-Determination-Theory's kritik overfor, hvorvidt sådanne udefrakommende impulser kan få varig betydning for menneskets motivation (SDT, Webkilde). Vansteenkiste og Deci har for eksempel påvist, at selvom vinderne i konkurrencesportssammenhænge får økonomiske belønninger, højner disse ikke den langvarige motivation for deltagelse (Vansteenkiste & Deci, 2003).I Thalers og Sunsteins "Nudge - improving decisions about health, wealth and happiness" er hovedpointen, at man ved hjælp af intelligente eksterne påvirkninger, kan "puffe" til menneskets indre motivation og derigennem igangsætte en varig adfærdsændring (Thaler & Sunstein, 2008).Begge synspunkter ansporer mig til at være opmærksom på fl ere motivationsfaktorer end økonomiske bidrag.

Således er der i projektets teori væsentlig interesse for den sociale dimension, idet den sociale kontekst og de sociale dynamikker tillægges stor indfl ydelse på designets funktion og indfl ydelse på børnenes adfærd. Giddens modernitetsteorier fra 1984, 1991, 1994 og 1996 anvendes til at forklare, hvordan betydningsfulde sociale ændringer har påvirket familiestrukturer og forholdet mellem individ og samfund, hvormed blandt andet afstanden mellem det ressourcestærke og -svage menneske er blevet større, og interessen for at selv-kvantifi cere er steget. Desuden anvendes Lakoffs og Johnsons metafor-teorier i kapitel 4 til at forklare, hvordan Julemærkehjemmets begreber omkring at dyrke motion kan have betydning for børnenes tankesæt og således også for deres evne til at fortsætte en positiv udvikling på mere selvstændig basis (Lakoff & Johnson, 1980).

Søren Schultz-Hansens bog "Årgang 2012" vedrørende teenageres forhold til digitale medier har været særdeles anvendelig (Schultz-Hansen, 2011). Desuden er især Gjødesens forskningsresultater anvendt for at forklare børnenes anvendelse af blandt andet digitale medier og brands som middel til social positionering (Pynt Andersen, 2011).

Valg af metode

For at skabe et design, som komplementerer den menneskelige pædagogiske indsats, lægges der i projektet vægt på at undersøge, hvilke pædagogiske rammer Julemærkehjemmet tilbyder, og hvem

Indledning

Side 10

børnene er. Herefter undersøges mulighederne indenfor captology, udfordringerne med hensyn til interaktionsdesignet, og på baggrund heraf besluttes designets ydre rammer, og et designgrundlag, der er diskuteret med brugerne, formuleres.

B.J.Fogg har udviklet en skabelon til en designproces indenfor captologyfeltet (Fogg, 2009). Her fokuseres blandt andet på at kende de forhold, der forhindrer den ønskede adfærd, og at lade sig inspirere af eksisterende designs med henblik på at forstå, hvilke virkemidler, der tages i brug.De første syv af Fogg's otte skridt er repræsenteret i dette projekt (fi gur 2).

Projektets opbygning

Som Fogg's designskabelon illustrerer, vil enhver designproces af denne karakter foregå iterativt, idet muligheder og udfordringer med hensyn til brugere, kontekst, teknologi og design er i kontinuerlig dialog med hinanden. For at formidle processen bedst muligt og undgå for mange gentagelser er områderne adskilt som følgende:

Kapitel 1 omhandler Den pædagogiske kontekst. Her gennemgås hverdagen og de pædagogiske rammer på Julemærkehjemmet.

Kapitel 2 kaldes Brugeranalyse. Her defi neres først brugerne, den analytiske proces belyses,

1. Choose a simple

behavior to target

2. Choose a receptive audience

3.Find what is preventing

the target behavior

4.Choose an apppropriate

technology channel

5.Find relevant examples of

persuasive technology

6.Imitate succesful

examples

7.Test & iterate

quickly

8.Expand on success

Figur 2: An Eight-Step Design Process (Fogg, 2009)

hvorefter de anvendte undersøgelsesmetoder beskrives enkeltvis. I afsnittet Analyse dokumenteres brugeranalysens resultater og relevant teoretisk litteratur inddrages. Afslutningsvis foretages en metodekritik, idet nogle af analysens mulige fejlkilder fremlægges.

I kapitel 3, Captology, indkredses det, hvordan brugernes adfærd kan ændres ved at arbejde persuasivt med teknologien. Som et af fl ere virkemidler forklares fænomenet selv-kvantifi cering.For at demonstrere forbindelsen mellem de persuasive virkemidler, der anvendes i computerspil, og Julemærkehjemmets nuværende ikke-teknologiske pointsystem, undersøges pointsystemet med brug af Foggs teorier, hvorefter teknologiens og pædagogens forskellige styrker sættes op overfor hinanden

Indledning

Side 11

med henblik på at udnytte parternes potentialer bedst muligt. Tre eksisterende interaktionsdesigns analyseres med fokus på motion og afslutningsvis fremlægges de etiske og fi losofi ske betænkeligheder ved Captology, selv-kvantifi cering og teknologien som sådan.I kapitel 4 fl ettes den pædagogiske kontekst, brugernes behov og de teknologiske og persuasive muligheder sammen til et Designgrundlag, der sammen med en teknisk, organisatorisk og økonomisk plan vil kunne anvendes som afsæt for en realisering. Først identifi ceres interaktionsdesignets udfordringer i forhold til at opfylde de ønskede mål, og herefter formuleres idéen i et scenario.

Projektet Afsluttes med en Konklusion, der afklarer og opsummerer projektets mål, problematikker og løsning. I efterkritikken afdækker jeg fordele og ulemper ved at indlede en brugeranalyse uden stort teoretisk forkendskab til designområdet, og jeg forklarer, hvorfor forundersøgelsen ikke i højere grad har inddraget brugerne i idéudviklingen. I Perspektiveringen foreslår jeg at selv-kvantifi cering og sociale medier kunne bidrage positivt til den menneskelige indsats i andre socialpædagogiske sammenhænge, hvor børn skal forbedre deres livsvaner og få en bedre social trivsel.

Anvendte begreber

Målgruppe eller Brugere?

Begge begreber kan anvendes, og hvorvidt der foretages en målgruppe- eller brugeranalyse har ingen væsentlig praktisk betydning. Indenfor it-udvikling anvendes begreberne users på engelsk, og brugere på dansk. Betragtes begreberne ud fra et semantisk perspektiv, formodes en digital designer at have den grundlæggende opfattelse, at mennesket er bruger eller forbruger, hvilket vil afspejle designresultatet, hvor produktet skal være brugbart for at gøre sig fortjent til at få forbrugerens opmærksomhed og/eller penge. Metaforerne modtagere eller mål fremstiller derimod mennesket mere passivt som "skydeskive" for produktet. Når jeg vælger begrebet brugere, er det udelukkende for at følge terminologien indenfor feltet. Jeg håber at kunne designe noget brugbart, som brugerne har lyst til at interagere med og føler et ejerskab til. Der er desværre intet mere præcist begreb.

Persuasion

Det engelske verbum to persuade kan bedst oversættes til dansk med at overbevise eller at overtale. Disse er imidlertid mere rettet mod talens kraft end den centrale betydning inden for persuasive technology, hvor designeren intentionelt - og ikke nødvendigvis med ord - forsøger at ændre brugerens holdning eller adfærd uden at tvinge eller svindle (Fogg, 2003:15).

På denne baggrund fordansker jeg konsekvent det engelske begreb og beskriver således eksempelvis persuasive fænomener, persuasion på Julemærkehjemmet eller et design som persuator.

Selv-kvantifi cering

Jeg har oversat det amerikanske begreb self monitoring eller self tracking til selv-kvantifi cering, hvilket må uddybes, fordi der hverken fi ndes et dækkende dansk ord for tracking eller monitoring, og fordi der med begrebet skarpt sondres mellem kvantitative data og kvalitative rapporter såsom at skrive logbog eller fotodagbøger.

Ifølge Den Store Danske Encyclopædi kan det at kvantifi cere forstås som at "udtrykke i tal; omsætte til målelig størrelse" (webkilde), hvilket således omfatter aktiviteterne forbundet med at måle, monitorere, analysere og refl ektere over kvantitative målinger. Idet selv tilføjes, twistes begrebet således, at det forklares, at de kvantitative målinger foretages på selvet, at individet udtrykker sig selv gennem tal og omsætter sig selv til en målelig størrelse. Hvorfor dette er en central pointe, der knytter sig til

Indledning

Side 12

fænomenet, uddybes i kapitel 3.Når jeg sondrer mellem selv-kvantifi cering og kvalitative rapporter, er det for at betone idéen om, at menneskets handlen kan gøres op i tal, og at disse kan "oversættes" til andre enheder (eksempelvis i penge), visualiseres (eksempelvis i grafer), sammenlignes med andres data og derigennem kan føre til adfærdsændringer. Brugen af subjektive kvalitative rapporter rummer helt andre muligheder, som ikke belyses nærmere her.

Begrebet er bevidst fagsprogligt. Dette overordnede begreb vil typisk kunne anvendes i akademiske sammenhænge, hvor fænomenet diskuteres overordnet. I hverdagssammenhænge vil man næppe fi nde det præcist nok "at selv-kvantifi cere sin geografi ske position", idet dette både ville kunne omfatte et check-in på Foursquare (webkilde) og at tænde for Endomondo (webkilde) inden løbeturen.

Social it

Søren Schultz Hansen har med "Årgang 2012 - socialliv og samvær i en en tid med nye medier" skrevet en interessant bog om unges brug af digitale medier, sammenlignet med tidligere generationers. Jeg anerkender argumentationen, når Schultz Hansen forklarer, hvorfor begrebet social it forstås anderledes af børn og unge end af os voksne (Schultz Hansen, 2011:98ff). For dem er det sociale aspekt en selvfølge i stort set alle medier, hvorimod de unge oplever Facebook som et personligt medie, fordi brugeren har en personlig profi l. Derfor er distinktionen mellem "Social it" og andre former for massemedier vanskelig at blive enige om generationerne imellem.

Når jeg alligevel vælger at anvende begreberne social it og sociale medier er det, fordi jeg formoder, at den digitale generationskløft ikke alene skyldes forskellige vaner eller erfaringer med medierne, men også at aldersgrupperne står forskellige steder i livet og derfor håndterer medierne forskelligt. Jeg vælger derfor bevidst at henvise til teknologiens formål og ikke til den sociale sammenhæng, teknologien anvendes i. Begrebet social it omfatter således teknologi, der målrettet arbejder med sociale netværk og adskiller sig fra eksempelvis værktøjsrelaterede it-systemer.

Forundersøgelse

Begrebet Forundersøgelse er hentet fra Bødker, Kensing og Simonsen og benævner det sted i processen, hvor der målafklares, problemformuleres og anvises en løsning på et givent problem (Bødker, Kensing & Simonsen, 2000).

Forfatternes arbejdsmetoder og defi nition af begrebet er orienteret mod CSCW2-feltet, hvor det forretningsmæssige, den økonomiske og organisatoriske afklaringsproces leder til udviklingen af et digitalt værktøj. Dette projekt er mere orienteret mod teknologien som et transparent medie, hvilket således præger de arbejdsmetoder jeg anvender.

Kapitel 1

Side 13

Den pædagogiske kontekstI det følgende kapitel introduceres først Julemærkehjemmet, hvorefter personalet, optagelsesproceduren og dele af de pædagogiske indsatsområder præsenteres, med særlig fokus på digitale medier og motion. Kapitlet bygger primært på observationer og interviews med personalet, børnene og forstanderen Karl Arvidson og har til formål at give en forståelse for den sammenhæng, det digitale design skal fungere i.

Kort om Julemærkehjemmet

Julemærkekomitéen (nu Julemærkefonden) blev etableret i 1904 og har siden den tids behov for rekreation for tuberkulosesyge børn, påtaget sig forskellige sociale opgaver ved at tilbyde "sygdomsbekæmpelse og/eller sygdomsforebyggelse for børn, der trænger til hjælp"(Julemærkefondens vedtægter, §2 stk 1, webkilde).

På et af de fi re Julemærkehjem i Skælskør optages årligt cirka 200 børn mellem 10-14 år til et gratis ophold af 10 (eventuelt 12) ugers varighed. Størstedelen af børnene søger i dag ophold, fordi de har behov for at bryde en ond cirkel af ensomhed, mobning, trøstespisning, fysisk inaktivitet og overvægt. Således er afmagring ikke et mål i sig selv, men at give børnene mental styrke og nogle helt konkrete redskaber til at tage vare på sig selv. Efter personalets udsagn3, er socialisering, motion og mindre madportioner de vigtigste nøgleord på hjemmet: Hjemmene tilbyder en velstruktureret hverdag, hvor børnene udfordres med daglig motion og hjælpes til at afgrænse kalorieindtaget. De oplever et roligt læringsmiljø med fokus på den enkeltes behov, får ansvar for at deltage i de daglige pligter og møder en tydelig interesse for børnegruppens sociale adfærdsmønstre.

At børnene - som resultat af denne indsats - taber sig, opbygger venskaber og styrker deres faglighed, har stor betydning, men efter hjemkomst har mange af børnene vanskeligt ved at fastholde vægttabet, hvilket blandt andet skyldes, at der ikke gøres en samlet indsats for at hjælpe familien til et livsstilsskifte (Utzon, Moser & Tollefsen, 2005). For Julemærkehjemmets personale er en af forklaringerne, at mange af landets kommuner ikke prioriterer at støtte børnene i deres videre udvikling. Børnenes kampe har sjældent vist sig som "andet" end adfærds- eller indlæringsvanskeligheder i skolen, og idet kommunerne må foretage vanskelige økonomiske prioriteringer, kan det forebyggende arbejde virke mindre presserende end at hjælpe eksempelvis kommunens ungdomskriminelle4. Denne begrundelse understøttes i en rapport fra Servicestyrelsen, hvor også mangelfuld kommunikation mellem Julemærkehjemmene og kommunerne vurderes som en væsentlig forklaring (Gade Nielsen, Bossi-Andresen, Schiøtz & Bjørnvig 2008:75ff). Jeg vil i løbet af projektet udpege en anden problematik, som er mere pædagogisk orienteret, og som man med eller uden digitale medier kunne gøre en indsats for at løse.

Julemærkefonden er præget af store økonomiske problemer (Ravn, 2011, Aviskilder), der blandt andet skyldes, at danskerne qua den teknologiske udvikling ikke længere køber så mange traditionelle julemærker5. Det er derfor afgørende for en videreudvikling af specialets digitale design, at der er interessenter, der vil yde økonomisk støtte. I mange virksomheder er det en selvfølge at udvise socialt engagement gennem fonde og sponsorater, hvilket virker tilfredsstillende for medarbejderne (bilag 1). Da børn og unges overvægtsproblemer og livsstilssygdomme har stor relevans og mediebevågenhed, kunne der være både forskningmæssige og kommercielle interesser i at deltage i udviklingen af et teknologisk system, der i forlængelse af en pædagogisk indsats, langvarigt motiverer de socialt svagest stillede børn til at dyrke motion . En visionær og velfungerende teknologisk løsning ville kunne medføre en større folkelig forståelse for Julemærkehjemmenes arbejde, hvilket igen kunne få betydning for Julemærkehjemmenes fremtidige økonomi.

Kapitel 1

Side 14

Personalet

Julemærkehjemmet består af tre lige store afdelinger med hver 16 børn. Afdeling Fjorden, som har bidraget til dette projekt, er bemandet døgnet rundt af fi re pædagoger og tre pædagogiske medhjælpere, og to lærere har i hverdagene ansvaret for undervisningen. På hjemmet arbejder desuden en aerobicinstruktør, et køkken- og rengøringspersonale, en pedel, en læge, en gruppe vikarer, en del studerende, og en administration, bestående af en forstander, en viceforstander og en sekretær.

At komme på Julemærkehjemmet

For at komme i betragtning til et ophold skal barnets praktiserende læge sende en henvisning til Julemærkehjemmets visitationslæge. Ifølge Julemærkehjemmets website tjener institutionen som et "supplement til den offentlige børneforsorg, ikke som alternativ, hvilket vil sige, at Julemærkehjemmet i princippet ikke modtager børn, der via socialforvaltning i henhold til loven om social service er diagnosticeret som decideret behandlingstrængende. Julemærkehjemmet har sit virke i ”rummet” inden og skal derfor ikke forveksles med et egentligt behandlingshjem" (Webkilde). Godkendes barnet til et ophold, kommer det på forbesøg, hvorefter personalet på afdelingen, som det sidste led vurderer, hvorvidt barnet virker egnet og motiveret til et 10 ugers ophold. Afdelingen kan, som det fremgår af ovenstående, afvise barnet, men børn med udviklingsvanskeligheder eller diagnoser som for eksempel ADHD6 eller angst afvises ikke nødvendigvis.

I løbet af opholdet kan barnet søge om forlængelse på op til to uger. Dette bevilges, hvis der er plads, og barnet skønnes at have gavn af et længere ophold. Børn, der fortryder opholdet eller virker modvillige, sendes hjem på en tænkepause, og kan genoverveje, om et ophold er en god idé.

Opholdet er gratis for forældrene på nær transport til og fra hjemmet ved start, afslutning og hjemmeweekends hver 14.dag. Kommunerne fi nancierer Julemærkehjemmets skoletilbud, mens de øvrige lønninger og drift fi nancieres af de private fondsmidler7.

Cirka hver 14.dag udskiftes en lille gruppe børn med nye, som så skal indrette sig på 2-mandsværelserne og integreres i dagligdagen på hjemmet. Observationer på Besøg2 viser, at de tilbageværende børn bidrager væsentligt i introduktionen af rutiner, pligter og regelsæt.

Kapitel 1

Side 15

At bo på Julemærkehjemmet

Digitale medier Forældrene må ringe til afdelingens vægtelefon i det omfang, de ønsker, med mindre en hyppig kontakt viser sig at forstærke børnenes hjemve. Børnene må anvende computeren 1-2 gange om dagen og bruge deres mobiltelefon 3 gange om ugen (fi gur 3). Årsagerne til restriktionerne begrundes med, at Julemærkehjemmet især skal give børnene ikke-teknologiske oplevelser og at medierne kan gøre det vanskeligt at undgå hjemve.

Personalet og forstanderen fortæller, at den teknologiske udvikling ikke prioriteres så højt8. Hertil kan der være forskellige årsager:

1. Økonomisk prioritering.2. Pædagogiske mål. Målsætningen er at nå ind til ”kernen” af barnet og hjælpe det til et større

selvværd gennem blandt andet at få øje på de ikke-teknologiske muligheder9. Den dominerende del af it-udviklingen, målrettet til børn, har i mange år omhandlet aktiviteter på computer og spillemaskiner, hvilket inviterer til en stillesiddende livsstil indendøre. Det er derfor forståeligt, at der ikke i større grad er sket en samtænkning mellem it og pædagogik, målrettet overvægtige og socialt isolerede børn.

3. At Julemærkefonden er ældre og forholdsvis traditionel, og at personalet har fokus på pædagogik frem for teknologi, er også betydningsfulde årsager.

Motion

Obligatorisk motionSammenlignet med hjemskolen har eleverne på Julemærkehjemmet 4-5 gange fl ere idrætstimer, også kaldet Obligatorisk motion. Ifølge en af børnene er idrætsundervisningen på Julemærkehjemmet mindre legende end i skolen derhjemme (bilag4, essay 6). Her udfordres børnene med forskellige sportsgrene og gåture, og lærerne holder øje med de enkelte børns fremgang og kan give dem den fornødne opbakning. Når børnegruppen laver Cooper-tests, er målet at se, hvor langt den enkelte kan løbe på 12 minutter og således vurdere udviklingen. Børnene løber i hold i cirkler på den store græsplæne, og det er overskueligt for de voksne at løbe op på siden af de enkelte børn og støtte dem. På længere ture i omegnen vurderes det, hvilke børn der har særligt behov for støtte. Mange af de børn, der har været på Julemærkehjemmet i nogen tid, klarer ruten selvstændigt10.

Figur 3: Mobiltelefonerne venter i deres trækasser på kontoret

Kapitel 1

Side 16

Muskler, sener og bindevæv skal langsomt opbygges for at undgå sportsskader. Derfor kontrollerer hjemmets personale, at børnenes point indsamles jævnt fordelt over opholdet. Den kognitive effekt af pointsystemet kræver desuden en kontinuerlig indsats gennem en vis tidsperiode, fordi børnene skal kunne se, at anstrengelserne ikke kun udmønter sig i point, men også i vægttab og øget livskvalitet. Pointene noteres i barnets personlige mappe, kaldet Barnets bog (fi gur 5 & bilag 2), hvorved barnet og kammeraterne kan følge udviklingen. Her fi ndes desuden en liste med barnets vægtudvikling, normalvægtskurve og tidsresultater, hvor rekorder er markere med håndtegnede fl ag. I mappen fi ndes også et portrætfoto af et overvægtigt og til tider lidt mismodigt barn ved ankomst til hjemmet, hvilket tjener som motivation for fl ere af de interviewede børn:”[…] SÅ ville jeg ikke kunne holde mig selv ud, hvis jeg kom tilbage til det…. Så det gør jeg heller ikke!12”.

Flere forældre søger yderligere at motivere børnene ved at give dem gaver eller penge per tjente point (herefter kaldet pointpenge) En 2,1 km løbetur på max. 20 minutter, der på Julemærkehjemmet udløser 6 point

Tidspræstationer og rekorder noteres kun ved obligatorisk motion. En rute som ”Store Kongeås” skal gennemføres på mindre end 20-22 minutter, afhængig af hvor længe barnet har været på hjemmet. Ønsker barnet ikke at løbe, kan det indenfor 20 minutter tage turen i rask gang, hvilket også vil forbedre konditionen.

Foruden de tre faste løberuter, omfatter den obligatoriske motion en ugentlig tur til svømmehallen, diverse boldlege i salen og 2 ugentlige timer i afdelingens eget motionsrum. Her arbejder børnene 10-15 min på hver konditions- eller muskeltræningsmaskine, imens der høres pop- eller rockmusik på stereoanlægget.

Frivillig motionBørnene opfordres desuden til at dyrke frivillig motion, og et pointsystem har til formål at styrke motivationen. Afhængig af aktivitet og indsats kan børnene optjene point, der kan veksles til symbolske gaver. Særligt aktive børn kan få plads på Tavlen foran spisesalen, hvor 8 børn fra hele hjemmet rangeres efter point og portrætteres både før- og ved endt ophold (fi gur 4). Man kan højst være på Tavlen i et år.

Har barnet tilmeldt sig morgenløb eller sat sig for at svømme et vist antal baner, skal målet gennemføres. Ellers får barnet minuspoint. Dette fremmer viljen til at gennemføre både små og store mål. Det er ikke muligt at belønne barnet efter indsats. Hvis morgenløbet udføres i rask gang, giver det således lige så mange point som en spurt.

Et af pointsystemets mål er, ifølge forstander Karl Arvidson, at børnene undlader at sammenligne vægt og tabte centimetre, men retter opmærksomheden på deres individuelle arbejdsindsats11.

Figur 4: Tavlen med før og nu-fotos af de elever, der har samlet fl est point indenfor det seneste år

Kapitel 1

Side 17

og således er første af 33 skridt mod et krus, kan af forældrene belønnes med alt fra 6 kr til 120 kr. Således kan man på et vis niveau sige, at pointpengene underminerer Julemærkehjemmets belønninger. På den anden side viser brugerundersøgelsen (kapitel 2), at børnene fi nder det motiverende at indsatsen veksles til penge, og at forældrene engagerer sig i point-indsamlingen. Det skal iøvrigt tilføjes, at Anders fortæller, at kruset har fået stor affektionsværdi for ham efter opholdet13. Ikke alle belønninger kan således gøres op økonomisk.

Den frivillige motion kontrolleres altid af personalet, men udføres ofte blot i samvær med kammeraterne. Børnenes indsats for at motivere og støtte hinanden uddybes på side 36 i brugeranalysen i kapitel 2.

Obligatorisk motion versus frivillig motionFor en udefrakommende har Julemærkehjemmet en kompleks opdeling mellem obligatorisk, frivillig motion og hvad man kunne defi nere som fysisk aktiv leg, og det tager også gerne lidt tid for de nye børn at forstå systemerne og kravene:• Når børnene løber obligatorisk, er der fokus på præstationstid. Når de frivilligt løber, skal turen blot

fuldføres på en rimelig tid for at give point. • En lang løbe- eller svømmetur giver fl ere point end en kort, men en ekstra aktiv indsats i

romaskinen giver ikke fl ere point end en dårlig.• Den frivillige indsats har ingen effekt på den obligatoriske.• En times fysisk aktiv leg med for eksempel fodboldkamp, hoppepude, stikbold i salen eller sjipning

tæller intet i det store point-regnskab.

Tabel 1 illustrerer, hvordan de forskellige aktiviteter måles, afhængig af, om aktiviteten er obligatorisk

Figur 5: 16 x Barnets bog og en stak gamle magasiner fra Euroman, Aktiv Træning, Hendes verden og Fit News

Kapitel 1

Side 18

eller frivillig. Ifølge afdelingslederen, Peter Helverskov, skyldes kompleksiteten, at motionssystemet har gennemgået en længere udvikling og er blevet tilpasset, så den gav størst mulig effekt og krævede så lidt voksenkontrol som muligt.

Aktivitet Obligatorisk motion Frivillig motion

Løb Præstationstid Point

Motionsrum (spinning, romaskine m.m.) Præstationstid Point

Coopertest Præstationstid 0

Svømmehal Præstationstid Point

Motionssvømning 0 Point

Feltbanen (som i militæret) 0 Point

Tabel 1:Aktiviteter og måling. (0 = Eksisterer ikke i denne kategori)

Pointsystemet udfordres, når børnene er hjemme på hjemmeweekends, ferier, og når de er færdige på Julemærkehjemmet, hvor motivationen til at dyrke idræt på eget initiativ kan være vanskelig at fastholde. Her er familiens og barnets motivation og evner til at ændre handlemønstre af afgørende betydning:

vEV: Det er et spørgsmål om overskud i familierne.Interviewer: Hvor god dialog har I med forældrene?VPO: Det er meget forskelligt.vEV: Det er bare meget svært at ændre på familiemønstre. Har du en travl hverdag… De er jo ikke på kursus hernede, det er de jo ikke… De kommer her én dag, ik?14

Som nævnt er pointsystemet afhængigt af personalets kontrol og tilstedeværelse. Det er til dels også afhængigt af lokaliteten omkring Julemærkehjemmet, idet løberuterne er indrettet efter området (eksempelvis ”Kobæk-rute”), hvorfor aktiviteterne ikke umiddelbart kan overføres til barnets hjemmemiljø.Desuden opbygges et socialt fællesskab omkring pointsystemet, som ikke umiddelbart medbringes til livet derhjemme. Har børnene venner derhjemme, er de muligvis i endnu bedre fysisk form, hvorfor et løbepartnerskab ikke nødvendigvis vil være en tilfredsstillelse for et overvægtigt barn, der kæmper med lavt selvværd. Effekten af et ophold

At vægttab har betydning for selvtilliden, og at fysisk aktivitet påvirker følelsen af velvære og trivsel, er ofte hørte argumenter for at dyrke motion. Ifølge Reinhard Stelter påvirker bevægelsessituationen ydermere barnets identitetsudvikling, fordi den giver en oplevelse af fl ow, handlekompetence og social forankring, som "garanterer en positiv indfl ydelse på kropsselvet og beriger den personelle konstruktion af selvet" (2002). Det er således ikke blot et spørgsmål om forbedring af krop og velvære, når jeg argumenterer for mere langsigtet at skærpe opmærksomheden på socialt udsatte børns motionsvaner, deres oplevelse af handlekraft og socialt fællesskab.

For at skabe et overblik over, hvordan Julemærkehjemmets nuværende pædagogik og rammer umiddelbart kan have indfl ydelse på barnets selvværdsfølelse og kropsvægt, indeholder tabel 2 en oversigt over Julemærkehjemmets primære psykologiske/sociale, faglige, kost- og motionsmæssige indsatsområder. Tabellen giver ydermere et indblik i, hvilke levevilkår nogle af børnene har. Forhold, der uddybes i kapitel 2.

Kapitel 1

Side 19

Felt Evt. situationen hjemme Julemærkehjemmet

Psykologisk / socialt

Manglende psykisk overskud til børnene på grund af eksempelvis arbejde, skilsmisse eller misbrugsproblemer

Tydelige voksne, der stiller krav og skælder ud, giver ros og kram efter behov

Manglende struktur på hverdagen Skema, faste pligter, hver uge ser nogenlunde ens ud

Stort forbrug af tv og computer. Ikke nødvendigvis aldersbegrænsning på fi lm. Ikke mange natur- eller kulturoplevelser

Begrænsninger på brugen af digitale medier. Udfl ugter i omegnen

Mobning Støtte til at indgå i fl ere sociale relationer og at stole på andre

Faglighed Hjælpeklasser, hjælpelærere, specialcentre, eller følelsen af altid at være bagefter.

Mere ro og faglig støtte. Bliver derfor dygtigere

Kost / motion Manglende opmærksomhed på kost Mindre og sundere madportioner. Flere samtaler om sundt og usundt, sult og mæthed

Manglende interesse/ evne for at dyrke motion

Større kropsbevidsthed, bedre motorik og bedre fysik

Tabel 2: Julemærkehjemmets indvirkning på barnets selvværdsfølelse og kropsvægt

Sammenlignes de pædagogiske udfoldelsesmuligheder, der gives i en dansk folkeskole og i mange velfungerende hjem med børn i samme aldersgruppe, er rammerne på Julemærkehjemmet væsentligt hårdere optegnede. Dette skyldes, at en stor del af Julemærkehjemsbørnene har behov for tydeligere rammer og krav end de fl este velfungerende skoleelever, og at Julemærkehjemmet har forholdsvis kort tid til at påvirke børnene.

På denne korte tid evner Julemærkehjemmet åbentlyst at skabe nogle rammer, som foruden et vægttab giver børnene ro, større selvtillid og en forståelse for, at de kan gøre en forskel. Når børnene kommer hjem fra Julemærkehjemmet, kan de faste rammer dog være forsvundet, og børnenes egen ansvarsfølelse og modenhed er betydningsfuld for, om de fortsat dagligt dyrker motion eller ej. Det er i denne sammenhæng, teknologien vil kunne gøre en forskel. I kapitel 3 vil jeg vende tilbage til, hvordan teknologien kan understøtte og udvide den pædagogiske indsats, men også på hvilke områder pædagogens indsats ikke lader sig erstatte af teknologien.

Kapitel 2

Side 20

BrugeranalyseI det følgende 2. kapitel defi neres de primære og sekundære brugere. Analyseprocessen og undersøgelsesmetoderne beskrives, hvorefter resultaterne fra feltstudiet formidles og afstemmes teoretisk. Her fokuseres især på børnenes levevilkår udenfor institutionen og deres motivation for at dyrke motion. Der tegnes afsluttende en karakteristik af brugerne, inden de vigtigste metodiske kritikpunkter og forbehold skitseres.

Hvem er brugerne?

De direkte brugere defi neres som Julemærkehjemsbørnene på og udenfor institutionen. For at kunne udvikle et design, der har en høj grad af relevans for dem, er det afgørende at få indsigt i deres liv, adfærd og refl eksioner herom. Da der både er udviklingspsykologiske, sproglige og etiske konfl ikter forbundet med at forvente en sådan refl eksion fra børns side, inddrages også de indirekte eller strategiske brugere som informanter vedrørende børnenes sociale adfærd og de pædagogiske rammer. I denne analyse omfatter denne gruppe lærere, pædagoger og pædagogiske medhjælpere på afdelingen samt en sundhedsplejerske, der specifi kt arbejder med Julemærkehjemsbørn i Greve kommune.

