Det finansielle arbejdsmarked

Finanskrisen og kollektive afskedigelser

FA har i beretningsåret haft mange sager som følge af finanskrisen.

I andet halvår 2009 og første halvår 2010 har FA behandlet 20 sager, der har medførtafskedigelse af 900 medarbejdere på grund af virksomhedernes forhold. Afskedigelserne erfordelt med 750 i penge- og realkreditverdenen, og 150 i forsikring.

Det skrev vi om finanskrisen og kollektive afskedigelser:

Banker opfører sig ansvarligtFA's medlemmer bryder ikke loven

Bonus og lønpolitik

Finanskrisen medførte øget internationalt fokus på aflønningspolitikken inden for den finansiellesektor. Blikket faldt også på lønmodeller, der ukritisk kunne opfordre til, at medarbejderne togstore risici på bankernes vegne.

I januar 2010 offentliggjorde Økonomi- og Erhvervsministeriet så regeringens model, der skalsikre bedre kontrol og større ansvarlighed med lønninger og bonusser i den finansielle sektor.Ministeren fandt det yderst positivt, at den finansielle sektor ved at udarbejde et bindendekodeks for medlemmerne.vil påtage sig et ansvar for, at aflønningen i sektoren ikke medvirkertil en øget risikotagning og fremadrettet ikke fjerner fokus fra den sunde bankdrift

På nuværende tidspunkt er der intet nyt fra ministeriet om en dansk model for lønpolitik.

På baggrund af den store medie-interesse for bonusordninger og variabel løn, og sideløbendemed arbejdet med kodeks, lavede FA i efteråret 2009 en spørgeskemaundersøgelse blandt destørste medlemsvirksomheder. Undersøgelsen viste, at:

Bonus som oftest er af begrænset størrelse.¾ af finansmedarbejderne er ansat i virksomheder, der ikke giver bonus tilprivatrådgivere og kundemedarbejdere.Halvdelen af finansvirksomhederne ikke giver bonus til erhvervs- og storkunderådgivere.Kun 40% af virksomhederne har ordninger med variabel løn for topledelsen.Store bonusser findes alene, hvor der handles med finansielle instrumenter.

Det skrev vi om bonus og lønpolitik:

Mange finansansatte får ikke bonus

Certificering

Som en udløber af finanskrisen kom certificering på banen. Certificering blev nævnt medstigende hyppighed i den politiske debat, og i januar kom et formelt politisk udspil. Iregeringens forbrugerpolitiske handlingsplan stod, at bankrådgivere, der yderinvesteringsrådgivning om komplicerede produkter, skal certificeres.

Lidt senere kom Finanstilsynets rapport om de inspektioner, som Finanstilsynet foretog blandtudvalgte pengeinstitutter i efteråret 2009. Rapporten viste, at der var mange dygtige rådgivere,men også, at der var en gruppe af rådgivere, der havde svært ved at yde en tilfredsstillenderådgivning om relativt simple produkter som ifx nvesteringsforeningsbeviser.

For FA er det vigtigt, at en certificeringsordning er holdbar og fornuftig og samtidigt ikkebegrænser arbejdsgivernes fleksibilitet mere end højst nødvendigt. Der skal tages hensyn tilarbejdsgivernes ret til at besætte jobs og rokere medarbejdere internt. En certificeringsordningskal rette op de steder, hvor det er nødvendigt, koste så lidt som muligt.

Lov om Finansiel Stabilitet

FA var den 6. maj 2010 i foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg. Formålet var at fåpræciseret, at medarbejdere, der "overdrages" fra et nødlidende pengeinstitut til etdatterselskab under Finansiel Stabilitet, ikke er særligt beskyttede mod afskedigelse, menomfattet af de almindelige regler i lovgivningen.

Henvendelsen resulterede i, at Økonomi- og Erhvervsministeriet efterfølgende præciserede, at"lovforslaget ikke (indfører) begrænsninger i datterselskabets muligheder for at ... afskedigemedarbejderne efter overtagelsen".

Dagpengereformen

FA er positiv overfor, at dagpengeperioden forkortes fra 4 til 2 år. Det vil bringe Danmark pålinie med de øvrige nordiske lande.

