Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser Christian Hollemann Pedersen

God planlægning, implementering og dokumentationRegion Syddanmark, november 2008

Statens Institut for Folkesundhed Side 1

Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser

Christian Hollemann Pedersen



Hvad skal prioriteres i den kommunale forebyggelse?

- Fedme blandt børn og unge (trivsel, øget risiko for overvægt som voksen)

- Rygning (KOL, lungecancer)- Konsekvenser af højt alkoholforbrug (spritkørsel, sociale

problemer i familier, vold, leverskader)- Fysisk inaktivitet (overvægt, trivsel, diabetes)- Faldulykker blandt ældre (lårbensbrud og død)- Seksuelt overførte sygdomme (infertilitet)- Ernæringsrigtig kost (cancer, fedme)



Eksempler på kommunale sundhedspolitikker 1/3Assens Kommune

Det vil Assens Kommune (for børn og unge):- Arbejde for at børn skal have mulighed for at spise sund og

velsmagende mad hver dag- Indarbejde bevægelse som en naturlig del af børns dagligdag i

skoler og i alle institutioner- Have fokus på at give større børn og unge tilbud efter skole, hvor

bevægelse og trivsel har høj prioritet- Styrke indsatsen for at skabe røgfrie miljøer og forebygge rygestart - Sætte fokus på unges alkoholforbrug i samarbejde mellem skole,

forældre og de unge - Sætte fokus på sundhed og social trivsel for børn og unge.



Eksempler på kommunale sundhedspolitikker 2/3Odense Kommune



Vores sundhedspolitik skal derudover (foruden fokus på risikofaktorer) styrke indsatsen overfor de svage og udsatte, for på den måde at fremme lighed i sundheden.Mulighed for lighed / risiko for ulighed skal ind i den sundhedspolitiske debat.

Eksempler på kommunale sundhedspolitikker 3/3Svendborg Kommune



Kortlægning af kommunale sundhedspolitikker i Danmark

De mest udDe mest udbredte fokusområder i kommunernes sundhedspolitikker

bredte fokusområder i kommunernes sundhedspolitikker

Kilde: Aarestrup, Drud Due og Kamper-Jørgensen: Ugens tal fra SIF, uge 42, 2007





Nationale mål:

1)Middellevetiden skal øges 2)Helbredsrelateret livskvalitet forbedres3)Social ulighed i sundhed reduceres

Der skal tages udgangspunkt i en række risikofaktorer og folkesygdomme

Kilde: Regeringens folkesundhedsprogram, 2002



Hvad betyder mest, når…- 88 % ikke lever op til anbefalingerne om minimum 600 gram

frugt og grønt dagligt (Astrup et al, 2005)

- 29,6 % er dagligrygere (SUSY 2005)

- 14,2 % overskrider genstandsgrænserne (SUSY 2005)

Det er nødvendigt med præcise udregninger af hvilke konsekvenser det har – også på lokalt niveau – for at kunne tilrettelægge forebyggelsesindsatser



Overordnede spørgsmål

1)Kan kommunale indsatser der reducerer udbredelsen af risikofaktorer øge middellevetiden og livskvaliteten?

2)Kan kommunale indsatser rettet mod ulige fordeling af risikofaktorer sikre lighed i sundhed?

3)Er der tale om forskellige eller ensartede strategier?



Dødeligheden, Danmark 2005 (WHO)

Sygdom Procent af total antal dødsfald

1. Iskæmisk hjertesygdom 17,4 2. Slagtilfælde 8,5 3. KOL 7,0 4. Kræft i lunger og luftveje 5,9 5. Kolorektal kræft 4,3 6. Faldulykker 2,9 7. Alzheimers og demens 2,8 8. Brystkræft 2,6 9. Diabetes 2,6 10. Lungebetændelse 2,6



Sygeligheden, Danmark 2005



DALY; Disability Adjusted Life Years

Sygdomsbyrden er af WHO opgjort for alle europæiske lande for de 44 dominerede diagnoser

DALY = YLL + YLD

YLL = antal dødsfald x restlevetid ved dødsfald i år (i forhold til en reference levealder)

YLD = antal sygdomstilfælde x varighed x vægt for tab af funktionsevne.



Social ulighed i sundhed

Velfærdskommissionen: Danmark er en velfærdsnation, med en høj grad af økonomisk lighed

(Kilde: Velfærdskommissionen, 2006)

Uligheden i sundhed synes dog at være den samme som i andre vesteuropæiske lande, trods den lige adgang til ydelser, og en mere ligelig fordeling af ressourcer i Danmark

(Kilde: Mackenbach et al 1997; Mackenbach et al 2003)



Social ulighed i sundhedHvordan opgøres det?Mange forskellige former for kategoriseringer er mulige, fx:- Indkomst- Stilling- Uddannelse- Køn- Etnicitet

Det man vælger som udgangspunkt, har baggrund i de forestillinger man har om hvad der skaber ulighed:

Etnicitet = diskrimination, adfærd og genetiske forholdUddannelse = højere uddannelse, bedre løn og ansættelsesvilkår, mere

sikkerhed, mindre belastning af bevægeapparatet (Vallgårda, 2006)



Ulighed - gradient eller særlig gruppe? Andel med godt selvvurderet helbred

77

62

42

26

85

0102030405060708090

100Lang uddannelse, SUSY2005

Mellem uddannelse, SUSY2005

Kort uddannelse, SUSY2005

SST-udsatte, SUSY 2005

Socialt udsatte, SUSYUDSAT

Kilde: SUSY Udsat (Pia Pedersen, SIF)