I brugeranalysen er målet at opnå en specifi k viden om brugernes ”livsverden og mening” (Kvale & Brinkmann, 2009:26), deres oplevelse af at dyrke motion og bruge digitale medier.

Da børnegruppen løbende udskiftes, foretages fl ere af dataindsamlingerne på forskellige børnegrupper, og ikke alle børn undersøges med forskellige metoder. Brugerne i forundersøgelsen består af udvalgte børn og arbejdende personale på afdelingen i oktober 2010. Undersøgelsens essays er skrevet af otte børn, udvalgt af lærerne, boende på afdelingen i januar 2011. Alle 16 børn, der boede på afdelingen i uge 7 år 2011, deltog i interviews og kaldes "februargruppen". En dreng og en pige, der også deltog i essayundersøgelsen, er interviewet 5 måneder efter opholdet

Analyseproces

Brugeranalysen kan måske overordnet forstås som en linær proces: Visse undersøgelser fører til visse erfaringer, som videre fører til nye undersøgelser og nye erfaringer. I praksis fungerer processen dog mere iterativt, idet designidéerne fra start til slut er med til at forme brugeranalysen og omvendt. Desuden er de forskellige faser ikke adskilte, for undervejs i processen kan for eksempel nye deskstudies vise sig at være relevante, eller transkriptionen er så tidskrævende, at arbejdet må gøres parallelt med andre opgaver. Denne iteration har også betydning for analysens konklusioner. De sorte felter på fi gur 6 illustrerer, hvordan brugeranalysen - på et metaplan – kan betragtes som udviklingen fra umiddelbar interesse til grundlæggende forståelse for brugerne. De hvide felter viser, hvilke praktikker og metoder, der er anvendt til netop denne brugeranalyse.

Feltet Formulering af mål og vision svarer til hvad Kvale og Brinkmann i De syv faser i en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2009:119) kalder Tematisering, ligesom de Undersøgelsesdesignmæssige overvejelser svarer til, hvad de kalder Design, med alt hvad dette begreb rummer af blandt andet etiske og verifi kationsmæssige diskussioner (ibid:119-120). For ikke at forveksle designbegreberne, er jeg mere specifi k i mit ordvalg.

Analysens resultatet afhænger naturligvis ikke blot af de valgte dataindsamlingsmetoder, men også af tilfældigheder og menneskelige faktorer, såsom, hvilken afdeling, der deltager i projektet, og hvilke informanter, der er villige til at engagere sig og bidrage. Endelig er designerens personlige indsats, idéer og erfaring på feltet central for analysens forløb og resultater (Hastrup, 1988).

Kapitel 2

Side 21

Figur 6: Analysens udvikling fra interesse til grundlæggende forståelse for bruerne og konteksten

Kapitel 2

Side 22

Undersøgelsesmetoder

For at komme grundigt omkring brugergruppen anvendes der i samme undersøgelse fl ere forskellige analysemetoder kaldet metodetriangulering. Således udnyttes de enkelte metoders styrker, og ulemperne gøres mindre betydelige, hvilket højner undersøgelsens validitet (Holstein & Gubrium, 1995:420-421).

Deskstudies

Deskstudies omfatter al viden om Julemærkehjemmet, brugerne og deres jævnaldrende, der kan indsamles fra litteraturen, på internettet, fi lm, nyhedsmedier, statistiske årbøger og via allerede eksisterende rapporter og informationspjecer.

Foranalyse

Før projektets mål og vision var formuleret, blev der i oktober foretaget en foranalyse på cirka 5 timer fordelt på 2 dage (herefter kaldet Besøg1), hvis formål var at få et umiddelbart indblik i dagligdagen på hjemmet og foretage lydoptagede interviews til brug i det efterfølgende analysearbejde. Både personalet og børnene bidrog hertil. Disse interviews bar præg af en generel interesse og åbenhed fra min side, og respondenterne fi k i vid udstrækning lov til at sætte dagsordnen. Resultatet blev en stor mængde informationer fra både personale og børn.

Forskellige interviewsituationer blev afprøvet for at foretage nogle metodiske overvejelser om det videre forløb: • I spisesalen med 2-3 børn ad gangen• I skolen med børnene enkeltvis, imens de arbejdede• Under en løbetur med én dreng• Samtaler med voksne en-til-en og i grupper.Desuden var der i løbet af opholdet lejlighed til at observere livet på afdelingen, og en dreng i skoleklassen forærede mig et eksemplar af et kort essay om opholdet, hvori han beskrev sine tanker om sit ophold.

Fra transskription til målsætning

Alle lydoptagelser fra Besøg1 blev transskriberet. En sådan udskrift ville kunne bruges som dokumentation på direkte udsagn fra førstehåndsvidner. Alle navne blev anonymiseret således, at man fortsat kunne skelne børn fra voksent personale15.

Transkriptionen gav en dybere forståelse hvordan interviewene havde forløbet, og på baggrund af evalueringen af Besøg1 blev der foretaget følgende konklusioner:• Start med at fortælle hele børnegruppen i stedet for enkeltvis om, hvorfor jeg er der . Det giver en

større sikkerhed for børnene at kende mit ærinde.• Det er vanskeligt at virke nærværende, lytte, stille fornuftige spørgsmål og huske på en gang. En

diktafonoptagelse og en semistruktureret interviewguide er gode hjælpemidler, når jeg ved lidt nærmere om, hvad jeg er interesseret i.

• Det er vanskeligt at få alle indholdsmæssige detaljer og navne med, når lydoptagelsen foretages i et rum med larm fra forskellige andre aktiviteter og samtaler.

Transskriberingsprocessen var så tidskrævende, at børnene og livet på Julemærkehjemmet i fl ere måneder efter besøget rumsterede i høretelefonerne. Dette er ifølge McCracken problematisk, fordi man som ressearcher mister evnen til at vurdere respondenterne objektivt (McCracken, 1988:41).

Kapitel 2

Side 23

At denne balancegang er vanskelig, er et kendt fænomen i kvalitative undersøgelser, hvor man som ressearcher uundgåeligt må bruge "selvet som instrument" (ibid:44). Når brugerundersøgelsen er en del af en kreativ idéproces er det til gengæld min erfaring, at der er fordele ved at søge at identifi cere sig med dem. Transskriberingsprocessen affødte således både teknologiske, designmæssige og metodiske refl eksioner, hvilket afbildes som en iterativ cirkel på fi gur 6. Det blev klarere, efter hvilken målsætning den videre undersøgelse skulle udformes, og hvilke dataindsamlingsmetoder der skulle anvendes.

Essays

Det var ønskeligt også at undersøge "december-gruppen", men i mangel af tid måtte det gøres uden at besøge hjemmet og uden krævende transskribering. En indsamling af essays med hjælp fra afdelingens to skolelærere blev fundet egnet efter en vurdering af fordele (+) og ulemper(-) (tabel 3).

+ Kan igangsættes uden designerens tilstedeværelseForholdsvis let analysearbejdeHvis ingen lærere påvirker børnene, får man børnenes egne umiddelbare tanker om emnetManglende personlig relation mellem børn og designer kan forstærke børnenes lyst til at åbne sig

- Kun målrettet de børn, der kan formulere sig skriftligtKontrol videregives 100% til lærerne, hvorved de muligvis påvirker børneneManglende personlig relation mellem børn og designer kan mindske børnenes lyst til at åbne sigIngen mulighed for at stille yderligere spørgsmål direkte til børnene vedrørende teksten

Tabel 3: Fordele og ulemper ved dataindsamling ved hjælp af essays

Jeg formulerede et skriftligt oplæg til børnegruppen, der skulle igangsætte en skriveproces om deres forhold til motion (bilag 3). Efter indsamlingen blev personalets vurdering af de enkelte børn og deres forhold til motion noteret. Dette kunne supplere børnenes tekst og åbenbare eventuelle uoverensstemmelser mellem barnets selvbillede/ -fremstilling og de voksnes kendskab til barnet. Disse vurderinger fremgår under hvert enkelt essay (bilag 4), og essensen af disse refl eksioner behandles i metodekritikken. Stavning og tegnsætning er børnenes egen.

De otte essays blev skrevet af de børn, lærerne vurderede rent fagligt kunne magte opgaven, og samlingen viser da også en stor spredning mellem børnenes evner til at at formulere sig og refl ektere over emnet. Seks af otte essays var skrevet af piger, hvilket ifølge lærerne tilskrives den skæve kønsfordeling på det pågældende tidspunkt. Alle børn havde danskklingende for- og efternavne. Essaygruppen repræsenterer således hverken kønsmæssigt, etnisk eller fagligt børnene på afdelingen, men giver et supplerende indblik i nogle børns - og i særdeleshed pigernes - tanker.

Fotoopgave

Før Besøg2 havde de 16 børn fra "februar-gruppen" hjemmeweekend, hvor alle tog hjem til deres familier. For at supplere interviews med et rimelig repræsentativt materiale af visuel karakter, blev børnene bedt om at tage 5 fotos af ting, dyr eller mennesker, der havde stor betydning for dem . Ved Besøg2 havde kun 5 af de 13 børn, der havde fået opgaven stillet, husket at tage fotos, hvorfor størstedelen af fotografi erne først blev indsamlet på et tredje besøg (Besøg3) 14 dage efter Besøg2. Igen havde mange af børnene glemt at tage fotos, husket deres digitalkamera, eller at oplade kamera eller telefon. Den oprindelige tanke var, at fotos fra mobiltelefonen kunne overføres ved hjælp af Bluetooth eller MMS, og at fotos fra digitalkameraer skulle overføres per mail, men i praksis var dette for omstændigt, og kun få af de ældste børn kunne administrere at sende en MMS eller mail, når vi ikke var sammen. Da idéen om at indsamle et repræsentativt materiale var højt prioriteret, og billedkvaliteten

Kapitel 2

Side 24

aldrig havde været afgørende, blev problemet løst ved at tage makro digitalfotos af enten telefon- eller iPod-skærmen. Flere af de børn, der havde glemt opgaven, kunne på deres opslagstavler på værelset typisk fremvise nogle fotos af, hvem de karakteriserede som de vigtigste mennesker og dyr.

De praktiske problemer ved indsamlingen giver et væsentligt indblik i børnenes manglende modenhed og selvstændighed. Desuden bevirkede de, at ambitionerne med indsamlingen måtte ændres fra: Hvad vælger børnene at tage fem fotos af til at understøtte og validere interviewene. Katrin tog eksempelvis fotos med sin telefon, hvorefter hun som den eneste navngav dem og lavede fotocollager ved hjælp af sit telefon-billedprogram. Dette har givet et indblik i hendes evner til at udnytte mobiltelefonens muligheder. Katrins nærfotos af veninder og familie er ikke bragt her af hensyn til anonymiseringen, men som de eneste fotos i undersøgelsen fremvises fotografi erne kaldet: Klassen, Dyr og Bygger [byggelegeplads] (fi gur 7). De understøtter pigens fortælling: • At hun efter lang tids mobning endelig er kommet i en klasse, hun er glad for. • Katrin fortæller om sin glæde ved at være på Byggeren, ved at ride og passe dyr generelt. • Fotografi et af Byggeren viser desuden et højhus yderst til højre med et kendt gavlmaleri. Jeg

har af den pågældende kommune fået bekræftet, at boligerne omkring Byggeren er et socialt boligkompleks. Uden kendskab til Katrins boligforhold i øvrigt, kunne fotoet af hendes "kvarter" understøtte hendes fortælling om familiens problemer med arbejdsløshed og begrænsede økonomiske ressourcer.

Tre børn, Rune, Sussie og Anne, ønskede eller magtede ikke at deltage i opgaven.

Interviews

Tilbage til tiden inden Besøg2 i "februargruppen". For at forberede børnene på undersøgelsen blev der foretaget et forbesøg en uge forinden, hvor planerne om interviews og børnenes indsats i projektet kort præsenteredes. Børnene fi k at vide, at undersøgelsen skulle bruges til at belyse, hvordan det var at gå på Julemærkehjemmet, og børnenes forhold til motion eller digitale medier blev nedtonet for at undgå forudantagelser om mine forventninger til resultaterne.

Til forskel fra foranalysen på Besøg1, skulle Besøg2 give et mere repræsentativt billede af den pågældende børnegruppes baggrund, forhold til digitale og sociale medier, samt motion.

Besøget blev lagt i vinterferien, for at børn og voksne ikke skulle føle sig pressede af for mange gøremål. For at få anledning til at tale og observere børnene i andre sammenhænge, deltog jeg desuden i en udfl ugt og i frokostmåltiderne. De første interviewede børn var således blevet mindre vant til min tilstedeværelse end de sidste. Af de fem børn, der i løbet af den første dag blev spurgt, om de ville deltage i et interview, virkede især de fi re yderst imødekommende og interesserede i at deltage, hvor fl ere af de mest tilbageholdende børn først blev interviewet på anden- eller tredjedagen.

Figur 7: Tre af Katrins fotos, der eksemplifi cerer et barns besvarelse af fotoopgaven

Kapitel 2

Side 25

Holstein og Gubrium (herefter H&G) beskriver i deres bog "Inside Interviewing" om deres erfaringer med børneinterviews, og hvorfor de foretrækker interviews i grupper (2003:34), hvor intervieweren nærmere fungerer som facilitator, og efter deres mening er mindre dominerende overfor børnenes interne dialog. Alternativt frygter H&G, at barnet associerer intervieweren med en skolelærer, hvor der er "rigtige" og "forkerte" svar. "Inside Interviewing" er udgivet i USA, og på baggrund af undervisnings-observationer på min studietur til San Francisco (bilag 5), er det min oplevelse, at amerikanske børn er væsentlig mere autoritetstro end danske børn er. På denne baggrund mener jeg ikke at H&G forbehold uden videre kan overføres til en dansk sammenhæng, omend man naturligvis skal være opmærksom på problematikken. Det er desuden min erfaring fra Besøg1, at det i et gruppeinterview er vanskeligt for de mest usikre børn at indrømme, at de føler på en anden måde end de mest dominerende børn, og nogle er måske ikke så hurtige i replikken og saglige i deres argumenter som andre. Således får intervieweren fejlagtigt det indtryk, at størstedelen børnene er enige om et standpunkt. På et sidste og meget afgørende punkt er jeg uenig i H&G indstilling til brugeranalyser af børn og unge idet jeg mener, at analysemetoden må afhænge af mange fl ere parametre end brugernes alder. Spørgsmål som, hvor socialt stærke brugerne er, om de kan refl ektere og tale om deres holdninger og følelser, om interview-emnet går tæt på brugernes følelser og hvor trygge brugerne føler sig i den gruppe de skal interviewes i, er mindst lige så væsentlige.

Det blev således besluttet, at alle børn på afdelingen skulle interviewes enkeltvis og i et afl ukket lokale. Dette ville give alle de bedste forudsætninger for at komme til orde, føle sig trygge og koncentrere sig om at tænke og svare på spørgsmålene. Interviewsituationen virkede måske mere formel end en snak i spisesalen eller spørgsmål på en løbetur. Dette havde den fordel, at børnene gjorde sig mere umage med at svare fyldestgørende, men kunne også gøre nogle børn mere usikre. Det var dog et stort plus, at jeg kunne sikre en vis systematik i spørgsmålene og koncentrere mig om at forstå og spørge opmærksomt til det enkelte barns synspunkter og derigennem tage hånd om barnets eventuelle usikkerhed. Til at begynde med var idéen med spørgsmålene især at få indsigt i børnenes egne refl eksioner og motivation til at tabe sig. For at undgå, at børnene skulle føle sig udstillet eller utilpas over eventuelt at udlevere deres familier blev direkte spørgsmål om skilsmisse, forældrenes arbejdssituation, kulturelle oplevelser i familiens samvær eller oplevelser som mobning eller ensomhed kun stillet, hvis børnenes svar gav anledning hertil. Undervejs viste det sig dog, at mine forventninger om børnenes refl eksions- og kommunikationssniveau var for høje. Især drengene havde vanskeligt ved at refl ektere over deres egen indsats eller situation og virkede generelt langt mere villige til at besvare faktuelle spørgsmål om deres baggrund eller konkrete oplevelser. Derfor blev spørgearket justeret, og de første børn, der havde fungeret som "piloter", blev adspurgt om disse forhold i en rolig stund. Dette gav desuden mulighed for at få et deskriptivt indblik i for eksempel børnenes socioøkonomiske levevilkår, hvilket dog ikke skal forveksles med en kvalitativ undersøgelse, hvis reliabilitet blandt andet afhænger af undersøgelsens ensartethed og brugergruppens størrelse (Rasmussen & Harder Fischer, 2008:91).

Børnene blev før og efter interviewet informeret om rammer som tavshedspligt og deres ret til at standse interviewet. En sådan procedure er almindelig forskningspraksis og berøres derfor ikke yderligere.

Den semistrukturerede interviewguide, der blev anvendt til de 16 interviews (bilag 6), er inspireret af Rasmussen og Harder Fischer (Rasmussen & Harder Fischer, 2008:99). Biografi ske spørgsmål er lette at besvare og kan således både i indhold og form være med til at etablere en positiv samtale (McCracken, 1988:38). Mange af de øvrige temaer og spørgsmål blev bragt på banen efterhånden, som de virkede relevante, og formuleringen af de enkelte spørgsmål blev tilpasset det enkelte barn og den enkelte samtale (Holstein & Gubrium, 2003:37).Hvor et interview i sin natur er asymmetrisk i sin magtstruktur, (Ibid:34) og (Kvale, 2000), forstærkes dette i et eller andet omfang idet en normalvægtig voksen interviewer et overvægtigt barn. Barnet

Kapitel 2

Side 26

kan med rette spørge sig selv, om intervieweren har nogen som helst forudsætninger for at forstå dets livssituation16. I bestræbelsen på at udligne betydningen af denne assymetri var jeg meget opmærksomhed på, at barnet skulle opleve en forståelse, oprigtig interesse og åbenhed overfor dets livsstil og holdninger (McCracken, 1988:38). I situationer, hvor barnet beskrev nogle forhold, som kunne virke vanskelige at dele med udenforstående, var jeg bevidst om at vise barnet min medfølelse. I et af mange tilfælde bekræfter Katrin, at overvægt er et generelt problem i familien, hvilket i mange henseender må betragtes som et vanskeligt udgangspunkt for hendes forestående livsstilsændring. Dette blev vendt til en positiv præmis, fordi et forskningsinterview ikke blot skal forstås som overlevering af information, men også fungerer som en erkendelsesproces hos interviewpersonen (Kvale & Brinkmann, 2009:79ff):

Interviewer: Er der andre i din familie der har vægtproblemer Katrin: Ja. Min mor og min far, og min papfar.Interviewer: Så de kan godt forstå hvad du går igennem nu?Katrin: Ja

Som nævnt var tre af interviewpersonerne sløje under interviewet, heraf to drenge, hvis sygdom ifølge personalet var af psykosomatisk karakter grundet hjemve. Det er sandsynligt, at alle tre børn i deres betragtninger var mere negative eller frustrerede, end de ville have været som raske. Deres sygdom og/eller tilpasningsvanskeligheder kan dog også være udtryk for generelle sociale vanskeligheder, som bør indgå i analysen. For at imødekomme eventuel efterkritik om resultaternes validitet er citater og uddrag fra netop disse interviewpersoner kildeangivet eksempelvis således: Se CD: Besøg2: Sussie, side 71 (syg)

I løbet af kapitlet gives enkelte intervieweksempler for at formidle analysens pointer. Da Caroline var et af de mest velrefl ekterede børn, er hendes udsagn anvendt oftere end mange af de andre. Dette betyder ikke at hun fylder mere i analysen end de øvrige børn.

Interviewene havde en varighed på gennemsnitlig 16 minutter17, fordelt på 3 dage.

Opfølgningsbesøg

Som nævnt i afsnittet Foto-opgave, blev der 14 dage efter Besøg2 foretaget et opfølgningsbesøg (Besøg3) af cirka 3 timers varighed. Formålet var at indsamle fl ere af børnenes fotos, men det var også en lejlighed til at genopleve børnene, og få indblik i deres udvikling i løbet af de to uger.. Desuden gennemførte jeg en mindre undersøgelse af eventuelle uoverensstemmelser mellem børnene udsagn og deres opmærksomhed på point.

Efterbearbejdelse af datamateriale

Interviewenes formål var at tegne et portræt af det enkelte barn, hvorfor transskriptionen blev foretaget så præcist som muligt, for også at få sproglige karakteristika med i de skriftlige data. Denne præcision kunne efterfølgende også give mulighed for at vurdere interviewets præmisser og interviewerens indfaldsvinkel overfor barnet. Et interview med et meget kortfattet barn, der måske oftest svarede Ja og Nej, blev således gengivet, som det var, til trods for at indholdet ville være mere kritisk at anvende end de interviews, hvor børnene formulerede sig i lange sætninger og selv bragte emner og refl eksioner på banen. I ønsket om at bidrage til yderligere forskning på området, blev Julemærkehjemmet tilbudt at få et eksemplar af udskriften, hvilket også er en årsag til at jeg bestræbte mig på en grundig udskrift.

Alle navne blev ændret, så drenge- og pigenavne samt etnisk danske og udenlandske navne dog fortsat kan skelnes fra hinanden. Alle stednavne blev anonymiseret med et nyt bynavn fra omtrent samme egn eller blot "Bornholm". Disse foranstaltninger blev foretaget, fordi der både kan være kønsmæssige-,

Kapitel 2

Side 27

Tidligere Julemærkehjemsbørn

I slutningen af juni måned, blev 14-årige Anders og 11-årige Emma interviewet via Skype med webcams. Dette interviewmedie er både fordelagtigt og problematisk i forhold til at anvende telefonen. Det er betydningsfuldt for en voksen interviewer at kunne tilpasse sine spørgsmål til barnets interesser og sproglige niveau. Her er barnets mimik og gestikulation vigtige signaler. Ligesom man ved et almindeligt interview må forholde sig til den kontekst samtalen foregår i, må mediet og barnets omgivelser også overvejes ved et medieret interview. Her er barnets fortrolighed med mediet og om det sidder alene eller sammen med andre under interviewet betydningsfuldt. Begge børn var alene på deres værelser under interviewet. Alligevel måtte Anders på et vis tidspunkt sænke stemmen, fordi han ville fortælle mig om sin far, og derfor blev påvirket af at høre hans skridt udenfor værelset. Tekniske problemer kan ydermere udgøre en forstyrrende faktor på Skype. Især i samtalen med Emma syntes det vanskeligt at få en ordentlig forbindelse. Flere gange i løbet af interviewet måtte vi afbryde og ringe op igen.

Begge børn havde afsluttet deres ophold 5 måneder forinden, og havde i sin tid deltaget i essaysamlingen (bilag 4, essay 1 & 6). Interviewene handlede blandt andet om børnenes oplevelser af at være kommet tilbage, opholdets betydning, om at dyrke motion efter hjemkomsten og relationen til en eventuel kontaktperson. Endelig blev mine foreløbige idéer til designgrundlaget fremlagt, kommenteret og til sidst justeret.

Spørgeguiden er at fi nde som bilag 7, og transskriptionen af de 34-39 minutter lange interviews fi ndes på vedlagte CD. Igen er navne og byer anonymiseret.

kulturelle og geografi ske forskelle at tage højde for nu og i kommende analyser.Af ressourceårsager blev interviews med personalet og Julemærkehjemmets forstander ikke transskriberet, men dokumenteret som lydfi l, der ikke er bilagt, men kan udleveres under særlige omstændigheder.

For at lette analysearbejdet blev der undervejs i transskriptionsprocessen skrevet noter om interviewets forløb og observationer af det enkelte barn. Kritiske passager med for eksempel ledende spørgsmål eller respondenter, hvis tanker nærmest "skulle trækkes ud af dem", blev markeret, så jeg i analysen og efterfølgende huskede at forholde mig kritisk til disse fejlkilder.

Et grundig læsning og billedanalyse med notater blev foretaget, hvorefter noterne blev anvendt til at kategorisere børnenes udsagn. Hvor man i dataindsamlingen fokuserer på hvert eneste udsagn og individets livsperspektiv, handler det efterfølgende analysearbejde om at foretage en generalisering på baggrund af både deskstudies, interviews, essays og fotos. Her kan det være en stor fordel at kategorisere og formulere hovedtemaerne på baggrund af interviewguiden og børnenes udsagn. Figur 8 illustrerer, hvordan arbejdet bringes fra en fokuseret (lodret) til en generaliserende (vandret) tænkning.

Figur 8: Fra transsskription til analyse. Fra fokus på individ til generalisering.

Kapitel 2

Side 28

Analyse

Som jeg konkluderede i kapitel 1 (side 18-19), kan et 10-12 ugers ophold give barnet et bedre selvværd og et vægttab. Ved hjemkomst kan et barn igen blive socialt marginaliseret og/eller stige i vægt, mens et andet kan have fået et mere varigt løft mod en social og kropslig trivsel. I den følgende analyse vil jeg forklare, hvilke livsbetingelser, der gør det så vanskeligt at hjælpe børnene til en blivende sund livsstil, og hvilke motivationsfaktorer, der lader til at virke.

Afsnittet er opbygget på grundlag af interviewguidens temaer og de kategorier, der syntes oplagte efter at have analyseret det indsamlede data: De indledende demografi ske emner omhandler de indledende biografi ske spørgsmål vedrørende alder og geografi (side 28). Familiernes økonomi er så betydningsfuldt et emne, at det har et selvstændigt afsnit (side 30). For at få overblik over barnets liv set indefra og udefra, blev de sociale og psykiske forhold i familien (side 32) adskilt fra de sociale relationer i skolen (side 35). Da kun få børn fremhævede det sociale liv i sportsklubben som en faktor, fi k dette en mindre plads i afsnittet vedrørende motion, hvorefter motivationsfaktorer som point, ros og belønning beskrives (side 35). Endelig blev emner vedrørende digitale medier samlet. Her blev børnenes tidsforbrug, brug af mobiltelefoni, internetmedier og især Facebook beskrevet, fordi disse emner virkede mest betydningsfulde for børnene (side 38).

Hvert enkelt afsnit belyses ved hjælp af empiriske resultater fra brugerundersøgelsen og relevant teori. For at lette læsningen, er både noter og henvisninger samlet på siderne 76-77.

Demografi

Indledningsvis gennemgås børnegruppens demografi ske udgangspunkt vedrørende alders-, kønsfordeling og geografi . Undervejs vurderes, hvad de forskellige parametre fortæller om børnene.

Alders- og kønsfordelingBørnene er typisk 11-13 år, når de kommer på hjemmet, men de kan være både yngre og ældre.Aldersfordelingen for de 16 interviewede børn på Besøg2 kan ses på fi gur 9. Umiddelbart kan der synes at være et stort aldersspring fra 12 til 14, men i realiteten var fl ere 12-årige næsten 13, og den 14-årige havde lige haft fødselsdag.

Børnenen er gerne i puberteten eller præpuberteten, hvor de løsriver sig fra forældrene og de voksne omkring dem. I udviklingen fra barn til en voksen, er det afgørende at have et socialt netværk, fordi man her skal hente støtte til at ”bryde ud” (Larsson, 2002:120) og inspiration til konstruktion af voksenidentiteten (Stelter, 2002). Her er det problematisk at være en ensom teenager, der ikke deltager i udvikingsarenaer som fritids-, sports- eller interessefællesskaber18, hvormed de kan dyrke selvstændigheden og foretage den løsrivelse fra forældrene, der er så afgørende for deres personlige udvikling.

Flere piger end drenge ansøger om ophold, så det tager længere tid at få plads som pige19. Dette kan både skyldes, at pigerne eller omverden er mere opmærksomme på deres udseende og tidligere tager ansvar for deres egen udvikling. Som fi gur 9 viser, ses denne ulige kønsfordeling også blandt de interviewede børn, i det kun 6 af de 16 børn er drenge.

Kapitel 2

Side 29

To af pigerne beskriver, hvordan den sociale udvikling fra barn til teenager vanskeliggøres, hvis man har et vægtproblem20. Blandt de unge piger øges opmærksomheden på udseendet og potentielle kærester markant, og hvis spejlbilledet og selvtilliden gør det vanskeligt at deltage i dette univers, kan man glide udenfor fælleskabet:

Caroline: Det er sådan lidt irriterende. Hvis jeg ikke går i mærkevarer eller sådan noget. [...]Interviewer: Ja, det kan jeg godt se. [...] Handler det også om, at det er vanskeligt, når alting handler om udseendet, hvis man ikke har det godt med sig selv, og hvordan man ser ud, tror du?Caroline: Ja. Altså hvis man ikke har det godt med sig selv indeni. Ikke har så meget selvtillid, så falder man meget tilbage, for man har ikke så meget lyst til at være sammen med dem, der går så meget i høje hæle [...] Jeg er træt af det, at andre driller.

Også som dreng kan overvægt have sociale omkostninger. En væsentlig del af drengenes samvær foregår på boldbanen i skolegården eller i sportsklubben, hvor der skal præsteres for at opnå anerkendelse og accept fra kammerater og eventuelt træner21. Med pubertetens begyndende opmærksomhed på det maskuline ydre, kan det ydermere være vanskeligt at leve op til kammeraterne. Nogle af de overvægtige eller ikke-sportsinteresserede drenge opbygger et fælles socialt fællesskab omkring computerspil. Dette kan kompensere for ensomhedsfølelsen, men uanset om drengene spiller "Exergames" som Nintendos "Wii" og XBOX's "Kinect live", virker aktiviteterne umiddelbart ikke så kropsligt udviklende som traditionelle sportsinteresser gør.

Geografi På hjemmet i Skælskør kommer børnene fra Bornholm, Sjælland, Lolland, Falster og i mindre grad fra Fyn. Dette gælder også de interviewede børn, hvor det dog må bemærkes, at ingen af børnene bor i indre by (i København og på Frederiksberg).På fi gur 10 vises, hvorfra børnene kommer. Antallet af respondenter fra de enkelte områder angives i parentes.

Figur 9: Alders- og kønsfordeling

Figur 10: Geografi sk fordeling

Kapitel 2

Side 30

De geografi ske forhold kommer til udtryk som blandt andet forskelle mellem de enkelte børns valgmuligheder indenfor kultur, skole- og fritidstilbud. Der er i disse år store økonomiske problemer i landkommunerne på blandt andet Lolland (Guldborgsund Avis, 2010, webkilde). Her har to af de tre børn skiftet skole 1-2 gange, fordi skolen blev nedlagt. 11-årige Annika fra Bornholm22 giver udtryk for i en lang periode at være gået helt i stå med at dyrke motion, fordi hun ikke længere kunne gå til ridning. Den ene rideskole lukkede, og den anden brændte. På den anden side giver livet på landet også andre fritidsmuligheder. Annika fortæller under Besøg3 om sin interesse for at køre motorcross, og hvordan hun dyrker dette fællesskab med sin far og to brødre på en af familiens venners marker. Et fritidstilbud, der næppe er mange bybørn forundt, men i dette tilfælde også er en familieorienteret hobby, der nødig skal erstatte en kammeratskabsorienteret hobby, som for eksempel fi ndes på en rideskole. Hvor det kan være vanskeligt at blive set i en storby, er det er vanskeligt at gemme sig eller blive accepteret som anderledes i et landsamfund. 12-årige Sussie23 fra Lolland tegner gennem både Besøg2 og Besøg3 et trist billede af et ungt menneske, der føler sig helt malplaceret i både sin by og familie, hvilket især kommer til udtryk i hendes demonstrative makeup- og tøjstil, der adskiller sig fra de fl este af hendes jævnaldrendes. Med sit stilvalg demonstrerer hun sin afstand til resten af gruppen på landsbyskolen og hendes manglende interesse for de andres anerkendelse (Gjødesen i Pynt Andersen, 2011:78-79). Til gengæld har hun via internettet fundet et interessefælleskab med en gruppe børn og unge i København, som hun trods forældrenes modvilje holder fast i.