Det skrev vi om dagpenge:

Tiltrængt dagpengereform

Udgivet 08.06.2010

Opfølgningen på OK08

Vejledning om konfliktfriholdelse

FA kunne på årets første medlemsmøde den 13. april 2010 i Vejle præsentere en vejledningom, hvordan aftalen om konfliktfriholdelse skal forstås - og ikke mindst, hvordan den skalpraktiseres. Vejledningen er – som aftalt ved OK08 - blevet til i fællesskab medFinansforbundet. Herudover har FA lavet en pixi-udgave af vejledningen, som giver mulighedfor på mindre end 3 minutter at sætte sig ind i hovedlinierne i konfliktfriholdelsesaftalen.

Parterne arbejder videre med justeringen og præciseringen af aftalen og fortolkning af den.

SU-aftalerFA, Finansforbundet og DFL nedsatte et SU-aftale-udvalg, som i 2009 har arbejdet mod enfælles SU-aftale, der skal erstatte de eksisterende tre aftaler. De faktiske samarbejdsformer ifinansvirksomhederne og de juridiske forskelle på de tre aftaler er kortlagt, men det er ikkelykkedes at nå til enighed om en fælles aftale. På baggrund af arbejdet i udvalget er der laveten slutrapport, der dokumenterer forløb og resultater af udvalgsarbejdet og hvad der især erudfordringerne i en ny aftale.

Pensions Task ForcePensions Task Force blev nedsat af FA og Finansforbundet ved OK08. Arbejdet kom først i gangi oktober 2009. Finansforbundet har ønsket, at FA og Finansforbundet i fællesskab skalrådgive/opstille anbefalinger om det rette niveau for pensionsopsparing. FA's holdning er, atden enkelte medarbejder selv skal vælge, hvordan pensionen sikres, og er ikke indstillet på atopstille kvantitative mål for overenskomstens pensionsordninger. Pensions Task Forcefortsætter arbejdet med at behandle andre pensionsrelaterede problemstillinger.

EU Task ForceEU Task force har holdt et enkelt møde i 2010.Task forcen har drøftet implementering af

det nye forældreorlovsdirektivændringsdirektivet om europæiske samarbejdsudvalgvikardirektivet

Herudover har Task Forcen drøftet betydningen af EF-domstolens domme om rådighedsvagterog arbejdstidsdirektivet. Dommene giver ikke problemer i forhold til de gældendeoverenskomster og aftaler mellem FA, Finansforbundet og DFL.

Task Forcens drøftelse af den europæiske rammeaftale om chikane og vold på arbejdspladsen

førte til, at emnet vold og trusler blev taget op i Samarbejdsrådet. Virksomhedernes ledelse ogmedarbejderrepræsentanter blev i et fælles brev opfordret til at drøfte, hvordan trusler kanforebygges og afbødes.

Det skrev vi om EU Task Force:

Nyt EU-direktiv om forældreorlov

Udgivet 08.06.2010

Sektoren og medarbejderne

Højere afgang end tilgang af medarbejdere

Efter en længere periode med høj personaleomsætning og stigende beskæftigelse ifinanssektoren vendte situationen brat i slutningen af 2008. Flere virksomheder blev pga. denøkonomiske krise nødt til at afskedige medarbejdere, og der var kun begrænset råderum tilnyansættelser. Derfor faldt tilgang af medarbejdere væsentligt, mens afgang af medarbejderekun blev reduceret en smule.

Statistikken viser, at mens den kvartalsvise personaleomsætning var mellem 4 og 5% målt påtilgang frem til november 2008, så har den siden været mellem 1½ og 2½%. Med enpersonaleomsætning omkring 3-3½% målt på afgang gik sektoren fra en nettotilgang afmedarbejdere, til en nettoafgang af medarbejdere.

Det skrev vi om personaleomsætning

Fortsat lav personaleomsætning i finanssektorenNu er afgangen større end tilgangenFA Magasin i en krisetid

Færre finansfolkKrisen i 2008, rakte langt ind i 2009, betød afskedigelser i den finansielle sektor som. Isamarbejde med brancheorganisationerne undersøgte FA i to omgange virksomhedernesnuværende og fremtidige beskæftigelsessituation. 119 HR-direktører og personalechefer deltogi undersøgelserne. 3.100 medarbejdere blev fra efteråret 2008 til efteråret 2009 afskediget ifinanssektoren. Samtidig viste undersøgelserne, at behovet for medarbejdere ventes at ligge pået lavere, men stabilt niveau i årerne fremover.