Eksempel fra kommune i Danmark

Informationer man skal have:

1) Opgørelse af sygdommes byrde (WHO)2) Viden om risikofaktorernes effekter (WHO)3) Opgørelse af risikofaktorernes udbredelse

(Kommunal sundhedsprofil)

Excel-ark tilgængeligt på www.pubhealth.ku.dk, hvor alle andre informationer er indtaset

http://www.pubhealth.ku.dk/



Kommunal og national opgørelse- alle oplysninger er fra 2005

Kommune Danmark Rygning 25 % 29 % Passiv rygning 25 % 32 % Alkohol M: 18 % / K: 9 % M: 18 % / K: 11% Inaktivitet 12 % 13 % Svær overvægt 12 % 11 %





Andel dagligrygere, fordelt på alder og uddannelsesniveau, mænd

O - 59 år

Uddannelsesniveau Højt Lavt

Dagligryger 29,4 (21,4 - 37,4) 36,8 (28,1 - 45,5) Ikke ryger 70,6 (62,8 - 78,6) 63,2 (54,4 - 71,9)

I alt 100 100 60+ år

Højt Lavt

Dagligryger 17,5 (5,7 - 29,3) 27,5 (17,0 -35,0) Ikke ryger 82,5 (70,7 - 94,3) 72,5 (62,0 - 83,0)

I alt 100 100



Hovedspørgsmål1) Kan kommunale indsatser der reducerer udbredelsen af

risikofaktorer øge middellevetiden og livskvaliteten?

2) Kan kommunale indsatser rettet mod ulige fordeling af risikofaktorer sikre lighed i sundhed?



Samlede sygdomsbyrde og ulighed i sygdomsbyrde for de 5 risikofaktorer



Konklusion

Indsatser rettet mod alle de 5 risikofaktorer har stor betydning for fremme af folkesundheden

Rygning og alkohol er dominerede risikofaktorer. Rygning, passiv rygning og alkohol vedrører omkring 33 % af sygdomsbyrde og 55 % af uligheden i denne kommune.

Fokus på risikofaktorer er meget vigtigt, men kan ikke alene udgøre opfyldelse af de nationale mål for folkesundheden



Samlet byrde og ulighed – efter diagnose

Diagnose A Samlet byrde

B Ulighed

C Rangroden efter ulighed

Depression 1159 (8,4) 773 (19,0) 2 KOL 1050 (7,6) 922,4 (22,7) 1 Iskæmisk hjertesygdom 816 (5,9) 379 (9,3) 3 Alkohol / misbrug 672 (4,9) 377 (9,2) 4 Slagtilfælde 623 (4,5) 183 (4,5) 5 Lungekræft 465 (3,4) 255 (6,3) 6 Alzheimer 434 (3,2) 157 (3,9) 7 Hørenedsættelse 428 (3,1) 136 (3,3) 9 Colon/rectum kræft 316 (2,3) 17,2 (-0,4) 42 Diabetes 279 (2,0) 146 (3,6) 8



Depression og KOL- to sygdomme med forskellige RR

Depression og KOL er de to dominerende diagnoser – men stor forskel på risikofaktorers betydning:

Risikofaktor for KOL er Rygning, hvor RR = 20,00

Risikofaktor for depression er Alkohol, hvor RR = 2,20 (og fysisk inaktivitet, hvor RR = 1,30)



Ulighed er dog i sig selv i risikofaktorSocial ulighed øger i sig selv risikoen for sygdom og død - men ikke

enighed om i hvilken grad.

Juel et al (2006): Personer med mindre end 10 års uddannelse dør ca. 3 år før personer med 13 års uddannelse. - Men markant lavere effekt på dødelighed, når der kontrolleres for rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet

Andre studier finder at uddannelse (social position) i sig selv har en større betydning for dødeligheden, også når der kontrolleres for risikofaktorer (Schnhor et al (2004)).



Fokus på risikofaktorer – så er den hjemme?Reducering af risikofaktorer vil medføre en betydelig lavere

dødelighed og sygelighed

MEN – der er også andre forhold er af betydning: - Investeringer i sundhedsvæsenet, jf. kræfthandleplanerne - forebyggelse kræver også koordinerede nationale indsatser - psykiske sygdomme ligger i top; beskeden indflydelse for de

inddragede risikofaktorer (arbejdsmiljø, sociale forhold)



Andel der ønsker at være mere fysisk aktive blandt personer, der ikke allerede er fysisk aktive - Uddannelse

31 47 54 610

10203040506070

<10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år

%

KRAM-undersøgelsen, foreløbige data. N=19.044



Andel der mener, at kommunen kan hjælpe dem til at være mere fysisk aktive ved at lave flere cykelstier - Uddannelse

17 19 21 250

5

1015

20

25

30

<10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år




… kommunen kan hjælpe ved at lave flere motionsvenlige naturtilbud

14 19 23 250

5

10

15

20

25

30

<10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år




… kommunen kan hjælpe ved at skabe flere tilbud om motion, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer

25 23 22 150

5

10

15

20

25

30

<10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år




Blandt dem der allerede dyrker idræt eller motion. Selvorganiseret på egen hånd vs. forening - uddannelse

0

10

20

30

40

50

60

70

< 10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år

Uddannelse

%Selvorganiseret - på egen hånd

I forening




0

5

10

15

20

25

30

35

< 10 år 10-12 år 13-14 år 15+ år

Uddannelse

% Koble af

Være sammen med andre

De vigtigste årsager til at træne eller dyrke idræt – Uddannelse


Documents

Anvendelse af lokale data til prioriteringer af kommunale indsatser Christian Hollemann Pedersen