I modsætning til Sussie giver fl ere af børnene udtryk for, at være meget afhængige af forældrenes hjælp til transport, hvilket blandt andet kan skyldes mangelfuld kollektiv trafi k i de fattigste eller tyndest befolkede kommuner, hvorved fritidslivet på landet eller i en forstad virker mindre tilgængeligt end for et bybarn. Børnenes manglende selvstændighed kan dog også skyldes fænomenet kaldet curlingbørn, hvor forældrene fjerner alle forhindringer og udfordringer på børnenes vej. Dette fænomen og den ændrede forældrerolle vil jeg vende tilbage til.

Økonomiske forhold

De økonomiske forhold i børnenes hjem beskrives gennem børnenes egne fortællinger om forældrenes status som ”arbejdende” eller ”ikke-arbejdende”, og gennem nogle af børnenes ytringer om eventuelle økonomiske begrænsninger. Ledighed og oplevelsen af at være økonomisk marginaliseret i forhold til jævnaldrende har væsentlig betydning for familiens og barnets trivsel.

De adspurgtes forældres position på arbejdsmarkedet illustreres i diagrammet på fi gur 11. Antallet er beskrevet i parentes: Arbejdsløshed optræder i større eller mindre grad i 13 af de 16 børns familier.

Figur 11: Forældrenes position på arbejdsmarkedet

Kapitel 2

Side 31

Katrin tvivler på, om hun kan komme til at dyrke den sportsgren, hun allerhelst vil, og Leah oplever en markant forskel på forældrenes prioriteringer. Hendes mor er ledig, så det er afgørende for barnet, at faderen påtager sig at betale foreningskontingentet, men "min far glemmer altid at melde mig til"24. Til gengæld har pigen afdelingens dyreste mobiltelefon med ubegrænset dataforbrug og MMS. Hun er den eneste, der taler om at shoppe med sine veninder og købe tøj på nettet. Den eneste, der går i privatskole med forældrebetaling, og det barn på afdelingen, der modtager absolut fl est penge (10 kroner) per point. Meget kunne tyde på, at faderen ikke har øje for de vigtigste prioriteter.

Mærketøj og mobilteknologiOgså på andre områder kan dårlig økonomi forstærke følelsen af ”ikke at kunne følge med” de jævnaldrende. De adspurgte børn nævner især, at andre børns forbrug af mærketøj og mobilteknologi kan give dem en følelse af ikke at slå til:

Caroline: Jeg har sådan en rigtig ”klodsmobil”… virkelig! Den er ikke særlig fed. Jeg bruger den ikke så meget. Jo, når jeg skal ringe og spørge, om jeg må tage hjem til en, så bruger jeg den. Fordi… altså jeg har ikke andre mobiler.Interviewer: Handler det også om, at […] hvis man ikke har en særlig fed mobil, så er man lidt hemmelig med den?Caroline: Ja. Altså alle de andre de har iPhone eller Touch, og alt sådan noget, og man har bare ikke sådan en, og jeg har sådan en klods-Nokiamobil, sådan en gammel Nokia. [...]Interviewer: Også her på Julemærkehjemmet?Caroline: Nej, her er det ligemeget. Altså jeg bruger den bare til at ringe (…)25

Som afslutningen af interviewet viser, får børnene med opholdet på Julemærkehjemmet en pause fra at skulle forholde sig til de materielle værdier. Nogle børn får pointpenge, og nogle har nyere mobiltelefoner og tøj end andre, men grundet de praktiske og sociale rammer synes børnenes privatøkonomi ikke at have den store betydning under opholdet.

Ifølge Tessa Gjødesens undersøgelser vedrørende tweens og deres identitetsopbygning via forbrugeradfærd og brands spiller både brandkendskab og købsoplevelser en central rolle for mange i denne aldersgruppe, hvilket betyder, at tweens (og formodentlig også teenagers) hellere ønsker sig penge frem for overraskende gaver (Gjødesen i Pynt Andersen, 2011:77-127).

Desuden påpeger Gjødesen, at brands anvendes som rekvisit til at iscenesætte sin ønskede stil, virker relationsskabende i forholdet til jævnaldrende og anvendes som positioneringsværktøj i klassens hierarki. Især børn fra lavindkomstfamilier (deriblandt enlige forældre) er optagede af brands som et middel til at signalere økonomisk overskud. Anthony Giddens hævder, at et særkende ved det moderne samfund er dets fragmentation og iboende modsætninger (Giddens, 1996). At brands og forbrug anvendes til dels at vise sin identitet i en fragmenteret verden, og dels at demonstrere sin succes eller overlevelsesevne i en sådan virkelighed, kan lyde som en udfordring for et ressourcesvagt barn. For at imødekomme en sådan livsstil kræves først og fremmest, at det sociale tegn (Stelter, 2002:136) kan afkodes af barnet, at familien har en god økonomi og er villig til at forbruge. Alternativt kræver det både social og psykisk styrke at tage afstand fra en forbrugerorienteret livsstil, enten ved eksempelvis at gå i genbrugstøj og lade vintagestilen blive en del af sin ydre identitet, eller bevidst at kommunikere sin afstandstagen. En sådan personlig indre styrke i en moderne verden er, hvad Giddens benævner "ontologisk sikkerhed" (Giddens, 1991), og hvorfor Julemærkehjemsbørnene sjældent besidder en sådan, forklares i næste afsnit.

Kapitel 2

Side 32

Sociale og psykiske levevilkår i familien

I det følgende beskrives familiestrukturer, eventuelle misbrugsproblemer hos forældrene, forældrenes vilkår for børneopdragelse og grænsesætning, evner til at støtte til et livsstilsskifte, familiernes brug af kulturtilbud og forholdet til bedsteforældrene.

FamiliestrukturerStørstedelen (9) af børnenes forældre er samboende. Seks af børnenes forældre er fraskilte og et enkelt barn er opvokset alene med sin mor uden kendskab til sin far. Halvdelen (3) af skilsmissebørnene nævner ofte deres stedforældre eller har valgt at give fotos, hvor disse er repræsenteret. Dette kan betyde, at stedforældrene i praksis og eventuelt endda følelsesmæssigt har en veletableret plads hos børnene.

To af pigerne26 giver mere eller mindre direkte udtryk for, at forholdet mellem forældrene er konfl iktfyldt. Caroline fortæller mere uddybende, at uoverensstemmelserne blandt andet forårsager, at forældrene ikke er enige om at støtte hende i hendes behandling for angstanfald. En problematik, som muligvis også giver udslag, når det handler om hendes overvægt: "Min far kalder det lykkepiller, og min mor kalder det piller. Altså ja, min far han er imod mig, og min mor hun er med mig. Min læge siger, at jeg har angst, og min far siger, at jeg ikke har angst".27

Størstedelen af skilsmissebørnene fortæller, at forældrene bor i nærheden af hinanden, hvilket har stor betydning for den praktiske og følelsesmæssige sammenhæng mellem skole-, fritids- og hjemmelivet.

MisbrugsproblemerPå spørgsmålet om forældrenes eventuelle overvægt nævner Frida28 sin fars forbrug af alkohol, som hun skønner er højt og har betydning for hans adfærd. Ifølge en af de pædagogiske medarbejdere er det sandsynligt, at fl ere af de adspurgte børn har tilsvarende oplevelser: I starten synes de bare, det er rigtig dejligt at [rutinerne på Julemærkehjemmet] er det samme. For de kommer jo netop fra noget, hvor der ikke er en sammenhæng. Hvor der altid sker mange skift. ”Har mor fået for meget at drikke”, ”Får vi noget mad?”… Nogle af dem er ret sølle, ik? Der er for mange ubekendte i deres liv, ik? Så kommer de herned, og når de har været her i en uge, så har de set det hele.29

BørneopdragelseUanset om forældrene er misbrugere eller ej, har fl ere af forældrene vanskeligt ved sætte grænser overfor børnene, hvilket børnenes overvægt også kan være symptom på.Som nævnt led to af de interviewede drenge af hjemve i en sådan grad, at det gav lettere psykosomatiske udslag såsom forkølelse og generende udslæt på overlæben. Mads30 blev grædende afl everet på Julemærkehjemmet efter hjemmeweekenden, hvor forældrene gav udtryk for at være ulykkelige over at afl evere ham i en sådan tilstand, men ikke kunne holde ud at have ham hjemme mere, fordi han virkede "tyranniserende" overfor dem. Mads virkede som et usikkert barn konstant vekslende mellem en manisk og nedtrykt sindstilstand. Ved Besøg3 var hjemveen aftaget, og han syntes betydelig mere afbalanceret, selvom han stadig virkede manisk, da han skulle udvælge fem relevante fotos på sin opslagstavle. I den forbindelse fortalte han, at begge forældre var arbejdsløse og er henholdsvis 27 og 30 år, hvilket betyder, at hans mor var 15, og hans far var 18, da han blev født. Det er sandsynligt, at et så tidligt forældreskab har haft betydning for forældrenes evne for at udvise lederskab og sætte tydelige, rimelige og ensartede grænser. Dette kan have fået konsekvenser for Mads' adfærd både psykisk, kropsligt og socialt (Susanne Birk Petersson, børnepsykolog i Herlev kommune).

Anine fortæller under Besøg3, at hun i hele sit liv har haft afl astningsfamilie, fordi hendes mor var alene og relativ ung, da hun blev født. Da det første par afl astningsforældre blev skilt, fi k hun et nyt

Kapitel 2

Side 33

par og har helt mistet kontakten til de første afl astningsforældre. For det kommunale system og de involverede voksne anses ordningen sandsynligvis som en professionel og gavnlig relation. For at det skal være tilfældet, må barnet føle andet og mere end en professionel relation, hvilke sandsynliggør, at det oplever det som et personligt tab eller savn, når eller hvis kontakten afbrydes.

Jeg har tidligere præsenteret begrebet curlingbørn og vil i det følgende argumentere for, hvorfor de seneste 30 års ændringer i samfundet har betydet en ændring af forældrerollen, der blandt andet udmønter sig i en opdeling mellem ressourcestærke og -svage forældre. Ifølge Jeanette Rasmussen (Pynt Andersen, 2011:24), er der fi re forhold, der har bevirket, at nutidens forældrene oftere har dårlig samvittighed overfor børnene og samtidig har fl ere penge, som, gennem et øget forbrug, kan anvendes som kompensation: • Udskydelse af det at få børn• Færre børn pr. forældre• To udearbejdende forældre • Flere enlige forældre.

Efter min mening har disse fi re forhold desuden betydning for, at børn idag bliver serviceret og (over-)beskyttet i højere grad end tidligere. At verden siden 1970 er blevet hyperkompleks (Qvortrup, 2000), og at kernefamiliens trygge rammer ikke længere er selvfølgelige, er ydermere faktorer, der bevirker, at barnet og familielivet for mange forældre opleves som et identitetsskabende projekt. En forælder skal både være navigator i sit eget og barnets liv, og med to eller fl ere børn på bagsædet kan ansvarsfølelsen for mange virke overvældende, hvilket måske både kan forklare den hyppige forekomst af stress blandt børn og voksne (Zlotnik, weblink) og årsagen til, at selv forældre, der i arbejdslivet påtager sig lederrollen, ikke samtidig formår at være navigatører i familielivet. Ressourcesvage forældre oplever næppe at stå overfor et reelt valg mellem et velstimuleret, sundt og socialt barn eller det modsatte.

Ifølge Banduras teorier vedrørende self effi cacy31 har det betydning for et barns personlighedsudvikling og mod på nye udfordringer, at forældrene udviser tillid til, at det kan klare de "opgaver", der bliver stillet (Bandura, 1997). Fremstilles omverden og "fremmede mennesker" som faretruende, vanskeliggøres den gradvise løsrivelse fra forældrenes trygge rammer ydermere. Caroline på 12, der får ordineret angstdæmpende medicin, fortæller eksempelvis, at hun en gang imellem selv tager bussen. Hendes mor ringer til hende hvert 5.minut for at sikre sig, at der ikke er sket noget med hende: "Det kan godt gøre mig lidt nervøs, for så bliver jeg jo bange for at der skal ske mig noget"32.

Psykologiske forklaringer på overvægtEvnen til at tolke og være fortrolig med kroppens signaler i form af mæthed, træthed, puls og lignende, kan alle knyttes til, hvad der kaldes selvfornemmelser (Meiling, 2008). I forbindelse med blandt andet livskriser og sygdomsforløb kan mennesket blive tvunget til at overhøre disse selvfornemmelser, hvilket for et barns vedkommende kan få alvorlige følger, fordi det ikke udvikler et funktionelt forhold til sin krop og således kan udvikle overvægt. Meiling beskriver eksempelvis børnene fra et overvægtsprojekt i Herlev Kommune kaldet "Store Tigerspring": "Nogle oplevede at gøre vold på sig selv, hvis pulsen steg ret meget over hvilepulsen". På Julemærkehjemmet er overspisningsproblemer et centralt fokusområde og nævnes i fl ere sammenhænge33 af både børn og personale.

Forældrenes støtte til et livsstilsskifteBørnenes sociale og psykologiske levevilkår afspejles også i forældrenes opbakning til et livsstilsskifte. Caroline beskriver sin hjemmeweekend som belagt med fristelser som slik og fed mad34, og Anne, hvis forældre begge er blevet fedmeopereret, fortæller, at familien i hjemmeweekenden var i Sønderjylland, og prioriterede at handle stort ind i Tyskland35. Personalet fortæller på Besøg3, at den pågældende far er overmåde engagereret i pigens indsamling af point og mulighed for at komme på Tavlen. Der er således

Kapitel 2

Side 34

et helhjertet ønske om, at barnet taber sig og får en sundere livsstil, men der er muligvis en manglende forståelse for, at familiens samlede indsats og indstilling har betydning for barnets udvikling.

For at børnene oplever en rask gå- eller cykeltur som en rimelig acceptabel aktivitet, kræves et vis grad af deltagelse fra forældrenes side36. Et aktivt fritidsliv i en sportsklub kræver desuden, at familiens aktiviteter tilpasses således, at weekenderne kan inddrages til kampe eller andre arrangementer. I nogle klubsammenhænge forventes det ydermere, at forældrene bidrager socialt og praktisk. Frida fortæller, at hun ikke må gå til håndbold, fordi der er kampe hver uge37. Sussie fi nder det naturligt, at man ikke kommer hver gang, hvilket i sportssammenhænge er uheldigt både med henblik på træning, opvisning, kampe og de sociale bånd til holdkammeraterne: Da vi taler om, hvad der skal til for at melde afbud svarer hun, at det kan være at man skal ”Et eller andet med familien, eller man får besøg eller sådan noget”38.

I modsætning hertil fortæller eller skriver andre børn, at forældrene forsøger at spise efter Julemærkehjemmets kostplan39, er begyndt at dyrke motion40, engagerer sig i, hvilke sportsinteresser børnene kunne have lyst til at dyrke, er fysisk aktive sammen41 eller forgæves har forsøgt at lokke børnene med på gå- eller løbeture42. Anders, en forholdsvis ressourcestærk og populær dreng, der i løbet af sit ophold tabte 9 kilo, beskriver eksempelvis sine forældres opbakning i sit essay:

”[…] Min papfar tager mig med ud at gå engang i mellem feks. Vi starter ved en svømmehal og så går vi 10-16 km og når vi så kommer tilbage tager vi en 1 time i svømmehallen for at slappe af og svømme baner. Mig og min mor skulle også have løbet sammen men hun har dårlig ryg så hendes kiropraktor siger at det er en dårlig ide men hun cykler med mig når jeg løber […]”43

At det alligevel kan være vanskeligt at opretholde gejsten optil fem måneder efter opholdet, afslører han dog i et senere interview44.

Bedsteforældrenes opbakning til børneneFor at få indblik i børnenes nære voksenkontakt og følelsesmæssige tilhørsforhold til andre end forældrene afdækkes børnenes relation til bedsteforældrene. Især hos tre børn spores et usædvanlig nært følelsesmæssigt forhold mellem generationerne45.

Katrin, en af de piger, for hvem økonomien er en begrænsende faktor, fortæller, at hun får penge af sin farmor og nyt tøj af sin mormor, når hun kommer hjem, hvilket kunne indikere, at hendes bedsteforældre er opmærksomme på hendes situation og behov for økonomisk opbakning46. Dette underbygges desuden af Gjødesens undersøgelse, hvor 2/3 af børn af enlige forældre får økonomisk støtte af bedsteforældrene udover jul og fødselsdage, hvor dette kun er tilfældet i 1/3 af familierne med to indkomster (Gjødesen i Pynt Andersen 2011:86). Hvorfor den økonomiske støtte ikke oftere ses blandt Julemærkehjemsbørnene, kan enten skyldes, at undersøgelsen ikke afdækker dette forhold, eller at bedsteforældrene enten ikke kan støtte, eller ikke oplever børnebørnene som økonomisk marginaliserede.

Kulturelle oplevelser Kulturspørgsmålene ("Har du nogensinde været i teatret eller på en kunstudstilling/-museum med din familie?") er inddraget i undersøgelsen, fordi de vil kunne bidrage til en indsigt i familiens kulturvaner. Kun Mille og Anine har haft enten kunst- eller teateroplevelser i familiemæssige sammenhænge, og det er de samme to piger, der både har været i teatret og set på kunst med familien. At de begge bor i en forstad til København er formodentlig underordnet, da de nævner at have foretaget sådanne udfl ugter i forbindelse med rejser i ind- og udland. Mange af de øvrige børn har kun fået sådanne kulturoplevelser i skolesammenhænge.

Yderligere spørgsmål, der kunne have hjulpet til at tegne et mere nuanceret billede af familiernes kulturelle værdier, kunne eksempelvis have omhandlet deres sidste eller bedste ferieoplevelse eller brug af biblioteker.

Kapitel 2

Side 35

Sociale relationer i skolen

Foruden familiens ressourcer har det sociale liv i skolen betydning for børnenes selvtillid, evner til at vende sig udad og indgå i sociale relationer med jævnaldrende. Dette afsnit omhandler specifi kt det sociale liv på skolen, hvor det sociale liv i sportsklubben kort belyses i afsnittet Motion på side 35.

11 af de 16 børn er i større eller mindre omfang blevet ”drillet, mobbet eller truet”. Anine fortæller efter interviewet, at det ”ikke var andet end at blive kaldt fede i børnehaven – ikke noget alvorligt!" og Jonas har oplevet at blive drillet, fordi han ikke løb hurtigt på håndboldbanen47. Anne fortæller om at føle sig udenfor fællesskabet, hvilket har haft alvorlige negative konsekvenser for hendes selvværd og har medvirket til trøstespisning og forøget overvægt48. Fem børn beretter om decideret psykisk eller fysisk vold. Det er sandsynligt, at antallet er større, idet optællingen kun omfatter de børn49, der selv valgte at uddybe spørgsmålet om graden af ”drilleri, mobning eller trusler”.

Rune oplever, at overvægten fra begyndelsen har været anledning til udstødelse50. For andre kan det være andre forhold. Der er enkelte børn, hvis adfærd virker så afvigende, at det ikke er vanskeligt at forestille sig, at de i fl ere sammenhænge oplever udstødelse af sociale sammenhænge og således får endnu vanskeligere ved at lære de sociale spilleregler. Ifølge Eva Larsson er en sådan afvigelse dog udtryk for, at en ubalance i de sociale relationer allerede foregår, og det er ikke ualmindeligt, at de voksne overhører børnenes signaler og fejlagtigt tror, at det er på grund af denne adfærd, barnet bliver mobbet (2002:45). En afvigende adfærd kan eksempelvis være et voldsomt temperament, et stort behov for at drille, provokere eller underholde, eller en nedtrykthed og manglende åbenhed overfor andre børns interesser eller initiativer.

14 af børnene har foretaget skoleskift. To af dem som nævnt på grund af skolenedlæggelser, et af dem på grund af skift til specialklasse, andre igen på grund af fl ytning. Interviewene viser, at fl ere af skoleskiftene er foretaget, fordi barnet ikke har fungeret socialt i klassen. For Maya og Katrin, der er blevet mobbet alvorligt, er det tydeligt at fornemme, at skiftet har haft en gavnlig effekt. For Anne og Lasse, hvis mistrivsel især har skyldtes en voksende ensomhedsfølelse, virker skoleskiftet ikke overbevisende positivt. Forskellen kan skyldes, at oplevelsen af at være mobbeoffer er så traumatisk, at enhver forbedring synes overvældende positiv, og at et barn, der ofte mærker en ensomhedsfølelse, ikke nødvendigvis hjælpes af et skoleskift.

Motion

I det følgende undersøges børnenes forhold til at motionere: Hvilke sportsinteresser fanger børnene? Hvilke erfaringer har de med selv-kvantifi cering, og hvad opleves som motiverende?

SportsinteresserI løbet af interviewene fortæller børnene både om motionsaktiviteter, de har dyrket, eller ønsker at dyrke i fremtiden: Boldsport som fodbold, volley og håndbold nævnes oftest af både drenge og piger. Herefter rangerer kampsportsgrene som boksning, karate og teakwondo. Forholdsvis mange af pigerne bevæger sig ved at passe heste og hunde eller går til forskellige former for dans. Både drenge og piger nævner at ville fortsætte med løbetræningen, når de kommer hjem. Individuelle boldsportsgrene som badminton og tennis nævnes af fl ere, men lader ikke til virkelig at tænde andre end Caroline, hvorimod motorsport interesserer Annika og virker som et centralt omdrejningspunkt for Rune. Få børn nævner aktiviteter som træning i motionsrum, kunstskøjteløb, springgymnastik, aerobic og svømning. Som det fremgår af ovenstående, er der altså et vidt spænd mellem, hvor social og hvor velorganiseret motion børnene ønsker at dyrke. Ifølge Stelter er det væsentligt, at barnet fi nder opbakning til at dyrke

Kapitel 2

Side 36

den interesse, der iscenesætter og bekræfter dets identitet, og det er således ikke kun praktiske forhold, der adskiller tennisspilleren fra ishockeyspilleren (Stelter, 2002).

Påfaldende få børn giver udtryk for, at sportsklubben eller rideskolen har betydning for deres sociale liv. For Mille, Anne og Katrin er det sociale sammenhold en vigtig motivator.

Digital selv-kvantifi ceringFlere af børnene har prøvet skridttællere51, cykelcomputere52 eller pulsbælter53 på forældres eller idrætslæreres opfordring. På spørgsmålet om, hvorvidt værktøjet virker interessant, svarer mange af børnene enten ”Nej”, eller noget i retningen af ”Ja, så ved man da, hvor mange skridt der er til skole!”, hvorefter de enten afslører, at værktøjet er let at snyde eller kun fangede deres interesse i en kort periode. Børnene har altså endnu ikke oplevet, at selv-kvantifi ceringensteknologi er meningsfyldt og troværdigt på længere sigt.

Mille54, der til dagligt går på en idræts-folkeskole, har gennemskuet, at skridttællere og Julemærkehjemmets pointsystem har til hensigt at motivere hende til at yde en ekstra indsats, men hun oplever ingen reel effekt, fordi hun ikke mener, at talværdierne eller pointene kan omsættes til noget af værdi for hende. Til gengæld oplever hun, at børnenes praksisfælleskab virker motiverende.

Sociodynamiske dynamikkerObservationer på hjemmet under Besøg1 viste, at mange af børnenes indbyrdes samtaler kredsede om både pointsystemet og de fysiske aktiviteter. De udvekslede erfaringer, hjalp hinanden med at holde ved, løb i grupper, og opfordrede hinanden til at deltage i frivillig motion:

A: Jeg har 84 point.Interviewer: 84 point?A: Når jeg får 90 point, så får jeg et diplom.Interviewer: Det er fl ot.A: Og så 125, så får man en t-shirt.M: A, er du med på, at vi prøver at skaffe 125 point til dig inden næste uge?A: Til mig? [griner]55

Hvis størstedelen eller de mest populære børn i gruppen ikke udviser lyst til at dyrke motion og lyst til at engagere sig i pointsystemet, påvirker det de øvrige børns entusiasme. Ifølge Jens, en pædagog, der har arbejdet på Julemærkehjemmet i næsten 40 år, er der intet, der kan motivere gruppen som en sportsinteresseret og ”lækker fyr”. Mange af pigerne vil ønske hans anerkendelse, og mange af drengene vil se op til ham og efterligne ham. En tiltrækkende, sportsinteresseret pige har, ifølge pædagogen, sjældent samme virkning. Pigegruppen vil i mange tilfælde betragte hende som konkurrent, og drengene bliver ikke nødvendigvis mere ambitiøse af hendes tilstedeværelse. Det er derfor vigtigt, i analysen af børnenes engagement, også at forholde sig den sociale dynamik, der foregår i de enkelte børnegrupper.

Forskellene børnene imellem kan med pædagogernes hjælp udnyttes konstruktivt. Anne fi k eksempelvis tildelt en hjælpefunktion, idet nyankomne Osman, der led af hjemve og fysisk utilpashed, havde lyst til at deltage på en løbetur. Osman gennemførte løbet med et godt resultat, og Anne, der ikke ellers virkede udpræget opmærksom på sine kammeraters trivsel, virkede, som om det havde været en personlig sejr at få en sådan opgave.

Der fi ndes fl ere eksempler på, at både umotiverede og motiverede børn forsøger at snyde pointsystemet. For eksempel ved at løbe ”smutveje”56, hoppe af løbebåndet eller skrue ned for intensiteten på motionsmaskinerne i et ubevogtet øjeblik57. En dreng58, hvis (obligatoriske) løbetur tog ham over 20 minutter, skulle løbe turen om. Her løb han en ”smutvej”, hvilket blev opdaget og diskret indrapporteret

Kapitel 2

Side 37

af en pædagog, der bor på ruten og tilfældigvis så ham. Herefter skulle han løbe turen en tredje gang.Adspurgt om pointsystemet og dets evne til at motivere, svarede en del børn på Besøg2, at de er ligeglade med pointene og kun fokuserer på vægttabet. Kontrolundersøgelsen om sammenhængen mellem børnenes points og børnenes kendskab til points på Besøg3 havde til formål at afdække, om børnene reelt var ligeglade med pointudviklingen. Frida svarede oprigtigt: ”Det ved jeg ikke”. Hun havde næsten ingen point, og virkede uengageret i at dyrke motion både før og under opholdet. Et andet barn sagde et enkelt point forkert, men de resterende børn kendte deres nøjagtige præstation. Børnene forholder sig altså bevidst eller ubevidst til deres point, men er muligvis ikke refl ekterende omkring pointenes motiverende effekt eller føler, at det er mere legalt at have et langsigtet mål som vægttab, fremfor et kortsigtet. Mads og Nicolai tilføjede dog, at de på de to uger mellem interview og kontrolspørgsmål var blevet mere opmærksomme på pointene, hvilket indikerer, at pointsystemets implementering over en længere periode har en betydning for børnene og, rent metodisk, at der ikke burde have været to uger mellem interview og kontrolspørgsmål.

Forældrene og belønninger som motivationsfaktorerCaroline beskriver, hvordan voksnes opbakning og især tanken om at opleve en positiv respons fra sin mor virker motiverende: "Også når jeg fortæller min mor, hvor mange point jeg har tjent, så får jeg det sådan… en glad fornemmelse i maven, fordi så bliver min mor glad"59.

Undersøgelsen på Besøg2 viste desuden, at en fjerdedel af denne børnegruppe blev belønnet afhængig af de optjente point. Den tidligere omtalte aktive pige, Anne, formulerede en direkte forbindelse mellem at føle sig motiveret til at tjene point og ønsket om at få en ny mobiltelefon. Hun var samtidig det barn, personalet holdt mest øje med på grund af snyd.

Mathias, som blev interviewet på en løbetur under Besøg1, fortalte, at en afgørende årsag til at samle point var de penge, han fi k fra faderen60. Ifølge andre børneinterviews og samtaler med personalet er det ikke usædvanligt, at især fædrene fokuserer på pointene og taler med deres børn om præstationer eller mål. Det kan skyldes, at et belønningssystem er resultat- fremfor procesorienteret, og som sådan (måske) appellerer til fl ere mænd end kvinder. Det kan også være, at pointene i højere grad er en anledning for fædrene til at give ros og vise børnene anerkendelse, end hvis de bare trives bedre ved hjemkomsten.

Pointpengenes evne til at motivere børnene kan inddeles i to separate tilfredsstillelser: En materiel og en følelsesmæssig. Det er således ikke alle børn, der fi nder det motiverende at tjene et "krus" fra Julemærkehjemmet, hvis de parallelt med Julemærkehjemmets pointsystem tjener penge til mere attraktive gaver. Og det er ikke sikkert, at et barn, der hungrer efter forældrenes anerkendelse, vil forbinder en belønning fra Julemærkehjemmet med lige så stor tilfredsstillelse som en tilsvarende fra forældrene.

På baggrund af brugerundersøgelsen og samtaler med personalet, tyder meget på, at mange af de mest point-fokuserede børn i forvejen er gode til at dyrke motion eller motiveres hjemmefra ved at få pointpenge. De skal ikke kæmpe helt så hårdt for at komme i form og har sandsynligvis positive erfaringer at trække på. De børn, der virker vanskeligst at motivere er de, der • har en dårligt fungerende selvfornemmelse (Meiling, 2008), • ikke fi nder interesse i nogen som helst sportsgren61,• har vanskeligt ved at knytte sociale bånd og/ eller• ikke føler nogen særlig drivkraft mod at ændre deres livsvilkår.

Kapitel 2

Side 38

Digitale medier

Afslutningsvis beskrives børnenes brug af digitale medier: Deres tidsforbrug og især brug af mobiltelefoni, sociale medier og andre internetkilder.

TidsforbrugIfølge en tidligere rapport om Julemærkehjemmet så børnene dengang i gennemsnit dagligt seks timers tv, og var tre timer på computeren inden opholdet på Julemærkehjemmet (Utzon, Moser & Tollefsen, 2005:31). Et forbrug, der faldt efter opholdet, om end det fortsat virker højt med et samlet dagligt medieforbrug på, ifølge rapporten, fem timer.

Også i min undersøgelse lader forældrenes indfl ydelse på medievanerne til at afhænge af, om børnene selv kan styre forbruget. I nogle familier er der således frit lejde for ét barn og restriktioner for et andet62. I nogle tilfælde fungerer computeren eller tv’et tilsyneladende som barnepige63, hvorfor forældrene er udenfor indfl ydelse og hverken har øje for timetal eller aldersbegrænsninger.

Det er karakteristisk, at fl ere af børnene sammenligner deres tidsforbrug af medier med andre, de kender eller har hørt om, og som har et væsentlig højere forbrug. Børnenes syn på, hvorvidt deres medieforbrug er højt eller lavt, er således relativt64.

MobiltelefoniAlle adspurgte børn på Besøg1 og Besøg2 har egne mobiltelefoner. Mobilens teknologiske muligheder varierer fra hvad Caroline kalder "gamle klodsmobiler"65 til Smartphones fra både Samsung, Nokia eller Apple med varierende adgang til at udnytte telefonens internet eller MMS, afhængig af forældrenes økonomi og interesse for området.

Som beskrevet i afsnittet om børnenes økonomiske situation (side 30) er mobilen for mange af børnene udtryk for social status. Både under og efter interviewene synes der at være en sammenhæng mellem de børn, der har en mobiltelefon, som de fortæller at de er tilfredse med, og de børn, der har lyst til at fremvise og interagere med telefonen, imens jeg ser på. Flere af børnene spørger interesserede til min nye Smartphone, der således kan siges at fungere som ticket, en uforpligtende måde at indlede en konversation (Sacks, 1992), hvilket sandsynligvis også gør sig gældende børnene imellem.