Beskæftigelsesudviklingen

Flere på vej på pensionDe fleste virksomheder forventer, at behovet for færre medarbejdere klares ved at flere ældremedarbejdere de kommende år går på pension.

Ud af finanssektorens 70.000 medarbejdere er 10.000 medarbejdere fyldt 57 år. Hvis alle

medarbejdere, der er fyldt 57 år vælger at gå på pension inden for de næste 5 år, vilmedarbejderstaben blive reduceret med 14%.

Aldersfordelingen

Trods krisen er der fortsat mange bankansatte i DanmarkI 2009 var der næsten 50.000 ansatte i pengeinstitutter i Danmark, hvilket målt pr. indbyggereer forholdsvis mange i forhold til de øvrige europæiske lande. En dansk bankansat skal igennemsnit betjene 114 indbyggere. I Sverige betjener en bankansat 251 indbyggere og iFinland 193 indbyggere.

Det skrev vi om beskæftigelsen

1000 færre finansansatte på et årBrug for færre finansansatte de kommende årFærre job i forsikrings- og pensionsbranchenKun hver syvende er på vej på pensionStor dansk finanssektor

Færre elever og flere med videregående uddannelse

Optaget på elevuddannelsen var med 277 elever historisk lavt i 2009. Især pengeinstitutterneoptog færre elever. I pengeinstitutterne faldt optaget med 66% i forhold til 2008. Påforsikringsområdet faldt optaget af nye elever 28%, mens realkreditinstitutternes optag faldtmed 20%.

Den faldende tendens er fortsat siden 2006, endog med et betydelig større fald i 2009 end detidligere år. Det faldende optag af elever skyldes dels, at virksomhederne ansætter fleremedarbejdere med en videregående uddannelse dels, at virksomhederne generelt neddroslermedarbejderantallet.

Nye medarbejdere i finanssektoren har oftere en videregående uddannelse, inden debliver ansat. Hvor 11% af alle medarbejdere i sektoren i 1993 havde en videregåendeuddannelse var tallet tredoblet i 2008.

Den demografiske udvikling vil derfor medføre et løft i uddannelsesniveauet i finanssektoren dekommende år. Når medarbejdere med en elevuddannelse går på pension bliverde oftere erstattet af en medarbejder med en videregående uddannelse.

Det skrev vi om elever og andre uddannelsesprofiler

Færre finanseleverKompetenceløft i FinanssektorenFA Magasinet om uddannelse i finanssektoren og fremtidens krav

Udgivet 08.06.2010

Uddannelse

Finansuddannelsen

Finansuddannelsen gennemgik en større justering for de elever, der startede i efteråret 2008. I2009 er niveauet i "Samfundsøkonomi og branchejura i den finansielle sektor" hævetbetragteligt for at sikre overgangen til akademiuddannelsen. Dette har samtidigt betydetudvikling af nye bøger til finansuddannelsen.

Finansuddannelsen blev i 2009 indplaceret i NQF – den nordiske kvalifikationsramme. Denendelige godkendelse afventes fra Undervisningsministeriet.

AMU

I 2009 fik sektoren godkendt én samlet Fælles Kompetence Beskrivelse (FKB) " Finansielrådgivning og forsikring". Den trådte i kraft 1. januar 2010 og ligger til grund for udbuddet afde AMU kurser, der er udviklet af sektoren.

I forbindelse med godkendelse af de skoler, der har ret til at udbyde sektorens FKB, vedtogFinanssektorens Uddannelsespolitiske Udvalg, at der skal indgås et samarbejde mellem degodkendte skoler, for at sikre både en ensartet håndtering af sektoren og at det fortsat ermuligt at tilegne sig finansielle kvalifikationer ad AMU-vejen. De godkendte skoler er:

TietgenskolenCPH WestÅrhus Købmandsskole ogIBC

Arbejdet med indplacering af AMU i Den danske kvalifikationsramme er begyndt i 2010.

FlexFinans® og Basisrådgiveren

I 2007 blev FlexFinans® uddannelsen oprettet. FlexFinans® er vejen til en finansuddannelse,primært for voksne med tidligere erhvervsuddannelse og eventuelt med erfaring fra sektoren.Kursisten kan få merit for tidligere opnåede kompetencer både i praktik- og skoledel og såledeshurtigere end ordinære finanselever nå til målet - finansassistent. FlexFinans® er baseret påAMU-kurser, hvor sektoren har en række AMU-kurser, der er identiske med finansuddannelsen.

I marts var et hold FlexFinans® kursister til eksamen. En enkelt dumpede, men bestod tilreeksamen og således bestod alle 51. Dermed har alle de FlexFinans® kursister der har væretsiden 2007, bestået.

I maj 2010 startede sidste hold FlexFinans® kursister. Herefter overgår uddannelsen tilFinanssektorens Uddannelsescenter under navnet Basisrådgiveren, hvor de kursister der var

tilmeldt næste hold FlexFinans® overflyttes. Basisrådgiveren er både indholds- ogstrukturmæssigt identisk med FlexFinans®.

Akademiuddannelsen i Finansiel RådgivningAkademiuddannelsen, der svarer til HD 1. del, er internationalt akkrediteret, og er blevet en defacto standard for den basale rådgiveruddannelse i sektoren. Samtidig er uddannelsen denformelle uddannelsesmæssige ramme for ejendomsmægleruddannelsen.

Efter ændringerne i organiseringen af uddannelsesarbejdet i finanssektoren er FA pr. 1. april2010 ansvarlig for udvikling og drift af Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Detbetyder, at FA dels skal sikre et relevant finansfagligt indhold, dels sikre et ensartet højt oginternationalt anerkendt kvalitetsniveau uanset geografisk placering. Ydermere sikrer FA viafælles tilmelding, holddannelse og distribution af undervisningsmaterialer og e-læring, atvirksomhedernes og de studerendes ønsker til skole/fagvalg i høj grad imødekommes.

SamarbejdspartnereDer er indgået samarbejdsaftale med de udbydende erhvervsakademier om udvikling og drift afAkademiuddannelsen. Erhvervsakademiet Lillebælt er som netværksskole den dagligesamarbejdspartner. Samarbejdet er organiseret med en styregruppe, der har det overordnedeansvar inkl. økonomien, og en arbejdsgruppe med det faglige og praktiske ansvar. FA errepræsenteret i både styregruppe og arbejdsgruppe.

Der er også en samarbejdsaftale med en række brancheforeninger om både det politisksamarbejde i regi Koordinationsgruppen for de videregående finansielle uddannelser, og detfaglige samarbejde om drift og udvikling af Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Dedeltagende brancheforeninger har været Finansrådet, Realkreditrådet, Realkreditforeningen,Forsikring & Pension, Dansk Ejendomsmæglerforening, Foreningen Registrerede Revisorer FRR,Ejendomsforeningen Danmark, Boligselskabernes Landsforening og SKAT.

I Koordinationsgruppen for videregående finansielle uddannelser deltager ogsåUndervisningsministeriet og repræsentanter for netværk for de forskellige uddannelser(Akademiuddannelsen, Finansøkonom, PBA Finans og HD).

Løbende faglig udvikling

Det er FA's ansvar at sikre den løbende faglige udvikling af Akademiuddannelsen – alt fraløbende opdatering af tal og takster over større revisioner til decideret nyudvikling af fag.

Det drejer sig primært om samarbejdet med erhvervsakademierne om studieordning, fagplanerog obligatoriske pensum og om produktion af egentligt undervisningsmateriale.

Faglinier på Akademiuddannelsen

Der er forskellige målgrupper på Akademiuddannelsen. Derfor er der udviklet forskellige linier.Banklinien, forsikringslinien og revision-skat-linien giver alle fremadrettet adgang til HD 2. del.

Aktiviteter baseret på fag fra Akademiuddannelsen

FA udvikler og gennemfører aktiviteter, som helt eller delvist er baseret på fag fraAkademiuddannelsen, fx Finansiel rådgivning for finansøkonomer, Kurser i ejendomsvurderingog Udvidet boligrådgivning. Det såkaldte 'Akademiker-kursus' bygger ligeledes på fagligeelementer fra Akademiuddannelsen. Denne kobling medfører, at kursusforløbene anerkendes idet offentlige uddannelsessystem.

Deltagelse i udvikling af Diplomuddannelse i VurderingSammen med EAK Lillebælt og Dansk Ejendomsmæglerforening deltager FA i styregruppenvedrørende udvikling af en ny diplomuddannelse i vurdering. Deltagelse i denne arbejdsopgaveer motiveret både af det generelle politiske og uddannelsesmæssige samarbejde med DanskEjendomsmæglerforening og for at sikre en offentligt anerkendt uddannelsesmulighed for

ansatte i både realkreditselskaber og banker, som beskæftiger sig med ejendomsvurdering.