Sociale medierAlle adspurgte børn på Besøg1 og Besøg2 er hyppige brugere af Facebook til trods for, at mange er yngre end alderskravet på 13 år. De er venner med hinanden under og efter opholdet og er typisk medlemmer af Julemærkehjemmets mange forskellige Facebookgrupper, der oprettes for de enkelte afdelinger og årgange. Børnene anvender primært mediets chatfunktion og skriver sjældnere "statusopdateringer", der som udgangspunkt deles med alle "vennerne", men også kan målrettes særlige venner (fi gur 12).

Figur 12: Efter at have skrevet eksempelvis en statusopdatering, kan brugeren vælge at graduere offentliggørelsen

Kapitel 2

Side 39

Et interview med tre drenge66 på Besøg1 viser, at de tilsyneladende er venner med alle, de kender privat, hvilket for én af dem virker uoverskueligt. Antallet er tilsyneladende et statussymbol blandt børnene, hvilket også understøttes af anden forskning (Schultz-Hansen, 2011:42), men drengene sondrer tilsyneladende mellem rigtige venner og Facebookvenner og virker umiddelbart bevidste om, hvilke informationer de lægger ud i det offentlige.

Det synes paradoksalt, at fl ere af børnene typisk har få rigtige venner, og samtidig, på Facebook, har et stort socialt netværk. Universet omkring de sociale medier afspejler således ikke nødvendigvis barnets øvrige sociale liv, hvilket kan afføde endnu et paradoks:• Ensomhedsfølelsen forstærkes, når man dagligt sidder og chatter med klassekammeraterne i stedet

for at være sammen med dem.• Mediet giver barnet følelsen af et socialt tilhørsforhold, og idéen om at have 200 venner kan føles

tilfredsstillende.

Nogle børn anvender Skype, Speak, MSN og Twitter som supplement til Facebook, men medierne kan ikke siges at have nogen bred tilslutning. Facebookmediets store udbredelse har desuden en dobbelt betydning for populariteten, idet børnene67 forventer at kunne møde næsten alle fra deres omgangskreds i netværket, hvilket gør det attraktivt at få en profi l.

Andre internetkilderSom beskrevet i afsnittet vedrørende landbo- og bybørn (side 30) giver internettet en oplagt mulighed for enten at fi nde sociale netværk eller opleve accept, hvis man har vanskeligt ved at fi nde ligesindede i sit lokalområde, og hvis man dyrker særinteresser. At disse muligheder især er gået op for et par 12-årige landbobørn, er nok ikke tilfældigt. Rune og Susie anvender med største naturlighed internetmediet til at dyrke deres specielle interesser. Jævnaldrende Caroline, der delvist bor i en stor forstad til København, kunne også med fordel bruge internettet til at søge mere specifi k information og støtte fra andre børn med angst. På spørgsmålet herom udtaler hun: ”Jeg ved ikke, hvor det skulle være?”68. Jeg mener således det er sandsynligt, at bybørnene ikke føler behov for og anvender internettets netværksmuligheder ligeså målrettet som landbobørnene.

Kapitel 2

Side 40

Delkonklusion

På baggrund af analysens resultater kortlægges årsagerne til børnenes mistrivsel ved at der formuleres fi re væsentlige parametre som forskellig grad fi ndes i børnenes liv. Afslutningsvis foretages en opsummering af feltstudiernes mest centrale pointer.

MistrivselSom følge af Julemærkehjemmets overordnede optagelseskriterium mistrives alle de undersøgte børn i et eller andet omfang. Umiddelbart kan mistrivslen synes begrundet i livsstilsbetinget overvægt, men overvægten kan også være et symptom på andre og mere eksistentielle problemer, såsom personlige kriser, social- eller økonomisk marginalisering og forskellige former for psykiske problemer (fi gur 13). Interviewundersøgelsen viser, at alle 16 børn i et eller andet omfang har vanskeligheder i fl ere af disse områder. Har barnet en opvækst præget af psykiske problemer, er det vanskeligt at håndtere en personlig eller økonomisk krise uden at det også får fysiske følgevirkninger, og et psykisk stærkt, men overvægtigt barn, har lettere ved at modstå presset fra kammeraterne end et psykisk svagt barn.

Som cand. psyk. Susanne Birk Petersson udtaler i et interview, er overvægt for mange blot et symptom på mistrivsel: “For nogle børn i en familie giver mistrivslen sig til udtryk i vægtproblemer, for andre børn vil man kunne se eksempler på selvskade (for eksempel cutting), alkohol- eller hashmisbrug. Hvis man ikke får fat i de sociale og/eller familiemæssige problematikker i barnets liv, som kan ligge til grund for barnets overvægt, men fokuserer ensidigt på overvægten og presser barnet til at tabe sig, risikerer man blot at barnet udvikler andre former for symptomer på mistrivsel - som egentlige spiseforstyrrelser eller overtræning". Denne pointe er værd at huske i designet af et persuasivt digitalt

Figur 13: Fire væsentlige årsager til mistrivsel

Kapitel 2

Side 41

medie, der i bedste fald virker efter intentionen og i allerværste fald fremprovokerer et utilsigtet handlingsmønster hos et skrøbeligt barn (Berdischewsky & Neuenschwander, 1999).

Efter at have observeret børn på Besøg1, og talt med personalet69, viser undersøgelsen dog også eksempler på børn, der lever i familier med livsstilsproblemer såsom travlhed og dårlig kost, men med grundlæggende trygge familiestrukturer og gode sociale relationer i skole og sportsklub. Børnene bliver overvægtige, hvilket kan give selvtillidsproblemer og gøre det vanskeligt at følge trop på dansegulvet eller fodboldbanen, men et sådan barn er langt det letteste at hjælpe, fordi mistrivslen i højere grad skyldes livsstilsproblemer frem for decideret dysfunktionalitet i familien. På Julemærkehjemmet kan et sådan barn komme i form, blive mere bevidst om sund livsstil og øge sit selværd ved blandt andet at være rollemodel for kammeraterne, have overskud til at hjælpe andre og stræbe efter at komme på Tavlen.

OpsummeringBørnene er aldersmæssigt i en løsrivelse fra forældrene. Dette vanskeliggøres for dén store andel, der savner et solidt socialt netværk, fordi de kropsligt, økonomisk, socialt og psykisk kan have svært ved at følge trop med kammeraterne, og for dem, der ikke er blevet støttet i alderssvarende kompetencer, der giver dem selvtillid og mod på at håndtere omverden.

Ensomhedsfølelsen forstærkes for de mange børn, der har oplevet mobning eller udstødelse i et eller andet omfang, vokser op i lokalmiljøer, hvor det er vanskeligt at "stikke ud" fra mængden, og savner forældrenes opbakning. Dette kan enten skyldes, at forældrene selv er socialt marginaliserede og/eller ikke oplever børnenes mistrivsel og derfor ikke handler, før den onde cirkel er sluttet og endda veletableret i barnets liv.

De økonomiske problematikker kan skyldes forældres ledighed, der udmønter sig i en marginalisering i forhold til kammeraternes forbrugsorienterede livsstil. Eller dårlig økonomi i nogle provinskommuner, hvorved børnene må håndtere skolelukninger og dermed skoleskift, manglende fritidstilbud og kollektiv trafi k og sandsynligvis også mangelfulde tilbud til dysfunktionelle familier.

Børnenes sportsinteresser er bredt fordelt i forskellige idrætsgrene, og kun få har hidtil oplevet idrætslivet som en social aktivitet. Flere har prøvet at selv-kvantifi cere via digitale medier, men oplever hverken at det er meningsfuldt eller afspejler den reelle aktivitet. En problematik, der også kommer til udtryk i nogle af børnenes forhold til Julemærkehjemmets point. Den sociale dynamik mellem børnene virker til gengæld motiverende, og det synes centralt, at dyrke motion med ligesindede og at hjælpe hinanden. Størstedelen af børnene fortæller at blive motiverede af, at pointene kan veksles til penge af forældrene og/eller mindre belønninger på Julemærkehjemmet.

Børnenes generelle tidsforbrug af tv- og computermedier virker højt og kan i forhold til børnenes mistrivsel betragtes som både årsag og effekt. Det synes afgørende for mange at være teknologisk opdaterede indenfor mobiltelefoni, og det er ikke blot kommunikationsmuligheden, men også underholdningsaspektet og den økonomiske status forbundet med teknologien, der er afgørende for barnet som individ og social aktør.

Side 42

Kapitel 2

Metodekritik

Foruden vanskeligheder ved indsamling af fotos og manglende repræsentation i essaysamlingen, som allerede er blevet nævnt i løbet af analysen, vil jeg især fremhæve to problematikker, som jeg undervejs i undersøgelsen har forholdt mig til, dels ved at anvende metodetriangulering og ved generelt at forholde mig kritisk til det empiriske materiale.

Fakta og fantasiEssayundersøgelsen viser en klar uoverensstemmelse mellem børnene selvfremstilling og personalets indtryk af børnene. I tre tilfælde var de børn, der mest malende beskrev deres positive forhold til motion, ifølge personalet også de mest dovne, hvilket for eksempel ses i Essay2 og personalets efterfølgende kommentar (bilag4). Et tilsyneladende samarbejdsvilligt barn, der forstår det overordnede formål med motionen, karakteriseres af afdelingslederen som usamarbejdsvillig. Tilsvarende indtryk kan man få af Essay4 og Essay5 (bilag4).

De fi re børn, der af personalet derimod karakteriseres som positive overfor motion, virker mere kontante og praktiske i deres formuleringer (bilag4: Essay1, Essay3, Essay6, Essay7).

Som fi gur 14 illustrerer, kunne uoverensstemmelserne mellem børnenes selvfremstilling og personalets oplevelser skyldes metodiske og praktiske forhold. Børnene:• kender ikke mig som modtager og føler derfor ikke, at skulle stå til regnskab i samme grad, som

når de sidder i et interview,• kender deres egne svagheder, med har svært ved at formulere eller se dem på skrift• sammenligner sig med endnu dårligere børn eller fokuserer på deres egen udvikling fra 100%

doven til 80% doven og opbygger et selvbillede, der hviler herpå.Uoverensstemmelserne kan desuden skyldes, som forklaret tidligere i analysen (side 33), at nogle af børnene har usikre selvfornemmelser (Meiling, 2008). Det formodes, at dette blandt andet kan komme til udtryk i urealistiske selvfortolkninger.

Figur 14: Uoverensstemmelser mellem børnenes beskrivelser og personalets indtryk

Forskelle mellem kønneneSom nævnt i indledningen har jeg tidligere arbejdet med brugeranalyser af børn og unge. I en målgruppeanalyse af københavnske teenagebørn på 8. og 9.klassetrin foretog vi en spørgeskemaundersøgelse, der blev udfyldt, imens vi som studerende ventede i klasselokalet. Her var nogle af konklusionerne:

"[Drengene] Skriver og refl ekterer generelt mindre i kommentarfelterne og virker således mindre pligtopfyldende. Der er fl ere drenge end piger, der svarer ”fl abet”, og de vil nødigt deltage i [uddybende] interviews" (Kim & Sørensen 2009:14).

Side 43

Kapitel 2

Også på Julemærkehjemmet oplevede jeg en forskel mellem pigernes og drengenes engagement eller evner til at svare uddybende på spørgsmålene. Hvis spørgsmålene eksempelvis ikke ramte plet, virkede pigerne generelt mere imødekommende og guidede mig til at stille de rigtige spørgsmål. Flere af drengene svarede derimod med korte sætninger og afventede måske nogle mere interessante spørgsmål.

De følgende to teksteksempler demonstrerer, hvordan et pige- og et drengeinterview forløber. Begge omhandler deres trivsel på skolen. Allerede 30 sekunder inde i interviewet fortæller Caroline43 velrefl ekteret om sin situation:

Interviewer: Hvordan synes du, at du har det på din skole derhjemme?Caroline: Altså… Jeg var meget ked af det, når nogen sagde sådan noget til mig… at jeg var tyk eller lignede en blåhval eller sådan noget. Interviewer: Mmmm… [ja]Caroline: …for det blev jeg rigtig ked af… eller at mine - alt muligt ”deller” og sådan noget… Så nogen gange… Jeg kan ikke så godt lide drengene fra min… for de er meget onde, synes jeg. Og det kan man godt blive rigtig ked af.Interviewer: JaCaroline: Der er også nogle piger… For når man bliver ældre, så opfører de sig mere snobbede. Men jeg synes bare ikke, det er så godt, når man er snobbet og har pudder i hele hovedet og... alt for meget… når man er 12.

Til sammenligning er interviewet med Nicolai44 1:30 minutter henne, og igennem hele interviewet er det vanskeligt at få ham til at fortælle noget uopfordret:

Interviewer: Hvad synes du om den skole, du går på?Nicolai: Den er god nokInterviewer: Har du nogle kammerater der?Nicolai: JaInterviewer: Hvordan er stemningen i din klasse?Nicolai: Den er er lidt… æh.. underlig?Interviewer: Hvordan er ”underlig”?Nicolai: Nogle gange er vi rigtig gode venner, og nogle gange er vi ikkeInterviewer: Hvordan er det, når I er rigtig gode venner?Nicolai: Så fi nder vi på nogle ting at lave sammen.Interviewer: Hvad kunne det for eksempel være?Nicolai: Det kunne være forskellige ting… Altså… for eksempel gå ud og spille fodbold eller et eller andet.Interviewer: Ja? Og hvad så, når I ikke er gode venner?Nicolai: Så er vi oppe at skændes eller et eller andet.Interviewer: Er der også lidt slåskampe nogle gange?Nicolai: Ja, nogen gangeInterviewer: Er du med i de slåskampe?Nicolai: Ja, da jeg var mindre, da var jeg.

Enkelte eksempler viste desuden, at drengene generelt var mere uvillige til at refl ektere over deres situation45:

Interviewer: Hvorfor synes du, det er vigtigt for dig at tabe dig?Jonas: Fordi jeg vil gerne nå og…bare… Det er jo nærmest den eneste chance, jeg har for ikke at se sådan her ud som voksenInterviewer: Ja? Hvorfor er det vigtigt ikke at se sådan ud som voksen?Jonas: Det ved jeg faktisk ikkeInterviewer: [smiler] Prøv at tænke dig lidt om… [lang tænkepause] Er det kun et spørgsmål om udseende for dig?

Side 44

Kapitel 2

Jonas: NææInterviewer: Handler det også om at kunne bevæge sig?Jonas: Ja

Udbyttet fra et sådan interview skal naturligvis anvendes med større varsomhed end et interview, hvor barnet selv formulerer sine tanker. Af samme årsag indeholder undersøgelsen også et interview med en dreng, hvor der løbes, imens vi taler om at dyrke motion, hvilket virkede brugbart, fordi hans svar virkede mere umiddelbare73.

Jeg formoder, at årsagerne til disse forskelle mellem drenge- og pigegruppen kan spores i seks forhold:1. Sammenlignet med pigerne virker drengene mindre modne i forhold til deres alder.2. Generelt set er drenge nok mindre vant til at refl ektere og kommunikere om deres tanker og følelser

end pigerne er.3. Drengene virker mere skeptiske end pigerne. Deres umiddelbare respons ved præsentationen af

undersøgelsen kan samles i en enkelt reaktion: Hvorfor skal jeg nu det? hvor pigerne virkede mere nysgerrige.

4. Drengene er generelt vanskeligere at få øjenkontakt med under interviewet end pigerne, hvilket kunne indikere, at de ikke er helt så trygge ved situationen.

5. Antallet af adspurgte raske og veloplagte piger (8) er større end antallet af drenge (4), hvilket kan have betydning for drengenes overskud til at lade sig interviewe. Det er tydeligt at se, at de to sløje drenge virker mere modløse og opgivende i forhold til situationen end de øvrige drenge gør, og at de på Besøg3 virkede både imødekommende og glade for deres ophold.

6. I metodeafsnittet (side 25) refl ekterede jeg over asymetrien mellem ”barn-overvægtig-respondent” og ”voksen-normalvægtig-interviewer”. Denne forstærkes yderligere, idet respondenten er en dreng og intervieweren er en kvinde, hvilket kan have betydning for både spørgsmål og svar: Hvor pigerne som tidligere nævnt måske ville være tilbøjelige til at forsøge at mindske afstanden til en mandlig interviewer, kan drengene ubevidst være med til at forstørre afstanden til en kvindelig

Forskelle mellem køn, modenhed, sprogegenskaber, evner til refl eksion, skeptiscisme, tryghed og veloplagthed understreger udfordringerne i enhver brugeranalyse og nødvendigheden af at bruge undersøgelsens resultater med omtanke. Jeg må desuden konkludere, at 1-3 dages tilstedeværelse og en gennemsnitlig interviewtid på 16 minutter kan være for kort til at åbne et barn, der er tilbageholdende og måske endda sløjt. På den anden side vil jeg mene, at jeg med summen af indtryk og udsagn fra mindst 24 børn74, kan tegne et både repræsentativt og mangfoldigt billede af brugerne.

I de interviews, jeg afholdte med Anders og Emma, der har gået på Julemærkehjemmet, er Anders ældre og mere velrefl ekteret over sin livsstil end de øvrige interviewede drenge. Emma virker til gengæld en anelse mere tilbageholdende end fl ere af de øvrige piger. Begge hører til i gruppen af mest socialt velfungerende børn. Anders havde i cirka fi re måneder haft adgang til min personlige profi l på Facebook, mens Emma blot havde haft tre dage. Om det var dette forhold, forskelle i alder og personligheder, eller tilbagevendende tekniske problemer på Skypeforbindelsen til Emma der betød, at Anders virkede langt friere og engageret i interviewet vides ikke. Jeg må i al fald understrege, at der naturligvis også fi ndes velrefl ekterede og engagerede drenge.

Det er naturligvis problematisk at gøre Anders'75 og Emma til repræsentanter for de tidligere Julemærkehjemsbørn, hvis deres adfærd, problemer eller tanker virker afvigende. På den anden side kræver et interview efter opholdet, at børnene viser en særlig interesse, og har lyst og evner til at sætte ord på deres følelser. Der kan kompenseres for denne problematik i det videre designarbejde, hvor brugerne kan deltage i designprocessen på en mere konkret og kropslig måde end i en forundersøgelse. Her kan således inddrages mere indadvendte og socialt belastede børn.

Kapitel 3

Side 45

CaptologySom nævnt i indledningen beskæftiger captology sig med teknologi og persuasion, og er således populært sagt en videnskab i, hvordan man ved hjælp af moderne metoder får brugeren i tale efter samme principper, som Aristoteles for over 2.000 år siden anbefalede i sin Retorik: Gennem sin karakter (kaldet ethos), gennem logik (kaldet logos) eller ved at påvirke tilhøreren følelsesmæssigt (kaldet pathos) (Aristoteles, 1996). Disse oprindelige termer vil jeg anvende idet jeg på side 47 vil betragte selv-kvantifi cering udfra et klassisk retorisk perspektiv.

I det følgende vil jeg først beskrive et af de persuasive fænomener, selv-kvantifi cering, hvor teknologien anvendes og formidles således, at den påvirker brugeren til en adfærdsændring.Derefter rettes fokus igen mod Julemærkehjemmet, og det demonstreres, hvordan persuasion allerede i dag fungerer gennem gennem pointsystemet. Teknologiens styrker og svagheder sammenlignes med den menneskelige indsats - i dette tilfælde pædagogens, og jeg analyserer tre eksisterende persuasive digitale designs, der på forskellig vis kan anvendes til aktivering af overvægtige børn.Afslutningsvis forholder jeg mig kritisk til den effekt captology og især selv-kvantifi cering kan have på brugeren.

Selv-kvantifi cering

Fogg argumenterer for at inddele de teknologiske muligheder i tre: Teknologien som redskab, som medie og som social aktør (2003:25). Selv-kvantifi cering er blot et af virkemidlerne i anvendelsen af teknologien som persuasivt redskab og betyder at indsamle kvantitative data fra sig selv. Det kan være helbredsrelaterede målinger (bevægelse, blodtryk og søvnmønster) eller målinger af ens lokation, kognition eller humør. Målingerne indsamles eller analyseres typisk ved hjælp af digitale hjælpemidler (Eksempelvis GPS, pulsmåler eller Excel regneark), men kan i princippet også være håndskrevne tabeller over arbejdstimer, indkøb eller lignende. Som nævnt i indledningen (side 11) dækker det danske begreb ikke kvalitative rapporter som log-, dagbøger eller fotorapporter. De amerikanske begreber self tracking og self monitoring virker bredere, men er i praksis stærkt domineret af kvantitative målinger.

Et betydningsfuldt og forholdsvis nyt aspekt ved den teknologiske form for selv-kvantifi cering er de muligheder, der fi ndes i de sociale medier. Disse har udbygget den persuasive effekt yderligere, fordi dataindsamlingen blandt andet tilføres et konkurrencemæssigt aspekt (Fogg, 2003:197). Facebook har eksempelvis udnyttet teknologien, således at motionsdata kan deles med venner og bekendte ved hjælp af applikationer som "Endomondo", "Runkeeper" eller "CardioTrainer".

"Quantifi ed Self" er navnet på et omfattende interessefællesskab initieret af Kevin Kelly og Gary Wolf i San Francisco. Netværket havde den 15.juni 2011 samlet 3.407 medlemmer på verdensplan, hvoraf hele 1.312 medlemmer er fra San Francisco, og 2.545 alene i USA. Desuden er der communities med baser i Canada, Europa, Australien og endda i Sydafrika, hvor tilslutningen dags dato dog er begrænset og tilsyneladende kun omfatter hvide afrikanere. Fællesskabet er et on- og offl ine socialt netværk med blandt andet udfl ugter, inspiration, dataudveksling, forskning og konferencer.

Fænomenet selv-kvantifi cering kan beskrives gennem tre perspektiver, der uundgåeligt hænger sammen: Et sociologisk, et psykologisk og et socialt. Mine pointer underbygges af Consolvos, Everitts, Smiths og Landays artikel om arbejdet med en pedometer-prototype kaldet Houston (2006), omend de kategoriserer brugeroplevelsen anderledes end jeg.

Kapitel 3

Side 46

1) Sociologisk perspektivMatthew Cornell forklarer i blogindlægget "Personal Development, Self-Experiments, and the Future of Search" (Cornell, webkilde), hvordan interessen for at selv-kvantifi cere udtrykker et behov for at udforske, hvordan eksempelvis ens egen søvnrytme er fremfor at læse en søvnforskers generelle resultater. At nå frem til en livsstil eller en rytme, der er bedst for mig, frem for at stole på myndighedernes anbefalinger. Fra et sådant blogindlæg kan der trækkes en linie til, hvad Anthony Giddens gennem tiden har skrevet om det senmoderne menneske: Individet har behov for at forsimple det komplicerede, individualisere det generelle og konkretisere det abstrakte i forsøget på at navigere i en kompleks verden. Netværket Quantifi ed Self er i høj grad udtryk for en moderne livsstil, som den leves af veluddannede vesterlændinge med interesse for beviser, præstationer/ydeevner, netværk, moderne teknologi og ikke mindst sig selv.

2) Psykologisk perspektivDen refl eksionsproces, der igangsættes i forbindelse med selv-kvantifi cering, sker på fl ere planer. Så snart målingen startes, føler brugeren sig i en vis grad overvåget og korrigerer bevidst eller ubevidst sine handlinger, så de tager sig bedst ud for "den digitale beskuer". Her beskrives min første oplevelse af at selv-kvantifi cere:

Jeg startede Endomondo og gik en tur med min hund for at teste applikationen og min telefon. Når hunden stoppede op for at snuse, oplevede jeg at blive irriteret, fordi jeg vidste, at min præstation nu ville blive påvirket, og fordi teknologien ikke ville kunne differentiere mellem mit og min hunds behov for at stoppe op. Irritationen var irrationel, for jeg havde hele tiden i baghovedet, at dette blot skulle være en test.

Idet målingen afsluttes, og præstationen visualiseres som eksempelvis en tids- og kilometerkurve, påvirkes brugeren på endnu et refl eksionsnivau, fordi vedkommende ser et konkret spejlbillede af et abstrakt datamateriale, og derved kan tilskrive handlingen et betydningsindhold: "Er jeg bedre end for en uge siden, hvornår på ruten holdt jeg pauser, hvad betød min opvarmning for udviklingen, og hvad er mit mål?" Betydningenstilskrivelsen vokser efterhånden som brugeren bliver fortrolig med analyseredskabet og oplever en udvikling.

Motivationen for at handle og/eller bruge mediet vil typisk også stige, efterhånden som brugerens ydelse forbedres. En kvinde på omtrent 40 år strakte ud i en park, imens hun pillede ved sin telefon. Adspurgt om sin oplevelse af mediet i relation til løbetræningen svarede hun:

"Jeg er lige begyndt at løbe, så det er faktisk ekstremt demotiverende at se, hvor dårlig jeg er. Men jeg forventer da, at det bliver sjovt at se, hvordan jeg udvikler mig i forhold til, hvor jeg er i dag".

3) Socialt perspektivEndelig sker der en refl eksion når målingen deles med andre, for derved sættes præstationen i relation til ens selvforståelse, hvilket i sig selv kan føre til en adfærdsændring (Fogg, 2003:44). En kilometermåling er åbenlys sammenlignelig, og det kan føles sårbart stolt at uploade eller dele sine spæde anstrengelser, hvis andre i netværket er i langt bedre form. Omvendt kan det sociale element også virke positivt, idet jævnbyrdige venner kan opfordre hinanden til at holde ved og kan holde øje med hinanden. Rutinerede løbevenner kan inkludere brugeren i et løbefællesskab, og således være med til at skabe et socialt afhængighedsforhold til løbetræningen.

Den sociale faktor er også betydelig i forhold til brugernes selv-justits. I et interview med Jakob Nordenhof Jønck, der er grundlægger og partner i Endomondo, forklarer han det således:

”Du kan altid snyde. Man kan altid sætte den på en bil og sige, at du kører på cykel […] Det er igen her gennemsigtigheden kommer ind, for de færreste mennesker snyder med det over længere

Kapitel 3

Side 47

tid, fordi deres kolleger opdager det. Det er virkelig pinligt! Så der er en meget stor selvjustits i de her communities”.

I andre sammenhænge kan målingerne være uden objektivt sammenligningsgrundlag, men kan alligevel skabe basis for social interaktion. På "Quantifi ed Selfs" website (Webkilde) fi ndes eksempler på indlæg eller fællesskaber af psykologisk, matematisk eller teknologisk karakter. Disse kan eksempelvis omhandle selv-kvantifi ceringens betydning for en ændret adfærd eller holdning til forskellige emner, eller hvilke applikationer eller analysemetoder der fungerer bedst.

Betragtes selv-kvantifi cering med Aristoteles' dyder, ethos, logos og pathos, for øje, er en sandfærdig måling og en passende æstetik omkring teknologiens brugergrænsefl ade betydningsfuld for produktets ethos. Målingerne og formidlingen af disse har betydning for oplevelsen af logos, og brugeren er under påvirkning af pathos idet vedkommende involverer sig personligt og socialt ved hjælp af teknologien. Således analyseret fi nder jeg det ikke vanskeligt at forstå, at teknologi kan virke persuasiv.

Persuasion på Julemærkehjemmet

Persuasion er allerede er en central del af pædagogikken på Julemærkehjemmet, og derfor er vejen fra den nuværende uteknologiske praksis til en fremtidig praksis med teknologi og pædagogstyring ikke ret lang. I det følgende analyseres det fungerende pointsystem (beskrevet på side 16) ved hjælp af Foggs teorier.

Derefter sammenlignes teknologiens forcer med pædagogens. Dette gøres både for at tydeliggøre, at en pædagogisk praksis med brug af teknologi kan forstærke og forlænge påvirkningen af barnet, og for at vise at et digitalt design uden menneskelige vejledere vil være mangelfuldt i arbejdet med socialt udsatte børn.

Analyse af Julemærkehjemmets nuværende pointsystem

Når barnet indleder et forløb på Julemærkehjemmet, har det gerne taget en beslutning om, at der skal ske nogle livsforandringer, og alle parter har en forventning om, at disse ønsker omsættes til praksis. Barnet skal således være velvilligt indstillet overfor børn og voksne, aktiviteterne, undervisningen og "spillereglerne" som sådan. Dette omfatter også Julemærkehjemmets pointsystem for frivillig motion, som børnene må forholde sig til, uanset om de ønsker at deltage i det eller ej. De kan undlade at samle point og i stedet forholde sig til "nullet" i mappen, der aldrig bliver større, eller de kan gå i gang. Det synes unødvendigt at fortælle, at næsten alle børnene, på forskellige niveauer, deltager i point-indsamlingen efter nogen tid på hjemmet. Begrebet "Tunneling Technology" refererer til en forløbsstruktur med en tilsvarende sammenhæng, hvor brugeren gennemgår et persuasivt program fra start til slut. Ifølge Fogg er princippet fordelagtigt som persuasivt redskab, fordi det kontinuerlige forløb gør processen lettere, hvilket også bekræftes af : Brugeren skal "blot" følge trop uden at forholde sig til eventuelle valgmuligheder, og det er først, når forløbet stopper, den helt selvstændige vilje bliver afgørende (2003:34-36), hvilket også skinner igennem i interviewene med Anders og Emma, 5 måneder efter deres ophold75.

Det overordnede persuasive mål (Macrosuasion, Ibid:17) med pointsystemet er, at børnene skal motiveres til at bevæge sig mere, og at de skal lære at fastholde deres mål. De persuasive metoder, der anvendes for at opnå den ønskede effekt (Microsuasion, Ibid), er forskelligartede:

Ideen om at brugerne optjener points afhængig af deres indsats, er et yderst velkendt persuasivt greb indenfor spiludvikling (Ibid:51). På Julemærkehjemmet er børnene bevidste om aktivitetens pris, og ligesom i et computerspil er der kort afstand fra udførelse til pointnotat i Barnets bog (bilag 2). Ved

Kapitel 3

Side 48

anvendelse af teknologiske hjælpemidler kunne afstanden mellem handling og feedback forkortes yderligere, hvilket sandsynligvis ville øge brugernes tilfredshedsfølelse.

De konkrete belønninger i form af gevinster (eksempelvis diplom, krus eller t-shirt), pointpenge eller placering i rækken af de bedste (på Tavlen foran spisesalen) er også velkendte elementer i computerspil. Belønningerne udløses ikke nødvendigvis i umiddelbar forlængelse af hver aktivitet, idet børnene skal optjene point, og ofte kalkulerer de deres indsats efter belønningen. En sådan transparens er betydningsfuld i et menneskestyret system, hvor personalet eller forældrene bør opleves som rimelige, retfærdige og forudsigelige, men det er værd at bemærke, at belønninger på uforudsigelige tidspunkter skulle være endnu mere forstærkende på en eksisterende adfærd (Fogg, 2003:51). Ligesom en almægtig Gud, der overvåger mennesket, og efter en vis periode beslutter at belønne det, synes mere virkningsfuld end et decideret afl ønningssystem.

Den sociale interaktion mellem børnene har en hel central betydning for pointsystemets funktion, hvilket også fremgår af brugeranalysen. Dette område understøttes af den psykologiske forskning: Vi er som mennesker mere motiverede for at yde en ønsket adfærd, hvis vi kan sammenligne vores præstationer med jævnbyrdige (ibid:198), hvis vi kan konkurrere med ligesindede (ibid:205), hvis vi kan samarbejde med andre (ibid:205) og hvis vi ikke bare kan få, men også vise anerkendelse (ibid:205). Desuden virker det ikke blot motiverende selv at blive rost (ibid:103), men også at se andre blive belønnet, rost og eventuelt udstillet for deres præstation (ibid:201).

Teknologien versus pædagogen

Som nævnt i indledningen, er det målet at udvikle et design, der understøtter den pædagogiske indsats. Hvad er det selv-kvantifi ceringen kan, hvis man skal betragte den som en menneskelig aktør? Og hvilke evner har pædagogen i sammenligning med teknologien?

Teknologi er tidsuafhængig, og kan således "arbejde" døgnet rundt, året rundt og i så lang tid, barnet er interesseret. Dette aspekt er afgørende, idet det kræver nogen tids indsats at påvirke børnene til anden og blivende adfærd. Vedholdenhed og mulighed for at skalere betyder desuden, at teknologien kan udvise utrættelig tålmodighed med barnet, og at den lige så fi nt kan hjælpe 10 som 10 millioner børn, uden at omkostningerne nødvendigvis stiger tilsvarende.

Teknologi er allestedsnærværende, og kan således følge barnet i stedet for at blive på Julemærkehjemmet. Dette aspekt er afgørende, idet barnet gerne skulle ændre sin adfærd i hjemmemiljøet. Ligesom vi kender det fra talerstolen, er timing76 betydningsfuld for persuasionens succes (Fogg, 2003:43). Det er således en væsentlig fordel, at den kan anvendes på barnets præmisser og ikke i forhold til en vagtplan.

Endelig kan teknologi netværke mellem forskellige modaliteter, opsamle store mængder data og forsimple det komplekse. Det betyder, at data fra et måleinstrument uden videre kan fl yttes til eksempelvis en mobiltelefon. Brugerens data kan let deles med andre brugere og således facilitere en social interaktion, og abstrakte data kan formidles forståeligt med eksempelvis diagrammer eller konkrete enheder som point, tokens eller tivolipenge.

I modsætning til teknologien kan pædagogen derimod virke personlig og nærværende, og fungere som rollemodel. Egenskaber, der er yderst betydningsfulde i børneopdragelsen og for menneskers generelle trivsel og evne til at (videre-)udvikle sig. Pædagogen kan afl æse det enkelte barns personlighed, tage individuelle forholdsregler, tænke kreativt, hjælpe børnene med at løse konfl ikter og er således yderst fl eksibel i sin tankedrift. Når pædagogen gør sin indsats, er det på baggrund af en faglighed

Kapitel 3

Side 49

og en indfølingsevne, og ikke fordi han eller hun er "forprogrammeret" til at handle som social aktør (Ibid:89-120).

Som det fremgår af ovenstående, har både teknologien og pædagogen nogle unikke egenskaber. Kombineres disse hensigtsmæssigt, vil man kunne forbedre muligheden for, at endnu fl ere børn end idag oplever, at den entusiasme, de føler ved at dyrke motion på Julemærkehjemmet, kan videreføres til hjemmemiljøet. Med teknologiens hjælp kan den pædagogiske praksis få mindre karakter af kontrol, og pædagogen kan i større grad blive som en coach77, der støtter, inspirerer, hjælper, roser og taler med børnene om deres indstilling til livsstilsændringerne. Funktioner, der kan bevirke, at børnene ikke blot for en periode bliver mere fysisk aktive, men på en længere bane holder sig i form, forbedrer trivslen og evnen til at håndtere det selvstændige ungdoms- og voksenliv. Denne omdefi nering af pædagogens arbejde vil desuden betyde et kompetenceløft, hvor både forståelsen af de teknologiske muligheder (SUS, Weblink) og psykologisk indsigt bliver endnu vigtigere kvalifi kationer.

Analyse af tre eksisterende designs

Vi ved nu, at teknologien kan anvendes til at måle, formidle og behandle selv-kvantifi ceringen, og der kan indlejres yderligere persuasive virkemidler for at forøge den ønskede adfærdsændring. For at få overblik over, hvordan et sådan design kan være, vil jeg i det følgende analysere nogle digitale designs funktionalitet og indhold, der alle har til formål at motivere brugerne til at motionere. Aldersgrupper, måleteknologi og persuasive virkemidler varierer, og de valgte produkter er ikke designet til at fungere i en dansk, pædagogisk kontekst, hvilket jeg naturligvis er bevidst om i min kritik af de enkelte designs.

Produkt nummer 2, Zamzee, er ikke færdigudviklet, hvorfor det både har været en stor hjælp og oplevelse at besøge og tale med to designere i non-profi t-organisationen Hopelab, Jana Haritatos og Brian Rodriguez. For at give uindviede læsere et indblik i den brugerorienterede arbejdsmetode, forklare hvordan amerikanernes har valgt at løse den økonomiske udfordring og sandsynliggøre, at selv-kvantifi cering, understøttet af belønningssystemer virker stærkt motiverende på børn i aldersgruppen, beskrives disse emner ganske kort i i bilag 8. Kilde- og yderligere billedmateriale er fortroligt, og forevises derfor kun under særlige omstændigheder.

1) Et pedometer-designEt pedometer er et elektronisk eller elektromekanisk artefakt, der tæller skridt ved at registrere hoftens eller fodens bevægelse. Da skridtlængden varierer, skal pedometeret kalibreres efter brugerens skridt, så der kan udregnes en standardiseret distance. Nogle pedometre måler desuden andre kropsbevægelser end skridt og er meget følsomme overfor, hvilket terræn de anvendes i, hvilket kan påvirke resultatet (Consolvo, Everitt, Smith & Landay, 2002:462). Pedometre kan udvikles til enten at kommunikere med eller blive integreret i elektroniske apparater, såsom mobile musikafspillere og telefoner, samt håndholdte spillemaskiner.

Designet "GeoPalz" (Webkilde) er ifølge virksomhedens grundlægger, Rich Schmelzer, målrettet børn på 5-9 år. Som vist på fotoet (sort pil, fi gur 15, næste side), sættes et pedometer i bukselinningen, hvor den måler og viser udslagene. Som produktet fungerer i dag, registreres målingen efterfølgende på barnets personlige webprofi l, hvor den omtrentlige distance udregnes udfra antallet af registrerede skridt. En GeoPal koster ca. 20 US$, hvilket i dag svarer til omtrent 100 danske kroner. Desuden skal forældrene betale forsendelsen til de belønninger, børnene kan opnå.

De persuasive virkemidler tages i anvendelse allerede inden købet, hvor der etableres en lyst til at være en del af fællesskabet, idet man på websitet for hvert sekund kan se, hvor mange skridt der nu er registreret blandt "medlemmerne" (hvid pil, fi gur 15, næste side: Total steps taken).

Kapitel 3

Side 50

Figur 16: Screen shot fra Geopalz website: "Travel the map to earn prizes and awards"

Efter brug kan barnet kan se sin distance blive formidlet i miles og points og kan se et grafi sk landkort, hvor det gradvist rykker nærmere en belønning (fi gur 16). Disse kan være diplomer, som familien selv udprinter, og præmier, der fordrer til ydermere aktiv leg (bolde, frisbees og lignende).

For at etablere et personligt tilhørsforhold mellem barn og teknologi, der sandsynliggør, at barnet husker at bruge pedometeret, kan barnet i webshoppen vælge imellem 25 forskellige designs og læse om fi gurernes personlige karakteristika.

Desuden virker designet persuasivt, idet barnet kan se udviklingen af sine skridt i et grafi sk diagram, kan udregne eller se sine fremskridt visualiseret og modtage belønninger efter eget valg.

Figur 15: Screen shot fra Geopalz website: "1.Wear your GeoPal 2. Walk, Run have Fun 3. Earn Free Prizes"

Kapitel 3

Side 51

Overfor forældrene virker det persuasivt, at de månedligt modtager en mail med en oversigt over barnets udvikling. Produktets community henvender sig også primært til forældrene med forslag til blandt andet aktiviteter og sund kost. Behovet for forældredeltagelse er en udpræget ulempe for produktet, og når jeg tænker på de børn, jeg har mødt på Julemærkehjemmet, vil jeg vurdere at produktet er for ambitiøst. Forældrene skal...• (måske) huske barnet på at bruge pedometeret,• logge sig på netværket sammen med barnet med så tilpas jævne mellemrum, at motivationen

bevares,• fi nde de økonomiske omkostninger rimelige og• fi nde det interessant eller nyttigt at kontrollere barnets aktivitetsniveau.

Der er forholdsvis lang afstand fra den fysiske handling til den persuasion, websitet tilbyder, hvilket mindsker chancen for, at børn i aldersgruppen opretholder interessen for selv-kvantifi cering. Denne problematik ville man kunne undgå med designprodukter, der kan gribes og gøres med eller er orienterede mod det miljø, brugeren befi nder sig i (Rogers, Hazlewood, Marshall, Dalton & Hertrich, 2010). Installationer kunne således etableres på parkens og skolens legepladser i form af eksempelvis interaktive legemåtter eller klatrestativer (Playalive, Webkilde), og bolde og kegler ville kunne anvendes efter samme princip som "gammeldags" legetøj (Bekker, Sturm & Eggen, 2009). Det synes ikke vanskeligt at appellere til de yngre børn, fordi de endnu har en spontan lyst til at blive udfordret motorisk og taktilt, og ikke nødvendigvis bør afkræves refl eksioner vedrørende fremskridt og belønning. Med sådanne tangible eller ambient interaktionsdesigns undgår man desuden at udstille børnenes endnu begrænsede læsemæssige og teknologiske kompetencer og risikerer ikke at de glemmer pedometeret, føler sig overvåget af forældrene, eller fi nder belønningerne værdiløse.

Med tanke på at anvende et lignende design på Julemærkehjemmet er det værd at bemærke, at brugeranalysen på side 36 viser, at skridttælleres teknologi virker utroværdig, fordi den er let at manipulere med: Når barnet ryster den, vil det straks få positivt feedback. Barnet bør i stedet opleve, at teknologien troværdigt afbilder den reelle aktivitet (Fogg, 2003:127).

Ifølge brugeranalysen er det til gengæld en væsentlig fordel, at skridtene via GeoPalz' website visualiseres og at de kan veksles til attråværdige belønninger. Elementer, der kan inspirere til et design, målrettet Julemærkehjemmet.

2) Et accelerometer-designEt accelerometer er en mekanisk måling af acceleration (ændring af hastigheden pr. sekund), som afspejler, med hvilken kraft objektet bevæger sig. Kombinationen af kraft og antal omsættes til et samlet tal for omfanget af bevægelse per tidsenhed. Det er forholdsvis dyrt at udvikle et artefakt med accelerometer, og det har således stor betydning for udbredelsen af teknologien til selv-kvantifi cering, at den i dag integreres i Smartphones.

I forhold til GeoPalz er produktet Zamzee målrettet en ældre og således mere selvstændig aldersgruppe som børnene på Julemærkehjemmet: 11-14 årige. Designet har som mål at appellere til børn ved at være sjovt og originalt. Det skal både kort- og langsigtet kunne motivere børnene til at bevæge sig og skal give børnene handlekraft. Produktet henvender sig både til ressourcestærke familier, som køber hele pakken og familier, som får en Zamzee af de sociale myndigheder og eventuelt må nøjes med online-belønninger.

Ligesom hos GeoPalz sætter barnet et specialdesignet måleudstyr (et Zamzee-meter) i bæltet og indsamler point gennem en aktiv hverdag78. Herefter overføres målingerne til barnets webprofi l ved hjælp af et USBstik, der let skubbes ud af Zamzee-meteret (fi gur 17, næste side). På websitet åbnes et spilunivers, der sandsynliggør, at barnet gennem længere tid bliver mere fysisk aktiv i sin hverdag:

Kapitel 3

Side 52

Når mindreårige profi lerer sig på internettet, påkræves enten et lukket forum, eller at der understøttes en vis distance mellem online-profi len og barnets egen person gennem en anonymisering. Zamzee har valgt den sidste løsning. For alligevel at skabe et vist følelsesmæssigt tilhørsforhold til online-profi len, designer barnet sin egen personifi cerede avatar.

Ligesom hos GeoPalz bevæger barnets avatar sig trinvist gennem en spillebane, visuelt designet efter aldersgruppens behov og ønsker. Dette forenkler de avancerede målinger væsentligt og sandsynliggør, at barnet forstår den fysiske aktivitets betydning for fremdriften i online-spillet. At æstetikken gør universet omkring Zamzee tillokkende, er også væsentligt for, om persuasionen lykkes.

Slår barnet sit gennemsnitlige aktivitetsnivau, får det stjerner, som giver ekstra point. Barnet kan se, hvor lang tids motion det vil kræve at komme frem til næste mål, og det kan spendere sine point ved at give donationer til velgørenhed, købe "tøj" til sin avatar og ændre sitets grafi ske udtryk.

Undervejs opnås små sjove online-belønninger som online-spil, korte videofi lm og lignende, og som slutmål på hvert spilniveau opnår børn, der har købt adgang til denne funktion, et gavebevis til en selvvalgt forretning blandt mange mulige. Fra Hopelabs side er man opmærksom på, at gaverne ikke bør falde for ofte, men skal holde børnene motiverede. Online-belønningerne skal være tilstrækkelig persuasive til at skabe handlingsændringer hos børn, der ikke har råd til at betale den store pakke, men samtidig er konceptets sociale profi l økonomisk afhængig af, at denne virker så attraktiv, at ressourcestærke forældre køber den (se bilag 8). At nogle af præmierne har værdi i "virkeligheden", mens andre kun fungerer i spiluniverset betyder, at Zamzee positionerer sig i grænselandet mellem leg og virkelighed og således igangsætter en handlingsændring samtidig med, at den virker sjov og appellerende på målgruppen.

Hvis barnet ønsker det, kan det se hvilke børn/avatars, der har tjent fl est points og det kan forsøge at slå deres rekord. Børnene kender ikke hinanden udenfor spiluniverset og designet indbyder heller ikke til at de skal korrespondere.

Som også studierne på Julemærkehjemmet viser, virker det stærkt persuasivt at belønne børnene for at bevæge sig, men da der er forholdsvis lang afstand fra motion til feedback, risikerer Zamzee at skabe en oplevelse af, at motion er noget, der skal overstås, før man kan have det sjovt. Dette kan være et problem for især de børn, der føler et direkte fysisk ubehag ved at dyrke sport, og som ikke har et socialt netværk, der kan gøre motionen mere appellerende.

Produktet er yderst diskret, allestedsnærværende, vanskeligt manipulerbart, og ifølge designerne måles en stor variation af bevægelsesformer og idrætsgrene. Barnet skal dog være bevidst om Zamzee-meterets placering, fordi det i en badmintonkamp eller på en cykeltur vil gøre en forskel, om målerenheden sidder på armen, i bæltet eller på benet. At barnet skal logge på computeren og hengive sig til et spilunivers for at få feedback på sin indsats, er også en vanskelig praktisk omstændighed, hvis

Figur 17: Et foto af et Zamzee-meter fra Hopelabs website (weblink)

Kapitel 3

Side 53

man, som jeg, ønsker at hjælpe børnene til at bruge færre timer foran computeren.Hopelab har designet et produkt, der blandt andet henvender sig til børn, hvis mangel på motion skyldes, at de skal passe deres småsøskende i deres fritid (bilag 8). Jeg kan forestille mig, at disse børn er forholdsvis ensomme, og selvom det umiddelbart kan synes som en ringe trøst at opbygge et virtuelt socialt netværk, synes jeg det er ærgerligt, at børnenes profi ler skjules bag avatars, og at der ikke lægges op til anden interaktion børnene imellem. Dette skyldes formodentlig, at man som forælder (og designer) i USA er mere fokuseret på risici (bilag 5), end vi er i Skandinavien, hvor børn i aldersgruppen nok generelt har større frihed.

Endelig synes jeg, det virker problematisk, hvis socialt udsatte børn oplever, at de ikke har råd til hele "Zamzee-pakken". Hvad der kan synes som en god praktisk løsning i en amerikansk sammenhæng, virker stigmatiserende i et dansk samfund, hvor man gerne vil opleve at være på samme niveau allesammen - hvad enten man i realiteten er det eller ej.

Jeg fi nder det til gengæld interessant, at Hopelabs brugertests viser, at (begrænsede) pengebelønninger i forbindelse med selv-kvantifi cering er stærkt motiverende for aldersgruppen (bilag 8). Det giver ydermere børnene en følelse af selvstændighed og handlekraft selv at bestemme, til hvilken forretning de ønsker et gavebevis.

3) Et GPS-design

Figur 18: Seks screenshots fra en Smartphone med CardioTrainer:1) Startside. 2)Start program. 3) Egen præstation i tal. 4) Egen præstation i rute og tal 5) Oversigt over egne præstationer. 6) Sammenligning med andre brugere

1) 2) 3)

4) 5) 6)

Kapitel 3

Side 54

Figur 19: Introduktion til CardioTrainers "Move Your Bot" (Webkilde)

GPS er en forkortelse af "Global Positioning System" og oprindelig udviklet til militært brug. En GPS-modtager kan ved at triangulere afstanden til nærværende GPS-satellitter eller jordbaserede stationer beregne modtagerens geografi ske position. Målingen forudsætter således, at modtageren har netværksforbindelse, og at hverken tagdækning, høje træer eller bygninger skaber signalforstyrrelser. Er disse forudsætninger på plads, vil målingen grundet forskellige andre omstændigheder svinge mellem 0 og 5 meters præcision. Teknologien anvendes eksempelvis af løbere eller cyklister til at måle og vise den gennemførte distance og rute.

Produktet CardioTrainer (Webkilde) anvender især79 GPS som måleteknologi og henvender sig ifølge Nordenhof Jønck fra Endomondo til et segment kaldet entry level, der skal i gang med at dyrke motion. CardioTrainer er således mere orienteret mod motionsudøvelse og vægttab end Endomondo, hvis brugere oftere identifi cerer sig som sports- end motionsudøvere.

Mobilapplikationen (fi gur 18, side 53) er udviklet til Android Smartphones, og er i udgangspunktet gratis. Ligesom Zamzee kan systemet opgraderes, hvorved brugeren kan få yderligere hjælp til vægttab og mulighed for at konkurrere mod sig selv. Som udgangspunkt rummer CardioTrainers gratis applikation følgende persuasive virkemidler:

Måling i form af tilbagelagte kilometre eller miles, information om forbrændte kalorier ("Energy points") i forhold til indrapporteret kropsvægt og præstationstid, kvantifi cering af forskellige sportsgrene, sammenligning med andre brugere og mulighed for offentliggørelse i de sociale medier.

Brugeren kan, imens der måles, følge fremdriften ved at lytte til meldinger som "One mile" i sit headset, eller ved at kigge på telefonens display. Desuden kan brugeren lytte til elektronisk musik, der virker stimulerende på tempoet.

Desuden viser telefonen80 i en uge efter ydelsen konstant summen af brugerens indtjente "energy-points". Værdien reduceres hvis man ikke holder den ved lige, hvilket således giver en påmindelse om at være fysisk aktiv og/eller at bruge CardioTrainer.

For de yngste brugere eller folk med hang til mobilspil i de sociale medier, er betaversion Move your bot en potentiel interessant gratisapplikation, omend der blandt brugerne på internettet er en del klager over funktionalitetsproblemer.

Kapitel 3

Side 55

Spilkonceptet er persuasivt, idet Androids naivistiske logo og maskot kaldet Android Bot bevæger sig rundt i et virtuelt landskab, afhængigt af brugerens målte distancer (fi gur 19, side 54). Dette er meget nært beslægtet GeoPalz' og Zamzee's virtuelle spillelandskaber, der især henvender sig til børn, og det er især ved at anvende denne tillægsapplikation, jeg kan forestille mig, at CardioTrainer kunne virke relevant for aldersgruppen. At dømme udfra brugeranalysen, virker oplysninger om ruter, distancer og kalorier næppe tilstrækkeligt persuasive på Julemærkehjemsbørnene.

Idéen om, at teknologien vil kunne dokumentere Julemærkebarnets løberute, er interessant, set fra det perspektiv, at det idag er en udfordring for pædagogerne at kontrollere morgenløbernes præstationer, og at der i dag bruges energi på stopure, blyantsnotater og ikke mindst diskussioner med børnene om målingernes sandfærdighed.

På den anden side er der mange former for motion på Julemærkehjemmet, som GPSteknologi ikke vil kunne tilgodese, og derfor vil man fortsat have svært ved at støtte de børn, der for første gang oplever, at det er sjovt at danse eller spille badminton.

At målingerne uploades online, og at man derfor straks kan få feedback, har væsentlig betydning for persuasionen. At præstationen kan videreformidles i et socialt netværk, virker også interessant i forhold til at bibeholde den støtte, børnene oplever at få fra kammeraterne efter opholdet på Julemærkehjemmet.

Delkonklusion

I forhold til udviklingen af et design på Julemærkehjemmet udmærker Zamzee sig ved at fokusere på børnenes selvstændighed og handlekraft, og, ligesom GeoPalz, at tilbyde belønninger tilpasset den enkelte alders- og målgruppe.

Som vist øverst på fi gur 20 (næste side), fi nder jeg det desuden positivt, at alle tre designs formidler brugerens udvikling på en grafi sk og pædagogisk måde, og jeg vil især fremhæve CardioTraner for at have indtænkt de sociale medier, give feedback online og anvende en måleteknologi, der virker troværdig i forhold til formålet.Som vist nederst på fi guren, har måleteknologierne anvendt af GeoPalz og Zamzee, til gengæld nogle udfordringer med hensyn til troværdighed og brugerbevidsthed. Desuden fi nder jeg det uhensigtsmæssigt, at brugerne er anonyme eller ingen kontakt har med hinanden, at der er en forsinket feedback i forhold til aktiviteten, og at det persuasive i højere grad foregår i et webunivers fremfor i selve handlingen.

At CardioTrainer som udgangspunkt henvender sig til voksne, men tilbyder en delapplikation til børn og barnlige sjæle, kan vise sig at være problematisk, fordi det samlede system eller den samlede brugeroplevelse ikke er tilpasset den yngste aldersgruppe.

Alle tre designs udnytter teknologier, der udfører absolutte målinger som skridt, bevægelser eller kilometre. Således opnår et barn i fysisk god træning, der gør en uambitiøs indsats, muligvis et bedre pointresultat end et overvægtigt barn, der gør en ihærdig indsats. Hvilke pædagogiske betænkeligheder, der kan være i et dette, vil jeg vende tilbage til i kapitel 4, hvor det således bliver endnu tydeligere, at valget af teknologi er meget afgørende for, hvilken adfærd man ønsker at fremme.

Kapitel 3

Side 56

Figur 20: De eksisterende interaktionsdesigns fordele og ulemper i forhold til et kommende design på Julemærkehjemmet

Kapitel 3

Side 57

Kritik

Som nævnt i indledningen er mulighederne indenfor captology ikke udelukkende af det gode. Jeg vil i det følgende først forholde mig til de etiske overvejelser i designudviklingen og derefter anvende Heideggers (år 1889-1976) fi losofi ske perspektiv på teknikkens indvirkning på mennesket, til at vurdere selv-kvantifi ceringens betydning for brugerens oplevelse af at dyrke motion. Endelig vil jeg diskutere mulige risici for Julemærkehjemsbørnene, hvis teknologien blev anvendt uden kompetent bistand fra voksne.

Etisk stillingtagen i udviklingsfasenIkke alle mål og metoder er lige etisk forsvarlige at arbejde med, hvilket blandt andre Berdichevsky og Neuenschwander forholder sig til. Blandt de gyldne regler er, at designeren ikke bør søge at påvirke brugeren til en adfærd, vedkommende ikke selv ville ønske at have (1999:52). Desuden er det ikke blot vigtigt at forholde sig til, hvilken adfærdsændring der ønskes, men også begrundelsen, hvorfor.

Berdichevsky og Neuenschwander forholder sig desuden til designerens ansvar for at forudse produktets utilsigtede konsekvenser (Ibid:55). I denne sammenhæng må jeg gentage behovet for at kende sine brugere og at forholde sig kritisk til produkter, der er designet til en anden brugergruppe og eventuelt også en anden samfundsmæssig kontekst. Lad mig give et eksempel. Der er især tre potentielle og utilsigtede konsekvenser, Zamzee (side 52) kan få for Julemærkehjemsbørnene: 1. Stor orientering mod websitet kan forårsage yderligere inaktivitet2. Manglende kontakt mellem brugerne kan foråsage en forstærket ensomhedsfølelse3. Ulige økonomiske muligheder kan forstærke et skrøbeligt selvværd

Desuden kan der være uforudsigelige, utilsigtede konsekvenser, som designeren i sagens natur ikke kan være ansvarlig for. Grænsen mellem forudsigelighed og uforudsigelighed er dog fl ydende, og det vil være op til den enkelte designers samvittighed, hvis et produkt, udviklet uden viden om og interesse for brugerne, fører til ydmygelser, sygdomme, kriminalitet eller andet.

Det fi losofi ske perspektiv på teknologienSkal man følge Heidegger, er teknikken en specifi k optik at forstå verden gennem (1999), så når selvet kvantifi ceres, vil brugerens oplevelse af sig selv og sine handlinger på godt og ondt tage form efter disse kvantifi ceringer.

Således kan en handling, lad os sige et barns cykeltur til og fra skole, der tidligere blev betragtet som daglig motion og transport, kunne ændres til en oplevelse af en sportsaktivitet, hvor tid-, kilometer-, og kaloriemålinger gøres centrale. Vil designet kunne påvirke barnet til at afslå, hvis en knap så adræt klassekammerat foreslår et følgeskab? Vil barnet standse målingen, eller blot undlade at dele sin indsats med vennerne på Facebook, fordi den ikke rigtig gælder?

I arbejdet med socialt marginaliserede børn og unge er det væsentligt at overveje, hvilket livsperspektiv man præger dem med. Vil selv-kvantifi cering påvirke brugerne til en jagt på point, ros og penge, og/eller vil den give barnet et fysisk og mentalt overskud til at komme tilbage på fodboldholdet eller føle sig velkommen på dansegulvet?

Desuden bør det overvejes, om en handling forårsaget af persuasion virker ligeså værdifuld som en handling, der udspringer af selvet. En fødselsdagshilsen på Facebook, hvor mediet har hjulpet brugeren med at huske dagen er knap så ressourcekrævende som et kort tilsendt med posten. Er glæden eller virkningen ved beskeden tilsvarende mindre? Forskning viser (Fogg, 2003), at ethvert persuasivt medie, der faciliterer en positiv omgang mellem mennesker, kan påvirke brugeren til at føle en instinktiv

Kapitel 3

Side 58

glæde. Efterrationaliseringer som "han inviterede mig bare for at score points" er, efter min mening, uvæsentlige, så længe mediet tydeligt kommunikerer spillets regler.

Kan teknologien erstatte mennesket?I forlængelse af ovenstående må også pædagogens indsats overvejes, for det ville i mit perspektiv være yderst kritisabelt, hvis selv-kvantifi cering fi k overtaget opgaven med at støtte socialt udsatte børn (se afsnittet på side 48-49).

Pædagogerne på Julemærkehjemmet kan i høj grad støtte børnene i at anvende selv-kvantifi cering på en hensigtsmæssig måde og ved at skærpe deres opmærksomhed på andre af livets værdier, der ikke lader sig kvantifi cere. En god kondition, en tilfredsstillende social sammenhæng og passende sportsudstyr kan bidrage til, at barnets motivation til at dyrke motion øges. Selv-kvantifi cering kan motivere til at forbedre konditionen, et tilfredsstillende socialt miljø kan opnås med den voksnes hjælp, og et passende sportsudstyr må, hvis ikke forældrene har råd, kunne anskaffes ad anden vej, hvilket jeg vil vende tilbage til når jeg beskriver designidéen.

Som nævnt tidligere, har det væsentlig betydning for barnets personlighedsudvikling, at det kan klare de udfordringer, der bliver stillet. At få et højere aktivitetsniveau er en for stor udfordring for de fl este børn i aldersgruppen, men selv-kvantifi cering kan bidrage til at gøre aktiviteterne mere legende og attraktive, og således kan barnet opleve at blive bedre rustet til at tage et personligt ansvar.Ligesom voksenlivet kan vanskeliggøres, hvis mennesket vænnes til at tro, at forældrene vil redde én fra enhvert potentielt nederlag (jvf. curlingbørn, side 33), mener jeg også, at det teknologisk orienterede menneske kan udvikle en forventning om, at ethvert problem kan overkommes med bistand fra teknologien. Dette er som bekendt ikke muligt, hvorfor det er en betydningsfuld opgave, at barnet også bliver fortroligt med sin egen selvstændige kraft og vilje gennem hele barndommen. En sådan opgave har stor social slagside, hvorfor brugen af teknologiske medier, i forbindelse med socialt udsatte børn, nødvendigvis må kræve kompetent voksenbistand og aldrig bør betragtes som en let genvej.

Både når det kommer til etiske overvejelser, udviklingen af menneskets livsperspektiv og tilknytning til teknologien, er der væsentlige forskelle på teknologiske designs, hvilket analysen af de tre interaktionsdesigns også viser. I kapitel 4 vil jeg beskrive, hvordan designet, ved at udnytte de sociale dynamikker mellem børnene og fokusere på børnenes handlekraft, kan efterligne nogle af de motivationsfaktorer, som brugerne idag fremhæver som væsentlige ved et ophold på Julemærkehjemmet. Således kan børnene få nogle oplevelser af andre dimensioner end dem, som designerne bag GeoPalz, Zamzee og Cardiotrainer efterstræber at give deres brugere.

Kapitel 4

Side 59

DesigngrundlagInden det formuleres, på hvilket idégrundlag et design til Julemærkehjemmet kan bygges, må en række udfordringer formuleres. Disse er blevet tydelige gennem et forøget kendskab til dagligdagen og brugerne, læsning af teori og analysen af eksisterende interaktionsdesigns. Udfordringerne må afklares, hvis de fi re målsætninger i problemformuleringen (side 7) skal opnås.

Til slut formuleres i korte træk en idé til et design, som man i en efterfølgende designproces kan udforske og udbygge sammen med brugerne. Idéen er formidlet som prosa, fordi dette både giver læseren et fyldestgørende indblik i designets virke under og efter opholdet på Julemærkehjemmet og giver et indblik i brugerens oplevelse. Begge dele er naturligvis vigtige, hvis man skal forestille sig designets funktion og dets egenskaber som persuator.

Udfordringer

De enkelte udfordringer er kategoriseret i forhold til en model anbefalet af Nizam fra Socialt Udviklingscenter (fi gur 21), og efter sigende inspireret af Theodore Levitt. Modellen kan anvendes til at afklare, om udfordringerne primært er orienteret mod Processen, Organisationen, Teknologien eller Brugerne (bilag 1). Fordi teknologien i en forundersøgelses ofte afhænger af den eksisterende praksis, organisation og designets brugere, er denne cirkel tegnet mere diffus end de øvrige. Især tre udfordringer kan placeres i grænselandet mellem Teknologi, Pædagogik og Brugerne. Den nøjagtige placering af de øvrige udfordringer er uvæsentlig.

Figur 21: Udfordringer i forbindelse med et interaktionsdesign på Julemærkehjemmet

Kapitel 4

Side 60

Proces / pædagogik

Hvilken kognitiv proces bør understøttes for at hjælpe børnene godt på vej?Både i en pædagogisk indsats og i udviklingen af captology bør det helt klart defi neres, hvilken kognitiv proces man ønsker at igangsætte.

Det nuværende pointsystem former en sproglig ramme omkring det at dyrke motion, der forholder sig til frivillighed og tvang. Ifølge Lakoff og Johnson vil denne diskurs præge børnenes adfærd, adoption af Julemærkehjemmets pædagogik og deres videre udvikling (Lakoff & Johnson, 1980). Det er ligeledes betænkeligt, at pointsystemet udelukkende understøtter den frivillige motion, hvormed barnet anspores til at mene, at noget motion giver bedre bonus end anden motion eller leg. Efter min vurdering er den kognitive læring af pointsystemet i dag i modstrid med den pædagogik, som personalet i øvrigt udøver, og det er en udfordring at skabe en mere sammenhængende pædagogik.

På baggrund af brugeranalysens konklusioner mener jeg, at designet burde understøtte følgende værdier og pointer overfor barnet (fi gur 22):• En intens - og gerne lystbetonet - indsats er værdifuld• Egne initiativer og idéer til aktiviteter er værdifulde• Et bredt socialt netværk og nære venskaber er værdifuldt.