Akademiuddannelsen i Grønland og FærøerneMedarbejdere fra de finansielle virksomheder på Færøerne og i Grønland har mulighed for attilmelde sig Akademiuddannelsen via et erhvervsakademi (i Danmark, Grønland eller påFærøerne) og på den måde købe undervisningsmaterialer på samme vilkår som virksomheder iDanmark.

I forlængelse af etableringen af Finansuddannelsen i Grønland, som blev godkendt af Detfaglige udvalg for finanssektoren i Danmark i 2006, har Finansrådet været involveret i etprojekt, som i 2009 startede Akademiuddannelsen i Grønland. Det har været nødvendigt atudvikle en særlig struktur på uddannelsen på grund af de særlige logistiske udfordringer, derfølger af Grønlands geografi, infrastruktur og klima. Projektet slutter i 2012.

Projekterne om Finansuddannelsen og Akademiuddannelsen er begge finansieret af GrønlandsHandelsskole via særskilte finanslovsbevillinger fra det grønlandske selvstyre.

Administration af AkademiuddannelsenFA sørger for fælles administrativ håndtering af Akademiuddannelsen. Fx sker tilmelding,holdsætning og løbende administration via FOKUS (både for studerende fra sektoren og alleandre studerende (fx ejendomsmæglere)).

Ved en central funktion får virksomhederne samlet overblik over medarbejdernes 'uddannelses-historik'. Desuden giver den direkte tilmelding fra virksomhederne i FOKUS fordele forHR-afdelingerne.

Akademiuddannelsen i talAkademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning er med sine 2.390 studerende én af Danmarksstørste akademiuddannelser.

Siden uddannelsens start i 2003 er antallet af studerende blevet mere end fordoblet. De senereår har antallet af studerende fra pengeinstitut- og realkreditbranchen ligget nogenlunde stabilt,mens der er sket et kraftigt fald blandt de studerende fra ejendomsmæglerbranchen. Det harmedført, at andelen af studerende fra pengeinstitut/realkredit er steget fra knap 60 pct. afsamtlige studerende i 2008 til godt 70 pct. i 2010, mens mæglernes andel er halveret fra 30pct. til 16 pct.

Forventningen er, at der vil ske et fald i søgningen fra pengeinstitut/realkredit de næste år,primært på grund af færre nyuddannede finansassistenter.

Kategorien 'Andre' indeholder de få studerende fra forsikrings- og revisionsbranchen, somuddannelsen også henvender sig til.

AkkrediteringAkkreditering af danske finansielle uddannelser mod en fælles europæiske standard:

Uddannelse betyder meget i EU-debatten

Uddannelsen er ikke længere en rent national sag, men et fælles anliggende for Europa. Dettekommer til udtryk i Bolognaprocessen for de videregående uddannelser ogKøbenhavnerprocessen for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser.

Overordnet, og i tråd med regeringens strategi, skal internationalisering af uddannelser på alleniveau er sikre, at uddannelserne kvalificerer danske studerende og arbejdstagere til at klaresig i internationale miljøer, og at de danske uddannelser kan anvendes. Det gælder også dedanske finansielle uddannelser.

Ydermere er bankrådgiveres uddannelser og kompetencer i fokus i hele Europa.

For at opnå en international anerkendelse, er Finanssektorens Arbejdsgiverforening en aktivmedspiller i det europæiske samarbejde European Financial Planner Association - EFPA. I dettesamarbejde indgår også repræsentanter fra Tietgenskole og Niels Brock og Finansforbundet.

Et af de største skridt taget i forbindelse med at kunne gennemskue forskellige finansielleuddannelser i Europa, var kortlægning og udvikling af fælles uddannelsesstandarder forfinansielle rådgiver.

Der arbejdes i den forbindelse med 3 uddannelsesniveauer. Det er elevuddannelsen som er påniveau med Finansuddannelsen; European Financial Advisor (EFA) som er på niveau medAkademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning og European Financial Planner (EFP) der skalsammenlignes med HD 2.del.

Hvor langt er vi kommet i Danmark?Siden efteråret 2002 har vi gennem medlemskaberne af EFPA og af EBTN fulgt med i, hvad derskete i Europa og har sikret, at de danske uddannelser (Finansuddannelsen,Akademiuddannelsen og forhåbentlig snart HD 2. del i FR) kunne anerkendes (akkrediteres).

Den 16. december 2009 blev en kombination af Akademiuddannelsen i Finansiel RådgivningAU(FR) og Finansuddannelsen akkrediteret som svarende til European Financial Advisor (EFA)hos European Financial Planning Association (EFPA). Tilsvarende er Finansøkonom (FIØK) medforløbet "Finansiel Rådgivning for Finansøkonomer (FRØK) også blevet akkrediteret somsvarende til EFA.

Akkrediteringen betyder, at disse to uddannelsesforløb er vurderet ud fra fastsatte kriterier (fx

kompetencekrav), der er beskrevet i et fælles-europæisk pensum.

Akkreditering betyder også, at rådgiveren kan få et bevis for at have opnået "EFA"- niveauet.Det svarer til, at den studerende får et supplerende eksamensbevis.

Uddannelse på www.fanet.dkPå FA's hjemmeside er der kommet et nyt faneblad om uddannelse. Det fortæller omuddannelsespolitik, sektorens forskellige uddannelser, FA's egne kurser og de internationaleaktiviteter.

Se www.fanet.dk/uddannelse.Udgivet 08.06.2010

Arbejdsmiljø

Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Arbejdsmarkedets parter blev 1. april 2009 enige om en række fælles anbefalinger tilBeskæftigelsesministeren. De skal give virksomhederne mere frihed til selv at tilrette detinterne arbejdsmiljøarbejde, og arbejdsmiljøuddannelsen omlægges. FA prioriterede bl.a., atkoncernforbundne selskaber får mulighed for at organisere deres arbejdsmiljøarbejde ifællesskab - det har hidtil ikke været muligt.

Beskæftigelsesministeren fremsatte - efter lang betænkningstid - den 10. februar 2010lovforslag L 126 om ændring af arbejdsmiljøloven - med et indhold svarende til anbefalingerne.Lovforslaget blev vedtaget 11. maj. Folketingsbehandlingen blev forsinket af bl.a. 39spørgsmål. Forsinkelsen i det politiske system har medført nogle ulemper. For det første erikrafttræden udsat til 1. oktober 2010. Det betyder, at der i 2. halvår 2010 både skal sendesmedarbejdere på "gamle" og "nye" kurser. For det andet har Arbejdstilsynet aflyst og udsatflere møder i regeludvalget. Det komprimerede forløb kan betyde en dårligere kvalitet af debekendtgørelser, som skal implementere lovændringerne.

Lovændringen gør det nødvendigt at ændre FA's rammeaftaler med Finansforbundet og DFL. Deskal opdateres, for at virksomhederne kan få den fulde glæde af den nye fleksibilitet.

Se lovændringen.

Se FA's Information F-04-10 om lovændringen.

2020-handlingsplanen

Den gamle 2010-handlingsplan med reduktionsmål på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø,støj samt "muskel- og skeletbesvær" synger på sidste vers. Først i 2011 foreligger data, somviser, om målene er nået. Sideløbende med afslutningen på den gamle plan har Arbejdstilsynet,Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen sammen udarbejdet etfagligt grundlag for en ny handlingsplan, som skal række frem til 2020. Arbejdsmiljørådet hargivet beskæftigelsesministeren kommentarer til rapporten, som skal danne grundlag for en nypolitisk prioritering af de kommende års arbejdsmiljøindsats. FA forventer, at der iden kommende handlingsplan bliver sat nye reduktionsmål, der bl.a. stiller krav tilvirksomhedernes indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Ifølge arbejdsmiljøforskerne er derdog ikke grund til at antage, at finansielle virksomheder og finansmedarbejdere er mere udsatfor arbejdsbetinget stress end andre brancher og jobgrupper. Dermed har forskerne et andetbudskab end medlemsundersøgelser fra faglige organisationer.

Se 2020-rapporten.

Se FA's omtale af stress i finanssektoren.

Udgivet 08.06.2010

FA

Den 29. november 2009 flyttede FA fra St. Kongensgade 81C til Amaliegade 7, stuen, efter athave boet i St. Kongensgade 20 år og 27 dage.