Ifølge personalet ville dette element for mange af børnene kræve længere tilvænning end det nuværende pointsystem, som udelukkende forholder sig til børnenes præstation. Til gengæld fi nder personalet det sandsynligt, at en opmuntring til at udvikle sine sociale kompetencer ville give en mere langvarig effekt af pointsystemet end i dag, hvor rammerne er fast defi neret. Desuden ville man bedre kunne motivere de børn, der i dag ikke viser særlig interesse for pointsystemet, men eksempelvis spiller og arrangerer fodboldkampe i de frie timer. Endelig ville det have betydning for de børn, der i dag er meget fokuserede på pointene og Tavlen, ofte på bekostning af det sociale liv. De ville få et incitament til at blive mere udadvendte. Både Anders og Emma fi nder denne dimension interessant81.

Kan teknologi hjælpe børnene til et lavere medieforbrug?Mange af børnene har inden opholdet et forholdsvis stort medieforbrug, hvilket Julemærkehjemmets søger at ændre ved at give børnene ikke-teknologiske oplevelser, lade mobiltelefonerne bo på kontoret og begrænse computertiden. Børnene giver udtryk for, at begrænsningerne er acceptable, hvilket jeg vil være lydhør overfor.Det er dog en udfordring at understøtte denne praksis, når man samtidig arbejder på at lade teknologien få en mere central plads på Julemærkehjemmet. Personalet må diskutere og eksperimentere med forskellige retningslinier, så børnene etablerer et fornuftigt forhold til mediet og får fuldt udbytte af Julemærkehjemmets rammer. Designet skal gerne persuade børnene til at bevæge sig og i mindre grad afkræve, at de er tilstedeværende i et spilunivers eller på et website.

Figur 22: Kognitive processer, der kan understøttes for at hjælpe barnet efter hjemkomst

Kapitel 4

Side 61

Rammer og krav versus eget initiativ og selvstændighedDet kan umiddelbart synes udfordrende at defi nere en pædagogisk ramme, hvor børnene oplever ro, faste rammer og krav som idag og samtidig i højere grad orienteres mod at tage initiativer.

Det digitale design bør struktureres således, at rammer og krav er tydelige, samtidig med at det er overskueligt, hvornår der er rum for egne initiativer. I dag skal børnene forholde sig til fi re82 forskellige papirplaner og -skemaer for deres hverdag på Julemærkehjemmet, og derhjemme kan der også være en lektiebog, et skoleskema og en familiekalender at forholde sig til. Dette vilkår vil teknologien kunne forenkle væsentligt, hvis barnet kunne skrive sine planer ind i en års- og ugekalender.

Brugerne

Hvem er belønningens afsender? Er belønningerne sponsoreret, vil børnene naturligvis ikke opleve belønningerne som opbakning fra forældrene, hvilket fl ere formodenlig gør via pointpengene i dag. Afhænger belønningen derimod helt af forældrenes eller bedsteforældrenes engagement og økonomiske indkomst, vil der opstå en social skævvridning, og fl ere børn vil ikke få ret meget at stræbe efter - og i ret lang tid.

Jeg vil derfor foreslå, at belønningerne almindeligvis sponsoreres, men at der tilføjes en form for gavefunktion, hvor familiemedlemmer kan lade den nye cykel eller de ekstra lommepenge til sommerferien falde, når barnet eksempelvis har optjent et vis antal point, deltaget på hockeyholdet ti gange uden afl ysninger eller har gået en rask tur med hunden nogle gange om ugen. Aktiviteter eller regler, som man vil kunne måle ved hjælp af selv-kvantifi cering.

Hvilke belønninger virker motiverende? Brugeranalysen viser, at mange Julemærkehjemsbørn, teknologisk set, er dårligt udrustede i forhold til deres klassekammerater, og at de ikke sjældent er på vennernes aktivitetsniveau i weekender og ferier. Ved at udstyre børnene med moderne telefoner og lade dem optjene point til sponsorerede aktiviteter, oplevelser og mobilforbrug, kunne man støtte disse børn til at føle sig mere jævnbyrdige. For andre børn kunne fri adgang til motionscentre eller lækkert sportstøj udfylde nogle behov, som forældrene ikke nødvendigvis er opmærksomme på at dække. Anders83 og Emma84 udtaler begge at de fi nder nyt sportsudstyr motiverende, og jeg formoder, at dette vil gøre det lettere at have et aktivt fritidsliv.

Hvor ofte og hvor kostbart skal barnet belønnes?Hvis belønningen gives ofte og har en høj økonomisk værdi for barnet, vil det sandsynligvis blive grådigt og fokusere mindre på motionen og det sociale liv. Synes belønningerne derimod sjældne og værdiløse, vil de næppe kunne fungere som motiverende. Dette dilemma er vanskeligt og understreger betydningen af, at designet giver barnet andet og mere end et økonomisk incitament for at bevæge sig.

Som fi gur 23 (næste side) viser, kan idrætsaktiviteten, pointgivningen og belønningen adskilles og alligevel virke sammenhængende. Barnets må gerne motiveres af point og belønninger, men bør kunne koncentrere sig om den pågældende aktivitet.

Idéen om, at feedback af en fysiske indsats virker motiverende, understøttes af Bekkers, Sturms og Eggens forskning (Bekker, Sturm og Eggen 2010:388), og ifølge Anders' og Emmas udsagn er det sandsynligt, at umiddelbar feedback kan hjælpe børnene til at forbedre deres selv-fornemmelse85.

At se sine point86 formidlet på en grafi sk og indbydende måde, at have adgang til en letafl æselig pointkurve og få ros for en god præstation, vil give børnene en oplevelse af at blive belønnet og at udvikle sig. Ældre eller mere erfarne børn vil eventuelt fi nde det tillokkende at kunne gå mere analytisk til værks.

Kapitel 4

Side 62

At sidde foran computerskærmen og udvælge sig sin belønning eller tage ud at handle for sine points, skal gerne udmønte sig i en tilfredshed med sin ydelse.Endelig bør der være et stærkt socialt incitament for at følge med kammeraterne.

Social IT skal give børnene et fælles projekt, og alle skal føle sig inkluderetIfølge Anders87 har de børn med de dårligste sociale kompetencer også vanskeligt ved at håndtere den efterfølgende kontakt med Julemærkevennerne via de sociale medier. Anders har selv et godt socialt netværk on- som offl ine og gider derfor ikke Skype med de mest desperate børn. Han virker til gengæld åben overfor at chatte uforpligtende med alle Facebook-venner.Hvordan kan man i et socialt medie inkludere selv de børn, som ingen rigtig gider snakke eller mødes med efter opholdet? Jeg mener, det er vigtigt at skabe et fælles projekt for børnene, så det sociale fællesskab ikke blot kredser om de gamle dage på Julemærkehjemmet. Et projekt, hvor det ikke blot er evnen til at skrive og tale, der er i fokus, og hvor de mest populære og socialt dygtige børn har et incitament for at inkludere de socialt svageste børn i fællesskabet.

Selv det bedste digitale sociale medie vil ikke kunne erstatte et godt socialt offl ine-liv, og nogle Julemærkehjemsbørn er så dårligt fungerende, at de er meget vanskelige at hjælpe til at udvikle gode og solide venskaber. Et inkluderende socialt medie kan dog, udover at holde motivationen til motion ved lige, hjælpe disse børn til at holde liv i den nyvundne selvtillid. En god kondition og selvtillid har væsentlig betydning for børnenes hverdag88. At de sociale medier ikke udelukkende forårsager, at de interpersonelle relationer bliver distancerede og overfl adiske, men kan gøre socialt usikre børn mere aktive, underbygges af Schultz Hansen (Schultz Hansen, 2001:36).

Teknologi

Hvilke teknologiske udfordringer oplever brugerne?Børns og voksnes oplevelser af teknologiske udfordringer er ofte forskelligartede. Hvor mange voksne oplever det som en kognitiv udfordring at få en ny mobiltelefon, lader det til, at børns udfordringer er af mere praktisk karakter: At oplade den, undgå at ødelægge den og at huske at checke sin telefonsvarer. Det er naturligvis vigtigt, at barnet kan overskue den teknologi, designet skal bygge på. Både i forhold til udviklingen af brugergrænsefl aden, samspillet mellem medierne og ved anskaffelse af tilbehør som batteri, taske og lignende. Da pædagogerne skal bruge systemet dagligt, og ikke nødvendigvis er fortrolige med teknologien, skal arbejdsgangen, brugergrænsefl aden og undervisningen i høj grad også tilpasses dem. Arbejdet med usability og overvejelser vedrørende oplæring og superbruger-pædagoger (bilag 1) er således væsentligt for dette projekts succes. Denne udfordring ligger i grænselandet mellem Brugere og Teknologi.

Rigtig flot klaret! Du har fået:

35 point!

TivoliHerlevBadet

Børne-billet

11Lukas

Figur 23: Feedback, points og belønning er adskilte og alligevel sammenhængende persuasive virkemidler

Kapitel 4

Side 63

Hvilken måling vil være anvendelig og rimelig i forhold til brugerne og pædagogikken?Foggs behaviormodel i fi gur 24 er et anvendeligt værktøj til at forstå, hvilke faktorer der er afgørende for at udløse en handling: Evne, Motivation og Igangsætning (Fogg, 2009):

Figur 24: B.J.Foggs Behavior Model (2009)

1. Når et barn ankommer til Julemærkehjemmet, er dets evne til at dyrke motion typisk dårlig. Ved hjemsendelse kan det være andre parametre, der forhindrer barnet i at dyrke motion.

2. Barnets motivation kan være splittet i mange retninger. Den kan være langsigtet, kortsigtet, mere eller mindre social eller konkurrencemæssig funderet og enten negativ eller positiv rettet.

3. Igangsætning kan for eksempel tage form som en social og lystbetonet opfordring, virke opmuntrende, rosende eller autoritativ. Adfærden kan faciliteres gennem de rammer eller systemer, der er tilknyttet aktiviteten. Et signal i form af en alarm, der vækker barnet før en morgen-løbetur er også, hvad Fogg benævner en trigger.

Som nævnt har børn med et godt psykisk og socialt udgangspunkt gode forudsætninger for at gennemføre en varig livsstilsændring, og de ligger således øverst i kurven. De har generelt set en rimelig god selvfornemmelse (Meiling, 2008), de bedste sociale kompetencer og er bekendt med at dyrke motion, hvorfor det også er denne gruppe, det præstationsorienterede pointsystem har lettest ved at støtte. De børn, der er sværest at hjælpe, ligger til gengæld i bunden af kurven. De har ikke de bedste forudsætninger for at fl ytte sig og opnår ikke så stor opmuntring fra pointsystemet, fordi de ikke nødvendigvis kan yde så godt.

Det er afgørende for de sociale og psykologiske aspekter i forhold til det at dyrke motion at udvælge enteknologisk målemetode, hvor de dårligste børn føler en lige så stor opbakning som de bedste, og hvor det er den relative anstrengelse, og ikke den absolutte distance, der er i fokus.

Det er desuden væsentligt, at det uafbalancerede forhold, som mange af børnene har til deres krop,skal forbedres med motion. Designet skal ikke få dem til at presse sig selv i en usund retning ved foreksempel at overtræne (MacDonald, webkilde).

Jeg vil anbefale, at man anvender pulsmålere som måleteknologi. Som illustreret på fi gur 25 (næste side) vil en pulsmåling ikke forholde sig til brugerens præstation, men til den individuelle89 anstrengelse. Således vil en selv-kvantifi cering, baseret på pulsmåling, kunne tilgodese alle, der uanset kondition eller motorik gør en ihærdig indsats. Jeg forestiller mig, at pointene blandt andet skulle kunne udløses på baggrund af barnets ydelse. Hvor mange millisekunder pulsen har ligget på pulsniveau 2, hvor mange på pulsniveau 3 o.s.v. Denne udfordring er desuden orienteret mod Brugerne og Pædagogikken.

Kapitel 4

Side 64

Figur 25: Med pulsmåling anstrengelsen og ikke præstationen i centrum.

Overvågning eller brugerstyring?En heldagsmåling af børnenes aktivitetsniveau i form af eksempelvis puls- eller GPSmåling, giver det mest sandfærdige billede af barnets generelle aktivitetsniveau, og barnet ville muligvis øge sit generelle tempo og begynde at tage trappen fremfor elevatoren. En sådan løsning virker dog i mine øjne meget dominerende og uetisk at indføre overfor børn, der hellere skal opleve at have kontrol med mediet. På den anden side kræver brugerkontrol en vis mediebevidsthed, og at barnet husker at tænde og slukke. Udfordringen er derfor at gøre brugeroplevelsen så enkel og appellerende som muligt.

For at validere pulsmålingen kan accelerometerteknologi anvendes. En sådan fi ndes i dag i Smartphones, hvor telefonens lodrette eller vandrette position blandt andet kan bidrage til en forbedret grafi sk brugergrænsefl ade. En simpel accelerometermåling kan registrere, om telefonen er i fysisk aktivitet eller ej. Alternativt kan barnet have glemt at slukke for systemet, forsøgt at manipulere pulsmålingen, eller ikke have båret sin telefon tæt til kroppen, hvilket både understreger behovet for tilbehør og at fi nde en alternativ løsning til svømmebassinet, hvor det vil være mere hensigtsmæssigt at medbringe et pulsur end en Smartphone.

Designet skal kunne anvendes til mange forskellige idrætsgreneSom det fremgår af brugeranalysen, er børnenes interesser for idræt spredt i mange retninger, og det har betydning for børnenes identitetsudvikling at kunne dyrke en interessant og identitetsskabende aktivitet (Stelter, 2002). Målingen og hardware kan derfor tilgodese alle idrætsformer. For at forbrænde energi skal aktiviteten op på en vis intensitet, hvilket underbygger argumentet for at anvende pulsmåling. I dag er der udviklet vandtætte pulsmålere og tilbehør, der gør telefonerne modstandsdygtige overfor ridser og stød90.

Fordele og ulemper ved at udvikle et nyt socialt medieBrugernes absolut foretrukne sociale netværk, Facebook, ville i princippet kunne anvendes til formålet, og det ville nok være en væsentlig fordel, at børnene fortsat kunne have deres sociale online-liv samlet et sted som i dag. Facebook er imidlertid ikke lovlig at anvende for børn under 13 år, og virksomhedens holdninger til privat og offentligt liv ville også kunne give juridiske og etiske problemer. Derfor er der ingen tvivl om, at der må udvikles et nyt og helt uafhængigt socialt medie.

Kapitel 4

Side 65

Troværdig målingDet vil være naturligt for enhver bruger at overveje, hvordan man kan manipulere et design som dette. Som beskrevet fl ere gange tidligere er troværdighed afgørende for, om selv-kvantifi ceringen fungerer persuasivt eller ej (Fogg, 2003:127), og idet projektet lægger op til et samarbejde mellem Julemærkehjemmet, sundhedsmyndigheder og kommercielle virksomheder, bør systematisk manipulation helt kunne undgås.

Hvilket medie vil være både anvendeligt og attraktivt for brugerne at anvende?En Smartphone er yderst velegnet som persuator, fordi den med sit allestedsnærvær har Kairos76, kan være online og således kan give brugeren en umiddelbar feedback på enhver fysisk indsats. At den typisk bæres tæt på kroppen og samler fl ere funktioner i ét91 betyder, at børn og unge udvikler et nært taktilt (Schultz-Hansen, 2011: 19ff) og personligt forhold til deres mobiltelefoner (Perspective1, Fogg, 2007).

At de økonomiske omkostninger ved at arbejde med applikationsudvikling i Open Source92 set i forhold til udviklingen af andre mobile og teknologiske artefakter, (eksempelvis Zamzee-meter på fi gur 17, side 53) har også betydning for valget. King og Testers artikel "The Landscapes of Persuasive Technology" omhandlende udviklingen indenfor området, beretter om en social skævvridning før de små mobile vidundere kom til (King & Tester, 1999:36). Til gengæld er en Smartphone så dyr, at man ikke vil kunne forvente, at nutidens Julemærkehjemsbørn har en sådan med hjemmefra. Det er derfor vigtigt, at potentielle kommercielle partnere og sponsorer forstår, hvilken betydning det vil have for børnene at få det rette udstyr forærende som en del af indsatsen (bilag 1).Også denne udfordring ligger i grænselandet mellem Brugere og Teknologi.

Organisation

Figur 26: Hvilke udfordringer er der i forholdet mellem den kommunale kontaktperson og barnet?

Kapitel 4

Side 66

Hvad kan en kommunal kontaktperson eventuelt bruge designet til?Gennem interviewene med to tidligere elever og to sundhedsplejersker i Greve kommune (bilag 9) har jeg fået indblik i, hvilke problematikker begge grupper oplever (fi gur 26, side 65). Sundhedsplejersken ønsker blandt andet at få vished om barnets reelle aktiviteter, så man kan bruge energien på at vedligeholde en sundere livsstil, og Anders efterspørger93, at kontaktpersonen er mere tilstedeværende. Selv-kvantifi cering og sociale medier kan i vid ustrækning imødekomme begge behov.

Både Anders94, Emma95 og sundhedsplejerskerne lægger vægt på, at vedkommende skal have visse faglige og menneskelige kompetencer og er indstillet på at tale om andet end vægtkurver og lørdagsslik, hvis barnet skal opleve den voksne som en reel støtte. Hvad der synes som mindre udfordringer for en voksen, kan være afgørende for, om barnet holder formen ved lige, så en hjælp fra kontaktpersonen kan eksempelvis være at hjælpe barnet med at fi nde på alternative træningsformer i tilfælde af skader96, at fi nde støtte til at træne i fritidsklubben (bilag 9) og at hjælpe med at skaffe nye batterier til pulsmåleren97. Her vil teknologien og online-vennerne meget hurtigt komme til kort.

Om kontaktpersonen skal være en sundhedsplejerske, en diætist, en familieterapeut, en person tættere på barnets dagligdag eller et tværfagligt team af både mænd og kvinder, vil skulle undersøges nærmere, og sandsynligvis være forskelligt fra kommune til kommune.

Hvordan kan man støtte barnet ved at informere omverden om designet?Skal pædagogikken omkring et ophold videreføres til barnets hjemmemiljø, og skal barnet benytte sig af anderledes teknologi og et nyt socialt medie, er det vigtigt at få bekræftet, om Anders98 og Emma99 repræsenterer fl ertallet, når de siger, at de er stolte over at have været på Julemærkehjemmet. Er børnene indstillede på at anvende deres måleudstyr i en offentlig svømmehal eller i skolens idrætsundervisning? Det bør endvidere overvejes, hvordan man kan formidle projektet til barnets netværk og således sikre, at barnet vil bruge det efter opholdet. Endelig bør man undersøge, om der er nogle forudsigelige praktiske forhindringer i barnets hverdag, som man kan imødekomme gennem designets udformning eller kravene til kontaktpersonen.

Hvordan kan der rejses økonomiske midler til projektet?Som nævnt i indledningen er Julemærkehjemmets ressourcer knappe, og det er således også en økonomisk udfordring at etablere et interaktionsdesign til disse børn. I noterne fra mit interview med Kasper Nizam (bilag 1) forholder jeg mig kort til, hvornår i designprocessen de enkelte interessenter skal inddrages, og hvem man ville kunne inddrage. Disse udfordringer behandles ikke yderligere (se afgrænsningen, side 8).

Vil Julemærkehjemmet i praksis kunne engagere sig i at arbejde med teknologiske medier?Det kræver en indsats fra personalegruppens side at diskutere og eventuelt nytænke den pædagogiske hverdag. Et fortsat godt samarbejde omkring designudviklingen er afgørende både for at fremme denne motivation og skabe et egnet og brugervenligt design. Blandt personalet på Fjorden oplever jeg et stærkt ønske om, at børnene hjælpes til en mere langsigtet udvikling, men det er uvist, om det vil appellere til den traditionsbundne institution og pædagogerne som faggruppe, at en teknologisk løsning kan varetage denne opgave. Derfor mener jeg, at udfordringens omfang både afhænger af samarbejde og personalets viden og tro på projektet.

Kapitel 4

Side 67

Idé

I det følgende formuleres et scenarie, der beskriver en idé, som jeg mener vil kunne imødekomme behovene indenfor de givne rammer.

Omridset af idéen er blevet til under arbejdet med forundersøgelsen. Derefter blev den diskuteret med afdelingslederen og en pædagog på Fjorden, sundhedsplejerske Kirsten Davidson (bilag 9), de tidligere Julemærkehjemsbørn Anders og Emma samt fysioterapeut Morten Lynge Madsen. Derefter er idéen blevet justeret.

Kort efter Idas ankomst til Julemærkehjemmet får hun udleveret en helt ny Smartphone. Hun bliver glad, for hun har længe været ked af at have arvet sin mors arbejdstelefon og ville gerne kunne downloade applikationer og gå på Facebook ligesom sine klassekammerater. Hun får også et armbånd til telefonen og en pulsmåler, som skal fæstnes omkring brystet, når hun dyrker idræt.

Pædagogen Per hjælper Ida med at kende sin "Max-puls", og Idas værelseskammerat, Anna, får til opgave at vise, hvordan telefonen og computerskemaet fungerer. Når Ida logger sig på, kan hun se sit uge- og dagprogram: Hvornår hun skal i skole, hvilke pligter hun har, og hvornår der er fællesmotion, hvor alle børnene kan tage på tur eller skal træne forskellige motionsformer. Hun kan også se, at der imellem de planlagte aktiviteter er nogle "huller", og Anna demonstrerer, hvordan Ida kan tilmelde sig en sjippekonkurrence og et spil rundbold, som hun og de andre børn selv har arrangeret i de kommende dage. Anna har fået bonuspoints for at sætte en aktivitet igang, og Ida får bonuspoints, hvis hun tilmelder sig og gennemfører.

Da der næste morgen er morgenløb for de morgenfriske, vil Ida afprøve sit pulsbælte. Hun er egentlig ikke så begejstret ved tanken om at skulle løbe, for hun ved, at hendes kondition er elendig, men hun har talt lidt med Per om, at morgenløbene vil give hende en god start på dagen, og at hun hurtigt vil komme i bedre form. Ida kan se, at hendes nye telefon reagerer på hendes krop. Har hun stået stille et øjeblik, lyser kun en enkelt lampe, men giver hun den virkelig gas, vil alle lamperne give sig til at lyse. En af de mere erfarne børn vil vise hende en god begynderrute, så de løber gennem et hul i hækken og ned på en marksti. Da Ida har spurtet, luntet og gået i et kvarter, vil hun gerne hjem. Hun kan mærke på sine knæ, at hun ikke er vant til at løbe, og det føles også ubehageligt at blive så forpustet.

Da Ida er tilbage på Julemærkehjemmet, taler hun med Per om sin tur, imens de logger sig på computeren, der står på gangen. Han fortæller hende, at hendes indsats er rigtig fi n, og at hun vil have lettere ved at gennemføre en længere rute, hvis hun fi nder et godt moderat tempo. Hun får ros for at have presset sig selv, for det er med til at forbedre hendes kondition. Da de andre elever kommer hjem, sammenligner de hinandens points. Ida og Anna har fået omtrent lige mange points, for Anna har luntet og snakket med sin veninde i 25 minutter, imens Ida har lavet intervaltræning i 15.

"Hvad skal du bruge dine points til?" spørger Anna. Ida har svært ved at vælge. Hun vil gerne have noget lidt smartere sportstøj, når hun har tabt sig, men når opholdet er slut, kunne hun også godt tænke sig selv at betale for sin mobiltaletid og dataforbrug, for hendes mor har ikke så mange penge i øjeblikket. Ida behøver ikke at beslutte sig endnu, for der går endnu lidt tid, før der er "penge" nok på Julemærkekortet, et plastikkort, som Ida kan benytte forskellige steder og i forskellige forretningskæder i landet. Indtil nu kan hun bare glæde sig over, at det virker sjovere at dyrke motion, når man ikke er alene, når man bliver rost for sine anstrengelser, og når kammeraterne opfordrer en til at deltage i deres aktiviteter. Inden ret længe vil hun også kunne se, at vægten daler.

Kapitel 4

Side 68

Da Ida skal op og spise frokost, ser hun, at der foran spisesalen hænger en skærm, hvor tidligere Julemærkehjems-børn toner frem en efter en. Man kan se, hvordan de så ud, da de ankom til Julemærkehjemmet, og hvordan de ser ud i dag. Der er især en pige på 14, som Ida synes har forandret sig meget. Hun skriver, at hun netop har tabt en håndboldkamp, men har samlet 32 points. En dreng skriver, at han og fem andre Julemærkehjemsvenner trænede sammen i lørdags. "Hvordan kan de det, hvis ikke de bor i nærheden af hinanden?" spørger Ida. Anna forklarer, at man efter opholdet har en slags Facebook, hvor vennerne kan udfordre hinanden til at samle points. Man får bonuspoints, hvis man har nogle fastlagte motions-timer hver uge, og man får bonuspoints, hvis man samler points samtidig med sine venner. Man får også bonuspoints, hvis man ikke altid vælger at træne med de samme børn, men holder kontakt med mange andre i netværket. "Jeg tror også, man kan se sine venners puls på sin telefon, hvis man vil!" siger Anna.

Da Ida har afsluttet sit ophold, har hun tabt næsten 11 kilo, har fået en masse gode kammerater og er efterhånden vant til selv at komme med forslag og idéer til ting, man kan lave i sin fritid. I sine hjemmeweekends har hun blandt andet været med sin storesøster i svømmehallen, og har gået nogle rigtig lange ture med hunden. Således har hun samlet nok points til at invitere en sød klassekammerat med i biffen og har købt et sjippetov, der kan tælle hendes hop. Idas far har købt en slags gavekort, hvor han automatisk giver hende et bidrag til mobiltelefonen hver gang, hun dyrker motion. Det føles rart, at han kan se, hvor meget hun knokler, og det er praktisk, at de ikke selv skal afregne og holde styr på Idas indsats.

Ved det afsluttende møde på Julemærkehjemmet deltager Birgit. Hun er en af kommunens kontaktpersoner, der især arbejder med børn som Ida. Birgit tilbyder at støtte Ida med at opfylde de mål, hun sætter sig for, og Ida fortæller, at hun især er bekymret for, om hun falder tilbage i sofaen, når hun kommer hjem. Birgit tilbyder at følge Idas pointkurve, så de kan snakke om udviklingen på deres møder. Birgit kan desuden sende en opmuntrende eller rosende kommentar engang imellem og således jævnligt vise Ida sin opbakning.

Også i Idas klasse er der opmærksomhed på Julemærkehjemmets teknologi. Der er udviklet et website på fl ere sprog, hvor sportstrænere, lærere, klassekammeraterne og deres forældre kan se, hvordan Idas udstyr virker. Børnene er imponerede over, at Ida har klaret sig så fl ot, og de synes, at det nye udstyr og Julemærkekortet, som ligner et kreditkort, må være attraktivt at have. Ida er stadig ikke klassens hurtigste, men hun er blevet meget bevidst om, at hun selv kan bidrage til at have det godt med sin krop, og hun har et tæt netværk af venner, som hjælper hende med at huske at bevæge sig hver dag. Dette smitter af på kammeraternes oplevelse af Ida som en gladere og sjovere pige.

Kapitel 4

Side 69

Delkonklusion

Designidéens målsætninger kan opsummeres som fem kerneområder, der samlet set imødekommer problemformuleringens fi re mål (side 7). Som vist i fi gur 27 skal designet:

1. påvirke barnets forhold til sin krop ved, at det kan dyrke den idrætsgren, det vil. Den individuelle indsats bedømmes og belønnes således, at det bliver lettere og sjovere at dyrke motion

2. forbedre barnets oplevelse af sig selv som en initiativrig og social aktør, det føler sig inkluderet i et fællesskab og belønnes således. At det kan give det fl ere attraktive oplevelser såsom biografture og udfl ugter til forlystelsesparker

3. højne barnets økonomiske formåen, så der bliver kortere vej fra idéen om eksempelvis at ønske at gå til fodbold til at kunne købe et par gode fodboldstøvler. Give barnet midler til at tage mere selvstændige beslutninger og købe sig til nogle oplevelser eller produkter, som ikke før var muligt.

4. give barnet en oplevele af social prestige, gøre det er sjovt at dyrke motion, let at overskue sin hverdag, at have kontrol over sine handlinger. Dette kan faciliteres via det teknologiske medie

5. understøtte den pædagogisk ramme. De voksne støttepersoner vil kunne hjælpe barnet med at håndtere de forhindringer, det møder i forhold til at dyrke motion, give barnet støtte for en længere periode end hidtil og skabe en bedre pædagogisk sammenhæng mellem dagligdagen på Julemærkehjemmet og til hjemmemiljøet, hvor en kommunal kontaktperson kan fortsætte med at støtte barnet efter behov.

Figur 27: Designidéens kerneområder

Afslutning

Side 70

AfslutningKonklusion

I udviklingen af ethvert interaktionsdesign må man som designer, for at skabe et vellykket produkt, forholde sig til de brugere, der skal interagere med mediet. I udviklingen af et persuasivt interaktionsdesign må man, for at lykkes, ydermere forholde sig til, hvorfor adfærden bør ændres, og hvad der forhindrer brugeren i at ændre adfærd: For overvægtige og socialt udsatte børn vil en adfærdsændring til et mere fysisk og socialt aktivt liv være betydningsfuld for at forbedre børnenes nuværende og fremtidige sundhedstilstand. Udfordringerne ved at dyrke motion på frivillig basis kan være spredt i mange retninger:

• Problematiske familiære forhold • Ringe socialt netværk• Omgivelser, der ikke inviterer til fysisk aktivitet• Økonomiske begrænsninger • Begrænset viden om kroppen• Begrænset erfaring i at bruge sin krop• Svag selvtillid.

Der bør derfor både fokuseres på at hjælpe børnene til en bedre trivsel, og de må gives nogle anvendelige redskaber og incitamenter til at ændre adfærd.

I dette speciale har jeg arbejdet med at blotlægge udfordringerne og udtænke et idégrundlag til et teknologisk design, som kan anvendes af Julemærkehjemsbørnene under og efter deres ophold. Et design, der både motiverer børnene til at dyrke motion og giver dem oplevelsen af at være handlekraftige. Et design, der efter opholdet faciliterer et socialt fællessskab børnene imellem og kan anvendes i det kommunale opfølgningsarbejde.

MålafklaringJeg har afklaret, hvilke kerneområder der bør fokuseres på for at opfylde ovenstående mål. I underpunkterne nævnes de konklusioner, jeg er nået til via projektets forskellige analyser:

1. Barnets forhold til sin krop: • Barnet skal kunne dyrke de sportsaktiviteter, det har lyst til• Det skal bedømmes for sin intensitet fremfor præstation• Mediet bør give barnet feedback, hvilket kan forbedre dets selv-fornemmelse.

2. Barnets rolle som social aktør: • Barnet bør opmuntres til at tage sociale initiativer• Det bør opmuntres til at være inkluderende og samarbejde med alle børn i sit netværk• Det bør opmuntres til at gå til nogle ugentlige sportsaktiviteter og at komme hver gang.

3. En forbedring af barnets økonomi:• Barnet bør få noget attraktivt og funktionelt teknologisk udstyr forærende, som det kan bruge på

og udenfor Julemærkehjemmet• Bør belønnes i forhold til de point, det optjener ved at dyrke motion• Det vil virke både motiverende og socialt betydningsfuldt, hvis barnet som belønning kan købe

sportsudstyr, adgang til svømmehaller og motionscentre og kan købe mobilforbrug, smart tøj eller købe sig adgang til kulturelle oplevelser eller forlystelser med jævnaldrende kammerater

• Forældre/ bedsteforældre skal fortsat kunne støtte barnet i forbindelse med barnets aktiviteter, men uden at barnet oplever at skulle afregne eller stå til ansvar overfor de voksne.

4. Barnets forhold til mediet:• Mediet skal være praktisk• Det skal være vanskeligt at manipulere med

Afslutning

Side 71

• Bør bidrage til, at børnene efter opholdet fortsat tager sociale initiativer, dyrker motion og opfordrer hinanden til at dyrke motion

• Barnet bør få feedback, som det kan forholde sig til. Pulsmåling, grafi ske kurver og points skal virke meget konkrete

• Barnet bør roses for sin indsats• Barnet bør hjælpes til at overskue sit dags-/ ugeprogram.

5. Den voksenstøtte, barnet oplever:• Under opholdet bør barnet udfordres og støttes til at lære sin egen krop og psyke bedre at kende• Det bør støttes i at knytte venskaber og at kommunikere hensigtsmæssigt med jævnaldrende• Det bør opleve, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab• Desuden bør det præsenteres for en bredde af idrætsformer, samtidig med at det støttes i at dyrke

egne interesser.• Efter opholdet bør barnet opleve, at der fortsat er en kontaktperson, der vil hjælpe• At kontaktpersonen mellem møderne kan give feedback på barnets indsats via mediet• At kontaktpersonen kan lytte og forstå de udfordringer, barnet møder• At kontaktpersonen kan komme med løsningsforslag, tilpasset barnet• At kontaktperonen eventuelt kan hjælpe barnet med at få kontakt med lokale

Julemærkehjemsbørn, så pointsystemet fortsat kan anvendes i nærvær med andre.

ProblematikkerJeg har nævnt og diskuteret nogle problematikker, jeg ser ved at anvende sociale medier og selv-kvantifi cering i forbindelse med socialt arbejde:

• Et barn, der hidtil har haft et uhensigtsmæssigt forhold til sin krop, kan anvende selv-kvantifi cering til at udvikle nye uhensigtsmæssige vaner såsom overtræning, anoreksi eller lignende

• Børn med lavt selvværd og dårlige sociale kompetencer kan have vanskeligt ved at færdes i de sociale medier og bliver derfor let ekskluderet af kammeraterne

• Barnet kan fokusere ensidigt på de kvantifi cerbare forhold i aktiviteten og i livet generelt, og kun i begrænset grad opleve, at verden udenfor børneværelset er attraktiv og spændende

• Hvis barnet ikke får støtte til at tackle livets udfordringer, vil andre problemer eller misbrug med stor sandsynlighed kunne komme til udtryk senere i barnets liv.

Ovennævnte problematikker understreger behovet for, at captology udvikles dels på baggrund af et nært kendskab til brugerne, dels med stor opmærksomhed på de etiske faldgruber. Desuden understreger det, hvorfor et teknologisk design som dette kun bør betragtes som et virkemiddel i den samlede socialpædagogiske indsats. At kunne hjælpe og afl æse det enkelte individ, at kunne kommunikere nuanceret, at kunne forestå som et godt eksempel og at give barnet en oplevelse af nærvær, er alle menneskelige egenskaber, teknologien umuligt kan varetage, fordi de kræver andet og mere end forprogrammering og således ikke ligger i teknologiens natur.

Til gengæld kan jeg konkludere, at ovenstående risici vil kunne imødekommes, hvis teknologien sættes ind i en socialpædagogisk praksis. Teknologiens evne til at forenkle det komplekse, virke allestedsnærværende og fungere som medie mellem børn med tilsvarende vanskeligheder vil kunne udnyttes til en mere langsigtet forbedring af børnenes liv, så de, også udenfor Julemærkehjemmets rammer, fortsat ville fi nde det tilfredsstillende at dyrke motion.

LøsningTil sidst i specialet har jeg formuleret en idé til, hvordan pulsmåling, feedback, points, belønninger, grafi ske udviklingskurver og et socialt medie skal udformes persuasivt, så børnene motiveres til at holde sig fysisk aktive, vise handlekraft, være socialt inkluderende og udvikle en bedre selvfornemmelse. Et idé, der kan videreudvikles i samarbejde med brugerne med midler fra private og

Afslutning

Side 72

offentlige fonde. Idéen kan realiseres med støtte fra mange forskellige sponsorer i hele landet, hvis produkter eller ydelser kan bidrage til at motivere børnene.

EfterkritikProjektforløbet har især båret præg af min interesse i at foretage en troværdig brugeranalyse. Her er jeg blevet opmærksom på, at der ikke blot kræves metodekendskab og analytisk erfaring, men også praktisk erfaring og grundig systematik. Fordi brugeranalysen fi k så stor fokus, var den næsten færdig, før de teknologiske spørgsmål og teorier blev behandlet. Retroperspektivt kan jeg se, at en større teoretisk indsigt i de teknologiske og persuasive muligheder måske havde givet mig et mere målrettet udgangspunkt for en brugeranalyse. Omvendt kunne dette have forårsaget, at jeg var mindre åben overfor at forstå børnenes livsverden, hvilket i sidste ende kunne have fået konsekvenser for, om brugerne fandt den foreslåede designidé relevant.

Som det fremgår, er produktidéen udviklet på baggrund af først en brugeranalyse, dernæst et akademisk skrivebordsarbejde, kun afbrudt af en enkelt samtale med to pædagoger, hvor idéen om at belønne børnene for deres indsats fremfor præstation opstod. Man kan bebrejde mig, at jeg ikke i højere grad har inddraget brugerne i idéudviklingen, men først en måned inden afslutningen ladet dem kommentere forslaget. Dette skyldes fl ere forhold. Det væsentligste er, at det er vanskeligt at være visionær i en brugerinddragende idéudvikling (Rekonteksualisering, Rasmussen & Harder Fischer, 2008:32-34). Det kræver et forholdsvis stort materialekendskab, i dette tilfælde et teknologisk kendskab, hvis man som designer skal bryde med eksisterende løsninger. At en pædagog tilfældigvis havde undersøgt mulighederne indenfor pulsmåling er en vigtig forklaring på, at hans tanker gik i den retning. Han havde dog vanskeligt ved at abstrahere fra de økonomiske udfordringer, og forestillede sig umiddelbart en teknologisk system bundet til afdelingens motionsrum. Når jeg spurgte børnene, syntes de, at en eventuel teknologi blot skulle understøtte den eksisterende praksis.

Som tidligere nævnt bør man i den videre designproces inddrage brugerne i langt højere grad, end jeg har gjort i forundersøgelsen. Dette for at udvikle et design med en høj grad af usability (W3C, webkilde), der balancerer mellem det, der på brugerne både virker appellerende, ambitiøst og acceptabelt (Most Advanced Yet Acceptable af Raymond Loewy i Rasmussen & Harder Fischer, 2008:44).

Perspektivering

I specialet har brugerne på Julemærkehjemmet været i centrum, men forundersøgelsen kan også anvendes til andre kontekster, hvor socialt udsatte børn skal støttes til at forbedre deres livsstil: I kommunale sammenhænge kunne langvarige projekter, bistået af familieterapeuter, psykologer, pædagoger, idrætslærere og diætister, skabe grobund for et socialt netværk mellem lokale børn.Hvor man idag har forholdsvis intensive kursusforløb eller indsatsperioder, kan et digitalt design lade teknologien supplere den menneskelige indsats, så børnene dels oplever forløbet som intenst og personligt, dels langstrakt og allestedsnærværende.

Projektet kan ydermere anvendes som eksempel på, hvordan man ved at interessere sig for brugeres livsverden kan opnå den nødvendige forståelse for, hvorfor en permanent adfærdsændring er så vanskelig at gennemføre, og hvad der motiverer brugerne til at ændre adfærd. Kun gennem denne indsigt kan man fi nde en kommunikationsform, som virker appellerende. Anvendt med stor opmærksomhed på de etiske faldgruber giver det god mening at anvende persuasive technology, når især unge i puberteten skal anspores til en adfærdsændring. De sætter en dyd i at handle selvstændigt og er i høj grad draget af de muligheder, teknologien tilbyder. Ved eksempelvis at fordre et bestemt handlingsmønster kan man skabe en adfærdsændring, som virker meningsfuld og berigende på brugerne og derfor er langt mere effektiv og langsigtet end de voksnes undervisning og løftede pegefi ngre.

Kilder

Side 73

KilderLitteraturlisteAristoteles: "Retorik", Oversat af Thure Hastrup, Museum Thusculanums Forlag, København, 1996 p. 23-29

Bandura, A.: "Self effi cacy, the exercise of control", Freeman, New York 1997

Bekker, T., Sturm, J. & Eggen, B. (2009): "Designing playful interactions for social interaction and physical play"

Berdichevsky, D. & Neuenschwander, E.: "Toward an ethics of Persuasive Technology", Communications of the ACM, May 1999/Vol.42, No.5

Bødker, K., Kensing, F. & Simonsen, J.: Professionel IT-forundersøgelse - grundlaget for bæredygtige IT-anvendelser. Samfundslitteratur, Frederiksberg 2000

Colsolvo, S., Everitt, K., Smith, I. & Landay, J.A. (2006): "Design Requirements for Technologies that Encourage Physical Activity"

Fogg, B.J.: "Persuasive Technology: Using computers to chance what we think and do". Morgan Kaufman Publishers, San Francisco, 2003, p. 1-145 & 183-253

Fogg, B.J. & Eckles, D.: "Mobile Persuasion, 20 perspectives on the Future of Behavior Change", Stanford University, Palo Alto, 2007

Fogg, B.J. (2009) et al., "Creating Persuasive Technologies: An Eight-Step Design Process"

Gade Nielsen, J., Bossi-Andresen, G., Schiøtz, N. & Bjørnvig, R. "Med familiens hjælp er det slet ikke så hårdt… En evaluering af Julemærkefondens projekt om udvidet forældresamarbejde og kommunal opfølgning omkring overvægtige børn". Udarbejdet af Servicestyrelsen 2008

Giddens, A. "The constitution of society: outline of the theory of structuration" Polity Press, Cambridge 1984

Giddens, A. "Modernity and Self-Identity, Self and Society in the Late Modern Age", Polity Press, Cambridge 1991

Giddens, A.: "Modernitetens Konsekvenser", Hans Reitzels Forlag, København 1994, p32-37

Giddens, A. ”Modernitet og selvidentitet”, 1. udgave, Hans Reitzels Forlag, København 1996

Hastrup, K.: "Etnografi ens Udfordring" i Hastrup K. & Ramløv K.: "Feltarbejde – Oplevelser og metode i etnografi en", Akademisk Forlag, København 1988, p.11-18

Heidegger, Martin: "Spørgsmålet om Teknik og andre skrifter", Gyldendal, København 1999, p.7-65

Holstein, J.A. & Gubrium, J.F: "Inside interviewing. New Lenses, New Concerns". Sage publications Inc. 2003

Kim, Y.E. & Sørensen, M.D.: "Målgruppeanalyse af teenagers", IT Universitetet 2009

King, P. & Tester, J."The Landscape of Persuasive Technologies", Communications of the ACM, 1999/Vol.42, No.5

Kvale, S.: ”Interview - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview” Hans Reizels Forlag, København 2000

Kvale, S.& Brinkmann, S.: "InterView, Introduktion til et håndværk". Hans Reitzels Forlag, København 2009, 2.udgave

Lakoff, G. & Johnson, M.: "Metaphors We Live By", Chicago Press, Chicago 1980

Larsson, E: "Mobningens psykologi". Nordisk Forlag, Oslo 2002

Kilder

Side 74

Meiling, L.: "Man taber sig sig da ikke af at snakke", Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 2, 2008

Pynt Andersen, L. "Tweens. Mellem medier og mærkevarer". Frederiksberg 2011, Samfundslitteratur

Qvortrup, L.: "Det Hyperkomplekse Samfund", Nordisk Forlag A/S, København 2000, p.140-172

Rasmussen, C.V. & Harder Fischer, L.”Målgruppeanalyse” KBH: Nyt Teknisk Forlag 2008

Rogers, Y., Hazlewood, W.R., Marshall, P., Dalton, N. & Hertrich, S.: 2010 "Ambient infl uence: Can Twinkly Lights Lure and Abstract Representations Trigger Behavioral Change?"

Sacks, H.: "Lectures on Conversation" Volumes I and II. Oxford: Blackwell, 1992

Schultz-Hansens, S.: "Årgang 2012 - socialliv og samvær i en tid med nye medier", Informations Forlag, København 2011. p.7-75, 92-110 & 137-165

Stelter, R.: "Bevægelsens betydning i børns identitetsudvikling", Nordisk Psykologi, 2002, 54 (2) p.129-144

Thaler, R.H. & Sunstein, C.R.: "Nudge, Improving decisions about health, wealth and happiness. "Pinguin Books, London 2008

Utzon, M., Moser, T., Tollefsen, H. (2005) "Når du først er fed, hvad så? Delprojekt 1: Børns psykosociale og vægtmæssige udvikling efter et ophold på Julemærkehjem". Sundhedsstyrelsen, overvægtspuljen 2003

Vansteenkiste, M & Deci, E.L. (2003): "Competitively Contingent Rewards and Intrinsic Motivation: Can Losers Remain Motivated?" Motivation and Emotion, Vol. 27, No. 4, December 2003

Watson, J.B.(1913): "Psychology as the Behaviorist Views it, Psychological Review", 20, p.158-177

Wistoft, K., Grabowski, D & Højlund, H (2008): Unge hjerter, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Hjerteforeningen. Download: http://pure.au.dk/portal/fi les/32796553/UngeHjerter.pdf

WebkilderCaptology: "Stanford Persuasive Tech Lab" In: http://captology.stanford.edu/ (set 15. juli 2011)

CardioTrainer: About CardioTrainer In: http://www.worksmartlabs.com/cardiotrainer/about.php (set 17. juni, 2011)

Cornell, Matthew. Quantifi ed Self blog: "Personal Development, Self-Experiments, and the Future of Search" 13. maj, 2011 In: http://quantifi edself.com/ (set 19. maj, 2011)

Den store danske encyklopædi: "Kvantifi cere" In: http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/kp-kå/kvantifi cere (set 26. maj, 2011)

Endomondo: Track din sport, konkurrer mod vennerne, analyser din træning. In: http://www.endomondo.com/ (set 27. maj, 2011)

Foursquare, "Check in. Find your friends. Unlock your city" In: https://foursquare.com// (set 15. juni, 2011)

Geopalz: "Home" In: www.geopalz.com (set 15. juni, 2011)

Guldborgsund Avis (ingen forfatter angivet): "Sparekniven svinges over kultur og fritid i Guldborgsund" 9.maj 2010 i http://www.guldborgsundavis.dk/?Id=244 (set 21.juli, 2011)

Hopelab: "Home", 20011 In: http://www.hopelab.org/ (set 14. juni, 2011)

Juel, Knud. Statens Institut for Folkesundhed til Politiken d. 23. januar, 2010: "Danskerne har rekord i lav levealder" In: http://politiken.dk/indland/ECE886474/danskerne-har-rekord-i-lav-levealder/ (set 9.juni, 2011)

Kilder

Side 75

Julemærkehjemmets website: "Praktikstedets beskrivelse", 2010 In: http://chat.julemaerket.dk/Default.aspx?tabid=187 (set 10. maj, 2011)

Julemærkefonden: "Julemærkefondens Vedtægter" In: https://www.julemaerket.dk/Default.asp?Action=Details&Item=659 (set 22. juni, 2011)

KRAM, Statens Institut for Folkesundhed: "KRAM-rapporten" In: http://niph.dk/upload/kram-rapport_til_web.pdf (set 9. juli, 2011)

MacDonald, Chris: "Motion kan overdrives" Politikens Sundhedstillæg d. 07.03.2004 In: http://www.chrismacdonald.dk/images/PDFartikler/politiken/15.pdf (set 15. juni, 2011)

Playalive: "Den interaktive legeplads" In: http://www.playalive.dk/ (set 15. juni, 2011)

Quantifi ed Self: "Self knowledge through numbers", 2011 In: http://quantifi edself.com/ (set 30. maj, 2011)

Retorik Online: "Kairos", 2011 In: http://retorikonline.dk/index.php?title=Kairos (set 14. juni, 2011)

SDT (Self Determination Theory): "About the theory" In: http://www.psych.rochester.edu/SDT/theory.php (set 26. maj, 2011)

SUS (Socialt Udviklingscenter): "Autister får IT-hjælp til selvhjælp" In: http://www.sus.dk/index.php?pageid=53&newsid=74 (set 28. juni, 2011)

Undervisningsministeriets statistik og analyse, 2010 In: http://www.uvm.dk/~/media/Files/Stat/Folkeskolen/PDF11/110211_Paedagogisk%20personale%20i%20grundskolen%202010.ashx (set 16. maj, 2011)

UNICEF: "Danske børn falder bagud på sundhed" 3. December, 2010 In: http://www.unicef.dk/nyheder/nyhed/danske-boern-falder-bagud-paa-sundhed (set 9. juli, 2011)

W3C: "Usability - ISO 9241 defi nition" In: http://www.w3.org/2002/Talks/0104-usabilityprocess/slide3-0.html (set 19. juli 2011)

Wier, Mette. Medlem af forebyggelseskommisionen til DR P1 Den sociale udfordring sendt første gang i uge 52, 2011: "Folkesundhed i Danmark" In http://podcast.dr.dk/P1/Den_sociale_udfordring/2011/densocialeudfordring_110704.mp3 (set 9. juli, 2011)

Zamzee, Hopelab:"Innovative Solutions: Zamzee", 2010 In: http://www.hopelab.org/innovative-solutions/zamzee/ (set 14. juni, 2011)

Zlotnik, Gideon: "Tema: Den stressede børnefamilie" på Psykiatrifonden, 2001 In: http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Forlag/Psykiatri-Information/Ældre+numre/2001/2+%7C+Familien+og+psykiatrien/Tema+%7C+Den+stressede+børnefamilie (set: 13. maj, 2011)

Aviskilder

Ravn, Signe: "Julemærkehjemmet skal spare 1.3 millioner kroner" 28.Juni 2011, side 11 Korsørposten/

Skælskør Avis

Kilder

Side 76

Noter & henvisninger

1. Inden udviklingen af Smartphones og den folkelige udbredelse af sociale medier. Temaer, han dog fokuserer på i senere udgivelser og på websitet (Captology, webkilde)

2. Computer supported cooperative work. Udspringer af HCI-traditionen og fokuserer på, hvordan mennesker samarbejder gennem brug af computere.

3. Se CD: Besøg1, side 1-74. Se CD: Besøg1, side 1-75. -6. Attention Defi cit/ Hyperactivity Disorder7. Se CD: Besøg1, side 12, spalte 18. Besøg2, Optagelse 23 (ikke udskrevet); Se CD:

Besøg1, side 4, spalte 29. Se CD: Besøg1, side 5, spalte 110. Se CD: Besøg1, side 48, spalte 111. Besøg2, Optagelse 23 (ikke udskrevet)12. Se CD: Besøg1, side 34, spalte 113. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn, side 6,

spalte 214. Se CD: Besøg1, side 2, spalte 115. Se CD: Besøg1, Et barn kaldes eksempelvis bRS

og en voksen vPE16. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn, side

4, spalte 2: Anders fi nder det tilsvarende betydeligt, at hans diætist selv er overvægtig, så hun har en personlig erfaring med problemstillingen.

17. Minimum 7:55, maximum 31:40 minutter afhængig af barnet.

18. Besøg2, Optagelse 24 (ikke udskrevet)19. Besøg2, Optagelse 1 (ikke udskrevet)20. Se CD: Besøg2, Caroline side 5; Maya side

28-2921. Se CD: Besøg2, Nicolai side 3122. Se CD: Besøg2, fra side 4423. Se CD: Besøg2, fra side 71 (syg)24. Se CD: Besøg2, side 6125. Se CD: Besøg2, side 826. Se CD: Besøg2, Sussie side 71 (syg) & Caroline

side 927. Se CD: Besøg2, Caroline side 828. Se CD: Besøg2, side 6629. Se CD: Besøg2, side 2530. Se CD: Besøg2, fra side 5731. Oversat til dansk: At føle sig nyttig, kompetent,

gyldig og myndig

32. Notat fra observation under Besøg233. Noter under Essay8 (bilag4); Se CD: Besøg1,

side 3; Besøg2, Anine side 22 & Anne side 5034. Se CD: Besøg2, Caroline side 1235. Se CD: Besøg2, Anne side 5036. Se CD: Besøg2, Katrin side 53; Sussie side 71

(syg)37. Se CD: Besøg2, Frida side 6738. Se CD: Besøg2, Sussie side 72 (syg)39. Se CD: Besøg1, side 44; Essay3, bilag 440. Se CD: Besøg2, Leah side 6341. Se CD: Besøg2, Jonas side 242. Se CD: Besøg2, Anine side 2543. Essay1, bilag 444. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn, Anders45. Ifølge noter efter samtale med Jonas; Se CD:

Besøg2, Anine fra side 21; Fotoopgave, Osman46. Se CD: Besøg2, Katrin side 5547. Se CD: Besøg2, Jonas side 148. Se CD: Besøg2, Anne side 5049. Se CD: Besøg2, Rune, Maya, Lasse, Katrin &

Sussie (syg)50. Se CD: Besøg2, side 15, spalte 151. Se CD: Besøg2, Rune side 15; Mille side 19;

Maya side 29; Lasse side 36; Anne side 4952. Se CD: Besøg2, Rune side 15; Frida side 6853. Se CD: Besøg2, Jonas side 3; Leah side 6354. Se CD: Besøg2, Mille side 19-2055. Se CD: Besøg1, side 4756. Se CD: Besøg1, fra side 3257. Noter i forbindelse med Besøg2 og Essay3,

bilag458. Se CD: Besøg1, side 3259. Se CD: Besøg2, Caroline side 1160. Se CD: Besøg1, side 34, spalte 261. Se CD: Besøg2, Frida side 6562. Se CD: Besøg2, Jonas side 263. Se CD: Besøg2, Anine side 2364. Se CD: Besøg2, Jonas side 2; Caroline side 765. Se CD: Besøg2, Caroline side 6; Anine side 2466. Se CD: Besøg1, side 45-4667. Se CD: Besøg2, Leah side 6268. Se CD: Besøg2, Caroline side 869. Besøg1, Optagelse 17 (ikke udskrevet)70. Se CD: Besøg2, Caroline side 571. Se CD: Besøg2, Nicolai side 3172. Se CD: Besøg2, Jonas side 473. Se CD: Besøg1, side 38-41

Kilder

Side 77

og behov93. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn side 6,

spalte 394. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn side 4,

spalte 295. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn side 8,

spalte 396. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn side 1,

spalte 1-297. Se CD: Besøg2, Jonas side 3, spalte 2

(Manglende batterier er Jonas' begrundelse for ikke at bruge sin pulsmåler)

98. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn side 2; mere specifi kt på side 4, spalte 3

99. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn side 8, spalte 2

CD-bilag

Interviews på Besøg1Interviews på Besøg2Interviews af Tidligere JulemærkehjemsbørnFotoopgaven (Indeholder fortroligt materiale)

Papir-bilag

1. Interview med Kasper Nizam2. Eksempel på Barnets bog3. Skriftligt oplæg til essays4. Essaysamling med noter fra personalet5. Rejserapport til ITU's Internationale Kontor6. Interviewguide til Besøg27. Interviewguide, Tidligere Julemærkehjemsbørn8. Hopelab, noter9. Interview med Sundhedsplejersker

74. 8 essays + 16 interviews + enkeltpersoner og børnegrupper på Besøg1

75. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn76. Timing kaldes Kairos. Oversat til Det rette ord

på det rette tidspunkt (Retorik Online, Webkilde)77. Coach er i den engelske betydning både træner

og terapeut78. Når det ikke har været muligt at udvikle en

amerikansk børneplatform til Smartphones skyldes blandt andet, at brugergruppen endnu ikke er så teknologisk veludstyret at de vil kunne nøjes med en mobilapplikation. Desuden vil det kræve en større indsats at etablere et samarbejde med de amerikanske teleselskaber

79. Der kan også anvendes pedometer, men jeg fokuserer på muligheden for GPS

80. HTC Legend81. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn side 6,

spalte 1; side 9, spalte 382. Ugeplan, skoleskema, jobplan på afdelingen og

plan over pligter i køkkenet83. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn side 6,

spalte 284. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn fra side

9, spalte 385. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn side 5,

spalte 3; side 9, spalte 286. Eventuelt også forbrændte kalorier, Se CD:

Tidligere Julemærkehjemsbørn side 5, spalte 187. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn side 3,

fra spalte 188. Se CD: Tidligere Julemærkehjemsbørn side 2,

spalte 189. Før første pulsmåling indtastes brugerens

max-puls, som betegner den maximale kardiovaskulære kapacitet i form af maksimal slagvolumen og puls. Denne værdi kan afl æses efter 4-5 minutters motion med høj intensitet

90. Ifølge Rolf Andersen fra www.loebeshop.dk91. Ifølge Fogg både information, communication

og entertainment (2007:6-7) Jeg vil tilføje, at mobilen for den pågældende brugergruppe også fungerer som et væsentlige socialt samlingspunkt og statussymbol.

92. Faciliteret gennem et konsordium af adskillige hard- og softwarevirksomheder kaldet "Open Handset Allience", der i indsatsen for at skabe konkurrence til Apple, der er meget lukkede omkring design- og programmeringsudviklingen, er fælles om at anvende Googles styresystem, som kan omstruktureres og ændres efter evner

Bilag 1: Interview med Kasper Nizam Chefkonsulent og projektleder i Socialt Udviklingscenter (SUS).

Interview den 29.juni 2011

Et teknologisk projekt - men med fokus på menneskerTeknologiske spørgsmål fylder kun en brøkdel af, hvad projektet i virkeligheden handler om: Proces, Organisation, Mennesker og Teknologi. Venstre side af fi gur 1 viser en simpel og generel model, hvor alle fi re dele griber ind i hinanden. Til højre er modellen anvendt til det pågældende projekt. Modellen er inspireret af Theodore Levitt.

Figur 1: Projektet hviler på fi re grundlæggende spørgsmål: Hvordan processen, organisationen, mennesker og teknologi fungerer.

Figur 2: Udviklingsprocessen og tidspunkter for inddragelse af økonomiske partnere

Økonomiske midlerOffentlige midler og private fonde vil kunne bidrage med økonomiske midler, til den videre udvikling. It-virksomheder og teleselskaber kan bidrage med soft- eller hardware, som kan bruges i designprocessen og til etablering af systemet. Desuden kan forskellige sponsorer bidrage med belønninger til børnene. Alle bidragsydere vil være interesserede i at se en foranalyse, som peger på i hvilken retning udviklingen vil gå. Senere i processen vil det også være nødvendigt at dokumentere hvilken effekt produktet har for brugerne.Figur 2 viser, hvornår i arbejdsprocessen man ville kunne inddrage forskellige økonomiske partnere.

Bilag 1

Bidragsydernes interesserDe enkelte bidragsydere kan have forskellige interesser for at deltage, og der må udformes en interessentanalyse for at nå frem til hvilke interessenter, der er mest relevante at henvende sig til. I mange virksomheder virker det appellerende på de ansatte at en del af overskuddet går til socialt udviklingsarbejde, og det er således ikke kun et spørgsmål om branding og mersalg.

UndervisningBrugernes tilgang til teknologien er afgørende for om projektet vil lykkes. Udvælg personale eller børn, som er "fi rst-movers", som kan motivere og oplære andre i gruppen.

Børnenes støtterDet vil ligeledes være relevant at give netværket omkring børnene en udførlig information om designet. En brochure eller et website, hvor man kan se brugerscenarier vil være en god idé for at give både børn og voksne et indblik i programmet.

Det er især vigtigt at der er støttepersoner omkring barnet, der i hverdagen kan hjælpe det med praktiske spørgsmål eller med at motivere til at anvende designet. Tal med børnene om, hvem de kunne have lyst til at inddrage.

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 2: Eksempel på Barnets bog

Side1: Barnets vægt og et foto af barnet ved ankomst til Julemærkehjemmet.

Bilag 2

Side2: Points samlet ved frivillig motion.

Bilag 2

Side3: Tidspræstationer opnået ved obligatorisk motion.

Bilag 2

Side4: Barnets vægt på en normalvægtskurve. (De hvide pile viser dette barns vægt).

Barnets vægt ved ankomst =92,9 kilo

Barnets vægt ca. 5 uger efter =84,5 kilo

Punktet for gennemsnitsvægt i.fh.t højde = 49 kilo

Vægt på 15% over gennemsnitsvægt, men indenfor normalvægtsspektret = 56 kilo

Bilag 3: Skriftligt oplæg til essays

Bilag 3

Bilag 4: Essay 1-8 med noter fra personalet(Stavning, tegnsætning, understregninger og linieskift svarer til børnenes)

Essay1, (Anders 13 år):

Hej mit navn er Anders jeg er 13 år gammel og jeg går på julemærkehjemmet.

Hvad synes du om at bevæge dig:

I starten synes jeg at det var kedeligt og hårdt. Og jeg lå bare der hjemme og dovnede fjernsyn og computer. Men efter jeg er kommet på julemærkehjemmet dyrker jeg mere motion og det er blevet sjovere på grund af at man er fl ere om det og har nogle at snakke med når man gør det.

Jeg spiller selv håndbold der hjemme og synes det er fedt men nu skal jeg helt klart også ud at løbe og gå. Min papfar tager mig med ud at gå engang i mellem feks. Vi starter ved en svømmehal og så går vi 10-16 km og når vi så kommer tilbage tager vi en 1 time i svømmehallen for at slappe af og svømme baner. Mig og min mor skulle også have løbet sammen men hun har dårlig ryg så hendes kiropraktor siger at det er en dårlig ide men hun cykler med mig når jeg løber.Men når jeg kommer hjem skal jeg ud at løbe med min veninde hver dag, og selvfølgelig spille fodbold i frikvartererne.

Jeg tror også at jeg vil overveje at melde mig ind i en løbe klub vi har en lille en i vores by.

Og så vil jeg selvfølgelig gøre alt for at tabe mig mere. Jeg går også små ture med min far og min hund men det er for det meste kortere ture.

Personalets kommentar:Tabt 9 kg, fi k 340 point. OK indstilling til motionen. Adfærd, trivsel og motivation til motion: Kunne være lidt svingende. Elskede at snakke om rekorder og havde høj status i gruppen. Pigerne var vilde med ham.

Essay2, (Pige 13 år):

Hej, jeg hedder Y, jeg er 13 år og går på Julemærkehjemmet.

At bevæge sig betyder meget for mig, fordi at jeg er vant til at dyrke hård motion. F. eks før jeg kom herop løb jeg rigtig meget i fælledparken eller rundt om søerne, og jeg går til Basketball i forvejen. Så jeg vil sige at det ikke har været svært at komme i gang med motionen. I starten da jeg kom herop på Julemærkehjemmet var jeg ikke så tilfreds med de ting vi lavede, jeg synes det var alt for hårdt. Men jeg vænnet mig hurtigt til det så jeg kom ret godt ind i rytmen. Men jeg elsker at være hernede og at bevæge mig. Sommetider gider jeg ikke men selvfølgelig har man jo brug for en pause engang imellem. Jeg synes selv at jeg er meget motiveret pga. alle de ting jeg har lavet og de ting jeg laver. Og man kan sagtens få noget sjov ud af at motionere ved at være på airtrack, lave stafetter osv.Frivillig motion hernede på Julemærkehjemmet betyder rigtig meget for mig fordi, at man kan få et hvis antal point for at dyrke noget motion f. eks 3 og 6 point for at løbe. Og hvis man får 90 point får man et diplom, 125 point får man en T-shirt og 200 point og man får et krus. Og jeg synes at det er en smaddergod idé fordi at man sætter nogle mål for at opnå de point og samtidig taber man sig rigtig meget af det fordi man presser sig selv for at kunne få de point. Og den metode bruger jeg heroppe for at tabe mig meget, fordi jeg ser det som en konkurrence mod mig selv for at nå helt op til ”toppen af Mount Everest” og det betyder meget for ikke kun mig men for os andre heroppe.Heroppe på Julemærkehjemmet laver jeg meget frivillig og giver den totalt gas til obligatorisk motion.