1. april 2010 fik FA overflyttet 10 medarbejdere fra Finansrådet. Det er medarbejdere, derbeskæftiger sig med uddannelsespolitik, akademiuddannelsen og internationale aktiviteter. Imaj er der så sket endnu en flytning for at samle hele FA på en etage i Finanssektorens Hus. Nubor vi på 3. sal i huset. Og FA har i dag 27 medarbejdere.

De af FA's medarbejdere, der var på kontoret den 3. juni 2010, hvor billedet blev taget

Udgivet 08.06.2010

Året i FA - Sager

FA har i løbet af året repræsenteret medlemmerne i mange retssager - fra faglig voldgiftsret tilHøjesteret.

Højesteret afsagde den 20. november 2009 dom i en sag, der drejede sig om krydsfeltetmellem ferieloven og en overenskomstbestemmelse. Problemet var, om en medarbejder, derefter overenskomsten holder orlov - uden løn, men med indbetaling af pensionsbidrag -optjener fuld ferie på grundlag af pensionsbidraget. I en nervepirrende 3-4 afgørelse fikmedarbejderen medhold - og resultatet blev en hel del efterreguleringssager.

Til gengæld var dommen meget klar, da Københavns Byret den 26. november 2008 frifandt enaf FA's medlemsvirksomheder for at have afskediget i strid med aldersdiskriminationsforbuddet.Finansforbundet havde på vegne 3 medlemmer krævet godtgørelser à 1 års løn for at væreafskediget på grund af deres alder (52, 61 og 62 år). Sagen drejede sig om medarbejdere, hvisjobs bortfaldt, da de filialer, hvor de var ansat, blev gjort kassefri. Medarbejderne blev tilbudtandre jobs, men takkede nej. Byretten mente, at alle 3 afskedigelser var driftsmæssigtvelbegrundede.

Aktiesagerne er forsat fast dagsordenspunkt ved domstolene. Sø- og Handelsretten frifandtden 2. juni 2009 en FA-medlemsvirksomhed for at skulle udlodde favøraktier til en rækkefratrådte medarbejdere. Sø- og Handelsretten har således ikke ændret opfattelse, sidendomstolen i 2005 afsagde den første dom om Jyske Banks aktieordning. Synspunktet erfortsat, at favøraktier ikke udgør et vederlag, som medarbejderne kan gøre krav på, når deførst er fratrådt. FA procederede også på, at aktieordningen var omfattet af aktieoptionsloven,som direkte bestemmer, at medarbejdere, der selv siger op, ikke har krav på aktieoptionerefter de er fratrådt. Dette synspunkt blev dog ikke fulgt. I slutningen af 2010 afgøres de mangesager endeligt, idet Højesteret i 9 forskellige sager skal tage stilling til alle udgaver afproblematikken.

Den 5. marts blev et af FA's medlemmer frifundet for at betale erstatning og godtgørelse til enmedarbejder, som følte sig uretmæssigt bortvist. Bortvisningen var sket, fordi medarbejderenuretmæssigt havde forsøgt at få refunderet en bogudgift til sit HD-studium. Medarbejderenhavde bestilt og betalt for bøgerne, men efterfølgende annullerede han bestillingen og fikbetalingen retur.

Medarbejderens forklaring om, at der var tale om en fejl, fordi han ikke kunne huske, at hanhavde annulleret købet og fået pengene igen, blev ikke fundet troværdig. FA vandt sagen, fordiopmanden efter vidneforklaringerne fandt det for bevist, at medarbejderen havde forsøgt atopnå en uretmæssig berigelse på arbejdsgiverens bekostning.

Den 12. november 2009 blev et af FA's medlemmer pålagt at opfylde et utilregnelighedstilsagnoverfor en medarbejder, der blev afskediget efter ca. 7 års sygefravær. Virksomheden blevforpligtet til at udrede 4,56 mio. kroner.

Virksomheden erkendte under sagens forløb, at sygdom accepteres som en utilregnelig årsag,men mente ikke, at betingelserne for at få utilregnelighedspension var opfyldt, fordimedarbejderen ikke på afskedigelsestidspunktet havde søgt om invalidepension. Medarbejderenhavde først efter bemærkninger herom i svarskriftet søgt om invalidepension. Medarbejderenhavde flere gange givet udtryk for, at hun var indstillet på et fleksjob.