Bilag 4

Vi har f. eks også Aerobic heroppe hvilket jeg synes er en genial måde at bevæge sig på fordi at det er en slags dans og jeg elsker at fyre den af til høj musik. Når jeg slutter mit ophold på Julemærkehjemmet vil jeg selvfølgelig stadig fortsætte med Basketball, løbe mine sædvanlige ruter også skal jeg starte til Zumba hvor at man får en rigtig god chance for at danse og bevæge mig til god musik og tage lidt oftere i svømmehallen og svømme nogle baner. Mit mål her på Julemærkehjemmet er opnået altså nu har jeg det meget bedre med at motionere oftere.Jeg vil foreslå til mine inaktive venner og veninder at de skulle begynde at motionere mere og det rent faktisk ikke er farligt, og at man sagtens kan få noget sjov ud af at motionere og at det faktisk giver ret godt. Så når jeg skal ud at motionere skal jeg helt sikkert ringe til dem og tage dem med ud på en 3,5 kilometers rute, så de også kan få noget godt ud af det.

Personalets kommentar:Bestemt ung dame. Udnyttede ikke sit potentiale. God løber og rimelig god form da hun kom, men hun udviklede sig ikke rigtigt. Det sociale ville have kunne motivere hende. De voksne var de dumme, der stillede krav. Syntes at alt var ”nederen”. Udræget negativ teenage-agtig stil. Diskuterede hele tiden i telefonen med sin mor.Selvstændig og selvkørende, ordende meget derhjemme, moderen havde to små søskende (alene), som vist tog meget plads.

Essay3, (Pige 12 år):

Min mening om motion.

Jeg vil gerne skrive om hvordan jeg havde det med motion før jeg kom her ned og hvordan jeg har det med det nu.

Før jeg kom her ned lavede jeg lidt motion. Jeg cyklede en gang i mellem til skole men ikke så tit. Jeg løb aldrig og var i virkelig dårlig form. Min far ville gerne have mig med ud og dyrke motion eller bare hjælpe til i haven men jeg sad foran bare foran fjernsynet hele dagen.

Nu elsker jeg motion. Før kunne jeg ikke løbe 100 meter. Nu kan jeg løbe 2,1 uden stop. Vi presser hinanden så vi bliver bedre og bedre. Motion er en del af livet. Jeg har indset at hvis jeg ikke dyrker motion så kan jeg ikke leve et normalt liv.

Hvad giver motion?Motion giver styrke til kroppen, men det er ikke kun det fysiske motion giver noget til det giver og så noget til det psykiske. Det giver livs glæde og selvtillid.

Når jeg kommer hjem vil jeg blive ved med at dyrke motion. Jeg vil løbe og gå i fi tnesscenter. Min mor og far vil lave et point system der hjemme så jeg bliver ved med at dyrke motion. Jeg vil også hjælpe min mor med at tabe sig så på den måde kan jeg og så dyrke motion. Min far går meget op i hvad det er vi spiser så jeg håber og tror at jeg kan holde vægten når jeg kommer hjem.

Motion i skolen.Vi har motion en gang om ugen i skolen. Lige for tiden har vi ikke nogen gymnastik sal på min skole så vi bruger meget af tiden på at komme frem at tilbage.

Jeg går til spejder og badminton der hjemme. Spejder har jeg gået til i fem år så jeg har været på mange spejder lejre. Der får vi dyrket meget motion. Vi går lang ud til hytten. Vi bære på rafter og sveder i varmen. Jeg går til badminton en gang om ugen. Det har jeg gået til i halvanden år. Det er hyggeligt. Vi lære en masse ting og nogle kommer til dm i badminton.

Bilag 4

Jeg mangler stadig et par kilo til at jeg er normal vægtig men lige meget om jer er normal vægtig eller ej vil jeg dyrke motion for det er sjovt.

Personalets kommentar:Er på tavlen med 530 point. Det var først i slutningen af sit ophold at personalet opdagede at hun skruede ned for intensiteten på maskinerne. Når personalet ikke checkede sprang hun af løbebåndet. Men ville gerne. Det handlede meget om point derhjemme, veluddannede forældre (skulle også skilles) havde overskud til at tale med hende om hendes mål. Det endte med at de ordnede det således, at Ida blev boende i huset, og så fl yttede forældrene fra og til en lejlighed. Velrefl ekterende og god til at tale med de voksne, men i begyndelsen ikke god til at skabe dybe relationer til kammeraterne. Kunne ikke altid afkode, at kammeraterne blev kede af, hvis hun sagde noget. SÅ både moden og umoden.

Essay4, (Pige 14 år):

Motion & bevægelse.

Hej, jeg hedder x og jeg er 14 år gammel.

Jeg har gået på julemærkehjemmet i nu fem uger og er i gang med min sjette. Jeg er glad for motion. Jeg har gået til gymnastik siden jeg var tre år og gør det stadig eller ikke lige pt. når jeg jo er på jmh. Jeg går til springgymnastik på et landsdelshold. Jeg har været en meget aktiv pige. jeg har haft perioder hvor jeg slet ikke havde tid til vennerne fordi jeg gik til Gymnastik en gang om ugen, red fi re til fem gange om ugen og gik til kor om fredagen. ridning tog alt min tid, da det var privat. jeg red på et stutteri der lå lidt over en kilometer væk fra mig. Der cyklede jeg hen lige meget hvordan været var om det blæste en halv pelikan eller det regnede. Jeg cyklede. Jeg er rigtig glad for at jeg fi k chancen for at komme på julemærkehjem da jeg syntes det har styrket mig meget. Jeg er blevet gladere for motionen og dyrker den meget mere her end jeg gjorde der hjemme. Gymnastikken er bare den ting jeg savner meget, altså alt det der med trampolin spring, måtte spring og saltoer. Det er mit liv. Jeg syntes motionen hernede var meget hårdt i starten fordi det var sådan noget jeg ikke var van til som f.eks. Gå lange ture, løbe om morgenen og aerobic, men når man har været her i et stykke tid er det fi nt nok. Man vænner sig til det. det gjorde jeg i hvert fald. Jeg er blevet styrket så meget af den motion vi laver hernede så jeg kan holde til at være i motions rummet i længere tid. Jeg kan løbe længere end jeg kunne derhjemme. Kun fordi at her er der sammenhold på afdelingerne. der er folk der sætter en i gang og så er det bare sjovere når man er fl ere. Altså at have fået chancen hernede har få meget til at tænke over hvor sjovt det egentlig er at dyrke motion. Jeg led af hjemve de først par dage hernede jeg viste det bare ikke, men når jeg så fi k hjemve begyndte jeg bare at tænke på at det her jo er mit eget valg jeg gør det jo for mig selv og for at komme til at dyrke mere motion når jeg kommer hjem. Det har jeg tænkt mig at gøre. Jeg har fået så mange idéer til motion at det lige pludselig ikke er kedeligt at dyrke motion mere. Men alligevel sjovt. Jeg vidste ikke det var så sjovt at fx. gå en lang tur eller at du bliver frisk at løbe en tur om morgen. Jeg er meget mere glad for motion. og jeg vil opfodre alle til at dyrke motion. Det er faktisk ikke så slemt når man først kommer i gang og falder ind i rytmen. Det har været en kæmpe succes for mig selv føler jeg i hvert fald. Jeg er blevet meget gladere og jeg føler mig friskere. Jeg er blevet sindssygt glad for motionen og vil selvfølgelig dyrke den meget når jeg kommer hjem. Jeg har en familie der bakker meget op om det her og det betyder virkelig meget for mig. Jeg er rigtig glad for at jeg fi k den her chance for at komme herned, jeg vil bruge motionen meget. Jeg har opdaget hvor sjovt det er. Man skal bare begynde at bruge den og så kommer glæden automatisk. Som julemærkefondens motto er: ”Børn skal mærke livet, ikke mærkes af det!” Jeg mærker livet og jeg er glad for det. Jeg føler mit liv er startet på ny. Jeg er blevet meget gladere for mig selv om min krop efter jeg startede her.

Bilag 4

Personalets kommentar:Brokkede sig hele tiden og havde en træls indstilling. Meget kalgulerende i forhold til hvordan hun skulle indsamle de point, men fi k alligevel scoret 200 point. Syntes ofte at de voksne var idioter. Flere gange i løbet af opholdet tog hun på på hjemmeweekends.Personalet kan slet ikke forestille sig at hun skal have dyrket så meget motion som hun siger. Et menneske der bevæger sig langsomt og sløvt.

Essay5, (Pige 11 år):

Da jeg startede her var det mest forfærdlige i verden motion Men efter en uge har man det faktisk meget bedre med sig selv! Jeg var 15 kg. I overvægt og nu kun 7 JJeg har været her i 9 uger er i gang med min 10. uge nu og har kun 5 dage tilbage og når jeg kommer hjem skal jeg nå at blive normal vægt inden næste sommer…Jeg har også mødt en masse nye mennesker og det har været super hyggeligt at være her men man kan også have nedture og savne sin familie men så skal man jo bare tænke ’’hey! Jeg ser dem jo snart!’’ og det holder ligesom en oppe og væk fra hjemveen! Og når jeg så kommer hjem skal jeg også hjælpe nogle af mine overvægtige klasse kammerater med at komme i bedre for og at tabe sig lidt mere… julemærke hjemmet er også beregnet børn der mangler selvtillid men for det meste er det børn der er svært overvægtige der kommer her ned men der er mange af dem der mangler selvtillid! Min klasse har været meget støttende på det her punkt og så er der også en fra min klasse der har været heroppe han tabte sig 19 kg. Men var desværre også meget overvægtig. De voksne presser også en meget og det hjælper ellers ville vi jo bare sidde og spise slik og se tv eller spille computer så derfor er det godt de presser os! Maden er meget sund men rigtig god og man får jo mad så man er mæt der er træ store måltider på en dag og så er der nogle små som består noget frugt eller et stykke brød og noget juice. Og så har vi nogle faste ting vi laver som f.eks. om mandagen går vi altid mandags tur som er på omkring 10 km. Om tirsdagen skal vi i svømmehallen, om onsdagen laver vi enten cooper test eller løber en rute på 5,3 km. Om torsdagen skal vi ik andet en aerobic om fredagen bliver vi vejet . maden er lige fra lasagne med kød til torsk i karry (prøv det ikke!) om tirsdagen er det vores ’’fi ske dag’’ der plejer vi at få fi sk men hvis der er nogle som har fødselsdag får de lov til at vælge hvad vi skal have. Så er der også ’’vegetar dag’’ hvor vi kun får grøntsager til frokost til frokost plejer vi at få varm mad og om aftenen får vi så rugbrød et stykke franskbrød og en varm ret (hvis man vil). Om morgnen er der brød havre gryn a38 og cornfl akes og nogle dage grape frugt yogurt og om fredagen æg . jeg har lært meget på dette her ophold som f.eks. at sjippe bruge min krop mere og spise mindre mængder mad og drikke mindre sodavand og safte vand og juice. Oppe i skolen har jeg også lært rigtig meget tysk og engelsk og min dansk otg matematik lære er helt i top! J.

Personalets kommentar:Meget doven. 17-18 point frivilligt. Mistede sin far for et par år siden, og mor havde kræft, så hun havde mange andre problemer at slås med. Elskede fælleskabet, voksenselskabet og hyggen, men ikke fysiske aktiviteter. Ville have de voksne for sig selv, når man var på tur.

Essay6, (Emma 11 år):

Hej Marie,Jeg syndes den obligatoriske motion er sjov men også nole gange kedelig!!! Når det er jeg siger jeg syndes den er sjov så er det fordi det er noget jeg godt kan lide at lave som f.eks. løbe og sjippe. Det kedelige ved obligatorisk motion er når vi skal gå Otte til ti kilometer det er virkeligt kedeligt men man føler sig som en fjer når man er færdig med at gå.

Mine idrætstimer der hjemme på skole.Jeg syndes mine idrætstimer der hjemme på skole er gode nok men man kan se at det er noget

Bilag 4

helt andet man laver her på julemærkehjemmet. Der er mere leg I skolens idrætstimer end her på julemærkehjemmet her på julemærkehjemmet er der mere løb, gå ture, sjipning og alt sådan noget der hjemme er det mere sådan nogle lege af en art.

P.S. håber dit projekt kommer til at gå godt :-)

Personalets kommentar:Velfungerende. Brokkede sig ikke. Vellidt I gruppen, høj status og misbrugte det ikke.

Essay7, (Pige 12 år):

Jeg synes motion er godt, for både kroppen og humøret. Det gør en stor ting, for hvis man f.eks. løber en lille tur om morgenen, det gør at man får det rigtigt dejligt, når man har fået noget frisk luft om morgenen, eller hvornår man nu gør det.Man får det også godt med sig selv, når man har dyrket motion, man siger til sig selv: f.eks. kan man spille wii eller sjippe og danske for skovt. Motion gør også at man er glad og har humøret højt.Så jeg synes det er både godt, sundt og sjovt.

Personalets kommentar:Mange point. Blev god løber. 402 point. Under 15% overvægt. Lå præcis på gennemsnitsvægten da hun rejste.

Essay8, (Dreng 13 år):

BevægelseDa jeg startede med at “bevæge” mig her på julemærkehjemmet var det meget hårdt, jeg kunne godt mærke at det var lang tid siden at jeg havde været så aktiv, men efter et par uger blev det ligesom letter og letter og det blev til en rutine, og andre børn var jo I samme båd, så det faktum af alle havde det på sammen måde gjorde det faktisk lidt letter

Jeg syndes nu det er dejligt at bevæge sig det er ikke ligefrem sjovt men jeg har helt klart vænnet mig til det, og der er self.noget der er svære end andet og noget der er letter men sådan vil det vel altid være…

Personalets kommentar:Svært i gruppen i begyndelsen fordi han var meget umoden og drillede meget (klovnerolle). Kunne ikke erfaringsoverføre at ingen ville være sammen med ham, når han drillede. Ingen diagnose. Gode venner med Marcus. Det viste sig at han havde meget at slås med på hjemmefronten, Fik at vide i juleferien at forældrene skulle skilles. Han kunne mærke den usikkerhed, der var i hjemmet. Blev forlænget til 12 uger fordi moderen skulle have bedre mulighed for at få etableret sig, men det lykkedes ikke for ham. Elskede mad, og derfor havde han problemer med vægten. B

ilag 4

Bilag 5: Rejserapport til ITU's Internationale Kontor

Bilag 5

København 23. Maj 2011DataNavn: Marie Dorthea SørensenStudie: DDK, F2009Rejsemål: San FranciscoKalender: 20-26.marts 2011

Rejsens formålI forbindelse med mit speciale, studerer jeg blandt andet, hvordan teorierne indenfor persuasive technology kan anvendes i kombination med self tracking og børnebrugere. Det er ikke vanskeligt at fi nde eksempler på, hvordan teorierne og self tracking kan kombineres, men det er tilsyneladende ikke så ofte at disse projekter henvender sig direkte til børn.

Derfor har jeg prioriteret at foretage en studierejse, hvor jeg vil udveksle erfaringer med et idealistisk designbureau og diskutere vores forskellige overvejelser i forbindelse hermed. Virksomheden hedder Hopelab og ligger i Redwood City en forstad til San Francisco.

RapporteringJeg havde på forhånd aftalt et møde af 3 timers varighed med to researchere fra virksomheden. De havde forberedt en introduktion til virksomhedens arbejde, det pågældende digitale design, kaldet Zamzee, og deres brugere.

Jeg havde forberedt et oplæg om min brugerundersøgelse på Julemærkehjemmet, der blandt andet omfatter kvalitative interviews med 16 danske børn.

Foruden udveksling af viden om vores forskellige (og ens) brugergrupper, fi k jeg lejlighed til at se det digitale design, som de snart sætter på markedet og diskutere hvilke teknologiske og etiske udfordringer de har stået overfor og hvilke teknologiske muligheder de forestiller sig at kunne udnytte i fremtiden.Mødet var på alle måder givende, og det var befriende at opleve så stor en gæstfrihed og åbenhed på baggrund af 6 måneders mailkorrespondance og underskrivning af diverse juridiske kontrakter.

Som forberedelse til mødet brugte jeg to intensive dage på at undersøge, hvilke præmisser de amerikanske børn og unge lever under, med særlig opmærksomhed på risikoen for overvægt.Foruden de gængse konklusioner så som for meget og for fed mad, en trafi kkultur præget af bilisme, og et relativt stort udbud af tvkanaler, manglende køkkenfærdigheder og overskud i socialt dårligt stillede børnefamilier, fandt jeg også nogle overraskende faktorer…

Jeg interviewede viceinspektøren på en offentlig opsamlingsskole1 , hvortil adfærdsvanskelige børn fra hele distriktet henvises. Her havde man for to år siden valgt at slette idrætstimerne fra skemaet, fordi det var for vanskeligt at styre eleverne og fordi der var risiko for bandeopgør. Hun var opmærksom på, at netop idræt både ville være til gavn for børnenes indlæring og fysiske udvikling, men i et område med banderelaterede dødsfald en gang om ugen, turde man ikke tage ansvaret for børnenes sikkerhed. Som alternativ fi k børnene adgang til to private motionscenter, hvor de kunne træne og skrive logbog. Interviewet blev dokumenteret i lydformat.

1) Civic Center Secondary School

På en anden offentlig grundskole2, havde man ansat to lærere, der på denne og 3 andre offentlige skoler skulle inspirere lærerne til at lave idrætstimer, samt gennemføre de obligatoriske tests, der dokumenterer en dårligere og dårligere fysisk og motorisk tilstand blandt de amerikanske børn. • Jeg interviewede en af de pågældende lærere3.• Jeg overværede at han gennemførte en sådan testning af 5 tilfældige drenge fra en 5.klasse og der

var markant forskel mellem 2 adrætte drenge, der hoppede og sprang det meste af tiden, og 1 lettere overvægtig og 2 overvægtige drenge, der havde vanskeligt ved at følge med og tydeligvis ikke nød at udfordre sig selv motorisk.

• Jeg observerede, hvordan både børn og lærer italesatte præstationerne og hvor konkurrencebetonede de slankeste drenge var.

• Jeg bemærkede at eleverne virkede mere autoritetstro end de danske børn, jeg kender fra skolesammenhænge.

• Jeg talte med de mest overvægtige drenge om deres holdning til gymnastisk i skolen: ”Vi får ingen undervisning. Jo der var engang, hvor vi løb rundt om skolen i 20 minutter, men det var alt”. Hertil kommenterede læreren med ærgrelse, at til trods for lovgivningen om ”Physical Exercise”, var der mange lærere, der nedprioriterede undervisningen.

Alt blev dokumenteret som lyd og fotos.

Endelig talte jeg med en kvindelig tidligere fodboldtræner, der kaldte ”det juridiske system og et associalt menneskesyn” for hovedårsager til, at mange børn i dag ikke dyrker sport i fritiden. Hun beskrev sin egen barndom i 50´erne som fuldstændig frihed til at cykle, lege og gå på opdagelse i nærområdet.Da hun selv blev mor og frivillig fodboldtræner, stod forældrene på sidelinien og kontrollerede at deres barn fi k minimum 15 minutter på banen, og de protesterede, hvis barnet fi k en bold i hovedet. Hun hævdede at både den juridiske, men også kriminelle udvikling i især Californien har betydet, at børnene pakkes ind i vat, og ikke udfordres tilstrækkeligt motorisk og socialt.

Sidstnævnte udsagn blev understøttet af ”Gary”, jeg talte med i fl yet mod Toronto, og arbejder som underviser på Stanford universitetet og i deres laboratorier for småbørnsudvikling. Han mener, at en væsentlig del af de psykosociale problemer, USA i dag kæmper med, skyldes denne overbeskyttelse i barndommen, som betyder at børnene ikke tidligt lærer de sociale spilleregler.

Som det fremgår er dele af min research uvidenskabelig, idet nogle informationer nærmest ”faldt ned i min turban” undervejs på rejsen, og det ville virke upassende at hive en diktafon frem. Men ikke desto mindre var det en virkelig god og lærerig oplevelse at skulle researche på udenlandsk grund, og mange af pointerne hjalp mig til at stille nogle uddybende spørgsmål om brugernes af Hopelabs design, hvilket har givet mig et relevant datamateriale til det videre arbejde.

2) John Muir Elementary School3) Lennon Castro

Bilag 5

Emne Tema Spørgsmål

Hjemmemiljø Biografi Hvem er du, og hvor du kommer fra? Hvem bor du sammen med? (Begge forældre?)

Bedsteforældre Har du jævnlig kontakt med dem?

Klasse Hvordan er det at gå i din klasse derhjemme?

Skoleskift Har du gået i den klasse altid?

Social trivsel Prøv at beskrive hvad der gør en god ven… Føler du at du har en god ven?

Mobning Har du nogensinde oplevet at blive truet, drillet eller mobbet?

Kulturel kapital Har du nogensinde været i teater eller på kunstmuseer med nogen fra din familie?

Social kapital Er der nogen af dine forældre, der arbejder?

Fritid Hvad laver du i din fritid?

Motion hjemme Sammenhæng Hvornår dyrker du motion derhjemme?

Foretrukne motionsformer

Hvilke motionsformer synes du er sjovest?

Motivation Hvad kan give dig lyst til at dyrke motion derhjemme?

Digitale medier Computer hjemme Hvis du skal tænke tilbage på din hverdag derhjemme, hvor mange timer sidder du så foran en computer om dagen?

Har du din egen computer, du selv må bestemme over?

Mobiltelefon nu Hvad bruger du din mobiltelefon til?

Hvilken mobil har du?

Sociale medier nu Er du på Facebook eller den slags?

Hvor ofte bruger du Facebook?

Hvad bruger du Facebook til?

Bruger du andre sociale medier end Facebook?

Bruger du din computer eller mobil til at komme på?

Selftracking Har du hørt om at man kan bruge nogle værktøjer til at måle hvor langt man løber, går, cykler eller svømmer?

Tror du det kunne være noget, der kunne motivere dig? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Julemærkehjemmet Hvorfor Hvorfor syntes du det var en god idé for dig at komme på Julemærkehjemmet?

Distance-venskaber Har du en idé om, hvordan du vil holde fast i dine venskaber fra Julemærkehjemmet?

Motion Hvad kan så give dig lyst til at dyrke motion hernede?

Hvad betyder pointene for din motivation?

Bliver du belønnet af dine forældre for din indsats hernede?

Vægttab Motivation Hvorfor er det vigtigt for dig at tabe dig?

Udfordringer Har du gjort dig nogle tanker om, hvordan du skal holde vægten nede, når du kommer hjem?

Bilag 6

Bilag 6: Interviewguide til Besøg2

Bilag 7: Interviewguide, Tidligere Julemærkehjemsbørn

Emne Tema Spørgsmål

Biografi Alder

Hvor længe siden er det du er kommet hjem?

Hjemkomst ... hvordan har du oplevet det?

Motion Motion på Julemærkehjemmet og hjemme

Hvad er den store forskel mellem at dyrke motion på Julemærkehjemmet og derhjemme?

Udbytte af motionen på Julemærkehjemmet

Hvad synes du arbejdet med motion på Julemærkehjemmet har givet dig, som du kan bruge efter du er kommet hjem?

Motivation Hvordan holder du motivationen til motion oppe efter at være kommet hjem?

Udfordringer Er der nogen særlige udfordringer der har vist sig efter at du har været hjemme et stykke tid?

Socialt Julemærkevenner Holder du kontakt med dine venner fra Julemærkehjemmet

Social trivsel Er der nogle ting, du synes har forandret sig i dit forhold til kammeraterne efter du er kommet hjem?

Image Prøv at beskrive den følelse du har, når du skal fortælle dine kammerater eller lærere om at have været på Julemærkehjemmet

Støtte Kommunal Kontaktperson?

Er der nogen voksne ud over dine forældre, der især har støttet eller hjulpet dig efter du er kommet hjem?

Familien Har det haft indfl ydelse på resten af din familie at du har været på Julemærkehjemmet?

Herefter beskrives idéen i brudstykker og barnets refl eksioner, kommentarer og idéer vedrørende relevans, brugeroplevelse, motivation o.a. uddybes.

Bilag 7

Bilag 8: Hopelab, noter

DesignudviklingDesignet er udviklet på baggrund af • En åben idékonkurrence kaldet Rukus Nation, september 20071

• Udviklingen af et måleinstrument (accelerometeret), til at måle/undersøge brugernes aktivitetsniveau. I dag kaldet et Zamzee-meter.

• En brugerundersøgelse hvor amerikanske børn i aldersgruppen blev adspurgt om deres hverdag, værdisæt, største oplevelser i livet og barrierer i forhold til at dyrke motion.

På baggrund af brugerundersøgelsen blev der formuleret otte personas/ behavior profi les, som hver især havde forskellige forhold til det at dyrke motion. Især to af disse havde et problematisk udgangspunkt i forhold til at dyrke motion, og blev tilsammen designets hovedmålgruppe:1. Manglende interesse i traditionel idrætsundervisning, manglende voksenstøtte, kan være meget

selvbevidste om deres image, hvorfor de eksempelvis ikke vil svede. Ofte interesserede i musik.2. Alene hjemme efter skole, har travlt med at passe yngre søskende, overanstrengte og fortravlede

forældre. Ønsker at være mere fysisk aktiv, men er ikke i stand til det.

Som nævnt blev accelerometerteknologien udvalgt med henblik på at måle forskellige former for bevægelser og fordi den var overkommelig for forsøgspersonerne at bære. Efterhånden som designprocessen skred frem viste det sig, at målgruppen fandt det stærkt motiverende at bruge måleinstrumentet og at få point for deres indsats, derfor gik man videre ad denne vej.

Brugertests undervejs i udviklingen viste, at i løbet af en forsøgsperiode på 12 uger øgedes aktivitetsniveauet med 30% for de forsøgsbørn, der fi k belønninger i forhold til deres præstationer, og selvom der var en smule fald i engagement i løbet af forsøgsperioden, holdt de ved. For at fastholde børnenes interesse i endnu længere tid i konkurrence med andre internetmedier, blev der foretaget en videre undersøgelse med over 120 børn vedrørende udformningen af den efterfølgende weboplevelse.

ØkonomiHvor Hopelab er en non-profi l organisation der står for designudviklingen, er der blevet etableret en selvstændig virksomhed (Zamzee co), som skal stå for at markedsføre og sælge Zamzee til de familier som har råd til det. Disse familier er med til at fi nanciere at mindre ressourcestærke familier - kendt af de sociale myndigheder, forsikringsselskaber, skoler og fritidsklubber - også kan få et Zamzee-meter.

Websitet kan tilgås ad to veje: En gratis version, hvor der er online belønninger og badges - et univers, der hele tiden udvikler sig, og en betalt version, hvor der desuden uddeles gavebeviser som belønninger. Det er en udfordring både at ville tænke i social ansvarlighed og at få økonomien til at hænge sammen. Den gratis version skal således være tilstrækkelig, men familier der har råd, skal alligevel kunne se pointen i at betale for den udvidede løsning.

1) Rukus Nation Idea Competition, 2007 In: http://www.ruckusnation.com/ (set 23.juni 2011)

Bilag 8

Bilag 9: Interview med Sundhedsplejersker

Charlotte Benn Schønning, Skolesundhedsplejerske i Greve kommune Telefoninterview den 27.maj 2011

Kommunen har erfaringer med at have kontaktpersoner i kommunen og på skolen, men af forskellige årsager har det aldrig rigtig fungeret. Nu forsøger man sig så med en arbejdsgruppe, der målrettet tager sig af disse familier (se interview med Kirsten Davidson).

Hvordan oplever forældrene jer? Hvad er det I kan gøre, som lægen f.eks. ikke kan gøre?Sundhedsplejersken er generelt meget populær og vi føler os meget velkomne. Det er sjældent den samme sundhedsplejerske, der følger barnet fra spædbarn til udskoling, men som fagpersoner er vi kommet ind i familiernes hjem på et meget tidligt tidspunkt, og er trænede i at tale med folk om svære ting og til at fi nde individuelle løsninger.

Vi har ikke bemyndigelse til at presse noget igennem. Hvis der er noget, som jeg er bekymret over, kontaktes læreren eller skolelederen, som i øvrigt også kender børnene ¬og familierne meget bedre end jeg.

Vi kan snakke med familien og motivere dem til at gøre noget. Vi kan ikke henvise til en diætist for det har vi ikke til rådighed, men der kan være nogle kommunale projekter vi henviser til, eller vi kan indlede nogle forløb med familien, hvor sundhedsplejersken støtter.

Kirsten Davidson, Skolesundhedsplejerske i Greve kommuneTelefoninterview den 31.maj 2011

Deltager i et pilotprojekt, der ligger i forlængelse af et stort projekt vedrørende et udvidet forældresamarbejde og den kommunale opfølgning . Arbejdsgruppen består af 4 sundhedsplejersker.

En sundhedsplejerske deltager i udskrivningsmødet på Julemærkehjemmet, hvor familien defi nerer, hvad der skal sættes fokus på for at støtte dem. Vi sætter et mål, og for hver gang vi mødes, ser vi hvor langt vi er fra målet på en skala fra 1-10.

Sundhedsplejersken mødes med familien i hjemmet 1 mdr + 2 mdr + 4 mdr + 6mdr, og derefter overdrages samarbejdet til barnets egen skolesundhedsplejerske, der langsomt udfaster indsatsen.

Det er hele familien, der er i spil. Barnet kommer hjem fra Julemærkehjemmet og er top motiveret, men føler sig mange gange eneansvarlig fordi forældre og søskende ikke har gennemgået den samme udvikling, og så daler motivationen måske. Det ansvar bør børnene ikke stå alene med.

Udfordringen er ikke at implementere, men at vedligeholde ændringerne. Familierne ved godt hvad der er rigtigt eller forkert, men der er mange andre årsager til en usund livsstil. Fordi problemstillingen er så kompleks, ville det egentlig være en fordel, hvis der var en familieterapeut tilknyttet. De har nogle andre værktøjer end vi har som sundhedsplejersker.

Vi kan se, at de velfungerende familier har meget lettere ved at holde fast i livsstilsændringerne end de dårligt fungerende. Her er det økonomiske aspekt også betydningsfuldt. Hvis barnet er motiveret for at gå i svømmehallen, men forældrene ikke har råd til en indgangsbillet, daler motivationen. Så må vi have de sociale myndigheder ind over og hjælpe barnet specifi kt med økonomien.

Noget andet vi kan gøre er at se på, hvilke andre aktører, der vil kunne støtte familien. Eksempelvis

Bilag 9

en dreng, der gerne ville gå i motionscenter, men skulle have en voksen med derhen. Hans bror var handikappet, hvorfor moderen havde vanskeligt ved at følge ham. I stedet tog vi kontakt til hans fritidsklub, som nu går i centeret med en gruppe drenge en gang om ugen.

Det kan være en udfordring at afdække forhindringerne i at dyrke motion. Sommetider er det praktiske forhindringer, men andre gange er det barnets motivation det kniber med. Træner barnet reelt i fodboldklubben eller ej? Hvis vi vidste det kunne vi også lettere få afdækket forhindringerne.

Et sidste aspekt er, at støtte børnene til at få et lokalt socialt netværk. De er ofte meget glade for de venskaber de har fået på Julemærkehjemmet, men hvis man bor langt fra hinanden er det svært at støtte hinanden til en fortsat sund livsstil. De kan ikke længere løbe sammen og klappe hinanden på skulderen når det går godt. Her kan vi formidle kontakt til andre Julemærkehjemsbørn i nærområdet, hvis børnene er interesserede i det.

Bilag 9