Opmanden i sagen foreslog et forlig gående på, at medarbejderen blev genansat i et fleksjob.Opmanden var nemlig af den opfattelse, at der var fejl på begge sider af bordet. Virksomhedenaccepterede opmandens forligsforslag, men forslaget blev afvist af den afskedigedemedarbejder. Opmanden afsagde derefter kendelse til fordel for medarbejderen.

En medarbejder i en medlemsvirksomhed blev bortvist, fordi hun undlod at aflevere 500 kr.,som hun havde fundet i bankens hæveautomat, da hun ville hæve penge til sig selv.

I stedet for straks at aflevere dem i bankens filial gik hun tilbage på sit kontor. Medarbejderensagde under sagen, at hun ville have afleveret pengene, men havde glemt det på grund aftravlhed. Medarbejderen havde over 20 års anciennitet. Dommeren tilkendegav undervoteringen, at skulle han skrive en kendelse, så ville virksomheden blive frifundet. På baggrund

af dommerens tilkendegivelse, valgte forbundet at trække sagen.

FA's sagsstatistikSe den seneste sagsstatistik

Udgivet 08.06.2010

Året i FA – kurser

FA´s kurser i 2009 var velbesøgte trods finanskrisen.

FA´s modulkurser var grundkurser for nye HR medarbejdere suppleret med treajourføringskurser for de mere erfarne HR konsulenter og ledere som ønsker mere viden omansættelsesretlige forhold. Endelig blev der i lyset af den økonomiske situation mednedskæringer holdt to kurser over temaet " Finanskrisen og afskedigelser".

To kurser med ialt 74 deltagere hørte om de nye Disco-koder,som har betydning ved de pligtigeindberetninger til FA og derfor for FA´s statistik.

Specialkurserne havde 204 deltagere som ønskede en opdateret viden indenfor HR-jura.Emnerne for specialkurserne forsøges at gøres så aktuelle som muligt og var i 2009 ompersonalepolitik, ferie, frihed og fravær samt den individuelle afskedigelse. Hertil kurser om løbog fraværsindberetning samt om overenskomstforståelse både på finans og forsikring.

Kurserne giver også mulighed for erfaringsudveksling hvilket deltagerne sætter pris på, især ide virksomheder hvor der er en enkelt HR-konsulent. Så udover den konkrete viden udviklesogså netværker på FA´s kurser.

Virksomhedskurser

Virksomhedskurserne var også populære i perioden med ny rekord med 11 kurser for isærledere og kommende ledere i vore medlemsvirksomheder. Kurserne foregår på de enkeltevirksomheder og "skræddersys" efter virksomhedens ønsker.

Endelig var der 4 medlemsmøder med en bred orientering om aktuelle emner med 145deltagere. Ialt deltog knap 600 personer på FA´s kursusaktiviteter i 2009.

Nordisk HR-seminar i Danmark

FA var i 2009 vært for det femte Nordiske seminar som samlede 40 HR chefer fra de nordiskelande til to dages intensive drøftelser over temaet " HR in time of crisis".

Seminaret bestod af både plenumsessioner og workshops. Formålet er at give inspiration til detdaglige arbejde samt mulighed for at møde nordiske kolleger fra samme og andre nordiskevirksomheder.

Emnerne var bl.a. "den intelligente afskedigelse", nordisk uddannelse, køn og magt om ligelønog ligebehandling, balance mellem arbejds- og familieliv. Traditionen fortsætter med næstenordiske seminar den 18.-19. november 2010 i Oslo.

Udgivet 08.06.2010

Året i FA – FAktaer og Analyser

FAktaer

02.09: Virksomhedsoverdragelser 07.09.09

01.09: Større afskedigelser revideret udgave 28.05.09

Se alle FAktaer

Analyser

Nr. 53 Bonus og variabel løn i den finansielle sektor 15.12.09

Nr. 52 Finanskrisen giver flere fratrådte og færre nyansatte 04.05.09

Nr. 51 Lønfastsættelsen i finanssektoren 02.04.09

Nr. 50 Beskæftigelsen i finanssektoren 24.02.09

Nr. 49 Finansbeskæftigelse i et EU perspektiv 16.02.09

Nr. 48 Fastholdelse af seniorer i den finansielle sektor 26.01.09

Se alle analyser

Udgivet 08.06.2010